Mine år gav mig mod til at tale foran mange mennesker

Showaib kom til Danmark som 14-årig som uledsaget flygtningebarn og kunne ikke tale dansk, da han startede på efterskole. I starten var han tilbageholdende, men han endte med at stille sig op foran hele skolen og fortælle sin historie.

Inden jeg startede ...

... vidste jeg slet ikke noget om efterskoler. Min reservemor i Danmark sagde til mig, at jeg måske skulle på efterskole for at blive bedre til dansk og lære om dansk kultur. Jeg besøgte mange efterskoler og prøvede også at være en uge på Frijsenborg Efterskole for at se, hvordan det ville være at være en del af hverdagen. Det var godt at være sammen med mange mennesker og at have det sjovt samtidig med, at jeg kunne lære dansk. Jeg besluttede mig for at starte på efterskolen. Jeg var lidt nervøs, inden jeg skulle starte, for dengang kunne jeg slet ikke tale dansk. Jeg tænkte, at det ville være svært for mig at kommunikere med de andre. Jeg følte mig alene. Men forstanderen sagde til mig, at han ville hjælpe mig, og at der var mange andre indvandrere på skolen, så jeg ikke skulle være bekymret for sproget. Jeg blev lidt beroliget, og jeg tænkte, at det nok skulle blive godt.

Showaib Ahmadi, 21 år Gik i 9. og 10. klasse på Frijsenborg Efterskole i 2018/19 og 2019/20. Er nu i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent.

Den første tid ...

... kunne jeg allerede mærke megameget energi. Vi havde nogle rigtig gode dage, og de andre elever var gode til at hjælpe mig og guide mig, så det ikke var svært for mig at være med i det sociale. Det var en god start.

Det bedste ...

... var linjefagene, fordi jeg var social med de andre, og vi lavede noget hyggeligt sammen, når vi f.eks. havde ’Kok Amok’ eller idræt. Det var rart at være sammen med de andre på en anden måde end i skolen, hvor det godt kunne være lidt kedeligt.

Det sværeste ...

... var, at de andre kunne tale perfekt dansk, og det kunne jeg ikke. Det krævede meget energi, men jeg kunne mærke, at jeg hurtigt blev bedre til sproget, fordi jeg var meget sammen med de andre på efterskolen.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg fortalte min historie om, hvordan jeg var flygtet fra Afghanistan, foran alle på efterskolen. Før jeg kom på efterskole, turde jeg ikke tale i større forsamlinger, så det var første gang, jeg stod foran mange mennesker og fortalte min historie. Der var cirka 90 elever, så det var ikke nemt for mig. Det var megahårdt, fordi jeg skulle fortælle om alle de ting, der var sket, foran så mange mennesker. Men det var også godt. De andre elever fik en bedre forståelse for, hvordan det er at være flygtning og komme til et andet land, og de tog godt imod det. Jeg kunne nogle gange blive trist, men efter jeg fortalte min historie, var de andre gode til at hjælpe mig, når jeg var trist.

Efterskolen har lært mig ...

... mange ting. For det første har jeg lært meget om den danske kultur. Vi havde også et fag, der hed Verdensborgerskab, hvor vi hørte meget om krig. Det har været med til at hjælpe mig til at forstå, hvordan systemer fungerer. Desuden prøvede jeg nogle ting, som gjorde mig mere selvstændig. Før holdt jeg mig ofte tilbage, men i timerne skulle vi tale i en mikrofon, fordi der var elever med nedsat hørelse. Det udviklede mig, og jeg begyndte at turde tale i timerne.