Dyrlægen 5/2018

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

5/2018 · Oktober 12. årgang

Besøg

DYRLÆ GE nye hj emme Ns dyrlae

For godt et år siden startede dyrlæge Rikke Fast klinik op fra bunden.

Læs om Rikke Fasts overvejelser, udfordringer og valg det første år som selvstændig klinikejer.

sid gen.nu e

Denne plads er reseveret til www.bayer.dk

Nyt produkt hjælper afgoldningsproces hos malkekøer

25ÅRS

JUBILÆUM

E-vet byder velkommen til STORT ÅBENT HUS 27. APRIL 2019

Bovikalc® Dry er et danskproduceret produkt som mindsker mælkeydelsen i forbindelse med afgoldning.

Mange køer har en høj mælkeydelse på tidspunktet for afgoldning, hvilket har indflydelse på koens sundhed og velfærd. En høj mælkeproduktion ved afgoldning vil medføre forøget tryk i yveret og risiko for mælkeløb. Det høje tryk i yveret giver ubehag hos koen, og påvirker hendes lyst til at lægge sig ned. Trykket kan blive så højt, at der også opstår mælkeløb. Det åbner muligheden for at bakterier kan trænge op i yveret og forårsage yverbetændelse. Disse problematikker er velkendte, og landmænd forsøger at håndtere denne udfordring gennem deres afgoldningsstrategi.

Bovikalc® Dry er et nyt tilskudsprodukt, som er fremstillet i Danmark og indeholder en række salte indkapslet i en bolus, som indgives før sidste malkning.

Mindre risiko for yverbetændelse Produktet virker på to måder. Grundlæggende giver det en forbigående forsuring af koen, som mindsker overførslen af sukker til yveret. Sukker er den begrænsende faktor for mælkeproduktionen, hvorfor mælkeproduktionen nedsættes. Samtidig påvirker forsuringen koens appetit, således at hun æder mindre. »Det er påvist, at køer, der får Bovikalc® Dry i gennemsnit ligger cirka halvanden time mere i døgnet efter afgoldning end tilsvarende køer, som ikke har fået produktet. Det fortæller noget om, at køernes ubehag i forbindelse med goldning er reduceret.

Vi håber, at mælkeproducenter ved brug af det nye produkt kan lette afgoldningsfasen for køerne og efter al sandsynlighed mindske risikoen for yverbetændelse,« siger kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, Boehringer Ingelheim Animal Health.

Bovikalc® Dry produceres af Boehringer Ingelheim Animal Health på deres produktionsfacilitet i Kalundborg.

Tyrolerfest

Tilmelding på www.evet.dk *

Hotelophold for egen regning - bookes gennem e-vet.

No show gebyr kr. 1000 + evt. hotel.

VIDEN, INDSIGT

UDSYN

Mange spændende kurser på www.evet.dk Gastrointestinale lidelser hos hund og kat Ved Dyrlæge Anette Spohr, ph.d., Evidensia Faxe Dyrehospital.

Den 8. - 9. november 2018 Røntgendiagnostik – abdomen og thorax Ved Professor Christopher R. Lamb, The Royal Veterinary College, University of London Den 15. - 16. november 2018

Smertevurdering og praktisk smertebehandling af hest Ved Karina Bech Gleerup, DVM, ph.d.

Pia Haubro Andersen, professor, Sveriges Landbrugsuniversitet Den 20. november 2018

Nyt dansk produkt kan mindske mælkeproduktionen og nedsætte appetitten hos køer i afgoldningsperioden.

Laboratorietests og intern medicin Ved Dyrlæge Niels Henrik Lund. DVM, EMSAVM Den 29. - 30. november 2018

Følg os på ®

000206_Annonce_DYRLÆGEN_Okt.2018.indd 1

DYRLÆGEN • 5/201808/10/18 3

11:17

INDHOLD

10

14

26

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X

6

Succes med at starte klinik med neurologi-henvisning fra bunden

10

Klovsundhed ved søer

12

Ny direktør vil sikre dyrs velfærd

14

Det gode kaninliv

20

Kæmper for bedre vilkår for kaniner

26

Hunderegisteret bliver digitalt

28 World Molecular Imaging Congress 2018 32

Kursusvirksomhed med fokus på godt arbejdsmiljø

34

Debat med filosoffen bag dyrerettighedsbevægelsen

36

Perfekt kombination af krybdyr og forskning

40

Dataanalyse skal give nye svar til svineproducenter

42

Veterinær webshop skal gøre indkøb nemmere

43

25 år med udvikling og nysgerrighed

46

Investeringer handler om mere end omkostninger

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 26. novomber 2018 Deadline for indlæg er 5. november 2018

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 5 /2018

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto: Viborg Dyreklinik

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Personlig

CIALISER E P

ET

S

Vi er vilde med dyrlæger Læs mere på

ID

IT

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for dyrlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre dyrlæger.

Derfor skal du vælge os Din branche er en af de få udvalgte, vi er specialister i.

Du kan derfor altid regne med, at vi er helt opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Den danske Dyrlægeforening.

V

LSB.DK

ERHVER

3378 2388

Ring: – og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på

lsb.dk/erhverv og book møde

IVÆRKSÆTTERI

Udtagning af rygmarvsvæske på hund - et vigtigt aspekt i udredningen af neurologiske sygdomme

Succes med at starte klinik med neurologi-henvisning fra bunden For godt et år siden startede dyrlæge Rikke Fast Viborg Dyreklinik op fra bunden. I dag er personalegruppen vokset, og Viborg dyreklinik får dagligt henvisninger af hunde og katte mistænkt for at have sygdom i nervesystemet.

Af Rikke Fast, dyrlæge, ph.d. i neurologi

Kort fortalt ønskede jeg at samle mine erfaringer fra store og små hospitaler og kombinere dem med mit speciale i neurologi. Jeg har tilbragt over tyve år inden for faget i ind- og udland, på små dyreklinikker, store dyrehospitaler og ikke mindst universitetshospitaler. Mine funk-

6

DYRLÆGEN • 5 /2018

tioner har været alt lige fra klinikmedhjælp og dyrlæge til ph.d., og her opstod trangen til at tage dette sammensurium af erfaringer og putte det hele ned i en ny dyreklinik med alt det gode fra de mange forskelligartede verdener.

Behov og marked?

Hvordan vidste vi, at der var et marked

og behov for en ny lokal dyreklinik og henvisningspraksis?

En ting er, hvad man selv tænker og håber, noget andet er, , hvordan de lokale dyreejere og henvisende dyrlæger har det.

Vi lavede vores egen lille opinionsmåling og spurgte alle, vi mødte, som havde kæledyr, om hvem de brugte som dyrlæge? Hvad de tænkte om klinikken, de

allerede benyttede? Om de syntes, der manglede en ny dyreklinik i byen og ikke mindst, hvordan den klinik så skulle være?

Da alle svarene pegede i retningen af at ’ja, der var et behov’, og banken var med på idéen, tog planlægningen fart.

Fra idé til åbning gik der ikke mange måneder.

Det er dog altid et sats at starte en dyreklinik helt fra bunden, og spændende er det, om de lokale kæledyrsejere nu også tager klinikken til sig, og om andre dyrlæger fortsat vil henvise, når man skifter fra en stor henvisningspraksis til en mindre praksis.

Måske var det blåøjet af mig, men lige fra starten har min indstilling været, at det nok skulle gå, og hvis empatien og fagligheden er i orden, skal folk nok komme igen, og rygtet vil spredes.

Henvisninger og investeringer Neurologi er ikke et nemt felt at kaste sig ud i som mindre henvisningspraksis, da henvisende dyrlæger eventuelt anser en CT- eller MR-skanner som et must. Enhver neurolog drømmer jo også om en sådan skanner i baglokalet, men man kan faktisk komme utrolig langt med en neurologisk undersøgelse, da den kan give en neuroanatomisk lokalisering af læsionen og dermed også en indsnævring af differentialdiagnoserne og herved fortælle, hvorvidt en skanning er nødvending eller ej.

At have en henvisningspraksis stiller store krav til resten af klinikkens udstyr, og med reflekshammeren i lommen investerede vi hurtigt i røntgen, blodprøveapparatur, inhalationsanæstesi og ultralydsskanner. Med de apparater i huset kan ejer og henvisende dyrlæge opnå hurtig og præcis udredning, og det muliggør for eksempel udtagning af rygmarvsvæske, som kan være uvurderlig ved en neurologi­ udredning.

Heldigvis fandt de henvisende dyrlæger, jeg tidligere har arbejdet sammen med, hurtigt ud af hvor jeg var og begyndte at henvise. Det tog jeg som en stor cadeau.

Antallet af henvisninger er steget måned for måned efterhånden, som flere og flere har indset værdien af en neurologisk vurdering og second opinion.

Udover specialinteresse og videreuddannelse kræver en henvisningspraksis også en stor loyalitet over for henvisende dyrlæger, så de kan føle sig trygge. Vi er generelt som dyrlæger ikke vokset op med at henvise, men den holdning er ved at ændre sig i takt med, at de nyuddannede dyrlæger i større grad valfarter udenlands og bliver specialiserede, kæledyrene bliver sygeforsikret og klienterne generelt vil mere.

Google og Facebook er kommet for at blive, og hvis ikke vi selv henviser, når der er brug for det, er ejerne ikke langsomme til selv at finde frem til dyrlæger med specialviden. Når der sker en

Viborg Dyreklinik • Startet af dyrlæge Rikke Fast i 2017.

• Modtager henvisninger af neurologipatienter.

• Beskæftiger i dag en dyrlæge, halvanden sygeplejerske, en fleksjobber, en kommende veterinærsygeplejerskeelev og en ungarbejder.

Dyrlæge Rikke Fast tilser to af klinikkes patienter.

DYRLÆGEN • 5/2018

7

såkaldt selvhenvisning direkte fra ejer, falder anseelsen for egen dyrlæge desværre og det kan tage tid at genvinde troværdigheden, hvis ikke ejer blot skifter til en anden lokal dyrlæge.

Omkostningerne ved at starte fra bunden Det er ikke uden omkostninger at starte noget nyt op, blandt andet betyder det, at man skal tage afsked med gode kollegaer og dermed lide afsavn. Hvis man derudover skal have ansatte, skal man sætte sig ind i nye emner og læse paragraffer, man ikke tidligere har haft behov for. Desuden er man heldig, hvis der bliver tid og råd til en enkelt uges sommerferie de første par år.

Enhver klinikdrøm har altså også en bagside, hvilket vel gælder for alle iværksættere. De første år er et slid, mens man forsøger at oparbejde nok indkomst til at ansætte mere personale, så man selv kan nyde lidt frihed.

Flere har spurgt, hvorfor jeg har kastet mig selv og familien ud i et omfangsrigt projekt som at starte en dyreklinik helt fra bunden – svaret må være, at det skal man også kun gøre, hvis man ikke kan lade være.

Iværksætteri eller partnerskab Selvfølgelig er det altid nemmere at indgå partnerskab med for eksempel en eksisterende klinik, men her vil der altid være nogle kompromiser, og hvis det drejer sig om praksisejere med mange år på bagen, kan det være, at de har en indgroet forestilling om, hvorledes en dyreklinik skal drives.

Dermed kan det være svært at komme ud med alle de forhåbentlig gode idéer, man som iværksætter brænder inde med. Her skal der tages en beslutning om, hvad der er vigtigst for én – er det at arbejde lokalt og være en del af en klinik, som man måske ikke får lov til at præge, før den forhenværende praksis­-ejer trækker sig, eller skal man tage det fulde skridt og springe ud i det alene.

Når jeg ser tilbage på det forgange år, kunne det have været ønskværdigt med en ligeværdig partner at starte ud med.

Dog kan det være en stor økonomisk byrde at starte med to fuldtidsansatte på en helt nyopstartet dyreklinik. Set i bakspejlet kunne dette dog have været en mulighed, da vi allerede den første måned ansatte en deltidssygeplejerske, og efter

8

DYRLÆGEN • 5 /2018

Rikke Fast (t.v.) er glad for, at hun tog springet og blev selvstændig. Til højre er det veterinærsygeplejerske Marie Montell Vester, som også har været med fra start.

tre måneder blev sygeplejersken øget til fuld tid.

Hvor står vi så i dag – godt et år senere.

Vi har halvanden sygeplejerske, en fleksjobber, en kommende veterinærsygeplejerskeelev og en ungarbejder.

Viborgenserne og henvisende dyrlæger har taget rigtig godt imod os. Samlet set er opstarten gået bedre, end jeg havde turde drømme om, og jeg er meget tilfreds.

97 % SANDSYNLIGHED FOR VÆGTTAB DET STARTER MED EN SAMTALE OM DIN KATS ELLER HUNDS TIGGEADFÆRD. At kunne modstå et tiggende kæledyr er svært, og tiggeri kan let føre til overfodring med overvægt til følge3,4. Find et fælles fodslag med kæledyrsejere gennem samtaler om kattens eller hundens tiggeadfærd, og opnå højere ejer-compliance ved vægttabsanbefalinger.

I et nyt studie er SATIETY fra ROYAL CANIN vist at kunne kontrollere tiggeadfærden hos kæledyr, som undergår vægttab (reduceret tiggeadfærd hos 82 % af studiepopulationen). 97 % af de undersøgte dyr undergik planmæssigt vægttab i løbet af 3 måneder.1,2

D NYHE

I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E T A I L™

* Ved afslutningen af et 3 måneders vægttabsforløb. ** Nedsat eller stabiliseret tiggeadfærd.

Referencer: 1. Flanagan J et al. Success of a weight loss plan for overweight dogs: the results of an international weight loss study. PLoS One 2017;12(9):e0184199. 2. Hours MA et al. Factors affecting weight loss in client owned cats and dogs: data from an international weight loss study.

Proc of 16th Annual AAVN Clinical Nutrition and Research Symposium; Denver (USA); June 8, 2016. 3. Murphy M. Obesity treatment. Environment and behaviour modification. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2016;46:883-898. 4. Kienzle et al. Human-animal relationship of owners of normal and overweight cats. J Nutr 2006;136:1947S-1950S. © 2017 Royal Canin SAS

HALTHED

Søernes klove har brug for naturlig slitage, men meget slidte og ru betongulve kan give såle- og balleknusninger på den bagerste del af klovene.

Klovsundhed ved søer Problemer med klovene giver dårlig velfærd og dermed reduceret produktivitet for mange søer.

Af svinefagdyrlæge Kristian T. Havn, Svinevet

Haltheder ved søerne er et velfærdsmæssigt og dermed også et økonomisk problem i mange sohold. Ud over at være smertevoldende medfører lidelser i benene en øget risiko for, at dyrene må sættes ud eller aflives, inden de har opnået et maksimalt økonomisk afkast i produktionen. Over halvdelen af de aflivninger, der foretages af danske søer, skyldes forskellige betændelsestilstande i benene (led og knogler). Forskellige lidelser i klovene er en væsentlig årsag til disse haltheder. Ikke bare på grund af smerter, men også fordi delvist ødelagte klovdele danner en indgangsport for bakterier fra

10

DYRLÆGEN • 5 /2018

stibunden. Urenhederne kan vandre op gennem benets blod- og lymfekarsystem og give betændelse.

Der findes en række forskellige typer af klovlidelser, men årsagen til de enkelte typer kendes ikke altid i detaljer. I de

Vurdering af klovene er starten • Alle kan vurdere klove, og vi vil opfordre besætninger med klovproblemer til at bringe emnet i fokus, næste gang dyrlægen eller konsulenten kommer forbi. To mand kan vurdere 100 søer på en time. Så det er med at komme i gang.

Kilde: Svinevet.dk

fleste tilfælde er der sandsynligvis tale om flere forskellige uheldige forhold, der skal være til stede, før der opstår et regulært problem.

Vægtfordeling på kloven Klovens opbygning kræver, at belastningen af de enkelte klovdele skal være normale. Grisens yderklove bærer cirka 80 procent af benets vægt, mens inderklovene står for de sidste 20 procent.

Har soen for små inderklove (inder- og yderklove skal være cirka lige store), en forkert tåvinkel, forvoksede klove på grund af mangelfuldt slid (typisk ved ældre søer), forskydes den normale vægtfordeling. Derved opstår der en uforholdsmæssig stor belastning af enkelte klovdele, og det kan de ikke holde til i længden.

Forskellige fodringsmæssige forhold – som for eksempel mineralmangel eller overforsyning med kulhydrater – kan sandsynligvis også nedsætte styrken af klovenes horn, hvorved skader nemmere opstår.

Belastes af inventaret Igennem soens liv udsættes klovene også for store belastninger i form af ammoniakforbindelser fra gødningen på gulvene samt konstante skift mellem fugt og udtørring på grund af flytninger mellem de enkelte staldafsnit. Begge dele nedbryder hornets styrke. Selve gulvtyperne i staldene er også af betydning. Plast­ riste og dybstrøelse giver ikke den nødvendige og naturlige slitage af klovene, og det øger risikoen for forvoksede klove og deraf følgende fejlbelastninger. Modsat giver meget slidte og ru betongulve øget anledning til de såkaldte såle- og balleknusninger på den bagerste del af klovene.

Vi har ofte ved besætningsbesøg kunnet konstatere, at der ved montering af inventaret – typisk ved transponderstationer – er anvendt bolte og møtrikker, der stikker flere centimeter op over gulvniveauet. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan en klov har det, efter at have trådt på sådan en.

Afrevne biklove ses også med jævne mellemrum. Denne skade opstår typisk, når biklovene kommer mellem spalterne i forbindelse med en udskridning, eller når soen vender sig. Specielt i stalde hvor der er social uro, og hvor søerne skal prøve kræfter med hinanden, er denne skade hyppigt forekommende.

Bedre forhold på ønskesedlen Klovsundhed er som det fremgår påvirket af forskellige ting, som involverer forhold omkring indretning af stalden. Ved nybyggeri skal alle disse ting optimeres for en bedre klovsundhed, og der må gerne investeres lidt ekstra, så stalden ikke bliver årsag til, at søerne sættes ud for tidligt.

Dertil kommer management omkring pasningen. Kan overbrusningen i de fugtige måneder reduceres vil et minimum, så giver det en bedre klovsundhed.

Selve kloven kan også gøres stærkere, så den bedre kan modstå forhold, der ikke er optimale. Blandt klovens mange byggestene er det specielt mikromineraler (kobber og zink) samt biotin, som er i fokus i relation til klovsundhed. Billedligt talt er biotin et udtryk for mørtlen i murstensvæggen, mens mikromineraler er med til at sikre murstenens kvalitet. En mangelsituation på én af de to komponenter er med til at give en svagere klov.

Der findes mange forsøg og erfaringer med zink til kvæg, som

Kristian T. Havn, svinefagdyrlæge hos Svinevet.

viser, at zinkmangel giver revner i kloven, manglende sårheling og manglende dannelse af hudceller.

Tilsvarende findes der god dokumentation fra køerne, som viser, at kobber påvirker klovens horndannelse og hårdheden.

Stigende behov og faldende tilførsel Flere forhold i nutidens svineproduktion har øget behovet for flere mikromineraler. Løsgående søer, øget produktivitet og faldende normer på grund af lovgivningen er modstridende, og i stadig flere besætninger ses resultatet som dårligere klovsundhed.

Den traditionelle forsyning med kobber og zink sker gennem uorganiske mineralkilder såsom zinkoxyd og kobbersulfat. Produkterne er kendetegnet ved at være relativ billige i pris og har en biotilgængelighed (optagelighed fra tarmen) på cirka 20 procent. Det gælder for eksempel zink. Vi kan ikke øge mængden i foderet, så den eneste mulighed er at vælge produkter, som har en øget biotilgængelighed.

Organiske mineraler har en væsentlig bedre biotilgængelighed sammenlignet med de uorganiske. Et organisk mineral er en metal-ion (kobber eller zink) bundet til en eller flere aminosyrer (max tre). Anvendelse af denne type produkter øger biotilgængeligheden med 100 procent.

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 5/2018

11

FLERE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Ny direktør vil sikre dyrs velfærd Adam Estrup tiltrådte 15. august som administrerende direktør for ViNordic. Den nye direktør har et mål om at skabe flere behandlingsmuligheder for praktiserende dyrlæger.

Af Cecillie Fabritius Andersen

ViNordics (nordisk organisation for producenter af medicin til dyr) bestyrelse har ansat Adam Estrup som administrerende direktør.

Adam Estrup skal fremover stå i spidsen for foreningens beslutning om at skabe et bredere nordisk samarbejde inden for veterinærindustrien. Den nye direktør fortæller, at det styrkede samarbejde kan være en fordel for danske praktiserende dyrlæger, fordi en af målsætningerne er at skabe flere og ensartede behandlingsmuligheder på klinikkerne. »Vi ser gerne, at der bliver udbredt flere veterinærlægemidler til dyr, så de praktiserende dyrlæger får flere værktøjer. I dag findes der lægemidler, som de danske dyrlæger ikke har adgang til, selvom de eksempelvis har adgang til disse i Norge. Det skal vi have gjort op med, så vi kan skabe optimale muligheder for sunde dyr og behandlingsformer,« siger Adam Estrup.

Fælles nordisk tilgang Målsætningen er, at ViNordic vil brede arbejdet ud til hele Norden, så foreningen kan udnytte de synergier, der er i en fælles nordisk tilgang til lægemidler til dyr. »Det er en spændende udfordring. Vi kommer til at have stort fokus på at sikre, at de praktiserende dyrlæger fremover får alle tilgængelige lægemidler til dyr til rådighed, og vi vil arbejde for mere accept af behandling med lægemidler. Vi skal styrke foreningens synlighed og muligheder for at komme til orde, så vi også kan påvirke de politiske beslutningsprocesser med så høj faglighed som muligt,« siger Adam Estrup.

Der findes mange myter, som vi skal ændre. Min erfaring viser, at det er muligt med udgangspunkt i saglighed og faglighed.

Adam Estrup, administrerende direktør for ViNordic.

12

DYRLÆGEN • 5 /2018

Adan Estrup, direktør for direktør for ViNordic, vil arbejde for, at danske dyrlæger får flere lægemidler til dyr til rådighed.

Accept af lægemidler til dyr ViNordic har tidligere haft succes med at bidrage til oplysningsarbejde om behandling af dyr gennem blandt andet Veterinærforliget, og foreningen vil fortsat arbejde med den generelle holdning til dyr og sundhed, fortæller Adam Estrup.

Den nye direktør har de sidste 11 år arbejdet som selvstændig kommunikationsrådgiver specielt inden for Life Science og teknologi, og han har desuden været ansat som kommunikationsdirektør hos LEO Pharma A/S i en årrække. »Som konsulent er jeg vant til at sætte klare målsætninger for et projekt, og det er også nødvendigt her, når vi ofte står overfor en negativ holdning til brugen af lægemidler til dyr. De fleste associerer lægemidler til dyr og antibiotika, men vi arbejder jo også med eksempelvis vacciner og bedøvelsesmidler.

Der findes mange myter, som vi skal ændre, og det har jeg god erfaring med er muligt med udgangspunkt i saglighed og faglighed,« siger Adam Estrup.

Ifølge ViNordic er veterinærlægemidler et dyrevelfærdsmæssigt anliggende, som kræver oplysning.

»Oplysningsarbejdet er vigtigt, så vi kan være med til at påvirke holdningen til lægemidler, der er et vigtigt redskab i dyrlægernes arbejde for at sikre dyrs velfærd,« siger Adam Estrup.

ViNordics bestyrelse ser frem til samarbejdet med den nye direktør og de muligheder, det giver for udvikling af en stærk nordisk organisation.

Vet-Allergy Heska® ALLERCEPT® test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Inden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

ViNordic – nordisk organisation for producenter af medicin til dyr • ViNordic har et mål om at udvikle optimale rammer for tilvejebringelse og markedsføring af godkendte veterinære lægemidler til dyr.

• ViNordics interesseområde omfatter alle nordiske lande. Foreningen vil fremme det internationale samarbejde inden for branchen og ønsker at fremme videndeling og formidling om veterinære lægemidler til danske dyrlæger.

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test • Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab til sammensætning af eliminationsdiæt

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz • Dermatologisk rådgivning for kollegaer www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535 Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

• Foreningens medlemmer udvikler og markedsfører lægemidler til dyr i Norden.

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 36.365 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 779 ved kat & kr. 1.039 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 120 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Louise Ambjørn Tlf. 20 90 44 66

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

VELFÆRD FOR KANINER

Det gode kaninliv Der ligger et stort arbejde i at oplyse om korrekt fodring og kaninvelfærd. Det mener dyrlæge Kirsten Boeck, der gør op med en udbredt tankegang om, at det er i orden at holde kaniner alene i små bure.

Af dyrlæge Kirsten Boeck

De seneste mange år er kaniner blevet et mere og mere populært kæledyr i de danske hjem.

Men desværre sidder der rundt omkring i børneværelser og carporte masser af kaniner, der frister en kummerlig tilværelse.

De sidder i små bure, de savner selskab og beskæftigelse, og de er ofte fejlernærede med alvorlig sygdom til følge.

Denne artikels formål er at kaste lys over, hvordan det kan gøres bedre.

Hvad er vigtigt for en kanin?

Selskab I naturen lever kaniner i små grupper i huler og gange. De er især aktive i skumringen, hvor de hopper rundt efter føde eller en mage. Da de er byttedyr, er det deres natur hurtigt at søge ned i deres huller, hvis de føler sig truede.

Kaniner er sociale dyr, som trives ved at være sammen med andre kaniner. De lever dog i et hierarki, hvor de slås for deres rettigheder til territorium og ressourcer. Hannerne slås om hunnerne, og disse slås om adgangen til de bedste redepladser. Disse kampe kan være voldsomme, og især hannerne kan skade hinanden alvorligt.

De mest dominerende dyr kan også jage de lavest rangerende væk fra de gode steder og dominere dem ved at prøve på at parre dem. Det giver ikke nødvendigvis fysisk skade, men det er meget stressende at blive jagtet rundt.

14

DYRLÆGEN • 5 /2018

Plads og bevægelse I et hierarkisk system er det vigtigt at kunne undvige – det vil sige, at der skal være plads nok. Desuden har kaniner et stort behov for at kunne hoppe rundt. De har meget kraftige muskler i bagbenene og har det dårligt med et for stillesiddende liv.

Beskæftigelse og føde Kaniner er af natur nysgerrige dyr. De kan godt lide at sidde højt for at have et overblik over nærområdet, og de står gerne på bagbenene. De tilbringer meget tid med at undersøge deres omgivelser.

I vild tilstand bruger de næsten alle deres vågne timer på at søge og indtage føde og har et altoverskyggende behov for noget at gnave i både af hensyn til beskæftigelse, deres tænder og deres mavetarmsystem.

Hvordan tilgodeser man kaniners behov i fangenskab?

Neutralisering muliggør selskab. Ved at kastrere hankaninerne og sterilisere hunnerne dæmper man deres territoriale adfærd ganske meget, således at de kan drage fordel af at have selskab i de mange timer, hvor deres ejere ikke er til stede.

Derudover bliver de mere rolige og nemmere at gøre kælne. Der er også mindre kraftig lugt fra urinen hos neutraliserede dyr.

Ideelt set bør kælekaniner holdes i neutraliserede par med en han og en hun, men to kastrerede hanner vil også være en fin løsning. To intakte hunner kan være

fint, men man kan også risikere dominerende adfærd, som svinger i takt med løbetiderne. Alt andet lige går det mest gnidningsfrit, hvis kaninerne stammer fra det samme kuld.

Sundhedsmæssigt betyder neutraliseringen for hunnerne, at de ikke udvikler kræft i uterus. Det har vist sig, at der ved fire års alderen er udviklet adenocarcinom i uterus hos tre ud af fire af alle ikkeneutraliserede hunkaniner, og der ses også andre former for kræft i ovarier og mammae.

For hannerne er der ikke nogen tilsvarende risiko. Så kastration gør ikke nogen forskel med hensyn til sygdom, men i høj grad når det drejer sig om adfærd.

Plads nok og noget at tage sig til Kaniner er af natur aktive og nysgerrige dyr, der har et stærkt behov for at bevæge sig. De er en slags sprintere. Derfor trives de dårligt ved at sidde indelukket i et bur uden mulighed for at bruge deres krop og deres sanser. I naturen vil en kanin bruge omkring halvdelen af døgnet på at være aktiv med at græsse, udforske, lege og passe sin pels.

Det inaktive liv i bur kan medføre stereotypier som at gnave i tremmer og træværk, slikke overdrevent på mineralsten, hoppe rastløst rundt, gnave poter etc.

Der kan også ske udvikling af deformitet af rygsøjlen og tryksår på poterne på grund af det stillesiddende liv. Disse til-

stande er smertevoldende, men vil ofte gå upåagtede hen fordi kaninen bare sidder stille.

Man kan sige, at jo større buret er jo bedre. Som minimum skal det have en højde, hvor kaninen kan sidde på bagbenene. Derudover bør den dagligt komme ud af buret, enten fordi der er adgang til en løbegård eller – hvis det er en indekanin – at komme ud at løbe i stuen. Det er meget almindeligt, at neutraliserede kaniner holdes indendørs og er renlige og går på bakke ligesom katte.

Man kan også sætte kaninen i en sele og lufte den, men hvor tryg kaninen føler sig ved det, er nok et spørgsmål.

Kaniners fordøjelsessystem er indrettet

Kaniner har brug for plads og har behov for at kunne hoppe rundt.

Her ses et stort og rummeligt kaninhus.

til at forarbejde store mængder fiberrigt foder som græs, hø, grene med mere.

Derfor bør den bruge meget tid på at gnave disse foderemner i sig fremfor hurtigt at spise sig mæt i foderpiller. Desuden kan kaninen gives både mental og fysisk stimulation ved forskellige former for ’legetøj’. Der kan være god beskæftigelse i papkasser og andet, der danner tunneller, noget at grave i, noget at bygge huler i, kaninpiller i foder-

DYRLÆGEN • 5/2018

15

bolde (til katte), grankogler og så videre, for ikke at tale om kontakt med artsfæller og mennesker.

Alt, hvad der tilgodeser kaninens naturlige behov for at gnave, gemme sig, løbe etc. vil afholde den fra at gå i lag med ting, som i menneskeøjne er uhensigtsmæssigt eksempelvis ledninger.

Den rigtige fodring Kaninens tarmsystem er skabt sådan, at den er i stand til at udnytte store mængder træstof, som findes i græs, urter og grene. Den har store tarmafsnit, hvor foderet nedbrydes af en mængde bakterier i en fin indbyrdes balance. Man kan sige, at det ideelle foder er det, som kaninen vil kunne indtage i naturen – og heri indgår hverken korn eller gulerødder.

Grovfoder som græs og hø har et lavt energiindhold og et optimalt Ca/P forhold på 1,5:1, og kaninen er nødt til at spise store mængder for at blive mæt. Dette er en forudsætning både for en normal afføring, et normalt tandslid og vedligeholdelse af normal vægt.

De gængse supermarkedsfoderblandinger indeholder korn, nødder, frø og foderpiller. Her findes et højt energiindhold og et Ca/P forhold på 1:4. Når kaninen får lov at vælge selv, spiser den nødder og frø først og lader resten ligge. Hvis ejeren kasserer denne rest og fylder op med nyt, lever kaninen af disse fede foderemner og har ikke meget appetit til grovfoderet. Denne fremgangsmåde kan føre til fejlernæring, fedme, dårlig mave og værst af alt tandlidelser, som kan være fatale.

Kaniner skal altid have adgang til rent vand, også selvom der i perioder med meget saftfoder ikke vil blive drukket ret meget.

16

DYRLÆGEN • 5 /2018

Mængden af mad De bedste foderpiller til kaniner har formalet grønmel som hovedingrediens, og de giver ikke kaninen mulighed for at vælge selv. De indeholder desuden vitaminer og mineraler. Mængden af foderpiller skal rationeres: • 2,5-4,0 kg kanin = ¼ dl pr. dag • 4,0-5,0 kg kanin = ½ dl pr. dag • > 5,0 kg kanin = ¾ dl pr. dag Dette er ikke ret meget, og der findes også folk, der mener, at det er helt unødvendigt til dyr, der ikke skal producere hverken unger eller kød (til slagtning).

Herudover skal der hele døgnet være fri adgang til hø af god kvalitet (ikke wrap) og selvfølgelig frisk vand.

Kaniner er altædende, når det kommer til grønt, og de kan tåle langt de fleste varianter af grøntsager og rodfrugter, når blot de spiser godt med hø ved siden af. Det er vigtigt, at der varieres og ikke tildeles for store mængder af den samme slags.

Frugt bør kun gives som godbidder på grund af det høje indhold af sukkerarter.

Grene er særdeles gavnlige. Det er lige meget hvilken slags grene. Man bør blot undgå stenfrugter (blomme og kirsebær), da de indeholder blåsyre. Der er tradition for at anbefale grene fra frugttræer, men det er ikke nødvendigt kun at holde sig til dem.

Rigelige mængder fiberholdigt foder holder kaninens

Kaniners fordøjelses­system er indrettet til at forarbejde store mængder fiberrigt foder som grene. Grene er gavnlige, fordi kaninen bruger tid på at afbarke disse, fremfor hurtigt at spise sig mæt i foderpiller.

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling  Sund økonomi  Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.: • Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertestillende og reducerer ødemer.

Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

• Gigt • Skader på hov, klov og poter

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.084 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS

Telefon 5945 6400

Gasværksvej 8 4300 Holbæk

info@pmlas.com www.pmlas.com

og nødder med mere, kan der udvikles en nutritionel osteodystofi på grund af Ca-mangel. Dette medfører en nedsat knogledensitet og en svækkelse af de periodontale ligamenter. Disse er meget specielle, idet de skal holde tanden fast samtidig med, at de skal tillade, at den vokser kontinuerligt. Når de svækkes, roterer tænderne i alveolen, og denne tilstand er desværre irreversibel.

Dyrlæge Kirsten Boeck vil gøre op med den udbredte tankegang om, at det er i orden at holde kaniner alene i for små bure på børneværelser og carporte. Derfor oplyser hun om kaninvelfærd og korrekt fodring.

tarmkanal sund og funktionsdygtig. Større mængder findelt, letfordøjeligt foder som korn og kaninpiller, og mangel på fiber kan forrykke balancen, så tarmsystemet kan ’gå i stå’. Der kan også opstå diarré på grund af forkert fodring. Begge dele kan være livstruende for kaninen.

Kaniner er såkaldt pseudodrøvtyggere, hvilket dækker over, at de æder noget blød afføring (cecotropher) direkte fra endetarmsåbningen. Dette er ikke rigtig afføring, men føde, der er blevet bearbejdet i blindtarmen. Disse små bløde knolde indeholder vigtige næringsstoffer og vitaminer, og denne adfærd er helt nødvendig for en normal tarmfunktion. Det kan blive kritisk, hvis ikke kaninen kan udføre den på grund af fedme, smerter eller sygdom.

Tænderne Omkring halvdelen af alle dyrlægekonsultationer vedrørende kaniner drejer sig om tænder, så her er det vigtigt for dyrlæger at have en solid basal viden.

Kaniner er ikke gnavere men såkaldte lagomorpher. Denne zoologiske undergruppe, de støttetandede, hvortil også harer hører, har to små støttetænder på bagsiden af de to fortænder.

Derudover har de fem kindtænder i hver side i maxillen og seks i mandiblen.

Alle tænderne er rodåbne (aradiculære), og de vokser hele livet. De kan vokse med op til tre millimeter om ugen.

Tyggebevægelserne går fra side til side og er meget hurtige omkring 200/min. Et af de første tegn på tandproblemer er, at tyggebevægelserne bliver langsommere.

Mandiblen er smallere end maxillen, hvilket disponerer for udvikling af tandspidser ud mod kinden i overmunden og ind over tungen i undermunden.

De meget populære brachycephale racer, hvortil blandt andet løvehovedvarianten hører, er genetisk disponerede for tandproblemer, idet deres underkæbe er forholdsvis lang (uden at de dog fødes med underbid, som det ses hos brachycephale hunde og katte). Disse racer er ekstra følsomme for fejlfodring.

Kanintænder er lavet til græs, og heri findes et optimalt Ca/P forhold. Hvis kaninen får en for stor del af sin ernæring fra korn

18

DYRLÆGEN • 5 /2018

Malocclusion Dette syndrom er multifaktorielt, men foderets struktur og næringsindhold er de primære faktorer i udviklingen.

Da tænderne vokser kontinuerligt, er det essentielt, at sliddet holder trit med eruptionen. I modsat fald vil man få længere tandkroner, som vil bevirke, at munden spiles op, og kaninen får svært ved at tygge. Fortænderne i undermunden kan komme frem foran fortænderne i overmunden, derved mistes den slibende effekt, de har på hinanden.

Videreudvikling af tilstanden er gennembrud af kindtændernes rødder til underkanten af mandiblen og op i øjenhulen, fortænderne kan bryde igennem pallatum durum. Dette er ofte en kombination af nedsat slid og osteodystrofi. De fejlstillede tænder disponerer for sekundær infektion, således at osteomyelitis og tandrodsabscesser er hyppige komplikationer. Er det kommet så vidt, har kaninen problemer.

Hvad er symptomerne på malocclusion?

• Kaninen vil gerne spise, men har svært ved det.

• Tyggebevægelserne bliver langsomme.

• Den magrer af, men det skjuler sig inde under pelsen.

• Fortænderne bliver lange og fejlstillede, og der opstår underbid.

• Fortænderne bliver rillede, ru og matte.

• Kindtænderne får meget lange kroner og udvikler tandspidser.

• Kaninen savler og er våd på hagen, halsen og forbenene.

• Pelsen er usoigneret.

• Der kan evt. mærkes knogleopdrivninger under mandiblen.

• Der kan være tandrodsabscesser.

• Der kan være øget eller purulent tåreflåd.

Desværre kan lidelsen være fremskreden, inden ejeren bliver opmærksom på den, og det stiller ofte dyrlægen i en position, hvor der ikke er udsigt til varig helbredelse. Er der først sket en rotation af tænderne i alveolerne, er dette irreversibelt, og tandabscesser stiller ligeledes en dårlig prognose.

Behandling og prognose ligger udenfor denne artikels regi.

Hvorfor opstår malocclusion?

I vild tilstand ville kaninen leve udelukkende af store mængder groft, fiberholdigt og tandslidende foder.

I fangenskab gives tørfoder og mindre slidende grøntsager som gulerødder, salat og frugt. Tørfoderet knuses af kindtænderne med en horisontal tyggebevægelse, og den latero-laterale bevægelse overflødiggøres til dels. Eruptionen vil dermed overstige sliddet, og der fremkommer tandspidser, som er første trin i den kedelige spiral.

Helt galt kan det gå, hvis der fodres med den type foderblandinger, hvor kaninen selv kan vælge, og hvor ejeren, i misforstået godhed, hele tiden kasserer det, der er levnet og fylder op med nyt. Derved forskydes Ca/P balancen og osteodystrofi opstår.

Disse faktorer sammenholdt med en genetisk disposition er ansvarlige for malocclusion.

Hvordan kan dyrlæger medvirke til ”det gode kaninliv”?

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om den rigtige fodring og den rigtige måde at holde kaniner på. Desværre er det kun et fåtal af kaniner, der kommer til sundhedstjek og vaccination hos dyrlægen, så det kan være en udfordring at få formidlet denne vigtige viden videre. Heldigvis kommer en del til neutralisering, og budskabet kan også spredes via hjemmeside og brochurer.

En af de store glæder ved at have kæledyr er at fodre dem og se dem spise med god appetit, og kaniner kaster sig altid glade over foderpillerne. Så kunsten er at bringe ejerne til en forståelse af, hvad der er godt for kaninens sundhed, og at det er ejerne, der skal styre hvad og hvor meget, der skal fodres med.

På samme måde skal der gøres op med den udbredte tankegang, at det er i orden at holde kaniner alene i små bure.

I samarbejde med dyreværnsorganisationer vil der forhåbentlig være mulighed for at forbedre forholdene for kaninerne og dermed give dem et langt og godt kaninliv.

Kaniner er sociale dyr, som trives ved at være sammen med andre kaniner, fortæller dyrlæge Kirsten Boeck.

Når kvalitet kun er godt nok!

NYHE

D

CS 5460 Ultrasoft

CS 3960 Soft

CS ATA

CS SUR Surgical

CS 708

ADS 350

ADS 350 Display Box

CURAPROX SPECIAL TANDBØRSTER

EDs NbYdiH kt re e ho Kø CURAPROX

tlf. 70 26 81 70

Tandbørster til hunde og katte stiller store krav. De skal være tætte i hårene så de fjerner maksimale mængder plak. Med vores special tandbørster kan vi løse individuelle behov. CURAPROX tandbørste fibre er ikke lavet af nylon men af super bløde CUREN® filamenter. Du får nemt adgang til svær tilgængelige områder. Fås i assorteret farver.

CURASEPT ADS 350 KLORHEXIDIN GEL En klorhexidin-holdig gel til periodevis behandling af infektioner i parodontium. Den indeholder 0,5% klorhexidin. Findes som 30 ml tube eller som Display box med 20 stk. 5ml tuber.

Bestil og køb direkte på tlf. 70 26 81 70 · curaprox.dk

DYRLÆGEN • 5/2018

19

VELFÆRD FOR KANINER

Kæmper for bedre vilkår for kaniner Kaninværnet er Danmarks første og eneste dyreværnsforening, der udelukkende har fokus på kaninvelfærd. Foreningen mener, at dyrlægerne har et stort arbejde med at oplyse om kaninvelfærd og korrekt fodring og indfører nu et kaninregister. og derfor har vi dannet Kaninværnet, der fremover skal sikre bedre vilkår for danske kaniner gennem mere tilgængelig information til både ejere og landets dyrlæger,« siger formand Rasmus Svoldgaard Nielsen.

Rasmus har en kandidatgrad i administration og er tidligere landskoordinator i dyrerettighedsforeningen Dyrenes Alliance.

Formand Rasmus Svoldgaard Nielsen driver også kaninfristedet Domus Ninus, som giver kaniner mulighed for at leve frit. Dværgvædderblandingen Olga er på ferie på kaninhotellet Domus Ninus.

Af Cecillie Fabritius Andersen – Foto Rasmus Svoldgaard Nielsen

Kaniner er det tredje mest populære kæledyr i Danmark. Alligevel er mange danske kaniner fejlernærede og lever i for små bure, som ikke tilgodeser deres naturlige behov for at kunne hoppe frit.

Som konsekvens af, at kaniners adfærd ofte misforstås, blev Kaninværnet etable­

20

DYRLÆGEN • 5 /2018

ret i april 2017. Kaninværnet er Danmarks første og eneste dyreværnsforening, der kun koncentrerer sig om kaninvelfærd. »I de fleste tilfælde skyldes kaninernes dårlige kår, at deres ejere ikke har den nødvendige viden til at sikre optimale vilkår. Samtidig kan vi se, at der også ligger et stort arbejde hos dyrlægerne i at oplyse om kaninvelfærd, burstørrelse og korrekt fodring. Det vil vi lave om på,

Kaniner er misforståede Kaninværnet arbejder for at oplyse om kaninvelfærd, og det kræver et stort oplysningsarbejde om korrekt fodring og udfordringerne ved at holde sin kanin i et for lille bur. »Kaniner er meget populære i de danske hjem, men de bliver ofte opfattet som et ’andenrangskæledyr’ eller et slags ’begynderdyr’, hvor familier kan prøve kæledyret af i et par år, til de er klar til eksempelvis en hund eller kat. Kaniners status som nuttede ’børnedyr’ betyder, at mange kaniner aflives eller indleveres på internater, når deres unge ejere har mistet interessen for dyret,« siger Rasmus Svoldgaard Nielsen.

Kaninværnet ser en tendens til, at den manglende viden om kaniners behov betyder, at kaninernes adfærd bliver fejlfortolket – et eksempel på dette er videoer, der florerer på de sociale medier af kaniner, der bliver badet i håndvaske, fortæller formanden. »Denne form for mistrivsel sker ikke nødvendigvis fordi, ejerne er ligeglade med deres kaniner. Tværtimod. Den opstår, fordi signalerne mistolkes. Kaniner kan godt fungere som kæledyr til børnefamilier, men da de er byttedyr, har de en

anden natur end eksempelvis en kat,« forklarer Rasmus Svoldgaard Nielsen.

Kaninværnet vil afhjælpe disse problemstillinger og er ved at danne en børnekaninklub. »Vi er i gang med at støbe fundamentet til en børneklub med en underside på hjemmesiden med forskelligt materiale for børn om, hvad kaniner kan lide, og hvad kaniner ikke bryder sig om, så børn fra en tidlig alder kan lære om kaninvelfærd og trivsel,« fortæller han.

begrænsede uddannelsesmæssige muligheder inden for kaniner i Danmark,« siger formanden.

Kaninværnet er i dialog med dyrlæger i England for på sigt at kunne tilbyde et kaninkursus for danske dyrlæger. Foreningen prioriterer at etablere et samarbejde med landets dyrlæger, hvor Kaninværnet afholder et kaninkursus med udenlandske kanineksperter og opretter en liste over dyrlæger, som har kaninrelateret uddannelse.

Kaninregister Vi vil sørge for, at de danske Dyrlæger mangler kendskab Som et nyt tiltag indfører Kaninværnet kaniner får mere plads, korrekt Kaninværnet har lanceret en ny hjemet kaninregister, som der i dag findes til foder og bedre sygebehandling. meside, hvor de udarbejder nyheder om hund og kat. Kaninregisteret blev lanceVejen til målet er oplysning. blandt andet adoption, trivsel og foder. ret i juni.

Rasmus Svoldgaard Nielsen, Foreningen kommunikerer også gennem »Dyrlægerne skal have et login til Kaformand for Kaninværnet målrettede Facebook-kampagner, der ninværnets hjemmeside, da vi vil sikre skal ramme kanininteresserede. personlige data. På hjemmesiden kan »Vi vil sørge for, at de danske kaniner man som dyrlæge udfylde en kort formufår mere plads, korrekt foder og bedre lar, hvor man anmoder om et login. Hersygebehandling. Vejen til målet er oplysning,« slår Rasmus efter vil jeg kontakte klinikken og tildele dem et login, som de Svoldgaard Nielsen fast. kan benytte i kaninregisteret. På sigt vil man kunne benytte Kaninværnet målretter informationen efter henholdsvis ejere samme login til de øvrige dyrlægerelaterede ting, vi har på og dyrlæger, da dyrlæger har behov for en anden form for viden programmet,« fortæller Rasmus Svoldgaard Nielsen. end ejerne.

Kaninværnet opfordrer alle dyrlæger til at appellere til ejerne »Hos dyrlægerne i Danmark har vi erfaret et manglende kend- om at få chipmærket deres kaniner. skab til kaniner. Det er der forskellige grunde til. For det første »Får man som dyrlæge en kanin ind, vil man med kaninregier det først nu, at ejerne er begyndt at interessere sig for at steret hurtigt kunne slå kaninens historik op på hjemmesiden. bruge penge på deres kaniner, og det kræver veterinærerfaring Historikken kan være afgørende for at kunne sætte en hurtig – men er der ikke nogen, der har villet betale, så får dyrlægerne og korrekt behandling i gang. Samtidig betyder registeret, at ikke noget erfaring. For det andet kan vi se, at der er meget vi også vil kunne hjælpe bortkomne kaniner hjem til Formand Rasmus Svoldgaard Nielsen sammen med kaninen Else af racen Stor Sølv. Rasmus Svoldgaard Nielsen arbejder for bedre vilkår for danske kaniner.

DYRLÆGEN • 5/2018

21

Fra venstre hermelinen Hugo, dværgvædderblandingen Olga og løvehovedblandingen Frida. Som et nyt tiltag lancerer Kaninværnet et register, hvor man kan registrere sin kanin på Kaninværnets hjemmeside.

deres ejere. Kaninregisteret gør det samtidig svært bare at smide sin kanin ud, når man bliver træt af den, som desværre er noget af det, vi oplever i dag,« fortæller formand Rasmus Svoldgaard Nielsen.

Kaninværnet arbejder for at gøre kaninregisteret lovpligtigt, så alle danske kaniner bliver samlet i registeret. »Gør man kaninregisteret lovpligtigt, vil det skabe en større bevågenhed omkring kaninvelfærd. Et lovtiltag vil naturligvis have en umiddelbar effekt, men det handler i høj grad også om at højne kaninernes agtelse i befolkningen, så de ikke bliver betragtet som et ’andenrangskæledyr’,« siger Rasmus Svoldgaard.

Rabbit friendly clinics Foreningen arbejder for at gøre danske klinikker ’rabbit friendly’. »Vi er i gang med at udarbejde nogle kriterier for, hvad klinikkerne skal opfylde for at kunne kalde sig ’rabbit friendly’.

Ordningen vil på sigt fungere, som når caféer skal opfylde en række kriterier for at kunne få en glad smiley fra Sundhedsstyrelsen og vil være vores garanti til ejerne for, at klinikken tager korrekt hånd om deres kanin. Bestyrelsesmedlem og veterinærsygeplejerske Dorte Rande sparrer netop med flere dyrlæger for at finde nogle fornuftige og realistiske kriterier for, hvordan kriterierne skal udarbejdes. Men de er endnu ikke fastsat,« siger Rasmus Svoldgaard Nielsen, der mener, at der er stort potentiale for klinikkerne i at have et større fokus på kaniner. »Vi oplever, at klinikkerne også er opmærksomme på den manglende ekspertise og efterspørger den viden, vores kaninkursus vil indeholde. Kurset og kaninordningen vil give klinik-

22

DYRLÆGEN • 5 /2018

kerne mulighed for at positionere sig som eksperter, hvilket er noget af det, vi mangler i dag. Det giver mening for dyrlægerne at rette fokus mod kaninerne, da vi tydeligt ser, at markedet er i vækst, og ejerne nu er parate til at bruge penge på kaninerne. Med mere viden om kaninvelfærd hos ejerne og større ekspertise hos dyrlægerne er det et område, der har stort vækstpotentiale i fremtiden,« siger Rasmus Svoldgaard Nielsen.

Kaninværnet • Kaninværnet er Danmarks første og eneste dyreværnsforening, der alene har fokus på kaninvelfærd.

• Foreningen er etableret fordi, der mangler oplysning om kaniner og deres adfærd. Kaniner er et populært og samtidig meget misforstået kæledyr, fortæller formand Rasmus Svoldgaard Nielsen.

• Foreningen mener, at mere viden hos ejere og dyrlæger vil sikre høj velfærd blandt danske kaniner.

• Kaninværnet består af en bestyrelse af fem medlemmer, som varetager foreningens opgaver.

• Et årsmedlemsskab koster 150 kroner.

Flest vælger AgriA

når hest, hund, kAt og mindre dyr skAl sygeForsikres! * ... og det er vi rigtig stolte AF

møder du en hund er der 46% chance for, at den har en sygeforsikring. tallet er stigende og det er vi glade for - først og fremmest på dyrenes vegne.

vi dækker stort & småt

genoptræning - medicin - allergi - Forl knæ- & rygsygdomme - hd/Ad/oCd mælketænder/fejlbid - kemoterapi fødselskomplikationer & kejsersnit Ct/mr - medfødte/arvelige sygdomme - og meget meget mere...

vi AFregner På 15 minutter

vi afregner direkte til klinikken. dyreejeren betaler kun sin egenandel. kontakt os for oprettelse af aftale.

Agria Dyreforsikr Specialister i dyref ing orsikringer med mere end 12 8 års erfaring

vi kender din dAgligdAg

vi har flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker ansat. de hjælper med spørgsmål om forsikring og ved skadebehandling. det er med til at sikre høj faglighed, når vi rådgiver om forsikring, men også hvis der bliver brug for den.

vi gir rABAt På din Forsikring

er du dyrlæge eller vsP aktiv i praksis får du 10% i rabat på dine forsikringer hos os.

vi stØtter veterinærForskning

Agria dyreforsikring og skk Forskningsfond giver årligt knap otte millioner svenske kroner til fordel for kæledyr. Pengene går bl.a. til projekter i veterinærmedicin, genetik, etologi samt forskning om selskabsdyrs psykiske, sociale og økonomiske betydning. *undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet yougov på vegne af Agria dyreforsikring. der er i alt gennemført 1018 CAWi-interview med danske dyreejere i alderen 18+ år i perioden 27. marts - 14. april 2018. undersøgelsen viser blandt andet at 14% katte og 38% heste i dag har en sygeforsikring. læs mere om undersøgelsen på vores hjemmeside.

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

DYRLÆGEN • 5/2018

23

Vi fejrer vores nye webshop med masser af super skarpe tilbud Find tilbuddene på mediqvet.dk, hvor du også har mulighed for at deltage i konkurrencen om en iPad Mini.

MEDIQVET.DK - KUN FOR DYRLÆGER

www.mediqvet.dk

Faste lave priser på 1.200 produkter Vind en iPad Mini

MediqVet.dk - dyrlægernes nye webshop

Login på mediqvet.dk og se de skarpe tilbud og deltag i vores konkurrence om en iPad Mini.

Se også hele vores sortiment altid til faste lave priser.

Mediqvet.dk er dyrlægernes nye webshop med masser af relvante veterinærprodukter til din dyrlægeklinik.

Har du ikke allerede et login og et password til webshoppen – så ring til Pernille på 22 49 00 15.

Tilbud og konkurrence gælder frem til den 30. november 2018.

Kontakt vores veterinærkonsulent Pernille Kastrup, som vil hjælpe dig med introduktion til MediqVet.dk, rådgive dig om produkter og ydelser, samt sætte dig i forbindelse med relevante produktchefer.

Vores veterinærkonsulent, Caroline Holse er pt. på barselsorlov.

Pernille Kastrup Få sidste nyt fra Pernille og Caroline.

Følg os på Facebook: Mediq Danmark for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 22 49 00 15 pernille.kastrup@mediq.com

?????????

DANSK HUNDEREGISTER

Dansk Hunderegister bliver digitalt, så besiddere fremover kan foretage besidderskifte online. Det vil give færre henvendelser til dyrlæger om besidderskifte og registrering, vurderer sekretariatschef fra Dansk Hunderegister Jan Rodtwitt.

Hunderegisteret bliver digitalt Dansk Hunderegister gør det muligt at foretage besidderskifte online via deres opdaterede hjemmeside. Det vil fremover give færre henvendelser til dyrlæger om registrering og besidderskifte.

Af Cecillie Fabritius Andersen

Fra oktober i år er Dansk Hunderegister overgået til et nyt digitalt system, som gør det mere enkelt at foretage besidderskifte. »Efter ønske fra mange besiddere går hunderegisteret digitalt, så man fremover selv kan lave besidderskifte online, når man eksempelvis sælger sin hund,« siger sekretariatschef fra Dansk Hunderegister Jan Rodtwitt. »Det er en stor hjælp, at det hele nu kan gøres online. Det bliver meget lettere for besidderne at opdatere deres oplysninger, og det kommer hundene til gavn, når vi eksempelvis skal finde deres besidder, hvis de er løbet væk,« siger Maria Rønde Jakobsen, der er internatsleder i Dyreværnet.

Det er hundebesidderens ansvar at få hunden registreret i Dansk Hunderegister.

26

DYRLÆGEN • 5 /2018

Skifter hunden besidder, skal besidderskiftet også registreres i registret. »Hundebesiddere kan nu lave besidderskifter online på deres hunde ved at logge ind på hundens side via NemID og angive oplysninger for den nye besidder. Køber logger herefter ind på et link, man modtager via mail og bekræfter besidderskiftet. På den måde er hunden besidderskiftet og vil blive slettet i registeret fra den nuværende besidder og ført over til den nye besidder« siger Jan Rodtwitt.

Mail vil være primære kommunikationsform Dansk Hunderegister vil ikke længere sende besidderskifte- og registreringsattester ud med posten. Disse vil fremover blive sendt via mails og lagt på hundens stamkort. »Besidderne vil altid have registrerings­ attesten ved hånden – enten på deres

mail eller på hundens stamkort – og de skal ikke længere tænke på brugernavn og adgangskode, da de logger sig ind med deres NemID. Det gør det lettere at håndtere,« siger Jan Rodtwitt.

Med det nye digitaliseringsprojekt har Dansk Hunderegister et mål om at rationalisere arbejdsgangene i forbindelse med de mange årlige besidderskifter. »I min indbakke lå der i morges over 800 registreringsattester, der skal printes, sorteres, pakkes i konvolutter, mærkes med porto og sendes afsted fra posthuset.

Det kræver tid og ressourcer, vi gerne vil bruge mere effektivt,« siger sekretariatschefen.

Jan Rodtwitt har en forventning om, at digitaliseringsprojektet vil være en økonomisk gevinst for Dansk Hunderegister. »Selvfølgelig er der nogle, der ikke har adgang til mails eller ikke ønsker at være

deler vores foldere til hundebesidderne, og vores opdaterede folder indeholder også relevant information, at man nu kan besidderskifte online,« siger han.

digitale. Dem hjælper vi selvfølgelig fortsat med at foretage besidderskifte, men vi tror dog på, at det for de fleste vil være en lettelse, at det hele nu bliver digitalt og kan klares med et par enkelte klik,« siger Jan Rodtwitt.

Færre henvendelser til dyrlæger om besidderskifte Dansk Hunderegister får et nyt og opdateret website, der guider hundebesidderne igennem besidderskiftet, og derfor vurderer sekretariatschefen, at det også vil give dyrlægerne færre henvendelser om hjælp i forbindelse med besidderskifte. »I dag går mange besiddere til dyrlægen og beder om hjælp til at besidderskifte deres hund, selvom dyrlægen ikke kan foretage besidderskiftet – det vil dyrlægerne heller ikke kunne fremover.

Men processen bliver enklere, så det bliver lettere for hundebesidderne selv, og selvfølgelig også for dyrlægerne at guide igennem processen, hvis de skulle få nogle henvendelser,« siger Jan Rodtwitt.

Dyrlægerne er en nær samarbejdspartner for Dansk Hunderegister, og derfor

Som et alternativ til det fysiske ’blå kort’ findes der nu et link på hundens side, hvor man som besidder kan hente sin hunds registreringsattest og lægge den på sin smartphone, så man altid har sin hunds oplysninger ved hånden, fortæller sekretariatschef Jan Rodtwitt.

håber sekretariatschefen, at de praktiserende dyrlæger vil hjælpe med at kommunikere budskabet om digitaliseringsprojektet, når de møder besidderne på klinikkerne. »Vi har stor gavn af, at dyrlægerne ud-

NYT VETERINÆRT APOTEK -LET OG HURTIG BESTILLING AF VETERINÆRMEDICIN ONLINE

Dansk Hunderegister bliver koblet til CPR Fra oktober vil Dansk Hunderegister med jævne mellemrum udsende mails til samtlige personer i Dansk Hunderegister for at sikre, at CPR- og telefonnummer samt mail er registreret korrekt, og at den eller de hunde, vi har registreret til personen fortsat, er korrekte. »Som en del af digitaliseringsprojektet bliver vi koblet op til CPR-registreret. Det betyder, at vi eksempelvis får oplysninger om adresseændringer derfra. Hidtil har vi ikke kunnet sende noget, hvis adresseændringen ikke har været registreret i registret. Nu sker sådanne ændringer automatisk, så det eneste man skal sørge for, er at få opdateret sine oplysninger i registeret,« siger Jan Rodtwitt.

Alle oplysninger vedrørende CPR vil blive hostet af en sikker server hos Itadel (tidligere TDC-hosting) i Danmark.

Løsningen fra VetApo.dk tilbyder blandt mange andre ting: ∙ Online bestilling til brug i praksis via PC, mobil eller tablet ∙ Egen supportafdeling med faglært personale ∙ Gratis dag til dag levering ved bestilling inden kl. 15 ∙ Mulighed for ekspreslevering samme dag

Bestilling af medicin til brug i praksis - nemt, enkelt og hurtigt.

Er du ansvarlig for bestilling af medicin til brug i praksis?

Er du frustreret over, at det skal være så gammeldags, tidskrævende og besværligt at bestille medicin?

Glæd dig, for nu kan VetApo.dk tilbyde en unik og moderne løsning, som vil gøre medicinbestillingen til en leg, til stor fordel for dig og din arbejdsplads.

∙ Fuld sortiment af veterinære og humane lægemidler ∙ Se de til enhver tid gældende og aktuelle priser på dine produkter når du bestiller ∙ Indekseret søgefunktion: indikation, lægemiddel, indholdsstof, dyr og administrationsvej ∙ Du kan se produktbeskrivelse (SmPC) og bestille uden at skulle skifte hjemmeside ∙ Vi efterlever de højeste lovmæssige elektroniske sikkerhedskrav med bl.a. krypteret bestilling og enkel og let signering.

VetApo.dk

Algade 51 . 4000 Roskilde +45 44 22 42 62 E-mail: info@vetapo.dk

DYRLÆGEN • 5/2018

27

MOLEKYLESKANNING

WMIC-konferencen husede en større kommerciel udstilling af skannere og skanningsudstyr, som kan anvendes i den prækliniske forskning på dyr og kliniske forsøg på dyr og mennesker.

World Molecular Imaging Congress 2018 - indtryk fra en konference i det nordvestlige USA

28

DYRLÆGEN • 5 /2018

For at nedbringe forbruget af antibiotika er der akut brug for bedre diagnostik. En metode til at stille præcise diagnoser kan være molekylær imaging, som i september var temaet for konferencen ’Visualizing biology to improve medicine’ Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d.,PET-centret ved Aarhus Universitetshospital

Fra guldfeber til molekylær imaging Storbyen Seattle i det nordvestlige USA er bedst kendt for sin imponerende itindustri og for at være arnestedet for grunge-musiken. Bill Gates trådte sine barnesko her, og det var også her, at musikeren Kurt Cobain døde kun 27 år gammel. Længe før grundlæggelsen af firmaer som Microsoft og musikgrupper som Nirvana var det guldgraveriet i Klondike, der gav byen sine store indtægter, idet den var hovedleverandør af udstyr til de op mod 100.000 eventyrlystne guldgravere, der i 1897-1898 var ramt af guldfeberen og derfor måtte til Canada for at prøve lykken. Seattle er den dag i dag en dynamisk by, der hellere ser sig selv som outsiderne i nordvest end som veletableret metropol. Uden om byen findes omfattende naturparker, og fra havnen udgår nogle af verdens bedste hvalsafarier, som blandt andet byder på spækhuggere og pukkelhvaler.

I de senere år er Seattle blevet kendt som en yndet konferenceby. I september 2018 dannede den således rammen om World Molecular Imaging Congress (WMIC), som er den årlige internationale konference for skanning på molekylært niveau ­– altså i modsætning til traditionel scanning, hvor man ser hele patientens indre. Årets tema for WMIC var ’Visualizing biology to improve medicine’, og det tema levede konferencen til fulde op til.

Måle mitokondrie-aktivitet Mitokondrierne hos et menneske siges at producere så meget som seks kilo energirige ATP-molekyler hver dag. Mitokondrierne har fået fornyet interesse i de senere år, efter at det har vist sig, at en lang række sygdomme hos såvel dyr som mennesker skyldes deres dysfunktion, som fører til energimangel i cellerne. Det drejer sig naturligt nok særligt om sygdomme i organer, der har et særligt højt energiforbrug, såsom hjertet, musklerne og hjernen.

Den nye viden om mitokondriernes rolle i sygdomme skyldes i høj grad forbedrede teknikker, der gør det muligt at studere deres funktion. I de senere år er også molekylær imaging taget i brug, så at det nu er muligt at undersøge mitokondriernes funktion non-invasivt i levende dyr og mennesker. Med specifikke sporstoffer er det således muligt at måle omsætningen af en række molekyler, der indgår i Krebs cyklus. Nye skanningsmetoder vil utvivlsomt afsløre, at endnu flere sygdomme, end dem vi kender i dag, har rod i dårligt fungerende mitokondrier.

Bedre diagnostik af infektioner Antibiotika er globalt set de mest anvendte lægemidler, idet der i 2015 blev anvendt omkring 42 milliarder doser DDD (defined daily doses). Prognosen forudsiger, at der i 2030 bliver anvendt 200 procent flere doser end nu. På globalt plan er antibiotika-resistens et stort og voksende problem, og i mange lande slås man allerede i dag med multiresistente bakterie-stammer.

På konferencen slog en indisk-født forsker fast, at han hellere ville have leukæmi end tuberkulose, da prognoserne for effektiv behandling i dag er bedre for leukæmien.

Der er derfor akut behov for bedre diagnostik forud for behandling med antibiotika, blandt andet for at den korrekte behandling iværksættes fra begyndelsen, og for at antibiotika kun bruges, når der er behov for det.

Her kan molekylær imaging komme til at spille en central rolle, idet der arbejdes på at udvikle nye sporstoffer og skanningsteknikker, som specifikt kan svare på de afgørende spørgsmål, som enhver klinisk dyrlæge eller læge må stille sig selv: Skyldes patientens tilstand et infek­ tiøst agens, eller er der tale om en steril inflammation, hvilket agens er der i givet fald tale om, og er agens overhovedet følsom over for det valgte antibiotikum?

Det var tydligt, at disse spørgsmål optager mange forskergrupper verden over, og emnet var derfor genstand for dis-

DYRLÆGEN • 5/2018

29

og mennesker. Tarmfloraen har også i sig selv stor betydning for vores helbred. Det har vi vidst længe, men i dag er der verden over en fornyet interesse for dette, da tarmfloraen tilsyneladende har langt større betydning, end hvad man oprindeligt troede. Blandt andet ved at tarmbakterierne afgiver kemiske stoffer, der kan have helbredende eller sygdomsfremkaldende effekter på dyret eller mennesket. Stofferne kan også på afgørende vis påvirke dyrs og menneskers metabolisme, adfærd og immunforsvarets funktion.

Også inden for imaging er denne interesse ved at slå igennem, og der var på konferencen flere forskere, som præsenterede deres nyeste resultater.

Et af indlæggene handlede om at følge polysaccharid A (PSA), som bliver produceret i tarmen af B. fragilis. PSA er interessant, da det i tidligere studier har vist sig at kunne forebygge udvikling af colitis hos mennesker. Ved at fodre bakterier med en mærket precursur for PSA, kaldet GaINAz, og derefter indgive bakterierne i tarmen på kim-frie mus, er det muligt at visualisere frigivelsen af PSA til tarmcellernes overflade og mukosa.

Sådanne museforsøg kan formodentlig bruges til at forstå, hvorfor bakterierne gennem produktion af PSA forebygger colitis, og hvordan man bedst opnår en tarmflora, der forebygger colitis.

Artiklens forfatter med sine to postere: Den ene omhandlende sukkers afhængighedsskabende effekter i grisehjernen (t.v.), og den anden om injektions-teknikker for indgift af sporstoffer i grise og mus forud for PET-skanning (t.h.).

kussion i en meget lang række indlæg på WMIC. Nogle grupper arbejder i disse år på at udvikle små molekyler, der kan trænge igennem nekrotisk væv for specifikt at binde sig til de levende bakterier.

Et lovende sporstof er [18F]FDS, som kan produceres ud fra det almindeligt anvendte PET-sporstof [18F]FDG. [18F]FDS har den fordel, at den specifikt optages af enterobacteriaceae, men ikke i det omgivende væv. Dette sporstof vil derfor kunne bruges til specifik diagnostik ved mistanke om netop denne type infektion. Der arbejdes også på at udvikle nye metoder til spektroskopisk MR-skanning, hvor man med skanneren identificerer metabolitter, som er typiske for bakterierne, og som ikke produceres af dyre- og menneskeceller. På den måde vil man kunne skelne mellem steril inflammation og bakteriel infektion, og i nogle tilfælde tillige kunne skyde sig ind på, hvilke bakterier, der har forårsaget infektionen.

Tarmfloraens komplicerede kemi Bakterier har ikke kun betydning ved at give infektioner i dyr

30

DYRLÆGEN • 5 /2018

Stor posterudstilling I alt havde forskere verden over indsendt omkring 800 abstracts til konferencen. En stor del af disse, omkring de 350, blev præsenteret i form af postere, som forskerne havde medbragt til konferencen. Flere af disse postere havde direkte veterinær relevans, idet klinisk syge dyr var forsøgt undersøgt med imaging-teknikker forud for behandling af sygdomme. Der var tale om kliniske veterinære patienter. I et tilfælde havde kliniske hunde med cancer forud for operation fået indsprøjtet en markør for tumor-vævet, og det var efterfølgende langt lettere for de opererende dyrlæger at sikre sig, at de fik fjernet alt tumorvæv, samtidigt med at de kunne skåne mest muligt af det raske væv.

Konference hvert år Ovenstående er kun en smagsprøve på den enorme mængde forskning, som blev præsenteret på konferencen. Cancerdiagnostik og -behandlingsmonitorering samt hjerne- og hjertesygdomme var to andre store områder, som optog adskillige sektioner. Igennem årene har der været præsenteret temmelig meget banebrydende forskning, der siden har vundet almindelig anvendelse i den prækliniske forskning og i den humane klinik.

World Molecular Imaging Congress afholdes hvert efterår, og hver gang foregår det i en ny by. Næste år holdes konferencen i Montréal i Canada.

Læs mere på wmis.org

IF THIS FACE

"

DOESN'T CONVINCE YOU

SOMETHING'S

WRONG, I DON'T KNOW WHAT WILL."

Pets can’t talk to you about their kidneys.

Now, the Catalyst® SDMA Test helps you identify kidney disease in-house earlier than creatinine.1–3 For deeper insights into kidney health, run Catalyst® SDMA whenever you run BUN and creatinine.

© 2018 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1804029-0418-EU • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

1-3

References available at idexx.dk

DYRLÆGEN • 5/2018

31

EFTERUDDANNELSE

Kursusvirksomhed med fokus på godt arbejdsmiljø På det svenske Accesia Academy er gode arbejdsstillinger og sundt arbejdsmiljø i fokus. Kursusvirksomheden underviser dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele Europa i tandbehandling. Nu lancerer Accesia selv produkter til forebyggelse.

Af Lotte Overbjerg – Foto Accesia

Accesia Academy i Halmstad i Sverige er blandt verdens førende inden for uddannelse i veterinær tandpleje med kursister fra hele verden inklusiv Danmark. Hvert år afholdes cirka 30 dentale kurser, og den overordnede læresætning er den samme – her lærer dyrlæger og veterinærsygeplejerske et etisk, ergonomisk og effektivt håndværk, der giver lønsomhed for deres forretning. »Hos Accesia er vi dedikerede til alle

aspekter af etisk og effektiv tandpleje.

Når europæiske dyrlæger og sygeplejersker skal efteruddannes, er vores mål at være de første, de tænker på. Derfor har vi altid det nyeste udstyr og inventar i vores undervisningslokaler for praktiske øvelser og førsteklasses udstyr og forbrugsvarer i vores webshop,« fortæller Susanne Andersson, stifter og administrerende direktør i Accesia.

Seneste nyhed fra virksomheden er, at Accesia har udviklet en ergonomisk tandbørste, som er patenteret, og som fremover vil blive solgt gennem dyrlægeklinikkerne.

Alle kurser på Accesia Academy er både teoretiske og praktiske.

32

DYRLÆGEN • 5 /2018

Godt arbejdsmiljø Accesia tilbyder utallige forskellige kurser på både svensk og engelsk, og underviserne er internationale specialister fra hele Europa og USA. Eksempler på kurser er Exotic Animal Dentistry, Oral Surgery – Reconstruction, Complications after extractions, Radiology og Endodontics.

Helt fra starten i 2006 har Accesia Academy haft fokus på de fysiske omgivelser, og da centret fyldte 10 år, blev laboratorierne til de praktiske øvelser renoveret med de nyeste og mest ergonomisk korrekte faciliteter. »De fleste dyrlæger bruger mange timer

På Accesia Academy er der fokus på gode arbejdsstillinger og godt arbejdsmiljø.

Accesia hver dag ved konsultationsbordet eller operationsbordet, og derfor er det vigtigt, at de får de rigtige arbejdsstillinger, det rigtige lys og i det hele taget et sundt arbejdsklima, så de ikke får spændingsskader. Derudover er der udsugning ved hvert bord, så eventuelle dampe, slibestøv og anæstesigas ikke havner i dyrlægens luftveje. På samme måde skal dyrene have det komfortabelt, når de bliver behandlet,« forklarer Susanne Andersson.

Behandlingsbordene er desuden forsynet med antibakteriel overflade og varme. »Ved nogle behandlinger bruger vi meget vand, og det kan afkøle dyret, som jo ligger stille i længere tid, når det er bedøvet.

Derfor bruger vi borde med varme i, så dyret holder kropsvarmen under behandlingen og bedøvelsen,« forklarer Susanne Andersson.

Lys, varme og ventilation Laboratoriet, hvor de praktiske øvelser foregår, er indrettet med arbejdspladser til 24 kursister. Her er der blandt andet fokus på et godt arbejdslys ved hvert arbejdsstation. »Lyset er vigtigt, når vi arbejder i mundhulen, for at vi kan se alt. Og det nytter ikke at arbejde med pandelampe, for hvis det er meget lyst, der hvor lampen peger hen og mørkere rundt omkring, skal øjnene hele tiden omstille sig, og det er generende og hårdt for øjnene,« forklarer Susanne Andersson.

Desuden er der fokus på, at udstyret

både i øvelokalerne og i webshoppen giver færrest mulige vibrationer. Mange timer med rystende instrumenter i hænderne kan give følelsesforstyrrelser for behandleren, og derfor er det også et vigtigt fokuspunkt.

Patenteret tandbørste I efteråret 2018 har Accesia lanceret sin egen tandbørste, som er designet ud fra blandt andre Susanne Anderssons mangeårige erfaring med tandbehandling. »Alle, der har prøvet det, ved, at det kan være svært at børste tænder på en hund. Man står akavet, og det er svært at komme til. Desuden er mange af de tandbørster, vi kender, ikke optimale i forhold til hundens mund. Derfor har vi udviklet en model, der er tilpasset mundens anatomi og leveres i tre størrelser,« forklarer Susanne Andersson.

Med tandbørsterne har Accesia for første gang udviklet et produkt rettet til forbrugerne.

Accesia har indgået en aftale med Pedigree om, at Accesias tandbørster skal indgå i Royal Canins hvalpepakker, så kæledyrsejerne lærer at børste tænder forebyggende, allerede mens dyrene er unge. »Forebyggende behandling er et stort område for os. Der er ingen genvej til god mundhygiejne, men med det rette udstyr tror vi på, at forebyggelse af problemer bliver lettere for både ejer og klinikpersonale,« siger Susanne Andersson.

• Accesia AB er virksomheden bag Accesia Academy.

• Er dedikeret til alle aspekter af etisk, effektiv og rentabel dyretandpleje.

• Dækker undervisning i alle elementer at tandpleje, fore­ byggelse og behandling på cirka 30 årlige kurser.

• Leverer instrumenter, udstyr og forbrugsvarer til tandpleje.

• Blandt underviserne er danske Peter Christian Strøm, der er uddannet amerikansk og europæisk diplomate tandspecialist (DAVDC, DEVDC).

Susanne Andersson er oprindeligt uddannet veterinærsygeplejerske. Stifter af Accesia i 2004.

DYRLÆGEN • 5/2018

33

DYREETISK KLUMME

Debat med filosoffen bag dyrerettighedsbevægelsen Den verdenskendte filosof Peter Singer stillede for nylig i København op til en diskussion om dyreetik. Her tegnede der sig interessante perspektiver for en dialog mellem tilhængere af dyrerettigheder og tilhængere af dyrevelfærd.

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

I en alder af 30 år udgav filosoffen Peter Singer i 1975 bogen Animal Liberation, der bredt anses for at udgøre det ideologiske grundlag for den mere radikale dyrebeskyttelsesbevægelse, ofte kaldet dyrerettighedsbevægelsen. Denne bevægelse arbejder for, at mennesker helt skal holde op med at udnytte dyr og taler i stedet for, at vi for eksempel alle skal leve som veganere og give afkald på brugen af dyr til forsøg.

I slutningen af den forgangne sommer, 43 år efter, Animal Liberation udkom, stil-

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 35. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

34

DYRLÆGEN • 5 /2018

lede Peter Singer op til diskussion på Vegetarisk Festival i København. Jeg havde selv æren af at være vært for et arrangement med Singer, hvor emnet var dyreetik. På baggrund af dette vil jeg her præsentere Singers dyreetiske hovedargument og lægge op til en diskussion af forskelle og mulige synergier mellem Singers vision og min egen mere pragmatiske dyrevelfærdsorienterede tankegang.

Både moderne og traditionel Singer er på én gang en meget moderne og en meget traditionel filosof. Han er moderne i den forstand, at han kaster sig over emner med bred offentlig interesse.

Ud over sine dyreetiske bidrag har han blandt andet ydet indflydelsesrige bidrag til diskussioner om aktiv dødshjælp og bekæmpelse af sult og fattigdom. Han er også moderne i den forstand, at han engagerer sig i folkelige bevægelser og bruger en væsentlig del af sin tid på at tale til og diskutere med mennesker uden for den akademiske verden. Og sidst, men ikke mindst, er han moderne i den forstand, at han formulerer og formidler sine synspunkter på en måde, så de bliver synlige og inspirerer mange mennesker over hele verden.

Singer er samtidig en traditionel akademisk filosof ved, at han har været og er professor ved førende internationale universiteter, p.t. Princeton i USA og Melbourne i Australien. Han er også traditionel, idet han bygger videre på en hæderkronet klassisk etisk teori, nytteetikken, og ved at han har en kolossal tiltro til betydningen af rationelle argumenter.

Ingen forskel på lidelser Ifølge egne oplysninger er Peter Singer ikke selv nogen stor dyreelsker. Det cen-

trale argument for ham er derimod, at det rationelt set ikke kan forsvares at gøre forskel på menneskers og dyrs lidelser.

Hvis forskelsbehandlingen moralsk skal kunne retfærdiggøres, så skal der være en moralsk relevant forskel mellem de to.

Når det kommer til at påføre eller forebygge lidelse, så er forskellen mellem et menneske og et dyr, som er i stand til at lide, moralsk irrelevant.

Tænk på et dyr, der lider som led i produktionen af fødevarer. Det kan for eksempel være en so, som er fikseret i bøjle i en fareboks, mens hun farer og efterfølgende ammer sine grise – således som det er tilfældet for de fleste danske søer i dag. Der findes alternativer, hvor søerne går løse, som blot koster en smule mere.

Vi ville aldrig acceptere at påføre mennesker den slags lidelser for lidt ekstra vindings skyld – hvorfor skal vi så gøre det for et højt udviklet og følende dyr som en so?

Singers svar er, at de som affejer argumentet med henvisning til, at en so er en so, og et menneske er et menneske, udøver en betænkelig form for moralsk diskrimination. Denne måde at diskriminere på betegner han som ”speciesisme”, artsdiskrimination, som han ikke mener principielt adskiller sig fra andre former for moralsk uberettiget diskrimination såsom sexisme og racisme.

Diskrimination mellem arter Med baggrund i argumentet om artsdiskrimination når Singer frem til princippet om ”lige hensyn til lignende interesser” på tværs af dyrearter. Og med det princip i hånden kan Singer gå i gang med at se nærmere på de forskellige måder, hvorpå mennesker bruger dyr. Han har især koncentreret sig om brug af dyr til produktion af fødevarer og til dyreforsøg. Og på

begge punkter står han for en hård kritik af status quo med forsvar for vegetarisk levevis og noget nær en total afskaffelse af dyreforsøg.

Hermed står Singer i opposition til den anden betydelige, og væsentligt større, moderne bevægelse i forhold til beskyttelse af dyr: Dyrevelfærdsbevægelsen.

Folk, der som jeg selv går op i dyrevelfærd, vil typisk ikke kæmpe for at afskaffe brug af dyr til produktion af mad eller til dyreforsøg. Vi vil i stedet forsøge at reformere brugen af dyr, så den i højere grad sker på en måde, hvor lidelse undgås, og der tages hensyn til dyrenes behov. For eksempel er jeg og mange andre ligesindede engageret i at få ændret rammerne for intensiv svineproduktion, så det ikke længere er muligt at fiksere søer.

Brug for Singers udfordringer Det interessante ved Singer er her, at han med sit nytteetiske udgangspunkt et langt stykke hen ad vejen er enig med os, der går op i dyrevelfærd. I modsætning til andre teoretikere med relation til dyrerettighedsbevægelsen, der forsvarer absolutte dyrerettigheder, som enten bliver respekteret eller krænket, så mener Singer, at mindre lidelse og mere velfærd altid er af det gode.

Selvfølgelig skal tingene ses i et langsigtet perspektiv, men Singer er faktisk ikke uenig med mig i, at reformer i forhold til at forbedre dyrevelfærd overordnet set fremmer snarere end bremser den udvikling, han er tilhænger af. Uenigheden drejer sig mere om at finde den rette balance mellem mål og midler i forhold til at fremme god dyreetik. Vil kampen for mere moderate tiltag til at fremme dyrevelfærd, for eksempel for 100 procent løse søer, på længere sigt skabe bedre resultater end en mere radikal afvisning af den intensive svineproduktion?

Og her må jeg blankt indrømme, at jeg selv ofte kan komme i tvivl om effekten af mine egne og andres velmenende initiativer til at forsøge at fremme god dyrevelfærd.

Tag diskussionen om de fikserede søer – på trods af at der findes dyrevenlige alternativer med løse søer, og på trods af at emnet har været diskuteret i årtier, sker der ikke ret meget. Der er masser af god vilje og næsten ingen handling. Lige nu mangler der faktisk ikke danske landmænd, som er interesseret i at producere svin i systemer med løse søer, men deres interesse modsvares ikke af en ægte betalingsvilje længere fremme i kæden. For at ruske op i det er der brug for typer som Peter Singer, der udfordrer dyrevelfærdstankegangen på, om den ud over at dulme vores dårlige samvittighed også gør en reel forskel for dyrene. Ændringer fra 1975 til 1990 Foruden diskussionen om mål og midler til at fremme dyrevelfærd, er der en anden afgørende uenighed mellem den bevægelse, Singer støtter, og så tilhængere af dyrevelfærd. For sidstnævnte er det etisk acceptabelt af slå dyr ihjel og eksempelvis spise dem, hvis ellers de indtil da har levet et godt liv, aflivningen sker på en smertefri måde, og deres plads bliver taget af andre glade dyr. Tilhængere af dyrerettigheder ser derimod typisk på drab at dyr som den ultimative rettighedskrænkelse.

Ud fra en dyrevelfærds-tankegang kan man ligefrem argumentere for, at det ville være synd for dyrene, hvis mennesker

Peter Singer i munter meningsudveksling med Peter Sandøe i et telt på Amager. Diskussionen mellem de to pegede på, hvordan forskellige, tilsyneladende modstridende, dyreetiske tankegange kan spille konstruktivt sammen. Foto: Rocco, Dansk Vegetarisk Forening.

ikke spiste dem. For hvis vi ikke spiste landbrugsdyr, ville de jo slet ikke eksistere, og så kunne de ikke gå glade rundt på marken (forudsat, at vi har at gøre med dyr, der lever under gode forhold som kødkvæg). I den første udgave af Animal Liberation afviste Singer dog, at der kan være et moralsk hensyn at tage til potentielle glade dyr, som aldrig kommer til at eksistere.

I anden udgave fra 1990 var han dog kommet i tvivl. Således skriver han i slutkapitlet til denne udgave, ”at det ikke er nemt at forklare, hvorfor tabet af det dræbte dyr, set fra et upartisk synspunkt, ikke bliver kompenseret for ved skabelsen af et nyt dyr, som lever et lige så behageligt liv som det første dyr”. Så i 1990 var Singer åben over for det synspunkt, at der ikke er noget principielt forkert i at slå dyr ihjel, idet tabet ved drabet kan blive opvejet af hensynet til de dyr, som i stedet kommer til at eksistere. Det synspunkt stod han ved, da vi i august mødtes til diskussion i et telt på Amager til Vegetarisk Festival.

Forskel på dyr og mennesker En udfordring for Singer er så at forklare, hvordan han, hvis han accepterer slagtning af landbrugsdyr med henvisning til nytten for andre dyr, kan undgå at acceptere drab på mennesker med henvisning til nytten for andre mennesker. Kan han ikke forklare det, vil han jo blive ramt som en boomerang af sin egen kritik af artsdiskrimination. Som god nytteetiker har Singer i flere sammenhænge forsøgt sig med at argumentere for, at der er væsentlige forskelle i konsekvenserne, når det drejer sig om slagtning af glade landbrugsdyr og drab på mennesker af hensyn til almenvellet. Kort sagt vil Singer argumentere for, at mens slagtning faktisk kan forenes med dyrevelfærd, så vil bekvemmelighedsdrab på mennesker føre til udbredt utryghed.

En afgørende og relevant forskel mellem dyr og mennesker synes her at være evnen til at forudse og frygte døden.

Personligt ser jeg med glæde tilbage på diskussionen med Peter Singer, der til fulde levede op til sit ry som en rationel nytteetiker, og som derudover er et venligt og humoristisk menneske. Det afgørende budskab, som jeg tog med hjem, er, at konflikten mellem dem, der tilslutter sig dyrerettighedsbevægelsen og dem, der tror på dyrevelfærd, kan vendes til et frugtbart samspil mellem gode visioner og pragmatisk handling.

DYRLÆGEN • 5/2018

35

KRYBDYR

Perfekt kombination af krybdyr og forskning Det er lykkedes dyrlæge Mark Krabbe at kombinere sine to store interesser, forskning og krybdyr.

Forskningen pirrer hans nysgerrighed, og krybdyrene er hans helt store passion. havde konsultation for krybdyr om lør­ dagen.

Dyrlæge Mark Krabbe har fundet sin helt »Det har været et fint samarbejde. Dyregen kombination af nicher, der tilsam- lægehuset Gentofte har ikke en specialist men udgør hans drømmejob. I hverdagen i krybdyr, og de har været glade for at arbejder han inden for forskning i medi- kunne henvise deres krybdyrsejere til cinalindustrien, og om lørdagen får han mine lørdagskonsultationer, så de beholtid til sin helt store hobby, som er kryb- der kunderne i klinikken. Det har også dyr. været en fordel for mig, fordi jeg fik kun»For mig er min der igennem kli­ nuværende arnikken,« siger bejdssituation tæt Mark Krabbe. på at være mit Efter 20 år i drømmejob. Jeg krybdyrsmiljøet har altid haft inhar han dog så teresse for forskmange kontakter, ning – det var en at han ind imelJeg er glad for, at helbred af grundene til, lem må have generelt har fået mere fokus jeg blev dyrlæge. vente­liste. Blandt blandt krybdyrsejere.

Men siden jeg var de faste kunder er Mark Krabbe, dyrlæge. barn, har mit der flere samlere, hjerte ligget hos og hvis der eksemkrybdyrene, så det pelvis er flere end at jeg kan kombinere mine to passioner 10 slanger, der skal tilses, kører dyrlægen og kalde det mit job, det er jo perfekt,« på hjemmebesøg i stedet for at hive dem siger Mark Krabbe. ned i klinikken. De flittigste samlere har I hverdagen er han ansat som forsøgs- mellem 70 og hundrede slanger og andre leder inden for præ-klinisk kontraktforsk- krybdyr, fortæller Mark Krabbe. ning hos virksomheden BioAdvice, og om »Ofte er der en hel dags arbejde i en lørdagen arbejder han på sin egen klinik besætning med små hundrede dyr. I sådan i Stenløse, hvor han behandler krybdyr. et tilfælde handler det ofte mere om Klinikken er optimeret til at modtage management end om det enkelte individ. krybdyrspatienter. Tidligere var han lejet Her er opgaven måske forebyggelse eller ud til Dyrlægehuset Gentofte, hvor han udredelse af en infektiøs lidelse,« forklatilså krybdyr. rer han. »Det er perfekt for mig at kombinere de to job. Forskningen giver mig den dybe Screener for virale sygdomme viden og holder mig nysgerrig, og kryb- Mark Krabbe fortæller, at mange krybdyrsdyrsklinikken træner mig i diagnostice- ejere er blevet opmærksomme på sygring og behandling,« siger Mark Krabbe. domme, når de eksempelvis udvider flokken. Både samlere og enkeltdyrsejere er Samlere med 70 krybdyr gode til at huske at få dyrene adskilt og Mark Krabbe samarbejdede i begyndelsen få sat dem i karantæne, når det er nødmed Dyrlægehuset Gentofte, hvor han vendigt. Derefter kommer de til Mark Af Lotte Overbjerg

Foto Pornnipar Switon

Mark Krabbe • Kandidat i veterinærmedicin og uddannelse som dyrepasser.

• Har de seneste 20 år holdt blandt andet slanger, øgler og skild­ padder.

• Medlem af den internationale organisation for krybdyrsdyr­ læger, Association of Reptilian and Amphibian Veterinarians (ARAV), hvor han har sparring med internationale kollegaer.

• Mark Krabbe åbnede sin egen klinik 1. oktober i Stenløse.

Læs mere på www.krybdyrlæge.dk

36

DYRLÆGEN • 5 /2018

Dyrlæge Mark Krabbe har selv haft stort set alle former for krybdyr.

Nogle af Mark Krabbes klienter har op til 100 slanger.

Krabbe for at få screenet for sygdomme. »Jeg er glad for, at helbred generelt har fået mere fokus blandt krybdyrsejere. Der findes flere virale sygdomme, som kan smitte en hel besætning, og derfor er det dejligt at se, at mange er blevet mere proaktive i deres smittebeskyttelse,« fortæller Mark Krabbe. Han forklarer, at der blandt krybdyr findes flere sygdomme, der

er arts-typiske, hvor symptomer kan være ens hos flere arter, men hvor årsagen er forskellig.

Accepteret som familiedyr Krybdyrlægen vurderer, at det er blevet mere socialt accepteret at holde krybdyr.

Hvor det tidligere mest var særlige grupper af mennesker, der holdt slanger, så

ses de i dag også som familiekæledyr. »Krybdyr passer til mange travle familier, fordi dyrene er så energieffektive.

Nogle slanger skal kun fodres en gang om ugen eller hver 14. dag, og de har ikke samme sociale behov som eksempelvis en kanin. Desuden er krybdyr allergivenlige i modsætning til dyr med pels,« fortæller Mark Krabbe.

DYRLÆGEN • 5/2018

37

Et fleksibelt online bookingsystem hjælper Mark Krabbe med at holde styr på sine patienter.

Han er glad for at lære fra sig, så cirka hvert halve år holder han forelæsning for dyrlægestuderende i samarbejde med Veterinær Medicinsk Forening, VMF. Hidtil har hans oplæg været sponsoreret, og det håber han vil fortsætte.

Hans arbejde varierer naturligvis alt efter, hvem kunden er. Samlerne har som nævnt tidligere ofte behov for decideret management, mens familiedyrsejerne mere efterspørger rådgivning om pasning og foder.

Gæsteunderviser og messedyrlæge Udover forsøgsleder og krybdyrlæge i

praksis er Mark Krabbe også tilsynsførende dyrlæge for fem årlige reptilmesser.

Her tilser han alle tilmeldte dyr, og det er hans opgave at gøre opmærksom på, hvis der er dyr, der ikke er i god stand. »Også udstillingsdyr skal være sunde og have god fysik. Heldigvis holder vi et godt niveau her i Danmark med ordnede forhold for vores dyr,« siger Mark Krabbe.

Fleksibel bookingløsning Da Mark Krabbe startede sin lørdagspraksis, fik han brug for en fleksibelt bookingsystem, fordi han jo er optaget af sit forskningsjob i hverdagene. Han faldt over systemet Vettigo, som opfylder alle hans krav. »Systemet har alt det, jeg har brug for såsom klientregister, journal og aftalebog. Jeg kan tilmed sætte bookingsystemet op, så de bookede tider samles om formiddagen, eller der bookes tider sidst på dagen, hvis jeg har en anden aftale fra morgenstunden. Det er meget fleksibelt og intuitivt,« fortæller Mark Krabbe.

Prisen er også favorabel – som enmandsvirksomhed betaler Mark Krabbe 650 kroner per måned. Desuden er Vettigo webbaseret, så alle opdateringer kører automatisk, og dyrlægen kan tilgå sine oplysninger fra både computer, ipad og telefon. Det er praktisk, når han er på hjemmebesøg eller er tilsynsførende på en messe. »Et driftsikkert bookingsystem gør, at jeg kan fokusere på det, jeg helst vil, nemlig dyrene,« siger Mark Krabbe.

Vettigo-systemet • Systemet har alle basale funktion som klientregister, journal, aftalebog, sundhedsplaner og lagerstyring.

• Derudover findes en masse andre funktioner som opdaterede medicinpriser, overførsel til valgfrit økonomisystem, omfattende statistik, tandkort og muligheden for at tegne på billeder.

• Der afregnes efter et månedligt abonnement, og prisen afhænger af antallet af behandlere. En selvstændig enmands­ virksomhed koster 650 kroner per måned. En klinik med fem brugere giver 4.500 kroner i konvertering og 1.350 kroner ekskl. moms om måneden herefter.

• Nyopstartede virksomheder betaler ikke opstart, men kun månedligt abonnement.

38

DYRLÆGEN • 5 /2018

Skildpadder er blevet et populært familiekæledyr.

Dyrlæge Mark Krabbe har selv haft stort set alle former for krybdyr.

DYRLÆGEN • 5/2018

39

EPIDEMIOLOGI

Dataanalyse skal give nye svar til svineproducenter Landets største svinefaglige dyrlægepraksis har ansat en epidemiolog til at analysere de enorme mængder produktionsdata fra en del af landets svinebesætninger. Ny viden skal resultere i unik rådgivning.

Ukendte sammenhænge skal ud af mørket, og fastgroede sædvaner skal efterprøves.

Det er holdningen hos Danvet, der som den første praksis i Danmark har ansat en epidemiolog til at analysere data fra over fire millioner svin. Dyrlæge Hanne Bak med en ph.d. i epidemiologi, er ansat til at få sat struktur på den enorme mængde data, som Danvet har adgang til fra de

mere end 1000 svinebesætninger i kundekartoteket. Indtil videre er informationerne samlet på besætningsniveau, og Hanne Baks rolle bliver at finde sammenhænge på tværs af de mange svineproducenter. »Målet med mit arbejde er at cementere eller afvise alle de ting, man tager for givet ude i staldene. Svineproducenterne

får dermed en samarbejdspartner med et hidtil uset videnskabeligt fundament at rådgive ud fra. Der er så mange tal derude, som ingen kigger på, og det synes jeg er ærgerligt, for vi kan alle blive klogere på de her sammenhænge, og det er virkelig spændende,« mener Hanne Bak. Hun skal hovedsageligt analysere basisinformationer omkring besætninger

Dyrlæge Hanne Bak med en ph.d. i epidemiologi, er ansat til at få sat struktur på den enorme mængde data, som Danvet har adgang til fra de mere end 1000 svinebesætninger i kundekartoteket.

40

DYRLÆGEN • 5 /2018

Videnskabelig rådgivning Hanne Bak glæder sig til at komme i gang med arbejdet, der både kommer til at foregå ude ved grisene og inde på kontoret.

Udover det statistiske analysearbejde skal hun også bistå med kliniske afprøvninger af eksempelvis nye lægemidlers effekt under varierende forhold og i samspil med andre lægemidler. »Der er ofte flere forskellige måder at løse et givent problem på, ligesom der er mange muligheder for at forbedre produktiviteten. Og ved at efterprøve effekten af forskellige tiltag, får vi bedre mulighed for at finde de bedste løsninger. Hvilke tiltag virker eksempelvis bedst på at forebygge navlebrok? Når vi samler alle data på tværs af vores kunder, kan vi i højere grad afdække problemstillinger eller gevinster, som man ikke umiddelbart ser. Det kan potentielt give enorm værdi for svineproducenterne,« forklarer Anders Elvstrøm, dyrlæge i Danvet, der er landets største svinefaglige dyrlægepraksisser.

Perfekt kombination Anders Elvstrøm er begejstret for have fået Hanne Bak og hendes kompetencer i folden hos Danvet. »Alle dyrlæger arbejder selv-

følgelig med data, men vi er de første, der ansætter en statistiker til at behandle datamateriale på tværs. Hanne Bak har et fan­ tastisk kendskab til svineproduktion. Og så har hun en uddannelses- og erfaringsmæssig bag-

grund, som er en perfekt kombination til vores virksomhed,« siger Anders Elvstrøm.

Han mener, at den enkelte landmand vil opleve at få sat større fokus på nye områder i produktionen i fremtiden.

VET 1 1.0 dk 08/2018/A-DK

såsom fodring, størrelse, be­ lægningsgrad, sygdomsforekomst og behandlingsstrategier. Senere skal der udføres mere specifikke undersøgelser.

Diagnostisk Otoskopi TELE PACK VET X LED er den kompakte løsning indeholder kamera, lyskilde, skærm, dokumentation samt insufflation i én og samme kompakt enhed – ikke kun otoskopi.

Danvet Danvet er en svinefaglig dyrlægepraksis, der opererer i hele landet. Danvet er med 20 dyrlæger landets største dyrlægepraksis med speciale i svineproduktion og tilser omtrent en tredjedel af Danmarks svinebesætninger.

VETPUMP® en sikrer et præcist og sikkert sug og skyl. pumpen er meget betjeningsvenlig.

Otoskopet er velegnet til både diagnostik og behandling.

Det giver den bedst mulige visualisering af øret, og har en integreret arbejdskanal.

KARL STORZ SE & Co. KG, Dr.-Karl-Storz-Straße 34, 78532 Tuttlingen/Germany KARL STORZ Endoskopi Danmark A/S, Skovlytoften 33, 2840 Holte/Danmark www.karlstorz.com

DYRLÆGEN • 5/2018

41

E-HANDEL

Veterinærsygeplejerske og konsulent Pernille Kastrup har været med til at starte Mediqs nye webshop, som er målrettet VSP’er og dyrlæger.

Veterinær webshop skal gøre indkøb nemmere En webshop udelukkende med produkter til veterinær brug er klar. Den skal gøre det nemmere for veterinærsygeplejersker at købe varer online.

Af Lotte Overbjerg

Fremover bliver det lettere for veterinærsygeplejersker og dyrlæger at indkøbe medicinsk udstyr på nettet. Mediq er nemlig klar med en webshop udelukkende med varer til veterinær praksis. Tidligere indeholdt Mediqs webshop både produkter til human og veterinær brug, men nu får VSP’er og dyrlæger altså deres egen webshop målrettet behovene på dyreklinikker og -hospitaler. »I en travl hverdag har man ikke tid til at stå og bladre en masse humane produkter igennem for at finde det, man søger. Derfor har vi nu udviklet en web­ shop, der udelukkende henvender sig til den veterinære branche,« fortæller Pernille Kastrup, veterinærsygeplejerske og konsulent hos Mediq, der de sidste godt to år har leveret medicinsk udstyr til dyrlæger.

Med den nye shop håber Mediq at føre mere handel over på nettet. »Man er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til mig eller kundeservice, men

42

DYRLÆGEN • 5 /2018

fremover bliver det nemmere og hurtigere at betjene sig selv i webshoppen end at ringe eller sende ordrene til mig på mail,« siger Pernille Kastrup.

Vigtig dokumentation Pernille Kastrup har for lidt over et halvt år siden skiftet fra et job som veterinærsygeplejerske i praksis til Mediq, hvor hun blandt andet har hjulpet med at få den nye webshop klar. »Fra min erfaring i praksis ved jeg, at det ofte er veterinærsygeplejersken i skranken, der har til opgave at bestille varer. Derfor skal det være nemt og overskueligt, så det kan nås mellem de andre opgaver, en veterinærsygeplejerske har i løbet af dagen,« forklarer Pernille Kastrup.

I opsætningen af den nye webshop for veterinære kunder har hun blandt andet lagt vægt på, at alle informationer om produkterne er let tilgængelige. Alle produkter har datablade, som man kan klikke sig ind på og downloade. »Vi får flere og flere ISO-certificerede klinikker som kunder, og de skal hurtigt

kunne finde den dokumentation, de har brug for.

Kender dagligdagen Det er helt bevidst, at det er en veterinærsygeplejerske, der er klinikkernes kontakt hos Mediq. »Jeg kender jargonen i praksis, og jeg ved, at nogle gange kalder vi et produkt noget andet, end hvad det officielt hedder. Derfor er det vigtigt, at webshoppen reagerer på de søgeord, en typisk veterinærsygeplejerske vil benytte,« forklarer Pernille Kastrup.

Hun rejser i øjeblikket landet tyndt for at udbrede viden om vigtigheden af hygiejne på klinikkerne, og hun bliver altid budt velkommen. »Min erfaring er, at hygiejne er et emne, mange gerne vil blive bedre på. Vi har selvfølgelig lært en masse på vores uddannelser, men god hygiejne i praksis handler ligeså meget om vaner og arbejdsgange, og det er der brug for at få opfrisket mange steder,« siger Pernille Kastrup.

25 ÅRS JUBILÆUM

25 år med udvikling og nysgerrighed I dette efterår kan E-vet fejre 25 års jubilæum. Direktør Karl Erik Bering har været med helt fra starten, og han er stadig glad for at samarbejde med en branche med så meget udvikling og med dyrlæger, der er så dedikerede og nysgerrige efter ny viden.

Af Lotte Overbjerg

Karl Erik Bering, direktør i E-vet, har dette efterår arbejdet med dyrlæger i 25 år, og han har alle årene været imponeret over den energi og stræben efter dygtiggørelse, der findes i branchen. »Dyrlæger er en helt speciel faggruppe.

Selv efter 25 år bliver jeg stadig overrasket over, hvordan dyrlæger gennem hele deres karriere higer efter viden. De ser sig ikke som færdiguddannede, når de forlader dyrlægestudiet som unge – de er kun lige begyndt. Dyrlæger søger ny viden hele livet, og det er med til at gøre branchen enormt spændende at arbejde i,« siger Karl Erik Bering.

Det er nu 25 år siden, han startede med at bygge E-vet op.

loyale over for deres sædvanlige leverandører, så viste det sig hurtigt, at de generelt er meget bevidste om kvalitet og derfor ”sundt kritiske” over for nyt udstyr og produkter. De forventer, at de og deres personale bliver grundigt introduceret til nye produkter, hvis de skal ind i klinikken,« fortæller Karl Erik Bering.

Netop denne forventning om oplæring blev starten for E-vet’s vel nok største succes i dag nemlig kursusafdelingen VeterinærBranchens KompetenceCenter.

Oprettede eget kursuscenter Efterhånden som det udstyr, E-vet solgte blev mere teknologisk avanceret,

Karl Erik Bering blev i 1993 ansat i E-vet og har siden startet VeterinærBranchens KompetenceCenter.

Kritiske kunder med forventninger Karl Erik Bering blev i 1993 ansat i E-vet med den opgave at starte en virksomhed med salg direkte til dyrlæger. Sammen med et par kolleger kørte den nuværende direktør landevejene tynde for at banke på hos dyreklinikker og -hospitaler. »Dengang var udbuddet af produkter relativt smalt, og der var ikke nogen væsentlig konkurrence på prisen. Vores ambition var at skabe konkurrence på markedet ved at tilbyde flere produkter og at indføre åbenhed om priserne. Det var en hård opgave, for mange dyrlæger var loyale over for deres faste leverandør,« husker Karl Erik Bering.

Inden for et par år lykkedes det E-vet at komme ind på markedet, og E-vet lærte løbende mere om dyrlægebranchen og dynamikken i klinikkerne. »Selvom flere dyrlæger i starten var

DYRLÆGEN • 5/2018

43

opstod der behov for grundig introduktion og undervisning i forbindelse med salg. Til at begynde med arrangerede Karl Erik Bering oplæringssessioner i klinikkerne, men der blev hurtigt brug for mere. »Service har altid været en prioritet, så hvor vores egne evner ikke slog til, begyndte vi derfor at få eksperter til at stå for undervisningen i et nyt apparat,« forklarer E-vet-direktøren.

En af de første eksperter, der blev hyret ind, var Carsten Grøndahl, nuværende chefdyrlæge i Zoo og ekspert i anæstesi – og det blev starten på E-vets kursuscenter, hvor Carsten Grøndahl stadig er en blandt mange efterspurgte undervisere.

VeterinærBranchens KompetenceCenter i Haderslev er i dag blandt de førende inden for veterinære kurser og efteruddannelser, og afdelingen afholder mere end 30 kurser om året inden for mange veterinære områder.

Centret fandt hurtigt ud af, at mange dyrlæger efterspurgte workshop-forløb på deres efteruddannelse, hvor de selv har udstyr og dyr i hænderne, så hands on-kurser blev hurtigt et af fokuspunkterne.

KompetenceCenteret er derfor fuldt udstyret med auditorium til 30 mennesker, operationsborde og alt i instrumenter og udstyr til praktiske øvelser. »Det er vigtigt for alle dyrlæger at have et godt håndelag.

Både unge og gamle har brug for at få opfrisket de praktiske behandlinger. Derfor er vi meget stolte af vores kursusafdeling,« fortæller Karl Erik Bering.

Kapitalfondene Udviklingen er som bekendt gået stærkt det seneste 25 år. I starten solgte E-vet eksempelvis store mængder af røntgenfilm, i dag er det slut – til gengæld er E-vet førende inden for direkte digital røntgen i stedet.

En af de største forandringer for dyrlægebranchen i Danmark har dog været, da de store kapitalfonde kom ind på markedet og begyndte at opkøbe klinikker, mener Karl Erik Bering. »Det kan ikke undgås, at der opstår grupperinger, og det kan både være godt og skidt. Jeg håber bare ikke, at det, at nogen tilhører én kæde, og andre tilhører en anden, kommer til at ændre på det gode samarbejde på tværs af klinikkerne,« siger E-vet-direktøren og uddyber: »I alle årene har både danske og udenlandske dyrlæger altid været ivrige efter at dele deres viden til gavn for hele branchen, og det er vigtigt, at denne vidensdeling fortsætter for at fortsætte branchens spændende udvikling,« mener Karl Erik Bering.

Fremtiden Hvad fremtiden bringer for E-vet, er kun spændende, synes han. »Vi har 18.000 varenumre på hylderne – det havde vi vist ikke forventet for 25 år siden. Vi havde heller ikke forestillet os, at 60 procent af handlen af disse forbrugsvarer ville foregå over nettet,« siger han.

Henry Schein, som i dag ejer E-vet, er verdens største udbyder af veterinærpleje. Men Karl Erik Bering er ikke bekymret for, at E-vet skal blive opslugt i den store koncern. »Så længe vores kunder er glade for vores sortiment og ikke mindst vores kursuscenter, er E-vet fuldt ud berettiget til en selvstændig plads på markedet. Og vi arbejder hårdt for hele tiden at være nytænkende og relevante for vores kunder, så det skal nok blive spændende,« siger Karl Erik Bering.

44

DYRLÆGEN • 5 /2018

Denne plads er reseveret til www.orionpharma.dk

ØKONOMI

Investeringer handler om mere end omkostninger Man skal ikke altid jage de laveste omkostninger, når man investerer sine penge efter eksempelvis at have solgt sin praksis. Ny lovgivning forsøger at gøre investeringsbranchen mere gennemskuelig, men ændringen lever langt fra altid op til sit mål.

Af Helle Snedker, kundedirektør, Formuepleje

Desværre kikser det indimellem, når velmenende initiativer, som at gøre den komplekse finanssektor mere forståelig, skal føres ud i livet gennem ny lovgivning.

Det risikerer at gå ud over alle, der har penge at investere – også dyrlæger, der for eksempel har afstået deres praksis eller er tæt på at gøre det.

Seneste eksempel på dette er forbuddet imod formidlingsprovision, som trådte i kraft sidste sommer som en del af den nye MiFID II-lovgivning. Det grundlæggende formål var her at øge investorbeskyttelsen, og et forbud mod formidlingsprovision skulle gøre det både billigere og mere gennemskueligt for investorerne.

Helle Snedker

Kundedirektør, Formuepleje.

46

DYRLÆGEN • 5 /2018

Priser og omkostninger skulle være tydelige, når man skulle vælge den rigtige til at forvalte sine midler. Men det er des­ værre nemmere sagt end gjort.

fjernet et gebyr, og man skal ikke stirre sig blind på at finde de laveste omkostninger.

Afkastet og den rigtige risikoprofil følger ikke nødvendigvis med. Derfor vil jeg slå Virker ikke efter hensigt et slag for min kæphest, som er resultat­ Det kan godt være, honoraret. I at man med den ene min verden er hånd fjerner et geog bliver det byr, men hvis man den bedste løsmed den anden hånd ning, fordi et gør det tilbageværesultathonorende gebyr endnu rar skaber fælhøjere, så er vi lige les interesser Generelt bør man altid kigge vidt. De tre milliarmellem kapisig godt for – specielt hvis der kroner, som pentalforvalteren man er kommet til penge, geinstitutterne har og kunde, som der skal forsøde tiden efter vinket farvel til med kunne være en karrieren. provisionsforbuddet, dyrlæge, der Helle Snedker, har man således med egen prakKundedirektør, Formuepleje. mere end kompensesis driver eller ret for andre steder. har drevet en I konklusionen i god forretning.

Finanstilsynets undersøgelse om provisiMed resultathonoraret ser man ikke kun onsforbuddets konsekvenser lyder det på omkostningernes størrelse, man ser på blandt andet, at ”investortyper med en kundens interesser som helhed. lavere risikoprofil og lavere formue har oplevet stigende samlede omkostninger Viden er nødvendig efter skat og moms”.

At investere kræver viden, og det kan Det kunne sagtens være pensionseg- virke uoverskueligt for dyrlæger og andre nede dyrlæger, der har solgt deres gode faggrupper, der normalt ikke bekymrer sig forretning. Modsat har investorer med høj særligt om udviklingen på de finansielle risikoprofil og høj formue haft uændrede markeder. omkostninger efter den nye lov.

Men når det gælder formueforvaltning, Det virker ikke gennemsigtigt, at man er man nødt til selv at gøre en indsats med en lov, der skulle gøre tingene bil- for at finde det rigtige valg. Det kræver, ligere og mere gennemskuelige nu betaler at man stiller nogle krav, når man overdet samme eller ligefrem dyrere. lader sin investering til andre – uanset om det så gælder omkostninger, risiko, Slår et slag for resultathonoraret afkast eller noget helt fjerde.

Generelt bør man altid kigge sig godt for Måske må vi bare sande, at investering – specielt hvis man er kommet til penge, og formueforvaltning i deres natur er der skal forsøde tiden efter karrieren. Man komplekse størrelser. Med mindre man skal ikke lade sig forføre af, at der nu er altså sætter sig ordentligt ind i tingene.

TrygFonden Besøgshunde giver pote

Hver uge spreder mere end 700 besøgshunde og deres frivillige ejere glæde blandt ældre og sårbare mennesker på besøgssteder i hele Danmark, og ordningen vokser. Sunde og robuste hunde er afgørende for, at ordningen er til glæde og gavn for alle. Derfor forpligter ejerne sig til en årlig sundhedsundersøgelse af hunden hos egen dyrlæge.

Vi vil gerne sige tak for den modtagelse, vores besøgshunde får hos landets dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Det bidrager til ordningens succes, at I hvert år er med til at vurdere hundenes sundhedstilstand og udfylder attester og evalueringer.

Læs mere på besøgshunde.dk

DYRLÆGEN • 5/2018

47

Målret din markedsføring i dag Styrk n til e t k a t n ko øg g o e n kunder lg dit sa

•

Strategisk brug af klinikkens sociale medier.

• •

Kommunikation med kunderne i praksis.

Profilering af klinikken med video.

Boo allere k et møde d opnå e i dag o g maks i m synli ghed al !

Kontakt chefrådgiver Jan Jensen på 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Få rådgivning om

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Lad os klare markedsføringen af klinikken, så du kan tage dig af patienterne.