Dyrlægen 6/2018

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

6/2018 · December 11. årgang

Dansker vil skabe Nordens bedste hospital Carsten Glindø har omkring 60 ansatte i Norge, og hans ambition er at gøre Frederikstad Dyrehospital til Nordens bedste.

Besøg

DYRLÆ hjemm GENs esi dyrlae

de gen.nu

Denne plads er reseveret til www.bayer.dk

AniCura i grøn­ landsk samarbejde

25ÅRS

JUBILÆUM

E-vet byder velkommen til STORT ÅBENT HUS 27. APRIL 2019

AniCura Dyrehospitaler i Danmark har indgået et samarbejde med den eneste praktiserende dyreklinik på Grønland, Donnas Dyreklinik, i Nuuk. AniCuras vision om at skabe fremtidens dyrlægebehandling kommer nu også de grønlandske kæledyr til gode.

Tyrolerfest

Samarbejdet mellem AniCura og Donnas Dyreklinik i Nuuk giver den eneste praktiserende klinik i Grønland adgang til praktiske og økonomiske fordele som opkvalificering af nyansatte dyrlæger, telemedicinsk support, digitalt røntgensystem fra Valsø Røntgen samt et forbedret journalsystem sponsoreret af VetNet. Donnas Dyreklinik er ejet af foreningen Nuummi Uumasut, som er en frivillig forening, der blev dannet for at sikre, at der altid er en fast dyrlæge i Nuuk, der kan foretage både livreddende indgreb og rutineindgreb. Donationer og sponsorater fra virksomheder og privatpersoner er med til at sikre en billig betaling.

Donnas Dyreklinik tilbyder alle former for traditionel behandling af kæledyr og er også vagtbærende. Klinikken har desuden et samarbejde med Sermersooq Kommune om varetagelse af hundeinspektørfunktionen – herunder ansøgningstilladelser og dokumentering af vaccinationer, chipmærkning og neutralisering.

Dyrlæge imponeret over frivillige Dyreklinikken åbnede i 2013, og før det var det nødvendigt at rejse til Danmark, hvis man havde et sygt kæledyr. En af de dyrlæger, som både har behandlet dyr fra Grønland, men også selv har rejst til Grønland for at behandle dyr, er Claus Bundgaard Nielsen, administrerende direktør på AniCura Aarhus Dyrehospital. »Jeg har altid været glad for Grønland og imponeret over det frivillige arbejde, som bliver lagt i Donnas Dyreklinik. Jeg er glad for, at vi nu med AniCura kan indgå i et samarbejde, så vi kan støtte det meget flotte arbejde der ydes på Donnas,« siger Claus Bundgaard Nielsen, som er en af ildsjælene bag samarbejdet med Donnas Dyreklinik.

Tilmelding på www.evet.dk Fagligt program: Dyrlæge, ph.d. Carsten Grøndahl, København Zoo. Specialdyrlæge i dermatologi, ph.d., Lene Boysen Dyrlæge Sigbjørn Hesthammer Storli, Diplomate European Veterinary Dental College.

Veterinærsygeplejeske Dorte Rande, specialist i Gnaver og Kaniner.

Fagdyrlæge & ESAVS i reproduktion Kathrine Kirchhoff.

Dr. Francesco Cian, DVM DipECVCP FRCPath MRCVS, European Veterinary Specialist in Clinical Pathology DVM, CertEM, CertES BAEDT, The Equine Dental Clinic Ltd. Chris Pears *

Hotelophold for egen regning - bookes gennem e-vet.

No show gebyr kr. 1000 + evt. hotel.

VIDEN, INDSIGT

UDSYN

Mange spændende kurser på www.evet.dk

Se det nye spændende kursuskatalog for 1 halvdel af 2019 - vedlagt denne udgave af DYRLÆGEN!

Følg os på ®

Beboerne i Grønland får fortsat adgang til veluddannet dyrlægehjælp.

000210_Annonce_Dyrlægen_november_2018.indd 1

05/11/2018 DYRLÆGEN • 6/2018 3

15.16

INDHOLD

10

16

22

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e–mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 6 /2018

3

AniCura i grønlandsk samarbejde

7

Dansk dyrlæge vil have Nordens bedste hospital

10

Ledbetændelse hos pattegrise

14

Hvorfor forærer vi ydelserne væk?

16

30 års erfaring og altid klar med en ny ide

20

Pas på børbetændelse hos nykælvere

22

Stor succes med temaaften for hundeejere

25

Nyt forretningsområde krævede tid og hårdt arbejde

28

Oplev savannens vilde dyr helt tæt på

32

Indblik i hestens forskellige seneskader

34

Husk dit økonomiske hjemmearbejde inden nytår

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 25. februar 2019 Deadline for indlæg er 25. januar 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Forsidefoto: Frederikstad Dyrehospital Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfej

Bundsolid Professionel Personlig

CIALISER PE

ET

S

Vi er vilde med dyrlæger Læs mere på

ID

IT

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for dyrlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre dyrlæger.

Derfor skal du vælge os Din branche er en af de få udvalgte, vi er specialister i.

Du kan derfor altid regne med, at vi er helt opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Den Danske Dyrlægeforening.

V

LSB.DK

ERHVER

3378 2388

Ring: – og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på

lsb.dk/erhverv og book møde

SUCCES I NORGE

Fredrikstad Dyrehospital • Fredrikstad Dyrehospital i det sydlige Norge har cirka 60 medarbejdere fordelt på dyrlæger, veterinærsyge­ plejersker, elever og administrativt personale.

• Hospitalet udfører over 15.000 behandlinger årligt.

6

DYRLÆGEN • 6 /2018

Dansk dyrlæge vil have Nordens bedste hospital Masser af specialister, en komplet vagtordning og konstant vækst. Det er nogle af fokusområderne, der skal støtte danske Carsten Glindøs ambition om at gøre hans dyrehospital i Norge til Nordens bedste.

Af Lotte Overbjerg – Foto Carsten Glindø

Dyrlæge Carsten Glindøs mål er at skabe et af Nordens bedste dyrehospitaler – intet mindre. For godt 20 år siden købte han en lille smådyrsklinik, hvor han var eneste dyrlæge. I dag er han daglig leder på Frederikstad Dyrehospital i Norge, der har omkring 60 ansatte og råder over 2.400 kvadratmeter. »Jeg elsker at se hospitalet vokse og udvikle sig. Vi har specialister på stort set alle områder og får 100 henvisninger hver måned. Derfor er det ikke urealistisk, at vi kan blive det bedste dyrehospital i Norge og måske endda i hele Norden,« siger danske Carsten Glindø.

Det kræver overblik og tilstedeværelse at lede så stor en virksomhed, men Carsten Glindø befinder sig i virkeligheden bedst på en operationsstue. Derfor har han nu ansat en personaleansvarlig, så han selv kan koncentrere sig om at operere. »Jeg har valgt at ansætte en personalechef, der slet ikke kender den veterinære branche. Dermed bliver han ikke lige hevet ind på en vagt eller bliver hængt op i driften. Desuden kan han se hospitalet udefra som enhver anden virksomhed og drive det efter best practise,« forklarer Carsten Glindø.

Frederikstad Dyrehospital har to specialister (fagdyrlæger på dansk) og en øjelyser samt fem dyrlæger under uddannelse til specialist.

Udvikler kollegerne Tidligt i sin karriere tog Carsten Glindø et vigtigt valg. Han besluttede sig for, at han ville være manden i baggrunden – forretningsmanden, der fik det hele til at køre. »Jeg er ikke nødvendigvis den bedste dyrlæge her i huset, og det er helt bevidst. Jeg kunne godt have brugt en masse tid på at efteruddanne mig og blive fagdyrlæge. Men jeg vil hellere ansætte dygtige mennesker og være med til at udvikle gode dyrlæger og VSP'ere. Så jeg har sørget for at lave gode investeringer og skabe gode forhold for, at mine ansatte kan blive de bedste. På den måde kan jeg hjælpe flere dyrlæger med at blive specialister i stedet for bare mig selv,« forklarer Carsten Glindø, der er norsk gift og har boet i Norge siden 1992.

Hans ambition er at have fagdyrlæger – de hedder specialister i Norge – på alle felter. Men det kan være svært at tiltrække specialister, så derfor ansøgte Carsten Glindø det norske landsbrugsministerium om at blive godkendt til at uddanne specialister. Det betyder, at Frederikstad Dyrehospital i dag har to specialister og en øjelyser samt fem under uddannelse til specialist, hvoraf de to bliver færdige til jul.

Uddanner egne specialister Carsten Glindø har desuden lavet uddannelsesaftale med flere diplomatstuderende. »Hvis vi skal være blandt Nordens

DYRLÆGEN • 6/2018

7

bedste, er vi nødt til at have de bedste folk. Derfor har vi ansat en diplomatstuderende, der er ved at efteruddanne sig i neurologisk kirurgi på Københavns Universitet. Vi har også en medarbejder, der uddanner sig til diplomat i kirurgi hos Fitz Referrals i London, og som så kommer hjem og arbejder hos os efter endt uddannelse. Dyrlægerne er glade for, at vi vil investere i dem, og vi er selvfølgelig stolte over at have huset fuld af specialister,« siger dyrlægen.

Henvisninger sendes tilbage De mange specialeområder giver naturligt nok mange henvisninger til Frederikstad Dyrehospital – det samme gør hospitalets vagtordning. »Vi har valgt at have den mest komplette vagtordning i landet, og det giver også flere henvisninger. Vi er dækket ind 24/7 året rundt med både en dyrlæge, en veterinærsygeplejerske og en oppegående bagvagt, så vi vil kunne modtage stort set alle henvendelser inklusiv store kirurgiske indgreb. Det betyder også, at vi får mange henvisninger, i gennemsnit 100 om måneden og flere henover jul og påske, når mange andre holder fri,« fortæller Carsten Glindø.

Han er dog påpasselig med at tage de mange henvisningspatienter ind efterfølgende. En henvist patient bliver altid

markeret med en advarsel i sin journal, så hvis ejeren henvender sig i den almindelige åbningstid efterfølgende, får de nej. »Vi er meget opmærksomme på ikke at stjæle patienter fra andre klinikker via vores vagtordning. Hvis en klient kommer til os efterfølgende, anbefaler vi dem altid at gå til deres egen dyrlæge først. Vi vil jo ikke nægte at betjene dem, men vi kontakter altid den oprindelige dyrlæge, hvis en klient ønsker at skifte til os,« fortæller Carsten Glindø.

Veterinære tv–stjerner Sidste år fik Frederikstad Dyrehospital og Carsten Glindø en god omgang gratis reklame, da hospitalet var omdrejningspunkt i det norske TV3’s reportageserie ’Vetrinærene’. Her fulgte seerne livet og arbejdet på Frederikstad Dyrehospital og var både med i konsultation, på operationsstuen og i personalerummet. »Det var en sjov oplevelse, og det var en god mulighed for at vise vores branche for udenforstående – både når det er hårdt, og når det er godt,« siger Carsten Glindø. Han er ikke i tvivl om, at tv–serien har været med til at skaffe flere klienter til huset. »Det er klart, at der var en lille smule kendiseffekt efterfølgende. Der var selvfølgelig mange, der syntes, det var sjovt,

Frederikstad Dyrehospital råder over 2400 kvadratmeter. Hospitalet har vagt hele døgnet året rundt med både en dyrlæge, en veterinærsygeplejerske og en oppegående bagvagt.

8

DYRLÆGEN • 6 /2018

Sidst i 1990’erne købte danske Carsten Glindø en lille smådyrsklinik, hvor han var eneste dyrlæge. I dag er han daglig leder på Frede­ rikstad Dyrehospital i Norge, der har omkring 60 ansatte.

at deres dyr blev behandlet af ’ham fra tv’. Vi lagde dog hele tiden vægt på at holde det hele professionelt og forsøge at holde fokus på vores faglige kompetencer,« siger Carsten Glindø.

Ensartethed Prisen ved at være tilknyttet et stort dyrehospital er selvsagt, at klienterne ikke kan forvente den samme konsulterende dyrlæge hver gang, men Carsten Glindø mener ikke, det er et problem. »Vi er helt åbne om det, at folk ikke altid møder et velkendt ansigt, når de kommer ind med deres dyr. Til gengæld kan vi forsikre dem om, at de altid kommer ind til den bedste på det pågældende område, fordi vi har så mange kompetencer i huset. Desuden gør vi meget ud af at strømline vores procedurer, så det foregår ens uanset, hvilken dyrlæge eller sygeplejerske, man møder,« forklarer dyrlægen.

De ens procedurer og faste arbejdsgange er med til at skabe en ensartethed på hospitalet, der gør, at dyrlægerne nemt kan fordele arbejdet mellem sig og henvise sager internt uden dobbeltarbejde og ekstra gener for patienten. »Alle medarbejderne kender procedurerne, så tingene bare kører, og der er plads til de uforudsete sager. Samtidig skal det være så smidigt som muligt for patient og ejer. Og det er den slags ting, der gør, at jeg godt tør sige, at Fredrikstad Dyrehospital kan blive et af de bedste i Norden,« siger Carsten Glindø.

IF THIS FACE

"

DOESN'T CONVINCE YOU

SOMETHING'S

WRONG, I DON'T KNOW WHAT WILL." Available now

Pets can’t talk to you about their kidneys.

Now, the Catalyst® SDMA Test helps you identify kidney disease in-house earlier than creatinine.1–3 For deeper insights into kidney health, run Catalyst® SDMA whenever you run BUN and creatinine.

© 2018 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1804029-0418-EU • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

1-3

References available at idexx.no

DYRLÆGEN • 6/2018

9

INFEKTION HOS SØER

Et af rådene til at undgå betændelser er at undlade at have ru gulvoverflader. Slidte betongulve øger risikoen for hudafskrabninger på grisene.

Ledbetændelse hos pattegrise Mere end tre procent af alle pattegrise får sygdomme i deres led. Ledsygdomme kan give nedsat trivsel, øget dødelighed og øget risiko for kroniske haltheder. Kendskab til ledsygdomme og forebyggelse er nøglen til succesfuld håndtering.

Af Kristian Havn, svinefagdyrlæge, Svinevet

knæ, albue, hofte, knæ og has), men også andre led – for eksempel ryggens led – kan inficeres.

Ledbetændelse hos pattegrise er en relativ hyppigt forekommende lidelse under danske produktionsforhold. Cirka 18 procent af alle kuld, eller cirka 3,3 procent af alle pattegrise ældre end tre dage, rammes af sygdom i et eller flere led. Ledbetændelserne skyldes næsten altid bakterieinfektioner, og de medfører smerte og nedsat trivsel hos grisene, forøget dødelighed i diegivningsperioden samt øget risiko for kroniske haltheder senere i grisens liv.

I langt de fleste tilfælde er der tale om infektion med én eller flere forskellige typer af svinestreptokokken, men også stafylokokker, colibakterier, rødsygebakterier og transportsygebakterier kan give betændelse i grisenes led.

Ledbetændelse er hyppigst forekommende i de store led (for-

Ledbetændelse smitter!

Eller det gør mere præcist de bakterier, der forårsager ledbetændelse. Bakterierne findes overalt i grisenes nærmiljø. Streptokokker findes desuden i soens svælg og i skeden, og hun udgør derfor en stor smitterisiko for grisene. I specielt unge sohold med en høj gylteprocent kan otte ud af ti søer huse streptokokker i skeden, og grisene udsættes derfor allerede under faringen for et massivt smittepres. Grisene kan også smitte hinanden direkte via trynekontakt eller indirekte via drikkenipler og foderskåle, men bakterierne kan også smitte over kortere afstande med mikroskopiske vanddråber fra for eksempel nys og hoste. Endelig skal man huske, at kanyler, der bruges flere gange, sagtens kan føre smitte fra dyr til dyr.

10

DYRLÆGEN • 6 /2018

Tidlig indsats betaler sig De fleste ledbetændelser starter med en blodforgiftning – det vil sige, at bakterierne får adgang til blodbanen enten via pattegrisenes lymfevæv i svælget, tarmen eller via et hul i grisen.

Huden udgør den allervigtigste smittebarriere på den nyfødte gris, og brydes denne beskyttende ’indpakning’, får bakterierne lettere adgang til blodet. Hermed kan de nå frem til leddene, hvor de kan starte en kraftig betændelsesreaktion.

3-14 dage efter hæver leddet op og bliver varmt, og grisen får ofte feber og kraftige smerter. Den mister hurtigt appetit, og hvis der ikke gribes ind tidligt i forløbet, er grisen tabt.

Netop det grundige opsyn med grisene og en korrekt og hurtig indsats er noget af det vigtigste i kampen mod ledbetændelserne.

En gang imellem oplever jeg besætningsejere, der klager over, at de ikke har god effekt af den anbefalede behandling. Ved en kritisk gennemgang af 10-20 kuld grise over fire dage gamle, lykkes det som regel at finde tre-fem grise med symptomer på ledbetændelse, som ikke er behandlet endnu, og det øger mistanken om, at man i mange tilfælde kommer for sent. Herved nedsættes effekten af behandlingen betydeligt.

Hvad øger risikoen?

Dødeligheden som følge af ledbetændelse blandt pattegrise er cirka 1,5 procent og er højest i vinterhalvåret. Cirka seks ud af 10 af de grise, der får ledbetændelse, er ornegrise, og dermed også sagt, at kastration øger risikoen betydeligt. Halekupering er også årsag til mange ledbetændelser, og det samme gælder tandslibninger, hvor der kommer blødning fra tandhulen. Det kan diskuteres, om rengøring og desinfektion af stierne inden faring har nogen forebyggende effekt på de streptokokbetingede ledbetændelser, fordi det i høj grad er soen, der slæber smitten med, men her bør man huske på, at mange andre mere miljøbetingede bakterier også kan forårsage ledbetændelse.

Ru gulvoverflader øger chancen for hudlæsioner og dermed risikoen for indtrængning af bakterier. Forekomsten af hudafskrabninger er lavest på plastikspalter, middel på nyere betongulve og stålspalter og højest på slidte betongulve af ældre dato. Antallet af pattegrise med hudlæsioner er desuden større i kuld, hvor soen lider af mælkemangel, fordi grisene her skal kæmpe mere ved patterne. Ofte ses der også en del flere ledbetændelser ved pattegrisene, når der er ubalance i besætningens øvrige smitstoffer (for eksempel PRRS-vira eller influenzavira).

Som en undtagelse for de ledbetændelser, der skyldes blodforgiftninger, skal nævnes klovbylderne. De skyldes rifter eller sår i klovområdet fra eksempelvis stålristene bag soen eller stikkende strøelsesmateriale.

Hvordan kan ledbetændelse forebygges?

• Vaccination. Der køres i dag fornuftige vaccinationsprogrammer mod både rødsyge og transportsyge i de fleste sobesætninger, og det er nok en af forklaringerne på, at der ikke ses så mange infektioner af pattegrisene med disse bakterier. I vores praksis har vi – efter en lang kamp med myndighederne – fået skabt muligheden for at bruge autovaccination og ofte med rimelig succes.

• Hygiejniske tiltag i stimiljøet. En god rengøring

BIDRAGER TIL EN ROLIG OG AFBALANCERET ADFÆRD

???billedtekst

NYHED!

RELAX Velsmagende tyggebidder som bidrager til at mindske stressrelateret adfærd.

Aptus Relax gives 30 minutter inden ønsket effektog kan anvendes dagligt efter behov.

Tilskudsfoder til hund og kat.

Orion Pharma Animal Health Tlf. 86 14 00 00 aptuspet.com

DYRLÆGEN • 6/2018

11

•

• •

•

•

•

•

samt brug af effektive desinfektionsmidler er sandsynligvis med til at nedsætte smittetrykket i grisenes nærmiljø.

Hygiejne omkring kastration og haleklipning. Operationsudstyret (skalpel eller tang) skal desinficeres mellem hver gris. Brug af brænder ved halekupering nedsætter risikoen for blodforgiftning og efterfølgende ledbetændelse. Brug af antibiotikaholdig sårspray kan forsøges.

Tandslibning. Hvis der anvendes tandslibning, skal det gøres på en måde, så det ikke fremkalder blødning.

Navledesinfektion. Navlestrengen kan virke som en væge for stibundsbakterierne. Navlebetændelse øger også risikoen for ledbetændelse, og desinfektion af navlestumpen er besværligt, men det nytter.

Undgå ru gulvoverflader. Slidte betongulve øger risikoen for hudafskrabninger på grisene. Gulvene slides især ved hyppig vask med højtryksrenser. Der findes i dag gode muligheder for overfladebehandling med for eksempel epoxy, gummi eller tokomponente cementblandinger. Der lanceres desuden i øjeblikket færdigstøbte farestier med mere holdbare betonkvaliteter samt nedstøbte gummifliser i dieområdet, hvorved slitagen på grisenes forknæ og klove reduceres. Brug ikke strøelse, der kan stikke.

Lav tilstrækkeligt med ammesøer. Der skal være aktive kirtler nok til alle. Ellers slås grisene, og det giver flere hudafskrabninger på benene samt bidsår i hovedregionen.

Det er også af stor betydning, at grisene får mulighed for at optage tilstrækkelig med råmælk i det første døgn. Nyere undersøgelser viser, at ca. hver 5 gris ikke optager nok råmælk til at yde en tilstrækkelig beskyttelse.

Temperatur og fugtighedsstyring i farestalden. De døgnmæssige temperaturudsving i grisenes nærmiljø må ikke overstige 1,1-1,7 grader. Desuden bør den relative luftfugtighed holdes inden for 55-70 procent.

Naturlig immunisering. Specielt ved større besætningsudvidelser med introduktion af et forholdsmæssigt stort antal unge dyr (polte/gylte), kan specielt streptokokker give forøget anledning til blodforgiftninger ved pattegrisene. Det er derfor vigtigt, at dyrene indsættes i staldmiljøet så tidligt som muligt, så råmælkskvaliteten er optimalt beskyttende.

Kristian Havn, svinefagdyrlæge hos Svinevet giver gode råd til, hvordan ledbetændelse hos svin undgås.

Hvordan skal der behandles?

Behandling af ledbetændelse foretages med injektion af antibiotika, men det øger behandlingens effekt betydeligt, hvis der samtidigt anvendes smertestillende midler. Disse midler kan nemlig andet end at øge grisens trivsel og dermed drikkelyst.

De bremser også de voldsomme betændelsesreaktioner, der er med til at ødelægge leddet og virker desuden febernedsættende.

Det er vigtigt for behandlingens effektivitet, at den startes så tidligt i forløbet som muligt. Det kræver, at alle pattegrisene tilses enkeltvis mindst én gang dagligt – specielt mellem 10. og 18. levedøgn, hvor lidelsen hyppigst ses. Valg af antibiotika aftales med besætningsdyrlægen, men bør i alle tilfælde vælges ud fra en resistensundersøgelse i den enkelte besætning.

Ved deciderede besætningsproblemer, hvor ledbetændelse er hyppigt forekommende ved pattegrisene, (for eksempel i meget unge sohold eller ved store besætningsudvidelser), kan det være nødvendigt at indføre en rutinemæssig, strategisk behandling af alle pattegrise én eller flere gange i en periode.

Der skal være aktive kirtler nok til alle, ellers slås grisene, og det giver flere hudafskrabninger på benene samt bidsår i hovedregionen.

12

DYRLÆGEN • 6 /2018

TrygFonden Besøgshunde giver pote

Hver uge spreder mere end 700 besøgshunde og deres frivillige ejere glæde blandt ældre og sårbare mennesker på besøgssteder i hele Danmark, og ordningen vokser. Sunde og robuste hunde er afgørende for, at ordningen er til glæde og gavn for alle. Derfor forpligter ejerne sig til en årlig sundhedsundersøgelse af hunden hos egen dyrlæge.

Vi vil gerne sige tak for den modtagelse, vores besøgshunde får hos landets dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Det bidrager til ordningens succes, at I hvert år er med til at vurdere hundenes sundhedstilstand og udfylder attester og evalueringer.

Læs mere på besøgshunde.dk

DYRLÆGEN • 6/2018

13

LEDELSE

Hvorfor forærer vi ydelserne væk?

En vigtig forudsætning for det gode liv i praksis er, at økonomien hænger sammen.

Men mange smådyrsklinikker har en forretningsmodel, hvor hovedparten af ydelserne leveres med underskud.

Af Christian Kolthoff, dyrlæge og forretningsudvikler

Christian Kolthoff

• Uddannet dyrlæge med en MBA i forandringsledelse og uddannet facilitator og NLP-terapeut.

• Har blandt andet arbejdet som praktise- rende dyrlæge i Wales og i Mal- ling og som forsknings­ assistent på KVL. • Har haft ansvar for de veterinære aktiviteter i Danmark og Norge hos Iams Company.

• Medejer af Randers Dyrehospital og to dyreklinikker i Norge, men arbejder til daglig med forret­ ningsudvikling i virksomheden praQtice, der blandt andet udfor­ mer strategiprocesser for små og store virksomheder.

14

DYRLÆGEN • 6 /2018

En selvstændig dyrlæge bør ikke kun have fokus på dyrene og det faglige arbejde.

Man er også nødt til at være opmærksom på økonomien. Mange praksisejere synes, at de arbejder for meget for at holde butikken kørende. Mit råd til dem er, at de bør regne på, hvor meget de skal omsætte ved hver ydelse for at undgå at sætte penge til. Lad os tage et eksempel: En standardklinik med to dyrlæger og uden avanceret udstyr skal omsætte for 4,4 millioner kroner kliniske ydelser og for 0,6 millioner kr. i butikken for at skabe en fornuftig forretning med 10% i afkast.

En fuldtidsdyrlæges arbejdstid er ca.

100.000 minutter om året (ca. 46 uger á 2.220 minutter) fratrukket kurser, sygdom og så videre. Kan dyrlægen udfakturere 60% af tiden, svarer det i dette tilfælde til, at man på klinikken skal omsætte for mere end 35 kr. per minut, hvor dyrlægen står over for en kunde. Typisk skal der omsættes mellem 35 og 45 kr. per minut – alt efter udstyrsniveau.

For overskuelighedens skyld indeholder ”klinisk omsætning” både honorar, medicin og utensilier. Foder og andre butiksvarer er ikke inkluderet. Alle tal er ekskl. moms.

Mange taber penge på det meste Udfordringen er mange steder, at man ikke tjener tilstrækkeligt på de ydelser, som klinikkerne sælger mest af. For at klinikken skal holde et resultat på 10% af omsætningen, skal en 20 minutters konsultation koste 700 kr., en kontrol på

10 minutter skal koste 350 kr., og en tandrens på en time skal koste 2.100.

Tager man eksempelvis 550 kr. for en konsultation uden at taksere yderligere, mangler der 150 kr. Takserer man 1.500 for en times tandrens, mangler der 600 kr. og så fremdeles.

Den omvendte socialisme I veterinærverdenen lader vi ofte de mange betale for de få, der bliver alvorligt syge. I veterinærverdenen er det omvendt. Her er det de virkeligt syge, der betaler så meget, at det løber rundt. En pyometraoperation, der takseres til 10.000 kr. og tager tre timer inklusiv diagnostik og opfølgning, giver et overskud på 3.700 kr.

En korsbåndsoperation til 18.000 kr., der tager tre timer, giver et overskud på 13.700 kr. Udfordringen er, at hvis en normalklinik ikke udfører specialkirurgi og har perioder uden operationer eller store udredninger, så kører de med underskud.

Når faglighed og service bliver til spild I lean-verdenen findes en spildtype, som hedder ‘overforædling’. Den defineres ved, at kunden får et produkt af en kvalitet, som denne ikke er villig til at betale for.

Er man to personer om en tandrens, eller har man ved sterilisation af kat koblet den på gasanæstesi og fuld monitorering, givet smertedækning og så videre, så er det spild, hvis kunden ikke præsenteres for en regning, der står mål med ydelsen.

På samme måde er det spild, hvis man – af kundeservicemæssige grunde – giver kunden lov til at være med inde til opstart

af anæstesien uden at taksere 350 kr. oven i for de 10 minutter ekstra, som det koster i forstyrrelser af den effektive rutine.

Den mentale rejse Hvis du vil skabe en god økonomi og et godt liv i praksis, så skal du starte med at arbejde mentalt med dig selv. Du er gået ud af gymnasiet med topkarakterer.

Du har gennemført et benhårdt studie.

Du har et job med masser af ansvar, og alt dette skal du belønnes for. Hvis det kræver, at kunderne betaler 35–45 kr. per minut, så er det dét, der skal til. Den beslutning skal du selv træffe. Når du har truffet den, skal du monitorere dine fremskridt, du skal lære at regne (den ud), og så skal du lære at kommunikere med dine kunder. Sidst, men bestemt ikke mindst, så handler det om, at vi som branche skal skabe en kollektiv bevidsthed om, at vi bør tilpasse vores forretningsmodel.

Alle nævnte priser i ovenstående tekst er ekskl. moms.

Dan jer et overblik Her er en lille øvelse, som Christian Kolthoff laver ude på de klinikker, han konsulterer.

1. Udregn hvilken klinisk omsætning, det kræver per minut, for at klinikken har 10% i overskud. (Eller brug 35 kr. på en klinik uden alt for meget udstyr og 45 kr. på en mere avanceret).

2. Lav et skærmprint af aftalebogen.

3. Find ud af, hvad de enkelte patienter er blevet takseret. Markér med grønt, hvis det er over 35 kr. per minut og rødt, hvis det er under.

4. Dan jer et overblik og beslut jer for, om I er tilfredse.

5. Læg en plan for at fastholde eller udvikle jeres forretningsmodel.

Christian Kolthoff anbefaler, at man tager et tilfældigt udsnit af klinikkens aftalebog og får et overblik over, hvilke konsultationer, der giver overskud og hvilke, der giver underskud. K er omsætningskrag, O er reel omsætning, og D er differencen mellem de to. Ved overskud er boksen grøn og ved underskud rød. Alle priser er ex. moms.

DYRLÆGEN • 6/2018

15

UDDANNELSENS MANGE MULIGHEDER

30 års erfaring og altid klar med en ny idé Lene Trier har været dyrlæge i 30 år. Hun har prøvet flere forskellige nicher og er begejstret for at have en uddannelse med så mange muligheder. Det er sundt at kaste sig ud i nye opgaver, og jeg er langt fra færdig, siger hun.

Af Lotte Overbjerg – Foto Anders Brohus

Man har aldrig rigtig kunnet slå fast, om Lene Trier var kvægdyrlæge, konsulent, underviser eller arbejdede med smådyr. For hele sit arbejdsliv har hun blandet felterne sammen, og det er lige sådan, hun kan lide det. Hun har skiftet fra at trave rundt i gummistøvler i kostalden til at være i kittel i en smådyrskli-

16

DYRLÆGEN • 6 /2018

nik. Og ind imellem har hun været konsulent, underviser, bestyrelsesmedlem og kvalitetsmedarbejder på et mejeri med kontakt til kolleger i syv lande. »Jeg har altid syntes, at det er så fantastisk, at dyrlægeuddannelsen er så bred. Det giver mange muligheder, og bare fordi man har arbejdet i én niche, betyder det jo ikke, at man skal være der resten af sine dage. Jeg synes, det er spændende at

I sin karriere som dyrlæge har Lene Trier både været kvægdyrlæge, konsulent, underviser, og hun er glad for at have prøvet så mange forskellige job. I dag arbejder hun med smådyr, men hun afviser ikke at skifte job igen senere.

katte, kaniner og marsvin, blandt andet fordi feltet har udviklet sig, siden hun sidst var i smådyrspraksis. »Folk holder kæledyr på en anden måde i dag. Dyrene har fået højere status i familien, og det betyder, at man som dyrlæge får lov til mere. Mange dyr er i dag forsikrede, og det er også et tegn på deres betydning. Det gør, at vi oftere kommer til bunds i udredninger, analyser og diagnoser. Desuden får flere smådyr lavet store operationer, og det er jo alt sammen med til at give os ny rutine og udvikle os som dyrlæger,« mener Lene Trier.

prøve nye jobfunktioner af, og jeg føler mig meget heldig,« siger Lene Trier, der for nylig er blevet klinikejer på Skejby Dyreklinik.

Nyslået klinikejer Lene Trier er 56 år og har været dyrlæge i 30 år. Oprindeligt lå interessen hos kvæget, men efter flere forskellige jobfunktioner slog hun sig tidligere på året ned som klinikejer, da hun overtog Skejby Dyreklinik. »Det var lidt en impulsbeslutning, men som alle andre beslutninger i mit arbejdsliv er jeg rigtig glad for den. Min svigerinde, dyrlæge Inge Trier, som har haft klinikken i 24 år, fik mulighed for at flytte til udlandet med sin mand, og jeg har altid været glad for at arbejde i klinik, og der var allerede nogle fantastiske medarbejdere, så hvorfor ikke overtage hendes?« spørger Lene Trier.

Hun har arbejdet i klinik tidligere, og hun er glad for at være tilbage hos hunde,

Opbyggede stort hospital Udvikling af smådyrspraksis er ikke fremmed for Lene Trier. I begyndelsen af 00’erne blev hun medejer af Vildbjerg Dyreklinik, som på få år blev udvidet til et større hospital med otte dyrlæger og flere veterinærsygeplejersker. Nabopraksis blev overtaget, og der blev bygget nyt hospital og helt nye faciliteter til den blandede praksis. »Selvfølgelig var det et sats, men vi troede på det. Vi vurderede, at der var et behov, og vi fik ret,« siger dyrlægen.

I denne periode uddannede Lene Trier sig til kvægfagdyrlæge og tog en diplomuddannelse i ledelse.

Job hos Arla Som det senere er blevet kendetegnende for Lene Triers karriere, havde hun hele tiden nye ideer. En dag så hun en annonce fra Arla, der søgte en kvalitetsmedarbejder. Lene Trier sprang til, solgte i 2014 sin andel i Vildbjerg Dyrehospital og stillede gummistøvlerne. Den følgende periode havde hun ikke mange dyr mellem hænderne, men hun brugte flere af sine dyrlægefaglige kompetencer. »Jeg skulle blandt andet sørge for, at mælkeleverandørerne levede op til Arlas kvalitetsprogram, og jeg var involveret i optimeringer i kontrollen og udviklingen af rådgivning til landmænd, der havde udfordringer med mælkekvaliteten. Jeg

Lene Trier

• Indehaver af Trier Dairy Consult og ejer Skejby Dyreklinik.

• Tidligere Senior Manager hos Arla Foods.

• Tidligere medejer af Vildbjerg Dyrehospital.

• Uddannet kvægfagdyrlæge og var i en årrække formand for kvægfagdyrlægerne i DDD. • Har lavet flere projekter i samarbejde med Thise Mejeri.

• Har en diplomuddannelse i ledelse.

• Har siddet i PDA’s bestyrelse og blandt andet været med til at starte kursusrækken ’Øg din indtjening i praksis’.

arbejdede sammen med kolleger i syv lande, hvilket er både udfordrende og meget berigende. Derudover var jeg involveret i et større projekt med ikke–genmodificeret foder (nonGM), som blev indført på rekordtid i organisationen,« fortæller Lene Trier.

Hun havde desuden et tæt samarbejde med SEGES og deltog i audits fra andre virksomheder og lavede præsentationer for delegationer fra forskellige

DYRLÆGEN • 6/2018

17

lande, hvor hun fortalte om Arlas kvalitetssikring på gård og mælk. »Et af de sjovere projekter gik ud på, at Arlas sælgere skulle arbejde på en kvæggård nogle dage og bo hos landmanden under opholdet.

Det var fantastisk at se den forståelse, der opstod mellem sælgere og landmænd, når de kom så tæt på hinanden,« fortæller dyrlægen. »Det var nogle spændende år, hvor jeg så en helt ny side af mælkeproduktionen. Jeg lærte en masse og prøvede at arbejde i en stor international organisation.

Men for at være ærlig, så begyndte jeg at savne både den daglige kontakt med dyr og landmænd, som jeg havde i praksis og den hurtigere beslutningsgang, der er i en mindre virksomhed,« fortæller Lene Trier.

Endnu et jobskifte blev en realitet.

Dyrlæge Lene Trier arbejder i sin egen smådyrsklinik i hverdagen og er konsulent på freelancebasis ved siden af. En kombination, hun elsker, og et godt eksempel på den brede faglighed, dyrlæger har.

Efter flere karriereskift er Lene Trier for nylig er blevet klinikejer på Skejby Dyreklinik, hvor hun trives godt.

18

DYRLÆGEN • 6 /2018

God kombination Da Lene Trier i 2017 sagde farvel til Arla, startede hun op som selvstændig konsulent. Hun driver i dag Trier Dairy Consult, som blandt andet tilbyder projektledelse, undervisning og rådgivning i kvægbranchen. Blandt kunderne er Thise Mejeri, som hun har gennemført flere store projekter sammen med, blandt andet om udfasning af paratuberkulose hos Thise Mejeris leverandører. »Det fungerer godt, at jeg er konsulent på freelancebasis. Jeg kan kaste mig over det, jeg brænder for, og sige nej, når der ikke er timer nok i døgnet.« Her henviser dyrlægen til fuldtidsjobbet som ejer af Skejby Dyreklinik, som selvfølgelig fylder meget. »Men det at jeg kan arbejde med smådyr i hverdagen og malkekvæg nogle dage hist og pist er et fint eksempel på den bredde, vi har som dyrlæger, og som jeg altid har været glad for at udforske. Jeg har fundet ud af, at jeg har det bedst med at have gang i flere ting, så jeg hele tiden bliver udfordret.

Selvom jeg ikke har lagt nogle planer for fremtiden, så er jeg sikker på, at der ligger mange flere spændende opgaver forude,« siger Lene Trier.

Flest vælger AgriA

når hest, hund, kAt og mindre dyr skAl sygeForsikres! * ... og det er vi rigtig stolte AF

møder du en hund er der 46% chance for, at den har en sygeforsikring. tallet er stigende og det er vi glade for - først og fremmest på dyrenes vegne.

vi dækker stort & småt

genoptræning - medicin - allergi - Forl knæ- & rygsygdomme - hd/Ad/oCd mælketænder/fejlbid - kemoterapi fødselskomplikationer & kejsersnit Ct/mr - medfødte/arvelige sygdomme - og meget meget mere...

vi AFregner På 15 minutter

vi afregner direkte til klinikken. dyreejeren betaler kun sin egenandel. kontakt os for oprettelse af aftale.

Agria Dyreforsikr Specialister i dyref ing orsikringer med mere end 12 8 års erfaring

vi kender din dAgligdAg

vi har flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker ansat. de hjælper med spørgsmål om forsikring og ved skadebehandling. det er med til at sikre høj faglighed, når vi rådgiver om forsikring, men også hvis der bliver brug for den.

vi gir rABAt På din Forsikring

er du dyrlæge eller vsP aktiv i praksis får du 10% i rabat på dine forsikringer hos os.

vi stØtter veterinærForskning

Agria dyreforsikring og skk Forskningsfond giver årligt knap otte millioner svenske kroner til fordel for kæledyr. Pengene går bl.a. til projekter i veterinærmedicin, genetik, etologi samt forskning om selskabsdyrs psykiske, sociale og økonomiske betydning. *undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet yougov på vegne af Agria dyreforsikring. der er i alt gennemført 1018 CAWi-interview med danske dyreejere i alderen 18+ år i perioden 27. marts - 14. april 2018. undersøgelsen viser blandt andet at 14% katte og 38% heste i dag har en sygeforsikring. læs mere om undersøgelsen på vores hjemmeside.

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

DYRLÆGEN • 6/2018

19

BØRBETÆNDELSE HOS KVÆG

Pas på børbetændelse hos nykælvere Den moderne malkeko er en fintunet maskine, der er skabt til at give den gas efter kælvning.

Men den skal hverken have for meget eller for lidt tryk på speederen.

Af kvægdyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger og medlem af Dyrlæger & Ko.

Perioden lige efter kælvning er en vanskelig tid for koen. Hun skal håndtere kalven og den nye mælkeproduktion, og samtidig skal hendes immunforsvar reagere effektivt og tilstrækkeligt til at bekæmpe alle de angreb, hun udsættes for.

Sygdomme i nykælverperioden (0–60 dage efter kælvning) har direkte indflydelse på drægtighedsprocenten ved næste inseminering. Det er dokumenteret i en amerikansk undersøgelse i syv besætninger med sammenlagt 5.719 køer og en gennemsnitlig ydelse på over 12.000 kg EKM. Hvis køerne var kommet igennem ny-

kælverperioden uden sygdomme, havde de efterfølgende en drægtighedsprocent på 51,4 efter første inseminering. Havde køerne haft en enkelt lidelse inden for de første 60 dage efter kælvning, faldt drægtighedsprocenten ved første inseminering til 43,3 procent. Og havde køerne haft mere end en enkelt lidelse i nykælverperioden, faldt drægtighedsprocenten yderligere til 34,7 procent.

Koens immunforsvar er sat på pause Under selve drægtigheden er koens immunforsvar droslet ned til lav aktivitet.

Dette er for, at hun kan acceptere fosterets fremmede DNA, uden at hendes krop angriber og frastøder det fremmede væv.

Men i forbindelse med kælvningen bli-

Under selve drægtigheden er koens immunforsvar droslet ned til lav aktivitet.

20

DYRLÆGEN • 6 /2018

ver der speedet op for immunforsvaret, for at koen kan frigøre efterbyrden, rense børen og trække den sammen. Når børen er blevet ren, skal immunforsvarets aktivitet vende tilbage til det normale niveau, for at koen igen kan blive drægtig.

Dette skifte i immunforsvarets aktivitet er medvirkende til, at koen i perioden efter kælvning har nedsat evne til at reagere over for indtrængende bakterier i hele kroppen.

En fintunet maskine Koens immunforsvar er en fintunet maskine, der styres af to grupper af signalstoffer: Start og stop.

Immunforsvaret skal give den gas efter kælvningen, men ikke for meget, for så nedbryder koen sit eget væv. Og ikke for længe, for så bliver skaden kronisk og kan ikke hele. Desuden skal immuncellerne være i stand til at reagere på den ordre, de har fået.

Lidt sat på spidsen kan man sige, at hvis koens immunceller ikke kan reagere på ordren, så får koen en tilbageholdt efterbyrd. Der kommer ingen immunceller hen og nedbryder bindingen imellem ko og efterbyrd.

Hvis immunforsvaret ikke reagerer stærkt nok, får koen en børbetændelse, fordi bakterierne ikke bliver slået ned af immuncellerne.

Hvis koens immunforsvar derimod er for aggressivt, nedbryder koen sit eget væv, og der er fare for en kronisk eller langvarig endometritis (én af i alt to former for børbetændelse).

Goldkøer er nøgle til forebyggelse Goldkøerne er nøglen til forebyggelse af børbetændelse i nykælverperioden. En gruppe forskere har fundet en tæt sammenhæng mellem køernes optagelse af

Skulle ægget alligevel blive befrugtet, er der øget risiko for tidlig fosterdød. Så sandsynligheden for at hun bliver drægtig ved første insemination er langt lavere end hos raske køer.

foder og børbetændelser efter kælvning. Konklusionen er, at hvis en ko æder mindre end normalt de sidste to uger før kælvning, er den i risiko for at få børbetændelse. Resultaterne er gengivet i figur 1.

Hos den normale og raske ko uden børbetændelse eller anden lidelse i nykælverperioden er vejen til næste drægtighed kort.

Men hvis immunforsvaret et for svagt eller for stærkt (de røde og gule køer i de tre figurer), vil man typisk se manglende brunst/ikke aktive æggestokke eller sen opstart af brunsten.

Når koen er kommet forbi den hurdle, har hun en højere risiko for at udvikle cyster eller slet ikke have en ægløsning på grund af den mangelfulde hormonproduktion. Og hvis hun har ægløsning, vil hun have forringet ægkvalitet, som nedsætter befrugtningsraten.

Forebyggelse er alfa og omega Når først koen har fået børbetændelse, er det for sent at gøre noget. Det er derfor afgørende for at få nykælverne godt videre, at man kan overvåge og sætte ind, inden de får problemer. Det gælder først og fremmest for goldkøerne. Udsving i huld – og i særdeleshed tab af huld – afslører, om køerne optager den ønskede mængde tørstof, og hvor stor deres risiko for at udvikle en børbetændelse er.

Dernæst gælder det om at overvåge nykælverne. Det er ikke nok at se, om de kommer til foderbordet om morgenen, for det afslører ikke alle de køer, der er i problemer. Det er her de kliniske registreringer kommer ind i billedet. De fortæller sort på hvidt, om koen har styr på infektionen, og om hun har renset sig tilstrækkeligt, eller skal have hjælp til at stoppe en kronisk endometritis.

Der er mange penge og god fornuft i at prioritere forebyggelse og rettidig omhu hos nykælvere og goldkøer – en forskel på 17 procent på drægtighedsprocenten, mere mælk og langt færre behandlinger.

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Bovi – Til fremtidens mælkeproducent.

Dyrlæger & Ko • Dyrlæger & Ko består af 25 kvægpraksisser og knap 100 kvægdyrlæger fordelt over hele landet.

• Firmaet har kontakt til 1.600 besætninger med sundhedsrådgivningsaftale og tilser 45 procent af den samlede mælke­kvægbestand i Danmark.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 6/2018 10.02.12 21

10:09

INSPIRATION TIL ARRANGEMENT

Adfærdsbehandler og træningsinstruktør Irene Jarnved var en populær taler ved arrangementet Mig og min hund i byen Jels.

Stor succes med tema­ aften for hundeejere Sydvet Dyrehospitaler formåede at samle 300 nuværende og potentielle klienter til et hundearrangement. Trækplastre var en træningssession med en adfærdsbehandler og muligheden for at stille spørgsmål til klinikkens egne dyrlæger.

Af Lotte Overbjerg – foto Sydvet Dyrehospitaler

300 hundeejere nød tidligere på efteråret en aften i det fri med fokus på deres kæledyr og tips til træningsøvelser og gode råd fra dyrlæger. AniCura Sydvet Dyrehospitaler i Rødding og Sommersted havde stor succes med at invitere klienter og andre interesserede til temaaftenen Mig og min hund i byen Jels. »Vi er meget tilfredse med det store fremmøde, og vores erfaringer kan måske inspirere andre klinikker. Vi skal helt sikkert lave noget lignende næste år,« fortæller veterinærsygeplejerske og mellemleder Marie Nordby, som har været tovholder på arrangementet Mig og min hund.

Træningssession med Irene Jarnved Mig og min hund var et arrangement i et

22

DYRLÆGEN • 6 /2018

Enkelte havde hovedpersonerne med til te­ maaftenen, men de fleste havde ladet de firbenede blive hjemme.

udendørs amfiteater, hvor der var opstillet boder med tilbud fra leverandører og lokale madsteder. Under første del af arrangementet var der en session med adfærdsbehandler og træningsinstruktør Irene Jarnved. »Det var et stort scoop for os at få Irene med vores arrangement. Hun er virkelig dygtig, og tilhørerne var meget optagede af hendes oplæg,« fortæller Marie Nordby.

Irene Jarnved gennemførte en træningssession med fem af Sydvets klienter, der havde deres hunde med. »Hun var rigtig god til at forklare tilhørerne, hvad hun gjorde, og hun viste bevidst både den rigtige måde og den forkerte. Der var mange gode tips, som man som hundeejer kunne tage direkte med hjem og prøve derhjemme, og jeg er sikker på, at alle fik noget ud af sessionen,« fortæller mellemlederen.

Hun fortæller, at det var første gang, Irene Jarnved gennemførte en træningssession som en opvisning, men det gik helt fint.

Fokus på stress hos hunde I anden del af arrangementet holdt Irene Jarnved et oplæg om stress. »Det er et af de emner, vi får mange henvendelser omkring på klinikkerne, og vi vurderede derfor, at det er noget, der optager mange hundeejere. Der var sat to timer af til Irene Jarnveds oplæg, og tiden fløj afsted, fordi der var så god kommunikation mellem oplægsholder og publikum med masser af relevante spørgsmål og erfaringsudveksling,« fortæller Marie Nordby.

Emnet dækkede over mange variationer af stress hos hunde – lige fra stress over at komme til dyrlægen til stress over at være alene hjemme til den stress, hunde ligesom mennesker kan få af for mange aktiviteter og for mange skift. »Igen kom Irene Jarnved med flere håndgribelige tips til, hvordan hundeejerne kunne hjælpe deres dyr derhjemme.

Hun er generelt rigtig dygtig til at forklare hundens mindset for os, og det var tydeligt, at tilhørerne sugede hendes ord til sig,« fortæller Marie Nordby.

I sidste del af arrangementet var det også muligt at stille spørgsmål til hospitalernes seks dyrlæger, og det benyttede mange hundeejere sig af.

Udstillingsvindue for potentielle klienter Ideen til arrangementet Mig og min hund

opstod, da Sydvet Dyrehospitaler i foråret afholdt en foredragsrække, der var målrettet opdrættere. Her var temaerne emner, der typisk ville interessere opdrættere som avlsudvælgelse, parring, hvalpehold og så videre. Til arrangørernes store overraskelse var langt størstedelen af de 25–30 deltagere ikke allerede klienter i klinikkerne, og derfor opstod ideen med at forsøge at ramme endnu flere potentielle klienter med et arrangement med et bredere emne af mere almen interesse for hundeejere. »Der er tydeligvis efterspørgsel på viden om hunde, og hvis vi kunne få lov at vise os frem for en stor gruppe hundeejere, der ikke allerede var kunder hos os, så var det da oplagt. Og så var vi oven i købet så heldige, at Irene Jarnved sagde ja til at deltage, og det har helt sikkert været et trækplaster,« mener mellemlederen.

Mulighed for nye klienter Sydvet Dyrehospitaler og Marie Nordby har brugt en del ressourcer – primært tid – på at få stablet Mig og min hund på benene. »Vi har heldigvis haft nogle rigtig gode samarbejdspartnere, som har hjulpet os med alt det praktiske i form af lokation, opstilling af scene, bespisning, toiletforhold og så videre. Og så hjalp Orion Pharma med blandt andet en flot goodiebag til deltagerne. Men ja, der er da brugt en del tid, men ikke mere end at det kunne passes ind i vores arbejde på klinikken,« siger Marie Nordby.

Arrangement blev betalt af Sydvets

Mig og min hund • Samlede flere end 300 deltagere.

• Bød på oplæg, overværelse af træningssession og mulighed for spørgsmål i plenum til dyrlæger.

• Samarbejdspartnere var blandt andet lokale foreninger og Orion Pharma.

• Det kostede 50 kroner per deltager.

markedsføringsbudget, og Marie Nordby er ikke i tvivl om, at de fik meget for pengene. »Vores mål med arrangementet var at vise os frem for potentielle klienter, og det lykkedes rigtig godt, for mange af deltagerne har vi ikke set i klinikken før.

Det kostede 50 kroner at deltage i Mig og min hund, og der blev ikke på noget tidspunkt spurgt til deltagernes dyrlægekontakt. Men nu ved de i hvert fald, hvor de kan finde os, og de har fået sat ansigt på både dyrlæger og sygeplejersker. Om de så vælger at komme til os næste gang, de har brug for hjælp, det må vi se,« siger Marie Nordby, der er helt sikker på, at Sydvet vil afholde et lignende arrangement senere.

Flere end 300 deltog i Sydvet Dyrehospitalers temaaften.

DYRLÆGEN • 6/2018

23

FORRETNINGSUDVIKLING

Det har taget tid at opar­ bejde en rentabel afdeling for tandbehandling på Varde Dyrehospital. Men efter et par år bar investeringen frugt og er i dag en sund økonomi.

24

DYRLÆGEN • 6 /2018

Nyt forretningsområde krævede tid og hårdt arbejde AniCura Varde Dyrehospital har gennem en årrække kæmpet for at bygge et område for tandbehandling op. Tandområdet udgør nu cirka 10 procent af klinikkens forretning, og Varde Dyrehospital er blevet bedt om at hjælpe andre AniCura–klinikker på vej.

Af Lotte Overbjerg, Foto AniCura Varde Dyrehospital

Det har krævet investering og hårdt arbejde at oparbejde en rentabel afdeling for tandbehandling på Varde Dyrehospital. Men efter et par år begyndte investeringen at vise sund økonomi, og nu er dyrlæge Morten Møller klar til at dele overvejelser og udfordringer med andre, der ønsker at starte et nyt forretningsområde op fra bunden. »Vi besluttede for cirka syv år siden at investere i dette område. Vi vidste godt, at det krævede arbejde og tid, inden tandbehandlingen ville give overskud, men vi besluttede fra start, at det skulle gøres grundigt, og så skulle økonomien nok følge med,« siger dyrlæge Morten Møller, AniCura Varde Dyrehospital.

Sygeplejerske blev videreuddannet Som et af de første tiltag blev veterinærsygeplejerske Heidi Wiltmann tilbudt efteruddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling, så hun kunne blive tovholder for tandområdet. »Det var en god udfordring at få, for tænder er netop et område, som sygeplejersker kan dække en stor del af, inden der skal en dyrlæge indover. Og jeg har heldigvis fået frie hænder, og det har været en rigtig god faglig oplevelse at stå for området,« siger Heidi Wiltmann.

Hun og Morten Møller var enige om, at eftersom tandbehandling på dette tidspunkt stadig var en ny niche, særligt for

dyreejere, så skulle der sættes tid af, og konsultationerne skulle være grundige. »Tidligere gav man bare hundene en tandrens og tjekkede, at der ikke var for mange løse tænder. Men i dag foretager vi en grundig gennemgang og udarbejder en behandlingsplan, som ejeren præsen-

teres for. Vi printer røntgenbillederne ud og gennemgår hundens journal med ejeren – ofte er det nemmere for dem at følge med, hvis vi kan vise det visuelt,« fortæller Heidi Wiltmann.

En tandkonsultation på Varde Dyrehos­ pital inkluderer altid en dybdegå-

Dyrlæge Morten Møller og veterinærsygeplejerske Heidi Wiltmann har udarbejdet et koncept for tandbehandling på Varde Dyrehospital. Heidi Wiltmann har gennemgået efteruddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling, så hun er daglig tovholder for tandområdet.

DYRLÆGEN • 6/2018

25

ende gennemgang af tænderne, røntgen og undersøgelse af hele mundhulen, hvor der blandt andet tjekkes mælketænder og bid.

Opgave at overbevise ejer En af de største udfordringer for Heidi Wiltmann har som forventet været at overbevise ejerne om, at tandpleje på dyr er lige så vigtigt som på mennesker. »Som jeg husker det, har der været en opfattelse af, at det var naturligt, at hunde lugtede ud af munden. Man har heller ikke været opmærksom på, at det kan være tegn på tandproblemer, når hunden ikke vil spise, eller hvis den drejer hovedet, når man aer den. Den slags symptomer skal ejerne vænne sig til, men vi ser også, at når vi én gang har hjulpet en hund med tandproblemer, så er ejeren meget opmærksom på det efterfølgende,« fortæller Heidi Wiltmann.

Hun betegner de første par år med fokus på tandproblemer som en masse brandslukning. »Da vi lærte, hvad vi skulle kigge efter, opdagede vi pludse-

En tandkonsultation på Varde Dyre­ hospital inkluderer altid en dybde­ gående gennemgang af tænderne, røntgen og undersøgelse af hele mund­ hulen, hvor der blandt andet tjekkes mælketænder og bid.

26

DYRLÆGEN • 6 /2018

lig en masse problemer, som kunne være forebygget. For eksempel er der mange hunde, som går rundt med uopdaget paradentose, og det var først efter et par år med intensivt tandfokus, at vi følte, vi kom i bund med klienternes problemer og kunne begynde det reelle arbejde med at forebygge og kommunikere tandpleje til ejerne,« fortæller fagveterinærsygeplejersken.

Kræver samarbejde på klinikken Dyrlæge Morten Møller fortæller, at det har krævet et helt nyt samarbejde på klinikken at få tandforretningen op at køre. »Vi har alle sammen skulle ændre vores mindset, for når man bringer en ny forretningsdel ind på klinikken, kræver det, at alt personalet bakker op. Både dyrlæger og sygeplejersker har hele tiden haft Heidi og hendes arbejde med tænder i tankerne, og vi har aktivt skullet opfordre klienter til at få tjekket deres dyrs tænder, når vi har haft mistanke om, at det var nødvendigt.

Det er heldigvis gået godt, og selvom det er Heidi, der har trukket det store læs, er det en fælles fortjeneste, at et område,

vi stort set ikke tjente penge på for syv år siden, nu udgør 10 procent af vores forretning,« siger Morten Møller.

Rentabelt efter et par år Hos Varde Dyrehospital bliver patienterne tildelt en rød, gul eller grøn smiley alt efter tilstanden af deres tænder, og så bliver de indkaldt til tandeftersyn per sms alt efter, hvilken farve, de er markeret med. Ejerne får en folder med hjem og bliver tilbudt tandbørstekurser, så de kan forbedre deres hunds score. »Ejerne vil jo deres dyr det bedste, og dette er en fin måde at fortælle dem på, hvis noget er galt, og samtidig er der en gulerod i form af muligheden for at rykke op på farveskalaen,« forklarer Heidi Wiltmann.

Sammen med Morten Møller skal hun nu være med til at rådgive andre AniCura–klinikker om opstart af et nyt forretningsområde og tandbehandling. »Hos os har vi brugt rigtig meget tid og kommunikation på at opdyrke markedet, og det har ikke været en overskudsforretning de første par år. Men vores strategi har været rigtig – vi tog det lange seje træk, og nu er det blevet en rentabel del af forretningen, og ikke mindst har vi nu både en medarbejdergruppe og en klientgruppe, der har fokus på tandpleje,« fortæller Morten Møller.

Morten Møller og Heidi Wiltmann skal nu være med til at rådgive andre AniCura–klinikker om opstart af nyt forretningsområde og tandbehandling.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN • 6/2018

27

SAFARI I KENYA

Oplev savannens vilde dyr helt tæt på ’The big five’ er stadig målet for mange, der rejser på safari. I dag skydes løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten heldigvis fortrinsvis med kameraet og ikke riflen. Målet blev næsten nået, da Alstrup-familien var på safari i Kenya.

Tekst og fotos af Thomas Olsen Alstrup, skoleelev, Ølgod Skole og Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d.,PET–centret ved Aarhus Universitetshospital

Fra elefantbøsse til kameralinse På Nairobis gamle og elegante hotel, Fairmont the Norfolk Hotel, er væggene prydet med safari–billeder af fortidens storvildts­jægere: Europæiske kvinder og mænd poserer stolt med skudte løver,

mens afrikanske mænd i baggrunden tager sig af at slæbe byttet hjem. Den samme type billeder finder man på Karen Blixens afrikanske farm, der er beliggende i udkanten af Nairobi: Her poserer forfatteren med de løver, som er nedlagt på

Det er sjældent at se vilde giraffer drikke vand, da de er særligt udsatte for blandt andet løveangreb, når de holder hovedet i denne udsatte position. Giraffen på billedet (Masai–giraf) så sig da også grundigt omkring til begge sider, før den svingede halsen ned, spredte forbenene og hurtigt tog sig nogle slurke vand. Den gentog proceduren fem gange, før den til sidst listede væk fra vandhullet.

28

DYRLÆGEN • 6 /2018

jagterne. Også elefantfødder og løve– og leopardskind pryder den Blixenske farm.

I dag nøjes de fleste med blot at skyde med kameraerne, men det er fortsat de samme dyrearter, der er mest populære som fototrofæer, nemlig ’the big five’: Løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten.

Dyr, som for hundrede år siden blev regnet for særligt vanskelige at nedlægge, og som har beholdt deres fascination helt til i dag.

På vores safari til Kenya i efteråret 2018, arrangeret igennem Afrika–Safari for to forældre og to børn, så vi alle fem undtagen næsehornet, som der i dag er så få af, at de kan være vanskelige at finde.

Dyr både inden for og uden for lodges Fra Nairobi gik turen med vores lokale guide i safaribilen til tre forskellige lodges, som var placeret ved nationalparkerne. Hver lodge bestod af hytter placeret i en park, hvor savannens dyr ofte trængte helt ind.

Vi mødte både zebraer, giraffer, antiloper, marekatte, bavianer og undertiden også græssende flodheste rundt omkring hytterne. Det sidste af stederne boede der tillige en leopard, som havde unger et ukendt sted inde i vores lodges, og i floden lige uden for elhegnet boede en lille familie af nilkrokodiller, der hver aften blev fodret med kødaffald.

De mange vagter sørgede for, at ingen af os kom galt afsted, idet særligt flodheste kan være farlige for mennesker. De langfingrede grønne markatte gjorde det vanskeligt at spise udenfor i parken. Herfra udgik de daglige ture rundt i nationalparkerne, hvor vi i timevis fra taget af safaribilen kunne følge livets gang på savannen og buskstepperne.

Næppe ret mange andre steder i verden er det muligt at opleve så mange forskellige store pattedyr samlet på ét sted som i Afrika.

Nationalparker spækket med dyr Der findes flere nationalparker i Kenya, lige fra den lille Amboseli Nationalpark tæt på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, til den langt større Maasai Mara, der fortsætter direkte over i den cirka 15.000 kvadratkilometer store Serengeti Nationalpark i nabolandet Tanzania. I den knap 400 kvadratkilometer store Ambroseli Nationalpark, som blev grundlagt i 1974 og sytten år senere optaget på UNESCOs verdensarvsliste, kan man komme helt tæt på flokke af elefanter, som om dagen vandrer ned til vandhullerne for at drikke og køle sig af. Også de øvrige græsædere tager dagligt turen frem og tilbage, idet de græsser nede i nærheden af sumpene, men hviler sig i højereliggende og myggefrie områder. Vegetationen er generelt ret lav i Amboseli, og det er derfor let at spotte nationalparkens mange dyr, blandt andet løver, geparder, strudse, gnuer, antiloper, gazeller, zebraer, flodheste og et væld af kendte og ukendte fuglearter.

Stort set de samme dyrearter kan man også opleve i Maasai Mara, der er tre–fire gange så stort som Amboseli, og som allerede blev grundlagt som

På safarierne oplever man mange små hverdagsdramaer: En leopard vandrer rundt på savannen, mens dens færd bliver intenst fulgt af en flok impalaer.

Pludselig springer et intetanende vortesvin frem med et højt grynt, og dyrene stikker af, mens svinet står forvirret tilbage.

DYRLÆGEN • 6/2018

29

Særligt i Amboseli Nationalpark møder man flokke af afrikanske elefanter. Deres imponerende stødtænder er nyttige redskaber, men desværre også årsag til krybskytteri. Elefanterne kan blive op til seks tons tunge og kan leve i 60–70 år.

Hvide pelikaner er ret udbredte i Kenyas sumpe og lavvandede søer. Det karakteristiske næb bruges til fangst af fisk, der udgør en stor del af pelikanernes føde.

Vandbukken (Defassa) er en stor antilope, der er vidt udbredt i Kenya. Vi traf den helt inde omkring hytterne, hvor vi boede, men også som her på bådsafari. I baggrunden ses den ø, hvor savanne–scenerne fra filmen ”Out of Africa” med skuespilleren Meryl Streep, blev optaget.

30

DYRLÆGEN • 6 /2018

nationalpark i 1961 og optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1981.

Fælles for nationalparkerne gælder, at der er så utroligt mange dyr, at man kan undre sig over, at der overhovedet er fødegrundlag til dem alle. Vi spurgte vores guide, om dyrene nogensinde bliver fodret under tørkeperioder. »Vi har forsøgt, men det tog næsten al Kenyas høhøst det år, så det viste sig urealistisk,« svarede han.

Dyrene er vant til, at safaribilerne kører rundt omkring dem, og derfor kan man komme helt tæt på – ofte lige så tæt på som i danske dyreparker. Her er bare mange flere dyr, og de får stort set lov at leve deres eget frie liv. Elefanterne og løverne er dog truet af krybskytter, og derfor mødte vi bevæbnede vagter ved indkørslerne til parkerne.

Savannens mange planteædere På savannen blev vi mødt af store flokke af gnuer og zebraer – de var nærmest overalt. Ofte fulgtes de ad, da flere øjne bedre end få kan spotte rovdyr. Zebraerne æder grovere græs, end hvad gnuerne og antiloper foretrækker, og derfor supplerer de hinanden ganske godt. Gnuerne vandrede i store flokke, som på skift gik og løb. Ofte bestod flokkene af flere tusinde individer, der som følge af regntiden skulle tilbagelægge mange hundrede kilometer mellem Kenya og Tanzania. Undervejs passerede de floder, hvor krokodillerne lå klar og ventede.

Blandt gazellerne dominerede den lille Thomsons gazelle og den dobbelt så tunge Grants gazelle, der kan klare sig med det vand, som findes i græsset.

Blandt antiloperne så vi mange impalaer, der er kendt for sine kraftfulde spring og elegante kropsbygning. Vandbukken er også en antilope, blot større, og vi så den flere steder græssende helt ude i vandet.

En del af vores safari foregik via motorbåd, og her kom vi også helt tæt på flodheste og pelikaner.

Savannens store rovdyr I Kenyas nationalparker er det let at få set løverne, som bruger den største del af døgnet på at sove, og som ikke lader sig genere af, at safari–bilerne kører helt tæt på dem. Vores guide lokaliserede dem let ved at følge de kredsende gribbe, der fløj ovenover de vandrende løveflokke og på de mange opmærksomme antiloper, der havde blikket stift rettet mod løverne.

Overalt i nationalparkerne møder man store flokke af græssende og vandrende gnuer. Det anslås, at der findes mellem en og to millioner gnuer i Maasai Mara og Serengeti Nationalparkerne.

Også safari–bilerne flokkes omkring løverne, da alle gerne vil opleve dyrenes konge. Løverne har de seneste 60 år været på tilbagegang i Afrika, og der findes i dag under 10 procent af det antal, som fandtes tilbage i 1950´erne.

Udenfor naturparkerne angriber ældre løver nogle gange tamkvæg, og derfor er de udsat for forgiftninger og krybskytteri.

Leoparderne er mere sky, så selvom antallet er fuldt på højde med løvernes, var de vanskeligere at få øje på. Vi spottede tre leoparder, og vi så flere steder døde gnuer hænge i træerne, hvor leoparderne kunne have dem i fred for andre rovdyr.

Geparden, verdens hurtigste landlevende dyr, der kendes fra leoparden på den sorte stribe ved øjet, har derimod ingen chancer for at beskytte sit bytte, så den må i stedet æde hurtigt. De fleste af geparderne så vi blot hvile sig ved træerne.

Foruden geparder så vi også hyæner og sjakaler liste rundt i det lange græs.

Menneskets oprindelse i Rift Valley Den 5.500 kilometer lange østafrikanske rift strækker sig blandt andet igennem Kenya. I Rift Valley er der flere gange gjort

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

spektakulære fund fra menneskehedens tidligste oprindelse. Østafrika er på mange måder arnestedet for menneskets opståen for flere millioner år siden – længe før den store udvandring fra Afrika.

På en måde er et besøg i Kenya og Østafrika derfor som at komme hjem til sine tidligste rødder. Tropenattens lyde af fugle, frøer og insekter kombineret med nationalparkernes mange dyr var helt fantastisk, og man føler bagefter en længsel om at komme tilbage dertil igen.

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 6/2018

31

HESTENS BØJESENEAPPARAT

Indblik i hestens forskellige seneskader For at forstå forskellene mellem skader på de forskellige sener, der hører til hestens bøje­ seneapparat, er det vigtigt at forstå, hvordan de er virker og fungerer. Nedenfor beskrives skader på den overfladiske bøjesene, den dybe bøjesene og skader på gaffelbånd.

Af Peter Hjuler, dyrlæge, Horsedoc.dk

Den overfladiske bøjesene er senen, der tilhører den overfladiske bøjemuskel, der udspringer fra den indvendige del af overarmsknoglens afslutning. Lige over forknæet har den overfladiske bøjesene et ankerpunkt, der forbinder senen med den store underarmsknogle. Senen hæfter på bagsiden af koden og på bagsiden af kronleddet. I forløbet over bagsiden af koden danner den overfladiske bøjesene en tunnel, hvorigennem den dybe bøjesene løber.

Den dybe bøjesene tilhører den dybe bøjemuskel, der udspringer fra indersiden af albuen. Den dybe bøjesene har et kraftigt støttebånd eller ankerpunkt, der forener senen med bagsiden af forknæleddet. Senen hæfter på bagsiden af hovbenet.

Gaffelbåndet Gaffelbåndet adskiller sig fra de andre to senestrukturer ved, at det ikke er tilknyttet en egentlig muskel. Oprindeligt var gaffelbåndet også en muskel, men hen over de mange tusinder af år, som hesten har udviklet sig i, er muskelfibrene stille og roligt forsvundet, og rent funktionelt er gaffelbåndet i dag blot en senestruktur, der udspringer fra den øverste bagflade af pibeknoglen.

I sit forløb helt tæt på bagsiden af pibeknoglen deler gaffelbåndet sig i en indvendig og udvendig gren, der hæfter på hver sit kodeseneben, hvorefter det danner omslyngende grene, der afslutningsvis hæfter på den fælles stræksene, foran på koden.

Alle tre senestrukturer er en del af hest­

32

DYRLÆGEN • 6 /2018

Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc.dk giver her et indblik i hestens bevægelsesapperat.

ens støtteapparat, der blandt andet gør, at heste kan stå op og sove, og de tre senestrukturer er i forløbet ned over piben stort set ens på for– og bagben. Bø-

jeseneapparatet holdes fast til knoglerne med senebånd og seneskeder, der skal sikre, at bøjesenerne kan bevæge sig gnidningsløst over knoglefremspring,

men samtidigt ikke blot kan løsrives fra knoglerne. Der findes seneskeder omkring forknæ, carpal–seneskeden, og has, tarsal–seneskeden, samt omkring koden, den distale seneskede og helt nede ved hoven, omkring hovsenebenet, hovsenebenets slimsæk.

Minder om achilles-sene Sener består af meget stærke kollagenfibre, der forløber helt parallelt. Funktionelt virker hestens overfladiske bøjesene meget ligesom menneskets achilles-sene, det vil sige, at den er både trækfast og elastisk. De øvrige senestrukturer besidder ikke den samme elasticitet som den overfladiske bøjesene. Den overfladiske bøjesene er oftest involveret, når man taler om seneskader på væddeløbsheste, men i min erfaring er skader i denne sene ikke så almindelig på rideheste. Seneskader er oftest mest alvorlige, hvis de opstår i senernes forløb gennem seneskeder. På grund af de begrænsede pladsforhold dér vil hævelsen, der følger seneskaden, kunne sætte gang i en ond cirkel med seneskedehindebetændelse og yderligere seneskader.

Skader i den overfladiske bøjesene Skader i den overfladiske bøjesene kan oftest ses som en hævelse på bagsiden af piben, hvor senen på grund af hævelse nærmest kan komme til at ligne en banan.

Hesten bliver ofte ret halt, men bedres forholdsvist hurtigt. Desværre er senen meget længere tid om at hele, det kan tage mellem ni måneder og et år for en overfladisk bøjesene at hele.

Efter opheling vil senen have mistet en del af sin elasticitet, og den vil fremover have betydelig risiko for nye skader. Et andet sted, hvor jeg ofte ser skader i den overfladiske bøjesene, er dér, hvor senen laver en tunnel til den dybe bøjesene.

Dette finder sted i den distale seneskede, på bagsiden af koden, hvor senestrukturen er relativt sart. Disse skader kan uanset behandling være meget svære at have med at gøre.

Skader i den dybe bøjesene Jeg oplever sjældnere skader i den dybe bøjesene, men når jeg finder dem, er der ofte meget dårlige udsigter for helbredelse. Hyppigst ser jeg skader i den dybe bøjesene lige dér, hvor bøjesenen løber bag om hovsenebenet og hæfter på hovbenet. Disse skader, der ud over selve

seneskaden også kan kompliceres med betændelse i hovsenebenet selv og dets seneskede(slimsæk), er ofte umulige at helbrede.

Korrektiv beskæring og skoning kombineret med medicinsk behandling kan dog nogle gange genoprette normale forhold. Jeg har også set skader i den dybe bøjesene dér, hvor den passerer gennem den tunnel, som den overfladiske bøjesene danner, på bagsiden af koden. Også her vil hævelse føre til øget friktion, mere irritation og medføre risiko for yderligere seneskade.

Den dybe bøjesenes støttebånd kan også beskadiges, og denne skade ser jeg oftest hos ældre rideheste. Skader i støttebåndet har dog en bedre chance for at ophele, og med lang tids ro og kontrolleret motion vil disse heste ofte komme sig.

Gaffelbåndet har flest skader Skader i gaffelbåndet udgør nok langt størstedelen af de skader, jeg behandler i hestens bøjeseneapparat. Dette gælder både varmblodsheste og islandske heste.

De fleste gaffelbåndsskader ser jeg i tilhæftningen øverst på bagsiden af pi-

beknoglen. Ofte kan jeg på ultralydsscanning se skader på selve knoglen samtidig med skaden i gaffelbåndet. Også i gaffelbåndsgrenene ser jeg ofte skader, på forbenene oftest den indvendige gaffelbåndsgren og på bagbenene den udvendige. Uanset hvor skaden sidder, så er gaffelbåndsskader ofte relativt langvarige, gennemsnitligt 9–12 måneder på forbenene og 12–18 måneder på bagbenene. På bagbenene gør anatomiske forhold, at der er meget lidt plads til gaffelbåndet i den øvre del af piberegionen, og derfor kan hævelse af gaffelbåndet dér forårsage store følgeskader, der ikke altid lader sig behandle tilfredsstillende.

Jeg synes dog gennemgående, at de fleste af mine patienter bedres betydeligt ved ro og kontrolleret motion. Supplerende behandlinger med for eksempel regenerativ medicin og laser hjælper også godt. Endelig findes der en operationsteknik, hvor man kan hjælpe hesten ved at åbne hinden omkring gaffelbåndet og samtidigt overskære nerven, der forsyner gaffelbåndet med sensoriske fibre. Efter operationen kan hesten dog i henhold til FEI–reglement ikke deltage i konkurrence–ridning.

Sådan forebygger du seneskader Det er indlysende, at det for hestens skyld er meget vigtigt at forebygge sene­ skader. Her er mine tips, der overordnet set gælder for alle heste– og ponytyper og alle former for brug af hestene: • Sørg for, at din hest konditionsmæssigt og styrke­mæssigt er klar til de øvelser, du ønsker, at den skal udføre. Husk, at konditionstræning kræver, at hesten pulsmæssigt kommer op på min. 80 procent af sin max– puls. Hvis muskulaturen trættes for meget, vil risikoen for seneskade stige, så undlad endeløse repetitioner.

• Sørg altid for, at du overholder det anbefalede interval mellem skoninger.

Langtåede heste, eller heste med uafbalancerede hove har væsentligt højere risiko for at pådrage sig seneskader.

• Vær kritisk med det underlag, som du rider din hest på til dagligt. Sørg for variation, skift underlag engang imellem, dette stimulerer din hests proprio­ception (fornemmelse for hvor den sætter sine ben) og stimulerer led og sener.

• Sørg for at din hest er fodret korrekt og modtager de nødvendige næringsstoffer og makro– og mikro­mineraler.

DYRLÆGEN • 6/2018

33

ØKONOMI

Husk dit økonomiske hjemmearbejde inden nytår Når vi nærmer os årsskiftet, er det en god ide at lave en grovberegning af skattebilletten. Tjek forskudsopgørelsen og find ud af, om du har penge til overs, om de tabsgivende aktier skal sælges, eller om du har restskat, der skal betales. Der ligger måske en økonomisk gevinst og lurer.

Inden året går på hæld, og den sidste pakke beroligende piller til hundeejerne er delt ud, og dyrlægen kan gå på jule– og nytårsferie, kan det godt betale sig at slutte året af med et kig på økonomien for at få det sidste plads. Der kan ofte gemme sig en god gevinst, hvis man går sin økonomi igennem. Det gælder uanset, om man har etableret og driver sin egen dyrlægepraksis, eller om man er ansat.

Der er flere ting, der kan give god mening. Ejer du aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger, som du ikke længere ønsker at have i din portefølje, og som du tilmed har tab på, kan du sælge dem inden nytår.

Det tab, der realiseres, modregnes i udbyttebetalinger, du har modtaget i årets løb, og i gevinster du har realiseret

Helle Snedker

Kundedirektør, Formuepleje.

34

DYRLÆGEN • 6 /2018

ved at afhænde andre aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Så har du fået 100 kroner i udbytte fra dine Novo Nordisk–aktier, skal der betales 27 procent i skat, men har du tilsvarende realiseret et tab på 100 kroner ved salg af aktierne i Vestas, går det lige op, fordi tab kan modregnes i gevinster og udbytter. Det kan trods alt blive til en kærkommen privatøkonomisk julegave, når nu højtiden alligevel er her.

hvis du oppebærer en løn på for eksempel 550.000 kroner og dermed ligger over topskattegrænsen, som i år er på 498.900 kroner.

Søg rådgivning Aldersopsparingen er ligeledes en overvejelse værd. Har du mere end fem år til pensionsalderen, kan du betale 5.100 kroner årligt.

Det er et beskedent beløb, men stadig en Skattefri pengegaver god idé. Har og ekstra pension du mindre end Hvis det eksempel ikke fem år til penHvert år kan du give 64.300 er aktuelt, kan det være, sionen, er beskattefri kroner til dine at man har fundet ud af, løbet 46.000 allernærmeste i lige linje. at man rent faktisk råkroner. Uanset der over flere penge, hvad er hele Helle Snedker, Kundedirektør, Formuepleje. end man har brug for den bagvedliglige nu, og så skal man gende idé, at måske overveje at give afkastet i en en julegave bestående pensionsordaf rede penge til sine ning er mere nære og kære. gunstigt beskattet end afkastet på frie Hvert år kan du give 64.300 skattefrie midler. kroner til dine allernærmeste i lige linje Og når man alligevel er i gang med – dvs. børn, børnebørn eller forældre – grovberegningerne af sin skattebillet, kan eller 22.500 kroner til dine svigerbørn. man jo kigge på, om man står til at betale Har du ikke allerede gjort det i 2018, er restskat eller ej. Gør du det inden nytår, det ved at være sidste chance. undgår du at skulle betale renter, og derVil du hellere bruge pengene på dig med optimerer du din privatøkonomi. selv, er det måske en idé at rette opmærkDer findes en lang række yderligere opsomheden imod dine pensionsordninger. timeringsmuligheder, som ligeledes er Har du ikke allerede indbetalt på din ra- relevante: Håndværkerfradrag, ophørstepension, er det relevant – både af hen- pensioner, indbetalinger på livrenter for syn til din fremtidige tilværelse som blot at nævne de oplagte. pensioneret dyrlæge og af hensyn til reEr hele dette økonomitjek mere, end du duktion i din topskattebetaling på nuvæ- kan overskue, fordi du som dyrlæge jo rende tidspunkt. hellere vil tage dig af kunderne og deres Du kan maksimalt indbetale 54.700 kr. dyr, er pengene måske givet godt ud til på din ratepension, og dette beløb kan en revisor, der kan hjælpe med alle disse trækkes direkte fra, før du skal betale ting. Det lønner sig ofte i sidste ende. topskat. Så det kunne være en mulighed, Glædelig jul og godt nytår!

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger.

I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd.

Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study.

Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

Få mere tid til patienterne

Vi driver din Facebook-profil Kom i kontakt med din kundegruppe og få målrettet din markedsføring med kontinuerlige Facebook-opslag.

10 opslag, vi lægger på Facebook for dig.

Få maksimal synlighed

3 gode råd til at få større udbytte af Facebook.

3.995,-

Gennemgang af klinikkens Facebook-profil

fra kun

ekskl. moms.

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

• • •

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Det får du