21 minute read
Tendens: Snus breder sig
11,3%
af drengene i gymnasiet brugte snus dagligt i 2019. Blandt pigerne var det 1,6 procent.
Til sammenligning brugte 1,9% af gymnasiedrengene og 0,2% af gymnasiepigerne dagligt snus i 2014.
KILDER Ungdomsprofilen 2014 og UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019, begge rapporter er fra Statens Institut for Folkesundhed
Snus – et stort, men ofte usynligt problem
Det er ikke mere end 15 år siden, at snus kom til Danmark gennem sportsverdenen. Siden har det bredt sig til stort set alle ungdomsmiljøer – også efterskoler. Problemet er, at det er så svært at opdage og komme til livs.
En rund pakke, der falder ud af lommen og ruller hen ad gangen. Post fra firmaer, som sælger snus. En tom pakke i skraldespanden. Snus lugter ikke og bliver for det meste kun opdaget ved et tilfælde. Ikke desto mindre er snus en realitet i stort set alle ungdomsmiljøer. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra december 2019 viser f.eks., at forbruget af snus blandt gymnasieelever er steget voldsomt fra 2014 til 2019. Den tendens mærker man også på efterskolerne. Stort set alle efterskoler er de seneste år begyndt at tage elever i at bruge snus. En af de skoler er BGI akademiet, som med jævne mellemrum opdager unge, som tager snus, blandt de over 550 elever, fortæller leder Helle Vestergaard. “Hvis en efterskole siger, at de ikke har snus, er det, fordi de ikke har opdaget det. Det er blevet en del af vores ungdomskultur. Desværre, for det er jo rigtig skidt.” På BGI akademiet er det forbudt for eleverne at tage snus. Hvis man bliver taget i det, bliver man sendt hjem og skal tale med mor og far og til samtale på skolen. En af de største udfordringer er dog ifølge Helle Vestergaard overhovedet at opdage det. “Det er så let at skjule. Vi kan jo ikke krænge overlæben op på de unge. Vi taler selvfølgelig med dem om det, men bliver det alt for moraliserende, står de hurtigt af,” siger Helle Vestergaard. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard
Fra ishockey til ungdomskultur Magasinet Efterskolerne har i en rundspørge til otte efterskoler spurgt til udbredelsen af snus på skolerne. Alle otte efterskoler har haft problemet inde på livet. Blandt skolerne uden idrætslinjer er problemet opstå-
Bagom rundspørgen
• Magasinet Efterskolerne har i en rundspørge til otte efterskoler spurgt til udbredelsen af snus på skolerne. Alle otte efterskoler har haft problemer med snus
• Blandt skolerne uden idrætslinjer er problemet opstået inden for de seneste et-tre år. På idrætsefterskolerne har snus været et problem i tre-seks år
• De otte skoler, der har medvirket i rundspørgen, er: BGI akademiet, Dejbjerglund Efterskole, Hellebjerg Idrætsefterskole, Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Skals Efterskole, Efterskolen Smededal, Kastanievej Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole
skoddet helt – eller næsten – på flere af idrætsefterskolerne. F.eks. har hverken Dejbjerglund Efterskole eller Hellebjerg Idrætsefterskole taget elever i at ryge i smug i år. Svært at spotte På Kastanievej Efterskole, som er en kreativ efterskole, har personalet først opdaget snus i dette skoleår, oplyser forstander Karen Toftlund Krog.
“Vi ved jo ikke, hvor mange der reelt anvender snus, men vi er vidende om, at to elever har brugt snus. Det er et luskeprodukt, for det er ikke noget, man kan lugte, og det bliver opdaget tilfældigt“, siger hun.
Alle de efterskoler, Magasinet Efterskolerne har været i kontakt med, deler oplevelsen af frustration over, at snus er så svært at opdage og slå ned på. På Hellebjerg Idrætsefterskole får viceforstander Bettina Hartvigsen henvendelser fra forældre, som hører deres børn fortælle om kammerater, som bruger snus. Men ikke konkrete tilfælde. “Forældrene har travlt med at fortælle os, hvor stort et problem, det er. Vi siger til dem, at hvis de ved noget, som vi ikke ved, skal de fortælle os det. Bagom snus • I daglig tale bruger man ordet snus som et samlet begreb for røgfri nikotinprodukter, der bruges i munden. Derfor bruger vi i artiklerne begrebet snus, selvom vi ikke ved, om efterskoleelever bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer • Snus består af pulveriseret tobak. Det er ikke lovligt at sælge snus i EU – herunder Danmark. Kun Sverige er undtaget og har lov til at sælge og markedsføre snus. Sverige har ikke lov til at eksportere snus til Danmark, men som privatperson kan man købe store mængder (750 gram) hjem til eget forbrug • Tyggetobak består af tobak, som er groftskåret og bearbejdet, så det kan tåle at blive tygget på. Der er ingen helbredsmæssige forskelle på tyggetobak og svensk snus. Det er lovligt at sælge tyggetobak i Danmark • Hvid snus er kaldenavnet for nikotinposer uden tobak – det nyeste produkt på markedet – og det må sælges i Danmark. Det er nikotin og smag bundet sammen af et andet materiale end tobak KILDER Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse et inden for de seneste to-tre år. Nogle steder senere. Mens BGI akademiet er en af de efterskoler, der ligesom en del andre idrætsefterskoler har oplevet problemet i fem-seks år. Det giver god mening, da snus er blevet udbredt i Danmark gennem sport, fortæller Niels Them Kjær. Som projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse har han fulgt udviklingen i, hvordan snus har skudt knopper i sportsmiljøet i Danmark. Niels Them Kjær hørte første gang for 15år siden om problemer med snus i det danske sportsmiljø. Det var en ishockeyklub, som kontaktede Kræftens Bekæmpelse, fordi klubben oplevede, at spillerne tog snus.
“Det næste sted, vi mødte snus, var i hånd boldverdenen, som også er en nordisk sport. Der er mange danske spillere, der kommer til Sverige og vice versa. For cirka fem år siden havde det bredt sig til fodbold. FC Midtjylland var ude og melde ud, at man ikke skulle bruge snus, hvis man ville spille elitefodbold. Nu er det blevet udbredt generelt,” siger Niels Them Kjær.
I modsætning til rygning påvirker snus ikke konditionen negativt. Men ligesom med cigaretter kan nikotinen i snus virke stimulerende eller give ro i kroppen – en tilstand, som mange sportsudøvere gerne vil opnå. Snus skaber også en stærk afængighed, ligesom det skader munden og indeholder kræftfremkaldende stofer. For idrætsefterskolerne er det en udfordring, fortæller forstander Kjeld Lykke Christiansen fra Dejbjerglund Efterskole, som også har en idrætsprofil. “I dansk håndbold har vi talenter fra Norge og Sverige. De har brugt snus i 20 år. Det er vores elevers idoler, og det er en kæmpe udfordring for os. Det er almindeligt kendt, at folk, der dyrker gymnastik, håndbold og så videre, bruger det,” siger han. Ligesom på BGI akademiet er det fem-seks år siden, at Dejbjerglund Efterskole første gang opdagede snus blandt eleverne. Til gengæld er cigaretterne
Men når det bare er rygter, gør det, at det er lidt svært for os at reagere på det,” siger Bettina Hartvigsen.
Forskelle i håndtering Alle efterskoler, der tager elever i at bruge snus, involverer forældrene. Nogle af dem, magasinet har været i kontakt med, sender konsekvent de unge hjem på en ’tænker’, mens andre vurderer den konkrete situation. “Vi starter med at finde ud af, om det er et nikotinbehov, eller om de prøver reglerne af. Det er to meget forskellige sager. Og så gælder det om at finde en fælles vej til, hvordan man kan håndtere det,” siger forstander på Skals Efterskole, Nikolai Vangkilde Terp, og fremhæver, at de kan lave aftale med eleven om nikotinplastre og lignende, hvis han eller hun er afængig. Som Magasinet Efterskolerne har beskrevet i et tidligere nummer, kan elever på Dejbjerglund Efterskole indgå en aftale med forstander Kjeld Lykke Christiansen og deres forældre om, hvor meget snus de må tage om dagen, og i hvilket tempo de vil trappe ud af misbruget. Skolen opbevarer elevernes snus, og de skal tage det uden for forstanderens kontor. I år har seks elever haft snuskort, og de fem af eleverne er trappet helt ud af brugen af snus. “De holder op i løbet af et halvt år. Men jeg er nok lidt naiv, hvis jeg siger, at der ikke er andre, der bruger snus. Det er dog min opfattelse, at vi har rigtig godt fat i det i år. Det er færre, der har udfordringen,” siger han.
Rendyrket afængighed i en pose under overlæben
Eksperter advarer mod brug af snus. Det skader unges hjerner og munde.
Et stykke med afhængighed. Det er, hvad unge putter under overlæben, når de snuser. Eksperterne er ikke sikre på, hvor skadeligt snus præcist er. Men at det er skadeligt, er der ingen tvivl om. Alligevel støder fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Christina Ersbøll Ross ofte på argumentet om, at snus er bedre end cigaretter. Og det er rigtigt, at snus er mindre skadeligt, fordi snusen ikke bringer røg i lungerne, men: “Vis mig noget, som du lovligt kan indtage, der er mere skadeligt end cigaretter? At snus er mindre skadeligt end cigaretter, gør det ikke til et ufarligt produkt,” understreger Christina Ersbøll Ross. TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard
Skader hjernen Henrik Rindom er psykiatrisk overlæge i stofrådgivningen i Novavi og har i mange år beskæftiget sig med afængighed og rusmidler. Nikotinprodukter skader ifølge ham især unge. “Snus og cigaretter er to alen af samme dårlige stykke, og det er forbandet, så hurtigt man bliver afhængig af det. Det er vigtigt at forstå, at jo yngre vi er, jo hurtigere bliver vi afængige, fordi hjernen er maksimalt gearet til læring,” siger Henrik Rindom. Desuden peger undersøgelser på, at nikotin skader den kognitive funktion hos børn og unge og øger risikoen for opmærksomhedsforstyrrelser. Det har Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, tidligere udtalt til Information. Selv om brugere af snus fortæller, at de føler sig afslappede, når de tager snus, er det udelukkende afhængigheden, som viser sig, fortæller Henrik Rindom. “Man får det ikke bedre, man bliver ikke i bedre humør. Det er bare rendyrket afængighed.”
Selvom snus indeholder kræftfremkaldende stofer, er det stadig usikkert, hvor skadeligt snus er. Listen af sygdomme og skader er lang og veldokumenteret, når det kommer til amerikansk snus. Men svensk snus og tyggetobak, som er det, man bruger i Danmark, er formentlig mindre skadeligt, fordi det indeholder færre kræftfremkaldende stofer. Indtil videre eksisterer der kun få undersøgelser af konsekvenserne af svensk snus, og resultaterne er ikke entydige, oplyser Christina Ersbøll Ross fra Sundhedsstyrelsen. Til gengæld er der ingen tvivl om, at snus skader munden. Fire ud af ti tandlæger har patienter med skader som følge af brug af snus, viste en undersøgelse fra Tandlægeforeningen i 2017. Slimhinden bliver irriteret, og tandkødet begynder at trække sig. Derfor risikerer man lettere at få skader og huller i tænderne. Desuden har det en kosmetisk betydning: Tænderne kommer til at se længere ud.
Ny handleplan mod rygning rammer også snus
• Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet står bag ny national handleplan, der sætter ind mod børn og unges rygning
• Alle nikotinprodukter skal være skjult i butikker – også på internettet, indtil kunden selv efterspørger dem. Emballagen skal være neutral uden logo og flotte farver. Det bliver også forbudt at tilsætte smage til nikotinprodukter
• Hvor det nu er forbudt at ryge på skolens matrikel, bliver det efter sommerferien 2020 ulovligt overhovedet at ryge og bruge snus i skoletiden – også udenfor skolen
• Efterskoler må dog stadig selv beslutte, om eleverne må bruge nikotinprodukter i fritiden udenfor skolen. Det gælder også brug af andre nikotinprodukter end cigaretter
• Udover røgfri skoletid, der indføres efter sommerferien 2020, træder reglerne i kraft i 2021
KILDE Aftaletekst for National handleplan mod børn og unges rygning, december 2019 De tre venner Lau Gert (tv), Theis Stilling og Nicolaj Holberg er alle begyndt at bruge snus på efterskolen. De oplever selv, at de blev revet med af en stemning.
5 elever: Vi blev revet med
Hør fem efterskolelever fortælle om deres snusforbrug. Tre af dem begyndte, mens de gik på efterskole.
TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard
16-årige Lars Rahbek og værelseskammeraten larmede, selvom klokken var over ti, hvor der ellers skulle være ro på efterskolen. Pludselig trådte vagtlæreren ind ad døren. Lars Rahbek skyndte sig at rydde snusdåsen af vejen. Men for sent. Fem drenge fra Dejbjerglund Efterskole har indvilget i at fortælle om deres snusforbrug. Deres tidligere snusforbrug for at være mere præcis. Lau Gert og Lars Rahbek, som begge er 16 år, samt Theis Stilling og Nicolaj Holberg på 15 år er alle trappet ud af deres snusforbrug. Det er den sidste dreng, som medvirker i artiklen, også, men han vil gerne være anonym. Han begyndte at bruge snus, da han sidste år gik på en anden efterskole. Og han ønsker ikke at hænge skolen ud. To af de andre drenge begyndte også deres snusforbrug på efterskole. Både Lars Rahbek og Lau Gert er andetårselever på Dejbjerglund Efterskole og begyndte begge at snuse – som eleverne selv kalder det – på deres første år på skolen. “Sidste år var det nok halvdelen af drengene, der brugte snus. Det var meget udbredt. I år er der ikke andre end os,” fortæller Lars Rahbek. Han er vokset op i en gymnastikfa milie og lærte at kende til snus gennem gymnastikken. Hans søskende snuser også. Drengene prøver at sætte ord på, hvad det var ved snus, der tiltrak dem. “Der var flere og flere, der tog det her på skolen, og det blev vi revet med af. De første gange tænker man bare, at man skal prøve det. Og så oplever man den måde, man føler sig afslappet på. Men til sidst lægger man ikke mærke til, at man gør det mere. Det er bare en vane. Så kører det bare,” forklarer Lau Gert. Lau Gert og de andre drenge fortæller, at når de tog snus, følte de sig afslappede og oplevede, at de blev mere positive.
De små runde dåser med snus er lette at gemme i lommen.
“Hvis du har en dårlig dag, bliver du afslappet og kommer til at tænke på noget andet,” forklarer Lars Rahbek. I begyndelsen gemte drengene omhyggeligt snusdåserne og de små tobaksposer. Men med tiden blev de mere skødesløse.
Vil man bruge snus på Dejbjerglund Efterskole, skal man indgå en nedtrapningsaftale – og sidde foran forstanderens kontor, når man snuser. Ellers bliver man sendt hjem.
“Jeg tog det på toilettet til at begynde med. Så blev jeg mere sikker og lå bare på sengen sammen med en af de andre gutter. Senere kunne jeg bare have det i hånden og tage det med. Til sidst følte jeg ikke, at jeg overtrådte en regel. Det var en vane, som jeg ikke følte, var forkert,” siger Lau Gert.
Meldte sig selv At det lige var Lars Rahbek, der blev opdaget, er tilfældigt, mener de. Men efter samtalen med forstander Kjeld Lykke Christiansen fik Lars Rahbek et tydeligt indtryk af, at forstanderen vidste, hvem der ellers brugte snus. Derfor valgte drengene selv at melde sig. Det betød, at de skulle ringe hjem til deres forældre, som kom til samtale på skolen. De indgik en aftale om at trappe ud af forbruget. Alternativet var at stoppe på skolen. Nu skulle de hver søndag fylde en mappe med den snus, de ville bruge i løbet af ugen. Og sidde foran forstanderens kontor, når de ville bruge det. På en måde var det en lettelse. “Det var dejligt, at man ikke længere skulle tage det i skjul,” siger Theis Stilling. Det gjorde det dog også så kedeligt, at de blev motiveret til at stoppe. “Vi savnede på en måde spændingen. Man indser, at det er en dårlig vane, når man sidder derude“, siger Lars Rahbek.
Snuser stadig i weekenderne Nu bruger ingen af drengene længere snus på efterskolen.
“De første par uger var det hårdt. Det, der hjalp mig, var tyggegummi og at hjælpe hinanden om aftenen. Man skal være god til at finde på noget at lave,” siger Lau Gert. Det er stadig svært at lade være, når andre bruger snus. Derfor hænder det da også, at et par af drengene ikke kan lade være til fester uden for skolen i weekenderne. At det er farligt, tænker de ikke så meget over. “Man hører jo ikke om, at ens venner får kræft eller et eller andet,” konstaterer Lau Gert.
Dejbjerglund Efterskole gør ifølge forstander Kjeld Lykke Christiansen ellers en hel del ud af at fortælle eleverne på skolen om konsekvenserne ved snus. Derudover har skolen sammen med foreningsfolk, tandlæger og ansatte i skole- og sundheds væsnet i Ringkøbing-Skjern Kommune været med til at lave en tværgående kampagne mod snus.
For de fem drenge på Dejbjerglund Efterskole var det dog, når alt kommer til alt, stadig risikoen for at ryge ud af fællesskabet på skolen, der vejede tungest, da de valgte at stoppe med at snuse på skolen.
Grats kursus
Hvad nu hvis...?
Giv jeres eferskoleelever et kursus, som åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden - og om at tage ansvar.
3 tmer - så du kan tage ansvar
• Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 tmer?
• Hvad gør man, hvis det brænder?
• Introdukton tl førstehjælp
• Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig?
• Hvordan tager man hånd om en ven, der udsætes for ubehagelige oplevelser på de sociale medier?
• Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp i forbindelse med alkohol eller stofer?
Med afsæt i hverdagens rammer lærer eleverne både at forebygge og handle hurtgt og rigtgt, hvis en kritsk situaton opstår. Som vi siger tl eleverne: "Når du tager ansvar, kan redningsberedskabet prioritere ressourcerne og hjælpe dem, som har først og størst behov for hjælp.” Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog.
Sådan hjælper I de unge med at droppe snus
Få de ti bedste råd til at få bugt med snus fra Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og psykiatrisk overlæge Henrik Rindom.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard
1. Forbud virker
Skolen skal have klare regler, som forbyder brug af snus og tobak. Ifølge Kræftens Bekæmpelse ved man, at forbud begrænser forbruget.
2. Snusfrit miljø
Snus må ikke være synligt på skolen – heller ikke blandt de helt unge timelærere, som nogle steder måske bruger snus i deres fritid.
3. Fælles fodslag
Som ansatte på skolen skal I være enige om reglerne og om, hvad konsekvensen er, hvis reglerne bliver overtrådt. Det er vigtigt, at I arbejder grundigt med spørgsmålet i personalegruppen, så alle er enige om, hvordan man håndterer overtrædelse af reglerne.
4. Tilskynd forældre til at indgå aftaler
Mennesker vil nødigt bryde tætte relationers tillid. Derfor er det en god idé at opfordre forældre til at indgå aftaler med deres børn om ikke at bruge snus.
5. Oplys om, at snus er skadeligt
Mange unge har en fejlagtig opfattelse af, at snus er harmløst. Oplys om konsekvenserne ved at bruge snus.
6. Vær opmærksom
Det er svært at opdage snus, fordi det ikke lugter eller ryger og let kan skjules. Men man kan faktisk godt se, når der sidder en snuspakke under overlæben.
7. Brug motiverende samtaler
Hvis du har mistanke om eller opdager, at en elev bruger snus, så tal med eleven på en motiverende måde. Spørg ind til den unge, og sæt dig ind i, hvordan han har det, og hvorfor han har lyst til at bruge snus. På den måde etablerer du en god kontakt og uden den når du ikke langt. Derefter kan du prøve at få den unge selv til at sætte ord på ulemperne ved at bruge snus og fordelene ved at stoppe. I sidste ende kan I komme ind på, om snus er en god grund at forlade efterskolen for.
9. Henvis til professionel hjælp
De fleste kommuner tilbyder hjælp til afvænning af nikotin-afængighed – også på efterskoler. Det er vigtigt at benytte den, hvis en elev er afængig. Selv om flere nikotin-erstatningsprodukter som plaster kan købes i håndkøb, er det vigtigt, at den unge får hjælp af professionelle rådgivningseksperter, bl.a. for at undgå for store doser af nikotin. Hjælp evt. den unge til at få hjælp gennem Stoplinjen. Spørg f.eks. den unge, om du skal skrive en sms for ham med teksten Stop. Så ringer Stoplinjen nummeret op. Nummeret til Stoplinjen er: 80 31 31 31. Der findes også en norsk app, som kan være en god hjælp, hvis man ønsker at stoppe med at bruge snus. Den hedder ’Slutta’ og kan findes, hvor man ellers finder sine apps.
6alg aI n\e og brugWe busserminibusser
• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • 5eparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • 5eparation af traƬk skader. • 8dskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelƬlter. • +jælp med Ƭnansiering. • (vt. services aftale. • (ftermontering af sikkerhedsseler. • +jælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.
8IorSligWeQde WilEXd SÀ ErXgWe EXVVer iQNl aIgiIW Wil SrivaW EXVNÓrVel ÀrV erIariQg med reSaraWioQ aI EXVVer
D$1SK %8S RE1O9ER,1* Y PHU RJ SLPRQ r THO 0 SHU#GEUEXVGN r ZZZGDQVNEXVUHQRYHULQJGN
Niels Glahn - Konsulenttjeneste
8. Diskuter ikke med eleven
Selvom du taler roligt med eleven, må han ikke være i tvivl om, at reglerne ikke er til at bøje. Indgå ikke i diskussioner om, hvorvidt det er rimeligt at snus er forbudt.
10. Lad en ansat have ansvar for misbrug
I hjælper bedst eleverne, hvis der er en ansat, som har ansvar for at hjælpe de elever, som er blevet afængige. De har brug for støtte.
Med afsæt i mange års virke inden for både den offentlige og den folkeoplysende sektor tilbyder jeg fremover min hjælp.
Konsulenttjeneste til fx: • Rådgivning og bisidning vedr. skoledrift • Ledelsessparring og personalerådgivning • Rekruttering fra start til slut • Bestyrelsesrådgivning • Projektudarbejdelse, fondsansøgninger mv. • Krisehåndtering og forandringsprocesser • Politisk interessevaretagelse • Økonomiske analyser
www.nielsglahn.dk M: niels@glahn.dk . T: 2035 2362
E-SPORT & SPORTSREJSER
Vi arrangerer rejser til de store e-sportevents ude i verden, som også kan kombineres med fokus på kultur- og storbysoplevelser.
Vi er sportens foretrukne rejsepartner og har stor erfaring med sportsspecifikke skolerejser for efterskoler og højskoler.
Laves i samarbejde med Holstebro RejseCenter - medlem af Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525.
Kontakt os på: Mail: info@eandsport.com
STUDIETURE - til det meste af Europa
Storbyrejse, skirejser, action & teambuilding PRISERNE INKLUDERER: + Busrejse T/R + 3 overnatninger inkl. morgenmad + Fri bus til udfugter under opholdet
1.675,- 1.445,- 1.595,- Budapest Berlin (4 dage/3 nætter) Prag
Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.
Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk
tornvigs.dk
Tog, bus eller fy? +/- ved tog • Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt
+/- ved bus • Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere fere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt
Kr. 500 - 1000 +/- ved fy • Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende
Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fy Jeres valg, vi hjælper uanset
MED TOG fx.
Berlin | 4 dg/3 nt
725,-
Hamborg | 4 dg/3 nt
765,-
München | 5 dg/4 nt
2.586,-
Amsterdam | 4 dg/3 nt
1.675,-
Bruxelles | 4 dg/3 nt
2.350,-
Paris | 5 dg/4 nt
3.329,-
Rom | 5 dg/4 nt
2.964,-
Firenze | 5 dg/4 nt
2.899,-
Prag | 5 dg/4 nt
MED BUS fx.
Berlin | 3 dg/2 nt
München | 6 dg/3 nt
Amsterdam | 6 dg/3 nt
685,-
Hamborg | 3 dg/2 nt
1.615,-
1.115,-
Wien | 6 dg/3 nt
Strasbourg | 6 dg/3 nt
820,-
Prag | 6 dg/3 nt
1.648,-
1.825,-
Cesky Raj | 6 dg/3 nt
Budapest | 6 dg/3 nt
1.225,-
1.295,-
1.695,-
1.468,-
MED FLY fx.
New York | 7 dg/5 nt
4.645,-
Barcelona | 5 dg/4 nt
1.535,-
Dublin | 5 dg/4 nt
1.148,-
Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fy på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.
