Dyrlægen 5 2017

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Stor succes for fælleskongres DDD’s Faggruppe Hund, Kat og Smådyr stod i spidsen, da Danmark i september var vært for WSAVA og FECAVA’s fælleskongres.

Tilbagemeldingerne fra både arrangører, oplægsholdere og udstillere er særdeles positive.

5/2017 · Oktober 10. årgang

Denne plads er reserveret: www.merial.dk

Antibiotikafri øredråber med steroid til hund og kat Salfarm har lanceret et nyt veterinært registreret lægemiddel i Skandinavien, som støtter den gode antibiotikapolitik. Med det nye lægemiddel, Recicort Vet. kan man nu få øredråber til hund og kat, som indeholder steroid (triamcinolonacetonid) og salicylsyre uden antibiotika – en kombination der ikke tidligere er set i Skandinavien.

VIDEN &

VÆRKTØJ Tag på et af efterårets mange kurser og bliv opdateret med faglig viden

Se alle de spændende kurser på www.evet.dk/kurser

MASSER AF

VINTERTILBUD Specialdyrlæge og ph.d. i dermatologi Lene Boysen, som til dagligt har sin egen hudklinik for hund og kat i Virum, udtaler: »Jeg glæder mig til, at produktet kommer, så vi kan behandle øregangsbetændelser med et steroidholdigt præparat uden at skulle bruge unødigt antibiotikum.« Recicort Vet. indeholder hverken antibiotika eller antimykotika, og bidrager derfor ikke til mikrobiel resistens. Produktet kan anvendes i tilfælde, hvor otitis externa ikke er forårsaget af svampe eller bakterier eller som efterbehandling i tilfælde, hvor bakterie- eller svampeinfektionen er slået ned.

Triamcinolonacetonid er et steroid, som virker inflammationshæmmende og kløestillende, mens salicylsyren virker keratolytisk og sikrer en lav pH, der hæmmer vækst af bakterier og svampe.

Familievirksomhed Salfarm Danmark A/S er et danskejet familiefirma, der blev grundlagt i 1979 af Helmer Olsen og i dag er ejet og drevet af hans børn Mette Nørgaard og Peter Wendorff Olsen. Salfarm distribuerer veterinære lægemidler og tilhørende OTC-produkter samt et bredt sortiment af vaccinationsudstyr. Salfarm er en virksomhed i god vækst og har flere gange – senest i 2015 – været kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen.

Se det spændende vinterkatalog vedlagt dit DYRLÆGEN

Besøg vores webshop på evet.dk ®

DYRLÆGEN • 5/2017

3

INDHOLD

6

16

28

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 5 /2017

6

Kortlægning af de danske svirrefluer

8

Fra vikar til indehaver på et år

12

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient

15

Nyt samarbejde mellem Boehringer Ingelheim og FEI

15

One-shot behandling af kalve med lungebetændelse

16

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark

22

Rutinerede kræfter forlader branchen

25

Stor succes for fælleskongres

28

VSP-elev på norsk

30

Nye internationale praktikpladser på vej

32

Strategisk Facebook-arbejde skaber værdi

35

Lungeorm – skal behandles tidligt og målrettet

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 27. november Deadline for indlæg er 27. oktober Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: WSAVA og FECAVA’s fælleskongres i København.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880.

Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

SPECIA Læ

s

ET SER LI

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

ER

H V E RV

DYRLÆGEN • 5/2017

5

SVIRREFLUER

Kortlægning af de danske svirrefluer Dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup opfordrer dyrlæger til at være med til at registrere svirrefluer. Frem til 2021 skal de danske arter af svirrefluer kortlægges, og resultatet skal sammenlignes med en tilsvarende optælling for 25 år siden. Projektet skal blandt andet bruges til at registrere begyndende klimaændringer.

Af adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup og stud.scient. (biologi) Monica Oyre, Aarhus Universitet. Foto: stud.scient.

Monica Oyre, Aarhus Universitet. Stud. scient, Jonas Ravn Jensen, Aarhus Universitet.

Svirrefluer er hvepse- og bilignende fluer, der står stille i luften og flytter sig i ryk.

De fleste har nok set svirrefluer, men måske uden at vide, hvem de er.

I modsætning til hveps og bier stikker svirrefluer ikke, og de bider heller ikke

Vær med til at registrere de danske svirrefluer Danske dyrlæger opfordres til at være med til at registrere svirrefluer. Med zoologisk basisviden og interesse for dyr er dyrlæger oplagte rapportører.

mennesker. Svirrefluerne blev tidligere kaldt for svævefluer, men dette navn var misvisende, da de ikke svæver men aktivt slår med vingerne – også når de ellers tilsyneladende står helt stille i luften.

Svirrefluerne tilhører en familie af tovingede insekter (ordenen Diptera) – og de er fordelt i tre underfamilier: Syrphinae, Eristalinae og Microdontinae.

Generalt er svirrefluerne nyttedyr, idet mange af larverne æder bladlus, og mange voksne bestøver blomsterne.

Hvor finder man svirrefluerne?

Man finder lettest svirrefluer ved at lede i blomsten på planter, der står direkte i solen. Skærmplanter og kurveplanter besøges flittigt af svirrefluer, når solen er fremme, og det ikke blæser og regner.

Svirrefluer kan studeres fra maj til september – afhængig af vejrforholdene.

Kortlægning Svirrefluerne er første gang omtalt i skriftlige danske kilder i 1760, og siden da har der i flere omgange foregået registreringer.

I disse år (2017-2021) kortlægges de danske arter af svirrefluer, idet landet er opdelt i en række felter på 10 gange 10 kilometer. Dette gør det muligt at sammenligne med et tilsvarende artsatlasprojekt for 25 år siden, hvor det samme kvadrat-netværk blev anvendt.

Artsdiversiteten af svirrefluer er en indikator på, hvordan den øvrige natur har det i kvadraterne, og samtidigt kan de begyndende klimaændringer muligvis aflæses, hvis artssammensætningen har ændret sig med tiden.

Ud af de cirka 6.000 kendte arter af svirrefluer kendes omkring 270 af dem i Danmark. Svirrefluerne har her eksisteret i millioner af år. På Mors er der i morleret fundet fossile svirrefluer, der er omkring 54 millioner år gamle, og deres ligheder med moderne svirrefluer er påfaldende.

Kendetegn for svirrefluer I felten kendes svirrefluer bedst på deres svirrende adfærd, hvor de typisk står stille i luften i en lysstråle. Hvis man kommer tættere på, har svirrefluerne en række

Indrapporteringen kan ske til www.svirreflueatlas.dk, hvor man blot behøver oprette en gratis profil for at være i gang.

Det er også muligt at downloade en app fra www.fugleognatur.dk, således at man ude på findestedet kan indtaste arten med mobiltelefonens GPS-koordinator.

Hvis man har svært ved at artsbestemme en svirreflue, kan man blot oploade et billede, og så vil andre brugere sørge for artsbestemmelsen.

6

DYRLÆGEN • 5 /2017

Almindelig marksvirreflue (latin: Eupeodes corollae).

Almindelig sumpsvirreflue (latin: Helophilus pendulus).

Dobbeltbåndet svirreflue (latin: Episyrphus balteatus).

Hvorfor ligner svirrefluer ofte hvepse?

Mange forveksler ofte svirrefluer med hvepse, bier, gedehamse og andre årevingede insekter, selvom lighederne som oftest kun er overfladiske.

Foruden den gulsorte bagkrop kan svirrefluerne også bevæge sig og summe som de årevingede, de efterligner.

Fænomenet kaldes mimicry, og dækker over, at svirrefluerne lettere overlever rovdyr, hvis de ser farlige ud.

Ved Batesk mimicry efterligner ufarlige arter (fx dobbeltbåndet svirreflue) en farlig art (fx gedehams), som rovdyrene ikke tør æde.

Hvepse og bier adskiller sig fra svirrefluerne ved at have hvepsetalje, og så er de udstyret med lange antenner inddelt i mange led.

Mange svirrefluer udviser mimicry ved at efterligne årevingede insekter. Øverst er det den relativt sjældne brun bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens), der blandt andet lever i Mols Bjerge, som efterligner den nederste langt mere udbredte agerhumle (Bombus pascuorum) ved at være langhåret og efterligne dens farvemønstre.

unikke kendetegn, som man kan bruge til at bestemme dem på.

Således har de alle en falsk vingeåre (vena spuria), som i virkeligheden er en fold i vingen og altså ikke en rigtig vingeåre. Bagtil på vingerne har de, hvad der kaldes for en falsk vingebagkant. Det betyder, at vingen når længere bagud end til bagkanten af midt- og diskcellen. Endelig er gruppen også kendetegnet ved rygstillede antennebørster, men dette kræver en lup at erkende.

En del af arterne er let genkendelige på deres ydre. Andre må man studere under

Tørve-silkesvirreflue (latin: Sericomyia silentis).

en stereolup. Her spiller karaktertræk som hår på skuldrene, mønstret i vingeribbene og bagkroppens tegninger en vigtig rolle.

Kønnet kan kendes på afstanden imellem øjnene, idet den er større hos hunner end hos hanner.

Forslag til litteratur (1) Torp E (1994) Danmarks svirrefluer.

Danmarks Dyreliv Bind 6. Apollo Books.

Steenstrup. (2) Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna (2009) Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Syrphinae. Uppsala.

Gulfodet dyndflue (latin: Eristalis pertinax). Vinger hos svirrefluer er kendetegnede ved den falske vingeåre og den falske vingebagkant.

DYRLÆGEN • 5/2017

7

KARRIEREUDVIKLING

Fra vikar til indehaver på et år Dyrlæge Tanja Petersen har på blot et år udskiftet stillingen som vikar til selvstændig erhvervsdrivende, da hun ved årsskiftet overtog Solrød Dyreklinik. Hun har aldrig været i tvivl om, at det var den rette karrierevej.

Af Cecillie Fabritius Andersen

32-årige Tanja Petersen gik fra at være vikar til indehaver af sin egen klinik, da hun ved årsskiftet købte dyrlæge Ayoe Weiland ud af den 150 kvadratmeter store klinik i Solrød.

Ayoe Weiland ønskede at gå på pension, men ventede på at finde en løsning for Solrød Dyreklinik. Den fandt hun, da dyrlæge Tanja Petersen i januar 2016 begyndte sit vikariat på klinikken. »Mit vikariat udviklede sig i en anden retning, end jeg havde forventet,« fortæller Tanja Petersen, der efter blot fem måneder

på klinikken blev spurgt af den tidligere ejer, om hun var interesseret i at købe klinikken. »Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig. Da jeg er relativt ung dyrlæge i forhold til at være selvstændig erhvervsdrivende, havde jeg forestillet mig at det ville ligge længere ude i fremtiden. Men da jeg fik tilbuddet, var jeg ikke i tvivl om, at det ville være den rette karrierevej for mig. Jeg har det godt med at være ung og selvstændig erhvervsdrivende,« siger Tanja Petersen, og pointerer, at det var en fordel i forhold til finansieringen, at hun havde arbejdet et halvt år på klinikken

Dyrlæge Tanja Petersen, som ved årsskiftet overtog Solrød Dyreklinik, har ikke været i tvivl om, at hun ville være selvstændig erhvervsdrivende.

8

DYRLÆGEN • 5 /2017

som vikar og kunne fremvise, at hun kunne drive klinikken rentabelt.

Nyt job, nye opgaver Jobbet som selvstændig er ikke faldet unaturligt for Tanja Petersen, der har været vant til at have flere job ad gangen og altid har haft mange jern i ilden. »Det er første gang, jeg kun har ét job. Mit nye job er der til gengæld også meget arbejde i. Det er både hårdt og udfordrende at være selvstændig, fordi man mentalt er på arbejde hele døgnet, også når man ikke fysisk er tilstede på klinikken. Men jeg er rigtig glad for det, og alt det arbejde, man lægger i klinikken, giver en masse igen,« siger hun.

Hundeforsikring

»Da jeg fik tilbuddet, var jeg ikke i tvivl om, at det ville være den rette karrierevej for mig. Jeg har det godt med at være ung og selvstændig erhvervsdrivende.« Dyrlæge Tanja Petersen, Solrød Dyreklinik.

Tanja Petersen har særlig interesse inden for almen medicin, øjensygdomme og hudproblemer hos alle typer af kæledyr.

Dyrlægen tager sig både af de medicinske og kirurgiske patienter, men den nye titel som selvstændig giver også nye administrative arbejdsopgaver på dyreklinikken. »Jeg var indstillet på, at der ville være flere administrative opgaver som selvstændig. Jeg var dog en smule overrasket over, hvor stor en andel af det administrative arbejde det var nødvendigt at foretage inden for almindelige åbningstider, hvilket i starten betød at jeg var nødt til at tage lidt færre patienter og en større andel administrativt arbejde på klinikken, indtil jeg var kommet rigtigt i gang. Nu klarer jeg det meste uden for åbningstiderne, men jeg har dog stadig møder, hvor jeg så ikke er tilstede på klinikken. Ellers er det patienterne, der er i fokus i åbningstiderne,« siger Tanja Petersen.

Går mod strømmen Dyrlægen ser en tendens til, at flere nyuddannede dyrlæger vælger at gå medicinens vej. Selv har hun altid vidst, at hun ville arbejde som dyrlæge på klinik. »Det er altid faldet mig naturligt at være med til at træffe beslutninger, og jeg kan godt lide at arbejde meget og få ting til at ske. Jeg har før arbejdet i butik, hvor jeg fandt det meget motiverende, når jeg kunne være med til at opgradere og optimere eksisterende systemer og arbejdsgange. På den måde er det naturligt for mig at blive selvstændig, fordi jeg nu får lov til at skabe mit eget. Selvom jeg måske går mod strømmen i forhold til, hvad mange andre unge dyrlæger gør i øjeblikket, tvivler jeg ikke på, at det er det rigtige for mig,« siger Tanja Petersen, der ser det som en fordel at være eneejer af klinikken, fordi hun på den måde kan dreje sin virksomhed og sit arbejde i den retning, hun ønsker.

Tanja Petersen har to dyrlæger og tre veterinærsyge-

Tryghed

før, under og efter!

20% rabat*

• Lovpligtig Ansvarsforsikring - dækker også hundetræning/arbejde

• Sygeforsikring med 22.477 eller 39.336 kr. i årlig dækning • Livsforsikring der svarer til hundens værdi - DKJCH eller DKBRCH 40.000 kr.

• Brugshundeforsikring - erstatning hvis din brugshund mister sin brugsevne *20% rabat hvis du er medlem af både DCH og DKK

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk Specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

DYRLÆGEN • 5/2017 Agria_Annonce_træning_102x277_DK.indd 1

9 07-09-2017 08:19:20

Tanja Petersen kom til Solrød Dyreklinik fra en stilling som dyrlæge på Frederiksberg, hvor hun arbejdede med familiedyr og havde akut vagtarbejde. Familiedyr er stadig en vigtig del af dyrlægens liv. Her ses hun med sin egen Labrador, Tjalfe på 11 år.

plejersker (heraf to elever) ansat i klinikken, hvor der har plads til konsultationer, operationer og butik med salg af foder og tilbehør. Som indehaver af klinikken har Tanja Petersen et mål om, at Solrød Dyreklinik holder det høje faglige niveau og den gode service, som kunderne kender. »Jeg overtog en velfungerende klinik, som jeg har kunnet bygge videre på. Vi har fået meget at lave, fordi vi har fået flere patienter, og vi har nu øget omsætningen. Målsætningen er, at vi skal kunne leve op til, at vi har fået flere kunder og større efterspørgsel. Derfor vil vi gerne udvikle flere moderne tilbud, mere diagnostik og udvide potentialet til noget større,« siger Tanja Petersen og pointerer, at det ikke er hensigten at udvikle klinikken til et hospital. Målet er at udvikle klinikken til en dyreklinik, der kan følge med tiden. »Jeg vil gerne bevare det personlige og hyggelige, der er ved klinikken. Patienterne skal fortsat føle sig trygge ved os og have lyst til at komme forbi. Som selvstændig erhvervsdrivende er det klart, at det giver blod på tanden og er motiverende, når

10

DYRLÆGEN • 5 /2017

man kan se, at ens arbejde på klinikken giver flere kunder, og patienterne er glade for den diagnostisk, vi udfører. Det driver mig, når vores arbejde er i top, og kunderne er glade,« siger Tanja Petersen.

Gå efter målet, hvis du har en iværksætter i maven Hun anbefaler andre dyrlæger at forfølge deres iværksætter­ drømme og gå efter målet. »Har man mod på at blive selvstændig, så skal man gøre det.

Man kan forsøge at planlægge sig ud af rigtig mange ting, men man ved først, hvad man har kastet sig ud i, når man står i det.

Mange af mine bekymringer er jeg først kommet af med her bagefter. Jeg bekymrede mig blandt andet om, hvorvidt jeg var god nok, om jeg slog til, og om det kunne løbe rundt. Jeg tror, man vil ærgre sig, hvis man går med en iværksætterdrøm i maven, og man ikke gør noget ved det. Jeg vil hellere se tilbage og tænke, det gik ikke, men jeg har prøvet det, end jeg vil ærgre mig over ikke at have forfulgt min drøm.«

by Orion Pharma

Plus GRØNLÆBET MUSLING GlycOmega™ Indeholdet frysetørres Over 50 forskellige næringsstoffer Naturlige Glycosaminoglycaner (GAG’s) Essentielle fedtsyrer Aminosyrer ANTIOXIDANTER Mineraler Metylsulfonylmetan (MSM) Vitaminer Dimetylglycinhydroklorid (DMG) Grønlæbet musling (Perna canaliculus) fra New Zealand hvor hele muslingen (uden skal) er frysetørret for at sikre at alle vigtige næringsstoffer bevares.

Vitamin C Vitamin E L-glutation Vindruekerneekstrakt Mangan Selen

COLLAGEN II kollaGenII-xsTM Collagen II er en vigtig del af det netværk brusken er opbygget af. Desuden medvirker dagligt indtag til ’Oral tolerance’, hvilket bidrager til at mindske kroppens egen nedbrydning af collagen II i leddene.

Antioxidanter fungerer som en del af kroppens forsvar. Antioxidanterne hjælper i synergi med hinanden kroppen med at beskytte sig mod frie radikaler og modvirke oxidation på celleniveau.

Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S | Tlf. 86 14 00 00 | orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

ONKOLOGI

Grundprincipper i udredning af den onkologiske patient Onkologi er et voksende fokusområde. Specialdyrlæge Peter Maasbøl Skov giver her en sammenfatning af de principper, der anbefales til en systematisk udredning.

Af specialdyrlæge i onkologi, Peter Maasbøl Skov, AniCura Odense Dyrehospital

Med svar på disse tre spørgsmål vil vi man ofte komme frem til en diagnose, og man vil dermed kunne konkludere på, hvilke terapimuligheder der er, og ikke mindst hvilken prognose der er for den pågældende patient.

Denne artikel vil sammenfatte principperne i den systematiske udredning af den typiske onkologiske patient, der præsenteres i klinikken med en hævelse. Hovedvægten er lagt på den cyto­ logiske diagnostik, som er en unik diagnostisk undersøgelse, der kan udføres i enhver praksis. Den kræver kun hæmacolor, et mikroskop, objektglas, kanyle og en 5 ml-sprøjte.

Tre spørgsmål skal besvares Udredning af den onkologiske patient omfatter blandt andet staging og grading, og i dette forløb skal tre vigtige spørgsmål adresseres: 1. Hvad er det?

2. Hvor er det?

3. Hvor slemt er det?

Hvad kræves der for at kunne besvare disse tre spørgsmål?

En udredning af en onkologisk patient består indledningsvis af en grundig klinisk undersøgelse, en celleprøve fra selve hævelsen, man mistænker for neoplasi – typisk et finnålsaspirat (FNA) og oftest også en blod- og urinprøve. Med disse undersøgelser, vil du ofte kunne få svar på spørgsmål 1: "Hvad er det?".

Dernæst tages der stilling til, hvilke yderligere undersøgelser der skal foretages. Ud over informationer fra den kliniske undersøgelse med fokus på blandt andet regionale lymfeknuder vil det typisk omfatte billeddiagnostik i form af for eksempel ultralydsscanning, røntgen, kikkertundersøgelse, CT-scanning og/eller MRI. I specielle tilfælde vil man også udtage en knog-

Figur 1.

Figur 2.

12

DYRLÆGEN • 5 /2017

lemarvsbiopsi, for at vurdere eventuel metastasering hertil.

Disse undersøgelser vil give svar på spørgsmål 2: »Hvor er det (i kroppen)?«.

Endelig vil det ofte komme på tale, at udtage en vævsbiopsi for histopatologi for at få et nøjagtigt kendskab til, hvilken type cancer der er tale om samt ikke mindst, hvor aggressiv den er. Hermed svar på 3. spørgsmål »Hvor slemt er det?«.

Cytologi Med et FNA vil man ofte kunne få vigtig information om neoplasien. Hvis tumoren exfolierer fornuftigt, vil man cytologisk kunne afgøre hvilken vævstype, cellerne stammer fra: epithelial/ glandulært, mesenchymal eller hæmolymfatisk (rundcelle), ligesom man ofte, men ikke altid, vil kunne udtale sig om, hvorvidt der er tale om en malign eller benign neoplasi.

Herefter evalueres cellerne for eventuelle karakteristika, der kan typebestemme dem som histamingranula i mastceller, melaningranula i melanocytter og så videre.

ukendt, anbefales det, at man starter med at udtage sit FNA uden vakuum: en 23G kanyle (blå) indføres i det pågældende væv og føres frem og tilbage i forskellige retninger i et forsøg på at høste celler op i selve kanylen. Inden udtrækning af kanylen fra vævet blokkeres enden af kanylen med en fingerspids for at forhindre høstede celler i at glide ud af kanylen igen.

Herefter monteres en 5 ml sprøjte på kanylen, og høstede celler blæses ud på et objektglas.

Lykkes det ikke at høste celler uden vakuum, gentages proceduren ovenfor ved at montere en 5 ml injektionssprøjte på kanylen og forsigtigt trække i stemplet efter indførsel af kanylen i det pågældende væv.

Endnu et objektglas lægges forsigtigt over og efterlades nogle sekunder således, at cellerne fordeles mellem de to objektglas.

De to objektglas adskilles igen, enten ved at løfte dem fra hinanden, eller ved at trække dem fra hinanden i en forsigtig glidende vandret bevægelse.

Nu har man to stort set ens præparater, som efter tørring kan farves med for eksempel hæmacolor før evaluering under mikroskop.

I nogle tilfælde vil man kun få meget begrænset materiale op i kanylen – specielt hvis der er tale om koncentreret materiale. Her kan man med fordel danne et såkaldt "starfish-præparat", hvor det sparsomme materiale blæses ud på et objektglas og tørres og farves uden, at det spredes yderligere ved at lægge et andet objektglas over som beskrevet overfor.

Principper i udtagning af finnålsaspirater (FNA) Som udgangspunkt udtages tre FNA fra hver hævelse, man mistænker om neoplasi. Alt afhængigt af hvor godt det aktuelle væv exfolierer samt vævets vaskulariseringsgrad, kan man udtage sine FNA med eller uden vakuum.

Ulempen ved at anvende vakuum er, at man risikerer at sprænge de celler, man får ud, og dermed mister præparatet sin diagnostiske værdi. Er området tillige rigt vaskulariseret, vil man med vakuum ofte få så store mængder blod i præparatet, at det ligeledes nedsætter den diagnostiske værdi.

Da vævets vaskulariseringsgrad og evne til at exfoliere er

Evaluering af cellepræparat efter FNA Først vurderes præparates kvalitet. Er den af tilfreds­­stillende diagnostisk kvalitet, er næste skridt at afgøre, hvorvidt der er tale om neoplasi eller en anden årsag til hævelsen for eksempel en inflammatorisk tilstand.

Hvis neoplasi bekræftes, er næste skridt, at bestemme hvil­ ­ken vævtyper cellerne stammer fra, og her kan inddeles i følgende tre: 1. Epithelial/glandulær 2. Mesenchymal 3. Rundceller

Figur 3 tenformet mesenchymal-celle.

Figur 4 FNA fra osteosarcom.

Klinisk undersøgelse Ud over den almindelige generelle sundhedsundersøgelse bør der være specielt fokus på beskrivelse af neoplasien, herunder størrelse, textur, smerte, adhærence, ulcerationer med videre.

Palpation af alle ydre lymfeknuder, hvis de er forstørrede noteres deres størrelse i journalen, og FNA udtages med henblik på cytologi for at afgøre om eventuel metastaseringer hertil.

DYRLÆGEN • 5/2017

13

1. Epithelial/glandulære Oprinder fra epithel- og kirtelceller, og typiske karakteristika vil være: • Celler vil ofte adhærere til hinanden • Kan forme 2- og 3-dimensionale clusters (figur 1) og/eller monolag (figur 2) • Decideret vævsstrukturer kan forekomme • Individuel cellepræsentation kan ses • Høj cellularitet, dog < end ved hæmolymfatisk • Ofte runde cellekerner ved benignt epithel • Ofte rigelige mængder cytoplasma • Tydeligt markerede celleafgrænsninger – Ved endokrine tumorer ofte destrueret cellemembran => frie cellekerner.

• Størrelse varierer fra små (basalceller) til store (pladecelle-epithel) Eksempler på FNA fra epithelial/glandulært væv ses i figur 1 og figur 2.

2. Mesenchymalt Oprinder fra muskel- og bindevæv, brusk- og knoglevæv. Typi­ ske karakteristika: • Lav cellularitet – lav exfolieringsgrad • Mængden af cytoplasma kan variere • Celleafgrænsning svag • Ofte enkeltceller • Nukleus tenformet (figur 3), oval til rund (figur 4) • Cellemorfologien typisk tenformet (figur 3) – Dog ’æg-agtig’ for osteoblaster, chondroblaster og synovialceller (figur 4) • Fedtceller store med oval nukleus. Celler typisk bundet til hinanden (figur 5) Eksempler på FNA fra mesenchymalt væv ses i figur 3, figur 4 og figur 5.

• Anisocytose • Sædvanligvis små mængder cytoplasma (stor *N/C-ratio) Se figur 6: FNA fra lymfeknude, malint lymfom, lymfoblaster. *N/C ratio = størrelsesforholdet mellem nukleus (N) og cytoplasmaet (C).

Neoplasi- og malignitetskriterier For at skelne mellem benigne og maligne celler, eller hvorvidt der er tale om hyperplasi, vurderes cytologipræparatet for henholdsvis nogle generelle kriterier og nogle mere specifikke.

De generelle kriterier omfatter en vurdering af hvorvidt præparatet fremtræder homogent/heterogent, om der er inflammationsceller til stede eller ej. Man ser desuden på om cellepopulationen er uniform vs pleomorf, optræder som clusters vs monolag og om der er ’fremmede’ celletyper i præparatet.

De specifikke kriterier anvendes primært på epitheloide neoplasier, og omfatter kriterier for henholdsvis cytoplasma og nukleus. De nukleære kriterier vejer tungest.

CYTOPLASMATISKE malignitetskriterier omfatter anisocytosis, macrocytosis, basofili, uregelmæssig basofili, abnorme cytoplasmatiske inklusioner, atypiske vakuoler, øget N/C ratio og variabel N/C ratio.

NUKLEÆRE malignitetskriterier omfatter anisokaryosis, makrokaryosis, multiple nukleoli, abnorme former på nukleus, irregulær nukleusmembran, irregulær kromatinfortætning, hyper-/aniso-kromatinose, abnorme mitoser, højt mitotisk index, multiple nukleoli, store nukleoli, abnorme former på nukleoli og anisonukleosis.

Påvises mindst 3 malignitetskriterier, kan konkluderes, at neoplasien er malign.

Kendetegnet ved • Individuelle celler • Oftest runde i formen • Markant cytoplasmamembran • Præparater cellerige

CBC/blodkemi/urin Når mistanken om neoplasi er bekræftet med cytologi (FNA) og/eller histopatologi, skal minimumsdatabase omfattende komplet CBC, blodkemi og urinanalyse udføres.

Alt efter hvilken cancertype der er tale om, samt stadie og grad, kan der være mere eller mindre typiske fund, der understøtter diagnosen, og/eller kan anvendes i prognostisk henseende. Her henvises til lærebøger i onkologi.

Figur 5 lipocytter.

Figur 6.

3. Rundceller: Celler oprinder fra blod, knoglemarv, lymfekirtler, milt, thymus.

14

DYRLÆGEN • 5 /2017

NYT FRA BRANCHEN

Nyt samarbejde mellem Boehringer Ingelheim og FEI 6. oktober indgik Boehringer Ingelheim aftale om treårigt partnerskab med Fédération Equestre Internationale (FEI) for at fremme hestesundhed og uddannelse.

Medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim er gået sammen med det globale styringsorgan for hestesport Fédération Equestre Internationale (FEI) om at sikre hestesundhed og fremme uddannelse i branchen. Nyheden om det nye partnerskab blev offentliggjort i Barcelona på Longines FEI Nations Cup Jumping Final 6. oktober.

Som en del af den treårige aftale er Boehringer Ingelheim blevet FEI Equine Health Partner og FEI Campus Partner.

Fordel for hestesundhed Aftalen med Boehringer Ingelheim markerer en stor udvikling for FEI Campus. Som led i det nye partnerskab vil Boehringer

Ingelheim samarbejde med FEI om indhold og kurser vedrørende hestesundhed. »Boehringer Ingelheim er en af verdens største medicinalvirksomheder med solid erfaring inden for hestesundhed,« siger kommerciel direktør i FEI Ralph Straus.

Afdelingschefen for Boehringer Ingelheims strategiske afdeling Erich Schött er overbevist om, at den nye aftale vil være en fordel for hestesundheden verden over. »Ved at arbejde med FEI kan vi dele vores ekspertise globalt gennem FEI Campus,« siger Erich Schött.

Siden begyndelsen af 2017 har FEI offentliggjort tre nye partnerskaber inden for hestesport.

One-shot behandling af kalve med lungebetændelse Ceva Animal Health A/S lancerer et nyt kombinationslægemiddel, som kombinerer effekterne af brugte aktivstoffer florfenikol og meloxicam.

Lungebetændelse opstår hos kalve i såvel malkekvægs- som slagtekalvebesætninger, og en kombination af velgennemtænkt forebyggelse og effektiv behandling er nødvendig for at sikre god sundhed, høj tilvækst og gode slagteresultater. En effektiv behandling opnås bedst ved brug af såvel et effektivt antibiotikum og et smertestillende middel.

Det nye kombinationslægemiddel (Zeleris) anvendes til kalve med feber i forbindelse med akut lungebetændelse, og behandlingen klares med én enkelt injektion. Det er lykkedes producenten at fremstille et tyndtflydende produkt, som gør injektionen let og samtidig skånsom for kalven, da der kan anvendes forholdsvis tynde kanyler. »Lungebetændelse hos kalve er en lidelse, der typisk skyldes en kombination af flere forhold. Oftest er der tale om en bakterieinfektion, der etableres efter smitte med virus eller mycoplasmer. Symptomerne er hoste, nedstemthed, feber, tåre- og næseflåd. Kalve med lungebetændelse har smerter, mindre ædeog drikkelyst, er mindre villige til at bevæge sig, og varige skader i lungerne forårsager dårlig trivsel og vækst. Så det er vigtigt også at give dyrene en smertestillende behandling og

at slå feberen ned hurtigst muligt,« siger Kaspar Krogh, der er kvægfagdyrlæge hos Ceva Animal Health A/S. Kombinationsmedicin Zeleris består af de aktive stoffer florfenikol (antibiotikum) og meloxicam (der er et såkaldt NSAID) – altså et stof, der nedsætter feber og forbedrer kalvens velbefindende, og derved påvirker dyrevelfærden i besætningen.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 5/2017

10.02.12 10:09

15

SYMPOSIUM

Verdenskongres for luftvejsforskere afholdt i Danmark I år var Danmark valgt til at være vært for World Equine Airway Symposium (WEAS), der blev afholdt i juli måned. Symposiet afholdes hvert 4. år, og her samles de førende luftvejsforskere fra hele verden for at præsentere den nyeste viden inden for medicinske og kirurgiske luftvejslidelser.

Af Julie Fjeldborg og Sanni Hansen, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Faggruppe Medicin og Kirurgi, Københavns Universitet

World Equine Airway Symposium (WEAS) blev denne gang afholdt i København fra 13.-15. juli 2017, og det var med stor glæde, at vi i Danmark var vært for denne begivenhed.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte åbner World Equine Airway Symposium 2017, som foregik i København i juli.

16

DYRLÆGEN • 5 /2017

WEAS samler de førende luftvejsforskere fra hele verden, for at præsentere den nyeste viden både i relation til medicinske og kirurgiske luftvejslidelser. Yderligere er det også symposiets formål at samle forskere og praktiserende dyrlæger fra hele verden til udveksling af erfaring og viden. Symposiet giver desuden mulighed for at fremme forskning på tværs af landegrænser.

Der var en fantastisk stor tilslutning til WEAS med omkring 300 deltagere fra 23 forskellige lande. Derudover blev der accep­teret mere end 70 abstracts for både orale og poster-præsentationer, hvilket bidrog til et fagligt højt niveau og et interessant program for både forskere og praktiserende dyrlæger.

Royal åbning Åbningen af WEAS blev forestået af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og med Garderhusarenes Trompeterkorps i gallauniform. Vejret var fantastisk, så rammerne for et godt arrangement var allerede sat.

Forskningen inden for luftveje hos hest er særdeles vigtigt, idet stort set alle heste i løbet af deres liv får en lidelse, der kan relateres til luftvejene. Dette kan både dreje sig om lidelser i de øvre luftveje som blandt andet ”strubepibning” og i de nedre luftveje, som den ”klassiske hostehest”.

Den sidste lidelse er et stort problem blandt andet i Danmark, da vores heste i stor udstrækning holdes i stalden. Bag-

grunden for denne tilstand er stadig ukendt, og derfor sigter behandling primært mod symptombehandling end egentlig helbredelse af hesten. Hvorfor nogle heste udvikler allergi overfor hø, der er helt essentielt i hestens foderplan, er uvidst og derfor genstand for ret intens forskning, blandt andet i Danmark.

Ny viden på WEAS Der har gennem årene været en rivende udvikling i det endoskopiske udstyr, og igennem de seneste par år har dynamisk endoskopi vundet stor indpas. Når man får nyt udstyr, så er der dog også tendens til overfortolkning af fund, da man pludselig ser noget, som man ikke har kunnet se før.

Et studie viste bandt andet, at den uerfarne dyrlæge har en tendens til at overvurdere fund ved den dynamiske endoskopi. Yderligere kan den uerfarne dyrlæge ofte diagnosticere flere sygdomme.

Undersøgelsen konkluderede, at manglende erfaring i at korrelere fund med hestens brug kan føre til forkert behandling. Endvidere er det vigtigt at sammenholde præ­ sta­ tionsevne med eventuelle fund i de øvre luftveje, idet ikke alle fund medfører præstationsnedsættelse.

Laryngeal neuropati ”Strubepibning” eller laryngeal neuropati (LN) var også et af temaerne tema på årets kongres. Forskningen er desværre ikke kommet så meget tættere på ætiologien, og den dominerende opfattelse

Connect, Trend, Share Hurtig og sikker diagnosticering

Få det fulde overblik…

VetConnect® PLUS vil forandre måden du ser dine patienters resultater.

Du vil nu se mere historisk data end nogensinde før på en enkelt skærm. For første gang nogensinde vil IDEXX Reference Laboratorie resultater være vist side om side med IDEXX in-house resultater for at få det fulde overblik over patienter.

Find out more at www.idexx.eu/vetconnectplus

Complete Solutions

All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries.

The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com © 2017 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1708039-0817-DK

Førende forskere og dyrlæger fra hele verden var på plads ved World Equine Airway Symposium 2017. Her er det professor emeritus, DVM, PhD, Laurent Viel fra Guelph University i Canada.

er, at ætiologien bag LN sandsynligvis er en kombination af erhvervet og genetisk disposition.

Igennem årene har man brugt mange betegnelser for den “kroniske hostehest”.

Hosten er blevet kaldt Chronic obstructive Pulmonary Disease (COPD), Recurrent Airway Obstruction (RAO), Inflammatory Airway Disease (IAD) og meget mere.

Der er nu opnået konsensus om at kalde tilstanden for ’mild, moderat eller alvorlig equin astma’.

Den milde astma er identisk med IAD og anses for reversibel, mens den moderate og svære astma, tidligere kendt som RAO, kun er delvis reversibel. Det er derfor vigtigt, at man så tidligt som muligt i forløbet får identificeret de følsomme heste, således at behandling kan iværksættes.

granulocytter. Disse forskellige celletyper gør også, at den allergitest, man bruger på heste, med stor sandsynlighed ikke kan anvendes, da den er udarbejdet baseret på et svar fra de eosinofile granulocytter.

Tracheal aspiration (TA) og bronchoalveolær lavage (BAL) er stadig vigtige diagnostiske test. Begge undersøgelser er lette at udføre, men herefter skal man tænke på opbevaring af prøverne.

Når prøverne er taget, bør de straks komme på køl ved seks grader og bør optimalt analyseres inden for 24 timer.

Jo længere tid det tager af få analyseret prøverne, jo ”raskere” bliver hesten. En anden konklusion viste endvidere vigtigheden af at have en vis erfaring, når celler skal tælles, da den uerfarne eksempelvis kan overse mastceller.

Celletyper Flere forskere understregede på kongressen, at den dominerende celletype i moderat equin astma er de neutrofile granulocytter, mens den dominerende celletype hos mennesker med astma er de eosinofile

Miljøet i hestens boks Vi ved, at staldmiljø har en stor indflydelse på hestens luftveje, da den jo ofte står i boks en stor del af dens tid. Undersøgelser viser, at dybstrøelse giver øget antal af svampesporer uanset type, men

18

DYRLÆGEN • 5 /2017

at halm af god kvalitet er ok. Under danske forhold er god kvalitetshalm dog svær at skaffe og opbevare korrekt.

Spåner svinger i kvalitet og kan derfor give en øget mængde af støv. Endvidere er det vigtigt, når miljøet for hesten skal ændres, at hele staldens miljø ændres.

Både hø og wrap indeholder svampe­ sporer, og jo mere tørt det er, jo mere inhalerer hesten.

Tørt hø har en høj andel af inhalerbare svampesporer, og hvis man ikke kan give hesten wrap, forsøger en del hesteejere at blødgøre høet i vand.

Det har imidlertid vist sig, at hø lagt i blød kan give en høj andel af bakterier, høj andel af svampevækst og lav andel af vandopløselige kulhydrater. Det vil sige, alt i alt dårlig hygiejnisk kvalitet.

Et nyt koncept til at fugte hø er en såkaldt haysteamer. Undersøgelser har vist, at dampet hø har en lav andel af bakterier, lav andel af svampevækst, lav andel af kulhydrat og ingen påvirkning af aske og proteinindholdet. Det vil sige, at ud over at hø, som er steamet er godt for hostehesten, så har det også den

positive effekt, at det nedsætter kul­hy­ drat­indholdet.

Ny behandlingsmetode På WEAS 2017 blev der også præsenteret et studie, hvor man havde anvendt ”autologous conditioned serum” som behandlingsmetode hos heste med Inflammatory Airway Disease (IAD).

Blod fra hesten selv inkuberes i 72 timer, og serum bruges efterfølgende til intramuskulær behandling. De foreløbige resultater viste, at blodpræparatet kunne bremse udviklingen af IAD og samtidig forbedre lungefunktion hos en gruppe af heste.

Kværke blev også diskuteret, og forskere havde fundet ud af, at ”silent carriers” kan sprede kværke i uinficerede stalde, og selv efter behandling af disse ”silent carrieres” kunne man stadig finde S. equi i en stor andel af disse.

Der arbejdes også på at udvikle en ­effektiv og samtidig sikker vaccine mod kværke. Forskere præsenterede det nyeste inden for området, hvor de mener at have fundet alle de gener, bakterien kræver for at forårsage sygdommen.

Garderhusarenes Trompeterkorps i gallauniform var med til at festliggøre åbningen af World Equine Airway Symposi – WEAS.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK SYGEFORSIKRING MED: • • • •

Høj forsikringssum pr. år Livsvarig dækning Dækning ved sygdom: 100% Kun én selvrisiko

• • • •

Mulighed for særlig tandskadedækning Genoptræning efter skaden dækket Dækning for receptpligtig medicin Nytegning op til 9 års alder

MARKEDETS BEDSTE SYGEFORSIKRING TIL HUND OG KAT?

NEM SKADEBEHANDLING FOR BÅDE KUNDE OG DYRLÆGE

I samarbejde med dyrlægen sørger vi for, at afregning af skaden sker smidigt og nemt. Hør nærmere om mulighederne.

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

En del af ETU Forsikring A/S

DYRLÆGEN • 5/2017

19

Nyhed hos Mediq MPS bodystockings til fast lav pris Hos Mediq har vi nu fornøjelsen af at kunne byde velkommen til MPS bodystockings i vores sortiment til dyrlæger. Vores samarbejde med MPS gør, at vi kan tilbyde MPS bodystockings til faste lave priser. For at fejre det, giver vi i november yderligere 10% rabat på sortimentet af bodystockings.

Priseksempler MPS bodystockings til katte og hunde Et professionelt alternativ til krave og fuld kropsbandage, når sår og bandager skal beskyttes.

Kampagne

71,10 Excl. moms

Bodystocking til kat rød, 33 cm 2X-small varenr. 4214313 Fast lav pris: 79,-

Kampagne

80,10 Excl. moms

Bodystocking til hund Blå, 55 cm medium varenr. 4214306 Fast lav pris: 89,-

www.mediqdanmark.dk

10%

RABAT I

NOVEMBER

BODYSTOCKINGS TIL KATTE (RØD)

BODYSTOCKINGS TIL HUNDE (BLÅ)

Varenummer

Størrelse

Fast lav pris

Pris i november 2017

Varenummer

Størrelse

Fast lav pris

Pris i november 2017

4214312

3 x Small

79,00

71,10

4214304

Small

79,00

71,10

4214313

2 x Small

79,00

71,10

4214306

Medium

89,00

80,10

4214314

X-Small

79,00

71,10

4214308

Large

89,00

80,10

4214315

Small

79,00

71,10

4214309

XL

89,00

80,10

Se mange flere størrelser på mediqdanmark.dk, hvor du også finder bodystockings til kaniner.

Sådan får du adgang til de gode priser

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Caroline på 52 13 11 09.

Caroline Holse Veterinærkonsulent Tlf. 52 13 11 09

Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Få sidste nyt fra Caroline Følg os på Facebook:

Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

ARBEJDSVILKÅR

Rutinerede kræfter forlader branchen Der bliver stadigt større mangel på veterinærsygeplejersker i praksis. De rutinerede veterinærsygeplejersker forlader branchen på grund af dårlig løn og utilfredsstillende arbejdsforhold, lyder kritikken fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Alt for mange veterinærsygeplejersker forlader praksis – og det er både de unge og de erfarne, der søger væk. Flere og flere yngre veterinærsygeplejersker er begyndt at søge væk fra arbejdspresset

på klinikkerne, og den tendens bliver kun stærkere, fortæller Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. »Når vi siden etableringen af Hansenberg i 1993 har uddannet veterinærsygeplejersker og stadig har mangel på kva-

Formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Malene Brendorp Meyer ser en tendens til, at erfarne veterinærsygeplejersker forsvinder ud af branchen på grund af dårlig løn og utilfredsstillende arbejdsforhold på klinikkerne.

22

DYRLÆGEN • 5 /2017

lificeret arbejdskraft i praksis, så skyldes det i særdeleshed, at veterinærsygeplejerskerne forsvinder ud af branchen, efter de har været i gamet i nogle år. De bliver simpelthen trætte af det,« siger Malene Brendorp Meyer.

Formanden vurderer, at der er flere grunde til, at de garvede veterinærsygeplejersker forsvinder ud af branchen. »En af forklaringerne ligger i dårlig ledelse på klinikkerne og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hvis man som veterinærsygeplejerske eksempelvis ikke kan få lov at sige fra på trods af, at man fortæller sin leder, at man ikke kan nå sine opgaver, så bli­­ver man til sidst så presset og stresset, at man mister arbejdsglæden.

Er man smart, så når man at sige jobbet op, inden arbejdspresset på klinikken bliver for stort – ellers bliver man måske sygemeldt med stress, hvilket også er en af de tendenser, vi ser. Det er et kæmpe problem for branchen,« fortæller Malene Brendorp Meyer.

Hos Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening ser man dog ikke en tendens til, at danske veterinærsygeplejersker forlader branchen. »Vi er ikke bekendte med, at veterinærsygeplejerskerne forsvinder ud af branchen, så havde vi hørt om problematikken fra vores medlemmer,« siger formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Jacob Kjær Larsen.

For 20 til 25 år siden oplevede Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening udfordringer, da der ikke var mulighed for videre specialisering, men det kan veterinærsygeplejerskerne i dag, så den problematik ser foreningen ikke længere. »I dag er det en statsanerkendt uddannelse, og veterinærsygeplejerskerne kan efteruddanne sig inden for eksem-

Specialdyrlæge og ph.d. Lene Boysen oplever, at rutinerede veterinærsygeplejersker forlader praksis, når de bliver omkring 40 år, fordi der ikke er nok udfordringer i jobbet. Ifølge Lene Boysen bør dyrlægerne give mere ansvar fra sig, hvis de fremover vil fastholde deres veterinærsyge­ plejersker.

pelvis anæstesi, så de kan få opbygget flere kompetencer inden for deres område samtidig med, at de har fået en autorisation i dag, som de ikke havde tidligere. Vores opfattelse er, at veterinærsygeplejerskerne har fået mange nye spænde udfordringer på det faglige område, og det har været meget vigtigt, fordi det var det, der var problemet tidligere,« fortæller Jacob Kjær Larsen.

Veterinærsygeplejerskernes Fagfore­ning har ikke tal på, hvor landets veterinærsygeplejersker er beskæftiget eller hvor mange, der årligt forlader branchen.

Man bliver ikke gammel i branchen Ifølge Veterinærsygeplejerskernes Fagforening forsvinder 30 til 40 procent af dem, der i øjeblikket forlader branchen på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø på klinikken. »Veterinærsygeplejerskerne forla­der pra­ksis inden for de første ti år af deres arbejdsliv, fordi de ikke kan se sig selv blive ’gamle’ i branchen, hvilket også er svært, da det er et hårdt og nedslidende job, hvor man blandt andet kravler rundt,

løfter foder og har gående frokost,« siger Malene Brendorp Meyer. Hun påpeger, at det kan være svært at se sig selv i jobbet, når man begynder at nærme sig 40 eller 50 år.

Flere bliver humansygeplejersker, fordi de gerne vil være i plejeafsnit, men ønsker mere ordnede forhold, fortæller hun.

Nogle tager nye uddannelser, og andre forlader branchen til fordel for industrien, bliver konsulenter eller får job som selvstændige. »Når de erfarne kræfter søger væk, vil der blive ved med at være mangel på veterinærsygeplejersker, som der har været de sidste 30 år. Vi uddanner og uddanner, men veterinærsygeplejerskerne forsvinder. Det betyder, at dyrlægerne ikke kan få erfaren arbejdskraft til deres klinikker,« fortæller formanden.

Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening udelukker ikke, at der kan være klinikker i landet, hvor arbejdsforholdene for veterinærsygeplejersker ikke er optimale, men afviser påstand om flugt fra branchen. »Der har altid været et vist flow af an-

satte gennem årene – men det gælder jo også for andre brancher,« siger formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Jacob Kjær Larsen.

Ifølge ham binder de unge sig i dag ikke til en livslang ansættelse, fordi de vil ud og prøve nye udfordringer efter en årrække. »Hvis man ikke har gode arbejdsvilkår, anbefaler jeg, at man tager affære og

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har 666 medlemmer, hvoraf omkring 135 medlemmer er studerende.

DYRLÆGEN • 5/2017

23

benytter sin fagforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, der er vores overenskomstpart. Det er også i overenskomsten, at løn og ansættelsesvilkår er beskrevet, og denne forhandles igen til næste år, hvor Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening bliver enige om en ny aftale til gavn for både Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og vores medlemmer,« siger Jacob Kjær Larsen.

Mere ansvar En af årsagerne til problematikken skal findes i veterinærsygeplejerskernes mange rutineopgaver og manglende ansvar, fortæller specialdyrlæge og ph.d. Lene Boysen, der også ser en tendens til, at veterinærsygeplejerskerne forsvinder fra branchen. »Det må være frustrerende for mange veterinærsygeplejersker at opleve, at man ikke kan blive gammel i faget. Når veterinærsygeplejerskerne bliver omkring 40 år, søger de væk, fordi der ikke længere er nok udfordringer i jobbet. De oplever, de ikke får nok ansvar på klinikkerne.

I dag er veterinærsygeplejerskerne teoretisk klædt på til at kunne meget mere end tidligere, men hvis ansvaret ikke følger med ens kompetencer, og man som veterinærsygeplejerske kun får lov at tage telefoner, ordne bure og sælge foder, så gider man ikke mere efter ti år i branchen,« forklarer hun.

Ifølge Lene Boysen bør dyrlægerne derfor give mere af ansvaret på klinikken fra sig. »Vigtige opgaver, som eksempelvis at rense ører på en hund eller tage en blodprøve, det er der stadig mange dyrlæger, som gerne vil gøre selv. Det samme gælder klinikkens PR-arbejde, eksempelvis administration af Facebook og hjemmeside. Jeg mener, at veterinærsygeplejerskerne skal have lov til at bruge deres faglige kompetencer på klinikken og være med til de spændende opgaver,« siger hun.

Lene Boysen påpeger, at det dog også kan være en udfordring, hvis man som veterinærsygeplejerske ikke er vant til at arbejde så selvstændigt, og pludselig bliver tildelt ekstra ansvarsområder, man ikke kan sige nej til. »Opgaverne og ansvarsområderne på klinikken skal selvfølgelig hænge sammen, men hovedparten af de veterinærsygeplejersker, jeg har arbejdet sammen

24

DYRLÆGEN • 5 /2017

Formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Jacob Kjær Larsen afviser påstand om flugt fra branchen og opfordrer til at benytte sin fagforening, hvis man oplever problemer i forhold til arbejdsvilkår.

med, har været glade for, at jeg har overladt et stort ansvar til dem, fordi det viser, at jeg tror på dem og anerkender deres faglige kompetencer. Det tror jeg, vi som dyrlæger fremover skal tænke mere over, hvis vi vil fastholde vores dedikerede veterinærsygeplejersker på vores klinikker,« siger hun og fortsætter: »Ifølge overenskomsten har sygeplejerskerne ret til et vist antal kursusdage om året, men derudover kan veterinærsygeplejerskerne også for egen regning vælge at efteruddanne sig. Jeg synes ikke, man skal hænge sig så meget i, hvad man har ret til, men se efteruddannelse som en investering i sin egen udvikling og sit CV. Herudover skal lønnen naturligvis følge ansvaret, så dyrlægerne må til lommerne – det giver sig selv.« Bedre arbejdsforhold og højere løn Ifølge formand Malene Brendorp Meyer arbejder Veterinærsygeplejerskernes Fagforening for bedre arbejdsforhold på klinikkerne og for at sikre bedre lønninger.

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening ser, at specielt klinikker i Jylland er begyndt at lønpresse markedet. »Et stort problem, vi ser, er lønnen.

Mange dyrlægerne synes, at det er i orden at få en veterinærsygeplejerske ud, med en tre et halvt års uddannelse bag sig, som

de lønner med 20.956 kroner om måneden for et fuldtidsarbejde. Det er ikke det, vores lønsystem lægger op til. Det synes vi ikke er i orden,« fortæller hun.

Malene Brendorp Meyer er selv uddannet veterinærsygeplejerske og har arbejdet 24 år i branchen, inden hun selv forlod praksis. »Da jeg selv arbejdede som veterinærsygeplejerske i praksis, havde jeg ikke et liv efter klokken 20 om aftenen, fordi det er et hårdt fysisk job, hvor jeg var træt og brugt, når jeg kom hjem,« siger Malene Brendorp Meyer.

Ifølge formanden har veterinærsygeplejerskerne rigtigt mange bolde i luften og et enormt stort ansvar på klinikken. »Hvis man eksempelvis arbejder som veterinærsygeplejerske på et dyrehospital, kan man have mange dårlige patienter samtidig med, at man er presset på tid og skal have patienterne op og ned af bordene og nå at sætte foder på plads.

Der mangler anerkendelse af veterinærsygeplejerskernes hårde arbejde – både i form af højere løn og deres faglige kompetencer,« siger hun og påpeger, at der dog er også anerkendelse i branchen i form af eksempelvis uddelingen af prisen som Årets Veterinærsygeplejerske, hvor klinikkerne selv indstiller de forskellige veterinærsygeplejersker.

Stor succes for fælleskongres DDD’s Faggruppe Hund, Kat og Smådyr stod i spidsen, da Danmark i september var vært for WSAVA’s (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA’s (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) fælleskongres. Tilbagemeldingerne fra både arrangører, oplægsholdere og udstillere er særdeles positive.

DYRLÆGEN • 5/2017

25

Vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger – både på det høje faglige niveau og de sociale arrangementer Dyrlæge Anne Sørensen, WSAVA-ansvarlig og medarrangør

WSAVA-ansvarlig Anne Sørensen stod sammen med fire øvrige medlemmer af The Local Host Committee for en del af planlægningen af WSAVA’s og FECAVA’s fælleskongres. Målet var at byde dyrlæger fra hele verden velkommen til et stærkt fagligt program og sociale arrangementer, der skulle være med til at vise dansk kultur fra dens bedste side.

Og det hele lykkedes til fulde, vurderede Anne Sørensen efter kongressen. »Det gik rigtig godt. Både udstillere og deltagerne var glade, og vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger – både på det høje faglige niveau og de sociale arrangementer,« fortæller Anne Sørensen.

En del af æren for det flotte faglige program bør tilfalde Niels Filtenborg-Barnkop, som ihærdigt har fundet frem til de bedste danske og internationale oplægsholdere. Men alle i komiteen har haft store opgaver, så det har været et fælles projekt, der er blevet en succes, mener Anne Sørensen. »Et af vores mål med hovedtemaet ’sund avl’ var at påvirke opdrættere og ejere til at tænke mere på sundhed for dyrene i forbindelse med avl, og blandt andet havde vi over 100 mennesker til et ’reach out’, inden konferencen startede. Kombineret med den medieomtale vi også fik, mener jeg helt bestemt, vi har nået vores mål,« siger Anne Sørensen.

Hun vil gerne takke alle der har været involveret i planlægning og særligt sekretariatet i Den Danske Dyrlægeforening og Faggruppen Hund, Kat og Smådyr.

Godt vi fik sat ’sund avl’ på dagsordenen Carsten Jensen, Formand for Den Danske Dyrlægeforening

Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen var overordentlig tilfreds med WSAVA’s og FECAVA’ s fælleskongres i København. »Det gik over al forventning, Bella Centret fungerede perfekt som ramme. Selvom der var ni spor, der kørte parallelt, så holdt tidsplanen, folk nåede frem til det, de ønskede at overvære, og der var plads til alle,« sagde en tilfreds Carsten Jensen efter kongressen.

Det gennemgående tema var ’sund avl’, og det var Den Danske Dyrlægeforenings ønske at sætte den skandinaviske vinkel på emnet. »Emnet ’sund avl’ blev rigtig godt modtaget. Selvom vi har forskellige standarder alt afhængig af, hvor vi kommer fra, så ligger det dybt i alle dyrlæger, at vi ønsker vores dyr det bedste. Og derfor var det vigtigt at adresse dette emne, som vi fik stor ros for fra vores internationale kolleger,« siger dyrlægeformanden.

Han fortæller, at Den Danske Dyrlægeforening i den kommende tid vil fortsætte den gode debat om ’sund avl’ ved en række arrangementer.

26

DYRLÆGEN • 5 /2017

God kombination af uddannelse og debat Peter Sandøe, professor, Københavns Universitet og sektionsleder, Animal Welfare and Disease Control

Flot arrangement – både fagligt og socialt Pia Bährentz, Country Manager, Jørgen Kruuse A/S

Jørgen Kruuse A/S satsede stort på WSAVA 2017. De kom med en kæmpe stand, var medsponsor på events og var blandt andet med til at lancere de nye globale dentale guidelines internationalt. »Det var et rigtig godt arrangement med et meget højt fagligt niveau. Bare det at der var ni spor at vælge imellem var jo næsten overvældende. Vi leverandører havde direkte adgang til dyrlæger fra hele verden, og det betyder meget for os, at det er beslutningstagerne, der kommer og fortæller om ønsker og behov til vores produkter,« fortæller Pia Bährentz.

Desuden er det altid lærerigt at møde udenlandske kolleger. »Vi fik mange gode snakke om de nationale og regionale forskelle på kunder og behov, og det er selvfølgeligt altid brugbart for os,« siger Pia Bährentz.

Også på den sociale del havde Kruuse satset og var derfor medsponsor på Danish Party Night, som var et aftenselskab for socialt og fagligt netværk. »Det var en stor oplevelse. Vi fik over 900 gæster til at deltage i Københavns største stomp-event, og det giver et helt andet netværk også at møde sine kunder i et andet miljø,« fortæller Pia Bährentz.

Stolt over at være med Jens Ruhnau, specialdyrlæge, Tanddyreklinikken

Specialdyrlæge Jens Ruhnau holdt hele seks forelæsninger ved smådyrenes fælleskongres, og han var imponeret over, hvor godt arrangementet blev afviklet. »Det fungerede bare, og jeg er stolt over, at vi i Danmark kan få stablet et så flot og godt fagligt arrangement på benene. Sammen med andre forelæsere var jeg endda inviteret til pandekager på Københavns Rådhus, så selv Københavns Kommune bidrog til festlighederne,« siger Jens Ruhnau. Han fortæller, at salen var godt fyldt under hans forelæsninger. »Folk måtte klumpe sig sammen og stå langs væggene ved de forelæsninger, hvor temaet var praktisk, og hvor tilhørerne fik råd med hjem, de kan bruge direkte i praksis. Det var dejligt at opleve den store interesse,« siger specialdyrlægen.

Ligesom professor Peter Sandøe var Jens Ruhnau glad for paneldiskussionerne, hvor flere holdninger og nationale forskelle kom frem. »Det var også rart, at tilhørerne var så ivrige efter at lære. Der kom deltagere fra både Afrika og Indien og viste mig billeder på deres mobiltelefoner og bad om min mening. Og jeg blev stoppet på gangene efter oplæggene, hvor folk stillede opfølgende spørgsmål, så det var virkelig et godt arrangement,« siger Jens Ruhnau.

Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet afholdt både forelæsninger og deltog i debatter på verdenskongressen.

Han var særligt tilfreds med, at programmet indeholdt både deciderede efteruddannelsestilbud i form af forelæsninger og debatter, hvor synspunkter fra flere parter kom frem. »Jeg deltog blandt andet i en debat om dyrlægernes standpunkt i forhold til fremavl af fladnæsede hunderacer, og her hørte jeg flere udenlandske dyrlæger, der roste Den Danske Dyrlægeforening for at tage debatten, så det var et godt arrangement,« fortæller Peter Sandøe.

Han deltog desuden i en debat om kastration og sterilisation.

På dette område er der stor forskel landene i mellem. I Sverige kastrerer eller steriliserer man eksempelvis kun 20 procent af kattene, mens man i USA og Australien er helt oppe på 80 procent. »Så det var selvsagt en debat, hvor paneldeltagerne havde stærke og forskellige holdninger, og det var en fantastisk mulighed for en god faglig og etisk debat,« fortæller Peter Sandøe.

DYRLÆGEN • 5/2017

27

PRAKTIK I UDLANDET

Når Camilla Hjorth Nielsen er i praktik i udlandet, savner hun familie, venner og kæresten, men til gengæld bliver hun mere moden både fagligt og personligt, føler hun.

VSP-elev på norsk Efterhånden vælger flere VSP-elever at gennemføre deres praktikophold på udenlandske klinikker. Læs her om Camilla Hjorth Nielsen, der nyder udfordringer og ansvar på en lille smådyrsklinik i Larvik i Norge.

Af Lotte Overbjerg og Camilla Hjorth Nielsen

Camilla Hjorth Nielsen er ikke veterinærsygeplejerske – hun er Dyrepleier. Den 22-årige elev har nemlig valgt at tage sit praktikophold under uddannelsen som veterinærsygeplejerske i Norge. »Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og det må man sige, jeg har formået at gøre,« siger Camilla Hjorth Nielsen.

Hun har altid elsket at rejse, og valget faldt på Norge, fordi landet er smukt og fascinerende, og så er der ikke den store sprogbarriere. Desuden er rejsetiden hjem til venner, familie og kæresten i Esbjerg overkommelig.

Camilla Hjorth Nielsen er ansat som elev på Larvik Smådyrklinikk, hvor hun er en af blot syv ansatte – heriblandt tre dyrlæger. »Da vi er en lille smådyrsklinik, har jeg meget ansvar, og jeg

28

DYRLÆGEN • 5 /2017

får lov at udfolde mig meget – både personligt og fagligt. Jeg lærer noget nyt hver dag, og jeg får udfordringer, der giver mig lyst til at ville meget mere. Nogle dage er overvældende og triste, og andre dage er fulde af liv, travlhed og godt humør,« siger Camilla Hjorth Nielsen, der ikke er i tvivl om, at hun har udviklet sig meget ved at tage sin praktik i udlandet.

Langt væk hjemmefra Den unge VSP-elev indrømmer, at det er en udfordring at rejse så langt væk fra familie og venner, men hun har heldigvis fået et rigtig godt venskab med sine kollegaer, og de laver tit ting sammen efter lukketid og i weekender. »Jeg lærer også at være selvstændig og at stå på egne ben ved at være væk fra Danmark. Jeg har ikke mulighed for at tage hjem hver weekend, da det tager en hel dag at komme til Es-

bjerg, og resten af min familie bor på Bornholm. Så har jeg lidt hjemve, så må vi skype eller ringe sammen. Jeg tog en udfordring op, da jeg valgte at tage til udlandet, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det har givet mig meget mere tro på mig selv, givet mig selvtillid og gjort mig mere moden, end jeg var før,« fortæller Camilla Hjorth Nielsen.

Giv os nu lov Da Camilla Hjorth Nielsen ankom til Larvik, blev hun hurtigt smidt ud i arbejdet. »Det første halve år på klinikken, var vi underbemandede, så jeg fik hurtigt meget ansvar, men det er som bekendt også på den måde, man lærer rigtig meget,« siger Camilla Hjorth Nielsen.

Hun har hørt fra flere af sine medstuderende, at mange danske klinikker og hospitaler er mere firkantede omkring, hvad eleverne må og hvornår. »Det er mit indtryk, at nogle klinikker kun giver eleven lov til at være i receptionen de første tre måneder, og det er synd, for vi kan så meget mere, og vi lærer mere ved at få lov. Jeg får stort set lov til at arbejde som en uddannet VSP – inden for reglerne og med opsyn, selvfølgelig – og det udfordrer mig hver dag i det praktiske, så jeg kan udfolde mig mere og har flere erfaringer med tilbage til skolen,« forklarer Camilla Hjort Nielsen. Ærgerlig over gymnasiekrav En anden ting, som VSP-eleven mener, flere danske klinikker bør genoverveje er kravet til studenterhuen. »Jeg tror, det forhindrer nogle unge i at få deres drøm-

Camilla Hjorth Nielsens praktikforløb er omfattet af PIU-ordningen, som står for ’praktik i udlandet.

Hvad • PIU-ordningen giver mulighed for, at praktikophold i udlandet kan blive godkendt som en del af en dansk erhvervsuddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver, som udsender eleven.

• Der findes to måder, som en elev kan komme i praktik i udlandet på, hvor udsenderen enten er en dansk erhvervsskole eller en dansk arbejdsgiver: Skoleudsendelse eller Udstationering.

• Du kan læse mere om de to muligheder for udsendelse herunder.

Hvem • Ordningen yder tilskud til praktikophold for elever på erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser.

• Ca. 1500 elever om året benytter sig af ordningen til et længerevarende praktikophold i udlandet.

Hvordan • Ved skoleudsendelse kan eleven henvende sig til sin skole og skolens internationale koordinator.

Her kan eleven få hjælp til at komme i skoleudsendt praktik i udlandet.

• Ved udstationering kan eleven henvende sig til sin danske arbejdsgiver, som hjælper med at etablere kontakt til et udenlandsk praktiksted.

• Et praktikophold skal vare mindst én måned.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontakt Helge Lei Hansen Faglærer, HANSENBERG Mail: hlh@hansenberg.dk Camilla Hjorth Nielsen, veterinærsygeplejerske-elev er i praktik på en klinik i Larvik, Norge.

DYRLÆGEN • 5/2017

29

meuddannelse, medmindre de tager praktikken udenlands, som jeg gør. Jeg synes ikke, det burde være et krav, at man har en gymnasieuddannelse, og jeg mener, man kan blive en lige så god veterinærsygeplejerske, selvom man ikke har den gymnasiale viden med sig,« mener Camilla Hjorth Nielsen.

Anerkendelse og godt fællesskab Trods sin korte karriere har den danske VSP-elev allerede nået at danne sig et indtryk af, hvad der for hende kendetegner en god arbejdsplads, og det håber hun at finde på en klinik i Danmark, når hun er uddannet veterinærsygeplejerske. »Jeg synes, det at føle sig værdsat har stor betydning for, hvordan jeg begår mig på klinikken. Det at min chef – dyrlægen – stoler på mig og har tillid til, at jeg nok skal klare de opgaver, jeg bliver stillet, det gør, at jeg tør, og dermed lærer jeg.

Denne anerkendelse håber jeg, at alle elever når at opleve på deres praktiksted uanset, hvor det er,« siger Camilla Hjorth Nielsen.

Hun tilføjer, at det sociale på en arbejdsplads også er vigtigt for hende, da det gør det nemmere at klare de pressede situationer, som altid vil opstå. »For mig er det vigtigt at have gode kollegaer, et godt fæl-

VSP-elev Camilla Hjorth Nielsen: Jeg får stort set lov til at arbejde som en uddannet VSP – inden for reglerne og med opsyn, selvfølgelig – og det udfordrer mig hver dag i det praktiske.

lesskab, og humor med i de travle dage. Jeg mener, at en god kommunikation er noget af det allervigtigste for at have en god arbejdsplads,« siger VSP-eleven, der er færdig med sin uddannelse i marts 2019.

Nye internationale praktikpladser på vej Efter verdenskongressen for smådyr i København er der nu endnu bedre muligheder for VSP-elever for at komme i praktik i udlandet.

Da verdenskongressen for smådyr blev afviklet i København i september, var det oplagt, at veterinærsygeplejerske-uddannelsen var repræsenteret med en stand.

Uddannelsens repræsentanter, dyrlæge og faglærer Vibeke Hornshøj-Svensson og praktikpladskonsulent veterinærsygeplejerske Kristina Hagensen Abildgaard havde fokus på at få skabt kontakter til udenlandske dyreklinikker og -hospitaler. Målet var at åbne for flere muligheder for, at danske VSP-elever kan komme i et kortere eller længere praktikophold i udlandet.

Endvidere ønskede uddannelsen at finde samarbejdspartnere til Erasmus Plus, som er et europæisk udvekslingsprogram af studenter.

Målet var 25 samarbejdspartnere eller praktiksteder – Vibeke Hornshøj-Svensson og Kristina Hagensen Abildgaard fik noteret 60 kontakter fra følgende lande: Australien, Malta, USA, UK, Filippinerne, Malaysia, Belgien, Tyskland, Grækenland, Polen, Italien, Rusland, Sverige, Norge, Slovakiet, Ungarn, Indien, New Zeeland, Estland, Letland, Bulgarien, Mexico, Brasilien, Makedonien, Sri Lanka, Sydafrika og Canada.

30

DYRLÆGEN • 5 /2017

Praktikpladskonsulent veterinærsygeplejerske Kristina Hagensen Abildgaard og dyrlæge og faglærer Vibeke Hornshøj-Svensson fra Hansenberg fik masser af internationale kontakter på verdenskongressen for smådyr i København.

Kronisk nyrelidelse

KOMPLET OG SKRÆDDERSYET ERNÆRING TIL HVERT STADIE

Renal-diæterne hjælper med at minimere sygdomsprogression og lindre kliniske symptomer(1,2).

CKD stadie 1

CKD stadie 2, 3 eller 4 INTEN PLEJESIV

MEGET SMAGELIGE DIÆTER

stimulerer kattes appetit i perioder med madlede og nedsat appetit.

19

For at opfylde den enkelte kats præference findes der op til individuelle kombinationer af monofunktionelle Renal-diæter med forskellige aromatiske profiler og konsistenser.

 91 %

TILFREDSHED med vores Renal-diæter(3)

LAD OS SAMMEN GIVE KATTE DET LÆNGST OG SUNDEST MULIGE LIV MED KRONISK NYRELIDELSE. Elliott J & al. Survival of cats with naturally occurring chronic renal failure: effect of dietary management. J Small Anim Pract. 2000 Jun;41(6):235-42. (2) Ross SJ et al.

Clinical evaluation of dietary modification for treatment of spontaneous chronic kidney disease in cats. J Am Vet Med Assoc. 2006 Sep 15;229(6):949-57. (3) The phenomenon of food disinterest and aversion in cats with CKD: CLINICAL EVALUATION OF A ROYAL CANIN RENAL OFFER” Internal study, 2014.

(1)

SOCIALE MEDIER

Strategisk Facebook-arbejde skaber værdi Professionel brug af Facebook er nu en del af hverdagen på klinikken på Anicura Varde Dyrehospital og gavner både personale og dyreejere, fortæller veterinærsygeplejerske Sara Frausing.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Konkurrencen om kundernes opmærksomhed bliver større, også når det gælder Facebook. Der er masser af nyheder, man som klinik skal kunne adskille sig fra for at opnå synlighed og gennemslagskraft med sin virksomhedsprofil og sine opslag.

Derfor har Anicura Varde Dyrehospital nu gjort den 28-årige veterinærsygeplejerske Sara Frausing til administrator af klinikkens Facebook-side og afsat en time

om ugen til decideret Facebook-arbejde, hvor Sara Frausing kan sidde hjemmefra og udarbejde opslag til klinikken. »Vi er på Facebook for at være der, hvor vores kunder og potentielle nye kunder er. Vi er nødt til at følge med tiden, og det indebærer, at man må være synlig på de sociale medier,« siger veterinærsygeplejerske Sara Frausing, der har ansvaret for driften af klinikkens Facebook-profil.

Sara Frausing udvikler ideerne til de forskellige Facebook-opslag i samarbejde

med sine kolleger, der på skift er med til at opsnuse de gode Facebook-historier. »Som administrator er det mig, der er ansvarlig for at sætte opslagene op, og jeg sørger for, at de enkelte opslag har den rette ordlyd, så vi sikrer, at vi rammer vores målgruppe,« siger hun.

Strategisk brug af Facebook Med et stadigt voksende antal følgere har Anicura Varde Dyrehospital udviklet en klar strategi for, hvad de ønsker på Face-

Ifølge veterinærsygeplejerske Sara Frausing opbygger klienterne en mere personlig relation til personalet gennem opslagene på Facebook, og det skaber værdi, fordi de er mere trygge, når de overlader deres kæledyr til klinikken..

32

DYRLÆGEN • 5 /2017

»Tanken bag opslaget er at være på niveau med vores følgere.

Jeg er af den helt klare opfattelse, at man skaber en form for distance til sine følgere, hvis man fremstår alt for korrekt, og det hele bliver lidt stift,« siger Sara Frausing.

book-siden: At kunne være i løbende dialog med deres følgere og igennem ugentlige opslag at oplyse deres kunder og potentielle nye kunder om, hvordan det er, at være patient på Anicura Varde Dyrehospital. »Vi har en meget velfungerende side, og derfor går vi meget op i at holde os til vores strategi. Alt vores materiale er originalt, og jeg går meget op i, at der ikke kopieres fra andre Facebook-sider,« fortæller Sara Frausing, der ofte bygger Facebook-opslagene op efter gode cases på klinikken.

Ifølge Sara Frausing kan de fleste emner udvikles til gode opslag, så længe man husker at have målgruppen for øje. »Opslagene skal gerne fremkalde følelser hos modtagerne, så de får lyst til at like, kommentere eller dele opslaget, så det kan spredes og blive set af mange. Vores fordel som dyrehospital er, at vores ’produkt’ er dyr, hvilket absolut højner populariteten for vores opslag generelt,« siger Sara Frausing.

Anicura Varde Dyrehospital har valgt ikke at benytte Facebook-siden som en salgskanal med gode tilbud på eksempelvis foder i butikken, da dette ligger uden for deres Facebook-strategi. »Salgsopslag for butiksvarer klarer sig dårligt på Facebook – det kan jeg se ud fra statistikkerne, hvilket også er årsagen til, at vi ikke benytter vores producenters ’fabrikerede-opslag’.«

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 5/2017

33

»Vi kan stå inde for alle de ting, vi laver på klinikken, og det er velovervejede cases, vi lægger på. Skulle der komme en negativ kommentar til et opslag, er der derfor også en forventning om, at vi vil kunne argumentere med vores faglighed,« siger Sara Frausing, der anbefaler, at man som klinik er åben og ærlig over for sine følgere på Facebook. »Vi oplever, at man kommer længst med ærlighed,« siger hun.

Ifølge Sara Frausing bør man som klinik ikke slette kommentarer på Facebook. »Det kan måske virke som den nemme løsning bare at slette en negativ kommentar, men det er vigtigt at huske på, at du på Facebook har mulighed for at håndtere eventuel kritik.

Det er trods alt bedre, at kritikken lander direkte hos os, end at den florerer ude i byen. Ofte er negative kommentarer afledt af uvidenhed, som vi kan komme til livs ved hjælp af vores faglighed. For at undgå konfliktoptrapninger henviser jeg altid til personlig kontakt (opkald, møde med mere), hvis jeg fornemmer, at det er nødvendigt.«

»Opslaget klarede sig rigtig godt, fordi situationen er håndgribelig for hundeejere. Det handler om at have gode idéer til at bygge opslaget op sammen med nogle gode billeder. I dette opslag har vi bygget opslaget op over tre billeder. Det skal fremkalde nogle følelser hos modtageren. På det sidste billede kan man ikke lade være med at smile af den ’lykkelige slutning’, hvor hunden sidder med knoglen i posen,« siger Sara Frausing.

Mød klinik og personale Sara Frausing fortæller, at Anicura Varde Dyrehospital ønsker, at Facebook-siden skal være et sted, hvor folk kan klikke sig ind og få et indtryk af klinikken, personalet og få viden om det faglige arbejde. »På vores Facebook-side får man et indblik i, hvordan ens kæledyr vil have det, hvis det kom ind til os. På den måde inddrager vi vores klienter i vores hverdag, og vi giver dem desuden mulighed for at interagere med os, idet de har mulighed for at kommentere på de enkelte opslag, og det betyder meget for vores følgere.« Vend eventuel kritik til en fordel Anicura Varde Dyrehospital er bevidste om, at negative kommentarer ikke kan undgås på Facebook, hvorfor det giver god mening, at Sara Frausing dagligt overvåger siden og sikrer god tone blandt brugerne, så eventuelle negative kommentarer ikke udvikler sig. »Det er vigtigt at overvåge sin side dagligt, da en god Facebook-side indebærer, at man svarer tilbage på folks kommentarer og eventuelle private beskeder,« siger hun og forklarer, at hvis der ikke er respons på det, folk byder ind med, vil aktiviteten på siden dale.

34

DYRLÆGEN • 5 /2017

Afsæt tid til Facebook Ifølge Sara Frausing er det vigtigt, at der fra ledelsens side er forståelse for, at professionelt Facebook-arbejde tager tid, så der kan afsættes tid og ressourcer i hverdagen. »Mange steder kan det være en udfordring, at arbejdet på Facebook ikke giver værdi på bundlinjen med det samme, og derfor kan det være svært at få igennem over for ledelsen, at man skal have afsat tiden. Men vi kan se, at vores strategiske arbejde med Facebook skaber værdi. Siden vi i maj 2016 tog beslutningen om at afsætte en time om ugen til mit Facebook­ arbejde, har vi haft en stigning i antal følgere på knapt 40 procent, så vi i dag er oppe på mere end 4100 antal følgere/ likere på vores side. Samtidig giver vores tilstedeværelse værdi, fordi det måske er de færreste som ved, hvordan der ser ud på et dyrehospital, når de skal aflevere deres kæledyr til en operation. Her kan den betyde meget og give tryghed, at de på forhånd har set klinikken og personalet, inden de kommer.«

Gode råd til professionelt Facebook-arbejde • Sørg for at få ejerens tilladelse, inden du benytter billeder af kæledyret på Facebook.

• Vær kritisk over for kvaliteten af dit indhold.

Videoen eller billedet er det første, som skaber blikfanget og skal få modtageren til at stoppe op og læse opslaget.

• Sørg for at afsætte tid til Facebook.

TIDLIG BEHANDLING

Lungeorm – skal behandles tidligt og målrettet Lungeormeangreb har ofte et snigende sygdomsforløb, hvor der sker opformering i flere omgange, før der opstår tydelige symptomer hos flere dyr. Manglende immunitet hos voksne dyr kan give uhelbredelig sygdom.

Af Inger Boysen, kvægfagdyrlæge, Dyrlægegruppen Skjern Å-Videbæk

I praksis har vi oplevet flere tilfælde af lungebetændelse hos voksne dyr, hvor de har haft en lungeormeinfektion måneder forud, mens de var på græs. Lungeormene har været årsag til skader og tab af lungevæv, og køerne er blevet mere følsomme for luftvejsinfektioner.

Det er en ny udvikling. Der er altså nogle dyr derude, som burde være behandlet for lungeorm – og der er en ikke erkendt smitte, som ulmer.

Det er sjældent, vi behandler voksne dyr for lungeorm (Dictyocaulus viviparus). Det anses for at være en ungdyrsygdom, som særligt rammer førsteårsgræssende kalve og kvier. Ældre dyr, der kommer på græs anden gang, har som regel opbygget en vis immunitet.

Lang vandring og gennemtrængning af mange væv Dyr, der smittes med lungeorm, opdages meget sent i forløbet, da der først ses symptomer med hoste og besværet vejrtrækning, når larverne når lungerne, og det er langt henne i smitteforløbet (se figur 1 med cyklus).

Kvæg udskiller larver med gødningen – L1 larvestadiet. Larverne vokser, udskifter hudskelet og bliver til L2 og L3 stadium larver på marken nær kokassen.

Hvis der vokser Pilobolus-svampe nær eller i gødningen, kan L3 larven bevæge sig op i en vandhinde på svampen og spredes ud med sporangiet, når det brister. Larven kan derved blive kastet op til tre meter væk fra kokassen, og det medfører en stor udbredelse af smitten.

Kvæg optager larverne med græsset, og de ender nede i tarmen. Larverne borer sig ud gennem tarmvæggen og vandrer hen til lymfeknuder i bughulen. Undervejs skifter larverne hudskelet til L4. Disse larver borer sig gennem væv og følger lymfeog blodbanerne til lungerne, hvor de udvikler sig til voksne.

De voksne lungeorm lever i luftvejene, primært i bronchierne.

Ormene formerer sig her, og hunnerne producerer æg. Ormenes tilstedeværelse irriterer luftvejene, og kvien eller koen hoster, hvorved larveæg og sekret hostes op og lander ude på marken.

Ringen er sluttet, en ny cyklus kan begynde. Hele cyklus tager tre til fire uger, afhængig af temperatur og fugtighed.

Livskraftige orm modvirker værtens immunreaktion Symptomerne på lungeormeinfektion er hoste, næseflåd og åndenød ved anstrengelse (obs flanker). Dyrene står med fremstrakt hoved, og de bliver tynde. Symptomer opstår som sagt først, når lungeormene trænger ind i lungevæv og bronkier.

Ormene er særdeles levedygtige. De danner blandt ­andet en-

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 5/2017

35

LUNGEORM

zymer og specifikke stoffer, som reagerer med kvægets blodplade aktiverende faktor (PAF). Derved hæmmes kvægets immunreaktion mod parasitten.

De voksne orm gør stor skade i lungerne, der ikke er beregnet til andet end at udskifte gasser som ilt og kuldioxid. Ormene indkapsler sig i lungevæv om vinteren. De udskiller stofskifteprodukter, som er svære at skille sig af med i væv, der kun har med luft at gøre. Kvierne/køerne udvikler bronkitis og lungebetændelse.

Snigende sygdomsforløb og opformering Smitten på marken fra sæsonens start skyldes overvintrede larver. Den største smitterisiko skyldes dog, at der kommer smittede dyr på marken med lungeorm fra foregående år. De voksne lungeorm indkapsler sig som nævnt i lungerne og går i hi om vinteren, men de vågner op igen om foråret og begynder ægproduktionen.

I mange besætninger tildeles førsteårsgræssende kvier en mark, hvor der ikke har gået dyr det foregående år. Smitten er derfor meget ringe til at begynde med.

For eksempel fandt man i en undersøgelse, at 10 procent af førsteårsgræsende dyr var smittede i foråret, og i efteråret var 70 procent af dyrene smittede – uden at de havde nævneværdige symptomer.

Der er stor individuel variation mellem dyrene på, hvor let de smittes. Det skyldes genetiske og immunologiske forskelle.

Derfor bliver kun få af kvierne syge i starten af græsning-ssæsonen. Men der opbygges langsomt, men sikkert, en lungeormesmitte på marken, som også stærkere kvier bukker under for. Der kan forekomme opformering i flere omgange, hvor nye grupper af kalve smittes, plus reinfektion hos tidligere smittede kalve.

Det snigende sygdomsforløb på marken tillige med den sene udvikling af symptomer på lungeormeinfektion er årsag til, at mange kvier behandles for sent.

Uhelbredelig lungebetændelse Meget effektive ormemidler har medvirket til, at der ikke bliver opbygget naturlig immunitet blandt dyrene. Dels har der været boli på markedet, som kontinuerligt gennem sæsonen udskiller ormemiddel.

Dels kom der i 80'erne bredspektrede ormemidler på markedet, som virker på alle stadier af lungeorm, også larverne. De hidtil anvendte midler virkede kun mod de voksne orm i lungerne, og endda med begrænset effekt.

36

DYRLÆGEN • 5 /2017

Voksne dyr og køer, som enten har været intensivt behandlet mod lungeorm tidligere, eller ikke har været udsat for smitte, har ikke fået opbygget naturlig immunitet. De er meget følsomme for lungeormesmitte. Det er lusket, for man forventer det ikke hos voksne dyr. Endvidere har de sværere ved at rense sig for smitten end de unge dyr, som er i vækst og har let ved at regenerere. Det kan resultere i, at køer eller store kvier får lungebetændelse, som vi ikke kan helbrede, da der er sket tab af for meget funktionelt lungevæv.

Afgræsning tæt på kokasser i efteråret Hvis smittepresset er stort nok, kan der naturligvis opstå lungeormeinfektion hos alle kreaturer og i alle aldre.

Belægningsgrad på marken har stor betydning for smittetrykket. Det kniber altid sidst på sæsonen, når græssets næringsstofindhold er lavere. Hvor der i maj skal et kg græs til en foderenhed, skal der i oktober fra fem til otte kg græs til en foderenhed (afhængig af vejr og græsmark).

Det giver problemer med vomfylden i

efteråret, hvis kvierne skal leve af græs alene. Kvierne kommer til at græsse tæt på kokasserne og risikerer at blive smittede med orm. Hvis de er lidt underernærede, bliver sygdomsforløbet værre. Kvierne kan derfor gå i flere måneder uden tilvækst – og det er lidt surt at få dem på stald til vinter.

Så vær opmærksom på kviernes tilvækst og tidlige symptomer på lungebetændelse.

Du kan forebygge sygdom i efteråret ved at: • Give tilskudsfoder allerede fra medio august.

• Flytte dyrene til ny græsmark.

• Lægge er lungeormesmitte, og det vanskeliggør planlægning af eventuel behandling og foldskifte. Det afhænger meget af vejret.

Larverne findes på marken i stort tal fra juni, og udbrud kan forekomme fra juli og resten af græsningssæsonen.

Varme og specielt regn fremmer larvernes overlevelse og hurtigt generationsskifte. Under gunstige forhold for ormen

Lungeorm anses for at være en ungdyrssygdom, som særligt rammer førsteårsgræssende kalve og kvier. Men hvis smittepresset er stort nok, kan der opstå lungeormeinfektion hos alle kreaturer i alle aldre. Foto: Line Brusgaard.

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Eggs hatch to L1 as they pass through intestines

Eggs are coughed from lungs and swallowed

L5 mature to adult in lungs

L3 penetrate the intestine, travel to lymph nodes and molt. L4 are carried to lungs in blood/lymph

Cow ingests infective L3 larvae from grass

L3 larvae on Pilobulus fungi

L3 larvae

L2 larvae

L1 larvae in dung pat

Figur 1 Lungeorms livscyklus.

kan der opbygges en kraftig smitte i løbet af syv dage.

Målrettet behandling af enkeltdyr og halvering af ormemiddelforbrug Der er meget fokus på resistensudvikling for antibiotika; men også for antiparasitære midler. Resistensudvikling har stor sammenhæng med forbrug. For at bevare virksomme lægemidler til behandling af dyr og mennesker i fremtiden, skal vi behandle målrettet, og vi skal forebygge sygdom på anden vis.

Der foreligger undersøgelser med målrettet behandling mod lungeorm – såkaldt Targeted Selective Treatment (TST), hvor man har behandlet enkeltdyr i stedet for hele flokken. Forbruget af ormemiddel blev halveret, og der var uændret tilvækst for dyrene (se skema).

Der er ingen tvivl om, at der forekommer flere tilfælde af lungeorm, end vi regner med.

Der er foretaget undersøgelser af tankmælk fra malkekvægbesætninger i Nordtyskland via tre ELISA-prøver. 20 procent var positive for antistoffer mod lungeorm ved en af prøverne. I Belgien har

38

DYRLÆGEN • 5 /2017

man også undersøgt forekomsten af antistof mod lungeorm og ligeledes fundet, at cirka 20 procent af besætningerne var positive. I det sydlige Sverige har man foretaget lignende undersøgelser og fundet 18 procent ELISA-positive øko-besætninger. I konventionelle nabobesætninger fandt man ni procent positive.

Lungeorm i luftveje.

Lungeorm er med andre ord et problem, vi skal være opmærksomme på. Jo før vi griber ind, jo mindre smitte skal vi håndtere. Og vi skal følge dyrene nøje og behandle målrettet – både unge og voksne dyr.

Artiklen har tidligere været bragt i BOVI, maj 2017.

Denne plads er reserveret: www.merial.dk

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk