Dyrlægen 2/2018 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

2/2018 · April 11. årgang

Besøg

s N E G Æ L DYR meside m nye hje en.nu dyrlaeg

Der er stigende efterspørgsel på veterinær kiropraktik, og flere dyrlæger uddanner sig inden for området. Kirsten Dau Bukkehave og de 50 andre dyrlæger i Dansk Selskab for Veterinær Kiropraktik stiller sig til rådighed med vejledning og assisterende behandling.

Denne plads er reseveret til www.Seresto.com

MASSER AF FORÅRSTILBUD

Vildt forårskatalog. Få det hos din konsulent eller kontakt E-vet. Gælder også i april måned

Kom gratis med til Hestens Dag For tredje gang afholder E-vet hestens dag, hvor 25 dyrlæger får lov at teste udstyr og lave praktiske øvelser på heste.

Besøg vores webshop på evet.dk

På Hestens Dag på Grydegaard Islændercenter får både øvede og mindre erfarne dyrlæger mulighed for at snuse til eller grave dybere ned i arbejdet med heste. »Vi ønsker at give dyrlægerne mulighed for at udforske nogle af de områder, arbejdet med heste indeholder. De uerfarne får lov at kratte lidt i overfladen og måske finde nye interesser, og de erfarne hestedyrlæger får lov at afprøve nyt udstyr og diskutere fremgangsmåder og arbejdsgange med vores leverandører,« fortæller Morten Haugaard, salgschef hos E-vet. Forretningsudvikling og nye interesser På Hestens Dag deles deltagerne op i fire grupper, der cirkulerer på fire arbejdsstationer. Her arbejdes dels med røntgen, tænder, dynamisk skop og laserterapi. Desuden bliver forretningsudvikling et gennemgående tema, og det er målet, at alle deltagere får nye ideer og interesser med fra kurset. Deltagerne møder repræsentanter og tester produkter fra Horse Dental Equipment, Optomed, doctorVet, Sound Vet og HH Care. De sidste to år er de 25 gratis pladser blevet besat hurtigt. Tilmelding kan ske på www.evet.dk/kurser.

Hestens Dag 25. maj 2018 • Der arbejdes med tandraspning, dynamisk skop, digital røntgen og laserterapi. Der vil være demonstration i brug af dynamisk skop og teoretiske indlæg fra Virbac og HH Care. • Alt praktik foregår på levende heste.

Røntgen der rykker til smådyr og hest - SOUND For info og demo kontakt os på tlf. 74 53 08 48

VIDEN, INDSIGT

UDSYN Mange spændende kurser på www.evet.dk

AKTUELLE KURSER

Kirurgi I, smådyr Mælkeprøver - optimér din håndtering, tolkning og strategi 25. maj Anæstesi - komplikationer og akutberedskab 13. juni Urinundersøgelse - mikroskopi og laboratorietests 21. - 22. juni TIVA (Total Intravenøs Anæstesi) 3. - 4. maj 17. maj

• Hestens Dag foregår på Grydegaard Islændercenter, Bjerningrødvej 3, 6100 Haderslev.

000171_Annonce_Forår_Dyrlægen.indd 1

DYRLÆGEN • 2/2018

04/04/18 13:18

INDHOLD

28 39

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

DYRLÆGEN • 2 /2018

Ny undersøgelse om kundeloyalitet hos dyrlægen

Ny forskning kan ændre hundeloven

Efterspørgslen stiger på veterinær kiropraktik

Nyt fodertilskud udviklet efter dyrlæge-projekt

Mere samarbejde mellem industri og universitet

Svinedyrlæge i Asien

It-systemet – et uundværligt arbejdsredskab

Ulcus cornea – operation eller ej?

Hvad er god dyrevelfærd, og hvordan vurderes det?

Strandet vågehval med stor parasitbyrde

Lær mere om anæstesi

I Kina kloner de aber

Fremtidens dyrlæge søger mentorer

God hygiejne kræver sunde vaner og ny viden

Samspil mellem dyr og mennesker kan lære os om livet

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 28. maj 2018 Deadline for indlæg er 30. april 2018 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Tilsendt af dyrlæge Kirsten Dau Bukkehave.

Denne plads er reseveret til www.Huvepharma.com

UNDERSØGELSE

Ny undersøgelse om kundeloyalitet hos dyrlægen En ny undersøgelse blandt 1.500 hundeejere i Danmark, Norge og Sverige viser, hvad den moderne hundeejer vægter i deres valg af dyrlæge. At hundeejere kan vælge dyrlæger til og fra mange gange i løbet hundens liv er ikke en nyhed, men hvad bestemmer, hvornår en hundeejer skifter én dyrlæge ud med en anden? Dét afdækker en ny undersøgelse, som konkluderer, at de vigtigste årsager til, at en hundeejer vælger en dyrlæge er, at dyrlægen tager sig god tid og bruger sin faglighed på den rigtige måde over for hundeejeren, mens det i lavere grad handler om prisen. Mere præcist viser undersøgelsen, at otte ud af ti hundeejere kunne finde på at skifte dyrlæge, hvis dyrlægen har for travlt, og hvis det virker som om, at hund og ejer skal hurtigst muligt ud af døren igen. Det er også vigtigt, at dyrlægen er fagligt opdateret på den medicinske viden, at han eller hun prioriterer hundens behandlingsmæssige sikkerhed og generelt virker oprigtigt interesseret i hunde. Bedste balance mellem effekt og sikkerhed Ni ud af ti hundeejere mener endvidere, at dyrlægen skal hjælpe med at vælge den medicin, der giver den bedste balance mellem effektivitet og sikkerhed. Næsten lige så mange mener, at dyrlægen skal give ejeren muligheden for at vælge mellem forskellige lægemidler og for at forstå forskellen mellem dem. Det vil sige, at hundeejeren selv ønsker at have et medansvar for valget af medicin men samtidigt forventer, at dyrlægen giver sig tid til at sætte ejeren ind i baggrunden og mulighederne. Specielt inden for noget af den allermest brugte medicin, nemlig de receptpligtige loppe- og flåtmidler, spiller dyrlægens rådgivning og viden en stor rolle. Her vil over halvdelen af hundeejerne nemlig blindt følge dyrlægens anbefaling. Nemt eller sikkert Spørgeskemaundersøgelsen foregik i de-

DYRLÆGEN • 2 /2018

cember 2017, hvor Norstat Danmark A/S kontaktede 1500 hundeejere på vegne af Boehringer Ingelheim Animal Health Nordic. Undersøgelsen viser, at hundeejerne i langt højere grad bekymrer sig om sikkerheden og effektiviteten i midlerne, frem for om de er nemme at bruge eller virker i lang tid. Faktisk vægter ni ud af ti sikkerhed og otte ud af ti effektivitet

som det vigtigste ved valg af loppe- og flåtmiddel. Til sammenligning vil kun fire ud af 10 vælge et middel, fordi det er nemt at bruge. Undersøgelsen er et led i Boehringer Ingelheims arbejde med at styrke samarbejdet mellem dyrlæger og hundeejere. Rapporten kan læses på www.hundenslæge.dk

Tal fra undersøgelsen • Hver fjerde hundeejer tjekker den medicin, de har fået udleveret på nettet. • Hvis hundeejerne finder information på nettet, som er i modstrid dyrlægens oplysninger, vil 75% reagere negativt og 96% konfrontere dyrlægen. Mange vil skifte dyrlæge og dele den dårlige oplevelse med andre hundeejere. • 6 ud af 10 hundeejerne skifter dyrlæge, hvis der opstår bivirkninger, som de ikke er blevet oplyst om. • 42% af hundeejerne mener, at medicinen ofte giver bivirkninger, men at det ikke er et stort problem. • 9 ud af 10 hundeejere mener, at dyrlægen bør give detaljerede oplysninger omkring mulige bivirkninger, og hvordan de skal håndteres, hvis de opstår.

Spørgeskemaundersøgelsen foregik i perioden 13. til 19. december, 2017 og blev foretaget af Norstat Danmark A/S for Boehringer Ingelheim Animal Health Nordic.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

CIA SPE LIS Læ

sm ere

LSB

på

.D K

ET ER

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

T I DI

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

H V E RV

LOVGIVNING

Ny forskning kan ændre hundeloven En banebrydende dansk undersøgelse viser, at hundes racer kan bestemmes via DNA. Dermed er der nu nye faste argumenter for en ændring af hundeloven. Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er allerede i gang med lobbyarbejdet. Af Lotte Overbjerg

Nu ser det endelig ud til, at de danske dyrlæger får afgørende indflydelse på Hundeloven. Ny dansk forskning viser banebrydende resultater inden for racebestemmelse via DNA-test, og det kan ikke undgås at få betydning for lovgivningen mener, Hanne Knude Palshof, formand for DDD’s Faggruppe Familiedyr. »Det er en stor fornøjelse at læse de skelsættende resultater, vores dygtige kolleger har offentliggjort. Med den nye rapport i hånden mener jeg ikke, der kan være tvivl om, at hundelovens tekst angående bevisbyrden skal ændres,« siger Hanne Knude Palshof. For nylig fortalte Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse om en ny undersøgelse gennemført ved Københavns Universitet, der viser, at både rene racehunde og blandingshunde kan racebestemmes med stor sikkerhed med en DNA-test. Dette kan få stor betydning for hundeloven, hvor racebestemmelser hidtil har været udført ved hjælp af visuelt skøn – en meget usikker vurderingsmetode. »Vi er mange interessenter i branchen, der fra starten har gjort opmærksom på, at det ikke er holdbart, at en hunds skæbne skal afgøres efter, hvordan den ser ud uden evidens for, hvilke gener, den bærer på. Derfor er jeg og mange kolleger begejstrede for den nye undersøgelse, der viser, at det nu er muligt at bestemme en hunderace ved hjælp af en blodprøve,« siger Hanne Knude Palshof. Den nuværende praksis er problematisk Med hjælp fra to specialestuderende og

DYRLÆGEN • 2 /2018

professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, står professor i husdyrgenetik Merete Fredholm bag en undersøgelse, der baner vej for en uvildig og sikker racebestemmelse af hovedparten af hunde mistænkt for at overtræde Hundelovens raceforbud, det vil sige for renracede amstaffer og blandinger heraf. Resultaterne af undersøgelserne blev forsvaret 22. februar og efterfølgende trykt i Dansk Veterinærtidsskrift.

I 2010 blev Hundeloven ændret, og der blev indført et forbud mod 13 hunderacer og blandinger af disse. Lovændringen betød, at hunde af de navngivne racer og blandinger heraf, som er anskaffet efter juli 2010, skal aflives. Når der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger af disse, kan politiet stille krav om, at ejeren dokumenterer hundens race. Det er altså i dag ejeren, der skal

Hanne Knude Palshof, formand for DDD’s Faggruppe Familiedyr, er i fuld gang med at lobbyarbejde for at få ændret Hundeloven. Sidst i februar var hun til møde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at præsentere den nye undersøgelse, der viser, at racebestemmelse kan ske via DNA.

bevise, at hans eller hendes hund er lovlig – det kaldes omvendt bevisbyrde. »Tidligere har de eneste praktiske muligheder for at dokumentere en given hunds oprindelse været at fremvise en troværdig stamtavle eller at fremskaffe udtalelser fra avlere eller andre troværdige personer. Hvis dette ikke har været muligt, er afgørelser truffet udelukkende på baggrund af politiets vurdering af de mistænkte hundes udseende. Denne praksis er problematisk, idet forskningen viser, at den ikke resulterer i en pålidelig racebestemmelse,« siger Merete Fredholm, Københavns Universitet i pressemeddelelsen. Lobbyarbejde er i gang DDD har længe kæmpet mod den omvendte bevisbyrde. »Siden Hundelovens indførelse har vi været imod raceforbuddet og den omvendte bevisbyrde. Vi håber, at de præsenterede undersøgelser kan danne grundlag for, at administrationen af Hundeloven bliver ændret, således at analyser baseret på DNAmarkører accepteres som bevis for race. Ligeledes håber vi, at der fastsættes en nedre grænse for forbudte raceblandinger,« siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen i en pressemeddelelse. Lobbyarbejdet for at få ændret Hundeloven er allerede i gang. Sidst i februar var dyrlæge Hanne Knude Palshof til møde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at præsentere den nye undersøgelse, der viser, at racebestemmelse kan ske via DNA. »Vi mødte heldigvis forståelse for vores kritik af den nuværende bevisbyrde, og der var stor interesse for de nye resultater. Så nu håber vi, at politikerne vil åbne op for en ændring af hundeloven,« siger Hanne Knude Palshof.

Denne plads er reseveret til www.Eukanuba.dk

552 hunde aflivet • En opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet viser ifølge DDD, at 552 hunde er blevet aflivet i perioden fra juni 2010 til august 2017 som følge af Hundelovens forbudsbestemmelse. Antallet omfatter kun de sager, der er indberettet til politiet. Det egentlige antal aflivede hunde er sandsynligvis langt højere. • En række sager i henhold til Hundeloven er blevet afgjort i retten – senest den meget omtalte sag om hundene Marley og Frigg. De to hunde blev i 2014 racebestemt til at være den forbudte amerikansk staffordshire-terrier (amstaff)-blandingshunde baseret på en subjektiv bedømmelse af hundenes udseende. Denne sag blev afgjort i Højesteret i 2017 med aflivning til følge.

Kilde: DDD

DYRLÆGEN • 2/2018

KIROPRAKTIK

Efterspørgslen stiger på veterinær kiropraktik Der er en stigende efterspørgsel på veterinær kiropraktik blandt klienter, og heldigvis uddanner flere og flere dyrlæger sig inden for området. Flere klinikker og hospitaler har efterhånden også egne dyrlæger med efteruddannelsen eller et godt samarbejde om henvisninger. Af dyrlæge Kirsten Dau Bukkehave, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur og dyrlæge Lotte Lysemose Knudsen, IVCA cert. i veterinær kiropraktik og IVAS cert. i veterinær akupunktur.

Siden den spæde begyndelse i 1980’erne er veterinær kiropraktik blevet mere og mere anerkendt, præcis som det er sket inden for den humane medicin. Læger anså i en lang årrække kiropraktik som ’hokus-pokus’ men er i dag blødt mere op over for behandlingsformen. Der er et stort behov, og det bliver større og større i takt med, at både klienter og dyrlægekolleger får øjnene op for, hvad kiropraktikken kan bruges til. Både mildt og kraftfuldt redskab Mange (klienter og dyrlæger) har selv været hos kiropraktor og fundet ud af, at de i nogle tilfælde kan komme kravlende

Dyrlæge Kirsten Dau Bukkehave er netop flyttet til Vissenbjerg på Vestfyn. Hun beskæftiger sig udelukkende med kiropraktik og akupunktur og er fast tilknyttet seks dyrehospitaler i Midt-, Vestog Sønderjylland. Derudover har hun en kiropraktisk klinik til smådyr hjemme i Vissenbjerg og er udkørende til heste.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Dyrlæge Lotte Lysemose Knudsen driver selvstændig dyrlægepraksis fra Djursland. Praksis består blandt andet af udkørende hestepraksis med en stor andel kiropraktik, akupunktur og laserbehandling på bade hest og smådyr. Derudover er Lotte fast tilknyttet AniCura Gistrup Dyrehospital, hvor hun behandler smådyr med kiropraktik og akupunktur.

ind på klinikken og så gå derfra oprejst efter behandlingen. På den måde har udbredelsen af human kiropraktik helt sikkert skubbet til både udbredelsen og anerkendelsen af den veterinære kiropraktik. Kiropraktik bliver ofte fejlagtigt omtalt som en behandling hvor ’noget sættes på plads’ eller ’knækkes’, men dette er ikke en korrekt opfattelse. Kiropraktik er en meget blid behandlingsform, der kun kan udføres, når patienten slapper af – hvilket de som regel gør, da de oftest nyder behandlingerne. Ved en kiropraktisk ’låsning’ er der tale om reduceret bevægelighed af et led i en eller flere retninger. Når en ‘låsning’ skal afhjælpes, bliver der ved en kiropraktisk behandling ALTID arbejdet inden for et leds normale ROM (Range Of Motion) og ALDRIG uden for dette. Hvordan er det nu med ‘den der titel’? I DSVK – Dansk Selskab for Veterinær Kiropraktik – har vi fået et par henvendelser fra kolleger, der er i tvivl om, hvad man må kalde sig, og hvad man ikke må kalde sig. Derfor denne information: Det blev for mange år siden undersøgt, hvad man må kalde sig som dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik. Den humane kiropraktorforening har ret til at benytte titlen ‘kiropraktor’ men ville ikke give tilladelse til, at dyrlæger benyttede sig af denne titel. Det vil sige, at vi som dyrlæger, for nuværende, hverken må kalde os ‘kiropraktor’, ‘dyre-kiropraktor’, ‘veterinær kiropraktor’ eller lignende. Kiropraktor er en beskyttet titel, som kun må benyttes af humane kiropraktorer. For at holde formalia på plads, må vi som dyrlæger derfor kalde os ‘Dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik’.

De veterinære patienter er at betegne som atleter. Det er derfor vigtigt for os som dyrlæger at have fokus på og bakke op om vedligeholdende og forebyggende tiltag.

Hvad er kiropraktik? En dyrlæge certificeret i veterinær kiropraktik er uddannet til at diagnosticere dysfunktioner i hvirvelsøjlen og andre led. Dette kan være ganske små subklinske ‘låsninger’ og skævheder, der kan være begyndelsen til overbelastninger af andre områder og eventuelt større skader. Disse ‘låsninger’ benævnes VSC (Vertebral Subluxation Complex), og det skal her understreges, at det intet har med den veterinære betegnelse ‘subluksation’ at gøre. Ved et VSC er leddet aldrig ude af normal ROM (Range Of Motion), og der er ikke tale om vævstraume, som der vil være ved en klassisk subluksation. Derimod er der tale om nedsat bevægelighed i hvirvlernes facetled eller i øvrige led i kroppen. Behandling Når der ved den kiropraktiske undersøgelse identificeres et eller flere VSC, skal den efterfølgende behandling iværksættes for at korrigere dysfunktionen i hvirvelsøjlen og genskabe fuld bevægelighed i facet-leddene. Justeringen er meget specifik og skånsom, og udføres med høj hastighed men med lav kraft – det er specificitet og præcision, der er altafgørende for effektiviteten.

Uddannelsen • Kiropraktik vedrører ikke kun leddenes bevægelighed, men i lige så høj grad kroppens funktionelle neurologi. Det er derfor af afgørende betydning, at den der udfører kiropraktik har dybdegående viden om både kroppens anatomi, fysiologi og neurologi. Dertil er indsigt i patologi samt viden om i hvilke tilfælde kiropraktik kan være kontraindiceret yderst vigtigt. Kun personer med disse kundskaber kan stille korrekte diagnoser og deraf behandle korrekt og forsvarligt med kiropraktik.

Reduceret bevægelighed mellem to hvirvler kan ydermere irritere de spinale nerver og deraf resultere i dysfunktion af både muskler og organer tilknyttet det pågældende vertebrale segment. Irritation af de spinale nerver kan føre til forstyrrelse i nerveimpulser og deraf forstyrre den smidige koordination af både organ- og muskel-funktioner. Således kan en VSC forårsage mærkbar præstationsnedsættelse og på længere sigt føre til slitage eller organdysfunktion. En neuro-muskulær eller biomekanisk dysfunktion kan føre til, at specifikke områder skånes, mens andre områder af kroppen overbelastes. Det vil sige, at smerten oftest findes i de overbelastede regioner og ikke nødvendigvis i regioner med VSC. Hvordan kan vi bruge kiropraktik Veterinær kiropraktik kan benyttes i et vidt spænd lige fra forebyggende behandlinger – ved optimering af hvirvelsøjlens bevægelighed og dermed optimering af impulsflow i spinalnerverne – til rehabilitering efter skade eller operation.

• Den humane kiropraktikuddannelse er en femårig universitetsuddannelse, da det kiropraktiske fagområde er meget komplekst og kræver medicinsk indsigt for at kunne udføres forsvarligt. Derfor er det kun dyrlæger og humane kiropraktorer, som har en kandidatgrad i henholdsvis veterinær medicin eller human kiropraktik, der kan optages på den internationale certificerede videreuddannelse i veterinær kiropraktik.

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 2/2018

KIROPRAKTIK

For at kunne gennemføre en kiropraktisk behandling er det vigtigt, at patienten er rolig og afslappet.

Når en patient er skadet, udvikles der ofte et kompenserende bevægelsesmønster.

Formålet med kiropraktisk behandling er at sikre normal bevægelighed i leddene og at optimere nervefunktionen af blandt andet de spinale nerver.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Uanset om der er tale om dyr eller mennesker, er det nødvendigt at være så velfungerende som overhovedet muligt, når man skal kunne klare fysiske udfordringer. Risikoen for skader bliver stor, når kroppen bliver presset til det yderste, og det er især for disse patienter gavnligt med kiropraktiske behandlinger, som en forebyggende foranstaltning. Når en patient er skadet, udvikles der ofte et kompenserende bevægelsesmønster. I den forbindelse kan man ved hjælp af kiropraktik lokalisere de uhensigtsmæssige mønstre og rette op på dem, så den naturlige balance reetableres. Vi ser oftere og oftere, at udviklingen på rehabiliteringsområdet, hvor fysioterapi, laserbehandling og massage er blandt de postoperative tilbud til dyr, nu også omfatter kiropraktik og akupunktur, som vigtige modaliteter. Værdifuldt ekstra redskab Den påvirkning, der udføres med kiropraktik, har som formål at genskabe fuld bevægelighed i leddene og styrke den funktionelle neurologi. Det er dybest set det, kiropraktik går ud på. Veterinær kiropraktik som behandlingsform står sjældent alene. Men i samspil med de øvrige veterinære tiltag kan det give yderligere diagnostiske informationer og behandlingsmuligheder. Vi opfatter kiropraktik som et værdifuldt ekstra redskab i dyrlægens værktøjskasse. På den humane side dækker sygeforsikringer i dag kiropraktisk behandling, og vi begynder også at se flere og flere sygeforsikringer til dyr, der også dækker kiropraktik. På den måde smitter den humane udvikling af på den veterinære verden. Forebyggelse frem for behandling Generelt opleves der et større og større ønske fra både kæledyrsejere og hesteejere om vedligehold og forebyggende tiltag for dyrene. Vi skal huske, at vore højtydende patienter – heste som hunde – er at betegne som atleter på lige fod med humane atleter, hvorfor det er vigtigt for os som dyrlæger at anbefale og bakke op om vedligehold og forebyggelse af skader. Ligeledes er unge dyr i vækst en vigtig gruppe at have fokus på. Udover at være opmærksom på avl, opdræt, fodring, miljø og så videre er det relevant at undersøge unge dyr kiropraktisk og behandle

“Gammel” hund -ikke mig! Alder er bare et tal... Ikke mindre end halvdelen af alle hunde over 6 år får ondt i leddene og sværere ved at bevæge sig. Desværre forveksler alt for mange hundeejere symptomerne med, at hunden bare er blevet ældre og måske lidt mere doven. Er du i tvivl om din hund så læs mere på canosan.dk -

www.canosan.dk På farten med Canosan®

- specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.

DYRLÆGEN • 2/2018

En dyrlæge certificeret i veterinær kiropraktik er uddannet til at diagnosticere dysfunktioner i hvirvelsøjlen og andre led.

ved behov. Derved sikrer vi, at der er en god forudsætning for at kunne vokse og udvikle sig mest optimalt. Fagligt fællesskab Dyrlæger med efteruddannelse i veterinær kiropraktik oplever af og til, at ejere selv har fundet ud af, at muligheden for kiropraktik eksisterer, men uden at de har fået dette anbefalet af egen dyrlæge. Ofte er årsagen enten manglende viden eller misinformation om kiropraktik, og hvornår det bør/kan bruges. Andre ved ikke, hvor de kan finde en veterinær-kollega med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik. I Dansk Selskab for Veterinær Kiropraktik (DSVK), som er en forening under DDD, hilser vi jævnligt nye medlemmer velkommen. Selskabet, der sidste år fejrede 10 års jubilæum, har i dag 50 medlemmer og glæder sig over den store interesse inden for

fagområdet – dette er specielt tydeligt blandt de yngre kolleger. Vi vil med denne artikel derfor også gerne benytte lejligheden til at fortælle, at vi er mange dyrlæger, der gerne står til rådighed med både vejledning og assisterende behandling af patienter i tæt samarbejde med vore kolleger. På DSVK´s hjemmeside www.dsvk.dk finder du en liste over de dyrlæger med efteruddannelse i veterinær kiropraktik, der er medlem af selskabet. Skulle du være dyrlæge med samme efteruddannelse og ikke medlem, er du meget velkommen til at kontakte os for at høre, hvad et medlemskab kan tilbyde dig. Ligeledes står vi også gerne til rådighed, hvis der er spørgsmål fra dyrlæger, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med veterinær kiropraktik, men som er blevet nysgerrige på, hvordan kiropraktikken kan integreres i behandlingen af patienterne.

Om veterinær kiropraktik • Formålet med kiropraktisk behandling er at sikre normal bevægelighed i leddene og at optimere nervefunktionen af blandt andet de spinale nerver. • Kiropraktisk behandling erstatter ikke traditionel veterinærmedicin, men er et værktøj til at diagnosticere og behandle dysfunktioner i hvirvelsøjlen. Herved behandles både biomekaniske og muskuloskeletale ubalancer samt ubalancer i indre organer. Kiropraktik kan også være effektiv til behandling af akutte og kroniske smerter forårsaget af biomekaniske udfordringer. • Forud for kiropraktisk behandling bliver hvert enkelt led i hvirvelsøjlen og ekstremiteterne (kæbeled, ben, brystben, ribben og hale) undersøgt for bevægelighed, og ved diagnosticering af reduceret bevægelighed vil de pågældende led blive behandlet kiropraktisk. • Kiropraktik fokuserer på begrænset bevægelighed, som er en biomekanisk dysfunktion, og den indvirkning disse restriktioner har på nervesystemet i hele kroppen. Begrænset bevægelighed i hvirvelsøjlen benævnes: ‘Vertebral Subluxation Complex’ (VSC).

DYRLÆGEN • 2 /2018

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling  Sund økonomi  Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.: • Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertestillende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

• Gigt • Skader på hov, klov og poter

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms. Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.084 kr. pr. måned. PowerMedic ApS

Telefon 5945 6400

Gasværksvej 8 4300 Holbæk

info@pmlas.com www.pmlas.com

PH.D.-PROJEKT

Nyt fodertilskud udviklet efter dyrlæge-projekt Resultaterne fra dyrlæge Frederikke Lindenbergs ph.d.-projekt lægger grunden til nyt tilskudsfoder til føl. Foderet forbedrer tarmflora og øger antallet af anti-inflammatoriske og regulatoriske immunsignaler. Af Lotte Overbjerg

Dyrlæge Frederikke Lindenberg har skrevet ph.d.-projekt hos Brogaarden Kornog Foderstoffer ApS, og projektet har nu resulteret i et nyt fodertilskud til føl. Tilskuddet blev præsenteret for avlere,

Frederikke Lindenberg, 30 år. Uddannet dyrlæge i 2013 og ph.d. i 2017. Ansat som produktudvikler hos Brogaarden Kornog Foderstoffer.

dyrlæger, presse og andre interesserede på den gamle landbohøjskole i februar 2018. »Jeg er stolt af, at mit arbejde har kunnet danne evidens for et nyt tilskud. Det har været spændende at udarbejde ph.d.projektet på felt, hvor der er udført meget lidt forskning i forvejen. Det har været både hårdt og interessant arbejde at være den første på området,« sagde Frederikke Lindenberg ved præsentationen. Brogaarden Korn- og Foderstoffer har ud fra Frederikke Lindenbergs resultater udviklet tilskuddet Immulix, der gives til nyfødte føl og reducerer risikoen for at udvikle lavgradige inflammatoriske sygdomme hos heste. Ifølge Brogaarden har projektet bidraget til afgørende ny viden og skabt en ny forståelse for de næringsmæssige og mikrobielle forhold, der spiller ind ved dannelsen af immunbalancen hos føl. »Vi er meget tilfredse med Frederikkes arbejde, og vi er stolte over at kunne præsentere et produkt, der får så stor betydning for hestes immunsystem. Alle er jo enige om, at det er bedre at forebygge end at helbrede,« siger Rolf Momberg, salgs- og marketingdirektør hos Brogaarden Frederikke Lindenberg forsvarede sit ph.d.-projekt i december 2017 og fortsætter nu sit arbejde hos Brogaarden. »Jeg arbejder videre med produktet og skal blandt andet have kontakt til avlere, der vil give tilskuddet til deres føl. Vi håber at kunne finde 50 føl, der har fået tilskuddet og følge dem gennem deres opvækst. Desuden vil vi undersøge, om produktet kan gavne andre dyr også,« siger Frederikke Lindenberg. Undersøgelse delt op i tre Projektet er et samarbejde mellem Sek-

DYRLÆGEN • 2 /2018

tion for Eksperimentelle Dyremodeller, Hospital for Store Husdyr, Institut for Fødevarevidenskab og Brogaarden. »Vi satte os for at undersøge sammenhængen mellem inflammation, tarmflora og immunsystemet hos heste samt mulighederne for at bruge tarmfloraen til at forebygge og behandle sygdomme. For at undersøge dette udførte vi over tre år tre studier, der skulle svare på tre spørgsmål. For det første, hvordan ser hestens tarmflora ud, og hvilke bakterier er de gode? For det andet, hvornår stabiliserer tarmfloraen hos nyfødte føl sig? Og endeligt, er det er muligt at fodre sig til en bedre tarmflorasammensætning ved at bruge et særligt formuleret tilskud til hopper og føl? Disse spørgsmål ville vi besvare,« fortæller Frederikke Lindenberg. Prebiotika til føl På baggrund af undersøgelserne formulerede Frederikke Lindenberg og kollegerne et tilskudsfoder bestående af forskellige prebiotika, der var særligt udvalgt til at øge mængden af de bakterier, som blev identificeret som gavnlige. En række hopper begyndte at få tilskuddet fire uger inden forventet foling, og føllene fik samme tilskudsfoder. »Vi kunne konkludere, at vores tilskud øger mængden af gavnlige bakterier i tarmen hos føl i den tid, hvor deres tarmflora etablerer sig, og desuden stabiliserer tilskuddet tarmfloraen i denne periode. Derudover kunne vi konkludere, at den forbedrede tarmflora er associeret med en øgning i anti-inflammatoriske og regulatoriske immunsignaler, som er kædet sammen med en nedsat risiko for at udvikle lavgradige inflammatoriske sygdomme såsom Metabolisk Syndrom og Colitis,« fortæller Frederikke Lindenberg. Forsøgene viste, at tildeling af tilskud-

I samarbejde præsenterede Rolf Momberg, Brogaarden og dyrlæge Frederikke Lindenberg et nyt tilskudsføder til føl.

det markant øger mængden af bakterien Akkermansia muciniphilae (A.muc) og giver føl lavere risiko for udvikling af lavgradige inflammatoriske sygdomme senere i livet som for eksempel tarminflammation karakteriseret ved diarré og EMS (Equine Metabolic Syndrome, insulinresistens). Tilskudsfoderet som er lanceret i samarbejde mellem Københavns Universitet og Brogaarden Korn- og Foderstoffer ApS er nu patentanmeldt internationalt.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj afﬁnitets Fc Receptor med speciﬁk binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia speciﬁk IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 2/2018

Mere samarbejde mellem industri og universitet Brogaarden Korn- og Foderstoffer, hvor dyrlæge Frederikke Lindenberg har gennemført sin ph.d., vil have mere samarbejde mellem producenter og uddannelsesinstitutioner.

Dyrlæger, avlere, forskere og andre samarbejds partnere var mødt op for at høre om Brogaardens nye fodertilskud.

Rolf Momberg, salgs- og marketingdirektør hos Brogaarden Korn- og Foderstoffer.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Det vil være en fordel for alle, hvis uddannelsesverdenen og erhvervslivet blev bedre til at arbejde sammen. Universiteterne har faciliteterne, og erhvervet har mulighederne for videreudvikling, mener Rolf Momberg, salgs- og marketingdirektør hos Brogaarden Korn- og Foderstoffer. Brogaarden har de sidste fire år været samarbejdspartner for dyrlæge Frederikke Lindenberg, der har skrevet ph.d. om tarmfloraens betydning for immunsystemet hos heste. Projektet har resulteret i tilskudsfoderet Immulix, som Brogaarden netop har lanceret i samarbejde med Københavns Universitet. »Vi i erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne kunne komme op på et meget højere niveau, hvis vi udnyttede hinandens kompetencer bedre. De studerende har en masse værdifuld ny viden, og vi har mulighed for at lade dem teste det i virkeligheden. Vi i Danmark kunne lære meget fra USA, hvor samarbejder mellem uddannelsessøgende og virksom-

heder er hverdag,« siger Rolf Momberg. Det er første gang, Brogaarden har haft en ph.d.-studerende i huset, og Rolf Momberg er overordentlig tilfreds med samarbejdet. Afventer svar på patent Brogaarden og Københavns Universitet har nu søgt om et fælles internationalt patent på tilskudsfoderet Immulix, men der kan gå op til halvandet år, inden der kommer svar. »Vi kan naturligvis ikke komme nærmere ind på, hvad Immulix indeholder, men Frederikkes research er god, solid evidens, som der også blev lagt vægt på i bedømmelsen ved hendes ph.d.-forsvar,« siger Rolf Momberg. Da lavgradige inflammatoriske sygdomme ofte først opstår, når hesten er ældre end fem år, ser Brogaarden frem til de næste års opfølgning på føl, der har indtaget det nye fodertilskud. Brogaarden har udarbejdet et certifikat, der tilkendegiver, at hesten har fået Immulix, som avlere kan sætte i hestens stambog.

IF THIS FACE

DOESN'T CONVINCE YOU

SOMETHING'S

WRONG, I DON'T KNOW WHAT WILL." Coming soon

Pets can’t talk to you about their kidneys.

Catalyst® SDMA can. Exclusively on Catalyst One® and Catalyst Dx® chemistry analyzers

© 2018 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1801082-0218 • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

Learn more at www.idexx.eu/sdma Complete Solutions

INTERNATIONAL DYRLÆGE

Svinedyrlæge i Asien Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard arbejder med mellemrum som rådgiver i Asien. Her er der store sygdomsmæssige udfordringer blandt andet på grund af manglende central styring. Han fortæller her om sit arbejde med asiatiske besætninger, hvor mange heldigvis er på rette vej med hjælp fra amerikanske eller europæiske dyrlæger.

Af Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge, Porcus

De fleste asiatiske lande har store problemer med sygdomme, vi har udryddet for længst eller aldrig har haft. Det varme fugtige vejr kombineret med mange baggårdbesætninger og total mangel på overordnet offentlig eller central styring besværliggør i den grad en udryddelsesstrategi med vaccination eller stamping out, som vi i Vesteuropa har udryddet en del sygdomme med. Da de fleste lande kun producerer til eget forbrug eller eksporterer lidt til Kina, har man måske heller ikke haft den store tilskyndelse til at udrydde nogle af sygdommene, som på denne måde er endemisk udbredt. Sygdomme som mund- og klovsyge, klassisk svinepest, Aujesky og japansk encephalitis er vidt udbredt, og det er helt standard at vaccinere imod dette i svinebesætninger. Nogle sygdomme er det endda lovpligtigt at vaccinere imod for eksempel mund- og klovsyge samt klassisk svinepest. Her kontrollerer myndigheder, at man køber vaccine til dette for på denne måde at dæmme op for sygdommene. Man har således valgt en vaccinationsstrategi fremfor en udryddelsesstrategi. Asiater vil have fersk kød Forbrugerne i Asien ønsker friske varer, og det betyder, at de foretrækker fersk kød. Der har i historien været rigtig mange skandaler med frosne fødevarer, og forbrugerne har ikke tillid til dette. Det betyder, at man ikke bruger frosne råvarer i sin madlavning, og dette er medvirkende til, at dansk svinekød ikke er mere udbredt, da transporttiden nødvendiggør frysning. Med Kina og formand Xi Jinping i spidLawsonia og dysenteri er vidt udbredt Asien.

DYRLÆGEN • 2 /2018

sen har der været planer om at åbne en silkevej mellem Xian i det vestlige Kina og Duisburg i Tyskland. Her skal indsættes hurtigtog, og en sådan forbindelse åbner op for en væsentlig større eksport af danske fødevarer. Lige nu er det mest forarbejdede råvarer, mælkepulver eller pølser samt konserverede produkter som har længere holdbarhed, der eksporteres til Asien. En interessant detalje er, at det dyreste stykke svinekød i kilopris er grisens ører. Hvad vi i Vesteuropa ser som en godbid til hunde, ser kinesere som en stor delikatesse. Kødmarked for selvdøde dyr Friske råvarer betyder, at fisk i badekar og frøer og andre dyr aflives og slagtes samtidig med køb. På denne måde tilsikrer forbrugerne sig helt friske råvarer. Efter et besøg i en kinesisk svinebesætning, der også havde en ørreddam, observerede vi, at rigtig mange ørreder lå med bugen i vandskorpen og var døde. Da driftslederen så dette udbrød han: »Shit, now we only get half price«. Der er altså et marked for knapt så friske og selvdøde fisk, mælk og kød. Det forklarer også, hvorfor rige kinesere og andre asiater foretrækker at købe europæisk eller amerikansk importerede produkter. De har simpelthen ikke tillid til egne produkter. International hjælp De sygdomsmæssige udfordringer er ofte store i Asien, men mange besætninger får efterhånden rigtig godt styr på dette ved hjælp af amerikanske eller europæiske dyrlæger. Størst problemer er der med PRRS og PED i mange besætninger, og det kræver en målrettet indsats for at få styr på dette, ligesom det gør herhjemme. Amerikanske PIC er det største genetiske selskab i Asien og leverer dyr til mange af de store besætninger i hele Sydøstasien. Men også canadiske Genesus og danske DanBred er efterhånden godt etableret. CP Group er baseret i Thailand, men har besætninger i mange asiatiske lande med godt to millioner søer i produktion. De har enten egne slagtesvin eller kontraktproduktion af disse. Der bliver flere af disse kæmpefabrikker fremover, da baggårdsproduktion langsomt forsvinder, og det er også her vanskeligt at få tilladelse til at bygge en svinebesætning, selvom det stadig er noget nemmere end i Europa. Stort problem med multiresistens Antibiotikaforbruget er tårnhøjt i Asien, og i mange besætninger er der konstant tilsat antibiotika til foderet til alle aldersgrupper. Samtidig er det tit i lave doseringer, og det giver en skræmmende god mulighed for bakterier til at udvikle resistens. Mange gange består mit arbejde i at få lavet noget diagnostik og få taget noget af medicinen ud af blandinger eller at få justeret dosis. Antibiotika kan købes alle steder – også til human brug, og der er ingen tvivl om, at Asien døjer meget med multiresistente bakterier. Denne debat er så småt startet flere steder og fylder meget mere end de dyrevelfærdsmæssige aspekter ved husdyrproduktion. Fødevaresikkerhed er højt på dagsordenen, og jeg er overbevist om, at asiaterne vil sadle om på flere punkter her i

I Kina slagtes rotter, som sælges ferske på gaden.

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard rådgiver blandt andet besætninger i Asien. Det giver oplevelser og udfordringer, der ofte ligger langt fra de danske svinestalde.

DYRLÆGEN • 2/2018

fremtiden. Måske vil de endda overhale os på nogle områder, selvom det ikke går lige hurtigt alle steder. Mangler uddannet arbejdskraft Mange steder døjer asiatiske besætninger med spædgrise-diarre, og det foretrukne produkt er enrofloxacin (Baytril). Det virker rimelig godt de fleste steder, og jeg kunne i problembesætninger i Danmark godt ønske, at vi stadig havde dette vidunderprodukt på hylden ligesom i resten af Europa. Men på lang sigt er det en indlysende rigtig beslutning at reservere det til humant brug.

Antibiotikaforbruget er tårnhøjt i Asien, og i mange besætninger er der konstant tilsat antibiotika til foderet til alle aldersgrupper. Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge.

På grund af vandring fra land til by er det også i Asien vanskeligt at rekruttere god arbejdskraft til mange besætninger. Der er ofte stor udskiftning, og den generelle arbejdsmoral og uddannelse kan godt forbedres noget. Men forståelsen for at arbejdsmoral og lyst kan være noget vigende i 35 graders varme har jeg også. Det er vanskeligt at fastholde koncentrationen og gejsten i arbejdet i mange timer uden aircondition og tilmed lav løn. Man forstår godt, at en del af arbejdskraften hellere vil arbejde på en fabrik med aircondition og fri hver weekend, hvis de har muligheden. Problem med kobraslanger Obduktioner er et rigtig godt værktøj til at få stillet de rigtige diagnoser og få lavet nye handlingsplaner, og de giver meget viden om, hvad der foregår i besætningen. Det er langt fra altid, at der er adgang til laboratorier, men så må man bruge sin sunde fornuft og erfaring, og det går da som regel også. Nogle gange kommer man dog til kort. I en malaysisk besætning var det største problem kobraslanger, som bed pattegrisene, og det kan man jo ikke medicinere sig ud af.

Det dyreste stykke svinekød i kilopris er grisens ører. Hvad vi i Vesteuropa ser som en godbid til hunde, ser kinesere som en stor delikatesse.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Denne plads er reseveret til www.msd-animalhealth.dk

Denne plads er reseveret til www.msd-animal-health.dk

Endnu flere kvalitetsprodukter til faste lave priser Hos Mediq finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 150 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Forårstilbud Normalpris 549,-

NU 449,SPAR 100,-

MPS kølende vest Prøv MPS kølende vest, som bruges til at nedkøle hunde, når temperaturerne bliver for høje. Vesten aktiveres ved at fylde den med frisk vand, og vil straks begynde at køle op til 15 °C under den omgivende lufttemperatur. Den kølende effekt kan holde i 1-3 dage. Se størrelser på mediqdanmark.dk Tilbuddet er gældende frem til den 31. maj 2018.

www.mediqdanmark.dk

Sådan får du adgang til de gode priser

Hils på vores nye konsulent

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Mød vores nye veterinærkonsulent Pernille Kastrup, som vil introducere dig til Mediq og de mange fordele du får, når du handler med os. Pernille vil også hjælpe med introduktion til webshoppen, rådgive dig om produkter og ydelser, samt sætte dig i forbindelse med relevante produktchefer.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Pernille på 22 49 00 15. Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag. Få sidste nyt fra Pernille og Caroline. Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Mediqs sortiment til dyrlæger udvikler sig hele tiden. Se nyheder på mediqdanmark.dk

Pernille er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis. Vores veterinærkonsulent, Caroline Holse, er pt. på barselsorlov.

Pernille Kastrup

Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 22 49 00 15 pernille.kastrup@mediq.com

FORRETNING

It-systemet – et uundværligt arbejdsredskab Det behøver ikke være bøvlet at skifte it-system. Sallingvej Dyreklinik har fundet et system, der ligger online, så man kan logge på fra både tablets og telefoner, og desuden kører opdateringer automatisk. Af Lotte Overbjerg

Det var med bekymring, at dyrlæge Louise Mulvad besluttede, at der skulle skiftes it-system på Sallingvej Dyreklinik i Vanløse. Hun forudså en masse bøvl med indkøring og oplæring i et nyt program og forventede, at klinikken måtte køre på lavt blus i flere måneder, inden det nye system var oppe at køre. Men systemskiftet gik meget bedre end forventet, og derfor vil Louise Mulvad nu gerne dele sine erfaringer med it-systemer med andre dyrlæger. »Alle ved, hvor afhængige vi er af vores it-system. Alle journaler, kontakter og kalenderen ligger her, og vi kan ikke udskrive recepter eller fakturaer uden adgang til systemet, så det er et uundværligt arbejdsredskab i hverdagen. Derfor har man som indehaver brug for et system, der bare virker, så der ikke skal bruges unødig tid på it i en travl hverdag,« siger Louise Mulvad, indehaver Sallingvej Dyreklinik. Træt af dyre opdateringer Louise Mulvad var desuden træt af de opdateringer, hendes tidligere system

jævnligt krævede, og derfor fandt hun et system, hvor alt ligger online. Det betyder, at opdateringer sker automatisk og løbende, og hun betaler blot et månedligt abonnement. Desuden har det nye system været let at tilegne sig og overskueligt at taksere med. »Nu behøver jeg ikke koncentrere mig om vedligehold af systemet – det kører automatisk og giver et rigtig godt overblik,« siger Louise Mulvad. Hun synes også, det var en belastning, at det gamle system kun var installeret på et udvalgt antal computere – hvis ekstra arbejdsstationer skulle tilkobles, kostede det også ekstra, og det gav nogle udfordringer i forhold til at flytte rundt i klinikken. Nem overgang mellem systemer Det viste sig dog, at overgangen til det nye system forløb meget mere smidigt, end hun havde frygtet, netop fordi det hele ligger online. »Efter max 14 dage var vi oppe at køre på fuldt blus, og selve introduktionen foregik over to sessioner, hvor alt personalet sad om en telefon på medhør. Derudover har vi haft frihed til at ringe, når

vi havde spørgsmål eller ønsker, og hver gang er telefonen blevet taget, og problemet eller tilrettelsen er blevet ordnet på distancen. Det var nemt, og det optog ganske lidt af vores tid, hvilket er vigtigt, da vi ofte har travlt,« fortæller Louise Mulvad. Klinikken kunne også have valgt at få en konsulent på besøg til introduktionen. Kan bruges på tablets og mobil Forskellen på Vettigo – som Sallingvejens nye it-system hedder – og de fleste andre udbydere på markedet er, at Vettigo er online-baseret og altså kan tilgås fra alle computere, tablets og mobiler, så længe der er netværk. Der skal altså ikke installeres software i klinikken, og alt service kan foregå fra distancen. »Vi har flere kunder, som er meget på landevejen, for eksempel kørende hestedyrlæger, og de er glade for, at de kan opdatere deres journal, mens de står med patienten. De kan tilmed skrive en regning med det samme, og det sparer tid, når de kommer tilbage på klinikken,« fortæller Michael Bruus, direktør i MIBIT, som leverer Vettigo. Opdaterede priser og grafisk journal En anden feature ved det online-baserede system, som Sallingvej Dyreklinik er blevet glade for er, at systemet altid har de opdaterede medicinpriser. Hver 14. dag indhentes automatisk priser fra medicinalleverandører som ViNordic, Vilovet, Royal Canin og proVET. »Tidligere havde vi en medarbejder til at sidde og søge priser, og det tager altså tid. Nu kører det automatisk, så det skal

Dyrlæge Louise Mulvad var er glad for den nemme overgang fra et journalsystem til et andet: »Efter max 14 dage var vi oppe at køre på fuldt blus,« fortæller hun.

DYRLÆGEN • 2 /2018

vi ikke bruge mandetimer på, og det er en vigtig besparelse,« fortæller Louise Mulvad. Vettigo interagerer desuden med AniPlan, Pet Care Plan og lignende, hvis klinikken ønsker det. En af de funktioner, Sallingvej Dyreklinik endnu ikke har udforsket, er den grafiske journal. »Her kan man tage et billede af eksempelvis et sår, når man tilser en patient. Billedet lægges i patientens journal direkte fra den tablet eller telefon, som har taget billedet. Det smarte er, at man kan tegne på billedet eller skrive kommentarer, hvis man eksempelvis vil holde øje med størrelsen på såret, så man kan sammenligne med et senere billede. Den grafiske journal er især populær, når patienter skal overføres til en anden behandler eller henvises til en ekspert,« forklarer Michael Bruus. Ikke tid til it-bøvl Den danske virksomhed bag Vettigo har 12 års erfaring med at udvikle systemer til blandt andet kiropraktorer og fysioterapeuter, og i tre et halvt år har de leveret systemet til dyrehospitaler og -klinikker. »Det er klart online-delen, der er vores største fordel. Vi kan altid logge på hos en klinik og hjælpe dem over telefonen – det sparer både tid for klinikken og for os,« mener Michael Bruus. Louise Mulvad er også tilfreds med service og tilpasning online, men for hende var den smidige overgang fra det gamle system til det nye det vigtigste. »Jeg bekymrede mig tydeligvis uden grund. Jeg er rigtig glad for, at det gik så nemt. Som selvstændig dyrlæge har man

simpelthen ikke tid til at bøvle med it – det tror jeg, alle dyrlæger kender til. Vi vil hellere bruge vores tid på dyrene, og det kan vi heldigvis nu,« siger Louise Mulvad.

Vettigo-systemet • Systemet har de basale funktioner som klientregister, aftalebog, regnskab, lagerstyring og online tidsbestilling. • Derudover findes en masse andre funktioner som opdaterede medicinpriser, overførsel til valgfrit økonomisystem, omfattende statistik og eget logo på regninger. • Der afregnes efter et månedligt abonnement, og prisen afhænger af antallet af behandlere. En selvstændig enmandsvirksomhed koster 650 kroner per måned. Sallingvej Dyreklinik med fem brugere har givet 4000 kroner i konvertering og 1350 kroner ekskl. moms om måneden herefter. Nyopstartede virksomheder betaler ikke opstart men kun månedligt abonnement.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 2/2018

ØJNE

Ulcus cornea – operation eller ej? Vi skylder vore patienter at tilbyde ejeren den mest optimale behandling af ulcus cornea. Claus Bundgaard Nielsen, specialdyrlæge i øjensygdomme, giver her sine anbefalinger, samtidig med at han beskriver forskellige typer af ulcerationer og gennemgår operationsteknikker ved ulcus cornea. Af Claus Bundgaard Nielsen, specialdyrlæge i øjensygdomme, AniCura Aarhus Dyrehospital

1. SCCED/ulcus cornea indolens med uskarpe, løse epithelkanter.

DYRLÆGEN • 2 /2018

En af de opgaver man står overfor ved ulcus cornea er at vælge den mest optimale strategi for behandlingen og dermed den bedste prognose og det hurtigste forløb. En forudsætning er, at man diagnosticerer ulcus cornea, hvilket ikke altid er ligetil! En mindre læsion kan være vanskeligt at erkende selv med fluorescin-farvning. Omvendt kan kroniske keratiter og områder med granulationsvæv give falsk fluorescinpositive resultater og fejldiagnosticering som ulceration. Hvis der er udløsende faktorer som for eksempel fremmedlegeme, entropion, fejlplacerede øjenhår, blinkedefekt, tåredekt eller andet, skal dette selvfølgeligt adresseres samtidigt. Selv om man har diagnosticeret et ulcus cornea kommer den næste udfordring: At vurdere udbredelsen, typen og ikke mindst dybden af læsionen. Dette er af afgørende betydning for at vælge den bedste behandling. Groft sagt kan man dele ulcus cornea op i forskellige typer vurderet ud fra dybden af læsionen: 1) superficielle, 2) stromale

2. Smeltende ulcus cornea hos engelsk bulldog efter behandling med NSAID-øjendråber.

2A. Smeltende ulcus cornea. Gelatinøst stroma, udtalt corneaødem og profund vaskularisering af cornea.

(superficielle eller profunde), 3) descemetocele og 4) perforerende ulcera. Superficielle ulcerationer Superficielle ulcerationer er kendetegnet ved en overflade, der følger corneas kurvatur, der er ingen indkærvning, facetdannelse eller ’hul’ i cornea. Abrasio cornea opstår almindeligvis efter et tangentielt traume, for eksempel fra en gren, en klo fra anden hund/kat, bold eller lignende. Epithelet er beskadiget i et større eller mindre område, og området er fluorescin-positivt. Små læsioner heler ukompliceret i løbet af to til fire dage, der er ingen infektion og minimal risiko for dette. Behandling med antibiotikaholdige præparater er unødvendig i hovedparten af tilfældene, og lubricerende behandling klarer jobbet, måske suppleret med systemisk antiinflammatorisk behandling (NSAID’s). En anden type superficiel ulceration er den epitheliale type, hvor epithelet mangler i et område med blottet men intakt stroma, det vil sige, at kurvaturen følger cornea, og der er ingen indkærvning eller facetdannelse i cornea. Dette kan være traumatisk, måske inficeret eller opstå som følge af en defekt i cornea. Infektion eller ej Hvis du mener, der er tale om et traume med minimal risiko for infektion, vil behandlingen være som ved abrasio – lub-

3. Conjunctival Pedicle Graft anvendt ved profund stromalt ulcus. Omfattende corneaødem og vaskularisering vil forsvinde.

ricerende +/- systemisk NSAID. Ved mistanke om infektion, eller hos racer der har potentiale for at udvikle mere aggressive ulcera, typisk brachiocephale hundeog katteracer, bruger jeg topikal antibiotika som første valg – dråber frem for salve – jeg vælger ofte kloramfenikol viskøse øjendråber, men fucidinsyre (isathal®), der er mere smalspektret kan også anvendes (svier hos nogle patienter). Operation er ikke indiceret og ikke nogen fordel ved disse typer af ukomplicerede ulcerationer. Der er dog en særlig variant af en epithelial ulceration, hvor dette IKKE gælder: Ulcus cornea indolens, SCCED (Superficial chronic corneal epithelial defects), tidligere også kaldt Boxer ulcus, ikke-helende hornhindesår med videre. Det som er karakteristisk ved SCCED, er at der er tale om et epithelialt ulcus, som enten ikke heler eller som recidiverer hos ældre hunde. Jeg har set det hos stort set alle racer. Der vil være løse epithelkanter, og der mangler en skarp afgrænsning mellem det ulcererede område og den intakte del af cornea. Ulcus er ikke inficeret. Ved SCCED anbefaler jeg operation, hvor flere teknikker er anvendelige og beskrevet. Der er flere årsager til, at jeg anbefaler operation: 1) Stor sandsynlighed for hurtig heling (<14 dage), 2) Minimal arvævsdannelse i de fleste tilfælde, 3) Afkortet forløb af en smertefuld øjen-

4. Descemetocele – klart i bunden.

sygdom, 4) Mindre økonomisk belastning for ejeren, 5) Højere succes-rate for dyrlægen. Teknikker Jeg vil nævne nogle enkelte af de teknikker, som anvendes: Debridement: Dette er en teknik,

Operation? Unødvendigt • Abrasio cornea • Epithelialt ulcus Fordel • Stromale ulcera • (SCCED) Nødvendigt • Perforation (staphyloma) • Descemetocele • Smeltende ulcus cornea • SCCED

4A. Descemetocele – klart i bunden.

DYRLÆGEN • 2/2018

ØJNE

hvor det løse epithel fjernes, ofte efter lokalanalgesi af øjet – helingsgraden angives i en engelsk undersøgelse til mellem 40-63 procent efter 14 dage. Keratotomi: Indsnit i cornea. Mange forskellige teknikker er beskrevet – gitter-teknikker er mest udbredt; men også punktformede indstik eller slibning af corneas overflade med et diamantbor (Alger-brush) anvendes. Helingsgraden angives i området 80-90 procent efter 14 dage. Man kan anvende dækning af øjet efter udførelsen af indgrebet, dette kan omfatte dækning med blinkhinden (som er min egen foretrukne) eller med kontaktlinser, hvor der findes forskellige typer. I så fald kan man forbedre helingsgraden til op mod 95 procent. Man bør ikke udføre keratotomi hos katte, da det øger risikoen for cornea sekvester. Keratectomi: Operativ fjernelse af superficielle del af corneas stroma. Dette er mit førstevalg ved katte med SCCED. Hos hunde anvender jeg teknikken i tilfælde, hvor der er udtalt granulationsvævsdannelse på grund af et langvarigt forløb, eller hvis der tidligere har været udført keratotomi uden heling. Operationen bør kun foretages under mikroskop, da det kræver en præcis lammelær og superficiel teknik med mikrokirurgisk udstyr. Jeg anvender altid dækning af øjet i 10-14 dage efter operation. Helingsraten er tæt på 100% for både hund og kat. Keratectomi er en procedure hvor mange foretrækker en henvisning til en mere erfaren kollega, da en vis rutine og udstyr medfører større chance for hurtig og ukompliceret heling. Behandling Stromale ulcerationer er kendetegnet ved, at corneas kurvatur er brudt, der er en indkærvning, facetdannelse eller hul i corneas overflade. Her skal man forsøge at vurdere dybden, idet dette er afgørende for valget af den optimale terapi. Den bedste teknik til at gøre dette er ved spaltebelysning (Spaltelampe/ Biomikroskop). Ved superficielle stromale ulcerationer er indkærvningen mindre end 30 procent af den samlede tykkelse af cornea. Ulcus kanter er velafgrænsede. Her vil medicinsk behandling som regel være tilstrækkelig, men kirurgisk behandling vil være en fordel.

5. Corneo-conjunctival transpostion hos perserkat ½ år postoperativt. Bemærk klar central cornea.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Ved den medicinske behandling er antibiotikaholdige øjendråber indicerede. Mit valg er typisk kloramfenikol viskøse eller acetylcystein comb (gentamycin) – sidstnævnte ved de brachiocephale. Midler der indeholder tobramycin (aminoglykosid) er også anvendelige. Ved mistanke om pseudomonas infektion bruger jeg eventuelt fluoroquinolonholdige øjendråber (Ciloxan®, Oftaquix®, Vigamox®), typisk mellem to til fire gange dagligt. Dyrkning bør ideelt set udtages, men behandlingen bør ikke afvente dyrkningssvaret, cytologi kan være mere brugbart til at vurdere bakterietypen. Man kan supplere med autolog serum med samme frekvens – dette har speciel værdi, hvis man mistænker eller er bange for smeltende ulceration og går efter anti-kollagenase-effekten, men serum indeholder også vækstfaktorer, der potentielt kan fremme helingen. For at dæmpe smerten og spasmen i irismuskulaturen anvender jeg cykloplegi, atropin1% (alternativt cyklogyl® 1%); men kun to til tre gange in-house undtaget ved heste. Øjendråber kan gives med 5-10 minutters mellemrum – øjedråber før salve og viskøse før mindre viskøse. Profunde stromale ulcerationer Ved profunde stromale ulcerationer er defekten dybere, og dette vurderes igen ved at sammenligne med corneas normale tykkelse. Der vil som regel være mere reaktion i cornea (corneaødem) og kanterne mindre velafgrænsede på grund af nekrose. Ulcus er progredierende og indebærer potentiel risiko for perforation og tab af synet eller øjet. Jeg anbefaler, at du starter op med aggressiv medicinsk behandling, men at du samtidig anbefaler ejeren hurtig kirurgisk intervention. Jeg anvender typisk acetylcystein comb eller fluoroquinolonholdige øjendråber, cykloplegi, samt ofte systemisk antibiose og NSAID. Den kirurgiske behandling sikrer den mest optimale behandling og bør tilbydes og udføres ASAP, hvis det er muligt. Teknikken afhænger af typen og udbredelsen af ulcerationen, men specielle former for keratotomi kan anvendes (radial). Keratectomi, fjernelse af det ’syge’ område med eller uden graft

6. Superficielt epithelialt ulcus. Skarp afgrænset kant, følger corneas kurvatur, ingen facet-dannelse.

7. Profund stromalt ulcus, ca 90% stroma dybde. Indkærvning/hul i stromaet og kurvaturen er brudt.

er en mulighed, som jeg ofte benytter. For at undgå arvæv forsøger jeg at undgå graft, hvis det er muligt men min tommelfingerregel er, at hvis ulcus er mere end 80 procent stromadybde og med en diameter over fem millimeter anlægges graft. Jeg bruger både (tynde) conjunctivale pedicle grafts (CPG), Corneo-conjunctivale grafts, amnion (Omnigen®), Acell® eller BIOsis® baseret på den enkelte case. Dette kræver rutine, operationsmikroskop, mikrokirurgiske instrumenter og ultratynde suturer (9-0), så de fleste vil vælge en henvisning. Cross-linking, et alternativ til kirurgisk behandling, omtales senere. Smeltende ulcus cornea En speciel form for profund stromal ulceration er smeltende ulcus cornea. Her vil bakterielle enzymer (kollagenaser og proteaser) føre til en opløsning og gelatinisering af stromaet. Processen kan gå ekstremt hurtigt (<12 timer), og der kan hurtigt udvikle sig et descemetocele eller en perforation. De brachiocephale racer udgør den største patientgruppe, men også andre racer kan afficeres. Behandlingen startes op med antibiotika (acetylcystein comb/ fluoroqinolon), cykloplegia, autolog serum én gang i timen, samt systemisk fluoroquinolon og NSAID. Jeg anbefaler hospitalsbehandling og forbereder ejeren på relativ akut operation. Ved operation anlægges graft. Jeg bruger som regel en conjunctival pedicle graft, idet denne både tilfører blodkar, antikollagenaser og -proteaser og giver en tektonisk støtte. Amnion (Omnigen®) er et alternativ, som jeg har anvendt for at reducere arvævsdannelse og give bedre syn efterfølgende. God prognose ved cross-linking Cross-linking er en procedure, hvor stromaet og det afficerede væv mættes med riboflavin og derefter belyses med blåt lys (UVA). Der sker herved en rearrangering af de kollagene fibre i cornea (cross-linking), hvilket styrker corneas struktur. Samtidigt har behandlingen en antibakteriel og antifungal effekt og hæmmer de proteolytiske enzymer. Behandlingen indebærer en risiko for endothelskader og linseskader (kataract). Jeg

8. Crosslinking. Cornea bades med riboflavin over 15 minutter.

Claus Bundgaard Nielsen, specialdyrlæge i øjensygdomme.

8A. Crosslinking. Cornea belyses intervalvist med UV-A lys over fem minutter.

DYRLÆGEN • 2/2018

ØJNE

har anvendt teknikken gennem det seneste halvandet år, hovedsageligt på smeltende ulcerationer med gennemgående godt resultat. Behandlingen kræver samtidig relativ intensiv medicinsk behandling. Prognosen for bevarelse af øjet og synet er sædvanligvis god. Man regner med at operation kan blive nødvendig i 20% af tilfældene. Descemetocele Hvis det stromale ulcus bliver så dybt, at der næsten er hul på øjet, og kun den inderste klare basalmembran er tilbage, kaldes det et descemetocele. Det karakteristiske er, at ulcus er klart i bunden, og at fluorescin ikke hæfter i dette område. Her anbefaler jeg operation, hvis man skal være sikker på at redde øjet og synet. Ved ’ukomplicerede’, små og velafgrænsede descemetoceler anvender jeg ofte keratotomi – jeg forsøger at undgå graft på grund af arvævet – alternativt er den corneo-conjunctivale transposition, hvor et stykke af den sunde del af cornea anvendes til at dække defekten, eller amnion eller acell® graft. Når der først er foretaget operation, er den medicinske behandling som regel moderat med kloramfenikol eller acetylcystein comb to eller tre gange dagligt plus NSAID. Perforerende ulcus Når der så alligevel en gang imellem går hul på øjet som følge af en ulceration, kan det være fordi, ejeren eller dyrlægen ikke

har været observant eller taget symptomerne alvorligt nok. Ved en perforation vil der som regel være rigeligt tåreflåd, eller ejeren fortæller, at det har været tidligere i forløbet. Ofte har man vanskeligt ved at se iris og pupillen, og der kan centralt i ulcerationen ses pigmenteret væv, som skyldes iris der prolaberer i hullet (staphyloma). Der er tale om en operationspatient, og prognosen for synet og bevarelse af øjet er god, hvis der foretages operation hurtigt i forløbet. Forreste øjekammer skal reetableres, iris løsnes og defekten lukkes effektivt, så den er tæt. Det gøres ved anlæggelse af en conjunctival pedicle graft, gerne forstærket med BIOsis eller Acell for at yde tektonisk støtte, eller alternativt ét-flere lag af amnion (Omnigen®). Egne erfaringer Behandlingsmetoderne, jeg har omtalt, er udtryk for mine egne erfaringer. Jeg ser en fordel i kirurgisk behandling i visse situationer og anser det for nødvendigt i andre. Der kan være andre holdninger til hvornår, man bør intervenere kirurgisk, men vi skylder vore patienter at tilbyde ejeren den mest optimale behandling uanset de økonomiske muligheder, også selvom det betyder en henvisning. Som regel vil kirurgisk behandling føre til et væsentligt kortere og mindre smertefuldt forløb og give en bedre prognose.

Ulcus cornea

Superficielt ulcus

Abrasio cornea

Epithelialt ulcus

Ulcus cornea Indolens (SCCED/UCI) Kirurgi

Medicinsk Tx

Lubricerende dr. Isathal, kloramf. o.Lign Cyklogyl 1%/Atropin1%

Claus Bundgaard Nielsen Specialdyrlæge i Øjensygdomme

Flowdiagram ved ulcus cornea.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Profund ulcus

Stromalt <1/3 stroma

”Traumatisk” Korrigér årsag. Medicinsk Tx

Stromalt >1/3 stroma

Korriger årsag Medicinsk Tx Kirurgi!?

Kirurgi: f.eks. Gitterkeratotomi (kun SCCED/UCI) Radial keratotomi Suturering af cornea Conj. Pedicle Graft (CPG) Corneo-conjunctival Graft (CCG) Cross Linking Acell™, Amnion, BIOsis™ Blinkhindedækning +/-

Descemetocele

Medicinsk Tx Kirurgi! Radial keratotomi Blinkhindedækning

Kirurgi Radial Keratotomi Graft

Perforation

Smeltende ulcus

BU Intensiv medicinsk Tx Kirurgi – graft.

Kirurgi Suturering Conj Pedicle Graft

SENIORKURSUS 2018 TEMA

Frk.RASMUSSEN · 04-2018

30.MAJ -1.JUNI

Wednesday, May 30.

Thursday, May 31.

Friday, June 1.

12.30

Lunch

8.30

13.30

Welcome, introduction – BI Animal Health

14.00

Resistance to advice is not pathological – Alison Bard, University of Bristol

16.00

Coffee break

16.30

Importance of the non-lactating period – Päivi Rajala-Schultz, Helsinki University

The role of the veterinarian in udder health management – Pamela Ruegg, Michigan State University

12.30

Lunch

13.30

Udder health IRL (herd visit) – Pamela Ruegg & Theun van der Veen, Vestfyns Dyrlæger

17.00

Risk factors for contagious and environmental mastitis (whole herd perspective)

18.30

Dinner

18.00

20.00

The vet, the producer and the ethical consumer – Mickey Gjerris, KU

Wrap up – good things and things to improve

18.30

Dinner

Economic consequences of your treatment choices – Tariq Halasa, DTU

10.00

Coffee break

10.30

Mastitis diagnostics in practice – Michael Farre, SEGES

11.30

Udder health KPI’s – how do we measure progress? (workshop)

12.30

“What did we learn from 3 days on senior course?”

12.50

Evaluation, goodbye and hope to see you soon again – BI Animal Health

13.00

Lunch and departure

DATO: Onsdag den 30. maj - fredag den 1. juni STED: Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Tlf. 76 42 85 00. www.munkebjerg.dk KURSUSGEBYR: 4500 kr. + moms Max. deltagerantal: 25 personer

HAR DU SPØRGSMÅL OM KURSET SÅ RING TIL: Anne Mette Danscher Tlf. 22 72 49 02 Vibeke Falkengaard

Tlf. 22 72 49 74

Troels Løwig Larsen

Tlf. 22 72 49 79

Tilmelding

Sidste frist er: Tirsdag den 1. maj 2018 på www.bivet.nu

DYRLÆGEN • 2/2018 www.bivet.nu

VELFÆRD

Hvad er god dyrevelfærd, og hvordan vurderes det? Debatten om dyrevelfærd bliver ofte følelsesladet, og derfor bør fokus holdes på de indikatorer, der udvælges til et velfærdsvurderingssystem. Der findes meget forskning på området, og sammen med dyreværnslovgivningen giver det mulighed for at udarbejde seriøse systemer til vurdering af velfærden på bedrifterne. Af Hanne Lerche Voogd, kvægdyrlæge, master i vurdering af husdyrvelfærd, Kvægdyrlæger Midt, medlem af Dyrlæger & Ko

Svaret på spørgsmålet, om man kan vurdere dyrevelfærd, er: Ja, det kan man godt. Udover de basale behov for foder og vand er der lavet mange undersøgelser om dyrenes adfærdsmæssige behov, og hvilke behov der er højt prioriteret. På malkekvægbedrifterne skal kravet om en sengebås pr. ko for eksempel tilgodese, at køer prioriterer deres liggetid meget højt. Blandt ungdyrene er kravet om, at kalve kan se og røre hinanden og kalve i fællesgrupper et andet eksempel på, at man tilgodeser dyrenes behov. Socialisering af kalve i en tidlig alder giver nemlig mindre frygtsomme dyr, der har bedre sociale færdigheder. Dyrevelfærd historisk set Historisk indledes lovgivning om hold af dyr med den første dyreværnslov i 1916. I de næste 50 år arbejdes der hovedsa-

geligt med at sikre dyrenes basale behov – det vil sige foder, vand, opstaldning – og beskytte dem mod mishandling. I takt med en omfattende industrialisering af landbruget efter 2. verdenskrig stiger interessen for, om dyrene nu også rent faktisk har mulighed for at udøve naturlig adfærd og får opfyldt deres adfærdsmæssige behov i de intensive systemer. I England udgiver Ruth Harrison i 1964 en bog "Animal Machines" om dyr i intensive produktionssystemer, og den er i høj grad med til at starte debatten og forskningen i dyrs adfærd og deres behov, som har præget de følgende 50 år. Holdning til dyrevelfærd I debatten om dyrevelfærd flyver det gennem luften med emner som smerte, afgræsning, sygdom, ko og kalv sammen, med mere. Holdningen til dyrevelfærd er afhængig af, hvilket dyrevelfærdssyn, der er bagved. Man anvender ofte en klassifikation, hvor man definerer dyrevelfærd ud fra tre

forskellige holdninger, som vist i figur 1. Nogle mennesker har en tilgang til dyrevelfærd, der er præget af fokus på, om dyrene har mulighed for at leve et liv, der er så naturligt som muligt, for eksempel med ko og kalv sammen, ingen afhorning og afgræsning. Forbrugeren er ofte i den gruppe. I andre tilfælde lægges der vægt på dyrenes sundhed og deres produktionsresultater som tilvækst og mælkeproduktion i forbindelse med debatten om dyrevelfærd. Mange landmænd tilhører denne gruppe. Endelig er der en gruppe, hvor der fokuseres meget på dyrenes følelser, altså om de udsættes for smerte og ubehag eller har mulighed for positive oplevelser for eksempel i forbindelse med leg. Lovgivningen og den offentlige kontrol tager ofte udgangspunkt i den holdning. I realiteten er den enkeltes holdning til dyrevelfærd en blanding af de forskellige dyrevelfærdssyn. Landmænd kan for eksempel sagtens have fokus på, at deres besætning er sund og med en høj produktion, men samtidig have en holdning til, at de gerne vil have dyrene på græs eller ikke ønsker at afhorne. Ligesom mange forbrugere ønsker en høj grad af naturlighed, men synes det er ok at anvende avlsprogrammer til fremme af sundhed og produktion i besætningen. Der vil i mange tilfælde være overlap

Figur 1. Illustration af hvordan dyrevelfærds indikatorer fra en dyrevelfærdsprotokol fokuseret til brug i malkekvægbesætninger kan bidrage til vurdering af dyrevelfærden i relation til en eller flere forskellige holdninger til dyrevelfærd (mod e. Fraser et al. 1997).

DYRLÆGEN • 2 /2018

Funktion,sundhed

Mælkeydelse reproduktionsrate

Naturlighed

Smertefulde sygdomme og sygdomsbehandlinger

Individuel/ gruppeopstaldning kalve

Følelser

Halthed

Afgræsning Horn

Ko og kalv sammen

Frygt for mennesker Ubehag ved hårdt underlag

Figur 1. Illustration af hvordan dyrevelfærdsindikatorer fra en dyrevelfærdsprotokol fokuseret til brug i malkekvægbesætninger kan bidrage til vurdering af dyrevelfærden i relation til en eller flere forskellige holdninger til dyrevelfærd (mod e. Fraser et al. 1997).

mellem faktorer, som karakteriserer de forskellige holdninger til dyrevelfærd. Opstaldning af ko og kalv sammen har for eksempel både noget at gøre med naturlighed, men det har også noget at gøre med dyrets følelser. Et andet eksempel er sygdom, der er negativt både i forhold til sundhed og produktion men også i forhold til dyrets følelser og ubehag. Vurdering af dyrevelfærd på bedriften Vi ønsker i dag at kunne vurdere, hvor god dyrevelfærden er på den enkelte bedrift. I den forbindelse anvender man nogle indikatorer, der karakteriserer bedriften. Man skelner mellem: 1. Miljøbaserede indikatorer, som beskriver staldsystemet (hvilken type stald, hvor meget plads pr. dyr, adgang til udeareal). 2. Dyrebaserede indikatorer, som beskriver forhold vedrørende dyrene (sundhed, adfærd). De dyrebaserede indikatorer inddeles igen i de indikatorer, der kræver, at man er direkte ude at vurdere dyrene for eksempel deres huld eller score for halthed (primære dyrebaserede indikatorer) og dem, man ofte kan hente i registre for eksempel data om dødelighed eller sygdomme (sekundære dyrebaserede indikatorer). Det er meget vigtigt, at alle typer indikatorer indgår i en velfærdsvurdering for at vurdere dyrevelfærden på den enkelte bedrift, fordi managementfaktoren har meget stor betydning. Vi kender alle eksempler på bedrifter, der ligner hinanden meget men med forskellig dyrevelfærd, og det er her, managementfaktoren spiller ind. Hvis vi kun beskæftiger os med de miljøbaserede indikatorer – som er nemme at arbejde med –

kender vi kun bedriftens muligheder, men vi kender ikke noget til den faktiske dyrevelfærd. Den afsløres med de dyrebaserede indikatorer. Velfærdsvurderingssystemer For at kunne vurdere dyrevelfærden i en landbrugsproduktion udarbejdes i mange tilfælde et velfærdsvurderingssystem. Hvilket dyrevelfærdssyn, der ligger til grund for systemet og hvilke velfærdsindikatorer, der indgår i systemet afhænger af, hvad velfærdsvurderingen skal bruges til. Der kan være tale om: 1. Offentlig kontrol (kontrol af lovgivning). 2. Rådgivning (velfærdsbesøg, produktionsrådgivning). 3. Certificering for forbrugere (Dansk kalv, ø-mærket). Dyrlæger & Ko har eksempelvis udviklet et velfærdsvurderingssystem til brug for rådgivningen om velfærd i besætningerne. Dyrlæger & Kos Velfærdsrapport bruges til at måle og vurdere den nuværende velfærd i besætningen og samtidig identificere, hvilke forbedringsmuligheder der er til stede. Debatten om dyrevelfærd kan hurtigt blive meget følelsesladet, og det er vigtigt at holde fokus på, at de indikatorer, der udvælges til et velfærdsvurderingssystem, hviler på et solidt fagligt grundlag. Der er meget forskning til rådighed, og sammen med dyreværnslovgivningen er der god mulighed for at udarbejde seriøse velfærdsvurderingssystemer til vurdering af velfærden på bedrifterne. Artiklen har tidligere været bragt i Bovi.

DYRLÆGEN • 2/2018

OBDUKTION AF HVAL

Strandet vågehval med stor parasitbyrde En gruppe dyrlæger og biologer har obduceret en vågehval, der var så inficeret af parasitter, at det må have svækket hvalen og måske delvist også forårsaget dens druknedød

Af Aage Kristian Olsen Alstrup1, Trine Hammer Jensen2, Charlotte Bie Thøstesen3, Jørgen Hilmer Hansen4 & Mette Sif Hansen5 1 Adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-centret, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. 2 Dyrlæge, ph.d. Aalborg Zoo & Aalborg Universitet. 3 Naturhistorisk museumsinspektør, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. 4 Dyrlæge, Danzoovet, Vestjyske Dyrlæger. 5 Seniorforsker, dyrlæge, ph.d. DTU-Veterinærinstituttet i København.

Vågehvalen er vores mest almindelige bardehval Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) er en såvel kystnær som oceanisk bardehval, der er en god og hurtig svømmer. Vågehvalen er den mindste bardehval i finhvalfamilien, der blandt andet tæller den langt større finhval (B. physalus) og blåhval (B. musculus). Finhval-familien kendes blandt andet på, at de alle har furer på bugen. Vågehvalen lever i småflokke på op til tre individer, men kan

Vågehvalen var en hun på 900 kg og med en længde på 542 cm. Obduktionen bekræftede, at den var død ved drukning. Hvalen var tillige svækket på grund af afmagring, blodforgiftning og stor parasitbelastning.

DYRLÆGEN • 2 /2018

Vågehvalen havde ti Penella-parasitter i huden. Dette er i virkeligheden vandlopper, som formodentlig kan overføre sygdomme hos hvalerne. Billedet til venstre viser "armene" fra en intakt Penella, der normalt er indlejret i spækket. Billedet til højre viser penella indlejret i hvalens hud og spæk.

dog undertiden jage i større flokke. Det er den mest udbredte bardehval i de danske farvande, og den ses ofte omkring de danske boreplatforme i Nordsøen. Den søger dog undertiden også ind i de indre danske farvande, og fra tid til anden strander der vågehvaler langs de danske kyster. De fleste strander langs den jyske vestkyst i et område strækkende sig fra Vadehavet og op til Skagen, og det er netop en sådan bifangst tæt på kysten, som vi her vil berette om.

neutrofile granulocytter omgivet af en bindevævskapsel. Fra lever, milt og blod blev der dyrket non-hæmolytiske E. coli. Der blev ikke påvist influenza, mobillivirus eller trikiner, som hvaler rutinemæssigt testes for. Foruden de allerede

Bifanget bardehval ved Skagen 14. juni 2017 opdagede et par fiskere fra Skagen, at en vågehval var gået i deres bundgarn. Fiskerne bandt den knap seks meter lange og nyligt døde hval efter deres båd og fragtede den ind til land, hvorfra den blev kørt til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. To dage senere blev den i fuld offentlighed dissekeret af biologer og dyrlæger (billedet side 6). Under dissektionen blev der udtaget prøver til videre analyser – blandt andet væv til bakteriologiske, parasitologiske, virologiske og histopatologiske undersøgelser på DTU-Veterinærinstituttet samt prøver, som senere kan bruges til undersøgelse for tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer (endnu ikke analyseret). Obduktionsfund Hvalen, en hun på 900 kg og 542 cm lang, var frisk på grund af den korte tid fra død til obduktion samt det relativt kølige vejr. Den havde væskefyldte lunger i overensstemmelse med, at den var druknet i bundgarnet. Derudover var den stærkt afmagret med kun et ganske tyndt spæklag under huden, og den manglede helt abdominalt-fedt, og desuden var fedtet ved hjertet erstattet af ødematøst væv (serøs fedtatrofi). Tarmene var belagt med fibrin, og i tarmens glatte muskulatur fandtes mindre bylder og infiltration af neutrofile granulocytter. Tarmlymfeknuderne var hyperæmiske. I milten fandtes ligeledes enkelte bylder med fibrin, nekrose og

I ventriklerne fandtes store mængder (omkring 100.000) spolorm.

DYRLÆGEN • 2/2018

På halefinnen sad omkring 25 langhalse, som er krebsdyr, der er nært beslægtede med rurer.

beskrevne obduktionsfund var vågehvalen belastet af mange og forskelligartede parasitter. På baggrund af obduktion, histologi og bakteriologi blev det konkluderet, at hvalen sandsynligvis var svækket på grund af afmagring, parasitbelastning og bakteriæmi, hvilket kan forklare, at den blev fanget i bundgarnet og efterfølgende druknede. Det er sandsynligt, at den store tarmparasitbelastning har givet anledning til inflammation og bakteriel infektion af tarmmucosaen, hvilket kunne være indgangsport for E. coli bakteriæmien. Parasitter De parasitter, der blev fundet hos vågehvalen, er i sig selv ikke ualmindelige, da parasitter er et helt almindeligt fund hos såvel hvaler som sæler. Dette individ indeholdt dog flere parasitter, end man finder under en typisk obduktion. De mest iøjnefaldende parasitter var dem, som stak ud fra huden rundt omkring på hvalkroppen (billedet øverst til venstre side 7). Der er tale om parasitter, der tilhører Penella spp. Hver af disse i alt ti store parasitter var cirka 15 cm lange og med en ’hestehale’-lignende afslutning i den frie ende (billedet øverst til højre side 7). Den anden ende forgrenede sig dybt ind i hvalens spæklag (op til 8 cm inde i spæklaget), men ikke ned i muskellaget. Da parasitten på én gang er udenpå hvalen (som ektoparasitter) og samtidigt indlejret i spækket (som endoparasitter), kaldes denne mellemform en mesoparasit. Penella spp.

DYRLÆGEN • 2 /2018

findes hos stort set alle havdyr lige fra fisk til hvaler. Den største af dem er Penella balaenopterae, der er almindelig hos vågehvaler og andre bardehvaler. Lidt overraskende er Penella i virkeligheden en vandloppe (Copepoda) og dermed et krebsdyr. De fleste andre vandlopper er blot millimeter store og har en helt anden morfologi. Penella lægger 300-700 æg, der udvikler sig til larver. Efterfølgende opsøger larven en ny vært og borer sig aktivt ind i spæklaget, hvor den ernærer sig. Penella balaenopterae menes at have en mellemvært, men denne kendes ikke. Der er kun begrænset viden om Penellas betydning som vektor for patogener, men de mistænkes for at kunne overføre sygdomme mellem hvalerne. Langhalse på halefinnen På halefinnen fandtes omkring 25 styk af de såkaldte langhalse (tilhørende familien Lepadidae). Langhalsene var cirka 5-8 cm lange og i den ene ende fastgjort til halefinnen (billedet side 8). Langhalse er som Penella krebsdyr og nært beslægtede med de velkendte hvide rurer, som kendes fra bunden af skibe og sten i vandkanten. Langhalse parasiterer egentlig ikke hvalerne, men bruger dem kun til at lade sig transportere rundt i havet, hvorved de kan filtrere vandet for plankton under rejsen. Langhalsene kan også transporteres ved hjælp af døde genstande som drivtømmer.

Tarmene indeholdt skønsmæssig over 100.000 parasitter.

Det var i øvrigt den engelske naturforsker Charles Darwin (18091882), der i 1852 som den første beskrev langhalsenes slægtskab med rurerne. Ventrikler, tarme og lunger Hvaler har tre maver, og hos dette individ bestod maveindholdet af en tynd væske med op mod 100.000 nematoder (spolorm), som var cirka 1 mm i tykkelsen og 2 cm i længden (se billedet nederst side 7). Frit i bughulen, omkring tarmene, fandtes omkring 100 stk. 1-5 cm store bændelorm. Inde i tarmene, boret fast i tarmmucosaen, fandtes op mod 100.000 bændelorm, der var mellem 1-15 cm lange (se billedet side 9). Foruden bændelorm fandtes også såkaldte kradsere eller tarmorme (Acanthocephala), der var cirka 1 mm tykke og 2 cm lange. Ud over parasitterne fandtes intet andet tarmindhold, og der blev ikke påvist parasit-æg ved McMaster-teknikken. Trods der ikke var makroskopisk synlige parasitter i lungerne, blev der påvist lungeorm ved mikrokopiske undersøgelse. Konklusion Den primære dødsårsag var utvivlsomt, at vågehvalen er druknet i bundgarnet. Men den var allerede stærkt svækket inden drukningen – blandt andet på grund af blodforgiftning. Den samlede parasitbyrde var så voldsom, at denne ligeledes må have svækket vågehvalen og været medvirkende årsag til dens dårlige foderstand.

Lær mere om anæstesi Kom med når E-vet inviterer til anæstesikursus med dyrlæge, ph.d. Carsten Grøndahl fra København Zoo.

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der ønsker at udvide deres viden og rutiner inden for anæstesi, inviteres til E-vet’s kursus ’Anæstesi - komplikationer og akutberedskab’ fredag 25. maj på VeterinærBranchens KompetenceCenter i Haderslev. Kurset vil handle om, hvordan man bør håndtere typiske komplikationer under anæstesi og umiddelbart efter anæstesi. Underviser dyrlæge, ph.d. Carsten Grøndahl fra København Zoo vil gennemgå anæstesiforberedelsens betydning for at undgå komplikationer og beskrive risikopatienter. Desuden diskuteres den optimale rollefordeling mellem kirurg, veterinærsygeplejersker og andre ved alvorlige komplikationer under anæstesi. Endelig vil Carsten Grøndahl gennemgå basal væsketerapi med specielt fokus på behandling af hypovolæmisk shock. Deltagerne er velkomne til at sende cases og spørgsmål Carsten Grøndahl på mail cg@zoo.dk i god tid inden kurset. Læs mere om kurset på evet.dk.

DYRLÆGEN • 2/2018

DYREETISK KLUMME

I Kina kloner de aber Kinesiske forskere har som de første i verden klonet en abe. Det langsigtede mål er at lave genetisk modificerede aber, der kan tjene som modeller for menneskelige sygdomme. Juridisk er der intet til hinder for, at forskningen kunne foregå hos os. Der er dog grund til at tro, at vi også fremover vil overlade det til kineserne at klone aber. Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

For noget tid siden bemærkede jeg ud af den ene øjenkrog, at der i strømmen af nyheder fra TV2 var en historie om, at det var lykkedes kinesiske forskere at frembringe to klonede aber. Det var ikke en nyhed, som fik bragt mine indre væsker i kog: Nu har man efterhånden klonet så mange andre dyr, så hvorfor ikke også aber? Min blaserte holdning til sagen blev dog udfordret, da jeg blev ringet op af en redaktør fra Weekendavisen (hvor denne klumme først blev bragt), som tydeligvis syntes, at historien om de klonede aber var både stor og bekymrende. Samtidig ville hun gerne forsikres om, at noget

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 33. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 2 /2018

sådant ikke kunne ske i Danmark, hvor vi angiveligt for længst er holdt op med at bruge aber til forsøg. Således opmuntret gav jeg mig til at grave i sagen. Metode der minder om Dolly De kinesiske forskere har fremlagt deres resultater i en artikel i det anerkendte tidsskrift Cell. Af artiklen fremgår kort fortalt, at forskerne har gjort følgende: De har udtaget celler fra et aborteret foster fra en makak-abe og dyrket dem i en petri-skål. Dernæst har de stimuleret nogle andre makak-aber med hormoner og efterfølgende udsuget en række ubefrugtede æg. Fra disse har de fjernet cellekernen, og i hvert af de kerneløse æg har de injiceret en af cellerne, som stammede fra det aborterede foster. Ved hjælp af en metode, som ligner den, man brugte, da man for et par årtier siden lavede fåret Dolly, men med nogle nye tekniske finesser, fik forskerne de indsatte celler og de kerneløse æg til at smelte sammen. Det kom der en række klonede fostre ud af; og 79 af disse tidlige fostre blev overført til 21 makak-aber, der fungerede som rugemødre. To af graviditeterne lykkedes, idet to klonede abeunger blev født ved kejsersnit i efteråret 2017. Begge unger var velskabte og ser ifølge artiklen og andre rapporter ud til at trives godt. Mulighed for genetisk modificerede aber Forskerne forsøgte også at eftergøre det sensationelle, man i sin tid gjorde med fåret Dolly, nemlig at tage en celle fra et voksent dyr og lave en klonet version heraf, men det lykkedes ikke. Så det eneste, man foreløbig kan i forhold til aber, er at omdanne celler fra et foster til selvstændige individer. Men hvorfor skulle man være interesseret i det – hvorfor ikke bare lade det oprindelige foster leve, frem for at slå det ihjel og lave en kopi af det?

Svaret på dette spørgsmål er, at det ikke er kloningen i sig selv, som interesser forskerne, men muligheden for at bruge kloningen som et led i at skabe genetisk modificerede aber. I slutningen af deres artikel peger forskerne selv på, at med nye metoder til at ændre gener, ikke mindst den såkaldte CRISPR/Cas9 metode, vil det være muligt at foretage genetiske modifikationer på abeceller, som derefter via kloningsteknikken kan omdannes til genetisk modificerede aber. Modeller for menneskelige sygdomme Hvad skal man så bruge de genetisk modificerede aber til? Her er svaret, at de skal have indsat gener, der disponerer for alvorlige sygdomme, som har en genetisk årsag. Det kunne være neuro-degenerative lidelser som Alzheimers og Parkinsons sygdom, det kunne være forskellige former for muskelsvind eller alvorlige psykiske lidelser. Fidusen ved at bruge aber er, at de genetisk og fysiologisk set er mere beslægtede med mennesker end andre forsøgsdyr, og derfor vil være bedre end gængse laboratoriedyr som modeller for menneskelige sygdomme. Kernen i historien om de klonede aber er altså, at man er godt på vej til at lave genetisk modificerede aber, der kan tjene som modeller for menneskelige sygdomme. Anskuet i det lys taber historien en del af sin nyhedsværdi. Den første genetisk modificerede abe mødte nemlig allerede verdenspressen i det tidlige forår 2001. Der var tale om en rhesusabe, som af amerikanske forskere havde fået tilført et gen fra en vandmand, så den lyste op, når den blev bestrålet med uv-lys Det langsigtede mål for forskerne var ikke at lave selvlysende aber, men var lige som for de kinesiske forskere i dag at lave genetisk modificerede aber, der kan tjene som sygdomsmodeller.

De to klonede abe-unger Zhong Zhong og Hua Hua. Kloningen er første trin på vej mod at lave genetisk modificerede aber, der kan tjene som modeller for menneskelige sygdomme. Foto: China Daily.

Hvad med dyrevelfærden? Historien om den gensplejsede abe gav dengang relativt stor genlyd i medierne. Jeg husker, at jeg stod i den toldfrie butik i Kastrup Lufthavn, da en avis ringede og ville høre min mening om Andi, som aben blev kaldt. Jeg gav dengang udtryk for to mulige etiske bekymringer, som den genetisk modificerede abe gav anledning til: Den første angik dyrevelfærden, idet der formodentlig skulle mange belastende indgreb til på mange aber for at lave en abe som Andi, hvortil kom lidelser hos fremtidige genetisk modificerede aber, som havde fået påført alvorlige menneskelige sygdomme, samt at aber kan være vanskelige at holde i fangenskab. Den anden var, at med modificeringen af en abe var bioteknologien rykket tættere på os selv med måske snarlig udsigt til genetisk modificerede mennesker. Efter at have talt med avisen stod jeg på mit fly til USA, hvor jeg skulle holde en etikforelæsning på en international konference om kloning. På konferencen blev jeg mødt af en besked om, at tiden til min forelæsning var blevet skåret ned, idet der også skulle være plads til et indlæg fra Andis skaber. Han var en venlig kinesisk-amerikaner, som fortalte længe om alle de muligheder, Andi ville give for den medicinske forskning, men som dog på intet tidspunkt i sit indlæg berørte nogle af mine etiske bekymringer – hvilket i sig selv var ganske bekymrende. Hårdt for dyrene Nu her næsten 20 år efter mener jeg stadig, at velfærden for de involverede aber er et væsentligt problem. Selv om ordet ”velfærd” ikke bruges en eneste gang i artiklen fra Cell, er det ikke svært at få øje på problemerne: Der skal foretages operationer under fuld narkose for at opsamle ubefrugtede æg og for at få sat befrugtede æg op i de mange rugemødre. Mange af rugemødrene skal gennem komplicerede graviditeter, som ender med aborter eller kejsersnit, og der er også, baseret på erfaringer fra andre klonede dyrearter, grund til at tro, at en del af de klonede aber vil få en hård start på livet. Derimod synes udviklingen at have overhalet bekymringen

for, at teknikkerne kan ende med at blive brugt på mennesker. Andre kinesiske forskere har således allerede sidste år ved hjælp af CRISPR/Cas9 metoden gennemført forsøg med at foretage genmodificering af befrugtede menneskeæg. Dansk lovgivning Tilbage står spørgsmålet, om min redaktør på Weekendavisen har ret i, at et forsøg som det kinesiske ikke ville kunne forekomme i Danmark, da vi for længst har forbudt brug af aber til forsøg. Umiddelbart kunne det se ud som om, at redaktøren har ret, da der i loven er anført et forbud mod brug af dyregruppen ”ikke-menneskelige primater”, som makak-aberne tilhører. Der står dog samtidig, at der kan dispenseres for forbuddet, hvis ikke det er muligt at gennemføre forsøget med ”andre arter end ikke-menneskelige primater”, og hvis forsøget skal tjene til ”grundforskning” eller til at ”undgå, forebygge, diagnosticere eller behandle invaliderende eller potentielt livstruende kliniske lidelser hos mennesker”. Så vidt jeg kan se, opfylder formålet med det kinesiske kloningsforsøg kravene i den danske lov, og forsøgene ville derfor i princippet lige så godt kunne foregå her som i Kina. Niveauet af velfærdsproblemer for dyrene i de kinesiske forsøg vil dog nok være på eller over kanten for det acceptable i Danmark. Vil ikke ske i Danmark I praksis tror jeg dog ikke, at nogen forskningsinstitutioner i vores del af verden ville binde an med et forsøg som det kinesiske. Dels er det vanvittigt kostbart, dels ville det formodentlig udløse store offentlige protester, som kunne skade institutionernes omdømme. Sidst men ikke mindst, så foregår forsøgene jo allerede i Kina; og den viden, som de genererer, vil hjælpe vores sundhedsvidenskab lige så meget, som den hjælper kinesernes. Vi lader kineserne om at spise hunde, og de vil nok også få lov at beholde banen for sig selv, når det gælder om at klone aber.

DYRLÆGEN • 2/2018

VETERINÆRMEDICINSK FORENING

Fremtidens dyrlæger søger mentorer Camilla Kallehauge er ny formand for studenterforeningen Veterinærmedicinsk Forening. Hun giver her en introduktion til foreningen, der blandt andet har indflydelse på dyrlægeuddannelsens opbygning og desuden står for faglige og sociale arrangementer for studerende. Af stud.med.vet Camilla Kallehauge, formand for Veterinærmedicinsk Forening

At være i Veterinærmedicinsk Forening (VMF) giver mig en stor glæde og overskud til mine studier. Det politiske arbejde giver mig en tiltrængt pause, når jeg mangler afveksling fra bøgerne og de lange aftener på biblioteket. Derfor er jeg glad for og stolt over at være valgt til formand for VMF. Veterinærmedicinsk Forening er en studenterforening, der har haft sit virke i mange år, og i dag er næsten alle veterinærstuderende medlem af Veterinærmedicinsk Forening (VMF). Det primære formål med vores forening er at varetage de studerendes interesser på bedste vis og være med til at bevare og skabe et fantastisk studiemiljø. Vi er her alle i en

begrænset tid, så ved at skabe det fedeste studiemiljø og sørge for, at veterinæruddannelsen tilgodeser de studerendes interesser, bliver tiden endnu mere værdifuld, end den i forvejen er. Dette formål bidrager alle VMF’s medlemmer til på hver deres måde. Vi står selv for at arrangere vores egne rusture for de nye studerende, så de bliver introduceret til studiet. Vi arrangerer faglige events, og vi planlægger store fester, hvoriblandt VMF Gallaen selvfølgelig skal nævnes.

præsenterer de studerendes holdninger. Alt i alt, har vi i VMF en meget stor indflydelse på vores eget studiemiljø og uddannelse, hvilket kræver, at vi mødes i ny og næ og diskuterer vores holdninger. Vi mødes en eller to gange per blok ved et aftenmøde for Repræsentantskabet af Veterinærstuderende (RSV), hvor alle interesserede kan komme og ytre deres meninger. Man kan også foreslå nye tiltag til foreningen, hvis man har en god ide. Det er måske også derfor, vores vedtægter ændrer sig hvert år.

Indflydelse på uddannelsen Vi har også en stor indflydelse på udformningen af veterinæruddannelsen. Vi har studerende med i samtlige råd og nævn på de veterinære institutter, i uddannelsesråd og i studienævnet, som alle re-

Teambuilding Mellem disse møder står VMF’s sekretariat for den daglige ledelse og drift af foreningen. Sekretariatet består af 12 medlemmer, som mødes hver onsdag morgen klokken 7 til morgenmad. Her har vi altid en fyldt dagsorden, med en masse beslutninger der skal tages, og andre opgaver der skal tilses. Vi er et stærkt team, og vi støtter og hjælper hinanden med alle de ting, vi skal nå. Da det nye sekretariat blev dannet ved vores generalforsamling i oktober 2017, blev der afsat penge til en teambuildingdag, for at sikre at det nye sekretariat blev rystet godt sammen, inden vi begravede os for meget i det studenterpolitiske arbejde. Det var en kæmpe succes og en fed måde at styrke sammenholdet i sekretariatet på. Arbejder for forsker-mentor-ordning For tiden arbejder vi i VMF’s sekretariat blandt andet på en forsker-mentor-ordning. Denne går ud på, at to forskere

Camilla Kallehauge er formand for Veterinærmedicinsk Forening (VMF).

DYRLÆGEN • 2 /2018

danner en gruppe med en fem-seks studerende, som mødes en eller to gange på et halvt år. I dette lille forsker-forum skal der skabes grobund for mere inspiration om en karriere inden for industrien med forskning i fokus. Det er et koncept, der har haft stor succes på uddannelsen i Farmakologi, og vi håber, den vil skabe ligeså stor succes på veterinærmedicin. Min umiddelbare interesse i forskermentor-ordningen opstod, da jeg selv håber at arbejde i industrien, når jeg bliver færdiguddannet. Jeg er meget interesseret i biomedicin og forskning, og derfor er jeg i gang med at arrangere et forskningsår. Ved et forskningsår bliver jeg tilknyttet et forskningsprojekt og får lov til at se dybere i den biomedicinske verden for at se, om det er noget for mig. Dette forskningsår, kombineret med møder i forsker-mentor-gruppen, tror jeg, vil give mig et godt indblik i industrien. Det vil øge min inspiration og motivation for feltet. Fornem rolle Forsker-mentor-ordningen er et eksempel på en af de mange muligheder, jeg har

været med til at skabe for de veterinærstuderende, og det er en af grundene til, at jeg stillede op til en post i sekretariatet tilbage i 2015. I sekretariatet så jeg hurtigt, hvor stor en forskel vi gjorde for de veterinærstuderende, og hvor vigtige beslutninger vi var med til at tage. Min interesse blev fanget med det samme, og siden da har jeg ikke kunnet slippe sekretariatet. At sidde med her er noget, der virkelig motiverer mig, og jeg holder af den lille VMF-familie, som sekretariatet udgør. Nu er jeg blevet valgt som formand, og det er en hat, jeg bærer med stor respekt. Jeg ser det som en yderst fornem rolle, jeg har fået for hele foreningen og især for sekretariatet. Jeg vil gøre mit til, at alle føler sig som en del af den fantastiske forening, vi har, og jeg håber at kunne øge den glæde, foreningen giver de studerende. Forening giver glæde og overskud Da jeg blev medlem af VMF, havde jeg aldrig gættet, at denne forening ville bringe mig så meget glæde og særligt overskud. Den giver mig den pause jeg har brug for, når jeg mangler afveksling

fra bøgerne og de lange aftener på biblioteket. Alt det arbejde vi lægger i vores forening, gør vi sammen med vores studie-kammerater, og det giver et vidunderligt fællesskab. Det er ikke alle foreninger, der har et sekretariat, der frivilligt står op en time før tid hver onsdag for at cykle gennem regn og slud for endnu engang at snakke om studenterpolitik. Der skal en del hygge, latter og kaffe til at komme op så tidligt, og det sørger vi for hver gang.

Veterinærmedicinsk Forenings sekretariat arbejder i øjeblikket på en forsker-mentor-ordning. Her skal eksempelvis to forskere danne gruppe med en fem-seks studerende, som mødes med mellemrum. I dette lille forsker-forum skal der skabes grobund for mere inspiration om en karriere inden for industrien med forskning i fokus.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN • 2/2018

HYGIEJNE

God hygiejne kræver sunde vaner og ny viden Det betaler sig at sætte fokus på hygiejne. De rigtige hygiejne-procedurer i praksis sikrer færre infektioner, færre sygedage og længere holdbarhed på dyrt udstyr. Derfor opfordrer to sygeplejersker fra Mediq deres kolleger til at gennemgå klinikkens vaner og arbejdsgange. Af Lotte Overbjerg

Caroline Holse opfordrer sine kolleger til at have fokus på hygiejne på klinikken. »Lige netop i forbindelse med hygiejne bør hierarki, vanetænkning eller loyalitet overfor leverandører ikke have indflydelse,« mener Caroline Holse, veterinærsygeplejerske og konsulent hos Mediq.

DYRLÆGEN • 2 /2018

God hygiejne handler både om fornuftige vaner og om viden, og alle er enige om, at hygiejne er vigtig for både patienter og personale. Alligevel kan fokus forsvinde fra det fornuftige i en travl hverdag. Det kender Caroline Holse alt til, hun har 15 års erfaring som veterinærsygeplejerske i praksis. I dag er hun ansat som veterinær konsulent i Mediq, der distribuerer medicinsk udstyr til den veterinære og humane sundhedsbranche. »Både VSP’er og dyrlæger har en masse god viden med fra uddannelsen, men når man har travlt, og der pludselig opstår akutte situationer på klinikken, ryger de gode vaner i baggrunden, fordi der er andet, der er vigtigere,« fortæller Caroline Holse.

»Mange infektioner viser sig først dage eller uger efter, dyr eller mennesker har været udsat for smitte. Derfor kan en infektion sjældent føres tilbage til klinikken, men det betyder desværre ikke, at klinikken ikke kan være smittestedet,« forklarer Benedikte Pio, sygeplejerske og produktchef hos Mediq.

Men sammen med kollegaen Benedikte Pio, der har 20 års erfaring som human sygeplejerske, har Caroline Holse nu sat sig for at dele ud af deres viden om produkter og procedurer, der gavner niveauet af hygiejne i praksis. Ved ikke hvor smitten kommer fra Efter hun skiftede job fra praksis til medicinalindustrien, er Caroline Holse blevet mere opmærksom på, hvordan smitte forebygges, og hvordan smittevejene afbrydes. »Tidligere tænkte jeg ikke over, at man skal spritte af, hver gang man giver en vaccination eller sætter en chip i. Man når jeg tænker over det, kan jeg jo godt se, at når man bryder vævet på et dyr, åbner man op for infektioner. Det samme gælder, når man som veterinærsygeplejerske er med ved flere operationer samtidig. Man farer fra den ene konsultation til den anden uden tanke på, hvad man egentlig slæber med af bakterier fra et rum til et andet,« forklarer Caroline Holse. Den slags sker hver dag i en travl praksis, men uopmærksomhed medfører smitterisiko. »Det er sjældent muligt at sige, hvor en smitte kommer fra, men vi ved dog, at mange infektioner først viser sig dage eller uger efter, dyr eller mennesker har været udsat for smitte. Derfor kan en infektion sjældent føres tilbage til klinikken, men det betyder desværre ikke, at klinikken ikke kan være smittestedet,« forklarer Benedikte Pio, sygeplejerske og produktchef hos Mediq. Husk altid at spritte Ifølge Benedikte Pio er det i alles interesse, at personalet på klinikker bliver mere bevidste om at afbryde smitte vejene.

Både Caroline Holse og Benedikte Pio har undervist kommende veterinærsygeplejersker på Hansenberg i hygiejne.

»De basale regler, der bør følges er, at man altid rengør og desinficerer før og efter brug. Det, gælder både vores egne hænder, men også alt andet, der kommer i kontakt med dyret som for eksempel instrumenter, forklæde, konsultationsbordet og gulvet, hvor dyret har stået. Man skal hele tiden tænke i at bryde smittevejen. Hvis jeg har undersøgt en hund i munden med min behandskede hånd, og jeg derefter lægger hånden på bordet, på et dørhåndtag eller på instrumenter – jamen så er hundens mundbakterier pludselig spredt udover hele lokalet, hvis jeg ikke spritter ordentlig af. Og hvis jeg forlader undersøgelsesrummet med samme forklæde, så er de samme bakterier pludselig ude på gangen, hvor min kollega kan tage dem med ind til næste undersøgelse. Derfor – husk altid at spritte af før og efter,« siger Caroline Holse. Hun opfordrer til, at både dyrlæger og veterinærsygeplejersker arbejder sammen om at sikre de korrekte procedurer på klinikken. Vi ved ikke nok En ting er dog vaner, en anden ting er viden, og Caroline Holse og Benedikte Pio er enige om, at der ganske enkelt mangler viden om hygiejne i den veterinære branche. »Vores uddannelse er ikke bred nok på hygiejneområdet, og det tror jeg er en af grundene til, at vi laver helt basale fejl i den bedste mening. For eksempel har jeg set et sted, hvor der blev rengjort instrumenter på samme bord, hvor der analyseres prøver og opbevares gaze og godbidder,« fortæller Caroline Holse. »Og jeg ser ofte, at instrumenter ikke rengøres korrekt, så de bliver ødelagt. Mange glemmer at desinficere instrumenterne,

når de er blevet rengjort, og når de så lægges i en tørsterilisator, brændes skidtet fast, og instrumenterne er ødelagte,« forklarer Benedikte Pio. En anden fejl, de to sygeplejersker ofte støder på, er troen på, at gaze, stof og papir kan steriliseres i en tørsteriliseringsovn, og det er altså ikke muligt, fordi temperaturen i materialet ikke når op over de 160 grader, der kræves.

Det kan være en god ide at få en udenforstående til at vurdere en kliniks vaner – vi ser formentlig smitteveje, som man selv overser. Caroline Holse, veterinærsygeplejerske og konsulent hos Mediq.

»Det er sådan en fejl, jeg selv har gjort mange gange, fordi jeg ikke vidste bedre, men resultatet er jo bare, at gazetamponerne ikke er sterile, når vi lægger dem på et sår,« siger Caroline Holse. Inspirationsbesøg De to sygeplejersker fortæller, at nedtrapningen af anti-

DYRLÆGEN • 2/2018

HYGIEJNE

biotikaforbruget, som mange er opmærksomme på, kræver yderligere fokus på hygiejne. »I mange år er vi blevet lullet ind i en tro på, at alt kan klares med en antibiotikakur – Vi har brugt helbredelsen som sikkerhedsnet i stedet for forebyggelsen. Når vi så i disse år skærer ned på brugen af antibiotika, bliver der større risiko for, at infektioner får fat. Derfor er det nu endnu vigtigere, at vi i praksis har fokus på at få rengjort, steriliseret og desinficeret korrekt,« siger Benedikte Pio. Sammen med Caroline Holse tilbyder hun at komme ud på landets klinikker og dyrehospitaler for at gennemgå procedurer og arbejdsgange med personalet. »Det kan være en god ide at få en udenforstående til at vurdere en kliniks vaner – vi ser formentlig smitteveje, som man selv overser. Og lige netop i forbindelse med hygiejne bør hierarki, vanetænkning eller loyalitet overfor leverandører ikke have indflydelse,« påpeger Caroline Holse.

Vidste du dette: • Vask ikke instrumenter i nærheden af, hvor I opbevarer sterile instrumenter. Opvaskevand kan sprøjte og sprede bakterier. • Sprit altid huden af inden vævet på et dyr anbrydes. • Personalets mad og drikkevarer hører ikke til på en operationsstue eller i en konsultation. • Undgå at bruge rengørings- og desifniktionsmidler på sprayflaske, da det øger risikoen for at indånde sundhedsskadelige kemikalier. • Kend forskel på autoklave og tørsteriliseringsovn og hvornår og hvordan de bruges. • Vær opmærksom på at du selv kan overføre smitte via dine hænder og arbejdsdragt. Husk derfor håndhygiejne, handsker og forklæde. • Vær opmærksom på overflader og rengør/desinficer mellem hver patient.

De kommende veterinærsygeplejersker på Hansenberg lytter opmærksomt, når Caroline Holse og Benedikte Pio underviser i hygiejne.

Samspil mellem dyr og mennesker kan lære os om livet Bogen ’Hvad køer ved om livet’ blev sidste år udpeget af The Times og The Guardian til at være er blandt årets bedste bøger. Den er nu udgivet på flere end 20 sprog heriblandt dansk. Forfatter til bogen ’Hvad køer ved om livet’, Rosamund Young mener, at dyr er lige så forskellige som mennesker. Hun fortæller i bogen, hvordan køer kan være både intelligente, sløve, opfindsomme, frembrusende, stolte og kærlige. Når de får lov at udfolde sig frit og følge deres instinkter, drager de omsorg for og knytter sig til hinanden. Men holdes de i fangenskab, mister de op til 30 procent af deres hjernekapacitet, fordi de ikke bevæger og udfolder sig, mener hun.

Rosamund Young har fra barnsben iagttaget samspillet mellem dyr og mennesker på sin økologiske fødegård Kite’s Nest Farm, der siden 1950’erne har været et forgangsbillede for økologi, bæredygtigt landbrug, etisk dyrehold og et alternativ til industrielt landbrug – før dyrevelfærd og miljøbevidsthed blev hverdagsord. Hendes betragtninger om livet med dyr kan lære os om livet og livet med dyr, mener anmelderne.

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger. I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd. Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study. Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

yder b l i t i V neo r d å ogs oer! vide

Bliv set og husket med en video Vis og fortæl klinikkens gode historier og nyheder med en video. Sammen finder vi den optimale løsning for dit budskab, ønsker og budget.

• Mulighed for eksponering af videoen på din hjemmeside og sociale medier.

Få maksimal synlighed FRA KUN

6.995,ekskl. moms.

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Prisen er ekskl. moms og kørsel.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Vi tilbyder • Produktion af en video med danske undertekster og underlægningsmusik.