Efterskolerne 27-2024

Jeg vil hjem

Den første tid var hård, men Selma Stahr og Rosa

Skovbjerg Henriksen er glade for, at de holdt ud. For året på efterskolen blev et af de bedste i deres liv, og siden har de to venner som duoen Rosél vundet X Factor sammen.

SIDE 10 Op- og nedture på efterskolen: Få gode råd til at støtte dit barn

musik

sejlads

ski skuespil

adventure

håndbold dans fodbold ridning

DYRK DIN PASSION, FÅ DIN STUDENTERHUE

OG OPLEV OURES FANTASTISKE FÆLLESSKAB

OURE KOSTGYMNASIUM

HVIS DU HAR MOD PÅ MERE, NÅR DIT EFTERSKOLEOPHOLD ER SLUT

- SÅ KOM OG BESØG OURE KOSTGYMNASIUM

Giv slip!

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO

Trine Bukh

Jeres barn er startet på efterskole. En helt unik skoleform, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Det er ikke en lejrskole, hvor man kommer hjem efter nogle dage. Det er ikke et kollegieværelse, hvor man er overladt til sig selv. Efterskolen er en helt særlig ramme, hvor hver eneste skole er forpligtet til at beskrive de værdier, der skal danne udgangspunkt for de næste ti måneder. I har med andre ord valgt en værdibåret skole – tillykke med det!

Værdierne skal sikre jeres barns mulighed for at være en del af et større fagligt og socialt fællesskab. Det er måske efterskolens allerstørste styrke, at fællesskabet er større end den enkelte elev og den enkelte elevs umiddelbare behov.

“Jeg

i efterskoleverdenen er, at for nogle elever kommer erkendelsen af det store fællesskabs værdier først til allersidst i skoleåret – og så er det også det hele værd. Rigtig godt skoleår til jeres barn – og til jer forældre på sidelinjen.

lover, at det næste

år både bliver

en gave og en opgave”

Det er vigtigt, at I som forældre også kender den præmis for jeres barn. Udviklingen sker i fællesskab og nogle gange på bekostning af den enkeltes behov. Det kan indimellem virke superuretfærdigt, at andre i nogle situationer bliver tilgodeset på bekostning af ’mig’. Måske ringer jeres barn endda hjem til jer og deler frustrationen over ’bare’ at være en brik i en større sammenhæng – og ikke, at den større sammenhæng er en brik i barnets liv.

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Jeg kan godt lide sangeren Stings ord ’If You Love Somebody Set Them Free’. Jeg vil opfordre jer til at turde give slip og tro på, at jeres barns efterskole har styr på det. Skolen har det store blik på jeres barn i det store fællesskab og handler ud fra det. Jeg vil også opfordre jer til at gå i dialog med skolen, hvis noget bliver svært. Jeg lover, at det næste år både bliver en gave og en opgave. Fællesskabet på en efterskole kan noget helt særligt. Min egen erfaring gennem mange år

Redaktøren guider

“Jeg vil hjem.” Sådan sagde Rosa Skov Henriksen, da hun ringede til sine forældre efter nogle dage på efterskolen. Forældrene mente, hun skulle give det en chance. Det er hun glad for i dag. For hun fik et uforglemmeligt år – og bedsteveninden Selma Stahr, som hun senere vandt X Factor sammen med – ud af sit efterskoleår (s. 10).

Dit barn vil formentlig også opleve både op- og nedture på efterskolen. I dette magasin kan du få gode råd til at støtte dit barn gennem hjemve og grå regnvejrsdage i november (s. 32).

Mød også en række tidligere elever, som fortæller om de aftryk, efterskolen har sat på dem som mennesker (s. 54), få gode råd fra garvede efterskoleforældre (s. 46), og bliv klogere på, hvordan du får et godt skole-hjem-samarbejde med efterskolen (s. 64).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Intet nyt er godt nyt

Tidligere elever giver gode råd til dig, der lige har sendt dit barn på efterskole.

Rosél:

De to bedste venner klikkede ikke fra

start /10

Selma Stahr og Rosa Skovbjerg Henriksen har været bedste venner siden efterskolen og har som duoen Rosél vundet X Factor sammen. Både deres venskab og efterskoleår fik dog en lidt hård start.

Er der lidt for stille derhjemme?

Det er helt normalt, hvis du føler sorg eller tomhed, efter dit barn er flyttet på efterskole. Det er en følelse, der kan sammenlignes med at blive forladt.

Venner fra efterskolen er for livet

Tidligere elever fortæller om det særlige bånd, de har til deres efterskolevenner.

3 anbefalinger, du kan dykke ned i

To bøger og en podcast gør dig klogere på unge i efterskolealderen.

Hjælp

dit barn

igennem årets op- og nedture / 32

Efterskolen er både sjove oplevelser og en grå regnvejrsdag i november. Få gode råd til at støtte dit barn, når det går op og ned.

Følg med i efterskolelivet

På Efterskolernes sociale medier kan du følge med i elevernes hverdag ude på efterskolerne.

Er dit efterskolebarn også skilsmissebarn ...

… Så har dit barn pludselig tre hjem at forholde sig til og måske lidt ekstra dårlig samvittighed.

Bliv klogere på, hvordan du kan støtte dit barn.

“Giv slip på jeres unge mennesker”

Forældre til tidligere elever deler ud af deres erfaringer med at være forældre på afstand.

11 nye udtryk, du skal kende

Snart vil nye ord snige sig ind i din teenagers ordforråd. Lær nogle af de vigtigste at kende med denne liste over efterskolelingo.

3 tidligere elever:

Det sværeste og det bedste ved året / 54

Hvad vil man altid huske fra efterskolen?

Tre elever fortæller om det vigtigste, de tager med sig.

Skal dit barn med til Landsstævne?

Der er DGI Landsstævne i dette skoleår, og omkring 6.000 efterskoleelever skal optræde.

Guide til et godt samarbejde med efterskolen

Læs, hvad du selv kan gøre, og hvad skolen gør for at skabe trygge rammer for dit barn.

Klumme: Min datters vigtige kontaktlærer

Da Rasmus Halls datter kom på efterskole, opdagede han, hvor stor en rolle kontaktlæreren

spiller i forhold til at sikre elevernes trivsel på efterskolen.

efterskolerne

August 2024 – NR. 27

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 5. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Trine Bukh

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Hej derhjemme ��

Olivia Aaen

Idrætsefterskolen Lægården, 10. klasse, 2023/24

Her på skolen sker der virkelig meget hele tiden, og det er mega fedt! Jeg er i efterskoleboblen, og derfor har jeg ikke brug for, at I skriver så meget hele tiden, selvom jeg elsker, at I bekymrer jer om mig! Jeg kan godt være ked af det en gang imellem uden at have brug for at snakke med jer, og bare fordi jeg er lidt ked af det nogle gange, betyder det ikke, at alt på efterskolen går dårligt, så husk at intet nyt er godt nyt. Jeg skal nok skrive, hvis jeg har brug for hjælp fra jer ♥

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types

Joakim Berg

Oure Efterskole, 10. klasse, 2023/24

Jeg ved godt, at jeg ikke svarer på jeres opkald eller beskeder, men I skal altså ikke blive bekymrede! Det har været en helt vild start på efterskolen, og det er udelukkende, fordi jeg hygger mig SÅ meget. �� Vi laver mange sjove ting, og jeg har fået vildt mange nye venner! Jeg glæder mig til at fortælle jer det hele, når jeg engang får brug for en hjemmeweekend!

Rebekka Rosengreen Ramlov

Thorsgaard Efterskole, 10. klasse, 2023/24

Starten har været noget af en op- og nedtur, hvor I har været gode til bare at lytte. I har ikke presset mig til at elske det med det samme, men alligevel hjulpet mig med at forblive positiv og selv finde ud af det. Det har været ekstremt grænseoverskridende at skulle starte et helt nyt sted, væk hjemmefra, men jeg ved, at jeg altid kan komme hjem, hvis jeg har brug for at slappe af, og at I trods alt ikke er mere end et opkald væk.♥ Jeg er så glad for, at jeg altid kan ringe til jer, hvis jeg har brug for det, men at I ikke presser mig til at holde daglig kontakt, så jeg kan have fokus på at falde til her.

Robert Leth Andersen

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, 9. klasse, 2023/24

Hvis jeg ikke skriver hele tiden, betyder det, at jeg trives og har det fedt med alle mine nye efterskolevenner. Så lad være med at opsøge kontakt med mig hele tiden. Stol på, at intet nyt er godt nyt.

Julie Ohrt

Sundeved Efterskole, 9. klasse, 2023/24

“Alt er nyt og spændende på efterskolen. Alle er søde og imødekommende, og lærerne har taget godt imod os. �� I må ikke være bekymrede, hvis jeg ikke ringer eller skriver så ofte, jeg skal nok ringe, hvis jeg har brug for det. Der sker meget i løbet af dagen, så det er ikke svært at falde i søvn om aftenen, men jeg glæder mig til hver dag. Jeg kan mærke, at det her er noget for mig, og jeg er sikker på, at det bliver det fedeste år!”

Daniel Lyngbo

Hobro Efterskole, 9. klasse, 2023/24

Undskyld, at jeg ikke skriver eller ringer så meget hjem, men det er simpelthen bare, fordi jeg har det så godt her på efterskolen. Tiden flyver afsted, så I skal ikke bekymre jer, jeg har det fantastisk.

Marie Djupdræt

Sorø Gymnastikefterskole, 10. klasse, 2023/24

Alt er skønt her, og jeg føler, jeg falder mere og mere til for hver dag, der går, og snakker med nye mennesker hver dag. Jeg skal nok ringe eller skrive, når jeg har tid (har ikke glemt jer ��). Vil bare så gerne være med til alt her i starten og har lidt glemt resten af verden her i efterskoleboblen. Det er dejligt at få søde beskeder fra jer, men husk lige at holde igen med: ’Vi savner dig uendelig meget’, ’ved ikke, hvordan vi skal undvære dig så længe’ osv. For så bliver savnet hos mig også meget større. Jeg glæder mig til at komme hjem på weekend – men læg ikke for mange planer, jeg skal nok mest bare sove.

Mathilde Elisabeth Andersen Stoltze

Skrødstrup Efterskole, 10. klasse, 2023/24

Lige nu er det hele nyt, og derfor har jeg ikke tid til at ringe hjem. Jeg har det mega fedt! Og når jeg kommer hjem i weekenden, skal I ikke forvente, at jeg er mega frisk og klar på at tage med til familiefødselsdag. Der skal jeg have tid til at slappe af og sove. Søvn får man ikke så meget af på efterskolen! Men bliv endelig ved med at sende pakker, det er mega hyggeligt! ♥ Og så skal I også lige vide, at når man går på efterskole, er der stor mulighed for at prøve ting og grænser af. Så hvis jeg får det svært med noget på et tidspunkt, så hjælp mig ved at lytte til mig og ikke ved at tage beslutninger for mig. 0

HF FLOW

• Musik

• Teater

• Kunst & Design

• Film

- På FLOW kan man bare være sig selv

“Vi klikkede ikke fra start”

Rosa Skovbjerg Henriksen og Selma Stahr

klikkede hverken med hinanden eller efterskolen fra dag et. Alligevel endte efterskoleåret med at blive et af de bedste i deres liv. Det gav dem et stærkt venskab og modet til at stille op til X Factor, som de vandt sammen som duoen Rosél.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

På bagsædet af bilen kan Rosa Skovbjerg Henriksen mærke panikken brede sig indeni. Inden hun satte sig ind i bilen sammen med sin mor og far hjemme i Odense, havde hun glædet sig til at skulle på efterskole.

“Jeg var nervøs og havde slet ikke lyst til at køre hen på efterskolen, jeg ville bare hjem,” husker hun.

I en anden bil på motorvejen fra København hen over Fyn sidder Selma Stahr sammen med sine forældre og kæreste. Hun er heller ikke ligefrem forventningsfuld.

“Jeg var virkelig ked af det og havde bare lyst til at være tæt på min kæreste,” mindes Selma.

Frem kommer de dog begge til Lunderskov Efterskole, men da Selma træder ind på værelset, ser hun, at Rosa har smidt alle sine ting på den absolut bedste seng.

“Allerede der bliver jeg lidt irriteret på Rosa og tænker: ’Okay, det er bare dibs’.”

Og irritationen er gensidig, for Rosa har svært ved at rumme, at hendes nye roomie har mere travlt med at kramme med sin kæreste end at sige hej.

Det er ikke venskab ved første blik for nogen af dem.

“Vi klikkede ikke fra start. Vi skulle lige se hinanden an,” husker Selma.

De første dage går de begge med en følelse af at være landet det forkerte sted. De ser mange andre grine og hygge sig, og nogle krammer allerede på livet løs.

“Jeg gik op og græd under dynen og tænkte: ’Det her er lort, jeg spilder min tid i stedet for at være sammen med min kæreste og min familie,” fortæller Selma.

I starten af skoleåret troede hverken Selma eller Rosa på, at de ville finde en bedsteven på skolen. Og da slet ikke, at de to ville ende med at blive hinandens fortrolige.

Rosa var også alt andet end glad: “Jeg tænkte, ’det her er virkelig R.I.P. Det bliver det længste år nogensinde’.”

Giv det lige en måned

Et par dage inde i opholdet ringer Rosa derfor hjem og siger: ’Jeg kan ikke holde til det her et helt år. Jeg vil hjem nu’.

Sådan havde hendes mor det også den første tid på efterskolen, lyder svaret, og forældrene er enige om, at Rosa skal give det en måned, før hun kan sige noget om, hvad hun synes om at gå på efterskole.

“Jeg kan bare huske, jeg tænkte: ’WTF, I aner ikke, hvordan jeg har det’. Men der gik jo mindre end en måned, så var det hele meget bedre. I dag er jeg virkelig glad for, de ikke bare sagde ’kom hjem’, for så ville jeg have taget imod det og være gået glip af et helt fantastisk år og af at have fået en veninde som Selma i mit liv,” siger Rosa.

For selvom ingen af de nu 19-årige piger ligefrem faldt i hak med hinanden og efterskolelivet fra dag et, er de nu bedste veninder og har været det, lige siden de gik på Lunderskov Efterskole.

Og reelt gik der ikke ret lang tid, før de opdagede, at hende der i nabosengen egentlig var både sød og sjov, fortæller de i munden på hinanden.

Den første opblødning skete, da de fandt ud af, at de kunne lide det samme musik og at skrue højt op og danse.

“Jeg var så træt om aftenen, og Selma havde bare megameget energi. Først blev jeg irriteret, men så opdagede jeg, at hun egentlig var ret sjov og fik sat gang i en masse ting,” husker Rosa.

Blå bog

• Rosa Skovbjerg Henriksen, 19 år, og Selma Stahr, 19 år, udgør tilsammen duoen Rosél, der vandt X Factor i 2023.

• De blev venner, da de begge var elever på Lunderskov Efterskole i 2021/22.

• Selma Stahr bor i København, hvor hun går i 3.G på Rysensteen Gymnasium.

• Rosa Skovbjerg Henriksen bor i Odense og går på sit andet år på HF på en musiklinje.

• Efter X Factor har de sammen udgivet singlerne ’Jeg er almindelig’ og ’Igennem Din Mund’ og er snart på vej med ny musik, som bl.a. kan høres, når de 25. oktober i år spiller koncert på Rust i København.

Før de så sig om, var det dem, der krammede og talte og dansede og skrålede løs sammen. På værelset. Til rengøringstjansen. På trappen.

Alt sammen noget, der begyndte, fordi de tilfældigvis skulle dele værelse.

“Jeg er ikke sikker på, vi ville være kommet så tæt på hinanden eller have opdaget hinanden så hurtigt, hvis

vi ikke var kommet på værelse sammen. Men vi fik et virkelig tæt roomiefællesskab,” fortæller Selma.

Er der slet ingen venner til mig? Selvom alle på Lunderskov Efterskole skulle have nye roomies tre gange i løbet af efterskoleåret, holdt de fast i hinanden som bedste venner.

Selvom man måske den første tid på efterskolen kan tænke, at man intet har til fælles med de andre, kan det sagtens vende, ved de i dag.

“Vi var og er meget forskellige, men da vi først havde overgivet os til hinanden, gik vi ind til det med respekt for hinanden. Og da vi ikke var roomies mere, blev vi ved med at vælge hinanden til og lade vores venskab gro,” siger Rosa.

Selma supplerer: “Man skal ikke være bange for, at man ikke kan blive venner, fordi man ikke ligner hinanden, man kan sagtens have mange ting til fælles alligevel. Det fandt vi ud af, og vi blev virkelig hinandens tryghed. Når vi havde lyst til at danse, dansede vi sammen, og når vi var kede af det, var det hinanden, vi gik til.”

Det med at gå til hinanden og stole på hinanden var noget, der opstod henad vejen. Det kom, da de med Selmas ord lærte at give slip på billedet af det perfekte efterskoleår. Før de begyndte på efterskolen, havde især Selma set mange videoer med YouTubere, der vloggede om deres tilsyneladende perfekte efterskoleliv med værelseshygge og tonsvis af bedstevenner.

“Det er vigtigt, at man lægger alle de der forestillinger om, at det hele skal være perfekt, fra sig, for det er jo ikke perfekt og sjovt hele tiden. I begyndelsen brugte jeg meget tid på at spekulere over, om jeg overhovedet kunne få et godt efterskoleår, og jeg viste ikke til nogen, når jeg var ked af det,” fortæller Selma.

For hende vendte det, da hun lagde alle forestillingerne væk.

“I det øjeblik, jeg faktisk bare

“Vi brugte det at synge sammen, når en af os havde en off-dag. Så gik vi over i musiklokalet. Jeg spillede klaver, og så sang vi sammen. Nogle gange var det bare meget bedre end at være alene eller at tale om tingene. Det var nok der, vores duo Rosél opstod,” siger Rosa.

“For første gang i mit liv følte jeg, at jeg havde lærere, der virkelig gik op i, hvem jeg er, ikke bare som elev men som menneske”

SELMA STAhR, ELEV PÅ LUNDERSKOV EFTERSKOLE

2021/22

En duo, der i dag er kendt af mange, fordi Selma og Rosa i 2023 stillede op til X Factor, som de vandt med sanger og musiker Simon Kvamm som deres mentor. Noget, de stadig selv kan forundres over, men som de fik modet til, fordi de gjorde det sammen. Og fordi alt det, de havde lært på efterskolen om forpligtende fællesskaber, vedholdenhed, musik, sang og styrken i et stærkt venskab gav dem styrken til det, fortæller de.

En vigtig brik i fællesskabet

For det var ikke kun en ny bedsteven, de hver især fandt på efterskolen. De fandt også et nyt og i deres øjne unikt fællesskab, som både omfattede elever og lærere.

Især det med at komme tæt på lærerne kom bag på Selma.

var der og prøvede at være åben for det, der skete, føltes det hele meget bedre. Og lidt efter lidt blev jeg mere modig og turde dele meget mere af mig selv med de andre og fik tætte venner.”

Da Selma åbnede sig, opdagede hun, at Rosa også var en, hun kunne være sammen med, når noget var svært for hende – og omvendt.

“For første gang i mit liv følte jeg, at jeg havde lærere, der virkelig gik op i, hvem jeg er, ikke bare som elev men som menneske. Vi kunne altid hive fat i og snakke med en voksen, hvis vi havde brug for det. Efterskolen bliver jo nærmest som en kæmpe familie, hvor lærerne fungerer som forældre,” siger hun.

Rosa havde det helt på samme måde og ser i dag stadig sin kontaktlærer fra efterskolen. Hendes største opdagelse var dog et fællesskab, hun kunne spejle sig i. Når man bor sammen et helt år, er der ingen

Roséls råd til nye efterskoleforælde

Hvis dit barn ringer hjem efter kort tid på efterskolen og siger, at han eller hun ikke vil gå der mere, er det sidste, du skal sige, ’så kom hjem’. Du skal råde dit barn til at give det noget tid, gerne en måned, for at se, om det ikke bliver bedre. Og selvom dit barn i situationen med stor sandsynlighed vil synes, det er verdens dårligste råd, bliver det ofte bedre efter nogen tid. Et efterskoleår kan sagtens blive et af de bedste år i ens liv, selvom det for nogle i begyndelsen kan føles som det modsatte.

“For mig var fællesskabet på efterskolen et reelt og ægte fællesskab, jeg kunne spejle mig i”

ROSA SKOVBJERG hENRIKSEN, ELEV PÅ LUNDERSKOV EFTERSKOLE 2021/22

facader, der i længden kan holde de andre ude. Man ser hinanden være både glade og kede af det. Man er euforiske og udmattede sammen. Man bliver venner, uvenner og venner igen. Man bliver usikker på sig selv og sikker på sig selv. Man ser hinanden, og man ser sig selv – med nye øjne. “For mig var fællesskabet på efterskolen et reelt og ægte fællesskab, jeg kunne spejle mig i.

Når man tager i skole og tager hjem igen, ser man ikke hinanden ægte. På efterskolen tager du ikke hjem, og du kan ikke bare gemme dig væk. Det gav mig noget ægte at spejle mig i,” siger Rosa.

De to veninder opdagede også, at selv om et efterskoleår selvfølgelig ikke kun er et glansbillede, kan det sagtens blive godt.

“I dag ser jeg efterskolen som det bedste år i mit liv. Jeg tror, det er vigtigt at huske, at perfekt og bedst ikke nødvendigvis er det samme,” siger Selma.

På efterskolen opdagede de to også noget, de bærer med sig i livet: at alle er uundværlige brikker i et puslespil.

Rosa udtrykker det sådan:

“Det gik op for mig, at vi alle er brikker i et stort puslespil. Alle bliver jo ikke hinandens bedste venner, men alle har en eller anden funktion i fællesskabet. Alle er vigtige for nogen, og når året er slut, opdager du måske, at du også har været en vigtig brik for nogen, du ikke lige vidste, du var vigtig for. Du har været en vigtig brik i, at lige netop deres efterskoleår blev godt.”

Siden er Rosa og Selma – Rosél – blevet ved med at være vigtige brikker i hinandens puslespil. Ingen af dem ville f.eks. have turdet stille op til X Factor alene.

“Vi har været helt vildt glade for at gøre det sammen. Jeg har megastor respekt for dem, der stiller op som solister, men jeg kunne aldrig selv gøre det. Jeg føler, at ligesom på efterskolen var vi til X Factor nødvendige brikker i hinandens puslespil. Og det vil vi blive ved med at være.” 0

HF-Centret Efterslægten udbyder

hvert år en HF-klasse for efterskoleelever

Bliv i efterskoleånden på Efterslægten – tag en 2-årig hf og bliv klar til videregående uddannelse.

I efterskoleklassen møder du ligesindede unge.

Efterslægten udbyder alle kreative fag: billedkunst, dans, design, drama, idræt, musik & mediefag

Efterslægten opfandt efterskoleklassen

Læs også om vores interesseklasser på vores hjemmeside bl.a.

n Drama Dans Street & Storby

n Film & Musik i New York

n Idrætsklassen

n Og mange flere

Vil du vide mere?

Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os.

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk tlf. 3396 4000

Bliv en del af fællesskabet!

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser.

Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Busrejse inkl. overnatning og morgenmad

BERLIN fra kr. 1.395,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

AMSTERDAM fra kr. 1.695,-

KRAKOW fra kr. 1.720,-

LEIPZIG fra kr. 1.660,-

PRAG fra kr. 1.650,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Bliv inspireret på

www.grupperejsebureauet.dk

Børnene efterlod

et tomrum hjemme

Begge Ulla Harmsens børn havde en lidt svær start på efterskolen og efterlod samtidig et kæmpe savn hos deres mor. Da de faldt til, kunne hun slippe bekymringerne og nyde deres udvikling.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard ILLUSTRATION e-Types/Freepik

I tiden efter, Ulla Harmsen havde afleveret sin søn Oskar Harmsen på Hou Maritime Idrætsefterskole, dækkede hun bord til fire, selv om de nu kun var tre.

“Jeg syntes, det var underligt, at vi manglede en,” husker hun.

Det samme tomrum oplevede hun et par år efter, hvor Oskar Harmsen var vendt hjem, og det var tid til at sende lillesøster Mathilde Harmsen først på Ølgod Efterskole og året efter på Vedersø Idrætsefterskole.

Med begge børn har Ulla Harmsen mærket en tomhed i huset, i familien og i hende selv. Værst var det, da Mathilde tog afsted. Oskar har altid været meget væk og klaret lektierne med kun ganske lidt hjælp, men Mathilde er ordblind, og derfor har Ulla Harmsen hjulpet hende meget med skolearbejdet.

“Det tomrum, hun efterlod, var kolossalt, og jeg tudbrølede. Jeg synes virkelig, det var hårdt. Men det var også, fordi jeg vidste, hun også kæmpede en kamp for at være i det,” fortæller Ulla Harmsen.

Både hun og hendes mand Morten Harmsen har oplevet, hvordan dynamikken i familien har ændret sig, når de har sendt et barn på efterskole, og hvor svært det kan være at vænne sig til at være forælder på afstand.

Der gik et stykke tid, før Oskar faldt til på sin efterskole, og han var ikke glad, når de om søndagen kørte afsted mod efterskolen. Det kom bag på forældrene. De har begge selv været vilde med at gå på efterskole og husker det som det fedeste år. Mathilde faldt hurtigt til, men praktikken i forhold til at få styr på hjælpen i skolen fyldte meget i begyndelsen. Det betød, at bekymringer om børnene blev ved med at fylde.

For Ulla og Morten Harmsen har det været svært at finde balancen mellem at vise deres børn, at de savnede dem og gerne ville have, at de kom hjem i weekenderne, samtidig med, at de ikke ville have, at børnene skulle gå glip af alle de fantastiske oplevelser, de selv havde haft som efterskoleelever.

“Det tomrum, hun efterlod, var kolossalt, og jeg tudbrølede. Jeg synes virkelig, det var hårdt”

ULLA hARMSEN, MOR TIL DE TO TIDLIGERE EFTERSKOLEELEVER OSKAR hARMSEN OG MAThILDE hARMSEN

“Det er en balancegang at vise, at man savner dem og samtidig have et ønske om, at de bliver på skolen og får det hele med,” siger Ulla Harmsen.

De fandt dog ud af, at det ofte kunne hjælpe både børn og forældre at holde lidt ekstra kontakt. Det gjorde de ved f.eks. at kigge forbi til en fodboldkamp, se et par ekstra gymnastikopvisninger eller køre forbi efterskolen og låne børnene en times tid.

“Det gjorde et eller andet, at vi bare lige var forbi og sige hej. De kunne lige trække vejret igen. Og det kunne vi egentlig også,” siger hun.

“Da det hele kørte, og de trivedes, faldt der ro på hos dem og hos mig,” tilføjer hun.

Bedre og tættere forhold

Hun oplever, at forholdet til begge børnene har ændret sig. Efter efterskolen har de i højere grad kunnet føre dybe samtaler med både Oskar og Mathilde. Desuden

er det deres forældres oplevelse, at begge børn er blevet bedre til at mærke deres egne grænser og indrette deres liv, så det passer til dem, og det, de gerne vil.

Forholdet mellem Mathilde og hendes mor har også ændret sig meget.

“Mathilde og jeg er blevet meget bedre sammen. Vi havde mange konflikter, inden hun tog afsted, fordi jeg fungerede som lærer. Jeg skulle sørge for, at hun lærte noget og hjælpe hende med mange ting. Og det bliver man bare ikke gode venner af,” siger Ulla Harmsen.

Nu har hun lagt lærerrollen på hylden og er udelukkende mor for Mathilde. Derfor har de nærmest ingen konflikter.

I sommer blev Oskar student, og Mathilde kom hjem fra Vedersø Idrætsefterskole. Men som i de sidste mange år må familien stadig køre af sted med Mathilde og hendes ting til skolestart. Mathilde har valgt at tage HF for ordblinde i Nørre Nissum. Det betyder, at hun skal bo på kostskole. Ulla Harmsen har stor respekt for sin datters valg, for hun ved, at Mathilde helst ville hjem. Hun har ikke valgt den nemmeste vej, men den vej, der giver hende de bedste fremtidsmuligheder.

Selvfølgelig er det svært, at Mathilde ikke kommer hjem. Men det hjælper, at Ulla og Morten Harmsen ved, at de kan lægge bekymringerne på hylden.

“Et efterskoleår er en kæmpe gave – både for de unge og os som forældre. De får noget med i bagagen, som vi ikke kan give dem herhjemme. Og det har været alle savnene værd, synes jeg.” 0

Ulla Harmsen er mor til Oskar Harmsen og Mathilde Harmsen, der begge har været på efterskole.

Naturlig reaktion på en livsovergang

Det er helt normalt, hvis du føler sorg eller tomhed, efter dit barn er flyttet på efterskole. Det er en følelse, der kan sammenlignes med at blive forladt, forklarer psykolog Heidi Agerkvist med speciale i ’empty nest’-syndromet.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Efterskolen er en stor omvæltning – både for dit barn og for dig som forælder. Når du træder ind ad døren efter at have afleveret dit barn på efterskole, er der pludselig tomt i entreen, som normalt flyder med sko fra din teenager og de venner, der plejer at være på besøg.

For nogle fylder tomheden så meget , at den kan føles som en stor sorg, forklarer psykolog Heidi Agerkvist. Hun er specialiseret i forældreskab og holder foredrag om ’empty nest’ – et syndrom, som kan udløses, når nogen flytter hjemmefra. Det kan sammenlignes med følelsen af at blive forladt.

“Man er vant til hele tiden at tjekke op på, hvordan barnet har det, og når man pludselig ikke kan det længere, kan det føles som et tab. Det er en følelse af at miste kontrol og en følelse af at miste den relation, man før havde til sit barn,” siger hun.

’Empty nest’ kan være særlig tydelig hos forældre, som sender deres barn på efterskole, forklarer Heidi Agerkvist. Også selvom man ved, at barnet kommer hjem igen.

“Normalt kan forældre gradvist vænne sig til, at barnet løsriver sig, men ved en efterskolestart er barnet væk fra den ene dag til den anden. Der sker et meget tydeligt skifte i relationen, hvor man før har været meget symbiotiske, til at barnet bliver mere selvstændigt,” siger

Heidi Agerkvist.

’hvad så med mig?’

’Tag en tudekiks!’ Eller: ’Det ville da være værre, hvis dit barn blev boende hjemme, til han var 25!’

Det er nogle af de reaktioner, som Heidi Agerkvist

oplever, at forældre får fra omverdenen, når de beskriver en tomhed og tristhed, efter deres barn er fløjet fra reden. Derfor kan ’empty nest’-syndromet også være forbundet med skam og ensomhed, og det kan være svært at dele med andre, hvis man får at vide, at man bare er for følsom.

“Man kan føle sig så forkert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni. Man kan tænke: ’Hvem er jeg som forælder, hvis jeg ikke bare er glad på mit barns vegne?’ Men vi rummer hele tiden modsatrettede følelser, og det er helt naturligt at glæde sig over

Bagom ’empty nest’

• ’Empty nest’-syndromet er en tilstand af sorg, ensomhed og tomhed, som udløses af, at nogen flytter hjemmefra, eller at barnet flytter på efterskole. Det er ikke en diagnose eller en sygdom. Det er en fase, hvor en række symptomer viser sig på samme tid.

• Det er en helt normal reaktion på en livsovergang. Nogle oplever det slet ikke, mens andre kan have symptomerne i flere uger eller måneder efter, de har afleveret barnet på efterskolen.

• Hvis symptomerne stadig er der efter et halvt år, er det vigtigt at tage det alvorligt og søge hjælp. Det kan også være reaktioner på andre ting, der er sket i ens liv.

KILDE Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i parforhold, forældreskab og ’empty nest’

én ting og samtidig være ked af det og forvirret over noget andet. Det har intet med egoisme at gøre – det er en helt naturlig reaktion på en stor forandring,” siger hun.

’Empty nest’ har i mange år været et relativt ukendt begreb, men i dag får Heidi Agerkvist flere og flere henvendelser fra forældre, som mærker tomhed, savn og tristhed, efter barnet er flyttet på efterskole.

“Vi er en generation af forældre, som er ekstremt optagede af vores børn og optagede af at være gode forældre. Vi har pisket rundt for at læse beskeder på Aula, være med til svømmestævner og sørge for, at barnet har det godt. Det er langt hen ad vejen en god ting, men vi kan i mellemtiden have glemt, at vi også er andet end forældre. Så står vi tilbage og tænker: ’Hvad så med mig? Hvem er jeg så?’” siger Heidi Agerkvist.

“Man kan føle sig så forkert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni”

hEIDI AGERKVIST, PSYKOLOG MED SPECIALE I PARFORhOLD, FORæLDRESKAB OG ’EMPTY NEST’

En livsovergang, som skal æres

Ifølge Heidi Agerkvist er vi i vores del af verden ikke ret gode til at ære de store overgange i livet. I dag er forældre blevet bedre til at ære den tid, hvor barnet kommer til verden, men den fase, hvor barnet forlader familien igen, er også en livsovergang, som vi glemmer at ære og give plads til.

“Den ene dag flytter barnet hjemmefra, og den næste dag går vi på arbejde og laver en PowerPointpræsentation. Vi glemmer, at det også er en livsovergang, som for nogle kan være en livskrise. Det kan føles som at stå på en vaklende tømmerflåde uden at vide, hvilken retning den driver i. Det, der før gav mening, giver ikke mening længere, og man skal til at finde ud af, hvordan hverdagen så skal se ud. Det kan godt tage noget tid,” siger hun.

Ifølge Heidi Agerkvist er første skridt at tale med andre om, hvordan man har det, så det ikke bliver en ensom proces.

“Hvis man ikke snakker om det, kan man tro, man er den eneste i verden, der har det sådan her. Livskriser kan vække gamle kriser, så det er vigtigt at give følelsen plads, så den ikke ender med at bide sig fast og vokse sig større,” siger hun. 0

6 gode råd, hvis du er ramt af ’empty nest’

Psykolog Heidi Agerkvist giver gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du mærker tomhed eller tristhed, efter du har afleveret dit barn på efterskolen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Stå ved, hvordan du har det

Uden at dyrke sorgen skal du give den plads og sige: ’Ja, jeg er faktisk ked af det og forvirret, og nu tillader jeg mig selv at være det!’.

2. Tal med andre efterskoleforældre

Tal med nogen, som selv har eller har haft et barn på efterskole, og som forstår, hvad du går igennem. Vend dig mod nogen, som kan rumme, at du har det svært, og som lytter frem for at give gode råd.

3. Dyrk dit netværk

Giv plads til andre relationer i dit liv. Brug f.eks. mere tid med venner eller søskende og invitér dem på middag, så du skaber liv i hjemmet.

4. Undgå store beslutninger

Giv dig selv tid til at lande i den nye hverdag. Ofte er det i krisetider, at man får lyst til at sælge huset, skifte job eller blive skilt, men lige nu er du i forvejen midt i en stor livsomvæltning.

5. Giv alle følelser plads

Tillad dig selv at have det på flere måder på én gang. Øv dig i at rumme alle dine følelser, og at det er okay at være glad over noget og ked af det eller vred over noget andet.

6. Tag plads i eget liv

Se det som en begyndende mulighed for at tage plads i eget liv. Mærk i højere grad efter, hvad du har lyst til, og tillad dig selv ikke at komme, lige så snart nogen kalder. Øv dig i at sige: ’Jeg kan ikke hente dig dér, for der er jeg ude at løbe, men jeg kan komme en halv time efter!’. 0

TAG OS MED!

NÅR I TALER TRAFIKSIKKERHED

HOP MED I FØRERHUSET

Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år sætter kampagnen med titlen ”Hop med i førerhuset” fokus på trafiksikkerhed og respekt for lastbilerne på vejene.

Det er budskaber, som I er velkomne til at dele. Videoerne kan I frit benytte, når I underviser de unge på efterskolen eller som forældre tager samtalen med jeres børn.

Kampagnen tager fat på emner som afstand, hvilke kræfter der ligger i den tonstunge lastbil og generel adfærd i trafikken, alt sammen krydret med en god portion humor.

Se fx episode 2, hvor vi tager fat på emnet højresving og placering i forhold til lastbilen. Her taler værterne Hav og Kamal om selvrespekt og gensidig respekt, når man færdes i trafikken.

Har I spørgsmål til kampagnen, er I velkomne til at kontakte DTLDanske Vognmænd på tlf. 7015 9500 eller pr. mail på dtl@dtl.eu

Se alle episoderne i trafiksikkerhedskampagnen på www.dtl.eu/trafiksikkerhed eller via QR-koden

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

Et år kan give bånd for livet

Mange efterskoleelever opbygger venskaber, som de bærer med sig i mange år frem. Fem grupper af tidligere efterskoleelever fortæller om deres venskaber, som stadig betyder meget i deres liv.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Martin Friis Gaard, 19, og Cornelius Sørensen, 18, foran bl.a. Ebbe Juul Schrøder, 18, Simon Emil Truelsen, 18, og Emil Vrang, 18. De er bare nogle af de venner, der begyndte at spille fodbold sammen på Osted Efterskole i 2021/22. FOTO Trine Bukh

Har startet et fodboldhold sammen

Da Emil Vrang og Cornelius Sørensen gik på Osted Efterskole i 2021/22, spillede de bare for sjov skyld meget fodbold i pauser og i fritiden.

“Det betød, at vi var sammen på tværs af vennegrupper” fortæller Emil Vrang.

Efter sommerferien og gymnasiestart ærgrede de sig over, at de ikke fik set deres efterskolevenner så meget, som de egentlig havde lyst til.

“Derfor fik vi idéen til at starte et fodboldhold sammen. Så skrev vi rundt til forskellige klubber, og til sidst var der en klub, som sagde,

at vi godt måtte spille hos dem.”

Nu er de 12-13 tidligere elever fra Osted Efterskole plus nogle andre venner, som mødes halvanden time hver onsdag i Fælledparken i København, hvor deres hold OFE All Stars træner. Mange af dem kommer hele vejen fra Klampenborg, Espergærde, Solrød og Køge for at være med.

“Det er virkelig rart, at vi kan se vennerne flere gange om ugen til kamp og træning. Så bliver vi selvfølgelig også ved med at ses lidt til andre begivenheder,” siger Cornelius Sørensen. 0

Er roomies i dag

Da Sidse Marie Reinert Rasmussen og Signe Louise Johansen gik på Den danske Design- og Håndværksefterskole, kom de til at sidde ved siden af hinanden i matematik.

“Jeg kan huske, at vi lavede en masse matematikopgaver, mens vi hørte Nik og Jay. Det blev startskuddet til vores venskab,” fortæller Sidse Marie Reinert Rasmussen.

Da Signe Louise Johansen nogle år efter skulle finde et sted at bo i Aarhus, flyttede hun ind hos Sidse Marie Reinert Rasmussen, som i forvejen boede sammen med en anden. Derfor blev Sidse og Signe roomies,

og de er siden flyttet i en anden lejlighed bare de to.

“Det kreative er i høj grad noget af det, der knytter mig og Signe sammen i dag som roomies. Vi elsker at lave noget kreativt sammen og inspirere hinanden,” fortæller Sidse Marie Reinert Rasmussen.

Det har betydet meget, at de kendte hinanden fra efterskolen, da de flyttede sammen.

“Vi har set hinanden på de gode og de dårlige dage og ved, hvordan hinanden reagerer. Det giver sådan en grundfølelse af, at man kender et menneske,” siger Sidse Marie Reinert Rasmussen. 0

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Sidse Marie Reinert Rasmussen på 23 år og Signe Louise Johansen på 23 år blev venner på Den danske Design- og Håndværksefterskole i 2016/17. FOTO Tor Birk Trads

Rejser, cykler og spiser sammen

For Jens Landtved Rasmussen har året på Ringe Efterskole i 2010/11 betydet en masse venskaber, som stadig fylder meget i hans liv. En stor flok på mellem 30 og 40 mennesker mødes hvert år til julefrokost. Og de er 11 venner, som hvert år tager på to-tre ture sammen, f.eks. på sportsweekend, tur til Hamborg eller cykeltur på Fyn med overnatning i shelters.

Vennerne laver til dagligt mange forskellige ting – der er alt fra VVS’ere til ingeniører og skolelærere – men når de er sammen, har de det bare sjovt.

Lasse Linning Thomsen, 28, Henrik Gudmand, 30, Jens Landtved Rasmussen, 28, Irene Sloth Dalgaard, 30, og Mads Dixen Munck, 29, begyndte at hænge ud på Ringe Efterskole i 2010/11.

“Det fede ved det er, at folk er helt vildt klar på at tage med på de ture. Det prioriterer vi ret højt,” fortæller Jens Landtved Rasmussen.

Jens Landtved Rasmussen bor tæt på fire fra gruppen, og dem ses han med mindst en gang om ugen. En cykler han sammen med, en anden ser han fodboldkampe med, og nogle gange spiser de sammen. To af vennerne har også fået børn.

“Vi er ret involveret i de to børns liv, som det er med tætte kammerater,” siger Jens Landtved Rasmussen. 0

Fodbold og frivillighed samler dem

Da Marius Bording, Daniel Moshav, Mikkel Dons og Søren Sørensen gik på Koldingegnens Idrætsefterskole i 2015/16, fandt de ud af, at de havde samme interesse for at sætte gang i ting uden for skolen.

“Vi tilmeldte os forskellige fodboldstævner hen over vinterhalvåret. Vi fire var kernen i det, og så supplerede vi med nogle andre afhængig af, hvordan det lige passede,” fortæller Marius Bording.

“Vi syntes, det var rart at lære fra os og være sammen om det. Vi har altid haft fodbolden at samles om,” siger Marius Bording.

Nu er de stoppet med fodboldskolen, men ser stadig hinanden til en indendørs fodboldturnering, som Koldingegnens Idrætsefterskole arrangerer, og i sommer så de flere EM-kampe sammen.

“Selvom der er gået otte år siden efterskolen, og vi er blevet ældre, er det stadig, som om vi kender hinanden, som da vi var på efterskole, lige så snart vi ses,” siger Marius Bording. 0 Marius Bording, 24, Daniel Moshav, 25, Mikkel

Dons, 24, og Søren Sørensen, 25, gik sammen på Koldingegnens Idrætsefterskole i 2015/16.

FOTO Privat

Et stykke tid efter efterskolen spurgte deres fodboldlærer fra efterskoletiden, om de ville stå for fodboldskolen i Kolding. Gennem fire år stod de fire venner derfor for fodboldskolen.

Støtter stadig hinanden

i at være ordblind

Venskabet mellem Katrine Thisted og Caroline Riisborg Jørgensen opstod, da de blev roomies på Sjørringvold Efterskole. Sjørringvold Efterskole er en efterskole for ordblinde, og det har været vigtigt for pigerne.

“Det har betydet helt vildt meget, at vi har kunnet læne os op ad hinanden og støtte hinanden i at være ordblind, også efter efterskolen. Vi gik på forskellige gymnasier, men vi hjalp hinanden, hvis der var noget i skolen, vi havde svært ved, og støttede hinanden i, at vi godt kunne klare det,” siger Caroline Riisborg Jørgensen.

Nu er de også blevet en del af hinandens familier og er med på ture eller holder spilaftener sammen. I dag bor Katrine Thisted i Odense og Caroline Riisborg Jørgensen i Aalborg.

“Men vi ses så ofte, vi kan komme til det. Vi har jo boet sammen et år på efterskolen og levet i en boble sammen. Det kan være svært for dem derhjemme at forstå, men det gør bare, at vi har noget helt særligt sammen,” siger Caroline Riisborg Jørgensen. 0

Caroline Riisborg Jørgensen, 23, og Katrine Thisted, 22, mødte hinanden på Sjørringvold Efterskole i 2016/17.

FOTO Privat

Skal du være student fra Niels Brock?

Drømmer du om en uddannelse tæt på erhvervslivet, om at blive iværksætter, eller om at rejse ud i verden med dit gymnasium? På Niels Brock kommer du til at udvikle dig fagligt og menneskeligt, mens du går i gymnasiet midt i København – uanset om du vælger at få hue på med en HHX eller EUX.

HHX

Handelsgymnasiet JTP

Du bliver skarp på økonomi, samfund og business. JTP er også for dig, der dyrker eliteidræt.

Innovationsgymnasiet

Du får viden om projektledelse, entreprenørskab og forretning og lærer, hvordan du omsætter idéer til handling.

Handelsgymnasiet Nørre Voldgade

Du tilegner dig evner inden for digital markedsføring, udvikling og brugeroplevelser, så du er klar til at forme fremtidens digitale løsninger.

Det Internationale Gymnasium

Du skal være ambitiøs og motiveret, for her er det faglige niveau ekstrahøjt. Rejseaktiviteten er stor, og globale temaer er på skemaet.

EUX

EUX-Gymnasiet og Jesper Buchs Iværksætterakademi

Du får teoretisk viden og afprøver den i den virkelige verden, hvor du hurtigt vil komme til at samarbejde med virksomheder.

Åbent hus

Er du nysgerrig? Så ses vi i januar 2025. Læs mere på nielsbrock.dk.

For os, der handler

anbefalinger til at blive klogere på dit efterskolebarn

Dyk ned i det, der fylder hos din teenager. Disse anbefalinger åbner dørene til efterskolelivet og giver ny viden om, hvad der rører sig blandt unge.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Bliv klogere på dit barns digitale liv

Hvordan finder man som voksen den gode balance mellem at være nysgerrig og undersøgende i forhold til unges digitale liv og samtidig sætte nogle rammer for brug af mobiler og skærme, som får dem til at kigge lidt mere op og deltage i de fællesskaber, der er lige for næsen af dem? Det er mange efterskoler optaget af og arbejder med på forskellig vis. Ønsker du som forælder at blive klogere på dit barns digitale liv, kan bogen ’Den store skærmkamp’ være et godt sted at starte. Bogen kommer myter til livs og hjælper samtidig forældre til at finde veje ind i den digitale verden med blik for den unge generations digitale liv og kultur.

’Den store skærmkamp’, Andreas Lieberoth, Dansk Psykologisk Forlag, 2023

2. Få gode råd til din nye rolle som efterskoleforælder

Som forælder til en ung på efterskole træder du ind i en ny rolle. Fra at være helt tæt på dit barns skoleliv skal du vænne dig til at befinde dig på sidelinjen. Det kræver tilvænning og giver måske anledning til bekymringer eller udfordringer. To efterskoleforældre, journalist Marianne Thøgersen og sundhedsplejerske og ungecoach Linda Rostrup, undersøger efterskolelivet gennem samtaler med gæster i deres podcast. Særligt godt er det afsnit, som giver gode råd til, hvordan du som forælder håndterer, at dit barn nu er temmelig langt væk.

’Et år på sidelinjen – om efterskoleliv for forældre’, Marianne Thøgersen og Linda Rostrup, 2023. hør den på Spotify eller Apple Podcasts

3. Kom tæt på den unge hjerne

Teenagehjerner får skyld for meget; de er under ombygning, tågede og kan hverken risikovurdere eller konsekvensberegne. Men sandheden er, at den unge hjerne er i gang med et enestående og stort projekt. Bogen ’Den fantastiske teenagehjerne’ giver et blik ind i, hvad der i virkeligheden foregår i den unge hjerne, og hvorfor unge oplever hverdagens udfordringer stærkere, end deres forældre gør. Det sidste kapitel henvender sig direkte til teenageforældre og nære omsorgspersoner med seks gode og håndgribelige råd du kan gribe fat i, når du forundres eller måske frustreres.

’Den fantastiske teenagehjerne’, Per Frederiksen, Dansk Psykologisk Forlag, 2023

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. På denne side udvælger hun bøger, podcasts og film om unge og efterskolelivet, som kan være interessante for forældre at dykke ned i.

FOTO Trine Bukh

DU KØBER ØKOLOGISK OG PASSER PÅ NATUREN –FOR DU GÅR OP I KLIMA, BÆREDYGTIGHED OG SOCIAL ANSVARLIGHED.

I Merkur har vi siden 1982 finansieret skoler og virksomheder, der arbejder for en bedre verden for mennesker, natur og miljø. Vi er samtidig en helt almindelig bank for privatkunder med løn- og budgetkonto, boliglån, forsikringer, net- og mobilbank. www.merkur.dk

Hjælp dit barn igennem efterskoleårets opture

Efterskolen kan både være nye oplevelser, nære venskaber og en grå hverdag i november. Lær at forstå de følelsesmæssige reaktioner, dit barn kan have i løbet af året, og få gode råd til, hvordan du bedst støtter dit efterskolebarn.

TEKST Louise Wethke Buch og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. skoledag AUGUST

14 dages rutsjebanetur

Endelig blev det tid til at starte på efterskolen, og alt er nyt og spændende. For mange er den første tid præget af eufori og glæde, men nervøsitet og savn efter det derhjemme kan også fylde. De første 14 dage har efterskolen planlagt en masse aktiviteter for at ryste eleverne sammen. De unge er ofte trætte og overvældede af de mange nye indtryk, og de kan reagere fra det ene yderpunkt til det andet. Det kan føles som lidt af en følelsesmæssig rutsjetur – både for dit barn og for dig. Den ene dag fortæller dit barn måske, at efterskolen er det mest fantastiske sted i verden for så et par dage efter at ville hjem. Og så kort efter er det ren optur igen. Det er helt normalt. På samme vis er der også nogle, der elsker, at der sker en masse nyt, mens andre er mere tilbageholdende og har brug for at se det hele lidt an. Også det er helt normalt. Ud over at have skiftet skole er dit barn også flyttet hjemmefra i en ung alder. Dit barn er på overarbejde hele tiden og skal finde ud af alt fra, hvor spisesalen ligger til navnene på de andre i kontaktgruppen, og hvem der kan blive den nye bedste ven. Hvis du får et overtræt og udmattet barn i røret, hjælper du bedst dit barn ved at vise forståelse og lytte frem for at komme med gode råd eller sige, at det går over. Prøv at sætte dig i dit barns sted, og forestil dig, at du selv var startet på et helt nyt job i en ny by med fuldt program fra 7-23 hver dag, og hvor du i øvrigt skulle dele værelse med andre.

og nedture

Savner trygheden derhjemme

Hvis den første tid på efterskolen er præget af hjemve, kan det for mange efterskoleelever føles nemmere at flygte frem for at stå igennem de første hårde uger. I stedet for at hjælpe dit barn med at pakke taskerne og tage hjem, er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at holde ud. Alt på efterskolen er nyt, ingen kender hinanden i starten, og dit barn kan føle, at han eller hun er den eneste, der ikke har fundet venner endnu. I den situation er det nemmere at beskytte sig selv ved at sige: ’Efterskolen er alligevel ikke noget for mig!’ Det er hårdt at få et barn i røret, der er ked af det og vil hjem, men du skal huske, at det kun er et øjebliksbillede af, hvordan det går. Dit barn ringer kun hjem, når han eller hun sidder på værelset og savner det trygge og velkendte derhjemme, ikke når der er aktiviteter i hallen, eller når dit barn sidder i hyggekrogene på efterskolen sammen med vennerne.

Når dit barn ringer hjem og er ked af det, er det ofte ikke for at få råd, men for at blive lyttet til. En mulighed kunne dog være at sige: ’Du har hjemve, fordi du har noget og nogen herhjemme, du er glad for og sætter pris på. Det er bare kærlighed. Og vi herhjemme går ingen steder, så hyg du dig bare.’

Hvis dit barn har slem hjemve, kan du opfodre ham eller hende til at tage fat i kontaktlæreren, som er vant til at håndtere hjemve og kan hjælpe med at skabe nogle rammer for, hvordan I sammen kommer bedst igennem det.

SEPTEMBER

Intet nyt er godt nyt!

For mange forældre opstår der en tomhed i hjemmet, efter barnet er flyttet på efterskole, og det er helt naturligt at vise kærlighed ved at sende sms’er eller at ringe for at høre, hvordan det går. I mellemtiden er dit barn ved at suge alt det nye til sig, og dit barn har ikke brug for at rette blikket hjemad imens. Tillykke! Hvis du ikke hører noget, har dit barn det godt, og der er andet, der er meget mere vigtigt end at svare mor eller far. Som forælder kan det være smertefuldt, at der pludselig er andre voksne, dit barn er tryg ved, eller at dit barn ikke længere har brug for, at du husker ham eller hende på at pakke sportstasken eller lave lektier. Du skal vænne dig til, at din forældrerolle er sat på pause i et år, mens dit barn lærer at klare sig selv. Det bedste, du kan gøre, er at sige: ’Det er dit år, og du skal ikke føle dig forpligtet til at ringe eller skrive hjem hver dag’.

Hjemmeweekend bag lukket værelsesdør

Der er typisk forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når dit barn er hjemme i weekenden. Du har glædet dig til at være sammen med dit barn og høre alt, hvad dit barn har oplevet. Dit barn har derimod brug for ro, og du vil måske opleve, at dit barn går ind på værelset og lukker døren. Inden du spørger, om der er noget galt, skal du huske at lave regnestykket: Dit barn er hjemme i 48 timer og sover cirka 20 timer. Resten af tiden er dit barn træt, fordi han eller hun ikke har været et sekund alene på efterskolen. Dit barn skal nå at se vennerne hjemmefra, og hvis dit barn er skilsmissebarn, skal han eller hun måske også nå at se både mor og far de få timer, der er tilbage af weekenden. Det bedste, du kan gøre, er at give din teenager plads, være fleksibel og nyde hver time, I har sammen, i stedet for at forvente mere, end dit barn har overskud til. Hvis dit barn er skilsmissebarn, kan I sammen hjælpe jeres barn ved at vise forståelse for, at de faste weekendaftaler bliver mere fleksible, mens barnet er på efterskole.

Når dit barn er hjemme på weekend, er det samtidig vigtigt at holde fast i de regler og huslige pligter, som I plejer at have derhjemme. Hvis dit barn bliver en slags gæst i hjemmet i et år, bliver det rigtig svært for både dit barn og hele familien, når dit barn flytter hjem fra efterskolen igen.

Søndag kan være

svær

Nogle efterskoleelever kan slet ikke vente med at komme tilbage på efterskolen efter en hjemmeweekend, mens søndag i starten af året kan være en rigtig svær dag for andre i starten. Dit barn har været hjemme i trygge rammer en hel weekend og skal pludselig tilbage til efterskolen, hvor alt stadig er nyt og utrygt. Mange forældre vil af et godt hjerte gerne selv køre barnet på efterskole, men du hjælper bedst dit barn ved at lave kørselsaftaler eller aftaler om at mødes ved bussen eller toget, så de er et par stykker, der følges ad tilbage på efterskolen. Det forpligter på en anden måde til at komme afsted, og samtidig starter efterskolelivet og samtalerne allerede på bagsædet af bilen, i toget eller bussen. Når gruppen bliver sat af på efterskolens gårdsplads, føles det heller ikke helt så utrygt, når de går ind i samlet flok.

EFTERÅRSFERIE

Efterskolehverdagen er også grå og kedelig

Efter en lang efterårsferie kan det for nogle være svært at skulle tilbage til efterskolen igen. Der har været fuld knald på aktiviteterne den første tid på efterskolen for at ryste eleverne sammen, og nu er det pludselig blevet hverdag, hvor de kender hinanden og kender rutinerne på efterskolen. Hvedebrødsdagene er ovre, og det er blevet koldere og mørkere udenfor. Dit barn har i to måneder anstrengt sig for at vise de bedste sider af sig selv, og nu kan dit barn ikke opretholde facaden længere. Perioden efter efterårsferien kan også være svær for dig som forælder, fordi det er hos dig, dit barn søger tryghed og fortæller om det, der er svært. Som forælder kan du hjælpe ved at italesætte, at hverdagen også er en del af det at gå på efterskole, og at efterskolelivet ikke kan blive ved med at være nyt og spændende. Spørg ind til, hvad dit barn tror, han eller hun selv kan være med til at gøre for at ændre situationen. Tal også gerne med dit barn om, at på en efterskole er alle med til at byde ind og sætte aktiviteter i gang. Hvis dit barn keder sig, kan du f.eks. foreslå ham eller hende at tale med vennerne på skolen om at arrangere en fælles filmaften, lave en sjov quiz til aftenteen eller planlægge en weekendaktivitet. Det er en del af hele idéen med et efterskoleår; at lære at byde ind i fællesskabet.

Når regelbrud får konsekvenser

Nu er de fleste elever faldet rigtig godt til på efterskolen. De kender hinanden på kryds og tværs, har fået et tæt forhold til lærerne og føler sig hjemme. Det er ofte i denne periode, at nogle elever begynder at udfordre reglerne på efterskolen. Det kan være alt fra ikke at møde op til køkkentjansen til at lave natterend eller drikke alkohol. I den alder er det helt normalt at prøve grænser af, men på efterskolen er der nødt til at være konsekvenser, når reglerne bliver overtrådt. Selvom alle elever kender reglerne, bliver de alligevel overraskede, når regelbrud får konsekvenser for dem eller deres venner. Hvis dit barn overtræder efterskolens regler, kan det føles lige så frustrerende for dig som forælder. Her er du nødt til at have tillid til efterskolen og til, at skolen træffer det valg, der er bedst for dit barn og fællesskabet på efterskolen. Hvis du har brug for at komme i dialog med skolen, er det vigtigt, at du forholder dig oprigtigt nysgerrigt til, hvad der er sket og til, hvorfor skolen agerer, som den gør. Husk også, at der altid er flere sider af en sag og mange pædagogiske hensyn at tage.

Bange for at miste pladsen i gruppen

Nogle efterskoler vælger midt i skoleåret at hjælpe eleverne ind i nye fællesskaber f.eks. ved at arrangere værelsesbyt eller bestemme værelsesfordelingen på studieturen. Det kan skabe en frygt hos dit barn for at miste de venskaber, han eller hun har opbygget, fordi vennerne pludselig skal bo på andre værelser på studieturen, eller dit barn ikke længere skal bo sammen med sin roommate. De frustrationer bliver ofte læsset af på forældrene. Husk, at efterskolen gør det for at gøde fællesskabet på skolen, men også for at ruste dit barn til at kunne indgå i forskellige sociale konstellationer. Det kan føles uretfærdigt, hvis dit barn f.eks. har fundet en tæt ven for første gang og derefter bliver placeret i et andet fællesskab. Du kan f.eks. sige til dit barn: ’Jeg forstår godt, du er ked af, at du skal skifte roomie. Men jeres venskab forsvinder jo ikke. Det er ærgerligt for jer, men for andre på skolen kan det jo være et godt bytte.’ Selvom det nu og her er svært for dit barn at se det positive i situationen, kan det jo også ske, at dit barn ender med at få en succesoplevelse med det – og en ny god relation ud af det.

Klamrer sig til efterskoleboblen

Når læseperioden starter, kan eleverne mærke, at efterskoleåret lakker mod enden. De klamrer sig til efterskolen den sidste tid, og mange vælger at blive på skolen i stedet for at tage hjem i weekenderne. Der bliver krammet lidt ekstra, de første tårer bliver fældet, og de ligger i bunker i græsset iført joggingtøj og badesandaler. Det går ud over fællesskabet, hvis nogle elever tager hjem på ’læseferie’, så hoveddøren bliver en svingdør, og eleverne ikke kan regne med, om deres venner er der. Det er derfor en god idé at støtte op om, at efterskolen er dit barns hjem lige nu, hvor der, ligesom hjemme hos jer, er mulighed for ro og fordybelse. Det er også vigtigt at have forståelse for, at dit barn ikke kan deltage i alle familiearrangementer i løbet af foråret, men får mulighed for at blive på efterskolen i weekenderne og suge den sidste tid til sig.

Den svære afsked

Det er en god idé at have en pakke Kleenex med, når du henter dit barn sidste skoledag, for ’store tudedag’ kan også være en rørende dag for dig at være vidne til. Dagen er fyldt med kærlighed, men også stor sorg, fordi et helt særligt år er slut, som dit barn aldrig får igen. Imens dit barn er i sorg over at skulle forlade vennerne og livet på efterskolen, kan det for dig være en stor dag, fordi du får dit barn hjem igen. Det bedste, du kan gøre, er at give plads til, at sorgen fylder mest for dit barn denne dag. Måske kan du opmuntre dit barn til at lave aftaler med efterskolevennerne, inden I kører hjem, så dit barn kan glæde sig til at se dem igen.

SOMMERFERIE

Behov for at efterskolelivet fortsætter

Når dit barn flytter hjem igen, starter en tilpasningsperiode for hele familien. Du skal vænne dig til at have et hjemmeboende barn igen, og hvis dit barn har søskende, kan rollerne i familien have flyttet sig det sidste år, hvor yngre søskende f.eks. har været vant til at være ’de store’. Normalt har du måske oplevet, at dit barn har glædet sig til sommerferien, men for dit efterskolebarn kan starten af sommerferien føles tom og kedelig efter at have boet sammen med så mange andre unge i et år. Dit barn har et stort behov for at holde fast i venskaberne fra efterskolen, men vennerne er ikke længere lige uden for værelsesdøren. Du kan hjælpe dit barn ved at vise forståelse for, at du ikke ser meget til dit barn i starten af sommerferien og samtidig hjælpe med alt det praktiske. Du kan f.eks. lade dit barn invitere efterskolevennerne hjem til jer eller køre dit barn til toget, så han eller hun kan besøge sine venner og fortsætte efterskolelivet. 0

KILDE Mie Juul Ingerslev, udviklingskonsulent hos Efterskolerne med ti års erfaring som efterskolelærer og trivselscoach. Er uddannet lærer, har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet og er selv tidligere efterskoleforælder til to børn.

Mærk pulsen. Mød magien til Landsstævnet i Vejle!

Oplev 4 forrygende dage fyldt med idræt og fællesskab til Landsstævnet i 2025 - PLUS MEGET, MEGET MERE…

Er du nysgerrig på at mærke hvordan det føles, når 5.700 efterskoleelever bevæger sig i takt, når 10.000 synger med til koncerter, og når 25.000 giver den gas i over 30 forskellige idrætter?

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Oplev festtelte, store koncerter med kendte kunstnere, en masse idræt og 4 nætters overnatning for bare 1099,- kr., hvis du køber billet i oktober (normalpris 1.399 kr.).

Grib chancen og vær en del af magien i Vejle i 2025!

Se mere på L2025.dk VEJLE 3.-6. JULI 2025 Køb i oktober og SPAR 300,-

Følg med i efterskolelivet

På Efterskolernes sociale medier kan du følge med i elevernes hverdag ude på efterskolerne og få aktuelle historier fra efterskoleverdenen.

TEKST Louise Wethke Buch og Mette Lystbæk, ml@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh og privat

Følg med i, hvad der rører sig i efterskoleverdenen, og find nyheder, inspiration og fortællinger fra landets efterskoler på Efterskolernes facebookside.

Efterskolernes Instagram er et vindue til efterskolelivet, hvor elever har takeovers og viser deres hverdag på efterskolen frem.

På Efterskolernes TikTok-profil finder du sjove og relaterbare videoer med f.eks. tips og tricks til hverdagslivet på en efterskole.

Elaftaler og energirådgivning

til efterskoler

”Med en 70/30-løsning eliminerede vi en masse nervøsitet om vores samlede budget og værditilbud til eleverne. Det gav plads til at se nærmere på bæredygtige tiltag, der for os som 2030-skole er afgørende.”

René Holm Hansen, kunde siden 2015

Forstander, Viby Efterskole

tiltagEnergirådgivning

”Det bliver hurtigt svært at gennemskue elmarkedet. For mig er det derfor vigtigt at have en tryg aftale uden store udsving – en aftale, der i øvrigt er til at forstå og planlægge mine budgetter efter.”

Lars Fey, kunde siden 2012

Forstander, Himmelbjergegnens Natur-og idrætsefterskole

Fra 2 til 3 hjem

Dårlig samvittighed er en følelse, som mange skilsmissebørn går rundt med på efterskolen, fordi de ikke kan være tre steder på én gang. Få gode råd til, hvordan du kan støtte dit barn.

TEKST Louise Wethke Buch og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

For alle efterskoleelever bliver efterskolen et helt nyt hjem, de skal forholde sig til, men for de unge, der i forvejen har været vant til at pendle imellem to forældre, bliver efterskolen pludselig et tredje hjem.

Det kan være dilemmafyldt for mange skilsmissebørn, oplever pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, Margrethe Brunsbjerg. Hun har nu på fjerde år samtalegrupper for skilsmissebørn på efterskolen, og hvert år oplever hun stor tilslutning til grupperne.

“Det er blevet så almindeligt at være skilsmissebarn, at vi glemmer at tale om det. Men for efterskoleelever kan det fylde rigtig meget at gå fra at have to hjem til pludselig at have tre. Der er mange dilemmaer i det for de unge, fordi de gerne vil tilgodese begge forældre, samtidig med at de også har lyst til at blive på efterskolen i weekenderne,” siger hun.

En følelse af dårlig samvittighed Margrethe Brunsbjerg fremhæver, at efterskolen også kan være en omvæltning for dig som skilsmisseforælder. Hvis du i forvejen har været vant til at have et delebarn, skal du pludselig vænne dig til at se endnu mindre til dit barn i løbet af efterskoleåret.

Men ifølge Margrethe Brunsbjerg er det netop den dårlige samvittighed over for forældrene, der fylder allermest hos de unge, når hun har samtalegrupper på Brøruphus Efterskole.

“I de weekender, hvor de unge enten bliver på efterskolen eller tager hjem til den ene forælder, oplever mange, at den anden forælder spørger: ’Kommer du ikke snart hjem til mig?’. Det skaber en enorm dårlig samvittighed hos dem,” siger hun.

Det seneste år har hun også hæftet sig ved, at mange forventer, at deres barn kommer hjem i weekenden, fordi der er et arrangement med f.eks. pap- eller bonusfamilien. Hun opfordrer til, at du som forælder prøver at skrue lidt ned for forventningerne.

“Jeg vil anbefale, at man som forælder viser forståelse for, at ens barn måske ikke ønsker at deltage og dermed gå glip af en weekend på efterskolen eller en fest med efterskolevennerne,” siger hun.

Hun oplever dog også, at langt de fleste forældre er gode til at opfordre deres barn til at blive på efterskolen i weekenderne. Også selv om der dermed kan gå flere måneder, inden barnet får set den ene af sine forældre. Ofte er det den forælder, hvor barnet har haft sin primære base, og hvor vennerne bor i nærheden, som barnet tager hjem til i weekenderne for at slappe af.

4 gode råd til at støtte dit barn

1. Sæt dit barn fri.

2. Send positiv energi ved at vise, at du glæder dig over, at dit barn har lyst til at blive på efterskolen. Send f.eks. en pakke afsted med et kort, hvor der står: ’Hvor er det dejligt, at du skal være på efterskolen – her er lidt guf til weekenden’.

3. Forsøg at være fleksibel og åben over for, at de aftaler, I plejer at have, kommer til at ændre sig, mens dit barn går på efterskole.

4. I stedet for at spørge, hvornår dit barn kommer hjem til dig, kan du spørge, om du må komme på besøg på efterskolen med en kage og gå en tur sammen dit barn.

KILDE Margrethe Brunsbjerg, pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole

“Det er vigtigt at få talt om det”

ASTRID

BACh VESTERGAARD, ELEV I 10. KLASSE PÅ

BRØRUPhUS EFTERSKOLE, 2023/24

“Da jeg startede på efterskole, havde jeg slet ikke tænkt over, at det kunne påvirke mig at være skilsmissebarn. Men da jeg tog hjem på weekend de første par gange, kunne jeg godt mærke, at det blev lidt for meget at skulle overskue tre hjem. Det endte med, at jeg var en del på efterskolen i weekenderne og så tog mest hjem til min ene forælder på weekend. Men det var ikke noget, jeg fik talt med mine forældre om, det skete bare. Mine forældre har været skilt, siden jeg var helt lille, så syv-syv-ordningen har bare været normalen for mig. Jeg har ikke tænkt så meget over det, før jeg kom på efterskole. Når jeg ser tilbage nu, ville jeg ønske, at mine forældre havde spurgt mig, hvad jeg havde brug for i det år, jeg gik på efterskole. På efterskolen blev jeg tilbudt at komme i en samtalegruppe for skilsmissebørn. Først vidste jeg ikke lige, om jeg havde brug for det, men jeg er glad for, jeg gjorde det. Jeg fandt ud af, at det var virkelig rart at tale med andre om det, og at der er så mange forskellige måder at opleve det at være skilsmissebarn på. Det gjorde også, at jeg for første gang fik talt med mine forældre om selve skilsmissen, og det var rigtig godt. Jeg tror, at mange skilsmissebørn tænker, at det ikke er noget, de har brug for at snakke om. Det føler jeg ikke længere. Det er virkelig et vigtigt emne at få åbnet for. Mit bedste råd til skilsmisseforældre med børn på efterskole er at tale med deres børn om det. Vær ikke bange for at spørge, hvad de har brug for, og hvem de gerne vil være hos hvornår. Og husk på, at mens man går på efterskole, vil man tit bare gerne være der, også i weekenderne. Og det betyder altså noget, hvis ens forældre siger, at det er ok!” 0

“Der er mange dilemmaer i det for de unge, fordi de gerne vil tilgodese begge forældre, samtidig med at de også har lyst til at blive på efterskolen i weekenderne”

MARGREThE BRUNSBJERG, PæDAGOGISK LEDER PÅ BRØRUPhUS EFTERSKOLE

Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er ifølge Margrethe Brunsbjerg at vise forståelse for, at dit barn har sin base på efterskolen og samtidig sætte forventningerne ned i forhold til, hvor meget du ser dit barn i løbet af efterskoleåret.

“Det er naturligt at savne sit barn, mens barnet er på efterskole. Men det kan være svært for den unge, som gerne vil nå hele vejen rundt i løbet af året og både nå at være sammen med efterskolevennerne, vennerne hjemmefra og begge sine forældre. Der kan hurtigt snige sig en følelse af dårlig samvittighed ind, hvis barnet

KENDER DU

Ranum Efterskole Colleges særlige fordele?

SIDEN 2005 har Ranum ALTID …

stillet nye sejlbåde, gaming-pc’er og mountainbikes til rådighed

indfriet elevernes mangeartede forventninger til aktiviteter

føler, at den ene forælder er skuffet og føler sig overset,” siger hun.

Vigtigt at tale om det, der bøvler Hvis I er blevet skilt for nylig, kan det stadig være svært og sorgfuldt for den unge, mens mange, hvis forældre blev skilt for længe siden, ser det som en del af hverdagen. Uanset hvor den unge er i processen, bliver efterskolen en helt ny base, hvor den unges rutiner bliver grundlæggende forandret. Netop derfor holder Margrethe Brunsbjerg samtalegrupper for skilsmissebørn. Hun mener, at det er vigtigt også at tale om det, der kan være svært ved at gå på efterskole, så efterskoleåret ikke bliver et glansbillede.

“Mange unge holder igen med at tale om det, der er svært, fordi de har forventninger om, at efterskolen skal være det bedste år i deres liv. Når jeg har samtalegrupper, oplever jeg ofte, at reaktionerne er: ’Gud, der er jo mange andre, der har det ligesom mig!’ Det er vigtigt også at tale om de ting, der bøvler, mens man går på efterskole,” siger hun. 0

HEMMELIGHEDEN BAG er … ingen hemmelighed

rådet over tidssvarende udstyr – fra dykkergrej til gastronomikøkken

Ved at lease alverdens udstyr hos Leasing Fyn får Ranum Efterskole College frigjort forbløffende stor likviditet. Samtidig fordeler de deres momsydelser jævnt over 5-10 år – hvilket giver dem endnu større frihed og fleksibilitet. Dét hjælper dem med at holde sig opdaterede og attraktive.

SKAL DIN EFTERSKOLE have samme fordele? Så tag en snak med os. Frit og uforpligtende

leasingfyn@leasingfyn.dk · www.leasingfyn.dk

Kickstart AI i undervisningen

Giv alle ansatte et kursus på skolen

Har I taget stilling til, hvordan I vil arbejde med kunstig intelligens?

Hvordan vil I gribe opgaven an? Og har I alle ansatte med?

Sæt gang i arbejdet sammen, og book et kursus, så I

• får en god forståelse af teknologien

• prøver ChatGPT af i praksis

• danner et fælles ståsted.

I får viden, erfaring og idéer til at tænke AI ind  i både forberedelsestiden og elevernes læring. Rebekka, IT-didaktisk konsulent

Samtalespil og ‘prompt’-plakat, I kan bruge direkte i undervisningen. plus

Kursus til alle ansatte

7400 kr.

ekskl. moms og kørsel

Gå på skoleit.dk/kurser eller ring til 43 58 45 75 og spørg efter Rebekka

Mit bedste råd til nye efterskoleforældre …

Signe Bjerring

Mor til Søren Bjerring, elev på Koldingegnens Idrætsefterskole 2023/24

Bak op om fællesskabet. Det er vigtigt at tale med dit barn om, at der skal være plads til alle. Via sociale medier ved de unge meget om hinanden, allerede inden de begynder på efterskolen, så det er en god idé at snakke med dit barn om, at det er vigtigt at være åben og nysgerrig overfor andre i stedet for at dømme nogen fra begyndelsen. Det skal være rart for alle at gå på efterskole.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types

Richard Fabrin Nielsen

Far til William Fabrin Nielsen, elev på Agerskov Ungdomsskole 2023/24

Giv slip på jeres unge mennesker og overgiv ansvaret til efterskolens lærere. For vores vedkommende kan jeg kun sige, at vi er blevet mødt af fagligt og socialt kompetente medarbejdere, som vi fra start har haft fuld tillid til. Efterskolelærere er rigtig gode til at håndtere de problemer, som opstår undervejs, og det skal de have mulighed for at gøre i fred og ro, uden at vi som forældre kommer rendende og blander os. Hvis skolen har brug for os forældre, skal de nok kontakte os.

Britt Møller Christensen

Mor til Milred Møller Moestrup, elev på ISI Idrætsefterskole 2023/24

Husk dig selv og især den unge på, at efterskoleåret ikke nødvendigvis er det bedste år fra start til slut. Det kan – lidt ligesom når man er på ferie – være udmattende, og der kan være uenigheder undervejs. Men bagefter kan efterskoleåret måske alligevel have været noget helt særligt.

Nina Kold Kristensen

Mor til Agnes Dinsen, elev på Flakkebjerg

Efterskole 2023/24

Bland dig hellere en gang for lidt end en gang for meget. Når du får lyst til at kontakte efterskolen, så sæt dig på dine hænder og træk vejret og vent. Tingene løser sig. Hvis ikke de gør, skal du nok blive kontaktet. Find ud af, hvem der er dit barns kontaktlærer, og informer om nødvendige forhold, eller spørg, hvor meget og hvor lidt de vil vide. Slip kontrollen og vis både dit barn og efterskolen tillid. 0

Vi gør din verden større

FREDERIKSBERG HF

nye udtryk du skal kende

Efter kort tid på efterskolen vil en række nye ord snige sig ind i din teenagers ordforråd. Her er en liste med ord, der sikrer, at dit barns nye efterskolelingo ikke lyder som totalt volapyk i dine ører.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Roomie

Det er lidt forskelligt, hvor mange der bor på værelse sammen på efterskolen. Men hvor du nok vil kalde det en værelseskammerat, kan du være sikker på, at det i dit barns verden nu hedder ’roomie’. For på efterskolelingo er en roomie den person, dit barn deler værelse – og muligvis inden længe også garderobe, hemmeligheder og snackforråd – med. Din teenagers nye roomie bliver ikke nødvendigvis den nye bedste ven, men uanset hvor forskellige de er, kan roomien alligevel ende med at blive dit barns tryggeste relation på efterskolen.

2. KG

KG, kontaktgruppe, teams, husgruppe eller familiegruppe. Skolerne har forskellige navne for dette efterskolefænomen, men mange steder hedder det en kontaktgruppe – og i daglig tale slet og ret KG. En sådan gruppe består af en mindre flok elever, som typisk har en til to kontaktlærere tilknyttet. Ofte vil der være faste møder i kontaktgruppen, og mange steder spiser KG-eleverne også fast sammen og tager på udflugter sammen. Formålet med gruppen er skabe et stærkt lille fællesskab, hvor der er plads til at dele både det gode og det svære med hinanden. For dit barn kan KG ofte blive som en helt lille ny familie og en sikker oase på efterskolen.

3. Kontaktlærer

Der var engang, hvor du havde styr på både navne og titler på dit barns lærere … og så blev du forælder til en efterskoleelev med et væld af nye lærere og ansigter og et helt arsenal af nye lærertitler, som dit barn hurtigt jonglerer hjemmevant med. Er der én lærer i dit barns nye efterskoleliv, du skal have styr på, er det kontaktlæreren (som på nogle skoler også kan hedde f.eks. huslærer eller familiegruppelærer). Alle elever har en kontaktlærer, som er bindeled mellem eleven, skolen og forældrene, og ofte bliver kontaktlæreren en vigtig omsorgsperson og betydningsfuld voksen i dit barns liv.

4. Tjans

Alt det, eleverne skal lave på efterskolen, kalder de en tjans. På langt de fleste efterskoler er der obligatorisk rengøringstjans og køkkentjans, men der kan også være alle mulige andre tjanser, der går på skift mellem eleverne, som f.eks. rundvisertjans, gartnertjans, dyrefodringstjans osv. Tjans dækker over alle de opgaver, eleverne forventes at deltage i som en del af efterskoleopholdet. Selvom der ofte er tale om lavpraktiske opgaver som at sørge for, at der er mad på bordet hver dag og rent på værelser og fællesarealer, er netop det at tage ansvar for tjanser noget af det allervigtigste i det forpligtende fællesskab.

5. Kærestevæggen

Måske var der ikke noget, der hed kærestevæg, dengang du eller dine jævnaldrende gik på efterskole. Så er det nu, du skal vide, at det har langt de fleste efterskoler i dag. En kærestevæg er typisk en oversigt, som hænger et centralt sted på efterskolen, hvor fotos eller halve hjerter med elevernes navne er grupperet under kategorier som f.eks. singler, flirts, par, almost there, nix pille, kompliceret osv.

6. Fælleren

Fællesrummet, samlingssalen, fællessalen, spisesalen, halen, kært barn har mange navne. Men fælleren, som du måske vil høre dit barn omtale det, er et stort rum på efterskolen, som ofte bruges til f.eks. morgensamlinger og aftensamlinger. Det er her, eleverne og skolens voksne samles i det store skolefællesskab og mødes om deres fælles liv på skolen og synger og taler om alt fra dagligdagen på skolen til livet og samfundets store spørgsmål.

7. Viggo

Nej, Viggo er ikke dit barns nye ven. Men måske din? Viggo er den kommunikationsplatform eller kontaktbog så at sige, som mange efterskoler kommunikerer til og med forældrene på. Her kan både du og dit barn få overblik over skema, lektier, arrangementer på skolen og sidste nyt fra forstanderen. Et meget praktisk sted at kende og orientere sig om dit efterskolebarns skole og nye hverdag.

8. Stilletime

Når dit barn begynder at tale om stilletime, værelsestid eller refleksionstime, er vi ikke ude i ’silent yoga retreat’ eller noget i den dur – men det handler dog om at skabe lidt ro i en efterskolehverdag, der ofte drøner derudad. Når der er stilletime, skal der være ro på skolen, og alle skal enten være på deres eget værelse eller i lektiecafé. Formålet er at skabe tid til ro, fordybelse og lektiearbejde. Stilletimen er også en måde at skabe et tidspunkt, hvor man kan trække sig tilbage uden at gå glip af noget. Og så har vi fat i endnu en central vending i en efterskoleelevs sprog: FOMO - fear of missing out. Udover at den rolige stund på dagen skaber rum til at fordybe sig i lektier, er den for mange (måske også dit barn) et pusterum, hvor man kan trække sig lidt uden at frygte, at man går glip af noget et andet sted på efterskolen. For det gør man ikke i stilletimen!

9. Bestie

Måske har lige netop dette ord eksisteret i din teenagers vokabularium et stykke tid, men uanset hvad vil dit barns brug af ordet nok stige efter efterskolestart. Du skal ikke blive overrasket, hvis dit barn allerede efter dag to taler om sin bestie – nye bedsteven – som om de altid har kendt hinanden. Omvendt er det også godt at vide, at

hvis din teenager synes, at det går alt for langsomt med at finde en ny bestie på efterskolen, er det altså også helt normalt. For nogle tager det én dag, for andre tager det ti måneder at finde en efterskolebestie.

10. Post

Vi sender jo nærmest ikke breve og pakker til hinanden mere, men er der ét tidspunkt, du skal skrue op for turene til postkassen, er det nu! På efterskolen er det ikke ualmindeligt at se store teenagere knibe en tåre eller to gennem smil, når de modtager post hjemmefra. En pakke fyldt med chips, slik, nudler og ikke mindst en kærlig hilsen fra forældre, bedsteforældre og søskende er mere værdsat, end du måske aner. Så når du ikke hører noget

fra dit barn, kunne du måske prøve at sende post. Det vil helt sikkert være et hit – og måske endda give din teenager lyst til at skrive eller ringe til jer derhjemme.

11. Efterskoleuniformen

Sagde ingen unge nogensinde selv, men måske er det alligevel ikke helt ved siden af at snige dette ord ind her. Eksisterer følgende ikke allerede i din teenagers ordforråd eller garderobe, kan det hurtigt gå hen og blive efterskole-essentials: Hoodies, birkenstock og tennissokker. 0

KILDER Guiden er udarbejdet i samarbejde med Efterskolernes mediearbejdsgruppe, som består af en gruppe lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer fra en række forskellige efterskoler.

ADVENTURE OG TRÆNINGSLEJR

Hos ICV Sports Travel specialiserer vi os i at skræddersy træningslejre, adventure rejser og sportsrejser i hele Europa med fokus på høj kvalitet og service til konkurrencedygtige priser.

Med 10 års erfaring har vores team en stor viden og erfaring indenfor sportsverdenen, hvilket sikrer, at vi har den nødvendige indsigt til at skabe en vellykket rejse eller træningslejr.

Tag med os på en rejse, hvor passionen for sport og eventyr forenes!

“ICV Add Travel har igennem flere år været en god og pålidelig samarbejdspartner, som jeg varmt kan anbefale til jeres næste sportsrejse”

Mike Poulsen, Haslev Idrætsefterskole.

Tlf. 31 99 99 00 info@icv-addtravel.dk icv-addtravel.dk

ICV Add Travel har skiftet navn til ICV Sports Travel Nyt navn - samme service!

MÅ VI OGSÅ KLÆDE DIN EFTERSKOLE PÅ?

Hos Sportyfied tilbyder vi bl.a.:

ELEVPAKKER

EGEN WEBSHOP

STUDIETURTØJ

EGEN KOLLEKTION

• FAST OG DEDIKERET KONTAKTPERSON

• GRATIS LEVERING TIL SKOLEN

• EGET TRYKKERI OG LAGER

PRØVEDAGE

SKITØJ

LÆRERTØJ

MERCHANDISE

• GOD SERVICE, VEJLEDNING OG SPARRING

• GODE PRISER OG INGEN FASTE OMKOSTNINGER

• MULIGHED FOR KLUBAFTALE

Vil I høre, hvad vi kan tilbyde jer? Tag fat i Mads for en uforpligtende snak om mulighederne på:

SE HVAD VORES KUNDER SIGER:

HJEMLY IDRÆTSEFTERSKOLE

Sportyfied har været leverandør til Hjemly siden 2022

Jesper Madsen, Idrætsleder på Hjemly Idrætsefterskole siger:

”Vores samarbejde med Sportyfied fungerer supergodt. Fast medarbejder tilknyttet, som er dygtig, hurtig og nærværende. Altid god service og sikker levering til vores elever. ”

ØLGOD EFTERSKOLE

Sportyfied har været leverandør til Ølgod siden 2019

Kitte Stoltenberg, Ølgod Efterskole siger:

”SAMARBEJDET letter skolens opgave med at håndtere bestillingerne, ved at eleven får en kode og selv bestiller. Det gør fejlprocenten meget mindre - især i stavefejl i de unges navne. Samarbejdet har lettet sekretæropgaven med mange timer og det virker så professionelt, når det kører gennem Sportyfied. Kan på det varmeste anbefale Sportyfied - især deres korte svartid er fantastisk! ”

HØNG EFTERSKOLE

Sportyfied har været leverandør til Høng siden 2022

Nellie Bradsted, forretningsfører på Høng Efterskole siger: ”Vi er enormt glade for vores samarbejde med Sportyfied. Jeg har ikke et eneste dårligt ord at sige om den service, vi modtager. Sportyfied er rigtig dygtige til at give kompetent, konstruktiv og ærlig vejledning ift. at finde det bedste tøj/produkter til både elever og personale. De er super servicemindede og fleksible og leverer altid til tiden. Som kunde bliver vi altid mødt af imødekommende, søde og smilende medarbejdere fra Sportyfied. De har vores største anbefaling :-) ”

TRE TIDLIGERE ELEVER SER TILBAGE PÅ DERES EFTERSKOLETID:

Mit år lærte mig at være mere åben

Celine Güven Grud var både genert og overvældet den første tid på efterskolen. Hendes familielærer, nye, stærke venskaber og fællesskabet på skolen fik hende til at overvinde sig selv.

Celine Güven Grud, 17 år

Gik i 10. klasse på ISI Idrætsefterskole. Går nu på Horsens Gymnasium & HF.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... var jeg meget spændt og nervøs. Jeg kom i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet passede ind på en efterskole. Det var slet ikke planen, at jeg skulle på efterskole, jeg skulle have været direkte i gymnasiet. Men i sommerferien året inden var på jeg en superfed håndboldcamp på Sportsefterskolen SINE, hvor jeg kom virkelig tæt på de andre, og vi havde et fantastisk fællesskab. Derfor besluttede jeg at tage på efterskole alligevel og ville gerne udfordre mig selv ved at tage et sted hen, hvor jeg slet ikke kendte nogen i forvejen. Det ramte mig lidt, inden jeg startede. Skulle jeg bare have taget det sikre valg?

Den første tid ...

... skulle det hele lige falde på plads. Jeg er i udgangspunktet lidt genert og ikke den type, der råber højt, så det var lidt overvældende med

introtur, familiegruppe og mange nye mennesker. Jeg skulle vænne mig til en helt ny hverdag, hvor mine forældre ikke lige var der, når jeg havde brug for dem. Efter to til tre uger begyndte det at blive lettere, og jeg kunne mærke, at der var et godt fællesskab.

Det bedste ...

... var den helt utrolige følelse af fællesskab. Vi havde nogle sange, der bandt os sammen i løbet af året, bl.a. ’Hurtige hænder’ af The Minds of 99. Den sang vi sammen på den sidste dag af opholdet. Det var meget rørende. Noget af det bedste var også, at jeg boede på et tomandsværelse, hvor vi passede så godt sammen. Vi delte alt med hinanden. Nogle gange tænkte jeg, at jeg lige ville rydde op, fordi min roomie ville blive glad for det. Vi tog hensyn til hinanden og var bare et perfekt match. I det store fællesskab var det så fedt at være blandt andre, der havde samme motivation og ambition for deres håndbold. Alle gav sig max og ville bare præstere deres bedste.

Det sværeste ...

... var ikke at have sine forældre tæt på. Jeg er vant til at tale med dem, hvis jeg har nogle problemer. Jeg er nok ikke den letteste at afkode, for jeg kan godt smile og være helt normal og samtidig være ked af det indeni. Men efter et stykke tid synes jeg, at det hjalp at tale med min familielærer på skolen, hvis der var noget, og mine andre lærere var også gode til at aflæse mig og vide, hvad jeg havde brug for.

Jeg overvandt mig selv ...

at kende, som er blevet venner for livet. De var rigtig gode til at blande os, så vi fik mange forskellige venskaber over hele året.

Jeg vil altid huske ...

... at min veninde og jeg blev udtaget til en talentsamling sammen. Vi havde kæmpet så meget for det og lavet ekstra styrketræning. Jeg kan huske, at vi efter en eksamen skyndte os ned på vores værelse og tjekkede en besked, vi havde fået fra Dansk Håndboldforbund. Der stod, at vi var udtaget til en sommerlejr. Vi hoppede bare op og ned af glæde og vidste slet ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. Det var det bedste år i mit liv, og jeg ville ønske, at jeg kunne få det igen. 0

“Man skal blive ved med at tro på sig selv, også når det ser mest sort ud”

—

CELINE GÜVEN GRUD, TIDLIGERE ELEV PÅ ISI IDRæTSEFTERSKOLE

... og blev mindre optaget af, hvad andre tænker om mig. Det fyldte meget for mig tidligere, ligesom det fyldte for mig, at jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle sige, når jeg talte med nogen. Det er jeg kommet over og kan nu mærke, at jeg har mere lyst til at være en del af en samtale. For nylig var jeg til en konfirmation, hvor jeg sad med nogle, som jeg ikke kendte, men der kunne jeg sagtens tale med.

Efterskolen har lært mig ...

... at man skal være åben for nye udfordringer og blive ved med at tro på sig selv, også når det ser mest sort ud. På efterskolen lærte jeg også en masse nye mennesker

Celines bedste råd til nye elever

Du skal bare kaste dig ud i at tale og åbneopfordigselv.Deteregentlig lidt ligegyldigt, hvad du taler om til at startemed.Deterengodmådeat skaberelationerpå.

åbnede musikkens verden Mit år

Da Elias Bendix var yngre, følte han sig som en outsider. På efterskolen mødte han for første gang andre, der havde den samme passion for musik, og et fællesskab, som han følte sig som en del af.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk

FOTO Chuye Chala Merga ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... havde jeg lave forventninger og var ret demotiveret. Jeg havde gået på kostskole på Herlufsholm, hvor jeg følte mig som outsider. Jeg havde boet hele mit liv i Italien og Frankrig og var interesseret i musik. Det var der ikke så mange andre, der var. Et eller andet sted havde jeg en forventning om, at alt andet ville være bedre end kostskole. Jeg håbede også, at man boede sammen og kunne skabe relationer på efterskolen. Jeg havde besøgt mange efterskoler inden, men forstanderen på Ollerup Efterskole gjorde et godt indtryk, og jeg følte, at det var et sted, hvor jeg måske kunne passe ind.

Den første tid ...

... skulle jeg vænne mig til at starte på en frisk. Resten af min familie boede i Italien, så jeg skulle acceptere en ny minifamilie bestående af de tre andre, som jeg boede på værelse med. Det var nok lidt lettere for mig at bo tæt sammen med andre, da jeg var vant til det fra kostskolen.

Elias Bendix, 31 år Gik i 10. klasse på Ollerup Efterskole. Bor i dag sammen med sin kone og sit barn i Etiopien, hvor han laver musik.

Det bedste ...

... var koret på Ollerup. Det var en vild og åbenbarende oplevelse. Det var obligatorisk at være med i koret, og det var et fællesskab, hvor man blev bragt sammen med andre, som man ikke nødvendigvis havde noget til fælles med. Jeg kunne godt døje lidt med at være alene på efterskolen, men koret bragte os tæt sammen. Ti år efter, jeg gik på efterskolen, tog jeg tilbage og hørte koret. De sang nogle af de samme sange, vi sang dengang, bl.a. Queens ’Bohemian Rhapsody’. Lige der føler jeg en helt unik forbindelse til stedet.

Det sværeste ...

... var at blive sendt til Danmark og være væk fra min familie. Det var et stort ansvar for efterskolen både at være min vejleder og min sorggruppe, men det løftede de på forbilledlig vis. Jeg har aldrig mødt så engagerede lærere. De havde meget fokus på trivsel og det sociale, og de var gode til at tackle mange elever på samme tid.

Jeg overvandt mig selv ...

“Jeg har aldrig så engageredemødtlærere. De havde meget fokus på trivsel og det sociale, og de var gode til at tackle mange elever på samme tid”

— ELIAS BENDIX,TIDLIGEREELEVPÅOLLERUPEFTERSKOLE

Elias’ bedste råd til nye elever

Tag på efterskole, hvis du er nysgerrig og har en passion. Det indfrier behovet for at folde sig ud menneskeligt og fagligt.

Et luksusparadisår.

... da jeg gav slip på følelsen af at være outsider. Jeg følte mig ikke længere anderledes, da jeg gik på efterskole. Der var en passion og en coolness ved at interessere sig for musik. Vi så anderledes ud og havde noget andet tøj på, men der var ikke en følelse af, at man skulle passe ind, man skulle bare være sig selv.

Efterskolen har lært mig ...

... hvor inspirerende og motiverende det er at være sammen med mennesker, der har den samme interesse. Da jeg startede på efterskolen, spillede jeg guitar og var meget optaget af rock og heavy metal. Jeg havde en meget begrænset genreopfattelse, men der var mange, der syntes, at jazz var fedt, og det åbnede min musikalske horisont. Vi delte hele tiden musik med hinanden, og det har præget hele mit liv efterfølgende. Jeg gik fra min egen lille boble til at blive en del af noget fælles. Det var også på efterskolen, at jeg fik de sociale færdigheder, det kræver at spille sammen og være en del af et band.

Jeg vil altid huske ...

... en trio, der kom og spillede på efterskolen. De sagde til os: ’Hvis I kunne tænke jer at være musikere, så lad være. Det er ikke en levevej. Man skal ikke gøre det for at gøre karriere, men fordi man ikke kan lade være.’ Det har jeg virkelig taget til mig. Jeg har fundet et tilflugtssted i musikken. Jeg kan ikke lade være. Jeg har lige udgivet et nummer med titlen ’Fluid’, som har ligget i skuffen, siden jeg gik på efterskole. 0

løftede mig meget fagligt Mit år

Victoria Lindstrøm gik på ordblindeefterskole og gav den en ordentlig skalle i timerne. Både fagligt og socialt løftede året på efterskolen hende meget.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Victoria Lindstrøm, 15 år

Inden jeg startede ...

... var jeg ret nervøs, men også fuld af forventninger. Jeg havde været på en rundvisning på efterskolen, inden jeg skulle starte, hvor nogle elever solgte skolen, som er en fin gammel herregård, ret godt. Jeg vidste, at der var nogle, som jeg havde gået i skole med, der også skulle starte, og jeg var lidt nervøs over, hvordan det ville være at gå på efterskole med dem. Det var jo nogle andre rammer end i folkeskolen, og jeg spekulerede på, om de mon ville se på mig med andre øjne der. Jeg tænkte også meget over, om jeg ville være glad for at gå på efterskole.

Gik i 9. klasse på Nislevgård Efterskole. Går nu i 10. klasse på Agerskov Ungdomsskole.

Den

første tid ...

... var det svært at komme ind i fællesskabet. Jeg havde lang tid i forvejen planlagt en ferie i august måned med min familie, hvilket medførte, at jeg først startede to uger efter de andre på efterskolen. Der var allerede

etableret nogle grupper efter den første uge, så jeg sprang lidt mellem forskellige grupper og tænkte meget over, hvor jeg passede ind henne. Det var ret hårdt. I starten var jeg ikke så god til at blive ved med at opsøge det sociale. Det tærede på kræfterne.

Det bedste ...

... er, at jeg har lært meget om mig selv. Jeg er blevet meget bedre til at blive i fællesskabet, hvor jeg tidligere ville have trukket mig og stillet mig lidt i baggrunden. Jeg har også løftet mig meget fagligt, og i forhold til min ordblindhed har jeg fået god hjælp. Jeg har altid været en, der virkelig ville skolen, så allerede inden, jeg startede på efterskolen, havde jeg besluttet mig for at give den en ordentlig skalle med det faglige. Derfor har jeg egentlig fokuseret mere på skolen end på at finde venskaber for livet, og det har fungeret godt for mig.

Det sværeste ...

... var at være mig selv og ikke den person, som andre forventede, at jeg skulle være. Og så det med at kaste sig ud i det sociale rum, selvom jeg ikke altid havde lyst til det. Men jeg gjorde det, og det er noget af det vigtigste, jeg har lært.

“Vær åben for nye mennesker. Vis, hvem du er, og hold fast i det, selvom det kan være hårdt”

VICTORIALINDSTRØM,TIDLIGEREELEV PÅNISLEVGÅRDEFTERSKOLE

Jeg overvandt mig selv ...

... ved at åbne mig op over for nogle mennesker, som jeg valgte at stole på. Jeg har aldrig haft hjemve, men jeg har været vant til at tale med mine forældre, hvis noget var svært eller pinligt. Jeg kunne selvfølgelig gemme noget, til jeg kom hjem i en weekend, men hvis der var noget, som jeg akut havde brug for at tale om, var det godt at have nogle fortrolige på skolen.

Efterskolen har lært mig ...

... at det ikke er det vigtigste at være en del af den populære gruppe, hvis du kan finde din bedste ven eller veninde. Jeg har også lært at være mere åben overfor andre – også typer, som jeg ikke på forhånd troede, jeg ville klikke med.

Jeg vil altid huske ...

... den skitur, vi var på. Det var så fedt at stå på ski og bo i hytter. Der var god stemning på busturen, vi flettede hår på hinanden og havde nogle virkelig hyggelige snakke. Jeg husker også vores juleuge, hvor vi lavede skuespil, dans, spring og en julebutik, hvor vi solgte de ting, vi havde lavet. Jeg var på springholdet og blev desværre skadet, men det var en virkelig hyggelig uge. 0

Victorias bedsterådtil nyeelever

Altingtagertid.Prøvatholdeud. Detkanværesværtidenførsteuge atværesammenmedsåmange nyemennesker,mennårduførster igennemdetførstestykketid,bliver detlettere.

Skal dit barn med til Danmarks største idrætsfestival?

Hvert fjerde år afholdes DGI Landsstævne, og hver gang plejer omkring 6.000 efterskoleelever at optræde. Dit barn er så heldig at gå på efterskole i et landsstævneår.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk

FOTO Face Off Media house

Det er sin sag at beskrive, hvordan det føles at stå midt i et menneskehav blandt over 6.000 andre efterskoleelever i et storslået show med dans, bevægelse og livemusik. Tidligere deltagere på Efterskoldeholdet fortæller om det som en lykkerus i kroppen og en helt særlig følelse af samhørighed. Efterskoleholdet optræder både fredag og lørdag og står for det største show til DGI Landsstævne 2025 i Vejle.

Landsstævnet er fire dage med masser af fællesskab og mulighed for at prøve mere end 30 forskellige idrætsgrene og være med i store shows og opvisninger. Der kommer i alt op mod 25.000 deltagere i alle aldre fra hele landet og omkring 30.000 tilskuere.

Efterskoleholdet står for det største show til DGI Landsstævne.

Publikum kan være med Landsstævnet er åbent for alle – også dem, der ikke er medlem af en forening eller har erfaring med idræt. Samtidig er det særligt for efterskoleelever en mulighed for at afslutte deres efterskoleophold på en helt unik måde, da Landsstævnet kun afholdes hver fjerde år. Alle er velkomne som publikum til alt fra opvisninger rundt om i Vejle til idrætsturneringer, outdooraktiviteter og meget mere. Det er også muligt at købe billetter til de store shows, som Landsstævnet tilbyder: Åbningsshowet, Efterskolernes Show og Afslutningsshowet. Som forældre og familie til efterskoleelever er det en fantastisk mulighed for at opleve ens barn eller barnebarn sammen med efterskolevennerne i et kæmpe show. 0

Sådan kommer I med

63 efterskoler har forhåndstilmeldt sig og forventer at deltage med knap 6.000 elever på Efterskoleholdet. Er dit barn elev på en af de tilmeldte skoler, skal han eller hun individuelt tilmelde sig Landsstævnet senest 25. oktober 2024. Al information om tilmelding og pris får man gennem sin efterskole.

LæS MERE efterskoleholdet.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Dit danske rejsebureaui Norge –Rauland, Myrkdalen, Geilo, Beitostølen, Strandafjellet & Oppdal

nraff@nraff.no (+47) 48 11 6469 www.nraff.no/da

ÅRETS FEDESTE SKOVTUR

Få en sjov og udfordrende dag for hele klassen i klatreparken Gavnø Go Fly.

Skub grænser og styrk sammenholdet,

Nikotinforebyggelse kan godt være informerende, spændende, og relaterbart

Nikotinforebyggelse skal ikke være en stor skræmmekampagne. Vi unge gider heller ikke en eller anden forelæsning, hvor vi bliver bombarderet med fakta af en ekspert. Fordi så holder vi ikke koncentrationen hele vejen igennem – vi formidler på en anden måde!

Mit navn er Frederik Vestbjerg og jeg er en 21-årig dreng med en mission. Jeg vil eliminere brugen af snus blandt unge, eller i hvert fald gøre et stort og ihærdigt forsøg. Jeg gør dette gennem mine foredrag på 50 minutter og igennem spørgsmål fra publikum.

I mit foredrag kommer jeg ind på, hvordan nikotin har påvirket mit liv både fysisk, økonomisk såvel som psykisk. Jeg har igennem hele min ungdom fået at vide, at jeg aldrig måtte ryge eller tage snus. Hverken mine forældre eller venner tog snus, da jeg begyndte. Grunden til jeg alligevel startede på snus skyldtes simpelthen, at jeg syntes det var sejt.

Selv om kommunens søde ældre rygestopvejleder kom og holdt foredrag, trængte det ikke igennem. Set i bakspejlet vil jeg tro, at en ung relaterbar fyr ville have gjort en verden til forskel for mig og andre unge i samme situation som jeg var i. Så den måde jeg vil formindske de unges brug af snus er ved at latterliggøre snus, ikke blot fortælle at det giver kræft. Jeg vil komme med sjove og uhyggelige anekdoter fra mit personlige liv, og her vil jeg bruge humor for at formidle det absurde ved snusforbrug.

Jeg brugte hele sidste år på at afholde disse foredrag, og med stor succes. Det blev til 115 foredrag i alt, og vi glæ-

der os til at besøge mange af jer efterskoler igen i år. Hvis du tror dette foredrag, kunne være noget din efterskole ville være interesseret i. Så tøv ikke, kontakt os for pris.

Kontakt:

Mail: Frederik@snusforedrag.com – Telefon: 23 36 43 14 Hjemmeside: Snusforedrag.com

Anbefalinger

(Martin Diget Aamand – Forstander Vesterbølle Efterskole): “Foredrag d. 16. november 2022: “Frederik har i dag været her på Vesterbølle Efterskole og holde et super foredrag for vores elever om snus. Han er virkelig på øjenhøjde med eleverne og har på en humoristisk måde, fortalt eleverne om de problemer snus medfører ud fra egne erfaringer. Han når eleverne på en måde vi som medarbejdere slet ikke kan. Eleverne var MEGET begejstrede for oplægget. Det foregik uden at vi medarbejdere var til stede, hvilket gav en anderledes fortrolig dialog mellem Frederik og eleverne. – Vi kan varmt anbefale Frederik som et indspark i snus-snakken på andre skoler!”

(Niels Skak Nielsen – Forstander Gørlev idrætsefterskole):

“Vi vil meget gerne anbefale Frederik Vestbjerg, til at tale med unge mennesker om nikotin. På Gørlev Idrætsefterskole har vi brugt Frederik Vestbjerg til at tale med vores elever om brug af nikotinprodukter.

I udgangspunktet er det lidt utrygt at slippe en ung foredragsholder fri sammen med skolens elever, uden at nogle af skolens medarbejdere deltog i arrangementet. Jeg er meget glad for at vi gjorde det! Elevernes tilbagemel-

REJS UD MED GLOBAL CONTACT

Oplev Latinamerika, Europa, Asien, eller Afrika

Tag på højskole i udlandet

ƒ 1 måned i et socialt fællesskab med andre unge

ƒ Få dybere indsigt i landets kultur og natur

Tag på Work Camp i udlandet

ƒ 2- 3 ugers frivilligt arbejde i sommerferien

ƒ Få nye venner i det internationale fællesskab

ƒ Bliv en del af et spændende samarbejde i lokalsamfundet

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

dinger efter foredraget bekræfter, at Frederik Vestbjerg har gjort det godt.

Eleverne påpeger, at Frederik har mødt dem i øjenhøjde og at Frederiks form har været særdeles relaterbar for tilhørerne. Ifølge eleverne, har det ikke været den sædvanlige omgang, hvor man blev slået i hovedet med fakta om nikotinens fortrædeligheder. Ved hjælp af humor og komik, har Frederik formået holde de unge menneskers opmærksomhed fast.

Eleverne fortæller at han har brugt lidt atypiske referencer. Særligt pointer omkring økonomien i forbindelse med nikotinforbruget har sat sig fast. – På Gørlev Idrætsefterskole inviterer vi meget gerne Frederik indenfor igen. Og vil være helt trygge ved, at han er et godt indspark til kampen mod at få nikotin ud af de unge kroppe.”

Skitur 2025 Østrig med skiguider

Også i skisæsonen 2025 tilbyder vi danske skiguider på vores skirejser til Nassfeld og Neukirchen.

Guiderne er på stedet og fungerer som din forlængede arm, og skulle gerne hjælpe til at gøre skituren endnu mere vellykket!

Ring til os for information

Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål omkring vores ordning med skiguider.

De laver også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.

Danske skiguider

Rechtegg

J. Hotel Leitner Nassfeld

trin

til et godt samarbejde med skolen

Du kan ikke følge med i dit barns skoleliv på helt samme måde, som før dit barn kom på efterskole. Du er dog stadig en vigtig medspiller. Trivselslærer på Halstedhus Efterskole Lene Sonnenborg Christiansen og kontaktlærer på Osted Efterskole Troels Mynster guider dig til et godt skole-hjem-samarbejde.

TEKST Karen Greve og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Det kan du gøre

1. Stol på din beslutning (og på skolen)

Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

2. Vent med at fikse

Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situationen er ny for jer begge.

3. Meld ærligt ud

For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen. Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbindelse med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien. Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

4. Forvent kriser

Hvis du har talt med andre forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste. Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

5. Vær deltagende socialt

Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Bare det at få sit navn læst højt og vide, at der ligger noget godt og venter på en fra forældre eller bedsteforældre, er en gave. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres familie bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

6. Inviter venner hjem

Hvis du har mulighed for det, så invitér nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend. Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

Det gør skolen

7. Sørger for generel information

Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole. Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

8.

Alle elever får en

kontaktlærer

Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed. Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

9.

Deler på sociale medier

Mange efterskoler lægger løbende billeder og videoer op fra dagligdagen på f.eks. Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de ting, som skolen lægger op. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition. Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.

Det gør en kontaktlærer typisk

• Alle elever på en efterskole får en kontaktlærer (på nogle skoler kan det hedde f.eks. huslærer eller familiegruppelærer).En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men kontaktlæreren fungerer altid som bindeled mellem eleven, skolen og forældrene.

• Kontaktlæreren har ansvar for en mindre gruppe elever og er den, du som forælder skal henvende dig til først, når du har brug for at komme i kontakt med skolen.

• Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved skole-hjem-samtaler.

Det gør en trivselslærer typisk

• En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer.

• Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under skoleopstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme.

• Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for at skabe et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed.

KILDER Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole, og Troels Mynster, kontaktlærer på Osted Efterskole

10.

Svarer på dine spørgsmål

Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer?

Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det? Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

11. Holder skole- hjem-samtaler

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen. Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, så du sammen med dit barn kan besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

12. Laver fællesarrangementer

For de fleste efterskoler er fællesarrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på skolens område en meget vigtig del af årets traditioner. Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

Alle burde ha’ sig en Laura!

Alle burde ha’ sig en Laura! Det er den lære, jeg står tilbage med efter min datters efterskoleophold sidste skoleår. Laura var kontaktlærer for min datter.

Måske har du allerede mødt en Laura? Typen, som på dag ét kan alle navne i sin gruppe af elever – og deres forældre, naturligvis – og som på kort tid vækker tillid og opmærksomhed gennem fremtoning såvel som valg af ord. Laura er det, jeg vil kalde en ægte ’fællesskabsbygger’.

Her er bare et lille udpluk af de fine ting, Laura fortalte sine kontakteelever:

’I kan ikke forvente at blive bedste veninder, fordi I deler værelse eller lejlighed. Nogle af jer finder jeres bedste veninder her, mens andre finder dem andre steder på skolen. I skal se jer selv som søstre, der

holder af hinanden, men som også kan blive enormt trætte af hinanden.’

Og til os forældre:

’I skal interessere jer for at lære hinanden at kende og ikke mindst være nysgerrige på andre unge end kun jeres eget barn.’

Og sådan blev Laura ved med at gøde jorden for fællesskabet på Ågård Efterskole og udvise stor tillid og tiltro til vores piger gennem en insisteren på, at de kunne overkomme de udfordringer, de mødte. Hun var en hånd i ryggen, men også en fod i røven. Tak for det, Laura!

Som forældre deltog vi i mange forskellige aktiviteter, hvor Laura hver gang havde et blik for at tale med os alle, mens hun på næsten usynlig vis bragte os sammen i et stærkt forældrefællesskab. Flere gange inviterede hun sine kontakteelever hjem til sig selv, nogle gange bare for at hygge, andre gang for at tale om trivsel og fællesskaber.

Laura fik os forældre til at tale med hinanden, når noget drillede, og hendes indsats har betydet, at vi stadig ses til hygge, mad og fysisk aktivitet.

KLUMMEN

I MAGASINET EFTERSKOLERNE

Der findes også Laura’er på andre efterskoler, så min opfordring er: Lyt til kontaktlærerne og tag aktivt del i fællesskaberne, de skaber. En lille indsats, der med garanti vil give efterskoleåret en dimension mere – både for jer og jeres barn. 0 er skrevet af tidligere efterskoleforældre, som deler ud af deres erfaringer med at have børn på efterskole. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

RASMUS hALL er far til Emma, der gik på Ågård Efterskole i skoleåret 2023/24. Han arbejder til daglig som forsknings- og udviklingschef på Erhvervsakademi Dania og er meget optaget af, hvordan vi kan skabe værdifulde og forpligtende fællesskaber, hvor alle deltager og føler sig værdsat.

FOTO Privat

Halbyg skaber rammerne om det gode efterskoleliv

Ny multihal til Vesterdal Efterskole

Vesterdal Efterskole har et stort ønske om en multihal, der kan give plads til bevægelse, aktivitet og glæde for eleverne – både alene og sammen – og netop sådan en hal skal vi nu skabe rammerne om. Samtidig skal vi skabe en hal, der passer ind i skolens eksisterende bygninger og det omkringliggende landskab.

Udover at Vesterdal Efterskole kan se frem til nye, flotte faciliteter, kan de med den nye multihal tilgodese flere faggrupper og flere elever, der ønsker at holde sig aktive i løbet af deres efterskoleår – på trods af, at efterskolen ikke er en decideret idrætsefterskole.

Gennem hele processen har vi følt os 100 % trygge. Halbyg har hurtigt afkodet vores behov og ønsker, har udfordret os på flere parametre og været en super samarbejdspartner – også i forhold til de andre aktører på projektet. Vi er superglade for projektets forløb!

Peter Aagaard Forstander, Vesterdal Efterskole

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

En højskolesangbog for de yngste generationer. Den nye højskolesangbog for børn indeholder 90 sange med tilhørende fantasifulde illustrationer, der bringer ordene til live for både store og små. Pris 299,-