Dyrlægen 4 2016 facebook

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Chefdyrlæge afholder kursus Carsten Grøndahl, leder af dyrlægerne i Zoo’s videnskabelige division, underviste 30 dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker i anæstesi, da E-Vet holdt kursus om anæstesi af den gamle hund og kat.

4/2016 · August 9. årgang

GØR

LIVET BEDRE FOR

VIDSTE DU AT?

ÆLDRE KATTE

På dyrlægeklinikker og dyrehospitaler Kun 10 til 20% af konsultationerne vedrører ældre katte og hunde på trods af, at andelen af ældre dyr ofte er det dobbelte. Kun 14% får regelmæssigt foretaget helbredsundersøgelser.

Katteejere tager ikke katte til dyrlægen lige så ofte som hundeejere gør:

© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All rights reserved.

Gennemsnitligt antal besøg pr. år hos dyrlæge Hunde

2,3

Katte

1,1

Et par årsager til dette: symptomer på sygdomme er ofte svære at opdage hos katte katteejere undgår at tage katten til dyrlæge, fordi de er bange for, at besøget kan stresse katten en mindre andel af de svenske katte har dyrlægeforsikring, 35,6% sammenlignet med 76,5% for de svenske hunde** ** Statistiska centralbyrån 2012

ROYAL CANIN KAN SUPPORTERE MED: • HJÆLP TIL AFHOLDELSE AF SENIORTJEKDAGE • DIVERSE MERCHANDISING, SÅ SOM PLAKATER, FLYERS, SPØRGESKEMA MM. • AKTUELLE KAMPAGNER OG TILBUD • WEBBANNERE TIL F.EKS. FACEBOOK OG HJEMMESIDE

GÖR

LIVET BÄTTRE FÖR ÄLDRE

KATTER

K O N TA K T D I N K O N S U L E N T O G FÅ M E R E I N FO R M AT I O N O M S E N I O R TJ E K

Antibiotika skiftes ud med peberrod, ramsløg og salvie Ifølge fagbladet Ingeniøren forsøger forskere fra Aarhus Universitet at udvikle en blanding af planter, som skal styrke grises, så zink- og antibiotikaforbruges kan sænkes.

Fremover kan krydderurter blive en del af en hver svinedyrlæges værktøjskasse. Fagbladet Ingeniøren skriver i hvert fald, at forskere fra Aarhus Universitet prøve at udvikle en planteblanding, som giver smågrises tarme så mange gode egenskaber, at grisene på sigt kan undgå antibiotika, zink og kobber i foderet.

Det fortæller Martin Jensen til fagbladet. Han er seniorforsker på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og slår sine folder på universitetets marker i Årslev på Fyn. »Vi har en viden om, at nogle plantearter har en antibakteriel effekt, så vi håber, at de kan være med til at genetablere en sund tarm hos grisen,« siger Martin Jensen til Ingeniøren og fortsætter: »Vores fornemste mål er at kunne eliminere antibiotika, zink og kobber fra landbruget, men kan vi også bare bidrage en smule med at nedbringe forbruget, er det også interessant.« Cocktaileffekt Universitetet har en kunstig svinetarm til rådighed på forskningscentret i Foulum øst for Viborg, og her tester Martin Jensen ifølge Ingeniøren blandt andet ramsløg, peberrod, salvie og tyttebær.

Håbet er at planterne først bliver accepteret i den økologiske svineproduktion og siden hen også i den konventionelle. »Vi går ikke ud fra, at smågrisene er specielt vilde med peberrod eller ramsløg, så vi vil gerne kunne nøjes med en lille smule af hver. Det ser ud til, at de antibakterielle effekter godt kan stables oven på hinanden – altså give en slags cocktaileffekt,« siger Martin Jensen til fagbladet og understreger, at der måske også kan vise sig synergier, hvor selve det at blande planterne giver en endnu bedre effekt, end hvis de blev givet separat.

Når de antibakterielle blandinger har vist positive effekter i den kunstige mave-tarm-model, er planen at teste dem på levende grise.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

SMÅDYR: 21.-22. SEPTEMBER

Cytologi for den smådyrspraktiserende dyrlæge 7.-8. OKTOBER

Dental røntgen 28.-29. OKTOBER

Kirurgisk ekstraktion og lokal analgesi HESTEKURSER: 12. & 13. OKTOBER

Improve your Equine Dentistry Skills: Practical focused course Se nye spændende kurser i 2016 på www.evet.dk under VBKC!

DYRLÆGEN • 4/2016

3

INDHOLD

10

6

Sundhedsplaner giver loyalitet og sundere dyr

10

Skære tænder eller skære ansigt?

18

Hestedyrlæge med væddeløb i blodet

21

Virksomhedsrådgivning med fingrene i lorten

26

Dermatologi skal ind under huden på danske dyrlæger

28

Dermatologi ved et tilfælde

30 Dyreetisk klumme: Domesticeringens pris – Er hunde i virkeligheden fordummede ulve?

21

40

4

32

Anæstesi af den gamle hund og kat

34

Objektiv og subjektiv vurdering af halthed

36

Overvejelser om et generationsskifte

38

Medarbejder sprang til, da muligheden bød sig

39

Økonomi: Udnyt rentefaldet efter Brexit til at nedkonvertere

40

Vestjyllands største dyrehospital

44

Ret og jura: Ny lov om ansættelsesklausuler

46

Fra svinenærkontakt til fagligt overblik

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Deadline for indlæg er 7. oktober.

ISSN 1903-153X

Layout: JJ Kommunikation ApS

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

DYRLÆGEN • 4/2016

Oplag: 3.900

Næste nummer udkommer 24. oktober.

Forsiden: E-Vets kursus i anæstesi.

Foto: Bent Medvind

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

me æ s re på

lSB

i Dit

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

ecia SP l li

er St

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

er

.D k

h V e rV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.

ANIPLAN

Sundhedsplaner giver loyalitet og sundere dyr Tal fra USA og England viser, at abonnementsordninger for dyr er en god forretning for dyrlæger og en tryg og værdsat løsning for kæledyrsejere.

VetFamily er nu klar med sundhedsordningen AniPlan.

Af Lotte Overbjerg – Foto: VetFamily

Bedre sundhed for kæledyr og tidligere opmærksomhed på problemer. Det er to af gevinsterne ved en abonnementsordning til kæledyrsejere. Desuden viser erfaringer fra USA og England, at der er rigtig god forretning i at tilbyde sundhedsplaner – derfor vil alle 95 VetFamily-klinikker fremover kunne tilbyde abonnementsordningen AniPlan.

Hele konceptet med sundhedsplaner er utroligt spændende. Successen i udlandet viser en tydelig trend i vores forhold til vores kæledyr. Folk er mere tilbøjelige til at bruge penge på at holde deres dyr sunde og i live, men samtidig er mange usikre på, om de gør det godt nok, og det har de brug for at få bekræftet.

Annette Bernth, administrerende direktør i VetFamily.

En AniPlan sundhedspakke indeholder produkter og services, der er tilpasset dyr og ejer, og som kan variere fra klinik til klinik – ydelserne kan eksempelvis være sundhedscheck, vaccinationer, tandtjek, parasitkontrol og negleklip. »Vi ved, at mange ejere gerne vil have ro i sindet og være sikre på, at deres dyr har det godt. Med AniPlan får de jævnlige sundhedstjek, og det giver dem en tryghed at vide, at de passer dyret korrekt, og at eventuelle sygdomme vil blive opdaget hurtigt,« forklarer Annette Bernth, administrerende direktør i VetFamily.

VetFamily med administrerende direktør Annette Bernth i spidsen lancerer nu sundhedsprogrammet AniPlan til deres klinikker.

6

DYRLÆGEN • 4/2016

Ønsker tryghed for dyr og økonomi VetFamily har lavet en undersøgelse blandt kæledyrsejere, der viser, at ejerne blandt andet ønsker tryghed for deres dyrs

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

DYRLÆGEN • 4/2016

7

sundhed kombineret med økonomisk tryghed for dem selv – løsningen på disse ønsker kan være en abonnementsordning, der tillige giver loyale klienter og tættere forhold mellem personale og dyreejere.

Annette Bernth påpeger, at det er op til den enkelte klinik at tilpasse AniPlan til deres klienter og deres forretning. »Ordningen er fleksibel for den enkelte klinik. Det vil sige, at hvis der er bestemte behov i ens kundekreds for specifikke ydelser, så kan man lægge disse ydelser i AniPlan-pakken for dermed at forsøge at gøre ordningen endnu mere attraktiv,« forklarer Anette Bernth. Økonomi Med hensyn til økonomien skulle konceptet med sundhedsordninger være en sikker sag. Mens dyrlægemarkedet stagnerer i Danmark, er der god vækst både i USA og i England, hvor man har arbejdet med sundhedsplaner i 10-15 år. Ifølge VetFamily skyldes dette blandt andet, at i USA og England består cirka 38 procent af forretningen af forebyggende behandlinger, mens kun fem til otte procent af behandlingerne i Skandinavien udelukkende forebygger.

På en gennemsnitlig klinik i USA eller i England er cirka 30 procent af klienterne på en sundhedsplan – nogle steder når dette tal helt op på 70 til 80 procent af klienterne.

Desuden viser Vet Familys tal, at klienter på en sundhedsplan i gennemsnit bruger tre gange så mange penge i klinikken som klienter uden en sundhedsplan. »Hele konceptet med sundhedsplaner er utroligt spændende.

Successen i udlandet viser en tydelig trend i vores forhold til vores kæledyr. Folk er mere tilbøjelige til at bruge penge på at holde deres dyr sunde og i live, men samtidig er mange usikre på, om de gør det godt nok, og det har de brug for at få bekræftet,« siger Annette Bernth.

Pilotklinikker VetFamily har testet AniPlan-konceptet med succes i flere klinikker. Erfaringerne viser, at klienterne er glade for konceptet,

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

AniPlan-abonnementer • Flere VetFamily-klinikker tilbyder allerede AniPlan-abonnementerne, og på sigt forventes de fleste af klinikker er være med.

• Priserne varierer fra klinik til klinik afhængig af pakkens indhold, men fælles er, at klienterne sparer penge ved at købe abonnement i forhold til at købe ydelserne enkeltvis.

• Priserne for en AniPlan varierer fra ca. 99 kr/ md – ca. 250 kr/md afhængig af planens indhold og klinikken.

• VetFamily tilbyder klinikkerne en pakke med diverse former for markedsføring – ligesom planen markedsføres på klinikkernes instoreskærme. Senere vil konceptet blive markedsført bredt i diverse medier.

og klinikkerne oplever pæn efterspørgsel. AniPlan-systemet er integreret med klinikkens journalsystem og Nets, så klinikken ikke skal bruge tid på administration af AniPlan.

Ifølge Annette Bernth fortæller dyrlæger og veterinærsygeplejersker i pilot-klinikkerne, at et fast sundhedstjek ofte har givet anledning til at udføre ekstra ydelser, uden at man skal ‘sælge’ det til ejeren først. »Klienter handler gerne i butikken, når de er i klinikken efter sundhedsplan-ydelser, og abonnementet giver altså et mersalg,« fortæller Annette Bernth ud fra pilot-klinikkernes erfaringer.

VetFamily har udarbejdet en bunke markedsføringsmateriale og er nu klar til at tilbyde AniPlan på de 95 samarbejdende klinikker.

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk Laboklin_ZE.indd 1

8

DYRLÆGEN • 4/2016

10.02.12 10:09

Denne plads er reserveret: www.idt-biologika.com

VURDERING AF SMERTE

Skære tænder eller skære ansigt?

Dyrlæge Karina Glerup giver her en beskrivelse af, hvordan man kan lære at aflæse, om en ko har smerte via dens ansigtsudstryk.

Af Karina Bech Gleerup, dyrlæge, Ph.d., Adjunkt, University of Copenhagen, Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for Medicin og Kirurgi

Smertevurdering af malkekøer Koen bliver ofte omtalt som et stoisk dyr [stoisk, (af lat. stoicus), uforanderlig; behersket], og måske lige præcis derfor, er det ofte svært at vurdere, hvor smertefulde forskellige lidelser er for køer.

I en undersøgelse fra 2012 blev der fundet stor variation imellem, hvordan både dyrlæger og landmænd vurderede smerteintensiteten for forskellige sygdomme (Thomsen et al 2012). Generelt var de to grupper relativt enige, men svarene for de fleste lidelser var spredt fra ’ikke smertefuld’ til ’ekstremt smertefuld’. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen afspejler både køn og alder men også erfaring med smerter, både egne smerter samt dyrs smerter.

Smerte er en subjektiv oplevelse, og vi kan derfor aldrig vide præcis, hvad et andet menneske eller dyr oplever, når de har smerter. Denne subjektive oplevelse udfordres vi af hver dag i vores praksis, når vi skal stille diagnoser. Vi må sætte vores lid til den kliniske undersøgelse for at finde frem til problemet. Og er den

Smertens vej af Karina Gleerup.

10

DYRLÆGEN • 4/2016

kliniske undersøgelse ikke nok, fortsætter vi med parakliniske undersøgelser, som så kan hjælpe os videre i processen. Men hvilke undersøgelser kan hjælpe os til at finde ud af om dyrene har smerter?

Smertefysiologien ganske kort Der er ikke noget ved koens anatomi og fysiologi, der giver anledning til at antage, at den er mindre smertefølsom end andre pattedyr. Smerten starter med nociception, som er evnen til at respondere på et skadeligt stimulus. Nociceptorer er specialiserede organeller i de primære afferente nervefibre, og de reagerer udelukkende på skadelige stimuli. Nociceptorer findes i hud, subcutis, periost, muskler, sener, synovialmembraner, subchondral knoglevæv, serosa, i væggen af hulorganer, dental pulpus, kornea med mere.

Der findes ingen nociceptorer i leverparenchym, lunger, nyrer og hjernen.

Det første der sker når et dyr udsættes for et skadelig kemisk eller mekanisk stimulus er, at det konverteres til et elektrisk signal (transduktion), hvorved cellemembranen depolariseres, og der skabes et aktionspotentiale, som transmitteres (transmission) langs den afferente nerve.

Den primære afferente nerve passerer dorsalrodsgangliet og fortsætter til dorsalhornet i rygmarven, hvor der sker en modulering af nervesignalet. Herefter forsætter signalet til hjernen, hvor nociception bliver til smerte, idet der sker en bevidst opfattelse af traumet. Der findes en mængde silent nociceptors i nerveenderne, som aktiveres ved traumer eller inflammation af længere varighed, hvorved smerten forværres og efterfølgende bliver sværere at behandle. Dette er en af de væsentligste grunde til at forebygge smerte og smertebehandle så tidligt som muligt.

Nociception og smerte er vigtige fysiologiske mekanismer, der er med til at opretholde kroppens homeostase. Smertens funktion er således at beskytte individet fra lignende farlige situationer – og det er her, perceptionen spiller en afgørende rolle. Den subjektive smerteopfattelse skal sørge for, at dyret undgår at skade sig selv på samme måde igen. Dette er primært det helt akutte smerterespons, hvorimod smerten de efterfølgende dage sørger for at dyret forholder sig i

ro, hvilket fra naturens side er en afgørende faktor for heling.

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal smertebehandle vores dyr. Vi kan ikke fjerne smerterne helt, så dyrene vil stadig holde sig i ro, og smertebehandling medfører kortere konvalscenstid og mindre vægttab. Desuden ved man fra mennesker, at smerter medfører nedsat trivsel, dårlig fysik og forhøjet dødelighed.

Vigtigheden af smertevurdering og smertebehandling Effektiv smertebehandling inkluderer forebyggelse af smerter samt tidlig intervention, når koen har smerter. Smerter kan forebygges ved anvendelse af lokalanæstesi før et indgreb og smertebehandling i et passende tidsrum efter et smertevoldende indgreb.

Tidlig intervention ved smerter i relation til skader eller sygdom forudsætter, at vi opdager, at dyrene har smerter.

Fødevarestyrelsens slutrapport for kampagnen om halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger i 2015 konkluderede, at der er mange tydeligt halte køer i danske malkekvægsbesætninger, og et studie fra vores gruppe, udført i to store danske malkekvægsbesætninger (Gleerup et al 2015) viste, at cirka 40 procent af 100 tilfældigt udvalgte malkekøer udviste smerteadfærd relateret til kliniske patologiske fund.

Det er meget hyppige forekomster som man med fordel kunne arbejde på at forbedre, når nu vi ved, at tilstedeværelsen af smerter påvirker såvel ydelse som velfærd i negativ retning. Der arbejdes til stadighed på tiltag, der kan forbedre ydelsen, og ingen landmænd ønsker, at deres dyr har smerter – ligesom forbrugerne i stigende grad efterspørger god dyrevelfærd.

Så hvorfor er vi ikke bedre til at finde og behandle de køer der har smerter?

Ansigtsmimik har i mange år været anvendt til smertevurdering af babyer og voksne mennesker uden sprog, og i de sidste par år er dyrs ansigtsudtryk blevet et populært forskningstema.

Der er naturligvis ikke noget simpelt svar på dette spørgsmål, men en del af forklaringen kan findes i en tradition, der på grund af opfattelsen af kvægets ’stoiske ydre’ har antaget, at de har en høj tolerance overfor smerter. Vi reagerer på velkendte smerteytringer hos kvæg såsom tænderskæren, stønnen, frem-

DYRLÆGEN • 4/2016

11

Fotos øverst og i midten er to eksempler på malkekøer med pain face. Nederst et eksempel på en Bos Indicus med pain face efter kastration uden analgetika under forsøgsstudie i Australien. Foto: Karina Bech Gleerup.

12

DYRLÆGEN • 4/2016

strakt hals, manglende reaktion på stavprøve eller ryggreb og yderst sjældent kolikuro, men det er adfærdsændringer, der kun udvises ved stærke smerter. Ændringer i positur Hvis vi kun bemærker de ’velkendte’ smerteytringer, opdager vi simpelthen ikke dyr med lavgradige eller moderate smerter, og disse dyr vil så opleve langvarige smerteforløb, som er langt vanskeligere at håndtere og med en dårlig prognose for fremtiden.

Vi er dog på rette vej, når vi ser på adfærdsændringer – de seneste års forskning har nemlig slået fast, at ændringer i positur og adfærd er de mest pålidelige tegn på smerter, ikke kun hos flere forskellige dyrearter, men i mange tilfælde også hos mennesker. Da dyr ikke ytrer sig verbalt, er det noget vi som dyrlæger allerede bruger rigtig meget i vores undersøgelse og diagnostik. Vi er altså allerede trænede til at registrere ændringer i positur eller adfærd i forhold til sygdoms-

behandling, vi har bare brug for nogle flere redskaber i forhold til smerteytringer også.

Der er i de sidste par år blevet kigget lidt nærmere på køers smerteadfærd, for eksempel viste et dansk studie, at køer med klinisk mastitis havde et nedsat foderindtag i forhold til de raske køer allerede i dagene før, diagnosen blev stillet, og at det fortsatte i helt op til ti dage efter behandlingen (Fogsgaard et al 2015).

De samme køer viste øget frekvens af spark i forbindelse med malkning både før behandling og i op til 10 dage efter behandling. Det nedsatte foderindtag kan skyldes såvel smerter som sygdomsfølelse, og den øgede frekvens af spark i forbindelse med malkning skyldes med stor sandsynlighed smerter i yveret. Såfremt der er tale om smerter, er det selvfølgelig et velfærdsproblem men også et økonomisk problem, og managementmæssigt giver det også nogle udfordringer, som måske kunne undgås ved rettidig smertebehandling.

Koens pain face Ansigtsmimik har i mange år været anvendt til smertevurdering af babyer og voksne mennesker uden sprog, og i de sidste par år er dyrs ansigtsudtryk blevet et populært forskningstema, fordi det antages at være udenfor viljens kontrol og dermed giver et bedre indtryk af dyrets egentlige sindstilstand.

Det har vist sig, at mus, rotter, kaniner, katte og heste, men også får og køer, har et karakteristisk ansigtsudtryk, når de har smerter. Fordelen ved at bruge ansigtsmimik til at detektere smerte med, er at disse ændringer ses tidligere end de mere almindeligt anvendte smertetegn. Derudover er det et billigt redskab, som man altid har ved hånden – så snart man har lært sig, hvad man skal se efter. Mange landmænd vil allerede være i stand til at udpege køer med et ændret ansigtsudtryk – de er ofte bare ikke klar over, hvad udtrykket betyder, og de agerer derfor ikke på det, før der opstår andre tegn på sygdom, såsom for eksempel yverbetæn-

Score

0

1

2

Opmærksomhed

Aktiv og opmærksom Koen er i aktivitet: tygger drøv, soignerer el.lign. Er opmærksom på omgivelserne

Sille/nedstemt Ingen aktivitet.

Ringe opmærksomhed overfor omgivelserne

Hovedposition

Højt/i niveau m. manken Koen er aktiv, æder, tygger drøv eller er opmærksomhedssøgende

Niveau m. manken Koen er ikke aktiv

Lavt hoved Koen er ikke aktiv

Ørespil

Opmærksomme ører Begge ører fremme el. aktivt ørespil

Ørerne er bagudrettede

‘Lammeører’ Ørerne til siderne og lavere end sædvanligt

Ansigtsudtryk

Opmærksomt/neutralt udtryk Afslappet ansigtsudtryk

Anspændt/forpint udtryk Koen ser bekymret/anstrengt ud, der er evt., rynker over øjnene og/eller udspilede næsebor

Ryg (stående eller gående)

Normal

Let krum ryg Evt. med opkneben bug

Krum ryg Evt. med opkneben bug

Response to approach

Koen kigger på dig når du nærmer dig, ørerne er fremme med aktivt ørespil

Koen kigger på dig når du nærmer dig, ørerne er bagudrettede

Koen forsøger at undgå kontakt, ser evt. kort på dig. Ørerne er bagudrettede og hovedet holdes lavt

Halthed

Ej halt Fast rytme og ligelig vægtbæring på alle fire ben

Halt Brudt rytme og forkortet skridt på halt ben, uens vægtbæring

Meget halt Ingen eller minimal vægtbæring på det afficerede ben eller lavgradig halthed på mere end et ben

Smertescoringsskema fra artiklen ’Pain evaluation in dairy cattle’, Gleerup et al. (2015), Applied Animal Behavioural Science 171, s. 25-32, gratis tilgængeligt i Open Access.

DYRLÆGEN • 4/2016

13

Et eksempel på en halt malkeko med lavt hoved, pain face og unormal bestilling, bagben på linje. Foto: Karina Bech Gleerup

delse eller halthed. Hvis man ser en ko med smertemimik, har man mulighed for at undersøge dyret nærmere og behandle det, førend sygdommen eller smerten progredierer.

Koens ansigtsudtryk, når den har smerter, også kaldet ’pain face’, er kendetegnet ved: • At ørerne er bagudrettede.

• At blikket i øjnene er ’stirrende’ og forekommer ’fjernt’.

• At ansigtsmuskulaturen er spændt.

• At næseborene er spændte, eventuelt udspilede og med furer over.

• At læberne er sammenpressede.

14

DYRLÆGEN • 4/2016

Ansigtsudtrykket kan altså anvendes, som en god og hurtig metode til at udpege dyr til nærmere observation, men der er også andre tegn, man kan se efter.

Smertescoringsskema til malkekøer Smertescoringsskemaet på side 13 er meget simpelt at anvende, og det kan give en indikation af, om en ko har smerter. Smertescoringsskemaet er udviklet til malkekøer og tager udgangspunkt i køer i løsdrift med sengebåse.

De første fire punkter observeres på afstand, mens koen ikke er opmærksom på, at den bliver observeret.

Dernæst nærmer man sig koen og noterer sig, hvordan den reagerer på det.

Ko uden smerter t.v. og ko med smerter og bagudrettede ører til højre. Illustrationer af Anders Rådén fra artikel ’Pain evaluation in dairy cattle’, Gleerup et al. (2015), Applied Animal Behavioural Science 171, s. 25-32, gratis tilgængeligt i Open Access.

Billederne på side 16 illustrerer en ko med score ’0’ og en ko med score ’2’ i ’response to approach’.

Smertescoringsskemaet inkluderer også en vurdering af ryglinien. En ko kan have krum ryg af flere årsager, blandt andet hvis den har en opkneben bug på grund af en GI-lidelse.

Til slut er der et punkt omkring halthed, da de fleste haltheder er smertefulde, enten konstant eller når koen lægger vægt på det afficerede ben. Når alle kategorier er vurderet, tælles den samlede score sammen. Der er ikke en fast værdi for, hvornår koen har smerter, men ved en samlet score på over 4, bør man overveje at vurdere koen igen på et senere tidspunkt eller at foretage en klinisk undersøgelse af koen. Øget velbefindende Smertevurdering er en vigtig del af den kliniske undersøgelse og korrekt smertebehandling giver øget velbefindende og dermed basis for en mere effektiv behandling af koens primære problem. Forskningen fokuserer fremadrettet på at vurdere sammenhængen mellem koens pain face og forskellige lidelser, samt at undersøge hvor meget træning det kræver, at lære at anvende ansigtsudtryk som smertescoringsredskab.

De mennesker der arbejder meget med en bestemt dyreart, vil ofte være gode til at aflæse adfærd – i hvert fald på det ubevidste plan. Anvendelsen af adfærdsændringer til smertevurdering handler i høj grad om at konkretisere og systematisere den information, man allerede får, således at man kan anvende den til at forbedre velfærden og i sidste ende også produktionen.

DYRLÆGEN • 4/2016

15

Idet koen ser en person nærme sig, er den opmærksom med løftet hoved og ørerne fremme. Denne ko er ikke bange og bliver liggende og snuser til den fremstrakte hånd, herefter rejser den sig og bevæger sig væk. En rask ko, der ikke er så ’selskabelig’, vil typisk ligge med højt hoved og ørerne fremme, indtil man kommer helt tæt på, hvor den så vil den rejse sig op og gå. Foto: Anne Marie Michelsen.

Koen her på billedet ligger med ørerne tilbage og ser slet ikke på personen, der nærmer sig. Den ønsker ikke kontakt. Selv da personen kommer helt tæt på koens hoved, kigger den ikke. Havde koen været bange, ville den typisk rejse sig og gå, men når en ko har smerter, er den ikke så motiveret til at rejse sig og gå. Foto: Anne Marie Michelsen.

Refererede artikler Gleerup KB, Andersen PH, Munksgaard L et al. (2015) ‘Pain evaluation in dairy cattle’ i Applied Animal Behavioural Science 171, s. 25-32, gratis tilgængeligt.

Fogsgaard KK, Bennedsgaard TW, Herskin MS (2015) ‘Behavioral changes in freestall-housed dairy cows with naturally

16

DYRLÆGEN • 4/2016

occurring clinical mastitis’ i Journal of Dairy Science 98, s.

1730-1738.

Thomsen PT, Anneberg I, Herskin MS (2012) ‘Differences in attitudes of farmers and veterinarians towards pain in dairy cows’ i Veterinary Journal 194, s. 94-97.

Denne plads er reserveret: dk.merial.com

DYRLÆGE OG TRAVKUSK

Hestedyrlæge med væddeløb i blodet Dyrlæge og travkusk Henrik Poulsen har arbejdet med travheste i hele sin lange karriere.

Kronen på værket var sejren i Dansk Trav Derby 2015, der var kulminationen på 30 års veterinærarbejde med heste.

Af Jan Schelbech

Da Winston Sisa travede over målstregen til det traditionsrige Dansk Trav Derby 2015, gik der et brøl igennem Charlottenlund Travbane, der har lagt slagger til mange fantastiske væddeløb i banens 125 årige historie. Med træner Jan Dahlgaard i sulkyen skrev den fantasiske travhest Winston Sisa også historie.

Ekvipagen pulveriserede al modstand i stenmelet på banen og tog sejren i ny verdensrekord på den klassiske 3000 meter distance. For hestens dyrlæge og medejer var det kulminationen på et langt liv i travsporten.

»Det var en fuldkommen fantastisk oplevelse. Dels at vinde derbyet, som er enormt stort, men også måden hesten gjorde det på. Vi havde en fornemmelse af, at hele travdanmark ønskede, at han skulle vinde. Alt gik op i en højere enhed.

Hesten kvaste al modstand. Det gav en ekstra dimension, at den løb fra alt og alle i ubesværet stil. Det var enormt stort for os – det gav virkeligt gåsehud,« siger Henrik Poulsen.

Fejlkøb eller god investering Winston Sisa blev en sikker derbyvinder, men Henrik Poulsen troede faktisk ikke på ham fra start, og var egentlig ikke

indstillet på et køb sammen med hans to forretningspartnere. I dag indrømmer han gerne, at han tog fejl af derbyvinderen.

Man kan ikke vurdere heste, før de kommer i løb. Afstamningen er et parameter, men det er også kompliceret. Nogen har fokus på det ene – andre på noget andet med hensyn til afstamning. »I og med vi havde haft storebror Triton Sisa, som vi godt kunne lide, var det nærlæggende at kigge på Winston Sisa også, men han var ikke en hest, jeg faldt for ved første øjekast,« fortæller Henrik Poulsen og uddyber: »Der er mange parametre at kigge på, men nogle eksteriørmæssige ting diskva-

Med næsten 30 års erfaring som dyrlæge og travkusk har Henrik Poulsen fået et godt blik for at spotte væddeløbsheste, selvom det ikke er en eksakt videnskab.

18

DYRLÆGEN • 4/2016

lificerer heste i mine øjne, set ud fra et dyrlægesynspunkt. Men nogle gange kan man selvfølgelig tage fejl,« fortæller Henrik Poulsen.

I Winston Sisas tilfælde var der nogle klare indikationer på, at han ikke kunne blive en tophest. Hesten havde tendens til sabelben. Men for en gangs skyld tog Henrik Poulsen heldigvis fejl.

Hestespotting – ikke en evidensbaseret videnskab »Hvis du ser hesten fra siden, så tenderer forbenet til at gå lidt bagud. Forbenet skal normalt være helt ret oppefra og ned. En lille vinkel bagud i knæet, og når det er slemt, kan man godt forestille sig, at der kommer en for stor belastning på hestens knæ, når de begynder at træne, forklarer Henrik Poulsen.

Med næsten 30 års erfaring som dyrlæge, travkusk og træner har han fået et godt blik for at spotte væddeløbsheste, selvom det ikke er en eksakt videnskab. »De eksteriørmæssige fejl graduerer jeg jo også. Noget er værre end andet.

Sabelben kan jo også være mange ting.

Det kan være grelt, og det kan være mildt. Med Winston Sisa var det til den milde side, men det var ikke noget plus i hvert fald. Han er i risikogruppen for at få belastningsskader på knæene, men

med meldte det næste spørgsmål sig – skulle de tre ejere starte Winston Sisa op i udlandet, eller skulle de sælge ham. Det blev det sidste. De fik et tilbud, de ikke kunne sige nej til, og de tre ejere indkasserede en millionfortjeneste på hesten. »Det kan være svært at sige nej.

Der var ikke fuld enighed i ejerkredDet der giver en stor sen om, hvad vi fremadrettet skulle personlig tilfredshed, er, gøre. For ikke at blive uvenner benår du har gjort et stykke sluttede vi os for at undersøge, om arbejde som lykkes, og der var interesse fra købere. Det er hvor du kan se, at hesten jo klart, at det jo ikke var den billigste hest. Det viste sig hurtigt, at er kommet sig og har det der i den grad var købere til ham godt. Det driverværket til den forlangte pris. Jeg ville for mig. gerne have beholdt en andel, og Henrik Poulsen, det ville en af de andre ejere også, dyrlæge og travkusk. men det var en god investering på en hest, der kun kostede cirka det er ikke sikkert, at han nogensinde 38.000 kroner. Set i bakspejlet er han et får problemer med det. Men hvis man fund – han er en ener, og ingen havde skal rådgive en køber, så kan det være set det komme,« fortæller Henrik Poulsen. et problem,« siger Henrik Poulsen.

Hesteinteresseret ved en tilfældighed Henrik Poulsen har arbejdet med heste Millionfortjeneste på salg det meste af sit liv. Interessen fra heste af derbyvinder Kronen på værket blev Derbysejren. Der- er dog ikke kommet fra familien. Hans

IDEXX SDMA™ Et gennembrud indenfor diagnostik af nyresygdomme hos hund og kat Efter næsten ti års intens forskning kan IDEXX med stolthed introducere den første og eneste veterinærspecifikke SDMA-test.

IDEXX’s SDMA™ (symmetrisk dimethylarginin)-test muliggør identifikation af kronisk nyresygdom (CKD)

hos katte og hunde måneder eller endda år tidligere end traditionelle metoder.

Tidligere identifikation af sygdommen giver dig mere tid til at gribe ind og finde den bedste behandling for hvert dyr. Fås kun hos IDEXX.

Oplev fordelene ved tidlig detektion.

Med tiden udvikles der nyresygdomme hos: 1 ud af 10 hunde og 1 ud af 3 katte

25%

Der er kun ned til 25 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med CREA

60%

Der er op 60 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med SDMA

Find yderligere information på www.idexxsdma.com Reference 1. Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, et al., eds. Small Animal Clinical Nutrition. 5th ed. Topeka, KS: Mark Morris Institute; 2010.

2. Grauer GF. Staging and management of canine chronic kidney disease. dvm360. 2009. http://veterinarynews.dvm360.com/staging-and-management-canine-chronic-kidney-disease.

3. Hall JA, Yerramilli M, Obare E, et al. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676-1683. © 2016 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1509012-0216-DK All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

Komplette løsninger

DYRLÆGEN • 4/2016

19

Det var den brændende interesse for travsporten, der førte til, at Henrik Poulsen valgte dyrlægestudiet. Han brugte al sin vågne tid på travbanen, når han ikke studerede. Som udlært fik han job som travkusk og dyrlæge hos travsportslegenden Steen Juul.

far var forretningsmand, men tog ofte Henrik Poulsen med på Charlottenlund Travbane for at spille lidt på væddeløbsheste og hilse på forretningsforbindelser. Det skulle senere vise sig, at heste kom til at fylde hele hans voksenliv frem til i dag. »Jeg kommer ikke fra et hjem med dyr.

Men min far kendte en hesteejer, så jeg kom hurtigt ind som medhjælper i stalden bag kulisserne. Her fik jeg interessen og fascinationen for hestene. Det var vejen til, at det er blevet min levevej,« siger Henrik Poulsen.

Det var den brændende interesse for travsporten, der førte til, at Henrik Poulsen valgte dyrlægestudiet. Han brugte al sin vågne tid på travbanen, når han ikke studerede. Da han stod med eksamensbeviset i hånden, fik han job som travkusk og dyrlæge hos travsportslegenden Steen Juul i et dyrlægesamarbejde, man ikke tidligere havde set i dansk travsport. »Da jeg blev færdig, havde jeg min daglige gang i staldene, og jeg blev enig med Steen om, at jeg ved siden af dyrlægearbejdet også indgik i træningen af hestene, og så kørte jeg også. Det var en anderledes indgang til min uddannelse som dyrlæge, da vi lavede samarbejdet, men omvendt har det givet mig en stor viden, når man er så tæt på hestene hver evigt eneste dag. Det er usædvanligt for en dyrlæge. Jeg var med i en hver lille detalje og jeg kunne direkte se effekt af behandling og træning. Det har udviklet min viden utroligt meget,« siger Henrik Poulsen.

20

DYRLÆGEN • 4/2016

Autoritet i travsporten Konstruktion med Steen Juul ophørte i 1992, og Henrik Poulsen blev dyrlæge på fuld tid, da de blev enige om, at samarbejdet ikke kunne bringes videre. Han fortsatte dog som dyrlæge for Steen Juul.

Arbejdet som travkusk har givet ham en uvurderlig erfaring, der kommer ham til gode i dag. Han er en af de få dyrlæger, som travsporten lytter til, når han vurderer heste og træning og ikke mindst, når sygdom og skader skal diagnosticeres. »Det hjælper mig enormt meget, at jeg har siddet så mange år bag en hest på banen. Jeg ved, hvordan den kan fungere, når den traver godt og er i balance, og jeg kender signalerne, når det fungerer mindre godt. Det betyder meget for mig, at jeg har trænet så meget med heste, og jeg har prøvet så meget. Jeg ved hvordan hesten skal arbejde, når den arbejder rigtigt,« siger Henrik Poulsen.

Han har aldrig valgt speciallægevejen eller valgt at blive fagdyrlæge, men hans hesteerfaring er uvurderlig, og han er hestedyrlæge om en hals. Og selvom hans praksis ikke er stor fysisk, så mangler han ikke arbejde – tværtimod. »Det er stort set kun væddeløberne, jeg beskæftiger mig med til dagligt. Jeg kører en enkeltmands hestepraksis og kan ikke hamle op med de store hestehospitaler, som har stor ekspertise og alt i udstyr. Her kan jeg ikke være med. Jeg bliver dog meget brugt ved halthedsudredning, som ofte driller. Der har jeg mine styrker – både ved udredning og behandling. Jeg kender udfordringerne i bevægeapparatet, jeg ved, hvad det betyder,

og hvordan skal vi behandle det, og hvilke muligheder er der. Blandt andet interesserer halthedsdiagnostikken mig meget,« fortæller Henrik Poulsen.

Dyrlæge i sulkyen Det er mange år siden, Henrik Poulsen har kørt væddeløb. Han har faktisk ikke siddet bag hesten i konkurrence, siden han stoppede arbejdet hos Steen Juul. I april valgte han dog at stille op i Old Boys-løbet på Lundens jubilæumsdag.

Selvom det var 24 år siden, han sidst havde kørt et løb, viste Henrik Poulsen, at han stadig kan sin metier med hesten Alvena Urax, som han havde fået lov til at låne af en god ven i dagens anledning.

Det var dog en enlig svale, og der er ikke planlagt flere løb. »Det var dejligt med en sejr. Ingen tvivl om det, men jeg har ikke savnet det som sådan. Nej, jeg nyder de træningstimer, jeg har med hestene, og jeg kører tit i forbindelse med mit job, når der skal diagnosticeres hestene, det er fint for mig,« siger Henrik Poulsen.

Hjertet banker fortsat for travsporten og vil altid gøre det, men i dag har succesen helt andre og måske vigtigere parametre. »Det der giver en stor personlig tilfredshed, er, når du har gjort et stykke arbejde som lykkes, og hvor du kan se, at hesten er kommet sig og har det godt. Det driver værket for mig. Det er selvfølgeligt også sjovt for mig at følge de heste, jeg har behandlet, når de er på banen. Det er hobby og arbejde, der går op i en højere enhed,« siger Henrik Poulsen.

RÅDGIVNING PÅ STALDPLAN

Virksomhedsrådgivning med fingrene i lorten Smittebeskyttelse, forebyggelse og flowstyring er nogle af de centrale fokusområder, når Rikke-Gry Nielsen som rådgiver tager ud i svinebesætninger.

Af Signe Lund

Halvdelen af tiden går dyrlæge Rikke-Gry Nielsen med pæne sko til møder og konferencer herhjemme og i udlandet. Den anden halvdel af tiden trasker hun med gummistøvler i svinestaldene på de store danske bedrifter ”bogstaveligt talt med fingrene i lorten”, som hun udtrykker det.

Som teknisk key account manager for Boehringer Ingelheim har Rikke-Gry Nielsen til opgave at hjælpe danske landmænd med at anvende medicinalvirksomhedens produkter korrekt og med bedst mulig effekt. »Vi laver staldgangsarbejde som direkte support til vores produkter. Jeg laver teknisk support og underviser for eksempel i, hvor man helt konkret skal sprøjte i nakken på dyret og så videre. Men jeg laver også rådgivning om, hvad producenten skal foretage af overordnede tiltag. Desuden laver jeg diagnostisk support, hvor jeg kommer ud på besætningsdyrlægens ønske, og hjælper for eksempel med at vurdere, hvor mange prøver, der skal tages, og hvordan resultaterne skal fortolkes og formidles,« siger Rikke-Gry Nielsen.

Sunde dyr trives bedre og øger produktionen og afkastet påpeger Rikke-Gry Nielsen.

Virksomhedsrådgivning Selv betegner hun sig teknisk sælger.

Boehringer Ingelheim har specialiseret sig i vacciner og sanering af udvalgte besætningssygdomme, blandt andre Lawsonia og PRRS, og Rikke-Gry Nielsen bru-

ger sin dyrlægefaglighed til virksomhedsrådgivning. »Løsningen er ikke kun i en flaske, det er den aldrig. Jeg vurderer bedrifterne epidemiologisk og populationsmedicinsk og bruger for eksempel min statistik til at vurdere, om vi står med et besætningsproblem, eller der bare er tale om et enkelt dyr med et dårligt ben. Det er en specialistopgave at styre de store besætningssygdomme. De praktiserende dyrlæger ER specialister, men hvis man står med en virksomhed, som måske er 50 millioner kroner værd, og man skal rådgive om at bruge 100.000 på at vaccinere, kan det være rigtig rart at have en rådgiver med ude som second opinion. Dyrlægerne skal også rådgive om en kæmpe vifte af lovgivning, og de kan ikke på alle punkter være lige så specialiserede,« siger Rikke-Gry Nielsen.

Hun har hele tiden virksomhedsdrift og produktionsøkonomi for øje. Bedrifterne skal producere flest mulig styk. »Ingen landmænd tjener jo penge på syge og dårlige grise, så grisene skal have det bedst muligt. Besætningsdyrlægerne er centrale rådgivere, og vi har ikke

Lawsonia intracellularis • Smitsom og udbredt bakteriel diarrelidelse, som giver dårlig tilvækst og somme tider afmagring hos smågrise og ungdyr som følge af forringet foderoptag.

• Hos ældre dyr kan lidelsen være akut og dødelig.

• Ifølge Videncenter for Svineproduktion kan der måles signifikant forbedret foderoptagelse, færre døde og udtagne grise som følge af diarre og et lavere totalt antal behandlinger med antibiotika hos smågrise, der er vaccineret mod Lawsonia.

DYRLÆGEN • 4/2016

21

deren er det reneste af det rene. Hvis de bliver fravænnet fra soen og holdt isoleret, i de dertil indrettede opvarmede klimastalde, ville intet ramme dem, men sådan fungerer det desværre sjældent i praksis, for medarbejderne går frem og tilbage mellem holdene. Vi skal for eksempel lære folk vigtigheden af at skifte støvler. Vognen, hvor medarbejderne står med smågrisene og laver kastrationer og vaccinationer, skal være ren. Staldkassen skal være ren. En kendt fejl er, at grisene skal veje 30 kilo når bliver solgt videre.

Hvis nogle af dem så kun vejer 20 kilo, tager producenten dem somme tider og flytter dem tilbage til de mindre for at de kan vokse til, men så flytter han smitten tilbage til det hold. Det skal undgås ved korrekt flowforståelse,« siger Rikke-Gry Nielsen Undervisning og forebyggelse Rikke-Gry Nielsens fokus på forebyggelse og smittebeskyttelse giver sig blandt andet udslag i konkret undervisning af landbrugsmedarbejderne, hvoraf en del er fra Østeuropa. Hun ved på forhånd, at medarbejderne kan være beklemte ved at spørge en ekstra gang, hvis dyrlægen allerede har gennemgået procedurerne, og de stadig ikke har forstået det. Besætningsdyrlægerne skal videre til de næste besøg, men Rikke-Gry Nielsen har mulighed for at blive og kontrollere arbejdsgangene og om nødvendigt gennemgå det igen. Her er det er godt at have fokus på og forståelse for de kulturelle udfordringer, der kan være mellem dansk og udenlandsk kommunikation.

Hygiejne spiller en vigtig rolle for smittebeskyttelsen og reduktionen af antibiotikaforbruget.

samme ansvar, men vi er helt klart en second opinion. De saneringsplaner, vi laver, tager dyrlægerne også med i banken sammen med deres egne udtalelser, så på det økonomiske område har jeg nogle gange kæmpestor indflydelse,« siger Rikke-Gry Nielsen.

Flowstyring »Vi er specialister i sanering af eksempelvis PRRS, som giver nogle enormt tabsvoldende følgelidelser hos slagtesvin.

22

DYRLÆGEN • 4/2016

Det er en kostbar investering at sanere en hel bedrift, så diagnosen skal være rigtig. Nogle gange vælger man herefter at vaccinere søerne med en PRRS-vaccine for at stabilisere soholdet immunologisk,« siger Rikke-Gry Nielsen.

Derefter er en del af Rikke-Gry Nielsens opgave er at optimere arbejdsgange og smittestyring for at få saneringen til at lykkes. Her fokuserer hun meget på flowstyring. »Smågrisene, der lige er taget fra mo-

Ud med antibiotika Hun peger på, at der både herhjemme og internationalt er stigende interesse for antibiotikafri produktion, og Boehringer Ingelheim arbejder for at gøre det enkelte dyr mere produktionssikkert ved at forebygge udbrud af sygdom gennem vaccination frem for behandling med antibiotika. »Det er en kæmpe faglig udfordring at få grisene til at præstere endnu mere, samtidig med at vi begrænser anvendelsen af antibiotika. Der kommer lawsoniavaccinen ind i billedet. Populationsarbejdet og smittebeskyttelsen er dog stadig helt central, siger Rikke-Gry Nielsen. Hun fortæller internationalt om den danske tilgang til antibiotika og møder forbløffelse over, at det lader sig gøre. »Vores grise i Danmark er nærmest ly-

Rikke-Gry Nielsen, teknisk key account manager hos Boehringer Ingelheim, forbereder vaccination mod lawsonia.

segrønne i forhold til international svineproduktion, men vi skal skrue endnu mere ned for antibiotikaforbruget. Jeg føler på en måde, at jeg ligefrem sidder på toppen af den danske

eksportbranche med managementrådgivning, HR-rådgivning og nørdet epidemiologi, og det er virkelig udfordrende og spændende,« siger Rikke-Gry Nielsen.

PRRS – Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom • Virus, som giver sig udslag i ringere trivsel på forskellige måder, herunder luftvejsproblemer og højere dødelighed hos slagtesvin, sekundære infektioner som hjernebetændelse og ledbetændelse hos klimagrise og reproduktionsproblemer og for tidlige faringer og dødfødte smågrise hos søer.

• Sanering og karantæne er nødvendig. Flowstyring og karantæne til polte er central.

DYRLÆGEN • 4/2016

23

JUNIOR KURSUS

Strødamvej 52 · 2100 København Ø Tlf. 39 15 88 88 · www.bivet.nu

SVIN

20 16

Fokus på din fremtid som svinedyrlæge!

JUNIOR KURSUS

S VI N 21 06

FOR FÅ SPECIALISTER

Dermatologi skal ind under huden på danske dyrlæger Cirka et ud af fire smådyr på danske dyreklinikker har en eller anden form for allergisk reaktion eller hudlidelse. Efterspørgslen på viden er stor, alligevel er der få dyrlæger med specialviden inden for dermatologi i Danmark.

Af Jan Schelbech

I foråret erkendte sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V), at der mangler specialister på området for human dermatologi og allergologi, og der arbejdes nu på at løse problemet. På samme måde ønsker specialdyrlæge Lene Boysen øget fokus på hudproblemer hos dyr. »Langt den største del af de patienter, dermatologer ser i dyreklinikkerne, er også allergikere. Jeg kan håbe på nogle af de samme politiske vinde, som blæser på human-området, også vil blæse på vores område,« siger Lene Boysen, specialdyrlæge og ph.d. i dermatologi.

I den veterinære verden er dermatologi og allergologi en del af intern medicin og ikke et større fokusområde på Københavns Universitet. Det er på trods af, at mange dyrlæger dagligt får henvendelser fra patienter med symptomer på hudsygdomme og allergi – faktisk har et ud af fire smådyr på danske dyreklinikker en eller anden form for allergisk reaktion eller hudlidelse. Derfor mener Lene Boysen, at der er brug for flere specialister på området.

Hun er i dag den eneste danske dyrlæge med autorisation som specialdyr-

Lene Boysen er den eneste dyrlæge i Danmark med autorisation som speciallæge i dermatologi. Hun har klinik i Holte sammen med øjenspecialist Henrik Bartholin.

Begge dyrlæger arbejder meget med henviste patienter.

26

DYRLÆGEN • 4/2016

læge i dermatologi. Lene Boysen er indehaver af Hudklinik for Hund og Kat, der blandt andet udfører intra-dermaltest, videotoskopi og behandling på smådyr. »Det er et fagområde, der ikke traditionelt fylder meget på studiet og hos dyrlæger, og hvor prestigen ikke er så høj i modsætning til kirurgi og andre fagområder. Der er min vurdering, at der kun er en fire-fem klinikker og hospitaler landet over med en høj dermatologisk profil og ekspertise – og det er synd, for det er et enormt spændende område med masser af efterspørgsel,« siger Lene Boysen.

Det begynder på veterinærstudiet Undervisning i dermatologi på veterinærstudiet er sårbar. I de seneste år har studiet været ramt af, at den undervisende dyrlæge er i gang med en ph.d. i USA. Dermed er viden og læring om hudsygdomme reduceret til de få uger om året, hvor dyrlægen er i Danmark.

»Dermatologien fylder ikke så meget som tidligere, hvor vi havde en dermatolog i universitetsklinikken, og hvis der kom en hudpatient, kunne de studerende få hjælp til at diagnosticere patienterne.

Det er velkendt, at daglig kontakt med en specialist på et givent fagområde højner niveauet væsentligt. Med specialet dermatologis størrelse taget i betragtning burde det i mine øjne afstedkomme en langt højere prioritering,« siger Lene Boysen.

En midlertidig løsning kunne være, at de studerende får mulighed for praktik hos dyrlæger med en høj faglig viden og erfaring med patienter i det dermatologiske segment. Dermed vil man kunne opnå en høj standard i undervisningen af de veterinærstuderene med sidemandsoplæring hos de største kapaciteter på området, mener Lene Boysen.

Dermatologi på spisesedlen Lene Boysen åbner gerne sin klinik for studerende og deler ud af sin viden for

at øge interessen og højne niveauet inden for dermatologi, og hun er sikker på, at hendes kolleger med samme speciale ville gøre det samme.

Inspirationen til at vælge dermatologien som specialområde skal til gengæld komme et sted fra, og her mener Lene Boysen, at veterinæruddannelse på Københavns Universitet har en afgørende rolle. Både i forhold til grunduddannelsen, men også i forhold til hvilke masterspecialer, som KU SUND tilbyder dyrlæger. Hvis man vil være specialdyrlæge i dermatologi, er efteruddannelse i udlandet den eneste vej, og det er ærgerligt. »Jeg ser da gerne, at mine kolleger får en mulighed for at videreuddanne sig herhjemme, og jeg er sikker på, at der er kandidater til det, men vores grundlæggende udfordring er, at fagområdet ikke er prioriteret højt nok på veterinæruddannelsen, selvom efterspørgslen er stigende blandt vores klienter,« fortæller Lene Boysen.

Så er det tid til indstilling af kandidater til

MERIAL’S PRIS TIL “ÅRETS PRAKTISERENDE VETERINÆRSYGEPLEJERSKE” 2016 Formål: At anspore til den fortsatte udvikling af den moderne dyreklinik med basis i dyrenes velfærd og at inspirere til den enkelte veterinærsygeplejerskes videre faglige dygtiggørelse.

Indstillinger: Sygeplejersker, der gennem nytænkning eller videreuddannelse på klinikken har gjort en særlig indsats til gavn for professionen, arbejdspladsen og/eller kollegaer landet over, kan indstilles til denne pris. For at komme i betragtning til prisen, skal der foreligge en skriftlig indstilling fra arbejdsgiveren (dyrlægen) eller andre ansatte. Indstillingen skal indeholde Prisen udd eles personens navn og adresse samt en kortfattet begrundelse for indstillingen. Blandt de i forbindels e med indsendte indstillinger udvælges den bedste af et sagkyndigt udvalg bestående af årsmødet for en praktiserende dyrlæge, en veterinærsygeplejerske og en repræsentant fra Merial Sektion ve d r.

H und, Norden A/S. Prisen: Kr. 10.000,Indstillinger sendes til: MERIAL NORDEN A/S, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm Mrk.: Pris Eller pr. mail til: martin.sciuto@merial.com

Kat og Sm ådyr, som afhold es 11.-12. nov ember.

Indstillinger skal være MERIAL i hænde: senest mandag den 31. oktober 2016.

DYRLÆGEN • 4/2016

27

HUDLIDELSER

Dermatologi ved et tilfælde Alvorlig kløe og et allergisk anfald dikterede karrierevalget for dyrlæge Kerstin Halberg. Som en af få danske dyrlæger har hun valgt hudlidelser og allergi hos mindre husdyr som sit fagområde.

Af Jan Schelbech

Kerstin Halberg er dyrlæge med hud og hår hele vejen igennem. I ordets bogstavelige forstand. Hvis hun var i tvivl om, hvilken retning hun skulle vælge, da hun var i gang med veterinæruddannelsen på Landbohøjskolen i København. Men da hun blev ramt af allergi, stod valget pludselig klart. Allergien havde nær kostet et karriereskifte, for lægerne kunne ikke umiddelbart finde årsagen, til hendes sygdom på trods af priktest og utallige undersøgelser. »Jeg blev behandlet med binyrebarkhormon. Det gjorde heldigvis en forskel, for

jeg var ved at klø mig ihjel. Faktisk fik jeg aldrig en diagnose eller et klart svar på min reaktion og derfor heller ingen forklaring på, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Heldigvis har jeg ikke haft noget udbrud siden, men det gør, at jeg har en stor empati og forståelse for mine klienters problemer, da jeg har prøvet det på egen krop,« siger Kerstin Halberg.

Dermatologi som karrierevalg Til gengæld satte sygdommen skub i hendes interesse for dermatologi. Kerstin Halbergs egne allergiske reaktioner har rodfæstet sig i en dyrlægefaglig interesse og nysgerrighed, siden hun blev færdig-

På klinikken på Vejstrupgaard modtager Kerstin Halberg mange henviste patienter med allergi og hudlidelser.

28

DYRLÆGEN • 4/2016

uddannet som dyrlæge i 2006. Dermatologien har været pejlesnor for den 37-årige dansk-svenske dyrlæge, der har praksis på Fyn. For Kerstin Halberg er det i virkeligheden et noget overset fagområde – der er nemlig meget få danske dyrlæger, der har speciale i dermatologi. »Otte ud af ti dyr jeg har set på de klinikker, jeg har arbejdet på, har haft en eller anden form for allergisk reaktion eller hud- og øreproblemer. Det er derfor et vigtigt men komplekst området,« siger Kerstin Halberg.

I hendes første job valgte hun at tage til Sverige for at lære mere. Hun arbejdede som sygeplejerske i en svensk praksis sammen med en dyrlæge med speciale i øjen- og hudsygdomme, og senere fik hun rollen som TF (tilforordnet) veterinær på klinikken. Da Kerstin Halberg blev færdig med sin dyrlægeuddannelse, fik hun fast ansættelse i den svenske praksis. »Derefter fik jeg job på et større sted, Malmö Djursjukhus. Deres huddyrlæge var lige stoppet, så jeg fik ansvaret for fagområdet. På det tidspunkt havde jeg kun to års erfaring som uddannet dyrlæge, så det var en stejl indlæringskurve. Her fik jeg også noget efteruddannelse. Jeg tog blandt andet kurser ved The European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS) med nogle fantastisk kompetente undervisere, hvilket også gav mig et godt internationalt netværk inden for veterinær dermatologi« fortæller Kerstin Halberg.

Kompliceret udredning Siden 2015 har Kerstin Halberg haft egen praksis på Vejstrupgaard på Sydfyn. Her har hun oprettet en almen praksis for smådyr, og hun har ekstra interesse i de dermatologiske problemer, mange af hendes patienter kommer med. Udover egen praksis underviser hun også dyrlæger og veterinærsygeplejersker i hudsygdomme og

Kerstin Halberg savner større viden om veterinær dermatologi i Danmark.

allergiske reaktioner. Kerstin Halberg modtager også mange henviste patienter fra andre klinikker på Fyn, når det handler om allergiske reaktioner og hudproblemer hos smådyr. Ofte er det komplicerede tilfælde, der bliver henvist til klinikken, hvor almindelig behandling ikke har haft den nødvendige effekt. For Kerstin Halberg er det vigtigt, at man anvender den fornødne tid og diagnostik til udredning. »Det tager tid at foretage en god hududredning for at finde en korrekt diagnose. Jeg anvender meget tid på at gennemgå patienternes forhistorie. Mange patienter har kronisk allergi, som vi ikke kan helbrede, men vi kan dæmpe symptomer og allergiske reaktioner med rigtig uddannelse af ejer og ret behandling af patient« fortæller Kerstin Halberg.

Begrænser brug af antibiotika Det bliver ofte anvendt meget antibiotika og hormonpræparater i forbindelse med allergi og hudproblemer hos smådyr, selvom forbruget har været nedadgående i de senere år. Ikke mindst i takt med det øgede fokus blandt dyrlæger og i befolkningen som en helhed. På Vejstrupgaard forsøger Kerstin Halberg at gå andre veje.

»Man kan gøre meget ved at styrke dyrets hudbarriere ved god hygiejne, pelspleje og det rigtige foder. Så kan man holde mange allergi-tilstande nede og undgå eventuelle betændelsesreaktioner, der kræver antibiotikabehandling. I Sverige anvender man ofte den fremgangsmåde og begrænser anvendelsen af antibiotika. Det gør jeg også. Jeg anvender kun antibiotika og binyrebarkhormon, når det er absolut nødvendigt« siger Kerstin Halberg.

Mere efteruddannelse i dermatologi Kerstin Halberg savner også større viden om veterinær dermatologi i Danmark.

Meget efteruddannelse og kurser bliver i dag afviklet hos medicinalselskaber, og der er rigtigt mange fine tilbud, men Kerstin Halberg ønsker mulighed for mere

formel dermatologisk efteruddannelse for danske dyrlæger.

Hun vil gerne efteruddanne sig og blive specialdyrlæge i dermatologi. Der er kun en dyrlæge i landet med den certificerede titel, og det er ikke muligt i dag at tage den fornødne uddannelse i Danmark. »Vi har fået muligheden for masteruddannelse på Københavns Universitet. Det er rigtigt godt. Desværre har man ikke mulighed for at specialisere sig i dermatologi. Jeg skal til udlandet, hvis jeg ønsker at videreuddanne mig, og det er mit familieliv ikke til lige nu. Alternativt skal jeg tage en master i intern medicin, og det er jeg ikke interesseret i. Hvis muligheden for dermatologi opstod, vil jeg ikke betænke mig et sekund,« siger Kerstin Halberg.

Otte ud af ti dyr jeg har set på de klinikker, jeg har arbejdet på, har haft en eller anden form for allergisk reaktion eller hud- og øreproblemer.

Kerstin Halberg, dyrlæge.

DYRLÆGEN • 4/2016

29

DYREETISK KLUMME

Domesticeringens pris: Er hunde i virkeligheden fordummede ulve?

Sammenlignende studier af ulve og hunde peger på, at ulve er mere vedholdende og bedre til at samarbejde end hunde. Peter Sandøe mener dog, at hunden har trukket det længste strå i udviklingskampen.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 28. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

30

DYRLÆGEN • 4/2016

Indtil for nylig interesserede ”rigtige” biologer sig ikke for husdyr. De nyttige af husdyrene, landbrugsdyrene, overlod man til husdyrforskerne, som forsøgte at finde ud af, hvordan man gennem fodring, avl, opstaldning og pasning kunne få det størst mulige udbytte af dyrene. Og de økonomisk set mindre vigtige husdyr, såsom hunde og katte, blev helt ignoreret af forskningen.

Gennem det seneste par årtier er der dog sket en interessant ændring, idet biologer med fokus på grundforskning i stigende grad er begyndt at interessere sig for domesticeringen af de vilde dyr.

Det dyr, som mere end noget andet er kommet i fokus for biologernes interesse, er hunden, det ældste af vores husdyr, der som bekendt blev til gennem domesticering af tidlige tiders ulve.

Dyr som aktiv medspiller Når biologerne er begyndt at interessere sig for domesticerede dyr, er det primært fordi, at der er sket en ændring i forståelsen af, hvad domesticering er. Hvor man tidligere så domesticering som en ren menneskelig intervention, hvor dyret blot var et passivt objekt for menneskers foretagsomhed, er man i stigende grad begyndt at se på domesticering som en proces, hvor dyret selv er en aktiv medspiller.

Så i stedet for at se på hunden som et produkt af, at mennesker har taget ulvehvalpe til sig og er begyndt at avle på dem, ser man i dag snarere hunden som et produkt af, at nogle ulve har fundet en økologisk niche ved at leve tæt på mennesker for at ernære sig af levninger

fra menneskers jagtbytte. Dermed bliver det muligt at studere domesticering på samme måde, som man studerer anden form for biologisk udvikling.

Etologen Adam Miklósi Det er ikke kun evolutionsbiologer, som er begyndt at studere hunde. Det samme er etologer, det vil sige forskere med interesse for dyrs adfærd. I stigende grad laver man for eksempel blandt disse forskere komparative studier af hunde og ulve for at forstå, hvad det er, domesticeringen har gjort ved hunden. I starten af sommeren havde jeg fornøjelsen af at deltage i det årlige møde for disse forskere, Canine Science Forum. Mere end 200 forskere fra hele verden var draget til Padova i Italien for at høre og diskutere det sidste nye inden for det biologiske studie af hunde.

En vigtig udfordring, når man vil lave sammenlignende studier af hunde og ulve er, at adskille arv og miljø. Derfor er der vokset en række forskningsgrupper op, hvor man opdrætter og holder ulve og hunde under sammenlignelige forhold. En af de første og stadig stærkeste grupper virker i Budapest under ledelse af etologen Adam Miklósi. Allerede i 2003 publicerede Miklósi sammen med en række kolleger en indflydelsesrig artikel, som pegede på en vigtig forskel mellem ulve og hunde, nemlig at hunden kigger på menneskets ansigt og dermed skaber grundlag for en videre kommunikation.

Hunde kommunikerer bedre end ulve I artiklen rapporterede Miklósi en række

To ulve som medvirker i et af de forsøg, som Friederike Range og hendes kolleger i Wien har gennemført. For at få en belønning skal ulvene finde ud af samtidig at trække i hvert sit reb. Ulve viser sig i sådanne forsøg at være ekstremt gode til at samarbejde, mens hunde klarer sig dårligt. Dette er der ifølge Range en god biologisk forklaring på. (Kilde: Wolf Science Center, Ernstbrunn, Østrig.)

forsøg, hvor ulve og hunde blev sat til at løse opgaver, som alle endte med en belønning i form af et stykke kød. Det kunne for eksempel være at åbne en dåse, hvori der lå et stykke kød. Her kunne forskerne pege på to områder, hvor hundene synes at klare sig bedre end ulvene. For det første havde hundene ifølge Miklosis forsøg lettere ved at forstå signalet, når menneskene pegede på, hvor dåserne med kød befandt sig. For det andet var hundene bedre til at søge hjælp hos mennesker.

Det sidste viste sig, når forskerne ændrede forsøget, så det ikke længere var muligt for dyret at lukke dåsen med kødet op. Her var hundene hurtigere til at vende sig om og kigge på det tilstedeværende menneske, end ulvene var. Dette så Miklósi og hans kolleger som et tegn på, at hundene er bedre til at kommunikere med mennesker og dermed udnytte de muligheder, som denne kommunikation giver.

Ulve er udholdende Ideen om de særligt begavede hunde blev dog udfordret i en artikel, som den amerikanske adfærdsforsker Monique Udell publicerede sidste år. Her rapporterede hun resultater fra en lidt ændret udgave af Miklósis forsøg. I stedet for at præsentere dyrene for en uløselig opgave, præ-

senterede hun dem for en opgave, som det krævede en del vedholdenhed at løse.

Og det viste sig, at ulvene holdt ved og fik deres belønning, mens hundene meget hurtigere gav op og i stedet kiggede bedende på det tilstedeværende menneske.

Udell konkluderede, at hunde kan have en arveligt betinget tendens til at afholde sig fra at tage selvstændige initiativer.

Dette kan give en fordel for hunden, hvis den skal leve på menneskets nåde. De fleste foretrækker nemlig klart en hund, som ikke tager for mange selvstændige initiativer – eksempelvis ved at finde ud af at åbne køleskabet, når den er sulten.

På den måde kan man måske sige, at domesticeringen har gjort hunde til uselvstændige væsner, som netop på grund af deres uselvstændighed er nemme at holde for mennesker.

Overlever på hver deres måde På konferencen i Padova var Miklósi til stede, og en række indlæg kredsede om den problemstilling, som debatten mellem Miklósi og Udell giver anledning til.

Et indlæg af adfærdsforskeren Friederike Range fra en forskningsgruppe for komparativ kognition i Wien præsenterede nye resultater, hvor hunde og ulve viser forskellige evner til at løse opgaver. Udgangspunktet for Ranges præsentation

var, at forskellen mellem hunde og ulve måske ikke kun har med relationen til mennesker at gøre.

Ifølge Range og hendes kolleger er den væsentligste udviklingsmæssige forskel mellem ulve og hunde, at mens ulve i naturen ernærer sig ved sammen at gå på jagt, så er hunde udviklet til at leve af de madrester, som mennesker efterlader.

Denne ændring i levemåde har ført til flere væsentlige forskelle mellem hunde og ulve. Hunde lever ikke i veldefinerede familiegrupper, men er mere individualistiske og promiskuøse; og de er også mindre tolerante over for hinanden end ulve og dårligere til at samarbejde.

Hunde er ifølge Range ikke dummere end ulve; de har bare i kraft af evolutionen fundet en anden måde at løse problemer på – og den ændring skete ifølge hende længe før, det blev almindeligt for mennesker at lukke hunde ind i deres hjem.

Personligt er jeg meget enig med Range i, at det ikke giver mening at sammenligne ulve og hunde ud fra den samme målestok for intelligens. De er hver for sig gode til at overleve i deres respektive nicher; men med menneskets næsten totale dominans på kloden kan man dog samtidig sige, at hunden nok har trukket det længste strå i udviklingskampen.

DYRLÆGEN • 4/2016

31

ANÆSTESIKURSUS

Anæstesi af den gamle hund og kat I juni afholdt E-Vet en kursusdag, hvor dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker i anæstesi overværede Carsten Grøndahls kursus Anæstesi af den gamle hund og kat.

Af dyrlæge Lotte Lomholt, Toftlund Dyrehospital

Der er som altid friske rundstykker med hvad dertil hører, mens de tilmeldte indfinder sig på E-vet i Haderslev til anæstesikurset i juni måned. De fleste har lang vej at køre, så det er dejligt med en god forplejning.

Klokken ni går vi i gang. Hans Henrik

Licht, fagdyrlæge og kursusleder fra E-Vet byder velkommen og giver en teaser for kommende kurser, før han overlader scenen til chefdyrlæge Carsten Grøndahl, som er dagens underviser. Carsten Grøndahl er leder af dyrlægerne i Zoo’s videnskabelige division, hvor man blandt andet varetager tilsyn med dyrenes sundhed, forsendelse og flytning af dyr, kontrol

med og pasning af syge dyr og dyr i karantæne samt Zoo’s foderkøkken.

Nærvær er vigtigt De første 10 minutter af oplægget var koncentreret om bedøveren frem for den bedøvede. De tilhørende dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker blev mindet om vigtigheden af nærvær og fokus i alle ting

Et af de råd, de cirka 30 dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker fik med hjem var, at huske at alt tager længere tid for de gamle, også virkningsindsættelse og -varighed – derfor bør man ofte reducere dosis, når det er en aldrende patient, man har på bordet.

32

DYRLÆGEN • 4/2016

Anæstesikurset Anæstesikurset ved Carsten Grøndahl hos E-Vet i Haderslev gentages 4. november.

– det gælder dobbelt, når det drejer sig om anæstesi, og firedobbelt, når det er en gammel patient, der er på bordet.

Vi var små 30 personer i E-Vets kursuslokale, og det ville hurtigt kunne gå ud over koncentrationen, men Carsten Grøndahl holder os på tæerne – bogstaveligt talt. Der var højst 20 minutter mellem de korte pauser, og det var en stor hjælp til at bevare fokus. Det var bestemt også nødvendigt, for der er mange interessante informationer.

Vi fik for eksempel defineret, hvornår en hund eller kat er gammel, og hvilken virkning aldringen har på organerne og den deraf følgende ændrede farmakodynamik og -kinetik.

Vi diskuterede procedurer i forbindelse med induktion, vedligehold, og monitorering samt den postanæstetiske smertemodulering af den gamle patient, og vi gennemgik en række cases, som vi havde haft mulighed for at se på inden kurset.

Undervejs fik vi desuden demonstreret en praktisk gennemgang af anæstesiapparatur og monitorer.

High lights Jeg skal ikke forsøge at gengive alle eller bare en fjerdedel af Carsten Grøndahls råd og anvisninger, for han ville kunne tale om emnet i en uge uden at komme til at gentage sig selv.

Et par direkte anvendelige high lights vil jeg dog ikke undlade: • Reducer dosis og husk at alt tager længere tid for de gamle, også virkningsindsættelse og -varighed.

Propofol kan være to minutter om at nå fuld effekt!

• Vælg stoffer med omhu. Undgå α2-agonister, undgå acepromazin, brug kun NSAIDs, der er godkendt til præ-OP

Chefdyrlæge fra Zoo, Carsten Grøndahl holdt tidligere på året oplæg om anæstesi på gamle hunde og katte.

brug. Undgå øgning af sympaticus-tonus (undgå stress/ smerte).

• Hold patienten varm. Kulderystelser firedobler iltbehovet, hvilket øger risikoen for hypoxi i opvågningen.

• Præoxygener. Ilt, ilt, ilt – giv ilt før, under, og efter anæstesien! De gamle dyr tåler hypoxi meget dårligt (hjerte- og nyreskader).

• Ekstra grundig anamnese og forundersøgelse.

Spørg til hundens kondi. Informer ejer bedst muligt.

• Hold anæstesien så let og så kort som muligt.

Brug lokalanalgesi hvor det er muligt.

Dyrlæge Carsten Grøndahl beskrev blandt andet, hvilken virkning aldringen har på organerne og den deraf følgende ændrede farmakodynamik og -kinetik.

DYRLÆGEN • 4/2016

33

HALTHEDSKURSUS

Objektiv og subjektiv vurdering af halthed To særdeles erfarne forelæsere, Dr. Michael W. Ross og Dr. Kevin Keegan, var hovedtalere, da Eickemeyer i samarbejde med Orion Pharma og KU Sund holdt halthedskursus for hestedyrlæger.

Af Christina Frigast, Product Development Manager, Eickemeyer

Dyrlæger fra både Skandinavien, Frankrig, Schweiz, Holland og Belgien var repræsenteret til to dage med fokus på halthed hos travheste på Universitetshospitalet for Store husdyr i Tåstrup.

Dr. Michael W. Ross indledte kurset med en introduktion til de problemstillinger og skader, som han gennem årene har erfaret, er de mest udtalte hos travheste.

Dr. Ross, professor ved Pennsylvania Universitet, USA, er medforfatter af bogen ’Diagnosis and Management of Lameness in the Horse, 2nd edition’, der ofte refereres til under veterinærstudiet, samtidig er han at finde på litteraturhylden hos mange hestedyrlæger verden over. Hans præsentationer tog udgangspunkt i hans mangeårige erfaring med travheste og pacere, og han delte ivrigt ud af sin viden til de deltagende dyrlæger. Der blev også tid til at høre om de succesfulde væd-

deløbsheste, som han følte sig meget privilegeret over at have arbejdet med gennem tiden.

Kurset bød på et interessant møde mellem to erfarne og højt respekterede professorer, som begge formåede at formidle deres viden videre til de deltagende dyrlæger gennem gensidig respekt og professionel sparring.

Objektiv måling af halthed Dr. Kevin Keegan, professor ved Missouri Universitet, USA, har ligesom Dr. Ross årtiers erfaring med halthed hos heste.

Men i modsætning til Dr. Ross har han

Dr. Michael W. Ross og Dr. Kevin Keegan, var hovedtalere, da Eickemeyer i samarbejde med Orion Pharma og KU Sund holdt halthedskursus for hestedyrlæger.

34

DYRLÆGEN • 4/2016

gennem de seneste 17 år primært beskæftiget sig med objektiv måling af halthed.

Han har gennem talrige studier været med til at bestemme bevægelsesmønstre relateret til henholdsvis forbens- og bagbenshalthed, samt fundet frem til den mest sensitive indikator for halthed. Traditionelle parametre såsom ’down on sound’, ’up on bad’, ’hip hike/hip dip’ og skridtlængde har i de omtalte studier alle vist sig at resultere i falsk positive og falsk negative. Vertikal bevægelse af torso var derimod den mest nøjagtige parameter, idet alle halte heste havde asymmetrisk bevægelse af torso. Dr. Keegan præsenterede dette til de deltagende dyrlæger, som en opfølgning på Dr. Ross’ gennemgang af den subjektive halthedsvurdering, som Dr. Ross personligt anvender i sit daglige arbejde og som omfatter flere af de tidligere omtalte traditionelle parametre.

Demonstration Efter afslutning af torsdagens program havde de deltagende dyrlæger mulighed for at deltage i en demonstration af ’Equinosis QTM with Lameness Locator Software’, som Dr. Keegan har udviklet på baggrund af sine mangeårige studier. ’Equinosis QTM’ består af en tablet PC og tre inertial-sensorer – to accelerometre som placeres på henholdsvis hestens hoved og pelvis samt et gyroskop som placeres på hestens højre forben. De to accelerometre måler den vertikale bevægelse af henholdsvis hoved og pelvis, mens gyroskopet på højre forben registrerer afviklingen af skridtet. Softwaren på tablet PC’en bearbejder de trådløst overførte data og bestemmer en eventuel signifikant asymmetri og dermed tilstedeværelse og timing af halthed.

Deltagernes subjektive halthedsvurdering kom til udtryk ved anvendelse af et

Dyrlæger fra mere end en håndfuld lande var med på to dage med fokus på halthed hos travheste på Universitetshospitalet for Store husdyr i Tåstrup.

clicker-system, og resultaterne blev efterfølgende sammenlignet med rapporten fra ’Equinosis QTM with Lameness Locator Software’ med ikke altid overensstemmende resultater.

De hyppigst forekommende lidelser Hvor torsdagens program i høj grad omhandlede selve halthedsundersøgelsen med bestemmelse af de(t) halte ben, var der

Kevin is the scientist, I’m the opposite.

Dr. Michael W. Ross om Dr. Kevin Keegan ved Eickemeyer og Orion Pharmas halthedskursus.

fredag fokus på den videre diagnostik og behandling af de hyppigst forekommende lidelser hos travheste. Dr. Ross bidrog igen med sin mangeårige erfaring og øste ud af sin viden, mens han gradvist bevægede sig fra hoven proximalt op gennem hestens

ben til henholdsvis skulder og pelvis. Såvel billeddiagnostik som behandling, herunder især kirurgiske teknikker, blev beskrevet og diskuteret under Dr. Ross’s præsentationer af cases. Herefter tog Dr. Keegan over og gennemgik lidelser i nakke og ryg inden kursets program blev afrundet med en række cases fremlagt af både Dr. Ross og Dr. Keegan.

Denne plads er reserveret: www.orionpharma.dk

Videnskabsmand eller ej Kurset bød på et interessant møde mellem to erfarne og højt respekterede professorer, som begge formåede at formidle deres viden videre til de deltagende dyrlæger gennem gensidig respekt og professionel sparring. Dr. Ross udtalte ved en af fredagens afsluttende forelæsninger: ”Kevin is the scientist, I’m the opposite”. Dette ment som et udtryk for, at Dr. Ross baserer sin subjektive halthedsvurdering på hans personlige erfaring, hvorimod Dr. Keegan baserer sin halthedsvurdering på en evidensbaseret parameter, som kan måles objektivt. Dog kan en objektiv evaluering aldrig stå alene og erfaring ej heller undervurderes, hvilket Dr. Keegan også pointerede under torsdagens demonstration af ’Equinosis QTM with Lameness Locator Software’.

DYRLÆGEN • 4/2016

35

GENERATIONSSKIFTE

Overvejelser om et generationsskifte Det kan være en udfordring for en dyrlæge at finde en overtager til sin praksis. Per Nyvang Mariussen, ejer af Vejle Dyrehospital overvejede at tage imod tilbud fra to svenske kæder men valgte til sidst at lade ejerskabet af dyrehospitalet blive inden for egne rækker.

Af Lotte Overbjerg

Dyrlæge Per Nyvang Mariussen tog for nylig et stor beslutning for sin karriere og sin klinik. Han var eneejer på Vejle Dyrehospital, og eftersom han rundede de 60 år, ville han gerne sikre, at der var styr på dyrehospitalets fremtid til den dag, han ikke selv skulle køre det.

Man kan jo godt kalde det mit livsværk.

Som alle andre selvstændige har jeg lagt utrolig meget tid, energi og interesse i dette sted, så jeg er selvfølgelig meget optaget af, at stedet bliver kørt videre på bedste vis,« siger Per Nyvang Mariussen.

Han håber, at kunne fortsætte til han bliver 67, men som han siger, så ved man jo aldrig, hvad morgendagen bringer, og han har det rigtig godt med, at der nu er taget en beslutning. Løsningen for dyre-

hospitalets fremtid viste sig at ligge inden for egne rækker.

Overvejede at sælge til svenske kæder Dyrlægen har spekuleret over ejerskabet i årevis og vidste, at det kunne blive lidt at en opgave at finde en overtager. »Det er ikke alle dyrlæger, der har hverken lysten eller evner til at være praktikus

Dyrlæge Per Nyvang Mariussen, tidligere eneejer af Vejle Dyrehospital har for nylig taget en vigtig beslutning omkring sin praksis.

36

DYRLÆGEN • 4/2016

– det er et specielt job, og det kræver langt mere arbejde end de 37 timer. Desuden er det en stor mundfuld at gå fra at være ansat dyrlæge til at blive ejer og chef for sine ansatte,« fortæller Per Nyvang Mariussen.

Desuden viser hans egen erfaring, at færre kvinder end mænd har lyst til at tage springet og blive praktikus, og eftersom dyrlægeuddannelsen er domineret af kvinder, bliver det efterhånden sværere at finde overtagere.

Ligesom på mange andre klinikker er der sket meget på Vejle Dyrehospital i de knapt 20 år, Per Nyvang Mariussen har været ejer, og der er blandt andet investeret mange hundrede tusinde kroner i moderne udstyr som røntgenapparater og skannere.

Derfor var han ikke afvisende overfor at sælge til en af de svenske kæder, Evidencia eller AniCura, som begge havde vist interesse for hans klinik. På en måde ville det selvfølgelig være ærgerligt, at det sted han havde arbejdet på at udvikle i over tyve år skulle være del af en stor svensk kæde, men Per Nyvang Mariussen er også en realistisk mand. »Derfor valgte jeg at fremlægge min tanke om at sælge til enten Evidencia eller AniCura for mit personale,« fortæller Per Nyvang Mariussen.

Nej fra de ansatte Tilbagemeldingen fra personalet – de to andre dyrlæger, tre veterinærsygeplejersker samt tre veterinærsygeplejerskeelver – på Vejle Dyrehospital var dog klar. De ønskede ikke at være et lille led i en stor kæde. Det var ikke fordi, de havde noget specielt i mod de to svenske kæder – flere kolleger i branchen fortalte, at konstellationen med en ejerkæde fungere fint – det ville bare føles forkert. »Jeg ville synes, det var mærkeligt, at en ledelse skulle sidde langt væk og tage beslutninger om, hvordan vores arbejde skulle gøres,« forklarer dyrlæge Jesper Ørsnes Christoffersen, der var ansat på Vejle Dyrehospital.

Per Nyvang Mariussen tog naturligvis tilbagemeldingen til efterretning og droppede tanken om at blive en del af en kæde.

I stedet valgte hans to assisterende dyrlæger, Simon Grove og Jesper Ørsnes Christoffersen hver at købe en tredjedel af dyrehospitalet, så ejerkredsen nu består af tre dyrlæger.

Langsom overtagelse De to nye medejere er nu begyndt at træde mere ind i de daglige beslutninger og er så småt begyndt at overtage dele af administrationen. »Der er jo stadig det pudsige ved dyrlægefaget, at selvom mange af os er selvstændige forretningsdrivende, så lærer man ikke meget om virksomhedsdrift på uddannelsen,« siger Per Nyvang Mariussen, der dog mener, det er blevet lettere at lære i dag. »Da jeg startede sad vi jo med skrivemaskiner, gennemslagspapir og manuelle patientkort – i dag kører alt jo elektronisk, og mine to nye kompagnoner er rigtig dygtige,« siger Per Nyvang Mariussen. Han mener ikke selv, han får problemer med at overgive ansvar og beslutninger til de to unge, fordi de i forvejen kender hinanden og han har stor respekt for dem begge. »Denne løsning er optimal. Det har ligget lidt i kortene, at Simon skulle overtage, men jeg er glad for, Jesper også går med.

Vi kender hinanden, og jeg har stor respekt for Simon og Jesper, som begge er branddygtige dyrlæger. Jeg har stor tiltro til, at de nok skal drive dyrehospitalet videre på allerbedste vis.

Dyrlæge Per Nyvang Mariussen fik for nylig tilbud fra både Evidencia eller AniCura om, at de ville overtage Vejle Dyrehospital, når han gik på pension. Men det føltes ikke rigtig for Per Nyvang Mariussen og hans kolleger at blive en del af en stor kæde.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 4/2016

37

Jesper Ørsnes Christoffersen (t.v) er sammen med en kollega netop trådt ind i ejerkredsen sammen med tidligere eneejer Per Nyvang Mariussen.

Medarbejder sprang til, da muligheden bød sig Jesper Ørsnes Christoffersen, 32 er netop blevet medejer af Vejle Dyrehospital. Han altid ønsket sig af blive selvstændig, så selvom han gerne havde ventet et par år endnu, sprang han til, da hans chef ønskede at udvide ejerkredsen med henblik på et generationsskifte.

Selvom det måske er tidligt at binde sig i en alder af 32, så har jeg været afklaret om, at jeg gerne ville være selvstændig i mange år. Muligheden bød sig her, og der er rigtig meget potentiale i Vejle Dyrehospital, så det er lidt et drømmescenarie, siger Jesper Ørsnes Christoffersen. »Jeg har altid vidst, at jeg en dag ville være min egen chef. Jeg havde en tanke om, at hvis vi solgte klinikken til en stor kæde, ville vi sælge vores frihed og medbestemmelsen,« forklarer han.

Jesper Ørsnes Christoffersens chef og tidligere eneejer af klinikken, Per Nyvang Mariussen havde egentlig lagt op til en lønforhandling, da Jesper Ørsnes Christoffersen selv bragte spørgsmålet om medejerskab på banen. »Per var positiv overfor mit forslag fra starten – det havde længe ligget i kortene, at min kollega Simon Grove, som er ældre og mere erfaren end mig, skulle overtage, men jeg så muligheden for at

38

DYRLÆGEN • 4/2016

komme med, og den tog jeg heldigvis,« fortæller Jesper Ørsnes Christoffersen.

Ekstra arbejde Den nykårede medejer havde diskuteret sine planer med hjemmefronten, da han godt vidste, at ejerskabet specielt i starten ville kræve ekstra tid. »Min kone var på barsel, så hun kunne tage en ekstra tørn derhjemme, mens jeg brugte ekstra timer på at blive sat ind i alt det administrative på klinikken,« fortæller Jesper Ørsnes Christoffersen, der også er klar over, at livet som selvstændig kræver mere end en arbejdsuge på 37 timer. »Jeg er udmærket klar over, at opgaver som løn og personaleadministration kommer ud over den almindelige arbejdsdag i praksis. Men jeg får det ofte passet ind, så jeg kan lave det derhjemme om aftenen – så går det ikke ud over børnene,« forklarer Jesper Ørsnes Christoffersen.

Finansiering Vejle Dyrehospital og Dyreklinik er en stor forretning, og derfor var det også en pæn portion penge, Jesper Ørsnes Christoffersen måtte lægge for at blive medejer.

Heldigvis var det ikke noget problem at låne. »Det viste sig, at banken også så et stort potentiale i vores forretning, så de sagde jeg til at låne mig pengene.« Jesper Ørsnes Christoffersen vil ikke ud med, hvor meget, han har betalt, men han fortæller, at det selvsagt er rigtig mange penge. »Det var selvfølgelig en stor og vigtig beslutning – og det gav da også et sug i maven, da jeg skrev under på, at jeg nu skylde så mange penge væk. Men det føles helt rigtig – jeg glæder mig til de næste mange år som selvstændig, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige,« siger Jesper Ørsnes Christoffersen.

ØKONOMI

Udnyt rentefaldet efter Brexit til at nedkonvertere Få ro og luft i privatøkonomien med en omlægning af dit boliglån og frigiv mental energi til din praksis. Renteuroen efter den britiske EU-afstemning i sommer har gjort det attraktivt for boligejere at nedkonvertere netop nu.

Resultatet af den britiske afstemning om exit fra EU 23. juni i år har givet store udsving på både aktie-, valuta- og rentemarkederne. Uroen efter afstemningen har fået renterne til at falde mærkbart, og det betyder, at du som boligejer med fordel kan kigge nærmere på dit lån. Uanset om du er ejer af en dyrlægepraksis eller ansat, er din boligøkonomi en af de vigtigste faktorer i din privatøkonomi, og dette gælder i særdeleshed, hvis du ejer din bolig.

Komplet servicetjek Hos Lån & Spar Bank anbefaler vi alle med lån på 3 procent eller derover at booke et møde med jeres bankrådgiver. Det er væsentligt at komme rundt om hele din økonomi og indtænke eventuelle investeringsplaner, forbedringer og andre behov for at finde den lånetype, der passer dig bedst. Har du eksempelvis brug for at frigøre midler i økonomien, kan det være en fordel at konvertere til et lån med en længere løbetid og lavere ydelse. Vil du gerne afdrage mere på dit lån, kan det være en fordel at konvertere til en kortere løbetid med lavere rente. Dette vil vi gerne rådgive dig om.

Attraktive kursniveauer Det, som uroen efter Brexit har medført på rentesiden, er, at de fastforrentede 2-procent-lån igen er kommet op i interessante kurser. I skrivende stund handles 2 procent-lånet med afdrag i kurs 97,7, mens 2 procent-lånet uden afdrag handles i kurs 96,4. Ikke siden de kraftige kursfald i slutningen af april 2015 har 2 procent-lånene været oppe i så attraktive kursniveauer. Dermed bliver nedkonvertering igen et tema, hvis du er boligejer med et fastforrentet lån på 3 procent eller derover.

Der er penge at spare Tager vi udgangspunkt i et lån med en restgæld på 1.000.000 kroner, vil regnestykket ved en omlægning af et 3 procent-lån til et 2 procent-lån se således ud: Lånetype

Kurs

Ydelse

Ydelse e/skat

Afdrag

Restgæld

3%

100

4.823

3.825

1.705

1.000.000

2%

97,5

4.501

3.737

2.114

1.045.000

-322

-88

409

45.000

Forskel

Som I kan læse i tabellen, vil en nedkonvertering her og nu forøge restgælden på boliglånet med 45.000 kroner. Denne omkostning vil med den lavere ydelse efter skat og det højere afdrag på lånet imidlertid være tjent ind på 7,5 år. Dette er vel at mærke med uændrede kurser. Jo tættere kursen på 2 procent-lånet kommer på kurs 100, desto hurtigere vil omkostningen være tjent ind, og hvis kursen kommer helt op på kurs 100, vil der kun gå tre år, før nedkonverteringen har tjent sig ind.

Usikkert, hvor længe renten er lav Det er ikke til at forudsige, om der er tale om et kortvarigt rentefald udløst af uroen omkring afstemningen i Storbritannien, eller om renten vil blive på dette meget lave niveau i en længere periode. Uanset hvad anbefaler vi, at du som boligejer med et 3 procent-lån eller højere straks tager fat i din bankrådgiver og få lavet en beregning på omlægning til et 2 procent fastforrentet lån. En lavere rente giver ro i din privatøkonomi, så du bedre kan koncentrere dig om din praksis.

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 4/2016

39

VARDE DYREHOSPITAL

Vestjyllands største dyrehospital Fire dyrlæger havde en vision om at skabe Vestjyllands mest alsidige dyrehospital. I dag kan de håndtere næsten alle former for diagnoser og behandlinger inden for smådyr.

Af Jan Schelbech

Ni dyrlæger og ti veterinær sygeplejersker arbejder på Varde Dyrehospital. Der er stort set ingen grænser for, hvad hospitalet kan diagnosticere eller behandle. De tager sig af alt fra hjertescanninger, digital røntgen til simple vac-

cinationer og kompliceret ortopædkirurgi er udstyret med et avanceret laboratorium. Det var de fire dyrlæger, Morten Møller, Christian Mogensen, Torsten Thude og Thomas Andreasen, som valgte at gå sammen om at skabe et af Jyllands største dyrehospitaler for smådyr, og en fusion mellem Helledyrlæ-

gerne og det tidligere Varde Dyrhospital gjorde visionen til en realitet. Hospitalet åbnede dørene i sensommeren 2015 efter flere års forberedelse.

Noget usædvanligt kommer de alle fire fra en baggrund som produktionsdyrlæger med en veldreven kvægpraksis. »Vi var fjorten dyrlæger, da vi var størst

Varde Dyrehospital tilbyder alt fra hjertescanninger og digital røntgen til simple vaccinationer og kompliceret ortopædkirurgi.

40

DYRLÆGEN • 4/2016

Ambitionen for Varde Dyrehospital var at skabe et unikt dyrehospital uden diagnostiske begrænsninger og med alle behandlingsmuligheder.

i vores kvægpraksis. Tiderne gjorde, at tingene gik i en retning af, at man blev mere fagopdelt. Morten Møller og jeg valgte smådyr og fik stablet en fin lille smådyrspraksis på benene til cirka fire dyrlæger,« siger Thomas Andreasen.

Store visioner I forbindelse med en dyrlægekonference for fem år siden faldt Thomas Andreasen i snak med Christian Mogensen fra det tidligere Varde Dyrehospital. De blev hurtigt klar over den fælles vision om at skabe et unikt dyrehospital uden diagnostiske begrænsninger med alle behandlingsmuligheder. »Vi havde ambitionen om at skabe Vestjyllands største hospital for smådyr.

Der manglede noget i denne del af landet, som kunne være en pendant til Evidensia i Karlslunde og Aarhus Dyrehospital. Vi mente, at der var behov og efterspørgsel til stede. Det handlede ikke om at være store blot for størrelsens skyld, men derimod at skabe et patientflow, så vi i fælleskab kunne skabe en høj faglig ekspertise. Det nytter ikke noget, at du

ser et tilfælde eller en sygdom en gang hver anden måned, for så bliver du aldrig dygtig til det. Men hvis du har nok tilfælde til, at du kan sætte en dyrlæge af til et specielt område, så forhøjer du viden og erfaring,« fortæller Thomas Andreasen.

De bløde værdier er vigtige For to år siden blev de uformelle drøftelser om en sammenlægning konkrete, og arbejdet med en fusion mellem Varde Dyrehospital og Helledyrlægerne tog fart.

De fire dyrlæger tog hurtigt en beslutning om at få ekstern hjælp fra en konsulent med erfaring inden for fusioner. »Vi spurgte os selv – hvad vil vi med det her? Vi gennemgik alt – også rigtigt meget omkring bløde værdier. Det er økonomi og faglighed, der samler os, men det er ofte inden for de bløde værdier, at konflikter kan opstå. Vi kunne alle blive enige om, at vi vil være fagligt dygtige og tjene penge. Det er nemt at blive enige om, men hvor meget ønskede den enkelte at arbejde? Hvad ønskede vi at tjene?

Hvor skulle vi sætte barren? Hvor hårdt

vil du presse på prisen, når nu vi er fire, der skal tage beslutningerne? Inden vi overhovedet begyndte at kigge på økonomi, så tog vi snakken om alle de bløde værdier. Det giver nogle udfordringer, fordi der er fire der skal høres. Fordelen er dog, at du får belyst problemstillinger fra mange sider, fordi vi er fire vidt forskellige personer, men vi er sindssygt gode til at arbejde sammen, fordi vi er blevet enige om, hvor flaget skal stå henne og hvad det er, vi sigter efter.»

Faglig enighed Inden de tog den endelige beslutning om at investere alle deres sparepenge og ressourcer i det store hospitalsprojekt, var der også behov for at kigge på to vigtige områder inden for feltet. Den første var den veterinære faglighed og dernæst, hvilke behandlingsområder de fire dyrlæger ønskede at satse på – og ikke mindst arbejde med. »Det handler om, hvilke varer vi ønsker at have på hylderne, og hvilke kompetencer vi udbyder. Det har været vores primære prioriteter frem for den enkeltes

DYRLÆGEN • 4/2016

41

personlige interesser. Dernæst skal man sætte den dygtigste dyrlæge til jobbet.

Derfor var et af vores ønsker at få en erfaren dyrlæge som Christian i huset – han er utrolig dygtig og opererer med nogle tunge specialer inden for ortopædi, som vi gerne ville lære af,« siger Thomas Andreasen.

De fire ejere af Varde Dyrehospital har fordelt fagområderne imellem sig. Morten Møller arbejder ofte inden for det dentale område, Christian Mogensen er den ortopædkirurgiske specialist, Torsten Thude er også ortopæd med kiropraktik som interesse, og Thomas Andreasen udfører også en del kirurgi og interesserer sig særligt for øjne. Som den ældste dyrlæge og den mest erfarne ortopædkirurg deler Christian Mogensen sine kompeten-

cer og erfaringer med Torsten Thude og Thomas Andreasen, der skal overtage hele det ortopædkirurgiske område, når Chri-

snor i det faglige, som vi har aftalt. På den måde kan vi bibeholde et højt kompetenceniveau på hospitalet. Samtidig skal det tage noget af arbejdspresset fra Christian,« siger ThoVi spurgte os selv – hvad vil mas Andreasen.

vi meddet her? Vi gennemgik alt – også rigtigt meget omkring bløde værdier.

Naturlige bekymringer undervejs For Thomas Andreasen har hele Thomas Andreasen, fusionsprocessen fungeret godt, medejer, Varde Dyrehospital. fordi de fire dyrlæger investerede tid og penge i det nødvendige forarbejde. Han erkender dog stian Mogensen en dag vælger at lægge også, at han undervejs i processen har rystet lidt på hænderne. skalpellen på hylden. »Torsten tager artroskopierne og de »Så længe man bare sidder og snakker brækkede lemmer, og jeg skal koncentrere om tingene og stadig har mulighed for at mig om knæ, korsbånd og menisk til at trække sig ud, så er det meget opløftende begynde med, og så skal vi efterfølgende det hele, men den dag økonomien kom lære af hinanden, så der ligger en arve- på plads, så begyndte bagdøren at lukke

De fire ejere af Varde Dyrehospital har fordelt fagområderne imellem sig. En er specialist på det dentale område, en er ortopædkirurgisk specialist, en er specialist i kiropraktik og så videre.

42

DYRLÆGEN • 4/2016

For de fire medejere af Varde Dyrehospital fungerede fusionsprocessen godt, fordi de investerede samme mængde tid.

langsomt, og det gav sommerfugle i maven. Vi kom jo alle fra verdens bedste praksis, og vi kunne godt se i processen, at der var nogle store forskelle imellem os. Da det hele blev en realitet, og vi alle skulle indstille os, så begyndte man da at spekulere på, om fusionen nu også var den rigtige beslutning. Sådan tror jeg, at vi alle har haft det undervejs. Vi var dog godt forberedt og var klar over problemstillingerne. Når man er lidt pioner, så må det ikke være småting, der lukker ned for din vision, men selvfølgelig sidder man en gang imellem og tænker – hold op, det var lettere tidligere. Til gengæld er det meget mere udfordrende og spændende i dag, fordi vi er mange og har et super flow i vores arbejdsrutiner,« fortæller Thomas Andreasen.

Samtidig giver det de fire hospitalsejere mulighed at holde fyraften, når de går ud af hovedindgangen til hospitalet, velvidende at der er dygtige kolleger til at tage over. »Det er jo også for at skaffe nogle ordentlige arbejdsforhold for os selv. Du kan nu tage væk og holde familieferie uden at være bekymret, og du ved, at der stadig er styr på klinikken. Du er ikke på

arbejde 24 timer i døgnet, hvor man skal sidde og vente på, at mobiltelefonen ringer. Vi er fire til at trække læsset, og den faglige opbakning og fællesskab er uundværlig. Vi er gode til at gøre brug af vores fælles samarbejde, så vi arbejder med og ikke mod hinanden. Jeg har set adskillige eksempler på det modsatte hos kolleger,« siger Thomas Andreasen.

Samarbejde med kolleger På Varde Dyrehospital er de også meget bevidste om, at de er storebror blandt dyreklinikker og dyrehospitaler i Sydvestjylland. Ejerne har også fokus på, at de ikke har lavet fusionen for at kvæle mindre dyreklinikker i området og være benhårde konkurrenter. Derfor har man blandt andet lavet et vagtsamarbejde med de 12 nærmeste klinikker. »Vi har et fint samarbejde med vores kolleger rundt omkring. Vi har blandt andet et vagtsamarbejde med de 12 nærmeste klinikker. De fleste har hilst vores sammenlægning velkommen, for de kan henvise til os. Vi er så også loyale den anden vej. Hvis vi har udført en operation på et henvist dyr, så sender vi naturligvis klinten tilbage til egen dyrlæge, og vi

siger aldrig nej, hvis vi får en henvendelse fra en anden klinik. Vi har kapaciteten til det, og vi flytter rundt på vores klienter, når kolleger har brug for hjælp,« fortæller Thomas Andreasen.

Samtidig forsøger Varde Dyrehospital også at være katalysator for faglig sparring og udvikling blandt dyrlæger i lokalområdet, og hospitalet har også planer om at afholde kurser i huset. »Vi har meget faglig snak med kolleger, som ikke nødvendigvis afføder arbejde til os, men den dag de har brug for vores ekspertiser, så sender de klienter til os.

Det vurderer vi er vigtigt,« siger Thomas Andreasen.

Og han har følgende råd til kolleger, der overvejer at fusionere med andre dyreklinikker: »Forventningsafstemning er alfa og omega. Særligt i forhold til de bløde værdier. Hvad forventer vi af projektet, og hvad forventer vi af hinanden. Det er de bedste råd, jeg kan give til andre. Man skal have fokus på, hvad der tjener virksomheden og ikke bare, hvad der tjener den enkelte dyrlæge bedst. Det skal man ikke glemme – en fusion indebærer forandringer for alle,« siger Thomas Andreasen.

DYRLÆGEN • 4/2016

43

RET OG JURA

Ny lov om ansættelsesklausuler Det skal være lettere at skifte job. Folketinget har vedtaget en ny lov om ansættelsesklausuler, der medfører en række væsentlige ændringer på området for job-, kunde- og konkurrenceklausuler – i loven samlet betegnet som ansættelsesklausuler. Hensigten med loven er at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Loven trådte i kraft 1. januar 2016 og gælder alle ansættelser, der er blevet indgået fra denne dato og frem. Konkurrence- og kundeklausuler, som er indgået før denne dato gælder fortsat, mens jobklausuler, som er indgået før loven trådte i kraft, maksimalt gælder til 1. januar 2021.

det dyrere for virksomhederne at pålægge medarbejderne ansættelsesklausuler. Med loven ophæves den tidligere lov om jobklausuler, ligesom reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærlovens §§ 18 og 18a samt aftalelovens § 38 ophæves.

Ansættelsesklausuler skal begrænses Loven om ansættelsesklausuler indfører en række begrænsninger for virksomheders brug af ansættelsesklausuler og gør

Jobklausuler kan ikke længere indgås Som konsekvens af den nye lov kan jobklausuler således som udgangspunkt ikke længere gyldigt indgås. Eksisterende jobklausuler udfases, og disse kan opretholdes indtil januar 2021, hvorefter de ikke længere vil være gyldige.

Loven om ansættelsesklausuler gælder for alle lønmodtagergrupper, uanset om disse er funktionærer eller ej. Det medfører, at alle lønmodtagere stilles ens, og skal opfylde de samme betingelser for at blive omfattet af en ansættelsesklausul.

Modsat tidligere, hvor kun lønmodtagere, der var omfattet af reglerne i funktionærloven, havde krav på kompensation for at være pålagt en ansættelsesklausul.

Martin Jastram

Advokat, LL.M., advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Roskilde

44

DYRLÆGEN • 4/2016

Årsagerne til en konkurrenceklausul skal være klarere Førhen var det et krav, at lønmodtageren bestred en “særlig betroet stilling” for, at denne kunne pålægges en konkurrenceklausul. Med den nye lov skærpes kravet, således at lønmodtageren skal indtage en “helt særligt betroet stilling” eller have indgået en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en af lønmodtageren gjort opfindelse. Derudover skal det skriftligt oplyses hvilke specifikke forhold i lønmodtagerens ansættelse, der gør det påkrævet at indgå en aftale om konkurrenceklausul.

Kortere periode før ansættelse hos konkkurrerende virksomheder I henhold til de tidligere regler om kundeklausuler kunne en lønmodtager pålægges ikke at tage ansættelse hos eller at have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser, hvis lønmodtageren havde haft en forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde med videre. inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet.

Med den nye lovs vedtagelse nedsættes perioden til 12 måneder. Samtidig er det et krav, at lønmodtageren senest ved fratrædelsen får udleveret en komplet kundeliste, hvoraf de kunder, der er omfattet, fremgår.

Nye grænser for en klausuls varighed Klausulernes varighed kan maksimalt gælde i 12 måneder og for kombinerede ansættelsesklausulers vedkommende maksimalt i seks måneder. Derudover er det et krav, at lønmodtageren har været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i minimum seks måneder. Øget kompensation til lønmodtagere Generelt set skærpes kravet om kompensationens størrelse alt afhængig af varigheden af den indgåede ansættelsesklausul.

Som kompensation for en klausul med en varighed på op til seks måneder har lønmodtageren krav på at modtage minimum 40 procent af sin løn per måned på fratrædelsestidspunktet hver måned, hvor klausulen er gældende.

For klausuler af en varighed på mellem 6 og 12 måneder samt kombinerede ansættelsesklausuler gælder, at lønmodta-

geren har krav på minimum at modtage 60 procent af sin månedsløn på fratrædelsestidspunktet for hver måned, klausulen er gældende.

Kompensationen for de første to måneder udbetales som et engangsbeløb ved lønmodtagerens fratrædelse, uanset om lønmodtageren får andet passende arbejde i denne periode. Lønmodtageren er forpligtet til at søge at begrænse tabet ved at søge andet passende arbejde. Arbejdsgiveren har dog ikke som tidligere ret til at foretage fuld modregning i tilfælde af, at lønmodtageren opnår andet passende arbejde, idet lønmodtageren fortsat vil være berettiget til henholdsvis 16 procent eller 24 procent af månedslønnen på fratrædelsestidspunktet, indtil klausulen ophører, afhængig af dennes varighed.

Manglende handling fra virksomheder medfører ugyldige ansættelsesklausuler Loven medfører en række væsentlige ændringer, der vil få stor betydning for de arbejdsgivere og lønmodtagere, der vælger at anvende reglerne om ansættelsesklausuler. Overholder arbejdsgiveren ikke loven, vil det som udgangspunkt betyde,

Kort om ansættelsesklausuler • En jobklausul er en aftale, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med henblik på at hindre eller begrænse en lønmodtagers mulighed for at opnå ansættelse i en anden virksomhed, eller en aftale med en lønmodtager med henblik på at begrænse andre lønmodtageres muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed.

• En konkurrenceklausul er en aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren af konkurrencehensyn efter fratrædelsen ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage beskæftigelse i en sådan virksomhed.

• En kundeklausul er en aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren efter fratrædelsen ikke må tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser.

• En kombineret ansættelsesklausul er en aftale om, at lønmodtageren forpligtes af en konkurrence- og kundeklausul i samme tidsrum.

at ansættelsesklausulerne vil være ugyldige. Det må derfor anbefales, at man søger sagkyndig bistand, forinden der indgås aftaler om ansættelsesklausuler.

Det skal understreges, at nærværende artikel er af vejledende og generel karakter og således ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning.

Bedste venner passer på hinanden HVALPE OG KILLINGER FÅR

10 % RABAT

Den bedste service - også når skaden er sket.

Vi dækker 80 % af dyrlægeregningen op til 30.446 kr. og laver gerne direkte skadesrefusion. Vi har samme dækning hele livet, og nedskriver ikke med alderen.

Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

DYRLÆGEN • 4/2016

45

FRA PRAKSIS TIL INDUSTRI

Fra svinenærkontakt til fagligt overblik To tidligere praktiserende dyrlæger sidder nu som rådgivere hos Boehringer Ingelheim og bliver tilkaldt med et fagligt overblik.

Af Signe Lund

Efter en del år som praktiserende svinefagdyrlæger arbejder Jakob Bagger og Claus Larsen nu som rådgivere i medicinalfirmaet Boehringer Ingelheims Team Svin. De bliver tilkaldt af besætningsdyrlægerne, når der er brug en second opinion i forhold til en faglig problemstilling på svinebedrifterne. »Min private bevæggrund for at skifte job var den faglige fordybelse. Jeg havde set og prøvet det meste som svinedyrlæge, og jeg tilbragte mange timer på landevejene. Fagligt var jeg ved at være mæt. Med det her job bruger jeg mange nye sider, som jeg ikke lærte på dyrlægeuddannelsen. Jeg arbejder med mennesker på en anden måde, og det er spændende,« siger Jakob Bagger.

Udlicitering af opgaven Team Svin rådgiver kun om de problemstillinger der er relateret til Boehringer Ingelheims produkter, og det smallere fokus giver store faglige fordele. På svineområdet er hele virksomhedens fokus i overvejende grad vacciner, fortæller Jakob Bagger.

Team Svins rådgivere undgår store mængder administration, køretid og fastlagte besøg, som dyrlægerne ellers er underlagt, og de har derfor bedre muligheder for at komme i dybden. »De praktiserende dyrlæger skal dokumentere og rapportere hele tiden, og de har ikke på samme måde tid til den faglige fordybelse. Der er utroligt meget papirarbejde, egenkontrol og auditering, som vi slipper for,« siger Jakob Bagger. Han understreger, at de praktiserende dyrlæger selv rekvirerer rådgiverne fra Team Svin for at bistå i besætningerne. »Det er den praktiserende dyrlæge, der er vores fremmeste kunde, han udliciterer opgaven til os, og vi går aldrig bag ryggen på dem,« siger Jakob Bagger.

Armslængdeprincip Men er det ikke lovlig belejligt, hvis I vurderer en besætning, og jeres laboratorium finder frem til, at sygdommen skal behandles med et Boehringer Ingelheim-produkt? »Det gør vi heller ikke. Vi arbejder tillidsbaseret, og vi holder os på en armslængdes afstand og blander os ikke i besætningsdyrlægens rådgivning. Vi kan finde frem til, hvilken sygdom der er tale om, men vi kloger os ikke på, hvilken vaccine producenten og den praktiserende dyrlæge i sidste ende indkøber eller i det hele taget hvilken behandling, de vælger,« præciserer Claus Larsen. »Vi er jo et medicinalfirma, og det er ingen hemmelighed, at

46

DYRLÆGEN • 4/2016

»Jeg arbejder med mennesker i lige så høj grad som med dyr, og det betyder virkelig meget. Der er tid og råd til faglig fordybelse på en helt anden måde.« – Claus Larsen, teknisk chef i Norden, Boehringer Ingelheim.

vi lever af at sælge vacciner, men det skal være på et ordentligt fagligt grundlag. Vi mener samtidig, at antibiotikafri produktion er vejen frem – overvejende i hvert fald – og vi skal forebygge sygdomme med nogle mere effektive vacciner, eksempelvis mod Lawsonia. Det er oplagt for at modarbejde den resistensudvikling, der er i gang,« tilføjersiger Jakob Bagger.

Opfølgning og overblik Derimod bruger rådgiverne store dele af deres arbejdstid på at følge op over for bedrifterne, hvis medicinalprodukterne ikke lever op til forventningerne. »For det første skal diagnosen selvfølgelig være stillet rigtigt, for ellers har vaccinen ikke den ønskede effekt. Vi vejleder gerne både dyrlæger og producenter i produkterne – og så følger vi op, hvis det mod forventning ikke virker. Hvad er der så galt? Er der en fejl ved vores produkt, for så skal vi naturligvis feje for egen dør. Er det blevet brugt rigtigt, og er timingen korrekt? Det vurderer vi og rådgiver om,« siger Jakob Bagger.

Efterhånden som besætningerne bliver større og færre, bliver der mindre fokus på det enkelte dyr, og besætningsdyrlægerne får en stadig mere tematisk tilgang. »Besætningsejerne og medarbejderne bliver selv dygtigere til at tage hånd om ting, og de udfører meget af det praktiske arbejde selv. Bonden kommenterer måske selv, at der er kommet mange ledbetændelser i besætningen, og så kigger vi på vegne af de praktiserende dyrlæger på, om der er sker ændringer i opstaldningsformen eller noget andet overordnet, som man kan sætte ind overfor supplerende til de medicinske tiltag,« slutter Claus Larsen.

Denne plads er reserveret: dk.merial.com

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Denne plads er reserveret: www.orionpharma.dk