Dyrlægen 3/2018

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

3/2018 · Maj 12. årgang

Frederiksværk Dyrehospital er helt fremme på de sociale medier og bruger Facebook som en strategisk del af deres markedsføring.

Henover vinteren har Frederiksværk Dyrehospital hver uge sendt video live fra klinikken. Emnerne har blandt andet været overvægt hos smådyr, mave/tarmlidelser, tænder og gigt hos seniordyr.

Denne plads er reseveret til www.bayer.dk

Dyrlæge vil kortlægge hundens ’pain face’

evet.dk

- veterinærbranchens

Dansk dyrlæge vil med nyt forskningsprojekt hjælpe hundeejere med at forstå hundens signaler, når den har ondt.

bedste webshop SELVBETJENINGSMODUL DINE FAVORITLISTER

NEM BETJENING OPRET SELV NYT LOGIN

CHAT FUNKTION ÅBEN 24-7

Dyrlæge Karina Bech Gleerup har modtaget forskningsmidler til at analysere hundes mimik. Hun vil finde frem til de signaler, hunden sender med sine ansigtsudtryk, når den har ondt.

Hunde kan have smerter uden at vise tydelige tegn på det. Dyrlæge Karina Bech Gleerup har i samarbejde med professor i dyreadfærd, Björn Forkman fra KU og med midler fra Agria Dyreforsikrings Forskningsfond sat sig for at undersøge, hvilke signaler hunden sender med ansigtet, når den har ondt, et såkaldt ’pain face’. »Et pain face er en bestemt mimik hos dyr, som er tegn på, at dyret har smerter. Kan man kortlægge de træk i ansigtet, som udgør et pain face hos hunde, så hjælper man hundeejere og ikke mindst hundene, som potentielt set kan blive skånet for lange perioder med smerter,« siger Karina Bech Gleerup om intentionen med projektet.

Tidligere projekt med heste Sidste år præsenterede Karina Bech Gleerup resultaterne af et lignende forskningsprojekt, som handlede om pain face hos heste. Resultaterne viste, at der er fem konkrete ændringer i hestens ansigtsmimik, når den har smerter. Projektet om pain face hos heste har bidraget til, at flere hesteejere opdager smerter i tide.

Karina Bech Gleerup håber, at det nye projekt vil hjælpe hundeejerne på samme måde som hesteejerne: »Jeg har modtaget rigtig god feedback siden mit første projekt.

Mange hesteejere har fortalt mig, at de har brugt metoden til at vurdere, om deres hest skal til dyrlægen. Det har bidraget til, at smertefulde lidelser bliver opdaget i tide,« fortæller Karina Bech Gleerup.

Ifølge hende er der store ligheder mellem dyr, når det kommer til udtrykket af smerter i deres mimik. Hun forventer derfor, at det vil være muligt at kortlægge hundens pain face, og hun forventer også, at der vil være ligheder mellem heste og hundes pain face.

Karina Bech Gleerup regner med, at hun kan præsentere resultater af sit forskningsprojekt i 2019.

NYT

KURSUSKATALOG VEDLAGT I DENNE UDGAVE AF DYRLÆGEN

VIDEN, INDSIGT

UDSYN Mange spændende kurser på www.evet.dk

NYHED

®

000176_Annonce_DYRLÆGEN_Maj 2018.indd 1

EARLY BIRD-rabat på bestilling af kurser inden 15. juli 2018.

DYRLÆGEN • 3/201801/05/18 3

11:23

INDHOLD

6

14

36

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 3/2018

6

Universitet udvider tandklinik

9

Diplomat i veterinær odontologi

10

Ny sygeforsikring til kaniner

12

Kæledyrenes forældre kræver behandling

14

Dyrehospital går live på Facebook

16

Fokus på adfærd betaler sig

22

Hunde med tegn på cystitis overbehandles

27

Gode råd om investeringer

28

Nyt laboratorieudstyr på klinikken

30

Er vi på vej mod en masseuddøen af verdens dyrearter?

34

Kursusleder takker af

36

Hundefrisør opdager sygdomme

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 27. august 2018 Deadline for indlæg er 30. juli Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Forsidefoto: Michael Vienø.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

IF THIS FACE

"

DOESN'T CONVINCE YOU

SOMETHING'S

WRONG, I DON'T KNOW WHAT WILL."

Pets can’t talk to you about their kidneys.

Catalyst® SDMA can.

Exclusively on Catalyst One® and Catalyst Dx® chemistry analysers

© 2018 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1801082-0218 • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

Learn more at www.idexx.eu/sdma Complete Solutions

Tandklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr har nu åbent fuld tid med fuld bemanding af dyrlæge Hanne Kortegaard samt en eller flere veterinærsygeplejersker.

Universitet udvider tandklinik Tandklinikken på KU er nu fuldtidsbemandet med veterinærsygeplejersker og en seniordyrlæge, der er nykåret diplomat i veterinær odontologi. Klinikken vil fremover kunne uddanne specialdyrlæger i tænder.

Af Lotte Overbjerg

Dyrehospitalet på SUND (tidligere Landbohøjskolen og LIFE) er Danmarks eneste universitetsdyrehospital, hvor der både undervises og forskes i sygdomme hos familiedyr.

6

DYRLÆGEN • 3/2018

Tandklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr er blevet udvidet, og fra årets start har der været åbent på fuld tid med fuld bemanding. En udvikling, der passer seniordyrlæge Hanne Kortegaard særdeles godt. »Der er stor efterspørgsel efter tider i klinikken, og den kan vi nu møde. Tidli-

gere har klinikken kun være åben på udvalgte tidspunkter, fordi jeg var ansat på det kirurgiske team og også havde andre opgaver. Nu er jeg udelukkende tilknyttet tandklinikken, og det giver blandt andet bedre vilkår for vores henvisende klinikker,« forklarer Hanne Kortegaard.

Hun færdiggjorde i efteråret sin uddannelse til diplomat i veterinær odontologi, som kun den anden dyrlæge i Danmark. »Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg nu udelukkende kan beskæftige mig med

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Personlig

CIALISER E P

ET

S

Vi er vilde med dyrlæger Læs mere på

ID

IT

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for dyrlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre dyrlæger.

Derfor skal du vælge os Din branche er en af de få udvalgte, vi er specialister i.

Du kan derfor altid regne med, at vi er helt opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Den danske Dyrlægeforening.

V

LSB.DK

ERHVER

3378 2388

Ring: – og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på

lsb.dk/erhverv og book møde

mundhulesygdomme, som er min helt store interesse. Det højner klinikkens erfaringsniveau, og betyder blandt andet at også de tilknyttede veterinærsygeplejersker (VSP’er) bliver endnu dygtigere,« siger Hanne Kortegaard.

VSP’ere på fuld tid Udover Hanne Kortegaards fuldtidsengagement er den store ændring på KU’s tandklinik, at der nu også er en VSP’er tilknyttet på fuld tid ud over ham eller hende, der står for anæstesien. Tre medarbejdere deles om fuldtidsstillingen, og den ene er ved at uddanne sig til fagveterinærsygeplejerske i veterinær odontologi. »Det er en stor fordel, at jeg hele tiden har hjælp. Det gør, at vi kan arbejde hurtigere, og at vi yder bedre service for vores kunder. Det at have fast tilknyttede sygeplejersker er et stort privilegium, og de er alle tre dygtige medarbejdere,« fortæller Hanne Kortegaard.

Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg nu udelukkende kan beskæftige mig med mundhulesygdomme, som er min helt store interesse.

Hanne Kortegaard, diplomat i veterinær odontologi.

Hun mener, at specielt på mundhuleområdet er veterinærsygeplejersker en uundværlig hjælp, og den holdning bekræftes af European Veterinary Dental Forum, der næste år åbner op for VSP’ere på deres kongres i Utrecht.

Veterinærsygeplejerskerne på KU’s tandklinik tilbyder blandt andet selv klientrådgivning i mundhygiejne, de assisterer dyrlægen under behandlingerne og

Her ses dyrlæge Hanne Kortegaard med de tre veterinærsygeplejersker, som på skift arbejder på KU’s tandklinik. Bagerst fra venstre er det Heidi M. Linna og Debbie N. Eis, og forrest er det Camilla B. Keller og Hanne Kortegaard.

8

DYRLÆGEN • 3/2018

styrer bookninger og instrumentvedligeholdelse med videre. Derudover er der fortsat studerende på rotation i klinikken nogle af dagene, og seniordyrlægen er stadig glad for undervisningsarbejdet, som med tiden skal udbygges.

I den akademiske top Med Hanne Kortegaards diplomat-titel følger automatisk retten til at uddanne kommende specialister under The European Veterinary Dental College. »Jeg håber, vi med tiden kan udvikle et specialistprogram, så vi kan uddanne to eller tre specialister løbende. For at det kan lade sig gøre, skal økonomien selvfølgelig være på plads, og enten skal specialistforløbene være sponserede, eller også de skal være dækket af vores indtægt. Med en specialistordning kommer vi helt op i den akademiske top i Europa, hvor kun to andre universiteter i øjeblikket har diplomater fuldtidsansat. Så det er også et af målene med klinikken,« forklarer Hanne Kortegaard.

Voksende område Hanne Kortegaard vurderer, at tænder er et af de hurtigst voksende områder i veterinær praksis. »I takt med at der er kommet mere fokus på tænder, er der mange dyrlæger og VSP’ere, der er blevet dygtige på området. Der hvor vi her på KU skiller os ud og får henvisningspatienter, er ofte de mere vanskelige tilfælde,« fortæller specialdyrlægen.

Hun udfører eksempelvis rodbehandlinger, parodontal kirurgi, prosthodonti og andre avancerede kirurgiske indgreb i mundhule og kæbeknogler. Desuden er der stigende efterspørgsel på tandretning. »Der er heldigvis mange dyrlæger, der er blevet dygtige til at spotte hunde, der bider sig selv i ganen med deres underhjørnetænder på grund af fejltandstilling.

Disse tilfælde kan vi tilbyde forskellige løsninger, der ikke nødvendigvis kræver tandekstraktioner,« fortæller Hanne Kortegaard.

Hun holder dog stadig meget af at undervise, og det vil hun naturligvis fortsætte med både i ind- og udland. »Jeg kan se, at der i branchen er stor efterspørgsel efter at lære mere om tandog mundområdet, så jeg skal nok snart blive bedre til at afholde kurser,« lover Hanne Kortegaard.

EFTERUDDANNELSE

Diplomat i veterinær odontologi Danmark har fået endnu en klinisk specialist i odontologi. Men der er brug for flere, fortæller nyuddannede Hanne Kortegaard, der hermed opfordrer andre dyrlæger til at kaste sig ud i det hårde men meget spændende og givende forløb.

Af Lotte Overbjerg

Det har været et langt sejt træk for Hanne Kortegaard (51) at gennemgå uddannelsen til diplomat i veterinær odontologi.

Derfor var glæden ekstra stor, da hun i efteråret 2017 endelig kunne hænge diplomet for bestået eksamen op på tandklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr. »Det er klart, at jeg har fået meget mere erfaring, og min ’tjekliste’, hvis man kan kalde det sådan, når jeg undersøger munden på et dyr, er blevet længere. Derfor finder jeg i dag flere lidelser og sygdomme, end jeg gjorde som yngre dyrlæge,« fortæller Hanne Kortegaard.

Hun begyndte på specialistuddannelsen til klinisk specialist i tænder allerede i 2009, så det har været et langt forløb.

»Jeg har taget uddannelsen på deltid, samtidig med at jeg har passet min undervisning på KU. Det vil jeg ikke umiddelbart anbefale andre. Men jeg er naturligvis også glad og stolt over, at det lykkedes alligevel,« siger dyrlægen, derved siden af job og uddannelse også har fået tid til mand og tre børn.

Ved fuldtidsstudie er uddannelsen til klinisk specialist i veterinær odontologi og maxillofacial kirurgi normeret til at vare tre år.

Langt og hårdt forløb Siden 2017 har Hanne Kortegaard været tilknyttet European College of Veterinary Dentistry – som er underlagt European Board of Veterinary Specialists. Og hun lægger ikke skjul på, at forløbet har krævet sit.

»Uddannelsen er bygget op som et læremesterforløb, hvor man arbejder side om side med sin læremester i en længere periode – denne praktiske supervisionsperiode er efterfølgende blev forlænget kraftigt. Derudover skulle der skrives to artikler, der blev optaget i anerkendte tidsskrifter. Hertil nåede jeg desuden at skrive to detaljerede case reports, inden det krav blev frafaldet,« forklarer Hanne Kortegaard. »Noget af det, der tog længst tid, var at samle en case log med minimum 500 tilfælde. Da jeg startede, foregik det på gammeldags maner, hvor man udfyldte et excel-ark. Det er heldigvis blevet elektronisk siden. Lidt over halvdelen af de 500 tilfælde var specificeret i kategorier, eksempelvis rodfyldninger, kæbekræft, eksotiske cases og så videre,« fortæller dyrlægen.

Hun tilføjer, at hun under forløbet nåede at aflevere cases for 1400 patienter – et kæmpe papirarbejde.

Praktik i udlandet Hanne Kortegaard fortæller, at de sværeste cases at få fyldt på loggen var retrograd rodfyldninger. »Dem bliver der ikke lavet mange af i Danmark, men derfor er det jo kun spændende at få lov at udføre sådan en. Derudover har mange udfordringer med at få udfyldt de eksotiske cases, men fordi jeg har aftaler med zoo i København og Aalborg, så var det ikke noget problem for mig,« forklarer Hanne Kortegaard.

Dyrlæge Hanne Kortegaard færdiggjorde i efteråret sin uddannelse til diplomat i veterinær odontologi.

DYRLÆGEN • 3/2018

9

En hilsen til KU's tandklinik fra en tilfreds kunde.

En anden ting, der skulle passes ind i Hanne Kortegaards forpligtigelser på KU, var ugelange forløb hos eksterne specialister, hvilket indebar uger hos diplomater i både kirurgi, anæstesi, billeddiagnostik – flere af disse måtte klares i udlandet. »Det har været så spændende at komme rundt og arbejde med kolleger på de højeste niveauer.

Det er utroligt lærerigt at følge andre dyrlægers arbejde, og

selvom jeg ikke lægger skjul på, at hele forløbet har været hårdt, så vil jeg til enhver tid anbefale det til andre – hvis de vel at mærke kan tage uddannelsen på fuld tid. Det er noget hårdt både at arbejde og uddanne sig samtidig,« siger Hanne Kortegaard.

Det startede med køer Hanne Kortegaard startede egentlig som kvægdyrlæge, inden hun blev ansat som timelærer på KVL og senere optaget som ph.d.-studerende i 1999. Det var først her, hun fandt interessen for tænder og mundhule, da hun mødte Lektor Thomas Eriksen, der selv har skrevet ph.d. om tænder, og interessen er kun blevet større med årene.

Nu kan Hanne Kortegaard altså kalde sig specialist, og om alt går vel vil hun inden længe begynde at uddanne andre specialister i tandklinikken på universitetshospitalet. »Vi kan se, at tænder og mundhule er et voksende område, og selvom vi nu er to diplomater i Danmark, så er der rigeligt med arbejde til flere. Så jeg håber andre også har samme interesse, så vi kan højne niveauet endnu mere og blive dygtigere i fællesskab,« siger Hanne Kortegaard.

Jens Ruhnau var den første danske diplomat i veterinær odontologi.

Ny sygeforsikring til kaniner Kaniners status har ændret sig i familien. Hvor de før var børnenes og boede i et lille bur, er de nu ofte en del af familien, hvor de lever frit i huset/lejligheden, sover i sofaen og bruger kattebakke.

Af ETU Forsikring

Tidligere kom kaniner sjældent til dyrlæge, men holdningen til om kaninen skal til dyrlægen for at blive behandlet har ændret sig. I takt med at de er blevet en større del af familien, oplever dyrlæger, at kaninerne nu oftere kommer på klinikkerne og bliver behandlet for langt flere sygdomme og gennemgår større udredninger, end de gjorde tidligere.

Der har fra kaninejernes side været efterspørgsel på en sygeforsikring, så kaninejere ligesom hunde-, katte- og hesteejere har mulighed for at få økonomisk større tryghed, hvis kaninen skulle blive syg.

Den store tilgang af kaniner på klinikkerne har også bevirket at mange dyrlæger og sygeplejersker har videreuddannet sig inden for kaniner og gnavere, så de fremadrettet vil kunne imødekomme den efterspørgslen og kan bidrage med vigtig viden og ekspertise til kaninejerne.

10

DYRLÆGEN • 3/2018

Dyreforsikring Danmark har lyttet til kaninejerne og har i samarbejde med kanin-kyndige dyrlæger sammensat en rigtig god sygeforsikring: • Årlig sum kr. 15.000 • Fast selvrisiko pr. diagnose kr. 779 • Receptpligtig medicin kr. 1.559 • Selvrisikoperiode 120 dage • Karensperiode 14 dage I forsikringen er der også inkluderet udvidet tandbehandling med en årlig sum på kr. 2.597. Denne dækning kræver kun, at der er tegnet forsikring på kaninen, inden den er fyldt seks måneder, eller at forsikringen er overtaget fra andet selskab med tilsvarende dækning.

Denne plads er reseveret til www.boehringer-ingelheim.dk

UDVIKLING

Kæledyrenes forældre kræver behandling Veterinærområdet er vokset til 22 procent af Boehringer Ingelheims omsætning et år efter overtagelsen af Merial. De tre fokusområder er vacciner, antiparasitære midler og behandling af kroniske lidelser.

Tekst og foto Signe Lund

Mere kød på bordet og flere kæledyr i hjemmene er globale trends, som giver tilfredse smil i Boehringer Ingelheims Animal Health Division. Knap fire milliarder euro eller cirka 29 milliarder kroner – svarende til et velpolstret driftsbudget for en af de danske regioner – hentede veterinærdivisionen hjem i 2017.

Dermed udgjorde veterinærområdet 22 procent af Boehringer Ingelheims omsætning et år efter overtagelsen af Merial. Det fremgik af medicinalkoncernens årlige pressekonference i det tyske hovedkvarter i Ingelheim.

En stigende middelklasse i verden spiser mere kød, og samtidig anskaffer de flere kæledyr og er parat til at betale mere for forebyggelse og behandling af dem. »Vi kalder kæledyrsejerne kæledyrsforældre,« fortalte besty-

Bestyrelsen med Hubertus von Baumbach i midten fortalte om innovation på veterinærområdet – både forskning og digital udvikling.

12

DYRLÆGEN • 3/2018

relsesformand Hubertus von Baumbach med et skælmsk smil.

Han pegede på, at perspektivet er en fordobling af det globale Animal Health-marked inden 2030.

Tre fokusområder De antiparasitære midler er et af de tre hovedfokusområder for Boehringer Ingelheim i den nærmeste fremtid, fortalte bestyrelsesformand Hubertus vom Baumbach. En tredjedel af Animal Health-omsætningen i 2017 kommer fra de tre tidligere Merialbrands Nexgard, Frontline og Heartgard. Nexgard og Frontline er midler mod lopper, lus og flåter, mens Heartgard er et præparat til forebyggelse og behandling af hjerteorm.

Et andet fokusområde er behandling af kroniske lidelser som diabetes. »Vi har stor erfaring inden for human pharma, og denne viden kan vi overføre til veterinærområdet – eksempelvis inden for smertelindring og diabetesbehandling af katte. Når man ser på vores produktportefølje, giver det god mening at overføre innovationen – på molekylærniveau er dyr og mennesker ens,« sagde Hubertus von Baumbach.

Det tredje hovedfokusområde for medicinalkoncernen er vacciner, og alene svinevaccinen Circoflex omsatte for 302 millioner euro i 2017.

Veterinærområdet udgjorde 22 procent af Boehringer Ingelheims omsætning et år efter overtagelsen af Merial.

I Kina har Boehringer sammen med partnere investeret 100 millioner euro i vacciner mod mund- og klovsyge. Vaccineprogrammer af hunde og katte mod rabies vil desuden forhåbentlig kunne nedbringe de årlige 59.000 dødsfald i Afrika og Asien. »Vacciner kan redde liv på både dyr og mennesker,« lød det fra Hubertus von Baumbach.

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 3/2018

13

SOCIALE MEDIER

Dyrehospital går live på Facebook Siden november 2017 har Frederiksværk Dyrehospital sendt live fra Facebook i ti episoder for at give facebook-følgerne et indblik i det faglige arbejde på klinikken.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Konkurrencer, overvægt hos smådyr, mavetarmlidelser, tænder og gigt hos seniordyr. Temaerne har været mange blandt de ti første facebook-episoder, Frederiksværk Dyrehospital har sendt live fra klinikkens facebookprofil.

Siden november 2017 har Frederiksværk Dyrehospital som et nyt markedsføringsinitiativ sendt en fast ugentlig liveepisode fra klinikken. Det er hospitalets ejer og fagdyrlæge Lars Bloch, som står bag idéen om at sende livevideoer fra hospitalets hverdag, efter han hørte om mulighederne på et VETFamily-møde. »I dag går de fleste rundt med telefonen på sig, og det er også her, vi tjekker Facebook og ser korte videoklip. Jeg op-

levede en dag i en samtale at skulle vente, fordi hende, jeg talte med, skulle se en livevideo færdig. For mig var det katalysatoren til selv at gå i gang med at sende live via Facebook. Det har ikke været nødvendigt at tage et langt strategikursus for at se, at det er noget, vores facebook-følgere har savnet,« siger fagdyrlæge Lars Bloch.

Sociale medier bag kulissen Frederiksværk Dyrehospital har gjort dyrlæge Sandra Vind ansvarlig for markedsføring og klinikkens facebookprofil samt planlægningen af de ti facebook-episoder, der er sendt live. Sandra Vind har haft ansvar for at udvikle og koordinere idéerne til de forskellige facebookopslag i samarbejde med sine kolleger.

»Vores livedækning består af ti uafhængige episoder, hvor vi fortæller om forskellige emner,« siger dyrlæge Sandra Vind.

Frederiksværk Dyrehospital har udviklet et klart mål for, hvad de ønsker at opnå med facebooksiden: At kunne være i løbende dialog med deres følgere og igennem ugentlige liveopslag at oplyse om deres faglige arbejde og skabe tryghed via et genkendeligt personale. »For at nå vores mål har vi nøje overvejet forskellige former for indslag, eksempelvis helt korte indslag, der viste noget sjovt fra hverdagen. Vi vurderede dog, at det ville være en hård måde at starte op på, fordi vi ikke kan styre det omkringliggende miljø, vi befinder os i.

Vi ønskede at kunne styre rammerne til at begynde med, samtidig med at vi kunne få nogle faste følgere, som ville glæde sig til de næste video-episoder,« fortæller Sandra Vind.

Hun valgte at tilrettelægge første episode som en konkurrence, hvor fagdyrlæge Lars Bloch viser rundt på dyrehospitalet. Efterfølgende har hver medarbejder haft hver deres udsendelse med hver deres faglige tema.

Genkendelighed gør behandlingen lettere De ugentlige facebookopslag gør kommunikationen mellem behandler og pårørende lettere, fordi de pårørende får et

Dyrlæge Sandra Vind er ansvarlig for markedsføring og klinikkens facebookprofil samt planlægningen af de ti facebookepisoder, der er sendt live. Hun vil gøre markedsføring til en naturlig del af hverdagen for alle medarbejdere på klinikken.

14

DYRLÆGEN • 3/2018

»Det er vigtigt at have en facebookansvarlig medarbejder, der kan hjælpe de andre. Min opgave har derfor også været at sikre, at projektet blev en god oplevelse for mine kolleger og at fortælle, at markedsføring på sociale medier er en del af fremtiden. For at vi alle sammen kan få markedsføringen ind under huden på en god måde, så er det vigtigt, at der er én, som går forrest og ved, hvad der skal ske, hvorfor, hvordan og hvornår, og har et overblik over emnerne og processen, så projektet ikke føles rodet,« forklarer Sandra Vind.

Frederiksværk Dyrehospital har valgt at sende live fra Facebook for at give brugerne og potentielle nye kunder et indblik i, hvem vi er, vores faglige arbejde på klinikken og vores ydelser, fortæller hospitalets ejer og fagdyrlæge Lars Bloch.

Live streaming via Facebook er nu en del af hverdagen for personalet på Frederiksværk Dyrehospital, og det giver nye markeds­ føringsmuligheder, fortæller dyrlæge Sandra Vind.

ansigt på os, stoler på os og ved, at vi er dygtige til det, vi laver, fortæller Sandra Vind. »Vi er generelt bevidste om at være synlige på Facebook, og derfor var det vigtigt at udvikle episoder med alle medarbejdere. I akutte situationer, hvor de pårørende kan være nervøse, har det stor betydning, at de kender hospitalet og personalet. Vores tilstedeværelse på Facebook skaber værdi, fordi det giver tillid til personalet og tryghed for kunden,« forklarer Sandra Vind.

For Frederiksværk Dyrehospital har det været vigtigt, at livevideoerne ikke har været indstuderet, da formålet er at knytte bånd til modtageren.

Behov for synlighed Med livestreaming opnår Frederiksværk Dyrehospital nu også mere eksponering på Facebook, fordi videoerne når længere ud til klinikkens målgruppe, fortæller Sandra Vind. »På Facebook er der mange nyheder, vi skal kunne adskille os fra for at opnå synlighed og gennemslagskraft, og derfor har vi valgt live-modellen,« forklarer hun.

Traditionelle facebookopslag er ofte konstruerede og iscenesatte og giver ikke nødvendigvis et reelt billede af hverdagen på et dyrehospital, mener Sandra Vind. »Fordi det er live, så er det også tilladt at være mere upoleret og vise en anden side af personalet og klinikken. Det gør ikke noget, at kameraholderen kommer til at fnise, for modtageren ved godt, at præmissen er live, så de griner bare med – det gør os blot menneskelige. Så længe det faglige indhold er i orden, så gør det ikke noget, at vi laver fejl,« siger Sandra Vind.

Live-videoer kræver forberedelse Frederiksværk Dyrehospital oplever god respons fra deres facebook-følgere. »I starten har der været stor opbakning og rigtig mange som har set, delt, liket og kommenteret live-videoerne. Så har der været en periode, hvor interessen har været en smule dalende sammenlignet med begyndelsen. Hvad dette skyldes, skal vi nu til at analysere, så vi kan arbejde videre,« fortæller Sandra Vind. »Udfordringen ved live-videoerne er, at det kræver meget forberedelsestid,« siger Sandra Vind.

Hun mener, at livefunktionen kan være udfordrende at integrere på et dyrehospital, hvor der ofte er travlt, og hvor hverdagen ikke altid kan planlægges, fordi man er afhængig af at skulle sende videoen på et bestemt tidspunkt.

Sandra Vind har haft ansvar for at koordinere, at medarbejderne har været på arbejde, når der skulle optages videoer og sørge for at klæde dem på til at stå foran et kamera. »Vi skulle vende os til at være et markedsføringsredskab, hvilket vi ikke var på samme måde før, vi sendte live. Det har været både spændende og udfordrende for alle,« siger Sandra Vind, som har udarbejdet en fælles protokol, så medarbejderne har haft noget at holde sig til, inden de går på.

Målrettet markedsføring Dyrlægen arbejder målrettet for, at kollegerne på Frederiksværk Dyrehospital fremadrettet skal tænke med i udviklingen af dyrehospitalets markedsføring. »Når vi kan se i kalenderen, at der kommer en hund, som vil være velegnet til en live-video, skal vi alle have i vores bevidsthed, at vi skal huske at hente kameraet. Vi skal gøre markedsføring til en del af vores mindset og til en naturlig del af hverdagen for alle,« siger Sandra Vind.

Frederiksværk Dyrehospital har planer om, at udvikle en ny serie livevideoer med nye emner. »Vi vil arbejde videre med livefunktionen og bruge den, hvis vi eksempelvis får et sødt kuld hvalpe ind. Her vil det være oplagt at sende live og vise, hvordan vi arbejder. Vi får hele tiden nye idéer til vores markedsføring, og vi har blandt andet også talt om at vise vores hverdag fra set fra hundens perspektiv gennem et go pro kamera,« siger Sandra Vind.

Gode råd til at arbejde professionelt med Facebook • Hav en medarbejder, som er ansvarlig for klinikkens facebookprofil.

• Sørg for at afsætte tid til planlægningen af klinikkens facebook­ indhold.

DYRLÆGEN • 3/2018

15

DYREADFÆRD

Fokus på adfærd betaler sig Dyrenes adfærd rummer vigtig information. Hvis vi som veterinært personale er mere opmærksomme på dyrenes adfærd, får vi tryggere patienter, gladere klienter og større arbejds­glæde.

Denne opfordring kommer fra dyrlæge og adfærdskonsulent Iben Meyer, som uddyber emnet i denne artikel.

Af Iben Meyer, dyrlæge og adfærdskonsulent

Vi bruger vores øjne til at se med og vores ben til at gå og stå med.

Men hvad bruger vi vores adfærd til?

De fleste af os har ikke et automatisk svar på dette spørgsmål på trods af, at vi bruger vores adfærd i alle vores vågne timer.

Hvad er adfærd, og hvad bruger vi den egentlig til?

Vi bruger vores adfærd til at reagere på vores omgivelser og til at påvirke vores omgivelser med. Vi bruger vores adfærd, når vi gerne vil opnå noget godt, eller når vi gerne vil undgå noget ubehageligt, og vi bruger vores adfærd, når vi kommunikerer vores tilstand og intentioner til andre individer. Adfærd er på én gang signaler og reaktioner.

Når vi som veterinært personale lærer at ’lytte’ til det, dyrene kommunikerer og får en forståelse af, at adfærd altid opstår i relation til omgivelserne, så åbner der sig en fantastisk mulighed for at give dyrene, ejerne og os selv en bedre oplevelse.

Adfærd er noget vi gør Adfærd er det, vi gør, det vores patienter gør. Det er ikke noget, de er eller har. Det giver mening for de fleste, når vi for eksempel taler om, at hunden drikker, eller katten sover. Her beskriver vi det, dyret gør. Vi taler ikke om, at det er en drikkende hund, eller at katten har søvn.

Men når adfærden bliver mere kompleks og måske består af flere forskellige adfærdselementer, og ofte når vi taler om problematisk adfærd, er vi meget tilbøjelige til at sætte en etikette på adfærden, for eksempel hunden er ’aggressiv’, eller katten har ’angst’.

16

DYRLÆGEN • 3/2018

Hvis en hund er utryg ved konsultationsbordet, kan det nogle gange hjælpe at undersøge den på gulvet.

En etikette giver mening for os, fordi den i vores hoved samler alle de adfærdselementer, vi ser, men den kan give os problemer, når vi skal kommunikere med andre omkring adfærden.

For hvad betyder det, at hunden er aggressiv? Spørger du 10 forskellige mennesker, vil du sandsynligvis få 10 forskellige svar, og ofte ender vi med at cirkelargumentere i stil med ”hunden er

aggressiv, fordi den udviser aggressiv adfærd”, hvilket ikke gør os så meget klogere.

Etiketterne gør det også svært for os, når vi gerne vil gøre noget for at ændre på adfærden. For hvad gør man ved en ’aggressiv hund’? (ja, det findes der mange bud på, men de fleste er baseret på forældede og uunderbyggede teorier fremfor på videnskabeligt baseret viden).

For at ændre på adfærd, skal vi ændre på omgivelserne Adfærd står aldrig alene, men afhænger altid i en eller anden grad af omgivelserne. Når vi gerne vil ændre på andres adfærd, så er første skridt at beskrive den adfærd, vi gerne vil ændre på: Hvad gør dyret?

Det kan være, at hunden snerrer og snapper. Hernæst vil vi gerne vide, hvad der kommer forud for adfærden. Det kan være, at hunden snerrer og snapper, når vi har sat den op på konsultationsbordet og holder på den for at undersøge den.

Til sidst vil vi vide, hvad der sker efter adfærden. For hunden, der snerrer og snapper, kunne svaret måske være, at man flytter hænderne for at undgå at blive bidt. Denne form for analyse af adfærden kaldes funktionel analyse og hjælper os med at forstå, hvordan adfærden hænger sammen med omgivelserne, og hvad vi kan gøre for at reducere uønsket adfærd og fremme ønsket adfærd.

Forebyg uønsket adfærd I det ovenfor beskrevne tilfælde opstår den snerrende/snappende adfærd, når hunden kommer op på bordet og bliver holdt fast. Vi kan derfor arbejde med at gøre hunden tryg ved konsultationsbordet og det at blive holdt fast. Indtil den er tryg ved dette, kan vi undersøge den på gulvet, holde den på en mere hensigtsmæssig måde, give den godbidder som betaling for at udholde fastholdelsen eller lignende. Vi forebygger på denne måde, at den uønskede adfærd overhovedet opstår.

Men vi er også nødt til at se på det, der kommer efter hundens adfærd, da det er konsekvensen af en given adfærd, der vedligeholder eller reducerer adfærden i fremtiden. Konsekvensen af en adfærd kan være noget, hunden gerne vil have eller opnå.

Det kalder vi forstærkning, og det øger hyppigheden af adfærden i fremtiden.

Konsekvensen af en adfærd kan også være noget, dyret gerne vil undgå eller slippe væk fra. Det kalder vi straf, og det sænker hyppigheden af adfærden i fremtiden.

Sigt efter ønsket adfærd I det her beskrevne eksempel er konsekvensen af den snerrende/ snappende adfærd, at et ubehag forsvinder, idet dyrlægens hænder flytter sig. Det er noget, hunden gerne vil opnå, hvorfor den snerrende/snappende vil blive vedligeholdt.

Skal man så lade være med at flytte hænderne for at undgå at forstærke den snerrende adfærd? Skal man slå hunden over snuden for at straffe adfærden? Nej, det skal man ikke, men man skal se på hunden og lade den vide, at man har hørt dens ønske om afstand, inden den begynder at snerre.

På den måde lærer vi hunden, at den slet ikke behøver at snerre/snappe, fordi vi giver den det, den gerne vil opnå (pause, afstand), når den udviser en anden og mere hensigtsmæssig adfærd. Så når hunden for eksempel kryber sammen, lægger ørerne tilbage og halen ned eller kigger intenst på ejeren, så

Iben Meyer • Er uddannet dyrlæge og dyreadfærdsterapeut.

• Afsluttede i 2014 afsluttet en ph.d. indenfor faget etologi – læren om dyrs adfærd. Hendes afhandling handlede om interaktionen mellem hund og menneske.

• Har firmaet Dyreadfærdskonsulenten, hvor hun arbejder med adfærdsbehandling samt undervisning om adfærd hos hund og kat.

• Desuden tilknyttet som censor og underviser på KU og samarbejder med TrygFonden Besøgshunde samt Purina Pets at Work.

• Hun sidder desuden i bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE), der arbejder for at udbrede viden om og uddannelse inden for dyrs adfærd.

giver vi den en lille pause, lader den komme ned og genvinde trygheden, eller afleder den måske med noget meget lækkert, så den oplever, at den får betaling for at udholde ubehaget.

Hvad med mundkurv? Mundkurven kan være et fint redskab, især hvis ejeren har lært hunden at være tryg ved den. Mundkurven forhindrer, at hunden bider og forebygger derfor, at vi får forstærket snappende adfærd ved at flytte vores hænder.

Men mundkurven lærer ikke hunden at føle sig tryg ved situationen, og behovet for at bruge mundkurv bør derfor altid føre til en snak med ejeren om mulighederne for at arbejde med hundens adfærdsmæssige reaktion.

DYRLÆGEN • 3/2018

17

Arbejde med adfærd i klinikken Jeg er klar over, at adfærdsarbejdet beskrevet oven for ikke nødvendigvis er noget, man har tid til i den almindelige konsultation. Dagligdagen som dyrlæge tillader ikke altid, at man kan håndtere alle patienter uden nogen form for tvang.

Men det er utroligt vigtigt, at vi ikke lader disse begrænsninger i vores jobbeskrivelse afholde os fra at erkende, hvad der ville være den bedst mulige praksis. Der er ganske meget, man kan gøre for at give dyrene en mere tryg oplevelse på dyreklinikken, og hvis det ikke er muligt at gøre i øjeblikket, så kan der arbejdes med dyrets adfærd på et andet tidspunkt.

Så hvis en hund for eksempel bliver meget utryg på konsultationsbordet, snerrer og snapper, og der ikke er tid til at arbejde med dette, så sæt ’problematisk adfærd ved us.’ på hundens problemliste og sørg for, at der bliver fulgt op på dette enten gennem træning på klinikken eller ved henvisning til en professionel adfærdsbehandler.

Kropssprog og mimik Første skridt i at kunne give dyrene en bedre og mere tryg oplevelse er at kunne aflæse deres kropssprog og mimik. Det er nødvendigt for at kunne afgøre, hvornår dyrene synes, at noget er rart, og hvornår de ikke synes, at det er rart.

Flere studier har vist, at vi mennesker generelt har svært ved at læse de tidlige tegn på utryghed og stress hos dyrene. Men det gør hverdagen og arbejdet med dyrene langt lettere, når vi kan, og vi får dermed mulighed for at ændre på omgivelserne eller vores egen adfærd, inden dyret bliver meget stresset eller frygtsomt.

Det er også en fordel at have et vist kendskab til, hvilke håndteringsformer vores familiedyr generelt tolererer bedst.

Der er for eksempel mange hunde, der bedst kan lide, hvis vi hilser dem med siden til og uden at bukke os eller række ind

Denne hund har endnu ikke lært at samarbejde om at få klippet negle – derfor betales den med godbidder for at udholde det.

18

DYRLÆGEN • 3/2018

over dem, og katte vil ofte være langt mere afslappede, hvis de får lov til selv at komme ud af deres transportkasse, mens de generelt ikke bryder sig om, at man stikker begge arme ind og hiver dem ud (og selvom de finder sig i det, er det ikke ensbetydende med, at det ikke stresser dem).

Det er godt at kende den slags ’staldtricks’, men det erstatter ikke evnen til at kunne aflæse det enkelte dyr og tilpasse sin adfærd derefter. Alle dyr er individuelle, og nogle dyr vil reagere med frygtadfærd på det, som ’alle andre’ godt kan håndtere.

Forebyg dyrlægeskræk Forebyggelse er bedre end behandling, og dyrlægeskræk kan forebygges gennem gentagne positive oplevelser på klinikken og med personalet. Tilskynd derfor dine klienter til at komme forbi klinikken så meget som muligt, mens dyrene er små og giv dyrene positive og trygge oplevelser på stedet. At belønne dyrenes egne initiativer til ønsket adfærd i klinikken, som for eksempel at undersøge lokalet, tage kontakt til personalet, hoppe op på undersøgelsesborde med mere er en rigtig god måde, hvorpå man kan gøre dem mere trygge og positivt indstillede.

Husk på, at dyrlægebesøget allerede starter ved ankomsten til klinikken (og nogle gange inden, hvis dyret for eksempel skal i en transportkasse).

Der kan gøres meget i forhold til at øge chancen for gode oplevelser, allerede inden dyret kommer ind til dyrlægen. For eksempel kan man sørge for at indrette venteværelset, så det optimerer ro blandt de ventende. Mange venteværelser er alt for stimulerende og potentielt stressskabende for de dyr, der sidder og venter på at blive undersøgt. Et højt stressniveau øger risikoen for, at dyret vil reagere frygtsom eller aggressivt i konsultationen.

For at skabe en god oplevelse i konsultationen kan man give

Her er der fint samarbejde mellem hund og dyrlæge.

dyret noget, som det gerne vil have. Det er med til at skabe en positiv association til situationen. For mange dyr er godbidder med til at give en god oplevelse, men for et dyr, der ikke har lyst til mad, vil godbidder ikke bidrage med noget positivt.

Tænk kreativt: Brug dyrets yndlingslegetøj, et yndlingstæppe, feromoner, nus/massage og tænk over, at fysisk kontakt med ejeren er beroligende for nogle dyr, mens andre dyr vil være mere rolige, når ejeren ikke er med eller holder afstand (typisk når ejeren er meget nervøs). Det er dyrets adfærd, der afgør, hvad der virker.

Lyt til ejeren Der er vigtigt at spørge ind til dyrets adfærd i hverdagen, selvom dyret er glad for at komme til dyrlægen, og det er vigtigt at lytte, hvis ejeren selv bringer emnet på bane. Gør det til en del af det rutinemæssige sundhedseftersyn for eksempel at spørge til, hvordan hunden har det, når den er alene, hvordan den har det med andre hunde/mennesker/børn, om der er noget, dyret er bange for, hvordan det reagerede på sidste nytår, og om ejeren har lagt mærke til nogle ændringer i dyrets adfærd siden sidst.

Ja, det vil tage nogle minutter ekstra, og det vil naturligvis også kræve, at du så følger op på eventuelle ’adfærdsmæssige fund’ ved enten at opfordre til en snak om problemet i en opfølgende konsultation, eller ved at henvise til en adfærdskyndig kollega/professionel adfærdsbehandler. Hvis ikke klienterne bliver mødt og hørt, når de har spørgsmål til deres dyrs adfærd, så risikerer man, at de enten lever med problemet og dermed med nedsat velfærd for både dem selv og dyret, eller at de henvender sig andre steder, hvor de måske ikke får den kvalificerede hjælp, de har brug for.

What’s in it for me?

Ganske som de firbenede dyr, så gentager vi mennesker også adfærd, der bliver efterfulgt af ting, vi gerne vil have eller opnå. Så selvfølgelig er der også nødt til at være ’noget i det’ for dyrlægen og veterinærsygeplejersken, når de sætter fokus på adfærden. Den gode nyhed er, at der venter mange belønninger, hvis du forstår at sætte fokus på adfærd i din klinik: • Dyrene bliver mere trygge, og niveauet af stress sænkes, hvilket gør, at de får en bedre oplevelse.

• Arbejdsgangen og -miljøet på klinikken bliver bedre.

Stressede og frygtsomme dyr forsinker procedurer og spreder stress-stemning til andre dyr og ansatte.

• Trygge og minimalt stressede dyr giver bedre og mere sikker diagnostik og behandling.

• Dyrenes ejere, dine klienter, vil elske dig for, at du giver deres dyr en mere tryg og rolig oplevelse.

• Klienterne får en større tilknytning til de klinikker, hvor der tilbydes adfærdsservices i forskelligt omfang, for eksempel hvalpehold, katte-aftener eller adfærdsrådgivning.

Mere viden Det er sådan i dag, at vi på dyrlægestudiet lærer forholdsvist lidt om dyrs adfærd i relation til vores praktiske arbejde. Jeg mener ikke, at alle dyrlæger skal være specialiserede i adfærd, ligesom alle dyrlæger ikke behøver at specialisere sig i tand-

Med godbidder kan man forebygge stress og frygt hos den lidt forsigtige hund.

ekstraktioner, knoglekirurgi, hjertesygdomme og så videre. Men det er vigtigt, at vi dyrlæger ved nok om dyrenes adfærd og den mest optimale håndtering af dem til at kunne give dem en så tryg og rolig oplevelse i klinikken som muligt. Det er også vigtigt, at man som dyrlæge kan genkende et adfærdsproblem og vide, hvornår det er nødvendigt at henvise et sådant til andre, der har specialiseret sig indenfor dette område.

I dag findes der heldigvis en del (internationale) kurser og konferencer, hvor man kan blive klogere på familiedyrenes adfærd, low-stress håndtering, træningsmetoder og adfærdsbehandling.

Der findes også flere online-tilbud, hvor man som klinik kan købe et low-stress/fear-free forløb med efterfølgende certificering. Hvis man som dyrlæge ikke selv har den store interesse for adfærd, men gerne vil kunne tilbyde en klinik med mere fokus på adfærd, så vil det også fra 2019 igen blive muligt at give en eller flere af sine veterinærsygeplejersker en faguddannelse inden for adfærd.

DYRLÆGEN • 3/2018

19

Endnu flere kvalitetsprodukter til faste lave priser Hos Mediq finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 150 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Sommertilbud Normalpris 75,-

NU 52,-

SPAR 23,Varenr. 6007000

KaWe mod flåter Foåret og varmere temperaturer er over os, og flåten ses derfor hyppigt på vores kæledyr.

Med KaWe flåttang fjerner du hurtigt og nemt flåten.

Husk overfladedesinfektion før og efter brug af flåttangen.

KaWe tåler autoklavering ved 134°C. Bestil på mediqdanmark.dk Tilbuddet er gældende frem til den 30. juni 2018.

www.mediqdanmark.dk

Sådan får du adgang til de gode priser

Hils på vores nye konsulent

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Mød vores nye veterinærkonsulent Pernille Kastrup, som vil introducere dig til Mediq og de mange fordele du får, når du handler med os. Pernille vil også hjælpe med introduktion til webshoppen, rådgive dig om produkter og ydelser, samt sætte dig i forbindelse med relevante produktchefer.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Pernille på 22 49 00 15.

Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Få sidste nyt fra Pernille og Caroline.

Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Mediqs sortiment til dyrlæger udvikler sig hele tiden.

Se nyheder på mediqdanmark.dk

Pernille er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis.

Vores veterinærkonsulent, Caroline Holse, er pt. på barselsorlov.

Pernille Kastrup

Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 22 49 00 15 pernille.kastrup@mediq.com

URINVEJSINFEKTIONER

Hunde med tegn på cystitis overbehandles En gruppe forskere har gennemført et observationelt studie i danske smådyrspraksis. De ønskede at undersøge, hvad den diagnostiske udredning betyder for vores behandlingsbeslutninger hos hunde med tegn på cystitis. Gruppen fandt et højt niveau af overbehandling uanset hvilken diagnostisk udredning, der blev udført.

Af Tina M. Sørensen, Charlotte R. Bjørnvad, Gloria Cordoba, Peter Damborg, Luca Guardabassi, Volkert Siersma, Lars Bjerrum, Lisbeth R. Jessen

Resistente bakterier findes i stigende grad hos både mennesker og dyr, og der er et øget fokus på fornuftigt brug af antibiotika (antimicrobial stewardship)1. Et vigtigt mål er at reducere andelen af unødvendige antibiotikaordinationer2,3. Retrospektive studier af antibiotikaordinationer hos familiedyr viser, at ved de fleste antibiotikaordinationer er infektionerne ikke bekræftet af diagnostiske test forud

Tina M. Sørensen har stået i spidsen for en gruppe forskere, der har gennemført et studie af behandlingsbeslutninger hos hunde med cystitis danske smådyrspraksis.

22

DYRLÆGEN • 3/2018

for ordinationerne, hvilket øger risikoen for overbehandling4,5.

Humant sker 90 procent af antibiotikaordinationerne i almen praksis6,7, og det samme er nok tilfældet for smådyrspraksis. Hunde der mistænkes for urinvejsinfektioner, behandles ofte med antibiotika8, men de kliniske tegn er uspecifikke for infektion, og diagnostisk udredning er nødvendig for at kunne identificere de hunde der står med en bakteriel infektion9.

Formål Flere studier har undersøgt den diagnostiske nøjagtighed af tilgængelige tests10-14, men få har valideret deres brug i almen dyrlægepraksis10, og ingen har undersøgt betydningen af den diagnostiske udredning i forhold til den kliniske beslutningsproces.

Formålet med studiet var at beskrive den nuværende diagnostiske udredning og behandling af hunde mistænkt for cystitis, og at undersøge forskellige udredningsstrategiers betydning for antibiotikaordinationer i danske dyrlægepraksis.

Hypoteserne var: 1. At inklusion af mikroskopi eller dyrkning i den diagnostiske udredning af cystitis ville forbedre andelen af korrekte behandlingsbeslutninger.

2. At inklusion af resistensbestemmelse ville føre til fornuftigt valg af antibiotikaklasse.

Materialer og metoder Design Studiet var designet som et prospektivt observationelt multi-center cohort studie i danske dyrlægepraksis. 241 danske prak-

sis blev i 2014 inviteret til at deltage.

Hunde blev inkluderet fra maj 2014 til november 2016. Signalement, anamnese, diagnostiske procedurer samt resultater heraf, tentative diagnoser og behandlingsordinationer blev registreret på en standardiseret formular. Ændringer i behandlingsordinationer efter konsulta­ tioner samt dyrkningsresultater blev efterfølgende indhentet per telefon eller e-mail.

Population Hunde af alle racer, køn og alder, der præsenteredes med en eller flere kliniske tegn på nedre urinvejsinfektion (dysuri, pollakiuri, stranguri, hæmaturi eller ildelugtende urin) kunne inkluderes. Hunde blev ekskluderet, hvis der var tegn på alvorlig systemisk sygdom, der var behandlet med antibiotika de forudgående tre uger, hvis det ikke var muligt at udtage en urinprøve, eller hvis de tidligere havde deltaget i studiet.

Urinprøve og reference-dyrkninger Urinprøven blev opsamlet eller udtaget som dyrlægerne foretrak. Efter udførelse af diagnostiske tests i praksis blev overskydende urin sendt til reference-laboratoriet (Sund Vet Diagnostik, Københavns Universitet) til kvantitativ bakteriel dyrkning og resistensbestemmelse ifølge international standard15-16.

Cystocentese prøver blev sendt uden preservativer, mens prøver der var opsamlet eller udtaget med kateter blev sendt i kommercielle borsyre preserverede urintransportrøra . a BD Vacutainer® Urine Tubes, #364959

Behandling af hunde uden cystitis

Reference laboratoriediagnose

25% 75%

Ingen cystitis 49% cystitis 51%

Behandling af hunde med cystitis

96%

Figur 1. Andelen af hunde med signifikant bakteriuri (cystitis) på reference-laboratoriet og behandlingsbeslutningen (DTT) i praksis. Lyseblå er korrekt behandling med antibiotika, rød er overbehandling, og gul er underbehandling.

Hunde blev klassificeret som cystitis cases, hvis der fandtes signifikant bakteriuri i forhold til opsamlingsmetoden på referencedyrkningen9,17: ≥1.000 koloniformende enheder (CFU)/ml for cystocenteseprøver, ≥10.000 CFU/ml for kateterprøver fra hanhunde, og ≥100.000 CFU/ ml for katerterprøver fra hunhunde samt alle opsamlede prøver. Resultatet af referencedyrkningen var ikke tilgængelig for dyrlægerne i praksis.

Behandlingsbeslutninger Behandlingsbeslutninger blev delt op i to step. Den første beslutning handler om, hvorvidt der skulle behandles med antibiotika (DTT), og den næste handler om valget af antibiotikaklasse (COT).

Korrekt DTT defineredes som at ordinere antibiotika, hvis der var significant bakteriuri og undlade antibiotika ved sterile eller insignificant bakteriuri på referencedyrkningen. Korrekt COT defineredes som (i) ordination af antibiotika, for hvilken der var in vitro følsomhed (ifølge referencedyrkningen), og (ii) vælge førstevalgs-antibiotika før andetvalgs-anti-

biotika. De anbefalede førstevalg i Danmark er amoxicillin eller potentierede sulfonamider (TMS)21.

Statistiske analyser Multipel logistisk regression med praksis som random effect blev anvendt til undersøgelse af, om mikroskopi eller dyrkning havde indflydelse på andelen af korrekte DTT og COT. Sensitivitet, specificitet, predictive værdier og likelihood-ratioer blev beregnet for testresultater i praksis i forhold til referencedyrkningen.

5% signifikansniveau og 95% konfidensintervaller blev anvendt. Alle analyser er gennemført i RStudio v1.1.138b .

Resultater fra deltagende praksis 96 praksis indvilligede i at deltage, og 52 endte med at inkludere hunde til studiet.

Af disse var 15 fra Region Hovedstaden, 8 fra Sjælland, 5 fra Region Nordjylland, 13 fra Region Midtjylland og 11 fra Region b Copyright© 2009–2016 RStudio, Inc., Boston, MA, USA

Syddanmark. Størstedelen af praksis var mellemstore med 2-4 ansatte dyrlæger og de fleste rene smådyrspraksis (n=45).

Diagnostiske tests, der var til rådighed i praksis, er vist i tabel 1.

Deltagende hunde 181 hunde blev registreret i studieperioden, og 151 kunne inkluderes i de endelige analyser. Der var 110 hunhunde (72,8%), hvoraf 42 var steriliseret, 40 hanhunde (26,5%), hvoraf 6 var kastreret, samt en hund af ukendt køn (0,6%). Hundene havde en gennemsnitsalder på 6 år (SD ± 4,0) og en gennemsnitsvægt på 21,7 kg (SD ± 13,9, n=141). De kliniske tegn havde været tilstede i median 3,3 dage (IQR 2;7, n=142), og pollakiuri var det hyppigst rapporterede tegn.

Den foretrukne urinudtagningsmetode var opsamlet (71,5%) efterfulgt at cystocentese (17,9%) og kateter (10,6%).

Referencedyrkning på laboratoriet Signifikant bakteriuri, det vil sige cystitis, blev konstateret i 51,0% af hun-

DYRLÆGEN • 3/2018

23

Diagnostiske test

Antal praksis

Procent

Urinstix

52

100%

Refraktometer

51

98%

Lysmikroskop

52

100%

Sediment farvning

38

73%

Bakteriel dyrkning i praksis

36

69%

Resistensbestemmelse i praksis

30

58%

Blodagar Uricult/Uricult Trioaa Mueller-Hinton agar Flexicult®Vetbb Neo-SensitabsTM c

21 9 6 17 23

59%* 25%* 17%* 47%* 64%*

dene. 13% af bakterieisolaterne var resistente overfor ampicillin (amoxicillin), og 6% var resistente overfor TMS. Kun 3 af de 42 Escherichia coli (E. coli) isolater (7%) viste resistens overfor et førstevalgs-antibiotika (amoxicillin [n=1], TMS [n=1] eller begge [n=1]). Median transporttiden til reference-laboratoriet var 2 dage (IQR 1;4, range 0-6 days).

Diagnostisk udredning Urinstix blev anvendt i de fleste tilfælde (149/151), mikroskopi af farvet urinsediment blev anvendt i 80% (121/151) og bakteriel dyrkning med eller uden resistensbestemmelse i 56% (85/151) af hundene.

De kliniske behandlingsbeslutninger Overordnet fandt en korrekt DTT sted i 62% af hundene. Figur 1 viser behandlingen af hunde med og uden cystitis.

Andelen af korrekt DTT var 66% i tilfælde, hvor mikroskopi var inkluderet i udredningen, og 43% når mikroskopi ikke var inkluderet. Andelen af korrekt DTT var 65% i tilfælde, hvor dyrkning var inkluderet i udredningen, og 58% når dyrkning ikke var inkluderet.

Udførelse af mikroskopi øgede sandsynligheden for korrekt DTT signifikant (OR 2,57 95%CI [1,05;6,32], P=0,039), men der sås ingen effekt i at inkludere dyrkning i udredningen (OR 1,20, 95% CI [0,58;2,51], P=0,62).

En korrekt COT sås i 36% (28/77) af

24

DYRLÆGEN • 3/2018

Tabel 1. Diagnostiske tests til rådighed i de 52 deltagende praksis. *Procent af praksis blandt de der har dyrkning til rådighed (n=36). aUricult or Uricult Trio, Orion Diagnostica Oy, Finland / Danmark. bFlexicult® Vet, SSI Diagnostica A/S, Hillerød, Danmark. c Neo-SensitabsTM, Rosco Diagnostica A/S, Taastrup, Danmark.

Behandlingsbeslutninger før og efter dyrkningsresultater Dyrkningsresultatet blev registreret for 62 hunde. Tabel 3 viser antibiotikaordinationerne før og efter, at dyrkningsresultatet var tilgængeligt. Der sås en manglende sammenhæng med dyrkningsresultaterne og den endelige antibiotikaordination, hvis der var opstartet empirisk antibiotika, inden resultatet af dyrkningen var til rådighed.

hundene, og en høj andel af unødvendige andetvalgs antibiotika blev ordineret (57%, 44/77), hvoraf amoxicillin med clavulansyre var den foretrukne klasse (89%, 39/44).

Resistensbestemmelse blev inkluderet i 39% (30/77) af hunde med cystitis, men ingen effekt kunne findes i andelen af korrekt COT (OR 0,77, 95%CI [0,23;2,60], P=0,67).

Præcision af diagnostiske tests i praksis Detektion af mikroskopisk bakteriuri og dyrkning i praksis havde en overordnet præcision på henholdsvis 64,5% og 77% i forhold til referencedyrkningen på laboratoriet (Tabel 2).

Diagnostiske testw

Diskussion Studiet omfatter hele processen fra valg af diagnostisk udredning til behandlingsbeslutninger, og studiet bidrager dermed med værdifuld viden om de aktuelle strategier til diagnosticering og behandling af cystitis, der er i praksis til hunde.

Dyrlæger deltog frivilligt i studiet, og er derfor sandsynligvis mere interesserede i kvalitetssikring og i at reducere uhensigtsmæssigt antibiotikaforbrug end kolleger, der ikke ville deltage, som det også ses i humane studier19-20.

Det kunne derfor hævdes, at vores resultater er konservative og kan undervurdere den sande andel af overbehandling.

En stor udfordring i forbindelse med det multicentriske design var transporten

Mikroskopi (n=121)

Dyrkning (n=62)

Bakteriuri

Vækst/ingen vækst

Sensitivitet

0,70 [0,58;0,67]

0,97 [0,84;1,00]

Specificitet

0,57 [0,43;0,71]

0,57 [0,37;0,75]

LR+

1,65 [1,16;2,33]

2,24 [1,48;3,38]

LR-

0,52 [0,34;0,80]

0,06 [0,01;0,39]

64,5%

77%

Præcision

Tabel 2. Diagnostiske testresultater i praksis i forhold til kvantitativ bakteriel dyrkning ved reference-laboratoriet SUND Vet Diagnostik, Københavns Universitet.

95% konfidensintervaller er angivet i parentes. LR+/-, positive og negativ likelihood ratio.

Empirisk behandling

Dyrkningsresultat i praksis

Ja (n=43)

Positiv (n=32) Negativ (n=11)

Uforandret (n=32) Uforandret (n=8) De-eskaleret (n=3)

100% (32/32) 27% (3/11)

Positiv (n=12) Negativ (n=7)

Eskaleret (n=12) Uforandret (n=7)

100% (12/12) 100% (7/7)

Nej (n=19)

Endelige behandling

Sammenhæng

Tabel 3. Behandlingsbeslutninger for 62 hunde hvor dyrkninger i praksis var inkluderet i udredningen. Eskalering defineres som ændring i ordinationen fra ingen antibiotika til antibiotikabehandling. De-eskalering definers som seponering af empirisk antibiotikabehandling.

Sammenhæng er andelen af endelige behandlingsordinationer, der stemmer overens med dyrkningsresultatet.

af urinprøver til reference-laboratoriet.

Til trods for forsendelse med næste dags levering havde 65 (43,0%) prøver en leveringstid på mere end to dage. Konsekvenserne af dette er ukendte, men forsinket levering kan have resulteret i både falsk positive og falsk negative dyrkningsresultater som tidligere vist21-22.

Den gennemsnitlige transporttid var imidlertid ens i alle grupper (data ikke vist).

Forekomsten af bakteriel cystitis hos hunde med kliniske tegn var på cirka 50% i dette studie, hvilket stemmer godt overens med tidligere publikationer, der finder en prævalens på 38-65%17,23-25.

I vores studie fandt vi, at den største overbehandling sker i hunde uden bakteriel cystitis, men også at 35% blev overbehandlet på trods af dyrkning internt på klinikken, hvilket peger på, at en fornuftig beslutning ikke blot handler om at udføre diagnostiske tests, men andre faktorer som testens nøjagtighed, timing af behandling og holdninger til sandsynligheden af infektion er vigtige.

Lavere nøjagtighed Nøjagtigheden af mikroskopi (op til 64,5%) var lavere end de 97-98%, der tidligere er publiceret12-14,25. I tidligere undersøgelser blev mikroskopi imidlertid fortolket af erfarne teknikere eller diplomater på henvisningshospitaler og ikke af praksispersonale under en travl hverdag.

Nøjagtigheden af den bakterielle dyrkning var også lavere end tidligere rapporteret10,11,26. Mindst to faktorer kan forårsage denne forskel: (i) urinopsamlingsmetoden og (ii) transporttid til reference-laboratoriet.

Cystocentese er anvendt i de tidligere

publicerede studier, hvilket er i modsætning til vores undersøgelse, hvor størstedelen af prøverne blev opsamlet. Falsk positive mikroskopi og dyrkningsresultater er mere sandsynlige, når der anvendes opsamlede urinprøver, da det er særligt vigtigt at kvantificere væksten ved dyrkning, for at undgå fejlfortolkning af forurenende vækst.

Det blev for nogle år siden demonstreret, at 24% (23/94) af opsamlede urinprøver fra hunde havde kontaminerende vækst17, selv når dyrkningen skete umiddelbart efter opsamling.

Test-aflæs-beslut En simpel men vigtig forklaring på den manglende sammenhæng mellem dyrkningsresultater og beslutningstagning er hændelsernes rækkefølge. For eksempel blev de fleste hunde ordineret empirisk antibiotika ved konsultationen, og en deeskalering af behandling efter negative dyrkningsresultater blev kun set ved cirka en tredjedel af de negative dyrkningsresultater (tabel 3).

Derimod var der fuldstændig sammenhæng mellem testresultater og den endelige behandlingsbeslutning i de få tilfælde (19), hvor antibiotikabehandling blev tilbageholdt, indtil resultatet af dyrkningen forelå.

Betydningen af rækkefølgen i testaflæsning og igangsættelse af behandling understreges af, at kun mikroskopi – den eneste sande patientnære test, men også den mindst nøjagtige metode – påvirker andelen af fornuftig DTT. Strategisk brug af dyrkning som et beslutningsværktøj kan indebære at tilbageholde antibiotika indtil testresultater (vækst/ingen vækst) er tilgængelige. Denne strategi er mulig, når testresultater er tilgængelige inden

for 24 timer (intern test), og når de kliniske tegn ikke er alvorlige, og dette kan potentielt reducere det nuværende niveau af overbehandling.

Lavt resistensniveau Den foretrukne empiriske behandling blandt dyrlægerne var amoxicillin med clavulansyre, hvilket også er rapporteret i andre studier4,5,27. Dette er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i den danske antibiotikavejledning, der anbefaler brug af amoxicillin eller TMS21.

Resistensniveauet overfor de anbefalede førstevalgs-antibiotika var lavt i vores studie. Kun fem procent af E. coli viser in vitro resistens overfor ampicillin, og fem procent overfor TMS, hvilket gør brugen af clavulansyre uhensigtsmæssig i langt de fleste tilfælde.

Markant højere resistensniveauer er tidligere blevet publiceret fra danske diagnostiske laboratorier, der rapporterer resistens overfor ampicillin og TMS hos henholdsvis 20-22,2% og 19,2% af E. coli isolaterne28-29.

Resultaterne af vores undersøgelse tyder på, at resistensniveauer fra referencelaboratorier repræsenterer mere komplicerede og tilbagevendende infektioner og ikke er repræsentative for resistensniveauer blandt patogener, der oftest ses i primærpraksis.

I vores studie har brug af resistensbestemmelse ikke ført til et mere

Anbefalinger, der potentielt kan nedsætte det unødvendige antibiotikaforbrug til hunde med tegn på cystitis: • Træning af personale og efteruddannelse i diagnostiske tests, der udføres i egen praksis.

• Behandlingsstrategier der afventer antibiotikaordination eller de-eskalerer behandlingen, når testresultater foreligger.

• Øget fokus på brug af førstevalgs-antibiotika ved empirisk behandling.

DYRLÆGEN • 3/2018

25

hensigtsmæssigt valg af antibiotika. Resultaterne fra resistensbestemmelse udført i praksis blev ikke registreret, og derfor er det uvist, om uhensigtsmæssig COT skyldes lav nøjagtighed af testene eller manglende sammenhæng med testresultater.

Det var dog tydeligt, at en stor del af de resistensbestemmelsesmetoder, der anvendes i praksis, ikke er valideret til urindyrkning og derfor ikke kan tolkes fornuftigt (f.eks. Neosensitabs).

Det skal understreges, at selvom resistensbestemmelsen ikke har påvirket COT i vores undersøgelse, er dette ikke nødvendigvis relevant for andre områder, hvor resistensniveauer er markant forskellige fra de danske. I områder med højt resistensniveau overfor almindelige førstevalgs-antibiotika er det afgørende at basere behandlingen på lokal overvågning og individuel skræddersyede beslutninger30.

Konklusion Kun omkring halvdelen af hunde med kliniske tegn på nedre urinvejsinfektion havde en bakteriel cystitis. Vi fandt et højt niveau af overbehandling uanset hvilken diagnostisk udredning, der blev udført. Præcisionen af dyrkning og mikroskopi i praksis var lavere end tidligere rapporteret, men det var ikke den eneste forklaring på overbehandlingen.

Studiet identificerede en manglende sammenhæng mellem behandlingsbeslutninger og diagnostiske testresultater. Antibiotika blev ofte ordineret, inden dyrkningsresultater var til rådighed og blev fortsat trods negative dyrkninger. Unødvendigt brug af andetvalgs-antibiotika såsom amoxicillin med clavulansyre var almindeligt, og brug af resistensbestemmelse ledte ikke til de-eskalering heraf.

Reference til original artiklen i JVIM: Sørensen, T.M., Bjørnvad, C.R., Cordoba, G., Damborg, P., Guardabassi, L., Siersma, V., Bjerrum, L., Jessen, L.R., 2018. Effects of diagnostic work-up on medical decision-making for canine urinary tract infection: An observational study in Danish small animal practices. Journal of Veterinary Internal Medicine 2018 (Early view). doi 10.1111/jvim.15048.

Copyright © 2017 The Authors. Journal of Veterinary Internal Medicine published by Wiley Periodicals, Inc. on behalf of the American College of Veterinary Internal Medicine.

Referencer 1. Guardabassi L, Prescott JF. Antimicrobial stewardship in small animal veterinary practice: from theory to practice. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2015;45:361376.

2. Davey P, Marwick CA, Scott CL, et al. Interventions to improve antibiotic prescribing practices for hospital inpatients. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2017.

3. Kaki R, Elligsen M, Walker S, et al. Impact of antimicrobial stewardship in critical care: a systematic review. Journal of Antimicrobial Chemotherapy. 2011;66:12231230.

4. Wayne A, McCarthy R, Lindenmayer J. Therapeutic antibiotic use patterns in dogs: observations from a veterinary teaching hospital. Journal of Small Animal Practice.

2011;52:310-318.

5. Weese JS. Investigation of antimicrobial use and the impact of antimicrobial use guidelines in a small animal veterinary teaching hospital: 1995-2004. J Am Vet Med Assoc. 2006;228:553-558.

6. Goossens H, Ferech M, Vander Stichele R, et al. Outpatient antibiotic use in Europe and association with resistance: a cross-national database study. The Lancet.

2005;365:579-587.

7. DANMAP. Use of antimicrobial agents and occurence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. In. Denmark: DTU-Food / SSI; 2015. 144 p. ISSN 1600-203.

26

DYRLÆGEN • 3/2018

8. Radford AD, Noble PJ, Coyne KP, et al. Antibacterial prescribing patterns in small animal veterinary practice identified via SAVSNET: the small animal veterinary surveillance network. The Veterinary Record. 2011;169:310-318.

9. Weese JS, Blondeau JM, Boothe D, et al. Antimicrobial use guidelines for treatment of urinary tract disease in dogs and cats: antimicrobial guidelines working group of the international society for companion animal infectious diseases. Vet Med Int. 2011;2011:263768.

10. Guardabassi L, Hedberg S, Jessen LR, et al. Optimization and evaluation of Flexicult((R)) Vet for detection, identification and antimicrobial susceptibility testing of bacterial uropathogens in small animal veterinary practice. Acta Veterinaria Scandinavica. 2015;57:72-81.

11. Ybarra WL, Sykes JE, Wang Y, et al. Performance of a veterinary urine dipstick paddle system for diagnosis and identification of urinary tract infections in dogs and cats.

Journal of the American Veterinary Medical Association. 2014;244:814-819.

12. Way LI, Sullivan LA, Johnson V, et al. Comparison of routine urinalysis and urine Gram stain for detection of bacteriuria in dogs. Journal of veterinary emergency and critical care. 2013;23:23-28.

13. O'Neil E, Horney B, Burton S, et al. Comparison of wet-mount, Wright-Giemsa and Gram-stained urine sediment for predicting bacteriuria in dogs and cats. The Canadian veterinary journal La revue veterinaire canadienne. 2013;54:1061-1066.

14. Swenson CL, Boisvert AM, Kruger JM, et al. Evaluation of modified Wright-staining of urine sediment as a method for accurate detection of bacteriuria in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association. 2004;224:1282-1289.

15. Cordoba G, Sørensen TM, Holm A, et al. Exploring the feasibility and synergistic value of the One Health approach in clinical research: protocol for a prospective observational study of diagnostic pathways in human and canine patients with suspected urinary tract infection. Pilot and Feasibility Studies. 2015;1:1-9.

16. CLSI. Performance Standards for Antimicrobial Disk and Dilution Susceptibility Tests for Bacteria Isolated From Animals; Approved Standard – Fourth Edition. In. Wayne, PA: Clinical and Laboratory Standards Institute; 2013.

17. Sørensen TM, Jensen AB, Damborg P, et al. Evaluation of different sampling methods and criteria for diagnosing canine urinary tract infection by quantitative bacterial culture. The Veterinary Journal. 2016;216:168-173.

18. Jessen LR, Damborg P, Spohr A, et al. Antibiotic Use Guidelines for Companion Animal Practice [Antibiotikavejledning til familiedyr]. In: Den Danske Dyrlægeforenings Sektion for Hund, Kat & Smådyr, SvHKS, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø; 2012.

19. Strandberg EL, Ovhed I, Troein M, et al. Influence of self-registration on audit participants and their non-participating colleagues. A retrospective study of medical records concerning prescription patterns. Scandinavian Journal of Primary Health Care. 2005;23.

20. Akkerman AE, Kuyvenhoven MM, Verheij TJ, et al. Antibiotics in Dutch general practice: nationwide electronic GP database and national reimbursement rates.

Pharmacoepidemiology and Drug Safety. 2008;17:378-383.

21. Padilla J, Osborne CA, Ward GE. Effects of storage time and temperature on quantitative culture of canine urine. J Am Vet Med Assoc. 1981;178:1077-1081.

22. Rowlands M, Blackwood L, Mas A, et al. The effect of boric acid on bacterial culture of canine and feline urine. J Small Anim Pract. 2011;52:510-514.

23. Windahl U, Holst BS, Nyman A, et al. Characterisation of bacterial growth and antimicrobial susceptibility patterns in canine urinary tract infections. BMC Veterinary Research. 2014;10:217.

24. Cetin C, Senturk S, Kocabiyik AL, et al. Bacteriological examination of urine samples from dogs with symptoms of urinary tract infection. Turkish Journal of Veterinary & Animal Sciences. 2003;27:1225-1229.

25. Brloznik M, Sterk K, Zdovc I. Prevalence and resistance patterns of canine uropathogens in regard to concurrent diseases. Berliner und Munchener Tierarztliche Wochenschrift. 2016;129:340-350.

26. Olin SJ, Bartges JW, Jones RD, et al. Diagnostic accuracy of a point-of-care urine bacteriologic culture test in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association. 2013;243:1719-1725.

27. Black DM, Rankin SC, King LG. Antimicrobial therapy and aerobic bacteriologic culture patterns in canine intensive care unit patients: 74 dogs (January-June 2006). Journal of Veterinary Emergency and Critical Care. 2009;19:489-495.

28. Pedersen K, Pedersen K, Jensen H, et al. Occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from diagnostic samples from dogs. Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

2007;60:775-781.

29. Damborg PP. Antibiotikaresistens blandt kliniske bakterieisolater fra hunde og katte i 2013 og 2014: den hidtil største undersøgelse af resistensforekomsten i danske kæledyr. DVT. 2015;98:26-31.

30. Lulich JP, Osborne CA. Urine culture as a test for cure: why, when, and how?

Veterinary Clinics of North America-Small Animal Practice. 2004;34:1027.

ØKONOMI

Gode råd om investeringer Der er ingen præcis formel for, om man skal investere med høj, lav eller middel risiko. Det kommer altid an på den enkeltes situation. Derfor kræver det også nogle overvejelser fra dig selv, når du skal investere dine penge, hvis rådgivningen skal være den bedst mulige.

Af Helle Snedker, kundedirektør, Formuepleje

Man kan selv tage hånd om sine investeringer, når ens penge skal investeres, eller man kan overlade det til professionelle kræfter. Men uanset hvad skylder man altid sig selv at besvare en række vigtige spørgsmål, når man investerer. Og det er typisk der, at vi som formuerådgivere kommer ind i billedet.

Vi har stillet spørgsmålene et væld af gange før, og det ligger i vores dna, at de spørgsmål uden undtagelse skal stilles i enhver rådgivningssituation. Her kommer et uddrag af nogle af de vigtigste spørgsmål, man skal besvare, når man skal investere sine midler.

De vigtige spørgsmål Hvornår skal du bruge pengene? Jo tættere man kommer på pensionsalderen, jo lavere skal risikoen være, så du ikke risikerer miste halvdelen af opsparingen ved en aktienedtur, fordi opsparingen er placeret for risikofyldt.

Er der derimod 25-30 år til pensionsalderen, taler meget for, at man kan øge sine risici, fordi der efter en eventuel nedtur er god tid til både at indhente det tabte og endda skabe et merafkast ved at gå op i risiko.

Samtidig er der måske nogle penge, der

først skal bruges om mange år, og dem kan man investere med mere risiko, mens andre penge måske skal bruges inden for kort tid, og der må man så sænke risikoen lidt for at være sikker på, at formuens størrelse som minimum er intakt, når pengene skal tages ud igen.

En god fornemmelse Næste vigtige spørgsmål handler om, at man skal have en god fornemmelse af, at pengene hviler og yngler trygt. Hvor stor risiko er du villig til at løbe? Det er et spørgsmål, der skal tages stilling til i en enhver investeringssituation.

Det nytter ikke at tage fuld risiko, hvis man ikke kan tåle at se sin investering falde fem-ti procent engang imellem.

Nedture kommer og går, men i længden går det mest op, viser al erfaring. Omvendt har en risikovillig investor med lang tid til pensionen heller ikke meget gavn af at ligge i den helt lave ende af risikospektret.

Aktier eller obbligationer Når vi investerer, kommer vi ikke uden om aktier. I det lange løb vil aktieinvesteringer altid være en god ide. Al historik viser, at aktier over tid giver et bedre afkast. Afhængig af hvilken empiri man bruger, ligger det årlige afkast på aktier syv-otte procent over afkastet på obligationer – det er præmien for den højere

risiko, man løber ved at investere i aktier frem for obligationer.

Billedet gælder også nu, hvor aktiemarkederne måske ser dyre ud, så har man eksempelvis en fem år lang investeringshorisont, er aktier med al sandsynlighed en del af opskriften på at finde det bedst mulige afkast, så man kan sikre sig tilstrækkeligt til at kunne opretholde sin livsstil, når pengene skal bruges.

Man bør investere En person med højt forbrug uden ønske om at ændre på det skal naturligvis ikke nøjes med en lille opsparing. Tilsvarende kan personer med beskedent forbrug typisk nøjes med mindre. Dem der sætter tæring efter næring klarer sig nok, men har man mange og måske kostbare interesser, gælder det om at sikre sig.

Et godt alment råd i disse lavrentetider er, at du skal være investeret. En kontant opsparing på en million kroner i banken giver årligt blot 10.000 kroner i rente med en indlånsrente på en procent, kun de heldige får det. Medregner man også skat og inflation, ser billedet endnu værre ud.

Så hvis man ønsker et højere afkast, er man nød til at se på andre muligheder og investere.

Selvfølgelig skal man have en kontant beholdning at bruge af, men der er ingen grund til, at pengene bare står og bliver mindre værd.

Earnings Risk Premium 20,0% 15,0%

IMPLIED ERP

MIDDEL

MIDDEL (5 års glidende gennemsnit)

MIDDEL siden 1986

16,0%

S&P 500 US Generic Govt 10 Year Yield ERP = 1/PE(x) - (10Y UST - CPI 24M MOV AVG)

12,0%

10,0%

8,0% 3,27%

5,0% 0,0% 1964

1974

1984

1994

4,0%

2004

2014

-5,0%

0,0% -4,0%

Earnings eller Equity Risk Premium er den præmie eller merafkast, som aktieinvestoren modtager relativt til en risikofri rente for at påtage sig 10 årig amerikansk realrente aktierisiko. Det er amerikansk med andre ord en risikokompensation, man som aktieinvestor modtager for at påtage sig en højere risiko i aktiemarkedet. 20,0% 10 årig realrente USGG10YR Index 24 mdr. rullende CPI Derfor er en høj risikopræmie også at foretrække frem for en lav.

Jo højere præmie, jo mere attraktiv er aktier relativt til obligationer. Jo lavere15,0% 15,0% præmie eller kompensation, jo mindre attraktiv er aktier relativt til obligationer.

20,0%

10,0%

10,0%

5,0%

5,0%

DYRLÆGEN • 3/2018

0,0% -5,0% 1964

1974

1984

1994

2004

2014

27 0,0% -5,0%

INVESTERING

Nyt laboratorieudstyr på klinikken Investering i moderne laboratorieudstyr og en målrettet indsats skal give Herlev Dyreklinik hurtigere svar på blodprøver.

Af Cecillie Fabritius Andersen fotos Herlev Dyreklinik

Et nyt, fuldautomatisk analysesystem vil fremover forkorte ventetiden på blodprøveanalyser på Herlev Dyreklinik. Systemet betyder nye arbejdsgange for personalet, som nu selv skal betjene laboratorieudstyret og analysere blodprøverne på klinikken fremfor at sende dem til ekstern analyse. Det nye udstyr giver hurtigere svar til patienterne, som hurtigt kan komme i den rette behandling, fortæller dyrlæge og ph.d. Kristian M. Kamstrup. »Vi etablerede klinikken for tre år siden og har indtil for et halvt år siden benyttet IDEXX’ service ved at sende blodprøver ind til analysering. Men vi har erfaret et stigende behov for at kunne give svar på blodprøverne med det samme, og derfor har vi nu valgt at investere i blodanalyseapparaterne ProCyte Dx Hematology Analyzer og Catalyst One Chemistry Analyzer,« siger Kristian M. Kamstrup.

Med det nye udstyr kan klinikken lave en hæmatologisk undersøgelse af patientens blod og undersøge røde og hvide blodlegemer samt en biokemisk undersøgelse af blodets indholdsstoffer samme dag, som prøven tages. »Nu kan vi undersøge vores blodprøver på vores eget laboratorium og få svar inden for 10 til 15 minutter,« siger Kristian M. Kamstrup.

Practice Better Medicine Udstyret har en stor præcision. Procyte Dx kombinerer tre avancerede teknologier, der giver en fuld differentiering af røde og hvide blodceller på to minutter. IDEXX Catalyst One analyserer biokemiske parametre ved hjælp af tørkemi, hvor et filterlager sorterer lipid, hæmolyse og bilirubin fra i prøven, så aflæsning af resul-

28

DYRLÆGEN • 3/2018

Louise Pahle, Veterinary Diagnostic Consultant fra IDEXX oplever, at flere dyreklinikker vælger at investere, i eget laboratorieudstyr for at sikre god og sikker diagnostik.

tatet ikke påvirkes. Der er stor fleksibilitet i muligheden for at analysere in house-diagnostik, fordi klinikken får en bred testportefølje og selv kan sammensætte profiler og tests, så det passer bedst muligt til udredningen af den individuelle patient, fortæller Louise Pahle, Veterinary Diagnostic Consultant fra IDEXX. »Når klinikken står med et akut, sygt dyr kan de med det samme få svar på en bred diagnostisk blodprøve, og det giver retning for, hvilken vej de skal gå med det videre behandlingsforløb, fordi de hurtigt kan stille diagnosen. De kan således sætte en korrekt behandling i gang meget hurtigere end tidligere. I sidste ende handler det om at give dyrlægerne mulighed for ’Practice Better Medicine’,« siger Louise Pahle.

Udstyret i huset Herlev Dyreklinik benytter primært udstyret til patienter med mistanke om en

systemisk sygdom og til præanæstetiske blodprøver. Patienten slipper nu for at komme ind på klinikken dagen i forvejen, hvis der tages en blodprøve, inden patienten lægges i bedøvelse. »Vi har ofte en god fornemmelse af, hvorvidt hunden er rask eller ej. Men hunden kan eksempelvis have problemer med nyrerne, hvilket kan være svært at se, og derfor giver det god mening, at vi nu kan lave en biokemisk undersøgelse af nyrernes funktionsevne, inden vi lægger hunden i narkose. Vi tager ofte blodprøven om morgenen, når hunden kommer ind på klinikken, da det skaber det bedste flow for både patienten og personalet,« fortæller Kristian M. Kamstrup.

Efter investeringen i det nye laboratorieudstyr er klinikken begyndt at tilbyde blodprøver af alle ældre hunde i forbindelse med anæstesi. »Det er en fordel at have udstyret i huset, når man er i tvivl om, hvad patienten fejler. Her er vi nødt til at tage blodprøver, og i disse situationer kan tiden være afgørende for det videre behandlingsforløb. Står man eksempelvis en fredag med en syg patient, så er der lang tid til mandag, hvor man traditionelt ville have svar på blodprøven,« siger Kristian M. Kamstrup, der allerede ser en stigning i antallet af blodprøver, der tages på klinikken. »Vi tager ikke flere blodprøver bare for at tage blodprøver. Men fordi det nu er blevet lettere for os at få et svar, som vi kan arbejde med her og nu, tager vi flere.

Vores behov er det samme men vores tærskel for, hvornår vi tager blodprøver er blevet lavere, fordi processen er blevet lettere,« siger Kristian M. Kamstrup.

IDEXX ser en stigning i antallet af klinikker, som investerer i in house-laboratorieudstyr.

Dyrlæge og ph.d. Kristian M. Kamstrup kan se den første del af blodprøvesvaret direkte på skærmen efter to minutter.

»Det er noget, vi kommer til at se mere af i branchen. Op mod 70 procent af danske klinikker har i dag in house-udstyr for at sikre god og sikker diagnostik,« siger Louise Pahle.

IDEXX arbejder for at udvikle nye tests til in-house diagnostik.

Den sidst ankomne – akut fase inflammationsmarkør CRP – blev lanceret i 2017, og den næste på vej er IDEXX SDMA, som er en tidlig markør for nyrelidelse, fortæller Louise Pahle.

Visuelt billede på tallene Med det nye laboratorieudstyr i huset skal personalet bruge mindre tid på håndtering og forsendelse af blodprøver, samtidig med at de får et visuelt billede af svarene på blodprøverne. »Procyte udarbejder eksempelvis dot plots over 10.000 røde og 5.000 hvide celler i blodet. Derved kan vi se, hvordan de fordeler sig størrelsesmæssigt og med hensyn til deres flourescence og granularitet. Det giver os en større forståelse, når vi kan kombinere talværdierne fra prøverne med et dot plot,« forklarer Kristian M. Kamstrup.

For dyrlægen er det naturligt at have fået eget laboratorieudstyr på klinikken, fordi Herlev Dyreklinik tager imod henvisningspatienter inden for blandt andet ortopædi og videre udredninger på hunde, katte og kaniner. »Det er en del af at modtage henvisningspatienter. Når jeg selv henviser, har jeg en forventning om, at klinikkerne, jeg henviser til, kan lave blodanalyse. Derfor skal vi også selv kunne lave analyserne i huset. Disse prøver giver os en bedre medicinsk fornemmelse af vores patienter. De kan have været ude for et traume i løbet af natten og komme til os næste morgen med en kompliceret fraktur. Modtager vi eksempelvis en niårig henvisningspatient, som har problemer med korsbåndet, er det rart, at vi kan tage en præanæstetisk blodprøve, inden vi går i gang med behandlingen, fordi vi kan sikre, at alt andet er som det skal være. I sådanne tilfælde er det rart, at vi kan tilbyde en blodprøve og et svar med det samme,« siger Kristian M. Kamstrup.

Ekstra specialist i huset Det nye udstyr følges op af en målrettet indsats for at optimere klinikken og medarbejdernes arbejdsgange.

»Vi vil gerne være first movers og blandt de bedste i alt, hvad vi foretager os, og derfor skal vi selvfølgelig også have eget laboratorieudstyr på klinikken. Personalet har taget godt imod udstyret, og de har hurtigt lært at bruge det som en del af hverdagen. Vi har desuden adgang til IDEXX’ medicinerservice, som kan tilgå prøverne og give os faglig sparring, hvis der er behov for det. Vi har således fået en slags specialist i huset, som medarbejderne kan kontakte,« siger Kristian M. Kamstrup.

Herlev Dyreklinik har gode erfaringer med udstyret, som øger servicen til patienterne. »Vi opdagede for eksempel i forbindelse med en indlæggelse til en operation, at patienten havde et ekstremt lavt blodpladetal. Først troede vi, at der var en fejl på apparatet, men det viste sig, at være rigtigt, når vi talte efter på blodudstrygninger – immunsystemet bekæmpede blodpladerne, og det havde vi aldrig fanget, hvis ikke vi selv havde haft udstyret og taget blodprøver inden operationen,« fortæller Kristian M. Kamstrup.

En del af laboratoriet på Herlev Dyreklinik. Vetlab-station får analysemaskinerne til at kommunikere med journalsystemet og IDEXX Vetconnect. Maskinerne hedder Snap Pro, Catalyst DX og Procyte.

DYRLÆGEN • 3/2018

29

MASSEUDDØD

Er vi på vej mod en masseuddøen af verdens dyrearter?

Står vi over for masseuddøen af dyrearter på niveau med, hvad der tidligere er sket i jordens historie – denne gang blot med mennesket som drivende årsag? Denne artikel beskriver de fem større masseuddøen i jordens seneste 500 millioner års historie og stiller spørgsmålet, om vi mennesker står bag en sjette masseuddøen?

Aage Kristian Olsen Alstrup, adjungeret lektor, dyrlæge & ph.d., PET-centret, Aarhus Universitetshospital. Foto private.

Masseuddøen er sket før Et bjergstykke kaldet isua-sedimentet fra Grønland vidner om, at livet på jorden har eksisteret i over 3,8 milliarder år, altså i mere end en fjerdel af universets samlede alder. I den første tid var livet encellet, men for omkring 540 millioner siden kom der med den kambriske eksplosion for alvor skub i udviklingen af det flercellede liv (metazoerne), om end der var optræk til det tidligere.

Eftersom hver enkelt dyreart har en begrænset tid for eksistens på nogle få millioner år, er mere end 99,9 procent af alle arter, som har levet på jorden, uddøde i dag. Individers og arters uddøen er altså en naturlig proces, som livet er underlagt. Dog har denne uddøen af arter langt fra været jævn fordelt igennem jordens historie – tværtimod har der ind imellem været perioder med masseuddøen.

Den franske naturhistoriker Georg Cuvier (1969-1832) var den første til at erkende dette. Han studerede fossile dyr og bemærkede, at de ofte afveg fra de nulevende dyrearter. Han beskrev eksempelvis, at fossile mammut-tænder afveg

30

DYRLÆGEN • 3/2018

Mammutterne (Mammuthus spp), som i alt har talt omkring tyve arter, alle levende på den nordlige halvkugle, uddøde formodentlig som en kombination af neandertalers og moderne menneskers jagt på dem og en kraftig reduktion (> 90 %) af deres habitater, da isen trak sig tilbage efter istiden (Naturhistorisk Museum i Paris). Foto: Sara Olsen Alstrup.

fra nulevende elefanters tænder. Når han sammenlignede jordlagene, kunne han konstatere, at der var perioder i jordens historie, hvor særligt mange dyrearter var forsvundet på forholdsvis kort tid. Nogle almindeligt forekommende arter i et enkelt jordlag manglede simpelthen i det yngre jordlag lige ovenfor.

Denne vigtige erkendelse kendes i dag som Cuviers katastrofeteori, idet Georg Cuvier mente, at en katastrofe af store

dimensioner, såsom syndfloden, måtte være årsag til udryddelserne.

De fem store masseuddøen I dag findes der store databaser over verdens fossilfund, og disse bekræfter, at der adskillige gange i jordens historie har foregået masseuddøen af dyre- og plantearter. Den seneste halve milliard år, altså siden den kambriske eksplosion, har der således været fem epoker med mas-

seuddøen, hvor mindst 75 procent af alle dyrearter er uddøde over en forholdsvis kortere periode (se tabel 1). En kortere periode skal her forstås i geologisk perspektiv, idet denne uddøen har varet mellem 160.000 år og 29 millioner år. Foruden de fem store masseuddøen har der fundet en række mindre uddøen sted.

Bland de fem store masseuddøen var særligt den tredje omfattende – den fandt sted for 251 millioner år siden. Her uddøde cirka 96 procent af alle arter på få millioner år. Det eksakte procenttal af udryddede arter er dog behæftet med en vis usikkerhed, da mange af fossilerne lettere lader sig bestemme på familie- og slægts-niveau end på artsniveau.

Vulkaner, nedkølinger og meteornedslag De fleste kender teorien om, at dinosaurerne og mange andre dyr uddøde for omkring 65 millioner år siden, fordi et meteornedslag ophvirvlede støv, skabte global nedkøling og dermed ødelagde jordens fødekæder. Meteornedslaget er blevet lokaliseret til et 150 kilometer stort krater på Yucatan-halvøen i Mexico.

Den 10-15 km store meteor var beriget med en kosmisk markør, nemlig grundstoffet iridium, der spredte sig som støv i atmosfæren, og som blandt andet er fundet som et lag i fiskeleret ved Stevns Klint. Meteornedslaget havde globale konsekvenser for livet på jorden. Nogle palæontologiske undersøgelser tyder dog

Geologisk periode

på, at dinosaurerne allerede var på tilbagegang forud for meteornedslaget, og at dette blot har forværret deres allerede pressede situation.

Faktisk er det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, hvorfor der fra tid til anden er opstået masseuddøen i jordens historie, og det ser heller ikke ud til, at de optræder med noget fast tidsmæssig mellemrum.

Tabel 1 opsummerer nogle af de mulige årsager, som vi i dag regner med må være medvirkende årsager til masseuddøen.

Foruden ekstraterrestriske årsager (altså meteornedslag) skal årsagerne blandt andet findes i store vulkanudbrud, istider, global opvarmning, store methan-udslip, iltsvind i havene og havsænkninger. Således regnes den vulkanske aktivitet, der i en periode på omkring 1 million år dannede store dele af Sibirien, at være årsag til den tredje store masseuddøen for 251 millioner år siden.

Vulkanerne sendte enorme mængder H2S og CO2 op i atmosfæren, og dette førte til forsuring af verdenshavene og omfattende global opvarmning. Vandtemperaturer steg til op mod 40oC, som har været letalt for de fleste arter. I sådanne situationer kollapser økosystemerne en for en, og konsekvenserne er store for alt liv på planeten.

Mennesker er årsag til udryddelse af dyrearter I geologisk perspektiv befinder vi os i en

Gejrfuglen (Pinguinus impennis) var tid­ligere vidt udbredt i Canada, Grønland, Island og Norge. Gejrfuglen er et eksempel på en fugleart, som er uddød på grund af jagtmæssig rovdrift. Da den ikke kunne flyve, var den et let bytte for mennesker. Det sidste par gejrfugle blev udryddet i 1844 i Island (Zoologisk Museum i København).

periode af jordens historie med høj biodiversitet – på trods af de fem masseuddøen er den generelle tendens, at antallet af arter er steget i de seneste 500 millioner år.

Det er dog også velkendt, at

Varighed

Uddøde arter

Mulige hovedårsager

1

Ordovician 445 millioner år

1,9-3,3 millioner år

86 %

Vekslende istider

2

Devon 359 millioner år

2,0-29 millioner år

75 %

Global nedkøling og siden opvarmning

3

Perm 251 millioner år

0,2-2,8 millioner år

96 %

Vulkaner og global opvarmning

4

Trias 200 millioner år

0,6-8,3 millioner år

80 %

Vulkaner og global opvarmning

5

Kridt 65 millioner år

Ca. 2,5 millioner år

76 %

Meteornedslag

Tabel 1: De fem store masseuddøen igennem de seneste 500 millioner år af jordens historie. Data modificeret efter Barnosky et al. (2011).

DYRLÆGEN • 3/2018

31

Dronten (Raphus cucullatus) levede på øen Mauritius ud for Madagaskar, hvor den uddøde engang i perioden 1662-1680. Dronten var ikke sky overfor mennesker, og den kunne ikke flyve. Alligevel var det ikke jagt, der udryddede den, men en kombination af at dens levesteder i skovene forsvandt, og at menneskets indførte rotter og grise åd dens æg.

Maleriet hænger på Naturhistorisk Museum i London.

mennesker direkte og indirekte har været årsag til en række dyrearters udryddelse, siden vi forlod Afrika igennem den store udvandring for cirka 60.000 år siden.

Således er omkring 70 procent af den nordamerikanske megafauna uddød igennem de seneste 9000-12.000 år – altså efter at mennesker nåede til kontinentet.

En del arter, såsom mammutter, der ud-

Snæblen (Coregonus oxyrhynchus) er en laksefisk nært beslægtet med helten. Den er tæt på udryddelse, idet den formodentlig kun yngler et enkelt sted i verden, nemlig i Vidåen i det sønderjyske marskområde. Populationen er på cirka 3.500 individer. Kun en særlig indsats vil kunne redde den fra snarlig uddøen. Foto: Lasse Fast Jensen.

døde for mindst 3.600 år siden, forsvandt, fordi mennesker jagede dem. Det samme var tilfældet med gejrfuglen (uddød 1844), fordi den ikke kunne flyve væk og derfor var et let jagtbytte. Andre arter uddøde, fordi mennesker gennem faunaforurening medbragte nye dyrearter og patogener til isolerede øer og egne. Således uddøde dronten på øen Mauritius i 1600-tallet, fordi nybyggerne medbragte rotter, grise og andre dyr, som plyndrede dronternes redder. Yderligere fældede nybyggerne også skovene, som dronterne levede i.

6

Mennesker (milliarder)

5 4 3 2

Pesten

1 8000 f.kr

4000 3000 2000 1000 0 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr

1000 2000 e.kr. e.kr.

Tidslinje Grafen viser det omtrentlige antal mennesker på jorden igennem de seneste 8.000 år.

32

DYRLÆGEN • 3/2018

Fjernelse af unikke naturområder er i dag en af de væsentligste årsager til, at dyrearter udryddes. Vi er i dag cirka syv milliarder mennesker på jorden, og populationen runder formentlig de ni milliarder i år 2050. Med en hastig voksende population af mennesker kan udviklingen kun blive forstærket i årene frem, hvor mere og mere natur vil forsvinde. Fragmentering af habitater er i tiltagende grad et problem for mange arter. Hertil kommer forurening og den menneskeskabte globale opvarmning, som formodentlig vil accelerere udryddelsen. I hvert fald er der indicier på, at masseuddøen ofte er fulgt i kølvandet på varme perioder i jordens historie.

Er den sjette masseudryddelse gået i gang?

Palæontologien forsøger at give indblik i mekanismerne bag masseuddøen, om end det har vist sig vanskeligt at finde årsag-virkningssammenhænge, som ligger så mange millioner år tilbage i tiden. Det er dog nærliggende at spørge, om vi i vores tid måske befinder os i en sjette masseuddøen, der altså i modsætning til de tidligere er menneskeskabt?

I givet fald er vi lige i begyndelsen, da højst en til halvanden procent af jordens arter er uddøde, mens vi mennesker har haft indflydelse herpå. Det gælder hovedsageligt store dyrearter, arter isoleret til øer eller som kun lever i ferskvand. Menneskets historie er ganske kort i geologisk perspektiv, alligevel er der visse indicier, som taler for en begyndende sjette masseuddøen: Således viste et studium publiceret i Nature i 2011 – og bekræftet af et studium publiceret i

et Science-tidsskrift i 2015 – at udryddelses-raten af arter igennem de seneste 50-1000 år har været væsentlig højere, end hvad man ville forvente for stabile perioder uden masseuddøen.

Tilmed synes denne rate tilsyneladende at være stigende, desto nærmere vi når nutiden. Det uhyggelige ved en reel masseuddøen er, at den muligvis er umulig at stoppe, når først den er rullet i gang. Palæontologiske studier viser nemlig, at økosystemerne tilsyneladende trækker hinanden med ned i faldet – som det kendes fra omfattende netværksnedbrud. Så hvis sjette masseuddøen allerede er begyndt, kan vi måske højst trække pinen i langdrag med en progressiv miljø- og biodiversitetspolitik.

Hvis en masseuddøen derimod endnu ikke er gået i gang, er der måske stadig tid til at vende udviklingen. En masseuddøen vil i sidste ende kunne føre til vores civilisations endeligt. Vi kan så måske glæde os over, at i løbet af nogle få millioner år vil nye arter være opstået, for masseuddøen har tidligere været med til at drive livets udvikling på jorden. Efter den store Perm-masseuddøen for 251 millioner år siden gik der under ti millioner år før de uddøde arter var erstattet af nye. Devonmasseuddøen banede med dens iltmangel vejen for udvikling af effektive lunger, der tillod at hvirveldyrene kunne leve på landjorden, Trias-masseuddøen banede vejen for dinosaurerne, og Kridt-masseuddøen banede vejen for pattedyrenes opblomstring. Livet skal altså nok klare en sjette masseuddøen – det bliver bare uden os mennesker.

Forslag til videre læsning • Barnosky et al.: Has the earth´s sixth mass extinction already arrived? NATURE 2011, 471, 51-57.

• Ceballos et al.: Accelerated modern human-induced species losses: Entering the sixth mass extinction.

Science Advances 2015, 1, 5, e1400253.

• Schmidt: Determining climate change impacts on ecosystems: The role of palaeontology. Palaeontology 2018, 61, 1, 1-12.

• Abstract Book for Lyell Meeting 2018. Mass extrinctions: Understanding the world´s worst crises.

The Geological Society, Burlington House, 7 March 2018.

• Svendsen JC, Alstrup AKO & Jensen LF: World Heritage Site fish faces extinction. NATURE 2018, 556, 174.

TILPASSET DIN HUND

• FO R L ÆN

GET SELV RISIK – 135 DAG OPERIODE E • INKL. GE N O P T R ÆN ING OG MEDIC IN • MULIGT AT HÆVE M DÆKNING AK S-

FRIT FLYT TIL * G A RIA

FORSKELLIGE RACER MEN SAMME BEHOV FOR TRYGHED! For at du nemmere kan vælge en forsikring der passer dig, lancerer vi nu en golden retrieverforsikring, en basset houndforsikring og 421 andre specialdesignede tilbud til de mest almindelige men også de mere sjældne hunderacer. Med over 128 års erfaring ved vi at behov, risiko og sundhedsproblemer varierer meget mellem * Har din hund været sygeforsikret fra helt lille (før 4 mdr) i andet selskab? Så kan du flytte over til Agria, uden vi kræver en dyrlægeattest - uanset hvor gammel hunden er nu.

Vil du høre nærmere? Ring 70 10 10 65 eller gå ind på agria.dk for at finde kontaktoplysninger til din lokale forsikringsrådgiver.

Agria Dyreforsikring er specialister i dyreforsikring.

Vi laver ikke andet!

Halv side i højformat 85x260 mm.indd 1

02-05-2018 15:56:39

DYRLÆGEN • 3/2018

33

Efter at have opbygget VeterinærBranchens KompetenceCenter hos E-vet takker Hans Henrik Licht (tv) nu af og overdrager stafetten – i dette tilfælde en antik sprøjte – til dyrlæge Peter Palshof.

Kursusleder takker af Efter 10 år i E-vets kursus-afdeling går Hans Henrik Licht på pension og overlader styringen til Peter Palshof. Den kommende kursusleder lover fortsat fokus på praktiske kurser, men har også nyheder på programmet.

Af Lotte Overbjerg

Det er en velfungerende kursusafdeling i E-vet, Hans Henrik Licht efterlader sig, når han går på pension 1. juli. Afdelingen afholder mere end 30 kurser om året inden for stort set alle veterinære områder, men ifølge den afgående kursusansvarlige er der stadig mange udviklingsmuligheder. »Det går stærkt i vores branche, og der er stor efterspørgsel for efteruddannelse – både fra de nyuddannede og fra de erfarne.

Desuden er der stadig nye målgrupper, E-vet kan henvende sig mod, så jeg forventer at se fortsat vækst,« siger Hans Henrik Licht, der nærmer sig de 65 år.

Laboklin_ZE.indd 1

34

DYRLÆGEN • 3/2018

10 år med udvikling Hans Henrik Licht fortæller, at han fik stort set frie hænder, da han startede E-vets kursusafdeling op for omkring 10 år siden, og i dag er VeterinærBranchens KompetenceCenter i Haderslev blandt de førende inden for veterinære kurser og efteruddannelser.

Centret er fuldt udstyret med auditorium til 30 mennesker, operationsborde og alt i instrumenter og udstyr samt frokosttue.

Og netop faciliteterne til praktiske øvelser er vigtige, forklarer Hans Henrik Licht. »Jeg mente, at der på markedet manglede efteruddannelse, hvor kursisterne kunne udvikle deres praktiske erfaring. Det er vigtigt for alle dyrlæger, at vi har et godt håndelag og er sikre på hænderne. Og både unge og gamle har brug for at få opfrisket de praktiske behandlinger, så derfor har vores hovedfokus ligget her,« fortæller Hans Henrik Licht.

Det bliver dyrlæge Peter Palshof, der overtager ansvaret for kursusafdelingen, og han har mange pæne ord til sin forgængers arbejde. »Hans Henrik har gjort det rigtig godt, og det er en glæde at overtage en så velfungerende afdeling. Jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde til glæde for dyrlæger og veterinærsygeplejersker,« siger Peter Palshof.

10.02.12 10:09

Stadig fokus på hands on I fremtiden vil kurser med praktiske øvelser stadig være blandt E-vets primære tilbud. Hans Henrik Licht forklarer, at dyrlægeuddannelsen er blevet ændret, og det har gjort, at branchen i højere grad nu efterspørger rutine i procedurer både inden for medicin og kirurgi. »Generelt er der mange, der efterlyser hestekurser, så her er der mange muligheder for udvikling af E-vets tilbud,« siger Hans Henrik Licht.

Peter Palshof har henover foråret arbejdet på det kommende års kursusprogram, og han tilføjer, at de praktiske kurser bliver krydret med casebaseret undervisning. »Der er stor interesse for vores casebaserede kurser, hvor underviser og deltagere sammen gennemgår både sjældne og mere dagligdags tilfælde. Så dem fortsætter vi naturligvis også med,« fortæller Peter Palshof.

ekspert Dr. Ralph Wendt, som kommer og gør os klogere på ultralydsskanninger.

Han er virkelig dygtig, og jeg glæder mig til at høre ham. Derudover har vi lavet aftale med Niels Henrik Lund fra Familiedyrlægerne i Hobro, som har udviklet et interessant kursus for veterinærsygeplejersker om analyser i laboratoriet. Det sidste arrangement, jeg kan løfte sløret for i denne omgang bliver også en nyhed.

Dyrlæge Anette Spohr fra Evidensia Faxe Dyrehospital kommer og deler ud af sin store viden om mave/tarmsygdomme hos hund og kat. Det bliver rigtig interessant,« vurderer Peter Palshof.

netværk, som nu er blevet suppleret med Hans Henrik Lichts omfattende kontaktflade.

Selvom den afgående kursusleder ser frem til pensionisttilværelsen, slipper han ikke helt branchen.

Han vil et par dage om ugen køre som kødkontrollant på mindre slagtehuse på Fyn, hvor han bor.

• VeterinærBranchens KompetenceCenter ligger hos E-vet i Haderslev, hvor hovedparten af centrets kurser afholdes.

Kæmpe netværk I godt et år har Hans Henrik Licht og Peter Palshof samarbejdet om VeterinærBranchens KompetenceCenter, og ansvaret er gradvist blevet overdraget. »Peter er den helt rigtige mand til at køre afdelingen videre, og jeg glæder mig til at følge hans arbejde fra afstand,« siger Hans Henrik Licht.

Peter Palshof har selv været i branchen, siden han blev uddannet dyrlæge i 1993.

Efter en årrække i praksis har han desuden arbejdet i industrien og har derfor et stort

Kommende kurser Et par af de emner, Peter Palshof arbejder på til den kommende kursusrække er ultralydsskanning, laboratorieundersøgelser og mave/tarmsygdomme. »Det er lykkedes os at booke den tyske

• Undervisere og oplægsholdere er de førende eksperter fra indog udland.

• E-vets kursuscenter afholder over 30 kurser om året.

• Fra 1. juli er Peter Palshof daglig leder.

NYHED! KØB DIREKTE HOS CURAPROX

SMAG

ekte Ring og bestil dir 70 på tlf. 70 26 81

SNEU

TRAL

NYHE

D

CS 5460 Ultrasoft

CS 3960 Soft

CS ATA

CS SUR Surgical

CS 708

ADS 350

CURASEPT ADS 350 KLORHEXIDIN GEL

OG KATTE ♥

CU

RA

OX

Tandbørster til hunde og katte stiller store krav. De skal være tætte i hårene så de fjerner maksimale mængder plak. Med vores special tandbørster kan vi løse individuelle behov. CURAPROX tandbørste fibre er ikke lavet af nylon men af super bløde CUREN® filamenter. Du får nemt adgang til svær tilgængelige områder. Fås i assorteret farver.

H

DE UN

PR

CURAPROX SPECIAL TANDBØRSTER

ADS 350 Display Box

En klorhexidin-holdig gel til periodevis behandling af infektioner i parodontium.

Den indeholder 0,5% klorhexidin.

Findes som 30 ml tube eller som Display box med 20 stk. 5ml tuber.

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge

Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.dk

DYRLÆGEN • 3/2018

35

HÅB OM SAMARBEJDE

Hundefrisør opdager sygdomme Der mangler samarbejde mellem hundefrisører og dyrlæger. Det mener fagveterinærsygeplejerske Jannie Jensen, der her kommer med et opråb til dyrlæger om hundefrisørernes arbejde.

Hun mener, at viden og samarbejde kan gøre det lettere at opdage og behandle sygdomme.

Af hundefrisør og fagveterinærsygeplejerske Jannie Jensen

Jannie Jensen • Jannie Jensen blev udlært hundefrisør i 1972, da hun var veterinærsygeplejerskeelev.

Hun var tre år i lære, hvor hun blandt andet arbejdede med en hundefrisør om hunde­ klipning, trimning og vask og lærte faget.

• Jannie Jensen er optaget i Landsforeningen for Hundesoignering i Danmark og har elever i mesterlære. Hun deltager aktivt i diverse kurser i foreningen.

• Fagvet. i Klinisk Etologi i 2005 – Hvalpe/ lydigheds/Klikkerinstruktør i DSS (Dressur­ samarbejdende Specialklubber under DKK).

36

DYRLÆGEN • 3/2018

Hundefrisører opdager ofte lidelser som eksempelvis svulster, tørre øjne, livmoderbetændelse og parodontose. Vi forsøger altid at få ejerne til at gå til dyrlægen, når vi opdager skavanker, men det sker desværre ikke altid, og vi oplever, hunde kommer igen med de samme problemer. Derfor vil det være optimalt, hvis dyrlæger og hundefrisører kan arbejde mere sammen på tværs, så vi kan sikre hundenes velfærd.

Dette er således et opråb om et større samarbejde med landets dyrlæger. Et bedre samarbejde mellem hundefrisører og dyrlæger kræver mere viden om branchen, så dyrlægerne kender til hundefrisørernes arbejde.

Manglende viden giver beskyldninger Manglende information kan i værste fald betyde beskyldninger om hundefrisørenes arbejde – eksempelvis at vi har klippet i en hund, fordi den har ridser i huden.

Hunde med nyklippede negle kløer sig, og hvis de ikke stoppes, vil de klø hul eller lave ridser i huden. Disse ridser kan af nogen forveksles med, at der er blevet klippet i hunden. Men der er absolut ingen hundefrisører, der kommer til at klippe i en hund, uden at det kan mærkes. Selvfølgelig kan der ske uheld, men så vil hundefrisøren altid fortælle ejeren det og aftale det videre forløb.

Jeg mener, at vi bør tage disse emner op i en dialog med dyrlæ-

gerne, da beskyldningerne mod hundefrisørerne kommer, fordi mange dyrlæger ikke ved nok om branchen og vores arbejde. Jeg har en opfattelse af, at hundefrisørernes kompetencer ikke bliver respekteret af dyrlægerne, og derfor er det mit mål at videndele, så vi sikrer en mere gensidig forståelse og mere viden om branchen.

Det skal være en god oplevelse Som hundefrisør har jeg fokus på hundens sprog og adfærd, og min baggrund som veterinærsygeplejerske betyder, at jeg hurtigt opdager, hvis hundene har problemer eller lidelser. Det er vigtigt, at hunden har en god oplevelse hos frisøren.

Det skal ikke føles som et overgreb at komme til hundefrisør.

Jeg har ofte oplevet at få hunde i salonen som har prædikatet ’hysteriske’ og ’aggressive’, men når man så klipper pelsen af, er hunden sød og nem – dens adfærd skyldtes, at det gjorde ondt i den filtrede pels. At blive klippet gør ikke ondt.

Henvisning fra dyrlægerne Flere og flere hundeejere vælger at benytte en hundefrisør, og mangfoldigheden er stor. Vi har de fleste racer både Chi Hua Hua’er som ønskes børstet, badet og måske få rettet faner. Vi har New Foundlændere og racer med ’naturlig’ pels, som også skal børstes og bades.

Disse racer er forholdsvis ukomplicerede at klippe, børste og bade – først når hunden er neutraliseret, opstår vanskelighederne, da pelsen

Cotonblanding som desværre altid er filtret, når den kommer på salonen.

Pelsen bliver nærmest ’skrællet af’, og resultatet bliver meget kort.

bliver ’uldet’, og ofte forsvinder dækpelsen helt til fordel for ulden. Hunden bliver ømskindet – en naturlig del af at blive frataget kønshormonerne – og pelsen bliver nærmest umulig for ejeren at holde til hverdag. Dette betyder ofte, at når ejer endelig opgiver, er pelsen så filtret, at det tenderer til dyrplageri at forsøge at rede den ud, og ofte må den klippes af.

Jeg anbefaler, at dyrlægerne henviser til os hundefrisører, så vi kan vejlede ejer om ændringer i pelsen ved neutralisering og hjælpe med at forebygge vanskelighederne.

Flere dyreklinikker har nu ansat hundefrisører, og det giver god mening i forhold til henvisning og et tættere samarbejde.

Her ses den afklippede pels.

Når hundefrisøren er på klinikken, er det lettere for dyrlægen at sparre med frisøren og henvise ejer for yderligere vejledning.

Jeg håber, det er en udvikling, som vil fortsætte, så vi ser flere hundefrisører på klinikkerne.

Ruhårede hunde Ruhårede hunde kræver pelspleje. Vi trimmer pelsen på blandt andet ruhårede gravhunde, ruhårede Foxterrier, Cairn Terrier, ruhårede eller Broken Jack Russel Terrier, Lakeland Terrier, Welsh Terrier og mange flere.

Disse ruhårede racer har mennesker frembragt på grund

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN • 3/2018

37

af jagt, og derfor har hundene en ruhåret pels. Denne pelstype holder hunden tør og ren samt beskytter huden mod rifter og sår, når den er på jagt.

Oprindeligt var disse racer ikke pelsrige, men på grund af ’forædling’ samt manglende brug på jagt bør disse pelse passes med faste intervaller. En ruhåret pels bør være så ru at den – når den er moden – kan plukkes af (trimmes). Når den modne pels er trimmet bort, ses en kortere dækpels inden under. Man kan plukke med fingrene, og eventuelt kan man bruge bladvendere eller gummifingerdutter samt en god trimmekniv. Her skal man passe på, at pelsen ikke skæres af, for så vil pelsen hurtigt ændre sig og blive blød og fastsiddende.

Nogle af disse ruhårede racer har desværre fået en tendens til at blive blødpelsede, og her er det vigtigt, at hundefrisøren er så veluddannet, at hun/han kan se på hunden, om det er ok at trimme, eller om man må klippe pelsen af. Nogle hunde kan ikke lide at få trimmet pelsen af, og her mener jeg helt

Uddannelsen • Det tager tre år at blive hundefrisør i organisationen LHS – Landsforeningen for Hundesoignering i Danmark.

• Uddannelsen er en mesterlære, hvor man står i lære hos en uddannet hundefrisør i tre år og har AMU-kurser i samarbejde med Hansenberg Tek. Skole i Kolding samt aftenundervisning som på forskellige hundesaloner.

• Under uddannelsen skal eleven deltage i kurser om alt fra anatomi, sygdomslære og hygiejne til arbejdsstillinger og regnskab.

• LHS holder et årligt weekendkursus, som strækker sig over tre dage med undervisere fra både ind- og udland. Her undervises eleven blandt andet i nye trends, kiropraktik og fysioterapi, adfærd og vaccinationsprogrammer og meget mere.

38

DYRLÆGEN • 3/2018

bestemt, at man så må klippe, så hunden får en god oplevelse.

Foundlandblanding til frisør

Spanielracer Alle spanielracer bliver trimmet, dog på en anden måde end de tidligere omtalte racer. Her drejer det sig om at rede al den overskydende uld af, så dækpelsen fremstår silkeagtig og blank. Herefter former vi faner og poter til efter aftale med ejer.

Samtlige spanieltyper får også meget uld ved neutralisation, oftest så voldsomt at vi også her bliver nødt til at klippe disse pelse, da de er umulige for de fleste ejere at passe.

Langhårede hunde Langhårede hunde som eksempelvis Pudel, Shih Tzu, Lhasa Apso, Coton de Tulear, Bichon Havanais, Bichon Frisé, Tibetansk Terrier, Kerry Blue Terrier, Labra/ Goldendoodles og Cockerpoo's og blandinger af disse er ofte nemme at holde, når hunden er hvalp.

Men når hunden er otte til ti måneder gammel, bliver hvalpepelsen udskiftet med den voksne pels. I dette pelsskifte, som tager cirka et halvt år, vil langt de fleste ejere opgive at holde pelsen filterfri. Det hænger sammen med, at hunden også er i sin første pubertetsalder, og hvis man ikke har trænet hunden til at blive redt igennem, mens den opholder sig i ro, vil hunden ofte ’vinde’ og ejeren opgive.

I sådanne tilfælde er det vigtigt, at hunden kommer til en hundefrisør. Vi oplever ofte hunde i pubertetsalderen, som i forvejen har det psykisk svært, og som absolut ikke har lyst til – eller er vant til – at blive håndteret – og hvis pelse er bundfiltrede.

Som uddannede hundefrisører ved vi en masse om adfærd og i langt de fleste tilfælde får vi hurtigt sådan en hund til at forstå, hvad sagen drejer sig om og får klippet pelsen af.

Trends De fleste ejere synes, det er pænest, hvis hunden kan blive hvalpe- eller bamseklippet, således at hunden stadig har noget pels tilbage. Det kan også i visse tilfælde lade sig gøre, men hvis pelsen er bundfiltret, bliver vi nødt til at komme under filtrene. I disse tilfælde bliver pelsen meget kort. Efterfølgende er det normalt, at hunden ryster sig og kløer sig, især ved ører og hals.

Step 1. New Foundlandblanding otte år gammel og ved første besøg på salonen havde den prædikatet aggressiv. Hunden var meget filtret, men den filtrede pels var død pels grundet manglende børstning hjemme, og den kunne redes af.

Step 2. Ejer blev bedt om at søge dyrlæge, så hunden kunne blive smertedækket.

Step 3. Meget pels blev redt af, og hunden var ikke længere aggressiv men øm efter behandlingen.

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger.

I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd.

Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study.

Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

Få mere tid til patienterne

Vi driver din Facebook-profil Kom i kontakt med din kundegruppe og få målrettet din markedsføring med kontinuerlige Facebook-opslag.

10 opslag, vi lægger på Facebook for dig.

Få maksimal synlighed

3 gode råd til at få større udbytte af Facebook.

3.995,-

Gennemgang af klinikkens Facebook-profil

fra kun

ekskl. moms.

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

• • •

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Det får du