Dyrlægen 2/2019 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

2/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Akupunktur Dyrlæge, Kirsten Dau Bukkehave og Lotte Lysemose Knudsen, inspirerer i dette nummer af DYRLÆGEN til en kinesisk, lægevidenskabelig tilgang til diagnosticering og behandling.

Annonceplads reserveret til www.boehringer-ingelheim.dk

Forskning skal sikre velfærden hos vildkatte

HAR DU PRØVET VORES NYE WEBSHOP? Oplev shoppens nye funktionaliteter og features som gør dit indkøb til en fantastisk oplevelse! • • • •

Nyt og brugervenligt design Fantastisk søgefunktion Nem genbestilling Nem kursustilmelding ®

Et nystartet forskningsprojekt ved Københavns Universitet har til formål at undersøge forholdene og velfærden hos ikke-socialiserede, vildtlevende katte i Danmark.

Vi kan ikke lære dine firbenede kunder at svæve men...

Vi kan ikke svare på, hvad forholdet mellem en hest’s næsebor og dens hoved er, men...

... vi kan levere dine pakker fem gange hurtigere end lydens hastighed - næsten!

... vi ved at når du handler hos os, vil du ikke blive udsat for et mysterium - ganske klart!

Prøv selv og tjek vores webshop!

I de kommende år skal forskere ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, Søren Saxmose Nielsen og Thomas Bøker Lund, sammen med dyrlæge og ph.d. studerende, Ida Sofie Thuesen, studere vildtlevende katte i Danmark. Formålet med projektet er at skabe et samlet billede af status og udviklingstendenser for herreløse katte. Projekt Vildkat vil have fokus på kattenes udbredelse, herunder antal og fordeling mellem land og by og forskellige landsdele, samt deres levevilkår og velfærd, herunder sundhed, foderstand med mere. Forskningsresultaterne kan i fremtiden danne grundlag for myndigheders, dyreværnsorganisationers og andres handlingsplaner for forvaltningen af vildtlevende katte med henblik på at sikre dyrevelfærden. Vildkatte i Danmark Der har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag er katten det mest almindelige familiedyr, næst efter hunden. Alligevel lever et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Der er blandt fagpersoner en udbredt opfattelse af, at antallet af herreløse katte har været faldende de seneste år. Det stigende fokus på håndteringen af vildtlevende katte kan være en af årsagerne til faldet i antallet af netop disse. Projekt Vildkat skal i fremtiden hjælpe myndigheder, dyreværnsorganisationer og andre interessenter i arbejdet med at sikre velfærden hos vildtlevende katte i Danmark.

Gratis fragt

ved online køb over 700 kr.

Prøv selv og tjek vores webshop!

Besøg evet.dk!

www.evet.dk

Besøg evet.dk!

www.evet.dk

000240_Roll_ups_ny_hjemmeside.indd 1

03/04/2019 11.58

000240_Roll_ups_ny_hjemmeside.indd 5

03/04/2019 11.59

NYHED!

E-VET NY SIEMENS PARTNER PÅ CT-SCANNERE

HØR OM MULIGHEDERNE FOR DIN KLINIK. på Følg os ®

000243_Annonce_Dyrlægen_april_2019.indd 1

04/04/2019 14.13 DYRLÆGEN 2/2019

Indhold 6

Engflåten – en flåt, der breder sig!

Haltheder udpeges med objektiv bevægelsesanalyse

Brunstkontrol hos tæver

Akupunktur som selvstændig behandlingsform

30 år som forsker på Lindholm

28 Dyreetisk klumme: Et nyt dyrevelfærdsprodukt: Æg uden kyllingedrab 30

Fokus på antibiotika og antibiotikaforbrug

34 Økonomi: Større frihed til at investere egne pensionsmidler

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 27. maj 2019 Deadline for indlæg er 3. maj 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Forside: Dyrlæge, Kirsten Dau Bukkehave, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur. Forsidefoto: Christna Morbech.

Annonceplads reserveret til www.bayer.dk

Smådyr

Engflåten – en flåt, der breder sig! For et par år siden blev engflåten, Dermacentor reticulatus, set på en guldsjakal, der havde krydset grænsen fra Tyskland til i Danmark. Så vidt vides har engflåten ikke etableret sig i Danmark, men der er grund til at være opmærksom på den, da den breder sig i det meste af Centraleuropa og nu blandt andet også findes i Holland og hos vores naboer i Tyskland.

Af Mette Krogh, Dyrlæge og Product manager, MSD Animal Health Mange faktorer spiller ind ved udbredelsen af engflåten til andre lande, men rejse med og import af kæledyr kan være årsag til, at den dukker op nye steder. Derfor skal man overveje nøje, om transport af kæledyr over grænsen er en god idé, og hvis ja, bør man beskytte dyrene mod flåter.

Taxonomi Klasse: Arachnida; subklasse: Acari Orden: Ixodida Familie: Ixodidae Genus: Dermacentor Species: D. reticulatus

♀ Voksen hunflåt (D. reticulatus).

DYRLÆGEN 2/2019

Forskellen mellem engflåten og skovflåten Engflåten er en hård flåt ligesom skovflåten, men adskiller sig alligevel på flere områder. Den voksne flåt har et marmoreret udseende på ryggen og er 3-4 gange større end skovflåten. Hannen er større end hunflåten uden blodmåltid. Den

♂ voksne hun adskiller sig fra hanflåten med en lys saddelformet struktur på ryggen. Engflåten har kortere munddele sammenlignet med skovflåten og så har de en bølget kant i rygskjoldet, som kaldes festoner. Larve og nymfestadier ligner skovflåten meget.

Voksen hanflåt (D. reticulatus).

Aktiv ved temperaturer fra cirka 3° C Engflåten er ekstrem tolerant overfor barsk og koldt klima og kan overleve under vand i mere 100 dage. Den foretrækker mere åbne landskaber, hvor skovflåten foretrækker skovområder. Engflåten er mest aktiv om foråret og om efteråret (ligesom skovflåten), og den aktiveres al-

lerede efter vinteren ved dagtemperaturer på omkring 3° C. Den kan være aktiv hele vinteren i nogle klimazoner. Engflåten har tre livsstadier (larve, nymfe, voksen), som den kan gennemleve over en enkelt sommer, hvor det tager tre år for skovflåten. Den kan lægge over 7.000 æg, så én importeret flåt ››

CR7 TANDRØNTGEN

Book på demo k ni i l din k

` Meget brugervenligt system til tandrøntgen ` Folier i 6 størrelser (største er på 5,7 x 9,4 cm) ` EICKEMEYER® Danmark er ofﬁciel iM3 partner ` Næsten 100 klinikker i Danmark anvender i dag CR7 Kontakt os for uforpligtende demo og tilbud EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

DYRLÆGEN 2/2019

som inficerer de røde blodlegemer og medfører cellelysis. Populært kaldes dette for hundemalaria. Nogle hunde har en ukompliceret form for babesiose, subakut eller akut, hvor der ses let anæmi og trombocytopeni. Disse har god respons på behandling. Andre hunde udvikler en kompliceret babesiose og bliver alvorligt syge, perakut eller akut, hvor de udvikler systemisk inflammatorisk respons og multipel organdysfunktion. Disse kræver intensiv behandling og har reserveret prognose. Kliniske tegn på babesiose Lethargi, depression, feber, blege slimhinder, icterus, hæmaturi, spleomegali, hepatomegali, tachypnø, shock, oliguri/anuri, lymfadenomegali, neurologiske symptomer.

kan hurtigt blive til rigtig mange på bare ét år. En voksen engflåt kan leve op til 4 år helt uden mad og som noget særligt for denne flåt, bliver en hanflåt typisk på værten i 2-3 mdr., hvor den kan parre flere hold hunflåter. Nymfer og larver foretrækker mindre dyr som små gnavere, men fugle kan også være værter for engflåtens tidlige stadier. Voksne engflåter parasiterer middelstore til store dyr og er beskrevet på en lang række både vilde og tamme dyr.

Diagnose Blodudstygning (babesia merozoitter kan erkendes i erythrocytter), PCR og/eller serologi (IFAT). Behandling Imidocarp dipropionat eller diminazen aceturat samt støtteterapi.

I Danmark er det Københavns Universitets veterinære beredskab, der overvåger nye vektorarter. Tlf. 25476974 eller mail: rebo@sund.ku.dk

Engflåten og sydomme Engflåten er ikke farlig i sig selv, men den kan overføre alvorlige sygdomme. Den vigtigste for hund er babesiose, som er den mest udbredte flåtbårne sygdom hos hund og vilde hundearter (ulve, ræve, sjakaler). Babesia canis er en hæmoprotozo,

Flåt

Skovflåt

Engflåt

Udseende

Hun: rød-sort, Han: sort

Marmoreret, Hun med sadel

Munddele

Aflange

Korte

Skov

Engarealer

Omkring 5º C

Omkring 3º C

3 år

Få måneder

2-3.000 æg

Over 7.000 æg

Anaplasmose/borreliose

Babesiose

Via andre værter

Transovarialt til afkom

Foretrukne levested Aktivering efter vinter Æg, larve, nymfe, voksen Æg Vigtigste sygdomme for hund Smitte

DYRLÆGEN 2/2019

Vær opmærksom Det er ikke kun rejsende hunde, der bringer flåterne fra land til land. Vilde dyr (>60 vilde dyr er rapporteret), herunder også fugle, er vigtige værter for engflåten. Mennesker er ikke højt foretrukne værter, men da engflåten kan smitte med rickettsia, bør man være på vagt, hvis man bliver bidt af en engflåt. Får man nys om, at der er set flåter, der kan minde om engflåten, er det værd at forfølge. Hvis hunde, herunder også importerede, har symptomer på anæmi, skal babesiose overvejes som differentialdiagnose. Og vigtigst, hvis engflåten opdages eller babesiose diagnosticeres på hunde, der ikke har været udenlands, bør budskabet spredes. Dyr, der skal rejse syd på, bør beskyttes mod flåter. Alt tyder på, at etableres engflåten in Danmark, er den kommet for at blive. Hvis du vil vide mere 1. Dermacentor reticulatus: a vector on the rise, Földvári et al., 2. Parasites & Vectors 2016, 9:314. DOI 10.1186/s13071-016-1599-x, Published 1 June 2016. 3. Link https://parasitesandvectors.biomedcentral.com/articles/ 10.1186/s13071-016-1599-x.

7. Control of Ectoparasites in Dogs and Cats https://www.esccap.org/ uploads/docs/c58wn51t_0720_ESCCAP_Guideline_GL3_update_v7_1p.pdf. 8. ESCCAP Guideline maps https://www.esccap.org/guidelines-maps/ 9. Control of Vector Borne Diseases in Dogs and Cats. 10. https://www.esccap.org/uploads/docs/i3m71z28_0775_ESCCAP_Guideline_GL5_ v8_1p.pdf.

Det er værd at bemærke, at B. canis protozoen kan invadere hunflåtens ovarier og smitte transovarielt til næste generation af larver. Det betyder, at hvis en babesiasmittet hunflåt får mulighed for at lægge sine op til 7000 æg i den danske fauna, kan vi hurtigt få etableret smitten i Danmark.

4. Factsheet Babesiosis in dogs, Fecava. 5. https://www.fecava.org/files/ckfinder/files/CVBD_Babesiosis_2019_LR.pdf. 6. ESCCAP (European Scientific Counsel Companion Animal) Guidelines.

Træt af rod? Skab overblik og hold orden på dine hylder med Optimal+ hyldesystem. En frontliste og afdelere mellem produkterne - et simpelt, effektivt og tidsbesparende værktøj! Bestil på 44 95 33 22 eller ordremail@pr-trading.dk

Eksponér din butik Vi leverer også brochure- og informationsholdere, gadeskilte, plakatrammer samt salgsdisplays til disken og gulvet. Ring allerede idag på 44 95 33 22 og lad os få en snak om mulighederne.

DYRLÆGEN 2/2019

Stordyr

Haltheder udpeges med objektiv bevægelsesanalyse Objektiv bevægelsesanalyse er blevet uundværlig på Evidensia Faxe Hestehospital. Detektoren gør dyrlægernes egne vurderinger mere præcise og er et godt værktøj i kommunikationen med klienterne.

Af Lotte Overbjerg På Evidensia Faxe Hestehospital er objektiv bevægelsesanalyse blevet et vigtigt værktøj i diagnosticeringen af haltheder hos heste. Hospitalet behandler primært

rideheste, travere og islændere, og på stort set alle patienter anvendes objektiv bevægelsesanalyse. »Næsten alle vores heste bliver målt med den objektive bevægelsesanalyse – den er blevet et betydeligt supplement

Tre sensorer påsættes hestens hoved, hestens kryds og hestens højre forben. Sensorerne indsamler data, der transmitteres fra sensorerne til en tablet.

DYRLÆGEN 2/2019

til den traditionelle vurdering, og der er ingen tvivl om, at vores diagnoser er blevet mere præcise, efter vi er begyndt at anvende dette værkstøj,« fortæller fagdyrlæge Susanne Albæk Kolding. Allerede i 2015 anskaffede Evidensia

Close-up af sensor på hestens kryds.

Faxe Hestehospital sig en Equinosis Q™ Lameness Locator® fra Eickemeyer. Hurtigt blev Susanne Albæk Kolding og hendes kollega Johnny Nørgaard Sørensen glade for systemet, og derfor har de netop anskaffet sig endnu et sæt. Et godt supplement Lameness Locatoren® hjælper med at lokalisere asymmetri i hesten og dermed en hests halthed. Systemet indeholder tre sensorer, som påsættes på hestens hoved, på hestens kryds og på hestens højre forben. Sensorerne indsamler data, der transmitteres fra sensorerne til en tablet, og algoritmer beskriver efterfølgende hestens bevægelsesmønster både grafisk og på skrift. Med hver Lameness Locator® medfølger to sæt sensorer, så nu kan Evidensia Faxe Hestehospital have fire heste i gang ad gangen. »Den objektive bevægelsesanalyse er særdeles anvendelig til evaluering af blokader. Med de data vi får ud på tabletten, kan vi helt præcist angive, om blokaden er positiv eller ej og i hvilken grad,« fortæller Susanne Albæk Kolding. Hun tilføjer, at hun derfor også anvender systemet til selv at blive skarpere på sin visuelle vurdering. »Det er altid sundt at blive målt, og vi har stor gavn af at sammenholde vores egen vurdering med Lameness Locatoren®, så vi bliver holdt lidt i kraven og forbliver skarpe,« siger Susanne Albæk Kolding.

Multiple haltheder Susanne Albæk Kolding og kollegaerne fortæller, at analyseapparatet også har stor anvendelighed i forbindelse med heste med multiple haltheder. »Findes en hests halt på flere ben, kan Lameness Locatoren® hjælpe med at pejle os ind på, hvorfra den primære

org

lb ! NB t til Aa

ytte rﬂ e i V

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test Susanne Albæk Kolding //

Dyrlæge Fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste ISELP certificeret Dipl. ACVSMR //

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 2/2019

››

Heste longeres med sensorer påsat.

halthed kommer og dermed hjælpe os til, hvor vi skal anlægge den første blokade. Jeg tror, at alle dyrlæger, der arbejder med haltheder, har prøvet udpege en forbenshalthed, hvor det så har vist sig, at haltheden kom fra det samsidige bagben – hvilket jævnligt forekommer. I disse tilfælde er systemet et særligt brugbart redskab,« forklarer Susanne Albæk Kolding. Når en patient kommer ind til kontrol, kan analyseapparatet yderligere anvendes til objektivt at måle, om hestens halthed er bedret. Forbedrer klientkommunikation Hestens bevægelsesanalyse fremvises bl.a. grafisk og dermed ret pædagogisk på tabletten, hvilket kan gøre kommunikationen med hesteejeren nemmere. »Alle har sikkert arbejdet med en klient, som ikke ville tage dyrlægens vurdering for gode varer, men når man kan fremvise objektive målinger på en tablet med grafer, kan det hjælpe til at give dyrlægens ord mere vægt. Dermed fungerer systemet også som et pædagogisk værktøj, som vi bruger en del,« siger Susanne Albæk Kolding, der desuden lægger vægt på, at brugerfladen er overskuelig og nem at håndtere. Men som alle andre veterinære diag12

DYRLÆGEN 2/2019

nostiske værktøjer er systemet ikke et redskab, der kan stå alene, og det skal altid sammenholdes med den kliniske vurdering af patienten. »Selvom uregelmæssigheder i bevægelsen (såsom at hesten slår med hovedet, bukker eller springer i galop) sorteres ud af dataene, vil der altid kunne forekomme haltheder, som systemet

ikke opfanger. Vi oplever således, at vi har særdeles stor gavn af Lameness Locatoren®, som er blevet en helt fast integreret del af vores halthedsundersøgelse, men vi er samtidig meget varsomme med at bibeholde fokus på vores kliniske undersøgelse af hesten og ikke lade Lameness Locatoren® tage over,« udtaler Susanne Albæk Kolding.

Equinosis Q Lameness Locator //

Equinosis’ trådløse sensorer måler op til 20 gange hurtigere, end vi kan registrere med vores øjne, og opfatter afvigelser i bevægelser indenfor få millimeter. //

Lameness Locator® er resultatet af 20 års halthedsanalyse og forskning udført af hestedyrlæger og ledet af Dr. Kevin Keegan fra Lamenessprogrammet på Universitetet i Missouri. //

Forberedelse af patienten tager cirka 2 minutter, halthedsanalyse udføres i øvrigt som det kendes, med hest på lige spor, ved longering og ved bøjeprøver. //

Alle opsamlede data gemmes automatisk for mulig senere sammenligning.

ABCD

Hvad har din hund lavet i dag? På farten med Canosan® Lege hent pinden, hundesport, jagt og lange gåture er blot nogle af de aktiviteter, som du og din hund kan nyde sammen. Det er naturligt, at din hund bliver mere eller mindre nedslidt med alderen, hvilket kan føre til ubehag og bevægelsesproblemer. Desværre forveksler alt for mange hundeejere symptomerne med, at hunden bare er blevet ældre og måske lidt mere doven.

www.canosan.dk

Canosan® er et ledtilskud indeholdende GLME – Ekstrakt fra den grønlæbede musling med naturlige glykosaminoglukaner, der omdannes til stoffer, der naturligt forekommer i hundens krop, som en del af ledbrusken

- fås også til katte

Læs mere på Vetportal.dk & bestil materialer Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.

Smådyr

Brunstkontrol hos tæver Flere og flere opdrættere benytter sig af brunstkontrol, når de skal have parret deres tæver, og dette sætter et øget krav til dyrlægerne.

Af Nina Engelbrecht Diers, fagdyrlæge og reproduktionsdyrlæge, Ølby Dyrehospital – Clinic for small Animal Reproduction og Reprone Semen Bank and Education Company.

Nina Engelbrecht Diers //

Fagdyrlæge og reproduktionsdyrlæge, Ølby Dyrehospital. //

Har gennemgået EVSSAR’s efteruddannelse i reproduktion hos hund og kat. //

Har stor erfaring inden for inseminering med frostsæd, kølesæd og frisk sæd samt fødselshjælp og kejsersnit. //

DYRLÆGEN 2/2019

Et stigende antal dyrlæger kan selv måle progesteronværdien hos tæver, men at begynde at tolke på en progesteronværdi alene, uden at have den nødvendige baggrundsviden, kan have store konsekvenser. Hvorfor vælger tæveejere at få foretaget brunstkontrol? Der ses generelt en stigende tendens til, at opdrættere ønsker at få professionel hjælp til at bestemme det optimale parringstidspunkt på deres tæver. I mange tilfælde er det et spørgsmål om at tilrettelægge en parring på det optimale tidspunkt i en ellers travl hverdag, eller at løbe hinanden på dørene mindst muligt. Skal en opdrætter eksempelvis til udlandet for at parre sin tæve, er det er en stor fordel at vide, hvornår tæven er optimal til parring. Dette både af hensyn til det tidsmæssige perspektiv i forhold til tæveejeren, men ikke mindst i forhold til at forstyrre en fremmed families hverdag mindst muligt. Derudover ligger der en del prestige i, at man som opdrætter først præsenterer sin tæve for hanhunden, når tæven er klar til parring. På denne måde mindskes risikoen nemlig for, at hanhunden fremstår som en mindre god avlshan, fordi han ikke kan parre naturligt. Hos mange opdrættere ses en vis stolthed på sin hanhundens vegne, når en parring lykkes. Der har gennem de seneste 10-15 år været en markant stigning i efter spørgslen på inseminering med på kølesæd og frostsæd (1). I disse tilfælde er det altafgørende for succes, at man kender det mest optimale tidspunkt for inseminering. En del opdrættere har været i gamet i

mange år, og de har ofte tilegnet sig en masse viden på området. Nogle af dem har tilmed anskaffet sig deres egne progesteronmålingskits, så de selv kan bestemme progesteronniveauet hos deres egne og andre opdrætteres tæver. Derfor er det vigtigt, at vi som dyrlæger er grundige og fuldstændig skarpe på, hvilken ydelse det er, vi tilbyder vore kunder. Metode til brunstkontrol Mange dyrlæger foretager brunstkontrol ved at udtage en blodprøve for at måle progesteronindholdet i serum/plasma. Dette vil i princippet være som at diagnosticere et brækket ben uden at tage et røntgenbillede på baggrund af krepitation alene. En brunstkontrol bør som minimum bestå af en vurdering af følgende tre parametre: 1. Vaginoskopi, hvor graden af den vaginale mucosas foldning bedømmes. Til denne procedure kan anvendes et vaginoskop eller et otoskop med store metaltragte. Vagina inspiceres i området lige foran cervix. Når tæven starter østrus er den vaginale mucosa glat på overfladen, ligesom overfladen af en blomme, og farven på mucosa er lyserød. Når tæven nærmer sig ovulationstidpunktet, i takt med stigende cornifikation af mucosaens celler, ses en øget foldning af mucosaen, som ligner overfladen af en sveske. Farven bliver på dette tidpunkt mere hvidlig. 2. Vaginal cytologi, hvor graden af cornifikation af de vaginale celler vurderes. Et skedesvab udtages med en steril vatpind fra området lige foran cervix.

Tages svabet for langt caudalt, kan det vise et forkert resultat i form af for lavere grad af cornifikation. Skedesvabet rulles forsigtigt ud på et objektglas og farves. Almindelig hæmacolor, diff quick eller lignende fungerer fint til formålet. Graden af cornifikation af cellerne vurderes under mikroskop. Cornifikationsgraden vil i de fleste tilfælde ligge på >95% fra omkring ovulationstidpunktet, se figur 2. Hvis der ses en lav cornifikationsgrad, tjekkes der for tilstedeværelse af neutrofile granulocyter i præparatet, hvis tilstedeværelse er et udtryk for, at tæven er forbi den fertile periode. Se figur 3. 3. Blodprøve, hvor progesteronniveauet i serum/plasma måles. Blod udtages og spinnes ned. Der findes et hav af forskellige metoder til måling af progesteronniveau i serum/plasma. Progesteronmåling foretages in-house, sendes til ekstern laboratorium, eller med fordel til henvisningsklinik/hospital, hvor der kan foretages in-house målinger. Disse tre parametre vurderes sammen i estimeringen af tævens ovulationstid-

Figur 2. Vaginal cytologi østrus – Graden af cornifikation af cellerne vurderes under mikroskop. Cornifikationsgraden vil i de fleste tilfælde ligge på >95% fra omkring ovulationstidpunktet.

ovarierne i perioden op til og hen over ovulationstidspunktet, således at ovulationen følges visuelt. Ved denne metode kan det ydermere fastslås, hvor mange æg tæven ovulerer. punkt og dermed også det optimale tidspunkt for parring, som er to-tre dage efter ovulation. Ingen af de ovennævnte parametre bør udelades ved en brunstkontrol, idet parametrene skal passe sammen for at give en korrekt vurdering af det optimale parringstidspunkt. Passer parametrene ikke sammen, bør det overvejes, om der er noget galt med tæven. Eksempelvis kan tilstedeværelse af nogle typer af cyster på ovarierne give anledning til et højere basisprogesteronniveau, en pyometra eller starten på samme kan give forhøjet progesteronniveau med mere. Udover de tre ovennævnte parametre kan ovulationstidspunktet præciseres endnu mere ved daglige scanninger af

Testdiversitet på progesterontest Der findes alt fra ikke-kvantitative ELISAbaserede farveomslagstest over kvantitative fotometriske ELISA-assays til fuldt automatiserede immunoassays baseret på enten Chemiluminescent Enzyme Immunometric Assay (CLEIA) eller Enzyme Linked Flourescent Assay (EFLA) princippet og mange flere (2,3,4,5). Der vil være en naturlig diversitet i de forskellige testmetoders nøjagtighed. Derudover ses der både intra- og intermaskinelle variationer i målingen af progesteron og andre hormoner. Hver maskine har, afhængigt af dennes assayprincip samt fabrikat, forskellige referenceintervaller og endda forskellige måle- ››

Progesteronværdier i ng/ml og i nmol/L gennem tævens østrus Progesteronværdi i ng/ml

Progesteronværdi i nmol/L

Periode i østrus

1,0-4,5

3,2-14,3

Præovulatorisk periode

4,5-6,5

14,3-20,7

Ovulation

6,5-10,0

20,7-31,8

Modning af ova i salpinges

10,0-20,0

31,8-63,6

Fertil periode for naturlig parring samt inseminering med fersk og kølet sæd

20,0-25,0

63,6-79,50

Inseminering med frostsæd intrauterint

25,0

79,5

Diøstrus

DYRLÆGEN 2/2019

enheder på det samme hormon (6). Derfor er det ikke tilrådeligt at sammenligne progeteronværdierne fra to forskellige maskiner, uden at vide præcis hvilke maskiner, man har med at gøre, og om der er behov for omregning eller ekstrapolering for at oversætte resultatet til et tal, som opdrætteren kan forstå. Herhjemme måler vi for eksempel progesteronværdier i ng/ml, hvorimod svenskerne ofte måler i nmol/L. Tabel 1 viser en oversigt over progesteronværdier i ng/ml og i nmol/L.

Derudover er der den intermaskinelle diversitet mellem de enkelte assaytyper. Tabel 2 viser en sammenligning mellem EFLA og CLEIA automatiserede immunoassay systemer (7). Konklusion Som dyrlæger skal vi være skarpe, når opdrætterne kommer til os og gerne vil kende det optimale parringstidspunkt hos deres tæve. Vi skal gøre det klart, at brunstkontrol er meget mere

Sammenligning af progesteronværdier i ng/ml, miniVIDAS vs. Immulite MiniVIDAS

Immulite

MiniVIDAS

Immulite

MiniVIDAS

Immulite

0,5

1,0

18,0

7,6

35,5

14,2

1,0

1,2

18,5

7,8

36,0

14,4

1,5

1,4

19,0

8,0

36,5

14,6

2,0

1,6

19,5

8,2

37,0

14,8

2,5

1,8

20,0

8,4

37,5

15,0

3,0

2,0

20,5

8,6

38,0

15,1

3,5

2,1

21,0

8,8

38,5

15,3

4,0

2,3

21,5

8,9

39,0

15,5

4,5

2,5

22,0

9,1

39,5

15,7

5,0

2,7

22,5

9,3

40,0

15,9

5,5

2,9

23,0

9,5

40,5

16,1

6,0

3,1

23,5

9,7

41,0

16,3

6,5

3,3

24,0

9,9

41,5

16,5

7,0

3,5

24,5

10,1

42,0

16,7

7,5

3,6

25,0

10,3

42,5

16,9

8,0

3,8

25,5

10,5

43,0

17,0

8,5

4,0

26,0

10,6

43,5

17,2

9,0

4,2

26,5

10,8

44,0

17,4

9,5

4,4

27,0

11,0

44,5

17,6

10,0

4,6

27,5

11,2

45,0

17,8

10,5

4,8

28,0

11,4

45,5

18,0

11,0

5,0

28,5

11,6

46,0

18,2

11,5

5,1

29,0

11,8

46,5

18,3

12,0

5,3

29,5

12,0

47,0

18,5

12,5

5,5

30,0

12,1

47,5

18,7

13,0

5,7

30,5

12,3

48,0

18,9

13,5

5,9

31,0

12,5

48,5

19,1

14,0

6,1

31,5

12,7

49,0

19,3

14,5

6,3

32,0

12,9

49,5

19,5

15,0

6,5

32,5

13,1

50,0

19,7

15,5

6,7

33,0

13,3

52,5

19,9

16,0

6,9

33,5

13,4

55,0

21,6

16,5

7,0

34,0

13,6

60,0

23,5

17,0

7,2

34,5

13,8

65,0

25,3

17,5

7,4

35,0

70,0

27,2

DYRLÆGEN 2/2019

Figur 3. Vaginal cytologi diøstrus – Hvis der ses en lav cornifikationsgrad, tjekkes der for tilstedeværelse af neutrofile granulocyter i præparatet, hvis tilstedeværelse er et udtryk for, at tæven er forbi den fertile periode.

end bare en progesteronværdi. En korrekt vurdering fra dyrlægens side af det optimale parringstidspunkt kan være altafgørende for, om en tæve bliver drægtig eller ej. Ofte har opdrætteren investeret rigtig meget tid og mange penge i projektet. Derfor er det vigtig, at vi som dyrlæger er omhyggelige med at give en korrekt vurdering af tævens brunstkontrol hver eneste gang. Der er markant testdiversitet, når vi har med måling af progesteronniveau at gøre. Der kunne godt være et overset behov blandt dyrlæger for en generel omregning mellem de forskellige typer af assays, der findes til måling af progesteronniveauet i serum/plasma hos hund.

Litteraturliste 1. Ølby Dyrehospital, Køge, egen statistik 2018. 2. Internet: http://www.biolab-muenchen.de/en/hormonost-infos/laboratory-assay.html 3. Internet: https://www.biomerieux-diagnostics.com/mini-vidasr 4 Internet: https://usa.healthcare.siemens.com/immunoassay/systems/immulite-2000-xpi-immunoassay-system 5. Internet: https://www.pathfast.eu/technical-specifications 6. Gomez-Gomez C et. al. Lack of transferability between two automated immunoassays for serum IGF-I measurement. Clin Lab. 2014;60(11):1859-64 7. Anckaert E, et. al., Clinical Validation of a Fully Automated 17-Estradiol and Progesterone Assay (VIDAS®) for Use in Monitoring Assisted Reproduction Treatment, Clin Chem Lab Med 2002; 40(8):824–831

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 2/2019

Hest

Smådyr

Akupunktur som selvstændig behandlingsform

I denne artikel vil to dyrlæger belyse den ældgamle kinesiske lægevidenskabs behandlingsform akupunktur. Det er deres mål at afmystificere brugen af traditionel kinesisk veterinærmedicin og inspirere læseren til at overveje en ekstra tilgang til diagnosticering og behandling.

››

Akupunktur //

Kirsten Dau Bukkehave og Lotte Lysemose Knudsen understreger, at dyrlæger med efteruddannelse i akupunktur selvfølgelig altid har ”den veterinære hat” på, og et samarbejde på tværs af faggrupper er det mest optimale. Både den vestlige og den kinesiske lægevidenskab er nyttige. Den ene bør ikke udelukke den anden, og de kan med stor fordel bruges side om side.

DYRLÆGEN 2/2019

Af Dyrlæge Kirsten Dau Bukkehave, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur, Dyrlæge Lotte Lysemose Knudsen, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur. Foto Claus Ardal, Lotte Lysemose Knudsen, Morbech.

Kirsten Dau Bukkehave //

2018 Cert. Gold Bead Acupuncture, Tierärztliches Centrum für TCVM //

2017 IAVC cert. Advanced Chiropractic ; IAVC International Academy of Veterinary Chiropractic. //

2016 IVAS cert. i veterinær akupunktur ; IVAS International Veterinary Acupuncture Society. //

2012 IVCA cert. i veterinær kiropraktik ; IVCA International Veterinary Chiropractic Association.

Akupunktur er en del af Traditional Chinese Veterinary Medicine (TCVM) I TCVM betragtes patienten i sin helhed, og vedligehold er et vigtigt aspekt for, at patienten forbliver i bedst mulig balance og dermed sundhed gennem hele livet. Princippet i den kinesiske lægevidenskab er nemlig, at sygdomme oftere optræder, hvor der er ubalancer. De selv samme veterinære lidelser kan have vidt forskellige diagnoser/årsager i TCVM. Disse underliggende årsager og ubalancer skal afbalanceres og helbredes i samme omfang, som de veterinære sygdommes symptomer behandles. Ofte suppleres behandlingerne med foderkorrektioner og andre tiltag. Således bliver der i TCVM i høj grad tænkt på forebyggende foranstaltninger samtidig med behandlingen, og patienterne anskues ud fra et helhedsbillede. Og hvis vi ser os lidt om i venteværelset, så er det vel også i god tråd med vore klienters ønsker?

2010 Dyrlæge; Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. //

2007 Dyreadfærdsterapeut; Exam. Animal Beh. T, Etologisk Institut. //

Kirsten bor i Vissenbjerg på Vestfyn. Hun beskæftiger sig udelukkende med kiropraktik og akupunktur og er fast tilknyttet ni dyrehospitaler i Midt-, Vest- og Sønderjylland og på Fyn. Derudover har hun en kiropraktik- og akupunkturklinik til smådyr hjemme i Vissenbjerg og er udkørende til heste.

DYRLÆGEN 2/2019

Tidlig diagnose Dyrlæger der arbejder med akupunktur, har måske valgt udelukkende at arbejde inden for dette område, men mange tilbyder andre integrerede behandlingsformer som kiropraktik, osteopati, kranio-sakralterapi, urter eller homø opati i tillæg.

Når dyrlæger arbejder med akupunktur vurderes patienten også altid i vestligt veterinært perspektiv. Men i akupunkturens verden kan der stilles diagnoser, og disse kan behandles lang tid før, der er decideret patologi eller symptomer, der kræver veterinær behandling. Kinesisk versus vestlig I vestlig veterinærmedicin har vi lært, at et dyr bliver sygt, hvis det udsættes for agens som f.eks. bakterier eller vira, og hvis immunforsvaret ikke er i stand til at bekæmpe agens. Vore behandlinger er baseret på at afhjælpe sygdommes symptomer og på at lindre f.eks. smerter med medicin – og bakteriel infektion med den antibiose, der er virksom over for den type bakterier, der er påvist. Forskellige patienter med samme symptomer får ofte den samme behandling. I TCVM – Traditional Chinese Veterinary Medicine – bliver et dyr sygt, hvis der er ubalance i kroppen. Hele kroppen undersøges for hvilke TCVM-organsystemers ubalancer, der er tale om, og ikke kun i forhold til de aktuelle veterinære symptomer. Dette er ud fra en betragtning om, at årsagen til symptomerne kan skyldes mange forskellige ubalancer i kroppen. Dette er også forklaringen på, at ét og samme vestlige symptombillede kan have forskellige TCVM-diagnoser hos forskellige patienter. Der tales nok mere her om forskellige sygdoms-”syndromer”, som altså kan variere inden for samme veterinære lidelse. I TCVM øges de terapeutiske mulighe-

EQUINOSIS Q   

Lameness Locator – objektivt værktøj til lokalisering af halthed



93 systemer solgt i Europa – heraf 21 i Danmark

Påsætning af udstyr er simpelt og hurtigt Equinosis´ sensorer måler op til 20x hurtigere end vi kan registrere med vores øjne

Book på demo k ni i l k din

Kontakt os for uforpligtende demo og tilbud EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

der for at forebygge fremfor at helbrede. Derfor er det vigtigt at behandle allerede ved subtile symptomer, i stedet for at vente til problemerne er blevet store og måske har fået uoprettelige konsekvenser. En ubalance der ikke tages alvorligt og genoprettes, kan skabe problemer langt ude i tiden – også efter flere år. I TCVM antages det, at et individ i optimal balance ikke bliver sygt, men det gør individer i ubalance – vel egentligt ikke så forskelligt fra vores vestlige veterinære tankegang? Ubalancerne kan blot diagnosticeres markant tidligere, end vi kan det i den vestlige veterinære verden. Hele kroppens ubalance Traditional Chinese Veterinary Medicine (TCVM) kan ikke lave mirakler, og patientens tilstand kan tage tid at forbedre, men her er det også hele kroppens balance, der arbejdes på at forbedre. En ikke ubetydelig fordel ved TCVM er, at

akupunktur der er udført korrekt, er uden bivirkninger, da kroppen selv gør arbejdet. Kroppens egen indsats lettes og understøttes blot med akupunkturen og eventuelt plante/urte-tilskud. Med vestlig veterinærmedicin kan det også tage tid at helbrede, og der er oftere bivirkninger ved medicineringen. Når kroniske smertepatienter sættes i behandling med akupunktur som supplement, kan dosis af konventionel smertestillende oftest nedsættes betydeligt1. Men det er vigtigt igen at have in mente at det gode samarbejde mellem henvisende dyrlæge, og dyrlægen, der arbejder med akupunktur, er en forudsætning for et optimalt outcome. Hvad er akupunktur? Akupunktur er en ældgammel kinesisk behandlingsform, som kan være effektiv som forebyggende foranstaltning og til behandling af mange forskellige lidelser. Der er endda nogle arkæologiske ››

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

Uddannelsen //

IVAS, International Veterinary Acupuncture Society, og søsterorganisationen NoVAS, Nordic Veterinary Acupuncture Society, står for uddannelsen af dyrlæger til veterinære akupunktører. //

Man kan på www.ivas.org og www.novasweb.wordpress.com finde mere information om, hvornår og hvor der afholdes efteruddannelseskurser og kongresser. //

Der findes også en tværfaglig forening for læger, dyrlæger og tandlæger, der er uddannet i akupunktur: DMAS: Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab www.dmas.dk.

Der er over 1000 forskellige punkter på en krop. De nåle der bruges til akupunktur er tynde, f.eks. 0,25x40 mm, sterile nåle.

DYRLÆGEN 2/2019

Når nålen placeres startes en meget lille akut smerte, der kommer aktivitet i de pågældende nerver, som aktiverer de akutte smertefibre i rygmarven. I rygmarven har de akutte smertefibre ”forkørselsret” frem for de kroniske og blokerer derfor for de kroniske smertefibres signal til hjernen.

DYRLÆGEN 2/2019

fund, der indikerer, at akupunktur allerede blev brugt for 4000 år siden. Litteraturen strækker sig tilbage til 2700 år før vor tidsregning, hvor "Den gule kejsers klassiker om Intern Medicin, Huangdi Neijing"2 blev skrevet. Akupunktur er en behandlingsform, som i høj grad bruges til at holde kroppen i balance, således at kroppen selv er i stand til at holde sig sund og undgå sygdomme, men det bruges også som understøttende terapi til behandling af sygdomme. Akupunktur er bedst kendt som nåle, der placeres i meget specifikke punkter i kroppen, men det kan anvendes på mange måder, med injektion af sterilt saltvand, B-vitamin, elektro-akupunktur, moxa og andet. I den veterinære verden er guldakupunktur meget udbredt mod bl.a. hofteledsdysplasi hos hunde. Der er over 1000 forskellige punkter på en krop (til den internationale veterinære akupunktur-certificering skal der læres en stor del udenad). De nåle der bruges er tynde, f.eks. 0,25x40 mm, sterile nåle. Det er forskelligt fra dyr til dyr, og fra punkt til punkt, hvor meget det kan mærkes, at en nål placeres, men generelt accepteres behandlingerne rigtig godt. Når en nål er placeret i et akupunkturpunkt, kan den sidde i kortere eller længere tid. Nogle dyr slapper meget af, mens andre er mere vågne. I TCVM er det ikke altid muligt at stille prognosis quo ad tempus, og ligeledes kan det være vanskeligt at kende antal nødvendige behandlinger ved behandlingsstart. De fleste klienter har ret hurtigt en forståelse for, at det er behandlingsforløb, der indledes, og ikke enkelt behandlinger. Human akupunktur Akupunktur er humant mest kendt for sine smertestillende effekter og anvendes ofte som supplement ved muskuloskeletale lidelser. Akupunkturen vinder mere og mere indpas humant på hospi-

taler i Danmark. Jordemødre bruger det oftere, og det anvendes til både smertestillende, kvalmestillende, og også på fødegange som smertestillende. Et stort og voksende fagområde er fertilitetsbehandling hos både kvinder og mænd, hvor der er god effekt med akupunktur. Med de muligheder vi har for at lave blandt andet fMRI-scanninger er der åbnet helt nye muligheder op for videnskabelige undersøgelser af akupunkturens specifikke effekt.3 Man mener, at akupunkturen har direkte neurologisk og central indvirkning, men der er flere studier, der understreger bindevævets betydning, hvor akupunkturen givetvis også spiller en stor rolle i indvirkning på dette væv. Kinesisk filosofi Ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM) er sundhed til stede, når de to polære kæfter, Yin og Yang, er i balance i kroppen, og kroppen er i harmoni med sine omgivelser. Kroppen har en strøm af livsenergi, der betegnes Qi (Chi), der løber i nogle systemer benævnt meridianer. Blokering af Qi kan forårsage smerter eller dysfunktioner i de respektive kinesiske organer eller regioner. Akupunktur kan genskabe et normalt flow af Qi i de forskellige meridianer, hvorved en sund balance mellem kroppens to sider, Yin og Yang, genskabes. Derved stimuleres kroppens egne evner til afbalancering og helbredelse. Yin og Yang er hinandens modsætninger. Alt kan beskrives som værende enten Yin eller Yang. Eksempler på Yin er det feminine, efterår/vinter, nat, kulde, inaktivitet m.m. Eksempler på Yang er det maskuline, forår/sommer, dag, varme, høj aktivitet med mere. Alle meridianer er bilaterale, bortset fra de to meridianer der løber lige ventralt og lige dorsalt på kroppen. Meridianerne følger fascierne, og de starter og slutter på enten hovedet eller kroppen, eller på forben eller bagben. En ubalance i et organ kan give smerte et bestemt sted på den meridian eller det alarmpunkt, der er knyttet til organet. For eksempel når humane menstruationssmerter bevirker ømhed i et bestemt punkt/område på ryggen. Her ligger nemlig de punkter, der i TCVM defineres som ”alarm-punkter” for de respektive organer. Ved stimulering af

et akupunkturpunkt aktiveres de reguleringsmekanismer, der uden bivirkninger giver kroppen gode betingelser for at helbrede sig selv. I akupunkturbehandling anvendes der ofte flere punkter samtidigt, da der ofte er flere forskellige ubalancer, og bestemte punkter støtter hinanden og giver bedre effekt. Den vestlige forklaring I den vestlige verden har man meget vel været klar over, at akupunktur kunne ”noget”, men det har tidligere været svært at bevise videnskabeligt. Mulighederne med fMRI ændrer dette drastisk. De fleste akupunkturpunkter ligger, hvor nerver penetrerer muskler. De er typisk et par millimeter i diameter, og det er karakteristisk at have en større eller mindre fordybning i huden. Akupunkturpunkterne ligger mere eller mindre dybt og kan derfor bedst påvirkes med nåle. Der er stor histologisk forskel på vævet i et akupunkturpunkt og vævet uden for et akupunkturpunkt. I punktet er der en lav elektrisk modstand, og en høj elektrisk ledningsevne. Punkterne indeholder en stor mængde frie nerveender, vener, arterier, lymfekar, bindevæv og mastceller. Når et akupunkturpunkt stimuleres med en nål sker der et mikrotraume, inflammationskaskaden startes i lille målestok, og der sendes nerveimpulser til CNS4. I akupunkturpunkterne er der en høj elektrisk ledningsevne, og påvirkning af punkter resulterer i forandringer i blodog lymfeflow, aktivering af inflammationskaskaden, stimulering af hormonre-

Lotte Lysemose Knudsen //

2016 IVAS cert. i veterinær akupunktur ; IVAS International Veterinary Acupuncture Society. //

2012 IVCA cert. i veterinær kiropraktik; IAVC International Academy of Veterinary Chiropractic og IVCA International Veterinary Chiropractic Association. //

2006 Dyrlæge; Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. //

Lotte driver selvstændig dyrlægepraksis med udgangspunkt fra Langå. Praksis består af udkørende hestepraksis i området Djursland–Bjerringbro-Ålborg med en stor andel kiropraktik, akupunktur og laserbehandling på bade hest og smådyr. //

Derudover er hun fast tilknyttet Anicura Gistrup Dyrehospital, hvor hun behandler hunde, katte og gnavere med kiropraktik og akupunktur.

sponset og af immunforsvaret. Der frigives neurotransmittere og neurohormoner, blandt andet endorphiner. Ved kroniske smerter Når kroppen har kroniske smerter, er vi alle veterinært bekendt med, at der sker en neurologisk hyperaktivitet, det vil sige smertetærsklen ændres, og smerter er meget lette at initiere i det

HDO BLODTRYKSMÅLER  Non-invasiv måling af blodtryk

givne område – kroppen er i overdrevent alarmberedskab. I et sådant tilfælde har akupunkturen stor berettigelse, da det hjælper til at nedregulere den kroniske smerte. Ved akupunturnålens placering startes en akut smerte, der kommer aktivitet i de pågældende nerver, som aktiverer de akutte smertefibre i rygmarven. I rygmarven har de akutte smertefibre ››

Blodtryksseminar med dr. Beate Egner:

 Valide resultater – apparat angiver hvis

”Blood Pressure and PWA in the geriatric patient”

 Hurtig måling (8 – 15 sek. på kat)

21. maj 2019 Sjælland 22. maj 2019 Sydjylland 23. maj 2019 Nordjylland

måling ikke er præcis

 67 klinikker bruger HDO og ﬂere er på vej

EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

DYRLÆGEN 2/2019

Lotte Lysemose Knudsen og Kirsten Dau Bukkehave mener, at vestlig og østlig medicin er helt fantastiske i kombination. De komplimenterer hinanden, og vi kan lære meget af hinanden, hvis vi er lydhøre og har forståelse for, at det er to forskellige sprog, vi kommunikerer på.

Kirsten Dau Bukkehave beskæftiger sig udelukkende med kiropraktik og akupunktur. Hun har egen klinik og er derudover tilknyttet en række klinikker og er udkørende.

”forkørselsret” frem for de kroniske og blokerer derfor for de kroniske smertefibres signal til hjernen. Det er således kun de akutte smertefibre, der registreres, så der indledes en inhibitorisk smerte pathway og nociceptionen reduceres. Dette betegnes Gate Control Therory5, og det er årsagen til, at kroppen ikke samtidigt kan opfatte kronisk og akut smerte. Derved forårsager akupunktur en ”time-out” i de kroniske smerter og en afslapning af muskulaturen og vævet i området, hvilket er smertelindrende samtidigt med, at det fremmer normal positur og bevægelse hos dyret.

Vi kan altså ikke sige, at smerten forsvinder, men individet hjælpes, idet den kroniske smerte nu kun registreres på rygmarvsniveau og ikke centralt. Derfor er det et meget nyttigt tiltag i vores restitutions- og rehabiliterings-arbejde med patienterne.

Akupunktur //

Latin: ”arcus” = nål, ”punctura” = stikke. Kinesisk: 针灸, ZhenJiu. //

Akupunktur har siden 1989 været godkendt af den internationale sundhedsorganisation, WHO som behandlingsform for 43 forskellige sygdomme. //

Akupunktur er et fantastisk supplement til blandt andet en kiropraktisk behandling, da dets smerte lindrende effekt fremmer normal led- og muskelfunktion.

Akupunktur dækkes i dag af flere af sygeforsikringerne, udført i forbindelse med sygdomsforløb.

Kontraindikationer – visse punkter er kontraindiceret under drægtighed. – Hvis der er dermatitis omkring et punkt. – Hvis patienten har en blødersygdom.

DYRLÆGEN 2/2019

Den sproglige udfordring Da den kinesiske teori skulle beskrives for over 2000 år siden2, var der ikke tradition for obduktion af kroppe, og man kendte ikke til kropsvæsker, organer og medicin, som vi selvfølgelig gør i dag. Den måde de forskellige sygdommes ”ansigt” beskrives på i traditionel kinesisk veterinærmedicin, er baseret på utrolig detaljerede observations-studier af kroppen – og kroppens reaktioner på specifik behandling er beskrevet meget detaljeret. Den største udfordring for os som vestligt uddannede og vestligt tænkende medicinere og veterinær-medicinere er oftest sproget. Det er en forudsætning for at kunne forstå akupunkturens sprog, at man lægger den vestlige medicinske lærdom på hylden for et øjeblik. Den ”kinesiske lever” og den ”vestlige lever” er ikke ét og samme organ – det samme gælder de andre organer. De ”kinesiske organer” er mere organsystemer i samspil med, og under indflydelse af mange andre organsystemer end deciderede enkelte organer (Derfor har hesten stadig en ”galdeblæremeridian” på trods af den manglende anatomiske galdeblære). Det vil sige når der i TCVM diagnosticeres stagnation/ stase i leveren er der ikke nødvendigvis tale om en vestlig lever-syg patient. Et andet anatomisk sprog For flere tusind år siden havde man ikke den store indsigt i nervesystemet – muligvis er det kinesiske Qi (”Chi” – den universelle livsenergi i et individ) en del af nervesystemet? Den engelske læge Daniel Keown har skrevet en bog der hedder ”The Spark in the Machine”6, som beskriver akupunkturen, organsystemer og samspillet mellem organerne ud fra et vestligt medicinsk synspunkt – herunder specielt relateret til

embryologien. Hvad er det mon f.eks. der får fosterpladen til at folde sammen til et rør? Vi ved at mange af disse ting sker ”automatisk”, vi kender metabolitter og neurotransmittere m.m. – men har ikke helt, på vestlig vis, klarlagt hvad der overordnet styrer kroppens dannelse og senere aktiviteter. I TCVM er den type hændelser i organismen blandt andet beskrevet med de universelle energier, vi har i kroppen. Ligeledes er de kinesiske meridianer i ældre vestlig litteratur beskrevet som ”baner på overfladen”, men det er måske igen fordi, man ikke dengang kunne beskrive det anderledes. Muligvis er det forkert oversat i litteraturen og burde være beskrevet som ”områder på kroppen, hvor der er bedst adgang til at påvirke nervesystemet/organsystemerne”?6 Derfor skal man – for at kunne forstå akupunkturen – acceptere, at der tales et andet sprog, og at patienter undersøges med en anden tilgang. De veterinære symptomer, vi registrerer som veterinærer, er i TCVM kun toppen af isbjerget. Det er alt det, der ligger under, som er årsagen til, at sygdommen opstod, der også skal behandles. Derfor interesserer en TCVM- uddannet veterinær sig også for, om patienten er kulde- eller varmesøgende, indtager foder hurtigt eller langsomt, defækerer mange eller få gange, drikker ofte og små mængder vand, eller få og store mængder, den arterielle puls’ kvalitet og type (ikke kun frekvens), forskelle mellem venstre og højre sides pulstype, tungens farve, form, revner, belægning osv. En vurdering af alt dette afdækker de underliggende ubalancer og hjælper TCVM dyrlægen med at stille en TCVM-diagnose. Det veterinære samarbejde Når patienter henvises fra veterinære kolleger til akupunkturbehandling, er det vigtigt, at det veterinære forløb selvfølgelig forbliver hos den henvisende kollega. Der indledes et samarbejde omkring patienten, og henvisende dyrlæge er ligeledes fuldt orienteret om behandlingen. Ofte kan en konsultation hos en dyrlæge med efteruddannelse i akupunktur afdække nogle uafklarede områder eller sætte nogle uspecifikke symptomer i et andet lys. Derfor kan det kan være indikeret med yderligere diagnostiske tiltag hos egen dyrlæge. I sådanne tilfælde er begge dyrlæger aktive med patienten på samme tid, og dette kan sagtens lade sig gøre. Derfor opnås det absolut bedste resultat, når der er direkte kommunikation mellem primære dyrlæge og dyrlægen der behandler med akupunktur. Mange klienter efterspørger akupunktur som behandlingstiltag, og opsøger det ofte selv. Et supplement Akupunktur skal ses som et supplement til anden behandling, hvorfor det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet. Selvfølgelig kan det være svært at forstå hvordan ”en akupunkturnål kan redde en akut syg hund med hæmorrhagisk gastroenteritis, der kræver akut og intensiv behandling”, men det er specielt i sådanne tilfælde, at man ikke skal tænke enten/eller. Akupunkturen er et rigtig godt supplement til at få genoprettet normal balance og er også utrolig effektiv i restitutionsperioder efter sygdom – netop fordi der også arbejdes med den funktionelle neurologi og den holistiske (helhedsorienterede) tilgang til patienten.

Vestlig og østlig medicin er helt fantastiske i kombination. De komplimenterer hinanden, og vi kan lære meget af hinanden, hvis vi er lydhøre og har forståelse for, at det er to forskellige sprog, vi kommunikerer på. Specielt er det vigtigt at reflektere over, at der er flere tusind år imellem de to litteraturer, og ikke mindst, at er de baseret på vidt forskellige kulturer. Referencer 1. Acupuncture Therapy in a Group Setting for Chronic Pain. Benjamin Kligler, MD, MPH Arya Nielsen, PhD Corinne Kohrherr, LAc, FNP Tracy Schmid, LAc Eve Waltermaurer, PhD Elidania Perez, MS Woodson Merrell, MD. Pain Medicine, Volume 19, Issue 2, 1 February 2018, Pages 393–403, https://doi.org/10.1093/pm/pnx134. 2. The Yellow Emperor’s Classic of Internal Medicine-Huangdi Neijing. 3. MonitoringAcupuncture Effects on Human Brain by fMRI Kathleen K. S. Hui1, Vitaly Napadow1, Jing Liu1, Ming Li1, Ovidiu Marina1,2, Erika E. Nixon1, Joshua D. Claunch1, Lauren LaCount1,Tara Sporko1, Kenneth K. Kwong1 1Department of Radiology, Harvard Medical School 2William Beaumont Hospital – Journal of Visualized Experiments 2010; (38): 1190. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3149981/ pdf/jove-38-1190.pdf 4. Veterinary Acupuncture: Ancient Art to Modern Medicine; Allen M. Schoen. 5. Melzack R., Wall P. D. Pain mechanisms: a new theory. Science. 1965;150(3699):971– 979. doi: 10.1126/science.150.3699.971. 6. The Spark in the Machine – How the Science of Acupuncture Explains the Mysteries of Western Medicine af Dr Daniel Keown.

ISOFLURAN Anæstesi på laboratorier og klinikker

TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN CON.DA AQM 1 måleinstrument

Liniær måling fra 0 PPM - 100 PPM Arbejdstilsynet anbefaler 5 PPM Isoﬂuran i arbejdslokaler 4795,- excl. Moms

21623460 mail@conda.com www.conda.dk

Con.da. DYRLÆGEN 2/2019

Virus

30 år som forsker på Lindholm I dette forår forlader de sidste forskere øen Lindholm, der ellers har været virusforskningsinstitut i næsten 100 år. Dyrlæge Anette Bøtner har arbejdet på øen i 30 år og har haft en spændende og uforudsigelig karriere.

Af Lotte Overbjerg Når den sidste dyrlæge rejser fra Lindholm i 2019, er det en epoke, der er slut. Instituttet på øen i Stege Bugt har tidligere heddet både Statens Veterinære Institut for Virusforskning samt Afdeling for Virologi, Lindholm, sidstnævnte som en del af DTU Veterinærinstituttet. Fra 1938 og frem til 1991 blev der her fremstillet vaccine mod mund- og klovesyge på øen. Dyrlæge Anette Bøtner har arbejdet på øen siden 1987 og er i dag professor i Virologi. Hun var med i overflytningen til DTU og kan se tilbage på over 30 år med spændende forskning og store resultater. »Det har været en rigtig interessant arbejdsplads, hvor vi har skabt vigtige resultater. Vores forskning har fulgt tidens virustrusler, så vi har aldrig rigtig vidst, hvilke projekter, vi skulle arbejde på et år frem,« fortæller Anette Bøtner. Efter nedlukningen af Lindholm får

Dyrlæge Anette Bøtner har arbejdet på øen siden 1987 og er i dag professor i Virologi. Hun var med i overflytningen til DTU og kan se tilbage på over 30 år med spændende forskning og store resultater.

DYRLÆGEN 2/2019

Anette Bøtner en delt ansættelse mellem Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, og fortsætter der sit arbejde med smitsomme virussygdomme i husdyr. Kan virus overleve i gylle? Da Anette Bøtner blev ansat på Lindholm i slutningen af 1980’erne, var mund- og klovesyge udryddet i Europa, men produktionen af vaccinen fortsatte. Et af de første projekter, Anette Bøtner arbejdede på, omhandlede virus’ evne til at overleve i gylle. »Det var et emne, der er meget relevant på grund af udviklingen og oprettelsen af biogasanlæg. Vi ønskede at undersøge, hvor længe virus overlevede i gylle ved forskellige temperaturer. Spredning af sygdomme kan potentielt ske ved udbringning af gylle, og med den store udvidelse af hele biogasproduktionen der er i dag, bruges vores forskningsresultater fra dengang stadig jævnligt,« fortæller Anette Bøtner. For at undersøge om der var risiko for overlevelse af virus i afgasset gylle, der bruges som gødning, undersøgte dyrlægen blandt andet virus for mund- og klovesyge, svinepest og influenza. Hendes fund viste, at flere slags virus kan overleve overraskende lang tid under lave temperaturer i gylle, og den viden er gavnlig at have, når man skal rådgive om, hvordan man undgår smittespredning, ikke kun med gylle men også med for eksempel gødningsforurenede transportvogne. PRRS Op igennem 1990’erne arbejde forskerne på Lindholm blandt andet med

PRRS – Porcint reproduktions- og respirations syndromvirus. »Vi begyndte at arbejde med PRRS-virus allerede, da sygdommen dukkede op i Holland i 1990, altså før sygdomen blev konstateret i Danmark i 1992, og da der kom en vaccine på markedet, udførte vi forsøg med denne levende vaccine,« fortæller Anette Bøtner. PRRS viste sig at skabe større bekymring end først antaget. Vaccinen spredte sig nemlig og reverterede til virulens. »Det gav os mange udfordringer, men vi fik sat en diagnostik op med serologiske undersøgelser, så vi kunne adskille den vildtype virus, vi havde i Europa og den type, der var i vaccinen. Faktisk var vi de eneste, der formåede at adskille de to serologisk, og det havde stor betydning,« forklarer forskeren. Flyttede til København – og tilbage Anette Bøtner blev uddannet dyrlæge i 1979 og er nu gruppeleder for virologi på Lindholm. Hun har været rigtig glad for at arbejde på Lindholm, hvor banebrydende opdagelser var – om ikke hverdagskost, så i hvert fald ikke et særsyn. Noget af det, hun har nydt mest er samarbejdet, både det nationale men også det internationale, der har givet hende kolleger over hele verden – både i nabolandende og EU, men også i eksempelvis USA og Afrika. »Det er altid spændende at møde kolleger fra andre lande. De har ofte nogle andre trusselsbilleder og bekymringer end os, men vores mål er jo det samme,« fortæller Anette Bøtner. Også samarbejdet med forskere specialiseret i forskellige discipliner som for eksempel epidemiologi, modellering og molekylær

biologi synes hun har været meget spændende. I begyndelse af 00’erne blev det besluttet, at forskerne på Lindholm udelukkende skulle koncentrere sig om de eksotiske sygdomme (sygdomme der normalt ikke forekommer i Danmark), og de endemiske sygdomme flyttede til Veterinærinstituttets afdeling på Bülowsvej. I første omgang flyttede Anette Bøtner med til hovedstaden, men efter et års tid søgte hun om at komme tilbage til Lindholm. »Der var mange spændende opgaver at tage fat på på Lindholm. Jeg ville være med til at arbejde med de eksotiske sygdomme, og efter udbruddet af mund- og klovesyge i England i 2001 kom der yderligere fokus på dette,« fortæller Anette Bøtner, der kun nåede at være væk fra øen et års tid. Bluetongue og Schmallenberg Da bluetongue blev konstateret i Danmark i 2007, blev Lindholms forskere involveret i denne sygdom. Igen blev der sat diagnostiske test op, og der blev lavet forskning blandt andet med forsøg på får. Anette Bøtner blev del af et stort europæisk samarbejde blandt andet med kolleger fra Skotland og Italien. »Det var meget interessant, og her viste vi, at selvom bluetongue er en vektorbåren sygdom, kan den også overføres fra moderdyr til lammene. Dette var særligt for den type bluetongue, der kom til det nord-/nordvestlige Europa i 2006, så det var et væsentligt fund,« fortæller Anette Bøtner. Senere blev Schmallenberg-virus konstateret i Danmark – en virus der fik navn fra den tyske lokalitet, hvor den først blev opdaget. Fremtiden Dyrlæger og andre forskere fra Lindholm går en spændende men også til dels uvis fremtid i møde. Selv får Anette Bøtner en delt ansættelse mellem et professorat på KU og laboratorieberedskabet på Statens Seruminstitut. Dette beredskab vil ligge sammen med den humane del, og ”One healthsamarbejdet” bliver en ny spændende udfordring for dyr lægen. Desuden skal der både opbygges nye faciliteter og procedurer. »Det tager tid at flytte de mange analyser og andre aktiviteter, som foregår i de højt indesluttede laboratorier, som dem vi har på Lindholm, så selve forskningen får nødven digvis en smule mindre fokus, mens vi får bygget det nye område op. Men det bliver formentlig den afrikanske svinepest, der fortsat får vores opmærksomhed,« fortæller Anette Bøtner. Det er dog som altid uvist, hvad hun og de andre forskere skal arbejde med i fremtiden. »Vi ved jo i princippet ikke, hvordan trusselsbilledet ser ud om et år eller fem år. Lige nu er det afrikansk svinepest, men hvis mund- og klovesyge kommer tilbage, skifter vi fokus. Der kan også dukke en helt ny sygdom op, som vi endnu ikke kender til. Det er den slags uforudsigelighed, der er fascinerende ved at arbejde med beredskab og forskning, og det har været en af mange grunde til, at jeg har været glad for at arbejde på Lindholm i 30 år,« siger Anette Bøtner.

Lindholm //

Lindholms ejer solgte øen til staten i 1925. //

Tidligere har instituttet på Lindholm båret navne som Statens Veterinære Institut for Virusforskning samt Afdeling for Virologi, Lindholm, sidstnævnte som en del af DTU Veterinærinstituttet. //

Fra 1938 blev der her fremstillet vaccine mod mund- og klovesyge frem til 1991. //

Man arbejder med diagnosticering og forskning i eksotiske virussygdomme, der potentielt kan skade produktionen af husdyr i Danmark. Foruden mund- og klovesyge, gælder det bl.a. rabies, svinepest, samt andre fremmede husdyrssygdomme. //

Medarbejderne på Lindholm tager hver dag færgen til øen, hvor ingen uvedkommende har adgang.

PLATINUM LASER ` Verdens første SMART laser ` Kraftig laser med 3 eller 4 bølgelængder ` Udviklet af K-laser USA ` Indeholder tracking app, som viser

antal behandlinger fordelt på dyreart og valgte protokoller

BYT T TIL NY

Kontakt os for uforpligtende demo og tilbud EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

DYRLÆGEN 2/2019

Dyreetisk klumme

Et nyt dyrevelfærdsprodukt: Æg uden kyllingedrab Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet

I Tyskland kan man nu købe æg, som er produceret uden drab af hanekyllinger. Peter Sandøe og Ida Thøfner fortæller her om initiativet, som skal tjene til at løse det problem, at man har en produktion af æg, hvor milliarder af unge dyr årligt aflives til næsten ingen verdens nytte. De argumenterer samtidig for, at den foreliggende metode ikke er en god løsning på problemet.

Dette er den 37. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Denne klumme er skrevet i samarbejde med Ida Thøfner, som er adjunkt i fjerkræsygdomme ved Københavns Universitet.

DYRLÆGEN 2/2019

Tager man en tur til Berlin, vil man måske få brug for at købe nogle æg til morgenmaden. Går man ind i en butik i supermarkedskæderne REWE eller Penny for at købe sine æg, vil man i køledisken kunne få øje på nogle æggebakker med en hjerteformet mærkat med påskriften ”Ohne Kükentöten”. Tager man fat i ordbogen på sin mobiltelefon, vil man finde ud af, at det betyder ”Uden drab af kyllinger (eller unge piger)”. Der er også en web-adresse, respeggt. com, på etiketten; og går man ind på den, vil man blive beroliget med, at det er kyllinger og ikke unge piger, som man undgår at slå ihjel ved at købe de pågældende æg. Hvordan hænger det sammen, at man skulle kunne undgå at slå kyllinger ihjel ved at købe nogle særlige æg? Æg, man køber i supermarkedet, er normalt ikke befrugtede. Så når man tilbereder sådan et æg på panden, er der ikke tale om en provokeret abort. De omtalte kyllingedrab ligger faktisk længere tilbage i kæden, nemlig der hvor de kommende æglægger-høner bliver ruget ud. For at lave æglæggende høner har man en særlig produktion, hvor høner går sammen med haner, så æggene kan blive befrugtet. Efterfølgende bliver disse æg udruget i rugemaskiner. Problemet er bare, at halvdelen af de udrugede daggamle kyllinger vil være hanekyllinger, som bliver sorteret fra og smidt ned i en beholder med CO2, hvor de mister bevidstheden og efterfølgende dør ved kvælning. I Danmark er det omkring en million hanekyllinger, som bliver aflivet på denne måde. På verdensplan skønnes det, at der er tale om mellem 4 og 6 milliarder aflivninger om året. Man kan undre sig over, hvorfor hanekyllin-

gerne ikke bare bliver brugt til produktion af kyllingekød. Og det var faktisk også, hvad man gjorde frem til omkring 2. verdenskrig. Derefter blev hønseavlen målrettet og specialiseret, så man gradvist udviklede to meget forskellige typer dyr: æglæggere og slagtedyr. De første er kendetegnet ved, at de ikke bliver særligt store, men lægger mange æg, mens de sidste meget hurtigt vokser sig store. Det har vist sig, at brug af æglægger-hanekyllinger til produktion af kyllingekød slet ikke er konkurrencedygtigt i forhold til produktionsomkostninger og produktkvalitet. Derfor ser man sig i æg-branchen nødsaget til at aflive de daggamle hanekyllinger. Det forekommer etisk betænkeligt, at man har en produktion, hvor et stort antal dyr skal aflives til næsten ingen verdens nytte. Derfor er der blevet igangsat forskning og udvikling rettet mod at finde alternative metoder til at opdrætte æglæggende høner uden at behøve at aflive hanekyllinger. De føromtalte tyske æg er netop et produkt af et sådant initiativ. Med støtte fra den tyske forbundsregering på ca. 35 millioner kroner har forskere ved flere tyske universiteter forsket i, hvordan man kan sortere befrugtede hønseæg, så æggene med hanekyllinger kan blive frasorteret tidligt i processen. Og der er fra forskerside fremlagt flere mulige metoder. Metoden, der bruges i produktionen af æg ”Ohne Kükentöten”, er udviklet af forskere ved universitetet i Leipzig. Baggrunden for metoden, som første gang blev beskrevet i en videnskabelig artikel fra 2013, er, at væsken omkring kyllingefostre indeholder forskellige hormoner afhængigt af fostrets køn. Ved hjælp af en laser laver

man et lille hul i æggeskallen, hvorefter man med undertryk udsuger en dråbe af den fostervæske, som omgiver selve kyllingefostret. Denne dråbe bliver så testet med et reagens, som skifter farve, alt efter om der er tale om en han eller en hun. Ved hjælp af en optisk læser kan han-æggene sorteres fra; og dermed undgår man at skulle aflive hanekyllinger efter klækning. Denne metode til sortering af æg har både fordele og ulemper. En fordel ved metoden er, at den er relativt præcis. Ifølge firmaet bag metoden, som i mellemtiden er blevet patenteret, er der en sikkerhed i udvælgelsen på omkring 98%. Desuden undgår man at gennemtrænge hinden omkring ægget; og derfor er risikoen for forurening eller infektion af æggene minimal. Endelig ser det ud til, at det er muligt at få metoden til at fungere i industriel skala på større rugerier. Det sidste er dog endnu ikke sket i Tyskland. Derfor et det indtil videre kun i udvalgte butikker i Berlin, at æggene kan købes, men det forventes ifølge planerne fra firmaet bag at ske i det kommende år. Kønssortering før klækning giver også nogle økonomiske besparelser, idet behovet for rugemaskine-kapacitet er mindre, og idet der bruges mindre energi per udruget kylling. Dog ser det indtil videre ud til, at disse besparelser ikke vil opveje de ekstra omkostninger, der er forbundet med at sortere æggene. Således bliver æggene med det hjerteformede mærkat for øjeblikket solgt med en merpris på mellem 7 og 15 øre per æg. Overført til danske forhold er dette ikke nogen skræmmende merpris: Produktion af æg i Danmark sker primært til hjemmemarkedet, og hvis der er offentlig bevågenhed om emnet, vil det formodentlig være muligt at få danske supermarkeder til at enes om kun at sælge æg, som er produceret uden drab af hanekyllinger – lige som de er blevet enige om ikke at sælge buræg. Der er dog et enkelt, men væsentligt ’aber dabei’: Kønssorteringen sker først på dag 9, hvilket er næsten halvvejs i kyllingefostrets udvikling. På det tidspunkt ligner fostret klart en fugl; og det er uklart, i hvilket omfang fostret er i stand til at føle og opfatte noget. Der vil altså være tale om en meget sen abort af et måske følende væsen. Der er givetvis tale om en forbedring i forhold til den nuværende måde at gøre tingene på, men er det godt nok – ikke mindst i lyset af at andre

forskergrupper arbejder med metoder, hvor sorteringen kan ske før dag 4, hvor de første nerveceller udvikles? I en dansk sammenhæng vil vores råd derfor være, at man i erhvervet og blandt grupper med interesse for dyreetik tilslutter sig målsætningen om at producere æg uden kyllingedrab, men at man ruster sig med en vis tålmodighed i forhold til den videnskabelige udvikling.

DIREKTE RØNTGEN  X-R Static Classic – den perfekte løsning til direkte digital røntgen i smådyrspraksis

 Fuld integreret styring af røntgen  Intuitiv brugerﬂade  11 nye tilfredse brugere i 2018

 Vi leverer også Examion

røntgen til hesteklinikken

BYT T TIL NY

– 2.500, fra kr. d. pr. m

Kontakt os for uforpligtende demo og tilbud EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

DYRLÆGEN 2/2019

Min oplevelse er, at det ikke nødvendigvis tager længere tid at argumentere for fravalget end for tilvalget af antibiotika over for en klient. // Lisbeth Rem Jessen.

Fokus på antibiotika og antibiotikaforbrug Kommunikation med dyreejerne kan være en afgørende faktor for reduktion af antibiotika. Det var en af pointerne ved Cevas velbesøgte antibiotikakursus i februar.

Af Lise Mogensen – Foto Billy Lindberg I februar afholdt Ceva Animal Health kursus med titlen ”Antibiotics in focus – Antibiotics resistance is a shared concern”. Som direktør Lisa Pontoppidan fra Ceva nævnte i sin indledning, kan vi ikke forvente at få nye veterinært registrerede antibiotika i fremtiden. Derfor er 30

DYRLÆGEN 2/2019

Lisbeth Rem Jessen //

DVM, Dipl. ECVIM-CA, og lektor ved Københavns Universitet. Lisbeth Rem Jessen har været en af hovedkræfterne bag både første- og andenudgaven af Den Danske Dyrlægeforenings Antibiotikavejledning.

Jeg har et ønske om at have fingeren på pulsen vedrørende antibiotika, antibiotikaforbrug og resistens. Dyrlægerne vil gerne have opdateret viden og konkrete værktøjer, som gør det let for dem at kommunikere med klienterne om det ansvarlige fravalg af antibiotika i behandlingen. Og denne viden skal være let for dyrlægerne både at finde og at anvende.

Kvalitetschef, ISO Dyrlægen hos DDD. Som kvalitetschef for ISO Dyrlægen er Lone Sønnichsen i tæt kontakt med de godt 50 ISO-certificerede danske klinikker og hospitaler, som alle arbejder hen mod lavere antibiotikaforbrug. Lone Sønnichsen oplevede Cevas antibiotikakursus som et godt udgangspunkt for videre diskussion i kvalitetsudvalget hos ISO Dyrlægen. Kvalitetsudvalget består af fire smådyrsdyrlæger og en hestedyrlæge.

// Lone Sønnichsen.

det vigtigt, at vi minimerer risikoen for udvikling af antibiotikaresistens hos patienterne. En af de danske foredragsholdere

Lone Sønnichsen

var lektor i intern medicin hos familiedyr, Lisbeth Rem Jessen fra Københavns Universitet. Lisbeth Rem Jessen sidder i styregruppen for Den Danske Dyrlæge-

forenings Antibiotikavejledning – den, der vejleder dyrlæger i relation til valget eller fravalget af antibiotika, så deres valg og dermed behandling ››

Stort udvalg af tandbørster til kæledyr - køb direkte hos os!

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70

t -fordi dkeun e t beds nok! er godt ATA ”MEGA SOFT”

CS SURGICAL ”MEGA SOFT”

CS SMART

CS 708 IMPLANT ORTHO

CS 5460 ULTRA SOFT

DYRLÆGEN 2/2019

Margaretha Nannberg Dyrlæge og medejer af Dyrlægehuset Kolding. //

Gode faglige indspark fra kolleger og foredragsholdere om kommunikationen med kæledyrsejerne er en af årsagerne til Margaretha Nannbergs deltagelse på Ceva-kurset. Dyrlægehuset i Kolding har som en del af deres ISO-certificering fokus på forbrug og reduktion af antibiotika. Derfor var de ikke i tvivl om, at klinikken skulle have en deltager med. //

Dyrlægehuset Kolding bruger aktivt antibiotikavejledningen i dagligdagen i deres bestræbelser på at mindske antibiotikaforbruget. Ifølge Margaretha Nannberg er det vigtigt at kunne kommunikere med kæledyresejerne om såvel tilvalget som det ansvarlige fravalg af antibiotika i behandlingen. //

Som en del af informationen til kæledyrsejerne har Dyrlægehuset Kolding lagt den antibiotikapjece, som er udarbejdet af Faggruppe Familiedyr under Den Danske Dyrlægeforening, på deres hjemmeside.

Vaner er svære at bryde, og mange dyrlæger har tidligere været vant til helt rutinemæssigt at give antibiotika ved for eksempel en sterilisation. Den tid er heldigvis forbi, men vi kan alle stadig blive endnu bedre til at anvende antibiotika med omtanke.

selekterer mindst muligt for resistensudvikling. »I Danmark har vi som smådyrsdyrlæger mulighed for at anvende en lang række af antibiotika herunder fluorokinoloner, tredje generations cefalosporiner samt midler der er udviklet og registreret til mennekser. Det privile-

Laboklin_ZE.indd 1 DYRLÆGEN 2/2019

// Margaretha Nannberg.

gium forpligter og betyder, at vi er nødt til at tage ansvaret på os og sørge for at anvende antibiotika med omtanke,« siger Lisbet Rem Jessen.

Antibiotikavejledningen skal reducere forbruget Lisbeth Rem Jessen har været en af hovedkræfterne bag både førsteudgaven og den reviderede andenudgave af Antibiotikavejledningen. Hun brænder for emnet og især den rationelle brug af antibiotika. »Det er vigtigt med en konstruktiv dialog med dyrlægerne i praksis om, hvordan de kan reducere forbruget af antibiotika på en forsvarlig måde, samtidig med at der altid skal være fokus på patientsikkerhed. Netop derfor er Antibiotikavejledningen så vigtig,« siger Lisbeth Rem Jessen. Lisbeth Rem Jessen oplever, at ejerne i stigende grad har fokus på, hvad de giver deres kæledyr. »Ejerne er opmærksomme på samme måde som omkring, hvad de selv indtager af mad og medicin. Det 10.02.12 10:09

Dermatologiske take home-messages

TE7 ULTRALYDSSCANNER MED TOUCHSCREEN

MRSP-forekomsten ligger fortsat på knap fem procent i Danmark. //

Spørg altid dig selv, om en patient kan komme sig

uden brug af antibiotika. // Brug ASA-systemet og sårklassifikation, når valget

` Indeholder alle de

nyeste teknologier

` 4 klinikker er allerede tilfredse brugere af denne top scanner

Vær kritisk ved valg af diagnostisk laboratorium.

` EICKEMEYER® leverer

brug af funktionerne

skal tages.

` Nem at gå til – intuitiv

Clindamycin er stadig førstegangsvalg ved behandling af superficiel pyodermi.

scannere til ethvert behov

// Kilde: specialdyrlæge, ph.d. Lene Boysen.

BYT T TIL NY Kontakt os for uforpligtende demo og tilbud

gør kommunikationen med ejerne omkring antibiotika lettere, end den ville have været for ti år siden,« siger Lisbeth Rem Jessen. Værdifulde relationer med dyrlæger i praksis Som en del af den tætte dialog med dyrlæger i praksis deltager Lisbeth Rem Jessen og de øvrige medlemmer af styregruppen bag Antibiotikavejledningen løbende i arrangementer ude i landet. Udover symposier og workshops har Lisbeth Rem Jessen blandt andet deltaget i møder hos ISO Dyrlægen og forskellige erfa-grupper, og hun føler, at begge parter har fordel af møderne.

EICKEMEYER® Lysbjergvej 6, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

»Der er til stadighed brug for antibiotikaforskning, som kan være med til at skabe evidens for, at antibiotika i visse situationer kan undværes, eller at behandlingsperioder kan reduceres. Derfor er det utrolig værdsat, når danske praksisser siger ja tak til at deltage i multicenterstudier. Denne type forskning er forankret i de praktiserende dyrlægers virkelighed , og er af stor værdi for den veterinære branche,« siger Lisbeth Rem Jessen.

Online, enkelt og effektivt Til klinikker i alle størrelser Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

. DYRLÆGEN 2/2019

Økonomi

Større frihed til at investere egne pensionsmidler Helle Snedker Kundedirektør hos Formuepleje.

Større frihed til selv at investere din pension. Det er en mulighed, som også dyrlæger skal holde sig for øje.

Selv om man som dyrlæge eller ansat hos en dyrlæge formentlig foretrækker at lægge sine timer med at hjælpe dyrene og kunderne i praksis, er det godt givet ud at bruge nogle timer på at kigge på sine pensionsforhold, når tiden tillader det. Som ansat i dyrlægesektoren har du formentlig allerede sendt en del penge over i din pensionsordning, og for mange står de uberørt der, indtil man træder ud af arbejdsmarkedet. Men mere fleksibilitet i de senere år har betydet, at man i dag faktisk har mulighed for helt selv at styre sine pensionsmidler. I forhold til tidligere tiders stramme muligheder tilbyder udvalgte pensionsselskaber i dag større frihedsgrader i forvaltningen af din pensionsordning. Det vil sige, at du kan påvirke måden, du investerer på mere end tidligere – i nogle tilfælde endda ved at stå for hele investeringsdelen selv. I en bank kan man investere sine penge i lige, hvad man vil. Gør man det via pensionsselskabet, har man hidtil måttet vælge pensionsselskabets løsninger, og det er pensionsselskabet, der ejer papirerne, mens du selv ”blot” er med i puljen. Der bliver dog rørt mere og mere rundt i gryden og rusket op i det, så mulighederne for selv at sætte sit præg på pensionsopsparingen bliver flere. Det er noget, man også som dyrlæge med fordel kan have øje for og være opmærksom på. Lad det være sagt med det samme, at det kræver en dedikeret indsats, hvis man selv skal

DYRLÆGEN 2/2019

tage hånd om sin pension. Det vil tage noget af din tid, og du skal have et knivskarpt øje for den risiko, du ønsker at tage i dine investeringer, hvor man tidligere jo overlod det til pensionsselskabet at tegne risikoprofilen, og så kunne man vælge pensionsløsning derefter. Fordelene ved at tage over fra pensionsselskabet er, at man selv bestemmer, hvad dine pensionskroner skal investeres i. Om pengene skal investeres i aktier, obligationer, ETF’ere eller investeringsforeninger er helt op til dig. Det giver nogle rigere muligheder for at opnå det optimale afkast, at man helt selv kan sammensætte sine portefølje – selvfølgelig forudsat at man placerer sine investeringer rigtigt. Er du i stand til at ramme nogle bedre investeringsalternativer, kan du sikre dig et højere afkast af din pensionsopsparing. Derudover er der mindre administrationsomkostninger end ellers, og det er noget, der kan mærkes, hvis man vel at mærke formår at holde niveauet i afkastet. Der er dog også ulemper. En privatinvestor vil typisk sprede sine investeringer mindre og dermed tage større risici, ikke mindst fordi private har det med at gå efter enkeltaktier. Budskabet herfra er da heller ikke, at det ene nødvendigvis er bedre end det andet, men blot at henlede opmærksomheden på, at der i de senere år er opstået nogle flere muligheder for selv at stå for sin pensionsopsparing. Om man vælger at bruge den øgede frihedsgrad eller ej, er naturligvis helt op til en selv, men hvis man slet ikke ved, at muligheden findes, er man i hvert fald lige vidt. Man kan selvfølgelig leve i lykkelig uvidenhed, men grebet rigtigt an, kunne det jo være, at den større frihedsgrad kunne udmønte sig i et større afkast og dermed en bedre pensionsopsparing. Og så er det helt sikkert en mulighed, der er værd at forfølge.

TrygFonden Besøgshunde vokser 788 701 586 442 355 266 77 2017

2018

2016

2015

2014

2012

2013

729

788

Besøgshundeekvipager

besøgssteder

Mindste besøgshund: Chihuahua Største: Sankt Bernard

lange venskaber Hundeekvipager der været i gang i 5 år eller mere

Der er besøgshunde i hele landet

Mest almindelige besøgshundenavn

TrygFonden Besøgshunde møder stor opbakning hos dyrlæger og veterinærsygeplejersker landet over. Det vil vi gerne sige tak for. Sammen passer vi på besøgshundene. Skulle I møde nye hunde og ejere, der har lyst til at være med, kan de besøge os her:

Besøgshunde.dk facebook.com/besøgshunde #besoegshunde

URINVEJSPROBLEMER ER VÆRD AT FORTYNDE Problemer i de nedre urinveje omfatter en lang række lidelser, som manifesterer sig ved en række forskellige symptomer, og kan være forårsaget af mange årsager eller samtidige andre sygdomme. Takket være 50 års videnskab, passioneret observation og partnerskabet med dyrlæger ved vi, at målrettet ernæring kan spille en vigtig rolle i håndteringen af urinvejspatienter.

URINARY

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Derfor har vi udviklet et omfattende sortiment af ernæringsløsninger, skræddersyet til specifikke urinvejsproblemer og nu med opdaterede opskrifter og avanceret teknologi.