Dyrlægen nr 2 2016 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

2/2016 · April 9. årgang

Forsker i praksis Et af landets store hestehospitaler, Højgård Hestehospital ved Odense, har valgt at ansætte dyrlæge Louise Husted med en diplomatgrad i intern medicin til at lede hospitalets intensivberedskab for kritisk syge føl.

//////

///

/////

//////

IIIII I

I III

III III

N VEJE

//// //

///

IIIIIIIIIIIIIIIIII

///////

STØT

///

/ //

III

////////

III

///

/ ENDNU EN GRUND TIL AT ANBEFALE URINARY-FODER FRA ROYAL CANIN

/////////

///

ED H Y N

///////////////

Analyse af urinsten

Royal Canin tilbyder analyse af urinsten i samarbejde med Canadian Veterinary Urolith Center. Klinikken kan dermed enkelt og nemt sende urinsten til Royal Canin for at få dem analyseret.

//// / / /

Klinikken modtager hurtigt en udførlig anbefaling fra Urolith Centeret*. Vær opmærksom på, at anbefalingen vil lyde på en af diæterne i Urinary-programmet fra Royal Canin. Klinikken kan derfor hurtigt påbegynde den rigtige behandling af katten eller hunden.

/ / / /

///

Kontakt din salgskonsulent fra Royal Canin for at få yderligere information. Analysen af urinsten er gratis for klinikker, der forhandler Urinary-diæter fra Royal Canin.

///

////

////////////

*Klinikken modtager en e-mail indenfor 5-10 arbejdsdage med svar.

/ / / /

//////// / / /2/ / / /DYRLÆGEN / / / / / / / 2/2016 / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / ////////////////////////////////////////////////////////////////// •

For yderligere spørgsmål kontakt tlf. 89 15 35 60.

///

Antibiotikaforbrug er faldet igen De danske svineproducenter har reduceret forbruget af antibiotika med over fem procent fra 2014 til 2015, og forbruget af tetracyklin er reduceret med yderligere 11 procent.

Eksklusivt hos E-vet. MyFleaTrap loppefælde n n

Erhvervet har i en årrække arbejdet målrettet for at reducere forbruget af antibiotika til grise. Målsætningen fra de danske svineproducenters side er at reducere forbruget med 20 procent inden 2020 - det mål er allerede opnået med tallene for 2015. Chefkonsulent i SEGES Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, glæder sig over den seneste udvikling: »Fra 2009 til 2013 er forbruget af antibiotika til svineproduktion faldet 13 procent. Fra 2013 til 2015 er forbruget reduceret yderligere. Det betyder, at vi allerede nu er i mål med en reduktion på over 20 procent. Det er fem år før vores tidsfrist, og det er jeg selvsagt rigtig glad for, at de danske svineproducenter og dyrlæger har kunnet levere. Dansk landbrug har gennem flere år dokumenteret, at det er muligt at drive intensiv husdyrproduktion med et antibiotikaforbrug mange lande med rette misunder os. Men jeg er også opmærksom på, at det fremadrettet vil kræve en stor indsats og et vedvarende fokus fra både landbrug og myndigheder, for at nå målet om en 15 procent reduktion til 2018.« I forbindelse med MRSA-handlingsplanen, blev der fra politisk hold sat en målsætning om at reducere antibiotikaforbruget med 15 procent fra 2015 til 2018. Vurderingen fra SEGES Videncenter for Svineproduktion var allerede da handlingsplanen blev lanceret, at det vil være enormt svært at reducere forbruget med så meget på så kort en årrække. »Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at målsætningen om at reducere med 15 procent fra 2015 til 2018 er meget svær at leve op til. Vi gør i Danmark alt hvad vi kan for at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt, for at det ikke skal gå ud over dyrevelfærden. Så jeg synes godt vi kan tillade os at være glade og stolte over, at de danske svineproducenter hidtil har opnået så flotte resultater ift. reduktion i forbruget af antibiotika,«siger Claus Fertin, direktør i SEGES Videncenter for Svineproduktion. SEGES Videncenter for Svineproduktion fortsætter arbejdet for at nedbringe forbruget af antibiotika i produktionen, uden at gå på kompromis med dyrevelfærden, og tester løbende forskellige muligheder såsom øget brug af vacciner, probiotika og managementtiltagmed mere.

Sikker og effektiv loppefælde til dit hjem Rækkevidde på 12 m Miljøvenlig og indeholder ikke giftige stoffer

NEM & HURTIG BESTILLING www.evetshop.dk

Kommende kurser VeterinærBranchensKompetenceCenter SMÅDYRSKURSER: 27.-28. APRIL Frakturbehandling – approach og teknikker 11.-12. MAJ TightRope – hofteledsluksation, korsbåndsruptur og patella luksation 3. JUNI Sårbehandling og bandagering 16.-17. JUNI Kirurgi I, bløddele HESTEKURSER: 18.-19. MAJ Minimally Invasive Transbuccal Extraction & Minimalle Invasive Repulsion 24.-25. MAJ Klinisk laboratoriediagnostik

Se vores nye spændende kurser på www.evetshop.dk under VBKC DYRLÆGEN • 2/2016

INDHOLD

Et unikt samarbejde mellem hospital og zoo

Finhvalen fra Blokhus og andre eksotiske fund

Økonomi: Giv 2015-regnskabet et forårstjek

Forsker find din plads – i praksis

Dyrlæge med hestetænder som niche

Tænderne er centrale for hestens trivsel

Evidensia Faxe Dyrehospital styrker den medicinske front

Dyreetisk klumme: Vil obligatorisk mærkning forbedre kattens status?

Veterinærforlig 3 – hvad siger køerne?

Objektiv måling af halthed hos heste

Nyt analysekoncept skal påvise fødevarebakterier

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Deadline for indlæg er 10. maj.

ISSN 1903-153X

Layout: JJ Kommunikation ApS

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

DYRLÆGEN • 2/2016

Næste nummer udkommer 31. maj.

Forsiden: Dyrlæge Louise Husted. Oplag: 3.800 Foto: Mette Johnsen.

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

me æ s

l S B re på .D k

i Dit

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

ecia SP l li

er St

Du er en af de bedste i dit fag. Vi er rigtig gode i vores.

h V e rV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Et unikt samarbejde mellem hospital og zoo Biomedicinsk Forskningslaboratorium på Aalborg Universitets Hospital hjælper jævnligt Aalborg Zoo med specielle opgaver for eksempel at tappe en liter isbjørne blod, operere en tiger for kræft og amputere et tåled på en orangutang. Af Trine Hammer Jensen, dyrlæge Aalborg Zoo/ Aalborg Universitet, Sigriður Olga Magnusdottir, dyrlæge, phd-studerende, Biomedicinsk Forskningslaboratorium Aalborg Universitets Hospital og Benedict Kjærgaard, Overlæge Biomedicinsk Forskningslaboratorium Aalborg Universitets Hospital.

Aalborg Zoo får ofte eksperthjælp fra Biomedicinsk Forskningslaboratorium på Aalborg Universitets Hospital til særlige veterinær opgaver, som Aalborg Zoo ikke har redskaber til selv. Biomedicinsk Forskningslaboratorium på Aalborg Universitets Hospitalet har også fordele af samarbejdet med hjælp

til specialopgaver, sidst for en ph.d-studerende, måske navnligt det, at hjælp til dyr i Zoo bedre sætter en forsøgsdyrafdeling i godt lys hos diverse fonde. En liter isbjørneblod Aalborg Zoo’s isbjørne er i løbet af de sidste tre år blevet bedøvet flere gange

Fordi den 15-årige Sumatra-tiger Kim har en unge på et år, der stadig er afhængig af hende, valgte Aalborg Zoo at operere for en kræftsvulst. Her udtages diagnostisk materiale for at finde ud af, hvad det er for en svulst.

DYRLÆGEN • 2/2016

Denne plads er reserveret: dk.merial.com

Aalborg Zoo’s 15-årige Sumatra-tiger Kim er blevet bedøvet for at få rodfyldt en knækket hjørnetand i sommeren 2015.

DYRLÆGEN • 2/2016

på grund af knækkede hjørnetænder og sundhedsundersøgelser forud for transporter til andre zoologiske haver. Efter en injektionspil med zoletil og medetomidin er de to isbjørne, som dyrlæge Hanne Kortegaard, SUND KU har lavet rodfyldning på, lagt på sevofluran. Når isbjørnene alligevel har været bedøvet, har vi udnyttet situationen til at tappe dem for en halv til en hel liter blod til en forskergruppe på Aarhus Universitet under ledelse af Rune Dietz og Christian Sonne. Rune Dietz og Christian Sonne har et nært toksikologisk samarbejde med en amerikansk gruppe, om at undersøge isbjørnenes lymfocyt respons på in vitro påvirkninger af en række miljøfremmede stoffer, som kan bruges til at vurdere effekten af de vilde isbjørnes miljøbelastning. Mysterium om knækkede tænder Da en halv til en liter blod ikke betyder ret meget for 300-500 kilo isbjørn, lægger vi et særligt ultralyds guidet venekateter til blodtapning samt et arteriekateter til blodtryksmåling ind i lyskekarrene. Begge dele er en usædvanlig udfordring for Aal-

Den 12x10x5 centimeter store kræftsvulst i den bagerste mælkekirtel i højreside opereres ud.

borg Zoo. Det invasive blodtryk er en stor fordel, især under de langvarige bedøvelser som kræves for at lave rodfyldningerne. Vi har ikke kunnet måle det noninvasive blodtryk på grund af manglende cuffs i tilstrækkelig størrelse samt den tætte pels og det tykke spæklag. Vi ved

desværre ikke, hvorfor de knækker hjørnetænderne og i nogle tilfælde er der formentlig gået langt tid, inden det blev opdaget. Lars, Aalborg Zoos nye tyske han isbjørn havde to knækkede hjørnetænder, som blev opdaget, da han blev bedøvet før transporten til Aalborg Zoo.

Bedste venner passer på hinanden HVALPE OG KILLINGER FÅR

10 % RABAT

Den bedste service - også når skaden er sket. Vi dækker

80 % af dyrlægeregningen op til 30.446 kr. og laver gerne direkte skadesrefusion. Vi har samme dækning hele livet, og nedskriver ikke med alderen. Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

DYRLÆGEN • 2/2016

Aalborg Zoo’s isbjørne har i løbet af de sidste tre år blevet bedøvet flere gange på grund af knækkede hjørnetænder og sundhedsundersøgelser forud for transporter til andre zoologiske haver. Her ses isbjørnen Lars. Øverst fra venstre ses chefdyrlæge Carsten Grøndahl fra Københavns Zoo, Kathryn Perrin, resident Københavns Zoo. Dyrlæge Torben Lindberg fra Familiedyrlægerne Himmerland samt dyrlæge Hanne Kortegaard fra KU og nederst til venstre dyrepasser Kathrine Christensen fra Aalborg Zoo.

Gammel huntiger med kræftsvulst Da Aalborg Zoo’s 15 år gamle hun Sumatra-tiger Kim, blev bedøvet for at få rodfyldt en knækket hjørnetand i sommeren 2015, viste det sig, hun havde en 12x10x5 centimenter svulst i den bageste mælkekirtel i højre side. Anæstesien (midazolam, medetomidin, butorphanol efterfulgt af ketamin) var kompliceret af, at tigeren fik respirationsstop flere gange. Kim har en et år gammel unge, som stadig er afhængig af hende. Derfor besluttede Aalborg Zoo at få Kim opereret for kræftsvulsten. Aalborg Zoo’s Dyreklinik har kun det mest basale udstyr og ikke en operationstrænet dyrlæge. Derfor var det fantastisk, at Biomedicinsk Forskningslaboratorium igen kom med både udstyr og operationserfaring. Tigeren blev bedøvet som sædvanlig, men denne gang koblet til Bio-

DYRLÆGEN • 2/2016

medicinsk Forskningslaboratoriums respirator med det samme. Svulsten blev fjernet med Biomedicinsk Forskningslaboratorium's electokauter Berit Aakjær Sørensen fra Aalborg Dyrehospital stod på spring og undersøgte svulsten og tigerens andre små hudtumores. Paul Clausen fra Aalborg Hestepraksis tog røntgenbilleder af thorax for at undersøge for mulige metastaser. Mette Rønn Landbo scannede abdomen for at udelukke metastaser der. Det histopatologiske resultat var et mammae karcinom grad 3, med metastaser til de regionale lymfekunder, hvilket ikke er ualmindelig for tigere i fangenskab. Operationen var særdeles vellykket og har forhåbentlig fjernet alt malignt væv, idet Kim fire måneder efter operationen stadig har det godt og fartsat opdrager sin unge.

Akut tilskadekommet orangutang Anna, Aalborg Zoo’s ældste orangutang på 43 år brækkede to tæer (phalanges 4 og 5). Da vi bedøvede hende (midazolam+medetomidin efterfulgt af zoletil 10 minutter senere) viste det sig, at den distale phalanx på femte tå var et åbent knoglebrud. Det var derfor nødvendigt hurtigst muligt at få amputeret dette yderste tåled. Benedict Kjærgaard amputerede tåleddet og suturerede under hensyntagen til mest mulig føling i tåen. Anna blev behandlet med tramadol, metacam og amoxicillin den første uge og dernæst seponerede vi tramadol uden at se nogen effekt. Desværre pillede Anna suturerne op i løbet af de første dage, og det tog to måneder, inden tåen var helt helet. Tæerne er stive, men hun kan bruge dem til at støtte med. Heldigvis var hun upåvirket af situationen, og fra såret

Denne plads er reserveret: www.idt-biologika.com

kunne vi kun dyrke almindelig blandingsflora. Orangutangerne i Aalborg Zoo bliver trænet til injektion, når de skal bedøves. Anna var trænet til på kommando at sætte armen mod tremmerne og så blive præsenteret for en sleben kanyle med sprøjte. Desværre blev hun utrolig mistroisk efter den første bedøvelse, så det blev vanskeligt at beholde hendes tillid og krævede flere injektioner før hun var bedøvet.

For Aalborg Zoo er det en unik hjælp fra Biomedicinsk Forskningslaboratorium både med hensyn til ekspertise, ekstra hænder og udstyr. Naboskabet med Aalborg Universitetshospital er en kæmpefordel for Aalborg Zoo som flere gange har fået CT-scannet orangutanger på Nuklearmedicinsk Afdeling. Tak Tak for hjælp og godt samarbejde til

chefdyrlæge Carsten Grøndahl, Københavns Zoo; dyrlæge Hanne Kortegaard, Københavns Universitet; professor Christian Sonne og professor Rune Dietz, Aarhus Universitet; Milton Levin, University of Connecticut; dyrlæge, Cert Onc. Berit Aakjær Sørensen og dyrlæge Mette Rønn-Landbo, Aalborg Dyrehospital; dyrlæge Paul Clausen, Aalborg Hestepraksis, dyrlæge Torben Lindbjerg, Familiedyrlægerne.

Når isbjørnene alligevel har været bedøvet, er der blevet tappet en halv til en liter blod til en forskergruppe på Aarhus Universitet.

DYRLÆGEN • 2/2016

FIRE WALL

Europæisk influenzavaccine Fra en og samme vaccineproducent: Forskning og udvikling … Fremstilling … Faglig sparring … … om Europas trivalente influenzavaccine.

ORIGINAL H1N2

H1N1 H3N2

Kontakt vores tekniske serviceafdeling: techsupport@idt-biologika.com

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN: RESPIPORC FLU3 injektionsvæske, suspension, til svin. INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: IDT Biologika GmbH, Am Pharmapark, 06861 Dessau-Rosslau, Tyskland. DANSK REPRÆSENTANT: IDT Biologika Aps, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. INDIKATIONER: Aktiv immunisering af svin fra de er 56 dage gamle samt drægtige søer mod svineinfluenza forårsaget af subtyperne H1N1, H3N2 og H1N2 for at reducere kliniske symptomer og spredning af virus til lungerne efter infektion. Indtræden af immunitet: 7 dage efter basisvaccination. Varighed af immunitet: 4 måneder hos grise, der blev vaccineret i alderen mellem 56 og 96 dage. 6 måneder hos grise, der blev vaccineret første gang fra 96-dages alderen og ældre. Aktiv immunisering af basisvaccinerede, drægtige søer ved administration af en enkelt dosis 14 dage før faring for at opnå et højt immunindhold i kolostrum, der giver pattegrisene klinisk beskyttelse i mindst 33 dage efter fødsel. BIVIRKNINGER: Der kan hos få dyr forekomme forbigående, let hævelse på injektionsstedet efter vaccination, som aftager inden for 2 dage. Af og til ses en forbigående, let stigning i legemstemperatur efter vaccination. DOSERING: Intramuskulær anvendelse. Pattegrise: Basisvaccination: 2 injektioner á 1 dosis (2 ml) fra en alder på 96 dage, med et interval på 3 uger mellem injektionerne for at opnå en varighed af immunitet på over 6 måneder, eller mellem 56 og 96 dage gamle, med et interval på 3 uger mellem injektionerne for at opnå en varighed af immunitet på over 4 måneder. Polte, gylte og søer: Basisvaccination: se ovenfor. Revaccination kan foretages i alle stadier af drægtighed eller diegivning: Ved vaccination 14 dage før faring med 1 dosis på 2 ml opnås overførsel af maternel immunitet til pattegrisene, der beskytter dem mod kliniske symptomer på influenza i minimum 33 dage efter fødsel. Maternel overførsel af immunitet til pattegrisene vil have indvirkning på antistofdannelsen. Varigheden af maternelle antistoffer efter vaccination vil generelt være ca. 5-8 uger efter fødsel. I særlige tilfælde, hvor søerne har hyppig kontakt med antigener (naturlige infektioner + vaccination), kan varigheden af de antistoffer, der er overført til pattegrisene, være op til 12-ugers alderen. I disse tilfælde bør pattegrisene vaccineres igen efter 96-dages alderen. ANVENDELSE UNDER DRÆGTIGHED OG LAKTATION: Kan anvendes. TILBAGEHOLDELSESTID: 0 dage. SÆRLIGE ADVARSLER: I tilfælde af selvinjektion ved hændeligt uheld forventes kun en mindre lokal reaktion på injektionsstedet. PAKNINGSSTØRRELSER: 10, 25 og 50 doser i hætteglas af glas eller PET – ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. UDLEVERING: BP. Der henvises endvidere til oplysningerne i indlægssedlen og på emballagen. Produktresuméet er ikke gengivet i sin heldhed, hvorfor det kan rekvireres hos den danske repræsentant eller hentes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: www.ema.europa.eu

09/14 1.0

IDT Biologika Lyngbyvej 20 • 2100 København Tel. +45 3031 9444 • www.shigatoxin.com/dk

FINHVAL

Finhvalen fra Blokhus og andre eksotiske fund I nordjydernes vinterferie i uge 8 strandede en 17,3 meter lang død finhval ved Blokhus Strand. Der blev efter obduktionen ikke fundet en dødsårsag – mest markant var fundet af en stor byld.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center, Aarhus Universitet, Lasse Fast Jensen, museumsinspektør, biolog, ph.d., Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Morten Tange Olsen, kurator for havpattedyr, biolog, ph.d., Statens Naturhistoriske Museum og Carl Chr. Kinze, webmaster, biolog, ph.d., www.hvaler.dk – Foto Lasse Fast Jensen

I nordjydernes vinterferie i uge 8 strandede en død finhval (Balaenoptera physalus) ved Blokhus Strand. Finhvalen, der som bardehval lever af både fisk, blæksprutter og forskellige krebsdyr, er det næststørste pattedyr på kloden, kun overgået af den nært beslægtede blåhval (Balaenoptera musculus). Det stod hurtigt klart, at finhvalen var død fornyligt – den var faktisk stadig varm indeni. I størrelse (17,3 meter) og køn (han) svarede den til finhvalen, der under stor mediebevågenhed strandede og døde i Vejle Fjord i 2010. Mange nysgerrige tilskuere overværede da også finhvalens opskæring på Blokhus Strand 25. februar 2016. Parteringen blev understøttet af en håndfuld tyske dyrlæger, som tidligere har medvirket under obduktionerne af de mange strandede kaskelotter i Nordsøen. Der blev dog ikke under obduktionen fundet en oplagt dødsårsag. Finhvalen havde et tyndt spæklag og led af muskelatrofi, men synes ellers at have været i ret god stand. Mest iøjnefaldende var en op til 41 centimeter lang abscess i navleregionen, som dog næppe har haft noget med strandingen at gøre. Måske kan de efterfølgende laboratorieundersøgelser kaste lys over årsagen til dødsfaldet, men det er desværre ret

almindeligt at sådanne undersøgelser ikke er konklusive. Både Jammerbugten Kommune og Nordsøen Oceanarium i Hirtshals har vist interesse for skelettet, som i øjeblikket bliver konserveret hos sidstnævnte. Hvalkadaver ved Blåvandshuk Samtidigt med obduktionen af finhvalen indløb der meddelelse om, at en ornitolog havde spottet et hvalkadaver cirka en kilometer ude i vandet ved Blåvandshuk. Hvalen, der var meget rådden, kunne de næste dage spottes ved ebbe, men forsvandt igen i bølgerne efter nogle dage. Formentlig har der været tale om en kaskelot (Physeter macrocephalus), og i givet fald kan det have været et individ fra den massestranding, som foregik tidligere på året i Nordsøen. En massestranding der indtil videre mindst inkluderer 29 kaskelotter, og som var omtalt i forrige udgave af DYRLÆGEN. Andre nylige strandinger Samtidigt med strandingerne af de mange kaskelotter i Nordsøen strandede også andre hvaler i området. Ved Havnsø på Vestsjælland strandede således en almindelig delfin (Delphinus delphis) i marts måned. Denne art har de danske farvande haft næsten årlige besøg af siden år 1990. En anden delfinart, nemlig stribet delfin (Stenella coeruleoalba) er efterhånden også blevet mere hyppig med nylige strandinger i Holland, Tyskland og Sverige. På den tyske ø Sylt strandede en spækhuggerunge (Orcinus orca), og ved de Britiske Øer fandtes endnu en spækhugger, som dog var blevet viklet ind i et fiskenet. Spækhuggeren er ellers i de senere år blevet en sjælden gæst. Herudover er der strandet et større antal havskildpadder. Hvad der er årsagen til de mange strandinger af både hvaler og skildpadder vides ikke med sikkerhed, men kan også blot være et tilfældigt sammenfald.

25. februar 2016 blev en voksen han-finhval på 17,3 meter obduceret på stranden mellem Blokhus og Saltum. Der blev ikke fundet en årsag til dødsfaldet – mest markant var fundet af en stor byld.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 2/2016

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 2/2016

ØKONOMI

Giv 2015-regnskabet et forårstjek Foråret er på vej, og ligesom det er tid til en rengøring derhjemme kan det være en god idé at gå igennem regnskabet for 2015 i din dyrlægepraksis for at se, om der er udgiftsposter, der skal saneres i 2016. Ligesom mange fatter støvekosten og bruger knofedt for at gøre hovedrent i huset her i foråret, vil det også være en god ide at bruge lidt tid på det afsluttede regnskab for 2015. Der kan nemlig være penge at tjene på at kigge lidt på materialet fra revisoren. Er det noget, der skal justeres i 2016? Det kan for eksempel være poster som renter på indlån og udlån, it-omkostningerne, telefon og internet, der kan optimeres. Husmødrene brugte i gamle dage flere uger på at skure lofter og vægge for at slippe af med vinterens dårlige indeklima

Sejr Andreas Jensen

Erhvervsdirektør Lån & Spar Direkte nr. 3378 2378 saj@lsb.dk

DYRLÆGEN • 2/2016

og komme støvmiderne til livs. Dyrlæger behøver ikke at gå lige så voldsomt til værks, men bør bruge lidt tid på at kigge på materialet fra revisoren, for det kan bruges konstruktivt. Du kan søge råd hos eksperterne Start eventuelt med de store udgiftsposter? Er der nogen af udgifterne, der kan gøres noget ved? Det vigtige er at løbe regnskabet igennem og eventuelt fokusere på tre til fem punkter, hellere et klart fokus og komme i mål med de nye tiltag, end at gå i gang med ti ting, som ikke bliver fuldendt. I har mulighed for at søge sparring hos dem, som har kendskab til jeres branche og som ser mange regnskaber for dyrlægeklinikker. Jeg kan kun anbefale, at I bruger jeres sparringspartnere og rådgivere konstruktivt. Helt konkret vil jeg anbefale, at I kigger på specifikationer til regnskabet, og kig eventuelt på it-omkostninger, det kan nogle gange overraske, hvor store de er blevet. Hent penge på it og bankfinansiering Som mange andre selvstændige erhvervsdrivende har dyrlæger fået købt en del itudstyr, abonnementer og programmer. Men måske har du eller din assistent fået tilmeldt dig for meget? Måske kan dine programmer mere, end du reelt har brug for – eller måske kan du få et billigere og bedre internet end det, du allerede har? Det kan være, at du kun bruger selve bogføringsdelen i dit it-setup, men du har måske tilknyttet ekstra services som for eksempel et CRM-system. Her skal du så finde ud af, om du også vil til at bruge CRM-delen, eller du kun skal købe det, du har brug for, i fremtiden. Det kan også være, at der er noget at

hente på dine bankfinansieringer. Tjek, hvor meget du har betalt i rente på dit udlån, eller hvor meget du har fået i indlån. Er renterne variable? Kan du spare penge ved at skifte bank – eller forhandle dig til bedre renter i den nuværende? Varelageret sluger likviditet Et oplagt sted at finde store udgiftsposter, der måske kan justeres, er varelageret. Måske har du fået et nyt produkt på hylderne – smarte nye hundesnore eller en ny kattemad – og så skal du ikke have lige så meget af det gamle produkt på hylderne længere. I hvert fald skal du som dyrlæge overveje, hvor meget, du mener, du kan sælge af den nye kattemad, og hvor meget du kan sælge af det du i forvejen havde på hylderne. Du skal sikre, at du ikke bare genbestiller samme mængde af det gamle produkt, men derimod tilpasser dit indkøb. I regnskabet fra 2015 kan du også se, om der er varegrupper, du har købt for meget af, så du undgår at trykke på gentage-knappen og bestiller det samme som sidste år. Oftest gælder det om ikke at have for mange likvider bundet til varelageret, men man skal selvfølgelig have den rette mængde, så man kan servicere sine kunder. Her kan du også tage en sparring med din rådgiver om, hvad en god omsætningshastighed for dit varelager er. Du skal som hovedregel tænke, at varerne skal sælges så hurtigt som muligt. Hvis du kan mindske bindingen i varelageret, og dermed også trækket på din kassekredit med en halv million kroner, vil du faktisk kunne spare 20.000 kroner om året ved en rente på fire procent. Det er jo en god motivationsfaktor for at gøre forårsrent i dine udgiftsposter.

Når kunden er klippet, står pengene på min konto. Det fungerer bedst for mig.

Tina Christoffersen Ejer, Salon Chic, Høng

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases

DIPLOMAT I PRAKSIS

Forsker find din plads – i praksis Et af landets store hestehospitaler, Højgård Hestehospital ved Odense, har valgt at ansætte en dyrlæge med en diplomatgrad i intern medicin til at lede hospitalets intensivberedskab for kritisk syge føl – måske er det starten på en ny trend.

dage, lav løn og en kæmpestor personlig tilfredsstillelse. Louise startede med et internship på en intensivafdeling for Dyrlæge Louise Husted er en af de få dyrlæger her i landet, som kritisk syge føl i Kentucky, hvor 20 bokse altid var optaget af har en diplomatgrad i intern medicin hos heste. Hun har gen- hopper med deres syge føl. nem mange år i udlandet forsket i intensiv behandling af nyfødte »Jeg arbejdede under tæt supervision af stedets erfarne dyrføl, og er nu ansat som leder af intensivafdelingen på Højgård læger, mens vi behandlede alt fra ”dummy foals”, sepsis, blæHestehospital, hvor hendes store specialerfaring kommer pa- rerupturer og hårdnakket diarré til føl i respirator og dialyse,« tienterne til gode i praksis. forklarer Louise Husted. »Jeg kan tilbyde en meget hurtig og præcis diagnosticering Hun fortæller om den lange karrierevej, at et internship ved af, hvad et føl fejler, og straks sætte den rette behandling i en stor klinik eller på et universitetshospital typisk varer 12 gang. Jeg har set så utroligt mange måneder, hvor man arbejder i døgndrift syge heste med meget specielle og får meget lidt for det. Derefter kan Det er helt vildt diagnoser, og jeg ved, hvad der skal man søge om et treårigt residency, som til for at redde dem,« siger Louise er en forskningsstilling inden for et betilfredsstillende at Husted. stemt fagområde med eksamener undersætte al min viden vejs. Specialiseringen munder ud i en og faglighed ind på Forskere i praksis højner det diplomatgrad. at redde liv. faglige niveau Et residency fuldføres som regel på et Dyrlæge Louise Husted. Louise Husted har tilbragt mange universitetshospital eller i en større priår i USA både som kliniker og som vat praksis, hvor der er ansat færdige forsker, og hun forventer, at dyrlædiplomater inden for specialet som fungefaglige tendenser fra udlandet vil sprede sig til Danmark. De gerende læremestre. I løbet af et residencyforløb arbejder man store amerikanske dyrehospitaler ansætter i stigende grad dyr- derfor både med akut opståede problemer, længerevarende og læger med diplomatgrad som en del af deres stab, og Louise dybdegående diagnostik af alle slags sygdomme inden for speHusted er ikke i tvivl om, at flere specialister og forskere i cialet, samt mere eksperimenterende behandlingstyper. Man praksis højner det faglige niveau til glæde for både patienter deltager i udviklingen af nye fremtidige behandlingsformer. og dyreejere. For den enkelte dyrlæge er der også mange fordele. »Det er bare sagen at efteruddanne sig – både fagligt og Uddannelse åbner døre personligt,« siger Louise Husted. For Louise Husted har den lange vej været en god investering. Hun opfatter sig selv som en intern mediciner i praksis – med »Jeg gjorde op med mig selv, at de lange dage og den lave rødderne plantet solidt i forskningsverdenen. Hun har nemt ved løn under mit internship i Kentucky ville være det hele værd,« at finde de sidste nye behandlingsparadigmer, og hendes in- siger hun. ternationale, faglige netværk er en stor hjælp og inspiration. Louise Husted fik gode udtalelser, som sammen med hendes »Mine behandlinger er altid baseret på den nyeste viden og ph.d. grad åbnede dørene til et residency ved universitetshoerfaring, og det er sjovt at være dén, der trækker i de faglige spitalet i Florida. Da diplomatgraden efter tre år var i hus, var tråde og leder behandlingen af føl på Højgård,« siger Louise Louise Husted lidt spændt på, hvordan hendes specialviden Husted. ville blive modtaget hjemme i Danmark. Nervøsiteten var dog unødvendig; de store klinikker og hospitaler var klar til at hyre Vejen til diplomatgraden er lang Louises store interesse for intern og akut medicin fik hende til Dyrlæge Louise Husted, er forsker og arbejder som leder af intensiv afdelingen for kritisk syge føl på at søge til udlandet efter endt Ph.d. uddannelse på KVL. Det Højgaard Hestehospital. blev til en årrække præget af en masse hårdt arbejde, lange Af journalist og dyrlæge Mette Aarup

DYRLÆGEN • 2/2016

specialister, og flere unge dyrlæger bevæger sig nu ud på den lange karrierevej. »Der er ikke mange diplomater i praksis endnu, men jeg ved, at der er mange unge danske dyrlæger, som arbejder i interships og residencies i udlandet – så antallet af specialister i praksis skal nok snart stige,« siger Louise Husted med et smil og fortsætter: »Danske hesteejere har også rykket sig, siden jeg rejste ud, og de er helt klart villige til at ofre penge på deres heste og føl,« siger Louise Husted, der oplever, at hesteejere gerne vil have kvalificerede råd og gøre brug af eksperter, når deres heste eller føl fejler noget ekstraordinært.

DYRLÆGEN • 2/2016

Indlæggelse af føl der skranter Spæde føl kan skifte tilstand utroligt hurtigt; et føl, som bliver sygt kan gå helt ned med flaget på få timer - og det modsatte er heldigvis også tilfældet; et helt slattent, afkræftet føl kan bringes på ret køl i løbet af to til tre dage med intensiv behandling. Det kan være svært at gennemføre en meget intensiv overvågning og behandling ude i stalden, og derfor er det en overvejelse værd at indlægge føllet på et hospital, som er gearet til intensiv behandling af nyfødte. »Som udkørende dyrlæge er man nødt til at forlade patienten og køre hjem for at analysere blodprøver. Der går ofte dy-

rebar tid tabt, inden dyrlægen er tilbage i stalden hos føllet og hoppen for at kunne justere behandlingen og tilse patienten,« forklarer Louise Husted. Hvis føllet er svækket, kan indlæggelse mange gange godt betale sig, så der sættes ind med korrekt og intensiv behandling med det samme. Dyrlægen, der sender føllet af sted, aftaler med dyrlægerne på modtagehospitalet, hvilken behandling han eller hun skal sætte i gang allerede inden transporten, og som Louise Husted pointerer: »Det gælder om at få føllet indlagt hurtigt – jeg vil altid gerne have hoppen med, men hvis føllet er meget svagt og

Dyrlæge Louise Husted: »Jeg har set så utroligt mange syge heste med meget specielle diagnoser, og jeg ved, hvad der skal til for at redde dem.«

situation og så se, at den kommer sig – det er vidunderligt,« pointerer hun. Specialister koster – for dyreejere og for chefer Et ophold på intensivafdelingen kan løbe op i 12-20.000 kroner, men det kan være afgørende for, om føllet overlever og får et godt helbred efterfølgende. Louise Husted oplever, at mange hesteejere er klar til at ofre pengene på en indlæggelse. »Når vi hjælper et føl til en bedre start på livet, øges dets trivsel og vækst i de første uger, og på lang sigt opnår den voksne hest større sundhed,« siger hun. Udgiften til at ansætte dyrlæger, som har ofret mange år på at efteruddanne sig, er også højere. Nogle arbejdsgivere differentierer lønnen ved hjælp af faste specialist-tillæg til de højst uddannede dyrlæger, der vender hjem fra udlandet med diplomatgraden. Louise Husted er enig: »Vores kompetencer er værdifulde og skal selvfølgelig også afspejles i lønnen.«

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

ikke kan stå selv, er der ingen tid at spilde, og så skal der bare køres af sted uden hoppen.« Døgnåbent på intensivafdelingen På hospitalet er Louise Husted og hendes team klar til at modtage og pleje kritisk syge føl døgnet rundt i hele folingssæsonen. De er parat til hurtigt at stille den korrekte diagnose og få sat den rette behandling i gang. Føllene bliver passet 24 timer i døgnet, hvor de får flaske- eller sondenæring, og de bliver holdt varme og får hjælp til at komme op at stå. »Vi sørger for føllenes væskebalance, vi overvåger og behandler infektioner og tjekker løbende blodprøver fra føllene – og det er her, min specialviden kommer i spil,« pointerer Louise Husted, som hvert år glæder sig til at hjælpe syge føl på benene igen. »Det er helt vildt tilfredsstillende at sætte al min viden og faglighed ind på at redde liv. At stå med et føl i en livstruende

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 2/2016

Denne plads er reserveret: Boehringer Ingelheim

SPECIALIST I HESTETÆNDER

Dyrlæge med hestetænder som niche Med passionen for heste og med en familie af tandlæger var dyrlæge Mette Aarup ikke i tvivl, da hun sidste år efter en årrække valgte at vende tilbage til dyrlægefaget igen. Hun skulle være hestetandlæge. Af Annika Ipsen – Ffotos Mette Aarup

Mette Aarup har efter en årrække kastet sig ud i dyrlægefaget igen som hestetandlæge. Med sin VW Up pakket til randen kører hun ud på hele Sjælland med udstyr og instrumenter til at sedere, undersøge

DYRLÆGEN • 2/2016

og behandle hestepatienter med problemer i mundhulen. Hun har bevidst valgt en niche, fordi hun ser en tendens i tiden til, at dyreejere i dag ikke bruger én dyrlæge, men mange forskellige til plejen af deres dyr. »En hesteejer har i dag en kiropraktor,

en fysioterapeut, en dyrlæge der arbejder med kolik, én med reproduktion, en anden til hudlidelser, kirurgi eller tænder. Det skal vores branche lige vænne sig til, at ejerne søger dyrlæger med specialviden og interesse for et bestemt fagområde,« siger Mette Aarup, der nu i et år har væ-

Her ses et nærbillede af, hvordan det ser ud, når hestetandlæge Mette Aarup er klar til at sedere, undersøge og behandle hestepatienter med problemer i mundhulen.

ret tilbage i dyrlægefaget som hestetandlæge efter i en årrække at have arbejdet med kommunikation. Og apropos kommunikation er det også en tendens i tiden, at dyreejere søger information og viden på nettet, de taler med hinanden og søger oplysning om den, der skal behandle deres dyr. Kunderne er fagligt velinformerede om deres dyrs sygdom. Den bølge rider Mette Aarup med på. Tilfældigt ind i kommunikation Hun blev uddannet dyrlæge fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskolen i 1994. Det havde altid været planen, at hun skulle være dyrlæge på det kliniske felt. Hun var i tvivl om det skulle være heste eller smådyr, der var hendes metier.

Dyrlæge Mette Aarup er i gang med sin nye engelske elrasp, der er let at håndtere og så støjsvag, så hestene tolerer den uden problemer.

»Det blev smådyr på Karlslunde Dyreklinik, hvor jeg fagligt havde mit drømmejob. Men jeg fik tæppet hevet væk, da det viste sig, at jeg er allergisk over hunde og katte. Men da jeg altid har haft en stor trang til at formidle, så greb jeg chancen, da DR tilbød mig job,« fortæller Mette Aarup. En hund skulle aflives i Poul Thomsens program ’En naturlig forklaring’ – og hun blev spurgt om hun ville gøre det. »Det blev min chance ind i formidling af dyrelægestoffet, at jeg i det første program skulle aflive en hund. Det gik godt, så jeg blev spurgt om jeg ville komme ind i studiet i Aarhus, hvor jeg skulle forklare, hvordan en ko kan have plads til trillinger i sin livmoder,« siger Mette Aarup om sit lidt tilfældige karriereskift. Balance mellem to faglige ben Hun syede en model af en livmoder på en ko ud af en ammepude og satte røde, plyssede æggestokke- og æggeledere på.

Hendes formidlingstalent gjorde, at hun efterfølgende har arbejdet i DR tv-programmer om landbrug, natur og videnskab. Det har været en livlig og sjov måde at formidle hendes dyrlægeviden på. Som 46-årig ville hun have papir på sit kommunikationsben og tog en et-årig uddannelse til Fagjournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. »Under studiet fik jeg gravet i mig selv og mine drømme, og selvom jeg elsker journalistikken, så savnede jeg dyrlægeverdenen. Derfor skulle jeg finde en balance, så jeg kunne stå på begge mine faglige ben,« siger Mette Aarup om vejen tilbage til dyrlægegerningen. Kommet hjem til dyrlægefaget Det var selvfølgelig vigtigt at vælge et dyr, hun formentlig ikke var allergisk overfor – og med en passion for heste blev det hestetænder, der blev hendes niche. »Det har været enormt vigtigt for mig at komme ind i en seriøs faglighed igen,

DYRLÆGEN • 2/2016

diekammerater og kolleger har nysgerrigt og med åbne arme taget imod mig. Så jeg ved, at det er her, jeg hører til,« siger hun. Markedsføring er godt arbejde Med sin kommunikationsbaggrund har hun en god og informativ hjemmeside og en aktiv Facebook-profil. Hendes filosofi er altid at være responsiv – på telefonen, på mail eller Facebook. »Jeg tager telefonen hurtigt, hver gang den ringer – også selvom jeg er i gang med at arbejde. Kunderne responderer godt på et hurtigt svar, også selvom jeg siger, at jeg vil ringe tilbage lidt senere,« siger hun og fortsætter: »Men den bedste markedsføring er jo at gøre mit arbejde godt, så kunderne bliver glade og af sig selv anbefaler mig til andre. Jeg håber, jeg om et par år kan leve af at være hestetandlæge. Indtil da laver jeg kommunikations konsulentopgaver – og gerne inden for dyrlægebranchen.«

Fakta • Hestetandlæge Mette Aarup blev uddannet dyrlæge fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1994. Hun er medlem af og deltager løbende i efteruddannelse og kurser vedrørende tænder og mundhule hos heste i følgende foreninger: • Den Danske Dyrelægeforening, Sektion vedr. Heste.

Hestetandlæge Mette Aarup tjekker mundhulen på en hest med lys, spejl og instrumenter. Hesten får åbnet munden med et spekulum af metal.

fordi jeg har været ude af faget i en årrække. Derfor har jeg valgt en niche som hestetænder og søgt den bedste viden i Danmark og på kurser i udlandet. Jeg er medlem af den britiske hestedyrlæge forening og er med i den tyske hestetandlægeforening, for hele tiden at have adgang til den nyeste viden og de bedste kurser,« siger Mette Aarup.

DYRLÆGEN • 2/2016

Der er ikke så mange deciderede hestetandlæger i Danmark, så Mette Aarup føler, at hun har fundet en god niche. Der findes også hestetandplejere, men de må ikke sedere og arbejde blodigt. »Jeg er positiv og rørt over den modtagelse jeg har fået ved at vende tilbage til dyrlægebranchen. Jeg føler så meget, at jeg er kommet hjem. Mine gamle stu-

• BEVA, ’British Equine Veterinary Associations’, hvor hun har gennemført ’Modern Equine Dentistry for Veterinary Surgeons’ i oktober 2015. • Den tyske hestetandlægeforening, IGFP, ’Internationale Gesellschaft zur Funktionsverbesserung der Pferdezähne’.

Denne plads er reserveret: www.ceva.dk

HESTE-TANDUNDERSØGELSE

Tænderne er centrale for hestens trivsel Fordøjelsen starter i hestens mund, og dårlige tænder hæmmer foderudnyttelsen. Hvis en hest har smerter i tænderne kan det også ødelægge samarbejdet med rytteren. Af Annika Ipsen – Ffotos Mette Aarup

Foder skal findeles mellem hestens mange store kindtænder, for at hesten kan optage livsnødvendige næ-

DYRLÆGEN • 2/2016

ringsstoffer og vitaminer effektivt. Som dyrlæge har Mette Aarup derfor blik for hele dyret og dets almenbefindende, selv når opgaven lyder på en tandundersøgelse.

Man får mange oplysninger serveret ved at se på hestens huld, pels og fremtoning, ligesom ejeren ofte har værdifulde observationer, når man spørger ind til samarbejde og ridning. Ejerne bruger hestens mund til at kommunikere med hesten, når den skal rides, er det afgørende, at hesten har det godt og ikke oplever smerter og ubehag i mund og tænder. »Der skal laves en grundig undersøgelse af hver eneste tand i hestens mund. Også kinder, tunge, lymfeknuder, musklerne i hovedet samt kæbeleddene bliver tjekket,« fortæller Mette Aarup, der har specialiseret sig i undersøgelser af hestens mundhule. Nødvendig bedøvelse Mette Aarup beroliger hesten med en indsprøjtning, før undersøgelsen starter. Så undgår hun, at hesten bliver nervøs, og hun får fred til at tjekke hele mundhulen med lys, spejl og instrumenter. Det er også helt afgørende for sikkerheden, at hesten ikke slår med hovedet, når den har fået åbnet munden med et spekulum af metal. »Jeg skal meget langt i munden på hesten for at nå de bageste kindtænder, og det er svært uden at bedøve hesten. Der skal være tid og ro, så jeg kan komme til,« forklarer hun. På en ung hest sidder de lange tænder fast meget langt oppe i kæben, men som hesten ældes skubbes tænderne gradvist ud fra kæbeknoglen og slides. Mette Aarup gør meget for at forebygge og passe på tænderne, så man kan undgå at trække dem ud. Manglende tænder betyder nemlig, at hesten resten af sit liv får øget behov for raspning og pasning, fordi tandrækkerne bliver uens og nogle tænder derfor ikke længere slides naturligt. »Min mission er altid at tage tingene i opløbet – at passe så godt på tænderne – at de ikke bliver løse eller betændte, så de skal trækkes ud. Vævet som holder tænderne fast i kæbeknoglen er spillevende, og god pleje af tænderne kan hjælpe heste til at bevare et intakt tandsæt hele livet,« forklarer Mette Aarup. Mere end tandraspning Mette Aarup stiller mange diagnoser: Diastemaer er mellemrum mellem tænderne, som kan være pakket med foder, der langsomt rådner og giver betændelse og smerter. De store kindtænder kan være angrebet af caries, og der kan være tænder, der er løse, vokser skævt eller helt mangler. »Næsten alle heste danner syleskarpe emaljespidser langs kindtænderne, når de slider deres tænder. Disse spidser kan gøre meget ondt, når vi lægger bid og hovedtøj på hestene, og derfor bør man som hesteejer sørge for, at tænderne tjekkes regelmæssigt og behandles hensigtsmæssigt,« siger Mette Aarup, der har forskellige raspe, så den enkelte emaljespids kan rettes til med stor præcision. Hun bruger håndraspe og har investeret i en vandkølet, eldreven rasp, fra England. Det gælder om at finde det værktøj, som ligger godt i hænderne og skåner skudre og ryg mest.

insulinresistens. Derfor har Mette Aarup også en anke mod den måde, mange heste fodres på, og hun bruger sit formidlingstalent til at fortælle kunderne, at heste er lavet til at spise grovfoder. »Der er ofte alt for meget sukker i hestefoderet, fordi ejere gerne vil have, at det dufter godt og ligner vores egen müsli. Men det er altså bedst for hesten at spise græs nede i jordhøjde i mange, mange timer dagligt. Det er unaturligt for en hest, at foderet sættes op i bordhøjde, hvor de på ganske kort tid tygger det sukkerholdige foder med en forkert hovedstilling,« påpeger hun.

Hvorfor skal heste til tandlægen? • Sunde, velpassede tænder er afgørende for hestens velbefindende, og for at den kan udnytte sit foder optimalt. Mundhuleproblemer og tandspidser giver ubehagelige og dårlige rideoplevelser for både hest og rytter. • En hest med tandproblemer; slår med hovedet under ridning, udviser modvilje, har svært ved at tygge foderet, savler når den spiser, taber foder, har asymmetrisk ansigtsmuskulatur, er “skæv i hovedet”, er nedstemt og har smerter.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Hestefoder bliver ofte købt med følelserne Sukker er skadeligt for nogle typer heste, da de kan udvikle En otte-årig pony har tandproblemer.

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 2/2016

EFTERUDDANNELSE

Evidensia Faxe Dyrehospital styrker den medicinske front Dyrlæge Rikke Findshøj har opnået Certificate of Advanced Veterinary Practice, Equine Medicine., som er en to-årig engelsk efteruddannelse i medicinske sygdomme hos heste.

Af Rikke Findshøj, DVM, CertAVP(EM)

Som barn var jeg den klassiske ridepige, der drømte om at blive hestedyrlæge. Hele vejen gennem min skoletid var det målet, så da jeg i 2007 blev uddannet som dyrlæge fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Under min studietid på universitet var der ikke mulighed for differentiering, som der er i dag. Hvis man ville dygtiggøre sig inden for et specielt felt, var det op til en selv at gøre en ekstra indsats. Mine faglige ambitioner var fra starten høje, og jeg ville gerne være rigtig god til mit job. Jeg brugte derfor mange timer i praktik hos forskellige hestedyrlæger og tog også til USA på et to-måneders internship på et større universitetshospital for at blive bedre til det kliniske. Her fik jeg for alvor blod på tanden. De havde utroligt mange spændende patienter, og den tilgang de havde til patienterne og det meget høje faglige niveau blandt underviserne var meget inspirerende. Heste som speciale Som nyuddannet dyrlæge er det ikke altid let at vide nøjagtig hvilken retning, man skal gå. En ting var sikkert for mig, og det var, at det skulle være heste som specialområde, men om det var de ortopædiske patienter, de medicinske eller en helt anden vej, var jeg ikke sikker på. Jeg fik med min nye titel i hånden job

Dyrlæge Rikke Findshøj har taget den engelske to-årige efteruddannelse Certificate og Advanced Veterinary Practice, Equine Medicine. Det styrker Evidensia Faxe Dyrehospitals hesteafdeling på den medicinske front.

DYRLÆGEN • 2/2016

i hestepraksis på Sjælland, hvor jeg i to år fik lov til at arbejde med mange forskellige grene af hestepraksis. Det blev dog hurtigt klart, at det var de medicinske patienter, der fik mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Jeg var i begyndelsen på en del medicinsk orienterede efteruddannelseskurser i England, og syntes det var super interessant at blive fyldt op med ny viden, jeg kunne tage med hjem og arbejde videre med i hverdagen. Chefdyrlægerne i min daværende praksis var altid meget støttende og bakkede gerne op, når jeg kastede mig ud i nye udfordringer. I 2009 søgte jeg en tidsbegrænset stilling på Universitetshospitalet for Store Husdyr og fik den. Det blev til fire år fyldt med rigtig mange spændende patienter, meget dygtige og engagerede kollegaer og en endnu større lyst til videreuddannelse inden for det medicinske felt. Den veterinær-medicinske vej Min fortsatte faglige udvikling var rigtig vigtig for mig, og da der i Danmark ikke eksisterer nogle muligheder for en mere

specialiseret efteruddannelse inden for medicinske sygdomme, begyndte jeg at undersøge mulighederne i udlandet. Jeg var i mellemtiden blevet mor og en diplomatuddannelse i medicin på et udenlandsk universitet lå på det tidspunkt ikke i kortene for mig. Gennem Royal College of Veterinary Surgeons (RCVS) i London blev jeg opmærksom på uddannelsen Certificate of Veterinary Practice, Equine Medicine, som er en to-årig efteruddannelse i medicinske sygdomme hos heste. Uddannelsen bliver udbudt flere steder i England, men jeg valgte at søge ind via Liverpool University. For at blive optaget på studiet og bestå den afsluttende eksamen kræves det, at man har været minimum tre år i praksis, og at man har deltaget i en bestemt dokumenteret mængde efteruddannelse kaldet PDP (Professional Development Phase), efter man er uddannet som dyrlæge. Samtidigt skal man være medlem af RCVS, mens man er på uddannelsen. Selve uddannelsen er bygget op af moduler af 16 ugers varighed. Nogle er ob-

ligatoriske og andre er tilvalg. Uddannelsen er internetbaseret og man skal påregne minimum 100-150 studietimer per modul. Studiet er dog tilrettelagt, så man kan passe det ind med et job ved siden af. Jeg søgte ind som det man kalder ”full-student”. Højt fagligt niveau Som ”full-student” deltager man ud over de teoretiske moduler også i praktiske kurser i England inden for hvert modul. I alt skal minimum seks moduler være bestået, før man kan gå til den afsluttende eksamen og få tildelt titlen CertAVP(EM). Det tiltalende ved uddannelsen var for mig, at den har stort fokus på det man kalder ”evidence based medicine”. I alle modulerne bliver de studerende opdateret på det nyeste forskning indenfor netop det område modulet dækker. I gennem internetbaseret undervisning, forelæsninger, artikellæsning, faglige opgaver, diskussionsfora og journal clubs lærer den studerende at forholde sig kritisk til det forskningsmateriale der bliver publiceret,

Denne plads er reserveret: www.idexx.com

DYRLÆGEN • 2/2016

Rikke Findshøjs uddannelse er bygget op af moduler af 16 ugers varighed. Nogle er obligatoriske og andre er tilvalg. Uddannelsen er internetbaseret og der skal påregnes minimum 100-150 studietimer per modul. Studiet er dog tilrettelagt, så man kan passe det ind med et job ved siden af.

og man lærer at praktisere på et godt videnskabeligt grundlag. Ved hjælp af en problemorienteret tilgang til patienterne lærer man, hvordan man udreder hesten uden at skære hjørner, og man kommer grundigt rundt om de medicinske sygdomme, man kan møde som dyrlæge i hestepraksis. Det er en uddannelse, der kræver mange timer, og man bliver løbende evalueret ved hjælp af skriftlige opgaver.

DYRLÆGEN • 2/2016

Teori og praksis Gennem opgaverne bliver man opmuntret til at søge mere viden i litteraturen inden for de forskellige områder, og man kan desuden fordybe sig i områder, man finder specielt interessante. Man lærer at udtrykke sig fagligt og videnskabeligt på skrift og mundtligt. Et fornuftigt niveau af engelsk er en fordel, da al kommunikation naturligvis foregår på engelsk. De praktiske kurser er meget ”hands

on”. Her gennemgår man mange forskellige praktiske teknikker, lige fra ultralydsscanning af hjerte, øjne og abdomen til udtagning af leverbiopsier, gastroskopi og luftvejsundersøgelser. Under uddannelsen bliver man opfordret til at fremlægge egne cases, og man lærer om begreber som klinisk audit, der er en metode til at kvalitetssikre den måde, man praktiserer på. På de indledende moduler lærer man også om læ-

ringsstil, etik og ikke mindst om kommunikation med klienterne. Som afslutningen på uddannelsen skal man til en mundtlig eksamen foran et panel med tre eksaminatorer. Tilmelding til den afsluttende eksamen kræver, at man har bestået samtlige moduler. Pensum er kort og godt medicinske sygdomme hos heste, herunder hvordan de udredes og behandles. Det er op til den enkelte studerende, hvordan man vil forberede sig på eksamen. Ved det grønne klæde Med masser af sommerfugle i maven tog jeg derfor til Liverpool i slutningen af januar 2016, hvor jeg i en todelt eksamen skulle demonstrere, at jeg kan praktisere ”evidense based medicine” og vise, at jeg forstår, kan udføre og tolke på resultaterne af diverse parakliniske tests og anvende praktiske teknikker som EKG, ultralyd med mere. Eksamen gik godt og da flyet senere samme aften landede i København tikkede en mail ind med beskeden, at jeg nu kan kalde mig selv for CertAVP(EM). I min hverdag som dyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital har jeg haft stor glæde af min nye uddannelse. Hver dag møder jeg nye spændende medicinske patienter og i samarbejde med mine kollegaer er det et område, vi hele tiden udvikler og bygger videre på. Vores branche udvikler sig hele tiden og vores klienter har et stort ønske om, at deres dyr bliver tilset af de personer, der har de bedste kompetencer på lige netop det område, hvor deres heste har problemer. Det føler jeg, uddannelsen har givet mig mulighed for. Jeg kan tilbyde klienterne mine nyerhvervede kompetencer, og samtidig har jeg en arbejdsplads, hvor kollegaerne bakker op om, og ønsker et højt fagligt niveau. Det gør min hverdag spændende og udfordrende. Patienter bliver behandlet lokalt Flere og flere heste har i dag en sygeforsikring. Det er ofte en stor hjælp, når man skal udrede medicinske patienter. Økonomi kan en gang imellem spænde ben for, hvor langt klienterne har mulighed for at gå i udredningen af deres dyr. I dag har vi rigtig mange muligheder for at diagnosticere og behandle patienterne på klinikken. Det er en kæmpe faglig tilfredsstillelse, og noget af det der gør, at jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag. I fremtiden håber jeg, at jeg fortsat kan udvikle mig fagligt og forbedre mig inden for det medicinske område, og jeg kan varmt anbefale uddannelsen i England til andre, der drømmer om faglige udfordringer.

Vil du være med fra starten?

Vil du være med til at udvikle fremtidens hesteforsikring? Vi Agria Dyreforsikring støtter – den bedste dækning dyrene* hele livet Agria vil skabe Danmarks bedste

*Hovedsponsor for Dansk Kennel Klub, Agrias forskningsfond, samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

hesteforsikringer. Vil du give dit input? Kundefokusgruppemøder 25/04 og 03/05 i Solrød Strand fra ca 17 - 21:00. Tilmeld dig ved at sende en email til info@agria.dk Vi glæder os til at se dig!

Beregn prisen og tegn sygeforsikring på www.agria.dk Kontakt os på 70 10 10 65.

DYREETISK KLUMME

Vil obligatorisk mærkning forbedre kattens status? Af en undersøgelse fra Københavns Universitet fremgår det, at katten har en relativt lav status i det danske samfund; men Peter Sandøe er uenig med Den Danske Dyrelægeforening i, at obligatorisk mærkning af katte skulle være løsningen på det problem.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 27. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 2/2016

Ifølge et populært mundheld er katten sin egen. Dette bliver i høj grad bekræftet af en undersøgelse, som en række kolleger fra Københavns Universitet og jeg sammen præsenterede en del af i Dansk Veterinærtidsskrift (DVT) nr. 5, 2016. Undersøgelsen baserer sig på besvarelserne af et spørgeskema, som er sendt til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Hovedparten af spørgsmålene rettede sig til de 21 procent (415) af deltagerne i undersøgelsen, som holdt kat på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført. Det fremgår af undersøgelsen, at en meget stor del af de danske katte så at sige lever i udkanten af de hjem, hvor de hører til. De bliver fodret og langt de fleste af dem bliver også kastreret eller steriliseret. Derudover må man sige, at rigtig mange af dem mere eller mindre er overladt til at klare sig selv – på godt og ondt. På mange måder har hovedparten af kattene en stor frihed. De kommer ud og bestemmer i vid udstrækning selv, hvad de vil fordrive tiden med. En stor del af dem vælger tilsyneladende også at flytte ind et nyt sted. I vores undersøgelse er det således ikke mindre end 11 procent af ejerne, der siger, at deres kat selv er kommet til dem. Forslag om obligatorisk mærkning af katte Bagsiden af medaljen er dog, at mange katte ikke bliver særlig godt passet og passet på. Knap halvdelen af dem bliver ikke regelmæssigt vaccineret, over halvdelen bliver kun taget til dyrlægen, når der er alvorlige tegn på sygdom, og en fjerdedel af dem er ikke mærket. På baggrund af undersøgelsen vælger lederskribenten i samme nummer af DVT at slå på tromme for en af Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) gamle mærkesager, nemlig obligatorisk mærkning af katte. Ifølge leder-

skribenten vil en sådan mærkningsordning ”sikre kattens status i det danske samfund”. Argumentet herfor lyder: ”For i modsætning til for eksempel hunde, heste og alle produktionsdyr er der paradoksalt nok ingen særlig dansk lov, der beskytter danskernes foretrukne kæledyr – katten. … manglen på anerkendelse af kattens rettigheder har medført, at katten har fået en kedelig lavstatus i samfundet. Det skønnes, at der er op mod en halv million uregistrerede katte i Danmark.” Argumentationen bygger på alvorlige misforståelser Efter min opfattelse gemmer der sig i argumentationen fra DDD et par alvorlige misforståelser: For det første, når der er de nævnte særlige love med tilhørende krav om mærkning af en del af de andre dyr, er det ikke primært for dyrenes skyld. For produktionsdyrenes og hestenes vedkommende drejer kravet sig om fødevaresikkerhed; og for hundenes vedkommende drejer mærkningskravet sig ikke mindst om at kunne gøre et ansvar gældende, hvis hunden forvolder skade. Og på trods af at mange tror det modsatte, er hundelovens hovedformål ikke at beskytte hunde mod mennesker, men at beskytte mennesker mod hunde. For det andet må det i lyset af vores undersøgelse siges at være en vild overdrivelse at sige, at der er op mod en halv million uregistrerede ejerkatte i Danmark. Ud fra vores tal kan vi regne os frem til, at der i Danmark er i omegnen af 800.000-900.000 privatejede katte, og en fjerdedel heraf giver omkring 200.000 uregistrerede katte. Tallet ”op mod en halv million” må derfor også omfatte de herreløse katte. Et krav om, at alle katte skal være registreret hos en ejer, vil, som jeg i anden sammenhæng har argumenteret for, være ensbetydende med, at der

Katte er ikke små hunde med høj haleføring. De er langt mindre domesticerede end hundene; og deres lidt distancerede holdning til os mennesker synes hos mange danskere at være gengældt.

udstedes en dødsdom over de herreløse katte (bortset fra dem, som formår at holde sig under myndighedernes radar) – og det kan vel dårligt siges at være i deres interesse. Halvdelen har ikke betalt for katten Tilbage står dog den centrale påstand bag DDDs argumentation, nemlig at det vil øge kattens status, hvis der er et lovmæssigt krav om, at alle ejerkatte skal være mærket og registreret. Desværre bliver der ikke argumenteret nærmere for påstanden, og personligt er jeg meget i tvivl om dens rigtighed. Det er selvfølgelig helt korrekt, at personer, som holder af deres katte og kærer sig om deres ve og vel, har rigtig gode grunde til at mærke deres katte og registrere dem i et af de to danske katteregistre. Og de muligheder skal der selvfølgelig oplyses om. Derimod har jeg meget svært ved at forstå, at det skulle hjælpe de mange katte, som har brug for et hjem, at man gør det dyrere og mere besværligt at tage en kat til sig. Som det fremgår af vores undersøgelse, har over halvdelen af danske katteejere ikke betalt for deres kat. Mange af dem har sikkert forbarmet sig, når en bekendt eller en fra nabolaget har tilbudt dem en killing, som var til overs. Skulle de så oven i købet have bragt katten til dyrlægen og have betalt små 1000 kroner for at få den chipmærket og registreret, er det tvivlsomt, om katten havde fået lov at komme ind i hjemmet. Naturlig distance mellem menneske og kat For mig at se er det vigtigt at betone, at katte ikke er små hunde med høj haleføring. Kattene er langt mindre domesticerede end hundene. Hovedparten af kattene er såkaldte huskatte, som formodentlig ikke adskiller sig ret meget fra de katte, der har levet i Danmark siden jernalderen, medens så godt som alle hunde herhjemme er racehunde eller blandinger af racehunde. Kattene er i modsætning til hundene svære at holde, hvis ikke de er blevet kastreret eller steriliseret. Hvis man forsøger at holde kattene

inde, viser (endnu ikke publicerede) tal fra vores undersøgelse, at ejerene kæmper med adfærdsproblemer – ikke mindst at kattene kradser i møblerne. Sat lidt på spidsen kan man sige, at den typiske kat er et halvvildt dyr, som hænger ud med og flytter ind hos os, men ikke knytter sig til os på samme

måde, som den typiske hund gør. Og for mange mennesker ser det ud til, at den lidt distancerede holdning er gengældt. Det kan man efter min mening ikke lovgive sig ud af. Artiklen fra DVT kan hentes på dyreetik.dk.

DYRLÆGEN • 2/2016

DYRLÆGE-ABONNEMENT

Veterinærforlig 3 – hvad siger køerne? I Danmark har vi en tendens til at se dyrlægeregninger som en omkostning. Måske skulle vi i højere grad se det som en investering. Bovi marts 2016 Af Mirjam Steffensen og Jakob Glasius, Kvægdyrlægerne Kronborg, Thy fra

For næsten 100 år siden startede nogle kvægfolk i det nuværende Israel en organisation, Hachaklait, der skulle arbejde for en forbedring af sundheden i kvægbesætningerne. Organisationens dyrlæger betjener nu 900 besætninger med omkring 90.000 køer svarende til omkring 80 procent af landets malkekøer. Det er nok forkert at kalde det en dyrlægepraksis, idet Hachaklait er en landmandsejet organisation med ansatte dyrlæger, og organisationen tager sig ikke alene af praktisk dyrlægehjælp til

kvægbesætningerne, men også af eksempelvis forskning, rådgivning og undervisning. Køerne i Israel er blandt de højest ydende i verden (2012: 11.600 kg pr. årsko) og det på trods af ekstremt klima, mangel på land og vand, mangel på grovfoder og ustabile politiske forhold, så deres system synes derfor at virke. Køerne er sundere og giver mere mælk, og landmanden tjener flere penge. Året rundt får landmændene to til tre gange ugentligt besøg af dyrlægen, der ikke undersøger alle dyr, men risikogrupper blandt køerne i besætningen. Israelerne bruger altså disse ugebesøg til at se på og undersøge dyr. De kigger på dem, undersøger relevante parametre og kom-

mer med en enkeltdyrsvurdering og en gruppevurdering. Den danske udgave For godt 15 år siden startede vi en praksis, der efter israelsk forbillede var baseret på ugentlige besøg af dyrlægen. På den tid var lovgivningen baseret på månedsbesøg, som gav ret til efterbehandling af køer, hvor dyrlægen forinden havde stillet diagnosen. Det vil sige, at ugebesøgene ikke gav ekstra rettigheder med hensyn til brug af medicin. Vi havde bare en forventning om, at ugebesøgene kunne fjerne nogle af de akutte sygdomstilfælde og derved give værdi for landmanden. For at gøre det økonomisk overskueligt

Kvægdyrlægerne Kronborg, Thy, har i 15 år besøgt landmændene en gang om ugen for at fjerne akutte sygdomstilfælde. Det er sket gennem en abonnementsordning, hvor der betales et fast beløb pr. ko pr. år.

DYRLÆGEN • 2/2016

for landmanden kombinerede vi det – ligesom israelerne – med en abonnementsordning, hvor man betalte et fast beløb pr. ko pr. år, og for det beløb var man så sikret dyrlægehjælp døgnet rundt. Vi har nu aftaler med 34 malkekvægsbesætninger med i alt 6.400 køer. Fem besætninger får besøg hver anden uge, mens resten får ugebesøg. Veterinærforlig gjorde dyrlæge og landmand til modstandere I løbet af 00’erne blev man i resten af landet også opmærksom på ugebesøg i besætningen, men de blev koblet sammen med udvidet adgang for landmanden til selv at behandle med antibiotika. I 2006 startede pilotforsøg med Ny Sundhedsrådgivning, og lovgivningen blev i 2010 ændret, så man, hvis man fik ugebesøg af dyrlægen, fik adgang til at førstegangsbehandle køerne med antibiotika. I mange tilfælde kunne man dog nøjes med besøg hver anden eller tredje uge. Sigtet i den danske lovgivning blev hermed: Hvor få besøg kan vi nøjes med for at få lov til at behandle selv? Og

denne diskussion har så bølget frem og tilbage, hvor landmænd og dyrlæger er blevet gjort til modstandere i stedet for samarbejdspartnere. Veterinærforlig III er på vej Nu er der så et veterinærforlig III på vej. Sikkert med de bedste intentioner om samarbejde mellem landmand og dyrlæge, sikkert med hensyntagen til omkostningerne for landmændene og indtægtskilden for dyrlægen. Men hvordan kan det være, at det allervigtigste – nemlig køerne – bliver glemt i dette spil? Hvordan kan det være at dyrlægen ikke skal tjekke risikodyr? Dyrlægen skal nærmest bare have været i besætningen, så er det ok. Antibiotika er blevet omdrejningspunktet i stedet for køernes sundhed. Alle ved, at det er økonomisk vigtigere at forebygge sygdomme end at helbrede dem, men alligevel bliver det vigtigste at gøre behandling lettere. Man kan jo godt undres, når man sammenligner det israelske system med det danske. Israelerne vil øjensynligt gøre det så godt som muligt, men danskerne ønsker det så billigt som muligt.

Administrationen bliver lettere Fordi frigivelsen af antibiotika er koblet sammen med ugebesøg, er dyrlægerne blevet pålagt en stor administration. I vores praksis har det, som i så mange andre, været en udfordring at opfylde alle lovkrav vedrørende administration, og derfor er det rart at høre, at det bliver der ændret på i det kommende veterinærforlig. Rapporter tillægges stor værdi, men bliver de læst eller er de blot et alibi? I Israel er der udarbejdet værktøjer til at bruge de registreringer, der bliver samlet ind, og med Dyreregistrering eller DMS har vi i Danmark de bedste betingelser for at bruge det, man samler ind. Noget af det, der er blevet til lovpligtige registreringer, har været besværlige eller ubrugelige i nogle besætninger, hvor andre registreringer har været nyttige redskaber. At fastlægge, hvad der er nyttigt i den enkelte besætning, gøres altså bedst i besætningen og ikke gennem central lovgivning. Grafer og tabeller kan være gode hjælpeværktøjer, men kræver stadig registreringer for at kunne udarbejdes. Derudover fortæller de blot, hvordan tingene har

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 25 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 2/2016

været. Hvis registreringerne skal kunne anvendes, skal de være valide Det vil sige, at de skal foretages af en trænet person, der ved, hvad det drejer sig om. Personen skal se og mærke køerne. Dyrlægen er uddannet til at se på dyrene – vores sanser er en stor del af vores dagligdag. De fortæller os, om der er én syg ko eller flere, og informationerne er ikke med tilbagevirkende kraft, men her og nu. Hvad ville køerne vælge? De klinisk syge køer er ”toppen af isbjerget”: De køer, der virkelig får gavn af vores ugebesøg, er altså den store gruppe af subklinisk syge køer, som ikke figurerer på sygdomsopgørelserne, men bringes på rette spor, inden de viser ydre tegn på sygdom. Køer, der har kælvet, er den gruppe, der har størst risiko for at blive syge. At opdage sygdommene i den subkliniske fase – det vil sige inden køerne bliver synligt syge – kræver rutineundersøgelser af alle køer i risikogruppen. Sygdomme, eller rettere sagt indikationer på at sygdom er på vej, finder vi allerede fra få dage efter kælvning, og det bedste tidspunkt at fange dem på er 7-10 dage efter kælvning. Kommer man over dag 14, så er koen ofte blevet klinisk syg, inden vi når at tjekke den og i mange tilfælde allerede behandlet af landmanden. Er koen først klinisk syg, så har man tabt mælk, brugt antibiotika og spildt penge. Er der overhovedet økonomi i så mange dyrlægebesøg? Da vi efterhånden har mange års erfaring med regelmæssige besøg i alle besætninger, anbefaler vi så absolut besøg hver uge. Vores abonnementspris er den

samme, så 14 dages besøgene er hovedsageligt klienter, der har valgt, at vi arbejder på timeløn, når vi er hos dem. Ugebesøg gør det også lettere for landmanden at lave rutiner i resten af arbejdet: køerne bliver goldet af til tiden. Der er opfølgning på repro-køer, og behandlede dyr bliver fulgt op på, så der er mindre risiko for dyr, der får kroniske lidelser efter flere mere eller mindre mislykkede behandlinger. Samarbejdet med landmanden er af afgørende betydning. Åben kommunikation om de ting, der er ændret i den forgangne uge. Hvad har der været på spil? Har vejret været varmt eller koldt? Gik vandforsyningen i stykker? Var der en ny person, der malkede eller fodrede? Vi får nogle ”aha” oplevelser på denne måde og lærer en hel del om sammenhænge mellem diverse hændelser og sygdomme hos køerne. Fra en enmandspraksis er vi nu vokset til seks dyrlæger, og vores kunder er bestemt ikke utilfredse med ugebesøgene. Tværtimod er de lidt trætte af det, når vi holder ferie og gerne vil springe en uge over. Vi får nye kunder hvert år, som ikke kigger på muligheden for at få færrest mulige besøg af dyrlægen, men derimod ser på, at et ugentligt besøg af dyrlægen sparer dem for bøvl med syge køer, sparer dem for antibiotikamælk og giver dem flere penge i lommen. Vi får ind i mellem at vide, at vi er 200 kroner dyrere pr. årsko end landsgennemsnittet. Til det svarer vi så, at landmanden så også får 700 kg mælk mere pr. årsko end landsgennemsnittet. Det må vel siges at være en ok investering, men økonomirådgiveren mente altså, at udgiften skulle bemærkes. Vi har også hørt kvægbrugsrådgivere bemærke, at med den

sundhed, der er i besætningen, burde dyrlægeudgifterne være lavere. Flyt fokus til de usynlige omkostninger Det siger jo desværre noget om, at fokus i dansk kvægrådgivning udelukkende er på de synlige omkostninger. De usynlige omkostninger ved man alt for lidt om. Ville det ikke være meget bedre at give besætningsejeren nogle beslutningsværktøjer, så han kunne håndtere situationer som den, vi har nu med lave afregningspriser på mælk? Hvad koster det at producere en kælvekvie? Skulle man hellere lade være og overlade den del til nogen, der har forstand på det? Hvad er det optimale antal køer i en given stald? Hvad koster en reprotomdag? Hvis vi passede køerne bedre, ville vi så kunne sænke behovet for opdræt? I Israel er et af de vigtigste redskaber i økonomistyring at vide, hvad delprocesserne koster og så beregne, hvor mange kg mælk koen skal yde for at betale for at være der. For eksempel 22 kg mælk om dagen betaler for koens foderomkostninger, 27 kg mælk betaler for koens og opdrættets foderomkostninger og 33 kg mælk betaler for foder, opdræt og andre omkostninger. Her er det nemt at se, hvornår en ko ikke bidrager til besætningens økonomi længere. Hvis vi gjorde som israelerne og optimerede alt det, vi godt ved kan optimeres i stedet for at finde på undskyldninger, som gør det berettiget at bruge antibiotika på vores køer, så ville antibiotikaforbruget falde, og vi ville fokusere på at tilse køerne, inden de blev syge. Ikke fordi det var et lovkrav, men fordi det var sund fornuft, og fordi vi vidste, at det er det, der giver pote i sidste ende.

Israel

Danmark

Areal

20.770 km2

43.561 km2

Befolkningsantal

Cirka 7.600.000

5.659.715

Antal køer

110.000

563.000

Antal mælkeproduktioner

Cirka 1.000

Cirka 3.500

Gennemsnitsydelse

11.600 kg (2012)

9.681 kg

Mælkeprodukters andel af samlede land10 procent brugsproduktion Tabel 1. Fakta om Israel og Danmarks mælkeproduktion.

DYRLÆGEN • 2/2016

19 procent

- måling af halthed hos hest - engangskluden til brug i klinikken - alt i tandudstyr til smådyr - røntgen til smådyr og heste - kraftigste terapilaser på markedet

- blodtryksmåling, noninvasiv og præcis - innovative løsninger til røntgen - ultralydsscannere til alle formål - tandudstyr til heste Kurser - for dyrlæger/VSP - smådyr og heste Eickemeyers online shop byder dig velkommen. Se vores mange produkter og shop udstyr til din klinik på www.eickemeyer.dk Lysbjergvej 6, Hammelev, 6500 Vojens, tlf.: 70 20 50 19, info@eickemeyer.dk

DYRLÆGEN • 2/2016

HALTHEDSUNDERSØGELSE

Objektiv måling af halthed hos heste Accelerometer-baseret instrument måler asymmetrier i hestens bevægelser objektivt og er på den måde et supplement til den subjektive halthedsundersøgelse. På Københavns Universitet bruger dyrlægerne metoden på stort set alle halte heste.

Af Signe Lund

Når dyrlægen skal vurdere, om en hest er halt, er klinisk vurdering med observation af hesten i bevægelse den mest almindeligt brugte metode. Den kliniske vurdering er imidlertid begrænset af det menneskelige øje, som kun kan opfange udsving og asymmetrier af en vis størrelse. Med metoder til objektiv halthedsvurdering, såsom Lameness Locator, har dyrlægen mulighed for foretage accelerometriske målinger af hestens bevægelser. Objektiv halthedsvurdering har blandt andre Universitetshospitalet for Store Husdyr ved Københavns Universitet taget til sig, og Lameness Locator anvendes nu som et supplement til den kliniske halthedsundersøgelse. Det fortæller seniordyrlæge Stine Østergaard: »Når jeg foretager halthedsundersøgel-

ser, anvender jeg Lameness Locator til stort set alle mine patienter. Både fordi metoden kan anvendes til detektion af lavgradige haltheder og fordi den hjælper mig til at vurdere effekten af diagnostiske blokader,« siger Stine Østergaard. Aflæser asymmetrier Lameness Locator er et instrument med tre acceleratorer, som bliver monteret på henholdsvis hestens hoved, kryds og højre forben. Acceleratorerne sender data trådløst til en computer, som omdanner målingerne til talmateriale eller en visuel fremstilling, hvor dyrlægen kan se eventuelle asymmetrier i hestens bevægelse som tegn på at den halter. Vurdering af diagnostiske blokader Asymmetrierne, der opstår i hovedets og

bækkenets bevægelse som følge af hestens forsøg på at kompensere for smerter i henholdsvis for- og bagben, kan aflæses i Lameness Locator. Dermed kan dyrlægen identificere hvilket ben, hesten er halt på. Men objektiv halthedsvurdering har også relevans, når dyrlægen skal vurdere effekten af diagnostiske blokader. »Det kan med Lameness Locator være nemmere at forholde sig objektivt til, om blokaden virker. Derefter kan man så gå videre med eksempelvis billeddiagnostik, røntgen eller ultralyd,« siger Stine Østergaard. Næsten for følsom Lameness Locator detekterer med stor følsomhed asymmetrier i bevægelsen. Stine Østergaard fortæller, at det både er godt og skidt, at instrumentet objektivt

Lameness Locator måler lavgradige haltheder hos heste ved hjælp tre acceleratorer, som bliver monteret på henholdsvis hestens hoved, kryds og højre forben.

DYRLÆGEN • 2/2016

Acceleratorerne sender data trådløst til en computer, som omdanner målingerne til talmateriale eller en visuel fremstilling.

kan detektere mere lavgradige asymmetrier, end dyrlægerne kan se med det blotte øje. »Metoden er så følsom, at den nogle gange peger på, at en hest er halt, selv om vi dyrlæger klinisk vurderer, at det ikke er tilfældet. Det er noget, dyrlægen skal være opmærksom på. Det kræver en faglig vurdering af de målte asymmetrier, for det er ikke altid let at afgøre, om de betyder noget for hesten, med mindre den er decideret halt,« siger Stine Østergaard. Det kan være relevant med yderligere forskning på området for at sikre klinisk relevans af de små asymmetrier, lyder det fra universitetshospitalet. Fremtiden – måling på raske heste Lameness Locator er ifølge Stine Østergaard enkel at håndtere og nem at bruge, og hun peger på, at den vil være nyttig for alle dyrlæger, der arbejder med halthed hos heste. Samtidig er instrumentet dog en udskrivning, som kræver et vist antal patienter, så foreløbigt bruges den primært af klinikker med et større antal ortopædiske patienter årligt. Men også målinger på ikke-halte heste kan have relevans. »Om nogle år kan jeg sagtens forestille mig, at ryttere, der rider på et højt niveau, beder dyrlægen lave en måling, når de synes at hesten er godt gående. Lameness locator kan udvides med et accelerometer, der monteres på rytteren, så hele ekvipagens symmetri kan evalueres. Det gør det muligt at følge hestens og/eller ekvipagens symmetri over tid, og hvis hestens præstation ændres, kan man lave en ny måling og se, om symmetrien har ændret sig,« siger Stine Østergaard.

DYRLÆGEN • 2/2016

FØDEVARESIKKERHED

Nyt analysekoncept skal påvise fødevarebakterier Laboratorieanalyser er en omkostning for fødevareproducenter, når de skal opretholde fødevaresikkerheden og undgå for eksempel salmonella- eller listeriaudbrud. Et nyt samarbejde mellem DTU, Dianova, Danish Crown og Dansk And skal udvikle et analyseredskab, der skal gøre det muligt for en fødevareproducent selv at teste fødevarerne for bakterier og dermed spare dyr laboratorie- og transporttid. NaturErhvervstyrelsens støtteordning GUDP (Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram) støtter projektet, der løber over en tre-årig periode. Den danske fødevaresikkerhed er meget høj. Alligevel hører man med mellemrum om for eksempel salmonella- eller listeriaudbrud. Det kan der være mange årsager til, men ifølge virksomheden Dianova er en af de væsentligste årsager, at kontrol af både råvarer og færdige produkter begrænses af tiden til laboratorieanalyser. »Når en fødevarevirksomhed indgår en aftale med et supermarked om at levere kylling, så kan supermarkedet kræve en garanti på, at kyllingen er uden salmonella og lignende. Det fører til, at fødevareproducenten bruger op til tre dage på at få kødet testet, indtil det kan frigives og lægges i kølediskene hos supermarkedet. Og når en typisk kylling kun har en holdbarhed på syv dage, så ender kyllingen i sidste ende jo kun med at have

DYRLÆGEN • 2/2016

fire dages holdbarhed og bliver derfor mindre konkurrencedygtig i forhold til kyllinger uden test,« siger administrerende direktør, Mogens Madsen fra rådgivningsvirksomheden Dianova. Så for at højne incitamentet til at teste fødevareprodukter til fordel for fødevaresikkerheden, har projektets partnere startet et projekt, der skal gøre fødevarevirksomhederne i stand til at teste deres egne produkter. På den måde undgår de dyr laboratorie- og transporttid, der sænker virksomhedernes konkurrenceevne. Projektets partnere er DTU Fødevareinstituttet, DTU Nanotech, Dansk And, Danish Crown og Dianova. Normalt udføres analyser i et stort laboratorium. Men DTU og Dianovas projekt vil udvikle et analyseredskab, der gør det muligt at lave analyser uden et decideret laboratorium. Analyseredskabet skal indeholde laboratoriets komponenter, blot i en miniudgave, der skal stå hos produktionsvirksomheden. »Analyseredskabet kommer til at bestå af en chip, der fylder cirka to gange otte centimeter, og som indeholder en teknik, der kan teste produkterne, som i et rigtigt

Projektperioden er fra 1. januar i år til 31. december 2018 og der er bevilliget 6.614.670 kroner til at udvikle det nye koncept for prisbillig online-påvisning af fødevarebårne agens.

laboratorium. Chippen skal fungere som et slags reaktionskammer, som man for eksempel kan putte kødsaft, mælk eller lignende ned i. Chippen skal så lægges ind i en større blok med varmekilde, og som kan sende data fra chippen til en tilkoblet computer. Og det er jo noget, man sagtens kan stå med i et slagteri, uden at have en fire-årig uddannelse som laborant – det tager faktisk kun en halv time at lave testen,« siger Mogens Madsen. Sundhedsfremmende projekt med vækstpotentiale Når analyseredskabet først er udviklet, er målet at opnå salg og udbredelse af analyseredskabet i Danmark. Efterspørgslen findes allerede, ifølge Mogens Madsen, hos både Danish Crown og Dansk And, der begge er deltagere i projektet. De har en forventning om, at dette produkt vil gavne alle deres slagterier, og at det kan dække deres behov for at optimere produktionsprocesserne, hvilket i sidste ende kan føre til vækst. »Der er både vækstpotentiale hos os i Dianova og hos de kunder, der bruger produktet. Men overordnet håber vi i særdeleshed på, at vi kan undgå nogle af de uheldige historier om, at der er fundet salmonella eller listeria ude hos forbrugerne. Ved at bruge vores analyseredskab regner vi med, at fødevareproducenter vil teste deres produkter hyppigere,« siger Mogens Madsen.

Denne plads er reserveret: dk.merial.com

Tilbyder flere muligheder for god mundhygiejne

Instruktionsfilm Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S | Tlf. 86 14 00 00 orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Aptus® BUCADOG TYGGELAPPER indeholder enzymer, som styrker mundhulens naturlige rensning. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Kollagen giver desuden en naturlig tyggemodstand, som medvirker til mekanisk rensning af tænder og tandkød. Tyggelapperne findes I to størrelser, og anbefales dagligt til hunde, der har tendens til tandsten.

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Aptus® BUCADOG og BUCACAT er velsmagende og enzymbaserede tandpastaer til henholdsvis hunde og katte. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Hvis hunden/katten har tendens til tandsten, anbefales det at børste dyrets tænder dagligt. I tilfælde hvor tandbørstning ikke kan lade sig gøre, påføres pastaen langs tandkødsranden.