Dyrlægen 6/2019 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Medicinbestilling på farten Pharmo.dk gør det nemt, hurtigt og sikkert for dyrlæger at bestille medicin og indlevere recepter fra deres smartphone.

6/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til www.bayer.dk

2020

Professor Peter Sandøe modtager bevilling på en million kroner. Bevillingen skal danne grundlag for etablering og første års drift af Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr. Centeret skal forske i velfærdsproblemer hos familiedyr.

NYT KURSUSKATALOG PÅ GADEN....

FORÅR

Millionbevilling til nyt dansk forskningscenter

KURSUS KATALOG

Af Cecilie K. Hass

FA G L I G & P R A K T I S K E F T E R U D D A N N E L S E T I L D Y R L Æ G E R O G V E T E R I N Æ R S YG E P L E J E R S K E R

Ekstrem avl, fedme eller adfærdsproblemer – velfærdsproblemerne rammer også familiedyr og kan have store konsekvenser for dyrene og deres ejere. Nu får Danmark et nyt kraftcenter inden for velfærdsproblemer hos netop familiedyr. Navnet er Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr, og formålet er at forske i problemernes omfang, og i hvordan de kan løses. Professor Peter Sandøe ved Københavns Universitet og kommende leder af Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr modtog i starten af november en millionbevilling fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond til etablering og drift af det nye forskningscenter. Velfærdsproblemer hos familiedyr Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr placeres ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og drives i samarbejde med to andre institutter ved Københavns Universitet og et institut ved Aarhus Universitet. Centeret samler hermed dansk ekspertise inden for forskning i velfærd hos hund, kat og hest under ét tag. »Selvom vi her har at gøre med dyr, som vi typisk opfatter som familiemedlemmer, så oplever disse dyr stadig masser af udfordringer. Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr – men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr,« siger professor Peter Sandøe. Som eksempler på velfærdsproblemer, der rammer familiedyrene, nævner Peter Sandøe følgende: Ekstrem avl, eksempelvis af hunde med flade næser, som ikke kan trække vejret, fedme, som er et udbredt problem hos alle tre dyregrupper og adfærdsproblemer, som i første omgang er problemer for ejerne, men ofte ender med at ramme dyrene i form af dårlige relationer til ejerne og i yderste konsekvens omplacering eller aflivning. Centeret ledes af syv professorer og lektorer, som, med baggrund i en række relevante discipliner, herunder adfærdsforskning, familiedyrs medicin, epidemiologi, genetik og sociologi, skal bidrage til at kaste lys over problemernes omfang og årsager og foreslå metoder til at forbygge eller mindske dem.

VEDLAGT DETTE NUMMER AF DYRLÆGEN

VILD MED E-VET – nyheder og kampagner

SE KATALOGET PÅ E-VET.DK

MASSEVIS

VILD M E-VET ED

TILBUD

VILD MED E-VET

MASSEVIS

AF GODE

STRAKS LEVERING

TILBUD

SUNDE TÆN DER

ALT TIL IN-H OUSE RØ NTGE N DE R RYK KER SKARPE BILL EDER

DER SUNDE TÆN OUSE ALT TIL IN-H KER N DE R RYK RØ NTGE EDER SKARPE BILL AR NY TÅR SKL

ER ALLE ORDR AG 99% AF NÆSTE HVERD LEVERES

AF GODE

GRATIS FRAGT

LLING FOR VED BESTI KR. MIN. 700 KUN GÆLDER WEB ORDRE

STRAKS LEVERING

ALTID ÅBEN EVET.DK

99% AF ALLE ORDR LEVERES ER NÆSTE HVERD AG ®

GRATIS FRAGT

VED BESTI LLING FOR MIN. 700 GÆLDER KR. KUN WEB ORDRE

ALTID ÅBEN EVET.DK

på Følg os ®

000289_Annonce_DYRLÆGEN_nocember_2019.indd 1

DYRLÆGEN 6/2019 11/11/2019 11.16

Mælkefeber og ketose har enorm økonomisk betydning

Stigende efterspørgsel på døgnbemanding

Forberedelse giver det bedste køb og salg

Det er vigtigt med en plan for PRRS

Digital platform til eRecepter og praksisbestilling

Nobelpris går til forskning i hypoksi

Leveregler fra flere årtier med kardiologi

Antibiotikaforbrug til kvæg skal i bund

Skab værdi for dine klienter med en blog

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 24. februar 2020 Deadline for indlæg er 03. februar 2020 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Ginnie Hørning og Anne Grete Rasmussen Forsidefoto: Lars Møller

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

Stordyr

Mælkefeber og ketose har enorm økonomisk betydning Professor Gary Oetzel deltog i maj 2019 med et indlæg på et seminar i Løgumkloster, hvor han gav en opdatering om ketose og mælkefeber – to lidelser med enorm økonomisk og velfærdsmæssig betydning for koen omkring kælvning.

Af Troels Løwig Larsen, kvægfag dyrlæge, Project Manager Team Ruminant, Boehringer Ingelheim Animal Health Danmark Ketose og mælkefeber disponerer for en række andre sygdomme hos køer. Dette gør, at forebyggende tiltag på besætningsniveau har stor værdi. Sådan lød budskabet fra professor Gary Oetzel under sit besøg på seminaret i Løgumkloster, hvor han indledte med at beskrive koen som en metabolisk atlet. Energiforbruget til mælkeproduktion er fem gange større end den energi, der bruges til vedligeholdsstofskiftet, og mælkeproduktionens krav til calcium er fire gange større end behovet til vedligehold. I forbindelse med kælvning ændrer koens behov sig desuden brat, og det stiller store krav til koens stofskifte – især hvad angår energi og calcium. Det forklarer, hvorfor sygdomme vil kunne opstå omkring kælvning, hvor koen har udfordringer med at opfylde de metaboliske krav.

Effect of IV Calcium Therapy on Plasma Ca

Blood iCa, % baseline

Plasma tCa, MMol/L

Hypocalcemic again!

3.0 2.0 1.0

1.07

Bolus 2 110%

1.03

105%

0.99

100%

0.95

95%

Clinical milk fever

Bolus 1

Bolus 2

Time after calving, hours

Goff, Vet Clinics NA 15:619, 1999

0.91

0.87

90%

0.0

Blood iCa, mmol/L

Calcitonin causes loss of 1-2 grams of Ca withing 30 minutes of IV

4.0

fresh 2+ lact. cows with iCa<1.10 mM, 10 control, 10 Bovikalc®

115%

Near cardiac toxicity (7 to 8 mmol/L is certainly fatal)

5.0

Forsuring og calciumbindere Der findes også andre måder at forebygge forekomsten af hypocalcæmi på gennem fodringen op mod kælvning. To fremherskende principper er forsuring og calciumbindere. Gary Oetzel fremhæver forsuring som den bedste og mindst omkostningstunge måde at forebygge hypocalcæmi på. Man tildeler 150 gram MgCl2 per ko i goldko-foderet de sidste 14 dage op mod kælvning. Det er vigtigt at måle urinens pH på et udsnit af goldkøerne mindst en gang om ugen, så man er sikker på, at dosis af MgCl2 er korrekt. Den skal ned på cirka 6,0, før der er effekt, og ligger den højere, tilfører man mere MgCl2, indtil målet er nået. Forsuringen sætter gang i calciumstofskiftet før kælvning, så koen er bedre forberedt på den meget forøgede efterspørgsel på calcium, som opstår i forbindelse med kælvningen.

Effect of Bovikalc® on Ca After Calving

(clinocal milk fever, 10.5 g Ca IV as CA borogluconate)

6.0

calciumchlorid i bolusform har en positiv økonomisk pay back.

Håndtering af hypocalcæmi Omkring kælvning vil cirka 50 procent af de ældre køer opleve lavt calciumindhold – også betegnet hypocalcæmi. Langt de fleste køer vil have det i en subklinisk form, men det vil alligevel påvirke koens sundhed og produktion. Hypocalcæmi øger risikoen for eksempelvis tilbageholdt efterbyrd, ketose og mastitis, hvorfor det giver mening at have en plan til at håndtere denne udfordring. Gary Oetzel anbefaler brug af oral calciumchlorid i bolusform omkring kælvning til 2. kalvskøer og ældre, da dette salt tilfører koen lettilgængelig calcium samtidig med, at det forsurer koen en smule. Denne forsuring øger effekten af PARAT hormonet og sikrer, at koens eget calciumstofskifte bliver aktiveret. Bolusformen gør, at koen ikke oplever noget ubehag ved calciumchlorid, som kan virke irriterende på slimhinderne i mundhule og svælg. Desuden har Gary Oetzels forskning vist, at konsekvent brug af oralt calciumtilskud med

12 13

Time after calving, hours

24 Sampson et al., Vet Ther. 10:131, 2009

Figur 1: Til højre ses blodbilledet fra en ko efter indgift af calcium i blodet. Indledningsvist ses en meget høj koncentration som i løbet af få timer falder til en hypocalcæmisk tilstand igen. Til venstre ses blodbilledet efter oral indgift af calciumbolus (Bovikalc®). Her ses en moderat, men dog hurtig og stabil stigning i blodcalcium sammenlignet med kontrolkøer.

DYRLÆGEN 6/2019

Koens eget calciumstofskifte Oral behandling med Calciumchlorid bevirker som tidligere nævnt en forsuring, som medvirker til at få koens eget calciumstofskifte til at varetage calciumbehovet. Gary Oetzel fraråder brugen af calciumpropionat til køer de første to dage efter kælvning. Dels er calciumpropionat ikke så effektivt til behandling af mælkefeber, dels er propionat kontraindiceret til koen i tidlig laktation. Den er i forvejen hyperglykæmisk omkring kælvningen, og tilførsel af yderligere glykogene stoffer vil påvirke koens appetit negativt. Derudover anbefaler Gary Oetzel også at bruge oral Ca-behandling frem for IV i andre sammenhænge (for eksempel efter løbedrejningsoperation) netop for at få en hurtigt indsættende og langvarig effekt – og undgå de farlige, høje koncentrationer og den efterfølg ende hypocalcæmi. Ketose hos malkekøer Ketose forekommer hyppigt i startlaktationen hos malkekøer, og konsekvensen er blandt andet nedsat mælkeproduktion, større risiko for løbedrejning og udsætning. Derfor giver det mening at un-

Incidence of Subclinical ketosis by Days in Milk 25

First SCK Positive BHBA Test (%)

Behandling af mælkefeber Vi kender alle synet af en ko med klinisk mælkefeber. Koen ligger ned efter kælvning og kan ikke rejse sig. Efter en sikring af diagnosen vil den typiske behandling være calcium intravenøst. Koen vil få tilført betydeligt mere calcium, end det som plejer at være i blodbanen, og dette overskud vil i løbet af få timer blive udskilt med urinen. Desuden vil koncentrationen af calcium straks efter indgift være så høj, at vi nærmer os toksisk niveau for hjertet (se figur 1). Som det ses af grafen, vil koen ofte blive hypocalcæmisk igen efter nogle timer, og klinisk mælkefeber vil kunne optræde på ny. Gary Oetzels forslag er at behandle alle køer med kliniske symptomer på mælkefeber med oral bolus indeholdende calciumchlorid, så længe koen står op. En liggende ko behandles i blodet og efterbehandles med en bolus for at sikre sig imod tilbagefald. Den orale behandling giver for det første effekt hurtigt og i længere tid end intravenøst – og uden de meget høje Ca-koncentrationer, der, som nævnt, dels er farlige og dels bevirker hypocalcæmi kort tid efter.

0 3

Figur 2

dersøge forekomsten af ketose på besætningsniveau for at afgøre, om der skal sættes ind med forebyggelse for at reducere forekomsten. Når man skal undersøge risikoen for ketose, vil forekomsten afhænge meget af, hvornår vi undersøger. Når først koen har haft ketose, vil hendes mælkeproduktion være lavere, end den kunne have været. Rationalet er, at hvis hun sætter noget af mælken, vil den negative energibalance være mindre udtalt, og så kan hun på den måde komme ud af ketosen. Hvis man opdager det meget tidligt, vil hun kunne blive understøttet med propylenglykol, 300 milliliter per dag, indtil hun er fri for ketose, og man vil derved undgå en så stor nedgang i mælkeproduktionen. To gange om ugen Gary Oetzel foreslår, at man undersøger for ketose to gange om ugen, således at køer bliver undersøgt to gange i løbet af de første tre til ni dage efter kælvning (jævnfør figur 2). Desuden bør køer, som testes positiv for ketose, behandles med en oral glukogen opløsning og løbende undersøges, indtil de er fri for ketose. Gary Oetzel anbefaler brug af cowside blodundersøgelse med eksempelvis Abbott Precision Xtra™. Det giver de mest præcise målinger, og apparatet udfører testen i løbet af få sekunder. Urinundersøgelse med eksempelvis Multistix for BHB er også et alternativ, dog med en lavere sikkerhed. Konklusioner om mælkefeber og ketose Gary Oetzel anbefaler en betydelig større

Days in milk

McArt et, al., JDS 95:5056, 2012

Behandling af mælkefeber //

Stående ko: Calcium bolus indeholdende calciumchlorid og/eller Calciumsulfat oralt. Gentaget efter cirka 12 timer. //

Liggende ko: Calcium i blodbanen. Opfølgning med calcium bolus oralt, når koen har rejst sig og igen 12 timer senere.

brug af oral calciumbehandling med calciumchlorid og/eller calciumsulfat i bolusform til behandling af mælkefeber hos malkekøer. Køer med tegn på klinisk mælkefeber, som stadigvæk er stående, vil have gavn af oral calciumbehandling frem for intravenøs calciumindgift. Effekten er hurtigt indsættende ved oral behandling, har en længere varighed og hjælper koens eget calciumstofskifte i gang. Tilsvarende vil det være meget hensigtsmæssigt at efterbehandle køer, som har fået intravenøs calciumindgift, med en calcium bolus, når de er kommet på benene og yderligere 12 timer senere for at modvirke tilbagefald. Undersøgelse for ketose ved cowside test to gange i perioden tre til ni dage efter kælvning. Blod er golden standard, og et Abbott Percision Xtra™ er et oplagt valg til opgaven. Køer, som testes positiv for ketose, behandles med en oral glukogen opløsning og testes, indtil de igen er fri for ketose.

DYRLÆGEN 6/2019

Henvisningshospital Smådyr Fagdyrlæge hos AniCura Københavns Dyrehospital Anders Jensen oplever en stigende efterspørgsel på ikke blot døgnåbning, men døgnbemanding.

Stigende efterspørgsel på døgnbemanding AniCura Københavns Dyrehospital har lang tradition for døgnåbning. De seneste år har Danmarks ældste dyrehospital oplevet en stigende efterspørgsel – ikke blot på døgnåbning, men døgnbemanding.

Af Cecilie K. Hass Foto AniCura Københavns Dyrehospital AniCura Københavns Dyrehospital er et af Danmarks ældste dyrehospitaler for smådyr. Hospitalet har en lang tradition for døgnåbning, hvor alvorligt syge eller tilskadekomne dyr kan blive tilset døgnet rundt på alle årets 365 dage. Ifølge chefdyrlæge på AniCura Københavns Dyrehospital, Anders Jensen, er der opstået en stor interesse for akutbemanding – både hos dyreklinikkerne og kæledyrsejerne. »I mange år var vi det eneste sted i Danmark, der havde bemanding på stedet døgnet rundt. Det har længe været veludbredt, at dyreklinikker har en dyrlæge på tilkaldevagt uden for normal åbningstid, men i dag er der flere og flere klinikker, der bevæger sig fra døgnåbning til døgnbemanding. Det er i hvert fald min klare fornemmelse,« fortæller Anders Jensen. På AniCura Københavns Dyrehospital bliver kæledyrsejere som minimum mødt af én dyrlæge og én veterinærsygeplejer– hver dag, året rundt. »Vi oplever en stigende efterspørgsel på akutbemanding. Det 8

DYRLÆGEN 6/2019

kan i nogle tilfælde være afgørende for kæledyrets overlevelse, at personalet er til stede på hospitalet døgnet rundt. Kæledyrsejerne ønsker den ekstra service, som døgnbemanding uden tvivl er. Selvom der er kommet flere klinikker med akutbemanding de seneste år, har vi kun oplevet et meget lille fald i mængden af akutpatienter,« påpeger den erfarne dyrlæge. Kollegahjælp døgnet rundt I akutmodtagelsen på AniCura Københavns Dyrehospital tager de imod, visiterer, vurderer og stabiliserer alle former for syge dyr og sygdomme. »Når patienten kommer ind, vurderer den vagthavende dyrlæge graden af akuthed og bedømmer, om vi i situationen har det rette udstyr og personale til at behandle. De fleste gange kan patienten behandles i akutmodtagelsen og umiddelbart herefter sendes hjem igen, hvor opfølgende kontrol foregår i normal åbningstid hos dyreejerens sædvanlige dyrlæge. Andre gange indlægges patienten til yderligere diagnostik og behandling. I nogle situationer kan vagthavende dyrlæge vælge at søge hjælp ved at kontakte sine kolleger, og i meget få tilfælde kræver det, at en specialist

Anders Jensen //

Veterinærmedicin på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1999. //

Autorisation som engelsk dyrlæge 2002. //

Fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat 2015.

kaldes ind på Dyrehospitalet for at hjælpe til med supplerende undersøgelser og behandling,« fortæller Anders Jensen. »Der er en stor lyst til at hjælpe hinanden – også uden for normal åbningstid. Hvis man ikke besidder de rette kompetencer til at behandle en patient i akutmodtagelsen, kan man altid få den nødvendige hjælp hos kolleger. Vi har jo hver især hver vores specialer. Det er meget normalt, at vi ringer til hinanden for at kunne give de bedst mulige svar på klienternes spørgsmål – og ikke mindst for at kunne yde den mest optimale behandling. Vi er alle dedikerede til at hjælpe dyrene og deres ejere bedst muligt, og derfor kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt, at vi også kommer ind på ikke planlagte arbejdsdage,« påpeger Anders Jensen. I samme ombæring understreger han, at klienterne oftest vil blive mødt af dyrlæger med stor og bred klinisk erfaring i akutmodtagelsen. På Anicura Københavns Dyrehospital prioriterer de håndtering af akut syge patienter meget højt og behandlingen af denne patientgruppe kræver specialviden på lige fod med andre specialer. »Vi har gjort meget ud af at sammensætte en vagtplan, hvor klienterne bliver mødt af garvede dyrlæger med stor erfaring – også uden for normal åbningstid. Det er uden tvivl en af de tingvi prioriterer, og som henvisende dyrlægeklinikker vælger os på baggrund af. Erfaring spiller en afgørende rolle for klienterne i dag.« Diagnostik er som et puslespil I dagtimerne fungerer AniCura Københavns Dyrehospital som henvisningspraksis. Her modtager de henvisninger fra mere end 200 klinikker rundt om i landet. »Vores to hovedspecialer er intern medicin og kirurgi. Vi tilbyder derfor et stort udbud af medicinske og kirurgiske ydelser – herunder avanceret diagnostik og behandling. Hos AniCura Københavns Dyrehospital har vi det rette udstyr til at omfavne specialerne. Vi har tilgang til udstyr og behandlingsme-

Master i klinisk familiedyrsvidenskab, intern medicin 2017.

toder, som tidligere var forbeholdt human-hospitaler, såsom laboratorie, digitalt røntgenudstyr, ultralydsscanner, CT-scanner og iltbur,« fortæller Anders Jensen. Han påpeger, at man kan komme langt med godt udstyr, men vigtigst af alt er personale, der er trænet i at betjene og få mest muligt ud af udstyret. Derfor gør de en dyd ud af at oplære alle dyrlæger i det nødvendige udstyr. »Udfordringen ligger oftest i at komme gennem diagnostikken og finde den rette diagnose. Vi kan desværre ikke kigge i glaskuglen. Diverse undersøgelser kan give os forskellige brudstykker af det samlet billede. Det er som et puslespil, der skal stykkes sammen. Jo flere modaliteter man har, jo flere brikker har man til rådighed. Udstyret, og personalet, der kan betjene udstyret, er med til at give ét samlet billede.« Udover intern medicin og kirurgi modtager AniCura Københavns Dyrehospital også mange henvisninger inden for specialerne: Øjne, hjerter, hud, tænder, kaniner og andre eksotiske dyr.

D. 12. - 13. MAJ 2020

ORTOPÆDISK DIAGNOSTIK Undervisere:

Ole Frykman & Lennart Sjöström Læs mere på: vetkurser.dk

DYRLÆGEN 6/2019

Diagnosticering

Det er vigtigt med en plan for PRRS Ved smitte med PRRS er overvejelser omkring sanering helt naturligt. Vær afklaret, og hav en plan.

Af Dorte Risom, Fagdyrlæge Svin hos Orion Pharma Animal Health Rammes besætningen af virussygdommen PRRS (Porcin Reproduktion- og Respiratorisk Syndrom), kan det have store produktionsmæssige såvel som økonomiske konsekvenser. SEGES har opgjort produktionstabet til 30–1.000 kroner per årsso, alt afhængig af besætningstype og hvor hårdt infektionen slår an i besætningen. Medianen var 329 kroner per årsso. Der er derfor al mulig grund til tage forholdsregler og være klar med en plan, såfremt uheldet skulle være ude, og besætningen smittes med PRRS. Første gang i 1992 PRRS er en virussygdom, der blev påvist første gang i Danmark i 1992. Der arbejdes i Danmark med to undertyper af PRRS, type 1 (Europæisk Type) og type 2 (Amerikansk Type). Antallet af smittede besætninger har, inden for de seneste år, ligget på 26 procent blandt produktionsbesætninger og 2 procent blandt avls- og opformeringsbesætninger.

Symptomer på PRRS //

I et sohold kan der opleves følgende: // Flere dødfødte. // Dårlig malkeevne hos søer i farestalden. // Højere pattegrisedødelighed.

PRRS smitter fra dyr til dyr gennem spyt, næseflåd, urin, sæd og i nogle tilfælde også via fæces. Smitte kan også overføres via kanylestik, åbne sår fra kastration eller halekupering, andre rifter eller bidsår. I det hele taget er grisen meget modtagelig for smitte via enhver form for brud på hudbarrieren. Indirekte kan grisen smittes via kontakt med forurenet udstyr, herunder fodtøj, kedeldragter, handsker eller de bare hænder, smågrisevogne og andet flytbart staldudstyr. PRRS-virus er skrøbeligt og inaktiveres hurtigt ved varme, udtørring og desinfektion. Til gengæld kan virus overleve længe under kølige forhold og neutralt pH. Ved 30 grader er halveringstiden for PRRS-virus 1,6 time, mens det er 155 timer ved fire grader. Ved brug af desinfektionsmidler inaktiveres PRRS i løbet af 1- 10 minutter, alt afhængig af valg af desinfektionsmiddel. PRRS i udbrud Udbrud af PRRS kan se vidt forskelligt ud i besætningen, alt afhængig af hvilken type PRRS besætningen rammes af, hvordan besætningen er opbygget, og hvor i besætningen virus slår ned. Dertil kommer, at andre sygdomme i besætningen kan påvirke omfanget af et PRRS-udbrud. Således kan der være besætninger, hvor infektionen er symptomløs og først opdages på statusblodprøver (givet besætningen er med i SPF systemet), mens andre besætninger oplever store produktionsmæssige udfald. Det er vigtigt at understrege, at der kan være andre årsager end PRRS, der kan give anledning til de beskrevne symptomer (se faktaboksen: Symptomer på PRRS), hvorfor det er meget vigtigt at involvere besætningsdyrlæger og øvrige rådgivere for at få klarlagt årsagen.

// Udbrud af sekundære infektioner, såsom

sodeksem, ledbetændelse, hjernehindebetændelse, lungebetændelse. // Flere omløbere. // Flere kastninger.

I klima- og slagtesvinestalde kan der opleves følgende: // Flere utrivelige grise. // En del blege grise, ofte med mavesår. // Lungebetændelse. // Udbrud af sekundære infektioner, såsom

ledbetændelse og hjernehindebetændelse.

DYRLÆGEN 6/2019

Få et overblik Først og fremmest er det vigtigt at få dannet sig et overblik over, hvor langt smitten er i besætningen. Overblik over smittegang opnås blandt andet ved hjælp af blodprøver. Det er derfor igen vigtigt at involvere besætningsdyrlægen og få udtaget prøver, gerne godt fordelt rundt i besætningen. Nogle gange kan det være nødvendigt at udtage flere sæt prøver. Overvejelser omkring sanering følger ofte naturligt og måske endda ret hurtigt for mange besætninger efter en ny-smitte med PRRS, men inden da, og for at eventuel sanering skal lykkes, er overblik og planlægning helt essentiel at få på plads. Der findes nogle helt generelle og meget anerkendte managementmæssige tiltag, der bør sættes i værk for at begrænse skader af udbruddet mest muligt. Disse tiltag bygger

på det såkaldte ’McRebel’-princip og blev første gang præsenteret af den amerikanske dyrlæge Monte B. McCaw på en amerikansk svinekongres i 1995 (se faktaboksen McRebel-princippet). Færre tab McRebel står for ‘Management Changes to Reduce Exposure to Bacteria to Eliminate Losses from PRRS’. Princippet angiver et sæt spilleregler for intern smittebeskyttelse, besætningen bør følge for at reducere og kontrollere smittespredning og smittetryk som følge af udbrud med PRRS-virus. I USA blev det fundet, at besætninger, der fulgte McRebel-princippet, hurtigere, og med færre tab, kom igennem et PRRS-udbrud. McRebel-princippet har i øvrigt siden vist sig at være særdeles nyttigt i kontrol og eliminering af andre virussygdomme. Den eksakte McRebel-plan for besætningen bør tilrettelægges i nøje samarbejde med dyrlæge og øvrige rådgivere under hensyntagen til realistiske mål. Jo mere strikt, der gås til værks, jo hurtigere

vil der kunne ses resultater, men det forudsætter også, at de nødvendige ressourcer er tilstede. Det kan være alt fra logistik til mandskab. Få dette afklaret på forhånd og sæt mål derefter. McRebel virker og er nødvendigt i de fleste besætninger med akut udbrud af PRRS! Vacciner hele soholdet Inden for de senere år er brug af modificeret levende PRRS-vaccine (MLV-vaccine), i forbindelse med akut udbrud, begyndt at vinde indpas som en måde at kontrollere udbrud i et sohold. Princippet er at massevaccinere hele soholdet. I nogle tilfælde vaccineres også pattegrise. Det eksakte vaccinationsprogram tilpasses af dyrlægen til den enkelte besætning. Det må understreges, at brug af en MLV-vaccine i en besætning forudsætter, at besætnings-

dyrlægen forud har konstateret PRRSsmitte ved hjælp af blodprøver. Det er desuden vigtigt at have styr på andre luftvejsinfektioner, der kan forværre et udbrud af PRRS. Især Mycoplasma-lungesyge, PCV2, ondartet ››

Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, sønDErsø, tarm, medicinplatform thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, DuskærBæk, får adgangstoholm, til den førende veterinære Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammEr- shøj, hElsingE, med udvidet søgeværktøj, praksisbestilling og receptordination. holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, VilvarDE, du vide mere om Pharmo, kan vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, altid skrive på info@pharmo.dk hElsingE,du holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED roslEv, sinDal, skælskør, skæreller kontakte dit lokaleløvE, vet apotek. Bæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, ro-

Via Pharmo.dk kan du enkelt og lovligt sende medicinbestillinger til dit lokale vet apotek.

Pharmo stilles gratis til rådighed via et landsdækkende netværk af vet apoteker/forhandlere: Brovst, Dronninglund, Egtved, Frederikshavn Svane, Glumsø, Grindsted, Gråsten, Hadsten, Hammershøj, Helsinge, Holbæk, Hornslet, Hurup, Hvalsø, Karup, Lemvig, Neksø, Nordborg, Øster Jølby, Næstved Løve, Roslev, Sindal, Skælskør, Skærbæk, Stevns, Stoholm, Søndersø, Tarm, Thisted, Tinglev, Toftlund, Varde, VetPharm Løgstør, Vildbjerg, Vinderup

.dk

Ønsker du adgang til Pharmo kan du altid skrive til: info@pharmo.dk

DYRLÆGEN 6/2019

lungesyge og influenza kan forværre et PRRS-udbrud. For hver af disse er det muligt at vaccinere.

McRebel princippet //

McRebel princippet har fokus på dels management i farestald, dels flow af grise i besætningen.

Ingen flytning eller fravænning af syge grise, vælg aflivning. Disse syge grise er ofte smittespredere.

Kuldudjævning inden for de første 24 timer, flyt kun overskydende grise.

Fravæn alle grise fra et ugehold samtidigt. Ingen grise fra et ugehold må blive tilbage i farestalden efter fravænning.

Ingen ammesøer efter 48 timer.

Flyt mindst muligt rundt på grisene.

Fravænnede grise i farestalden er forbudt. Grise der ikke dier ved soen, anses som værende fravænnet.

Undgå smitteoverførsel ved håndtering, hold grisene i stien. Ingen fælles smågrisevogn, hvor der er risiko for smitteoverførsel. Brug overtrækssko.

Strikt holddrift (alt ind/alt ud).

Ingen kontakt mellem forskellige aldersgrupper.

Skift kanyle og skalpel mellem hvert hold.

Ingen kontakt mellem grise fra fravænning til 6 måneder og søer.

DYRLÆGEN 6/2019

Karantænestald Et akut udbrud af PRRS vil forventeligt sprede sig gennem besætningen og til de forskellige staldafsnit. McRebel-princippet, eventuelt i kombination med en PRRS-MLV-vaccine, bruges til at minimere tab og få kontrol med sygdommen, men det er nødvendigvis ikke det samme, som at sygdommen forsvinder fra besætningen igen. Det sker i nogle tilfælde, at en besætning efterfølgende spontant sanerer sig selv for PRRS, men ofte vil besætningen forblive kronisk smittet. Det betyder, at der, også i forhold til dette, skal tages forholdsregler. Det må i disse situationer klart anbe fales at have en karantænestald, hvor polte vaccineres med en MLV-PRRS-vaccine inden indsættelse i soholdet. Uden vaccination vil poltene være PRRS-naive, når de indsættes i soholdet og vil kunne modtage smitte fra ældre dyr, for herefter at blive aktive udskillere af virus og på den måde være med til at holde virusspredning i kog i besætningen. Derfor bør polte vaccineres i karantænen, indtil

der, via blodprøver i sohold, ikke længere kan konstateres smittegang. Tilrettelæg flow og vaccination af polte i karantænestald i samarbejde med besætningsdyrlægen. Forberedelse er essentiel Ønsker besætningen at sanere for PRRS, er der ofte gode muligheder, men igen er forberedelse og planlægning vigtig. Alt fra logistik til afklaring af eventuelt PRRS-smittede besætninger i nabolaget skal tages i betragtning i saneringsforløbet. Uanset hvad koster det at lave en sanering, så god forberedelse er essentiel. Logistikmæssigt er det vigtigt at vide, hvor grise skal flyttes til under og efter sanering, så risiko for gensmitte minimeres mest muligt. Der skal tages højde for ekstra karantæneplads til polte, da besætningen meget ofte, i en periode, vil være lukket for tilgang af nyt avlsmateriale. Og der skal stadig være fokus på McRebel-princippet. En GIS-rapport fra SEGES Sundhedsstyringen indeholder oplysninger om smittede besætninger i en tre- og ti kilometers radius og kan være et godt værktøj i beslutningsprocessen. Viser GIS-rapporten, at der er stor risiko for gen-smitte inden for en kort periode efter sanering, kan det være en bedre løsning for besætningen rent produktionsmæssigt at forblive kronisk stabil smittet. Dette eksempelvis via vaccination af polte i karantænestald – måske endda også massevaccination af sohold. Uanset hvilken en af problemstillingerne besætningen står over for, er det vigtigt at inddrage dyrlæge og øvrige relevante rådgivere, således at besætningen ligger inde med en skræddersyet, optimereret handlingsplan for PRRS.

IDEXX Catalyst One® Innovation for best care at your fingertips

CRP

UPC

Evolutionary - Easy - Connected

Lyt e

PHBR

FRUC

PR SDM

Contact an IDEXX Sales Representative today to learn more.

IDEXX Catalyst One® is the only biochemistry analyzer that offers ongoing medical innovations such as Catalyst® SDMA, to make a difference in your in-house diagnostic testing. IDEXX Catalyst One® provides a complete diagnostic view for best patient care. Invest today for the future.

© 2019 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1905022-1019-DK All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.dkww.

1905022-0819-DK Magazine ad.indd 2

DYRLÆGEN 6/2019 05/11/2019 14:03

Forretningsdrift

Forberedelse giver det bedste køb og salg Hvordan bygges der broer mellem køber og sælger af en dyreklinik, således at en fornuftig aftale kommer i stand, der tilgodeser begge parter og medfører en positiv købs- og salgsproces?

Af Jens Møller, sos Kommunikation

DYRLÆGEN 6/2019

At sælge eller købe en dyrlægeklinik er ikke nogen let størrelse. Antallet af regler og ting, du skal tage højde for, overgår sikkert antallet af mere eller mindre eksotiske dyrearter på en større klinik. Når det er skrevet, er det trods alt ikke helt umuligt. Det kræver dog fokus på i hvert fald mindst én ting: Forberedelse – skrevet med stort F. »Alle mennesker, uanset om de er kø-

bere eller sælgere, kigger på prisen, og det skal de naturligvis også. Men tilgangen til at vurdere, om prisen også er god for begge parter, kræver stor forberedelse og hjælp udefra,« siger klinikmægler Ken Kürstein fra DC-Dyrlæge. Sælg din idé til banken Set fra et købersynspunkt ser han eksempler på, at en ny køber eksempelvis

Ken Kürstein er klinikmægler hos DC-Dyrlæge. Han har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor.

aftaler et møde med banken, og spørger om man kan låne pengene til en ny klinik. Det skal man naturligvis også, pointerer Ken Kürstein, men man går galt i byen, hvis man bare ser det som et møde, der handler om at låne penge til den kommende klinik. »Tænk på banken som en ny kunde, præsenter dine produkter og fortæl, hvad du laver, og hvordan du vil udvikle klinikken. Lav for eksempel en tiårs plan for, hvordan du vil ud-

vikle din kommende klinik. Så kan banken se, at du tænker langsigtet, for hvis du skal låne penge, skal I have et samarbejde over mange år,« lyder rådet fra Ken Kürstein, der selv har mere end 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Han opfordrer også til at få lavet en kritisk Q&A for at sætte fokus på hele køberens tilgang til det at købe en klinik. For bankerne er, ifølge Ken Kürstein, blevet mere forsigtige med at låne penge ud. Så find antallet af kunder, omsætning, per- ››

. Tak for 2019 Vi glæder os til et godt og spændende nyt år sammen med jer. Med venlig hilsen Vettigo

Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

. DYRLÆGEN 6/2019

spektiver, og så videre. Alt dette kan hjælpe dig med ikke at blive fanget i spørgsmål, du ikke lige har tænkt over, lyder hans opfordring. »Brug tid på at sætte dig i bankrådgiverens sted og forstå, hvordan banken tænker. Hvis du når dertil, har du allerede vundet første halvleg. Så fremstår du nemlig både kompetent og troværdig frem for det modsatte – i hvert fald i forhold til mødet med banken,« konstaterer Ken Kürstein. Nøgletal, jura og personlig kemi Set fra et sælgersynspunkt er det naturligvis en så høj pris som muligt, der er fokus på. Det betyder tal, tal og atter tal. Nøgletal på omsætning, verificerede regnskabstal, budgettal og så videre. Det er et stort arbejde, men hvis sælgeren skal have fokus på en pris, er disse tal helt nødvendige. Hos DC-Dyrlæge starter salget faktisk et helt andet sted, nemlig med et møde. Over en kop kaffe, gratis og uforplig-

tende, mødes sælger og mægler. Det er vigtigt at få afstemt forventninger, blandt andet i forhold til hvornår sælger ønsker at afhænde en klinik. »Det er en god idé at være ude i god tid. Selvom man har rundet de 60 år og synes, at man har mange gode år endnu, burde man måske stoppe op og spørge sig selv; ”hvor mange år skal jeg blive ved?” Den dag kommer for alle, så et fortroligt møde kan sætte gang i en proces og få en klinikejer til at bruge lidt tid på at tænke over fremtiden,« lyder rådet fra Ken Kürstein. Men selv om mange tal og juridiske dokumenter naturligvis er en forudsætning for et salg, er det måske ikke så vigtigt, om prisen bliver plus/minus 50.000 kroner. Mange klinikejere har bygget klinikken op over mange år, og derfor dukker der pludselig mange følelser op. Blandt andet fordi der er ansatte, der måske har været ansat i mange år, der også skal tages højde for. Men også fordi en klinikejer har opbygget en særlig ånd

At sælge eller købe en dyrlægeklinik er ikke nogen let størrelse. Det kræver, at der bygges bro mellem køber og sælger.

DYRLÆGEN 6/2019

bliver parterne løbende orienteret, omkring klinikken med gode og faså handlen ikke trækker unøste kunder, som vedkommende digt ud, når nu man gerne vil har haft i årevis. købe/sælge. Og når dagen »Det er jo ikke noget prokommer, og alle papirer er blem at finde et bestemt skrevet under, begynder nøgletal, men det kan være der naturligvis noget nyt en stor følelsesmæssig for den nye klinikejer. udfordring at starte på en Vi følger altid op på sagerne, så der ikke Men Ken Kürstein poinsalgsproces. Derfor lægopstår en fornemmelse af, at der er terer, at det ikke bare er ger vi meget vægt på at løse ender, og vi tager gerne imod `farvel og tak´ til den affinde en køber, der ikke gående klinikejer. bare betaler en aftalt pris, feedback omkring salgsforløbet. »Vi følger altid op på men også matcher de // sagerne, så der ikke opværdier, som klinikken er står en fornemmelse af, at bygget op omkring. Det er Ken Kürstein. der er løse ender, og vi taikke bare for sælgers skyld, ger gerne imod feedback men også for køberens, for elomkring salgsforløbet. Samtilers kan en køber få en svær start dig medvirker vi også gerne til på den nye klinik. Den erfaring med rådgivning for sælgeren omkring for at matche køber og sælger er helt eneksempel investeringer omkring dele af kelt uvurderlig for alle involverede,« siger salgsprovenuet,« siger Ken Kürstein. Ken Kürstein. Han understreger, at der naturligvis er mange detaljer i en købs- og salgsproces. Han opfordrer derfor dyrlæger til at Mere end bare farvel og tak søge hjælpe udefra, uanset om man går med tanker om et Når køber og sælger så bliver enige om at arbejde videre, sætkøb eller et salg. Et uforpligtende kaffemøde kan hurtigt blive tes et tæt forløb i gang. For begge parter har behov for en sikdet første skridt hen imod et køb eller et salg af en klinik. ker og fortrolig dialog baseret på god kommunikation. Derfor

Når kvalitet betyder noget! Vi ved at tandbørster til hunde og katte stiller store krav til kvalitet. Vores CS5460 Ultra soft tandbørste har 5460 børstehår som er lavet af de fineste Curen® fibre. Det betyder, at det er nemt at fjerne maximalt med mængder af plak ved få strøg. De bløde børstehår bevæger sig nemt ind og rengør dybt i revner og sprækker uden der behøves pres på tandbørsten. Alle vores tandbørster er nylon og phtalatfri. Vi har mange forskellige tandbørster til forskellige situationer. Ønsker du en brochure tilsendt på mail eller ønsker du at bestille er du meget velkommen til at ringe til os på CS5460

Tlf. 70 26 81 70

Bestil på tlf. 70 26 81 70 · curaprox.dk Dyrlægen_180x126_nov_2019.indd 1

05-11-2019 11:03:28 DYRLÆGEN 6/2019

Forretningsdrift

Digital platform til eRecepter og praksisbestilling Hjemmesiden Pharmo.dk gør det nemmere og hurtigere for dyrlæger at bestille medicin og sende recepter på en lovlig og sikker måde. Det kan klares nemt på en tablet mellem to konsultationer.

Af Kristian Helmer Jensen Foto: Lars Møller

I en travl hverdag på klinikken har dyrlæge Ginnie Hørning fra Hestedoktoren i Kirke Eskilstrup ikke meget tid tilovers til at bestille medicin hos apoteket. Især ikke hvis der er lang ventetid i telefonen. »Jeg har tit konsultationer, der ligger tæt opad hinanden, og så har jeg ikke tid til at vente 10-15 minutter i røret. Det en stor lettelse i hverdagen, at jeg lige kan klare det med iPaden på et øjeblik,« siger Ginnie Hørning. Platformen Pharmo.dk er tilgængelig fra både telefon, tablet og computer og giver både dyrlæger og veterinærsygeplejersker en lang række værktøjer, der letter deres arbejdsdag – uanset om de er på farten eller arbejder hjemme fra klinikken. »Flere af mine kolleger kører rundt i bil til deres konsultationer hos kunderne. Der er det smart, at de lige kan sidde i bilen efter en konsultation og bestille medicin eller sende en recept via systemet. Så er det klaret, inden de kører videre til næste kunde,« siger Ginnie Hørning. Ligesom omkring 100 andre dyrlæger er Hestedoktorens dyrlæger også begyndt at anvende Pharmo.dk til at klare medicinbestillingen samt gøre brug af det søgbare katalog af veterinærmedicin med mere end 3.000 varenumre. Sikker forsendelse af recepter En af platformens styrker er sikker og lovlig indlevering af recepter. Når en dyrlæge sender en recept i systemet, lander den på en sikker receptserver, hvorfra apoteket får besked om, at der er kommet en bestilling. Hvalsø Apotek er et af de cirka 40 apoteker over hele landet, der er koblet op på Pharmo.dk. Her er farmakonom og leder af veterinærafdelingen Anne Grete Rasmussen også rigtig glad for løsningen. »Det er nemmere at modtage ordrerne på denne måde, og det er lovligt. Før i tiden indtelefonerede, faxede og mailede dyrlægerne recepter ind til os, og det var ret uoverskueligt. Sikkerhedsmæssigt er det her også bedre. Vi kan dokumentere, at vi har modtaget recepten korrekt. Og så er det hurtigere at bruge. Vi kan lave ordrerne klar meget hurtigere,« siger Anne Grete Rasmussen.

DYRLÆGEN 6/2019

Tag iPaden med på lageret Apoteket i Hvalsø har brugt systemet, siden det blev lanceret i januar 2019, og apoteket håber, at flere dyrlæger snart vil begynde at anvende platformen til deres medicinbestillinger. En anden af Pharmo.dk’s funktioner er dyrlægens personlige bestillingslister. Her angives den ønskede minimumsbeholdning på klinikkens lagerførte varer og en elektronisk bestilling kan, med få klik, sendes afsted til apoteket. »Det er nemmere for dem at se, hvad de kan bestille, og de kan bare tage iPaden med ind på lageret. Så kan de med det samme se på Pharmo.dk, hvilken medicin de skal have på lager, og så kan de kigge op på hylden og se, hvad de mangler,« siger farmakonomen Anne Grete Rasmussen. Dyrlæge Ginnie Hørning fremhæver også det med ››

Pharmo //

Giver dyrlægen en lovlig og sikker måde at indlevere bestillinger og recepter hos de mange apoteker, der er koblet op på systemet. //

Giver mulighed for at oprette egne bestillingslister, som kan sorteres præcis som klinikken ønsker det. Listerne indeholder desuden information om kølevarer, udleveringstilladelser og udgåede varer. //

Giver adgang til et medicinkatalog med lynhurtig søgning, der giver adgang til priser og komplet produktinformation for mere end 3.000 varenumre. //

Udbydes af et landsdækkende netværk af danske apoteker. //

Er udviklet med udgangspunkt i klinikkens praktiske arbejdsgange og bestillingsrutiner.

Farmakonom Anne Grete Rasmussen (t.v.) er ansvarlig for veterinærafdelingen på Hvalsø Apotek. Hun er glad for Pharmo, der gør det lettere og hurtigere for apoteket at håndtere ordrer. Dyrlæge Ginnie Hørning (t.h.) fra Hestedoktoren bruger også Pharmo.

DYRLÆGEN 6/2019

overskueligheden og nemheden som en af de helt store fordele. »De ting, vi skal bestille, står inde på vores liste, så vi kan se, hvad vi skal bruge. Vi kan se, hvornår der er bestilt noget sidst, tidspunktet og datoen. Det er nemmere end at skulle stå og rode i gamle mails for at se, hvad vi bestilte sidst. Det giver et godt indtryk af flowet, og hvad der er brug for. Det giver også en større gennemsigtighed, særligt når der er mange forskellige mennesker, der går ind og bestiller ting,« siger Ginnie Hørning, der også fremhæver det økonomiske aspekt.

Platformen Pharmo.dk er tilgængelig fra både telefon, tablet og computer og giver både dyrlæger og veterinærsygeplejersker en lang række værktøjer, der letter deres arbejdsdag – uanset, om de er på farten eller arbejder hjemme fra klinikken.

DYRLÆGEN 6/2019

»Vi kan se, hvilken medicin der aktuelt er billigst. Når vi står og skal bestille, ved vi med det samme, hvad den helt aktuelle pris er, og vi kan bestille det billigste til kunden,« siger dyrlægen. Dyrlæger har efterspurgt det Pharmo.dk er udviklet af VetPharm EDB & Marketing, der repræsenterer en sammenslutning af danske apoteker landet over. »Der er virkelig mange dyrlæger, der har efterspurgt det længe. Hidtil har dyrlægerne været nødsaget til at sende deres recepter ukrypteret per mail,

mens andre har anvendt fax eller indtelefoneret deres recepter. Vores målsætning har været at lave et sikkert og enkelt system for begge parter – både dyrlæger og apoteker. Og ikke mindst et lovligt system til håndtering af recepterne,« siger Casper Nøhr Hansen, der har udviklet platformen for VetPharm E&M. Dialog med IT-leverandører VetPharm E&M vil dog gerne have endnu flere dyrlæger med ombord og har i øjeblikket en dialog med leverandører af andre IT-systemer, danske dyrlæ-

ger benytter, om at integrere deres systemer med Pharmo.dk. »Vi er overvældet over antallet af dyrlæger, der har taget Pharmo til sig, både som medicinkatalog og som bestillingsplatform. Fremadrettet vil vi også gerne kunne tilbyde dyrlægerne en løsning, hvor recepter fra deres eksisterende dyrlæge IT-system kan sendes lovligt til apoteket via Pharmo. Vi har allerede den digitale adgang til apotekerne på plads og er derfor i dialog med andre IT-leverandører om at kunne integrere Pharmo i deres systemer,« siger Casper Nøhr Hansen. Han peger selv på brugervenligheden som en af de helt store fordele ved systemet. »Udviklingen af Pharmo tager udgangspunkt i klinikkens praktiske arbejdsgange og bestillingsrutiner. Vi har blot gjort disse arbejdsgange digitale. Så håndskrevne lister, excel-ark og stopkort nu erstattes af online bestillingslister med valgfri varesortering, ønsket minimumsantal og komplet vareinformation. Alt sammen tilgængelig fra både telefon, tablet og computer,« siger Casper Nøhr Hansen.

Platformen Pharmo gør det nemt at bestille medicin på en tablet, når dyrlæger går rundt på lageret. Her ses dyrlæge Ginnie Hørning og farmakonom Anne Grete Rasmussen i samtale om bestilling af medicin på lageret hos Hestedoktoren i Kirke Eskilstrup.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 6/2019

Nobelpris

Nobelpris går til forskning i hypoksi Årets nobelpris i fysiologi eller medicin går til tre forskere, der har påvist mekanismerne bag dyrecellers reaktion på hypoksi. En opdagelse, der blandt andet kan få betydning for behandling af cancer.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, specialdyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk afdeling og PET & Morten Busk, biolog, ph.d., Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Aarhus Universitetshospital

Det har været kendt i århundreder, at hypoksi er en alvorlig trussel mod dyrs og menneskers overlevelse. Blot 5-10 sekunders iltmangel i hjernen fører, hos pattedyr, til tab af bevidstheden, og hvis iltmanglen fortsætter kort tid endnu, fører det uvægerlig til døden. Lettere grader af iltmangel kan opleves ved ophold i højderne eller under træning. Cellerne er udstyret med et beredskab af mekanismer, som forebygger og beskytter dem mod denne hypoksi. Tre forskere deler Nobelprisen I år deler tre forskere Nobelprisen i fysiologi eller medicin for deres opdagelse af, hvordan vores celler registrerer iltmangel og efterfølgende aktiverer en lang række metaboliske og mor-

[+o2] prolylhydroxylaser HIF-1a

VHL [-o2]

HIF-1a ARNT

Under hypoksiske forhold i cellen hober HIF-1a sig op, hvorved det får mulighed for at påvirke gen-reguleringen i cellekernen.

DYRLÆGEN 6/2019

fologiske adaptive ændringer. De tre professorer er William Kaelin fra Harvard University, Peter Ratcliffe fra Oxford University og Gregg Semenza fra Johns Hopkins University School of Medicine, og de får hver en tredjedel af prisen. Forskningen strækker sig tilbage til 1990´erne, hvor Peter Ratcliffe og Gregg Semenza blandt andet undersøgte hormonet erythropoetin, som udskilles fra nyrerne ved cellulær hypoksi. Hormonet er nok bedre kendt fra doping-midlet EPO, der ulovligt har været anvendt af cykelryttere. Peter Ratcliffe og Gregg Semenza kunne, uafhængigt af hinanden, konstatere, at EPOgenet, der koder for hormonet, er meget påvirkeligt af cellernes iltindhold. I transgene mus kunne de påvise, at EPO-genet, sammen med en række andre gener, bliver opreguleret under hypoksi, og at denne mekanisme ikke kun finder sted i nyrerne, men foregår i praktisk talt alle kroppens forskellige celler. Denne såkaldte oxygen-sansnings-mekanisme er altså helt grundlæggende for cellerne. Foruden EPO-genet bliver hundredvis af andre gener også påvirket af cellulær hypoksi. Den molekylære mekanisme opdaget Ved hjælp af dyrkede leverceller opdagede Gregg Semenza i 1995 et protein-kompleks, kaldet Hypoxia-inducible-factor (HIF), som er en transkriptionsfaktor, der binder sig til cellekernens DNA under hypoksi og derved stimulerer udtrykket af bestemte gener, som hjælper cellen med at adaptere sig til iltfattige forhold. Det er eksempelvis transportører og enzymer, der stimulerer anaerob energiproduktion, samt mekanismer som mindsker cellens energibehov. HIF består af to proteiner kaldet HIF-1a og ARNT. HIF-1a nedbrydes løbende af cellens proteosom-system uden at nå at udøve nogen effekt. Men under hypoksiske forhold i cellen hober HIF-1a sig op, hvorved det får mulighed for at påvirke gen-reguleringen i cellekernen (se figuren). Det forblev dog i første omgang et mysterium, hvordan ilt i sig selv rent faktisk regulerer ophobningen eller nedbrydningen af HIF-1a. Hydroxylering hæmmes Senere studier afslørede, at den molekylære iltsensor udgøres af prolyl hydroxylaser (PHDs), som ved høje ilttryk hydroxylerer prolin-enheder i HIF-1a i en reaktion, der direkte involverer O2. Kun når HIF-1a er hydroxyleret genkendes den af cellens proteosomsystem og nedbrydes (se også næste afsnit). Under iltfattige forhold vil hydroxylering hæmmes, hvorved HIF-1a ophobes. Flere PHDs er identificeret og kan spille forskellige roller i forskellige patofysiologiske processer. Det er vigtigt at

opdagelsen kobles til en sjælden familiær kræftsygdom Endnu en vigtig mekanisme manglede at blive opdaget, og den viste sig at koble HIF-systemet til cancersygdomme. William Kaelin undersøgte, hvorfor familier med mutationer i det såkaldte VHL-gen, der fører til den sjældne von HippelLindaus sygdom, har øget risiko for at udvikle cancer. Det viste sig, at når cancerceller manglede et fungerende VHL-gen, udtrykte de hypoksi-proteinerne, men at niveauet faldt, hvis de fik tilført et fungerende VHL-gen. Næste skridt var at vise, at VHL og HIF-1a kan binde sig til hinanden, således at VHL, under tilstedeværelse af ilt, gør HIF-1a parat til nedbrydning i cellens proteosom-system. Uden et fungerende VHL-gen var cancercellerne i stand til at dirigere ekstra blodkar til tumoren, således at cancercellerne bedre kunne vokse. Klinisk anvendelse De beskrevne mekanismer er involveret i en række sygdomme, blandt andet anæmi, cancer, infektioner, apopleksi, sårheling og iskæmisk hjertesygdom. Opdagelserne har da også allerede fået betydning for blandt andet forskningen i cancersygdomme. Cancerceller er ofte iltfattige som følge af en utilstrækkelig og ineffektiv blodforsyning, og de er derfor meget afhængige af etableringen af nye blodkar, som kan transportere ilt og næringsstoffer til cancercellerne, og dermed muliggøre tumorvækst. Til trods for øget angiogenese er

tilstedeværelsen af kronisk iltfattige tumorceller blevet demonstreret i en lang række tumorer. Disse celler, som typisk er levedygtige, er særdeles behandlingsresistente og er ofte ansvarlige for ineffektiv behandling. Targetering af HIF-systemet kan

derfor tænkes både at hæmme tumorvækst ved at hæmme angiogenesen samt dræbe allerede eksisterende iltfattige tumorceller ved at forhindre adaptive mekanismer, der beskytter cellen mod mangel på ilt og næringsstoffer.

VET 26 4.1 08/2019/A-E-DK

understrege, at ovenstående udelukkende er en beskrivelse af de mest centrale komponenter i den iltregulerede genekspression. Systemet påvirkes nemlig også af en lang række andre faktorer så som reaktive iltforbindelser, ascorbat og metalioner.

Five Devices, One Compact Unit TELE PACK VET X LED LED Light Source yy Image & Video Capture yy Insufflation Pump yy Camera yy Monitor yy

KARL STORZ SE & Co. KG, Dr.-Karl-Storz-Straße 34, 78532 Tuttlingen/Germany www.karlstorz.com

DYRLÆGEN 6/2019

Diagnosticering

Leveregler fra flere årtier med kardiologi Kardiologien har udviklet sig markant de seneste par årtier. En dyrlæge gennem 50 år deler værdifulde erfaringer om behandlingen af katte og hundes hjertesygdomme.

Af Gustaf Valentiner-Branth, dyrlæge, Cardiologisk Afdeling, Bygholm Dyrehospital 3. februar 1969 tiltrådte jeg mit første job som assistent på Overlund dyreklinik i Viborg og dermed opstarten på de 50 år, jeg indtil videre har været praktiserende dyrlæge. En fantastisk tilværelse med tonsvis af oplevelser og faglige udfordringer af vidt forskellig karakter. Udfordringer og oplevelser, det er svært at opnå i tilsvarende mængder i mange andre job. Hvor mange oplever det ene øjeblik at holde hovedet oppe på en ko, der er ved at drukne i Lilleåen, eller at tage blodprøver på en flok vildt sparkende emuer, for i næste øjeblik at hjælpe en familie med at tage afsked med et elsket firbenet familiemedlem, for endelig at slutte dagen i dyb koncentration over en hemilaminectomi på en gravhund med diskusprolaps? En plads i arbejdsteamet Det er misundelsesværdigt at have op levet hele spektret. Og det er fantastisk at kunne slutte sin praksiskarriere med et arbejde, der tillader, at man bruger færre timer, mens man fortsat udfylder sin plads i arbejdsteamet. En plads, der har direkte sammenhæng med en af mine hovedinteresser gennem de sidste plus 20 år – kardiologien. En interesse jeg har været så heldig at kunne koncentrere stort set hele min arbejdstilværelse om gennem de senere år. Opstarten har vel, for de fleste dyrlæger, været noget der mindede om de neurologikurser, vi deltog i dengang i 80’erne. Her lærte vi at skelne vestibulære lidelser fra hjernelidelser. Ting i hovedet var enten vestibulært eller en SBI – ’something bad inside.’ Det ene gik over af sig selv, det andet blev generelt aflivet, 24

DYRLÆGEN 6/2019

dog eventuelt først efter en heftig prednisolonkur. Det samme med hjertelidelser. Vi lyttede og fandt mislyde, vi røntgenfotograferede og alle små hunde – specielt terriere – havde for store hjerter. Vi optog EKG og måtte, udover i tilfælde med helt store forandringer, konstatere, at dette nok var for nørder at sige noget klogt om. Diagnose: Dårligt hjerte. Digoxin og måske vanddrivende. Og det var der nogle, der levede lykkeligt på i mange år. Wake-up call Det helt store wake-up call kom for mig, da jeg fik min første ultralydsscanner omkring 1990. Jeg var i grunden lidt tilbageholdende indtil første kursus – ’den pyometra kan jeg da føle med fingrene’ – men jeg skal love for, at jeg vågnede. En helt ny diagnostisk verden åbnede sig. Man kunne se ind i bughulens organer, man kunne se, hvordan hjertet arbejdede og masser af andre ting, fra ikke røntgentætte fremmedlegemer i svælgvæg og muskler til seneskader og så videre. Et unikt værktøj, der krævede masser af træning, men jeg skal love for, at det gav pote. Så det blev til mange scanningskurser, inklusive hjertescanningskurser, som op gennem 90’erne mundende ud i certificeringskurser i PKD-scanninger på perserkatte og certificering i mitralklapscanning på Cavalier. EKKO-gruppen Den lille gruppe dyrlæger, der deltog i cavaliercertificeringen, blev efter afslutningen meget hurtigt enige om, at dette var for sjovt og for svært til, at vi kunne gå hver til sit og fortsætte alene. Vi var nødt til at sparke hinanden og hjælpe hinanden for at komme videre. Og det blev starten på EKKO-gruppen. En egoistisk lille forening, der har holdt

hinanden i ørene lige siden, og som samtidig har haft den indstilling, at en efterligning af 90’ernes selskabsdannelser ville medføre vokseværk og selskabsdød. Så derfor har vi tit fået skældud over at være en lukket gruppe, der ikke ville åbne dørene for andre. Forkert, ja – og så alligevel ikke helt. Hjælp til kolleger Hvorom alting er, er det et faktum, at vi ikke var nået dertil, hvor vi er nu og, at vi ikke kunne være vores kolleger til hjælp på samme måde, uden at have været egoister og hjælpe hinanden fremad. Samtidig oplever vi det glædelige, at interessen for hjertediagnostik bliver større og større, så flere og flere kolleger interesserer sig for det på et højt plan. Det er godt suppleret af, at hjertesygdomme og hjertediagnostik har stor bevågenhed, også hos de kolleger der ikke selv scanner, hvorfor de er gode til at sende dem videre til kolleger, der gør.

PDA’en ses her kl. 17 i forhold til aorta. Den mærkes allerede, når man løfter hvalpen, som en snurren i fingrene (Thrill).

Og endelig er der jo tale om en stor patientgruppe, idet hjertesygdomme er skyld i syv til otte procent af alle dødsfald. Så kardiologi er oplagt en hverdagsting. Hvorfor ikke starte med begyndelsen. Hvalpe- og killingeundersøgelser Indrømmet. Jeg tror, jeg har vaccineret mange hvalpe og killinger uden at lytte ordentligt på hjertet! Stor, stor fejl. Det er her, vi skal fange de arvelige og medfødte hjertelidelser, og det gør vi ikke uden at lytte – og lytte grundigt i hele hjertefeltet. Vi skylder opdrætterne at fange defekt afkom, så det ikke handles. Og vi skylder køberne at fange dem så tidligt, at handlen kan gå tilbage, men det er svært. Der går jo generelt ikke mange timer i en ny familie, før den mulighed er følelsesmæssigt udelukket. Alternativet er, at vi gør opmærksom på handelsfejlens økonomiske konsekvenser og fremadrettede betydning for patienten: »Der er en lille mislyd, den skal vi holde øje med.« Det er korrekt, at mislyde hos hvalpe, og specielt killinger, kan være uskyldige flowmislyde, der forsvinder i løbet af et par måneder, når slagvolumen bliver mindre, hæmatokrit højere og tendensen til turbulens dermed mindre. Generelt siges det også, at mislyde af grad 1-3 hos en kat ikke er patologiske. De argumenter kan man sagtens lægge til grund, når hvalp eller killing har indtaget købers familie, og det generelt er uden betydning for patienten om tiden ses an en måneds tid. En stille mislyd Men er det en opdrætter, der står på den anden side af bordet, er jeg meget utilbøjelig til at se noget som helst an. Det er alt for nemt at scanne og belyse årsagsforholdene i stedet for at risikere at overse en defekt. Der kunne for eksempel være en septum defekt, som er kattens hyppigste hjertemisdannelse. Eller en bull terrierhvalp med en mitraldysplasi. Er defekten stor, er mislyden lille og kan optræde som en stille mislyd. UPPPSS. De medfødte misdannelser, vi hyppigst ser, er: PDA Persisterende Ductus Arteriosus er den hyppigste hjertemisdannelse hos hunde

På længdesnit er højre ventrikel normalt 1/3 af venstre, og højre ydervæg er halvdelen af septum. Ved forsnævring af lungepulsåren får vi hurtigt en situation som på billedet.

og udgør syv procent af hjertemisdannelserne. PDA’en ses her kl. 17 i forhold til aorta. Den mærkes allerede, når man løfter hvalpen, som en snurren i fingrene (Thrill). Ved auskultation høres en holosystolisk brusende mislyd grad 5-6. Der er virkelig pres på, når blodet shuntes fra aorta og tilbage til A pulmonale. Så meget, at scanning mange gange mere er for at verificere og afklare detaljer i diagnosen end for at stille den. Man kan lytte sig til den. Den har en god prognose ved operation (KU-Sund har et super team) og en dårlig ubehandlet. Så det er kun et spørgsmål om penge. I sjældne tilfælde bliver trykket i lungernes kar så højt, at det bliver højere end trykforskellen mellem aorta og A pulmonale, så shunten ændres til en højre til venstre shunt. De er vanskelige, og der er stor risiko ved operation. Forsnævring af lungepulsåren Ved auskultation cranialt og højt dorsalt i hjertefeltet høres en crescendo-decrescendo mislyd – en stenosemislyd. Det er en hyppig misdannelse hos både store racer (golden retriever, boxer og så videre) og små racer (bulldogs, WHW og så videre) Pulsåreforsnævringen gør, at højre hjerteside skal yde et langt større udpumpningstryk end normalt. Derfor udvikles en excentrisk hypertrofi af højre

hjerteside med fortykkelse af muskulaturen og dilatation og trykstigning i højre ventrikel. På længdesnit er højre ventrikel normalt 1/3 af venstre, og højre ydervæg er halvdelen af septum. Ved forsnævring af lungepulsåren får vi hurtigt en situation som på billedet. Højre og venstre ventrikel er lige store, og højre ydervæg er på tykkelse med septum, som også er fortykket i forhold til venstre ydervæg. Ligeledes medfører det høje tryk, at septum på et tværsnit er affladet og presset mod venstre, så mitralklapperne ’klaskes’ helt op i septum, samtidig med at septum og papillen i højre side er hypertrofisk. Stetoskopet holdes fortsat dorsalt i hjertefeltet, men flyttes caudalt. Her rammer vi aorta og start ved venstre ventrikel. Fortsættes yderligere caudalt og lidt ventralt er vi over mitralklapperne. På en kat er det en god ide at lytte helt nede ved sternum, da mislyde fra mitralklap og jet, i forbindelse med HCM, høres bedst der. Aortastenosen høres som en crescendo-decrescendo mislyd på grund af trykvariationen (vandslangeeffekt). Der ses en voldsom turbulens i aortas udløb. Udløbshastigheden, og dermed graden af stenose, måles bedst subcostalt, hvorved proben står vinkelret på aorta. Diagnosen baseres på udløbsflowet sammen med LVOT (aortas ››

DYRLÆGEN 6/2019

diameter ved aortas klaptilhæftninger). SAS eller Subaortalstenose opstår på grund af et fremspring på septum lige over aortas udløb. Det fremkalder turbulens omkring udløbet. Er det voldsomt, danner jetet et V, der sender det ene ben ud i aorta og det andet op i atriet. Mislyden er systolisk og susende. For begge lidelser snakker vi primært store racer: Newfoundlænder, boxer, store bulldogs, retrievere og så videre. Septumdefekter findes lige under aortas udspring. Det er den hyppigste hjertemisdannelse hos katte, men den findes også hos schæfere og mange af de små terriere. Da trykket i venstre hjerteside er dobbelt så stort som i højre, bevirker det, at en del af blodet shuntes tilbage til højre side. På samme måde som ved PDA medfører det en volumenoverbelastning af venstre hjerteside, der, på lang sigt, medfører ændringer i form af dilatation og modellering af ventrikel og dilatation af venstre forkammer. Konsekvensen af den venstresidige volumenoverbelastning er lungeødem og død, men heldigvis bliver mange, så-

vel hunde som katte, gamle, inden overbelastningen bliver så stor, at det giver problemer. Så her og nu er der ingen anledning til konsekvenser udover de handelsmæssige. Positivt kan siges, at det ikke varer længe, før det bliver hverdag at sætte en stint i defekten, og dermed genoprette en normal adskillelse af kredsløbet i højre og venstre hjerteside. Turbulens På billedet ses tydeligt en turbulens såvel på venstre som på højre side af septum. Det kan være en udfordring at skelne aortaområdet fra mitralklapområdet med stetoskopet, så det er, for mig, helt grundlæggende, hvilken karakter mislyden har. Er det en crescendo-decrescendo – stenosemislyd, eller er det en susende mislyd? Står man med en patient med et hjertesvigt, og scanneren ikke er tilgængelig, kan man med en stenosemislyd ikke tillade sig at behandle med andet end vanddrivende medicin. Er det en susende mislyd, kan man godt supplere den vanddrivende be-

SAS eller Subaortalstenose opstår på grund af et fremspring på septum lige over aortas udløb. Det fremkalder turbulens omkring udløbet

DYRLÆGEN 6/2019

handling med pimobendan, indtil en scanning er mulig. Hovedtyper af hjertesygdomme • Myxomatøs Mitral Klap Sygdom (MMVD) hos de mindre racer. • Dilateret Cardiomyopat (DCM) hos de store. • Og endelig utallige variationer af arytmier, der kan hænge sammen med sygdommene eller optræde som primære arytmier. Hos katte koncentrerer vi os om Myocardiesygdomme, primært HCM. Hvad der allerede er fortalt på en blændende måde, bliver sjældent bedre af at blive fortalt igen. Så jeg vil, hvad detaljerne angår, henvise læseren til Mette Rønn Landbos supergode oversigtsartikel og referat af Adrian Boswoods kursus fra foråret 2018 i DVT 09.2018. Yderligere uddelte Jens Häggström, i forbindelse med sin foredragsrække inden sommeren 2019, den sidst opdaterede version af ’Information från Läkemedelsverket.’ En supergod oversigt over hjertesygdomme og en opdateret behandlingsanbefaling. Jeg vil i stedet meget hellere igen-igen slå et slag for avlsscanningerne og for den prækliniske diagnostik af hjertemodellering. Cavalierscanninger Som mønsterprogram for hvad man kan opnå ved et avlsprogram, ligger det lige for at nævne cavalierscanningerne såvel i DKK-regi som i DRU-regi. Ifølge en opgørelse fra Lisbeth Høier Olsen er det, på de godt 20 år vi har foretaget scanninger på avlsdyr, lykkedes at nedsætte frekvensen af mitral insufficiens med 73 procent hos Cavalier. Et tal vi kan prale af i Danmark, fordi vi scanner avlsdyrene, mens man i vore nabolande, hvor der kun auskulteres, stort set intet har opnået. Hos de store racer er boxere, doque de bordeaux, new foundlænder og rotweiler gode eksempler på jagten på SAS og aortastenoser. Ligeledes skal dobermann nævnes. Den har en kedelig rekord i mængden af hunde, der dør af DCM i seks til syv-årsalderen. Og selvom man har avlsscannet i mange år, er det et faktum, at uanset om man bruger Holterundersøgelse og scanning sammen, vil der være avlshunde, som først kan fanges

ved undersøgelserne, når de bliver fem til syv år. I praksis startes dobermann-undersøgelserne, når hunden fylder tre år og fortsættes en gang årligt. Hannerne kan generelt diagnosticeres tidligere end tæverne. Simpson-værdien Det vigtigste mål er Simpson-værdien, det vil sige en arealmåling af venstre ventrikel i diastole og i systole. Det omregnes til volumenmål som EDVI < 95 ml/cm2 og ESVI < 55 ml/cm2.o. Målet suppleres med EPSS < 6,5 mm. Selvfølgelig foretages en generel hjertescanning, ligesom der ved tendens til DCM tages en blodprøve med henblik på Hypothyreoidisme. Holterundersøgelse? 24 timers Holter hører fortsat til Golden Standard, men det er givet, at de netbetingede udlæsningsprogrammer ikke er gode nok, og den derfor nødvendige manuelle udlæsning er meget dyr. Derfor er min vurdering: Hellere bruge pengene på en årlig scanning sammen med en fem til ti minutters EKG-strimmel, hvor forekomsten af bare en VPC er nok til, at vi sætter under observation. Modsat er en manglende forekomst af VPC ikke tilstrækkeligt til, at vi kan udelukke sygdom. En stor sejr Vi kan ikke give vore patienter et nyt hjerte, og det er heller ikke hverdagskost at udskifte klapper med mere, så de kirurgiske muligheder, vi har inden for rækkevidde, er ballonudvidelser og indsætning af stints (PDA, Septum). Så det var en stor sejr, da EPIC- og Protect-projekterne blev publiceret i 2017. Tænk at vi, hvis vi er opmærksomme på modellering af hjertet i forbindelse med MMVD henholdsvis DCM, kan forære vores patienter over et år uden kliniske symptomer ved at give pimobendan to gange dagligt. Vi skal blot fange mislyde af grad 3 og derover på mitralklappatienterne og arytmier og VPC på DCM-kandidaterne og derefter bekræfte remodelleringen ved en scanning. Det har virkelig været en god landvinding, som det er en fornøjelse at se effekten af. Brugen af biomarkører er relevant og positiv for både hund og kat. NT-proBNP til mitralklappatienter og til katte samt cardiogent-induceret pulmonær hypertension. Troponin til DCM-patienter. I samme åndedrag: Med scanneren i den anden hånd har jeg meget lidt at bruge biomarkører til. Leveregler fra hverdagen Jeg skal slutte, og gøres det bedre end ved at citere nogle få af de leveregler, som man opbygger i hverdagen? • Ældre katte med hurtig hjerteaktion og mislyd – tænk også hyperthyreoidisme. • Hunde med hoste, dyspnø, motionsintolerance og uden mislyd. Tænk også Pulmonær Hypertension.

På billedet ses en utæt mitralklap med tubulens op i atriet. Jetet eller turbulensen når bagvæg og fylder en væsentlig del af atriet, så en opmåling af atrie og ventrikellumen vil bekræfte, at der skal behandles. På M Mode billedet ses et systolisk jet foreneligt med en mitral insufficiens.

Og der er flere, hvor de kom fra! I det hele taget er samspillet mellem kroppens reaktion på smerte, træthed og uformåenhed af mange årsager, inklusive malfunktion af hjerte og lunger, det, der gør kardiologien til en meget vigtig del af vores hverdag.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

• Pommeranian og yorkshireterrier med hoste skyldes ikke hjertelidelser, men trachealkollaps. • Ældre WHW med åndedrætsbesvær og hoste skyldes ikke hjertesygdom, men lungefibrose. • Midaldrende schæfere og retrievere, der er motionsintolerante og puster ved arbejde, skyldes ligeså ofte gigtlidelser og rygsmerter, som det skyldes hjertelidelse og arytmier.

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 6/2019

Stordyr

Antibiotikaforbrug til kvæg skal i bund Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg vil have forbruget af antibiotika til kvæg helt i bund. I første omgang skal forbruget til behandling af mastitis reduceres markant.

Af Kristian Helmer Jensen Foto: Pia Rindom, DDD Selvom forbruget af antibiotika i dansk kvægbrug ligger på et lavt niveau i forhold til mange andre lande, er det stadig for højt. Derfor arbejder Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg (FK) løbende på at nedbringe forbruget. »Det kunne være spændende med et

DYRLÆGEN 6/2019

antibiotikafrit kvægbrug, og langt henad vejen vil vi gerne reducere forbruget til så lidt som muligt. Vi kommer nok ikke helt ned på nul, men vi skal så tæt på som muligt,« siger Helle Slot, der er formand for Faggruppe Kvæg. 50 procent er unødvendigt 70 procent af forbruget af antibiotika til voksent kvæg går til behandlingen af

mastitis, yverbetændelse hos køer, så her er der er der store gevinster at hente ved en reduktion. Derfor har Faggruppe Kvæg de senere år arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget. Gruppen har lavet en ’Mastitispakke’ med forskellige tiltag og vejledninger. »50 procent af forbruget til behandling af mastitis er unødvendigt, så her er der brug for et paradigmeskifte, og det

går vi målrettet efter i første omgang. Vi skal have lavet et smart system og bedre vejledning til landmændene, så de bliver bedre til at vurdere, om det er nødvendigt med antibiotika til en ko, der har yverbetændelse, eller ej,« siger Helle Slot. Mastitis er en infektion med smitsomme bakterier i yveret, men nogle gange kan behandlingen klares med smertestillende medicin, og så klarer koens immunsystem resten.

»Vi skal lave en vejledning, så landmændene kan finde ud af, hvornår de kan nøjes med at give koen smertestillende behandling, som nogle gange kan være nok. Det kan være svært for landmændene eller en medhjælper at overskue, om man skal give behandling eller ej, når man står derude og har et sygdomstilfælde. Med bedre vejledninger tror vi på, at forbruget kan nedbringes betydeligt,« siger Helle Slot. Timingen er vigtig Timingen af mastitis-behandlingen spiller også en rolle for forbruget af antibiotika. Der kan spares markant på forbruget, hvis landmænd behandler køer for yverbetændelse i goldperioden, hvor der ikke er mælk i yveret, fordi man ikke malker ››

Vi skal lave en vejledning, så landmændene kan finde ud af, hvornår de kan nøjes med at give koen smertestillende behandling, som nogle gange kan være nok.

Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg har arbejdet aktivt for at få bedre lovgivning, der skal nedbringe det unødvendige forbrug af antibiotika i behandlingen af mastitis.

Helle Slot.

’Mastitispakken’ //

Mastitispakken er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervet (Landbrug & Fødevarer), forskerne (Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet – Sund) og Den Danske Dyrlægeforening (Faggruppe Kvæg). Derved kombineres det praktisk mulige med den nyeste viden indenfor mastitis. //

Mastitispakken er færdigbearbejdet, så det er kun det lovgivningsmæssige, som mangler. Det er Fødevarestyrelsen, som skal lave dette. //

Faggruppe Kvæg ønsker desuden, at dyrlæger fokuserer på at vejlede og rådgive landmænd om behandling med mindre forbrug af antibiotika i kvægbrug, både i behandlingen af mastitis og andre sygdomme. //

70 procent af antibiotikaforbruget til voksne kvæg bruges til behandling af mastitis. 50 procent af forbruget er unødvendigt, vurderer Faggruppe Kvæg.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN 6/2019

10.02.12 29

10:09

koen. Her indfører man nogle tuber med antibiotika i yveret for at slå de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. »Helbredelsesprocenten er markant større, end hvis du behandler koen i laktationen (hvor den stadig giver mælk, red.). Plus at mængden af antibiotika, du bruger, kun er fem procent af forbruget, i forhold til hvis du behandler en ko med yverbetændelse i laktationen. Så det er en win-win-situation. Behandling i goldperioden giver en helbredelsesgrad på mellem 75-80 procent i langt de fleste besætninger. I laktationen er det kun 30-40 procent. Så vi anbefaler at gøre det i goldperioden. Man vil kunne reducere forbruget og helbrede bedre,« siger Helle Slot. Påvirker lovgivningen Som et led i Mastitispakken forsøger Faggruppe Kvæg at påvirke lovgivningen på området, så der bliver helt klare retningslinjer for, hvornår og hvor meget antibiotika, landmænd må anvende i kvægbruget. Eksempelvis ved at ændre lovgivningen om, hvornår det er muligt at golde køer. »Vi har forsøgt at påvirke Fødevarestyrelsen og er kommet igennem med de fleste af vores ønsker, men desværre gør travlhed i Fødevarestyrelsen, at den nye lovgivning først kan træde i kraft fra 2021. I mellemtiden kan vi dog komme rigtig langt med vejledning og rådgivning,« siger Helle Slot. Faggruppe Kvæg arbejder

DYRLÆGEN 6/2019

også for at reducere forbruget af antibiotika til slagtekalve, både gennem bedre diagnostik og bedre rådgivning. Her er forbruget steget siden 2018. »Vi skal lave nogle forebyggende tiltag. I dag kommer kalvene fra mange forskellige steder. Det vil medføre mindre sygdom, hvis kalvene kun kommer fra to besætninger. Og vi skal optimere velfærden, så de bliver mere immune over for sygdomme. De skal have et godt sted at ligge og have god adgang til foder og drikke. Så kan de bedre holde sygdomme fra døren. Det er sund fornuft.« Stor motivation Helle Slot, der til daglig er dyrlæge og medejer af en kvægpraksis i Thy, oplever generelt, at landmændene er meget motiverede for at nedbringe forbruget af antibiotika. »Særligt kvægbønderne, fordi det rammer dem på pengepungen, hvis køerne i en periode ikke kan levere mælk til mejerierne, fordi der er givet antibiotika til en ko. Så der er store fordele for dem ved at reducere forbruget.« Der er dog nogle steder et problem med selvmedicinering og en gør-det-selv-kultur. »Nogle landmænd bruger medicinen til noget, den ikke er beregnet til, og det er vi ikke glade for. Det er ikke meningen, at dyrene skal være forsøgsdyr, eller at der skal være eksperimenter med dyrene. Så der har vi en opgave med at vejlede landmændene, når vi er på besøg til de løbende rådgivningssamtaler,« siger Helle Slot. Enkelte landbrug er i dag tæt på at være antibiotikafrie med et minimalt forbrug. Generelt kræver det et højt pasningsniveau, og at staldforholdene er rigtig gode.

Vil du skabe langvarige relationer? nt

tm en

a r k e ti n g al

lere de i dag.

Ko m i g

ang

Engagér dine klienter med værdiskabende indhold, de kan bruge i deres hverdag. Del ud af din viden og ekspertise.

Fang, fasthold og plej dine klientrelationer med content marketing. Øg din synlighed og få flere besøgende på dit website. Øg din troværdighed over for potentielle klienter.

Kontakt kommunikationsrådgiver Marie Dobel på tlf. 3073 8089 eller læs mere på www.jjkommunikation.dk.

Skab værdi for dine klienter og fasthold dem i klinikken.

Økonomi

Glædelig jul Årets sidste højtid nærmer sig, og med julens ankomst bliver der måske også tid til at tage en time ud af kalenderen til at kigge på din økonomi. Det bør alle gøre for at optimere opsparingen.

Helle Snedker Kundedirektør hos Formuepleje. //

Midt i juletravlheden håber jeg, at du vil tage en time ud af kalenderen til at gøre status over din økonomi. Jeg vil bede dig tjekke følgende og har derfor udarbejdet en tjekliste, der er lige til at gå til. 1) Læg et privatbudget. Der findes et utal af gode budgetmuligheder på internettet, og din bank har sikkert også noget, de kan tilbyde dig. Lad være med at gøre det alt for detaljeret – det er bedre at lægge et overordnet budget end at gå død i detaljer. Med hovedposterne: Bolig, bil, børn, forretning og fritid samt forsikringer og abonnementer har du dækket det meste. Med et budget følger overblik – og herunder, om der er likviditetsover- eller underskud hvert år. Begge dele skal der gøres noget ved. 2) Tjek din skattebillet. Hvis du er lønmodtager og betaler topskat, skal du finde ud af, om du kan undvære noget – mod at få noget til gengæld. Den del af din indtægt, der overstiger 513.400 kroner, udløser en topskat på 15 procent. Der er altså omgående afregning, hvis du i stedet vælger at flytte eventuel overskudslikviditet over på en pension i stedet for. Så skal du nemlig ikke betale 15 procent topskat. De første 55.900 32

DYRLÆGEN 6/2019

kroner kan du indbetale på en ratepension. Er der fortsat likviditetsoverskud, kan resten indbetales på en livrente. 3) Har du indbetalt det til din pension du kan/skal/vil i år? Alle kan indbetale 5.200 kroner på en aldersopsparing – stort set alle bør gøre det. På den måde kommer du til at betale 15,3 procent af dit afkast – fremfor 27-42 procent hvis du investerer som frie midler i stedet. Hvis der er mindre end fem år til din folkepensionsalder, er maksimumindbetalingen 48.000 kroner. Bemærk, at selvom du har passeret din folkepensionsalder, kan du fortsat gøre det, så længe du ikke har startet dine løbende pensionsudbetalinger. Indbetaler du på en livrente, er der intet loft, og på en ratepension er den maksimale indbetaling 55.900 kroner. 4) Afgiftsfrie gaver er også en god ide i juletiden. Børn, børnebørn, forældre – og alle andre i lige linje – kan modtage 65.700 kroner uden at skulle betale afgift. Den onde svigerdatter kan få 23.000 kroner i julegave uden betaling af afgift, hvis du forbarmer dig. Og hvis I holder rigtigt meget af hende, kan I hver især give hende 23.000 kroner. 5) Tjek dit overskud i din dyrlægepraksis Hvis du er selvstændig dyrlæge, kan du indbetale op til 30 procent af dit overskud i virksomheden på en pensionsordning. Der er ingen grænser for, hvor stort et beløb du kan indbetale, hvis det sker på en livrente – og selv her kan du i nogle tilfælde selv bestemme, hvad pengene investeres i, og hvem de skal tilfalde, hvis du falder bort i utide. Den selvstændige dyrlæge kan også indbetale op til 55.900 kroner på en ratepension.

6) Skatteberegning er også en god idé i den søde juletid. Har du ikke indbetalt tilstrækkelig skat i årets løb, er det relevant at få beregnet den rigtige skat for året, der er gået, og så få overført beløbet til Skat. Er skatteberegninger ikke din stærke side, så er en time hos en revisor ofte givet sær deles godt ud. Skat er kompliceret, og derfor giver det god mening at opsøge folk med forstand og den rette ekspertise. 7) Belån din bolig? Sidste punkt på din to-do-jule-liste må være belåningen af den faste ejendom. I en periode, hvor du i visse tilfælde kan få penge for at låne penge, bør du overveje, om du kan have glæde af dette. Der er ikke længere fri lånemulighed, den dag du har forladt arbejdsmarkedet, så måske vil du allerede nu sikre, at du får hævet en del af den opsparing, som du har foretaget i fast ejendom. På den måde er du sikker på, at du kan få glæde af pengene uden at skulle sælge ejendommen. Der er mange muligheder, både med fast og variabel rente, og både med og uden krav om, at pengene betales tilbage. Der findes ingen generel anbefaling på dette område, men tænk i nogle forskellige scenarier. Hvis du vælger en rente, der er variabel, hvad vil det så betyde for din fremtidige økonomi, hvis renten en dag er steget til 5 procent. Jo flere ”værst-tænkelige”-beregninger du har lavet, jo færre udfordringer vil senere ramme dig. Nu er du klar til at tænde julelysene og tage en bid af ande- eller flæskestegen, hvis du altså ikke har vagt og skal tilse store og små i klinikken, som jo ikke tager hensyn til at det er jul.

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen. Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

www.evidensia.dk

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik. Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr. Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Reproduktion hos hund og kat Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling. Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse. Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd. Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk. Udredning af fertilitetsproblemer.

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

190711_Annonce.indd 2

Få mere tid til patienterne

Få maksimal synlighed

Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

11/07/2019 11.54

Kommunikation

Skab værdi for dine klienter med en blog Kristian Helmer Jensen, kommunikationsrådgiver, JJ Kommunikation.

Ved at give dine klienter noget gratis viden, skaber du værdi for dem, og du skaber værdi for dig selv og din dyrlægeklinik. En blog er et oplagt sted at begynde.

Mange forretningsdrivende er tilbageholdende med at dele gratis ud af deres viden på et website eller på sociale medier. "Hvorfor skal jeg forære mine ydelser væk?", er indvendingen. "Når det er gjort, har klienterne jo ingen grund til at komme forbi min klinik eller betale for en ydelse i min virksomhed." Men er det nu også rigtigt? Sandheden er, at en blog på dit website, hvor du løbende skriver om dyrs sundhed, sygdom, trivsel eller noget helt andet, du har forstand på, er en effektiv vej til at få flere kunder. Det er god markedsføring, og så er det gratis for dig – altså udover din tid. En blog falder under betegnelsen content marketing, hvor du leverer noget indhold, dine kunder kan bruge. Du skal ikke bruge penge på annoncer, og du kan markedsføre din blog og din viden på sociale medier og i dit nyhedsbrev. I denne klumme vil vi skrive lidt om, hvordan du gør. En engageret målgruppe Som dyrlæge er der mange gode grunde til at begynde at blogge om din viden og din ekspertise, uanset hvad dit speciale er, eller hvilke emner der har din interesse. Og dyreejere er en glimrende målgruppe, da de typisk er meget engagerede og videbegærlige i forhold til deres dyr. En af de helt indlysende fordele ved at blogge er, at du skaber mere synlighed om dig selv og dine ydelser. Det sker 34

DYRLÆGEN 6/2019

ikke af sig selv eller lige med det samme, men det kan faktisk gå ret hurtigt. Når du har skrevet et blogindlæg, skal du dele det på dine sociale medier eller i dit nyhedsbrev med et link til din blog, så folk bliver opmærksomme på, at du har skrevet noget nyt. På den måde får du synlighed på de sociale medier med nogle interessante opslag, og du får trafik til dit website, når folk vil læse mere og klikker sig videre. Synlighed i Google Du får også større synlighed i Google, da du får mere tekst ind på websitet. Nogle virksomheder oplever, at blogindlæg bliver de mest populære sider på deres website, og at folk finder vej til virksomheden via Google-søgninger på populære ord eller emner i et blogindlæg. Dette ses særligt, hvis indholdet er så godt og relevant, at mange begynder at dele linket til blogindlægget. Den digitale klientadfærd har ændret sig. Der er færre, der søger på ’Dyrlæge Trekroner’ på Google, og flere og flere, der søger mere specifikt på ord og sætninger, der relaterer til ydelser – for eksempel ”Tandproblemer hund”. Blogindlæggene skal derfor ramme den sidste type søgninger. Skriv om seniordyr Hvad betyder det at levere ’kvalitetsindhold’ i din blog og i dine opslag på sociale medier? Dybest set betyder det, at du skriver om emner, du har viden om, og som skaber værdi for dine kunder. Hvis din klinik henvender sig til ejere af smådyr, kan du skrive om, hvad der sker med hunde og katte, når de runder 6-7 år, og hvad ejere af seniordyr skal være opmærksomme på,

eksempelvis tips til kosten. Er du kvægdyrlæge, kan du skrive om, hvordan landmænd kan minimere brugen af antibiotika i besætningen. Pointen er, at du skal give dyreejerne noget reel viden, de rent faktisk kan bruge i deres hverdag. Det må ikke blive for sælgende. Målsætningen med et blogindlæg er ikke, i første omgang, at sælge. Målsætningen er at så et frø og skabe nysgerrighed og troværdighed blandt dine kunder og potentielle kunder, så de får lyst til at kontakte dig, når de på et tidspunkt har brug for hjælp til deres dyr. Ekspert på dit felt Når du blogger, får du med tiden en ekspertstemme på dit område. Folk får mere tillid til din forretning og til dig, når du med jævne mellemrum skriver noget relevant og vedkommende, og tillid giver kunder i klinikken. For mange små virksomheder og selvstændige er blogging vejen til overhovedet at opbygge et brand og en forretning. Som dyrlæge har du noget viden og en baggrund, der gør, at du i forvejen har stor troværdighed. Du har derfor et godt grundlag for at begynde at blogge. Og det behøver ikke være så be sværligt eller krævende at komme i gang. Lav en brainstorm på emner, du ved, dine kunder interesserer sig for. Hold dig til ét emne per indlæg. Også omfanget skal være begrænset. En A4side er rigeligt og faktisk i overkanten. Har du ikke en blogløsning på dit website, skal du måske søge hjælp til at komme i gang, men når det er oppe at køre, så er det kun din egen tid, der sætter grænser for, hvor ofte du udkommer med et indlæg.

Annonceplads reserveret til www.boehringer-ingelheim.dk

Lad dem leve

LIVET LETTERE

Ring til 89 15 35 35 eller send en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com, hvis du ønsker yderligere information.

www.royalcanin.dk References: 1. Salt C et al. Association between life span and body condition in neutered client-owned dogs. J Vet Intern Med 2018;1-11. 2. Teng KT et al. Strong associations of 9-point body condition scoring with survival and life span in cats. J Feline Med Surg 2018;1-9. 3. State of Pet Health 2017 Report, Banfield Pet Hospital.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Overvægt er forbundet med en kortere levetid for hunde1 og katte2. Det er vigtigt, at ejerne gøres opmærksomme på dette, eftersom de fleste naturligvis ønsker, at deres kæledyr lever et aktivt og langt liv. Vær med og hjælp kæledyrsejerne med at bevare eller opnå deres kæledyrs normalvægt - hele livet.

Sorteret magasinpost ID NR 42603

OVERVÆGTIGE KÆLEDYR RISIKERER KORTERE LEVETID. HJÆLP DINE KLIENTER TIL AT FORSTÅ RISIKOEN VED OVERVÆGT.