Uddrag af Dyrlægen nr. 6 2015

Hvad gør vi med koen, som ligger ned og ikke kan rejse sig?

85 dyrlæger til inspirerende møde med den australske dyrlæge Phil Poulton.

Af Troels Løwig Larsen, Kvægfagdyrlæge Boehringer Ingelheim Vetmedica - Foto Bent Medvind.

26

DYRLÆGEN • 6/2015

Boehringer Ingelheim var i oktober arrangør af et møde med fokus på ”Down cows”. Til at belyse dette emne fyldestgørende var indkaldt ekspertise fra ”Down under” – nemlig den australske dyrlæge Phil Poulton.

Dr. Poulton er en rutineret kvægdyrlæge, som har dokumentet sine erfaringer

videnskabeligt i form af en ph.d.-afhandling om ”downer cows” – eller langliggere, som vi plejer at kalde dem på dansk. 85 praktiserende dyrlæger fra hele landet var mødt op for at blive inspireret til at gøre en bedre indsats over for den type patienter.

Indledningsvis holdt forfatteren et

indlæg om den type ”down cow”, som er relateret til hypocalcaemi. I den videnskabelige litteratur skønnes det, at cirka halvdelen af alle malkekøer rammes af hypocalcaemi i forbindelse med kælvning.

Dyrlæge Anne Skovbjerg fra Skovbjerg Dyrlægeteam supplerede med egne undersøgelser af hypocalcaemi ved kælvning i seks malkekvægsbesætninger. Her var konklusionen, at der er variation i forekomst mellem besætninger, og at problemet stiger med stigende laktationsnummer. Set i lyset af de konsekvenser, som hypocalcæmi har for koens helbred i tidlig laktation, er det et forhold, som den praktiserende dyrlæge bør tage fat på at afdække i sine besætninger.

Det blev dokumenteret med et helt nyt amerikansk studie, at hypocalcæmi kan forebygges med Bovikalc ud fra et cost-benefit synspunkt. At give alle andenkalvs- og ældre køer Bovikalc ved kælvning og 12 timer senere er en god, rationel og veldokumenteret metode til

reduktion af forekomst af klinisk såvel som subklinisk hypocalcæmi.

Herefter tog Phil Poulton over. Hans fokus har været langliggeren, som virker frisk og opmærksom, men som blot ikke kan rejse sig. Gennem 30 år i praksis har Poulton undret sig over, hvad der gør, at nogle køer kommer op igen, mens hovedparten ikke kommer op og må aflives. Denne interesse har gjort, at han påbegyndte et decideret studie for at se på de forhold, som afgør langliggerens skæbne.

Første punkt på dagsorden er at få stillet en diagnose. Det kan være vanskeligt på en liggende ko, men Poulton viste en metode, som man med fordel kan bruge i praksis. På den liggende ko kan smertesansen testes med henblik på at detektere nerveskader. Man tester på de ben, som ligger øverst, hvorefter man vender koen og gentager proceduren. Patellar-refleksen er central for erkendelse af nerveskade og dermed for prognosen.

Ryg og lemmer undersøges for hævelser, krepitation og smerter, og her understre-

Den australske dyrlæge Phil Poulton delte sine erfaringer, som han også har beskrevet videnskabeligt i form af en ph.d.-afhandling om ”downer cows”.

Phil Poulton understregede, at pasning og miljø for langliggeren er en meget væsentlig årsag til, om koen overlever sin tilstand eller ej.

DYRLÆGEN • 6/2015

27

Antal dage liggende

Grænseværdi, CK (IU/l)

Antal gange max. referenceværdi

0,5

12 200

33

1

18 600

50

2

16 300

44

3

14 000

38

4

10 900

29

5

8 500

23

6

6 200

17

7

3 900

10

Tabellen bidrager til at hjælpe med den løbende vurdering af koen. (1)

gede Poulton yderligere vigtigheden af at se på symmetri. En brækket ryg kan vise sig som forskydning af torntappene i lænden og forandre sig, alt efter om koen ligger på den ene eller anden side.

Efterfølgende procedure er at få koen rejst op. Dette kan gøres med hofteklemme, hvor man skal være opmærksom på at bruge det rette udstyr korrekt for at undgå at skade koen. Derudover kan en gjord anlagt bag forbenene hjælpe med at støtte koen. Nu kan koens reflek-

ser testes igen – både smerte-/afværgereflekser og bøjereflekser kan være med til at afgøre graden af skader og dermed prognosen.

Det næste, som skal vurderes, er den pasning og det miljø, som langliggeren tilbydes. Nu har dyrlægen stillet en diagnose, og sygeplejersken skal i spil. Det er afgørende, at langliggeren kan håndteres hensynsfuldt. Typisk skal hun ligge i et velstrøet leje, vendes hyppigt, beskyttes mod vind og vejr og tilbydes vand og

Dyrlæge Anne Skovbjerg fra Skovbjerg Dyrlægeteam supplerede med egne undersøgelser af hypocalcaemi ved kælvning i seks malkekvægsbesætninger.

28

DYRLÆGEN • 6/2015

frisk foder, for at hun vil have de bedste chancer for at komme op igen.

Poulton understregede, at pasning og miljø for langliggeren er en meget væsentlig årsag til, om koen overlever sin tilstand eller ej. Grunden til dette skal søges i, at sekundære skader kan forværre koens prognose og ligefrem være årsagen til, at en ko med en god prognose indledningsvis ender i brokkassen. Den liggende ko vil have en stor risiko for at få muskelskader, da trykket på den side, koen ligger på, kan kompromittere blodtilførslen til muskulaturen og medføre nekrose. En god metode til at holde øje med det forhold er udtagelse af blodprøver for undersøgelse for CK. Her har Poulton benyttet et New Zealandsk studie (1), som han bruger i sin vurdering af prognosen.

Den vigtigste læring af Poultons arbejde er • Stil den rigtige diagnose på baggrund af en grundig klinisk undersøgelse på den liggende såvel som den stående ko. Håbløse tilfælde skal aflives med det samme, mens det åbner mulighed for at give køer med en god prognose mulighed for at komme til hægterne.

• Sørg for at tilbyde koen den rette pasning og det rette miljø under rekonvalescensen. Det er afgørende for succesraten, idet Poulton finder, at hovedparten af dødsårsagerne hos patienterne skyldes sekundære skader.

• Koen skal monitoreres i løbet af sin sygdom eksempelvis med CK-målinger og behandles efter behov mod smerter og infektioner.

• Det kan være hensigtsmæssigt at

85 praktiserende dyrlægerne deltog i det faglige møde, hvor emnet var behandling af liggende køer.

forebygge risikoen for at få langliggerkøer. Det kan gøres ved eksempelvis at sikre skridsikre gangarealer og have en plan for at mindske risikoen for hypocalcæmi.

Hos Boehringer Ingelheim Vetmedica er vi stolte af at have arrangeret møder med Phil Poulton for kvægdyrlæger i Sverige og Danmark. Han er på mange måder en rollemodel for den praktiserende kvægdyrlæge, idet han ved siden af sit arbejde i praksis har formået at gennemføre et videnskabeligt arbejde.

Udkommet af hans forskning er meget praktisk relevant – man vil med Poultons viden i baghovedet mere målrettet kunne forudsige en langliggers forløb til gavn for dyrevelfærden, såvel som for landmandens økonomi og tidsforbrug. Han har desuden vist, at han trods sine 60 år stadig er engageret i sin faglige udvikling udmøntet i en ph.d.-afhandling, som han snart skal forsvare.

Denne artikel har kun behandlet emnet i hovedtræk. Vi har fået Poultons udfør-

lige noter til rådighed, ligesom vi har adgang til både hans præsentationer og hans videoklip, der viser undersøgelsesmetodik på langliggere. Alt dette stiller vi til rådighed for kvægdyrlægen på vores hjemmeside www4.bivet.nu – til videre fordybelse. God fornøjelse.

Litteraturliste: 1. Clark et al., 1987. NZ Vet J, 35, 126-33.

2. McArt and Oetzel, 2015. J. Dairy Sci 98: 1-11 3. Skovbjerg Christensen, 2015, Pers.

Medd.

HVAD BETYDER HYPOCALCÆMI FOR KOEN Nedsat muskelfunktion • Bensvaghed – eventuelt lammelse, skader på krop og lemmer • Nedsat tarmmotorik – nedsat appetit, ketose, løbedrejning • Nedsat sammentrækning af livmoder – tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse • Manglende lukning af pattespids – yverbetændelse

Nedsat immunforsvar: • Større risiko for infektion – børbetændelse, yverbetændelse mv.

DYRLÆGEN • 6/2015

29