Dyrlægen 6/2017

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

6/2017 · November 10. årgang

Besøg

DYRLÆ nye hje GENs mm dyrlaeg

Lykke Boysen er ph.d.-studerende i life science-industrien.

Hun skriver ph.d.-projekt hos Novo Nordisk, og hun er glad for, at hun her får lov både at være laborant, akademiker, underviser og projektleder.

eside en.nu

w e N

Do I have Systemic Inflammation?

IDEXX Catalyst® C-Reactive Protein (CRP) • An accurate and convenient tool for identifying and monitoring systemic inflammation in dogs and optimising the patient’s treatment.

Order Now!

• You can run CRP alongside your other chemistry and endocrinology tests on one platform saving you time, and therefore money.

Find out more at www.idexx.eu/crp IDEXX Catalyst One®

IDEXX Catalyst Dx®

www.idexx.eu | order.idexx.dk Complete Solutions

1704041-0417-DK

Hurtigere stik med tyndere medicin Ceva arbejder for at effektivisere behandlingen med tyndere kanyler og nemmere dosering.

Forskning og udvikling af lægemidler fokuserer ofte på selve præparatet, men Ceva Animal Health arbejder på at forbedre faktorer som opløsningsvæsker, tilsætningsstoffer og emballage.

En tyndere opløsningsvæske kan i sig selv have stor praktisk betydning, siger kvægfagdyrlæge Kjeld Lynge Madsen fra Ceva. »Med et mere tyndtflydende præparat kan behandling foretages nemmere og hurtigere, hvilket bidrager til en stor besparelse i arbejdstiden. For dyrene betyder dette også, at fikseringstiden kan reduceres, og der er mulighed for at anvende tyndere kanyler. Dyr har det som os, de bryder sig ikke om tykke kanyler, og de kan ikke lide at blive fastholdt,« siger Kjeld Lynge Madsen.

De fleste husdyr bliver injiceret i muskulatur eller under huden, og injektionen vil som regel resultere i en vævsreaktion på indstiksstedet. Ofte er det omfanget af denne reaktion og afhelingstiden, der bestemmer tilbageholdelsestiden, som koster penge for producenterne af mælk og kød. »Hvis man skifter opløsningsvæsken, kan det give en mindre reaktion og dermed en kortere tilbageholdelsestid, og det arbejder vi også på,« siger Kjeld Lynge Madsen.

Han fortæller, at Ceva Animal Health også arbejder for at ændre styrken på eksempelvis antibiotika, som er indkøbt fra USA og derfor er tilpasset amerikanske måleenheder. »Med en lidt ændret styrke kan doseringen blive én milliliter per ti kilo legemsvægt i stedet for eksempelvis én milliliter per 15 kilo. Det er betydeligt nemmere at regne med,« forklarer Kjeld Lynge Madsen.

MASSER AF VINTERTILBUD

Vildt vinterkatalog. Få det hos din konsulent eller kontakt E-vet.

Besøg vores webshop på evet.dk

VIDEN, INDSIGT,

UDSYN Oplev det nye kursuskatalog for forår 2018.

Kommer sammen med DYRLÆGEN.

Mange spændende kurser på www.evet.dk/kurser AKTUELLE KURSER 5. - 6. dec. Ledstabilisering af knæ og hofte med TightRope 14. dec. Surgical Site Infection 15. dec. Reproduktion hos kat 12. - 13. jan. Dental ekstraktion ®

DYRLÆGEN • 6/2017

3

INDHOLD

31

34

24

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 6 /2017

3

Hurtigere stik med tyndere medicin

6

Pimobendan udskyder kliniske tegn på hjertesvigt forårsaget af MMVS

8

Nutidens og fremtidens rådgivning inden for svin

14

WSAVA Global Dental Guidelines

16

Ph.d.-studerende i life science-industrien

18

Hygiejne handler om meget mere end de resistente bakterier

21

Nobelpris til forskning i døgnrytmen

24

Sund hund i en sund hud

26

Diagnosticering af allergi hos hund

28

Mere sundhed – mindre antibiotika

31

Dyrlæge i Lapland

34

Helhedsrådgivning viser systematisk vej til bedre resultater

38

Lærerigt udlandsophold for VSP-elev

40

Hvad kan vi lære af 1064 dyrehelte?

42

Forældrekøb kan være en god idé for selvstændige dyrlæger

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 26. februar 2018 Deadline for indlæg er 5. februar Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Lykke Boysen, ph.d.-studerende hos Novo Nordisk.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880.

Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

SPECIA Læ

s

ET SER LI

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

ER

H V E RV

FORSKNING

Pimobendan udskyder kliniske tegn på hjertesvigt forårsaget af MMVS Den prækliniske fase kan forlænges med gennemsnitligt 15 måneder, viser det hidtil største kliniske studie inden for veterinær kardiologi.

Af Signe Lund

450 dage eller 15 måneder. Så længe kan behandling med præparatet pimobendan (Vetmedin) forlænge den prækliniske periode hos hunde med myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVS). Det viser EPICstudiet, som over en treårig periode har fulgt 359 hunde med MMVS. Hidtil har den medicinske behandling med pimobendan været rettet mod stadier, hvor de kliniske tegn på hjertesvigt er indtrådt, men den forebyggende effekt af medicinen i de tidlige stadier har vist sig at også være betydelig.

»I stedet for blot at vente på, at sygdommen udvikler sig, kan vi gøre noget.

Vi kan holde hundene symptomfri 60 procent længere – og behandlet med pimobendan lever de også længere,« siger professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet Jens Häggström, som har ledet EPIC-studiet. Han præsenterer resultatet for det indbudte pressekorps sammen med Boehringer Ingelheim – producenten af Vetmedin.

Udbredt hjertelidelse MMVS eller endokardiose er den mest almindelige hjertelidelse hos voksne hunde, og Boehringer Ingelheim estimerer, at

Myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVS) MMVS kan inddeles i fire stadier: • A. Hunde med risiko for at udvikle MMVS (typisk små og mellemstore hunde over en vis alder).

• B. Præklinisk MMVS, men ingen uden kliniske tegn på hjertesvigt.

• B1. er det tidlige stadie med mislyd uden forstørrelse af hjertet.

• B2. er det senere stadie med mislyd og forstørrelse af hjertet.

• C. Klinisk MMVS og hjertesvigt.

• D. Refraktorisk hjertesvigt.

Hidtil har den medicinske behandling med pimobendan (Vetmedin) været fokuseret på stadie C med kliniske symptomer, men EPIC-studiet viser, at der også er en tydelig effekt i stadie B2, og at den prækliniske periode forlænges med gennemsnitligt 15 måneder.

6

DYRLÆGEN • 6 /2017

resultaterne af EPIC-studiet kan have relevans for 37,5 millioner hunde i verden.

Lidelsen medfører efterhånden bindevævsindlejring og fortykkelse af hjerteklappen mellem venstre forkammer og hjertekammeret, så hjerteklappen ikke kan lukke tilstrækkeligt. Konsekvensen er, at der kommer tilbageløb af blod til det venstre forkammer og at blodtrykket bliver utilstrækkeligt. MMVS er en degenerativ hjertelidelse, og især de små til mellemstore hunderacer, som Cavalier King Charles Spaniel, gravhund og puddel bliver ramt. »Vi ved ret meget bare ved at se på hundens alder og race og ved at lytte på den. Længe før hunden er påvirket, kan vi konstatere mislyd på hjertet,« fortæller professor Jens Häggström.

Tilbageløbet af blod kan konstateres ved auskultation, hvor der mellem de to normale hjertetoner kan høres en susende mislyd, samt ved ultralydsskanning af hjertet. Hjertet bliver efterhånden forstørret på grund af tilbageløbet af blod, og det medfører desuden, at hjertet trykker på lungernes stammebronkier, hvilket giver en karakteristisk hoste, som om dyret rømmer sig. Hunden kan virke symptomfri gennem flere år, men efterhånden vil lidelsen enten føre til død eller udvikler kliniske symptomer på hjertesvigt med udmattelse og nedsat livskvalitet, så aflivning kan blive nødvendig.

Livsforlængelse uden bivirkninger EPIC-studiet er det hidtil største kliniske studie inden for veterinær kardiologi med 36 kardiologiske specialcentre fra 11 lande.

Studiet forløb randomiseret og dobbeltblindet fra 2010-2013 med en efterfølgende datahåndteringsperiode frem til

2015. De 359 hunde blev behandlet med henholdsvis placebo og pimobendan, som styrker hjertets sammentrækningskraft og desuden virker udvidende på blodkarrene.

Studiet viser, at medicinering med pimobendan kan lægge i gennemsnit 15 måneder til hundens prækliniske periode, inden hunden fik kliniske tegn på hjertesvigt, døde af hjerterelaterede årsager eller blev aflivet. Det svarer til en gennemsnitlig livsforlængelse på 10 procent – symptomfrit og uden bivirkninger. »For første gang bliver dyrlæger nu rustet til at sætte tidligere ind over for MMVS og forbedre hundens livskvalitet ved at udskyde de kliniske symptomer som hoste, besværet åndedræt og vanskelighed ved motion,« siger Jens Häggström.

EPIC-studiet er offentliggjort i Journal of Veterinary Internal Medicine.

EPIC-studiet • EPIC-studiet (Evaluation of Pimobendan In dogs with Cardiomegaly caused by preclinical mitral valve disease) forløb randomiseret og dobbeltblindet fra 2010-2013 med en efterfølgende datahåndteringsperiode frem til 2015.

Studiet blev ledet af professor Jens Häggström fra Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala. 36 kardiologiske specialcentre i 11 lande har deltaget i studiet.

• Forsøget omfattede 359 hunde med MMVS, heraf racer som Cavalier King Charles Spaniel, gravhunde, dværgschnauzere, pudler og Yorkshireterriere. Hundenes gennemsnitsalder var ni år.

»For første gang bliver dyrlæger rustet til at sætte tidligere ind over for MMVS.« Professor Jens Häggström fra Sveriges Lantbruksuniversitet fremlægger resultatet af EPIC-studiet i Frankfurt.

DYRLÆGEN • 6/2017

7

SVINEPRODUKTION

Nutidens og fremtidens rådgivning inden for svin Kravet til den danske svineproduktion er optimering. Men i bestræbelserne på at producere mere, glemmer vi at lytte til forbrugernes ønsker. Befolkningen – specielt de unge – har en stigende interesse for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, og deres holdning bør være vigtig for svineproducenterne.

Af Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge, PORCUS Svinefagdyrlæger

Rigtig mange mennesker lever af dansk svineproduktion og den know-how, der dagligt skabes. Vi har som svinedyrlæger meget at takke det gamle KVL for. Men så sandelig også avlsafdelingen og den faglige afdeling på Axelborg og ikke mindst de svineproducenter, jeg rådgiver i mit daglige virke i Danmark. Uden deres initiativer og virkelyst ville mit arbejdsfelt også være ret afgrænset. I mit professionelle virke har jeg arbejdet i rigtig mange lande fra Nordkorea, Kina, Rusland i øst til Brasilien, Venezuela, USA og Canada i vest. Som jeg er blevet ældre, holder jeg mest af at besøge kunder i Italien og Spanien. Den lidt ineffektive skødesløse facon kombineret med insisteren på rigtig god mad både til frokost og aften og ikke mindst god vin gør, at man på en eller anden måde ser tingene i et større perspektiv.

Var mere kritiske I Danmark er vi i den grad begunstiget af et meget højt veterinært stade, og de lovpligtige dyrlægebesøg udgør hovedindtjeningen i alle svinepraksis. Faktisk er vi dyrlæger lidt som svineproducenterne, som også tilpasser sig lovgivningen og udvikler sig i takt med, at lovgivningen ændres eller fornyes.

I gamle dage var vi som dyrlægestand væsentlig mere kritiske over for erhvervet og dets udvikling – men den kritik er forstummet lidt efter, at vi alle arbejder i specialiserede svinepraksis med lille tilknytning til andre faggrupper, som tør stille de frække spørgsmål på en konstruktiv måde. Svineproduktionen har også

8

DYRLÆGEN • 6 /2017

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaards to børn Signe og Mads ved siden af en pietrain orne. Det er vigtigt, at unge mennesker generelt kan se sig selv i en fremtid med dansk svineproduktion, mener Hans Bundgaard.

haft mange vanskelige år, og kun to år ud af de sidste 15 år har givet overskud nemlig 2001 og 2016.

Det slider naturligvis på psyken hos både svineproducenter og deres rådgivere. Mange dyrlæger har et anstrengt forhold til Fødevarestyrelsen og vores regelsæt og papirnusseriet, men egentlig gør de bare deres job. Mange gange bliver der rettet meget mere ind til højre, når Fødevarestyrelsens dyrlæger kommer på besøg, og det siger jo desværre lidt om vores egen gennemslagskraft, om man kan lide det eller ej.

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Besøg DYRLÆGENs nye hjemmeside dyrlaegen.nu

Vi er ude af trit i forhold til etiske og dyrevelfærdsmæssige spørgsmål.

Resultatet er, at branchen mister opbakning fra omgivelserne og politikerne over tid.

Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge, PORCUS

Brug for udvikling Uden at ville fremstå profetisk er jeg overbevist om, at vi som svinedyrlæger er nødt til at produktudvikle vores ydelser til mange af vore kunder, hvis vi skal overleve som rådgivere i store besætninger.

Her vil håndtering af big data, sygdoms- og fodermanagement, sygdomsprofylakse, adfærdsmanagement, klima og staldteknik blive en naturlig del af vores hverdag, som det også delvist er i dag. Desuden er det vigtigt med klar kommunikation og opfølgning i forhold til succesfuld implementering. Men nye veje er også nødvendige for at opretholde gejsten og entusiasmen samt den faglige udvikling.

Fødevaresikkerhed og dyrevelfærd På verdensplan er der to store globale trends, og det er fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Disse trends er naturligvis mest til debat i vestlige lande – men også i rigtig mange asiatiske lande, herunder Kina, er der en stor rig overklasse, der stiller høje krav til de produkter, de skal spise.

At trenden er tydelig ses især på madprogrammer i tv, hvor sexede kokke og tv-kendisser håndterer og fortæller om kvalitetsfødevarer, så vi alle bliver inspireret og også lidt forført.

Desuden er der massiv påvirkning fra flere medier og eksempelvis senest i COOP’s blad Samvirkes overskrift om konventionelle fødevarer, der virkelig sætter sindene i kog men også sætter en dagsorden.

Så set fra en kommende og nuværende produktionsdyrlægers synspunkt vil det være en optimal situation til at udvikle sig i. ”The trend is your friend” som man siger i københavnske marketingsfirmaer, inden man sætter sig i flyet til New York på juleferie, hvor man skal over at drikke ’latte’ og spise ’organic’.

Nu har fagmagasinet DYRLÆGEN fået sin egen hjemmeside, hvor du kan læse hele magasinet online.

• Find nye artikler af og om dyrlæger og veterinærsygeplejersker • Læs om mulighederne for annoncering i DYRLÆGEN • Find den nyeste forsikringsoversigt • Læs eller genlæs artikler fra gamle numre af DYRLÆGEN Husk også at besøge DYRLÆGENs Facebook-side, hvor du løbende kan læse om kommende artikler i magasinet og om udviklingen i branchen.

Dyrlæger som tv-darlings?

Så det bliver rent luksus at være beskæftiget i fødevaresektoren og ovenikøbet have medansvar for både dyre-

DYRLÆGEN • 6/2017

9

velfærd og fødevaresikkerhed. Inden Hvor er stoltheden? danske befolkning. Her mener jeg, vi er længe ser vi formentlig, at de første tv- Alle vil gerne anerkendes for deres arbejde, ude af trit i forhold til etiske og dyrevelhold indfinder sig og rapporterer om og svineproducenter og branchen er gode færdsmæssige spørgsmål. grisenes liv og levned ud fra en konstant til intern kollegial anerkendelse. Men det Resultatet er, at branchen mister oppositiv synsvinkel. De nye tv-darlings er til gengæld meget vanskeligt at få an- bakning fra omgivelserne og politikerne bliver dyrlæger … erkendelse af folk uden for produktionen, over tid.

Men hvorfor er tv-holdene ikke allerede og den stolthed, der burde være omkring godt i gang med positive historier i svi- et kæmpe valuta-indtjenende erhverv, er Ingen økonomisk gevinst nestaldene, kan man spørge sig selv. Her nærmest ikke eksisterende.

Andre følsomme emner er kastration, hakan vi faktisk lære lidt af marketingsfolDet bliver kun forstærket af, at bran- lekupering og fravænningsalder samt kene som ved, at salg er styret af følelser. chen konstant er i krig med Dyrenes Be- generelle pladskrav til grisene. Mange Når man som svinedyrlæge er til festlig skyttelse, Kolmos, økologer og anderledes stalde er fra 1990’erne, hvor produktionen sammenkomst, forklarer og forsvarer man tænkende. I stedet for at være i konstruk- typisk var på 22 grise per årsso. I dag ofte dansk svineproduktion. Jeg argumen- tiv dialog med forbrugerne omkring deres ligger mange på 33 grise per årsso i de terer ud fra fakta med hensyn til antibio- ønsker til kødet i forhold til etiske ret- samme fare- og klimastalde som dengang. tikaforbrug, MRSA, dyrevelfærd med mere. ningslinjer og fødevaresikkerhed vælger Det er klart, at det giver problemer med Og afhængig af borddamens alder og ud- man at flyde med strømmen og korrigere flowet igennem staldene, og tilvæksten dannelse får jeg ofte fremført nogle gode efter, at politikerne har lavet lovgivnin- og foderforbrug har da heller ikke ændret argumenter, som også trænger lidt ind. gen. Det gælder skuldersår, antibiotika- sig i de seneste 10 år.

Det er min erfaring, at det er vanskeligst forbrug, Zinkoxid, MRSA og pattegrisedøDesværre har den formidable produktived yngre kvinder med lang uddannelse. delighed med mere. onsfremgang på kuldstørrelsen ikke medMin succes synes større de seført en økonomisk gevinst til svinere år, men det er nok mest et neproducenterne, men det har dog udtryk for, at jeg ikke længere medført, at de kan overleve. sidder ved siden af den vanskelige målgruppe.

Vi bør lytte til de unge Desuden er det også min erfaSelvom flere vælger at blive vegering, at jeg sjældent vinder slatarer og fravælger svinekød, skal get, hvis festen er kommet godt dansk svineproduktion nok også Som svinedyrlæger er vi nødt til at i gang, og hvis man i sin iver for overleve. Det er dog vigtigere end produktudvikle vores ydelser til mange at få sandheden frem springer et nogensinde at sadle om strategisk af vore kunder, hvis vi skal overleve som par mellemregninger over. og genetisk og sætte langsigtet rådgivere i store besætninger.

Næ, så er det bedre at glæde bæredygtighed over for kortsigtet Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge, PORCUS sig over de andres uvidenhed og økonomisk gevinst. lade rødvinen dulme blodtrykket I stedet for foderforbrug bør og have en fornøjelig aften. man sælge kødet mærket som dansk og Vi skal lytte til befolkningen med et meget lavt ’Carbon footprint’. Det Nøglen til forbrugerne Det allerstørste etiske problem, vi har i kan de unge forstå. Unge mennesker har Men uanset hvor gode argumenter vi har, mange besætninger, er, at søerne føder et langt bedre fornemmelse af fremtiden, kan det ikke understreges tydeligt nok. 16-18 levendefødte, men søerne har kun end vi har, og derfor er det tosset, at At fortælling af den gode historie med 14 patter og fravænner normalt 12 grise Danish Crown styres af et repræsentantfølelser er nøglen til forbrugerne. Det ved per kuld. Det giver rigtig mange grise med skab af gamle landmænd, der havde deres marketingsfolk, og det ved økologer. Men lav fødselsvægt, der skal flyttes rundt til storhedstid, før Berlinmuren faldt. det gør Danish Crown og danske svine- andre søer og desuden har højere dødeDe unge har en stærk intuition og ungproducenter ikke. Set udefra er hele bran- lighed. dommelig kraft. De forstår de store gamechen dedikeret til at lave billigt kød til Men på svinekongressen i 2017 fasthol- changers i samfundet. De forholder sig til forbrugerne. des avlsmålet om flere levendefødte, og problemstillinger som klima, dyrevelfærd Desværre er prisen ikke afgørende for det stopper tidligst ved 21-22 levende- og fødevaresikkerhed på en helt anden kultureliten, bloggerne og de kommunike- fødte i 2025, da avlsmaskinen er sat i måde, end vi gør. Man skal lytte meget rende klasser i dette land. Prisen var sik- gang. mere til de unge og tage bestik af deres kert det vigtigste parameter i perioden fra Denne udvikling bliver meget vanske- vurderinger. For hvis ikke vi har unge for1940 til 1990 – men ikke længere. Nuvæ- ligt at forklare omverdenen og ikke brugere, der vil købe kødet i en global rende danske svinedyrlæger er blevet svi- mindst dyreværnsorganisationer. I Tysk- verden, så er det jo lige meget, om vi neproducentens primære sparringspartner land har Die Grünen forbudt samarbejde producerer 40 grise per årsso. til at optimere produktionen, hvor målet med dansk svinegenetik i tyske udvikSå der er nok at tage fat på for nye er flere fravænnede grise per årsso og høj lingssamarbejder, da de mener, dansk entusiastiske svinedyrlæger. Husk at de tilvækst og lavt foderforbrug. Hele bran- svineproduktion er en uetisk produktion. fleste af jeres kommende kollegaer er født chen drives frem af dette uden at reflektere Man skal naturligvis ikke basere sig på før oliekrisen i 1972 og er blevet lullet over, om forbrugerne egentlig vil købe marginale partier i Tyskland men måske ind i vanens magt og derfor har godt af kødet, og om de accepterer produktionen. snarere lodde stemningen bredt i den at blive udfordret lidt.

10

DYRLÆGEN • 6 /2017

Tilbyder flere muligheder for god mundhygiejne

Aptus® BUCADOG TYGGELAPPER indeholder enzymer, som styrker mundhulens naturlige rensning. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Kollagen giver desuden en naturlig tyggemodstand, som medvirker til mekanisk rensning af tænder og tandkød. Tyggelapperne findes I to størrelser, og anbefales dagligt til hunde, der har tendens til tandsten.

Aptus® BUCADOG og BUCACAT er velsmagende og enzymbaserede tandpastaer til henholdsvis hunde og katte.

De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger Hvis hunden/katten har tendens til tandsten, anbefales det at børste dyrets tænder dagligt.

I tilfælde hvor tandbørstning ikke kan lade sig gøre, påføres pastaen langs tandkødsranden.

Instruktionsfilm

Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S | Tlf. 86 14 00 00 orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

ANNONCE

EUKANUBA

PÅ VEJ FREM ...

”Vi har valgt en ny og anderledes strategi” siger Dennis Frederiksen Eldorado - som er Skandinaviens største grossist inden for dyreartikler og rideudstyr, har i samarbejde med Spectrum Brands, som ejer EUKANUBA, valgt for ét år siden at nedsætte priserne væsentligt. ”Vi havde, som så mange andre af vores konkurrenter som sælger hundeog kattefoder, alverdens bonuskort, samlehæfter og sponsorater!!

Vi har valgt, at fjerne alt dette.

Vi fandt nemlig ud af, at de fleste kunder rent faktisk hellere bare vil have en fast lav pris hver gang.

Det har så også betydet, at forhandlerne slipper for registrering af bonuskort og diverse kampagner. Dermed kan de koncentrere sig om, at sælge et kvalitetsprodukt til en god pris.”

Det har været vigtigt for Eldorado og Spectrum Brands, at man ikke går på kompromis med kvaliteten.

På fabrikken i Coevorden (Holland) har man fokus på miljøet i forbindelse med

Scan koden og se vores video om fabrikken i Coevorden (Holland)

produktionen. Man har opstillet store vindmøller, togbane direkte ind i fabrikken, genbrug af regnvand osv.

Kunderne efterspørger bæredygtighed og der er en stigende efterspørgsel på hvede- og kornfrie produkter.

EUKANUBA følger med denne udvikling, men er ikke et nyt produkt. Det er et foderbrand som er velkendt, respekteret, gennemtestet og stammer helt tilbage fra 1969’erne ”Flere klinikker er begyndt at sælge én eller flere varianter. At man nu kan tilbyde sine kunder en sygdomsdiæt, som man ved fungerer og er gennemtestet betyder, at flere kunder har økonomi til det.

Vejledende udsalgspris på kun 499,- kr. for alle 12 kg.´s sygdomsdiæter.

Og problematikken med at man kan spare hundredvis af kroner ved at købe på nettet, er nu også blevet begrænset.” siger Dennis Frederiksen

Veterinærkonsulent for Eldorado Dennis Frederiksen

Dyrlæge Lene Boysen. ”På Hudklinik for Hund og Kat har vi i mere end 10 år brugt EUKANUBA Dermatosis og med stor succes. Mange allergikere får diæten, som giver en fin afføring. På grund af indholdet af essentielle fedtsyrer, ses ofte også en pæn pels. Jeg har anbefalet diæten til de fleste hunde, som har et hudproblem, hvad enten det er deciderede allergikere eller blot hunde, som trænger til at få en lidt mere glansfuld pels.”

• Højt animalsk protein • Dentadefense, reducerer

tandsten hos hunden, klinisk bevist • Planet Friendly Food • Kvalitetsfoder til skarp pris Se resultaterne af 10 års læring på:

eukanuba.dk Gitte Larsen ernæringsrådgiver/ chefsygeplejerske · Greve Dyrehospital ”Her på Greve Dyrehospital har vi brugt og anbefalet foder fra EUKANUBA i mere end 25 år.

Vi anbefaler og bruger kun produkter vi selv tror på og kan stå inde for, uanset om det er plejeprodukter, foder eller andet.

Vi anbefaler EUKANUBA til vores klienter/ patienter, fordi EUKANUBA er et godt reelt produkt, med et bredt sortiment og til alle livsstadier.

Yderligere har vi også: fine gratis hvalpepakker til nye hvalpeejere, flotte informationsbrochurer på f.eks sygdomsdiæterne samt smagsgaranti på produkterne, gør det kun endnu sjovere, at være ernæringsrådgiver”. Ønsker I at høre mere, så ring til din veterinærkonsulent eller se mere på eukanuba.dk Dennis Frederiksen 2898 7507 Kathrine Due T 2780 0154

NYE RETNINGSLINJER

WSAVA Global Dental Guidelines WSAVA har netop udgivet et sæt globale guidelines. Målet med de nye retningslinjer er at forbedre dentale færdigheder hos dyrlæger og sygeplejersker verden over. Samtidig skal retningslinjerne advokere for udelukkende at udføre dentale behandlinger med dyret i anæstesi.

Dental guidelines fra WSAVA – World Small Animal Veterinary Association – er en del af et globalt standardiseringsprojekt, og der er i de seneste år udarbejdet flere forskellige guideline-set, hvor formålet er at tilbyde globale retningslinjer og hjælpe og støtte dyrlægen med at diagnosticere og behandle patienterne og derved skabe en højere standard i dette tilfælde af tandbehandling. Udover dentale guidelines findes også retningslinjer for blandt andet ernæring, smertebehandling, vaccination og leversygdomme. Alle kan findes under: http://www.wsava.org/ guidelines.

Blev præsenteret i København Udover ønsket om at forbedre eksisterende standarder for tandbehandling er

håbet, at Global Dental Guidelines – GDG – vil hjælpe med til at skabe en sammenhæng og udvide interessen for tandbehandling i den veterinære undervisning globalt. Desuden ønskes mere vægt på emnet i dyrlægers uddannelse generelt.

Første udgave af Global Dental Guidelines blev lanceret ved et større event på dette års fælleskongres for WSAVA og FECAVA’s (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations) i København i september 2017. Her blev et omfattende værk præsenteret til frit brug for alle, der måtte ønske at anvende retningslinjerne.

De nye guidelines indeholder information og billeder/tegninger af oral anatomi og almindelige sygdomme såvel som ’best practice’ med anbefalinger for oral under-

Hele Global Dental Guidelines kan ses her: http://www.wsava.org/guidelines/ global-dental-guidelines

søgelse og hjælp til, hvordan man nemt kan få indført et dentalt scoringssystem i sin klinik.

Desuden findes evidensbaserede vejledninger i periodontal behandling, radiologi og ekstraktioner sammen med et minimum af anbefalet udstyr til brug ved tandbehandlinger.

Her ses WSAVA’s Global Dental Guidelines Committee ved underskrivelsen af WSAVA Global Dental Guidelines. Alle fremmødte var inviteret til at støtte op omkring projektet ved at sætte deres navn på det ophængte banner.

14

DYRLÆGEN • 6 /2017

Hvad kan danske dyrlæger bruge de nye dentale retningslinjer til?

Altid anæstesi Sideløbende med anbefalingerne løber et varmt tema med anbefalingen af altid at anvende anæstesi under tandbehandlinger. Eksperter mener, at tandbehandlinger uden anæstesi er ineffektive og medfører unødig stress og smerte hos patienterne.

GDG er udarbejdet af WSAVA’s Global Dental Guidelines Committee, hvis medlemmer består af en gruppe af veterinære tandlæger fra fem kontinenter blandt andet Brook Niemic fra USA og Jerzy Gawor fra Polen, der begge er co-chair for projektet. Gruppen har arbejdet tværfagligt sammen med medlemmer fra andre WSAVA-komiteer.

Dental Guidelines-komiteen har skabt et tre-lags niveauuddannelsessystem, så det umiddelbart er brugbart for alle veterinærer, hvad enten de arbejder med tandbehandling på et højt avanceret hospital eller i et land under udvikling, hvor forhold og udstyr måske ikke er så let tilgængelige.

De mest almindelige sygdomme Brook Niemic udtaler: »Dentale, orale og maxillofaciale sygdomme er uden sammenligning de mest almindelige sygdomme inden for smådyrsområdet. Sygdommene forårsager væsentlige smerter og både lokale og potentielt systemiske infektioner. Men fordi dyrene sjældent viser ydre tegn på sygdommene, overses symptomerne ofte eller behandlingen udskydes og giver dermed nedsat velfærd hos patienterne,« siger Brook Niemic.

• Der er generelt interesse fra danske dyrlæger om at uddanne sig, også inden for det dentale område, men det kan måske være svært at afse tid eller have ressourcer til at komme afsted på kursus i det daglige arbejde.

• Med Global Dental Guidelines kan man gratis finde oplysninger omkring diagnosticering og behandling inden for det dentale område. Samtidig får man tips til, hvilke instrumenter og udstyr, der anbefales for at kunne komme i gang med tandbehandling. De vil naturligvis ikke kunne erstatte et rent fysisk kursus/ workshop, men de vil kunne give gode råd og vejledning til en opstart eller støtte i en yderligere udvikling.

• KRUUSE som sponsor for WSAVA. KRUUSE ser uddannelse og undervisning som et naturlig vigtigt led i deres forretningskoncept og har derfor været sponsor under hele forløbet til GDG. Dette sponsorat har gjort det muligt for de involverede medlemmer af komiteen at kunne mødes og arbejde. Sponsoratet er medvirkende til, at dette brugbare værk kunne offentliggøres til brug for hele verdens dyrlæger og sygeplejersker.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK SYGEFORSIKRING MED: • • • •

Høj forsikringssum pr. år Livsvarig dækning Dækning ved sygdom: 100% Kun én selvrisiko

• • • •

Mulighed for særlig tandskadedækning Genoptræning efter skaden dækket Dækning for receptpligtig medicin Nytegning op til 9 års alder

MARKEDETS BEDSTE SYGEFORSIKRING TIL HUND OG KAT?

NEM SKADEBEHANDLING FOR BÅDE KUNDE OG DYRLÆGE

I samarbejde med dyrlægen sørger vi for, at afregning af skaden sker smidigt og nemt. Hør nærmere om mulighederne.

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

En del af ETU Forsikring A/S

DYRLÆGEN • 6/2017

15

PH.D.-PROJEKT

Ph.d.-studerende i life science-industrien Lykke Boysen er ved at undersøge og karakterisere immunkompleksdannelse hos forsøgsdyr.

Hun skriver ph.d.-projekt hos Novo Nordisk, og hun er glad for både at få lov at være laborant, akademiker, underviser og projektleder.

Af Lykke Boysen, ph.d.-studerende, lykb@novonordisk.com

Udfordringerne er store, når du vælger tre år som ph.d.-studerende. Ofte tænker jeg ’hvad filan jeg har begivet mig ud i?’.

Samtidig føler jeg mig som den største

nørd i hele verden – men jeg har aldrig fortrudt det. Det er altså helt ok at være en travl nørd, så længe det er sjovt.

Jeg startede som ph.d.-studerende på Lifepharm Centre (Novo Nordisk – LIFE In Vivo Pharmacology Centre) i slutningen af 2015. Projektet er et samarbejde mel-

Det første år af Lykke Boysens ph.d.-projekt har blandt andet budt på masser af laboratoriearbejde, forsøg i dyrestalden, undervisning i forsøgsdyrskursus og farmakologi.

16

DYRLÆGEN • 6 /2017

lem Københavns Universitet og Novo Nordisk, hvilket for mit vedkommende betyder, at jeg har min daglige gang i Måløv, hvor Novo Nordisk har sine forskningsfaciliteter. Da jeg søgte stillingen som ph.d.-studerende, var jeg meget bevidst om dette tætte link til industrien, da lægemiddeludvikling har min helt store interesse.

Immunkompleksdannelse Mit projekt går ud på at undersøge og karakterisere immunkompleksdannelse hos forsøgsdyr. I udviklingen af nye lægemiddelkandidater skal disse igennem mange års farmakologisk og toksikologisk testning på forsøgsdyr, inden de får lov at nærme sig klinisk afprøvning på mennesker.

Novo Nordisks lægemiddelkandidater er oftest humane proteiner. Når forsøgsdyrene, for eksempel en mus, eksponeres for et humant protein, er det en helt normal mekanisme, at den danner antistoffer imod proteinet. Hvis det rette antistof/ antigen-forhold er til stede, kan dette give anledning til dannelse af store uopløselige immunkomplekser. Disse immunkomplekser kan deponere sig i organer som for eksempel nyre, lever og lunge og kan her give anledning til patologiske forandringer i og omkring karvæggen.

Mit projekt går ud på at lave en dyremodel for dette. Altså at fremkalde immunkomplekser hos mus ved at injicere dem med artsfremmede proteiner. I sidste ende skal jeg identificere plasma-biomarkører for immunkompleksdannelse, som kan bruges til at forudsige, om der er en risiko for immunkompleksudfældning i det enkelte individ i dyreforsøg og eventuelt i den humane klinik.

Derudover skal projektet øge forståel-

farmakologi), undervisning i forsøgsdyrskursus og farmakologi, fremlæggelser, databehandling og læring af, hvordan det fungerer at være bindeled mellem fire vejledere.

Lykke Boysen, ph.d.-studerende: Det er helt sikkert, at uddannelsen er utrolig lærerig og en fornuftig fremtidsinvestering, hvis man gerne vil starte en karriere inden for forskning.

Mit bedste råd er, at man bare skal springe ud i det.

sen af udviklingen af immunkompleksrelaterede patologiske forandringer.

Masser af praktisk arbejde Der er ikke to dage, som er ens, når du er ph.d.-studerende inden for LifeScience. Du fungerer som både laborant, akademiker, studerende, underviser og projektleder på én og samme tid. Det kan måske virke overvældende, hvilket

det også er til tider, men jeg har masser af support fra en flok garvede vejledere, kollegaer og andre ph.d.-studerende, som har været igennem det samme forløb.

Det første år af min ph.d. har været meget praktisk anlagt med masser af laboratoriearbejde (ELISA og immunohistokemi for mit vedkommende), forsøg i dyrestalden, kurser (statistik, in-vivo

Mit drive ligger i at have et projekt, som jeg synes, giver mening, samt at have nogle støttende vejledere. Derudover er det meget givende at være integreret i en arbejdsplads som Novo Nordisk.

Et projekt der giver mening Det næste års tid byder stadig på en masse praktisk arbejde, men jeg er også begyndt på den lange skriveproces, som et ph.d.-projekt også indebærer.

Jeg ved, at mange er i tvivl om, hvorvidt livet som ph.d.-studerende er noget for dem, og jeg gjorde mig også mange overvejelser, inden jeg begyndte.

Mit drive ligger i at have et projekt, som jeg synes giver mening, at have nogle støttende vejledere, og derudover er det meget givende at være integreret i en arbejdsplads som Novo Nordisk.

Det er helt sikkert, at uddannelsen er utrolig lærerig og en fornuftig fremtidsinvestering, hvis man gerne vil starte en karriere inden for forskning.

Mit bedste råd er, at man bare skal springe ud i det. Hvad er det værste der kan ske? I mål kommer langt de fleste, og sejren og glæden er stor, når længe ventede resultater endeligt kommer i hus.

Og hvis du tilmed allierer dig med andre ph.d.-studerende over en øl i ny og næ, så har du nogen, du kan snakke med, og som forstår og støtter dig, hvis lyset for enden af tunellen i en periode er svært at få øje på.

Lykke Boysen Lykke Boysen er ph.d.-studerende på Lifepharm Centre (Novo Nordisk – LIFE In Vivo Pharmacology Centre). I hendes ph.d.-projekt vil hun blandt andet undersøge og karakterisere immunkompleksdannelse hos forsøgsdyr.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Novo Nordisk, og Lykke Boysen arbejder til dagligt i Novo Nordisks forskningsfaciliteter i Måløv.

Lykke Boysen, ph.d.-studerende.

DYRLÆGEN • 6/2017

17

HYGIEJNE

Hygiejne handler om meget mere end de resistente bakterier Veterinär Vårdhygienforening afholder hvert år en konference, hvor op mod 100 veterinærsygeplejersker og dyrlæger mødes med forelæsere og udstillere til diskussion og erfaringsudveksling om hygiejne. Hovedemnerne er brugen af antibiotika, og hvordan vi opretholder en hygiejne, som kan stå mål med de risici for smitte som findes ved behandling af syge dyr.

Af Stine Hoelgaard, dyrlæge, Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsingborg

Resistente bakterier som MRSA (Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus), MRSP (Meticillin Resistent Staphylococcus Pseudintermedius) og ESBL (extended spectrum betalactamases) var grunden til, at hygiejne for alvor kom på agendaen på de veterinære kliniker i Sverige. Og med god grund, da det er komplicerede infektioner, vi naturligvis gerne ser vores arbejdsplads og vores patienter foruden.

Dog er hygiejne så uendeligt meget mere end disse bogstavskombinationer.

På årets konference hos Veterinär Vårdhygienforening, som blev afholdt i oktober, drejede en af diskussionerne sig om de forholdsregler, vi bør tænke på smitteog hygiejnemæssigt, når vi tager imod hunde fra udlandet.

Med tilstrækkelige smittebarrierer mindsker vi risikoen væsentligt for at sprede eventuelle infektioner med eksempelvis leptospirose og rabies ligesom det gælder for infektioner med kennelhoste, parvo og salmonella.

Lavere antibiotika-forbrug stiller høje krav til hygiejnen Der kan ikke være tvivl om, at anvendelsen af antibiotika bør være restriktiv og målrettet – det hører vi både inden for den humane og den veterinäre verden.

De resistente bakterier er kommet for at blive, og en fornuftig anvendelse af antibiotika er ét af de tiltag, vi kan gøre i

18

DYRLÆGEN • 6 /2017

kampen for, at antallet af disse bakterier ikke skal eskalere.

Et andet tiltag er at opretholde smittebarrierer på vores arbejdspladser gen-

nem et velovervejet og indarbejdet hygiejnearbejde. Et lavere forbrug af antibiotika stiller derudover helt naturligt høje krav til den hygiejne, vi holder på vores

Stine Hoelgaard, dyrlæge, Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsingborg opfordrer kolleger til at få sat hygiejnearbejdet i system.

arbejdspladser. Der er nemlig flere grupper af patienter, vi i dag ikke rutinemæssigt behandler med antibiotika som vi gjorde før i tiden.

Aftale på arbejdspladsen – ansvar og egenkontrol Uanset størrelsen på en arbejdsplads kan det være en udfordring at indføre nye rutiner, som alle skal følge. Er man dog nået til enighed om, at man på arbejdspladsen ønsker at følge eksempelvis landets nedskrevne antibiotika-guidelines samt indføre visse faste rutiner basale hygiejneprincipper, er det en rigtig god idé at få det nedskrevet.

På den måde hersker der ingen tvivl om, hvorvidt en bestemt rutine bør overholdes eller ej. Ligeledes er det smart at have en hygiejneansvarlig som står for at indhente ny viden på området samt give denne viden videre til sine kollegaer.

Om det, man gør, er godt nok, må stå i forhold til de rutiner, man i første omgang besluttede sig til at indføre.

Det som muligvis er endnu mere interessant er, om man som arbejdsplads forbedrer sig. Man kan lave såkaldte egenkontroller på flere forskellige måder. Man kan give personlige tilsigelser så som at påminde Lise om at fjerne lakken, som stadig pryder neglene efter weekendens fest og at påminde Peter om, at armbåndsuret ikke skal sidde på armen i arbejdstiden.

Hånddesinfektion er en vigtig del af at opretholde smittebarriererne på en klinik, så en månedlig måling af forbruget af håndsprit kunne være et udtryk for, hvor flittigt dette bliver gjort. Eventuelt skal det ses i lyset af antallet af patienter i samme periode.

Endelig kan man uddele blanketter for egenkontrol. Alle, der befinder sig på arbejdspladsen den pågældende dag, svarer på spørgsmål om, hvorvidt de denne dag har fulgt specifikke arbejdsgange ud fra de aftaler om hygiejne, som er indgået.

Dette er anonymt og udføres eksempelvis én gang i kvartalet.

Videreudvikling og erfaringsudbytte – det meste er kedeligt alene Afhængigt af arbejdspladsens størrelse udpeges en eller to personer som hygiejneansvarlige. Som så meget andet er også hygiejne et tungt område at udvikle alene.

Hygiejneforeningen blev startet i Sverige i 2012 for at alle de, som stod alene, kunne gøre det sammen. Der opstod et

Stine Hoelgaards eget eksempel på en hygiejne-formular.

ønske om at oprette en platform for videreudvikling og erfaringsudbytte. Hygiejnekonferensen, som afholdes årligt, er en del af denne platform. Hvert år afholder foreningen to dage med varierende emner inden for hygiejne og antibiotikaanvendelse. I 2016 beskrev en forelæser, hvor galt det kan gå, hvis vores instrumenter ikke vedligeholdes eller desinficeres korrekt inden autoklavering.

En anden forelæste om, hvor den personlige smittebarriere kan briste inden – og under – kirurgiske indgreb. Årets emne var tandhygiejne I år stod agendaen blandt andet på hygiejne i tandplejen – både humant, når der arbejdes på heste i felten og i forbindelse med dentalt arbejde inde på smådyrsklinikken. Desuden diskuterede vi anvendelsen af antibiotika hos vores

Basale hygiejneprincipper • Brug hånddesinfektion før og efter hver patientkontakt – håndvask ved behov • Brug forklæde og handsker efter behov • Hav kortklippede og ulakerede negle • Sørg for at have opsat hår • Hav ingen ringe, armbånd eller armbåndsure på • Brug kortærmet tøj for at kunne desinficere underarmen op til albuen.

DYRLÆGEN • 6/2017

19

tandpatienter. Udfordringen i at rengøre endoskopet blev belyst ligesom endoskopets risiko for at være smittebærer.

De fleste på konferensen har forskellige forudsætninger både hvad gælder økonomi og fysiske forhold på arbejdspladsen. Med information og diskussion kan flere løsningsmodeller præsenteres i forhold til, hvordan man tilegner den enkelte arbejdsplads visse rutiner på bedst mulig måde. Dette kan være et fantastisk samspil mellem den fagligt dygtige forelæser, den praktisk erfarne veterinærsygeplejerske eller dyrlæge og udstilleren, som besidder en enorm stor viden inden for netop sit felt.

En anden vigtig del af platformen for erfaringsudbytte er en lukket Facebookgruppe. Her bliver der på daglig basis diskuteret diverse spørgsmål omkring antibiotika og hygiejne. Store som små. Økonomi og logik i bedre rutiner På den årlige hygiejne-konference tilegner vi os hvert år meget nyt, men dagene benyttes i lige så høj grad til at få svar på spørgsmål. Gad vide om andre har samme udfordringer som jeg, og hvad gør de i lignende situationer? At have en platform hvor alle er i samme båd, kan være alfa og omega for videreudviklingen af et område.

Restriktiv og målrettet brug af antibiotika samt opretholdelse af hygiejnerutiner er ikke noget, man direkte kan måle som en øget omsætning. Det er forebyggende arbejdsgange, og har man ikke udtalte problemer på sin arbejdsplads, kan det være svært at motivere ændringer til fordel for dette.

Men i dag er ikke i går, og i morgen er starten på resten af livet. Vi er nødt til at have forebyggende arbejdsgange, og

Vil du være medlem i VVHF – den nordiske veterinære vårdhygiejneforening – gå ind på www.VVHF.se og giv os dine oplysninger. Det koster 200 kroner i årligt kontingent.

20

DYRLÆGEN • 6 /2017

Find fem fejl

På billedet er der fem ting som ud fra et hygiejnisk perspektiv kan forbedres.

De fem fejl er: 1) Klinisk arbejde bør foregå uden ring, da området herunder ikke bliver desinficeret.

2) Klinisk arbejde bør foregå uden armbåndsur, da området herunder ikke bliver desinficeret.

3) Arbejdstøj bør være med korte ærmer, så også underarmen kan desinficeres mellem patienter.

4) Materiel bør stå i skab og ikke frit fremme, hvor de kan samle støv og mikropartikler.

5) Langt hår bør være opsat.

det er nødvendigt at diskutere, hvordan vi mest optimalt forebygger smittespredning på vore arbejdspladser samt medvirker til målrettet brug af antibiotika.

Og så kan man forhåbentligt optimere

sine arbejdsgange, når det kommer til både produkter og procedurer, hvilket i sig selv kan være en økonomisk gevinst.

Er du og din arbejdsplads klar til at tage hygiejnen til næste niveau?

DET BIOLOGISKE UR

Nobelpris til forskning i døgnrytmen I 2017 gik Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin til tre forskere, der har fundet mekanismerne bag det biologiske ud. Udgangspunktet for opdagelsen var bananfluer, der havde koks i døgnrytmen.

Af adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup

Det biologiske ur Mange i forskermiljøet havde spået, at den medicinske nobelpris i år ville gå til cancerforskere. Det var derfor lidt af en overraskelse, men også meget velfortjent, at årets Nobelpris i Fysiologi eller Medicin i stedet går til tre amerikanske forskere, der i 1980’erne afklarede mekanismerne bag døgnrytmen, nemlig Jeffrey Hall (født 1945), Michael Rosbash (født 1944) og Michael Young (født 1949).

Forud for deres opdagelse havde man i et par århundreder vidst, at levende organismer har et biologisk ur, men mekanismen bag dette ur forblev ukendt. Franskmanden Jean-Jacques Mairan (1678-1771) kunne i 1729 vise, at hvis man flyttede planter, der åbnede deres blomster om morgenen og lukkede dem igen om aftenen til et totalt mørkt rum, så fortsatte de med denne døgnrytme i en periode – de havde altså et indbygget biologisk ur.

Period, timeless og doubletime I 1970’erne lykkedes det en række forskere at identificere et gen kaldet period, som styrede døgnrytmen hos bananfluer, men mekanismen forblev ukendt, indtil det i 1984 lykkedes for Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young at isolere genet. Herefter kunne Jeffrey Hall og Michael Rosbash undersøge det protein, kaldet PER, som period kodede for.

Det viste sig, at proteinet dannes og ophobes inde i cellerne om natten for så at blive nedbrudt igen i løbet af dagen.

PER dannes i cytoplasmaet, men kan inde i cellekernen blokere for sin egen syntese.

Det kræver endnu et protein, nemlig TIM, der kodes af genet timeless, for PER at kunne trænge ind i cellekernen.

Et tredje gen, kaldet doubletime, der

koder for proteinet DBT, viste sig at have en forsinkende effekt på ophobningen af PER inde i cellen, og dermed styrer dette gen længden af cyklus, således at den kommer til at svare til et døgn.

Det var Michael Youngs fortjeneste at isolere disse to ekstra gener, og dermed kunne de tre forskere tilsammen forklare døgnrytmen hos bananfluerne. Senere viste det sig, at også andre dyr, planter og mennesker gør brug af den samme mekanisme til styring af døgnrytmen. Det biologiske ur har indflydelse på en lang række fysiologiske processer hos dyr og mennesker, blandt andet vores søvn, stofskifte, kropstemperatur, hormonniveauer og blodtryk.

Akutte forstyrrelser i dagrytmen, sådan som de opleves ved jet-lag, kan være ubehagelige, men længerevarende perioder, hvor miljøet ikke stemmer overens med det indre ur, kan direkte være farlige for vores helbred, idet de disponerer for blandt andet fedme og en række alvorlige sygdomme.

ud af materialet. Men ved at opfinde en metode, hvor materialet først blev lynfrosset, var det også muligt at undersøge biologisk materiale, og derved fik molekylærbiologien et vigtigt nyt redskab.

Der er forventninger til, at store opdagelser gjort med kryo-elektronmikroskopet i de kommende år vil føre til flere nye nobelpriser. De i alt seks forskere kan i øvrigt glæde sig over, at finanskrisen nu er ovre, idet vinderne for hver af priserne deler ni millioner svenske kroner – i perioden 2011 til 2016 var beløbet midlertidigt nedsat til kun otte millioner svenske kroner på grund af Nobelfondens økonomiske situation.

Nobelprisen uddeles traditionen tro på årsdagen for Alfred Nobels (1833-1896) død, nemlig den 10. december 2017 i Stockholm.

Også vigtig kemisk nobelpris Kemiprisen gives i år for opfindelsen af kryo-elektronmikroskopi, idet den deles mellem de tre forskere Jacques Dubochet (født 1942), Joachim Frank (født 1940) og Richard Henderson (født 1945).

Elektronmikroskoper gør brug af elektroner, hvor almindelige lysmikroskoper gør brug af lysstråler, og dermed er elektronmikroskopet i stand til at studere molekyler med langt højere opløselighed. Forud for kryoteknikken var det dog et problem at undersøge biologisk I 1970’erne lykkedes det en række forskere at identificere materiale, da prøverne studeres et gen kaldet period, som styrede døgnrytmen hos under vacuum, som suger vand bananfluer.

DYRLÆGEN • 6/2017

21

Endnu flere kvalitetsprodukter til faste lave priser Hos Mediq finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 100 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Månedens tilbud Curette tandrensere Curette Max grip tandrenser Anvendes til fjernelse af plak og tandsten fra bunden af tandlommen til op over tandkødsranden, for at give vævet en mulighed for at vokse fast til tanden igen.

Tilbuddet er ex. moms og gælder så længe lager haves dog KUN til 31. december 2017.

Vind en iPad mini Log ind på mediqdanmark.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så deltager du automatisk i lodtrækningen om en ny iPad mini.

Du vil modtage 4-8 nyhedsbreve om året med relevante nyheder, tilbud og information. Lodtrækningen slutter den 20. december 2017, hvor vi udtrækker den heldige vinder. Vinderen får direkte besked, og vindernavnet offentliggøres på mediqdanmark.dk og Facebook.

www.mediqdanmark.dk

Normalpris 34,50

Køb 3 betal for 2 Varenr. 6002037..043

Sådan får du adgang til de gode priser

Service og rådgivning er i højsædet

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Vores kundetilfredshedsundersøgelser viser, at vores rådgivning, viden og evne til at levere til tiden medvirker til, at vores kunder i høj grad vil anbefale Mediq til andre*.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Caroline på 52 13 11 09.

Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Få sidste nyt fra Caroline Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Mediqs sortiment til dyrlæger udvikler sig hele tiden.

Se nyheder på mediqdanmark.dk

Det er vi meget stolte af. Derfor har vi både en dedikeret konsulent og et dedikeret kundeserviceteam, som vejleder og hjælper vores kunder.

Vores konsulent, Caroline Holse, besøger en lang række af vores kunder, hvor hun vejleder og hjælper ift produktsortiment, webshop m.m. Caroline er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis. * Kilde: Mediqs NPS (Net Promoter Score) målinger.

Caroline Holse Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 52 13 11 09

DERMATOLOGI

Sund hund i en sund hud Kortlægning af det kutane økosystem kan bane vejen for eksempelvis probiotika inden for dermatologiske lidelser, fortalte Dr. Aline Rodrigues Hoffmann på Ceva Dermatology Day i oktober.

Af Signe Lund

Hudens mikrobiom skal være i balance.

Et sundt kutant økosystem er at sammenligne med et myldrende koralrev med artsrigdom og forskellighed. I sådan en situation bliver de patogene mikroorganismer holdt nede, mens både gavnlige organismer og metabolitter effektivt lukker huden som den ønskede barriere. »Det er hudens Great Barrier Reef,« forklarer Dr. Aline Rodrigues Hoffmann.

Hun er key note speaker på Ceva Dermatology Day på Langelinie Pavillonen i Købehavn, hvor hun præsenterer sine forskningsresultater om mikrobiota og

dermatologisk sundhed for omkring 70 dyrlæger fra hele landet. »Jeg voksede op i 1980’erne, hvor alting skulle være sterilt, og mikrober måtte bekæmpes. Min far var mikrobiolog, og han ville formentlig have autoklaveret alt i huset, hvis han havde kunnet. Det har ændret sig – indledningsvis inden for det gastrointestinale område, hvor det i dag er alment kendt, at vi er direkte afhængige af mikrobiota. Mikrober er nødvendige og bør fremelskes,« fortæller Aline Rodrigues Hoffmann.

Det unikke mikrobiom Mikrobiomet er den samlede mængde af

mikroorganismer, og en krop består af meget andet end celler. På huden er der omkring ti gange så mange mikrobiale celler som menneskelige celler – blandt andet bakterier, svampe, protozoer, archæer, bakteriofager og eukaryoter, forklarer Aline Rodrigues Hoffmann.

Sammensætningen af mikrobiomet er så unik, at den kan bruges retsmedicinsk.

Hvert dyr (og menneske) bærer sit helt eget økosystem, som er påvirket af eksempelvis lokale miljøforhold, alder, køn og hygiejnevaner. Behårede områder har betydeligt større diversitet end ikke-behårede. Katte har sammenlignet med hunde en betydeligt højere forekomst af

Dr. Aline Rodriques Hoffman var key note speaker på Ceva Dermatology Day, hvor hun præsenterer sine forskningsresultater om mikrobiota og dermatologisk sundhed.

24

DYRLÆGEN • 6 /2017

Dr. Aline Rodrigues Hoffman Dr. Aline Rodriques Hoffman arbejder som patolog og adjunkt ved Department of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, Texas A&M University i USA. Hendes forskning fokuserer på, hvilken betydning hudens mikrobiom og økosystem har for sundhed og dens forbindelse til inflammatoriske hudsygdomme.

Kerstin Annerud Halberg, Nanna Enemark og Lene Boysen udgjorde panelet på Dermatology Day i København i oktober.

bacteroider, der som regel findes oralt, hvilket formentlig hænger sammen med deres vane med at slikke sig. Hundes mikrobiom er meget mere varieret end menneskers, hvilket formentlig hænger sammen med, at de ligger på gulvet og er udenfor og i kontakt med jorden. »Det er gavnligt at blive udsat for mange forskellige slags mikrober, fordi det holder mikrobiota i balance. Det er i direkte modsætning til, hvad vi lærte tidligere. Hvis nyfødte har en god forekomst af Staphylococcus epidermidis, har de lavere risiko for at udvikle atopisk dermatitis, når de bliver et år,« siger Aline Rodrigues Hoffmann.

Diversiteten er central Aline Rodrigues Hoffmanns forskning går dels ud på at afdække hudens mikrobiom, og dels på hvad sammensætningen betyder. Foreløbig står det klart, at diversiteteten er afgørende for sundheden – altså mange forskellige mikroorganismer i stedet for opblomstring af enkelte typer. »Vi er stadig i en indledende fase, hvor vi beskriver mikroberne og sammenligner med sygdomme. Vi kan konstatere, at der er en lavere diversitet i hudens mikrobiota ved forskellige hudsygdomme, eksempelvis atopisk dermatitis. En utilstrækkelig hudbarriere har næppe en systemisk effekt, men det jo er en stressfaktor for en hund, at det klør og generer,« siger Aline Rodrigues Hoffmann.

Hendes forskning viser, at antibiotika kan have en god effekt på hudlidelser, fordi det slår de patogene bakterier ned – eksempelvis Staphylococcus aureus, der ofte er en faktor ved hudlidelser.

»De dårlige mikrober kommer fra de dybere hudlag og forsinker sårhelingen, og patienter med hudsygdomme kommer tit tilbage, fordi de er inde i en ond cirkel.

Det kender mange dyrlæger. Vi kan se, at antibiotika virker – men det har jo til gengæld nogle andre problematikker, og jeg er aldeles ikke fortaler for at øge brugen af antibiotika,« siger Aline Rodrigues Hoffmann.

Probiotisk perspektiv I stedet vil en større forståelse for det sunde kutane økosystem kunne føre til mere målrettet brug af eksempelvis probiotika. Vi kender det fra det humane gastrointestinale område, hvor drikkeyoghurt i den honette ende og transplantation af tarmbakterier i den anden – men ganske effektive – ende har fået en stadig større opmærksomhed de seneste årtier.

Transplantation af kutan mikrobiota eller behandlingsprodukter med probiotisk indhold er nogle af de perspektiver, som Aline Rodrigues Hoffmanns forskning kan føre hen imod. Hver husholdning ud-

veksler mikroorganismer, så man som regel ligner dem, man gnider sig op ad – ægtefolk, børn og kæledyr. »Et forskerhold er i gang med at kortlægge mikrobiomet i armhulen. Hvis man holder op med at bruge deodorant og give de gode mikrober bedre vilkår, får man efter nogle uger mindre lugt. Så hvis man har et familiemedlem, som ikke lugter af armsved, kan man faktisk overveje, om man kan udveksle nogle mikroorganismer fra armhulen,« siger Aline Rodrigues Hoffmann med et stort grin.

Ceva Dermatology Day i København, oktober 2017 Ved Ceva Dermatology Day talte blandt andre Nanna Enemark DVM, Master of Internal Medicine om cytologi og diagnostik, Kerstin Annerud Halberg, ’Dyrlægen på Vejstrupgaard, Sydfyn’ om udfordringer og spændende diskussioner og Lene Boysen, dyrlæge med specialpraksis i hudsygdomme om intern og ekstern kommunikation

DYRLÆGEN • 6/2017

25

ALLERGI

Diagnosticering af allergi hos hund Allergikerne kan være en frustrerende patientgruppe at arbejde med, men det er en af de vigtigste grupper at have godt styr på, hvis forbruget af antibiotika skal nedbringes i smådyrspraksis.

Af dyrlæge Johan Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik

Når en klient første gang henvender sin med mistanke om allergi hos en hund, er den typisk mellem seks måneder og tre år ved første henvendelse. Patienten præsenteres typisk med dårlige ører eller irriterede poter. Overordnet set kan allergi udløses af luftbårne allergener (atopi), foder (fødevareintolerance), insekter (loppeallergi) eller kontaktallergi. I det følgende vil vi primært beskæftige os med atopi.

Diagnosticering Diagnosen atopisk dermatitis stilles ud fra anamnese og kliniske fund. Der er opstillet flere forskellige kriterier for, hvornår diagnosen kan stilles. Favrot et al formulerede i 2009 følgende: 1. Patienten er under tre år.

2. Patienten bor primært indendørs.

3. Kløe forsvinder ved behandling med kortison.

4. Kløe uden synlige læsioner (ved start).

5. Forpoterne er generet.

6. Ørene er generet.

7. Øreranden er ikke generet.

8. Ryg og lænd er ikke generet.

Jo flere disse kriterier, der er opfyldt af patienten, des mere sandsynligt er det, at patienten har atopisk dermatitis.

Udskift foder Udelukkelse af ektoparasitter og fødevareintolerance er en vigtig del af udredningen. Parasitter udelukkes ved tættekam, skrab og eventuelt tapetest. For fødevareintolerance findes der endnu ingen smutveje, og der er for nuværende ikke andre muligheder end at lave eliminationstest med hydrolyseret foder eller fodring med hjemmelavet diæt.

26

DYRLÆGEN • 6 /2017

Dyrlæge Johan Mikkelsen om allergi: Det er altafgørende at få gjort klienten klart, at hunden har en sygdom, den aldrig kommer af med.

Der kan gå otte til 12 uger, inden der ses effekt af foderskift.

Der tilbydes blodprøver til udredning af fødevareintolerance, men ingen har endnu kunnet eftervise en passende sammenhæng mellem in vitro og in vivo resultater.

Klientkommunikation Det er altafgørende at få gjort klienten klart, at hunden har en sygdom, den aldrig kommer af med. Samtidigt er det også vigtigt at få understreget, at bare fordi man har en kronisk sygdom, er man ikke nødvendigvis kronisk syg.

Udelukkelse af ektoparasitter og fødevareintolerance er en vigtig del af udredningen. Parasitter udelukkes ved tættekam, skrab og eventuelt tapetest.

Johan Mikkelsen, dyrlæge.

Derudover er det en langvarig affære at få lavet det udredningsarbejde, der skal til. Man bør informere ejeren om, at forløb, hvor der er mistanke om allergi, typisk tager et par måneder at komme til bunds i.

Mange behandlingsforløb bliver frustrerende for ejer, hvis de tror, at de evindelige tilbagefald, som patienten uvægerligt får, skyldes, at behandlingen ikke er den rigtige.

En dialog og forventningsafstemning er altid en god idé. Det er de færreste atopikere, som bliver helt symptomfri.

Behandling Der er to muligheder for behandling af atopisk dermatitits.

Enten dæmpes de immunreaktioner, der opstår i forbindelse med atopi (symptombehandling), eller også forsøger man at påvirke immunforsvarets opfattelse af givne allergener (hyposensibilisering).

Symptombehandlingen kan enten være behandling i forbindelse med recidiv eller permanent behandling. Der er mulighed for at styre immunforsvarets overreaktion med enten kortison, ciclosporin eller oclacitinib. Afhængig af hvilket stof der vælges, må man nøje gennemgå fordele og ulemper med klienten.

For nogle patienter kan tilbagefald klares med lokalbehandling. Røde ører og poter kan typisk klares med applicering af steroidholdig creme samt eventuel desinfektion af områderne med klorhexidin eller lignende.

Indtil for nyligt har det kun været muligt at anvende veterinære produkter som også indeholder antibiotika og eventuelt svampemiddel, men nu er der endelig kommet flere rene steroidprodukter på markedet.

Johan Mikkelsen Dyrlæge Johan Mikkelsen blev uddannet i 2007.

I 2010 indgik han kompagniskab med sin far Jørgen Mikkelsen på Åbyhøj Dyreklinik. Johan har skrevet speciale om hofteledsdysplasi hos hund og har blandt andet været tilknyttet Dansk Kennel Klubs bekæmpelsesprogram mod hofteledsdysplasi.

ikke diagnostisk men bruges udelukkende til at tilrettelægge behandling.

Der findes to typer af behandling: Injektion subcutant eller sublingual applicering (SLIT). Ved injektionsbehandlingen skal der efter opstartsperioden gives indsprøjtninger cirka en gang hver måned. Med SLIT skal der behandles to gange dagligt.

Ejer skal gøres opmærksom på, at der i udgangspunktet (for de patienter som har glæde af behandlingen) er tale om livslang terapi.

Citerede værker Bizikova, P., Pucheu-Haston, C. M., Eisenschenk, M. N., Marsella, R., Nuttall, T., & Santoro, D. (2015). Review: Role of genetics and the environment in the pathogenesis of canine atopic dermatitis. Veterinary Dermatology, 26(2), 95.

Bizikova, P., Santoro, D., Marsella, R., Nuttall, T., Eisenschenk, M. N., & Pucheu-Haston, C. M. (2015). Review: Clinical and histological manifestations of canine atopic dermatitis. Veterinary Dermatology, 26(2), 79.

Hill, P. B. (2007). Treatment of canine atopic dermatitis: balancing the three factors. in Practice, 29(10), 566-573.

Marsella, R. (2010). Canine Atopic Dermatitis: What’s New? Mueller, R. S., Olivry, T., & Prélaud, P. (2016). Critically appraised topic on adverse food reactions of companion animals (2): common food allergen sources in dogs and cats. BMC Veterinary Research, 12(1), 9.

Nuttall, T. (2013). The Genetics of Canine Atopic Dermatitis.

Nuttall, T., Lamb, J. R., & Hill, P. B. (2001). Characterisation of major and minor Dermatophagoides allergens in canine atopic dermatitis. Research in Veterinary Science, 71(1), 51-57.

Saridomichelakis, M. N., & Olivry, T. (2016). An update on the treatment of canine atopic dermatitis. Veterinary Journal, 207, 29-37.

Wilhem, S., Kovalik, M., & Favrot, C. (2011). Breed-associated phenotypes in canine atopic dermatitis. Veterinary Dermatology, 22(2), 143-149.

Blodprøver Hyposensibilisering kan overvejes, når sandsynlighedsdiagnosen er atopisk dermatitis. Behandling laves på baggrund af en blodprøve, som viser hvilke potentielle allergener, patienten har forhøjede antistofniveauer overfor. Blodprøven er i sig selv

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 6/2017

27

ANTIBIOTIKAFORBRUG

Mere sundhed – mindre antibiotika Skal antibiotikaforbruget reduceres, er der brug for helhedssyn. Der skal forskes i både ernæring, produktionssystemer og sygdomshåndtering, mener professor Jens Peter Nielsen, og til det er der blandt andet brug for flere ph.d.-studerende.

Af professor Jens Peter Nielsen, sektionsleder for Produktion, Ernæring og Sundhed, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet

Fagmagasinet DYRLÆGEN er taget på besøg i HERD-bygningen på Grønnegårdsvej på Frederiksberg hos Jens Peter Nielsen, der i 20 år har været professor i sundhed og sygdom hos grise. Det kaldes HERDbygningen, fordi en stor del af Centre for HERD-Oriented Education, Research and Development (HERD) ligger her, hvor Jens Peter Nielsen og kollegerne forsker med fokus på helheden. »Centerets navn understreger, at vi som udgangspunkt arbejder besætningsorienteret med husdyrproduktion, ernæring og sundhed,« siger professor Jens Peter Nielsen og pointerer, at et helhedssyn er nødvendigt for at forstå de forhold, der påvirker sundhed, velfærd og produktionsniveau i husdyrbesætninger i dag. »I vores sektion arbejder husdyrforskere og dyrlæger sammen. Det giver en god synergi og inspiration. Både samfundet, husdyrbrancherne og firmaerne har stærkt fokus på sundhed og velfærd i besætninger. ’One health-tankegangen’ i forhold til antibiotikaresistens og fødevaresikkerhed er af stigende betydning, og for at kunne reducere antibiotikaforbruget skal der forskes i både ernæring, produktionssystemer medicinanvendelse (Vetstat) og sygdomshåndtering,« siger Jens Peter Nielsen.

Fokus på antibiotikareduktion Antibiotikaresistens i humansektoren er et reelt terapeutisk problem, fortæller Jens Peter Nielsen. »I de lande hvor antibiotika anvendes lemfældigt, er situationen stærkt bekym-

28

DYRLÆGEN • 6 /2017

rende. Men det må kaldes for noget af en proportionsforvrængning, når det i Danmark er blevet en almindelig opfattelse, at den største trussel for folkesundheden udgøres af det veterinære antibiotikaforbrug,« siger han.

Jens Peter Nielsens forskning viser, at der er mange myter vedrørende antibiotikaanvendelse. For eksempel, at enkeltdyrsbehandling er en sikker måde til at undgå resistensudvikling. »Da vi undersøgte enkeltdyrsbehandling ved injektion i fem dage, fandt vi præcis den samme kortvarige resistensudvikling som ved flokbehandling, hvor alle grise i et rum blev behandlet samtidigt i drikkevandet. Derimod gav flokbehandlingen med tetracyklin en langt bedre behandlingseffekt mod enteritis forårsaget af Lawsonia intracellularis. Vi kunne også se, at en halvering af den anbefalede dosis tetracyklin havde en næsten ligeså god effekt mod Lawsonia intracellularis som den anbefalede dosis, og at den lave dosis ikke øgede resistensudviklingen,« siger Jens Peter Nielsen.

Han påpeger, at dette er i tråd med humane undersøgelser af forkortede behandlingsperioder.

Mængden afgør resistensudvikling Meget tyder således på, at det er den samlede antibiotikamængde, der driver

Professor Jens Peter Nielsen: ’One health-tankegangen’ i forhold til antibiotikaresistens og fødevaresikkerhed er af stigende betydning, og for at kunne reducere antibiotikaforbruget skal der forskes i både ernæring, produktionssystemer, medicinanvendelse og sygdomshåndtering.

resistensudviklingen snarere end den ene eller anden behandlingsstrategi. »Vi vil derfor forske i mere fleksible behandlingsstrategier, hvor der opnås en bedre sundhed med et mindre antibiotikaforbrug. På denne måde håber vi at kunne medvirke til en reduktion af det samlede antibiotikaforbrug,« siger Jens Peter Nielsen.

Ifølge Jens Peter Nielsen er der ingen vej uden om en fortsat kraftig reduktion af antibiotikaforbruget i både veterinær og humansektoren, da det er den sikreste måde at forebygge fremtidige resistensproblematikker. »Det er også blevet en international konkurrenceparameter ved eksport af kød.

Forbrugerne i både USA, Kina og i Danmark er villige til at betale en merpris for kød fra dyr, der aldrig har modtaget antibiotikabehandling. Der opdrættes i Danmark omkring 200.000 grise årligt uden brug af antibiotika, og dette tal forventes at stige til 1,5 millioner i 2021,« fortæller Jens Peter Nielsen.

Grise opdrættet uden antibiotika Forskningsmæssigt er OUA-produktionen (opdrættet uden antibiotika) særligt spændende, fordi den bygger på, at øget sundhed reducerer behovet for antibiotikabehandling til et minimum. »Sammen med kolleger fra andre forsknings- og erhvervsorganisationer samt Danish Crown har vi påbegyndt et stort

projekt om dette emne, hvor vi skal rekruttere nye ph.d.-studerende. Vi vil arbejde med et nyt sorteringsprincip, der fokuserer mere på den enkelte gris. Vindergrisene skal udpeges allerede ved fødslen. Herefter skal alt sættes ind på at undgå sygdom og behandling af disse grise. Vi vil også udvikle metoder til at forebygge diarresygdomskomplekset i smågriseperioden. Det er ofte dette sygdomskompleks, som kræver antibiotikabehandling i konventionelle besætninger,« fortæller han og påpeger, at dyrlægen og landmandens samarbejde i besætningen vil blive mere individrettet. »Vi vil blandt andet undersøge effekten af tidlig diagnostik, autovacciner og diarrehæmmende foder,« siger Jens Peter Nielsen.

Denne viden skal danne baggrund for et nyt sundhedsstyringskoncept. »Af hensyn til dyrevelfærden er det vigtigt, at der stadig er mulighed for at antibiotikabehandle, når det er nødvendigt. I så fald slagtes og sælges dyret som en almindelig konventionel gris.«

Stop for Zinkoxid giver udfordringer EU-beslutningen om at udfase terapeutiske doser af Zinkoxid over en femårig periode øger risikoen for en stigning af den traditionelle E. coli fravænningsdiarre, fortæller Jens Peter Nielsen. »Denne coli-bacillose kan være en alvorlig og dødelig sygdom. Vi har i flere år forsket i diarresygdomme hos smågrise for at kunne diagnosticere og håndtere dette sygdomskompleks på flokniveau. I samarbejde med DTU har vi udviklet qPCR på sokkeprøver,« siger Jens Peter Nielsen.

Et alternativ til Zinkoxid er bakterievirus (bakteriofager) specifikt rettet mod de relevante ETEC – det vil sige de diarrefremkaldende E. coli. »I samarbejde med vores mikrobiologer vil vi udvikle et fravænningsfoder til smågrise, som indeholder de relevante bakteriofager. Herved kan vi forhåbentlig forebygge diarresygdomme uden risiko for antibiotikaresistens. Projektet indebærer blandt andet infektionsforsøg med E. coli, og derfor søger vi en ph.d.-

DYRLÆGEN • 6/2017

29

studerende med interesse for infektionspatogenese.«

Et spændende nyt projekt handler om LED-belysning i svinestalde i samarbejde med DTU. LED-lys i stalde giver andre Aktuelle forskningsområder muligheder for at tilgodese grisens behov Sammen med sine kolleger arbejder Jens for lyskvalitet end traditionelle lyskilder.

Peter Nielsen på et stort projekt om be- Hos mennesker kan lyskvaliteten påvirke tydning og forebyggelse af anæmi hos serotoninniveauet i hjernen, og på hodrægtige søer. Søerne har svært ved at spitalernes fødestuer er det påvist, at opretholde en passende høj hæmoglobin- man kan påvirke forekomst af fødselskomkoncentration i blodet, sådan som det også plikationer ved hjælp af LED-lys. kendes fra gravide kvinder. Projektet hedSom et særligt raffinement kan lysspekder Liveborn og gennemføres i samarbejde teret fra LED-lamper også indeholde UVmed firmaet Pharmacosmos på baggrund lys i små doser. Herved kan der induceres af en bevilling fra Innovationsfonden. naturlig D-vitamindannelse i huden. Både søer og pattegrise i almindelig indendørs-produktion har meget lave D-vitamin niveauer.

Ved et øget D-vitaminniveau håber vi derfor både at kunne se en generel sundhedsfremmende effekt samt en reduktion Det må kaldes for noget af en proportionsaf dødfødte grise ved faring.« forvrængning, når det i Danmark er blevet Lektor Helle Stege har, samen almindelig opfattelse, at den største men med to ph.d.-studerende, trussel for folkesundheden udgøres af det udviklet et helt unikt didaktisk veterinære antibiotikaforbrug. forskningsområde vedrørende spil-baseret læring. I en comJens Peter Nielsen, professor putersimuleret svinebesætning kan de studerende i trygge ram»Navnet Liveborn henviser til at lave mer lære om dyrlægepraksis, diagnostik hæmoglobinniveauer hos soen, kan og behandling. hænge sammen med øget risiko for død»Andre faggrupper som for eksempel fødte grise. Dette giver mening, da den landmænd og embedsdyrlæger kan også hyppigste årsag til død under faringen er bruge platformen, og det er vores håb, at hypoxi. Dødfødte grise, der i øvrigt er den kan udbredes til hele EU,« siger Jens fuldbårne og levedygtige er et tab for Peter Nielsen. landmanden. Samtidigt er det et dyrevelI et samarbejde med SEGES bruges efærdsproblem, da disse dyr indgår i den læringsspillet af landbrugsskoleelever til samlede pattegrisedødelighed,« forklarer at øve pasning i farestalden med henblik Jens Peter Nielsen. på bedst mulig dyrevelfærd og øget patEn kraftig reduktion af pattegrisedøde- tegriseoverlevelse. ligheden inden 2020 indgår i den aftale, der blev indgået mellem daværende Fø- Hvordan tegner fremtiden sig? devareminister Dan Jørgensen, Dyrenes Den løsningsorienterede forskning i sundBeskyttelse og svinebranchen i 2015. hed hos grise har generelt gode vilkår, fortæller Jens Peter Nielsen.

Spil-baseret læring »Derfor har vi mange forskningsbevilIfølge Jens Peter Nielsen er forekomsten linger og et godt samarbejde med mynaf dødfødte grise påvirket af mange for- digheder, husdyrbrancher, dyrlægepraksis, skellige forhold. private firmaer og kolleger i andre forsk»Senest har vi i et ph.d.-projekt under- ningsinstitutioner, hvilket er nødvendigt søgt betydningen af urinvejslidelser hos og ofte en inspirationskilde for forskninsøer. Det var et overraskende fund, at en gen,« fortæller han og påpeger, at der er fjerdedel af søerne havde bakteriuri med behov for uddannelse af flere ph.d.-stumere end 10^5 bakterier/ml i urinen, over- derende med en helheds- og besætningsvejende E. coli. Yderligere viste det sig, at orienteret forskningstilgang. søer med bakteriuri umiddelbart før faring »Vi har ofte held med at tiltrække havde en øget risiko dødfødte grise i stør- ph.d.-studerende med både praksiserfarelsesordenen 0,4 grise/kuld,« siger han. ring og talent for forskning. Et ph.d.-

30

DYRLÆGEN • 6 /2017

forløb i sundhed og sygdom hos grise kan kombineres med et residency-program i European College for Porcine Health Management. Vi udbyder et uddannelsesprogram, hvor man kan opnå europæisk specialistkompetence. Samtidig vil man indgå i et europæisk netværk af kolleger fra andre lande,« siger Jens Peter Nielsen.

Som ph.d. er der gode jobmuligheder på KU eller i SEGES, private firmaer og myndigheder. En besætningsorienteret ph.d. er også relevant i de store specialiserede svinepraksis. Kombinationen af forsknings- og specialistkompetence vil med stor sandsynlighed være en fordel i fremtidens rådgivningspraksis i ind- og udland, vurderer han.

Medarbejdere på Fagområdet Sundhed og Sygdom hos grise • Postdoc Inge Larsen • Adjungeret lektor Ken Steen Pedersen • Lektor Helle Stege • Professor Jens Peter Nielsen

Igangværende ph.d.-studerende • Camilla Kirketerp Nielsen • Karl Johan Klit • Sheeva Bhattarai • Sine Jacobsen • Juan Vidal • Tarka Bhatta

Kommende ph.d.-projekter • OUA-produktion • Forbedrede behandlingsstrategier med antibiotika • Bakteriofager mod E-coli fravænningsdiarre Er du interesseret i de kommende ph.d.-projekter, så kontakt professor Jens Peter Nielsen, jpni@sund.ku.dk

ORMEBEHANDLING AF RENSDYR

Dyrlæge i Lapland Den dansk-finske dyrlæge Raiki Sarvijoki udskiftede katteklinikken på Frederiksberg med finske rensdyr, da hun i 2012 tog et job som veterinær i Lapland.

Af Cecillie Fabritius Andersen

60-årige Raiku Sarvijoki gik fra at være indehaver af egen specialklinik for katte til at lukke klinikken på Frederiksberg for at tage til Grønland i en periode og arbejde med tilsyn med levnedsmiddelvirksomheder og kødkontrol samt kæledyr i Nuuk.

Arbejdet i Grønland gav dyrlægen mod på at drage afsted igen, og det bragte hende til et spændende job som dyrlæge i Lapland. »Da jeg kom hjem fra Grønland, syntes jeg, at de danske vintre var for grå, våde og mørke. Jeg savnede frosten og den hvide sne i Arktis,« siger Raiku Sarvijoki.

Hun er født i Finland men kom til Danmark i 1973 og har både taget studentereksamen og dyrlægeuddannelsen i Danmark.

I vinteren 2012 tog Raiku Sarvijoki et job som kommunal veterinær i Finlands nordligste kommune, Inari, hvor tre dyrlæger dækker et område på størrelse med Jylland.

Dyrlægen arbejdede på klinikken i byen Ivalo, indtil hun gik på pension i 2014.

Her omfatter dyrlægens arbejde foruden rensdyr, otte kvægpraksis i kommunen, enkelte travheste og smådyrspraksis på klinikken. Desuden fører dyrlægen tilsyn

med rensdyrslagterier og opskæringsvirksomheder, statens fiskeavl og slædehundehold. »Klinikken er jo bare et udgangspunkt til praksis. Om vinteren består store dele af praksis af, at man tager ud til rensdyrseparationer, hvor slagtedyrene bliver skilt fra, og levedyrene bliver ormebehandlet med injektion. Det kunne give nogle lange dage og nætter i fjeldet, fordi arbejdet forgik de steder, hvor man samler rensdyrene,« siger Raiku Sarvijoki.

Hun forklarer, at Finland har lovpligtig dyrlægeservice til produktionsdyr i de områder, der er tyndtbefolkede. I Lapland er produktionsdyr primært rensdyr, som kan sammenlignes med kødkvæg.

Besætningshåndtering af flere tusind rensdyr Raiku Sarvijoki havde ansvar for levendeog slagtesyn af rensdyrene i kommunen, hvor man anslår, at der lever mellem 45.000 og 65.000 rensdyr som levendebestand.

Om efteråret og vinteren samles rensdyrene til slagteseparationer, og i den forbindelse er dyrlægen til stede, dels for at se levendesyn på dyrene, der skal slagtes og dels for at ormebehandle. »Der samles mellem 2.000 og

Dyrlæge Raiku Sarvijoki studerede på Landbohøjskolen, hvor hun blev færdiguddannet i januar 1987 og derefter fik sin autorisation som dyrlæge.

Rensdyrseparation • I Lapland foregår rensdyrseparation flere gange om ugen i vinterhalvåret.

• Ved separationen bliver levedyrene ormebehandlet med injektion, mærket og sluppet ud i naturen.

• Slagtedyrene bliver sat i en indhegning, så dyrlægen kan udføre levendesyn på separationsstedet. Herefter bliver de kørt til slagteriet, hvor man foretager slagtesyn.

Renerne kommer ind til centerindhegning.

DYRLÆGEN • 6/2017

31

Lyset fra slagteriet.

Der skal også føres tilsyn med rensdyrvæddeløb.

3.000 rensdyr af gangen, så det er overkommeligt at gennemgå dem alle. Dette foregår jævnligt for at komme igennem alle 65.000 rensdyr i kommunen. En separation tager mellem seks og otte timer.

I foråret samler man igen rensdyrene for at mærke hvilke mødre og unger, der hø-

Indsprøjtning af parasitmiddel.

32

DYRLÆGEN • 6 /2017

rer sammen. Ellers lever de frit i naturen,« siger Raiku Sarvijoki, og forklarer, at rensdyr er drøvtyggere, der kan sammenlignes med får.

For at kunne arbejde som dyrlæge i Lapland måtte Raiku Sarvijoki sætte sig ind i rensdyrsygdomme, hvilket især omfatter parasitære sygdomme. Det er kun et fåtal af dyrene, der bliver behandlet i forhold til andre sygdomme, hvilket hænger sammen med, at dyrene lever frit i naturen, forklarer hun.

På job i fjeldet Arbejdet i fjeldet faldt ikke unaturligt for Raiku Sarvijoki, der nød de lange køreture i Laplands natur. »Når man har vagt, kan man blive ringet op vedrørende en kolikhest, som ligger 250 kilometer væk fra klinikken, og så skal man finde sit grej og køre ud. På den måde svarer arbejdet til alt mulig andet dyrlægearbejde på landet – afstan-

dene er bare noget længere,« siger Raiku Sarvijoki, der ofte kørte 200-300 kilometer på en praksisdag. »Det bedste ved at være i Lapland var arbejdet i naturen. De lange køreture til patienterne foregik i smukke omgivelser i fjeldet,« siger dyrlægen.

Ifølge Raiku Sarvijoki kræver arbejdet i fjeldet en særlig indstilling til livet, så man tager tingene, som de kommer. »I Lapland tænker man ikke, nu er det

Raiku Sarvijoki er født i Finland men kom til Danmark i 1973 og har både taget studentereksamen og dyrlægeuddannelsen i Danmark.

Tilsyn med slædehundehold.

Rener i indhegningen.

Tilsyn med slagtekroppe.

Tumor er fjernet under bedøvelse.

Rensdyr med tumor på gevir.

nat, og jeg bør sove, så jeg kan nå på job i morgen tidlig. Man er tilstede her og nu i rensdyrseparationen uanset tidspunktet.

I Danmark går man til kurser i mindfulness, men det behøver man ikke i Lapland, for hvis man ikke lever i nuet, så hører man slet ikke til,« siger hun, og pointerer, at man må acceptere, at man ikke kan ændre på forholdene. Afstandene er lange, og vejret kan gøre, at en tur, der normalt tager to timer, pludselig tager fem timer, fordi det sner, så du ikke kan se vejen. »Det er et fantastisk område at være i, fordi man får en indre ro,« siger Raiku Sarvijoki.

Arbejde uden øvre grænse Arbejdsmængden var ligesom arbejdstiden skiftende og kunne svinge fra otte timer til arbejde langt ud på natten. I Finland er kommunalveterinærernes arbejdstid ikke fast defineret, hvilket betyder, at man opfattes som værende tilgæn-

gelig hele tiden uden øvre grænse for, hvor mange timer man kan eller skal arbejde om dagen, forklarer Raiku Sarvijoki. »En typisk arbejdsdag begyndte med telefontid på klinikken om morgenen efterfulgt af klinikmodtagelse for smådyr, hvilket eksempelvis bestod af sterilisation af hunde og vaccinationer mod rabies,« fortæller dyrlægen.

Hun forklarer, at der foretages mange vaccinationer, da Lapland ligger tæt på

den russiske grænse, hvor der er risiko for indtrængen af vilde dyr. Derfor er det anbefalet, at alle dyr skal være vaccineret mod rabies. »Hvis der ikke var nogle kvægbesætninger, der skulle tilses om eftermiddagen, kunne man blive kaldt ud til rensdyrseparationer om vinteren. Separationerne foregår ofte om eftermiddagen og aftenen, da rensdyrsejerne har arbejde i dagtimerne,« siger Raiku Sarvijoki.

Felina Katteklinik • Dyrlæge Raiku Sarvijoki arbejder i Felina Katteklinik, der i dag er en mobil dyreklinik. Her tilbyder dyrlægen hjemmebesøg i hovedstadsområdet samt rådgivning i pleje og sundhedsundersøgelser af katte.

• Da Felina Katteklinik åbnede i 1988, var det den første europæiske klinik, der udelukkende beskæftigede sig med katte.

DYRLÆGEN • 6/2017

33

OPTIMERING

Helhedsrådgivning viser systematisk vej til bedre resultater Et tæt samarbejde mellem landmand, dyrlæge og konsulenter i konceptet helhedsrådgivning har optimeret produktion og økonomi på Frimandsgård ved Slagelse.

Af Dan Borup Jørgensen, kædechef, Dyrlæger & Ko

I løbet af blot fire måneder fra juni til oktober 2016 steg den gennemsnitlige ydelse hos Frimandsgårds malkekøer med seks procent fra 10.488 til 11.118 kilo EKM per år.

Den markante fremgang på så kort tid var et synligt resultat af en ny form for rådgivning, der har givet mere systematik i det daglige arbejde på bedriften.

Tilmed er de seks procent kun begyndelsen. Planen for Frimandsgård er, at ydelsen per ko om seks år skal være oppe omkring 12.800 kilo EKM. Frimandsgårds 67 malkende køer af blandet race begyndte at levere mere mælk ganske kort tid efter bedriftens ejer, Søren Friboe Olsen, havde sagt ja til at være med i en afprøvning af konceptet helhedsrådgivning. Et koncept som er udviklet af Dyrlæger & Ko i samarbejde med Syddansk Kvæg.

Med de tiltag, der er sat i værk som følge af helhedsrådgivningen, er de 12.800 kilo et meget realistisk mål, vurderer Derk Vink. Han er kvægdyrlæge,

»Der skal komme en dyrlæge udefra og se på dem med friske øjne. Besætningsdyrlægen har normalt del i ’hvad man plejer at gøre’, så det er bedst, at der kommer en udefra og kan ruske op i rutinerne.« På Frimandsgård har mere systematik omkring fodringen været et af de højt prioriterede punkter i både den oprindelige handlingsplan og opdateringerne af den. »Det har blandt andet ført til, at jeg nu tager tid på, at fodervognen blander foderet den tid, den skal; at jeg udfodrer på samme tidspunkt hver dag, og at jeg dagligt tjekker kvaliteten af foder og foderemner, og at foderet er ensartet fra start til slut af udfodringen. Det gjorde jeg ikke før,« fortæller Søren Olsen.

medlem af Dyrlæger & Ko og drivkraft i udviklingen af det nye rådgivningstilbud.

Tættere samarbejde Som navnet antyder, bygger helhedsrådgivning på et tættere samarbejde mellem dyrlæge og konsulenter, end der er tradition for. En anden grundpille i konceptet er udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af en handlingsplan for bedriften.

Handlingsplanen er baseret på landmandens målsætninger og bedriftens potentiale og angiver, hvordan målene skal nås. Den skrives ud fra grundige samtaler mellem landmand, to dyrlæger og konsulent, og med den ene dyrlæge som pennefører og tovholder. »Vi mødes to gang om året og opdaterer handlingsplanen ud fra de ændringer og resultater, vi har set siden sidst. Vi er landmanden, foderkonsulenten, eventuelt økonomi- eller anden konsulent, besætningsdyrlægen og mig selv,« siger Derk Vink.

Kontrollerer al råmælk Systematisk analyse af råmælkens indhold af antistoffer er et andet konkret initiativ, som er kommet ud af helhedsrådgivningen. »Nu tager jeg mælkeprøver fra alle nykælvede køer og måler deres Brix-

Friske øjne Om sin egen rolle i forhold til Frimandsgård forklarer Derk Vink:

April 2016 (ved start af helhedsrådgivning)

Marts 2017

Prognose september 2017

Mål efter seks år

Antal årskøer

73

74

74

73

Kg mælk pr. dag pr. ko i laktation

33,5

36,7

37,5

39

Udskiftning, procent

39,0

37,0

36,0

23,0

DB pr. årsko, kroner

14.290

18.525

18.807

19.603

Resultat, kroner

1.047.000

1.284.000

1.388.000

1.437.000

Nøgletal for Frimandsgaard.

34

DYRLÆGEN • 6 /2017

værdi. Tallene giver jeg til besætningsdyrlægen, når han kommer på sit månedlige besøg og tager blodprøver af alle to til ni dage gamle kalve. Ved samme lejlighed skyller vi gødningsprøver og ser, hvad de indeholder af ufordøjet foder,« siger Søren Olsen.

Systematiske tjek er også blevet indført af foderets indhold af tørstof, kalvenes vægt ved fødsel og fravænning, erstatningsmælkens vægtfylde samt kalvenes indtag af mælk og kraftfoder.

Efter besætningsdyrlægens månedlige besøg udfylder han og Søren Olsen et par skemaer med alle data og observationer og sender dem til Derk Vink.

Han analyserer tallene og sender sine konklusioner tilbage til landmand, besætningsdyrlæge og foderkonsulent. Dermed er alle parter hele tiden orienteret om, hvordan udviklingen er i forhold til handlingsplanens mål og midler.

Et led i den nye systematik omkring fodringen er Søren Olsens daglige tjek af foderets sammensætning. Han lægger en foderprøve i en rystekasse, ryster den og får på den måde opdelt foderets bestanddele i fire fraktioner, opdelt efter størrelse. Hver fraktion vejes, så det kan tjekkes, at der er det rigtige forhold mellem de energirige små partikler og fraktionerne med større fiberrige plantedele.

Helhedsrådgivning Arbejdet med helhedsrådgivning på Frimandsgård begyndte i foråret 2016, da gårdejer Søren Friboe Olsen sagde ja til at afprøve det nye koncept.

Under overskriften ’Lad os nå dit potentiale i fællesskab’ bragte Bovi i august samme år en artikel om helhedsrådgivningen hos Søren Olsen.

Selv om det kun er få måneder siden, vi gik i gang, har det allerede medført tiltag, som jeg helt sikkert vil kunne aflæse på bundlinjen, sagde han dengang.

Den spådom var rigtig, viser de nye tal.

Samme artikel beskrev de tre hovedelementer i konceptet: • Såvel landmand som dyrlæge og konsulenter skal være helt afklarede omkring og fokuserede på landmandens målsætninger og besætningens potentiale.

• De hidtidige skel mellem dyrlægernes og konsulenternes arbejde skal blødes op, og de to faggrupper skal arbejde tættere og mere systematisk sammen til gavn for landmanden.

Alle får alt at vide I det hele taget er tæt kommunikation en væsentlig del af konceptet helhedsrådgivning. »For eksempel når foderkonsulenten har beregnet en ny foderplan, så sender hun den også til dyrlægen. Så kan han se, hvad der er sket af ændringer, og det kan måske forklare noget, han ser ved sit næste besøg på bedriften,« fortæller Søren Olsen.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

• En handlingsplan skal angive målene for bedriften og midlerne til at nå dem. Dyrlægen skal være tovholder på planen, og den skal opdateres hvert halve år.

DYRLÆGEN • 6/2017

35

vet kvie. Det oplever jeg ikke mere,« fortæller Søren Olsen. »En årlig ydelse på næsten 13.000 kilo er ikke noget, der kommer af sig selv. Hvis man som landmand vil nå det mål, skal man være motiveret og indstillet på at udvikle bedriften på den her meget systematiske måde,« tilføjer han.

Artiklen har tidligere været bragt i Bovi.

Dyrlæger & Ko Sammen med Frimandsgårds besætningsdyrlæge og foderkonsulent har kvægdyrlæge Derk Vink (til venstre) og mælkeproducent Søren Friboe Olsen haft succes med at afprøve konceptet for helhedsrådgivning.

De nye tiltag er dog ikke gratis. Søren Olsens årlige omkostninger til besætningsdyrlæge er steget med 15.000-18.000 kroner, og Derk Vinks indsats som tovholder på projektet koster omkring 28.000 kroner årligt. Udgifterne til foder og andre konsulenter er stort set uændrede.

Men Søren Olsen er ikke i tvivl om, at den nye rådgivning vil øge produktionen

så meget, at de ekstra dyrlægeregninger er givet godt ud. »Jeg kan jo se resultater med det samme. Jeg kan også se, at køerne trives bedre med mere ensartet foder. Desuden har jeg også fået besparelser, efter vi er begyndt med handlingsplanerne. For eksempel kunne det tidligere ske, at jeg havde akut brug for dyrlæge til en nykæl-

– en professionel samarbejdspartner, der består af 24 kvægpraksis og knap 100 professionelle kvægdyrlæger fordelt over hele landet. Dyrlæger & Ko har deres daglige gang i godt 1.600 besætninger med sundhedsrådgivningsaftale og tilser således ca. 45% af den samlede malkekvægsbestand i Danmark.

Læs mere på www.dyrlaegerogko.dk eller på www.facebook.com/ dyrlaegerogko

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

36

DYRLÆGEN • 6 /2017

Kronisk nyrelidelse

KOMPLET OG SKRÆDDERSYET ERNÆRING TIL HVERT STADIE

Renal-diæterne hjælper med at minimere sygdomsprogression og lindre kliniske symptomer(1,2).

CKD stadie 1

CKD stadie 2, 3 eller 4 INTEN PLEJESIV

MEGET SMAGELIGE DIÆTER

stimulerer kattes appetit i perioder med madlede og nedsat appetit.

19

For at opfylde den enkelte kats præference findes der op til individuelle kombinationer af monofunktionelle Renal-diæter med forskellige aromatiske profiler og konsistenser.

 91 %

TILFREDSHED med vores Renal-diæter(3)

LAD OS SAMMEN GIVE KATTE DET LÆNGST OG SUNDEST MULIGE LIV MED KRONISK NYRELIDELSE. Elliott J & al. Survival of cats with naturally occurring chronic renal failure: effect of dietary management. J Small Anim Pract. 2000 Jun;41(6):235-42. (2) Ross SJ et al.

Clinical evaluation of dietary modification for treatment of spontaneous chronic kidney disease in cats. J Am Vet Med Assoc. 2006 Sep 15;229(6):949-57. (3) The phenomenon of food disinterest and aversion in cats with CKD: CLINICAL EVALUATION OF A ROYAL CANIN RENAL OFFER” Internal study, 2014.

(1)

PRAKTIK I UDLANDET

Lærerigt udlandsophold for VSP-elev Et nyt perspektiv og en stor portion modenhed er, hvad veterinærsygeplejerske-elev Andreas Lorenzen tager med sig hjem efter sin praktiktid på en canadisk klinik. Hvis han i det hele taget kommer hjem til Danmark og arbejder – Andreas Lorenzen er nemlig blevet tilbudt fastansættelse i Canada, når han er færdig som veterinærsygeplejerske.

Af Lotte Overbjerg og Andreas Lorenzen

En af de største og bedste forskelle, Andreas Lorenzen oplevede ved at tilbringe sit praktikophold i Canada, var, at det her altid er veterinærsygeplejersken, der tilser en ny patient, som det første. »Jeg synes, det er tegn på god tillid, at man får lov at lave den første vurdering – også selvom jeg kun er elev – inden dyrlægen kommer ind. Og hvis jeg så skal overlevere til en af dyrlægerne, er de altid meget imødekommende og lytter til min vurdering. Det giver selvtillid,« siger Andreas Lorenzen.

God oplæring Det var udlængsel og ønske om at opleve et andet land og en anden arbejdskultur,

der fik Andreas Lorenzen til at søge praktikplads i Canada. »Jeg har altid gerne villet prøve at arbejde i udlandet, og jeg er sikker på, at udlandsopholdet giver mig en fordel, når jeg skal til at søge arbejde, når jeg er færdiguddannet,« forklarer Andreas Lorenzen, der sammenlagt har tilbragt et år som VSP-elev på Family Pet Hospital, 24 Hour Pet Emergency Centre i Alberta, der ligger i den vestlige del af Canada. Klinikken behandler smådyr og eksotiske dyr. »Jeg kan selvfølgelig ikke sammenligne min elevtid med en dansk klinik, da jeg aldrig har prøvet det, men jer føler, jeg får lært og prøvet en masse. Jeg er godt tilfreds med min oplæring, og jeg er sikker på, at jeg har en god faglig baggrund

Veterinærsygeplejerskeelev Andreas Lorenzen har haft et lærerigt praktikophold på en klinik i Canada. Han er tilmed blevet tilbudt at blive på den canadiske klinik, når han er færdig med uddannelsen, og det vil han overveje.

til hvis jeg skal søge job på en dansk klinik efterfølgende,« siger Andreas Lorenzen.

Family Pet Hospital, 24 Hour Pet Emergency Centre i Alberta, Canada, hvor danske Andreas Lorenzen sammenlagt har tilbragt et år.

38

DYRLÆGEN • 6 /2017

Har overvundet generthed Den kommende veterinærsygeplejerske fortæller, at han altid har været genert, og at han har arbejdet meget med at overvinde genertheden, når han har skulle tale med klienter. Men året i Canada har stort set fjernet Andreas Lorenzens generthed, og han tror selv, en af grundene er, at de canadiske klienter er meget imødekommende. »Alle er meget venlige. Jeg blev bare utroligt glad og overrasket over, hvor åbne folk er, når man som studerende skal

tilse deres dyr. De spørger, hvor jeg kommer fra og er nysgerrige efter at høre om min uddannelse. I dag har jeg ingen problemer med at gennemgå behandling og medicin med klienterne helt selv.

Nu er Andreas Lorenzen blevet tilbudt at blive på den canadiske klinik, når han er færdig som VSP’er, og det vil han overveje.

Hundeforsikring

Andreas Lorenzens praktikforløb er omfattet af PIU-ordningen, som står for ’praktik i udlandet.

Hvad • PIU-ordningen giver mulighed for, at praktikophold i udlandet kan blive godkendt som en del af en dansk erhvervsuddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver, som udsender eleven.

• Der findes to måder, som en elev kan komme i praktik i udlandet på, hvor udsenderen enten er en dansk erhvervsskole eller en dansk arbejdsgiver: Skoleudsendelse eller Udstationering.

• Du kan læse mere om de to muligheder for udsendelse herunder.

Tryghed

før, under og efter!

20% rabat*

• Lovpligtig Ansvarsforsikring - dækker også hundetræning/arbejde

Hvem • Ordningen yder tilskud til praktikophold for elever på erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser.

• Cirka 1.500 elever om året benytter sig af ordningen til et længerevarende praktikophold i udlandet.

Hvordan • Ved skoleudsendelse kan eleven henvende sig til sin skole og skolens internationale koordinator.

Her kan eleven få hjælp til at komme i skoleudsendt praktik i udlandet.

• Ved udstationering kan eleven henvende sig til sin danske arbejdsgiver, som hjælper med at etablere kontakt til et udenlandsk praktiksted.

• Sygeforsikring med 22.477 eller 39.336 kr. i årlig dækning • Livsforsikring der svarer til hundens værdi - DKJCH eller DKBRCH 40.000 kr.

• Brugshundeforsikring - erstatning hvis din brugshund mister sin brugsevne *20% rabat hvis du er medlem af både DCH og DKK

• Et praktikophold skal vare mindst én måned.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kontakt Helge Lei Hansen, Faglærer, HANSENBERG Mail: hlh@hansenberg.dk

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk Specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

DYRLÆGEN • 6/2017 Agria_Annonce_træning_102x277_DK.indd 1

39 07-09-2017 08:19:20

DANMARKS DYREHELT

Hvad kan vi lære af 1064 dyrehelte?

Læsehunden Molly fra Odense har netop vundet titlen som Danmarks Dyrehelt 2017.

Agria Dyreforsikring står bag kampagnen, der skal få os til at anerkende den store betydning, kæledyr har på menneskers liv.

Af Lise Rovsing, dyrlæge og dommer i Danmarks Dyrehelt 2017

I fem uger har danskerne indstillet alle slags dyr til konkurrencen Kampagnen Danmarks Dyrehelt 2017, og den endelige vinder blev læsehunden Molly fra Odense.

Molly hjælper børn med læsevanskeligheder til at blive bedre til at læse ved sin blotte tilstedeværelse sammen med ejer Lis Welin. »Når børnene er sammen med Lis Welin og Molly på Dalum Bibliotek, så slapper de af. For børnene er Molly en lyttende og loyal ven, som de kan læse højt for. Jeg tror, Molly vil inspirere forældre til børn med læsevanskeligheder såvel som fagpersoner, der arbejder med børnene, til at gøre brug af denne fantastiske ordning, vi kalder Læsehunde,« siger dyrlæge Lise Rovsing, der sad med i dommerpanelet i Danmarks Dyrehelt 2017.

Alle kæledyr er dyrehelte Konkurrencen Danmarks Dyrehelt handler naturligvis om at finde en vinder, men der er også et budskab forbundet med kampagnen, nemlig at alle kæledyr er dyrehelte, der ofte løser praktiske og til tider livsnødvendige opgaver for mennesker. »Ofte er kæledyr som et medlem af familien. Når Agria Dyreforsikring modtager hele 1064 historier om kæledyr, som har en essentiel betydning for ejerens ve og vel, så er det meget rørende. Det har været svært at vælge én vinder for os dommere, men vi ser konkurrencen som en manifestation af den vigtige rolle, dyr spiller i mange menneskers liv,« fortæller Lise Rovsing.

Størstedelen af de indsendte historier har rod i alvorlige situationer, fortæller dyrlægen. »Det kan være personer, som lever med store udfordringer i dagligdagen af fysisk eller psykisk karakter. De indstillede kæledyr har alle positiv og afgørende indvirkning på menneskers liv, og det resulterer naturligvis i et nært forhold dyr og ejer imellem,« forklarer hun.

Vigtigt for branchen Det er ikke kun den almene dansker, som kan blive bedre til at forstå de nære bånd mellem dyr og mennesker. »Som branche bør vi også blive bedre til at forstå, hvorfor dyr betyder så meget for mange ejere. Vi dyrlæger skal anerkende og respektere, at for mange er dyrene en vigtig del af deres liv.

Jeg tror, den veterinære branche skal ruste sig til, at folk vil

40

DYRLÆGEN • 6 /2017

Agria Dyreforsikring afholder kampagnen Danmarks Dyrehelt for tredje år i træk, og vinderen af årets konkurrence blev læsehunden Molly, indstillet af Lis Welin fra Odense.

gøre mere og mere for deres kæledyr i fremtiden. Jo større betydning et dyr har for et menneske, desto større er angsten for at miste det,« siger Lise Rovsing.

Hun mener, det er vigtigt, at man som dyrlæge husker det etiske kompas og sætter dyrenes ve og vel først – også selvom der er stærke følelser involveret fra ejerens side. »Denne tilgang til faget må vi aldrig gå på kompromis med.

Men når det er sagt, så drejer dyrlægefaget sig ikke kun om akademiske løsninger, men også om at favne mennesker. Når vi tænker i helheder, giver vi den bedste hjælp til vores klienter og dyrene,« pointerer hun.

Lise Rovsing Lise Rovsing er uddannet dyrlæge og arbejder på dyreklinikken Artemis i Hellerup. Hun driver desuden bloggen liserovsing.dk, hvor hun giver indblik i sin dagligdag som dyrlæge og dyreelsker.

Denne plads er reserveret: www.idt-biologika.de

ØKONOMI

Forældrekøb kan være en god idé for selvstændige dyrlæger Det er rart at kunne hjælpe sit barn med tag over hovedet, men forældrekøb er faktisk også en god investering. Som selvstændig dyrlæge kan du gennemføre et forældrekøb gennem virksomhedsordningen. Lån & Spar giver her et overblik.

Forældrekøb er den mest brugte måde at hjælpe børn til en bolig. Og så er det faktisk en model, der med fordel kan gøres gennem din virksomhed ved hjælp af den såkaldte virksomhedsordning.

Der er flere måder at skrue et forældrekøb sammen på. Du kan bruge dine private opsparede midler eller tage et lån. Men som selvstændig dyrlæge kan du også bruge dine erhvervsmæssige midler gen-

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

42

DYRLÆGEN • 6 /2017

nem virksomhedsordningen. Og ifølge vores vurdering er det en rigtig god idé, hvis man altså har mulighed for det.

Vi ser flere og flere af vores dyrlægekunder foretage forældrekøb gennem virksomhedsordningen. At det er den smarteste måde skyldes flere forhold. Det vigtigste er, at der er en større skattefordel. Med virksomhedsordningen får du nemlig lov til at modregne direkte i virksomhedsindkomsten. Hvis du derimod bruger private midler, får du fradrag for renter og bidrag som negativ kapitalindkomst, hvilket ofte betyder en cirka halv så stor skattebesparelse.

Klare fordele og en enkelt reminder En anden væsentlig fordel ved at foretage et forældrekøb gennem virksomhedsordningen er, at du kan udskyde beskatningen af eventuelle skattemæssige overskud til et tidspunkt, hvor du eller din ægtefælle ikke betaler topskat. Dertil kommer, at et eventuelt underskud fra udlejningen kan modregnes i din eller i din ægtefælles øvrige skattepligtige indkomst.

Fordelene ved at benytte sig af virksomhedsordningen er ofte betydelige.

Men anvendes ordningen forkert, eller er der ikke bogført korrekt, opfylder man ikke kravene til at bruge ordningen efter virksomhedsskatteloven, og man risikerer at blive omfattet af personskatteloven, og den er knap så gunstig. Det er derfor godt at have sin revisor indover.

Flere dyrlæger investerer At flere og flere dyrlæger foretager foræl-

Gode råd til dit forældrekøb • Undersøg om du må leje boligen ud.

• Lav en skriftlig lejekontrakt og fastsæt huslejen efter markedslejen og i forhold til huslejenævnets bestemmelser.

• Få hjælp af en revisor til at finde ud af, hvilken skatteordning der passer bedst til dig.

• Undersøg om dit barn kan få boligstøtte.

• Overvej et forældrelån, hvis du køber en andelsbolig.

drekøb og netop vælger at benytte virksomhedsordningen, kan tyde på, at det går godt i branchen. Men det er også et tegn på, at selve forældrekøbet har sine fordele. Et er at investere i fast ejendom, hvilket er en god investering på lang sigt.

En anden fordel er, at man kan hjælpe sine børn trygt videre gennem eksempelvis deres uddannelsesperiode.

Som selvstændig virksomhedsejer er der som regel en hårfin balance mellem det private og det professionelle. Nogle gange er det en svær balancegang, men med et forældrekøb gennem virksomhedsordningen går det hele op i en højere enhed.

Denne plads er reserveret: www.merial.dk

Få en profilvideo – til klinikken ed

Sig det m

video!

Drukner klinikken i mængden, når klienterne skal vælge dig?

Med en professionel video når du ud til de rigtige målgrupper, på de rigtige kanaler og de rigtige tidspunkter. Bliv set og husket med en professionel video. Vi har stor erfaring med at udvikle videoindhold til dyrlæger og vil også gerne arbejde sammen med dig.

4.995,kroner ek

skl. mom

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

s

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

• Mulighed for eksponering af videoen på din hjemmeside og sociale medier med potentiale for, at den bliver delt.

PRIS FRA

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Det får du • Produktion af en video af 1-1,5 minuts varighed.