Dyrlægen nr. 1 2016

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

1/2016 · Februar 9. årgang

Kontrol over paratuberkulose Staldskoler, optimeret hygiejne og hårdt arbejde har været vejen frem for Thise Mejeris leverandører, der har fået paratuberkulose-smitten under kontrol. Dyrlæge Peter Raundal har været tovholder på projektet.

RENAL

URINARY

URINARY

URINARY

HYPOALLERGENIC

HYPOALLERGENIC

SATIETY

CALM

SATIETY

EN ENKELT LØSNING, NÅR DER ER MERE END EN LIDELSE AT BEHANDLE så behøver du ikke at gå på kompromis med deres helbred

DET ENESTE VALG DU SKAL TRÆFFE

Ny lungesygevaccine beskytter svin helt frem til slagtning Nyudviklet vaccine mod almindelig lungesyge giver slagtesvinet hurtig og livslang beskyttelse.

Almindelig lungesyge er den hyppigst forekommende luftvejssygdom blandt slagtesvin, og den skaber luftvejsproblemer i mere end 70 procent af de danske slagtesvinestalde. Sygdommen er forårsaget af mykoplasmebakterien, Mycoplasma hyopneumoniae, der kun angriber svin.

Ceva, der leverer en bred vifte af lægemidler og vacciner til hus- og kæledyr, introducerer nu vaccinen MHyogen, der yder en kompromisløs beskyttelse mod almindelig lungesyge. Hvor de fleste kendte vacciner anvender et antigen, som er baseret på en bakteriestamme isoleret for flere årtier siden, bygger MHyogen på en nyere stamme. Denne nye stamme er sammen med et nyt hjælpestof med til at sikre fuld beskyttelse, til grisen er seks måneder gammel og dermed klar til slagtning. »Med stor forventning lancerer vi nu vores nye vaccine, MHyogen, på det danske marked. Et nyt antigen og en ny adjuvans, sikrer beskyttelse af grisen helt frem til slagtning.

Vi kan påvise fuld immunitet mod almindelig lungesyge tre uger efter vaccination og 26 uger frem,« forklarer Henrik Balleby, dyrlæge hos Ceva Animal Health A/S. I udviklingen af den nye adjuvans, har forskerholdet hos Ceva søgt inspiration i de hjælpestoffer, der bruges i vacciner til mennesker. Resultatet er et stof, som er med til at give vaccinen optimale vilkår for at inficere grisene og dermed beskytte dem.

En god investering Mycoplasma hyopneumoniae-infektionen virker som en græsslåmaskine på de små fimrehår i grisenes luftveje. Når disse er nedbrudt, er det betydeligt sværere for grisen at befri lungerne for støv, virus og bakterier, hvilket øger risikoen for følgeinfektioner og eventuelt feber og nedsat ædelyst. Vaccination med MHyogen er med til at bevare luftvejenes fimrehår og dermed opnås en højere lungesundhed, der resulterer i bedre velvære og trivsel for grisen. »Svineproducenterne er interesseret i at begrænse sygdomstilfælde på grund af slagtesvinenes trivsel og for at sikre sig økonomisk. MHyogen fungerer som en forsikring, der kan forhindre økonomiske tab på grund af syge grise, der ikke vil æde,« forklarer Henrik Balleby.

I kronisk smittede besætninger forekommer sygdommen oftest hos slagtesvin fra 25 til 100 kilo. Sygdommen er karakteriseret ved hoste specielt efter en hvileperiode. MHyogen doseres én gang med to milliliter i nakkemuskulaturen efter grisenes tredje leveuge. Ceva Animal Health A/S er den danske afdeling af et fransk medicinalfirma, der hedder Ceva Sante Animale. Firmaet har til huse i Vejle. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter, som hovedsageligt produceres på egne fabrikker i EU.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

4.-5. MARTS

Resorptive læsioner hos kat 10.-11. MARTS

Radiologi abdomen, hund og kat 13.-14. APRIL

Laboratorieteknik for veterinærsygeplejersker – undersøgelser af blod og mikroskopi 19.-20. APRIL

Rehabilitering II 27.-28. APRIL

Frakturbehandling – approach og teknikker 11.-12. MAJ

TightRope – hofteledsluksation, korsbåndsruptur og patella luksation Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2016 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 1/2016

3

INDHOLD

37 3

Ny lungesygevaccine beskytter svin helt frem til slagtning

6 Tracheal kollaps hos hund behandles med et implantat indvendigt i trachea

12

10

To jobs giver en god kombination

12

Kontrol over paratuberkulose

18

Ny direktør sikrer øget fokus i den veterinære branche

20

Rehabilitering er behandling

28 H Udvikling inden for sårmanagement har skabt forbedring i helingen ND U g n i r k i s r o f e g y S

1. januar 2016.

ring Agria Dyreforsik

Codan

Alm. Brand

32

sikring Gartnernes For

sikring Gjensidige For

ker også 450 kr. per år. Dæk g, jagt, illin konkurrence, udst træning og fri leg. es kun ved 650 kr. per år. Tegn bidearbejde.

394 kr.

336 kr.

34 37 38

24

40

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

Mindst 25 kaskelotter strandet

40 kr. per år 22.080 eller 38.6 selv). Samme

Bedøvelse af fugle

7010 1065

Hjemmeside

www.agria.dk

es som PDF. rsigt kan rekvirer

Denne ove

. Maks. 6 år.

Minimum 8 uger 4 år.

ulyk

4

EN • 1/2016

24 DYRLÆG • 1/2016 DYRLÆGEN

ld for eventuelle

3355 5555 www.codan.dk

trykfejl.

Gyldig vaccine +

ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja medicinudgifNej, dog dækkes af hyposenter til behandling sibilisering.

20.000 kr.

6357 1111 dk www.dyrekassen.

. Maks. 6 år.

Minimum 8 uger hvis over 4 år.

Sundhedsattest, Livsvarig arbejds10% til visse sam spørg. og partnere – ring Mulighed for 10% mv. t samlerabat priva e. mer Ring og hør nær 4371 1777 www.garfors.dk

750 kr. og Fast selvrisiko på 10%. egenbetaling på

Fast selv 1.229 el Dækker h

Selvrisik

120 dage.

60 dage.

100 dage.

Gyldig ID-mæ

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja per år ved Ja, maks. 1.986 rsikringen gsfo tegning af tillæ .

Sygeforsikring Plus

Nej

Deadline for indlæg er 7. april.

22.879 kr. skrives for

s.

Vi tager forbeho

7 kr.

10% minimum 1.06

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

raba

Telefon

25% af Selvrisiko udgør dog mindst dyrlægeregningen, 500 kr.

Tænder og Behandlin Rejse, Pas

icin og Ja, udleveret med genoptræning.

Nej

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til Ja beløb.

Ja. Intet maks. info@jjkommunikation.dk–

vælger hvis over måneder og mak mum 3Tryk: .

Sundhedsattest Elbo Magasinet (du sendes gratis tilFraerhvervsaktive Jørn Thomsen år. Overta- Mini ning hele livet dæk 8 uger. Maks. 6 4 år. . selskab kan ske et uger 6 and fra mum e gels Mini dyrlæger, veterinærstuderende, der er t 11 år.

Samme dækning . r. fyld og er varig alde s.

Livs den ums mak hun sim Mak indtil Ingen ved hele hundens liv.

10 år minimumsalder simale medlemmer af Veterinærmedicinsk Oplag: 3.900 Livsvarig. Den mak krives nytegning kring med neds årlige erstatning Livslang sygeforsi mere end 4 e. . ældr r livet 10% rabat ved blive hele ør den oph ning r ved me dæk heste.

AlderForening, ikke, når hun ogsamveterinærsygeplejersker, der Afhænger af hvilke itype hunde, katte eller ring der forvejen.

Pluskunder. orsik har til kesf t man g Ulyk raba % krin ed.

Nyh forsi 5-15 af lerabat eller omst. 507 kr. ved medlemskab og er medlem af dækker tilskadek r og race.

Mulighed for sam t.

RabatVeterinærsygeplejerskernes DCH , raba alde Klub el lems set Rabat per år uan særlig med Dansk Kenn lingsdækker både Beskyttelse. Sam Sygeforsikringen Fagforening.Dyrenes t ved flere hunde. ke og sygdom.

9610 1777 www.almbrand.dk

Nej

Afhænger a bopæl, boli skader de s Fra kr. 1.34 gammel lab Roskilde, in

kr.

Gruppe 1: 1.345 kr.

Gruppe 2: 1.640 kr.

Gruppe 3: 2.358

1.530 kr.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

neds 46 kr. Summen Layout: JJ 30.4 Kommunikation ApS de. t. ikke for ældre hun 15.000 kr. årlig

24.044 kr.

n: Afhænger af race 1. 1.128 kr.

2. 1.406 kr.

3. 1.954 kr. orsikringsHertil lægges livsf nger af præmie, der afhæ hundens værdi.

Veterinær paternalisme

krives

ISSN 1903-153X Maksimal årlig erstatning

Ung professor i stordyrskirurgi

456 kr. Dækk skade på hun børn og hush

667 kr.

581 kr.

580 kr.

456 kr. ved fx labrador.

447 kr.

336 kr.

359 kr.

T

Topdanmark

ring

Nykredit Forsik

rk Årets veterinærsygeplejerske hyldet for mangfoldighed

ma Dyrekassen Dan

år.

Fra 171 kr. per 581 kr.

472 kr. per år. kunder. ker også 624 kr.

493 kr. per år. Dæk illinger og Fra 401 kr. for Plus udst hundetræning, Ring for pris. konkurrencer. kr. per år. es kun ved 722 kunder.

Fra 614 kr. for Plus 696 kr. per år. Tegn t bideinkl.

1.530 kr. dere Udvidet ansvar træning med deci 1.971 kr. sarbejde. ar race, bopæl lovpligtig ansv eller fastholdelse Pris afhænger af ger, fx en onskade Dækker også pers 1 kr. per år. te forsikrin 2.65 valg og Fra kr. sser.

3 kr.

1.416 (Fra 1.44 på hundepa bomuldshund fra 1.697 kr. per år.

Beregnet på kringen, før for Pluskunder.)

Tegnes sygeforsi inkl. måneder, labrador, i Sygeforsikring en 3 år gammel hvalpen fylder 4 n med i alder, af inge ar nger rsikr ansv ig Afhæ arsfo lovpligt Århus. er ansv Nej hundens liv. det ansvar, race og bopæl prisen resten af PLUS Hundeansvar, udvi vendigt. race og dTotal for nød Pris afhænger af Fx labrador Ja. Tilvalg af Hun eder. Dæk- Sygeforsikring ej det ansvar, valgte forsikringer.ed. mån udvi 6 , er svar und dean de hun Hun ækning og knoglefra 90 kr. per mån ker arvelige led- veret mediSyge- og ulykkesd for hund.

Ja ptræning, 7 kr. sygdomme og udle 303 kr. samt livsforsikring llægsJa. Medicin, geno sygdom, lgs10% minimum 1.06 er er-ti Mulighed for tilva cin. Tilvalget kost Der er ingen und fire. derefter 80% pasning ved ejers fjernelse af e 764 kr. Dækker fter 660 kr. dækninger dækninger til diss tanddækning inkl. ketænder Dækker 80%, here o. risik tilbageholdte mæl selv i kr. eller 965 750 kr. dyrlægeregninmm.

Dækker 60% af Der er ingen 60 dage.

683, 994 behandlingsFast selvrisiko på ker derefter gen inkl. medicin.

Per diagnose. Per . les Selvrisiko selvrisiko. eller 2.097 kr. Dæk e selvrisiko beta 80% periode = 60 dage eller atter Den fast også – omf n dage forsikringen 90% iode 120 sper per én gang Behandling om flere b af højst (du vælger selv). selvom der er tale forløb. et sygdomsforlø Ingen o betales én Gyldig vaccine og 8 uger og forskellige sygdoms 60 dages varighed.

Den faste selvrisik – også e ID-mærkning.

Raske hunde over Selvrisikoperiod gang per 125 dageom flere og ine vacc yngre end 6 år.

Gyldig Ja selvom der er tale forløb. + ine ID-mærkning.

Gyldig vacc Ja forskellige sygdoms beløb.

ID-mærkning.

Gyldig vaccine.

Ja. Intet maks.

ID-mærkning.

Gyldig vaccine + Nej ing Ja gsforsikr Krav Dækker uden tillæ på recept Ja der er tegnet beløb. tilskud til medicin Dækkes, hvis Ja. Intet maks.

PLUS med op til kr.).

0 kte al 1.00 dire ks. dTot (ma Hun Nej Medicin givet 2.596 kr. årligt.

Ja på klinikken år (tillægsJa. 2.670 kr. per Ja icin Udleveret med beløb. forsikring).

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. t.

– årlig 2.000 kr.

Ja Ja ningsforløb b.

Ja. To genoptræ Intet maks. belø ti Ja. dere inklu er rieliv rato i hundens Nej Dækning af labo sygeforsikringen.

– udgifter år (tillægsJa. 6.620 kr. per Genoptræning forsikring).

Lovpligtig g ansvarsforsikrin

ing

If Skadeforsikr

Nej

3.073 krave støtte get T selvr

Inte

Ja kr. per år ved Ja, maks. 3.315 rsikringen gsfo tegning af tillæ .

Sygeforsikring Plus

Næste nummer udkommer 25. april.

15.000 kr. Ned hunde over 7 år.

22.879 kr.

til 5 år.

s. 5 år.tlf.8 uger . Makpå Kontakt redaktionen 4659 0550 Minimum 6 uger 8 uger til 5 år. eller info@jjkommunikation.dk 12 år 12 år

Nej

10 år

Nej Forsiden: Dyrlæge Peter Raundal.

Nej

18 S æ

27.278 kr.

Minimum 8 uger

maks. 6 år.

Livslang indtegnet 10% hvalperabat ghed for inden 12 uger. Muli flere samlerabat ved forsikringer.

Foto: Lars Møller.

7010 9009 k www.gjensidige.d

7012 1212 www.if.dk/hund

7010 9000 www.nykredit.dk

Ved ling fysi sag tur me ell In

7013 7 9 13 k.dk www.topdanmar

M a t

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

ecia SP l li me æ s

er St

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

l S B re på .D k

i Dit

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bundsolid Professionel Personlig

er

h V e rV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

TRACHEAL KOLLAPS

Tracheal kollaps hos hund behandles med et implantat indvendigt i trachea Hvis medicinsk behandling ikke hjælper hundene med tracheal kollaps tilstrækkeligt, kan dyrlæge Yaacob Sharon fra Evidensia Helsingborg lægge en intraluminal stent. deracer og kat, men skyldes hos disse patienter traume eller cancer.

der kan erstatte tidligere tiders kirurgiske behandlinger.

Hvem rammes af tracheal kollaps?

Tracheal kollaps rammer typisk miniature og toy racerne, som Yorkshire Terrier, Toy Puddel, Pomeranier, Chihuahua og Malteser. Hos størsteparten af hundene debuterer symptomerne i alderen seks-otte år, men op til 25 procent af hunde får dog symptomer allerede fra de er et halvt år gamle. Årsagen til tracheal kollaps er ukendt, men den formodes at være multifaktoriel og delvist genetisk bestemt.

Trachealbruskene taber deres elasticitet, og trachea vil kollabere mere og mere i og med her er tale om en progressiv sygdom, som ikke kan helbredes, blot lindres.

Tracheal kollaps ses også hos større hun-

Interventional Radiology »Langt størsteparten af patienterne kan vi hjælpe med medicinsk behandling,« fortæller dyrlæge Yaacob Sharon fra Evidensia, Specialistdjursjukhuset Helsingborg. Han er israeler og har været dyrlæge siden 2006. Han er uddannet i Budapest, Ungarn, hvor han mødte sin svenske kone.

Derfor har han udelukkende praktiseret i Sverige, først på Strömsholm Specialist Djursjukhus og siden 2011 på Evidensia, Specialistdjursjukhuset Helsingborg.

Yaacob Sharon har specialist-kompetence i hunde og kattes sygdomme, en efteruddannelse, som svarer til den danske fagdyrlægeuddannelse, og hans primære interesse- og arbejdsområde er kirurgi. I 2014 var han på et Interventional Radiology (IR) kursus, hvor han blandt andet lærte at lægge intraluminale tracheal stents. De humant kendte ballonudvidelser af arterier samt ureterale stents er andre eksempler på Interventional Radiology, som altså er metoder,

Hoste og respirationsproblemer Symptomerne på tracheal kollaps er frem for alt hoste, abnormale lyde i forbindelse med vejrtrækningen, dyspnoe, motionsintolerance og eventuel synkope. Der opstår en ond cirkel med hoste og inflammation i den tracheale mukosa. En stor del af patienterne har også andre problemer relateret til deres luftveje og vejrtrækning; cirka 25 procent har larynx parese eller paralyse, cirka 30 procent har en mitralklapsinsufficiens, cirka 50 procent har samtidig kollaps af stammebronkierne, og cirka 50 procent har en infektion i trahcea. Rigtig mange af patienterne har også tandproblemer, og det formodes, at bakterier herfra aspireres og bidrager yderligere til inflammation og hoste.

Stentplacering illustreret vha. flouroscopi.

Tracheoskopisk billede efter stent placering.

Af dyrlæge, Master of Companion Animal Clinical Science, Surgery og freelancejournalist Irene Krøjer Hansen

Hvis medicinsk behandling ikke hjælper hundene med tracheal kollaps tilstrækkeligt, lægger dyrlæge Yaacob Sharon på Evidensia, Specialistdjursjukhuset Helsingborg, en intraluminal stent, som holder resten af hundens liv.

6

DYRLÆGEN • 1/2016

Medicinsk behandling først Den medicinske behandling er en kombination af antitussiv, bronkodilaterende og antiinflamatorisk medicin i form af prednisolon samt antibiotika, hvis der er infektion. Yaacob har gode erfaringer med kodeins antitussive effekt og bricanyls bronkodilaterende effekt. Hvis hundene kan acceptere en inhalator er denne administrationsvej at foretrække. En vigtig del af den medicinske behandling er også vægttab, som er aktuel for cirka 40 procent af patienterne. Ligeledes er miljøændringer som skift fra halsbånd til sele og eliminering af andre faktorer, som kan irritere luftvejene, eksempelvis cigaretrøg, også vigtige.

Tidligere anbefaledes det at operere hunde med et kollaps på over 50 procent, altså grad 2,3 og 4. Se figur side 9. Denne

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

De 4 grader af tracheal kollaps; grad I har 25 procent kollaps, grad II har 50 procent kollaps, grad III har 75 procent kollaps og grad IIII har 100 procent kollaps. Illustration fra Veterinary Surgery, Small Animal af K Tobias, Saunders 2012.

anbefaling er dog blevet modificeret til, at man anbefaler at operere de hunde, hvor medicinsk behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Hvis patienterne ankommer i en akut respiratorisk krise anbefales at inkludere lave doser af opioider i den akutte medicinske behandling. »Vi sigter imod at få patienterne med stents medicinfrie,« siger Yaacob Sharon og fortsætter: »Men nogle klarer sig bedst, hvis de fortsætter på en lav dosis af medicin.« Derfor er det også kompliencemæssigt bedst for ejerne, at de får rutine i at give medicin inden en eventuel stent placering. Et argument for ikke at vente for længe med stenten er, at jo længere man venter jo mere ødelagt bliver trachea, og

Patient efter placering af stent.

8

DYRLÆGEN • 1/2016

jo flere sekundære tilstande kan nå at udvikle sig yderligere.

25 procent falsk positive fund i røntgen Differentialdiagoserne til tracheal kollaps er bracycephalt syndrom, larynx parese, larynx kollaps, allergi, hjerte- og lungeorm, infektion i luftvejene, hjertelidelser, hypoplastisk trachea og cancer med en fysisk effekt på trachea. Thorax røntgen og kig i svælget er altså nogle af de oplagte første diagnostiske skridt.

Røntgen er dog lang fra en sikker diagnostisk metode, når mistanken går på trahceal kollaps. Rent faktisk er inspiratorisk og ekspiratorisk røntgen kun diagnostisk i 60-90 procent af tilfældene. Det

varierer fra studie til studie. Dertil skal lægges op til 25 procent falsk positive fund på røntgen. En mere sikker diagnostisk metode er flouroskopi (gennemlysning), som giver et dynamisk billede af vejrtrækningscyklus. Langt de fleste tracheal kollaps er sket i dorsoventral retning, men laterale kollaps er også beskrevet, og dem vil man ikke opdage med flouroskopi. Som ved røntgen er der også beskrevet falsk positive fund ved flouroskopi.

Tracheoskopi er den bedste diagnostiske metode, og man vil i praksis altid kombinere denne med en bronkoskopi for at vurdere, hvorvidt der er kollaps i bronkierne også – eller anden sygdom. Man skal være opmærksom på iltningen af sin patient under tracheobronkoskopien. Det anbefales at tilføre ilt gennem biopsiporten, men vær opmærksom på at holde trykket lavt så barotraume undgås. Ved en tracheobronkoskopi kan samtidig udtages prøver til cytologi og bakteriologi.

Eksterne stents havde langt flere bivirkninger Intraluminale stents blev oprindeligt udviklet til human pediatrisk brug og har efterfølgende også fundet anvendelse veterinært. Inden de intraluminale stents blev opfundet kunne man udelukkende tilbyde at lægge ekstraluminale stents på den del at trahcea, som ikke ligger i thorax. De ekstraluminale stents var plasticstykker, der blev skåret af plasticsprøjter for at efterligne faconen på trachealbru-

skene. Se figuren til højre herfor. Denne metode anbefales ikke længere som førstevalg, fordi raten af alvorlige komplikationer er høj. Komplikationerne forbundet med ekstraluminale stents er skade på N. laryngeus med larynx parese og paralyse samt laryngospamer til følge, samt skade på blod og nerveforsyningen til trachea generelt med nekrose af trachea til følge.

Disse skader kan både ske under operationen og efterfølgende grundet mange gentagende småskader på vævet.

Fjerde generations stent af nikkel og titan Den intraluminale stent har, som mange andre metoder, også haft sine begyndervanskeligheder, som skulle overkommes, inden denne rent faktisk blev den gamle metode suverænt overlegen. Den type stent Yaacob Sharon benytter er fjerde generation, og når den bruges rigtigt er de tidligere generationers komplikationer migration og fraktur af stenten næsten eliminerede. Stenten er lavet af en blanding af nikkel og titan. Dette gør den superelastisk, giver den form-hukommelse, og den bliver integreret i slimhinden i trachea. Stenten er selvekspanderende, så når først den er placeret og ekspanderet kan man ikke fjerne den igen. »Det bedste billede, som mange nok kender, er de net man kan trække henover sine flasker for at beskytte dem, når man har handlet toldfrit i lufthavnen. Røret har en lille diameter, og hullerne i nettet er små, så længe det ikke er trukket omkring flasken. Omvendt får det en stor diameter og større huller, når det er trukket på flasken. Det er den samme forandring, der sker med stenten, når man ekspanderer den inde i trachea,« siger Yaacob Sharon og trækker på smilebåndet.

Standardiseret målemetode Lige som hundene findes i forskellige størrelser gør stenterne det også; bredden varierer fra 8-22 millimeter og længden fra 38-208 millimeter. Den mest benyttede stent er 12 millimeter bred og 77 millimeter lang. »Det er uhyre vigtigt, at man måler rigtigt inden man placerer stenten,« forklarer Yaacob Sharon. Det foregår standardiseret ved, at man tager thoraxrøntgen på anæsteseret patient med maksimal passiv inspiration og et tryk på 20 millimeter H2O, imens man har en

Illustration af ekstraluminale stents fra Small Animal Surgery 4th. ed. af T Fossum, Mosby 2013.

særlig lineal placeret i esophagus beregnet til opmålingen. Man skal vælge en stent 10-20 procent bredere end defekten for at undgå, at den migrerer. Med hensyn til længde vælger man altid at stente hele tracheas længde. Hvis ikke er der meget stor risiko for, at der vil komme et kollaps i et eventuelt ikke stentet område. Man skal dog holde en afstand på en til to centimeter fra såvel cricoidbrusken i larynx og carina for ikke at skabe irritation her.

Udelukkende positive erfaringer med metoden Yaacob Sharon placerer sine stents med hjælp fra flouroskopi, og proceduren tager kun få minutter. Hidtil har han placeret stents på to patienter, en Yorshire Terrier og en Chihuahuablanding. Begge placeringer gik nemt og uden komplikationer.

Hundene har været til kontrol efter en, seks og tolv måneder og skal komme til årlige kontroller herefter. Begge hundes ejere har været meget tilfredse med behandlingen. De kunne mærke en forbedring straks efter stentlægningen, og hundene havde et normalt aktivitetsniveau efter en måned. Ifølge litteraturen bliver 30 procent af patienterne asymptomatiske, og 61 procent oplever en markant forbedring. Der kan ses voldsom hoste de første døgn efter stent placering, og et kronisk inflammatorisk respons på stenten, i form af granulationsvævsdannelse, er beskrevet hos 16 procent af patienterne i 2008. Yaa-

cob Sharon er dog sikker på, at tallet er lavere nu med den nye type af stents, og endelig er der tale om komplikationer, som kan behandles medicinsk. Stent migration tilskrives i litteraturen ukorrekt størrelse eller placering og burde derfor ikke forekomme. Stent fraktur har jf. litteraturen en frekvens på to til tre procent og vil afsløres af en markant klinisk forværring hos patienten. Løsningen på problemet er at lægge yderligere en stent intraluminalt.

Ingen kontraindikationer I sig selv er der ingen kontraindikationer for placering af en intraluminal tracheal stent. Dog kan hundens overordnede prognose, grundet andre lidelser, være så dårlig, at man vil fraråde behandlingen.

Det er ikke muligt at lægge stents i stammebronkierne, som er kollaberede hos cirka 50 procent af hundene med tracheal kollaps.

Yaacob Sharon er rigtig glad for, at han er blevet i stand til at tilbyde en behandlingsmetode, som kan anvendes på kollaps af trachea – såvel indenfor som udenfor thorax. Derudover er metoden ublodig, forbundet med kortere hospitalisering, har færre komplikationer samt en bedre succesrate, og den er billigere end den gamle metode. Udredningen med røntgen samt tracheobronkoskopi koster cirka 6.500 kroner. Den flouroskopiske stentlænging samt indlæggelse det efterfølgende døgn koster cirka 16.000 kroner, og kontrolbesøgene koster cirka 6.000 kroner.

DYRLÆGEN • 1/2016

9

ARBEJDSLIV

To jobs giver en god kombination Dyrlæge Signe Krogh har fundet en god balance i sit arbejdsliv. Hun er indehaver af sin egen dyrlægepraksis, og samtidig arbejder hun deltids på et internat hos Dyrenes Beskyttelse – to meget forskellige jobs, der giver noget forskelligt rent fagligt.

Af Lotte Overbjerg

Dyrlæge Signe Krogh er ejer af Tune Dyreklinik samtidig med, at hun sammen med sine kolleger arbejder for Dyrenes beskyttelse på Roskilde Internat. »Det er en god kombination, fordi begge jobs giver mig noget fagligt, som jeg ikke ville få på kun én af arbejdspladserne,« fortæller Signe Krogh.

Tune Dyreklinik har tre dyrlæger, en veterinærsygeplejerske samt to veterinærsygeplejerskeelever, og to dage om ugen er en af dyrlægerne på Roskilde Internat. »Det er en helt anden tankegang, man arbejder efter på et internat, og jeg møder mange problematikker, som jeg ikke ser i vores praksis – til gengæld ville jeg

ikke bryde mig om at være på internat hver dag – det ville være for ensformigt,« fortæller dyrlægen.

Kæmper for at få plads til katte En stor del af arbejdet på Roskilde Internat omhandler katte. »Roskilde Dyreinternat er landets andet største, så selvfølgelig får vi mange katte ind, og selvom der ikke er plads til dem, gør vi alt, hvad vi kan for at finde et sted, de kan være, indtil de bliver videreformidlet. Vi prøver at sætte de katte sammen, der kan med hinanden, men ofte må vi også tage gangarealer og endda toiletter i brug til kattehjem,« fortæller Signe Krogh med et smil og tilføjer, at der derfor altid er stor aktivitet på et internat.

Men det er ikke kun sjov, for det er

Signe Krogh eller en af hendes kolleger som dyrlæger, der beslutter hvilke katte, der bliver behandlet, neutraliseret og gjort klar til videreformidling. »Der er nogle klare retningslinjer fra Dyrenes Beskyttelse, som vi naturligvis følger. De siger blandt andet, at hvis der er tale om en helt lille killing, og vi ikke har nogen god mor, der kan tage den til sig, jamen så er det bedst den bliver aflivet, frem for at skulle ind i et bur alene.

Det kan selvfølgelig gøre en lidt blød om hjertet, hvis man må sige farvel til en lille killing, men vi ser naturligvis fagligt på det,« forklarer Signe Krogh.

Rutine i neutralisering På samme måde er det dyrlægens vurdering, hvilke katte, der skal behandles, hvis

Signe Krogh får rigtig god rutine i at neutralisere både hunkatte og hankatte og alt det faglige, der følger med disse indgreb – nogle gange når hun og kollegerne 20 dyr på en dag, som så er klar til en ny familie.

10

DYRLÆGEN • 1/2016

På Roskilde Dyreinternat er det Signe Krogh eller en af hendes dyrlæge-kolleger, der beslutter hvilke katte, der bliver behandlet, neutraliseret og gjort klar til videreformidling.

de har alvorlige skader eller sygdomme. »Vi beslutter kun, at aflivning er det bedste, når alle andre muligheder er udtømte. Jeg kan med god samvittighed sige, at vi har forsøgt alle løsninger, inden vi siger farvel til et dyr – jeg tror alle i min omgangskreds på et eller andet tidspunkt er blevet bedt om at tage en kat, bare for at vi ikke skulle aflive den,« siger dyrlægen.

Langt de fleste katte på internatet bliver neutraliseret og formidlet til nye hjem. »Jeg har fået rigtig god rutine i at neutralisere både hunkatte og hankatte og alt det faglige, der følger med disse indgreb. Nogle gange når vi måske 20 dyr på en dag, som så er klar til en ny familie,« fortæller Signe Krogh.

Arbejder med epidemiologi En af grundene til, at Signe Krogh er glad for den kombination, som arbejdet i praksis og på internat giver, er de ting, man oplever det ene sted, som ikke forekommer det andet. »I en praksis er det jo oftest rene velplejede dyr, der kommer ind med deres ejere – det er tit det modsatte på et internat, og det gør, at man skal være ekstra opmærksom på hygiejnen – man arbejder med epidemiologi og smitsomme

sygdomme på et helt andet niveau end i en praksis.« Signe Krogh har oplevet, hvordan et internat kan ligge underdrejet på grund af noget så relativt simpelt som ringorm. »Det kan sætte sig i ventilationen, og alle og alt kan blive inficeret af noget man relativt sjældent ser på en dyreklinik.

Vi har også set udbrud af giardia. Men det er jo fordi, unge dyr med umodent immunforsvar lever så tæt, og det gør også, at man bliver ekstra opmærksom på hygiejnen hjemme på sin egen dyreklinik,« fortæller Signe Krogh.

Får masser af dyr mellem hænderne En anden forskel på Signe Kroghs to job, som er værd at nævne, er antallet af dyr, hun ser hver eneste dag på internatet. »Når vi neutraliserer katte sker det nærmest på samlebånd, og måske når vi op på 20 katte på en dag – det giver en masse erfaring og sikkerhed i indgrebet.

Det samme er fordelen ved hunde. Oftest bliver de afleveret på internat, fordi ejerne ikke længere kan have dem – for eksempel på grund af deres adfærd eller deres temperament. Og det betyder, at man få set en masse dyr og får en enorm referenceramme, som man kan bruge på dyreklinikken. Vi plejer at sige, at på internatet får vi en masse dyr mellem hæn-

derne, hvor det oftest er ejerne, vi får mellem hænderne på dyreklinikken,« siger Signe Krogh, som altså er godt tilfreds kombinationen af sine to jobs.

Dyrlæge Signe Krogh har fundet en god balance i sit arbejdsliv. Hun er indehaver af sin egen dyrlægepraksis, og samtidig arbejder hun deltids på et internat hos Dyrenes Beskyttelse.

DYRLÆGEN • 1/2016

11

THIESE MEJERI

Kontrol over paratuberkulose Staldskoler, optimeret hygiejne og masser af hårdt arbejde har været vejen frem for Thise Mejeris leverandører, der har formået at få paratuberkulose-smitten under kontrol. Hvis udviklingen skal udbredes til alle landets andre mælkeproducenter, kræver det dog billigere tests.

Af Lotte Overbjerg – Foto: Lars Møller Det er stort set lykkes Thise Mejeri at udrydde paratuberkulose hos deres andelshavere – paratuberkulose menes ellers tidligere at forekomme i mere end 80 procent af danske malkekvægsbesætninger.

Da der i efteråret 2015 blev gjort status over antallet af smittede Thise-leverandører, viste det sig, at ud af de cirka 9.000 køer, der leverer til mejeriet, var kun max 15 karakteriseret som røde. Disse røde køer blev umiddelbart herefter fjernet fra besætningerne, og mejeriet kan nu tillade sig at påstå, at deres andelshavere har paratuberkulose-smitten under kontrol.

Dette er resultatet af næsten 10 års hårdt arbejde for at udrydde sygdommen, og mejeridirektør Poul Pedersen er naturlig nok stolt. »Det er lidt af en sensation, at vi som mejeri kan være med til at skabe en så synlig forbedring for dyrevelfærden,« siger Poul Pedersen, der er imponeret over andelshavernes indsats.

Anne Berg Olsen er landbrugsfaglig medarbejder hos Thise Mejeri og selv tidligere besætningsejer, så hun har fulgt processen med flere kasketter på. »Projektet startede egentlig med, at vi skulle optimere måden, hvorpå man tester for paratuberkulose – og da Mejerifor-

Fakta om paratuberkulose • Paratuberkulose er en kronisk uhelbredelig tarmsygdom hos kvæg. Den er smitsom og forårsages af en bakterie, som benævnes Mycobakterium avium subsp. paratuberculosis. I smittede besætninger forekommer bakterien i stort tal i gødning.

• Smittespredning forekommer primært fra voksent kvæg til nyfødte og helt unge kalve. Smitte udskilles primært i gødning, men også i mælk.

Derudover kan moderen smitte fosteret i børen.

• Smitten er hvilende i årevis, men når sygdommen bryder ud, bliver det syge dyr højudskiller af bakterier.

• Sygdomstegn er ydelsestab, voldsom vandig diarre, afmagring og til sidst død.

• I de danske kødkvægsbesætninger, antages at omkring en procent af dyrene er smittede.

12

DYRLÆGEN • 1/2016

eningen startede Operation Paratuberkulose op i 2006, besluttede vi på Thise Mejeri, at alle andelshavere skulle tilmeldes, og målet var, at alle besætninger blev paratuberkulose-frie,« fortæller Anne Berg Olsen.

Usynlig smitte Peter Raundal har været praktiserende dyrlæge siden 1996, og da han startede hos Seges i 2008, blev han tilknyttet en af de otte netværksgrupper, som Thise Mejeri opdelte deres leverandørbesætninger i. Her afholdt Peter Raundal løbende staldskoler for grupper af seks til otte mælkeproducenter. »Indstillingen hos besætningsejerne var overvejende positiv – hvis ens køer bærer på en sygdom, er det jo til besætningsejerens bedste at få bekæmpet sygdommen, og de fleste er jo også interesseret i, at deres køer yder så godt som muligt,« siger Peter Raundal, der dog stødte på en forhindring allerede i projektets opstart. En af udfordringerne ved paratuberkulose er, at det er en usynlig smitte. Der er primært de helt små kalve, der bliver smittet, men der kan gå flere år, inden sygdommen bryder ud hos dyret. »Det er naturligt nok, at nogle landmænd havde svært ved at forstå, hvorfor de skulle deltage i projektet med alle de ekstra foranstaltninger, der nu var, når de ikke havde syge køer. Men det er netop det, der er så svært med paratuberkulose.

En ko kan gå uden symptomer i flere år, og pludselig kan sygdommen bryde ud og koen vil da udskille massive mængder paratuberkulosebakterier, især i gødningen. Er en ko højudskiller, når hun kælver, er der stor risiko for, at den nyfødte kalv bliver smittet. Heldigvis kan man ved gentagne mælkeprøver forudsige, om en

Dyrlæge Peter Raundal har været tovholder på projektet med at få gjort Thises leverandører frie for paratuberkulose. Det har været hårdt arbejde, og derfor er det ekstra tilfredsstillende at se, at det nytter.

DYRLÆGEN • 1/2016

13

ko er på vej til at bliver højudskiller. Kort tid før udskillelsen af bakterier bliver massiv, stiger mængden af antistoffer mod paratuberkulose og det kan måles i blodet eller mælken. »Derfor er det vigtigt at fastholde en rigtig god hygiejne omkring kælvningen og tage mælkeprøver fire gange om året.

På baggrund af mælkeprøverne karakteriseres en ko som enten grøn – ikke smit-

tefarlig, gul – måske smittefarlig, eller rød – meget smittefarlig. Og når man kender status på den enkelte ko, kan smittespredningen kan stoppes,« forklarer Peter Raundal.

Symptomer Når sygdommen bryder ud i en smittet ko, ses i det tidlige stadie ofte kun en mindre nedgang i mælkeydelsen. Senere

bliver mælketabet mere udtalt, og koen får en stærk, vandlig og uhelbredelig diarre. Der opstår et betydeligt vægttab, og koen vil ende med at dø.

Ifølge dyrlæge Peter Raundal ved man endnu ikke, hvad der forårsager, at sygdommen bryder ud. »Nogle køer bliver syge i en helt ung alder, mens andre er langt ældre. Man mener blandt andet, at sygdommen kan

Dyrlæge Peter Raundal blev tilknyttet en af de otte netværksgrupper, som Thise Mejeri opdelte deres leverandørbesætninger i. Her afholdt Peter Raundal løbende staldskoler for grupper af seks til otte mælkeproducenter.

14

DYRLÆGEN • 1/2016

bryde ud i forbindelse med stress, som en kælving jo alt andet lige medfører. Men der er desværre ingen klar rettesnor,« fortæller Peter Raundal.

Smitteveje Smittevejen er indtagelse af gødningsforurenet mælk eller foder. Kalve indtil fire måneders-alderen er den absolut mest udsatte gruppe. Derfor bør kælvingsboksene ideelt set rengøres og desinficeres mellem hver kælvning, og kælvningerne var første fokuspunkt i staldskolerne, fortæller Anne Berg Olsen fra Thise Mejeri. »Det er vigtigt, at røde, gule og grønne køer skilles ad og ikke deler kælvingsbokse, og allerhelst bør de røde køer udsættes inden kælvning for ikke at udskille smitte i kælvningsområdet. Kalve fra de røde og gule køer må ikke patte hos moren, da dette kan smitte dem. Derfor skal kalven også straks efter fødsel anbringes i en rengjort kalvehytte

eller kalveboks, så den ikke kommer i kontakt med morens gødning, der også kan smitte den,« forklarer Anne Berg Olsen.

Særligt i forbindelse med at optimere hygiejnen i kælvingen kom staldskolerne til deres ret. »Det er ikke nok, at dyrlægen forklarer, hvordan tingene bør foregå ude i besætningerne – vi var nød til at gå praktisk

ringen kunne fortsætte ved næste kælving og fremover,« siger Anne Berg Olsen.

Mælk Også i forbindelse med råmælken skulle besætningsejerne indføre nye arbejdsgange, da man anbefaler, at kalve kun dier hos grønne køer.

Både råmælk og sødmælk fra gule og røde køer skulle kasseres. Det blev diskuteret, om pasteurisering af mælken var nok til at udrydde Det er lidt at en sensation, at vi smittefaren. som mejeri kan være med til at »Der er forskel på råmælk og skabe en så synlig forbedring sødmælk og på pasteuriseringsudstyr. De fleste systemer, der for dyrevelfærden. i praksis anvendes på gårdene, Poul Pedersen, mejeridirektør, er såkaldte lavpasteuriseringsThise Mejeri. systemer, hvor mælken opvarmes til 60-62 grader i 30 minutter. Problemet med pasteurisetil værks, se hvordan andre gjorde og dele ring af råmælk er, at hvis man pasteurierfaringer og udfordringer. Sanering sker serer råmælken til over 60 grader, ødeikke fra den ene sæson til den næste – lægger man råstofferne, og er temperaderfor var det vigtigt, at vores leveran- turen under 60 grader, opnås ikke det dører fik lavet langtidsholdbare løsninger ønskede bakteriedrab. Råmælken skal og tilpasset deres arbejdsgange, så sane- derfor varmes præcis til 60 grader, og

Vores dyreforsikringer er til at overskue Prisen er fast og lav, det samme er selvrisiko og egenbetaling. Hvalpe og killinger får endda 10 % rabat, der gælder hele livet – ligesom forsikringen.

Se mere på www.topdanmark.dk/dyr eller ring til os på 70 13 79 13.

52746 01.16

Vi har gjort forsikring super let for dig, der holder af dyr – både ved køb, og når du skal have hjælp. Fx ved sygdom og andre skader, eller hvis du kommer i tvivl om dækningen.

DYRLÆGEN • 1/2016

15

temperaturen skal holdes konstant i 30 minutter, og det er vigtigt, at man overvåger temperaturen nøje,« siger Peter Raundal.

Han tilføjer, at da saneringsprojektet startede, havde de færreste besætninger udstyr, der var raffineret nok til at holde denne balance i pasteuriseringen, og derfor etablerede man i stedet en råmælksbank, hvor råmælken blev taget fra køer med 0 eller meget lave reaktionstal – altså grønne køer.

Derudover har hygiejnen omkring malkning og mælkefodring været prioriteret højt. Rene afvaskede yvere, rene malkesæt, og ren og tildækket opbevaring af udmalket mælk til kalvene.

Uoptimale prøver Desværre er de test, der skal vise, om der er antistoffer fra paratuberkulose i koens mælk, ikke ufejlbarlige. Det betyder, at man er nød til at teste den enkelte ko flere gange for at få det korrekte resultat. »Operation Paratuberkulose er et ambitiøst projekt, hvor det vigtigste er, at der ikke er ukendte smitteudskillere i besætningerne. Det har ofte betydet, at køer skulle udsættes på baggrund af resultaterne på mælkeprøverne, og inden køerne havde synlige tegn på at være syge. Det er klart, det er svært for dem at forstå, at en ko skal udsættes, når den leverer godt og ikke viser nogen symptomer. Men som tidligere nævnt er paratuberkulose altså en usynlig smitte, der kan ligge og lure i flere år, så vi har fra starten slået fast, at vi hellere ville udsætte

en falsk positiv, end at lade en falsk negativ smitte sin kalv,« siger Peter Raundal.

Staldskoler Både Peter Raundal og Anne Berg Olsen var godt tilfredse med Thise Mejeris staldskoler. »Når man skal gennemføre så langstrakt et projekt, er det godt at have et netværk, så man sammen kan holde fast i principperne, og så der hele tiden er nogen, man kan spørge til råds,« fortæller Anne Berg Olsen.

Nogle af de spørgsmål og bekymringer, Peter Raundal stødte på i staldskolerne, drejede sig blandt andet om kontinuiteten i opretholdelsen af hygiejnen. »Besætningsejerne talte indbydes om, hvordan de kunne opretholde saneringen om natten, hvordan de havde køerne gående i forhold til hinanden og til kalvene, hvordan håndterer man en råmælksbank og meget andet. De havde ganske enkelt brug for hele tiden at vide, at de gjorde det rigtige, og at arbejdet ikke var spildt.

Og når man har at gøre med et saneringsprojekt som dette, hvor man måske først kan se resultatet to-tre år efter, er det særligt vigtigt at have et netværk,« mener Peter Raundal.

Efterhånden som projektet skred frem, var hans opgave blandt andet at holde leverandørerne fast i de nye arbejdsgange til trods for, at resultaterne ikke var målbare. »Generelt vil jeg sige, at leverandørerne har gjort det godt, og når de har tvivlet

på, om alle de nye tiltag nu var nødvendige, har vi taget en snak i gruppen, og alle har været enige om, at vi var på rette vej,« siger Peter Raundal rosende.

Vil have billigere tests Mejeridirektør Poul Pedersen er godt tilfreds med, at det store arbejde har båret frugt. »Dette projekt viser, at vi kan stå sammen i dyrevelfærdens tegn, og det er jeg stolt af. Det har krævet utroligt meget arbejde rundt i besætningerne, og det er derfor Thises egne leverandører bliver økonomisk godtgjort for at få taget analyser ved hver mælkeafhentning,« siger Poul Pedersen.

Analysearbejdet fortsætter nu fire gange om året, og Thise Mejeris leverandører bliver godgjort med en procent af mælkens pris, når deres mælk testes fri for paratuberkulose.

De landmænd, der ikke leverer til Thise Mejeri får ikke tilskud til prøverne, og derfor vil Poul Pedersen følge udviklingen tæt. »Vi ved jo, at økonomien mange steder er stram. Derfor arbejder vi på at få gjort prøverne billigere. Prøverne ligger i øjeblikket på omkring 25 kroner stykket – og vi håber, at prisen kommer længere ned, så det ikke bliver økonomien, der kommer til at afholde besætningsejerne fra at få taget analyser. Og så krydser vi selvfølgelig fingre for, at vi kan holde det lave niveau, vi nu er kommet ned på også i fremtiden,« siger Poul Pedersen fra Thise Mejeri.

Fakta om operation Paratuberkulose • Paratuberkulose er årsag til store økonomiske tab i mange kvægbesætninger, og menes at forekomme i mere end 80 procent af de danske malkekvægsbesætninger, der ikke er med i Operation Paratuberkulose. Det antages at ca. 15 % af køerne i disse besætninger er smittede.

• Derfor tilbyder SEGES P/S, Kvæg alle mælkeproducenter et saneringsprogram, som gør det muligt at udrydde paratuberkulose i besætningen.

• Programmet giver et overblik over besætningens aktuelle status for paratuberkulose, hjælp til at komme i gang med sanering og hjælp til at fastlægge en langsigtet strategi.

• Blandt de besætninger, der deltager i Operation Paratuberkulose, forekommer paratuberkulose bakterien i ca. 60 %.

I halvdelen af besætningerne der er med i programmet, er der mindre end ca. 3 % positive køer.

16

DYRLÆGEN • 1/2016

KRUUSE POSTOPERATIVE CARE

I

Collars

Når ro er det bedste, du kan give din patient

BUSTER Classic og Clic krave n Ideel løsning, der forhindrer patienten i at komme til sår i hovedet, på bagkrop og lemmer n De velkendte kvalitetskraver findes i både mælkehvid og transparent

BUSTER Premium krave n BUSTER Premium hundekrave er gennemtænkt design klar til brug n Den bløde og fleksible BUSTER Premium hundekrave med perforeret neopren og ekstra polstring er meget komfortabel for hunden

BUSTER Comfort krave n Transparent clic krave med en blød yder gummikant n Skåner både dyr og omgivelser n BUSTER Comfort krave er transparent, og har et hurtigt og enkelt clic lukkesystem

BUSTER Body Suit til hund og kat n Behagelig, blød og fleksibel beskyttelse efter operation n Ny version som tillader både hunden og katten at besørge, mens den har dragten på n Dobbelt lag stof under maven, der gør det muligt at indsætte kompres i tilfælde af udsivende væske

Kontakt din KRUUSE konsulent for yderligere information.

BUSTER Design krave Iøjnefaldende krave med printede vejskilte med søde udsagn, som ønsker hunden god bedring n BUSTER Design krave er transparent, og har et hurtigt og enkelt clic lukkesystem n

KRUUSE oppustelig krave n Den oppustelige krave er behagelig for dyret, og tillader fri bevægelse og udsyn n Ingen beskadigelse af møbler og andre omgivelser n Fås i nylon og PVC

BUSTER Anti-LickStrip n Anti-LickStrip er lavet med naturlige ingredienser til at forhindre hunde og katte i at komme til hot spots og kirurgiske sår n Nem at påføre i 3 enkle trin: Barber eller klip pelsen. Affedt.

Tør af og påfør plasteret

www.kruuse.com

NYUDNÆVNT ERHVERVSDIREKTØR

Ny direktør sikrer øget fokus i den veterinære branche Sejr Andreas Jensen er nyudnævnt erhvervsdirektør i Lån & Spar og er hentet tilbage til banken efter halvandet år som selvstændig. Han har været med til at bygge erhvervsafdelingen op, og banken fortsætter linjen med at være specialist på det veterinære område.

Af Annika Ipsen

Sejr Andreas Jensen er kommet tilbage til Lån & Spar. Han stoppede i oktober 2014 for at blive medejer af en plastic- og mode-virksomhed. På det tidspunkt havde han i fem år været ansat i Lån & Spar, hvor han var med til at opbygge erhvervsafdelingen. De sidste tre år hos Lån & Spar var han erhvervschef for erhvervsafdelingen – og 1. februar er han hentet tilbage som erhvervsdirektør. »Min interesse er mere for rådgivning og finanser, end den er for plastic og mode, så beslutningen var ikke svær. Det er ikke, fordi der kommer til at ske en revolution i morgen, for jeg vil videreføre den gode linje vi har bygget på siden 2009, hvor vi generelt har specialiseret os som nichebank for de liberale erhverv,« fortæller Sejr Andreas Jensen.

Bygget erhvervsafdelingen op fra bunden Lån & Spars erhvervsafdeling er fokuseret omkring selvstændige som eksempelvis dyrlæger.

Sejr Andreas Jensen kender den veterinære branche særdeles godt, da han som erhvervschef har været med til at bygge erhvervsafdelingen op fra bunden, sikret en stærk udvikling og skabt markante resultater for dyrlægerne gennem årene. »Bankens ejere er de akademiske organisationer og funktionær-organisationerne. Bankens primære målgruppe er medlemmerne i ejernes organisationer. Vi startede erhvervsområdet op i 2009, og

18

DYRLÆGEN • 1/2016

36-årige Sejr Andreas Jensen er tilbage i Lån & Spar som erhvervsdirektør. Han har været selvstændig i en kort periode og var inden da med til at opbygge Lån & Spars erhvervsafdeling fra bunden. Som noget nyt kommer der i erhvervsafdelingen en rådgiver med speciale i den veterinære branche.

ville rigtig gerne tiltrække og fastholde kunder som for eksempel dyrlægerne. Vi synes det var ærgerligt at sige farvel til en god dyrlæge, fordi hun ønskede at være selvstændig. Vi ville rigtig gerne udvikle os i fællesskab med dyrlægen,« forklarer Sejr Andreas Jensen.

Vil endnu tættere på dyrlægerne Den nye erhvervsdirektør har et klart mål

om at fortsætte det gode samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og komme endnu tættere på branchen. »Vi skal gøre brug af de ting, vi har erfaret med branchen igennem mange år, i den generelle rådgivning – og så skal vi fortælle, hvad vi ser i markedet. Derfor skal vi fra nu af have rådgivere, der er fagansvarlige for hver branche, så vi får øget fokus på kernekompetencer og bliver

endnu mere specialiserede på dyrlægerne,« siger Sejr Andreas Jensen.

Han er kommet tilbage til en stærk og velkonsolideret erhvervsafdeling, da den i den tid, han har været væk fra banken, er vokset med tre nye rådgivere og en assisterende rådgiver.

Samarbejde mellem dyrlæger Sejr Andreas Jensen ser i den veterinære branche både plads og mulighed for, at dyrlægerne kan konsolidere sig med andre dyrlæger for at opnå stordriftsfordele. Det kan eksempelvis være at dele husleje, økonomistyring eller indkøb. »Det vil vi gerne støtte branchen i at få gjort for at spare penge og få en bedre drift. Men det vil selvfølgelig hver gang komme an på en individuel vurdering, om der er mulighed for en økonomisk optimering ved at samarbejde,« fastslår Sejr Andreas Jensen.

Specialviden giver brugbar rådgivning Den nyuddannede dyrlæge, som stadig har studiegæld og får tilbudt en praksis, vil kunne mærke, at Lån & Spar forstår vilkårene i branchen. »Vi kender branchen og ved, at dyrlæger efter studiet kommer med et godt smil, masser af gå-på-mod og studiegæld.

komme med spørgsmål og sparring, så en fremtid som selvstændig hænger sammen økonomisk, og sammenholder det med, hvad de har i dag. »Sådan som jeg ser branchen, skal dyrlægerne blive bedre til at tage de rigtige priser for ydelserne. Det er farligt at dumpe priserne for ydelserne, for der skal være råd til at uddanne personalet og købe det rette udstyr, så forretningen hele tiden kan Vi har et helt koncept for dyrlæger, udvikles og følge med tiden. så de som branche ved, hvad de får Så det er en kortsigtet strategi i Lån & Spar. Vi glæder os over at være for billig,« påpeger samarbejdet med dyrlægerne. den nye erhvervsdirektør.

Sejr Andreas Jensen, erhvervsdirektør i Lån & Spar.

Vi ser på dyrlægens karriere i et bredere perspektiv og glæder os over potentialet, da vi ved, at den veterinære branche på ingen måde er lige så risikobetonet som for eksempel at åbne en tøjforretning,« siger Sejr Andreas Jensen.

Når en dyrlæge er blevet interesseret i en klinik, kan rådgiverne i Lån & Spar

Ser med positive øjne på branchen Bankens LSB Business er en samlet pakke, hvor dyrlæger – og bankens øvrige målgrupper – får attraktive vilkår både på ind- og udlån. »Vi har et helt koncept for dyrlæger, så de som branche ved, hvad de får i Lån & Spar. Vi glæder os over samarbejdet med dyrlægerne,« siger den nye erhvervsdirektør.

IDEXX SDMA™ Et gennembrud indenfor diagnostik af nyresygdomme hos hund og kat Efter næsten ti års intens forskning kan IDEXX med stolthed introducere den første og eneste veterinærspecifikke SDMA-test.

IDEXX’s SDMA™ (symmetrisk dimethylarginin)-test muliggør identifikation af kronisk nyresygdom (CKD)

hos katte og hunde måneder eller endda år tidligere end traditionelle metoder.

Tidligere identifikation af sygdommen giver dig mere tid til at gribe ind og finde den bedste behandling for hvert dyr. Fås kun hos IDEXX.

Oplev fordelene ved tidlig detektion.

Med tiden udvikles der nyresygdomme hos: 1 ud af 10 hunde og 1 ud af 3 katte

25%

Der er kun ned til 25 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med CREA

60%

Der er op 60 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med SDMA

Find yderligere information på www.idexxsdma.com Reference 1. Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, et al., eds. Small Animal Clinical Nutrition. 5th ed. Topeka, KS: Mark Morris Institute; 2010.

2. Grauer GF. Staging and management of canine chronic kidney disease. dvm360. 2009. http://veterinarynews.dvm360.com/staging-and-management-canine-chronic-kidney-disease.

3. Hall JA, Yerramilli M, Obare E, et al. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676-1683. © 2016 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1509012-0216-DK All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

Komplette løsninger

DYRLÆGEN • 1/2016

19

REHABILITERING OG FYSIOTERAPI AF HUNDE

Rehabilitering er behandling Rehabilitering og fysioterapi af hunde skal være en integreret del af kirurgisk eller medicinsk behandling. Det mener en af Storbritanniens førende dyrlæger på området, Lowri Davies.

Af Jan Schelbech

Der er travlhed på klinikken i Swansea i Wales. Det er langt fra alfarvej i den sydvestlige del af Storbritannien. Efter danske forhold en rimelig stor by på størrelse med Aarhus, men en lille provinsby i britisk forstand med 241.000 indbyggere.

Det ligger langt væk fra de tunge metropoler, men det afskrækker ikke klienterne i Lowri Davies ”Smart Clinic Sports Medicine and Rehabilitation Therapy” – tværtimod. Klienter kommer langvejs fra for at få deres kæreste firbenede familiemedlem behandlet for skader i bevægeapparatet, eller simpelthen for at optimere kropholdning og bevægelser på deres brugs- eller sportshund.

Væk med hæfteplaster-tilgang Når Lowri Davies ikke behandler patienter

og holder foredrag, passer hun studier på American College of Veterinary Sports Medicine and Rehabilitation (ACVSMR), som hun afslutter som en de første diplomats i rehabilitering fra ACVSMR i Europa. »Jeg bliver dagligt forbløffet, når jeg kan se, hvad vi kan opnå med vores patienter på klinikken. Rehabiliteringsområdet i veterinær medicin er stadig meget nyt. Vi har bevæget os væk fra den hæfteplaster-tilgang, som ofte anvendes i dyrlægepraksis. Vi forsøger at finde årsagen til problemerne i stedet for at dække over dem med medicin,« siger Lowri Davies.

Inden for human medicin, og særligt inden for ortopædkirurgi, er den moderne tilgang at begrænse kirurgiske indgreb, så vidt det er lægefagligt forsvarligt for ikke at komplicere behandlingsforløbet.

Lowri Davies var en af de inviterede foredragsholdere ved Åbent Hus hos E-Vet i september 2015. Som en af Europas førende dyrlæger på rehabiliteringsfeltet rejser hun meget rundt for at fortælle dyrlæger og plejepersonale om hendes erfaringer og resulter i klinikken i Wales.

20

DYRLÆGEN • 1/2016

I veterinær medicin er det stadig klassisk kirurgi og medicinering, der er fremherskende, fortæller Lowri Davies.

Rehabilitering er en del af behandlingen Ifølge Lowri Davies er USA på mange måder foregangsland, når det handler om fysioterapi og rehabilitering af hunde.

Amerikanernes fokus er til gengæld vidt forskellig fra det engelske eller australske.

I USA er anvendelse af ultralyd, laser, shockwave og TENS-behandling udbredt.

Det er ikke en udvikling hun bifalder, og det er ikke trenden i Europa. »Inden for human medicin siger man, du kan vurdere en fysioterapeuts evner ved at kigge på antallet af gadgets i klinikken. Det er omvendt proportionalt med behandlingsevnerne,« siger hun med et smil på stemmebåndet. »En dygtig terapeut anvender sine øjne og hænder. Vi kigger mere på bevægelsesmønstre, kropsholdning og struktur på dyret. Jeg mener ikke, vi har noget at lære af USA på det punkt. Det er i hvert fald en anden tilgang. Til gengæld er de amerikanske ortopædkirurger bedre til at se værdien af rehabilitering i deres behandling og helbredelse for deres patienter. Det er langtfra alle kirurger, der har indset værdien af rehabilitering i Europa.

Rehabilitering skal være en integreret del af den medicinske og kirurgiske behandling og ikke en efterbehandling. Samtidigt skal vi have en holistisk tilgang og vurdere dyrets helhedstilstand. Vi skal ikke kun kigge på den opståede skade, hvis vi vil sikre optimal restitution,« fortæller Lowri Davies.

Dyrlægen skal tage ansvaret På mange af de større klinikker i USA har man dyrlæger med speciale i rehabilite-

ring. I Storbritannien har det ikke samme opmærksomhed blandt dyrlæger. Rehabilitering er i højere grad en ordineret efterbehandling og genoptræning, som veterinærsygeplejersker og plejepersonale tager sig af. Det mener Lowri Davies ikke er godt nok. Man kan ikke tage dyrlægen ud af ligningen, hvis man skal opnå optimale behandlingsmæssige resultater.

Hjørnestenen i et rehabiliteringsteam er en dyrlæge med de relevante færdigheder. Han eller hun er ansvarlig for at vurdere patienten med hensyn til ortopædiske og neurologiske funktioner, og skal have en fuld forståelse for tilknyttede kirurgiske procedurer.

Detaljeret viden om anatomi og fysiologi skal sammenkædes med en forståelse for vævets reaktion på skade hos patienten, samt med en solid forståelse af lemmers biomekanik og principperne for bevægelse ud over en traditionel mobilitets-undersøgelse. Og det kan være nødvendigt at se ud over den oprindelige skade, for at komme ind til kernen i hundens dysfunktion. Det er grundlæggende for et vellykket resultat.

Det er optimalt for gennemførelsen af et rehabiliteringsprogram, at man arbejder sammen med erfarne veterinærsygeplejersker eller fysioterapeuter, som er dygtige til at forstå principperne for bevægelse og vurdere gangart, og som kan udføre en detaljeret undersøgelse af bevægeapparatet. »Veterinærsygeplejersken og plejepersonalet spiller en vigtig rolle. De skal dog ikke have ansvaret for rehabiliteringen.

Det er vores opgave som dyrlæger. Hvis rehabilitering ikke begynder på dyrlægens bord, bliver det blot ordineret behandling, og så får vi ikke den optimale effekt af rehabilitering. Vi skal væk fra, at rehabilitering er supplerende behandling.

Det er en fundamental del af behandlingen udført af dyrlægen, og vi skal vurdere hele dyrets funktionalitet,« siger Lowri Davies.

Udfordringer forude Men der er knaster på vejen hen imod den optimale behandling og rehabilitering af hunde. Ikke mindst i forhold til de økonomiske udfordringer, som dyreklinikker står overfor, når de tilbyder behandling til deres klienter. Det kræver mod og økonomisk råderum på den enkelte klinik. »Rehabilitering er tidskrævende og derfor omkostningstung. Det er mere

Lowri Davies mener, man skal se på hele hundens bevægeapparat, når man går i gang med en rehabiliteringsbehandling.

gunstigt økonomisk for dyrlæger med korte konsultationer og en recept på medicin til klienterne,« fortæller Lowri Davies.

Hun tror dog på, at rehabilitering som behandling kan være en god investering for fremtiden.

»Det koster tid, kræver engagement og er ofte kompliceret. Det er dog min erfaring, at det er en god investering. Vi får sundere, mere velfungerende dyr ud på den anden side og taknemmelige og tilfredse kunder. De vender ofte tilbage,« siger Lowri Davies.

DYRLÆGEN • 1/2016

21

Denne plads er reserveret: Boehringer Ingelheim

Denne plads er reserveret: Boehringer Ingelheim

1. januar 2016.

Sygeforsikring HUND Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Codan

Dyrekassen Danmark

Gartnernes F

Lovpligtig ansvarsforsikring

493 kr. per år. Dækker også hundetræning, udstillinger og konkurrencer.

472 kr. per år.

Fra 401 kr. for Pluskunder.

Fra 171 kr. per år.

450 kr. per år. Dækker også konkurrence, udstilling, jagt, træning og fri leg.

394 kr.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

696 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bideeller fastholdelsesarbejde.

Dækker også personskade på hundepasser.

722 kr. per år.

Fra 614 kr. for Pluskunder.

Ring for pris.

650 kr. per år. Tegnes kun ved bidearbejde.

624 kr.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Tegnes sygeforsikringen, før hvalpen fylder 4 måneder, er ansvarsforsikringen med i prisen resten af hundens liv.

Pris afhænger af race og valgte forsikringer. Fx labrador fra 90 kr. per måned.

1.697 kr. per år. (Fra 1.443 kr. for Pluskunder.) Beregnet på en 3 år gammel labrador, i Århus. Afhænger af alder, race og bopæl

Fra 2.651 kr. per år.

Pris afhænger af race, bopæl og valgte forsikringer, fx en bomuldshund fra 1.416 kr.

1.971 kr.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin, genoptræning, pasning ved ejers sygdom, tanddækning inkl. fjernelse af tilbageholdte mælketænder mm.

Ja

Hundeansvar, udvidet ansvar, Syge- og ulykkesdækning samt livsforsikring for hund.

Der er ingen under-tillægsdækninger til disse fire.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS for hunde under 6 måneder. Dækker arvelige led- og knoglesygdomme og udleveret medicin. Tilvalget koster 303 kr.

Hundeansvar, udv Sygeforsikring ej n

Selvrisiko

Fast selvrisiko på 683, 994 eller 2.097 kr. Dækker derefter forsikringen 90% eller 80% (du vælger selv).

Dækker 60% af dyrlægeregnin- 750 kr. gen inkl. medicin. Der er ingen selvrisiko.

Dækker 80%, herefter 660 kr. eller 965 kr. i selvrisiko.

764 kr. Dækker de

Selvrisikoperiode

Den faste selvrisiko betales én gang per 125 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Ingen

Behandlingsperioden omfatter et sygdomsforløb af højst 60 dages varighed.

Den faste selvrisiko betales én gang per 120 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Per diagnose. Per periode = 60 dage

Krav

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Gyldig vaccine.

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Raske hunde over yngre end 6 år.

Medicin givet direkte på klinikken

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Ja

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Udleveret medicin

Ja. 2.670 kr. per år (tillægsforsikring).

Ja

Nej

Dækkes, hvis der er tegnet HundTotalPLUS med op til 2.596 kr. årligt.

Dækker uden tillæ tilskud til medicin (maks. 1.000 kr.)

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

2.000 kr. årligt.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. be

Genoptræning

Ja. 6.620 kr. per år (tillægsforsikring).

–

Nej

Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv er inkluderet i sygeforsikringen.

Ja

Maksimal årlig erstatning

22.080 eller 38.640 kr. per år (du vælger selv). Samme dækning hele livet.

24.044 kr.

15.000 kr. årligt.

30.446 kr. Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

20.000 kr.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger.

Ingen maks. alder.

Fra 8 uger. Maks. 6 år. Overta- Minimum 3 måneder og maks. gelse fra andet selskab kan ske 4 år. indtil hunden er fyldt 11 år.

Minimum 8 uger. Maks. 6 år.

Sundhedsattest hvis over 4 år.

Minimum 8 uger.

Sundhedsattest, h

Alder ved ophør

Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet.

Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre.

10 år

Livsvarig. Samme dækning hele hundens liv.

Livsvarig

Rabat

Rabat ved medlemskab af Dansk Kennel Klub, DCH og Dyrenes Beskyttelse. Samlingsrabat ved flere hunde.

5-15% rabat til Pluskunder.

Afhænger af hvilke typer forsikring man har i forvejen.

Mulighed for samlerabat eller særlig medlemsrabat.

10% rabat ved mere end 4 hunde, katte eller heste.

Nyhed. Ulykkesforsikring der dækker tilskadekomst. 507 kr. per år uanset alder og race.

Sygeforsikringen dækker både ulykke og sygdom.

10% til visse sam partnere – ring og Mulighed for 10% samlerabat privat Ring og hør nærm

Telefon

7010 1065

9610 1777

3355 5555

6357 1111

4371 1777

Hjemmeside

www.agria.dk

www.almbrand.dk

www.codan.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

24

DYRLÆGEN • 1/2016

Forsikring

Kontakt

www.hunderegister.dk Gjensidige Forsikring

If Skadeforsikring

Nykredit Forsikring

Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Topdanmark

Tryg

336 kr.

359 kr.

336 kr.

447 kr.

456 kr. ved fx 3 år gammel labrador.

581 kr.

580 kr.

581 kr.

667 kr.

456 kr. Dækker også personskade på hundepasser, egne børn og hushjælp/au pair.

1.530 kr.

Afhænger af racen: 1. 1.128 kr.

2. 1.406 kr.

3. 1.954 kr.

Hertil lægges livsforsikringspræmie, der afhænger af hundens værdi.

1.530 kr.

Gruppe 1: 1.345 kr.

Gruppe 2: 1.640 kr.

Gruppe 3: 2.358 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra kr. 1.346 ved fx 3 år gammel labrador, villa i Roskilde, inkl. hundeansvar.

videt ansvar, nødvendigt.

Nej

Nej

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

erefter 80%

10% minimum 1.067 kr.

Selvrisiko udgør 25% af dyrlægeregningen, dog mindst 500 kr.

10% minimum 1.067 kr.

Fast selvrisiko på 750 kr. og egenbetaling på 10%.

Fast selvrisiko på kr. 768, 1.229 eller 1.844.

Dækker herefter 90%.

behandlingse.

60 dage.

100 dage.

60 dage.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

r 8 uger og

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej, dog dækkes medicinudgifter til behandling af hyposensibilisering.

Nej

Ja, maks. 1.986 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

3.073 kr. per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Er en del af tilvalget Tænder og Medicin. Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Ja

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

–

Nej

–

Ja, maks. 3.315 kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v. 4.611 kr. per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur. 4.611 kr. per år til svømmetræning, løbebåndstræning eller træning i water-walker.

Ingen selvrisiko.

22.879 kr.

15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

22.879 kr.

27.278 kr.

18.447 kr. eller 28.695 kr.

Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

Minimum 6 uger. Maks. 5 år.

8 uger til 5 år.

Minimum 8 uger maks. 6 år.

Mindst 8 uger, ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år.

12 år

10 år

12 år

Livslang

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år.

Nej

Nej

Nej

10% hvalperabat indtegnet inden 12 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

10% på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning.

10% samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009

7012 1212

7010 9000

7013 7 9 13

7011 2020

www.gjensidige.dk

www.if.dk/hund

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/hund

ægsforsikring n på recept ).

eløb.

Maks. 6 år.

8 uger til 5 år. hvis over 4 år.

marbejdsg spørg. % t mv. mere.

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber.

DYRLÆGEN • 1/2016

25

1. januar 2016.

Sygeforsikring KAT Agria Dyreforsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes Forsikring

Sygeforsikring

Pris afhænger af race og valgte forsikringer. Fx huskat fra 62 kr. per måned og Hellig Birma fra 89 kr. per måned. Dækker også tænder, herunder tandresorption (FORL).

947 kr. per år.

891 kr. per år.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin og pasning ved ejers sygdom.

Nej

Nej

Selvrisiko

Fast selvrisiko på 683, 994 eller 2.097 kr.

Dækker derefter forsikringen 90% eller 80% (du vælger selv).

Dækker 80%, derefter 669 kr. i selvrisiko.

764 kr. Dækker derefter 80%.

Selvrisikoperiode

Den faste selvrisiko betales én gang per 125 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

120 dage

Pr. diagnose. Pr. behandlingsperiode = 60 dage.

Krav

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Medicin givet direkte på klinikken

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Udleveret medicin

Ja. 2.670 kr. per år (tillægsforsikring).

Nej

Ja, maks. 1.000 kr.

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Genoptræning

–

To genoptræningsforløb er inkluderet i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, vandtræning, laser og akupunktur.

–

Maksimal årlig erstatning

22.080 eller 38.640 kroner per år (du vælger selv). Samme dækning hele livet.

28.129 kr. Summen nedskrives ikke for ældre katte.

15.299 kr.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen maks. alder.

Minimum 12 uger. Maks. 7 år.

Sundhedsattest hvis over 5 år.

Mindst 8 uger. Under 7 år.

Sundhedsattest, hvis katten er over 5 år.

Alder ved ophør

Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet.

Livsvarig. Samme dækning hele kattens liv.

14 år

Rabat

Rabat ved medlemskab af blandt andet Jyrak, Darak og Dyrenes Beskyttelse.

Samlingsrabat ved flere katte.

10% rabat ved medlemskab af Katteklubben, Felis Danica eller Kattens Værn. Rabat ved mere end fire katte, hunde eller heste.

Mulighed for 10% samlerabat mv.

Ring og hør.

Telefonnummer

7010 1065

6357 1111

4371 1777

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

26

DYRLÆGEN • 1/2016

Gjensidige Forsikring

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

1.117 kr.

1.117 kr.

974 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra 637 kr. ved fx 3 år gammel, kastreret huskat, villa i Roskilde.

Nej

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Genoptræning maks. 3.306 kr. per år.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

1.067 kr.

1.067 kr.

Fast selvrisiko på 750 kr.

Dækker derefter 90%

Fast selvrisiko på 768, 1.229 eller 1.844 kr. Dækker herefter 90%.

60 dage

60 dage

120 dage

Selvrisikoperiode 120 dage.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

Nej

Nej

Ja, maks. 1.986 per år ved tegning af Sygeforsikring Plus.

3.073 kr. per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind.

Er en del af tilvalget: Tænder og Medicin.

Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Ja

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

–

–

Plusdækning dækker udleveret receptpligtig medicin samt genoptræning. Årlig maks. på 3.315 kr.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v.

4.611 kr per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur.

4.611 kr. per år til genoptræning.

Ingen selvrisiko.

22.879 kr.

22.879 kr.

27.278 kr.

18.447 kr. eller 28.695 kr. Summen nedskrives ikke for ældre katte.

3 måneder til 5 år.

3 måneder til 5 år.

Mindst 8 uger maks. 6 år.

Mindst 12 uger, ingen maks. alder.

Livdækning tilbydes ikke til katte, der er fyldt 12 år.

12 år

12 år

Livsvarig

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber dog, når katten fylder 13 år.

Nej

Nej

10% killingerabat, hvis indtegnet før 16 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikring.

10% samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009

7010 9000

7013 7 9 13

7011 2020

www.gjensidige.dk

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/kat

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber.

DYRLÆGEN • 1/2016

27

SÅRBEHANDLING HOS SMÅDYR OG HESTE

Udvikling inden for sårmanagement har skabt forbedring i helingen Tilfredsstillende sårheling kan være en stor udfordring, især hvis vævstabet er så stort, at sårrrandene ikke kan nå sammen ved suturering. Men en betydelig udvikling inden for sårmanagement de senere år har forbedret muligheden for at opnå et sundt miljø for heling.

Af Louise Bundgaard, dyrlæge, ph.d., klinikveterinær ved Universitetshospitalet for Store Husdyr

Behandling af sår er noget dyrlæger og veterinærsygeplejersker hyppigt beskæftiger sig med i både heste- og smådyrspraksis. Tilfredsstillende sårheling kan være en stor udfordring, især hvis vævstabet er så stort, at sårrandene ikke kan nå sammen ved suturering og såret skal

Billede 1. Et sår i den akutte inflammatoriske fase (Privatfoto Professor Stine Jacobsen).

28

DYRLÆGEN • 1/2016

overlades til heling per sekundam. Men med den betydelige udvikling der gennem de sidste år har været inden for sårmanagement, er mulighederne for et optimalt helingsforløb væsentligt forbedrede.

Kom godt fra start For at opnå optimale betingelser for heling, er det vigtigt at være grundig med sårlavage og debridement. Målet er at skabe et rent sår med vitalt væv og god blodforsyning.

Sårlavage med sterilt saltvand er det mindst vævsirriterende. Problemet med sterilt saltvand er at man sjældent bruger tilstrækkeligt, fordi det er tidskrævende og lidt besværligt at stå og trække op i sprøjter. Derfor kan man i de fleste tilfælde med fordel starte med at afvaske såret med vand fra vandhanen.

Ved debridement fjernes ikke-vitalt væv. Kirurgisk debridement er det mest almindelige at anvende, men hvis det er svært at opnå et tilfredsstillende resultat, kan man supplere med andre metoder. Der kan eventuelt anvendes et primærlag, der fremmer autolytisk debridement (for eksempel alginate, hydrogel, en kompres med antimikrobiel effekt). Ved sår, hvor anatomien gør det svært at komme til at lave kirurgisk debridement kan bio-debridement (larver) være et effektivt alternativ (Sherman et al. 2007, Vet J). Humant er debridement ved brug af VersajetTM (Smith & Nephew) blevet mere og mere udbredt. og det anvendes med succes i både heste- og smådyrspraksis.

VersajetTM fjerner non-vitalt væv fra såret ved at udnytte Venturi-kraften, der fremkommer rundt om en stråle af vand ved højt tryk til at opsamle non-vitalt væv fra såret. Et nyligt publiceret in-vitro studie viser, at denne metode er signifikant mere effektiv til sårrensning end konventionel sårlavage og debridement (Skärlina et al. 2015, Eq Vet J).

Hvilken type primærlag understøtter sårhelingen bedst?

Ved behandling af et sår bør man altid stræbe efter heling per primam. Men hvis såret kun kan sutureres delvist eller må overlades til heling per sekundam, kan brug af den rigtige type kompres understøtte og stimulere helingsprocessen.

Dermed også sagt at forkert brug af kompresser kan forlænge helingsprocessen og øge risikoen for komplikationer. Derfor er det vigtigt at have et godt kendskab til sårhelingens forskellige faser, og være i stand til at bestemme, hvilken fase såret, man skal behandle, er i.

Overordnet opdeles sårhelingen i tre faser: Den akutte inflammatoriske fase, proliferationsfasen og remodelleringsfasen.

krobiel virkning, for eksempel sølv eller manuka honning. For at forstyrre sårmiljøet mindst muligt bør alginaten kun skiftes hver tredje til fjerde dag.

Den akutte inflammatoriske fase I den akutte inflammatoriske fase (Billede 1) invaderes såret af inflammatoriske celler, der initierer autolytisk debridement. Dette har til formål at fjerne nekrotisk væv og debris og forbereder såret til de efterfølgende genopbyggende faser.

Ved behandling af sår i denne fase er målet at stimulere inflammationen. Alginater indeholder et udtræk fra tangplanter, der aktiverer koagulationskaskaden, makrofager og mastceller. Under absorption af såreksudat omdannes det tørre produkt til en hydrofil gel, der skaber et fugtigt sårmiljø. Overordnet fremmer alginater autolytisk debridement, inflammation og granulation og det anbefales at bruge kompresser af denne type, indtil såret er dækket af glat granulationsvæv.

Hvis såret er inficeret, kan der i en kortere periode anvendes en alginat med antimi-

Proliferationsfasen I proliferationsfasen (Billede 2) udfyldes sårhulen af granulationsvæv ved fibroplasi og angiogenese, og der ses begyndende reepitelialisering. For ikke at overstimulere dannelsen af granulationsvæv skiftes primærlaget i forbindingen typisk til en skum, når såret er fyldt med sundt granulationsvæv. Denne forbindingstype har stor absorberende kapacitet og opretholder et sundt sårmiljø, blandt andet fordi denne type kompres opretholder passende fugtighed til god epitelindvækst. En skum kan sidde på op til syv dage, inden den skiftes. Er granulationvævet af dårlig kvalitet (kløfter, nopret, misfarvet) kan en skum med antimikrobiel effekt med fordel anvendes. Er såret i proliferationsfasen fortsat plaget af kronisk inflammation (karakteriseret ved fibrinaflejringer på sårets overflade, eksudation og usundt gra-

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 1/2016

29

nulationsvæv) kan en eller to topikale applikationer af steroid/antibiotika salve være med til at dæmpe inflammationen, ligesom bortskæring af den inflammerede overflade af granulationsvævet kan have særdeles gavnlig effekt.

Remodelleringsfasen Under remodelleringsfasen lukkes såret helt ved reepitelialisering og kontraktion.

Epitelialisering og kontraktion bremses af kronisk inflammation og excessivt granulationsvæv, derfor er det vigtigt, at man opretholder det sunde sårmiljø, til såret er helt dækket af hud. Man kan fortsat anvende en skum eller skifte til en silikonegel, der ifølge studier kan reducere størrelsen af excessive arvævsdan-

nelser. Alternativt kan man anvende film eller folier.

Tabel 1 og 2 giver en oversigt over de mest anvendte primærlag, samt virkningsmekanismen for de hyppigst anvendte antimikrobielle midler i primærlag.

2. En bioaktiv molekylær teknik, hvor der implanteres for eksempel vækstfaktorer eller cytokiner i såret.

3. En gitter-baseret teknik, hvor extracellulær matrix, der kan være udvundet fra forskellige organer, appliceres i såret.

Nye behandlingsstrategier vinder indpas Der er en fortsat udvikling af teknologier for at fremme sårheling og de seneste orienterer sig mod stimulering af vævsrekonstruktion ved brug af biologiske lægemidler. Denne teknologi kan opdeles i: 1. En cellebaseret teknik, hvor værtsceller, for eksempel keratinocytter og stamceller implanteres i såret.

De videnskabelige studier der foreligger med heste og smådyr viser svigende evidens for virkningen og de fleste publikationer er case-baserede studier uden en kontrolgruppe.

Et eksempel på en bioaktiv molekylær teknik er anvendelse af Platelet Rich Plasma (PRP), der er et autologt koncentrat af blodplader, koagulationsfaktorer, cytokiner og vækstfaktorer. I et eksperimentelt sårstudie med brandsår bilateralt på bagparten af fire heste blev det fundet, at PRP fremmede helingen (Maciel et al.

2012, Burns). Et andet sårstudie med tre eksperimentelle sår på begge metacarpus af seks heste viste, at sår behandlet med PRP dannede mere excessivt granulationsvæv og helede signifikant langsommere (Monteiro et al. 2009, Am J Vet Res).

Laserterapi er en anden metode, der er blevet vidt udbredt i dyrlægepraksis til behandling af sår. Der er mange positive tilbagemeldinger fra dyrlæger, der anvender laserterapi, men igen er de fleste publiceringer mindre case-baserede studier. I to eksperimentelle studier på heste blev der ikke fundet en signifikant fremmende effekt på sårhelingen ved brug af laser (Fretz et al. 1992, Can Vet J; Petersen et al. 1999, Eq Vet J).

Udviklingen indenfor sårbehandling hos mennesker er den primære inspirationskilde til nye behandlingsprincipper hos husdyr. Vacuum assisted closure (VAC) er en teknologi, hvor der anvendes undertryk til at fremme dannelse af granulationsvæv.

VAC anvendes med stor succes hos mennesker og har også været anvendt med god succes veterinært. Et studie på hunde med eksperimentelle sår bilateralt på antebrachium viste en hurtigere forekomst af sundt granulationsvæv i sår behandlet med VAC (Demaria et al. 2011, Vet Surg).

Udfordringen med VAC er at få appliceret udstyret på dyret, så man opnår den ønskede effekt.

Det er sandsynligt at yderligere optimering af behandlingsstrategien for de enkelte teknologier vil vise en gavnlig indvirkning på sårheling, og at flere af dem vil blive foretrukne principper ved behandling af sår i fremtiden.

Billede 2. Et sår i proliferationsfasen. Granulationsvævet har en lidt mat, usund overflade, som tegn på fibrinaflejring (evt. biofilm) (Privatfoto Professor Stine Jacobsen).

30

DYRLÆGEN • 1/2016

Type

Virkning og indikation

Kontra-indikation/ bivirkning

Hydrogeler

Virker hydrerende. Fremmer autolytisk debridement og blødgør nekroser.

Kan virke okkluderende. Anvendelse bør ophøre, når alle nekroser er opløst.

Alginater

Under absorption omdannes det tørre produkt til en hydrofil gel, der giver fugtig sårheling.

Anvendes til sår i inflammations-fasen, hvor der mangler GV. Skiftes hver 3.-4. dag

Skal kun ligge på selve sårfladen, ikke på omgivende hud. Skift ikke for tit, da det udtørrer såret.

Foam/skum

Har stor absorberende kapacitet. Anvendes når sårhulen er udfyldt af sundt granulationsvæv.

Silikone

Virkningsmekanismen er ukendt.

Anvendes når såret er fyldt med sundt GV. Enten sår, hvor der forventes problemer med excessivt GV, eller sår efter trimning af excessivt GV. Skiftes hver 4.-5. dag, kan genanvendes i uge- eller månedsvis.

Kan ikke anvendes til sår med meget eksudat.

Hydrokolloider

Okklusiv forbinding med begrænset absorptionsevne.

Litteraturen angiver, at det fremmer dannelse af granulationsvæv over blotlagt knogle og sene.

Kan anvendes ved meget rene sår i den tidlige inflammationsfase.

Der opstår meget nemt sårinfektion med risiko for sekvesterdannelse, så bør kun anvendes i meget rene sår.

Film og folier

Mindre suturerede sår, hudafskrabninger, sår hvor granulationen er helt afsluttet, men hvor der for eksempel ønskes en lille beskyttelse af såret, når hesten skal ud.

Sår med meget eksudat.

Non-adhærerende gaze Suturerede sår.

Forhindrer at sekundærlaget adhærerer til såret Permeable (dehydrerer såret) Leder eksudat over i sekundærlaget.

Sår der skal hele per sekundam.

Tabel 1. Oversigt over de mest anvendte primærlag med angivelse af indikation og kontraindikation. GV = granulationsvæv.

Antimikrobielle midler

Virkningsmekanisme

Sølv

Absorberer mikroorganismer. Virker fungicidalt og baktericidalt ved denaturering af membranproteiner og -enzymer. Bredspektret.

PHMB (Polyhexamethylene Biguanide)

Baktericidt. PHMB binder sig til bakteriens cellemembran og påvirker integriteten af membranen. Ingen resistens observeret i de 60 år, det har været anvendt.

Manuka honning

Osmotisk virkning. Desinficerende ved produktion af hydrogenperoxidase og antimikrobielt ved produktion af glucolacton.

Stimulerer dannelse af granulationsvæv og epitelialisering.

Aktivt kul

Binder bakterier – er ikke baktericidt.

Jod

Jod stimulerer makrofager. Bredt antimikrobielt spektrum.

Hyperton NaCl

Aktiv absorption af væske ved osmotisk effekt – såret ”skylles igennem”.

Non-selektivt debridement.

Tabel 2. Oversigt over virkningsmekanisme for de hyppigst anvendte antimikrobielle midler i primærlag.

DYRLÆGEN • 1/2016

31

VETERINÆRSYGEPLEJERSKE SOM MELLEMLEDER

Årets veterinærsygeplejerske hyldet for mangfoldighed Veterinærsygeplejerske Heidi Spåbæk er mellemleder, koordinator, økonomimedarbejder, personaleansvarlig og meget mere. Hun er kåret som årets praktiserende veterinærsygeplejerske for at hylde mangfoldigheden i hendes job og for at inspirere andre til den bedst mulige arbejdsdeling.

Af Lotte Overbjerg

Veterinærsygeplejerske Heidi Spåbæk har en hverdag, der er meget anderledes end de fleste andre veterinærsygeplejerskers.

Hun fungerer som mellemleder på Bygholm Dyrehospital i Horsens, og hendes store betydning for virksomheden indbragte hende i november måned prisen som året veterinærsygeplejerske 2015. »I samarbejde med hospitalets to ejere har vi opbygget en virksomhedsstruktur, som måske nok er noget atypisk, men det fungerer hundrede procent, og det giver mig en stor arbejdsglæde at være mellemleder,« siger Heidi Spåbæk.

Mellemleder og koordinator Heidi Spåbæk blev uddannet veterinærsygeplejerske på Bygholm Dyrehospital tilbage i 1997, og efter en årrække på

Fakta • Prisen som årets veterinærsygeplejerske uddeles af Merial ved årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr i november.

• I 2015 faldt valget på veterinærsygeplejerske Heidi Spåbæk, Bygholm Dyrehospital.

32

DYRLÆGEN • 1/2016

et andet dyrehospital i området, vendte hun for små ti år siden tilbage til Bygholm.

I dag er hun mellemleder og koordinator og danner en slags trekløver sammen med dyrehospitalets to indehavere, dyrlægerne Helle Johansen og Peter M. Kierk.

hed til at få alt det praktiske i huset til at fungere. Jeg sidder mest på kontoret, hvor jeg blandt andet tager mig at timeregnskaber, budgetter, leverandører og samarbejdspartnere – og hvis der pludselig er brug for et par ekstra hænder i konsultationen eller ved en operation, så kommer jeg,« forklarer hun.

Dermed er der hele tiden en backup til kollegerne, hvis en »Det, der adskiller min arbejdsdag behandling trækker ud, eller fra andre sygeplejerskers, er, at jeg ikke der opstår et akut behov – og har en plads i dagsplanen – jeg skal ikke dermed får veterinærsygepleudfylde en plads på operationsstuen jersken dyr mellem hænderne eller i receptionen.« hver dag, selvom det altså ikke er planlagt.

Heidi Spåbæk, årets praktiserende veterinærsygeplejerske 2015.

»Vi har alle tre vores arbejdsområder, og jeg skal ikke spørge dem om lov hver gang jeg vil noget,« forklarer Heidi Spåbæk.

Hun står for alt, hvad der har med hospitalets 13 ansatte og ansættelser at gøre. »Hvis vi skal ansætte en dyrlæge, er en af ejerne med til samtalen på grund af det rent faglige, men ellers tager jeg mig af ansættelser, vagtplaner, MUS-samtaler og personalespørgsmål – også af dyrlæger,« siger veterinærsygeplejersken og tilføjer, at ejerne selvfølgelig er inde over i faglige spørgsmål.

Kontorarbejde Heidi Spåbæk står også for at planlægge, hvilke dyrlæger, der opererer, og hvilke der er i konsultationen. »Det, der adskiller min arbejdsdag fra andre sygeplejerskers, er, at jeg ikke har en plads i dette vagtskema – jeg skal ikke udfylde en rolle på operationsstuen eller i receptionen, og det giver en enorm fri-

Efteruddannelse Heidi Spåbæk har løbende opkvalificeret sig for at kunne varetage de administrative opgaver. Lige nu er hun i gang med mellemlederuddannelsen, lige som hun tidligere har taget efteruddannelse i personaleledelse og økonomi. »Jeg har haft lidt udfordringer med det økonomiske, men jeg er ved at have godt styr på det,« siger Heidi Spåbæk med et smil.

Hun er både glad for den veterinære og den administrative del af sit arbejde, og hun er positiv over for muligheden for at dele ud af erfaringerne fra Bygholm Dyrehospital. »I vores branche er det jo de færreste steder, der kan ansætte en kontorhjælp, så traditionelt har dyrlægerne klaret de administrative opgaver ved siden af – og jeg er ret sikker på, at mange har hadet det. Hos os har vi fundet en opdeling, der gør, at både dyrlæger og jeg gør det, vi kan lide, og som vi er bedst til,« forklarer årets veterinærsygeplejerske.

Heidi Spåbæk er mellemleder, koordinator, økonomimedarbejder, personaleansvarlig og meget mere på Bygholm Dyrehospital. Hun blev for nyligt kåret som årets veterinærsygeplejerske.

Indstillet af tidligere chef Heidi Spåbæks specielle jobbeskrivelse er en af grundene til, at dommerkomiteen pegede på hende som årets praktiserende veterinærsygeplejerske 2015. »Vi kan høre på både kolleger og klienter, at Heidi Spåbæk er utrolig værdsat i sit job. Og ved at give hende årets pris vil vi sætte fokus på, hvor vigtigt veterinærsygeplejerskerne er for en klinik eller et dyrehospitals hverdag,« siger Martin Sciuto, der er nordisk produktchef hos Merial. »Det er vigtigt, at vi værdsætter veterinærsygeplejerskerne, så de ikke kommer til at stå i skyggen af dyrlægerne. De fleste sygeplejersker kan meget mere, end de får lov til, og vi tror, at det ofte kan give større arbejdsglæde at have mere frihed til selv at tilrettelægge arbejdsdagen. Så med valget af Heidi som årets veterinærsygeplejerske håber vi, at andre praksisser kan finde inspiration til at koordinere hverdagen på bedst mulig vis,« siger Martin Sciuto.

Det var Heidi Spåbæks tidligere chef på Bygholm Dyrehospital, Gustaf Valentiner-Branth, der indstillede hende til prisen.

Han skriver blandt andet i sin indstilling: »Heidi er et af disse efterhånden sjældne mennesker, der først og fremmest tænker firma, funktion og kolleger. Og så måske – til allersidst, når alt andet er på plads – tænker hun måske på sig selv.«

Da Heidi Spåbæks navn blev råbt op ved udnævnelsen på årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr i november, blev hun overrasket og rørt. »Jeg blev helt rørt. Tænk at få sådan en anderkendelse fra sin tidligere chef – det betyder meget for mig. Og som Martin (fra Merial, red.) sagde, så er det her måske tilmed en god mulighed for at fortælle mine kolleger rundt i landet, hvordan vi gør hos os – jeg siger ikke, at det at have en veterinærsygeplejerske som koordinator er løsningen i alle praksisser, men hos os virker det rigtig godt, og jeg håber det kan være en inspiration for andre,« siger Heidi Spåbæk.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 1/2016

10.02.12 10:09

33

KARRIERE

Ung professor i stordyrskirurgi 43-årige Stine Jacobsen er Danmarks eneste professor i stordyrskirurgi på KU SUND på Københavns Universitet og stortrives i spændingsfeltet mellem klinikken og forskningslaboratoriet.

Af Annika Ipsen

Stine Jacobsen er typen, der når mere end de fleste. 43 år og Danmarks eneste kvindelige professor i stordyrskirurgi. Hun elsker spændingsfeltet i arbejdet på Institut for Produktionsdyr og Heste i Taastrup med kirurgi, undervisning og kunder og forskningslaboratoriet. Og i sin

sparsomme fritid har hun iværksat et projekt for hjemløse hunde under Dyrenes Beskyttelse. »Min arbejdsmængde er stor, men som for mange akademikere er der jo en flydende grænse mellem interesse og arbejde. Jeg er idérig og får energi af de projekter, som dyrlægestuderende og ph.d’er er i gang med. Det skaber synergi

både dagligt at være på klinikken og forske. Jeg møder de syge dyr i det daglige på klinikken og undrer mig: Hvorfor er der ikke større overlevelse? Hvorfor er der nogle dyr, der dør efter komplikationer ved operationen? Og det kan jeg så bruge i min forskning,« siger Stine Jacobsen.

På samme måde afprøver hun sin forskning på klinikken og implementerer forsk-

Professor Stine Jacobsen og hendes team i gang med en operation på Institut for Produktionsdyr og Heste i Taastrup. Resultaterne fra laboratoriet føres ofte ud i livet gennem det kliniske arbejde i operationsstuen på universitetshospitalet.

34

DYRLÆGEN • 1/2016

ningsresultaterne, hvis de fungerer som forventet.

Inspireret af professor Det lå ellers ikke i kortene, at Stine Jacobsen skulle gå forskervejen, da hun begyndte på dyrlægestudiet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I gymnasietiden havde hun haft et fritidsjob i en svinebesætning, og hun havde derfor en forestilling om, at hun som færdiguddannet dyrlæge enten skulle være praktiserende dyrlæge eller være rådgiver i svinebesætninger.

Men under studiet opfordrede hendes underviser Pia Haubro Andersen, der i dag er professor i stordyrskirurgi på den svenske landbrugsuniversitet, SLU, hende til at forfølge en forskerkarriere. »Jeg havde slet ikke selv tænkt i de baner, så hun åbnede mine øjne for, at jeg kunne gå den vej – og ikke ende i fødevaresektoren eller i en praksis. Og hun havde ret, for det var lige mig at tage en ph.d. Hun har helt klart inspireret mig som en af de første kvindelige forskere her,« siger Stine Jacobsen, der stadig har mange samarbejdsflader med Pia Haubro Andersen.

Tredeling af arbejdsdagen Professor Pia Haubro Andersen har også kaldt Stine Jacobsen myreflittig, idérig, initiativrig og en unik kirurg. Til det siger Stine Jacobsen: »Jeg vil sige, at det generelle indtryk er, at man ikke er ansat her til en 37 timers arbejdsuge. Alle i universitetsverdenen er flittige.« Hun fortæller om tredelingen i sin arbejdsdag. Der er typisk undervisning af de dyrlægestuderende fra 9-16, så er der dyrlægearbejde med diagnostik, behandlinger og kommunikation med dyreejerne, og forskningen foregår som regel om aftenen. »Jeg har også tit aften- eller nattevagter, og jeg bor tre kilometer fra klinikken i Sengeløse, så jeg kan hurtigt være der, hvis der kommer et sygt dyr, der skal opereres eller behandles på anden vis,« konkluderer hun.

Forskningen kan stille bedre diagnoser Stine Jacobsen brænder for at forbedre dyresundheden, og det ønske har drevet hendes forskning i hele forskerkarrieren, hvor hun specifikt har kigget på betændelsesreaktion og sårheling, fordi de to

Professor Stine Jacobsen til sin tiltrædelsesforelæsning ’Stordyrskirurgi – fra veterinær bartskærer til moderne forskningsbaseret disciplin’ 4. september sidste år.

ting har stor betydning for, hvordan en hest restituerer efter operation. »Jeg satser på, at jeg med min forskning kan stille bedre diagnoser, behandle mere effektivt og skabe større overlevelse for patienterne. Jeg indskriver mig i en forskningstradition om, at vi i dag kan operere for det, der for 10-15 år siden var en sikker dødsdom for et dyr.

I dag laver vi indtil flere operationer for tarmslyng om ugen på heste, der overlever og bliver rideheste igen,« påpeger Stine Jacobsen.

Oversætter forskning til laboratoriet Stine Jacobsen har specifikt kigget på betændelsesreaktion og sårheling, fordi

de to ting har meget stor betydning for, hvordan en hest klarer sig.

For at opnå en bedre forståelse for de komplekse processer, der er involveret i den dårlige sårheling, har Stine Jacobsen og hendes forskergruppe inden for de senere år anvendt avancerede teknikker i laboratoriet for at belyse samspillet mellem celler/væv og inflammationsmolekyler. De såkaldte proteom-teknikker kan måle tilstedeværelsen af hundrede- eller tusindevis af proteiner i én dråbe vævsvæske. På den måde har forskergruppen identificeret adskillige ukendte proteiner, som i fremtiden kan vise sig at være brugbar diagnostisk værdi hos en hest. Plus det er lykkedes at få en detaljeret karak-

Stine Jacobsen • Professor Stine Jacobsen blev uddannet som cand.med.vet fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1998 – og i 2003 forsvarede hun sin ph.d-afhandling ”Inflammationslidelser hos kvæg” samme sted.

• Siden 1999 har Stine Jacobsen forsket på Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet – dog med to udlandsophold undervejs.

Et år som Marie Curie-stipendiat på Utrecht Universitet i Holland og et halvt år som post doc på Wageningen Universitet i Holland.

• Hun deler sin arbejdstid mellem forskning, undervisning af veterinærstuderende og kolleger og det kliniske arbejde som kirurg med døgnvagter på Universitetshospitalet på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

• Med forskningsområder som inflammation og akut fase responset, sårheling, ledlidelser og kirurgisk stressrespons er Stine Jacobsen en aktiv foredragsholder i ind- og udland og har igennem de sidste 15 år udgivet mere end 50 internationale, fagfællebedømte videnskabelige artikler inden for hendes primære forskningsområder.

DYRLÆGEN • 1/2016

35

teristik af de kroniske inflammationsprocesser, der måske kan være grunden til at lemmesår hos heste ofte udviser forsinket og kompliceret sårheling.

Hun har også forsket i ledsygdomme hos heste. Her har Stine Jacobsen og hendes forskergruppe arbejdet med at identificere nye biomarkører og forstå, hvorfor prognosen for visse inflammatoriske ledlidelser ikke er markant forbedret over de senere år, selvom behandlingsmulighederne er forbedret. »Jeg er ikke en traditionel kirurgisk forsker, der udvikler nye instrumenter, som afprøves. Jeg ser mere på en betændelsestilstand og hvordan kroppen reagerer – og hvorfor den ikke heler. Man kan sige, at jeg oversætter forskningen i laboratoriet til at få betydning for den kliniske patient,« siger hun.

Inflammation fra dyr til mennesker Inflammationsforskningen kan i praksis være at isolere celler fra sår, der ikke vil hele, og undersøge dem i laboratoriet for at få en forståelse af, hvad der sker i vævet, og på den måde at udvikle nye behandlingsmetoder til gavn for patienterne. »Min primære interesse er dyresundhed, men der er jo de samme mekanismer i sårheling i heste, mennesker, skildpadder og rotter, så forskningen kan overføres til mennesker og andre arter. For

eksempel har jeg en ph.d-studerende, der arbejder med biofilm i sår. Heste har stor mængder af biofilm, og det kan være en af årsagerne til at ikke særlig gode til at hele sår. Også hos mennesker spiller biofilm en stor rolle i forsinket sårheling, og min ph.d. studerendes forskning kan måske have den sidegevinst, at heste med forsinket sårheling kan bruges som model til mennesker,« siger Stine Jacobsen.

Perspektiver i professortitlen Hun er senest gået fra lektor til professor.

Selvom mange af arbejdsopgaverne er de samme, så er hun nu ansvarlig for fagområdets udvikling og retning, og er derfor også er den person, som i sidste ende træffer de endelige afgørelser. »At være dyrlæge er jo ikke helt det samme, som at være mekaniker, hvor du kan skifte en bildel og så virker den. Med dyr er det en gråzone, hvor man kan være i tvivl om, hvad der er det bedste for den givne patient. Her er det jo mig – med stemplet som professor – der har det sidste ord,« siger Stine Jacobsen, der ligesom de fleste danskere ikke går op i titler.

Alligevel tror hun på, at professortitlen kan bringe hende nye steder hen, for mange steder i udlandet går de meget op i titler. For eksempel, når der skal søges legater og fonde.

»Jeg tror da på, at min professor-titel er en slags blåstempling, der åbner nogle døre i forhold til forskningsmidler eller udenlandske samarbejder. Jeg har bevist, at jeg har aftjent min værnepligt – og folk vil gerne arbejde sammen med nogen med erfaring,« siger Stine Jacobsen.

Familien og hjemløses hunde Sammen med fire andre dyrlæger kører Stine Jacobsen rundt til hjemløse med en taske med medicin og tilbyder vaccinationer til deres hunde.

Der er også åbne konsultationer hver anden måned, hvor de hjemløse kan møde op – ligesom der er en akutservice, hvis hundene for eksempel har trådt i glasskår op i poten. »Mit arbejde levner ikke meget fritid, men dette projekt startede jeg selv op for 10 år siden og det har jeg holdt fast i gennem årene. Det giver et dejligt afbræk at komme ud og se noget helt andet ind imellem,« siger Stine Jacobsen og fortsætter: »Min anden store ’interesse’ er min familie. Vi er flyttet på landet tæt på min arbejdsplads for fire-fem år siden, så selvom jeg arbejder meget, prioriterer jeg også at have tid sammen med min mand og mine to drenge. Jeg har en godmodig mand, der er forstående over, at mit job fylder meget.«

Fra bartskærer til moderne forskningsbaseret disciplin • Stine Jacobsen holdt 4. september sidste år tiltrædelsesforelæsningen som professor med titlen ’Stordyrskirurgi – fra veterinær bartskærer til moderne forskningsbaseret disciplin’ ved at give et kort rids af stordyrskirurgiens historie. Beslagsmedene stod i flere århundreder for – udover at beskære og sko heste – at behandle sygdomme hos dyrene. Det var først efter P.C. Abildgaards studier ved veterinærskolen i Lyon i Frankrig, da han oprettede den første veterinærskole på Christianshavn i 1733, at grundstenen for den veterinære profession i Danmark blev grundlagt.

• Stine Jacobsen gav også et overblik over de discipliner, der har haft stor betydning for veterinærkirurgien. Det er for eksempel anatomi, som danner basis for kirurgernes mulighed for at udføre avancerede indgreb. Ligeledes gav bedøvelsesmidler, som blev indført starten af 1900-tallet, håb om, at patienterne havde en chance for at overleve kirurgiske indgreb. Her havde udvikling af de rigtige instrumenter også en afgørende betydning.

• Imidlertid er der fortsat brug for bedre forståelse af de processer, der finder sted i kroppen, når en hest eller ko opereres, eksempelvis forsinket sårheling eller anden uhensigtsmæssigrespons på kirurgiske indgreb.

• Derfor har Stine Jacobsen i hele sin professionelle karriere beskæftiget sig med inflammation.

36

DYRLÆGEN • 1/2016

MASSESTRANDINGER AF HVALER

Mindst 25 kaskelotter strandet Massestrandinger af hvaler er et kendt fænomen, også i Danmark. De strandede hvaler er alle hanner, der af uvisse årsager forvilder sig ind i Nordsøen, hvor de ind imellem strander.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center, Aarhus Universitet og Lasse Fast Jensen, museumsinspektør, biolog, ph.d., Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

I løbet af blot få dage i begyndelsen af januar i år strandede tretten kaskelotter i Nordsøen. Fem af dem var stadig levende, da de strandede, men druknede ved førstkommende højvande. De resterende var allerede døde ved strandingen.

Sidst i januar strandede yderligere fire kaskelotter i England og senere otte i Tyskland. Dette bringer det samlede antal op på femogtyve. Ved redaktionens afslutning var der forlydende om nogle få yderligere strandinger.

Selvom nogle af kadaverne har været så tæt på den danske grænse som set flydende rundt udfor øen Helgoland, er der endnu ingen, som er strandet i Danmark. De 14 af kaskelotterne er strandet i tysk søterritorium (Helgoland, Wangerooge, Eversand og Büsum), mens syv er strandet i hollandsk søterritorium på Vadehavsøen Texel.

Unge hanner i god foderstand De første kaskelotter er blevet obduceret, men uden at der er gjort signifikante obduktionsfund. Der er tale om forholdsvis unge hanner med en længde på 10 til 12,5 meter, der sandsynligvis har fulgtes som flok. De havde foderrester i mavesækken, fæces i tarmene og var i god foderstand. Der er fundet fiskenet og reb i maven på enkelte af dem.

Sådanne massestrandinger, der typisk foregår om vinteren, er velkendte, men årsagerne hertil er ukendte. Der har været foreslået forskellige hypoteser for massestrandingerne, blandt andet sygdomme.

En af de mere sandsynlige hypoteser er dog nok, at de mange kaskelotter er blevet overrasket af den lave vanddybde i Nordsøen. I hvert fald har der været flere

Obduktioner af kaskelothvalerne har ikke givet noget svar på, hvorfor de er strandet.

massestrandinger i netop Nordsøen, som derfor har fået tilnavnet ”North Sea Sperm Whale Trap”.

Mange strandede i 1996 og 1997 Også i Danmark har vi oplevet massestrandinger af kaskelotter. Den største danske stranding fandt således sted i 1996, hvor seksten kaskelotter strandede på Rømø på blot en enkelt dag. Formentlig blev de mange kaskelotter dengang fanget af et sandrev udfor Rømø et par dage tidligere og drev efterfølgende ind på stranden.

Samme år strandede seks kaskelotter ved Cruden Bay i Skotland og yderligere en kaskelot ved Norderney i Tyskland i slutningen af januar.

I juli strandede desuden to kaskelotter ved henholdsvis Klitmøller og Husby. Året efter – i 1997 – strandede yderligere tretten kaskelotter på Rømø i december måned, og også dette år fandt der kaskelotstrandinger sted andre steder i Nordsøen.

På Ameland i Holland strandede således i slutningen af november fire kaskelotter, og dagen før den store stranding på Rømø

strandede to kaskelotter ved Humber i England.

Samlet strandede firetyve kaskelotter på strandene langs Nordsøen i 1997.

Med undtagelse af et enkelt individ på Rømø i år 2000 var der frem til år 2011 ingen strandede kaskelotter på dansk territorium. Siden 2011 lader antallet af kaskelotstrandinger dog til at være steget igen, idet perioden 2011-2015 har budt i alt syv kaskelotstrandinger langs de danske kyster. Især strandingen af to kaskelotter ved Henne Strand i februar 2014 trak overskrifter i pressen. Her var den ene hval fortsat levende ved strandingen, men druknede i forbindelse med førstkommende højvande.

Alle strandede kaskelothvaler i Danmark har været hanner. Mens hunnerne oftest forbliver på de sydligere breddegrader hele deres liv, så vandrer hannerne mellem sydlige parringsområder og nordlige fourageringsområder. Den normale vandringsrute ligger vest for Shetlandsøerne, Skotland og Irland, men af ukendte årsager hænder det, at kaskelotterne forvilder sig længere østpå og ind i Nordsøen, hvor det lejlighedsvis hænder, at de strander.

DYRLÆGEN • 1/2016

37

DYREETISK KLUMME

Veterinær paternalisme Respekt for klientens selvbestemmelse står i høj kurs hos den veterinære profession i USA og England. I kontrast hertil synes mange danske dyrlæger at lægge vægt på at vise omsorg over for svage klienter. Hermed er der lagt op til en etisk diskussion.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 26. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

38

DYRLÆGEN • 1/2016

Er det acceptabelt, at en dyrlæge af hensyn til sin klients følelser og velbefindende begrænser dennes selvbestemmelse? Dette er en problemstilling, som kan give anledning til uenigheder på tværs af personer og kulturer. Dette blev jeg for nylig opmærksom på via en diskussion med en engelsk dyrlæge.

Jeg var blevet bedt om at bidrage til en britisk lærebog om veterinær etik. Den centrale del af bogen skal bestå af en række cases, hvor udfordringer i veterinær praksis bliver beskrevet, og forfatteren (i dette tilfælde mig) analyserer casene og give gode etiske råd til nuværende og kommende dyrlæger. Da jeg er af den overbevisning, at praktisk erfaring er en vigtig kilde til etisk indsigt, og da jeg selv af gode grunde ikke har nogen praktisk erfaring fra veterinær praksis, allierede jeg mig fra starten med en god kollega fra England, der foruden at undervise på en veterinærskole også har erfaring fra smådyrspraksis.

Har kunden råd til behandlingen?

To af vore cases indeholder problemstillinger, som angår, hvordan dyrlægen skal balancere det at være ærlig over for hensynet til at beskytte sine klienters følelser og andre interesser: Den ene case omhandler en kvindelig folkepensionist, hvis hund har brækket et ben.

Alt tyder på, at kvinden har begrænsede økonomiske midler, og hunden er ikke forsikret.

Et spørgsmål, som rejser sig på den baggrund, er, om dyrlægen på baggrund af sin klare fornemmelse af ejerens begrænsede økonomiske formåen skal nøjes med at fremlægge de behandlingsmuligheder, som ligger i den økonomisk billige ende, eller om ejeren skal have alle behandlingsmuligheder fremlagt – også dem, som efter alt at dømme vil være uden for hendes økonomiske muligheder.

Skal dyrlægen lyve for klienternes skyld?

Den anden case drejer sig også om en hund, der kommer ind til dyrlægen med en fraktur.

I dette tilfælde er patienten ti år gammel,

og ejerne, et ægtepar, ønsker at hunden skal aflives, selv om det ville være helt ligetil at sætte det brækkede ben sammen med en plade og nogle skruer. Ægteparret vil gerne have, at deres børn skal være til stede, og at dyrlægen taler med børnene. Til sidst i samtalen trækker den ene ægtefælle dyrlægen til side og beder om, at dyrlægen over for børnene giver udtryk for, at aflivning er det bedste, der kan gøres for hunden.

Skal man altid lægge den fulde sandhed frem?

Jeg havde en del diskussion med min engelske kollega om de to cases. Hun mente, tilsyneladende uden et gran af tvivl i sit sind, at det eneste rigtige for dyrlægen var altid at tale hundrede procent sandt og altid at lægge den fulde sandhed frem. Og hun mente endvidere, at det er noget, som praktisk talt alle dyrlæger vil være enige om. Derimod mente jeg, at især den første case kunne diskuteres. Desuden stillede jeg mig tvivlende over for, om danske dyrlæger vil se på sagerne på samme måde, som deres engelske kolleger angiveligt gør.

Tvivlen på det sidste punkt fik jeg efterfølgende bekræftet, da jeg som vejleder for to veterinære specialestuderende og nuværende dyrlæger, Kiea Anhøj og Cecilie Rødsgaard-Rosenbeck, var med til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af, hvordan danske dyrlæger håndterer klienter, som ikke kan betale for at få behandlet deres syge dyr (en undersøgelse, hvis hovedresultater vi for øjeblikket forsøger at publicere i et internationalt tidsskrift, og som efterfølgende selvfølgelig vil blive præsenteret i en dansk sammenhæng). Økonomisk realistiske behandlingstilbud Her gav næsten 80 procent af de adspurgte smådyrspraktiserende dyrlæger udtryk for, at de fremlagde andre behandlingsmuligheder for klienter, som har givet til kende, at de ikke kan betale, end de gjorde for normale klienter.

Over halvdelen af de pågældende dyrlæger svarede, at de primært ville fremlægge øko-

nomisk realistiske behandlingsmuligheder, mens over en tredjedel af dem sagde, at de kun ville fremlægge sådanne behandlingsmuligheder for disse klienter.

Der kan selvfølgelig her være andre motiver på spil for dyrlægerne end hensynet til deres klienter. Noget af forklaringen på tilbageholdenhed med at fremlægge økonomisk krævende alternativer kan være, at dyrlægerne vil beskytte sig selv mod at komme under pres for at levere dyre behandlinger, som de ikke får betaling for. Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at en væsentlig del at motivet er at beskytte i forvejen svage og udsatte klienter mod at skulle føle utilstrækkelighed i forhold til deres dyr, fordi deres økonomi er begrænset.

Dyrlægen tænker som den gode far Dermed synes en væsentlig andel af de danske dyrlæger at være tilhænger af en tankegang, som inden for den medicinske etik har fået betegnelsen paternalisme: Lige som den gode far vil beskytte sit barn mod ubehageligheder og derfor vil træffe beslutninger på barnets vegne og fortie en del af sandheden over for barnet, så vil den gode paternalistiske læge (og dyrlæge) beskytte sin patient (eller klient i dyrlægens tilfælde) – om nødvendigt ved at omskrive eller økonomisere med sandheden.

Inden for det medicinske område har paternalisme længe været opfattet som problematisk, og i stedet har respekten for patientens selvbestemmelse været sat i højsædet. For eksempel bliver det ikke længere opfattet som acceptabelt, at en læge for at beskytte patienten undlader at fortælle den fulde sandhed om prognosen i forbindelse med en alvorlig sygdom.

Samtidig har der dog været modstrømme i debatten, hvor der er blevet argumenteret for, at læger uden at lade hånt om patientens selvbestemmelse skal vise omsorg og ikke tvinge patienter til at høre ubehagelige sandheder, som de helst er fri for.

Ikke ligefrem lyve for patientens skyld En sådan debat har indtil nu ikke været fremtrædende på det veterinære område, men nu kunne måske være et godt tidspunkt for de danske dyrlæger at tage den.

Dette ikke mindst da der fra lande som USA og Storbritannien blæser nogle vinde, hvor der er meget fokus på klienternes selvbestemmelse, og hvor for ek-

Man har længe diskuteret, i hvilket omfang det er acceptabelt for læger at tilsidesætte patientens selvbestemmelse af hensyn til at beskytte dennes interesser, for eksempel ved at omskrive eller økonomisere med sandheden. I klummen argumenterer Peter Sandøe for, at der er brug for en tilsvarende diskussion på det veterinære område.

sempel enhver veterinær behandling kræver et skriftligt samtykke.

Diskussionen om paternalisme rejser nogle væsentlige etiske dilemmaer for de smådyrspraktiserende dyrlæger. På den ene side er det vigtigt, at klienterne har tillid til dyrlægens faglige og personlige integritet, og derfor er jeg nok enig med min engelske kollega i den anden af de ovenfor nævnte sager. Problemet her er ikke blot, at dyrlægen bliver bedt om at lyve, men at løgnen går ud over børnene, der har en forventning om, at dyrlægen taler sandt, og for hvem det vil være et groft tillidsbrud, hvis de senere finder ud af, at dyrlægen har løjet for dem.

Paternalisme kræver fortrolighed På den anden side er det vigtigt, at dyrlægen viser omsorg for klienten; og her kan et begreb som pli være afgørende. I casen om folkepensionisten kan det således være udtryk for pli, at dyrlægen ikke præsenterer behandlingstilbud, som ligger uden for klientens økonomiske muligheder og dermed konfronterer hende med hendes økonomiske uformåenhed. Der kunne også tænkes situationer, hvor dyrlægen skærer igennem og anbefaler en aflivning, selv om der stadig er behandlingsmuligheder, for at lette det følelsesmæssige pres på klienten.

Hvis ikke der skal være tale om gammeldags paternalisme, hvor dyrlægen blot tilsidesætter klientens selvbestemmelse,

må det dog være afgørende, at dyrlægen i en eller anden grad handler ud fra en forståelse med klienten; og dette forudsætter en vis fortrolighed mellem de to.

For eksempel skal dyrlægen være rimeligt sikker på, at klienten på trods af sine tilsyneladende beskedne kår faktisk ikke har evnen og viljen til at mobilisere midler til at betale for en dyr behandling.

Dyrlægen skal kende sine klienter Behovet for fortrolighed mellem klient og dyrlæge kommer indirekte til udtryk i en markedsundersøgelse, som de smådyrspraktiserende dyrlæger under Den Danske Dyrlægeforening i 2009 fik foretaget hos firmaet Strateko. Her fremgik det, at klienterne mere end noget andet lagde vægt på at have en bestemt dyrlæge, som de kunne gå til, og dernæst lagde vægt på dyrlægens evne til at kommunikere.

Det, som synes at være på dagsordenen som alternativ til det ensidige fokus på klientens selvbestemmelse, er en svag form for paternalisme. Denne forudsætter en stiltiende forståelse med klienten, typisk på baggrund af et længerevarende personligt kendskab, som sætter dyrlægen i stand til at vise omsorg, agere med pli og engagere sig på klientens vegne.

Målet er at sikre en behandling, som passer til klientens holdninger og økonomiske muligheder. Dette skal ske, uden at klientens grundlæggende selvbestemmelse tilsidesættes.

DYRLÆGEN • 1/2016

39

FUGLE

Bedøvelse af fugle Hvordan bedøver man en fugl? I denne artikel besvares spørgsmål som hvilke medikamenter, der skal bruges og hvad man skal have fokus på.

Af Adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitetshospital.

Professor, biolog, ph.d. Tobias Wang, Aarhus Universitet.

Seniorforsker, biolog, ph.d. Johnnie Bremholm Andersen, Visiopharm A/S. Adjungeret professor, dyrlæge d.v.sc. Mads Frost Bertelsen, Københavns Zoo.

Denne artikel er tænkt som en kort introduktion til bedøvelse af fugle. For konkrete doseringer af bedøvelsesmiddel og smertestillende lægemidler henvises læseren til selv at opsøge faglitteraturen, hvoraf en enkelt er angivet bagerst i artiklen. Læseren vil formentlig opleve, at for de mest almindelige fuglearter findes doseringer i faglitteraturen, men at det sjældent er tilfældet for vildtlevende arter – her er det i stedet nødvendigt at ekstrapolere fra eksisterende data på andre fuglearter. Som baggrund for artiklen indledes med et kort afsnit om de fylogenetiske aspekter af

A. og V. branchialis hos en amazonpapaegøje.

40

DYRLÆGEN • 1/2016

gen er nemlig særdeles energikrævende, og det er derfor vigtigt at holde kropsmassen så lav som muligt. Fuglenes knogler er derfor mere hule end hos andre Fuglenes anatomi og fysiologi Fuglene er den eneste overlevende gruppe hvirveldyr, hvilket gør dem lettere. En del af dinosaurer, og de tidligste fugle stam- af knoglerne er fusionerede, og det stivere mede således fra en gruppe rovdinosaurer, skelet anses også som en tilpasning til der kaldes for theropoder, og som bærer at flyve. Også fuglenes relativt lille hjerne det knapt så frygtindgydende danske navn tilskrives et kompromis for at holde hovilddyrfødder. Fuglenes nærmeste nule- vedets vægt lav. Men mens fuglenes intelvende slægtning er krokodillerne. Fugle- ligens ofte virker noget mere beskeden nes evne til at flyve, som blandt hvirvel- end pattedyrenes, står det dog klart, at eksempelvis kragefugle og papegøjer er i stand til at Inhalationsbedøvelse er den mest løse ret komplicerede opgaudbredte teknik til fugle, og den er ver. Det høje stofskifte, som normalt ukompliceret og sikker i brug. er nødvendigt for flyvninMed en maske kan bedøvelsen både gen, understøttes af fugleinduceres og vedligeholdes via nes endotermi – altså evnen til at opretholde en kropsinhalation. temperatur, der er højere end omgivelserne – som det også dyrene ellers kun kendes fra flagermusene, kendes fra pattedyrene. Fuglene opretopstod sidst i den geologiske periode holder typisk en kropstemperatur på 41 Devon for omkring 160 millioner år siden grader, og deres endotermi er opstået og har en række implikationer for fugle- uafhængigt af pattedyrenes, men indenes anatomi og kropsfunktioner. Flyvnin- bærer alligevel, at mange aspekter af fuglenes fysiologi minder mere om pattedyrene end deres umiddelbare forfædre blandt krybdyrene. Fuglene har således et anatomisk opdelt hjerte (fire kamre), hvor den højre ventrikel perfunderer lungerne med et lavt blodtryk, mens kroppen modtager blod med et meget højere tryk fra hjertets venstre side. Middelblodtrykket er noget højere hos fugle end hos pattedyrene (typisk omkring 160/120 mmHg), og pulsen er ofte lidt lavere end hos pattedyr med samme kropsvægt, fordi det noget større hjerte giver mulighed for et større slagvolumen. Det samlede minutvolumen er imidlertid ikke meget forskelligt fra pattedyrenes. Blodet er som hos pattedyrene karakteriserer ved en høj blodprocent (hæmatokrit), som dog kan variere fra 35 til 55 procent afhængig af dehydrering, infektioner og andre parametre. Blodets og kredsløbets evne til at fuglenes anatomi og fysiologi, som har størst betydning for deres bedøvelse.

transportere ilt minder derfor meget om pattedyrenes, hvorimod lungernes anatomi og fysiologi er noget forskellig. I modsætning til pattedyrene har fuglene ikke en mellemgulv (diafragma), og lungeventilationen varetages derfor af muskler, som kan presse og udvide brystkassen.

Mange af disse muskler indgår også aktivt i flyvningen, og åndedrættet tilpasses derfor oftest vingernes bevægelse, når fuglene flyver. Det manglende mellemgulv betyder også, at man skal være varsom med at lægge fuglene på sternum under bedøvelse, idet lungeventilationen nemt kompromitteres. Lungernes opbygning adskiller sig fra pattedyrenes ved, at gasudvekslingen foregår over en mindre del af respirationsorganet, de såkaldte parabronkier, hvor der er en ekstremt tynd adskillelse mellem blod og luft (0,2 µm i fugle i forhold til de cirka 0,5 µm i lungerne hos pattedyr). Denne meget tynde barriere kan sikkert kun fungere, fordi parabronkierne ikke bevæges under vejrtrækningen. Ventilationen af parabrionkierne foregår gennem et sindrigt arrangement af luftsække, der nærmest fungerer som blæsebælge. Under inspirationen trækkes den nye friske luft primært ned i de bageste (abdominale eller kaudale) luftsække, hvorfra luften under den efterfølgende udånding løber gennem den egentlige lunge (parabronkierne), hvor gasudvekslingen foregår – til de forreste (thorakale eller interclavikulære) luftsække. Dette indebærer, at den luft, som udåndes, faktisk blev indåndet to åndedræt tidligere, hvilket ofte mistolkes som om fuglene er i stand til at bruge luften to gange. Dette er naturligvis ikke tilfældet, men ensretningen af luftstrømmen gennem parabronkierne giver en lidt mere effektiv gasudveksling, end vi kender det fra pattedyrenes lunger, idet der opstår et såkaldt krydsstrømssystem mellem blod og luft. Det er imidlertid den meget tynde barriere mellem lungeluft og –blod, samt fuglenes evne til at opretholde meget høje ventilationsvolumener, der særligt giver fuglene en fordelagtig gasudveksling.

Forberedelse til bedøvelse Som for andre dyr bør fugle være mindst mulig stresset forud for bedøvelsen. Fugle stresses let, når de flyttes til et nyt og ukendt miljø. Derfor kan det – når det er praktisk muligt – være hensigtsmæssigt at akklimatisere fuglene nogle dage forud for bedøvelsen. Alternativt kan man lade

fuglene falde til ro i 30 til 60 minutter efter transporten, inden man påbegynder håndteringen. Hvis fuglene virker svækkede eller har dyspnø, kan de med fordel gives ekstra ilt i denne periode. Fugle bør fastes kortvarigt inden bedøvelse, så der ikke er foderrester i kråsen, som ellers ved et uheld ville kunne havne i luftvejene. Fasten tager nogle få timer i småfugle og et halvt døgn eller mere i store fugle. Længere tids faste er ikke hensigtsmæssigt grundet fuglenes høje stofskifte.

Hvis man er usikker på, om de har fastet længe nok, kan man forsigtigt palpere kråsen, som skal føles tom. Ved samme lejlighed kan man passende auskultere hjertet og respirations-systemet. Det er vigtigt at fiksere fuglene på en sikker måde under al håndtering, så man undgår at skade dem i form af brækkede vinger og ben. Nogle benytter med fordel et håndklæde, som fuglen vikles ind i.

Præmedicinering Normalt er det tilstrækkeligt at inducere bedøvelsen på de fikserede fugle, men undertiden kan det være nødvendigt først at sedere dem. Præmedicinering kan også bidrage med en forbedret smertestillende effekt under bedøvelsen. Afhængig af fuglearten anvendes eksempelvis butorphanol i doser mellem 0,5 og 2 mg/kg intramuskulært – i kombination med 0,5 mg/kg midazolam eller 0,05-0,2mg/kg medetomidin for at opnå både gode smertestillende og beroligende effekter på fuglene.

Inhalationsbedøvelse Inhalationsbedøvelse er den mest udbredte teknik til fugle, og den er normalt ukompliceret og sikker i brug. Med en maske kan bedøvelsen både induceres og vedligeholdes via inhalation. Såvel isofluran som sevofluran er velegnede bedøvelsesmidler. Induktions- og opvågningstiden er lidt hurtigere for sevofluran end for isofluran, som til gengæld er billigere. Induktionstiden og opvågningstiden er dog som oftest hurtig (ofte under 5 minutter) på grund af fuglenes effektive respirationssystem. I praksis fikseres fuglene under induktionen, som typisk foretages med 5 procent isofluran eller 8 procent sevofluran i ren ilt. Fikseringen bør fastholdes, til fuglene er helt afslappede. Når fuglen er bedøvet, kan der typisk skrues ned til 1-2,5 procent isofluran eller 3-4 procent sevofluran.

Jugularvenen hos en glansstær.

Blodprøvetagning med sprøjte og kanyle.

Intuberet amazonpapegøje (med en rhinolith liggende ved siden af).

Injektionsbedøvelse Injektionsbedøvelse har ikke vundet samme udbredelse til fugle som inhalationsbedøvelse, og det er der en række grunde til. Meget ofte er opvågningstiden betydeligt længere end for inhalationsbedøvelse. Samtidigt er der store artsforskelle i dosering af lægemidlerne, således at det kan være vanskeligt at gætte sig til den rigtige dosis, hvis ikke der lige forelægger litteratur for den pågældende fugleart. En række lægemidler til injektionsbrug har også vist sig at have markant depressiv effekt på det kardiovaskulære system hos fugle. Derfor anvendes injektionsbedøvelse sjældent i klinisk praksis, omend lægemidlerne i et vist omfang fortsat anvendes til sedering af fuglene. Under feltstudier benyttes injektionsbedøvelse dog, når det ikke er praktisk at medbringe

DYRLÆGEN • 1/2016

41

udstyr til inhalationsbedøvelse – eksempelvis som blandinger af ketamin og medetomidin indgivet intramuskulært. Den sederende og bedøvende effekt kan herefter modvirkes med atipamizol. Propofol indgivet intravenøst giver en hurtig induktion og god muskelafslappelse under bedøvelsen, men den hæmmer vejrtrækningen, således at fuglene skal ventileres, og samtidigt giver propofol ved længerevarende bedøvelse en langsom opvågning.

Alfaxalon kan anvendes til sedation og kan modsat propofol gives subkutant eller intramuskulært.

Smertestillende medicin Såvel opioider som NSAID kan bruges til fugle. Blandt opioider er det særligt butorphanol og buprenorfin, som har vist sig effektive, mens andre lægemidler synes mindre anvendelige. For eksempel skal fentanyl i nogle fuglearter gives i så store doser, at der indtræder betydelige bivirkninger. Blandt NSAID har meloxim vundet stor udbredelse. Standarddosis er meget højere end hos pattedyr (typisk 1 mg/kg). Ved smertefulde indgreb er lokalbedøvelse en simpel men særdeles effektiv smertestillende behandling i fugle.

Intubering og ventilation For kortere bedøvelser er det ikke nødvendigt at intubere fuglene, men ved længerevarende bedøvelse giver det øget sikkerhed og mulighed for at ventilere mekanisk. Det kan forholdsvis let gøres hos større fugle (>100 gram), men det er dog også muligt på mindre fugle helt ned til 30 gram. Til en middelstor fugl kan anvendes tubus-størrelse 2-mm. Man bør ikke fylde luft i cuff’en, da det kan beskadige luftrørets slimhinde (fugle har cirkelformede bruskringe i luftrøret), og i det hele taget skal tubus håndteres meget forsigtigt, idet fugle kan have tendens til at udvikle strinkturer i trachea, hvis slimhinden læderes. Ved brug af respirator er det vigtigt, at den kan indstilles til de værdier, som giver optimal ventilation af fugle. Respirationsfrekvensen bør være mellem 6 og 30 åndedrag per minut afhængig af fuglens størrelse og med et tidalvolumen på ca. 10 ml/kg.

Monitorering Helt basalt bør hjertefrekvens og respirationen monitoreres under bedøvelse af fugle. Desto længere tid bedøvelsen varer, desto vigtigere er det med en god monitorering.

42

DYRLÆGEN • 1/2016

Blodprøve- og maskebedøvelse hos en blågul ara.

Hjertefrekvens: Hjertefrekvensen eller pulsen kan med fordel overvåges med en Doppler-monitor. Mange vælger at måle på A. ulnaris eller A. brachialis, som giver et fint signal. Det er også muligt at anvende et stetoskop, og man kan bruge et normalt EKG-apparat. Pulsoximetri, der både måler pulsen og det arterielle blods iltmætning, kan være nyttig, men hos mindre arter, som har en hjertefrekvens på 300-700 slag per minut vil et almindeligt pulsoxymeter ikke kunne følge med. I praksis kan det derfor også være umuligt at tælle hjertefrekvensen med et stetoskop. Hos store fugle, hvor hjertefrekvensen er 90-120 slag per minut, kan standardudstyr bruges.

Ventilation: Respirationen kan vurderes visuelt og bør være både rolig og stabil.

Typisk er respirationsfrekvensen 30-70 per minut hos småfugle, mens den kun er 15-25 per minut hos middelstore fugle.

Som supplement til tælling af respirationsfrekvensen kan man også benytte en kapnograf. Normalt vil en ETCO2 på 25-45 mmHg være acceptabelt.

Temperatur: På trods af fjerdragten er det almindeligt, at kropstemperaturen falder under bedøvelse af fugle. Det er vigtigt at mindske dette temperaturfald, da det potentielt øger risikoen for dødsfald og øger opvågningstiden samt giver post-operative komplikationer såsom sårinfektioner. Kropstemperaturen kan med fordel reguleres via et tilkoblet varmluftsystem, varmepude og eller -lampe.

Det kan dog også være tilstrækkeligt at pakke fuglen godt ind, hvis den ikke allerede er nået at blive underafkølet. Be-

mærk også at fuglenes normale kropstemperatur er nogle grader højere end pattedyrenes.

Opvågning efter bedøvelse Fuglene fikseres under opvågning, og hvis de er intuberet, fjernes tubus, når de genvinder reflekser. Hvis man har adgang til en maske med ilt, bør fuglene have denne på, indtil de selv er i stand til at stå op. Når fuglene er helt vågne bør de straks tilbydes foder og drikkevand, da fuglenes høje stofskifte let svækker dem ved manglende foder- og væskeindtag.

Forslag til videre læsning West G, D Heard, and N Caulkett (eds.) Zoo animal and wildlife immobilization and anesthesia. 2nd Ed. 2014. Blackwell Publishing, Ames, Iowa, USA.

Denne plads er reserveret: www.merial.dk

Tilskudsfoder ved rekonvalescens af hund og kat

Tilpasset til hundens og kattens forskellige behov ved rekonvalescens.

Velsmagende pasta med høj fordøjelighed.

Orion Pharma Animal Health I Tlf: 86 14 00 00 I www.aptuspet.com

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Koncentreret næring med højt energiindhold.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

RECONVALESCENT