gjorde mig mere selvstændig Mit år

På efterskolen var Liva Marie Korf Hjort tvunget til at snakke med nye mennesker hele tiden. I dag har hun meget nemmere ved at danne nye relationer, fordi hun på efterskolen lærte at være åben og stå på egne ben.

Inden jeg startede ...

... var jeg meget spændt og nervøs. Jeg skulle starte i 9. klasse, og jeg kendte ikke andre, som havde gået på efterskole i 9. Jeg frygtede lidt, at vi ville blive opdelt i 9. og 10. klasse, og at dem i 10. ville kunne mærke, at jeg var et år ’bagud’. Jeg var faktisk også bekymret for, om jeg ville kunne følge med fagligt på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Jeg havde hørt, at efterskolen var et ’slacker-år’. Sådan var det heldigvis overhovedet ikke, og nu er jeg glad for, at jeg valgte at gå i 9. klasse på efterskole. Man har jo timer og projektopgaver fuldstændig som i folkeskolens 9. klasse. Nu, hvor jeg er kommet på gymnasiet, kan jeg mærke, at jeg overhovedet ikke har misset noget i forhold til de andre i min klasse.

Den første tid ...

... var overvældende, men jeg faldt også hurtigt til på efterskolen. Der var planlagt en masse aktiviteter for at ryste os sammen, og vi lærte hinanden at kende på så mange forskellige områder. Vi var sammen, når vi var glade, og når vi var kede af det, så vi blev hurtigt meget tætte og trygge ved hinanden.

Det bedste ...

... var sammenholdet og fællesskabet. Man kunne især mærke, at vi var ét hold, når vi lavede gymnastikopvisninger, hvor vi var fælles om at få opvisningen til at lykkes. I dag kan jeg godt savne, at der på efterskolen altid var nogle at gå hen til, og at der altid var sat aktiviteter i gang.

Det sværeste ...

... var at lære at starte nye fællesskaber op. Vi blev hele tiden sat sammen i nye grupper, og så skulle vi lære at få det til at fungere. Det var også svært, når jeg kom til at savne dem derhjemme. Jeg havde ikke som sådan hjemve, men der var perioder, hvor jeg savnede min familie og mine venner, især når de lavede noget sammen, som jeg ikke kunne være med til.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg fortalte mine nye roommates meget mere om mig selv, end jeg havde fortalt dem, jeg havde gået i folkeskole med i flere år. Jeg vidste, at jeg skulle være sammen med dem så længe, så vi støttede hinanden og fandt hurtigt tryghed ved hinanden.

Efterskolen har lært mig ...

... at være meget mere åben, fordi jeg hele tiden var tvunget til at snakke med nye mennesker. Nu hvor jeg går på en ungdomsuddannelse, kan jeg mærke, at jeg har nemt ved at danne nye relationer. Det, tror jeg også, kommer til at gavne mig i fremtiden. Flere af mine venner på gymnasiet, som ikke har gået på efterskole, har også sagt, at de kan mærke, jeg er meget mere åben end dem. Efterskolen modner virkelig en, så man bliver meget mere selvstændig og tør stå på egne ben. Mine forældre var der jo ikke til at løse tingene for mig, så jeg lærte at løse dem selv.

Det vigtigste, jeg tager med mig ...

... er alle de mange forskellige mennesker, jeg har mødt på efterskolen, og som jeg stadig skriver sammen med og ses med. På efterskolen var der altid nogen, jeg kunne komme til, uanset om jeg var ked af det eller glad. Nu har jeg så mange venner fra hele landet.

Jeg vil altid huske ...

... den sidste dag, hvor vi bare var sammen og bare havde lyst til at være i det, for vi vidste, at lige om lidt var det slut. Om aftenen lå vi på luftmadrasser og skrev mindebøger i hallen, og vi sov alle sammen i hallen den nat. Den dag betyder meget for mig. Vi vidste, at det var et år, vi altid ville se tilbage på, og som vi aldrig ville få igen. Det år, man går på efterskole, er virkelig det bedste år i ens liv. 0