DYRLÆGEN udgave 5/6 2014

DYRLÆGEN 5/2014 · Oktober 7. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

DYRLÆGEN

Indsendte dyr fra hele landet obduceres på sektionsstuen hos DTU Veterinærinstituttet.

Fokus er på sygdomme, der kan smitte til mennesker.

KRUUSE gør det lettere for dig at træffe det rigtige valg i din sårbehandling!

Vi har udviklet skemaer, som fortæller hvilke produkter du kan anvende til sårets forskellige faser.

Med sårskemaer kan du: • • •

Evaluere sårets fase ud fra billeder og beskrivelser Få forslag til behandling Få forslag til både den primære, sekundære og tertiære sårbandage

Rekvirer skemaerne til smådyr og hest ved henvendelse til din konsulent eller hos kundeservice på tlf. 72141414

KRUUSE Wound Chart for Equines Evaluate the wound.

Clean the wound using KRUUSE wound lavage system.

Dress and bandage the wound according to evaluation.

Necrotic

Debride the necrotic tissue and lavage.

Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

Sloughy

Dry

Debride devitalised tissue and lavage.

Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

Granulating

Maintain a moist environment and protect new healthy granulation from damage between dressing changes.

KRUUSE Wound Chart for small animals EpithelialisingObjectives of managements

Maintain a clean Dryenvironment and protect from unnecessary trauma.

Evaluate the wound.

Clean the wound using KRUUSE wound lavage system.

Dress and bandage the wound according to evaluation.

Acute/traumatical

Moderate exudating

Heavily exudating

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

Moderate exudating KRUUSE HydroGel

Heavily exudating ©KRUUSE · october 2013 · 11305 Equine 476231

Objectives of managements Acute/traumatical

KRUUSE Foam KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

Sloughy

Primary

2.

Secondary

3.

Debride the necrotic tissue and lavage.

Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

Tertiary

Debride devitalised tissue and lavage.

Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

Granulating

Maintain a moist environment and protect new healthy granulation from damage between dressing changes.

Epithelialising

Maintain a clean environment and protect from unnecessary trauma.

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Foam

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE HydroGel KRUUSE Foam KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage

Birgitte Hede Veterinær salgskonsulent Sønderjylland, Hesteklinikker birgitte.hede@kruuse.com Tlf. 40804585

2

Lene Gommesen Veterinær salgskonsulent Sydsjælland lene.gommesen@kruuse.com Tlf. 40804521

Primary

2.

Secondary

3.

Tertiary

Gitte Kaalbye Veterinær salgskonsulent Midt- & Nordjylland gitte.kaalbye@kruuse.com Tlf. 40804517

DYRLÆGEN • 5/2014

www.kruuse.com

© KRUUSE 11692 1409

1.

©KRUUSE · october 2013 · 11305 Small animals 476230

1.

Necrotic

Morten Larssen Veterinær salgskonsulent København, Nordsjælland & Bornholm morten.frydendal.larssen@kruuse.com Tlf. 40804515

Johnny Panduro Veterinær salgskonsulent Fyn johnny.panduro@kruuse.com Tlf. 40804522

Computermodel til bekæmpelse af yverbetændelse Mælkeafgiftsfonden har bevilliget 12,7 millioner kroner til et forskningsprojekt på DTU Veterinærinstituttet, der skal sikre en mere effektiv kontrol af smitsom yverbetændelse og dermed bidrage til en fortsat reduktion af antibiotikaforbruget og bedre velfærd hos danske malkekøer.

Yverbetændelse er hovedårsag til antibiotikabehandlinger af malkekøer og har også konsekvenser for dyrevelfærden. Det nye forskningsprojekt skal derfor gøre det nemmere at bekæmpe sygdommen ved blandt andet at undersøge de skyldige bakteriers forskellige egenskaber, afdække væsentlige smittekilder i besætningerne og udvikle nye redskaber til diagnose.

Herudover skal seniorforsker Tariq Halasa fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet lede udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj. »Det vil sige en computermodel, der kan beregne, hvad der bør gøres med den enkelte ko i forhold til koens infektionsstatus og fremtidspotentiale samt risikoen for sygdomsspredning og sygdomshåndteringen i den enkelte besætning. Det bliver et effektivt værktøj til at sikre de bedste beslutninger i forhold til besætningen samtidig med, at der tages hensyn til den enkelte ko,« fortæller han.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Forsker fandt sibirisk mitte Selvom postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet i juni i år bare var på ferie i Sverige, kunne han ikke lade interessen for de små myg kaldet mitter blive hjemme. »Da jeg på et tidspunkt gik en tur, befandt jeg mig pludselig under en stor sværm af mitter, og selvfølgelig indsamlede jeg lige et par af dem for at se, hvilken art det var,« fortæller Carsten Kirkeby og fortsætter: »Da jeg kom tilbage i laboratoriet på instituttet kunne jeg dog ikke umiddelbart identificere mitterne. Men DTU Veterinærinstituttet har et solidt netværk af forskere i hele Europa, så jeg sendte en af mitterne til en kollega i Polen. Og ud fra vingernes farvetegning samt hannernes helt specielle store kønsorganer kunne hun fastslå, at der var tale om Culicoides gornostaevae – en art som tidligere kun er kendt fra det østlige Sibirien.« Kollegaen i Polen – Dr. Patrycja Dominiak ved Gdansk Universitet – tjekkede derpå sin samling af mitter igennem og fandt så også arten i tidligere indsamlinger fra Norge og Polen. »Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her.

Den er nemlig blandt andet meget tæt beslægtet med mittearten Culicoides obsoletus, som allerede overfører alvorlige sygdomme mellem vores drøvtyggere,« forklarer Carsten Kirkeby.

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

20-21. NOVEMBER

Fodring og ernæring, hund og kat – evidensbaseret!

28-29. NOVEMBER

Dental ekstraktion – ekstra kursus!

16-17. DECEMBER

Rehabilitering og akupunktur for dyrlæger 23-24. JANUAR 2015

Monitorering under anæstesi 29-30. JANUAR 2015

Oftalmologi, hest Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 5/2014

3

INDHOLD

10

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

62

6

Nobelpris til opdagelsen af hjernens indre GPS-system hos dyr

8

Faglig fordybelse på årsmødet for SvHKS

10

Større respekt om tandbehandling

14

Dyrlæge baner vejen for ny anæstesi til dyr

16

Dyrevelfærd: Danske landmænd skal bruge mindre antibiotika

18

Flere spættede sæler får lungeorm

22

Økonomi: Stil krav til din bank

24

10 års jubilæum for juniorarrangement

24

Lukket besætning giver øget holdbarhed

26

Juniorkurset giver erfaringer til studerende

28

Økonomi: Få styr på ændringerne i virksomhedsordningen

30

MedicinTildyr.dk – nu som app

32

Dyreetisk klumme: Ukraine-balancen: Dan Jørgensens handlingsplan til fremme af svinevelfærd

Layout: JJ Kommunikation ApS

36

Under kniven på Veterinærinstituttet

Tryk: Rosendahls

42

Bakterier bestemmes på fem minutter

Oplag: 3.300

46

13 tarmsæt skal vaskes

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk

48

Pension: Skatterabat fortsætter i 2015

50

PCR-undersøgelser og co-infektioner hos hund og kat

56

God start for hestevsp’er

58

Kursus om hudlidelser hos heste

60

Ret og jura: Leasing af driftsmateriel – galt eller genialt?

62

Skildpadder i børnehave Galapagos

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Faglig redaktion: Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme Amber Quick, veterinærsygeplejeske, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Næste nr. udkommer 1. december 2014, deadline for indlæg er 11. november 2014.

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forsiden: En spurvehøg er på obduktionsbordet på DTU Veterinærinstituttet.

Foto: Lars Møller.

4

50

DYRLÆGEN • 5/2014

Denne plads er reserveret: www.orionvet.dk

Nobelpris til opdagelsen af hjernens indre GPS-system hos dyr Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitetshospital

Årets nobelpris i fysiologi går til tre forskere, der i dyrehjerner har identificeret celler, som er afgørende for vores indre GPS-system. Opdagelsen kan have stor betydning for behandling af Alzheimers sygdom.

Forskere og filosoffer har i århundreder diskuteret, hvordan hjernen er i stand til at danne sig et indre kort over omgivelserne, så vi kan finde vej. Det er dog først inden for de seneste årtier, at videnskaben har kunnet anvise en konkret teori om vores stedsans. Årets nobelpris i fysiologi, som bliver uddelt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, går i 2014 til tre forskere, der i dyrehjerner har identificeret celler, som er afgørende for menneskers indre GPS-system.

Den halve nobelpris går til den amerikanske psykolog John O’ Keefer, som i 1971 iagttog, at nogle bestemte hjerne-

H EC

celler (kaldet stedceller) altid var aktive, når hans forsøgsrotter befandt sig på et bestemt sted i rummet, mens andre stedceller var aktive, når rotterne befandt sig et andet sted i rummet. Hjernecellerne var alle placeret i den hjernestruktur, der kaldes hippocampus, og som blandt andet er afgørende for indlæring og rummelig hukommelse.

Resultaterne var kontroversielle, og mange troede ikke på det, da John O’ Keefer konkluderede, at cellerne må udgøre et indre kort, som rotten bruger til at finde vej i rummet med. John O’ Keefer kunne ikke fyldestgørende forklare, hvordan hjernen bruger dette indre kort til sin navigering. Der skulle gå over tredive år førend, der kom et svar.

Gitter-celler danner koordinatsystem Den anden halvdel af årets nobelpris bliver delt imellem det norske psykologægtepar, May-Britt og Edvard Moser. Ægteparret Moser identificerede i 2005 i rot-

ter endnu et system af hjerneceller, som var afgørende for den indre GPS. Disse nye celler, kaldet gitter-celler, dannede et koordinatsystem i hjernen, som var afgørende for, at rotterne kunne finde vej.

Gitter-cellerne var ikke som stedcellerne placeret i hippocampus, men derimod i en nærliggende hjernestruktur, som kaldes entorhinal cortex. Ægteparret Moser påviste, at gittercellerne blev aktive, når rotterne passerede et bestemt punkt i opstillingen. De foreslog derfor, at dette indre koordinatsystem gør hjernen i stand til at navigere i det indre kort, som er dannet i hippocampus. Forskningen har siden vist, at stedcellerne og gittercellerne indgår i netværk med andre celler, der blandt andet identificerer hovedets retning og rummets ydre grænser. Tilsammen danner dette netværk hjernens eget GPS-system, som rotterne bruger til at navigere med i rummet. Alt tyder på, at også mennesker har sådan et internt GPS-system, som er opbygget på samme måde.

Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er den mest udbredte demenssygdom og neurodegenerative lidelse hos mennesker. Et af de tidlige symptomer er, at patienterne ikke kan finde rundt, og formentlig skyldes det skader på netop hjernens GPS-system. Hippocampus og entorhinal cortex er faktisk blandt de første områder af hjernen, som påvirkes af Alzheimers sygdom.

De tre forskeres indsats er først og fremmest af grundvidenskabelig værdi, men de kommende års forskning vil vise, om deres indsats også vil bane vej for gennembrud i behandling af blandt andet patienter med Alzheimers sygdom.

Figuren her er et tværsnit igennem en menneskehjerne visende hippocampus (H) og entorhinal cortex (EC).

6

DYRLÆGEN • 5/2014

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

me æ s

L S B re på .D K

I DIT

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

ECIA SP L LI

ER ST

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

Op mod 700 dyrlæger, veterinærsygeplejersker, udstillere og forelæsere ventes at deltage i årsmødet for SvHKS i Aarhus.

Faglig fordybelse på årsmødet for SvHKS Onkologi, tænder, funktionel neurologi og forandringer er nogle af emnerne på det kommende årsmøde for SvHKS, hvor der i år for første gang introduceres master classes for særligt interesserede deltagere.

Af Tina Løvbom Petersen

Faglig input af høj kvalitet fra såvel danske som internationale fageksperter og hyggeligt samvær med kolleger fra hele landet. Det er grundingredienserne i årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, der i år holdes i dagene 7. og 8. november på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

Også i år er Stine Elkjær Madsen koordinator på projektet. »Sidste år var det første gang, jeg stod for årsmødet alene. Jeg overtog en del af tingene fra min forgænger, Jens Eslau, og valgte som udgangspunkt at føre tradi-

8

DYRLÆGEN • 5/2014

tionerne videre. Men i år kender jeg rammerne og deltagernes reaktioner, så jeg føler mig klar til at prøve noget nyt denne gang,« fortæller Stine Elkjær Madsen, der selv er dyrlæge og medejer af Odsherred Dyrehospital.

Derfor byder det omfattende program på et par nyskabelser i år. Blandt andet to master class-forløb om henholdsvis tænder og rekonstruktiv kirurgi. »Jeg ved, at rigtig mange synes, at årsmødet er fantastisk både fagligt og socialt. Men når vi sammensætter programmet, skal vi jo ramme bredt, så der både er noget for den helt nyuddannede og for dyrlægen med mange års erfaring.

Derfor har vi i år opfundet to master classes på hver fire timer, hvor deltagerne har mulighed for virkelig at gå i dybden med emnerne,« siger Stine Elkjær Madsen.

Toppen af kransekagen I den ene master class underviser amerikanske Dr. Brook Niemic i tænder og brug af røntgenbilleder, mens den anden master class har Dr. Bryden Stanley, også fra USA, på programmet med emnet rekonstruktiv kirurgi. Begge forløb vil have maksimum 20 deltagere, og Stine Elkjær Madsen anbefaler, at man kun vælger at tilkøbe sig master class, hvis man i forvejen har solid erfaring med det pågældende emne.

»Det er en oplagt anledning til at få fire timers direkte undervisning med nogle af de fagfolk, der ved allermest om de to emner i verden. Det er vitterlig toppen af kransekagen, rent fagligt. Så hvis man i forvejen arbejder meget med tænder eller rekonstruktiv kirurgi, men gerne vil dygtiggøre sig og vide endnu mere, så er det oplagt at prøve en master class,« siger hun.

I år er onkologi også et emne, der fylder meget i programmet. Og her har arrangøren som noget nyt valgt at opdele emnet i to spor; en kirurgisk og en medicinsk del. »Onkologi udvikler sig hele tiden, og det er lang tid siden, vi har haft noget om det felt, hvilket flere kolleger har efterspurgt. Men fordi vi jo ofte som deltagere kommer med forskellige behov, forsøger vi at møde de behov ved at køre i to spor. Et sted fokuserer vi på medicinsk behandling af cancer, mens det andet spor handler om kirurgisk behandling. Så kan man vælge det, der passer bedst til ens behov,« siger Stine Elkjær Madsen.

Gerne mere respons fra deltagerne Også i år forventer arrangørerne at tage

i mod omkring 700 deltagende gæster – heriblandt dyrlæger, veterinærsygeplejersker, udstillere og forelæsere. Og kigger man programmet igennem, er der stor variation i både emner og undervisere, hvilket i høj grad skyldes, at Stine Elkjær Madsen hele tiden forsøger at have fingeren på pulsen. »Jeg har brugt året siden sidst til at suge til mig fra både kolleger og undervisere på konferencer og lokale erfa-møder, så programmet tager udgangspunkt i de emner, man i branchen efterspørger mere viden om. Vi vil jo gerne ramme alle, så man virkelig føler, man får fagligt input og ny viden med hjem, hvad enten man arbejder som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske,« siger hun.

Fokus på stress og psykiske belastninger Nogle af de emner, der er på årets program, er sårbehandling, anæstesi, astma, DNA-tests, hjertesygdomme og sundhedsregistrering. Og så er der et helt spor, der handler om, hvordan man håndterer forandringer og stress i hverdagen.

»Vi har to superskarpe oplægsholdere, svenske Caroline Bäck og danske Thomas Milsted, som forhåbentlig kan hjælpe os til at blive bedre til at forebygge psykiske belastninger og stress i en travl hverdag.

Her kan man blandt andet blive inspireret til, hvordan man håndterer krisesituationer – og hvordan man bedst takler nogle af de mange forandringer, der sker i vores branche,« siger Stine Elkjær Madsen, som er spændt på at se, hvordan deltagerne modtager programmet i år. »Jeg vil utrolig gerne have input fra alle deltagere – både før, under og efter årsmødet. Det er vigtigt for mig at høre, hvad mine kolleger får ud af at deltage rent fagligt – og ikke kun, hvad de synes om maden. Så min opfordring er, at deltagerne melder tilbage, hvad de har lyst til at høre om, hvilke oplægsholdere, der inspirerer dem, om der er noget, de godt vil undvære – og om de har forslag til nye måder at gøre tingene på. Det vil hjælpe os til at gøre årsmødet endnu bedre,« lyder det fra Stine Elkjær Madsen, som allerede er i fuld gang med at arrangere årsmødet i 2015.

SKAL DU TIL EUROTIER I ÅR ?

– SÅ ER DU INVITERET TIL SEMINAR I: CONVENTION CENTER ROOM BERLIN DEN 11. NOVEMBER, 2014 SMÅGRISETEMA 15.00-16.00 HVORDAN OPNÅR MAN 40 SMÅGRISE/ÅRSSO ?

Claes Pasgaard Erlang

Måske er Claes Pasgaard Erlang indehaver af verdensrekorden, når det kommer til de bedste resultater indenfor svineproduktion. Claes´ mål om 40 smågrise/årsso blev nået i sommeren 2014. Kom og hør ham fortælle om sin filosofi og metoder !

HVORDAN FODRER VI 40 SMÅGRISE/ÅRSSO EFTER FRAVÆNNING ?

Sønke Møller, VSP

Sønke Møller er projektleder ved afdeling for Ernæring og Reproduktion under VSP. Sønke vil dele sin viden omkring smågrisefodring - set fra et dansk perspektiv.

DRINKS OG NETWORKING 18.00-20.00 (PÅ VORES STAND I HAL 16, A16) Senere samme dag er du inviteret til en uformel komsammen på vores stand med snacks og drinks.

Tilmeld dig her: www.hamletprotein.dk/tilmeld

DYRLÆGEN • 5/2014

9

Større respekt om tandbehandling Efter ti år som engageret bannerfører for, at dyrs tandproblemer skal tages alvorligt, gør specialdyrlæge Jens Ruhnau status. Tandbehandling til dyr har fået højere status blandt både dyrlæger og dyreejere.

Af Tina Løvbom Petersen

Hundeejerne er gået fra skepsis til dårlig samvittighed. Dyrlægerne er begyndt at se det fornuftige i også at tage tandbehandling seriøst. Og dyrene har fået det markant bedre.

Sådan lyder de overordnede konklusioner fra specialdyrlæge Jens Ruhnau, ejer af TandDyreklinikken, som netop har fejret ti års jubilæum som landets første – og stadig eneste – dyrlæge med en

europæisk specialistuddannelse i tandbehandling på dyr. »Jeg har jo været lidt af en pioner på det her område. Da jeg i sin tid startede som specialist inden for tandbehandling, var mundhuleproblemer bestemt ikke noget, danske dyrlæger fandt særlig interessant. Det var et voldsomt underprioriteret område. Men i dag kommer unge dyrlæger med en helt anden faglig approach og ser det som et problem, de gerne vil tage sig af,« fortæller Jens Ruhnau, som står i

spidsen for Danmarks eneste klinik med speciale i tandbehandling af dyr i Måløv vest for København.

Selv føler han, at han på mange måder har været bannerfører med hensyn til at få anerkendt tandbehandling som et fagområde, der vægtes højt blandt dyrlæger. »Jeg fornemmer, jeg er lykkes med at få forklaret rigtig mange dyrlæger, at tandbehandling godt kan være et højprofileret område. I dag er der en vis respekt omkring det, vi specialister kan med tænder.

Så det er blevet lidt mere tillokkende at være tanddyrlæge,« siger han.

Tilfældigt at det blev tænder At Jens Ruhnau i sin tid endte med at vælge netop tænder som speciale, var lidt af et tilfælde. Som nyuddannet dyrlæge fik han i 1996 arbejde i en dyreklinik i Karlslunde, der gerne ville være henvisningsklinik og derfor ønskede at slå sig op på nogle specialer. »Da de spurgte mig, om ikke jeg ville have et speciale, var der i forvejen kolleger, der lavede ortopædi og gastroskopi, øjne, hud og intern medicin. Tilfældigvis havde jeg lige haft en hund inde med dårlige tænder, og der var ingen på klinikken, der viste noget om det område. Så jeg besluttede simpelthen, at det problem blev jeg nødt til at løse,« fortæller Jens Ruhnau og tilføjer, at da han fire år senere stoppede i Karlslunde, arbejdede han allerede på fuld tid med tænder. »Det væltede ind med patienter, der havde tandproblemer, og jeg oplevede, hvordan der var et videnshul på det område inden for veterinærbranchen. Derfor Jens Ruhnau påpeger, at man som minimum tager et røntgenbillede for at sikre, at der ikke gemmer sig noget, som man ikke umiddelbart kan se.

10

DYRLÆGEN • 5/2014

Jens Ruhnau glæder sig over, at mange dyrlæger videreuddanner sig inden for tandbehandling og arbejder seriøst med feltet.

DYRLÆGEN • 5/2014

11

Jens Ruhnau: »Halvdelen af vores klienter kommer, fordi de har hørt fra andre, hvor meget en tandrensning eller tandudtrækning har hjulpet deres hund. Og selvom vi endnu er langt fra at være i mål, er den gruppe af hunde, hvor ejerne gør noget og passer hundens tænder, steget markant.«

valgte jeg at specialisere mig og siden åbne TandDyreklinikken, hvor vi udelukkende beskæftiger os med tandbehandling og mundhulekirurgi på kæledyr.« Flere glade hunde I dag oplever Jens Ruhnau, at rigtig mange dyreejere har fået øjnene op for betydningen af at passe på kæledyrets tænder. »Hvis jeg for ti år siden sagde til en hundeejer, at han skulle have repareret hundens tænder eller gå hjem og børste tænderne én gang om dagen, blev jeg mødt af nogen skepsis. Men i dag møder jeg oftere en dårlig samvittighed over, at de ikke har fået gjort mere ved tænderne.

Det giver mig jo et fantastisk afsæt i forhold til at få hjulpet dyrene,« siger Jens Ruhnau, som mener, at denne udvikling i høj grad skyldes oplysning og mund til mund-fortællinger mellem hundeejere. »Halvdelen af vores klienter kommer, fordi de har hørt fra andre, hvor meget en tandrensning eller tandudtrækning har hjulpet deres hund. Og selvom vi endnu er langt fra at være i mål, er den gruppe af hunde, hvor ejerne gør noget og passer hundens tænder, steget markant. Og det er rigtig dejligt. Jeg ser langt flere hunde, der ikke har en mund fyldt med et reservoir af bakterier.« Mund til krop-kløften Selvom Jens Ruhnau oplever, at tandbehandling i stigende grad bliver prioriteret

12

DYRLÆGEN • 5/2014

af danske dyrlæger, støder han stadig på det, han kalder mund til krop-kløften i faget. En kløft der ellers er særligt udtalt hos mennesker. »Man kan være indlagt på hospitalet, hvor de tager blodprøver, CT-scanner, røntgenfotograferer og MR-scanner. Men der er ikke én eneste, der beder dig om at åbne munden – det er nemlig tandlægens job. Og selvom dyrlæger trods alt er bedre til at se det hele billede og tage sig af hele dyret, findes kløften også i vores fag,« siger han og tilføjer, at selvom han med sit arbejde har bidraget til at bygge bro over denne mund til krop-kløft, findes der stadig dyrlæger, som undervurderer betydningen af en sund mundhule. »Det er som om, at man ikke har anerkendt, at hvis der ligger sådan en bakteriebombe i mundhulen, så er det noget, der kan påvirke resten af kroppen,« lyder det fra Jens Ruhnau.

Selv oplever han dagligt patienter, der efter tandbehandling får et markant bedre liv. »Der er rigtig mange hunde og katte, der går rundt med en behandlingskrævende tilstand i munden. Det kan være paradentose og tandkødsbetændelse, knækkede tænder eller en tumor i mundhulen. Og problemet er jo, at dyrene ofte skjuler deres symptomer. De vænner sig stille og roligt til at have ondt, så mange gange opdager ejeren ikke selv, at deres dyr faktisk lider,« fortæller Jens Ruhnau.

I klinikken i Måløv er tandrensning

og tandudtrækning stadig de hyppigst forekommende behandlinger. Men også tandregulering hos hunde vinder frem, fortæller han. »Vi ser faktisk en hel del hunde, der har problemer, fordi de har fejlbid. Det er typisk en hjørnetand, der vokser op og rammer ganen. Dem behandler vi rigtig mange af i dag, og vi har metoder og værktøjer til at regulere tænderne, så de stadig har en funktion, og så hunden ikke er generet af det,« siger han.

Udstyr fra human tandpleje Da Jens Ruhnau i sin tid åbnede sin egen klinik, brugte han i stor udstrækning udstyr fra den humane tandpleje, fortæller han. »Fordi tandbehandling ikke har været et højprofileret felt inden for det veterinære område, har der blandt dyrlæger været en efterspørgsel efter billige produkter. Men os, der arbejder fuldtid med tænder, søger det gode udstyr – og det finder man ofte blandt det humane udstyr. Derfor har jeg i mange år valgt at købe nogle humane produkter, som vi så tilpasser og bruger til dyr.« I dag oplever han dog, at der er kommet mere fokus på tandområdet blandt dyrlæger, og at hans kolleger derfor i stigende grad efterspørger kvalitetsprodukter udviklet til dyr, som holder og virker i længere tid. »Der er opstået en kommerciel interesse, hvor flere virksomheder gerne vil

tilbyde det rigtige udstyr. De vil gerne sælge noget, der virker. Derfor bliver jeg som specialist taget mere og mere med på råd og er også med til at opfinde og udvikle nye produkter, som gør behandlinger bedre, hurtigere og nemmere. Også på den måde er det interessant at være pioner inden for sit felt,« lyder det fra Jens Ruhnau.

Tænder en god forretning For ti år siden brugte Jens Ruhnau økonomi om det væsentligste argument for at få dyrlægekolleger til at interessere sig for tandbehandling. Og det argument holder stadig i dag, mener han. »Hvis man har et tandrøntgenapparat og en god tandunit med boremaskiner og andet nødvendigt udstyr, så er man faktisk rigtig godt kørende. Det kræver en investering på godt 100.000 kroner, hvilket i vores verden er til at overskue,« påpeger han og tilføjer, at netop på tandområdet er den investering hurtigt tjent ind. »Jeg har set adskillige artikler om genindtjening inden for det veterinære område. Og hver eneste gang er det tandudstyr, der vinder som det, der tjener sig

hurtigst ind,« lyder det fra Jens Ruhnau.

Det skyldes i bund og grund, at problemer i mundhulen hos dyr er så omfattende. »Tandsygdomme ser vi hos to ud af tre patienter, hvor imod øjensygdomme eller dårlige frakturer er noget mere sjældent forekommende. Det betyder, at det tandudstyr, man har investeret i, er i brug hver eneste dag. Så det er en rigtig god forretning at satse på tandbehandling.« Derfor undrer det ham også, at tænder fylder så lidt i uddannelsessammenhæng. »Næste skridt må være at få universiteterne og uddannelserne både i Danmark og i udlandet til at prioritere tandsygdomme og tandbehandling. For i uddannelsen halter tænder desværre stadig efter i forhold til, hvor mange patienter, man som dyrlæge møder med den slags problemer,« siger Jens Ruhnau.

Husk at gå i dybden En løftet pegefinger fra tandspecialisten er dog, at man som dyrlæge ikke bør kaste sig ud i de store tandbehandlinger, hvis man ikke har det nødvendige udstyr på plads. »Hvis ikke man har en tandunit eller

kan tage røntgenbilleder, så vil jeg anbefale, at man henviser til klinikker, som har specialiseret sig i det,« siger han og forklarer, hvorfor det i hans optik langt fra er nok at bedøve hunden og rense tænderne med ultralyd. »Det svarer til, at man kører sin bil til mekaniker, som så sender bilen ind i bilvasken uden at åbne kølerhjelmen for at kigge ned og se, hvordan det egentlig ser ud. Som dyrlæge bør man som minimum tage et røntgenbillede for at sikre, at der ikke gemmer sig noget, som man ikke umiddelbart kan se. Vi skylder dyrene at få behandlet dem i bund – og det kræver, at man kan tage røntgen også af de tænder, som man ikke tror fejler noget,« siger Jens Ruhnau, som dog generelt oplever, at tandbehandling tages alvorligt i dag rundt om på klinikkerne. »Rigtig mange dyrlæger har videreuddannet sig inden for tandbehandling og arbejder seriøst med det felt, og rigtig mange er blevet gode til det. Og jeg ved da også, at der er et par stykker i gang med at tage den specialist-eksamen, jeg har taget. Så tandbehandling får opmærksomhed og anerkendelse i dag,« siger Jens Ruhnau.

Denne plads er reserveret: www.ssi.dk/ssidiagnostica-dk

DYRLÆGEN • 5/2014

13

Dyrlæge baner vejen for ny anæstesi til dyr På Holbæk Dyrehospital har dyrlæge Jesper Vetter skiftet anæstesi-metode. Som den eneste i Danmark bruger han i dag stort set samme metode, som når mennesker skal under kniven.

Af Mette Krogsgaard

Over de seneste fem til seks år har dyrlæge Jesper Vetter stille og roligt indført Total Intravenøs Anæstesi, TIVA, på Holbæk Dyrehospital. Resultatet er, at patienterne heler hurtigere og har færre komplikationer. Samtidig mister dyrlægerne ikke længere patienter, fordi narkosen har været for hård kost for de syge eller gamle dyr.

Den store forskel i forhold til den gængse bedøvelse med narkosegas er, at Jesper Vetter bruger en langt mindre dosis bedøvelse. Til gengæld skruer han godt op for smertebehandlingen. Faktisk får patienten så intensiv en smertelindring, at en respirator er nødvendig, for selvom dyret er lagt til at sove, kan det godt registrere smerte. »Du oplever ikke smerten, når du sover. Men din krop fornemmer den. Så en ting er, hvordan man bedøver patienten.

Noget andet er, hvordan man smertebehandler, mens man opererer,« siger Jesper Vetter, der under hele operationen konti-

nuerligt giver både bedøvelsesmiddel og smertestillende medicin.

Høj sikkerhed for svage patienter Det var et kursus på Landbohøjskolen, som i 2004 sendte Jesper Vetters anæstesitanker på himmelfart. En overlæge fra Rigshospitalet og dyrlæge Carsten Grøndahl fortalte om bedøvelse hos hund og kat. Og al snakken om at bruge nogle af bedøvelsesstofferne fra humanområdet fascinerede Jesper Vetter. »Overlægen talte om den høje sikkerhed. Han sagde, at hvis bare der var et rødt blodlegeme, der kørte mellem hjerte og hjerne, så ville metoden virke,« siger Jesper Vetter.

Når et dyr er i narkose, overvåges blodtryk og puls typisk af en veterinærsygeplejerske. På den måde er der mulighed for at se, om patienten reagerer på smerte, da det vil få pulsen til at stige.

Tilsvarende vil pulsen ligge stabilt, hvis smertebehandlingen er tilstrækkelig.

For patienten, der bedøves med narkosegas, ser Jesper Vetter imidlertid en fare.

»For at undgå smertegennembrud og dermed pulsstigninger hos patienten, kan man med narkosegas være nødt til at bedøve dybere. Og det er ikke optimalt. For ved at lægge patienten i dybere narkose fjerner man muligheden for at monitorere, om patienten har smerter. Man fjerner simpelthen de mekanismer, der skal vise os, at der er et smertegennembrud. Samtidig har vi med den dybe bedøvelse en større risiko for, at patienten dør,« siger anæstesieksperten.

Ved kun at lade patienten sove ganske let er dyrlægerne på Holbæk Dyrehospital helt uden for den farezone, hvor narkosemidlet kan tage livet af selv raske patienter. »Man kan stort set ikke slå dem ihjel med den her anæstesimetode - kun hvis man ikke giver dem ilt på respirator,« påpeger han.

Respirator er metodens udfordring Respiratoren er et andet springende punkt for den type anæstesi, de bruger på Holbæk Dyrehospital. Det kan selvsagt være

Dyrlæge Jesper Vetter har indført brugen af Total Intravenøs Anæstesi (Tiva) som bedøvelsesmetode på Holbæk Dyrehospital.

14

DYRLÆGEN • 5/2014

Dyrehospitalet ikke har brugt flere penge på denne her metode, end de ellers ville have gjort på bedøvelsesudstyr. Og med interne kurser for veterinærsygeplejerskerne har Jesper Vetter fået alle oplært i at betjene respiratoren.

en ulempe, hvis brugen af respirator er ukendt for personale og dyrlæge. Jesper Vetter mener dog, at de fleste dyrlæger har et godt udgangspunkt i forhold til brugen af respirator. »Det kræver bare, at man interesserer sig for området og læser om det. Det fleste dyrlæger ved jo noget om det i forvejen,« siger dyrlægen, der selv har gransket området og i dag er den eneste i Danmark, der benytter metoden til dyr.

Og respiratoren er en nødvendighed, når han benytter så stærke smertestillende midler, for de standser patienternes vejrtrækning. Den kortvarige men stærke smertemedicin er et syntetisk morfinstof.

Det sprøjtes kontinuerligt ind i blodåren under operationen og er ude af kroppen et øjeblik efter. »Hvis kroppen stresses under en operation, så tager det længere tid for patienten at komme sig. Med den her metode ser vi færre komplikationer med sårene, og den smerte, dyret har bagefter, er lettere at kontrollere. Når jeg foretager smertevoldende indgreb på patienter, som kun er i bedøvelse og ikke smertebehandles, så starter jeg en ond cirkel, hvor hele kroppen kommer i alarmberedskab. Derfor har hele kroppen svært ved at komme sig efterfølgende,« lyder hans begrundelse for løbende at tilføre stærk smertelindrende medicin under operationerne.

Blod nedbryder smertemedicinen Det er enzymer i blodet, der nedbryder

smertemedicinen, som derfor ikke påvirker lever og nyrer. Og ikke nok med det; det bedøvende stof virker derudover kraftigere, når det kombineres med smertebehandlingen. »Det har en additiv effekt, så jo mere smertemiddel jeg giver, jo mindre sovemiddel skal jeg bruge for at få patienten til at sove,« siger Jesper Vetter.

På den måde er der stof inden i kroppen, som er meget let omsætteligt, og det gavner særligt de svage patienter.

Også den bedøvende medicin justerer Jesper Vetter mængden af undervejs.

Netop ved at give bedøvelsesmidlet løbende bliver det lettere at styre bedøvelsen. Selv ved operation af kritisk syge eller gamle patienter er det en sikker metode. »Hvis du forestiller dig, at du kører bil, og der går tre minutter, fra du drejer på rattet, til bilen reagerer. Det gør det svært at kører bil. Hvis bilen reagerer straks, er det væsentlig lettere. På samme måde er det mere sikkert, når man kan justere dybden af bedøvelsen op og ned med kort varighed,« lyder det fra Jesper Vetter.

Med denne her metode tør han derfor bedøve patienter, som han ellers ville være bekymret for at operere.

Et skridt af gangen Fra Jesper Vetter begyndte at arbejde med Total Intravenøs Anæstesi og til det i dag er fuldt implementeret, er der gået mange år. Undervejs har han løbende

ændret en lille smule på dyrehospitalets procedurer. I starten arbejdede dyrlægerne med det nye bedøvelsesmiddel. De ville se, hvordan det virkede at få patienterne til at sove på den måde. Derudover klarede de sig med lokalbedøvelse, som de havde gode erfaringer med. Først da dyrlægerne havde fået solid erfaring med den nye bedøvelsesmetode, koblede de også den nye type smertebehandling på, for den betød jo, at de skulle bruge respirator.

Processen har ifølge Jesper Vetter været uproblematisk. Selv har han været på kurser i anæstesi og bedøvelse på Landbohøjskole sammen med nogle af dyrehospitalets veterinærsygeplejersker. Den del af kollegernes oplæring, der adskiller sig fra den gængse bedøvelsesmetode, har Jesper Vetter selv stået for. »Der er en del kurser i bedøvelse, smertebehandling og overvågning af patienterne, og dem deltager jeg i. Her berøres vores metode også, og når det sker, hører jeg ekstra godt efter. Derfor er min viden på området sammensat af små bidder, som jeg har stykket sammen,« siger han om sin granskning af den alternative anæstesimetode til dyr.

Nu synes han til gengæld også, at han er i mål med sit årelange banebrydende udviklingsarbejde. »Jeg har brugt så lang tid på det, at jeg synes, vi er ved at være der. Samtidig sker der jo hele tiden noget på området,« siger Jesper Vetter.

DYRLÆGEN • 5/2014

15

DYREVELFÆRD

Danske landmænd skal bruge mindre antibiotika Forbruget af antibiotika i landbruget er for højt, og indsatsen for at nedbringe forbruget forsætter. Det skal dyrlægerne hjælpe med.

Dan Jørgensen, fødevareminister Født: 1975 i Odense.

Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse: • Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere: • Formand for Frit Forum, 2001-2002.

• Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv: • E kstern lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• E kstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

16

DYRLÆGEN • 5/2014

Da Alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin, var det en skelsættende milepæl inden for medicinalvidenskaben.

Det forvandlede en række almindelige og farlige sygdomme som for eksempel lungebetændelse og halsbetændelse til irriterende lidelser, der kunne behandles med en enkelt penicillinkur.

I dag tager vi det som en selvfølge, at vi kan få medicin mod de fleste sygdomme. Men det er det ikke. Flere og flere helt almindelige sygdomme bliver langsomt sværere at bekæmpe, fordi bakterierne udvikler resistens mod vores antibiotika. Multiresistente bakterier som for eksempel ESBL hos kyllinger og MRSA hos svin er en alvorlig trussel mod vores sundhed. Og overforbrug af antibiotika i landbruget er med til at gøre truslen endnu større og endnu mere alvorlig.

I 2013 blev der brugt 116,3 ton antibiotika til dyr i Danmark. Fordelt på dyrearter stod svin for cirka 78 procent af antibiotikaforbruget i 2013.

Sidste år strammede vi grænseværdierne for, hvornår der uddeles gult kort i de danske svinestalde. Og heldigvis ser det nu ud til at have haft en positiv indvirkning her i første halvår af 2014, hvor vi ser et lille fald i forbruget til svin. En udvikling som, jeg forventer, fortsætter, når vores seneste initiativer begynder at virke.

MRSA er et stort problem i de danske svinestalde – og desværre i stigende grad også i samfundet, hvor mennesker bliver smittet. I foråret iværksatte jeg en handlingsplan, der skal angribe problemets rod ved at begrænse brugen af antibiotika i staldene og forsøge at forhindre, at smitten spreder sig.

Vi har sat en stopper for rutinemæssig flokmedicinering af grise, så landmanden ikke bare kan give medicin til hele flokken, hvis kun nogle af grisene er syge. Det betyder, at I som dyrlæger har fået et større ansvar for at sikre, at der ikke bliver medicineret mere end nødvendigt. Samtidig satte vi gang i en undersøgelse af afgiftsstrukturen på antibiotika, så vi kan finde løsninger, der kan få landmændene til at vælge alternativer til antibiotikabehandling.

Alt sammen initiativer, som jeg håber, kan være med til at nedsætte forbruget yderligere.

Sammen med sundhedsministeren er jeg desuden på vej med en antibiotikastrategi, der har fokus på resistens og forebyggelse.

Jeg følger udviklingen tæt og overvejer løbende, om der er brug for yderligere initiativer. Samtidig skal vi huske, at vi er langt foran i bekæmpelsen af antibiotikaresistens og nedbringelse af forbruget af antibiotika sammenlignet med lande som for eksempel Tyskland, Holland og Polen. Verdenssundhedsorganisationen WHO har kaldt Danmark et foregangsland i kampen mod antibiotikaresistens. Det skal vi fortsætte med at være.

Vi skal være ambitiøse og målrettede – for det er muligt at sætte forbruget ned.

Vi er på vej i den rigtige retning, men vi skal længere ned. Og det håber jeg, at I vil hjælpe mig og landbruget med.

Det vil være utilgiveligt, hvis vi bliver slået tilbage til tiden før 1928 og ikke længere er i stand til at behandle så almindelige lidelser som en lungebetændelse eller halsbetændelse.

Denne plads er reserveret: www.vet.bayer.dk

Flere spættede sæler får lungeorm Lungeorm udgør en væsentlig dødsårsag for spættede sæler. Hvor sygdommen tidligere kun blev fundet sporadisk, er der inden for de seneste 20 år sket en markant stigning i forekomsten.

Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center ved Aarhus Universitetshospital, biolog, ph.d. Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg & dyrlæge, ph.d. Trine Hammer Jensen, Aalborg Zoo & Aalborg Universitet.

I Danmark er spættet sæl (Phoca vitulina) den mest udbredte sælart, og den forekommer særligt talstærkt i Vadehavet, Limfjorden og Kattegat. Den vejer typisk 80-125 kilo, idet hannen er lidt større end hunnen.

Ud over periodevise epidemier af sælpest, der ramte sælbestandene i 1988 og 2002,

18

DYRLÆGEN • 5/2014

udgør lungeorm i dag en væsentlig dødsårsag for spættede sæler. Lungeorm blev ellers tidligere betragtet som sporadiske fund hos de obducerede sæler.

Men sådan er det ikke mere, idet lungeorm nu findes hos over halvdelen af de obducerede dyr. Også den anden hjemmehørende sælart, gråsælen (Halichoerus grypus), kan have lungeorm, men sandsynligvis kan de meget lettere leve med parasitten. Den voldsomme stigning i forekomsten af lungeorm hos danske sæler fremgår af tabel 1.

Lungeorm regnes som en af de væsentligste dødsårsager hos unge spættede sæler, mens individer over et år sjældent er inficeret med lungeorm af betydning.

Den voldsomme stigning fra især 1990’erne til i dag kendes også fra andre lande, blandt andet Tyskland og Holland. Lungeormene hos de danske spættede sæler fordeler sig primært på to arter af nematoder, der begge sætter sig i luftvejene hos sælerne, Otostrongylus circumlitus og

Parafilaroides gymnurus. Førstnævnte ses lejlighedsvis også i højre hjerteventrikel.

Sekundære bakterielle pneumonier komplicerer ofte lungeormsinfektionen og kompromitterer luftvejene, derfor hæmmes dykning efter føde. Dyret svækkes derfor forholdsvist hurtigt. De afmagrede unger af spættet sæl med respirationsvanskeligheder støder man jævnligt på i efterårsmånederne langs de danske strande. Det kan ligne sælpest, men sælpest

ses meget sjældent og har ikke været konstateret i Nordeuropa siden år 2002.

Rammer unger af spættet sæl I havet er lungeorm særligt kendte for at forårsage sygdomme og endog dødsfald hos både tandhvaler og sæler.

Selvom lungeorm kan ramme alle aldersgrupper af sæler, ses langt de fleste tilfælde hos helt unge individer, efter at de er begyndt at tage fast føde til sig.

Hvis man langs strandene her i efterårsmånederne støder på sådanne unge svækkede og afmagrede spættede sælunger, så er det sandsynligt, at de lider af lungeorm og lungebetændelse.

DYRLÆGEN • 5/2014

19

lemværter. Unge og voksne sæler har forskellig fødegrundlag med hensyn til både størrelsesspektrum og artssammensætning af byttedyrene.

Typisk obduktionsfund hos sælunge med alvorlig infektion med lungeorm.

Otostrongylus (pil) har nærmest okkluderet bronchierne, og parafilaroides findes ofte sammen med Otostrongylus i bronchierne – undertiden også helt ud i bronchiolerne

Typisk er omkring halvdelen af de obducerede spættede sæler bærere af parasitterne i deres luftveje, men der er en vis variation fra år til år.

Der er formentligt immunologiske grunde til, at det særligt er de unge individer, som angribes, idet de voksne – i lighed med mange landlevende pattedyr – udvikler immunitet over for lungeormene. Det kan dog ikke udelukkes, at den aldersmæssige fordeling kan have noget med fødeindtagelsen at gøre. Sælerne optager nemlig lungeormslarverne i forbindelse med fortæring af inficerede byttedyr, der fungerer som mel-

Livscyklus for lungeorm Livscyklus for havpattedyrenes lungeorme har længe været en gåde og er fortsat ikke endeligt afklaret (se figur 1). I modsætning til de lungeorm, som man finder hos mange landpattedyr, hvor mellemværterne er hvirvelløse dyr såsom regnorme og snegle, så formodes det, at havpattedyrenes lungeorm benytter sig af hvirveldyr (typisk fisk) som mellemværter. Denne forskel skyldes muligvis, at havpattedyrenes lungeorm er af et andet slægtskab (kaldet Pseudaliidae) end dem, der forekommer på land. Det var først hvalerne og siden sælerne, der for millioner af år siden bragte lungeormene med sig ud i havet, hvor de som gruppe har overlevet uden konkurrence fra de landlevende typer af lungeorm.

Havets fødekæder er særdeles komplicerede. Derfor har det vist sig at være en vanskelig opgave at afklare lungeormenes livscyklus. Det ligger dog fast, at lungeormene opnår deres kønsmodne stadium i sælernes lunger (se billedet til venstre).

Hunnerne, der er levende-fødende, afgiver førstestadielarver, som bliver transporteret ud af luftvejene via mukos, hvorfra de synkes, passerer mavetarmsystemet og kommer ud med fæces.

Herfra bliver den fortsatte livscyklus mere usikker. Selvom der ganske vist er udført studier, hvor man med molekylærgenetiske metoder har identificeret larvestadier i tarmsystemet hos forskellige fiskearter som eksempelvis pigvar, er det fortsat usikkert, hvordan sælerne smittes. Sælungerne indtager i de første uger af deres liv udelukkende mælk fra moderen. Ungerne skal senere selv lære at søge føde og begynder efterhånden at fange og fortære småfisk og forskellige hvirvelløse dyr. Der er da også et tidsmæssigt sammenfald mellem, at spættede sælunger begynder at indtage egen føde, og at de senere findes på strandene med lungeormsinfektioner. Igennem de seneste årtiers erhvervsmæssige fangst af særligt de større fisk, er der i havene blevet bedre plads til mange småfisk, og disse kan tænkes at være en medvirkende årsag til den øgede forekomst af lungeorm hos obducerede spættede sæler. Sælunger æder dog ikke kun småfisk, men i høj grad også hvirvelløse dyr, og det kan ikke udelukkes, at de bliver smittet den vej. Nogle studier indikerer nemlig, at også hvirvelløse dyr undertiden kan fungere som mellemværter for havets lungeorm. Livscyklussen er derfor ikke endelig afklaret.

Diagnosticering og behandling I Danmark rehabiliteres sæler ikke længere, derfor stilles diagnosen alene ved obduktion. Men i blandt andet Tyskland, Holland og England, hvor man har rehabiliteringscentre for sæler, kan diagnosen stilles ved undersøgelse af fæces eller bronckialeksudat for førstestadielarve. Disse sæler behandles med antiparasitære lægemidler, smertestillende medicin og eventuelt

Tabel 1. Årstal Forekomst

1980

1985

1994

2000

2005

2007

6%

5%

3%

29%

50%

59%

Lungeorm er et hyppigere fund hos obducerede danske sæler. Data stammer fra gennemgang af 271 obduktionsrapporter på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg fordelt på udvalgte år.

20

DYRLÆGEN • 5/2014

antibiotika mod den sekundære lungebetændelse. I alvorlige tilfælde gives også steroid, prednisolon eller dexamethason for at forhindre anafylaksi som følge af stort antal døde parasitter.

I andre lande tages sælunger stadig fra naturen ind på behandlingscentre med henblik på genudsætning efter endt behandling. I Danmark rehabiliterede man sæler frem til 1995, hvorefter denne praksis ophørte i overensstemmelse med de internationale aftaler ”Agreement on the Conservation of Seals in the Wadden Sea” af 1991 og ”Leeuwarden Deklarationen” af 1994. Aftalerne om ophør af rehabilitering af sæler i Vadehavet bygger blandt andet på en vurdering af, at bestandsstørrelsen har nået et niveau, hvor ophjælpning ikke længere er påkrævet.

Tvivl om problemets omfang Der kan tænkes at være flere årsager til den øgede forekomst af lungeorm hos spættede sæler, blandt andet en øget populationstæthed hos sælerne, som øger larveudskillelsen. Spørgsmålet er dog, om lungeormene reelt udgør et problem for sælerne på populationsniveau.

Selvom forekomsten af lungeorm er høj hos de strandende spættede sæler, der obduceres, så kender vi ikke den reelle forekomst af lungeorm hos sælerne i havet. Formodentlig er den noget lavere, idet det kun er de kraftigst inficerede, der dør på land, og som derved bliver obduceret. Under alle omstændigheder er sælpopulationerne i vækst i disse år. Den udvikling har lungeormene ikke kunnet vende.

Det ville dog være ganske interessant at kende forekomsten af lungeorm hos sæler i naturen. Det kunne eksempelvis ske ved indsamling af fæcesprøver fra de banker, som sælerne ligger på, eller ved obduktion af sæler, der tilfældigt er døde i fiskernes garn som bifangst. Det ville kunne give os et mere retvisende billede af lungeormenes betydning.

Livslang tryghed med en god forsikring

H

vad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner.

Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov.

Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

Med Dyrene lem af sB får 10% esk yttelse ra forsik rin bat på gen.

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65 Figur 1. Sælernes lungeorme benytter formentlig hvirveldyr som mellemværter. På figuren ses en spættet sæl (Phoca vitulina), som afgiver larver med fæces. Larverne optages i en pighvar (Scophthalmus maximus), der kan fungere som mellemvært for parasitten, og som til slut ædes af en sæl.

Agria er specialister i dyreforsikringer.

Vi har forsikret hunde siden 1924.

DYRLÆGEN • 5/2014 C296866_Agria DK Hund_102x280.indd 1

21

2014-08-08 13:

Stil krav til din bank En bank skal ikke kun have kendskab til indlåns- og udlånssatserne. Hvis vi som bankrådgivere skal ramme plet i vores rådgivning til dyrlæger landet over, er det vigtigt, at vi kender branchen og dyrlægernes hverdag – og at vi er i stand til at skræddersy en løsning til den enkelte dyrlæge.

ØKONOMI

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør, Lån & Spar Mobil: 27 74 20 01 hki@lsb.dk

22

DYRLÆGEN • 5/2014

Netop hjemvendt fra en spændende Dyrlægens Dag i Vingsted har vi endnu engang fået bekræftet, at det er ude hos jer – dyrlægerne – at vi som bankrådgivere mærker, hvad der rør sig i den veterinære branche.

Her møder vi dyrlæger fra hele landet og hører om jeres udfordringer i hverdagen.

Og det, mener vi, er helt afgørende, hvis vi skal sikre en professionel og brancherelevant rådgivning til vores kunder. I Lån & Spar har vi nydt at være med på messen, hvor vi har fået rigtig gode input til, hvad vi kan optimere i vores arbejde. Alligevel kunne vi godt tænke os at blive lidt klogere på, hvilke faktorer, der spiller ind, når man som dyrlæge skal vælge sin bank.

Derfor vil vi hermed gerne opfordre dig, kære dyrlæge, til at reflektere lidt over, hvad du egentlig forventer af din bank. Hvad betyder noget i hverdagen, når det handler om den hjælp og service, du får fra din bank? Og hvilke konkrete forventninger har du til bankens rådgivning? Prøv gerne at fundere lidt over dine ønsker, behov og forventninger. Sæt dig så og lav en prioriteret liste med de tre ting, der betyder allermest i forhold til din bank og bankrådgivning. Vi vil i Lån & Spar meget gerne høre, hvad du når frem til. Du kan skrive til os på hki@ lsb.dk – og vi vil til gengæld bruge alle input til fremadrettet at sætte fokus på, hvad der betyder noget for dyrlæger, når de vælger bank.

Fra samtaler og face to face-samtaler med vores dyrlægekunder ved vi, at dyrlæger i stor udstrækning har valgt netop Lån & Spar som deres bank, fordi vi har et indgående kendskab til branchen og til dyrlægernes hverdag anno 2014. Ud over at vi som den eneste bank er til stede på Dyrlægens Dag, deltager vi også på DDD og PDA’s kurser om drift af dyrlægepraksis. For os er det en oplagt måde at komme ind under huden på dyrlægebranchen. På kurset underviser vi i økonomistyring, optimering og strategi, og på den måde får vi talt med rigtig mange dyrlæger fra hele Danmark. Vi har

selv deltaget i alle moduler, så vi er godt inde i, hvad dyrlæger undervises i.

Og netop den tætte kontakt med kunderne, er vores varemærke i Lån & Spar.

Vi har ikke bare et langdistanceforhold til de dyrlæger, der praktiserer langt væk fra hovedstaden. Vi kører jævnligt på besøg hos dyrlæger landet over både for at møde vores kunder – men også for at fornemme, hvad der sker ude i klinikkerne. Og vi finder det helt naturligt, hvis vores kunder stiller krav til os om, at vi som minimum skal vide noget om, hvad det vil sige at drive en dyrlægeklinik. At vi kender til de forskellige udfordringer, som dyrlæger står over for i dag.

Når vi møder nye potentielle kunder, vil de som regel indledningsvis allerførst vide, hvad vores udlåns- og indlånssatser er. Men man må altså godt som dyrlæge forvente og forlange lidt mere af sin bank end det mest basale! Eksempelvis at bankrådgiveren interesserer sig for dyrlægers hverdag – og ikke bare har en dyrlæge som kunde nummer 500 blandt alle mulige andre brancher. En dyrlæges bankrådgiver må også godt kende forskellen på de forskellige røntgenapparater, vide hvor mange behandlerrum, der er optimalt i forhold til en kliniks størrelse – og have forstand på, hvordan man optimerer en dyrlægeklinik.

Kun hvis vi som bankrådgivere har et solidt kendskab til dyrlægebranchen, er vi i stand til at give professionel sparring.

Vi ved, at vores kunder også sætter pris på, at vi er fleksible – og at vi er i stand til at skræddersy en løsning til den enkelte dyrlæge. Vi hører også ofte, at vores kunder blandt dyrlæger er glade for, at vi er tilgængelige og til at få fat på – også når klokken har passeret 16. Men selvom vi har et godt samarbejde med mange dyrlæger landet over, vil vi altid gerne blive endnu bedre til at ramme plet med vores rådgivning. Derfor håber vi, at du nu har fået lyst til at bidrage med, hvad du forventer af din bank – og hvad der får dig til at vælge en bank frem for en anden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Danmarks specialiserede landbrugsmesse 21. - 22. januar 2015

BOOK STAND NU

&

Fokus, viden kvalitet

Se mere p책 nutrifair.dk Vestre Ringvej 101

I

7000 Fredericia

I

+45 7592 2566

I

messec@messec.dk

I

www.messec.dk

10 års jubilæum for juniorarrangement Da Boehringer Ingelheim i august for tiende gang holdt juniorkursus for unge dyrlæger og studerende, var temaet holdbarhed. Et emne som en anerkendt canadisk forsker har studeret indgående.

Af Lotte Overbjerg

I anledning af, at det var 10. gang, Boehringer Ingelheim i august afholdt deres Juniorkursus, var der arrangeret et særligt jubilæumssymposium med en række interessante oplægsholdere fra branchen.

Temaet for jubilæumssymposiet var holdbarhed – holdbarhed for dyrene, for landbruget, for branchen og ikke mindst for dyrlægerne. »Der er stor forskel på, hvad holdbarhed er, alt efter om man spørger landmanden, forbrugeren eller politikerne. Derfor var det et vigtigt emne at tage op,« fortæller Troels Løwig Larsen, arrangør for sympo-

siet, som gerne kommer med eksempler på, hvordan alle faggrupper har spørgsmålet om holdbarhed inde på livet. »Landmanden tænker koens holdbarhed ind i sin økonomi, og her handler det om, hvordan den kan producere længst og mest muligt og have det godt samtidig. Selve landbruges holdbarhed er en anden side af sagen, hvor man skal se på, hvordan branchen bliver ved med at kunne producere varer, der kan sælges Arrangør Troels Løwig Larsen fortæller, at de mange faglige oplæg på Boehringer Ingelheims Jubilæumssymposium blev godt modtaget af deltagerne.

Lukket besætning giver øget holdbarhed På Tyrholm i Sønderjylland driver kvæglandmand Jac Broeders en lukket besætning, og det er en af de ting, han forbinder med holdbarhed. Hos ham er 80 køer nu blevet til 825 køer.

Af Lotte Overbjerg

Kvæglandmand Jac Broeders var en af de oplægsholdere på juniorkurset, som gav tilhørerne nogle spændende tanker med på vejen, da han holdt oplæg omkring hans opfattelse af temaet holdbarhed.

Jac Broeders driver en såkaldt lukket besætning på gården Tyrholm ved Rødekro. Han købte gården inklusiv 80 køer i 1992, og hans mål er, at den nuværende besætningen på 825 køer inden for tre til fire år skal nå op på 1100 køer udelukkende ved egen opformering. Alle 1100

24

DYRLÆGEN • 5/2014

køer skal stamme fra de 80 oprindelige Tyrholm-køer. »Der er rigtig god fornuft i at drive en lukket besætning blandt andet i forhold til sygdomme. Der er mange smitsomme sygdomme, som vi ikke får ind i vores stald, fordi vi ikke får køer udefra.

Og færre sygdomme giver som bekendt mindre medicinforbrug og mindre dyrlægeregninger, så på mange måder er det en god forretning,« fortæller Jac Broeders.

Han forklarede på kurset, at han tjener 2.000 kroner mere end normen per ko, fordi de er oppe på 3,5 til 4 laktationer,

og han bruger kun 200 kroner ekstra per ko blandt andet til sand i sengene.

Alle køer fødes på Tyrholm Sammen med Tyrholm driver Jac Broeders og hans kone også en anden gård, Dalgård, i nærheden. Den lukkede besætning på Tyrholm fungerer ved, at alle 1. kalvskøerne kælver første gang på Tyrholm, og tre-fire uger efter kælvning bliver en del af 1. kalvskøerne flyttet til Dalgård, men der bliver aldrig flyttet nogen køer tilbage til Tyrholm. Her er kun køer, der er født på gården, og de bliver kun insemineret med kønssorteret sæd.

på eksportmarkederne. Og kvægdyrlægens holdbarhed handler måske mest om at holde fast i udviklingen, at holde sig på et højt niveau og blive ved med at finde engagement og ambitioner til at rådgive landmændene bedst muligt,« siger Troels Løwig Larsen.

Canadisk forsker gav input Arrangørerne af symposiet havde formået at få den anerkendte canadiske forsker professor Marina von Keyserlingk til at komme og tale for forsamlingen. I sit samarbejde med Dan Weary har Marina von Keyserlingk været en nøgleperson for udviklingen af den praktisk tillempede velfærdsforskning, altså den forskning som ikke bare tager udgangspunkt i kalvenes og køernes biologiske behov, men også i de praktiske forudsætninger og betingelser, der gælder inden for mælkeindustrien.

Marina von Keyserlingk tog udgangspunkt i temaet holdbarhed og fortalte de 40 deltagere om forskellige aspekter i sin forskning, som kan have betydning for dyrenes holdbarhed. Hendes forskning viser blandt andet, at der kan være fordele at hente, hvis man kender dyrenes adfærd. Blandt andet har hun påvist, at

Den canadiske professor, Marina von Keyserlingk, gav et spændende oplæg om holdbarhed på Boehringer Ingelheim Jubilæumssymposium i august.

der er forskel på, om nyfødte kalve går alene eller sammen med artsfælder, når de er helt små. Kontakt og omgang med andre kalve kan give bedre indlæring hos dyrene, fordi det kan motivere dyrene til at lære og efterligne hinanden. Det lærer dem for eksempel at blive bedre til at optage føde, fortalte Marina von Keyserlingk på symposiet.

Top karakterer for foredrag Hendes forskning er finansieret af kvægbruget i Canada og er derfor målrettet

Jac Broeders, der har et mål om kun at have 25 procents udskiftning.

Og den lukkede besætning fungerer, fortæller han. Hans køer har en højere holdbarhed og antallet af dødfødte kalve er lavt. Jac Broeders kone, står for kalveafsnittet, og en stor overvågenhed her, er også med til at sikre den gode statistik.

Kvæglandmand Jac Broeders fortalte kursusdeltagerne om driften af en lukket besætning.

»Det kræver naturligvis god management kun at have køer, der er avlet i en lukket besætning. Det kræver også, at man har en lav udskiftning så man ikke har brug for så mange ungdyr,« fortæller

Sand i sengene og pioner inden for sundhedsaftale Jac Broeders mener, at en af grundene til, at hans køer har høj holdbarhed, er, at han bruger sand i sengene. »Sandet hæmmer bakterievækst, og det er godt for klovene og for yveret,« fortæller han. Alle køer får klovbad med rent vand hver dag, og ifølge Jac Broeders giver dagligt sand og vand sunde klove uden digital dermatitis.

Desuden var familien Broeders foregangsmænd hvad angår en sundhedsaftale med en dyrlæge. Allerede omkring år 2000 indgik parret en sundhedsaftale med en fast dyrlæge, der skulle overvåge køernes helbred og forebygge sygdomme. »Hele ideen med sundhedsrådgivningen

landmænd og deres ønsker. Derfor fortalte hun om emner, tilhørerne kunne bruge direkte. »Marina von Keyserlingk gav blandt andet dyrlægerne nogle gode argumenter og henvisninger til forskning, som de kan bruge, hvis de er uenige med en landmand om, hvad der er fornuftigst i en given situation,« fortæller Troels Løwig Larsen. Han tilføjer i øvrigt, at Marina Keyserlingk gav et tre timer langt oplæg, og at kursisterne bagefter gav oplægget et 10-tal ud af ti mulige.

er, at den skal være forebyggende. Og når dyrlægen ofte kommer forbi, opdages mange problemer på et tidligt stadie, så følgesygdomme undgås,« fortæller Jac Broeders.

Hans aftale indebærer, at dyrlægen kommer hver anden mandag og tilser køer og kalve. I denne sundhedsrådgivning er nogle punkter fastlagt. Blandt andet skal alle køer tjekkes inden for 14 dage efter kælvning. Køerne tjekkes for børbetændelse og ketose, og der laves en huldvurdering ved goldning, kælvning og to måneder efter kælvning for at tjekke energibalancen i koen. En negativ energibalance kan give dårlig frugtbarhed, og køerne bliver mere modtagelige for sygdomme. Derudover tjekkes pH i urinen for at sikre, at køerne ikke har sur vom.

Sundhedsaftalen, som Broeders altså har haft i årevis, er siden da som bekendt blevet lovpligtig. Broeders har i dag 825 køer, der producerer 7.500.000 kg mælk og 420 hektarer.

Tyrholm har nu været en lukket besætning i næsten 30 år.

DYRLÆGEN • 5/2014

25

Juniorkurset giver erfaringer til studerende Ifølge juniorkursets arrangør bliver de 20 danske pladser på kurset altid hurtigt besat, og det er der en god grund til, fortæller veterinærstuderende og kursusdeltager Lene Jensen. Juniorkurset har nemlig givet hende både praktisk erfaring og netværk Af Lotte Overbjerg

Veterinærstuderende Lene Jensen deltog på Boehringer Ingelheims (BI) juniorkursus for første gang i år, og hun havde tasken fuld af positive erfaringer, da hun rejste hjem fra Skærbæk for at gennemgå det sidste semester på dyrlægestudiet. »Det var en rigtig god oplevelse at være sammen med både nyuddannede og erfarne dyrlæger, og efter kurset ser jeg virkelig frem til at blive færdig og komme ud i branchen,« fortæller Lene Jensen, der bliver færdig til januar og håber at finde et job som kvægdyrlæge. »De faglige oplæg var interessante, og personligt fik jeg meget ud af at være ude i en besætning sammen med en erfaren besætningsdyrlæge,« siger hun.

Lene Jensen har tidligere deltaget på et kursus på Summer Dairy Institute på Cornell i USA, men hun er glad for, at hun også tog BI’s kvægkursus for at få

bedre indblik i dansk lovgivning og kvægpraksis.

Vigtigt også at kende landmanden Analyse-dagen af kurset er ofte populær, fordi kursisterne arbejder med håndgribelige problemstillinger i en rigtig besætning. Deltagerne deles op i grupper – og i hver gruppe er der en erfaren besætningsdyrlæge, som vejleder undervejs. Kursisterne får udleveret en række nøgletal fra en besætning, som skal analyseres, inden de drager afsted til besætningen, hvor de skal forsøge at komme med forbedringsforslag til landmanden og dyrlægen. »Vi brugte en del tid på at tale med landmanden og høre hans syn på sin egen besætning og sit arbejde, inden vi gik i gang. For en ting er, hvad vi måtte komme op med af forslag. Noget andet er, om vi kan overtale landmanden til at samarbejde. Hvis han af den ene eller anden grund ikke vil være med til

de forbedringer, vi foreslår, kommer vi jo ikke videre. Derfor mente vi, det var vigtigt at tale med landmanden og høre hans synspunkter. På den måde for man et indblik, i hvilken type landmand han er, og hvilken kommunikationsstrategi, dyrlægen kan anvende, når forslagene skal fremlægges,« fortæller Lene Jensen om det gårdbesøg, hun deltog i.

Køer med for lidt energi Et af de punkter, Lene Jensen og hendes gruppe hæftede sig ved på deres gårdbesøg, var, at der var lavt energiniveau i køernes foder. »Vi havde nogle proteinkurver, som kom meget langt ned, og vi havde nogle goldkøer, der var lidt fede. Så vi kunne ikke rigtig se, om de tabte sig, når de kom i gang med laktationen. Det ville vi gerne have målt lidt på,« fortæller Lene Jensen og fortsætter: »Der var også mange ketose-tilfælde,

En del af Boehringer Ingelheims juniorkursus består af besætningsbesøg, hvor kursisterne sammen med en erfaren dyrlæge skal analysere en besætning og komme med optimeringsforslag.

26

DYRLÆGEN • 5/2014

lidt lav ved anden-kalvs-køerne ved første inseminering. At de ikke bliver drægtige hurtigt nok, kunne også tyde på, at de ikke får nok energi. Så energiniveauet hos køerne var et oplagt punkt at tage op med landmanden som et af vores forbedringsforslag,« fortæller Lene Jensen, der var glad for at bliver sat på en reel virkelighedsnær opgave.

Veterinærstuderende Lene Jensen var glad for juniorkursets analysedag, hvor særligt samarbejdet med en erfaren kvægdyrlæge gav godt indblik i branchen.

altså hvor køerne har udskilt ketonstoffer som følge af energiunderskud. Derudover bemærkede vi, at energiudnyttelsen af foderet ikke var i top,« fortæller Lene Jensen.

I det hele taget kunne gruppens observationer tyde på, at energioptaget ikke var optimalt i besætningen. »Vi så, at drægtighedsprocenten var

God øvelse Den rutinerede dyrlæge, der var med gruppen på besætningsbesøg, var enig i deres observationer både ud fra de udleverede nøgletal og ud fra besøget, hvilket var en cadeau til Lene Jensen og de andre studerende og nyuddannede dyrlæger i gruppen. »Da vi så havde formuleret vores forslag til landmanden, var det igen vigtigt at tænke over, hvordan vi kommunikerede det ud til ham, så han kunne se de økonomiske fordele i vores forslag. Vores mentordyrlæge var enig i, at ved lige netop denne landmand var det vigtigt, at vi viste ham de økonomiske fordele, han kunne få med vores forslag,« fortæller Lene Jensen, som vurderer, at forløbet ligner den type opgaver, hun selv kan komme på, når hun forhåbentlig får job

som kvægdyrlæge efter sin eksamen til januar.

Klar til job i branchen Lene Jensen vurderer også, at den kvægdyrlæge, der er tilknyttet besætningen, vil få noget ud af kursisternes analysearbejde. »Nu har der jo været andre øjne end hans egne på sagen, og mon ikke en landmand vil sige god for nogle oplysninger, når så mange uddannede dyrlæger og studerende med frisk teori fra skolen kommer med enslydende forslag? For så må der jo være noget om sagen,« mener Lene Jensen.

De andre forslag, gruppen af kursister kom op med, var at sænke celletallet og at indføre bedre goldko-management.

Lene Jensen er glad for at have deltaget i juniorkurset. Ikke kun på grund af de gode og lærerige oplevelser, hun fik under de fire dage i Skærbæk, men også på grund af det, der kan komme i fremtiden. »Jeg glæder mig til at skulle ud og søge job, og her på kurset har jeg hilst på en masse dyrlæger, der måske via netværk kan hjælpe mig på vej mod et job. Så jeg er rigtig glad for, at jeg deltog,« siger Lene Jensen.

g

ialo

ld n ti

atio

it Inv

I hjælper dyrene - vi hjælper ejerne vi kan hurtigt blive enige om, at kæledyr giver danskerne et bedre liv med mere sundhed og større tryghed. hos Topdanmark vil vi rigtig gerne høre fra jer, hvordan vi yderligere kan understøtte jeres gode arbejde for danske dyrefamilier. Sammen kan vi give kæledyr og deres familier optimale betingelser.

Kom og mød os på vores stand ved SvhKS Årsmøde i Århus d. 7.-8. november 2014.

Vi glæder os til at se jer.

DYRLÆGEN • 5/2014

27

Få styr på ændringerne i virksomhedsordningen Hvis du driver din dyrlægeklinik som enkeltmandsvirksomhed, I/S eller P/S, bør du sætte dig ind i de netop vedtagne regler, der gælder for alle, som anvender virksomhedsordningen. Du kan nemlig ende med en ubehagelig efterskat, hvis du ikke får tilpasset din struktur efter de nye regler, og måske bør du benytte en overgangsregel til at ændre din selvangivelse for 2013, så du ikke bliver ramt af de nye stramninger.

ØKONOMI

Johnny Normind, Skattepartner Baker Tilly Tlf. 3345 1000 jno@bakertilly.dk

28

DYRLÆGEN • 5/2014

Kort om virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, I/S eller P/S. Med anvendelse af virksomhedsordningen kan du nøjes med at blive personligt beskattet af de penge, som du tager ud af din virksomhedsordning. Den del af dit overskud, som du ikke hæver, betaler du en acontoskat af på 24,5%. Med virksomhedsordningen får du desuden mulighed for at få fradrag for dine renteudgifter direkte i virksomhedens resultat, så du får fuld valuta for dit rentefradrag med en fradragsværdi på op til 56%.

De nye stramninger Mulighederne for optimering af skattebetalingen ved optimal anvendelse af virksomhedsordningen har været mange.

Blandt andet har det længe været muligt at overføre sine private lån (for eksempel kreditforeningslån, boliglån og billån) til virksomhedsordningen. På den måde kan der opnås fuld fradragsværdi på topskatteniveau for ”private” renteudgifter, og samtidig kan overskuddet fra virksomheden bruges til at afdrage på lånene direkte med ”bruttomidler”.

Mange revisorer har introduceret deres kunder for en anden model, hvor man kun hæver lige præcis så meget i sin virksomhed, så man rammer grænsen for betaling af topskat. Derefter optager man lån i privat regi (med sikkerhed i indeståendet i virksomheden) i stedet for at hæve flere penge i virksomheden.

Regeringen har netop vedtaget et lovforslag, som skal hindre den slags optimeringsmuligheder. De nye regler har for mange virkning med tilbagevirkende kraft til 10. juni 2014, hvor lovforslaget blev fremsat.

Lovforslaget rammer virksomhedsejere, der i virksomhedsordningen har fået opgjort en negativ indskudskonto. Men også de virksomhedsejere, som har stillet sikkerhed for et lån eller en kredit i privat regi med sikkerhed i aktiver eller midler, indgår i virksomhedsordningen. Konsekvensen vil typisk være, at man bliver

fuldt beskattet af sit overskud i virksomheden – også selvom man ikke har hævet overskuddet endnu.

Mulighed for at ændre selvangivelsen Hvis du ved opgørelse af din skat for 2013 har angivet en negativ indskudskonto på mere end 500.000 kroner, vil de nye regler medføre, at du ikke kan opspare din virksomhedsindkomst fra 10. juni 2014 og frem.

Da du formentligt ikke var bekendt med de nye stramninger, da du indsendte din selvangivelse for 2013, har du ikke haft mulighed for at indrette dine dispositioner herefter. Derfor har SKAT givet tilladelse til, at du ekstraordinært kan rette dine dispositioner på selvangivelsen for 2013, hvis du eksempelvis har opgjort en negativ indskudskonto. Denne mulighed gælder kun frem til 15. marts 2015. For de fleste vil det derfor ikke være muligt at rette op på eventuelle uhensigtsmæssige dispositioner i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen for 2014. Fristen for rettelse af 2013 er på det tidspunkt overskredet.

I Baker Tilly servicerer vi mere end 1.000 selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Heraf bliver omkring halvdelen i større eller mindre grad påvirket af de nye regler. Det er baggrunden for, at vi har igangsat en drøftelse med de relevante kunder om, hvordan vi skal håndtere de nye regler.

Nogle bør flytte virksomhedsaktiviteten til en anden selskabsform. Nogle skal have taget gæld ud af virksomhedsordningen.

Andre skal en tur i banken og have en drøftelse om, hvorvidt nogle af de etablerede sikkerhedsstillelser kan ophæves. Det er imidlertid næppe alle revisionsfirmaer, der agerer tilsvarende proaktivt i forhold til optimering af skattebetalingen. Derfor er det oplagt selv at tage initiativ til en snak med din revisor om, hvorvidt du bliver påvirket af de nye regler. Det skal her også nævnes, at det nye lovforslag på ingen måde ulovliggør overførsel af private lån til virksomhedsordningen, og at det for mange fortsat vil være relevant at se på netop det potentiale.

Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

MedicinTildyr.dk – nu som app Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF) har netop lanceret MedicinTilDyr.dk som app til Android-telefoner og iPhone.

App’en er gratis og kan hentes i Google Play og App Store Den nye MedicinTilDyr app, der blev lanceret i september, er udviklet specifikt til iPhone- og Androidbaserede smartphones.

App’en kan gratis hentes i Google Play og App Stor, hvor man skal søge på medicintildyr.

App’en har følgende funktioner: • Løbende opdateret produktinformation om veterinære lægemidler, der er markedsført på det danske marked.

• Søgemuligheder på blandt andet produktnavn, dyrearter, indikationer, aktivt stof og administrationsveje • Stregkodescanner • Adresser på apoteker og virksomheder • Favoritlister til produkter, adresser og dyrearter • Notefunktion • Mulighed for at sende noter og produktinformation på sms eller mail • Afsnit om desinfektionsmidler og forgiftninger • Aktiv omregner til vægt, temperatur med mere.

VIF håber, at alle vil tage godt imod både hjemmeside og app.

Skulle du have kommentarer, ris eller ros, er du velkommen til at sende den via kontaktformularen.

Hjemmesiden MedicinTilDyr.dk I foråret 2013 lancerede VIF hjemmesiden MedicinTilDyr.dk Ligesom app’en indeholder hjemmesiden opdateret produktinformation, men derudover også al den information der findes i Prisbogen (priser opdateres hver 14. dag) og i produktkataloget

i øvrigt. Også her er der avancerede søgemuligheder, ligesom man kan abonnere på nyheder om nye og udgåede produkter.

Både hjemmeside og app er udviklet til dyrlæger og andre fagfolk i et samarbejde mellem VIF og dyrlæger fra henholdsvis kvæg-, svin- og smådyrssektorerne.

FAKTA OM VIF • Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF) er brancheforening for virksomheder, der udvikler og markedsfører lægemidler til dyr.

• VIF har 11 medlemsvirksomheder: Bayer, Boehringer Ingelheim, Ceva, Dechra, Elanco, Merial, MSD, Nordvacc, Novartis, Orion og Virbac, som er bag VIF’s informationsprodukter og samlet står for 90% af salget af veterinære lægemidler på det danske marked.

30

DYRLÆGEN • 5/2014

Rådgivning Skat••Revision Revision Rådgivning •• Skat

Når du har brug for en rådgiver, kan du lige så godt vælge den bedste...

www.bakertilly.dk

Ukraine-balancen: Dan Jørgensens handlingsplan til fremme af svinevelfærd

DYREETISK KLUMME

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet ette er den 25. i en serie af klumD mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

32

DYRLÆGEN • 5/2014

Ved årets start satte den dengang helt nye fødevareminister, Dan Jørgensen, en række initiativer i værk for at forbedre velfærden for de danske svin. Disse kulminerede med det såkaldte svinetopmøde, som blev afholdt den 13. marts i år. Her samlede Dan Jørgensen højtstående repræsentanter for landbruget, dyrebeskyttelsen, detailhandelen, dyrlægerne og andre interessenter og fik dem til at enes om en erklæring med syv konkrete målsætninger.

Målsætningerne drejede sig blandt andet om at stoppe kastration af smågrise uden bedøvelse, at mindske brugen af halekupering og at sikre, at færre søer i perioder er låst fast i bøjler eller båse. Erklæringen tjener til at få de forskellige interessenter til at bakke op om initiativet og er dermed i sig selv en politisk bedrift. Rigtig meget af diskussionen vedrørende dyrevelfærd for svin herhjemme har nemlig i de senere år været stærkt polariseret.

Det, der skal flytte noget ude i staldene, er den efterfølgende handlingsplan, som ministeren fremlagde i slutningen af juni måned. I modsætning til topmødet fik handlingsplanen næsten ingen opmærksomhed fra mediernes side. Det vil jeg hermed forsøge at råde lidt bod på.

Dan Jørgensen er ikke den første socialdemokratiske toppolitiker, som har forsøgt at sætte sig i spidsen for et initiativ til at fremme velfærden for svinene i de danske stalde. Det samme gjorde Poul Nyrup Rasmussen i slutningen af 90erne. Efter at Nyrup med held havde bragt svinevelfærden ind i den landspolitiske debat, fik hans regering vedtaget tre såkaldte svinelove, der indeholdt en række markante stramninger af dyreværnslovgivningen i forhold til svin.

Det er dog nogle helt andre og mere bløde redskaber, som Dan Jørgensen i sin handlingsplan forsøger at betjene sig af.

Planen indeholder faktisk ikke et eneste forslag til ændring af den eksisterende dyreværnslovgivning.

Hvorfor skærer Dan Jørgensen ikke bare

igennem og forsøger at få vedtaget love, der eksempelvis klart forbyder halekupering, forlanger at grisene får noget halm at rode i – og stiller krav om, at søerne skal være løse hele tiden, sådan som man har gjort det i Sverige? Det gør han ikke, fordi han tydeligvis er bekymret for den danske svineproduktions konkurrenceevne.

Der skal ifølge Dan Jørgensen ikke alene skabes mere dyrevelfærd, men også mere vækst i dansk svineproduktion. Her ser ministeren et behov for at opretholde, hvad han i et interview med Politiken fra 13/3 i år kaldte ’Ukraine-balancen’: “Hvis vi hæver kravene utopisk højt, så flytter produktionen bare til Ukraine. Og det hæver jo ikke dyrevelfærden samlet set”, sagde Dan Jørgensen dengang med skjult reference til situationen i Sverige, hvor svineproduktionen er faldet 40 provent, siden Sverige meldte sig ind i EU’s åbne marked.

Ser man på listen over virkemidler i handlingsplanen, er der tale om en skønsom blanding af offentligt finansieret forskning og teknologiudvikling, målrettet rådgivning, frivillige initiativer fra erhvervets side, offentlig støtte til ændring af produktionssystemer og initiativer, der skal sikre øget udbud af svinekød, som er produceret med særligt hensyn til dyrevelfærd.

For at øvelsen kan blive en succes, forudsætter det dog i sidste ende, at et stort antal private landmænd retter ind og frivilligt slipper søerne løs, ophører med at klippe halerne af deres grise og samtidig giver dem noget halm til at rode i. Hvad skal motivere dem til at gøre det?

Forskning og rådgivning vil selvfølgelig kunne bidrage til at få tingene til at virke uden for mange problemer. Desuden har Dan Jørgensen fået Folketinget til at bevilge 75 millioner skattekroner i støtte til landmænd, der bygger deres stalde om, så søerne i de indendørs systemer kan gå løse i hele produktionscyklussen.

Hvad der ellers skal ske, som medfører ekstra omkostninger for landmanden, må tilsyneladende ske via markedet. Her har

ministeren sat sig bag ideen om et nyt dyrevelfærdsmærke, der skal ligge et sted mellem den almindelige svineproduktion og den økologiske frilandsproduktion.

Mærket skal sidde på specialproduktioner af svinekød, der, selv om de kommer fra en intensiv indendørs produktion, lever op til målsætningerne fra svinetopmødet. En del af den ekstra pris, som butikkerne kan tage for dette kød, skal gå til at dække landmandens ekstra omkostninger til at sikre øget dyrevelfærd.

I dag findes der allerede en række specialprodukter som Antonius, Den Go’e Gris og Bornholmergrisen – baseret på intensiv produktion, der signalerer ekstra dyrevelfærd, men som reelt er langt fra at leve op de anførte målsætninger. Hvis slagterierne og detailhandelen kan samarbejde om at give disse produkter, der i dag har en andel af det danske marked

for fersk svinekød på godt ti procent, et velfærdsmæssigt løft, kunne det måske være et vigtigt skridt i retning af at opfylde ministerens plan.

I første omgang vil det kun være en relativt lille del af svinene, som får forbedret deres velfærd. For eksempel opererer planen med et mål om, at det er ti procent af søerne, som i 2020 skal gå i fuld løsdrift. Hvad med resten? Ideen må vel være, at landmændene over tid bliver bedre til det med dyrevelfærd, og at forbrugerne gradvist forventer sig mere – så det, der starter som en specialproduktion, ender med at være standardproduktionen.

En sådan strategi, hvor fokus er rettet mod gradvist at forbedre forholdene for de mange dyr, har jeg stor sympati for.

Det afgørende er ikke, om dyrevelfærden her og nu er i top, men om at den

gradvist bliver bedre, og om den hele tiden er bedre, end den ville være, hvis vi lod produktionen flytte ud af landet.

Der er dog uden tvivl en del, som ikke køber ideen om Ukraine-balancen, men som i stedet ønsker, at vi i Danmark kun accepterer det bedste, når det gælder dyrevelfærd.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, som er en af medunderskriverne på topmødeerklæringen, skrev i en kommentar til handlingsplanen: ”Omlægning til frilands- og økologisk produktion vil medføre langt bedre dyrevelfærd og naturlighed for dyrene” (underforstået: der vil være tale om stærkt formindsket produktion, og resten af den nuværende danske produktion må flytte andre steder hen).

Dan Jørgensen får god brug for sin politiske tæft, hvis han skal holde Ukrainebalancen.

Fødevareminister Dan Jørgensen og repræsentanter for landbruget, dyrebeskyttelsen, detailhandelen, forbrugerne og dyrlægerne stiller op til fotografering 13. marts i år efter at have underskrevet den fælles erklæring fra det såkaldte svinetopmøde.

DYRLÆGEN • 5/2014

33

Kære dyrlæger

– Genkender I os?

Vi lancerer netop nu produkter til

smådyr

Vi er en global, innovationsdrevet virksomhed, der udvikler og markedsfører produkter til at forbedre dyresundhed og animalsk fødevareproduktion i mere end 75 lande.

Elanco har mere end 3.000 medarbejdere på verdensplan med kontorer i mere end 40 lande. Elanco er en division af Eli Lilly and Company, en førende global medicinalvirksomhed.

Vi gør det muligt for jer at hjælpe kæledyr med at få et længere og sundere liv via innovative, pålidelige og effektive produkter samt teknisk support.

NOFCAMIS00006 /1014

Vi ønsker at bidrage til en større økonomisk værdi for din klinik, ved at dele vores viden og erfaring. Vi ønsker også at styrke den vigtige relation mellem mennesker, kæledyr og deres dyrlæger.

Kerstin

Kom derfor gerne og besøg os på stand 44/46 på SvHKs den 7.-8. november 2014 i Aarhus

Bjarke

Kurt Annette

Ebbe Pernille

Telefon: +45 45 26 60 60

e

E-mail: nordic@elanco.com Web: www.elanco.dk

Elanco Animal Health A/S Lyskær 3E, 2. tv., 2730 Herlev

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Gitte Larsen sender efter obduktionen prøver til videre undersøgelse for harepest og brucellose.

Prøver viser sig at være negative, dyrlægens antagelse om road kill holder stik.

36

DYRLÆGEN • 5/2014

Under kniven på Veterinærinstituttet Tre sektionsborde, et utal af petriskåle og skalpeller. To dyrlæger med hver sin Fiskars saks og fire dyr, der netop er tøet op. DYRLÆGEN var med til obduktion på DTU Veterinærinstituttet.

Af Mette Krogsgaard – Foto Lars Møller

De har taget lidt godt op af fryseren. En spurvehøg, en ræveunge, en hare og en mårhund. Og så har Post Danmark været forbi med fem minkhvalpe, der har bekymrende store poter. Minkhvalpene er indsendt af to dyrlæger, fordi de hævede poter kan være et tegn på den smitsomme hvalpesyge.

Gitte Larsen og Elisabeth Holm er trukket i kitlerne og har taget grønne handsker på. De er begge dyrlæger. Men på sektionsstuen på DTU Veterinærinstituttet på Frederiksberg er det primært de døde dyr, de to dyrlæger får mellem hænderne. Her undersøges dagligt dyr, som privatpersoner, vildtkonsulenter, myndighederne eller praktiserende dyrlæger har indsendt for at få fastslået en dødsårsag. Fokus ligger på sygdomme, der kan smitte mennesker.

To syv uger gamle minkhvalpe ligger på stålbakken foran Gitte Larsen. Deres poter er store og hævede, og det kræver en nærmere undersøgelse. Måske er det pododermatitis, måske er det hvalpesyge.

Hvis det er hvalpesyge skal det gå stærkt. »Vi begynder med de to mink, for hvis de har hvalpesyge skal besætningen vaccineres med det samme,« siger Gitte Larsen, som blev ringet op af dyrlægen fra minkfarmen fredag. Allerede dagen efter kom de to minkhvalpe til Frederiksberg, og i dag mandag klokken 9.30 sætter Gitte Larsen rutineret sin skalpel i brystet på dem. Pelsen er hurtigt foldet til side og med en orange køkkenkending klipper hun brystbenene op.

»Der er ikke noget som en god Fiskars saks,« siger hun og fjerner lungesættet.

Lungerne er det springende punkt Hvis hvalpesygen for alvor har fået fat, kan det være så akut, at dyrene hoster blod op som det eneste synlige symptom. Derfor er det lungerne, der er det springende punkt i den dødelige sygdom.

Men skorpedannelse på poterne, omkring snuden og øjnene er også et typisk tegn på lidelsen. »Der er ikke umiddelbart nogle læsioner på lungerne. Men nu sender jeg dem op til histopatologi, og så har dyrlægen svaret i eftermiddag,« siger Gitte Larsen.

Dyrlægen, der har indsendt minkhvalpene, har fulgt reglerne og reageret på en mistanke om hvalpesyge, da han var på kontrolbesøg og så dyrene med de store poter. Gitte Larsen har aftalt med ham, at der også laves en bakteriologisk undersø-

gelse af dyrene. På den måde er der en god chance for at fastslå, hvad der er galt, hvis det ikke er hvalpesyge. Poterne skæres op, og med en vatpind tager laboranten en prøve. Når der i eftermiddag er svar på hvalpesygemistanken, kan Gitte Larsen drøfte det videre forløb med dyrlægen. Nu har hun sikret sig det materiale, hun skal bruge til yderligere undersøgelser, hvis hvalpesygetesten er negativ.

Minkhvalpene undersøges også for plasmacytose. Gitte Larsen stikker et kapillærrør ind i hjertet, som hun har klippet ud. Trykker lidt, forsegler røret og lægger blodprøven i et hylster, der skal videre til analyse på Kopenhagen Fur. »Hvis blodprøven for plasmacytose viser sig at være positiv, så har vi mulighed for at lave en anden test. For vi skal sikre os, at den ikke er falsk positiv,« siger Gitte Larsen og tager milten ud.

Den skal hun køre PCR på, hvis prøven

Gitte Larsen undersøger en indsendt hare.

Kun i ferierne kan sektionsstuens dyrlæger lægge vejen forbi dyrene i zoo. Dyrlægerne har karantæne fra besøg på gårde med produktionsdyr og zoologiske haver, fordi de kan sprede smitte fra de døde dyr.

DYRLÆGEN • 5/2014

37

For to år siden brød hvalpesygen igennem hos danske mink. Dengang fik dyrlægerne på sektionsstuen tilsendt op til 60 dyr om dagen fra urolige minkavlere.

er antistofpositiv. Sådan er det med alle plasmacytose-prøver, hvor der bliver fundet antistoffer. »Vi overvåger også plasmacytosen i den vilde fauna, for det kunne jo være vilde dyr, der slæbte sygdommen rundt til farme,« siger Gitte Larsen om den smitsomme sygdom, der findes hos mink. »Elsebeth, jeg tager også nyrer og milt ud til histologi,« siger hun til laborant Elsebeth Boulund Sørensen, der holder styr på de utallige petriskåle, organprøver og de små klistermærker, der med streg-

38

DYRLÆGEN • 5/2014

kode og nummer sikrer, at prøverne fra de forskellige dyr holdes adskilt.

Elsebeth Boulund Sørensen har gjort prøverne på hvalpesyge klar og ringer efter en laborant fra histopatologisk afdeling.

Hun skal analysere sig frem til et svar på dyrlægens og minkavlerens bange anelser ved at skære organerne op i tre my tynde skiver, så histopatologerne helt ned på celleniveau kan se forandringer i vævet.

En hare kræver mundbind Alt prøvematerialet er nu sikret, så dy-

rene ryger i de specielle affaldsbeholdere, inden Gitte Larsen skriver den sidste del af journalen. Derefter smider hun en hare på den store vægt, der er nedsænket i gulvet. Haren vejer 3, 8 kilo.

Gitte Larsen har taget mundbind på, for haren skal pakkes ud. Både tegn på harepest og brucellose resulterer i strenge sikkerhedsprocedurer, da smittefaren er udtalt. Brucellosen kendetegnes ved hævede kønsorganer, så der begynder hun sin undersøgelse. »Nu åbner jeg haren, og hvis den har

harepest, er milten noget af det første, vi ser. Så skal jeg have sikkerhedsudstyr på, og haren skal undersøges færdig i sikkerhedsrummet,« siger Gitte Larsen, efter at hun har afsikret harens kønsorganer.

Mange lidelser ligner harepest uden at være det, og derfor behandles døde harer med særlig forsigtighed.

Gitte Larsen skærer gennem pelsen og ind til leddene ved forben og bagben, så de kan foldes ud til siden og haren ligger stabilt under arbejdet. Først fjerner hun organerne, som skal fryses ned, ind til det er afklaret, om haren har harepest. »Vi laver testen for harepest først, og senere tager vi så organerne op af fryseren og dyrker for eksempel for andre bakterier. Vi skal jo ikke risikere, at vi har sendt organer videre til laboratorierne og udsat folk for smitte,« siger hun.

Mårhunden undersøges blandt andet for hvalpesyge, som er en differentialdiagnose til rabies. Den kan ligesom rabies angribe centralnervesystemet og giver ændret, måske aggressiv, adfærd alt efter, hvor fremskreden sygdommen er. Hvalpesyge er anmeldepligtig, derfor betaler Fødevarestyrelsen for undersøgelser og det øvrige beredskab.

fra de kanter havner i sektionsstuen, er dyrlægerne ekstra påpasselige.

Trods harepest er den typiske dødsårsag hos harer såkaldt road kill. Det ser også ud til at være en bil, der har taget livet af denne drægtige hare, som viser sig at rumme tre fostre, der endnu ikke har fået pels. »Der er påfaldende meget blod i bugen og i brysthulen, og på siden har den li-

All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. © 2014 IDEXX Laboratories. Inc. All rights reserved · 1408001- 0814-DK

Mærkning af dyr er kardinalpunkt Det kræver en ekstrem god logistik for laboranterne at holde styr på, hvor dyrene er kommet fra, hvem der har sendt dem ind, og hvornår de er fundet. Denne her indsender har lagt en seddel i posen med sit stempel. Gitte Larsen husker, hvor vigtige den slags informationer var, da de i 2012 konstaterede harepest hos et indsendt dyr. Af mærkningen fremgik det både præcist, hvor haren var fundet og hvornår. Oplysninger, som Fødevarestyrelsen er svært interesserede i, for det skyldes bakterien Fransicella tularensis, som kan smitte til mennesker med voldsomme influenzasymptomer til følge. Haren var fundet tæt på Kalundborg, så når en hare

gesom noget afskrabet pels. Jeg vil tro, at den er blevet påkørt. Harepest er det i hvert fald ikke, milten er meget lille,« siger Gitte Larsen og klipper tarmen ud, så den kan blive undersøgt for parasitter.

120 kilo rådden gråsæl Selvom der er flere dyr på bordet, herunder en ræveunge som er begyndt at rådne, er det ifølge de to dyrlæger ikke

Mød vores specialist: 8/11 SvHKS i Århus kl 14, lok. 11+12 Jennifer Kinns, BSc, VetMB, DECVDI, DACVR. ”Billeddiagnostik og onkologi – hvordan får du mest ud af dine røntgenbilleder?”

Kontakt os for at oprette en gratis telemedicin konto.

Telefon: 8025 2697 eller e-mail: TM-Denmark@idexx.com www.idexx.eu

1408001-0814-(2) DK Telemedicine 1/3 AD.indd 1

9/23/14 9:49 AM

DYRLÆGEN • 5/2014

39

Elisabeth Holm har klippet spurvehøgen op både ved næbet og omkring brystkassen. Når sjældne rovfugle lander i sektionsstuen, går dyrlægerne mere skånsomt til værks, fordi rovfuglene efterfølgende sendes til Zoologisk Museum, hvor de bliver udstoppet.

slemt med lugten i dag. Det var det til gengæld, da dyrlæge Elisabeth Holm i foråret obducerede en 120 kilo tung gråsæl i foråret. Den havde ligget på stranden et godt stykke tid inden mødet med dyrlægens kniv. »Den lod vi ligge på gulvet, satte en kniv i, tog lidt lunge og de prøver ud, som vi ellers skulle bruge. Andet kunne vi ikke gøre, det ville ikke give mening,« siger hun for at understrege den temmelig fremskredne forrådnelsesproces hos sælen.

Når lungerne alligevel var vigtige at tage prøver fra, skyldtes det igen hvalpesygen, som hos sæler kaldes for sælpest. »Hvis vi ikke diagnosticerer sygdommen i den vilde fauna, så opdager vi ikke, at der er behov for en regulering,« siger Gitte Larsen.

Friske fugle undersøges for fugleinfluenza De seneste år har en alternativ regulering af rovfugle taget fart. Det har de mærket på DTU Veterinærinstituttet, hvor flere forgiftede rovfugle er blevet obduceret. Både havørne og røde glenter har ladet livet, formentlig fordi opdrættere af mindre dyr har lagt det forbudte pesticid carbofuran ud i naturen. Men ikke kun rovfugle har spist af giften.

Også en hund har stillet appetitten ved det giftige måltid, som omgående tager livet af dyret.

40

DYRLÆGEN • 5/2014

»Dyrene dør faktisk allerede, mens de spiser. Når vi klipper op i spiserøret, finder vi kødstykker med noget, der ligner sorte peberkorn, men som er carbofuran,« siger Elisabeth Holm.

Hun har dog ikke mistanke om, at spurvehøgen på bordet er forgiftet. »Den er en lille smule skarp,« siger hun og trykker på spurvehøgens bryst og dupper med lidt vand for at holde på fjerene, når skalpellen skal gøre sin del af arbejdet.

Når sektionsafdelingen modtager helt friske rovfugle, undersøges de altid for fugleinfluenza. En svaberprøve fra luftrøret sendes til PCR-undersøgelse som en del af overvågningen af de vilde fugle. »Hvis der findes mange døde fugle i et område, og vi får dem ind her, så står vi i et sikkerhedslaboratorium med hele udstyret og luftforsynet åndedrætsværn på. Der er meget strenge sikkerhedskrav,« siger Elisabeth Holm og tilføjer, at alt, der lukkes ud fra sikkerhedslaboratoriet, transporteres væk i sikkerhedsspande for siden at blive bortskaffet på særlig vis.

Hun klipper fuglens mundhule op, for at se, om der er tale om en forgiftning.

Det er der ikke. Men fuglens mave er næsten tom, og den er afmagret. Spiserøret viser heller ikke tegn på parasitsygdommen trichomonas, som giver belægninger i spiserøret og derfor gør det svært for dyret at indtage føde.

»Sygdommen betyder, at kerner og foder ikke kan passere, og fuglen ender med at dø af sult,« siger Elisabeth Holm, der ofte må give en fugleelskende indsender besked på, at indstille fodringen i en periode. »Det er den eneste mulighed, de har for at stoppe spredningen fra foderbrættet,« fastslår hun, mens hun tager et stykke tarm fra til parasitologisk undersøgelse.

Slangen døde af overvægt Det er ikke kun vildt og produktionsdyr, der havner på stålbordene på Bülowsvej.

Da et ulvelignende dyr blev skudt i Danmark, var det her, obduktionen foregik under et stort presseopbud. Også zoo-dyr obduceres hos de specialiserede dyrlæger på Frederiksberg. To tigerunger med traume kom ind med en uges mellemrum.

Moren havde lagt sig på dem. Og så var der de to varaner, hvor den ene var død af en slem lungebetændelse.

Elisabeth Holm har også haft en kvælerslange under kniven. Den var 251 centimeter lang, så obduktionsbordet slog ikke til, og slangen måtte deles i mindre bider. Efter undersøgelsen kunne dyrlægen fortælle slangeejeren, at yndlingen sandsynligvis var død af overvægt. »Den var meget velnæret,« siger hun med et skævt smil og kaster sig over den mårhund, der nu har sneget sig ind på hendes obduktionsbord.

»Vi får mange mårhunde ind, og det er både trafikdræbte og dem, der bliver skudt. De skal undersøges for rævens dværgbændelorm,« siger Elisabeth Holm og påpeger, at mårhundene også kan bære hvalpesyge og rabies.

Mårhunden på stålbordet har haft det godt. Et tykt lag fedt afsløres, da pelsen skæres væk, men mavesækken er relativt lille racen taget i betragtning. For nylig mødtes Elisabeth Holm af en hel koloni af frøer, da hun åbnede maven på en mårhund. »Der var i hvert fald 50 frøer, og nogle var næsten hele. Det fortæller altså noget om, hvor meget skade mårhunden kan udrette i naturen. Den kan let tømme et helt vandhul for frøer, padder og tusser,« siger hun om den invasive fyr, der er en habil svømmer.

Mårhundene udgør et problem i den danske natur og et bekæmpelsesprogram er sat i søen med det mål, at landet er fri for ynglende dyr i 2015. Som led i bekæmpelsen udstyres mårhunde med gps-sender, der gør opsporingsarbejdet lettere for jægerne. Det altædende dyr kan udkonkurrere andre dyr i de områder i Jylland og på Fyn, hvor de holder til. Der er ganske vist ikke

mange mårhunde i Danmark, men de har det med at finde hinanden, og de får store kuld. Mårhunden på bordet har dog ikke sendt gps-rapporter.

Sidste dyr er nu obduceret for i dag, og vejen ud af sektionsstuen viser sig at være noget mere besværlig end turen

ind. Balancegang på stålriste er et krav, mens kittel og skoovertræk trækkes af og smides i skraldespanden.

Nu begynder 24 timers karantæne fra zoo- og produktionsdyr, så eventuel smitte forhindres.

VETERINÆRINSTITUTTET DTU Instituttet beskæftiger cirka 220 medarbejdere og består ud over direktion, sekretariat og service af sektionerne for: • Virologi • Epidemiologi • Bakteriologi, Patologi og Parasitologi • Immunologi og Vaccinologi • Diagnostik og Beredskab Veterinærinstituttet DTU varetager den laboratoriemæssige del af det veterinære beredskab i Danmark. Arbejdet med nationale overvågningsprogrammer for husdyrsygdomme og zoonoser understøtter beredskabet. Instituttet er nationalt referencelaboratorium for en lang række infektiøse husdyrsygdomme. På det internationale område er Veterinærinstituttet DTU EU’s og OIE’s referencelaboratorium for udvalgte fiskesygdomme.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM

Når din tid er for dyr!

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration af Vetvision

Dyrlægernes IT-løsning Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke mindst fakturering.

Hund og Kat:

Hest:

• E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. info@novasoft.dk, www.novasoft.dk Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen, Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

DYRLÆGEN • 5/2014

41

Bakterier bestemmes på fem minutter Med en ny MALDI-TOF-metode kan laboranterne i det bakteriologiske laboratorium på DTU Veterinærinstituttet påvise størstedelen af alle bakterieprøver på under et kvarter.

Af Mette Krogsgaard – Foto Lars Møller

I stedet for at bruge op til en uge på at dyrke og identificere bakterierne fra de indsendte dyr, kan mikrobiolog Bettina Nonnemann på få minutter afgøre, hvilken bakterie der er tale om. På den

måde kan dyrlægerne hurtigt stille den præcise diagnose og anbefale en egnet behandling.

De prøver, som Bettina Nonnemann har fået op fra obduktionen af fire minkun-

Mikrobiolog Bettina Nonnemann tager diagnostisk prøve, som intencificeres til Bordetella avium.

42

DYRLÆGEN • 5/2014

SPECIALISTER I ERNÆRING TIL OVERVÆGTIGE HUNDE & KATTE

34.

Royal SLANKE klinik

35.

37.

38.

36.

33.

28.

32.

31.

29. 30.

26.

23.

20.

19.

21.

Find de Royale Slankeklinikker her... (laveste postnr. først) 1. Frederiksberg Dyreklinik og Spa 7. Store Havelse Dyreklinik 13. Faxe Dyrehospital Nordre Fasanvej 74 2000 Frederiksberg Telefon 7025 9008

Store Havelsevej 171 3310 Ølsted Telefon 4777 7761

Industriparken 11 4640 Faxe Telefon 5671 5009

2. Østerbro Dyreklinik

8. Slotsbyens Dyreklinik

14. Herfølge Dyreklinik

Jespervej 96 3400 Hillerød Telefon 4822 1530

12.

14.

Vordingborgvej 78 A 4681 Herfølge Telefon 5628 3010

11.10.

13.

22.

15.

18.

17.

19. Morud Dyreklinik

Åbakkevej 5 A 5462 Morud Telefon 6596 4884

20. Vestfyns Dyrlæger Middelfart Dyreklinik Odensevej 139 5500 Middelfart Telefon 6441 5041

3. Dyreklinikken Amagerbrogade 9. Frederikssund Dyreklinik 15. Vordingborg Dyrehospital 21. Fåborg Dyrehospital Amagerbrogade 174 2300 København S Telefon 3255 3847

4. Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 2450 København Telefon 3617 5711

5. Husum Dyreklinik Frederikssundsvej 326 2700 Brønshøj Telefon 3828 7712

6. Virum Dyreklinik Grønnevej 133E 2830 Virum Telefon 4585 3271

Kirkegade 10 3600 Frederikssund Telefon 4731 3733

Kværnvej 8 4760 Vordingborg Telefon 5534 4949

5. 1.2.

4. 3.

Energivej 1 5600 Fåborg Telefon 6261 8182

16.

25. Helle Dyrlægerne

31. Beder Dyrlægehus

Ribevej 37 6800 Varde Telefon 7529 8455

Kirkebakken 5 C 8330 Beder Telefon 8693 0092

26. Vindinggård Dyreklinik Vindinggård Center 13 A B 7100 Vejle Telefon 7572 1866

27. Dyrlæge Mikkelsen Viborgvej 86 7400 Herning Telefon 5356 8058

22. Svendborg Dyrehospital 28. Karup Dyreklinik 10. Frederiksberg Dyreklinik 16. Guldborgsund Dyrehospital Bredgade 4 C Frederiksbergvej 17 4180 Sorø Telefon 5783 0252

11. Slagelse Dyrehospital Rugvænget 12 4200 Slagelse Telefon 5850 5161

12. Ølby Dyrehospital 8Ølby Center 12, 4 4600 Køge Telefon 7025 0202

Havnepladsen 4 4800 Nykøbing F Telefon 5443 5443

17. Nysted Dyreklinik Aarestrupvej 8 4880 Nysted Telefon 5487 1555

18. Maribo Dyrehospital Rødbyvej 6 4930 Maribo Telefon 5476 0076

Ryttervænget 6 5700 Svendborg Telefon 6221 6421

23. Kolding Dyrehospital Eliassensvej 5 6000 Kolding Telefon 7552 2333

24. Sædding Dyreklinik Ådalsparken 17 6710 Esbjerg V Telefon 7515 9060

7470 Karup Telefon 7026 8611

29. Odder Dyreklinik Banegårdsgade 24 8300 Odder Telefon 8654 4004

30. Odder Petshop Rådhusgade 96b 8300 Odder Telefon 8654 4005

37. Familiedyrlægerne Aars Dyrehospital Industrivej 4 9600 Aars Telefon 9862 3100

32. Rødkærsbro Dyreklinik 38. Familiedyrlægerne Håndværkervej 10 8840 Rødkærsbro Telefon 8665 8611

33. Hornbæk Dyrehospital

Aalestrup Dyreklinik Testrupvej 14 9620 Ålestrup Telefon 9864 1505

Nordmansvej 10 8920 Randers NV Telefon 8643 3933

34. Katdoktor Vejgård Møllevej 3 st. th 9000 Aalborg Telefon 7244 0266

35. Familiedyrlægerne Aalborg Svenstrup Bane Allé 1 9230 Svenstrup J Telefon 9838 1056

36. Familiedyrlægerne

Hobro Dyrehospital Smedevej 40 9500 Hobro Telefon 9852 3322

Skal din klinik være med? Kontakt din Royal Canin konsulent for nærmere information eller VET telefonen 8915 3560

Forbehold for trykfejl. © Royal Canin. Oktober 2014.

25.

Strandboulevarden 117 st.

2100 København Ø Telefon 3221 0021

7. 8.

9.

6.

Forbehold for trykfejl. © Royal Canin. September 2014.

27.

24.

Royal SLAN klinik

ger, kan hun med den nye MALDI-TOF hurtigt bestemme. »Det skærer flere dage af vores arbejde med prøverne. Ligeså snart jeg har bakterierne i renkultur på agarpladen, så kan jeg tage en koloni og lægge på maldi-pladen. Hvis det var med den gammeldags metode, skulle jeg måske lave nogle forgæringsrækker for at finde ud af, hvilken bakterie der er tale om. Og

det kan tage op til en uge,« siger hun og tilføjer, at flere af stedets dyrlæger er så specialiserede, at de kan bestemme nogle bakterier alene ved at snuse til agarpladen.

Udvider database med dyrepatogener Hvis prøven ikke kan placeres blandt databasens bakterier, kommer Bettina Nonnemanns rolle for alvor til sin ret. Hun har nemlig den særlige opgave, at hun skal udvide databasen. Derfor navngives og identificeres bakterien, før den bliver indsat som referencespektrum i databasen.

Efter en ekstraktion af bakterieproteinerne laver Bettina Nonnemann otte spot på stålpladen, som derefter beskydes med laser og efterfølgende behandles med softwareprogrammer. Dette ”fingeraftryk” vil udgøre et nyt referencespektrum i databasen, så hun næste gang, den type bakterie skal undersøges, kan identificere den. »Nogle af dyrepatogenerne ligger lidt anderledes end humanpatogenerne, og derfor er det nødvendigt, at vi lægger vores egne spektre ind i databasen,« forklarer hun.

Bettina Nonnemann har lagt en Bordetella avium på maldi-pladen. Den skal sammenlignes med instrumentets database på 5.627 spektre, som udgør den kommercielle database. Derudover bruger hun den projektdatabase, som er unik for DTU Veterinærinstituttet. En projektdatabasen hun selv har ansvaret for at udvide. Foreløbigt er den på 90 spektre. »Jeg vil gerne se, om jeg kan komme mere i dybden end eksempelvis Bordetella avium og fastslå, hvilken undertype det er. Så nogle af de spektre, jeg har oprettet, bruger jeg også til videre forskning,« siger mikrobiologen.

Vil målrette behandling af mastitis På forskningsområdet vil Bettina Nonnemann også gerne fokusere på mastitis-bakterier hos køer. Som det er nu, får køerne antibiotika ved yverbetændelse.

Men mikrobiologen og hendes kolleger så hellere, at der blev sendt prøver til DTU Veterinærinstituttet for en analyse af bakterierne på speciesniveau. »Det kunne være et forskningsprojekt. Her ville vi så tage mælkeprøven ud og dagen efter vide, om der er en eller flere patogener, og hvad det er, dyrlægen præcis skal behandle for. Jeg gør altid det, at jeg trippel-bestemmer,« siger hun og viser, hvordan hun placerer bakterien hen over tre cirkler på den lille metalplade, der måler omkring 10 gange 15 centimeter.

Flyvende proteiner giver fingeraftryk Trods sin størrelse har pladen plads til 384 prøver på en gang. Inden den ryger ind i massespektrometeret,

Den lille maldi-plade har plads til 384 prøver.

Når Bettina Nonnemann identificerer bakterierne, bruger hun tre brønde, og når hun laver referencespektre, bruger hun otte felter som her på maldi-pladen.

44

DYRLÆGEN • 5/2014

Når renkulturen er fundet, kan Bettina Nonnemann sætte bakterien på maldi-pladen. 15 minutter efter har hun svaret på prøven.

DYRLÆGEN • 5/2014

45

lægger Bettina Nonnemann en tynd hinde af matrix henover de tre felter. Matrixen krystalliserer prøverne og beskytter dem, inden de ioniseres i instrumentet.

Inde i instrumentet beskydes pladen med laser, og det får proteinerne op at flyve i det lufttomme rør. Da de lette proteiner vil flyve hurtigst, efterlader det en type bakterie-fingeraftryk baseret på størrelsen af de ioniserede proteiner for lige netop den bakterie, der undersøges.

Softwaren sammenligner aftrykket med de ti nærmeste spektre i databasen, hvis de nærmeste spektre ligger langt fra prøven, får testen en lav score. På den måde ved Bettina Nonnemann om bakterien er genkendt på species-niveau, på genus-niveau, eller om de slet ikke kan genkendes.

FAKTA OM MALDI-TOF METODEN

• MALDI-TOF står for matrix-assisted laser desorption/ionization time of flight.

• MALDI er en metode til at gøre molekyler luftbårne i forbindelse med massespektrometri. Det stof eller den blanding af stoffer, man vil undersøge, blandes med en matrix og bombarderes med laserlys, der skyder stykker af matrix med de opløste stoffer fri og ioniserer dem.

• Et elektrisk felt flytter de dannede ioner til detektoren, der i forbindelse med MALDI ofte vil være TOF (time of flight), hvilket giver MALDI-TOF massespektrometri.

13 tarmsæt skal vaskes Tarmene fra grævlinge og mårhunde skal vaskes og undersøges for rævens dværgbændelorm, efter at DTU Veterinærinstituttet de seneste år har fundet parasitten i flere ræve i Jylland.

I parasitologisk laboratorium ligger tarmene fra 13 grævlinge og mårhunde til optøning. Det er overlaborant Leif Boldt Eiersted, der har taget dem op. Tarmene skal vaskes, inden de undersøges for rævens dværgbændelorm, som kan smitte til mennesker med fatale konsekvenser til følge.

Parasitterne sidder i tyndtarmen, så den deler Leif Boldt Ejersted op i tre dele, så prøverne lettere kan aflæses i sidste ende.

Vaskeseancen er en besværlig proces. Hvert tarmsæt skal overhældes med saltvand, stå i 20 minutter, hvor det sedimenterer. Så hældes vandet fra, hvorefter processen kan gentages yderligere syv gange.

»Så har jeg bundfald, som jeg tager op i små bægere med sprit i. De prøver kan vi mikroskopere her,« siger Leif Boldt Ejersted og slår hænderne ud mod laboratoriets udstyr. »Hvis jeg kommer klokken 7.30 i morgen tidlig, så er jeg måske færdig ved frokosttid. Men det kræver et bad, inden jeg går i kantinen, for lugten hænger i hår, tøj, hud og skæg«, siger han.

DTU Veterinærinstituttet har de seneste år påvist rævens dværgbændelorm i Jylland. Det har ført til, at Fødevarestyrelsen anbefaler forebyggende behandling med ormemidler af hunde, der færdes frit i naturen.

HUNDESÆDBANK Frysning, langtids-opbevaring og forsendelse af frisk kølet - samt frossen hundesæd Tlf. +45 4025 0424 . www.canicold.dk E-mail: canicold@canicold.dk

46

DYRLÆGEN • 5/2014

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

Normalpris for deltagelse i London Vet Show er kr. 4.000,Tilmeld inden 17. oktober, brug kodeordet ”Eickemeyer” og betal kun kr. 1.896,-

”Neuosurgery course” - rygkirugi i samarbejde med AniCura Odense Dyrehospital og Orion Pharma Underviser er Patrick Kenny fra RVC London, hvor han underviser i neurologi og neurosurgery.

OBS! Eickemeyer har overtaget eneforhandlingen af alle iM3’s produkter.

Bestil på 70 20 50 19

Eickemeyers nye tilbudsavis er på gaden.

Find den i postkassen, eller se den på vores hjemmeside www.eickemeyer.dk

Eickemeyer, Lysbjergvej 6, 6500 Vojens, tlf: 70 20 50 19, mail: info@eickemeyer.dk

Skatterabat fortsætter i 2015 Fristen for at få en skatterabat ved at afgiftsberigtige sin kapitalpension eller alderssum er netop blevet forlænget, så det nu er muligt at afgiftsberigtige i hele 2015. Har man en kapitalpension hos sin pensionskasse, kan det normalt ikke betale sig at lade være.

Helt frem til udgangen af 2015 er det muligt at få en skatterabat på 2,7 procent, hvis man afgiftsberigtiger sin kapitalpension og alderssum og flytter pengene til en aldersforsikring. At afgiftsberigtige vil sige, at man betaler skat til statskassen, når man beder om at få udbetalt sin kapitalpension. Normalt ville man skulle betale 40 procent i afgift for at trække pengene ud. Men rabatten gør, at det frem til udgangen af 2015 kun koster 37,3 procent i afgift.

Skatterabatten er betinget af, at det resterende indbetales til en aldersforsikring, hvilket pensionskassen sørger for.

Aldersforsikringen er en sum, man kan få udbetalt uden afgift, når man går på alderspension.

PENSION

Kenneth Petersen, Medlemschef i PJD Tlf. 3915 0102 Mail: kep@unipension.dk

Gør det selv hos pensionskassen Som medlem hos Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, PJD, kan man selv foretage afgiftsberigtigelsen på nettet. Det foregår på vores selvbetjeningsløsning, Min pension. På Min pension er der mulighed for gratis at afgiftsberigtige kapitalpensionen og/eller alderssummen hos os. Her kan du både regne på, om det er en fordel for dig at betale afgiften på forhånd, og du kan også selv gennemføre ’betalingen’. »Til alle, der har en kapitalpension hos os, er mit klare råd: gør det. Det vil altid være en bedre forretning at få skatterabatten med, så her er der overhovedet ingen tvivl. Og nu er der tilmed et helt år mere til at få det gjort. Er man alligevel i tvivl, er man som altid velkommen til at kontakte pensionskassen og få gratis rådgivning,« siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen.

Afgiftsberigtigelse af alderssummer Medlemmer af pensionskassen, der har en alderssum, kan også drage fordel af

48

DYRLÆGEN • 5/2014

skatterabatten. Men her er billedet knapt så klart som for kapitalpensionerne.

Blandt andet får det betydning for den sum penge, der er tilbage til alderspensionen. »Når det kommer til afgiftsberigtigelse af alderssummen, råder vi alle vores medlemmer til at få rådgivning i pensionskassen. Det er nemlig langt fra givet, at det kan betale sig, og under alle omstændigheder er der en række valg, der skal træffes, da en afgiftsberigtigelse kan få konsekvenser for risikodækningerne, altså hvordan man er dækket, rent forsikringsmæssigt,« siger Kenneth Petersen.

Pensionister får pengene i hånden Det er også muligt for medlemmer, der allerede nu kunne påbegynde deres alderspension, at afgiftsberigtige deres kapitalpension eller alderssum. Gør man det, får man pengene udbetalt og betaler altså kun 37,3 procent i skat af pengene mod de sædvanlige 40 procent. Pensionskassen tager ikke gebyr for at afgiftsberigtige kapitalpension og alderssummer.

Mød os PJD har en stand på smådyrsmessen i Aarhus 6.-7. november. Her kan man møde rådgivere fra pensionskassen og få en snak om sin pensionsordning.

Som medlem af pensionskassen har man desuden altid mulighed for at møde os og få rådgivning. Vi afholder medlemsmøder i Aalborg, Aarhus og København, og man kan se datoer og tilmelde sig på pensionskassens hjemmeside. Vi kommer også meget gerne ud på arbejdspladser, hvis man er en gruppe kolleger, der gerne vil vide mere om pension. Her holder vi typisk et oplæg, og bagefter er der mulighed for individuel rådgivning.

Denne plads er reserveret: www.shigatoxin.com/dk

PCR-undersøgelser og co-infektioner hos hund og kat Prøver fra 2013 sendt til IDEXX Laboratories viser, at mange hunde og katte er inficeret med mere end ét patogen. Med mindre der testes for noget helt specifikt, overser vi nemt infektioner, som ofte kunne være behandlet.

Af Hanne Friis Lund, DvM. Veterinary Services Consultant, IDEXX Laboratories – Foto IDEXX

PCR (Polymerase Chain Reaction) blev udviklet tilbage i 1985 af Karry Bank Mullis, som i 1993 modtog nobelprisen i kemi for det. Denne teknik revolutionerede molekylærbiologien.

PCR-teknologien kan i 2015 fejre sit 30-års jubilæum, og der udvikles kontinuerligt nye PCR-tests.

IDEXX Laboratories i Tyskland tilbyder en række forskellige PCR-tests og profiler, hvor der på samme prøve testes for en række forskellige patogener. Vi er i Danmark stille og roligt vokset i det antal prøver, der sendes ind, og lande som Norge galoperer derud af med PCR-diagnostik, hvorved vi i Norden modtager tusinder af prøver årligt. Dette skyldes ikke kun, at der er flere og flere dyr, der bliver syge, og at graden af infektiøse lidelser stiger i takt med klimaforandringerne. Det skyldes også, at kendskabet til PCR og testmulighederne øges.

IDEXX modtager dagligt tusindvis af prøver fra hele Europa. PCR tests udgør en stadig større del af disse.

50

DYRLÆGEN • 5/2014

Man skal kende sekvenser Princippet bag PCR er velkendt for de fleste med veterinærfaglig baggrund. Man bryder hydrogenbindingerne mellem de to DNA-strenge ved opvarmning til 90 grader for dernæst hurtigt at afkøle materialet, så kunstigt fremstillede DNA-stykker, såkaldte primere, sætter sig fast på DNA-strengene på helt specifikke steder. Området mellem primerne udfyldes med ”almindeligt” DNA. Herefter amplificeres DNA-sekvenser mellem primerne i adskillige cyklus, så man hurtigt og effektivt kan få opformeret kendte DNA-sekvenser.

For at kunne udvikle en PCR-test til et specifikt patogen, er man nødt til at kende til sekvenser på patogenets DNA/RNA, som er helt specifikke på dette patogen, og som ikke mindst er stabile med en lav grad af mutationer. Det nytter ikke noget at have udviklet en PCR-test til påvisning af en bestemt virus, hvis den sekvens, man kan bruge til at kende virus igen, hele tiden muterer og ændrer sig. Så vil primerne ikke binde, og prøven bliver negativ, selvom viruset reelt er til stede – det har bare ændret sig.

PCR en specifik prøvemetode IDEXX Laboratories, der har en lang række forskellige PCR-tests, både enkelttests og profiler, anvender en ny type PCR-teknologi, såkaldt Real Time PCR. Teknologien bevirker, at patogenerne ikke bare påvises, men også i langt de fleste tilfælde kan kvantificeres.

Et eksempel på kvantificering er Felint herpes-virus, hvor man får muligheden for at skelne mellem en latent og aktiv herpesvirusinfektion afhængigt af virusmængden i prøven.

PCR er en meget sensitiv og specifik prøvemetode.

I modsætning til gængs antistoftestning, der detekterer, om dyret har været i kontakt med et givent patogen, påviser PCR, at patogenet rent faktisk er til stede i prøvematerialet fra dyret, det være sig blod, vævsprøver, væske etc. Der skal ekstremt lidt DNA til, før PCR vil påvise det grundet den effektive opformering af de specifikke sekvenser.

PCR-test til flere formål Overordnet er der to typer scenarier, der kan føre til, at man vælger at foretage en PCR-test på en patient.

Et er, at patienten har specifikke symptomer eller er i gang med et udredningforløb, hvor det er vigtigt at påvise – eller udelukke – en bestemt infektion. Det kan være en hund eller kat med hudsymptomer, der minder om ringorm.

Her kan man rekvirere den helt nye PCR-test for Dermatofytter. Man ved, hvad man leder efter, og det er eventuelt en del af et udredningsforløb. Det kan også være hunden med høj feber, anæmi og historik om flåtbid, hvor der (endnu) ikke er påviselige antistoffer mod Anaplasma, men man ønsker at udelukke en akut Anaplasma-infektion. Her foretages specifik PCR for Anaplasma.

Et andet scenarie er, at patienten har et symptombillede, der kan ses ved en lang række sygdomme og sågar ved infektiøse og non-infektiøse lidelser. Det typiske eksempel er en patient med kronisk diarré, hvor der er mistanke om foderallergi eller IBD. Her vælger man at foretage en PCR-profil inden for at finde ud af, om der er patogener til stede, der kan være årsagen til symtomerne. Dette gøres, inden man forsøger sig med eliminationsdiæt og eventuel steroidbehandling. Et andet eksempel er ”rejseprofilerne”, hvor man screener for en række sygdomme, der ses under sydligere himmelstrøg.

PCR til de syge og kroniske patienter Vi kan fra laboratoriets siden ikke se, hvorfor den indsendende dyrlæger vælger netop denne profil. Det er dermed heller ikke muligt for os at vide, hvad patienten har været i behandling med. Ser man på, hvor mange hunde og katte, der præsenteres hos danske dyrlæger med en anamnese om diarré, kan vi dog med ret stor sikkerhed sige, at det langt fra er alle disse patienter, der får udført en PRC-analyse som tillæg til en generel mikrobiologisk dyrkning. Snarere er fraktionen af de

Top 5 af de mest populære testprofiler 1. Feline eye profile (Chlamydia, Mycoplasma, Herpesvirus FHV 1) 2. Feline upper respiratory profile

(Chlamydia, Feline Calicivirus, Herpesvirus FHV 1, Mycoplasma Felis)

3. Feline Diarrhoea profile

(Coronavirus, Parvovirus, Trichomonas foetus, Clostridium Perfringens Enterotoxin gene, Giardia ssp, Chryptosporidium ssp, Toxoplasma Gondii, salmonella ssp

4. Canine Diarrhoea profile

(Canine Enteric Coronavirus, Parvovirus (CPV-2), Distempervirus, Clostridium Perfringens, Giardia ssp, Chryptosporidium, Salmonella ssp)

5 Canine respiratory (Canine Adenovirus type 2, Canine Herpesvirus-1, Parainfluenzavirus, Canine influenzavirus, Canine profile Respiratory Coronavirus, Distempervirus)

GNIønskerØst er gaar dsDyr ehospi t alt i l l ykke medder esvet er i nær eCTscanner GNI ' svet er i nær eCTscanner e nst al l er ethos: ernui GNI Logo Design: Morten Langebæk morten@iuvo.dk

Øs t er gaar dsDyr ehos pi t al , Tr anbj er g Sl ot byensDyr ekl i ni k, Hi l l er ød Cl i ni queVet er i nai r eMandar i ne, Mous s eauxLesBr ay,Fr ankr i g Di er enar t s encent r um HetPar k, Si nt Tr ui den,Bel gi en

MødGNIvedår smødetpåRadi ssonBl uiÅr hus den7.og8.novemberpåst andnr .6 GNI ApS

Høsterkøbvej 52

2970 Hørsholm

Telefon: +45 45 82 37 54

Web: www.gni.dk

DYRLÆGEN • 5/2014

51

Canine Diarrhea Prevalence Data Nordic 2013 Pathogen

Procent positive

Number of pathogens in one sample

Procent

Canine Parvovirus

20,5

Canine enteric Coronavirus

5,1

0 = sample all neg.

18,1

Canine Distempervirus

0,9

1

17,4

Clostridium perfringens alpha-toxin-gene

69,3

2

32,6

Clostridium perfringens enterotoxin gene

28,4

3

17,7

Cryptosporidium spp

21,4

4

2,3

Salmonella spp

5,6

5

1,9

Giardia spp

9,8

6

0

Overall infection rate: Coinfection rate:

81,9 % 54,5 %

Resultater for Canine Diarrhoea profile for 2013.

patienter, der når til PCR-testningen, relativt lav, og et bud kan være, at de patienter, hvor man vælger PCR test, er dem, der er forsøgt behandlet – og det ofte adskillige gange.

Det er dermed med største sandsynlighed de syge og eventuelt kroniske patienter, der når til at få foretaget PCR-tests. I hvert fald i Skandinavien.

De nordiske lande er profil-lande Vi har kigget på data og statistikker for de prøver, der er sendt til IDEXX Laboratories (tidligere VetMedLab) i Tyskland i 2013. Prøverne er sendt fra hele Norden, det vil sige Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vores lande ligner hinanden en del, når man ser på dyrehold, smittepres etc. Dog er der en tendens til, at mængden af smitsomme sygdomme falder, jo længere nordpå man kommer.

Fælles for alle de nordiske lande er, at vi hyppigt indsender PCR-profiler, hvor der testes et panel af patoge-

Norge er tæt på at overhale Danmark med antal indsendte PCR-prøver. Er det fordi vi overser infektioner i Danmark?

52

DYRLÆGEN • 5/2014

ner samtidig. Forholdet mellem hunde- og katteprofiler er cirka 1:1. Det interessante i at udtrække statistikker over profilerne er at se, i hvor høj en grad der er tale om infektion med flere patogener – og dermed infektioner, hvor man kunne have overset infektioner ved kun at teste meget specifikt for ét patogen.

PCR-panelerne har helt specielt deres berettigelse ved de infektiøse lidelser, hvor det kliniske symptombillede på de forskellige patogener er meget ens, og hvor man fejlagtigt kan komme til at udelukke en infektiøs lidelse, hvis man kun ser på en type patogener.

Det er generende, tidskonsumerende og ikke mindst bekosteligt for dyreejeren at teste mange gange, førend man når frem til svaret. Og endnu værre er det, hvis man overser patogener, der faktisk kunne være behandlet.

Et eksempel øjenprofilen hos kat, hvor det ikke altid påvises herpersvirus, men i stedet Chlamydia, som i mange tilfælde responderer rigtigt godt på behandling.

Graden af co-infektioner Det var på mange måder en øjenåbner at se graden af co-infektioner. Specielt når vi ser på diarre-profilerne, har over halvdelen af de indsendte cases to eller flere patogener. Den helt store synder er Clostridium Perfringens alpha-toxin.

Clostridium Perfringens er en relativt hyppig normalbestanddel af hunde og kattes tarmflora, uden det fører til sygdom. Men når der forekommer dysbalance, infektion med andre patogener og andre forskydelser i mikrofloraen, ser vi toxinproduktionen, som i sig selv er patogen for tarmen. Selv ved effektiv behandling af den primære infektion, kan Perfringens toxinet fortsætte med at lave skade på tarmens endothel. Det kan føre til, at man fejlagtigt tror, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt.

Infektionsraten er høj, 81,9 procent, og graden af co-infektioner med to eller flere patogener er over 50 procent.

Fordele ved First Feeder® • • • •

DROP OPSAMLINGSSØER VED FRAVÆNNING Forsøg fra VSP viser at fravænning af skravlgrise til en optimeret sti giver lige så gode produktionsresultater som ved en ammeso og en bedre økonomi (+17 kr./gris).

Ved at bruge First Feeder® ved fravænning øges det indtjeningen med yderligere 32 kr. pr. gris.

Bedre tilvækst Højere foderoptag Lavere foderforbrug Bedre mave-tarmsundhed

First Feeder®, den perfekte fodermester: – til små fravænningsgrise

Forsøg 1

Tørfoder

First Feeder

Vægt dag 21

4,31

4,3

Vægt dag 35

7,50

8,10

+8%

Foderindtag g/dag

219

282

+28%

Tilvækst g/dag

228

272

+19%

– til større fravænningsgrise

Forsøg 2

Tørfoder

First Feeder

Vægt dag 25

6,0

6,0

Vægt dag 37

8,8

9,5

+7%

Vægt dag 50

12,5

13,1

+5%

Foderindtag g/dag

275

353

+22%

Tilvækst g/dag

275

300

+9%

Ring 3368 6000 for bestilling

Feline Diarrhea Prevalence Data Nordic 2013 Pathogen

Procent positive

Number of pathogens in one sample

Procent

Feline Parvovirus

12,9

Feline Coronavirus

61,3

0 = sample all neg.

5,4

Tritrichomonas Foetus

11,7

1

25,4

Giardia spp.

8,3

2

42,9

Toxoplasma Gondii

2,9

3

18,8

Clostridium Perfringens Alpha-toxin-gene

76,7

4

6,7

Giardia spp

12,9

5

0,8

Cryptosporidium spp

10,8

6

5,4

Salmonella spp

0,8

Overall infection rate: Coinfection rate:

94,6 % 69,2 %

Respiratoriske profiler, kat – den store ”snyder” er Mycoplasma felis

Feline upper respiratory Prevalence Data Nordic 2013 Pathogen

Procent positive

Procent

8,4

Feline Calicivirus

30,8

0 = sample all neg.

38,0

Feline Herpesvirus

10,7

1

36,5

Mycoplasma Felis

41,8

2

21,6

3

3,6

4

0,3

Overall infection rate: Coinfection rate:

62,2 % 25,5 %

For kat er co-infektionsgraden endda højere, 69 procent.

Rigtig mange af disse katte er inficeret med Coronavirus, og igen ser vi, at Clostridium perfringens bliver en opportunistisk patogen og producerer Alpha-toxin, der kan forårsage markant skade på endothelet.

Det kan være fristende at kategorisere katte med kroniske luftvejssymptomer som havende enten en virusinfektion eller kronisk bronkitis/rhinitis. Overraskende mange af de indsendte prøver er positive for Mycoplasma Felis. Et patogen, der rent faktisk i de fleste tilfælde lader sig behandle. Har man overset en Mycoplasma-infektion og istedet diagnosticeret Felin Astma, eller har man en patient med både astma OG en Mycoplasma-infektion, kan det have markant betydning for katten.

Ingen prøve er bedre end udtagningen Diarré-profilerne har ikke overraskende den højeste grad

54

Number of pathogens in one sample

Chlamydia Felis

DYRLÆGEN • 5/2014

af co-infektioner. Ser vi på de mindre testpaneler som Feline Eye Profile er infektionsprocenten af de indsendte prøver 33,4, mens co-infektions prævalensen kun er 5 procent.

Til gengæld tæller Mycoplasma for 13,1 procent af infektionerne. Vi ser stadig rigtigt mange rekvisitioner hvor der bestilles Felint Herpes alene, men ser man på den relativt høje prævalens af Mycoplasma-positive prøver, kan det anbefales at foretage en profil frem for alene at teste for Herpes hos katte med symptomer fra øjnene.

Pathogen

Procent positive

Chlamydia Felis

15,8

Feline Herpesvirus

9,5

Mycoplasma Felis

13,1

Søger man i artikeldatabaser på estimerede prævalenser af eksempelvis herpesvirus hos katte med symptomer i øjnene, er der meget varierende prævalenser fra studie til studie og mellem forskellige lande. Forudsætter vi, at de katte, der testes for Feline Eye-profile, har symptomer, er prævalensen egentlig overraskende lav i Norden. Ikke mindst sammenlignet med lande længere sydpå i Europa, som Frankrig og Italien.

En mulighed er, at der vitterlig er andre årsager end eksempelvis Herpes (Mykoplasma og Chlamydia). En anden mulighed er, at udtagningsmetoden er utilstrækkelig. Specielt for øjenprofilerne er det helt ekstremt vigtigt, at der kommer tilstrækkeligt med celler med i svaberprøven, og at den udtages med celler fra både Conjunctiva og Sclera. Det anbefales derfor at udtage prøven på sederet kat.

Opsummering Indsendelsen af profiler giver muligheden for at føre statistik over infektionstyper og grad af co-infektioner.

For IDEXX har det været lærerigt at gennemgå statistikkerne og se på, hvor mange co-infektioner der rent faktisk findes i de indsendte profiler.

For specielt diarrepatienterne og hunde og katte med symptomer i øvre luftveje giver den høje grad af coinfektioner en god rettesnor til at anvende paneler frem for enkelttests. I hvert fald hvis man ikke er 100 procent sikker på hvilken patogen, man er ude efter.

Det får os også til at være opmærksom på, at vi skal rådgive endnu mere omkring værdien af at foretage både PCR og mikrobiologisk undersøgelse på patienter med alvorlige eller kroniske diarré-problemer.

For øjenprofilen til kat er graden af co-infektion lav, men her har vi at gøre med det forhold, at symptomerne på de enkelte patogener er meget ens, mens behandlingsmulighederne er meget forskellige. Det kan specielt være afgørende for større kattehold eller opdrættere. Til gengæld er der overraskende mange Mycoplasma, som ikke vil blive påvist i de tilfælde, hvor dyrlægen kun bestiller specifikt herpes PCR. Det kan altså anbefales at anvende profiler i PCRtestning istedet for enkelttest i de tilfælde, hvor det ikke handler om screening for en bestemt patogen, men diagnostik på baggrund af et sygdomsbillede.

Perspektivet Der udvikles kontinuerligt nye PCR tests, både hos IDEXX og en lang række andre laboratorier. Det gælder ikke kun selskabsdyr, som denne artikel omhandler, men i meget stor grad også produktionsdyr og heste.

Det sidste nye skud på stammen hos IDEXX er en realtime PCR-test for den specifikke genmutation, der får Feline Coronavirus til at blive til den højpatogene Felin Infectious Peritonitis Virus (FIPV). Tidligere kunne vi kun påvise Coronavirus, og diagnosen FIP måtte stilles på baggrund af summen af kliniske symptomer, Corona antistoffer og eventuelt Corona virus PCR. Nu kan man nøjes med den specifikke PCR-test i de tilfælde, kattens symptomer leder hen mod FIP. På 30 år er PCR-teknologien nået virkelig langt, men

Der forskes kontinuerligt i nye PCR tests. Sidste nye hos IDEXX er FIPv hos kat.

der ligger også massiv forskning bag udvikling af nye tests. For hver eneste patogen skal vi som tidligere nævnt kende sekvenser, der er både specifikke og stabile. Det kræver først og fremmest forskning i udvikling af testen – men også konstant monitorering af, hvor godt testen performer, og om der sker ændringer i de sekvenser hos patogenet, vi bruger til at påvise det.

Det er således ikke sådan, at man udvikler en PCR-test og derefter kan lade den leve sit eget liv de næste 30 år. Slet ikke.

Alle disse nye tests og test-profiler giver en række muligheder for den praktiserende dyrlæge, som er værdifulde og mindsker risikoen for, at vi overser vigtige og ikke mindst behandlbare sygdomme.

Kilder IDEXX laboratories, Resultater fra C-lab 2013, ikke publicerede.

J Feline Med Surg. 2010 Oct;12(10):775-82. doi: 10.1016/j. jfms.2010.06.001.

Detection of bacterial and viral organisms from the conjunctiva of cats with conjunctivitis and upper respiratory tract disease.

Hartmann AD1, Hawley J, Werckenthin C, Lappin MR, Hartmann K.

PCR teknologien har 30 års jubilæum i år. Næste store skridt bliver formodentlig PCR tests på klinikken.

DYRLÆGEN • 5/2014

55

God start for hestevsp’er 22 hesteveterinærsygeplejerske mødtes forleden til det første møde i en ny gruppe, hvor de sammen med hinanden og andet teknisk personale fremover skal udveksle erfaringer og videreuddanne sig.

Af Lotte Overbjerg

Er du hesteveterinærsygeplejerske og mangler nogle at diskutere dit arbejde med, er der nu hjælp at hente. Landets hesteveterinærsygeplejersker er gået sammen og har dannet en erfaringsgruppe, hvor de vil mødes til erfaringsudveksling, kurser og faglig udvikling. Og der er positive tilbagemeldinger allerede efter gruppens første samling, der blev holdt på Højgaards Hestehospital i Morud. »Det er godt, at denne gruppe er blevet oprettet, for jeg har tit manglet kontakt til nogen med samme speciale som mig selv,« fortæller en af deltagerne, Karina Blåholm Kristensen fra Ansager Dyrehospital.

Efterspørgsel fra branchen Gruppen er oprettet som et samarbejde mellem Orion og Eickemeyer. »Der har været en efterspørgsel fra branchen efter at starte en gruppe af specialister op, og allerede efter første samling er det tydeligt, at der er behov for et forum at dele erfaringer i,« fortæller Birgitte Kragh, der er veterinærkonsulent fra Eickemeyer og tovholder i gruppen.

Hun kunne ved mødet tydeligt mærke, at denne gruppe mennesker havde en masse fagligt at give hinanden, og at der hidtil har manglet en gruppe for denne slags specialister.

Veterinærsygeplejerske Karina Blåholm Kristensen forudser, at gruppen vil give positivt afkast for deltagerne.

56

DYRLÆGEN • 5/2014

»Jeg står ofte med arbejdsopgaver, som jeg gerne vil kunne spørge en kollega til råds om. Men jeg mangler en i min dagligdag med de samme arbejdsopgaver som mig, og det er ikke altid, en dyrlæge eller en sygeplejerske kan hjælpe. Derfor bliver det godt at kunne mødes regelmæssigt med andre med samme opgaver,« fortæller Karina Blåholm Kristensen.

Masser af forslag til kommende møder Ved hestevsp’ernes første erfamøde blev deltagerne undervist i anæstesi af Anja Styhm Olesen, der er autoriseret veterinærfagsygeplejerske i anæstesi. Hun gennemgik blandt andet noget teori omkring klinisk undersøgelse, præanæstetiske blodprøver, præmedicinering og monitorering. Og der er allerede forslag til, hvad temaet på næste møde skal være.

Flere af deltagerne stillede nemlig spørgsmål om parasitter og bekæmpelse af indvoldsorm. »Vi spurgte de fremmødte, hvad de havde brug for at vide mere om, og det viste sig, at mange af hespevsp’erne ofte laver gødningsprøver og gerne ville vide noget mere om det emne,« fortæller Birgitte Kragh, der sammen med Orion allerede er i gang med at planlægge hesteveterinærsygeplejerskernes næste erfa-møde. Det kommer til at foregå i slutningen af januar på Ansager Dyrehospital, og det overordnede emne bliver indvoldsorm.

Vil du være med i hesteveterinærsygeplejerskernes erfaringsgruppe, så kontakt info@eickemeyer.dk.

Denne plads er reserveret: www.vet.bayer.dk

Denne plads er reserveret: www.vet.bayer.dk

DYRLÆGEN • 5/2014

57

Kursus om hudlidelser hos heste Marie Askholm, der er veterinær kandidatstuderende, deltog i september i to dages kursus med den amerikanske professor Stephen White på Ansager Dyrehospital. Kurset bød på faglig fordybelse og amerikansk humor.

Af Lotte Overbjerg

Ansager er en lille hyggelig flække i det vestlige Jylland, der ikke består af meget mere end en række huse, en lokal pub, en brugs og inde i midten af byen - et stort moderne hestehospital.

Og netop hestehospitalet havde fint besøg i september, da professor Stephen White fra UC Davis i Californien, USA, holdt to dages kursus i hudlidelser hos heste. »Det var et meget teoretisk kursus, der med undtagelse af en enkelt patient fra hospitalet bestod af en lang række forelæsninger,« fortæller en af deltagerne, kandidatstuderende Marie Askholm, som var glad for i et par dage at være tilbage på skolebænken. »Det var for mit eget vedkommende meget hyggeligt, eftersom jeg i øjeblik-

ket sidder alene begravet i videnskabelige artikler til mit speciale,« siger hun.

Gærsvamp ligner øl-logo Der var cirka 20 deltagere på kurset fordelt på to studerende, dyrlægerne fra Ansager Hestehospital og en flok dyrlæger fra hele Danmark.

Som indledning fik deltagerne en præsentation af tilgangen til hudlidelser samt diagnostiske teknikker, og som altid blev der her lagt vægt på en grundig klinisk undersøgelse og en ordentlig anamnese. »Vi gennemgik hvilke differentialdiagnoser, der er værd at have i baghovedet, når man arbejder med heste, der præsenteres med diverse kliniske manifestationer. Blandt andet fortalte Dr. White, at en differentialdiagnose til hopper med halekløe er Malassezia-infektion ved yveret – og i den forbindelse kunne vi da

også lære ham noget, han med glæde ville tage med sig til sine forelæsninger til de studerende hjemme i USA. Nemlig sammenligningen mellem den lille gærsvamp og Tuborgs logo,« fortæller Marie Askholm.

En professor i arbejdstøjet I hestehospitalets scanningsrum blev deltagerne præsenteret for en af klinikkens patienter, som blev gennemgået. Hesten havde multible små Noduli over Dorsum og på begge sider af kroppen. Efter en Anamnese og en undersøgelse af hesten, blandt andet indeholdende mikroskopering af en tapetest, var der en formodning om, at diagnosen var Eosinofile Granulomer. Så Dr. White tog en biopsi for at få svaret. »Det var tydeligt at se, at Dr. White til hverdag er en klog professor og ikke en

Professor Stephen White fra UC Davis i Californien, USA, holdt et to-dages kursus om hudlidelser hos heste på Ansager Hestehospital.

58

DYRLÆGEN • 5/2014

praktiserende dyrlæge – hans praktiske færdigheder var lidt rustne i det. Han omtalte da også sig selv som en forkælet professor, der er vant til at have folk til den slags arbejde. Men han syntes, det var helt sjovt for en gang skyld at få arbejdshandskerne på,« fortæller Marie Askholm med et smil.

Resten af kurset bestod primært af forelæsninger, hvor emnerne blandt andet var neoplasier, den kløende hest, ikkeneoplastiske Noduli, bakterielle- og svampeinfektioner, fotosensitivitet, Vaskulitis, pigmenteringsforstyrrelser, auto-immune, genetiske og arvelige hudlidelser samt den klassiske patient med muk.

Marie Askholm fortæller, at det var en blanding af de mere genkendelige lidelser som sommereksem, sarcoider, melanomer og lus, der blev omtalt, mens flere eksotiske og knapt så kendte lidelser også blev gennemgået. Alt sammen med klinik, diagnostiske test, histologi og behandlingsforslag.

Betydningen af WNL Sidst i forløbet gennemgik deltagerne histologisnittene fra biopsien, der blev taget fra patienten tidligere. Den viste

mange flotte eosinofile granulomer og påvirket kollagen, så Dr. White kunne med glæde bekræfte, at hans formodning om, at hestens Noduli var Eosinofile granulomer, var korrekt. »Dr. White er en smilende humoristisk professor, der taler med et let forståeligt engelsk og i en blanding af faglige facts, sjove indskudte kommentarer, en forkærlighed for æsler og en evne til at beskrive ting i billeder,« fortæller Marie Askholm og forklarer, at det gjorde forelæsningerne levende og interessante. »På et slide med et laboratoriesvar stod der blandt andet forkortelsen WNL, som jo betyder within normal limits, men Dr. White mente nu, at det ofte mere korrekt stod for we never looked…« Sherlock Holmes og dyrlæger Marie Askholm fortæller, at kurset var meget lærerigt og interessant, men også til dels forvirrende, da mange lidelser på den kliniske undersøgelse ligner hinanden. »Så jeg har i hvert fald lært, at man skal være meget grundig i sin gennemgang, man skal huske sine differentialdiagnoser, relatere patienten til omgivelserne og miljøet og huske muligheden for at tage

biopsier til at kunne be- og afkræfte diagnoser. Til tider kan en hudpatient være let at gå til, og andre gange kan der være nogle meget komplicerede cases,« fortæller hun.

Dr. White var enig med hende og meldte ud, at ”…reading Sherlock Holmes, should be mandatory to become a vet……” og lidt senere indskød han ”…and I read them all!…”.

En af de mere specielle cases, han fortalte om, har han nok også haft Sherlock Holmes-hatten på for at løse. Hos en familie, der levede på en gård med en blanding af alle mulige dyr, stod en hest med voldsom Pruritus og Alopeci. Hesten kom på hospitalet, og i løbet af blot få dage var alle symptomer forsvundet uden behandling.

Dagen efter den var kommet hjem, stod den igen med voldsom Pruritus. Forklaringen viste sig at være, at hesten var angrebet af røde blodmider Dermanyssus Gallinae fra hønsene. Hønsene blev aflivet, og hesten blev rask.

Så siden da har Stephen White tilføjet et fast spørgsmål til Anamnesen af den kløende hest, nemlig om ejer har høns, der har adgang til hestestalden!

DYRLÆGEN • 5/2014

59

Leasing af driftsmateriel – galt eller genialt?

Leasingaftaler kan være et rigtigt smart værktøj til at finansiere driftsmateriel, klinik- og kontorudstyr, kasseapparater eller firmabiler, men det kan også misbruges af kreative og måske knapt så hæderlige leverandører. Leasing er en finansieringsmodel, hvor man i stedet for at købe en genstand, lader sælgeren eller leverandøren sælge denne genstand til et leasingselskab. Derefter indgås der en leasingaftale mellem leasingtager, altså brugeren, og leasingselskabet – hermed leaser leasingtageren genstandene over en periode på for eksempel fem år.

RET OG JURA

Anders Rynkebjerg, advokat, partner, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf. 8734 7570. Mobil 2721 0450 anr@tvc.dk

60

DYRLÆGEN • 5/2014

Fordele og ulemper ved leasing De geniale elementer i at indgå en leasingaftale er, at man ikke binder sin kapital i et køb, og leasing er dermed et godt alternativ til at købe – hvis altså alle relevante faktorer for prisfastsættelsen af leasingydelsen er oplyst, inden man indgår aftalen.

De gale ting ved leasingaftaler er mange og yderst komplicerede – derfor vil jeg allerede på dette sted advare om at indgå leasingaftaler uden forinden at have fået vurderet aftalen af egen rådgiver med kompetencer indenfor netop dette område.

Regler Leverandøren har først ret til få købesummen fra leasingselskabet, når leverandøren dokumenterer over for leasingselskabet, at leasingtager har skrevet under på at have modtaget de leasede genstande.

En anden faldgrube er, at der ikke er nogen sikkerhed for, at den pris sælgeren/ leverandøren sælger udstyret til leasingselskabet for, er den samme som man skal give for udstyret, hvis kan køber det kontant. Før man begiver sig ind i en leasingaftale, skal man også gøre sig klart, at hele grundlaget for en leasingaftale er, at man får stillet en brugsret til rådighed mod, at man betaler i hele leasingperioden. Det er altså ikke muligt at komme ud af aftalen undervejs, og der er heller ikke tale om, at man kommer til at eje det leasede udstyr. Når leasingaftalen er

udløbet, skal udstyret leveres tilbage til leasingselskabet, uden at den tidligere bruger får noget for det.

Pas på all in-aftaler De aftaler, der typisk benævnes som all in-aftaler, er en aftaletype, der hovedsageligt er udarbejdet for at få kunderne til at påtage sig nogle aftalevilkår, der ved første øjekast ser fordelagtige ud, men som reelt er helt urimelige. De er karakteriseret ved, at der betales en pris per klik – for eksempel et tryk på en kopimaskine eller per kop kaffe brygget på en kaffeautomat. Denne enhedspris per klik indeholder både finansiering af udstyret samt servicering heraf, og aftaletypen er således en sammensmeltning mellem en leasingaftale og en serviceaftale.

Et andet forhold, man skal holde sig for øje, inden man indgår en leasingaftale – hvad enten den benævnes leasing-, lejeeller all in-aftale – er begreber som restværdi og scrapværdi. De dækker over det samme. Realiteten er, at det beløb, der er anført som restværdi eller scrapværdi, er et beløb, leasingtager skal betale til leasingselskabet ved aftalens udløb.

Uigennemsigtige aftaler Når det allerede er kompliceret ved indgåelse af en enkelt leasingaftale uden nogen forudgående aftaler, bliver det ekstra kompliceret i de mange tilfælde – her typisk leasingaftaler vedrørende kopi- og printudstyr – hvor der indgås en ny aftale, før den igangværende er løbet til ende.

I disse tilfælde har leasingtageren ofte ingen mulighed for at vurdere, om ydelsen er rimelig, fordi faktorerne i prisfastsættelsen er så mange, og nogle af dem bliver sjældent oplyst over for leasingtageren.

Sammenfattende kan man sige, at leasinginstrumentet i sin rene form kan være et genialt finansieringsinstrument, men på grund af sin egenskab og muligheder for at gøre forholdene helt uigennemsigtige, er det blevet misbrugt således, at leasing i mange tilfælde ikke er genialt, men derimod helt galt.

Spar op og spar skat

Betal ekstra til din pension og udnyt skattefradraget i år.

Pengene skal være overført til pensionskassens konto senest 30. december, som er årets sidste bankdag.

Log ind på Min pension og regn på fordelene: www.pjdpension.dk/minpjdpension

Din fremtid lige nu

DYRLÆGEN • 5/2014

61

Skildpadder i børnehave Galapagos På øen Isla Isabela på Galapagos sørger et opformeringscenter for, at de unikke skildpadder overlever de første leveår. I denne artikel fortæller dyrlæge Irene Krøjer Hansen, hvordan hun under sit ophold på øen fik lov til at følge centrets arbejde – og beskriver sine oplevelser af øens fantastiske dyreliv.

Øens blåfodede suler har vitterlig blå fødder, og dem viser de blandt andet frem, når de laver deres særlige parringsdans.

62

DYRLÆGEN • 5/2014

Af dyrlæge Irene Krøjer Hansen

Gabriel Franco, biolog og leder af ’Opformeringscenter for kæmpe landskildpadder Arnaldo Tupiaz-Chamaiden’ smiler mens han fylder trillebøren med de små blade af planten Otoya (Xanthosoma Saggitifolium). Bladene er til de yngste skildpadder på otte måneder, og som en af bare to ansatte på opformeringscentret er det en af de faste opgaver for biologen.

Vi befinder os på Isla Isabela, den største af Galapagos øerne, som ligger i Stillehavet cirka 1.000 kilometer vest for Ecuador. Galapagos betyder rent faktisk skildpadde på spansk, og det er blevet øernes navn på grund af righoldigheden af netop dette dyr.

Landskildpadderne, ikke at forveksle med havskildpadderne, udgør forskellige arter på de forskellige øer, hvor de har levet isoleret og udviklet sig så de er bedst muligt tilpasset deres levested. Eksempelvis har en art en stor saddellignende kam på den forreste del af rygskjoldet, som tillader dem at løfte hals og hoved højere, hvorved de kan nå den højere voksende vegetation.

At der er placeret et opformeringscenter på Isla Isabela har intet at gøre med, at de tusind turister, der hver måned besøger øen, kan være sikre på at få tage det obligatoriske billede af skildpadder.

Nej, her er virkelig tale om liv og død.

For uden opformeringscenteret ville disse majestætiske kæmper uddø. Koloniseringen af øen har nemlig medført adskillige faktorer, som gør, at skildpadderne først kan overleve i naturen fra de er otte år gamle, og derfor er de nødt til at gå i en beskyttet børnehave de første otte år af deres liv.

Husdyr farlige for skildpadderne Man har i mange år gjort flere forskellige ting for at bevare de unikke skildpadder.

Så sent som i 1998 var der et udbrud fra vulkanen Cera Azul, som afstedkom en redningsaktion af 15 skildpadder af underarten Cinco Cerros, som ellers var i risiko for at uddø. Denne underart adskiller sig ved at dens skjolde er meget flade.

Inden redningsaktionen, som kun kunne foretages til fods, og blev udført med hjælp fra militæret, var der bare to individer af racen på opformeringscenteret.

Men der er langt mere jordnære farer for skildpadderne end rygende vulkaner.

På øen findes en population af vilde undslupne husdyr – dyr som er fulgt med os mennesker til Isabela. De vilde grise graver såvel æg som nyfødte unger op og æder dem. Hunde kan også finde på at æde de nyfødte skildpaddeunger, hvis forholdsvist bløde skjolde de kan knække med tænderne.

Køer, geder og æsler tramper rederne itu og er konkurrenter til den samme føde, som de unge skildpadder har brug for. Gedernes altædende adfærd medfører endvidere også erosion af landskabet. En anden følgesvend til menneskerne er rotter, som ligeledes spiser de nyfødte skildpadder, og endelig er der også fulgt en myreart med menneskene, som invaderer rederne og spiser de proteinrige skildpaddeæg.

internationale fonde, tog Gabriel Franco ud i naturen og hentede æggene, som under ingen omstændigheder må vendes, da fosteret så vil dø. Æggene blev udruget færdig på skildpaddecenteret, hvor de ligeledes tilbringer en måned under jorden for at efterligne den naturlige proces så meget som muligt. Da skildpadderne er frugtbare og gerne parrer sig og laver reder på centeret, er det anstrengende arbejde med at hente æg i naturen ikke længere nødvendigt.

Foderet til skildpadderne er det til gengæld nødvendigt at hente i naturen.

De bliver fodret tre gange om ugen med forskellige planter fra Isabelas vilde natur. I dag står den på Otoya, som bedst kan sammenlignes med en rabarberlignende plante i udseende. De helt små skildpadder får de fine blade, mens de større skildpadder får stængler og hele planter. Skildpaddecenterets anden ansatte, Klever Garcia, er planteekspert og ansvarlig for fodringen. De dage, hvor han ikke fodrer, arbejder han på en gård oppe i højlandet med at opformere den oprindelige flora, der lige som faunaen er truet af indførte arter. Det anslås at cirka 25 procent af floraen på Isabela udgøres af ikke oprindelige planter.

Efterligner naturen Skildpadderne parrer sig i perioden januar til maj, hvor hannen laver en karakteristisk lyd under parringsakten. Hunnen lægger fra 6-25 æg, og den jord, hun dækker reden til med, blander hun med urin og fæces for at opnå den rette fugtighed. Hun forlader reden, og æggene klækker efter fire måneder. Herefter er ungerne yderligere en måned om i fællesskab at komme op ad jorden. I den periode lever de af en energireserve, som de har i kroppen.

For 20 år siden, da skildpaddecenteret blev etableret med hjælp fra diverse

Fodres på cement Planterne er blevet høstet med machete, og Klever Garcia fodrer skildpadderne med grønt fra trillebøren. Som gæst for jeg lov til at give en hånd med, og bliver, selv om det er tidlig morgen og en af de kølige måneder med kun 27 grader, hurtigt gennemblødt af sved. I det varme klima har skildpadderne små damme med vand, som de køler sig i og drikker af.

Foderet skal lægges på områderne med cement. Det er jo ikke så svært. Dog har jeg et lille uheld, da jeg er blevet så betroet, at jeg selv skal køre ind med trillebøren til nogen af de store skildpadder

DYRLÆGEN • 5/2014

63

Søløver slænger sig ved molen, hvor de gerne ligger og slapper af, når de ikke er i havet og fange fisk.

på omkring 80 år med en skjoldlængde på en meters penge. For lige som alle andre kan skildpadder godt lide mad. I deres iver får de væltet trillebøren, og de er ikke sådan lige at få til at flytte sig igen, så de får halvdelen af foderet på jorden og den anden halvdel på cementen.

Det første hold turister fra en af cruise bådene er ankommet. De lytter til deres guide fortælle om skildpadderne, imens de betragter fodringen. Gabriel Franco, som har arbejdet på centeret siden det blev bygget for 20 år siden, er meget beskeden omkring sin vigtige rolle som krumtappen, der får centeret til at fungere. Han smiler. Skildpadderne er blevet

hans liv, og her er et vigtigt job, som skal gøres.

Hjælp til finker og pingviner Længere nede ad vejen begynder nationalparken, og her, såvel som på den offentlige strand, myldrer det med iguanaer – den eneste øgleart i verden, som går i vandet. De vekselvarme dyr har i bogstaveligste forstand specialiseret sig i et liv på kanten og lever af en bestemt havplante, som vokser på klipperne nær kysten. De er nødt til at gå eller svømme ud i vandet for at få føde, men omvendt er de også tvunget til at vende tilbage til klipperne, så solen kan varme dem op

igen. Det salt, de får indtaget sammen med føden, skiller de sig af med gennem næsen ved en fnysen.

I løbet af en cykeltur på tre timer i nationalparken ser jeg syv skildpadder, som størrelsesmæssigt meget vel kunne være nogen af de første, som Gabriel Franco satte ud for 20 år siden. Fra den store vej er der små afstikkere, som fører ind til nogle laguner, hvor der lever flamingoer.

Disse yndefulde langlemmede fugle står og tramper rundt i vandet for at få små krebsdyr op, som de kan spise med deres store firkantede næb. Flamingoerne er efterkommere af individer, som oprindeligt havde hjemme i Californien, men som kom til at flyve lidt for langt mod syd.

Tilsvarende lever her også små pingviner, hvis forfædre kom lige lovligt langt mod nord med humboldtstrømmen. På klipperne, hvor pingvinerne enten står oprejst eller ligger på maven, synes de lidt gumpetunge ligesom deres arktiske slægtninge. Den antagelse bliver dog straks gjort til skamme, når man ser dem manøvrere som små torpedoer i vandet for at fange fisk.

Pingvinbestanden har været faldende på Isabela, uden man har fundet ud af hvorfor. Der er lagt flere af den type sten, som pingvinerne anvender til deres reder ude på rugeområderne, og det ser ud til, at være den hjælpende hånd, de havde brug for. Stenene bliver i hvert fald brugt.

En anden af de nok så berømte fugle, finken, har også haft brug for en hjælpende hånd. En ligeledes menneskeintroduceret myreart har fundet ud af at ernære sig fra deres æg. Derfor har man nu i to sæsoner udruget finkeæg i rugemaskiner og genudsat fuglene, når de var gamle nok til det. Det ser også ud til at være en succes.

Blå fødder og røde poser I nationalparken er der afstikkere fra vejen ud imod kysten med mangroveskov. Her myldrer det med krabber, og nogle pelikaner sidder og pudser deres fjer, imens andre skovler en fisk ind i den store elastiske pose, de har under næbbet. Andre fugle styrtdykker som torpedoer ned i vandet og fanger fisk. Det er de blåfodede suler, og ja, de har virkelig blå fødder af samme farve som findes i det græske flag. Fødderne er deres pragt, På strandene på Isla Isabela vrimler det med iguanaer, som er den eneste øgleart i verden, der går i vandet.

64

DYRLÆGEN • 5/2014

HISTORIEN OM SKILDPADDERNE PÅ ISLA ISABELA: • I 1700-tallet drog søfolk hertil for at tanke op med skildpadder, som var en vigtig proteinkilde på deres lange rejser.

• Hvis en skildpadde bliver lagt på ryggen kan den ikke selv vende sig igen, men til gengæld kan den leve i op til et år uden føde og vand, og det udnyttede søfolkene. Samtidig var skildpadderne rigtig lette at fange.

• Søfolkene fandt med tiden andre måder at få frisk kød på. Men den befolkning, som havde koloniseret fire af Galapagos Øerne, fortsatte med at spise skildpaddekød helt frem til 1950-erne. Den ældre del af befolkningen kan stadig huske smagen af skildpadde og siger, at det smagte godt.

• I dag er der ingen, der kunne drømme om at røre skildpadderne, eftersom det ville koste 16 år i fængsel. Denne lov blev vedtaget, da det gik op for den ecuadorianske regering, hvor truede og unikke disse spøjse kæmper er.

• Alene på Isabela, som er den største og yngste af Galapagos øerne, er der fem skildpadde arter. Det skyldes, at de fem arter har levet isoleret fra hinanden adskilt af øens fem vulkaner, hvoraf de to stadig er aktive.

De yngste skildpadder, som opformeringscenter for kæmpe landskildpadder tager sig af, er bare otte måneder gamle.

DYRLÆGEN • 5/2014

65

Opformeringscentrets to eneste ansatte, Gabriel Franco og Klever Garcia, fodrer skildpadderne tre gange om ugen med forskellige planter fra Isla Isabelas vilde natur.

som de viser dem frem, når de laver deres særlige parringsdans.

Fregatfuglene er en del af det daglige billede på himlen, hvor de svæver højt oppe. De er meget talentfulde flyvere, som har specialiseret sig i at stjæle føde fra andre fugle, eksempelvis en sule der lige kommer op ad vandet med sin fisk.

Fregatfuglens smukke sorte grønt changerende fjerdragt kan rent faktisk ikke tåle vand, så de er totalt afhængige af andres fangst. I parringssæsonen udstiller hannerne deres smukke fjer ved at sidde med udspredte vinger, imens de synger og fremviser den røde pose, de har under hagen, som de kan blæse op med luft i løbet af 20 minutter.

Ved kysten kan man også se søløver. De

er enormt nysgerrige og legesyge, og kan derfor finde på at svømme sammen med surfere og folk, der snorkler. Men vil man virkelig se søløver, er det dog lettere at gå ned til molen, hvor bådene lander, for her ligger de og slapper af, når de ikke er i havet og fange fisk.

På de opstillede bænke står der ”Til nydelse for dig”, og det er et budskab, søløverne har taget til sig. De hopper meget adrætte op og lægger sig. Her kigger de på menneskene på havnen med deres store sorte øjne, som sammen med deres legesyghed, deres hosten og interne kommunikation gør dem så menneskelige, at man kan stå og betragte dem i timevis.

Ungerne er bedårende og adrætte i deres pels, der ser ud som lidt for stort tøj. De

I parringssæsonen viser fregatfuglehannen sig frem for at tiltrække hunner – blandt andet med den karakteristiske røde pose under hagen.

66

DYRLÆGEN • 5/2014

drøner rundt for at finde deres mor, som efterlader dem på stranden, når hun er ude at fange fisk.

Unikke økosystemer Dette paradis og denne overflod af dyr kan man betragte på nærmeste hold, fordi dyrene ikke har lært at være bange for mennesker. Man bliver mindet om, hvor meget Darwin og hans ligesindede har været med til at lære os. De fleste af os har nok svært ved helt at kapere, hvor stor en ting udviklingsteorien var. Men at sætte sig op imod kirke og stat, som var en samlet magt på det tidpunkt, var intet mindre end uhørt.

Der forskes stadig i disse unikke økosystemer, og i dag også meget på genniveau. Den menneskelige indblanding har tilført nye elementer, både tilsigtede og utilsigtede. Eksempelvis har rotterne ikke på noget tidspunkt være ønskede.

Det har til gengæld kattene, for de kan jo tage rotterne, men desværre tager de også de små fugle, som har mistet evnen til at flyve, fordi der ingen rovdyr var.

På nogle af de mindre øer har man med succes indfanget og slagtet eller aflivet alle de vildtlevende husdyr. Blandt andet blev nogle individer udstyret med radiosendere, så de kunne hjælpe med at lokalisere de resterende dyr.

Måske bliver ”Opformeringscenter for kæmpeskildpadder Arnaldo Tupiaza-Chamaiden” overflødigt en dag, så de unge landskildpadder igen kan klare sig i deres naturlige levested. Indtil videre sikrer Gabriel Franco og Klever Garcia med deres arbejde, at et stykke af denne verdens mangfoldighed overlever.

Denne plads er reserveret: www.merial.com

DYRLÆGEN • 5/2014

67

For mere information, kontakt os på Tel. 00800 1234 3399 / 80 34 76 18 www.idexx.dk

Alle merken met ®/TM zijn eigendom van IDEXX Laboratories, Inc. of van haar dochterbedrijven in de Verenigde Staten en/of in andere landen.

De privacyverklaring van IDEXX is beschikbaar op idexx.nl © 2014 IDEXX Laboratories, Inc. Alle rechten voorbehouden • 1409023-0914-DK

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Nu er det muligt ikke alene at påvise Felin Coronavirus.

Med IDEXX REALPCR™ kan selve mutationen i Coronavirus, der fører til FIP påvises. Sikker og pålidelig diagnostik.

JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Felin Infektiøs Peritonitis ny PCR test detekterer den specifikke mutation