Dyrlægen 3 2019

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Ude godt – men hjemme bedst Dyrlæge Dorte Bejerholm er hjemvendt efter 25 år i England. Læs mere om, hvad arbejdet i England lærte hende, og hvordan det ændrede hendes syn på dyrlægeprofessionen.

3/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til www.bayer.dk

Samarbejdet mellem SSI og KU har fået navnet Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET).

Konsortiet har ansvaret for varetagelsen af den veterinære myndighedsaftale under Miljø- og Finansministeriet. DK-VET består af forskning, rådgivning, diagnostik og laboratorieanalyser i forbindelse med overvågning og bekæmpelse af omtrent 80 husdyrsygdomme.

Myndighedsbetjeningen omfatter alt fra sygdomsovervågning og varetagelse af konkrete beredskabsopgaver ved mistanke om sygdomsudbrud til assistance i form af risikovurderinger og forskningsopgaver.

Stærk one health-konstellation Danmark får med DK-VET en stærk one healthkonstellation i fremtiden. Dette er i tråd med one health-tankegangen, hvor det erkendes, at forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme foregår bedst i et samspil mellem dyrlæger, læger og biologer som følge af det tætte samspil imellem dyr, fødevarer, mennesker og miljø.

DK-VET overtager løbende opgaver fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2019.

Allerede fra 1. marts 2019 overtog konsortiet analyserne for fugleinfluenza og en række bakteriologiske og parasitære sygdomme.

DK-VET har fra årsskiftet 2019/2020 det fulde ansvar.

ER VEDLAGT DETTE NUMMER. Sikre dig allerede din plads nu, til din personlige udvikling.

EFTERÅR

Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU) er begyndt overtagelsen af det veterinære beredskab. Det er en stærk one-health konstellation, når Danmark i fremtiden får ét samlet beredskab for det humane og det veterinære område.

FOR 2 HALVDEL 2019

2019

Fremtidens one healthkonstellation

NYT KURSUSKATALOG

KURSUS

K ATA L O G FA G L I G & P R A KTISK EFTERU DDANNELSE T DYR L Æ G E R O G IL V E T E R I N Æ R S YG EPLEJERSKER

1

Kurserne kan også ses på evet.dk under kurser

NYHED!

E-VET NY SIEMENS PARTNER PÅ CT-SCANNERE

KONTAKT OS FOR AT HØRE OM MULIGHEDERNE. på Følg os ®

000252_Annonce_Dyrlægen_Maj_2019.indd 1

3

08/05/2019 13.42 DYRLÆGEN 3/2019

6

16

6 Videnskabelige og dyrevelfærdsmæssige aspekter ved skanning af forsøgsdyr 10 Klolidelser hos hund og kat DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk

14 Vidensdeling sikrer høj faglig standard 16

Investering i rehabilitering skaber værdi

18

Reagensglaskalve sætter turbo på avlen

22 Rejse med hund – hvad skal jeg tænke på som dyrlæge?

25 Dyrlæge hjemme igen efter 25 år i England 30 Dyreetisk klumme: Den beskidte krig mod rotterne i mit udhus – hvornår får den ende?

33 Økonomi: Giver din opsparing et ordentligt afkast?

34 Henvisningsklinikker

ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 26. august 2019 Deadline for indlæg er 30. juni 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Forside: Dyrlæge Dorte Bejerholm på Skejby Dyreklinik.

Forsidefoto: Anders Brohus.

22

Annonceplads reserveret til www.boehringer-ingelheim.dk

Forskning

Videnskabelige og dyrevelfærdsmæssige aspekter ved skanning af forsøgsdyr

Specialdyrlæge i Forsøgsmedicin, Aage Kristian Olsen Alstrup, vil sætte fokus på at forbedre de prækliniske forskningsresultater uden brug af ekstra forsøgsdyr. På Aarhus Universitetshospital har de ved hjælp af eksisterende data undersøgt hjernens blodgennemstrømning og binding af sporstoffer hos grise ved forskellige anæstesimidler og monitoreringsparametre.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, specialdyrlæge i Forsøgsdyrsmedicin, ph.d. Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center, Aarhus Universitetshospital Forsøgsdyr bliver i stigende omfang skannet i den prækliniske forskning, hvad enten der er tale om funktionelle skanningsmetoder (positron emission tomografi, PET) eller anatomiske skanningsmetoder (computer tomografi, CT eller magnetisk resonans, MR). I sig selv indebærer skanningerne ikke nogen signifikant påvirkning af forsøgsdyrene, da de som udgangspunkt er non-invasive. Tilmed reducerer skanningerne antallet af forsøgsdyr, idet samme dyr kan blive skannet adskillige gange, hvorved en sygdomsudvikling eller behandlingseffekt kan blive fulgt hos det enkelte forsøgsdyr, uden det kræver store grupper af forsøgsdyr.

PET-skanning gør brug af radioaktive sporstoffer, som bruges til at undersøge fysiologiske mekanismer i kroppen. Her er det grisehjernens blodgennemstrømning, som er blevet undersøgt efter intravenøs injektion af radioaktivt vand, [15O]H2O. På billedet ses nedsat blodgennemstrømning som følge af en induceret blodprop i venstre side af hjernen.

6

DYRLÆGEN 3/2019

Modsat kræver skanningsteknikkerne som oftest, at forsøgsdyrene er bedøvede under skanningerne. Dette indebærer en vis belastning hos dyrene, særligt ved de langvarige procedurer, som eksempel PET-skanningen, der kan vare op til flere timer. Yderligere kan det være nødvendigt at udtage blodprøver, ligesom der skal indgives sporstoffer forud for PETskanningen. I forbindelse med en CT- og MR-skanning kan det være nødvendigt at indgive kontrastoffer.

Resultater uden brug af ekstra forsøgsdyr På Aarhus Universitetshospital har vi udført en række undersøgelser på grise, der bliver anvendt til PET-skanning af hjernen.

Formålet med skanningerne kan for eksempel være at monitorere en ny behandling mod Parkinsons sygdom i forsøgsgrise.

Hovedresultaterne fra disse undersøgelser vil blive præsenteret i denne artikel. Resultaterne er alle opnået uden brug af ekstra forsøgsdyr, idet gamle data blot er blevet genbrugt til at evaluere de anvendte procedurer på en ny måde.

Forskningen har gjort brug af det andet R i 3R-konceptet, hvor der anvendes så få forsøgsdyr som muligt i opnåelsen af den nødvendige information. Resultaterne forventes ligeledes at kunne bruges af dyrlæger og forskere, der benytter andre forsøgsdyr end grisen og andre organer end hjernen i deres forskning.

Valg af anæstesimiddel Man kan næppe bedøve hjernen uden at påvirke dens funktion og dermed resultaterne af hjerne-PET-skanninger.

Omvendt kan det være stressende for forsøgsdyrene at blive skannet i vågen tilstand, særligt hvis de er fixerede for at holde hovedet stille. Stress påvirker ligeledes hjernens funktioner.

Nogle forsøgsdyr, såsom primater, kan trænes til at sidde helt stille, men hos de fleste forsøgsdyr, såsom grise, må bedøvelsen betragtes som et nødvendigt onde.

Anæstesieffekterne er ofte så store, at de langt overskrider

de typiske interventioner, som man ønsker at teste på forsøgsdyrene. På Aarhus Universitetshospital har vi sammenlignet data fra tidligere udførte dyreforsøg, hvor de samme sporstoffer, men forskellige anæstesimidler, er blevet anvendt. Her har vi kunnet påvise markante effekter i tre ud af fire testede sporstoffer.

Anæstesieffekterne er oftest indirekte, hvor det primært er hjernens blodgennemstrømning, som påvirker sporstoffernes kinetik. Hjernens blodgennemstrømning er for eksempel markant højere under isoflurananæstesi end under propofolanæstesi, og derfor fandt vi også, at kinetikken af dopamin D1-receptoren [11C]SCH23390 er forskellig under de to typer anæstesi i minigrise.

Resultatet er overraskende i det omfang, at hjernens binding af [11C] SCH23390 viste sig at være forskellig fra tidligere studier udført på bedøvede primater. Det er derfor ikke altid muligt at overføre erfaringer med anæstesieffekter mellemdyrearter.

Monitorering under anæstesi Særligt ved langvarig bedøvelse er det nødvendigt at monitorere de bedøvede forsøgsdyr nøje for at sikre ensartede resultater. I et studie af tidligere udførte skanningsforsøg har vi undersøgt, hvilke monitoreringsparametre, som er af størst betydning for hjernens blodgennemstrømning målt med radioaktivt vand.

Studiet viste, at det arterielle indhold af kuldioxid såvel som kropstemperaturen var positivt korreleret med blodgennemstrømningen hos grisene. Derimod var hverken anæstesilængden eller de øvrige monitoreringsparametre (puls, blodtryk, arterielt iltindhold, blodglukose og hæmatokrit) statistisk korrelerede hermed.

Den kausale effekt af ændret kuldioxid-indhold er blevet påvist i et studium, og i et andet studium blev det vist, at simpel cardiografi af udåndingsluften kan erstatte den invasive måling af arterielt kuldioxid hos grise. Blodlaktat som monitoreringsparameter blev ligeledes undersøgt ved at sammenligne gamle målinger. Undersøgelsen viste, at blodlaktat er afhængig af den valgte grisetype, idet vi fandt tre gange højere værdier hos minigrise (2,56 ± 1.10 mmol/l)

PET-skanning involverer ofte langvarigt anæstesi samt risiko for påvirkning af resultaterne.

Her er det en bedøvet gris, som bliver PET-skannet, mens Aage Kristian Olsen Alstrup overvåger anæstesien. foto: dyrepasser Lisa Ann Hald.

end hos almindelige grise (0,68 ± 0,48 mmol/l).

Modsat havde grisens alder/vægt, anæstesitype og anvendte procedurer ikke betydning for blodlaktat hos de testede, almindelige grise. Blodlaktat holder sig konstant over tid, men stiger til fem gange højere niveauer, hvis grisene bliver transporteret 1-1½ time mellem skanningscentre i bedøvet tilstand.

Langvarige skanninger med blodprøver og transport Nogle PET-skanninger involverer langvarig anæstesi, intensiv blodprøvetagning og transport mellem forskellige skanningscentre. Vi benyttede et akutforsøg til at undersøge, hvordan den samlede belastning påvirkede grisene, velvidende at dette forsøg repræsenterede en absolut højere belastning, end hvad man ville have accepteret ved overlevelsesforsøg.

Postmortem-undersøgelser viste således også, at der kan opstå lungeforan-

dringer og kredsløbspatologi under denne type belastning, der tillige inkluderede eksperimentelt induceret osteomyelitis. Et interessant fund var, at den valgte standardmonitorering ikke gav anledning til at påvise forandringer på nær stigningen i blodlaktat og få andre afvigelser. Studierne viste dog også, at hjernen ikke var påvirket hverken makroskopisk, histologisk eller med tegn på hypoksi hos nogen af de testede grise.

Opbevaring af blodprøver og indgift af sporstoffer PET-sporstoffer indsprøjtes ofte gennem et kateter placeret i ørevenen. Dermed kan indgiften af sporstoffet potentielt påvirke skanningsresultaterne som følge af den korte distance til hjernen. Det er særligt problematisk for de sporstoffer, som har tendens til at klæbe sig til katetrene.

Et in vitro-studie, hvis resultater efterfølgende er blevet bekræftet i vore ››

DYRLÆGEN 3/2019

7

Ørevenen hos Göttingen minigrise er velegnet til indgift af PET-sporstoffer.

Ved klæbende sporstoffer er det dog nødvendigt at fortynde sporstoffet, så det ikke klæber fast til venekatetret, da det ellers kan påvirke billedkvaliteten af hjerneskanningsbillederne. En fortynding fra 5 til 50 milliliter reducerer resterne af sporstof i katetret fem gange.

igangværende in vivo-studier, har vist, at problemet i væsentligt omfang kan løses, hvis blot sporstoffet fortyndes op i større mængder saltvand, før det indgives via ørevenen. Denne løsning kan spare mange grise for at få indopereret katetre andetsteds – for eksempel i lyskeregionen.

To andre studier har dokumenteret, hvordan blodprøver udtaget under skanningerne bør opbevares forud for deres analyse. Det ene for blodgasmålinger og det andet for differentialtællinger. I al væsentlighed kan blodet opbevares ligesom blod fra mennesker, men visse interessante forskelle eksisterer. Blandt andet synes pseudotrombocytopeni, som kendes fra enkelttilfælde hos dyr og mennesker, at være et mere udbredt fænomen hos Göttingen minigrise.

Genbrug af eksisterende data Det har vist sig muligt at anvende data fra eksisterende forsøg til opnåelse af ny viden. Dette kan være praktisk, når nye forsøg skal designes og udføres.

Som forsøgsdyrsveterinær står man ofte i den situation, at forskellige forskergrupper efterspørger ny viden, som kan uddrages af de eksisterende data, som forskerne selv ligger inde med.

I dag er det sjældent, at data bliver genbrugt på denne måde. Der bør efter min mening rettes fokus på dette, så en større mængde eksisterende data bliver genbrugt i fremtiden.

Litteratur i kronologisk rækkefølge Olsen AK et al.: Effect of pre-analytical handling on haematological variables in minipigs. Laboratory Animals 2001, 35, 147-152.

Olsen AK: Short-term effects of storage time and temperature on pH, pCO2, and pO2 in porcine arterial blood. Scandinavia Journal of Laboratory Animal Science 2003, 4, 30, 197-201.

Olsen AK et al.: Effect of hypercapnia on cerebral blood flow and blood volume in pigs studied by positron emission tomography. Comparative Medicine 2006, 56, 5, 416-420.

Alstrup AKO et al.: Type of anesthesia influences positron emission tomography measurements of dopamine D2/3 receptor binding in the rat brain. Scandinavia Journal of Laboratory Animal Science 2011, 38, 3, 195-200.

Alstrup AKO et al.: Effects of anesthesia and species on the uptake or binding of radioligands in vivo in the Göttingen minipig. BioMed Research International 2013, 808713.

Alstrup AKO: Blood lactate concentrations in Göttingen minipigs compared with domestic pigs. Journal of the American Association for Laboratory Animal Science 2016, 55, 1, 18-20.

Alstrup AKO: End-tidal carbon dioxide (ETCO2) can replace methods for measuring partial pressure of carbon dioxide (PCO2) in pigs. Laboratory Animal Science Professional 2017, 12, 33-34.

Alstrup AKO et al: PET radioligand injection for pig neuroimaging. Scandinavia Journal of Laboratory Animal Science 2018, 44, 2, 1-5.

Alstrup AKO et al.: Monitoring variables affecting positron emission tomography measurements of cerebral blood flow in anaesthetized pigs. Acta Veterinaria Scandinavica 2018, 60, 17, 1-7.

Alstrup AKO et al.: Effects of long-term anaesthesia, blood sampling, transportation, and infection status on hearts and brains in Staphylococcus aureus inoculated pigs used for imaging studies. 2019.

Submittet til et forsøgsdyrstidsskrift.

8

DYRLÆGEN 3/2019

Annonceplads reserveret til www.orionvet.dk

Annonceplads reserveret til www.orionvet.dk

Kat

Hund

Klolidelser hos hund og kat

Det kan være vanskeligt at diagnosticere klosygdomme hos hund og kat, da der kun er lille variation i sygdommenes kliniske udtryk. Samtidigt er det vanskeligt at udtage brugbare prøver til laboratoriediagnostik. I denne artikel sættes der fokus på klosygdomme hos hund og kat samt deres behandling.

Af Lene Boysen specialdyrlæge, ph.d., Hudklinik for hund og kat, Virum.

Traumer og infektioner er langt de hyppigst sete klolidelser hos hunde og katte, og disse volder sjældent problemer med hensyn til diagnostik og behandling. Lupoid onychodystrofi og onychomadesis kan derimod være noget af en udfordring, og tilsvarende gælder det for paronychia hos kat.

Klosygdomme generelt Terminologien af kloens forandringer stammer fra human dermatologi. Veterinært kan det være svært at skelne mellem nuancerne på en hundeklo – selv på det sederede dyr. Ikke desto mindre er det godt at kende dem (Figur 3).

Hints i anamnesen Amerikansk cocker spaniel er prædisponeret for udvikling af keratiniseringsdefekter, mens schæferhund er disponeret for udvikling af onychomadesis. Hos bull terriers ses ofte kroniske infektioner i kløerne.

Et akut hændelsesforløb ses ved traumer og autoimmune sygdomme, mens langsomt progredierende lidelser ses ved svampeinfektioner og keratiniseringsdefekter. Såfremt kun en

Foto: Kerstin Bergvall.

10

DYRLÆGEN 3/2019

enkelt klo er afficeret hos den unge hund, skal man tænke på traume, mens samme forandring hos den ældre hund mere almindeligt skyldes neoplasi.

Er der tale om affektion af flere kløer, er foderallergi eller en automimmun lidelse mere sandsynligt. Hvis der samtidigt ses polyuri, polydipsi eller halthed, skal man tænke på en systemisk lidelse som for eksempel lupus erythematosus.

De kliniske fund Det er vigtigt at undersøge hele hunden for symptomer, som kunne have sammenhæng med kloforandringerne. Man bør have særligt fokus på undersøgelse af slimhinderne i munden, vulva/præputium og anus, som afficeres ved nogle autoimmune lidelser.

Antallet af involverede kløer fastslås jævnfør ovenstående.

Den egentlige forandring af kløerne er vigtig. Bøjede, krøllede eller deforme kløer er som oftest resultatet af fejlagtig vækst og keratinisering af kloens horn. Disse forandringer ses ved ødelagt klomatrix, traume eller ved medfødte lidelser. Deformiteten kan resultere i at kloen afstødes.

Skøre kløer (onychorrhexis) ses især ved kroniske infektioner. Dette ses hos ældre hunde på grund af degenerative ændringer og hos hunde med nutritionelle mangler.

Paronychia, inflammation af klofolden, skyldes oftest infektion med bakterier eller svampe. I nogle tilfælde forårsages paronychia også af autoimmune sygdomme.

Yderligere undersøgelser ved klolidelser De væsentligste diagnostiske undersøgelser er: • Cytologi Fugtet svaber, aftrykspræparat eller overfladisk skrab.

• Dyrkning for bakterier Laves ved fund af usædvanlige organismer på cytologi eller ved manglende effekt af empirisk terapi.

• Svampedyrkning Rengør først kloen i sprit.

Onychomycosis er sjælden.

• Skrab (vævet omkring kloen) Demodex canis.

Dyb sedation er oftest nødvendig.

• Hemogram, klinisk-kemisk profil, urinanalyse Hvis der er tegn på systemisk lidelse.

• Biopsi Immunmedierede lidelser eller neoplasi.

Amputation af vildtkloen hvis der ses forandringer på denne, ellers en anden afficeret klo.

• Eliminationsdiæt i minimum otte uger • Røntgen

Kloens anatomi Epidermis Ungual crest

Basallaget af epidermis er mest aktiv i ”coronarbåndet” og giver vækst af klovævet i en cirkulær form. Skade på dette område vil give permanent kloskade og deformitet.

Klofold Basallag

Phalanx 2

Dermis

Distale phalanx

Sål

Klofold

Klokapsel

Trædepude

Figur 1. Kloens anatomi med blandt andet klokapsel, basallag og klosål.

Paronychia Bakteriel paronychia er en af de hyppigste klolidelser. Når bakteriel paronychia ses som sekundær infektion, er det ofte i forbindelse med demodecose, neoplasi og autoimmune lidelser. Agens er ofte S. intermedius, men infektion med E. coli, Corynebakterier, Bacillus spp., enterokokker og streptokokker er også beskrevet.

Behandling • Potebadning to til tre gange dagligt i for eksempel klorhexidinshampoo.

• Eventuelt systemisk antibiotika.

• Identificer underliggende årsag.

Der behandles initielt med klorhexidinshampoo. Såfremt effekten udebliver, eller hvis der er tale om dyb infektion, foretages valg af antibiotika på baggrund af dyrkning og resistensbestemmelse. Dette gøres også, hvis der ved cytologi findes ikke-coccoide bakterier.

Paronychia hos kat Pemfigus foliaceus (PF) viser sig jævnligt som paronychia hos

››

Figur 2. Onychogryphosis hos hund med SLO.

Terminologien ved kloforandringer //

De mest almindelige forandringer i kløerne beskrives med følgende termer: Onychia betændelse i kloen Onychodystrophi abnorm klodannelse Onychogryphosis hypertrofi og abnorm kurvatur Onycholysis løsning af klostrukturen Onychomadesis fuldstændigt tab af klo

Paronychia betændelse i klovolden Onychomalacia bløde kløer Onychomycosis svampeinfektion i kløerne Onychorrhexis afbrækkede kløer, horisontal separation (skøre) Onychoschisis longitudinal opsplitning Pachyonychia fortykkelse af kløerne Platonychia øget kurvatur på den lange akse

Figur 3.

DYRLÆGEN 3/2019

11

Figur 4. Paronychia hos kat med pemfigus foliaceus. Der ses svullen klovold med pusdannelse.

kat (figur 4 og 6). Der er tale om en autoimmun lidelse, hvor antistofferne nedbryder adhesionsmolekylerne mellem epithelcellerne. Diagnosen stilles ved påvisning af akantolytiske celler i mikroskopet (figur 6) eller ved histopatologisk undersøgelse af biopsi (amputeret tå).

Behandling • Prednisolon tablet 1-2 mg/kg dagligt indtil effekt og derpå mindst mulig dosis.

• Ciclosporin oral opløsning 7 mg/kg dagligt kan forsøges.

• Oprensning og desinfektion med klorhexidinopløsning dagligt.

• Systemisk antibiose, hvis kraftig sekundær bakteriel infektion, der ikke kan klares ved topikal terapi.

Symmetrisk lupoid onychodystrofi (SLO) Symmetrisk lupoid onycodystrofi er en af de klosygdomme, vi hyppigst støder på. Navnet kommer af den histopatologiske forandring som ses med dannelsen af et lupoidt bånd (interface dermatitis).

Der er tale om et immunmedieret kutant reaktionsmønster med forskellige mulige ætiologier. Lidelsen kan være sekundær til foderallergi eller til vaccinationsreaktioner. Den kan være led i anden immunmedieret sygdom; særligt pemfigus foliaceus. Eftersom nogle racer synes disponerede, er en genetisk ætiologi ligeledes mulig. I en del tilfælde findes ingen tilgrundliggende årsag, og sygdommen betegnes primær idiopatisk.

Særligt schæferhund, rottweiler og bearded collie får SLO, men sygdommen ses også hos andre racer.

Sygdommen har et akut forløb, hvor kloen løsnes og falder af (figur 5, 8 og 9). Derefter gror en lille, tør og deform klo ud.

Det starter med involvering af én klo, men i løbet af kort tid har hunden tabt alle kløerne.

SLO er udelukkende en klolidelse, der ses ingen andre hudforandringer. Tilstanden er smertefuld hos cirka halvdelen af hundene.

Figur 5. Klokapsel tabt ved lidelsen SLO.

12

DYRLÆGEN 3/2019

Diagnostik Udeluk først foderallergi og en mulig lægemiddelreaktion.

Diagnosen stilles ved histopatologisk undersøgelse af amputeret P3. Differentialdiagnostisk skal man tænke på leishmania infektion.

Figur 6. Parochycia hos kat med pemfigus foliaceus.

Behandling • Fjernelse af løse kløer.

• Kløerne holdes nedklippede.

• Smertestillende medicin.

• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie).

• Ciclosporin kapsler/oral opløsning 5-10 mg/kg dagligt i minimum to måneder.

• Prednisolon – Initielt 2-4mg/kg dagligt.

– Nedtrapning efter 2-4 uger.

• Doxycyklin 5mg/kg/dag + Nicotinamid (250-500mg/hund) tre gange dagligt.

• Pentoxyphylline 200-800mg/hund én gang dagligt kan have effekt hos nogle hunde.

Figur 8. Symmetrisk lupoid onychodystrofi med løsning af klokapslen.

Figur 7. Akantolytiske celler i mikroskopet fra kat med pemfigus foliaceus.

Der er vores erfaring, at ciclosporin virker på omkring 75 procent af hundene. Vi bruger sjældent prednisolon, da det giver bivirkninger i de høje doser, som er nødvendige for effekt.

Doxycyclin/nicotinamid-kombinationen anbefaler vi ikke, da der er risiko for resistensudvikling.

Når først klokapslen er tabt, er der en lille smertefri stump tilbage, som hunden fint kan leve med resten af livet. Risikoen for infektion i stumpen er minimal, hvis kapslen er tabt spontant. Hvis den er blevet opereret af eller hevet af af hunden selv, har vi oplevet, at der lettere kommer infektion med smerte og ubehag. Dette skyldes især at hunden slikker på poten. Nogle gange er operation dog nødvendig, fordi kapslen til sidst hænger i blot en lille smule væv og kan genere hunden.

Figur 9. Løsning af klokapslen hos hund med symmetrisk lupoid onychodystrofi.

DYRLÆGEN 3/2019

13

Henvisningsklinik

Vidensdeling sikrer høj faglig standard Hos Skovshoved Dyreklinik har de sat formidling og vidensdeling i førersædet.

Dyrlæge Claus Sloth har dedikeret sig til at sikre en høj faglig standard ved at dele viden med kolleger fra ind- og udland, ligesom han gør en dyd ud af formidlingen til klinikkens klienter.

Af Cecilie Koksby Hass Skovshoved Dyreklinik modtager patienter til diagnosticering og behandling for alle ortopædiske og neurologiske lidelser hos smådyr. Klinikken huser tre fuldtidsdyrlæger, tre autoriserede veterinærsygeplejersker og seks dyrlægestuderende, der alle har faste vagter i løbet af ugen.

Klinikken blev etableret af dyrlæge Claus Sloth tilbage i 1996 med sigte på at opbygge en højt specialiseret ortopædisk og neurokirurgisk klinik til udvidet diagnostisk udredning og behandling af smådyr.

I sit virke som specialiseret ortopædisk dyrlæge lægger Claus Sloth stor vægt på vidensdeling med kolleger fra ind- og udland og grundig formidling til klinikkens klienter. Det er hans overbevisning, at denne form for kommunikation sikrer en høj faglig standard og kvalitet.

Dyrlæge, Claus Sloth, mener, at vidensdeling og formidling sikrer en høj faglig standard, der skaber værdi for både klinikkerne, klienterne og patienterne.

14

DYRLÆGEN 3/2019

Det startede som en drengedrøm Da Claus Sloth stod som nyuddannet dyrlæge tilbage i 1982, udviklede han under adskillige kursusophold i Schweitz hurtigt en særlig interesse for ortopædi. Dengang var det ortopædiske felt i Danmark markant mindre, end det er i dag, og der var få dyrlæger, der havde udstyret og viden til at udføre ortopædisk udredning og kirurgi. Claus Sloth blev af samme grund hurtigt et etableret navn i branchen.

Fra det anerkendte ortopædikursus i Davos i Schweitz blev Claus Sloth inspireret af proteseoperationer på mennesker, og det blev hans livsværk at udføre proteseoperationer på hunde. Tilbage i 1992 var han derfor en af de første dyrlæger i Danmark til at isætte hofteleds- og senere albueledsproteser i hunde, og henvisningerne tog hurtig fart herefter. Drømmen om at fremstille en kunstig hofte blev med andre ord startskuddet til en lang karriere inden for ortopædi.

Claus Sloth var en af de første dyrlæger i Danmark til at isætte hofteledsproteser i hunde.

Skovshoved Dyreklinik er specialiseret i diagnosticering og behandling af alle ortopædiske og neurologiske lidelser hos smådyr.

I dag udfører Claus Sloth og hans kolleger fra Skovshoved Dyreklinik diagnosticering og behandling af alle ortopædiske og neurologiske lidelser hos smådyr.

Kommunikation, der skaber værdi Hos Skovshoved Dyreklinik er der fokus på samarbejde og vidensdeling både internt blandt medarbejderne på klinikken men i høj grad også eksternt med kolleger fra ind- og udland.

De mener, at denne form for kommunikation sikrer en høj faglig standard, der skaber værdi for både klinikkerne, klienterne og patienterne.

Det er deres mål at tilbyde state-of-the-art udredninger og operationer inden for ortopædi og neurologi ved hjælp af kontinuerlig uddannelse, opdatering af udstyr og teknikker og deltagelse i kurser, erfagrupper og kongresser. Claus Sloth er desuden medlem af NOVOS (Nordic Veterinary Orthopaedic Society), AOVET, ESVOT (European Society of Veterinary Orthopaedics and Traumatology) og AAG, hvor dyrlæger fra hele verden med specialkompetencer inden for ortopædi mødes et par gange om året og deler erfaring og viden med hinanden.

Ligeså er det vigtigt for Skovshoved Dyreklinik at formidle deres specialviden til kolleger. Dette gøres blandt andet ved at holde kurser og foredrag. Derudover vurderer Claus Sloth dagligt røntgenbilleder for kolleger og indgår gerne i en dialog om behandling og prognose. Henvisende kolleger er altid velkomne til at overvære ortopædiske, neurologiske og artroskopiske operationer af deres henviste patienter eller til at overvære specifikke indgreb med henblik på selv at kunne udføre disse indgreb i fremtiden. »Jeg inviterer ofte de henvisende dyrlæger ud for at overvære en operation. Vi giver ligeledes gerne vores erfaring videre omkring instrumentarium og diverse power tools, inden man selv begynder at investere i dem,« fortæller Claus Sloth om en af de måder, klinikken deler viden med kolleger fra indog udland.

Korte kommunikationsveje Det er ikke kun blandt kolleger, at kommunikation spiller en afgørende rolle. Formidling om sygdomme og behandling til klinikkens klienter er også i førersædet hos Skovshoved Dyreklinik. De mener, at viden om patientens sygdom, behandling og fremtidsudsigter øger succesen af behandlingen. »Vi forklarer både om behandlingens fordele og begrænsninger, for de er mindst lige så vigtige. Forventningsafstemning er nøgleordet. Hvad forventer klienten, at behandlingen løser?

Vi hører, at denne dialog skaber en større tryghed og en større forståelse for patientens fremtidsudsigter. Vi gør meget ud af denne formidling og forklarer gerne sygdommen og behandlingen af patienterne til klienterne ved hjælp af modeller og lettilgængelige bøger,« fortæller Claus Sloth.

Skovshoved Dyreklinik prioriterer kontinuerlig dialog, hvilket kun bliver forstærket af, at det, på grund af klinikkens størrelse, ofte er den samme dyrlæge, som klienterne møder gennem hele forløbet. »Der er max to personer, der håndterer patienten fra start til slut. Det betyder, at kommunikationsvejen til klienten er meget kort. Klienten får på den måde en nem, tilgængelig dialog med den dyrlæge, der håndterer patienten. Jeg ser det som en klar fordel, at vi er et lille, koncentreret team,« påpeger Claus Sloth, da samtalen falder på fordelene ved små henvisningsklinikker.

New in 2019!

Results in 12 min*

It’s ovulation time Get reliable, quantitative results to predict canine ovulation with

Catalyst® Progesterone† †

Exclusively on Catalyst One® and Catalyst Dx® chemistry analysers.

Contact your IDEXX Veterinary Diagnostic Consultant. Learn more at idexx.dk/prog or scan the QR code.

* Progesterone test results are available approximately 12 minutes after the start of the run. Exact time to results may vary.

Practice what’s possible® © 2019 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1809024-0319-DK • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.dk.

DYRLÆGEN 3/2019

15

Smådyr

Investering i rehabilitering skaber værdi Årslev Dyreklinik har de seneste år investeret i rehabilitering af smådyr. Investeringen har haft en positiv indvirkning på både klinikkens patienter, klienter og personale.

Af Cecilie Koksby Hass Inden veterinærsygeplejerske, Karina Tovborg, startede på Årslev Dyreklinik i et vikariat, lå det ikke i kortene, at klinikken i fremtiden ville komme til at investere i og tilbyde professionel behandling af genoptræningspatienter. Med sig i bagagen havde Karina Tovborg en ud-

dannelse som hundemassør og kraniosakralterapeut, og i sin første tid på klinikken tog hun sig blandt andet af laserterapi og massage af smådyr. Stille og roligt fik fysioterapien sneget sig mere og mere ind på klinikken, og i dag tilbyder Årslev Dyreklinik professionel genoptræning og kropskontrolstræning for smådyr.

Hver onsdag aften åbner veterinærsygeplejerske, Karina Tovborg, dørene op for holdtræning for hunde.

Kropskontrolstræning for hunde Hver onsdag aften åbner Årslev Dyreklinik dørene op for holdtræning for hunde. På holdene er der plads til alle slags hunde, og træningen bliver altid tilpasset den enkelte hund. Karina Tovborg har på holdene arbejdet med alt fra hvalpe i ti-ugers alderen til sports- og brugshunde til helt almindelige familiehunde.

Træningssessionerne varer fem kvarter og er opbygget som cirkeltræning, hvor hundene arbejder med hele kroppen ved hjælp af forskellige øvelser. I øvelserne er der fokus på blandt andet muskelstyrke, balance og smidighed.

Træningssessionerne starter altid med opvarmning med massage og udstræk.

Der er cirka ti øvelser per træningssession, og hver øvelse tager fem minutter og foregår ofte på tilpassede redskaber såsom vippebræt, fysiopeanut og luftmadras. Træningen afrundes altid med nedkøling og udstræk.

Karina Tovborg oplever, at der er stor efterspørgsel af og tilslutning til kropskontrolstræningen. »Tilslutningen er rigtig god. Jeg har to hold efter hinanden med fem hunde på

16

DYRLÆGEN 3/2019

hvert hold hver onsdag aften. Jeg har endda folk skrevet på venteliste. Jeg oplever, at mange klienter bliver ved med at komme igen for at videreudvikle deres hunde,« fortæller Karina Tovborg om tilslutningen til den fysioterapeutiske kropskontrolstræning på Årslev Dyreklinik.

Rehabilitering af smådyr Udover holdtræningen tilbyder Årslev Dyreklinik individuel behandling af genoptræningspatienter. Klinikken har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel af fysioterapeutisk behandling som led i genoptræningen af smådyr efter skader og operationer. I samme boldgade oplever Karina Tovborg og hendes kolleger, at flere og flere klienter efterspørger fysioterapeutisk behandling af seniorhunde.

Fysioterapi kan både benyttes som selvstændig behandling, symptom- og smertelindring og som led i en større behandling, hvor genoptræning er nødvendig for hurtigere at genoprette normal funktion af bevægeapparatet.

Investeringen, der har båret frugt På Årslev Dyreklinik er Karina Tovborgs chefer, Peter Knold og Steffen Knold, positivt overraskede over tilslutningen og interessen for træning af kropskontrol og fysioterapeutisk behandling. De har erfaret, at behovet for fysioterapi er steget de seneste år og har derfor valgt at investere i området på mere end én måde.

Da de alligevel skulle i gang med en udvidelse af klinikken, valgte de at udvide klinikken yderligere, så den nu inde-

holder et separat fysioterapirum med forskellige fysioterapeutiske redskaber.

De har også valgt at investere i veterinærsygeplejerske, Karina Tovborg, der til sommer starter på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering.

Peter Knold og Steffen Knold oplever, at deres investering i rehabilitering allerede har båret frugt. Det er deres erfaring, at rehabiliteringsmulighederne har en positiv indvirkning på både klinikkens patienter, klienter og personale.

De fremhæver, at det er en klar fordel for klinikken, at de ved hjælp af de fysioterapeutiske behandlingsmuligheder kan holde patienterne i huset. De har erfaret, at patienterne får et bedre forløb, når de kan gennemføre genoptræningen efter en operation i huset, og klinikken på den måde kan følge patienternes udvikling på tæt hånd. De oplever også, at patienterne hurtigere og i højere grad bliver trygge ved at komme på klinikken, når hele forløbet foregår ét sted. Og trygge patienter er en fordel for både patient, klient og klinik.

Karina Tovborg fortæller desuden, at det, hun holder mest af ved rehabilitering, er kundekontakten, som hun oplever som helt speciel i netop denne branche. Når patienterne kan holdes i huset, lærer man både patienterne og klienterne bedre at kende. Hun påpeger, at man naturligt kommer tættere på klienterne, fordi de kommer på klinikken flere gange gennem deres forløb. »I samråd med dyrlægen kom Karina med en behandlingsplan, hvor vores Midas fik laser og massage. Sideløbende fik vi lektier for til hjemmetræning, og vi blev instrueret grundigt i øvelser, vi kunne lave på den daglig gåtur. Det er fantastisk at opleve et godt samspil, når man kommer til dyrlægen. Samarbejdet på klinikken og de behandlingsmuligheder og tilbud, som vi har fået, passede perfekt til Midas,« fortæller klient, Kristen Lauritsen, om sin oplevelse hos Årslev Dyreklinik i forbindelse med en korsbåndsskade hos den 11-årige hund, Midas.

På Årslev Dyreklinik oplever de, at det tætte samarbejde mellem dyrlæge, terapeut og klient giver klienterne et større mod på at fortsætte genoptræningen af deres smådyr derhjemme. Denne form for kontakt har en positiv indvirkning på klienternes loyalitet og omtale af klinikken.

»De positive oplevelser rygtes hurtigt.

Blandt vores klienter rygtes det, at vi har fysioterapi, så de derfor kommer på klinikken i stedet for at søge andre alternative behandlere,« påpeger dyrlæge på Årslev Dyreklinik, Steffen Knold, og fortsætter: »Træningen (kropskontrol) bidrager desuden til, at vores klienter får kendskab til vores fysioterapiafdeling med laser, massage og genoptræning.« Af samme årsag oplever klinikken, at der er kommet flere rehabiliteringskonsultationer, og at antallet af laser- og massagebehandlinger er steget. »Det giver selvfølgelig også noget meromsætning, at der er kommet flere konsultationer og behandlinger. Det er kun positivt i forhold til investeringen,« understreger dyrlæge, Peter Knold.

Uddannelsesstart til sommer Uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering forventes at starte i juni 2019. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr. På Årslev Dyreklinik ser veterinærsygeplejerske, Karina Tovborg, frem til at understøtte sin praktiske erfaring med rehabilitering med større faglighed.

Hun starter efter planen på faguddannelsen til sommer. Det er hendes overbevisning, at hun herefter kan varetage rehabiliteringen med større variation og selvstændighed. »I takt med at jeg har haft et stigende antal patienter, har jeg udviklet mine færdigheder, der gør, at vi i dag tilbyder genoptræning. Alligevel kan jeg godt mærke, at det vil være godt med mere ballast i rygsækken. Det er ikke alt, man bare kan læse sig til på egen hånd,« fortæller Karina.

Sparringen med andre veterinærsygeplejersker med speciale i rehabilitering anser Karina Tovborg som en klar styrke ved efteruddannelsen. Hun tror på, at sparringen kan skabe en større variation i hendes behandlingsværktøjskasse, og at hun på den måde kan tilbyde en mere skræddersyet behandling til den enkelte patient.

Læs mere om uddannelsen på www.ddd.dk eller kontakt Anne Vitger på anvi@sund.ku.dk.

På Årslev Dyreklinik oplever de, at fysioterapeutiske behandlingsmuligheder kan holde patienterne i huset.

Fysioterapi kan benyttes som selvstændig behandling, symptom- og smertelindring og som led i en større behandling.

Investering i rehabilitering har haft en positiv indvirkning på både patienter, klienter og personale hos Årslev Dyreklinik.

DYRLÆGEN 3/2019

17

Stordyr

Reagensglaskalve sætter turbo på avlen Nyt værktøj i kvægavlen vil avle efter køer med mindre metanudslip

Af Klaus Eriksen, redaktør I en lille petriskål, blot få centimeter i diameter, lå i december 2017 på Københavns Universitet noget, som måske var starten på en helt ny måde at avle malkekøer på i Danmark.

Der var tale om de første reagensglasbefrugtede æg i projektet EliteOva, som blev dyrket i laboratorie for senere at blive kørt til en jysk avlsbesætning og overført til rugemødre. I september 2018 kom den første kalv til verden, sund, rask og med en vægt på 42 kilo. Kalven blev døbt EliteOvaOne, og siden er en yderligere række kalve fulgt efter.

Der er tidligere lavet kalve ved reagensglasbefrugtning i Danmark. Det nye i projektet EliteOva er, at man vil tage en lille cel-

leprøve fra det befugtede æg, mens det stadig er i petriskålen.

På grundlag af celleprøven kan man beregne et avlsindeks for det befrugtede æg.

Det er håbet, at metoden kan blive et godt supplement til nuværende avlsmetoder, til at avle efter nye træk hos vores malkekøer, og at dette vil kunne komme landmændene og samfundet til gode. »Vi håber, at metoderne udviklet i EliteOva vil skabe et dynamisk avlsredskab, som hurtigt og effektivt kan bruges til at tilpasse avlen efter landmændenes ønsker. Det vil for eksempel være muligt at frembringe og udvælge mange reagensglasbefrugtede æg fra forældre med rigtig god foderudnyttelse og som for eksempel er hornløse eller har en særligt ønsket mæl-

Her ses embryotransferdyrlæge Elisabeth Ravnevand sammen med fem kalve, der er lavet ud fra æg fra én enkelt ultralydsguidet æg-opsamling. Foto: EliteOva.

18

DYRLÆGEN 3/2019

EliteOva Undersøgelse af landmændenes og den øvrige befolknings holdning til projektet

Ultralydsovervåget udsugning af ægceller In vitro modning af ægceller

24 hours

In vitro befrugtning

24 hours

Analyse af DNA-markører i biopsy (avlsindex)

In vitro dyrkning af befrugtede æg (embryoner)

Overførsel af embryo til rugemor

Udtagning af cellebiopsi fra embryo

7 days

9 months

Frysning af embryo Molekylære analyser af embryonerne

kesammensætning,« siger Jan Bojsen-Møller Secher, ph.d. og adjunkt ved Sektion for Veterinær Reproduktion og Obstetrik, Københavns Universitet.

EliteOva gik ikke ud med nyheden, så snart recipientkoen havde fået det befrugtede æg ilagt. Man ville afvente og se, om kalven nu også rent faktisk var sund, stærk og rask. Det var den, og der er fortsat fokus på at sikre kalvenes sundhed.

Teknologien Teknologien bag EliteOva består i, at man ved hjælp af en ultralydsscanner og en fin kanyle er i stand til at udsuge flere æg fra udvalgte kvier med særligt højt avlsindeks. På den måde kan man befrugte mange æg fra samme ”superdyr”. De befrugtede æg kan herefter udvikle sig i op til en uge i petriskålen, inden de skal ilægges rugemødre.

Grænsen på syv dage er en biologisk barriere og har været en reel udfordring, når man gerne vil kende det befrugtede ægs avlsindeks, før det overføres. Det tager nemlig nogle dage at foretage analysen af DNA-markører i den lille celleprøve, som udtages fra det befrugtede æg. EliteOva arbejder på at finde en løsning på denne problemstilling og er tæt på at lykkes. »Allerede på dag fem kan vi udtage den lille vævsprøve og derefter fryse det befrugtede æg. På den måde kan vi kende det befrugtede ægs avlsindeks, før det overføres, og dermed kan vi være med til at sikre, at kun de bedste kalve kommer til verden,« siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Han nævner også, at der er stødt et mindre projekt til ››

Overvågning og studier af kalvene

Om projektet EliteOva //

Formål: Overordnet er formålet med EliteOva at sikre hurtigere fremskridt i avlen af fremtidens malkekøer, således at produktionen af dansk mælk bliver så effektiv og miljøvenlig som mulig. Projektet rummer omfattende undersøgelser af de befrugtede æg og de fødte kalve for også at sikre deres sundhed og kvalitet i den videre avl. //

Budget: 23 millioner kroner, heraf kommer 15 millioner kroner fra Innovationsfonden. De andre otte kommer fra de otte deltagende partnere. //

Partnere: Københavns Universitet (både Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi), Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, VikingGenetics, Trans Embryo Genetics og EmbryoTrans Biotech.

DYRLÆGEN 3/2019

19

De fem kalve på billedet er helsøskende fra én enkelt opu-session. Foto: EliteOva.

EliteOva. Det er navngivet EliteSemen og skal fokusere produktion af højkvalitetssæd til reagensglasbefrugtningen. Dette projekt er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.

Klimakøerne er på vej Man kender allerede de genetiske markører for gode klove, høj ydelse og andre ønskede egenskaber, som enten direkte eller indirekte er relaterede til den økonomiske bundlinje for landmanden.

Noget nyt er, at også hensynet til klimaet kan indgå i avlen. »Forskere på Aarhus Universitet og Viking Genetics med Jan Lassen i spidsen har vist, at der er stor forskel på, hvor meget metan to køer fra samme besætning udleder, selvom de er i samme paritet, lige langt i drægtigheden og yder det samme,« siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Der kan også være god økonomi i at avle efter ”klimavenlighed”, for det er i god tråd med forbrugernes ønsker, og så er det muligt, at køer, der producerer mindre metan, kan have en bedre foderudnyttelse, Forbrugerne skal med på råd Projektet er primært finansieret af Innovationsfonden. Et af fondens ønsker var, at man også tog landmændene og forbrugerne med på råd. »Det gav rigtig god mening for os at inkludere den vinkel. På den måde kommer vi hele vejen rundt i den kæde, der går fra stald til forbrug. Vi vil høre, hvad forbrugerne synes om de her perspektiver. Det er i sidste ende dem, som skal købe mælken,« siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Den race, EliteOva fokuserer på, er sortbroget dansk malkerace. Det skyldes, at EliteOva gennem avlsarbejdet i Viking Genetics har et unikt genomisk datamateriale for denne race. »Men selvfølgelig skal det her bredes ud til andre racer. Det er også et af målene,« siger Jan. Projektet løber frem til udgangen af 2021, og det samlede budget er på 23 millioner kroner. Ud af disse har Innovationsfonden støttet med 15 millioner kroner. Resten kommer fra projektets i alt otte partnere.

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Bovi – Til fremtidens mælkeproducent.

20

DYRLÆGEN 3/2019

Annonceplads reserveret til www.orionvet.dk

Annonceplads reserveret til www.orionvet.dk

DYRLÆGEN 3/2019

21

Hund

Rejse med hund – hvad skal jeg tænke på som dyrlæge?

Hundeejere har ofte mange spørgsmål til deres dyrlæge, når hunden skal med på rejse gennem Europa. Korrekt vaccination og et opdateret hundepas er vigtigt. Men mindst lige så vigtigt er det at få beskyttet hunden mod de mange forskellige relevante endo- og ektoparasitter, som findes på det europæiske kontinent, ikke mindst i Middelhavsområdet.

Af dyrlæge Ulrika Forshell og dyrlæge Ph.d. Margit Andreasen, Bayer Animal Health Nordic Beskyttelse af rejsende hunde mod parasitter og sygdomme er, set fra ejerens synspunkt, vigtig for den enkelte hund, men beskyttelsen er også vigtig for at minimere risikoen for, at hunden ufrivilligt indfører parasitter til Danmark fra sydlige himmelstrøg. For at minimere risikoen for overførsel af vektorbårne sygdomme og hjembringelse af parasitter bør hunden derfor i størst muligt omfang være beskyttet mod insekt- og flåtbid.

Eksempler på vektorer og parasitoverførsel er: Myg, som kan smitte med leishmania og tropisk hjerteorm, flåter der kan smitte med babesia og anaplasma og lopper, der kan overføre smitte med bændelorm. Udover at udgøre en sundhedsrisiko for hundene er mange af disse parasitter også zoonotiske.

Nogle infektioner overføres hurtigt fra insekt til hund, andre kræver blodsugning af længere varighed. Nyere forskning har vist, at overførselstiden af for eksempel babesia kan være kortere end tidligere antaget1,2,3.

Nedenfor er gennemgået en række parasitinfektioner af relevans for hunde på rejse, samt faktorer, der påvirker valg af behandling og forebyggelse.

Parasitter Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) I de nordiske lande har vi været relativt forskånede for alvorlige parasitære sygdomme hos hunde. En vigtig undtagelse er strongyliden Angiostrongylus vasorum. Parasitten har spredt sig fra Nordsjælland over hele landet, og forekomsten er generelt stigende blandt hunde i Danmark4. Symptomerne kommer oftest ”snigende” og er meget uspecifikke, eksempelvis hoste og motionsintolerance. Uden behandling er infektionen potentielt dødelig. Hunde med fremskredne stadier af sygdommen kan risikere at forbløde som følge af en hæmmet hæmostase.

Fransk hjerteorm forekommer i højendemiske, velafgrænsede områder i Europa. Spredningen foregår med snegle som 22

DYRLÆGEN 3/2019

mellemværter. Alle, som rejser i Europa med deres hunde, bør sørge for at beskytte hunden mod Angiostrongylus vasorum.

Det vil også forebygge, at danske hunde på rejse spreder smitten til andre europæiske lande.

Babesiose (Babesia spp.)

De protozoer, som forårsager babesiose hos hund, tilhører flere slægter og arter. De overføres med flåter af forskellige arter. Engflåten (Dermacentor reticulatus) observeres sporadisk i de nordiske lande, men er almindeligt forekommende i Vestog Centraleuropa. D. reticulatus er vektor for blandt andet Babesia canis, som nyligt er blevet påvist i Danmark. Kennelflåten (Rhipicephalus sanguineus) er vektor for Babesia vogeli. Kennelflåten trives godt i det tørre middelhavsmiljø og er i flere tilfælde blevet bragt med hjem fra ferien og derefter infesteret hele bygninger.

Babesiose forårsager anæmi, som følge af at parasitterne invaderer og ødelægger de røde blodlegemer. Symptomerne indbefatter blandt andet blege slimhinder, gulsot og hæmoglobinuri, og forløbet kan variere fra let til en perakut, kompliceret tilstand med multipelt organsvigt og død. Overførelsestiden for smitte kan være otte timer eller endog kortere tid efter flåten er begyndt at suge blod2. Forskere anbefaler at anvende repellerende produkter for at undgå blodsugning og minimere patogenoverførsel5.

Leishmaniose (Leishmania infantum) Mens babesia angriber de røde blodlegemer, så invaderer leishmania de hvide blodlegemer. Protozoerne overføres via stik fra sandmyggen Phlebotomus spp., hvor de fra stiksåret bevæger sig ind i de nærliggende leukocytter. Her prolifererer de, hvorefter leukocytterne sprænges og lader nye generationer af protozoer invadere nye leukocytter. I takt med at processen skrider frem, nedbrydes immunforsvaret. Som regel er det hudforandringer, der observeres først (eksempelvis alopeci og dermatit), hvorefter infektionen kan progrediere til en visceral form. Infektionen kan i længere tid være i en hviletilstand,

hvorunder der ikke vil være udslag i serologiske tests. Derfor kan smittede hunde, som er importeret eller har været med ude at rejse, virke raske og være seronegative, men senere udvikle sygdom. Sygdom kan for eksempel udløses ved stress eller ved behandling med kortikosteroider. Leishmaniose er vanskelig at behandle, idet parasitten ikke kan elimineres fuldstændigt, og eksisterende behandlinger har til formål at reducere infektionen. Derfor anbefales det at forebygge smitte til hunden med repellerende midler, der afstøder myg, før de kan nå at stikke6. Katte kan også smittes med leishmania.

Tropisk hjerteorm (Dirofilaria immitis) Tropisk hjerteorm spredes med myg som vektor, og disse er også obligate mellemværter. De myggearter, der spreder hjerteorm i Europa, er først og fremmest af slægterne Culex, Aedes og Anopheles. Under blodsugningen overfører myggen L3-larver til hundens hud, og larverne bevæger sig herefter ind i kroppen.

De voksne orm lever i lungearterien, og hunnerne bliver cirka 30 centimeter lange.

Infektionen med tropisk hjerteorm forløber som regel symptomfrit i de første seks-syv måneder, hvilket er den periode, hvorunder larverne modnes til voksne. Skaden, som parasitterne forøver, skyldes både en mekanisk hindring af hjerte-

klappernes lukning, slid på det vaskulære endotel samt produktion af toksiner. Endosymbionten Wolbachia, progredierende stenose og dannelsen af immunokomplekser skaber over tid et kompliceret klinisk billede. Symptomer kan være vægttab, svaghed, dyspnø og kronisk hoste, og ubehandlet har infektionen fatale konsekvenser. Forholdene kompliceres af, at de voksne orm ikke kan behandles med klassiske parasitmidler, samt at drab af ormene kan udgøre en stor risiko for hunden. Forebyggende behandling anbefales derfor fremfor behandlinger, der slår ormene ihjel7.

Forebyggelsen sker ved at behandle hunden, så myggene repelleres (holdes på afstand), og ved at forhindre udviklingen af L3-larver i hunden. Det første kan gøres med et repellerende lægemiddel med bevist effekt mod myg. L3-larverne kan forebygges og dræbes med et systemisk makrocyklisk lakton, hvormed sygdom forhindres.

Parasitten er zoonotisk. Den kan også give klinisk infektion hos katte.

Kutan dirofilariose (Dirofilaria repens) Som for den tropiske hjerteorm er det myg, der overfører larverne af D. repens til hunde. Prædilektionsstedet for de voksne orm er det subkutane væv, hvor de medfører lokale hævel- ››

Sandfluen (Phlebotomus sp.), der kan overføre Leishmania infantum.

DYRLÆGEN 3/2019

23

lamectin og ivermectin. I princippet har disse midler et ensartet spektrum, men deres farmakokinetiske profil kan variere , hvormed effektiviteten overfor forskellige parasitter kan variere ganske betydeligt. Vær opmærksom på, om den eller de parasitter, du ønsker at behandle, kan genfindes i produktets indikationsafsnit.

Praziquantel Praziquantel er det eneste middel, som er specifikt rettet mod alle typer af bændelorm, inklusiv larvestadier. Praziquantel påvirker bændelormenes integument, som bliver porøst og gennemtrængeligt, hvorved deres stofskifte ødelægges. På grund af praziquantels hurtige omsætning i kroppen har substansen ingen forebyggende effekt, men kan anses for at være en herog-nu behandling.

Engflåten (Dermacentor reticulatus) der blandt andet kan overføre Babesia canis. Copyrights for foto: Bayer Animal Health.

ser i huden. Ofte findes der flere orm i samme ”bo”. Følgerne af infektion er mere kosmetiske end patologiske; men da infektionen nemt kan forhindres med samme midler som for den tropiske hjerteorm, så er der ingen grund til ikke at forebygge.

D. repens forekommer så langt nordpå som i Baltikum. I Norden kan vi antage, at de tilfælde, vi ser, er importerede.

Parasitten er zoonotisk.

Forebyggelse og behandling Endoparasitære substanser Makrocykliske laktoner som profylakse Makrocykliske laktoner udvindes af jordbakterier (for eksempel Streptomyces spp.) og er en bredspektret stofgruppe med effekt mod et antal nematoder og mider. I denne stofgruppe finder man blandt andet moxidectin, milbemycin oxim, se-

Kontroller altid produktets SPC eller indlægsseddel, hvis du er i tvivl om, hvorvidt produktet kan forebygge overførsel af specifikke patogener. //

Det skal nævnes, at ingen midler har en 100 procent beskyttende effekt, men hvis produktet har indikation på beskyttelse mod for eksempel for eksempel leishmania eller babesia, kan man forvente en signifikant nedsat risiko ved korrekt brug. //

Læs eventuelt mere på www.medicintildyr.dk

24

DYRLÆGEN 3/2019

Ektoparasitære substanser Formålet med ektoparasitære behandlinger er at forebygge insekt-og flåtbid og derved minimere risikoen for overførsel af vektorbårne patogener. Midlerne er enten rettet mod spindlere (for eksempel flåter og mider) eller insekter (lopper og myg) eller er virksomme mod begge grupper.

I dag findes der et stort udvalg af ektoparasitære midler og forskellige applikationsmetoder, som giver udslag i hvordan produkterne virker.

Repellerende, topiske substanser Topiske midler applikeres enten ved spot-on eller som halsbånd og fordeler sig på hudens overflade og i pelsen via talgproduktionen. Nogle midler virker ved direkte kontakt med parasitterne, andre har repellerende effekt eller begge dele. Repellerende midler holder parasitterne på afstand, ligesom et myggemiddel. Det kan derfor være en fordel at benytte et middel, som både har repellerende og dræbende effekt. Effektens varighed afhænger af produktet, men vil typisk ligge mellem fire uger og otte måneder.

Systemiske substanser Systemiske midler kan gives som tablet eller injektion. Disse midler kræver et påbegyndt blodmåltid for at have den ønskede effekt på parasitten. Dette medfører generelt en risiko for overførsel af vektorbårne patogener. Varigheden af effekt varierer mellem én til 12 uger. Kig i lægemidlernes produktresume for at se, om der kan forventes beskyttelse mod vektorbårne sygdomme.

Referencer Schorderet-Weber et al, ”Blocking transmission of vector-borne diseases”, International Journal for Parasitology: Drugs and Drug Resistance 7 (2017) 90e109 2 Varloud et al, “Early Babesia canis transmission in dogs within 24 h and 8 h of infestation with infected pre-activated male Dermacentor reticulatus ticks”, Parasites & Vectors (2018) 11:41 3 Nicholson et al, ”The increasing recognition of rickettsial pathogens in dogs and people”, Volume 26, Issue 4, April 2010, pp. 205-212 4 https://www.minhundogkat.dk/da/artikler/hjertelungeorm-kortet/ 5 Sollano-Gallego et al, ”A review of canine babesiosis: the European perspective”, Parasites & Vectors (2016) 9:336 6 http://www.leishvet.org/wp-content/uploads/2018/07/EN-Guidelines.pdf 7 https://www.heartwormsociety.org/images/pdf/2018-AHS-Canine-Guidelines.pdf 1

Hund

Dyrlæge hjemme igen efter 25 år i England Dyrlæge Dorte Bejerholm har arbejdet i London i 25 år.

Her oplevede hun blandt andet store sociale forskelle, og hun lærte om mulighederne med alternativ behandling. Derudover fik årene i udlandet hende til at værdsætte den klassiske familiedyrlæge.

Af Lotte Overbjerg – Foto Anders Brohus Efter en lang årrække i London er dyrlæge Dorte Bejerholm tilbage i Danmark, hvor hun er ansat på Skejby Dyreklinik i Aarhus. Arbejdet i England har lært hende meget, og det har udviklet hendes syn på dyrlægeprofessionen. På flere punkter mener hun, vi i Danmark kan lære af vores engelske kolleger, der efter hendes vurdering er 10 til 15 år foran på nogle områder. Modsat er det engelske og det danske samfund meget forskelligt opbygget, og det afspejler sig også i måden, man holder dyr på i begge lande. »Det har været lærerigt at arbejde i en anden kultur. Selvom vi måske mener, at England ikke er meget forskelligt fra os, så oplevede jeg måder at holde kæledyr på, som er meget anderledes, end hvad vi gør i Danmark, og det hr været interessant at overvære,« fortæller Dorte Bejerholm.

God praktisk baggrund Som nyuddannet dyrlæge sidst i 1980’erne havde Dorte Bejerholm svært ved at finde arbejde. Klinikker og hospitaler ville ››

Dyrlæge Dorte Bejerholm har stor erfaring med rehabilitering blandt andet efter hofte- og rygoperationer.

.

IT i øjenhøjde Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

.

DYRLÆGEN 3/2019

25

have dyrlæger med erfaring, og det havde hun selvsagt ikke endnu. Efter nogle måneders forgæves søgen, tog hun derfor en beslutning og søgte til England, hvor hun hurtigt fik flere aftaler om jobinterviews og efterfølgende jobtilbud.

»Det var dejligt at være en eftertragtet arbejdskraft, og jeg fandt hurtigt ud af, at selvom mange arbejdsgivere herhjemme mente, at en nyuddannet manglede erfaring, så var jeg som danskuddannet dyrlæge rigtig godt stillet og havde mere praktisk erfaring med i ba-

gagen end nyuddannede englændere,« fortæller Dorte Bejerholm.

En af grundene var formentlig, at der på det engelske dyrlægestudie var begrænsninger på, hvor meget der måtte bruges levende dyr i undervisningen, og de engelske kolleger var derfor over-

Dorte Bejerholm har arbejdet 25 år i London er er nu tilbage i Danmark, hvor hun er ansat på Skejby Dyreklinik.

26

DYRLÆGEN 3/2019

Længere fremme med alternativ behandling Efter en årrække i London købte Dorte Bejerholm sin egen klinik, hvor hun fik mulighed for at udvikle nogle af sine interesArabisk prins, nanny seområder. og dog walker »Jeg havde selv en Den danske dyrlæge Jeg havde selv en schæfer med schæfer med dårlig hofte, arbejdede blandt andårlig hofte, så fysioterapi og så fysioterapi og rehabilidet i en klinik i en af rehabilitering har altid interesseret mig. tering har altid interesseLondons mest velharet mig. Da jeg åbnede vende bydele, og beDa jeg åbnede egen klinik, indrettede jeg egen klinik, indrettede jeg boernes økonomiske et rum til hydroterapi med et rum til hydroterapi niveau afspejlede sig i waterwalker og pool. med waterwalker og pool. høj grad i måden, de Det var den første af sin art i holdt husdyr på. // London, og den blev hurtigt »Det var virkeligt inteDorte Bejerholm. populær. Man skal lige huske ressant at opleve. Herpå, at dette er cirka 20 år siden, hjemme er det typisk ejeren så vi var noget længere fremme i eller en i ejerens familie, der England med den slags end Danmark passer kæledyrene. I de rige kvarvar,« siger Dorte Bejerholm. terer havde mange både hushjælp og Hydroterapi for hunde var faktisk så banebarnepiger, og her var det ofte familiens brydende på det tidspunkt, at en engelsk tv-station ansatte, der kom ind på klinikken med kæledyvar forbi med kamera for at filme en behandling og fortælle ›› rene, og det var formentlig også dem, der passede dyret i hverdagen,« fortæller Dorte Bejerholm, der medgiver, at det var svært at sætte sig ind i mange af klienternes livsførelse.

Hun oplevede flere gange, at hunde og katte blev kørt til klinikken i fine, dyre biler med chauffør, og så var det en nanny, en dog walker eller en house keeper, der steg ud og kom ind med dyret.

Den økonomiske situation gjorde heldigvis også, at der ikke skulle spares på noget, og at man ikke var bange for at Heska® ALLERCEPT® test foreslå dyre behandlinger, hvis det var nødvendigt for dyret.

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. Flere ejere var højtstående udenlandske forretningsfolk, og NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion der var sågar en enkelt arabisk prins i kundekartoteket. hvis positiv blokeres denne ved paneltesten.

Ring for afhentning af prøver med GLS. Dorte Bejerholm fik også det engelske samfunds klasseinddeling at føle på den positive måde.

Hund og Kat: Hest: »Herhjemme er vi vant til, at rådgivning omkring behandling • Screening panel (indendørs, græspollen, • Screening panel (husstøvmider, ukrudtspollen og træpollen) lagermider, skimmelsvampe, af dyr ofte foregår som en dialog med ejerne. Vi kommer med • Indendørs paneltest (12 allergener incl. insekter, pollen grp 1 og grp 2) anbefalinger, og de lytter til os, og vi lytter til dem. I England Malassezia) • Hestepanel (24 allergener) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) mærkede jeg hurtigt, at dyrlæger har en høj status i samfun• Pollen panel (12 allergener) • Pollen (12 allergener) det, og der var altid stor respekt om mig og mine diagnoser,« • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Insekt panel (6 allergener) fortæller Dorte Bejerholm. raskede, når Dorte Bejerholm fortalte om den danske uddannelse og den praktik, dyrlægestuderende gennemgår.

Vet-Allergy

• Foder Reaktions Test (FRT) til hund og kat.

Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Teglvænget 5, st. th. • 9000 Aalborg

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN 3/2019

27

Dyrlæge Dorte Bejerholm er i dag ansat på Skejby Dyreklinik, som ejes af dyrlæge Lene Trier. De to har et godt samarbejde, og deres klienter er glade for at komme hos den klassiske familiedyrlæge.

om de nye muligheder i deres nyhedsudsendelse. »Vi opnåede rigtig gode resultater med genoptræning efter ortopædiske operationer, og vi fandt ud af, at i tilfælde af hofteledsdysplasi, kunne den rette træning tidligt i hundens liv give en markant forlængelse af tiden, før symptomerne viste sig. I visse tilfælde kunne vi undgå et ellers akut behov for hip replacement. Det var spændende at arbejde med dette område, som jo var nyt dengang, og jeg er stolt af de resultater, vi opnåede,« siger dyrlægen.

Inden for andre alternative behandlingsformer var englænderne også længere fremme end danske dyrlæger. Både 28

DYRLÆGEN 3/2019

akupunktur, osteopati og homøopati var ifølge Dorte Bejerholm allerede anderkendte behandlingsformer i England for 20 år siden, hvorimod det stadig anses som alternative metoder herhjemme i dag.

Selvstændig eller del af kæde En af udfordringerne i at drive selvstændig klinik i England er også en af grundene til, at Dorte Bejerholm til sidst valgte at lukke sin klinik og rejse hjem til Danmark i 2013 efter 25 år i England.

Det var svært at få en selvstændig almindelig praktiserende dyrlægeklinik til at fungere finansielt. Med mulighederne for mere og mere specialiserede

behandlinger, henvises der i større grad til specialklinikkerne, som derved tjener på den praktiserende dyrlæges henvisninger. »Det er svært at holde på patienterne, når man er en lille selvstændig klinik. Man er nødt til at henvise, og så kan det være svært at tjene penge. Desuden er der andre regler om prissætningen på medicin i England, og det betyder, at leverandørerne kan give rabat til dem, der køber stort ind, og det skævvrider konkurrencen for de små klinikker. Jeg så, hvordan mange små klinikker blev indlemmet som satellitklinikker hos de store med de fordele og ulemper, det nu giver. Det er jo også det, vi ser herhjemme i disse år med

blandt andre AniCuras indtog på det danske dyrlægemarked,« vurderer Dorte Bejerholm. »Det er naturligvis positivt, at der hele tiden kommer bedre og mere avanceret diagnostik og behandlingsmuligheder indenfor veterinærmedicinen, men det gør generelt, at det er blevet svært at få en almen praksis til at fungere økonomisk,« forklarer hun.

Behov for den klassiske familiedyrlæge I dag er Dorte Bejerholm ansat på Skejby Dyreklinik, hvor hun er eneste dyrlæge sammen med indehaver Lene Trier. De to nyder godt af kundernes loyalitet og betegner sig selv som en klassisk familiedyrlægepraksis. »Vi kender vores klienter, og de har kommet her i årevis og kender os. Selvfølgelig henviser vi, når der er behov for det, men klienterne kommer gerne tilbage til os efterfølgende. Og vi sætter pris på det forhold, der opstår mellem dyrlæge og klient gennem årene,« fortæller Dorte Bejerholm.

Både hun og Lene Trier har set, hvordan mange af deres selvstændige kolleger er blevet opkøbt af de store kæder de seneste par år, men de to dyrlæger, der begge er i 50’erne har valgt at forblive selvstændige. »En dag bliver vi sikkert også opkøbt, men i øjeblikket er vi glade for at være os selv, og vi kan se på vores klienter, at der stadig er brug for den klassiske familiedyrlæge, som vi er,« siger Dorte Bejerholm.

Dorte Bejerholm //

Uddannet fra Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole i 1989. //

Har arbejdet i London i knapt 25 år, hvor hun blandt andet havde egen klinik. //

Havde egen klinik, der som den første i London tilbød hydroterapi. //

Stort udvalg af tandbørster til kæledyr - køb direkte hos os!

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70

t -fordi dkeun e t beds nok! er godt ATA ”MEGA SOFT”

CS SURGICAL ”MEGA SOFT”

CS SMART

CS 708 IMPLANT ORTHO

CS 5460 ULTRA SOFT

DYRLÆGEN 3/2019

29

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet

//

Dette er den 38. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

//

Denne klumme er skrevet i samarbejde med Ida Thøfner, som er adjunkt i fjerkræsygdomme ved Københavns Universitet.

30

DYRLÆGEN 3/2019

Den beskidte krig mod rotterne i mit udhus – hvornår får den ende?

I denne klumme reflekterer Peter Sandøe over den dobbeltmoral, der hersker i forhold til behandling af rotter: Mens forsøgsrotter ikke må opleve langvarig og intens lidelse, foreskriver loven, at rotter skal aflives ved hjælp af en langtsomt virkende gift.

I sidste uge opdagede jeg, at der var en mus i en fælde, som jeg en uge tidligere havde sat op under min køkkenvask. Anledningen til opdagelsen var en ubehagelig, kvalm lugt, jeg fik i næseborene, hver gang jeg skulle putte noget i skraldespanden. I første omgang troede jeg, at det var skraldespanden, den var gal med. Men da jeg, uden effekt på den grimme lugt, havde båret begge skraldeposer ud, mindede min kone mig om musefælden.

Og ganske rigtigt var der en mus, som formodentlig havde fået en hurtig og smertefri død, da fældens kæber klappede sammen om dens hals, mens den forsøgte at få tag i de rosiner, som jeg havde placeret som lokkemad inde i fælden. Den lille sø af ildelugtende kropsvæsker tjente nu som et posthumt ”tak for sidst” fra musen.

Når man som jeg bor i et gammelt hus langt ude på landet, omgivet af marker, vænner man sig til, at der i vinterhalvåret skal kæmpes mod indtrængende mus. De er relativt lette at fange i klapfælder. Så det er bare med at komme i gang med at sætte fælder op, når man hører puslen i hjørnerne eller støder på små sorte muselorte eller ildelugtende og klistrede pletter med musetis.

En sjælden gang kan man være nødt til at kasserere en pose mel eller rosiner, som musene har nydt godt af, inden fælden klappede.

Men i det store hele er problemet med musene til at overse og håndtere. Og da musene næsten altid får en hurtig og smertefri død, er dette ikke noget, som bekymrer mig synderligt.

Tegn på rotter Anderledes er det med rotterne, der hvert år invaderer mit udhus, som er en gammel staldbygning. Efter alt at dømme kommer mine rotter fra samme sted som musene, nemlig fra de omgivende marker, mens de inde i byerne ofte kommer fra kloakkerne. Gudskelov har rotterne ikke fundet vej ind til huset, hvor vi bor, eller til det rum i udhuset, hvor vi har madvarer.

Det første, jeg ser til dem, er, at der begynder at ligge lidt jord ved siden af et hul i betongulvet i det ene hjørne af rummet, hvor jeg har mit værksted. Inden jeg ser mig om, er jordbunken så stor, at der skal en trillebør til at køre den væk. Da dette har stået på hvert år i snart tre årtier, formoder jeg, at rummets betongulv er totalt undermineret. Samtidig sætter rotterne sig spor i form af ildelugtende efterladenskaber og ved at tage for sig af alt i mine skuffer, som kan bides i stykker. I den skuffe, hvor der tidligere stod fire papkasser med søm, ligger der nu en stor bunke søm iblandet papstykker og rottelort.

En sag for de kommunale myndigheder Da et par rotter som bekendt på meget kort tid kan blive til mange (ifølge den seneste officielle vejledning om rottebekæmpelse har undersøgelser vist, at ét par rotter på et år kan blive til 862 individer), så nytter det ikke noget at sidde på hænderne i forhold til komme i gang med at bekæmpe dem.

Og det er faktisk heller ikke noget, man selv

bestemmer, om man skal gøre. Mens bekæmpelse af mus er en privatsag, og jeg derfor uden indblanding fra myndighedernes side kunne lade mit hus blive til én stor muserede, har jeg som borger faktisk pligt til at melde tegn på rotter til kommunen, som til gengæld har pligt til at sende en rottebekæmper.

Metoder til rottebekæmpelse Gennem de første mange år fik jeg lov at føre kampen mod rotterne selv ved hjælp af små plastikposer med korn eller gryn iblandet rottegift, som jeg om efteråret fik udleveret af en lokal landmand, der havde et fritidsjob som rottebekæmper. Disse poser lagde jeg i hullet ved siden af jordbunken og andre steder, hvor rotterne så ud til at færdes.

I de senere år er jeg dog kommet meget mere under opsyn. Nu skal en medarbejder fra det firma, som min kommune har overladt rottebekæmpelsen til, først ud og tjekke, om der faktisk er rotter. Og vedkommende udleverer heller ikke giften til mig, men opsætter i stedet små stålkasser med huller i siden,

hvor rottegiften ligger inde i midten bag en plade, så det i teorien kun er rotten, som kan komme til giften.

Jeg må dog indrømme, at jeg fluks, når rottebekæmperen er kørt, med en lille tang får åbnet stålkassen, tager blokkene med rottegift ud, knuser dem og lægger dem på en tallerken sammen med stykker af Yankee-bar og rosiner, som jeg har hørt skulle være nogle af rotternes yndlingsspiser. På den måde kan jeg dag for dag følge med i, hvordan det går med at få rotterne til at fortære giften. Når giften er spist, skriver jeg til rottebekæmperen, at der er spist op, hvorefter kassen bliver fyldt op igen.

Langtsomtvirkende gift I år gik det rigtig godt med at få rotterne til at spise, men tilsyneladende ikke særligt godt med at få dem til at dø. Da jeg klagede min nød til rottebekæmperen, fik jeg udleveret et par drabelige smækfælder af stål – og i løbet af et par dage i starten af januar lykkedes det mig at fange ikke mindre end to rotter i disse fælder. Herefter holdt jordbunken i mit

udhus op med at vokse, og rottebekæmperen og jeg kunne erklære krigen for vundet i denne omgang.

Vi havde dog gjort regning uden vært – for i slutningen af januar begyndte der igen at vokse en jordbunke frem. Jeg satte straks fælder op igen, og rottebekæmperen kom tilbage med mere gift.

Denne gang var rotterne for smarte til at gå i fælden. Det kan være de har set, hvad der skete med de andre rotter tidligere på måneden. I modsætning til musene, som jeg engang hørte en medarbejder på det hedengangne skadedyrlaboratorium omtale som ”de glade idioter”, så er rotterne meget lærenemme og derfor svære at bekæmpe.

Derfor er den gift, man bruger til at udrydde rotterne med, også af en særligt langsomtvirkende form. Giften er en såkaldt antikoagulant, der bevirker, at rotten får indre blødninger, som det tager den mellem fire dage og to uger at dø af. Fidusen ved denne langsomme død er, at rotten ikke kan forbinde sit ubehag med den føde, den har indtaget. Da rotter ikke alene er kloge, men ››

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 3/2019

31

Denne rotte var heldig. Den fik en hurtig og effektiv død i en smækfælde, mens andre rotter i Peter Sandøes udhus døde en langsom forgiftningsdød. Foto: Peter Sandøe.

også forsigtige, ville de hurtigt lære at undgå hurtigvirkende gift efter at have mærket virkningen af en første lille smagsprøve. Samtidig kan man nå at redde katte, hunde og andre dyr, som har spist rottegift, ved at give dem K1 vitamin, som er det stof, de forgiftede rotter mangler i deres blod.

Denne metode til at bekæmpe rotter med er smart, men der er også problemer – ikke mindst i forhold til udvikling af resistens, idet der over tid sker en selektion af rotter, som ikke påvirkes effektivt af giften. En af grundene til, at man har overladt rottebekæmpelsen til professionelle, er netop ønsket om at forebygge resistens. Dels sikrer man sig, at der kun bliver brugt gift, når der faktisk er et rotteproblem. Dels råder de professionelle rottebekæmpere over stærkere gifte end de, der normalt bruges. De stærkere gifte anvendes kun som sidste udvej, så der ikke også opstår resistens mod dem.

Hvad med etikken?

I det hele taget må man sige, at effektiviteten er i højsædet, når det gælder rottebekæmpelse. Men hvad med etikken?

Ikke alene kan det virke lidt ufint på denne måde at narre de kloge dyr; men 32

DYRLÆGEN 3/2019

der er jo også tale om en rigtig grim aflivningsmetode.

En række dyrevelfærdsforskere, som har set nærmere på bekæmpelse af rotter ved hjælp af antikoagulanter, er enige om, at det ofte vil være meget lidelsesvoldende for rotterne at dø på denne måde. Det er faktisk så lidelsesvoldende, at det er på kant med dyreforsøgslovgivningen at lave forsøg, hvor man under kontrollerede former afprøver rottegift på forsøgsrotter.

Dobbeltmoralsk behandling af rotter Det sidste er i sig selv ganske dobbeltmoralsk: Det er præcis de samme dyr, der er tale om. Men når rotten indgår i et forsøg, er der via lovgivning sat klare grænser for, hvor meget den må lide. Når den derimod optræder som skadedyr, må den bekæmpes med midler, der overskrider de nævnte grænser. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at der ikke findes andre effektive midler til at bekæmpe rotter med, men jeg vil påstå, at problemet mere er økonomisk end teknisk.

Blev der blot afsat en brøkdel af de midler, som anvendes til at forske i og sikre forsøgsrotternes velfærd, til at udvikle og implementere en mere dyreven-

lig rottebekæmpelse, ville man hurtigt kunne gøre det bedre – for eksempel ved at anvende gode elektroniske fælder. Og det er vigtigt at bide mærke i, at antallet af rotter, som hvert år forgiftes, formodentlig er langt større end antallet af rotter, som indgår i forsøg. I Danmark blev der i 2017 brugt knap 40.000 rotter til forsøg, mens jeg på en enkelt ejendom i år formodentlig har taget livet af fem til ti rotter. Ganger man det tal op ud fra nogle realistiske antagelser om forekomsten af rotter i landet, når man til et tal, som er langt større end 40.000.

Det tog nogle uger og rigtig meget rottegift, før jordbunken igen holdt op med at vokse og bidderne af Yankee-baren lå urørt hen; og for en uges tid siden kunne jeg endelig erklære mig som sejrherre i årets rottekrig, afmontere klapfælderne og skaffe mig af med den overskydende rottegift. Det er dog ikke en sejr, jeg er særlig stolt af; og det er mit store håb, at der snart vil blive taget initiativer på området, som gør, at jeg kan komme af med rotterne i mit udhus på en lige så ordentlig måde, som det sker med musene inde i min bolig. Jeg vil fortsat gerne vinde slaget mod rotterne, men helst ikke på samme beskidte måde som hidtil.

Økonomi

Giver din opsparing et ordentligt afkast?

Mange lader opsparinger og investeringer stå uden aktivt at tjekke, om de faktisk leverer et konkurrencedygtigt afkast.

Det er ærgerligt, når man med et relativt enkelt værktøj kan teste sin investerings styrke og måle, hvordan den klarer sig.

Det er let at lade stå til, når det gælder dine investeringer og pensionsopsparinger. Der er formentligt lang tid til, at du skal bruge pengene, og du har så travlt med at gøre karriere inden for dyrlægeverdenen, at du ofte glemmer at tjekke, om der egentlig bliver leveret det afkast af pengene, som du kan og bør forvente. Den lærdom gælder formentlig også blandt dyrlæger, der har travlt med at være der for klienterne og deres kæledyr.

Frygt ej, hjælpen er nær, hvis du blot sætter lidt tid af til opgaven. Ligesom når du sammenligner priser på alle mulige andre varer hos Pricerunner eller tjekker anmeldelser hos Trustpilot eller Tripadvisor, har du mulighed for at teste, om dine investeringer lever op til forventningerne.

Navnet er Morningstar, men konceptet er dybest set det samme som hos Pricerunner og Trustpilot. På Morningstar kan du tjekke dit afkast og sammenligne dine egne investeringer med andre i samme kategori. Ethvert investeringsforeningsbevis i dit værdipapirdepot er en del af en Morningstar-kategori. Det betyder, at du altid kan måle og sammenligne det pågældende værdipapir med andre inden for samme kategori.

Det betyder helt konkret, at du kan tjekke, om omkostningerne er lavere eller højere end de øvrige i kategorien. Sammenligningen af afkastet kan måles helt ned til én eller tre måneders sigt, men også tre, fem og syv år tilbage i tiden.

Du kan også se, hvis det er gået godt i 12 år, men porteføljemanageren er skiftet ud for 14 dage siden. Hvis hele den gode periode er managerens fortjeneste, skal du måske begynde at

overveje noget andet eller følge med derhen, hvor den dygtige manager nu slår sine folder.

Når du begiver dig ud i Morningstar-universet er det letteste pejlemærke at kigge efter antallet af stjerner. Ser du fire eller de maksimale fem stjerner ud for en investeringsforening, er det en god indikator på, at der her leveres god kvalitet inden for den pågældende kategori.

Stjernerne er et udtryk for, hvordan den pågældende investering har klaret sig de forgangne tre år, og det er en tilpas lang horisont til, at der ligger en vis sikkerhed for god formuebevarelse og -forøgelse, hvis der er uddelt fire eller fem Morningstar-stjerner.

Mange mennesker vil instinktivt kigge efter de laveste omkostninger, når det gælder investeringer. Det er fuldt forståeligt, og det giver altid god mening at se, hvad andre vil have for den ydelse, de leverer til deres kunder.

Når det gælder investeringer, er de laveste omkostninger dog ikke nødvendigvis vinderen i det lange løb. Selvfølgelig er omkostningerne vigtige, men de laveste omkostninger behøver ikke være den bedste investering. Kan du finde en kapitalforvalter, der vedvarende leverer bedre afkast, men også har højere omkostninger, kan regnestykket godt falde ud til fordel for de højere omkostninger, så længe afkastet er endnu højere. Du skal med andre ord kigge dig godt for.

Nogen garantier udstikkes der som bekendt ikke. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, men at gå igennem sine investeringer med Morningstars sammenligningsværktøj er uden tvivl en god rettesnor og et pejlemærke for, om du kan forvente, at din formue vil yngle i fremtiden eller ej.

Helle Snedker Kundedirektør hos Formuepleje. //

Morningstar er et let og overskueligt værktøj til at vurdere afkastet af dine investeringer.

DYRLÆGEN 3/2019

33

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik.

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr.

Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen.

Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Kære annoncør Har du budskaber til deltagerne på Årsmødet?

Kontakt Lise Mogensen for annoncering i DYRLÆGEN nr. 4. lm@jjkommunikation.dk Tlf. 4659 0550

Gør dine budskaber let spiselige Har du svært ved at fange og fastholde klienternes opmærksomhed?

Professionelle videoer serverer dine budskaber, værdier og specialer på en lækker og let spiselige måde, så din klinik bliver set og husket.

Sig d

et me

videod

Mangler du en video til din hjemmeside, venteværelse eller sociale medier? Vi hjælper dig i hele processen fra idéudvikling til færdig video.

80høj% ere

ghed ndeli e k n ge ideo med v

34

DYRLÆGEN 3/2019

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

4659 0550 · info@jjkommunikation.dk · jjkommunikation.dk

Vil din hund trives som besøgshund?

Sanne Rousau er frivillig i TrygFonden Besøgshunde.

Et par gange om måneden besøger hun beboere på et plejecenter i Kolding sammen med sine to hunde, Alba og Texas. Og smil breder sig, når snuderne viser sig.

TrygFonden Besøgshunde sætter hundenes velfærd i centrum. Derfor har vi udviklet en unik optagelsesprøve, hvor vi spørger hunden, om den vil trives i jobbet. Alle hunde bliver undersøgt af en dyrlæge og en hundeadfærdskonsulent. De sikrer, at hunden er sund og rask og klar til de mange nye mennesker og udfordringer. Vi taler også med hundens ejer om vigtigheden af at læse hundens signaler og tilgodese dens behov under besøgene. På den måde skaber vi en ordning til glæde for mennesker og dyr. Tak fordi I tager godt imod vores hunde.

besøgshunde.dk

KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL HUDPROBLEMER Det er kompliceret at diagnosticere og håndtere hudproblemer og processen kan være frustrerende for kæledyrets ejer.

Takket være 50 års forskning, grundig observation og samarbejde med dyrlæger ved vi, at innovative ernærings løsninger kan bruges fra udredning til langsigtet håndtering af hudproblemer, som for eksempel ROYAL CANIN® ANALLERGENIC - dit første valg som eliminationsdiæt til udredning af allergisk dermatitis.

ROYAL CANIN® har redskaber til udredning, håndtering og til at øge compliance hos ejere af dermatologiske patienter.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Kontakt din Royal Canin konsulent og hør nærmere om vores Dermatologiske produkter.