Dyrlægen 1/2018

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Besøg

s N E G Æ L DYR meside m nye hje en.nu dyrlaeg

Fem danske onkologicertificerede dyrlæger er blevet re-certificerede.

Gruppen var for fem år siden de første i Danmark, der blev certificerede inden for onkologi, og siden da har to af dem opnået status som specialdyrlæge, og en tredje er på vej.

1/2018 · Februar 11. årgang

Denne plads er reserveret til: www.Bayer.dk

ABCD & Boehringer Ingelheim Award 2018

MASSER AF FORÅRSTIBUD

Vildt forårskatalog. Få det hos din konsulent eller kontakt E-vet.

European Advisory Board on Cat Diseases (ABCD) og Boehringer Ingelheim inviterer unge ansøgere til Young Scientist Award 2018, som kårer innovativt arbejde af lovende unge fagfolk inden for feline infektionssygdomme og/eller immunologi.

ABCD & Boehringer Ingelheim Young Scientist Award 2018 har til formål at belønne unge fagfolk inden for feline infektionssygdomme og/eller immunologi. Ansøgninger inden for både grundlæggende og anvendte videnskaber er velkomne.

Er leveret sammen med denne udgave!

Besøg vores webshop på evet.dk

Nominering Kandidater skal være studerende inden for veterinærmedicin eller andre biovidenskaber og ideelt være under 35 år på ansøgningstidspunktet.

Kandidater bør på forhånd have udarbejdet et originalt bidrag til feltet inden for feline infektionssygdomme og/eller immunologi, som er blevet offentliggjort eller accepteret til offentliggørelse i en refereret journal (PubMed, Web of Science, Web of Knowledge) eller accepteret af en anden vurderingsinstans i 2016 eller senere.

Ansøgning til nominering skal være kort og på engelsk samt vedlagt CV. Deadline for indsendelse af nominering er 15. marts 2018.

Prisen ABCD-bestyrelsen og en repræsentant fra Boehringer Ingelheim udarbejder en liste over kandidater. Juryen består af ABCD-medlemmer, herunder ABCD’s formand. Boehringer Ingelheim finansierer prisen og dækker registreringsafgifter, rejseudgifter og indkvartering for prisvinderen.

Vinderen modtager 1.000 euros. Prisen er finansieret af Boehringer Ingelheim og vil blive præsenteret af ABCD på kongressen for International Society of Feline Medicine, der afholdes fra 28. juni til 1. juli 2018 i Sorrento, Italien.

Vinderen forventes at give en kort præsentation af sin forskning inden for feline infektionssygdomme og/eller immunologi.

Modtageren af ABCD & Boehringer Ingelheim Young Scientist Award 2017 var Maciej Parys, University of Edinburgh.

VIDEN, INDSIGT

UDSYN Mange spændende kurser på www.evet.dk

AKTUELLE KURSER

13. marts Kaniner - pasning, håndtering, adfærd og sygdomme 21. - 22. marts Skulder- og knælidelser 10. april Grundlæggende dermatologi for VSP 13. april Smertevurdering hos hest 20. - 21. april Malokklusion ®

000160_Annonce_Påsketilbud.indd 1

08/02/18 14:04

DYRLÆGEN • 1/2018

3

INDHOLD

20

30

6

Blodmider hos slanger og andre krybdyr

8

Ledelse i praksis

10

Kræftbe­handling af familiedyr i Danmark

12

Muligheder for behandling af kræft

18

Dyrlæger på efterud­dannelse i laboratoriet

20

VSP’er bekæmper dyrlægeskræk

24

Komprimeret læring i podcasts for dyrlæger

29

Diplomatgrad i reproduktion hos hund og kat

32

Dyrlæge på arbejde i Costa Rica

36

Rigtig fodring kan sikre føl en sund tarmflora og stærkt immunsystem

40

Fra teori om dræbende ligstof til viden om håndvask og hygiejne

42

Sammensæt jeres egen sundhedspakke

44

36

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 1 /2018

DYREETISK KLUMME: Evidensbaseret klinik for familiedyr – ja, men hvem har ansvaret for at sammenfatte evidensen?

46 Forsikringsoversigter

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 23. april 2018 Deadline for indlæg er 23. marts Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Tilsendt fra dyrlæge certificeret i onkologi Berit Aakjær Sørensen, Aalborg Dyrehospital.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880.

Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

SPECIA Læ

s

ET SER LI

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

ER

H V E RV

Grøn leguan til sundhedsundersøgelse.

Blodmider hos slanger og andre krybdyr Krybdyr bliver hyppigere gæster på de danske dyreklinikker, og det betyder, at flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker uforvarende kommer til at stifte bekendtskab med blodmider.

Og det kan blive en ubehagelig oplevelse.

Af dyrlæge Beth Fledelius, www.krybdyr.dk

Hjortekær Dyreklinik ligger i Lyngby ved København og drives af dyrlæge Beth Fledelius med uddannelse indenfor krybdyr og eksotiske dyr.

Klinikken har eksisteret i 15 år og behandler årligt flere end 1.000 krybdyr og andre eksotiske dyr som skildpadder, slanger, leguaner, agamer, varaner, gekkoer, næsebjørne.

Dyrlæge Beth Fledelius er tilknyttet forskellige zoologiske haver som dyrlæge for krybdyr og andre eksotiske dyr. Sideløbende deltager hun i internationale forskningsprojekter om krybdyr og har været medforfatter til flere videnskabelige artikler.

Hun har undervist om krybdyr og andre eksotiske dyr på blandt andet dyrlægeuddannelsen og på fagdyrlægeuddannelsen og afholder kurser og forelæsninger på danske og internationale kongresser.

6

DYRLÆGEN • 1 /2018

Krybdyr er blevet, om ikke ligefrem en del af hverdagen, så i alle tilfælde en hyppigere gæst på mange dyreklinikker landet over. Det giver anledning til en række nye udfordringer for de hårdt prøvede dyrlæger. Nogle af de forespørgsler jeg i den forbindelse oftest modtager fra kollegaer omhandler blodmider, og derfor vil jeg her give en kort gennemgang af blodmider hos krybdyr.

Slangeblodmiden "Slangeblodmiden" (Ophionussus natricis; Parasitiformes: Macronyssidae) er en blodsugende mide, som parasiterer slanger og øgler. Miden er ualmindeligt aktiv og parasiterer midlertidigt også mennesker eller andre dyr i husstanden eller på klinikken.

Hos mennesker, der håndterer infesterede krybdyr, er der konstateret kløende blærer samt sår og bid-associeret dermatitis.

Miden kan ganske vist ikke fuldføre sin livscyklus på mennesker, men da de kan være vektorer for blandt andet bakterielle og virale blodbårne agens, udgør de en potentiel smitterisiko.

Da miden forekommer verden over og aktivt kan suge blod

Undersøgelse af boa. Denne slangetype er ofte parasiteret af blodmider.

fra forskellige værter, kan spredning af sygdomme via miden føres rundt fra alle tænkelige verdensdele.

Midens livscyklus Hos slanger og øgler fører infestation med blodmider til adfærdsændringer, hvor slangen bliver urolig, ligger i vandskålen konstant eller gnider sig mod inventaret grundet kløe. Ydermere opleves dysechdysis (dårligt hamskifte), anorexi, dehydrering, dermatitis, anæmi, samt mulig overførsel af blod-bårne patogener og septikæmi. En del tilfælde ender fatalt, hvor dyrene dør af infestationen.

Midens livscyklus består af æg, larve, protonymfe, deutonymfe og voksne. Protonymfer og voksne er blodsugende, mens larver og deutonymfer ikke suger blod.

Livscyklusen er afhængig af temperatur og luftfugtighed. Udviklingen er hurtigst i temperaturspændet på 20-23 grader og ved høj luftfugtighed. Ydermere har miderne stor evne til at overleve i miljøet.

Protonymfer kan overleve i terrariet i op til 31 dage uden et blodmåltid, mens voksne kan leve i op til 40 dage med eller uden et blodmåltid.

Behandling Netop fordi miderne overlever så godt i miljøet og kan kravle imponerende langt, oplever dyrlægen ofte ekstremt frustrerede ejere, der bliver ved med at bekæmpe miderne – kun for at se nye angreb blusse op igen og igen.

Mange ejere forsøger sig med at bade dyret, så miderne druknes, aftørre med madolier der kvæler miderne eller vaske med diverse loppe- og lusemidler.

Metoderne fjerner de mider, der sidder på dyret, men hvis miljøet ikke behandles, infesteres dyret omgående igen. En effektiv udryddelse af miderne kræver derfor altid en behandling af både dyret og miljøet. Ofte gentagne gange.

Mange terrarier er ofte kunstfærdigt indrettede og giver derfor miderne gode muligheder for gemmesteder i revner og sprækker. En korrekt behandling af miljøet kræver derfor, at alt inventar fjernes og behandles – grene, skåle og lignende kan varmebehandles ved mindst 55 grader, hvorved miderne dør.

Ligeledes bør hele terrariet renses komplet for at sikre fuldkommen behandling.

Renses terrariet med antiparasitære midler (som spray eller opløsning), er det vigtigt, at terrariet nedvaskes med rigeligt rent vand efterfølgende, så der ikke sidder rester af midlet tilbage.

Pas på forgiftninger På internationalt plan findes der adskillige midler til behandling, men på det danske marked er der færre midler at vælge imellem. De fleste anvender f.eks fipronil ("Frontline") som 2.5 mg/ml topikal spray, der afvaskes efter fem minutter med rindende lunkent vand, og der genbehandles efter syv dage.

Alternativt anvendes Ivermectin-opløsning til slanger og øgler (5 mg Ivermectin i 950 ml vand), hvori patienten bades og straks afskylles i rindende lunkent vand og genbehandles efter 14 dage.

Medicinsk behandling kan dog desværre resultere i fatale forgiftninger hos krybdyr selv ved korrekt dosering. Dette skyldes formodentlig et samspil mellem patientens tilstand på tidspunktet for behandlingen og eventuelle tidligere behandlinger. Det kan også skyldes, at der ikke er tilstrækkelig ventilation, hvor der behandles, om produktet er vand- eller oliebaseret, eller at patienten ikke er

korrekt efterbehandlet med eventuel afvaskning.

Ganske ofte oplever jeg klienter, som præsenterer krybdyr på klinikken med klare forgiftningssymptomer, efter klienten på egen hånd har forsøgt at behandle dyret for blodmider med diverse antiparasitære håndkøbsmidler af typerne organofosfater, pyrethrin, pyrethroider og methopren.

For at undgå forgiftning ved behandling mod blodmider, skal man være opmærksom på følgende: • Patientens generelle tilstand og påvirkning af eventuelle tidligere behandlinger • Tilstrækkelig ventilation ved behandling • Om produktet er vandeller oliebaseret • Korrekt efterbehandling

DYRLÆGEN • 1/2018

7

LIVET SOM LEDER

Ledelse i praksis Succes i veterinærpraksis kræver gennemsigtige roller og ansvarsområder samt anerkendelse fra ledelsen, fortæller dyrlæge og partner Søren Hornbæk.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Dyrlæge Søren Hornbæk har længe interesseret sig for ledelse og har altid haft lyst til at blive selvstændig. Ønsket gik i opfyldelse, da han kontaktede Trekantens Dyrlæger og købte sig ind som partner og trådte ind i partnergruppen i 2012.

Trekantens Dyrlæger ønskede at finde endnu en partner, som kunne tage ledelsesmæssigt ansvar, og det ville Søren Hornbæk. »Jeg havde tidligere fået tilbud fra andre klinikker, men jeg syntes, at der var noget relevant for mig at arbejde med hos Trekantens Dyrlæger. Dyrehospitalet manglede på dette tidspunkt mere fokuseret ledelse, og det kunne jeg bidrage med,« siger partner og dyrlæge Søren Hornbæk.

Trekantens Dyrlæger dækker hele Trekantområdet. Praksis har to dyreklinikker og et dyrehospital. For at kunne løfte lederrollen i alle områderne var det vigtigt for Søren Hornbæk at købe sig ind som partner fra begyndelsen. »Arbejder man som dyrlægeassistent og først senere bliver partner, så betaler man selv for den ’goodwill’, man har været med til at opbygge i form af eksempelvis et stort kundekartotek, og det synes jeg er urimeligt. Derfor valgte jeg at gå all in fra start og fungere som en del af ledelsen, og det har fungeret,« fortæller han. »Medarbejderne har opfattet mig som chef fra start, og på den måde har min rolle været fast defineret fra start. Der kan opstå konflikter, når man tager sprin-

Dyrlæge og partner hos Trekantens Dyrlæger Søren Hornbæk fortæller, at succes i veterinærpraksis kræver gennemsigtige ansvarsområder og anerkendelse af sine medarbejdere.

8

DYRLÆGEN • 1 /2018

get fra ’gulvet’ og bliver en del af ledelsen, hvis man først har arbejdet som en del af medarbejdergruppen, fordi den fortrolighed, der har været som kolleger pludselig bliver erstattet af et ansættelsesforhold,« forklarer Søren Hornbæk og pointerer, at man også kan være fortrolig med sin leder.

Gennemsigtige ansvarsområder Partnerrollen har været naturlig for Søren Hornbæk. Som leder vil han gerne være med til at forme Trekantens Dyrlæger og være en del af beslutningerne. Nu har han mulighed for at optimere arbejdsgangene og ændre de ting, som han ellers ikke tidligere har haft indflydelse på.

Søren Hornbæk fortæller, at han har haft fokus på at uddelegere mere ansvar til medarbejderne, siden han indtrådte som partner. »Når man uddelegerer ansvar til sine medarbejdere, er det vigtigt at gøre medarbejdernes forskellige ansvarsområder transparente, så de har mulighed for at løse deres opgaver og vide, hvem der har ansvar for hvad. Hos os er det vigtigt at kende sin rolle, så man kan løse sine opgaver,« forklarer han. »Det er vigtigt, at personalets opgaver er veldefinerede, så når der eksempelvis skal laves årlige serviceeftersyn, så skal jeg som leder ikke tænke på det. Det har jeg uddelegeret til mine medarbejdere, og derfor ved jeg, at de tager sig af det.

Denne form for tydelig uddelegering af roller og ansvar løfter medarbejderne og giver dem samtidig en større ansvarsfølelse for, at driften fungerer,« siger Søren Hornbæk.

ISO-dyrlægens styresystem har været en gevinst for Trekantens Dyrlæger, som i praksis hjælper med til at styre arbejdsgange og processer.

Anerkendelse af medarbejderne Dyrlægen påpeger, at hvis man som leder skal have succes i veterinærpraksis i dag, må man skabe nogle klare definerede arbejdsopgaver til sine medarbejder og anerkende deres indsats på klinikken. »Jeg er selv dyrlæge og har ikke nogen lederuddannelse, og det kan selvfølgelig nogle gange være en barriere, fordi der er trods alt er emner, hvor jeg ikke kender teorien. Jeg arbejder efter learning by doing-princippet i forhold til ledelse, og hvad jeg mener, der giver mening,« siger han og fortsætter: »For at få succes som leder skal man først og fremmest have lysten til at arbejde med ledelse og mennesker. Dernæst skal man have nogle menneskelige og empatiske kompetencer – vi arbejder i et fag med en overvægt af kvinder, og hvis man ikke har empatien, så tror jeg ikke, man får succes som leder i denne branche.« Søren Hornbæk fortæller, at der hos Trekantens Dyrlæger bliver lagt vægt på, at der er tid til at lytte til medarbejderne. »Hos Trekantens Dyrlæger fungerer det ikke, hvis vi kun tænker i arbejdsplaner og ikke giver os tid til at lytte til vores medarbejdere – vi taler om tingene, og det giver tillid begge veje. Vi har meget fokus på anerkendelse af vores medarbejdere, så de føler sig set og hørt. Det giver mening for vores medarbejdere og deres arbejdsglæde,« siger han.

Søren Hornbæk fortæller, at Trekantens Dyrlæger prioriterer personalepleje højt. »Mange af vores medarbejdere har været her i mange år. Vi ser det som en stor fordel i forhold til erfaring og videndeling,

at her ikke er stor udskiftning og som et udtryk for, at vores personale kan lide at være her, og det er vi som ledelse stolte af.« Udfordringer som leder Søren Hornbæk har særlig interesse for smådyr og har specialiseret sig inden for den ortopædkirurgiske del. Lederrollen har givet dyrlægen nye arbejdsopgaver og udfordringer at arbejde med. »Jeg fungerer både som leder og dyrlæge, og de to kasketter kan give udfordringer. I travle perioder kan det være svært at få ledelses-kasketten på, fordi jeg er mere dyrlæge, end jeg er leder,« siger Søren Hornbæk.

Dyrlægen fortæller, at det som leder også kan være en udfordring at få arbejdsplanerne til at hænge sammen, når der afholdes ferie. Det er hér anerkendelsen af medarbejderne er vigtig for teamet og motivationen af medarbejderne. »Hvis man beder sine medarbejdere give den en ekstra skalle i perioder med spidsbelastninger, men ikke siger tak, når de går hjem, så risikerer man, at de mister motivationen,« forklarer Søren Hornbæk.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Søren Hornbæk har fokus på motivation i sin ledelse, og han har derfor et princip om, at det skal være sjovt at gå arbejde hos Trekantens Dyrlæger. »Vi skal have tid til at grine, og der skal være plads til sarkasme på klinikken. Det er rigtig vigtigt for, at arbejdet glider let i hverdagen,« forklarer Søren Hornbæk.

Søren Hornbæk fortæller, at Trekantens Dyrlæger arbejder med en flad struktur uden mellemledere, hvor ansvaret i stedet er fordelt på de enkelte dyrlæger og veterinærsygeplejersker. »Humoren og den flade struktur er enorm vigtig hos os, hvor tempoet er højt, og det kræver, at vi dækker ind for hinanden.

Denne kombination og det, at alle har et ansvarsområde giver et godt sammenhold i teamet, hvor alle er med til at løfte den samlede opgave – og det er vigtigt for, at jeg kan lykkes i min rolle som leder,« siger Søren Hornbæk.

Trekantens Dyrlæger Hos Trekantens Dyrlæger arbejder seks dyrlæger, fire veterinærsygeplejersker, to klinikassistenter, en bogholder og fire ungarbejdere.

Trekantens Dyrlæger oplever i stigende grad at få flere henvisninger fra dyrlægekolleger, og det er også her indsatsen skal lægges for dyrehospitalet de kommende år, derfor er der stort fokus på, at alle medarbejdere holder det høje faglige niveau og efteruddanner sig.

DYRLÆGEN • 1/2018

9

VIDEREUDDANNELSE

Kræftbe­handling af familiedyr i Danmark Det er nu fem år siden, den første gruppe af danske dyrlæger blev certificerede i onkologi.

I mellemtiden har flere af disse uddannet sig til specialdyrlæge i onkologi. For nylig blev alle fem recertificerede.

Af dyrlæge certificeret i onkologi Berit Aakjær Sørensen, Aalborg Dyrehospital

I juni måned 2017 var der travlhed i vores gruppe af onkologicertificerede dyrlæger. Vi stod nemlig over for vores recertificering.

De sidste patientcases skulle indberettes til Det Veterinære Cancerregister – 250 styk over de sidste fem år per certificeret dyrlæge for at være eksakt. De øvrige krav for at blive recertificeret skulle dokumenteres og sendes ind til DDD. Deriblandt deltagelse i årlige internationale kongresser relevante for fagområdet og dokumenteret efteruddannelse. Denne recertificering gentages hvert femte år og foretages af DDD. Den danske gruppe af dyrlæger, der er certificeret i onkologi tæller stadig fem fordelt på dyrehospitaler i København, Odense, Horsens, Århus og Aalborg. To i gruppen har opnået specialdyrlægestatus, og undertegnede er på vej til at få det.

Det Veterinære Cancerregister Vi er alle fem medlemmer af det danske Selskab for Veterinær Onkologi (SVO), som er et åbent selskab, alle interesserede kan være medlem af.

Desuden har gruppen etableret en hjemmeside www.hundkatcancer.dk, hvor der er en indgang for både dyrlæger og dyreejere.

I 2017 havde vi 10 års jubilæum, og vi har gennem disse 10 år løbende indrapporteret vores onkologiske patienter til Det Veterinære Cancerregister.

Det er frit for alle dyrlæger at registrere Sammen med fire andre dyrlæger blev Berit Aakjær Sørensen, Aalborg Dyrehospital, i 2017 recertificeret i onkologi.

10

DYRLÆGEN • 1 /2018

onkologiske patienter i dette register.

Lige nu er der registreret 5683 hunde, hvoraf 289 er behandlet med kemo. For kattene er det 689, hvoraf 30 har modtaget kemo.

En rundspørge blandt mine 4 onkokollegaer viser, at vi tilsammen i 2017 har behandlet 54 patienter med cytostatika eller lignende. Derudover kommer der et større antal dyr behandlet på KU. Hvorfor beskæftige sig med onkologi?

Familiedyrene har høj status i danske familier, og vi har ofte meget stærke bånd til vores dyr. Af det følger naturligt, at vi ønsker at beholde vores kæledyr så længe som muligt. Et ekstra år med hunden eller katten får pludselig stor betydning for deres ejere.

Samtidig ser vi et stigende antal dyreejerne, der er velinformerede angående behandlingsmuligheder.

På Aalborg Dyrehospital oplever jeg ofte, at ejerne allerede har fundet viden på internettet og har en forventning om, at jeg kan rådgive dem og tilbyde behandlinger tilsvarende, hvad vi ser humant.

Det personlige spørgsmål som dyrlæge er da, om jeg vil give dyreejerne den rådgivning. Om jeg vil møde ejerne i deres forventning om behandling af deres dyr på højeste veterinærfaglige niveau. Og hvis ikke jeg vil eller kan, så henvise dyret til en anden dyrlæge, som kan.

I rådgivningen skal jeg give information om diagnosen, sygdomsomfanget, prognose og behandlingsmuligheder.

Voksende område Fagområdet veterinær onkologi er i en fortsat udvikling, hvor behandlingsmulighederne på det medicinske område øges. Tilsvarende har dyreejerne en stigende interesse i at gøre brug af disse behandlingsmuligheder.

Cocker Spaniel-hunden Fie havde multicentrisk B-celle lymfom og fik 12 ugers kemobehandling. Når cytostatika skal gives intravenøst, er det uhyre vigtigt, at venetilgangen er anlagt strickte, da cytostatika er meget vævstoksisk.

Samtidig ligger der en stor opgave i at kunne håndtere de følelser, der opstår hos dyrets ejer som følge af diagnosen. Ordet kræft udløser ofte associationer til lidelse og sorg.

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i vores liv selv være ramt af kræft eller har været tæt på et menneske, som har gennemgået behandling for dette.

Per automatik dukker der forfærdelige billeder op i vores hjerner. Følelsen af sorg kan hos dyrets ejer dukke op igen og give en ekstra udfordring, når vi som dyrlæger skal formidle diagnosen og informere om forskellen på behandling og bivirkninger hos dyr i forhold til mennesker.

Kræft er den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt vores familiedyr (frekvens 14,5 procent) kun overgået af alderdom (20,8 procent). Så alle praktiserende dyrlæger, der behandler familiedyr, vil ofte støde på onkologiske patienter. Typisk er det katten eller hunden, der har fået en knude i huden.

Altid plan før handling Før i tiden var den almindelige handlingsplan at fjerne knuden og eventuelt efterfølgende få en histopatologisk diagnose.

Først herefter stod dyret med en eventuel

kræftdiagnose, og indgangsvinklen til fortsat undersøgelse og behandling kunne blive besværlig.

I dag kan de fleste dyreejere se fordelen i, at vi går systematisk og problemorienteret til værks i vores indledende diagnosticering og behandling.

Kirurgi er stadig vores største chance for at kurere dyret, men forinden er det en fordel for både dyret og ejer, at sygdommens omfang og alvorlighed vurderes. Kun på den måde kan vi give ejer en reel mulighed for at tage et valg og at tilbyde den mest optimale kirurgi og efterfølgende behandling.

Jeg oplever ofte, at ejernes ønske om kirurgi og eventuel medicinsk behandling ændres efter kortlægning af kræftsygdommen. Nogle fravælger al behandling.

Andre starter ud med at fravælge medicinsk behandling for derefter at tilvælge det. Andre igen ændrer succeskriteriet kuration til palliativ behandling, hvor vi forsøger, at give dyret et så langt liv som muligt under forudsætning af en dyreetisk acceptabel livskvalitet.

Så budskabet er, at når vi møder kæledyret og får mistanke om kræft – da er det uhyre vigtigt ikke at gå for tidligt i aktion. I stedet anbefaler vi, at man tager et skridt tilbage, tænker sig godt om og

Berner Sennenhunden Smille har multicentrisk B-celle lymfom. Her får hun sin sidste kemobehandling i en 12-ugers protokol (der er i denne en hvileuge- derfor 11 behandlinger). Vi forsøger altid at gøre afslutning på et forløb lidt festlig.

sammen med ejer lægger en fornuftig plan, der passer til ejers ressourcer både økonomisk og personligt.

Dyrlæger certificeret i onkologi • Steen Engermann.

Specialdyrlæge i onkologi, AniCura Århus Dyre­hospital • Helle Johansen, Bygholm Dyrehospital • Peter M. Skov, Specialdyrlæge i onkologi, AniCura Odense Dyrehospital • Anne Sørensen, Fasan­ vejens Dyreklinik, Kbh • Berit Aakjær Sørensen, Aalborg Dyrehospital

DYRLÆGEN • 1/2018

11

CANCER

Muligheder for behandling af kræft Specialdyrlæge i onkologi, Peter Maasbøl Skov har tidligere beskrevet de generelle grund­principper i den diagnostiske udredning af den onkologiske patient. Herunder giver dyrlæge Berit Aakjær Sørensen en oversigt over de muligheder, der i dag er for behandling af familiedyr med kræft.

Af dyrlæge certificeret i onkologi Berit Aakjær Sørensen, Aalborg Dyrehospital

Kurativ

Euthanasi

Symptomatisk Behandling

Ingen

Palliativ

Bivirkninger ved kemoterapi • Oftest ingen • 25% vil få milde til moderate bivirkninger

Figur 1.

• Anoreksi, opkast og diarre

Udvikling af cancer er en kompleks proces, hvor maligne celler prolifererer og danner en tumor bestående af transformerede celler.

Carcinogenesen er en multistep progressiv ophobning af genetiske ændringer, som resulterer i fænotypiske forandringer typiske for den maligne proces.

Under denne progression vil der være en selektion af celler, som ikke responderer på normale reguleringsmekanismer. Disse kan være fejl i cellens signalsystemer eller ubalance i cellens systemer af stimu-

• Knoglemarvsdepression • Tab af dækhår • < 5 % vil få alvorlige behandlingskrævende bivirkninger • Meget få vil få livs­truende bivirkninger

12

DYRLÆGEN • 1 /2018

latorer (onkogener) og inhibitorer (suppressorgener).

Vækst af tumor er et resultat af balancen mellem cellevækst og celledød. Maligne tumorer vokser eksponentielt, indtil tumor har en masse på cirka et gram (ca. 109 celler).

Først her har svulsten en størrelse, som er klinisk erkendelig. Herefter sænkes væksthastigheden. Ved 1012 celler vil svulsten ofte være dødelig.

Respons på medicinsk behandling er størst, når tumor har en høj vækstrate.

Det vil sige, at behandlingsrespons er højest ved små svulster.

Som det er velkendt, vil hurtig diagnosticering og behandling af den årsag være essentiel, og derfor kan de fem farligste ord være ”lad os vente og se”.

Behandlingsmuligheder Når kræftsygdommen er sufficient diagnosticeret og sygdommen stadieinddelt, kan vi sammen med ejer gennemgå de muligheder, der er for dyret og hvilken behandlingsform, der giver det bedste resultat. Her er det vigtigt at hjælpe ejer og formidle behandlingsforløb, økonomi og bivirkninger under hensyntagen til dyrets tilstand og psyke i øvrigt. Specielt når det gælder kemobehandling, er det vigtigt at gøre sig klart, om det er den rigtige patient, den rigtige diagnose og den rigtige ejer.

Kirurgi vil stadig for de fleste kræfttyper være førstevalg, idet vi ved optimal planlægning af kirurgien faktisk har en mulighed for at helbrede dyret.

I visse tilfælde og for bestemte typer af kræft vil en medicinsk behandling desuden være en mulighed. Dette kan være som eneste behandling ved for eksempel lymfom, eller det kan være adjuverende terapi ved for eksempel højgradig mastcelletumor.

Tit vil den medicinske behandling (kemoterapi) bestå af cytostatika. Nyere medicinske muligheder som receptorsignalinhibitorer vinder dog frem, ligesom det globale marked tilbyder immunoterapi, hvoraf nogle er godkendte i Danmark.

Nævnes skal også stråleterapi, som visse kræfttyper responderer fint på.

Dette kan dog kun i forskningsøjemed tilbydes i Danmark. Således vil henvisning til udlandet være en nødvendighed.

Kemoterapi Indikation for behandling med kemo­ terapi er: • Palliativ behandling af systemiske eller metastatiske kræfttyper med kendt følsomhed overfor cytostatika.

• Palliativ behandling af tumorer, hvor kirurgi ikke er en mulighed eller ved inkomplet fjernet kræftknude.

Denne hund får fjernet en mastcelletumor.

Der anvendes H-plastik.

DYRLÆGEN • 1/2018

13

Behandling med cytostatika bruges primært i Danmark ved nedenstående kræftlidelser (fig. 2), men kan også bruges ved andre kræfttyper.

Kun i meget sjældne tilfælde vil kemoterapi være helbredende, da vi af hensyn til dyret er nødsaget til at bruge mindre dosis af kemomedicinen i forhold til human kræftbehandling. Af samme årsag ser vi oftest slet ingen eller minimale bivirkninger ved behandlingen. Behandlingen kan på hvilket som helst tidspunkt afbrydes.

Således er målet med den medicinske behandling forlængelse af liv, hvor dyrets livskvalitet er sådan, at det kan bibeholde de samme aktiviteter, som det plejer. Dyret skal have normal ædelyst og i øvrigt en livskvalitet, som vi finder dyreetisk forsvarligt. Undersøgelser viser, at selv efter familiedyrets død, vil størsteparten af dyreejerne have en positiv oplevelse af behandlingsforløbet (Brønden et al.

2002).

Kuren Behandling med kemoterapi kan være som en fastlagt kur, der løber over en afgrænset periode, eller det kan være en kontinuerlig (metronomisk) indgivelse resten af dyrets levetid. Cytostatika gives enten peroralt eller som intravenøs behandling afhængig af stoftype og behandlingsprotokol. Flere protokoller gives som multiagent behandlinger, hvor der opereres med flere typer af kemoterapeutika, og hvor de forskellige midler gives alternerende.

Da cytostatika rammer celler i vækst, vil knoglemarven rammes, og der ses lige efter behandlingen en depression af knoglemarven. Ligeledes kan der ses påvirkning af nyrer og lever. Derfor er det nødvendigt, at hunden eller katten – på dagen lige inden kemobehandlingen – tjekkes ved blodprøve. Dette for at vurdere om ny behandling kan udføres, eller om der skal justeres i dosis eller behandlingsinterval.

Typisk forløb på Aalborg Dyrehospital Den mest anvendte kemoprotokol på Aalborg Dyrehospital er en 12-ugers kur, hvor hunden kommer til behandling 1 gang om ugen. Forløbet hos os er, at ejer kommer

Bortoperation af mastcelletumor hos hund ved hjælp af H-plastik.

14

DYRLÆGEN • 1 /2018

Foto: Helga Olga A´

TIL FØL FOR EN SUND IMMUNBALANCE HELE LIVET VIDENSKABELIGT UDVIKLET OG DOKUMENTERET

www.brogaarden.eu/immulix

Immulix øger mængden af gode bakterier i tarmfloraen i den kritiske periode, hvor balancen mellem tarmflora og immunsystem etableres og styrker dermed immunbalancen og mindsker risikoen for lavgradige inflammatoriske sygdomme.

SMEDEVANGEN 5 | 3540 LYNGE | T: 39 65 18 80 | E: BROGAARDEN@BROGAARDEN.EU | WWW.BROGAARDEN.EUDYRLÆGEN • 1/2018

15

The Big Five

Mastocytom

Lymfon

Mammaetumor

Hæmangiosarkom

Osteosarkom

Figur 2.

med hunden om morgenen og får udtaget blodprøve.

Hvis denne er i orden, bestilles kemomedicinen på sygehusapoteket Aalborg Sygehus Syd. Hunden sendes enten med ejer hjem eller indlægges i de timer, hvor medicinen formuleres specielt til den pågældende hund.

Ved middagstid gives behandlingen ved intravenøs infusion og tager cirka 20 minutter. Herefter hjemsendes hunden.

Selve behandlingen foregår i rolige omgivelser af et fast kemobehandlingsteam. Det er uden nogen form for ubehag for dyret.

Ved henviste patienter sender vi løbende opdateringer af behandlingen, og når behandlingen er slut, sendes ejer og patient tilbage til egen dyrlæge.

Kemobehandling kræver specialviden og bør kun udføres af dyrlæger, som er officielt certificerede til

at give kemobehandling eller har specialiststatus indenfor området.

Gode tilbagemeldinger Med jævne mellemrum mødes vi i certificeringsgruppen i Selskab for Veterinær Onkologi. Her deler vi erfaringer og gennemgår cases. Ofte er der et onkologisk fagligt indlæg. Vores erfaring gennem de sidste 10 år er, at behandling med cytostatika i de allerfleste tilfælde forløber ukompliceret og tolereres fint af dyrene. De fleste dyreejere beretter bagefter om tilfredshed og værdi af den ekstra tid, de har fået sammen med deres dyr. På den baggrund ønsker vi fortsat at udbrede viden om kræft hos vores familiedyr både til dyrlæger og dyrenes ejere. Derfor er det altid muligt at kontakte en af de onkologi–certificerede dyrlæger og få råd og vejledning.

Hvad er nødvendigt før kemobehandling?

• Eksakt diagnose – Histopatologi inkl. gradsbestemmelse • Stadiumbestemmelse – Hvor udbredt er sygdommen • Evaluering af nyre/leverfunktion samt hæmogram.

16

DYRLÆGEN • 1 /2018

• Bruges til – Prognose – Planlægning af behandling ° Kirurgi +/ ° Medicinsk behandling ° Stråleterapi mv. ° Vurdering af respons på behandling

Connect, Trend, Share Hurtig og sikker diagnosticering

Få det fulde overblik…

VetConnect® PLUS vil forandre måden du ser dine patienters resultater.

Du vil nu se mere historisk data end nogensinde før på en enkelt skærm. For første gang nogensinde vil IDEXX Reference Laboratorie resultater være vist side om side med IDEXX in-house resultater for at få det fulde overblik over patienter.

Find out more at www.idexx.eu/vetconnectplus

Complete Solutions

All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries.

The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com © 2017 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1708039-0817-DK

INTERNATIONALT

Dyrlæger på efter­ud­dannelse i laboratoriet Tre danske dyrlæger har været på efteruddannelse på GD Academy i Holland. Her lærte de blandt andet om ny diagnostik, ny prøveopbevaring og fik internationalt netværk.

Af Lotte Overbjerg

Lars Morten Jensen er én af tre danske dyrlæger, der har været på en uges kursus i GD Academys laboratorier i Holland.

Selvom det kun er godt et år siden, han blev uddannet dyrlæge, var der masser at lære på GD Animal Health’s internationale kursus, der dels foregik i laboratorier og dels i akademiets patologisal. »Kurset baserede sig på hele arbejdsgangen fra prøvetagning til resultat. Det vil sige, at vi gennemgik og afprøvede selv alle steps fra beslutningen om at udtage en prøve og til afkodningen af svaret,« fortæller Lars Morten Jensen, der er svinefagdyrlæge hos Porcus.

FTA-kort Deltagerne lærte – eller fik genopfrisket – de basale krav til udtagning af prøvemateriale, eksempelvis udskilles influenza

• PED – også kaldt Porcine endemisk diarré – medfører, at svinene stopper med at æde, de får diarré og opkast hos pattegrise og nyfravænnede grise. Ved smitte af en besætning er det mange af grisene, der bliver syge, og en del af spædgrisene dør.

• PED er endnu ikke påvist i Danmark.

18

DYRLÆGEN • 1 /2018

Lars Morten Jensen, svinefagdyrlæge hos Porcus, har deltaget i et internationalt kursus hos GD Animal Health i Holland. Kurset foregik i laboratorier og patologisal og baserede sig på hele arbejdsgangen fra prøvetagning til resultat.

virus oftest kun fire dage efter opstart af kliniske symptomer. Det er altså ikke de kronisk dårlige grise, man skal prøve. »Vi fik mulighed for selv at gennemføre de PCR-prøver og ELISA-prøver, som vi normalt bestiller ved laboratorierne dagligt. Vi fik noget materiale, som vi skulle præparere og finde sygdomme i. Vi gjorde os umage, men alligevel slog vores prøve fejl. Øvelsen gav et unikt indblik i den ekspertise der kræves af laboratoriepersonale, fortæller Lars Morten Jensen, der er svinefaglig dyrlæge ved Porcus.

Derefter blev deltagerne præsenteret for de nye FTA-kort, der kan bevare spyt-, blod- og vævsprøver fra svin i væsentligt længere tid, så de ikke går tabt, inden prøven når laboratoriet.

FTA-kort kort indeholder kemikalier, som lyserer celler, denaturerer proteiner og beskytter nukleinsyrer fra nukleaser, oxidering og skader fra UV. Kortene inaktiverer hurtigt organismer inklusiv blod-

bårne patogener og forhindrer vækst af bakterier og mikroorganismer. »Dermed er fta-kortet en sikrere metode, der ikke risikerer at medbringe sygdomme, hvis man for eksempel tager prøver i udlandet og ønsker at sende det hjem til analyse i Danmark,« forklarer Lars Morten Jensen.

Prøvetagning og prøvesvar Kurset varede en uge, og Lars Morten Jensen var særlig glad for at se og lære om, hvordan de indsendte prøver behandles og analyseres i laboratoriet. »Et negativt svar er jo ikke bare et negativt svar. Laboratoriets svar afhænger jo af en meget lang række faktorer, som vi som dyrlæger til dels har indflydelse på. Desuden er der flere momenter i, hvordan vi som dyrlæger aflæser svaret og vurderer hvor stor en del af eksempelvis en infektion, der er til stede. Det har alt sammen betydning for vores besætninger,

Lars Morten Jensen, svinefagdyrlæge: »Vi gennemgik og afprøvede selv alle steps fra beslutningen om at udtage en prøve og til afkodningen af svaret.«

TILPASSET DIN HUND • FORL ÆN GE

T SELVRIS IK – 135 DAG OPERIODE E • INKL. GE NOPTR ÆN ING OG MEDIC IN • MULIGT AT HÆVE MAKSDÆKNING

og nu har jeg fået endnu mere grund til at forstå, hvorfor vi som dyrlæger skal være knivskarpe på prøvetagning og aflæsning af prøvesvar,« siger Lars Morten Jensen.

Han fortæller desuden, at der i Holland indsendes væsentlig flere kadavere til analyse end i Danmark, og det giver bedre muligheder for at lære om patologi og at øve sig på at tage prøver.

Netværk med udenlandske kolleger På kurset deltog dyrlæger fra blandt andet Canada, Frankrig, Belgien, Spanien og USA. Sammensætning gav mulighed for at sammenligne det aktuelle sygdomsbillede i de forskellige lande. »Noget af det vigtigste, jeg tager med fra efteruddannelsen, er det netværk af internationale kolleger, jeg fik etableret. Det er en kæmpe styrke, at vi har fået skabt kontakt til dyrlæger fra andre lande, der har erfaring med sygdomme, som vi endnu ikke døjer med. For eksempel talte jeg med dyrlæger fra Canada og USA, der i øjeblikket døjer med store udbrud af PED (porcine endemisk diarré). Det er en fordel at have hørt deres erfaringer, hvis PED skulle ramme Danmark,« siger Lars Morten Jensen efter kurset.

• CD Academy er en del af GD Animal Health, der har til formål at ’opbygge dyresundhed i dyrenes interesse, deres ejeres og samfundet som helhed’.

• Dyrenes helbred er i alles interesse og bidrager til et bæredygtigt landbrug, som kan levere miljøvenlig mad, der er velsmagende, sikker og sund.

FRIT FLYT TIL * AGRIA

FORSKELLIGE RACER MEN SAMME BEHOV FOR TRYGHED! For at du nemmere kan vælge en forsikring der passer dig, lancerer vi nu en golden retrieverforsikring, en basset houndforsikring og 421 andre specialdesignede tilbud til de mest almindelige men også de mere sjældne hunderacer. Med over 128 års erfaring ved vi at behov, risiko og sundhedsproblemer varierer meget mellem hunderacer. Vi gør det nemt at være tryg. * Har din hund været sygeforsikret fra helt lille (før 4 mdr) i andet selskab? Så kan du

flytte over til Agria, uden at vi kræver en dyrlægeattest, uanset hvor gammel hunden er nu. Dette gælder i januar, februar og marts 2018.

Vil du høre nærmere? Ring 70 10 10 65 eller gå ind på agria.dk for at finde kontaktoplysninger til din lokale forsikringsrådgiver.

• GD Animal Health har arbejdet på disse mål i næsten hundrede år.

Kilde: GDAnimalHealth.com

Agria Dyreforsikring er specialister i dyreforsikring.

Vi laver ikke andet!

DYRLÆGEN • 1/2018

19

Katrine Hammer med hunden Sigurd og hans ejer Susanne Pedersen. De har været gode til at komme på træningsbesøg på klinikken, og Sigurd elsker nu at komme her, fortæller Katrine Hammer.

VSP’er bekæmper dyrlægeskræk Hundetræner og veterinærsygeplejerske Katrine Hammer vil gerne være med til at sætte fokus på og hjælpe de mange hunde, der lider af dyrlægeskræk. Derfor har hun taget initiativ til Paws In Control.

Af Cecillie Fabritius Andersen – fotos Katrine Hammer

Det er tid til at besøge dyrlægen, men på vej ind på parkeringspladsen begynder hunden at ryste og stikker halen mellem benene. Der er ingen vej udenom – hundeejeren har allerede udsat det ubehagelige besøg alt for længe. Mange danske hunde lider af dyrlægeskræk, og det kan i sidste ende være et problem for hundenes sundhed, fortæller veterinærsygeplejerske og hundetræner Katrine Hammer fra Brøndby Dyreklinik. Derfor

20

DYRLÆGEN • 1 /2018

har hun taget initiativ til hjemmesiden og facebooksiden Paws In Control, og er begyndt at udgive nyhedsbreve med tips til at forebygge dyrlægeskræk. »Som hundetræner har jeg fokus på hundens sprog og grænser. I mit arbejde som veterinærsygeplejerske er jeg blevet opmærksom på, at der desværre er mange hunde, der bliver udsat for overgreb, når de kommer til dyrlæge.« Når en hund kommer på besøg hos dyrlægen er der tre måder, besøget kan håndteres på, forklarer Katrine Hammer:

1. Med tvang Det er den metode, man traditionelt har brugt på klinikkerne.

Mange veterinærsygeplejersker og dyrlæger opfatter måske ikke deres håndtering som tvang, men hvis man er en eller flere personer om at holde en uvillig hund, må man erkende, at det er tvang. Tvang kan have konsekvenser, som rækker ud over besøget på klinikken. For eksempel kan man risikere at aflære hundens naturlige advarselssignaler, fordi den erfarer, at det ikke kan betale sig at knurre, når vi alligevel fortsætter overgrebet. Den læring kan den risikere at tage med sig hjem i familien, og det kan være fatalt. Man kan også risikere indlært hjælpeløshed og får dermed en trist og passiv hund.

2. Med sedation/beroligende medicin Det er den fornuftige løsning, hvis hunden er bange eller uvillig til behandlingen. Og også det eneste rigtige at gøre i situationen, hvis behandlingen er nødvendig. Det er bedre for hunden, at man sederer den, fremfor at man tvinger den og dermed giver den en dårlig oplevelse, der kan udløse eller vedligeholde dyrlægeskræk.

3. Med fokus på at gøre hunden tryg ved situationen Hundeejeren kan træne hunden på en positiv måde til at kunne håndtere de situationer, den kan blive udsat for hos dyrlægen. Omvendt bør klinikken have fokus på tiltag, der kan virke angstreducerende og give hunden en bedre oplevelse. Det sidstnævnte har man blandt andet meget fokus på i USA i øjeblikket under betegnelsen Fear-Free.

Dyrlægebesøg kræver træning På Facebook og i sine nyhedsbreve formidler Katrine Hammer budskabet om mindre overgreb og mere træning og stressfri håndtering på dyreklinikker i Danmark. »I en travl hver dag ser man måske ikke, hvordan man er med til at opbygge hundens dyrlægeangst. Men hvis hunden oplever overgreb, når den kommer på klinikken, så er det klart, at den ikke forbinder stedet med noget rart,« forklarer Katrine Hammer og fortsætter: »Det er mit indtryk, at der er en del dyrlæger, der ikke opfatter angstreducerende tiltag som en del af deres daglige arbejde, men der er faktisk meget at hente for klinikken – både i form af bedre tilknytning af klienterne men også rent økonomisk.« Med sine nyhedsbreve ønsker Katrine Hammer at henvende sig både til veterinærfagligt personale og den almindelige hundeejer. »Det er vigtigt at forklare årsagen til, hvorfor hundene bliver bange for at komme til dyrlægen, fordi det er den information, vi ofte oplever at hundeejerne mangler, når de kommer på klinikken. Hundeejerne fortæller os ofte, at de ikke ved, hvorfor deres hund er begyndt at blive bange, når den kommer ind på klinikken. Jeg vil gerne hjælpe dem til at forstå hundens reaktionsmønstre og adfærd. På den måde kan de bedre forebygge dyrlægeskræk hos deres hunde eller gribe ind, hvis de ser tegn på at det er ved at opstå,« fortæller Katrine Hammer.

Ifølge Katrine Hammer er der behov for mere viden om dyrelægeangst. »I dag foregår der unødigt store overgreb på hunde under helt basale behandlinger. Det er unødvendigt, fordi man kan

træne hunden til besøget hos dyrlægen. Hvis det er fysisk muligt for hunden at gøre det, der skal gøres, så kan vi lære den det på en positiv og hensigtsmæssig måde,« siger hun.

Holdningsændring Veterinærsygeplejersken fortæller, at hunden kan trænes til aktivt at tage del i sin egen sundhedsundersøgelse. »Det handler om en holdningsændring i branchen. I USA er der i dag stort fokus på at arbejde Fear-Free, så man ikke fremprovokerer angst hos dyret, man behandler,« siger Katrine Hammer.

Fear-Free metoden hjælper hunden med at overkomme eventuel utryghed, fortæller hun. »En af de primære grunde til, at hunde bliver bange for at komme til dyrlægen er, at de kun kommer, når de er syge,« siger Katrine Hammer og påpeger, at regelmæssige dyrlæge­ besøg er en god idé.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at hunden får mange positive besøg hos dyrlægen. »De positive besøg skal opveje eventuelle negative erfaringer, der kan fremkalde angst. Man kan lære hunden at affinde sig med meget ved ikke at presse den, men i stedet gradvist opbygge dens tillid. Der er eksempelvis ingen grund til at skubbe hunden op på vægten, når den selv kan lære at gå derop. Det handler om at give sig den nødvendige tid til håndtering af hunden.«

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 1/2018

21

Udfordringer kan løses med træning Katrine Hammer har fået positiv respons på projektet fra de hundeejere, hun har hjulpet. »Der er mange ting, vi kan gøre anderledes i branchen. Ofte starter man i dag med at sætte hunden op på bordet ved eksempelvis en sundhedsundersøgelse,« siger hun.

Katrine Hammer anbefaler, at hunden får lov at afsøge lokalet og akklimatisere, inden behandlingen, så hunden føler sig tryg. Når hunden er faldet til ro og stressniveauet er dalet, kan den selv få lov til at hoppe op på bordet til undersøgelse. »Som dyrlæge og veterinærsygeplejerske kan denne behandlingsform selvfølgelig være udfordrende, da vi arbejder med en stram tidsplan, hvor patienterne ofte skal behandles inden for et kvarter. Derfor vil det være en fordel at mødes på midten med hundeejerne – for hvis de træner deres hund i dyrlægebesøg, så bliver det alt andet lige nemmere for klinikken at håndtere hundene korrekt,« siger Katrine Hammer, der arbejder med positiv hundetræning, hvor man belønner den adfærd, man ønsker fra hunden. »Når vi belønner hunden for den rette adfærd fremfor at straffe den uønskede adfærd, ser vi nogle gladere hunde, som tør meget mere. På denne måde lærer hunden desuden hurtigere, hvad vi forventer af den, fordi den får informationer om, hvad den skal gøre. Det samme princip gør sig gældende i forhold til dyrlægeskræk – det er et spørgsmål om at se, at det handler om hundetræning ligesom så meget andet, den skal lære,« siger hun.

Ifølge Katrine Hammer er der ikke den store forskel på at lære sin hund at gå på plads eller gå til dyrlæge – der er bare ikke tradition for, at vi anskuer dyrlægebesøg som noget, der kan trænes.

Tips til at undgå dyrlægeskræk på klinikken • F å ’matematikken’ på plads: Sørg for at der er flere positive besøg end negative. Vær ikke bange for at opfordre folk til at besøge klinikken ofte for at vænne hunden til at komme der.

Fordelen ved det er indlysende: Glæde ved at komme til dyrlæge og masser af mersalg, når de nu alligevel er i butikken.

• U ndlad at tvinge eller presse hunden: Tryk avler modtryk og skaber en dårlig oplevelse for hunden. Er der en situation, hvor et indgreb er nødvendigt, men hvor hunden er bange for at få det gjort, eller hvor det er smertefuldt, så brug dyb sedation eller fuld narkose.

• E n stor del af hundes dyrlægeskræk bunder i negleklipning under tvang: Længden på neglene, vores eller ejers utålmodighed retfærdiggør aldrig et overgreb med tvang og fastholdelse!

Hunde, der er bange for at få klippet negle bør sederes for at få det gjort, og herefter bør ejer instrueres i at træne tilvænning derhjemme (eller opret et negleklipningshold, hvis i har ressourcer til det).

22

DYRLÆGEN • 1 /2018

Denne plads er reserveret til: www.Boehringeringelheim.dk

E-LÆRING

Komprimeret læring i podcasts for dyrlæger Dyrlæge Søren C. Drimer Pejstrup producerer onlinekurser og podcasts med veterinærfagligt indhold. Han er ikke i tvivl om, hvilke krav klienterne kommer til at stille til vores kompetencer, og hvad det kommer til at betyde for branchen.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Dyrlæge Søren C. Drimer Pejstrup står bag projektet Succes I Veterinær Praksis, hvor han ugentligt producerer og udvikler pod-

casts og onlinekurser med komprimeret læring til dyrlæger. Podcasten er gratis, mens onlinekurserne og fællesskabet bag koster penge at få adgang til. »Jeg udvikler podcasts til dyrlæger,

Ved siden af arbejdet med Succes I Veterinær Praksis arbejder Søren C. Drimer Pejstrup 15 timer om ugen hos Trekantens Dyrlæger med klinisk arbejde, tandpatienter og udredninger.

24

DYRLÆGEN • 1 /2018

fordi der er et krav i branchen om, at vi skal udvikle os fagligt. Klienterne kræver det af os, og vi forventer det også af hinanden, men hvor skal vi finde tiden til det? Klassiske kurser kan være gode, men de er dyre og tidskrævende, fordi vi skal væk fra familie og klinikken. Podcastmediet er optimalt, fordi det giver os personlig og faglig udvikling i en ellers travl hverdag,« siger Søren C. Drimer Pejstrup.

Dyrlægen fortæller, at podcast-mediet er fleksibelt, og mange derfor lytter til podcasten, når de sidder i bilen, motionerer eller løser huslige opgaver – hverdagsaktiviteter, man ikke slipper fra, men hvor tiden kan udnyttes til at lære nyt fagligt indhold eller høre om nye tendenser fra branchen.

Tillid hos kunderne Søren C. Drimer Pejstrup mener, at der ligger en afgørende opgave som erhvervsdrivende dyrlæge og eksempelvis moderne kursusudbyder i at skabe tillid og være synlig over for sin kundegruppe, hvis man skal have succes i dag. »De dyrlæger, der formår at løfte denne opgave bedst, uden at det kommer til at tage vigtig tid væk fra arbejdet på klinikken og privatlivet, bliver dem, hvis forretning trives i de kommende år,« siger dyrlægen.

Han fortæller, at både tilgængelighed og tillid naturligvis allerede ses som vigtige mål i branchen i dag, men hvis man formår at bruge nye medier som eksempelvis podcasts fornuftigt, bliver det nemmere at være tilgængelig for sin kundegruppe. Det er samme princip, Søren C. Drimer Pejstrup arbejder efter i Succes i Veterinær Praksis, når han udvikler onlinekurser, fortæller han.

Søren C. Drimer Pejstrup har i mere end to år produceret podcasts til dyrlæger. Han mener, at podcasts-mediet og onlinekurser bliver en del af hverdagen i landets dyrlægepraksisser.

»Hvis ikke dyrlægerne oplever, at de kan stole på mig, og jeg leverer varen, køber de ikke adgang til mine onlinekurser. Synlighed og tillid er to vigtige parametre for os dyrlæger, men måden, vi håndterer dem på, er anderledes. Jeg bruger selv i høj grad video og sociale medier til at skabe tillid blandt mine kundegrupper,« siger Søren C. Drimer Pejstrup.

Dyrlægerne er eksperterne I samarbejde med landets dyrlæger udvikler Søren C. Drimer Pejstrup sine podcasts til dyrlæger om aktuelle emner og tendenser. Han fortæller, at han er overbevist om, at online-konsultationer og -kurser samt kommunikation med klienter på de sociale medier bliver hverdag i størstedelen af fremtidens dyrlægepraksisser. »Det er meningen, at podcasten skal binde forskellige aktuelle emner fra branchen sammen, så den kan give noget tilbage til branchen og øge tilliden til os som fageksperter,« siger han.

Søren C. Drimer Pejstrup er opmærksom på, at det ikke skal være ham alene som kursusudbyder, der leverer det faglige indhold i podcasten, og derfor bruger han sine kompetencer på at være bindeled og facilitator i podcasten. »Projektet ville være selvmodsigende, hvis jeg alene skulle kloge mig på alle faglige emner. Derimod kan jeg udnytte mine kompetencer til at være bindeleddet mellem eksempelvis ekspertdyrlægerne.

Dette øger tilliden til både den faglige

ekspert, mig og projektet. På den måde kan jeg forhåbentlig være med til at skabe forretning for både de deltagende og for mig selv,« forklarer han.

En branche i faglig fremgang Søren Pejstrup mener, at dyrlægebranchen er i faglig fremgang. Hans vurdering er, at forbrugerne bevæger sig i en retning, der kræver, at vi som forretningsdrivende dyrlæger fortsat udvikler vores faglighed og vores færdigheder inden for blandt andet digitale og sociale medier. Han påpeger, at det faglige niveau i branchen er løftet, og det har givet en spredning på vores faglighed i Danmark, siger han. »Nogle klinikker tilbyder højt specialiserede services med baggrund i masteruddannelser, mens andre er bedre til at finde tålmodighed i de mere simple ydelser. Der er dog en risiko for, at vi kommer til at tabe nogle dyrlæger på gulvet, hvis ikke vi som branche sørger for udvikling på alle niveauer. Det er ikke alle, der har overskud eller lyst til at tage en master.

Derfor bliver de digitale medier som eksempelvis podcasts og online kurser vigtige i fremtiden for de mindre dyrlægeklinikker,« fortæller Søren C. Drimer Pejstrup.

Han påpeger, at det er vigtigt, at vi finder en kursusform, der giver tilpas ambitiøs udvikling, men samtidig er tilpasset det moderne arbejdsmarked. »Som dyrlæger har vi brug for kurser, der fokuserer på et enkelt emne, og som er opdateret den dag, vi har patienten.

Samtidig skal de kunne tilpasses vores hverdag og ikke den anden vej rundt.

Det kan vi med podcasts og onlinekurser med komprimeret læring. Modellen er med komprimeret læring til dyrlæger ny, selvom den er brugt i andre brancher med god succes,« siger Søren C. Drimer Pejstrup.

Fremover vil disse tre hovedtemaer gå igen i Succes I Veterinær Praksis-podcasten: Hvordan udvikler vi vores praksis til fremtiden, hvordan holder vi den mentale balance i et travlt arbejdsliv og faglige emner med vores brancheeksperter, så den frem over kan levere mere komprimeret læring til dyrlægerne.

Ikke uden modstand Ifølge Søren C. Drimer Pejstrup har det krævet tid, før landets dyrlæger har fået lov til at deltage i podcasten. »Selvom de fleste dyrlæger kan se det fornuftige i projektet, har de ikke alle fået lov til at deltage af deres arbejdsgivere. Det skyldes måske, at jeg ikke har været tydelig nok omkring fordelene ved projektet. Måske er man bange for, at denne form for komprimeret online læring gør den traditionelle forelæsning og de slides, man har arbejdet hårdt på, ubrugelige i fremtiden. Deltagelse i projektet bliver forhåbentlig nemmere i fremtiden, når lederne ser, hvordan modellen spiller ind med andre kursustilbud og masterforløb, og de samtidig oplever ændrede krav fra branchen,« siger Søren C. Drimer Pejstrup.

DYRLÆGEN • 1/2018

25

Endnu flere kvalitetsprodukter til faste lave priser Hos Mediq finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 100 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Månedens tilbud Beskyttende forbinding

Pris fra

excl. moms

Få ekstra 200 kroner i rabat

Login på mediqdanmark.dk og køb for 1.000,- ex. moms. Så får du 200,- i rabat ved at skrive RABAT MARTS i rabatfeltet inden den 1. april 2018. www.mediqdanmark.dk

Prøv MPS beskyttende forbinding til enkelt eller begge forben. Forbindingen beskytter sår, bandager, IVslanger og hudlidelser, uden at bevægelsesfriheden går tabt.

Se størrelser og modeller på mediqdanmark.dk.

Sådan får du adgang til de gode priser

Service og rådgivning er i højsædet

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Vores kundetilfredshedsundersøgelser viser, at vores rådgivning, viden og evne til at levere til tiden medvirker til, at vores kunder i høj grad vil anbefale Mediq til andre*.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Caroline på 52 13 11 09.

Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Få sidste nyt fra Caroline Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Mediqs sortiment til dyrlæger udvikler sig hele tiden.

Se nyheder på mediqdanmark.dk

Det er vi meget stolte af. Derfor har vi både en dedikeret konsulent og et dedikeret kundeserviceteam, som vejleder og hjælper vores kunder.

Vores konsulent, Caroline Holse, besøger en lang række af vores kunder, hvor hun vejleder og hjælper ift produktsortiment, webshop m.m. Caroline er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis. * Kilde: Mediqs NPS (Net Promoter Score) målinger.

Caroline Holse Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 52 13 11 09

Dyrlæge Kathrine Kirchhoff er landets førende ekspert inden for fertilitets­ behandling af hund og kat. Hun opnåede optagelse til diplomatuddannelsen på baggrund sit specialiserede kliniske arbejde og sin uddannelse som fagdyrlæge.

28

DYRLÆGEN • 1 /2018

Diplomatgrad i reproduktion hos hund og kat Fagdyrlæge Kathrine Kirchhoff har som den første praktiserende dyrlæge i Danmark opnået en diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) med speciale i reproduktion hos hund og kat.

Af Cecillie Fabritius Andersen – fotos Kathrine Kirchhoff

Kathrine Kirchhoff • Uddannet dyrlæge i 1994 fra Den kgl.

Veterinær og Landbohøjskole.

• Afsluttede fagdyrlægeuddannelsen i 2007 med hovedopgave i reproduktion hos hund.

• Har efterfølgende deltaget i ESAVS (European School for Advanced Veterinary Studies) kursusrække inden for reproduktion hos hund og kat fra 2007 til 2009 samt diverse studieophold på universitetet for veterinære studier, afdeling for reproduktion i Paris i 2008. Desuden diverse reproduktionskongresser og kurser rundt omkring i verden.

• Universitetsophold og ophold på specialklinikker i blandt andet Paris og USA.

Kathrine Kirchhoff er landets førende fertilitetsekspert inden for smådyr. Hun blev fagdyrlæge inden for hund og kat i 2007 med hovedopgave i planlægning af det optimale parringstidspunkt hos tæver. Siden har hendes kliniske arbejde vist, at der er for få dyrlæger i Danmark med specialisering inden for reproduktion hos hund og kat.

Derfor besluttede hun i 2013, at hun ville specialisere sig yderligere. Hun har de sidste fire år arbejdet hen mod diplomateksamen, der blev afviklet 16. til 17. november 2017 i Wien.

Som den første praktiserende dyrlæge i Danmark har Kathrine Kirchhoff opnået en diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) med speciale i reproduktion hos hund og kat. »Denne viden er vigtig, fordi vi har mange kenneler og erhvervsmæssige opdrættere i Danmark, som har behov for denne form for hjælp og vejledning, vi som specialister i reproduktion kan give. Reproduktion handler om tid, rigtig mange penge og følelser, når der arbejdes med dette område,« siger Kathrine Kirchhoff.

Der kan være mange penge på spil for opdrætterne, som måske kun har mulighed for én parring af tæven – eventuelt med en avlshan i et andet land – eller som eksempelvis skal have tæven insemineret med frossen sæd.

• I november 2017 fik Kathrine Kirchhoff sin diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) med speciale inden for hund og kat.

• Kathrine Kirchhoff har været ansat ved Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S siden 2000 som ansvarlig for Hadsten Dyreklinik, hvor hun indtrådte som medejer i oktober 2005.

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 1/2018

29

»Erhvervsmæssige opdrættere får ofte sæd hjem fra udlandet for mange hundredetusind kroner, og hvis denne ikke bliver lagt korrekt i tæven på det rette tidspunkt, bliver tæven ikke drægtig, og så mister opdrætteren det store arbejde, forventninger og de mange penge, der er lagt i det. Der er derfor et akut behov for mere viden,« siger Kathrine Kirchhoff.

Udfordringer undervejs Mellem 60 til 65 procent af dyrlægens daglige arbejde skal bestå af fertilitetsarbejde førend, man kan få lov at søge optagelse på diplomatuddannelsen ECAR (European College of Animal Reproduction). »Det var lidt op ad bakke til at begynde med, fordi jeg er i klinisk praksis og ikke arbejder på et universitet. Jeg skulle derfor godkendes, før jeg kunne gå i gang med uddannelsen, fordi de skulle være sikker på, at jeg havde nok reproduktionsarbejde. Har man ikke det, får man ikke lov til at starte på uddannelsen,« fortæller Kathrine Kirchhoff, der således opnåede optagelse til diplomatuddannelsen på baggrund af sin praktiske erfaring og sin uddannelse som fagdyrlæge.

Kathrine Kirchhoff har lagt hundredvis af studietimer og fordybelse i pensummet, som dækker over nyeste forskning inden for reproduktion, også på de store husdyr og bioteknologi. »Uddannelsen kræver, at man er under supervision. Jeg har haft to supervisorer; en professor fra Københavns Universitet og en professor fra PenState University,« siger hun.

Kathrine Kirchhoff er løbende blevet vejledt i forhold til de kliniske cases, hun har arbejdet med.

Diplomatgrad under ECAR (European College of Animal Reproduction) En veterinær-diplomatgrad er en tre til seks-årig lang fuldtidsuddannelse inden for et specialområde – eksempelvis kirurgi, reproduktion eller intern medicin. I denne periode arbejder dyrlægen udelukkende med patienter inden for specialet og skal sørge for at få læst nye publikationer på området.

30

DYRLÆGEN • 1 /2018

Stigende efterspørgsel fra hundeopdrættere i Danmark skærper kravene til klinikkernes evne til at fastsætte det optimale parringstidspunkt. Dette har dyrlæge Kathrine Kirchhoffs interesse.

Hun konkluderede, at der manglede forskning på området og valgte derfor at specialisere sig i reproduktion.

»Diplomatgraden under ECAR er en høj specialisering inden for reproduktion hos både stor- og smådyr med speciale inden for hund og kat. For at opnå tilladelse til at gå op til den europæiske diplomateksamen skal, der i løbet af residency-perioden udarbejdes en fuld case-log til vurdering af fagligt niveau inden for de forskellige patientkategorier hos både stor-og smådyr. Derudover skal man publicere to videnskabelige artikler, som skal præsenteres ved internationale kongresser samt have ophold på udenlandske specialklinikker eller universiteter, undervise og deltage i relevante kurser eller kongresser i perioden,« siger Kathrine Kirchhoff.

Kathrine Kirchhoff præsenterede begge sine artikler ved den årlige reproduktionskongres i Paris i 2016 og vandt prisen for bedste orale residency præsentation det år.

Supervisoren skal løbende vurdere den studerendes arbejde og niveau og skal inden eksamen retfærdiggøre overfor board-komitten, hvorfor de mener, vedkommende er kvalificeret til at sidde til eksamen det år.

1. artikel: Effect of dietary vitamin E and selenium supplementation on semen quality in Cairn Terriers with normospermia, publiceret i Reproduction in domestic animals 2017 Kathrine Kirchhoff valgte at undersøge, om der var en mulig forbedring af sædkvaliteten hos ni Cairn terrier ved at sup-

plere dem med Selen og Vit E igennem fire måneder. Hundene blev sædtappet og sædvurderet en gang om måneden. Begge tilskud er antioxidanter og virker membranstabiliserende på cellemembraner flere steder i kroppen. Det er tilskud som benyttes af opdrættere uden der ligger egentlig dokumentation. Der kunne desværre ikke påvises signifikant effekt på de ni hunde i denne undersøgelse, men forhåbentlig kan fremtidige studier vise bedre resultater, hvis der medtages hunde med mere udtalt forringet sædkvalitet end dem, der var inkluderet i dette studie. »Så indtil videre anbefaler vi ikke tilskud af Selen og Vit E til hunde med dårlig sædkvalitet,« siger Kathrine Kirchhoff.

2. artikel: Changes in serum progesterone concentrations in Bernese mountain dogs and Cavalier King Charles Spaniels during pregnancy, publiceret i Theriogenology 2016 Som et led i sit studie undersøgte Kathrine Kirchhoff progesteronniveauet hos en gruppe drægtige Berner Sennen og Cavalier King Charles Spaniel, som hun fulgte på blodprøver. Progesteronmålinger som eksempelvis ELISA-tests kan udføres på klinikken, men de er knap så præcise som de kvantitative bestemmelser, der udføres på laboratorierne eller i specialklinikkerne. Målingerne af progesteronniveauet er vigtige at have kendskab til, fordi progesteron er det stof, som opretholder drægtigheden hos tæverne, fortæller Kathrine Kirchhoff.

»Vi sammenlignede de to racers progesteronniveau igennem drægtigheden for at se, hvordan det forløb. Dette gjorde vi, da man i visse racer, specielt de store gigantracer, har en tendens til, at de falder for tidligt i progesteron og dermed risikerer at abortere,« siger hun.

Kathrine Kirchhoff forklarer, at hvis progesteronniveauet bliver for lavt for tidligt, så mister tæven kullet. »Jeg var interesseret i at undersøge, om der er forskel på, hvorvidt en gigantrace som Berner Sennen falder hurtigere i progesteron, eller om dens niveau generelt ligger lavere end Cavalier King Charles Spaniel, som normalt ikke har problemer,« fortæller dyrlægen.

Kathrine Kirchhoff kan konkludere, at

der er tendens til, at Berner Sennens progesteronniveau ligger lavere end niveauet hos Cavalier King Charles Spaniel. »Der var ikke nogle af vores tæver, der faldt markant i progesteronniveau eller aborterede undervejs,« siger hun.

Kathrine Kirchhoff påpeger, at niveauet hos andre gigantracer som eksempelvis Leonberger og Grand Danois også bør undersøges. Dette for at se, hvorvidt det er normalt, at niveauet falder, og hvor meget det må falde, før man skal sætte ind, så ikke tæven aborterer. »Vi er ikke færdige med undersøgelserne, og vi må konkludere, at der ikke er forsket meget inden for dette område. Der er derfor behov for at undersøge niveauet hos flere racer, da det ser ud som om, at

Eksamen Erhvervelsen af diplomatgraden afsluttes ved en skriftlig eksamen, der foregår over to fulde dage. Eksamen foregår uden hjælpemidler. Første dag eksamineres inden for kvæg, hest, svin, smådyr, eksotiske dyr og bioteknologi

der er en forskel på progesteronkoncentrationen racerne imellem,« siger Kathrine Kirchhoff.

Specialviden øger interessen for behandlinger De sidste fire års forskning ruster Kathrine Kirchhoff til at vejlede sine klienter og sine kolleger. Og hun ser, at der er god grund til at gå videnskabeligt til værks med fertilitetsbehandlingen. »Fordi vi nu bliver mere specialiserede på klinikken, oplever vi også i stigende grad at få flere henvisninger på hunde, og vi kan bidrage med yderligere diagnostisk udredning og specialiserede behandlingsformer til danske opdrættere,« Kathrine Kirchhoff.

og anden dag eksamineres udelukkende inden for den studerendes speciale, som for Kathrine Kirchhoffs vedkommende var hund og kat. Kathrine Kirchhoff var til eksamen med 17 øvrige dyrlæger, hvor i alt syv bestod uddannelsen. Det er første gang, Kathrine Kirchhoff vælger at gå op til eksamen.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN • 1/2018

31

UDLANDSOPHOLD

Dyrlæge på arbejde i Costa Rica Dyrlægestuderende Tanna Sturm Land Andersen har tilbragt en sommer på et redningscenter for skadede dyr i Costa Rica. Her havde hun et uforglemmeligt ophold, der blandt andet bød på sjældne obduktioner og ophold dybt inde i regnskoven.

Af Tenna Sturm Lind Andersen, dyrlægestuderende på KU SUND, årgang 2015

I januar 2017 bestemte jeg mig for, at jeg ville have nogle spændende faglige oplevelser i min sommerferie et halvt år senere. Derfor ledte jeg efter rejser, hvor jeg kunne få lov at arbejde med dyr, som man ikke ser til dagligt, samt noget der

Obduktion af Taira, som var blevet påkørt.

32

DYRLÆGEN • 1 /2018

ville have veterinærfaglig relevans.

På Kilroy fandt jeg en rejse til Costa Rica, hvor turen gik til Jaguar Rescue Center ved den caribiske kyst. Så tre dage efter farma-eksamen havde jeg pakket min rygsæk og havde min flybillet i hånden. Min bagage var primært pakket med donerede veterinærartikler fra KRUUSE, som jeg havde fået igennem KRUUSE-

udvalget. Så nu var jeg klar til en måned i regnskoven.

Jaguar-babyen blev starten Jaguar Rescue Center tager sig af syge, skadede og forældreløse dyr, primært fugle, reptiler, amfibier og småprimater.

Centret blev startet i 2007, hvor biologerne Encar Garcia (en af verdens topfor-

skere i primater), og hendes mand Sandro Alviani flyttede til Playa Cocles for at få en stille og rolig pension.

En dag fik de besøg af en lokal, som kom med en baby-jaguar, hvis mor var blevet dræbt af nogle bønder. Jaguarbabyen var meget dehydreret og syg og stod desværre ikke til at redde.

Det fik Encar Garcia og Sandro Alviani til at åbne Jaguar Rescue Center. Efterfølgende kom folk langvejs fra med syge eller forældreløse eksotiske dyr, for at give dem en ekstra chance i livet. Parret får hjælp af dyrlæge Fernando Alegre, som gør et fantastisk arbejde på trods af de få midler, han har at arbejde med.

Drives af frivillige På centeret findes mange eksotiske dyr, herunder flere fuglearter, reptiler, små katte-arter, halvbjørne, primater og ikke mindst dovendyr. Gennemsnitligt kommer der to eller tre tilskadekomne eller forældreløse dovendyr ind om dagen.

Centeret kører udelukkende med hjælp fra frivillige, som arbejder gratis, samt turister der besøger centeret. Som frivillig arbejder man otte timer om dagen afhængig af, hvor engageret man er, og der er mulighed for to fridage om ugen, hvis man har lyst.

Jeg var lige blevet færdig på andet år og havde selvfølgelig ikke nogle videre kirurgiske evner på dette tidspunkt, men jeg hjalp til, hvor jeg kunne. Mens jeg var på centret, var vi fire veterinærstuderende, så vi måtte deles om de opgaver, der var.

Morgenerne brugte vi på at medicinere de dyr, der var syge. For eksempel var der en brun pelikan ved navn Marañon, som var kommet ind med en fiskekrog i sin ene vinge. Såret var næsten helet, men han havde også en infektion i næbbet, som havde skabt et helt hul. Vi måtte derfor fange ham, åbne hans næb og smøre med lokalt antibiotikum, og samtidig udgå selv at blive bidt.

Syge abeunger Derudover var der under hele mit ophold problemer med abeungerne (brøleaber og kapucinerabe), som både døjede med forkølelse og GI-problemer. Dette skyldes ofte, at de er forældreløse, og deres unge alder gør, at de endnu ikke har et stærkt immunsystem.

Vi havde svært ved at finde ud af årsagen, da man ikke rigtig har mulighed

Undersøgelse af tre-tået dovendyrunge, som pludselig var død i løbet af natten. Vi fandt ikke så meget udover ødem i abdomen. Dovendyr har 20 procent mindre muskelmasse end andre pattedyr, og derudover mobiliserer de ikke fedt på grund af deres langsomme metabolisme.

De er også firemavede som drøvtyggere.

for at lave ordentlige blodanalyser i Costa Rica. Prøverne bliver sendt til et laboratorium, som mest beskæftiger sig med menneskeprøver, og de svar der kommer tilbage er ret vage og uden konklusion.

Så hver dag fik aberne en cocktail af lidt af hvert i håb om, at vi kunne stoppe forkølelsen og for at booste deres immunsystem.

To- eller tre-tåede dovendyr Vi havde også en ældre abe, der generelt havde det rigtig dårligt. Vi fandt ud af, at den havde en del endoparasitter, og den blev derfor i nogle dage behandlet med Panacur andet medicin for at give den lidt styrke.

Vi fik også meget tilskadekomne dyr ind, som for eksempel var ramt af biler.

Desværre hjalp jeg ikke så meget til på det her område, da det mest var de dyrlægestuderende, der var lidt længere end jeg på uddannelsen, der fik den ære.

Ikke alle dyr overlevede deres skader, men sådan er det jo. For at de døde dyr ikke skulle dø helt forgæves, fik vi vete-

rinærstuderende lov til at lave obduktioner for at studere anatomien samt for at finde dødsårsagen. De fleste dyr vi obducerede var tre-tåede baby-dovendyr, som vi af en eller anden grund oftere så end omkomne to-tåede.

Jaguar Rescue Center • Jaguar Rescue Center er et midlertidigt eller permanent hjem for syge, skadede og forældreløse dyr.

• Fokus på fugle, reptiler, amfibier og småprimater giver FFC veterinærydelser, døgnpleje og komfort til dyr, der ellers ikke ville kunne overleve i regnskoven eller Caribien.

DYRLÆGEN • 1/2018

33

Hvorfor vi så flere døde tre-tåede, forsøgte vi at finde ud af under obduktionerne, men ofte kunne vi makroskopisk ikke finde en dødsårsag.

En meget sjælden dissektion En dag fik vi en Taira-mår ind, og det var ret specielt. Den var blevet påkørt og døde desværre i løbet af natten. Man ser ikke Taira-måren særlig tit i Costa Rica, da de er ret sky, og derfor er det også sjældent, dyrlæger får muligheden for at dissekere dem.

Det var ret spændende at være med til en af de få dissektioner i verden, som dyrlægen højst sandsynlig vil udgive en journal om. Udover de forventede hæmatomer samt brækkede ribben fandt vi en lille svulstlignende ting i venstre atrium, som vi sendte til en patolog til nærmere undersøgelse.

Hjalp med dataindsamling Dyrlægen på centret ønskede, at vi dyrlægestuderende skulle have nogle opgaver, vi kunne løse under vores ophold. De andre valgte at lave et projekt om anatomi, men jeg valgte at lave research af hæmatologi og biokemi til en datasamling, som dyrlægen er ved at udarbejde.

Formålet med datasamlingen er, at han en gang i fremtiden ville kunne få mere ud af de blodanalyser og urinanalyser, han får tilbage, altså at kunne sammenligne dem med en middelværdi for de forskellige arter og aldersgrupper. Da det vil være for dyrt at lave blodprøver på alle dyr, som kommer igennem centeret, blev jeg nødt til at læse bøger og journaler igennem for at finde forskellige værdier, der ville kunne bruges til formålet.

Rengøring og leg med dyrene Når der ikke var travlt på klinikken, hjalp jeg til med det daglige arbejde på centeret. Dette indebar rengøring af indhegningerne og centeret, og derudover skulle jeg tage mig at alle dyrene, hvilket jeg var glad for. At passe dyrene er for mig lidt som et drømmescenarie – jeg gik tur med tamanduraen, legede med baby-vaskebjørnene, gik i skoven med baby-aberne og andre gange holdt jeg øje med, at dovendyrene ikke stak af.

Ved dette knap så veterinære relevante arbejde lærte jeg en masse generelle ting om de forskellige arter, der findes i Costa Rica. Hvordan man håndterer de forskellige arter kan udmærket overføres til mange af de dyr, som kan komme i en klinik herhjemme i Danmark.

Tucanunge der blev reddet på Jaguar Rescue Center.

34

DYRLÆGEN • 1 /2018

Dyrlægestuderende Tanna Sturm Land Andersen med det to-tåede dovendyr Lolo.

Dybt inde i skoven Centeret går meget op i at sætte dyrene tilbage i naturen, og derfor valgte jeg tage tre dage på deres center ’La Ceiba’, som lå dybt inde i regnskoven, for at se hvordan dette foregik. Det er et af de få steder i verden, hvor der i regnskoven stadig findes primær skov, og hold da op en oplevelse det var. Hvis man ønsker en masse oplevelser, at hjælpe og lære en masse om eksotiske dyr og håndtering af disse, så vil jeg klart anbefale Jaguar Rescue Center. Her er dyrenes velbefindende og velfærd i højsæde, og alle arbejder hårdt for, at dyrene kan komme ud, hvor de hører hjemme: I naturen.

Alt i alt var det en fantastisk tur med en masse spændende og faglige oplevelser, som jeg sent vil glemme.

Dyrlægestuderende Tanna Sturm Land Andersen behandlede mange forskellige dyr i Costa Rica.

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger.

I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd.

Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study.

Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

FORSKNING

Rigtig fodring kan sikre føl en sund tarmflora og stærkt immunsystem Frederikke Lindenberg har netop færdiggjort et ph.d.-projekt i samarbejde med Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Hospital for Store Husdyr, Institut for Fødevarevidenskab og Brogaarden. Hun bringer her en del af konklusionen.

Af Frederikke Lindenberg, dyrlæge, ph.d. www.brogaarden.eu

Tarmen indeholder millioner af bakterier, der er nødvendige for fordøjelsen af de fibre, som kroppens egne enzymer ikke kan nedbryde. Hos heste foregår denne del af fordøjelsen i stortarmen, hvor størstedelen

af bakterierne er at finde. Denne nødvendige tilstedeværelse af en stor mængde bakterier betyder, at immunsystemet skal lære at kende forskel på de ”gode” bakterier, som hjælper med fordøjelsen og de potentielt farlige bakterier, der nogle gange kommer med ned i tarmen.

Dette overkommer kroppen ved, at der

Overvægt af ”dårlige” bakterier.

Ubalance i tarmfloraen Tarmkanalen

Overvægt af ”gode” bakterier.

Balance i tarmfloraen

Dårlig bakterie

God bakterie

APC

Tarmvæggen Effekter T-celler (Th1, Th2, Th17)

Regulatoriske T-celler

Inflamma on

Ligevægt

Hele kroppen

Øgning i inflammatoriske signaler i hele kroppen hvilket kan lede l sygdom

Nedregulering af inflamma ons signaler

Antigenpresenterende celler (APC) monitorerer tarmflora-sammensætningen og stimulerer udvikling af enten effekter T-celler (ved møde med ”dårlige” bakterier) eller regulatoriske T-celler (ved møde med ”gode” bakterier).

36

DYRLÆGEN • 1 /2018

bliver etableret en balance mellem immunsystem og tarmflora. Normalt når immunsystemet møder bakterier, vil der blive sendt signaler om at forhøje immunberedeskabet og danne inflammation. Hvis dette skete hver gang, immunsystemet kom i kontakt med tarmfloraen, ville der være kronisk inflammation ikke bare i tarmen, men også i resten af kroppen. Immunsystemet lærer derfor tidligt i livet de gode bakterier at kende og lærer at reagere ved at udsende anti-inflammatoriske signaler, som stopper den ”normale” immunreaktion, og dermed forhindrer inflammation i tarmen og resten af kroppen og tillader, at tarmflorabakterierne kan være i tarmen uden at blive angrebet [1-3].

Immunbalancen er følsom Nogle tarmflorabakterier stimulerer et større anti-inflammatorisk respons end andre. Der er altså visse bakterier, der er bedre til at opretholde immunbalancen end andre. Immunbalancen er derfor ikke bare følsom over for potentielt farlige bakterier, den er også følsom overfor ubalancer i tarmfloraen.

Hvis bakteriesammensætningen ændres, kan immunsystemet ikke længere genkende tarmfloraen og vil derfor reagere som ved ”normale” farlige bakterier ved at lave inflammation [1, 4].

En lang række sygdomme, der er kendetegnet ved kronisk inflammation såsom Metabolisk Syndrom og insulin-resistens (inflammation i fedtvæv), Colitis (inflammation i tarmen) og astma (inflammation i luftvejene) har det fællestræk, at de

afsnit på slagteheste samt prøver af tarmslimhinden og tarmlymfeknuder.

Ved hjælp af molekylære analyser og DNA-analyser blev alle de forskellige bakterier identificeret og kvantificeret, så vi fik et billede af, hvilke og hvor mange bakterier, der er tilstede i de forskellige dele af tarmsystemet. Ligeledes undersøgte vi, ved hjælp af kvantitative PCRteknikker, styrken af forskellige immunsignaler i henholdsvis tarmvæggen og tarmlymfeknuder.

Ved at kortlægge tarmfloraen fandt vi ud af, at der var signifikant forskel på tarmflorasammensætningen i de forskellige tarmafsnit. Til vores overraskelse var den næststørste gruppe af bakterier i den sidste del af tyndtarmen (Ileum) en gruppe kaldet Proteobakterier. Denne gruppe er hos andre dyr associeret med øget risiko for at udvikle tarminflammation.

Hestene i denne undersøgelse var dog fuldstændig raske og havde ingen tegn på inflammation.

Over en periode på tre år har Frederikke Lindenberg og kollegerne gennemført tre studier, der skulle beskrive hestens tarmflora og bakterier, fastlægge hvornår tarmfloraen stabiliserer sig hos føl og endelig undersøge, om man kan fodre sig til en bedre tarmflorasammensætning.

fleste individer, der lider af disse sygdomme, også har ubalance i deres tarmflorasammensætning.

Risikoen kan sænkes Adskillige studier, hvoraf mange er foretaget i Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller på KU, har peget på denne ubalance som en del af årsagerne til sygdommene.

Mange af disse studier peger også på, at genoprettelse af en balanceret tarmflora kan være med til at forbedre symptomerne. Derudover har studier vist, at hvis man kan sikre en ”fordelagtig” tarmflorasammensætning fra starten af livet, kan det være med til at sænke risikoen for at udvikle disse inflammatoriske lidelser [5-8].

Mange forskellige typer af fibre passerer igennem stortarmen. Ikke alle bakterier kan nedbryde alle fibre, de fleste er specialiserede i at nedbryde en type eller et par typer. Dette kan man udnytte til at øge mængden af specifikke bakterier.

Prebiotika er defineret som foderkomponenter, der selektivt nedbrydes af en

enkelt eller en lille gruppe af bakterier og kan dermed bruges til at fremme væksten af de ”gode” bakterier [9, 10].

Med baggrund i denne viden besluttede vi, i samarbejde med Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller på Københavns Universitet, at undersøge mulighederne for, om man kunne sikre at føl allerede fra starten af livet fik en fordelagtig tarmflora og dermed havde lavere risiko for at udvikle inflammatoriske lidelser såsom EMS og Colitis.

Studiets opbygning For at undersøge dette udførte vi over tre år tre studier, der skulle svare på 1) hvordan hestens tarmflora ser ud og hvilke bakterier, der er de ”gode”, 2) hvornår tarmfloraen stabiliserer sig og 3) om det er muligt at fodre sig til en bedre tarmflorasammensætning ved at bruge et særligt formuleret tilskud til hopper og føl.

Kortlægning af hestens tarmflora og de ”gode” bakterier.

Første studie blev udført på prøver af tarmindhold taget fra tre forskellige tarm-

Forskelle på hestes og menneskers tarme Ved gennemgang af litteraturen kunne vi se, at andre studier, der også er udført på raske heste, har fundet samme resultat [11]. Dette tyder på, at der er signifikante forskelle mellem hestens tarmflora og tarmfloraen hos eksempelvis mennesker.

Det fremhæver samtidig vigtigheden af ikke bare at antage, at de bakterier vi kender som gavnlige hos mennesker, også er de bakterier, som er gavnlige hos heste.

Dette blev yderligere understreget af at tilstedeværelsen af en af de mest kendte og gavnlige bakterier hos mennesker, Bifidobakterium, kun var at finde i meget lavt antal hos et par af de undersøgte heste.

Dernæst undersøgte vi sammenhængen mellem bakterieantal og styrken af immunsignaler i henholdsvis tarmvæggen og tarmlymfeknuderne for at finde ud af hvilke bakterier, der var associeret med et højt niveau af anti-inflammatoriske og regulatoriske signaler.

Her identificerede vi bakterierækken (lat. Phylum) Verruccomicrobia bestående af slægten (lat. Genus) Akkermansia samt 11 medlemmer af ordenen Clostridiales som værende positivt associeret med en øgning i anti-inflammatoriske og regulatoriske signaler.

Konklusionen på det første studie blev derfor, at de bakterier, der med størst

DYRLÆGEN • 1/2018

37

sandsynlighed ville have en positiv effekt på immunsystemet og dermed de bakterier vores tilskud skulle opformere, var medlemmer af Verruccomicrobia og Clostridiales.

Hvis vi kunne stimulere væksten af gode bakterier i dette vindue med vores tilskud, ville vi ikke bare sørge for at immunsystemet mødte flere ”gode” bakterier, men også at den endelige tarmflora havde et højere niveau af dem.

For at finde ud af, hvornår tarmfloraen stabiliserer sig, indsamlede vi gødningsprøver fra føl, fra de blev født og indtil efter, de var blevet fravænnet. Ved hjælp af kvantitative DNA-analyser sammenlig-

en yderligere gavnlig effekt, når føllene selv begyndte at spise tilskuddet.

Til forsøget havde vi to grupper af drægtige hopper og deres føl, en testgruppe og en kontrolgruppe. Begge grupper blev fodret med det samme standardIdentificering af tidsvindue hvor foder til hopper og føl samt lucerne og tarmfloraen etableres hø. Derudover blev hopper og føl i testStudier har vist, at det ikke er lige meget, gruppen fodret med tilskuddet to gange hvornår immunsystemet første gang mødagligt, hvorimod hestene i kontrolgrupder en bakterie, hvis immunsystemet skal pen kun fik det normale foder. lære den at kende som en Hopperne i testgruppen begod bakterie, der ikke skal gyndte at få tilskuddet fire rejses et inflammatorisk uger inden forventet foling. respons imod.

Føllene havde adgang til hopDer er et tidsvindue fra pernes foder under hele forsøfødslen til omkring det get, og de begyndte selv at tidspunkt, hvor tarmflospise tilskuddet, da de var et Vi kunne dermed konkludere, at vores tilskud øger raen har stabiliseret sig, par uger gamle. Både hopper mængden af gavnlige bakterier i tarmen hos føl i hvor immunsystemet er og føl fik tilskuddet indtil 50 den tid, hvor deres tarmflora etablerer sig. forudindstillet til at lære dage efter foling, hvilket sikde gode bakterier at kende. rede, at tilskuddet blev givet i Frederikke Lindenberg, dyrlæge, ph.d.

Møder immunsystemet nye den periode, hvor tarmfloraen og ukendte bakterier, efter stabiliserer sig, og balancen at dette vindue er lukket, mellem tarmbakterier og imvil det højst sandsynligt reagere ved at nede vi bakteriesammensætningen i prø- munsystem bliver etableret. Vi indsamlave inflammation, også selvom det er en verne over tid for at finde ud af, hvornår lede gødningsprøver ugentligt fra både bakterie, som normalt er gavnlig. der ikke længere var forskel fra et tids- hopper og føl.

Det er derfor vigtigt, at immunsystemet punkt til et andet. Når der ikke længere lærer så mange gavnlige bakterier at var forskel, kunne vi være ret sikre på, at Tilskuddet virkede på føllene kende som muligt i dette tidsvindue, og tarmfloraen havde stabiliseret sig, og at Vi fandt ud af, at 49 dage efter fødslen at den tarmflora som bliver etableret i vinduet dermed var lukket. havde føllene i testgruppen et signifikant slutningen af tidsvinduet, og som danner 50 dage efter fødslen var der ikke læn- højere niveau af flere bakterier, der tilbasis for tarmfloraen resten af dyrets liv, gere forskel på prøverne, og tidsvinduet, hører bakterierækken (lat. Phylum) Verligeledes består af så mange gavnlige hvor immunsystemet er forprogrammeret ruccomicrobia, som vi i studie 1 fandt ud bakterier som muligt [12]. til at lære de gode bakterier at kende, er af var associeret med gavnlige effekter højst sandsynligt i denne periode. på immunsystemet. Flere andre studier har også fundet gavnlige effekter af disse Påvirkning af tarmfloraens etablering bakterier på behandling og forebyggelse gennem fodring af inflammatoriske og metaboliske sygPå baggrund af undersøgelserne i studie domme. [13-16].

1 formulerede vi et tilskudsfoder beståTilskuddet virkede altså efter hensigten ende af forskellige prebiotika, der var og øgede mængden af ”gode” bakterier særligt udvalgt til at øge mængden af de hos føllene. Til vores overraskelse fandt bakterier, som vi havde identificeret som vi ikke nogle forskelle i tarmfloraen hos gavnlige. hopperne, der have fået tilskuddet samHypotesen var, at vi kunne øge mæng- menlignet med dem, der ikke havde fået den af gavnlige bakterier hos de drægtige det. Det betyder, at den gavnlige effekt hopper ved at give dem tilskuddet i vi ser hos føllene ikke skyldes overførsel ugerne op til foling. Når føllene blev født, af gavnlige bakterier fra hopper til føl, ville de blive koloniseret med hoppens men snarere er en direkte konsekvens af, tarmflora og dermed de gode bakterier. at føllene selv spiser tilskuddet.

Derudover forventede vi, at der ville være Fordi tarmfloraen først skal etableres efter fødslen med de bakterier, som føllet får via mælken fra hoppen, det omgivende miljø og andre heste, er der stor variation i sammensætningen af tarmfloraen i den Frederikke Lindenberg: Tilskuddet virkede første tid. efter hensigten og øgede mængden af ”gode” bakterier hos føllene.

Nogle studier har kædet disse fluktua-

38

DYRLÆGEN • 1 /2018

tioner i tarmfloraen sammen med nogle af de gastro-intestinale problemer, som man ofte ser hos føl [17]. I undersøgelserne af tarmfloraen hos test- og kontrolføllene fandt vi ud af, at tarmfloraen var mere stabil over tid hos de føl, der havde fået tilskuddet.

Forsøgte med musemodel Vi var også interesserede i at undersøge reaktionerne i tarmens immunsystem som følge af den forbedrede tarmflora, men da det er umuligt at tage prøver af tarmslimhinden og tarmens lymfeknuder, uden at føllene skulle igennem kirurgiske indgreb, var dette ikke muligt.

I stedet besluttede vi at forsøge at lave en musemodel for hestens tarmsystem og tarmflora på samme måde, som man laver musemodeller for diverse humane sygdomme.

Både tarmkanalen og diæten hos mus minder meget om den hos heste, begge arter har en stor og veludviklet bagtarm, og selvom mus også kan spise andet end planter, så består en stor del af deres diæt at plantemateriale.

Vores mål var at overføre tarmflora fra henholdsvis føl, der havde fået tilskuddet og føl, der ikke havde, og så undersøge immunreaktionen i tarmen på de to forskellige tarmflorasammensætninger. Først fjernede vi musenes egen tarmflora ved at behandle dem med antibiotika i en uge, dernæst overførte vi tarmflora fra henholdsvis test- og kontrolføl af to omgange.

Da vi undersøgte immunreaktionen i tarmslimhinden, kunne vi se, at i de mus, der havde fået tarmflora fra testføllene, var der et højere niveau af antiinflammatoriske og regulatoriske signaler end i de mus, der havde fået tarmflora fra kontrolføllene.

Det understøttede dermed vores hypotese om, at de gavnlige bakterier vi fandt i tarmen hos testføllene ville være associeret med et øget niveau af anti-inflammatoriske og regulatoriske signaler i immunsystemet.

Konklusion Vi kunne dermed konkludere, at vores tilskud øger mængden af gavnlige bakterier i tarmen hos føl i den tid, hvor deres tarmflora etablerer sig, og desuden stabiliserer tilskudet tarmfloraen i denne periode.

Derudover kunne vi konkludere, at den forbedrede tarmflora er associeret med en

øgning i anti-inflammatoriske og regulatoriske immunsignaler, som er kædet sammen med en nedsat risiko for at udvikle lavgradige inflammatoriske sygdomme såsom Metabolisk Syndrom og Colitis.

1. Tlaskalova-Hogenova, H., et al., The role of gut microbiota (commensal bacteria) and the mucosal barrier in the pathogenesis of inflammatory and autoimmune diseases and cancer: contribution of germ-free and gnotobiotic animal models of human diseases. Cell Mol Immunol, 2011. 8.

2. Izcue, A., J.L. Coombes, and F. Powrie, Regulatory T cells suppress systemic and mucosal immune activation to control intestinal inflammation. Immunological reviews, 2006. 212: p.

256-271.

3. Geuking, M.B., et al., The interplay between the gut microbiota and the immune system. Gut Microbes, 2014. 5(3): p. 411-8.

4. Cani, P.D., et al., Changes in gut microbiota control metabolic endotoxemia-induced inflammation in high-fat diet-induced obesity and diabetes in mice. Diabetes, 2008. 57(6): p.

1470-1481.

5. Cani, P.D., et al., Selective increases of bifidobacteria in gut microflora improve high-fat-dietinduced diabetes in mice through a mechanism associated with endotoxaemia. Diabetologia, 2007. 50(11): p. 2374-2383.

6. Delzenne, N.M. and P.D. Cani, Gut microbiota and the pathogenesis of insulin resistance. Current diabetes reports, 2011. 11(3): p. 154159.

7. Hansen, A.K., et al., Impact of the gut microbiota on rodent models of human disease.

World journal of gastroenterology : WJG, 2014.

20(47): p. 17727-17736.

8. Serino, M., et al., Intestinal microflora and metabolic diseases. Diabetes & metabolism, 2009. 35(4): p. 262-272.

9. Everard, A., et al., Responses of gut microbiota and glucose and lipid metabolism to prebiotics in genetic obese and diet-induced leptin-resistant mice. Diabetes, 2011. 60(11): p. 277586.

10. Gibson, G.R. and M.B. Roberfroid, Dietary modulation of the human colonic microbiota: introducing the concept of prebiotics. J Nutr, 1995. 125(6): p. 1401-12.

11. Dougal, K., et al., Identification of a core bacterial community within the large intestine of the horse. PloS one, 2013. 8(10): p. e77660.

12. Hansen, C.H., et al., Patterns of early gut colonization shape future immune responses of the host. PloS one, 2012. 7(3): p. e34043.

13. Everard, A., et al., Cross-talk between Akkermansia muciniphila and intestinal epithelium

controls diet-induced obesity. Proc Natl Acad Sci U S A, 2013. 110(22): p. 9066-71.

14. Derrien, M., et al., Modulation of Mucosal Immune Response, Tolerance, and Proliferation in Mice Colonized by the Mucin-Degrader Akkermansia muciniphila. Front Microbiol, 2011. 2: p. 166.

15. Shin, N.R., et al., An increase in the Akkermansia spp. population induced by metformin treatment improves glucose homeostasis in dietinduced obese mice. Gut, 2014. 63(5): p. 72735.

16. Hansen, C.H., et al., Early life treatment with vancomycin propagates Akkermansia muciniphila and reduces diabetes incidence in the NOD mouse. Diabetologia, 2012. 55(8): p.

2285-2294.

17. Kuhl, J., et al., Changes in faecal bacteria and metabolic parameters in foals during the first six weeks of life. Veterinary microbiology, 2011.

151(3-4): p. 321-328.

Frederikke Lindenbergs ph.d.projekt er et samarbejde mellem Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Hospital for Store Husdyr, Institut for Fødevarevidenskab og Brogaarden.

Dyrlæge og ph.d. Frederikke Lindenberg.

DYRLÆGEN • 1/2018

39

HYGIEJNE

Fra teori om dræbende ligstof til viden om håndvask og hygiejne I dag regnes aseptik for en selvfølge hos både læger, dyrlæger og udøvere af dyreforsøg, men det er først for 150 år siden, at principperne for håndvask, aseptik og god hygiejne blev anderkendt inden for kirurgien.

Af adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center, Aarhus Universitetshospital i Aarhus

I dag er aseptiske operationer af mennesker og dyr en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. Faktisk skal vi kun omkring 150 år tilbage i tiden, førend der ikke var konsensus om, at håndvask og

hygiejne havde betydning for forebyggelse af postoperative infektioner. Ja, det blev sågar regnet for et godt prognostisk tegn, at patienten udviklede pus i operationssåret, og det var prestigefuldt for en kirurg at have blod på tøjet. Dette på trods af at dødeligheden efter operationer ofte var tårnhøje, og at op mod halvdelen af de fødende kvinder i perioder døde af barselsfeber.

Dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup fortæller, at det faktisk kun er omkring 150 år siden, at der ikke var konsensus om, at håndvask og hygiejne havde betydning for forebyggelse af postoperative infektioner.

40

DYRLÆGEN • 1 /2018

I det følgende vil vi se nærmere på Ignaz Semmelweis’ (1818-1865) mislykkede forsøg på at indføre håndvask efter obduktion af lig, og på Joseph Listers (1827-1912) senere vellykkede forsøg på at indføre antiseptikken i kirurgien.

Teorien om ligstof Den ungarske fødselslæge Ignaz Semmelweis var pioner inden for hygiejne, omend hans opdagelser ulykkeligvis aldrig slog igennem. Faktisk døde han i en ung alder, mishandlet og miskrediteret, efter at hans kone fik ham indlagt på et psykiatrisk hospital på grund af depression.

Hans karriere begyndte ellers lovende, da han som ung læge i 1846 arbejdede på et østrigsk hospital i Wien, hvor der var to fødselsklinikker, som på vekslende dage hjalp fødende kvinder. Den ene klinik blev betjent af jordemødre og deres studerende, og den anden klinik blev betjent af læger og deres studerende.

Imidlertid havde lægeklinikken et meget dårligt omdømme blandt byens kvinder, da omkring 13 til 18 procent af de fødende døde af barselsfeber, mens kun cirka fire procent døde på jordemoderklinikken.

Barselsfeber var dødelig, da der endnu ikke fandtes antibiotika. Ignaz Semmelweis satte sig for at finde årsagen til de mange tilfælde af barselsfeber på lægeklinikken. I 1847 fik han et afgørende spor: En lægekollega døde af blodforgiftning efter at have skåret sig i fingeren under obduktionen af en kvinde med barselsfeber, og det slog nu Ignaz Sem-

melweis, at lægerne jo ofte gik direkte mellem obduktionssalen og fødselsklinikken uden at vaske hænder først. Kunne der være tale om et ligstof, som havde slået lægen ihjel, og som også gjorde de fødende kvinder syge, når lægerne kom direkte fra deres obduktionerne?

Dødeligheden faldt Ignaz Semmelweis fik indført håndvask i klorkalkvand før fødselshjælpen, og efter kort tid faldt dødeligheden af barselsfeber til blot 1-2 procent. Samtidig kunne han påvise, at dødeligheden af barselsfeber var lavere på de udenlandske hospitaler, hvor lægerne ikke foretog obduktioner. I 1861 udgav han sine opdagelser i bogform ’Die Ätiologie, der Begriff und die Prophylaxe des Kindbettfiebers’, der var hans videnskabelige hovedværk.

Med vor tids viden om hygiejne synes resultaterne at være oplagte og overbevisende, men sådan blev de ikke modtaget. Ignaz Semmelweis gjorde sig nemlig voldsomt upopulær hos flere af tidens ledende læger, som i øvrigt nok også havde lidt svært ved at forene sig med tanken om, at de selv havde været medvirkende årsag til at kvindernes døde.

Også i Danmark blev Ignaz Semmelweis opdagelse afvist. Da Fødselsstiftelsen i København i 1840’erne måtte lukke på grund af et stort udbrud af barselsfeber, modtog lederen, professor Carl Edvard Marius Lewy (1808-1865), nys om Ignaz Semmelweis’ opdagelser. Men i stedet for at indføre håndvask, publicerede han en artikel, der blankt afviste ligstof-teorien og stemplede den som underlødig forskning.

Carl Edvard Marius Lewy mente i stedet, at barselsfeber skyldtes dårlig luft, og der blev indsat større vinduer og hævet loft i Fødselsstiftelsen. Teorien om ligstoffet og betydningen af håndvask gik derfor efterhånden i glemmebogen – i hvert fald i et par årtier.

Fenol i forbindinger og i luften I 1860’erne hørte den skotske kirurg Joseph Lister (1827-1912) om Louis Pasteurs opdagelse af, at gærsvampe i luften kunne påvirke produktionen af øl og vin. Joseph Lister kom på den idé, at bakterier i luften måske var årsagen til den høje dødelighed efter benamputationer.

Derfor gjaldt det for ham om at finde metoder, der kunne forhindre bakterierne i at give sårinfektion.

Han eksperimenterede med at væde

forbindinger i fenol, før de blev lagt på sårene. Ligeledes udviklede han et fenolholdigt plaster. Han opfandt også en pumpe, der kunne forstøve fenoler ud i rummet under operationerne. Virkningen af disse mange tiltag udeblev ikke, idet dødeligheden efter benamputationer faldt fra 46 procent til 15 procent.

Opdagelserne publicerede han i 1867 i en række videnskabelige artikler i det ansete lægetidsskrift LANCET, og samme år blev en af artiklerne i oversættelse bragt i Ugeskrift for Læger.

Joseph Lister var allerede en anderkendt forsker, og hans aspetiske teknikker slog hurtigt igennem. Allerede i 1868 kunne en dansk læge beskrive, hvordan han med succes havde gjort brug af Joseph Listers anvisninger.

Efterhånden måtte Fødselsstiftelsen i København erkende, at det ikke var dårlig luft, som var årsag til barselsfeber, men derimod dårlig hygiejne, og i 1870 indførte også de håndhygiejne og aseptiske principper.

Anerkendelsen I dag har både håndhygiejne, aseptik og antiseptik vundet fuld anderkendelse i såvel medicinen som i veterinærmedicinen. Inden for dyreforsøg har der dog historisk været et efterslæb, hvor ikke alle forskere har kunnet se nytten af at foretage aseptiske operationer.

Den russiske nobelpristager Ivan Pavlov (1849-1936) var ellers en af pionererne, idet han forstod, at resultater af dyreforsøg var ubrugelige, hvis dyrene var syge.

Han sørgede derfor omhyggeligt for, at hans forsøgshunde blev opereret under aspetiske forhold, og han ventede med at udføre forsøg på dem, til at de var kommet sig helt ovenpå operationerne.

Betydningen af sunde og raske forsøgsdyr fik fornyet fokus, da de to 3R-pionerer William Russell (1925-2006) og Rex Burch (1926-1996) i 1959 udgav deres berømte bog: ’The Principles of Humane Experimental Technique’.

I denne bog satte de to forfattere lighedstegn mellem god dyrevelfærd og brugbare forskningsresultater. I tråd med Ivan Pavlovs tanker er dyrevelfærd altså ikke kun et spørgsmål om dyreetik, men også om god forskning. Et eksempel herpå var en publikation i tidsskriftet SCIENCE fra 1973. Her kunne fire amerikanske forskere fra New York tilsyneladende vise, at vasektomi og vasoligation er skadelig for

Joseph Lister, britisk kirurg; ophavsmand til den antiseptiske kirurgi og sårbehandling.

testiklerne. De havde således udført de samme operationer på rotter, som man udfører på mænd, der skal steriliseres.

Studiet viste skrumpede testikler og påvirket hormonproduktion. Imidlertid var operationerne udført aseptisk, og året efter kunne to kollegaer påvise, at de fundne effekter ikke kunne reproduceres, når operationerne blev udført aspetisk.

Joseph Lister, 1827-1912 • Britisk kirurg; ophavsmand til den antiseptiske kirurgi og sårbehandling, den Listerske antiseptik.

• Joseph Lister virkede 1854-77 som kirurg i Edinburgh og Glasgow, inden han blev ledende kirurg ved King’s College, London.

• Inspireret af Pasteurs opdagelse af, at forgæring og forrådnelse skyldtes luftbårne mikroorganismer, antog Lister, at samme spredningsmåde kunne være årsag til de frygtede sårinfektioner, der ofte stødte til efter operationer med mulig blodforgiftning (sårfeber) og død til følge.

Kilde: Den Store Danske.

DYRLÆGEN • 1/2018

41

FORRETNINGSDRIFT

Sammensæt jeres egen sundhedspakke Sundhedspakker er populære, og nu har dyreklinikker og hospitaler mulighed for at stykke deres eget tilbud sammen, så det passer til klinik og kunder.

Stadig flere dyreejere efterspørger sundhedspakker til deres kæledyr, men mange dyreklinikker og hospitaler har holdt sig lidt tilbage med at udbyde disse abonnementsordninger til kunderne på grund af frygten for administrativt bøvl og brug af dyrebare timer.

Det er der nu kommet en løsning på, fortæller Bjarne Bunk, markeds- og ud-

Veterinærsygeplejerske Louise Ambjørn er netop ansat som markedskonsulent hos Dyreforsikring Danmark.

42

DYRLÆGEN • 1 /2018

viklingschef hos Dyreforsikring Danmark. »I samarbejde med flere dyrlæger har Dyreforsikring Danmark udviklet en løsning, der gør det nemt for klinikkerne at komme i gang med at lave jeres egne sundhedspakker til klienternes kæledyr,« fortæller Bjarne Bunk. Han tilføjer, at de dyrlæger, der allerede er med i samarbejdet, fremhæver det lette administrationsmodul, som et stort plus.

Her kan man sammensætte og sælge sundhedspakker på en let og overskuelig måde, og gennem salg af dem styrke klinikkens eller hospitalets loyalitet på et konkurrencepræget marked.

Ordningerne kan tilbydes i kombination med en sygeforsikring til hund, kat eller kanin.

Dyreforsikring styrker organisationen I slutningen af 2017 blev veterinærsygeplejerske Alice Løfving ansat som markedskonsulent hos Dyreforsikring Danmark. Alice Løfving har arbejdet med smådyr siden 2005 og har været ansat på både større og mindre dyrehospitaler.

Dette giver hende en god indsigt og erfaring til at hjælpe og rådgive og betjene Dyreforsikring Danmarks kunder og samarbejdspartnere.

1. februar 2018 blev teamet udvidet med endnu en kompetent medarbejder. »Det er med stor glæde, at vi kan byde Louise Ambjørn velkommen som markedskonsulent hos Dyreforsikring Danmark,« siger Bjarne Bunk.

Louise er også uddannet veterinærsygeplejerske og har i en del år kørt som veterinærkonsulent og har samtidig en grunduddannelse inden for forsikring.

Det seneste år har hun været ansat som Territory Manager og har udelukkende hjulpet dyrlæger med at udarbejde sundhedspakker.

Fordele for klinikken/hospitalet Bjarne Bunk forklarer, at sundhedspakker generelt giver en større kundeloyalitet, fordi klienterne vil komme i klinikken oftere og dermed skabe øget omsætning.

Desuden kan regelmæssige besøg fra de kunder, der har sundhedspakker eventuelt opveje de perioder, der normalt er stille på klinikken.

Desuden kan den enkelte klinik sammensætte sin helt egen pakke med ønsket indhold og pris, og der er ingen bindingsperiode i et samarbejdet med Dyreforsikring Danmark.

Han nævner en række andre fordele for klinikker og hospitaler: • Ingen etablerings- og opstartsomkostninger.

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden.

• Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret.

• Løbende support og opsamling fra fagfolk.

Fordele for kunden En tilpasset sundhedspakke har også flere fordele for klient og kunde, påpeger Bjarne Bunk og remser op: • Kunden kender sin udgift via de månedlige betalinger.

• Sundhedsfremmende ydelser tilpasset kundens kæledyr.

• Sygdomme og andet bliver taget i opløbet.

• Kunden opnår særlige rabatter og fordele.

• Kunden får rabat på sygeforsikringen hos Dyreforsikring Danmark.

• Kunden vil opleve et større tillidsforhold til klinikken.

• Med en sundhedspakke i kombination med en sygeforsikring har kunden fuld økonomisk tryghed.

KOM OG VÆR MED! SEND OS EN ANSØGNING

Klinik- og Partneransvarlig i Marketing hos VetFamily Kan du sikre, at vores dyreklinikker og samarbejdspartnere får værdi af vores relation?

Er du stærk på kommunikation og koordinering? Vil du yde en kæmpe indsats både strategisk og praktisk for at cementere VetFamilys brand? Så send os en ansøgning!

Jobbet Som Klinik- og Partneransvarlig får du en bred berøringsflade med dyreklinikker og samarbejdspartnere, og du må forvente at blive kontaktet om alt fra kontraktlige forhold til glemte kodeord.

Du bliver ansvarlig for markedsføring af VetFamily og de over 100 VetFamily-klinikker. Du skal arbejde med de overordnede linjer, men i meget høj grad også praktisk føre pennen.

Du skal fastholde og udbygge relationen til vores samarbejdspartnere. Aftalte markedsføringsaktiviteter for vores partnere skal fordeles, så alle får udbytte, og det er dit ansvar at formidle disse aktiviteter til vores klinikker, internt i VetFamily og på diverse platforme samt at lave kampagneopfølgning.

Nogen rejseaktivitet må forventes.

Dine opgaver • • • • • • •

Strategi og branding af VetFamily, VetPro og AniPlan sundhedsplaner Webmaster for vetfamily.dk og support på 50+ klinikhjemmesider Løfte VetFamily intranet Udarbejdelse af VetFamily markedsføring (brochurer, merchandise, banner, kliniklogo, instore m.v.)

Kommunikation til klinikker og hjælp til lokal markedsføring Udarbejdelse af kampagneplan med vores samarbejdspartnere Koordination, eksekvering og opfølgning på partnerkampagner

Dine kvalifikationer Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for marketing eller kommunikation og minimum 3 års erfaring med lignende opgaver. Derudover at du: • har stærke IT-kundskaber og gerne kendskab til Umbraco og Multi-Q • er struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst • har evnen og lysten til at tænke kommercielt • trives med administrative opgaver • har gennemslagskraft og pondus, krydret med en god portion humor

Hvem er VetFamily?

VetFamily er Danmarks største kæde af dyreklinikker med over 100 medlemmer i Danmark og blev i både 2016 og 2017 kåret som Gazellevirksomhed. VetFamily står bag Netdyredoktor.dk, Butik.Netdyredoktor.dk, AniPlan sundhedsprogram, har eget mærke af dyrefoder og plejemidler kaldet ”VetPro” og bestyrer 50+ klinikhjemmesider.

Arbejdspladsen er Oddervej 70, 8270 Højbjerg.

Send ansøgning og CV til annette.bernth@vetfamily.dk hurtigst muligt. Samtaler afholdes den 12/3 og 14/3.

Venlig hilsen Annette Bernth, administrerende direktør

DYREETISK KLUMME

Evidensbaseret klinik for familiedyr – ja, men hvem har ansvaret for at sammenfatte evidensen?

Peter Sandøe diskuterer evidens ud fra et oplæg om kastration og sterilisation af hund og kat på Verdenskongressen i september 2017.

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

’Evidensbaseret veterinærmedicin’ er et udtryk, der er ved at vinde indpas i de danske dyrlægers ordforråd. Begrebet og bevægelsen bag det opstod i USA og Storbritannien omkring år 2000, hvor en række dyrlæger lod sig inspirere af en tilsvarende og meget ældre bestræbelse inden for den humane medicin.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 32. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

44

DYRLÆGEN • 1 /2018

Grundtanken bag evidensbaseret veterinærmedicin er, at dyrlæger, forud for at de træffer beslutninger om at foreslå bestemte behandlinger eller andre tiltag, først skal sætte sig ind i den relevante forskningsbaserede viden om effekten af de forskellige muligheder.

Ideen om, at der til grund for det veterinære virke bør ligge forskning, er selvfølgelig ikke ny. Det nye i tanken om evidensbaseret veterinærmedicin er det systematiske fokus på kvaliteten af den evidens, som forskningen bidrager med.

Forskning er ikke bare forskning, men skal vurderes i lyset af en række kvalitetskriterier, således at god og solid forskning vejer tungest, når beslutninger skal tages.

I evidenslitteraturen er der således opstillet en overordnet rangliste over kvaliteten af studiedesign i forhold til graden af evidens, den såkaldte evidenspyramide, som der er relativt stor enighed om.

Forskningskvalitet og evidens Evidensbaseret veterinærmedicin er også vigtig i klinisk praksis for familiedyr, hvor klienten i høj grad er afhængig af dyrlægen som faglig autoritet. Dyrlægen skal her forsøge bedst muligt at anvende den forskningsbaserede viden til gavn for både patienter og klienter. Udfordringen er dog, at eksisterende undersøgelser ofte peger i forskellige retninger og samtidig vil være placeret forskellige steder i evidenspyramiden eller på anden måde have varierende kvalitet.

De anvendte studiedesign, stikprøvestørrelser, om dyrene i en undersøgelse er repræsentative for alle racer og mange andre forhold kan påvirke kvaliteten af en klinisk undersøgelse. Det kan derfor ofte være svært for andre end specialister at sammenveje den eksisterende evidens

for og imod en behandling eller et andet indgreb.

Rutinemæssig kastration og sterilisation Denne udfordring blev italesat i en session med overskriften ’Routine neutering?’ – altså rutinemæssig kastration og sterilisation – på Verdenskongressen for dyrlæger med interesse for familiedyr i Bella Center i København, september 2017.

Overskriften havde en vis polemisk kant rettet mod den amerikanske dyrlægeforening, AVMA, som i årevis har anbefalet rutinemæssig kastration og sterilisation af hunde og katte, som ikke skal bruges til avl.

Her var der dog tale om at løbe en åben dør ind, idet en repræsentant for AVMA under sessionen fortalte, at foreningen kort forinden havde ændret sine anbefalinger – netop fordi det har vist sig, at der ikke er faglig evidens for at anbefale rutinemæssig kastration af især hunde.

Fordele og ulemper På sessionen i Bella Center var det professor Sandra Corr fra veterinærskolen i Glasgow, der havde fået opgaven med at give det store overblik over ’de medicinske fordele og ulemper i forbindelse med kastration og sterilisation’. Der var tale om et særdeles velstruktureret og meget pædagogisk foredrag; men alligevel var det tydeligt, at mange i forsamlingen var ved at tabe vejret på grund af emnets kompleksitet.

Selv om Sandra Corr alene fokuserede på de individuelle medicinske fordele og ulemper for de berørte hunde og katte, var der ikke ret mange klare og simple budskaber. Det tætteste hun kom på et klart og simpelt budskab var i forhold til

hanhunde, hvor den foreliggende videnskabelige evidens nogenlunde entydigt peger på, at det i forhold til den enkelte hunds sundhed ikke er en fordel at kastrere (men hvor der selvfølgelig kan være andre gode grunde til at kastrere, som hænger sammen med ønsket om at påvirke adfærd og reproduktionsevne).

Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Randomiserede kontrollerede forsøg (lodtrækningsforsøg) Kohortestudier (befolkningsundersøgelser)

Den såkaldte evidenspyramide.

Jo højere man kommer op i pyramiden, jo mere tungtvejende er evidensen.

Fra stophpv.dk; gengivet med tilladelse fra Lægeforeningen.

Case-kontrolstudier

Flere fordele end ulemper hos tæver Når det drejer sig om tæverne, var det overordnede budskab, at der synes at være flere sundhedsmæssige fordele end ulemper forbundet med at sterilisere – dog med en række væsentlige nuanceringer. For eksempel er der stor usikkerhed om, hvorvidt sterilisationen helst skal foretages før puberteten, som det typisk sker i USA, eller efter første løbetid, som det er normen hos os.

Den positive sundhedsmæssige effekt af sterilisation hænger først og fremmest sammen med en lavere forekomst af mamma-tumorer hos tidligt steriliserede tæver.

Det komplicerer dog billedet, at der synes at være andre negative effekter af tidlig sterilisation, og at den positive effekt af sterilisation ikke synes at gælde for alle racer.

Således blev der fra en anden af indlægsholderne i sessionen, dyrlæge Majbritt Larsen, sået alvorlig tvivl om den generelle værdi af sterilisationer, da der hos nogle racer efter sterilisation ifølge litteraturen og hendes egen forskning kan ses en øget risiko for andre cancerformer hos steriliserede tæver.

initiativ inspireret af Verdenskongressen i Bella Center. En række eksperter, herunder eksperter fra universitetet, har således fået sæde i en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til danske dyrlæger vedrørende kastration og sterilisation af hund og kat baseret på den tilgængelige evidens.

En stor styrke ved denne løsning er, at anbefalingerne kommer fra uafhængige eksperter. På andre områder af veterinærmedicinen vil de råd, de danske dyrlæger får vedrørende den videnskabelige evidens for forskellige typer af behandling, i høj grad være baseret på initiativer fra den farmaceutiske industri, hvor man kan frygte, at økonomiske interesser bevidst eller ubevidst kommer til at spille en rolle for vurderingen af evidensen.

Evidensbaseret veterinærmedicin kræver støtte I forlængelse af Sandra Corrs foredrag blev der fra en af de mange tilstedeværende praktiserende dyrlæger stillet følgende meget relevante spørgsmål: »Hvordan kan man forvente, at praktiserende dyrlæger skal kunne overskue og vurdere den store og meget komplicerede litteratur, som ligger til grund for foredraget?« Det korte svar lyder, at det kan man ikke forvente.

Hvis danske dyrlæger, som arbejder i klinikken, skal prak­tisere evidensbaseret veterinærmedicin, må nogle andre hjælpe dem. Her peger pilen på Københavns Universitet og Den Danske Dyrlæ­geforening.

Sidstnævnte har med Faggruppe Familiedyr i spidsen for nylig taget et godt

Udfordringer ved at sammenfatte studier Selv for eksperterne er det dog langt fra entydigt, hvordan man sammenfatter et antal studier med forskellige grader af kvalitet. I sin gennemgang af evidensen for påstanden om, at tidligt steriliserede tæver i mindre grad end de intakte bliver ramt af mamma-tumorer, nævnte Sandra Corr et systematisk litteratur-review gennemført efter tilsvarende kriterier som inden for det humanmedicinske område.

Her nåede forfatterne frem til, at evidensen for, at sterilisation forebygger mamma-tumorer, ikke er tilstrækkelig til at danne grundlag for håndfaste anbefalinger. Baggrunden for denne konklusion var, at næsten alle publicerede studier manglede at kontrollere for effekten af faktorer, som kunne skævvride de fundne

Tværsnitstudier

Case-serier

Ekspertvurderinger, konsensus blandt eksperter, klinikeres egne erfaringer

resultater, som for eksempel hundenes alder, race og tid forløbet siden sterilisation, og at de ofte baserede sig på uklare eller mangelfulde statistiske metoder.

Fremadrettet kritik Man kan vælge at reagere negativt eller med ligegyldighed over for dette budskab med henvisning til, at der i det nævnte review bliver stillet urealistisk høje krav til forskning i den veterinære klinik. Selv mener jeg, at man bør tage kritikken til sig med et fremadrettet perspektiv, som det allerede sker en del steder.

For eksempel er det vigtigt, at de mange små studier, som bliver foretaget af specialestuderende og dyrlæger under efteruddannelse rundt i verden, følger et fælles og godt gennemtænkt design. Samtidig vil det, i takt med at der bliver etableret et dansk sygdomsregister for familiedyr, og at der bliver gennemført lignende initiativer i andre lande, være muligt at få adgang til større mængder af data, som kan give muligheder for undersøgelser med større statistisk styrke og mulighed for at kontrollere for flere faktorer, end det nu er muligt.

Det betyder ikke, at man skal se bort fra de undersøgelser, man nu har til rådighed. Man må støtte sig til det, man har, selv om man godt ved, at grundlaget for ens beslutninger fremadrettet kan ændre sig dramatisk. Det er faktisk kernen i, hvad det vil sige at være evidensbaseret.

Tak til Mette Christoffersen, Hans Houe, Annemarie T. Kristensen og Søren Saxmose Nielsen for kommentarer til en en tidligere version af denne klumme.

DYRLÆGEN • 1/2018

45

1. januar 2018.

Sygeforsikring KAT Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Agria Dyreforsikring

Dyreforsikring Danmark v/ ETU Forsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes

Sygeforsikring

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Huskatterforsikring fra 55 kr. pr. måned, Hellig Birmaforsikring fra 78 kr. pr. måned (hvis forsikret før 4 mdr). Inkluderer tanddækning/FORL samt receptpligtig medicin og genoptræning.

Prisen er afhængig af bopæl, men ikke af race. Priser fra kr. 1.168 per år.

981 kr. per år.

922 kr. per år.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Tryghed (pasning af katten hvis du bliver syg, eller afbestilling af rejse hvis katten bliver akut/alvorligt syg).

Nej, men katte der tilmeldes inden de er fyldt 6 måneder, får automatisk en udvidet tandforsikring (dækker bl.a. FORL).

Nej.

Nej.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 706, 1.027 eller 2.167 kr. samt variabel på 10 eller 20%. Agria dækker så henholdvis 90 eller 80% af dyrlægeudgifterne der overstiger den faste selvrisiko.

Fast selvrisiko på kr. 779 ingen yderligere egenbetaling, dvs. 100% dækning af resten af regningen.

Dækker 80%, derefter 693 kr. i selvrisiko.

790 kr. Dækker derefte

Selvrisikoperiode

135 dage hvis du har Agria Altid Katteforsikring. Har du den almindelige kattesygeforsikring er selvrisikoperioden 125 dage.

Du betaler kun en fast selvrisiko per selvrisikoperiode, uanset om din kat fejler en eller flere sygdomme/skader.

120 dage.

120 dage.

Selvrisikoperiode per d behandlingsperiode =

Krav

Gyldig vaccine og ID mærkning.

ID-mærkning og gyldig vaccine.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-m

Medicin givet direkte på klinikken

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja, dette er indkluderet og uden max beløb.

Ja. Gælder også allergivacciner.

Intet maks. beløb.

Ja.

Udleveret medicin

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja, dækning på op til kr. 1.558 per år.

Nej.

Ja, maks. 1.000 kr.

Dækning af laboratorieudgifter

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja, dette er indkluderet og uden max beløb.

Ja. Intet maks. beløb.

Intet max. Beløb.

Genoptræning

Inkluderet i Agria Altid sygeforsikring.

Ja, dette er indkluderet, med en årlig udbetaling på max kr. 4.156.

Ja. To genoptræningsforløb i kattens liv er inkl. i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, vandtræning, laser og akupunktur.

Ja.

Maksimal årlig erstatning

Agria Altid Katte Sygeforsikring 25.000 eller 45.000 kroner. På Altid Sygeforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.000 kroner i løbet af forsikringsåret. Agria Sygeforsikring 22.815 eller 39.926 kroner.

kr. 36.365 per år.

29.127 kr. Summen øges årligt.

15.815 kr.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Agria Altid Kattesyge forsikring skal tegnes inden 4 måneder. Øvrig Agria katteforsikringer kan tegnes hele livet (ingen maksimum alder).

Fra 8 uger op til 9 år. Ved overtagelser fra andet selskab, er der ingen max-alder

Minimum 12 uger. Maks 7 år.

Mindst 8 uger. Under 7 Sundhedsattest, hvis k

Alder ved ophør

Sygeforsikringen ophører ikke. Den er livslang (og hunden bibeholder samme dækning hele livet).

Sygeforsikringen ophører ikke- dvs dækningen er livsvarig og uden nedskrivning i alder & beløb.

Livsvarig. Samme dækning hele kattens liv.

o/14 år dækkes kun v ikke ved sygdom

Rabat

10% ved medlemskab af Jyrak, Darak eller anden klub under Felis Danica, Tica, Dyrenes Beskyttelse samt stamnavn. Agria tilbyder også samlingsrabatter ved flere katte.

Ved flere katte/dyr ydes rabat. Vi giver desuden fordele gennem forskellige samarbejdspartnere. Se vores hjemmeside eller kontakt os for nærmere info.

10% juniorrabat hvis katten er under 16 uger. 10% for medlemskab af Felis Danica eller Kattens Værn. 10 % rabat ved mere end 4 katte, hunde eller heste.

10% til visse samarbe spørg. Mulighed for sa forsikringer.

Telefonnummer

7010 1065

7472 8600

6357 1111

4371 1777

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyreforsikringdanmark.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

46

DYRLÆGEN • 1 /2018

Forsikring

Gjensidige Forsikring

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

Prisen afhænger af race og alder, samt hvilket dækningsomfang der vælges. Pris på Gulddækning fra 1.150 inklusiv blandt andet receptpligtig medicin, tandsygdomme og genoptræning.

Prisen afhænger af race og alder, samt hvilket dækningsomfang der vælges. Pris på Gulddækning fra 1.150 inklusiv bl.a. receptpligtig medicin, tandsygdomme og genoptræning.

1.007 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra kr. 732 ved f.eks. 3 år gammel, kastreret hankat af blandet race (huskat), villa i Roskilde. Ingen skader.

Selvrisiko kr. 1.906.

Platindækning (bl.a medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom.

Platindækning (bl.a medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom.

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

er 80%.

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

Fast selvrisiko på 750 kr.

Dækker derefter 90%.

Fast selvrisiko på kr. 794, 1.271 eller 1.906.

Dækker herefter 90 %.

diagnose og per 60 dage.

Ingen.

Ingen.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja.

Ja.

Ja.

Intet maks. beløb.

Dækket i op til 6 måneder.

Dækket i op til 6 måneder.

Ja, maks. 2.060 kr per år ved tegning af Sygeforsikring Plus.

Kr. 3.128 per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin. Er en del af tilvalget: Tænder og Medicin.

Dækket.

Dækket.

Ja.

Intet maks. beløb.

Dækket.

Dækket.

Plusdækning dækker udleveret receptpligtig medicin samt genoptræning. Årlig maks. på 3.429 kr.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling med videre kr. 4.693 per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur. Kr. 4.693 per år til genoptræning.

Ingen selvrisiko.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

28.213 kr.

Kr. 18.779 eller kr. 29.212. Summen nedskrives ikke for ældre katte.

Raske katte over 3 måneder.

Raske katte over 3 måneder.

Mindst 8 uger maks. 6 år.

Mindst 12 uger, ingen maks. alder.

Livdækning tilbydes ikke til katte, der er fyldt 12 år.

ved tilskadekomst

Livsvarig dækning.

Livsvarig dækning.

Livsvarig.

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber dog, når katten fylder 13 år.

ejdspartnere, ring og amlerabat ved flere

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

Samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009

7015 6010

7013 7913

7011 2020

www.gjensidige.dk

www.nykreditforsikring.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/kat

7 år. katten er over 5 år.

DYRLÆGEN • 1/2018

47

1. januar 2018.

Sygeforsikring HUND Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Codan

Dyreforsikring D Forsik

Lovpligtig ansvarsforsikring

509 kr.

488 kr. pr. år.

Fra 414 kr. for pluskunder.

Fra 175 kr. per år.

Fra kr. 445 per år.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

719 kr.

746 kr. pr. år.

Fra 635 kr. for pluskunder.

Ring for pris.

Fra kr. 705 per år.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Labradorforsikring fra 105 kr. pr. måned, dansk svensk gårdhundeforsikring fra 84 kr. pr. måned (hvis forsikret før 4 mdr). Inkluderer ledsygdomme, tanddækning samt receptpligtig medicin og genoptræning.

1.756 kr. pr. år.

Fra 1.492 kr. for pluskunder.

Beregnet på en 3 år gammel labrador, i Århus.

Prisen afhænger af alder, race og bopæl.

Sygdomsforsikring inkl. lovpligtig ansvar fra 2234 kr. Prisen er baseret på lovpligtig ansvarsdækning samt sygeforsikring på hund på en Familiens Basis Forsikring.

Pris afhænger af race kr. 1.729 per år.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ekstra genoptræning samt Tryghed (pasning af hunden hvis du bliver syg, eller afbestilling af rejse hvis hunden bliver akut/alvorligt syg).

Ja.

Livsforsikring for hund.

Ja, udvidet sygeforsikr videt tandbehandling, ning, udvidet livsforsik for arvelige ledsygdomm 615 pr. år.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 706, 1.027 eller 2.167 kr. samt variabel på 10 eller 20%.

Agria dækker så henholdvis 90 eller 80% af dyrlægeudgifterne der overstiger den faste selvrisiko.

Dækker 60% af dyrlægeregningen inkl. medicin. Der er ingen selvrisiko.

780 kr.

Fast selvrisiko på kr. 1 yderligere egenbetalin

Selvrisikoperiode

135 dage hvis du har Agria´s hunderaceforsikring. Har du den almindelige hundesygeforsikring er selvrisikoperioden 125 dage. Du betaler kun en fast selvrisiko per selvrisikoperiode, uanset om din hund fejler en eller flere sygdomme/skader.

Ingen.

60 dage.

120 dage.

Krav

Gyldig vaccine og ID mærkning.

Gyldig vaccine.

Gyldig vaccine.

ID-mærkning og gyldig

Medicin givet direkte på klinikken

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja.

Ja.

Ja.

Udleveret medicin

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja.

Nej.

Ja, inkluderet i basisfo kr. 1.558 per år. Med d forsikring er det kr. 5.1

Dækning af laboratorieudgifter

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja.

2.060 kr. årligt.

Ja. Intet maks. beløb.

Genoptræning

Inkluderet i Agria Altid Hunderaceforsikringen. Kan tilkøbes.

–

Nej.

Ja, dækning for op til

Maksimal årlig erstatning

Agria Altid Hunderaceforsikring 25.000 eller 45.000 kroner. På hunderaceforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.000 kroner i løbet af forsikringsåret.

Agria Sygeforsikring 22.815 eller 39.926 kroner.

24.855 kr.

Ansvar: 10 mio. personskade og 2 mio. tingskade Syge- og ulykkesdækning for hund: 15.500 kr. (2018) Livsforsikring: Valgfri dækningssum.

kr. 36.365 per år.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Agria Altid Hunderace forsikring skal tegnes inden 4 måneder. Øvrig Agria hundeforsikringer kan tegnes hele livet (ingen maksimum alder).

Fra 8 uger. Maks. 6 år. Overtagelse fra andet selskab kan ske, indtil hunden er fyldt 11 år.

Minimum 3 måneder og maks. 4 år.

Fra 8 uger op til 9 år. andet selskab, er der i

Alder ved ophør

Sygeforsikringen ophører ikke. Den er livslang (og hunden bibeholder samme dækning hele livet).

Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre.

10 år.

Sygeforsikringen ophø dvs dækningen er livsv skrivning i alder & bel

Rabat

10% ved medlemskab af Dansk Kennel Klub, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Civilehundeførerforening samt ved kennelnavn.

Agria tilbyder også samlingsrabatter ved flere hunde.

5-15% rabat til Pluskunder.

Afhænger af, hvilke typer forsikring man har i forvejen. Mulighed for samlerabat eller særlig medlemsrabat.

Ved flere hunde/dyr yd desuden fordele genne bejdspartnere. Se vore kontakt os for nærmer

Telefon

7010 1065

9610 1777

3355 5555

7472 8600

Hjemmeside

www.agria.dk

www.almbrand.dk

www.codan.dk

www.dyreforsikringdan

48

DYRLÆGEN • 1 /2018

www.hunderegister.dk

Danmark v/ETU kring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes Forsikring

Kontakt

Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Gjensidige Forsikring

If Skadeforsikring

466 kr. per år. Dækker også konkurrence, udstilling, jagt, træning og fri leg.

409 kr.

650 kr. (udvidet dækning er standard).

369 kr.

674 kr. per år. Tegnes kun ved bidarbejde.

646 kr.

650 kr. Dækker også personskade på hele husstanden.

596 kr.

Pris afhænger af race, bopæl og valgte forsikringer. Fx en labrador fra 1.621 kr. per år og en dansk svensk gårdhund fra 1.321 kr. per år inkl. ansvar og genoptræning. Begge under 16 uger. Det er muligt at nøjes med en ulykkesforsikring for 525 kr. pr år. Ulykkesdækning er altid inkl. i sygeforsikringen.

2.040 kr.

Prisen afhænger af race og alder, samt hvilket dækningsomfang der vælges. Pris på Gulddækning fra 1.901 kr inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. receptpligtig medicin, tandsygdomme og genoptræning.

Afhænger af racen. Gruppe 1: 1146 kr.

Gruppe 2: 1428 kr. Gruppe 3: 1985 kr. + Pris for livsforsikringen der afhænger af hundens værdi.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS for hunde under 6 mdr. Dækker arvelige led- og knoglesygdomme og udleveret medicin.

Tilvalget koster 313 kr. per år.

Hundeansvar, udvidet ansvar.

Sygeforsikring ej nødvendigt.

Platindækning (bl.a medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning.

Nej.

Dækker 80 %, herefter 684 kr. eller 1.001 kr. i selvrisiko.

790 kr. Dækker derefter 80%.

10 %, ingen minimums- eller grundbeløb.

Selvrisiko udgør 25% af dyrlægeregningen, dog mindst 500 kr.

Den faste selvrisiko betales én gang per 120 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomme/ skader.

60 dage.

Ingen.

100 dage.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Ja. Gælder også allergivacciner. Intet maks. beløb.

Ja.

Ja.

Ja.

orsikringen for op til den udvidede syge195 per år.

Dækkes, hvis der er tegnet HundTotalPLUS med op til 2.689 kr. per år.

Dækker tilskud på medicin på recept, med max. 1.000 kr.

Dækket i op til 6 måneder.

Nej, dog dækkes medicinudgifter til behandling af hyposensibilisering.

.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja.

Dækket.

Ja.

Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv er inkl. i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, vandtræning, laser og akupunktur.

Ja.

Dækket.

Nej.

31.526 kr. Summen øges årligt.

21.087 kr.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

Ved overtagelser fra ingen max-alder.

Minimum 8 uger. Maks 6 år. Ingen maks. alder ved ulykkesforsikringen.

Minimum 8 uger. Maks. 6 år.

Sundhedsattest, hvis over 4 år.

Raske hunde over 2 måneder.

Minimum 6 uger. Maks. 5 år.

ører ikke – varig og uden nedløb.

Livsvarig. Samme dækning hele hundens liv.

Livsvarig.

Livsvarig dækning.

10 år.

des rabat. Vi giver em forskellige samares hjemmeside eller re info.

10% juniorrabat hvis hunden er under 16 uger. 10% rabat ved mere end 4 hunde, katte eller heste.

10% til visse samarbejdspartnere, ring og spørg. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Op til 15% rabat, når man indgår i If fordelsprogram.

6357 1111

4371 1777

7010 9009

7012 1212

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

www.gjensidige.dk

www.if.dk/hund

og bopæl – pris fra

ring der inkluderer ududvidet medicindækkring samt dækning mme. Tillægspris fra kr.

1.039 – uden ng.

g vaccine.

kr. 6.234 per år.

nmark.dk

DYRLÆGEN • 1/2018

49

1. januar 2018.

Sygeforsikring HUND Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

Lovpligtig ansvarsforsikring

650 kr. (udvidet dækning er standard)

462 kr.

Kr. 468, ved f.eks. 3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund, Villa i Roskilde.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

650 kr. Dækker også personskade på hele husstanden.

690 kr.

Er automatisk med vores Ansvarsforsikring.

Derfor er det samme pris som ved Lovpligtig.

Dækker også personskade på hundepasser, egne børn og hushjælp/au pair.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Prisen afhænger af race og alder, samt hvilket dækningsomfang der vælges. Pris på Gulddækning fra 1.901 kr inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. receptpligtig medicin, tandsygdomme og genoptræning

Gruppe 1: 1.484 kr.

Gruppe 2: 1.695 kr.

Gruppe 3: 2.437 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra kr. 1.272 inkl. Hundeansvar. ved f.eks.

3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund, Villa i Roskilde. Ved gennemført lydighedstræning. Selvrisiko kr. 1.906

Mulighed for tilvalgsdækninger

Platindækning (bl.a medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling med videre, Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

Selvrisiko

10 %, ingen minimums- eller grundbeløb.

Fast selvrisiko på 750 kr. og egenbetaling på 10%.

Fast selvrisiko på kr. 794, 1.271 eller 1.906. Dækker herefter 90 %.

Selvrisikoperiode

Ingen.

120 dage.

120 dage

Krav

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Medicin givet direkte på klinikken

Ja

Ja.

Ja.

Udleveret medicin

Dækket i op til 6 måneder

Ja, maks. 2.060 kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

Kr. 3.073 pr. år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Er en del af tilvalget Tænder og Medicin. Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækket.

Ja.

Intet maks. beløb.

Genoptræning

Dækket.

Ja, maks. 3.429 kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v. kr.

4.693 pr. år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur.

Kr. 4.693 pr. år til svømmetræning, løbebåndstræning eller træning i waterwalker. Ingen selvrisiko.

Maksimal årlig erstatning

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

28.213 kr.

Kr. 18.447 eller kr. 28.695. Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Raske hunde over 2 måneder.

Minimum 8 uger maks. 6 år.

Mindst 8 uger, ingen max. alder.

Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år.

Alder ved ophør

Livsvarig dækning.

Livslang.

Livsvarig sygeforsikring. Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år.

Rabat

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

10 % på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning.

10% samlerabat ved flere forsikringer.

Telefon

7015 6010

7013 7913

7011 2020

Hjemmeside

www.nykreditforsikring.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/hund

50

DYRLÆGEN • 1 /2018

Bruger du stadig kun mælkesyrebakterier ved diarre?

Genopretter tarmfloraen og smager godt..!

Canikur® Pro indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance

Probiotikum, prebiotikum og mineralsk ler - Kombineres i én formulering

Find nærmeste forhandler

SCAN OG LÆS 

www.bivet.nu/dk

Få en profilvideo – til klinikken ed

Sig det m

video!

Drukner klinikken i mængden, når klienterne skal vælge dig?

Med en professionel video når du ud til de rigtige målgrupper, på de rigtige kanaler og de rigtige tidspunkter. Bliv set og husket med en professionel video. Vi har stor erfaring med at udvikle videoindhold til dyrlæger og vil også gerne arbejde sammen med dig.

4.995,kroner ek

skl. mom

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

s

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

• Mulighed for eksponering af videoen på din hjemmeside og sociale medier med potentiale for, at den bliver delt.

PRIS FRA

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Det får du • Produktion af en video af 1-1,5 minuts varighed.