Efterskolerne 28-2024

efterskolerne

Ingen adgang

Det digitale rum påvirker elevernes fællesskaber, ofte uden voksnes indflydelse. Bliv klogere på, hvordan I får adgang til de unges digitale verden.

Tidligere elever

hjælper nye

elever til tryg start

Nye regler for vejledning: Sådan kommer

I godt i gang

EGEN TØJKOLLEKTION

ELEVPAKKER

STUDIETURTØJ

EGEN KOLLEKTION

• FAST OG DEDIKERET KONTAKTPERSON

• GRATIS LEVERING TIL SKOLEN

• EGET TRYKKERI OG LAGER

EGEN WEBSHOP

SKITØJ

PRØVEDAGE

LÆRERTØJ

MERCHANDISE

• GOD SERVICE, VEJLEDNING OG SPARRING

• GODE PRISER OG INGEN FASTE OMKOSTNINGER

• MULIGHED FOR KLUBAFTALE

Tag fat i os for en uforpligtende snak om mulighederne. Kontakt Mads Vinberg Hansen på Mail: mvh@sportyfied.com

Vi forandrer – for andre!

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“Vi forandrer for andre.” Sådan lyder det i ‘Se op’ –vindersangen til DGI Landsstævne i Vejle i 2025. Netop den linje beskriver helt enkelt, hvad folkeoplysning handler om: at forandre – for andre.

Folkeoplysning er en del af efterskolernes hovedsigte og måske én af forklaringerne på, at rekordmange – eller helt præcist 25.040 unge – i år er startet i 10. klasse på en af vores 243 efterskoler. I alt er 32.176 unge startet på efterskole. De er optaget af at kunne indgå i og udvikle fællesskaber sammen med andre.

Folkeoplysning er som livsoplysning og demokratisk dannelse ikke beskrevet med timer eller kompetencemål, fordi det ikke bare kan sættes på formel. For når rigtig meget i skolen handler om den enkelte elev og den enkelte elevs udvikling, handler folkeoplysning om eleven i fællesskabet – og netop om evnen til at forandre for andre.

ekstra år i 10. klasse til at styrke troen på og bevidstheden om egne evner. Det er godt for den enkelte elev, og det er godt for alle de andre, som vedkommende forandrer. Og derfor styrker 10. klasse sammenhængskraften i vores samfund.

Fællessang styrker også sammenhængskraften ude på vores skoler. Find sangen ’Se op’ på l2025.dk og syng den sammen med jeres elever.

“Når rigtig meget i skolen handler om den enkelte elev og den enkelte elevs udvikling, handler folkeoplysning om eleven i fællesskabet”

Historisk har efterskolerne altid været optaget af at udvikle elevernes erfaringer i fællesskaber, og i en tid med større ensomhed og flere unge, der lever i digitale fællesskaber, er opgaven med at lære eleverne at forandre for andre blevet endnu mere aktuel. Det er en væsentlig del af efterskolernes opgave og legitimitet.

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Derfor har vi sat udviklingsprojektet ’Projekt Ny 10. klasse’ i søen, hvor medborgerskab som fag er ligeværdigt med mere klassiske undervisningsfag.

Derfor udvikler vi sammen med Friskolerne frivillighed som fag, hvor fokus er på at arbejde strategisk med elevernes egne erfaringer med frivillighed. Og derfor kæmper vi for vores 10. klasse.

Vi ønsker at arbejde målrettet med unges evne til at forstå og udvikle fællesskaber. Mange evner at gøre det allerede i 9. klasse, selvom den obligatoriske fagpakke her fylder meget. Men endnu flere benytter det

Redaktøren

guider

Tænk, hvis der fandtes et rum på efterskolen, som ingen ansatte kunne finde indgangen til, og hvor eleverne skulle klare sig helt uden voksne.

Nogle ville sige, at det rum findes.

“Det digitale rum er et autonomt sted, hvor mange af en årgangs normer og værdier opstår – helt uden os ansatte. Om end det hele er lidt mere kompliceret end i de fysiske rum, er det et sted, vi bliver nødt til at forholde os til og arbejde med.”

Sådan lyder det fra efterskolelærerne Peter Alkjærsig og Tina Jespersen. I dette nummer kan du læse om deres fælles udviklingsprojekt, hvor de gør os klogere på, hvordan efterskolens voksne kan finde nøglen til de unges digitale rum (s. 10).

Læs også om, hvordan tidligere elever som frivillige ungementorer hjælper nye elever ind i efterskolelivet (s. 24), og hent inspiration og gode råd til, hvordan I sikrer, at I lever op til de nye regler for uddannelsesvejledning (s. 38).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Tema:

Find vejen til elevernes digitale

rum /10

Det digitale rum eksisterer parallelt med efterskolernes andre rum og påvirker elevernes fællesskaber og relationer, ofte uden at de voksne har indflydelse på det. Få inspiration til at finde ind i elevernes digitale rum.

Fællesskabet syet ind i et tæppe

Lærer Mette Line Wøldike Kristensen har sammen med eleverne lavet et tæppe af medbragt stof fra alle. Det har ført til gode samtaler om, hvad der sker, når jeg bliver til vi.

Hjælper nye elever ind i efterskolelivet

Tidligere elever har en indgang til eleverne, som de voksne ikke har. Sådan lyder erfaringerne fra efterskoler, hvor erfarne efterskoleelever arbejder frivilligt som ungementorer.

Bestyrelsen vil inddrage medlemmerne mere på årsmødet

For at styrke den demokratiske samtale vil Efterskolernes bestyrelse involvere medlemmerne mere på årsmødet og generalforsamlingen end tidligere.

Stafetten:

Hvad efterskoler kan lære af Asger Jorn

Forstanderne på Silkeborg Efterskole, Mads Steen og Rasmus Poulsen, fortæller i stafetten om deres arbejde med verdensvendthed og med en helt særlig opfindelse af Asger Jorn.

Tema:

Grib muligheden og gør vejledningen bedre /38

Nye regler for uddannelsesvejledning giver vejlederne mere frihed, men stiller også større krav. Forsker opfordrer efterskoler til at gribe muligheden og udvikle uddannelsesvejledningen.

Pedel og sekretær har et helt særligt bånd

Kamma Pallisgaard Møller og Morten Møller arbejder som henholdsvis sekretær og pedel på Hårslev Efterskole – og så er de gift med hinanden.

3 veje til bedre trivsel hos elever og lærere

Få inspiration til, hvordan du skaber trygge rammer for eleverne og tips til, hvordan du som lærer kan arbejde med at styrke din egen trivsel.

Fejrer to årtier med kram og rengøring

Mød rengøringsassistenten, der kan fejre to årtier med kram og rengøring på Ollerup Efterskole.

Læs også, hvem der ellers kan fejre jubilæer eller har fået nyt job.

Klumme:

Frisæt de frie skoler Næstformand på Nislevgård Efterskole, Søren Lund Larsen, efterspørger i klummen mindre statslig styring af efterskolerne.

efterskolerne

SEPTEMBER 2024 – NR. 28

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 6. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Trine Bukh

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

“Det har grebet mig i hjertet at arbejde med de unge mennesker. Det, man giver, får man 20 gange igen”

RIKKE FOGED PEDERSEN, RENGØRINGSASSISTENT PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

Efterskole valgt som Økologisk Frontløber

Efterskolen Epos er sammen med fem andre køkkener i Region Syddanmark blevet inviteret af Økologisk Landsforening til at være Økologisk Frontløber. Projektet handler om at få flere bælgfrugter i kosten og udvikle egne opskrifter med lokale bælgfrugter, som kan komme andre storkøkkener til gavn. Ifølge køkkenleder på Efterskolen Epos, Sune Axelsen, spiser skolens elever allerede mange bælgfrugter, men han satser på at øge med yderligere 20 procent. Han eksperimenterer bl.a. med at bruge mel fra bælgfrugter i brød og at blande ristede bælgfrugter i en granola til morgenbordet.

Nyt netværk skal genskabe de gamle debatdyder

Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, og Venstres kirkeordfører, Lars Chr. Lilleholt, har taget initiativ til et kirke-, højskole- efterskole- og friskolenetværk.

“Vi vil inddrage netværket og videreformidle, hvad der rører sig på den politiske scene, som har relevans for kirke-, højskole-, efterskoleog friskoleområdet. Men også her bringe nogle af de vanskelige politiske emner til en åben debat,” siger Anni Matthiesen og Lars Chr. Lilleholt. Trivsel blandt unge, indretningen af fremtidens skoler og frygten for fremtiden i en

usikker verden er blandt nogle af de emner, de ønsker at vende med netværket. “Det kræver et rum, hvor man kan have en ligeværdig, åben og respektfuld samtale, som vi havde i gamle dage. Det er sådan et rum, vi håber at skabe med dette nye netværk,” siger de. Første dialogdag i netværket bliver i løbet af efteråret 2024. Alle, der er interesserede i at vide mere om netværket eller tilmelde sig, kan skrive til politisk konsulent hos Venstre Manja Vang på Manja.vang@ft.dk

Specialeelever med i international performancefestival

International Art and Performance Festival hvor både regionens og udenlandske specialskoler har mulighed for at optræde og være med som publikum. Festivalen er blevet til som en del af Karise Efterskoles deltagelse i EPAS, Erasmus+ Program Accreditation System. Formålet med festivalen er at præsentere et ikke teatervant publikum fra specialskoler for scenekunsten og dens mangfoldige udtryksformer og at styrke samarbejde og kulturmøde på tværs af grænser.

FOTO Mathias Granum/Efterskolen Epos

Genbrugsfest og mindsket forbrug lærer elever at leve bæredygtigt

Hørby Efterskole arbejder på flere fronter for at nedbringe skolens klimaaftryk. Elever og ansatte har sammen bl.a. relanceret genbrugsgildet Hørby Bazaren, hvor lokale kan købe og sælge alt fra tøj til ski og lamper. Skolen har også fået opsat fire ladestandere til elbiler, som er tilgængelige i det offentlige ladenet. For at reducere aftrykket yderligere har Hørby Efterskole også fået solceller, der kan producere op mod en tredjedel af skolens samlede elforbrug, ligesom skolen inddrager eleverne i at mindske madspild og sortere affald. “Vi vil sikre, at efterskolens elever ikke kun lærer teori om bæredygtighed, men også tilegner sig praktiske færdigheder og værdier,” siger forstander Mogens Vestergård Pedersen.

Efterskole har Danmarks næsthøjeste helårsskibakke

Sportsefterskolen SINE har fået en ny helårsskibakke. Skibakken er skolens anden, og med sine knap 12 meter i højden er den Danmarks næststørste skibakke med plastikunderlag. Kun overgået af skibakken CopenHill

på Amager Bakke. Skibakken har et big jump og en pukkelpist, som giver store udviklingsmuligheder for de elever, der vælger skolens skilinje. Norlys Vækstpulje har støttet projektet med 200.000 kr.

Start svære samtaler om krop og rettigheder

Du har ret til at bestemme over din egen krop. Det er et af budskaberne i filmen ’Power Alley’, som to lærere fra Vesterdal Efterskole sammen med Øst for Paradis’ filmdistribution har lavet undervisningsmateriale til. Materialet er gratis og tænkt som en håndsrækning til efterskolers arbejde med trivsels- og seksualundervisning. I filmen står volleyballspilleren Sofia på kanten af et afgørende mesterskab og kæmper samtidig med en uventet graviditet. Hendes forsøg på at få en ulovlig abort tiltrækker en fundamentalistisk gruppe, men Sofia og hendes nærmeste nægter at give efter for gruppens intense modstand. Filmen kan være med til at starte svære samtaler hos unge. Formålet er at lære eleverne at vurdere normer og rettigheder for køn, krop og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv og i egen oplevelsesverden. Både film og undervisningsmateriale kan fås gratis ved at skrive til mail sj@paradisbio.dk

Elever arrangerede folkemøde

Klima, krig og kropsidealer var blot tre af de emner, som eleverne på BGI akademiet satte fokus på, da de stod for at arrangere skolens helt eget folkemøde sidste skoleår. Alt fra idé til afvikling på dagen var skabt af eleverne, som havde inviteret deres forældre forbi, så de kunne få et indblik i, hvad der optager unge. Der var bl.a. stande med fokus på kropsidealer, krig og hjemløshed, og der var også fremvisning af en række film, som eleverne havde arbejdet med.

Ny platform skal understøtte digital dannelse

Hvordan kan vi styrke børn og unges trivsel og evner til at begå sig i en digitaliseret verden? Det er i fokus på en ny digital platform. Platformen indeholder digitale dannelsesprincipper og undervisningsmaterialer om digital dannelse og er bl.a. målrettet til grundskolen. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik står bag platformen.

LÆS MERE on-undervisning.dk

ADVENTURE OG TRÆNINGSLEJR

Hos ICV Sports Travel specialiserer vi os i at skræddersy træningslejre, adventure rejser og sportsrejser i hele Europa med fokus på høj kvalitet og service til konkurrencedygtige priser.

Med 10 års erfaring har vores team en stor viden og erfaring indenfor sportsverdenen, hvilket sikrer, at vi har den nødvendige indsigt til at skabe en vellykket rejse eller træningslejr.

Tag med os på en rejse, hvor passionen for sport og eventyr forenes!

“ICV Add Travel har igennem flere år været en god og pålidelig samarbejdspartner, som jeg varmt kan anbefale til jeres næste sportsrejse”

Mike Poulsen, Haslev Idrætsefterskole.

ICV Add Travel har skiftet navn til ICV Sports Travel

Nyt navn - samme service!

Tlf. 31 99 99 00 info@icv-addtravel.dk icv-addtravel.dk

FOTO Jacob Almtoft

LANDET R UNDT

KALDER ALLE EFTERSKOLELÆRERE!

Engager dine elever i madspildsproblematikken både i Danmark og globalt med otte nye, gratis aktiviteter.

Aktiviteterne skaber en dybere forståelse af vores egen rolle i reducering af madspild i den rige del af verden, men også de globale konsekvenser af vores forbrug. En tredjedel af alt mad bliver smidt ud, mens 800 millioner mennesker sulter på verdensplan.

Eleverne vil opleve stærke kontraster mellem vores daglige overflod og ressourceknapheden i det globale syd, hvilket skaber grundlag for dialog og aktiv deltagelse.

Aktiviteterne er lavet af Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Forstå, og kan findes gratis her: forstå.dk/madspild

Vi skal engagere os i elevernes digitale rum

Det digitale rum eksisterer parallelt med efterskolernes andre rum og påvirker elevernes fællesskaber, relationer og omgangsformer, ofte uden at de voksne har nogen indflydelse på det.

To efterskolelærere har undersøgt elevernes digitale verden – og inviteret sig selv ind i den.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Da skoleåret gik i gang i august 2021, var der en vældig debatlyst på Flakkebjerg Efterskole. En flok elever blandede sig med stor iver i diskussioner til fællessamlinger, og når muligheden ellers bød sig, fortæller pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole Tina Jespersen.

“Pludselig efter efterårsferien havde vi en fællestime, hvor der ikke var en eneste, der rakte hånden op og ville sige noget,” siger Tina Jespersen.

Der gik lang tid, inden lærerne fandt ud af, hvorfor elevernes stemmer pludselig døde hen: På Snapchat var der nogle elever, som havde latterliggjort, hvad der var blevet sagt i diskussionen om køn i en fællestime.

“Nogle elever holdt igen med at deltage i debatter, da de ikke ville risikere selv at være dem, der blev skrevet om,” fortæller Tina Jespersen.

Historien er ifølge Tina Jespersen et eksempel på, hvordan de rum, der skabes i den digitale verden, griber ind i og påvirker det pædagogiske rum og læringsrummet på en efterskole.

Episoden skete netop, som Tina Jespersen var gået i gang med et udviklingsprojekt om digitale rum sammen med Peter Alkjærsig, som er lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

Allerede da Peter Alkjærsig tilbage i 2018 skrev bacheloropgave på læreruddannelsen, undersøgte han, hvordan digitale rum påvirker fysiske rum i skolen. Den interesse blev ikke mindre, efter at han blev efterskolelærer.

“Det digitale rum er et sted, hvor eleverne opholder sig og danner meninger og forståelser. De selvfølgeligheder, der bliver skabt der, bliver overført til de fysiske rum,” forklarer han.

Peter Alkjærsig og Tina Jespersen fik i skoleårene 2022/23 og 2023/24 via Efterskolerne støtte til deres projekt fra Børne- og Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingspulje til efterskoler. Målet var at undersøge det digitale rum på efterskoler og formidle den viden og de refleksioner, som kom ud af projektet. Det er det, de nu er klar til.

En vigtig del af projektet har bestået i at følge og interviewe fire efterskoleelever på de to efterskoler, de selv er ansat på, om det digitale rum.

“Da vi afspillede interviewene, tænkte vi først , at det digitale rum da måtte være et forfærdeligt sted at være,” fortæller Tina Jespersen.

Men interviewene viste også, at det digitale rum også kan være sjovt sted at opholde sig. Som en legeplads, hvor eleverne kan prøve forskellige ting og have det sjovt med hinanden.

“Vi fik en større forståelse for elevernes digitale rum, og det lukkede et lille hul i generationskløften,” fortæller Tina Jespersen, der selv er 45 år, mens Peter Alkjærsig er 32 år.

Bagom udviklingsprojektet

Pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole Tina Jespersen og lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole

Peter Alkjærsig har ved siden af deres job i skoleårene 2022/23 og 2023/24 gennemført projektet ’Det digitale rum på efterskolen’

Formålet med projektet har været firedelt: 1. At kortlægge elevernes praksisser i det digitale rum i samarbejde med eleverne. 2. At give det pædagogiske personale på efterskoler en dyb forståelse af det digitale rum. 3. At sætte det digitale rum og samvær i relation til efterskolernes hovedsigte om folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. 4. En vejledning til, hvordan man konkret kan gå ind og arbejde med rummet i samspil med eleverne.

Formidlingsdelen indeholder en podcast og en del materiale, bl.a. en spørgeguide til interview med elever. Find materiale og podcast og på bit.ly/detdigitalerum og soundcloud.com/detdigitalerum

Projektet er støttet med midler fra Børneog Undervisningsministeriets forsøgsog udviklingspulje til efterskoler, som administreres af Efterskolerne. Læs mere om puljen på efterskolerne.dk/foumidler

Som en del af deres undersøgelse besøgte Tina Jespersen og Peter Alkjærsig også en efterskole, der har mere restriktive skærmregler, end der er på de skoler, de selv er ansat på. Her talte de både med elever og lærere om de digitale rum.

Den indsigt, de fik fra de tre forskellige efterskoler, omsatte de til det, de kalder prøvehandlinger. Det vil sige små forsøg, hvor de har forsøgt at engagere sig selv og eleverne i de digitale rum på en ny måde.

Bl.a. har Peter Alkjærsig på hver af sine aftenvagter lånt en af elevernes telefoner for at sige godnat i en snapchat-gruppe til alle eleverne. Det har udviklet sig til en hyggelig tradition, og eleverne kommer nu selv til ham for at få ham til at sige godnat via deres snapchat-profil.

“Det er en nem måde at engagere sig på, som viser eleverne, at man ikke tager afstand. Det har en kraftig signalværdi om, at man tør engagere sig på den måde og har lyst til at være med i deres digitale rum. Og det betyder, at de tør åbne op om de ting, der sker derinde. Det kræver ikke meget at vise, at man gider,” forklarer Peter Alkjærsig.

Både Peter Alkjærsig og Tina Jespersen har oplevet, at eleverne meget gerne vil tale om og til dels lukke op til det digitale rum, når bare de voksne interesserer sig på en nysgerrig og ikke dømmende måde.

På Flakkebjerg Efterskole har Tina Jespersen bl.a. gjort meget ud af at tage digitale medier som f.eks. Instagram og Snapchat op med både medarbejdere og elever. Det er bl.a. blevet et punkt i introdagene, hvordan man sikrer, at alle er med i det digitale fællesskab, og hvordan man taler til og om hinanden –også digitalt – så det ikke sker igen, at en dårlig debatkultur breder sig fra den digitale til den fysiske verden.

Vigtigt at vise interesse

og taler om retningslinjer, når det kommer til skærme og digitale medier.

“Mange tror, at dannelse sker, når vi skaber et rum, hvor eleverne ikke må have telefonerne, men så overser vi en stor del af de unges verden. Som voksne skal vi selvfølgelig sætte nogle rammer. Men det er vigtigt, at vi sørger for at få nogle andre perspektiver med. Vi skal give eleverne nogle tanker og refleksioner om digitale medier. Det er demokratisk dannelse, mener Peter Alkjærsig.

Ved at arbejde og lege med digitale rum sammen med eleverne vil efterskolerne i højere grad have efterskolernes overordnede formål med.

“Vi skal få arbejdet med digitale rum til at spille sammen med hovedsigtet. Der skal være rammer, og der skal være en voksen til stede i de rum. Vi skal være på forkant og turde tage samtalen,” lyder opfordringen fra Tina Jespersen.

“Mange tror, at dannelse sker, når vi skaber et rum, hvor eleverne ikke må have telefonerne, men så overser vi en stor del af de unges verden. Som voksne skal vi selvfølgelig sætte nogle rammer. Men det er vigtigt, at vi sørger for at få nogle andre perspektiver med”

PETER ALKJÆRSIG, LÆRER PÅ EISBJERGHUS INTERNATIONALE EFTERSKOLE

Det vigtigste er, at lærere og andet personale begynder at interessere sig for det digitale rum og får lov til at stikke hovedet indenfor, mener Tina Jespersen og Peter Alkjærsig.

“Hvis man nu opdagede et fysisk rum på efterskolen, hvor kun eleverne opholdt sig, og samværsformerne gav anledning til bekymring, ville man jo heller aldrig bare lukke døren og lade eleverne klare arbejdet. Så ville man arbejde pædagogisk med netop samværet,” påpeger Tina Jespersen.

For Tina Jespersen og Peter Alkjærsig er det enormt vigtigt, at efterskolerne ikke alene laver regler

På efterskolen gik det op for Marie Dreier Larsen, hvad det gør ved fællesskabet, hvis alle kigger mere på deres mobiler end på hinanden. Tina Jespersen var en af dem, som fik hendes øjne op for det.

Unge har brug for voksne – også i deres digitale liv

Børn og unge har brug for voksnes hjælp til at forholde sig til den digitale verden, påpeger medieforsker Stine Liv Johansen. Hun opfordrer efterskoler til i højere grad at vende sig mod den digitale verden i dannelsesarbejdet.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Børn og unge lever ofte et digitalt liv, som voksne ikke aner meget om. Der opstår gode fællesskaber og omgangsformer – men også nogle, som kan være uheldige eller negative for den enkelte unge eller for fællesskabet. Og når de voksne ikke er til stede i rummet, har de ingen mulighed for at gribe ind eller overhovedet vide, hvad der foregår.

Ofte oplever børn og unge, at de voksne kun interesserer sig for deres digitale liv, når de taler om negative ting som skærmregler og andre begrænsninger. Derfor tøver mange børn og unge med at dele, hvad de laver online – også når det gælder ubehagelige oplevelser. Det fortæller lektor og ph.d. i medievidenskab ved Aarhus Universitet Stine Liv Johansen, der forsker i børn og unges brug af medier.

“Vi ser, at børn og unge oplever problematiske ting online. Det kan være konflikter, mobning, billeddeling og grænseoverskridende indhold, de møder, og de har det med ikke at komme til de voksne, før det er rigtig slemt. I de allermest alvorlige situationer, f.eks. i tilfælde om grooming, kan der gå lang tid, inden de involverer voksne,” påpeger Stine Liv Johansen.

Alene af den grund skal voksne blive bedre til at interessere sig for børn og unges digitale liv på en

åben og nysgerrig måde, mener Stine Liv Johansen.

“Mange voksne er lidt fremmedgjorte overfor det liv, børn og unge lever online, selvom Danmark er et superdigitaliseret land, og også voksengenerationen er storforbrugere af digitale redskaber. Men børn og unge har det jo med at gå nogle andre steder hen og gøre nogle andre ting end voksne, og det fylder noget andet i deres liv,” siger hun.

Hun stiller sig kritisk overfor rene forbud mod mobiltelefoner og skærme – også på efterskoler.

“Afgrænsninger og forbud har været en dagsorden, der har fyldt meget på efterskoler de seneste ti år. Men de unge har brug for nogle bedre måder at agere i forhold til digitale medier, så de bliver i stand til at træffe nogle gode valg, siger Stine Liv Johansen, der udover at være medieforsker også er medlem af Hou Maritime Idrætsefterskoles bestyrelse.

Hun mener godt, at efterskoler kan bruge perioder, hvor digitale medier og mobiltelefoner er forbudt, men det er afgørende, at grundene til forbuddet står klart for eleverne, påpeger hun. Endnu mere vigtigt er det, at restriktionerne ikke står alene, men at skolen eller lærerne også inddrager digitale medier både i undervisningen og i dannelsesarbejdet.

“Når vi arbejder med dannelse i en digitaliseret samtid, skal vi gribe verden, sådan som den er. Vi skal have alle de aspekter med, som vi er nødt til at forholde os til som borgere i det her samfund,” siger hun.

Hun mener, at Tina Jespersen og Peter Alkjærsig har grebet arbejdet med digitale medier an på en måde, der i højere grad kan skabe forbindelse med unges digitale liv og skabe grobund for digital dannelse i forbindelse med projektet ’Det digitale rum på efterskoler’.

“De har gået til opgaven med nysgerrighed og et ønske om dialog med de unge,” siger Stine Liv Johansen.

“Ved forbud af mobiltelefoner ligger der en implicit forestilling om, at eleverne skal mærke, at der er en kerne af noget ægte og autentisk inde i dem, som dukker op, når de bliver fri for telefonerne. Men vi ved jo godt fra alle mulige andre sammenhænge, at det ikke er sådan, man lærer og erkender bedst. Det gør man ved at undersøge og manipulere, afprøve og lege,” siger Stine Liv Johansen.

Grib den digitale verden

“Det ser helt sjovt ud – må jeg kigge med?” Husk nysgerrigheden, når du taler med eleverne om deres digitale liv.

Det vil hun opfordre flere ansatte på efterskoler til at gøre. Man behøver ikke at sætte gang i et stort projekt, påpeger hun, men ved at lege nysgerrigt og åbent med de digitale medier kan efterskolelærere i højere grad klæde de unge på til at forholde sig til det digitale liv.

“Jeg tror, man kommer længere ind i noget, der er mere brugbart for eleverne – også på længere sigt når eleverne ikke går på efterskole,” siger hun.

På den måde kan ansatte på efterskoler ifølge Stine Liv Johansen være med til at mindske den generationskløft, som breder sig, når det kommer til digitale medier. Og det vil være en stor hjælp for mange unge at have nogle voksne, som de føler, de kan snakke åbent om deres digitale liv med – uden at frygte restriktioner.

“Vejen til at få talt om problemer og ubehagelige oplevelser vil være kortere. Efterskolerne er et særligt sted i den sammenhæng, fordi eleverne er der 24-7 og kommer tættere på. Ansatte på efterskoler har unikke muligheder for at komme tættere på og tale med eleverne om deres digitale liv,” siger Stine Liv Johansen.

Hun mener, at efterskoler skal blive bedre til at inddrage digitale medier – både i undervisningen, i dannelsesarbejdet og i arbejdet med at skabe gode sociale fællesskaber og relationer.

Samtaler hjalp Christian til en bedre skærmbalance

Som efterskolelev oplevede Christian Inuk Andersen for første gang at møde en voksen, som oprigtigt og fordomsfrit var interesseret i hans digitale liv.

brugte

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“Da jeg var elev på Eisbjerghus Internationale Efterskole sidste år, deltog jeg i projektet ’Det digitale rum på efterskoler’. Som en del af projektet havde jeg samtaler med min lærer Peter Alkjærsig. Samtalerne med min lærer gav mig et indblik i, hvor meget jeg faktisk brugte min telefon og et indblik i, hvordan jeg brugte den. Jeg opfatter det digitale rum som den lange gang på efterskolen, hvor der er mange forskellige rum. Nogle rum ville det være mærkeligt at gå ind i, fordi det er en anden gruppe, der holder til der. Og i nogle rum kan jeg altid komme, og jeg føler mig tryg. Jeg kan jo f.eks. altid skrive i en Snapchat-gruppe med mine bedste venner fra efterskolen. Da jeg snakkede med min lærer, brugte jeg omkring fire timer om dagen på mobilen, men jeg har faktisk reduceret det til to timer, fordi jeg regnede

på, hvor meget af mit liv, jeg ville bruge på skærmen. Det var omkring ti år, hvis jeg brugte fire timer om dagen, og det kunne jeg ikke holde ud. Jeg synes, det var interessant at snakke med en voksen, som interesserer sig for, hvordan vi unge bruger telefonen. Jeg føler ikke, at andre voksne har interesseret sig for det på den måde. Peter prøvede at finde ud af, hvad det digitale rum er, og hvorfor vi gør, som vi gør, i stedet for at gøre det til noget negativt. Jeg synes, det var interessant, fordi mange andre voksne bare fokuserer på alt det dårlige ved sociale medier. Selvfølgelig kom vi også ind på det negative, men ikke på samme måde. Det var rart, at en voksen var åben for, at der også er nogle positive sider.”

– Christian Inuk Andersen, 17 år, elev på Eisbjerghus Internationale Efterskole, 2022/23

Tidligere

Christian Inuk Andersen i snit fire timer om dagen på mobilen, i dag er det tættere på to.

Marie har fået mere kontrol over sin telefon

På efterskolen blev Marie Dreier

Larsen mere reflekteret i forhold til sit mobilforbrug og valgte ofte at lade den ligge på værelset.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“På Flakkebjerg skulle man have telefonen liggende på værelset indtil klokken fire. Men i slutningen af skoleåret lod jeg den tit ligge på værelset også om aftenen, fordi jeg ikke havde brug for den. Efter ferier måtte man ikke have sin telefon i en uge. Jeg kan huske, at alle var skrækslagne. Tina Jespersen og en anden lærer forklarede, at det var for at ryste os sammen, så vi ikke havde telefonen til at aflede os, og vi bogstavelig talt blev nødt til at se hinanden i øjnene. Det gav god mening. Da jeg gik i folkeskole, var det mere noget med løftede pegefingre. Vi fik aldrig noget at vide om, hvad det gør ved fællesskabet. Der fik vi bare en fornemmelse af, at de gerne vil tage vores telefoner fra os. På efterskolen gav det mere mening, fordi lærerne forklarede lidt om, hvordan det påvirker fællesskabet. Det betød, at jeg selv tænkte lidt mere over det, og så blev det jo mit eget valg at lægge telefonen mere på værelset. Jeg føler, at jeg har fået lidt mere kontrol over min telefon, så jeg ikke ubevidst klikker ind på sociale medier hele tiden, i stedet for at det er telefonen, der har kontrol over mig.”

– Marie Dreier Larsen, 17 år, elev på Flakkebjerg Efterskole, 2023/24

For fællesskabets skyld måtte eleverne på Flakkebjerg Efterskole ikke have deres mobiler på sig i en uge efter en ferie, fortæller Marie Dreier Larsen.

9 idéer

til at gå nysgerrigt til elevernes

digitale rum

Få medieforsker Stine Liv Johansen og efterskolelærerne Peter Alkjærsig og

Tina Jespersens ni forslag til, hvordan du med en legende og eksperimenterende tilgang kan få adgang til og blive klogere på elevernes digitale rum.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Spørg eleverne til deres oplevelser

De fleste unge vil gerne tale med voksne, som de stoler på, om deres digitale liv. Spørg derfor åbent og nysgerrigt til elevernes oplevelser i det digitale rum. Som en del af Tina Jespersen og Peter Alkjærsigs udviklingsprojekt har de udviklet en interviewguide, som du kan bruge som inspiration. Find den på side 20 i materialet på bit.ly/detdigitalerum

2. Stik hovedet ind i de unges digitale rum

Peter Alkjærsig har fået god respons på at sende en godnatbesked til eleverne via snapchat på en af elevernes mobiltelefoner, når han har aftenvagt. Det er en let og sjov måde at vise interesse for elevernes digitale fællesskab, og det åbner op for, at eleverne i højere grad kan dele, hvad der foregår i de digitale rum. I dag kommer eleverne selv til ham for at få ham til at sige godnat via deres snapchat-profil.

3. Find på frivillige udfordringer

Når du har en god dialog med eleverne om digitale medier, kan du sammen med nogle kolleger udvikle nogle udfordringer, som eleverne kan deltage i. Det kan handle om at reducere den tid, eleverne bruger på digitale medier. I kan også finde nogle gamle telefoner, som stort set ikke kan bruges til andet end at ringe og skrive beskeder på, som I kan udfordre de unge til at bruge i en periode. Det vigtigste i forhold til udfordringerne er dels, at de er frivillige, så eleverne ikke føler, at de voksne propper nye regler ned over dem. Dels at tale med eleverne om forsøget og grunden til, at I gør det, så eleverne reflekterer over brugen af digitale medier.

4. Overfør det digitale til det fysiske

Lav lege eller opgaver, hvor I overfører fænomener fra den digitale verden til den fysiske. Det kan f.eks. være at klæde sig ud som et snapchat-filter eller at fremføre et meme. Det er en anden måde at vise på, at I kender til de unges digitale verden, og at I er nysgerrige på den.

5. Inddrag den digitale verden i undervisningen

Med den nye folkeskolereform bliver teknologiforståelse en del af kravene til flere fag i folkeskolen og dermed også en opgave, efterskolerne skal tage på sig. Emnet rummer uendelige muligheder inden for kritisk tænkning i dansk og samfundsfag, kodning i naturvidenskab, musik og matematik og meget mere. Find inspiration og materiale til undervisning, som inddrager teknologiforståelse, på tekforsøget.dk

6. Klæd eleverne på

til demokratisk debat via digitale medier

Det er efterskolernes opgave at danne eleverne til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Prøv at inddrage de digitale medier i den sammenhæng og gør det helt konkret ved at arbejde med, hvordan man skriver et godt indlæg til sociale medier. Hvis de unge skal klædes på til at tage del i den offentlige debat, skal de også vide, hvordan de bruger de sociale medier i den sammenhæng.

7. Tal om det fantastiske og det problematiske

Hvad er det for eksempel, der er så fedt ved gamingfællesskaber? Og hvordan kan det være, at de fleste piger melder sig ud af gaming-fællesskaberne? Inddrag eleverne i dialogen om, hvad man kan man gøre ved det og arranger evt. en gaming-café for piger.

8. Tal om de digitale rum i kontaktgruppen

Husk, at det digitale liv har stor indflydelse på de unges trivsel. Derfor kan det være en god idé at tage et punkt om, hvordan det går i det digitale rum, med på møder i kontaktgrupperne.

Der kan være masser af gode grunde til at bede eleverne om at parkere mobilen på værelset –husk blot at fortælle dem hvorfor.

9. Besøg en skole med andre skærmregler

Det kan give stof til eftertanke og refleksioner at besøge andre efterskoler, som griber skærme og digitale medier an på en helt anden måde, end I gør på jeres skole. Måske kan det inspirere jer til at ændre jeres skærmregler eller til nye aktiviteter, der kombinerer elevernes fysiske og digitale liv – og uanset hvad, kan mødet med en anden skoles skærmregler skærpe jeres egne argumenter over for eleverne om, hvorfor I har de regler, I har på jeres skole.

teater er faglig forvandling

Book teater til skolen

kulturministeriet støtter med 50% – mere info på teaterrefusion.dk

eller tlf. 31 43 36 61

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

Annonce til januar-nr.:

Annonce til januar-nr.:

Annonce

35 % på sangbøger via Skoleindkøb

Højskolesangbogen

Normalpris 329,-

Rabat via Skoleindkøb

35 % rabat ved køb af 100 stk.

90

med

Højskolesangbogen for børn

Normalpris 299,-

Rabat via Skoleindkøb

35 % rabat ved køb af 30 stk.

For at opnå fuld rabat på 35 % skal skolen være medlem af Skoleindkøb. Der skal anvendes en rabatkode, som fås ved henvendelse på: mail@skoleindkob.dk

sange

illustrationer af Zarah Juul

Ét tæppe repræsenterer 87 elever

Lærer på Magleby Efterskole Mette Line Wøldike

Kristensen har sammen med eleverne lavet et tæppe af medbragt stof fra alle elever. Tæppet symboliserer mangfoldigheden i elevflokken og har ført til gode samtaler om, hvem de er – sammen og hver for sig.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

En af elevkreationerne

– et patchworktæppe af stof, som de havde bragt med hjemmefra.

At få 87 elever til at tage et stykke stof med hjemmefra og sammen lave et fælles elevtæppe kræver tålmodighed og vedholdenhed. Det kan Mette Line Wøldike Kristensen, der er lærer på Magleby Efterskole, skrive under på.

Der har været tidspunkter, hvor hun har tvivlet på, om projektet var værd at bruge så meget tid på. Alligevel har hun nu gjort det et par år i træk. Hendes seneste projekt, sammen med eleverne på årgang 2023/24, endte som et tæppe med slips syet ind fra hver og en af årgangens i alt 87 elever.

“Tæpperne symboliserer og repræsenterer diversiteten i en elevflok, og hvordan de sammen kan udgøre en fælles organisme,” fortæller Mette Line Wøldike Kristensen.

Da hun i 2022 blev ansat som lærer på ordblindeefterskolen Magleby Efterskole, kom hun med en baggrund som underviser af ordblinde voksne og med en kombination af en læreruddannelse, beklædningsformgiver og tekstiltrykker med mange års erfaring som skrædder og designer.

DET VIRKER

Formålet med ‘Det virker’ er at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimere rutinen i køkkenet, til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

For hende var det naturligt at bringe det kreative aspekt med ind på efterskolen.

“Jeg besluttede, at alle elever skulle medbringe noget gammelt stof, gerne fra farmors kjoler eller gamle lagener, så genbrugstanken gennemsyrede projektet, og hver elev skulle så klippe stoffet ud i otte lige store stykker stof,” siger hun.

Begge dele skulle vise sig at blive en udfordring.

“Jeg vidste ikke, hvor svært det kan være at få 87 unge mennesker til at huske at medbringe et stykke stof. For ikke at tale om at bede dem alle om selv at klippe eller rive otte lapper ud af stoffet,” fortæller Mette Line Wøldike Kristensen.

Nogle af eleverne fra hendes syhold hjalp til med syarbejdet, men hun brugte også selv mange timer på at sy lapperne sammen til det 3 gange 2,5 meter store tæppe, og måtte endda inddrage sin juleferie for at nå i mål med det store patchworkprojekt.

“Da tæppet endelig kom op, fik vores hvide samlingslokale et helt nyt udtryk. Et stort, farverigt og smukt tæppe syet af stof, som hver og en havde bidraget med. Eleverne kunne identificere deres egne lapper, pegede, viste og fortalte,” siger hun.

Det gjorde, at Mette Line Wøldike Kristensen havde mod på at prøve det af med endnu et elevhold.

Denne gang fik eleverne besked på at medbringe tre slips fra familiens gemmer eller købt billigt i den lokale genbrugsbutik. Da der blev en masse slips til overs, efter at det første fælles elevtæppe var færdigsyet, foreslog flere elever, at de udover tæppet også kunne lave et kæmpe slips.

Så sidste år blev det til hele to elevtæpper, som kom op at hænge over for hinanden i samlingsrummet.

Igen blev elevtæpperne en katalysator for historier om både den enkelte elev og om fællesskabet.

“Eleverne stopper og snakker med mig og hinanden om alle de historier, der ligger bag hvert af deres stykker stof. Det bliver også til samtaler om, at når mange forskellige elementer samles, forenes de i en skønnere helhed,” siger Mette Line Wøldike Kristensen. Hun vil meget gerne give idéen videre til andre.

“Det er et fællesskabende, kreativt projekt, som kan udformes i uendelige konstellationer og behøver ikke at være så teknisk og tidsmæssigt krævende, som dem jeg har lavet indtil videre.” 0

Tidligere elever hjælper nye elever ind i efterskolelivet

Hvis den første tid på efterskolen er lidt svær, eller der er bøvl med roomien, kan efterskoleelever på tre efterskoler spørge tidligere efterskolelever til råds. Ungementorerne har en indgang til eleverne, som de voksne ikke har, lyder erfaringerne.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Da Liv Mølholt Larsen startede på efterskole sidste sommer, havde hun svært ved at falde til. Hun forsøgte at tale med sine lærere om det, men det var først, da hun tog mod til sig og kontaktede en tidligere elev, som var frivillig ungementor på efterskolen, at tingene vendte.

“Da jeg talte med ungementoren, forstod hun mig med det samme,” husker Liv Mølholt Larsen.

Lige netop den oplevelse er hele essensen af det projekt med ung til ung-mentoring, som Liv Mølholt Larsens tidligere efterskole, Himmerlands Ungdomsskole, sammen med Hou Maritime Idrætsefterskole og Thorsgaard Efterskole i skoleåret 2023/24 fik bevilget forsøgs- og udviklingsmidler til fra Efterskolerne.

Projektet går ud på at uddanne tidligere efterskoleelever til at være ungementorer for nye elever.

“Ungementorerne bliver ’klædt godt på’ til opgaven som ungementor til stor gavn for de nye efterskoleelever, der oplever at kunne tale med unge, der lige har lidt mere erfaring med efterskolelivet, end de selv har,” siger Lise Grønbæk Nielsen.

Lise Grønbæk Nielsen arbejder som konsulent hos konsulenthuset Cubion og stod bag uddannelsen af det første hold ungementorer fra de tre efterskoler. Hun har specialiseret sig i ung til ung-mentorskab, som hun selv har arbejdet meget med som tidligere lærer i folkeskolen og i højskoleregi.

Lise Grønbæk Nielsen og viceforstander på Himmerlands Ungdomsskole, Stinne Krogh Poulsen, er enige om, at de unge har en indgang til hinanden, som voksne ikke har.

“Ungementorerne ved, hvordan det føles, når man som ny elev f.eks. oplever, at det er svært at få venner på skolen. Når eleven kommer til os, siger vi typisk ’bare rolig, det når du nok’. Måske siger ungementoren det samme, men det har en helt anden vægt, når det kommer fra en anden ung,” siger Stinne Krogh Poulsen.

I slutningen af skoleåret 2022/23 sendte de tre efterskoler hver seks til otte elever på det første ungementorkursus hos Lise Grønbæk Nielsen.

Udover at eleverne lærte meget af at mødes på tværs af tre forskellige efterskoler, blev de uddannet til at mestre en række samtaleteknikker og til at være aktive lyttere. Og nok så vigtigt lærte de, at de ikke skal fikse andre unges problemer, men snarere hjælpe dem til selv at finde løsninger.

“De lærer, hvor kraftfuldt det er at kunne lytte til hinanden og stille nogle spørgsmål, der får de unge til at åbne sig og se

muligheder frem for begrænsninger,” siger Lise Grønbæk Nielsen.

Fællesskabende samtaler og frivillighed

Da Lise Grønbæk Nielsen selv startede med at arbejde med ungementoring for små ti år siden, var fokus meget på individuelle samtaler. Siden har hun udvidet fokus til også at handle om de fællesskabende samtaler.

På Himmerlands Ungdomsskole arbejder de også med begge dele. Allerede i foråret inden skolestart sender de en mail ud, hvor de oplyser de kommende elever og deres forældre om ungementorordningen.

Bagom projektet

Himmerlands Ungdomsskole, Hou Maritime Idrætsefterskole og Thorsgaard Efterskole fik i skoleåret 2023/24 bevilget i alt 99.000 kr. i forsøgs- og udviklingsmidler fra Efterskolerne til at arbejde med et projekt med det formål at uddanne tidligere efterskoleelever til at være ungementorer for kommende efterskoleelever.

Formålet er gennem ung til ungmentoring at forstærke livsdueligheden blandt efterskoleelever.

Tidligere efterskoleelever uddannes til ungementorer, der aktivt støtter de nuværende elever. Ungementorerne hjælper med at normalisere udfordringer og styrke elevernes opfattelse af, at sårbarhed er en naturlig del af ungdomslivet, samtidig med at de bidrager til, at eleverne udvikler en robusthed, der muliggør et godt efterskoleophold.

“Ungementorerne ved, hvordan det føles, når man som ny elev f.eks. oplever, at det er svært at få venner på skolen”

STINNE KROGH POULSEN, VICEFORSTANDER PÅ HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE

Her opfordres de nye elever til at skrive eller ringe til ungementorerne, hvis der er noget, de er nervøse for eller usikre på inden skolestart. Ungementorerne står der også på første skoledag i august for sammen med skolens ansatte at tage imod de nye elever. Derefter minder lærerne jævnligt eleverne om, at de kan skrive og ringe til de tidligere elever, hvis de har brug for det. Derudover sender ungementorerne løbende små fællesbeskeder og videohilsner til eleverne i løbet af året og kommer ud på skolen flere gange i løbet af året for i en gruppe på fire at stille op til dilemmadebatter a la ’Sara & Monopolet’.

I dagene op til de debatter bliver der stillet en kasse uden for foredragssalen, hvor eleverne anonymt kan putte dilemmaer i. På selve dagen debatterer ungementorpanelet så dilemmaerne foran skolens elever.

Ane Larsen, der gik på Himmerlands Ungdomsskole sidste år, husker det som et trygt rum, hvor man kunne tale om alt fra ensomhed til usikkerhed omkring værelsesbyt.

“Det fungerede rigtig godt, at det var anonymt, så turde mange stille nogle spørgsmål, de ikke ville turde stille til deres venner. Og hver gang gik man derfra med en følelse af, at man ikke var den eneste i verden, som havde det problem,” husker Ane Larsen.

Viceforstander Stinne Krogh Poulsen tilbyder sammen med lærer Ida Christensens valgfaget ’Ungementor’ til elever, der gerne vil gøre en forskel for andre unge.

Kom på kursus i ung til ungmentorsamtaler

Vil I gerne lære at bruge tidligere elever som ungementorer og implementere mentorordningen på jeres efterskole? Så er det nu muligt at tilmelde sig et kursus, der har til formål at uddanne efterskolens trivselstovholdere, lærere og ledelse til at arbejde med ’ung til ung-mentorsamtaler. På kurset lærer I at oplære og støtte frivillige ungementorer –tidligere elever – i at facilitere samtaler med nuværende elever.

LÆS MERE efterskolerne.dk/ungtilungmentorkursus

Ane Larsen har ligesom hele 21 andre af skolens tidligere elever meldt sig som frivillig ungementor i år. Det fik hun bl.a. mod på, efter at hun sidste år tog viceforstander Stinne Krogh Poulsen og lærer Ida Christensens valgfag ’Ungementor’. De to har selv taget ungementorkurset hos Lise Grønbæk Nielsen, så det nu er dem, der uddanner skolens ungementorer.

Valgfaget er frivilligt, og man kan godt blive ungementor uden at have taget det, men ifølge Stinne Krogh Poulsen forbereder det ungementorerne godt på opgaven. Hun understreger også, at valgfaget har et bredere sigte end at få uddannet skolens egne ungementorer.

“Vi vil gerne vise vores unge mennesker, at de også kan hjælpe hinanden. De hører så meget om trivselskrise og diagnoser og er hurtige til at gå ad den vej og sige, ’så har du nok brug for at tale med en psykolog’. Vi vil gerne vise dem, at nogle gange handler det bare om at være en god lytter og en god sparringspartner. Vi vil også meget gerne sende de elever, der har haft valgfaget, ud i frivilligt arbejde andre steder i samfundet,” siger siger Stinne Krogh Poulsen..

“Jeg vil mega gerne hjælpe andre unge”

En ungementor hjalp sidste år Liv Mølholt Larsen gennem en svær start på Himmerlands Ungdomsskole.

I år har hun selv valgt at blive ungementor.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

’Jeg kan ikke tage tilbage til skolen’, var den tanke, der for gennem hovedet på Liv Mølholt Larsen en søndag aften lidt inde i skoleåret sidste år. Hendes start på Himmerlands Ungdomsskole have været lidt bumlet, og især det med at ankomme søndag efter søndag alene og uden at vide, om nogen havde savnet eller ventede på lige netop hende, var svært.

Den aften tog hun mod til sig og ringede til en af efterskolens ungementorer. En gruppe af elever fra året før, som havde været på kursus i ung til ung-mentoring.

“Jeg ringede til hende og sagde: ’Det er vildt svært at komme derned og gå rundt alene, og jeg ved bare, jeg får hjemve’,” fortæller Liv Mølholt Larsen.

Ungementoren lyttede og kom med forslag som: ’Kunne du på vejen derned skrive til nogle af de andre, så du ved, at nogen venter på dig? Og: ’Måske kunne du skrive til en, om I kan mødes et bestemt sted på skolen’. Hun foreslog også, at

Liv Mølholt Larsen oplever, at unge er dårlige til at tale med hinanden, når de har det svært. Det vil hun gerne gøre sit til at ændre på.

“Da jeg talte med ungementoren, forstod hun mig med det samme og ville virkelig bare gerne hjælpe mig”

LIV MØLHOLT L ARSEN, UNGEMENTOR OG TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

Liv Mølholt Larsen prøvede at finde ud af, hvem der boede i nærheden af hende, så hun fremover kunne følges med nogen til skolen.

“Da jeg talte med ungementoren, forstod hun mig med det samme og ville virkelig bare gerne hjælpe mig,” husker Liv Mølholt Larsen.

For Liv Mølholt Larsen er det en vigtig pointe, at det netop er unge, der hjælper unge.

Unge er dårlige til at tale med hinanden “De snakker til en, som om man er lige og mere som en ven end som en voksen,” siger hun.

Efter hjælpen i starten af skoleåret valgte hun selv at tage valgfaget ’Ungementor’, og efter noget tid besluttede hun at blive frivillig ungementor for årgang 2024/25.

“Jeg vil mega gerne hjælpe andre unge. Vi unge er ret dårlige til at tale med hinanden, når vi har det svært, og jeg vil gerne give noget af den hjælp tilbage, jeg selv har fået,” siger hun.

Selvom hun formelt set først blev ungementor, efter hendes eget efterskoleår var slut, begyndte hun allerede at bruge det, hun lærte på valgfaget, mens hun stadig gik på skolen.

Ane Larsen (tv.) og Liv Mølholt Larsen oplever begge, at de på valgfaget ’Ungementor’ fik nogle gode redskaber til at tale med andre unge.

“Jeg fik nogle gode værktøjer til at starte en samtale, og jeg er meget selvsikker og rolig, når jeg går ind i et rum i dag,” siger hun.

I det hele taget er hun begyndt at tænke meget mere over, hvordan hun taler til og med andre.

“Jeg er blevet ret godt til at se på folks kropssprog, om de har det skidt, og fornemmer jeg noget, går jeg nu altid hen og spørger: ’Har du brug for at snakke?’” siger siger Liv Mølholt Larsen.

“Vi hjælper eleverne til selv at finde en løsning”

Ane Larsen er ungementor

på sin gamle efterskole. Hun hjælper nye elever med alt fra ensomhed til bøvl med roomien.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Allerede inden Ane Larsen sidste år startede som elev på Himmerlands Ungdomsskole, havde hun skrevet sammen med en tidligere elev, der var tilknyttet efterskolen som frivillig ungementor.

Hun var nervøs for at skulle starte på efterskolen og også i tvivl om, hvorvidt hun nu havde valgt de rigtige fag. Kontakten med ungementoren gjorde, at hun var knap så bekymret, da første skoledag oprandt.

Et par måneder inde i året rakte hun ud til en ungementor igen. Efter skolens obligatoriske værelsesbyt var hun kommet på værelse med en, som hun havde svært ved at tale med.

“Jeg fortalte, at det var svært for mig, at mig og min roomie ikke rigtig talte sammen,” siger Ane Larsen. Ungementoren gav hende tips til små samtaler, hun kunne starte, så hun og roomien kunne lære hinanden bedre at kende. Som f.eks.: ’Hvilke fag har du haft i dag’, ’hvad har du lavet i weekenden’ osv., ligesom hun rådede Ane Larsen til at tage fat i sin ganglærer. Et af de bedste råd, ungementoren kom med, var i sidste ende dette:

“Hun sagde: Du behøver ikke at være bedste venner med din roomie. Tænk på værelset som et sted, hvor du kan trække dig og slappe af’,” husker Ane Larsen.

Har fået mere positivt mindset

Ane Larsen oplevede, at det var en stor hjælp at

kunne tale med tidligere elever frem for vennerne på efterskolen.

“Jeg tror, at vi unge kan have lidt svært ved at tale med hinanden om det, der er svært. Jeg synes selv, det er svært at åbne op for noget personligt over for dem, jeg er bedste venner med,” siger hun.

Hun har valgt at melde sig som frivillig ungementor i år, fordi hun gerne vil give noget af den viden og erfaring videre, som hun selv fik fra skolens ungementorer.

På valgfaget ’Ungementor’ lærte hun også en masse gode samtaleteknikker, som hun ser frem til at bruge, når hun skal hjælpe de nye elever.

Hun er bl.a. blevet opmærksom på, hvilken forskel det gør, om man går til nye ting med et positivt eller et negativt mindset.

“Jeg er begyndt at tænke over, hvordan jeg selv er. Før havde jeg måske en tendens til at tænke negativt: ’Jeg kan ikke’, ’jeg er ikke god nok’. Nu prøver jeg at lede mine tanker over i et mere positivt mindset: ’jeg kan godt’, eller ’jeg prøver i det mindste’. Det er også noget af det, jeg kan hjælpe andre med.”

Bestyrelsen ønsker mere medlemsinvolvering på årsmødet

Efterskolernes bestyrelse vil involvere medlemmerne mere på årsmødet og generalforsamlingen end tidligere. Det skal ske for at styrke den demokratiske samtale i foreningen.

TEKST Efterskolernes bestyrelse

FOTO Lars Krabbe

At afholde foreningens årsmøde første weekend i marts på Hotel Nyborg Strand er en del af foreningens historie og DNA, og vi har afholdt generalforsamling på Nyborg Strand siden 1972.

Som bekendt er tilslutningen fra medlemmerne til foreningens årsmøde og generalforsamling i disse år så overvældende, at vi har udfordringer med at kunne være på Hotel Nyborg Strand.

Da vi både fredag og i særdeleshed lørdag i flere år har haft kapacitetsproblemer, har bestyrelsen haft en grundig drøftelse og undersøgelse af, om der var alternative konferencefaciliteter andre steder i Danmark, hvor vi kunne samles som forening.

Det har imidlertid ikke været tilfældet. Der er naturligvis større konferencefaciliter i Danmark, men de kan f.eks. ikke tilbyde de mange mødefaciliteter, vi også har behov for om fredagen. Og endelig er der ingen andre steder, der er i nærheden af at have en tilsvarende overnatningskapacitet som den, Hotel Nyborg Strand har.

Så den gode nyhed for mange medlemmer er nok, at vi i bestyrelsen har besluttet os for, at vi bliver og holder årsmøde på Nyborg Strand en rum tid endnu. Men vel at mærke med nogle nye tiltag og forbedringer, der ikke mindst har til hensigt at styrke den demokratiske samtale mellem medlemmerne – og dermed også det demokratiske engagement i generalforsamlingen.

Tre nye tiltag

De nuværende kapacitetsproblemer på Nyborg Strand har ført til, at vi som bestyrelse har besluttet os for følgende tre nye tiltag:

2025

1. Vi ønsker, at medlemmerne i højere grad forberedes til og involveres i foreningspolitiske drøftelser primært i forbindelse med generalforsamlingen om lørdagen, men også gerne indlagt i fredagens program. Derfor vil vi i planlægningen prioritere, at der både om fredagen og lørdagen vil være flere rum og pauser, hvor vi på kryds og tværs kan få mere lejlighed og tid til at debattere aktuelle politiske emner.

2. For at sikre en bedre fordeling til generalforsamlingen om lørdagen vil der blive indført nummererede pladser, så skolerne på forhånd kender deres pladser. Dermed håber vi fremover at undgå, at der sidder 70 medlemmer i et tilstødende lokale med storskærm samtidig med, at der i løbet af kort tid er op imod 150 ledige pladser inde i store sal. Med en nummerering kan vi også fordele pladserne før årsmødet og sikre en vis rotation, så skolerne sidder forskellige steder fra år til år.

3. Det er Hotel Nyborg Strand, der fordeler overnatningssteder for deltagerne, og derfor har vi hidtil ikke haft indflydelse på, om skoler flere år i træk er tilbudt

Bestyrelsen glæder sig til også i 2025 at kunne byde medlemmerne velkommen til årsmøde på Nyborg Strand.

“Vi håber, at disse nye tiltag samlet set kan bidrage til at styrke medlemsinvolveringen og det demokratiske engagement på årsmødet og generalforsamlingen”

EFTERSKOLERNES BEST YRELSE

overnatning udenfor Nyborg. Det er utilfredsstillende, og derfor går vi nu i dialog med Nyborg Strand om netop at sikre, at der også her fremover sikres en vis rotation.

Vi håber, at disse nye tiltag samlet set kan bidrage til at styrke medlemsinvolveringen og det demokratiske engagement på årsmødet og generalforsamlingen hos alle medlemmer.

Vi er bevidste om, at vi ikke kan løse alle udfordringer til næste årsmøde, som finder sted den 28. februar, 1. og 2. marts 2025. Vi har derfor lovet hinanden i bestyrelsen, at vi holder fokus på denne udfordring i de kommende år.

Nogle ting forbliver dog, som de plejer: Til næste år mødes vi heldigvis igen på Nyborg Strand, og i det næste nummer af Magasinet Efterskolerne vil I som sædvanlig modtage en invitation og indkaldelse til næste årsmøde og generalforsamling på Hotel Nyborg Strand – ganske som vi plejer.

Vi er i fuld sving med planlægningen og glæder os til at se jer igen – og til at skabe endnu bedre muligheder for medlemsinvolvering, end vi plejer på vores fælles årsmøde og generalforsamling.

Hvad kan efterskoler lære af Asger Jorn?

Forstanderne på Silkeborg Efterskole, Mads Steen og Rasmus Poulsen, fortæller i stafetten om at arbejde med verdensvendthed som modvægt til elevernes fokus på individuelle præstationer. I deres arbejde trækker de tråde tilbage til Asger Jorns opfindelse af den triolektiske fodboldbane.

“Det vigtigste er at lykkes som menneske.”

Rasmus Poulsen og Mads Steen har stafetten

TEKST Rasmus Poulsen og Mads Steen, forstanderteam på Silkeborg Efterskole FOTO Silkeborg Efterskole

Det budskab støder eleverne på flere gange dagligt nede i spisesalen på Silkeborg Efterskole.

At lykkes som menneske betyder efter vores mening, at du er optaget af de mennesker, der omgiver dig. På Silkeborg Efterskole arbejder vi på, at eleverne får disse ord helt ind under huden i løbet af deres efterskoleår. I alt, hvad vi foretager os, står det som øverste punkt på dagsordenen.

Selvfølgelig vil vi også gerne dygtiggøre vores elever fagligt. Det er af vigtighed for dem selv og for vores demokratiske samfund nu og i den fremtid, de skal være en del af. Men at kunne begå sig som et ordentligt menneske er nu engang det vigtigste – og til det formål er vores skoleform helt unik.

Silkeborg Efterskole er en idrætsefterskole, hvor det især er vores sportslinjer, der tiltrækker de unge. Vi

har gennem mange år haft stor søgning og lange ventelister, hvilket vi er taknemmelige for, men som vi ikke tager som en selvfølge.

For os er passion vigtigere end talent, og hos os er der plads til bredde såvel som elite. Alle vores elever får den hele pakke med god og udviklende træning. Vi bruger vores lokale foreninger som SIF og SIF Q i fodbold, BSH og Silkeborg-Voel KFUM i håndbold og Silkeborg Kajakklub, så eleverne oplever en god overgang mellem linjetræning og klubtræning. Vi tiltrækker elever, der er dygtige og meget motiverede i forhold til deres linjetræning.

Hvor forældrene ofte vælger os for vores værdier, vælger eleverne os oftest på grund af linjen.

Det er den udfordring, vi tit havner i: elevernes fokusering på den individuelle udvikling frem for det inkluderende fællesskab og den enkelte elevs trivsel.

På lærerværelset kan det også tit give anledning til en

konstruktiv drøftelse om, hvordan og hvor meget vi skal satse på vores idrætslinje: Skal vi have flere kampe i efterskoleregi og flere linjedage og mere tid til træning på bekostning af den faglige undervisning og vores ønske om at skabe livsduelige unge?

Skal vi gøre rent eller synge i fællesskabet? Mere bold eller mere Grundtvig?

Samarbejde og fællesskab som det bærende Som forstandere på en idrætsefterskole er det vores store opgave at balancere forventningerne til professionaliserede linjer og vores værdier, som peger i retning af det almendannende.

Et af vores fokuspunkter har været og er at løfte blikket og flytte de unges fokus fra de individuelle præstationer til også at se ud i verden; at skabe verdensvendte borgere.

Vi er mægtig stolte over at have haft fodboldspillere som Kasper Dolberg og Magnus Mattsson som elever på Silkeborg Efterskole, men vi er især stolte, når de fortæller om deres oplevelser af fællesskab og dannelse.

Vi vil gerne være en levende skole, hvor eleverne engageres og motiveres af lyst i alt det nye samtidig med, at vi holder fast i det basale læringsmæssigt og i værdierne.

I ledelsen på Silkeborg Efterskole sidder vi to med hver sin baggrund. Og det er vores styrke i jobbet som forstandere. Vores gensidige tillid og vores forskellige kompetencer er forudsætningen for, at konstruktionen med et forstanderteam kan fungere. Vi ser det som en fordel, at vi som ligestillede forstandere løbende skal have en dialog om kursen, på den måde får vi et ledelsesrum fyldt med strategier, sparring og fælles refleksion.

En anden gevinst er, at vi som forstandere ikke har oplevelsen af at stå alene. Der er altid en makker, der har din ryg. Det er en tryghed, som giver ro og styrke i konfliktfyldte situationer.

“Som forstandere på en idrætsefterskole er det vores store opgave at balancere forventningerne til professionaliserede linjer og vores værdier, som peger i retning af det almendannende”

RASMUS POULSEN OG MADS STEEN, FORSTANDERTEAM PÅ SILKEBORG EFTERSKOLE

Det gør vi bl.a. ved at have en bred vifte af valgfag og profilfag, hvor eleverne engagerer sig af interesse og ikke får karakterer. Her er de f.eks. besøgsvenner hos vores genboer på plejehjemmet. Eleverne deltager i træneruddannelser i håndbold og fodbold, og det er vores håb, at de vil vende hjem til foreningslivet som aktive medspillere.

Vi gør det også ved at arbejde systematisk med FN’s Verdensmål i både projektuger og i profilfag i håb om, at det vil åbne elevernes øjne for den verden, vi lever i. Ved at indgå i udveksling med tyske skoler, have besøge af unge fra Kina, udveksle med andre efterskoler, gå gennem byen med hjemløse og ved at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.

For os er verdensvendte borgere en sund og vigtig modvægt til det voldsomme fokus mod de individuelle idrætsmæssige præstationer.

Med denne konstruktion har vi skabt noget nyt ud fra en gammelkendt form: 1+1 bliver til 3.

Så til slut: Hvad kan efterskoler lære af Asger Jorn og den triolektiske fodboldbane?

Asger Jorn opfandt denne nytænkende form for fodboldspil tilbage i 1960’erne. Det spilles af tre

Silkeborg Efterskole har stafetten

Forstanderne på Silkeborg Efterskole, Mads Steen og Rasmus Poulsen, har sammen skrevet stafetten, som Bjarne Holm og Berti Stravonsky fra Bornholms Efterskole sendte til Rasmus Poulsen med følgende begrundelse: “Først og fremmest skal Rasmus Poulsen have stafetten, fordi han er en ung, dejligt ambitiøs, engageret og nyudklækket efterskoleforstander sprængfyldt med gåpåmod og friske initiativer. Han tegner fremtiden, og den tegner godt.”

hold på en bane med tre mål. I spillet er det alliancerne og de skiftende samarbejder, der er forudsætning for at kunne vinde.

Den triolektiske fodboldbane var en af Asger Jorns idéer om en ikkevoldelig udvikling i verden.

Han nyskabte et ’gammelt kendt boldspil’ og skabte et spil, der indeholdt værdier om fællesskab og samarbejde for at lykkes. Han holdt fast i det grundlæggende i en ny skabelse for at tilføje væsentlige værdier for at lykkes.

Vi kan lære at se på ’det gamle’ med nye øjne og skabe nyt, hvor samarbejdet og fællesskabet kan være det bærende. Med et ben i det gamle kan vi træde ud i alt nyt.

Ikke for at ’vinde’, men for at lykkes. 0

Og stafetten går til ...

Forstanderteamet på Silkeborg Efterskole, Mads Steen og Rasmus Poulsen, giver stafetten videre til MATHIAS BERG, der er forstander på Københavns Idrætsefterskole, KIES. Det gør de, fordi “han har arbejdet meget med spændende tanker om krop og læring. Desuden driver han en efterskole inde midt i København, hvor forudsætningerne er helt forskellige fra det, vi (jyder) kender til.”

REJS UD MED GLOBAL CONTACT

Oplev Latinamerika, Europa, Asien, eller Afrika

Tag på højskole i udlandet

ƒ 1 måned i et socialt fællesskab med andre unge

ƒ Få dybere indsigt i landets kultur og natur

Tag på Work Camp i udlandet

ƒ 2- 3 ugers frivilligt arbejde i sommerferien

ƒ Få nye venner i det internationale fællesskab

ƒ Bliv en del af et spændende samarbejde i lokalsamfundet

Rasmus Poulsen og Mads Steen spiller hinanden gode – her på den sekskantede triolektiske fodboldbane på Museum Jorn i Silkeborg.

“Det er fedt med samarbejde og kommunikation på et træningssite.”

Lærer

KvikEngelsk – mere end træning

KvikEngelsk indeholder åbne, kommunikative peer learningopgaver, hvor eleverne samarbejder. Det giver mulighed for at arbejde med grammatik og sprogbrug på flere måder. Træningsdelen rummer varierede opgavetyper, som tilpasser sig elevens niveau, samt videoer, der hjælper eleverne videre. Endelig samler KvikEngelsk alle resultater og giver dig overblik over klassens og den enkelte elevs udvikling og udfordringer, så du kan skabe det rigtige rum for læring.

Lær mere på gyldendal-uddannelse.dk/kvikengelsk

“Mener du det der gruppearbejde?”

Elev

Vi står for efterskolerejsen -fra start til slut

Hos AlfA Travel er vores erfarne rejserådgivere en sikker genvej til en tryg og gnidningsfri planlægning af grupperejsen. Alle ture skræddersyes, så fortæl os om jeres rejseplaner - så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud. Mere end 15 års

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skal vi stå for din næste grupperejse?

erfaring med grupperejser

Ekspert i bl.a. skirejser og aktiv Tjekkiet

Morten Kjerulff

Morten Damsgaard

• Skræddersyede studierejser over alt i Europa

• Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen

• Samme rejsekonsulent fra start til slut

• Stort fagligt program i alle byer

• 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse

• Altid konkurrencedygtige priser

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Busrejse inkl. overnatning og morgenmad

BERLIN fra kr. 1.395,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

AMSTERDAM fra kr. 1.985,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

LEIPZIG fra kr. 2.175,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk Bliv inspireret på www.grupperejsebureauet.dk

Forsker: Grib muligheden og gør vejledningen bedre

Nye regler for uddannelsesvejledning giver vejlederne mere frihed, men stiller også større krav. Forsker opfordrer efterskoler til at udvikle uddannelsesvejledningen i tæt samspil med efterskolens formål og dannelsesopgave.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Mange unge har gennem årene oplevet uddannelsesparathedsvurderingen, UPV, som et negativt og demotiverende stempel. Men fra og med dette skoleår er UPV fortid, det har et enigt folketing besluttet.

Det betyder, at elever i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger, når de skal ind på en ungdomsuddannelse, og de skal heller ikke arbejde med en studievalgsportfolio. Det er karaktererne, der tæller ved optagelse på en ungdomsuddannelse.

Afskaffelsen af UPV betyder også, at vejledere og læreres tidskrævende arbejde med at vurdere elevernes uddannelsesparathed forsvinder. Ligesom de heller ikke skal bruge tid på at orientere elever og forældre om vurderingen.

Betyder det så, at der nu skal bruges mindre tid til vejledning på efterskolerne?

“Nej, bestemt ikke,” siger Randi Boelskifte Skovhus, der forsker i uddannelsesvejledning ved VIA University College i Aarhus.

“At UPV’en nu er faldet bort, kommer faktisk til at sætte vejledningen mere fri og sætte nye rammer for, hvordan man kan tænke og arbejde med vejledning”

RANDI BOELSKIFTE SKOVHUS, FORSKER I UDDANNELSESVEJLEDNING

Bagom UPV

• Uddannelsesparathedsvurderingen, UPV, blev indført i grundskolen i januar 2011 som et led i regeringens målsætning om, at 95 procent af hver ungdomsårgang skal have en uddannelse.

• Intentionen var at give skolerne et vurderingsredskab, så vejledere og lærere bedre kunne hjælpe elever, der ikke havde de nødvendige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse, men i 2023 konkluderede en arbejdsgruppe, at der blev brugt for mange ressourcer, som ikke kom eleverne til gode, og at UPV ikke gav de unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en uddannelse, men til gengæld kunne påvirke deres selvopfattelse negativt og bidrage til mistrivsel. Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at UPV blev droppet.

• Folketinget besluttede i starten af 2024 at afskaffe UPV fra og med dette skoleår.

KILDE uvm.dk

Sammen med sin kollega, vejledningsforsker Bo Klindt Poulsen, står hun bag den nye udgivelse, ’Uddannelsesvejledning i efterskolen’, som netop er blevet offentliggjort på Efterskolernes vejlederkonference.

Formålet er at komme med inspiration til efterskolernes arbejde med at udvikle og styrke uddannelsesvejledningens kvalitet – og sikre, at hele skolen er klædt på til at løfte vejledningsopgaven.

Med UPV’en forsvinder en række centralt fastsatte regler og frister for vurdering og registrering af elevernes uddannelsesparathed, så vejledningsopgaven nu bliver langt mere åben for fortolkning. Det giver større frihed. Men det stiller også større krav.

“De nye regler stiller højere krav til den enkelte efterskole om at definere vejledningens formål, og derfor er det vigtigt, at den enkelte skole gør sig klart, hvordan vejledningsaktiviteterne skal føres ud i livet,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Uddannelsesvejledningen på efterskolerne skal fortsat stå mål med kommunernes vejledning på folkeskolerne, men efterskolerne bestemmer selv, hvordan vejledningen skal tilrettelægges, og om den i højere grad skal integreres i den øvrige undervisning. Og den dimension af vejledningsindsatsen kan sagtens styrkes, selvom Efterskolerne allerede i 2013 vedtog at arbejde ud fra et vejledningssyn, hvor integreret vejledning er idealet i skolernes arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre, understreger Randi Boelskifte Skovhus.

“UPV’en har fyldt meget i både de unges og vejledernes bevidsthed, og mange vejledere har været meget optaget af vurderingen af uddannelsesparatheden. At UPV’en nu er faldet bort, kommer faktisk til at sætte vejledningen mere fri og sætte nye rammer for, hvordan man kan tænke og arbejde med vejledning,” siger hun og håber, at efterskolerne vil se det som en mulighed for at gentænke vejledningen.

“Jeg håber, at alle efterskoler vil gribe ændringerne af reglerne som en anledning til at tage stilling til, hvad formålet med vejledningen er, og hvad formålet med de enkelte vejledningsaktiviteter er,” siger hun.

Bind dannelse og vejledning sammen

Hun opfordrer også alle efterskoler til at forholde sig til, hvordan vejledningens formål kan spille tæt sammen med efterskolens almendannende formål.

“Vejledningsindsatsen kan med fordel tydeligt kobles til efterskolernes formål. Aktiviteter relateret til uddannelse, job og arbejdsliv kan bidrage til, at eleverne udvider deres horisont, bliver mere nysgerrige og udvikler tiltro til, at der er en god plads til dem, når de

engang forlader skolen. Det bidrager til at danne eleverne til demokratiske deltagere i samfundet. Sådan er det allerede på mange efterskoler, men på nogle kunne dette aspekt nok udvikles,” siger hun.

Har man som skole ambitioner om at gøre vejledning til andet og mere end et spørgsmål om den enkelte elevs uddannelsesvalg, er der potentiale i, at vejlederne inddrager andre ansatte i opgaven, og at de ansatte får en fælles forståelse for vejledningsopgavens formål og et fælles sprog for, hvordan vejledningen er knyttet til elevernes dannelse.

“I vores sprog er vi så valgorienterede, at det kræver, at vejledere, lærere og forstandere er meget bevidste om, at uddannelsesvejledning ikke begrænser sig til den enkeltes uddannelsesvalg. Vejledningen bør også handle om at åbne elevernes øjne for de mange forskellige uddannelser og job, der findes i samfundet – og om at skabe respekt blandt eleverne for de valg, andre tager,” siger hun.

Randi Boelskifte Skovhus understreger, at den form for vejledning kræver, at alle er med på præmissen. For eksempel skal man være enige om at introducere og omtale besøg på uddannelsessteder og lokale arbejdspladser på måder, der giver mening for eleverne. Det duer ikke at begrunde besøget på et uddannelsessted med, ’så bliver du bedre klædt på til at vælge ungdomsuddannelse’. Det valg har de fleste unge allerede truffet i 8. klasse, ved vi fra en undersøgelse fra 2022 fra Danmarks Evalueringsinstitut.

“De fleste elever har allerede valgt, og så kan et besøg med den begrundelse opleves som meningsløst og lukke ned for elevernes nysgerrighed,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Gør eleverne nysgerrige

Her skal en bred, nysgerrig, undersøgende tilgang i vejledningen træde i stedet for, mener hun. Efterskolens vejledere og lærere skal formidle til eleverne, at det bliver megaspændende at besøge den lokale SOSU-skole eller EUX – også selv om det ikke er afgørende i forhold til den enkeltes eget uddannelsesvalg.

“At blive deltagende voksen i et samfund indbefatter jo også at vide mere om, hvilke forskellige uddannelser og job, der er i et samfund, hvad forskellige professioner bidrager til i samfundet, og hvorfor mennesker i forskellige job holder af deres arbejde,” siger hun.

Som en del af lovændringen skal vejledning integreres mere i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter.

Ifølge Randi Boelskifte Skovhus vil den mere åbne tilgang også kunne give plads til, at eleverne i fællesskab kan få øje på mange flere forskellige faglige dimensioner i de aktiviteter, de deltager i.

“Lad os sige, at alle er i erhvervspraktik på et plejehjem. Det vil for nogle blive horisontåbnende, for andre kan det være, at de får øje på, at det er det, de skal. Men det er en vigtig erfaring for dem alle. Ikke mindst hvis vejlederen og lærerne sikrer, at der i forlængelse af den slags aktiviteter er fælles refleksioner over, hvilket samfundsbidrag det f.eks. er at arbejde på et plejehjem, hvorfor det kan være et enormt meningsfuldt arbejde, hvad man skal være god til i dette job, og hvilke udfordringer man kan stå i,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

En vigtig del af formålet med vejledningen er at give de unge respekt for det, andre mennesker bidrager med til samfundet, siger hun.

“Det kræver, at vejledere, lærere og elever i fællesskab får skabt et rum for at være nysgerrige på andre former for uddannelser og arbejdsliv end lige netop det, man selv drømmer om. Alt det var også relevant, da vi havde UPV, men fordi vi blev så fokuseret på selve uddannelsesparathedsvurderingen, glemte vi det måske nogle gange lidt,” mener hun.

Hun vil også gerne skubbe lidt til det, hun kalder den gængse opfattelse af, at bare man kommer på efterskole, får man udvidet sin horisont og bliver mere åben over for verden. For sådan er det ikke nødvendigvis.

“At være ægte interesseret i andres begrundelser for uddannelse og arbejde og at skabe sådan et miljø og aktiviteter, der lægger op til nysgerrighed og undersøgelse,

Værdierne i Efterskolernes vejledningssyn

Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag. Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

LÆS MERE efterskolerne.dk/integreretvejledning

kommer ikke af sig selv. Heller ikke på en efterskole. Det kræver en god, sammenhængende og synlig plan og løbende udarbejdelse af kvalitetsrige aktiviteter, som både kan integreres i undervisningen, i mere projektorganiserede aktiviteter og i den kollektive og individuelle vejledning,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Hun forstår dog godt, hvis der er forstandere og vejledere, som savner en håndsrækning til at komme i gang med at sætte skolens egen nye ramme for vejledningen.

På baggrund af både dansk og international forskning har hun og Bo Klindt Poulsen sammen med vejledningsforskerne Rie Thomsen og Rita Buhl derfor udviklet ni kriterier for god uddannelsesvejledning, som er beskrevet i Efterskolernes nye udgivelse ’Uddannelsesvejledning i efterskolen’. 0

LÆS MERE Find ’Uddannelsesvejledning i efterskolen’ på efterskolerne.dk/vejlederhaefte

9 kendetegn for god uddannelsesvejledning

Randi Boelskifte Skovhus og tre andre forskere har udviklet ni kendetegn for god uddannelsesvejledning på baggrund af forskning i vejledning i skolen. De anbefaler efterskoler at bruge dem som inspiration i deres vejledningsarbejde.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Skolen skal have en sammenhængende årsplan

Alle skoler skal udarbejde en sammenhængende årsplan for karrierelærings- og vejledningsaktiviteter. Planen skal være kendt af lærere, vejledere, elever, forældre og samarbejdspartnere.

2. Vejledningen skal foregå på alle klassetrin

Der skal være aktiviteter på alle klassetrin, der giver eleverne mulighed for at lære om uddannelse, arbejde, arbejdsliv og sig selv i relation hertil. Aktiviteterne kan integreres i skolens fag eller foregå i særligt tilrettelagt undervisning. Emnet uddannelse og job kan danne ramme om aktiviteterne.

3. Vejledningen skal skabe nysgerrighed

Rammesætningen af aktiviteterne skal være tydelig med fokus på muligheden for at lære om forskellige typer erhverv, og aktiviteternes almendannende potentiale skal prioriteres.

4. Skolen skal åbne sig mod omverdenen

Det er vigtigt, at skolen er opmærksom på, hvornår det er relevant at invitere forskellige arbejdspladser, medarbejdere og selvstændige ind på skolen.

5. Elever bør få arbejdserfaringer

Eleverne skal ud at besøge forskellige typer af arbejdspladser. Skolen skal være tydelig om elevernes ret til at komme i erhvervspraktik og understøtte, at alle elever kommer i praktik.

6. Elever skal opdage, opleve og drøfte uddannelser

Eleverne forberedes til at deltage i introduktionskurser og brobygning samt andre aktiviteter, hvor de kan opleve ungdoms- og videregående uddannelser. Lærere og vejledere skal aktivt støtte, at eleverne deler deres oplevelser med hinanden og reflekterer over dem sammen.

7. Elever skal tilegne sig viden om uddannelser og arbejdsmarked

Elever og forældre skal introduceres bredt og ligeværdigt til forskellige typer af uddannelse. De skal samtidig orienteres om, hvor de kan finde uvildig information om både uddannelser og arbejdsmarked, som f.eks. kan være på ug.dk og uddannelseszoom.dk.

Bagom de 9 kendetegn for god uddannelsesvejledning

• Forskerne Rie Thomsen, Randi Boelskifte Skovhus, Bo Klindt Poulsen og Rita Buhl har skrevet bogen ’Uddannelse og job. Karrierelæring i skolen’, Aarhus Universitetsforlag, 2024. Bogen kan downloades gratis og er også trykt i en fysisk udgave. (jeg modtager link fra Randi, så snart den er online)

• I bogen præsenterer forskerne ni kendetegn for god uddannelsesvejledning i skolen. De er baseret på national og international forskning om karrierelæring og uddannelsesvejledning i skolen

• De ni kendetegn er det, forskningen viser, er forudsætningen for en god vejledning i skolen og kan bruges som inspiration til at udvikle efterskolernes vejledning.

KILDE Forsker i uddannelsesvejledning ved VIA University College i Aarhus Randi Boelskifte Skovhus

8. Elever skal have adgang til professionel uddannelses ­ og erhvervsvejledning

Elever og forældre skal vide, hvor de kan få professionel, uvildig og institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning på efterskolen, i kommunen, hos e-vejledning og Studievalg Danmark.

Vidste du …

… at du kan finde alt om regler og rammer for vejledning og optagelseskrav på ungdomsuddannelser på efterskolerne.dk /rammerforvejledning?

9. Skolen skal tage højde for diversitet og personlige behov for vejledning

Skolens årsplan for karrierelærings- og vejledningsaktiviteter skal tage højde for diversitet i f.eks. rollemodeller og elevernes behov for forskellige typer af vejledningsaktiviteter. 0

KILDE Find den fulde version af de ni kriterier i ’Uddannelsesvejledning i efterskolen’ af Randi Boelskifte Skovhus og Bo Klindt Poulsen, VIA University College, udgivet af Efterskolerne, september 2024, og i bogen ’Uddannelse og job. Karrierelæring i skolen’, Thomsen m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 2024

Efterskole styrker fokus på vejledning

Vejlederne på Levring Efterskole ser de nye regler for uddannelsesvejledning som en mulighed for at skabe et tættere samarbejde mellem dem og resten af skolen om at gøre vejledningen til en mere integreret del af undervisningen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Fra og med dette skoleår er en række centralt fastsatte regler og frister for vurdering og registrering af elevernes uddannelsesparathed afskaffet, og vejledningsopgaven er blevet mere åben for fortolkning end tidligere.

Denne nye fortolkningsopgave har vejlederteamet på Levring Efterskole kastet sig over.

“Det er en god ting, at ’UPV-stemplet’ og stigmatiseringen er væk. Samtidig kommer vi til at mangle det stillads og den ramme omkring processen, der fulgte med UPV’en. Det kræver, at vi skal have sat noget andet i stedet for UPV, så ingen elever falder mellem to stole,” siger vejleder på Levring Efterskole Sandra Hein, der derudover også er medlem af Efterskolernes eksterne sparringsgruppe for vejledning.

De nye regler stiller større krav til vejledernes kompetencer, til samarbejde og til en øget bevidsthed om, hvad formålet med vejledningen er.

“Det kræver, at vi har uddannede vejledere til at løfte opgaven, og samtidig giver lovændringen os et

Vejlederkollegerne Helle Aaby (tv.) og Sandra Hein er i fuld gang med at udvikle vejledningen på Levring Efterskole.

“Vi ønsker at skabe en endnu tydeligere rød tråd mellem det, vi laver i vejledningen, og efterskolens øvrige aktiviteter og at sikre progression i elevernes karrierelæring over tid”

SANDRA HEIN, VEJLEDER PÅ LEVRING EFTERSKOLE

momentum til at gøre vores vejledning af de unge på efterskolerne endnu bedre,” siger hun.

På Levring Efterskole tog skolens vejledere og ledelse allerede hul på udviklingsarbejdet før sommerferien og fortsætter med det hen over skoleåret.

“Vi er i gang med ændringer i vores vejledningspraksis, men vi er slet ikke færdige. Sammen er vi i gang med at se på, hvad der virker, og hvad vi skal udvikle. Vi ønsker at skabe en endnu tydeligere rød tråd mellem det, vi laver i vejledningen, og efterskolens øvrige aktiviteter og at sikre progression i elevernes karrierelæring over tid. Målet er at ruste de unge til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg og styrke dem i deres overgange til ungdomsuddannelse og til livet, siger hun.

Vejledningen skal ind i undervisningen

Som en del af lovændringen skal vejledning integreres mere i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter, og det skal efterskolerne stå mål med. Det foregår allerede på Levring Efterskole i dag, men ifølge Sandra Hein kan de blive mere systematiske og bevidste om det.

Deres foreløbige udviklingsarbejde har dog også bekræftet dem i, at skolen allerede har en masse vejledningsaktiviteter, som virker godt. For eksempel de individuelle vejledningssamtaler, som skolens tre vejledere har med alle skolens elever i perioden oktober til januar. Dem holder de fast i, ligesom de fortsat vil have fokus på at give de elever, som har udfordringer socialt, personligt eller fagligt, ekstra tid til samtaler og opfølgning.

Også vejledernes klassekonference, som foregår to gange årligt, bevares.

“Til klassekonferencerne samarbejder vejleder med lærerne i klassen. Her gennemgår vi alle elever og deler vores viden, så vi sikrer, at vi får flere perspektiver på alle. På den måde opdager vi bedre, hvem der har brug for en særlig vejledningsindsats, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med,” siger Sandra Hein.

Vejlederne vil også udbygge samarbejdet med familielærerne og med forældrene. Vejlederne har til nogle af de samtaler, familielæreren har med de unge, formuleret en række karrierelæringsspørgsmål, som familielærerne taler med dem om på deres faste møder med familiegrupperne.

Vejlederne og familielærerne arbejder også tæt sammen om den del af forældresamarbejdet, der har relation til vejledning. Skolen har for eksempel en obligatorisk aktivitet i efterårsferien, hvor familielærerne, som kender eleverne og deres familiebaggrund bedst, klæder eleverne på til at interviewe deres forældre eller en anden voksen om deres karrierevej. Bagefter samler familielæreren op på aktiviteten sammen med eleverne, hvor de bl.a. skal forholde sig til tre ting, der overraskede dem ved deres egne eller de andre forældres

karrierevej – og reflektere over det sammen i familiegruppen. Forløbet afsluttes med, at eleverne giver gode råd til sig selv og hinanden i forbindelse med valg af uddannelse.

Både den individuelle og fælles refleksion er nogle af de vigtigste ingredienser i vejledning, mener Sandra Hein.

“Hvis vi bare laver vejledningsaktiviteter, uden at eleverne reflekterer over dem bagefter, bliver det i bedste fald tilfældigt, hvad de lærer,” siger hun.

I samarbejdet med familiegruppen opstår der ifølge Sandra Hein et rum for at tage stilling, handle

Sandra Heins tre bedste råd til at udvikle vejledningen

1. Hvad er formålet med vejledningen? Udnyt de muligheder og frihedsgrader de nye lovændringer giver for sammen med det pædagogiske personale på ny at få formuleret formålet med efterskolens vejledning og vejledningsaktiviteter.

2. Hold fast i alt det, der virker. Husk, at I helt sikkert allerede gør en masse, der virker. Find ud af, hvad det er og hvorfor, og brug så kræfterne på at udvikle resten af jeres sammenhængende vejledningspraksis.

3. Sæt tid og ressourcer af til det. Sørg for at få opbakning fra ledelsen til at prioritere vejledningsarbejdet ind i den pædagogiske praksis, så I sikrer, at vejledningen kommer til at ske i tæt samspil med efterskolens formål og dannelsesopgave.

og træffe kvalificerede beslutninger, som ikke kun handler om valg af uddannelse, men i lige så høj grad handler om at give de unge mulighed for at skabe et liv, der giver mening.

Kræver tid og samarbejde På Levring Efterskole har de ikke altid rammesat vejledningen så tydeligt. Det var noget af det, Sandra Hein lærte, da hun tog en diplomuddannelse i vejledning.

“På uddannelsen fik jeg blik for, hvor vigtigt det er at tænke vejledning som læring og dermed formen som undervisning. Uden UPV som støttende stillads omkring elevernes valgproces kræver det, at vi kan forklare formålet med vejledningen, så eleverne forstår det, og det stiller endnu højere krav til vores vejledningsfaglighed og til at tænke didaktik ind i vejledningen. Vi skal kunne svare på, hvad formålet er, hvordan vil vi gøre det, og hvordan følger vi op på det,” siger hun.

Det skal de kunne over for eleverne, men også over for forældrene, så de bliver mere aktive medspillere i deres børns valgproces.

“Vi fortæller dem allerede ret tidligt på skoleåret, at vejledning ikke kun handler om valg af uddannelse. Vejledning er en proces, hvor de unge udvikler

forståelsen af sig selv og udvider deres perspektiver på mulighederne i fremtiden” siger Sandra Hein.

Skolen afholder desuden en forældrekarriereaften i oktober, hvor der kommer en række forældre og fortæller om deres karrierevej, fra de gik ud af grundskolen til i dag. Karriere forstået som sammenhængen mellem liv, læring og arbejde.

“Med forældrenes livsfortællinger får de unge adgang til flere perspektiver end det, de selv kommer fra, og indblik i, at liv kan leves på mange måder. Mange forældre har ikke nødvendigvis en snorlige karrierevej bag sig, og det er med til at tage noget pres af de unges skuldre” siger hun.

Netop det at åbne elevernes øjne for, at der er mange veje til læring, uddannelse og arbejde er med Sandra Heins øjne noget af det, efterskoler har bedre muligheder for efter lovændringen. Hun understreger samtidig, at det tager tid at bygge noget nyt op.

“Det kræver, at ledelsen prioriterer vejledningsarbejdet ind i den pædagogiske praksis og kan se potentialet i det i forhold til dannelsen og ind i selve formålet med efterskolen. Det er helt afgørende, at vi vejledere får tid til sammen med vores lærerkolleger og ledelse og sammen finder ud af, hvordan vi vil arbejde med vejledning i efterskolen fremover.” 0

Lærer på Levring Efterskole Mathias Skovgaard bruger nogle karrierelæringsspørgsmål, som skolens vejledere har lavet, som udgangspunkt for en snak med eleverne i sin familiegruppe.

"SPAR momsen"

Køb brugte laserskærere eller demo'er med op til 25% rabat

Komplette makerspaces, laserskærere, 3d-printere, folieskærere mm

Kurser i didaktik, sikkerhed og service, projektledelse mm og workshops

Danmarks største leverandør af makerspaces og undervisning til institutioner

l grej l kurser l service

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Anmelderrost roman af Jesper Wung-Sung

DET ÅR SJÆLE SLÅR SMUT er en roman om svigt, sorg og forelskelse – om at finde sig selv, den anden og de andre.

BESTSELLER

Det er romanen til udskolingen, som giver sommerfugle i maven og våde øjenkroge på den helt rigtige feel goodmåde. Hurra for noget enkelt og lige til. Og noget for alle at spejle sig i.

BOGOPLEVELSEN

Jesper Wung-Sung har skrevet en stærk og smuk historie fra efterskolernes egen verden.

POLITIKEN

Det er en roman til alle unge, uanset om de har gået på efterskole, skal på efterskole eller aldrig vil vælge efterskoleformen.

NORDJYSKE

Skolens pedel og sekretær har et helt særligt

bånd

Kamma Pallisgaard Møller og Morten Møller arbejder som henholdsvis sekretær og pedel på Hårslev

Efterskole – og så er de gift med hinanden. De holder af at have et job tæt på hjemmet, tæt på unge mennesker – og tæt på hinanden.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Både Kamma Pallisgaard Møller og hendes mand Morten Møller er udstyret med det store nøglebundt, da de viser magasinet Efterskolerne rundt på Hårslev Efterskole. Vi går forbi de unge træer i frugthaven, besøger bålhytten, hvor der er kommet nyt røgudtræk og plexiglas, og klasseværelserne, som har fået nye vinduer.

Med iver i stemmerne fortæller de om reparationer og forbedringer på skolen. Som pedel har Morten Møller været med til at bygge, skifte vinduer og plante træer. Men med 16 år som skolens sekretær og bogholder kender Kamma skolens kringelkroge lige så godt, som sin mand, der ’kun’ har haft sin daglige gang på skolen i syv år. Med hver deres arbejdsområde arbejder Kamma og Morten Møller med at sikre optimale forhold for eleverne og har begge en central rolle i skolens daglige drift og vedligeholdelse.

Blot en af deres tre døtre har gået på efterskole, og da de selv var i efterskolealderen, kendte de knap nok til muligheden for at tage på efterskole. Så deres kendskab til efterskoleverdenen var begrænset, da Kamma Pallisgaard Møller i 2008 for første gang trådte ind på Hårslev Efterskole. Men hun faldt pladask for stemningen på skolen.

“Jeg kan godt lide de unge mennesker og liv omkring mig. Det giver bekræftelse på, at livet er der. De unge giver en ’et spark bagi’, så man måske også selv kommer til at tænke lidt anderledes,” siger hun.

Da Kamma Pallisgaard Møller blev ansat som sekretær, manglede Hårslev Efterskole en lærer til et af skolens bevægelsesfag. Hun underviste i forvejen i den lokale idrætsforening, både børne-, ungdoms- og voksenhold, har taget flere instruktørkurser og har løbende uddannet sig gennem DGI og sagde derfor med glæde også ja tak til undervisningsopgaven. Siden har hun undervist elever i alt fra zumba til yoga på skolen. Faget er skiftet lidt med tendenserne inden for bevægelse. For tiden underviser hun i valgfagene Total Fit og Poweryoga.

“Jeg elsker mine bevægelsesfag,” understreger Kamma Pallisgaard Møller.

I det hele taget holder hun meget af kontakten med eleverne. De unge kommer forbi kontoret, når de skal tale med forstander Rasmus Biørn, hente post og mange andre praktiske småting. Hvert år opbygger Kamma Pallisgaard Møller et tæt forhold til nogle af eleverne. De betror sig til hende om stort og småt.

Kamma Pallisgaard Møller oplever, at nogle af eleverne har lettere ved at åbne sig for hende, fordi hun hverken er lærer eller forælder.

“De har brug for, at jeg lytter. Og en gang imellem spørger de: ’Hvad ville du gøre?’ Eller: ’Hvad synes du?’ De er meget nemme at snakke med. Hvis de har lavet noget tosset, kan jeg godt sige: ’Nej, det var sgu da lidt åndssvagt det her, var det ikke?’ Det kan jeg sige, fordi de måske ikke opfatter, at jeg er en del af efterskolen, når

de sidder og taler med mig udenfor referat,” fortæller Kamma Pallisgaard Møller.

Fra sælger til handyman

Mens Kamma Pallisgaard Møller for år tilbage fandt sig til rette på Hårslev Efterskole, havde Morten Møller stadig fuld gang i sin karriere som sælger i energisektoren. Han var glad for sit arbejde, men så snart han kom hjem, skyndte han sig ud for at lave noget praktisk.

“Det at lave noget med hænderne har altid været mig,” siger han.

Morten Møller fik et godt indtryk af skolen, både når Kamma Pallisgaard Møller fortalte om sit arbejde, og når han som ægtefælle deltog i arrangementer på skolen. En idé om at kombinere glæden for det praktiske med et job begyndte at spire. En dag sagde han til forstanderen, at hvis der blev en pedelstilling ledig, måtte han gerne tænke på ham.

Nogle år senere mistede Morten Møller sit arbejde. Samtidig havde den tidligere pedel på Hårslev Efterskole meldt sig syg. Morten Møller søgte stillingen på lige fod med andre ansøgere og blev kaldt til samtale. Han havde nået at være ledig så længe, at han havde været på kursus i at lave et cv. På cv’et var det ene flotte salgskursus og stillinger inden for salg listet op. Det kunne dog ikke bruges til meget på Hårslev Efterskole.

“Men vi bor på en meget flot ejendom, som vi selv har restaureret, så jeg sagde, at de skulle prøve at køre forbi og kigge på den,” fortæller

Morten Møller.

Med sin ejendom som anbefaling blev han ansat som pedel på Hårslev Efterskole.

For Morten Møller har det været livsforandrende at begynde som pedel på Hårslev Efterskole.

“Noget af det, jeg nyder allermest, er ikke at skulle ud på landvejen og sidde i kø. Og så er jeg faldet rigtig godt til her,” siger Morten Møller, som på den baggrund sagtens kan leve med, at han er gået væsentligt ned i løn i forhold til jobbet som sælger.

Så længe pedellerne holder skolen pæn, og tingene fungerer, har han desuden stor frihed i sit arbejde. F.eks. har han taget initiativ til at bygge en genbrugsstation, hvor eleverne skal sortere deres skrald. Sidste år var det for første gang en del af introforløbet, at eleverne skulle forbi genbrugsstationen og lære

Blå bog

• Kamma Pallisgaard Møller, 63 år.

• Har været ansat som sekretær på Hårslev Efterskole siden 2008 og underviser derudover i valgfagene Total Fit og Poweryoga.

• Er udlært allround på kontor.

• Har arbejdet en række steder som sekretær, bogholder og regnskabs- og kommunikationsmedarbejder, bl.a. hos en malermester, i en trælasthandel, i en stor international virksomhed og hos et kommunikationsbureau.

• Var i en kort periode, da børnene var små, dagplejer. Har også arbejdet som udlejningsmedarbejder i boligselskabet Lejerbo og senere udlejningschef i boligselskabet Albo.

• Gift med pedel på Hårslev Efterskole Morten Møller, som hun har tre voksne døtre og fire børnebørn sammen med. De er begge aktive i foreningslivet.

at sortere. Rundvisningen på skolen viser også med al tydelighed, at Hårslev Efterskole er en pæn skole med nymalede vægge og træværk og fliser, som er renset for ukrudt.

“Det er også det, der gør, at jeg godt kan lide at være her. Fra ledelsens side, altså bestyrelsen og forstanderens, vil man gerne have en pæn skole. Vi prøver at tilrettelægge vores arbejdsmønster efter, at der altid skal være pænt,” siger Morten Møller.

Også Kamma Pallisgaard Møller har stor frihed til at tilrettelægge sit arbejde. Men hun ville nogle gange ønske, at hurtige svar på e-mails og styr på bogholderiet og elevadministrationen var lige så synligt som veltrimmede græsplæner og nymalet stakit.

Nogle forældre er søde til at sige tak for hjælpen. Men hun må også lægge ører til sure opstød en gang imellem. At være den eneste sekretær og bogholder

Udover at være sekretær og bogholder underviser Kamma

Pallisgaard Møller også i valgfagene

Total Fit og Poweryoga.

kan føles lidt ensomt. Hun ringer fra tid til anden til kolleger på andre efterskoler, som også sidder alene som skolesekretærer, ligesom de ringer til hende.

“Det er helt sikkert dejligt, at vi sekretærer kan hjælpe hinanden. Men det er jo aldrig det samme som at have en kollega siddende overfor mig. Arbejdsmæssigt kan jeg mangle en sparringspartner,” siger hun.

I sit arbejde skal hun holde styr på mange forskellige administrative arbejdsopgaver og deadlines. Det gør arbejdet interessant, mener hun. Men samtidig er det også hårdt. For to til tre år siden blev det for meget, og Kamma Pallisgaard Møller blev ramt af stress. Skolen tilbød psykologtimer, som hjalp hende igennem en hård tid. Siden har Hårslev Efterskole ansat en fleksjobber, som skal aflaste hende 12 timer om ugen. Det har hjulpet, fortæller hun. Men hun kan stadig mangle forbindelsen til andre ansatte.

Enkelte år har hun deltaget i efterskolens teaterprojekt som ansvarlig for dans til den årlige teaterforestilling, og i de perioder har hun følt sig mere forbundet til resten af personalet.

“I de perioder var jeg beskæftiget med dans og bevægelse sammen med eleverne, som jeg virkelig holder meget af. Samtidig kom jeg tættere på mine andre kolleger. Vi kunne snakke om vores fælles projekt, komme med gode idéer og løsninger til hinanden. Vi forstod, hvad hinanden sagde,” forklarer hun.

Men skolen mangler ikke længere en danselærer,

og samtidig ligger teaterstykket på samme tidspunkt, som hun har travlt med regnskab.

Særligt én kollega har Kamma Pallisgaard Møller dog uanset opgaverne en særlig tæt relation til:

Sin mand Morten Møller.

“I starten var det underligt og lidt spændende pludselig også at være kolleger, men hurtigt blev det bare godt og dejligt,” siger Kamma Pallisgaard Møller.

Blå bog

• Morten Møller, 65 år.

• Ansat som pedel på Hårslev Efterskole i 2017.

• Butiksuddannet i en sportsforretning og medarbejder i forskellige sportsforretninger i 7-8 år. Arbejdede som konsulent og sælger i energibranchen i 32 år.

• Gift med sekretær på Hårslev Efterskole Kamma Pallisgaard Møller, som han har tre voksne døtre og fire børnebørn sammen med. De er begge aktive i foreningslivet.

De har ikke meget at gøre med hinanden på arbejdet, men Morten Møller kigger altid ind til sin hustru gennem vinduet, når han går forbi kontoret. Når der er kaffe- eller middagspause, signalerer han, at hun skal komme. For ellers kan hun glemme at spise, når hun er optaget af en arbejdsopgave.

“Det er underligt, når Kamma ikke sidder derinde på de dage, hvor hun har fri,” siger Morten Møller. 0

Hold hovedet koldt

Få friskt nedkølet drikkevand – fra 2 berøringsfrie tappesteder samtidig!

Meget sikre ”skoleløsninger”

Nyhed: Nu med berøringsfri betjening

Med den nye Flexcool skoleløsning får I blandt andet følgende:

● En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner)

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale

● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor

● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank”

● Ingen risiko for bakterieudvikling

● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m.

● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget

● Stor spildbakke med afløb

● Udviklet og produceret i Danmark

Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

MÅ VI OGSÅ KLÆDE

DIN EFTERSKOLE PÅ?

Sportyfied leverer tøj med tryk, merchandise, skitøj m.m. til efterskoler, deres elever og lærere - til gode priser og med høj service.

SE HVAD VORES KUNDER SIGER:

HJEMLY IDRÆTSEFTERSKOLE

Sportyfied har været leverandør til Hjemly siden 2022

Jesper Madsen, Idrætsleder på Hjemly Idrætsefterskole siger:

sportyfied.com/efterskole

”Vores samarbejde med Sportyfied fungerer supergodt. Fast medarbejder tilknyttet, som er dygtig, hurtig og nærværende. Altid god service og sikker levering til vores elever. ”

ØLGOD EFTERSKOLE Sportyfied har været leverandør til Ølgod siden 2019

Kitte Stoltenberg, Ølgod Efterskole siger:

”SAMARBEJDET letter skolens opgave med at håndtere bestillingerne, ved eleven selv bestiller. Det gør fejlprocenten mindre - især i stavefejl i de unges navne. Samarbejdet har lettet sekretæropgaven med mange timer og det virker så professionelt, når det kører gennem Sportyfied. Kan på det varmeste anbefale Sportyfied - især deres korte svartid er fantastisk! ”

HØNG EFTERSKOLE Sportyfied har været leverandør til Høng siden 2022

Nellie Bradsted, forretningsfører på Høng Efterskole siger: ”Vi er enormt glade for vores samarbejde med Sportyfied. Jeg har ikke et eneste dårligt ord at sige om den service, vi modtager. Sportyfied er rigtig dygtige til at give kompetent, konstruktiv og ærlig vejledning ift. at finde det bedste tøj/produkter til både elever og personale. De er super servicemindede og fleksible og leverer altid til tiden. Som kunde bliver vi altid mødt af imødekommende, søde og smilende medarbejdere fra Sportyfied. De har vores største anbefaling :-) ”

Vil I høre, hvad vi kan tilbyde jeres efterskole?

Tag fat i os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Kontakt Mads Vinberg Hansen på Mail: mvh@sportyfied.com •

veje til bedre trivsel hos elever og lærere

Få inspiration til, hvordan du kan skabe trygge rammer for eleverne, styrke deres kompetencer med samarbejdsøvelser og sidst men ikke mindst, hvordan du som lærer kan styrke din egen trivsel.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO PR ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Lad værtskabet fylde i din lærerrolle

Uanset om du underviser i tyske gloser, har morgensamling eller giver beskeder i spisesalen, kan du med fordel benytte dig af de greb, der ligger i pædagogisk værtskab. Det er et begreb, som pædagogisk psykolog og tidligere lærer Rasmus Alenkær introducerer i denne bog som svar på, hvordan du som lærer kan komme støj og uro til livs i klassen, som ellers kan føre til dårlig trivsel, og at nogle elever fravælger deltagelse i det fælles. Gennem teori og forskning på området samt en masse praktiske observationer beskriver Rasmus Alenkær baggrunden for at skabe rammer og relationer, hvor unge kan føle sig trygge og velkomne. Bogen er enormt praksisrettet med bud på konkrete handlinger.

’Pædagogisk værtskab og uro i skolen’, Rasmus Alenkær, Dafolo, 2023

2. Styrk elevernes kompetencer med samarbejdsøvelser

Hvis du vil arbejde med at styrke elevernes læring, evner til at samarbejde og tage del i fællesskabet, skal du have fat i bogen ’Samarbejdsøvelser – trivsel og sociale kompetencer’. Bogen har nogle år på bagen, men det gør den ikke mindre aktuel. Her kan du hente inspiration til konkrete samarbejdsøvelser og udvikling af elevernes læringsstrategier. Du får i den første del af bogen en solid faglig baggrund samt refleksioner om motivation, deltagelse og dialog. Den sidste del af bogen er spækket med 58 konkrete samarbejdsøvelser, der er overskueligt opdelt efter, om de egner sig til mindre teams, klasser eller større grupper, og hver øvelse er udførligt beskrevet. Til sidst i bogen finder du en aktivitetsnøgle med overblik over alle øvelser, og hvilke konkrete kompetencer de særligt egner sig til at arbejde med.

3. Prioriter din egen trivsel

Vi taler ofte om, hvordan vi kan hjælpe unge til bedre trivsel, men hvordan sikrer du som lærer, at din egen trivsel også bliver taget alvorligt? Bliv klogere på det ved at lytte til et afsnit af podcasten ’Træn trivslen’, som fokuserer på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen. Jeg vil især anbefale dig at lytte til det afsnit, hvor podcastvært og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Sanne Østergaard Nissen går tæt på lærertrivsel. Her diskuterer hun sammen med Mette Marie Ledertoug, der har en Ph.d. i styrkebaseret læring, læreres trivsel. Få deres gode bud på, hvordan du med flere enkle indgange til bl.a. kollegaskab og samarbejde kan styrke din trivsel på jobbet.

’Samarbejdsøvelser – trivsel og sociale kompetencer’, Søs Rask Andresen og Nanna Paarup, Dansk Psykologisk Forlag, 2019

’Træn trivslen – om mental sundhed på arbejdspladsen’, Sanne Østergaard Nissen og Julie Kowal Kristiansen, UCL, 2023. Tilgængelig på flere streamingtjenester

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

FOTO Trine Bukh

Rikke fejrer to årtier med kram og rengøring

Rikke Foged Pedersen har været rengøringsassistent på Ollerup Efterskole i 20 år. Hun har aldrig problemer med at få de unge til at gøre rent og er en tryg og omsorgsfuld base for mange af dem.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen

Hver morgen før samling i foredragssalen på Ollerup Efterskole smutter en del elever forbi rengøringsassistent Rikke Foged Pedersens kontor for at få et kram. For de fleste af dem er rengøring ikke en sur pligt – i hvert fald ikke når de i løbet af skoleåret har fem dages praktisk arbejde sammen med Rikke Foged Pedersen.

“Rikke holder vores skole ren og pæn, men har også en meget kærlig tilgang til eleverne. Så vi har mange elever, for hvem hun er sådan en tryghed,” fortæller forstander Mette Sanggaard.

Mange af skolens elever ser ligefrem frem til rengøringstjansen.

“Det er nok ikke tjansen i sig selv, der trækker, men hun er bare enormt god til at gøre det til en hyggelig, meningsfuld og også indimellem lærerig ting. Det bliver ikke en sur tjans, men noget man kan gå og glæde sig lidt til,” fortæller Mette Sanggaard og understreger, at også hun og de andre kolleger får glæde af Rikke Foged Pedersens positive sind.

“Der udgår meget glæde, varme og energi fra Rikke,” siger Mette Sanggaard.

De varme følelser går begge veje, fortæller Rikke Foged Pedersen. Når hun fortæller andre om sit

arbejde, forestiller mange sig, at det må være svært at få teenagere til at gøre rent. Men det har Rikke Foged Pedersen ingen problemer med.

“Det har grebet mig i hjertet at arbejde med de unge mennesker. Det, man giver, får man 20 gange igen. De er virkelig taknemmelige for det, de får med. Jeg tror, at de kan mærke, at jeg godt kan lide dem. Og så bliver det hele lidt sjovere og nemmere,” siger hun.

Da hun blev ansat som rengøringsassistent for 20 år siden, var det meningen, at det skulle være et midlertidigt job. Men hurtigt ændrede det sig fra et almindeligt rengøringsjob til, at Rikke Foged Pedersen selv

udviklede programmer til eleverne og fik ansvaret for deres praktiske arbejde.

Hun arbejder bevidst med at skabe en god stemning om det praktiske arbejde.

Praktisk arbejde skal også anerkendes

“Det er vigtigt for mig at gøre det praktiske arbejde til noget rart. Og eleverne siger tit, at det er så hyggeligt. Det, tror jeg, er vigtigt for et ungt menneske, som er væk hjemmefra og skal møde mange nye voksne og forholde sig til det praktiske arbejde. I den alder er det måske ikke det sjoveste i verden. Derfor prøver jeg at skabe nogle rammer, hvor de unge mennesker kan mærke, at de gør en forskel. Og at de bliver anerkendt for det, de laver,” fortæller hun.

Det resulterer til gengæld i massiv anerkendelse fra eleverne. Ud over de mange daglige knus har Rikke Foged Pedersen en væg fyldt med tegninger og beskeder med tak fra eleverne.

Hun havde ikke regnet med, at hendes 20 år på skolen ville blive fejret med taler, blomster og gaver. Men hun blev i den grad fejret kort før sommerferien.

“Jeg var helt overvældet over, at det blev fejret så fornemt. Så det har jeg da været glad for,” siger hun. Nogle gange puffer hendes børn lidt til hende, om det ikke er tid til, at hun skal finde noget andet at lave. De er bange for, at hun slider sig selv op. Og rengøringsarbejdet er til tider monotont. Men ledelsen har i løbet af årene tilpasset jobbet,

Rikke Foged Pedersen beskriver selv sit job som et job fyldt med kærlighed, kram og anerkendelse fra unge mennesker.

Blå bog

• Rikke Foged Pedersen, 49 år.

• Har været ansat som rengøringsassistent på Ollerup Efterskole i 20 år.

• Er uddannet ernæringsassistent og har arbejdet i børnehaver, før hun fik job på efterskolen.

• Er gift med Henrik, som hun har været kærester med, siden hun var 17 år. Parret har tre børn, Emil på 25, Marcus på 22 og Freja på 17 år.

• I fritiden træner hun sammen med kolleger i skolens træningslokale og bruger tiden med familie og venner.

så det ikke længere er helt så fysisk hårdt, som det var tidligere. Blandt andet gør eleverne nu selv værelserne hovedrent, når året slutter. Desuden har Rikke Foged Pedersen fået nogle andre opgaver som f.eks. at være arbejdsmiljørepræsentant og at tilse syge elever.

Desuden sætter hun pris på sine kolleger, som hun både samarbejder med og ses med i fritiden.

“Jeg har nogle dygtige kolleger, og vi har en superfed arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden. Det er også en kæmpe del af at gå på arbejde,” siger Rikke Foged Pedersen.

Så der er mange grunde til, at Rikke Foged Pedersen har svært ved at forestille sig et liv uden Ollerup Efterskole.

“Det er et job fyldt med masser af kærlighed, kram og anerkendelse fra unge mennesker, som er glade og kommer med jahatten på. Ollerup har grebet om mit hjerte. Jeg kan ikke rigtig se, at jeg ikke skulle være her. Ollerup er blevet en del af mig, en del af min DNA,” konstaterer hun. 0

I selskab med Rikke Foged Pedersen bliver rengøringstjansen bare altid lidt sjovere.

PETER SEIDING

Ny forstander, Klank Efterskole

Klank Efterskole fik i foråret ny forstander, efter at skolens forstander gennem 12 år, Klaus Larsen, valgte at gå på efterløn. Hans efterfølger på Klank Efterskole er dog langt fra ny i efterskoleverdenen. Med sig ind i jobbet har Peter Seiding 20 års erfaring fra efterskoler. Senest har han været viceforstander på Risskov Efterskole, og blandt hans tidligere arbejdspladser tæller BGI akademiet og Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Peter Seiding har selvfølgelig masser af drømme og planer for Klank Efterskole på længere sigt, bl.a. for forbedring af nogle af skolens faciliteter og for at udbrede kendskabet til Klank Efterskole. Den første tid på skolen har han dog mest af alt brugt på at lytte både til personalet og til eleverne – for at lære sin nye skole rigtig godt at kende. Peter Seiding bor i Randers sammen med sin kone, der er skoleleder, og deres tre børn.

FOTO Klank Efterskole

MARIT THORNING

30-års jubilæum, Bråskovgård Efterskole

Marit Thorning kan i år fejre 30-års jubilæum på Bråskovgård Efterskole, hvor hun bl.a. underviser i matematik og Cambridge-engelsk. Det er bl.a. blevet markeret på skolens Facebookside med følgende ord: “Hun har sat et kæmpe aftryk i virkelig mange unge mennesker, og vi føler os super privilegerede over, at det netop er os, der har haft og heldigvis stadig har Marit.” Det fik flere af skolens tidligere elever til at følge trop i kommentarsporet, hvor en bl.a. skrev: “hun er den mest hjertevarme lærer, jeg nogensinde har haft,” mens en anden udtrykte det sådan her: “Der er få mennesker der har gjort så stor en forskel i mit liv som Marit.”

FOTO Simon Meyer

SØREN STEIN BRINCK

Ny forstander, Idrætsefterskolen Ulbølle

Søren Stein Brinck har siden 1. august været forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle og dermed overtaget efter Thomas Buch, som var skolens forstander i 19 år. Søren Stein Brinck er oprindeligt bank- og forsikringsuddannet og kommer direkte fra en stilling som sekretariatsleder hos Friskolerne, hvor han har arbejdet i 11 år. Før jobbet hos Friskolerne var han i en årrække ansat på forskellige højskoler, først seks år som forstander på Idrætshøjskolen i Sønderborg og derefter et år som forretningsfører på Vejle Idrætshøjskole og Idrætsefterskole. At Søren Stein Brinck søgte jobbet som forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle skyldes ikke mindst, at han igen ønskede et arbejdsliv, hvor han er tæt på unge mennesker.

FOTO Friskolerne

THOMAS ØSTERGAARD

Ny forstander, Høng Efterskole

I 18 år har Thomas Østergaard arbejdet på Høng Efterskole, først som lærer, siden som administrativ leder og de seneste fire år som viceforstander. 1. juni kunne han føje en ny titel til som forstander for Høng Efterskole. Et job, han tog over på efter Thorkild Specht, som stoppede i foråret. Thomas Østergaard har i mange år undervist på Høng Efterskoles Adventurelinje og fortsætter med det ved siden af forstanderjobbet. Det giver ham mulighed for at dele sin egen passion for sport med andre og hjælpe eleverne til at opdage deres egen indre styrke og lære dem at sætte mål. Også som forstander er det vigtigt for ham at klæde de unge godt på til livet. “Efterskolen skal give de unge et fundament, der gør dem klar til at møde udfordringerne, når de starter på ungdomsuddannelsen, på lærepladsen, og når de skal skabe nye relationer,” siger han. Thomas Østergaard er gift med Rikkemy Østergaard-Petersen, som han danner forstanderpar med, og som er pædagogisk leder og lærer på Høng Efterskole.

FOTO Carsten Herholdt

BJARNE HOLM

Ny forstander, Bornholms Efterskole

1. august fik Bornholms Efterskole ny forstander. Han overtager efter Claus Larsen-Jensen, der tog opgaven på sig for en midlertidig periode, da skolen for små to år siden akut manglede en forstander. Bjarne Holm er et velkendt ansigt på skolen, selv om det på ingen måde stod skrevet i kortene, at han skulle være efterskolelærer, da han for mange år siden trådte til som vikar. Men efter kort tid blev han fastansat og har nu i mange år været lærer og leder af skolens adventurelinje. Kollegerne kalder ham en ildsjæl og en lærer, der er elsket af eleverne – og siden 1. august har både de og han nu også kunnet kalde ham forstander for på Bornholms Efterskole.

FOTO Bornholms Efterskole

KÅRE KRAMER

Ny forstander, Eisbjerghus Internationale Efterskole

I juli måned delte daværende viceforstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole, Kåre Kramer, en god nyhed i et opslag på sin LinkedInprofil. Her kunne han fortælle, at skolens bestyrelse pr. 1. juli havde valgt at ansætte ham som ny forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole. I løbet af foråret havde han allerede været konstitueret forstander, efter hans gode ledelseskollega, daværende forstander Mads Poulsen, valgte at sige sit job op. Kåre Kramer er derfor både stolt over og glad for, at han nu kan kalde sig forstander for Eisbjerghus Internationale Efterskole. “Jeg ser frem til at kunne bidrage yderligere til dannelsen af den danske ungdom, i et gennemprøvet set up, sammen med de skønneste, mest dedikerede og dygtigste kolleger, man kunne ønske sig.” Kåre Kramer er uddannet lærer og har siden taget en diplomuddannelse i ledelse.

FOTO Peter Alkjærsig

ASBJØRN DAMGAARD FALEIDE

Tidligere forstander, OrkesterEfterskolen

Asbjørn Damgaard Faleide valgte før sommerferien efter fire år på posten at opsige sin stilling som forstander for OrkesterEfterskolen, Danmarks eneste efterskole for klassisk musik. “Det har været et stort privilegium at lære så mange unge mennesker, der spiller klassisk musik, at kende, og jeg har været godt hjulpet af en supergod og engageret personalegruppe samt bestyrelse, men det er blevet tid til, at der skal komme nye kræfter til,” siger han.

FOTO Per Rasmussen

MARTIN PAULSEN

Ny forstander, OrkesterEfterskolen

Martin Paulsen tiltrådte 1. august som ny forstander på OrkesterEfterskolen, som har særligt fokus på klassisk musik. Martin Paulsen har de seneste fire år været forstander på Stubbekøbing Efterskole og har desuden mange års erfaring som bl.a. pædagog og institutionsleder bag sig. Han er oprindeligt uddannet pædagog og har siden taget en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Dermed er Martin Paulsen den første forstander på OrkesterEfterskolen, som ikke er uddannet musiker. Han ser dog et stort potentiale i den klassiske musik. “Klassisk musik er en genre, jeg sætter særlig pris på, da den tilbyder en ro og fordybelse, som andre genrer ikke formår. Den har en positiv indvirkning på søvn, stress og kreativitet, hvilket vores ungdom virkelig har brug for,” siger han. Og OrkesterEfterskolens nye forstander ved ifølge skolens ansatte, hvad han taler om. For som en af dem siger: “Nok er han ikke uddannet musiker, men han er stadig pianist med mange års spilleglæde bag sig.” 0

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO OrkesterEfterskolen

Naturfag i spil

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

Onsdag den 27. november 2024 – Campus Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder

Carsten Rahbek – Hvad er biodiversitet?

Ulrich Hoff – Derfor er kvantecomputeren værd at vente på

Jesper Bremholm – Naturfagenes læremidler

Plast fra supermarked til skraldespand – Når klimaundervisning ikke skal handle om affaldssortering – Dyrk, undersøg og spis

insekter – Fra lokal natur til globalt klima – Svampemycelium –Plastmissionen – TasteMaster

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge

VIA Center for Undervisningsmidler

Annonce 170x105,8 mm Efterskolen Naturfag i spil CFU 05-24.indd 1

Spar penge på sygeplejeartikler og andre hjælpemidler

Alle kan lide at sparre penge, og det er nok en af det vigtigste grunde til at flere og flere friskoler, grundskoler, højskoler og efterskoler er begyndt at handle hos

OnlineShoppen365

OnlineShoppen365 er en dansk ejet og familiedrevet virksomhed. Her finder du et stort udvalg af forskellige sygeplejeartikler og mange andre praktiske hjælpemidler, som f.eks.

• Plaster ruller & strips

• Bandager

• Cremer

• Opkastposer

• Urinprøvebæger

• Fæces-opsamler

- og mange flere hjælpemidler og sygeplejeartikler.

Besøg vores webshop på www.os-365.dk og se om vi også kan hjælpe din skole med at spare lidt på bl.a. sygeplejeartikler.

OnlineShoppen365 - et godt sted at handle

Frisæt de frie skoler

Vi har pædagogisk frihed, ikke institutionel frihed. Nogenlunde sådan sagde formanden for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, på vores årsmøde. Han har ret. Pædagogisk hviler efterskolerne smukt i tradition og tankegods fra Kold og Grundtvig. Men institutionelt er vi ikke frie. Vi er styret, som var vi statslige institutioner. På det punkt er der ikke den store forskel på Ankestyrelsen, Horsens Statsfængsel og landets efterskoler.

Som tilskudsgiver synes staten, vi skal være omfattet af love og regler gældende for statslige institutioner. Et eksempel er PAV – Personale Administrativ Vejledning, som administreres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. PAV indeholder alt fra hovedprincipper i lønsystemer over engangsvederlag til budgetvejledning. STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fører tilsyn med efterskolerne og har som

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

eksempel meddelt os, at medarbejderne ikke må få julegaver. Man kan undre sig over, at det er nødvendigt med en sådan detailstyring, men man kan jo også glæde sig over at leve i et så rigt samfund, at man har råd til at sætte højtuddannede akademikere til at kontrollere, om en efterskolelærer får en julegave til 150 kroner. Sikke mange ressourcer vi har til rådighed i dette samfund! Desværre er konkurrencestatens udstrakte detailstyring et tegn på, at tillid som en af grundstenene i vores samfund eroderer. Staten har ikke tillid til, at vi på skolerne bruger pengene på en måde, som staten finder fornuftig. Eller bruger pengene på en anden måde, som vi finder mere fornuftig. Derfor må vi ikke give julegaver, derfor må vi ikke give forstanderen et engangsbeløb uden hvert år at finde en ny grund hertil. Jeg vil opfordre Efterskolernes bestyrelse til – netop nu hvor Folketinget frisætter ældrepleje og folkeskoler i kommuner – at bruge sine forbindelser til Christiansborg og arbejde for at frisætte de frie skoler fra statslig overstyring.

Én ting skal vi dog lige holde fast i: Ingen nok så nidkær statslig detailstyring kan forhindre os i at lave en god efterskole. Endnu da. 0

SØREN LUND LARSEN er næstformand på Nislevgård Efterskole. Pensionist, uddannet lærer og arbejdede bl.a. i 20 år som kommunaldirektør i forskellige kommuner.

FOTO Privat

Viceforstander med blik og tæft for både mennesker, værdier og ledelse

På Egmont Højskolen søger vi et menneske med både dyb lyst til og gode forudsætninger for at være et af ankerpunkterne i ledelsen af elever, kursister og medarbejdere på Danmarks største og rummeligste højskole, og som samtidig finder stor glæde ved at arbejde med og inkludere menneskelig forskellighed i et spændende, mangfoldigt og alsidigt højskoleliv.

Egmont Højskolen er en almen folkehøjskole, hvor vi vægter samspillet mellem mennesker med vidt forskellige forudsætninger, muligheder og livsvilkår, og vi har et helt særligt ansvar over for mennesker med funktionsnedsættelse og handicap.

På vores lange semesterkurser er der 215 elever, hvor 85 af eleverne har en funktionsnedsættelse. På vores korte kurser hen over sommerperioden har vi ca. 700 kursister i alle aldre og funktionsvariationer. Hele højskolens virke bygger på værdighed, myndighed og solidaritet. Værdier som ikke bare er ord skrevet på papir, men som vi bærer uden på tøjet og arbejder med på daglig basis i alle elementer af et højskoleliv.

På Egmont højskolen har vi 130 engagerede medarbejdere, der spænder over højskolelærere, hjælpelærere, køkkenpersonale, en hjemmehjælpsafdeling, pedeller og administration & IT, som alle er levende optaget at skabe de bedst mulige rammer for elevernes højskoleophold og udvikling i et tværgående og meningsfuldt samarbejde.

Du vil som viceforstander komme til at indgå i den øverste ledelse sammen med forstander og økonomichef. Vi arbejder primært tæt sammen med afdelingsledere og den øvrige administration, men også øvrige medarbejdere, hvor et tillidsfuldt og loyalt samspil og samarbejde er en forudsætning. Ledelsesansvaret vedrører primært højskolens 45 undervisere, hvor du bliver personaleleder, og hvor du også vil have et nært samarbejde med afdelingslederen for skolens 35 hjælpelærere.

Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil som udgangspunkt være:

✗ Fordeling af fag til undervisere og elever. Desuden udvikling af og sparring omkring undervisningen og fagområder i samarbejde med undervisere og forstander.

✗ Personaleledelse af højskolelærerne – både praktisk og administrativt

✗ Specialundervisning og hjælp til elever med handicap – tildeling af timer og koordinering af ressourcer i både undervisningen og samværsdelen.

✗ Overordnet koordinering af sommerkurser i tæt samarbejde med kursusledere og afdelingsledere.

✗ Tæt samarbejde med ledelsesteamet om at formulere og implementere strategier, der fremmer højskolens mål og værdier.

Følgende kompetencer og kvaliteter vil blive prioriteret:

✗ Erfaring med ledelse, gerne inden for undervisningsområdet

✗ Højskoleerfaring – eller erfaring fra de frie skoleformer, samt undervisningserfaring.

✗ Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, med engagement til at motivere både medarbejdere og elever.

✗ En grundlæggende forståelse for, og lyst til at arbejde med, genuin inklusion af mennesker både med og uden funktionsnedsættelse.

✗ Evnen til at trives i et dynamisk højskolemiljø, at skabe struktur og overblik samt håndtere opgaver og udfordringer med beslutsomhed, empati og professionalisme.

Vores øvrige ønsker til ledelsesmæssige og personlige egenskaber:

Som viceforstander forventes du at være en synlig, nærværende og empatisk leder for såvel medarbejdere som elever. Underviserne er i høj grad selvledende, en flok passionerede og professionelle ildsjæle, der med metodefrihed er vant til at skabe god undervisning for alle uagtet funktionsniveau. Underviserne har jævnligt brug for sparring med en leder, der kan træde til med en hjælpende beslutning, og det er derfor vigtigt, at du kan skabe et strukturelt rum for sparring.

Idet højskolens fundament bygger på mangfoldighed, er det vigtigt at du har lyst til at engagere dig i den politiske virkelighed, skolen er en del af.

Meget af det arbejde, der ligger som viceforstander, er at bevare overblikket i alle de forskellige opgaver højskolen byder på. Derfor er det meget vigtigt, at du er god til og har erfaring med procesledelse og at sikre medindflydelse og medbestemmelse. En vigtig opgave for dig bliver at uddelegere ansvaret for de forskellige opgaver, og stå til rådighed, hvis der opstår tvivlsspørgsmål.

Du skal være god til at håndtere de situationer, der opstår i en indholdsrig hverdag, der kan stille høje følelsesmæssige krav, og hvor vi alle er engagerede. Til tider byder højskolens elever på skæbner, der både indeholder tyngde og alvor. Det er vigtigt at du også her kan bakke op om og sparre om kontaktlærerens opgaver med eleverne og hjælpe med at træffe de bedst mulige beslutninger.

Endelig drømmer vi om en viceforstander, der med skolens værdigrundlag som ledetråd, tør gøre en forskel. Tør koordinere og sige til og fra på et sted, hvor der er højt til loftet i en meningsfuld og dynamisk hverdag.

Som viceforstander på Egmont Højskolen skal du handlekraftigt med god etisk dømmekraft kunne lede på en måde så ikke alle behandles ens, men at alle behandles ligeværdigt.

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1/1 - 2025.

Ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler, BEK nr 140 af 10/02/2016. Ansøgninger sendes til mail@egmont-hs.dk senest tirsdag d. 1/10. Samtaler med udvalgte kandidater forventes at foregå mellem d. 7/10 og 30/10 - 2024. Første samtalerunde i uge 41.

Der kan frem til d. 26/9 aftales en rundvisning på skolen med enten nuværende viceforstander eller forstander.

Specifikke spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til forstander Søren Møllgaard Kristensen på sm@egmont-hs.dk eller på tlf.: 6130 5418.

Læs mere om højskolen på www.egmont-hs.dk

Vi glæder os til at høre fra dig. Egmont Højskolen Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Kickstart AI i undervisningen

Giv alle ansatte et kursus på skolen

Har I taget stilling til, hvordan I vil arbejde med kunstig intelligens? Hvordan vil I gribe opgaven an? Og har I alle ansatte med?

Sæt gang i arbejdet sammen, og book et kursus, så I

• får en god forståelse af teknologien

• prøver ChatGPT af i praksis

• danner et fælles ståsted.

I får viden, erfaring og idéer til at tænke AI ind  i både forberedelsestiden og elevernes læring.

Samtalespil og ‘prompt’-plakat, I kan bruge direkte i undervisningen. plus

Kursus til alle ansatte Ekskl. moms og kørsel

Fra 7400 kr.

Gå på skoleit.dk/kurser eller ring til 43 58 45 75 og spørg efter Martin Andersen