Dyrlægen 5 2015 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 5/2015 · oktober 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

DYRLÆGEN

Stor tilslutning til Åbent Hus 850 dyrlæger, dyrlægestuderende og veterinærsygeplejersker var samlet til Åbent Hus hos E-vet A/S. Dagen bød blandt andet på masser af faglige foredrag med danske og internationale specialister og forskere.

Denne plads er reserveret: www.royalcanin.dk

Minister øger fokus på MRSA Der skal styr på indsatsen mod svine-MRSA, lover miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Udmeldingen kommer efter kritik fra Statsrevisorerne om, at Fødevareministeriet har været for passiv. Af Annika Ipsen

Statsrevisorerne kritiserer Fødevareministeriet for at have fejlet i kampen mod husdyr-MRSA, da ministeriet ikke har gennemført en effektiv og helhedsorienteret indsats. Det vil miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen rette op på. Hun bebuder derfor nu et eftersyn af MRSA-indsatsen på baggrund af kritikken fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionen kalder det ”utilfredsstillende”, at Fødevareministeriet siden 2010 ikke har arbejdet effektivt for at bremse forekomsten af husdyr-MRSA. Nu skal der rettes op Rigsrevisionen påpeger, at ministeriet ikke har haft en effektiv styring af igangsatte MRSA-initiativer og forskning. Ligesom ministeriet også får kritik for ikke at have formået at vurdere risici eller at have prioriteret indsatsen mod den resistente bakterie, som flere og flere danskere bliver smittet med. »Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at der ikke har været ordenligt styr på ministeriets forskningsstyring i forhold til igangsatte MRSA-initiativer. Det skal der rettes op på, og jeg har derfor igangsat et eftersyn af, hvordan Miljø- og Fødevareministeriet fremadrettet får optimeret bestilling, håndtering og formidling af forskning i hele organisationen,« siger Eva Kjer Hansen. Hun vil derfor have fokus på at samarbejde med andre ministerier, så alle bidrager til helhedsorienterede hensyn til de sundhedsøkonomiske omkostninger og analyser. Handlingsplan fra april gennemføres Næsten 250 danskere blev alene sidste år testet positive for husdyr-MRSA – og fem danskere er døde efter at være blevet smittet. Den multiresistente bakterie er registreret i 68 procent af de danske svinebesætninger. I april i år blev der vedtaget en handlingsplan for en langsigtet bekæmpelsesstrategi mod MRSA. Handlingsplanen havde opbakning fra alle partier undtagen Liberal Alliance. Handlingsplanen er fire-årig og indeholder: Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 procent fra 2015 til 2018, hygiejnetiltag for alle, der arbejder i svinestalde, reduktion af smitte i de enkelte besætninger, overvågningsprogrammer for udviklingen af udviklingen i husdyr-MRSA, styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA og international indsats – herunder pres for at fremme EU-antibiotikastrategi. »Jeg vil gennemføre initiativerne i handlingsplanen, og jeg vil følge nøje, om initiativerne virker efter hensigten,« siger Eva Kjer Hansen.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

5. NOVEMBER

Salg og kommunikation 27-28. NOVEMBER

Dental ekstraktion, hund 3-4. DECEMBER

Dermatologi, kat 14-15. JANUAR

Kirurgi I, bløddele 5-6. FEBRUAR

Anæstesi, smådyr Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 5/2015

INDHOLD

6 Fokus på faglighed og netværk

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

8 Behandling af ureteral obstruktion hos hund og kat med stents frem for kirurgi 10 Ung dyrlæge købte egen klinik

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

12 Griseforsøg med hjertelungemaskiner redder menneskeliv

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

20 Økonomi: Skab forretning via netværket

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

18 Klassisk pattegrisdiarré er fortsat et problem

22 Stor tilslutning til E-vets Åbent Hus 25 Lukning truer dyrlægeuddannelsen

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

26 Sunde fisk i danske havbrug

Oplag: 3.800 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 30. november. Deadline for indlæg er 9. november. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forsiden: Åbent Hus-arrangement hos E-vet A/S. Foto: JJ Kommunikation ApS.

DYRLÆGEN • 5/2015

36 Hunde får abonnement til dyrlægen 38 Dyreetisk klumme: Sokrates og kødparadokset 40 Erfaringer med metode til håndtering af coli-yverbetændelser

Hvad vil det betyde for dig, hvis du:     

har ubegrænset antal brugere og ingen licenser? kan bruge alle enheder, - også på farten? har mulighed for at taksere og journaliserer på 30 sekunder? har integration med de førende laboratoriesystemer? har direkte og kompetent support hvor end du er?

Animana er en samlet brugervenlig løsning, uanset om du arbejder med smådyr, hest, produktionsdyr eller en kombination. Kontakt os for en demo eller mere information om systemet og vores attraktive opstartspakke inklusiv konvertering af data fra nuværende system

SkyVets ApS Robert Jacobsens Vej 66A DK-2300 København S +45 8988 4170 - www.skyvets.com - info@skyvets.com

Fokus på faglighed og netværk Oplev flere internationale forelæsere af høj klasse og mange danske indlægsholdere med stor praksisindsigt på årsmødet. Sidste års succes med master classes gentages. Af Lotte Overbjerg

»Årsmødet er en unik ramme for et gennemarbejdet efteruddannelsesprogram samt hyggeligt socialt samvær og networking,« fortæller dyrlæge og koordinator Stine Elkjær Madsen, der er medejer af Odsherred Dyrehospital. Årsmøde 2015 holdes fredag og lørdag 13.-14. november på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus, og der forventes omkring 650 deltagere og mere end 40 udstillende firmaer. På årsmødet kan du opleve flere internationale og danske forelæsere af høj klasse og mange danske indlægsholdere med stor praksisindsigt. Programmet omfatter fem parallelle sessioner for dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt to master class workshops for dyrlæger, hvor du får mulighed for at

FAGLIGT PROGRAM Hovedsessioner for dyrlæger • Neurologi / Dr. Joane Parent • Oftalmologi / Dr. Michael Davidson • Dermatologi / Dr. Klaus Earl Loft • Krybdyr / Dr. Beth Fledelius • Anæstesi / Dr. Carsten Grøndahl

Hovedsessioner for veterinærsygeplejersker • Critical Care hos kaniner og gnavere / Dr. Vladimir Jekl • Smertebehandling / Dr. Anne Vitger Årsmødet for Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr holdes 13. og 14. november på Hotel Radisson Blu Scandinavia i Aarhus. Arrangør: Den Danske Dyrlægeforening, Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr.

DYRLÆGEN • 5/2015

komme i tæt samspil med to af de internationale faglige kapaciteter. Oplæg fra internationale forskere Hovedtemaerne for dyrlægesporerne vil være oftalmologi, dermatologi, neurologi, ”Exotics” og anæstesi. Et af årets trækplastre bliver uden tvivl Dr. Joane Parent, professor i neurologi på University of Montreal i Canada. Dr. Parent har specialiseret sig i neurologi siden 1983 og har blandt andet været præsident for ACVIM Neurology Group. »Jeg ser meget frem til at høre Dr. Parent – hun er en af de helt store kompetencer på området, og jeg er sikker på, at mange vil deltage i hendes master class på årsmødet om lørdagen også,« siger Stine Elkjær Madsen. Joane Parent har fået udgivet et utal af forskningsartikler og står blandt andet bag cd rom’en Canine and Feline Neurological Examination. Øjne i fokus Arrangørerne har i år valgt at sætte fokus på øjne. »Det er et emne, så mange af os kun ved lidt om, og det er et teknisk svært felt. Derfor tror jeg, vi er mange, der kan få gavn af Michael Davidsons foredrag og få nogle gode tricks og redskaber med hjem,« siger Stine Elkjær Madsen Arrangørerne har formået at trække den amerikanske professor i oftalmologi, Dr. Michael Davidson fra North Carolina State University til årsmødet i Aarhus, og han er blandt de førende inden for emner som intraokulær laserkirurgi, smitsomme sygdomme som Toxoplasmose, samt væsktfaktorer, der er relevante for linsemetabolisme og grå stær. Gensyn med underviser Årsmødedeltagerne får også mulighed for at udbygge deres viden om hudsygdomme, når Klaus Earl Loft, Senior Staff

Til Årsmøde for Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr fredag og lørdag 13.-14. november forventes 650 deltagere og mere end 40 udstillende firmaer.

Dermatologist på MSPCA, Portland Veterinary Specialists giver sit oplæg. Klaus Earl Lofts specialer er allergies, otologi og smitsomme hudsygdomme. Mange dyrlæger vil opleve et gensyn, når Carsten Grøndahl går på podiet med den sidste nye viden om anæstesi. »De fleste danske dyrlæger har modtaget undervisning af Carsten Grøndahl, og han er en utrolig dygtig formidler, og selvom man har oplevet ham før, kan man altid lære mere om anæstesi,« fortæller Stine Elkjær Madsen. Et nyt emne på årsmødets plakat er de eksotiske dyr, som mange dyrlæger kun har begrænset kontakt med i det daglige. »Vi kan se, at det oftere sker, at man får en papegøje eller et krybdyr i konsultation, og den absolut førende dyrlæge inden for dette felt i Danmark, Dr. Beth Fledelius, har heldigvis sagt ja til at komme,« siger koordinatoren. Den sociale del af programmet indeholder blandt andet sponsoraften fredag med hygge, underholdning og dans. Som noget nyt inviteres der i år til temafest – temaet er 80’er-fest, og det venter arrangørerne sig meget af. Lørdag aften afholdes som en gallaaften – med dinnermusik, underholdning af stand up-komiker Thomas Warberg og dans til livemusik leveret af The Hitmen plus natdiskotek.

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

Behandling af ureteral obstruktion hos hund og kat med stents frem for kirurgi Nyrer med kæmpe hydronephrose, som dyrlæger tidligere var nødt til at fjerne, normaliserer sig på ganske kort tid med stenting. Af Irene Krøjer Hansen, dyrlæge, Master of Companion

De hyppigste årsager til ureteral obstruktion er ureterolithiasis, typisk sten som har bevæget sig fra nyren og ud i ureter. Inflammation, en ureter som er snoet rundt om Vena cava (circumcaval) eller striktur som følge af kirurgi kan ligeledes være årsagen til ureteral obstruktion. Grundet obstruktionen vil patienterne udvikle hydronephrose og i løbet af kort tid vil nyrevæv begynde at gå tabt. Hyppigste årsag er sten Det, som har overrasket mig mest ved stenting er faktisk, at nyrer med en kæmpe hydronephrose, som vi tidligere var nød til at fjerne normaliserer sig på ganske kort tid. De fleste bliver ved med at have høje nyreværdier, men næsten alle får halveret sin kreatinin-værdi, hvilket er virkelig godt, udtaler dyrlæge Andrea Mårtensen, Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsingborg. Andrea har siden hun i 2012 opnåede specialistkompetencer i hundes og kattes sygdomme – den svenske pendant til en fagdyrlægeuddannelse – arbejdet med urinvejssygdomme, og i 2012 lærte hun også at lægge uretrale stens. Stenten placeres med guidewire Selve stenten er lavet af et blødt polyurethan-lignende materiale. Tidligere stents var af metal, men dette gav anledning til indvækst af ureter væv og obstruktion. Stenten indføres i ureter under gennemlysning ved hjælp af en Seldinger-teknik. Fra nyrens bagside indføres en guidewire, uden på denne en dilator, og til sidst tråder man stenten på guidewiren. »Man ved, at der ikke er nogen ob-

DYRLÆGEN • 5/2015

struktion, når man er kommet helt ud i blæren,« forklarer Andrea. I begge ender har stenten det, som i engelsksproget litteratur kaldes pigtail, når wiren fjernes vil stenten lave krølle på halen i begge ender, og er således forankret hvor den skal være. Stenterne findes i 2 og 2,5 french i diameter og i længderne 8, 10, 12, 14 og 16 centimeter. Aggressiv væsketerapi i 24 timer Når man stiller diagnosen ureteral obstruktion, enten ved hjælp af røntgen eller ultralyd eller en kombination af de to, forsøger man med medicinsk behandling, som er aggressiv væsketerapi i 24 timer. Det anbefales ikke at vente længere, for at redde så meget nyrevæv som muligt. Udover at være mere invasiv er kirurgisk behandling heller ikke at foretrække frem for stent, fordi der er risiko for urinlækage, og dermed en højere mortalitet. Komplikationsraten ved ureterotomi hos kat ligger på 30 procent. Endelig er risikoen for recidiverende obstruktion lavere ligesom stening redder mere nyrevæv. Andreas gode statistik I løbet af de to år Andrea har kunnet tilbyde behandlingen har hun lagt stents på 15 katte, alle med ureterolither. Risikoen

Dobbelt pigtail stent til brug i ureter på kat.

Dyrlæge Andrea Mårtensen, Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsingborg.

for død under narkosen er naturligvis forøget hos disse azotæmiske patienter, og en af hendes patienter døde 24 timer efter narkosen. Derudover er trængninger og blod i urinen også bivirkninger ved behandlingen. Af mere tekniske komplikationer har Andrea haft en patient, hvor kateteret er gledet ud, og hun tilføjer, at man også skal være forsigtig, når man fjerner urinkateter fra urethra, da der er

en risiko for, at det kan få fat i den ene ende af den uretetale stent, og således trække det med ud. Kun én stent replaceret Andrea har således kun været nød til at lægge en ny stent på den ene kat, knapt syv procent, hvor den gled ud. I et større amerikansk studie var det nødvendigt lægge en ny stent på 27 procent af 79 katte ureteres på grund af henholdsvis striktur-indvækst, migration, ureteritis, dysuri, pyelonephritis og reflux af urin. I samme studie blev der lagt stents bilateralt på fem af de 69 katte, hvilket Andrea endnu ikke har været nød til. Ofte har katte nephrolither bilateralt, men det er ikke kutyme at lægge en stent forebyggende i den modsatte side. Første stent måske på dansk hund Som det fremgår findes der ikke nogen kontraindikationer til at lægge en stent i ureter. Patienterne er indlagt, indtil den postobstruktive diurese er afsluttet, og dette tager fra to til syv dage. Prisen ligger på cirka 17.500 danske kroner. Ef-

Postoperativt røntgenbillede af kat med dobbelt pigtail ureteral kateter.

terfølgende skal patienterne til kontrol efter 14 dage, tre måneder, seks måneder og herefter årligt. Ved kontrolbesøgene bliver der undersøgt blod og urinvejene bliver ultralydsscannet. Andrea har ingen statistik på overlevelsen af sine patienter, men i et amerikansk studie af 69 katte var middel levetiden 498 dage (2 til > 1,278). For patienter som døde af en nyrelidelse var middel levetiden >1,262. Metoden er ifølge litteraturen på området lige så god på hund som på kat,

men Andrea har endnu til gode at lægge en ureteral stent på hund – måske bliver det en dansk hund. Alle er i hvert fald velkomne til at henvise, for så vidt vides udføres metoden endnu ikke i Danmark. Referencer Berent AC, Weisse CW, Todd K, Bagley DH 2014: Technical and clinical outcomes of ureteral stenting in cats with benign ureteral obstruction: 69 cases (2006-2010). J Am Vet Med Assoc 1,244,5,559-76. Adams LG 2013: Nephroliths and ureteroliths: a new stone age. N Z Vet J 61,4,212-6.

Mød os på SvHKS’ årsmøde i Aarhus d. 13.-14. november Kig forbi vores stand og hør mere om vores dyreforsikringer, og hvordan de kan hjælpe både dig, dine klienter og deres dyr.

Vi glæder os til at se dig.

52670 08.15

Vi tilbyder nogle af markedets bedste forsikringer – de er enkle, til at betale og har en bred dækning, hvis uheldet er ude.

Samtidig arbejder vi hele tiden på at understøtte dyreklinikkernes gode arbejde, så vi sammen kan give dyrene og deres ejere den optimale behandling.

DYRLÆGEN • 5/2015

Ung dyrlæge købte egen klinik På sin vis var det finanskrisen, som fik Signe Krogh-Rasmussen til at købe sin egen praksis i en alder af bare 28 år. Siden hun overtog klinikken er den vokset – det er dyrlægens arbejdsuge også. Men hun har aldrig fortrudt sin beslutning. Af Mette Krogsgaard

Der gik et år fra Signe Krogh-Rasmussen første gang ringede på hos den lokale dyrlæge i Tune, til hun overtog klinikken i 2011. Hun havde arbejdet med heste på Højelse Dyreklinik, siden hun blev uddannet i 2007. Men finanskrisens nedskæringer betød, at flere unge dyrlæger måtte vælge mellem en opsigelse eller et partnerskab i klinikken. Så Signe KroghRasmussen frygtede en fyring, da hendes barsel sluttede. »Vi gik fra otte dyrlæger til fire, og så kunne jeg godt se, at jeg nok stod for, hvis der kom flere nedskæringer. Jeg ville jo nok også blive bedt om at købe mig ind,« siger Signe Krogh-Rasmussen, der hellere ville have foden under eget operationsbord, hvis hun skulle være klinikejer. For den unge dyrlæge var det ikke noget svært valg. Signe Krogh-Rasmussen ringede på hos landsbyens smådyrsdyrlæge i den lille by Tune, som hun var flyttet til i 2008. Hun arbejdede ganske vist mest med heste, men havde en forestilling om, at en kombination af smådyr og heste kunne gøre det lettere at få klinikken til at køre rundt. Hun fik ret. Siden den unge dyrlæge overtog klinikken er både antallet af patienter og ansatte steget betragteligt. I dag har hun ansat tre dyrlæger, en veterinærsygeplejerske og to veterinærsygeplejerskeelever. Selv har hun fuld tid som praktiserende dyrlæge – ledelsesopgaver og papirarbejder kommer oveni. »Jeg tæller ikke mine timer, det ville være dumt. Men jeg nyder også at sidde på klinikken en hverdagsaften og få noget fra hånden,« siger Signe KroghRasmussen, som bor fem minutters gang fra klinikken. Ledelse udfordrer Moms, personale på barsel, sygdom og

DYRLÆGEN • 5/2015

løn er alt sammen dele af dyrlægens dagligdag ved skrivebordet. Ledelsesopgaverne har til tider udfordret på Tune Dyreklinik, hvor der på fire år har været blandt andet to barsler og en langtidssygemelding, som resulterede i en fyring efter 120 dages-reglen. »Det er ikke noget, der holder mig vågen om natten, men jeg tænker da over, at vi lige skal have løbet nogle penge hjem, når en dyrlæge ikke er på arbejde,« siger Signe Krogh-Rasmussen om den sygemelding, som varede så lang tid, at klinikken ikke længere kunne bære det. Selvom hun havde talt dagene flere gange, var hun urolig for, om hun nu også havde regnet rigtigt. Og alle mulige scenarier for samtalens forløb havde hun set for sig, inden hun skulle fortælle sin syge kollega, at de måtte stoppe samarbejdet. Efter samtalen var Signe KroghRasmussen træt i flere dage, men hun var også lettet over, at de kunne skilles i mindelighed. »Det gik faktisk rigtig fint, men der er ingen tvivl om, at både hun og jeg – og vores kolleger – ville ønske, at hun aldrig havde sprunget i faldskærm og brækket sit ben. Det kan være virkelig svært at håndtere personale,« siger Signe KroghRasmussen. Det er for eksempel vanskeligt at give kritik, mener hun. Det kan være så svært, at hun undlader at fortælle om problemerne, hvis hun ikke kan levere kritikken på en konstruktiv måde. »På det punkt har jeg noget at lære, for min kritik rumsterer jo stadig rundt i mit eget hoved. Men jeg føler mig frem og forsøger ikke at være en dum chef. Før var det let at pege fingre af chefen, men det er ikke en let rolle. Ledelse er en on going proces,« siger Signe Krogh-

så lytter vi. Vi har ikke langt fra tanke til handling,« siger dyrlægen, som selv har fordybet sig i hestetænder gennem sit arbejde på Højelse Dyreklinik og siden har efteruddannet sig i smådyrstænder hos tanddyrlæge Jens Ruhnau. Faktisk er alle ansatte i fuld gang med videreuddannelse. Veterinærsygeplejerske Kristine Nielsen er i gang med fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i tandbehandling. Smådyrsdyrlæge Camilla Ravn Lauritzen tager et to-årigt kursusforløb på Karlslunde Dyrehospital i intern medicin, og den senest ansatte dyrlæge Søren Ussing begynder på fagdyrlægeuddannelsen i smådyr til efteråret. Selv er Signe Krogh-Rasmussen i gang med et fire-årigt forløb i kirurgi og medicin ved Karlslunde Dyrehospital. Fra deltidsklinik til syv ansatte På fire år er dyreklinikken i Tune vokset fra at være en enkelt dyrlæges deltidsjob til at have syv medarbejdere. »Folk spørger mig, hvordan jeg turde springe ud i livet som selvstændig, men jeg tænkte, hvor galt kan det gå. Det ville jo nok kun være en gang, jeg fik chancen for at købe den lille klinik i byen, hvor jeg bor,« siger dyrlægen, som varmt anbefaler andre dyrlæger at blive selvstændige. »Jeg er virkelig stolt over, at jeg kan tilbyde andre mennesker en stabil arbejdsplads. Det motiverer mig, så jeg har det godt med at bruge tid på de administrative ting, som gør en forskel for klinikken og de ansatte,« siger Signe KroghRasmussen.

Signe Krogh-Rasmussen ved, at det lønner sig at være en anerkendt leder.

Rasmussen, som har fundet ud af, at det lønner sig, at være en rosende og anerkendende leder, der prioriterer personalepleje. »Jeg kommer nok aldrig til at gøre alle tilfredse, men jeg arbejder på at gøre mig selv tilfreds, for jeg investerer rigtig meget af mig selv i den klinik,« siger hun. Alle bliver efteruddannet Det er ikke kun chefen på Tune Dyreklinik, der er ung. Alle ansatte er mellem 24 og 40 år, og dyrlægerne har knap ni års erfaring hver. »Det giver sig udslag i, at vi ikke er bange for at kaste os ud i noget nyt. Hvis en i vores team kommer med en god idé,

Når din tid er for dyr! Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration af Vetvision

Dyrlægernes IT-løsning Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke mindst fakturering.

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. info@novasoft.dk, www.novasoft.dk Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen, Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 5/2015

Griseforsøg med hjertelungemaskiner redder menneskeliv Der bruges 8.000 grise til medicinsk forskning og uddannelse om året for at forbedre behandlinger af syge mennesker. Aage Kristian Olsen Alstrup1, Sisse Anette Thomassen2, Sigridur Olga Magnusdottir3, Ole Lajord Munk4, Bodil Steen Rasmussen5 og Benedict Kjærgaard6

reducere celleskader ved den iltmangel, som hjertestoppet medfører. Det skal vi se nærmere på i det følgende, men først skal hjertelungemaskinen introduceres.

1: Dyrlæge, ph.d., adjungeret lektor på Aarhus Universitetshospital. 2: Overlæge, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital. 3: Dyrlæge, ph.d.studerende ved Aalborg Universitetshospital. 4: Hospitalsfysiker, ph.d. ved Aarhus Universitetshospital. 5: professor, overlæge ved Aalborg Universitetshospital. 6: Overlæge og lektor ved Aalborg og Aarhus Universitetshospital samt stabslæge ved flyvevåbnet.

Hjertelungemaskinen Før opfindelsen af hjertelungemaskiner havde kirurgerne ikke mange muligheder for at operere inde i hjertet. Det umuliggjorde operationer af børn med eksempelvis medfødte ventrikel-septum-defekter. I et forsøg koblede man dog slanger fra faderens lyskekar til barnets aorta, mens

man med en pumpe førte veneblod fra barnet tilbage til faderens venesystem (se figur 1). På denne måde kunne man afsnøre blodårerne til barnets hjerte, mens faderens kredsløb leverede iltet blod til barnet. Det lykkedes i flere tilfælde, men var dog forbundet med for mange komplikationer. Behov for kunstigt hjerte og lunger Der var et stort behov for at udvikle et system bestående af et kunstigt hjerte og lunger, som fuldstændigt kunne overtage

I Danmark bruges der årligt omkring 8.000 grise til medicinsk forskning og uddannelse, og stort set med det ene formål at kunne forbedre behandlingen af syge mennesker. Set i forhold til antallet af danske slagtesvin, der kan tælles i millioner, er det et ret lille antal forsøgsgrise, men deres betydning for medicinsk forskning er alligevel stor. Der er gode grunde til, at netop grise bruges til forskning i menneskets lidelser. På visse punkter ligner grisene nemlig os mennesker mere, end hvad gnaverne gør, og ved visse typer af forsøg, der involverer apparatur til patienter, kan man vælge sig en gris i en passende størrelse, som svarer til apparatet. Nedkøler patienter med hjertestop Til behandling af hjertestop har man således brugt grise i udviklingen af mekaniske hjertemassageapparater, og man arbejder fortsat på at udvikle nyt udstyr, som kan forbedre effekten af hjertemassagen. Desuden undersøger man i grise muligheder for hurtigt at nedkøle patienter med hjertestop, for derved at

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 1. Principtegning for crossover cirkulation, som det blev anvendt i begyndelsen af 1950’erne ved operation for ventrikelseptumdefekter. Faderens hjerte overtog barnets cirkulation, således at kirurgerne kunne udbedre barnets medfødte hjertedefekter.

Bundsolid Professionel Personlig

Mød os den 1 på SvHKS 3.-14 . nov.

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller. Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde. Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer. Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør, Lån & Spar

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

Figur 2. Hjertelungemaskine til brug ved hjerteoperationer. Maskinen er dog ikke særlig mobil.

hjertets og lungernes funktioner. I 1953 blev den mekaniske hjertelungemaskine første gang afprøvet på en patient. Det var en ung kvinde, der havde en septumdefekt i hjertet, som hun skulle opereres for. Hun klarede operationen, og i 1960 var man nået så langt i udviklingen af hjertelungemaskiner, at man mere rutinemæssigt kunne tilbyde anvendelse af disse til kirurgiske patienter. Et stort problem var lungedelen, hvor man lod ilt boble gennem blodet, men efterhånden udviklede man bedre metoder. Siden da har hjertelungemaskiner vundet indpas på mange større hospitaler. Lungemaskiner bruges i Thorax-kirurgien I dag bruges hjertelungemaskiner således rutinemæssigt indenfor thorax-kirurgien, når det er hensigtsmæssigt at operere på et ikke-pumpende hjerte – eksempelvis ved operationer på hjertets kranspulsåre og hjerteklapper. Maskinen, der midlertidigt kan overtage både hjertets og lungernes funktioner, består af en pumpe, der overtager hjertets pumpende funktion og en oxygenator, der overtager lungernes udveksling af ilt og kuldioxid (se figur 2). Med denne opstilling er det muligt at lede blodet udenom hjerte og lunge og derfor sætte hjertet midlertidigt i stå under operationerne. I modsætning til et bankende hjerte pumper maskinen blodet rundt kontinuerligt, og der kan derfor ikke registreres diastolisk og systolisk blodtryk, men blot et konstant tryk. Lette mobile hjertelungemaskiner Efter endt operation bringes patienten tilbage til normal cirkulation ved at fjerne hjertelungemaskinen, suturere blodkarrene og starte hjertet op igen. Hjertelungemaskinen er et godt redskab

DYRLÆGEN • 5/2015

under kirurgi, men den kan potentielt også bruges i andre sammenhænge – særligt efter at transportable udgaver er blevet udviklet. I modsætning til en stationær hjertelungemaskine, der typisk vejer 200 – 400 kg, kan man i dag få mobile systemer på under 10 kg. Det sidste kan komme patienter med hjertestop, underafkøling og drukning til gode, da transportable hjertelungemaskiner kan være med i ambulancer og redningshelikoptere. Behandling af hjertestop Overlevelsen efter hjertestop er blevet markant øget gennem de senere år, idet befolkning i stigende grad er i stand til at yde førstehjælp. Trods dette er overlevelsen dog fortsat på et lavt stadie. Forskning i alternative strategier til standard genoplivning af såvel afkølede som varme hjertestops-patienter ved anvendelse af hjertelungemaskiner til midlertidigt at genoprette cirkulation har muliggjort at redde mange mennesker. Eksempelvis kan man, mens en mobil hjertelungemaskine følger hjertestops-patienten, foretage computer tomografi (CT)skanning og om nødvendigt fortsætte med ballonbehandling af et myokardieinfarkt. Hjernen tager hurtigt skade Ved hjertestop tager hjernen hurtigt skade, da den har et højt stofskifte, som ikke tåler hypoksi i ret lang tid. Hvis hjertestoppet derimod sker i kolde omgivelser (fx udenfor på en kold vinterdag), således at hjernen og resten af kroppen hurtigt nedkøles, eventuelt endda inden hjertestoppet indtræder, kan patienten klare hjertestoppet noget længere tid, førend skaderne opstår. Årsagen er formentlig, at hjernevævets stofskifte falder ved nedsat temperatur, og det giver redderne mere tid

Figur 3. En bedøvet gris koblet på en lille mobil hjertelungemaskine. Mørk uiltet blod ledes ud fra halsvenen og føres gennem pumpe og oxygenator, hvor det iltes og bliver lyserødt. Vandslanger tilkoblet oxygenatoren bruges til at varme eller køle blodet.

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 4. Præparation af grise til forsøg med hjertelungemaskine og PET/CT-skanning. Efter bedøvelse med propofol intuberes grisen (øverst til venstre), hvorefter der kirurgisk fremlægges blodkar (øverst til højre). Grisen kobles nu på hjertelungemaskinen (nederst til venstre) og er klar til at blive kørt ind i PET/CT-skanneren (nederst til højre). Efter endt forsøg aflives grisen i bedøvelsen med en overdosis pentobarbital.

at løbe på. Hvis nedkølingen går meget stærkt, som ved kæntringsulykker om vinteren, går temperaturfaldet ofte så hurtigt, at hjernen kan klare sig endnu længere tid efter, at hjertet er stoppet. Lavt stofskifte i hjerne ved lav temperatur At hjernens stofskifte er lavere ved lav temperatur, og at dette derfor mindsker følsomheden for hypoksi, har været anvendt klinisk ved hjernetromboser, hvor man har forsøgt sig med nedkøling af patienterne indtil trombolysen har opløst trombosen. Dette affødte ideen til, at man også måtte kunne forbedre indsatsen for de nødstedte personer, som flyvevåbnets redningshelikoptere henter op af iskoldt vand. Hvis man hurtigst muligt koblede dem på hjertelungemaskinen, som ville sørge for reetablering af blodgennemstrømningen i hjerne og andre organer, mens kroppen langsomt blev opvarmet, kunne en del af patienterne måske reddes. Måske endog dem, som man umiddelbart ville mene var klinisk døde. Griseforsøg førte til ny behandling Behandlingen blev derfor afprøvet i en række griseforsøg,

DYRLÆGEN • 5/2015

hvor bedøvede grise blev kølet ned, fik induceret hjertestop og derefter koblet på hjertelungemaskine. Grisene blev herefter langsomt varmet op ved at returnere opvarmet blod fra hjertelungemaskinen (se figur 3). Resultaterne af de første griseforsøg, som blev udført for 10-15 år siden, var lovende, idet grisene klarede sig igennem. Der blev herefter udført flere griseforsøg, som blev brugt til at optimere behandlingen. Forsøgene er primært udført på Skejby Sygehus, men samtidigt blev nogle af griseforsøgene udført i redningshelikoptere, hvorved også de praktiske aspekter af behandlingen blev afprøvet og optimeret. Der blev anvendt en transportabel hjertelungemaskine, foruden at der også blev udviklet egne teknikker og udstyr. Dette praktiske feltarbejde med grisene viste sig af betydning, da der skulle handles hurtigt for at redde eleverne under Præstø-ulykken. Præstø-ulykken De fleste danskere husker nok stadig Præstø-ulykken, hvor en række elever fra Lundby Efterskole kæntrede i en dragebåd en kold februar-dag i 2011. Selvom flere af eleverne ved bjærgningen var klinisk døde af at ligge i det iskolde vand, lykkedes

det dog at få flere af dem tilbage til livet ved at koble dem på hjertelungemaskine og langsomt hæve temperaturen fra de 16-18 °C til normal kropstemperatur. Eleverne overlevede, om end en af dem har en varig hjerneskade. En vigtig årsag til, at det var muligt at redde eleverne var, at de blev kølet så hurtigt ned i det kolde vand, hvorved særligt hjernevævet bedre tålte den manglende blodtilførsel, som det efterfølgende hjertestop medførte. Uventede overlevende i god stand Præstø-ulykken gav en del presseomtale, og de fleste patienter blev behandlet på Rigshospitalet efter, at flyvevåbnet havde fløjet dem dertil under pågående hjertemassage. Men faktisk har det mobile hjertelungemaskine-team, som udgår fra Aalborg Universitetshospital, i et samarbejde med flyvevåbnet været involveret i lidt over 250 patienter siden begyndelsen i 2004. Det har været en stor blanding af forskellige patienttyper, mest hypoterme og druknede, men også cirka 50 personer med varm hjertestop. Cirka halvdelen overlevede, og man må betegne i hvert fald halvdelen af de overlevende, som uventede overlevende og i god almen tilstand. Chancen for at overleve fordoblet Dette stemmer overens med et nyligt publiceret studium, der viser en fordoblet overlevelseschance efter hjertestop, når patienterne kobles på hjertelungemaskine sammenlignet med standard genoplivning uden hjertelungemaskine. Studiet viste såvel en højere overlevelse kort efter hjertestoppet som en højere overlevelse et år senere. Endnu er denne form for avanceret genoplivning med hjertelungemaskine under stadig udvikling, og der er brug for mere evidens, førend den kan blive anbefalet til rutinemæssig brug. For selvom der i dag er erfaringer fra både griseforsøg og patienter, er der fortsat brug for forskning i hjertelungemaskinen. Dette er ikke kun for at redde underafkølede patienter, hjertestopspatienter, men også for at optimere indstillingen af apparaturet under operationer af patienter. PET-skanning af blodgennemstrømning Umiddelbart kunne man tro, at når der benyttes hjertelungemaskine ved hjertestop eller under hjerteoperationer, vil blodforsyningen til kroppen være i orden. Men desværre kan man ikke altid gøre dette optimalt og i visse situationer kan man ikke opretholde det ønskede minutvolumen. Kroppen har en tilbøjelighed til at lede blodet til de mest kritiske organer som for eksempel hjernen, men det er ønskeligt, om man kan monitorere ilttilførslen til andre organer, så man også får det svageste led i systemet med. Griseforsøg i Aarhus I øjeblikket er vi på Aarhus Universitetshospital i gang med griseforsøg, som skal afklare størrelsen af blodgennemstrømningen i forskellige organer, når hjertelungemaskinen har taget over (se figur 4). Vi skanner grisene i en såkaldt positron emission tomografi (PET) skanner straks efter en venøs indsprøjtning af radioaktivt mærket vand ([15O]H2O). PET/ CT-skanneren kan måle fordelingen af det radioaktive vand i vævet, herunder hvor hurtigt det kommer ind i vævet og efterfølgende forlader vævet, og dermed kan data bruges til at beregne blodgennemstrømningen. Grisene bliver tilkoblet en mobil hjertelungemaskine via store kanyler i vena cava og

i aorta. En pacemakerledning bliver ført til hjertet, således at det er muligt at inducere ventrikelflimren, så hjertet ikke længere deltager i kredsløbet. Hjernen prioriteres højest Hjertelungemaskinen indgiver herefter et fastsat minutvolumen af blod, som fordeler sig til de forskellige organer, og ved hjælp af PET-skanningen bestemmer vi fordelingen. Studiet synes at bekræfte hypotesen om, at hjernen prioriteres, efterfulgt af nyre, mavetarmkanalen og til sidst muskulaturen. Forsøget skal afklare, om hjernens blodgennemstrømning bevares trods et meget lavt minutvolumen, som hjertelungemaskinen kan skrues ned på, på bekostning af blodgennemstrømningen til de andre organer – specielt muskulaturen. Kommer patienter med hjertestop til gode Vi tester, om resultaterne af PET/CT-skanningerne stemmer overens med de resultater, man kan få med iltmætningsmålinger i muskulaturen (infrarød spektroskopi) – en metode som er noget mere simpel at anvende end PET/CT-skanning. Fordelene ved infrarød spektroskopi er nemlig, at metoden kan anvendes både udenfor og på hospitalet, samt at den tillige giver kontinuerlige målinger. Det er håbet, at disse forsøg kan komme patienter til gode under hjerteoperationer, og at erfaringerne måske også kan komme underafkølede patienter med hjertestop til gode.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM

Hund og Kat:

Hest:

• E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 5/2015

Klassisk pattegrisdiarré er fortsat et problem Under grisens første timer sker en eksplosiv udvikling i tarmen. Derfor kan det let gå galt, og i stedet for at grisen får en normal fungerende tarmflora, dør af diarré. Johanna Fjelkner, svinedyrlæge, Gård & Djurhälsan – oversat af Finn Gade Knudsen, HYO juni 2015.

Den nyfødte gris bruger meget energi på udviklingen af mave-tarmkanalen. Når grisen bliver født, går tarmkanalen fra at være – relativ – uden betydning til at være altafgørende på meget kort tid. I løbet af grisens første uger vil omkring 25 procent af føden gå til at udvikle mavetarmkanalen. Tarmens længde øges med omkring en meter gennem de første levedøgn, og når den fravænnes, er den hele 10 meter lang. Bakterierne ved pattegrisediarré er en del af den normale flora i tarmen. Men når grisen har diarré, så har de sygdomsfremkaldende typer af bakterierne fået overtaget i tarmfloraen. Hvis ikke miljøet i farestalden er optimal, eller hvis grisen ikke får nok råmælk, øges risikoen for, at grisen får en forstyrrelse af tarmens mikroflora og derfor bliver syg. Almindelige bakterier kan blive grimme bakterier Normalt forekommende bakterier i tarmfloraen kan give store problemer med diarré. 1. Escherichia coli (E. coli) En af de bakterier er E. coli. Bakterien har flere forskellige serotyper, hvor visse typer er mere almindelige at finde i forbindelse med diarré end andre. For at grisen får sygdommen, skal E. coli kunne fastgøres til tarmvæggen. Dette kan for eksempel ske ved hjælp af forskellige såkaldte adhæsionsfaktorer (molekyler der gør det muligt for bakterierne at sætte sig fast på tarmvæggen). Bakterierne skal også være i stand til at producere enterotoksin, der påvirker de intestinale celler, således at grisen får diarré. Enterotoksiner er forskellige måder at påvirke celler til at forårsage diarré

DYRLÆGEN • 5/2015

og i sidste ende dehydrering. De kan enten forårsage, at tarmcellerne begynder at udskille en masse elektrolytter i tarmen, eller de kan forhindre absorptionen af elektrolytter. Derfor er det vigtigt, at en gris med diarré modtager en form for oral elektrolyttilskud, ud over en eventuel antibiotisk behandling. 2. Clostridium perfringens (C. perf) C. perf er også normale bakterier i tarmfloraen. Der er fem forskellige typer af C. pref., som klassificeres efter den type toksinformular de har. Den mest markante og aggressive type er C. perf. typen C. Det forårsager en såkaldt tarmbrand, der giver stor skade på tarmcellerne og fører til at tarmceller dør, hvorefter grisen dør af blodig diarré. Andre typer af C. perf. er blevet diskuteret som mulig sygdomsudvikler. Det har nogle gange været let at se en sammenhæng mellem tarmskade og infektion med C. perf type A. I den nuværende situation er det svært at sige, at det netop er denne type bakterie, der er den eneste årsag til skaden – det kan også være forårsaget af et samarbejde mellem flere forskellige bakterier. Forebygge sygdom Ved hjælp af forskellige vacciner har klassiske pattegrisediarré forårsaget af E. coli gået fra at være en meget almindeligt forekommende sygdom til en mere sjælden en af slagsen. Ved at vaccinere søerne før faring, beskyttes smågrisene gennem råmælken, de får fra soen. De E. coli-vacciner der er til rådighed i dag, giver et værn mod de kendte vedhæftningsfaktorer og giftstoffer, som bakterierne kan skelne imellem. Der er også kombinationsvacciner, som vaccinerer mod både E. coli og imod C. perf.

Der er en konstant udvikling blandt tarmbakterierne og de produktionsforhold, vore grise går i, hvilket kan føre til, at vi få nye årsager til diarré. Både i Sverige og andre steder i udlandet har vi de seneste år set problemerne med pattegrisdiarré, på trods af at grise bliver vaccineret. For nylig er det blevet opdaget, at E. coli har flere måder til fastgørelse på tarmen, end dem vi tidligere har kendt, hvilket kan føre til problemer trods vacccination. Forskning er også langt omkring. New Neonatal Svine Diarré (NNPD) er en ny pattegrisediarré, hvor årsagen fortsat er usikker. Sammenfattende er der i øjeblikket flere forskellige årsager til diarré hos smågrise. Gennem øget kendskab til både den intestinale udvikling af de bakterier og vira, der er tilstede i tarmfloraen hos pattegrise, kan vi bedre forstå og forebygge sygdommen.

Ved diarré er det de mest sygdomsfremkaldende bakterier, der har overtaget over den normale tarmflora.

Wet Wipe Engangskluden til brug i klinikken

Rengøring og desinfektion i én arbejdsgang 

Wet Wipe éngangsklude indeholder færdigblandet desinfektions– og rengøringsmiddel.



Der findes 4 forskellige slags - tilpasset til anvendelse på alt udstyr i veterinær praksis.



Kludene virker mod et bredt spektrum af bakterier og vira - herunder også de multiresistente som MRSA o.a.

Vi glæder os til at møde dig på SvH årsmøde den 6. - 8. nov. 2015 og SvHKS årsmøde den 13. - 14. nov. 2015. Vi medbringer et nyt produkt - kom og se hvad det er… Eickemeyer tilbyder udstyr til: Anæstesi Kirurgi Diagnostik Endoskopi Opthalmologi Ortopædi Klinikindretning Røntgen Hygiejne Ultralyd Forbindings– og forbrugsmaterialer Tandudstyr Laser

Eickemeyers online shop byder dig velkommen se vores mange produkter og shop udstyr til din klinik på www.eickemeyer.dk

Lysbjergvej 6, Hammelev, 6500 Vojens, tlf.: 70 20 50 19, info@eickemeyer.dk

Skab forretning via netværket Du skal som dyrlæge dyrke det faglige netværk og indfange kunderne. I Lån & Spar arbejder vi også bevidst på at styrke netværk og den faglige berøringsflade med vores kunder. Du skal som dyrlæge dyrke det faglige netværk og indfange kunderne. I Lån & Spar arbejder vi også bevidst på at styrke netværk og den faglige berøringsflade med vores kunder. Et godt netværk kan være afgørende for at skaffe nye kunder, viden om de nyeste tendenser, få nye forretningsidéer eller finde den helt rigtige løsning på udfordringer i hverdagen. Det gælder, uanset om du er bankrådgiver eller dyrlæge. Du skal dyrke dine kunderelationer og dit faglige netværk ved at være til stede de rigtige steder. Både i de netværk, der gør dig fagligt dygtigere og dem, der skaffer flere kunder. Ligesom vi ved, at Lån & Spar er dyrlægernes foretrukne bank, fordi vi har et indgående kendskab til din branche og til din hverdag anno 2015, så skal du også være den fortrukne dyrlæge blandt dine

ØKONOMI

Kristian Ebdrup Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 5/2015

kunder. Det sker ved at være bevidst om, hvor du gør dig synlig og interessant i dit målgruppe. Vi har her i efteråret været på ’Dyrlægernes Dag 2015’, hvor vi har mødt jer. For det er her, vi som bankrådgivere mærker, hvad der rører sig i den veterinære branche. Her møder vi jer dyrlæger fra hele landet og hører om jeres udfordringer i hverdagen. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre en professionel og brancherelevant rådgivning til jer som kunder. Mød kunderne hvor de er På samme måde opfordrer vi dig til at være de rigtige steder i forhold til dine kunder. Sørg for at komme ud og hold et oplæg eller vær til stede, der hvor hundeejerne træner deres hunde. Den enkelte klinik kan – som mange selvfølgelig også gør – holde formidlingsaftener med forskellige temaer som for eksempel sterilisering af katte eller kampen mod flåter. Du kan også som dyrlæge lave en aftale med den lokale dyrehandler om at komme ned lørdag formiddag og svare på spørgsmål og få en uformel snak med kunderne om deres dyr. Eller holde et åbent hus, hvor byens borgere kan se dyrlægeklinikken indefra. Det er kun fantasien, der sætter grænser for arrangementer, events, kurser og møder, du kan facilitere. Skab partnere og loyalitet Lån & Spar har en række samarbejdspartnere i de brancher, vi yder service overfor. I din branche har vi Den Danske Dyrlægeforening, som partnere. Derudover har vi også Tandlægeforeningen, advokater og revisorer i vores netværk. Vi vil nemlig gerne have andre til at fortælle, at vi er den rigtige bank for den pågældende branche. Det handler om at skabe loyalitet. Og heldigvis vil 83 procent af vores kunder gerne anbefale os til andre. For de kunder, vi har, er tilfredse. Det vigtigste er at skaffe loyale kunder, der gerne vil anbefale dyrlægeklinikken til

deres kunder. Det skal du som dyrlæge gå efter, fordi det vil resultere i nye kunder. Få og giv fagligt udbytte Vi har også deltaget i undervisning i Den Danske Dyrlægeforening, så vi på den måde kommer tæt på din branche. Vi deltog også i Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamling og ser frem til Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyrs årsmøde 2015 midt i november i Aarhus. For vi ser altid frem til at deltage i de forskellige arrangementer, der hvert år samler dyrlæger fra hele landet. Det er her, vi møder nye potentielle kunder, netværker med folk, der allerede kender os – og suger til os af inspiration og viden om, hvad der sker i jeres spændende branche. Vi får en viden om, hvad der gør os gode som bank og rådgivere for dig – og hvad der gør dig dygtig i din egen branche. Det gør os hele tiden klogere på jer som faggruppe. Det er ikke varm luft Det er vigtigt at du forbereder dig – uanset om det er et kursus, seminar eller en konference. Er der interessante deltagere eller oplægsholdere, hvem vil du i dialog med, hvor kan du selv bidrage med faglig viden og input, og hvem kan gøre noget for netop din butik? Gå bevidst efter det du vil blive bedre til i dit arbejde som dyrlæge. Brug netværket, så du får et fagligt udbytte. Det ser vi altid frem til at lytte til – og i bedste fald at hjælpe dig med. Vi ser os selv som en vigtig del af dit netværk som dyrlæge. Hvor I dit netværk er du den, der giver andre et fagligt udbytte? Det kan godt være, at du føler, at du har læst en omgang varm luft. Men det at dyrke sine netværk er utrolig vigtigt, for ingenting udvikler sig af sig selv. Det er dit ansvar, at du og din klinik udvikler sig. Vi ved godt, at det ikke er så let, som det lyder. Men en bevidst opmærksomhed på netværks-arbejdets værdi giver en bedre forretning. Og det kræver hårdt arbejde.

Denne plads er reserveret: www.salfarm.com

l i t g n i n t u l s Stor til s u H t n e b Å s t e E-v

ygeplerlæger, veterinærs dy 0 85 g in kr om ent ber var t i Haderslev til Åb le Lørdag 5. septem m sa e al on rs pe terinært blev blæst i jersker og andet ve Eldorado. Lørdagen og S A/ t ve Es ho en, mens Hus-arrangement stod imod styrtregn t er pp ta m so , en Gard gang af Haderslev lkommen. Erik Bering bød ve rl Ka ør E-vets direkt udstillere og e en bred vifte af nd ge sø be de te ød kapaciteter I løbet af dagen m ionale forskere og at rn te in og ke ns da ner hos er og malokklusio fik nye indtryk fra ad sk nd Ta . en rd ve rinære r som pancreainden for den vete nde og leverlidelse hu s ho s iti at rm de sttraumatisk og smådyr, atopisk dragsholderne. Po re fo s ho e rn ae m ering blev titis var blandt te dling og rehabilit an eh rb så m so g ing hos ndlin r som tandudtrækn postoperativ beha ke ik kn te ns io at er nye op også diskuteret, og præsenteret. ev bl stående heste

DYRLÆGEN • 5/2015

Lukning truer dyrlægeuddannelsen Hvis de to dyrehospitaler på Københavns Universitet lukkes, vil det de facto betyde en afvikling af dyrlægeuddannelsen, påpeger Den Danske Dyrlægeforening. Københavns Universitet, KU, har netop bebudet, at regeringens forslag til besparelser på universiteterne i finanslovsforslaget gør det meget svært at videreføre universitetets dyrehospitaler. »Hvis KU gør alvor af truslen og lukker dyrehospitalerne, vil det betyde en afvikling af dyrlægeuddannelsen i Danmark. De veterinære institutter er allerede pressede af faldende bevillinger. De skal spare 24 millioner kroner over de næste tre år – og så kommer det her oveni,« siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. »Vi rasler altså ikke med sablen, det her er alvor. Hvis de veterinærstuderende ikke har adgang til klinisk undervisning og mulighed for at arbejde med levende dyr, så kan de ikke blive uddannet som dyrlæger,« siger Carsten Jensen. Hopitalerne har afgørende betydning

for veterinæruddannelsen. Det hele handler om de to veterinære universitetshospitaler for henholdsvis stordyr og familiedyr. På universitetshospitalerne lærer de studerende i lukkede kontrollerede omgivelser at håndtere levende dyr, kirurgi og medicin. Det er kompetencer, som vi forudsætter, at vores dyrlæger har, når de er færdiguddannede, og vi skal have vores dyr behandlet. Modsat lægestudiet er der ingen offentlig sektor, der kan tage sig af den praktiske uddannelse. Man kan derfor ikke udlicitere undervisningen og sende de studerende i turnus på offentlige hospitaler. »Hvis man fortsat ønsker at uddanne danske dyrlæger, er det en absolut nødvendighed, at de får klinisk erfaring. Nedlægger man universitetshospitalerne, er det meget svært at se, hvor den erfaring skal kommer fra,« siger Carsten Jensen.

Universitet tvinges til besparelser Også på Københavns Universitet lyder der bekymring over regeringens forslag til besparelser, fordi det presser universiteternes økonomi så meget, at det bliver svært at videreføre nogle af Danmarks bedste og mest højteknologiske hospitaler. »Hospitalerne er i gang med en usynlig kamp for overlevelse. Regeringens besparelser på både forskning og uddannelser slår endegyldigt bunden ud af økonomien. Det kan ikke undgå at ramme dyrs og menneskers sundhed. Det er ikke kun forskningskvaliteten, der bliver udhulet. Man må også spørge, om vi fremover kan uddanne dyrlæger af den nødvendige kvalitet. Vi overvejer nu, om vi kan drive hospitalerne, hvis regeringen ikke finder midler til at sikre denne særlige opgave,« siger dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelig fakultet.

Dr. Baddakys Fiskeolie

Omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) af højeste kvalitet Et dagligt fodertilskud til hurtig forbedring af hud- og pelskvaliteten, forbedret nyrefunktion og stimulering af immunforsvaret. Godt for leddene og en hurtig restitution efter anstrengende træning. Kun hos dyrlæger.

Sammen med dyrlægen-til dyrets bedste

www.drbaddaky.dk

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann.

DYRLÆGEN • 5/2015

Sunde fisk i danske havbrug Norske lakseprodukter dominerer markedet for laksefisk, men også i Danmark produceres regnbueørreder, der leveres både som mindre portionsfisk fra ferskvandsbrug og som store sølvskinnende ”lakseørreder”. Danske dyrlæger er med til at holde fiskene i en god sundhedstilstand. Kurt Buchmann og Jakob Skov Laboratorium for Akvatisk Patobiologi Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet.

Danske forbrugere møder hver dag en lang række fiskeprodukter i deres dagligvareforretninger. Der tilbydes både danske og udenlandske fisk, nogle er fanget af erhvervsfiskere på de store have, medens andre er fremkommet i opdrætsvirksom-

heder. Hvis man er på jagt efter en laksefisk til aftenens middagstallerken, vil man uundgåeligt kunne stifte bekendtskab med et stykke norsk laks, og de er som regel produceret i netbure langs de norske kyster. Man kan imidlertid også i mindre skala købe danske laksefisk, og det produkt er baseret på en lang tradition for fiskeopdræt i Danmark. Allerede tilbage i 1890erne etableredes de første dambrug i Jylland, og nu om dage produceres mere

end 27.000 tons regnbueørreder i de jyske ferskvandsdambrug. Siden slutningen af 1970erne er ferskvandsørrederne blevet suppleret med en produktion på snart 13.000 tons af store regnbueørreder i havet. Regnbueørreden Fisken vi producerer i Danmark er den såkaldte regnbueørred, der bærer det videnskabelige navn Oncorhynchus mykiss. Det danske navn er inspireret af, at de voksne

Figur. 2. Friskstrøgne regnbue-ørredæg fra moden hun. De er klar til befrugtning med mælke fra hannen. Foto Kurt Buchmann.

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 3. Øjenæg med fiskelarve. Øjnene fra fiskelarven skimtes inde under æggeskallen. Foto Kurt Buchmann.

fisk er forsynet med en regnbuelignende farvetegning langs kropssiden (Figur 1). Det er en laksefisk, som i naturen klækkes i et vandløb, oplever en yngeltilværelse på mindst et år i vandløbet, vandrer ud i havet og dernæst undergår en betydelig vækst, før fisken vender snuden hjem til oprindelsesvandløbet, for at finde en partner og gyde. Fiskearten stammer oprindeligt fra Nordamerika og er importeret til Europa som befrugtede æg i 1880erne. Man har siden forstået at producere alle de regnbueørred, som man ønsker, ved at efterligne fiskens naturlige livscyklus. Man starter med at stryge modne æg (Figur 2) af gydemodne hunfisk, befrugte dem med mælke (hvid sædvæske med spermatozoer) fra hanfisk, inkubere de befrugtede æg i rindende vand i klækkebakker indtil der dannes en larve inde i ægget (Figur 3), som til sidst klækker med fremkomst af en blommesæklarve (Figur 4). Den bærer næring i sin blommesæk til de første ugers ernæring, men fiskelarven er efter få dage i stand at tage tørfoder til sig, hvorefter den udvikles til en lille ørredunge (Figur 5). Ved fortsat fodring vil dambrugeren kunne producere ørreder med den ønskede størrelse. Fra ferskvand til havvand Der forekommer i øjeblikket to hovedtyper af ferskvandsdambrug i Danmark.

DYRLÆGEN • 5/2015

Den traditionelle produktion foregår i jorddamme, som forsynes med vand fra en nærliggende å. En mere moderne form er modeldambrugene (Figur 6), som er isoleret fra de naturlige vandløb. Vandfor-

syningen kommer fra boringer og væld og vandet recirkuleres i vid udstrækning med mekaniske filtre (Figur 7), samt biofiltre inden det lukkes ud i en plantelagune. Hovedparten af fiskene fra ferskvands-

Figur 4. Blommesæklarve af regnbueørred lige efter klækning af æg. Foto Jakob Skov.

anlæg på land sælges som portionsfisk på nogle få hundrede gram stykket, men en del opfodres til de er omkring 500-1000 gram, hvorefter de udsættes i havbrug i marts/april til en sidste vækstspurt, der slutter med høst og slagtning i november/december, når vægten er blevet mere end tre kg. Vi har i Danmark 19 havbrug, der har deres netbure med store regnbueørreder placeret på en række lokaliteter i de indre danske farvande – lige fra Østersøregionen til det sydlige Kattegat. Der er betydelig forskel i saltholdigheden i havet på de forskellige lokaliteter, og det kan påvirke produktionen mærkbart. Dansk havbrugsproduktion Der produceres henved 13.000 tons regnbueørreder i de danske havbrugsvirksomheder hvert år. Netburene (Figur 8) placeres i havet om foråret og man placerer dernæst store ørreder i burene. De opfodres efterfølgende med tørfoder til de i november/ december har nået en vægt på mere end tre kg, hvor de høstes og slagtes (Figur 9). Der findes økologisk havbrugsproduktion i Danmark, men hovedparten af opdrættet er baseret på konventionelle metoder. Rognen fra de slagtemodne hunner (Figur 10) udtages ved rensningen og udnyttes som en særlig delikatesse (ørredkaviar) (Figur 11), der kan opnå en langt højere kilo-pris end selve fiskens krop.

Livslang tryghed med en god forsikring

vad gør du hvis din kat kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan sygeforsikre din kat fra 55 kroner per måned. Få et skræddersyet tilbud til din kat, som dækker dine ønsker og behov. Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

Foder og bæredygtig fiskeproduktion Regnbueørrederne fodres med kommercielt tørfoder. Indholdet af næringsstoffer varierer lidt, men ofte vil foderpillerne indeholde knap 50 procent protein, cirka 25 procent olie, 10 procent kulhydrat, lidt askestof og nogle få procent vand. Foderet, der tilbydes i mange formater (Figur 12), så det passer til de forskellige størrelser af fisk, er et såkaldt ekstruderet foder, hvilket betyder at ingredienserne har været blandet og behandlet ved høj temperatur og et betragteligt tryk. Det er baggrunden for, at foderet ikke indeholder smitstoffer, som siden kan besvære fisk eller forbrugere. Foderets indhold af miljøfremmede stoffer overvåges løbende, hvorfor det færdige fiskeprodukt har et lavere indhold af for eksempel dioxin end man finder i mange vildfisk. Fiskene udnytter foderet særdeles effektivt, idet man ud fra et kilo foder får en vækst på omkring et kilo ørred. Det betegner man som en foderkoefficient på 1.0. I modsætning til andre hvirveldyr såsom kvæg, svin, får,

Med Dyrene lem af sB får 10% esk yttelse ra b forsik rin at på gen

www.agria.dk telefon 70 10 10 65 Figur 5. Regnbueørredyngel efter en måned på tørfoder. Foto Kurt Buchmann.

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret katte siden 1974.

DYRLÆGEN • 5/2015

geder og fugle er fisk de absolut mest effektive til at udnytte foderets næringsstoffer, idet fisk er vekselvarme (poikiloterme) dyr, som ikke skal bruge hovedparten af den indtagne energi til at varme kroppen op til 37 grader eller højere. Fisk har på den vis potentialet til at være et af de mest bæredygtige produktionsdyr man kan finde. Tidligere anvendtes hovedsagligt fiskemel og fiskeolie til at producere fiskefoder, men på grund af stigende priser på fiskemel anvendes nu langt overvejende proteiner og olie fra planter. Her kan være tale om soja, hvede, raps, solsikke og ærter, som blandes med fiskemel i forskellige forhold. Herved sparer man også de naturlige bestande af industrifisk for overudnyttelse, og man anvender nu om dage på denne vis langt mindre end 0.5 kg vildfisk til at producere et kilo havbrugsfisk.

Figur 6. Et moderne modeldambrug isoleret fra vandløb. Foto Kurt Buchmann.

Figur 7. Der anvendes en lang række vandrensningsmetoder i de moderne modeldambrug. Her ses mekaniske filtre i aktion. Foto Kurt Buchmann.

DYRLÆGEN • 5/2015

Sundhed Som vi kender det fra både vilde og opdrættede dyrebestande kan regnbueørrederne i netburene også få sygdomme, men fiskefarmeren og dyrlægen kan sammen sikre, at fiskene holder et højt sundhedsniveau, så forbrugeren kan få sunde fiskeprodukter på spisebordet. Dyrlægen kan løbende stille diagnoser, anbefale forebyggende tiltag og i værste fald (ved sygdom) behandle fiskene. Veterinæren bør være med fra start til slut. Når havbrugene om foråret besættes med fisk fra ferskvandsdambrug følger der af og til en række sygdomme med fiskene. Sygdomme, som fiskene har erhvervet i løbet af deres opvækst på dambruget. Det er alle sygdomme, som oprindeligt har været hjemhørende på danske vildfisk (herunder bækørred, havørred og laks i de danske åer), men som har kunnet kolonisere regnbueørreder i dambrugene. Mange af de parasitter, som sidder på hud og finner fra regnbueørreder (ektoparasitter) i ferskvandsdambrugene vil imidlertid hurtigt forsvinde, da de ikke tåler det salte vand. Andre parasitter, som befinder sig inden i fiskene (endoparasitter) kan imidlertid godt overleve, at fisken kommer en tur i havet. Derudover kan bakterier i fiskenes indre organer kunne blive ført med ud i netburene, men ved en tilstrækkelig god vaccinering mod diverse bakteriesygdomme, kan man minimere dette problem. Tidligere var virusinfektioner en betydelig udfordring i dambrugene, men heldigvis har Danmark siden 2009 været fri for infektioner med VHS-virus (Egtvedsyge) i ferskvandsmiljøet. Desuden har man tillige en række producenter, der er certificeret fri for en anden virus kaldet IPNV, som gør levering af virusfrit materiale til fiskeproducenterne muligt. På længere sigt vil det således være ønskeligt, at alle sættefisk er helt sygdomsfrie. Det kunne for eksempel ske ved at producere sættefiskene i helt recirkulerede anlæg, der kun besættes med yngel klækket fra desinficerede og certificerede ørredæg (Figur 13). Havbrugsfiskenes parasitinfektioner medtaget fra ferskvand Parasitter fra ferskvand, der vides at kunne overleve i regnbueørreden efter overførsel til havbure, er for eksempel øjenikterne. Det er små fladorme med en længde på cirka 0.4 mm, der sidder inde i fiskens øjelinse. Efter indførsel af moderne modeldambrug på land, der ikke tilfører vand fra naturlige åer og søer, er forekomsten dog faldet betydeligt. Parasittens livscyklus er nemlig kompliceret, og omfatter voksne parasitter i fuglens tarm, en snegl med larvestadier og en fisk med parasitlarver i øjnene (Figur 14). Traditionelle dambrug kan stadig huse fisk med øjenikter, og det vides at kraftige infektioner kan nedsætte

Figur 8. Havbrug med havbure til store regnbueørreder. Foto IVS-KU.

fiskenes væksthastighed, også efter overførsel til havet. De nye modeldambrug holder snegle væk, hvorfor den type dambrug ikke kan viderebringe inficerede fisk til havbrugene. Desuden optræder der i de danske vandløb en parasitær nyresygdom ved navn PKD (proliferative kidney disease) (Figur 15), og den rammer af og til også fisk i de traditionelle dambrug. En sådan infektion i nyrerne vil også kunne medbringes til det marine miljø, uden dog at have en chance for at spredes. Den har

nemlig også en kompliceret livscyklus, som omfatter mosdyr (på latin benævnt bryozoer) i de danske vandløb.

Figur 9. Store regnbueørreder, slagtet, og lagt på is. Foto Kurt Buchmann.

Figur 10. Rognsække fra hunørred. Foto Kurt Buchmann.

Bakterielle infektioner – fra ferskvand til havvand De mest alvorlige bakterieinfektioner i ferskvandsbrugene omfatter Flavobacterium psychrophilum, Yersinia ruckeri og Aeromonas salmonicida. De to førstnævnte er hovedsagligt knyttet til

DYRLÆGEN • 5/2015

yngel og unge fisk (henholdsvis yngeldødelighedssyndrom og rødmundsyge) i ferskvandsdambrugene, medens den sidste tillige kan give alvorlige udbrud af furunkulose i havburene. Dambrugeren forebygger rødmundsyge, som er en infektion med Yersinia ruckeri, ved at dypvaccinere sine små fisk. Det foregår ved, at fiskene dyppes i en vaccineopløsning i 30 sekunder (Figur 16), hvorved den lille fisk optager vaccinekomponenterne over hud og finner og etablerer et beskyttende immunrespons, der som regel varer fire til seks måneder. Man kan imidlertid vaccinere fiskene igen efter nogle måneder for at opfriske beskyttelsen. Der findes også gode vacciner mod Aeromonas salmonicida, der som nævnt fremkalder furunkulose i ørreden. Bakterien kan angribe både i ferskvand og i havet, men det er især i havbrugene, den viser sig. Vaccination mod den sygdom foregår ved at indsprøjte 0.1 milliliter vaccine i bughulen på ørreder inden de udsættes i havet (Figur 17). Vaccinen indeholder formalindræbte bakterier af forskellig observans (Aeromonas salmonicida samt andre bakterieisolater såsom Vibrio anguillarum (de to typer O1 og O2a). De sidstnævnte bakterier forekommer almindeligt hos danske havfisk i miljøet og vil i opdrætsfiskene kunne fremkalde sygdommen vibriose, med mindre vaccination er sat i system på et tidligt tidspunkt.

Figur 11. Færdigt produkt af ørredkaviar. Foto Kurt Buchmann.

Parasit-infektioner erhvervet i havburet I havburene strømmer havvandet ind fra det omkringliggende hav, og med det kan følge en række let bevægelige infektive stadier af diverse snyltere. En enkelt af disse kan tage ophold på fiskene i nogle af de havbrug, som er placeret i de mest marine områder. Det er lakselusen, Lepeophtheirus salmonis, der fore-

Figur 12. Foderpiller til havbrugsørreder. Forskellige størrelser til forskellige klasser af fisk. Foto Kurt Buchmann.

Figur 13. Recirkuleret fiskeopdrætssystem, der producerer helt sygdomsfri fisk baseret på indsætning af desinficerede og certificerede ørredæg. Foto Kurt Buchmann.

DYRLÆGEN • 5/2015

kommer naturligt i de danske havområder og af og til i mindre målestok kan findes i havbrugene (Figur 18). Det er en vandloppe, der i løbet af udviklingshistorien, har forstået at blive parasit på laksefisk. Den blev af den danske zoolog Henrik Nikolai Krøyer beskrevet fra de danske laksefisk allerede i 1837/38. Man finder den nu om dage stadig på vilde havørreder og laks, og de infektive stadier kan komme ind i netburene i de mest salte havområder. Parasitten er nemlig særdeles krævende og livscyklus (Figur 19) fungerer bedst ved saltholdigheder på 30 promille (gram salt pr liter vand). På de mindre salte lokaliteter for eksempel syd for Sjælland og ved Bornholm forekommer parasitten således ikke, medens den i mindre målestok kan forekomme på lokaliteter i Kattegat, Storebælt og Lille Bælt. Der er dog ikke i Danmark beskrevet behandlingskrævende infektioner, som det er set i Norsk opdræt. Hvis det skulle blive nødvendigt en gang i fremtiden, er det imidlertid muligt, at dyrlægen kan iværksætte biologisk bekæmpelse med pudsefisk. Småfisk såsom læbefisk og stenbider kan nemlig udsættes i netburene og plukke parasitter af laksefiskenes

Figur 14. Livscyklus for øjenikten i ferskvand. Illustration Kurt Buchmann.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 25 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 15. Bækørred med nyresyge. Foto Kurt Buchmann.

hud. Det er en miljøvenlig kontrolmetode, som kan erstatte eller reducere brug af lægemidler. I lakseproducerende lande er den form for biologisk bekæmpelse sat i system, og er blevet en industri i sig selv. Havbrugsfiskene er fri for orm Nogle af de vilde fiskebestande i vore farvande kan bære en række infektioner med diverse orme. Det drejer sig for eksempel om sildeorm, torskeorm og leverorm, som alle har en kompliceret livscyklus knyttet til havmiljøet. De er for eksempel ikke ualmindelige i torsk, sild og andre havfisk. Man er opmærksom på netop den type orm, idet de er zoonotiske og altså kan inficere menne-

sker, der indtager ubehandlet fiskekød. De vilde fisk bliver inficeret ved at æde fritlevende smådyr (krebsdyr, småfisk), som er blevet inficeret ved at indtage ormelarver klækket fra ormeæg, som selv er blevet afleveret til havmiljøet med fækalier fra havpattedyr (Figur 20). Da havbrugsfiskene holdes i lukkede netbure og fodres med varmebehandlet tørfoder uden parasitter af nogen slags, vil de danske havbrugsørreder ikke blive udsat for infektion med blandt andet sildeorm, og undersøgelser har dokumenteret, at der ikke forekommer den slags orm i de danske havbrugsørreder. Man kan derfor trygt anvende rå ubehandlet fisk til fremstilling af for eksempel sushi og ceviche

Figur 17. Regnbueørreder, som er klar til at blive stikvaccineret mod furunkulose og vibriose. Der indsprøjtes 0.1 milliliter vaccine i bughulen, hvorefter fisken er beskyttet mod sygdommene. Foto Kurt Buchmann

DYRLÆGEN • 5/2015

Figur 16. Små ørreder dyp-vaccineres mod rødmundsyge ved 30 sekunders nedsænkning i en vaccineopløsning. Foto Kurt Buchmann.

– også uden at forbehandle produktet med nedfrysning til minus 20 grader, hvis havbrugeren kan dokumentere den ormefri status. Det er ellers et lovkrav for vilde havfisk, at de skal nedfryses til minus 20 grader før brug, hvis man ønsker at anvende dem til rå fiskeretter. Opdrætsfiskene har dog fået dispensation på grund af deres ormefri status. Dyrlægen holder øje med sundheden Fiskedyrlægen har en vigtig funktion som sundhedsrådgiver for både dam- og havbruger. En stadig overvågning af sundhedstilstanden er vigtig, så man kan undgå tabsvoldende sygdomsudbrud. Dyrlægen kan også sørge for, at der iværksættes vaccination af fiskene i ferskvandsperioden. Gode dyp-vacciner mod rødmundsyge skal bruges fra fiskene er ganske få gram, og senere vil det være nødvendigt at vaccinere ved stik-vaccination mod furunkulose og vibriose. I danske havbrug kan man opleve – specielt i varme somre – at de sygdomsfremkaldende bakterier forme-

Figur 18. Lakselus på en dansk havbrugsørred. Foto Kurt Buchmann.

rer sig lidt for kraftigt, så dyrlægen må træde til og behandle med antibiotika, som tildeles med foderet. Der er blot to typer antibiotika, der kan anvendes til fisk i Danmark, men forbruget kan bringes ned. De forbedrede vacciner, som der produceres i disse år, vil være med til at reducere antibiotikaforbruget danske havbrugsfisk fremover. Fremtiden Der blev i januar 2015 fremlagt en strategiplan for dansk akvakultur. Her opererer man med en vækst inden for sektoren på 25 procent, hvis man kan øge produktionen på en miljømæssig forsvarlig måde. Miljøfaktorerne, der er i spil, omfatter både antibiotika og udledning af kvælstof (nitrogen, N) og fosfor (P) til vandmiljøet. Netop her vil en forbedret sundhedstilstand af fiskene spille en betydelig rolle, idet raske fisk udnytter

foderet bedre, så man får høstet langt flere fisk for hvert kilo N og P, der lander i miljøet. Havbrugeren kan kompensere for udslippet af N og P ved at dyrke muslinger og havalger i nærheden af fiskeanlægget. Disse fødevareprodukter kan opnå en rimelig pris så alt i alt får havbrugeren både et bedre miljø og en god økonomi. Det er teknisk muligt at opfodre havbrugsfiskene i landbaserede opdrætsanlæg, der i fuld skala recirkulerer vand fra fisketankene, og på den vis leverer et mindre miljøaftryk i form af N og P udledning til havet. Investering i og driften af den type anlæg er dog stadig på et så højt niveau, at investorerne foretrækker de rentable netbursløsninger. Det kan dog ikke udelukkes, at pris på fisk vil øges og anlægspriser i fremtiden vil falde så havbrugeren kan opnå en rentabel produktion også i den form for landbaserede fiskeanlæg.

Figur 19. Livscyklus for lakselusen Lepeophtheirus salmonis. Den omfatter mindst ni stadier. Ved klækning af lusens æg fremkommer en naupliuslarve, som ved hudskift udvikler sig til en større naupliuslarve, en copepoditlarve, en chalimuslarve (fasthæftet til fisken), det næsten voksne stadium og så de voksne lus. Hunnen bærer lange strenge med æg. Illustration Kurt Buchmann.

Figur 20. Livscyklus for ormeparasitten Anisakis, sildeormen, som forekommer hos vilde fisk, men ikke hos de opdrættede havbrugsørreder. I parasittens livscyklus indgår både små krebsdyr og små fisk som transportværter. Da opdrætsfiskene fodres med varmebehandlet foder udsættes de ikke for infektion. Illustration Kurt Buchmann.

DYRLÆGEN • 5/2015

Hunde får abonnement til dyrlægen Ny type forsikring til hunde indebærer, at de firbenede får både dyreforsikring og forebyggende undersøgelser hos dyrlægen. Dyrlæge Majbritt Bisgaard fra Randers Dyrehospital er med i projektet, som nu er i pilotfasen. Hun er overbevist om, at den øgede kontrol med hundene fremmer deres sundhed. Af Mette Krogsgaard

En håndfuld dyrehospitaler deltager i disse måneder i pilotprojektet Hund for livet, som skal munde ud i et koncept, som kombinerer dyrlægeundersøgelser og dyreforsikring. Hund for livet skal sikre hundene den rette behandling i tide. Majbritt Bisgaard er dyrlæge og medejer af Randers Dyrehospital, som er blandt de dyrehospitaler, der har været med på råd i udviklingen af projektet.

»Vi har længe snakket om, at den her kombination er oplagt, fordi vi på den måde løbende kan tjekke hundene og derfor vil opdage for eksempel en dårlig nyre, inden hunden bliver kritisk syg. Vi kan se, at når vi tager blodprøver, kan vi nå at handle og hjælpe dyret,« siger Majbritt Bisgaard. Randers Dyrehospital har flere patienter, som allerede har tegnet abonnement hos Hund for livet. I receptionen står der brochurer om ordningen, og en iPad lig-

ger klar med yderligere information. For Majbritt Bisgaard må ikke anbefale forsikringsdelen frem for andre forsikringer. »Jeg viser klienterne materialet og fortæller, at der er kommet et nyt koncept, som forener dyrlægearbejdet og forsikring. Resten er op til dem, for jeg må ikke gå længere ind i en salgssnak,« siger dyrlægen. Kan stå inde for konceptet Majbritt Bisgaard fortæller, at det er den

Dyrlæge Majbritt Bisgaard fra Randers Dyrehospital har været med på sidelinjen under udviklingen af det nye tiltag, der kombinerer hundeforsikring og dyrlægebehandling.

DYRLÆGEN • 5/2015

nære tilknytning, som bliver den store fordel for dyrlægen. Det er ikke som sådan en økonomisk fordel for dyrlægen at sælge sine vaccinationer og blodprøver gennem abonnementet. »Men vi ser hundene oftere, og ejerne føler, at de hører til hos os. Det er et stort plus,« siger hun. Majbritt Bisgaard har løbende gennemgået konceptet for Hund for livet, og hun har deltaget i møder og forhandlinger om principper og indhold i ordningen. »Der har været mange forhandlinger om, hvordan alle parter kan være en del af konceptet. Det skal hænge sammen for både Hund for livet og for os dyrlæger, men samtidig kan vi ikke deltage i et koncept, hvis der ikke er klare fordele for vores patienter. Vi skal kunne stå inde for produktet – det må ikke være et salgstrick,« slår hun fast. Særligt hvalpe kan nå at få glæde af de nye hunde-koncept, fordi de kan få en bedre dækning end ældre hunde. Men for alle dyrene gælder det, at de unge får vaccinationer og et årligt helsetjek. De ældre hunde får taget blodprøver hvert andet år og bliver på den måde tjekket for blandt andet sukkersyge. Inspiration fra USA Hund for livet er ejet af HIMMERLAND Forsikring-koncernen, som Dyrekassen Danmark hører ind under. »Ideen med at kombinere forebyggelse og forsikring er inspireret af lignende tiltag i USA og England,« fortæller Bjarne Bunk, der er projektchef hos Hund for livet. For at gøre ordningen enkel for dyrlægerne har organisationen valgt at tage sig af alt det administrative arbejde. Dyrlægerne skal altså ikke opkræve penge for de ydelser, som hundene og deres ejere modtager. »Dyrlægerne tager hånd om hunden, og så overfører vi løbende de penge til dyrlægen, som vi opkræver hos kunden,« siger Bjarne Bunk om konceptet, som hundeejere har mulighed for at betale til per månedsbasis for til gengæld at være sikret løbende pleje, undersøgelser og skadedækning, hvis uheldet er ude. Når den endelige og gennemprøvede version af Hund for livet sættes i søen, kan smådyrsklinikker blive optaget i ordningen, hvis de har det fornødne udstyr til de undersøgelser og analyser, som er en del af det faste tilbud til hundeejerne.

FAKTA Hund for livets basisforsikring omfatter blandt andet • Adgang til årlige sundhedsundersøgelser hos dyrlægen • Dækning af udgifter til operation og nødvendigt ophold på dyreklinik • Dækning af tandskade som følge af ulykke • Dækning af udgifter til materialer og medicin som dyrlægen bruger under behandlingen • Livslang dækning og en maksimal forsikringssum på 27.369 kroner (indeks 2014) • Livsforsikring på op til 10.000 kroner (som ophører, når hunden bliver 8, 10 eller 12 år afhængig af race) • SOS dækning i Europa. • Derudover kan hvalpe under otte uger få en tillægsforsikring, som sikrer behandling af arvelige led- og knoglesygdomme, ligesom de får dækket udgifter til medicin.

Hund for livets basisdækning hos dyrlægen • Hvalpeundersøgelse og hvalpens anden basisvaccination (Hvalpens første basisvaccination er ikke omfattet af Dyrlæge Basis) • Unghundeundersøgelse • Årlig sundhedsundersøgelse og vacciner mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. • Årligt helsetjek med sundhedsundersøgelse, tandtjek, negleklipning og eventuelt vægtprogram. • Seniorundersøgelse når hunden fylder syv år og herefter hvert andet år. Her foretages blandt andet en geriatrisk blod- og urinundersøgelse • Aflivning.

Dyrlægens aftale • Dyrlægen indgår en administrationsaftale med Hund for livet. • Dyrlægen betaler en procentdel af hundeejerens abonnementspris for at være med i ordningen. • Aftalen er ens for alle dyrlæger og omfatter administration og brug af it. • Derudover betaler dyrlægen for løbende markedsføring af Hund for livet. Udgiften afhænger af, hvor mange der er med i ordningen. • Hund for livet sørger for opstilling af udstyr og markedsføringsmateriale i klinikken.

Hjælp til det administrative • Hund for livet sørger for administration, opkrævninger og pengestrømme. • Hundeejeren betjener sig selv via it-løsningen på Hund for livets hjemmeside. • Hund for livet vedligeholder løbende hjemmeside og it-systemer. • Dyrlægen får besked om, hvilke kunder der er Hund for livet-kunder. • Der er tilknyttet en fast back-up og support-funktion til dyrlægeklinikken.

DYRLÆGEN • 5/2015

Sokrates og kødparadokset Ingen gør med vilje noget moralsk forkert, mente Sokrates. Dette bliver på en måde bekræftet af psykologiske forsøg, hvor kødspisere vælger at tildele produktionsdyr lavere moralsk status end andre dyr.

DYREETISK KLUMME

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet ette er den 29. i en serie af klumD mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 5/2015

I dialogen Protagoras lader Platon sin hovedperson, Sokrates, sige, at ”ingen, som enten ved eller tror, at der er anden mulig række af handlinger, som er bedre end den, som han forfølger, vil nogensinde fortsætte på sin nuværende kurs“ (Protagoras 358bc). Dette er det kendte sokratiske synspunkt, at ingen med vilje gør noget moralsk forkert. Hvad, der fremtræder som dårlig moral, er i virkeligheden ifølge Sokrates udtryk for uvidenhed. Hermed benægter Sokrates, at en person kan være i en situation, hvor vedkommende ved, hvad der er rigtigt at gøre, men hvor vedkommende samtidig, for eksempel af bekvemmelighed eller for personlig vindings skyld, handler imod sine egne overbevisninger. En sådan person ville være i splid med sig selv, men ifølge Sokrates er lykken uforenelig med at leve på en måde, hvor man er i splid med sig selv. Da ingen frivilligt vælger at blive ulykkelig, vil det være uforeneligt med et menneskes velforståede interesser ikke at handle i overensstemmelse med sine overbevisninger. Derfor må en tilsyneladende mangel på viljestyrke i virkeligheden være udtryk for uvidenhed. I drifternes vold Set med moderne øjne kan Sokrates’ synspunkt forekomme meget naivt. Nu om dage vil mange under inspiration fra tænkere som for eksempel Schopenhauer og Freud ikke længere se på mennesket som et i bund og grund rationelt væsen, der alene er styret af sine idealer om, hvad der er rigtigt at gøre ud fra den bedst opnåelige viden. Tværtimod er det en udbredt opfattelse, at mennesket er et væsen, der i høj grad er i sine drifters vold. I bedste fald og kun under de rette omstændigheder magter mennesker ifølge denne opfattelse at tøjle drifterne i en grad, så civiliseret handlen

bliver mulig. Men viljen er svag, og der skal ikke mange fristelser til, før der gives pokker i, hvad man synes er ret og rimeligt. Misforhold mellem ideal og virkelighed Siden slutningen af 1950’erne er der dog vokset en psykologisk forskning frem, som i en vis forstand giver støtte til Sokrates’ synspunkt, men på en måde, som bestemt ikke er i Sokrates’ ånd. Denne forskning mener at vise, at når mennesker gør ting, som tilsyneladende strider mod deres moralske overbevisninger, så vælger de ofte at omdefinere virkeligheden og undgår hermed at blive konfronteret med, at der er et misforhold mellem ideal og virkelighed. Psykologerne bag denne forskning synes at være enige med Sokrates i, at splittelse i sjælelivet er utålelig. Det gælder om at undgå, hvad de kalder ”kognitiv dissonans”, for eksempel ved, at der er uoverensstemmelse mellem værdier og handlinger. I modsætning til Sokrates’ opfattelse opretholder mange ifølge den psykologiske teori harmonien ved, at de tilpasser holdning til handling – i stedet for, som Sokrates ville have det, at tilpasse handling til holdning. Kødparadokset I de senere år har man inden for denne gren af den psykologiske forskning interesseret sig for vores forhold til dyr. Her har psykologerne identificeret et problem, som de kalder ”kødparadokset”. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at mange mennesker på den ene side holder af dyr og for eksempel har hund eller kat derhjemme, som de vil gå rigtig langt for at passe og pleje godt, og på den anden side spiser kød, som stammer fra dyr, der typisk har levet under forhold, som de aldrig ville byde en hund eller kat. Der er foretaget en række psykologiske eksperimenter, hvor det er blevet under-

søgt, hvordan kødspisere håndterer kødparadokset. I et af disse eksperimenter, som blev foretaget af en gruppe australske forskere, delte man godt 100 forsøgspersoner op i to tilfældige grupper. I begge grupper skulle forsøgspersonerne spise en snack i forbindelse med eksperimentet. Halvdelen af deltagerne blev tilbudt et produkt baseret på tørret kød (”beef jerky”), og den anden halvdel blev tilbudt tørrede cashewnødder. Forsøgspersonerne blev fortalt, at forsøget handlede om at undersøge forbrugerpræferencer i forbindelse med fødevarer. Desuden fik de at vide, at de skulle svare på et ekstra spørgeskema, som ikke havde noget med hovedforsøget at gøre. Derfor udfyldte forsøgspersonerne først et spørgeskema, hvor de blev spurgt om, hvad de syntes om den snack, de havde spist. Denne del af undersøgelsen var i realiteten en afledningsmanøvre. Det egentlige forsøg blev udført i forbindelse med udfyldelsen af det ”ekstra” spørgeskema. Man bliver, hvad man spiser I dette spørgeskema blev deltagerne spurgt om deres holdninger til og syn på en række dyr, hvoriblandt var en ko. Resultatet var, at de forsøgspersoner, som havde spist oksekød, havde en forøget tendens til at mene, at køer har mindre krav på moralsk hensyn, set i forhold til hvad de personer mente, som havde spist nødder. Samtidig endte de kødspisende forsøgspersoner med indirekte at vurdere køers evne til at lide som værende på et lavere niveau, end det gjaldt for de forsøgspersoner, som havde spist nødder. Resultatet af forsøget, som er på linje med fund fra en række andre lignende undersøgelser, indikerer, at dét at spise kød helt ubemærket får mennesker til at ændre deres syn på den moralske status hos dyr, de spiser, og får dem til at ændre deres syn på dyrenes mentale evner. Det gamle mundheld om, at man bliver, hvad man spiser, rækker altså tilsyneladende ud over det rent kropslige og langt ind i den moralske sfære. Forbrugerens gode smag i munden Hvis man vil ændre menneskers spisevaner i en mere dyrevenlig retning, er man således tilsyneladende oppe mod stærke psykologiske kræfter. Det synes ikke at være nok blot at appellere til, at køer, grise og kyllinger er dyr lige som hunde og katte, og at forsøge at oplyse om

Når mennesker i dag gør ting, som tilsyneladende strider mod deres moralske overbevisninger, så vælger de ofte at omdefinere virkeligheden og undgår dermed at blive konfronteret med, at der er et misforhold mellem ideal og virkelighed. Så kommer det på en måde til at passe – som Sokrates sagde – at de ikke med vilje gør noget, der er moralsk forkert.

resultater af forskning vedrørende landbrugsdyrs mentale evner. Disse initiativer vil i høj grad blive opfattet som trusler, som mange vil forsøge at skærme sig fra ved hjælp af de omtalte psykologiske mekanismer. I stedet for at appellere til samvittighed og fornuft vil måske nok være bedre at appellere direkte til maven. Hvis man

kan levere dyrevelfærd som led i produkter, der smager bedre og er mere æstetisk indbydende end de gængse produkter, så er det muligvis en mere farbar vej. Dette stemmer godt overens med den store succes for økologiske produkter, hvor det i mere end én forstand sikres, at forbrugere ender med at have en god smag i munden.

DYRLÆGEN • 5/2015

Erfaringer med metode til håndtering af coli-yverbetændelser Om sommeren ser vi en øget hyppighed af coli-yverbetændelser, hvilket man bør sætte ind overfor. Helle Slot, kvægfagdyrlæge, Dyrlægegruppen Thy A/S, formand for Dyrlæge & ko, Bovi, august 2015.

Et af de alvorligste velfærdsproblemer i besætningerne gennem sommeren er periodisk forekomst af alvorlige coliyverbetændelser. Coli-yverbetændelserne kommer som et lyn fra en klar himmel og ofte en hel stime i løbet af meget kort tid. Det koster rigtig mange penge og megen tid at have køer med alvorlige coli-infektion i yveret.

I artiklen beskrives, hvordan vaccination af bestemte køer kan være en relativ billig metode til forebyggelse. Metoden har været i afprøvet i syv besætninger i Thy. Heri beskrives dog kun erfaringer fra tre af besætningerne. Mælkeprøve er en god indikator for helbredelse Her i sommerperioden ses rigtig mange coli-yverbetændelser. Fra juni og til september ser vi i vores lokale laboratorium

Figur 1. Vaccinationsprocedure i forhold til hvornår koen har opnået immunitet.

DYRLÆGEN • 5/2015

i Dyrlægegruppen Thy, at op mod 50 procent af dyrkningerne fra akutte yverbetændelser er coli-infektioner. Ved nogle af de kliniske tilfælde ses kun få bakterier i mælken i laboratoriet, mens der hos andre er et massivt antal. Antallet af bakterier i mælkeprøver er en rigtig god indikator på, hvor alvorlig infektionen er, og hvor meget efterbehandling det er nødvendigt for den enkelte ko. En coli-yverbetændelse kan klinisk være meget forskellig. Det går fra, at koen sandsynligvis har haft en infektion mellem to malkninger til, at den fra den ene malkning til den anden er lammet og tæt på at dø af yverbetændelsen. Toksiner i blodet Årsagen til, at køerne kan blive meget syge af en coli-yverbetændelse, er, at der udskilles et toksin fra bakterien, som påvirker både blod, lever og nyre. Derved reduceres koens modstandskraft betydeligt. Det er derfor afgørende, at behandling bliver påbegyndt så hurtig som muligt, så kun få toksiner kommer i blodet. De køer, som når at få mange toksiner i blodet, bliver meget syge af coli-yverbetændelse. De kræver meget intensiv behandling i længere tid af både dyrlæge og landmand. Resultatet er ofte nedslående. Nogle køer bliver lammet og rejser sig ikke igen. Hos andre bliver kirtlen ikke brugbar igen. Hvis koen overlever, bliver mælkeproduktionen efterfølgende væsentlig reduceret. Nogle kommer aldrig til at malke igen. Arbejdsforbruget og det manglende mælk gør, at forebyggelse af coli-yverbetændelser er et vigtigt velfærdstiltag.

Årsager til coli-yverbetændelse er fremtrædende om sommeren Coli-bakterier findes overalt, hvor der er gødning. De vokser hurtig-ere, jo varmere det er, hvilket forklarer, hvorfor yverbetændelsen er mere fremtrædende om sommer. Det er ligefrem dokumenteret, at hvis der er et svigt i desinfektion af båsebunden ved temperaturer over 25 grader, kan antallet af colibakterier øges med 50 procent i løbet af 20 minutter. I sommerperioden er der også andre faktorer, som påvirker voldsomheden af coli-infektioner i yveret. Stress, herunder især varmestress, er en af de vigtigste faktorer. Dette forklarer, hvorfor højtydende køer og køer omkring kælvning oftest rammes af alvorlige coli-infektioner. Her vil især køer med anden sygdom (ketose, kraftig børsbetændelse og lignende) være særlig udsatte, da deres immunforsvar i forvejen er presset. Varmestress betyder også meget ubehag hos koen. Den rejser og lægger sig oftere. Herved bliver yveret lettere tilsmudset, og risikoen for en yverbetændelse øges. Også kraftige forandringer i køernes foderindtag er en faktor. For eksempel kan en større ændring i foderets sammensætning, kunne fremprovokere et større antal akutte coli-yverbetændelse i malkebesætninger. I disse tilfælde er det ikke direkte omgivelserne, der forårsager yverbetændelsen, men den stressede kos immunforsvar der ikke kan klare en selv mild E. coli-infektion. Vaccination mod coli-infektion med Startvac I Danmark er der modsat for eksempel USA kun registeret en vaccine, som kan bruges til forebyggelse af coli-yverbetændelser. Den hedder Startvac. Det er en såkaldt inaktiveret vaccine, som indeholder en bestemt colistamme (J5). Startvac styrker immunforsvaret ved de køer, som vaccineres. Vaccinationen er ikke fuldkommen, men det er veldokumenteret, at den medfører, at antallet af påvirkede køer og sværhedsgraden af de kliniske tegn mindskes betydeligt. Startvac gives til raske køer i en besætning, under og efter drægtighed. Det gives som tre injektioner i halsmusklerne: Den første injektion indgives 45 dage før den forventede kælvningsdato, den anden 35 dage senere og den tredje efter yderligere 62 dage. Hele injektionsprogrammet gentages ved hver drægtighed. Ved at følge dette program har koen immunitet

Det er vigtigt at forebygge coli-yverbtændelse i sommerperioden, og det kan blandt andet gøres ved vaccination. Foto: Colourbox.

fra cirka 13 dage efter første injektion til cirka 78 dage efter tredje injektion – svarende til 130 dage efter kælvning (se figur 1). Forebyggelse af coli-infektioner i yver hos malkekøer Brug af vaccination mod coli-yverbetændelser kan ikke stå alene. En forbedring af hygiejnen i stalden er et must. Målet er, at man ved rengøring og desinfektion af båse opnår, at køerne ikke får gød-

ningsforurenet yveret, når de lægger sig i båsen. De skal ligge tørt og rent. En anden væsentlig faktor er, at køerne har mulighed for at æde frisk foder lige efter malkning, således at de først lægger sig tidligst 30 minutter efter malkning. Pattekanalen er nemlig først lukket ordentlig på dette tidspunkt. Også ukorrekt malkning for eksempel luftindtag kan medføre, at coli-bakterier bliver suget op i yveret. Skift af foder skal gøres så skånsomt som muligt. Det

Figur 2. Infektion med coli-bakterier sker oftest i goldperioden. Bakterien hviler i yveret indtil koen eventuelt får en brist i immunforsvaret. Coli-yverbetændelsen ses ofte i de første 109 dage efter kævling.

DYRLÆGEN • 5/2015

vil sige langsom overgang til nyt foder over en uges tid. Sommervaccination af de ældre køer Sommeren 2011 var særlig slem med coliyverbetændelser i Thy. En analyse i tre besætninger i sommeren 2011 viste, at det var tredjekalvs køer eller ældre, som var angrebet. De var alle i begyndelsen af laktationen. 88 procent af coli-tilfældene ved dyrkning lå det år i perioden fra juni til september. Dette harmonerer godt med, hvad forskere tidligere har dokumenteret. Køerne bliver inficeret i goldperioden og ligger her latent. Udbruddet sker op til 109 dage efter kælvning (se figur 2). Strategien for 2012 var derfor at sikre os, at tredjekalvs køer og ældre var immuniseret for coli-yverbetændelser i sommerperioden. Vaccination blev således påbegyndt i marts og fortsatte indtil september, hvor nye ikke startes op, men de køer, som allerede er i gang med vaccination, blev færdiggjort. Udgiften til vaccine er cirka 3.000 kroner pr. 100 køer i en besætning med 35 procent tredjekalvs køer og ældre. Hertil kommer arbejdslønnen. Det tager typisk 15-30 minutter ugentlig at få køerne fundet, registreret og vaccineret – svarende til cirka syv til 14 timer på et sommerhalvår. Det vil sige, der ikke engang skal dø en ko, før det kan betale sig at vaccinere. Til styring af vaccinationerne anvendes enten en udskrift i Dyreregistrering (Mastitis vac. Staph/coli) eller blot en kalender. Besætningerne vaccinerer en bestemt dag i ugen. Det er vigtigt at sikre sig, at første vaccination ikke falder sammen med goldning. Det bør ske enten ugen inden eller ugen efter goldning. Resultatet af vaccinationen Proceduren blev fra 2012 afprøvet i flere besætninger (syv besætninger). Resultatet har været overbevisende – se tabel 1 med resultater fra besætning 1, 2 og 3. Der har været enkelte coli-yverbetændelser, men de har været lette. Køerne kommer over yverbetændelse uden ødelagte kirtler eller dødsfald. Det er i besætninger, hvor vi, året før vaccinationsproceduren blev indført, havde haft mellem to og fire tilfælde af dødsfald som følge af coli-yverbetændelser. I en besætning var virkningen dårlig. Der kom fortsat alvorlige coli-yverbetændelser. Vi fandt ud af, at vaccinen ikke var blevet opbevaret korrekt (under fem grader), og virkningen var derfor ikke som

DYRLÆGEN • 5/2015

Tabel 1.

ønsket. Det understreger, at det er enormt vigtigt at overholde producentens anvisninger for at opnå den ønskede respons. Udgiften til vaccine er minimal Vaccination af tredjekalvs køer og ældre i højrisikoperioden fra marts til september – eventuelt hele året – er en rigtig god måde til at undgå alvorlige coli-yverbetændelser – herunder dødsfald. Udgiften

til vaccine og arbejde er minimal i forhold til det tab, der lides, hvis køer dør af coliyverbetændelsen eller bliver trepattet. En coli-yverbetændelse er en meget alvorlig sygdom og påvirker koens velfærd i meget høj grad. Der bør i alle besætninger være fokus på at undgå disse yverbetændelser ved at holde en god hygiejne og holde køernes modstandskraft så godt oppe som muligt.

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

This is the One New

Now including Total T4

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing clinics to run more efficiently and offer better care. More information? Call 00800 1234 3399 or 80 34 76 18 or visit www.idexxcatalystone.dk Watch the video and see how it works!

Sorteret magasinpost ID NR 42603

The One that delivers complete chemistry, electrolytes and TT4 from one sample The One that uses accurate and reliable dry-slide technology The One that provides fast, comprehensive results in approximately 15 minutes The One that offers reference-lab quality for in-clinic use The One that lets you practice better medicine

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

IDEXX Catalyst One™ now with Total T4