Dyrlaegen udgave 3/6 2015

DYRLÆGEN 3/2015 · juni 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

DYRLÆGEN

Vejen til titlen Diplomate Adjunkt Lisbeth Rem Jessen er diplomate på Københavns Universitet og bygger bro mellem forskningsverdenen og det kliniske dyrlægearbejde. Ann Strøm Refstrup er i fuld gang med sit resident-forløb i øjensygdomme på UC Davis i Californien. DYRLÆGEN har talt med dem.

vet

club

STYRKER DIN PROFESIONELLE KARAKTER

styrker din professionelle karakter

Meld dig ind i VetClub – Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker Få adgang til masser af spændende indhold: • Den nyeste viden om ernæring, som kan styrke din behandling • Smart visuelt værktøj, der viser hundens/kattens anatomi lag for lag • Videnskabelige magasiner • Rekvisitioner og bestillingsark • Vores produktbog

Nutidens ejere af kæledyr er mere og mere engagerede i deres dyrs helbred, og derfor er den moderne dyrlægepraksis nødt til at være opdateret på den nyeste viden, så den bedst muligt kan være til hjælp.

Gå gå www.vetclub.dk og få masser af ny og spændende viden.

Royal Canin A /S • Gammel Stationsvej 9 • 894 0 Randers SV

Fire landbrugsministre kræver bedre svinevelfærd i Europa I en fælles aftale med sine tyske, hollandske og svenske kollegaer kræver fødevareminister Dan Jørgensen bedre dyrevelfærd for svin. EU-Kommissionen skal på banen med ny lovgivning.

Dan Jørgensen og hans tre ministerkollegaer skrev under på en dyrevelfærdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre den europæiske lovgivning for svin, så den bygger på den nyeste viden. »Svin er levende væsner, der skal behandles ordenligt.

Derfor er jeg glad og stolt over, at det nu er lykkedes at samle fire progressive lande på dyrevelfærd til at blive enige om, at vi skal opfordre EU-Kommissionen til at løfte dyrevelfærden i svinestaldene,« siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Aftalen blev underskrevet på en stor international konference for svinevelfærd i DGI-byen med 400 deltagere, blandt andet forskere og ngo’er.

Skærpede regler for halekupering og kastration De fire lande vil nu opfordre Kommissionen til at forbedre EU-lovgivningen ved bl.a. at lave nye regler, der reducerer antallet af halekuperede grise og stoppe brugen af kirurgisk kastration uden bedøvelse. »Dyrevelfærden i Europa skal løftes i flok, ellers ender svinene med at leve et kummerligt liv i de lande, der har de dårligste forhold. Med den nyeste viden i hånden går vi nu til Kommissionen og siger, at det skal være helt slut med kirurgisk kastration uden bedøvelse i 2018 og, at antallet af halekuperinger skal nedbringes betragteligt,« siger Dan Jørgensen.

Målet for de fire lande er, at få Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af svinedirektivet. Landene sender nu aftalen til Kommissionen og sætter svins velfærd på dagsordenen til næste Ministerrådsmøde 11. maj.

Den nye aftale konkretiserer Vught-erklæringen på svinevelfærdsområdet, som landbrugsministrene i Tyskland, Holland og Danmark underskrev sidste år. Det fælles mål i erklæringen er at arbejde for at forbedre dyrevelfærden i EU. Dan Jørgensen indgik sidste år en historisk aftale med erhvervet og dyrevelfærdsorganisationer med flere, om at forbedre velfærden for svin, og lavede efterfølgende en handlingsplan med 22 indsatser. Konferencen er én af disse indsatser.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

12. JUNI Malokklusion 18. JUNI TightRope CCL 24-25. SEPTEMBER MTE – ny teknik til ekstraktion af kindtænder på stående hest Se vedlagte nye kursuskatalog med DYRLÆGEN Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 3/2015

3

INDHOLD

22

11

36

6 Fisk sætter ny dybderekord DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

8 Diplomater bygger bro mellem uddannelse, klinik og forskning 11 Specialisering i USA 14 Grisesnot er nyt våben mod MRSA 16 Prævention truer zoologiske haver 20 Dyreetisk klumme: Forbud mod dyresex afspejler et ændret syn på dyr 22 Motivation som ledelsesstrategi 26 Dårlige ideer er også velkomne

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.400 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nr. udkommer 31. august, deadline for indlæg er 7. august.

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forsiden: Lisbeth Jessen, diplomate og adjunkt på Københavns Universitet, og dyrlægestuderende Sofie Flagstad.

29 Medarbejdere sparede Zoo for 53 millioner kroner 32 Stamceller og anden regenerativ led-behandling af hunde med osteoartrose 35 Økonomi: Swipp dig ind i fremtiden 36 Heste og mennesker deler hjertelidelser 39 Influenzavaccine med fuld service 41 Dyreveldfærd: Fælles kamp mod MRSA

Foto: Geoffrey Houser.

42 Ny behandling til besværlige sår

4

DYRLÆGEN • 3/2015

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

Fisk sætter ny dybderekord Et forskerhold har for nylig fundet en ny art af benfisk ganske tæt på den teoretiske grænse for, hvor dybt fisk kan leve. Fisken blev observeret på 8.143 meters dybde, hvilket er ny rekord for en benfisk.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d. & adjungeret lektor ved Aarhus Universitet

Maksimalt 8.200 meters dybde – det er hvad forskerne har regnet sig frem til som grænse for, hvor dybt nede i havet benfisk kan leve. Længere nede er trykket simpelthen for stort. For nyligt har et forskerhold fundet en ny art af benfisk, der svømmede forbi et neddykket kamera på 8.143 meters dybde – altså ganske tæt på den teoretiske dybde-grænse. Det er ny rekord for dybde, idet den hidtidige rekord var på 7.700 meter.

Marianergraven ligger i Stillehavet mellem Asien og Australien og repræsenterer det dybeste hav på kloden. Selv på det dybeste sted, som ligger 10.911 meter under havoverfladen og kaldes Challenge-dybet, finder man liv. Gennem evolutionen har det tilpasset sig totalt mørke og et imponerende hydrostatisk tryk, der er 1.000-1.100 gange højere end ved havoverfladen.

Dernede i oceanernes dyb findes særlige bakterier og et væld af hvirvelløse dyr, blandt andet rejer og tilmed søpølser.

Så langt ned når dog ingen fisk – eller noget andet hvirveldyr for den sags skyld. Blandt pattedyrene er det kaskelotter og næbhvaler, som med imponerende cirka 3.000 meter kan dykke længst ned under havets overflade. Dette overgås af fiskene, idet der lever bruskfisk ned til små 4.000 meters dybde. Benfisk kan nå endnu længere ned, hvilket adskillige ekspeditioner har dokumenteret, blandt andet den danske Galathea-ekspedition i 1950. Den hidtidige rekord for benfisk – sat i 2008 – er fundet i 7.700 meters dybde. Forskerne har længe spekuleret på, om der er en teoretisk dybde-grænse for benfisk, og hvor den eventuelt måtte ligge, da der aldrig er observeret fisk på de dybeste cirka 25 procent af oceanerne.

TMAO bestemmer nedre grænse I en artikel publiceret 2014 i tidsskriftet PNAS (vol. 111, nummer 12, side 4461-4465) gav fem forskere et bud på, hvorfor benfisk ikke når helt til bunds i de dybeste oceaner. Forskerne undersøgte muskelindholdet af trimethylamin-N-oxid (TMAO) hos forskellige dybhavsfisk. Denne osmolyt menes nemlig at beskytte muskelproteinerne mod trykskader i dybderne.

Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem benfiskenes levedybde i oceanerne og indholdet af TMAO, der steg i koncentration, desto dybere nede fiskene levede. Således var sammenhængen lineær for fiskearter, som lever i en til syv kilometers dybde.

Teoretisk burde der også kunne leve fisk endnu dybere, hvis blot indholdet af TMAO var tilsvarende højere. Men her mente forskerne, at fiskene så ville støde på et osmolaritetsproblem, idet TMAO selvsagt bidrager til cellernes samlede osmolaritet.

Forskerne beregnede sig herefter frem til en isoosmotisk koncentration af TMAO i muskelcellerne, hvilket ud fra den lineære sammenhæng svarede til en trykbeskyttelse svarende til en maksimal dybde på 8.200 meter. Derved havde forskerne leveret et bud på en teoretisk grænse for, hvor langt ned benfisk kan leve.

6

DYRLÆGEN • 3/2015

Forskerne regnede nemlig ikke med, at det ville være praktisk muligt for fisk at overstige denne dybde, da de så først skulle tilpasse sig en hyperosmotisk livsførelse, som er krævende – og derfor noget kun de færreste fiskearter er i stand til.

Ganske tæt på grænsen Få måneder efter offentliggørelsen af PNAS-artiklen udforskede et internationalt hold af forskere dybderne i Marianergraven.

Formålet var egentlig ikke at studere fisk, men derimod at hente prøver op fra bunden for at studere forudsætningerne for livet dernede. Forskerholdet – ledet af havbiologerne Jeff Drazen og Patty Fryer fra University of Hawaii – sænkede et kamera ned i vandet, som skulle bruges til at filme havbunden under prøvetagningen. Men da de nåede ned på 8.143 meters dybde – næsten en halv kilometer dybere end den hidtidige rekord på 7.700 meter – svømmede der pludselig en delvist gennemsigtig 25 centimeter lang fisk forbi linsen.

Det var naturligvis noget af en overraskelse for forskerne at finde en fisk i den dybde. Foruden at det var ny rekord for fisk, var det også ganske tæt på den beregnede dybde-grænse på 8.200 meter. Ud fra videooptagelserne var det ikke muligt at artsbestemme fisken, men den har mange ligheder med såkaldte ringbug (engelsk: snail-fish). Visse arter af ringbug er i forvejen kendt for at findes dybt nede i havene. Sandsynligvis er der tale om en helt ny og ubeskrevet art, men det kan ikke endeligt afgøres, eftersom fisken ikke blev bragt med op til overfladen.

Der er ingen tvivl om, at det vil have forskernes store interesse, hvis de en dag formår at få et eksemplar med op på land. Det vil også kunne kaste lys over, om der reelt eksisterer en grænse på 8.200 meter for, hvor dybt nede fisk kan leve i dybet.

Foruden den specielle fisk videofilmede forskerne også tibenede rejer og 30 centimeter lange amphipoder. Man kan se selve videooptagelsen af fisken på youtube: https://www.youtube. com/watch?v=tRm8wr08xsU.

Der blev slået ny rekord, da en benfisk sidste år blev videofilmet i 8.143 meters dybde i Marianergraven. Der er sandsynligvis tale om en ubeskrevet art af ringbug svarende til det viste eksemplar af en kendt ringbug hentet højere oppe i vandmasserne.

DENTAL EQUIPMENT

I

X-ray

FireCR dental røntgenanlæg FireCR dental røntgenanlæg med 4 billedplader til kr. 49.500,Forslag til leasing (inkl. forsikringsgebyr) v/60 måneder, og 10% restværdi, kun ca. kr. 907,- pr. måned.

F FIR E CR ATIO N A R T T S N O M E NT SÆ DEM E IN STRU N G R ATIS S E U IL U T R S K E B FÅ E T . 1.329,KE N OG RDI Á KR PÅ K LIN IK Æ V N E TIL

Jens Ruhnau har arbejdet med veterinær tandpleje i 18 år. Han er den eneste i Skandinavien, der har denne høje specialistuddannelse inden for dyretandpleje.

Derfor underviser han også andre dyrlæger i dyretandpleje. Han arbejder på AniCura TandDyreklinikken, som er Danmarks eneste specialklinik for tandbehandling på dyr.

“FireCR Dental er enormt hurtig. Det er det hurtigste CR system på markedet. Da jeg hver dag gennemsnitligt har 5-6 operationer og tager 40 røntgenbilleder, betyder det meget for mig, at mit CR system er hurtigt. Jeg vil bestemt anbefale FireCR Dental.

FireCR Dental er helt intuitivt nemt at bruge. Det er nemt at indsætte IP’en på den magnetiske bakke, som ikke slider på IP’en.

Billedkvaliteten er på højde med de bedste på markedet. FireCR Dental er en del af ”superligaen”. Dens postprocesseringsfiltre får billedet til at stå helt skarpt. Den er bedre end de DR systemer, jeg har set.

Softwaren er uovertruffen og hurtigt. Jeg synes, softwaren er den bedste på markedet. Jeg kan utrolig godt lide den innovative funktion at man hurtigt kan hente tidligere undersøgelser frem og se flere undersøgelser side om side.

Det er nyttigt at kunne sammenligne billeder for at se patienters udvikling over tid, så den funktion bruger jeg meget. Det er også rigtigt godt at kunne åbne flere undersøgelser på én gang, når vi er flere dyrlæger, der opererer på samme tid.

Dyretandpleje er et stort område og et marked i klar ekspansion. Jeg oplever, at der er stor velvilje blandt dyreejere til at betale for behandling af deres dyr. Flere og flere dyr bliver behandlet for dårligdomme og ejerne går mere op i dyret kan beholde sine tænder. Dyr har mange tandproblemer. Tidligere opererede dyrlæger blot tanden ud, nu laver dyrlæger flere tandbevarende behandlinger.

Jeg bruger FireCR Dental CR til at vise ejerne deres dyrs problemer.

Man kan med den innovative software i FireCR Dental let illustrere problemerne for ejerne. Så kan de følge processen, hvilket gør dem mere trygge. Jeg brugte tidligere vådfilm. Det er besværligt med alle de kemikalier og det tager langt tid at fremkalde et billede. Dvs. også lang tid for at se om et billede eventuelt skal tages om. Med CR kan jeg hurtigt se om billederne er fine. Jeg tager færre billeder om end med vådfilm.

Jeg har tidligere arbejdet med DR systemer, men synes billedkvaliteten er klart bedre i CR systemerne. Samtidig er de varierende filmstørrelser og tynde IP’er af stor værdi i veterinær tandbehandling”.

DIPL. EVDS, DR. Jens Ruhnau

Kontakt din KRUUSE konsulent for mere information

Gitte Kaalbye 40 80 45 17

Morten Larssen 40 80 45 15

Birgitte Hede 40 80 45 85

Lene Gommesen 40 80 45 21

Johnny Panduro 40 80 45 22 www.kruuse.com

Diplomater bygger bro mellem uddannelse, klinik og forskning Klinisk arbejde, undervisning og forskning udgør de tre ben for en diplomate. Adjunkt Lisbeth Rem Jessen er diplomate på Københavns Universitet og bygger bro mellem forskningsverdenen og det kliniske dyrlægearbejde.

Af Mette Krogsgaard

TEMA OM SPECIALISERING DYRLÆGEN sætter fokus på den øgede specialisering i den veterinære branche.

Som en del af specialiseringstemaet rettes opmærksomheden i dette nummer mod de dyrlæger, som vælger at fordybe sig gennem et resident-forløb.

Specialiseringsartikler i tidligere numre har handlet om: • Sammenlægning af klinikker: ”Specialisering er en langsigtet investering” • Specialisering af en dyreklinik: ”Et specialisthus bliver til” • Fagdyrlæge i dermatologi, Lene Boysen: ”Portræt af en specialist” • Efteruddannelse af veterinærsygeplejersker: ”Fagveterinærsygeplejersker hæver fagligt niveau i praksis” • En kommende efteruddannelse for veterinærsygeplejersker: ”Ny efteruddannelse i radiografi”

8

DYRLÆGEN • 3/2015

Med en diplomate-grad i intern medicin er dyrlæge Lisbeth Jessen blandt de fagligt brede diplomater i Danmark. På Københavns Universitet arbejder hun i dag som adjunkt, et job hvor hun både forsker, underviser og arbejder med henvisningspatienter. Netop kombinationen af de tre tilgange til faget er kendetegnende for diplomater i universitets-verdenen. På den måde kan de overføre viden fra klinik til forskning og tilbage igen. Lisbeth Rem Jessens formål med at videreuddanne sig via en diplomate-grad var at blive dygtigere klinisk, ikke at blive forsker – og derfor var det oplagt at gå efter en diplomate-titel.

I dag er det fem år siden, hun fik sin titel efter fire års hårdt slid, men alligevel arbejder hun konstant for at vedligeholde sine færdigheder, for en diplomate skal re-godkendes hvert femte år, så ingen kan hvile på laurbærrene.

»Som diplomat på universitetet står jeg på de tre ben, klinik, undervisning og forskning. Det betyder, at jeg kan overføre min erfaring fra det kliniske arbejde til min undervisning og forskning og omvendt. På samme måde er min forskning fokuseret på at gøre en forskel hos de alment praktiserende dyrlæger, og når de hjælper os ved at indsende prøver og henvise patienter til forskningsprojekter, så hjælper de os med at gøre en forskel,« siger Lisbeth Rem Jessen.

Et skub til kollegerne Størstedelen af de danske diplomater arbejder i dag på universiteterne eller i henvisningspraksis i udlandet, og kun et fåtal er på klinikker eller privathospitaler i Danmark. Det mener Lisbeth Rem Jessen er en skam, for diplomatens viden om evidensbaserede tilgange og den seneste forskning påvirker

DEN ENDELIGE EKSAMEN (CERTIFYING EXAM) FALDER I FIRE DELE • Multiple choice om de seneste fem års litteratur på området • Essay-opgave om fire forskellige emner, som ikke kendes på forhånd • Casebaseret mundtlig eksamen med udgangspunkt i cases og prøvesvar og en praktisk del med bedømmelse af billeddiagnostiske og cytologiske præparater.

arbejdet på klinikken i en positiv retning, mener hun. »En diplomat på et dyrehospital giver uden tvivl et fagligt skub til kollegerne, for diplomater har en udpræget problemorienteret og evidensbaseret tilgang til diagnostik og behandling. På den måde er en diplomate med til at sætte gode metoder i gang i det faglige arbejde,« siger Lisbeth Rem Jessen.

Mens det på universiteter er en del af arbejdet at følge med i ny forskning, kan det være mere vanskelig for dyrlæger på et dyrehospital at finde tid til at holde sig bredt opdateret, mener Lisbeth Rem Jessen. »Men det er lige præcis noget af det, diplomater kan. Og derfor kan de være med til at sætte gang i dyrlægernes faglige samtaler om procedurer. For procedurer skal jo opdateres og udvikles. Ellers er faren, at man hurtigt gør det, som man altid har gjort, fordi det er nemmest. Sådan er det for alle – det er jo meget menneskeligt, men det er ikke altid, at det nemmeste også er det bedste,« siger hun og påpeger, at diplomater er forpligtiget til at følge med i forskningen. Faktisk er det en fordel at indgå i kliniske forskningsprojekter i samarbejde med universiteterne, når diplomate-status »Noget af det bedste ved at være diplomate på et universitetshospital er at vejlede og vidensdele med kommende kollegaer,« siger Lisbeth Jessen, der er diplomate på KU SUND. Her behandler hun katten Ingolf sammen med dyrlægestuderende Sofie Flagstad.

All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. © 2015 IDEXX Laboratories. Inc. All rights reserved ·1503069-0315-DK

Hvorfor er den unge hund halt?

Deltag i vores gratis webinar om røntgendiagnostik

• Interaktivt casebaseret seminar • Deltag hjemmefra • Kort og lige til sagen • En af verdens førende radiologer Jennifer Kinns BSc, VetMB, DECVDI, DACVR

Dato: 9.juni

Tid: 20.30-20.15

Få link til at logge på i næste ‘Diagnostic News’.

Tilmeld dig her: http://bit.ly/1zhMqqZ Dette webinar er det tredje i en serie på 6 om røntgen diagnostik.

De næste vil finde sted: 22. September: Er denne mislyd på hjertet signifikant? Røntgen cases 27. Oktober:

Hvor kommer tumoren fra? Røntgen cases

17. November: Patienten med dyspnø – har røntgen svaret?

IDEXX Telemedicine – adgang til over 68 specialister Telefon: 8025 2697 eller e-mail: TM-Denmark@idexx.com www.idexx.eu 1503069-0315-DK Telemedicine AD2-LR .indd 1

5/11/15 1:34 PM

DYRLÆGEN • 3/2015

9

CREDENTIALS BESTÅR AF • Caselog over alle patienter. Her skal de forskellige lidelser være repræsenteret, det gælder for eksempel immunmedierede lidelser, leverlidelser, nyrelidelser, hjertesygdomme og lignende. Residenten skal dokumentere rotation inden for neurologi, onkologi, kardiologi, klinisk patologi og billeddiagnostik, alt sammen under vejledning af en diplomate inden for det specifikke område.

• Aktivitetslog, som beskriver alle aktiviteter for hver enkelt uge.

• Præsentationslog, der dokumenterer præsentationer af de forskningsprojekter, som den studerende har bag sig. Der skal blandt andet være mindst to internationale præsentationer.

• Forfatterskab af to såkaldte peer reviewed forskningsartikler, hvoraf residenten skal være første-forfatter til den ene artikel.

• Tre casestories som skal godkendes af ECVIM-CA.

skal re-godkendes. Derudover vurderes diplomaternes indsats på baggrund af et pointsystem, hvor det for eksempel også tæller, at en diplomate vejleder residents, deltager i kongresser og publicerer faglige artikler. »Der er en forpligtelse til at opretholde sit vidensniveau, og det kan jo sætte faglige spor på hele arbejdspladsen,« siger Lisbeth Rem Jessen om det faglige løft, som hun mener, at en diplomate kan have på et henvisningshospital.

En stejl læringskurve Personligt har Lisbeth Rem Jessen oplevet en stejl læringskurve, da hun gik i gang med sit residency på KU SUND i 2004. Selvom hun havde patienter mellem hænderne hver dag og tilbragte aftnerne med næsen i faglitteraturen, følte hun altid, at hun var bagefter.

Arbejdsbyrden var massiv. Inden de endelige eksamener fik hun derfor to måneders læseferie, hvor hun skulle igennem massevis af forskningsartikler. »Man skal virkelig have et stærkt ønske om at udvikle sig fagligt, for det er helt utroligt hårdt i rigtig lang tid,« siger Lisbeth Rem Jessen, som til gengæld stadig elsker fornemmelsen af at kunne give de mest komplicerede patienter en højt kvalificeret behandling.

Patienterne, der kommer ind på Intern Medicin Service på KU SUND, er typisk komplicerede tilfælde. Det passer Lisbeth Rem Jessen ganske godt. For hende er

10

DYRLÆGEN • 3/2015

det en sjov udfordring at finde brikkerne i sygdommens puslespil, når komplikationerne hober sig op. Og det er lærerigt for de studerende, der er med til at udrede og behandle den type patienter. »Nogle gange er det jo ikke kun den initierende sygdom, der skal behandles – der kan måske være ti komplikationer, der også skal behandles. Når tingene når op på det niveau, så er den interne medicin ekstra interessant, fordi der er så mange brikker i puslespillet.

Det er det, jeg elsker ved intern medicin,« siger hun.

Komplekse puslespil Et eksempel på komplekse sygdomme kan være visse former for proteintabende lidelser. Selv om sygdommen måske ikke præsenterer sig alvorligt i første omgang, kan patienten ende med at få alvorlige komplikationer i blandt andet det hæmostatiske system. Her kan de få komplikationer i form af tromber. »En patient som taber protein over tarmen kan pludselig få et akut vejrtrækningsproblem, og det kan være derfor, at ejeren opsøger dyrlægehjælp. I den slags tilfælde kan et røntgenbillede typisk se helt normalt ud, selv om patienten har en blodprop i lungen. Derfor er det en svær diagnose at stille, og det er et puslespil efterfølgende at finde ud af, hvad der har udløst denne her blodprop i lungen, for den slags kommer sjældent af sig selv,« siger Lisbeth Rem Jessen om opklaringsarbejdet, der ofte skal foregå under et vist tidspres.

Som specialist på et universitets henvisningshospital står Lisbeth Rem Jessen ofte med patienter, der har komplekse og akutte lidelser. Men hun er typisk ikke alene om arbejdet, for det foregår sammen med de dyrlægestuderende og de mange residents, som hun i dag er vejleder for.

RESIDENT-FORLØBET I INTERN MEDICIN (ECVIM-CA) • Varer tre til fire år.

• Består af klinisk træning, studier og eksamener.

• Mindst 80 procent af en residents tid går med klinisk arbejde.

• Efter to år kan en resident gå til den første teoretiske eksamen (general exam) som er en multiple choice-eksamen, hvor spørgsmålene falder inden for fysiologi og intern medicin.

• Efter tre års studier kan en resident gå til den endelige eksamen (certifying exam), hvis de såkaldte credentials bliver godkendt.

Specialisering i USA

Når Ann Strøm Refstrup valgte at specialisere sig i øjne, skyldes det fascinationen af at kunne se læsionerne direkte, kunne stå for de medicinske udredninger og behandlinger, og de kirurgiske og mikrokirurgiske behandlingsmuligheder.

Ann Strøm Refstrup Titel og arbejdsplads: DVM, Staff veterinarian, UC Davis Comparative Ophthalmology Service, Californien Alder: 32 år

Hvor langt er du i dit residencyforløb?

Jeg har gennemført residencyforløbet ved UC Davis Comparative Ophthalmology Service i sommers. Jeg er nu ansat som underviser og forsker her på UC Davis.

Hvad lavede du, inden du begynde som resident?

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge fra Københavns Universitet i 2010. Derefter arbejdede jeg et år som dyrlæge i Canada. Her var jeg ansat i et Small Animal Medicine and Surgery internship ved Western College of Veterinary Medicine, University of Saskatchewan i Saskatoon, før jeg startede mit residencyforløb ved UC Davis.

Hvad fik dig til at søge et residencyforløb i øjne?

Jeg havde besøgt UC Davis ad flere omgange og var fascineret af det høje faglige niveau og de mange behandlingsmuligheder, de tilbød. Første gang jeg besøgte Davis var et fire ugers klinikophold. Senere i slutningen af mit dyrlæge studie var jeg der i et 18 ugers klinisk forløb. Det var under de besøg, at jeg for alvor fik øje på mulighederne for specialisering inden for dyrlægefaget. Før jeg havde besøgt Davis, var jeg ikke klar over, at der fandtes så velorganiserede residencyforløb for dyrlæger. Det var min kliniske rotation i oftalmologi på UC Davis der gjorde, at jeg søgte et residencyforløb i oftalmologi.

Der er mange grunde til at det lige blev oftalmologi. Det var en kombination af det at kunne se læsionerne direkte, de medicinske udredninger og behandlinger, samt de kirurgiske og mikrokirurgiske behandlingsmuligheder, der især tiltalte mig. Og så er det jo helt fantastisk at være med til at redde synet på patienter!

Hvorfor søgte du til USA? Hovedårsagen til at søge til USA var det høje faglige niveau og de meget organi-

serede residency-uddannelsesstrukturer herovre. UC Davis har en af de bedste veterinæruddannelser i verden og er lige blevet kåret som nummer et i USA. Samtidig er øjenservicen her op stedet lige nu verdens største med sine seks øjenspecialister. Mentorerne er både dygtige, internationalt anerkendte specialister og yderst behagelige mennesker at arbejde sammen med. Det var også en fordel, at sproget er engelsk. En anden faktor er, at vi har mulighed for at yde topbehandling, fordi mange klienter i vores område både vil og kan betale for den bedst mulige behandling til deres kæledyr.

Hvad er det sværeste ved at være resident i USA? Det er helt klart at være væk fra venner og familie i Danmark. Man tager jo ikke lige en weekendtur over til sine forældre, søskende, svigerforældre og venner. Selvfølgelig har vi også fået en masse dejlige venner og kolleger herovre. Derudover er det at være resident forbundet med hårdt arbejde. Der er ikke tale om en 37 timers arbejdsuge. Man er mange timer på hospitalet eller derhjemme for at studere. Oven i det kommer akutvagter, forskning, arti-

DYRLÆGEN • 3/2015

11

På en almindelig arbejdsdag ser Ann Strøm Refstrup seks til syv patienter. Derudover har hun interne konsultationer og akutcases.

Operationer og journalclubs kommer oveni.

kelskriving, præsentationer, konferencer, kirurgitræning og de høje forventninger fra ens mentorer, kolleger, studerende og ikke mindst en selv. Som resident har man mange roller; man er dyrlæge, studerende, underviser og forsker på samme tid, og det kan til tider være en udfordring at få tid til det hele.

Flytter du hjem til Danmark igen?

Vi håber på, at vi kan flytte til Danmark eller Skandinavien engang næste år, men det afhænger af jobmulighederne.

Hvad er dine fremtidsplaner og -drømme?

Der er mange! Jeg håber på at kunne være med til at højne vidensniveauet inden for mit felt via videreformidling af min viden og ved hele tiden at blive ved med at holde mig opdateret på den nyeste viden.

Hvordan er din tilgang til faget forandret?

Jeg er blevet mere systematisk i min udredning af patienter og tilgang til problemer som er mere komplicerede. Jeg har fået ekspertkompetencer inden for kirurgi og mikrokirurgi, som jeg benytter mig flittigt af. Jeg læser ofte videnskabelige artikler og læser dem mere kritisk, end jeg gjorde før.

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Der er ikke nogen typisk dag. Men som

12

DYRLÆGEN • 3/2015

overordnet struktur har vi modtagelsesdage og kirurgidage. Da jeg arbejder på et undervisningshospital, er der en veterinærstuderende involveret i stort set hver eneste case, vi ser. Den studerende laver sin øjenundersøgelse af patienten, tager en anamnese og taler med en resident om casen. Herefter foretager residenten en øjenundersøgelse og diskuterer casen og behandling med et faculty member, som også undersøger patienten. Hver konsultation tager cirka en times tid. På en almindelig modtagelsesdag ser hver resident seks til syv patienter. Derudover ser vi en del interne konsultationer fra andre services, og vi ser vores egne akutcases (vi er åbent 24 timer i døgnet for akutcases). Afhængigt af antallet af akutcases laver hver resident to til fire større operationer (fx kataraktkirurgi) om ugen. Mindre operationer som små øjentumorer eller cornea debridement procedures kommer oveni.

Der er journal club hver onsdag, og hver torsdag har vi enten patologi, image recognition rounds eller book rounds på roterende basis. En gang om måneden præsenterer en resident en kompliceret case, som vi diskuterer. Og så er der specifikke off clinics-uger dedikeret til forskning og selvstudie.

Et residencyforløb er hårdt. Hvad gør du for at bevare overblikket?

Det er vigtigt at huske at tage lidt fri ind i mellem og få ladet op til mere travle pe-

rioder. Det har hjulpet mig meget at have en studieplan. I dagligdagen hjælper det at være organiseret og systematisk, og at diskutere ideer og problemer med mine kollegaer.

Hvad bør dyrlæger overveje, inden de går i gang med et residencyforløb?

Udover familiemæssige, geografiske og økonomiske overvejelser, bør man overveje, om man er klar til at bruge to til fire år dedikeret på et speciale og med relativt lidt fritid. Man bør sætte sig grundigt ind i selve residentforløbet på den institution, man søger. På den måde kan man forberede sig bedre, fordi man ved, hvad man kan forvente. De fleste residencyuddannelser kræver, at man har et vist antal års klinisk erfaring og/eller har gennemført et klinisk internship. Forskning og undervisningserfaring er ofte også en fordel. Da der er en del konkurrence om at blive optaget på residencyuddannelserne, skal man være forberedt på at søge flere gange og flere steder, før man bliver optaget. Søger man residencyforløb i udlandet, skal man være opmærksom på eventuelle sprogtests og visakrav, samt deadlines for ansøgning og anbefalinger. Mange steder er det en fordel, hvis man har mulighed for at besøge klinikken, inden man søger. Og så er det en oplagt at overveje, om man foretrækker residencyforløb i privat praksis eller på et universitet.

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Grisesnot er nyt våben mod MRSA Danske forskere vil finde superbærere i nyt studie af 480 tryner. Undersøgelsen giver mulighed for at udvikle en test, som hurtigt kan identificere superbærere af MRSA. Bag forskningen står professor ved Københavns Universitet, Luca Guardabassi. Han mener, at MRSA-problemet overdrives.

Af Mette Krogsgaard

480 grisetryner fra 20 forskellige besætninger er blevet undersøgt af forskere fra Københavns Universitet. Resultatet viser, at kun mellem to og ti procent af grisene er det, som professor Luca Guardabassi, der står bag undersøgelsen, kalder superbærere af stafylokokken, MRSA. Det var nemlig kun den lille andel af besætningernes dyr, der levede op til definitionen af en superbærer og havde et kontinuerligt højt antal stafylokokker i trynen.

Kun denne lille andel udgjorde altså en konstant smittefare i stalden.

Næste skridt for forskerne er nu at udvikle en test, som hurtigt kan identificere superbærerne. »Testen vil gøre det muligt både at overvåge antallet af superbærere i en besætning, men også at finde ud af, hvad der sker, hvis vi griber ind og fjerner superbærerne,« siger Luca Guardabassi.

Han skal derfor designe en såkaldt PCR-primer, som passer til det sted på arvemassen, hvor superbærerne adskiller sig fra de grise, der ikke bærer MRSAbakterier.

Rent praktisk har forskerne dyrket snottet fra hver gris en gang om ugen i tre uger. På den måde har de fastlagt, præcist hvor mange stafylokokker hver grisetryne bar rundt på i undersøgelsesperioden.

Netop fokus på antallet af stafylokokker adskiller denne kvantitative fremgangsmåde fra tidligere studier på området, hvor svinene er blevet testet positive uanset antallet af MRSA-stafylokokker i deres tryne.

Det har resulteret i, at grise med bare en enkel MRSA-stafylokok i næsen blev betragtet som positive. »Det ville være interessant at finde ud af, hvad der sker, hvis vi fjerner superbærerne fra besætningerne. Men det forsøg

14

DYRLÆGEN • 3/2015

har vi endnu ikke gennemført,« siger Luca Guardabassi om en af de konkrete fordele, en test vil give mulighed for.

Han forventer, at MRSA-testen til identificering af superbærere er færdigudviklet sidst i 2015.

Dyrt at avle MRSA bort Hvis forskerne lokaliser et sted på superbærernes genom, som adskiller sig fra de andre grises, er det i princippet allerede i dag muligt at avle sig ud af problemet. »Vi har talt med svineindustrien om det, og i praksis er det vanskeligt at udføre. Dels er sådan et avlsprogram dyrt, dels kan det gå ud over produktiviteten, og den er der jo brugt mange penge på at øge. Derfor er der skepsis i forhold til at implementere det i et avlsprogram,« siger Luca Guardabassi.

Forskeren mener, at MRSA-problemet er gjort større, end det i virkeligheden er. Han fremhæver, at danske svinebrug er blandt dem der har det laveste forbrug af antibiotika per kilo gris sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Men medierne har blæst historien op, mener han. »Vi skal selvfølgelig kontrollere og overvåge, hvordan MRSA udvikler sig, for det er en dynamisk situation, som kan forandre sig. Men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke se, at det påvirker menneskers helbred i et omfang, som retfærdiggør den polemik, som i øjeblikket er på alle niveauer. I årtier har dødeligheden som følge af stafylokokinfektioner på landet været stabil til trods for denne her MRSA-klon,« siger Luca Guardabassi.

Langt fra skrækscenarie Skrækscenariet er fortsat en stigende dødelighed i befolkningen forårsaget af et

MRSA-klon, der har tilpasset sig mennesket og er sluppet ud fra besætningerne.

Men det er ifølge Luca Guardabassi langt fra virkeligheden. »Vi ser i dag flere tilfælde, hvor mennesker bliver smittet, selvom de ikke har været i kontakt med en besætning, og det skal vi kontrollere. Vi kender endnu ikke smittekilden til disse tilfælde. Men det er samtidig væsentligt at bemærke, at vi har haft grise-MRSA-klonet i ti år, uden at dødeligheden er steget. Jeg siger ikke, at vi skal stoppe overvågningen. Men vi bør ændre budskabet til samfundet,« siger Luca Guardabassi.

Fokus på effekten af staldhygiejne Luca Guardabassi deltager også i et projekt i samarbejde med Statens Serum Institut, som undersøger, hvordan hygiejnen i staldene påvirker resultaterne af en MRSA-test af både landmænd og deres familier. Projektet er finansieret af Fødevarestyrelsen og svineindustrien.

Første skridt er at observere og vurdere hygiejnen i staldene og tælle antallet af MRSA-bakterier i næsen på landmanden og i luften i stalden. Formålet er at afklare, om der er en sammenhæng mellem MRSA-niveauet i stalden og antallet af medarbejdere og familiemedlemmer, der testes positive. »Hvis det viser sig, at der er en sammenhæng, vil næste skridt være at indføre hygiejneregler i staldene,« siger Luca Guardabassi om et af flere MRSAbekæmpende initiativer, som han er en aktiv del af.

I alt har forskere fra Københavns Universitet undersøgt 480 grisetryner fra 20 forskellige besætninger ved at dyrke snottet fra hver gris en gang om ugen i tre uger.

DYRLÆGEN • 3/2015

15

Prævention truer zoologiske haver Midlertidig prævention til zoo-dyr ødelægger deres fertilitet – og det er en medvirkende årsag til, at 93 procent af de amerikanske avlsprogrammer i zoo ikke umiddelbart kan realiseres. I Skandinavien ser det dog bedre ud.

Af Mette Krogsgaard – Foto Frank Rønsholt

Kun syv procent af de amerikanske avlsprogrammer i zoologiske haver kan realiseres, som det ser ud nu. En af årsagerne til den lave succesrate er, at hunnerne efter lang tid med prævention ikke længere kan blive drægtige. Tendensen med at regulere bestanden med hormoner eller adskillelse af hunner og han ser også ud til at få store konsekvenser for de verdensomspændende avlsprogrammer, som i sidste ende er en vigtig del af havernes berettigelse.

Zoo-folket har i længere tid haft en mistanke om, at den manglende yngel havde netop de konsekvenser, men nu er der undersøgelser, der beviser, at både medicinsk behandling og isolering af hunnerne typisk resulterer i ufrugtbarhed. »Det er en generel trend at regulere bestandene med prævention – i stedet for aflivning af eventuelt overskydende afkom. Men bortset fra mennesker og aber, har vi faktisk ikke særligt gode præventionsmidler til dyrene. Så har man sagt, at hunner og hanner bare kunne skilles ad, men den løsning er også punkteret, for ny forskning viser, at blot adskillelse og manglende drægtighed alvorligt nedsætter frugtbarheden og øger risikoen for fødselsbesvær,« siger Mads Frost Bertelsen, der er dyrlæge og forsker i København Zoo. Skandinavien vælger p-piller fra Netop Københavns Zoo og de øvrige zoologiske haver i Skandinavien bryder det negative mønster i avlsprogrammerne. For her får dyrene lov til at parre sig, få unger

Hos næsehorn og elefanter udvikler hunnerne kræft, knuder og cyster på livmoderen, hvis de i en årrække lever adskilt fra hannerne.

16

DYRLÆGEN • 3/2015

og opdrage dem indtil det tidspunkt, hvor ungerne i naturen ville søge væk fra flokken. Præventionen er valgt helt fra. »Selv hvis der ikke var ulemper ved prævention, ville det være et velfærdsproblem at hindre dyrene i at yngle, for hvad skal de så lave? Så ligger de bare der.

Vi har jo en udfordring i at få vores zoo-dyr aktiveret og give dem et indholdsrigt liv. Vi træner dem, fodrer dem på forskellige tidspunkter af døgnet, vi gemmer foderet, vi stimulerer dem på mange forskellige måder, men hvis vi ikke lader dem yngle, så fjerner vi i virkeligheden en enorm del af deres naturlige adfærd,« forklarer Mads Frost Bertelsen.

En kastreret løve ligger og sover på en sten hele dagen, når den da ikke lige spiser – og det er ikke et rigt liv, hvis man spørger zoo-dyrlægen. Han vil have løverne til at forholde sig til, hvem der er i brunst, hvad rangfølgen er i flokke og finde ud af, hvem der skal parres. Han vil have dem ind i hele spillet om parring, kurtisering og for visse dyr også redebygning. »Der er drægtigheden og ungerne, der skal have foder, mælk og opdragelse. Forældrene skal forholde sig til dem. Og på et eller andet tidspunkt skal de forholde sig til, at ungerne skal videre og ikke længere være i forældrenes liv. Det skal de alt sammen have lov til at gøre, for det giver dem et naturligt liv. Bi-

DYRLÆGEN • 3/2015

17

Næsehornsungen, Pilan, blev født i Københavns Zoo i januar 2015.

produktet er, at vi ind imellem får for mange unger,« siger dyrlægen. I de tilfælde forsøger Zoo at sende ungerne til andre zoologiske haver, og alternativet er at aflive de unge dyr.

I følelsernes vold Efterhånden er der tilstrækkeligt evidens, der underbygger den skandinaviske tilgang til avlsarbejdet.

Når ikke alle zoologiske haver benytter sig af den metode, skyldes det ifølge Mads Frost Bertelsen frygten for at støde befolkningen og dermed kunderne i butikken, når man vælger at aflive dyrene. Derfor er brugen af midlertidig prævention, som adskillelse og medicinsk behandling, ganske udbredt, og på den måde vurderes det, at op til 93 procent af de amerikanske avlsprogrammer ikke er bæredygtige – dyrene kan ganske enkelt ikke levere unger, når de skal. Mads Frost Bertelsen mener, at forskellen bunder i skandinavernes mere rationelle forhold til dyrene i de zoologiske haver.

Her står logik over følelser, mener han. »Vi kører zooverdenen mere som et landbrug, hvor vi ser på, at vores bestande skal køre videre med de

18

DYRLÆGEN • 3/2015

sundeste dyr. Nøgleordet er, at vi med avlsprogrammerne skal være bæredygtige, så vi også har dyrene om hundrede år – og det er der i USA kun syv procent af programmerne, der er. I USA og England betyder det meget, at man ikke støder nogen. Dyrene bliver disneyficeret med individet i fokus frem for populationen. Men på den måde risikerer de zoologiske haver at blive forbrugere i stedet for producenter,« lyder bekymringen fra Mads Frost Bertelsen, som har holdt foredrag om emnet flere gange blandt andet i USA. PR-folkets frygt Det er Mads Frost Bertelsens erfaring, at langt de fleste amerikanske dyrlæger sagtens med deres biologiske og rationelle briller kan se, at naturlig reproduktion er den bedste måde at gøre det på. Men næsten alle de amerikanske zoo-dyrlæger, han taler med, fortæller, at de aldrig ville kunne arbejde på den måde.

Direktøren eller PR-folkene ikke vil acceptere det og frygter, at offentligheden vil reagere. Her mener Mads Frost Bertelsen, at der skal fokus på dialog og information til offentligheden. Personligt har han kun mødt

forståelse, når han har fortalt gæster og udenlandske dyrlæger om den skandinaviske metode i avlsarbejdet, som indebærer, at raske såkaldte overskudsdyr må aflives. »Men jeg har mødt mange amerikanere, som ikke kunne forstå det. Vi skal bare huske, at vi ikke uden videre kan tænde og slukke for dyrenes frugtbarhed. Hvis først vi har stoppet reproduktionen, er den meget svært at få i gang igen,« siger han.

Mads Frost Bertelsen har selv oplevet, hvor vanskeligt det kan være. Under sit residency-forløb i Canada arbejdede han med en stor gruppe bisoner og wapitihjorte. Her var man bange for at slå ungdyrene ihjel –det var politisk følsomt.

Derfor blev hanner og hunner skilt ad. »Da de så efter et par år lukkede hanner og hunnder sammen igen, blev kun halvdelen drægtige, og af dem fik halvdelen fødselsbesvær og kunne ikke selv føde.

Det hænger sammen med, at jo ældre de bliver, jo større kalve får de, og hvis kroppen ikke er ”fulgt med”, er dyrene ikke klar til det. De er simpelthen ude af træning. På lang sigt vil det sige, at populationen uddør,« siger han.

FAKTA • Ingen præventionsmidler er gode i zoo • Adskillelse af hanner og hunner Adskillelse kan resultere i øget forekomst af dystoki og i, at hunnerne udvikler kræftknuder og cyster. Særligt hunner blandt elefanter og næsehorn tager skade af den massive østrogenpåvirkning. Under naturlige forhold ville en hunelefant have en enkelt brunstperiode i løbet af to år, men adskilt fra hannen får hun en hver 16. uge. Næsehornet kommer i brunst hver anden måned. Derfor får et næsehorn, der lever adskilt fra hannen i fem år 30 gange østrogenpåvirkning. Hos de fleste andre dyr ses ikke på samme måde en farlig tilstand, men livmoderens overflade bliver uimodtagelig, og de kan ikke længere få unger.

• Progesteronimplantater Progesteron-implantater er forbundet med øget forekomst af pyometra og mammacancer. Reversibiliteten har vist sig at være ringe.

• GNRH-præparater Også de nye GNRH-præparater har vist sig at volde problemer. Selvom der endnu er begrænset data til rådighed, har de vist sig at være langt mindre reversible end antaget, og de er muligvis forbundet med øget forekomst af dystoki hos de dyr, der faktisk genoptager cyklicitet.

DYRLÆGEN • 3/2015

19

Forbud mod dyresex afspejler et ændret syn på dyr Det nye forbud mod dyresex bunder ikke i en faglig vurdering af konsekvenser for dyrenes velfærd. Forbuddet er samtidig et tegn på, at danskerne betragter dyr som barnlige væsner med pels. Det er et dyresyn, som Peter Sandøe er bekymret for.

DYREETISK KLUMME

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet ette er den 27. i en serie af klumD mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

20

DYRLÆGEN • 3/2015

Folketinget vedtog 21. april i år en ændring af Dyreværnsloven, som betyder, at det fra 1. juli er forbudt for mennesker ”at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr”. Straffen for overtrædelse af dette forbud er bøde eller fængsel op til fire måneder.

Der bliver dog i samme åndedrag indført en vigtig undtagelse, idet forbuddet ikke omfatter handlinger, som udføres ”i forbindelse med avl og reproduktion, dyreforsøg eller af andre lignende berettigede grunde”.

Det afgørende er således det seksuelle motiv, hvilket kommer klart til udtryk i bemærkningerne til lovforslaget, ifølge hvilke den forbudte handling ”skal have haft et seksuelt præg og være af en sådan karakter, at den vil være egnet til at vække eller tilfredsstille menneskets seksuelle drift”.

Bemærkningerne til lovforslaget er særdeles omhyggelige i deres beskrivelse af hvilke handlinger, der vil være omfattet af forbuddet. For eksempel nævnes, at forbuddet også omfatter, ”at dyr oralt stimulerer menneskets kønsorgan eller andre erogene zoner”. Hvis altså en person vælger at smøre sine kønsorganer ind i leverpostej og med henblik på seksuel pirring lader en hund slikke leverpostejen af, så vil personen ifølge det netop vedtagne forbud være hjemfalden til op til fire måneders fængsel.

Dårlig argumentation I det konkrete tilfælde vil det være svært at argumentere for, at hunden har været udsat for mishandling i dyreværnslovens forstand, eller at den på anden måde har været udsat for noget, der velfærdsmæssigt set er betænkeligt. Handlingen synes at kombinere to ting, der normalt forbindes med positiv velfærd for en hund, at spise leverpostej og at slikke sin ejer, og det er svært at få øje på noget i situationen, som fra hundens synsvinkel kan være forbundet med ubehag eller anden form for reduceret velfærd.

Fødevareminister Dan Jørgensen, som står bag lovforslaget, hævdede dog ved forslagets fremsættelse i Folketinget, at dets formål er “at sikre dyrs velfærd bedst muligt”. I medierne har han efterfølgende igen og igen fremført to argumenter til fordel for forslaget.

Det første er, at dyret ikke kan sige fra.

Præmissen for dette argument er dog i en vis forstand åbenlyst forkert: Dyr kan ved deres adfærd vise, hvis de føler angst, smerte eller anden form for ubehag ved ting, som mennesker gør ved dem. I en anden forstand er præmissen selvfølgelig trivielt sand: Dyr kan ikke tale og kan derfor heller ikke sig ”nej”. Men tager man det argument alvorligt, så er det jo alt, hvad vi forsøger at gøre i forhold til dyr, som bliver et problem, og mere specifikt bliver det svært at forstå, hvorfor det fortsat skal være tilladt for mennesker at blande sig i dyrenes reproduktion, når det sker af, hvad der i loven kaldes ”berettigede grunde” (hvor der faktisk kan forekomme en del, som påvirker velfærden negativt).

Et nej tak til dyresexturister Det andet argument er, at en række lande omkring os, herunder Sverige, Norge, Holland og Tyskland har indført forbud mod dyresex. I lyset af dette ser Dan Jørgensen en fare for vores internationale image, idet forskellige medier i de nævnte lande ynder at fremstille Danmark som et paradis for dyresexturister. Samtidig må man dog sige, at det på trods af voldsom interesse for emnet fra en række mediers side ikke er lykkedes at finde nogen nævneværdig evidens for, at der skulle eksistere danske dyrebordeller eller lignende. Og når det drejer sig om andre moralsk ladede emner, som for eksempel behandling af indvandrere, plejer det ikke at være nogen stor bekymring hos danske politikere, hvordan de ser på os i for eksempel Sverige.

Et motiv, som tydeligvis spiller en rolle

Dansk Folkeparti har i høj grad været med til at bære opfattelsen frem, om at dyr er uskyldsrene barnlige væsner, der skal beskyttes mod menneskers perverterede seksuelle kultur. På plakaterne, som er fotograferet i september 2014, bruges billedet af en lille hund til at understrege partiets budskab om “tryghed og tillid”.

for en del af de mange politikere, som denne gang, uden at der er kommet et eneste nyt argument på bordet, har valgt at stemme for et forbud mod dyresex, er ønsket om at lukke en flanke i forhold til Dansk Folkeparti. Siden 2005 har det været en mærkesag for partiet at få et forbud mod dyresex, og partiet har fremsat forslag herom i Folketinget ikke mindre end fire gange. Hver gang er forslaget blevet stemt ned af et bredt flertal med henvisning til, at dyresex allerede var forbudt i det omfang, det førte til skade for nogen – ikke mindst via dyreværnslovens generelle paragraffer.

Det har dog haft en pris at stemme imod et forbud mod dyresex, idet Dansk Folkeparti med støtte fra forskellige græsrodsorganisationer har formået at skabe en klar folkelig opinion til fordel for et forbud. Socialdemokratiets dyrevelfærdsordfører, Orla Hav, var således prisværdig ærlig, da han blev interviewet om emnet til Radio 24/7 og blankt indrømmede, at der ikke er noget fagligt belæg for et forbud. Han tilføjede: »Vi bliver jo tillagt, at vi skulle gå ind for dyresex, hvis vi er imod et egentligt forbud, og den argumentation kan vi ikke vinde. Så kan vi lige så godt sige: Okay, hvis det er et stort ønske, så får man det efterkommet«.

moralske problem ved dyresex blev set som, at mennesket blev trukket ned på et dyrisk niveau. På den baggrund var det frem til midten af 1700-tallet ikke alene den menneskelige synder, men også dyret, der typisk blev straffet med døden.

Danskerne er dog i dag rimeligt tolerante, når det kommer til afvigende sex mellem voksne mennesker; og jeg tror derfor ikke, at de er vendt tilbage til fortidens restriktive seksualmoral. Derimod tror jeg, at der er sket en ændring i deres syn på dyrene. Mens dyrene i tidligere tiders kristne moral stod for det syndige og lastfulde, som vi mennesker skulle holde os på afstand af, så synes forholdet nu derimod at være vendt på hovedet. Dyrene opfattes i dag af dem, der ønsker et forbud mod dyresex, som nogle uskyldsrene, barnlige væsner, der skal beskyttes mod menneskers utæmmelige begær. Det er altså den uskyldige natur, som skal beskyttes mod menneskers perverterede seksuelle kultur.

Om man skal glæde sig over denne udvikling er delvist en holdningssag; men personligt er jeg meget bekymret for en udvikling, hvor dyr ikke længere bliver opfattet som dyr, men som små børn med pels på.

Ændret syn på dyr Det store spørgsmål er på den baggrund, hvorfor et forbud mod dyresex har fået så stor folkelig appel. Man kunne forledes til at tro, at befolkningen gerne vil tilbage til tiden før 1930, hvor dyresex på linje med blandt andet homoseksuelle akter var forbudt i henhold til straffeloven.

Datidens forbud bundede i et religiøst betinget moralbud om, at mennesket skulle afholde sig fra seksuelle handlinger, der ikke tjente forplantningen – ”Omgængelse, som er imod Naturen”, som det hed i Christian den femtes Danske Lov fra 1683. Det

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 3/2015

10.02.12 10:09

21

»Ledere skal have mindre fokus på deadlines. I stedet skulle de bruge kræfterne på at sikre den gode proces, at medarbejderne har det sjovt undervejs, og at de holder motivationen,« siger Steffen Stræde, adm. direktør i Københavns Zoo.

22

DYRLÆGEN • 3/2015

Motivation som ledelsesstrategi Da Steffen Stræde blev adm. direktør i København Zoo for tre år siden, besluttede han at ændre sin ledelsesstil. Lige siden har den zoologiske have hvert år givet et stadig større overskud både på trivselskontoen, bundlinjen og hos direktøren selv. Opskriften er motivation og tillid.

Af Mette Krogsgaard – Foto Lars Møller

De seneste 13 år har Steffen Stræde været adm. direktør i forskellige virksomheder. For den første direktørpost ramte ham som 35-årig. Den unge Steffen Stræde var effektiv, kreativ og struktureret og udformede metoder, som

gjorde ham i stand til at holde styr på alt i de virksomheder, han skulle lede. Og det gik godt – også selv da finanskrisen blev en modspiller.

Som direktør leverede han succes, vendte minus til plus og trimmede virksomhederne. Men den stramme og kontrollerende ledelsesprofil kostede på det

personlige plan, og derfor har Steffen Stræde i dag omlagt sin ledelsesstil markant. Ændringen skete efter finanskrisen.

Steffen Stræde havde gennemført en turn around af en industrivirksomhed, der skulle gøres klar til salg. »Det var nogle ekstremt krævende år.

Da isbjørnene i 2013 fik nyt hjem i København Zoo var det under parolen 'berigelse'. Projektet resulterede i seks meter dybt vand, et areal på 3.100 kvadratmeter og foderautomater, som flere gange dagligt kaster levende fisk ud over bassinet. Gæsterne blev beriget ved at komme helt tæt på den store hvide bjørn.

DYRLÆGEN • 3/2015

23

Og da det hele var ovre, kunne jeg mærke, at det havde gjort noget ved mit menneskesyn,« siger Steffen Stræde, der for ofte tog sig selv i at se hullerne i osten, ligesom han tit følte negativ undren over de ansatte og deres indsats.

Derfor besluttede han sig for at ændre sin måde at være leder på. Det skete i forbindelse med, at han skiftede job og blev adm. direktør i København Zoo. Her var der mulighed for at begynde forfra. »Mit mål var, at jeg ville lede folk på en mere naturlig, positiv og behagelig måde,« siger Steffen Stræde.

Han begyndte derfor at sætte sig ind i den positive psykologi i forhold til både sit privatliv og ledelse generelt.

Og så gik han ellers i gang med at finde en ledelsestilgang, hvor det positive, det anerkendende og den personlige motivation blev det primære.

Gør op med dine stærke sider I sine tidligere lederstillinger havde Steffen Stræde udviklet en evne til at kunne håndtere mange opgaver på en gang. Noget var i hovedet, resten i Task Manageren. Alle igangværende opgaver i virksomheden var lagret hos ham som direktør. »Det var super effektivt! For jeg vidste til hver en tid præcis, hvor vi var med de ofte over 150 igangværende opgaver.

Jeg troede, at det var god service over for mine medarbejdere. Men faktisk lagde det et pres på dem, og nogle fik præstationsangst. For de vidste, at jeg altid var fuldstændig inde i alt,« siger Steffen Stræde, der på den måde kom til at trumfe de medarbejdere, som han i virkeligheden ville hjælpe.

Derfor har han lagt en helt anden ledelsesstil i Zoo. I stedet for faktuelle detaljer kan de ansatte i dag få noget helt andet hos direktøren, nemlig en god og tryg atmosfære, som gør, at de kan yde deres bedste. Steffen Stræde tillægger ikke længere milepæle og deadlines en afgørende betydning. Derfor er begge dele minimeret i København Zoo. »Deadlines genererer meget af den stress, der er i virksomheder. Men stort set alle deadlines er jo bare nogle, vi har sat.

Bortset fra skat, moms, fondsansøgninger og EU-afrapportering kan jeg ikke komme i tanke om en deadline, som ikke er vilkårlig. Management af deadline bliver en måde at udtrykke, at det er lederen, der bestemmer,« siger Steffen Stræde.

Nu ligger hans fokus derfor på at få

24

DYRLÆGEN • 3/2015

medarbejderne til at være mest muligt motiverede, fremfor om de leverer til en bestemt deadline. Steffen Stræde er helt overbevist om, at det vil give et bedre resultat. Metoden kalder han for idékultur, for han giver de ansatte mulighed for at udvikle ideer, som er båret af deres passion og motivation. Ideer som medarbejderne selv får mulighed for at indføre i den zoologiske have umiddelbart efter.

Væk fra mikro-management Før Steffen Stræde og de ansatte gik i gang med den nye ledelsesstil i Zoo, gik snakken på, hvornår man kunne yde en ekstra indsats. For hvor skulle timerne komme fra? Den snak er i dag forstummet.

Motivationen har taget livet af timetælling og millimeterdemokrati. »Alt det der mikro-management hører jeg aldrig, efter vi har indført idékulturen, hvor folk jo har en masse projekter, som de brænder for at realisere. Der er stor forskel på, om det er passion eller timetælling, der er det første tema, man møder, når nye projekter sættes i gang.

I dag bliver opgaverne bare løst, og så finder vi ud af alt det andet,« siger Steffen Stræde.

Demotiverede medarbejderne kan ifølge zoo-direktøren være udtryk for, at der er så mange begrænsninger i et dårligt arbejdsmiljø, at medarbejderne hopper over, hvor gærdet er lavest. Sådan kan det hurtigt blive, hvis en medarbejder alligevel aldrig bliver anerkendt for det gode, han gør. »En arbejdsplads, hvor der ikke er tillid til de ansatte, udvikler en syg kultur. Hvis det er tilfældet, kan ledelsen ikke løse problemet med flere deadlines og regler.

Det kræver en kulturændring, som skal komme fra ledelsen,« siger direktøren, der ønsker, at Zoo opererer efter princippet ’Just enough structure to move on’. »Vi vil kun have lige præcis så meget bureaukrati, at vi har fuldstændig styr på grundforretningen. Så slipper vi idékulturen løs,« siger Steffen Stræde og opfordrer alle ledere til at se deres organisation igennem for det unødvendige bureaukrati, som han mener er i alle virksomheder.

Tillid til medarbejderne Men forudsætningen for tillidsbaseret ledelse er en tillidsvækkende leder. Derfor råder Steffen Stræde andre ledere til at udføre to vigtige øvelser dagligt. Den ene er at anskaffe sig en stor ’skidt-og-

pyt-kasse’. Den anden går på at stille sig selv dette samme spørgsmål om og om igen: »Hvor galt kan det gå?« Lederen skal nemlig være klar til at stoppe sig selv, inden hans ’sådan plejer vi ikke at gøre-svar’ ryger af sted til medarbejderen, lyder det fra Steffen Stræde.

I stedet skal ledere udvikle sig selv til naturligt at tro på, at medarbejderne gør deres bedste for virksomhedens bedste.

Nøglen er at flytte fokus. »Det handler om at træne sig selv til at se medarbejderen i et positivt lys, hvor

vi ellers ofte har en tendens til at være fejlfindere,« siger Steffen Stræde.

Han påpeger, at medarbejdere i mange virksomheder må betale for et enkelt fejltrin i flere år, efter at noget er gået galt på jobbet. Men på den måde er det svært at genvinde chefens eller kollegaernes tiltro – hvilket ifølge Steffen Stræde er det modsatte af tillid. »Det er en mistillidskultur, som er altødelæggende. Det kan virkelig klæbe til en medarbejder, men det er lige præcis det, lederen skal lægge væk, for ellers forurener det synet på medarbejderen. Hvis de laver

en fejl, så skidt og pyt med det. Vi retter den bare,« siger zoo-direktøren, der i to år har insisteret på tillid til havens ansatte.

I løbet af de to år har han ikke en eneste gang oplevet graverende fejl, som var uoprettelige blandt de over 200 gennemførte projekter. Heller ikke selvom han i udgangspunktet mente, at et projekt var en dårlig idé. »Min mening er ikke en facitliste. Det kan jo sagtens være, at medarbejderen har ret. Min rolle er at sørge for, at medarbejderen føler den størst muligt motivation og anerkendelse hver dag. Og hvis

»Problemet er, at vi ledere har brug for hele tiden at manifestere os, som dem der bestemmer. Så forudsætningen for at indføre tillidsbaseret ledelse er, at man hviler så meget i sig selv, at man kan slappe lidt af,« siger Steffen Stræde, adm. direktør i København Zoo.

jeg roser og viser ham tillid, så leverer han sandsynligvis endnu bedre resultater næste gang,« siger Steffen Stræde og slår sit mantra fast. »På den måde er det altid ægte og naturlig motivationen, der gør forskellen«.

DYRLÆGEN • 3/2015

25

Dårlige ideer er også velkomne I Københavns Zoo er torsdag en særlig dag. Det er nemlig der, de ansatte og adm. direktør Steffen Stræde mødes for at sætte medarbejdernes ideer i gang.

Af Mette Krogsgaard – Foto Lars Møller

I sine tidligere lederstillinger har adm. direktør i København Zoo Steffen Stræde i praksis været overdommer, når der skulle træffes beslutninger. For han var altid den, der havde det bedste overblik. I dag advarer han andre ledere mod den beslutningsform. I den københavnske have bliver der derfor jævnligt truffet beslutninger, som direktøren ikke umiddelbart

synes om. For hvis der er motivation og stemning for forslaget blandt medarbejderne, bliver det ført ud i livet.

Derfor er der flere gange blevet gennemført ideer, som Steffen Stræde var skeptisk over for. Men det, mener han, ikke er noget problem. For han har også måttet sande, at flere at de ’dårlige ideer’ viste sig at være langt bedre end hans egne oprindelige tanker om den pågældende idé.

»Hvis en ansat arbejder med forbedringer på dyreklinikken men hele tiden har i baghovedet, at chefen til sidst dømmer idéerne ude eller inde, så arbejder den ansatte kun inden for chefens tankeramme og rummelighed. Det begrænser jo idérigdommen og kreativiteten, hvis 40 mennesker blot skal gætte på og udføre én leders tanker,« siger Steffen Stræde, der hver torsdag deler penge ud til de projekter, som

Denne torsdag i februar bevilliges der penge til blandt andet lammeskind, så gæsterne i Naturbasen sidde kan sidde blødt.

26

DYRLÆGEN • 3/2015

Der går i gennemsnit tre uger fra et projekt vedtages på et torsdagsmøde, til det er gennemført. Samtidig bruger de ansatte 14 procent mindre på projekterne, end de får bevilliget.

DYRLÆGEN • 3/2015

27

Inden torsdagsmødet slutter, udskriver Steffen Stræde et beløb til de projekter, som medarbejderne har vedtaget. På den måde fik medarbejderne i tropeområdet 100.000 kroner til at ændre en del af anlægget. De havde selv udviklet ideen, og de gennemførte projektet på en weekend.

medarbejderne har med til det, de kalder Vilde Torsdage.

Små problemer kan frustrere Den Vilde Torsdag er opfundet, fordi Steffen Stræde ved, hvor ofte små irriterende detaljer kan vokse sig store hos medarbejdere, hvis der ikke tages hånd om dem. Men når årsbudgettet er lagt, kan det være svært for lederen at løse selv små problemer. Det kan medføre store frustrationer. »Jeg vil fjerne alle de små sten på vejen for mine ansatte, så de kan bevare motivationen og bruge deres kræfter fornuftigt. Men det er de ansatte, der beslutter, hvilke projekter, der skal gives penge til,« siger han.

Et eksempel fra Zoo er medarbejderen Allan, som i årevis ikke havde fået bevilliget en kaffemaskine til den del af haven, hvor han som den eneste holdt sine pauser. Han havde aldrig forstået, hvorfor han ikke kunne få en kaffemaskine, men budgetår og bureaukrati havde spændt ben for kaffen gang på gang. »Det kan jo ikke passe, at man har en

28

DYRLÆGEN • 3/2015

medarbejder, der står op om morgenen og ærgrer sig over den slags, inden han går på arbejde. Det er da for dumt,« siger Steffen Stræde om det allerførste projekt, som de ansatte en torsdag besluttede at gennemføre.

I dag er de mange små behov efterhånden dækket, og torsdagenes forslag er mere omfattende ændringer.

Pengene udleveres med det samme Alle Vilde Torsdage er åbne, så der er ingen invitationer, mails, vedhæftede filer og andre besværligheder. De ansatte møder op, når de har lyst og er på den måde med til at træffe beslutninger. »Det kan være helt rørende at se, hvordan vores folk bruger hinandens kompetencer, når de udvikler en ny idé. I dag er de så opmærksomme på, hvad deres kolleger kan, at de virkelig kommer til bunds med projektarbejdet. Derfor er mange af torsdagenes projekter stort set flyveklare, når de bliver præsenteret,« siger Steffen Stræde om resultatet af to års arbejde med idékultur, tillid og positiv psykologi i Zoo.

På den måde udvikles ideer fra havens 400 medarbejdere på ugentlig basis. De ansatte har ikke mødepligt til torsdagsarrangementet, men hvis de gerne vil have penge til et projekt, er det især her, det sker. Når de ansatte er blevet enige om, hvilke projekter der skal have penge denne torsdag, udskriver Steffen Stræde et bilag til idémanden, der så får overført pengene til sin private konto.

Efterfølgende afleverer den pågældende medarbejder kvitteringer på økonomikontoret. På den måde er arbejdsgangen enkel, og projekter gennemføres på gennemsnitligt tre uger.

Projekterne er klar til start, når de ansatte præsenterer dem på torsdags-møderne. Det er en del af aftalen, at håndværkerpriser og materialeudgifter er med i den anslåede pris, ligesom idémandens mellemleder og teknisk afdeling er blevet hørt.

I løbet af de seneste to år er der udskrevet bilag på alt fra 500 kroner til en kaffemaskine til 100.000 kroner, som skulle bruges til ændringer en del af havens tropeområde.

Medarbejdere sparede Zoo for 53 millioner kroner Da Den Arktiske Ring skulle forbedres i København Zoo, satte medarbejderne sig til tegnebrættet. Sammen fejede de et projekt til 55 millioner kroner af banen – og sikrede en besparelse på 53 millioner.

Af Mette Krogsgaard

22 interesserede ansatte mødte op til idémøde i København Zoo, da adm. direktør Steffen Stræde ville have medarbejderne til selv at udvikle et alternativt projekt-

forslag til Nordens området i Zoo. Der var brug for forbedringer for havens brunbjørne, moskusokser og ulve, og nu skulle medarbejdernes faglighed, iderigdom og passion i spil.

Ganske vist forelå der allerede en pro-

jektplan. Men prisen var 55 millioner kroner, og Steffen Stræde ville se, om de sammen kunne skabe et billigere alternativ. Et alternativ, der med en pris på under to millioner kroner, endte med at spare København Zoo for 53 millioner kroner.

Området Norden i København Zoo var et af de første resultater af den idekultur, som i dag er omdrejningspunktet for udviklingen på stedet.

Foto Frank Rønholt.

DYRLÆGEN • 3/2015

29

De 22 Zoo-ansatte så det dyre projektforslag igennem og skrev endnu flere ideer på listen over ting, som det nye anlæg skulle indeholde. I tre timer udviklede de idéer og metoder, de fik fat på en illustrator og undersøgte, hvad de forskellige forslag ville koste at gennemføre. På den måde endte de med den anderledes attraktive pris. »Vi have fået 1,5 millioner kroner til at lave en ansøgning, der skulle skaffe os 55 millioner kroner til projektet. Men i stedet søgte vi om en halv million kroner og kunne så realisere alle vores ideer for Nordensområdet,« siger Steffen Stræde, der ikke var det mindste nervøs for, om projektet nu også ville være gangbart. »Jeg kunne se det for mig, og var aldrig i tvivl om, at de mange idéer, medarbejderne havde udviklet, ville virke,« siger han om projektet, der

opfylder alle de punkter, som den første store projektplan indeholdt – og mere til.

Ombygning i etaper For eksempel havde medarbejderne sørget for, at området ikke skulle omdannes til en stor byggeplads i to år. De ansatte valgte nemlig, at ombygningen skulle tages i etaper, og derfor har der været plads til både dyr og gæster under ombygningen.

En betydelig forbedring for en af Danmarks største oplevelsesvirksomheder. »Vi detailplanlagde ikke hele processen fra begyndelsen, så undervejs har medarbejderne også truffet mange beslutninger,« siger zoo-direktøren, der hvert år har øget både overskud på bundlinjen og i trivselsundersøgelsen for de ansatte i den gamle københavnske have.

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

Zoo-direktør Steffen Stræde foran en tegning af det, der bliver det største medarbejderdrevne projekt hidtil. Området skal være et lille Tasmanien med blandt andet pungdjævle, grå kæmpekænguruer og den bjørnelignende wombat.

Foto Lars Møller.

30

DYRLÆGEN • 3/2015

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

DYRLÆGEN • 3/2015

31

Stamceller og anden regenerativ led-behandling af hunde med osteoartrose Selvom det endnu er sparsomt med publiceret evidens på området, kan regenerativ intraartikulær behandling på hunde være et muligt alternativ til aflivning.

Science, Surgery, Faxe Dyrehospital, effekt på nogle af patientener, og alle tre er de opmærksomme på, at ikkesystematiske kliniske observationer kan være behæftet med bias. Forfatteren af denne artikel er dog af den holdning, at hvis behandlingen er et alternativ til en aflivning, bør den tilbydes. En mere radikal behandlingsform, som udskiftning af led, har humant vist sig at være forbundet med smerter hos cirka halvdelen af patienterne helt op til et år efter.

blot fik injiceret placebo blev fulgt i en måned, og fire af disse blev efterfølgende behandlet og fik det ligeledes bedre. Claus Sloth har behandlet omkring 160 skulderled samt 40 henholdsvis albue-, knæ- og haseled i faldende antal. I 2005 præsenterede han på SDF’s årsmøde data for i alt 31 led, fordelt på 21 hunde og en kat. 66 procent af ejerne vurderede, at behandlingen havde været god eller meget god, og de 22 patienter havde været fulgt fra halvanden til 17 måneder.

Ekstracellulær matriks Ekstracellulær matriks, også kaldet scaffold på engelsk, er det skelet, hvori celler kan indlejres. Den ekstracellullær matriks muliggør altså genopbygning af væv. Den kommercielt tilgængelige ekstracellulær matriks (ACeLL) består af en række cytokiner, vækstfaktorer, kollagen, proteoglycaner og glycoproteiner. Produktet høstes fra svineblærer og har været anvendt humant til regeneration af hud, kar, blære, esophagus og muskulotendinøst væv.

Produktet indeholder ikke celler, hvorfor det ikke udløser et immunrespons fra recipienten. Der foreligger en randomiseret blindet klinisk afprøvning af produktet på hunde med hofteledsarthrose. De 20 forsøgspatienter blev rekrutteret i praksis og blev vurderet på parametrene smerte, halthed og ekstension af hofteled.

Afprøvningen viste, at der var en statistisk signikant forbedring på alle parametre hos de ti behandlede hunde i den fem måneder lange forsøgspeIllustration af ledbehandling med MSC sammmen med ekstracellulær matriks. (Witworth og Banks 2014). riode. De ti kontrolhunde, som

Blodpladeberiget plasma Platelet rich plasma er, som navnet antyder, plasma med indhold af blodplader. Til forskel fra ekstracellulær matriks udvindes produktet fra patienten selv. Produktet indeholder ligesom ekstracellulær matriks cytokiner og vækstfaktorer, men derudover indeholder det også blodplader, som producer disse signalstoffer.

I Danmark har produktet PRP, som slet og ret er en forkortelse for platelet rich plasma, været anvendt af Ken Lindeblad på få hunde. Han har hidtil brugt produktet intraartikulært men ønsker også at anvende det til ligamentskader og andet.

Produktet med navnet ACP, som står for autologous conditioned plasma, har Lars Langerhuus anvendt i hase-, albue- og knæled på ti hunde.

Begge produkter udvindes fra patientens eget blod ved hjælp af systemer, som koncentrerer vækstfaktorer, cytokiner og blodplader. Det går så hurtigt, at det udvundne produkt kan injiceres i patienten i samme sedation. Effekten af behandlingerne menes at kunne optimeres ved gentagne injektioner.

Humant findes en metaanalyse, der er en samling af kliniske afprøvninger, som konkluderer, at PRP er bedre en såvel placebo som hyaluronsyre i knæled målt på

Af Irene Krøjer Hansen, dyrlæge, Master of Companion Animal Clinical Science, Surgery

Regenerativ intraartikulær behandling på hunde blev påbegyndt i Danmark for cirka 15 år siden af Claus Sloth, dyrlæge, Skovshoved Dyreklinik. Andre henvisningsdyrlæger er efterfølgende også begyndt at benytte denne behandlingsform. Det er fortsat sparsomt med publiceret evidens på området, men som Lars Langerhuus, fagdyrlæge, GP. cert. small animal surgery, Århus Dyrehospital, udtrykker det, så kan der være alt at vinde ved denne type behandling, der ofte anvendes som en sidste mulighed.

Inden behandling informeres ejerne altid om den begrænsede dokumentation. Ligesom sine ovennævnte kollegaer oplever Ken Lindeblad, fagdyrlæge, Master of Companion Animal Clinical

32

DYRLÆGEN • 3/2015

smerter og funktion. Dog nævner metaanalysen også, at afprøvningerne har en høj sandsynlighed for bias.

Der er endnu ikke publiceret data for hund, heller ikke fra Danmark. Ovennævnte behandlingsformer koster nogenlunde det samme som en røntgenundersøgelse; en sedation, medicinen og et honorar.

Der har været arbejdet med lignende produkter udvundet fra patienternes fedtvæv. Eftersom det kræver kirurgi, forarbejdning i et eksternt laboratorium, og yderligere en sedation til at injicere stoffet, er et sådant produkt ikke tilgængeligt kommercielt.

Vi hjælper dig med dine dyreforsikringer Ring direkte til dit lokale ombud.

Vi dækker også om søndagen!

Tre typer stamceller Der findes tre typer af stamceller. Stamceller fra embryoner (ECS), som kan dele sig til alle typer af væv.

Mesenchymale stroma-celler (MSC), hvis funktion er at opbygge og vedligeholde væv høstet fra voksne individers knoglemarv, fedt eller andre typer af væv. Endelig findes der induced pluripotent stem cells (iPSC), som er høstede differentierede celler, eksempelvis fibroblaster, som får delingskapaciteten genindført med et viralt genom.

På nuværende tidspunkt anvendes ECS fra hund ikke kommercielt. De har vist sig vanskelige er at dyrke in vitro, ligesom deres vækstkrav ganske forskellige fra murine og humane embryonale stamceller. Endvidere er ESC vanskelige at styre, fordi de har kapaciteten til at danne alle typer af væv. De kan derfor danne en vævstype, som ikke er ønsket på et givent sted, ligesom man risikerer, at de danner tumorvæv. Der findes equint ECS til kommerciel brug. iPCS er ligeledes ikke tilgængeligt kommercielt, fordi cellerne med deres tilførte virale DNA har potentiale til at mutere og danne uønskede vævsformere. Dog har denne type stamceller pt. en berettigelse i form af in vitro afprøvning af medicin.

Den mest lovende type af stamceller til behandling af osteoartritis hos hund er derfor MSC. For det første fordi disse ikke har potentiale til ukontrollabel vækst, hvilket også er blevet efterprøvet ved gentagne injektioner på hunde in vivo. Cellerne er immunologisk privilegerede, fordi de mangler MCH II, som står for antigenpræsentation og medfører derfor ikke en reaktion fra recipientens immunforsvar. Endvidere udskiller MSC antifibrotiske, anti-apoptotiske, bactericidale og pro-angiogene faktorer. Det tager tre til seks uger, fra man har høstet væv, eksempelvis knoglemarv, fra en patient, til man har det færdige MSC-produkt til injektion i leddet.

Behandling med MSC Der foreligger tre studier med hunde som forsøgsdyr, hvor MSC er blevet injiceret i henholdsvis hofte og albueled. Her sås en klinisk subjektiv forbedring efter henholdsvis tre og seks måneder. De to studier omfattede 14 og 21 hunde, og ingen kontrolgruppe. I et studie, hvor otte hunde blev behandlet med MSC i hofteleddet og fem hunde med placebo, indgik foruden den subjektive vurdering også en vurdering af hundene på force plates. Her var peak vertical force og vertical impulse signifikant forbedrede hos de behandlede hunde.

Maibritt Høj Clausen 26 24 24 23 Herning

Karina Didriksen 29 26 66 33 Lolland-Falster

Gitte Wangberg 28 71 92 78 Fyn

Marianne Lindgreen Møller 20 61 39 09 Nordsjælland

Er du vores nye ombud?

Vi søger nye kollegaer!

Ring på 23 88 14 66

www.agria.dk

Der foreligger ikke histologiske studier på hund, som kortlægger, præcis hvad der sker i leddene efter injektion af MSC. På mus, rotte, marsvin, kanin, ged, minipig og hest har man fundet, at MSC-cellerne ikke går ind og reparerer den ødelagte ledbrusk på osteoartrose patienterne.

Dog er der set ny vækst af en menisk på en meniskektomeret ged, ligesom MSCcellerne har lejret sig i ledvæsken og fatpad i knæled.

MSC har en chondroprotektiv effekt, fordi cellerne undertrykker cytokinet tumour nekrose faktor (TNF)-, som er inflammatorisk og matrix metalloproteinase (MMP)-1, som nedbryder proteoglycaner i brusk.

Effekten efter injektion med MSC må forventes at vare et sted mellem seks og ti måneder. Hundene fra det tidligere nævnte hofteleds-studie blev scoret både efter seks og ti måneder, og scoren var dårligere efter ti måneder end efter et halvt år.

Studier på mus, kaniner, geder og heste virker lovende i forhold til, at MSC kan danne led brusk, hvis det injiceres sammen med hyaluronsyre og en ekstracellulær matriks, der kan fungere som skelet

for chondrogenesen. En brusk defekt på caput femoris af en hund er blevet repareret med en sådan behandling. Hvad der end måtte være af inkongruens eller instabilitet i leddet skal dog behandles først, hvis denne genopbygning, på engelsk tissue engineering, skal have effekt på lang sigt.

Der er ikke tilgængelige kommercielle MSC-produkter til hunde endnu. Men på internettet findes opslag, hvor veterinære hospitaler ønsker at rekruttere hunde til studier, hvor produkterne anvendes.

Tak til dyrlægerne Claus Sloth, Ken Lindeblad og Lars Langerhuus, fordi de har taget sig tid til at besvare spørgsmål om deres avancerede behandlinger af osteoarthrose.

Borjesson DL, Hayashi K, Russell P, Murphy CJ 2013: Safety and immunomodulatory effects of allogeneic canine adipose-derived mesenchymal stromal cells transplanted into the region of the lacrimal gland, the gland of the third eyelid and the knee joint.

Cytotherapy. 2013, 15, 12, 1498-510.

Rose W, Wood JD, Simmons-Byrd A, Spievack AR 2009: Effect of a Xenogeneic Urinary Bladder Injectable Bioscaffold on Lameness in Dogs with Osteoarthritis of the Coxofemoral Joint (Hip): A randomized, Double Blinded Controlled Trial. Intern J Appl Res Vet Med 7, 1, 13-22.

Vilar JM, Batista M, Morales M, Santana A, Cuervo B, Rubio M, Cugat R, Sopena J og Carrillo JM 2014: Assessment of the effect of intraarticular injection of autologous adipose-derived mesenchymal stem cells in osteoarthritic dogs using a double blinded force platform analysis. BMC Veterinary Research 10, 143-149.

Whitworth DJ og Banks TA 2014: Stem cell therapies for treating osteoarthritis: Prescient or premature.

The Veterinary Journal 202, 416–424.

Yang Q, Peng J, Lu SB, Guo QY, Zhao B, Zhang L, Wang AY, Xu WJ, Xia Q, Ma XL, et al.2011: Evaluation of an extracellular matrix-derived acellular biphasic scaffold/cell construct in the repair of a large articular high-load-bearing osteochondral defect in a canine model. Chinese Medical Journal 124, 3930–3938.

Anvendt litteratur Cuervo B, Rubio M, Sopena J, Dominguez JM, Vilar J, Morales M, Cugat R og Carrillo JM 2014: Hip Osteoarthritis in Dogs: A Randomized Study Using Mesenchymal Stem Cells from Adipose Tissue and Plasma Rich in Growth Factors. Int. J. Mol. Sci. 15, 13437-13460.

Park SA, Reilly CM, Wood JA, Chung DJ, Carrade DD, Deremer SL, Seraphin RL, Clark KC, Zwingenberger AL,

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

Når din tid er for dyr!

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration af Vetvision

Dyrlægernes IT-løsning Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke mindst fakturering.

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.

Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM

Hund og Kat:

Hest:

• E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. info@novasoft.dk, www.novasoft.dk Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen, Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

34

DYRLÆGEN • 3/2015

·

Swipp dig ind i fremtiden Det ligger i tiden, at der er færre og færre kontakter i omløb i samfundet. Derfor er vores klare anbefaling til dyrlæger og deres kunder, at de skal på Swipp, så kunderne kan betale via mobiltelefonen.

Swipp er fremtiden som betalingsmiddel. Overalt i samfundet bliver kontanter mere og mere sjældne. Det gør de også rundt omkring hos landets dyrlæger. Og dyrlægen med praksis i Svendborg har ikke lige en Lån & Spar i nærheden, hvor pengene kan lægges i en døgnboks. Men det er ikke et problem, hvis dyrlæge og kunde begge har Swipp, så pengene kan overføres via mobiltelefonen.

Som dyrlægernes bank, så behøver det slet ikke være et problem, at Lån & Spar ikke har døgnbokse på hvert er gadehjørne. For her kommer Swipp ind i billedet. Det er en let måde at overføre penge til andre og til at betale med i butikker. I dag er det nemlig både blevet dyrt og besværligt at håndtere kontanter.

For Lån & Spar er dyrlægernes bank.

Vi kender jeres branche med over 100 dyrlæger som kunder.

Gør kunderne til swippere Swipp er nemt at bruge som dyrlæge, fordi det er et supplement til kort og kontanter. Ingen kontonumre, ingen NemID-engangskode eller byttepenge, der gør det besværligt for dig selv eller kunden. For med Swipp Erhverv kan din forretning modtage betaling fra kunderne med en smartphone.

Tilmeldingen er også simpel. Det sker i din netbank eller mobilbank – og du kan tilknytte flere mobilnumre på det samme kontonummer.

Så det klare råd fra Lån & Spar er, at du selv skal tilmelde dig Swipp og få dine kunder til at gøre det samme. Kunden skal bare indtaste jeres mobilnummer

og beløbet. Kunden får så navnet på praksissen og kan godkende betalingen.

Du har pengene på din konto med det samme eller senest bankdagen efter kunden har godkendt betalingen.

Du behøver ikke selv at bruge en smartphone til Swipp Erhverv, for det eneste krav er, at telefonen kan modtage SMS’er.

Der kan betales – eller swippes – op til 10.000 kroner om dagen, så de fleste dyrlægeregninger kan klares ad den vej.

Swipp er et samarbejde mellem omkring 81 pengeinstitutter landet over.

Der er altså mange pengeinstitutter og mange swippere og potentielle swippere derude.

Når du bliver kunde i dyrlægernes bank Når du bliver kunde i dyrlægernes bank, Lån & Spar, og der ikke lige er en filial i nærheden, kan du sagtens komme af med dine kontanter.

Der vil selvfølgelig altid være kunder, der insisterer på at betale med kontanter, og derfor vil nogle dyrlæger få kontanter liggende. Her er vores råd, at du som dyrlæge kan udstede et girokort til dig selv på det beløb, som du har modtaget kontanter i. Lad os sige, at det er 20.000 kroner.

Så tager du på posthuset og betaler girokortet med de 20.000 kroner i kontanter, som du gerne vil af med.

Men det lange seje træk er at få kunderne til at swippe, så besøgene på posthuset med kontanter bliver færre og færre. Swipp er fremtidens betalingsmiddel – også i dyrlægebranchen.

ØKONOMI

Kristian Ebdrup Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 3/2015

35

»Hestene har det godt. De bliver striglet og kommer på fold hver dag, og de har ikke ondt, når vi bruger dem i projekterne,« understreger hjerteforsker Rikke Buhl.

Heste og mennesker deler hjertelidelser Når det kommer til hjertelidelser, er hesten et enestående forsøgsdyr. Ligesom mennesker kan heste få hjerteflimmer, og toptrænede heste kan også pludselig falde døde om, som det ind imellem sker for unge topatleter. Det fortæller dyrlæge og professor Rikke Buhl, en af verdens førende forskere i hestehjerter.

Af Mette Krogsgaard – Foto Mikal Schlosser

Heste er et usædvanligt forsøgsdyr inden for videnskaben. Men hestens hjerte er en enestående model for menneskehjertet, når der skal forskes i blandt andet hjerteflimmer. For i modsætning til andre pattedyr lider både mennesker og dyr af sygdommen.

36

DYRLÆGEN • 3/2015

Danske Rikke Buhl, dyrlæge, ph.d. og professor på Københavns Universitet, er blandt verdens første forskere til at inddrage heste i forskning i menneskehjertet. Senest er hendes og forskerkollegernes arbejde med den nye dyremodel blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Heart Rhythm. Det var en vigtig

milepæl for den danske dyrlæge, som har forsket i hestehjerter i 15 år og til daglig har sin gang på Institut for Produktionsdyr og Heste i Taastrup. »Fremadrettet kan vi bruge vores dyremodel til at teste nye lægemiddelstoffer, fordi hestehjertet minder så meget om menneskets. Derfor kan vi tillade os

at prøve nogle stoffer, som vi ikke lige ville lægge ud med at give Hr. Hansen mod hjerteflimmer,« siger Rikke Buhl om årsagen til, at hun i årevis har arbejdet for at få hesten anerkendt som dyremodel i forhold til hjertesygdomme hos mennesker.

Når heste får hjerteflimmer præsterer de dårligere, end de plejer, fordi de bliver trætte. Det samme gælder for mennesker.

Men mennesker har også en større risiko for at få blodpropper og slagtilfælde, hvis hjertet flimrer. Mellem 10 og 20 procent af alle mennesker udvikler sygdommen, som spås at blive et endnu større problem i fremtiden, fordi den gennemsnitlige levealder er stigende. Det er nemlig særligt hos ældre mennesker og topatleter, at hjerteflimmer sætter ind.

Blandt heste ses hjertelidelsen hos mellem to og fire procent, men den rammer primært de hårdt trænede sportsheste.

Derfor tager Rikke Buhl i sine forskningsprojekter udgangspunkt i tidligere travheste. For lidelsen udspringer fra det, som hun kalder atlethjertet.

Svær at forstå – svær at behandle Hjerteflimmer er en lidelse, der både er svær at forstå og vanskelig at behandle.

Hvor forskning i forhold til den store hjertedræber hos mennesker, blodpropper, efterhånden er ganske langt, er hjerteflimmer stadig et mysterium – både når det gælder mennesker og heste. Spørgsmålene er mange, for ingen ved helt, hvorfor nogle udvikler sygdommen, eller hvordan den kan behandles. »Vi forstår ikke den tilbundsgående mekanisme bag udbredelsen af hjerteflimmer. Det begynder med, at nogle celler i forkamrene pludselig bliver autonome og ikke længere følger den pacemaker, der sidder i hjertet. Autonomien kan sprede sig, men vi ved ikke helt hvordan. Så vi kender ikke sygdomsudviklingen i detaljer, og derudover har vi svært ved at behandle den,« siger Rikke Buhl.

En behandlingsmulighed er at lukke for nogle af hjertekanalerne – kaliumkanaler og natriumkanaler – og på den måde tvinge hjertet til at slappe af. Men det kan være en farlig metode.

»Hvis vi lukker hjertekanaler, er problemet, at det ikke kun virker i hjertets forkamre. Det påvirker også de store hjertekamre – hjerteventriklerne. Man kunne ønske sig bare at give en meget høj dosis af medicinen, så hjerteflimren lukkes ned.

Men patienten risikerer at dø af hjertestop, fordi hjerteventriklerne kommer ud af takt. Medicinen er derfor for farlig til, at man kan bruge den i en dosis, der virker,« konstaterer hun.

Alternativet har de seneste mange år været ablation, hvor kirurgen brænder hjertekamrenes overflade og på den måde bryder de autonome cellers egne baner.

Men ifølge Rikke Buhl er det ikke altid en effektiv behandling. Samtidig er det en stor operation, som kan tage meget lang tid, og ofte må operationen gentages flere gange.

Kombination med bandlyst stof På Universitetshospitalet i Tåstrup har Rikke Buhls team af forskere fokus på forskellige kombinationsbehandlinger. Det er behandlinger, hvor der indgår stoffer som

DYRLÆGEN • 3/2015

37

dofetilid og ranolazin, der begge kan være farlige for mennesker, fordi stofferne skal gives i så høj en dosis, at mennesket risikerer at få hjertestop.

Men med en kombinationsbehandling, hvor de potentielt farlige stoffer gives i en lavere dosis sammen med andre virksomme stoffer, håber forskerholdet på at finde en løsning, som både kan få hjertet til at holde op med at flimre og beskytte det mod at få hjerteflimmer igen. »En ting er jo at stoppe hjerteflimmer. Men hvis det begynder igen, så snart medicinen er ude af kroppen, så er effekten begrænset,« siger Rikke Buhl.

Forsøgene foregår ved, at forskerne fremprovokerer hjerteflimmer hos hesten for så at stoppe det igen. Derefter paces hjertet med små stød, som hesten ikke mærker. Her ser forskerne på, om hjertet er i stand til at bevare sin normale rytme trods de små stød, der ellers vil give et nyt anfald. »Den sidste del af forsøgene begynder i maj. Det ser indtil videre ud til, at hvis man kører ned til en tredjedel dosis af det stof, som vi ved er farligt for mennesker, så har det en god effekt, både når flimmer skal stoppes, og når hjertet efterfølgende skal beskyttes,« siger Rikke Buhl.

Den rigtige dyremodel En af forklaringerne på, at hjerteflimmer er så svær at forstå og behandle, kan være, at der først nu er en dyremodel med et hjerte, der har stor tendens til at flimre. De traditionelle dyremodeller er mus og rotter, kaniner og grise, geder og hunde,

men ingen af dem har tendens til hjerteflimmer i samme grad som hesten. »Man har brugt dyremodeller med hjerter, som på nogle måder slet ikke minder om menneskets. Deres hjerter skal derfor ofte stødes elektrisk i flere uger, for at der opstår hjerteflimmer.

Hvis man gør det på et menneske eller en hest, vil deres hjerter flimre meget hurtigt,« siger Rikke Buhl.

Det er dog ikke helt uproblematisk at bruge store heste som modeller. Selvom forskerne anvender de samme metoder som ved forsøg med grise og geder, er der udfordringer i forhold til udstyret, som ikke er gearet til de store nye dyremodeller. »Hesten er egentlig meget fredelig. Den står op spiser hø og mærker ikke, hvad vi laver. Men vi kan for eksempel ikke gennemlyse en hest, og det er en metode, som vi ellers ville bruge til at se, hvor katetrene ligger,« siger Rikke Buhl.

I stedet må forskerne trykmåle sig frem med en wire, som de kører gennem en blodåre og ind til hjertet. Spidsen af wiren er avanceret og kan blandt andet målet trykket og registrere hjertekardiogrammer, som er forskellige, alt efter om de er havnet i et forkammer, i hjertekammer eller et blodkar til lungerne.

Tidligere atleter i forskerstalden Det er tidligere travheste, som Rikke Buhl har i stalden. For det er de heste, der får hjerteflimmer, og det er dem, der pludselig falder døde om. Når hestene kommer til forskernes stald, har deres ejere egentlig besluttet sig for at aflive dem. Hestene er så hos forskerne i omkring seks uger, men de indgår kun i forsøg i tre af ugerne.

De pensionerede travere skal nemlig trænes til at stå stille i otte timer af gangen, og de skal vænnes til, at der er ledninger omkring dem. Samtidig skal de være fortrolige med, at maskiner og computere bipper og blinker. Det er et vigtigt element, fordi hestene ikke får beroligende medicin under forsøgene. »Vi bruger faktisk lang tid på at skabe den her fortrolighed med hestene, men travheste er meget velopdragne og venlige dyr,« siger Rikke Buhl, der kan have tre til fire heste i rotation af gangen.

Når en forsøgsdag er ovre, skal medicinen udskilles af hestens krop igen. Og derfor tager det syv dage, før hesten igen kan deltage i forsøg. Desværre tyder den nuværende forskning på, at behandlingen ikke umiddelbart bliver tilgængelig for hest. »På nuværende stadie skal vi brug så store mængder af lægemidlerne, at behandlingen ikke er relevant i forhold til heste med hjerteflimmer,« siger Rikke Buhl om prisen på den medicin, som ser ud til at kunne behandle hjertelidelsen hos mennesker og heste i fremtiden.

FAKTA OM HESTENS HJERTE • Hesten er det pattedyr, som har største hjerte i forhold til kropsvægten.

• Ved hårdt arbejde har hestehjertet en pumpekapacitet, der kan øges op til 16 gange.

• Til sammenligning kan mennesket øge dette med fire til fem gange.

38

DYRLÆGEN • 3/2015

Influenzavaccine med fuld service IDT Biologika er kommet til Danmark og introducerer firmaets influenzavaccine RespiporcFLU3 til grise. I forbindelse med lanceringen tilbyder firmaet hjælp til diagnostik.

RespiporcFLU3-vaccinen beskytter mod de tre subtyper af svineinfluenza, H1N1, H1N2 og H3N2, der for tiden er epidemiologisk relevante i Europa, og med vaccinen følger et tilbud om diagnostik.

Teknisk ansvarlig hos IDT Biologika i Danmark, Inge Larsen, der er fagdyrlæge i svinesygdomme, anbefaler, at man er særligt opmærksom på kronisk influenza og får diagnosticeret sådanne ikke-akutte tilfælde. »De typiske symptomer ved akut influenza er feber, hoste, ophørt ædelyst, næse- og tåreflåd. Men ved et endemisk forløb, hvor virus cirkulerer i besætningen, oplever man sjældent symptomerne i samme omfang. I disse situationer kan influenza optræde i varierende grad fra det, der opleves som enkelte fnysende grise i farestalden til mere utrivelighed ved pattegrisene.

Symptomer ved søerne kan være nedsat mælkeproduktion og farefeber,« fortæller Inge Larsen og påpeger, at længere tids mistrivsel bør diagnosticeres. IDT’s opdaterede diagnosticering vil fange alle de tre former for influenza.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Professor anbefaler vaccine Inge Larsen råder til, at søer bliver vaccineret, hvis der findes enten akut eller endemisk influenza i en besætning. Vaccinen reducerer virusmængden i lungerne og minimerer de kliniske symptomer forårsaget af infektionen. De dyr, der er vaccineret før dag 96, har fire måneders immunitet, mens dyr vaccineret efter dag 56 har seks måneders immunitet. Maternelle antistoffer kan påvises i pattegrise i op til 33 dage efter fødsel.

For fuld effekt skal søerne basisvaccineres to gange med tre ugers mellemrum, og den mest almindelige vaccinationsmetode herhjemme er at vaccinere søerne tre uger før faring.

Bundsolid Professionel Personlig

Ved IDT’s tilbud om blodprøveundersøgelse testes for både H1N1, H1N2, H3N2 og den pandemiske H1N1.

Har du en bank, der har specialiseret sig i dit fag?

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

DYRLÆGEN • 3/2015

39

I Tyskland bruger man oftere blitz-vaccination, hvor man vaccinerer hele so-besætningen på en gang – denne behandling udføres to, tre eller op til fire gange om året afhængig af besætningsstørrelse, sektionering, flytning af grise og øvrigt smittepres.

RespiporcFLU3 koster omkring 16 kroner per dosis, og økonomien er altid en overvejelse værd, fortæller Lars Erik Larsen, professor MSO fra Veterinærinstituttet på DTU, der har ansvar for overvågningen af sygdomme blandt dyr i Danmark. »Jeg synes, det er en god ide at have en forsikring i form af, at de yngre søer er vaccinerede. Det sammen gælder gylte og første- og andengangsfarende, som ofte har dårligere råmælkskvalitet,« mener Lars Erik Larsen.

Lavere forbrug af antibiotika Han påpeger, at selvom der stadig mangler fyldestgørende data på, hvor godt vaccinen beskytter pattegrise mod klinisk sygdom, anbefaler han alligevel, at man vaccinerer for at øge mængden af antistoffer i råmælken. Fagdyrlæge Inge Larsen bemærker desuden, at en vaccineret besætning vil være mindre modtagelig over for andre behandlingskrævende sygdomme, og at vaccination dermed kan bidrage til at sænke antibiotikaforbruget.

Lars Erik Larsen vurderer også, at omfattende influenzavaccinering hos svin vil kunne mindske risikoen for, at grise optræder som blandekar for nye influenza virus med pandemisk potentiale. »Ud fra et zoonotisk synspunkt ville man formentlig kunne nedsætte risikoen for, at der bliver dannet nye former for influenza, hvis alle vaccinerede alle aldersgrupper af svin, men det vil kræve mange ressourcer,« siger professoren.

Næsesvaberprøver eller blodprøver IDT er meget interesseret i udviklingen af influenza i Europa, derfor tilbyder de landbruget at analyserer prøver fra besætningerne på deres laboratorium i Tyskland. Diagnostikken består i enten at få påvist virus i næsesvaberprøver eller ved at få påvist antistoffer ved blodprøver.

Påvisning af virus i næsesvaberprøver kan være en smule vanskelig, idet grise, der er syge af influenza, kun udskiller virus i få dage, så her gælder det virkelig om at udtage prøver af syge grise. Påvisning af antistoffer er mulig, når grisene

IDT Biologika introducerer influenzavaccinen RespiporcFLU3 til grise. I forbindelse med lanceringen tilbyder firmaet hjælp til diagnostik.

40

DYRLÆGEN • 3/2015

Teknisk ansvarlig hos IDT Biologika i Danmark, Inge Larsen, der er fagdyrlæge i svinesygdomme, anbefaler, at man er særligt opmærksom på kronisk influenza.

har gennemlevet et influenzaforløb, og antistofferne vil være at finde i store mængder cirka tre uger efter sygdommen.

Herefter vil antallet falde igen og kan forsvinde helt tre-fire måneder efter infektionen – dog kan mindre grise boostes af en cirkulerende influenzainfektion. Ved IDT’s tilbud om blodprøveundersøgelse testes for både H1N1, H1N2, H3N2 og den pandemiske H1N1 – man skal dog være opmærksom på, at nye eller ualmindelige virustyper ikke fanges ved blodprøveanalyserne. RespiporcFLU3 er identisk med Gripvac3, som også markedsføres i Danmark.

Bevarer overblikket i Danmark Professor Lars Erik Larsen er ikke begejstret for, at prøverne bliver sendt ud af landet. »Det skader vores overblik over situationen i Danmark, og det kan gå ud over den nationale bekæmpelse af sygdomme,« forklarer ham.

Inge Larsen fra IDT lover dog, at alle prøvesvar også vil blive sendt til overvågningsafdelingen på Veterinærinstituttet på DTU netop for at bevare overblikket over sygdomme i landet.

Resultaterne samles i IDT Biologikas database, hvor prøver med nye varianter af influenza får særlig opmærksomhed. Erfaringerne bruges til at holde et konstant overblik over sygdomsbilledet, så IDT kan videreudvikle på deres vaccine, når der er behov.

Læs mere på www.swine-influenza.com.

Fælles kamp mod MRSA

DYREVELFÆRD

Ny handlingsplan intensiverer kampen mod MRSA CC398 i danske svinestalde. Dyrlægerne spiller en vigtig rolle.

I Danmark har vi set en hastig stigning i udbredelsen af MRSA CC398 i danske svinestalde og blandt mennesker. Det er derfor ikke kun et problem for den enkelte landmand – MRSA udgør også et alvorligt sundhedsmæssigt problem for hele samfundet. Desværre findes der ikke nogen hurtige snuptagsløsninger, der får problemet til at forsvinde i morgen. Det kræver en lang og vedholdende indsats.

Derfor er jeg særligt glad for, at jeg på vegne af regeringen for nylig kunne indgå et bredt forlig om en ny handlingsplan med 22 konkrete punkter, der skal bekæmpe MRSA CC398. Alle partier i Folketinget (på nær Liberal Alliance) blev enige om, at svineproducenterne skal reducere deres forbrug af antibiotika med 15 procent fra 2015 til 2018.

Det er et ambitiøst mål, der betyder, at vi over en 10-årig periode fra 2009 får reduceret antibiotikaforbruget med cirka 30 procent.

Målet er sat efter at kyndige eksperter – heriblandt dyrlæger – er kommet med anbefalinger til handlingsplanen. På den baggrund mener vi, at have fundet et niveau, der er ambitiøst, samtidig med at det er realistisk at gennemføre i svinestaldene.

Landmænd skal bruge mindre antibiotika Et af initiativerne er at udvikle en ”differentieret gult kort”-ordning. I den eksisterende ordning vurderes en besætnings antibiotikaforbrug i forhold til antal standarddoser, der bruges i besætningen per dyr og per dag. Vi lægger nu op til, at ordningen differentieres, så brug af kritiske eller bredspektrede antibiotika vægtes hårdere end smalspektrede antibiotika. Derudover vil der kunne indarbejdes elementer, så incitamentet til brugen af vacciner øges. Samtidig

lægger vi op til, at tetracyklin udfases hurtigst muligt under hensyntagen til, at svineproducenten skal kunne opretholde en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig produktion.

Sidste år strammede vi reglerne for rutinemæssig flokmedicinering. I løbet af 2015 vil vi evaluere effekten og foretage en vurdering af, om der er behov for at stramme skruen yderligere.

Dyrlægerne skal hjælpe Som dyrlæger spiller I en nøglerolle i forhold til at gøre handlingsplanens ambitioner til virkelighed. Med den nye handlingsplan har I fået et større ansvar for at sikre, at der ikke bliver medicineret mere end nødvendigt.

Det er jer, der kommer ude hos landmændene og har den fornødne veterinære og medicinske viden. Det er jer, der skal rådgive dem om den bedste behandling af deres svin og alternativer til antibiotika. Det er selvfølgelig altafgørende, at det sker på en måde, som ikke går ud over dyrenes velfærd – og det kan I hjælpe med at sikre.

Det er selvfølgelig ikke nok at reducere forbruget af antibiotika – der er også behov for at reducere smitten i de enkelte besætninger. Fremover skal I dyrlæger sammen med landmanden på et af de årlige rådgivningsbesøg drøfte, hvordan smittebeskyttelsen i besætningen kan forbedres. Samtidig skal I have fokus på anbefalingen om at opretholde en gennemsnitlig fravænningsalder på minimum 28 dage.

Allerede inden vi lancerede planen, kaldte WHO Danmarks indsats på området for verdensførende. Med planen fastholder og udbygger vi vores position som foregangsland. Derfor håber jeg, at I som dyrlæger vil bakke op om planen og være med i vores fælles kamp mod MRSA.

Dan Jørgensen, fødevareminister Født: 1975 i Odense.

Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse: • Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere: • Formand for Frit Forum, 2001-2002.

• Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv: • E kstern lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• E kstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DYRLÆGEN • 3/2015

41

Ny behandling til besværlige sår Det er svært at rense et sår, når det foregår med en liter saltvand og en sprøjte. Derfor tog dyrlæge Louise Hellenberg konsekvensen og købte to skyllesystemer til behandling af sår.

Det har forkortet helingstiden og givet færre infektioner.

Af Mette Krogsgaard

Dagligt arbejde med heste fik dyrlæge Louise Hellenberg til søge mere viden om behandling af sår. Særligt var hestenes distale ben ofte en udfordring med langsom helingsproces og meget granulationsvæv, så selv en lille forbedring ville gøre en stor forskel. Samtidig kunne et stort sår på en skulder giver problemer, fordi det var svært at forbinde.

Det rigtige tryk er afgørende for, om såret bliver renset ordentligt. For lavt tryk virker ikke rensende, for højt tryk kan blæse cellerne op.

42

DYRLÆGEN • 3/2015

Med det som udgangspunkt afsøgte hun området for at finde inspiration til en ny metode til at behandle sår. Resultatet blev indkøb af to skyllesystemer fra Kruuse (Kruuse Wound Flushing Unit), som hun bruger til at spule patienternes sår. På den måde er hun sikker på, at såret bliver skyllet nok. »Men det betyder også noget, om der sprøjtes med det rigtige tryk. For det første skal såret jo spules godt igennem, dernæst skal cellerne aktiveres, så det bliver en fysiologisk og helende behandling,« siger Louise Hellenberg om det skyllesystem.

Tidligere foregik sårbehandlingen med en liter saltvand og en sprøjte – og nogle gange med en vandslange. Men ingen af delene var optimale. Mens vandslangen blæste cellerne op, var effekten af saltvand og sprøjte, at såret ikke blev skyllet grundigt nok. Trykket var for lavt til, at bakterier, nekroser, fibrinbelægninger og ekssudat fra sårets overflade kunne løsnes.

Slut med betændelse Louise Hellenbergs patienter får ikke længere betændelse i deres sår, og ifølge dyrlægen handler det for en stor del om, at hun ganske enkelt har lettere ved at behandle dyrenes sår med sit sårskyllesystem. »Det er nemt at komme til. Men det er heller ikke kun saltvand, der er også vigtige mineraler i det vand, jeg behandler med,« siger Louise Hellenberg.

Hvis der er tale om et frisk sår, som kan sys, spuler hun såret en enkelt gang, inden hun lukker såret. Er det til gengæld en sekundær heling, som ikke kan sys, spuler hun såret dagligt flere dage i træk.

Og netop derfor har hun købt to sårskyllesystemer, for hun lejer tit det ene ud, så klienten selv kan skylle såret de ef-

terfølgende dage. Tre dage efter kommer hun tilbage for at tjekke såret og hente skyllesystemet.

Sår på maven helede på to uger Fornylig skulle Louise Hellenberg behandle et føl med et stort sår på maven, hvor behandling kan være vanskelig. Derfor forbandt hun ikke såret. Hun skyllede det grundigt og bad ejeren om at fortsætte behandlingen nogle dage frem. »Inden jeg gik, smurte jeg såret med sårgel for at holde det fugtigt. Og da jeg kom to uger efter, var det helet fuldstændig op. Jeg havde egentlig forventet, at det ville tage en måned,« siger hun.

I dag arbejder hun med en ung hest, som har et sår på benet, såret kan ikke sys. Og det er netop et af de områder, hvor behandlingen har vist sig særligt effektiv. For hun ser mindre granulationsvæv end tidligere, og helingsprocessen er væsentligt forkortet. »Jeg har haft et stort sår på en skulder, hvor jeg jo ikke kan lægge en forbinding.

Men jeg kunne spule og få en god effekt på den måde. Faktisk kan man se, at såret bliver mere aktivt allerede, mens man skyller,« siger Louise Hellenberg.

KRUUSE WOUND FLUSHING UNIT • Skyllesystemets beholder kan rumme tre liter vand.

• Vandet har et tryk på 0,82 bar.

• Lunkent vand blandes med salt og mineraler, før såret spules.

• De tre liter skyller såret på under fem minutter.

Denne plads er reserveret: www.drbaddaky.dk

This is the One

IDEXX Catalyst One™

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing

More information? Call 00800 1234 3399 or visit www.idexxcatalystone.dk Watch the video and see how it works!

Sorteret magasinpost ID NR 42603

clinics to run more efficiently and offer better care.

JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

The One that delivers complete diagnostic chemistry information in minutes The One that lets you practice better medicine The One that is accurate and reliable The One that is easy to use The One that offers reference-lab quality for in-clinic use