Dyrlægen 4/2019 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Sårinfektion hos næsehorn Som dyrlæge i en zoologisk have skal man ofte genopfinde den dybe tallerken. Det måtte dyrlægen i Givskud Zoo sande, da en slåskamp mellem to næsehorn medførte eksplosiv sårinfektion.

4/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til www.bayer.dk

KURSUSKATALOG FOR 2 HALVDEL 2019 Sikre dig allerede din plads nu, til din personlige udvikling.

EFTERÅR

Nye forskningsresultater viser større problemer med fedme hos kastrerede hanhunde. Resultaterne bidrager til diskussionen om det fornuftige i at neutralisere hunde uden en særlig grund.

NYT

2019

Ny forskning giver yderligere grund til at holde igen med at kastrere hanhunde

KURSUS

K ATA L O G FA G L I G & P R A KTISK EFTERU DDANNELSE T DYR L Æ G E R O G IL V E T E R I N Æ R S YG EPLEJERSKER

En gruppe forskere ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet har undersøgt forskellige hunde- og ejerrelaterede risikofaktorer for fedme hos hunde i Danmark. Viden om disse risikofaktorer er en vigtig forudsætning for udarbejdelsen af fedmeforebyggende strategier. Resultaterne, som for nylig er fremlagt i en artikel i et anerkendt internationalt tidsskrift, bygger på en tværsnits undersøgelse af 268 danske hunde. Det mest markante fund er en stærk korrelation mellem kastration og svær overvægt eller fedme hos hanhunde. Forskerne fandt derimod ingen signifikant sammenhæng mellem sterilisation og svær overvægt eller fedme hos tæver. Kastration versus sterilisation Forskningsresultaterne sætter endnu engang skub i debatten om nødvendigheden af kastration og sterilisation. Mens der synes at være sundhedshedsmæssige argumenter, som kan tale for rutinemæssig sterilisation af tæver, er disse argumenter i forvejen fraværende, når det kommer til kastration af hanhunde. »Det er et opsigtsvækkende resultat i forhold til debatten om kastration og sterilisation, at der forefindes markant øget forekomst af problemer med fedme hos kastrerede hanhunde,« påpeger professor ved Københavns Universitet og medforfatter til artiklen Peter Sandøe og fortsætter: »I forvejen ved vi, at de sundhedsmæssige fordele ved kastration er ikke-eksisterende, og nu ved vi samtidig, at kastration medfører en øget risiko for fedme. Man bør derfor tænke sig godt om, inden man råder til at lade en hanhund kastrere. Hos tæverne kunne vi ikke finde nogen sammenhæng mellem fedme og sterilisation. Resultaterne understøtter den konklusion, om forskellene i de sundhedsmæssige effekter af henholdsvis kastration og sterilisation, som allerede kom frem til WSAVA kongressen i København.« Forskningen er udført af Charlotte Reinhard Bjørnvad, S. Gloor, S.S. Johansen, Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund og udgivet i tidsskriftet Preventive Veterinary Medicine. https://doi.org/10.1016/j.prevetmed.2019.104730

Kurserne kan også ses på evet.dk under kurser

NYHED!

E-VET NY SIEMENS PARTNER PÅ CT-SCANNERE

KONTAKT OS FOR AT HØRE OM MULIGHEDERNE. på Følg os ®

000252_Annonce_Dyrlægen_Maj_2019.indd 1

08/05/2019 13.42 DYRLÆGEN 4/2019

6 Kæledyrssorg: Få ejere kender til dyregravpladser 8 Ultralydsscanning af den drægtige tæve 12 Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA 14

Ny andelsforening vil sikre bedre økonomi og trivsel

Varmestress giver halthed hos køerne

20 Når næsehornene slås, kommer dyrlægen på hårdt arbejde 24 Hold klienterne i huset med mobil henvisningskirurgi 26 Kranio-sakralterapi – alternativ eller komplement? 30 Dyrlæger satser på video-support 34

Nyrebiopsi i praksis

Vær beredt på regeringens skatteplaner

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 28. oktober 2019 Deadline for indlæg er 6. august 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Næsehornsdyrepasser, Thomas Kolbæk. Forsidefoto: GIVSKUD ZOO.

Annonceplads reserveret til www.msd-animal-health.dk

Smådyr

Kæledyrssorg:

Få ejere kender til dyregravpladser Veterinærsygeplejerske Rune Albertsen fra Dansk Dyreværn Århus møder mange sørgende kæledyrsejere. Han opfordrer dyreklinikkerne til at informere ejere om muligheden for, at de kan begrave deres kæledyr på en gravplads.

Af Amanda Stockmann Foto Kimie Dehn

værn Århus, medhjælper på Østergaards Dyrehospital og bistår også ved begravelser på Dyregravpladsen i Aarhus. Rune oplever jævnligt, at det for sørgende ejere virker helt nyt, at de kan begrave deres kæledyr på en dyregravplads.

Dagligt er der kæledyrsejere i Danmark, som er nødt til at træffe det svære valg at sige farvel til et kæledyr. Nogle har det fint med at tage afsked på klinikken, andre vælger at begrave deres kæledyr hjemme i haven, men der findes endnu en mulighed, som ikke mange kender til; nemlig at begrave sit kæledyr på en dyregravplads. Veterinærsygeplejerske Rune Albertsen arbejder som kattefanger hos Dansk Dyre-

Forskellige ønsker til afsked Ifølge Rune har nogle kæledyrsejere det bedst med at lade kæledyret blive på klinikken efter en aflivning. Andre får mening ud af at skabe en ceremoni som del af afskeden, eksempelvis på en dyregravplads. »Det giver dem mulighed for at ud-

trykke, hvor meget de elskede deres kæledyr. Samtidig oplever jeg, at det kan hjælpe dem i deres sorg at tage afsked på en måde, der ligner det, de kender.« Oplys om muligheder Kæledyrsejere kender ikke altid til de forskellige muligheder for aflivning og afsked med deres kæledyr. Selvom man i Danmark har drevet dyregravpladser i godt over et halvt århundrede, møder Rune Albertsen mange ejere på Dyregravpladsen i Aarhus, der først på

Dyregravpladser i Danmark //

Sørgende ejere kan begrave deres kæledyr på gravpladser flere steder i Danmark:

Dyregravpladsen i Aarhus Høskovvej/Skovkanten 8260 Viby J Tlf.: 8733 4440

Dyrenes Mindelund "Løvhøj" Priorsløkkevej 128 8700 Horsens Tlf.: 7564 5715

Dyrenes Mindegrave Glamsbjergvej 5 2770 Kastrup Tlf: 3888 1693

Elbjerglund’s Dyregravplads Elbjergvej 21, Kattrup 8732 Hovedgård Tlf.: 6128 2200

Dyrenes Gravplads Flinterupvej 29 4180 Sorø Tlf.: 5784 5324 / 2422 0745

Dyrekirkegården Sønderjylland Møllevej 6a, Holbøl 6340 Kruså Tlf.: 3066 5006 / 2227 2972

DYRLÆGEN 4/2019

Dyregravpladsen er en skovgravplads beliggende i Høskoven i Viby, Aarhus Syd.

Dansk Dyreværn Århus driver dyregravpladsen i Aarhus i samarbejde med Aarhus kommune og begraver kæledyr fra hele Aarhus Kommune.

deres dyreklinik hører om muligheden for begravelse. »Informationen er særligt vigtig, hvis ejerne bor til leje eller ikke har egen have. Så har de reelt set ikke mulighed for selv at begrave deres kæledyr, selvom det måtte være deres ønske.« Tag snakken i tide Dyrlæge Finn Østergaard er indehaver af Østergaards Dyrehospital. Derudover er han fast samarbejdspartner med Dansk Dyreværn Århus, der driver Dyregravpladsen, som han jævnligt henviser sine kunder til. Ifølge Finn hjælper man kæledyrsejere bedst ved at tage snakken i god tid. »Er dyret plaget af smerter eller alvorlig fremadskridende sygdom, så er det tid til den svære snak.« Finn spørger typisk, om ejeren har gjort sig tanker om, hvordan deres kæledyr skal herfra, når den tid kommer, og Finn fortsætter: »Det hjælper familierne at tage stilling, før de står midt i deres sorg, hvor man

ikke altid er i stand til at træffe en rationel beslutning«. For Finn Østergaard er det vigtigt, at ejerne får tid til at tale mulighederne igennem, så de ender med den beslutning, der er rigtig for dem. På Østergårds Dyrehospital informerer de ejerne om muligheden for at begrave deres kæledyr på Dyregravpladsen i Aarhus. Østergaards Dyrehospital opbevarer tilmed de aflivede kæledyr, indtil begravelsen skal finde sted, for at lette processen for de sørgende ejere. Ejere skal have valget Rune Albertsen og Finn Østergaard er enige om, at alle kæledyrsejere bør have mulighed for at vælge, hvad der giver bedst mening for dem med hensyn til afsked. »Alle kæledyrsejere, jeg møder, har det til fælles, at de elsker deres dyr. Men min erfaring er, at det er forskelligt, hvad ejerne

Rune Albertsen er graver på Dyregravpladsen i Aarhus. Her bistår han ved begravelser af sørgende ejeres kæledyr.

oplever som en meningsfuld måde at sende dyret herfra på. Jeg synes, at det optimale er, at fagpersonale på dyreklinikkerne skal give ejerne muligheden for at finde den mening«, forklarer Rune. Om Dyregravpladsen i Aarhus Dyregravpladsen i Aarhus er siden 1990 blevet drevet af Dansk Dyreværn Århus i samarbejde med Aarhus Kommune. Gravpladsen ligger i Høskoven i Viby, Aarhus Syd. Sørgende kæledyrsejere begraver flest hunde og katte på den aarhusianske dyregravplads, men også dyr som rotter, firben og ænder har fundet hvile under skovbunden på Dyregravpladsen.

DYRLÆGEN 4/2019

Smådyr

Ultralydsscanning af den drægtige tæve Ultralydsscanning har vundet indpas. Scanningerne er et vigtigt redskab i forbindelse med reproduktion, hvor de kan fortælle langt mere end blot drægtig eller ikke drægtig.

Af Nina Engelbrecht Diers, fag- og reproduktionsdyrlæge på Ølby Dyrehospital

Gennem de seneste 20 år har anvendelsen af ultralydsscanninger vundet større og større indpas i den danske dyrlægepraksis. I dag er der efterhånden langt mellem dyreklinikker, der ikke er i be siddelse af en ultralydsscanner. Ultralydsscanningerne bliver i vid udstrækning brugt som diagnostisk hjælpemiddel ved adskillige sygdomme, ligesom den i forbindelse med reproduktion er et uundværligt redskab. Ultralydsscanninger kan anvendes til langt mere, end blot at konstatere om dyret er drægtigt eller ej. De kan hjælpe dyrlægen med at

præcisere fødselstidspunktet og opdage fødselshæmmende misdannelser samt eventuelt tilstedeværelse af døde hvalpe. Denne viden giver dyrlægen mulighed for at forberede sig bedst muligt, og derved mindske risikoen for tab af hvalpe under fødsel. Præovulatorisk ultralydsscanning Det er muligt at bestemme det optimale parringstidpunkt ved at scanne tævens ovarier. Præovulatoriske ultralydsscanninger kan, udover bestemmelse af ovulationstidpunktet, også fortælle dyrlægen noget om antallet af æg, som tæven potentielt leverer til befrugtning. Ultralydsscanninger op til ovulationstidpunktet kan give et indblik i, hvor mange præovula-

Dag efter ovulation

Anatomisk struktur hos foster

Dag 18

Fosterblære er synlig

Dag 23

Synligt foster som aflang struktur i chorionhulen

Dag 27-31

Fostret bliver bipolært i form og limb buds kan ses

Dag 29-33

Visualisering af hjernevesikler

Dag 29-33

Visualisering af ventrikel

Dag 29-33

Visualisering af skelet som hyperekkogene strukturer

Dag 31-35

Visualisering af vesica urinaria

Dag 32-34

Første observation af føtal bevægelse

Dag 34-36

Visualisering af opdeling af thorax og abdomen

Dag 35-38

Visualisering af lever og lunger

Dag 41-43

Visualisering af nyrer

Dag 55-58

Visualisering af ydre kønsorganer

Dag 57-63

Visualisering af tyndtarmslynger

Tabel 1. Visualisering af anatomiske strukturer hos hundefostre.

DYRLÆGEN 4/2019

Figur 1. Ultralydsscanning af ovarie med præovulatoriske follikler.

toriske follikler, der er tilstede i hvert ovarie, og dermed estimere, hvor mange æg tæven lægger ned. Se figur 1. Ultralydsscanning under drægtigheden Fosterantal samt fostrenes alder og dermed fødselstidspunkt kan estimeres med en til to døgns nøjagtighed ud fra ultralydsscanninger under drægtigheden. Her er det ligeledes muligt at scanne fostrene for liv og eventuelle misdannelser umiddelbart inden fødslen. Aldersbestemmelse ved ultralydsscanning Tab af hundehvalpe i forbindelse med fødsel kan give anledning til store frustrationer hos opdrætterne, da der ikke alene er hundeliv men også økonomiske interesser på spil. En fødsel er en kritisk begivenhed. Muligheden for at forudsige fødselstidspunktet med en til to døgns nøjagtighed ved hjælp af ultralydsscan-

ning, kan være essentiel i forebyggelsen af tab af hvalpe for både opdrætter og dyrlæge. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at gestationsalderen ikke kan bestemmes ud fra parringstidpunktet, idet tæven reelt kan blive drægtig ved parring i et interval, der strækker sig fra fem dage før ovulation til syv dage efter ovulation.

Metode 3 – Måling af føtale og ekstraføtale strukturer Måling af føtale og ekstraføtale strukturer kan anvendes til at forudsige fødselstidspunktet yderst præcist. Denne metode er brugbar i tilfælde, hvor ovulationstidpunktet ikke kendes. Fra dag 17-35 efter ovulation:

Der findes fire metoder til bestemmelse af fødselstidspunkt: 1. Bestemmelse af ovulationstidspunkt 2. Visualisering af føtale strukturer 3. Måling af føtale og ekstraføtale strukturer 4. Evaluation of føtal umbilical flux eller føtal hjertefrekvens.

• Måling af fosterblæren: Indre chorionhule (ICC), Ydre uterin diameter (OUD) • Måling af føtal Crown-rump længde (CRL) Efter dag 35 efter ovulation:

Metode 1 – Bestemmelse af ovulationstidspunkt At kende ovulationstidpunktet er et godt udgangspunkt for at kunne estimere fødselstidspunktet. Fødselstidspunktet vil i langt de fleste tilfælde være 63 dage efter ovulation (+/- én dag). Ovulationstidpunktet kan bestemmes ved hjælp af progesteronmålinger og/eller ultralydsscanninger af ovarierne omkring ovulationstidspunktet. Metode 2 – Visualisering af føtale strukturer Forskellige anatomiske strukturer hos fostrene kan visualiseres på forskellige tidspunkter i drægtigheden. Dette kan bruges som guideline til aldersbestemmelse af fostrene. Se tabel 1.

• Måling af føtal biparietaldiameter (BP) • Måling af føtal bodydiameter (BD) Det mest præcise estimat for fødselstidspunktet fås ved måling af ICC før dag 35 og måling af BP efter dag 35. Der er udarbejdet specifikke formler for små, medium og store hunderacer, hvor antallet af dage indtil fødslen (DBP) bestemmes. Disse er generelle formler, det kan give et estimat for fødselstidspunktet med en sikkerhed på +/- en til to dage. Der bliver løbende udviklet race specifikke formler, som kan give et endnu mere præcist estimat.

New in 2019!

Results in 12 min*

It’s ovulation time Get reliable, quantitative results to predict canine ovulation with

Catalyst® Progesterone† †

Exclusively on Catalyst One® and Catalyst Dx® chemistry analysers.

Contact your IDEXX Veterinary Diagnostic Consultant. Learn more at idexx.dk/prog or scan the QR code.

* Progesterone test results are available approximately 12 minutes after the start of the run. Exact time to results may vary.

Practice what’s possible® © 2019 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1809024-0319-DK • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.dk.

Figur 2. Måling af føtal bodydiameter (BP).

››

Små racer (op til 10 kg) • ICC in small size bitches: DBP = (mm – 68.68)/1.53 • BP in small size bitches: DBP = (mm – 25.11)/0.61 Medium og store racer (11-40 kg) • ICC medium size bitches: DBP = (mm – 82.13)/1.8 • BP in medium size bitches: DBP = (mm – 29.18)/0.7 For gigant hunderacer anvendes formlen for medium hunderacer med en korrektionsfaktor for at øge præcisionen. Gigant hunderacer >40 kg korrigeres med minus én dag. Antalsbestemmelse ved ultralydsscanning Antalsbestemmelse af fostre foretages med størst nøjagtighed, når tæven er mellem dag 26 og 35 efter ovulation. Antallet af fostre, som ses på denne scanning, er ikke altid i overensstemmelse med det antal fostre, som fødes. Der er både risiko for at overse fostre ved ultralydsscanning, ligesom der er risiko for at et eller flere fostre kan resorberes undervejs i drægtigheden. Førfødselsultralydsscanning Et par dage før forventet fødsel, kan det være en fordel at scanne fostrene for misdannelser. Det kan være en stor fordel at vide, om der er fødselshæmmende misdannelser hos hvalpene, såsom anatomiske deformiteter eller vandhvalpe, inden fødslen. I tilfælde, hvor der er fødselshæmmende misdannel-

Nina Engelbrecht Diers //

Fagdyrlæge og reproduktionsdyrlæge, Ølby Dyrehospital. //

Har gennemgået EVSSAR’s efteruddannelse i reproduktion hos hund og kat. //

Har stor erfaring inden for inseminering med frostsæd, kølesæd og frisk sæd samt fødselshjælp og kejsersnit. //

DYRLÆGEN 4/2019

Ultralydsscanneren er et uundværligt redskab for dyrlæge Nina Egelbrecht Diers og kan bruges til langt mere end blot at konstatere, om dyret er drægtigt eller ej.

ser hos hvalpene, har dyrlægen mulighed for at planlægge et eventuelt kejsersnit, inden situationen bliver akut. Dyrlægen kan ved hjælp af ultralydsscanning afgøre, om alle hvalpe er levende, eller om der er gået hvalpe til undervejs i drægtighedsforløbet. Denne viden kan hjælpe dyrlægen med at være på forkant med de spørgsmål, som typisk vil dukke op hos opdrætter ved fødsel af døde hvalpe eller en del færre hvalpe end først estimeret. Ultralydsscanning under fødsel I forbindelse med fødsel kan det være en stor hjælp at scanne fostrenes hjertefrekvens, før der eventuelt tages beslutning om fødselshjælp eller kejsersnit. I forbindelse med fødslen, kan måling af den føtale hjerte frekvens (FHR) ved hjælp af doppler være med til at fortælle, hvordan fostrene har det, og hjælpe med til at tage en beslutning om, hvorvidt tæven behøver akut fødselshjælp eller ej. FHP bør normalt under drægtigheden ligge over 220 bpm. En FHR på mellem 180 og 220 indikerer moderat føtal stress. En FHR på under 180 bpm indikerer svær føtal stress. Det er dog normalt, at FHR falder til mellem 160 og 180 bpm op til 24 timer før partum. Ved en FHR på under 100 bpm og ingen tegn på fødsel bør akut kejsersnit foretages. En anden brugbar parameter er måling af modstand (RI=resistivity index) i umbilicalarterien. Når denne modstand er mindre end 0,7 i alle føtus, vil fødslen gå i gang inden for 12 timer. 3D/4D-scanning 3D/4D-scanning har ligeledes vundet indpas i veterinær praksis. 3D/4D-scanning kan anvendes til mere præcise og detaljerede billede af hvalpenes ansiger eller køn. 3D/4Dscanning i veterinærbranchen er endnu i sin spæde begyndelse, men ligesom de nu anvendes mere og mere udbredt humant, ses der også en stigende trend veterinært.

Referencer Aissi, A. 2008. Aspects of ultrasonographic diagnostics of pregnancy in bitches depending on the first mating. Veterinary World, 1(10), 293-295. Aissi, A., Alloui, Slimani, C. and Touri, S. 2008. Preliminary study of the early ultrasonic diagnosis of pregnancy and fetal development in the dog. Journal of Animal and Veterinary Advances 7(5), 607-611. Beccaglia, M., Faustini, M., & Luvoni, G. C. (2008). Ultrasonographic study of deep portion of diencephalo- telencephalic vesicle for the determination of gestational age of the canine foetus. Reproduction in Domestic Animals, 43, 367–370. Beccaglia, M., & Luvoni, G. C. (2004). Ultrasonographic study during pregnancy of the growth of an encephalic portion in the canine foetus. Veterinary Research Communications, 28, 161–164. Beccaglia, M., & Luvoni, G. C. (2012). Prediction of parturition in dogs and cats: Accuracy at different gestational ages. Reproduction in Domestic Animals, 47 (Suppl 6), 194–196. Bondestam, S., Alitalo, I. and Karkkainen, M. 1983. Real-time ultrasound pregnancy diagnosis in the bitch. Journal of Small Animal Practice, 24, 145–151. England, G. C. W., Allen, W. E., & Porter, D. J. (1990). Studies on canine pregnancy using B- mode ultrasound: Development of the conceptus and determination of gestational age. Journal of Small Animal Practice, 31, 324–329. Giannico, A. T., Gil, E. M., Garcia, D. A., & Froes, T. R. (2015). The use of Doppler evaluation of the canine umbilical artery in prediction of delivery time and fetal distress. Animal Reproduction Science, 154, 105–112. Gil, E. M., Garcia, D. A., Giannico, A. T., & Froes, T. R. (2014). Canine fetal heart rate: Do accelerations or decelerations predict the parturition day in bitches? Theriogenology, 82, 933–941 Gil, E. M., Garcia, D. A., & Froes, T. R. (2015a). In utero development of the fetal intestine: Sonographic evaluation and correlation with gestational age and fetal maturity in dogs. Theriogenology, 84, 875–879. Gil, E.M.U., Garcia, D.A.A., Giannico, A.T. and Froes, T.R. (2015b). Use of B-mode ultrasonography for fetal sex determination in dogs. Theriogenology, 84, 875–879.

Kutzler, M. A., Yeager, A. E., Mohammed, H. O., & Meyers-Wallen V. N. (2003). Accuracy of canine parturition date prediction using fetal measurements obtained by ultrasonography. Theriogenology, 60, 1309–1317. Lenard, Z.M., Hopper, B.J., Lester, N.V., Richardson, J.L. and Robertson, I.D. (2007). Accuracy of prediction of canine litter size and gestational age with ultrasound. Australian Veterinary Journal, 85(6), 222-225. Lopate, C. (2008). Estimation of gestational age and assessment of canine fetal maturation using radiology and ultrasonography: A review. Theriogenology, 70, 397–402. Luvoni, G. C., & Beccaglia, M. (2006). The prediction of parturition date in canine pregnancy. Reproduction in Domestic Animals, 41, 27–32. Luvoni, G. C., & Grioni, A. (2000). Determination of gestational age in medium and small size bitches using ultrasonographic fetal measurements. Journal of Small Animal Practice, 41, 292–294. Michel, E., Spörri, M., Ohlerth, S., & Reichler, I. (2011). Prediction of parturition date in the bitch and queen. Reproduction in Domestic Animals, 46, 926–932. Shille, V.M. and Gontarek, J. (1985). The use of ultrasound for pregnancy diagnosis in the bitch. Journal of the American Veterinary Medical Association, 187, 1021–1025. Socha, P., Janowski, T., & Bancerz-Kisiel, A. (2015). Ultrasonographic fetometry formulas of inner chorionic cavity diameter and biparietal diameter for medium- sized dogs can be used in giant breeds. Theriogenology, 84, 779–783. Yeager, A.E., Mohammed, H.O., Meyers-Wallen, V., Vannerson, L. and Concannon, P.W. (1992). Ultrasonographic appearance of the uterus, placenta, fetus, and fetal membranes throughout accurately timed pregnancy in beagles. American Journal of Veterinary Research, 53, 342-351. Zone, M.A. and Wanke, M.M. 2001. Diagnosis of canine fetal health by ultrasonography. Journal of Reproduction and Fertility, 57, 215-219.

Essential Veterinary Chiropractic for Equine and Companion Animals Practice-oriented intensive training, excellent practical and theoretical lessions, presented in five modules over a period of six months, with experienced international faculty, offered in the UK since 2005. Digital notes are available. Upcoming Course Start Dates Sittensen/Northern Germany (Language English) October, 23rd, 2019 March, 11th, 2020 Bournemouth, UK, AECC University College April 22nd, 2020 Further information and module dates www.i-a-v-c.com

Figur 3. 3D-scanningsbillede af en bulldoghvalp i uge 7.

International Academy of Veterinary Chiropractic Dr. Donald Moffatt (MRCVS) Dorfstr. 17 • 27419 Freetz • Germany info@i-a-v-c.com • +49 4282 590099

DYRLÆGEN 4/2019

Husdyr

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA Brug rådgivningstjenesten, hvis du er i tvivl.

Af Mette Bar Ilan, hygiejnesygeplejerske hos SSI

Statens Serum Institut har tilbage i 2014 oprettet Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA med det formål at vejlede, rådgive og undervise sundhedspersonale, borgere og fagpersoner med tilknytning til griseproduktionen om husdyr-MRSA. Alle kan henvende sig, og der tilbydes gratis undervisning og besøg. Ud over at besvare spørgsmål om husdyr-MRSA indgår rådgivningstjenesten i forskellige undersøgelser af husdyr-MRSA. Fokus på smitterisiko Vi har undersøgt risikoen for at blive smittet med husdyrMRSA ved ophold i grisestalde af forskellige varigheder, og om denne risiko kan nedbringes ved at anvende støvmaske eller næsefilter. Undersøgelserne er afsluttet, og resultaterne forventes publiceret i nærmeste fremtid. Der er i øjeblikket fokus på fagpersoner med jævnlig kortvarig kontakt med levende grise som for eksempel chauffører på grisetranspor12

DYRLÆGEN 4/2019

ter. Chauffører og eventuelle ægtefællers risiko for smitte undersøges samtidig med, at der undersøges, om risikoen kan nedsættes. Et andet studie fokuserer på, hvilken personlig betydning husdyr-MRSA har for personer, der arbejder med levende grise. Anbefalinger, når du arbejder med grise Mennesker, der arbejder med grise, kan være i tvivl om forholdsreglerne ved kontakt med sundhedsvæsnet og praktiserende læger. Derfor opsummeres anbefalingerne her. • Du bør informere sundhedspersonalet om, at du arbejder med levende grise. Lægerne kan dermed vælge den rigtige antibiotikabehandling, hvis du har infektion, og sundhedspersonalet kan begrænse risikoen for at sprede MRSA til andre patienter. • Du har krav på nøjagtig samme ydelser som alle andre. • Du kan få behandling og kan blive opereret. Behandlingen må ikke udsættes udelukkende på grund af MRSA. Hvis du skal opereres, kan kirurgen i særlige tilfælde vurdere, at det er bedst

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA har til formål at vejlede, rådgive og undervise sundhedspersonale, borgere og fagpersoner om husdyr-MRSA.

kommer i en grisestald, mens personer, der arbejder med grise, kun skal gennemgå en bærerbehandling i særlige tilfælde. Er man inficeret med husdyrMRSA, og er bakterien kommet ind i et sår, i blodet eller andet og forårsager en infektion i kroppen, så er man syg af MRSA.

at få en bærerbehandling for MRSA inden operationen. • Du kan modtages i lægepraksis og indlægges på alle hospitalsafdelinger, og må ikke afvises på grund af MRSA. Du skal heller ikke være sidst på programmet på grund af MRSA. • Børn må komme i skole og daginstitutioner, hvis de følger de almindelige regler og ellers er raske. • Hvis du får konstateret MRSA, anbefaler vi, at din husstand undersøges og eventuelt gennemgår en bærerbehandling for at blive MRSA-fri. Forurenet, rask bærer eller inficeret med MRSA? Du kan blive forurenet med MRSA, hvis du har haft kortvarig og ikke daglig kontakt med MRSA, for eksempel ved besøg i en grisestald. I sådan et tilfælde taber du typisk bakterien igen indenfor 24 til 48 timer. Man kan også blive rask bærer af MRSA, hvilket mange gange er tilfældet, når man dagligt arbejder med levende grise. Rask bærer vil sige, at du bærer bakterien uden at blive syg af denne. Hvis man er bærer af MRSA kan man gennemgå en bærerbehandling for at fjerne bakterien. Bærerbehandling anbefales til alle personer, der ikke jævnligt

Hvad er en MRSA-bærerbehandling? En MRSA-bærerbehandling varer typisk fem dage, hvor du to til tre gange om dagen skal smøre dig i begge næsebor med antibiotikasalve og en gang dagligt vaske hele kroppen og håret med fire procent klorhexidinsæbe. Personer, der ikke jævnligt har kontakt med levende grise, bør gennemgå en bærerbehandling. Det kan være husstandsmedlemmer, gravide på barsel og ved særlige operationer, hvis kirurgen vurderer, at man bør være MRSA-fri inden operationen. Hvornår skal du undersøges og podes? Du skal kun undersøges for MRSA, hvis du skal indlægges, opereres, er gravid eller har stafylokokinfektion. Det gælder også for dem, som du bor sammen med. Der podes fra næse og svælg. • Ved planlagt indlæggelse skal den henvisende læge foretage podningen. Et negativt podesvar må ikke være mere end fire uger gammelt. • Ved akut indlæggelse vil du blive indlagt på isolationsstue og podet. Husstandsmedlemmer, der ikke har kontakt med grise, skal kun isoleres, hvis de er konstateret positive. Hvis man ikke ved om de har MRSA, skal de ikke isoleres. • Ved ambulant undersøgelse skal man normalt ikke undersøges for MRSA, medmindre der er tale om et kirurgisk indgreb. • Hvis du er gravid, bør du undersøges ved første graviditetsundersøgelse. Gravide bør podes igen, når de går på barsel og ikke længere har kontakt med

grise. Hvis du fortsat er positiv, kan du gennemgå en behandling inden fødslen. Gravide, der ikke arbejder med grise, kan umiddelbart gennemgå en behandling og kontrolpodes efter behandlingen samt igen fire uger før termin. • Har du tegn på stafylokokinfektion, der ikke heler som forventet, bør du podes, for at lægen kan give dig det rigtige antibiotikum.

Hvornår skal du isoleres, hvis du arbejder med grise? Det er kun ved indlæggelse eller ambulant operation, at du skal isoleres, og kun hvis din podning er positiv, eller hvis du bliver indlagt akut, og man ikke ved om du har MRSA. • Isolation indebærer, at personalet vil anvende handsker og engangsovertrækskittel ved direkte kontakt, samt eventuelt maske hvis du har lungebetændelse. • Pårørende må gerne komme på besøg – også selv om de arbejder med levende grise eller har MRSA. Pårørende skal ikke informere om deres beskæftigelse eller MRSA-status. • I lægepraksis skal du ikke isoleres. Det betyder, at du gerne må opholde dig i venteværelset, men lægen vil eventuelt anvende handsker og overtrækskittel.

Kontakt Rådgivningstjenesten //

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA kan kontaktes på mail mrsaidyr@ssi.dk, telefon 4171 4866 ved mere generelle spørgsmål og telefon 4075 3214 ved spørgsmål om hygiejnekurset. Yderligere oplysninger kan du finde på www.ssi.dk/mrsa.

DYRLÆGEN 4/2019

Trivsel

Ny andelsforening vil sikre bedre økonomi og trivsel Ny andelsforening melder sig på banen i veterinærbranchen. Formålet med Vetfællesskabet F.M.B.A. er at sikre bedre økonomi og trivsel for dyreklinikkerne.

Af Cecilie K. Hass

En række dyrlæger er gået sammen om at løfte niveauet på lokale dyreklinikker landet over gennem et nyetableret veterinært fællesskab. Vetfællesskabet F.M.B.A. er med andre ord stiftet og ejet af dyrlæger med en fælles overbevisning om, at ”sammen er vi mere”. Medejer af Dyrlægehuset Kolding og bestyrelsesmedlem i Vetfællesskabet F.M.B.A. Lizette Sloth fortæller, at formålet med andelsforeningen er at bringe dyreklinikker og medarbejdere til et tættere samarbejde med henblik på at skabe faglig udvikling, større arbejdsglæde og bedre forretning – nu og i fremtiden. »Vi er hos Vetfællesskabet F.M.B.A. overbeviste om, at en attraktiv fremtid i den danske veterinærbranche skabes i et samspil, hvor vi deler viden og hjælper hinanden til alles fælles bedste,« forklarer Lizette Sloth om fællesskabets vision og tilføjer, at foreningens overskud går til udviklingsprojekter for medlemmerne. Andelsforeningen er etableret på baggrund af en – for stifterne – bekymrende udvikling på markedet de seneste år. Lizette Sloth har som klinikejer selv erfaret, hvordan medarbejderne på landets dyreklinikker i dag skal løbe betydeligt stærkere, for at omsætte det samme som tidligere blev omsat ved et langt lavere stressniveau. »Vi har tidligere haft en periode, hvor det var knapt så sjovt at komme på arbejde. Stressniveauet påvirkede både trivslen og økonomien negativt. Det har vi siden arbejdet benhårdt på at få løst ved at have fokus på den generelle trivsel. Det viste sig at være al arbejdet værd. Klinikken har fået et kæmpe løft – også økonomisk,« fortæller Lizette Sloth. Et fællesskab uden for kæderne Den veterinære branche har de seneste år været præget af grupperinger og kædedannelser. Årsagerne er mange, men klienternes stigende krav til den enkelte dyrlæge og eskalerede forventninger til specialisering har medvirket til, at mange dyreklinikker har været nødsaget til at investere i nye kompetencer, faciliteter og instrumenter. For mange mindre dyreklinikker 14

DYRLÆGEN 4/2019

har disse investeringer kun været mulige ved at indgå i et kædesamarbejde. Vetfællesskabet F.M.B.A. adskiller sig fra de traditionelle kapitalkæder, idet foreningen ikke har investeringsgevinst for øje. Af vedtægterne fremgår det, at videresalg af andelsfællesskabet ikke er muligt. Fællesskabet er ligeledes en forening med begrænset ansvar, hvorfor det bygger på et frivillighedsprincip. Foreningens medlemsklinikker er med andre ord ikke tvunget til at benytte fællesskabets opstillede tilbud. »Vi har en masse lukrative tilbud på hylderne, som dyre klinikkerne frit kan benytte sig af – men der er ingen tvang. Den enkelte klinik kan hive de varer ned fra hylderne, som passer til netop den pågældendes forretning,« forklarer bestyr elsesmedlem Lizette Sloth. Hun påpeger i samme ombæring, at Vetfællesskabet F.M.B.A. skal ses som et alternativ til de traditionelle kapital kæder – ikke som en konkurrent. »Vi ser ikke kapitalkæder og andre veterinære grupperinger som værende konkurrenter, men som mulige samarbejdspartnere. Vi er åbne for at indgå samarbejdsaftaler med alle veterinære interessenter, der ønsker at løfte og forbedre den veterinære branche i Danmark.« Fokus på faglighed og forretningsforståelse Lizette Sloth og de øvrige stiftere af Vetfællesskabet F.M.B.A. Annette Creutzberg, Christian Kolthoff og Jan Iversen ønsker at forbedre trivslen blandt medarbejderne på de danske dyreklinikker ved at sikre høj faglighed og økonomisk forståelse. Ifølge Lizette Sloth er virkeligheden på mange dyreklinikker i dag, at økonomien sjældent hænger sammen. Selvom branchen oplever en stigende efterspørgsel på veterinære ydelser, og medarbejderne løber stærkere og stærkere, oplever mange dyreklinikker, at omsætningen ikke stiger i samme takt. Hos Vetfællesskabet F.M.B.A ønsker de derfor at gøre kagen større for alle interessenter. »Det er paradoksalt, at markedet og efterspørgslen vokser, og alligevel tjener klinikkerne mindre og mindre. Klienterne vil gerne bruge flere penge på deres kæledyr, og alligevel presser klinik-

Vetfællesskabet F.M.B.A. har allerede afholdt første tandkursus. Visionen er at skabe en attraktiv fremtid for landets dyreklinikker.

kerne hele tiden hinanden ned i pris. Der er hård priskonkurrence derude, og det gør kagen mindre. Vi vil gerne give klinik ejerne en bedre forretningsforståelse, så vi i fællesskab kan gøre kagen større,« fortæller Lizette Sloth. Manglende forretningsforståelse blandt klinikejere er en del af årsagen til den svigtende indtjening. For at forbedre økonomien på landets dyreklinikker tilbyder Vetfællesskabet F.M.B.A. forretningsudvikling, indkøbsfælles skaber og netværksgrupper. »Vi opretter forskellige netværks grupper inden for blandt andet forretningsforståelse. Her kan klinikejerne dele deres viden om og erfaringer med forretningsudvikling med hinanden. På den måde løfter vi den generelle forret-

ningsforståelse i branchen til alles fælles bedste,« påpeger Lizette Sloth. Andelsforeningen tilbyder udover forretningsdelen en række faglige netværksgrupper på tværs af klinikker landet over og faglige kurser til efteruddannelse af dyreklinikkernes medarbejdere. »Mange dyrlæger og veterinærsygeplejersker er motiveret af faglig udfoldelse og -udvikling. Derfor afholder vi løbende faglige kurser for vores medlemmer. Vi har eksempelvis allerede afholdt et fuldt booket tandkursus med fokus på faglighed, flow og forretning.« Succesfuld forretningsmodel Der har været stor interesse for og tilslutning til den nyetablerede andelsforening, der på nuværende tidspunkt

består af 16 klinikker landet over. Lizette Sloth forventer, at foreningen inden for kort tid rummer flere end 40 medlemsklinikker. Hun fortæller, at andelsmodellen har oplevet stor succes inden for andre brancher. »Vi er i tæt dialog med dinTANDLÆGE, der opererer efter samme andelsmodel – bare i tandlægebranchen. De har stor succes med den daglige udvikling, der sker, når klinikkerne imellem udveksler erfaringer, viden og sparrer med hinanden. I samme stil kan vi i Vetfællesskabet F.M.B.A. bruge den erfaring dinTANDLÆGE har gjort sig inden for forretningsmodellen til at videre udvikle og optimere vores egen,« reflekterer Lizette Sloth.

Online, enkelt og effektivt Til klinikker i alle størrelser Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

. DYRLÆGEN 4/2019

Stordyr

Varmestress giver halthed hos køerne Allerede ved en temperatur på 20 graders varme kombineret med en høj luftfugtighed kan køerne få varmestress. Varmestress ses blandt andet ved ændret adfærd i form af øget stå-tid, hvilket kan resultere i halthed senere i produktionen og medføre lavere mælkeydelse og øget risiko for sur vom.

Af Søren Moesgård Knudsen, kvægbrugskonsulent og Christina Thomsen, begge Syddansk Kvæg

Høje sommertemperaturer øger risikoen for varmestress hos køerne, og varmestress kan resultere i halthed senere i pro16

DYRLÆGEN 4/2019

duktionen. Dette skyldes blandt andet, at køerne står mere op for at sænke kropstemperaturen, når de oplever varmestress. Klovene belastes, når køerne står op, da der er et naturligt højere pres på klovbenet og klovleddene. Blodstrømningen ned til klovene er ikke så effektiv, når køerne står op, idet køernes indre afkølingsmekanisme gør, at

risiko for sub-akut vomacidose (SARA) blodet bliver ledt væk fra køernes yderhos varmestressede køer. Dette skylpunkter såsom klovene. Grundet den des, at varmestress giver nedsat lavere blodforsyning til klovene vil drøvtygning og foderoptagelse, køerne ligeledes blive begrænset der resulterer i lavere spytproi at bekæmpe betændelsestilduktion. Dermed er der minstandene i klovene, som opdre spyt til at neutralisere står på grund af det højere pH-værdien i vommen, pres på klovene, når køerne hvorved pH i vommen blistår op. ver mere sur og øger risiLigeledes vil den lavere Hvile øger også blodcirkulationen til koen for vomstader, hvor blodforsyning resultere i, klovene, der øger vompapillerne at klovenes læderhud vil bekæmpelsen af betændelsestilerstattes af arvæv. Derfor mangle ilt og nærings stande i klovene og reduceres optagelsen af stoffer, hvilket gør det flygtige fedtsyrer (VFA), vanskeligere for køerne at regenerering af hornvæv. hvilket resulterer i en lavere gendanne sundt hornvæv. energiforsyning til koen – Dette medfører tynde såler eksempelvis til mælke og øget risiko for udvikling af produktion. såleknusninger og beskadigelser i Tidligere undersøgelser viser, at den hvide linje. Hvis der samtidig er den daglige ydelse gennemsnitlig er dårlig hygiejne i staldmiljøet, er der øget 2,7 kilo lavere hos køer med SARA. Dertil er risiko for, at varmestressede køer får digital fedt- og proteinindholdet gennemsnit 0,3 procent dermatitis. Dette skyldes, at klovens naturlige og 0,12 procent lavere hos køer med SARA sammenlignet forsvarsmekanisme mod bakterier er svækket grundet med køer uden SARA. Her er det værd at bemærke, at de ›› den lavere blodforsyning. Halthed giver lavere ydelse Ovenstående årsager til at varmestress resulterer i halthed hos køerne, medfører også lavere ydelse. Det skyldes, at køernes indre afkølingsmekanisme også påvirker blodtilstrømningen til mælkekirtlerne i yveret ligesom til klovene. Den lavere blodforsyning resulterer i lavere mælkeproduktion grundet en mindre forsyning af ilt og næringsstoffer til mælkekirtlerne. Dette bekræftes af et forskningsforsøg fra Miner Institute i New York, hvor mælkeydelsen steg med mellem 0,88 og 1,54 liter mælk per time, når koen hvilede i mere end 12 timer om dagen. Dette kan forklares i en øget blodcirkulation til mælkekirtlerne, når koen hviler, hvilket giver optimale betingelser for mælkeproduktion. Hvile øger også blodcirkulationen til klovene, der øger bekæmpelsen af betændelsestilstande i klovene og regenerering af hornvæv. Sunde klove kan regenerere 3/16 nyt hornvæv i klovene per måned. Dette er en langsommelig proces, og derfor opstår klovproblemerne, når sliddet på klovene overskrider regenereringen af klovenes hornvæv. Dette opstår blandt andet, når køernes stå-tid øges grundet varmestress, og derfor ses flere halte køer i efteråret, da varmestress medfører efterfølgende halthed. Halte køers aktivitetsniveau bliver lavere grundet ømhed i ben og klove og derfor falder deres foder- og vandoptagelse, hvilket resulterer i lavere mælkeproduktion. Øget risiko for sur vom Ligeledes har en hollandsk undersøgelse vist, at drøvtygningen faldt markant, efter køerne var blevet diagnosticeret med halthed. Den lavere drøvtygning resulterer i dårligere foderudnyttelse og dermed lavere ydelse. Chad Mullins (ph.d.) fra USA har desuden fundet en øget

r me

m ! SKdian Sutober

HleUrgy In.-31. ok

-Al r 30 Vet mina e S

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 4/2019

ødelagte vompapiller ikke kan regenereres, og derfor vil vomskaderne følge koen resten af livet. Øget udsættelse Køer med SARA, eller køer som tidligere har haft SARA, har øget risiko for tidlig udsætning på grund af lavere ydelse. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor store vomskaderne, der er forårsaget ved SARA, er, og dermed deres indflydelse på ydelsen. Ligeledes er halte køer også i øget risiko for udsætning grundet lavere ydelse og øgede udgifter til blandt andet klovbeskæring. Derfor skyldes størstedelen af alle tidligt slagtede køer klov- og lemmelidelser. Et øget fokus på at hindre varmestress hos køerne vil højne dyrevelfærden og give færre halte køer og køer med SARA. Det vil resultere i en højere ydelse, lavere kodødelighed og en bedre økonomi hos mælkeproducenterne. Undgå halthed forårsaget af varmestress Den dyrevelfærdsmæssige og økonomiske fordel ved at minimere varmestress hos køer kan opnås på følgende måder: • Hold køerne afkølet. • Minimér køernes stå-tid. • Rettidig omhu. Køernes vandoptagelse er vigtig i forhold til afkøling – og dermed hindring af varmestress. Det er derfor vigtigt, at køerne har adgang til frisk og rent drikkevand døgnet rundt. Her bør drikkekarrene rengøres dagligt grundet den gode grobund for bakterier og alger i sommervarmen. Er dette ikke muligt at implementere i de daglige rutiner, bør drikkekarrene som minimum rengøres tre gange om ugen. Udover vandkvaliteten har vandtilstrømningen også stor betydning for køernes vandoptagelse. Ifølge de danske anbefalinger skal vandtilstrømningen være ti liter per minut i et drikkekar,

Allerede ved en temperatur på 20 graders varme og en høj luftfugtighed, ses varmestress hos køerne.

DYRLÆGEN 4/2019

der rummer 200-300 liter vand. Hvis drikkekarret kun rummer 100 liter vand, skal vandtilstrømningen være 15-20 liter per minut. Dertil skal drikkepladsen være ti centimeter drikkekar per ko. Dette giver gode forudsætninger for optimal vand optagelse hos køerne trods de høje sommertemperaturer. Ønsker man at gøre yderligere tiltag for at øge vand optagelse, kan der suppleres med ekstra salt, hvilket opretholder elektrolytbalancen. Hold køerne afkølet For at afkøle køerne er det vigtigt med et højt luftskifte for at sænke luftfugtigheden, da køerne både sveder og udånder mere ved høje lufttemperaturer. Dermed tilføres der meget fugt til luften fra køerne, når de sænker deres kropstemperatur, og det er derfor meget vigtigt at ventilationen virker optimalt – også i vindstille vejr. De fleste stalde er bygget med naturlig ventilation og derfor skal porte, sider og lignede stå åbne i stalden. Hvis der er vindbrydende net, skal de være rene, så luften er fri til at passere bedst muligt. Dertil bør man være opmærksom på, at en stor propel i loftet modarbejder den naturlige ventilation, da propellen presser luften ned. Hvis den naturlige ventilation ikke er tilstrækkelig til at afkøle køerne, skal der bruges tværventilation. Disse ventilatorer i staldens sider sikre masser af frisk luft på tværs gennem stalden. Ligeledes kan overbrusning med vand også afkøle køerne

hurtigt, men her er det altafgørende, at ventilationen virker optimalt, da det ellers øger luftfugtigheden i stalden, hvilket blot øger varmestress hos køerne. Ligeledes har øget fugtighed i stalden også en negativ indflydelse på hygiejnen i stalden og dermed klovene. Sam menholdt med varmestressens negative påvirkning på klovene øges risikoen for digital dermatitis. Derfor er overbrusning kun en god løsning, hvis ventilationen virker optimalt. Minimer køernes ståtid Køer med varmestress øger stå-tiden med to til tre timer om dagen. Derfor bør stå-tiden minimeres ved eksempelvis ventetiden ved malkningen, sortering af foder ved foder bordet og kø ved drikkekarrene. Bliver køerne alligevel halt bør de komme i klovboksen inden for 24 timer, da ydelsen falder hurtigt efter konstatering af halthed. Derfor er rettidig omhu både vigtigt i forhold til afkøling af køerne, klovbeskæring og til at få køerne sendt til slagtning. Vedrørende afkøling kan køer allerede opleve varmestress ved 20 grader kombineret med høj luftfugtighed. Derfor er det vigtigt at tjekke og eventuelt justere vandforsyningen og ventilationen, allerede inden køerne viser tegn på varmestress. Ligeledes bør halte køer sendes til slagtning hurtigst muligt efter beslutningen er taget, da utrivelige køer hverken æder eller drikker optimalt. Dermed taber de sig yderligere og har øget risiko for dehydrering her i sommervarmen, hvilket i værste fald kan resultere i dødsfald.

Skab mersalg...

...og vind din kundes opmærksomhed!

Hundeposer, legetøj, godbidder mm. - med et Bowl Tower gulvdisplay kan du nemt skabe mersalg i klinikken.

Køb det i vores webshop idag Ring og bliv oprettet i vores system eller bestil dit Bowl Tower direkte på:

44 95 33 22 eller ordremail@pr-trading.dk Eksponér din butik Vi leverer også brochure- og informationsholdere, gadeskilte, plakatrammer samt salgsdisplays til disken og gulvet. Ring allerede idag på 44 95 33 22 og lad os få en snak om mulighederne.

DYRLÆGEN 4/2019

Behandling

Når næsehornene slås, kommer dyrlægen på hårdt arbejde To hvide næsehorn havde en varm efterårsdag en kort uoverensstemmelse på savannen i GIVSKUD ZOO. Det blev startskuddet til et langt forløb for parkens dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen, som måtte behandle krævende sårinfektioner hos de to dyr.

GIVSKUD ZOO's faste dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen sammen med næsehornene.

DYRLÆGEN 4/2019

GIVSKUD ZOO er en stor safaripark på 120 hektar, som ligger nær Vejle. Parken huser omkring 700 dyr fordelt på ca. 50 arter, som lever deres liv på åbne vidder. Blandt dyrene er seks hvide næsehorn, som bor på en af de store savanner i parken. En varm efterårsdag havde to af disse næsehorn et kort sammenstød, som skulle vise sig at få stor betydning for de efterfølgende måneder – og som i den grad satte parkens faste dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen, på arbejde: »En tidlig mandag morgen blev jeg kaldt ud i næsehornsstalden, hvor den faste dyrepasser informerede mig om, at to af dyrene tilsyneladende havde haft en diskussion på savannen. Det var vores tyr, Otzee

og vores ene hun, Samia. Ingen havde set eller hørt noget på dagen, mens de var ude på savannen, men en ansat havde bemærket hudafskrabninger hos hunnen lørdag aften,« fortæller Ditte-Mari Sandgreen. Det er dog ikke unormalt, at næse hornene får enkelte små sår i hovedet, når de puffer til hinanden og markerer deres grænser. »Umiddelbart var jeg ikke voldsomt alarmeret til at starte med. Jeg kunne se, at hunnen havde fået lidt hudafskrabninger i den ene side af ansigtet, særligt ved det ene øjenlåg. Men alt så tørt og pænt ud. Hun åd fint og var tilfreds med eksistensen, som hun

plejer,« fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer: »Det var lidt værre med hannen, som havde fået et ordentligt slag på det forreste store horn. Faktisk var vi her mest bekymrede for, om hornet ville falde af. Det er tidligere sket i parkens historie, da et næsehorn ved navn Eva var lidt for vild med en træstamme – og det kostede hende hornet. Horn på næsehorn er kun fæstnet i huden, så de kan falde af, og der vokser så langsomt et nyt ud. Det skete også for Eva dengang uden den store dramatik.« Mental udfordring for dyrlægen Dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen satte begge dyr under øget opsyn, og alle håbede, at skrammerne ville forsvinde af sig selv. Men det skulle hurtigt vise sig, at tingene ikke ville gå så glat som håbet. Efter blot få dage kunne Ditte-Mari Sandgreen tydeligt se, at der ikke bare var tale om småskrammer. »Hannens horn faldt umiddelbart til ro, og vi afblæste den alarm i forhold til, at hornet skulle falde af. Men til gengæld hævede et stort område i huden ved siden af hornet op med massiv nekrose og infektion. Hunnen fik over natten multiple mikroabscesser over hele kroppen og en stor absces brød ud langs venstre kæbegren,« fortæller dyrlægen. Det blev en periode, der var alt andet end sjov for dyrlægen, fordi det var tydeligt, at dyrene var stødt sammen med så stor kraft, at det havde medført store skjulte hudnekroser og infektion til følge. »Jeg følte, at jeg løb efter et IC3 lyntog, der kørte i fuld fart – jeg skulle åndtere mine kollegers bekymring for dyrene, at gæsterne kunne se skaderne på dyrene, og vi havde mange arrangementer i stalden i løbet af efterårssæsonen. Det var vigtigt, at stalden blev ved med at være tilgængelig for vores gæster, da læring om truede dyr er et af de vigtigste formål for GIVSKUD ZOO. Og vi valgte også at være meget åbne om sammenstødet og skaderne. Men det var en presset periode; enten sov jeg rigtig tungt, eller også sov jeg slet ikke,« siger hun med et lille smil. Behandlingsmuligheder skulle klarlægges En af de store udfordringer for dyrlæge ››

DYRLÆGEN 4/2019

3 Næsehornstyrens skade ved hornet efter 1 uge (1), ved opstart af laserbehandling (2) og efter 3 ugers laserbehandling (3), hvor huddefekten er under tydelig opheling.

DYRLÆGEN 4/2019

Ditte-Mari Sandgreen var at få lagt en effektiv behandlingsstrategi, som både behandlede infektionerne, og samtidig også tog hensyn til alle de logistiske og praktiske begrænsninger omkring næsehornene. »Det er sjældent simpelt at behandle dyr i zoologisk have. Typisk starter jeg ud med en grundig dialog med dyrepasserne om, hvad der er helt nødvendigt for dyret, hvad ville være godt at kunne, og i sidste ende, hvad kan vi egentlig gøre hos det her dyr. Her var det nødvendigt at få behandling på infektionen med det samme, og begge dyr accepterede heldigvis oral antibiotika og et NSAID præparat i foderet. De havde en god tolerance i forhold til deres fordøjelse og åd relativt stabilt i for løbet,« fortæller dyrlægen. Derefter blev DitteMari Sandgreen nødt til at afveje fordele og ulemper ved de behandlingstiltag, hun overvejede at sætte i gang: »Det viste sig hurtigt, at langt de fleste behandlingsforslag blev komplicerede af rent praktiske forhold som staldens indretning, dyrenes temperament, risiko ved gentagne sedationer og så videre. Så jeg besluttede mig for en meget konservativ tilgang, da jeg kunne se, at antibiotikaen begyndte at have effekt. Jeg stod med store huddefekter hos begge dyr, og der er ikke mulighed for lige at stramme huden til og lukke en huddefekt hos et næsehorn, som man ofte kan hos en hund eller kat. Derfor var heling per sekundam det eneste valg, og det kræver is i maven og god kommunikation, når man skal have en

defekt på over 20 cm til at hele fra bunden.« Det lange, seje træk Over de næste uger observerede dyrlægen en god effekt på infektionen. Hun fulgte op på antibiotikabehandlingen med gentagne resistensdyrkninger, og næsehornene virkede begge mere tilpasse. Desværre var der ikke den store bedring af spore ved de store huddefekter. »Hunnen Samia havde en knytnævestor kavitet i underkæben, efter en sprunget byld, som lukkede meget langsomt, og hannen havde, udover sin defekt ved hornet, også sprunget en absces ved underkæben, hvor infektionen havde vandret under den fem centimeter tykke hud. Hans primære formål i den periode var at klø i såret ved hornet fra morgen til aften, uanset om han var i stalden eller på savannen, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe ham. Så igen var frustrationen stor, både hos mig og dyrepasserne, fordi han fik ødelagt enhver sårheling fra dag til dag,« fortæller dyrlægen. I sidste ende valgte Ditte-Mari Sandgreen at gribe til laserbehandling, som hun har god erfaring med fra tidligere arbejde i almen praksis. Og hvis dyrene ville acceptere laseren og stå stille undervejs i behandlingen, ville det være en mulighed, som måske kunne gennemføres. »Laseren er non-invasiv, smertefri og vi kan behandle dyrene gennem staldens tremmer, så vi be varer sikkerheden for personalet. Per Riber fra Eickemeyer var så venlig at assistere med både laser og behandlingsprogram, og vi startede endnu et dagligt behandlingselement op.« Daglige laserbehandlinger satte tydelige spor Til at begynde med fik dyrene laserbehandling hver morgen – syv dage om ugen med et behandlingsprogram, som varede otte et halvt minut. »Hunnen Samia er lidt mere tillidsfuld end hannen, så hun tolererede behandlingen fra første dag. Otzee var mere skeptisk, men vi fandt frem til, at en rolig morgenstund mellem kun næsehorn og dyrepasser, kombineret med godbidder og kløen bag øret, var opskriften til succes for ham.«

Efter et par uger begyndte dyrlægen og dyrepasserne at kunne se en effekt ved behandlingen. Ditte-Mari Sandgreen valgte at skære laserbehandlingen ned til fem gange om ugen, og så kunne dyr og dyrepassere tage en pause i weekenderne. »Efter fire ugers behandlingen gik hunnens absces fra at være knytnævestor til at være lukket, og vi afsluttede hendes behandling i starten af december. Hannens defekt lukkede sig også lige så langsomt med laserbehandlingen, hvor vi kunne se sårheling både fra bunden og kanten af defekten. Og her var det helt tydeligt, at laseren havde en kløestillende effekt, hvilket var en enorm lettelse. En næsehornstyr vejer på den gode side af to ton, så hvis han ville klø et sår, kløede han det sår, til han var færdig. Nu fik såret mulighed for at hele, så vi kunne komme videre i forløbet. « Forhåbentlig en ”once in a lifetime case” I begyndelsen af 2019 – efter flere måneders behandling – var såret ved hannens horn endelig helet op, og dyrlæge DitteMari Sandgreen kunne afslutte laserbehandlingen af det sidste næsehorn. Hun reflekterer i dag over forløbet således: »Den her case var meget krævende, både fordi dyrene pludselig blev meget syge, og jeg var lynhurtigt bagefter med både behandling og diagnostik. Udviklingen i infektionen var simpelthen eksplosiv, hvilket er en ulempe hos de tykhudede dyr som næsehorn og elefanter.

Deres tykke hud gør, at det er svært at opdage skader ved palpation, infektionen kan vandre uset under huden, og først når der er en rumperet absces, kan man se, hvor skaden er.« For dyrlægen var det også en meget lang proces på det mere mentale plan: »Jeg skulle virkelig have is i maven, tro på min behandlingsplan og bruge mine kommunikative evner til at forklare chef og kolleger, hvorfor jeg ikke lige kunne bedøve næsehornet og fikse ham over nat. Der var brug for det lange seje træk. Jeg blev ved med at sige: ”Han er pæn igen til jul!” og jeg nåede det næsten,« smiler hun og tilføjer, at det forhåbentlig bliver en ”once in a liftime case” for hende. Hele sagen viser, hvor individuelle problemstillinger man som dyrlæge i zoologisk kan møde: »Vi dyrlæger i zoologiske haver har et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden efter behov. Jeg rakte ud til kolleger i branchen med over 20 års erfaring med næsehorn, som aldrig havde oplevet det samme, og de var på lige så bar bund som jeg med mine tre års erfaring som zoo-dyrlæge. Undervejs i forløbet var jeg på en konference i Prag, hvor Carsten Grøndahl fra ZOO i København fik samlet en flok dyrlæger med erfaring i næsehorn fra hele Europa, som kunne give mig sparring og ideer til behandlingsforslag. Heller ingen af dem havde stået med samme situation, så nogle gange skal man som dyrlæge i zoologisk have nærmest opfinde den dybe tallerken igen. Heldigvis lykkedes det at stykke tallerkenen sammen i dette tilfælde – og få vores næsehorns skrammer til at hele pænt op igen.«

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 4/2019

Specialdyrlæge

Hold klienterne i huset med mobil henvisningskirurgi Den Engelske Dyrlæge tilbyder mobil henvisningskirurgi landet over. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at avanceret kirurgi udføres på patientens hjemmebane til stor glæde for både klinik, klient og patient.

Af Cecilie K. Hass

I England har de stor succes med mobile specialdyrlæger, der rykker ud til de lokale dyreklinikkers trygge rammer og udfører avancerede henvisningsydelser til stor glæde for både klinik, klienter og patienter. Damian Strudwick, der selv har arbejdet som dyrlæge på både lokale og henvisningsklinikker rundt om i Danmark og England, har en mission om at overføre sine erfaringer fra det engelske henvisningssystem til en dansk kontekst. Han har derfor lanceret Den Engelske Dyrlæge, der er en mobil henvisningsklinik med speciale i avanceret kirurgi, herunder bløddelskirurgi og ortopædi. Den Engelske Dyrlæge udfører kirurgisk behandling af smådyr på patienternes hjemmebane. Han oplever, at den

Damian Strudwick er uddannet dyrlæge fra University of London. Han har siden arbejdet som dyrlæge rundt om i både England og Danmark.

DYRLÆGEN 4/2019

mobile behandlingsmulighed er til stor gavn for patienter og klienter såvel som for de lokale dyreklinikker, der på den måde kan følge patienternes sygdomsforløb fra start til slut. Mangeartede mobile koncepter Mobile dyrlæger er et velkendt fænomen og har eksisteret i Danmark i mange år. Mange af disse dyrlæger arbejder ud fra samme koncept – nemlig at dyrlægens kompetencer rykker ud til der, der er behov for dem. De rullende dyrlæger tilfredsstiller på den måde klienternes ønske om at holde patienterne inden for hjemmets trygge og vanlige rammer. Der kan være mange fordele for både klient og patient ved at vælge en mobil dyrlæge, men konceptet har ligeledes sine begrænsninger. »Den mobile dyrlæge har begrænsede muligheder for udredning og behandling af patienterne i klienternes dagligstue på grund af manglende udstyr og faciliteter. Mange patienter får derfor behov for større udredning og behandling på den lokale dyreklinik,« fortæller indehaver af Den Engelske Dyrlæge Damian Strudwick. Det samme sker fra tid til anden for den lokale dyreklinik ved avancerede sygdomsforløb. Selvom langt de fleste dyreklinikker i dag har en omfattende samling af standardudstyr, såsom operationsstue, røntgenapparat og laboratorium, er der få klinikker og dyrehospitaler i Danmark, der besidder udstyr og kompetencer til udførelsen af alle former for udredninger og behandlinger. »Det betyder, at de fleste dyreklinikker på et eller andet tidspunkt er nødt til at henvise patienter til højt specialiserede dyrlæger. Og det var her, det slog mig – hvorfor ikke udnytte det mobile koncept og dets fordele til henvisningskirurgi,” fortsætter Damian Strudwick. Den Engelsk Dyrlæge tilbyder derfor mobil henvisnings kirurgi på lokale klinikker landet over. Han rykker ud til den lokale klinik og udfører specialiseret bløddelskirurgi og ortopædi i trygge rammer for både klient og patient. »Mobil henvisningskirurgi har mange fordele for både klient

og patient. Det skaber en større tryghed hos klienterne, at jeg behandler deres kæledyr i trygge rammer hos deres faste og velkendte klinik. Forløbet kan også opleves mindre stressende for både klient og patient, når behandlingen foregår tæt på hjemmet, og klienten derfor ikke behøver at fragte deres syge og smerteramte kæledyr tværs gennem landet,« forklarer han. Mobil henvisningskirurgi i praksis Visionen bag Den Engelske Dyrlæge er, at patienterne får behandlet deres kæledyr i trygge rammer, og at de lokale dyreklinikker har mulighed for at beholde patienterne i huset selv ved mere avancerede udredninger og behandlinger inden for bløddelskirurgi og ortopædi. Når patienterne holdes i huset, har den lokale dyrlæge bedre mulighed for at følge sygdomsforløbet fra start til slut. »Mobil henvisningskirurgi giver den lokale dyrlæge rig mulighed for indflydelse på den kirurgiske behandling af klinikkens patienter og dialog om den opfølgende behandling. Hvis ønsket, tager jeg mig også gerne god tid til at lære fra mig og dele viden med den enkelte dyrlæge. På den måde kan dyrlægen opnå viden, som han eller hun kan bruge under fremtidige konsultationer,« påpeger Damian Strudwick. I praksis fungerer det således, at den lokale dyrlæge kontakter Den Engelske Dyrlæge ved avancerede sygdomsforløb, der kræver udstyr og kompetencer, som klinikken ikke selv ligger inde med. Damian Strudwick rykker herefter ud på klinikken og udfører den nødvendige operation. Han medbringer selv både udstyr, instrumenter, særlig medicin og sygeplejerske. Det eneste, han skal bruge fra klinikkens side, er en funktionel opera tionsstue samt standard anæstesi- og analgesimedicin. »Mobil henvisningskirurgi kræver derfor ikke den store investering for den lokale klinik. Tværtimod. Derimod fortsætter klinikken med at omsætte fra egne patienter under hele forløbet fra første konsultation og udredning, til behandling og efterfølgende kontrol,« fortæller den erfarne dyrlæge, der selv har stået på den modtagende side af henvisningssystemet. Velafprøvet i udlandet Selvom mobile dyrlæger er et velkendt fænomen i Danmark, er mobile henvisningsydelser endnu ikke så udbredt . Der er enkelte eksempler på specialiserede dyrlæger, der udfører avancerede henvisningsydelser ude på de lokale klinikker. Her kan nævnes navne såsom Ulrik Westrup, Jens Ruhnau – inden han etablerede Tanddyreklinikken – og nu Damian Strudwick. I England, hvor sidstnævnte er uddannet og har arbejdet som dyrlæge på dyreklinikker i mange år, er mobile henvisningsydelser et velafprøvet og udbredt koncept. Damian Strudwick har derfor selv prøvet at stå på den anden side af bordet som lokal dyrlæge og henvist patienter til mobile specialdyrlæger, der er rykket ud til klinikken og har udført de nødvendige udredninger og behandlinger. »Da jeg arbejdede i England, inden jeg havde den erfaring og det udstyr, som jeg har nu, hentede vi gerne en specialkirurg ind på vores lokale dyrehospital til de mere avancerede operationer. Han udførte både ortopædiske operationer, såsom TPLO og pantarsal artrodese, og bløddelskirurgi. Den dag i dag har han fungeret som mobil henvisningskirurg i over 10 år,« fortæller han og fortsætter:

Damian Strudwick udfører kirurgisk behandling af smådyr på patientens hjemmebane til stor gavn for patient, klient og klinik.

»En tidligere medstuderende fra universitet i London er nu specialist inden for både kattesygdomme og endoskopi. I dag udreder og behandler hun patienter verden over, ligesom hun underviser andre dyrlæger inden for sit fag,” afslutter Damian Strudwick.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN 4/2019

10.02.12 25

10:09

Behandling

Kranio-sakralterapi – alternativ eller komplement? I kranio-sakralterapien ses systemet som en helhed. Selve behandlingen foregår med lette tryk direkte eller indirekte på de afficerede områder. Dyrlæge Kåre Mortensen deler ud af sine erfaringer med kranio-sakralterapi som komplementær behandling.

Af dyrlæge Kåre Mortensen, Køge Dyreklinik

Kranio-sakralterapi eller osteopati er en non-invasiv korrektion af skader på det muskelo-skeletale system ved hjælp af

Kranio-sakralterapi er også meget effekt på kæledyr, som fx hunde.

DYRLÆGEN 4/2019

digital manipulation. Her ses hele systemet som en helhed. Metoden blev opdaget af doktor William G. Sutherland i 1899, da han sad og studerede et stykke kranie. Det slog ham, at fissurerne i kraniet er skråtstillede kontaktflader, og at kraniets knogler

derfor kan bevæges i forhold til hinanden. Skrålinjerne har dermed led-funktion. Senere blev der påvist synovialvæske i forbindelse med kontaktfladerne. For at efterprøve sin teori konstruerede William G. Sutherland en speciel ’Georg Gearløs’-lignende hjelm, der

kunne fastholde de enkelte kranieknogler i forhold til hinanden. Under disse forsøg fandt han, knogle for knogle, at en fastholdelse af den enkelte knogle havde direkte indflydelse på hans fysiske og psykiske tilstand. Han oplevede eksempelvis, at en fastholdelse af os temporale ikke alene påvirkede hørelsen, men også balance og koncentrationsevne. Ydermere fandt han, at kraniet er i en konstant bevægelse, der via den u-elastiske dura mater trækker os Sacrum med sig. Dette kaldes Cranio-sacrale wave. At kraniet, og i øvrigt resten af kroppens væv, bevæger sig, kan i dag påvises ved højteknologiske målemetoder. Alt væv har brug for bevægelse for at kunne ernære sig og skaffe affaldsstoffer af vejen. Bevægelse er liv, stilstand er død. Den holistiske tilgang Muskler, sener, knogler, ligamenter og bindevæv udgør et sammenhængende netværk, der er i stand til at fordele energi fra ydre og indre påvirkninger gennem hele systemet. Når alt fungerer normalt, vil energien fra slag, tryk og træk blive fordelt og absorberet gennem hele kroppen. Hvis et sted i systemet er fastlåst, vil energiflovet stoppe ikke bare på stedet, men i hele systemet. Enhver udefrakommende påvirkning vil så at sige blive stoppet og fastholdt ved det fastlåste, uelastiske og skadede sted. Det betyder, at en lås mellem to knogler eller en vævsskade, der i forvejen er øm, varm og hævet, vil absorbere al energien og dermed forværre smerten og stivheden.

NYT VETERINÆRT APOTEK -LET OG HURTIG BESTILLING AF VETERINÆRMEDICIN ONLINE

Systemet forsøger herefter at lede energien udenom skaden for at mindske smerten. Dette fører til skader, smerter og fastlåsen andre steder i kroppen, hvorfor det, der eksempelvis startede som et vrid i nakken, kan ende med at give sig til kende som smerte i lemmer og ryg med halt og gangbesvær som følge. Et skadet organ, eksempelvis en inficeret nyre, skader på tænder eller klofoldsbetændelse, har samme effekt. I kranio-sakralterapien ses systemet som en helhed, hvorfor man bestræber sig på at finde frem til primærlæsionen og behandle denne. Veterinær anvendelse af kranio-sakralterapi Grundigt kendskab til anatomi er en nødvendighed for anvendelse af kranio-sakralterapi i praksis. Dernæst kræves øje for sammenhængen mellem skade et sted og virkning andre steder i systemet. Behandler man eksempelvis et brud på et bagben, er det vigtigt også at være opmærksom på skader opstået som følge af bruddet, herunder fejlbelastning af knæ, hofte, forbenene og hvirvelsøjlen. Alle disse steder vil være påvirket efter kompensationshandlinger for at skåne det beskadigede sted. Du skal med andre ord huske at behandle hele systemet som en helhed. Selve behandlingen foregår med lette tryk på de afficerede områder. Et fastlåst led i ryggen eller i kraniet løsnes eksempelvis med et ganske let tryk på hver af de ramte knogler. Det kræver tålmodighed, men du vil opleve, at låsen så at sige ››

Løsningen fra VetApo.dk tilbyder blandt mange andre ting: ∙ Online bestilling til brug i praksis via PC, mobil eller tablet ∙ Egen supportafdeling med faglært personale ∙ Gratis dag til dag levering ved bestilling inden kl. 15 ∙ Mulighed for ekspreslevering samme dag

Bestilling af medicin til brug i praksis - nemt, enkelt og hurtigt.

Er du ansvarlig for bestilling af medicin til brug i praksis? Er du frustreret over, at det skal være så gammeldags, tidskrævende og besværligt at bestille medicin? Glæd dig, for nu kan VetApo.dk tilbyde en unik og moderne løsning, som vil gøre medicinbestillingen til en leg, til stor fordel for dig og din arbejdsplads.

∙ Fuld sortiment af veterinære og humane lægemidler ∙ Se de til enhver tid gældende og aktuelle priser på dine produkter når du bestiller ∙ Indekseret søgefunktion: indikation, lægemiddel, indholdsstof, dyr og administrationsvej ∙ Du kan se produktbeskrivelse (SmPC) og bestille uden at skulle skifte hjemmeside ∙ Vi efterlever de højeste lovmæssige elektroniske sikkerhedskrav med bl.a. krypteret bestilling og enkel og let signering.

VetApo.dk

Algade 51 . 4000 Roskilde +45 44 22 42 62 E-mail: info@vetapo.dk

DYRLÆGEN 4/2019

smelter væk under fingrene, når kroppen finder tilbage i balance. Hvis det viser sig at være vanskeligt at få hænder direkte på det skadede sted, kan du udnytte systemets sammenhængende netværk til at behandle indirekte på skadestedet, og derved opnå samme virkning som ved direkte berøring. Erfaringer med kranio-sakralterapi Foruden de standardprotokoller, som jeg anvender ved tandarbejde og synlige skader, har jeg ved hjælp af kranio-sakralterapi afhjulpet smerter i nakke, ryg og bagkrop. Det er lykkedes mig at afhjælpe nogle lammelser, herunder iskiasskader, uden invasive indgreb. Jeg har oplevet at behandle en cockerspaniel med epilepsi, hvor behandlingen af temporalknoglerne i begge sider samtidig har fjernet anfaldene. I dag går hunden til agility med stor fornøjelse. På dyreklinikken støder vi ofte på skæve hovedholdninger som følge af træk i halsbånd. Disse kan medføre piskesmældslignende skader på kar, nerver og knogler i nakken og halsen. Her har vi haft stor succes med kranio-sakralterapi. Ligeledes har terapien fungeret som understøttende be-

handling af operationspatienter med henblik på at afhjælpe smerteinducerede låsninger i muskler, der har forplantet sig i nærliggende led og ryg. Her kan der være tale om rygsmerter fra ovario-hysterektomier med for stort træk i ovarieligamenterne eller et for stort træk i ligamenter til testikel eller scrotum hos hanhunde under operationen med smerte i nyreregionen til følge. Denne form for smerter kendes også efter kastration af heste med lændesmerter med psoaslåsninger til følge. Endelig er fødsel ved kejsersnit et oplagt område til kraniosakralterapi. Hvalpene mangler efter et sådant indgreb den tænding af det fysiske system, som passagen af fødselsvejen normalt giver. Ubehandlet får vi ofte lidt svage, initiativløse og sovende hvalpe, også betegnet pibehvalpe eller hylere. En korrekt manipulation af især kraniet kan forebygge denne tilstand. Komplementær behandling Jeg anser kranio-sakralterapi som endnu et værdifuldt redskab i værktøjskassen. Der er intet alternativt ved behandlingen for mig, men den komplementerer de andre behandlingsmetoder, jeg bruger på mine patienter. Jeg betragter med andre ord kranio-sakralterapi som en komplementær behandlingsmulighed og ikke som en alternativ behandling.

Skader i for eksempel et bagben medfører ofte også skader eller overbelastning andre steder i kroppen på grund af kompensation.

Annonceplads reserveret til www.boehringer-ingelheim.dk

Behandling

Dyrlæger satser på video-support Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for dyrlæger. Teknikken og mobildækningen landet over er nu så god, at video-support bliver et fast supplement til almindelig rådgivning hos Ø-Vet.

Af Cecilie K. Hass

I fremtiden kan klienterne hos Ø-Vet modtage akut veterinær rådgivning af svinebesætninger direkte fra deres smartphones. Organisationen gik 1. maj 2019 live med video-support, hvor klienterne via livestreaming har mulighed for at blive rådgivet af en dyrlæge uden dyrlægens fysiske tilstedeværelse i svinestalden. Derimod har dyrlægen ved hjælp af direkte video fra stalden mulighed for at vurdere og rådgive landmanden om den enkelte situation. Dyrlæge hos Ø-Vet Karl Johan Møller Klit er manden bag projektet, som han 30

DYRLÆGEN 4/2019

ser som et supplement til den almindelige, fysiske rådgivning. »Grundlæggende handler video-support om at komme tættere på landmændene. På nuværende tidspunkt besøger vi landmændene en gang om måneden, men vi kunne godt tænke os at komme endnu tættere på opfølgningen af de handlingsplaner, som vi sætter i gang under den almindelige rådgivning ude i staldene. Det er her video-support kommer ind i billedet,« fortæller den innovative dyrlæge. I praksis fungerer video-support således, at landmanden ved tvivlsspørgsmål ringer til Ø-Vets kontor. Her vil han blive stillet om til en ledig dyrlæge. Dyrlægen sender herefter et link via SMS til landmanden. Når landmanden klikker på lin-

ket, åbnes der automatisk en browser på hans smartphone, og livestreamingen begynder. Hvorfor video-support? Teknikken og mobildækningen landet over er nu så god, at video-support kan fungere som et fast supplement til den almindelige rådgivning. Ø-Vet har gennem den seneste tid testet forskellige platforme, herunder WhatsApp, Facetime, Messenger, Skype og Viber. Valget er sidenhen faldet på WhatsApp til deling af video og foto. Livestreaming med landmændene bliver udført gennem et specialdesignet program, der sikrer bedst mulig billedkvalitet, da dette er afgørende for kvaliteten af vurderingerne truffet via video-support.

afklaring af problemer såsom støtte til vurdering af syge og tilskadekomne dyr, eller til vurdering af transportegnetheden et dyr. Nu har vi mulighed for at livestreame direkte med den enkelte landmand og lave en vurdering af situationen. Vi vil gerne være landmændenes højrehånd og på den måde mindske småfejlene lavet i de danske svinestalde,« siger Karl Johan Møller Klit og fortsætter: »Mange af medarbejderne i staldene har alligevel deres smartphones på sig og er vant til at bruge denne – blandt andet til registreringer i produktionen. Så det er oplagt også at bruge smartphonen til rådgivning og vejledning.« Video-supports anvendelsesmuligheder Hos Ø-Vet ved de, at video-support ikke kan erstatte den fysiske rådgivning, men de mener, at ydelsen er et glimrende supplement til den traditionelle rådgivning. De oplever ofte, at der opstår tvivlsspørgsmål, når den enkelte landmand skal gennemføre de behandlinger, som er blevet sat i værk under det månedlige besøg fra dyrlægen. Video-support skal være med til at fjerne barrieren mellem landmand og dyrlæge, så landmanden nemt og hurtigt kan få afklaring i situationer, hvor tvivlen melder sig. »Efter endt behandling af for eksempel en so i en sygesti er det svært for den enkelte landmand at vurdere, om behandlingen har fungeret, om behandlingen skal fortsætte eller om ny behandling skal igangsættes. Via livestreaming kan vores dyrlæger nu lave en hurtig vurdering af den ››

Konceptet blev udviklet, idet Karl Johan Møller Klit og kollegerne hos Ø-Vet vurderede, at der eksisterende et behov for hurtig afklaring af mindre problemer ude hos landmændene. »Vi oplevede, at landmændene ofte havde brug for hurtig

Stort udvalg af tandbørster til kæledyr - køb direkte hos os!

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70

t -fordi dkeun bedstet nok! er god ATA ”MEGA SOFT”

CS SURGICAL ”MEGA SOFT”

CS SMART

CS 708 IMPLANT ORTHO

CS 5460 ULTRA SOFT

DYRLÆGEN 4/2019

syge so og rådgive landmanden om det videre forløb. På den måde får vi nemt og hurtigt taget stilling til det syge dyr, så det ikke ender som en syltesag for landmanden,« fortæller Karl Johan Møller Klit. Video-support bliver også fast inventar i Ø-Vet coachingforløb. Der er ofte store udskiftninger blandt medarbejderne i landbruget. Derfor har landmændene et stort behov for, at nye medarbejdere hurtigt og effektivt bliver sat ind i arbejdsgangene på de enkelte gårde. »Med video-support kan vi nemt lave et forløb for landmændene, hvor vi coacher nye medarbejdere. I stedet for at jeg hver gang tager ud i staldene og bruger lang tid på transport tværs over landet, kan jeg via video-support nemt supportere dem i en halv time hver dag. Jeg kommer langt tættere på de nye medarbejdere, når jeg har daglig kontakt med dem,« siger Karl Johan Møller Klit. Video-supportens begrænsninger Selvom video-support er et godt redskab til opklaring af småproblemer og opfølgende rådgivning, har den innovative ydelse sine begrænsninger. Dette er de fuldt opmærksomme på hos Ø-Vet. »Video-support kan ikke bruges til at lave besætningsbesøg. Det er nyttigt, hvis vi skal vurdere tilstanden hos et enkelt dyr, men hvis vi skal vurdere en hel besætning, så bliver vi stadig nødt til at tage ud i stalden. Til besætningsbesøg har vi som dyrlæger brug for alle vores sanser. Når du kommer ind i en stald, kan du hurtigt mærke, om der er noget i gære. Vi mangler vores føle-, lugte- og høresans ved video-support, og sådan vil det jo altid være,« pointerer Karl Johan Møller Klit, der tidligere er uddannet landmand. Han har kun oplevet én gang, at dækningen var for dårlig.»Jeg har en gang prøvet at stå med en frilands besætning langt ude i en skov, og her kunne vi simpelthen ikke få god nok dækning. Der er selvfølgelig huller rundt omkring, men generelt er dækningen i hele landet meget god,« siger Karl Johan Møller Klit. Fremtiden for video-support Ø-Vet forventer at tilbyde video-support som et fast supplement til deres rådgivning. »Vi har kun kørt med konceptet i kort tid, og derfor er der ikke så mange landmænd, der har benyttet sig af muligheden endnu. 32

DYRLÆGEN 4/2019

Men de, der har prøver det, har været begejstrede. Indtil videre kører vi projektet året ud, og så må vi evaluere på det til den tid,« fortæller Karl Johan Møller Klit. Det er en udfordring, at der altid skal være en dyrlæge online, der er kontaktbar. Ø-Vet har løst denne udfordring ved at booke video-support ind i kalenderen. Dyrlægerne, der har kontortid, er derfor også ansvarlig for video-supporten. »Det kræver selvfølgelig ressourcer for os at sikre, at der hele tiden er en dyrlæge på linjen – men sådan er det med alt nyt – det kræver nogle ressourcer,« pointerer han.

Via livestreaming kan vores dyrlæger nu lave en hurtig vurdering af den syge so og rådgive landmanden om det videre forløb // Karl Johan Møller Klit.

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

Diagnosticering

Nyrebiopsi i praksis Nyrebiopsi er et værdifuldt værktøj til diagnosticering og behandlingsvalg – men bioptering er kompliceret arbejde, der kræver omhyggeligt forarbejde.

Af Lotte Overbjerg

Nyresygdomme har været genstand for opmærksomhed blandt dyrlæger de seneste år. Ny viden og erfaring har gjort

det muligt at stille mere præcise diagnoser på baggrund af biopsiresultater. Kun få dyrlæger i Danmark har erfaring med bioptering af nyrer. En af dem er Niels Henrik Lund, European Master of Small Animal Veterinary Medicine, der til

dagligt arbejder som dyrlæge hos AniCura Familiedyrlægerne. Han har gennem årene udtaget adskillige biopsier fra nyrer, hvor resultaterne har hjulpet til bedre diagnosticering og behandlingsvalg. I samme ombæring pointerer den erfarne

Bioptering kan være er værdifuldt værktøj til diagnosticering og behandlingsvalg i forbindelse med nyresygdomme hos smådyr.

DYRLÆGEN 4/2019

dyrlæge, at nyrebiopsi er kompliceret arbejde, der bør vælges med omhu. »Det kræver en del at vurdere, hvilke tilfælde, der egner sig til en nyrebiopsi. Det kræver dedikerede ejere, der har økonomien til det. Der udover kræver det en del logistik at få sendt det udtagne materiale rettidigt til Italien, der er det eneste sted i Europa, hvor der udføres histopato logisk undersøgelse af nyrevæv,« fortæller Niels Henrik Lund. Værdien af nyrebiopsi Nyrebiopsi kan hjælpe til bedre håndtering af nyrepatienten, end hvis der ikke foreligger en histopatologisk diagnose. Biopsien kan give informationer om graden af alvor, kronicitet og reversibilitet. Disse informationer kan støtte op om behandlingsvalg og prognose og derved have en potentiel værdi for dyrlæge, patient og klient. En nyrebiopsi skal altid kunne udtages sikkert og forsvarligt og give værdifulde og brugbare informationer. Hvis dette ikke er tilfældet, bør du overveje andre alternativer. Det er med andre ord ikke alle tilfælde, der egner sig til en nyre biopsi. Nyrepatienter kan i grove træk inddeles i tre hovedgrupper: 1. Patienter med akutte nyrelidelser 2. Patienter med proteintabende nefropatier 3. De kroniske nyrelidelser (CKD) Patienter med akutte nyrelidelser De akutte nyrelidelser er enten såkaldte nefritter, som viser tegn til systemisk inflammation, herunder feber, hæmatologiske forandringer eller fund i urinen, eller såkaldte nefroser, som typisk opstår af toksiske påvirkninger. I nogle tilfælde giver anamnese, almindelige laboratorieundersøgelser kombineret med serologi/PCR, en diagnose. Her har biopsien ikke en diag nostisk værdi, men kan informere om graden af alvor, og om den patologiske proces er reversibel. Biopsien giver her et prognostisk fingerpeg, som kan hjælpe i beslutningen om videre terapi eller ej. Hvis årsagen til den akutte ne fritis er ukendt, anbefales biopsi.

Ifølge Niels Henrik Lund bør man nøje overveje, om den enkelte patient er egnet, inden man udtager en nyrebiopsi.

Patienter med proteintabende nefropatier Denne gruppe nyresygdomme, også kaldet glomerulopatier, er, som navnet indikerer, forbundet med en glomerulær skade. Disse sygdomme er karakteriseret ved tab af protein til urinen. Også her skelnes der mellem nefritiske og nefrotiske glomerulopatier. De kliniske og de rutinemæssige para kliniske undersøgelser giver ikke nød vendigvis et svar på, om man har med den ene eller den anden type nyrepatient at gøre. Dette kan du få endeligt afklaret ved hjælp af nyrebiopsien. Den nefritiske glomerulopati Patienter med en nefritisk glomerulopati vil have en markant proteinuri med høj UPC-ratio, typisk over 3,5. Deres serum albumin er ofte i nedre ende af referenceintervallet, eller der er en mild hypoal-

buminæmi. Modsat de nefrotiske har patienter med nefritiske glomerulopatier sjældent ødemer i kroppen. I urinprøven findes tegn på en inflammatorisk proces i form af en vis grad af pyuri og hæmaturi. Graden af azotæmi er varierende fra milde til tårnhøje ››

Dyrlæge Niels Henrik Lund er European Master of Small Animal Veterinary Medicine (EMSAVM).

DYRLÆGEN 4/2019

værdier, og de viser en stigende tendens i den akutte fase. Måler man blodtrykket på patienter med nefritisk glomerulopati, er det ofte meget højt (180-200 mmHg), og det kan være vanskeligt at kontrollere. »Disse nyrepatienter er oplagte patienter til at få foretaget en nyrebiopsi, fordi man ofte her vil få et biopsisvar, som indikerer, at en immunmedieret proces er årsag, og derved kan der til bydes en immunmodulerende medi cinering« forklarer Niels Henrik Lund. Den nefrotiske glomerulopati Patienten med nefrotisk glomerulopati har typisk et ekstremt lavt albuminindhold, hvilket medfører, at de akkumulerer væske i ben, bug eller thorax. De kan have hypertension, men det er ikke en regel. Deres urinsediment er som regel fuldstændigt inaktivt, og der er ikke nødvendigvis azotæmi. Biopsier fra patienter med nefrotisk glomerulopati viser typisk en skade på de såkaldte podocytter, og der er ingen tegn på inflammation. »Disse nyrelidelser kan også have en arvelig komponent. Behandlingen bliver støttende, men biopsisvaret fortæller noget om alvoren og aktivitet af den patologiske proces og er derfor værdifuld i den prognostiske vurdering,« fortæller Niels Henrik Lund. Patienter med vedvarende subklinisk proteinuri Nyrepatienter i denne gruppe er ofte ikke syge, men udviser pu/pd. UPC er vedvarende for høj og kan være af varierende mængde. Albuminværdier i blodet er oftest normale til kun let nedsatte, og der ses ikke altid azotæmi. Denne gruppe er meget vanskelig at differentiere fra patienter med CKD. Som en god regel kan man sige at jo mildere azotæmi og jo højere UPC, desto mere indiceret vil en biopsi være i håbet om at få en histopatologisk diagnose, som kan gøre en forskel. I denne gruppe finder vi

Niels Henrik Lund er en af de få dyrlæger i Danmark, der har foretaget bioptering af nyrer hos smådyr.

også de helt unge individer med congenitale- og arvelige lidelser. Her kan biopsien hjælpe i forståelsen af diagnose og sygdomsproces samt være relevant information for opdrætteren. Patienter med kroniske nyrelidelser Bioptering af denne gruppe patienter med IRIS stadie 4 eller sent stadie 3 har meget sjældent værdi, da de histopatologiske fund udviser stor grad af ensartethed. Biopsien kan give information om grad af fordringer og til dels om prognose, men ændrer sjældent på de mulige behandlingstiltag. Nyrebiopsi i praksis Det er vigtigt at patienter, som skal undergå bioptering, er velhydrerede, velkontrollerede i blodtryk og uden koagulationsforstyrrelser. Små individer har på grund af nyrernes størrelse en øget risiko for fatale komplikationer, hvorfor det ikke anbefales at bioptere individer under fem kilogram. Biopsien udføres laparoskopisk eller ultralydsguidet, og der udtages ideelt to biopsier per nyre. Prøven udtages fra nyrens cortex. Efter selve bioptering skal vævet håndteres hurtigt og opdeles i forskellige dele, som hver især skal i forskellige transportmedier. Prøverne sendes herefter til laboratoriet, hvor der foretages en almindelig histopatologisk undersøgelse, en immuno-histo-kemisk undersøgelse samt en elektron mikroskopisk undersøgelse. Ud fra det samlede billede stilles diagnose, og aktiviteten af proces og mulighed for reversibilitet vurderes. Vurdering af nyrebiopsipatienter Det kan være en stor udfordring at udvælge relevante nyrebiopsipatienter alene på et fagligt grundlag. Subjektive parametre kommer ofte i spil. Man er ofte nødt til at udvælge klienterne nøje. De skal være villige til at lade deres hunde undergå et indgreb, som har en vis risiko, og de skal være i stand til at investere i projektet både mentalt og økonomisk »En biopsi er et fantastisk værktøj, der kan give værdifulde svar,” siger Niels Henrik Lund, der gerne bistår til vurdering af en nyrepatients potentiale til bioptering.

DYRLÆGEN 4/2019

Økonomi

Helle Snedker Kundedirektør hos Formuepleje. //

Vær beredt på regeringens skatteplaner Danmarks nye regering og dens parlamentariske grundlag har beskatning af aktier, formue og arv i kikkerten. Det aktualiserer behovet for ordentlig rådgivning. Det gælder også for dyrlæger, der vil tage bedst muligt vare på deres privatøkonomi og opsparing.

Endnu ved vi reelt ingenting, men derfor bør man stadig være beredt. Vi ved dog, at der med den nye regering ved roret ligger nogle ideer nede i gryden og simrer. Både regeringen og dens parlamentariske grundlag har tydeligt tilkendegivet, at man gerne ser en række skattestigninger, eksempelvis på aktieafkast, arv, generationsskifte, formue og finansielle transaktioner. Skattestigningerne kan potentielt påvirke danskernes investerings- og opsparingslyst i negativ retning. Selvom intet endnu er officielt, og ændringerne vil tage en rum tid at få igennem systemet og vedtaget i Folketinget, kan du med fordel reagere allerede nu og derved sikre dig, at du har placeret dine penge optimalt. Giv din privatøkonomi et servicetjek Ligesom du får kontrolleret dine tænder løbende, sender din bil til eftersyn og anbefaler dine klienter at få tilset deres kæledyr årligt, bør du regelmæssigt give din privatøkonomi et servicetjek. Dette tjek giver især god mening nu, hvor landets nye politiske ledelse har lagt op til, at der sker ændringer i beskatningen på førnævnte områder for at finansiere de valgløfter, der blev givet under valgkampen. For mange er det nærliggende at få foretaget et servicetjek af privatøkonomien i et pengeinstitut eller hos en uvildig revisor. Men det kan også være relevant at se på de alternativer,

DYRLÆGEN 4/2019

der i dag findes til bankernes investeringsløsninger. Gode råd Når du ønsker at optimere placeringen af dine midler, støder du ofte ind i to gode råd. Det første råd foreskriver, at det er en god idé at have sine penge placeret i flere skattemiljøer – det vil sige frie midler, pension eller den nye aktiesparekonto. Hver gang der vedtages ny skattelovgivning på Christiansborg, rammer det ikke alle skattemiljøer samtidigt. Det næste gode råd, du vil støde ind i, er, at der gælder et sæt af overvejelser alt afhængigt af, om du går med op- eller nedsparingstanker. Sparer du stadig op til senere, gælder det om at finde den rette risiko i dine investeringer, men er du et sted i tilværelsen, hvor pengene rent faktisk skal til at bruges, kan der være ganske mange penge at hente, hvis du bruger dem i den rigtige rækkefølge. Den øgede beskatning er som bekendt ikke vedtaget endnu, og vi ved ikke præcis, hvordan det kommer til at foregå. Alle planer og tanker bliver næppe en realitet, men uanset hvad er det altid en fordel at være beredt – og alene planerne aktualiserer behovet for ordentlig rådgivning. Måske har du allerede nu mulighed for at placere dine penge mere optimalt, og så er der jo ingen grund til at vente med at træffe de rette beslutninger.

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen. Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

www.evidensia.dk

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik. Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr. Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Reproduktion hos hund og kat Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling. Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse. Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd. Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk. Udredning af fertilitetsproblemer.

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

D. 13. -14. SEPTEMBER 2019

KATTESYGDOMME FRA A-Z Lene Thaulow

Underviser: Dyrlæge, Klinikchef

Læs mere på: vetkurser.dk

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

Få maksimal synlighed

KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL HUDPROBLEMER Det er kompliceret at diagnosticere og håndtere hudproblemer og processen kan være frustrerende for kæledyrets ejer. Takket være 50 års forskning, grundig observation og samarbejde med dyrlæger ved vi, at innovative ernærings løsninger kan bruges fra udredning til langsigtet håndtering af hudproblemer, som for eksempel ROYAL CANIN® ANALLERGENIC - dit første valg som eliminationsdiæt til udredning af allergisk dermatitis. ROYAL CANIN® har redskaber til udredning, håndtering og til at øge compliance hos ejere af dermatologiske patienter.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Kontakt din Royal Canin konsulent og hør nærmere om vores Dermatologiske produkter.