Mit år gav mig mulighed for at starte på en frisk

Inden efterskolen gik Sofus Sunding igennem en hård periode, hvor han havde svært ved at stole på andre. Efterskolen blev en tryg base, hvor han landede i et fællesskab, der ændrede hans liv.

Sofus Sunding, 19 år

Gik i 10. klasse på Ryslinge

Efterskole i 2020/21.

Er nu i arbejde efter endt uddannelse.

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... var jeg virkelig spændt og nervøs. Jeg er fra København og skulle gå på efterskole på Fyn – en helt anden ø og sammen med mennesker, som jeg aldrig havde mødt før. For mig var det også en mulighed for at starte på en frisk. Inden efterskolen havde jeg en del udfordringer og mange ting, jeg kæmpede med. Jeg havde det rigtig svært i skolen, og så kom corona oveni. Jeg havde brug for at komme fysisk væk fra problemerne og starte helt forfra.

Den første tid ...

... tænkte jeg: ’Jeg vil ikke væk herfra!’ Alle var glade og allerede fra første aften havde jeg en følelse af, at efterskolen var ’once in a lifetime’. Det var også ekstremt hårdt og udfordrende at være sammen med fremmede mennesker hele tiden, men det var jo noget, jeg virkelig gerne ville lære. Jeg kan huske et kontaktgruppemøde på dag fire, hvor vi hver især skulle fortælle om en person, der havde stor betydning for os. Jeg var den allersidste, der skulle sige noget, og jeg havde lovet mig selv ikke at græde, men det lykkedes sgu ikke. Pludselig havde jeg en base med mennesker, jeg stolede på, og hvor der var gensidig respekt, fordi vi havde delt noget med hinanden.

Det bedste ...

... var rejsen. Jeg startede på efterskolen som ét menneske og stoppede som et helt andet menneske, og nøgleordet var fællesskab. Jeg havde ikke prøvet at være en del af et fællesskab før efterskolen. Vi boede sammen, sov sammen, spiste sammen og lærte ekstremt meget af hinanden. Til sidst var vi én kæmpestor familie, som jeg ville gøre hvad som helst for. På efterskolen lever man for at lære, og jeg fik nogle meget tætte venskaber, en masse nye oplevelser og erfaringer og fandt ud af, hvad jeg ville i livet.

Det sværeste ...

... var at møde nye mennesker, men det var også ekstremt lærerigt for mig at komme ud af min komfortzone. Jeg kan huske den første tid, hvor jeg spurgte, om jeg måtte få lov til at kigge på, når andre spillede brætspil. Jeg havde en grundlæggende mistillid til alle omkring mig, men jeg kunne også mærke, at der på efterskolen var nogle mennesker, som bare ville efterskolelivet, og som ville hinanden det bedste.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg meldte mig til ’rød sofa’, hvor vi var en gruppe, der fortalte hinanden, hvad vi hver især kæmpede med. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig. Men det gjorde også, at jeg hele tiden tog et lille skridt mod den person, jeg er i dag.

Efterskolen har lært mig ...

... at alle kæmper med et eller andet. Før troede jeg, at jeg var den eneste, men jeg fandt ud af, at der altid er en grund til, at folk er, som de er, og at de agerer, som de gør. På efterskolen møder man folk, der kommer fra så mange forskellige steder med så forskellige baggrunde, og man kommer virkelig ind på livet af hinanden. Det gør, at man åbner øjnene op for, at det ikke gør noget, at vi alle er forskellige. Det er bare en styrke.

Det vigtigste, jeg tager med mig ...

... er min måde at udtrykke kærlighed og taknemmelighed på. På efterskolen begyndte jeg at sende godnathilsner til de andre på Snapchat for at sprede så meget positiv energi som muligt. De havde gjort så meget for mig, så de skulle bare have kærlighed, glæde og god energi tilbage. Jeg er generelt blevet et mere positivt menneske, og jeg er glad for, hvor jeg er i livet.

Sofus’ bedste råd

“Dit barn bliver mere selvstændigt, mere reflekteret og mere moden i løbet af det næste år. Du skal vænne digtil,atdufåretandetbarnhjem igen,visetillidogstillediglidtpå afstand.”

Jeg vil altid huske ...

... de mange aftener, hvor vi sad i Æblelunden, en lille skov med et bålsted, hvor vi varmede snobrød over bålet, sang fællessange og hyggesnakkede. Efterskolen var i det hele taget en ekstremt vigtig og skelsættende periode, som jeg tænker tilbage på hver dag. 0