Dyrlægen 3/2017

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Rehabilitering af sæler eller ej?

Væsentlige problemstillinger ved rehabilitering af sæler er risikoen for spredning af smitte til vilde bestande og negativ påvirkning af sælpopulationens naturlige selektion.

En dyrlæge og to biologer diskuterer emnet under overskriften "Hvornår er der faglige grunde til rehabilitering af sæler?"

3/2017 · Maj 10. årgang

Bedste venner passer på hinanden Få livslang dækning ved sygdom og tilskadekomst

HVALPE OG KILLINGER FÅR

10 % RABAT Hvalpe er dejlige, men kommer nemt galt af sted.

Et dyrlægebesøg uden for åbningstiden eller en kompliceret operation kan blive dyrt. Men er din hvalp sygeforsikret, dækker vi 80 % af dine dyrlægeudgifter op til 30.986 kr. Vi står altid klar til at hjælpe.

Kontakt os på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

AniCura præsenterer kvalitetsrapport AniCura præsenterede for nylig sin årlige kvalitetsrapport. Rapporten beskriver, hvordan AniCura har arbejdet med kvaliteten af pleje i 2016 og indeholder konklusioner om medicinsk kvalitet og patientsikkerhed.

Formålet med rapporten er at give vores interessenter et transparent og klart billede af kvaliteten af pleje i AniCura, og hvordan vi arbejder på at udvikle den. Ved at dele vores arbejde og beskrive områder hvor dyresundhedsvæsenet kan forbedres, håber vi på at inspirere hele industrien til yderligere udvikling, siger Peter Dahlberg, CEO AniCura.

Første kvalitetsrapport inden for veterinærplejen AniCuras kvalitetsrapport er den eneste af sin art i europæisk veterinærpleje og er skabt på baggrund af inspiration fra tilsvarende publikationer inden for menneskelig sundhedspleje.

I 2016 var AniCuras kvalitetsarbejde bl.a. at gennemføre undersøgelser af medicinske resultater og patientsikkerhed blandt sine 150 dyrehospitaler. Undersøgelserne er en del af koncernens kvalitetsudviklingsprogram QualiCura og dækker flere områder relateret til patientsikkerhed, såsom håndhygiejne og forekomsten af infektioner forbundet med operationer. »Forudsætningen for vores kvalitetsarbejde og de gennemførte undersøgelser er, at vi har flere dyrehospitaler inden for samme selskab, så vi kan sammenligne forskellige klinikker, overføre viden mellem lande og hospitaler og dele vigtige ressourcer,« siger Peter Dahlberg.

Nogle af konklusionerne i AniCuras kvalitetsrapport • Store forskelle i brugen af antibiotika mellem de europæiske lande skal adresseres. Svenske og norske dyrehospitaler bruger halvt så meget antibiotika som resten af Europa, men med tilsvarende behandlingsresultater. Resultaterne af undersøgelsen repræsenterer et unikt forskningsgrundlag, fordi der tidligere har manglet data over, hvilken type af antibiotika dyrlæger anvender og hvorfor.

• Forbrug af hånddesinfektionsmidler på dyrehospitaler bør stige. Undersøgelsen viser stor variation i forbruget mellem forskellige hospitaler, og forbruget er generelt lavt. I gennemsnit forbruges 14 ml hånddesinfektion per patient per dag.

AniCura har udviklet retningslinjer for plejehygiejne som led i dyrehospitalernes arbejde for at forbedre håndhygiejnen.

• God håndtering af patientjournaler i dyrlægepraksis. Tæt på 90% af dyrehospitalerne har retningslinjer for journalskrivning, og halvdelen af dyrehospitalerne gennemgår regelmæssigt de medicinske journaler for at udvikle kvaliteten af patientjournaler.

• Processer til uheldsstyringen skal forbedres. Undersøgelsen peger på et behov for fælles retningslinjer og processer for at sikre ensartet kvalitet med kontrol, overvågning og handling.

nyhed

Viden &

VærkTøj Tag på et af eftårets mange kurser 1. september 2017 Effektivisering i klinikken med LEAN 8. september 2017 Tandrensning 15. september 2017 Neutralisation af hund, kat, kanin og marsvin 20. september 2017 Salg, rådgivning og service

Se alle de spændende kurser på www.evet.dk/ kursuskalender

DYRLÆGEN • 3/2017

3

INDHOLD

28

36

42

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 3/2017

6

Årets europæiske hvalkonference

10

Hvornår er der faglige grunde til rehabilitering af sæler?

14

Hestevelfærd og træning

22

Nyt samarbejde gavner ejere og dyrlæger

26

Veterinærsygeplejerske producerer insekter

30

Tarmfloraen baner vejen for et sundt immunsystem

34

Fremtiden er forebyggelse

36

De tre store trends i veterinærpharma

38

Behandling og forebyggelse af forstoppelse hos katte

41

Første amerikanske diplomatgrad

42

Equine reproduktion og ultralydsscanningskursus på Blue Hors

44

Southern European Veterinary Conference

46

ØKONOMI: Er din virksomhed sikret mod indbrud i netbanken?

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 28. august Deadline for indlæg er 28. juli Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Forsidefoto: Casper Tybjerg/TTF Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880.

Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

SPECIA Læ

s

ET SER LI

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

ER

H V E RV

HVALER

Årets europæiske hvalkonference Dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup overværede den europæiske hvalkonference i Middelfart, hvor han lyttede til interessante oplæg om blandt andet Dolphin Mobilivirus, forskellige årsager til hvaldød og marsvins selvregulerede puls.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d., PET-centret, Aarhus Universitetshospital

Hindsgavl Slot dannede i slutningen af april og begyndelsen af maj rammerne for den europæiske hvalkonference ’31st Annual ECS Conference’, som hvert år holdes på skift i de europæiske lande. Hval- og sælforskere fra hele verden var draget til Middelfart, hvor de foruden konferencen var med til at markere 30-års jubilæet for European Cetasion Society (ECS), som danske hvalforskere i sin tid var med til at grundlægge i 1987.

Konferencen strakte sig over fem dage,

hvor de to første var forbeholdt seminarer, som særligt de unge forskere deltog i, mens den egentlige konference med faglige foredrag og postersektioner blev holdt de tre sidste dage.

Konferencen favnede havpattedyr bredt, lige fra sygdomme, anatomi og fysiologi til miljøpåvirkninger. Der var også en hvalfilmaften, hvor forskellige forskergrupper præsenterede deres egne kortfilm, og hvor der på storskærmen blev vist utroligt smukke undervandsoptagelser af hvalernes forunderlige liv. En af disse film omhandlede det øresvin, som svømmede rundt ved Middelfart sidste sommer. Via optagelser

Artiklens forfatter, dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup, med en hvidnæset delfin, som han obducerede sidste sommer.

6

DYRLÆGEN • 3/2017

hentet på youtube.com er der blevet lavet en sjov film over dens senere vandringer til såvel Kiel som Frankrig – det er imponerende, hvor langt en delfin kan svømme!

Dolphin Mobilivirus i Italien Den italienske dyrlæge Federica Giorda holdt et velbesøgt indlæg om 246 strandede hvaler langs den italienske kyst. De strandede alle i 2016, og omkring 36 procent af dem blev obduceret. Laboratoriefund har vist, at 26 af dem indeholdt Dolphin Mobilivirus (DMV) – artsmæssigt fordelte fundene sig hos 25 stribede delfiner og en enkelt almindelig delfin. Af de 26 delfiner var der dog kun patologiske tegn på infektionen hos fem-seks af dem, mens resten alene blev testet positiv med en PCR-metode.

Fylogenetiske undersøgelser af DMVstammen viste stærkt slægtskab med en anden stamme, som samme år var blevet beskrevet i Portugal. Dette virus har sandsynligvis spredt sig via Gibraltar til Middelhavet, hvor det har spredt sig hos delfinerne.

I de seneste 30 år har der ni gange været større udbrud af DMV i verdens vilde bestande af hvaler. Tidligere har mobilivirus været årsag til massedødsfald hos danske sæler, og den strandede finhval ved Blokhus sidste år blev også testet positiv for mobilivirus.

Påvirker forurening hvalernes immunforsvar?

Ph.d.-studerende Jean-Pierre Desforges fra Aarhus Universitet præsenterede sine studier over miljøfremmede stoffers effekter på immunforsvaret hos havpattedyr. Det er særligt toprovdyr, såsom spækhuggere, der indeholder høje koncentra-

Sammen med andre hvalinteresserede fra hele Europa deltog dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup på den europæiske hvalkonference ’31st Annual ECS Conference’, som hvert år holdes på skift i de europæiske lande. Foto Kristian Laulund, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, AU.

tioner af miljøfremmede stoffer, de såkaldte POP’er.

Jean-Pierre Desforges ønskede at undersøge en realistisk cocktail af miljøfremmede stoffers effekt på immunforsvaret hos de arter, som er mest udsat for dem. Han og forskergruppen lavede derfor et udtræk af vævet hentet fra vildtlevende dyr og udsatte derefter isolerede immunceller for denne cocktail af POP’er.

Immuncellerne var hentet fra både hvaler, isbjørne og sæler.

Forskerne var i stand til at påvise dosisafhængige effekter af cocktailen på lymfocyt-proliferation og de højeste doser tillige på aktiviteten af NK-celler.

Disse foreløbige studier tyder på, at POP’erne reelt har negativ effekt på immunforsvaret i de koncentrationer, som havpattedyr typisk er udsatte for.

Hvaler fanges i fiskegrej Den britiske dyrlæge Andrew Brownlow holdt et indlæg om, hvordan hvaler ofte bliver viklet ind i fiskernes garn, og at dette er et voksende problem, efterhånden som havene fyldes med udtjent fiskeudstyr. Med data fra Skotland igennem de seneste 25 år kunne han påvise, at flere og flere hvaler fanges i gamle garn, og at det særligt er tilfældet for de store bardehvaler.

Bardehvalerne fanges enten under vandet, hvor de drukner, eller de vikler sig ind i udstyr, som giver kroniske infektioner, indtil de til slut i afmagret tilstand dør.

Ud over de dyrevelfærdsmæssige problemer er der frygt for, at problemet også kan få indflydelse på bestanden af blandt andet vågehvaler, hvor det udgør op imod 40 procent af alle registrerede dødsårsager.

Marsvin kan styre deres egen puls Sælernes evne til at styre pulsen gennem bevidstheden har været kendt i årtier, og forskere har ment, at hvaler formodentlig kan det samme. Nu er denne formodning bekræftet eksperimentelt, idet biolog Siri Elmegaard fra Aarhus Universitet har udført forsøg på marsvin. Siri Elmegaard gjorde brug af dykkerrefleksen, hvor såvel havpattedyr som mennesker bliver bradykarde, når de dykker.

Siri Elmegaard fik to marsvin trænet til at dykke en meter ned i vandet i enten 20 eller 80 sekunder, og hun kunne herefter påvise, at når marsvinene havde forventninger om et langt dyk, blev de mere bradykarde, end hvis de kun forventede et kort dyk.

talte på konferencen om sin egen teori for, hvorfor delfinhjernen har et retia mirabilia indskudt i arteriesystemet – i lighed med blandt andet hunde, grise og køer. Marco Bonato kunne gennem dissektioner påvise, at delfinernes retia mirabilia har et stort blodvolumen, og at det derfor kan tjene som en blod-reserve under langvarige dykninger, hvor de bliver særdeles bradykarde.

Den gængse opfattelse er, at retia mirabilia primært tjener til at afkøle hjernen og beskytte den mod tromboembolisme, men med den nye teori kan det være, at der reelt er flere funktioner.

Konferencens hjemmeside med abstracts http://europeancetaceansociety. eu/conference/31st-annualconference-denmark

Retie mirabilia Den italienske forsker Marco Bonato for-

DYRLÆGEN • 3/2017

7

SÆLER

Hvornår er der faglige grunde til rehabilitering af sæler?

Der er flere problemstillinger ved rehabilitering af sæler, blandt andet er der risikoen for spredning af smitte til vilde bestande og negativ påvirkning af sælpopulationens naturlige selektion.

En dyrlæge og to biologer diskuterer her, hvornår sæler ud fra faglige grunde bør rehabiliteres.

Aage Kristian Olsen Alstrup1, Jon C. Svendsen2 & Lasse Fast Jensen3 – Foto: Casper Tybjerg/TTF 1 Dyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center & adjungeret lektor, Aarhus Universitet.

2 Biolog, ph.d., DTU aqua i Charlottenlund 3 Biolog, ph.d.

Rehabilitering, i betydningen at tage vilde dyr i midlertidig pleje med henblik på genudsætning i naturen, er en udbredt praksis med rod i enten bestandsophjælpning eller dyrevelfærd. På globalt plan har rehabilitering af havpattedyr været udført for en række forskellige arter lige fra havoddere til hvaler. På de hjemlige

En stor del af de rehabiliterede sæler lider af bronchiopneumoni, som ubehandlet ofte er en dødelig sygdom, og netop denne sygdom findes hyppigt hos indavlede individer.

10

DYRLÆGEN • 3/2017

breddegrader har der primært været tale om rehabilitering af sæler, selvom der eksempelvis i Holland også af og til rehabiliteres marsvin.

Dansk rehabilitering 1976-1995 I 1960’erne og 70’erne var sælbestanden i Vadehavet på et kritisk lavt niveau som følge af især jagt og dårlige miljøforhold.

Man regner således med, at der i midten af 1970’erne i hele Vadehavet var under 4.000 spættede sæler tilbage, og gråsælen var for længst helt forsvundet. Forladte sælunger på strandene, de såkaldte ”hylere”, tiltrak sig opmærksomhed, og man begyndte både med henblik på bestandsophjælpning og ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv at tage disse unger i pleje og senere genudsætte dem.

Fra 1976 til 1995 rehabiliterede man således sælunger i Danmark, og lignende tiltag har været foretaget i Tyskland og Holland lige siden 1960’erne og 1970’erne.

Typisk er det forældreløse unger, fravænnede unger med komplikationer og ungsæler med luftvejssygdomme (som oftest forårsaget af lungeorm), som bliver rehabiliteret.

Bestandsafhjælpning Rehabilitering kan sandsynligvis ophjælpe bestande i kritisk tilbagegang.

Man vurderer således, at rehabilitering spillede en rolle i forbindelse med bestræbelserne på at redde Hawaii-munkesælen fra udryddelse, og det er også sandsynligt, at vadehavslandenes rehabilitering har haft en gunstig effekt på bestanden af spættet sæl. Fredningen i

1977, udpegningen af beskyttede reservater og forbedrede miljøforhold er dog nok de primære årsager til, at Vadehavets bestande af sæler er vokset støt, således at der i dag skønnes at være omkring 39.000 spættede sæler og over 5.000 gråsæler. Med baggrund i bestandsstatus og den fortsatte vækst er der derfor ikke længere bestandsmæssige grunde til at rehabilitere sæler. I Danmark blev rehabilitering af sælunger da også afløst af en praksis med aflivning af nødlidende dyr. Flere centre i Tyskland og Holland har dog valgt fortsat at rehabilitere sæler, på trods af at bestandene ret beset ikke længere har behov for denne hjælpende hånd.

Forskningsmateriale og offentlig interesse De fleste vil formentlig mene, at man bør hjælpe nødstedte dyr, som man finder i naturen. Følelsesmæssigt påvirker det os også, at sælunger i udseende og klagelyde minder om menneskebørn. Dette kalder på etiske principper, som taler for rehabilitering. Idet rehabiliteringscentrene samtidig fungerer som besøgscentre, er de med til at øge befolkningens generelle interesse og forståelse for sæler, havpattedyr og havenes tilstand, og dette kan på længere sigt have positiv effekt på den måde, vi som samfund udnytter det marine miljø på. Endelig kan forskning i forbindelse med sælrehabilitering give værdifuld information om dyrenes biologi og sygdomme til gavn for de vilde sæler.

Sådanne argumenter har været anvendt i debatten i Tyskland og Holland.

Spredning af sygdomme En væsentlig problemstilling ved rehabilitering er dog risikoen for spredning af smitte til de vilde bestande af sæler. Såvel andre sæler som terrestriske dyr kan her udgøre smittekilde, når sæler rehabiliteres i menneskers varetægt. Hvis sæler fra flere lokaliteter rehabiliteres på samme sted, vil der være risiko for, at lokal smitte udbredes til større områder end hvad det ellers ville være tilfældet i naturen. Der kan også under rehabiliteringen opstå antibiotikaresistens, når sælerne behandles for infektionssygdomme, og disse bakterier risikerer efterfølgende at blive spredt

i naturen, når sælerne bliver udsat. Der er således rapporter om resistente colibakterier hos rehabiliterede nordlige søelefanter, der var genudsat i naturen. Selvom denne resistens næppe betyder noget for de vilde dyr, ønsker vi ikke resistensgener spredt i naturen.

Genetik og risiko for indavl En anden bekymring ved rehabilitering er, at man risikerer at påvirke sælpopulationen negativt ved at modvirke den naturlige selektion. Rehabiliteringen sætter således den naturlige selektion delvis ud af kraft. Effekten kan eksempelvis

være en øget virulens hos sygdomsagens som følge af ændret vært-patogen coevolution. Et nyere dansk studium har endvidere peget på, at rehabilitering af sæler også kan føre til øget indavl hos sælpopulationerne. En stor del af de rehabiliterede sæler lider således af bronchiopneumoni, som ubehandlet ofte er en dødelig sygdom, og netop denne bronchiopneumoni finder man særligt hyppigt hos indavlede individer. Endvidere vil indavlede individer have en højere dødelighed i naturen, da de er mindre modstandsdygtige over for blandt andet infektionssygdomme. Studiet, som bygger

Sælers nuttede udseende og hylernes spædbørnsskrig tiltaler os instinktivt, men fra et fagligt synspunkt er det vigtigt at holde den naturlige selektion for øje.

DYRLÆGEN • 3/2017

11

Rehabilitering kan sandsynligvis ophjælpe bestande i kritisk tilbagegang, men det bør stoppes, når sælpopulationerne som nu ikke er truede i antal.

på modelberegninger af, at 600 spættede sæler hvert år rehabiliteres, viser, at rehabilitering af sæler kan øge niveauet af indavl. En øget indavl i bestandene kan på længere sigt føre til en øget dødelighed. Hos gråsæler har man således fundet en sammenhæng mellem variation i MHCgener (der spiller en afgørende rolle i immunsystemet) og dødeligheden, idet individer med større MHC-variation har betragtelig højere overlevelse.

Rehabilitering – politiske forskelle I takt med at sælbestandene i Vadehavet voksede sig store og mere stabile, forsvandt behovet for bestandsophjælpning ud fra en populationsbiologisk betragtning. I 1991 vedtog Danmark, Tyskland og Holland en fælles forvaltningsplan for Vadehavets sæler (Agreement on the Conservation of Seals in the Wadden Sea), der blandt andet rummede en politisk beslutning om at forbyde al udtagning af sæler fra Vadehavet. Dog rummede aftalen også en undtagelsesbestemmelse, der gjorde det muligt for

12

DYRLÆGEN • 3/2017

landene at tillade rehabilitering af sæler i en vis grad. Senere, i 1994, bekræftede landene vigtigheden af aftalen ved ”Ministerial declaration of the seventh trilateral governmental conference in Leeuwarden 1994”. Her noterede de tre landes miljøministre sig en udtalelse fra sæleksperter, der anbefalede et stop for rehabilitering og anerkendte, at det daværende niveau af rehabilitering var for højt. På den baggrund skrev de tre lande under på at ville reducere antallet af rehabiliterede sæler til det lavest mulige niveau. I Danmark indstillede man derfor året efter al rehabilitering af sæler. I Tyskland og Holland var tolkning af ”det lavest mulige niveau” dog anderledes, og man fortsatte her denne praksis. De senere år er antallet af rehabiliterede sæler endda steget, og samtidig er der fra de hollandske myndigheders side givet tilladelse til etablering af nye rehabiliteringscentre.

Ulemper overstiger fordele Rehabilitering af sæler bør først og frem-

mest udføres i perioder, hvor bestandene er kritisk truede og hvor der er brug for at redde så mange individer som overhovedet muligt. Her kan indsatsen sammen med andre virkemidler have betydning for genetablering af en bæredygtig population. Men når sælpopulationerne, som det er tilfældet nu, ikke er truede i antal, overstiger ulemperne ved rehabilitering sandsynligvis de eventuelle fordele. Her skal de dyrevelfærdsmæssige fordele ved at redde individuelle sæler, offentlighedens øgede interesse for havmiljøet og forskernes direkte adgang til sælmateriale afbalanceres med ulemper i form af risiko for smittespredning, øget indavl og påvirkning af den naturlige selektion. Hvor denne balance ligger, er i høj grad kulturelt betinget, idet de dyreværnsmæssige aspekter tillægges meget stor vægt i især Holland og til en vis grad også i Tyskland.

I Danmark er holdningen dog i højere grad rettet mod at beskytte den vilde bestand mod unødig menneskelig påvirkning.

Er du ny på Facebook?

Og vil du have værktøjer til, hvordan du bruger Facebook professionelt på klinikken?

PRIS

Tag kurset på klinikk en

4.999,Kursus for begyndere

kroner ekskl. moms for hele klinikken.

Deltag på JJ Kommunikations Facebook-kursus og kom godt i gang med at bruge Facebook på klinikken.

Kurset er et begynderkursus for personalet og foregår over tre timer på klinikken.

På kurset får du viden om • Mulighederne for klinikken på Facebook • Hvad der er vigtigt, når du opbygger din virksomhedsprofil • Hvordan du fanger din målgruppe og skaber engagerende indhold

Medbring gerne en bærbar PC, tablet eller iPad.

Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs, ligesom der vil være øvelser, hvor du får lov at prøve undervisningen af i praksis.

Hvad får du ud af kurset?

• Viden om de grundlæggende funktioner og hvordan Facebook kan bruges professionelt • Teknisk indsigt så du selvstændigt kan administrere klinikkens Facebook

Tilmeld dig allerede i dag Tilmeld dig allerede i dag Kontakt Cecillie Fabritius Andersen for at aftale en dag der passer netop jeres klinik eller ring til JJ Kommunikation på tlf. 4659 0550 og hør nærmere.

Cecillie Fabritius Andersen Kommunikationsrådgiver 3073 9387 cfa@jjkommunikation.dk

Jeg fik meget ud af kurset. Jeg er helt ny i at lave opslag, og her var underviserne gode til at hjælpe.

Michele Sten, Kagan’s Turist.

Trekroner Centervej 57, 1.tv 4000 Roskilde

Tlf. 4659 0550 jjkommunikation.dk

DYRLÆGEN • 3/2017

13

FORSKNING OG FORMIDLING

Hestevelfærd og træning En bedre formidling af forskningsresultater og bedre forståelse for internationalt anerkendte principper for dyrs indlæring og træning vil kunne reducere forekomsten af adfærdsproblemer og ulykker med heste samt forbedre velfærden væsentligt for heste i træning.

Af lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (jwc@anis.au.dk)

Træning af heste baseres primært på den indlæringsmekanisme, der betegnes negativ forstærkning, det vil sige, at hesten påføres et pres (for eksempel i munden gennem biddet og tøjlerne), og dette pres fjernes, når hesten reagerer korrekt. Det er ved ophøret af presset, at hesten lærer, hvad rytteren ønsker af den, og timingen af ophøret af pres er central – både i forhold til hestens ind-

læring og dens velfærd. Netop når dyr trænes ved hjælp af pres, har træneren en særlig forpligtelse til at sørge for, at dyret ikke lider overlast, og at presset fra for eksempel bid og sporer ikke bliver konstant. Konfliktadfærd opstår, når hesten ikke forstår, hvad der forventes af den, og når den udsættes for konstant pres.

Brug for bedre formidling Opgørelser har vist, at mange heste aflives i en ung alder på grund af adfærdsproblemer, og ridning rangerer som en af

Figur 1. Moderne træningsprotokoller til zoo-dyr og hunde er typisk baseret på læringsteori.

14

DYRLÆGEN • 3/2017

de farligste sportsgrene både i forhold til antallet af ulykker, og i særdeleshed når ulykkernes alvor tages i betragtning. En bedre formidling af forskningsresultater og bedre forståelse for internationalt anerkendte principper for dyrs indlæring og træning vil kunne reducere forekomsten af adfærdsproblemer og ulykker med heste samt forbedre velfærden væsentligt for heste i træning.

Dyrlæger spiller en helt central rolle i forbindelse med rådgivning og vejledning til hesteejere, trænere og ryttere. For eksempel oplever mange dyrlæger forandrin-

ger i hestens mund eller mundvige i forbindelse med tandeftersyn, og selvom det kan være et følsomt emne, vil det være et væsentligt løft for hestevelfærden, hvis det giver anledning til en snak med hesteejeren om bidtyper og korrekt brug af negativ forstærkning Fascination af dyrs indlæring førte til udvikling af læringsteori Mennesker har været fascineret af dyrs indlæring i århundreder, og siden 1800-tallet har forskere fra vidt forskellige forskningsområder undersøgt hjernen hos fugle og pattedyr for at forstå, hvordan dyr lærer og tilpasser sig til det omgivende miljø. De mest undersøgte arter er rotter, mus og fugle, primært fordi disse arter er lette at få adgang til og have i et laboratorium.

Til trods for de evolutionære forskelle mellem disse arter er der bemærkelsesværdige sammenfald i den måde, dyrene lærer på. Det har ført til udviklingen af læringsteori – et sæt principper, der gælder for alle dyr og forklarer, hvordan dyr lærer. Læringsteori har revolutioneret den måde, vi tænker om dyrs indlæring, og principperne anvendes med stor succes i træningen af for eksempel hunde og dyr i zoologiske haver (Figur 1).

Negativ forstærkning Også flere hestetrænere bruger og underviser i læringsteori og forstår de muligheder, som læringsteori tilbyder trænere inden for enhver disciplin. Ligesom andre dyr, lærer heste også på en forudsigelig og ligefrem måde.

Hestetræning adskiller sig dog fra de foderbaserede træningsmetoder (positiv forstærkning), som dominerer indenfor

Figur 2. Hesten lærer hele tiden – uanset om det er vores hensigt eller ej. Hvis en hest finder berøring ved ørerne ubehageligt, og hånden fjernes, når hesten trækker hovedet tilbage, lærer den på grund af negativ forstærkning, at det var en fornuftig reaktion at trække hovedet tilbage. Hesten vil derfor være mere tilbøjelig til at trække hovedet tilbage næste gang, den berøres, og på den måde kan man hurtigt få skabt en ’øresky’ hest (Foto: Elke Hartmann).

træning af havpattedyr, zoo-dyr og kæledyr, fordi den traditionelle træning af heste primært baseres på negativ forstærkning. Når hesten trænes, lærer den, at tøjletrykket reduceres, når den stopper eller sætter hastigheden ned, og den lærer, at schenkeltrykket ophører, når den går frem/øger hastigheden. For at være effektivt – og for at sikre hestevelfærden

Forstærkning

– skal presset starte med et let signal, som øges i intensitet, indtil hesten reagerer korrekt, og derefter ophøre med det samme.

Ved at forstå principperne for dyrs indlæring kan hestetrænere arbejde med deres heste på en måde, der gør det så let som muligt for hesten at forstå, hvad der kræves af den.

Straf

Anvendes til at øge forekomsten af en ønsket adfærd.

Fortæller dyret, hvad det skal gøre, og er effektiv til indlæring af nye adfærdsformer ved korrekt timing.

Anvendes til at reducere forekomsten af en uønsket adfærd. Fortæller kun dyret, hvad det ikke skal gøre, og ikke hvad det skal gøre. Er ikke effektiv til at indlære nye adfærdsformer.

Positiv

Der tildeles noget behageligt for at belønne en ønsket adfærd. Eksempel: Hesten kommer, når der kaldes og belønnes med en gulerod.

Der tildeles noget ubehageligt for at straffe en uønsket adfærd. Eksempel: Hesten bider og får et slag på mulen.

Negativ

Der fjernes noget ubehageligt for at belønne en ønsket adfærd. Eksempel: Schenklerne lægges til, hesten går frem, og schenkeltrykket ophører. Det er ved ophøret af trykket, at hesten lærer.

Der fjernes noget behageligt for at straffe en uønsket adfærd. Eksempel: Hesten tigger, og personen vender sig bort og tilbageholder en godbid, indtil tiggeadfærden ophører.

Tabel 1. Forstærkning og straf

DYRLÆGEN • 3/2017

15

Figur 3. En hest, der har udviklet skyhed for berøring af ørerne, kan tilvænnes ved at bruge et håndklæde eller andet, så berøringen føles anderledes end ved hånden alene. Håndklædet placeres først på halsen og flyttes gradvist tættere på ørene, og fornemmelsen af hånden blandes gradvist med håndklædet. Det er vigtigt at forstærke den korrekte adfærd, det vil sige, at håndklædet – og senere hånden – kun fjernes, når hesten står stille.

Forstærkning og straf Et af de vigtigste begreber inden for læringsteori er forstærkning, som anvendes til at øge forekomsten af en adfærd. Forstærkning inddeles i positiv og negativ forstærkning på baggrund af, om indlæringen foregår ved, at en belønning tildeles (positiv = addere) eller fratrækkes (negativ = subtrahere). Positiv og negativ skal altså forstås matematisk og ikke som ”godt” eller ”dårligt”. På samme måde inddeles straf også i positiv og negativ straf. I modsætning til forstærkning anvendes straf til at reducere forekomsten af en adfærd (Tabel 1).

Timingen af forstærkningen eller straffen er altafgørende, det vil sige, at indlæringen kun er effektiv, hvis belønningen eller straffen påføres umiddelbart efter adfærden. For eksempel er det ved brug af negativ forstærkning vigtigt, at presset (fra schenkel, tøjle eller træktov) ophører, så snart hesten udfører den ønskede adfærd. Ophører trykket for sent, lærer hesten ikke at koble adfærden med belønningen, og den vil derfor

Figur 4. ’Overskygning’ kan anvendes til at tilvænne hesten til for eksempel klipning med maskine. Metoden fungerer ved, at trænerens signal til at træde frem og tilbage ’overskygger’ maskinen. Hesten trænes først til at træde frem og tilbage for et let signal ved hjælp af negativ forstærkning, og maskinen bringes gradvist tættere og tættere på hesten. Når hesten reagerer dårligere på signalerne, standser personen med maskinen, indtil hesten igen reagerer på lette signaler fra trækkeren, hvorefter maskinen igen bringes tættere på hesten. Metoden anvendes også med succes til heste med ’nåleskræk’, og ved Edinburgh Universitet underviser dyrlæge Gemma Pearson andre dyrlæger og dyrlægestuderende i netop denne metode.

16

DYRLÆGEN • 3/2017

w e N

Do I have Systemic Inflammation?

IDEXX Catalyst® C-Reactive Protein (CRP) • An accurate and convenient tool for identifying and monitoring systemic inflammation in dogs and optimising the patient’s treatment.

available from 1st June 2017

• You can run CRP alongside your other chemistry and endocrinology tests on one platform saving you time, and therefore money.

Find out more at www.idexx.eu/crp IDEXX Catalyst One®

IDEXX Catalyst Dx®

www.idexx.eu | order.idexx.dk Complete Solution

1704041-0417-DK

Figur 5. Nogle af de nye, objektive målemetoder, for eksempel måling af tøjletræk, kan med fordel implementeres i ridesporten.

Dels kan målingerne gøre ryttere og trænere opmærksomme på det relle pres, de påfører hesten gennem tøjlerne, og dels kan udstyret hjælpe til at korrigere eventuelle skævheder hos ryttere, der rider med mere pres i den ene tøjle. Endvidere bør det internationale rideforbund (FEI) opstille mål for det optimale og maksimalt tilladte tøjletræk i konkurrencer (Foto: Kasia Olczak).

Figur 6. Ny teknologi som sadeltrykmålere gør det muligt at undersøge, hvordan rytteren indvirker på hesten gennem sædet, og om rytteren sidder lige på hesten (Foto: Lesley Hawson).

18

DYRLÆGEN • 3/2017

være mindre tilbøjelig til for eksempel at standse for tøjlen næste gang, den oplever signalet.

Uønsket adfærd Hesten lærer hele tiden – uanset om det er vores hensigt eller ej, og derfor kan man let komme til at forstærke en uønsket adfærd hos hesten. Hver gang en form for pres reduceres eller fjernes fra hesten, fungerer det til at øge forekomsten af den adfærd, hesten viste lige før reduktionen i presset. Det er let at se, hvordan uønsket adfærd lige fra bukkeadfærd til hovedskyhed og ’nåleskræk’ kan forstærkes gennem rytterens fald (eller blot kortvarigt tab af rytterens kontrol), fjernelse af den uønskede hånd (Figur 2) eller nål. Der findes en række veldokumenterede tilvænningsteknikker, som kan anvendes til reducere den uønskede adfærd (Figur 3 og 4).

Equitation Science ’Equitation Science’ er en forskningsdisciplin i kraftig vækst, som kan bidrage med væsentligt input til optimal og effektiv træning af heste under hensynstagen til hestens velfærd. Den internationale organisation ’International Society for Equitation Science’ har netop til formål at samle og formidle forskning indenfor træning af heste. Organisationen har udarbejdet 10 træningsprincipper, som bør danne basis for ethvert træningssystem (http://equitationscience.com/ equitation/principles-of-learning-thoeryin-equitation).

Equitation Science har potentiale til at adressere en række væsentlige problemstillinger inden for hestetræning. For det første kan disciplinen belyse, hvilken rolle forstærkning, klassisk betingning, habituering og sensitivering spiller i forhold til hestetræning. For det andet dokumenteres rytterens indvirkning og betydningen heraf for hestens belastning og velfærd i forbindelse med træning ved hjælp af objektive målemetoder.

Dermed får det internationale rideforbund (Fédération Equestre Internationale (FEI)) bedre baggrund for at regelsætte, hvilke træningsmetoder, der er etisk acceptable, og kan dermed være med til at sikre ridesportens fremtid.

FEI bør ligeledes genoverveje den obligatoriske brug af sporer og kandar i konkurrencer over et vist niveau. Endelig kan Equitation Science også bidrage til

Figur 7. Der er stor forskel på niveauet af tøjletræk, når ti profesionelle ryttere hver især rider de samme ti heste i et standardiseret dressurprogram (LA5-niveau). Figuren viser det gennemsnitlige tøjletræk (kg) for de ti ryttere, fordelt på venstre og højre tøjle. Den rytter, der rider med det laveste tøjletræk har altså i genenmsnit cirka 2,3 kilo i hånden i løbet af dressurprogrammet. Der er statistisk signifikant forskel på tøjletrækket rytterne imellem (P<0.001), og man kan se, at otte af de ti ryttere har en smule mere fat i venstre end i højre tøjle.

uddannelse af trænere og ryttere med hensyn til, hvordan man bedst anvender læringsteori i hestetræning og dermed bedst tager hensyn til hestens velfærd under både træning og konkurrence.

Ny teknologi vinder frem I et dansk forskningsprojekt red ti professionelle ryttere de samme ti heste i et dressurprogram på LA5-niveau, mens der blev målt en række parametre herunder tøjletræk (Figur 5), sadeltryk (Figur 6), puls, cortisol og hestens adfærdsreaktioner.

Niveauet af tøjletræk varierede signifikant mellem rytterne, og idet det var de samme heste, rytterne red på, og i samme program, reflekterer forskellene rytternes individuelle ridestil (Figur 7).

Det gennemsnitlige niveau for alle rytterne stemmer overens med niveauet fra andre undersøgelser og er overraskende højt, idet man tidligere antog, at professionelle ryttere red med nogle få hundrede gram i hånden.

Et tysk forskningsprojekt har ligeledes vist forskelle i gennemsnitligt tøjletræk mellem træningsstalde – der undervises

Figur 8. Der var en signifikant, positiv korrelation mellem hestens puls og tøjletrækket. Hver prik udgør en ekvipage, det vil sige, at heste, der blev redet med højt tøjletræk, også havde høj puls.

DYRLÆGEN • 3/2017

19

altså i forskellig ridestil, hvilket har betydning for niveauet af tøjletræk. Det betyder, at det gennem en målrettet indsats vil være muligt at sænke det generelle niveau af pres, som hesten udsættes for gennem biddet og tøjlerne.

I den danske undersøgelse, blev der også fundet en sammenhæng mellem niveauet af tøjletræk og hestens puls – jo højere træk, desto højere puls (Figur 8).

Tøjletræksmålere er et eksempel på den nye teknologi, som med fordel kunne implementeres i hestesporten – både for at belyse det reelle træk i træningssituationer og rette op på eventuelle sideforskelle, og for at sætte mål for det optimale (og maksimalt tilladte) niveau i konkurrencer.

Forskelle i vægtfordeling I samme projekt blev der målt sadeltryk, og resultaterne viste, at selv professionelle ryttere kan have tendens til at lægge lidt mere vægt til den ene side (Figur 9). Overraskende nok hænger sadeltrykket ikke kun sammen med rytterens vægt men afspejler også individuel ridestil med hensyn til vægtfordelingen i

Figur 9. Sadeltrykket i henholsvis venstre og højre side af sadlen. Udstyret fungerede desværre ikke for rytter 7 og 8. Selvom forskellene er små, er det interessant at bemærke, at de to ryttere (4 og 6), der havde mest fat i højre tøjle, lægger vægten en smule mere til venstre, mens det er modsat for de andre ryttere. Det tyder altså på, at selv profesionelle ryttere ikke sidder helt lige på hesten og korrigerer ved højere tøjletræk i den modsatte tøjle.

stigbøjlerne og sadlen. Det kunne være interessant også at undersøge vægtfordelingen hos urutinerede ryttere.

Sadeltrykmålere kan ligesom tøjletrækmålerne være med til at belyse, hvordan

rytteren indvirker på hesten, ligesom de kan bruges i træningsøjemed for at undersøge vægtfordelingen, og om rytteren sidder ustabilt og ’bumper’ hesten i ryggen.

International Society for Equitation Science The International Society for Equitation Science (ISES) is a not-for-profit organisation that chiefly aims to facilitate research into the training of horses to enhance horse welfare and improve the horse-rider relationship.

ISES runs international conferences that serve as platforms where latest research findings and their application in practice can be communicated and discussed. ISES also provides a pool of expertise for international bodies and academic institutions that approach ISES with questions related to horse behaviour, training and welfare.

Equitation science promotes an objective, evidence-based understanding of the welfare of horses during training and competition by applying valid, quantitative scientific methods that can identify what training techniques are ineffective or may result in equine suffering. Equitation science uses a multidisciplinary approach to explain horse training, for example from a learning theory perspective that removes anthropomorphism and emotiveness.

Equitation Science has the potential to address a series of important problems. First, it elucidates the role of negative reinforcement and habituation in the learning processes of horses on which we ride and compete. Second, it addresses the need to measure rider interventions that may compromise horse welfare, which will assist the Fédération Equestre Internationale (FEI) in determining what practices and interventions are acceptable on welfare grounds. Third, and perhaps most important, Equitation Science will educate current and aspiring riders in how best to apply the core principles of learning theory.

Læs mere på www.equitationscience.com

20

DYRLÆGEN • 3/2017

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

FORSIKRING

Nyt samarbejde gavner ejere og dyrlæger Dyrekassen Danmark og VetFamily samarbejder nu med det formål at tilbyde hunde- og katteejere en fuld pakke til dyrlægen, hvor forebyggelse og behandling går hånd i hånd.

Dette sker for at sikre sundere dyr og større trivsel samt for at undgå, at ejeren står med en økonomisk usikkerhed i forbindelse med dyrlægebesøg.

Af Helle Lenschow

Via samarbejdet kan klienter, der abonnerer på VetFamilys nye sundhedsordning, AniPlan, tegne sygeforsikringer hos Dyrekassen Danmark med ekstra gode rabatter. AniPlan er en abonnementsordning, hvor ejeren betaler et mindre månedligt beløb og dermed får forskellige forebyggende behandlinger til en lavere pris. Indholdet varierer fra klinik til klinik, men det kan være sundhedsunder-

søgelser, vaccinationer, tandtjek, kloklip, blodprøver og parasitkontrol. Hvis ejerne samtidig tegner en sygeforsikring ved Dyrekassen Danmark, er både dyr og ejer derfor godt sikret mod fremtidige dyrlægeudgifter. Økonomisk tryghed En sygeforsikring aktiveres først, når der er tale om sygdom eller tilskadekomst. »Det betyder, at udgifter til forebyggelse, såsom sundhedsundersøgelser og

Betina Nygaard Bæk, markedsansvarlig i Dyrekassen Danmark (i hvidt) instruerer medarbejderne på Hvidsten Dyrehospital. »Vi lægger vægt på, at personalet er godt rustet til at rådgive ejerne om den nye sundhedsordning og de tilhørende rabatfordele på forsikringerne,« siger hun.

22

DYRLÆGEN • 3/2017

vaccinationer, ikke er dækket af sygeforsikringen. Men kombineres sundhedsordningen AniPlan og vores sygeforsikring, kan vi i fællesskab favne en stor del af udgifterne til dyrlægen, og ejeren er godt dækket ind på alle områder. Det gør udgifterne nemmere at forudse, og den tryghed går godt i spænd med et stigende ønske om økonomisk forudsigelighed hos ejerne. Dette er en tendens, som er kommet i takt med, at dyreejere bruger flere penge på deres dyr,« siger Betina Nygaard Bæk, der er markedsansvarlig i Dyrekassen Danmark.

Godt fra start Samarbejdet omkring AniPlan og en sygeforsikring med rabatfordele er kommet godt fra start. Siden de første aftaler blev indgået i efteråret 2016, tilbyder de første 30 AniPlan-klinikker allerede nu ekstra rabat-fordele på forsikringer hos Dyrekassen Danmark. Aftalen betyder, at AniPlan-klienter med hvalpe og killinger under 16 uger, kan få 25 procent rabat på forsikringen det første år og herefter 20 procent rabat på forsikringen alle de efterfølgende år. Hunde og katte, der er ældre end 16 uger får 15 procent rabat på forsikringen det første år og 10 procent rabat de efterfølgende år. »I Dyrekassen Danmark er vi meget glade for samarbejdet – først og fremmest fordi vi tror på, at forebyggelse og fokus på sundhed giver større trivsel hos vores hunde og katte. For os handler det jo i sidste ende om, at dyrene har det godt,« siger Betina Nygaard Bæk.

Et vigtigt oplysningsarbejde Som en sidegevinst har samarbejdet vist

Bettina Bertelsen, der er AniPlan-konsulent i VetFamily og personalet på Hvidsten Dyrehospital gennemgår den nye sundhedsordning.

sig at skabe øget fokus på muligheden for at tegne en sygeforsikring, og det har fået flere ejere til at sygeforsikre deres dyr – uanset, om det har AniPlan eller ej. Et givende oplysningsarbejde er dog fortsat nødvendigt, da der stadig er ejere, som tror, at den lovpligtige ansvarsforsikring og sygeforsikring er det samme, eller som slet ikke ved, at det er muligt at tegne en sygeforsikring, som kan dække en stor del af de udgifter, der er forbundet med et besøg hos dyrlægen.

Også tryghed for dyrlægerne Mange klinikker har efterspurgt et samarbejde omkring sygeforsikring i forbindelse med AniPlan, og VetFamilys valg af forsikringsselskab faldt helt naturligt på Dyrekassen Danmark efter en rundspørge ude på klinikkerne,« fortæller Annette Bernth, der er direktør i VetFamily. »Det vi hørte fra klinikkerne var, at dyrejerne roste Dyrekassen Danmark for både konkurrencedygtige priser, gode forsikringsvilkår og ikke mindst en hurtig og nem skadebehandling.« Annette Bernth tilføjer, at samarbejdet mellem Dyrekassen Danmark og vetFamily er blevet taget godt imod ude på klinikkerne. »Udover trygheden for ejeren ved vi, at jo flere dyr, der er forsikret på klinikkerne, jo større tryghed giver det også dyrlægerne. Er dyret forsikret, sikres dyrlægens udgifter i højere grad, og samtidig kan der tilbydes behandlinger, som ejeren kan være tilbøjelig til at vælge fra af økonomiske grunde alene.

Det sidste giver også dyrlægerne en større tilfredsstillelse rent fagligt,« er både Annette Bernth og Bettina Bertelsen, der er AniPlan-konsulent i VetFamily, enige om.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Dyrekassen Danmark og VetFamily forventer, at størstedelen af alle AniPlan-klinikker kan tilbyde de ekstra rabatfordele på Dyrekassen Danmarks forsikringer inden udgangen af 2017.

DYRLÆGEN • 3/2017

23

Service og rådgivning er i højsædet Vores kundetilfredshedsundersøgelser viser, at vores rådgivning, viden og evne til at levere til tiden medvirker til, at vores kunder i høj grad vil anbefale Mediq til andre*. * Kilde: Mediqs NPS (Net Promoter Score) målinger.

Det er vi meget stolte af. Derfor har vi både en dedikeret konsulent og et dedikeret kundeserviceteam, som vejleder og hjælper vores kunder.

Vores konsulent, Caroline Holse, besøger en lang række af vores kunder, hvor hun vejleder og hjælper ift produktsortiment, webshop m.m. Caroline er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis.

Caroline Holse Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 52 13 11 09

Sådan får du adgang til de gode priser I Mediqs webshop har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 100 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Webshoppen er brugervenlig, og genbestillingsfunktionen husker dine køb, så du let finder de ting, du bruger, igen.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Caroline på 52 13 11 09.

Husk

Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

www.mediqdanmark.dk

Nyheder Mediqs sortiment til dyrlæger udvikler sig hele tiden.

Blandt de seneste nyheder er:

Beskyttelseskrave Blød beskyttelseskrave til både katte og små hunde. Kraven er syet i blåt smudsafvisende non-woven materiale. Størrelsen er 14 cm. Pak a 20 stk. (Varenummer 4214107).

Microtransponder Microtransponder med dansk kode. Sælges med indgiver og identifikationslabels, steril, pak a 10 stk.

DIN PRIS

59,00

Pr. pk.

Flex bandage

Urinopsamler

Selvhæftende bandage med bitter smag for at afholde dyret fra at slikke på dem. Findes i forskellige farver og størrelser f.eks. 5 cm, 36 stk. til 160 kr.

Urinopsamleren er en nem og hygiejnisk måde for hundeejere at opsamle en urinprøve fra deres dyr. Steril, 40 ml, pak a 25 stk.

(Varenummer 4214127)

Pr. pk.

FRA

200,00

Pr. pk.

130,00

Curavet operationsafdækning, PE, grøn, steril, pak a 25 stk.

FRA

85,00

FRA

Operationsafdækning

DIN PRIS

185,00 Pr. pk.

Pr. pk.

Urinkateter til katte Curavet Premium urinkateter uden stilet til katte, pak a 12 stk. Steril.

FRA

125,00 Pr. pk.

Dorte Svenstrup har blandt andet serveret melorme ristet med henholdsvis kanelsukker og lakrids og et fad med melorme anrettet på en bund af tørret abrikos og hjemmerørt mayonnaise til gæster på farmen.

Heimdal Entofarm har nu søgt om godkendelse til at lave hele og forarbejdede insekter til menneskeføde og til at sælge hele dyr til dyrefoder.

26

DYRLÆGEN • 3/2017

INSEKTER

Veterinærsygeplejerske producerer insekter Selvom opstarten for Danmarks første store insektproducent har været præget af masser af udfordringer, er veterinærsygeplejerske Dorte Svenstrup fra Heimdal Entofarm rigtig godt tilfreds. Det ser lovende ud, og det skal nok blive en succes, siger Dorte Svenstrup.

Af Lotte Overbjerg – Foto: Heimdal Entofarm

For veterinærsygeplejerske Dorte Svenstrup er der ingen tvivl om, at der er en stor kommerciel fremtid i vente for insektproduktion. »Inden for fødevarer er insekter et rigtig interessant produkt.

I fremtiden tror jeg, vi vil se, at insekter males til mel, og de vil blive brugt som tilsætning til fars og brød. På grund af det høje niveau af protein i insekter, er jeg også sikker på, at de i fremtiden vil blive anset som et kosttilskud i sportsverdenen.

På lidt længere sigt håber jeg, at insekter også vil blive forbundet med nydelse – de smager lidt som bacon, hvis de ristes med lidt salt,« siger Dorte Svenstrup.

Hun ejer Heimdal Entofarm ApS som ligger ved Tarm og producerer melormen Tenebrio molitor, der skal indgå i mennesker og dyrs fødevarer.

Hun har flere gange blandt andet serveret melorme ristet med henholdsvis kanelsukker og lakrids og et fad med melorme anrettet på en bund af tørret abrikos og hjemmerørt mayonnaise til gæster på farmen.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK SYGEFORSIKRING MED: • • • •

Høj forsikringssum pr. år Livsvarig dækning Dækning ved sygdom: 100% Kun én selvrisiko

• • • •

Mulighed for særlig tandskadedækning Genoptræning efter skaden dækket Dækning for receptpligtig medicin Nytegning op til 9 års alder

MARKEDETS BEDSTE SYGEFORSIKRING TIL HUND OG KAT?

NEM SKADEBEHANDLING FOR BÅDE KUNDE OG DYRLÆGE

I samarbejde med dyrlægen sørger vi for, at afregning af skaden sker smidigt og nemt. Hør nærmere om mulighederne.

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

I samarbejde med ETU Forsikring A/S

DYRLÆGEN • 3/2017

27

Heimdal Entofarm har nu søgt om godkendelse til at lave hele og forarbejdede insekter til menneskeføde og til at sælge hele dyr til dyrefoder.

Dyrevelfærd er vigtigt Dorte Svenstrup er både uddannet veterinærsygeplejerske og human sygeplejerske, og hun ejer gården Heimdal, hvor insektproduktionen foregår. Tidligere producerede gården svin, men produktionsmetoderne hang ikke sammen med Dorte Svenstrups opfattelse af dyrevelfærd. »Et liv som konventionelt slagtesvin er ikke et godt liv nu om dage – derfor lukkede jeg produktionen ned og begyndte at lede efter noget andet,« fortæller hun.

Valget faldt på produktion af melorme i en skala, som ikke var set før i Danmark. Her fik sygeplejersken mulighed for selv at sætte standarderne for dyrevelfærden. »Melorme føler ikke smerte – derfor er storproduktion af dem mere humant at arbejde med. Når vi tager livet af dem, sætter vi dem på køl, hvorfra de går i dvale,« forklarer hun. Ormene er dog ikke immune over for social påvirkning. »Melorme trives godt ved at gå mange sammen på meget lidt plads, så de regulerer selv produktionsforholdene,« forklarer Dorte Svenstrup.

Ormene bor i kasser af 60x30 centimeter i et temperaturreguleret lokale på 32 kvadratmeter. De spiser økologisk klid og ukurante grøntsager, der ellers skulle være smidt ud.

28

DYRLÆGEN • 3/2017

Bæredygtig produktion Desuden udleder produktionen af insekter stort set ingen CO2 sammenlignet med produktion af svin og køer, og ormene kan fodres med restprodukter. Målet er, at gården skal producere flere tons melorme af gangen – de bor i kasser af 60x30 centimeter i et temperaturreguleret lokale på 32 kvadratmeter. De spiser økologisk klid og ukurante grøntsager, der ellers skulle være smidt ud.

Et forsøg på Stanford University har ifølge Dyrenes Beskyttelse vist, at melorme kan spise plastik og omdanne det til organisk gødning. På Heimdal Entofarm har man eksperimenteret med at fodre med plastikposer. Melormene spiser dem, og gødningen er ren, men deres vækstrate falder betragteligt.

Melormens gødning er det fineste sand med et meget højt næringsindhold. Derudover er gødningen tilsyneladende svampedræbende.

Et blandet hold Udover veterinærsygeplejersken er det et blandet hold, der står bag produktionen. Hun har to kompagnonger – Mads Friche og Jakob Mainz, som er uddannet i filosofi fra Aalborg Universitet. »Ja, vi kommer med ret forskellige baggrunde, men det giver kun nogle interessante input både til optimering af produktionen og til forretningsdriften. Vi deler både ambitioner og ideologi omkring bedre dyrevelfærd, sunde næringsstoffer og en produktion, der er skånsom mod miljøet,« forklarer Dorte Svenstrup.

Hun indrømmer, at opstarten ikke har været nem – der er ingen i Danmark, der har erfaring med storproduktion af insekter, og andre europæiske producenter i eksempelvis Holland er ikke meget for at dele ud af deres viden. »Det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan bruge hinanden, når man tænker på hvor stort et perspektiv, der er i denne branche,« siger Dorte Svenstrup, og henviser igen til insekternes store indhold af protein og den lave miljøbelastning i forbindelse med produktionen.

På trods af den hårde opstart er Dorte Svenstrup og kollegerne dog fortsat fulde af gåpåmod og mener, at det nok skal lykkes at få et indbringende projekt op at køre. Hun søger fortsat inspiration og erfaringer i blandt andet Kina, der har mange års erfaring på området, og der er også kommunikation i gang om samarbejde.

Masser af medieomtale Fordi insektproduktion er relativt nyt i Danmark, har der været stor interesse for Dorte Svenstrups projekt – både fra landbruget, fra fødevareproducenter og fra politisk side. Alle forudsigelser peger på, at efterspørgslen på animalsk protein vil stige markant de næste 30 år, og det var en af grundene til, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i efteråret besøgte Heimdal Entofarm. »Fra dansk side er vi meget interesserede i de muligheder og gevinster, der ligger i at producere insekter til foder og fødevarer. Insektfarme kunne sagtens være et interessant bidrag til fremtidens danske landbrug,« sagde Esben Lunde Larsen ved den lejlighed.

Ministeren og de andre fremmødte fik lov at smage forskellige småretter, hvor insekterne indgik, og tilbagemeldingen var positiv og overrasket. »Tanken om melorme eller larver er måske ikke det, der får

AgriA SAfe

• Knap 2.000 af verdens en million navngivne insektarter ved vi med sikkerhed, kan spises.

Af dem har vi nok kendskab til at domesticere og producere et par håndfulde, eksempelvis melorme, græshopper, hvepse, sommerfugle, fårekyllinger og voksmøllarver.

SygeforSikring + SAfe Liv &

• Protein fra insekter kan produceres meget mere bæredygtigt end eksempelvis kvæg og svin.

UAnvendeLighed

• Af 10 kilo foder kan produceres 4,5 kilo melorme, men bare 2,5 kilo gris og 1,1 kilo kvæg.

• Produktionen af insekter udleder 100 gange mindre CO2 end produktionen af kvæg. Insekter er rige på protein og mange andre sunde fedtsyrer og næringsstoffer.

10% rabat b rideklu

• Forskning tyder på, at insekterne kan styrke vores immunforsvar og muligvis forhindre udvikling af allergier.

• Insekter kræver minimale mængder vand. Melorme kan få al nødvendig væske fra gulerødder eller kartofler. Til sammenligning bruges der i gennemsnit 15.414 liter vand til at producere et kilo oksekød.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

de fleste af os til at tænke ’mmm, det skal jeg prøve,’ men nu har jeg selv lige smagt nogle melorme, der var ristede, og de minder lidt om chips, og det var bestemt ikke nogen dårlig oplevelse,« sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i efteråret til TV MidtVest.

Dejligt med stort fokus Dorte Svenstrup fortæller, at den store interesse og positive omtale har været med til at holde modet oppe på Heimdalholdet. Udover miljø- og fødevareministeren og diverse lokale og nationale medier har også Verdensnaturfonden været på besøg, og Heimdal Entofarm har været nomineret til en iværksætterpris. »Det er rigtig dejligt med den store interesse, og det hjælper også, når det har været lidt op ad bakke her i starten, og de mange henvendelser viser os, at produktion af insekter er et vigtigt område, som vi fortsat skal kæmpe for – og det gør vi,« fortæller Dorte Svenstrup.

På længere sigt håber hun at kunne give noget tilbage ved at hjælpe andre konventionelle landbrug med omstilling til insektproduktion.

Heimdal Entofarm har sin egen webshop, hvor der udover blandt andet melorme, larver, fårekyllinger og græshopper kan købes kogebøger om mad med insekter. Læs mere på www.entofarm-shop.dk

Livslang trygh

ed!

Agria Safe kan tegnes fra dit føl er et døgn gammelt. Tegnes den inden føllet bliver 30 dage får du Agria ekstra med uden ekstra omkostninger (dækning til skjulte fejl og medfødte lidelser, samt genoptræning).

Safe kan tegnes til og med det år din hest fylder 15 år. Livslang dækning på sygeforsikringen. ny ejer kan overtage forsikringen og ancienniteten når du sælger føllet/hesten.

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

Agria_Annons_Hest_89x270_rabat rideklubDK.indd 1

11-05-2017 08:03:52

DYRLÆGEN • 3/2017

29

PH.D.-PROJEKT

Tarmfloraen baner vejen for et sundt immunsystem At bakterier har stor indflydelse på immunsystemet og kan medvirke til udvikling af sygdom er velkendt. Ikke alle bakterier er dog dårlige, og de seneste års store fokus på forskning i tarmfloraen har vist, at den ikke bare kan bidrage til behandling af sygdom, men faktisk er nødvendig for et normalt fungerende immunsystem.

Af Frederikke Lindenberg, dyrlæge, ph.d.-studerende, www.brogaarden.eu

I sektion for eksperimentelle dyremodeller på KU forskes netop i tarmfloraens betydning for udviklingen af immunsystemet og påvirkningen af sygdomme.

Man benytter sig af tarmfloraens påvirkning af immunsystemet til at udvikle dyremodeller for en række inflammatoriske sygdomme som diabetes, colitis og dermatitis.

Det er ikke kun mennesker og forsøgsdyr, der lider af inflammatoriske sygdomme, som kan påvirkes af tarmfloraen. Derfor har vi sat os for at undersøge sammenhængen mellem inflammation, tarmflora og immunsystemet hos heste samt mulighederne for at bruge tarmfloraen til at forebygge og behandle sygdomme.

Projektet er et ph.d.-projekt i samarbejde mellem Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Hospital for Store Husdyr, Institut for Fødevarevidenskab og Brogaarden.

Den vigtige tarmflora At bakterier kan være godt lyder umiddelbart modsætningsfyldt, men den bakterielle stimulation er nødvendig for et fuldt udviklet immunsystem. I perioden lige efter fødslen bliver immunsystemets udvikling påvirket af de bakterier, der

30

DYRLÆGEN • 3/2017

Sammensætning af bakterier Ikke bare tilstedeværelsen af bakterier er fordelagtigt for immunsystemets udvikling. Også den specifikke sammensætning af bakterier har stor betydning for, hvordan immunsystemet udvikler sig, og hvordan det reagerer. Børn, der fødes ved kejsersnit, bliver koloniseret med hudfloraen, hvorimod normalfødte børn bliver koloniseret med flora fra fødsels- og tarmkanalen. Denne forskel i flora, der kan spores flere måneder efter, at barnet er født, er blevet sammenkædet med et mere reaktivt immunsystem og fremhæI sektion for eksperimentelle ves som en af mulige årsager til, dyremodeller på KU forskes netop at børn født ved kejsersnit har i tarmfloraens betydning for større risiko for udvikling af allergi og lignende. [2]. udviklingen af immunsystemet Skævvridning i tarmfloraens og påvirkningen af sygdomme. sammensætning, kaldet dysbiose, Frederikke Lindenberg. ses også hos individer med diabetes, hvor der er sket en ændring i forholdet mellem de bakterielle phylae Firmicutes og BacteroideVigtigheden af tarmfloraen ses tydeligt tes [3, 4]. hos mus, der er opdrættet i bakteriefri Ud over diabetes har en lang række isolatorer (kimfri), hvor det lymfoide væv andre sygdomme, hvor inflammation spili tarmen er underudviklet. Dette medfører ler en stor rolle – eksempelvis metabolisk færre naive- og T-hjælper-celler samt et syndrom, astma og allergi – også vist sig lavere niveau af IgA, sammenlignet med at blive påvirket af tarmfloraens sammenmus, der er opdrættet udenfor en isolator sætning og interaktion med immunsyste[1]. met. Ændringer i tarmfloraen kan således I manglen på bakterier bliver det im- være med til at give sygdom, men en munologiske væv ikke stimuleret og ud- genoprettelse af balancen i tarmen kan vikler sig derfor ikke. også være med til at mindske symptokoloniserer tarmen. Resultatet er en immunologisk balance (homeostase) mellem bakterier og immunrespons. Balancen tillader den ”normale” flora at eksistere i tarmen uden at blive angrebet, samtidig med at et immunsvar stadig kan etableres imod patogener, overvækst eller invasion i vævet af tarmflorabakterierne.

Hos de fleste dyr der er blevet undersøgt, sker etableringen af en permanent tarmflora omkring fravænning. Fordi føl begynder at spise andet end mælk længe før, de bliver fravænnet helt, kunne vi ikke regne med, at det samme gjorde sig gældende hos hestene, fortæller Frederikke Lindenberg.

merne. Tarmfloraen kan derfor bruges til både at forebygge, diagnosticere og behandle disse sygdomme.

måde få det fulde billede af tarmfloraens sammensætning.

Det fulde billede Til trods for hestens meget store og veludviklede tarmsystem og store afhængighed af bakterier til at nedbryde foderet, er det først i de senere år, at man er begyndt at undersøge tarmfloraen som en helhed og ikke bare identificere specifikke bakterier, der kan være årsag til en bestemt sygdom eller et bestemt symptom.

Det er derfor meget sparsomt med viden om, hvordan hestens samlede tarmflora ser ud, og endnu mere om, hvordan tarmfloraen påvirker immunsystemet.

Dysbiose er påvist hos heste, der lider af metabolisk syndrom og kronisk diarre. Hos disse dyr er tarmflora mindre divers og har en anden sammensætning end hos raske kontroldyr[5, 6].

Det er samme billede, som ses hos mennesker og dyremodeller med lignende lidelser. Vi havde derfor en stærk forventning om, at hestens immunsystem er påvirkeligt af tarmfloraens sammensætning, på samme måde som hos andre arter, og derfor satte vi os for at kortlægge tarmfloraen og dens interaktionen med immunsystemet. Ved at bruge nye teknikker, der identificerer bakterierne via deres DNA, er det muligt at finde bakterier, der ikke normalt kan dyrkes, og på den

Den immunologiske homeostase Bakterier stimulerer immunsystemet via MicrobialAssociated Molecular Patterns (MAMPs) som eksempelvis Lippopolysaccharid (LPS) på overfladen af bakterier. MAMPs interagerer med Pattern-Recognicing Receptors (PRRs) på immunceller og antigenpræsenterende celler i tarmen samt det underliggende immunologiske væv såsom Peyer-pletter, Intraepiteliale lymfocytter og messenteriske lymfeknuder. Det er disse interaktioner, der opretholder den immunologiske homeostase.

MAMPs fra normalfloraen resulterer i et immunsvar domineret af regulatoriske T-celler, der producerer anti-inflammatoriske cytokiner, som nedregulerer det inflammatoriske respons. Patogene bakterier, tarmflorabakterier, der invaderer vævet eller er tilstede i for stor mænge (dysbiose), resulterer i et fuldt immunsvar og inflammation.

Biopsiser For at undersøge tarmfloraens interaktion med immunsystemet tog vi biopsiser af det immunologiske væv i og omkring tarmen for at måle på gen-ekspres-

DYRLÆGEN • 3/2017

31

»Det er ikke kun mennesker og forsøgsdyr, der lider af inflammatoriske sygdomme, som kan påvirkes af tarmfloraen. Derfor har vi sat os for at undersøge sammenhængen mellem inflammation, tarmflora og immunsystemet hos heste samt mulighederne for at bruge tarmfloraen til at forebygge og behandle sygdomme,« fortæller Frederikke Lindenberg.

32

DYRLÆGEN • 3/2017

sionen af de pro- og anti-inflammatoriske cytokiner, som immuncellerne udskiller når PPRs stimuleres.

Vi korrelerede inflammationsniveauet til tarmfloraens komposition og identificerede de bakterier, der henholdsvis giver et regulatorisk og proinflammatorisk immunrespons.

Det var muligt at identificere en håndfuld bakterier, som var associeret med enten højere eller lavere ekspression af de undersøgte cytokiner.

Vi er nu i gang med at undersøge, om det er muligt at stimulere væksten af de bakterier, der korrelerede med anti-inflammatoriske cytokiner og på den måde bruge tarmfloraen til at mindske det inflammatoriske niveau og forebygge og behandle sygdomme, som kan være forårsaget af dysbiose.

Forebyggelse Den bedste måde at forebygge dysbiose og relaterede sygdomme på er at sikre, at hestene fra starten får etableret en så sund og robust immunologisk homeostase som muligt.

For at opnå det, er det nødvendigt at vide, hvornår tarmfloraen etablerer sig.

Kolonisering af kimfri mus tre uger efter fødslen resulterer i en permanent ændring af både tarmflorasammensætning og immunreaktioner, hvorimod kolonisering en uge efter fødslen ikke resulterer i nogle permanente ændringer [7].

Dette betyder, at der er et ”window of opportunity” for permanent at påvirke tarmflorakompositionen og den immunologiske balance i tarmen. Der er lavet flere lignende studier, som samlet set konkluderer, at i perioden fra fødsel og indtil tarmfloraen er stabiliseret, er det muligt at påvirke etableringen af tarmfloraen og immunsystemet.

Hvornår er window of opportunity?

Hos de fleste dyr, der er blevet undersøgt, sker etableringen af en permanent tarmflora omkring fravænning. Fordi føl begynder at spise andet end mælk længe før, de bliver fravænnet helt, kunne vi ikke regne med, at det samme gjorde sig gældende hos hestene. Nogle få studier har undersøgt, hvordan tarmfloraen hos heste udvikler sig lige i starten og har vist, at der er meget stor variation frem til, at de er et par måneder gamle. Kun få undersøgelser har set på effekten af fravænning med forskellige resultater.

For at være sikker på at vi sætter ind på det rigtige tidspunkt, har vi taget fæces-prøver af føl fra de var én dag gamle og helt frem til efter, de er blevet fravænnet.

Vi sammenligner derved sammensætningen af tarmfloraen hen over tid for at undersøge, hvornår der ikke længere er ændringer, og tarmfloraen kan betragtes som stabil. Når vi har fundet tidspunktet for stabiliseringen, har vi fundet vores ”window of opportunity” for at påvirke tarmfloraen og immunsystemet.

Med viden om hvilke bakterier, der stimulerer immunsystemet, og hvornår man skal sætte ind for at påvirke etableringen af balancen mellem bakterier

Frederikke Lindenberg arbejder på et ph.d.-projekt i samarbejde med Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Hospital for Store Husdyr, Institut for Fødevarevidenskab og Brogaarden.

og immunsystem, er det vores håb at udvikle et tilskudsfoder, som stimulerer vækst af de ”gode” bakterier.

Dette skal sikre, at føl etablerer en sund tarmflora fra starten, som skal være med til at give et sundt og robust immunsystem.

Projektet forventes afsluttet i 2017.

1. Macpherson, A.J. and N.L. Harris, Interactions between commensal intestinal bacteria and the immune system. Nature reviews.Immunology, 2004. 4(6): p. 478-485.

2. Huurre, A., et al., Mode of delivery – effects on gut microbiota and humoral immunity. Neonatology, 2008. 93(4): p. 236-40.

3. Ley, R.E., et al., Obesity alters gut microbial ecology.

Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 2005. 102(31): p. 11070-11075.

4. Ley, R.E., et al., Microbial ecology: human gut microbes associated with obesity. Nature, 2006. 444(7122): p. 10221023.

5. Costa, M.C., et al., Comparison of the fecal microbiota of healthy horses and horses with colitis by high throughput sequencing of the V3-V5 region of the 16S rRNA gene. PloS one, 2012. 7(7): p. e41484.

6. Elzinga, S.E., J.S. Weese, and A.A. Adams, Comparison of the Fecal Microbiota in Horses With Equine Metabolic Syndrome and Metabolically Normal Controls Fed a Similar All-Forage Diet.

Journal of Equine Veterinary Science, 2016. 44: p. 9-16.

7. Hansen, C.H., et al., Patterns of early gut colonization shape future immune responses of the host. PloS one, 2012. 7(3): p. e34043.

DYRLÆGEN • 3/2017

33

VETERINÆRPHARMA

Fremtiden er forebyggelse Medicinalkoncernen Boehringer Ingelheim insisterer på at være familieejet og udvikle produkter, der kan erstatte brugen af antibiotika.

Af Signe Lund – Foto Signe Lund

Antibiotika skal være den sidste udvej, og fremtiden inden for veterinærpharma er forebyggelse i stedet for behandling.

Sådan lyder visionerne fra Joachim Hasenmaier, der er dyrlæge og Head of Animal Health hos medicinalgiganten Boehringer Ingelheim. Koncernen har traditionelt haft et altovervejende humanfo-

kus, men per 1. januar 2017 overtog Boehringer den franske veterinærproducent Merial og rettede dermed nye strategiske kræfter mod det veterinære verdensmarked.

Det globale veterinærmarked er i stærk vækst. Head of Animal Health Joachim Hasenmaier fremlægger visionerne på Boehringers årlige pressekonference.

34

DYRLÆGEN • 3/2017

DYRLÆGEN mødte den høje gentleman under Boehringers årlige pressekonference i den midttyske by Ingelheim, som ligger ved Mainz, Rhinen og Tysklands vindistrikt. På et oplæg om Boehringer Ingelheims kommende strategiske fokus sagde Joachim Hasenmaier blandt andet: »Jeg har det godt med, at vi kun har en mindre andel antibiotika i porteføljen.

Jeg har brændt broerne – man kan ikke satse på både at være forebyggende og sælge antibiotika.«

nerne PRRS og Circoflex (mod PCV2), som begge er kendt blandt danske dyrlæger.

Samlet er de to produkter gode for små tre milliarder danske kroner, viser koncernens salgstal for 2016. Svineprodukterne kommer fortsat til at have et stærkt fokus, siger Joachim Hasenmaier. »Danmark har altid været pioner inden for svineproduktion og et meget vigtigt marked, og vi følger de danske kunder for at forberede os på de kommende tendenser. Det gælder for eksempel ambitionen om at producere grise uden brug af antibiotika. Det er fortsat en ambition, vi deler.«

gelse i luftvejene og at fjerne antibiotika til luftvejssygdomme, men inden for mave-tarm-lidelserne har vi stadig nogle uløste spørgsmål – nogle blinde pletter – som vi ønsker at fjerne. Det er derfor, jeg siger, at vi ikke kan tvinge landmændene til at stoppe med at bruge antibiotika i visse tilfælde.«

Forbrugerne udfaser antibiotika Den ophedede danske debat om antibiotikaforbruget i landbruget har flere gange kredset om, hvorvidt der er brug for en Forebyggelse og punktvis behandling omstilling i tankegangen blandt dyrlæger Over for DYRLÆGEN uddyber Joachim Haog producenter, så de ikke straks griber senmaier sin holdning: til penicillin. De overvejelser er vi imid»Misforstå mig ikke – jeg er dyrlæge. Hvor realistisk er det? lertid langt forbi, siger Joachim HasenJeg vil forsvare retten til at bruge anti- »Jeg tror personligt, at fjerkræ vil være maier: biotika til dyr. Uanset om det »Det, vi er nødt til at acceper til mennesker eller dyr, metere nu, er, at den videnskabener jeg, at antibiotika er en lige debat er slut. Forbrugerne gave til menneskeheden, men – efterfulgt af politikerne – har man bør ikke bruge dem, med truffet beslutningen om, at der mindre det er absolut nødvener noget galt, hvis man har brug digt,« siger Joachim Hasenfor antibiotika for at avle et dyr, maier. og at vi ikke længere accepterer Han henviser til, at dyrene det. Så diskussionen er forbi, og Jeg har det godt med, at vi kun har en kan blive syge, selvom man tendensen er klar, uanset om mindre andel antibiotika i porteføljen. forebygger nok så meget. den er rationel eller ej. Vi må Jeg har brændt broerne – man kan ikke »Landmanden har investebare stole på forbrugeren nu.« satse på både at være forebyggende og ret betydeligt i en gris, og vi sælge antibiotika. kan ikke tvinge ham til at lade Så De siger, at markedskræfterne dette dyr dø, hverken på vil drive udviklingen?

Joachim Hasenmaier, grund af dyrevelfærd eller på »Absolut. Og så er spørgsmålet, Head of Animal Health, Boehringer Ingelheim. grund af det økonomiske tab om man vil svømme med disse for landmanden. Men jeg mekræfter eller imod dem. Der var ner, at det er vores pligt at en tid, hvor det stadig var en hjælpe landmændene med at videnskabelig debat, og mange gøre antibiotika til sidste udvej og en det første, som bliver produceret uden i branchen forsøgte at forsvare antibioundtagelse snarere end reglen,« siger antibiotika, efterfulgt af svin. Det sidste tika og sige, at resistensen ikke kommer Joachim Hasenmaier. vil blive kvæg. Vi er der ikke endnu, men fra dyr. Den videnskabelige debat er Han fortæller, at han selv voksede op det er på vej i horisonten. Vi skal udvikle forbi. Forbrugerne har truffet et følelpå en gård med kvæg, og at han under løsninger til at producere svinekød uden sesbaseret valg,« siger Joachim Hasensin studietid arbejdede for at udvikle vac- brug af antibiotika, vi kan i høj grad for- maier. ciner til besætningen derhjemme. bedre vores overvågning og diagnostice»Da gården voksede, begyndte vi at ring, og vi skal udvikle mere skræddersy- Kæledyr og husdyr samles købe kvæg på markedet og hente kalvene ede lægemidler og bedre vaccinations- Forebyggelsen er big business. Med opind til gården – og så begyndte katastro- programmer målrettet bestemte gårde.« købet af Merial fra den franske medicifen. De brugte selvfølgelig antibiotika til nalkoncern Sanofi kommer Boehringer at behandle. Sammen med Universitetet Er der nogle nye produkter på vej?

Ingelheim til at udvide porteføljen med i München udviklede jeg autogene vac- »Der er bestemt nogle uløste spørgsmål hele sektorer og udvikle blandt andet ciner, og med dem forsvandt antibiotika- inden for svin, men jeg vil helst ikke være probiotika til at erstatte antibiotika som ene fra vores gård. Da jeg så rejste igen, mere konkret.« vækstfremmere. Boehringer Ingelheim vendte antibiotikaene tilbage. Alt, hvad har i høj grad været rettet mod firbenede der kan gøres på forebyggelsessiden, skal Lad mig omformulere: Er der nogle speci- produktionsdyr, mens Merial inden opkøgøres først,« siger Joachim Hasenmaier. fikke sygdomme, De gerne ser behandlet bet havde et stærkere fokus på kæledyr, eller forebygget bedre? men udviklingen kommer til at fortsætte Danmark er trendsetter »Vi skal forbedre vores løsninger til sund- i en samlet forretningsenhed, fortæller Boehringer Ingelheims to største veteri- hed og lidelser i mave-tarmregionen. Vi Joachim Hasenmaier: nærbrands er indtil videre svinevacci- er ganske godt med inden for forebyg»Vi er to meget komplementære virk-

DYRLÆGEN • 3/2017

35

inden for parasitkontrol og vacciner til dyr. Over 80 procent af koncernens produkter er forebyggelse, og ifølge virksomhedsstrategien skal otte til ti procent af nettoomsætningen geninvesteres i forskning og udvikling.

somheder. På nogle områder er der lidt mere overlap, men inden for svin og fjerkræ passer forretningerne perfekt sammen. Merial er aldrig slået rigtigt igennem inden for svin, men de har haft stor succes som fjerkrævirksomhed. Vi er til gengæld en stærk svinevirksomhed, som først lige var på vej ind på fjerkræområdet.« Veterinærdivisionen forventes at stige fra 9 procent af den samlede omsætning i 2016 (svarende til 11,2 milliarder kroner) til mindst 20 procent af omsætningen i 2017.

Afviser børsnotering Fordelingen i den samlede Animal Healthdivision er 59 procent kæledyr/heste og 41 procent produktionsdyr. Boehringer Ingelheim er med opkøbet af Merial blevet verdens næststørste spiller på det veterinære område og markedsledende

Den videnskabelige debat om antibiotika er forbi, og producenterne må omstille sig til at udfase brugen, lyder det fra Joachim Hasenmaier, Head of Animal Health, Boehringer Ingelheim.

Apropos investere: Sanofi er et aktieselskab. Betyder integrationen af Merial, ​​ at Boehringer Ingelheim vil begynde at udstede aktier? »Nej. Absolut nej. Børsnoterede selskaber interesserer sig kun for, hvad der præsterer højest og lavest i kvartalet. Så ringer de til én, for at man skal levere hvert kvartal og er ligeglade med resten. Nogle gange er det nødvendigt at kigge på langsigtede løsninger, selvom de først giver afkast efter fem eller ti år og ikke hvert kvartal. Den frihed har vi i BI, og den elsker vores nye Merial-kolleger,« siger Joachim Hasenmaier.

De tre store trends i veterinærpharma Kæledyrene bliver familiemedlemmer, verden efterspørger mere kød, og klimaforandringer øger risikoen for sygdomsudbrud. Det kommer til at øge væksten på det globale veterinærmarked.

Af Signe Lund

På Boehringer Ingelheims årlige pressekonference holdt Joachim Hasenmaier et oplæg, hvor han forklarede om de tre store trends, som kommer til at drive udviklingen inden for veterinærpharma: Demografi, økonomi og klimaforandringer og den sociale adfærd i forhold til kæledyr. »Den ene trend er demografi: Verdens befolkning er stigende og efterspørger langt mere animalsk protein i fremtiden, og samtidig dør omkring 20 procent af produktionsdyrene af sygdom. Det er sandsynligt, at vi kommer til at opdrætte dyrene på en anden måde for at brødføde verden,« sagde Joachim Hasenmaier.

Desuden betyder klimaforandringerne

36

DYRLÆGEN • 3/2017

blandt andet, at sygdomme og zoonoser opstår og spreder sig hurtigere. »Et udbrud i Kina af eksempelvis fugleinfluenza påvirker os i resten af verden.

Vi bliver nødt til at kunne opdage udbruddene hurtigere og udvikle effektive forebyggelsesprogrammer. Vi skal investere, før sygdommene opstår,« sagde Joachim Hasenmaier.

Kæledyr åbner tegnebøgerne Endelig driver verdens sociale adfærd i forhold til kæledyr en stor del af udviklingen på markedet for veterinærpharma, fortalte Joachim Hasenmaier. »Kæledyr er blevet familiemedlemmer.

Jeg har selv fået en hund, fordi min kone absolut ville have en. Og alt, hvad jeg

frygtede, er gået i opfyldelse. Nu ligger jeg og ringer til hoteller og restauranter for at høre, om man må have hund med.

Jeg har ikke et øjebliks fred i mit eget hjem – badeværelset ovenpå er min sidste skanse,« sagde Joachim Hasenmaier med et bredt smil til underholdning for konferencesalen, og fortsatte: »Men uden vores hund havde jeg ikke kunnet forstå kæledyrsmarkedet. Hvis den fik det skidt, ville jeg åbne tegnebogen med det samme. Og se eksempelvis på Kina, hvor der foregår en utrolig udvikling, købekraften er stigende og dyresundheden er højt prioriteret. Der har vi 1,4 milliarder kæledyrsejere, som i øvrigt også er glade for kød. Det gør Kina til et meget interessant marked.«

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

INTERNATIONAL VIDEN OM KATTE

Behandling og forebyggelse af forstoppelse hos katte Den canadiske dyrlæge og diplomat i Feline Medicine Dr. Susan Little delte på SEVC 2016 ud af sin enorme viden om katte. Susan Little talte med stor indlevelse og humor om livet som henholdsvis kat, katteejer og kattedyrlæge, og derudover kom hun med mange gode pointer til brug i kattepraksis.

Af Irene Krøjer Hansen, dyrlæge, master of companion animal science, surgery og freelancejournalist

Konstipation og obstipation Når en kat har vanskeligt ved at komme af med fæces men svarer succesfuldt på medicinsk behandling, er der tale om konstipation. Årsagen kan være smerter ved defækering, grundet eksempelvis fyldte analkirtler, en byld tæt ved anus eller rygsmerter. Der kan også være tale om manglende tarmmotilitet grundet anæstesi kombineret med dehydrering.

Hvis en kat har gentagne episoder af konstipation, hvor det ikke er muligt at finde en årsag, og den ikke responderer på medicinsk behandling, er der tale om obstipation. Ved obstipation er der sket et funktionstab, og der er risiko for, at katten udvikler megacolon, som anbefales behandlet kirurgisk.

Medicinsk behandling Den medicinske behandling af konstipation består blandt andet af væsketerapi.

Katten er med stor sandsynlighed dehydreret – væske i tarmen vil medvirke til at blødgøre fæces, så det lettere kan passere, og endelig er elektryolytten kalium vigtig, idet hypokalæmi nedsætter tarmmotiliteten. Analgesi er ligeledes vigtigt, og Susan Little anbefaler at bruge buprenorfin (Vetergesic). Den analgetiske effekt er langt vigtigere end den lidt konstiperende effekt. Da smerter fra colon giver kvalme, behandles der altid med et

38

DYRLÆGEN • 3/2017

antiemetika, eksempelvis Cerenia uanset om katten kaster op eller ej.

Susan Little fortalte, at hun er gået helt bort fra anal skylning og benytter nu i stedet en laksativ opløsning, som gives igennem en nasoesophagal sonde. Sonden er nødvendig, fordi opløsningen smager grimt.

Sådan lægges nasoesophagal sonde Inden man lægger den nasoesophagale sonde, måler man fra næsetip til 7./8. intercostalrum og markerer så langt, sonden skal ned. Marker ligeledes hvor langt, der er ned til tungebenet. Det indikerer, hvornår patienten skal begynde at synke sonden. Benyt en dråbe lokalanalgesi i næseboret, inden sonden føres ind. Tuben

kan fastgøres med vævslim eller lignende.

Korrekt placering kan i første omgang verificeres ved, om det er muligt at opnå negativt tryk, hvis man suger med en sprøjte. Ligeledes kan man sprøjte trefem ml saltvand i sonden, og katten skal ikke hoste.

Endelig må capnografen heller ikke vise CO2 eller respirationer igennem sonden, hvis den er korrekt placeret. Da sonden kan have snoet sig flere omgange i nasopharynks, skal man altid benytte sig af kontrolrøntgen, inden man begynder at medicinere igennem sonden.

Defækering efter max 18 timer Susan Little laver den laksative opløsning med Macrogel 3350, som også er tilgæn-

Røntgenbillede af en kat med forstoppelse. Foto udlånt af Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Billeddiagostik, KU SUND.

Dr. Susan Little har siden 1990 udelukkende arbejdet med katte og er i dag medejer af to rene kattehospitaler.

geligt i Danmark. Det er et håndkøbspulver, der skal blandes med vand. En brugt væskepose og dropslange kan kobles til næsesvælgsonden, og der gives 6 ml/kg/ time. Katten vil begynde at defækere i løbet af 6-18 timer – såfremt den ikke fejler andet.

Fordelen ved ovennævnt metode er, at man ikke behøver at bedøve katten. Der er ikke risiko for fysiske skader på tarmen ved behandlingen, og katten bliver ikke våd og herved lettere afkølet. Tidligere anbefalinger om at skylle rektalt med sæbevand kan ikke anbefales, da det medfører inflammation af tarmslimhinden.

Hvis katten er bedøvet af anden årsag, og man ønsker at skylle tarmen rektalt, så er dosis på det lunkne skyllevand iblandet lidt olie 5-10 ml/kg.

Forebyggelse af recidiv Til forebyggelse af recidiv, foruden korrektion af disponerende faktorer, anbefales ikke paraffinolie som laksativ, da det forhindrer kattens optag af B-vitaminer fra tarmen. I stedet bør håndkøbsproduktet Lactulose benyttes. Generelt anbefales et fiberrigt foder for at fremme tarmperistaltikken – gerne i kombination med kosttilskuddet psyllium, også kaldet loppefrøskaller. Produktet sælges blandt andet under handelsnavnet Husk som pulver og kapsler. Dets gavnlige effekt består i, at det suger vand og herved gør fæces mere blød, og desuden udskiller det en vegetabilsk slim, der letter tarmpassagen. Susan Little anbefaler Royal Canin Fiber Response, som er et foder med både et højt fiberindhold og psyllium. Undtagelsen for reglen om fiberrigt foder gælder katte, der har et snævert bækken, som følge af en tidligere fraktur. Til disse patienter anbefales et letfordøjeligt foder med lavt fiberindhold.

Anamnese om fæces og fodring Susan Little har det som en fast del af sin kliniske undersøgelse at tale med ejer om kattens fæces. Hun benytter et ark

En af branchens største katte-kendere, Dr. Susan Little, holdt på kongressen SEVC 2016 et glimrende oplæg om katte – dyrlæge Irene Krøjer Hansen har skrevet denne artikel ud fra oplægget.

med billeder af de forskellige kategorier af fæces. Arket er produceret af Nestle, Purina og fecal chart’et, også kaldet poop sheet’et, er tilgængeligt online: www.epi4dogs.com/poopchart.htm.

Ejeren af en kronisk syg kat kan fejlagtigt svare, at kattens fæces er normal, fordi den har set sådan ud længe. Det undgås ved den visuelle metode.

Vedrørende fodring er det langt fra alle katteejere, som kan huske navnet på kattens foder, og måske er det ikke den foderansvarlige, der bringer katten til dyrlægen. For at imødekomme disse situationer benytter Susan Little sig af et fodringsskema, som den foderansvarlige bedes udfylde inden konsultationen. Der er også felter til lækkerier og fodertilskud for at få alle oplysninger med.

Eventuel ændring af foder På ovenstående måde har man som dyrlæge en reel chance for at vurdere, om der bør foretages ændringer i kattens

fodring. Der er også et felt til at udfylde mængde af foder, hvilket kan være første skridt til at få ejer involveret i kattens vægttab, hvis det er nødvendigt.

Når katte skal tabe sig er det vigtigt, at de forstsat får dækket deres proteinbehov, som er 4-5 gram/kg kropsvægt.

Derfor er det nødvendigt at vælge et slankefoder frem for blot at reducere mængden af et almindeligt voksenfoder.

Herved undgås, at katten kommer til at lide af malnutrition.

Hvis katten ikke får nok protein, vil den tabe muskelfylde temporalt, langs spina scapula og columna samt på hofterne.

Godbidder eller lækkerier bør maksimalt udgøre ti procent af kattens energiindtag, og hvis den er på en sygdomsdiæt bør det max være fem procent.

På hjemmesiden https://www.aaha. org/professional/resources/library.aspx under guidelines and implementation tools kan man finde inspiration til vægttabsprogrammer, og bogen ”Changing for

Hvis man ønsker grundig og velskrevet katte-litteratur, anbefaler Irene Krøjer Hansen Susan Littles to bøger ’The Cat: Clinical Medicine and Management’ og ’August’s Consultations in Feline Internal Medicine’

DYRLÆGEN • 3/2017

39

good” af James O. Prochaska indeholder værktøjer til at bryde vaner.

Tips ved udredning af kronisk diarre Hos de midaldrende katte kan hyperthyroidisme være en sekundær årsag til kronisk diarre. Det samme gælder eksokrin pancreasinsufficiens, som følge af gentagne pancreatitter. Nyre- og leversygdom er ligeledes mulige sekundære årsager til kronisk diarre.

På en fæces-smear skelnes parasitterne Tritrichomonas faetus og Giardia ved, at Giardia bevæger sig som faldende løv og ligner en smiley, imens Tritrichomonas faetus bevæger sig random. En PCR-test på fæces er dog mere følsom. De to parasitter ses hos katte i alle aldre, og der findes symptomfri smittebærere. De to parasitter behandles mere effektivt med ronidazol end med metronidazol. Ronidazol er et magistrelt lægemiddel i Danmark, og den anbefalede dosis er 30-50 mg/kg to gange dagligt i 14 dage.

IBD eller lymfom Hvis katten lider af foderallergi, vil der allerede være bedring efter 10-14 dage på et hydrolyseret foder. I den forbindelse bør man dog være opmærksom på, at et foderskift på en kat kan tage helt op til seks uger. Ligeledes bør man aldrig tvinge et foderskifte i gang, når katten har det dårligt eller er indlagt. Det kan give katten en aversion overfor den diæt, som den har behov for fremover.

Under en indlæggelse bør man fodre en kat med, hvad den gerne vil spise. Foderskifte og medicinering bør ikke foretages på samme tid, da det kan være for stressende for katten.

Ved mistanke om IBD er ultralyd af tarmen ikke nødvendigvis diagnostisk, idet 30 procent kan se normale ud på ultralyd.

IBD diagnosticeres histopatologisk på tarmbiopsier.

På endoskopisk udtagne biopsier kan der være tvivl om, hvorvidt der er tale om IBD eller lymfom. På fuldvægsbiopsier kan specialfarvninger afgøre dette. På patienter med kronisk diarre, er mortalitetsraten ved endoskopisk udtagning af tarmbiopsier to procent, og ved udtagning af fuldvægsbiopsier er den 20 procent på grund af dårlig heling som følge af et lavt albumin-niveau.

Behandling af cobalamin-mangel Over 60 procent af kattene med kronisk diarre optager ikke tilstrækkeligt cobala-

40

DYRLÆGEN • 3/2017

På SEVC 2016 talte blandt andre Dr. Susan Little.

min over tarmen, ligesom mange også har et for lavt niveau af folat. Folat absorberes i den proksimale del af jejunum, så et for lavt niveau i blodet indikerer, hvor problemet er lokaliseret. Cobalamin optages i den distale del af ileus og optages endvidere heller ikke tilstrækkeligt ved ubehandlet eksokrin pancreas insufficiens.

Hvis en cobalamin-mangel ikke behandles, bedres diarreen ikke. Det tilgæn-

gelige cobalamin-produkt i Danmark hedder Vibeden. Injektioner med Becoplex er ikke tilstrækkeligt.

En afsluttende pointe i forbindelse med behandling af diarre er, at kvaliteten af probiotika er meget svingende. I et studie, hvor 32 probiotika blev undersøgt, opfyldte kun fire kvalitetskravene. Det anbefales ikke at bruge humane produkter til hverken katte eller hunde.

DIPLOM I HESTEMEDICIN

Første amerikanske diplomatgrad Hestedyrlæge Susanne Albæk Kolding har som den første dyrlæge i Danmark opnået en amerikansk diplomatgrad inden for hestens sportsmedicin og rehabilitering.

Susanne Albæk Kolding har de seneste to år arbejdet hen mod eksamen, som blev afviklet i januar 2017 i Orlando i Florida.

Der er således lagt hundredvis af studietimer med fordybelse i denne klargøring til eksamen. Pensum er særdeles omfattende med en yderst høj detaljeringsgrad og med stort fokus på at inkludere en bred vifte af den seneste forskning inden for de mange fagområder, som diplomatgraden dækker over. Den afsluttende eksamen bestod af en seks timer lang skriftlig eksamen inden for sportsmedicin og rehabilitering hos den givne dyreart (hest eller hund) samt en seks timer lang skriftlig eksamen inden for sportsmedicin og rehabilitering generelt.

Direkte til eksamen Susanne Albæk Kolding opnåede optagelse direkte til eksamen på baggrund af hendes praktiske erfaring, hendes uddannelse som fagdyrlæge i hestesygdomme, hendes forfatterskab til diverse veterinærfaglige artikler samt via hendes uddannelse og certificering inden for foreningen ISELP – the International Society of Equine Locomotor Pathology – der er en international organisation inden for klinisk diagnostik, billeddiagnostik og behandling af haltheds- og overlinielidelser hos sportsheste.

Herved fandt ACVSMR hende kvalificeret til optagelse direkte til eksamensforløbet.

Diplomat-graden er en yderligere specialisering inden for skader hos sportsheste og genoptræning af disse, og har udover de nye personlige og faglige færdigheder også givet Susanne Albæk Kolding et omfattende fagligt netværk.

Fokus på konkurrencesport The American College of Veterinary Sports Medicine and Rehabilitation (ACVSMR) blev godkendt som et nyt college af The American Veterinary Medical Association i 2010 og findes kun i USA. Herefter kunne dyrlæger fra hele verden ansøge om en certificering inden for ACVSMR. Foreningen tager udgangspunkt i og har fokus på anvendelse af dyr i konkurrencesport samt rehabilitering generelt efter blandt andet operationer og skader. Certificering inden for foreningen kan opnås inden for henholdsvis hund og hest.

Erhvervelse af en diplomatgrad indenfor ACVSMR kan foregå på traditionel vis via tre års ’residency’, som er en uddannelsesstilling under vejledning af en ACVSMR-diplomat, som dernæst afsluttes med en eksamen. Men optagelse kan også ske – som i Susanne Albæk Koldings tilfælde – på baggrund af dyrlægens cv og

Diplomatgrad En veterinær diplomat-grad kan erhverves indenfor flere forskellige fagområder såsom intern medicin, kirurgi og tandlidelser og opdeles i henholdsvis smådyr, store husdyr og heste. Hver diplomat-grad ligger under et “college” og findes indenfor flere fagområder både i en europæisk og en amerikansk form.

Susanne Albæk Kolding opnåede optagelse direkte til eksamen på baggrund af sin praktiske erfaring og sin uddannelse som fagdyrlæge i hestesygdomme.

praktiske erfaring, hvis disse findes tilstrækkelige til at kompensere for tre års ’residendy’.

Diplomat-graden giver ikke anledning til at hvile på laurbærrene, men kræver re-godkendelse hvert tiende år, baseret på løbende og vedvarende faglig aktivitet og opdatering. Også ISELP-certificeringen kræver løbende deltagelse i udvalgte ISELP-kurser, hvormed de internationale relationer konstant holdes ved lige.

DYRLÆGEN • 3/2017

41

EFTERUDDANNELSE

Equine reproduktionog ultralydsscanningskursus på Blue Hors Hestestutteriet Blue Hors i sønderjyske Randbøl dannede i april rammen om et kursus i reproduktion og ultralydsscanning. Cirka 20 kursister fra både Danmark, Norge og Sverige blev budt velkommen af medarrangør og specialdyrlæge i reproduktion Jesper Møller Nielsen fra Ansager Dyrehospital. Sammen med Eickemeyer og Boehringer Ingelheim var Ansager Dyrehospital sponsor på kurset.

Af Alexander Munch-Christiansen og Martin Vedel

Lektor Hanne Gervi Pedersen fra KU SUND indledte kurset med at fortælle om hoppens brunstcyklus og hormoner samt om ovulationsinduktion og timing af inseminering. Disse faktorer er både relevante i forhold til, hvilken sædtype hoppen skal insemineres med, og hvor hurtigt leveringen foregår fra hingstestationerne. Dermed kommer der en

praktisk vinkel på teorien. Hanne Gervi Pedersen fulgte op med et oplæg om scanning i forhold til cyklus, patologi, drægtighed og tvillinger, således at kursisterne var klar til det efterfølgende praktiske arbejde i stalden. Hanne Gervi Pedersens indlæg var evidensbaseret og derfor en oplagt mulighed for kursisterne til at blive opdateret med den nyeste forskning inden for emnerne.

Dyrlæge Charlotte Grøftehauge fra

Boehringer Ingelheim holdt desuden et kort oplæg om Pituitary Pars Intemedia Dysfunction (PPID) og sygdommens betydning for avlshoppen. Dette er især relevant at tænke på hos ældre hopper, da omkring 20 procent af heste over 15 år har PPID. Charlotte Grøftehauge forklarede, hvordan reproduktionsfysiologien påvirkes af sygdommen, og der opstilles en behandlingsprotokol for den drægtige hoppe med sygdommen.

I hoppestalden undersøgte specialdyrlæge i reproduktion Jesper Møller Nielsen hopper, der befandt sig forskellige steder i brunstcyklus.

42

DYRLÆGEN • 3/2017

Hestestutteriet Blue Hors dannede rammen om kurset i equine reproduktion og ultralydsscanning. Hoppestalden har en kapacitet på op til 100 hopper, og i højsæsonen kan her være over 350 heste.

Demonstration i hoppestalden Den praktiske del af kurset foregik i den store hoppestald ved Blue Hors. Hoppestalden har en kapacitet på op til 100 hopper, og Blue Hors råder desuden over et undersøgelsesrum med fem tvangsbokse, så spildtiden mellem hver undersøgelse minimeres.

I hoppestalden demonstrerede Jesper Møller Nielsen det daglige stutteriarbejde ved at undersøge hopper, der befandt sig forskellige steder i brunstcyklus, med ultralydsscanner, hvilket fungerede som cases, man kan møde i praksis. Deltagerne kunne undervejs følge med på to storskærme, der var koblet til ultralydsscanneren. Jesper Møller Nielsen afsluttede med at demonstrere forskellige procedurer som Caslick operation, samt biopsi af børen og den efterfølgende vævshåndtering i forhold til bakteriologisk undersøgelse, cytologisk undersøgelse og evt. fiksering i formalin med henblik på histopatologisk undersøgelse.

Efterfølgende demonstrerede inseminør Martin Klavsen, der er ansvarlig for hoppestalden på stedet, hvordan teasing af hopperne foregår med henblik på brunstdetektion, og hvordan en inseminering udføres. Her understreges en af dagens vigtigste pointer af Jesper Møller Nielsen, der mener, at en teaserhingst er det vigtigste værktøj, der er, til at bestemme

hvornår de mange hopper på stedet skal insemineres, på trods af alle de andre muligheder der er tilgængelige i dag.

Stutterimanagement Samarbejdet er et nøgleord, når der skal scannes 40-60 hopper om dagen. Kursisterne fik indblik i, hvordan en hverdag på et stutteri fungerer, og hvor vigtigt samarbejdet mellem den stutteriansvarlige, dyrlægen og staldpersonalet er for at opnå en høj effektivitet. I højsæsonen kan der være op til 350 heste samlet på Blue Hors’ faciliteter, herunder både hingste, avlshopper, rideheste og ungheste, og logistik og god management er derfor vigtigt. Jesper Møller Nielsen holdt i løbet af eftermiddagen et oplæg om praktisk stutterimanagement efterfulgt af et oplæg om diagnose og behandling af hopperne, herunder også problemhoppen.

Deltagerne fik desuden indblik i, hvordan man kan bruge sit store case load som dyrlæge i en privat praksis som Ansager Dyrehospital til at lave artikler og være med i den evidensbaserede forskning inden for området.

Praktiske øvelser og sparring På kursets anden dag lagde dyrlæge og adjunkt ved KU SUND Mette Christoffersen ud med teori om hingstens reproduktionsfysiologi og patologi. Herefter for-

klarede Jesper Møller Nielsen om, hvordan hingstene på stutteriet bliver tappet samt om den efterfølgende præparering af sæden. Jesper Møller Nielsen havde medbragt forskellige typer kunstige skeder som demonstration.

Den teoretiske undervisning blev afsluttet med et oplæg fra Mette Christoffersen om problemhoppen, hvor patogenese, diagnose og terapi blev gennemgået. Der var under hele kurset en god diskussion mellem kursister og undervisere, da de mange inputs fungerede som cases fra praksis. Et eksempel var den gode dynamik og vidensdeling mellem deltagerne i forbindelse med opklipning og resuturering af vulva efter Caslickoperation i forbindelse med foling.

Sidste del af kurset foregik i stalden, hvor deltagerne med forskellige instrumenter skulle øve biopsiudtagning fra en uterus fra en aflivet hoppe. Øvelserne gav deltagerne gode muligheder for at øve praktiske færdigheder under sparring med kollegerne og vejledning fra underviserne.

Kursisterne fik i løbet af de praktiske øvelser mulighed for efterfølgende fremstilling af cytologiske præparater. Desuden var der renkulturer af forskellige relevante patogener samt færdige cytologiske og histopatologiske præparater, som deltagerne kunne undersøge på to mikroskoper, der var koblet til en storskærm hver.

DYRLÆGEN • 3/2017

43

EFTERUDDANNELSE

Southern European Veterinary Conference Efteruddannelse er altid aktuelt, og kollegers erfaring og vurdering af kurser og kongresser kan være en god støtte, når der skal vælges. Dyrlæge Irene Krøjer Hansen ønsker her at anbefale en smådyrskongres, som danske dyrlæger ellers traditionelt ikke deltager i.

Southern European Veterinary Conference (SEVC) har været afholdt hvert efterår de sidste 51 år i forskellige større spanske byer. Konferencen arbejder tæt sammen med den nordamerikanske NAVC, som afholdes i Florida. Det betyder, at foredragsholderne er akkrediterede af såvel spanske som amerikanske organisationer som Registry of Approved Continuing Education og American Association of Veterinary State Boards. Cirka 80 procent af foredragene holdes på et godt og letforståeligt engelsk, og eftersom der er syv-otte spor i gang hele tiden, er det største problem at vælge fra snarere end at vælge til. Blandt kendte og dygtige foredragsholdere kan nævnes Dr. Sheila Robertson, Dr. Ed Feldman, Dr. Duncan Lascelles og Dr. Jolle Kirpensteijn.

Om programmet Programmet er normalt bygget op, så der torsdag morgen på konferencen udbydes præ-kongres hands-on kurser. Selve kongressen begynder torsdag eftermiddag og afslutter lørdag aften med en fest. Frokost samt kaffe er inkluderet, og der er de klassiske udstillinger med veterinært udstyr, medicin, foder og så videre. Selve kongressen koster cirka 4.000 kroner, hvis man bestiller før medio juli, fly kan fås for cirka 1.500 kroner, overnatning og morgenmad for cirka 1.000 kroner og aftensmad for cirka 500 kroner i alt.

I 2016 blev SEVC afholdt i Granada, og en aften var der et specielt kongres-tilbud om at besøge Alhambra, ligesom der også var flere andre udflugtstilbud for eventuelle ledsagere. I 2017 afholdes SEVC i Barcelona 9.-11. november, og Madrid skal være værtsby i 2018. Læs eventuelt mere på www.sevc. info.

I Granada var der rigtigt gode foredrag om kattevenlig klinik, som man kan læse meget mere om bl.a. på www.icatcare.org

I 2016 blev SEVC-kongressen afholdt i Granada, i 2017 er Barcelona SEVC-vært fra 9.-11. november.

eller i sidste nummer af Dyrlægen. I dette nummer af Dyrlægen kan man læse artiklen Behandling og forebyggelse af forstoppelse samt tips ved udredning af kronisk diarre hos katte, som er skrevet ud fra forelæsninger på SEVC.

Cirka-priser Pris for kongressen cirka 4.000 kroner hvis man bestiller før medio juli.

Fly kan fås for omkring 1.500 kroner.

Overnatning og morgenmad cirka 1.000 kroner.

Aftensmad

Laboklin_ZE.indd 1

44

DYRLÆGEN • 3/2017

10.02.12 10:09

cirka 500 kroner.

5

THE

th

VITAL SIGN

CONGRESS

COPENHAGEN.SEP.24.2017 A WSAVA PRE CONGRESS We are proud to invite you to a WSAVA pre congress on 24 September 2017 in Copenhagen. WSAVA recommends incorporating nutritional assessment into regular patient care as part of the standard physical examination for all small animals.

What does this mean for you patients? And what does it mean for the health of your practice?

READ MORE AND REGISTER AT

WWW.DELEGIA.COM/5TH LIMITED AMOUNT OF SEATS. FIRST-COME!

At the Royal Canin 5th Vital Sign Congress, we will give you some answers to these questions.

In the evening you also have the opportunity to attend a Meet & Greet together with our speakers in an unformal Copenhagen atmosphere at Tivoli.

DYRLÆGEN • 3/2017

45

ØKONOMI

Er din virksomhed sikret mod indbrud i netbanken?

Svindel på nettet kan blive dyrt – rigtig dyrt. For banken dækker ikke din virksomheds tab. Det er derfor en god idé at overveje at tegne en netbanksforsikring hos et forsikringsselskab. Lån og Spar Bank fortæller her, hvad du og din klinik kan gøre for at sikre jer imod indbrud i netbanken.

Når vi bestiller varer, tilmelder os services eller downloader programmer på nettet, efterlader vi spor. Informationer, som svindlere kan få adgang til og udnytte. I langt de fleste tilfælde sker der heldigvis ikke noget, men af og til kommer svindlerne lidt for tæt på.

Pas på dine fortrolige oplysninger En benyttet metode er at forsøge at franarre alt fra adgangskoder til personlige oplysninger. Det kan ske via mails sendt direkte til dig eller dine ansatte på klinikken. Svindlerne er ofte kreative og udgi-

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

46

DYRLÆGEN • 3/2017

ver sig for eksempel for at være en virksomhed, som I kender og stoler på. »Selvom vi er blevet bedre til at spotte de værste af slagsen, er der også situationer, hvor vi ikke har en chance. Som for eksempel når vi klikker på et link i en mail, som umiddelbart ser tilforladeligt ud – men ikke er det. Nu kan hackere lægge et lille program på computeren og få adgang til vores data – inklusiv netbanken,« siger Brian Vilhelmsen, E-Business chef hos Lån & Spar Bank.

hacket og pengene stjålet. Den dækker de fleste mindre virksomheders behov modsat den lidt dyrere kriminalitetsforsikring, der dækker bredere. Og selvom man selvfølgelig altid skal være opmærksom, giver den en vis tryghed, hvis uheldet er ude,« siger Kristian Ebdrup.

Erhvervsdrivende er ikke forsikrede Kristian Ebdrup, erhvervskundechef hos Lån & Spar Bank fortæller, at mange virksomhedsejere ikke altid er klar over, at de selv skal tegne en netbanksforsikring hos deres forsikringsselskab. »Som privatkunde er du altid dækket mod svindel. Men som virksomhedsejer er det noget, du selv skal sørge for at sikre dig mod. Også selvom du har en erhvervskundekonto via CPR,« tilføjer han, og fortsætter: »Det er heller ikke altid, at en normal erhvervsforsikring dækker indbrud i din netbank. Og har du en større selskabsstruktur, skal du huske at forsikre alle dele – såvel driftsselskabet som holdingselskabet. Med en netbanksforsikring er du i det hele taget på den sikre side. Specielt når hverdagen kører med stramme deadlines og flere forskellige brugeradgange og mailkonti.«

Udover firewalls, netbankforsikring og sund fornuft har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig og dine ansatte på nettet – og i sidste ende klinikkens økonomi.

En sikker netbank giver en tryg hverdag Der findes forskellige former for forsikringer, og det er vigtigt at få drøftet med sit forsikringsselskab hvilken én, der dækker netop din kliniks behov. »En netbanksforsikring sikrer jeres økonomiske tab, hvis bankforbindelsen bliver

Tag jeres forholdsregler

• Brug sikre adgangskoder på nettet.

• Opgiv aldrig fortrolige oplysninger i mails eller på hjemmesider.

• Opret hver jeres brugeradgang.

• Husk at vedligeholde medarbejdernes brugeradgange.

Luk gamle og opret nye.

• Opret eventuelt revisoradgang så nogle foretager betalinger – og andre godkender dem.

• Åbn aldrig vedhæftede links eller dokumenter i suspekte mails.

• Opbevar virksomheds-NemID et sikkert sted.

• Brug antivirusprogrammer og opdater dem som anbefalet.

• Vær kritisk over for mails med mange stavefejl/grammatiske fejl.

• Får du en mistanke, så kontakt din bank – hellere én gang for meget.

Denne plads er reserveret: merial.dk

Tilbyder flere muligheder for god mundhygiejne

Instruktionsfilm Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S | Tlf. 86 14 00 00 orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Aptus® BUCADOG TYGGELAPPER indeholder enzymer, som styrker mundhulens naturlige rensning. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Kollagen giver desuden en naturlig tyggemodstand, som medvirker til mekanisk rensning af tænder og tandkød. Tyggelapperne findes I to størrelser, og anbefales dagligt til hunde, der har tendens til tandsten.

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Aptus® BUCADOG og BUCACAT er velsmagende og enzymbaserede tandpastaer til henholdsvis hunde og katte.

De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger.

Hvis hunden/katten har tendens til tandsten, anbefales det at børste dyrets tænder dagligt.

I tilfælde hvor tandbørstning ikke kan lade sig gøre, påføres pastaen langs tandkødsranden.