Dyrlægen 4/2017 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Praktiske øvelser på Hestens Dag Grydegaard Islændercenter i Haderslev dannede ramme om kurset Hestens Dag 2017, hvor dyrlæger fra hele landet havde mulighed for at høre oplæg, møde eksperter og ikke mindst teste det nyeste udstyr.

4/2017 · August 10. årgang

THE

VITAL SIGN

CONGRESS

COPENHAGEN.SEP.24.2017 A WSAVA PRE-CONGRESS We are proud to invite you to a WSAVA precongress on 24 September 2017 in Copenhagen. WSAVA recommends incorporating nutritional assessment into regular patient care as part of the standard physical examination for all small animals. What does this mean for your patients? And what does it mean for the health of your practice?

READ MORE AND REGISTER AT

WWW.DELEGIA.COM/5TH LIMITED AMOUNT OF SEATS. FIRST-COME, FIRST-SERVED!

JEANNINE TAAFFE

Senior Vice President, Sales and Marketing Banﬁeld Pet Hospital

ALEX GERMAN

BVSc(Hons) , PhD, CertSAM, DipECVIM-CA, MRCVS University of Liverpool

At the Royal Canin 5th Vital Sign Congress, we will give you some answers to these questions. In the evening you also have the opportunity to attend a Meet & Greet together with our speakers in an informal Copenhagen atmosphere at Tivoli.

DR. DANIEL AJA

Senior Vice President & Chief Medical Ofﬁcer Banﬁeld Pet Hospital

DANIEL L. CHAN

DVM, Dip. ACVECC, Dip. ECVECC, Dip. ACVN, MRCVS Royal Veterinary College

DR. STEFANIE HANDL

Veterinary specialist in nutrition and dietetics, Dip. ECVCN Futterambulanz nutritionist practice

Effekten af vaccine kan testes på slagteriet Mycoplasma-lungesyge har en dårlig indvirkning på tilvækst og foderforbrug, og lidelsen skaber luftvejsproblemer i over 70 procent af de danske slagtesvinestalde, oftest hos slagtesvin fra 25 til 100 kg.

VIDEN &

VÆRKTØJ

Tag på et af efterårets mange kurser og bliv opdateret med faglig viden Vaccinen MHyogen sikrer mod almindelig lungesyge hos svin.

Medicinalvirksomheden Ceva Animal Health A/S introducerede tidligere på året vaccinen MHyogen mod almindelig lungesyge hos svin. Den ny Mycoplasma-vaccine er lavet med en feltstamme af nyere dato udvalgt blandt grise ramt af en højvirulent type af Mycoplasma-stamme. For at efterprøve at skiftet til MHyogen-vaccinen gavner sundheden og dermed økonomien i besætningen, har Ceva udviklet Ceva Lung Program (CLP). På slagteriet udføres der lungescore, som ved hjælp af grafik viser lungernes tilstand på slagtetidspunktet, hvilket er en indikator for omfanget af infektion med Mycoplasma-lungesyge i månederne op til slagtning. Skader på lungerne »Som følge af Mycoplasma-lungesyge kan man bagefter se skader på lungerne i op til to måneder, for eksempel sammenklappet lungevæv og arvæv i de forreste lungelapper. Den lungescore, man opnår på slagtedagen, kan direkte omsættes til et økonomisk tab eller omvendt et højere enhedsdækningsbidrag på hver gris,« forklarer Michael Albin Larsen, dyrlæge hos Ceva Animal Health. Ceva er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor et antal besætninger indgår i Ceva Lung Program for at efterprøve vaccinens effekt under danske forhold.

Se alle de spændende kurser på www.evet.dk/kursuskalender

MØD OS PÅ

STAND 21

WSAVA

2017 25. - 28. SEP. ®

DYRLÆGEN • 4/2017

INDHOLD

Fra tandraspning til odontologi

Hestens Dag 2017

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund

Efteruddannelse er en investering i branchen

Lakselus kan blive trussel mod vilde laksefisk

Fagveterinærsygeplejersker i ledelse er klar til at lede

Seniorer på arbejde i Botswana

Effektiv vaccine mod ødemsyge

25 år i en spændende branche i udvikling

Faggruppe for Hund, Kat og Smådyr gør klar til verdenskongres 2017

36 DYREETISK KLUMME: Hvad stiller man op med sårbare vilde dyr, når klimaet forandrer sig?

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

DYRLÆGEN • 4/2017

Nye muligheder på kæledyrsområdet

Teori og praktiske øvelser på radiologikursus

ØKONOMI: Hvad er jeres planer for fremtiden?

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 30. oktober Deadline for indlæg er 29. september Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Bent Medvind. Billedet er taget på E-VET's Hestens Dag i maj 2017.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

SPECIA Læ

ET SER LI

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

H V E RV

TÆNDER

Fra tandraspning til odontologi Odontologi er blevet et af de områder inden for hestepraksis, der har udviklet sig mest i løbet af de sidste 10-15 år. Der er dog stadig mange basale procedurer, som ikke er undersøgt til bunds på et videnskabeligt fundament.

Af Nicolaj Bach, Dyrlæge, Svendborg Dyrehospital og Højgård Hestehospital

Dyrlægerne var i en periode ved at miste tandspecialet til lægmænd, der tog området alvorligt og havde uddannet sig i tandraspning. Heldigvis er denne tendens vendt, og odontologi er blevet et af de områder inden for hestepraksis, der har udviklet sig mest i løbet de sidste 10-15 år. Fra at være et overset område, der kunne klares med et hurtigt kig efter tandspidser i forbindelse med den årlige vaccination, er tandområdet ved at udvikle sig til et regulært specialområde. I

takt med den øgede interesse i odontologi er udbuddet af udstyr af blevet større. Det har haft en synergieffekt, da godt udstyr gør arbejdet nemmere og sjovere, hvorved lysten til at udvikle området styrkes. Denne interesse er blevet forstærket via universiteterne, der også retter blikket i denne retning. Resultatet er, at der kommer mere og mere viden omkring dental anatomi, fysiologi, patologi og terapi, hvilket gør arbejdet med hestetænder mere evidensbaseret. Der er dog stadig mange helt basale procedurer, som ikke er undersøgt til bunds på et videnskabeligt fundament. For eksempel ligger der ingen enty-

Udvidelse af diastema ved hjælp af dental unit og oroskop. Risikoen for at beskadige en pulpa mindskes med det tynde fisurbor.

DYRLÆGEN • 4/2017

Der kræves en god basal viden om fysiologi, anatomi og patologi, før man er i stand til at stille diagnoser. Dyrlæge Nicolaj Bach, Svendborg Dyrehospital og Højgård Hestehospital

dig dokumentation på, at rutinemæssig tandraspning har effekt på hestens trivsel eller præstation. I lyset af dette, vil jeg i denne artikel beskrive, i hvilken retning equin odontologi fører os. Jeg vil gerne bestille tid til den årlige mundhuleundersøgelse Dette skulle gerne være sætningen, vi hører, når hesteejere bestiller tid. I dag bestiller de fleste ejere (også mine) tid til en tandraspning, hvilket uundgåeligt stiller dyrlægen i en situation, hvor man har forpligtet sig til at raspe tænder, uanset om der er behov for det eller ej. Mundhuleundersøgelsen er der, på lige fod med den almindelige kliniske undersøgelse, altid behov for, og vi forpligter os kun til at stille diagnoser og iværksætte behandlinger – altså at gøre det, alle dyrlæger er bedst til. Hestens tænder er ikke anderledes end resten af hesten. Der kræves en god basal viden om fysiologi, anatomi og patologi, før man er i stand til at stille diagnoser. Hvis der ikke er stillet en korrekt diagnose, bliver behandlingen ikke succesfuld.

I forhold til mundhuleundersøgelsen er brugen af godt udstyr vigtig. Odontologi hos heste har alle muligheder for at blive meget udstyrstungt og dyrt. Der findes uendeligt mange tandraspe, tænger, sonder, prober og alt muligt andet. Man kommer dog rigtig langt med viden, en god pandelampe, et spejl og en pulpasonde. Et oroskop gør det hele sjovere og giver mulighed for at vise ejeren et detaljeret billede af tænderne. På højde med humane behandlinger I takt med at vi opnår mere viden om detaljerne i hver enkelt tands indre anatomi, udvides mundhuleundersøgelsen fra at have fokus på tandspidser og kroge til også at fokusere på detaljerne i hver enkelt tand. En hestetand har en meget kompleks og fascinerende struktur, der ændres gennem hele hestens liv. Ved hjælp af mikro-CT-scanninger er hver tands indre efterhånden beskrevet så detaljeret, at vi kan begynde at se i retning af humane tandlægers behandlinger i forhold til at bevare tænderne frem for at trække dem ud. Da der er meget stor forskel på hypsodonte og brachydonte tænder, er det kun meget lidt, der kan overføres direkte fra tandlægestolen til stalden, men materialer og behandlingsprincipper kan bruges begge steder. Plastfyldninger Fraktur af overmundens kindtænder som følge af infundibullær caries er en hyppig lidelse. Ofte er caries i et infundibulum

Fraktur af kindtand som følge af udbredt caries i infundibulum. Hvis det sættes ind med behandling tidligere, kan tænder med caries undgå denne skæbne med en plastfyldning.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Udvidelse af diastema ved hjælp af dental unit og oroskop. Risikoen for at beskadige en pulpa mindskes med det tynde fisurbor.

DYRLÆGEN • 4/2017

Ved plastfyldning af infundibulum forsegles tanden, så der ikke pakkes foder ned i tanden. Behandlingen kan redde tanden fra forrådnelse, men benyttes kun hvis der ikke er infektion i pulpa.

diagnostiseret lang tid, inden tanden frakturerer, og den hyppigste behandling er konservativ ved at raspe tanden ud af okklusion. Denne behandling nedsætter trykket på tanden og mindsker mængden af foder, der pakkes ned i hulheden. En alternativ måde at håndtere denne lidelse på er ved at lave en plastfyldning for på den måde helt at undgå, at der pakkes foder ned i hullet. Det er vigtigt at huske på, at et infundibulum basalt set bare er en udhuling af tanden, der er afgrænset af emalje hele vejen ned til bunden. Derfor involverer infundibulær caries som udgangspunkt ikke rodsystemet. I fremskredne tilfælde, hvor cariesangrebet har bredt sig til pulpahornene og forårsaget apical infektion, er en plastfyldning ikke mulig. Plastfyldning af infundibulær caries skal ses som en forebyggende behandling mod infektion, og fraktur af tanden og komplikationer som for eksempel sinusitis. Nye muligheder med bedre udstyr Med udviklingen af gode oroskoper og

DYRLÆGEN • 4/2017

dental units med forlængede vinkelstykker har vi nu mulighed for at foretage gamle kendte behandlinger, som for eksempel diastemaudvidelse, mere præcist og dermed nedsætte risikoen for utilsigtet at beskadige pulpa i tanden eller nabotanden. Ved brug af modificerede humane teknikker begynder teknikker som delvise(vital overkapning) og fuldstændige rodbehandlinger af både fortænder og kindtænder at finde anvendelse som alternativ til ekstraktion. Der ligger naturligvis en del kliniske overvejelser, inden en tandbevarende behandling iværksættes, men der er ingen tvivl om, at hesten på lang sigt er bedst tjent med at have alle tænder i behold. Selv efter en ukompliceret ekstraktion er der risiko for udvikling af diastemaer med foderpakninger på grund af ”dental drift” eller hyppigere raspning af den modstående tand på grund af det nedsatte slid. Der er altså masser af gode grunde til at holde et skarpt øje med equin odontologi fremover. Det er et område med hastig udvikling og masser af muligheder

Dyrlæge Nicolaj Bach, Svendborg Dyrehospital og Højgård Hestehospital, beskriver i denne artikel i hvilken retning, equin odontologi fører os.

både inden for forskning, men også for den praktiserende dyrlæge, der ønsker at udvikle sit tandarbejde med viden, diagnostik og behandling.

w e N

Do I have Systemic Inflammation? IDEXX Catalyst® C-Reactive Protein (CRP) • An accurate and convenient tool for identifying and monitoring systemic inflammation in dogs and optimising the patient’s treatment.

Order Now!

• You can run CRP alongside your other chemistry and endocrinology tests on one platform saving you time, and therefore money. Find out more at www.idexx.eu/crp IDEXX Catalyst One®

IDEXX Catalyst Dx®

www.idexx.eu | order.idexx.dk Complete Solutions

1704041-0417-DK

EFTERUDDANNELSE

Hestens Dag 2017 E-VET afholdt i samarbejde med Sound, Horse Dental Equipment og doctorVet en spændende dag med praktiske øvelser og faglige foredrag for landets dyrlæger.

Af Cecillie Fabritius Andersen – Foto Bent Medvind

Grydegaard Islændercenter i Haderslev dannede i slutningen af maj rammen om kurset Hestens Dag 2017, hvor dyrlæger fra hele landet havde mulighed for at arbejde med nyt udstyr inden for udvalgte områder. Kurset strakte sig over en hel dag, der bød på både workshops, faglige speaks og praktiske øvelser, fortæller dyrlæge Melina Dahl fra Islænderdyrlægen, der deltog på kurset. »Hestens Dag 2017 var et suverænt kursus. Alene på grund af mødestedet fyldt med islændere var min entusiasme høj.

DYRLÆGEN • 4/2017

Dagen begyndte med praktiske øvelser. Det første, mit hold mødte, var ’tand-stationen’. Her stod en flok bedøvede islændere klar til at være testmodeller for tandbehandlinger for os med det nyeste elektriske tandudstyr, og så gik vi ellers i gang,« fortæller hun. E-VET arrangerede kurset og leverede udstyr til dagen. På hver arbejdsstation blev kursisterne introduceret til det nye udstyr, hvorefter de fik mulighed for at arbejde med det i praksis. »Anden station var en ’laser-station, hvor vi fik lov til at afprøve laseren på endnu en islænder. Alle fik en grundig instruktion, og alle fik mulighed for at prøve. Den sidste station

var en ’røntgen-station’. Mit hold og jeg gav os ud i at betjene røntgensystemet. I samarbejde med ejeren skulle der tjekkes for spat i hasen på den præsenterede islænder. Udstyret var let at betjene, og opgaven forløb problemfrit,« siger Melina Dahl. Indsigt i nyt udstyr og nye behandlingsområder På kurset lærte deltagerne at betjene og få føling med nyt udstyr, de ikke nødvendigvis havde prøvet før. »Dette var perfekt for mig, som driver en nyopstartet virksomhed. På denne måde kunne jeg få mere viden om, hvorvidt jeg kunne tænke at implementere sådanne nye apparater i min klinik fremover. Det gav stof til eftertanke, og det var rart at få lov at arbejde med det, uden at skulle købe udstyret først,« siger Melina Dahl og pointerer, at flere studerende med interesse for hest fremover burde deltage. Formålet med Hestens Dag er at skabe en dag, hvor hestedyrlæger kan teste markedets nyeste udstyr og samtidig finde ud af, om der er nye produkt- eller behandlingsområder, man med fordel kunne gå ind i, fortæller Morten Haugaard, salgschef i E-VET. »Set fra E-VET s side er det naturligvis også at skabe et behov i markedet ved at vise dyrlægerne, hvor let det i virkeligheden

kan gøres – og Hestens Dag er en unik mulighed for at teste udstyret af helt uden forpligtigelser. De fleste kender vores brede sortiment af forbrugsvarer. Det samme gør sig gældende på investeringsvarerne, men faktum er, at når man har købt sit udstyr, så lever man med det i hele dets levetid, hvilket kan være otte til ti år. Ved at lade kunderne prøve det nyeste udstyr, kan man hele tiden følge udviklingen – og inspirere nogle.« Dyrlægerne skulle på den måde få en oplevelse af nyt udstyr, der letter arbejdsgangen og måske endda åbner op for nye indtjeningsmuligheder.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 4/2017

10.02.12 10:09

ØREINFEKTION

Otitis externa med Pseudomonas spp. hos hund Otitis externa hos hund er en hyppig årsag til dyrlægebesøg. Selvom diagnosen er almindelig, kan den være til stor frustration for både hund, ejer og dyrlæge. En af de infektioner, der kan give anledning til flest problemer, er infektion med Pseudomonas ssp., som ofte er forbundet med ildelugtende sekret, ruptur af trommehinden, ulcerationer, kroniske forandringer af øregangen og ikke mindst en høj grad af resistens. Alt dette bidrager til en sygdom, der er svær at få bugt med.

Af dyrlæge Tine Madsen og specialdyrlæge, ph.d Lene Boysen, Dyrlæge Boysen, Hudklinik for hund og kat, Virum

Symptomer og klinisk undersøgelse Alle hunde kan få otitis externa, men nogle hunderacer er mere udsatte end andre. Prædisponerende faktorer, der øger risikoen for infektion, er blandt andre hængeører, snævre øregange, øget voksproduktion og mange hår i ørerne. Primære faktorer som for eksempel atopi, foderallergi og hormonelle lidelser, kan også øge forekomsten af otitis [1]. Den klassiske patient med Pseudomonas otitis vil ofte præsenteres i klinikken med ildelugtende flåd og irritation i ørerne, se figur 1. Pseudomonas spp. forårsager på grund

af toxindannelse ulcerationer i øregangen, og lidelsen kan derfor hurtigt blive meget smertefuld. Man skal således være forsigtig ved både undersøgelse og oprensning [2]. Ofte kan det være nødvendigt at bedøve eller sedere hunden, men undersøgelsen er vigtig ikke mindst for at kunne fastslå, om trommehinden er intakt. Trommehinden er ofte rumperet ved infektion med Pseudomonas spp., og dette besværliggør i høj grad behandlingen, da alle veterinært godkendte præparater til lokalbehandling er kontraindicerede. Undersøgelsen – og den senere behandling – kan yderligere vanskeliggøres af, at øregangene ofte også er ødematøse og stenotiske. I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt at opstarte behandling med binyrebarkhormoner, inden man op-

renser øregangen, da det ellers kan være næsten umuligt at komme til i bund, se figur 2. Laboratorieundersøgelser Der bør ved otitis externa altid udtages svaber til cytologi for at fastslå agens. Ved fund af stavbakterier er Pseudomonas spp. den mest almindelige. Pseudomonas er i mikroskopet ofte længere end de andre stavbakterier. Ofte kan der samtidigt ses neutrofile og eventuelt erythrocytter på grund af blødning i øregangen, se figur 3. Andre stavbakterier i øregangen kan for eksempel være E. coli, Proteus spp., Klebsiella spp. og Enterobacter spp. [3]. Der bør ved fund af stavbakterier altid udtages prøve til dyrkning og resistensbestemmelse.

Figur 1. Ved infektion med Pseudomonas ssp. præsenteres hunden ofte med ømme og irriterede ører med store mængder ildelugtende sekret.

DYRLÆGEN • 4/2017

Hundeforsikring

Tryghed

før, under og efter! Figur 2. Øverst: Stenotisk øregang fra mellemstor blandingshund med Pseudomonasinfektion. Nederst: Samme øregang efter 2 ugers behandling med methylprednisolon 0,35 mg/kg/dag.

10% rabat*

• Lovpligtig Ansvarsforsikring - dækker også hundetræning/arbejde

Pseudomonas skifter hurtigt resistens. Det er derfor vigtigt at pode, inden man påbegynder behandling af otitis, hvor stavbakterier er påvist. I længere forløb anbefales det at pode flere gange løbende og tilpasse behandlingen derefter. En artikel fra 2007 beskriver graden af resistens under danske forhold [4]; af de her undersøgte prøver var alle resistente overfor ampicillin, amoxicillin, clindamycin og erythromycin. Cirka 90 procent var resistente over for chloramfenikol, tetracyclin og sulfaTMP. 36 procent var resistente overfor enrofloxacin, og 15 procent overfor gentamycin. Behandling En klar plan for behandlingen af øret er vigtig helt fra start – ikke mindst for at forberede ejer på det, der kan udvikle sig til et langt og krævende forløb. Ofte vil der være tale om gentagne oprensninger i bedøvelse sideløbende med lokal steroid- og antibiotikabehandling. Først og fremmest er en grundig rengøring af øregangen i bedøvelse vigtig. Den fysiske fjernelse af bakterier og sekret er det stærkeste våben imod infektionen. Den bedste og mest skånsomme behandling er at skylle sekretet bort med store mængder lunkent saltvand, gerne ved brug af videootoskop. Det er ofte først efter denne initielle rengøring, at man

• Sygeforsikring med 22.477 eller 39.336 kr. i årlig dækning • Livsforsikring der svarer til hundens værdi - DKJCH eller DKBRCH 40.000 kr.

• Brugshundeforsikring - erstatning hvis din hund mister sin brugsevne *10% rabat hvis du er medlem af DCH eller DKK

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk Specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

DYRLÆGEN • 4/2017 Agria_Annonce_træning_89x270_DK.indd 1

08-08-2017 15:29:55

kan se, om trommehinden er intakt. Da det som regel ikke er tilfældet, bør man opstarte behandlingen, som om trommehinden er ruptureret og undgå potentielt ototoksiske midler. Efter grundig oprensning tørres øregangen bedst muligt. For at modvirke inflammationen efter behandlingen kan man med fordel starte steriodbehandling, hvis det ikke allerede er opstartet. Efter oprensning og tørring besluttes den videre behandling. Mens vi venter på svar Indtil dyrkningssvaret foreligger, må empirisk behandling sættes i værk. Her anbefales gentamicin (Otomax®Vet., Easotic®Vet.) eller marbofloxacin (Aurizon®Vet.), hvis intakt trommehinde. Er trommehinden rumperet er vandbaserede humanpræparater en mulighed. Behandlingen tilpasses herefter, når resultatet af resistensundersøgelsen foreligger [5]. Husk at koncentrationen af lægemiddel lokalt i øregangen er langt højere end den koncentration, der er benyttet ved resistensbestemmelsen. Det betyder, at antibiotika som bakterien i laboratoriet viser resistens eller intermediær følsom-

En kronisk infektion med Pseudomonas kan i mange tilfælde blive en langstrakt, dyr og krævende behandling.

hed overfor, i praksis ofte kan være brugbare ved lokal topikal anvendelse[6]. Ørerensemidler Flere typer af ørerensemidler har i laboratoriet vist at have en god effekt imod Pseudomonas ssp.[7]. Ved valg af ørerensemidler er det igen vigtigt at gå efter et produkt, som ikke er ototoxisk, og som er mildt imod den ulcererede øregang [8]. Ændring i pH kan være en del af en effektiv behandling ved nogle typer af øregangsbetændelse [5]. Ved infektion med Pseudomonas spp. har det vist sig at være forebyggende, men en pH-sænkning som eneste behandling er sjældent et effektivt middel imod infektionen.

Derimod har Triz-EDTA og klorhexidin vist sig at have en god synergistisk effekt [9]. Triz-EDTA har desuden vist at have synergistisk effekt sammen med nogle typer af antibiotika [10,7]. Omend det kan være ønskeligt at bruge så lidt antibiotika som muligt – og af den grund anvende ørerensemidler – skal man være opmærksom på visse ulemper ved ørerensemidler. Først og fremmest kan det være utrolig svært for ejerne at rense ørerne grundigt og hyppigt nok til, at det har effekt. Selv rensning med en mild ørerens kan være smertefuldt for hunden. Ørerensen bidrager til et konstant fugtigt miljø i øregangen, som igen giver anledning til en yderligere maseration af den i forvejen ødelagte hud. Ørerensemidler er ikke lægemidler, men frihandelsprodukter, og har ikke været igennem samme skrappe registreringskrav. Videnskabelig dokumentation af effekt og bivirkninger er ofte ikke-eksisterende, og det påhviler den enkelte dyrlæge at indhente information om produkterne. Denne problematik beskrives nøje

Figur 3. Cytologi fra blandingshund med kronisk Pseudomonas otitis. Ved mikroskopi ses et klassisk billede med mange stavbakterier og neutrofile granulocytter. Her ses også de lange tråde fra biofilm og ødelagte cellekerner.

DYRLÆGEN • 4/2017

Denne plads er reserveret: merial.dk

i DVT nr.2 fra 2013 af dyrlæge June Berg og Lene Boysen [8]. Biofilm og resistens – en stor udfordring Et væsentligt problem for både ørerensemidler og lokal antibiose er dannelsen af sekret og biofilm. Biofilm dannes af bestemte bakterier og består af extracellulære polysaccarider, lipider og proteiner. Hvad biofilmen præcis er sammensat af varierer afhængigt af bakterien og det miljø, den befinder sig i. Biofilmen holder bakterierne tæt sammen og beskytter dem mod det omgivende miljø og forhindrer derved lægemidler i at have den ønskede effekt [11]. Cirka 40 procent Pseudomonas-isolater danner biofilm i større eller i mindre grad. Ofte vil man kunne se, at sekretet bliver mukøst slimet. Pseudomonas spp. i biofilm har en MIC50-værdi (minimal inhibitory concentration) over for enrofloxacin, der er otte gange højere end Pseudomonas, der ikke er beskyttet af biofilm [12]. Bekæmpelse af biofilm består først og fremmest af mekanisk fjernelse af sekretet ved at skylle øregangen. Skylningen kan med fordel kombineres med midler, der nedbryder biofilmen, ligesom disse

midler kan bidrage til en bedre effekt af ørerengøringen hjemme. Tris-EDTA og n-acetylcysteine virker til at opløse biofilmen, hvilket gør rengøring lettere og giver antibiotika bedre mulighed for at nå bakterierne [13]. N-acetylcystein findes i Danmark som slimopløsende præparater til mennesker og hest.

kronisk infektion med Pseudomonas spp. kan være permanent skade af øregangen, og forandringerne vil prædisponere for nye infektioner. Regelmæssig ørerensning hjemme, kontrolbesøg hos dyrlægen og udredning af primærårsagen er vejen frem for de fleste patienter.

Prognose Prognosen for hunde med Pseudomonas otitis er ikke god. Kwochka (2013) beskriver en succesrate efter behandling bestående af øreskylning, rens og antibiose på 83 procent. Af disse fik 19 procent tilbagefald inden for 3-15 måneder [3]. En kronisk infektion med Pseudomonas kan i mange tilfælde blive en langstrakt, dyr og krævende behandling uden garanti for at problemet bliver løst. Det er derfor vigtigt at gøre klart over for ejer, hvad de kan forvente. For alle parter kan det være frustrerende, hvis behandlingen må opgives undervejs. Hvis den medicinske behandling ikke virker, kan kirurgisk terapi med total eller delvis ablation af øregangen blive løsningen. Selv efter at symptomerne er aftaget, må man endnu ikke slippe patienten. Risiko for recidiv er stor, da der efter en

[1] Boysen, L. (2012), Prædisponerende og forværrende faktorer for udvikling af otitis externa, Dyrlægen nr. 1, pp. 10-13. [2] Nuttall, T., (2016) Diagnostic approach to otitis externa. In: 8th World Congress of Veterinary Dermatology. pp 88-93. [3] Kwochka, K. W. (2013) Multi-Drug-Resistant Gram-Negative Otitis. In: Oregon Veterinary Conference. pp. 38-44 [4] Pedersen, K., Pedersen, K., Jensen, H., Finster, K., Jensen, V. F., Heuer, O. E. (2007). Occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from diagnostic samples from dogs. Journal of Antimicrobial Chemotherapy nr 60 p. 775-781. [5] Spoht, Schjøth, Wiinberg, Houser, Willesen, Jessen, Guardabassi, Schjærff, Eriksen, Jensen. (2012) Antibiotikavejledning til familiedyr. København: Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr, SvHKS. [6] Morris, D. O. (2004). Medical therapy of otitis externa and otitis media. Vet Clin North Am Small Anim Pract nr 34, pp 541–555. [7] Guardabassi, L., Ghibaudo, G., Damborg, P. (2009). In vitro antimicrobial activity of a commercial ear antiseptic containning chlorhexidine and Tris-EDTA. Veterinary Dermatology, nr 21 p. 282-286. [8] Berg, J., Groegler, D., Boysen, L. (2013) Undersøgelse af ørerensemidler til otitis externa hos hund, Dansk Veterinært Tidsskrift no 2. [9] Steen, S. I. & Paterson, S. (2012) The susceptibility of Pseudomonas Spp. Isolated from dogs with otitis to topical ear cleaners. Journal of small animal Practice nr 53, pp 599-603. [10] Buckley, L. M., McEwan, N. A., Nuttall, T. (2013). Tris-EDTA significantly enhances antibiotic efficacy against multidrug-resistant Pseudomonas aeruginosa in vitro. Veterinary Dermatology nr. 24, pp 519-525. [11] Flemming, H. C. & Wingender, J. (2010) The biofilm matrix. Nature Reviews, Microbiology, pp. 623-633. [12] Pye, C. C., Yu, A. A., Weese, J. S (2013). Evaluation of biofilm production by Pseudomonas aeruginosa from canine ears and the impact of biofilm on antimicrobial susceptibility in vitro. Veterinary Dermatology 24, pp. 446-449. [13] Nuttall, T., (2016) Successful management of relapsing otitis. In: 8th World Congress of Veterinary Dermatology. Pp 135-142.

HUSK VED PSEUDOMONAS OTITIS • Lav cytologi og send prøve til dyrkning og resistensbestemmelse. • Rens øret i bedøvelse. Brug rigeligt lunkent saltvand og skyl forsigtigt. • Efterlad øret tørt – brug vatpinde. • Giv gerne systemisk steroid og smertestillende inden hunden vågner. • Opstart empirisk lokal antibiotikabehandling indtil dyrkningssvar. Fortsæt steroidbehandling enten systemisk eller lokalt. • Kontrol og evt. ny oprensning efter 7-10 dage. • Lav en plan for vedligehold og behandling af primærårsagen.

DYRLÆGEN • 4/2017

Kilder

UDDANNELSESTILBUD

Efteruddannelse er en investering i branchen Efteruddannelse er en gevinst for både den enkelte dyrlæge og for kolleger og den veterinære branche. Boehringer Ingelheim satser på efteruddannelse og har udviklet forskellige koncepter inden for dette – nyt på programmet er blandt andet fleksible webinarer, uddannelse af unge landbrugskonsulenter og landmænd samt en opdateret udgave af bestyrelseskurset.

Af Lotte Overbjerg – Foto Boehringer Ingelheim

Dyrlægernes rådgivning har aldrig før været så videnskabeligt veldokumenteret, og alligevel oplever mange, at det ikke bliver nemmere at indføre forandringer; der er stadig en for høj andel af eksempelvis halte køer og køer med yverbetændelse, samt kalve med diarré og hoste. Hvorfor er vi ikke blevet dygtigere til at indføre positive forandringer, når kvaliteten af den faglige rådgivning er blevet så meget bedre? Og hvordan skal vi som dyrlæger sikre os, at vi fortsat er relevante for vores kunde? Veluddannet dyrlægestand Den samlede viden i den veterinære branche er enorm, og jo dygtigere hver enkelt dyrlæge bliver, des bedre er det for branchen, for produktionen og for dyrevelfærden. Som en spiller på den veterinære medicinalindustris bane ser Boehringer Ingelheim det som en af deres væsentlige opgaver at være med til at udbygge den faglige viden for dyrlæger. »Dyrlægestanden har aldrig været så dygtig og veluddannet, som den er i dag, og vi har heldigvis en faggruppe, som meget gerne vil dele ud af deres viden til gavn for kolleger og branchen som helhed. Denne vidensdeling vil vi gerne støtte og videreudvikle, så vi alle sammen kan blive klogere,« siger Thomas Manske, Technical Manager hos Boehringer Ingelheim. »Jeg har selv forsket en del i min tidlige karriere og skrev blandt andet en ph.d. om halthed hos malkekvæg. Jeg indså, at man allerede for 2.000 år siden vidste, at køer kunne blive halte af at færdes i et usundt miljø. Selvom vi har haft den

viden længe, er måske 20 procent af køerne stadig halte i dag, og vi ser ingen klar tendens til, at forekomsten skulle være på vej ned. På samme måde er der mange kalve, der eksempelvis har diarré og luftvejsinfektioner, selvom vi udmærket kender årsagen hertil. Dette er bare et par eksempler på, at selvom vi har en masse nyttig viden, så bliver den ikke altid brugt hensigtsmæssigt. Det vil vi gerne hjælpe til med at forbedre,« siger Thomas Manske. Boehringer Ingelheim udbyder en række kurser, seminarer og webinarer for dyrlæger i både Sverige, Norge og Danmark og på tværs af de skandinaviske lande. Nyt til unge landmænd Helt konkret ønsker Boehringer Ingelheim med deres efteruddannelsesprogrammer dels at gøre unge dyrlæger bedre rustet til at indgå i en praksis, og dels at højne niveauet hos de erfarne dyrlæger og hjælpe dem til en bedre hverdag. Nyt er også en satsning i Sverige på uddannelse af unge landmænd, et projekt kaldet BIFF – Boehringer Ingelheim Future Farmers – hvor unge landmænd, der arbejder med animalsk produktion, tilbydes en bred, grundlæggende medicinsk uddannelse. Det er en måde at gøre landmænd til bedre kunder for dyrlæger og at sikre, at dyrlæger stadig er relevante for deres kunder. »Vi bruger ressourcer på uddannelse, fordi vi brænder for feltet, og vi ser det som en investering i branchen, der styrker vores brand og giver mange en bedre og sjovere hverdag i deres job,« siger Thomas Manske.

Thomas Manske er Technical Manager hos Boehringer Ingelheim og fortæller her om de videreuddannelsesforløb, virksomheden tilbyder.

Konsulenter med forskellige tilgange Thomas Manske forklarer, at virksomhedens konsulenter kommer med forskellige baggrunde og kompetencer og derved tilbydes vores kunder i de skandinaviske lande et bredt udbud af services. »Vores konsulent i Sverige er CowSignaltræner og en af dem, som virkelig ved

DYRLÆGEN • 4/2017

Her kan kyndige, interesserede dyrlæger få undervisning ’med gummistøvler på’, så ny viden kan anvendes med det samme, lyder det fra Boehringer Ingelheim.

noget om køers behov og adfærd. En af vore danske konsulenter har en forskningsbaseret og pædagogisk indgang til branchen; hun har været ansvarlig for et projekt ’Fremtidens dyrlæger’ med fokus på, hvordan den veterinære hverdag kan tilpasses unge kvindelige dyrlæger. En anden konsulent har sit udgangspunkt i praksis og brænder i særdeleshed for kommunikationen mellem dyrlæge, landmand og de ansatte i besætningerne samt for produktionsøkonomi,« fortæller Thomas Manske. Sidstnævnte er bagmand for et kursus i grundlæggende økonomi, som vil blive udbudt inden for kort tid. Desuden har en af kollegerne kompetencer inden for forretningsudvikling og hjælper kunder med praksisudvikling. »På den måde kan vi som team imøde-

DYRLÆGEN • 4/2017

komme mange forskellige behov og personlighedstyper og bidrage til en bedre hverdag i praksis. Og efter Boehringer Ingelheims overtagelse af Merial, er vi endvidere blevet endnu stærkere,« udtaler Boehringer Ingelheims tekniske chef for kvæg. På tværs af faggrupper Boehringer Ingelheim arbejder også på tværs af faggrupper med et kursus for unge svinedyrlæger og svinekonsulenter, som var etableret af Merial. Dette kursus foregår på tværs af faggrupper – dyrlæge og konsulent – hvorved disse to grupper kan få en større forståelse for hinandens arbejde og skabe et godt netværk til gavn, ikke kun for dem begge men også for producenten.

Populært juniorkursus og noget for de mere erfarne Boehringer Ingelheim har flere tilbagevendende kurser – her bør nævnes Juniorkurset, som har kørt siden 2005 og afholdes for både svine- og kvægdyrlæger. »Formålet med dette kursus er at samle nyuddannede og kommende dyrlæger og give dem en introduktion til livet som praktiserende dyrlæge – vi kan kalde det et supplement til det, de har med fra studiet og en hjælp til at tage skridtet ud i praksis. Vi fokuserer mere på det daglige arbejde i praksis og de hverdagsudfordringer, som det giver. På selve kurset kommer deltagerne gennem flere forskellige emner, ikke mindst kommunikation, som vi kan se, at der er stort behov for. På kurset får dyrlæger og studerende et netværk og

nogle relationer, som kan være nyttige i de første år i praksis,« fortæller Thomas Manske og fortsætter: »Vi arbejder også med en form for projektansættelse – ’Ung dyrlæge godt i gang’ – hvor vi tilbyder nyuddannede et praksisorienteret projekt, der kan være en introduktion for dem til et kommende rådgivningsjob.« Til dem, der stadig er nysgerrige efter mere viden, selvom de har flere års erfaring, tilbydes ’Seniorkurser’. På disse kurser vælges et specifikt tema – i år havde deltagerne på et tre dages kursus fornøjelsen af at få viden om alle veterinære aspekter inden for byggeri til kvægbesætninger. På årets Seniorkursus var nogle af verdens bedste foredragsholdere engageret til at sprede viden, der bidrager til, at dyrlægen stadig er til gavn for sine kunder. Bestyrelseskursus i ny udgave Boehringer Ingelheim har tidligere udbudt et kursus i bestyrelsesarbejde, som har fået god respons – dette kursus bliver nu gennemført i en endnu bedre udgave. »Der har været stor interesse fra dyrlægernes side for at lære, hvad bestyrel-

Et af Boehringer Ingelheims nye uddannelsestilbud foregår til dels via Facebook.

sesarbejde kan føre til. Her arbejdes blandt andet med, hvordan dyrlægen kan gøre sig endnu mere relevant for sine kunder i fremtiden. Bestyrelsesarbejde er et af de områder, der ikke findes i særlig mange uddannelsesplaner, og derfor synes vi, at det er vigtigt at tage op,« forklarer Thomas Manske. Endelig har Boehringer Ingelheim henover sommeren lanceret en webbaseret uddannelsespakke. Her får deltagerne blandt andet adgang til en række videoer og webinarer på nettet, og de kan stille spørgsmål til underviserne via Facebook.

»Dette er en model, der er tilpasset den travle dyrlæge, der ønsker fleksibilitet og selv vil planlægge sin efteruddannelse,« forklarer Thomas Manske. Boehringer Ingelheim er en familieejet virksomhed. Det sikrer en langsigtet strategi, og det giver blandt andet råderum til at satse på videreuddannelse af dyrlæger. »Vi får lov til at gå nogle skridt videre for bedre at kunne servicere vore kunder, selvom det på den korte bane koster lidt ekstra, og det er det, der gør det til en fornøjelse at arbejde med videreuddannelse,« siger Thomas Manske.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK SYGEFORSIKRING MED: • • • •

Høj forsikringssum pr. år Livsvarig dækning Dækning ved sygdom: 100% Kun én selvrisiko

• • • •

Mulighed for særlig tandskadedækning Genoptræning efter skaden dækket Dækning for receptpligtig medicin Nytegning op til 9 års alder

MARKEDETS BEDSTE SYGEFORSIKRING TIL HUND OG KAT?

NEM SKADEBEHANDLING FOR BÅDE KUNDE OG DYRLÆGE

I samarbejde med dyrlægen sørger vi for, at afregning af skaden sker smidigt og nemt. Hør nærmere om mulighederne.

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

En del af ETU Forsikring A/S

DYRLÆGEN • 4/2017

PARASITTER

Lakselus kan blive trussel mod vilde laksefisk Lakselus er en fiske-parasit, som ofte forekommer i ekstremt høje tætheder under opdræt af atlantisk laks og andre laksefisk i havet. Lakselus observeres ofte på vildfisk i danske farvande. Erfaringer fra andre lande viser, at parasitter fra fiskeopdræt kan true vilde bestande af laks og havørred. I Danmark kan vilde bestande af laksefisk muligvis også blive påvirket negativt, hvis antallet af fiskeopdræt og dermed parasit-trykket øges væsentligt.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center & adjungeret lektor, Aarhus Universitet, Jon C. Svendsen, biolog, ph.d., DTU Aqua i Lyngby og Lasse Fast Jensen, biolog, ph.d.

Lakselusen (Lepeophtheirus salmonis) – også kaldet havlusen – er en marin ektoparasit, der snylter på en bred vifte af laksefisk ved at ernære sig af deres hud, slim og blod. Herved forårsager lakselusen sår, der kan føre til såvel sygdomme som mistrivsel og dødsfald hos fisken. Sårene fungerer som indfaldsvej for sekundære bakterieinfektioner og kan i tillæg hæmme fiskens evne til at opretholde vand- og saltbalancen.

Figur 1. Lakselus på haleroden af en laks – her ernærer de sig af hud, slim og blod, hvorved der opstår sekundære bakterieinfektioner. Samtidigt kan fiskens evne til at opretholde vand- og saltbalancen påvirkes. Foto: Jakob Sørensen.

DYRLÆGEN • 4/2017

Udbredt på den nordlige halvkugle Lakselusen lever naturligt i alle havområder på den nordlige halvkugle – lige fra oceanisk saltvand med et saltindhold på 35 promille til mere brakt vand med en saltholdighed ned til 15 promille. Ferskvand tåler de derimod kun kortvarigt. Lakselusen findes naturligt i danske farvande, og ofte kan man finde lakselus på vandrende havørreder (Salmo trutta), der er søgt ind i brakke inderfjorde. I inderfjordene falder lakselusen dog af efter en kort periode. Hvis man derfor i et vandløb finder laksefisk med lakselus, er det tegn på, at det er mindre end en uge siden, at fisken er vandret fra havet og op i vandløbet, omend lakselus i sjældne tilfælde kan blive siddende i op til tre uger. Der mangler viden om, hvorvidt lakselus i dag udgør et problem eller ej for vildtlevende laksefisk i de danske farvande, men formentlig er problemet begrænset. Et øget antal havdambrug i Kattegat kan dog bevirke, at lakselusen potentielt kommer til at udgøre et alvorligt problem. Lakselus truer bestande af laks i Norge I Norge findes et stort antal havbrug med opdræt af atlantisk laks (i Danmark er det derimod regnbueørred, som muligvis er mindre modtagelig for lakselus, men litteraturen på området er usikker). I norske havbrug forekommer lakselus ofte i ekstremt høje tætheder. Her udgør lakselus således et stort økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt problem både inde i havbrugene og i havmiljøet udenfor. Typisk vil op imod tyve procent af de opdrættede

laks dø som følge af infektion af lakselus, og alene bekæmpelsen af parasitten er anslået til at koste cirka 15 milliarder norske kroner hvert år. Men også de vilde fiskebestande, der i forvejen er trængte, påvirkes negativt af lakselusene. Det høje smittetryk i havbrugene bevirker nemlig et markant øget smittetryk for de vilde laksefisk, der passerer havbrugene i fjordene. Norske undersøgelser har således vist, at havbrug kan øge smittetrykket med 73 gange i forhold til områder, hvor der ikke findes lakseopdræt. Lakselus menes at være en væsentlig årsag til nedgange i såvel de norske som de skotske og irske bestande af havvandrende laksefisk (fx havørred). Det er derfor vigtigt, at lakselusene bekæmpes effektivt i havbrugene. I Norge har man særligt arbejdet for at holde parasit-trykket nede i forårsmånederne, hvor juvenile laksefisk, kaldet smolt, er udsat for smitte, når de passerer havbrugene under vandringen fra elvene ud mod det åbne hav. Dette er vigtigt, fordi smolt kun tåler infektion af få lakselus sammenlignet med de voksne fisk. Derfor følger de norske myndigheder smittetrykket tæt, og ved høje forekomster påbydes havbrugsejerne at foretage bekæmpelse. Lakselus har mange forskellige livsstadier Lakselusen er et krebsdyr beslægtet med vandloppen. Fuldvoksne hunner måler omtrent 12 millimeter, mens hannerne kun bliver cirka halvt så lange. Deres livscyklus er med i alt otte livsstadier ganske

Figur 2: Livscyklus hos lakselusen. Efter Schram (1993).

kompleks. I de tre første stadier er lakselusen fritlevende og tager ikke føde til sig. Den dør derfor, hvis den ikke har held til at inficere en vært (det vil sige en laksefisk) inden for en måneds tid. Varigheden af de fritlevende stadier er cirka 100-150 daggrader. Daggrader er produktet af temperatur og antal dage ved den givne temperatur. Således opnås 150 daggrader for eksempel efter 15 dage ved en vandtemperatur på 10 °C. Det infektive stadie, der betegnes en copepodit, er med sin længde på under 1 millimeter ganske vanskelig at få øje på. De næste to livsstadier foregår på fisken, hvor lakselusen typisk er placeret på bugen eller finnerne. I de sidste tre livsstadier er lakselusen mobil, idet den kan bevæge sig rundt på fisken. I disse stadier er det muligt at skelne mellem kønnene, idet hunnen har en trekantet form og kan have lange ægsække hængene efter kroppen, mens hannerne er mere tøndeformede. Hunnen afgiver typisk sække med 150-400 æg til vandet. Lakselusen kan formere sig hele året, men det går stærkest i sensommeren, hvor temperaturen er højest.

Udvikler resistens og giver problemer Lakselus kan bekæmpes med ektoparasitære lægemidler såsom Ivermectin, som i store doser dræber lakselusene, og som i mindre doser får dem til at slippe taget i fisken. I lande som Norge har lakselusene dog i stor udstrækning udviklet resistens mod lægemidlerne – såvel enkelt som dobbelt og sågar tredobbelt resistente lakselus er kendte. Som konsekvens af resistensproblemerne er der i stedet udviklet alternativer i form af varmt vand og bad i brintoverilte (H2O2). I det varme bad opholder laksefiskene sig i 30 sekunder ved 34 °C, mens H2O2-badet typisk har en varighed af omtrent 30 minutter. Begge disse metoder har dog dyrevelfærdsmæssige problemer med dødsfald som følge af stress og skader på hud og gæller, og der er samtidigt indikationer på, at lakselus kan udvikle resistens over for brintoverilte. Brug af rensefisk Der er derfor også forsøgt biologisk bekæmpelse med fiskearter, der lever af lakselus. Stenbidere og en række arter af læbefisk-familien (Labridae), som for

eksempel havkarusse og berggylt, kan fungere som rensefisk ved, at de bider lakselusene af laksefiskene. Man har de senere år i Norge haft held med at reducere forbruget af blandt andet H2O2 gennem brug af rensefiskene. Rensefisk er en miljømæssigt bæredygtig teknik, omend der er stillet spørgsmålstegn ved dyrevelfærden, idet dødeligheden hos rensefiskene synes at være særdeles høj. Der arbejdes også på at udvikle vaccine mod lakselus.

Figur 3: Lakselus på en laksefisk – de norske erfaringer med atlantisk laks er, at havdambrug kan få stor indflydelse på forekomsten af lakselus hos vilde laksebestande. Foto: www.gylle.dk.

DYRLÆGEN • 4/2017

LEDELSE

Fagveterinærsygeplejersker i ledelse er klar til at lede To års hårdt arbejde er slut for holdet på mellemlederuddannelsen, som nu kan kalde sig Fagveterinærsygeplejersker i ledelse efter at have bestået den afsluttende eksamen på Hansenberg.

Stina Løndahl Henriksen, der er Hansenbergs eksterne sparringspartner på uddannelsen siger, at det har været en fornøjelse for hende selv og de andre undervisere at lære de arbejdsomme veterinærsygeplejersker at kende. »Der er ingen tvivl om, at de alle 15 vil være overordentligt dygtige sparringspartnere til ledelsen i klinikkerne. De er blevet udfordret på alle måder, og de har taget udfordringerne op, og selv om de

De færdige Fagveterinærsygeplejersker i Ledelse.

DYRLÆGEN • 4/2017

fleste havde ledererfaring, da de startede på uddannelsen, så er det tydeligt, at de er vokset betydeligt i rollen og nu har en meget tungere ballast at stå imod med, når den strategiske retning skal stikkes ud, eller der skal arbejdes endnu mere i dybden med trivsel – bare for at nævne nogle få af de ting, som vi har været inde over de sidste to år,« siger Stina Løndahl Henriksen. Der startes nyt hold til uddannelsen

’Fagveterinærsygeplejerske i ledelse’ på Hansenberg i september 2018. Tillykke til de nye fagveterinærsygeplejersker i ledelse Anette Frandsen, Kamilla Fyrstman, MayBrit Grosen, Trine Mose Larsen, Carina Dam, Vibe Bøgvad, Kirsten Joy Tester, Marie Stengård Nordby, Pia Veng Ramsdal, Mia Clifford Worm, Rikke Bæk Errebo, Ditte Hansen, Julie Thinggård Jacobsen.

FRIVILLIGT ARBEJDE

Fire pensionerede dyrlæger har i tre uger arbejdet sammen med Vets Beyond Borders i Botswana.

Seniorer på arbejde i Botswana Rejseberetning fra Afrika: Fire pensionerede dyrlæger er netop vendt hjem fra tre ugers frivilligt arbejde med gadehunde og bekæmpelse af rabies i Maun, hvor de på blot tre uger har opereret mere end 160 dyr.

Af dyrlæge Kirsten Boeck, fotos private

Vi var fire pensionerede dyrlæger, som syntes, at vi nu havde tid og lyst til at prøve kræfter med dyrlægearbejde under andre betingelser end de danske. Vi har kendt hinanden siden studietiden for over 40 år siden og holdt forbindelsen siden da. To af os har arbejdet i ren smådyrspraksis, og de to andre i blandet praksis. Kun én af os, har prøvet at være ’udsendt’.

Vets Beyond Borders var første skridt på rejsen. Her blev vi godkendt til at arbejde i deres regi, og det gik nemt og hurtigt. Vi besluttede, at vi gerne ville til Afrika at arbejde, og valget faldt derefter på Botswana, som ligger i det sydlige Afrika ovenover Sydafrika. I midten af maj 2017 tog vi afsted og nåede vores destination i byen Maun. Fokus på hunde og hundesyge Dyreværnsorganisationen Maun Animal

Welfare Society (MAWS) har i næsten tyve år drevet en klinik, hvis hovedformål er at begrænse antallet af hunde og få vaccineret så mange som muligt mod rabies og hundesyge. Botswana-folk er glade for deres hunde og tager sig generelt godt af dem. Men der er ikke tradition for at holde dem indendørs. Det betyder, at hundene strejfer, parrer sig og får hvalpe, og hanhundene slås og får ind i mellem voldsomme bidskader til følge.

DYRLÆGEN • 4/2017

Fire danske dyrlæger har arbejdet frivilligt tre uger i Botswana, fra venstre Kirsten E. Riis, Kirsten Boeck, Ingeborg Mølbak og Charlotte Bondam.

Hundepopulationen udgør et reservoir for hundesygevirus, som er en alvorlig trussel mod de vilde dyr. Modtagelig for smitte er blandt andet hyæner, sjakaler, løver, leoparder og geparder. Især er man bekymret for den afrikanske vilde hund, som er ekstremt følsom for smitte. Det er en truet dyreart, skønsmæssigt er der 5000 individer tilbage i hele Afrika heraf omkring 3000 i Botswana. Der foreligger adskillige rapporter over, hvordan smitte – både med hundesyge og rabies – fra domesticerede hunde, har decimeret bestande af vilde dyr. Regerin-

gen ser med stor alvor på problemet og støtter op om alle tiltag, der mindsker antallet af hunde, der ikke er vaccineret. Det menes, at man skal op på 70 procent vaccinerede dyr i en population, før smittefaren er under kontrol. Der har været eksempler på hunde, der har jaget i flok efter kuduer, og de har også været en trussel mod fugle, der havde reder på jorden. Neutralisering bremser trangen til at strejfe efter føde og parringsmuligheder og dermed også risikoen for trafikulykker, som vi fik at vide var ret hyppige. Hertil kommer den

Operationsstuen på klinikken i Maun. De fire pensionerede dyrlæger nåede i løbet af tre uger at operere 160 til 170 dyr.

Ektoparasitter var en del af hverdagen i Botswana, og derfor blev alle dyr behandlet med Frontline Postop.

DYRLÆGEN • 4/2017

risiko som hunde med rabies præsenterer mod mennesker og dyr. Vi så hundesyge, men heldigvis ikke rabies. Maun Animal Welfare Society MAWS rådede over en klinik med tilhørende bure og løbegårde. Fem minutter derfra lå en fin bolig til de frivillige dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Herfra gik vi på arbejde hver morgen. Der var desuden ansat to medhjælpere. Hver eftermiddag blev der hentet hunde – og enkelte katte – hos deres familier i en bil bygget til formålet og dagens operationspatienter blev bragt hjem igen. MAWS primære mål var at få neutraliseret så mange dyr som muligt, men der blev også behandlet en del syge dyr. Betingelsen for behandlingen var, at ejerne indvilligede i neutralisering efterfølgende, hvilket så godt som alle sammen gjorde. Herefter blev dyrene indlagt og opereret, når de var raske. Alle ydelser, medicin med mere var gratis. Det var et imponerende stykke dyreværnsarbejde og må kræve mange penge til medicin, foder, lønninger, husleje med

mere. Dyrlæger var selvfølgelig gratis, men vi havde fuld forplejning, rengøringshjælp og så videre i vores hus. Vi fik at vide, at MAWS fik pengene ind via sponsorer og velgørenhedsarrangementer. Det daglige arbejde Hver morgen behandlede vi først de indlagte dyr, og derefter tog vi fat på operationspatienterne, som havde overnattet ude i burene. Der blev udelukkende anvendt injektionsanæstesi: Xylaxin, Ketamin og Diazepam. Der blev lagt Venflon og Trachealtubus og herefter givet Antibiotika, NSAID, Ivomec, Rabiesvaccine og en Kombivaccine med blandt andet hundesyge, Parvo med mere. Dyrene fik også en tatovering i det ene øre, så man kunne se, at de var blevet steriliseret. Der blev steriliseret flere tæver end kastreret hanhunde. Der var også jævnligt katte til operation, og det var ikke sjældent højdrægtige hunkatte. Før vi gik i gang med at operere, samlede vi vores instrumenter på en bakke, der lå i formalinbad. Det mindede os om vores studietid, hvor de anatomiske præparater blev opbevaret i formalin. Vi havde helt glemt, hvordan det kunne svide i øjnene. Generelt blødte hundene mere end herhjemme, hvilket blev tilskrevet, at de var smittet med Ehrlichia. Det blev nu aldrig et problem, og generelt var det hårdføre dyr, der var hurtigt på benene postope-

TVT efter 4 ugers behandling og før 1.

TVT efter 4 ugers behandling og før 2.

rativt. Nogle af dem var voldsomt befængt med små tæger, der sad boret ind i huden, og lopperne myldrede rundt. Alle fik derfor Frontline Postop.

fredsstillende at se disse blødende tumorer forsvinde.

Sygdomme, som sjældent ses i Danmark Langt de fleste af de hunde, vi mødte, var i pæn foderstand, og de var venlige og håndterbare. Det var ikke ejerløse gadehunde. Lejlighedsvis var der dog hunde i miserable tilstande, og vi aflivede nogle stykker med stivkrampe og hundesyge, irreparable bidskader og frakturer. Det mest fremmede for os var Transmissibel Venerisk Tumor (TVT), som hanhundene havde på penis og tævehundene i vulva. Behandlingen her var Vincristin Iv en gang om ugen fire uger i træk. Det indgav vi Iv med handsker på, men ellers uden det store beskyttelsesudstyr. Behandlingen var effektiv, og det var til-

Kirurgi i det fri MAWS’ lagde vægt på at komme ud i landområderne, hvor behovet for veterinære ydelser var ekstra stort. Vi arbejdede derfor to dage ’outreach’ i en landsby cirka 50 kilometer fra Maun. Hele klinikken med alt, hvad der skulle bruges, blev flyttet derud og installeret i deres khotla. Det var landsbyens tingsted, en overdækket cementterrasse. Landsbybeboerne kunne således komme forbi og få deres dyr opereret og behandlet. Der er ingen dyrlægehjælp at få i disse byer ellers. Det gav os et spændende indblik i, hvordan livet leves på landet i Botswana. Der var fritgående kreaturer, æsler og geder overalt, og folk boede i små gasbetonhuse med metaltag. Der var ikke indlagt vand og elektricitet. Safari Belønningen for de til tider lange og hårde arbejdsdage kom, da vi to og to blev sendt afsted på safari. MAWS’ komitémedlemmer arbejdede i safaribranchen ligesom resten af Maun, og derfor kunne de sende os afsted, når der var ledige pladser. Det var en kæmpeoplevelse, hvor vi så alle de dyr Afrika, byder på.

De pensionerede dyrlæger prøvede kræfter med operation i det fri, da klinikken i to dage blev flyttet 50 kilometer ud for byen, så landsbybeboerne kunne komme og få deres dyr opereret og behandlet.

Hjem med en oplevelse for livet Det var vinter, mens vi var der. Om dagen lå temperaturen på 24 til 26 grader. De tre ugers arbejde var hurtigt gået, og vi nåede skønsmæssigt at operere 160 til 170 dyr og følte, vi havde bidraget til MAWS’ store velorganiserede arbejde. Vi havde været led i en lang kæde af frivillige dyrlæger, og de næste var allerede på vej. Vi fik et godt indtryk af et afrikansk land med udfordringer, men i god gænge – og en oplevelse for livet.

DYRLÆGEN • 4/2017

VACCINE TIL SVIN

Effektiv vaccine mod ødemsyge En vaccine har reduceret forekomsten af ødemsyge blandt smågrisene hos en række svineproducenter. Det viser en rundspørge foretaget af IDT Biologika.

Af Signe Lund – foto IDT Biologika

Pludselig død efter krampeanfald eller et længere sygdomsforløb med karakteristiske hævelser omkring øjnene og en efterfølgende skravlet tilvækst. Ødemsyge er et frygtet problem for svineproduktionen verden over, og hvert år koster sygdommen danske svineproducenter tab på

grund af øget dødelighed og manglende tilvækst. Gennem de seneste fire år har vaccinen Ecoporc Shiga imidlertid været på markedet, og den viser lovende resultater. Det viser en rundspørge, som vaccineproducenten IDT Biologika har foretaget blandt en række af de danske svineproducenter, som har brugt vaccinen. I

rundspørgen har syv svineproducenter evalueret vaccinen, og samtlige oplyser, at forekomsten af ødemsyge er faldet markant og hos nogle er helt forsvundet. Ødemsyge kommer og går Svinedyrlæge Claus Jeppesen er dyrlæge for en af de adspurgte producenter. Han

Ødemsyge viser sig ved karakteristiske hævelser omkring øjnene. Typisk rammes især de største dyr.

DYRLÆGEN • 4/2017

bekræfter, at han ser gode resultater af vaccinen. »Flertallet af besætningerne har ingen problemer, men det er en fin måde at kunne sætte ind, når det opstår. Ødemsyge er en sygdom, som kommer og går, og somme tider forsøger man så at stoppe, fordi det ser ud til at være forsvundet. Så kan man hurtigt se, om man skal begynde igen,« siger Claus Jeppesen. Han bakkes op af fagdyrlæge Johannes Dall, som er ansat ved Porcus og ligeledes er dyrlæge for en af producenterne i undersøgelsen: »Jeg har to steder, hvor de bruger vaccinen, og de er meget begejstrede. Det var sådan et on-off-problem. Der kunne gå lange perioder, hvor der ikke var ret mange problemer med grisene, men for at holde dødeligheden på det lave niveau, var det nødvendigt at fodre med blandinger, hvor der var skruet kraftigt ned for proteinen. Så ud over at give anledning til en øget dødelighed, betød ødemsygen, at de var nødt til at fodre meget skånsomt og dermed fik en for langsom vækst,« siger Johannes Dall. Akutte dødsfald Forekomsten af ødemsyge hos de adspurgte producenter var inden vaccinationerne på 5-10 procent af hvert hold. En enkelt producent var særligt hårdt ramt med op til 25 procent syge dyr, hvoraf en stor del døde. Han har ikke lyst til at stå frem med navn, men Dyrlægen kender hans identitet. »Det var som en gyserfilm at komme ud i stalden om morgenen. Det var overhovedet ikke forudsigeligt hvilke der døde, der var ingen sygdomstegn, de lå bare om morgenen og var døde. Store grise, som snart skulle sælges,« fortæller producenten. Inden for få måneder steg dødeligheden i stalden uforklarligt, og i sommeren 2016 døde hundrede grise om ugen. »Det er helt vildt. Jeg har aldrig været med til at slæbe døde grise ud i det omfang,« siger producenten. Det er et klassisk mønster og netop en situation, hvor man med fordel kan vaccinere. Sådan lyder det fra svinedyrlæge Claus Jeppesen fra Svinepraksis. »Når man står med de her akutte dødsfald – med ellers veltrivelige grise, som pludselig dør – skal man begynde at sætte ind. Jeg plejer at skære nogle dyr op og kigge, og så kan man hurtigt sortere fra, om det skyldes E.coli, som hører til ødem-

Resultater af rundspørge blandt brugere af Ecoporc Shiga-vaccinen. Andel af skravlgrise angivet i procent per besætning før og efter vaccination.

Resultater af rundspørge blandt brugere af Ecoporc Shiga-vaccinen. Dødelighed i procent per besætning i alt og som følge af ødemsyge før og efter vaccination.

sygegruppen, eller om det for eksempel er noget med lungerne. Er der ved obduktionen tegn på coliinfektion og ødemsyge, sendes materiale til nærmere undersøgelse og verificering på laboratorium. Svares de tilbage med, at det er ødemsyge, kan man gå i gang med at vaccinere. Og hvis man allerede har etableret, at ødemsygen findes i besætningen, har man jo det at gå ud fra,« siger Claus Jeppesen. Bedre tilvækst Svineproducent Kim Eschelsen prøvede vaccinen, efter han gennem længere tid havde prøvet at bekæmpe ødemsyge i sin klimastald med reduceret foder og mindre protein. »Jeg kunne jo ikke blive ved med at skrue ned for foderet,« siger Kim Eschelsen. Det klassiske foderdilemma ved ødemsyge er, at det ofte er de største og bedst udviklede dyr i holdet, der rammes. Producenten står altså i et dilemma: Skal man fodre godt og få højere til-

Cost-benefit-analyse: Medicinalfirmaet IDT Biologika, der står bag Ecoporc Shigavaccinen mod ødemsyge, har udviklet et programværktøj, hvor man kan beregne de økonomiske perspektiver ved at vaccinere grisene. I programmet udfylder man stamdata for besætningen efterfulgt af data for ønskede eller opnåede resultater ved vaccination. Dermed får man en grundig cost-benefit-analyse ved vaccinen. Se værktøjet på www.idt-coin.dk

DYRLÆGEN • 4/2017

Shiga-toksinproducerende colibakterier ødelægger de mindste blodkar og forårsager væskeansamling i vævet omkring eksempelvis tarmene.

vækst med større risiko for ødemsyge, død og skravlgrise? Eller skal man holde grisene på et restriktivt foder, så de vokser langsommere, men har mindre risiko for at udvikle ødemsyge? I Kim Eschelsens klimastald viste effekten af vaccinen sig med det samme, og et halvt år senere er ødemsygen helt forsvundet, fortæller han. »Jeg er begyndt at kunne bruge noget andet foder med mere protein, og jeg kan se, at grisene vokser bedre,« siger Kim Eschelsen. Hovedparten af svineproducenterne i rundspørgen bekræfter, at triveligheden er forbedret efter vaccinationerne. Flere angiver også at de har oplevet en bedre tilvækst per dag hos de vaccinerede dyr, samt at antibiotikaforbruget i klimastalden er reduceret. Markant reduceret dødelighed Vaccinen har reduceret dødeligheden betydeligt. Rundspørgen blandt svineproducenterne viser, at andelen af grise med ødem-

DYRLÆGEN • 4/2017

syge efter vaccinationerne er faldet til under to procent for alle producenter og helt elimineret hos to af producenterne. Den samlede dødelighed lå inden vaccinationerne på 5-15 procent af grisene, og den var efter vaccinationerne faldet til 1-4 procent. Hos den hårdt ramte producent var det til at begynde med ikke åbenlyst, at ødemsyge var synderen. Hans dyrlæge obducerede grisene, og der blev taget prøver, som viste forekomst af salmonella og Glässers syndrom, men ikke noget, som kunne rasere klimastalden i det omfang. »Havde vi vågnet lidt før og fanget, at det nok kunne være ødemsyge, havde vi måske kunnet redde lidt, men jeg skænkede det ikke en tanke,« siger producenten. Til sidst kunne dyrlægen stille en sikker diagnose og sætte ind med vaccinationer i farestalden. Da var dødeligheden næsten oppe på en fjerdedel af klimagrisene. »Der gik jo 2,5 måned, fra vi begyndte at vaccinere, til der var kørt en omgang i klimastalden, men resultaterne var in-

diskutable lige fra begyndelsen. Jeg håber, at det er væk nu, så vi snart kan holde med at vaccinere,« siger producenten. Lyn fra en klar himmel Ødemsyge rammer som regel grisene i ugerne efter fravænning, men det forekommer også blandt ældre dyr, fortæller svinedyrlæge Claus Jeppesen. »Jeg har nogle besætninger, hvor der er udfordringer med ødemsygen i klimastaldene, men de akutte dødsfald på grund af ødemsyge kan i sjældne tilfælde også ses op i de unge slagtesvin på 30-60 kilo. Alt efter problemets grad bliver der vaccineret. Ødemsyge kommer ikke bare lige sådan de første to uger efter fravænning. Det kan godt komme senere som lyn fra en klar himmel på forskellige tidspunkter af grisenes liv. Det er noget, som gør det svært forebyggelsesmæssigt,« siger Claus Jeppesen. Synderen er E.coli-bakterier, som producerer det stærke giftstof shiga-toksin. Giftstoffet ødelægger de mindre blodkar, så der dannes væskeansamlinger (ødemer) i vævet – typisk omkring tarmene, under huden og i hjernen. Dyrene kan få krampeanfald og lammelser og kan ligge på siden med tvangsbevægelser, der skyldes, at giftstoffet har forstyrret centralnervesystemet. Man kan ikke pege på en generel stigning eller dårlig hygiejne eller flowstyring, men efterhånden som besætningerne bliver færre og avlen centraliseret, bliver flere dyr udsat for smitte på én gang. »Jeg har lige nu set ødemsyge i to besætninger, og de får fra den samme polteleverandør. Der er jeg ikke i tvivl om, at de er blevet smittet fra avlsdyrproducenten. De har aldrig haft ødemsyge før, og så fik de nye avlsdyr og efterfølgende fik de det begge to,« siger Claus Jeppesen.

Ødemsyge og shiga-toksin Ødemsyge er en dødelig infektionssygdom, der findes i svinebesætninger over hele verden. Det er oftest de sunde grise, der æder meget, som rammes af sygdommen. Sygdommen forekommer især – men ikke udelukkende – hos smågrise de første to uger efter fravænning Ødemsyge skyldes en opformering af toksinproducerende colibakterier, der ødelægger de mindste blodkar og forårsager væskeansamling i vævet. Væskeansamlingerne (ødem) ses især i tarmene, under huden ved panden og hjernen. Det toksin, der produceres, kaldes verotoksin 2e (VT2e) i Danmark, mens udenlandsk litteratur også bruger navnet shigatoxin (Stx2e).

Blandt de angrebne grise ses typisk: • Ødemer i øjenlåg og på næseryg • Besværet vejrtrækning • Usikker gang • Kramper • øj dødelighed Kilde: Videncenter for Svineproduktion.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Ødemsyge er et frygtet problem for svineproduktionen verden over, og hvert år koster sygdommen danske svineproducenter milliontab på grund af død og manglende tilvækst.

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 4/2017

JUBILÆUM

25 år i en spændende branche i udvikling Arbejdet for en veterinærsygeplejerske har ændret sig markant, siden Liselotte Nielsen begyndte for 25 år siden på AniCura Københavns Dyrehospital. Dyrevelfærd og arbejdsforhold er væsentlig bedre i dag, men til gengæld er der nye krav om effektivitet og udvikling.

Af Lotte Overbjerg

I foråret fejrede Liselotte Nielsen 25 års jubilæum som veterinærsygeplejerske på AniCura Københavns Dyrehospital. Men den hverdag hun har i sit daglige arbejde på dyrehospitalet er meget anderledes end den verden, hun trådte ud i for 28 år siden, da hun startede på sin uddannelse. »Det er en mere moderniseret branche, end den jeg startede i. Der er blandt andet sket enormt meget inden for dyrevelfærd, og vi er heldigvis blevet væsentligt dygtigere til at passe på vores dyr« siger Liselotte Nielsen. Udvikling inden for smertebehandling Netop dyrevelfærd har altid optaget Liselotte Nielsen – det store interesseområde er anæstesi og smertehandling, og hun er glad for at have været med på den spændende rejse, der er sket på disse områder. »Jeg har altid fået lov til at udvikle dette område med god hjælp fra dyrlæge Carsten Grøndal og dyrlæge Helle Hardings forrygende gode anæstesi-kurser gennem de sidste 23-24 år, hvor de har lært veterinærsygeplejersker alt om anæstesi og smertebehandling,« fortæller Liselotte Nielsen. Hun forklarer, at da hun startede i faget, var der stort set intet fokus på disse

Liselotte Nielsen har været veterinærsygeplejerske i 25 år. Meget har ændret sig i den tid – blandt andet har et af Liselotte Nielsens store interesseområder anæstesi og smertebehandling, gennemgået en stor udvikling.

DYRLÆGEN • 4/2017

to emner, og hun føler, at hun er heldig at have arbejdet på en arbejdsplads, hvor de ledende dyrlæger altid har haft tillid til hendes initiativer om udvikling. »Der blev før i tiden bedøvet med Thiopenthal, Halothane og lattergas, og dyrene fik stort set ingen smertebehandling. Der var ikke nogen videre overvågning på dyrene under operationer. Det har heldigvis ændret sig enormt. I dag har vi store monitorer og respiratorer til dyrene, vi skriver anæstesi-journaler og smertebehandler både før, under og efter operationer. Derudover laver vi individuelle anæstesier til alle dyrene ud fra blodprøver, alder, diagnoser og klinisk tilstand. Det er faktisk vildt at tænke på, så meget der er sket på dette felt,« fortæller Liselotte Nielsen, der blev uddannet fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi i 2013. Utrolig udvikling Liselotte Nielsen er specielaseret i sårheling og forbindinger. »Også på dette område er der sket meget de seneste 25 år. Vi er gået fra tør til fugtig sårheling, da Intrasite gel kom i brug for over 20 år siden. Jeg bruger meget steril honning til store nekrotiske hudområder og inficerede sår, der skal hele sekundært. I år har jeg reddet hunden Lance, efter tre måneders ugentlige forbindingsskift, efter den havde fået forbrændt hele sit ene lår og dele af ryggen og efterfølgende mistede store områder af hud. Det er fantastisk at kunne gøre en forskel, redde nogle dyr, og samarbejde med taknemmelige ejere,« siger Liselotte Nielsen og fortæller videre: »Tidligere brugte vi skinner af træ, nu bruger vi moderne individuelt støbte skinner til de frakturerede ben. I gamle dage stod vi med hånddyppede gamle røntgen-film, og i dag kører det hele digitalt, hvilket er en af de mest vidunderlige opfindelser i vores fag. Vi har endda egen CT-scanner i huset med specialiserede dyrlæger til at vurdere de komplicerede billeder« fortæller Liselotte Nielsen. Udvikling af VSP-uddannelsen Liselotte Nielsen mener, at særligt veterinærsygeplejerske Aase Rohde og dyrlæge Wilfried Goecke i alle årene har gjort et kæmpe arbejde for at udvikle VSP’ernes uddannelse og efteruddannelse. »Min tid som elev på det gamle ADA’s

I over 20 år har Liselotte Nielsen været veterinærsygeplejerske på Københavns Dyrehospital. Her har hun været med til at uddanne omkring 70 veterinærsygeplejersker.

Tidligere brugte vi skinner af træ, nu bruger vi moderne individuelt støbte skinner til de fakturerede ben. I gamle dage stod vi med hånddyppede gamle røntgen-film, og i dag kører det hele digitalt. Liselotte Nielsen, veterinærsygeplejerske gennem 25 år.

Dyrehospital var hård – vi havde ikke engang en elevkontrakt, før en uge inden eksamen, og vi lærte langt fra det praktiske pensum, vi som minimum burde have haft kendskab til. Alt hvad jeg kan, har jeg i hvert fald lært på Københavns Dyrehospital og særligt af dyrlæge Ingeborg Mølbak – jeg blev så lykkelig over at få arbejde her, som jeg havde haft en drøm om, siden min skole praktik på dyrehospitalet i 9. klasse i 1983,« fortæller Liselotte Nielsen, der netop er fyldt 50 år. Hun tilføjer, at det var fantastisk, da

DYRLÆGEN • 4/2017

det lykkedes at få indført autorisation for veterinærsygeplejersker i 2011. »Det betød, at vi endelig kunne få en efteruddannelse i anæstesi og smertebehandling, og at det blev lovligt for os at bedøve dyrene, så længe en dyrlæge er tilstede i huset,« siger hun og tilføjer: »Da jeg uddannede mig til VSP’er, var uddannelsen ikke statsanerkendt. Jeg måtte på laborantskole et år og derefter i lære to hårde år på det gamle ADA’s Dyrehospital hos dyrlæge Niels Ockens og fru Ockens. Jeg afsluttede min eksamen i Dansk Dyrlægeforening, hvor min censor til mundtlig og praktisk eksamen var dyrlæge Ingeborg Mølbak. Hvem havde vidst, at jeg skulle arbejde sammen med Ingeborg i 25 år efterfølgende?« siger Liselotte Nielsen med et vemodigt smil. Arbejdsmiljø er vigtigt Liselotte Nielsen har været med til at uddanne cirka 70 veterinærsygeplejersker på AniCura Københavns Dyrehospital. »Mon ikke det er tæt på at være en danmarksrekord?,« funderer hun. »Da jeg startede, havde vi tre elever, og der blev kun uddannet en 12-15 stykker i hele landet hvert år. I dag har vi 15 elever bare på Københavns Dyrehospital. Jeg ser det som en stor udfordring at blive ved med at lave super veterinærsygeplejersker, vi med god samvittighed kan sende ud i hele landet,« fortæller Liselotte Nielsen. Udover at lægge meget arbejde i uddannelsen af nye kolleger har hun i 20 år været engageret i arbejdsmiljøet på dyrehospitalet og sidder i arbejdsmiljøorganisationen som arbejdsmiljørepræsentant. »Det er vigtigt for mig, at vi alle sammen trives på vores arbejdsplads. Jeg håber at kunne gøre en forskel, så mine kolleger ved, hvem de skal gå til, hvis de støder på en udfordring – enten praktisk eller personligt i forbindelse med vores arbejde,« forklarer Liselotte Nielsen. Selv kan hun godt blive lidt bekymret for, om hun kan blive ved med at holde til det tempo, der kræves, men hun håber, at hendes søgen efter udvikling vil holde hende ajour. »Kunsten at blive på en arbejdsplads i 25 år er i mine øjne at blive ved med at forny mig, ikke gro for meget fast i gamle vaner, være åben for nye yngre veterinærsygeplejersker og at give dem lov til at udleve nye ideer. Det vil jeg blive ved med,« fortæller Liselotte Nielsen.

DYRLÆGEN • 4/2017

Liselotte Nielsen sætter stor pris på den teknologiske udvikling, som blandet andet har gjort det muligt at digitalisere røntgenfilm og udvikle mere effektive skinner til frakturerede ben.

Et af Liselotte Nielsens interesseområder er sårbehandling. Tidligere på året arbejdede hun intenst med hunden Lance, som hver uge i tre måneder fik nye forbindinger. Han havde fået forbrændt hele sit ene lår og dele af ryggen og mistede efterfølgende store områder af hud.

Denne plads er reserveret: huvepharma.com

VERDENSKONGRES

Faggruppe for Hund, Kat og Smådyr gør klar til verdenskongres 2017 Med DDDs Faggruppe Hund, Kat og Smådyr i spidsen er Danmark vært, når WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) holder fælleskongres. Det overordnede tema for kongressen er ’sund avl’, og de sidste forberedelser er i fuld gang.

Af Cecillie Fabritius Andersen Fotos Anne Sørensen

For første gang er Danmark vært ved verdenskongressen, når WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) holder fælleskongres i København 25.-28. september 2017 i København i Bella Center, med kongreshotel AC Hotel Bella Sky Copenhagen. WSAVA-ansvarlig Anne Sørensen ser frem til sammen med Local Host Committee at byde dyrlæger fra hele verden velkommen til et stærkt fagligt program og fine sociale arrangementer, der skal være med til at vise dansk kultur fra dens bedste side. Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr arrangerer kongresessen i samarbejde med et professionelt kongresfirma, og Sektionens bestyrelse er Local Host Comittee og i færd med at lægge sidste hånd på forberedelserne. Anne Sørensen lægger vægt på, at de faglige indlæg og talere skal være på et højt fagligt niveau. »Nu er vi i Danmark, og det er vores chance for at markere, at vi er langt fremme. Vi vil sætte Danmark på verdenskortet og vise, at vi er en stærk medspiller internationalt. Vi vil gerne vise, at vi er dygtige, og vi kan arrangere en kongres i denne skala,« siger hun. Dyrlæger i hele verden Kongressen strækker sig over fire dage og

DYRLÆGEN • 4/2017

Anne Sørensen, formand for Faggruppe for Hund, Kat og Smådyr (FHKS) og WSAVAansvarlig, er sammen med sine kolleger ved at planlægge sidste detaljer inden verdenskongressen.

indeholder ni forskellige streams med mange forskellige emner undervejs med dertilhørende foredrag og internationale talere. »Verdenskongressen giver mening, fordi man møder kolleger fra hele verden. Det er rigtig mange lande, der er repræsenterede, og det betyder, at vi ikke bare er dyrlæger i det land, vi bor i. Vi er dyrlæger i verden, og vi skal være med til at

løfte standarden. Det gør ikke noget, at vi som dyrlæger ved, at der er problemer med Rabies i andre lande, selvom vi ikke har de problemer selv. Som verdensborger har man pligt til at vide, hvad der sker i det omkringliggende samfund og engagere sig,« siger Anne Sørensen og forklarer, at der selvsagt er forskel på, hvilke emner der interesserer dyrlæger fra forskellige lande. Fælles for dyrlægerne, der deltager på kongressen, er interessen for forskellige fagområder som for eksempel nervelidelser, billeddiagnostik, kræftbehandling og meget andet. Også arvelige sygdomme, øjensygdomme og hudsygdomme er populære emner i disse år. »Det er vores job som medarrangør at arrangere kongressen sådan, at den bliver god og alle deltagere får noget fagligt og socialt ud af den,« fortæller Anne Sørensen, der har høje forventninger til verdenskongressen 2017. »Det bliver en kongres, hvor alle deltagere får noget med hjem. Der vil både være foredrag for grupper af specialiserede dyrlæger, hvor de får mulighed for at få viden om specialiserede emner, samt foredrag på den lidt bredere front.« Fokus på ’Sund avl’ i branchen Det gennemgående tema i de mange oplæg for kongressen er ’sund avl’, fortæller Anne Sørensen. »Vi har bedt foredragsholderne om at vinkle deres foredrag efter vores hovedtema, så vi får en gennemgående rød tråd

Seniordyrlæge Asger von Wenck og Anne Sørensen ser frem til verdenskongressen.

på kongressen. Når foredragsholderen taler om eksempelvis sygdomme, kan han samtidig tænke sund avl og sundhed ind i oplægget, og hvilke konsekvenser usund avl kan have på det pågældende felt,« siger hun og fortsætter: »Når vi har valgt et hovedtema, betyder det ikke, at alle oplæg vil omhandle sund avl. Men vi vil gerne sætte fokus på emnet, da vi kan se at der blandt familiedyr er blevet fremavlet usunde overtyper, og det skal vi som branche være opmærksomme på.«

WSAVA/FECAVA verdenskongres 2017 i København • 25.-28. september 2017 holder WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) fælleskongres i København i Bella Center. • Der er mulighed for at deltage i emnespecifikke Pre-congress Seminars weekenden før kongressen. • Det er håbet, at alle, der normalt deltager på FHKS’ årsmøde, og flere til, vil møde talstærkt op i Bella Center. Det er en enestående mulighed for få lærdom, fest og netværk i en international atmosfære. • Verdenskongressen 2018 afholdes i Singapore.

Der holdes fælleskongres for WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) på AC Hotel Bella Sky Copenhagen i København.

• Læs mere på kongressen hjemmeside www. wsava2017.com

DYRLÆGEN • 4/2017

DYREETISK KLUMME

Hvad stiller man op med sårbare vilde dyr, når klimaet forandrer sig? Klimaforandringerne rejser en paradoksal problemstilling vedrørende bevarelse af vilde dyr: Det kan være nødvendigt at vælge mellem at lade dyrene passe sig selv med fare for, at de forsvinder, eller at gribe ind med den konsekvens, at det vilde går tabt. Den britisk-amerikanske miljøetiker Clare Palmer præsenterer dog et mere nuanceret blik på problemstillingen, som kan belyses ud fra to eksempler på truede dyr: Isbjørne og pibeharer.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 32. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 4/2017

Isbjørne i den sydlige del af deres udbredelsesområde i Arktis er stærkt truede af klimaforandringer. Bjørnene lever primært af sæler, som de fanger på havisen, men i blandt andet Hudson Bay i Canada smelter isen helt om sommeren. Derfor går isbjørnene i land i juli og tærer på deres tykke fedtlag, indtil isen kommer igen hen på efteråret. Som konsekvens af den globale opvarmning, der i særlig grad slår igennem i de arktiske områder, vil der dog i disse områder i gennemsnit gå længere og længere tid fra isen smelter, til den kommer igen. Dette sætter de lokale isbjørne under pres. Forskere slår alarm De lange isfri perioder resulterer i, at mange isbjørne ender med at sulte. En del dør af sult, og samtidig forsøger desperate bjørne at finde alternative fødekilder, hvilket kan give anledning til sammenstød mellem isbjørne og mennesker. I takt med at det bliver stadigt varmere, vil man være nødt til at tage mere drastiske midler i brug for at håndtere isbjørnene. På baggrund heraf valgte en gruppe førende isbjørneforskere fra Canada og Norge i tidsskriftet Conservation Letters for nogle år siden at slå alarm. Forskerne pegede på, at de, som er ansvarlige for forvaltningen af isbjørne, bliver nødt til at vælge mellem forskellige vidtgående metoder.

Groft sagt står valget mellem at lade isbjørnene uddø i den sydlige del af deres udbredelsesområde eller at holde dem gående i slutningen af de isfri perioder ved hjælp af fodring. Vælger man at fodre isbjørnene, vil man gøre dem 100 procent afhængige af mennesker – bjørnene vil i en periode næsten leve som dyr i zoologisk have og dermed miste det meste af det, der gør dem vilde. To løsningsforslag I Nordamerika og andre dele af ’den nye verden’ har man siden slutningen af 1800tallet forsøgt at bevare den vilde natur i form af nationalparker og lignende, hvor man har bestræbt sig på at bevare en natur, som den var, før de hvide mennesker kom og blandede sig. (Der har som bekendt været mennesker, før de hvide mennesker kom til; og det er selvfølgelig etisk set vigtigt at tænke dem med ind i billedet. Denne problemstilling vil jeg dog lade ligge her.) Hvordan man her opfatter den vilde natur har betydning for, hvordan man forholder sig til forvaltningen af vilde dyr i lyset af klimaforandringer. Blandt amerikanske filosoffer med interesse for natur og miljø træder to grupper særligt frem. Den ene gruppe mener, målet er en natur, der eksisterer og udvikler sig uafhængigt af menneskelig indgriben. For dem er forsøg på at redde naturen, ved

kaerne vil gå tabt ved indgrebet, men hun fastholder, at noget andet og mere væsentligt vil blive bevaret. De udsatte pikaer vil ikke være vilde i den forstand, at de har udviklet sig helt uden menneskelig indgriben, men de vil være vilde i den forstand, at de ikke er tamme, og at de på sigt vil kunne overleve uden menneskelig indgriben. Da man samtidig bevarer dyrene på deres oprindelige levesteder i bjergene, mener Palmer, at det ud fra en samlet værdimæssig afvejning af princippet kan forsvares at foretage den skitserede form for hjulpen tilpasning af de amerikanske pikaer til et varmere klima.

En pibehare eller såkaldt pika, som er beslægtet med harer. Der lever pikaer i det nordvestlige hjørne af USA, blandt andet i Rocky Mountains. Disse dyr tåler ikke ret godt varme, og med stigende global opvarmning er der fare for, at mange populationer ender med at uddø på grund af varme-stress. Der er dog mulighed for at redde dyrene gennem fremavl og udsætning af individer, som er tolerante over for varme. Som følge heraf vil vilde pikaer blive et produkt af en bevidst menneskelig indgriben, såkaldt ’hjulpen tilpasning’.

at mennesker blander sig i de vilde dyrs liv, at ødelægge netop det, som er værd at bevare. Her bliver det vilde opfattet som et enten-eller: Enten er naturen vild, og dermed værdifuld, eller også er naturen domesticeret og dermed uinteressant. Denne tilgang til naturbeskyttelse har den fordel, at den giver et simpelt, sorthvidt svar på, hvad vild natur er, men den har også den åbenlyse svaghed, at det ikke på en kvalificeret måde er muligt at gradbøje, hvad der tæller som vild natur. Beskyttelse gennem avl Den anden gruppe har en mere nuanceret tilgang til beskyttelse af den vilde natur. En repræsentant for denne gruppe er den ovenfor nævnte Clare Palmer. I en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel diskuterer hun problemstillingen med udgangspunkt i et andet konkret eksempel på et dyr, som er truet af klimaforandringer, nemlig pibeharer eller pikaer, som de også kaldes. Pikaer er en gruppe dyr, som er beslæg-

tet med harer, og som lever i bjergene i USA, blandt andet i Rocky Mountains. Disse dyr tåler ikke ret godt varme, og med stigende global opvarmning er der fare for, at mange populationer ender med at uddø på grund af varme-stress. I den situation er det blevet foreslået at redde dyrene gennem avl. Der findes nemlig populationer af pikaer, som er tolerante over for varme. Disse kan man fremavle og efterfølgende udsætte i områder, hvor dyrene er varmefølsomme og derfor truet af klimaforandringer. De udsatte dyr vil i kraft af deres varmetolerance have en fordel frem for de hjemmehørende, og over tid vil deres gener formodentlig være overlegne. Det betyder, at der fortsat vil være pikaer, men at disse vil være et produkt af en bevidst menneskelig indgriben, såkaldt ’hjulpen tilpasning’. Hjulpen tilpasning I sin diskussion af problemet vedkender Palmer sig, at noget af det vilde ved pi-

Urealistisk ideal Palmer tager i sin artikel ikke stilling til eksemplet med isbjørnene i Hudson Bay, men ud fra hendes argumentation er det oplagt at vurdere eksemplet på følgende måde: Hvis man vælger at redde bjørnene fra at uddø ved at fodre dem i sommerperioden, vil det også være en form for hjulpen tilpasning. Der vil dog være en afgørende forskel til eksemplet med pikaerne. Disse vil efter en tilpasningsperiode kunne leve videre på egen hånd uden menneskelig indgriben, mens isbjørnene i Hudson Bay sandsynligvis løbende vil have behov for fortsat menneskelig indgriben i form af fodring i sommerhalvåret. Dette kunne tale for at lade være med at fodre isbjørnene i Hudson Bay. Personligt har jeg ikke svært ved at sympatisere med Palmers nuancerede og pragmatiske tilgang til beskyttelse af vilde dyr. Idealet om en 100 procent vild natur er urealistisk og hjælper os ikke til at finde løsninger på reelle problemer i naturforvaltningen. I stedet må vi erkende, at vi opererer i en gråzone, hvor vi mennesker allerede direkte og indirekte har grebet ind i naturens gang, og hvor vi må tale os frem til en balance mellem at gribe ind og lade stå til som led i naturbeskyttelsen. Samtidig er det vigtigt at trække nogle grænser for, hvor meget vi vil blande os, så den vilde natur ikke ender som en form for zoologisk have. Med de store ændringer, klimaforandringerne kommer til at medføre for mange vilde dyrs levemuligheder, vil der således for dem, der tilslutter sig Palmers nuancerede tilgang til bevarelse af vilde dyr, være en lang række svære valg at træffe.

DYRLÆGEN • 4/2017

UDVIKLING

Nye muligheder på kæledyrsområdet Større og mere specialiserede hospitaler bliver fremtiden, men samarbejde er fortsat et af de vigtigste arbejdsredskaber. Det mener AniCuras landechef i Danmark, Peter Thomsen, der her fortæller, hvilke nye muligheder han ser i veterinærbranchen de kommende år.

Af Lotte Overbjerg – Foto AniCura

I USA opfatter 95 procent af kæledyrsejerne deres kæledyr som et familiemedlem; i 2012 var tallet 65 procent. Denne udvikling giver helt nye forretningsmuligheder i veterinærbranchen, fortæller landechef for AniCura i Danmark, Peter Thomsen. »Vi ser den samme udvikling i Europa, og konsekvensen er, at de europæiske kæledyrsejere i stigende grad ønsker avanceret behandling af deres kæledyr. Det er en stærk mega-trend i industrien. Vi vil gerne imødekomme efterspørgslen fra vores kunder om mere specialiseret behandling, og i forlængelse heraf vil vi gerne være den foretrukne samarbejdspartner til de mange dygtige primære dyreklinikker i Danmark,« siger Peter Thomsen. Veterinærbranchen er attraktiv AniCura er ejet af et stort antal medarbejdere, en svensk stiftelse for kæledyrs velfærd og to investeringsselskaber. »Et af de spørgsmål jeg oftest bliver stillet er, hvorfor et investeringsselskab investerer i veterinærbranchen. Svaret er lige til. Branchen vokser med tre-fem procent per år og er relativt stabil i forhold til makroøkonomiske udsving. Udviklingen går stærkt, og der er mange områder, hvor forretningen kan udvikles, for eksempel i forhold til kundepleje. Det gør branchen attraktiv for et investeringsselskab, og det er et held for alle de mange dygtige fagpersoner med lidenskab for behandling af dyr, da det muliggør et behandlingstilbud med udstyr på et andet niveau end tidligere,« forklarer Peter Thomsen. Han uddyber: »Der kommer ikke flere kæledyr, men kæledyrene bliver ældre, og fokus på at behandle syge dyr og villigheden til at betale er stigende. Vi tror på, at den udvikling vil fortsætte flere år endnu, hvilket blandt andet mærkes på, at flere vil vælge at sygeforsikre deres kæledyr. Et område hvor Danmark halter betydeligt efter eksempelvis Sverige.« Beslutninger træffes tæt på patienten AniCura nyder godt af andre dyrlægers henvisninger, og der er fokus på at styrke samarbejdet. »Vi har i høj grad brug for, at dyrlæger landet rundt synes, vi er både fagligt kompetente, men også at vi er behagelige kollegaer, som man har lyst til at arbejde sammen med. Vi tager i øvrigt den samme medicin; alle vores egne dyrlæger henviser patienterne til den specialist, som de mener, kan sikre patienten

DYRLÆGEN • 4/2017

AniCuras landechef i Danmark, Peter Thomsen, forudser blandt andet, at vi får flere specialiserede dyrehospitaler, og at efterspørgslen på behandling og forebyggelse af livsstilssygdomme vokser.

den bedst mulige behandling, hvad enten det er en AniCuraspecialist eller en ekstern kollega,« forklarer landechefen. AniCuras 3.500 ansatte behandler i dag knapt to millioner kædedyr i syv forskellige lande fordelt på næsten 200 klinikker. Men Peter Thomsen er ikke bange for, at størrelsen skræmmer kunder væk. »De udviklingsorienterede dyrlæger søger hinandens selskab for at skabe fremtiden, og jeg ser AniCura som en slags kuvøse for dette samarbejde. Vi kombinerer personligt engagement og lokal beslutningstagning med global ekspertise og et unikt europæisk program for kvalitetsudvikling. Selvom vi er en stor familie, så holder vi fast i en meget decentral forretningsmodel,« siger Peter Thomsen. Han er overbevist om, at de bedste beslutninger træffes så tæt på patient og kæledyrsejer som muligt. Derfor træffes beslutninger omkring behandlingsmetoder, priser, serviceudbud og organisation lokalt på hver klinik.

Hvor er branchen om fem år? Peter Thomsen vurderer, at den udvikling som pågår lige nu vil forstærkes, og det vil stille krav til uddannelses- og udstyrsniveauet. »Personligt tror jeg, at den nuværende udvikling mod stigende specialisering vil forstærkes. Vi vil se flere større hospitaler med mere avanceret udstyr og højt specialiserede dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Og så tror jeg, at digitaliseringen vil gøre sit indtog i branchen – både i forhold til, hvordan vi kommunikerer med dyreejerne, men også hvordan dyreejerne interagerer med deres kæledyr. Lige nu tester vi en ny måde at samarbejde med de henvisende dyrlæger på, hvor vi igennem en digital portal gør det nemmere for dem at henvise til vores specialister.« Derudover skal kompetencerne inden for livstilssygdomme styrkes, mener landechefen. »I takt med at kæledyrene er flyttet tættere og tættere på menneskesengen, så har de også fået en række af vores sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og så videre. Vi kommer til at se en stigende efterspørgsel hen over de

næste år, og det drejer sig både om behandling og forebyggelse.« Kan et investeringsselskab gøre en forskel? AniCura arbejder for at skabe fremtidens behandling af kæledyr, og metoden er samarbejde. »Sammen er vi stærkere. Vi vil gerne være større i Danmark, men vi er meget selektive og bruger tid på at lære sælgerne at kende. Alle potentielle ’familiemedlemmer’ bliver grundigt screenet på baggrund af kulturelt fit, værdier, kvalitetsfokus og passion for udvikling,« siger Peter Thomsen. Han tror på, at samarbejde gavner patienterne, dyreklinikken og industrien generelt. Det er blandt andet derfor, kæden har valgt at offentliggøre deres årlige kvalitetsrapport (som i øvrigt er den første i verden af sin art fra et veterinærselskab), fordi det generelt vil højne niveauet af veterinærbehandling, at man udnytter størrelsen og deler viden. Et konkret eksempel, hvor samarbejdet gør en forskel i Danmark, er på brugen af antibiotika, hvor AniCura laver sammen-

ligninger på tværs af alle deres dyreklinikker. »I Danmark kan vi helt sikkert lære noget af Sverige, hvor de har nedbragt deres brug af antibiotika betydeligt. Det drejer sig om nye interne procedurer, en delvis tilpasning af vores eget ’mindset’ men også om dialog med dyreejerne, som ofte er dem, som efterspørger antibiotika,« forklarer Peter Thomsen.

• AniCura er en familie af dyrehospitaler og -klinikker, som blev startet i Sverige i 2011. AniCuras 3.500 ansatte behandler i dag knapt 2 millioner kædedyr i syv forskellige lande fordelt på næsten 200 klinikker. • AniCura Danmark beskæftiger cirka 200 dyrlæger og veterinærsygeplejersker på 12 klinikker fordelt i hele landet.

AniCura - din henvisningspartner AniCura ønsker at være din foretrukne henvisningspartner, og vores mål er altid at give vores henvisende kollega og de henviste patienter den optimale behandling, med fokus på faglighed. Henvisende kollegaer er altid velkomne til at kontakte os telefonisk og diskutere en patient, også selvom dette ikke resulterer i en henvisning. Vi modtager henvisninger indenfor blandt andet billeddiagnostik, bløddelskirurgi, ortopædkirurgi, onkologi, oftalmologi, odontologi, dermatologi, neurologi og intern medicin. Læs mere på www.anicura.dk/henvisning AniCura Aarhus Dyrehospital

AniCura Sydvet Dyrehospitaler

AniCura Gistrup Dyrehospital

AniCura TandDyreklinikken

AniCura Købehavns Dyrehospital

AniCura Varde Dyrehospital

AniCura Odense Dyrehospital

DYRLÆGEN • 4/2017

RADIOLOGI

Teori og praktiske øvelser på radiologikursus Stor tilfredshed med E-VETs radiologikursus for veterinærsygeplejersker – en god dag, hvor både teori og øvelser blev gennemgået grundigt, lyder det fra en deltager.

Af Pia Rix, veterinærsygeplejerske Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg. Foto Bent Medvind

Fagdyrlæge Lars Granly afholdt tidligere på sommeren et radiologikursus for veterinærsygeplejersker hos E-VET. Kurset var en rigtig god blanding af både teori og praktiske øvelser, og tilbagemeldingerne fra deltagerne var gode. »Det var en rigtig god og lærerig dag, hvor man både fik en masse teori med hjem og også fik lov selv at prøve sig frem,« siger Pia Rix, veterinærsygeplejerske Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg.

Hun fortæller, at dagen netop startede med teori, hvor der blandt andet blev gennemgået de forskellige røntgenapparater, samt forskelle på analog og digital røntgen, herunder fordele og ulemper. Der var blandt andet fokus på strålehygiejne, som blev gennemgået både i teori og praksis, og deltagerne fik en kort gennemgang af digital billedarkivering. »Røntgenstråler, maS og KV blev også grundig gennemgået, hvilket altid er rart at få genopfrisket. Herudover blev der gennemgået forskellene på røntgen, Ultralyd, CT og MRI. Vi kom ind omkring opsætningen og forskel-

len på, hvordan man laver de bedste thorax og abdomen-billeder, og Lars leverede dagen igennem en masse tips og tricks til, hvordan man for eksempel laver optimale røntgenbilleder og perfekte lejringer af patienter,« fortæller Pia Rix. Hun var rigtig godt tilfreds med dagen og det faglige udbytte. »Det var en helt igennem lærerig dag, hvor jeg er sikker på, at alle fik noget med hjem og blev bedre rustet til at bruge radiologien i det daglige arbejde på klinikken. En stor tak til E-VET, hvor kost og logi som altid, var i top,« slutter Pia Rix.

Forskellige røntgenapparater blev gennemgået, og billederne blev sammenlignet.

Deltagerne på E-VETs røntgenkursus fik lov at afprøve forskellige røntgenapparater.

Fagdyrlæge Lars Granly underviste på E-VETs kursus. Lars Granly arbejder på AniCura Københavns Dyrehospital, hvor hans specialområder blandt andet er billeddiagnostik, neurokirurgi, ortopædkirurgi, kikkertkirurgi og bløddelskirurgi.

Veterinærsygeplejerske Tine Toxværd-Larsen i arbejde i røntgenrummet.

DYRLÆGEN • 4/2017

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling  Sund økonomi  Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.: • Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertestillende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

• Gigt • Skader på hov, klov og poter

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms. Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.084 kr. pr. måned. PowerMedic ApS

Telefon 5945 6400

Gasværksvej 8 4300 Holbæk

info@pmlas.com www.pmlas.com

ØKONOMI

Hvad er jeres planer for fremtiden? Bliver I flere ansatte, bliver I mere digitale? Skal jeres kunderegister styrkes, eller skal der frigives tid til nye projekter? Den Danske Dyrlægeforening har sammen med blandt andre Lån & Spar arrangeret en række ’hands-on’-kurser, der kan optimere dine rutiner og øge din indtjening. Lån & Spar har i flere år samarbejdet med Den Danske Dyrlægeforening (DDD) om en række medlemsfordele. »Her i banken kender vi til den virkelighed, mindre og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende lever i. Og vi ved i særdeleshed, hvilke udfordringer danske dyrlæger og veterinærer står over for i dagligdagen,« siger Kristian Ebdrup, Erhvervskundechef hos Lån & Spar. »Takket være vores samarbejde med DDD og kontakten til de mange medlemskunder har vi oparbejdet et vist branchekendskab. Og vi forstår udmærket, hvor

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 4/2017

svært det kan være at opsøge og tillære sig ny viden efter lange arbejdsdage med ansvaret for dyr og mennesker.« En virksomhed i bevægelse Vil man have en god og sund forretning, handler det blandt andet om at være i bevægelse. Om at være opsøgende og omstillingsparat. Kurserne i efteråret med titlen ’Øg din indtjening i praksis’ gør dyrlæger og veterinærer klogere på nogle områder, der kan være med til at udvikle deres praksis. »Nysgerrighed er en vigtig egenskab, når man driver forretning. Det giver pote at være opsøgende og løbende tage temperaturen på virksomhedens værdier. For intet kommer af sig selv, heller ikke for os her i banken. Vi er for eksempel en bank drevet af viden og fællesskaber, og vi må derfor selv være opmærksomme. Vi skal løbende se muligheder, gribe og realisere gode ideer, opdyrke nye netværk og styrke eksisterende partnerskaber. Vi er selvfølgelig flere om at løfte ansvaret end en dyrlæge med egen praksis og måske en to-tre ansatte. Det er derfor kun naturligt, at vi som samarbejdspartner stiller os til rådighed og bidrager med vores erfaringer,« siger Kristian Ebdrup. Viden kan engagere og skabe resultater ”Ny viden kan være ren inspiration, stof til eftertanke og måske endda facit. Uanset hvad er det en mulighed for at komme lidt op i helikopteren og se sin praksis udefra. Man bliver lidt klogere på virksomhedens styrker og svagheder – og på de værktøjer, der kan gøre en forskel. Nogle gange kan ny viden også få eventuelle lavthængende frugter frem i lyset. Man

ser måske pludselig forholdsvis nemme og hurtige veje, der kan gavne praksissen lige nu og her. Dem, der hurtig kan gøre dårlige vaner til smartere og mere fleksible mønstre. Dem, der på sigt løfter produktiviteten, medarbejderne og driften og engagerer kunderne. Alt sammen noget, der til syvende og sidst kan ses på bundlinjen,« afslutter Kristian Ebdrup. Første kursus – ’Succes med sociale medier’ Det første kursus af i alt fire kursusdage henover efteråret handler om sociale medier. Her får du udover en introduktion også et indblik i, hvordan du selv kan arbejde med de forskellige platforme. Hvordan du kommunikerer med dine kunder på de sociale medier – og gør dem til en del af dine online-aktiviteter. Kurset styres af journalist og medierådgiver Christine Kabel. På de følgende kurser bliver du klogere på, hvordan du løfter og engagerer dine medarbejdere. Du får et indblik i, hvordan du kan få bedre styr på de forskellige ansættelsesretslige regler – og så selvfølgelig på selve økonomien. Fælles for ’handson’-kurserne er kombinationen af viden og brugbare værktøjer. Her får du det nødvendige overblik og flere praktiske detaljer, du selv kan prøve kræfter med på kurset. Viden og værktøjer, der er forholdsvis enkle at implementere tilbage i din praksis. Tilmelding på ddd.dk Mandag den 11. september 2017 på Hotel Severin, Middelfart. Tirsdag den 19. september 2017 på Hotel Scandic, Ringsted. Torsdag den 21. september 2017 på Golf Hotel Viborg, Viborg. Pris: 1.450,- + moms – for undervisning, forplejning og administration.

Denne plads er reserveret: merial.dk

4.495,kr. ex. mo

Tilbud gæ lder til 30/9-2017

Fortæl dit budskab på få sekunder med en video

Vi afklarer sammen med jer, hvad der giver jer størst værdi for klinikken, og vi udvikler og producerer alle slags videoer. Vi rådgiver om den kommunikative proces og fører jer med igennem fra kreativ idé til færdig produktion. Vi hjælper med at finde locations og målretter budskabet i videoen.

Det får du… • Produktion af en video af 1-1,5 minutters varighed. • Eksponering af videoen på YouTube, hjemmeside og sociale medier med potentiale for at den bliver delt og når bredt ud. Tøv ikke med at tage kontakt til os og hør mere om mulighederne med video.

Jan Jensen Chefrådgiver 2011 8550 jj@jjkommunikation.dk

Tlf. 4659 0550 jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Er du klar til en uforpligtende samtale om video, og hvad vi kan gøre for din klinik?

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

JJ Kommunikation får dine produkter ud over rampen til de rigtige målgrupper, på de rigtige kanaler og på de rigtige tidspunkter.