Dyrlægen 4/2018

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Anæstesi

ærsygeplejersker Dyrlæger og veterin g, fra hele landet delto ns Zoo av nh be da chefdyrlæge i Kø rset ku t hold Carsten Grøndahl af r ikatione og ’Anæstesi – kompl s E-vet. akutberedskab’ ho

4/2018 · August 12. årgang

Denne plads er reseveret til www.bayer.dk

Seniordyrlæge skriver bog om marsvin

evet.dk

Seniordyrlæge Mette Lybek Rueløkke fra KU har netop udgivet bogen ’Mine marsvin.

Kæledyr til hygge og hobby’.

bedste webshop

- veterinærbranchens Eurolyser Solo Analyser

har nu mulighed for at måle følgende 3 parameter også: Progesteron, Bile Acid & Lactate.

NYHED!

Forhør dig hos din konsulent: Peter Sørensen, Jylland Telefon nr.: 20863700.

Kristina Granly, Sjælland, Fyn og øerne Telefon nr.: 28987500.

Ny bog. Mette Lybek Rueløkke: Mine marsvin – kæledyr til hygge og hobby

VIDEN, INDSIGT

Bogens målgruppe er kæledyrsejere, og den indeholder blandt andet teknikker, der er vist skridt-for-skridt, og tjeklister til nuværende eller kommende marsvineejere. »Mange dyrlæger oplever, at interessen for marsvin er stigende, ikke mindst blandt voksne og som et hyggeligt familieprojekt.

Marsvin er ved at få en højere status. Ligesom med hund og kat går mange op i deres marsvin med liv og sjæl. Man er villig til at ofre flere ressourcer på dem,« siger Mette Lybek Rueløkke.

Mette Lybek Rueløkke er en af Europas førende eksperter inden for marsvin og andre gnavere. Hun har været fascineret af marsvin i mange år og fik sit første dyr som otte-årig. Hun kender også livet som hobbyavler, udstiller og dommer. I sit job som dyrlæge er hun i kontakt med mange dejlige marsvin og deres ejere. »Marsvin har store personligheder, og især i kraft af deres enestående og varierede sprog opdager man nemt, at de har mange forskellige sindsstemninger og giver en masse tilbage, når man er sammen med dem. Trygge og velstimulerede marsvin er faktisk rigtig sjove og interessante. De er meget sociale, og når man blot har et par stykker sammen, behøver man ikke have dårlig samvittighed over, at man lever et travlt liv og ikke er hjemme hele tiden. Så længe de har hinanden, føler de sig aldrig alene,« fortæller Mette Lybek Rueløkke.

UDSYN

Mange spændende kurser på www.evet.dk

Den akutte, kritiske patient.

Ved Dyrlæge, ph.d. Carsten Grøndahl, Cand. med, ph.d., Kenneth Rütz Den 7. september 2018 Hvordan reduceres antibiotikabrug ved øre- og hudproblemer?

Ved Babette Baddaky Taugbøl, Dr.med. vet., Cert VD, Svensk specialist i dermatologi.

Den 9. oktober 2018 Smertevurdering og praktisk smertebehandling af hest.

Ved Karina Bech Gleerup, DVM, ph.d.

Pia Haubro Andersen.

Den 20. november 2018 Følg os på ®

000187_Annonce_DYRLÆGEN_August 2018.indd 1

DYRLÆGEN • 4/201808/08/18 3

13:25

INDHOLD

6

26

6

Transplantation af fæces hos mink

10

Hestens Dag giver ny viden og netværk

14

Bedste ven og kommende diabetesservicehund

18

AniCura bliver en del af amerikansk kæmpekoncern

19

Stor tilfredshed hos VetFamily

20

Anæstesikursus sætter fokus på bedøverens rolle ved komplikationer

22

Flot fremmøde til hygiejne-møde

26

Hvordan en handlingsplan bliver en succes

30

Hypocalcæmi reducerer frugtbarheden

34

Salget i klinikken kan øges

36

VSP’er med salgsgen

38 Hvis ikke jeg spiste lammekød, ville der ikke gå glade får rundt på vores mark

34

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 4/2018

40

Har du penge nok til bagefter?

42

Galdesalte på godt og ondt

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 29. oktober 2018 Deadline for indlæg er 28. september Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Bent Medvind fra VeterinærBranchens KompetenceCenter hos E-vet.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Personlig

CIALISER E P

ET

S

Vi er vilde med dyrlæger Læs mere på

ID

IT

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for dyrlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre dyrlæger.

Derfor skal du vælge os Din branche er en af de få udvalgte, vi er specialister i.

Du kan derfor altid regne med, at vi er helt opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Den danske Dyrlægeforening.

V

LSB.DK

ERHVER

3378 2388

Ring: – og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på

lsb.dk/erhverv og book møde

SPECIALE OM MINK

Transplantation af fæces hos mink Er det muligt at ændre tarmfloraen hos mink ved at transplantere fæces? Og kan en sådan transplantation påvirke syge mink i positiv retning? Det var temaet i dyrlæge Morten Thorstensens speciale, som er udarbejdet på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm.

Da mink har en relativ kort tarm med en passagetid på tre-fire timer, er det også en del af forsøget at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre at ændre på tarmfloraen ved fæcestransplantation. Simpelthen fordi den transplanterede flora måske ikke kan nå at etablere sig.

Af Morten Thorstensen, dyrlæge og ph.d.

Der har gennem de senere år været stigende fokus på utrivelige mink, der har normal til øget appetit, men alligevel afmagres. Den lange tynde krop samt indtrykket af, at foderet løber lige igennem dem, har ført til betegnelsen ’rørmink’. Årsagen kendes ikke og kan skyldes indtil flere forskellige ting, og der er oplevet lokale ’udbrud’ af flere omgange.

Teorien bag dette projekt bygger på en mistanke om, at årsagen er en dysbiose i tarmen, der bevirker, at minken ikke kan optage næring og derfor ikke tager på som den skal, på trods af den normale til øgede appetit.

Formål Formålet med forsøget, der er designet som et parallelgruppe-studie, er at undersøge, om transplantation af fæces kan lade sig gøre på mink, og om en sådan transplantation kan påvirke de syge mink i positiv retning og dermed eventuelt underbygge teorien om dysbiose. Teorien er, at hvis transplantationen har en po-

sitiv effekt i bare en kort periode, vil det have en positiv indflydelse på vægten ved pelsning.

Materialer og metoder For at undersøge dette blev der på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm udvalgt 16 brune hanmink, født i foråret 2017, ud fra selektionskriteriet, at de skulle have nedsat vækst med normal til øget appetit.

Disse 16 dyr blev i september 2017 flyttet fra de udendørs haller til forsøgsstalden indendørs. Her fik de efter nogle dages tilpasningsperiode en syv-dages bred antibiotikakur bestående af Metronidazil, Lincospectin og amoxicillin. Denne behandling tjente det formål at slå mest muligt af den eksisterende tarmflora ned

Kropsvægt (kg) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5

Trans

CTRL

Dag -8

Trans

CTRL

Dag -4

Trans

CTRL

Dag 0

Trans

CTRL

Dag 6

Trans

CTRL

Dag 44

Trans

CTRL

Dag 50

Sammenligning af gennemsnitsvægten i de to grupper vist som gennemsnit ± standardafvigelse. TRANS=Transplantationsgruppen og CTRL=Kontrolgruppen.

6

DYRLÆGEN • 4/2018

og dermed forhåbentlig øge chancerne for, at den transplanterede flora kunne etablere sig.

Efter de syv dage blev dyrene delt op i to grupper med næsten samme gennemsnitsvægt (1867 gram og 1842 gram), og den ene gruppe blev tilfældigt udvalgt til transplantation. Transplantationsmaterialet bestod af en blanding af fæces, fra tre jævnaldrende, sunde og raske donorer, som var præserveret i glycerol og fortyndet med sterilt isotonisk saltvand.

Selve transplantationen foregik ved, at de udvalgte modtagere blev bedøvet med ketamin og medetomidin og to milliliter af transplantationsmaterialet blev deponeret cirka tre centimeter fra endetarmsåbningen. Herefter fik dyrene atipamezol og blev overvåget, til de var friske nok til at blive returneret til deres bure.

Fæcesprøver Dyrene blev løbende vejet flere gange før og efter transplantationen (dag -8, -4, 0, 6, 44 og 50), og der blev indsamlet fæcesprøver (dag -12, 0, 6, 44 og 50) til kimtælling og 16S RNA-sekventering. Fæcesprøverne blev indsamlet ved at lægge et stykke rent plastic under burene og overvåge, indtil de defækerede og en prøve kunne opsamles. Prøverne blev indsamlet i duplikater, og den ene blev blandet 1:1 med en 40 procent glycerolopløsning. Alle prøverne blev sat på tøris til transport og efterfølgende opbevaret ved -80 grader frem til analyse.

I laboratoriet blev prøverne med glycerol tøet op, og der blev lavet en fortyndingsrække. Fortyndingerne blev sået ud på blodager for at kunne konstatere eventuel tilstedeværelse af hæmolytiske kolonier og dyrket i et anaerobt kammer med et fyrfadslys ved 37 grader i 24 timer.

Resultater Vejningerne viste, at transplantationsgruppen øgede deres gennemsnitsvægt fra 1,87 kilogram til 2,68 kilogram, og kontrolgruppen øgede fra 1,84 kilogram til 2,84 kilogram.

Kimtællingerne viste, at antallet af kolonier faldt markant fra før til efter behandlingen.

Diskussion Ved pelsning i slutningen af november 2017 blev dyrene vejet, inden de blev pelset og obduceret. Gennemsnitsvægten i de to grupper var 2,68 kilo og 2,84 kilo for henholdsvis transplantationsgruppen og kontrolgruppen. Denne forskel er ikke signifikant og endda med omvendt fortegn i forhold til forhåbningen om, at transplantationsgruppen skulle klare sig bedre end kontrolgruppen.

På baggrund af kimtællingerne ses det, at antibiotikabehandlingen havde den ønskede effekt og reducerede floraen i tarmen, så transplantatet havde større chance for at etablere sig.

Sekventeringen viste, at hos fire af de transplanterede dyr lykkedes det at påvirke deres tarmflora i retning af transplantatet seks dage efter transplantationen. Denne påvirkning var dog ikke stor og havde ingen målbar indflydelse på dyrenes vægt ved pelsning.

Formålet med Morten Thorstensens forsøg var at undersøge, om transplantation af fæces kan have en positiv virkning på syge mink.

sig i tarmen, og når det lykkes, er det svært at påvise, om det har en effekt på dyrets tilvækst. Dette kunne undersøges nærmere ved at gentage transplantationen flere gange Rørmink er komplicerede at lave studier på, da definitionen og selektionskriterierne favner bredt og potentielt set dækker flere lidelser og/eller årsager.

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

Konklusion De to grupper af dyr viste ingen signifikant forskel i vægt hverken ved transplantation eller ved pelsning, og transplantationen havde dermed ingen effekt på vægten ved pelsning.

Det er en udfordring at få en tilført mikrobiota til at etablere

DYRLÆGEN • 4/2018

7

Denne plads er reseveret til www.boehringeringelheim.dk

Denne plads er reseveret til www.boehringeringelheim.dk

EFTERUDDANNELSE

Hestens Dag giver ny viden og netværk E-vet afholdt Hestens Dag 2018, der gennem workshops og faglige foredrag satte fokus på tænder, røntgen og laserbehandling for landets dyrlæger.

Af Cecillie Fabritius Andersen – foto Bent Medvind

For tredje gang afholdt E-vet i slutningen af maj Hestens Dag på Grydegaard Islændercenter, hvor både øvede og mindre erfarne dyrlæger fik mulighed for at teste udstyr inden for udvalgte områder og lave praktiske øvelser på heste. »Vi ønsker at give dyrlægerne mulighed for at udforske nogle af de områder, arbejdet med heste indeholder. De dyrlæger med færrest år inden for faget fik lov at kratte lidt i overfladen og måske finde nye interesser, og de erfarne hestedyrlæger fik lov at afprøve nyt udstyr og diskutere arbejdsgange med vores leverandører,« siger Morten Haugaard, salgschef hos E-vet.

Kurset strakte sig over en hel dag, der bød på faglige indlæg og workshops, hvor kursisterne blev delt op i mindre grupper, som kunne cirkulere på forskellige arbejdsstationer. Deltagerne

10

DYRLÆGEN • 4/2018

arbejdede dels med røntgen, tænder, dynamisk skop og laserterapi. »Jeg deltog, fordi jeg synes, at det er godt med en faglig dag, hvor man får indblik i de nye ting, der findes på markedet.

Jeg har egen praksis, og derfor er det ikke uvæsentligt at mødes på tværs og få faglig sparring og udvidet sit netværk.

Indlægget om nye hudpræparater til heste var særligt godt, da markedet ofte kan føles som en jungle. Her fik vi gode og konkrete anbefalinger til, hvad man kan benytte til behandling af forskellige lidelser. Jeg er kommet hjem med ny viden om tand- og laserbehandlinger, hvor jeg har fået nogle gode, faglige input til, hvordan andre griber behandlingerne an,« siger dyrlæge Mette Kragh Jensen, Vet. Kiropraktik.

Praktisk erfaring med udstyret E-vet leverede udstyr til dagen, der havde forretningsudvikling

Franske Arnaud Duchene, grundlægger af OPTOMED (i midten) stod blandt andet for praktiske øvelser på Hestens Dag. E-vets konsulent Peter Sørensen (t.h.) hjælper til.

som et gennemgående tema. På hver arbejdsstation blev kursisterne introduceret til nyt udstyr og fik efterfølgende lov til at arbejde med det i praksis. »Noget af det, jeg fik mest ud af, var gode faglige diskussioner, hvor vi blandt andet drøftede brugen af forskellige instrumenter til tandkorrektion hos heste.

Disse prøvede vi af på en flok bedøvede islændere. Jeg deltog, da vi overvejer at investere i nyt tandudstyr, og i den forbindelse er det interessant at høre erfaringerne fra kollegerne i branchen og få lov at få praktisk føling med udstyret.

Tandbehandlinger er et håndværk, som kræver særligt udstyr, der skal føles godt i hånden, for at behandlingen kan udføres optimal. For at finde eksempelvis ordentlige slibehoveder er det nødvendigt at teste udstyret af, inden man investerer

NYHED! KØB DIREKTE HOS CURAPROX

SMAG

ekte Ring og bestil dir 70 på tlf. 70 26 81

SNEU

TRAL

NYHE

D

CS 5460 Ultrasoft

CS 3960 Soft

CS ATA

CS SUR Surgical

CS 708

ADS 350

CURASEPT ADS 350 KLORHEXIDIN GEL

OG KATTE ♥

CU

RA

OX

Tandbørster til hunde og katte stiller store krav. De skal være tætte i hårene så de fjerner maksimale mængder plak. Med vores special tandbørster kan vi løse individuelle behov. CURAPROX tandbørste fibre er ikke lavet af nylon men af super bløde CUREN® filamenter. Du får nemt adgang til svær tilgængelige områder. Fås i assorteret farver.

H

DE UN

PR

CURAPROX SPECIAL TANDBØRSTER

ADS 350 Display Box

En klorhexidin-holdig gel til periodevis behandling af infektioner i parodontium.

Den indeholder 0,5% klorhexidin.

Findes som 30 ml tube eller som Display box med 20 stk. 5ml tuber.

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge

Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.dk

DYRLÆGEN • 4/2018

11

Britt Bækbo Holm, teknisk ansvarlig fra Virbac fortalte blandt andet om nyheder inden for dermatologi.

flere tusind kroner. Det var meget givende at få faglig sparring på dette område,« siger dyrlæge Anne Vedel Christoffersen, Rebild Hestepraksis.

Input til indtjeningsmuligheder Formålet med Hestens Dag er at skabe rammerne for en dag, hvor hestedyrlæger kan teste markedets nyeste udstyr og samtidig finde ud af, om der er nye produkt- og behandlingsområder, man har interesse i at investere i. »Kombinationen af teori og arbejdet med de tre workshops gav god hands on-erfaring med at bruge udstyret. Jeg deltog på kurset, fordi jeg gerne ville vide mere om røntgenudstyret og få nye input til mulige indtjeningsmuligheder. Det gav god mening at være med og afprøve røntgenudstyret, og teste hvordan vi ville kunne bruge det på klinikken. Den praktiske information er afgørende, når man skal investere i et dyrt anlæg, så man sikrer, at det er det rigtige, man vælger,« siger dyrlæge Dorthe Nyrup, Favrskov Dyreklinik.

Se flere billeder fra Hestens Dag på side 21.

Hestens Dag 2018 • Alle praktiske øvelser foregik på bedøvede, levende islændere.

• Kursisterne mødte repræsentanter og testede produkter fra Horse Dental Equipment, Optomed, doctorVet, Sound Vet og HH Care.

HH Care var repræsenteret ved Tom Barrett ved Hestens Dag 2018.

12

DYRLÆGEN • 4/2018

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling  Sund økonomi  Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.: • Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertestillende og reducerer ødemer.

Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

• Gigt • Skader på hov, klov og poter

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.084 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS

Telefon 5945 6400

Gasværksvej 8 4300 Holbæk

info@pmlas.com www.pmlas.com

HUNDETRÆNING

Bedste ven og kommende diabetesservicehund Sif Babar Østergaard er dyrlægestuderende. Hendes golden retriever Luna er hendes ven og følgesvend, og kan potentielt redde hende fra hypo- og hyperglykæmiske tilfælde. Sif Babar Østergaard er nemlig diabetespatient og i gang med at træne Luna op som sin diabeteshund.

Af Sif Babar Østergaard

Luna er min golden retriever på to år, og hun er ved at lære at opsnuse og reagere på mine svingende blodsukre. Jeg købte Luna fra en kennel, da hun var otte uger gammel og har siden hun var 12 uger trænet hende i retning af at blive min servicehund.

Inden jeg fik Luna, var jeg klar over, at hun muligvis ikke ville blive en servicehund – hvis hun overhovedet egnede sig til den officielle træning. Det ville vise sig, når hun fyldte et år. Hun måtte ikke have knogleledsdysplasier, og hun skulle have et godt sind, den rette arbejdsånd og være miljøstabil.

Jeg nåede hurtigt frem til, at hvis hun som etårig skulle vise sig ikke at egne sig til servicehundetræningen på grund af eksempelvis dysplasi, ville hun være en fantastisk familiehund med god træning i bagagen.

Et stort forarbejde inden hvalpekøb I 2013, et par år før jeg faktisk købte Luna, undersøgte jeg mulighederne for at få en diabetesservicehund – og om det overhovedet fandtes. I Danmark var det et ukendt fænomen, men i blandt andet Sverige, Tyskland, England og USA trænes hundene af uddannede servicehundetrænere. For at sikre mig, at en servicehund trænet uden for Danmark havde samme rettigheder som for eksempel en dansktrænet førerhund, snakkede jeg med Assistance Dog Europe (ADEu), en international organisation, som akkrediterer servicehundeorganisationer. Det viste sig at være i orden – så længe den organisation, jeg fandt, også var akkrediteret af ADEu. Via ADEu fik jeg kontakt til Svensk Service- og Signalhundsforbundet (SoS), der gerne ville hjælpe mig med at få en servicehund. SoS træner ud fra princippet om, at det er ens egen hund, som uddannes med vejledning fra en servicehundetræner.

Udvælgelse og uofficiel træning I princippet kan alle hunde trænes til at blive diabetesservicehunde, men valget faldt hurtigt på en golden retriever – jeg er glad for retrievere, jeg synes, de er sociale og glade for at arbejde, og det er en forholdsvis sund race. Jeg søgte en tæve, da dette ville passe mig bedst, og fordi jeg havde fået fortalt, at de ofte er nemmere at træne som alarmeringshunde. Jeg så Luna første gang, dagen inden hun fyldte 8 uger. 24 timer senere var hun min hund.

Herefter startede vi til hvalpetræning på hold to gange

14

DYRLÆGEN • 4/2018

Dyrlægestuderende Sif Babar Østergaard er diabetespatient og er i gang med at træne hunden Luna op som sin diabeteshund.

Foto Cecilie W. L. Larsen.

ugentligt, efterfulgt af unghunde- og lydighedstræning. Desuden ringede jeg til det lokale storcenter, så Luna fik indendørs miljøtræning så tidligt som muligt. Jeg havde hende også med i BonBon-Land flere gange, da det her var tilladt at medbringe hunde. Der vænnede hun sig både til børn, maskiner, klap- og barnevogne og folk i maskotkostumer.

Certificeret servicehund i træning Som etårig skulle Luna have taget røntgenbilleder af hofter og albuer. Desuden skulle hendes sundhedsstatus hos dyrlægen

”The facilities are worldclass.

It’s no wonder we have the exams here.”

Dr. Frank J.M. Verstraete

DrMedVet, BVSc(Hons), MMedVet, DAVDC, DECVS, DEVDC - Chief of Service

Orthodontics I

20-22 september

Målgruppe: Dyrlæger Accesia Academi niveau: Advanceret Foredragsholder: Dr. Loïc Legendre BSc, DVM, FAVD, DAVDC, DEVDC

Sprog: Engelsk

The Drill in Endo-, Perio- and Resto

4-6 oktober

Målgruppe: Dyrlæger Accesia Academi niveau: Advanceret Foredragsholder: Dr. Alexander M Reiter Dipl Tzt., DVM, Dipl AVDC, Dipl EVDC

Sprog: Engelsk

Endodontics I

15-17 oktober

Kurset omhandler blandt andet de fysiologiske processer involveret i den ortodontiske flytning af tanden. Kurset vil også dække de hyppigst forekommende malokklusioner hos hunde og katte, samt de teknikker der anvendes til at korrigere okklusionen. Deltageren vil under kurset få kendskab til brugen af behandlingsteknikker som inclined plane, crown extension (krone forlængelse), universel expansion skruer, W-buer, labial barre, buttons, brackets og træk elastikker (power chain).

I løbet af dette kursus vil vi give dig mulighed for at få mere erfaring indenfor endodonti, periodontologi og restaureringer for at forbedre dine kirurgiske evner. Få kendskab til nye aktuelle materialer inden for dette område.

Besøg vores hjemmeside for flere detaljer om kurset.

Dette kursus giver dig grundlaget for at udføre terapeutisk endodonti og enkelte restaureringer. Der vil veksles mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser i vores laboratorium. Kursusdeltagere vil arbejde parvis under vejledning af instruktøren og vores kompetente medarbejdere i laboratoriet.

Målgruppe: Dyrlæger Accesia Academi niveau: Generel Sprog: Engelsk Foredragsholder: Dr. Cecilia Gorrel BSc, MA, Vet MB, DDS, MRCVS, Hon FAVD, Dipl EVDC, European and RCVS-recognised Specialist in Veterinary Dentistry

Dentistry III

22-26 oktober

Dette fem dages intense og avancerede kursus giver deltager, der allerede har gennemført Dentistry I og II (eller har tilsvarende erfaring), en yderligere dybdegående viden om sygdomme indenfor det endodontiske system - hvad disse er, hvordan man diagnosticerer dem og hvilke materialer og teknikker er nødvendige for en passende behandling. Kurset indeholder didaktisk undervisning og praktiske øvelser.

Målgruppe: Dyrlæger Accesia Academi niveau: Generel Sprog: Engelsk Foredragsholder: Dr. Ana Nemec DVM, PhD, Dipl. AVDC, Dipl. EVDC & Dr. Peter Strøm DVM, Msc, Dipl. AVDC

Oral Surgery - Reconstruction/Plastic

23-25 november

Kurset omhandler diagnostiske teknikker og forskellige kirurgiske behandlingsmuligheder for almene orofaciale og øre, næse og hals (ENT) sygdomme, såsom fraktur af mandiblen og maxillen, tandlidelser, lidelser af den hårde- og bløde gane, kronisk otitis externa, rekonstruktive procedurer og meget mere. For at forbedre dine kirurgiske evner alterneres mellem forelæsninger og praktisk anvendelse under kvalificeret opsyn.

Målgruppe: Dyrlæger Accesia Academi niveau: Advanceret Sprog: Engelsk Foredragsholder: Dr. Gert ter Haar DVM, PhD, DECVS & Dr. Cecilia Gorrel BSc, MA, Vet MB, DDS, MRCVS, Hon FAVD, Dipl EVDC, European and RCVS-recognised Specialist in Veterinary Dentistry

Dentistry for the General Practitioner

6-8 februar

Dette teoretiske og praktiske kursus er designet til at vise dig, hvordan du kan optimere samarbejdet i tandrummet få mest muligt ud af tand personalet! Emner som dækkes, omfatter relevant anatomi, oral undersøgelse, journalføring, dental røntgen, behandlingsplanlæggelse, lokalbedøvelse, profylakse og hjemmepleje, instrument håndtering og tandudtrækningsteknikker.

Målgruppe: Dyrlæger og Sygeplejersker Accesia Academi niveau: Generel Sprog: Engelsk Foredragsholder: Dr. Rachel Perry BSc, BVM&S, MANZCVS, Dip.EVDC, MRCVS European specialist and RCVS Specialist, Veterinary Dentistry

Detaljeret info og pladsreservation: academy.accesia.se Accesia AB • The Vet Dentistry Company • info@accesia.se • academy.accesia.se • +46 35-397 97

Når servicehunden Luna bærer sin røde vest er hun ’på arbejde’ og skal udelukkende koncentrere sig om sin ejer. Foto Karina M. Nielsen.

dokumenteres på en to-siders blanket. Det er for at give hunden de bedste odds for at kunne arbejde som servicehund til den fylder ti år, hvorefter den pensioneres. Organisationen vil sikre sig, at hunden ikke lider af blandt andet HD og AD, da det kan tage flere år at træne hunden. I tilfælde af et dårligt resultat ville det være ærgerligt, at hunden skulle pensioneres kort tid efter servicehundeeksamen på grund af smerter. Luna fik desuden en rabiesvaccine og EU-pas, da dette skulle være i orden, før vi skulle til Sverige.

Lunas prøvesvar fra DKK kom, og det viste sig, at hun havde A-hofter og 0 på albuerne, hvilket jo var en meget glædelig nyhed. Så kunne ansøgningsblanketten sendes afsted til SoS, og vi blev skrevet op til egnethedsprøven i Sverige. Luna fik vist sine færdigheder og at vi kunne samarbejde, og vi bestod prøven. Derfor er Luna nu officielt ”i træning” og må komme med mig rundt i hverdagen.

Hund på job Når Luna er på arbejde i offentligheden, bærer hun sin røde arbejdsvest. Desuden er der et ID-kort hængt på vesten med Lunas oplysninger og certificeringen af ADEu. Det er denne certificering, der gør, at jeg må medbringe hende i supermarkeder, på restauranter eller andre fødevarevirksomheder med chefens tilladelse. Certificeringen betyder blandt andet, at Luna må køre gratis med i tog og bus – inklusive de busser, hvor hunde ellers ikke er tilladt.

Servicehundevesten er også et signal til andre om, at hunden er på arbejde og derfor skal koncentrere sig om sin fører og ikke om at blive klappet af forbipasserende. Mange er heldigvis søde at spørge, om de eller deres barn må klappe ’den søde hund’, inden de stikker hånden ned til Luna. Så kan jeg nå at forklare, at hun er på arbejde og derfor ikke må hilse på folk.

Når Luna ikke bærer vest, har hun ”fri” og må hilse på dem, hun vil. Vesten er derfor også et signal til hende om, at hun bare skal koncentrere sig om mig og kan ignorere omgivelserne.

Uanset om hun bærer vesten eller ej, er hun dog altid lidt opmærksom på mig. Selvom jeg er hjemme, Luna sover, eller det er midt om natten, skal hun kunne komme til mig og signalere eller vække mig for at fortælle, at noget er galt. Så ved jeg, at jeg skal finde min blodsukkermåler frem, og hvis målingen er for høj eller lav, får Luna en belønning.

Træningen i dag Jeg går til holdtræning med Luna én gang om ugen. Dog er det

16

DYRLÆGEN • 4/2018

den daglige dufttræning, der er den vigtigste. Det er her, Luna lærer at genkende og skelne mellem mit høje, normale eller lave blodsukker.

Normalværdien er 4-7 mmol/L, og Luna er ved at lære at markere ved målinger <4,0 og >10,0. Dette har jeg trænet med hende i knapt et år, og hun er begyndt at markere flere gange ugentligt. Hendes markering til mig er, at hun skal kradse mig på foden, så det er diskret for eksempel under en forelæsning.

Til gengæld skal hun vække mig om natten, hvis mit blodsukker er ved at ligge dårligt – her nytter det ikke, at hun kun kradser mig på foden.

Udover markeringen skal Luna kunne komme, når jeg kalder, hun skal ligge afdækket uden at hun kan se mig, hun skal stoppe på mit signal, hvis hun for eksempel er ved at løbe ud på en vej, lægge sig afslappet og koble af, apportere min blodsukkermåler, druesukker og nøgler og en række andre anvendelige hverdagsting.

En del af træningen foregår i Sverige, og derfor tager jeg derover cirka hver fjortende dag. Her vurderer træneren, hvor langt Luna og jeg er kommet, og om der skal bygges videre på eller ændres noget ved den daglige træning, jeg laver hjemme.

Jeg betaler selv for træning, transport og test.

Efter eksamen Luna har lært de forskellige servicehundeelementer, og vi er blevet indstillet til eksamen. Servicehundeeksamenen og de efterfølgende årsprøver foregår nær Göteborg, så der er en god køretur dertil. Årsprøverne er checkpoints for at se, at hendes færdigheder holdes ved lige, efter hun har bestået sin eksamen. Desuden skal en årlig sundhedsblanket indsendes til SoS, så de hele hendes liv kan følge med i, om hun er frisk og arbejdsklar.

Når Luna forhåbentlig består sin eksamen, er træningen altså ikke helt slut, men blot et bestået trin på vejen. Derfor er det vigtigt, at hun har været min, siden hun var hvalp, og at jeg fortsætter med at træne hende, selvom hun får titlen: Medicinsk alarmerende diabetesservicehund.

• Sif Babar Østergaard har diabetes og optræner sin golden retriever Luna til at blive ’medicinsk alarmerende diabetesservicehund’.

• Luna gennemgår hver dag dufttræning, hvor hun lærer at snuse sig frem til værdien af Sif Babar Østergaards blodsukker – er det højt, normalt eller lavt.

• Sif Babar Østergaard træner sin hund i samarbejde med Svensk Service- og Signalhundsforbundet (SoS).

• Luna lærer at markere, når Sif Babar Østergaards blodsukkerværdi ændrer sig. Hunden skal markere forskelligt alt efter situationen. Hun skal eksempelvis kradse sin ejer diskret på foden, hvis de er ude offentligt, og hun skal vække sin ejer effektivt, hvis hun sover.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

Mød os på standnummer 78

FLEXICULT ® VET 24-timers test til diagnosticering af urinvejsinfektioner hos hunde og katte

• Identifikation og bestemmelse af antibiotikafølsomhed i én og samme test

SSI Diagnostica A/S Herredsvejen 2 3400 Hillerød T 4829 9100

• Behandl kun de patienter der har en infektion • Nedsæt brugen af antibiotika

ssidiagnostica.com

DYRLÆGEN • 4/2018

17

VIRKSOMHEDSSALG

AniCura bliver en del af amerikansk kæmpekoncern AniCura er blevet opkøbt af Mars Petcare, og dermed kan danske klinikker drage nytte af internationale erfaringer, investeringer og uddannelsesforløb. Opkøbet vil give hele branchen et løft, forudser Peter Thomsen, landechef i AniCura Danmark.

Først på sommeren blev AniCura solgt til amerikanske Mars Petcare, der er en familieejet virksomhed med 75.000 medarbejdere i mere end 50 lande. »Vi går en spændende fremtid i møde, og den nye ejer bliver kun en fordel for AniCuras danske og europæiske klinikker,« siger Peter Thomsen, landechef, AniCura Danmark.

Som en del af Mars Petcare-familien får AniCura endnu bedre muligheder for at fortsætte udviklingen af avanceret behandling af kæledyr og høj veterinærmedicinsk kvalitet. Samtidig kan AniCuraklinikkerne nyde godt af et langsigtet perspektiv, dybdegående industrikendskab og et globalt veterinærfællesskab.

Gavn af internationale erfaringer Helt konkret får de 12 danske AniCuraejede dyrehospitaler og -klinikker mulighed for at trække på erfaringer og knowhow fra de mange andre veterinærspecialister, der er en del af Mars Petcare. »Blandt andet er henvisningsgruppen BluePearl i USA blandt de førende inden for specialiserede behandlinger og akutbehandling af kæledyr, og dem kan vi helt sikkert lære af. Banfield, som mange måske kender, er også ejet af Mars Petcare, og de har mange års erfaring og succes med sundhedsprogrammer og forebyggelse, som vi også har fokus på herhjemme i disse år. Det er bare nogle af de områder, vi kan trække på, så vi bliver endnu stærkere,« siger Peter Thomsen.

Han mener, at AniCuras nye ejer vil gavne hele den danske veterinærindustri. »Vi får adgang til globale ressourcer, som ikke kun vil udvikle AniCuras egne dyrehospitaler og -klinikker men også den øvrige veterinære branche,« vurderer Peter Thomsen.

Han påpeger, at Mars Petcare prioriterer uddannelse og personalepleje højt og den

18

DYRLÆGEN • 4/2018

Peter Thomsen, landechef i AniCura Danmark, forudser, at AniCuras salg til amerikanske Mars Petcare vil give hele den danske veterinærbranche et løft.

nye ejer derfor vil kunne bidrage til at give den danske branche et løft.

AniCura fortsætter som før Den danske landechef fortæller, at AniCura fortsat vil fungere som en selvstændig virksomhed inden for Mars Petcare. »Vi vil fortsætte under brandet AniCura, vores ledelse vil være den samme og vores decentrale ledelsesprincip, hvor beslutninger søges truffet så tæt på patienterne og kunderne som muligt, ændres der ikke ved. Vi fortsætter ufortrødent med at investere i vores dyrehospitaler, videreuddanne vores medarbejdere og sætte fokus på kvalitet og patientsikker-

hed,« siger Peter Thomsen om fremtiden.

AniCura blev etableret i 2011 af Fidelio Capital og sammenslutningen af dyrehospitaler i Storstockholm som den første sammenlægning af dyrehospitaler i Norden. I løbet af de seneste syv år er virksomheden vokset til at have mere end 4.000 ansatte på 200 dyrehospitaler og -klinikker på tværs af syv europæiske lande. I dag tilbyder AniCura avanceret behandling af kæledyr og investerer i kvalitet og mennesker.

Kæmpekoncern Behandling og pleje af kæledyr har været en vigtig del af Mars i mere end 80 år, og

i dag har Mars en voksende forretning indenfor det veterinære felt med omkring 50.000 veterinære medarbejdere globalt.

Overtagelsen af AniCura er en del af Mars Petcares strategiske indtræden i den europæiske veterinærsektor. Den kobler Mars Petcares globale veterinære ekspertise sammen med AniCuras veletablerede europæiske veterinærvirksomhed. »Mars Petcare har en lang og global historie med levering af ernæring, dyrlægehjælp og videnskab til kæledyr over hele kloden. AniCura har et exceptionelt ry på veterinærmarkedet med sit kvalitetsprogram, en stærk virksomhedskultur og en høj andel af henvisninger. Sammen med teamet hos AniCura ser vi frem til at nyde godt af hinandens erfaringer og kompetencer, forbedre klinisk praksis og fortsætte med at fremme den veterinære profession i både Europa og Nordamerika.

Dette vil støtte os i vores mål om at skabe en bedre verden for kæledyr,« siger Poul Weihrauch, præsident for Mars Petcare.

AniCuras eksisterende ledelsesteam, med administrerende direktør Peter Dahlberg i front, vil fortsætte uændret. Muligheder for deling af viden bygger på de kollektive erfaringer fra veterinærvirk-

Om AniCura • AniCura er en familie af dyrehospitaler og -klinikker med speciale i dyrlægebehandling af kæledyr. Virksomheden blev grundlagt i 2011 som den første sammenlægning af kæledyrshospitaler i Norden. I dag arbejder AniCura med specialiseret dyrlægebehandling og er partner for både kæledyreejere og henvisende dyrlæger over hele Europa.

• Virksomheden tilbyder en lang række medicinske ydelser, blandt andet forebyggende og standard sundhedspleje samt avanceret diagnostik, intern medicin, intensiv pleje, kirurgi og ortopædi.

• AniCura tilbyder også rehabilitering, fysioterapi, kostrådgivning og udvalgt kæledyrsmad og plejeprodukter.

• AniCura har omkring 200 forskellige europæiske placeringer, og hvert år møder AniCuras 4.000 veterinærfaglige medarbejdere mere end to millioner kæledyrspatienter, hvoraf mange er henvisningspatienter.

somheder som Blue Pearl, VCA, Banfield og Pet Partners i Nordamerika og Linnaeus i Storbritannien, der alle er en del af Mars Petcare-familien.

AniCura vil fortsætte med at fungere som en selvstændig forretning og brand.

Købet er underlagt konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Stor tilfredshed hos VetFamily Også hos VetFamily, som hører under AniCura, er der glæde over det nye ejerforhold. VetFamily har 114 klinikker i Danmark og 750 i Europa.

Administrerende direktør Annette Bernth er sikker på, at salget er godt for VetFamily. »Jeg er meget begejstret for dette, og jeg er overbevist om, at det er det rigtige for VetFamily, vores medlemmer og samarbejdspartnere. En af de største fordele, vi ser, er, at vi får mulighed for at dele den viden, Mars Petcare har opbygget over årene, og vi får glæde af deres erfaringer på det amerikanske dyrlægemarked,« siger Annette Bernth. »Via Banfield har de også stor erfaring og succes med sundhedsplaner, der bidrager til vores kæledyrs sundhed og klinikkernes økonomi. Vi arbejder hele tiden på at udvikle VetFamilys AniPlan, og her kan vi bruge nogle af de amerikanske erfaringer,« lyder det fra VetFamily-direktøren.

Administrerende direktør i VetFamily, Annette Bernth, ser blandt andet frem til at trække på Banfields erfaringer inden for sundhedsplaner.

DYRLÆGEN • 4/2018

19

EFTERUDDANNELSE

Anæstesikursus sætter fokus på bedøverens rolle ved komplikationer I slutningen af maj afholdt E-vet en kursusdag, hvor dyrlæger og veterinærsygeplejersker i anæstesi fik undervisning af chefdyrlæge Carsten Grøndahl.

Af Cecillie Fabritius Andersen – fotos Bent Medvind

Chefdyrlæge i Zoo Carsten Grøndahl afholdt kurset ’Anæstesi – komplikationer og akutberedskab’ for 24 dyrlæger og veterinærsygeplejersker hos E-vet. »Anæstesikurset er populært, fordi det er relevant for vores arbejde, da meget af det daglige arbejde på klinikkerne foregår med patienterne i narkose,« siger dyrlæge Peter Palshof, der har overtaget ansvaret for E-vets kursusafdeling efter Hans Henrik Licht. »Det er almindeligt, at dyr, som kommer til dyrlægen, skal i narkose, så de kan få den optimale behandling. Derfor er dyreklinikker, som behandler eksempelvis hunde og katte, vant til at arbejde med anæstesi,« siger Peter Palshof.

E-vets kursuscenter VeterinærBranchens KompetenceCenter afholder omkring 35 kurser om året med forskellige emner. Anæstesikurset var et af de første kurser, som E-vet oprindeligt udviklede. »Siden vi afholdt det første kursus, er der sket meget. Før inviterede vi dyrlægerne ind og præsenterede dem for inhalationsudstyret, og nu har vi inviteret en af landets førende dyrlæger i anæstesi Carsten Grøndahl til at undervise,« siger Peter Palshof.

Chefdyrlæge Carsten Grøndahl har lavet kurser hos E-vet i mere end 15 år.

Bedøverens rolle Kurset strakte sig over en hel dag, og Carsten Grøndahls oplæg koncentrerede sig om bedøverens rolle under narkosen, fortæller Peter Palshof. »Som navnet på kurset indikerer ’Anæstesi – komplikationer og akutberedskab’

20

DYRLÆGEN • 4/2018

fortalte Carsten Grøndahl ikke bare, hvordan man mest hensigtsmæssigt lægger dyret i narkose. Han fokuserede også på, hvad man som bedøver skal gøre, hvis dyret eksempelvis holder op med at trække vejret under narkosen. Dette fokus er særlig relevant, da vi indimellem kommer ud for komplikationer i vores arbejde, og her bør vi vide, hvordan vi skal reagere,« siger han.

Kursisterne blev mindet om vigtigheden af at have patienten i fokus under narkose og observere dyrets tilstand. »Der kan opstå uforudsete ting, og det gode ved kurset var dels, at kursisterne fik lært at tackle uventede hændelser og være omstillingsparate, dels at forberede narkosen bedst muligt for netop at undgå problemer. På denne måde lærer de også at tage stilling til narkosen og bruge anæstesiudstyret optimalt,« vurderer Peter Palshof.

Efteruddannelse i anæstesi E-vet har et mål om at efteruddanne sine kursister i ny viden og nye tendenser fra branchen, så de fortsat kan holde en høj kvalitet i arbejdet på klinikkerne. »Vi ønsker, at nyuddannede dyrlæger og veterinærsygeplejersker får nogle sikre procedurer for, hvordan man mest hensigtsmæssigt lægger dyr i narkose og håndterer opvågningen. Vi håber dog også, at rutinerede medarbejdere deltager på kurset, så man kan få ny viden og inspiration – der kan sagtens være kommet ny medicin, udstyr og nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere tingene på,« fortæller Peter Palshof, der mener, at kurset fungerer som en sikring og en opdatering af den nyeste viden inden for feltet.

»Desuden skaber kurset en god relation mellem E-vet og klinikkerne. Denne relation er afgørende, så vi kan følge med i hverdagen i praksis og fortsat få løbende sparring og input til vores produkter. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at udvikle os, så vi i sidste ende kan gøre det bedste for dyrene,« siger Peter Palshof.

E-vet har stor efterspørgsel på anæstesikurset og vil derfor også tilbyde det på det kommende efterårs kursusprogram.

Carsten Grøndahl • Carsten Grøndahl er uddannet dyrlæge og har en ph.d. i anæstesi og smertebehandling.

• Chefdyrlæge i Zoo og leder af dyrlægerne i Zoo’s videnskabelige division, hvor man blandt andet varetager sygdomsforebyggelse og tilsyn med dyrenes sundhed, forsendelse og flytning af dyr, kontrol med og pasning af syge dyr og dyr i karantæne.

• Har tidligere holdt kurser hos E-vet om anæstesi af ældre hunde og katte, monitorering under anæstesi, og der er planlagt et Traumehåndteringskursus om den akutte, kritiske patient i samarbejde med human traumekirurgi til september.

Glimt fra Hestens Dag og Carsten Grøndahls anæstesikursus på E-vet.

HYGIEJNE

Flot fremmøde til hygiejne-møde Dyrlæger og veterinærsygeplejersker ønsker mere viden om hygiejne. Det må være konklusionen efter Mediqs første fyraftensmøde om hygiejne.

Der er stor efterspørgsel efter at lære mere om hygiejne – i hvert fald var 35 dyrlæger og veterinærsygeplejersker mødt op, da Mediq i april inviterede til fyraftensmøde om hygiejne i virksomhedens lokaler i Brøndby. Mødet havde fokus på det praktiske arbejde på dyrehospitalet eller klinikken og på, hvilke procedurer man bør følge for at afbryde smitteveje og mindske risikoen for infektioner. »Det var dejligt at se så mange mennesker, og deres store spørgelyst og interesse viste, at der heldigvis er motivation for at hæve niveauet inden for hygiejne i praksis,« siger humansygeplejerske Benedikte Pio, der sammen med veterinærsygeplejerske Caroline Holse stod for mødet. De er begge ansat hos Mediq, som distribuerer medicinsk udstyr til den veterinære og humane sundhedsbranche.

Procedurerelateret rådgivning På fyraftensmødet gennemgik de to sy-

geplejersker sammen med dyrlæge Johan Mikkelsen nogle basale regler for desinfektion og sterilisation, som bør overholdes i alle klinikker. Der var blandt andet fokus på overflader, genbehandling af kirurgiske instrumenter og personalets adfærd på gange og operationsrum. »Slanger til eksempelvis anæstesiapparater er en hyppig smittebærer, og jeg ved fra min tid i praksis, at rengøring af slanger er en af de ting, man ikke får gjort korrekt, når man har travlt. Så slanger og andet udstyr bør altid være et fokusområde, når vi taler hygiejne,« siger Caroline Holse, der har 15 års erfaring som VSP i praksis.

Også Benedikte Pio, som har været humansygeplejerske i 20 år, har et godt indblik i arbejdet i veterinærpraksis. Hun har flere gange været inviteret ud på dyrehospitaler og klinikker for at observere og rådgive om korrekt hygiejne. »Jeg gennemgår gerne hele klinikken, når jeg er ude, for så længe personalet

bevæger sig mellem de forskellige rum, er der en smittevej. Så vi er nødt til at se på både konsultationer, operationsstuer, skyllerum, kaffestue og så videre.

Det, jeg oftest oplever, er, at man ikke holder rent og urent adskilt, og det gælder både kirurgiske instrumenter, gaze og forbindinger og udstyr som handsker og arbejdsdragter,« fortæller Benedikte Pio. Mangler viden om produkter I deres rådgivning læner Benedikte Pio og Caroline Holse sig op ad anbefalingerne fra Statens Seruminstitut og arbejdsmiljølovgivningen. Generelt oplever de, at det veterinære personale mangler viden om produkterne og deres egenskaber. »Mange tror, at alle slags håndsprit er det samme, og det er det absolut ikke.

Statens Seruminstitut anbefaler, at man bruger håndsprit, der bygger på 70 til 85 procent ethanol, da det i modsætning til andre former for sprit ikke optages gen-

Dyrlæge Johan Mikkelsen fra Åbyhøj Dyreklinik holdt oplæg på Mediqs fyraftensmøde om hygiejne.

22

DYRLÆGEN • 4/2018

nem huden og desuden har mindre slimhindeirriterende effekt. Alligevel vælger mange at bruge andre produkter, fordi de vil have duft af parfume, eller fordi det er dét, man altid har brugt. Men det er altså vigtigt at tænke på, at medarbejderne spritter hænder mange gange om dagen og at man skal tage hensyn til deres arbejdsmiljø,« advarer Benedikte Pio. Et andet punkt er handsker. Mange tror, hvis de har sprittet hænder, inden de tager undersøgelseshandsker på, at hænderne er rene, når handskerne kommer af. »Men sådan er det langt fra, for vi sveder jo i hænderne – særligt, når de har handsker på. Og desuden opløses materialet gradvist, når vi har det på, så der opstår små huller i handskerne under undersøgelsen. Ydermere forurener man let hænderne, når handskerne tages af, og derfor skal hænderne vaskes og desinficeres igen,« fortæller Caroline Holse.

Kræver samarbejde Fyraftensmødet om hygiejne var det første i en række, og de to sygeplejersker ser frem til at vejlede andre kolleger fra branchen i hygiejne. De underviser også

»Mange infektioner viser sig først dage eller uger efter, at et dyr eller mennesker har været udsat for smitte. Derfor kan en infektion sjældent føres tilbage til klinikken, men det betyder desværre ikke, at klinikken ikke kan være smittestedet,« forklarer Benedikte Pio, sygeplejerske og produktchef hos Mediq.

Caroline Holse,veterinærsygeplejerske og konsulent hos Mediq, opfordrer sine kolleger til at have fokus på hygiejne på klinikken. »Lige netop i forbindelse med hygiejne bør hierarki, vanetænkning eller loyalitet over for leverandører ikke have indflydelse.«

på Hansenberg, hvor der har været rigtig god respons til deres oplæg for kommende VSP’er. »Vores erfaringer viser, at der altså er brug for mere viden om hygiejne. I en travl hverdag glider de gode rutiner i baggrunden, og man får nemt dårlige vaner.

Og når nyuddannede kommer ud på klinikkerne med den nyeste viden, kan det være svært at ændre kutymer, der har eksisteret i årevis. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen samarbejder om at sprede viden om procedurer og produkter,« siger Caroline Holse.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 4/2018

23

Mediq har kvalitetsprodukter til faste lave priser Hos Mediq finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på mere end 20.000 varer. Over 150 dyrlæger nyder allerede godt af det.

Månedstilbud - spar 34%

Curette tandrensere Normalpris 34,NU 22,50 Varenr. 6002037..043

www.mediqdanmark.dk

Curette Max grip tandrenser Anvendes til fjernelse af plak og tandsten fra bunden af tandlommen til op over tandkødsranden, for at give vævet en mulighed for at vokse fast til tanden igen.

Tilbuddet gælder så længe lager haves dog KUN til 30. september 2018.

Sådan får du adgang til de gode priser

Hils på vores konsulent

På mediqdanmark.dk har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig og har en praktisk genbestillingsfunktion.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Pernille på 22 49 00 15.

Mød vores veterinærkonsulent Pernille Kastrup, som vil introducere dig til Mediq og de mange fordele du får, når du handler med os. Pernille vil også hjælpe med introduktion til webshoppen, rådgive dig om produkter og ydelser, samt sætte dig i forbindelse med relevante produktchefer.

Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Pernille er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis.

Få sidste nyt fra Pernille og Caroline.

Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Vores veterinærkonsulent, Caroline Holse, er pt. på barselsorlov.

GLÆD DIG TIL VORES NYE WEBSHOP - KUN FOR DYRLÆGER

KOMMER SNART

Pernille Kastrup

Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 22 49 00 15 pernille.kastrup@mediq.com

CYKELNETVÆRK

Hvordan en handlingsplan bliver en succes Hvordan sikrer man, at en god plan føres ud i livet, så man opnår den virkning, man har ønsket? Handlingsplaner og deres udførelse var temaet på årets Metacam Tour, som er et kursus, der kombinerer faglig læring med motion.

Af kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, Project Manager, Boehringer Ingelheim Animal Health.

Et stykke papir med nogle ord på kan være det værktøj, der sikrer, at en plan gennemføres. Hvis ikke de involverede parter har ejerskab på en sådan handlingsplan, er den i reglen intet værd. Derfor må der opnås enighed om, hvorfor det er vigtigt at gennemføre en forandring og vejen dertil, før en plan nedfældes på papir.

Boehringer Ingelheims begivenhed Metacam Tour er et kursus for kvægdyrlæger.

Kurset har hvert år et fagligt tema og er krydret med cykelmotion på flere niveauer i det landskab, hvor kurset afholdes. På årets Metacam Tour har vi denne gang set på handlingsplaner.

Ender som hittebarn I de fleste virksomheder foreligger der en række handlingsplaner – det gælder også

for kvæglandmænd. Handlingsplanerne er typisk udarbejdet for at imødekomme en eller anden problemstilling, men ofte ender den gode intention som et hittebarn, som ingen vil kendes ved. Ideerne har typisk været gode, men ingen har ejerskab, og der er sjældent opstillet en plan for hvordan, hvornår, hvor ofte og af hvem, opfølgning skal foretages. Der kan tilsvarende være usikkerhed om, hvem der har ansvar for planens forskellige punkter,

Til dette års Metacam Tour havde en besætning stillet sig til rådighed.

Kursets deltagere skulle blandt andet vurdere, om eksisterende handlingsplaner blev fulgt.

26

DYRLÆGEN • 4/2018

Metacam Touren er aktivt kursus, der består af faglig udvikling og læring kombineret med cykelture i det område, kurset holdes.

og det er de væsentlige grunde til, at mange planer ender med blot at være en drøm om en forandring, som i teorien kunne føre til et stort (økonomisk) afkast.

Brug for en bedre indtjening I forbindelse med Metacam Touren 2018 i Vejle havde en besætning stillet sig til rådighed. Kursets formål var blandt andet at vurdere, om eksisterende handlingsplaner for vigtige indtjeningsområder på denne besætning blev fulgt.

Besætningen var til rådighed med data, besøg, interviews med ejere og besætningsdyrlæge samt medvirken til en afsluttende diskussion af problemanalyse og forslag fra kursisternes gruppearbejde.

Indledningsvis fik vi belyst besætningens økonomiske situation ved en gennemgang fra en økonomikonsulent. Her blev vi desuden indført i økonomiske såvel som tekniske nøgletal, som kunne være væsentlige til måling af, om en given handlingsplan også vil medføre en målbar forbedring af landmandens bundlinje. Ved denne gennemgang blev det åbenlyst, at en forbedring af indtjeningen er vital for virksomhedens overlevelse på den lange bane, og de vigtigste områder for forøget indtjening blev synliggjort.

Således påklædte til opgaven var vi klar til besøg i besætningen for at se nærmere på, hvordan de allerede eksisterende handlingsplaner på vigtige indtjeningsområder blev fulgt.

Ikke fokus på handlingsplaner Under besætningsbesøget blev faciliteterne og logistikken gennemgået, og de involverede i de aktuelle handlingsplaner blev interviewet individuelt. Arbejdsfordeling og rutiner blev beskrevet, så vi kunne få et overblik over den daglige drift.

Besætningsejerne fortalte om deres baggrunde og hvordan de bruger tidligere arbejdsgivere som inspiratorer og mentorer for deres virksomhed med henblik på at optimere både arbejdsgange og indtjeningen.

Det blev ved besøget tydeligt, at handlingsplanerne ikke var omdrejningspunkter for tankegangene i det daglige arbejde og

at man langt fra var i mål resultatmæssigt. Der var ikke tydelige deadlines for opfølgning, og ansvarsfordelingen var lidt uklar.

Den ene ejer erklærede, at han overhovedet ikke behøvede nogen handlingsplaner, da han havde et klart billede i sit hoved af, hvordan det hele skulle se ud.

Er du vores nye dyrlæge?

Vi søger en dyrlæge til barselsvikariat med mulighed for forlængelse.

Opstart den 1. oktober 2018.

Læs mere på AniCura.dk/ GistrupDyrehospital

AniCura Gistrup Dyrehospital søger dyrlæge til vikariat med mulighed for forlængelse.

Start: 1. oktober

DYRLÆGEN • 4/2018

27

Under kursets besætningsbesøg blev faciliteterne og logistikken gennemgået, og deltagerne interviewede medarbejdere, der var involveret i de aktuelle handlingsplaner.

Med alle disse observationer og informationer fortsatte arbejdet for Metacam Tours kursisterne i kursuslokalet.

Vigtigt at vide hvorfor Som opfølgning på besætningsbesøget kom et indlæg fra en offentlig virksomhed om forandringsledelse. Flere offentlige virksomheder har været igennem større reformer de senere år, og to ledere fra politietaten videregav deres erfaringer med at gennemføre store forandringer til kursisterne. De indskærpede indledningsvis, at de involverede har et behov for at vide, hvorfor en forandring kommer, inden udarbejdelse af handlingsplaner kommer på tale. En forståelse af nødvendigheden kan rydde mange forbehold og megen utryghed af vejen og dermed bidrage til at opnå succes med forandringen.

Derefter beskrev oplægsholderne hele processen med at få lavet planlagte opfølgninger og motiverende samtaler med medarbejderne undervejs, få ansvar for de enkelte punkter i planen placeret samt få tilpasset planerne undervejs, hvis det er nødvendigt.

Ved afvigelser fra planen skal årsagerne begrundes for at kende baggrunden.

Mangler der kompetence, er arbejdsbyrden for stor, eller er der andre grunde til, at planen ikke følges?

28

DYRLÆGEN • 4/2018

Dermed er det muligt at sætte rettidigt ind med korrektioner, så målene nås.

Operationelle handlingsplaner Grupperne af kursister skulle efterfølgende arbejde videre med de eksisterende handlingsplaner for at se på mulighederne for at gøre dem operationelle i landmændenes hverdag. Ud fra økonomiske betragtninger blev der udvalgt nogle fokusområder i handlingsplanerne, som blev fremlagt for landmændene.

Det blev ligeledes aftalt, at de afholder månedlige møder med en ekstern landmand, som holder dem op på planerne, samt at de internt afholder et ugemøde, hvor der følges op på medarbejdere, arbejdsopgaver og status på handlingsplaner. Der ophænges whiteboard for synlig-

gørelse af aktuelle måltal, så også medarbejderne kan følge med i udviklingen.

For kursisterne var det interessant at møde en på forhånd ukendt besætning, som ville give os adgang til meget følsomme data og personlige udfordringer.

I en fortrolig atmosfære blev der åbent diskuteret de udfordringer, som mange landmænd står i til daglig, men som mange af dem ikke lufter med eksempelvis deres dyrlæge eller foderkonsulent.

Denne åbenhed vil være gavnlig for, at man i fællesskab i besætningerne kan få udarbejdet relevante og realistiske planer, som alle har erkendt og taget ejerskab for. Har man også fået delegeret ansvaret for de enkelte punkter i planen og aftalt vilkår for opfølgning, er der gode chancer for, at man opnår sine mål.

Cykling og faglig udvikling • Metacam Touren er et interaktivt kursus for kvægdyrlæger under lidt anderledes betingelser. Kurset har et fagligt tema krydret med cykelmotion på flere niveauer i det landskab, hvor kurset afholdes.

• Motion fremmer indlæring, ligesom det styrker det kollegiale samvær, og kombinationen sikrer således, at kundskab, sundhed og netværksdannelse går op i en højere enhed.

Denne plads er reseveret til www.vitfoss.dk

DRÆGTIGHED

Hypocalcæmi reducerer frugtbarheden Flere studier viser, at for lavt kalciumniveau ved kælvning har negativ betydning for køers mulighed for at blive drægtige, og kalciumniveauet bør derfor betragtes som en vigtig faktor til optimering af reproduktionen. Kalciumbinder giver hurtigere drægtighed og færre tomdage.

Af Per Theilgaard, produktansvarlig, ph.d., Vitfoss.

Hypocalcæmi har en negativ indvirkning på reproduktionen, og køer med lavt kalciumniveau har således flere tomdage (Martinez et al., 2011), lavere drægtighedsrate (Caixeta et al., 2017) og senere brunst (Rodriguez et al., 2017) end køer, der kan opretholde et kalciumniveau på over 2.125 mmol/L (8,5 mg/dL) i overgangsperioden.

X-Zelit er en kalciumbinder til forebyggelse af hypocalcæmi. Tildeling af X-Zelit i de sidste 14 dage af goldperioden øger kalciumniveauet i plasma i kælvningsperioden, og det er derfor forventeligt, at X-Zelit har en positiv indflydelse på reproduktionen.

Bedre drægtighedsrate Cornell Universitet udførte i 2017 forsøg

Serum ca (mg/dL)

11

med X-Zelit på multiparous-køer med en ydelse på omkring 15.000 kg EKM. Forsøget viste i fuld overensstemmelse med tidligere forsøg, at køer, der fik tildelt X-Zelit i close-up-perioden kunne opretholde et stabilt kalciumniveau hen over kælvning (Figur 1; Kerwin et al., 2018a).

Forsøget på Cornell Universitet undersøgte også køernes reproduktive egenskaber, og her viste det sig, at køer, der fik tildelt X-Zelit, havde en bedre drægtighedsrate end kontrolkøerne (Figur 2).

Figur 2 viser andelen af ikke-drægtige køer. Køerne i X-Zelit-gruppen bliver hurtigere drægtige end køerne i kontrolgruppen, og når man kigger på 50 procentmedianen er det dag 70 for X-Zelit-gruppen og dag 89 for kontrolgruppen. Dermed er antallet af tomdage blevet reduceret med 19 dage ved tildeling af X-Zelit (Kerwin et al., 2018b).

I et newzealandsk studie med tildeling

* *

10

af X-Zelit til græssende multiparous-køer blev køer, der fik tildelt X-Zelit, drægtige 7,5 dage tidligere i laktationen i forhold til kontrolholdet. Drægtigheden blev i det studie også vurderet i forhold til tidspunkt for start af sæsoninsemineringer, og her fandt man, at køer på X-Zelit-holdet var drægtige 13,8 dag tidligere i sæsonen end kontrolholdet (Roche et al., 2018).

I et forsøg af Martinez et al. (2012) var der 15 færre tomdage i den normocalcæmiske gruppe i forhold til den hypocalcæmiske gruppe. I samme forsøg blev sandsynligheden for positiv drægtighed for normocalcæmiske køer vurderet til at være 1,61 gange større i forhold til hypocalcæmiske køer.

Langvarig effekt på reproduktion Den positive effekt af X-Zelit-tildeling på reproduktionen kunne også ses i forsøget i Cornell omkring dag 150 (Figur

* * * *

9 8

Kontrol

7

X-Zelit

6

-17 -10

-5

-3

-1

0 0,25 0,75 2

3

4

6

Dage rela vt l kælvning Figur 1. Plasmaniveau af kalcium for køer suppleret og ikke-suppleret med X-Zelit i perioden omkring kælvning.

30

DYRLÆGEN • 4/2018

7

10

15

Andel af ikke-dræg ge køer

100% 80%

CON Kontrol

60%

X-Zelit

40% 20% 0%

0

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 Dage fra kælvning

Andel ikke-dræg ge køer

Figur 2. Andelen af ikke-drægtige køer suppleret og ikke-suppleret med X-Zelit.

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

No SCH SCH cSCH

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

150

DIM Figur 3. Dage til drægtighed for køer, der er normocalcæmiske (No SCH, ingen prøver med [Ca]<2.215 mmol/L), hypocalcæmiske (SCH, 1-3 prøver med [Ca]<2.215 mmol/L)) og kronisk hypocalcæmiske (cSCH, 4 prøver med [Ca]<2.215 mmol/L) mellem 0 og 3 dage fra kælvning.

2). På dette tidspunkt er 30 procent af alle køerne i kontrolgruppen stadig ikke drægtige, mens det kun er ti procent i X-Zelit-gruppen, som endnu ikke er drægtige. Det svarer til fund hos Caixeta et al. (2017), hvor der 120 dage inde i laktationen var cirka dobbelt så mange ikke-drægtige i gruppen af hypocalcæmiske køer i forhold til gruppen af normocalcæmiske køer.

I et tidligere dansk forsøg blev der ikke fundet forskel i reproduktionen mellem køer, der havde fået tildelt X-Zelit eller ej. Der blev dog fundet, at multiparouskøer, der fik tildelt X-Zelit i goldperioden havde færre udsætninger gennem laktationen end køer, der ikke havde fået tildelt X-Zelit (Kousgaard, 2013).

Kronisk hypocalcæmi Kronisk hypocalcæmi er en forholdsvis ny definition af køer, der har lave kalciumniveauer [Ca < 2.125 mmol/L] gentagne gange igennem de første tre dage i laktation (Caixeta et al., 2017). Effekten af kalciumniveauet omkring kælvning er nemlig endnu mere tydelig, når man ser på kronisk hypocalcæmi. I Cornell-forsøget er 60 procent af de køer, der har kronisk hypocalcæmi, ikke-drægtige 150 dage henne i laktationen (Figur 3). Samtidig er chancen for drægtighed i indeværende laktation for hypocalcæmiske køer kun 17 procent i forhold til normocalcæmiske køer. Ingen af køerne på X-Zelit-holdet havde kronisk hypocalcæmi.

I forsøget på Cornell Universitet blev der også fundet en gennemsnitlig ydelsesstigning på 0,8 EKM hos køer, der blev tildelt X-Zelit (Figur 4). Figuren indikerer dog, at mælkeydelsen var lavere for XZelit-gruppen i den første uge, men derefter øgedes ydelsen, så den totalt set ender højere end for kontrolholdet. Den positive ydelsesstigning skyldes højere niveauer af fedt og protein.

Foderoptagelsen var 0,5 kg ts højere for X-Zelit-holdet i laktationen, men foderoptagelsen i goldperioden var 0,6 kg ts lavere for X-Zelit-holdet (Figur 5). Produktionsforskellene er i niveau med tidligere observationer, men de var ikke signifikante i forsøget i Cornell (Kerwin et al., 2018b).

DYRLÆGEN • 4/2018

31

Skjult tab af indtægter Resultaterne fra Cornell og øvrige undersøgelser vidner om, at også reproduktionen er meget påvirket af køernes kalciumbalance omkring kælvning. Kalciumniveauet er derfor ikke kun et midlertidigt problem ved kælvning – det har indflydelse på produktionsniveauet gennem hele laktationen. Mange besætninger kender ikke deres niveau af hypocalcæmi, og ofte viser det sig, at antallet af køer med hypocalcæmi er langt højere end besætningsejeren har forestillet sig, og som de kliniske tilfælde af mælkefeber indikerer. Dette fører til et skjult tab af indtægter, og det anbefales derfor at få udtaget blodprøver til vurdering af besætningens kalciumniveau samt at gøre tiltag for at holde kalciumniveauet på et tilstrækkeligt højt og stabilt niveau i tiden omkring kælvning.

and reproductive performance of dairy cows.

Theriogenology 94:1-7.

Kerwin, A.L., Ryan, C.M., Leno, B.M., Jacobsen, M., Theilgaard, P., Overton, T., 2018a, The effect of feeding zeolite A during the prepartum period on serum mineral concentrations in multiparous Holstein Cows. Book of abstract ADSA Annual Meeting 2018, Knoxville, Tennessee, USA. Kerwin, A.L., Ryan, C.M., Leno, B.M., Jacobsen, M., Theilgaard, P., Overton, T., 2018b, The effect of feeding zeolite A during the prepartum period peripartum performance in multiparous Holstein Cows. Book of abstract ADSA Annual Meeting 2018, Knoxville, Tennessee, USA. Kousgaard, L., 2013. Effekten af X-Zelit på reproduktion hos danske malkekvæg. Specialeprojekt. Pp 64.

Martinez, N., Risco, C.A., Lima, F.S., Bisinotto, R.S., Greco, L.F., Ribiero, E.S., Maunsell, F., Galvão, Santos, J.E.P. Evaluation of peripartal calcium status, energic profile, and neutrophil function in dairy cows at low or high risk of developing uterine disease. JDS. 95:7158-7172.

Roche, J.R., Heiser, A., Crookenden, M.A., Burke,

Referencer Caixeta, L.S., Ospina, P.A., Calep, M.B., Nydam, D.V. 2017. Association between subclinical hypocalcemia in the first 3 days of lactation

C.R., Turner, S.-A, Kuhn-Sherlock, B., Phyn, C.V.C., The effect of feeding synthetic zeolite A prepartum on indices of mineral and metabolic status, milk production and reproduction in grazing dairy cows.

Book of abstract ADSA Annual Meeting 2018, Knoxville, Tennessee, USA. Rodriguez, E.M., Aris, A., Bach, A., Association between subclinical hypocalcemia and postparturient diseases in dairy cows. J. Dairy Sci 100:7427-7434. 2017.

X-Zelit er opfundet af tidligere professor Rolf Jess Jørgensen fra København Universitet. Vitfoss har forhandlingen af produktet.

Størstedelen af produktionen går til Canada, USA, UK, Australien, Tyskland og Danmark.

EKM (kg)

61 56 Kontrol

51

X-Zelit

46

1

2

3

4

Week rela ve to calving

Uge i forhold l kælvning

Figur 4. Energikorrigeret mælk gennem de første 4 uger for køer suppleret og ikke-suppleret med X-Zelit.

Tørstofoptagelse (kg)

30 25 20

Kontrol

15

X-Zelit

10

-3

-2

-1

0

1

2

Uge i forhold l kælvning Figur 5. Tørstofoptagelse før og efter kælvning for køer suppleret og ikke-suppleret med X-Zelit.

32

DYRLÆGEN • 4/2018

3

4

TrygFonden Besøgshunde giver pote

Hver uge spreder mere end 700 besøgshunde og deres frivillige ejere glæde blandt ældre og sårbare mennesker på besøgssteder i hele Danmark, og ordningen vokser. Sunde og robuste hunde er afgørende for, at ordningen er til glæde og gavn for alle. Derfor forpligter ejerne sig til en årlig sundhedsundersøgelse af hunden hos egen dyrlæge.

Vi vil gerne sige tak for den modtagelse, vores besøgshunde får hos landets dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Det bidrager til ordningens succes, at I hvert år er med til at vurdere hundenes sundhedstilstand og udfylder attester og evalueringer.

Læs mere på besøgshunde.dk

KARRIERE

Salget i klinikken kan øges Veterinærkonsulent Dennis Frederiksen mener, at de fleste klinikker kan øge deres salg ved at tænke lidt utraditionelt. Fokus på salg af petcare-artikler og foder kan give mulighed for salg af ydelser og skabe en helhedsoplevelse for kunden.

Af Lotte Overbjerg – Foto Jesper Hermansen

Mange dyreklinikker oplever i disse år, at de mister salg af foder og tilbehør til netbutikkerne. Konsulent og veterinærsygeplejerske Dennis Frederiksen vil gerne hjælpe klinikkerne med at beholde salget

og give råd til, hvordan der kan skabes mersalg og derved øge salget. »Jeg kan sagtens forstå, at en kæledyrsejer, der er godt tilfreds med et bestemt foder, vælger at købe det på nettet, hvis han kan få samme variant væsentlig billigere og endda få det leveret til døren.

Men hvis vi som branche bliver mere op-

mærksomme på problematikken og handler derefter tror jeg, klinikkerne kan fastholde deres salg og konkurrere med nettet,« siger Dennis Frederiksen, der er konsulent hos Eldorado og ansvarlig for VET i Danmark.

Han mener, at kodeordene er nytænkning og fokus.

Konsulent og veterinærsygeplejerske Dennis Frederiksen vil hjælpe klinikkerne med at beholde salget, og han har gode råd til, hvordan klinikkerne kan skabe mersalg og derved øge forretningen.

34

DYRLÆGEN • 4/2018

Prisregulering på foder Eukanuba har været et velkendt foder siden 1969, men ligesom mange andre leverandører har Eldorado, som er distributør af Eukanuba, oplevet klinikkernes udfordring med salg fra webshop uden om klinikkerne. Men nu er udviklingen kommet på rette vej igen. Eldorado har i samarbejde med Eukanuba valgt en anderledes strategi, som beholder salget i klinikkerne. »Tidligere havde vi en række rabatkort, bonusordninger og sponsorater. Alt dette har vi droppet for at skære prisen så langt ned som muligt. Det har betydet, at vi har reduceret prisen for vores foder betragteligt og nu er konkurrencedygtige i forhold til nettet. Vi tager for eksempel kun 519 kroner for en 12 kilos allergi-diet, og med den pris kan vi se, at kunderne fortsat vil handle i klinikken frem for på nettet, da det er begrænset, hvad de kan spare nu. Desuden betyder vores nye strategi, at klinikkernes kunder er yderst tilfredse med ikke at skulle betale en uhørt høj pris for en pose foder. Det er et eksempel på en anderledes strategi for at tilpasse sig en ny tid,« siger Dennis Frederiksen.

Fokus på mersalg Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte klinikker har af foder og petcare-artikler på hylderne. Nogle klinikker er supergode til at sælge, og andre mener ikke, at det er deres formål som dyreklinik. »Jeg mener dog, at alle klinikker har potentiale til at mersælge – det handler om at finde varer, som man som fagperson kan stå inde for, samt få fokus på salg. Hvis man kan sørge for, at kunderne kommer ned på klinikken mere end én gang hvert år til vaccination, har man her mulighed for at sælge ydelser. Hunden trænger måske til at få klippet negle eller til en tandrensning. Det handler om at finde nogle varer, som er tillokkende og til tider uundværlige. Foder er et glimrende eksempel på et uundværligt produkt, som kæledyret skal bruge, og jo oftere man snakker med kunderne, jo større relation får man til kunden. Salg bygger på tillid og relation,« mener Dennis Frederiksen.

Giv kunderne en helhedsoplevelse Faglighed er oftest det altoverskyggende fokus på dyreklinikkerne og med god grund. Men når nu naboklinikken også har samme fokus, hvorfor skulle kunden så benytte sig af netop jeres klinik? Prisen er naturligvis en vigtig faktor, men Dennis Frederiksen peger på, at klinikkerne også bør fokusere på at skabe en helhedsoplevelse for kunden. »Nogle gange kan de små ting gøre en kæmpe forskel for, at kunden føler sig tryg og godt behandlet – det kan være noget så simpelt som en opringning dagen efter operation for lige at høre, hvordan dyret har det. Eller et opkald dagen efter kunden har købt et middel mod diarré for at høre, hvordan det går. Jeg har selv erfaret, at salget af en god sele eller en effektiv børste kan være et positivt samtaleemne, når man møder kunden efterfølgende.« Sammen med de ansatte på de klinikker, Dennis Frederiksen besøger, gennemgår han gerne sortimentet på hylderne og vurderer klinikkens og kundernes behov. Eldorado råder over mere end 20.000 varenumre, og personale og konsulent sammensætter i fællesskab det rette sortiment. »Det er selvfølgelig vigtigt, at der er opbakning fra ledelsen, som støtter op omkring salget, og et decideret salgskursus kan i mange tilfælde give de ansatte nogle værktøjer, så salget ikke blive akavet eller grænseoverskridende,« siger Dennis Frederiksen.

Laboklin_ZE.indd 1

Dennis Frederiksen • Arbejdet som dyreassistent på hestestutteri samt Statens Serum Institut • Uddannet veterinærsygeplejerske i 2004

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

10.02.12 10:09

• Ansat på Odsherreds Dyrehospital • Ansvarlig for dyreforsikring i Topdanmark • Ansat på Himmelev Dyreklinik • Er nu ansat som veterinærkonsulent og ansvarlig for VET i Danmark for Eldorado

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 4/2018

35

KARRIERE

Når veterinærsygeplejerske Dennis Frederiksen besøger dyreklinikker og -hospitaler med sine Eldorado-produkter, er hunden Cleo altid med.

VSP’er med salgsgen Det faglige salg har altid været Dennis Frederiksens store interesse. Jobbet som veterinærkonsulent hos Eldorado passer ham godt, fordi bagrunden som veterinærsygeplejerske giver det nødvendige kendskab til både klinikkerne og dyreejere.

Af Lotte Overbjerg – foto Jesper Hermansen

Dennis Frederiksen har altid haft øje for salg. Han blev færdig som veterinærsygeplejerske i 2004, og selvom karrieren både har bragt ham gennem flere praksis og dyreforsikring, er det det faglige salg, der er den store interesse. »Jeg har altid været optaget af at finde det gode match for en kundes behov. Det giver mig en glæde at finde lige netop det, der er behov for. Og min veterinære baggrund giver mig den faglige viden til at rådgive både veterinærsygeplejersker og dyrlæger. At man har en idé om, hvad det er, man sælger, og hvad klinikken rent faktisk har brug for, er et godt udgangspunkt,« fortæller Dennis Frederiksen.

36

DYRLÆGEN • 4/2018

I to år har han været konsulent hos Eldorado, og han har ansvaret for VET i Danmark.

Vigtig viden fra klinikker Et talent for salg giver ikke automatisk en god sælger, mener Dennis Frederiksen »Jeg synes, man er nødt til at kunne sætte sig ind i klinikkernes dagligdag og kundegruppe for at være en god sælger.

Jeg bliver en bedre samarbejdspartner, fordi jeg kender vsp’ernes arbejde og ved, at hverdagen for det meste er supertravl, og at der er ting, der må prioriteres. Desuden interesserer jeg mig oprigtigt for deres arbejde og deres uundværlige funktion på klinikken. Jeg har den samme uddannelse, og for mig er det også spæn-

dende at besøge klinikker og eksempelvis høre om nye cases og nye behandlingsmetoder, så man holder sig fagligt opdateret,« siger Dennis Frederiksen.

Cleo med på job Som en fast følgesvend har Dennis Frederiksen stabyhoun’en Cleo. Hun følger med ham, når han besøger kunderne på klinikkerne og bliver altid modtaget med klap og godbidder. »Det er perfekt for mig, at jeg har et job, hvor jeg kan have vores familie- og jagthund med. Det gør det muligt for os at have hund i en travl hverdag,« siger Cleos ejer.

Dennis Frederiksen valgte racen stabyhoun, som der ellers ikke er mange af i

Danmark. Den opfylder de tre kriterier, der var vigtige for ham og hans familie. »Vi ville have en hund, som kunne fungere som familiehund og er god mod børn. Derudover måtte den ikke være for stor, da jeg skal kunne have hende med i bilen, når jeg via mit arbejde kører rundt til landets dyreklinikker. Og endelig vil jeg gerne bruge hende til lidt jagt senere. Så da vi kombinerede sind, størrelse og jagtinstinkt, faldt valget på en stabyhoun,« forklarer Dennis Frederiksen.

Kundernes forskelligheder Da Dennis Frederiksen blev færdig som vsp’er opbyggede han erfaring ved at arbejde på Odsherreds Dyrehospital og Himmelev Dyreklinik. Det var klinikker, som han var rigtig glad for, og samtidig begyndte salgsdelen at blive en større interesse. Hos Topdanmark havde han ansvaret for deres dyreforsikringsafdeling og kørte rundt og promoverede sygeforsikring på klinikkerne. Det var her, han fandt ud af, at han er god til at skabe den personlige relation, som giver det gode salg. »For at finde ind til, hvilke behov kunden har, må man lære at tolke kundernes forskelligheder og behov. Jeg synes, det er spændende at møde nye mennesker og sætte mig ind i deres situation. Jeg øver mig hver dag i at yde en god service og hjælpe mine kunder til at få solgt de rigtige varer, som giver værdi for dem. For mig er kunsten ikke bare at sælge men at sørge for, at kunden bliver ved med at købe. God service er nøglen,« siger Dennis Frederiksen.

Dennis Frederiksen ønskede sig en hund, der var rolig af sind, forholdsvis lille og kunne bruges til jagt. Valget faldt på stabyhoun’en Cleo.

MØD OS PÅ DDD ÅRSMØDE 2018

Vi introducerer NY innovativ opgradering af EUKANUBA

Nyhed Vi trækker

lod om 2 x 15 vindere som kan prøve 2 x 12 kg Eukanuba

EUKANUBA VINDER FREM, KVALITET OG FAIR PRIS 180x126_mød os på årsmødet.indd 1

Vind også en KÆMPE kurv med chokolade

Skræddersyet ernæring til alle livsstadier.

LIVE LIFE WELL 13/07/18 08:01

DYRLÆGEN • 4/2018

37

DYREETISK KLUMME

Hvis ikke jeg spiste lammekød, ville der ikke gå glade får rundt på vores mark Antallet af danske veganere er meget lille, men tanken om, at det etisk set er forkert at holde og slagte landbrugsdyr, har god vind i sejlene. Peter Sandøe er uenig og leverer her et dyreetisk forsvar for at spise kød.

Af Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet

Andelen af vegetarer herhjemme og i andre vestlige lande er lille – under to procent af danskerne lever ifølge en nylig undersøgelse fra Coop Analyse og Dansk Vegetar Forening som vegetarer. Antallet af veganere er endnu mindre. Alligevel har synspunktet om, at det principielt set er forkert at holde og slå dyr ihjel for at producere mad, rigtig god vind i sejlene.

Det oplever jeg i professionelle sammen-

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 34. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

38

DYRLÆGEN • 4/2018

hænge, hvor antallet af bøger, tidsskrifter og konferencer båret af en dagsorden om, at vi skal holde op med at bruge dyr, eksploderer i disse år.

Udviklingen drives frem af filosoffer og politiske teoretikere, som abonnerer på forskellige varianter af det, man kan kalde dyrerettighedstænkning. Kernen i denne tænkning er, at dyr ligesom mennesker har en umistelig ret til liv og frihed, og at det derfor er principielt forkert at holde og aflive dyr med henblik på, at vi mennesker kan opnå forskellige goder, herunder animalske fødevarer. Målet er derfor en fremtid, hvor mennesker ikke længere holder dyr til landbrugsproduktion.

Et godt liv for får og lam Jeg er grundlæggende uenig i denne vision. For at forklare min holdning vil jeg gerne tage et meget konkret udgangspunkt, nærmere bestemt på en mark i Store Heddinge, i nærheden af hvor jeg bor. På denne mark har min kone og jeg en lille flok får, der går sammen med en vædder. Hvert forår får vi nogle lam, som vi om efteråret slagter og placerer i vores egen og venners frysere.

Efter min bedste overbevisning lever dyrene på vores mark et godt liv; de kan græsse i sommerhalvåret, de får om vinteren foder nok til at klare sig, de har et læskur, og de får en gang om året klippet pelsen og beskåret klovene. Det er svært at se, at der er nogen naturlige behov, som disse dyr har, der ikke bliver tilgodeset. Selve aflivningen er relativt udramatisk – lammene bliver fanget og bliver bedøvet med en boltpistol, mens de står med hovedet nede i en foderskål. Og efterfølgende bliver de afblødt, inden de når at komme til bevidsthed.

Det kontroversielle i arrangementet er selvfølgelig, at lammene bliver aflivet. Vi tager livet fra et ungt dyr, som ellers kunne have levet et godt liv i mange år på vores mark. Hertil vil jeg sige det samme som adskillige venlige mennesker sagde til mig, da jeg for nogle år siden fyldte 60: Alternativet er værre. Hvis ikke vi slagtede vores lam, ville vi jo ikke have dem.

Vi kunne ikke bare lade dyrene være, så ville der jo blive overbefolkning på vores mark, og hannerne ville givetvis slås, indtil der kun var en af dem tilbage.

Og ærligt talt ville min kone og jeg nok ikke have bøvlet med at fodre og passe dyrene, hvis ikke vi fik lidt kød ud af det.

Så derfor er det meget bedre, at der til stadighed på vores mark går dyr rundt, som har et godt liv – så længe det varer.

Lever vilde dyr bedre?

Dette scenarie vil givetvis ikke gøre indtryk på de nævnte principfaste veganere.

De vil sige, at det kortsigtede alternativ er at kastrere vædderen, så der ikke kommer nogen lam, og at det langsigtede alternativ er at overlade marken til de vilde dyr i stedet for at holde husdyr på den.

Dette argument har jeg mødt hos en yngre dansk filosof-kollega, Rune Klingenberg. I et debatindlæg i Politiken for nogle år siden argumenterede han for, at alternativet til husdyrhold er, at der i stedet for vil leve flere vilde dyr. »Kødproduktion lægger nemlig beslag på meget store naturområder, og der kan umiddelbart leve flere vilde dyr på disse områder, end det antal dyreliv, områderne kan understøtte, når de anvendes til græsning eller dyrkning af foder,« skrev Rune Klingenberg.

I dette dyreetiske forsvar for at spise kød tager Peter Sandøe udgangspunkt i sin egen mark, hvor han holder får.

Jeg køber for argumentets skyld gerne præmissen om, at hvis min kone og jeg ikke holdt får og begyndte at spise vegansk, så ville der kunne leve et større antal vilde dyr på vores mark og de marker, hvor vinterfoderet til fårene bliver dyrket. Men er det bedre, at der lever vilde dyr? Rune Klingenberg synes at antage, at vilde dyr generelt lever et bedre og lykkeligere liv end husdyrene.

Det er en præmis, som bestemt kan betvivles. I de senere år er der opstået en stor, international faglig interesse for vilde dyrs lidelser (se for eksempel hjemmesiden was-research.org). Konklusionen herfra er klar: De fleste vilde dyr lever et kort, barsk og modbydeligt liv fyldt med sult, tørst, frygt, vold, sygdom og død, hvilket står i skarp kontrast til det liv, mine får og lam lever.

Forskellen på mennesker og dyr Der udestår selvfølgelig et væsentligt principielt argument mod den vision om at holde og spise dyr, som jeg her fremlægger: Hvorfor så ikke også tillade at slå mennesker ihjel, når det sker på en human måde og de pågældende lever gode liv, så længe det varer? Hvad berettiger os til at gøre forskel på mennesker og andre dyr, når det kommer til at slå ihjel? Svaret på dette argument er efter min mening ikke at sige, at der er en meget principiel forskel mellem menne-

sker og dyr, som gør, at vi har en ret til liv og dyrene ikke har.

For mig at se kan forskelsbehandlingen derimod retfærdiggøres i lyset af konsekvenserne af henholdsvis at tillade drab på dyr og forbyde det på mennesker: Når min kone og jeg slagter nogle lam i vores flok, går livet blandt de resterende dyr på marken videre, som om intet er hændt.

Den årlige slagtning ødelægger ikke velfærden hos de tilbageværende dyr. Derimod synes det lovbelagte tabu mod at slå mennesker ihjel (bortset fra meget veldefinerede undtagelser) at være en vigtig forudsætning for menneskelig velfærd.

Historier fra litteraturen om mennesker, som bliver holdt og aflivet for eksempelvis at skaffe organer (jf. i nobelpristageren Kazuo Ishiguros mesterlige roman ’Slip mig aldrig’), er i modsætning til historien om fårene på marken historier om liv fyldt med frygt og usikkerhed.

Fare for uforsvarlig produktion Er der så slet ikke nogen udfordringer for mit dyreetiske forsvar for at spise kød?

Jo, der er én væsentlig udfordring, som filosoffen Peter Singer har sat fingeren på: Singer er i princippet enig med mig i, at det kan være moralsk i orden at holde og spise dyr, som har et godt liv. Men han forsvarer den veganske livsstil med henvisning til, at kødspisere i praksis kommer til at understøtte en intensiv husdyrpro-

duktion, som er moralsk uforsvarlig set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.

Jeg er enig i, at dette er en reel fare.

At leve som kritisk forbruger, der bestræber sig på kun at købe kød, mejeriprodukter og æg, som er produceret på en måde, hvor der er taget ekstra hensyn til dyrevelfærden, er ikke en nem opgave.

Samtidig er der en række andre moralsk relevante hensyn at tage, ikke mindst til klimaet og miljøet. På trods af masser af gode intentioner ender man som kritisk kødspiser ofte med relativt ukritisk at købe det, der ligger lige for i køledisken. Her har veganeren, som har udviklet en æstetisk uvilje mod kød og andre animalske produkter, væsentligt nemmere ved at stå fast. Livet som kritisk kødspiser er således fyldt med fristelser og faldgruber.

Samtidig bemærker jeg dog også, at kritikken mod os, der forsøger at leve som kritiske kødspisere, ofte kommer fra mennesker, for hvem glasset altid er halvt tomt og aldrig er halvt fyldt, når det drejer sig om dyrevelfærd. Når det kommer til bekymringen om dyrevelfærd, er der en fare for, at angsten for ikke at give dyrene et godt nok liv slår om i en livsfornægtende holdning, hvor man af skræk for at skabe lidelse ender med at synes, at det er bedre, at dyrene slet ikke lever.

Denne klumme har tidligere været bragt som kronik i Information.

DYRLÆGEN • 4/2018

39

ØKONOMI

Har du penge nok til bagefter?

Hvordan sikrer man tilværelsen efter karrieren, hvis man som dyrlæge står foran et generationsskifte? Det kræver klog forvaltning af de midler, man får ud af sit virksomhedssalg. Og selvom folks krav til otiummet varierer, er økonomien efter endt karriere vigtig at forholde sig til.

Et nyt kapitel begynder, når karrieren går på hæld, og livet som pensionist skal foldes ud. Det er det kapitel, der måske kræver mest privatøkonomisk planlægning, fordi indtægterne ikke er, hvad de var, og det søde liv skal finansieres af den opsparede formue, man har formået at oparbejde.

Hvis man som ejer af en dyrlægeklinik kan skimte pensionen, ønsker de fleste at få afhændet deres praksis for et tilfredsstillende og gerne højt beløb, inden man for alvor kan forvalte sin formue. Først når man har klarhed over, hvad man har, kan man planlægge.

Det gælder især om at finde ud af, hvad man lever for i dag, og hvad man skal bruge i fremtiden for at opretholde den levestandard, når arbejdet ikke lægger beslag på al ens tid.

Seniortilværelsen giver blandt andet tid til flere rejser, men er der plads i budgettet til det? Her kan en kortlægning af hele ens økonomi og det fremtidige behov være en glimrende ide, så man er sikker på, at man får gjort tingene ordentligt

Helle Snedker

Kundedirektør, Formuepleje

40

DYRLÆGEN • 4/2018

– og får brugt sine penge i den rigtige rækkefølge.

Op- og nedsparing Alle ved, hvad opsparing er, men nedsparing er også et begreb, man bør forholde sig til. Nedsparing går kort fortalt ud på, at man bruger sine opsparede midler i den rigtige rækkefølge og på den måde øger sine forbrugsmuligheder.

Når pensionisttilværelsen rammer, gælder det konkret om først at bruge den del af opsparingen, der har det laveste afkast efter skat. Der er forskel på, hvilke sparegrise, det er gunstigt at spise selv, og hvilke, der er optimale at efterlade til næste generation. På den måde kan man optimere sine penge ved at bruge dem rigtigt. Det kræver lidt omtanke og muligvis også lidt rådgivning, men det er givet godt ud frem for blot at bruge intuitivt løs.

Ophørspension for selvstændige i forbindelse med klinikkens ophør eller delvise salg kan også være en mulighed.

Er det lykken at være gældfri?

Det er også nyttigt at vide, at gældfrihed i alderdommen ikke nødvendigvis er det optimale. Friværdien i boligen er godt nok en opbygget formue, men den kan være svær at komme til, og i værste fald kan man være tvunget til at sælge for at komme til sine penge. Det er ikke lykken, hvis man gerne vil blive boende i sit hjem.

Derfor kan dem med stor friværdi ofte spare pengene op ved at mindske boligydelsen – dette er en måde at sikre lettere adgang til de likvide midler.

Derudover skal man også tage højde for, hvor længe man regner med at leve.

Middellevetiden er ifølge Danmarks Statistik i dag knap fem år længere for både mænd og kvinder, end den var for 20 år siden, og det stiller større krav til ens opsparing. Så selvom spørgsmålet om levealder heldigvis ikke kan besvares med sikkerhed, så er det en del af den tilbundsgående analyse, det kræver at planlægge sin økonomiske fremtid.

Ophørspension • Kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende, der personligt ejer firmaet, i forbindelse med virksomhedens ophør eller delsalg.

• Ophørspension er en mulighed, hvis man er fyldt 55 år på salgstidspunktet og har drevet selvstændig virksomhed i mindst ti af de foregående 15 år.

• Virksomheden skal have drevet et aktivt erhverv, og maksimalt 50 procent af aktiver og afkast må stamme fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det må ikke være en pengetank.

• Den skattepligtige avance fra salget kan indskydes, dog maksimalt 2.743.700 kroner.

• Udbetalingerne kan tidligst begynde fem år efter første indbetaling.

• Der er fuldt fradrag for indskuddet, som kan fradrages i indskydelsesåret, hvis indbetalingen foretages senest 1. juli i det efterfølgende kalenderår.

• Pensionsordningen kan være en ratepension (også efter 80 år) eller en livrente.

• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst.

• Hvis kontohaver dør, før ophørspensionen er udbetalt, udbetales pensionen til den eller de begunstigede minus 40 procent afgift og eventuel boafgift.

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger.

I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd.

Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study.

Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

LEVER- OG GALDEVEJSSYGDOMME

Galdesalte på godt og ondt Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men der er stor variation i deres kemiske struktur.

Galdesalte kan fungere både som emulgatorer, signalstoffer, antibiotika og hormoner.

Desuden er det sandsynligt, at man i fremtiden vil opdage nye funktioner af galdesalte for eksempel i hjernen.

Af Kim Frisch, phd og Aage Kristian Olsen Alstrup, ph.d. PET-centret ved Aarhus Universitetshospital.

Galdesalte findes hos alle hvirveldyr, men galdesaltenes kemiske struktur udviser en ekstremt stor variation mellem dyrearterne. Galdesalte sammenlignes traditionelt med opvaskemiddel på grund af deres fremragende og livsnødvendige evne til at opløse fedtopløselige stoffer i tarmen. I dag ved vi, at galdesalte også udøver en lang række andre væsentlige funktioner og blandt andet fungerer som hormoner, der hjælper organismen til at komme med en passende fysiologisk reaktion på fødeindtagelsen. Galdesaltene har også en mørk side, hvor de gør skade på leveren og tarmen, og de spiller en rolle i abnorme metaboliske tilstande, såsom diabetes og fedme.

Hvad er galdesalte?

Galdesalte er alle slutprodukter af kolesterols metabolisme, der finder sted hos alle hvirveldyr. De er hovedsageligt at finde i leveren, galdevejene og tyndtarmen samt i galdeblæren hos de arter, der har en sådan. Betegnelsen galdesalte dækker over både galdesyrer og galdealkoholer (Figur 1). Derudover opdeles galdesalte i primære og sekundære galdesalte. Primære galdesalte er dannet direkte ud fra kolesterol, hvilket i pattedyr – og sandsynligvis også i de fleste andre hvirveldyr – hovedsageligt sker i leveren. Sekundære galdesalte er derimod dannet ved bakteriel nedbrydning af de primære galdesalte i tyktarmen. Betegnelserne primære og sekundære er dog ikke entydig. Eksempelvis er ursodeoxycholsyre en sekundær galdesyre hos mennesker, mens den er en primær galdesyre i bjørne (Ursidae).

Enterohepatisk recirkulation Galdesalte undergår enterohepatisk recirkulation – det vil sige, at de cirkulerer mellem lever og tyndtarm. Denne proces er altafgørende for, at galdesalte kan opretholde deres fysiologiske funktioner og for at undgå deres potentielle giftighed.

Enterohepatisk recirkulation af galdesalte er påvist i mennesker og husdyr såsom rotter, mus, hamstre og grise samt hos visse fisk. Hos mennesker og gnavere undslipper dagligt mindre end fem procent af den samlede mængde galdesalte med fæces. Kroppens galdesalte er altså hovedsageligt ”genbrugte” galdesalte.

Stor kemisk variation i galdesalte Ingen andre organiske stoffer hos hvirveldyrene udviser så stor variation som galdesaltene. Hundredvis af galdesalte med forskellige kemiske strukturer er blevet

FIGUR 1: Den kemiske struktur af kolesterol samt generelle kemiske strukturer af C27-galdealkoholer, C27-galdesyrer og C24-galdesyrer. Nummeringen angiver kulstofnummeret i den pågældende struktur. I strukturerne er der placeret hydroxy-grupper (-OH) på det steoride ringsystem for kulstof nummer 3 og 7. Hydroxy-grupper på kulstof nummer 6, 12, 16, 23 og 24 er dog også almindelige (jævnfør Figur 2). Forskellen mellem en ”flad og fleksibel” og en ”bøjet og stiv” struktur er ligeledes illustreret, hvor sidstnævnte giver anledning til en hydrofob og en hydrofil side i strukturen af galdesaltet.

42

DYRLÆGEN • 4/2018

FIGUR 2: Kemiske strukturer af udvalgte galdesalte i hvirveldyr. Galdesaltene er angivet i en rækkefølge, der nogenlunde følger deres oprindelse (oppefra og mod højre) fra C27-galdealkoholen 5α-myxinol, der menes at være et af de første galdesalte, til C24-galdesyren cholsyre, der findes i mange moderne hvirveldyr. I langt de fleste tilfælde findes galdesyrer bundet (konjugeret) til taurin (eller glycin) via deres karboxylsyre-gruppe og galdealkoholer til sulfat via deres hydroxy-gruppe. For overskueligheden skyld er denne konjugering dog ikke vist i figuren. Kemisk set gør konjugering alle galdesalte til syrer, der er fuldstændigt ioniserede ved fysiologisk pH; heraf betegnelsen ”salte”.

identificeret, og nye bliver til stadighed opdaget. I det enkelte hvirveldyr finder man altid en kombination af galdesalte. I menneskets galde finder man for eksempel de primære galdesyrer cholsyre (37 %) og chenodeoxycholsyre (39 %), samt de sekundære galdesyrer deoxycholsyre (16 %), ursodeoxycholsyre (2 %) og lithocholsyre (2 %) (Figur 2).

På tværs af dyrearter er C27-galdealkoholer og C24-galdesyrer mere almindelige end C27-galdesyrer (Figur 1 og 3. C27galdealkoholer og C24-galdesyrer er opbygget af henholdsvis 27 og 24 kulstofatomer.

C27-galdealkoholer er de mest betydelige galdesalte hos bruskfisk, kæbeløse fisk og padder, mens C24-galdesyrer er de mest betydelige i strålefinnede fisk, hajer, mange øgler, neognate fugle og de fleste pattedyr inklusiv mennesket. C27-galdesyrer er almindelig hos krybdyr og findes

også hos padder og paleognate fugle, men er sjældne hos fisk og pattedyr. Hos pattedyrene er de fundet sammen med C24-galdesyrer hos tamheste (Equidae) samt hos visse primater.

Den rummelige struktur Udover antallet af kulstofatomer varierer galdesalte i deres rummelige struktur, samt i antallet, placeringen og orienteringen af hydroxy-grupper (-OH) på det steroide ringsystem (Figur 1 og 2). Langt de fleste har en OH-gruppe på kulstof nummer 3, der stammer fra kolesterol, men OH-grupper på kulstof nummer 6 (grise og rotter), 12 (mennesket) og 16 (slanger og fugle) er også almindelige.

Antallet og orienteringen af OH-grupper bestemmer den vandige opløselighed af et galdesalt og spiller en væsentlig rolle for galdesaltets kritiske micelletemperatur – det vil sige den laveste temperatur,

hvorved galdesaltet kan danne miceller og hermed opløse fedtstoffer i tarmen.

Den rummelige struktur af galdesalte kan være enten ”flad og fleksibel” eller ”bøjet og stiv”, hvor sidstnævnte er at finde hos de fleste hvirveldyr (Figur 1).

En ”bøjet og stiv” struktur er speciel, fordi galdesaltene hermed får to ”sider”, en hydrofob side og en hydrofil side, hvilket giver dem unikke egenskaber. Strukturen af ringsystemet spiller også en rolle i galdesaltenes funktion som signalstoffer, hvilket vi vender tilbage til.

Alt i alt følger strukturen af galdesalte i mange tilfælde hvirveldyrenes evolution med en udvikling fra C27-galdealkoholer til C27-galdesyrer og videre til C24-galdesyrer, og fra ”flade og fleksible” til ”bøjede og stive” galdesalte, hvor der for ”bøjede og stive” C24-galdesyrer kræves en væsentligt mere kompleks biosyntese end for ”flade og fleksible” C27-galdealkoholer.

DYRLÆGEN • 4/2018

43

Den kemiske struktur i galdesaltene hos hvirveldyr som blandt andet hunde og katte varierer meget.

Galdesalte som fedtopløsere Galdesalte er årsagen til, at galden kan fungere som ”opvaskemiddel” i tarmen, og de er en nødvendig faktor for optagelse af fedtopløselige næringsstoffer (blandt andet fedtsyrer og de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K) gennem tyndtarmvæggen samt for udskillelsen af fedtopløselige affaldsstoffer (eksempelvis bilirubin, tungmetaller og lipofile xenobiotika) med fæces.

Galdesalte spiller også en væsentlig rolle i kolesterolhomeostase, hvor overskydende kolesterol enten omdannes til galdesalte eller opløses uændret af galdesalte og udskilles som andre affaldsstoffer. Udskillelse af galdesalte fra leverceller ud i galdevejene skaber samtidig et højt osmotisk tryk, der sammen med udskillelse af bikarbonat bidrager til, at galden flyder i galdevejene.

Galdesalte som hormoner, feromoner og antibiotika Siden midten af 1990’erne har forskningen vist, at galdesalte også fungerer som signalstoffer og aktiverer en række receptorer.

Her skal specielt nuklearreceptoren Farnesoid X Receptor α (FXR-α) og membranreceptoren Takeda G-protein-coupled Receptor 5 (TGR5) fremhæves, da de begge er dedikerede receptorer for galdesalte.

FXR-α FXR-α er fundet i pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hos mange fiskearter. Strukturen og hermed specificiteten af FXR-α er

44

DYRLÆGEN • 4/2018

ikke bevaret mellem hvirveldyrene, men generelt set er de mest potente (naturlige) agonister af receptoren primære galdesalte i den pågældende art.

I mennesket er den mest potente agonist af FXR-α således den primære (”bøjede og stive”) galdesyre chenodeoxycholsyre. Hos zebrafisk (Danio rerio) og havlampret (Petromyzon marinus) aktiveres FXR-α derimod af 5α-cyprinol og 5α-petromyzonol (Figur 2), der er primære (”flade og fleksible”) galdealkoholer hos disse arter.

FXR-α findes hovedsageligt i leveren, ileum og nyrer, hvor den blandt andet regulerer galdesyrerne egen syntese og metabolisme samt deres celle-optag og -udskillelse. FXR-α spiller således en væsentlig rolle i galdesyrers homeostase og enterohepatiske recirkulation. Det er interessant, at galdesyrers aktivering af FXR-α også er med til at regulere omsætningen af glukose enten ved at nedsætte glukoneogenesen eller øge glykogenesen samt at øge følsomheden for insulin. Galdesyre- aktiveret FXR-α resulterer også i en henholdsvist øget og nedsat serumkoncentration af LDL og HDL kolesterol samt nedsat serumkoncentration af triglycerider.

TGR5 Til forskel fra FXR-α er TGR5 tilsyneladende bevaret mellem pattedyrene, og der er identificeret homologer af TGR5 i vandlevende hvirveldyr. TGR5 findes i vid udstrækning i mavetarmkanalen med en

prominent position i det enteriske nervesystem samt i milt, nyrer, muskelvæv, brunt fedtvæv og makrofager. Sekundære galdesyrer, såsom deoxycholsyre og lithocholsyre, er de mest potente (naturlige) agonister af TGR5. Undersøgelser har vist, at aktivering af TGR5 stimulerer iltog energiforbrug i brunt fedtvæv, beskytter lever og tarm mod inflammation, og – som FXR-α – øger følsomheden for insulin og tolerancen for glukose.

Der kendes også andre funktioner af galdesalte, der ikke direkte er relateret til fordøjelse og metabolisme. Blandt andet ved man, at galdesalte fungerer som antibiotika og beskytter mod uhæmmet vækst af visse bakterietyper i tarmen.

Man har også påvist, at galdesalte i havlampret (bl.a. Petromyzon marinus), zebrafisk (Danio rerio) og fjeldørred (Salvelinus alpinus) fungerer som sex- og migrations-feromoner. Det er sandsynligt, at man i fremtiden vil opdage nye funktioner af galdesalte; for eksempel i hjernen på mus og menneske, hvor man har fundet galdesyrer og FXR-α.

Galdesalte og sygdomme Bagsiden af medaljen for galdesaltes mange livvigtige funktioner er deres skadelige effekter under visse sygdomme.

Disse negative effekter er naturligvis studeret mest intensivt i mennesker, men også hos husdyr som rotter, mus, kaniner, marsvin og hunde. Ved kolestatiske sygdomme, såsom primær biliær cirrose, primær skleroserende kolangitis og gal-

Diabetes og fedme Ny forskning viser, at galdesalte også spiller en rolle i diabetes og fedme, og at receptorerne FXR-α og TGR5 er mulige mål til behandling af disse tilstande.

Undersøgelser i dyremodeller (mus og rotter) og menneske er dog ofte modstridende; sandsynligvis på grund af den betydelige forskel, der er i sammensætningen af galdesalte på tværs af arterne. I både mus og menneske er den samlede mængde cirkulerende galdesalte dog øget ved diabetes og fedme, og i de un-

dersøgte arter har galdesaltbindestoffer (cholestyramin og colesevelam) en glukosesænkende effekt.

Galdesalte til behandling Til slut skal det nævnes, at galdesalte også kan have en tera-

peutisk effekt. I mennesker bruges eksempelvist ursodeoxycholsyre (”bjørne-galdesyre”) til opløsning af galdesten og til behandling af primær biliær cirrose, mens norursodeoxycholsyre (et syntetisk derivat af ursodeoxycholsyre) ser lovende ud til

VET 1 1.0 dk 08/2018/A-DK

destensdannelse, hvor galden ikke kan flyde frit fra leveren, ophobes galdesaltene i stedet i leveren. Her kan de opkoncentrerede og fedtopløsende galdesalte give leverskader, der uden behandling kan føre til livstruende leversvigt. Kolestase kan også opstå, hvis et eller flere af de transportproteiner, der udskiller galdesalte fra leverceller til galdeveje, blokeres af et medikament. Det er blandt andet rapporteret, at katte (men ikke mennesker og hunde) får medicinsk induceret kolestase ved langvarig behandling med diazepam. Medicinsk induceret kolestase er dog oftest reversibel.

Nedsat udskillelse af galdesalte fra leveren til tarmen kan også forårsage uhensigtsmæssige ændringer i tarmfloraen og øge modtageligheden for tarminfektioner.

Omvendt resulterer en nedsat optagelse i tyndtarmen i en øget udskilles af galdesalte til tyktarmen; såkaldt galdesalt-malabsorption, der kan forekomme ved betændelse i tyndtarmen (som det ses ved Crohn’s sygdom) eller hvis terminal ileum er fjernet operativt. Her forårsager galdesaltene svær diarré, som dog kan behandles med lægemidler, der binder galdesalte, såsom cholestyramin, colestipol og colesevelam. Ny forskning tyder imidlertid på, at en øget koncentration af særligt sekundære galdesalte, såsom deoxycholsyre, også er involveret i udviklingen af tyktarmskræft.

Diagnostisk Otoskopi TELE PACK VET X LED er den kompakte løsning indeholder kamera, lyskilde, skærm, dokumentation samt insufflation i én og samme kompakt enhed – ikke kun otoskopi.

VETPUMP® en sikrer et præcist og sikkert sug og skyl. pumpen er meget betjeningsvenlig.

Otoskopet er velegnet til både diagnostik og behandling.

Det giver den bedst mulige visualisering af øret, og har en integreret arbejdskanal.

KARL STORZ SE & Co. KG, Dr.-Karl-Storz-Straße 34, 78532 Tuttlingen/Germany KARL STORZ Endoskopi Danmark A/S, Skovlytoften 33, 2840 Holte/Danmark www.karlstorz.com

DYRLÆGEN • 4/2018

45

FIGUR 3: Fylogenetisk træ over den overordnede fordeling af C27-galdealkoholer, C27-galdesyrer og C24-galdesyrer mellem de forskellige klasser af hvirveldyr. Figuren udelukker dermed ikke, at der også kan findes andre grupper. Der er eksempelvis fundet galdesyrer bestående af 23 kulstofatomer (slanger, fugle og sæler) og af 26, 28, 29 og 30 kulstofatomer (padder), samt galdealkoholer bestående af 24 kulstofatomer (havlampret). Galdesalte findes ikke i hvirvelløse dyr, selvom disse dog har galdesalt-lignende steroider.

behandling af primær skleroserende kolangitis. Derudover er de syntetiske galdesyrer 6α-ethyl-chenodeoxycholsyre (også kaldet obeticholic acid; OCA) og 6α-ethyl23(S)-methyl-cholsyre (INT-777) potente og selektive agonister for henholdsvis FXR-α og TGR5. OCA har anti-kolestatisk effekt og udviser i dyremodeller (mus og rotter) anti-inflammatorisk og anti-fibrotisk effekt, øger insulin følsomheden, nedsætter glukoneogenesen og modvirker diæt-induceret fedme, mens INT-777 blandt andet forbedrer tolerancen for glukose og følsomheden for insulin.

Konklusion Galdesalte skal altså ikke kun opfattes som simple ”opvaskemidler”. De fungerer også som hormoner, der regulerer en række metaboliske funktioner, de har antibakterielle egenskaber, og i særlige tilfælde (fisk) fungerer de som feromoner.

I blod, urin og fæces kan galdesalte bruges som biomarkører for kolestatiske leversygdomme, diabetes og fedme. Den store variation af galdesalte mellem hvirveldyr, der i mange tilfælde kan kædes sammen med arternes evolution, gør dog

46

DYRLÆGEN • 4/2018

at man skal være påpasselig med, hvilket galdesalte man tester for i den pågældende dyreart. Af samme grund stemmer galdesaltenes effekt på metaboliske funktioner heller ikke altid overens på tværs af arterne. Som for mennesker skal en eventuel terapeutisk anvendelse af galdesalte i dyr udøves med omtanke. På grund af det komplekse netværk af metaboliske funktioner, der dirigeres af galdesalte, vil aktivering af deres receptorer ikke kun

påvirke én funktion, men adskillige, hvilket i sidste ende kan resultere i utilsigtede bivirkninger. Udvikling af sporstoffer, som kan bruges til positron-emissions-tomografi (PET)skanning, kan give indsigt i galdesaltes betydning hos raske og syge individer. Vi arbejder i disse år med at udvikle og teste sådanne sporstoffer, der i første omgang testes i rotter og grise, førend de eventuelt kan bruges til undersøgelse af mennesker.

Yderligere læsning • Frisch & Alstrup. On the Evolution of Bile Salts and the Farnesoid X Receptor in Vertebrates. Physiol Biochem Zool 2018;91:797–813 (Artiklen bygger på og figurerne er modificeret ud fra denne reference).

• Hofmann, Hagey & Krasowski. Bile salts of vertebrates: structural variation and possible evolutionary significance. J Lipid Res 2010;51:226–246.

• Frisch & Hofmann. Biliary secretion. In: Keiding S, Sørensen M, eds.

Functional Molecular Imaging in Hepatology. Sharjah, UAE: Bentham Science Publishers; 2012:49–75 (open access).

IF THIS FACE

"

DOESN'T CONVINCE YOU

SOMETHING'S

WRONG, I DON'T KNOW WHAT WILL." Available now

Pets can’t talk to you about their kidneys.

Now, the Catalyst® SDMA Test helps you identify kidney disease in-house earlier than creatinine.1–3 For deeper insights into kidney health, run Catalyst® SDMA whenever you run BUN and creatinine.

© 2018 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1804029-0418-EU • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

1-3

References available at idexx.eu/sdma

Vil du skabe blikfang?

pakke o t o f Få en dsføring rke til ma s klinik af jere Billeder skaber hurtigt blikfang. Giv dine kunder et godt førstehåndsindtryk af klinikken med professionelle billeder på dit website og dine sociale medier.

• •

Billeder, der illustrerer klinikkens forretningsmål.

Profilering af klinikken, personalet og jeres ydelser.

fra kun

3.995,ekskl. moms og kørsel.

20 professionelt redigerede billeder.

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

•

Fotopakke med 20 billeder JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Det får du