Dyrlægen 1/2019

1/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Ny forsik r overs ingsi hund gt for og ka t.

Side 30

Veterinærsygeplejerske Louise Boye har været med til at udvikle en ny hjemmeside kun for veterinært personale, der gør bestilling af medicin nemmere.

VINDER AF

INNOVATIONSFONDENS ERHVERVSPRIS 2019 Dyrlæge, Ph.d. Frederikke Lindenberg fra Brogaarden fik overrakt prisen den 1. februar af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers for forskningen bag Immulix®.

Immulix® giver immunsystemet de bedste forudsætninger for at beskytte hesten hele livet mod lavgradige inflamatoriske sygdomme som colitis, EMS m.fl.

Immulix® gives de føste 50 dage efter fødslen.

IMMULIX

Vi ønsker Frederikke stort tillykke med prisen.

®

Immulix® er til føl for etablering af en optimal tarmflora og stærk immunbalance. Videnskabelige studier har bevist at Immulix øger mængden af gavnlige bakterier i tarmen og støtter etableringen af en sund og gavnlig tarmflora hos føl. I en opfølgende undersøgelse havde 70% af føllene der fik Immulix ingen diarre indenfor de første to måneder.

Læs mere på www.brogaarden.eu/immulix

Brogaarden® | Smedevangen 5 | 3540 Lynge | T: 39 65 18 80 | E: Brogaarden@brogaarden.eu | www.brogaarden.eu

Kendt salgsansigt på Dyrlægen

25ÅRS

JUBILÆUM

E-vet byder velkommen til STORT ÅBENT HUS 27. APRIL 2019

Tidligere produkt- og salgschef Lise Mogensen har fået ansvar for Dyrlægens marketing – og hun kan desuden udvikle marketing for klinikker og virksomheder.

Hvornår har du sidst hørt fra Lise Mogensen? Fremover bliver sandsynligheden større, for hun er blevet ansat som kommunikations- og marketingkonsulent med særligt ansvar for Dyrlægen – og dyrlæger. Gennem 25 år har Lise Mogensen været konsulent, produktchef og salgschef i den veterinære branche, og især på Sjælland, øerne og Bornholm har hun været et kendt ansigt på klinikker og dyrehospitaler. »Jeg kørte i ti år som konsulent, og jeg fik et meget indgående kendskab til de enkelte klinikker, deres personaler og specialer samt deres måder at markedsføre klinikkerne på,« fortæller Lise Mogensen.

Oprindeligt er Lise Mogensen uddannet veterinærsygeplejerske og arbejdede tre år på Værløse Dyreklinik, men siden gik hun ind i medicinalbranchen. Hun fulgte med gennem flere fusioner i den virksomhed, som til sidst blev VetXX, og her avancerede hun til sidst til inter­ national produktchef. Siden blev hun Nordisk produktchef i det, der i dag er MSD Animal Health.

Kronisk leddegigt kræver i dag kortere arbejdsdage, og Lise Mogensen er nu blevet ansat i fleksjob på bureauet JJ Kommunikation, der ejer og udgiver Dyr­ lægen. Her har hun ansvar for marketing og annoncering i Dyrlægen, både trykt og online. JJ Kommunikation er samtidig et full service-kommunikationsbureau, og Lise Mogensen bruger sit branchekendskab til også at udvikle kommunikation og marketing. »I JJ Kommunikation kan vi eksempelvis optimere hjemmesider, sociale medier og trykt materiale for både dyrlæger og medicinalvirksomheder. Jeg kender jo mange af klinikkerne og ved, hvor vi kan hjælpe og løfte dem,« siger Lise Mogensen.

Tyrolerfest

Tilmelding på www.evet.dk Fagligt program:

• Dyrlæge, ph.d. Carsten Grøndahl, København Zoo. • Specialdyrlæge i dermatologi, ph.d., Lene Boysen • Dyrlæge Sigbjørn Hesthammer Storli, Diplomate European Veterinary Dental College.

• Veterinærsygeplejeske Dorte Rande, specialist i Gnavere og Kaniner.

• Fagdyrlæge & ESAVS i reproduktion Kathrine Kirchhoff.

• Dr. Francesco Cian, DVM DipECVCP FRCPath MRCVS, European Veterinary Specialist in Clinical Pathology • DVM, CertEM, CertES BAEDT, The Equine Dental Clinic Ltd. Chris Pearce • Dyrlæge Lars Langerhuus, AniCura Aarhus Dyrehospital • Vladimir Jekl, DVM, PhD, DiplECZM • Dyrlæge Mette Uldahl. Medejer af Vejle Hestepraksis.

Fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste. FEI dyrlæge.

National Head Veterinarian FEI Denmark.

Veterinær konsulent for DRF. Certificeret i kiropraktik til heste.

• Dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren • Dyrlæge Frederik Meyland, Anicura Københavns Dyrehospital *

Hotelophold for egen regning - bookes gennem e-vet.

No show gebyr kr. 1000 + evt. hotel.

VIDEN, INDSIGT

UDSYN

Se det store spændende udvalg af kurser i foråret 2019 på evet.dk/kurser.

Der er også plads til dig!

EQUINE RESPIRATORY DAYS Dato: 14 - 15. marts 2019 Adresse: Charlottenlund Travbane, Lunden,

Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund

BLODUDSTRYGNINGER OG SYGDOMSPROCESSER, VSP Dato: 26. februar 2019 Adresse: E-vet, VeterinærBranchens KompetenceCenter, Ole Rømers Vej 26, 6100 Haderslev

OFTALMOLOGI, HUND OG KAT Dato: 7. - 8. marts 2019 Adresse: E-vet, VeterinærBranchens KompetenceCenter, Ole Rømers Vej 26, 6100 Haderslev

på Følg os

®

000222_Annonce_Dyrlægen_Januar_2019.indd 1

3

09/01/2019 14.50 DYRLÆGEN 1/2019

12

6

3

Kendt salgsansigt på Dyrlægen

6

Første MR-scanner klar til smådyr

8

Nyt veterinært online-apotek med fokus på dyrlæger

11

DYRLÆGEN får nye klæder og nyt website

12

Goldperioden – blot en ferie for koen?

17

Rehabilitering giver nye muligheder

20

Dissektion af sejhval og grindehval

22

Stigende behov for reviews af dyre­eksperimentelle studier

24

Forskningspris til dyrlæge og Aarhus Universitet

26

I anæstesiens verden i Venedig

28

Ny kursusvirksomhed

29

Forskerpris til dyrlæge for nyt fodertilskud

30

Investeringslystne dyrlæger bør overveje Aktiesparekontoen

31

Kom til åbent hus hos E-vet

32 Ny Dyrevelfærdslov har fokus på menneskers følelser frem for dyrenes velfærd

34 Forsikringsoversigt

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 e–mail: info@jjkommunikation.dk www.jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 23. april 2019 Deadline for indlæg er 27. marts 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forsidefoto: fra VetApo.dk af Jesper Roland Hermansen.

17

Annonceplads reserveret til msd-animal-health.dk

Smådyr

Første MR-scanner klar til smådyr Før første gang har en smådyrspraksis i Danmark nu adgang til MR-scanning 24 timer i døgnet. Det giver muligheder for mere præcise diagnoser af blandt andet hjernelidelser og skader på centralnervesystemet.

Af Lotte Overbjerg Foto AniCura Aarhus Dyrehospital AniCura Aarhus Dyrehospital har investeret i en MR-scanner til smådyr og er dermed den eneste smådyrspraksis med adgang til MR-scanning døgnet rundt. Scanneren giver nye muligheder for henvisende dyrlæger og i sidste ende for patienterne. »Behovet for avanceret billeddiagnostik er stigende, og derfor hører en MR-scanner til på et moderne dyrehospital som vores. Vi

har i forvejen stor efterspørgsel på vores CT-scanninger, og med den nye MR-scanner kan vi komme i bund med endnu flere lidelser og stille endnu mere præcise diagnoser,« siger specialdyrlæge Steen Engermann fra ledelsen på AniCura Aarhus Dyrehospital.

MR-scanneren vil primært blive brugt til at finde lidelser lokaliseret til centralnervesystemet.

Mere præcise diagnoser Hidtil har AniCura Aarhus Dyre­ hospital måtte henvise patienter

til undersøgelse på humane MRscanningsklinikker, men med maskinen i eget hus åbnes der for endnu bedre muligheder for at komme i bund med diagnoser. »Det kræver ofte en MR-scanner at stille korrekte diagnoser inden for eksempelvis neurologi og CNS. Derfor er det klart en forbedring i vores dyrehospital, at vi nu kan scanne uden ventetid,« fortæller Rune Enghoff Petersen, der er fagdyrlæge og i gang med en Master i kardiologi.

Scanneren vil blandt andet blive

Scanneren vil blandt andet blive brugt til at diagnosticere hjernetumorer, diskosprolapser, ledlidelser, inflammationer i CNS og syringomyeli.

Her er det dyrlæge Ulrik Bech, der er i arbejde.

6

DYRLÆGEN 1/2019

Indtil videre er tre af AniCura Aarhus Dyrehospitals dyrlæger blevet efter­ uddannet til at betjene den nye MRscanner. Det er fra venstre Ulrik Bech, Lasse Hørlyck og Rune Enghoff Petersen, der udfører det daglige arbejde med MR-scanneren.

Behovet for avanceret billeddiagnostik er stigende, og vi har i forvejen stor efterspørgsel på vores CT-scanninger. // Specialdyrlæge Steen Engermann, AniCura Aarhus Dyrehospital.

brugt til at diagnosticere hjernetumorer, diskosprolapser, ledlidelser, inflammationer i CNS og syringomyeli.

Desuden forventer Rune Enghoff Petersen, at nogle rygscanninger fremover vil blive udført på MR. »Nogle ryglidelser kan være vanskelige at diagnosticere på CT. Til disse patienter kan man opnå langt bedre resultater med MR,« forklarer dyrlægen.

Foreløbig tre dyrlæger uddannet Det er tre af hospitalets dyrlæger, Ulrik Bech, Lasse Hørlyck og Rune Enghoff Petersen, der udfører det daglige arbejde med MR-scanneren, som blev taget i brug i slutningen af 2018. De tre har modtaget specialundervisning i brug af maskinen og har blandt andet besøgt erfarne kolleger i München, der har udført mange MR-scanninger. »Vi er nødt til at kende det software, der følger med scanneren, og vi skal være opdateret med fysikken for at få de bedste resultater. Der er nogle faste protokoller, der skal følges i forhold til, hvilke lidelser, vi mistænker, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi får leveret den bedst mulige optagelse at diagnosticere ud fra,« forklarer Rune Enghoff Petersen.

Det er i første omgang en af de tre efteruddannede

dyrlæger, der stiller diagnoser, men scanningsbillederne sendes altid til en second opinion hos specialister i billeddiagnostik, eksempelvis hos AniCura Telemedicin.

Ulrik Bech, Lasse Hørlyck og Rune Enghoff Petersen har en vagtturnus, der gør, at MR-scanneren kan komme i brug på alle tider af døgnet, hvis behovet opstår.

Håber på henvisninger Aarhus Dyrehospital håber naturligvis at modtage mange henvisninger til MR-scanninger eksempelvis inden for neurologi, og Rune Enghoff Petersen for­ venter, der vil blive pæn efterspørgsel efter den nye mulighed. »Der er ikke stor prisforskel på en CT-scanning og en MR-scanning, og med den øgede fokus på kæledyrs velfærd, tror jeg, mange vil ofre det ekstra. Vi er i hvert fald glade for at kunne tilbyde denne mulighed, da det klart er en forbedring,« siger Rune Enghoff Petersen.

MR-scanner på AniCura Aarhus Dyrehospital //

• Blev taget i brug i slutningen af 2018.

• Scanneren skal blandt andet bruges til at diagnosticere hjernetumorer, diskosprolapser, ledlidelser, inflammationer i CNS og syringomyeli.

• Tre af hospitalet dyrlæger er nu uddannet til at betjene MR-scanneren.

DYRLÆGEN 1/2019

7

Medicin

Nyt veterinært online-apotek med fokus på dyrlæger Ny hjemmeside kun for veterinært personale gør bestilling af medicin nemmere.

Websitet er blandt andet udviklet af en veterinærsygeplejerske, der har brugt sin erfaring fra praksis til at målrette Websitet til dyreklinikker og -hospitaler.

Af Lotte Overbjerg Foto Jesper Hermansen

Det skal være nemt og hurtigt at bestille medicin for klinikkerne. Det er holdningen hos folkene bag VetApo, som er et nyt onlineunivers for dyrlæger, hvor alle medicinal­ varer kan bestilles med få klik. »Alle os, der har prøvet at stå for bestillingerne i en klinik, ved, at der sjældent er tid i en travl hverdag til at bruge alt for meget tid på at bestille medicin. Derfor har vi hos VetApo valgt at samle det hele ét sted,« fortæller veterinærsygeplejerske Louise Boye, der har været med til at udvikle siden VetApo.dk.

Udviklet af apoteker og VSP VetApo er en fuldbyrdet veterinærafdeling under Roskilde Dom Apotek og er udviklet af apoteker og idemand Mads Korsholm i samarbejde med Louise Boye. VetApo har dag-til-dag-levering, hvis varerne er bestilt på siden senest klokken 15 dagen før.

Louise Boye blev uddannet veterinærsygeplejerske i 2013 og arbejdede derefter i praksis i både Danmark og i Norge. Hun har været med hele vejen i udviklingen af VetApo, og siden websitet gik i luften i 2018, har Louise Boye været en bærende del af afdelingens drift.

8

DYRLÆGEN 1/2019

»Det har været spændende at være med til at starte et nyt koncept op. Jeg har fået god mulighed for at bruge mine erfaringer fra praksis. Jeg ved, hvad der kan være udfordrende og besværligt, og her får jeg så mulighed for at gøre det nemmere for mine kolleger ude i branchen,« fortæller Louise Boye.

Informationer og forbedret varekurv En af de ting, Louise Boye har lagt vægt på hos VetApo, er, at alle oplysninger om præparaterne skal være tilgængelige for dyrlægerne. »Jeg ved, at mange dyrlæger og veterinærsygeplejersker undersøger, hvad medicinen indeholder, inden de bestiller. De bruger oplysningerne til at sammensætte den bedste behandling til patienterne, og derfor skal denne information være let tilgængelig online for alle produkter,« fortæller veterinær­ sygeplejersken.

Et andet vigtigt punkt, hvor VetApo skiller sig ud fra andre netkøbs­butikker, er på varekurven – altså der, hvor man samler sine ordrer på siden. På VetApo.dk kan man administrere sin varekurv fra flere enheder samtidig, eksempelvis fra computeren i skranken og en tablet i konsultationen. »Jeg har flere gange prøvet at glemme at bestille nogle varer. Hvis

jeg eksempelvis er kommet i tanke om det i løbet af dagen, så kunne jeg nemt have glemt alt om det, når jeg så skulle bestille varer inden fyraften. Men med vores nye side kan du have bestillingskurven åben hele dagen, og så tilføje efterhånden og sende bestillingen afsted inden kl. 15. Det er nyttigt, hvis sygeplejersken vil bestille én ting, og dyrlægen samtidig vil bestille noget inde fra konsultationen. Det kan sagtens lade sig gøre – bare det

››

Veterinærsygeplejerske Louise Boye er med til at pakke og levere bestillingerne. På den måde holder hun fast i kontakten til kollegerne i praksis.

Hos VetApo bruger Louise Boye sin veteri­ nærfaglige baggrund til at rådgive om pro­ dukter og medicin

DYRLÆGEN 1/2019

9

er dyrlægen, der elektronisk skriver under som dokumentation, inden bestillingen via krypteret forbindelse sendes afsted. Dette er allerede en del af løsningen,« forklarer Louise Boye.

Kun for veterinært personale Websitet er kun for dyrlæger og andre i veterinær­ branchen, men har både veterinærmedicin og humane præparater. »Nogle gange bruger dyrlægen humane produkter, og jeg har flere gange hørt om apotekere, der bliver lidt skeptiske, når en dyrlæge overvejer at bruge et humant medikament til dyr. Den skepsis vil dyrlægerne ikke møde her, selv om der selvfølgelig er nogle klare regler, der skal følges. Som både veterinærsygeplejerske og konsulent er jeg udemærket klar over de fordele, der kan være ved at bruge de forskellige produkter,« fortæller Louise Boye.

Hun er kontaktperson hos VetApo for dyreklinikker og dyrehospitaler, og hun er næsten altid til at fange på telefonen for gode råd eller vejledning i brugen af websitet.

God start Bestillingerne pakkes blandt andet af Louise Boye, og hun leverer selv en del af de ordrer, hun kan nå rundt med på Sjælland – resten af landet modtager varer via en fragtmand. Louise Boye er glad for på den måde at holde fast i kontakten til kollegerne i praksis. »Nu hvor jeg ikke er på en klinik hver dag, er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at jeg holder mig opdateret

om nye trends og arbejdsgange på klinikkerne, så vi kan holde VetApo up to date. Jeg bruger også meget tid på at køre rundt i hele landet for at sælge vores koncept, og jeg nyder at besøge klinikkerne,« siger veterinærsygeplejersken.

Ind til videre er VetApo.dk blevet rigtig godt mod­ taget og har allerede en del faste kunder. »Vi har fået en rigtig god start. Der er naturligvis klinikker, som har haft aftale med det samme lokale apotek i en menneskealder, og det respekterer vi selvfølgelig. Vores erfaring viser bare, at man sparer rigtig meget tid ved at kun at skulle indtaste sin ordre ét sted, og det forsøger vi nu at fortælle hele branchen,« siger Louise Boye.

Veterinærsygeplejerske Louise Boye //

Konsulent og medudvikler hos VetApo.dk //

Uddannet i 2013. //

Har tidligere været ansat på Evidensia Kristiansand Dyreklinik og Evidensia Næstved Dyrehospital.

Websitet VetApo.dk er kun for dyrlæger og andre i veterinærbranchen, men har både veterinærmedicin og humane præparater.

10

DYRLÆGEN 1/2019

DYRLÆGEN får nye klæder og nyt website Du sidder med årets første nummer af DYRLÆGEN. Magasinet ligner sig selv – og alligevel ikke helt. Den redaktionelle linje er er uændret, så DYRLÆGEN indeholder fortsat artikler skrevet til og oftest af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende, og fokus er på inspiration og vidensdeling til dig som læser.

Men et nyt layout af DYRLÆGEN giver dig et lettere overblik over artiklernes emner, samtidig med at magasinet fremstår mere moderne.

Ny dyrlaegen.nu Vores nye hjemmeside dyrlaegen. nu er for nylig gået i luften. På siden finder du alle artiklerne fra DYRLÆGEN samt den værdsatte oversigt over hunde- og kattesygeforsikringer fra de forskellige forsikringsselskaber. Dermed vil forsikringsoversigten altid være ved hånden, når du ønsker at vise eller udlevere den til en dyreejer. Som sædvanlig finder du også den trykte version af oversigten i årets første nummer af DYRLÆGEN.

Via websitet kan du desuden annoncere efter personale, da vi netop har lanceret en jobportal på siden. Som åbningstilbud kan du få gratis jobannoncering i marts, april og maj.

Kontakt os på mail info@jjkommunikation.dk eller telefon 4659 0550, hvis du ønsker at annoncere.

Vi håber, at du vil tage godt imod vores nye initiativer.

Jan B. Jensen, redaktør, DYRLÆGEN.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 1/2019

11

Stordyr

Goldperioden – blot en ferie for koen?

Rutinerne for afgoldning varierer fra land til land, og der mangler moderne forskning på området. I denne artikel gennemgås en række af de velfærdsmæssige udfordringer, som kan relateres til koens goldperiode.

Af Thomas Manske, dyrlæge, ph.d., teknisk chef, Boehringer Ingelheim Animal Health, Team Ruminant Inspireret af den forgangne sommers tørke kan det være interessant at se på laktationscyklussens tørketid, nemlig goldperioden. Det er velkendt, at uden denne hvilefase vil mælkeproduktionen i den næste laktation være 20-40 procent lavere.

Rutinerne for afgoldning varierer enormt mellem lande og endda mellem gårde, ligesom køer på samme gård kan blive udsat for meget forskellige afgoldningsprocedurer. Der er i den grad mangel på moderne forskning indenfor området, og det skyldes måske, at man har betragtet goldperioden som en ubekymret ferie for koen.

Alt tyder alt på, at goldperioden ikke skal ses som afslutningen på laktationen, men derimod som begyndelsen på den næste. En velgennemført afgoldning giver fundamentet til god dyrevelfærd og yversundhed i goldperioden og en høj mælkeproduktion i den kommende laktation. En dårlig gennemført afgoldning giver velfærdsproblemer og øger risikoen for sygdom og reduceret produktion.

Køer er neofobe og kan blive stressede af nyt miljø og uvante rutiner.

De vigtigste velfærdsproblemer for koen i forbindelse med afgoldning og gennem goldperioden er den forøgede risiko for yverinfektion, smerte og ubehag, som særligt ses i ved afgoldning af køer med en ’høj’ ydelse. Hertil kommer nogle af de andre påvirkninger, som koen udsættes for i forbindelse med afgoldning for at reducere mælkeproduktionen, såsom begrænset adgang til vand og foder, flytning til nyt miljø med efterfølgende kamp om rangorden med mere.

Nedenfor skal vi se på en del af de velfærdsmæssige udfordringer, som kan relateres til koens goldperiode.

Yversundhed Mastitis er smertefuldt og udgør dermed et velfærdsproblem. Der findes såvel adfærdsmæssige som fysiologiske beviser for, at al klinisk masitis (uanset graden) er forbundet med smerte. Selv køer med mild mastitis har reduceret liggetid (Siivonen et al., 2011; MedranoGalarza et al., 2012).

Køer med mild til moderat mastitis har større afstand mellem haserne sammelignet med raske køer, hvilket tolkes, som at de ændrer benstilling for at mindske trykket på et smertende yver (Kemp et al., 2008).

Køer med mild til moderat mastitis udviser også en øget følsomhed for såvel varme (Peters et al., 2015) som for tryk på yveret (Bradley, 2002). Det indikerer en lavere smertetærskel (hyperalgesi) som følge af inflammationen.

Hos køer med mastitis observeres øget af forekomst af bradykinin i mælken (Eshraghi, et al., 1999). Bradykinin er et potent smerteudløsende endogent stof, som også kan påvises hos køer med subkliniks staf. aureus mastitis. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt subklinsk mastitis også er forbundet med nedsat velfærd.

Risikio for nyinfektion Studier har vist, at de fleste mastitistilfælde i tidlig laktation har rod i infektioner opstået i goldperioden (Bradley & Green, 2004) eller før afgoldning. Det er derfor, man anvender antibiotika ved afgoldning og/ eller interne patteforseglere. I forbindelse med to faser af goldperioden er yveret særligt følsomt for

12

DYRLÆGEN 1/2019

nyinfektion, nemlig ved afgoldning og umiddelbart før kælvning. Når malkningerne stopper, ophører såvel den fysiske udskylning af bakterier gennem patte­ kanalen som desinfektion af pattespidser med spray eller dyp.

Når yveret hæver ved afgoldning kan mælkelækage opstå, etablering af keratinproppen forsinkes, og pattekanalen hæver op og forkortes. Tilsammen øger det risikioen for nyinfektion, ikke mindst fordi der samtidig er mælk i yveret, der fungerer som et perfekt substrat for bakteriel vækst.

I goldperiodens hvilefase er risikoen for nyinfektion lav. Der er en begrænset mængde væske, kasein og fedt til stede, samtidig med at laktoferrin blokerer for vækst af jernafhængige bakterier. Koncentrationen af leukocytter og antistoffer er ovenikøbet relativ høj.

Kort tid før kælvning forøges risikoen igen, da keratinproppen nedbrydes, hvilket hos visse køer giver anledning til lækage af råmælk. Dertil kommer at mængden af laktoferrin og leukocytter falder, og at leukocytaktiviteten er nedsat.

Afgoldning Afgoldning af malkekøer indebærer, at malkningerne pludseligt eller gradvist ophører. I nutidens intensive mælkeproduktion sker dette typisk 45-60 dage før forventet kælvning. Nogle køer vil ved afgoldning have en

relativ høj mælkeproduktion i størrelsesorden 25-35 kg/d, enkelte endda over 40 kg/d.

Gradvis ophør af malkning for at sænke mælkeproduktionen opnås ved at reducere foderindtaget (energien) og/eller ved at nedsætte malkefrekvensen før afgoldning.

I forbindelse med selve afgoldningen vil begge disse metoder medføre en betydelig akkumulering af mælk i yveret, som forårsager hævelse. Denne hævelse er i særdeleshed udtalt hos køer med høj mælkeydelse og særligt for dem, som udsættes for brat ophør af malkning. Yverhævelsen ved afgoldning giver smerte og ubehag (Bertulat et al., 2013; Zobel et al., 2015).

Førstekalvs-køer kan opleve mere ubehag ved afgoldning end ældre køer. Dels er det en ny stressende oplevelse for dem, dels har de en fladere laktationskurve. Yvervævet er heller ikke helt udviklet hos unge køer, hvilket kan nedsætte deres tolerance for højt intramammært tryk.

Fysiologiske forandringer ved afgoldning Ved afgoldning fortsætter mælkekirtlen med at producere mælk, hvilket resulterer i et øget intramammært tryk, som kan lede til smerte og ubehag for koen.

Trykket i kirtlen vil være højt cirka 16 timer efter sidste malkning, hvorefter mælkelækage og en mild inflammation kan opstå.

››

Stort valg i tandbørster til kæledyr - køb direkte hos os!

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70

- fordi det bedste kun er godt nok!

ATA ”MEGA SOFT”

Dyrlaegen_1_2019.indd 1

CS SURGICAL ”MEGA SOFT”

CS SMART

CS 708 IMPLANT ORTHO

CS 5460 ULTRA SOFT

05-02-2019 15:40:53 DYRLÆGEN 1/2019

13

Inflammationen kan erkendes ved øget blodgennemstrømning i yveret samt stigning i antal neutrofile leukocytter i mælken.

Selve involutionen er i sig selv apoptotisk og forløber stort set uden inflammation.

Tegn på inflammation tolkes således som et resultat af for stor mælkeansamling i yveret (Silanikove et al., 2013, Zobel et al., 2015). Det intramammære tryk peaker normalt cirka to dage efter afgoldning (Bertulat et al., 2013), hvorefter det mindskes gradvist.

Det er dog stadig synligt højt fire til seks dage efter brat afgoldning.

Smerte og ubehag ved afgoldning To forhold beviser med tydelighed, at køer har nedsat velfærd forbundet med afgoldningsprocessen.

Disse er en forandret liggeadfærd og et ændret respons på yverberøring.

At ligge og hvile er et stærkt prioriteret behov hos malkekøer.

Manglende hvile betyder dårligere velfærd. Reduceret liggetid har derfor i forskningen været brugt som en indikator for det ubehag forårsaget af yverspænding, som koen oplever ved afgoldning.

Til eksempel er det vist i et studie (O’Driscoll et al., 2011), at reduktion i malkningsfrekvens fra to til én gang malkning per dag hos køer i midtlaktation gav en øget yverspænding, mælkelækage – og kortere liggetid. Det er oplagt at tillægge den kortere liggetid som et forsøg fra koens side på at modvirke et ydre tryk på yveret.

I et andet studie noteredes ingen påvirkning på liggetiden dagen efter brat afgoldning hos køer med en mælkeproduktion på mindre end 10 kg/d. Yverets fasthed forøgedes også kun marginelt efter afgoldning ved en så lav mælkeproduktion (Tucker et al., 2009).

I et andet studie, hvor køerne i gennemsnit havde en mælkeydelse på mere end 16 kg/d mindskedes både liggetiden totalt og liggeperiodernes længde. Derimod steg antallet af liggeperioder. Det er tolket

14

DYRLÆGEN 1/2019

Førstekalvs-køer kan opleve mere ubehag ved afgoldning end ældre køer. // Thomas Manske, dyrlæge, ph.d., teknisk chef, Boehringer Ingelheim Animal Health, Team Ruminant.

som tegn på fysisk ubehag og rastløshed (Zobel et al., 2013).

For raske goldkøer i et godt miljø angives 14 timers liggetid pr dag.

Liggetiden kan påvirkes af pasningsniveauet. Til eksempel har et studie vist, at liggetiden for goldkøer i sengebåse kunne øges fra 9 timer om dagen til 14 timer ved at udskifte vådt savsmuld med tørt (Fregonesi et al., 2007).

At bedømme dyrs reaktion, når man palperer eller manipulerer med væv, er en almindelig metode for dyrlæger (og også for læger) til klinisk at bedømme smerteytringer.

Metoden anses for at være gyldig og pålidelig, så længe reaktionen måles på en standardiseret og valideret måde.

Smerter fra yveret hos malkekøer har i studier kunnet kvantificeres under anvendelse af mekanisk (algometer) eller termisk (laser) stimulering af et bagben eller selve yveret. Disse metoder måler en ’nociceptiv tærskel’, den mindste grad af stimulans, der er nødvendig for at udløse et respons som eksempelvis spark, benløft eller pisken med halen.

Lave tærskelværdier indikerer øget grad af smerte. Hidtil har denne metode kun været brugt til at måle smerte i sammenhæng med mastitis eller halthed hos malkekøer.

Hvordan måler man i praksis?

Hvilken målemetode kan man så anvende under praktiske forhold?

Adspurgte tyske landmænd angav i et studie, at de ændrede adfærds-

mønstre i forbindelse med afgoldning mest var relateret til uro og rastløshed, øget vokalisering samt nedsat appetit og liggetid (Bertulat et al., 2015).

Man kan få et indtryk af yverspændingen ved hjælp af palpation. Hævelsen af yveret kan vurderes ved at sammenholde pattelængden før sidste malkning med pattelængden de første dage efter afgoldning.

Mælkelækage er også et godt mål, og det udgør en stor risiko for intramammære infektioner. Øget vokalisering kan ligeledes være en indikator for det ubehag, som er forbundet med det forøgede tryk i yveret, men kan naturligvis også være et udtryk for sult eller stress relateret til flytning, omgruppering med videre.

Uro og stress Begrænsing af foder og vandtilgang anvendes nogle gange som en effektiv metode til hurtigt at sænke mælkeproduktionen. Ved en sådan procedure ses en markant forøgelse af kortisolindholdet i blodet, hvilket er en indikator på stress. Det skal bemærkes, at en begræsning af tilgang til vand er betænkeligt ud fra et velfærdsperspektiv.

Martin Odensten og medarbejdere (2005) viste, at afgoldning på halm og vand udløste metabolisk stress hos køerne. Det anbefales derfor, at køer skal have adgang til en begrænset mængde mere energirigt foder i forbindelse med afgoldning.

Afgoldning udløser også et fysiologisk stress, idet smerte fra øget intramammært tryk efter afgoldning følges op af et stressrespons. Efter brat afgoldning af højtydende køer kan der påvises et højere niveau af kortisolmetabolitter (indikator på stress) i gødningen sammenlignet med køer som ikke oplevede en brat afgoldning, eller som blev afgoldet med en lavere mælkeproduktion. (Bertulat et al., 2013).

Det er værd at notere, at stress er additiv, og at risikoen for at blive ramt af eksemplevis intramammær infektion øges med stigende stressrespons.

››

Annonceplads reserveret til boehringer-ingelheim.dk

Goldkøer bør have masser af plads og strøelsen, som bør fornyes dagligt.

Nyt miljø kan udløse stress Køer er som bekendt neofobe, så et nyt miljø og uvante rutiner udløser også stress. Afgoldning er således forbundet med en række forandringer, som koen vil føle som stressfaktorer; eksempelvis flytning til nyt miljø, omgruppering og ændring af fodring.

Omgruppering kan forekomme flere gange i løbet af goldperioden, og det kan have uheldige konsekvenser for køerne. Flere studier har vist, at omgruppering mindsker tiden til drøvtygning og øger aggressioner (ex. Grant & Albright, 2001).

Sådan social uro varer flere dage efter, at der har været flytninger ind eller ud af gruppen, og gør at foderindtaget kan mindskes (Lobeck-Luchterhand et al., 2014) i den periode, hvor det er allervigtigst for koen med et optimalt foderindtag.

Det er vist, at køer som blev ramt af metritis (Huzzey et al., 2007) og ketose (Goldhawk et al., 2009) efter kælvning brugte mindre tid på foderoptag i ugerne før kælvning end de køer, som forblev raske efter kælvning. Det er også tegn på, at lavtrangerende køer et særligt udsatte for at risikere at blive jaget væk fra foderbordet af dominante køer (DeVries et al., 2004).

Det er således vigtigt med tilstrækkelig mange og tilstrækkeligt brede ædepladser for at mindske de negative konsekvenser af konkurrence mellem goldkøerne.

afgoldning stiger på internationalt niveau. Det er tilsyneladende ikke afgørende, om køer afgoldes abrupt eller gradvist; mælkeproduktionen ved afgoldning kan derimod være af stor betydning.

Høj mælkeproduktion har vist sig at udgøre et problem i form af øget risiko for yverinfektioner (ex. Rajala-Schultz et al., 2005) samt negativ påvirket velfærd og smerter som følge af øget yverspænding.

Det er derfor vigtigt at få nedbragt mælkeproduktionen så meget som muligt før afgoldning.

Anbefalede pasningsrutiner I de fleste lande har brat afgoldning været anbefalet siden midten af 1900-tallet (Zobel et al., 2015).

Studier, som understøtter dette udsagn, blev typisk gennemført i 1970’erne, hvor de fleste køers ydelse ved afgoldning lå under 10 kg/d.

Som tidligere beskrevet påvirkes sådanne køer kun i ringe grad af afgoldningen. I Sverige anbefales det generelt at gennemføre afgoldningen gradvist, selvom det videnskabelige grundlag for denne holdning er tynd.

Derimod er det interessant at notere sig, at interessen for gradvis

Bevægelse Det er et plus for goldkøer at kunne bevæge sig frit omkring inde såvel som ude. Liggearealet bør være på mindst 10m2/ko, og strøelsen bør være rigelig og fornyes dagligt. Liggearealet skal til alle tider være tørt og blødt, så koen kan hvile så mange timer dagligt, som den ønsker.

Goldkøerne bør tillige beskyttes mod træk og høj varme, og opstaldning kan med fordel placeres, så dyrene ikke fornemmer indtryk fra malkestalden. Det kan stimulere mælkenedlægning, og derved øges risikoen for mælkelækage og korte liggetider.

16

DYRLÆGEN 1/2019

Man kan også modvirke stress generelt ved at nedsætte konkurrencen om foder og vand, ved at der til enhver tid er fri adgang, og at alle kan æde på én gang. Goldkøer bør overvåges systematisk efter afgoldning, så man kan handle tidligt ved tegn på ubehag og øget risiko for sygdom hos de enkelte dyr.

Sammenfatning Køer kan møde flere velfærdsproblemer i forbindelse med afgoldning og i goldperioden. Det kan være øget risiko for nyinfektioner i yveret, smerte og ubehag som følge af øget tryk i yveret efter afgoldning samt stress på grund af omgruppering, konkurrence med videre.

Disse velfærdsproblemer har en negativ indflydelse på sundhed, produktion og dyrets almene tilstand. Det kan være en god ide at fokusere på at mindske yverspændingen efter afgoldning, da det mindsker smerte og ubehag, ligesom det kan mindske risikoen for nyinfektioner. Til yderligere forbedring af livskvaliteten hos goldkøerne er det vigtigt at sikre en god fodring, sørge for et rent og blødt leje og så vidt muligt reducere stress i forbindelse med omgrupperinger.

Referencer

Bertulat et al., 2013. J Dairy Sci. 96: 3774-87 Bertulat et al., 2015. Vet Rec Open. :e000068 Bradley, 2002. Vet J. 164: 116-28 Bradley & Green, 2004. Vet Clin Food Anim.

20: 547-68 deVries et al., 2004. J Dairy Sci. 87: 1432-8 Fregonesi et al., 2007. J Dairy Sci. 90: 5468-72 Goldhawk et al., 2009. J Dairy Sci. 92: 4971-7 Grant & Albright, 2001. J Dairy Sci. 84: Suppl.

E156–63 Huzzey et al., 2007. J Dairy Sci. 90: 3220-33 Kemp et al., 2008. Vet Rec. 163: 175-9 Lobeck-Luchterhand et al., 2014. J Dairy Sci. 97: 2800-7 Medrano-Galarza et al., 2012. J Dairy Sci. 95: 6994-7002 Odensten et al., 2005. J Dairy Sci. 88: 2072-82 O’Driscoll et al., 2011. Livest Sci. 138: 132-43 Peters et al., 2015. Anim. 9: 2024-28 Rajala-Schultz et al., 2005. J Dairy Sci. 88: 577-9 Siivonen et al., 2011. Appl Anim Behav Sci. 132: 101-6 Silanikove et al., 2013. J Dairy Sci. 96: 6400-11 Tucker et al., 2009. J Dairy Sci. 92: 3194-3203 Zobel et al., 2013. J Dairy Sci. 96: 5064-71 Zobel et al., 2015. J Dairy Sci. 98: 1–15

Medicin

Rehabilitering giver nye muligheder Alle hunde med smerter i bevægeapparatet kan have glæde af rehabilitering. Med en fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering opnår klinikken nye muligheder, også selvom hunden ikke har været opereret. Nyt hold på uddannelsen begynder til juni.

Af Lotte Overbjerg Mange forbinder rehabilitering med genoptræning efter operation.

Det er også en del af det. Men alle hunde, som bevæger sig forkert og som har smerter i bevægeapparatet vil i princippet kunne have gavn af rehabilitering. Det fortæller Anne Vitger, dyrlæge med specialuddannelser i veterinær fysioterapi, akupunktur og kiropraktik. Hun underviser på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering, som gør klar til at optage et nyt hold. »Målgruppen for kurset er uddannede veterinærsygeplejersker, der har interesse for rehabilitering. Der er ingen krav om, at deltagerne skal have erfaring med rehabilitering fra praksis, og det er heller ikke nødvendigt, at klinikken har en decideret rehabiliteringstilbud for at

sætte tilbud, der passer til deres målgruppe,« fortæller Anne Vitger.

Målgruppen for kurset er uddannede veterinærsyge­ plejersker, der har interesse for rehabilitering. // Anne Vitger, specialdyrlæge.

deltage. Med en fagsygeplejerske i rehabilitering får klinikken nemlig en lang række nye muligheder, og kan efterfølgende selv sammen-

Mange behandlingsformer inddrages En fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering vil kunne hjælpe en meget stor patientgruppe, og på uddannelsen lærer veterinærsygeplejerske en række behandlings­metoder. »Rehabiliteringens mål er grundlæggende at genoprette smertefrihed og normal funktion af bevægeapparatet. Mange behandlingsformer som massage, passiv ledbevægelse, laser, kulde/ varme, kosttilskud, ortoser med videre kan være en del af rehabiliteringen. Men den fysiske træning med målrettede øvelser er grundstenen i rehabilitering,« forklarer Anne Vitger.

Mange forventer måske, at en klinik, der tilbyder rehabilitering

››

.

Vettigo Det behøver ikke være så svært Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

.

DYRLÆGEN 1/2019

17

Dyrlæge Anne Vitger har uddannet sig i veterinær fysioterapi, akupunktur og kiropraktik. Hun underviser på uddannelsen til fag­ veterinærsygeplejerske i rehabilitering.

har et vandløbebånd, men det er altså ikke et must, mener dyrlægen»Et vandløbebånd er i mange tilfælde et rigtigt godt redskab til rehabilitering. Men det er kun et redskab, og man kan lave meget god genoptræning uden vandløbebånd, og det er en af de ting, deltagerne på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering lærer,« fortæller Anne Vitger.

Forløb for fagveterinær­ sygeplejerskeuddannelsen i rehabilitering //

• Uddannelsen forløber over ca. 15 måneder og består af fem moduler a 2-3 dage (i alt 12 dage).

• Modul 1-4 er teoretisk undervisning samt praktiske øvelser.

• Modul 5 er eksamen samt en dag med kursisternes egne præsentationer af en case eller et relevant emne.

• Herudover indgår to dages praktikophold på rehabiliteringsklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr.

• Der undervises på dansk. Undervisningsmaterialet er fortrinsvist på dansk, men derudover vil der være faglitteratur på engelsk.

Kilde: DDD.dk

18

DYRLÆGEN 1/2019

Program til hjemmetræning Noget af det vigtigste, de studerende lærer, er at kunne tilrettelægge øvelser og udforme et hjemmetræningsprogram, der er sikkert og effektivt for den enkelte patient. »I planlægningen af programmet skal vi også tage højde for patientens familie og den indsats, de kan lægge i genoptræningen. Alle patienter er som bekendt forskellige, og det er dyreejere også, så standardprotokoller er ikke meget værd. Derfor er det så vigtigt, at man har en god forståelse for patologien og de igangværende helingsprocesser,« forklarer Anne Vitger.

Fagveterinærsygeplejersken skal desuden være dygtig til at vurdere patientens status ud fra dens bevægelser, holdning og adfærd og ud fra palpation af blandt andet muskulaturen. Hvor er der spændinger og smerter, hvor mangler der styrke og tonus?

Et bredt fagområde.

På uddannelsen der foregår på Universitetshospitalet for Familiedyr i København får de studerende en solid teoretisk grundviden indenfor rehabilitering. Der er selvsagt et stort fokus på anatomi, og man skal ikke bare kende navne, lokalisation og funktion af en lang række muskler. »De lærer også at forstå, hvordan bevægeapparatet fungerer i et samspil, og hvordan skader ét sted påvirker andre steder i kroppen. Desuden gennemgår vi, hvordan nervesystemet styrer bevægelser og stabilitet.

Og så lærer man selvfølgelig at omsætte al den teoretiske viden til praksis, når vi udfører bevægelsesanalyse og fysioterapeutisk undersøgelse. Derefter udvælger vi effektive træningsøvelser og tilrettelægger individuelle genoptræningsforløb,« fortæller Anne Vitger.

Andre emner på uddannelsen er smertefysiologi og -behandling, ortopædiske og neurologiske sygdomme, skader på sportshunde, ernæring, laser, journalskrivning og meget mere.

På internationalt niveau Anne Vitger fortæller, at man selvfølgelig ikke kan nå en dybdegående gennemgang af alle relevante emner. »Men deltagerne får en god grunduddannelse, og de skal regne med at de skal påregne en del hjemmearbejde til løbende forberedelse, udarbejdelse af case reports og eksamenslæsning. Vi tilstræber at fagveterinærsygeplejersken i rehabilitering opnår et fagligt niveau der er mindst lige så godt som ved den anerkendte internationale uddannelse CCRP, Certified Canine Rehabilitation Practitioner.« Fordelen ved det danske uddannelsestilbud er blandt andet, at undervisningen er på dansk, prioriteringen af stoffet er tilpasset danske forhold, og ikke mindst at de studerende får lejlighed til at opbygge et værdifuldt fagligt netværk i Danmark.

Næste uddannelsesforløb forventes at starte 13.-15. juni – læs mere på Den Dannske Dyrlægeforenings hjemmeside eller kontakt Anne Vitger på anvi@sund.ku.dk.

Dyrlæge søges AniCura Aarhus Dyrehospital søger en yngre dyrlæge med erfaring fra smådyrspraksis til nyoprettet stilling.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til fortsat læring og på sigt gerne specialisering.

Anicura Aarhus Dyrehospital er primært et henvisningshospital med en mindre egenpraksis tilknyttet. Vi lægger derfor særdeles stor vægt på kvalitet i vores arbejde og forventer at ansøgeren har evner og vilje til fortsat faglig udvikling.

Vi besidder særlige kompetencer indenfor en lang række fagområder, derudover har vi i huset al nødvendigt udstyr, herunder både CT-scanner og MRI-scanner.

Vi har en fri og positiv omgangstone præget af humor og omsorg for kollegerne og en meget flad ledelsesstruktur. Vi er et dyrehospital i fortsat vækst og søger en kollega med godt humør og gå-på-mod til at hjælpe os i vores ofte travle hverdag. Da vi også driver et 24-7 vagthospital må ansøger påregne en begrænset vagtbyrde.

Se mere på www.anicuragroup.com Yderligere oplysninger og ansøgning med CV sendes til Nanna Enemark på nanna.enemark@anicura.dk senest 6. marts.

Søg penge til forskning i 2020 Er du forsker eller dyrlæge, der forsker i selskabsdyr, har du nu mulighed for at ansøge om midler via Agria og SKK’s Forskningsfond.

Hvert år uddeler Agria Dyreforsikring og Svensk Kennel Klub penge til videnskabelig forskning i selskabsdyr via en fælles forskningsfond.

Agrias forskningsmidler til hund og kat, cirka 8 millioner kroner, placeres i Forskningsfonden, som sammen med afkast fra SKK’s fonder bliver tæt på ni millioner kroner til uddeling. Pengene fordeles til forskellige projekter indenfor veterinærmedicin, genetik og etologi, men også til forskning i selskabsdyrenes psykiske, sociale og økonomiske betydning. Vil du se hele forsikringsprogrammet, finder du det her: www.hundforskning.se.

Ansøgningen sker i to trin I trin 1 skriver forskeren en kort ansøgning, som vurderes ud fra relevans og potentiale. De ansøgninger som Forskningskomitéen anser for at opfylde fondens formål, inviteres til at ansøge på trin 2.

1 etape – er åbent for ansøgninger i perioden 1 – 30. april 2019 2 etape – er åbent i perioden 1 – 30. september 2019

Mere information og link til ansøgningssystemet finder du på www.hundforskning.se

DYRLÆGEN 1/2019

19

Forskning

Dissektion af sejhval og grindehval I slutningen af 2018 strandede to hvaler forskellige steder i Danmark. En ung sejhval og en voksen grindehval blev dissekeret under stor bevågenhed af tilskuere og presse.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d., PET-centret, Aarhus Universitetshospital

I december 2018 blev to hvaler dissekeret, først en bardehval og dernæst en tandhval. Dissektionen blev interessante af flere grunde.

Den første hval var en ung sejhval (Balaenoptera borealis), som igennem mindst ti dage havde svømmet rundt i nærheden af Hobro. På et tidspunkt var den ved at strande, men blev skubbet tilbage i vandet af forbipasserende, inden den dog til sidst blev fundet død. Den blev bjærget og efterfølgende den 11. december dissekeret på havnen i Hobro af et team bestående af for-

skere, konservatorer og formidlere fra blandt andet Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Grindehvaler forekommer ret Universitet, Danmarks Tekhyppigt i Skagerrak, og de er niske Universitet, Aarhus adskillige gange strandet i Universitet og Fiskeri- og Danmark, senest i 2012 Søfartsmuseet i Esbjerg. og 2015 Da hvalen allerede var landskendt blev dissektionen et stort tilløbsstykke for tilskuere og presse. Hvalen viste sig at være en 7,7 meter lang juvenil han, som sandsynligvis blot var mellem En del sejhvaler strander i forbinseks og 12 måneder gammel. Den delse med fravænningen fra modevar af normal huld og med en beren, og de videre undersøgelser skal grænset parasitbyrde. Mest påfaldende var den meget lyse muskula- afklare, om dette kan være årsagen tur, som muligvis skyldes hvalens til, at ungen forvildede sig ind i de unge alder. indre danske farvande, hvor den

Dissekeringen af grindehvalen i Esbjerg i december 2018. Hvalen havde et massivt kraniebrud og brud på vertebræ i thorax-regionen.

20

DYRLÆGEN 1/2019

I december strandede først en helt ung sejhval ved Hobro og nogle dage senere en halvrådden, voksen langluffet grindehval ved Skagen. Begge var hanner, og de målte henholdsvis 7,70 meter og 5,46 meter.

døde. Sejhvaler jages ikke længere og er derfor formentlig ikke længere stærkt truede dyr. Deres biologi er ret dårligt undersøgt, og der kendes kun to fortilfælde, hvor de er strandet i Danmark, nemlig ved Svendborg i 1955 og på Nordals i 1980.

Grindehvalen var påsejlet Få dage efter dissektionen af sejhvalen strandede en halvrådden langluffet grindehval (Globicephala melas) ved Skagen. Den blev med lastbil fragtet til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor den blev obduceret den 18. december. Det var en voksen han på 1.550 kg og med en længde på 5,46 meter.

Ligesom sejhvalen var den ved god huld og med begrænset parasitbyrde. Det eneste iøjefaldende fund var et massivt kraniebrud og brud på vertebræ i thorax-regionen. Brud, som typisk opstår ved påsejling af skib. De videre undersøgelser skal afklare, om læsionerne er opstået, mens hvalen var levende eller er sket post mortem.

Grindehvaler forekommer ret hyppigt i Skagerrak, og de er adskillige gange strandet i Danmark,

senest i 2012 og 2015. Fra begge hvaler blev udtaget en mængde prøver og organer, som i den kom-

mende tid skal undersøges – blandt andet hjerterne til undersøgelse af det kardiovaskulære system.

Grindehvalen var allerede i begyndende forrådnelse, da den blev dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuset i Esbjerg.

DYRLÆGEN 1/2019

21

Smådyr

Stigende behov for reviews af dyre­ eksperimentelle studier Antallet af publicerede forskningsforsøg stiger, og derfor er der behov for bedre overblik med systematiske reviews. En gruppe på Aarhus Universitet arbejder for at udbrede kendskabet til og vigtigheden af systematiske reviews blandt andet via et ph.d.-kursus i foråret.

Af dyrlæge, ph.d. Birgitte Kousholt, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Aarhus og dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Aarhus.

Der forskes i disse år på livet løs i hele verden, og resultaterne udmønter sig ofte i artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Det årlige antal publikationer er globalt set stigende, og det samme er antallet af videnskabelige tidsskrifter.

Inden for nogle forskningsområder er publikationsraten så høj, at det kan være svært at få overblik over alle nye relevante publikationer.

Dette gælder blandt andet for den prækliniske dyreeksperimentelle forskning.

Professor Malcolm MacLeod, som er læge og forsker i neurovidenskab, udtalte for nyligt, at antallet af publikationer inden for dette forskningsfelt i de senere år er steget så eksplosivt, at det nærmest er en umulig opgave at nå at læse al publiceret litteratur. Det øger risikoen for, at forskerne ikke træffer de bedste videnskabelige beslutninger omkring egen forskning.

Eksempelvis risikerer man som forsker at gentage dyreforsøg unødigt eller at basere sine forsøg på tilfældige studier af usikker kvalitet.

Dette er ærgerligt, da der så bruges

22

DYRLÆGEN 1/2019

tid, ressourcer og ikke mindst forsøgsdyr på et for spinkelt og fejl­ belagt grundlag.

Systematiske reviews kan rydde op i junglen Den kliniske forskning på mennesker stod tidligere over for de samme vanskeligheder, som den prækliniske forskning møder i dag.

Den kliniske forskning udviklede dengang metoder til systematisk vurdering af klinisk forskning, hvilket er kendt under navnet ”systematiske reviews”. Denne tilgang vinder i disse år langsomt indpas i forsøgsdyrsforskningen.

Systematiske reviews anvender en evidensbaseret metode til at gennemgå videnskabelige artikler inden for et forskningsområde. Baseret på et specifikt forskningsspørgsmål udformes en protokol, og studierne, som inkluderes i oversigten, udvælges på et transparent grundlag.

Udover en omfattende litteratursøgning og tydelige in- og eksklusionskriterier vurderes hvert enkelt studies kvalitet (*internal validity).

Man vurderer forhold, der minimerer risikoen for skævvridning (*risk of bias) og fejlfortolkninger – eksempelvis ved at undersøge, om forsøget og dets resultater er randomiserede og blindede for forskeren.

Oplysninger om dyrenes sund-

hedsstatus, før de indgår i forsøg­ ene, er også relevante at kende.

Det samme gælder antallet af forsøgsdyr, som man introducerer i forsøget ved forsøgsstart sammenlignet med antallet af forsøgsdyr, der er tilbage i slutningen af forsøget. Ved en stringent gennemgå alle disse – og flere andre – kvalitetsparametre fås et tydeligt indblik i, hvor stor vægt man kan tillægge de enkelte forskningsresultater.

Systematiske reviews kan suppleres med metaanalyser Et systematisk review kan afsluttes med en metaanalyse, hvor resultater fra flere dyreforsøg sammenlignes på tværs af studierne. Det kræver dog, at særlige krav til studierne er opfyldt, som gør dem sammenlignelige, for at man kan lave en korrekt metaanalyse.

Metaanalysen gør brug af den ekstra power, som man opnår ved, at forsøgsdyrene fra sammenlignelige studier sammenholdes. Overblikket over litteraturen styrker den efterfølgende forsknings fundament og øger den translationelle værdi – det vil sige, at det øger muligheden for, at forskningsresultaterne medvirker til bedre patientbehandling.

I disse år diskuteres det i de videnskabelige miljøer, hvorfor reproducerbarheden af dyreforsøg ofte er lav. Her kan systematiske reviews og metaanalyser være én blandt

flere anvendelige metoder til at komme ud af krisen, idet de kan give indblik i forhold af betydning for, hvorfor resultaterne bliver forskellige fra studie til studie.

Systematiske reviews som del af 3R-arbejdet I dag er systematiske reviews en anerkendt metode i arbejdet med de såkaldte 3R-principper. 3R står for *reduction (at nedbringe antallet af forsøgsdyr i hvert studium), *refinement (at forbedre forholdene for forsøgsdyrene) og *replacement (at finde alternativer til aktuelle dyreforsøg).

3R-begrebet stammer fra de to engelske videnskabsmænd William Russel og Rex Burch, som introducerede tankerne i deres bog ”The Principles of Humane Experimental Technique” i 1959. Selvom begrebet naturligvis er blevet modificeret siden bogens udgivelse, omhandler det stadig en etisk forsvarlig tilgang til anvendelsen af forsøgsdyr. Det vil sige, at hvor antallet af forsøgsdyr i det enkelte studie kan reduceres, skal man gøre det, og hvor forholdene for dyrene i forsøg kan forbedres, skal dette ske. Overordnet gælder det, at hvor man helt kan undgå brugen af forsøgsdyr, har man pligt til at vælge en alternativ metode. Dette – anførte William Russel og Rex Burch – bør dog ikke ske på bekostning af forskningens fremgang.

Da samtlige relevante dyreforsøg inden for et forskningsområde afdækkes i et systematisk review, kan fremtidige unødvendige dyreforsøg undgås.

Systematiske reviews kaster lys over, om der er alvorlige kvalitetsproblemer i de inkluderede studier.

Dette medvirker til, at nogle forskningsgrupper vælger at ændre påtænkte forskningsprojekter. Nogle gange fravælger de endda videreførelsen af påtænkte studier, når det viser sig, at de bygger på et for løst grundlag.

Men til trods for, at metoden både styrker forskningen og arbejdet med 3R, er det dog ikke altid helt så enkelt at få implementeret metoden i praksis. Det kræver nemlig tid til fordybelse, indgående kendskab til de enkelte områder af metoden og ikke mindst indgående viden om det specifikke forskningsområde, hvis man skal bruge metoden korrekt. Kravene til det interdisciplinære samarbejde er derfor høje, og der arbejdes på højtryk for at implementere machine-learning og andre modaliteter til at lette processen. Sådanne tiltag er dog stadig kun under udvikling.

AUGUST-gruppen på Aarhus Universitet På Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet er der etableret en AUGUST-gruppe (Aarhus University Group for Understanding Systematic Reviews

››

SYRCLE-forskningsgruppen i Holland I Holland har man fra statslig side tildelt midler til forskningsgruppen SYRCLE fra Radboud University Medical Center. SYRCLE har videreudviklet og udbredt metodologien omkring systematiske reviews, så den passer til den prækliniske, dyreeksperimentelle virkelighed.

På Radboud University Medical Center har dyrlæge og professor Merel Ritskes Hoitinga, der er leder af SYRCLE-forskningsgruppen, noteret en nedgang i antallet forsøgsdyr, der udføres på universitetet, sammenlignet med det totale antal forsøgsdyr udført i resten af Holland. Hoitinga har i øvrigt en fortid som dansk professor i dyreforsøgsvidenskab på Syddansk Universitet i Odense.

Dyrlæge Birgitte Kousholt fra Aarhus Universitet modtog 3R-pri­ sen 2018 på det årlige symposium i november. Til venstre Erwin Roggen fra 3R-centrets bestyrelse. Foto: 3R-centret.

DYRLÆGEN 1/2019

23

and Meta-analyses in Translational Preclinical Science), som samarbejder med både med SYRCLE og forskningsgruppen CAMARADES fra Edinburgh Universitet.

AUGUST-gruppen ønsker at udbrede kendskabet til og vigtigheden af systematiske reviews i den præ­ kliniske forskning. Det er et vigtigt mål at medvirke til, at der publiceres systematiske reviews af høj kvalitet.

Gruppen har afholdt to symposier og workshops samt introduceret undervisning i metoden på relevante ph.d.-kurser og flere er på vej.

AUGUST-initiativet blev i 2018 hædret med det danske 3R-centrets årige 3R-pris.

ph.d.-kursus //

I foråret 2019 afvikles det første selvstændige ph.d.kursus i systematiske reviews af præklinisk dyreeksperimentel forskning på Aarhus Universitet. Kurset får titlen Systematic reviews and metaanalyses of preclinical animal studies.

Forskningspris til dyrlæge og Aarhus Universitet Dansk forskergruppe med dyrlæge i spidsen har modtaget 3R-prisen for at sætte fokus på systematiske reviews og forskningskvalitet. Der udbydes nu to kurser, så flere forskere kan få kendskab til metoden.

AUGUST-gruppen fra Aarhus Universitet arbejder for at udbrede kendskabet til og vigtigheden af systematiske reviews i den prækliniske forskning, og det har gruppen nu modtaget årets 3R-pris for. Prisen uddeles af Danmarks 3R-center til personer der har gjort en særlig indsats inden for et eller flere af de 3 R´er, som er reduction, refinement og replacement.

Dyrlæge, ph.d. Birgitte Kousholt, der er tovholder i AUGUST-gruppen, er stolt og glad for det skulderklap, der følger med prisen. »Prisen betyder en anerkendelse af det arbejde, vi lægger i AU-gruppen AUGUST, hvor vi forener ind-

satsen omkring 3R med universitetets målsætning om ansvarlig forskningspraksis og excellence in science,« siger Birgitte Kousholt Kurser på vej I foråret 2019 afvikles det første selvstændige ph.d.-kursus i systematiske reviews af præklinisk dyreeksperimentel forskning på Aarhus Universitet. Kurset får titlen ”Systematic reviews and metaanalyses of preclinical animal studies”.

Kurset henvender sig til ph.d.studerende, men andre studerende og seniorforskere kan med fordel også deltage på kurset. Her vil de deltagerne arbejde med at få lavet

ph.d.-kursus //

For mere information omkring kurserne skriv til birgitte.kousholt@clin.au.dk

24

DYRLÆGEN 1/2019

et publicerbart systematisk review inden for deres eget forskningsemne.

I august 2019 udbydes en workshop, hvor alle som deltager i NorDic PhD Summit, har mulighed for at deltage. Nordic PhD Summit (www.nordochealth.net/nordic-phdsummit) arrangeres af NorDoc, som er et samarbejde mellem flere nordiske universiteter. Målet er at styrke den sundhedsvidenskabelige forskning, og et af tiltagene er et årligt møde for ph.d.-studerende, postdocs, ph.d.-vejledere og fakultetsmedarbejdere fra hele Norden.

Her diskuteres videnskab på højt plan, og der etableres netværk og samarbejdsrelationer på tværs af landene. Derfor er det særligt glædeligt, at arrangørerne har bedt om en workshop, der omhandler systema­tisk review af præklinisk dyreeksperimentel forskning. Det giver mulighed for at udbrede metoden og styrke forskningens fundament.

Annonceplads reserveret til boehringer-ingelheim.dk

Medicin

I anæstesiens verden i Venedig Da World Congress of Veterinary Anaesthesiologi blev afholdt i Venedig, Italien i efteråret 2018, var hovedtemaet ketamin. Med denne artikel vil jeg gerne anbefale kongressen til andre, der har interesse for anæstesi.

Af Tina Woller, veterinærsyge­ plejerske, Roskilde Dyreklinik WCVA 2018 25.-29. september 2018 blev der for 13. gang afholdt WCVA (World Congress of Veterinary Anaesthesiologi) verdenskongres for dyrlæger og veterinærsygeplejersker med interesse for anæstesi. Vi var et lille hold danske og nordiske kollegaer, som deltog for at blive klogere på anæstesi, sammen med andre fra hele verden. Denne gang var det flotte Venedig, der var værtsby.

Det blev en uge med et tætpakket program fyldt med den nyeste viden inden for anæstesi, et udstillerområde med nye produkter og inspiration samt abstracts med videnskabelige artikler fra mange forskellige lande. Et socialt program blev der også tid til, hvor der var mulighed for at udforske Venedig samt at netværke med fagfolk fra hele verden.

Spændende foredrag med gennemgående tema Det gennemgående tema over de fem dage var ketamin. Fordi keta-

Ketamin anvendes veterinært næsten overalt i verden og især på vilde dyr. // Tina Woller, veterinærsyge­ plejerske, Roskilde Dyreklinik

min har så mange anvendelsesmuligheder, kan man nemt få en hel uge til at gå med at snakket om stoffet. Der var desuden fokus på ventilation, hæmodynamisk monitorering, ultralyd, stabilisering af kolik hos heste, det kritiske føl, etik omkring afslutning på livet og palliativ pleje i både den humane og veterinære verden.

Den sidste dag var der en workshop omhandlende lokalanalgesi.

Foredragsholderne var både dyrlæger samt humane læger, hvilket gav en god dynamik og diskussion. Der var to foredragsspor og til tider var det svært at vælge spor, da det hele virkede rigtig spændende og relevant for mig.

Tidligere et udskældt rusmiddel Tidligere var ketamin et udskældt middel, måske fordi ketamin bruges som rusmiddel i nattelivet. Dog skal man være opmærksom på, at som rusmiddel er det høje doser i ukontrollerede omgivelser, der er tale om. Desuden er ketamin et dyrt rusmiddel og bliver ikke brugt så ofte som andre rusmidler og har yderst sjældent en dødelig udgang hos mennesker.

Ketamin kan blandt andet give blæreskader, hvis det bruges i meget høje doser gennem længere tid (set humant) eller psykoser. Flere dyreklinikker har også haft indbrud, hvor der er blevet stjålet ketamin. Dette var også en årsag til, at flere dyrlæger gik væk fra ketamin og valgte andre og nyere produkter. Mange syntes tilmed, at de hallucinationer nogle dyr fik. var ubehagelige.

Men nu er brugen af ketamin

igen stigende. Årsagen skal findes blandt de mange anvendelsesmuligheder ketamin har. Ketamin er et yderst hæmmodynamisk stabilt medikament med gode analgetiske egenskaber og derfor specielt godt til hypovolæmiske patienter og traumepatienter. Vi ved meget om produktet klinisk, da ketamin har været avendt i mange år.

Sådan virker ketamin Ketamin har en stor sikkerhedsmargin og meget effektivt stort set uanset, hvordan det administreres.

Ketamin blev anvendt første gang veterinært i 1963 – det blev brugt humant første gang i 1962 under vietnamkrigen. Det var i øvrigt blandt andet ketamin, lægerne brugte på de unge drenge, som blev reddet ud fra en grotte i Thailand i 2018, for at mindske ubehag og panik under aktionen. Ketamin anvendes veterinært næsten overalt i verden og især på vilde dyr.

Ketamin er en NMDA receptor antagonist. Virkningen er kompleks og inducerer somatisk sensorisk blokade ved aktivt at afbryde associationsbanerne i hjerne/rygmarv.

Ketamin fremkalder dissociativ anæstesi karakteriseret ved øget muskeltonus på grund af sympatikusstimulation, og at øjnene ofte er åbne, egen vejrtrækning og svælgreflekser bevaret, og at SVR og CO stiger og giver en inotrop effekt.

Ketamin bruges som co-induktion før anæstesiindledning med for eksempel propofol/alfaxsan og dermed mindske brugen af de halogenerende stoffer samt barbituraterne, som har en vasodilaterende effekt,

og derved påvirker blodtrykket negativt. Stoffet kan også bruges som CRI intraoperativt og postoperativt for at mindske operationssmerter samt som anæstesimiddel i kombination med for eksempel en alfa-2 agonist eller et benzodiazepin.Ketamin er kontraindiceret ved dyr, der er hjertesyge, drægtige dyr, dyr med svær lever- og nyreinsufficiens, øget ICP og øget intraoculært tryk.

Hallucinationer kan mindskes En af de kendte forbigående bivirkninger er hallucina­ tioner, der kan mindskes ved brug af et benzodiazepin og ved at bruge lavest mulige dosis. Da ketamin som injektion cirka varer i 45 minutter, kan man med fordel – når man eksempelvis vil bruge ketamin sammen med en alfa-2 agonist til katte, der skal neutraliseres – vente cirka 30-45 minutter med at vække dyret og derved mindske hallucinationer samt muskelstivhed.

Ligesom så mange andre medikamenter er der mulige bivirkninger ved brug af ketamin som for eksempel kvalme, opkastning, øget spytsekretion, hypertension, øget hjertefrekvens og respirationsdepression. Der kan også ses abnorme drømme, adfærdsforstyrrelse, agitation, hallucinationer, konfusion, kramper, dobbeltsyn og nystagmus. Der kan desuden opstå apnø, hvis høj/ hurtig dosis indgives.

Med hensyn til doseringer til forskellige anvendelser

kan man med fordel se i BSAVA’s bog `Manual of Canine and Feline Anaesthesia and Analgesia`. Ketamin bruges også ofte til exotics, der er flere gode bøger på markedet for eksempel BSAVA`s Small Animal Formulary .

En varm anbefaling World Congress of Veterinary Anaesthesiologi – verdenskongres for dyrlæger og veterinærsygeplejersker med interesse for anæstesi afholdes næste gang i 2021 i Sydney i Australien. Der er desuden mulighed for, at blive medlem af WCVA, hvor man blandt andet har adgang til videnskabelige artikler, medlemsblad og årlige møder/kurser rundt i Europa.

Selve kongressen kostede 2000 kroner for en veterinærsygeplejerske, dertil kom hotel, fly og eventuelt tilmeldinger til det sociale arrangement. Alt i alt har jeg givet cirka 6500 kroner for de fem dage.

Jeg kan varmt anbefale denne anæstesikongres specielt for fagveterinærsygeplejersker, som ønsker at tilegne sig nyeste viden omkring anæstesi og monitorering. På Roskilde Dyreklinik har vi lavet nye anæstesi- og smerteprotokoller til hund og kat, hvor ketamin indgår, efter jeg kom hjem fra kongressen.

Desuden kan jeg, via mit job som konsulent hos Eickemeyer, tilbyde at rådgive andre klinikker om ketamin og stoffets mange anvendelsesmuligheder.

org

lb !

NB t til Aa

te flyt r e Vi

ISOFLURAN DETEKTOR TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN NYT DANSK INSTRUMENT

CON.DA AQM 1 måleinstrument registrerer fra >10PPM - 100 PPM i henhold til anbefaling af Arbejdstilsynet

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

AQM1 Isofluran måleinstrument 4795,- excl. Moms i basisversion

Conda 21623460 mail@conda.com www.conda.dk

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 1/2019

27

Uddannelse

Ny kursusvirksomhed KirVet Kurser er ny kursusvirksomhed for veterinærbranchen i Danmark.

De første kurser blev afholdt i 2018, og der er flere kurser på vej i 2019.

En ny veterinær kursusvirksomhed har set dagens lys. KirVet Kurser er startet af dyrlæge Kirsten Vestergaard, der sidste år havde 25 års jubilæum som dyrlæge. Hun har arbejdet med møder, kurser, workshops og studieture i mere end 15 år. KirVet Kurser er en deltidsbeskæftigelse for Kirsten Vestergaard, der desuden arbejder i medicinalindustrien.

Første gang i Danmark I 2018 afholdt KirVet Kurser det store halthedskursus for hund og kat, ’Ortopædisk Diagnostik’. Det var første gang dette kursus blev afviklet på dansk jord, og to erfarne

svenske foredragsholdere, Ole Frykmann og Lennart Sjöström, blev hentet til Danmark. ’Ortopædisk Diagnostik' har været afholdt flere gange både i Sverige og Norge. »På kurset gennemgås praktisk taget alle haltheder, man støder på i praksis, fra hvalp til gammel hund. Det er diagnostikken, der er det væsentlige, men man kommer også omkring behandlinger, både kirurgiske eller medicinske, ligesom der er fokus på prognosen for hver

Dyrlæge Kirsten Vestergaard har startet kursusvirksomheden KirVet Kurser. Hun har 25 års erfaring som dyrlæge og arbejder i medicinal­-branchen ved siden af.

KirVet tilbyder både store og små kurser for en lille gruppe eller for større forsamlinger.

28

DYRLÆGEN 1/2019

enkelt lidelse,« forklarer Kirsten Vestergaard. ’Ortopædisk Diagnostik’ er et intensivt kursus, der foregår over to gange to dage. Det afholdes igen i april og november 2019. Der er åbent for tilmeldinger, så længe der er ledige pladser. Mere om kurset, som bliver afholdt i samarbejde med Boehringer-Ingelheim, Hills og Kruuse, kan ses på www.Vetkurser. dk, hvor der også er tilmelding.

Neurologisk kursus på Hansenberg I foråret afholder KirVet Kurser også et neurologisk kursus med fokus på den praktiske del. Deltagerne vil både få en grundig teoretisk og en praktisk gennemgang, hvor de selv skal lave de neurologiske undersøgelser på hunde. Deltagerne vil få et godt materiale, som vil være let at bruge hjemme i praksis, så de er fuldt klædt på til de neurologiske patienter.

Kurset foregår på Hansenberg, og det bliver Hansenbergs hunde, der bruges til de praktiske øvelser.

Underviser er Rikke Fast, Viborg Dyreklinik. Se yderlige info på www.Vetkurser.dk.

KirVet Kurser kan kontaktes, hvis man ønsker et kursus afholdt. Det kan være lige fra det store medicinalfirma, der skal markedsføre et nyt produkt, til vagtkredsen, der ønsker mere viden om et specifikt problem. Privat bor Kirsten Vestergaard uden for Gørding ikke langt fra Esbjerg på en mindre ejendom sammen med sin mand, der driver en hestepraksis. KirVet Kurser bliver styret hjemmefra, hvor der også er mulighed for at afholde mindre kurser, men ellers vil kurserne blive afholdt centralt i landet.

Forskerpris

Uddannelses- og forsknings­ minister, Tommy Ahlers over­ rækker Innovationsfondens erhvervsforskerpris til dyrlæge Frederikke Lindenberg fra Brogaarden.

Forskerpris til dyrlæge for nyt fodertilskud Dyrlæge Frederikke Lindenberg modtog for nylig Innovationsfondens erhvervsforskerpris for sin solide forskning, der har ført til et nyt fodertilskud til føl. Prisen blev overrakt af Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers.

I sin erhvervs-ph.d. har dyrlæge Frederikke Lindenberg fundet frem til ny viden om hestes tarmflora. På den baggrund har hun i samarbejde med fodervirksomheden Brogaarden udviklet et nyt fodertilskud, som sikrer en sund tarmflora hos føl. Samtidig har hun givet medarbejderne hos fodervirksomheden Brogaarden et markant vidensboost.

Projektet har indbragt Frederikke Lindenberg Innovationsfondens erhvervsforskerpris, som hylder enestående dansk forskning og innovation med uddelingen af fem forskningspriser. Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, står for selve overrækkelsen sammen med Innovationsfondens næstformand, Anja Boisen.

Gode bakterier Forskerne har afprøvet det på først otte føl og sidenhen 24 og kan se, at det øger mængden af ”gode” bakterier i tarmen. »Det har en positiv virkning på immunsystemet, så føllene på længere sigt er bedre beskyttet mod ubalance i tarmfloraen og betændelsestilstande, som er gennemgående ved mange sygdomme hos heste,« fortæller Frederikke Lindenberg, der er erhvervsPhD hos Københavns Universitet og Brogaarden, hvor hun i dag er ansat som chef for forsknings- og udviklingsafdelingen.

Helt op til 40 procent af alle rideheste er fede, og mindst 29 procent har forhøjet insulinniveau i blodet.

En del af grundlaget for disse lidelser skal med stor sandsynlighed findes i balancen mellem immunforsvaret og en god tarmflora.

opbygges. Har føllene mange af de gode bakterier, er der mindre risiko for nogle af de her inflammatoriske sygdomme. Så hvis vi giver føllene et tilskud, der stimulerer de gode bakterier i den periode, vil risikoen for, at de får de her sygdomme, med stor sandsynlighed mindskes,« siger Frederikke Lindenberg.

Forskerne følger stadig de føl, som har fået fodertilskuddet og sammenligner dem med føl på samme alder, som får almindeligt foder. »Diarre er ret udbredt hos føl i de første uger, men vi hører fra avlerne, at føllene har langt mindre diarre.

De rapporterede 70 procent færre tilfælde af diarre i et opfølgende studie,« fortæller Frederikke Lindenberg.

Nyt forskningsmindset hos Brogaarden Trods det positive forskningsresultat, der udmøntede sig i et produkt, som Brogaarden i dag sælger til hesteavlere, er fodertilskuddet faktisk ikke det vigtigste, forskningen har bidraget med for den danske fodervirksomhed. »Vi har fået et helt nyt mindset, hvor vi ser os selv som en mere videns- og forskningsbaseret virksomhed.

Frederikke har virkelig skabt en helt ny vidensopbygning og vidensdeling i organisationen. Så fodertilskuddet ser vi nærmest som en slags bonus,« fortæller medejer og salgs- og marketing­direktør Rolf MombergJørgensen fra Brogaarden.

Mindre diarre hos føl I forskningsprojektet fandt Frederikke Lindenberg ud af, hvilke bakterier der er mest afgørende for en sund tarmflora, og hun fandt, at føls tarmflora og immunforsvarets tolerance over for sunde tarmbakterier udvikles i løbet af de første otte uger af føllets liv. »Der er en slags kritisk vindue, hvor tarmfloraen

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN 1/2019

10.02.12 10:09

29

Økonomi

Investeringslystne dyrlæger bør overveje Aktiesparekontoen Helle Snedker //

Kundedirektør hos Formuepleje. //

For at stimulere investeringslysten i Danmark har Folketinget lanceret Aktiesparekontoen. Det er en overvejelse værd for dyrlæger, der ønsker at investere. Beskatningen er særdeles attraktiv i forhold til andre skattemiljøer.

Investeringslystne dyrlæger med midler til at investere fik fra årsskiftet endnu en sparegris at arbejde med. Aktiesparekontoen er en realitet, og det kan være en overvejelse værd for dem med mod og midler til at investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsfonde.

Målet er at øge den danske aktie- og investeringskultur efter svensk forbillede, hvor et lignende tiltag har øget svenskernes investeringslyst mærkbart.

Selv om man foreløbig ’kun’ kan investere for 50.000 kroner, rummer Aktiesparekontoen nogle fordele, som gør, at den er en overvejelse værd for dyrlæger, deres ægtefæller, børn og børnebørn.

Den er en god mulighed for børn eller børnebørn, der er begyndt at arbejde og bruge deres frikort.

Når man som dyrlæge skal spare op, skal man selvfølgelig se på sin risikoprofil og investeringsstrategi, men omkostningerne er også en del af pakken, som er vigtig at se på, da de kan gøre en pæn forskel, når pengene skal hæves. Man kommer ikke udenom, at beskatningen er en af de største omkostningsposter, når man investerer.

Mest attraktive skattesats Skatteprocenterne af afkast på investeringer er desværre ikke enslydende og flade. Tværtimod er der en verden til forskel på, hvilket skattemiljø man befinder sig i – og det er her, Aktiesparekontoen er fordelagtig.

Hvis du investerer dine frie midler,

beskattes gevinster og udbytter med mellem 27 og 42%, pensionsskatten er 15,3%, selskabsskatten og virksomhedsskatteordningen lyder på 22%. For Aktiesparekontoens vedkommende er skattesatsen 17% – det er altså umiddelbart den mest attraktive skattesats for penge, der behøver at være investeret helt frem til pensionsalderen.

Vær dog opmærksom på, at der beskattes efter lagerprincippet, så du beskattes af gevinster på værdipapirer, du har solgt i løbet af året, og værdipapirer, du stadig ejer uden at have realiseret en gevinst.

Begrænsningen på de 50.000 kroner er selvfølgelig en hæmsko i første omgang, men det er målet, at den begrænsning skal hæves med 50.000 kroner om året frem til 2022, hvor det så lander på 200.000 kroner. Dermed øges relevansen af Aktiesparekontoen også i de kommende år – særligt for nye langsigtede investorer.

Tjek altid faldgruber Potentialet er enormt. Finans Danmark anslår, at danskerne i dag har over 800 milliarder kroner stående på bankkonti til ingen eller lav rente. Aktiesparekontoen kan være en døråbner for, at disse penge bliver investeret med et afkast oveni – til gavn for både privatinvestorerne, virksomhederne og samfundet som helhed.

Husk dog altid at tjekke muligheder og faldgruber. Nogle gange kan man kun købe bankens egne investeringsprodukter til en given opsparing – hvilket er tilfældet for børneopsparinger i udvalgte pengeinstitutter. Når først ordningen er etableret, kan det være særdeles dyrt at flytte.

Event Der er mulighed for masser af fagligt netværk og ny viden ved E-vets åbent hus-arrangement 27. april.

Kom til åbent hus hos E-vet Der er stadig få ledige pladser til E-vets store gratis åbent hus-arrangement både til deltagere og leverandører.

Af Lotte Overbjerg 49 faglige oplæg, møde med leverandører og netværk med flere end 800 kolleger fra hele landet. E-vets åbent hus-arrangement 27. april bliver et af årets store samlingspunkter for den veterinære branche. »Vi glæder os til at samle branchen endnu en gang. Fokus er som altid på netværk vidensdeling - man går altid hjem fra vores åben husarrangement fyldt op af nye ideer og input fra kolleger, leverandører og forelæsere, og det er lige sådan, det skal være,« siger Niels Dittmann, Marketing Manager hos E-vet.

Han fortæller, at mange leverandører har meldt deres ankomst for mange måneder siden, og de ser E-vets arrangement som et godt samlingspunkt for branchen. »Det er her, de både møder dyrlæger, veteinærsygeplejersker,

klinikpersonale og andre med interesse i den veterinære verden.

Det er også denne kombination af faggrupper og leverandører, som er med til at give et højt fagligt niveau.« Faglighed og fest Niels Dittmann fortæller, at E-vet igen har haft fokus på at skabe et stærkt felt på foredragssiden. »Vi har lavet aftale med nogle af de dygtigste dyrlæger og forskere – både fra ind- og udland. Alle er fagfolk fra øverste hylde. Dermed har vi sammensat et program for både smådyr og hest, hvor alle kan få værdifuld viden med hjem,« lover Niels Dittmann. Åbent hus-arrangement sluttes som altid af med en stor fest, hvor succesen fra tidlige bliver gentaget.

Igen i år er temaet Tyrolerfest, og den bedst udklædte klinik kan vinde en adventure day i Givskud Zoo.

Udvalgte oplægsholdere • Dr. Francesco Cian, DVM DipECVCP FRCPath MRCVS, European Veterinary Specialist in Clinical Pathology • Fagdyrlæge & ESAVS i reproduktion Kathrine Kirchhoff • Dyrlæge Sigbjørn Hesthammer Storli, Diplomat European Veterinary Dental College • Specialdyrlæge i dermatalogi Lene Boysen • DVM, CertEM, CertES BAEDT, The Equine Dental Clinic Ltd. Chris Pears • Chefdyrlæge Carsten Grøndahl, Københavns Zoo.

DYRLÆGEN 1/2019

31

Dyreetisk klumme

Ny Dyrevelfærdslov har fokus på menneskers følelser frem for dyrenes velfærd Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet //

Dette er den 36. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse. //

32

DYRLÆGEN 1/2019

Et forslag til ny lov om beskyttelse af dyr fremsættes snart i Folketinget. Peter Sandøe argumenterer her for, at forslaget med sit fokus på såkaldte etiske hensyn, er optaget af at beskytte menneskers følelser frem for at fokusere på at begrænse dyrs lidelser. Han frygter at forslaget kan skabe grundlag for en vilkårlighed i retsudøvelsen.

Indtil for omkring 200 år siden var det i vores del af verden kun ejendomsretten og andre menneskecentrerede hensyn, som satte grænser for udnyttelsen af dyr.

Dette ændrede sig i det 19. århundrede, hvor der kom lovgivning, som skulle tjene til at beskytte dyr mod menneskers mishandling og misbrug.

Den første lov til beskyttelse af dyr blev vedtaget af det britiske parlament i 1822, og Danmark fulgte trop i 1857, hvor lov om ’straf for dyrplageri’ blev indført. Den forbød ’rå mishandling eller anden grusom og oprørende behandling af dyr, navnlig husdyr’.

Disse tidlige dyreværnslove sigtede mod at beskytte dyr mod såkaldt ’meningsløs grusomhed’, hvorimod den almindelige brug af dyr til produktion af fødevarer eller beklædning eller som trækdyr ikke blev begrænset. Som det fremgår af citatet fra den danske lov, var fokus på motiver (’rå’ og ’grusom’) og på følelserne hos dem, der så på (’oprørende’).

Dette ændrede sig gradvist fra midten af det 20. århundrede. I de indledende paragraffer til ’Lov om værn for dyr’, som trådte i kraft i Danmark i 1950, blev perspektivet udvidet

til også at omfatte den almindelige måde at holde og passe dyr på. Dyrene skulle ‘passes og plejes forsvarligt’, og man skulle sikre sig, at deres opholdsrum var ‘forsvarligt indrettet’. Hermed nærmede man sig det moderne begreb ‘dyrevelfærd’, som sætter grænser for den almindelige brug af dyr, for eksempel til at producere kød, mælk, æg og pels.

Dyrenes vigtigste behov Begrebet ‘dyrevelfærd’ kom til fuld udfoldelse i den seneste store revision af den danske dyreværnslov fra 1991, som blev indledt med de følgende to paragraffer: ‘§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.’

Her formuleres et krav om, at dyr i menneskelig varetægt skal have opfyldt deres vigtigste behov; og videnskaben (passende afvejet i forhold til det praktisk mulige) får til opgave at vurdere, om behovene bliver opfyldt.

I Danmark, såvel som i andre europæiske lande, er der fortsat et stykke vej fra

idealer til realitet, idet hensynet til dyrenes velfærd i udmønt­ningen af lovgivningen bliver afvejet i forhold til blandt andet økonomiske forhold. Medens der for eksempel er indført regler, som forbyder fiksering af drægtige søer, er der ikke lavet lovgivning, som sikrer, at søerne kan gå løse i de perioder, hvor de farer og passer deres smågrise. Dette på trods af at velfærdsforskning klart dokumenterer, at søer har behov for at gå løse, også når de er farende og diegivende, og på trods af at det har vist sig praktisk muligt at holde disse søer løse.

Når et forbud mod fiksering af farende og diegivende søer ikke bliver indført, skyldes det, at staldsystemer til søer i disse faser er mærkbart dyrere end andre. Da den danske svineproduktion sker på markedsvilkår og i høj grad er eksportorienteret, har man fra politisk hold ikke ønsket at lovgive, så danske landmænd konkurrencemæssigt bliver stillet væsentligt dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Helt generelt ligger der i udfoldelsen og forvaltningen af den eksisterende dyreværnslovgivning en etisk afvejning af på ene side hensynet til at sikre, at dyr i menneskelig varetægt får opfyldt deres forskellige behov, og på den anden side at sikre, at en række menneskelige hensyn tilgodeses.

Dette er en del af baggrunden for, at der i loven fra 1991 blev nedsat et dyreetisk råd, som bidrager til forslag om, hvordan denne afvejning skal foretages.

Dyeetiske hensyn i ny formålsparagraf I formålsparagraffen, som indleder det forslag til en ny dyrevelfærdslov, som blev sendt i høring i efteråret, siges det som noget nyt, at loven ikke blot skal tjene til at sikre, at dyrene får opfyldt deres behov, men også til at særlige ‘dyreetiske’ hensyn bliver tilgodeset.

Baggrunden for denne nyskabelse er ifølge bemærkningerne, at der i den nuværende dyreværnslov er indført et forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr, som ‘gælder uanset om dyret har lidt overlast eller ej’ (underforstået har dette forbud været på kant med den eksisterende dyreværnslovgivning, hvilket man nu vil rette op på).

Den foreslåede formålsparagraf i loven vil ikke kun tjene til at retfærdiggøre forbuddet mod dyresex, men vil også åbne for forslag om yderligere lovændringer, som er baseret på ønsket om at begrænse former for brug af dyr, der anses som umoralske uden at være velfærdsmæssigt betænkelige.

Er produktion produktion?

Allerede i 2003 blev det slået fast i en lov, der skulle stoppe import af hunde- og katteskind fra Asien, hvor disse dyr efter alt at dømme holdes og aflives under velfærdsmæssigt uacceptable forhold, at det ikke i Danmark er tilladt at producere skind fra hunde og katte – også selv om det sker på en velfærdsmæssigt set forsvarlig måde. Dette skete i en særlov, da man ikke mente, der var hjemmel for et sådant forbud i dyreværnsloven.

Den gang havde jeg en dialog med den ansvarlige minister, Lene Espersen, om det ulogiske i, at hun ville have forbudt produktion af katte- og hundeskind, samtidig med at hun lige havde forsvaret minkproduktion med henvisning til, at produktion er produktion. Jeg fremførte, at et dyr er et dyr, hvad enten der er tale om en mink, en kat eller en hund. Dertil svarede hun med et smil på læben, at politik er politik. Det er dog ikke uden konsekvenser på denne måde at flytte lovgivningens grænser for brug af dyr. Det næste kunne være et forbud mod al pelsproduktion.

En sådan mulighed er rykket tættere på, idet Norge er på vej med et forbud mod al pelsproduktion. Og tidligere er tilsvarende lovgivning gennemført i blandt andet Storbritannien og i Holland. I alle tre lande har man i forbindelse med lovgivningen påberåbt sig såkaldt etiske hensyn. Man har ikke argumenteret for, at pelsproduktion skulle være mere dyrevelfærdsmæssigt belastende for de berørte dyr end produktion af kød og andre animalske produkter, men at den derimod er mere uetisk.

Etisk forskel på pels og mad?

I høringsforslaget til den norske regerings lovforslag citeres en hollandsk dom, som slår fast, at forbuddet mod at holde og aflive pelsdyr med henblik på at producere pels er begrundet i en etisk norm, ifølge hvilken det at dræbe for at få mad (en livsnødvendighed) er retmæssig, mens det at dræbe for andre produkter ikke er berettiget. Dette er set ud fra en videnskabelig synsvinkel langt ude i skoven. Ernæringsmæssigt er der tilsyneladende ikke nogen tvingende grund til at spise kød og andre animalske produkter, så længe man spiser med ernæringsmæssig omtanke.

Undersøgelser, der har sammenlignet veganere og vegetarer med folk, der spiser kød, har således fundet, at veganere og vegetarer i snit lever væsentligt længere end kødspiserne. I forhold til miljø og klima kan det ydermere være svært at forsvare den nuværende husdyrproduktion. Når man alligevel hævder, at der er tale om en ‘etisk’ forskel, synes det således alene at basere sig på, at tanken om at holde og dræbe pelsdyr er følelsesmæssigt frastødende.

Det er efter min opfattelse både interessant og betænkeligt, at man i forslaget til en ny dank lov, der har fået titlen ‘dyrevelfærdslov’, er gået bort fra at lade dyrevelfærd og den tilhørende videnskabelige vurdering, baseret på dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner, være det afgørende beskyttelses­hensyn. I stedet er man gået tilbage til 1800-tallets tanker om, at det er motiver og følelser hos mennesker snarere end reelle konsekvenser for dyrene, der skal danne grundlag for reguleringen af brug af dyr. Interessant, fordi det illustrerer, at lov­ givningen i Danmark bevæger sig mere og mere i en moralistisk retning. Betænkeligt, fordi den nye lovgivning danner grundlag for en vilkårlighed i retsudøvelsen, som efter min opfattelse hverken er til gavn for dyr eller mennesker.

DYRLÆGEN 1/2019

33

Sygeforsikring KAT Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan findes på dyrlaegen.nu som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Agria Dyreforsikring

Dyreforsikring Danmark v/ ETU Forsikring

Dyrekassen Danmark

Sygeforsikring

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko.

Priseksempler: Huskatteforsikring fra 66 Kr. per måned, Hellig Birmaforsikring fra 93 Kr. per måned (hvis forsikret før 4 mdr). Inkluderer tanddækning/FORL samt receptpligtig medicin og genoptræning.

Fra 1.733 Kr. per år - pris er afhængig af bopæl.

1.004 Kr. per år.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Tryghed, avl, livsforsikring.

Nej - men hvis katten sygeforsikres inden den er 6 måneder gammel, får den uden merpris dækning for tænder, herunder FORL og resorptioner

Nej.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 720 Kr., 1.048 Kr. eller 2.210 Kr. samt variabel på 10 eller 20%.

Agria dækker så henholdsvis 90 eller 80% af dyrlægeudgifterne der overstiger den faste selvrisiko. Den faste selvrisiko betales én gang per 125 eller 135 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Fast selvrisiko 796 Kr. per diagnose - uden yderligere egenbetaling.

Dækker 80%, derefter 709 Kr. i selvrisiko.

Selvrisikoperiode

125 dage på den almindelig sygeforsikring og 135 dage på Agria Altid Katteracesygeforsikring (kan kun tegnes til katte, der er under 4 måneder gamle).

140 dage.

120 dage.

Krav

Id.mærkning. Gyldig vaccine. Dyrlægeattest, hvis over katten er over 6 år gammel eller importeret og har været i Danmark mindre end 4 måneder.

ID-mærkning og gyldig vaccine.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Er inkluderet i sygeforsikringen.

Ja. Gælder også allergivacciner.

Intet maks. beløb.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximum dækningssum. Dækkes op til maximumsbeløbet på sygeforsikringen.

Er inkluderet i sygeforsikringen og dækkes med op til 1.594 Kr. per år.

Nej.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes. Ingen separat maximum dækningssum.

Er inkluderet i sygeforsikringen.

Ja.

Genoptræning

Dækkes, hvis der er tegnet Agria Altid Katte­ racesygeforsikring med op til 3.000 Kr. årligt.

Er inkluderet i sygeforsikringen og dækkes med op til 4.248 Kr. per år.

Ja. To genoptræningsforløb i kattens liv er inkluderet i sygeforsikringen, herunder massage, kiopraktik, fysioterapi, waterwalker, laser og akupunktur.

Maksimal årlig erstatning

Agria Altid Katteracesygeforsikring 25.500 Kr. eller 45.900 Kr. På Altid Sygeforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.000 Kr. i løbet af forsikringsåret. Agria Sygeforsikring 23.217 Kr. eller 40.724 Kr.

45.000 Kr. per år og per skade.

29.800 Kr. summen øges årligt.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger, ingen øvre grænse.

Minimum 8 uger - max fyldt 9 år. Der er dog ingen aldersbregænsning ved syge­forsikring der overtages fra andet selskab.

Minimum 12 uger og max 7 år. Dyrlæge­attest hvis katten er fyldt 5 år.

Alder ved ophør

Livslang.

Forsikringen er livsvarig - og uden nedskrivning i summen på grund af alder.

Livsvarig. Samme dækning hele kattens liv.

Rabat

20% killingerabat, hvis tegnet før den fylder 4 måneder. Rabat ved medlemskab af bl.a. Jyrak, Darak og Dyreværnet.

Rabatter til opdrættere under Felis Danica.

Samlerabat ved flere katte.

Der kan gives rabat ved forsikring af flere dyr gennem os. Der gives fordele til kunder af vores samarbejdspartnere - se websitet herfor eller kontakt os for nærmere info.

10% killingerabat hvis katte ner under 16 uger. 10% rabat ved mere end fire katte, hunde eller heste. 10% rabat ved medlemskab af Kattens Værn eller Katteklubben.

Telefonnummer

7010 1065

7472 8600

6357 1111

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyreforsikringdanmark.dk eller FB:dyreforsikringdanmark

www.dyrekassen.dk

Bliv set og husket med en video

Få maksimal synlighed FRA KUN

6.995,ekskl. moms.

Gjensidige Forsikring

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra 1.108 Kr. inklusiv blandt andet udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra 1.108 Kr. inklusiv blandt andet udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

1.027 Kr. per år.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år. Fra Kr. 681 ved for eksempel 3 år gammel, kastreret hankat af blandet race (huskat), villa i Roskilde.

Ingen skader. Selvrisiko 1.906 Kr.

Platindækning (blandt andet medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning.

Platindækning (blandt andet medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning.

Sygeforsikring Plus (udleveret medicin og genoptræning).

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

Fast selvrisiko på 750 Kr. Derefter dækkes 90%.

Fast selvrisiko på 810 Kr., 1.296 Kr. eller 1.944 Kr. Dækker herefter 90%.

Ingen.

Ingen.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja.

Ja.

Ja.

Intet maks. beløb.

Ja, Dækket i op til 6 måneder.

Ja, Dækket i op til 6 måneder.

Max 2.102 Kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

3.240 Kr. per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin. Er en del af til­valget: Tænder og Medicin.

Ja.

Ja.

Ja.

Intet maks. beløb.

Ja.

Ja.

Maks 3.498 Kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling med videre 4.858 Kr. per år til genoptræning.

Ingen selvrisiko.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

28.778 Kr.

19.444 Kr. eller 30.246 Kr. Summen nedskrives ikke for ældre katte.

Raske katte over 3 måneder.

Raske katte over 3 måneder.

Mindst 12 uger og maks 6 år.

Du kan få din kat forsikret hos Tryg uanset alder. Livdækning tilbydes ikke til katte, der er fyldt 12 år.

Livsvarig dækning.

Livsvarig dækning.

Livsvarig.

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber dog, når katten fylder 13 år.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

Samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009

7015 6010

4474 7250

7011 2020

www.gjensidige.dk

www.nykreditforsikring.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/kat

Opdateret januar 2019.

Sygeforsikring HUND Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan findes på dyrlaegen.nu som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Alm. Brand

Codan

Tryg

Lovpligtig ansvarsforsikring

497 Kr. per år.

Fra 424 Kr. for pluskunder.

Fra 175 Kr. per år.

Fra 402 Kr., ved f.eks. 3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund der har gennemført lydighedstræning, Villa i Roskilde.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

760 Kr. per år.

Fra 647 Kr. for pluskunder.

Ring for pris.

Er automatisk med vores Ansvarsforsikring.

Derfor er det samme pris som ved Lovpligtig.

Dækker også personskade på hundepasser, egne børn og hushjælp/au pair.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

1.788 Kr. pr. år.

Fra 1.522 Kr. for pluskunder Beregnet på en 3 år gammel labrador, i Århus.

Prisen afhænger af alder, race og bopæl.

Sygdomsforsikring inkl. lovpligtig ansvar fra 2234 Kr. Prisen er baseret på lovpligtig ansvarsdækning samt sygeforsikring på hund på en Familiens Basis Forsikring.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra Kr. 1.285 inkl. Hundeansvar. ved f.eks. 3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund der har gennemført lydighedstræning, Villa i Roskilde. Selvrisiko Kr. 1.944

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja.

Livsforsikring for hund.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning

Selvrisiko

Dækker 60% af dyrlægeregningen inkl. medicin. Der er ingen selvrisiko.

790 Kr.

Fast selvrisiko på Kr. 810 Kr., 1.296 Kr. eller 1.944 Kr. Dækker herefter 90%.

Selvrisikoperiode

Ingen.

60 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

Krav

Gyldig vaccine.

Gyldig vaccine.

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Medicin givet direkte på klinikken

Ja.

Ja.

Ja.

Udleveret medicin

Ja.

Nej.

3.240 Kr. per år inkl. halskrave, forbindings­ materialer og støttebind. Er en del af tilvalget Tænder og Medicin. Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Dækning af laboratorieudgifter

Ja.

2.110 Kr. årligt.

Intet max.beløb.

Genoptræning

–

Nej.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling med videre 4.858 Kr. per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur.

Kr. 4.693 per år til svømmetræning, løbebåndstræning eller træning i water-walker.

Ingen selvrisiko.

Maksimal årlig erstatning

25.344 Kr.

Ansvar: 10 mio. personskade og 2 mio. tingskade. Syge- og ulykkesdækning for hund: 15.820 Kr. (2018) Livsforsikring: Valgfri dækningssum.

19.444 Kr. eller 30.246 Kr. Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Fra 8 uger. Maks. 6 år.

Overtagelse fra andet selskab kan ske indtil hunden er fyldt 11 år.

Minimum 3 måneder og maks. 4 år.

Din hund kan blive sygeforsikret hos Tryg uanset alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år.

Alder ved ophør

Livsvarig.Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre.

10 år.

Livsvarig sygeforsikring. Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år.

Rabat

5-15% rabat til Pluskunder.

Afhænger af, hvilke typer forsikring man har i forvejen. Mulighed for samlerabat eller særlig medlemsrabat.

Samlerabat ved flere forsikringer.

10% på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning (er inkluderet i prisen ovenfor).

Telefon

9610 1777

3355 5555

7011 2020

Hjemmeside

www.almbrand.dk

www.codan.dk

www.tryg.dk/hund

Kontakt

www.hunderegister.dk If Forsikring

Dyrekassen Danmark

Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Nykredit Forsikring

Gjensidige Forsikring

378 Kr.

477 Kr. dækker også træning, konkurrencer, jagt, udstilling og fri leg.

663 Kr. (udvidet dækning er standard)

663 Kr. (udvidet dækning er standard)

610 Kr.

690 Kr. Tegnes kun ved decideret bideog fastholdelsesarbejde.

663 Kr. Dækker også personskade på medlemmer 663 Kr. Dækker også personskade på medlemmer af husstanden. af husstanden

Prisen afhænger af racen samt hundens værdi.

Pris afhænger af race, bopæl, valgte forsikringer samt selvrisiko og sum. For eksempel en labrador fra 1.412 Kr. per år og en dansk svensk gårdhund fra 1.154 Kr. per år inkl.

Ansvar og genoptræning. Begge under 16 uger.

Alle hunde, uanset alder og sygehistorie, har mulighed for at tegne en ulykkesforsikring for 538 Kr. per år. Ulykkesforsikringen er altid inkl. i sygeforsikringen.

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra 1.869 Kr. inklusiv udvidet ansvar, og blandt andet udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra 1.869 Kr. inklusiv udvidet ansvar, og blandt andet udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning

Nej.

Udleveret medicin og/eller livsforsikring på den almindelige sygeforsikring. HundTotalPLUS for hunde under 1 år. Dækker arvelige led- og knogle-sygdomme samt udleveret medicin.

HundTotalPLUS koster 259 Kr. ekstra om året, hvis den tegnes inden hunden fylder 16 uger.

Platindækning (blandt andet medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning

Platindækning (blandt andet medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Europadækning, Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning

25% af dyrlægeregningen, dog min. 500 Kr.

Dækker 80%, herefter 700 Kr. eller 1.025 Kr. i selvrisiko.

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

10%, ingen minimums- eller grundbeløb.

100 dage.

Den faste selvrisiko betales én gang per 140 dage - også selvom der er tale om flere forskellige sygdomme/skader.

Ingen.

Ingen.

ID-mærkning og gyldig vaccine.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja.

Ja. Gælder også allergivacciner.

Intet maks. beløb.

Ja.

Ja.

Nej, dog dækkes medicinudgifter til behandling af hyposensibilisering.

Dækkes hvis der er tegnet tilvalgsdækning for dette på sygeforsikringen.

Er inklusiv i HundTotalPLUS. Begge med maxdækning på 3.070 Kr. årligt.

Dækket i op til 6 måneder.

Dækket i op til 6 måneder.

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Nej.

Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv er inkl. i sygeforsikringen, herunder massage, kiopraktik, fysioterapi, waterwalker, laser og akupunktur.

Ja.

Ja.

15.000. per år. Sum nedskrives årligt når hunden er fyldt 7 år.

25.578 Kr. eller 46.039 Kr. Ejer bestemmer selv sin sum. Summen øges årligt.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

25.000 kroner ved Gulddækning, 35.000 ved Platindækning.

Ansvar og udvidet ansvar - ingen begrænsning, Sygdom og liv dækning, fra 6 uger og indtil hunden er fyldt 5 år.

Minimum 5 uger og max 6 år. Dyrlæge­attest hvis hunden er fyldt 4 år. Ingen max alder på ulykkesforsikringen.

Raske hunde over 2 måneder.

Raske hunde over 2 måneder.

Sygdomsdækning 10 år.

Livdækning 7 år.

Livsvarig. Samme dækning hele hundens liv.

Livsvarig sygeforsikring. Livsdækning udløber når hunden fylder 10 år.

Livsvarig sygeforsikring. Livsdækning udløber når hunden fylder 10 år.

Op til 15%, når man har If fordelsprogram.

20% juniorrabat hvis hunden er under 16 uger.

15% hvis hunden er mellem 17 uger og 1 år.

10% rabat ved mere end fire hunde, katte eller heste.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

7012 1212

6357 1111

7015 6010

7010 9009

www.if.dk

www.dyrekassen.dk

www.nykreditforsikring.dk

www.gjensidige.dk

Opdateret januar 2019.

Sygeforsikring HUND Kilde: Nedenstående forsikringsselskaber. Denne oversigt kan findes på dyrlaegen.nu som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Agria Dyreforsikring

Dyreforsikring Danmark v/ ETU Forsikring

Topdanmark

Lovpligtig ansvarsforsikring

550 Kr. per år. Dækker også under træning, konkurrencer, udstilling og jagt. Den følger med uden beregning ved køb af sygeforsikring før hunden fylder 4 måneder.

Fra 460 Kr. per år.

471 Kr.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

777 Kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesarbejde.

Dækker også personskade på hundepasser.

Koster 255 Kr. hvis den tegnes sammen med sygeforsikring før hunden fylder 4 måneder.

Fra 733 Kr. per år.

704 Kr.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko.

Priseksempler: Labradorforsikring fra 120 Kr. per måned, dansk svensk gårdhundeforsikring fra 99 Kr. per måned (hvis forsikret før 4 mdr.).

Inkluderer ledsygdomme, medfødte sygdomme, tanddækning samt receptpligtig medicin og genoptræning.

Fra 2.147 Kr. per år. Prisen er afhængig af race og bopæl - heri er inkluderet dækning for receptpligtig medicin, genoptræning og en livs­forsikring på op til kr 7.965 Kr.

6 prisgrupper afhængig af racen fra 1514 Kr. til 2907 Kr.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Til Agria Altid Hunderaceforsikring kan tilvælges tryghed, genoptræning og avlsforsikring. Herudover kan der tegnes livsforsikring og brugshundetillæg.

Til almindelig sygeforsikring kan der desuden tilvælges special.

Fra 2.541 Kr. Prisen er afhængig af race og bopæl - heri er ud over basis sygeforsikringen også inkluderet: forhøjet sum på receptpligtig medicin, udvidet tanddækning, dækning for arvelige ledlidelser og udvidet livsforsikring på op til 15.929 Kr. Der kan også tilvælges avlsdækning.

Sygeforsikring Plus (udleveret medicin og genoptræning) Livsforsikring.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 720, 1.048 eller 2.210 Kr. samt variabel på 10 eller 20%. Agria dækker så henholdsvis 90% eller 80% af dyrlægeudgifterne der overstiger den faste selvrisiko. Den faste selvrisiko betales én gang per 125 eller 135 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Fast selvrisiko på 1.062 kr per diagnose - uden yderligere egenbetaling.

750 Kr. Dækker herefter 90%.

Selvrisikoperiode

125 dage på den almindelig sygeforsikring og 135 dage på Agria Altid Hunderacesygeforsikring (kan kun tegnes til hunde, der er under 4 måneder gamle).

140 dage.

120 dage.

Krav

ID mærkning og gyldig vaccine. Dyrlægeattest, hvis over hunden er over 6 år gammel eller importeret og har været i Danmark mindre end 4 måneder.

Gyldig vaccine og ID mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Er inkluderet i både basis og udvidet sygeforsikring.

Ja.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximum dækningssum. Dækkes op til maximumsbeløbet på sygeforsikringen.

Er inkluderet og dækkes med op til 1.594 Kr. per år på basis sygeforsikring og kr 5.310 Kr. på udvidet sygeforsikring.

Kun på Sygeforsikring plus Maksdækning 2102 Kr.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes. Ingen separat maximum dækningssum.

Er inkluderet i både basis og udvidet sygeforsikring.

Ja.

Genoptræning

Inkluderet i Agria Altid Hunderaceforsikringen.

Kan tilkøbes almindelig sygeforsikring eller til Altid Hunderaceforsikring for ekstra dækningssum. Dækker fysioterapi, massage, vandløbebånd og kiropraktik (udført af dyrlæge).

Er inkluderet og dækkes med op til 6.372 kr per år i både basis og udvidet sygeforsikring.

Kun på sygeforsikring Plus Maksdækning 3498 Kr.

Maksimal årlig erstatning

Agria Altid Hunderaceforsikring 25.500 eller 45.900 Kr. På hunderaceforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.000 Kr. i løbet af forsikringsåret. Agria Sygeforsikring 23.217 eller 40.724 Kr.

45.000 kr per år og per skade.

28.778 Kr.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger, ingen øvre grænse.

Minimum 8 uger - max fyldt 9 år. Der er dog ingen aldersbegænsning ved sygeforsikring der overtages fra andet selskab.

Minimum 8 uger Maks 6 år.

Alder ved ophør

Livslang.

Forsikringen er livsvarig - og uden ned­skrivning i summen på grund af alder.

Livsvarig.

Rabat

10% ved medlemsskab af DKK, DcH eller Dyreværnet. Rabatter til opdrættere under DKK. Samlerabat ved flere hunde.

Der kan gives rabat ved forsikring af flere dyr gennem os. Der gives fordele til kunder af vores samarbejdspartnere - se websitet herfor eller kontakt os for nærmere info.

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

Telefon

7010 1065

7472 8600

4474 7250

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyreforsikringdanmark.dk eller FB:dyreforsikringdanmark

www.topdanmark.dk

1. januar 2019.

TrygFonden Besøgshunde giver pote

Hver uge spreder mere end 700 besøgshunde og deres frivillige ejere glæde blandt ældre og sårbare mennesker på besøgssteder i hele Danmark, og ordningen vokser. Sunde og robuste hunde er afgørende for, at ordningen er til glæde og gavn for alle. Derfor forpligter ejerne sig til en årlig sundhedsundersøgelse af hunden hos egen dyrlæge.

Vi vil gerne sige tak for den modtagelse, vores besøgshunde får hos landets dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Det bidrager til ordningens succes, at I hvert år er med til at vurdere hundenes sundhedstilstand og udfylder attester og evalueringer.

Læs mere på besøgshunde.dk

VI ÆNDRER HELE VORES PRODUKTPORTEFØLJE

FOR AT FACILITERE DIN FODER ANBEFALING Veterinary Diet og Veterinary Care Nutrition bliver til Veterinary Health Nutrition for at lette navigeringen, styrke din veterinære ekspertise og bedre imødekomme kattes og hundes behov.

En enklere struktur Et emballagedesign af høj kvalitet

GODKEN

DT AF

1GER3, V0ET0ERINÆR-

DYRLÆ EJERSKER OG SYGEPL RSEJERE!* KÆLEDY

*New Range Architecture & Design of Veterinary range - PRS IN VIVO in US, Russia, Canada and Japan -January 2018

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Kontakt din ROYAL CANIN salgskonsulent for at høre nærmere.

www.solografisk.dk ©ROYAL CANIN® SAS 2018 - All rights reserved

Vores bedste veterinære diæter