Dyrlægen 5/2019

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

5/2019 · 12. årgang

DYRLÆGEN

Ny formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof er den første kvindelige dyrlæge, der er valgt som formand i Dyrlægeforeningens 170-årige historie.

Annonceplads reserveret til www.bayer.dk

Dyrs påvirkning af vores mentale sundhed Nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet vil undersøge, hvordan dyr påvirker os mennesker.

På nuværende tidspunkt mangler der videnskabelig dokumentation på området, men det skal projektet råde bod på.

SLUT ÅRET AF MED 2 SPÆNDENDE KURSER HOS VBKC! Kaniner og Gnavere - Diagnostik i intern medicin - Teori og workshop Har du lyst til to dages intensiv undervisning og workshop om kaniner og gnaver?

Underviser: Vladimir Jekl.

Dato: 5 & 6. December 2019.

Af Cecilie K. Hass Kan dyr påvirke vores mentale sundhed, og hvordan måler vi det? Mange vil formentligt hævde, at kontakt til dyr har en indlysende positiv effekt på mennesker. Men der mangler dokumentation for, hvad det egentligt er, dyrene gør ved os, og hvordan vi objektivt kan måle det.

Dette vil AU-forskere nu undersøge i et nyt fireårigt projekt kaldet `ANIMAL CONTACT´. Projektet er støttet af TrygFonden.

Mangel på videnskabelig dokumentation Anvendelsen af terapidyr har efterhånden fået stor bevågenhed, hvilket også afspejles i antallet af undersøgelser om emnet. »Men på trods af, at et stigende antal studier antyder, at dyreassisteret terapi er et godt behandlingssupplement for adskillige patientgrupper, mangler der solid videnskabelig dokumentation for dyrs positive effekter på mennesker,« fortæller forskningsleder Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Derfor er formålet med `ANIMAL CONTACT´ at identificere de helt basale responser hos personer, når de er i kontakt med dyr.

Endvidere skal det undersøges hvilke typer af effektmål, der i praksis kan anvendes i forbindelse med terapisessioner.

Terapidyr i vækst I Danmark er implementeringen af besøgshunde på plejehjem steget markant det sidste årti. Dertil kommer, at brugen af servicehunde til blandt andet krigsveteraner samt hesteassisteret terapi er i vækst.

Brugen af dyr i dyreassisteret terapi og støtte har potentiale til at blive et vigtigt supplement som hjælp til sårbare mennesker, samt i behandlingen af patienter med psykiatriske diagnoser. »[Gennem projektet] leverer vi både viden og teknikker til at klarlægge, hvilke behandlingselementer der har den største virkning i terapeutisk sammenhæng. Dermed kan vi bidrage til at videreudvikle dyreassisteret terapi, samt andre typer af hjælp fra dyr, på et solidt videnskabeligt grundlag. Dette kan blive til gavn for mange sårbare mennesker og patienter med psykiatriske diagnoser,« påpeger Karen Thodberg.

Mikroskopi af blodudstrygninger og sygdomsprocesser Hvordan ser cellerne ud, når der er infektion?

Hvordan ser man forskel på godartede og ondartede kræftceller?

Få svarene og meget mere på E-vet kursus med specialdyrlæge Steen Engermann.

Dato: 12. & 13. december 2019.

Læs mere og tilmeld på: evet.dk/kurser.

VILD MED E-VET – nyheder og VEDLAGT kampagner DETTE

NUMMER AF DYRLÆGEN

MASSEVIS

VILD M E-VET ED

TILBUD

VILD MED E-VET

MASSEVIS

AF GODE

STRAKS LEVERING

TILBUD

SUNDE TÆN DER

ALT TIL IN-H OUSE RØ NTGE N DE R RYK KER SKARPE BILL EDER

DER SUNDE TÆN OUSE ALT TIL IN-H KER N DE R RYK RØ NTGE EDER SKARPE BILL AR SKL TÅR NY

ER ALLE ORDR AG 99% AF NÆSTE HVERD LEVERES

AF GODE

GRATIS FRAGT

LLING FOR VED BESTI KR. MIN. 700KUN GÆLDER WEB ORDRE

STRAKS LEVERING

ALTID ÅBEN EVET.DK

99% AF ALLE ORDR LEVERES ER NÆSTE HVERD AG ®

GRATIS FRAGT

VED BESTI LLING FOR MIN. 700 GÆLDER KR. KUN WEB ORDRE

®

ALTID ÅBEN EVET.DK

på Følg os ®

Artiklen er oprindeligt bragt af Aarhus Universitet.

000282_Annonce_DYRLÆGEN_Oktober_2019.indd 1

3

DYRLÆGEN 5/2019 08/10/2019 14.10

6

12

6

Et godt liv til diabetiske kæledyr

9

Stor opbakning til 10-års jubilæum

10

Gode fællesskaber skal knække stress

12

Grønlands dyr får dansk hjælp

16

Nyt kraftcenter inden for tandbehandlinger

18

Ny formand vil have alle dyrlæger med

20

Mersalg skal være troværdigt

22

Vi skal fastholde dyrlægen som en autoritet

24

Lang karantæne har stresset cirkuselefanter

28 Vegetar eller fleksitar – hvad er den mest klimavenlige måde at spise på?

30

Spar tid med space management

32

Negative renter kræver aktiv stillingtagen

34 50 procent af dine klienter kommer fra Facebook

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 26. november 2019 Deadline for indlæg er 4. november 2019 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Hanne Knude Palshof Forsidefoto: Jan B. Jensen

16

Annonceplads reserveret til www.boehringer-ingelheim.dk

Smådyr

Et godt liv til diabetiske kæledyr November er Pet Diabetes Month. Formålet med kampagnen er at øge opmærksomheden på diabetes hos hunde og katte. Ubehandlet diabetes mellitus kan have fatale konsekvenser for det diabetiske kæledyr.

Af Randi Lintrup, dyrlæge, MSD Animal Health Foto MSD Animal Health Diabetes mellitus er en relativ almindelig diagnose hos hunde og katte. For dyreejeren kan diabetes lyde skræmmende, men det er muligt at give diabetiske hunde og katte et godt liv. Det kræver en dedikeret ejer samt hjælp og støtte fra dyreklinikkens personale – især i starten.

Læs med her, hvis du ønsker en opfriskning og et overblik, så du kan hjælpe dine klienter bedst muligt i gang.

Diabetes hos hund Hunde rammes oftest af type 1 diabetes.

Ved type 1 diabetes nedbrydes de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, og hunden kommer derved til at lide af en absolut insulinmangel. De-

struktionen af betacellerne forløber oftest hurtigt og progressivt. Efter diagnosticering og opstart af behandling kan der ske en fortsat destruktion af betacellerne. Dette kan føre til et stigende behov for insulintilførsel, især inden for det første halve år af behandlingsforløbet.

Udtalt inflammation eller neoplasi i det eksokrine pankreasvæv kan også føre til tab af organets insulinproducerende funktion. I disse tilfælde vil diabeteslidelsen være kompliceret af eksokrin pankreas insufficiens. Hos tævehunde i diøstrus kan diabetes mellitus induceres (forbigående eller permanent) på grund af det høje progesteronniveau, der medfører nedsat følsomhed for insulin i vævene. Det anbefales derfor at sterilisere tævehunde med diabetes, da det er vanskeligt at opnå en god kontrol af intakte diabetiske tæver.

Diabetes hos kat Katte rammes derimod oftest af type 2 diabetes, og udviklingen sker over længere tid. Ved type 2 diabetes kan de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen initialt være funktionsdygtige. Ved type 2 diabetes har kroppens celler nedsat følsomhed overfor insulin, og derfor vil betacellerne producere en øget mængde insulin. Med øget insulinproduktion og samtidig insulinresistens bliver insulinmanglen relativ. Senere i sygdomsforløbet nedsættes betacellernes evne til at danne insulin på grund af progressiv aflejring af amyloid i disse. Fedme disponerer katte for diabetes og perifer insulinresistens. Kastrerede hankatte er her overrepræsenteret.

Katte bliver ofte præsenteret på klinikken relativt sent i forløbet, hvorfor størstedelen af dem vil være behandlingskrævende ved diagnosticeringen. Insulinbehandling af disse patienter vil aflaste pankreas, og i de tilfælde, hvor der er tilstrækkeligt insulinproducerende væv tilbage, kan behovet for eksogent insulin sænkes eller ophøre i kortere eller længere perioder. Det kaldes remission. Det er vigtigt at orientere katteejere om, at remission kan forekomme.

Symptomer og diagnose Ejere vil ofte rapportere, at hunden eller katten tisser og drikker mere, end den plejer, at den er urenlig og ikke kan holde sig, at den skal ud om natten, og at den er meget sulten og eventuelt har tabt sig på trods af den gode appetit.

Succesfuld behandling af diabetes kræver en dedikeret ejer samt hjælp og støtte fra dyreklinikkens personale.

6

DYRLÆGEN 5/2019

Diagnosen stilles ud fra symptomerne, anamnesen og gentagne målinger af blod- og eventuelt uringlukose til påvisning af persisterende hyperglykæmi og glukosuri.

I situationer hvor katte er stressede, kan deres blodsukker stige kortvarigt. Her er der ikke tale om diabetes, men om stresshyperglykæmi. Det ses typisk ved transport eller håndtering i uvante situationer. En blodglukoseværdi er et øjebliksbillede, hvorimod serumfruktosamin er korreleret med blodsukkeret over en længere periode. Derfor er måling af serumfruktosamin især velegnet til vurdering af katte. Hvis katten har (stress)hyperglykæmi, men serumfruktosamin er normal, så er diabetes ikke en sandsynlig diagnose.

Du bør være opmærksom på, at hyperglykæmi kan ses ved sedation med alpha-2-adrenoceptor-agonister.

Det er en god idé at undersøge fuld blodtælling (CBC), biokemiske parametre (elektrolytter), urinanalyse og urin­ protein: creatininratio, blodtryk og thyroxin (T4) for at udelukke andre årsager. Hunde har ofte forhøjet indhold af alkalisk fosfatase (ALP) og alanin aminotransferase. Hos katte kan der ses stressleukogram og forhøjet ALP. Behandling af diabetes Behandling af diabetes hos hunde og katte kræver insulin, men det er også vigtigt at sørge for et fornuftigt og regelmæssigt management omkring det diabetiske kæledyr. I tillæg til insulinbehandlingen opnår man den bedste kontrol af diabetes

ved at give egnet foder og ved at holde sig til faste rutiner omkring motion samt fodrings- og insulintidspunkter.

Mål og monitorering – hvad ønsker vi at opnå?

Behandlingsmålet er ganske simpelt at opnå bortfald af kliniske symptomer samt minimering af risikoen for hypoglykæmi.

Der er flere måder at monitorere kæledyret på, og her bør ejer i høj grad involveres. Nogle ejere har mod på selv at måle blodsukker hjemme, andre har ikke. Den allervigtigste parameter er altid dyrets symptomer eller – forhåbentlig – mangel på samme. Alle kæledyrsejere kan holde øje med, hvor meget hunden drikker, og eventuelt måle mængden af tildelt vand fratrukket rester af vand, der hældes ud, en til to gange om ugen. Katteejere vil også kunne bemærke om størrelsen og antallet af “urinklumper” i kattebakken bliver mindre.

Hvis man oplever problemer med reguleringen, kan serielle blodsukkermålinger give et mere nuanceret indblik og grundlag for justering af dosis. En enkelt daglig måling af blodsukkeret giver ikke ret meget information. Ved serielle blodsukkermålinger med efterfølgende udarbejdelse af en blodglukosekurve foretages første måling i forbindelse med insulininjektionen om morgenen, og dernæst foretages målinger hver anden time i løbet af dagen. Eventuelt lidt hyppigere, når blodsukkeret er faldende, for at være så sikker som muligt på, at den laveste målte blodsukkerværdi stemmer bedst muligt overens med den faktiske laveste blod­ sukkerværdi. ››

Stort udvalg af kvalitets tandbørster - køb direkte hos os!

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70

Når kun det bedste

er godt nok!

Bestil på tlf. 70 26 81 70 · curaprox.dk

›› DYRLÆGEN 5/2019

7

Det er ikke ualmindeligt at komme til at opjustere dosis på forkert grundlag, hvis man har misset den faktiske laveste blodsukkerværdi. Hvis kæledyret får en for høj dosis af insulin, der resulterer i åbenlys eller subklinisk hypoglykæmi, vil dette udløse frigivelse af adrenalin og efterfølgende frigivelse af kortisol, glukagon og væksthormon. Disse hormoner øger blodets glukosekoncentration. Hvis en sådan Somogyi-effekt/rebound hyperglykæmi finder sted, kan polyuri og polydipsi fejlfortolkes som en underdosering af insulin. Hyperglykæmi kan i nogle tilfælde persistere flere dage efter et enkelt hypoglykæmisk udfald, særligt hos katte.

Blodglukosekurve – hvad kigger vi efter?

• Er der effekt af insulin i den givne dosis – bevæger kurven sig ned og op igen i løbet af dagen?

• Hvad er den laveste (målte) værdi?

• Hvor lang tid er der effekt af insulindosen – hvornår vender kurven tilbage til udgangspunktet?

• Er der tegn på rebound – falder kurven stejlt og ender højere end udgangspunktet?

• Passer kurven med det kliniske billede?

den eller katten, skal hunden sjældnere i haven, er der færre “urinklumper” i kattebakken, er katten holdt op med at tisse andre steder, hvordan er appetitten, og tager dyret på eller taber sig?

Det er også meget vigtigt at ejer bliver instrueret i, hvordan de ser, om kæledyret har for lavt blodsukker, og hvordan de håndterer det i hjemmet, da det kan udvikle sig fatalt. Hvis hunden eller katten kan og vil spise, tilbydes den en portion af det normale foder. Hvis det ikke er tilfældet, skal dyreejer bruge den sukkerkilde, der er tilgængelig, for eksempel druesukkeropløsning eller honning, og gnubbe det på dyrets gummer.

Dyreejer skal også instrueres i at orientere dyrlægen i tilfælde af hypoglykæmi, så dyrlægen kan vurdere hunden eller kattens sundhedsstatus og tage stilling til, om dosis skal justeres fremover.

Det praktiske og alle fælderne Der er mange praktiske ting, som dyreejere skal tillære sig at have styr på. Det kræver hjælp og støtte fra dyreklinikkens personale – især i starten.

Først og fremmest skal ejer have en grundig instruktion i opbevaring og håndtering af insulin og ikke mindst i at give injektionerne, uanset om den indgives med sprøjter og kanyler eller injektionspen. Det er så nemt og selvfølgeligt for os, der har sprøjter og kanyler som arbejdsredskab, men det er det ikke nødvendigvis for ejerne. Derfor bør man øve injektionsteknik med dem.

Man skal også sikre sig, at de sprøjter, der anvendes, passer til det produkt, man bruger. Veterinære insulinprodukter har en koncentration på 40 IE/ml, hvorimod humane insulinprodukter typisk er på 100 IE/ml. Det er en klassisk fejlkilde til pludseligt opstået dårlig regulering, at ejer på apoteket blot har bedt om “insulinsprøjter”, og derfor har fået dem, der passer til 100 IE/ml, da de er mest almindelige.

Menneskelige fejl og manglende rutiner er en hyppig årsag til dårlig regulering af diabetes. Uanset om ejer har mod på at foretage blodglukosemålinger eller ej, bør ejer involveres i at holde øje med kæledyrets symptomer og velbefindende. Hvor meget drikker hun-

Det er normalt, at insulinbehovet ændrer sig med tiden. Diabetes er en progressiv sygdom, og anden sygdom kan også udvikles med tiden eller være tilstede på tidspunktet for diagnosen. Følgende kan komplicere diabetesdiagnosen og bidrage til nedsat følsomhed for insulin:

Fremtidsudsigterne Diabetes mellitus er en lidelse, der kan kontrolleres og oftest med en god prognose. Hver patient kræver en individuel behandlingsplan med jævnlig monitorering og indimellem justering af behandling. Samarbejdet mellem dyreklinikkens personale og dyreejer spiller en afgørende rolle for succesfuld behandling.

”Somogyi-effekt” som følge af overdosering med insulin

• Inflammatoriske tilstande (for eksempel pyometra, gingivitis, cystitis, pankreatitis, dermatitis) • Obesitet • Diøstrus

Glukose (mmol/l)

• Akromegali 30

20

10

• Hyper-/hypothyreoidisme • Samtidig medicinering (f.eks. kortikosteroider, progesteron) • Cushing´s syndrom

3

6

9

12

15

18

21

24

27

30

33

Tid (timer)

• Neoplasi • Nyreinsufficiens 8

DYRLÆGEN 5/2019

Blodglukosekurven viser et tilfælde med overdosering af insulin – også kaldet Somogyi-effekt.

Uddannelse

Stor opbakning til 10-års jubilæum Initiativet VMF Input kunne tidligere på måneden fejre 10-års jubilæum. Dagen blev fejret med hjemmebag og massiv opbakning fra både virksomheder og studerende.

Af Cecilie K. Hass Foto Signe Leth Det var en speciel dag for studenterforeningen for danske dyrlægestuderende, VeterinærMedicinsk Forening, da VMF Input løb af stablen 3. oktober.

Arrangementet kunne nemlig fejre 10-års jubilæum.

Dagen blev traditionen tro fejret med hjemmebagte boller fra morgenstunden og hjemmebagt kage om eftermiddagen. Også deltagertallet så ud til at hylde arrangementets tiende år. »Vi har ikke et eksakt deltagertal, men jeg vil skyde på, at der kom et sted mellem 300 og 500 forbi på dagen,« fortæller Signe Leth, der har været med til at stable dette års VMF Input på benene, og fortsætter: »Virksomhederne meldte, at de havde travlt i år, så der har måske været flere deltagere end sædvanligt. Især i fro-

kostpausen, hvor alle årgange har fri for undervisning, var der uhyre travlt, og virksomhederne havde slet ikke tid til at spise den frokost, vi havde stillet frem til dem. Det lød dog ikke som en klage fra deres side,« pointerer hun med et smil.

En bro til erhvervslivet VMF Input er bygget op som en messe, hvor virksomhederne betaler for at få en stand. Formålet er at bygge bro mellem de studerende og veterinærrelevante virksomheder. »Vi forsøger altid at tiltrække et bredt udvalg af virksomheder.

Vi vil gerne dække så mange af de forskellige aspekter af veterinærfaget som muligt,« siger Signe Leth.

Hun pointerer, at arrangementet er en enestående mulighed for de studerende for at komme i kontakt med virksomheder og høre, hvad de kan tilbyde dem som studerende og nyuddannede. På dagen er der mulighed for at snakke om alt fra praktikplads, bachelorprojekt, specialeprojekt eller job.

Der er også rig mulighed for at blive inspireret. Udover standene byder arrangementet nemlig på oplæg om relevante bachelor-, speciale- og Ph.D.projekter, ligesom dagen afsluttes med faglige oplæg.

Af studerende for studerende VMF Input startede i 2009, hvor en flok studerende tog initiativ til at afholde virksomhedsmesse på de studerendes eget campus. I dag er VMF Input et årligt arrangement organiseret af et mindre udvalg under VeterinærMedicinsk Forening. »Det er en del af vores brand, at vi er arrangeret af studerende,« påpeger Signe Leth og fortsætter: »På nuværende tidspunkt sidder vi 13 personer i udvalget, der arbejder på arrangementet ved siden af studiet. Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer – også på selve dagen, hvor messen til tider må afbrydes af forelæsninger og øvelser – men det er på en måde en del af konceptet.«

DYRLÆGEN 5/2019

9

Ledelse

Gode fællesskaber skal knække stress Holdbare løsninger på stress skal findes i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere, siger ledelsesrådgiver Christian Ørsted. Han mener, at begrebet work-life balance er omgærdet af løgne og myter.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Anne Kring Omkring 1.400 danskere dør årligt af arbejdsrelateret stress. Hver dag er 35.000 sygemeldt med stress. Tidens tendens fokuserer på, hvad den enkelte medarbejder kan gøre for at forebygge arbejdsrelateret stress og få bedre balance i sit liv. Men løsningen ligger i

//

Christian Ørsted //

Ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter til bestselleren ´Livsfarlig Ledelse´. //

Uddannet cand.merc. //

Har modtaget flere priser, blandt andet en bronzeløve i Cannes, for sit arbejde med at undervise og rådgive ledere i danske og internationale virksomheder og organisationer. //

Bruges som ledelsesekspert af blandt andet DR2 Deadline, Aftenshowet og Dagbladet Børsen.

10

DYRLÆGEN 5/2019

det organisatoriske og i god ledelse rundt om i organisationerne. »Det er belastningen, der er problemet – ikke den enkelte medarbejder.

Derfor skal vi se på, hvad der foregår på arbejdspladsen, det organisatoriske. De gode løsninger skal findes i fællesskab i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere,« siger ledelsesekspert Christian Ørsted, der er forfatteren bag bestselleren ’Livsfarlig Ledelse’.

På Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde i Nyborg i slutningen af september holdt Christian Ørsted et særdeles velbesøgt foredrag under overskriften ’Løgnen om work-life balance’, et foredrag han også kalder ’foredraget om myten om stress og arbejdsmiljø’.

Løgnen om work-life balance Ifølge ledelseseksperten er der mange myter om stress og trivsel på jobbet. En af myterne er, at den enkelte medarbejder selv kan sørge for at skabe en god work-life balance. Det lyder godt, men det er ikke noget, man bare lige gør. »Valget mellem performance og et liv udover arbejdet er misvisende. Et af de råd, mange mennesker får, er: du må ikke tjekke mails, når du kommer hjem.

Hvis du tjekker mails efter klokken 19, bliver du stresset. Men nogle af os har jo bare brug for at tjekke mails efter klokken 19, hvis vi vil se vores børn. Og hvad nu hvis chefen alligevel sender vigtige mails om aftenen, skal man så bare ignorere dem? Så er problemet ikke, at du tjekker dem, men mails’ene er et symptom på, at din ledelse kontinuerligt giver dig opgaver og information uden for arbejdstiden. Desuden kan man spørge, om det egentlig er et symptom på stress eller årsagen til stress, hvis jeg tjekker

mails på alle mulige tidspunkter af døgnet. Måske er det et tegn på, at der er mange ting, der belaster i mit arbejde,« siger Christian Ørsted.

Sig mere fra Et andet velment råd, mange stressede mennesker må lægge øre til, er, at de skal blive bedre til at sige fra og sætte grænser på jobbet. Men det er svært, for det er netop, når man er overbelastet, man mangler det fulde overblik over konteksten og arbejdspladsens strategi og prioriteringer, som gør det mindre meningsfuldt at sige fra. »Det er et dårligt råd. Det første der sker, når du siger fra uden at have overblik er, at du risikerer at miste de spændende opgaver.« Endnu et eksempel på en udbredt misforståelse er opfattelsen af, at stress i lige så høj grad skyldes udfordringer i privatlivet som problemer på jobbet. »Men det er typisk ikke sådan, at medarbejdere ikke kan løse deres opgaver og arbejde, når de har problemer på hjemmefronten. Mange kaster sig faktisk i højere grad over jobbet, når de har det svært i privatlivet. Omvendt ser vi helt klart, at en svær situation på jobbet er noget, folk tager med sig ind i fritiden og i privatlivet. Når folk peger på problemer i privaten, skal vi huske på, at det kan være mindre sårbart at fortælle en chef eller kollega om end at pege på arbejdsmæssige problemer, som for eksempel chefens uklarhed eller urimelige vilkår, ledelsen ikke tidligere har kunnet gøre noget ved,« siger Christian Ørsted.

Balance mellem ansvar og indflydelse Løsningerne på stress og dårligt arbejdsmiljø skal, ifølge Christian Ørsted, findes i

at lytte til medarbejdernes problefællesskab mellem ledere og mer, særligt hvis det drejer sig om medarbejdere. Begge parter skal ting, der ikke umiddelbart kan ænbidrage til at løse problemerne dres i organisationen. ved at tage de svære samtaler »Det kan være svært, men det om tingene. Helt centralt er det, gør en stor forskel, at man lytter. at parterne finder en god baDet mindste, man kan gøre, er at lance mellem indflydelse og ananerkende, at noget er vanskeligt. svar.

Og man bliver klogere på en sag »Det virkelige problem er baved at tale om det. Det er ofte her lancen mellem ansvar og indflyman, i fællesskab, får øje på nogle delse. Ledelsen skal have fokus løsninger. Ledere skal ikke coache, på at skabe en bedre balance men de skal tage ansvar og styre mellem det ansvar og den indsamtalerne. Ofte glemmer ledelflydelse, medarbejderne har på sen, at det er de loyale medarbejjobbet, og muligheden for, at de dere, der kommer og siger deres lykkes med deres opgaver. Promening og påpeger, når noget ikke blemet er ikke høje krav, men fungerer,« når de ikke ledsages af indflydelsiger ledelseseksperten og peger sen og ressourcerne til at lykkes på, at de fleste ledere heldigvis gør med det. Når vores ind­flydelse det rigtige og støtter deres medarikke står mål med kravene, tror bejdere det meste af tiden. Faktisk vi ofte, at det er vores egen utilmener Christian strækkelighed, hvis det går galt i Ørsted, at chefer skal opsøge prostedet for at efterspørge den blemerne og ikke bare vente på, at klarhed og det råderum, der medar­bejderne muligvis kommer muliggør, at vi lykkes.« Bogen ’Livsfarlig Ledelse’ er blevet en bestseller. Bogen retter en hård kritik mod de ledelsesprincipper, der har forbi kontoret og byder Og så skal der være klarhed øget vores effektivitet gennem de sidste 100 år. ind. »Som leder er man forpligtet over, hvornår man er i mål med til at opsøge de svære ting på arsine opgaver. bejdspladsen og blive klogere på, »Det er vigtigt, at man kan gå hvad der optager folk, både godt og skidt,« siger han. hjem med visheden om, at det arbejde, jeg har leveret i dag, er godt nok, så man mentalt kan lægge det fra sig. Det kræver Medarbejdere har også et ansvar nogle klare rammer, og det kræver, at ledere skaber klarhed Vejen til trivsel og et godt arbejdsmiljø er ikke udelukkende over, hvad der kræves. Det betyder også, at man skal have ledelsens ansvar. Medarbejderne har også en forpligtelse til mulighed for at få støtte, når der er spidsbelastninger,« siger at sætte sig ind i arbejdspladsens behov og rammer.

Christian Ørsted. »Det går ikke kun den ene vej. Den enkelte medarbejder skal gøre sig klogere på, hvordan man bedst opnår indfly’Det er et vilkår’ delse på jobbet. Som medarbejder skal man skabe tryghed For at ledere og medar­bejdere kan nå frem til nogle gode over for sin leder og gøre sig nogle tanker om, hvordan man forventningsafstemninger, kræver det, at de snakker sammen præsenterer tingene fremfor bare at brokke sig. Med­ – også om de svære ting. Ofte går det heldigvis rigtig godt arbejderen skal forstå, hvad der er vigtigt for arbejdspladsen rundt om på arbejdspladserne, men det er også her kæden og omverdenen. Hvilke rammer har vi, og hvad vil vi gerne. hopper af. »Nogle ledere er ret dårlige til at lytte, når deres medarbej- Og hvordan kan jeg så være en medarbejder, der præger udviklingen i en konstruktiv retning,« siger Christian Ørsted. dere fortæller om noget, de har det svært med på jobbet. Et typisk svar er: ’Det er vilkårene’. Kommer du med det svar som leder, kan du være hundrede procent sikker på, at medarbejdere ikke taler med dig igen om de svære ting. Og hvad gør man så som medarbejder? Man begynder at tale med sine kolleger. Man begynder at brokke sig. Og når kollegerne ikke længere gider at lytte, taler med man sin partner derhjemme. Og ens partner kan være god at læsse af på, men manden eller konen kommer sjældent med gode input til at komme videre: De råder en til at komme væk,« siger Christian Ørsted.

Anerkendelse er vigtigt Christian Ørsted anerkender, at det kan være svært for ledere

Laboklin_ZE.indd 1

11

DYRLÆGEN 5/2019 10.02.12 10:09

Diagnosticering Dyrlæge Torben Lindbjerg hjælper dyrlægerne Lea Hau Andersen og Marie Høy Hansen med at anvende det tandrøntgensystem, som AniCura Familiedyrlægerne har doneret til Donnas Dyreklinik.

Grønlands dyr får dansk hjælp To danske dyrlæger har været en tur i Grønland for at undervise dyrlægerne på øens eneste dyreklinik i henholdsvis tandbehandling og biokemisk blodanalyse. Med sig havde de et par særdeles brugbare donationer.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Torben Lindbjerg Ligesom danskerne er grønlænderne glade for deres kæledyr. Trods sin størrelse har Grønland kun en enkel dyre­ klinik, Donnas Dyreklinik, i hovedstaden Nuuk. Her sørger to nyuddannede dyrlæger for at behandle indbyggernes kæledyr og hjælpe, så godt de kan, med det begrænsede udstyr og mandskab, der er til rådighed. Nu har klinikken fået en tiltrængt håndsrækning. I august måned var to danske dyrlæger en tur forbi Grønland for at undervise klinikkens dyr12

DYRLÆGEN 5/2019

læger i henholdsvis tandbehandling og biokemisk blodanalyse. En af de besøgende dyrlæger var Torben Lindbjerg, der er klinikchef og dyrlæge på AniCura i Aalborg, hvor han er specialist i tandbehandling. »Ligesom i Danmark er tandbehandling af dyr også et voksende område i Grønland. Der er sket rigtig meget på området inden for de seneste fem til ti år, og der er kommet mere fokus på det.

Kæledyrene i Grønland har de samme tandproblemer som i Danmark, og derfor kunne jeg bidrage praktisk med meget viden om tandarbejde,« siger Torben

Lindbjerg, der har 12 års erfaring med at arbejde med dyrs tænder.

Non-profit-forening bag klinikken Donnas Dyreklinik i Nuuk åbnede i 2014 og er drevet af den frivillige non-profit forening Nuummi Uumasut. Siden opstarten har klinikken modtaget en del hjælp og donationer fra danske dyrlæger. AniCura har haft et samarbejde med Donnas Dyreklinik siden 2018 om telemedicinsk support, og Torben Lindbjergs besøg i Nuuk var også sponsoreret af AniCura. Samtidig medbragte Torben et digitalt tandrøntgensystem, så ››

Donnas Dyreklinik i Nuuk åbnede i 2014 og er den eneste dyreklinik i Grønland. Klinikken har sit navn efter hunden Donna, hvis ejer er indehaver af klinikkens lokaler.

Skab mersalg...

...og vind din kundes opmærksomhed!

Hundeposer, legetøj, godbidder mm.

- med et Bowl Tower gulvdisplay kan du nemt skabe mersalg i klinikken.

Køb det i vores webshop idag Ring og bliv oprettet i vores system eller bestil dit Bowl Tower direkte på:

44 95 33 22 eller ordremail@pr-trading.dk Eksponér din butik Vi leverer også brochure- og informationsholdere, gadeskilte, plakatrammer samt salgsdisplays til disken og gulvet. Ring allerede idag på 44 95 33 22 og lad os få en snak om mulighederne.

DYRLÆGEN 5/2019

13

Donnas Dyreklinik nu er i stand til at tage røntgenbilleder i forbindelse med tandarbejdet. »Med apparatet bliver både diagnostik og behandling langt mere kvalificeret. Jeg underviste dem og viste dem, hvordan udstyret fungerer. Røntgen er uundværligt, når man skal stille diagnoser på tænder samt i forbindelse med ekstraktioner af tænder. Vi har også øvet operationsteknikker og fjernelse af store kindtænder og hjørnetænder«, siger Torben Lindbjerg.

Den danske dyrlæge har desuden delt ud af sin viden om tandsygdomme hos hunde og katte, en viden der er ganske brugbar for de to nyuddannede dyrlæger på Donnas Dyreklinik. »Det er svært at få dyrlæger til Grønland, og på klinikken skal de tage sig af alt – dyr, der er kommet alvorligt til skade, syge dyr og tandsygdomme, og samtidig har de vagt hver anden aften.

Hvis der er noget, de ikke ved, kan de ikke bare lige spørge en kollega.« Flere parametre På turen til Donnas Dyreklinik i Nuuk havde Torben Lindbjerg følgeskab af dyrlæge og veterinær diagnostisk konsulent Marie Jakobsen fra IDEXX. Hun medbragte og donerede IDEXX-instrumenterne CatalystOne til biokemisk analyse og IDEXX Vetlabstation, som faciliterer fjernsupport af instrumenterne og overførsel af patientdata og resultater. »De havde et gammelt apparat, de ikke rigtig stolede på, og der var få parametre, de kunne måle på. De måtte ofte gætte, hvad patienterne fejlede og behandle lidt i blinde. Nu kan de måle på en del flere parametre på deres patienter,« siger Marie Jakobsen.

Sidste år sponsorerede IDEXX et hæmatologi-apparat til Donnas Dyreklinik.

Med den seneste donation har klinikken nu et inhouse-laboratorium, der letter det daglige arbejde. »Nu behøver de ikke længere sende blodprøverne til Tyskland eller Danmark for at få svar på, hvad patienterne fejler, de kan klare det i Grønland. Desuden er udstyret opkoblet til en computer på internettet. De kan koble sig sammen med vores diagnostiske konsulenter i Tyskland og få fjernsupport på diagnostik i real time. Samtidig kan de få fjernsup-

14

DYRLÆGEN 5/2019

Dyrlæge Marie Jakobsen fra IDEXX arbejder ved blodanalyseapparatet CatalystOne og IDEXX Vetlabstation, som IDEXX har doneret til Donnas Dyreklinik.

port på teknikken og online hjælp fra vores teknikere.« Nyresvigt og stofskiftesygdomme Noget af det, som det nye blodanalyseapparat kan hjælpe med, er at fange en række sygdomme tidligere end hidtil. »Det giver bedre diagnostik på et væld af områder. De kan få en mere specifik diagnose og behandle mere målrettet.

Eksempelvis kan nyresvigt fanges tidligere, stofskiftesygdomme kan opdages tidligere, og de kan nu måle CRP hos hunde,« siger Marie Jakobsen, der underviste i brugen af apparatet i løbet af den uge, hun besøgte klinikken.

Hun hjalp også de to unge dyrlæger på klinikken med at sætte prøver over og lave kvalitetskontrol. Alt i alt var besøget i Nuuk en kæmpe oplevelse for den danske dyrlæge. »Det er nogle seje tøser, de to dyrlæger på klinikken. Det er de to, der skal holde fortet, når der er syge dyr. Men det kan også være hjerteskærende, når man ikke kan komme videre, fordi man ikke lige kan sende patienten videre til et henvisningshospital,« siger Marie Jakobsen, der også fik øje på de sociale forskelle og problemer, Grønland kæmper med. »Nogle er ressourcestærke og har fast arbejde, mens andre er ubemidlede og har store sociale udfordringer. Og så har de måske ikke råd til at få behandlet deres dyr, så der er desværre en del forsømte dyr i Grønland.« Grønlænder kom med to fisk Også Torben Lindbjerg synes, det har

været en stor oplevelse og fagligt berigende at besøge dyreklinikken i Nuuk. »Det har været en fed oplevelse at hjælpe under forhold, hvor der ikke er megen hjælpe at hente. Det har også været spændende at se, hvordan en dyreklinik i Grønland fungerer,« siger Torben Lindbjerg, der oplevede stor taknemmelighed. »Under vores besøg mødte vi dyreejere, som havde stor omsorg for deres dyr, og som var meget taknemmelige for, at det var muligt at få hjælp i tilfælde af sygdom. En grønlænder kom og forærede os to nyfangede fisk, fordi han var så glad for, at vi havde hjulpet hans kat, som havde alvorlige tandresorptioner, og som var inde til operation.« Hjælpen til Donnas Dyreklinik fortsætter, efter de to danske dyrlæger er vendt hjem til Danmark. Marie Jakobsen fra IDEXX håber, at hun inden længe kan komme til Grønland igen og videreuddanne klinikkens personale i brugen af laboratoriet og tolkninger af forskellige parametre.

Donnas Dyreklinik i Nuuk //

Grønlands eneste dyreklinik. //

Åbnede i 2014. //

Har på nuværende tidspunkt to nyuddannede, danske dyrlæger ansat. //

Startet af den frivillige non-profit forening Nuummi Uumasut. //

Foreningens formål er at lønne de ansatte dyrlæger. //

Modtager støtte fra kommunen og derudover fra en række frivillige donationer. //

Behandler kæledyr, primært fra Nuuk. Ingen slædehunde, da de ikke må komme syd for Polarcirklen, blandt andet fordi man ikke ønsker at blande slædehunde med andre hunderacer.

Hjælp dine køer til at præstere bedre BOVIKALC® kalciumbolus til forebyggelse og efterbehandling af mælkefeber · · · ·

Nem at dosere Hurtig at indgive Dokumenteret effekt Gennemtestet produkt

www.vetportal.dk DYRLÆGEN 5/2019

15

Uddannelse

Nyt kraftcenter inden for tandbehandlinger Danmark har fået nyt kraftcenter inden for tandbehandlinger hos dyr. Formålet er at løfte niveauet på landets klinikker gennem efteruddannelse og specialiserede kurser.

Af Cecilie K. Hass Foto Education Center I foråret åbnede Danmarks nye kraftcenter inden for tandbehandlinger hos dyr.

Navnet er Education Center, og bag det står to velkendte ansigter fra det tandfaglige specialistområde i Danmark. Centeret er nemlig ejet af Lene og Jens Ruhnau, der i forvejen driver landets eneste specialtandklinik for dyr, Tanddyreklinikken.

Education Center tilbyder efteruddannelse af og kurser til dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. På centret kan du få teoretisk og praktisk erfaring inden for alt fra røntgen og fyldninger til avancerede rodbehandlinger og mundhulekirurgi.

Formålet med centeret er at sætte fokus på vigtigheden af veludførte tandbehandlinger og samtidig løfte niveauet på landets klinikker.

Education Center tilbyder efteruddannelse og kurser inden for tand­ behandlinger hos dyr.

»Alle dyrlæger bør have en grund­ viden og evne til at udføre basale tandbehandlinger. Det er vores største og fornemmeste opgave at give dyrlægerne den viden og praktiske erfaring, der gør dem trygge i at udføre simple behandlinger. Vi vil være med til at løfte niveauet for tandbehandlingsmulighederne i Danmark,« forklarer Jens Ruhnau.

Mangel på praktisk erfaring Education Center er sat i verden for at udbrede viden og skabe en større tryghed omkring tandbehandlinger hos dyr.

Det er Jens Ruhnaus opfattelse, at dyrlægernes utryghed ved udførelsen af tandbehandlinger skyldes manglende praktisk erfaring med fagområdet under uddannelsen. »Det er en udfordring, at mange først stifter bekendtskab med tandbehandlinger ude i den virkelige verden. Tænder er et håndværk, som man lærer bedst gennem praktiske øvelser. Vi vil gerne gøre de studerende fortrolige med håndværket ved at give dem mulighed for at prøve kræfter med fagområdet,« fortæller han.

Af samme grund overvejer Lene og Jens Ruhnau at tilbyde kurser for dyrlægestuderende på det nye Education Center. »Virkeligheden er den, at mange nyuddannede får ansvaret for tandbehandlingerne ude på klinikkerne. Vi vil gerne klæde de studerende ordentligt på til opgaven ved at fange dem tidligt og give dem en succesoplevelse med tænder,« siger Jens Ruhnau.

Små hold stor succes Lene og Jens Ruhnau ønsker at tilbyde hands-on erfaring med tandbehandlinger. Mange af kurserne er derfor bygget op omkring praktiske øvelser, hvor kursi-

16

DYRLÆGEN 5/2019

sterne selv får lov til at prøve kræfter med redskaberne og maskinerne. »De fleste lærer bedst ved at udføre indgrebene i trygge omgivelser. Derfor har vi valgt, at vores hold indeholder færre deltagere. Der er højest otte deltagere på de tunge kurser og 16 deltagere på de lettere kurser. Det betyder, at hver kursist har mulighed for at have deres egne apparater og redskaber. Samtidig kan jeg bedre komme i dialog med hver enkel deltager,« fortæller Jens Ruhnau og tilføjer: »Det er vores erfaring, at kursisterne er glade for de små hold. Jeg kan helt klart mærke glæden hos kursisterne, der gennem praktiske øvelser opdager, at behandlingerne faktisk godt kan du i hænderne på dem.« Klar målsætning Gennem det nye center udbygger Tanddyreklinikker sin position som videncenter inden for tandbehandlinger hos dyr. I forvejen modtager specialtandklinikken e-mails fra dyrlæger rundt omkring i hele Europa. Alt fra teoretiske spørgsmål til second-opinions på individuelle sager lander hver dag i den erfarne dyrlæges mailbox. »Vi vil gerne være dem, som vores kolleger henvender sig til, hvis de har et tandrelateret spørgsmål. Målsætningen er at være first-movers inden for vores fagområde. Vi vil have den seneste viden, kende de nyeste redskaber og tilbyde innovative behandlinger. Vi vil være der, hvor det sker. Det er her Education Center kommer ind i billedet. Centeret skal udbygge vores position som videnscenter,« fortæller Jens Ruhnau og fortsætter: »Gennem mine mere end 20 år i faget har jeg opbygget en kæmpe knowhow, når der kommer til tandbehandlinger. Det er al den viden og erfaring, som jeg gerne vil give videre.« Den garvede tandbehandler er ikke bange for, at videndeling med og efteruddannelse af andre dyrlæger undergraver Tanddyreklinikkens egen forretning. »Jeg startede med at undervise tilbage i 1999. Jo mere jeg underviste, desto mere travlt fik jeg. Det beviser jo ikke nødvendigvis noget, men jeg synes alligevel, at det siger en del. Når vi i branchen bliver mere opmærksomme på tandproblemer, kommer der også flere patienter. Derudover ligger det mig mere på sinde, at tandbehandlingerne er udført korrekt, end om det er vores klinik, der udfører dem,« påpeger han.

Fra tilfældighed til forretning Jens Ruhnau mener, at en af fagområdets udfordringer er, at tænder aldrig har været et populært specialistområde blandt dyrlæger. »Tænder har aldrig været sexet på samme måde som øjne og neurologi. Når jeg afholder kurser, spørger jeg gerne mine kursister, hvorfor de har valgt tænder som fagområde. Ofte viser det sig, at det er få dyrlæger, der aktivt har valgt at arbejde med tænder. De fleste af os, der arbejder inden for dette specialistområde, er endt her ved et tilfælde,« fortæller den erfarne dyrlæge.

Som ung dyrlæge havde Jens Ruhnau aldrig forestillet sig, at han den dag i dag ville være en af Danmarks førende tandspecialister og anerkendt foredragsholder i store dele af verden. »Da jeg stod som nyuddannet dyrlæge tilbage i 1995, havde jeg ingen drøm om at arbejde med tænder. Det er

faktisk en ret sjov historie. Den dyreklinik, hvor jeg blev ansat, manglede en dyrlæge, der ville arbejde med tænder. Den opgave påtog jeg mig – ikke nødvendigvis af lyst, men af nødvendighed. På det tidspunkt var der stort set ingen, der vidste noget om tænder, og jeg druknede derfor hurtigt i tandpatienter,« erindrer Jens Ruhnau, der siden har arbejdet fuldtid med tandbehandlinger.

Rivende udvikling Resten af historien kender de fleste. Jens Ruhnau blev Danmarks første europæisk godkendte tanddyrlæge og et velkendt navn i veterinærbranchen. Han åbnede landets eneste specialtandklinik i 2007, og nu har han gjort det til sin mission at løfte tandbehandlingsniveauet gennem Education Center. »Dengang overraskede det mig nok lidt, at der var så mange tandpatienter. Hvis man undlader at åbne munden, ser man jo ikke problemerne. Hunden eller katten kommer jo ikke selv og fortæller, hvis den har ondt i munden. Når man åbner munden og kigger ind, er der ofte et hav af problemer og patienter – men det kræver, at man selv leder efter dem,« siger han og fortsætter: »Vi har oplevet en voldsom udvikling inden for tandbehandlinger de seneste 10 år. Der er kommet et langt større fokus på tænder inden for moderne klinikdrift. Det kan ses i nutidens stillingsopslag. Mange dyreklinikker er på udkig efter dyrlæger med erfaring inden for tandbehandlinger,« fortæller Jens Ruhnau.

New in 2019!

Results in 12 min*

It’s ovulation time Get reliable, quantitative results to predict canine ovulation with

Catalyst® Progesterone† †

Exclusively on Catalyst One® and Catalyst Dx® chemistry analysers.

Contact your IDEXX Veterinary Diagnostic Consultant. Learn more at idexx.dk/prog or scan the QR code.

* Progesterone test results are available approximately 12 minutes after the start of the run. Exact time to results may vary.

Practice what’s possible® © 2019 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1809024-0319-DK • All ®/ TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.dk.

DYRLÆGEN 5/2019

17

Ledelse

Ny formand vil have alle dyrlæger med Den nye formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Hanne Knude Palshof, vil søge indflydelse og gøre en forskel. Og så ønsker hun at få flere medlemmer blandt dyrlæger i biotek- og pharmaindustrien.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Jan B. Jensen De senere års udprægede specialisering inden for dyrlægefaget har medført, at faget i dag rummer mange forskellige faggrupper. Der er langt mellem allround-dyrlægerne, og mange arbejder inden for snævre faglige områder. »Det er vigtigt for mig, at vi er en enhedsforening, og at vi kan rumme alle medlemmer. Også dem, der arbejder inden for højt specialiserede områder som biotek- og pharmaindustrien. Det er måske en lidt yngre profil, og vi ser i dag, at mange af dem vælger en anden fagforening. De føler sig ikke så meget som dyrlæger i klassisk forstand, og det skal vi gøre noget ved. Alle skal være her,« siger Hanne Knude Palshof, der blev valgt som ny formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD) på årsmødet i Nyborg i slutningen af september.

Fokus på work-life balance Der er også sket en forandring i måden, dyrlæger arbejder på, over årene. Mange af de unge, der kommer ind i faget, ønsker en god work-life balance. Mange ønsker at være ansatte frem for at være selvstændige, og mange skifter rundt i løbet af et arbejdsliv. »Vi skal skabe værdi for dyrlæger hele deres arbejdsliv, uanset hvad de arbejder med. Vi er gode til at give tilbud til dyregrupperne, men ikke helt så gode til at fange dem, der arbejder inden for andre områder, eksempelvis ansatte i staten og inden for biotek- og pharma. Der vil jeg gerne være med til, at vi hjælper de grupper, også med henblik på at opdyrke det potentiale, der er derude for flere medlemmer,« siger den nye formand og understreger, at hun naturligvis skal være enig med hovedbe­ styrelsen og baglandet, før hun sætter nye tiltag i gang.

Noget af det, Hanne Knude Palshof gerne vil, er at synliggøre nicheområderne og profilere foreningen på en lidt anderledes måde. Her er der muligheder for at gøre noget allerede i studietiden. »Vi skal fortælle de unge, at man kan vælge andre retninger end dyrefagene. På uddannelsen ser vi, at rigtig mange vælger dyredifferentiering på sidste del. Der synes jeg, at uddannelsen har lavet noget smart med differentieringen ’One health’, som har fået god tilslutning. Samtidig er der uddannede dyrlæger ude i industrien, som vi skal fortælle, at de kan blive medlemmer hos os og få til at forstå, at vi er stedet for dem.« Fagpolitisk aktiv i mange år 54-årige Hanne Knude Palshof har været formand for Faggruppe Familiedyr de seneste to år. I sin studietid var hun formand for VeterinærMedicinsk Forening (VMF). Desuden har hun mange års erfaring fra en familiedyrspraksis og blandet praksis i begyndelsen af sin karriere. »Jeg har været fagpolitisk aktiv siden min studietid, hvor jeg var formand for VMF, så det lå ligesom lidt i kortene.«

Den nye formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof ønsker en fagforening, hvor alle dyrlæger føler sig velkomne. Blandt andet vil hun gøre mere for, at dyrlæger i biotek- og pharmaindustrien har større kendskab til foreningens tilbud.

18

DYRLÆGEN 5/2019

partnere at gøre det med, ellers får vi ikke flyttet så meget som et komma,« siger hun og nævner Dansk Kennelklub, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug Det er vigtigt, at vi har et godt og Fødevarer og Købenforhold til Københavns Universitet. havns Universitet som nogle af de samarbejdsVi er med i et aftagerpanel, og partnere, hun vil i gang vi vil gerne fortsat sætte vores præg med at lære bedre at på uddannelsen og udviklingen kende. af faget.

Netop Københavns Universitet er en af de særligt // vigtige samarbejdspartnere.

Hanne Knude Palshof »Det er vigtigt, at vi har et godt forhold til Københavns Universitet. Vi er med i et aftagerpanel, og vi vil gerne fortsat sætte vores præg på uddannelsen og udviklingen af faget.«

Hun ønsker at blive ved med at arbejde nogle dage om ugen i Skibhus Dyreklinik i Odense, hvor hun er ansat.

Også selvom der bliver mange ting, hun skal sætte sig ind i som ny formand. »Jeg vil gerne fortsat arbejde en-to dage om ugen som dyrlæge, selvom det kan blive travlt. Det er en lise at være tilbage og lave noget af det, jeg er rigtig god til og kan på fingrene, nemlig arbejdet med smådyr, mens jeg suger til mig af ny viden som formand. Jeg må også erkende, at jeg ikke kan vide alting i starten, hvor jeg må trække en del på resten af hovedbestyrelsen,« siger Hanne Knude Palshof.

At gøre en forskel Den nye formands største drivkraft og ambition er at være med til at gøre en forskel for medlemmerne. Ganske enkelt. »Det er superspændende at påvirke retningen og få indflydelse på lovgivningen. Jeg kan godt lide at tale med folk, og jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg er meget stolt af at være formand for en gammel forening med så veluddannede og engagerede mennesker,« siger Hanne Knude Palshof og påpeger, at vejen til indflydelse i høj grad går gennem et stærkt samarbejde med samarbejdspartnere. »Som formand for familiedyrene ved jeg, at hvis vi skal ind at lave ny lovgivning, så er det et langt sejt træk. Hvis vi skal påvirke lovgivningsgrundlaget, er det vigtigt at have nogle samarbejds-

Kan godt rumme dyrlægekæderne De senere år er der dukket mange kæder op i dyrlægeverdenen. Både små og store kæder, der erstatter den klassiske, selvstændige praksis, hvor dyrlægen er arbejdsgiver og klarer det hele selv. Den nye formand ser ikke kæderne som et problem. »Jeg tror, vi er store nok til at rumme både de store og små kæder og de lidt mindre og større selvstændige praksisser. Så det hilser jeg velkommen,« siger formanden, der ser kæderne som et naturligt led i markedsudviklingen og de forandringer, faget gennemgår. Hun tror, at udviklingen blandt andet hænger sammen med, at der er kommet så mange kvinder til faget. I dag udgør kvinder 70 procent af DDD’s medlemmer. »Kvinder er ikke ligeså risikovillige som mænd, og en del kvinder ønsker ikke at starte som selvstændige. Der bliver kæderne en god støtte for mange, der bare ønsker at være dyrlæger. Så kan de koncentrere sig om det, de har taget uddannelsen for.« Robot på Falster Hvad fremtiden i øvrigt bringer, er et spørgsmål, den nye formand har gjort sig en del tanker om. Udviklingen er allerede nået langt, og i arbejdet med både kvæg, svin og smådyr er digitaliseringen omfattende. »Det vil der blive meget mere af. Vi har rigtig mange, der forsker i nicheting i pharmaindustrien, og robotkirurgi er fremtiden, så der kan sidde en ameri-

kansk dyrlæge og operere øjne i Danmark. Inden for dyrlægeområdet bliver det onlinekonsultationer og mere moderne teknologi. Men hvordan er det så med ansvaret, hvis der sidder en dyrlæge i Nordjylland og opererer en hund via en robot på Falster. Hvordan er lovgivningen? Det er noget af det, vi skal blive klogere på og være med til at formulere,« siger Hanne Knude Palshof.

//

Hanne Knude Palshof //

Valgt som formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD) på generalforsamlingen til årsmødet i Nyborg 27. september 2019. //

Den første kvindelige dyrlæge, der er valgt som formand i Dyrlægeforeningens 170-årige historie. //

Praktiserende dyrlæge hos Skibhus Dyreklinik i Odense. //

Formand for Faggruppe Familiedyr de sidste to år. //

Formand for VMF i sin studietid. //

Bestyrelsesmedlem af den tidligere sektion for Hund, Kat og Smådyr fra 2005-2010. //

Har primært arbejdet inden for familiedyrspraksis. Arbejdede i blandet praksis i begyndelsen af sin karriere. Har blandt andet haft flere kortere perioder i kødkontrollen på slagterier. //

54 år.

DYRLÆGEN 5/2019

19

Forretningsdrift

Mersalg skal være troværdigt Din troværdighed er det, der adskiller dig fra dine konkurrenter, og årsagen til, at dine kunder kommer til dig i stedet for konkurrenten. Så dit mersalg skal selvfølgelig være troværdigt, siger veterinærkonsulent Dennis Frederiksen.

Af Dennis Frederiksen, veterinærkonsulent, Eldorado Foto Eldorado Faglighed er oftest, og med god grund, det altoverskyggende fokus på dyreklinikkerne, ligesom prisen naturligvis er en vigtig faktor, men veterinærkonsulent

//

Dennis Frederiksen //

Arbejdet som dyreassistent på hestestutteri samt Statens Serum Institut //

Uddannet veterinærsygeplejerske i 2004 //

Ansat på Odsherreds Dyrehospital //

Ansvarlig for dyreforsikring i Topdanmark //

Ansat på Himmelev Dyreklinik //

Er nu ansat som veterinærkonsulent og ansvarlig for VET i Danmark for Eldorado

20

DYRLÆGEN 5/2019

Dennis Frederiksen peger på, at klinikkerne også bør fokusere på at skabe en tæt relation til kunden. »Hvis en kunde kun kommer til dyrlægen hvert år eller måske kun hvert andet år til vaccination, så er det meget svært at få skabt en god relation. Der er mange måder at få lokket sine kunder ned til klinikken, hvis man ser bort fra tilskadekomst og sygdom. Men det essentielle er, at vi gør det før naboklinikken,« siger Dennis Frederiksen.

En af måderne at skabe loyale kunder og en god relation er at give dem mere, end de havde forventet. Eksempelvis ved at:

Hvalpeaftener og kampagner Afholdelse af eksempelvis hvalpeaftener, fodersalg og kampagner er alle redskaber til at få skabt synlighed, kundebesøg og, i sidste ende, mersalg.

Mersalg betyder ’at sælge mere til kunden, end kunden oprindeligt havde planlagt at købe’. Men bare fordi du kan sælge kunden hvad som helst, er det ikke nødvendigvis hensigten. Du skal sælge dem det, de har behov for eller ikke vidste, de havde behov for. »Vi kender alle ekspedienten på tankstationen, som forsøger pludseligt og helt ude af sammenhæng at pådutte dig et vilkårligt produkt. Det er ikke troværdigt mersalg og skaber på lang sigt ikke en god kunderelation«, siger Dennis Frederiksen.

• Tilbyde nye hvalpeejere en informationsaften.

Giv kunderne mere, end de havde forventet Mange klinikker påpeger, at de mister kunder på grund af pris. Men faktisk er dårlig kundeservice den primære årsag til, at kunder stopper med at benytte et givent produkt eller ydelse. Dernæst følger kvalitet og til sidst pris. Det vil sige, at man faktisk kan fastholde kunder, selvom prisen på naboklinikken er billigere, hvis man har sørget for at få skabt en god relation.

Lav et hundetegn på et til to minutter og få en tilfreds kunde Dennis Frederiksen er veterinærkonsulent hos Eldorado og har ansvaret for Vet i Danmark. Dennis fortæller: »Vi var for nyligt på Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde i Nyborg, og her havde vi vores nye graveringsmaskine med. Det viste sig at være noget af et tilløbsstykke. Dyrlæger, veterinærsygeplejersker og udstillere stod ligefrem i kø for at få graveret et hundetegn. Vi lavede

• Klippe hundens negle ved et tandtjek.

• Ringe kunden op efter gårsdagens operation.

• Give kunden en foderspand ved foderkøb.

»Som man kan se, behøves det ikke at koste penge at give kunden mere end forventet. Men måske kan man endda tjene penge på at give dem mere end det forventede,« siger Dennis Frederiksen.

Kødben som belønning Det er her, mersalg kommer ind i billedet.

Kunne man sælge kunden et kødben som belønning til hunden efter endt konsultation? Eller potevoks her i den kommende vintertid?

Måske endda et lovpligtig hundetegn, når snakken om chipmærkning, vaccination og ormekur har været drøftet?

godt 200 tegn i løbet af fredagen og lørdagen.« Myfamily er navnet på Eldorados nye graveringsmaskine, som er yderst brugervenlig og har nogle unikke tegn.

Og det tager kun et til to minutter, før kunden har tegnet i hånden. »Denne maskine er helt fantastisk og en virkelig smart måde at lave mersalg på. Det er et salg, der giver mening, og som opfylder kundens behov for et produkt, som er lovpligtigt som hundeejer.

Vi kan se, at knap 50 procent af de hunde, som kommer ind på klinikken, ikke har hundetegn. Hvorfor så ikke tjene de penge på klinikken? Og vigtigst af alt give kunden mere, end de havde forventet og dermed en tilfreds kunde,« siger Dennis Frederiksen.

Seks til ti minutter i venteværelset Generelt venter kunder i venteværelset mellem seks til ti minutter. Her har veterinærsygeplejersken mulighed for at undersøge, om hunden bærer tegn, spørge ind til oplysninger og lave tegnet. Hos Eldorado ser de også disse unikke tegn blive brugt til meget andet, for eksempel børnenes skoletasker, penalhus, og nøgleringe. Hvis man fokuserer og laver tilbud og kampagner, så kan det blive en nem indtjening, som skaber en tilfreds kunde. »Vi har klinikker, som tilbyder nye hvalpe­ejere hundetegn, som en del af pakken, eller månedens vaccinationstilbud samt kreative konkurrencer og opslag på Facebook. Hvis man i gennemsnit kan tjene godt 70 kroner per tegn for to minutters arbejde, så er det vel en god mersalgsindtjening,« siger Dennis Frederiksen.

.

IT i øjenhøjde Tlf. 6224 1734 info@vettigo.dk www.vettigo.dk

.

DYRLÆGEN 5/2019

21

Ledelse

Vi skal fastholde dyrlægen som en autoritet Christine Fossing er ny formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Familiedyr.

Hun vil kæmpe for at bevare dyrlægernes troværdighed i forhold til kunderne.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Jan b. Jensen, Pia Rindom, DDD Den nye formand for Faggruppe Familiedyr, Christine Fossing, ser det som en af sine vigtigste opgaver at være med til at bevare dyrlægers troværdighed i forhold til kunderne. »Udviklingen går utroligt stærkt in-

//

Christine Fossing //

Valgt som formand for Faggruppe Familiedyr på Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamling til årsmødet i Nyborg i slutningen af september 2019. //

Til daglig dyrlæge på Herlev Dyreklinik. //

53 år. //

Bor i Nordsjælland. //

Er med i kvote 2-interviewpanelet for Veterinærmedicin på Københavns Universitet.

22

DYRLÆGEN 5/2019

den for vores profession, både i forhold til ændringer i praksisstruktur og de behandlings- og diagnosemuligheder, vi har. For eksempel er diagnoser stillet med CT-scanner ikke ualmindeligt nu, en mulighed som vi ikke ville have drømt om for få år siden, og rigtig mange klinikker har laboratorieudstyr, så de selv kan køre blodprøver og sikre hurtig behandling. Det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at kommunikere, at vores vigtigste opgave er at sikre vores patienters sundhed og velfærd og dermed får bevaret troværdigheden i forhold til vores kunder. Det er alfa og omega,« siger Christine Fossing, der blev valgt som ny formand for Faggruppe Familiedyr på Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamling på årsmødet i Nyborg i slutningen af september.

Google fylder mere Det med respekten for faget er noget, der ligger den nye formand meget nært.

Dyreejerne er meget mere oplyste i dag end tidligere, og Google er ofte stedet, hvor kunderne først søger viden om deres hund, kat eller kanin. »Det er en god ting, for så har vi en god debat, når de kommer ind i klinikken. Men vi skal samtidig bevare respekten for faget. Vi skal lære vores klienter, at vi har den her lange uddannelse bag os og en måde at gå til tingene, der beror på en videnskabelig uddannelse. Det handler om at sortere fup og fakta, så diagnose og behandling foregår på et dokumenteret grundlag,« siger Christine Fossing, der til daglig arbejder som dyrlæge på Herlev Dyreklinik.

Dyr og følelser Dyr og følelser er et emne, der er rykket højt op på dagsordenen de senere år. På årsmødet i Nyborg var der et velbesøgt foredrag om dyr og følelser. »Det er et område, som der er meget fokus på. Vi vil meget gerne være med i processen omkring køb af hvalpe, hvordan kan vi bedst hjælpe vores kommende hunde og katteejere til, at de får

købt et sundt dyr. Dette er noget, dyrlægerne selv har bedt os om, at vi prioriterer,« siger hun.

Mange dyreejere benytter sig i dag af alternative behandlere, når det drejer sig om smådyr og følelser, og det er noget, Faggruppe Familiedyr bliver nødt til at forholde sig til. »Det er ikke for at skælde nogen ud, men for at blive klogere på, hvordan vi forholder os til det. Der er jo også dyrlæger, der arbejder med disse metoder, og det fylder også meget internationalt – ikke kun i Danmark. Det vigtigste er, at dyrene får den bedste behandling, og dette skal vi være med til at sikre.« Antibiotikavejledning Som ny formand for faggruppen er der en række andre projekter, Christine Fossing vil prioritere. »Der er ISO Dyrlægen og forbedringen af forholdene på klinikkerne, så medlemmerne har nogle gode processer. Der er antibiotikavejledningen, der er vigtig, så vi bruger de rigtige præparater og er med til at nedsætte udviklingen af antibiotikaresistens, og som et naturligt led i dette er der et nyt projekt om hygiejne. Der er projektet om at tage ansvar for vores katte, og endelig er sundhed hos kaniner et område, som vi vil have ekstra fokus i den kommende tid,« siger Christine Fossing, der får nok at se til som formand for et område i rivende udvikling.

Udover posten som formand og et fuldtidsjob sidder hun med i kvote 2-interviewpanelet på Københavns Universitet, hvor hun er med til at vurdere ansøgere, der ikke har karaktererne til at komme direkte ind på Veterinærmedicin.

019 C ATA L O G 2

Kæmpe udvalg af flotte hundetegn i super kvalitet.

Graveringsmaskinen er enkel at betjene.

Kontakt din konsulent: Donna H. Vangsgaard: dhv@eldorado.dk Dennis Frederiksen: dfr@eldorado.dk Flere finansieringsformer samt mulighed Lovpligtig for at leje. hundetegn, oplagt mersalg!

REVOLVING 82 Brackets: 82 Size: ø 39X186 cm Material: MDF HQ

85 x 260_myfamily_annonce.indd 1

REVOLVING 50 Brackets: 50 Size: ø 39X73 cm Material: MDF HQ

DYRLÆGEN 5/2019

23 07/10/2019

10.26

Eksotiske dyr

Lang karantæne har stresset cirkuselefanter Cirkus Arenas tre afrikanske elefanter har fået det værre og værre under deres lange karantæne. Elefanternes dyrlæge har oplevet stor frustration og afmagt undervejs. Nu er der fundet en løsning.

Cirkus Arenas elefanttræner Rudi med Arenas elefanter i deres stald. I karantæneperioden har træneren aktiveret elefanterne ved at lukke dem sammen under opsyn. Foto: Finn Brasen, Knuthenborg Safaripark

24

DYRLÆGEN 5/2019

Af Kristian Helmer Jensen

»De begyndte at vise stereotypier, en form for gentagen unormal adfærd uden formål, der ofte ses hos understimulerede dyr i fangenskab. Djungla begyndte at gå rundt i cirkler i boksen, Jenny stod på stedet og rokkede frem og tilbage, og Lara De begyndte at vise stereotypier, lagde hovedet på kanten en form for gentagen unormal af rækværket og stod helt adfærd uden formål, der ofte ses hos stille – udover at svinge snablen fra side til side.« understimulerede dyr i fangenskab

Henrik Hagbard har været dyrlæge for Cirkus Arenas tre afrikanske elefanter, siden de kom til Danmark for 13 år siden. For det meste har det været en fornøjelse. En spændende og udfordrende opgave, men de seneste 10 måneders tid, hvor elefanterne har været i karantæne, har det været særdeles frustrerende. // Aggressiv adfærd »Min familie har mærket, Som Henrik Hagbard fortalte at jeg er blevet mere og mere Henrik Hagbard. en række medier, begyndte frustreret, når jeg har været ude elefanterne også at udvise agved elefanterne,« siger dyrlæge gressiv adfærd, når deres faste eleHenrik Hagbard, der er medejer af fantpassere kom ind i stalden.

Gørlev Dyreklinik. »De var irritable, stressede eller usikre.

Dyrlægen har været meget engageret i eleJeg er ikke i tvivl om, at de reagerede på de befanternes trivsel, og siden sensommeren har han været en del i medierne, hvor han har udtalt sig i særdeles kriti- grænsninger, de havde været underlagt så længe. Men jeg er også sikker på, at de nok skal blive sig selv igen, hvis de snart ske toner om den lange karantæne, elefanterne har været udfår den plads, de har brug for, og sat for. bliver aktiveret, så de får stillet deres »Man får jo et personligt forhold til elefanterne. Selvom de nysgerrighed.« helt sikkert ikke har særligt varme følelser over for mig, så går ›› det udover mit humør, når de bliver lukket inde på så lidt plads i så lang tid, at de begynder at vise tegn på dårlig trivsel.

Jeg vil gerne have, at de har det godt, sådan tror jeg, at alle dyrlæger har det med de dyr, de tilser,« siger Henrik Hagbard.

Forbud mod vilde dyr i cirkus Sagen om cirkuselefanterne er på alle måder uheldig. I december 2018 blev der lavet en politisk aftale om at forbyde vilde dyr i cirkus. Cirkus Arena besluttede at tage deres tre elefanter af plakaten midlertidigt, mens man afventede en endelig politisk beslutning. Af sundhedshensyn og for at dyrene kunne komme videre til en dyrepark, besluttede man samtidig at lave en omfattende sundhedsundersøgelse og efterfølgende placere dyrene i karantæne. »De har stået inde i en elefantboks på 56 kvadratmeter hver.

Det er ikke meget plads, når man vejer flere tons, og det giver heller ikke megen plads til aktivering. Elefanter er nysgerrige dyr, og de har altid været vant til at blive aktiveret i løbet af dagen, og når de optræder. På turne eller når de har været i vinterkvarteret i Cirkusland, har de også været på græs, men problemet har været, at der ikke er noget udeanlæg i tilslutning til elefantstalden,« siger Henrik Hagbard, der jævnligt under karantænen har været en tur forbi Cirkusland og elefanterne for at sikre, at de ikke fejler noget.

Gik i cirkler i boksen De trange forhold og den lange karantæne medførte, at elefanterne efter seks måneder begyndte at udvise tydelige tegn på mistrivsel. Da der trods advarsler fra Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark ikke var nogen tegn på, at der blev arbejdet på en løsning, gik Henrik Hagbard i medierne i sensommeren, hvor han påpegede det uholdbare i situationen.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 5/2019

25

Forløbet om cirkuselefanterne

Blev der indgået en politisk aftale om et forbud mod eksotiske dyr i cirkus. Forbuddet er endnu ikke vedtaget.

Cirkus Arena besluttede med det samme at tage deres elefanter af plakaten, indtil der var en endelig politisk afklaring og klar lovgivning på området.

Knuthenborg Safaripark meldte sig på banen som interesseret i at give elefanterne et nyt anlæg i Safariparken. Derfor besluttede Safariparken og Dyrenes Beskyttelse at gennemføre alle de nødvendige sundhedsundersøgelser – blandt andet undersøgelsen for tuberkulose.

Da elefanterne var testet fri for tuberkulose, besluttede Cirkus Arena, Knuthenborg Safaripark og Henrik Hagbard at placere dyrene i karantæne i Cirkus Arenas cirkusland ved Slagelse – for at de ikke blev smittet.

December 2018

Staten betalte 11 millioner Efter medieomtalen i sensommeren 2019 kom der så småt skub i tingene. I slutningen af august besluttede staten at købe elefanterne for 11 millioner kroner for at holde parterne skadefri i forbindelse med et forbud. De 11 millioner var den samlede pris for Cirkus Arenas tre elefanter og en enkelt elefant hos Cirkus Trapez. Umiddelbart er det hele landet godt. »Hvis jeg skal tage ja-hatten på, er jeg da enormt glad på elefanternes vegne over, at der er kommet en løsning, som de to cirkusser og staten kan enes om. Det er også meget positivt, at Dyrenes Beskyttelse har besluttet at opføre et udeanlæg i tilknytning til karantænestalden i Cirkusland, så elefanterne kan blive stimuleret og få meget bedre plads un-

Dyrlægerne forbereder tuberkuloseundersøgelserne. Det er Henrik Hagbard til højre og Knuthenborgs dyrlæge Kim Rasmussen til venstre. Af hensyn til sikkerheden bedøves elefanterne med pil, så de står op, men ikke reagerer, når dyrlægen nærmer sig. Foto: Finn Brasen, Knuthenborg Safaripark

26

DYRLÆGEN 5/2019

der resten af karantænen,« siger Henrik Hagbard, der stadig er elefanternes dyrlæge, så længe de er i Slagelse.

9. oktober blev det så afgjort, at Knuthenborg Safaripark bliver elefanternes nye hjem, efter staten havde haft de fire elefanter i EU-udbud.

Elefanterne blev glemt Dyrlægen ærgrer sig dog over, at det er gået, som det er gået. Han har hele tiden haft dyrenes vel-

Cirkus Arenas elefantpasser Tim har aktiveret elefanterne under karantænen ved at fortsætte deres træning. Her ses han med Djungla.

Fotograf: Henrik Hagbard

Den oprindelige plan var, at karantænen skulle vare i tre måneder, men på grund af ministerskifte, folketingsvalg, regeringsdannelse og Folketingets sommerferie trak det i langdrag.

Staten sendte elefanterne i EU-udbud, hvor alle interesserede Zoologiske Haver og Dyreparker, der opfyldte betingelserne i udbudsmaterialet, kunne ansøge om at overtage elefanterne vederlagsfrit.

I slutningen af august købte staten fire cirkuselefanter for 11 millioner kroner. Dels de tre i Cirkus Arena, dels en fra Cirkus Trapez i Jylland.

9. oktober blev det afgjort, at Knuthenborg Safaripark bliver elefanternes nye hjem. Safariparken er i gang med at opføre et stort og moderne elefantanlæg.

Oktober 2019

færd for øje, men han mener, det ikke har været tilfældet generelt i forløbet. »Jeg er dyrlæge, ikke cirkusdirektør eller politisk ordfører for elefantvelfærd, så det har også været en betingelse, at jeg ikke vil involveres i de politiske eller økonomiske slagsmål,

der har været undervejs. Der er fem parter i denne sag: Politikerne, cirkus, Dyrenes Beskyttelse, Knuthenborg Safaripark og elefanterne. Jeg synes, at den sidste part, elefanterne, i lang tid blev glemt af de to parter, alle andre ventede på.«

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL KLINIKKEN OG JERES KUNDER

Sygeforsikring til jeres kunder

Administration af sundhedspakker

HURTIG SERVICE - KOMPETENT RÅDGIVNING - GOD DÆKNING:

ABONNEMENTSORDNINGEN INDEHOLDER BL.A.:

• Høj forsikringssum kr. 45.000 • Dækning ved sygdom 100% - fast selvrisiko på henholdsvis kr. 796 ved kat & kr. 1.062 ved hund • Livsvarig dækning uden nedskrivning i alder og beløb • Genoptræning efter skade er dækket • Behandlingsperiode på 140 dage • Dækning for medicin udleveret på klinik samt købt på apotek • Mulighed for tillægsdækninger

• Smidig opkrævning af betalingen hos kunden • Dyreklinikken/hospitalet sammensætter sin helt egen pakke med indhold og pris • Ingen etableringsomkostninger • Ingen bindingsperiode i samarbejdet med os • Nem sagsgang med den enkelte klinik/hospital • Konkurrencedygtig pris på administrationsgebyret • Løbende support og opsamling fra fagfolk

NYT! VI TEGNER OGSÅ FORSIKRING TIL KANIN OG GNAVER NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING – MED DIREKTE SKADEREFUSION

Markedskonsulent / Veterinærsygeplejerske

Alice Løfving Tlf. 22 31 46 00

En del af ETU Forsikring A/S

WWW.DYREFORSIKRINGDANMARK.DK Tlf.: 74 72 86 00 · info@dyreforsikringdanmark.dk

DYRLÆGEN 5/2019

27

Dyreetisk klumme

Vegetar eller fleksitar

hvad er den mest klimavenlige måde at spise på?

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet.

//

Dette er den 38. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

//

Klimakonsekvenserne af husdyrproduktion er under luppen i disse år, og de klimabevidste forbrugere fravælger i stigende grad kød og andre animalske produkter. Men hvad er den mest klimavenlige kost?

Der er mange grunde til at overveje, hvad man putter i indkøbskurven og i munden, og på det seneste er ønsket om at forhindre klimaforandringer kommet til at spille en stadigt større rolle. FAO udgav i 2006 rapporten Livestock’s long shadow, hvor forfatterne nåede frem til, at 18 procent af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser skyldes husdyrproduktion – et tal, der senere er blevet nedjusteret en smule.

En væsentlig del af dette udslip skyldes, ifølge rapporten, fældning af skov til brug for dyrehold eller dyrkning af foderafgrøder. Siden da er kød og andre animalske produkter kommet stadig mere i fokus for de klimabevidste forbrugere.

Veganer, vegetar eller fleksitar?

En del mennesker vælger på den baggrund at skære ned på forbruget af kød. I 2018 var der, ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Vegetarisk Forening i samarbejde med COOP Analyse, cirka to og en halv procent af danskerne, som var vegetarer, og tallet syntes at være stigende.

Vegetarer er mennesker, som dropper kødet, men fortsat indtager æg og mejeriprodukter.

Nogle få vælger dog at leve af en 100 procent plantebaseret kost, altså at blive veganere.

Dansk Vegetarisk Forening skønner, på baggrund af den førnævnte undersøgelse, at der i 2018 var cirka en halv procent af danskerne, der levede på denne måde. Dette tal er forbundet med større usikkerhed end det foregående, men det er uomtvisteligt, at der er tale om en ret lille andel af befolkningen.

Endelig vælger et større antal mennesker at leve som såkaldte fleksitarer, hvilket betyder, at de spiser færre animalske produkter og typisk meget mindre af det røde kød, end det er almindeligt at gøre. Ifølge samme undersøgelse er det mellem 12 og 32 procent af befolk-

28

DYRLÆGEN 5/2019

ningen, der angiver, at de er fleksitarer – afhængigt af hvor stram en definition af begrebet, man bruger. Inden for alle tre kategorier af personer, som i større eller mindre grad fravælger de animalske produkter, er der en stor overvægt at kvinder.

Klimagevinster ved husdyrproduktion Umiddelbart kunne man tro, at der her er tale om trin på en stige i retning af det stadigt mere klimavenlige, således det er bedre for klimaet, at vi går fra at spise meget kød til at blive fleksitarer, endnu bedre at blive vegetarer og bedst at blive veganere. Denne antagelse bliver der dog stillet seriøse spørgsmålstegn ved i meget af den forskning, som i disse år kommer frem på området. Især er der grunde til at betvivle klimagevinsten ved at være vegetar frem for fleksitar; men også i forhold til veganisme er der ting at overveje.

Alt andet lige er det selvfølgelig bedre for klimaet, at mennesker selv spiser fordøjelige planteprodukter, såsom korn og majs, frem for først at lade dem gå gennem et dyr med det store tab af energi, udslip af diverse drivhusgasser fra dyret og andet, som følger med, inden kornet eller majsen er blevet til et stykke kød på vores tallerken.

I forhold til ønsket om at modvirke klimaforandringer vil det dog formodentlig ikke være optimalt, at alle mennesker blev veganere. Husdyrene kan nemlig omsætte en del biologiske ressourcer, herunder græs, som mennesker ikke kan fordøje, og de kan også æde en del restprodukter, som vi ikke ønsker at spise. Det kan eksempelvis være bedre, at mennesker supplerer deres kost med kød fra geder, som har afgræsset marginale jorder, frem for at de alene spiser en plantebaseret kost dyrket på marker, hvor der i stedet

kunne være skov. Endvidere kan et begrænset hold af dyr på forskellig måde bidrage til at beskytte biodiversitet, jævnfør dyr som i Danmark bidrager til at holde naturområder fri fra vegetation. Derfor vil det af hensyn til klimaet og naturen være fornuftigt at bevare en vis husdyrproduktion.

Den klimaoptimale kost Minus kursiv. Ved årets begyndelse udkom en meget omtalt rapport fra en kommission, som er nedsat af det medicinske tidsskrift The Lancet. Kommissionen havde fået til opgave at pege på en kost til verdens befolkning, der er både bæredygtig og sund. Rapporten anbefaler, at man i den velhavende del af verden skal spise meget mindre af de animalske produkter og især af rødt kød end nu; men den anbefalede kost skal ifølge kommissionen fortsat indeholde en begrænset mængde æg, kød og mejeriprodukter. Dette er der også sundhedsmæssige grunde til. Selv om det bestemt er muligt at leve sundt som veganer, vil adgang til animalske produkter, ifølge rapporten, gøre det nemmere for mange, ikke mindst blandt verdens fattige, at opnå en ernæringsmæssig god kost.

Lige som der kan stilles spørgsmålstegn ved, om 100 procent veganisme er løsningen på verdens problemer, er der også plads til at diskutere, om det er bedst at leve som vegetar eller fleksitar. For vegetarer er ost og andre mejeriprodukter oplagte alternative proteinkilder. Her er problemstillingen, at mejeriprodukterne har et langt større klimaaftryk end det lyse kød. Således har tænketanken CONCITO regnet sig frem til, at per 100 gram protein giver kyllingekød det halve CO2-aftryk sammenlignet med ost og mælk. Og klimaaftrykket per 100 g protein for kylling er, ifølge undersøgelsen, faktisk mindre end for plantefars.

Samlet set kan det derfor vise sig at være bedre for klimaet at vælge at skære ned på kødet frem for at blive vegetar. At dette ikke er en fortænkt hypotetisk konklusion, fremgår af en storstilet undersøgelse gennemført af en række forskere med tilknytning til det amerikanske Johns Hopkins Universitet, som for nyligt er publiceret i tidsskriftet Global Environmental Change. Her modellerer forskerne konsekvenserne for udledning af drivhusgasser af forskellige måder at ændre spisevaner i forskellige dele af verden. Det viser sig, ifølge forskerne, at det for en typisk forbruger i vores del af verden vil være bedre

for klimaet blot at droppe oksekødet end at leve som vegetar med et stort forbrug af ost og mejeriprodukter, og, ifølge forskernes beregninger, er det endnu bedre at blive fleksitar, hvilket forskerne definerer som, at man kun spiser kød én gang om dagen.

Også fleksitarer, som bekymrer sig om klimaet, bør nøje overveje, hvad de erstatter kødet med. Det angives ofte som bedst at spise mere frugt og grønt, idet man på den måde både mindsker CO2-aftrykket og bliver sundere. Men den nævnte undersøgelse fra CONCITO viser, at salatgrønt og særligt frugt og grønt importeret med fly er langt værre for klimaet end eksempelvis oksekød i forhold til CO2-aftrykket per kalorieenhed eller per 100 gram protein.

Vi flytter os hele tiden For en ældre kødspisende mand som mig er dette rigtig godt nyt. I forvejen drømmer jeg ikke om at spise animalske produkter til morgenmad (med mindre jeg er på et hotel, hvor de om morgenen serverer bacon og æg). Og en sandwich med humus eller andet lækkert plantepålæg går da også fint som frokost – ikke mindst når jeg til aften med god samvittighed kan lægge lidt, for det meste lyst, kød ved siden af grøntsagerne, og jeg kan slutte af med en bid ost. Dette er en ren winwin-win i forhold til at beskytte klimaet, sikre min sundhed og ikke mindst min spiserelaterede livskvalitet.

Jeg er klar over, at jeg her gør mig sårbar over for et frontalangreb fra veganeren, som kan påpege, at klimaaftrykket fra en totalt plantebaseret kost stadig er under det halve af, hvad jeg kan opnå som fleksitar. For mig at se svarer det lidt til, at man fortæller en person, der er gået fra at køre 30 kilometer på arbejde i en storsvinende benzinbil til at gøre det i en meget energiøkonomisk elbil, at vedkommende i stedet skulle have købt en elcykel og noget regntøj.

Forskning i hvordan vores spisevaner påvirker klimaet og naturen flytter sig rigtig meget i disse år. Og vi flytter os også selv.

Da jeg var ung, var det almindeligt, at mænd i min alder afviste at spise grønt med henvisning til, at de ikke var kaniner. Den slags mænd er der ikke så mange tilbage af. Selv om fronterne ofte bliver trukket skarpt op i debatten om den rette måde at spise på, er det vigtigt, også for ældre mænd, at bevare et åbent sind i forhold til muligheder for forbedring.

A vegetarian diet may be less environmentally friendly than you think Per-capita carbon footprint for select diets in the UK broken down by food item 2.000

1.500

KG C02e

Beef Dairy Non-bovine meat Eggs Grains Fruits & vegetables Fish Other

1.000

500

0 Average UK diet

Vegetarian

No red meat

Flexitarian (2/3 vegan)

Vegan

Source: JHU, The Telegraph

DYRLÆGEN 5/2019

29

Forretningsdrift

Spar tid med space management Der er tid at spare og penge at tjene, hvis klinikken optimerer indretningen efter space management principperne. Den stigende efterspørgsel får displayfirma til at rette fokus mod dyreklinikkerne.

Af Cecilie K. Hass

Varernes plads og placering har stor betydning for den samlede omsætning og indtjening i nutidens dyreklinikker. Der er både tid at spare og penge at tjene, hvis man optimerer klinikkens indretning. »Onlinehandlen sætter pres på de fysiske butikker, der bliver nødt til at levere ekstraordinære oplevelser og service for at konkurrere med onlinehandlens nemhed og bekvemhed.

Space management er en af metoderne, du kan tage i brug, for at skille dig ud fra konkurrenterne,« siger marketing­ ansvarlig hos pr trading Lena Falcke Stelling.

Space management er en strategisk tilgang til indretning, der opstod i slut 80’erne. Begrebet vandt hurtigt indpas i detailhandlen, og langt de fleste detailkæder i dag er indrettet efter space management principperne.

I de senere år er space management blevet vigtigere end nogensinde før, og det kan mærkes hos pr trading, Danmarks største leverandør af butiksløsninger, der oplever en stigende efterspørgsel på optimering af butiksindretning.

Brug tiden på dine patienter Mange dyreklinikker har også fået øjnene op for space management, og de klinikker, der arbejder strategisk med deres klinikindretning, får et stort udbytte. »Dyreklinikkerne henvender sig til os med et ønske om at få skabt bedre overblik. Her kan hyldeoptimering have en 30

DYRLÆGEN 5/2019

afgørende betydning, da begrebet både har en intern og en ekstern vinkel. Den eksterne vinkel har fokus på at skabe mersalg hos klienterne, mens den interne vinkel handler om at spare tid og ressourcer ved at skabe overblik. Mange dyreklinikker ønsker at holde orden i deres medicinskabe. Medicinen

kommer let til at rode på hylderne, og det er derfor svært for dyrlægen at danne sig et overblik over klinikkens medicin. Det ender med, at man bruger oceaner af tid på at finde den rette medicin eller køber medicin, som man allerede har i skabene,« fortæller Lena Falcke Stelling.

Hun pointerer, at den tid og de ressourcer, der bliver frigivet ved hyldeopti-

mering, i stedet kan bruges på klinikkens klienter og patienter.

Skræddersyet sortiment til dyreklinikker I takt med at dyreklinikkerne har øget deres fokus på salg, og derfor også butiksindretning, har pr trading modtaget et stigende antal forespørgsler fra dyreklinikker landet over. Dette er den direkte årsag til, at displayfirmaet nu har lavet et skræddersyet sortiment til dyreklinikkerne, som understøtter mersalg og optimering af klinikkernes indretning af hylder. »Vi har haft en konsulent rundt i landet og besøge en del af dyreklinikkerne. Herigennem har vi fået indsigt i og erfaring med hvilke produkter og løsninger, som passer til de fleste dyreklinikker,« siger Lena Falcke Stelling og uddyber: »Det er vores erfaring, at der er meget tid at spare hos de fleste dyreklinikker, hvis de optimerer indretningen af deres hylder.

Hyldesystemer, såsom Multivo, vil eksempelvis spare dyrlægen eller veterinærsygeplejersken for den daglige trimning af varer. Her bliver varerne automatisk skubbet frem på hylderne, så hylderne aldrig ser hel- eller halvtomme ud.

Udover det tidsbesparende element, er der også et element af mersalg, idet klinikkens varesortiment vil tage sig bedre ud, og kunder ikke vil opleve besvær med at nå de forskellige varer.« Pr trading a/s har i mere end 50 år leveret displayløsninger og butiksløsninger, der får produkter til at skille sig ud og vinde kampen om forbrugernes opmærksomhed.

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer.

Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

Økonomi

Negative renter kræver aktiv stillingtagen Helle Snedker, kundedirektør, Formuepleje. //

De negative renter lægger op til nogle investerings- og opsparingsmæssige smalle år med lave afkast, medmindre du gør dig umage og går på jagt efter noget bedre. Det kræver aktiv stillingtagen at sikre den optimale pension og opsparing.

De negative renter har skabt en helt ny situation: For samfundsøkonomien, for den finansielle sektor og ikke mindst for opsparerne, herunder dyrlæger.

Negative renter kan få stor betydning for din privatøkonomi, og det er i den henseende ikke afgørende, om du er dyrlæge med egen praksis eller ansat.

Det seneste stykke tid har man kunnet læse, hvordan danskerne i de kommende 10 år skal forvente et markant lavere afkast på deres opsparinger. Dette er ikke munter læsning, hvis man har ambition om at øge sin formue – hvilket de fleste formentlig har en forhåbning om.

På grund af de lave, lige nu endda negative, renter er det især obligationsafkastet, der kommer under pres, så der efter omkostninger kun er 0,1 procent tilbage til pensionsopsparerne årligt. Dette afkast vil inflationen hurtigt få spist, hvis priserne stiger nogenlunde normalt.

32

DYRLÆGEN 5/2019

Heldigvis har du selv mulighed for at påvirke dit afkast ved at gøre dig umage og gå på jagt efter noget mere og bedre.

Ulempen er, at du ikke kommer uden om at skulle løbe en smule mere risiko end blot at have pengene stående i banken eller sy dem ind i puden derhjemme.

Vi har altså med en helt ny og ganske uvant situation at gøre. Når forvent­ ningerne til det fremtidige afkast sænkes drastisk, stiller det uden tvivl større krav til pensionsopsparerne – også dig, kære dyrlæge. Man kan næsten strække sig så vidt, som at sige, at det er vigtigere end nogensinde, at du tager aktiv stilling til din pension og opsparing i det hele taget.

Medmindre du kan leve med at se dine hårdt opsparede penge miste deres værdi ved at få købekraften formindsket.

Verdens mest formuende Danskerne er på en og samme tid et af de mest forgældede og mest formuende folkefærd i verden. Selv når man tager højde for gælden, har vi som nation en stor formue. Det fremgår af professor Jesper Rangvids seneste rapport om danskernes opsparing. Rapporten viser også, at vi er blevet endnu mere velpolstret siden finanskrisen for 10 år siden.

Det er en god nyhed, fordi det viser, at vi faktisk kan ændre på situationen.

Nu mangler vi bare at gøre det på den rigtige måde; Man kan eksempelvis godt spørge sig selv om nødvendigheden i, at danskerne har omtrent 1.000 milliarder kroner stående i banken. Det svarer til 400.000 kroner i en familie med to voksne.

Nogle af disse penge skal sikkert bruges inden for en overskuelig fremtid, og så er det helt rigtigt at have dem stående i banken. Ved man derimod med sikkerhed, at de først skal bruges om tre til fem år, vil det være fornuftigt at investere dem. På den måde slipper man for bankens nulrenter eller obligationernes negative renter.

Skru op for risikoen Investering kræver selvfølgelig, at man skruer op for risikoen – og vi ved, at det fra tid til anden kan ende med tab, når man investerer. Men vi ved også med mindst lige så stor sikkerhed, at det over tid betaler sig at investere. Har man den rigtige investeringshorisont og risikospredning, er der meget at hente på den front.

Den rigtige investeringshorisont er tre til fem år og opefter, hvis man vil kalde sig langsigtet. Den rigtige risikospredning for private handler om, at man ikke nøjes med at investere i en, to eller tre enkeltaktier, som en stor del af danskerne gør for deres private midler. Ifølge Rangvids rapport har to tredjedele af private danske aktieinvestorer kun én aktie, mens 16 procent har to, og seks procent har tre. Rapporten viser også, at langt de fleste investorer har et snævert fokus på danske aktier, fordi dem kender man.

Der er plads til forbedring på den front. Den optimale risikospredning kræver dels flere forskellige aktier og dels, at man kigger ud over Danmarks grænser og får udenlandske aktier med i porteføljen.

ER DU EN ERFAREN OG AMBITIØS

DYRLÆGE? Vi tilbyder: • Dygtige og dedikerede samarbejdspartnere.

• Rig mulighed for efteruddannelse, udviklingsmuligheder og indkøb af udstyr.

• Godt arbejdsklima.

• Fleksibilitet, medbestemmelse og mulighed for at påvirke egen hverdag.

• God løn og mulighed for ekstra, hvis det går godt.

Vi søger en faglig stærk og nysgerrig dyrlæge/ medspiller med ambitioner om at udvikle sig selv og sine fagområder. Vi bakker villigt op med efteruddannelse og indkøb af relevant udstyr. For os er det vigtigt, at du er interesseret i at være en del af vores team. Sammen når vi længst, så du skal have lyst og engagement til at involvere dig i Randers Dyrehospital.

Randers Dyrehospital er drømmen om et dyrehospital i trivsel. Glade kunder, glade medarbejdere og god økonomi. Et sted med plads til individet og til fællesskabet. Tid til fagnørderi og et liv ved siden af arbejdet. Vi er godt på vej mod drømmen.

Fagligt stiler vi højt. Vi har dygtige veterinærsygeplejersker, der brænder for sagen og brænder for at udvikle både sig selv og Randers Dyrehospital.

Som dyrlæger er vi ambitiøse og udviklingsorienterede inden for hver vores felter.

Vi er i vækst og sætter vores egen dagsorden. Vi udvikler i samarbejde med vores medarbejdere og har erfaret, at glade medarbejdere skaber vækst.

Derfor lægger vi vægt på trivsel, tillid og medbestemmelse. Vi har skabt et godt samarbejdsklima, som vi er stolte af og værner om.

Udstyr: Vi har direkte digitalt røntgen (både almindeligt og til tænder), fuldt IDEXX lab og god ultralydsscanner. Hospitalet over for en større renovering og ombygning. Det er derfor en unik mulighed for at være med til at sætte sit præg på indretning af stedet og indkøb af nyt udstyr.

Søg jobbet: Send din ansøgning til: majbritt@randersdyrehospital.dk senest d. 20. november. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere om jobbet på: www.randersdyrehospital.dk/job Du er også meget velkommen til at kontakte: Majbritt Bisgaard: majbritt@randersdyrehospital.dk // 28748205 Lone Plum: lone@randersdyrehospital.dk // 26151780 Christian Kolthoff: christian@praqtice.dk // 21456579

Kommunikation

50 procent af dine klienter kommer fra Facebook Cecilie K. Hass, kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation.

Mange dyrlæger oplever, at de modtager flere og flere klienter fra Facebook. Gennem målrettede Facebook-grupper deler dyreejerne erfaringer med hinanden. Omtalen kan have stor betydning for din kliniks klienttil- og afgang.

I dag kommer en betydelig del af dine klienter gennem henvisninger fra andre dyreejere på Facebook.

Det er en trend, som de kan nikke genkendende til på Skovshoved Dyreklinik. Her estimerer de, at 50 procent af deres henvisningsklienter i dag kommer fra Facebook. »Vi oplever, at et stigende antal af vores klienter kommer gennem Facebook-henvisninger fra andre dyreejere. Jeg har ikke lavet nøjagtig statistik på det, men det er min klare fornemmelse, at vores klienter kommer fifty-fifty fra Facebook og fra andre dyrlæger,« fortæller dyrlæge og ejer af Skovshoved Dyre­ klinik Claus Sloth.

Troværdighed har altid været en vigtig faktor for dyreejere i forbindelse med valg af dyreklinik. Mennesker tror mere på andre mennesker, end de tror på virksomheder. Anbefalinger fra andre dyreejere skaber den nødvendige troværdighed, der vægter tungt i vægtskålen.

Du må ikke undervurdere den online omtale af din klinik, da den kan have stor betydning for klienttil- og afgangen.

Ikke et nyt fænomen Facebook er fyldt med mere eller mindre målrettede grupper, hvor dyreejere deler alt fra hverdagsbilleder og glæder til bekymringer og anbefalinger.

Det er ikke nyt, at dyreejere spørger hinanden til råds eller videregi34

DYRLÆGEN 5/2019

ver anbefalinger. Førhen foregik omtalen dog udelukkende mundtil-mund og var derfor afgrænset til ejernes omgangskreds.

I dag er omtalen rykket online. De sociale medier har gjort det muligt for dyreejere at dele spørgsmål, råd og anbefalinger i et langt større netværk end deres egen omgangskreds – og omtalen er derfor eksploderet. »For 20 år siden kom henvisning­ erne primært fra andre dyrlæger og enkelte tilfælde, hvor en klient havde fået os anbefalet af en bekendt.Selvfølgelig kommer der fortsat henvisninger den vej fra – men et stigende antal henvisninger kommer nu fra Facebook,« fortæller den erfarne dyrlæge.

Opbyg dine relationer online Men hvad betyder det for mig som klinikejer, tænker du. Det betyder, at du skal være tilstede der, hvor dine kunder er – nemlig på Facebook. Hvis din klinik ikke er synlig der, hvor dyreejerne søger information, råd og anbefalinger, er chancen for, at din klinik bliver valgt, betydelig mindre.

Deltag i debatter, der er relevante for netop din klinik og dine specialområder. Opbyg relationer med potentielle klienter gennem debatgrupper og kom tættere på dine nuværende klienter ved at dele hverdagen på klinikken på din kliniks Facebook-profil.

Facebook er det ideelle redskab

til at skabe og vedligeholde lang­ varige klientrelationer.

En tidskrævende affære Det kan være ressourcekrævende at opbygge, udvikle og drive værdiskabende virksomhedsprofiler.

Især tiden – eller mangel på samme – spiller en afgørende rolle. Den erkendelse er de også kommet til på Skovshoved Dyreklinik, hvor de har valgt ikke at være på Facebook. »Klinikken er ikke på Facebook.

Det er et tidsproblem; jeg har ikke tid til det, jeg har ikke energi til det, og jeg har ikke viden til det. Det er en erkendelse af, at hverken jeg eller mine medarbejdere har tiden – men vi debatterer det jævnligt. Så det er ikke fordi, jeg ikke ser værdien i det.

Det er simpelthen fordi, vi ikke har tid – og jeg ved, at det kræver tid. Vi spæner i forvejen rundt. Jeg føler ikke, at jeg kan pådutte mine medarbejdere endnu en opgave, som ville tage tid fra deres andre gøremål,« påpeger Claus Sloth.

Netop tidsperspektivet spænder ben for mange dyreklinikkers relationsopbygning på Facebook. Det er ikke unormalt, at klinikker har halvtomme eller inaktive profiler på Facebook. Desværre sender det et uheldigt signal til de potentielle klienter, som ofte møder klinikkerne for første gang gennem det sociale medie. Mange dyreklinikker har derfor gavn af at overlade denne opgave til eksterne partnere.

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen.

Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

www.evidensia.dk

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik.

Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr.

Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Reproduktion hos hund og kat Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling.

Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse.

Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd.

Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk.

Udredning af fertilitetsproblemer.

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

D. 22. - 23. NOVEMBER 2019

BAKTERIOLOGISK DIAGNOSTIK Undervisere:

Lektor

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Anders Bojesen Peter Damborg

Professor

Læs mere på: vetkurser.dk

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

Få maksimal synlighed

Lad dem leve

LIVET LETTERE

Ring til 89 15 35 35 eller send en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com, hvis du ønsker yderligere information.

www.royalcanin.dk References: 1. Salt C et al. Association between life span and body condition in neutered client-owned dogs. J Vet Intern Med 2018;1-11.

2. Teng KT et al. Strong associations of 9-point body condition scoring with survival and life span in cats. J Feline Med Surg 2018;1-9. 3. State of Pet Health 2017 Report, Banfield Pet Hospital.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Overvægt er forbundet med en kortere levetid for hunde1 og katte2. Det er vigtigt, at ejerne gøres opmærksomme på dette, eftersom de fleste naturligvis ønsker, at deres kæledyr lever et aktivt og langt liv. Vær med og hjælp kæledyrsejerne med at bevare eller opnå deres kæledyrs normalvægt - hele livet.

Sorteret magasinpost ID NR 42603

OVERVÆGTIGE KÆLEDYR RISIKERER KORTERE LEVETID. HJÆLP DINE KLIENTER TIL AT FORSTÅ RISIKOEN VED OVERVÆGT.