Dyrlægen 02 2020 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Kun adgang for katte Månedlige kattedage har en positiv effekt hos patienter og klienter på Marienhoff Dyreklinik. Også forretningsmæssigt mærker indehaver Hanne Gjerløff en klar forskel.

2/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

ABCD

Hvad har din hund lavet i dag? På farten med Canosan® Lege hent pinden, hundesport, jagt og lange gåture er blot nogle af de aktiviteter, som du og din hund kan nyde sammen. Det er naturligt, at din hund bliver mere eller mindre nedslidt med alderen, hvilket kan føre til ubehag og bevægelsesproblemer. Desværre forveksler alt for mange hundeejere symptomerne med, at hunden bare er blevet ældre og måske lidt mere doven.

www.canosan.dk

Canosan® er et ledtilskud indeholdende GLME – Ekstrakt fra den grønlæbede musling med naturlige glykosaminoglukaner, der omdannes til stoffer, der naturligt forekommer i hundens krop, som en del af ledbrusken

- fås også til katte

Læs mere på Vetportal.dk & bestil materialer Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.

Virbac lancerer ny behandling af hudkræft hos hunde Gennem partnerskab med QBiotics giver Virbac nu europæiske dyrlæger mulighed for at anvende injektionsbehandling af mastcelletumorer hos hunde. Af Jesper Christiansen Mastcelletumorer (MCT’er) er den mest almindelige form for hudkræft hos hunde og resulterer oftest i en knude under eller på overfladen af huden. 16-21 procent af kræfttilfælde hos hunde er MCT’er. Sygdommen kan behandles med kirurgi eller kemoterapi, men det er ikke altid muligt eller optimalt for dyret. Begge behandlingsformer involverer gentagende brug af medicin eller anæstesi, der kan være kontraindicerende for dyret og bekymrende for ejeren. Gennembrud i behandlingen STELFONTA® er et injicerbart behandlingsmiddel, der supplerer de orale og kirurgiske behandlingsmuligheder, som dyrlæger allerede har til rådighed. Denne nye, banebrydende løsning er yderligere en mulighed til behandling af tumorer, som ikke er mulige at fjerne ved kirurgi, lokaliseret på for eksempel ekstremiteter. STELFONTA® er udviklet af det australske biosciencefirma QBiotics. Lægemidlet indeholder tigilanol tiglat, en phorbolester der er udvundet af frøet fra busken Fontainea picrosperma, der vokser i regnskoven i North Queensland, Australien. Det er en målrettet tumorbehandling, der ikke kræver langvarig behandling med lægemiddel eller generel anæstesi. Behandling med STELFONTA® er en ny løsning for både ejer og hund, da en enkel behandling har vist at ødelægge svulsten fuldstændigt i 75 procent af tilfældene. »Denne innovative og simple behandling giver en høj tumoreliminationsrate, hurtig heling og sikrer en hurtig tilbagevenden til god livskvalitet for dyret. I de observerede tilfælde blev tumoren ødelagt på syv dage, og heling blev observeret i mere end 95 procent af tilfældene uden nogen signifikante bivirkninger for hunden,« siger dr. Christelle Navarro, Global Marketing and Medical director hos Virbac.

SKAL DU PÅ KURSUS? STADIG LEDIGE PLADSER - FØRST TIL MØLLE! Praktisk tandbehandling og -røntgen på kanin Katie Svane Lindhe

20. MAJ

Butiksindretning og fagligt salg Niels Jørgen Andersen

27. MAJ

Rabbits in clinic - Anaesthesia, fluids, monitoring and compliance Jo Hinde

Praktisk ultralydsscanning - abdomen, hund Ralph Wendt

Praktisk ultralydsscanning – hjertet, hund Ralph Wendt

Total Intravenøs Anæstesi Helle Harding

17. - 18. JUNI

9. - 10. SEPTEMBER

11. SEPTEMBER

23. - 24. SEPTEMBER

Se mere på evet.dk under kurser

å Følg os p ®

000313_Dyrlægen_ann_april_2020.indd 1

24/03/2020 11.24 DYRLÆGEN 2/2020

Brug af forsøgsdyr til udvikling af nye sporstoffer

Kun adgang for katte

Allergiske hudlidelser hos kat

Video er effektiv kommunikation

Når dyrlæger sælger

Fra dyrlæge til nerveforsker

Dyreetisk klumme: Skal Danmark have en kattelov?

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 25. maj 2020 Deadline for indlæg er 30. april 2020 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Forside: Dyrlæge og indehaver af Marienhoff Dyreklinik, Hanne Gjerløff Forsidefoto: Marienhoff Dyreklinik

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Forskning 6

DYRLÆGEN 2/2020

Brug af forsøgsdyr til udvikling af nye sporstoffer Nye sporstoffer til positron emissions tomografi (PET)-scanning af patienter skal først testes i forsøgsdyr, inden de kan afprøves og tages i brug i mennesker. Til dette formål anvendes oftest mus, rotter og grise. Artiklen beskriver processen fra den første idé til klinisk anvendelse af det nye PET-sporstof.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Hélène Audrain og Ole Lajord Munk, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET, Aarhus Universitetshospital, Aarhus PET-sporstoffer Positron emission tomografi (PET) er en nuklearmedicinsk scanningsteknik, hvor man gør brug af radioaktivt mærkede sporstoffer til at undersøge fysiologiske eller patofysiologiske processer i kroppen. PET-sporstoffet bliver typisk indsprøjtet intravenøst et stykke tid forud for PET-scanningen eller ved dennes begyndelse. PET-scanning anvendes i stigende grad klinisk til at stille diagnoser hos patienter, men anvendes også i mindre omfang veterinært til blandt andet cancerdiagnostik. Sporstofferne kan være organiske eller uorganiske molekyler, der er mærkede med en radioaktiv isotop, som henfalder ved at afgive en positron. Halveringstiden er forholdsvis kort, idet den for de tre mest anvendte isotoper er på to minutter [15O], 20 minutter [11C] og 110 minutter [18F]. Efter henfald møder positronen ude i vævet en elektron, hvorved der sker en annihilation, som af scanneren detekteres som to samtidige gamma-partikler. En computer kan efterfølgende kortlægge den

rumlige og tidsmæssige fordeling af henfaldene og derved også sporstoffet i kroppen. Det kan eksempelvis være [18F]-mærket fluordeoxyglukose (FDG), som blandt andet bruges til cancerdiagnostik. Her vil cancer afsløre sig ved, at [18F]FDG i særlig grad optages af de neoplastiske celler. Andre sporstoffer binder sig til specifikke enzymer, receptorer eller

patologiske belægninger i kroppen. Ofte kombineres PET-scanningen med CT- eller MR-scanning, således en anatomisk lokalisation af sporstoffets placering i kroppen er mulig. Anvendelse af PETscanning er naturligvis afhængig af, at der findes brugbare sporstoffer til undersøgelserne, og der foregår derfor fortløbende et udviklingsarbejde med at lave nye og bedre sporstoffer. Fra idé til nyt sporstof Idéen til et nyt sporstof udspringer ofte af behovet for at kunne diagnosticere en sygdom eller følge en fysiologisk proces hos mennesker. Dette kan eksempelvis

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802.

Grisene skal monitoreres nøje under PET/CT-scanningerne for at sikre, at resultaterne er så brugbare som muligt, når de skal overføres til mennesker.

4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 2/2020

››

bestå i et ønske om at kunne måle mængden af en bestemt receptor i hjernen eller at kunne følge galdens produktion i leveren, dens udskillelse til og genoptagelse fra tarmene. Opgaven med at finde nye sporstoffer består i første omgang i at afsøge litteraturen for at finde mulige molekylære kandidater, som vil kunne binde sig specifikt til receptoren, eller som vil følge galdens passage. Radiokemikeren vil også gøre sig overvejelser om, molekylet lader sig radioaktivt mærke, og om det er en kemisk proces, som kan ske inden for en realistisk kort tidsperiode sammenlignet med PETisotopens halveringstid. Nogle gange falder valget af molekyle på et eksisterende lægemiddel, som det er muligt at radioaktivt mærke. Fordelen er, at der i så fald ofte også eksisterer viden om molekylets fordeling og binding i kroppen. Lægemidlets effekter på kroppen er derimod af mindre betydning, da man typisk kun giver det i meget små doser (deraf navnet sporstof), således det ingen farmakologisk virkning har. Efter nogle indledende radiokemiske testproduktioner af sporstoffet og eventuelle in vitro-afprøvninger, er det nu klar til at blive testet i levende organismer – altså forsøgsdyr. Afprøvning af sporstoffet i forsøgsdyr Før et nyt sporstof kan finde klinisk anvendelse hos mennesker, skal det først afprøves i forsøgsdyr. Det er nemlig et lovkrav, at der er ført proof-of-concept i forsøgsdyrene og tillige udført dosimetri forud for, at der kan opnås tilladelse til at afprøve det i frivillige forsøgspersoner. Her anvendes ofte mus, rotter og grise – undertiden flere dyrearter sideløbende. Gnaverne kræver kun små mængder af sporstoffet, og ofte er det muligt at indkøbe relevante transgene stammer af mus, som er egnede til afprøvningen. Eksempelvis mus, som mangler den receptor, som sporstoffet skal binde til, og som derved kan virke som en negativ kontrol. Grisene er derimod noget større, og dette kan være en fordel, når der skal udtages serier

af blodprøver. Blodprøver er både nødvendige for at forstå sporstoffets kinetik, og samtidig kan de bruges til at måle, hvor hurtigt sporstoffet bliver nedbrudt i blodet eller omdannet til et andet molekyle (metabolit), således man også får et billede af metabolittens fordeling i kroppen. I grise kan der anlægges kateter i mange forskellige blodkar, og der kan sættes flowmålere på organernes blodkar, således værdifulde data for sporstoffets kinetik kan bestemmes. Det er også en fordel, at grisens organer er på nogenlunde samme størrelse som menneskets organer, hvorimod organerne hos mus og rotter selvsagt er ret små. Da PET-scanningen har en forholdsvis ringe rumlig opløsning på en-tre millimeter, vil man kunne se flere detaljer ved brug af grise, end hvis man scanner mus og rotter med deres langt mindre organer. Den praktiske afprøvning i forsøgsdyr Forsøgsdyrene er bedøvede under PET-scanningerne, som typisk kan tage fra seks minutter til to timer per scanning afhængig af sporstoffet og halveringstiden for dets isotop. Typisk vil man først foretage en simpel PET-scanning med sporstoffet hos et enkelt forsøgsdyr. Det vil give informationer om, hvorvidt sporstoffet overhovedet når frem til målorganet, som man ønsker at undersøge. Eksempelvis vil en stor del af sporstofferne ikke kunne passere blod-hjerne-barrieren og derfor ikke kunne anvendes til at undersøge hjernen. Sporstoffet kan også på sin vej i blodet blive nedbrudt af enzymer eller omdannet til molekyler med helt andre egenskaber. Hvis sporstoffet når frem til målorganet, kan scanningsbillederne give et første indtryk af, om de binder sig til de steder, hvor receptoren befinder sig. For lovende sporstoffer vil der herefter blive planlagt nye forsøg, hvor man vil forsøge at føre bevis for, at sporstoffet rent faktisk binder sig til den korrekte receptor eller struktur i kroppen. Efter at have foretaget et baseline-scan med sporstoffet vil man typisk blokere receptoren med en

Radiosyntese og test i forsøgsdyr af en neuropeptid Y2-antagonist-analog 11

N O

H N

O N

JNJ-31020028

i n v i tr o studie i gris

DYRLÆGEN 2/2020

CH3I

NaH DMF-THF 50°C

N O

CH3 N O N

N-[11C]methyl-JNJ-31020028

i n v i v o studie i gris

Grise kan scannes i de samme PET/CT-scannere, som anvendes til frivillige forsøgspersoner og patienter.

antidot forud for en ny scanning med samme sporstof. Forventningen er her, at der vil være mindre specifik binding i andet scan, end der var i baseline-scannet, hvis ellers sporstoffet virker korrekt, for under andet scan konkurrerer sporstoffet jo med antidoten om bindingen. På tilsvarende vis foretages en helkropsscanning af en eller flere forsøgsdyr, således man kan udregne, om sporstoffet ophober sig i andre dele af kroppen end den, som man har fokus på. Det gør vi for at beregne, hvor stor en stråledosis hvert organ er blevet udsat for. Dette hedder dosimetri, og data bruges til at estimere stråledosis hos mennesker. Sporstoffer kan testes i dyremodeller Når et nyt sporstof skal bruges diagnostisk, kan det være nødvendigt først at teste det på en dyremodel for den pågældende sygdom, inden man kan gå videre til mennesker. Eksempelvis har forskere i Aalborg, København og Aarhus de senere år arbejdet på at udvikle nye sporstoffer til påvisning af osteomyelitis og andre skjulte infektioner i kroppen. Her har forsøgsdyrene, som oftest har været grise, men undertiden også mus, været inokuleret med bakteriestammer nogle dage forud for forsøgene. I den efterfølgende periode holdtes for-

søgsdyrene under skærpet opsyn, hvor kliniske symptomer blev registreret, og hvor dyrene kunne behandles med smertestillende medicin, således dyrevelfærden blev sikret. På selve scanningsdagen blev de bedøvede forsøgsdyr scannet med både velkendte sporstoffer og nye kandidater. Ved endt scanning blev de aflivede forsøgsdyr sendt til obduktion, som fungerede som en slags facitliste for antallet og placeringen af infektionerne. Derved var det muligt at sammenligne velkendte sporstoffer med nye kandidater for at afgøre, om de nye var bedre end de gamle. Foruden at kunne lokalisere infektionerne kunne nye sporstoffer også tænkes at give andre informationer om infektionerne – eksempelvis deres alder, og om de var under opheling. Fra dyr til mennesker Efter en række dyreforsøg ikke har kunnet påvise toksikologiske effekter, men samtidigt har kunnet frembringe et første bud på dosimetrien, er det tid til at ansøge om tilladelse til at afprøve sporstoffet i frivillige og raske forsøgspersoner, hvor de første forsøg i mennesker ofte vil være en simpel gentagelse af dyreforsøgene. Tilladelse til afprøvning på mennesker bliver givet af Lægemiddelstyrelsen efter godkendelse af en omfat-

DYRLÆGEN 2/2020

››

Syntese af [11C]CSAR, der er et PET/CT-sporstof til undersøgelse af leverens galdeproduktion

tende ansøgning, der indeholder de samlede data for sporstoffet (kemiske detaljer, toksicitet, syntese med mere), som man har udviklet. I disse første biodistributionsstudier laves en serie af helkropsbilleder, som funktion af tiden, hvorved man kan følge sporstoffets fordeling i kroppen. Man vurderer igen, om sporstoffet optages, som forventet, i de ønskede organer – der kunne jo være forskel på dyr og mennesker. Dosimetriberegningerne bliver nu baseret på data fra mennesker og giver derfor en endnu mere sikker bestemmelse af, hvor meget sporstof, som sikkert kan injiceres i mennesker. Der beregnes både absorberet dosis i enkelte organer samt en samlet effektiv dosis til forsøgspersonen. For nogle sporstoffer kan dosis til enkeltorganer begrænse, hvor meget sporstof man må injicere i alt. Eksempelvis er der høj stråledosis til galdeblæren med et radioaktivt galde-sporstof. Oftest er det dog den samlede effektive dosis til patienten, som begrænser, hvor meget sporstof der kan injiceres. Den effektive dosis måles i enheden Sie-

vert og kan direkte relateres til risikoen for ved bestråling at inducere kræftsygdom, eller måske lettere forståeligt sammenlignes med den årlige baggrundsstråling (3 mSv), som vi alle udsættes for i Danmark. Typisk vil deltagelse i sundhedsvidenskabelige forsøg med radioaktive PET-sporstoffer blot medføre en minimal ekstra stråledosis svarende til nul-tre års baggrundsstråling. Patientundersøgelser med nyt sporstof Efter de første biodistributionsstudier kan man nu gå videre til deciderede forsøg, hvor man eksempelvis påviser sporstoffets anvendelighed ved at sammenligne målinger foretaget på en population af syge mennesker med en tilsvarende population af raske frivillige. Ofte er der tale om en enkel måling, hvor man direkte på PET-billedet kan påvise ændret optagelse af sporstoffet i forbindelse med sygdom. Andre gange foretages der en analyse med matematiske modeller, som beskriver sporstoffets omsætning i kroppens væv. Den kinetiske analyse sammenholder tidsforløbet i væv målt med dynamisk PET-scanning med målinger af sporstoftilførslen i arterielt blod, og resultatet kan være fysiologiske parametre, såsom blodflow, optagelseshastigheder og fordelingsvolumener. Lang, men vigtig vej Forsøgsdyr er et nødvendigt springbræt fra idé til klinisk afprøvning af nye sporstoffer. Det er et langsommeligt arbejde at udvikle et nyt sporstof, men samtidig også helt afgørende for at få bedre indsigt i menneskers og dyrs fysiologi og patofysiologi. Nogle gange ender sporstofferne med at gøre god gavn i klinisk praksis til diagnosticering af sygdomme hos mennesker.

Det er en stor fordel, at grisens blodvolumen gør det muligt at udtage tilstrækkeligt med blodprøver under scanningerne.

DYRLÆGEN 2/2020

Artiklen er baseret på en mundtlig sektion om tracerudvikling holdt for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin af artiklens tre forfattere, den 14. september 2019 i Odeon i Odense.

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

Smådyr

Kun adgang for katte Hos Marienhoff Dyreklinik på Djursland har man gennem de seneste to år eksperimenteret med særlige kattedage, hvor ingen andre dyr er velkomne. Resultatet er flere og roligere katte på klinikken.

Af Jesper Christiansen Foto Marienhoff Dyreklinik En gang om måneden bliver der gjort ekstra grundigt rent på Marienhoff Dyreklinik for at fjerne sporene fra hunde. Der skal dufte kattevenligt, så dagens patienter får en så afslappet og ustresset oplevelse som overhovedet muligt.

»Det handler om at etablere et miljø, hvor det er så roligt for kattene som muligt,« fortæller Hanne Gjerløff, der er dyrlæge og indehaver af Marienhoff Dyreklinik. Idéen med særlige kattedage opstod for et par år siden i forbindelse med kattens uge i uge 39. »Vi blev opfordret til at give rabat og nogle gratis ydelser, som kunne lokke folk med katte til at komme ind i butikken.

Dyrlæge og indehaver af Marienhoff Dyreklinik, Hanne Gjerløff, med en af de katte, der får særlig opmærksomhed på klinikkens dedikerede kattedage.

DYRLÆGEN 2/2020

Det handler om at etablere et miljø, hvor det er så roligt for kattene som muligt // Hanne Gjerløff, dyrlæge og indehaver af Marienhoff Dyreklinik.

Behandlingerne foregår på kattenes præmisser, når Marienhoff Dyreklinik holder sine særlige kattedage.

Det ville vi gerne, men vi syntes, at det var lidt synd for de kunder, der kommer på andre tider og betaler fuld pris, for eksempel fordi deres kat skal vaccineres i foråret,« forklarer Hanne Gjerløff. Derfor opstod tanken om særlige kattedage, hvor der er fuld fokus på katte og rabat på en række behandlinger. »Så fik vi idéen om at tilbyde kattedage oftere end én gang om året. Det har været en succes. Vi har stort set fuldt hus hver gang, vi har kattedag. Det er noget, som katteejerne er glade for.« ’Kattetålmodighed’ og beroligende dufte Et særligt element på kattedagene på Marienhoff Dyreklinik er såkaldt ’kattetålmodighed’. »Kattetålmodighed betyder, at katten får lov til at komme ud af buret i sit eget tempo, og at den får lov til at gå rundt i konsultationsrummet, inden vi undersøger den, og mens vi taler med ejeren. Vi har også særlige kattegodbidder. Samlet set betyder det, at vi ikke er nødt til at holde så meget fast i kattene,« fortæller Hanne Gjerløff. Udover det særlige fokus og den menneskelige ro omkring kattene, så bruger Marienhoff Dyreklinik også et særligt duftstof, der beroliger kattene, forklare Hanne Gjerløff: »Feliway er et duftstof, der beroliger kattene og giver dem tryghed. Det er duften af ”mor”, som man har fremstillet syn-

tetisk. Det bruger vi i transportkasserne, i de bure, som kattene skal være i, og inde på klinikken til konsultationerne. Det gør kattene roligere og er med til at sikre en stille og behagelig konsultation.« Nye katteejere anbefales kattedage Kattedagene bliver annonceret på Marienhoff Dyrekliniks hjemmeside og Facebook-profil. Men katteejere bliver også spurgt, om de kan komme på en kattedag, når de ringer for at aftale tid til helbredstjek eller behandling af deres kæledyr, forklarer Hanne Gjerløff. »Vi er blevet gode til at spørge folk, når de ringer, om de kan komme på en kattedag. Det er der rigtig mange, der er glade for. Især nye kunder, der tit er usikre på, hvordan deres kat reagerer på at komme på en dyreklinik, hvor den risikerer at møde en hund.« Effektiv løsning for mindre dyreklinikker Mange større klinikker har løst udfordringen med at adskille katte og hunde ved at have separate venteværelser, men det er ikke muligt, når man er en mindre klinik med begrænsede fysiske rammer som Marienhoff Dyreklinik. »Når der nu kun kommer katte, så har vi ikke det dilemma, at de går lige ind i hovedet på en hund, når de kommer ind ad døren. Så på den led er det også meget mere kattevenligt,« ››

DYRLÆGEN 2/2020

forklarer Hanne Gjerløff, der klart vil anbefale andre mindre klinikker at indføre særlige kattedage. »For klinikker, som har begrænsede fysiske faciliteter, er det absolut en god idé. Det er også god sikkerhed for ejerne, at de ved, at der bliver taget hensyn til deres dyr. Folk er glade for det.« Dage med særlig fokus på én specifik dyreart kan også være relevant for andre arter end katte, mener Hanne Gjerløff. »Man kan sagtens forestille sig, at hvis man er en klinik, der behandler mange kaniner, så kan man med fordel også indføre kanindage, fordi kaniner også reagerer på andre dyr.« Marienhoff Dyreklinik behandler ikke selv nok kaniner til, at det er relevant at indføre kanindage. Men idéen er hermed givet videre. Hunde ingen adgang – heller ikke akut Efter to år med månedlige kattedage, hvor der er fuld fokus på ro om kattene, er erfaringerne på Marienhoff Dyreklinik, at det giver rigtig mange fordele – og kun én ulempe; da klinikken indførte kattedage, frygtede man, at man ville blive nødt til at

Indførelsen af månedlige kattedage har haft en positiv forretningsmæssig effekt for Marienhoff Dyreklinik, der overvejer nu overvejer at indføre flere.

DYRLÆGEN 2/2020

Kattene kan tage det helt roligt, når Marienhoff Dyreklinik holder særlige kattedage. Der er adgang forbudt for ikke-katte.

afvise mange hunde med akut behandlingsbehov. Men i realiteten har det vist sig at være ét mindre problem end forventet, fortæller Hanne Gjerløff. »En sjælden gang imellem er vi nødt til at afvise en hund med et akut problem. Så må vi sige til ejeren, at hunden først kan komme efter klokken 16, når vores kattekonsultationer er overstået.« God planlægning giver god forretning Kattedagene blev indført for at skabe mere ro omkring kattenes besøg på dyreklinikken. Men det specifikke fokus på katte har også haft en positiv forretningsmæssig betydning, forklarer dyrlæge Hanne Gjerløff. »Kattedagene giver en bedre arbejdsgang for os. Vi kan bedre planlægge og gennemføre behandlinger og operatio-

ner. Det gælder primært kasterationer, sterilisationer, tandrens og andre standardbehandlinger, som er meget nemmere, når vi kun har katte den dag. Vi har simpelthen en mere effektiv arbejdsdag.« Selvom Marienhoff Dyreklinik giver 20 procent rabat på honoraret på standardbehandlinger og standardoperationer på kattedagene, er det stadig en god forretning. Kattedagene har været så stor en succes, at Hanne Gjerløff overvejer, om der skal være endnu flere dage, hvor medarbejderne på Marienhoff Dyreklinik kun har fokus på katte. »Lige nu har vi kattedag cirka én gang om måneden, og det vil vi gerne udvide til to gange om måneden. Hvis vi kan tilbyde det to gange om måneden, så er vi tæt på at kunne tilgodese alle de katte, som vi har i klinikken nu, som ikke har en akut lidelse,« siger Hanne Gjerløff.

DYRLÆGEN 2/2020

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Diagnosticering

Allergiske hudlidelser hos kat Allergi hos kat er et omdiskuteret emne. I denne artikel gennemgås diagnosticering og behandling af kløende lidelser hos kat, hvor ektoparasitter er udelukket. Det er først og fremmest vigtigt at gå systematisk til værks.

Af Anne Aagaard Nielsen, DVM. Hudklinik for Hund og Kat, Virum.

tion – her menes især bakteriel infektion eller dermatofytose.

I sidste nummer af DYRLÆGEN fokuserede vi på ektoparasitære lidelser hos kat. I denne artikel går vi skridtet videre og fokuserer på kløende lidelser hos kat, hvor ektoparasitter er udelukket. Kløende lidelser omfatter hos kat primært allergiske lidelser. Infektion med dermatofytter kan give variabel kløe, men dette emne gennemgås først i næste artikel ’Ikke-kløende hudlidelser hos kat’.

Et omdiskuteret emne Allergi hos kat er stadig et omdiskuteret emne, fordi katte tidligere primært havde status som stalddyr og derfor sjældent var værd at medicinere eller udrede. Tiderne har dog skiftet. Hos både mennesker og hunde ved man, at IgE spiller en stor rolle i udviklingen af allergi, og her bruges betegnelsen atopisk dermatitis om den klinisk karakteristiske fremtoning med en IgE-medieret baggrund. Hos kat er det dog ikke helt så godt afgrænset, da man ikke fuldstændig har afgjort, hvilken og hvor stor en rolle IgE spiller på udviklingen af allergi hos kat. Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem felin IgE og klinisk allergi (1), og det er fundet, at udslag på serum-allergi test ikke nødvendigvis hænger sammen med kliniske tegn på allergi (2).

Systematik er dyrlægens bedste ven Når man udreder et kløende dyr, er det vigtigt at gå systematisk frem og følge den samme ’opskrift’ hver gang. På denne måde sikrer man sig, at man holder fokus og ikke overser noget. Figur 1 viser en simpel fremgangsmåde til at udrede den kløende patient. Det er vigtigt at huske, at en sekundær infektion kan give kløe – også hos dyr med en ellers ikke-kløende underliggende lidelse. Det er vigtigt at udelukke ektoparasitter som det første, når en kløende patient præsenteres. Dette gøres med skrab, tapetest eller kæmning. Er man sikker på, at ektoparasitter er udelukket, kan man gå videre til at udelukke infek-

En klinisk diagnose Der er ikke blot usikkerhed omkring patogenesen af miljøallergi hos kat, der er også udfordringer med at bekræfte den kliniske diagnose med allergitests. Flere studier viser, at cirka 30 procent af katte med læsioner i huden slår negativt ud

KLØE

EKTOPARASITTER

INFEKTION

ALLERGIER

Figur 1: Systematisk udredning af den kløende patient.

Dette er anden artikel i en serie i tre dele om hudlidelser hos katte

DYRLÆGEN 2/2020

på allergitest (intradermal og serum-allergi test) (3,4). Hos kat kan udslag på intradermaltests være svære at se. Derfor er anbefalingen ved allergitest hos kat; Intradermal-test med intravenøs flouroscin, da dette afsondres i huden og giver en flouroscerende gul farve til de intradermale injektioner, hvor katten reagerer på allergenet (5). Atopisk dermatitis er en klinisk diagnose og stilles derved ikke ved en allergitest, men på baggrund af kattens kliniske symptomer. Dog kan en positiv allergitest hjælpe på kattens behandling, da der kan laves en hyposensibilisering på baggrund af testen.

Figur 2: Hoved og hals kløe hos kat sfa. foderallergi. Billede: Lene Boysen.

Figur 3: Symmetrisk alopeci sfa. hypersoignering. Billede: Lene Boysen.

Udredning af foderallergi Foderallergi hos kat kan udelukkende udredes via fodertrial med en testdiæt. Et fodertrial bør løbe mindst otte uger, hvor katten kun fodres med testdiæten. Det indskærpes over for ejeren, at dette betyder ingen godbidder, ingen kosttilskud og ingen rester fra bordet. Husk at gentage dette for ejeren et utal af gange, da det tit er af denne grund, et fodertrial ikke lykkes. Testdiæten kan være et hydrolyseret tør- eller vådfoder eller et novel-protein foder, hvor der findes en proteinkilde/ proteingruppe, katten med sikkerhed ››

Figur 4: Eosinofil granulom kompleks – her ses eosinofilt granulom. Billede: Anne Aagaard Nielsen.

DYRLÆGEN 2/2020

Figur 5: Miliær dermatitis. Billede: Anne Aagaard Nielsen.

ikke har fået før. Novel-protein kan med fordel laves som hjemmelavet diæt, hvor katten tildeles ny proteinkilde og enkelt kulhydratkilde. Det er et stort arbejde for ejer, men giver et mere sikkert fodertrial, da der kan findes spor af ikke-deklarerede proteiner i hydrolyseret foder (6). Dog kan der med fordel bruges kommercielt hydrolyseret foder, hvis ejeren ikke har mulighed for at udføre et korrekt fodertrial med hjemmelavet diæt, eller hvis ejer er usikker på, hvilke proteinkilder katten tidligere har været fodret med. Efter de otte ugers fodring på testdiæt, kan ejeren tildele kattens tidligere foder i to uger og således ”provokere” kattens mulige foderallergi. Typer af kløende hudlidelser Allergiske hudlidelser hos kat kan groft opdeles i fire grupper: • Hoved og hals kløe – omtales ofte med den engelske betegnelse; head and neck pruritus. (Se figur 2). • Symmetrisk alopeci sfa. Hypersoignering. (Se figur 3) • Eosinofil granulom kompleks – dækker over tre lidelser: Indolente ulcus (ofte på overlæben), eosinofile plaques og eosinofile granulomer. (Se figur 4) • Miliær dermatitis – alopeci med små røde sår (ofte placeret på bagparten ved halebasis). (Se figur 5) 20

DYRLÆGEN 2/2020

Katte med hypersensitivitet har typisk symptomer fra en eller flere af disse grupper. Hoved – og halsrelateret kløe kan være associeret med foderallergi over for specifikke proteiner – men kan også skyldes hypersensitivitet over for allergener i miljøet. Eosinofil granulom kompleks kan være induceret af hypersensitivitet, men kan også være idiopatisk. Eosinofil granulom kompleks dækker over tre lidelser: Eosinofile plaques, indolent ulcus eller indolente ulcera og eosinofile granulomer. Symmetrisk hypersoignering kan sidde alle steder på kroppen, men er ofte placeret på ventrale abdomen. Det kan forveksles med slikken grundet smerte – ofte ved urinvejslidelser eller artritis, og disse bør være på differentialdiagnoselisten, hvis man har en hypersoignerende kat i behandling. Stressrelateret psykogen alopeci er sjældent eneste årsag til hypersoignering hos kat, men kan være en forværrende faktor, og derfor bør miljøet gennemgås grundigt under anamnese. Miliær dermatitis skyldes ofte loppeallergi. Dette er gennemgået i sidste nummer af DYRLÆGEN (1/2020). Dog kan miliær dermatitis også skyldes miljøallergi og foderallergi, og derfor bør der udredes for dette. Især hvis korrekt loppe-profylakse ikke har effekt på problemet.

Behandling af kløende lidelser Når man behandler katte med kløende lidelser, der bunder i hypersensitivitet, er det vigtigt at behandle kontinuerligt eller forebyggende for at nedsætte mængden af opbrud i allergien. Dette er kendt fra atopisk dermatitis hos hund, hvor forebyggende, proaktiv behandling kan nedsætte mængden af akutte opbrud i allergien (såkaldte flare-ups) (7). Det er vigtigt at huske, at hudbarrieren er en del af problemet ved hypersensitivitet, hvor hudens fugtbevaring og barrierefunktion er nedsat, hvilket kan give anledning til flere problemer hos den allergiske kat (8). Hudbarrieren kan understøttes med for eksempel omega-3 tilskud – enten oralt eller topikalt via spot-on præparater. Der kan også bruges topikale midler med ceramider, der plejer den tørre og irriterede hud. Hyposensibilisering på baggrund af allergitest er den eneste behandling, der behandler allergien og ikke blot giver symptomatisk lindring. Dog skal man forvente en induktionsperiode på

mindst seks måneder, før der kan ses en effekt af hyposensibiliseringen. Behandlingen af katte med allergi og eosinofilt granulom kompleks vil ofte være antiinflammatoriske midler for eksempel glukokortikoider eller ciclosporin. Dog er det vigtigt at understrege over for ejer, hvilke bivirkninger medicinsk behandling kan medføre. Der kommer i disse år flere studier på brugen af oclacitinib til kat. Indtil videre kan lægemidlet bruges off-label og bør derfor bruges med forsigtighed. Doser i de forskellige studier varierer fra 0,4mg/kg til 2mg/kg SID-BID. Bivirkninger fra længere tids brug er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Det længste studie er 28 dage, hvor der ikke blev observeret signifikante bivirkninger (9). Case En katteejer henvender sig med sin toårige huskat Wilma. Wilma er strikt indekat og har i de sidste måneder kløet sig tiltagende omkring ørerne. Der ses ingen symptomer hos ejeren,

Figur 6 – Eosinofil granulocyt fra sår i ansigtet hos kat. Billede: Anne Aagaard Nielsen.

og katten er jævnligt behandlet med loppemiddel. Der ses en hævelse på to centimeter i diameter over venstre øje, overfladen er ulcereret, og der er tegn på, at katten har kradset sig (Figur 4). Der findes ingen andre læsioner på katten, og ingen læsioner placeret caudalt for skulderbladene. Ingen læsioner i mundhulen. Hudskrab er negative for parasitter. Katten er meget kløende, så skrab accepteres fint. Du laver et impressions-smear ved at presse dit objektglas direkte ned på læsi-

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN 2/2020

››

Figur 7. Intradermal allergitest (priktest) på kat. Billede: Lene Boysen.

onen. Her finder du eosinofile granulocytter (Figur 6). Histopatologi på baggrund af hudbiopsi er en god diagnostisk undersøgelse, som bør overvejes i dette tilfælde. Især hvis ejer ønsker klar besked om, hvorvidt der er tale om eosinolt granulom eller ej. Mens du venter på resultatet af biopsien, opstarter du et fodertrial for katten med hydrolyseret diæt og ingen godbidder. Du fortæller ejer, at det er vigtigt, at testdiæten tildeles i otte uger for at udelukke foderallergi. Dit biopsisvar fortæller, at der er tale om eosinofil granulom kompleks. Du vælger at give katten seks ugers steroidkur for at lindre symptomerne, mens ejer fodrer med testdiæten. Efter 12 uger forsøger ejer at gå tilbage til det gamle kattefoder. Kattens symptomer er ikke forsvundet på de 12 uger, og 22

DYRLÆGEN 2/2020

der sker ingen akut forværring i de to uger, hvor ejer fodrer med det gamle foder. Til gengæld bliver symptomerne støt værre. Du beslutter dig for at stoppe fodertrial på katten og sætte den på et godt kattefoder med højt indhold af omega-3 for at støtte hudfunktionen. Ejeren går med til, at katten allergitestes ved en intradermal test med flouroscin. Katten slår ud på flere husstøvmider og lagermider. Dermed har dens eosinofile granulomer højst sandsynligt en allergisk underliggende årsag, og der kan produceres en hyposensibiliseringsvæske til denne kat. Indtil hyposensibilseringen begynder at virke, kan der med fordel behandles symptomatisk for at lindre kattens ubehag. Hos denne kat kunne lav dosis glukokortikosteroid og omega-3 tilskud være en passende symptomatisk behandling.

Ved kløe hos kat – HUSK //

Udred alle kløende patienter systematisk. //

Udeluk ektoparasitter ved undersøgelser eller diagnostisk terapi. //

Foderallergi kan kun udredes ved fodertrial. //

Allergi er en kronisk lidelse, som kræver behandling hele livet. //

Understøt huden ved brug af for eksempel omega-3 fedtsyrer.

Kommunikation

Video er effektiv kommunikation Det kan virke som en stor opgave at begynde at lave og bruge video i markedsføring og kommunikation til eksisterende og potentielle klienter. Men det behøver ikke at være så besværligt, og effekten af at bruge video er kæmpestor. Der er mange muligheder, når du skal ud med dine budskaber, skabe fokus på din kliniks kompetencer og fange både nuværende og potentielle klienters opmærksomhed – for eksempel gennem annoncer, reklamer, blogs og artikler på dit website. Klassiske, typisk tekstbaserede, kommunikationsformer. Allesammen kommunikationsmetoder, der sagtens kan være effektive, men i forhold til at kunne præsentere information med stor gennemslagskraft for modtagerne af dine budskaber overgås de klart af video. Don’t tell it – show it Video giver en særlig mulighed for at vise, hvad du kan, frem for at fortælle, hvad du kan. Det skaber langt mere troværdighed og tillid, når dine (potentielle) klienter ved selvsyn kan se dine og dine medarbejderes kompetencer, og at I rent faktisk kan det, som I påstår, at I kan. Hvis I for eksempel er dygtige til tandeftersyn på hunde og katte, skaber det mere troværdighed, at I viser, hvor dygtige I er, hvor godt I tager jer af dyrene, og hvor glade både dyr og klient er, end at I skriver det. Tekst er påstand. Video er dokumentation. Fang og fasthold klienternes opmærksomhed Video er et uhyre virkningsfuldt kommunikationsmiddel. Som seer af video optager man information op til 60.000(!) gange hurtigere, end når man læser en tekst eller ser et enkelt billede. Det betyder, at du kan komme ud med flere informationer på kortere tid, end hvis du satser på tekst. Den højere effektivitet skyldes, at vi-

deo spiller på langt flere parametre end tekst og klassiske stillbilleder. Dyr, og især kæledyr, er særligt velegnede til at lave iøjnefaldende og opmærksomhedsskabende videoer. Også selvom dyret er på besøg hos dyrlægen. Der er jo en grund til, at YouTube er berømt for kattevideoer. Videoens effektfulde virkemidler Mennesker og dyr skaber identifikation og følelser. Det gælder både genkendelse, stemmer og mimik. Video viser og skaber i langt højere grad disse følelser, og de bliver leveret direkte til modtageren – i modsætning til tekst, hvor modtageren selv skal omdanne ord til mentale billeder og følelser. Video indeholder også en lydside, der giver modtageren mange unikke og stemningsskabende informationer. De medvirkende eller en speaker giver budskaber i talte ord. Lyde fra virkeligheden, for eksempel en hund, der gør, eller en kat, der spinder, skaber genkendelse. Musik opbygger stemning og sætter en ramme. Men et væsentligt punkt ved moderne medieforbrug er, at meget video bliver set uden lyd. Mange ser video på deres telefon. Ofte når de er på farten, og der er andre omkring dem. Derfor er det vigtigt, at dine videoer bliver undertekstet og gerne får nogle andre tekstmæssige elementer i form af overskrifter og hovedpointer. Masser af kanaler til at komme ud med video En af nyskabelserne ved moderne kommunikations er, at du selv kontrollerer dine egne kanaler til at udkomme med dine budskaber. Alle dyreklinikker har et

Cecilie Koksby Hass Kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation. Tlf 3073 9387 Mail: ckh@jjkommunikation.dk

website, de fleste har også en Facebookprofil, og nogle er måske også på Instagram og YouTube. Mange dyreklinikker har også informationsskærme i venteværelset, hvor ventende klienter og dyr bliver bombarderet med budskaber om tilbud på foder, påmindelser om vacciner, advarsler om den kommende flåtsæson og meget andet. Også her vil god video skabe mere opmærksomhed og troværdighed end de ofte hurtiglavede tekst-informationer, som mange viser nu. Video afløser ikke skriftlig information til klienterne fuldstændigt. Der er stadig en del dyreejere, der ikke er ret meget på sociale medier og ikke nødvendigvis følger din klinik. Derfor skal du stadig huske de kommunikationskanaler, hvor du rammer den målgruppe. Mere kompliceret – meget mere effektivt At lave video, og især at lave velproduceret og indbydende video, er naturligvis mere kompliceret og tidskrævende end at skrive en tekst. Det kræver tid og personer, der er gode på skærmen. Nogle gange kan man sagtens "slippe af sted med" at lave video på en smartphone. Der findes udmærkede apps til at redigere video direkte på telefonen, og så behøves der ikke at være superlangt fra idé til færdig video. Men når man skal præsentere sin klinik og sine kernekompetencer, viser erfaringen, at professionelt producerede videoer, hvor der er tænkt grundigt over indhold, lokalitet, grafik, musik og redigering, har den største effekt.

DYRLÆGEN 2/2020

Forretningsdrift

Når dyrlæger sælger Faglige eksperter står ofte i vejen for sig selv, når de skal sælge produkter eller ydelser. De glemmer, at kunden skal forstå, hvad produktet kan.

Af Kristian Helmer Jensen Dyrlæger oplever dagligt at skulle sælge. Ofte er det en ydelse i form af en operation eller behandling til en dyreejer, men det kan også være et produkt i form af en medicin eller et digitalt røntgenapparat til en kollega i praksis. Når dyrlæger sælger produkter til andre dyrlæger, går det ofte rigtig godt, fordi den potentielle køber forstår de faglige termer og specifikationer. Men når de sælger til kunder, der ikke har samme faglige baggrund, kan kæden hoppe af. Det gælder både, hvis et dyr skal opereres, eller en dyreejer gerne vil købe et særligt foderprodukt. »Langt de fleste kunder ved reelt ikke

noget om ydelsen eller produktet. De ved måske noget generelt, men ikke noget specifikt, men eksperter taler ofte til almindelige mennesker, som om de forstår, hvad en ekspert siger. Det gør de bare sjældent,« siger salgsekspert Tony Evald Clausen, der er foredragsholder og forfatter og uddanner virksomheder og konsulenter i salg. Kunder vurderer på sympati og service Når eksperter inden for et fagområde skal sælge noget, går de ofte i den fælde, at de forsøger at vise kunden, hvor meget de ved. Men det er en ineffektiv salgsmetode. »Eksperter, der sælger, skal huske, at

kunder vurderer dem på noget andet end deres ekspertise, for det er kunden simpelthen ude af stand til at vurdere dem på. Kunden vil i stedet vurdere dem på ting som sympati, service, troværdighed og gode narrativer. Altså hvor god sælgeren er til at fortælle historier om operationsmetoden eller produktet, så det er nemt at forstå. Eksperter bliver altså sjældent vurderet på deres faglighed men på, hvordan de kan formulere og formidle deres faglighed,« siger Tony Evald Clausen. Han mener, at det ofte er eksperters selvopfattelse og ego, der står i vejen for at blive en god sælger. »Den klassiske ekspert vil hellere fortælle om tingene på en måde, så andre eksperter siger: ”Hold op hvor er du dygtig”. De glemmer bare, at den typiske kunde ikke forstår det, og slet ikke hvis du taler om den arketypiske kunde.« Beslutningstageren er ikke ekspert Dyrlæger, der forsøger at sælge et komplekst produkt, såsom en MR-scanner eller laboratorieudstyr, skal huske på, at beslutningstageren i den praksis, de sælger til, ikke nødvendigvis har en teknisk indsigt eller selv kan tage beslutningen. Dyrlægen rådfører sig måske med en økonomisk rådgiver. »Beslutningstageren er ikke fagligt i stand til at vurdere, om virksomheden kan levere noget ordentligt udstyr eller ej, og så bliver det en følelsesmæssig beslutning, hvis der kun er tekniske data at forholde sig til. Beslutningstageren vil forsøge at navigere i, hvad resultatet bliver ud fra deres begrænsede tekniske viden, og de kan sagtens tage fejl. Derfor skal sælgeren levere information, der giver kunden mulighed for at vurdere det tekniske korrekt og perspektiverne i inve-

DYRLÆGEN 2/2020

vide, hvad der gør, at det virker, de vil bare kende resultatet – at hovedpinen stopper,« siger Tony Evald Clausen. For at kunne tale Når dyrlæger skal sælge en direkte til kunden på den ydelse eller et produkt, er det måde bliver sælgeren vigtigt, at de fokuserer på resultatet nødt til at vide, dels og værdien og ikke på den faglige hvad kunden ønsker, og dels hvad kunden allefremgangsmåde eller den tekniske rede ved. Derfor er første sammensætning af et produkt. trin i salg at lytte til kunden. Tony Evald Clausen »Det siger alle sælgere, at de gør, men de gør det bare ikke. Jeg oplever det selv med telefonsælgere, der kontakter mig. De glemmer at spørge om det allermest basale angående kundens situation,« siger Tony Evald Clausen. Og det er helt centralt, fordi sælgesteringen. Det kræver at eksperten ”sæt- rens væsentligste opgave er at hjælpe ter sig ud over sig selv” og ind i, hvordan kunden til at træffe et valg. For at kunne gøre det, skal man vide, hvad kunden en ikke-ekspert tænker.« Det samme gør sig gældende, hvis du leder efter. »De gode spørgsmål for sælgeren er: eksempelvis sidder i en farmaceutisk Giver det mening for dig at tale med mig virksomhed og skal sælge medicin til om det her produkt? Og hvorfor giver dyrlæger. »Din første kontaktperson er typisk en veterinærsygeplejerske, og hun har ikke nødvendigvis den viden, som dyrlæger har. Og dyrlæger har heller ikke nødvenTony Evald Clausen digvis en viden inden for lige præcis det // snævre område, du ved noget om, så hvis du begynder at sige, at medicinen Salgsekspert og stifter af indeholder de her molekyler og kemikaSalgsPiloterne, der uddanner lier, så vil du have tabt modtageren. Men virksomheder og konsulenter i dyrlægen, og mennesker generelt, har salg. ringe lyst til at sige: ”Jeg forstår ikke, hvad // du siger”. Eksperter kan godt få folk til at føle sig dumme, men det er bare ikke Holder foredrag om salg og særlig godt, hvis de skal få folk til at er forfatter til bogen ’Salgets virkelighed’ om de ting, der vælge at købe.«

det mening? Så kan vi finde ud af, hvor kunden er lige nu. Det er det grundlæggende første skridt, og så kan vi tage den derfra.« Salg har et dårligt ry Salg har gennem årene fået et lidt dårligt ry. Mange forbinder salg med oversalg, og derfor frygter nogle måske at virke alt for ”salgsagtige”, vurderer Tony Evald Clausen. »En af grundene til, at folk bliver i ekspertrollen, er, at de fleste mennesker har et forkvaklet forhold til, hvad salg er. De tror, det er noget med at proppe ting ned i halsen på folk. Men godt salg er både fagligt og sagligt. Det handler om at fortælle historier og narrativer, uden at jeg taler ned til kunden. Se eksempelvis på Hjerne Madsen eller Svend Brinchman. De kan begge formidle noget meget komplekst, så det bliver forståeligt.«

påvirker sælgeren og salget.

Tal direkte til kunden Helt grundlæggende handler godt salg om at tale direkte til kunden i stedet for at tale hen over hovedet på kunden. »Sælgere taler direkte til kunden, når de taler om resultatet af ydelsen eller produktet. Eksperters største problem er, at de hurtigt kommer ind i lange, dybe forklaringer om meget tekniske ting. Men tror du kunden ønsker at vide alt om, hvorfor det fungerer sådan? Nej, kunder ønsker at kende resultatet, de får ud af at købe noget. Tag eksempelvis Pamol. De færreste har behov for at

Har en baggrund som blandt andet sales manager, marketing director og managing director. Han har haft ansvar for salgskontorer og sælgere i Europa, USA og Latinamerika.

DYRLÆGEN 2/2020

Forskning

Fra dyrlæge til nerveforsker Tidlig opsporing af nerveskader, bedre forebyggelse og udvikling af potentielle behandlingsmuligheder er fokusområder for Christina Brock, der er udnævnt til professor i ’translationel patofysiologi i det autonome nervesystem’.

Af Peter Friis Jeppesen og Jan B. Jensen Foto Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Med udnævnelsen til professor er Christina Brock landets første professor i det autonome nervesystem ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Det autonome nervesystem – også kaldet det

indre nervesystem – er den del, der kontrollerer de indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur med videre. »Det autonome nervesystem er, som navnet siger, selvkørende og uden for

Christina Brock // 52 år. // Uddannet dyrlæge i 1993. // Tilknyttet Aalborg UH og Mech-Sense siden 2005. // I 2016 udvalgt til det første AAU Talentplejeprogram, som hun nu er formand for. // Har gennemgået uddannelsen ’Global Clinical Scholar Research Training Program’ ved Harvard Medical School samt forskningsledelseskursus ved Copenhagen Business School. // Lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet (2014-2019); Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitets (2016-2019) og Klinisk Institut, Aalborg Universitet (2016-2019) // Har dannet et internationalt konsortium med forskere og medikotekniske virksomheder fra syv europæiske lande med henblik på at belyse forebyggelse, årsag og behandling af komplikationer i mavetarmkanalen som følge af diabetes. // Arbejder tæt sammen med Steno Diabetes Centrene i Aalborg, Aarhus og København, blandt andet i forbindelse med flere ph.d.-projekter. 52-årige Christina Brock er uddannet dyrlæge og nu landets første professor i det autonome nervesystem hos mennesker.

DYRLÆGEN 2/2020

viljens kontrol. Men opstår der skader i det – for eksempel som følge af diabetes eller kemoterapibehandling – må vi ikke undervurdere alvoren. Når det ikke fungerer optimalt, kan det for eksempel være medårsag til hjerterytmeforstyrrelser og en øget forekomst af pludselig død,« forklarer Christina Brock, der oprindelig er uddannet dyrlæge. Ifølge professoren har det autonome nervesystem i mange år været en "sort boks", og der har ikke været gode diagnostikeller behandlingstilbud til patienter med skader i denne del af nervesystemet. Mange af de gener, som patienterne kommer med i forbindelse med skader på det autonome nervesystem, spænder vidt, idet de afspejler skader på nervesystemet til de enkelte organer. Således er symptomer fra mave-tarmkanalen typisk ondt i maven, vekslende afføringsmønster, oppustethed eller kvalme, mens skader på urin- og kønsorganer kan medføre manglende tømning af blæren og urininkontinens samt rejsningsbesvær hos mænd og nedsat sexlyst hos kvinder. »Diagnosen har indtil for nylig været stillet på baggrund af udvidede hjerteundersøgelser og ressourcekrævende autonome tests, men med nye metoder og optimerede softwareløsninger har vi bedre muligheder for at screene og diagnosticere skaderne og derefter udvælge hvilke patienter, som skal have undersøgt deres autonome funktioner nærmere,« fortæller Christina Brock. Med den nye viden vil det ifølge Christina Brock være muligt at opspore nerveskaderne tidligere i forløbet. Det åbner muligheder for bedre forebyggelse eller ligefrem behandling. »Vi har selv data, som understøtter nyere forskning, der viser en sammenhæng mellem inflammationsniveauet i kroppen og skaderne på det autonome nervesystem. Det giver os håb om, at vi en dag ved hjælp af en antiinflammatorisk intervention kan tilbyde en målrettet behandling af nerveskaderne,« fortæller Christina Brock. Fra dyrlæge til human forsker Christina Brock er 52 år og er uddannet dyrlæge i 1993. I de første 11 år af sin karriere arbejdede hun som praktiserende dyrlæge og er uddannet fagdyrlæge inden for sygdomme hos hunde og katte. Det var invaliderende nerveskader i højre arm som følge af et knoglebrud, hun pådrog sig som barn, der bevirkede, at hun måtte opgive arbejdet i praksis. »Jeg har altid været glad for min veterinære uddannelse, og jeg er ikke i tvivl om, at den brede biologiske forståelse for sygdomme har givet et solidt fagligt fundament, der har gavnet den humane forskerkarriere. Mennesket er jo bare endnu en art,« siger Christina Brock og tilføjer: »Dyrlæger er opdraget til at være resultatorienterede problemknusere og til at tænke på tværs af specialer. De fleste veterinære forskningsaktiviteter er forankrede i forebyggelse af og forståelse for de sygdomme, som dyrene udvikler naturligt. Det er imidlertid også vigtigt at tænke inter-disciplinært, da der i disse år satses mange ressourcer inden for Life Science-området.« Christina Brock vurderer derfor, at det fortsat er vigtigt at styrke de kommende dyrlægers forskningskompetencer, så de i endnu højere grad end i dag kan begå sig i de kompetitive

forskningsmiljøer på de danske universiteter og i lægemiddelindustrien. Leder af Mech-Sense I 2005 kom hun til Aalborg Universitetshospital, hvor hun blev tilknyttet den tværdisciplinære forskningsenhed Mech-Sense, hvor hun i dag er leder. Hendes forskning er forankret i krydsfeltet mellem neurofysiologi, gastroenterologi og diabetes, og hun har opnået stor faglig anerkendelse både nationalt og internationalt. Hun arbejder for tiden med et forskningsprojekt, der skal reducere de problematiske symptomer i mave-tarmkanalen, som patienter kan få som følge af diabetes. I studiet afprøves, om man ved at stimulere vagusnerven i det autonome nervesystem kan mindske symptomer fra mave-tarmsystemet hos borgere med diabetes og skader på det autonome nervesystem. Christina Brock har et mangeårigt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet og har været tilknyttet som lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Hun har derudover stor erfaring med vejledning og undervisning og er desuden en ivrig formidler af hendes forskning i såvel videnskabelige sammenhænge som i dagspresse og flere TV-udsendelser. Tiltrædelsesforelæsningen afholdes fredag 19. juni klokken 14.30 i Medicinerhuset Auditorium.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 2/2020

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet. Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Dette er den 40. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Skal Danmark have en kattelov? I denne klumme fortæller Peter Sandøe om den store stigning, der er sket i antallet af herreløse katte, som kommer ind på danske internater. Og han diskuterer, om en kattelov kan bidrage til at løse problemet. I efteråret har der i lighed med tidligere år været historier i medierne om, at der kommer mange flere herreløse katte til katteinternaterne, end der er plads til. Derfor reagerer de dyreværnsorganisationer, som driver de danske katteinternater, med ønsker om en såkaldt kattelov. Der er fremlagt forskellige forslag, men fælles for dem er, at katteejerne skal tage et større ansvar for deres katte ved at få dem mærket og registreret. Sammen med to kolleger har jeg lavet en undersøgelse af trafikken ind og ud af danske katteinternater fra 2004 til 2017. Vi fandt en stigning i antallet af katte, som kommer ind på de danske internater, på 250 procent fra omkring 3.000 katte i periodens begyndelse til over 10.000 katte ved periodens slutning. Ifølge beretninger fra de involverede organisationer er denne stigning fortsat i 2018 og 2019. Herreløse katte versus "vildkatte" Nogle af de katte, som kommer på internat, bliver indleveret af ejere, som ikke længere er i stand til at have kat, for eksempel af sociale, helbredsmæssige eller boligmæssige årsager. Antallet af disse katte var nogenlunde konstant gennem perioden (cirka 1.600 katte årligt). Stigningen i indtaget af katte kom derimod fra såkaldte herreløse katte, det vil sige katte, hvis ejer ikke er kendt. De herreløse katte, vi her taler om, er tamme katte, som fra starten af deres liv har været i kontakt med mennesker. Der findes også en anden gruppe herreløse katte, de såkaldte ”vildkatte”, som ikke eller kun i ringe grad er socialiserede, og som derfor er bange for mennesker og er uegnede til at holde i et hjem. Disse katte bliver, når de skaber problemer eller er i nød, indfanget og enten aflivet eller genplaceret under opsyn af fri-

DYRLÆGEN 2/2020

villige foderværter. De kommer derimod ikke ind på internaterne, som alene tager katte, der kan bortadopteres til et privat hjem; og de er derfor ikke en del af den omtalte stigning i antallet af katte, der kommer på internater. Flere aflivninger Som en konsekvens af den store stigning i antallet af katte, der kommer ind på danske internater, har det tilsyneladende også været svært at afsætte alle kattene til nye ejere. Således kunne vi i vores undersøgelse dokumentere en fordobling af andelen af katte på internaterne, som blev aflivet eller på anden måde døde – fra 15 procent til 30 procent. Det skal dog

bemærkes, at noget af den observerede stigning i andelen af aflivede katte på internaterne kan skyldes en ændring i politikken for at tage katte ind på internater hos en af organisationerne, hvor man i starten aflivede de syge katte, inden de kom ind, og senere gjorde det efter. Det er dog efter min og mine kollegers opfattelse kun en mindre del af den store stigning i andelen af aflivede katte, som kan forklares på denne måde. Ændret menneskelig adfærd En oplagt forklaring på den sete stigning i antallet af herreløse katte på internaterne kunne være, at der år for år bliver flere og flere herreløse katte i Danmark. Det er der

dog ikke grund til at tro – tværtimod. Som en indikator på antallet af katte i det offentlige rum brugte vi i vores undersøgelse antallet af katte, der i perioden 2012 til 2018 blev meldt som trafikskadede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. I den periode kunne vi se et fald i anmeldelser på 33 procent. Når man dertil lægger en dokumenteret stigning i trafikken på de danske veje og en ligeledes dokumenteret stigning i antallet af ejerkatte (hvoraf flertallet får lov at løbe sig en tur, når de vil), så tyder det på et fald i antallet af herreløse katte derude. Den væsentligste forklaring på stigningen i antallet af herreløse katte på internaterne ser derfor ud til at være en æn-

Antallet af herreløse katte, der bliver indleveret på landets internater, er steget voldsomt. Stigningen skyldes blandt andet en manglende ansvarlighed hos de danske katteejere, der undlader at få deres katte mærket. Foto: Voice of Pets.

DYRLÆGEN 2/2020

››

dring i menneskelig adfærd i forhold til de herreløse katte. Primært er der nok sket det, at flere mennesker bringer de herreløse katte til internater frem for enten at lade kattene være derude eller selv at tage hånd om problemerne. Der er for eksempel ingen tvivl om, at det indtil for nylig har været almindeligt enten at ignorere eller aflive uønskede herreløse katte. Det er dog nok i stigende grad en tilbøjelighed til at føle medlidenhed med katte, som forsøger at indynde sig. Samtidig vil det for dem, der ikke bryder sig om katte, være forbundet med besvær og ikke ubetydelige omkostninger at få aflivet generende herreløse katte. Endelig skal man ikke være blind for, at mange katte, der bliver indleveret som herreløse, i virkeligheden kan være ejerkatte, som ejeren ikke længere ønsker at have. Ved at foregive at katten er herreløs, sparer ejeren udgiften til at få den aflivet hos en dyrlæge eller besværet med at forsøge at få afsat katten til en ny ejer. Manglende ansvarlighed hos katteejere Til en vis grad er problemet med stigningen i antallet af katte på de danske internater selvskabt. I perioden er katteinternaterne blevet mere synlige, ikke mindst via internettet og med etableringen af en landsdækkende alarmcentral hos en af dyreværnsorganisationerne, og organisationerne er begyndt at samarbejde mere, end de tidligere gjorde. Alt tyder derfor på, at det i perioden er blevet nemmere at få en kat ind på et internat. En væsentlig del af baggrunden for problemet med de mange herreløse katte er dog helt klart en manglende ansvarlighed hos kattenes tidligere ejere, som ikke får deres katte mærket og registreret, så de kan leveres tilbage, hvis de optages som herreløse. Samtidig er der for mange ejere, som ikke i tide får deres katte kastreret og steriliseret – med et stort antal uønskede killinger til følge. Der er her en interessant kontrast til hundene. I vores undersøgelse så vi også på indtaget af hunde på danske internater. Dette indtag var lavt og nogenlunde konstant i perioden. Der var meget få herreløse hunde og langt flere af internathundene fandt et nyt hjem. I slutningen af perioden kom der således syv gange så mange katte som hunde ind på internaterne, og det var kun omkring 10 procent af hundene, som blev aflivet. Forklaring på de få herreløse hunde En væsentlig forklaring på, at der i vores del af verden næsten ikke findes herreløse hunde, er, at der gennem mange år har været en relativt skrap lovgivning på området i form af Lov om

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

DYRLÆGEN 2/2020

Hunde, og at denne har opnået bred accept i befolkningen. Dette er baggrunden for, at nogle nu ønsker en såkaldt kattelov. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at hundelovens primære formål ikke er at tage vare på og beskytte hunde. Derimod er det at beskytte mennesker mod hunde. Loven indeholder blandt andet de kontroversielle bestemmelser om forbud mod bestemte hunderacer, bestemmelser om, at hunde ikke må løbe frit omkring, at de skal holdes i snor i bymæssige områder, at de kan aflives, hvis de bider andre hunde, og at de skal være ansvarsforsikrede. Når vi ikke hidtil har haft en kattelov, er det primært fordi, at katte ikke på samme måde som hunde er farlige for mennesker. Gulerod frem for pisk Det, der efter min opfattelse er brug for, er lovgivning og andre initiativer, som vil motivere katteejere til at opføre sig mere ansvarligt, end de nu gør. Først og fremmest skal ejerne have et skub, så de i højere grad end nu sørger for at få deres katte mærket og registreret. Det er der også enighed om hos de grupper, som agiterer for en kattelov. Det, der deler vandene mellem de to forslag, der er på bordet, er, om det skal gøres strafbart at have en kat, som ikke er mærket og registreret – ligesom det i dag er det for hundenes vedkommende. Det vil det ene forslag gøre, mens det andet forslag lægger op til, at der ikke skal være strafbestemmelser involveret. Til gengæld skal det ifølge det andet forslag gælde, at hvis en ejer ikke har mærket og registreret sin kat, så skal den uden videre kunne aflives eller videreformidles, hvis den har forvildet sig væk fra hjemmet. Mens det første forslag vil gøre brug af pisk i form af straf, vil det andet forslag gøre brug af gulerod, i form af en mulighed for at kunne få sin kat tilbage, hvis den forvilder sig væk fra hjemmet. Personligt tror jeg mere på det andet forslag, hvor det er ejerens ønske om at beholde sin kat, snarere end frygten for straf, der skal motivere flere katteejere til at mærke og registrere deres katte. Det er der to grunde til. Dels er der en meget pragmatisk grund, som hænger sammen med, at jeg har svært ved at se politi og andre myndigheder påtage sig det store arbejde med at opspore og retsforfølge borgere, som ikke overholder katteloven – og en lov, der ikke bliver håndhævet, er næsten værre end ingen lov. Dels hænger det sammen med en kærlighed til de mange katte, der lever i gråzonen mellem at være ejerkat og herreløs. Disse katte risikerer at blive fredløse, hvis der i Danmark kun må være tatoverede eller chipmærkede ejerkatte. Og i modsætning til tidligere tiders herreløse hunde, gør de typisk ikke en kat fortræd. Foruden lovgivning vil en løsning på problemet med de mange herreløse katte på danske internater også kræve andre initiativer. Det ville være godt, hvis der kom et fælles og meget synligt dansk katteregister, svarende til det, vi har for hundene. Og der er fortsat brug for kampagner rettet mod at få kastreret og steriliseret flere katte, gerne udført i samarbejde mellem dyreværnsorganisationer og dyrlæger. Den omtalte artikel kan tilgås gennem følgende link: https://bit.ly/33DinBd Et dansk sammendrag af artiklen kan findes her: https://bit.ly/3b5H8sq

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen. Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

www.evidensia.dk

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik. Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr. Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Reproduktion hos hund og kat

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

D. 12. - 13. MAJ 2020

ORTOPÆDISK DIAGNOSTIK

Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling. Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse. Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd. Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk. Udredning af fertilitetsproblemer.

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Undervisere:

Ole Frykman & Lennart Sjöström Læs mere på: vetkurser.dk

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

Få maksimal synlighed

GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG Ligesom os ved du, at ernæring er hjørnestenen i både kortvarig restitution og langsigtet afhjælpning af mave-tarm-problemer. En nedsat fordøjelsesfunktion forhindrer optimal optagelse af næringsstofferne i foderet, og hver kat og hund med mave-tarm-problemer er unik. Kombiner din ekspertviden med ROYAL CANIN® GASTROINTESTINAL TRACTfoderet, der hjælper katte og hunde med forskellige fordøjelsesproblemer, herunder leversygdomme, og under intensiv pleje.

Din ekspertise GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG.

www.royalcanin.dk

ID NR 42603

Scan for at få adgang til eksklusivt indhold om mave-tarm-systemet i onlinemagasinet "Veterinary Focus"

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com