Dyrlægen 5 2016 facebook

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Masser af praktisk erfaring til hestedyrlæger 30 dyrlæger fik lov at afprøve dentaludstyr, skannere og røntgenudstyr, da E-Vet holdt Hestens dag på Grydegaard Islændercenter.

5/2016 · Oktober 9. årgang

Denne plads er reserveret: merial.com

Nyt journalsystem kommer til Danmark

VIDEN DER VIRKER I PRAKSIS

Efter mange år som leverandør i Norge og Sverige er udbyderen af praksis-management-systemet Sanimalis nu tilgængeligt for danske dyrlægeklinikker og -hospitaler.

Praksis-management- og journalsystemet Sanimalis udbredes løbende på det norske og det svenske marked. Over 600 kliniker har indgået aftale om leverance af Sanimalis, og 200 af disse bruger allerede Sanimalis i hverdagen. Systemet tilbydes nu i resten af Europa.

Sanimalis har udviklet et komplet nyt design, der er baseret på 30 års erfaring hos Norges ledende leverandør ProfVet og 20 års erfaring hos Sveriges ledende leverandør Trofast. Systemet er programmeret fra bunden med anvendelse af de nyeste teknologier.

Alt er samlet i et system Sanimalis’ mål er at tilbyde et fleksibelt system, der blandt andet integrerer bookning, diagnosticerings-register, lager, indkøb og laboratorie. Recepter, journaler, billedmateriale og markedsføring sms og e-mail er også en del af systemet.

Det tilbydes i tre pakker, så det tilpasses både de små selvstændige klinikker og de største hospitaler. Systemet tilbydes tre målgrupper, nemlig hest, smådyr og produktionsdyr.

Sanimalis Danmark ApS, som har kontor i Brøndby Strand, er stiftet i samarbejde mellem det norske moderfirma og kapaciteter i Danmark med dybt kendskab til det danske dyrlægemarked og de systemer, der anvendes af de danske dyrlæger.

KURSUSKATALOG

FOR FORÅRET 2017 Kataloget udkommer i november.

Se og tilmeld dig allerede kurserne nu. Der er rift om pladserne.

2/11 Indretning af Petshop – skab mere salg 4/11 Anæstesi af den gamle hund og kat 1-2/12 Radiologi Thorax - mindre husdyr 9/12 + 20-21/1 Anæstesi og monitorering af hund og kat Se alle kurserne på www.evet.dk

Fra venstre: Dagfinn Nordhaug, CEO og stifter af Sanimalis, John Pedersen, administrerende direktør for Sanimalis Danmark ApS og Hans Mundal, assisterende CEO for Sanimalis.

DYRLÆGEN • 5/2016

3

INDHOLD

10

20

36

4

6

Første veterinære skadestue-specialist

10

Biofilminfektioner i hestesår

15

Kendskab til køernes hierarki øger mælkeproduktionen

17

SvHKS’ årsmøde

18

Gør klar til verdenskongres

20

Dyrlæger på kursus i bestyrelsesarbejde

26

Politiker og kulturperson som rådgiver

30

Brug for fagfolk i bestyrelserne

32

Ny struktur i Den Danske Dyrlægeforening

34

Markedskendskab har ændret forretningsprofil

36

Stor succes med katteskole

38

Første hestedag skabte stor begejstring

40

Dyrlægens syn på moderne kvægstalde

42

Ti års jubilæum som specialdyrlæge

44

Ny forskning optimerer overvågning af paratuberkulose

46

Økonomi: Brug netværket aktivt til at skabe nye relationer – det gør vi

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse skriv til info@jjkommunikation.dk

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Deadline for indlæg er 11. november

ISSN 1903-153X

Layout: JJ Kommunikation ApS

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

DYRLÆGEN • 5/2016

Næste nummer udkommer 28. november

Forsiden: E-Vets arrangement Hestens dag Oplag: 3.900 Foto: Bent Medvind

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

Vi se s

SvHKtil S i Ving ste

d, Stand 17-20

VIDEREUDDANNELSE

Første veterinære skadestue-specialist Veterinærsygeplejerske Maria Vannby vurderer, at der bliver brug for flere sygeplejersker med viden om akutmedicin i fremtiden. Derfor er hun som den første dansker blevet certificeret inden for akutmedicin og kritisk behandling af smådyr på en uddannelse i Skotland.

Af Lotte Overbjerg

I foråret blev Maria Vannby den første danske veterinærsygeplejerske, der er certificeret i emergency and critical care, uddannet hos Vets-Now i Skotland. Maria Vannby har altid syntes, at akutmedicinen har været interessant, men hun har haft svært ved at finde egnede efteruddannelsesmuligheder herhjemme.

Derfor slog hun straks til, da hun så en mail med tilmelding til den skotske uddannelse.

»Jeg er ivrig efter at lære mere, så jeg vidste på forhånd, at dette kursus lige var mig,« fortæller Maria Vannby.

Til daglig trives hun rigtig godt i jobbet på kirurgisk afdeling på Universitetshospitalet for familiedyr, hvor hun også har vagter i skadestuen. »Jeg tror, at det er uforudsigeligheden, der fascinerer mig.

Man ved aldrig, hvad der kommer ind, og man kan få brug for alle dele af sin faglige viden, så det er meget udfordrende at være på en skadestue,« forklarer Maria Vannby.

Maria Vannby er den første danske veterinærsygeplejerske, der er certificeret i emergency and critical care, uddannet hos Vets-Now i Skotland.

6

DYRLÆGEN • 5/2016

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Vagter med uvished På skadestuen på Universitetshospitalet møder Maria Vannby alle former for akuttilfælde. »Selvfølgelig er det mest hunde og katte, men vi får også gnavere, fugle og reptiler ind, så jeg er nødt til hele tiden at være opdateret på mange dyregrupper. Forleden havde vi for eksempel en undulat inde med vejrtrækningsproblemer, så man kan ikke altid forberede sig på, hvad der dukker op i løbet af dagen,« fortæller Maria Vannby.

De tilfælde, der går igen på skadestuen er skader efter fald, påkørsler, slåskampe samt snitsår på kroppen og på trædepuder. »En vagt er dog altid uforudsigelig, og måske er det derfor, det føles som en stor belønning, når man skaber et godt resultat for et dyr og dets ejer. Jeg synes, det giver en stor tilfredshed at løse en opgave, man ikke kan forberede sig på,« siger veterinærsygeplejersken.

Hårdt men spændende Gennem årene har Maria Vannby taget rundt til alle de kongresser og seminarer om akutmedicin, som hun har kunnet i både Europa og USA, men det var lidt en tilfældighed, at hun faldt over uddannelsen som certificeret veterinærsygeplejerske i nødsituationer og kritisk behandling. »Kurset var lige, hvad jeg havde brug for. Og jeg vil gerne anbefale det til andre, der interesserer sig for akutmedicin,« siger Maria Vannby.

Uddannelsen hos Vets-Now i Glasgow tager 18 måneder og foregår primært over nettet. »Jeg kan lige så godt sige det med det samme – det var hårdt, og det var en stor

Uddannelsen Certificate of Veterinary Nursing in Emergency and Critical Care • Uddannelsen tager 18 måneder.

• Studiematerialet består af en række kompendier, artikler, webinarer samt en række cases.

• Afsluttes med en skriftlig eksamen i Skotland.

• Pris – cirka 15.000 inklusiv transport og ophold.

udfordring, dels fordi teksterne og webinarerne er på engelsk, og dels fordi det kræver en stor portion selvdisciplin. Men det var også super interessant og meget spændende,« slår veterinærsygeplejersken fast.

Uddannelsen består blandt andet af 18 caseopgaver, som skal godkendes. De studerende får adgang til en uddannelsesportal, hvor alle teksterne ligger samt kontakt til en vejleder, som man kan kontakte. Desuden er der et diskussionsforum, hvor man kan gennemgå forskellige emner eller cases med andre studerende. »Det var meget lærerigt at tale med andre sygeplejersker fra andre lande, der interesserer sig for det samme som jeg gør, så jeg har været rigtig glad for at være med,« siger Maria Vannby.

Meget hjemmearbejde Studiet tages sideløbende med ens daglige arbejde, og det er nødvendigt, at man er et sted, hvor man kan hente cases.

Dobbeltløbet mellem job og uddannelse

• Uddannelsen er tilpasset sygeplejersker, der har interesse i at udvide deres viden og forståelse for smådyr, nødsituationer og kritisk sygepleje.

• Uddannelsen er er åben for alle RCV-registrerede veterinærsygeplejersker.

• Udenlandske sygeplejersker med en lignende akkrediteret kvalifikation, for eksempel den danske autorisation er også velkomne.

Kilde: Vets-now.com.

8

DYRLÆGEN • 5/2016

er dog også en stor opgave, og man må forberede sig på, at det tager det meste af ens frihed i perioder.

Maria Vannby vurderer, at hun har brugt 10-15 timer om ugen på at studere.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig eksamen i Skotland.

Maria Vannby har fra 2008-2015 arbejdet på Anicura Københavns Dyrehospital, og det er dem, der har betalt en stor del af de 15.000 kroner, som uddannelse, transport og ophold løb op i.

Sideløbende med jobbet på Universitetshospitalets skadestue arbejder Maria Vannby som anæstesisygeplejerske på kirurgisk afdeling. Selvom hun er den første dansker, der har gennemført uddannelsen til certificeret veterinærsygeplejerske i nødsituationer og kritisk behandling, har hun ingen planer om at skulle arbejde fuld tid med akutmedicin. »Det er nogle hårde arbejdstider, og jeg tror, man har brug for at kombinere arbejdet på skadestuen med noget andet,« siger hun.

Brug for flere akutsygeplejersker Til gengæld håber Maria Vannby, at hun i fremtiden kan undervise og udbrede budskabet om akutmedicin til kollegaer rundt omkring i landet. Hun vurderer nemlig, at der i fremtiden vil være brug for flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker med specialviden inden for skadestuebehandlinger. »I takt med at folk vil gøre mere og mere for deres dyr, tror jeg, at flere klinikker får vagtordninger, og der bliver behov for flere sygeplejersker, der kan behandle akut. Derfor tror jeg, akutmedicinen er et område, der vil vokse år for år,« vurderer Maria Vannby.

Denne plads er reserveret: www.royalcanin.dk

FORSKNINGSPROJEKT

Biofilminfektioner i hestesår Igangværende forskning tyder på, at biofilm kan være årsag til manglende sårheling i kroniske lemmesår hos heste.

Af Elin Jørgensen, Dyrlæge Ph.d.-studerende

Man siger, at tiden læger alle sår, men gør den nu også det? Humant er man blevet opmærksom på, at biofilminfektion er en årsag til, at sår ikke heler og bliver kroniske, og her er behandlingen ikke bare tid. Nyeste forskning tyder på, at biofilm også kan være årsag til kroniske sår hos vore veterinære patienter. Denne artikel vil fokusere på viden om biofilminfektioner i sår hos mennesker og heste,

men biofilminfektion er også for relativt nyligt påvist i sår hos hunde [25].

Sårheling kort Så snart en skade opstår i huden, starter sårhelingen, som består af fire velbeskrevne faser: Hæmostase, inflammation, proliferation og remodellering. I den hæmostatiske fase sker størkning ved blodpladeaggregering. Den inflammatoriske fase er først de neutrofiles og sidenhen makrofagernes travlhedsperiode, hvor

Forskning i biofilminfektioner i hestesår • Elin Jørgensen er ph.d.-studerende og i gang med et forskningsprojekt omkring biofilm i hestesår, så forhåbentligt vil der inden for en overskuelig årrække være mere information tilgængelig på området. Det skal blandt andet undersøges, hvordan Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus aureus interagerer i hestesår, hvordan disse bakterier danner biofilm, og hvordan denne påvirker sårhelingen.

• Projektet skal endvidere belyse muligheder for behandling. Projektet støttes af en række fonde og firmaer, blandt andet Hesteafgiftsfonden, Augustinusfonden og KRUUSE. Der kan læses mere om projektet på: http://iph.ku.dk/forskning/medicin-og-kirurgi/projektside/ biofilmdannelse/.

• Et delprojekt skal undersøge forekomsten af biofilm i traumatiske lemmesår hos heste, herunder belyse om der er sammenhæng mellem dyrkning af overfladesvaber og molekylære undersøgelser af bakteriebyrden i granulationsvævet. Professor og Diplomate i Stordyrskirurgi Stine Jacobsen er hovedvejleder og professor Thomas Bjarnsholt medvejleder på projektet, der foregår som et samarbejde mellem Institut for Produktionsdyr og Heste samt Institut for Immunologi og Mikrobiologi, begge, KU-SUND.

10

DYRLÆGEN • 5/2016

vævsdebris og bakterier skal fagocyteres.

Sidenhen i den proliferative fase kommer fibrocyter til og begynder dannelsen af nyt væv, som efterfølgende remodelleres og gøres stærkere i remodelleringsfasen.

Sår, der ikke følger ”slagets gang” gennem disse faser, stagnerer ofte i en kronisk inflammationstilstand, og hermed betegnes sårene som kroniske [11]. Hos heste er kroniske lemmesår oftest forbundet med overdreven granulationsvævsdannelse [1], [26].

Biofilm generelt Bakterier findes i to forskellige former: Enten som planktoniske bakterier (single) eller som biofilm. Planktoniske bakterier er relativt sjældent forekommende under naturlige omstændigheder og findes primært på agarplader med vækst, og derudover er det de planktoniske bakterier, der sørger for spredning under akutte infektioner. Biofilm er defineret som aggregater af bakterier, der findes i en selvproduceret matrix og har øget tolerance over for værtens immunrespons og antimikrobielle lægemidler [6]. Det betyder altså, at bakterier i denne tilstand, som er den hyppigst forekommende, forskanser sig både mod kroppens leukocyter og antibiotikabehandling. Dermed bliver biofilminfektioner meget svære at udrydde. I det akutte stadie af en infektion vil bakterierne findes som planktoniske celler, der er relativt lette at udrydde for et velfungerende immunforsvar og antibiotika, hvorimod bakterierne i kroniske infektioner etablerer sig som biofilm.

The US National Institutes of Health anslår, at 80 procent af alle infektioner i mennesker skyldes biofilm [10], og det må antages, at mange af de infektioner, der ses i vores veterinære patienter også skyldes biofilm.

Ny forskning tyder på, at biofilm kan være årsag til kroniske sår hos veterinære patienter. Elin Jørgensens artikel fokuserer på viden om biofilminfektioner i sår hos mennesker og heste, men biofilminfektion er også for nyligt påvist i sår hos hunde.

DYRLÆGEN • 5/2016

11

Konfokal laserscanning mikroskopibillede fra equint granulationsvæv. Teknikken PNA FISH (peptide nucleic acid fluorescence in situ hydridization) er anvendt, hvor bakterier er farvet røde på grund af en rød unibakteriel texas red PNA probe, mens hestens DNA er farvet blå (DAPI). Bakterier ses som et rødt aggregat, en biofilm, nær sårets overflade.

Denne artikel vil fokusere på en eventuel sammenhæng mellem biofilminfektion og kroniske sår hos heste. For yderligere fokus på biofilms relevans for veterinærmedicin henvises til tidligere publikationer [8], [22].

Biofilm i kroniske sår hos mennesker Det estimeres, at cirka en procent af den danske befolkning lider af kroniske sår.

De fleste af disse er venøse bensår, diabetiske fodsår eller tryksår [16]. Hos disse patienter er der ofte underlæggende endokrine, vaskulære eller neurogene faktorer, der spiller ind i den manglende sårheling. Biofilminfektion er fundet som medvirkende årsag til manglende sårheling hos mennesker [4], [29]. Biofilminfektioner kan skabe kronicitet i sårhelingen blandt andet ved at skabe et hypoxisk miljø. Dette sker på grund af den metaboliske aktivitet i biofilm og på grund af immunforsvarets høje iltforbrug, når dette forsøger at angribe biofilm [21].

Dertil kommer, at hypoxi opstået af andre årsager øger risikoen for infektion i sår [18]. Biofilm forårsager også en vedvarende lavgradig inflammation i sår, da biofilm tiltrækker og eliminerer leukocytter [2], [13]. De hyppigste bakterier i kronisk sår hos mennesker er Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa [15], [23].

Hypergranulerende sår på øvre del af venstre bagpibe efter hegnsskade.

12

DYRLÆGEN • 5/2016

Biofilminfektioner i sår hos heste To studier har fundet biofilm i traumatiske og kirurgiske sår hos heste [14], [28]. I lemmesår med overdreven granulations-

vævsdannelse ses en kronisk lavgradig inflammation [5] samt Litteratur tegn på hypoxi [7], [26], og således deler kroniske sår hos [1] Adam, E.N., Southwood, L.L., 2006. Surgical and Traumatic Wound Infections, heste mange fællestræk med menneskers kroniske sår [27]. Cellulitis, and Myositis in Horses. Veterinary Clinics of North America: Equine Studier udført af dyrlæge og Ph.d.-studerende Elin Jørgensen Practice 22, 335-361. har vist, at der findes øget [2] Alhede, M., Bjarnsholt, T., Jensen, forekomst af biofilm i lemP.O., Phipps, R.K., Moser, C., Christophermesår, der heler med overdresen, L., Christensen, L.D., van Gennip, Biofilminfektioner er defineret ven granulationsvævsdanM., Parsek, M., Hoiby, N., Rasmussen, ved at være meget svære at nelse, end i normalt helende T.B., Givskov, M., 2009. Pseudomonas behandle med antimikrobielle sår i en eksperimentel sårmoaeruginosa recognizes and responds aglægemidler, og biofilm udviser del hos heste (under publicegressively to the presence of polymorphoop til 1000 gange højere tolerance ring i Veterinary Microbionuclear leukocytes. Microbiology 155, (MIC værdi) over for antibiotika logy). Disse resultater kunne 3500-3508. end planktoniske bakterier. således tyde på, at biofilmin[3] Bjarnsholt, T., Alhede, M., Jensen, fektion i lemmesår er en årsag P.Ø., Nielsen, A.K., Johansen, H.K., Hotil forsinket sårheling hos møe, P., Høiby, N., Givskov, M., Kirketerpheste, således som det også er påvist hos mennesker.

Møller, K., 2014. Antibiofilm Properties of Acetid Acid. Advances in wound care, Diagnosticering af biofilminfektioner Biofilm diagnosticeres ved direkte mikroskopisk visualisering af biofilm i vævet, hvilket således kræver en biopsi fra patienten, se forrige side. Da der ofte ikke tages biopsier fra kroniske sår, diagnosticeres biofilminfektion oftest alene på en mistanke, og det vil sige, at sårene ikke heler og udviser vedvarende inflammationstegn, selvom de er behandlet korrekt [29]. Biofilmsinfektion kan ikke diagnosticeres ved hjælp af svaberprøver, idet der er en dårlig korrelation mellem bakterier fundet ved overfladesvaber versus de bakterier der faktisk er tilstede i såret [9], [23].

Hos heste ved vi også, at almindelig dyrkning ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af bakteriebyrden i såret [14].

Behandling af biofilminfektioner er svært Biofilminfektioner er defineret ved at være meget svære at behandle med antimikrobielle lægemidler, og biofilm udviser op til 1000 gange højere tolerance (MIC værdi) over for antibiotika end planktoniske bakterier [12]. Derfor er antibiotikabehandling alene sjældent vejen frem, da det ikke vil udrydde biofilminfektioner og blot vil bidrage til resistensudvikling. En typisk behandlingsstrategi for biofilminfektioner er tidlig og aggressiv kombinationsterapi [17], fordi biofilm bedst angribes mens biofilmen er ”ung og umoden”. Dette lader sig sjældent gøre med sårinfektioner, da disse ofte opdages efter, at biofilmen er veletableret og modnet i såret. Her anbefales kirurgisk debridement, da dette giver et vindue på cirka 24 timer, hvor biofilmen er umoden og dermed lettere at behandle med antimikrobielle stoffer [30].

Desværre findes der indtil videre ikke et universelt virkende middel til behandling af biofilminfektioner i sår, men der forskes på højtryk på dette område. Mange stoffer er i kikkerten, herunder traditionelle antibiotika, iod, sølvprodukter, honning, eddikesyre og quorum sensing inhibitors [3], [20], [24]. Beskrevne ph.d.-studier undersøger blandt andet topikale behandlingers effekt på biofilminfektion i kroniske sår hos heste, og forhåbentligt vil denne forskning gøre os kloge på, hvordan kroniske sår hos både heste og mennesker fremover skal behandles. På nuværende tidspunkt er kombinationsbehandling anbefalet, hvor kirurgisk debridement kombineres med topikale antimikrobielle behandlinger.

Accepted.

[4] Bjarnsholt, T., Kirketerp-Møller, K., Jensen, P.Ø., Madsen, K.G., Phipps, R., Krogfelt, K., Høiby, N., Givskov, M., 2008. Why chronic wounds will not heal: a novel hypothesis. Wound Repair & Regeneration 16, 2-10.

[5] Bundgaard, L., Bendixen, E., Sorensen, M.A., Harman, V.M., Beynon, R.J., Petersen, L.J., Jacobsen, S., 2016. A selected reaction monitoring-based analysis of acute phase proteins in interstitial fluids from experimental equine wounds healing by secondary intention. Wound repair and regeneration : official publi-

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 5/2016

13

cation of the Wound Healing Society [and] the European Tissue Repair Society 24, 525-532.

[6] Burmølle, M., Thomsen, T.R., Fazli, M., Dige, I., Christensen, L., Homøe, P., Tvede, M., Nyvad, B., Tolker-Nielsen, T., Givskov, M., Moser, C., KirketerpMøller, K., Johansen, H.K., Høiby, N., Jensen, P.Ø., Sørensen, S.J., Bjarnsholt, T., 2010. Biofilms in chronic infections – a matter of opportunity – monospecies biofilms in multispecies infections. FEMS Immunology & Medical Microbiology 59, 324-336.

[7] Celeste, C.J., Deschene, K., Riley, C.B., Theoret, C.L., 2011. Regional differences in wound oxygenation during normal healing in an equine model of cutaneous fibroproliferative disorder. Wound Repair and Regeneration 19, 89-97.

[8] Clutterbuck, A.L., Woods, E.J., Knottenbelt, D.C., Clegg, P.D., Cochrane, C.A., Percival, S.L., 2007.

Biofilms and their relevance to veterinary medicine.

Veterinary Microbiology 121, 1-17.

[9] Davies, C.E., Wilson, M.J., Hill, K.E., Stephens, P., Hill, C.M., Harding, K.G., Thomas, D.W., 2001.

Use of molecular techniques to study microbial diversity in the skin: Chronic wounds reevaluated.

Wound Repair and Regeneration 9, 332-340.

[10] Davies, D., 2003. Understanding biofilm resistance to antibacterial agents. Nature Reviews Drug Discovery 2, 114.

[11] Diegelmann, R.F., Evans, M.C., 2004. Wound healing: an overview of acute, fibrotic and delayed healing. Frontiers in bioscience : a journal and virtual library 9, 283-289.

[12] Donlan, R.M., 2002. Biofilms: microbial life on surfaces. Emerging infectious diseases 8, 881-890.

[13] Fazli, M., Bjarnsholt, T., Kirketerp-Møller, K., Jørgensen, A., Andersen, C.B., Givskov, M., TolkerNielsen, T., 2011. Quantitative analysis of the cellular inflammatory response against biofilm bacteria in chronic wounds. Wound Repair & Regeneration 19, 387-391.

[14] Freeman, K., Woods, E., Welsby, S., Percival, S.L., Cochrane, C.A., 2009. Biofilm evidence and the microbial diversity of horse wounds. Canadian Journal of Microbiology 55, 197-202.

[15] Gjødsbøl, K., Christensen, J.J., Karlsmark, T., Jørgensen, B., Klein, B.M., Krogfelt, K.A., 2006.

Multiple bacterial species reside in chronic wounds: a longitudinal study. International wound journal 3, 225-231.

[16] Gottrup, F., 2004. A specialized wound-healing center concept: importance of a multidisciplinary department structure and surgical treatment facilities in the treatment of chronic wounds. The American Journal of Surgery 187, S38-S43.

[17] Hoiby, N., Frederiksen, B., Pressler, T., 2005.

Eradication of early Pseudomonas aeruginosa infection. J Cyst Fibros 4 Suppl 2, 49-54.

[18] Hopf, H.W., Rollins, M.D., 2007. Wounds: an overview of the role of oxygen. Antioxid Redox Signal 9, 1183-1192.

[19] Jakobsen, T.H., Bjarnsholt, T., Jensen, P.O., Givskov, M., Hoiby, N., 2013. Targeting quorum sensing in Pseudomonas aeruginosa biofilms: current and emerging inhibitors. Future Microbiol 8, 901-921.

[20] Jakobsen, T.H., van Gennip, M., Phipps, R.K., Shanmugham, M.S., Christensen, L.D., Alhede, M., Skindersoe, M.E., Rasmussen, T.B., Friedrich, K., Uthe, F., Jensen, P.O., Moser, C., Nielsen, K.F., Eberl, L., Larsen, T.O., Tanner, D., Hoiby, N., Bjarnsholt, T., Givskov, M., 2012. Ajoene, a sulfur-rich molecule from garlic, inhibits genes controlled by quorum sensing.

Antimicrob Agents Chemother 56, 2314-2325.

[21] James, G.A., Zhao, A.G., Usui, M., Underwood, R.A., Nguyen, H., Beyenal, H., Pulcini, E.D., Hunt, A.A., Bernstein, H.C., Fleckman, P., Olerud, J., Williamson, K.S., Franklin, M.J., Stewart, P.S., 2016.

Microsensor and transcriptomic signatures of oxygen depletion in biofilms associated with chronic wounds.

Wound Repair and Regeneration 24, 373-383.

[22] Jørgensen, E., 2016. Biofilm i veterinærmedicin.

Dansk Veterinær Tidsskrift 2, 30-32.

[23] Kirketerp-Møller, K., Jensen, P.O., Fazli, M., Madsen, K.G., Pedersen, J., Moser, C., Tolker-Nielsen, T., Hoiby, N., Givskov, M., Bjarnsholt, T., 2008. Distribution, organization, and ecology of bacteria in chronic wounds. Journal of clinical microbiology 46, 2717-2722.

[24] Percival, S.L., Finnegan, S., Donelli, G., Vuotto, C., Rimmer, S., Lipsky, B.A., 2014. Antiseptics for treating infected wounds: Efficacy on biofilms and effect of pH. Critical reviews in microbiology, 1-17.

[25] Swanson, E.A., Freeman, L.J., Seleem, M.N., Snyder, P.W., 2014. Biofilm-infected wounds in a dog.

Journal of the American Veterinary Medical Association 244, 699-707.

[26] Sørensen, M.A., Pedersen, L.J., Bundgaard, L., Toft, N., Jacobsen, S., 2014. Regional disturbances in metabolism and blood flow in equine limb wounds healing with formation of exuberant granulation tissue. Wound Repair & Regeneration 22, 647-653.

[27] Theoret, C.L., Wilmink, J.M., 2013. Aberrant wound healing in the horse: Naturally occurring conditions reminiscent of those observed in man. Wound Repair and Regeneration 21, 365-371.

[28] Westgate, S.J., Percival, S.L., Knottenbelt, D.C., Clegg, P.D., Cochrane, C.A., 2010. Chronic Equine Wounds: What Is the Role of Infection and Biofilms.

WOUNDS 22, 138-145.

[29] Wolcott, R.D., Rhoads, D.D., Bennett, M.E., Wolcott, B.M., Gogokhia, L., Costerton, J.W., Dowd, S.E., 2010a. Chronic wounds and the medical paradigm. Journal of Wound Care 19, 45-53.

[30] Wolcott, R.D., Rumbaugh, K.P., James, G., Schultz, G., Phillips, P., Yang, Q., Watters, C., Stewart, P.S., Dowd, S.E., 2010b. Biofilm maturity studies indicate sharp debridement opens a timedependent therapeutic window. Journal of Wound Care 19, 320-328.

Granulationsvæv fra kroniske lemmesår hos heste søges • For at undersøge forekomsten af biofilm og den samlede bakteriebyrde i kroniske lemmesår hos heste efterlyser Elin Jørgensen hjælp fra sjællandske hestedyrlægekollegaer.

• Det vil dreje sig om udtagning af overfladesvaber og opsamling af et lille stykke granulationsvæv eksempelvis udtaget i forbindelse med, at granulationsvævet trimmes. Svaberprøvesvaret vil formidles videre til dyrlægen uden beregning. Det kræver naturligvis ejerens tilladelse, at disse prøver opsamles og anvendes til forskning.

• Dyrlæger der behandler patienter, hvor trimning af granulationsvævet er nødvendigt, kan således bidrage væsentligt til projektet ved at kontakte undertegnede.

• Prøveopsamlingsmateriale kan sendes, eller overleveres på stedet hos den pågældende patient.

• Kontakt Elin Jørgensen: Mail elinj@sund.ku.dk. Tlf. 29 46 75 84.

14

DYRLÆGEN • 5/2016

MÆLKEPRODUKTION

Kendskab til køernes hierarki øger mælkeproduktionen Køer yder mere, hvis landmanden tager hensyn til hierarkiet i flokken og den enkelte kos sociale status ved hjælp af staldens indretning og pasning, påpeger dyrlæge Pia Nielsen fra landbrugets videnscenter SEGES. Af Annika Ipsen – Foto: Marianne Helene Nielsen

Der er et bestemt hierarki i kostalden, som landmænd bør kende for at give både de unge 1. kalvs køer og de ældre lakterende køer de bedste betingelser for at yde en optimal mælkeproduktion. Køerne mister nemlig mælk, når de flyttes til et nyt hold i malkestalden.

Det konkluderer dyrlæge Pia Nielsen fra landbrugets videnscenter SEGES – hun har været ansat siden 2008, hvor hendes speciale er klovsundhed. Hun deltager i forskellige projekter i ind- og udland og følger med i den nyeste forskning på området. Sammen med kollegerne sørger hun for, at rådgivere for landmændene får del i den viden og dokumentation.

»Når køer flyttes til et andet hold, vil de i en periode give mindre mælk. Ydelsesfaldet forstærkes af forskellige faktorer som lav eller faldende rangorden i flokken, overbelægning og mangel på kendte artsfæller i nærheden,« siger Pia Nielsen.

Optimal liggetid for malkekvæg Liggetiden for en ko skal være på mindst ti timer, ellers går det ud over mælkeproduktionen. Men med en virkelighed, hvor mange køer malkes op til tre gange om dagen af en timers varighed eller mere, og koen spiser fem-seks timer, så er det svært at få liggetid nok. »Faktisk bør en ko tygge drøv og sove i 12-14 timer i døgnet – og derfor skal der helst ikke bruges mere end en time på malkningen. Landmanden bør sørge

for, at foderet er så godt blandet, at de stærke køer, der er øverst i hierarkiet og kommer først til foderbordet, ikke tager alle godbidderne,« siger Pia Nielsen, der henviser til hierarkiet mellem køerne, der har stor indflydelse på den enkelte kos trivsel og dermed optimale mælkeproduktion.

Køer, hierarki og Emma Gad Køer, der har kælvet for første gang, skal ind til de lakterende køer og finde sig en plads i hierarkiet. De mindre køer i vægt og højde tør ofte ikke mase sig frem til foderbordet og tør ikke hvile sig tæt på de gamle køer. Derfor kan det i starten knibe med at få nok liggetid. »Man kan sammenligne det lidt med mennesker. For starter vi på en ny ar-

Her ses sengebåse til venstre, foderbord til højre og gangareal med robotskraber i midten. Det er gode forhold for 1. kalvs køer.

DYRLÆGEN • 5/2016

15

bejdsplads, skal vi også lige finde vores plads i hierarkiet. Hvem lytter man til?

Hvem er den, der bestemmer mest? Hvem har høj status? Køerne har jo ikke skrevet i panden, hvem der er chef – og det tager lidt tid at finde sin plads i hierarkiet, vise respekt og ikke være flabet over for ”chefen”,« fortæller Pia Nielsen.

Moderne kostalde er indrettet med brede gange og sengearealer – og her er det også vigtigt, at de unge køer ikke tager pladserne for de ældre og højere rangerede køer. »Der er altså en slags hør og bør, en slags Emma Gad for køer, hvor de yngre køer skal holde sig på værdig afstand af de ældre, når de er nye i flokken af malkekvæg. Hierarkiet kan derfor have både indflydelse på dyrevelfærd og mælkeproduktion hos køer ved holdskifte, « fortæller Pia Nielsen.

Teenage-køerne er stærkere sammen Pia Nielsen sammenligner køerne med mennesker. Ligesom teenagere er stille og rolige, når de er alene, så kan de sammen udvikle sig til en modig, fnisende og snakkende flok, der pludselig godt tør blande sig i de voksnes hierarki. »Når man flytter en ko til et andet hold, så skal den finde en ny plads i hierarkiet.

Her ses en række køer i sengebåse.

16

DYRLÆGEN • 5/2016

Derfor har man lavet forsøg, hvor man flytter to-tre eller fem dyr samtidig – og konklusionen er klar: Køerne tør mere i flok. Når de er flere sammen, er de mere trygge i miljøet med de ældre køer, der kan være hårde ved dem,« fortælle hun.

For eksempel kan de ældre køer finde på at puffe hårdt til de unge og lettere køer med hovedet, skubbe eller have jagtende og truende adfærd.

Hvad kan landmanden gøre?

Derfor indretter flere og flere landmænd såkaldte 1. kalvs-hold, velfærdsstalde, hvor de helt unge køer får lov at gå sammen. »Men i de her tider, så har landmændene ofte ikke mulighed for at bygge en ny stald, der optimerer driften. Derfor er der mange, der indretter den eksisterende stald med en afdeling for 1. kalvs køer, så de kan vente med at flytte ind til de erfarne lakterende køer, til de har fået deres anden kalv,« siger Pia Nielsen og fortsætter: »Når de kommer ind i flok, så har de mere selvtillid og tør godt ligge sig i sengene. På den måde får de mere liggetid og dermed en højere mælkeproduktion.« Det er typisk bygningskonsulenter eller dyrlæger, der rådgiver landmændene om

indretningen i staldene. Anbefalingerne er typisk, at der skal være store og brede gangarealer, så de nye køer i malkestalden kan komme forbi de højtrangerende køer uden problemer eller sammenstød. Ligesom der skal være et vist antal tværgange, så de nye køer kan tage den vej.

Rykker op og ned i hierarkiet En ung ko, der har fundet sin plads i hierarkiet i et 1. kalvs-hold, skal ofte starte forfra, når de kælver for anden gang. Det kan lidt sammenlignes med børn, der springer fra vuggestue til børnehave. »Overgangen fra vuggestue til børnehave bliver ofte mindre kompliceret, hvis vennerne fra vuggestuen rykker med. På samme måde kan man ofte se, at køer med fortløbende numre, der er vokset op i samme boks og kender hinanden, holder sammen,« siger Pia Nielsen og fortsætter: »I vuggestuen er der også et barn, der er trendsetter og fører an. Når de rykker op i børnehaven, er de pludselig én af de små. Det er jo surt. Trendsetteren har det selvfølgelig lettere, hvis vedkommende får sine følgere med. Det skal en landmand være opmærksom på for at få det optimale ud af sine køer. De skal trives godt indbyrdes – det er ikke nok med en perfekt nybygget stald.«

SEKTION VEDRØRENDE HUND, KAT OG SMÅDYR

SvHKS’ årsmøde Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyrs årsmøde 2016 afholdes fredag og lørdag 11. og 12. november 2016 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

Programmet omfatter fem parallelle sessioner for dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt to master class-workshops for dyrlæger.

Forelæsere på dyrlægernes hovedspor er: • Dr. Nick Bexfield, BVetMed PhD DSAM DipECVIM(CA) FSBiol MRCVS, The University of Nottingham. Emne ”Pancreas, liver and adrenal diseases”.

• Dr. Gerhard Wess, Diplomate ACVIM, Diplomate ECVIM-CA, University of Munich, Germany. Emne: ”Cardiology”.

• Dr. Loic M. Déjardin, DVM, MS, DACVS, DECVS, Michigan State University. Oplæg og master class om ”Minimally Invasive Osteosynthesis in traumatology”.

• Dr. Anette Spohr, DVM, PhD, Evidensia Faxe Dyrehospital.

Emne: ”Gastrointestinale sygdomme”.

Forelæsere på veterinærsygeplejerskernes hovedspor er: • Professor Daniel Chan, DVM, DACVECC, DECVECC, DACVN, FHEA, European Veterinary Specialist in Emergency and Critical Care, Royal Veterinary College, University of London.

Emne: Emergency Medicine – injury, blood gases etc.

• Vicky Halls, RVN DipCouns Reg. MBACP, Vicky Halls Cat Behaviour Counsellor. Emne: ”Cat Friendly Practice and Multi cat households, How to!”

• Årsmødeprogrammet omfatter desuden en række kompetente danske foredragsholdere.

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening.

Catalyst® One runs a Complete Chemistry profile and Complete Electrolytes, both integral part of the Minimum DataBase, in one run in no longer than 8 minutes.

Complete Blood Count

Complete Chemistry

See completely Complete Electrolytes

with the Minimum DataBase

1609045-0916-DK

Complete Urinalysis

Complete Solutions Find out more at www.idexx.eu/minimum-database

1609045-0916-DK 2 MDB ads 180x126mm Chem.indd 1

27-09-16 14:42

DYRLÆGEN • 5/2016

17

VERDENSKONGRES

Gør klar til verdenskongres Planlægningen af næste års verdenskongres i København optager både formand og bestyrelsesmedlemmer for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. En yderst interessant opgave, der skal være med til at vise det høje faglige niveau, vi har i Danmark.

Af Lotte Overbjerg

Årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr er under forberedelse, men formanden for sektionen Anne Sørensen fortæller, at mødet, i den form vi kender det, herefter holder en pause. I 2017 bliver alle kræfter nemlig samlet om verdenskongressen, når WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) holder fælleskongres i København 25.-28. september 2017. »Vi er allerede i fuld gang – sektionen skal være local host committee, og vi deltager sammen med professionelle kongresarrangører i planlægningen,« fortæller Anne Sørensen og tilføjer, at de fleste bestyrelsesmedlemmer fra sektionen er involveret i planlægningen. Formanden fortæller også, at der er store lokale ambitioner for arrangementet: »Det hele skal klappe, alle skal vide hvor, og hvad der sker, og ingen skal gå hjem og synes, at man har misset noget.« Oplægsholdere på højt niveau Den danske delegation har forholdsvis stor indflydelse på programmet, og Anne Sørensen lægger vægt på, at indlæg og talere skal være på et højt internationalt niveau. Det betyder, at en oplægsholder ikke bare skal være i særklasse og anerkendt for sit fagområde – han eller hun Anne Sørensen, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr er sammen med flere kolleger i fuld gang med at planlægge verdenskongressen for smådyr, som afholdes næste år i København.

18

DYRLÆGEN • 5/2016

• 25.-28. september 2017 afholder WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) fælleskongres i København.

• Den Danske Dyrlægeforenings sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr er medarrangør.

• Der forventes gæster og oplægsholdere fra hele verden – i alt omkring 2500 deltagere.

skal også være en god taler, så publikum bliver tiltrukket. »Det er vores chance for at vise, at vi er langt fremme i Danmark, og at vi er værdige til at spille en rolle internationalt,« forklarer hun.

Kongressen kommer til at vare fire dage, og der bliver ni eller ti sideløbende spor med forskellige emner. Der er også mulighed for at deltage i emnespecifikke Precongress Seminars i weekenden før kongressen.

Der er selvsagt forskel på, hvilke emner

der interesserer dyrlæger fra forskellige lande – her i Norden er der eksempelvis ikke så mange dyrlæger med stor interesse for eksotiske dyr. Mange fagfolk, der kommer på kongressen har stor interesse for nervelidelser, billeddiagnostik og kræftbehandling i disse år. Også arvelige sygdomme, bløddelskirurgi, knoglekirurgi, øjen- og hudsygdomme er populære emner. Her er det så sektionen som medarrangør, der har til opgave at finde en god balance, lige som der også er mulighed for at sætte et dansk præg.

Hovedtema er ’Sund avl’ Det gennemgående tema i de mange oplæg på verdenskongressen bliver ’Sund avl’. »Når der er et overordnet tema, så betyder det ikke, at alle oplæg kommer til at handle om sund avl. Men vi vil gerne sætte fokus på emnet. Vi har fået øje på, at der både blandt hunde, katte og kaniner flere steder er blevet fremavlet usunde overtyper, og det skal vi være opmærksomme på,« fortæller Anne Sørensen.

Det betyder eksempelvis, at hvis en oplægsholder taler om neurologi, bliver han bedt om også at kommentere på den sunde arv, og på hvilke konsekvenser en usund avl kan have på det pågældende felt.

Anne Sørensen fortæller desuden, at der er planer op at oprette et spor, hvor mindre erfarne oplægsholdere kan tale i 20 minutters præsentationer. »Her behøver man ikke være en stor professor for at komme til orde – her kan eksempelvis ph.d.-studerende med et spændende nyt projekt få ordet,« forklarer sektionsformanden.

Mød Karina Dillon på Cevas stand på SvHKS fredag d. 11. november Velkommen på vores stand på SvHKS d. 11. og 12. november 2016. Kom og lær mere om adfærd hos kat, Feliway og Cat Friendly Clinics.

Karina Dillon er uddannet fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd) og har løbende efteruddannet sig indenfor katteadfærd. Hun er en efterpurgt foredragsholder om katteadfærd i ind- og udland. Karina er ansat på Anicura København Dyrehospital, og har medvirket til at hospitalet er blevet Cat Friendly Clinic på Gold Level.

Together, beyond animal health

Ceva Animal Health A/S – Tlf: 70 20 02 83 – cevadanmark@ceva.com

DYRLÆGEN • 5/2016

19

BESTYRELSESARBEJDE

Dyrlæger på kursus i bestyrelsesarbejde Mange dyrlæger kan i fremtiden have gavn af et nøje kendskab til selskabsdrift og bestyrelsesarbejde. Derfor har 18 dyrlæger netop gennemgået to dage med det formål at få inspiration og motivation til at se muligheder for at udvikle nye forretningsområder.

Af Lotte Overbjerg

Boehringer Ingelheim Vetmedica har netop afholdt 1. modul af kursus i bestyrelsesarbejde for dyrlæger i produktionsdyrspraksis. 18 kursister har gennem to dages intensivt forløb mødt en række indlægsholdere med det formål at inspirere, motivere og perspektivere mulighederne for at udvikle nye interessante forretningsområder til gavn for landmanden såvel som dyrlægen.

Kvægdyrlæge Ole Rasmussen fra Ribeegnens Dyrlæger var blandt kursisterne, og han fik en god portion brugbar viden med hjem. »Mange af os erfarne dyrlæger har nok måtte lære tingene på den hårde måde.

Hvis vi havde haft et kursus som dette, da vi var nyuddannede, ville det have sparet os for nogle knubs,« sagde han efter kurset. Han tilføjede, at det var et godt intensivt kursus med masser af brugbare faglige udfordringer.

En del af forretningen I fremtiden vil landbrug i stor udstrækning blive ejet af selskaber, hvor ejerne ikke nødvendigvis har en dybere indføling i den daglige drift, og her vil der være brug for viden og bistand fra fagpersoner for at sikre, at ejendommen drives forsvarligt. Bestyrelser, gårdråd og advisory boards kan derfor blive et nyt forretningsområde for eksempelvis dyrlægen i produktionsdyrspraksis.

Morten Haahr Jensen, specialkonsulent hos SEGES, sagde blandt andet i sit oplæg: »I takt med at dyrlægens virke i produktionsdyrspraksis hele tiden forandres i en retning væk fra dyrene og over i en overordnet vurdering af besætningens sundhedsstatus, vil der ikke være langt til at dyrlægen kan tage plads i bestyrelseslokalet – vi mangler blot en opgradering og kompetence til at kunne håndtere denne udfordring.« Ole Rasmussen og hans kolleger fra Ribe-egnens Dyrlæger sidder selv med i en række bestyrelser og advisory boards.

Gode råd fra kvægdyrlæge Ole Rasmussen • Gør dig klart, hvad du kan bidrage med.

• Sørg for at forsikringerne er i orden, så du ikke kan komme til at hæfte økonomisk for en fejlslagen beslutning.

• Kan og tør du kræve ændringer af besætningsejeren, hvis det er nødvendigt?

• Det er vigtigt at skille personlige og faglige relationer.

20

DYRLÆGEN • 5/2016

»Ofte er der jo krav fra kreditorer om, at fagfolk sidder med i rådgiverkredsen, og vi ser i dag dette rådgivningsarbejde som en del af vores forretning. Det er vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem eller rådgiver er forsikret – altså at man ikke kan gøres økonomisk ansvarlig, hvis der er forhold omkring det enkelte landbrugs drift, der ikke går, som det skal. Det at sidde i en bestyrelse, skulle nødigt give risiko for bestyrelsesmedlemmernes egen virksomhed og privatøkonomi,« siger Ole Rasmussen.

Udfordring for dyrlægen Troels Løwig Larsen, kvægfagdyrlæge og medarrangør af kurset for Boehringer Ingelheim Vetmedica fortæller, at denne nye niche naturligvis kræver nye kompetencer for mange dyrlæger, og det kan være en udfordring. »Dyrlægen vil i kundens øjne ofte være en ekspert, og pludselig skal man på banen med noget, hvor man er novice. Det kræver mod og aktiv beslutning at kaste sig ud i det, og over for kunden erkende, at man nok har viljen, men ikke kompetencerne endnu, og at kunden måske vil opleve et nyt billede af deres dyrlæge,« forklarer Troels Løwig Larsen.

Han fortæller, at deltagerne på kurset indledningsvis blev ført igennem nogle af de frustrationer, som er naturlige, når man står over for en ny udfordring i livet.

For at overkomme sådanne udfordringer kan man tage udgangspunkt i sine egne styrker for derved at lette vejen mod forandringen, lød rådet.

Dyrlægens plads i bestyrelsen Dyrlæger har selvsagt indgående kendskab til husdyrproduktion i bred forstand.

Kvægdyrlæge Ole Rasmussen fra Ribe-egnens Dyrlæger sidder selv med i en række bestyrelser og advisory boards og havde meget gavn af kurset.

DYRLÆGEN • 5/2016

21

Men hvis man overvejer at udvide sine kompetencer til også at dække bestyrelsesarbejde, er det vigtigt at man overvejer, hvad det er, man kan tilføre den pågældende virksomhed. »Måske vil dyrlægen blive smigret over at få stillet opgaven, men det er vigtigt at forholde sig til, hvorvidt det er værdiskabende at deltage, ellers kan det blive en skuffelse for alle parter,« påpeger Troels Løwig Larsen. »Desuden skal man være klar over, hvilke krav der stilles til et bestyrelsesmedlem i forhold til mødetider og -steder, ledelsesplaner og emner, der skal arbejdes med.« Dyrlæge Ole Rasmussen pegede på de personlige relationer som en af de store udfordringer. »Der er både fordele og ulemper ved også at sidde i rådgiverrolle på en besætning, som man selv har tilsyn med. Man skal gøre sig klart, hvilket forhold man

har til besætningsejeren – vil man kunne give alvorlig kritik, og vil man kræve, at han foretager drastiske ændringer, hvis det er det, der kræves? For det meste vil jeg anbefale, at man ikke blander disse to roller sammen,« siger Ole Rasmussen, der selv har prøvet at være bestyrelsesmedlem på en gård, hvor han også kom som kvægdyrlæge.

Dobbeltrolle Flere indlægsholdere var ligesom Ole Rasmussen skeptiske over for, om man som besætningsdyrlæge ville være i stand til også at tage plads i bestyrelsen samme sted. »Man vil naturligvis kunne komme i en dobbeltrolle, og det vil måske også være svært at løfte sig op i helikopter-niveau, når dagligdagens problemer trænger sig på under et bestyrelsesmøde,« blev der blandt andet sagt.

En anden af indlægsholderne mente dog godt, at det kunne lade sig gøre at være både dyrlæge og bestyrelsesmedlem i opstartsfasen af en bestyrelse. »Dyrlægen er ofte en person, som landmanden stoler på, og derfor vil han være god at have i en opstartsfase som landmandens allierede. På den lange bane vil det dog nok oftest være et problem at holde tingene adskilt, og det kan jo også være berigende for landmand såvel som besætningsdyrlæge at få input fra en ekstern dyrlæge,« blev der blandt andet sagt på kurset.

Motivation og inspiration Gennem det første modul mødte deltagerne nogle landmænd, som har udviklet deres virksomheder gennem årene. Flere af dem havde brugt bestyrelser eller gårdråd i forbindelse med udvikling af deres virksomheder, men ingen af dem havde

18 dyrlæger har netop gennemgået to gange to dages intensivt forløb om bestyrelsesarbejde for dyrlæger.

22

DYRLÆGEN • 5/2016

Deltagerne hørte blandt andet erfaringer fra landmænd, der har brugt bestyrelser eller gårdråd i forbindelse med udvikling af deres virksomheder.

– endnu – haft en dyrlæge i bestyrelsen.

En repræsentant for en af de store banker kunne derimod sagtens se dyrlægen som aktiv medspiller i besætningerne på bestyrelsesniveau. »Vores kendskab til motoren i husdyrproduktion, managementformer, sundhedsøkonomi og personalerelationer gør os til oplagte medlemmer, hvis vi formår at holde afstand mellem bestyrelsens opgaver og de daglige udfordringer i stalden. Vi skal formå at løfte problemstillinger op på bestyrelsesplan og ikke lade os foranledige til at blive for detaljerede,« fastslog Troels Løwig Larsen.

Kurset er opdelt i 10 moduler af 10 dage.

Evaluering • Første modul havde til formål at inspirere og motivere samt informere omkring formalia vedrørende bestyrelsesarbejde. Evalueringen viser ifølge Boehringer Ingelheim, at kursisterne i den grad har vurderet indholdet og sammensætningen relevant, og de føler sig bedre klædt på til morgendagens udfordringer.

• Modul to omhandler økonomi og implementering, hvilke også er vigtige elementer i bestyrelsens arbejde.

DYRLÆGEN • 5/2016

23

Interaktivt seminar for kvinder i produktionsdyrspraksis, der i netværk med hinanden ønsker at komme videre mod det gode liv i praksis og i tilværelsen som helhed.

Kodeordet er empowerment.

Idéen er, at man under og i forlængelse af seminaret ved hjælp af erfarings- og vidensdeling mellem ligeværdige bliver løftet og bevidstgjort, således at læring, handling og forandring bliver reelle muligheder ift. både hverdags- og erhvervsliv.

Seminaret udmøntes i etablering af ”staldskolegrupper” a la Mette Vaarst*. Grupperne bliver sammensat under hensyntagen til personlighed, geografi o.lign., idet der vedvarende stilles sekretariatsressourcer til rådighed for hver af de grupper, som måtte blive etableret.

Målsætningen er et godt og meningsfuldt liv for hver enkelt kvinde i produktionsdyrspraksis, muliggjort af, at man sammen på tværs af viden og livserfaring sætter sig for at tage ”hakken” i den ene hånd og hinanden i den anden.

www.bivet.nu

Vetmedica, Produktionsdyr * http://okologi.dk/oekologi-og-erhverv/nyheder/2016/05/25-aar-i-oekologiens-tjeneste

BESTYRELSESARBEJDE

Politiker og kulturperson som rådgiver

Elsebeth Gerner Nielsen, tidligere politiker og minister og nuværende rektor har været bestyrelsesmedlem og rådgiver i Kruuse og E-Vet. Hun finder menneskeliggørelsen af kæledyr interessant og forudser, at dyrenes forandrede status kan få stor betydning for menneskeheden.

26

DYRLÆGEN • 5/2016

»Der findes så mange dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark, og det ville være godt, hvis endnu mere af deres kunnen kom andre områder til gavn. Og det ville samtidig gavne den veterinære branche selv at få mere viden om, hvad der foregår på andre områder,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.

DYRLÆGEN • 5/2016

27

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der ønsker at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde, bør tage en bestyrelsesuddannelse, idet der jo er knyttet et juridisk ansvar til at sidde i en bestyrelse. Desuden skal man for eksempel kunne læse et regnskab, mener Elsebeth Gerner Nielsen.

Af Lotte Overbjerg

Elsebeth Gerner Nielsen har siddet i bestyrelsen hos Kruuse og er desuden formand for et advisory board i E-Vet. Et advisory board rådgiver og støtter med viden og kompetencer for at styrke E-Vet. Hun er til daglig rektor på Designskolen i Kolding, der uddanner designere inden for kommunikation, mode, industrielt design, tekstil og accessoires på bachelor, kandidat og ph.d-niveau. Her er hendes opgave blandt andet at udvikle og forbedre designuddannelsen, så skolens kandidater er på forkant med udviklingen i det øvrige samfund.

28

DYRLÆGEN • 5/2016

Spændende og voksende branche Hun har valgt at takke ja til de rådgivende poster, fordi hun ser det veterinære område som kommercielt og kulturelt interessant. Desuden kommer hun selv fra en lille gård i Vendsyssel, hvor det ofte var forbundet med en vis nervøsitet, når det var nødvendigt at ringe til dyrlægen. For det var dyrt. Og mon ikke det gik uden? »Mit nye arbejde inden for det veterinære område har således givet en følelse af at være kommet hjem igen. Nu bare oplevet fra ’den anden side’,« siger Elsebeth Gerner Nielsen og uddyber: »Området har været i kraftig vækst, og det forventes at fortsætte – ikke mindst i forhold til kæledyr. Kulturelt er

det spændende at følge med i den menneskeliggørelse af dyr – disney-fisering eller antropomorfisme – som vi oplever i disse år. Det ser ud til, at livets mening for stadig flere mennesker er knyttet til at have et kæledyr. Dette betyder kolossalt meget for en branche, som er rundet af en forestilling om dyret som underordnet mennesket – et objekt; dyret som værende til nytte i relation til menneskets behov for føde og klæder,« forklarer Elsebeth Gerner Nielsen.

Dyrenes nye betydning peger ifølge Elsebeth Gerner Nielsen kun en vej, og det betyder kæmpe nye forretningsmuligheder, hvilket blandt andet er temaet for en stor konference, som E-Vet afholder på Gram Slot den 10. juni næste år.

Kæledyr som redningskrans?

Selvom den veterinære branche måske umiddelbart er langt væk fra kulturens verden, har design-rektoren ingen problemer med at finde paralleller. »En gang drejede design sig om at skabe en smuk stol eller en pæn kjole. I dag designer vi systemer, oplevelser og stemninger. Det har ændret designuddannelsen, så de studerende i højere grad skal lære at designe helheder i stedet for enkeltstående produkter,« forklarer Elsebeth Gerner Nielsen. »På samme måde tror jeg, at det for dyrlægen i stadig højere grad ville kunne dreje sig om at skabe meningsfulde løsninger, snarere end blot at løse et enkeltstående problem, knyttet til dyrets sundhed og helbred,« siger hun.

Den tidligere politiker og minister besøgte for nylig en slags wellness-center for kæledyr i Tokyo – beliggende på en af byens bedste adresser. Her arbejdede veterinærer, sygeplejersker, frisører, fitnesstrænere med flere sammen om at skabe customized løsninger til dyret og dets ejere. Og selvfølgelig var der hertil knyttet en shopping-enhed, hvor ejeren kunne købe alt, hvad hans eller hendes hjerte begærede, fortæller Elsebeth Gerner Nielsen. »Version 3.0 af den udvikling kunne pege i retning af, at psykologer, præster og måske læger indgik i dette konglomerat, så menneskets og dyrets velbefin-

dende blev håndteret i den samme forretningsenhed,« vurderer rektoren.

Hun fortæller, at dette er en hel ny verden, som står i skærende kontrast til hendes egen baggrund og barndom, hvor et dyr var et dyr, og hvis det ikke kunne mere, fik det en kugle for panden. »Men netop dette ’dyresyn’ er jo en del af forklaringen på den miljømæssige krise, vi i dag står midt i.

Når andre levende væsener – ja andet levende i det hele taget – forvandles til rene redskaber for mennesket, så går det galt. På den måde er den nye trend omkring dyr og kæledyr måske en redningskrans, som kan være med til at sikre en mere bæredygtig udvikling,« forudser Elsebeth Gerner Nielsen.

Rettelse I DYRLÆGEN nr. 4 skrev vi, at dyrlæge Henrik Bartholin er øjenspecialist. Dette er ikke korrekt – Henrik Bartholin er øjenpaneldyrlæge.

Denne plads er reserveret: www.ceva.dk

DYRLÆGEN • 5/2016

29

BESTYRELSESARBEJDE

Brug for fagfolk i bestyrelserne Dyrlæger og veterinærsygeplejersker ligger inde med en uvurderlig viden om den veterinære branche og markedet. Derfor håber Elsebeth Gerner Nielsen, at flere fagfolk fremover vil deltage i bestyrelsesarbejde til gavn for hele branchen.

Af Lotte Overbjerg

Elsebeth Gerner Nielsen har siddet i bestyrelsen hos Kruuse og er formand for E-Vets advisory board. Hendes opgave er blandt andet at være med til at udvide

virksomhedernes perspektiver for, hvad der kan tjenes penge på inden for dyrlægebranchen. Desuden hjælper hun til med at skabe de rammer, der skal til for at omsætte de nye muligheder til nye services, produkter og forretningsmodeller.

»I E-Vet analyser vi for eksempel i øjeblikket på, hvorledes vi kan blive en endnu bedre videnspartner for erhvervet, og hvordan vi i højere grad kan samarbejde på tværs af værdikæden,« forklarer Elsebeth Gerner Nielsen.

Elsebeth Gerner Nielsen • Født 1960 på en gård i nærheden af Frederikshavn.

• Uddannet cand.rer.soc fra Syddansk Universitet.

• Arbejdet som projektleder for et kulturhus, undervist på Syddansk Universitet, konsulent og forsker i Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning.

• I perioden 1994 til 2007 medlem af Folketinget, heraf knap fire år som kulturminister.

• Er formand for E-Vets advisory board.

• Har været medlem af bestyrelsen for Kruuse indtil virksomheden blev solgt til Henry Schein.

Elsebeth Gerner Nielsen har tidligere siddet i bestyrelsen hos Kruuse og er formand for E-Vets advisory board. Hendes opgave er blandt andet at være med til at udvide virksomhedernes perspektiver for, hvad der kan tjenes penge på i dyrlægebranchen.

30

DYRLÆGEN • 5/2016

Fra en verden af kultur og politik Inden Elsebeth Gerner Nielsen blev rektor på Designskolen, sad hun blandt andet i Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1994 til 2008 og var i knapt fire år kulturminister. »Det politiske arbejde har lært mig at bide mig fast i bordkanten. Det er også godt at kunne, hvis man skal være med til at skabe forandring,« siger hun.

Hun lægger vægt på vigtigheden af, at bestyrelsen er sammensat af mennesker med forskellige kompetencer og baggrunde – gruppen bør være sammensat med udgangspunkt i en afdækning af, hvilke kompetencer, virksomheden har brug for – set i lyset af dens situation og strategi.

Vil have flere fagfolk i bestyrelserne Den tidligere politiker mener bestemt, at også dyrlæger og veterinærsygeplejersker bør have pladser i branchens bestyrelser og rådgivergrupper. »Fagfolkene vil altid have uvurderlig viden om kunder, behov og teknologi. Og det er jo dem, der ved, hvordan tenden-

serne for den gode forretning ser ud,« siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: »Der findes så mange dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark, og det ville være godt, hvis endnu mere af deres kunnen kom andre områder til gavn.

Og det ville samtidig gavne den veterinære branche selv at få mere viden om, hvad der foregår på andre områder. Vi lærer af forskellighed,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Hun anbefaler, at dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der ønsker at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde tager en bestyrelsesuddannelse, idet der jo er knyttet et juridisk ansvar til at sidde i en bestyrelse, blandt andet skal man kunne læse et regnskab. »Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man både kan lide at arbejde med strategisk udvikling i forhold til den lange bane og rugbrødsarbejde, måske med henblik på bare at få maskinen til at køre her og nu. Bestyrelsesarbejde ER et arbejde,« slår Elsebeth Gerner Nielsen fast.

Den tidligere politiker og minister Elsebeth Gerner Nielsen besøgte for nylig Tokyo, hvor menneskeliggørelsen af kæledyr er endnu længere fremme end i Danmark.

Bedste venner passer på hinanden

Den bedste service - også når skaden er sket.

Vi dækker 80 % af dyrlægeregningen op til 30.446 kr. og laver gerne direkte skadesrefusion. Vi har samme dækning hele livet, og nedskriver ikke med alderen.

Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

DYRLÆGEN • 5/2016

31

GENERALFORSAMLING I DDD

Ny struktur i Den Danske Dyrlægeforening Ny struktur i Den Danske Dyrlægeforening skal sikre mere faglighed i hovedbestyrelsen og kortere vej fra det enkelte medlem til toppen. Den nye struktur træder i kraft 1. januar 2017.

Af Lotte Overbjerg

Det var en glad og tilfreds formand for Den Danske Dyrlægeforening, der ved generalforsamlingen 8. oktober talte stemmerne op og kunne konstatere, at medlemmerne havde stemt for hovedbestyrelsens forslag til en ny foreningsstruktur. »Denne beslutning er den rigtige for foreningen, og jeg ser frem til det fremtidige arbejde, der kommer vores medlemmer til gode,« siger formand Carsten Jensen.

Afsættet for den ny struktur i Den Danske Dyrlægeforening var DDD’s medlemsundersøgelse fra 2014. Den gav en klar pejling på, hvad og på hvilke områder der var behov for at forbedre og styrke foreningen.

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening.

Fra 1. januar 2017 vil der være seks faggrupper under Den Danske Dyrlægeforening: • Faggruppe Hund, Kat og Smådyr • Faggruppe Heste • Faggruppe Kvæg og Produktionsdyr • Faggruppe Svin • Faggruppe Biomedicin • Faggruppe Samfund, sundhed og velfærd

32

DYRLÆGEN • 5/2016

​Hovedmålene med den nye struktur er bedre kommunikation mellem de forskellige faggrupper og kortere vej fra medlemmerne til toppen. »Foreningen er delt op i mange dele med ti uafhængige bestyrelser, og det er kun få personer, der sidder mere end et sted. Derfor kan vi ikke undgå, at flere grupper beskæftiger sig med samme emner uden at vide det. Med den nye struktur kommer vi tættere på hinanden, og det vil forbedre kommunikationen,« siger Carsten Jensen.

Sektioner ændrer navne En af de nye store ændringer i den nye DDD-struktur ligger i sektionerne, der skifter navn til faggrupper og skæres ned fra syv til seks.

Desuden er der store ændringer for tre af de tidligere sektioner, idet sektionerne VAFU (Veterinær Forskning, Forskning og Undervisning), FOLT (Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksikologi) samt Fødevarer & Miljø nedlægges og erstattes af to nye faggrupper med de foreløbige navne Biomedicin og Samfund, Sundhed og Velfærd. Bestyrelsen i de nye faggrupper bliver desuden kun på tre til fem personer.

Lettere vej fra medlemmerne til toppen Den forbedrede kommunikation, som Carsten Jensen har efterlyst, sikres ved, at alle formænd for de seks nye faggrupper får plads i foreningens hovedbestyrelse. Det skal sikre bedre samarbejde og vidensdeling mellem faggrupperne. »Vi får flere personer med en hverdag i branchen direkte repræsenteret i hovedbestyrelsen. Medlemmerne kommer som formænd for en faggruppe, og derfor kender de til de konkrete problemstillinger og bringer den nyeste viden med ind i hovedbestyrelsen.

Samtidig kommer informationerne til at flyde mere naturligt både til og fra hovedbestyrelsen,« forudser Carsten Jensen.

Når formanden for den enkelte faggruppe sidder ved bord med foreningens top, bliver vejen til ledelsen desuden kortere for det enkelte medlem. Han eller hun skal kun gå til en person for at viderebringe et budskab til toppen – det ser formand Carsten Jensen for en klar forbedring for de menige medlemmer.

Formand Carsten Jensen er glad for, at forslaget om den nye struktur i Den Danske Dyrlægeforenings blev vedtaget med stort flertal ved årsmødet i oktober.

Vi skal oprette flere ad hoc-grupper Også strukturen i de nye faggrupper bliver berørt af ændringerne. Fremover vil disse bestyrelser kun bestå af tre til fem medlemmer, og det afspejler den måde, mange ønsker at drive forening på i dag. »Bestyrelsen i faggruppen har ansvaret, men de skal naturligvis ikke gøre alt arbejdet alene, og det bliver nødvendigt at inddrage flere medlemmer. Formanden skal jo til også at sidde i hovedbestyrelsen, og derfor skal vi blive bedre til at nedsætte forskellige ad hocgrupper, der for eksempel kan tage sig af at arrangere årsmøder eller påtage sig faglige udredningsopgaver.

Vi ved, at mange ikke er så interesseret i at være valgt til en post i to, fire eller seks år, men de vil gerne bidrage i kortere tid med konkrete opgaver, og det skal vi benytte os af,« forklarer Carsten Jensen. Den nye bestyrelse træder til 1. januar 2017, og fremover tiltræder bestyrelsen direkte efter valget i oktober.

• Undervejs i strategiprocessen har Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelsen fastlagt et mere langsigtet perspektiv for DDD. Således lyder foreningens mission: At fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd, samt at medvirke aktivt til gode arbejdsvilkår for medlemmerne.

• Desuden har der også været fokus på, hvilke konkrete tiltag der styrker foreningen – for eksempel omdømme, identitet og synlighed.

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening.

DYRLÆGEN • 5/2016

33

FORRETNINGSDRIFT

Markedskendskab har ændret forretningsprofil DyrlægeRingen på Vestfyn har haft pæn succes med et relativt hurtigt skifte fra primært at være kvægdyrlæger til at have hovedfokus på familiedyr. De fire samarbejdende dyrlægeklinikker har nøje analyseret markedet og har i dag fundet specialer, som har sikret en god forretning – blandt andet har DyrlægeRingen haft stor succes som landets første katteskole.

Af Lotte Overbjerg

Det daglige arbejde på dyrehospitalet i Glamsbjerg er i dag meget anderledes end det var, da medejer og dyrlæge Mogens Brix kom til. Markedet for landdistriktsdyrlægen har ændret sig markant de senere år – for bare 10-15 år siden lå størstedelen af DyrlægeRingens arbejde inden for kvægsektoren og kun cirka 20 procent af forretningen var smådyrspraksis – i dag er det omvendt, smådyr fylder langt størstedelen af praksis, mens kvæget kun udgør cirka 20 procent. »Vi har oplevet et vigende marked på landbrugssiden. For år tilbage, da jeg kom til området, var det ikke usædvanligt, at der var besætninger på 30-40 køer. I dag hedder det 500 køer. Der er tale om meget større bedrifter, som selv må og kan klare meget mere af dyrlægens arbejde,« fortæller Mogens Brix.

Og det, at forretningen er fulgt med markedet og har udviklet sig i forhold til efterspørgslen, er et rigtig sundt tegn og er bevis på det gode købmandskab, det kræver at drive dyrlægeforretning i dag, mener Mogens Brix.

Skiftede fra kvæg til smådyr DyrlægeRingen består af tre klinikker og et dyrehospital på Vestfyn. Hvis ikke de fire forretninger havde været fremsynede og havde drejet fokus over på fa-

For 15 år siden lå størstedelen af DyrlægeRingens arbejde inden for kvægsektoren og kun cirka 20 procent af forretningen var smådyrspraksis – i dag er det omvendt.

34

DYRLÆGEN • 5/2016

Vi har været meget opmærksomme på, hvor efterspørgslen lå, og vi har gjort meget ud af at undersøge, hvad det egentlig er, der får vores klienter til at komme til os – så udviklingen i den rigtige retning har haft stor fokus de senere år.

Mogens Brix, dyrlæge og medejer af DyrlægeRingen.

miliedyr for år tilbage, vurderer Mogens Brix, at man ville have oplevet en væsentlig nedgang i omsætningen og havde måtte kæmpe for overlevelse. »I kvægbranchen er der sket et skifte fra, at man som dyrlæge ikke arbejder så meget med det enkelte dyr, men mere er det, jeg kalder epidemiolog, hvor opgaven er at lave smittebeskyttelse og overordnede handlingsplaner i forhold til besætningens sundhed.

Og det er der ganske enkelt ikke lige så mange timer i,« siger dyrlægen.

Han er rigtig godt tilfreds med, hvordan overgangen fra produktionsdyr til familiedyr er gået. »Vi har været meget opmærksomme på, hvor efterspørgslen lå, og vi har gjort meget ud af at undersøge, hvad det egentlig er, der får vores klienter til at komme til os – så udviklingen i den rigtige retning har haft stor fokus de senere år,« siger Mogens Brix.

Har specialiseret sig I dag arbejder kun to af DyrlægeRingens seks dyrlæger med de store produktionsdyr. De øvrige har specialiseret sig inden for hvert deres felt hos smådyr. »Vi har investeret en del i udstyr og har haft fokus på at udvikle vores medarbejdere. Vi tror på, at hvis man vil skille sig ud og komme forrest i køen, når dyreejere skal ringe til en dyrlæge, så skal man kunne noget ekstra – og det kan vi i dag,« siger Mogens Brix, der selv har specialiseret sig i tandbehandlinger og tandsundhed. En af kollegerne har videreuddannet sig inden for ortopædkirurgi, og en tredje er specialist i hunde og kattes adfærd. »Der var flere kolleger fra andre klinikker, der undrede sig, da vi for ti år siden valgte at indrette en hel operationsstue til tandbehandlinger og begyndte at tilbyde det som separat produkt. I dag tilbyder alle klinikker med respekt for sig selv tandbehandlinger,« fortæller Mogens Brix.

Stort marked i forsikringer Den vestfynske dyrlægesammenslutnings omstilling fra produktionsdyr til kæledyr er desuden blevet hjulpet på vej af, at klienterne som bekendt i stigende grad er villige til at bruge penge på deres kæledyr, særligt hunde og katte men også gnavere og fugle.

Mogens Brix fortæller, at DyrlægeRingen sidste år oplevede en stigning i sundhedsforsikringer på 25 procent. »Og det er klart, at når man så begynder at dyrke et område i vækst, så kommer omsætningen også,« siger Mogens Brix.

Andre tiltag, som DyrlægeRingen har haft stor succes med, er oprettelsen af landets første katteskole og enetimer i adfærd og træning for hunde. »Hundetræning på hold kan man få mange steder, men vi ser, at mange hunde og ejere samlet kan give en masse baggrundsstøj, hvor det er svært at nå helt ind til den enkelte. Derfor tilbyder vi enesessioner, hvor vi når helt i dybden med adfærdsproblemer eller træningsbehov, og det er populært,« fortæller Mogens Brix.

Han tilføjer, at der netop har været en solstrålehistorie i klinikken med hunden Charlie, der fik angstdæmpende medicin. Efter et par enesessioner med Charlie og hans ejer er hunden i dag medicinfri, og familien får meget mere ud af deres kæledyr.

Udvikling driver os Selvom Faaborg, Tommerup og Aarup Dyreklinikker samt Glamsbjerg Dyrehospital i dag er en udmærket forretning, er der hele tiden nye ideer på bordet hos Mogens Brix og kollegerne – dyrlægen vil dog ikke ud med alle guldkornene, da flere ideer stadig er under udvikling.

For de fire ejere er det vigtigt, at butikken udvikler sig – også for de cirka 15 medarbejderes skyld. »For os er det vigtigt, at dyrlæger, veterinærsygeplejersker og elever føler, de har en spændende og udfordrende hverdag, og vi er meget lydhøre over for deres ideer. Vi skal hele tiden udvikle os og finde nye produkter til vores klienter. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis vil være først med det nye, vi vil bare finde de rigtige løsninger til vores dyr og deres ejere,« siger Mogens Brix.

Dyrlæge Mogens Brix og kollegerne i DyrlægeRingen på Fyn tror på, at hvis man vil skille sig ud, skal man kunne noget ekstra. Mogens Brix har specialiseret sig i tandbehandlinger og tandsundhed.

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 5/2016

35

NICHE

Stor succes med katteskole Tommerup Dyreklinik har stor efterspørgsel på undervisning i træning og adfærd hos katte. DyrelægeRingen overvejer derfor at udvide katteskolen yderligere.

Veterinærsygeplejerske Yvonne Thomsen har altid været vild med katte, og både under uddannelsen og i sit arbejde har hun altid fokuseret på arbejdet med katte. Blandt andet er hun certificeret som catadvocate af organisationen International Cat Care i forbindelse med, at DyrlægeRingens klinik i Tommerup Dyreklinik blev indviet som kattevenlig klinik efteråret 2015.

Det var et drømmejob for mig – alle ved jo, at jeg elsker katte.

Veterinærsygeplejerske Yvonne Thomsen, leder af katteskolen hos DyrlægeRingen.

Derfor var det kun naturligt, at Yvonne Thomsen skulle være leder af Danmarks første katteskole, som startede på Tommerup Dyreklinik i januar. »Det var et drømmejob for mig – alle ved jo, at jeg elsker katte,« fortæller Yvonne Thomsen, der skrev afsluttende opgave i aktivering af lejlighedskatte og fik højeste karakter. Siden har hun arbejdet på forskellige dyreklinikker og bygget oven på sin viden med kurser i ind- og udland.

På katteskolen er der fokus på kattens adfærd og veterinærsygeplejersken giver ejerne øvelser og eksempler på, hvordan de kan træne deres kat og forebygge uønsket adfærd. »Derudover giver jeg en grundlæggende introduktion til kattens sanser, giver tips til gør-det-selvlegetøj til katte og viser dem, hvordan de kan katificere deres hjem, så det stimulerer katten bedst muligt,« siger Yvonne Thomsen.

DyrlægeRingen har fundet en givtig niche og har stor efterspørgsel på deres katteskole-koncept.

36

DYRLÆGEN • 5/2016

Nye muligheder Katteskolen blev en succes – blandt andet fik skolens instagramprofil hurtigt over 3000 følgere.

Men der var dog en opgave i at tilpasse konceptet til efterspørgslen. Oprindeligt lancerede Tommerup Dyreklinik katteskolen som et kursus, der løb over seks søndage i træk. Det gav dog ikke meget respons hos katteejerne. »Derfor spurgte vi vores klienter og vores følgere på facebook, hvorfor konceptet ikke var interessant.

De svarer konsekvent, at seks søndage i træk simpelthen var for meget, og det kan vi jo godt se her bagefter – det er de færreste mennesker, der vil forpligte

Yvonne Thomsen er leder af Danmarks første katteskole, som startede på Tommerup Dyreklinik i januar 2016.

sig til så langt et forløb,« fortæller dyrlæge Mogens Brix fra DyrlægeRingen, som Tommerup Dyreklinik er en del af.

I dag kører katteskolen efter et klippekortssystem, hvor ejerne kan tilmelde sig til de enkelte sessioner, og det fungerer perfekt.

DyrlægeRingen har desuden fået henvendelser fra katteejere andre steder i landet, der også vil på katteskole, og derfor overvejer Yvonne Thomsen og kollegerne nu at tilbyde webinarer. »Det kunne være spændende at prøve – det ville være endnu en nyudvikling, vi kunne være stolte af,« siger Mogens Brix.

Yvonne Thomsen er certificeret som catadvocate af organisationen International Cat Care i forbindelse med, at DyrlægeRingens klinik i Tommerup Dyreklinik blev indviet som kattevenlig klinik efteråret 2015.

Der er masser af katte-luksus på Tommerup Dyreklinik som for eksempel denne katte-suite. Klinikken blev indviet som kattevenlig klinik efteråret 2015.

DYRLÆGEN • 5/2016

37

Første hestedag skabte stor begejstring Der har været tilfredse tilbagemeldinger på E-Vets arrangement Hestens dag, som 30 dyrlæger deltog i tidligere på året på Grydegaard Islændercenter. I samarbejde med en række danske og internationale leverandører var dyrlægerne inviteret til en dag med masser af praktiske øvelser og teoretiske oplæg.

Det var første gang, E-Vet afholdt dette arrangement, og ifølge deltagerne var de særligt tilfredse med, at de kunne afprøve udstyr på levende heste. »Vi er meget glade for at have fundet en model, som mange dyrlæger havde gavn af,« fortæller Niels Dittmann, marketingansvarlig hos E-Vet. Internationale leverandører Blandt samarbejdspartnerne ved E-Vets hestedag var Sound fra USA, der medbragte transportabelt røntgenudstyr og Segma Medical Innovation, der havde skannere med, som deltagerne kunne afprøve på centrets heste. »Vi har fået ros for, at der var masser af heste til rådighed, så deltagerne kunne komme i gang med øvelserne med det samme og ikke skulle vente på en ledig hest,« fortæller Niels Dittmann.

Fra Frankrig kom Horse Dental Eqipment, der instruerede deltagerne i brugen af dentaludstyr, inden dyrlægerne selv forsøgte sig.

Dagens teoretiske oplæg kom fra HH Care, der introducerede nye tilskudsprodukter og fra Boehringer Ingelheim, der gav råd om smertelindring.

38

DYRLÆGEN • 5/2016

DYRLÆGEN • 5/2016

39

Det giver mening at rådgive sig med dyrlæger om, hvordan en moderne kvægstald bør se ud. Der bør tages mere hensyn til køerne, som både skal arbejde og bo der, mener Mirjam Steffensen og Jakob Glasius fra Kvægdyrlægerne Kronborg, Thy.

Dyrlægens syn på moderne kvægstalde Bygger vi egentlig kvægstalde for dem, der arbejder der eller for køerne, der både skal arbejde og bo der? Måske skulle vi fokusere mere på den sidste gruppe.

af Mirjam Steffensen og Jakob Glasius, Kvægdyrlægerne Kronborg, Thy – Foto Bovi

Som dyrlæge undres man ofte over, hvordan man indretter kvægstalde: »Hvorfor tænkte de ikke på det og det, da de byggede den stald i sin tid?« Man må gå ud fra, at landmanden dengang valgte en bestemt løsning baseret på, hvad han troede ville give det bedste resultat i fremtiden. Men man kender ikke den perfekte løsning, og derfor bliver beslutningen truffet lidt i blinde.

Det kan selvfølgeligt være svært at vide, hvad fremtiden vil bringe af nye opfindelser, så man kan ikke tage højde for alt, men en vis fleksibilitet burde kunne indbygges i stalden, og man bør i hvert fald tænke på nogle af de situationer, der altid vil opstå, og som man kender i forvejen.

Dyrlægen skal med på råd Når en stald projekteres, drejer det sig

40

DYRLÆGEN • 5/2016

om valg af malkestald, sengebåse, gulv og foderbord. Når de beslutninger er taget, indhenter man de billigste tilbud, og så bygger man. Man bygger efter den opfattelse, at der ikke er problemer i en ny stald - der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. ’Man skal ikke bygge efter syge køer’ er et udsagn, som man desværre hører.

Hvad ved dyrlæger egentlig om staldindretning? Øjensynlig ikke ret meget, for vi bliver sjældent spurgt om vores mening, og hvis vi bliver spurgt, er tegningerne som regel lavet og godkendt, og så skal der være meget store fejl, inden man vil ændre noget.

Er det fordi dyrlægen ikke ved noget om staldbyggeri? Det kan der være noget om. Byggeri som sådan har vi ikke meget forstand på. Men dyrevelfærd, som vi jo nu skal auditere (det vil sige overvåge/ rådgive/kontrollere), har meget at gøre med staldindretning, og ofte kan tingene ikke ændres til det bedre på grund af

staldens indretning, og så er man jo træt af, at man ikke blev spurgt i tide.

Men hvad er det så vi, kvægdyrlægerne, interesserer os for, når det gælder staldbyggeri?

Dyrevelfærd bør tænkes ind Først og fremmest har tiden i branchen lært os, at sunde køer giver mest mælk, så derfor vil vores fokus være på, hvordan vi holder køerne sunde, og hvad gør vi med en ko, hvis den så alligevel bliver syg.

Ventilationen i stalden er meget vigtig.

Koens største problem er, hvordan den skal komme af med varmen. Koens optimale temperatur i omgivelserne er 5-12 grader. Derfor skal der så meget luft gennem stalden som muligt. Gardiner fra gulv til loft er en udmærket løsning i alle facader. Ventilation baseret på åbne porte og vinduer skal undgås, da små åbninger giver træk. Store flader giver den mest jævne luftstrøm. Ventilatorer til at flytte

luften, når det er vindstille i både kolde og varme perioder, er et must.

Når det gælder inventar, kan man stille spørgsmålet: Hvad ville koen gøre, hvis den selv kunne bestemme? Sengebåse eller dybstrøelse af en eller anden art? Vi må gå ud fra, at en ko ville foretrække at kunne lægge sig og rejse sig uhindret, og så må dybstrøelsen foretrækkes, men det giver desværre nogle problemer af praktisk, og omkostningsmæssig karakter.

Derfor bliver de fleste stalde bygget med sengebåse, og det kan også gå an, hvis man stadig prøver at give koen så megen bevægelsesfrihed som muligt. Husk derfor at koen skal kunne bevæge hovedet langt fremad, når den skal rejse sig. Derfor ingen betonmure, plader eller rør, der forhindrer koen i at bevæge sig fremad.

Dernæst et skridsikkert underlag, der skal være blødt og eftergiveligt. Sand er et rigtigt godt underlag, men som ved alt andet er der fordele og ulemper. Vores erfaring er, at man virkelig skal ville det og vedligeholde sandlaget i sengebåsene hele tiden for at få det til at virke. Hvis man er i tvivl, skal man vælge noget andet.

Der skal være god plads i sengebåsene, så køerne ikke får trykninger ved at ligge op ad eksempelvis sengebøjler. ’Ja, men går de så ikke for langt frem og skider i båsene?’ Når køerne sviner i båsene, er det som regel, fordi det er for besværligt at rejse sig. Køer på marken vil altid rejse sig, inden de løfter halen.

Fra vores synspunkt skal der altid være flere sengebåse, end der er køer i stalden.

Hvornår begynder passagererne at stå op i bybussen, er det først når sidste sæde er optaget? Nej vel?

Kotrafikken bør tænkes efter den svage ko I vores staldsystemer har vi en tendens til at vise koen vejen. Ved robotmalkning laver vi styret kotrafik, idet vi begrænser adgangen til foderbordet. Ubevidst sørger vi for, at den stærke ko kan overtrumfe den svage ko, så den, der allerede er nederst i rangordenen, kommer længere bagud. I stedet kan vi hjælpe de svage køer ved at lave flere veje frem til foderbordet. Den stærke ko kan kun holde øje med en af vejene.

Selvfølgelig må vandkar og kobørster ikke begrænse adgangen til foderbordet.

Hvis man begrænser antallet af ædepladser, skal tilgængeligheden forbedres.

Har man for eksempel en bred stald med

mere end tre rækker, skal der etableres flere mellemgange, så den stærke ko har sværere ved at blokere vejen for de svage.

Skal der vælges fanggitre eller frontrør?

Fanggitret har den fordel, at den stærke ko har sværere ved at holde svage køer væk fra foderbordet. Frontrøret er billigere og kan se ud som om, det giver mere bevægelsesfrihed, men det giver i sidste ende måske færre ædepladser, da dominerende køer kan fylde mere.

Koen der kræver særlig pleje Ofte behandler vi køer, som vi ville foretrække kunne overflyttes til en skåneboks. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre på grund af staldindretningen, og så vil koen ofte ende som ’taberko’. I alle stalde bør der være en skåneboks med blødt underlag, hvor nykælvere eller halte køer kan gå i en periode. Nykælvere tiltrækker køer i brunst, men da deres bækken har løsnet sig i forbindelse med kælvningen, skal det undgås, at der ’springes’ på dem.

Skåneafdelingen må ikke være en kælvningsboks, og den skal ligge i umiddelbar nærhed af malkestalden, således at køerne let kan gå til malkning og let komme tilbage igen.

I nogle stalde findes en nykælverafdeling. Det er også okay, blot må køerne ikke gå her længere end tre til fire uger.

Der må ikke være køer i brunst i denne afdeling igen af hensyn til de bløde bækkener.

Efterhånden er der ved at være separationsbokse i alle nyere stalde. Problemet er, at de er for små og ikke kan opdeles.

Det skal undgås, at den syge ko, der skal behandles af dyrlægen, går i boksen sammen med køer i brunst, der venter på inseminøren. Alle køer i boksen skal kunne fanges, og det skal selvfølgelig være let for én person at fange køerne.

Goldkøerne og de højdrægtige kvier Uanset hvordan man foretrækker at af-

golde sine køer, så skal det være nemt.

Hvis det bliver for besværligt, vil man være tilbøjelig til at udsætte det, hvorved man får meget varierende goldperiodelængder. Hvis man vil have køerne, der er under afgoldning malket, skal det selvfølgelig kunne lade sig gøre at få denne gruppe køer i malkestalden uden, at de bliver blandet med andre køer.

Hvor skal man anbringe goldkøer og højdrægtige kvier i perioden op til kælvning? De skal helst ikke gå sammen, ligesom det bør undgås at flytte dem til de lakterende køer inden kælvning, idet dette vil stresse kvierne endnu mere. Især her er det vigtigt med plads ved foderbordet, idet disse grupper er på begrænset fodermængde.

Det skal selvfølgelig være let at overflytte køer og kvier fra disse grupper til kælvningsboksene.

Intern og ekstern smittebeskyttelse Den interne beskyttelse har med smittebeskyttelse inden for besætningen at gøre. Hvordan undgår man at slæbe smitte rundt på ejendommen? Den eksterne har med beskyttelse udefra at gøre.

Hvordan undgår vi at smitte bliver slæbt ind i besætningen?

Undgå at drivveje og transportveje for foder krydser hinanden. Fuldfodervognen skal ikke passere en drivvej, inden den kører ind på foderbordet. Overvej hvordan døde dyr kan slæbes ud af stalden uden at skulle slæbes hen ad foderbordet?

Lav én indgang for servicepersonale til besætningen, hvor kitler, støvler og overtræksdragter forefindes. Gør det nemt at vaske sig, når man ankommer til og forlader besætningen igen. Vær opmærksom på at alle går denne vej ind til besætningen. Ofte kan man undre sig over, at dyrlægen og inseminøren pligtskyldigst skifter tøj og støvler, mens manden, der skal reparere skrabeanlægget, går ind et andet sted og således ikke skifter tøj.

Vi har i denne artikel lagt vægt på områder, som vi synes bliver nedprioriteret, når der projekteres nye stalde. Fra dyrlægens synspunkt er det vigtigt at tage hensyn til køernes naturlige bevægelsesmuligheder og rangorden. Det er måske 10 procent af den samlede byggesum, man prøver at spare, men i sidste ende vil det sandsynligvis give en forøget produktion og en nedsat arbejdsmængde, som uden tvivl kan forrente den større byggesum.

DYRLÆGEN • 5/2016

41

JUBILÆUM

Ti års jubilæum som specialdyrlæge 4. november fejrer landets eneste specialdyrlæge i dermatologi Lene Boysen 10 års jubilæum.

Hun fortæller her om de spændende oplevelser og mange overvejelser, der har været på rejsen der nu har bragt hende til nye lokaler i den stilige bankbygning på Kongevejen i Virum.

Dermatologi er et fagområde med en stor patientgruppe. »Da klinikken startede for 10 år siden, vidste jeg, at det ville være et spørgsmål om tid, førend der ville komme kunder nok til, at forretningen kunne løbe rundt. Privatøkonomien skulle indstilles på, at der ikke blev genereret nogen væsentlig løn de første fem år, og først efter omkring seks års arbejde var der råd til at ansætte en medarbejder,« fortæller Lene Boysen. »Når man starter helt fra bunden af, som et ubeskrevet blad og i egne lokaler, får man ikke noget forærende. Udover det kliniske arbejde skal der bruges tid på markedsføring og videndeling. Kurser i forretningsdrift, kommunikation og videnformidling har været nødvendige. Det er emner, som man under dyrlægeuddannelsen ikke lærer noget om, men som er meget vigtige for, at man kan få en forretning op at køre. Man kan være nok så dygtig til sit fag, men kan man ikke få det til at

Veterinærsygeplejerske Helle Christensen har god kontakt med klienterne i Dyrlæge Boysens nye klinik.

42

DYRLÆGEN • 5/2016

løbe rundt, ja, så er det jo skønne spildte kræfter,« fortæller 10 års-jubilaren.

Tid til mand og børn Lene Boysen fortæller, at livet som selvstændig i en lille praksis som hendes passede glimrende med livet som småbørnsmor. »Vi fik vores piger de første fire år af praksislivet, og det var en skøn tid med barnevognen stående uden for klinikken og amning i frokostpausen. Min mand og jeg delte barsel, så jeg var kun væk en måned, da barn nummer to blev født, og jeg kunne derefter arbejde to-tre dage om ugen det følgende halve år. På den måde kunne klinikken holdes kørende, samtidig med at pigerne kunne få den omsorg af både mor og far, som de havde brug for«.

Man skal passe på ikke at brænde sit lys i begge ender, siges det, og dyrlægen ved nu, at man skal passe på ikke at presse sig selv og sine omgivelser for meget. »Der var en periode på et par år, mens pigerne stadig var små, hvor jeg holdt foredrag mange aftener hver uge særligt mange om antibiotikaresistens. På et år deltog jeg i omkring 50 aftenarrangementer. Det var i overkanten af det acceptable, så der blev droslet ned. Men, det kan være svært at drosle ned, når noget synes så utroligt spændende, og man bare har lyst til at være med alle vegne,« siger Lene Boysen med et smil.

Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk På omtrent samme tidspunkt som Hudklinikken blev til, blev Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk, DVEN skiftet. »Vi var en håndfuld dyrlæger med interesse for dermatologi, som startede DVEN. I begyndelsen var det blot en erfa-gruppe i øst og vest, som mødtes og diskuterede spændende cases, men hurtigt viste det sig, at det var fornuftigt at etablere sig under DDD som et fagligt selskab,« forklarer Lene Boysen.

Bloggen på DVENs hjemmeside viste sig at blive hjørnestenen i foreningens kommunikation medlemmerne imellem, og stadig den dag i dag er det en meget aktiv side med spændende indlæg mellem foreningens godt 200 medlemmer. »Jeg husker de mange hyggelige møder med dyrlæge Annette Myrup, der stod for det grafiske, mens jeg forsøgte at skrive en tekst, som kunne få hjemmesiden til at hænge sammen. De 60.000 kroner, siden kostede, måtte vi selv lægge ud, men heldigvis fandt vi sponsorer, så pengene kom i hus igen,« siger Lene Boysen.

Mod til konstant udvikling ’Man skal maksimalt være fem år i samme stilling, så er det med at komme videre’, fik Lene Boysen en gang at vide. »Det har jeg nok taget til mig, og derfor er jeg altid på farten. Når der er gået nogle år samme sted, skal der ske noget, og det er på tide at trække teltpælene op. Føler man, at man er ved at gå i stå, eller der ikke er rum for udvikling, så er det med at komme videre. Det koster lidt, når vi taler om at indrette nye kliniklokaler, men så længe der avanceres, så giver det mening«, forklarer dyrlægen og fortsætter: »Det har omkostninger at kaste sig ud i nye projekter, og nogle erfaringer har nok været dyrt købte, men i det store hele synes jeg, at det har været utroligt lærerigt at arbejde så mange forskellige steder, det gælder fra årene i almen smådyrspraksis, til universitetet i København og i Holland, på Løvens Kemiske Fabrik under ph.d. studiet og så de 10 år i specialpraksis. Mødet med så mange forskellige mennesker og det tværfaglige samarbejde har været med til at give mig den store arbejdsglæde, som jeg oplever i dag,« fortæller Lene Boysen, som på det varmeste kan anbefale andre at gå samme vej.

Fremtidens samarbejdspartnere Danmark er et dejligt land, og når man kommer ud i verden oplever man, hvor umådelig små (og ubetydelige) vi er. »Hvad nytter det, at vi for eksempel har skrappe regler for antibiotikaforbrug, når verden omkring os har helt andre regler.

Okay, vi skal være et foregangsland, men skal vi ændre noget, må vi stå sammen med ligesindede og i fællesskab kæmpe

Lene Boysen, specialdyrlæge i dermatologi, fejrer 10 års jubilæum med flytning til nye større lokaler.

vores sag. Ved at arbejde med kolleger fra lande med samme høje standarder og ambitioner for eksempelvis resistensniveauet som os, har vi mulighed for at blive hørt. Fremtiden ligger i samarbejdet med udenlandske kolleger, som vi kan lære af og som kan drage nytte af vore erfaringer,« slutter Lene Boysen.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 5/2016

43

PARATUBERKULOSE

Ny forskning optimerer overvågning af paratuberkulose Der er stor forskel på følsomheden af den test, der anvendes for paratuberkulose, alt efter hvilken type besætning man tester, og hvilke dyr man tester i besætningen. Det vil sige, at man kan tage færre prøver i besætninger med høj følsomhed og dermed spare penge.

Carsten Kirkeby, Postdoc, DTU Veterinærinstituttet BOVI – Foto: Carsten Kirkeby af

Paratuberkulose er en meget udbredt infektion i danske kvægbesætninger, og gennemsnitligt vurderes mere end 70 procent af besætningerne at være smittede.

Infektionen kan give nedsat mælkeydelse, vægttab og i nogle tilfælde dødelig diarré. Heldigvis gøres der meget for at nedsætte forekomsten – også kaldet prævalensen – af paratuberkulose. Blandt andet kan besætningerne melde sig til Operation Paratuberkulose, som er en landsdækkende kampagne, der kan målrette indsatsen. Men hvordan kan man mest præcist måle forekomsten?

Et nyt studium Forskere fra DTU Veterinærinstituttet og Københavns Universitet har nu undersøgt, hvilke dyr det bedst kan betale sig at teste for at måle prævalensen af paratuberkulose i danske besætninger.

Det er vigtigt at vide, om en besætning har mange eller få tilfælde af sygdommen – eller er helt fri for paratuberkulose. På den måde kan man vurdere, hvilken indsats der skal til for at bekæmpe eller kontrollere sygdommen.

Et af problemerne med at måle prævalsen i en besætning kan være, at dyrene ofte ikke er særligt gamle, og derfor vil testen for paratuberkulose ikke være særligt følsom.

44

DYRLÆGEN • 5/2016

Studiet bygger på forskning fra Københavns Universitet, som har vist, at jo ældre dyrene bliver, jo højere bliver følsomheden af de tests, der anvendes. Testene påviser antistoffer i mælk eller

blod. Det er også de tests, der bruges i Operation Paratuberkulose.

Et af problemerne med at måle prævalensen i en besætning kan være, at dyrene ofte ikke er særlig gamle, og derfor

vil testen ikke være særlig følsom. På den måde risikerer man at teste en masse dyr uden at være sikker på, om de er positive.

Det var dét problem, der ansporede, om ikke der var en anden måde at udtrykke, hvor stor følsomhed man kan forvente, når man tester en besætning. Eller når man tester en bestemt type besætning.

En ny måleenhed kaldet MES (Mean Effective Sensitivity) blev konstrueret til dette formål. MES er et mål for hver enkelt besætning og beskriver den gennemsnitlig, effektive følsomhed, som testen har. MES er baseret på kvægets alder i besætningen, og jo ældre dyrene er, jo højere MES har besætningen.

Alderen har betydning Der blev brugt data fra 4.295 besætninger med malkekvæg og 4.078 besætninger

med kødkvæg. Dyrene i disse to typer besætninger har vidt forskellige aldersfordelinger, da der typisk vil være en masse yngre dyr i kødkvægsbesætninger, mens dyrene i malkekvægsbesætningerne typisk vil være ældre. Dyrene kan dog ofte

i forskellige grupper: A) Alle dyr, B) Alle dyr over to år, C) Alle dyr over to år i de malkekvægsbesætninger, der deltager i Operation Paratuberkulose.

Derpå blev testfølsomheden udregnet for hvert dyr baseret på dets alder, og den gennemsnitlige følsomhed inden for hver besætning, altså MES for den pågælForskere har nu undersøgt, hvilke dyr dende besætning, blev det bedst kan betale sig at teste for at fundet. Testfølsomhederne måle prævalensen af paratuberkulose. for alle besætningerne i hver gruppe blev derefter Det er vigtigt at vide, om en besætning sammenlignet. har mange eller få tilfælde af sygdommen Generelt var testfølsom– eller er helt fri. På den måde kan man heden kun 34 procent, vurdere, hvilken indsats der skal til for at hvis man testede alle malbekæmpe eller kontrollere sygdommen. kekvægsbesætninger. Det vil sige, at man generelt har 34 procent chance for også blive ret gamle i kødkvægsbesæt- at opdage et dyr med paratuberkulose, ninger, da landmanden har interesse i at hvis man tester et dyr i en malkekvægsbeholde et godt avlsdyr længe. Disse for- besætning. Men hvis man kun tester dyr skelle i aldersfordelingen har direkte ind- over to år i malkekvægsbesætningerne, flydelse på følsomheden af de test, man øges testfølsomheden markant til 60 procent. Den samme testfølsomhed blev bruger for paratuberkulose.

Malkekvægsbesætningerne blev delt op fundet i besætninger, der er med i Operation Paratuberkulose. Så besætninger i Operation Paratuberkulose har generelt ikke forskellig testfølsomhed fra andre besætninger.

Der blev også set på testfølsomheden for kødkvægsbesætninger, som generelt lå på 30 procent. Dog kunne testfølsomheden komme helt op på 65 procent, hvis man kun testede dyr over to år i store besætninger. Det viser, at man kan opnå store resultater ved at skelne mellem besætninger med høj og lav MES. Større følsomhed – færre omkostninger Resultaterne fra dette studium kan blandt andet bruges til at planlægge overvågningen af paratuberkulose og udvælge de besætninger, som har den højeste testfølsomhed.

I besætninger med højere testfølsomhed vil man skulle tage færre prøver for at opnå den samme dækning som i besætninger med lavere testfølsomhed. Man kan med andre ord koncentrere sin indsats der, hvor der er størst mulig chance for at finde paratuberkulose. På den måde kan man få den bedst mulige dækning for færrest mulige udgifter.

Studiet er en del af iCull-projektet, som er et samarbejde mellem SEGES, Dianova, Københavns Universitet og DTU Veterinærinstituttet.

DYRLÆGEN • 5/2016

45

ØKONOMI

Brug netværket aktivt til at skabe nye relationer – det gør vi Et solidt veterinært netværk er afgørende for at få nye kunder og viden om de nyeste tendenser i branchen. I Lån & Spar ved vi, at vejen til nye kunder ofte går gennem dem, du allerede har, og derfor arbejder vi målrettet på at styrke det faglige netværk blandt vores kunder.

For at drive en succesfuld forretning som dyrlæge kræver det et stærkt veterinært netværk, som du aktivt bør bruge og udvikle. Derfor skal du dyrke dine kunderelationer og sørge for at være til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Både i de netværk, der klæder dig på fagligt og dem, som giver adgang til nye kunderelationer.

Lån & Spar har netop deltaget på Dyrlægernes Dag 2016 i Vingsted, hvor vi har mødt jer og aktivt netværket og skabt

Sejr Andreas Jensen

Erhvervsdirektør Lån & Spar Direkte nr. 3378 2378 saj@lsb.dk

46

DYRLÆGEN • 5/2016

nye relationer på tværs. Her fik vi unik viden om udviklingen, nye forretningsideer og inspiration til nye løsninger sammen med jer.

Vi i Lån & Spar oplevede en spændende udvikling: Hvor vi for blot tre år siden havde meget fokus på de svenske kapitalfonde, der opkøbte i markedet, er det nu helt andre emner, der er i centrum. Der er kommet ro på markedet, og det kan tydeligt mærkes. Vi fornemmer en optimisme om en forbedret drift hos de enkelte praktiserende dyrlæger. Indtægterne stiger igen, og det er nu, vi høster frugterne af de tilpasninger, der har været i de svære år efter finanskrisen. Det er nu, vi skal til at investere for at vækste igen.

Det giver god mening for os som erhvervsrådgivere at deltage ved arrangementer som Dyrlægernes Dag, hvor vi får mulighed for at møde jer. Her får vi nemlig indblik i jeres hverdag og hører nærmere om nye tendenser fra den veterinære branche og de daglige udfordringer. Det er afgørende, at vi har indgående kendskab til jeres branche og hverdag, hvis vi skal sikre en professionel og brancherelevant rådgivning til jer som kunder – derfor er vi til stede der, hvor vores kunder er.

Dine kunder er din reklame På samme måde opfordrer vi også dig til, at du møder dine kunder der, hvor de er.

Selvom du måske føler, at du har styr på din praksis og ved, hvor din forretning er på vej hen, så er det altid værdifuldt at holde dit professionelle netværk i gang.

Ofte går vejen til nye kunder nemlig gennem dem, du allerede har. Dine eksisterende kunder er guld værd, for de er dine omvandrende reklamesøjler for din for-

retning og dit brand, fordi de kan anbefale dig i deres netværk. Men det kræver, at du deltager aktivt, engagerer dig og skaber synlighed om dig selv.

Lån & Spar har en række samarbejdspartnere i de brancher, vi yder service overfor. I den veterinære branche har vi Den Danske Dyrlægeforening som partner.

Herudover har vi også eksempelvis tandlæger, læger, advokater og revisorer i vores netværk. Vi vil nemlig gerne have vores kunder til at fortælle, at vi er den rigtige bank for branchen. Det handler om at skabe troværdighed og loyalitet. Og heldigvis vil 83 procent af vores kunder gerne anbefale os til andre i deres netværk. De kunder, vi har, er nemlig tilfredse med vores arbejde. På samme måde gælder det for dig om at skaffe loyale kunder, der gerne vil anbefale din praksis. Det skal du som dyrlæge have fokus på, fordi det vil resultere i nye kunder og mere vækst.

Vi ses til november Når du aktivt bruger af dit eksisterende netværk, skaber du samtidig nye relationer og opbygger troværdighed. Lån & Spar ser frem til Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyrs årsmøde 11.-12. november i Aarhus, hvor dyrlæger fra hele landet samles. Her er vi hovedsponsor ved arrangementet, og det giver os anledning til at komme i dialog med jer, netværke med nye potentielle kunder og suge til os af inspiration og viden om, hvad der sker i dyrlægebranchen. Vi får en viden om, hvad I mener, der gør os gode som bank og rådgivere – og hvad der gør jer dygtige i jeres branche. Det gør os hele tiden skarpe på jer som faggruppe. Vi ser glæder os til at møde jer igen.

Denne plads er reserveret: merial.com

by Orion Pharma

Grønlæbet musling (Perna canaliculus) fra New Zealand hvor hele muslingen (uden skal) er frysetørret for at sikre at alle vigtige næringsstoffer bevares.

Vitamin C Vitamin E L-glutation Vindruekerneekstrakt Mangan Selen

COLLAGEN II kollaGenII-xsTM Collagen II er en vigtig del af det netværk brusken er opbygget af. Desuden medvirker dagligt indtag til ’Oral tolerance’, hvilket bidrager til at mindske kroppens egen nedbrydning af collagen II i leddene.

Antioxidanter fungerer som en del af kroppens forsvar. Antioxidanterne hjælper i synergi med hinanden kroppen med at beskytte sig mod frie radikaler og modvirke oxidation på celleniveau.

Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S Tlf. 86 14 00 00 | orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

Sorteret magasinpost ID NR 42603

GRØNLÆBET MUSLING GlycOmega™ Indeholdet frysetørres Over 50 forskellige næringsstoffer Naturlige Glycosaminoglycaner (GAG’s) Essentielle fedtsyrer Aminosyrer ANTIOXIDANTER Mineraler Metylsulfonylmetan (MSM) Vitaminer Dimetylglycinhydroklorid (DMG)

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Plus