3 minute read
FIRST® LEGO® League - en oplevelse for livet på Hedemølle Efterskole
/ Louise Overgaard og Michael Jakobsen
Når man spørger eleverne fra Hedemølle Efterskole om, hvad de fik ud af at deltage i årets FIRST® LEGO® League, hvor de både vandt Danmarksfinalen og en Break Through Award til VM i Houston, så er de meget klare i spyttet: Vi fik mod på fremtiden. Vi fik erfaringer med at arbejde som ingeniør, arbejde med programmering, planlægning, kommunikation og fundraising.
Og spørger man lærer Kristian Bang Sørensen, giver han dem ret og understreger, at dette års succes i FIRST® LEGO® League skal tilskrives eleverne og deres hårde arbejde, for det er deres ekstra arbejde uden for skoletiden, deres entusiasme og teamwork, der har gjort den helt store forskel.
Har skabt sit eget produkt
FIRST® LEGO® League er en global innovations- og robotturnering, hvor hold dyster om at skabe de bedste innovationsprojekter og de bedste robotløsninger. Holdene bliver også vurderet på, hvordan de arbejder med nogle udvalgte kerneværdier, som er undersøgelse, innovation, Impact, inklusion, samarbejde og sjov. Hvert år arbejder de mange hold med et højaktuelt tema og derfor arbejdede Hedemølle Efterskole i 2022/23 sammen med resten af de mange teams i årets FIRST® LEGO® League med temaet SuperPowered (energi).
Team Hedemølle lavede i denne sammenhæng en funktionel prototype på EnergiPakken, som er en innovativ og bæredygtig løsning på den betydelige udfordring med ineffektiv energilagring i arbejdstiden inden for grøn energi. De har arbejdet med trial’n’error, når de har prototypet, programmeret, 3D-printet og lasercuttet. “Vi har arbejdet som rigtige ingeniører og skabt vores eget produkt”, siger en af drengene, som efter FIRST® LEGO® League har besluttet, at han vil være ingeniør.
Team Hedemøller sikrer sig tur til USA
Hedemølle Efterskole har været med i FIRST® LEGO® League i en længere årrække. De bruger det som valgfag og deres erfaring er, at elev erne bliver så optagede af det, at projektet bliver limen til at få forskellige personligheder og kompetencer til at smelte sammen. De arbejder både på det i skoletiden og i fritiden i deres helt eget projektrum, som de selv har indrettet med genbrugsmøbler.
Hedemølle Efterskole har flere gange været i udlandet, men det er ti år siden sidst og det er første gang, at de kommer hjem med en international pokal. Hele skolen - både ledelse, elever og forældre - har bakket op. Med alt fra tips og tricks til at skabe fundraising strategi, bidrage med netværk, til at komme med snacks ud på de sene timer, når holdet har arbejdet.
Men det er elevernes arbejde, der har bevirket, at det blev muligt at komme til USA og med et indsamlet beløb på 201.000 kr, doneret af velvillige lokale virksomheder, lykkedes det dem både at komme afsted og have et overskud, som går til næste års FIRST® LEGO® League hold på Hedemølle Efterskole.
Har lært det, som man ikke lærer i de andre fag
Eleverne mener, at de med deltagelse i FIRST® LEGO® League har lært og tilegnet sig mange af de kompetencer, som de ikke får i de traditionelle fag og lærer Kristian Bang Sørensen giver dem ret: “På Hedemølle Efterskole vurderer vi, at FIRST® LEGO® League er et rigtig godt projekt i efterskole-regi, for de elever, der bliver grebet af det, bruger også meget af deres frie tid på arbejdet, og det er en rigtig god måde at lave et stærkt team- og projektarbejde.
Foreningen Coding Pirates er Operatør på FIRST® LEGO® League i Danmark.
For mere info og kontakt: firstlegoleague.dk
Se video fra Danmarksfinalen her: https://youtu.be/nED_T1Dcdgo
Følg Team Hedemølles rejse i USA på Instagram: team_hedemoelle
FIRST® LEGO® League er skabt til efterskolerne
Eleverne er enige. De har brugt mange mange timer på det, og de kunne have brugt meget mindre, men de valgte at sætte et højt ambitionsniveau. Nogle gange har de spurgt sig selv, om det var det hele værd, og det er det enige om. Men det var ikke alene arbejde, det var venskab, det var eksperimenteren, det var en oplevelse for livet. Det var ikke kun et professionelt projekt, men et passionsprojekt, siger en af drengene og de andre nikker.
Kristian Bang Sørensen understreger, at FIRST® LEGO® League er skabt til efterskolernes måde at drive skole på, og mens Hedemølle Efterskole gør klar til nye elever, gør Kristian klar til en ny omgang FIRST® LEGO® League Det kommende år er temaet MASTERPIECE og har fokus på, at få det kunstneriske og de kulturelle elementer i STEAM med fokus på A`et.