Efterskolerne 26-2024

Flere drenge dyrker kroppen

Portræt:

I 19 år har han hjulpet

Praktiske prøver

Nysted Efterskole eksperimenterer som nogle af de første med praktiske prøver. Skolen trækker på 47 års erfaring med obligatorisk værkstedsundervisning.

HVILKE REGLER GÆLDER I KRIG?

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

Giver det mening?

Der er knap to måneder tilbage af efterskoleåret, de skriftlige prøver er i gang, og det samme er planlægningen af skoleårets sidste uger. Mindebøger eller sangbøger cirkulerer i elevflokken for at styrke fælles erindringer, som ofte er forbundet med stærke fællesskaber og højt aktivitetsniveau.

Vi sætter rammer, bygger faciliteter, planlægger lejrskoler, undervisningsforløb, temauger, der samlet set giver efterskoleåret mening. På hver enkelt efterskole er der hele året arbejdet med, hvordan man skaber et godt skoleår, og måske er der her sidst på skoleåret brug for at tale med eleverne om hvorfor! Hvorfor er det lige netop de lejrskoler, de undervisningsforløb, de interessefag og de fællesaktiviteter, eleverne har været igennem? Hvilke værdier ligger til grund for netop de valg?

Efter efterskolen skal vores unge ud at stå lidt mere på egne ben, finde deres egen mening i livet og forhåbentlig høste af efterskolens meningsfuldhed.

eller fitnesskulturen, som I kan læse om i dette magasin. Meningen opstår i mødet med udfordringen. Hvem er jeg i fællesskabet, i klasselokalet, i træningscenteret, på halgulvet eller i rollespillet? Først når vi når dertil med et efterskoleophold, giver det mening. Ikke blot i de ti måneder, det varer, men også i livet efter efterskolen. Jeg ønsker jer alle nogle gode og meningsfulde måneder at afslutte skoleåret med.

“Meningen opstår i mødet med udfordringen. Hvem er jeg i fællesskabet, i klasselokalet, i træningscenteret?”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Selvom langt de fleste flytter hjem og starter på en ungdomsuddannelse, er det alligevel en ny start med nye valg, nye fællesskaber og ny uddannelse. Her får de brug for deres oplevelser og erfaringer fra efterskolen. Ikke som endnu et element i samfundets præstationskultur, men som en værdi i sig selv.

Den nu afdøde professor Per Schultz Jørgensen udtalte i et interview i Kristeligt Dagblad i 2022: “Den eksistentielle fordring er at finde, skabe og fastholde meningen med ens liv og ens eget ansvar for denne mening. Meningen opstår i mødet med udfordringerne, og når man indgår i engagerende, reflekterende og tætte fællesskaber med andre.”

Meningen med livet er altså ikke i sig selv fællesskabet, koncerterne, opvisningerne, fodboldkampene

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Redaktøren guider

Store muskler, styrketræning og strategisk spisning tilsat kosttilskud hitter blandt helt unge teenagedrenge. Bliv klogere på, hvordan I hjælper dem med at skabe gode træningsrutiner og et sundt forhold til kroppen (s. 10).

I dette nummer sætter vi også fokus på værkstedsundervisning og praktiske prøver (s. 28) og på, hvordan køkkenet kan berige det pædagogiske arbejde på skolen (s. 48).

Kom også tæt på Thomas Buch, der fortæller om at være omsorgstræt og sit valg om at stoppe som forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle efter 19 år, hvor han har brugt al sin tid på at hjælpe de unge, der har allermest brug for det (s. 20).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Tendens:

Drenge dyrker kroppen /10

Når helt unge drenge dyrker kroppen og træner tidligere end før, er det et udtryk for et samfund med fokus på kroppen. Det kan udvikle sig til en sund vane – eller træningsafhængighed.

“Thomas er min bedste ven i verden”

For elever og ansatte er forstander Thomas Buch et anker, en ven og en retningsgiver. Nu stopper han efter 19 år på Idrætsefterskolen Ulbølle.

Det virker

Nye og mere inkluderende fysiske rammer har øget trivslen og elevernes lyst til at være sammen på Sofie Rifbjerg Efterskole.

Gosia Herba

Eksperimenterer med praktiske prøver

På Nysted Efterskole har praktisk undervisning i værksteder været obligatorisk for alle elever siden 1977. Nu er skolen i gang med at udvikle praktiske prøver.

Stafetten:

Lærere som Bjarne sætter aftryk /36

I Stafetten går lærer på Bornholms Efterskole Berti Stravonsky på jagt efter, hvad der gør nogle lærere som hans kollega Bjarne Holm til et fyrtårn for både elever og kolleger.

Debat: Hvad vil vi med efterskolen?

Vi skal passe på med at lære unge, at et efterskoleophold handler om lystmaksimering og vilde udlandsrejser, skriver efterskolelærer Jonas Thrane Maagaard i et debatindlæg.

Debat: Hvem passer på lederne?

Lad os sammen passe bedre på lederne på efterskolerne lyder opfordringen i et debatindlæg fra efterskolelærer Tine Dalskov.

3 udvalgte om ledelse

Bliv klogere på unge medarbejdere, og hvordan du som leder kan møde og udvikle dem.

Tema:

Før kæmpede køkkenet alene /48

På Rødding Fri Fag­ og Efterskole har kostudvalg, tværfaglige møder og jobrotation givet større respekt for køkkenets arbejde – og for køkkenets indsats for at indføre klimavenlig kost.

Navnenyt

Et ressourceforløb som pedelmedhjælper blev Christina Nygaard Pedersens vej ud af stress og tilbage til et godt arbejdsliv.

Klumme: Byd lokalbefolkningen indenfor Bestyrelsesmedlem på Vandel Efterskole Helle Fogh Skovlyst mener, at efterskoler bør åbne sig mere over for lokalsamfundet.

efterskolerne

APRIL 2024 NR. 26

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 5. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e­Types, e­types.com

ILLUSTRATIONER e­Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC­AMS Media Aps, ac­amsmedia. dk ac@ac­amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tuala Hjarnø

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Elever vil lære mere om deres omverden

Elever vil gerne lære mere om deres omverden i skolen. Det er det klare budskab fra et flertal af eleverne i ’Forstå Viden’, som er en ny undersøgelse med fokus på elevers ønsker til undervisningen. Undersøgelsen er for tredje år i træk gennemført af Forstå og Epinion, der har spurgt over 1.000 børn og unge fra 0.-10. klasse om deres interesser, ønsker og drømme for undervisningen. Forstå er en konsulentvirksomhed, der har uddannelse og læring som omdrejningspunkt. Generelt giver eleverne i undersøgelsen udtryk for, at de kan bruge det, de lærer i skolen, til noget. Dog efterspørger mange mere indflydelse på, hvad der bliver undervist i, og de vil især gerne lære mere om samfund, økonomi, beskæftigelse, klima, natur og dyr.

LÆS MERE forstå.dk

Efterskole laver grøn studierejse sammen med tidligere elever

Musikefterskolen i Humble har sat sig for at blive en grøn efterskole. Det gør skolen i hverdagen ved bl.a. at spise klimavenligt og være så selvforsynende som muligt i skolens nye økolaboratorie. I 2024 gentænker skolen også studierejsen, som fremover bliver med bus i Europa. Den første grønne studierejse bliver en busturné til Berlin og Amsterdam, hvor skolens fælleskor på over 80 unge musikere turnerer og spiller sammen med den danske synthduo GENTS. Rejsen bliver dermed lige dele studierejse og regulær musikturné. Duoen GENTS lærte oprindeligt hinanden at kende under deres efterskoleår på Musikefterskolen i Humble i 2008. Ligesom Musikefterskolen går GENTS også meget op i bæredygtighed, og deres turnéer foregår altid med bus.

Elever hilste på paven i Rom

Hjalte og Rasmus fra Dronninglund Efterskole fik sig noget af en overraskelse på skolens studietur til Rom. Skolen var taget til Peterspladsen i Vatikanstaten for at overvære paveaudiensen, og midt i det hele blev Hjalte og Rasmus pludselig inviteret op til scenen af pave Frans. Hjalte sad i kørestol, fordi han havde forstuvet sin fod. Rasmus kørte ham rundt, og det gik

tilsyneladende ikke ubemærket hen hos paven. De to endte på første række 15-20 meter fra paven, mens han holdt sin tale, og bagefter kom paven og gav drengene et håndtryk og en hilsen. Efter hjemkomsten var drengene i flere medier for at fortælle om det, de selv kalder en kæmpe oplevelse, som de vil huske for livet.

Efterskolerne er med i ’En Vej til Alle’

Vi skal skabe veje til alle unge. Det er både målet og budskabet i ’En Vej til Alle’, som er et partnerskab mellem 30 meget forskellige organisationer, som har forstand på alt fra unge til skole, uddannelse, erhvervsliv og social udsathed. Deriblandt Efterskolerne, som har været med siden i efteråret. ’En Vej til Alle’ har et særligt fokus på de 42.000 unge mellem 15 og 24 år, som står uden job og uddannelse. “Det er et alvorligt problem, og Efterskolerne er gået med for at gøre vores for at skabe bedre overgange fra grundskole til ungdomsliv og voksenliv for unge i udsatte positioner,” siger Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.

Efterskolernes Aften nedlægges

Efterskolernes Aften den anden onsdag i januar er blevet kritiseret fra mange sider det seneste år. Derfor sendte Efterskolerne i januar en spørgeskemaundersøgelse ud til alle efterskoler for at vurdere, om medlemmerne fortsat ønskede Efterskolernes Aften. På spørgsmålet om, hvorvidt Efterskolernes Aften burde droppes og erstattes af egne besøgsdage i løbet af vinteren, som den enkelte efterskole selv planlægger, svarede cirka 73 procent meget enig eller enig, mens resten svarede meget uenig eller uenig. Undersøgelsen viste også, at mange skoler helst selv vil placere besøgsdage, og at mange familier ønsker at se skolerne i dagslys frem for på en januar aften. Efterskolernes bestyrelse har taget konsekvensen af svarene og stopper den fælles, nationale Efterskolernes Aften fra og med 2025. Bestyrelsen understreger, at foreningen stadig vil markedsføre besøgsdage og fremover vil skrue op for målrettet markedsføring for specifikke grupper, f.eks. 8. og 9. klasse, unge med anden etnisk baggrund og unge fra familier med lave indkomster. Efterskolernes Dag den sidste søndag i september vil stadig være Efterskolernes store, fælles flagskib.

KILDE Efterskolerne

Glimt fra forårets gymnastikopvisninger

Traditionen tro turnerer mange efterskoler i løbet af foråret landet rundt for at vise resultatet af alle timerne i gymnastiksalene og hallerne ude på efterskolerne. Her er nogle glimt fra de mange fællesskabende oplevelser sammen, der som altid er tilsat flotte koreografier, spring, faner, redskaber og store smil.

FOTO Mikkel Jul Brogaard /Skibelund Gymnastikog Idrætsefterskole

FOTO Vibeke Green/Dejbjerglund Efterskole

FOTO Vejstrup Efterskole

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Busrejse inkl. overnatning og morgenmad

BERLIN fra kr. 1.395,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

AMSTERDAM fra kr. 1.695,-

KRAKOW fra kr. 1.720,-

LEIPZIG fra kr. 1.660,-

PRAG fra kr. 1.650,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621

Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Bliv inspireret på www.grupperejsebureauet.dk

muskler

trender blandt teenagedrenge

Drenge begynder at styrketræne tidligere, og på efterskoler bliver der også pumpet mere jern end nogensinde. Ifølge eksperter er det et udtryk for et samfund med fokus på kroppen. De opfordrer dog efterskoler til at passe på den lille gruppe, som kan udvikle træningsafhængighed.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Store muskler, masser af styrketræning og strategisk spisning tilsat kosttilskud som proteinpulver og kreatin, der støtter op om kampen for at opbygge muskler. Det er en kombination, der hitter blandt en gruppe af drenge i teenagealderen i dag.

Den atletiske krop har i større eller mindre grad altid været et ideal. Men de seneste år har alderen for, hvornår drenge er begyndt at styrketræne, rykket sig ned. Teenagere kan nu melde sig ind i mange fitnesscentre, når de er 14 år, og de fleste efterskoler byder i dag også på et veludrustet træningslokale, fordi de unge efterspørger det.

Lad os slå én ting fast: Det er godt, at børn og unge styrketræner. Sundhedsstyrelsen anbefaler styrketræning til de 5 ­17­årige tre gange om ugen, og fitness kan i mange tilfælde få teenagere uden boldøje til at røre sig.

Tendensen til at ønske at forme sin krop med mad og træning er en naturlig følge af samfundets udvikling, forklarer Kristian Larsen. Han er professor ved Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Center for Sundhedsfaglig Forskning. Han har skrevet bogen Sundhedskapital og har i mange år forsket i, hvordan forskellige grupper i samfundet dyrker kroppen, og hvordan vi formidler om det digitalt.

“Vi bliver mere og mere individualiserede, og der er kommet et kæmpe marked for at dyrke kroppen,” siger han.

Han peger på flere områder, hvor der er opstået en industri om det at dyrke kroppen: Kost med alle de anbefalinger og kosttilskud, der findes. Træning med både fitnesscentre, træningsprogrammer og diverse redskaber. Plastikkirurgi med botox, fillers osv. Og også den mentale dimension, som inkluderer yoga, mindfulness mv.

“Kroppen er blevet noget, vi dyrker,” konstaterer Kristian Larsen.

Charlie Birkholm, Johan Schmidt Møller, Michael Rex Christiansen­Dahl, Rune Holm Nielsen og Emil Simonsen mødes ofte for at træne sammen i efterskolens fitnessrum.

Dermed er dyrkelse af kroppen blevet en form for sundhedskapital, som giver adgang til sociale goder, forklarer han. Det kan f.eks. være det at finde en kæreste, en læreplads mv.

I forskellige sociale lag og aldersgrupper er der forskellige idealer for den flotte, normale eller sunde krop, forklarer han. Det er f.eks. ikke velset, at en professor ligner en bodybuilder. Men grænserne for, hvordan den sunde krop ser ud, er blevet snævrere, fortæller han.

“Samtidig med at kroppe bl.a. i forhold til størrelse, højde og drøjde er blevet stadig mere forskellige, er den afvigende krop blevet mere og mere marginaliseret. Det at dyrke sin krop er blevet en kapital, der virker, når unge mennesker holder øje i deres app med, hvordan de nu har sovet og spist osv. Trimning af kroppen er et udtryk for et investeringsarbejde,” fortæller han.

Flere unge styrketræner

• 38 % af de 13-15-årige dyrkede styrketræning i 2020, da den sidste status over danskernes idrætsdeltagelse blev gennemført. Det er en stigning på 9 procentpoint i forhold til den forrige undersøgelse i 2016.

• Foreningsidrætten har sværere ved at tiltrække eller holde på de unge. Mens 82 % af de 7-12-årige dyrker deres aktiviteter i en forening, gælder det kun for 69 % af de 13-15-årige og 46 % af de 16-19-årige.

• Til gengæld dyrker 90 % af de ældste teenagere motion på egen hånd. Derudover dyrker de 16-19-årige især idræt i privat regi som f.eks. fitnesscentre og på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionerne.

• En dansk undersøgelse fra 2018 af 11-20-årige peger på, at træningsafhængighed er udbredt blandt 8,7 % af dem, der benytter fitnesscentre og 4 % af idrætsefterskoleeleverne.

KILDER Steffen Rask og Mette Eske ’Status på danskernes idrætsdeltagelse 2020,’ Idrættens Analyseinstitut, 2020, iffd.dk, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Samtidig er kroppen ifølge professoren blevet en kampplads, hvor kropspositivister som tykaktivister kæmper mod de smalle normer.

Særligt blandt unge er kroppen blevet instrumentel; et middel til at opnå noget, forklarer han og peger på bl.a. sociale medier som en generator for eksponeringen af sundhedskapital.

“Der er en kæmpe industri, der skaber kulturen for, at de unge gør, som de gør. Statistisk set har de unge i dag helt andre vilkår og samfundsmæssige krav til at have en øget opmærksomhed på deres krop. Så det er jo ikke noget, de vælger. Det er nogle strukturelle forhold, der genererer rammerne for det,” siger han.

Fra interesse til afhængighed

For en lille gruppe af dem, som går meget op i styrketræning og strategisk planlægning af kosten, kan interessen udvikle sig til en træningsafhængighed eller spiseforstyrrelse.

Mia Lichtenstein er professor på Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet og praktiserende psykolog med speciale i træningsafhængighed og spiseforstyrrelser. Hun har bl.a. forsket i træningsafhængighed og fundet ud af, at cirka fem­ seks procent af dem, der træner i et fitnesscenter, har symptomer på træningsafhængighed. Så det er ikke mange.

“Men derfor skal vi alligevel være opmærksomme på dem, det kammer over, for det kan få nogle store konsekvenser for deres helbred og trivsel,” siger hun.

Træning skal helst handle om, at det giver en rar følelse i kroppen at bruge den, og at det er hyggeligt og sjovt at træne sammen med nogen.

“Vi bliver mere og mere individualiserede, og der er kommet et kæmpe marked for at dyrke kroppen”

KRISTIAN LARSEN, PROFESSOR VED FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB VED KØBENHAVNS UNIVERSITET OG FORSKNINGSLEDER VED CENTER FOR SUNDHEDSFAGLIG FORSKNING

Træningsafhængighed opstår, når træning bliver det vigtigste i alle aspekter af ens liv, og man ikke kan afvige fra sit træningsprogram uden at føle skyld og uro.

“Det bliver et projekt, som gør, at man ikke rigtig har tid og overskud til andet, og man begynder at vælge vennerne og familien fra. Det at modellere kroppen og få den til at fremstå perfekt og stærk bliver det vigtigste i hele livet,” fortæller Mia Lichtenstein.

Mia Lichtenstein peger på, at der ligesom ved spiseforstyrrelser for det meste ligger noget andet bag, når en ung dreng eller pige udvikler træningsafhængighed. I sin klinik oplever hun, hvordan det at kontrollere kroppen bliver en måde at håndtere svære følelser.

“Træningen kan udvikle sig til at blive løsningen på alting og blive den eneste vej frem: Hvis jeg er ked af det, træner jeg. Hvis jeg er stresset, træner jeg. Hvis jeg er ensom, træner jeg. Og det bliver sårbart, når man kun har én strategi. At være fleksibel og skifte imellem måder at håndtere livet på gør, at man får et stærkere

psykisk fundament ,” forklarer Mia Lichtenstein.

Hun ville ønske, at unge mennesker i højere grad blev klædt på til at håndtere deres følelser og livet.

Hun peger på, at styrketræning i et fitnesscenter eller i et fitnesslokale på en efterskole i modsætning til foreningsidræt kan efterlade unge drenge og piger med selv at tilrettelægge deres træning i en alder, hvor de har brug for guidning. Hun opfordrer efterskolerne til at tage hånd om at hjælpe eleverne til sunde træningsrutiner.

“Det er vigtigt med guidning i forhold til det rent tekniske, men også i forhold til hvor meget man bør træne, og at det er vigtigt også at have noget andet i sit liv,” siger hun og peger på, at de unge på den måde får flere aspekter ind i forhold til det at træne.

“Det bør ikke kun handle om, at den der biceps skal vokse. Men også om, at det er en rar følelse i kroppen, når man har været ude og bruge den, og at det var hyggeligt at træne sammen med nogen, få sved på panden sammen og smile til hinanden undervejs,” siger hun.

Jeg kan lide at udfordre min krop og mit sind

En flok drenge på Haarby Efterskole styrketræner gerne længe hver dag i skolens fitnesslokale. De fortæller om, hvad styrketræning betyder for dem – fra ekstra kakaomælk og kosttilskud til drømmen om store muskler.

16­årige Charlie Birkholm presser læberne sammen og spænder i hele kroppen, da han løfter to håndvægte på hver 25 kilo op over hovedet. Bag ham står kammeraten Johan Schmidt Møller klar til at støtte vennens arme, hvis vægten bliver for tung at bære.

De går begge på Haarby Efterskole. I skolens fitnesslokale mødes de to kammerater ofte sammen med andre fra efterskolen, bl.a. Michael Rex Christiansen­Dahl, Rune Holm Nielsen og Emil Simonsen. Siddende på nogle stablede stepbænke i et hjørne af fitnesslokalet fortæller de om, hvorfor de går så meget op i at opbygge muskler. For det gør de. De træner næsten hver dag og gerne et par timer om dagen.

Alle de fem drenge styrketrænede, før de begyndte på efterskolen, og ville højst sandsynligt ikke have valgt Haarby Efterskole, hvis skolen ikke havde et fitnesslokale, fortæller de.

Haarby Efterskole er en idrætsefterskole, så alle dyrker en eller anden form for idræt, og nogle af drengene begyndte til styrketræning som en del af deres sport og blev så bidt af det.

Rune Holm Nielsen har, lige så længe han kan huske, gerne villet styrketræne. Han begyndte hjemme på gulvet på en yogamåtte, før han blev gammel nok til at begynde i fitnesscenter som 14­årig.

“Når man er sådan en lille dreng, så har man lyst til at se godt ud og være stærk,” fortæller han.

Også Emil Simonsen begyndte, fordi han havde et ønske om at se anderledes ud.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard ILLUSTRATION e-Types/Freepik

I jagten på at bygge store muskler op hurtigt kan kosttilskud som kreatin og proteinpulver for mange synes som en nem genvej.

“Jeg var ikke særligt glad for mig selv. Jeg kunne ikke lide den måde, jeg så ud på. Jeg var en tyk lille dreng,” fortæller han.

For ham blev styrketræningen en hjælp til at få styr på sin kost. Til at begynde med tabte han sig på en ikke så sund måde. Han kastede op efter store måltider. Nu spiser han meget for at kunne tage muskler på.

“Jeg lærte mere om kost, og hvad jeg skulle spise. I dag har jeg det fantastisk med mad. Jeg elsker at lave det og at spise det,” siger han.

Masser af kakaomælk og skyr

Nogle af drengene går meget op i deres kost. Om vinteren ’bulker’ de. Det vil sige, at de spiser meget for at tage på, så de kan opbygge muskler. Især går de op i at spise protein. Supermarkederne i Haarby sælger meget kakaomælk og skyr, fortæller de. Selv om efterskolen serverer en sund og nærende mad for drenge på den alder – og lige så meget som de kan spise – mener drengene selv, at de skal spise mere protein

“Jeg føler, at det er mere end træning. Særligt her på efterskolen, hvor vi er mange, der træner. Vi har et lille fællesskab hernede”

EMIL SIMONSEN, ELEV PÅ HAARBY EFTERSKOLE

De to venner træner gerne et par timer om dagen sammen og opmuntrer og hjælper hinanden undervejs.

for at bygge muskler op. Til sommer er det meningen, at de skal ’cutte.’ Det betyder, at de skærer ned på mængden af kalorier, så musklerne kommer til at stå skarpt, når det er tid til at smide trøjerne.

“Når vi kommer til sommermånederne, spiser jeg restriktivt,” fortæller Rune Holm Nielsen, som gjorde det første gang sidste år.

“Jeg kan godt lide at sætte udfordringer for mig selv og udfordre min krop og mit sind. Det føles ikke altid særligt fedt, fordi jeg er sulten en del af tiden. Jeg har ikke lige så meget energi og overskud, som jeg normalt har,” siger han.

Rune Holm Nielsen understreger dog, at han ikke er ekstrem, og at han også tager såkaldte ’cheat’­ dage, altså dage, hvor han spiser flere kalorier, hvis han hygger sammen med venner, skal til familiefødselsdag eller lignende.

Flere af de andre drenge går dog ikke op i deres kost på samme måde

Idoler med store muskler og nye træningstrends bliver fulgt og nøje studeret på YouTube og andre sociale medier.

“Jeg spiser bare normalt,” siger Johan Schmidt Møller, og Michael Rex Christiansen­Dahl nikker. Det gør han også.

Men kosttilskuddet kreatin tager Johan Schmidt Møller, ligesom de fleste af de andre drenge. Ifølge videnskab. dk er det dokumenteret, at kosttilskuddet ikke er skadeligt, og at det øger muskler og ydeevne. Til gengæld er det i mange tilfælde oversolgt blandt influencere på bl.a. TikTok og YouTube.

Forbilleder på skærmen

Drengene på efterskolen følger også nogle influencere.

“Jeg så en masse youtubere, da jeg begyndte at styrketræne,” fortæller Michael Rex Christiansen­Dahl.

Influencere hjalp drengene i gang, fordi de deler træningsprogrammer på deres kanaler og viser, hvordan de forskellige øvelser udføres korrekt. Snart fyldte træning det meste i drengenes feed, når de åbnede deres sociale medier.

“Der begynder bare at komme masser af træning lige pludselig,” fortæller Johan Schmidt Møller.

“Når man er sådan en lille dreng, så har man lyst til at se godt ud og være stærk”

Influencerne inspirerer dem og er også forbilleder for, hvordan de gerne vil se ud. For nogle af drengene betyder udseendet en del, og hvordan det går i træningslokalet, har stor betydning for, hvordan de har det.

“Det kan ødelægge hele min dag, hvis jeg er gået ned i styrke, eller hvis jeg ikke kan tage lige så mange repetitioner af en øvelse, som jeg plejer. Og så kan det gøre mig glad på en helt anden måde, hvis jeg bare får

to repetitioner mere, end jeg plejer, eller går op i vægt,” siger Rune Holm Dahl.

Men træningen i fitnesslokalet på Haarby Efterskole rækker også langt ud over den enkelte, lyder det enstemmigt fra drengene.

“Jeg føler, at det er mere end træning. Særligt her på efterskolen, hvor vi er mange, der træner. Vi har et lille fællesskab hernede,” fortæller Emil Simonsen.

RUNE HOLM NIELSEN, ELEV PÅ HAARBY EFTERSKOLE

Giver eleverne et mere nuanceret syn på kroppen

Med undervisning i fitness får lærerne på Haarby Efterskole eleverne til at forholde sig til, hvordan ekstrem træning og kost kan påvirke deres kroppe.

ILLUSTRATION

Cirka 20 unge drenge og piger fylder gymnastikgulvet. De hopper op og ned ad stepbænke, løfter vægtstænger og kurer frem og tilbage med klude under indendørsskoene. Imellem dem går lærerne Kristian Møller Sørensen og Simone Larsen og hepper på og instruerer dem i de enkelte øvelser. Hvert minut stopper musikken, og så skal eleverne skifte til en af de andre øvelser.

De unge går på det, de kalder studieretningen Fitness på Haarby Efterskole. Studieretningen er et supplement til den idrætslinje, som eleverne er kommet for at dyrke på efterskolen. Fitnessstudieretningen tiltrækker

elever, som overvejer en fremtid inden for job, der har med krop og sundhed at gøre, f.eks. som fysioterapeut, sygeplejerske eller fitnessinstruktør.

Pigerne og drengene på gulvet har forskellig statur. Lægger man mærke til det, er det tydeligt, at musklerne under T­ shirten bulner lidt mere ud på nogle af drengene end de andre.

Også lærerne Simone Larsen og Kristian Møller Sørensen har lagt mærke til, at en gruppe af drenge på skolen bruger meget tid på at træne. Det ser de som udgangspunkt ikke noget forkert i. For drengene er det en sund måde at bruge tiden på.

“Jeg har godt set nogen, der bruger meget tid i fitnesslokalet og bliver forholdsvis markeret i en ung alder. Samtidig er vi en efterskole, hvor eleverne er meget aktive, så det er naturligt. Den dag, hvor

Sundhedsstyrelsen anbefaler styrketræning til de 5 ­17­årige tre gange om ugen, og fitness kan i mange tilfælde få teenagere til at røre sig.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

e-Types/Freepik

deres styrketræning går ud over deres sportslige præstationer eller kommer til at fylde alt for dem, vil jeg træde ind. Men jeg har ikke oplevet, at styrketræningen er kommet til at fylde så meget, at det har taget over i forhold til alt muligt andet,” siger Kristian Møller Sørensen.

Er store overarme vigtige?

For de to lærere er det væsentligt at få eleverne til at forholde sig til, hvad sundhed er. På studieretningen Fitness bliver eleverne uddannet til DGI­fitnessinstruktør, som de bliver certificeret i. Derfor lærer eleverne bl.a. om kroppen, om kost og om at lægge træningsprogrammer. Men en vigtig del af undervisningen handler også om at få eleverne til at forholde sig til, hvad sundhed er.

“Hvis man synes, det fedeste er at få store overarme, er det ikke forkert. Men jeg vil gerne have en samtale om, hvorfor det er vigtigere end alle mulige andre ting,” siger Kristian Møller Sørensen og fortsætter: “Vi forsøger at præsentere dem for meget forskelligt og give dem nuancer, så de kan se, at det ikke er givet, hvad der er sundt, men at det langt hen ad vejen også handler om, hvad man gerne vil med sin krop,” siger Kristian Møller Sørensen.

Som en del af undervisningen har de f.eks. set forskellige tv­programmer, som viser nogle ekstremer inden for krop og sundhed, bl.a. om bodybuildere og deres strenge kost­ og træningsprogrammer og om familier, som følger forskellige yderligtgående sundhedsregimer i TV 2­programmet ’Min sindssygt sunde familie’.

“Hvis man synes, det fedeste er at få store overarme, er det ikke forkert. Men jeg vil gerne have en samtale om, hvorfor det er vigtigere end alle mulige andre ting”

KRISTIAN MØLLER SØRENSEN, LÆRER PÅ HAARBY EFTERSKOLE

Lærerne vil have eleverne til at forholde sig til, hvordan det at træne store muskler påvirker deres sport. De vil gerne have, at eleverne er klar over, hvad konsekvenserne er, når de spiser strategisk ved at ’bulke’ i løbet af vinteren, altså spise meget, så de tager på og skaber bedre betingelser for at opbygge muskler.

“Hvis de gerne vil have en stor krop, og det deres mål, kan de jo godt gøre det ved at bulke. Men det er ikke altid fordelagtigt i forhold til din sport at bygge mere vægt på. Vores mål er at give nogle nuancer og vejledning i forhold til, hvad de vil opnå,” siger Kristian Møller Sørensen.

5 gode råd til at skabe sunde træningsrutiner

Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser kan være svære at opdage. Få professor og psykolog Mia Lichtensteins gode råd til at forebygge det og til at skabe sunde træningsrutiner hos de unge.

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Tal om sunde kropsidealer og livsværdier

Gå nysgerrigt til samtalen og prøv ikke at virke fordømmende, når du taler med de unge om kropsidealer og de konsekvenser, forskellige valg kan have. Det kan både foregå ved en uformel snak i fitnesslokalet med en elev, du har lagt mærke til, træner meget. Det kan også være ved hjælp af et oplæg i undervisningen om anabolske steroider som samtaleigangsætter.

2. Snak om følelser

Ofte opstår træningsafhængighed som en måde at håndtere svære følelser på. Hvis en ung får hjælp til at mærke og sætte ord på sine følelser, vil han eller hun i mindre grad have brug for træning og kost som en ensidig strategi til at håndtere dem.

3. Hav en strategi klar

Udarbejd en strategi for, hvordan I vil håndtere det, hvis en elev viser tegn på overtræning eller kontrolleret spisning. Ofte kan det være en god idé med én ansat på skolen, der er ekstra klædt på til opgaven, som både elever og lærere kan gå til med bekymringer.

4. Vær gode rollemodeller

Det er selvfølgelig vigtigt, at de ansatte på skolen selv spiser varieret og frit og ikke viser tegn på overtræning. Det er vigtigt, at ansatte, der træner meget, også viser glæde ved deres krop og træning og også viser, at de kan holde fri og nyde andre aspekter af livet.

5. Reagér på negativ kultur

Blandt nogle unge kan der opstå en kultur, hvor de taler negativt om nogle former for mad – f.eks. ved at omtale sig selv som ulækker, hvis de spiser is eller kage. Det kan også være forherligelse af protein eller strenge træningsrutiner. Tag fat i de elever for at høre, hvad der ligger bag. På den måde kan I hjælpe de unge med at komme en usund kultur til livs og få skabt grobunden for sundere mad­ og træningsvaner.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

“Samfundet bryder sammen uden gode fællesskaber”

Thomas Buch stopper til sommer som forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle efter 19 år, hvor han har hjulpet de unge, der har mest brug for det.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

På vej til interview med forstander gennem 19 år på Idrætsefterskolen Ulbølle, Thomas Buch, møder Magasinet Efterskolerne en af skolens elever, Erik, i entréen. Erik er egentlig på vej på fisketur, men bliver nysgerrig efter at vide, hvem vi leder efter, og hvorfor vi er på skolen.

Vi skal lave et portrætinterview med forstanderen, fordi han ikke skal være forstander mere, forklarer vi. Samtalen går i andre retninger, men midt i en ordudveksling om havfiskeri og waders afbryder Erik pludselig samtalen om fisk, som om han er kommet i tanke om noget meget vigtigt. Med alvor i stemmen siger han lavmælt, mens han vender blikket nedad: “Jeg ved godt, Thomas skal stoppe. Thomas er min bedste ven i verden.”

Idrætsefterskolen Ulbølle er en efterskole, der henvender sig til unge med særlige læringsforudsætninger, og på en efterfølgende rundvisning bliver det tydeligt, at Erik ikke er Thomas Buchs eneste ven på skolen. Alle hilser hjerteligt, drillende eller med øjne, der smiler. Ikke som du hilser på et menneske, der kun er forstander, men som på en person, der er et anker, en retningsgiver eller en fortrolig i dit liv.

Thomas Buch har det bedst, når han er i øjenhøjde med eleverne, og han betragter sine ansatte som kammerater. Det er dybden af de relationer, der giver mening i hans liv og lader hans batterier op med ny energi. Samtidig er han klar over, at engagementet også har omkostninger, der har været med til at modne beslutningen om, at 19 år som forstander må være nok

“Man kan vel sige, at jeg er blevet ramt af en form for omsorgstræthed. Jeg bliver blandt andet slidt af den moralske og etiske klemme, som jeg havner i, når jeg bliver nødt til at afbryde efterskoleopholdet for elever, som vi ikke kan rumme. Det er ofte dem, der har allermest brug for ikke at skulle håndtere endnu et nederlag, men det store fællesskab kan lide så meget under deres tilstedeværelse, at der ikke er andre udveje. Der er ingen vindere i de situationer. Den slags beslutninger har jeg ikke lyst til at tage mere,” siger Thomas Buch.

Blå bog

• Thomas Buch, 64 år.

• Medstifter af Idrætsefterskolen Ulbølle og forstander fra skolens start i 2005 til sommeren 2024.

• Har i mange år sideløbende med forstanderjobbet arbejdet på frivillig basis som mentalitetscoach for eliteidrætsudøvere. Starter i august 2024 op på fuld tid som selvstændig konsulent i Thomas Buch Consult.

• Var fra 1991-2001 ansat som lærer på Oure Højskole og fra 2002-2005 viceskoleleder på specialskolen Lindholmskolen.

• Er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og har siden taget en ’International Diploma in Social Construction and Professional Practice’ fra The Taos Institute i USA. Har derudover en pædagogisk diplomuddannelse i at bruge idræt som dannelsesredskab.

Optaget af relationer

For nogle kan det måske se ud som et overraskende sceneskift, Thomas Buch foretog, dengang, livet førte ham til den sydfynske landsby Ulbølle med 562 permanente indbyggere. Han voksede op langt derfra i en socialdemokratisk kernefamilie i en lejlighed på den københavnske vestegn. Her boede han med sin lillesøster, en mor, der arbejdede i Københavns Kommune, og en far, der var hovmester og kok.

Når Thomas Buch betragter sit liv i bakspejlet, var der dog nogle tydelige værdier, der tidligt indikerede, at stærke relationer og store fællesskaber ville være pejlemærker.

“Jeg kunne rigtig godt lide at gå i skole. Det faldt mig naturligt at være engageret, og jeg havde allerede tidligt lyst til at blande mig i udvalg, hvor der blev diskuteret og taget beslutninger,” fortæller han.

Allerede som barn var han også inspireret af dygtige undervisere, som havde blik for flokken.

“I folkeskolen havde vi en virkelig god, nyuddannet dansklærer, og han var ægte interesseret i os som mennesker. Det havde jeg

aldrig oplevet før hos en lærer. Det var ikke altid deres faglige evner, som jeg var optaget af, men mere deres evne til at etablere et fællesskab og skabe relationer til os elever,” siger Thomas Buch.

Thomas Buch var den første, der fik en studenterhue i sin familie, og det blev fejret som et Europamesterskab i fodbold. Han trængte til en uddannelsespause efter gymnasiet og ville gerne ud at tjene penge. Derfor begyndte han som vikar på sin gamle folkeskole, Hendriksholm Skole i Rødovre.

“Jeg har egentlig aldrig lagt mange planer for mit liv, men jeg har været tiltrukket af steder, hvor jeg kunne gøre en forskel og have det sjovt. Set i det perspektiv var det en fest at være vikar, og det overbeviste mig om, at jeg skulle være lærer På seminariet oplevede jeg, hvor afgørende det er, at undervisning er inspirerende og kreativ, og hvor vigtigt det er at have et fællesskab, hvor den gode relation mellem lærer og elev er udgangspunktet,” fortæller Thomas Buch.

Thomas Buch blev som uddannet lærer ansat på en lokal skole på Vestegnen, men fik ret hurtigt et tilbud om at rykke teltpælene op og arbejde på boldlinjen på Oure Højskole. Der blev han hængende i ti år.

“Vi var bundet af meget få regler på Oure Højskole og havde en enorm frihed til at lave det, som vi gerne ville. Det gjorde det nemmere at lave fællesskaber, der fungerede. Det var pissesjovt, men jeg gik også og brændte for at hjælpe mennesker, der havde større udfordringer end dem, der typisk kom på Oure,” fortæller Thomas Buch.

Ville hjælpe udfordrede unge Lindholmskolen i Nyborg søgte på et tidspunkt en ny leder, og det var en udfordring, der gav mening for Thomas Buch. Det var en specialskole for blandt andet børn med autisme, Downs syndrom og indlæringsvanskeligheder.

“Tiden på Lindholmskolen bekræftede mig i, at arbejdet med børn og unge med særlige udfordringer

“Jeg er bekymret for, hvilke unge mennesker der kommer på efterskole i de kommende år. De er helt utrænede i at byde ind i et fællesskab. De vil gerne, men aner ikke, hvordan de skal gribe det an”

THOMAS

kræver et fagligt fundament, men at det vigtigste er, at du viser en ægte interesse, evner at leve dig ind i deres udfordringer, og at du har en ordentlighed i din kerne,” siger han.

På Lindholmskolen begyndte tanken om en ny form for specialefterskole også at spire i Thomas Buch.

“Mange af børnene på skolen ville gerne på efterskole, men der var næsten kun tilbud fra skoler med praktiske værksteder, og de fleste af dem ville bare gerne spille fodbold eller dyrke anden idræt. Derfor var vi en flok, der undrede os over, at der ikke var en specialefterskole med idræt,” siger han.

“Vi har elever på vores efterskole, der kommer med rygsækken fuld af nederlag i skolesystemet, og som groft sagt kun har oplevet at blive skældt ud og at føle sig forkert”

THOMAS

Det fik dem til at tage de første skridt til at etablere en efterskole, der blandt andet kunne fungere som en udslusning for Lindholmskolen. Siden fulgte flere års forberedelse med blandt andet at skrive breve til fynske kommuner for at finde egnede lokaler. I 2005 kunne Idrætsefterskolen Ulbølle så endelig med skolens nuværende forstander Thomas Buch som en af initiativtagerne åbne dørene for det første elevhold og for en efterskole, der med deres egne ord er et tilbud til unge med særlige læringsforudsætninger,

der vil dyrke idræt, hvor sammenhold, fællesskab og venskab er i fokus.

I sin tid som forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle har Thomas Buch oplevet at tage imod mange elever, der har haft en forfærdelig skolegang. Han tilskriver det primært lovgivningen om inklusion i folkeskolen, der ifølge ham ikke har fungeret i de mere end ti år, den har eksisteret.

“Der er mange fine etiske overvejelser i lovgivningen om inklusion i folkeskolen, men de har forsømt at uddanne lærerne og afsætte de ressourcer, det kræver at varetage den udfordring. Lærerne har ikke haft en chance for at få succes med det. Vi har elever på vores efterskole, der kommer med rygsækken fuld af nederlag i skolesystemet, og som groft sagt kun har oplevet at blive skældt ud og at føle sig forkerte,” siger Thomas Buch.

Han mener, at der ellers er gode erfaringer med at blande elever med forskellige forudsætninger i den samme klasse, hvis man altså har de rette ressourcer og den rigtige pædagogiske tilgang. Thomas Buch henviser blandt andet til Nest­projektet i Aarhus Kommune, hvor de arbejder ud fra princippet om, at børn er mere ens end forskellige, og at de derfor bør lære og udvikle sig sammen.

“Der er ingen tvivl om, at specialområdet kræver ekstra ressourcer, uddannelse og en pædagogisk frihed, hvis vi virkelig mener noget med indsatsen. Det

For Thomas Buch er der ingen tvivl om, at specialområdet har brug for ekstra ressourcer.

BUCH, FORSTANDER PÅ IDRÆTSEFTERSKOLEN ULBØLLE

kan være på det helt lavpraktiske niveau. Vi har for eksempel en elev, der ikke vil lave idræt. Der kunne vi så vælge at sige, at vi finder en anden skole til ham. Men han er tryg her og glad for at gå her, og han har sagt, at han gerne vil reparere knallerter. Derfor er jeg ved at undersøge om vi kan købe en gammel knallert til ham. Det er bare et eksempel på, at vi bliver nødt til at improvisere og strække os lidt længere en gang imellem,” fortæller Thomas Buch.

Brug for ny retorik om specialområdet

Thomas Buch vil gerne ændre den måde, specialområdet omtales på. Han mener, at det har en væsentlig indvirkning på den måde, børn og unge med særlige udfordringer betragter sig selv.

“Hvad ville der egentlig ske, hvis vi omtalte vores efterskole som et talentudviklingsmiljø i verdensklasse og ikke en efterskole for specialelever. Jeg tror, at det ville bidrage til at fjerne den stigmatisering som det er for nogle af eleverne på det her område,” siger

Thomas Buch

For et stykke tid siden spurgte Thomas Buch forældrene på efterskolen, hvordan de ville reagere, hvis skolen ændrede retorikken om sig selv. Halvdelen af forældrene svarede, at de i så fald nok ikke ville have meldt deres barn ind på skolen, fordi deres børn er så vant til nederlag i skolen. Resten af forældrene reagerede med lettelse og bekræftede Thomas Buchs formodning om, at børnene er kede af altid at føle sig anderledes, og at det er en tung byrde at bære på det stempel.

Vil nå ud til flere

Med Thomas Buchs egne ord lægger han til sommer 19 års fantastisk arbejdsliv bag sig. Han har oplevet, at kollegaskab og kammeratskab er smeltet sammen, og at mange af efterskolens elever har bevæget sig fra konstante nederlag til succes.

Fremtiden bringer en ny rolle som konsulent, hvor han ønsker at brede nogle af sine idéer og sin mangeårige erfaring ud til en bredere kreds.

“Ved siden af mit job som forstander har jeg coachet

Thomas Buch vil hellere tale om Idrætsefterskolen Ulbølle som et talentudviklingsmiljø end som en efterskole for specialelever.

eliteidrætsfolk, som for eksempel landsholdsspiller i håndbold Niclas Kirkeløkke. For idrætsfolk gælder det samme som for efterskoleelever. Hvis du skal lykkes, skal du trives i det fællesskab, du er en del af. De erfaringer vil jeg brede ud via min konsulentvirksomhed, så flere børn og unge på efterskoler og andre steder kan få del i de helt uundværlige inkluderende miljøer og fællesskaber i samfundet,” siger Thomas Buch.

Thomas Buch er tryg ved at give stafetten videre til den næste forstander, da vedkommende overtager en veldrevet skole med et virkelig kompetent personale. Han er til gengæld bekymret for, at flere og flere unge er helt utrænede i at være i et fællesskab.

“Jeg er bekymret for, hvilke unge mennesker der kommer på efterskole i de kommende år. Mange er helt utrænede i at byde ind i et fællesskab. De vil gerne, men aner ikke, hvordan de skal gribe det an. De mangler evnen til at give noget af sig selv i bytte for en del af fællesskabet. Det skal vi hjælpe dem med – blandt andet ved at være meget tydeligere om, hvad det kræver at tage del i et fællesskab. Samfundet bryder sammen uden gode fællesskaber,” afslutter Thomas Buch. 0

Nu trives eleverne med at spise i spisesalen igen

Dårlig akustik og for lidt plads holdt mange elever væk fra spisesalen og bevægelsessalen. Nye, inkluderende fysiske rammer har øget trivslen og deltagelsen på Sofie Rifbjerg Efterskole.

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Bordene fra spisesalen stak ud i gangarealet, akustikken var dårlig og pladsen for trang. Mange elever orkede derfor ikke at spise i spisesalen eller lave aktiviteter i bevægelsessalen, som skolen også var vokset ud af.

Derfor søgte og fik specialefterskolen Sofie Rifbjerg Efterskole støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond til et projekt, hvor elever og lærere blev inddraget i at skabe rammer, som kunne forbedre trivslen og øge deltagelsen blandt eleverne.

Rådgivningsvirksomheden Carlberg undersøgte, hvad der påvirkede elevernes trivsel, holdt workshops og lavede spørgeundersøgelser og interview med både elever og lærere.

Ifølge forstander på Sofie Rifbjerg Efterskole, Malene Frank, har inddragelsen været helt afgørende.

“Hvis vi skal bygge noget større igen, vil vi inddrage eleverne igen. Der har været så meget læring i det,” siger hun.

Resultaterne er en ny bevægelsessal på 410 kvm og spisesal på 334 kvm, som begge har øget trivsel og deltagelse markant blandt eleverne.

En evaluering, som Carlberg har gennemført, viser bl.a., at andelen af elever, som foretrækker at spise i spisesalen, er steget fra 59 til 91 procent, og at både undervisere og elever trives bedre i de nye rammer.

“Det har givet mere ro. Ikke bare i forhold til støjniveau på skolen, men også for den enkelte elev. Det er blevet nemmere for alle elever at deltage i det fælles måltid. Vi kan differentiere på en helt anden måde, både i planlægningen af måltider og i forhold til den enkelte elevs daglige ressourcer” siger hun.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Bagom sociale mursten på Sofie Rifbjerg Efterskole

• Projektet på Sofie Rifbjerg Efterskole har haft en egenfinansiering på 5 millioner og har fået knap 15,5 millioner i støtte af den A.P. Møllerske Støttefond til såkaldte sociale mursten.

• Sociale mursten er en tilgang til arkitektur, hvor man anvender viden om det fysiske miljøs indvirkning på mennesker til at designe fysiske inkluderende rammer, som løfter effekten af det sociale og pædagogiske arbejde.

• Elevernes trivsel er målt før og efter byggeriet med WHO-05-indekset. Den viser en stigning fra 49,5 til 60,4 i det gennemsnitlige trivselsniveau. Her kan mange faktorer være på spil, men langt flere elever kommer i bevægelsessalen og i spisesalen.

• Før byggeriet havde 20 procent af pigerne deltaget i en fysisk aktivitet i bevægelsessalen inden for den seneste uge. Andelen er steget til 59 procent i de nye rammer. For drengene er det en stigning fra 35 til 73 procent.

KILDE ’Sociale mursten på Sofie Rifbjerg – evaluering af ny spisesal og bevægelsessal’, Carlberg, 2023, apmollerfonde.dk

DET VIRKER

‘Det virker’ er et nyt format i Magasinet Efterskolerne, som har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

Et andet markant resultat er, at fraværet blandt eleverne er faldet fra 280 fraværsregistreringer i løbet af tre uger i 2019 til 54 i løbet af tre uger i 2023.

Rum i rummene

Det er også blevet en helt anden og mere rolig og overskuelig skole at gå på, bl.a. fordi der er indrettet rum i rummene. I bevægelsessalen kan eleverne fortrække til en kube over det store halagtige rum, hvor de kan overskue det hele uden selv at være til skue. Langs salens ene væg kan de sidde på store trappetrin. Indretningen giver på den måde eleverne mulighed for at være i rummet på forskellige niveauer. I spisesalen sørger halvvægge for, at eleverne ikke føler sig så udsatte, f.eks. når de tager mad.

Skolen har også grebet nogle af de idéer, som er opstået i processen. Bl.a. har de fundet ud af, at det gør eleverne mere trygge, at de kan se ind ad vinduer, hvad der foregår i den nye bevægelsessal, før de går derind. Derfor har døre ind til flere undervisningsrum nu også små vinduer, så eleverne kan se ind, før de åbner døren.

Malene Frank vil anbefale andre efterskoler at bruge en lignende fremgangsmåde.

“Alle mennesker fornemmer, hvordan det er at være i et rum. Jeg er sikker på, at sådan en proces kunne være givtig på alle efterskoler,” siger hun. 0

47 års erfaring med praktisk undervisning

På Nysted Efterskole har praktisk undervisning været obligatorisk for alle elever siden 1977. De 12 ugentlige timers værkstedsundervisning integreres med boglige fag og projektarbejde.

Og som noget nyt i år kan eleverne vælge at gå op til praktiske prøver.

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk

FOTO Tuala Hjarnø

Flokken af sort­ hvide køer skridter forsigtigt hen mod den store røde traktor, der triller ind på deres mark. 15 ­årige Anton Sommer hopper ned fra traktoren og tipper den store, grønne, tomme plastklokke bagerst i indhegningen. Han signalerer op til 16­årige Aksel Elver Ellegaard bag rattet i førerhuset, at han skal sænke den store halmballe ned. Halmen lander tungt på den mudrede jord, og de to befrier sammen halmen fra plast og net og bakser det ind under den grønne foderklokke. Til glæde for de ni belted galloway­køer, som nu med hastige skridt nærmer sig dagens første måltid.

Anton Sommer og Aksel Elver Ellegaard er værelseskammerater og elever på Landbrugslinjen på Nysted Efterskole, som er en almen efterskole på Lolland. Sammen har de fodertjansen på skolens gård her til morgen.

Så længe Aksel Elver Ellegaard kan huske, har han interesseret sig for traktorer, såning og dyr. Anton Sommer valgte til en start mest Landbrugslinjen, fordi vennerne fra bogruppen på skolen gjorde det. Nu ville han ikke være andre steder.

“Jeg kan rigtig godt lide at have sådan en tjans som at fodre dyr. Vi har også lige renoveret en gødningsspreder, det var skidesjovt og spændende,” siger Anton Sommer.

Drengene fortæller også, at de på Nysted Efterskole har lært en helt anden måde at gå i skole, end de var vant til fra folkeskolen.

“Vi har meget mere brug for hænderne her. Det er bare fedt at køre traktor og skrue lidt på motoren. Og så er fællesskabet bare meget bedre på efterskolen,” siger Aksel Elver Ellegaard.

De fremhæver også skolens projektorienterede undervisning, som går på tværs af de boglige fag og linjefag. For nylig arbejdede de sammen på et projekt, hvor de undersøgte, hvordan en gård fra 1800 ­tallet fungerede og sammenlignede det med en gård i nutidens Danmark.

“Vi lærte både en masse om landbrug og historie, og så sluttede vi som altid det projektorienterede forløb

“Jeg kan rigtig godt lide  at have sådan en tjans som at fodre dyr”

ANTON SOMMER, ELEV PÅ NYSTED EFTERSKOLE

af med at lave et produkt ude på vores værksted. Det er noget af det fedeste,” siger Anton Sommer, inden de to drenge sammen sætter sig ind i traktoren og kører ud at vande og fodre skolens 11 heste.

Det er fredag, og derfor er alle elever på Nysted Efterskole på deres værksteder hele dagen. Mange af ugens andre dage er der også gang i skolens i alt ni værkstedslinjer, som tæller alt fra Maskiner & landbrug til Smedje & metal, Kunst & design, Auto & teknik og Ridning.

undervisning i hold og på tværs af 8., 9., og 10. klasse. Det gjorde de for at skabe en så meningsfuld og tydelig sammenhæng mellem teori og praksis som overhovedet muligt.

“Jeg vil jo påstå, at alt det, du har i fysik og kemi, har du i en bil. På autoværkstedet hedder det en rusten bil, i fysik­ og kemilokalet hedder det spændingsforskelle. Her på skolen tager vi vores elever med ud i virkeligheden og starter her i stedet for at starte i en bog,” siger forstander på Nysted Efterskole Per Just.

“Det

er her hos hestene, jeg har det allerbedst”

OLINE PETERSEN, ELEV PÅ NYSTED EFTERSKOLE

Klasselokaler tæt på værksteder

15 ­ årige Oline Petersen går på ridelinjen. Hun venter på, at det bliver hendes tur til at sadle hesten Gustav op til springundervisning. Ventetiden går med at hjælpe landbrugsdrengene med at fodre hestene af – og med at muge ud og strigle.

“Det er her hos hestene, jeg har det allerbedst. Og så synes jeg også, det er ret sjovt at lave ting sammen med dem fra de andre linjer,” siger hun.

Ligesom resten af skolens 120 elever har Oline Petersen værkstedslinjefag 12 timer om ugen, og fælles for dem alle er, at de er tæt koblet til den boglige undervisning på skolen. Derfor ligger klasselokalerne også side om side med værkstederne og nogle gange endda inde midt i dem. Det er tre år siden, at skolen rykkede alle undervisningslokaler ud til værkstederne, som ligger på to andre adresser end selve hovedadressen og den oprindelige skolebygning, hvor eleverne sover og spiser. Samtidig indførte de mere projektorienteret

Det er der sådan set ikke noget nyt i på Nysted Efterskole, men de senere år er det som om, flere slår ørerne ud, når Per Just og viceforstander Søren Hansen fortæller om deres tilgang til læring.

Ifølge forstander Per Just klarer især eleverne fra landbrugslinjen sig godt på erhvervsuddannelser efterfølgende.

De er opmærksomme på, at en del af årsagen nok er, at praksisfaglighed de senere år er blevet et buzzword blandt politikere, og at undervisningsminister Matias Tesfaye (S) gang på gang har plæderet for at skabe mere sammenhæng mellem teori og praksis, mellem hånd og hoved, i skolen.

“Da skolen startede i 1977, var den moderne, fordi den gav plads til en form for undervisning, hvor eleverne ikke kun skulle sidde stille i et klasselokale. Siden kom hele akademiseringsbølgen af skolen, hvor vi blev umoderne, og nu med Tesfaye er vi så blevet moderne igen,” siger Søren Hansen.

Per Just nikker samstemmende og uddyber:

“Før i tiden var folks reaktion ofte: ’Jamen, hvad kan de så i engelsk og matematik, hvis de bruger så meget tid i et værksted?’. Nu spørger folk mere ind til, hvordan vi kan kombinere det boglige med det praktiske og arbejde så projektorienteret. Og det er fandeme svært. Selvom vi har gjort det i så mange år, så prøver vi os stadig frem,” siger han.

De glæder sig derfor også over, at flere i skoleverdenen nu er åbne for, at mere praktisk undervisning kan være vejen frem. Ikke mindst for de unges skyld.

“Når de kommer her, er de alle sammen skolet til at lære et pensum og gå op til en boglig eksamen. Vi oplever, at alle vores elever har gavn af at få tingene mere i hænderne her. Det gælder dem, der har haft svært ved

at sidde stille og lære i skolen, men det gælder i lige så høj grad dem med høje karakterer, som er skoletrætte og kan genfinde glæden ved at lære på nye måder her,” siger Per Just.

Nysted Efterskole sender omkring halvdelen af eleverne videre på gymnasiet og den anden halvdel til erhvervsuddannelser.

“Vi får positive tilbagemeldinger fra erhvervsuddannelserne, især på vores elever på landbrugslinjen. De har allerede lært så meget på efterskolen, at de nogle gange kan springe de første tre måneder af uddannelsesforløbet over,” siger Per Just. Forstanderen understreger dog, at skolen langt fra kun er en erhvervsrettet skole.

“Vi sætter stor pris på, at politikerne endelig er begyndt at tale erhvervsuddannelserne op, men vi går også op i ikke kun at være en erhvervsrettet skole. Vi bygger hele mennesker op her og ønsker lige så meget at åbne elevernes

Mange af eleverne på skolens populære autoværksted har det bedst, når undervisningen involverer at få motorolie på hænderne.

øjne for et sundt fritidsliv og vise dem, at der er andet i livet end arbejde,” siger han.

Med i STUK’s forsøg med praktiske prøver Det fornyede politiske fokus på praksisfaglighed har også åbnet nye muligheder for at eksperimentere med praktiske prøver. En mulighed, som de var hurtige til at gribe på Nysted Efterskole. Det betyder, at de i år både

Skolen arbejder meget med at åbne elevernes øjne for, at de med deres hænder selv kan skabe ting.

har indført det, de kalder Nystedprøven, og er gået med i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) forsøgsordning.

I STUK’s nye toårige forsøgsordning kan skolerne eksperimentere med en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i fagene dansk og matematik i 9. og 10. klasse, som i forsøgsperioden står i stedet for de sædvanlige mundtlige prøver i de to fag. Nysted Efterskole har tilmeldt sig forsøget i matematik i 9. klasse og i dansk i 10. klasse.

Ifølge Søren Hansen var der ved forsøgsordningens start i sommeren 2023 en stor gruppe skoler tilmeldt ordningen, men en del er siden faldet fra.

“Jeg tror, mange har oplevet, at det var svært, fordi det er os på skolerne, der selv skal komme med alle svarene og selv opfinde de nye prøver. Før i tiden har vi

jo været vant til, at STUK fortalte os, hvad vi skulle,” siger Søren Hansen.

Både ledelsen og lærerne på Nysted Efterskole oplever også, at det er svært.

“Men selvom vi ikke er så langt, som vi havde troet, bliver vi enormt inspirerede af at høre, hvordan andre skoler griber det an og oplever også, at vi med vores erfaring med praktisk undervisning gennem 47 år har meget at komme til bordet med. Sammen bliver vi klogere på, hvad der virker og hvorfor, og vi har jo heldigvis to år til at udvikle en god prøve,” siger Søren Hansen.

Nogle af de elever, der kan få glæde af mere praktiske prøver, er ifølge Søren Hansen eleverne på skolens populære autoværksted. Dem, der vælger Auto & teknik­linjen, har det typisk bedst, når undervisningen involverer at få motorolie på hænderne. Sådan er det også med Magnus Presat. Han har altid haft svært ved at sidde stille i timerne og har ikke haft så let ved at lære i skolen, men på Nysted Efterskole er han altid i gang med at lære noget nyt – og helst med at reparere noget. Som denne fredag, hvor han sammen med sin linjelærer Søren Rasmussen er ved at fikse motoren på en af skolens minibusser. Rundt om dem skruer, banker og finpudser fortrinsvis drenge, men også en lille håndfuld piger, biler og motorcrosscykler.

Bliver mere bevidste om uddannelsesvalg

Det er alt sammen kompetencer, de også kan få brug for, hvis de er blandt det flertal af skolens 10. klasseelever, der i år har valgt at gå op til skolens egen nye praktiske prøve, som de kalder Nystedprøven. Fra og med i år har den været et alternativt prøvetilbud til skolens 10. klasseelever, og 70 procent af eleverne har valgt at gå op til den, mens de resterende 30 procent har valgt at gå op til folkeskolens udvidede afgangsprøve (FP10).

Idéen til Nystedprøven er fostret i lærergruppen, og lærer i 10. klasse Louise Nilket er en af dem, der har været med til at udvikle den og nu også står for de første afviklinger af prøven.

“Vi laver Nystedprøven nu,

fordi så mange af vores elever har brug for det. Med vores projektorienterede tilgang til undervisningen og med en mere erhvervsrettet og praktisk prøve giver vi vores elever bedre muligheder for selv at tage ansvar for deres læring og for at tage bevidste valg om, hvilken uddannelsesvej de vil gå,” siger Louise Nilket.

Nystedprøven minder i formen lidt om en svendeprøve og har derudover det benspænd, at eksamensprojektet skal være til gavn for nogen i lokalsamfundet. Konkret skal eleverne med udgangspunkt i deres linjefag vælge et erhverv, de gerne vil dykke mere ned i. Louise Nilket har netop haft vejledning med tre elever på ridelinjen, som har valgt at gå op til den alternative prøve sammen. Den ene drømmer om at blive dyrlæge, den anden fysioterapeut og den tredje hestemanager.

Deres fælles projekt bliver at invitere en børnehave på besøg, hvor de så med udgangspunkt i hver deres problemstilling og med hver deres erhverv for øje skal lære børnene noget om at omgås heste.

70 procent af skolens 10. klasseelever har valgt et nyt praktisk prøvetilbud i stedet for FP10.

“Vi giver vores elever bedre muligheder for selv at tage ansvar for deres læring og for at tage bevidste valg om, hvilken uddannelsesvej de vil gå”

LOUISE NILKET, LÆRER PÅ NYSTED EFTERSKOLE

“Deres problemstillinger og prøver er individuelle, men det er et fælles projekt og et fælles arrangement, hvor eleverne finder hinanden i et fælles tredje,” siger Louise Nilket.

Selvom prøverne ikke er afviklet endnu, har både hun og ledelsen en god fornemmelse af, at de er på vej i en rigtig retning. De ved også, at de til næste skoleår vil udvide projektforløbet op til Nystedprøven til at omfatte et fire til seks ugers praktikforløb ude på lokale virksomheder. Allerede i år har en lille flok elever været i kortere praktikforløb, og de kan se, det virker.

“Vores elever vil så gerne i praktik og har stor glæde af det. Et par stykker har ligefrem fået en læreplads ud af det, når de er færdige på efterskolen,” fortæller Louise Nilket.

Ifølge Louise Nilket handler det om langt mere end at sikre lærepladser.

“Nogle af vores unge kan slet ikke mærke, hvad de vil efter efterskolen. Når de arbejder i dybden med projekter og undersøger forskellige erhverv, er det ikke sikkert, de finder ud af præcist, hvad de vil, men de bliver måske mere klar over, om de vil arbejde med mennesker eller med dyr eller får en fornemmelse af, hvilken retning de vil gå i. Hvis de kommer herfra og kan mærke sig selv mere på den måde, har det været det hele værd,” siger Louise Nilket. 0

Ifølge viceforstander Søren Hansen (tv.) og forstander Per Just vil alle unge have gavn af at lære mere med hænderne i grundskolen, end det er muligt i dag.

Mange af eleverne vil rigtig gerne i praktik, og det satser skolen på at give endnu bedre muligheder for til næste år.

Bagom STUK’s forsøgsordning med praktiske prøver

• Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) forsøgsordning er toårig og løber over skoleårene 2023/24 og (2024/25).

• Formålet er at afprøve en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i fagene dansk og matematik i 9. og 10. klasse, som vil stå i stedet for de sædvanlige prøver i mundtlig dansk og mundtlig matematik i forsøgsperioden.

• Skolerne kan vælge mellem to alternative og mere praktisk orienterede prøveformer. Den ene prøveform er caseprøven, hvor eleverne arbejder i grupper med en case og fremstiller et produkt, som afleveres ved forberedelsestidens udløb. Caseprøven aflægges i gruppen, men eleverne bedømmes individuelt. Den anden form er portfolioprøven, som er en individuel prøve, hvor eleven afprøves på baggrund af sin portfolio med produkter, som er udformet og samlet i løbet af skoleårets undervisning.

LÆS

“Det er fedt med samarbejde og kommunikation på et træningssite.”

Lærer

KvikEngelsk – mere end træning

KvikEngelsk indeholder åbne, kommunikative peer learningopgaver, hvor eleverne samarbejder. Det giver mulighed for at arbejde med grammatik og sprogbrug på flere måder. Træningsdelen rummer varierede opgavetyper, som tilpasser sig elevens niveau, samt videoer, der hjælper eleverne videre. Endelig samler KvikEngelsk alle resultater og giver dig overblik over klassens og den enkelte elevs udvikling og udfordringer, så du kan skabe det rigtige rum for læring.

Lær mere på gyldendal-uddannelse.dk/kvikengelsk

“Mener du det der gruppearbejde?”

Elev

Lærere som Bjarne sætter aftryk

Stafetten er denne gang blevet til i en samtale mellem de to lærere på Bornholms Efterskole Bjarne Holm og Berti Stravonsky. Sidstnævnte går på jagt efter, hvad det er, der gør lærere som Bjarne Holm til et fyrtårn og en drivkraft for både elever og kolleger.

Berti Stravonsky og Bjarne Holm har stafetten

TEKST Berti Stravonsky i samarbejde med Bjarne Holm, begge lærere på Bornholms Efterskole FOTO Bornholms Efterskole og privat

Foråret melder sig, og hver fredag morgen hopper en del elever i Østersøen, og det uanset om det står ned i stænger, eller blæser en halv pelikan. Eleverne er klar, badetøj, badekåber og hætter. Sådan er det hver eneste fredag. Efter den hurtige iskolde tur er humøret højt, og skoledagen kan fortsætte. Manden bag er lærer på Bornholms Efterskole Bjarne Holm.

Og en tilfældig fredag mødes Bjarne Holm og Berti Stravonsky. Berti har været ansat siden februar 2023, hvorimod Bjarne er en institution, ikke alene på skolen, men på hele øen. Alle kender ham. Vellidt og respekteret af kollegerne, og højt elsket af eleverne. Berti og Bjarne har sat hinanden stævne over en kaffetår.

Med lad mig lige fortælle lidt mere om fyrtårnet Bjarne. Stafetten blev jo givet til ham, men jeg, Berti, fik ham overtalt til, at vi i stedet skulle samarbejde om

stafetindlægget. Jeg er faglærer. Bjarne er linjelærer. Vi er forskellige. Sammen sætter vi i dette indlæg ord på visioner, vender tanker og lærer af hinanden.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Bjarne skulle være efterskolelærer, men en tur på mountainbike ændrede Bjarnes liv. Bjarne vågnede op til en tilværelse med et knust skinneben, et brækket bækken og værst af alt, en brækket ryg.

Men Bjarne havde masser af livsmod, og en sygeseng skulle ikke være enden. Det blev det heller ikke.

En af Bjarnes bekendte skulle starte på Bornholms Efterskole, og skolen stod og havde behov for hjælp. Viceforstanderen ringede til Bjarne for at spørge, om han kunne hjælpe med at fredagsvagtvikardække. Bjarne sagde ja, blev hængende, og efter kort tid sagde skolens daværende leder: ’Jeg bliver nok nødt til at ansætte dig’.

For Bjarne sætter aftryk.

som vi andre måske også kan, men ikke helt er kommet i land med?”

“Jamen, jeg ved det ikke,” lød det smilende. “Men jeg prøver at være ærlig, hudløst ærlig. Og det handler vel om flere ting. Tydelighed. At være til stede. Nærværende. Byde ind. Vise initiativ. Udvise omsorg. At kere sig for selv den værste lømmel.”

Jeg nikkede, for det kan jeg jo sagtens genkende.

“Bjarne, du møder jo forældre og elever, og vi siger jo undervejs farvel til et par stykker. Samarbejdet ophører. Er det nødvendigt?”

“Ja. Nødvendigt af og til, og altid sørgeligt,” lød Bjarnes svaret.

Der er altid omstændigheder og forhistorier, og det handler om at tune sig ind på hinanden. Vi er en lille efterskole, en hyggelig efterskole og en rummelig efterskole, men vi har også basale regler, og et værdigrundlag, som vi arbejder ud fra.

“Bjarne er en institution, ikke alene på skolen, men på hele øen. Alle kender ham”

BERTI STRAVONSKY, LÆRER PÅ BORNHOLMS EFTERSKOLE

Fællesskaber kommer ikke af sig selv. Der skal etableres rammer og uden at være firkantet, så er rammerne der af en årsag. Vi skal værne om alle, og igen. Rammesætning er vigtig. Højt til loftet og bredt i rummet, men stadigvæk med rammer omkring.

“Vi har jo eleverne i godt og vel et år. Der skabes bånd for livet. Fremtiden ser måske en kende usikker ud? Har efterskolerne en fremtid?” spurgte jeg Bjarne, mens solen brød frem, og kaffen smagte.

“Ja, bestemt,” lød det.

Og det er dér, vi er. Aftryk. Vi lærer af hinanden, og eleverne lærer af os, og af deres kammerater.

Bjarne er lærer på vores linjefag 'Adventure & Fritidsliv', og det slog mig, at det, som han og de øvrige adventurelærere gjorde og gør godt, er at aktivere og motivere eleverne.

Hvor de kan mobilisere næsten samtlige adventureelever en mørk og kold tirsdagsmorgen, inden morgenmaden vel at mærke, hvor de står med fuld oppakning og synger B. S. Ingemanns smukke ’I østen stiger solen op’, og så ellers tager på en dagstur fyldt med strabadser og udfordringer, har vi andre faglærere det umanerligt vanskeligt ved at få vores elever til at komme til undervisningen i tide og til at deltage aktivt.

“Du er en elsket lærer, Bjarne,” sagde jeg til ham under vores kaffesnak og spurgte: “Hvad er dét, du kan,

Bornholms Efterskole har stafetten

Lærer på Bindernæs Efterskole Jan Benjamin Olsen har givet stafetten til lærer på Bornholms Efterskole Bjarne Holm, som ifølge Jan Benjamin Olsen er en enorm drivkraft på skolen. Stafetten er denne gang blevet til i en samtale mellem de to lærere på Bornholms Efterskole Bjarne Holm og Berti Stravonsky om, hvad det er, der gør Bjarne Holm til en drivkraft for både elever og kolleger.

Og stafetten går til ...

Berti Stravonsky og Bjarne Holm sender stafetten videre til forstander på Silkeborg Efterskole RASMUS POULSEN. Det er der flere årsager til. For som de skriver: “Først og fremmest skal Rasmus Poulsen have stafetten, fordi han er en ung, dejligt ambitiøs, engageret og nyudklækket efterskoleforstander sprængfyldt med gåpåmod og friske initiativer. Han tegner fremtiden, og den tegner godt.”

Uomtvisteligt blev vi enige om. Og måske især når man tænker på den ængstelighed, der lejlighedsvist kan gro i et ungt menneske. Identitet, distancering fra hjemmet, vejen frem med at bo alene, valg af uddannelse, måske kærester og mere til. På en efterskole skabes der noget særligt. Jeg tror jo på, at et efterskoleår er vigtig for elevens dannelse. Det lyder så fortærsket, som en dårlig kliché, at man er på dannelsesrejse. Men i mangel af bedre ord, så ER det jo sådan.”

Og det er dér, at vi som tydelige undervisere, tydelige voksne for alvor kommer ind i billedet. Vi hjælper simpelthen eleverne med at danne sig. Her er de, mor og far er der ikke. Her finder man sin egen vej, finder ind til den person, man er.

Vi bliver afbrudt. Kaffen er drukket, og hvor jeg skal hjem, skal Bjarne til et møde. Jeg når lige at stille et sidste spørgsmål, og det har jeg længe tænkt, at jeg vil spørge om. Det handler om det første møde med potentielle elever og deres forældre. “Hvad siger du til dem?” hører jeg mig selv sige.

“Jeg siger altid, at vi er en lille efterskole, og vi har et forbistret godt nærvær. Vi skaber noget ganske unikt, et helt særligt nærvær og fællesskab, hvilket næppe er anderledes end andre efterskoler, men på grund af vores størrelse, så kommer der en slags familiefølelse ind over.”

Hvert år, når vi afholder dimission, fældes der både lærertårer og elevtårer. Vi kommer ind under huden på eleverne, men det er ikke one way traffic. Det er dobbelt.

Så skilles vi. Begge glade. At tale sammen om, hvad efterskolen kan, og hvad godt kollegaskab er, kan noget. 0

Bjarne Holm (på billedet) er adventurelærer, og eleverne står gerne op med solen for at tage på ture fyldt med strabadser og udfordringer sammen med ham.

Halbyg skaber rammerne om det gode efterskoleliv

Ny multihal til Vesterdal Efterskole

Vesterdal Efterskole har et stort ønske om en multihal, der kan give plads til bevægelse, aktivitet og glæde for eleverne – både alene og sammen – og netop sådan en hal skal vi nu skabe rammerne om. Samtidig skal vi skabe en hal, der passer ind i skolens eksisterende bygninger og det omkringliggende landskab.

Udover at Vesterdal Efterskole kan se frem til nye, flotte faciliteter, kan de med den nye multihal tilgodese flere faggrupper og flere elever, der ønsker at holde sig aktive i løbet af deres efterskoleår – på trods af, at efterskolen ikke er en decideret idrætsefterskole.

Gennem hele processen har vi følt os 100 % trygge. Halbyg har hurtigt afkodet vores behov og ønsker, har udfordret os på flere parametre og været en super samarbejdspartner – også i forhold til de andre aktører på projektet. Vi er superglade for projektets forløb!

Peter Aagaard Forstander, Vesterdal Efterskole

Hvad er det, vi vil med efterskolen?

Hvis vi lærer unge, at et efterskoleophold handler om lystmaksimering og vilde udlandsrejser, risikerer vi at give køb på noget vigtigere. Sådan skriver efterskolelærer Jonas Thrane Maagaard i et debatindlæg.

Debattør

TEKST Jonas Thrane Maagaard, lærer på Midtjysk Efterskole

FOTO Privat

Forleden spurgte en elev mig om, hvorfor vi ikke tog på flere udlandsture? Vi har én skitur på Midtjysk Efterskole, hvor jeg arbejder som lærer. Eleven havde hørt om flere efterskoler, hvor man tog på tre til fire udlandsrejser, og det ville være ’megafedt’, hvis vi også gjorde det. Jeg fandt på et eller andet svar, men hans spørgsmål blev ved med at køre rundt i mit hoved.

Var det ikke godt nok med kun én skitur? Jamen det kan godt ske, vi skal til at overveje en udlandsrejse mere – det ville også være ’megafedt’, så kunne man give eleverne kæmpestore oplevelser med på vejen. Og hvis det skulle ligge i en uge i årsplanen, ville det nok gå med et mindre valgfag eller måske et valgfag, som hedder Istanbul eller Bhutan – Jeg har også hørt, at man kan prøve faldskærmsudspring billigt i Istanbul, og jeg har altid

drømt om at falde i faldskærm – win win situation, I guess. En smule provokeret? Jo tak.

Elevens spørgsmål fik mig til at tænke på, hvad det er, vi som skoleform skal kunne tilbyde; hvad er vores formål? Hvad er det, vi vil med de unge mennesker?

“Det gode – eller meningsfulde – liv er altså et liv med andre, og hvor disse andre ikke reduceres til midler for min egen lystmaksimering, men ses som mål i sig selv,” sagde professor i psykologi Svend Brinkmann i Information tilbage i 2014.

Citatet af Svend Brinkmann peger på en fin betragtning, synes jeg. Der er en tendens til, at unge mennesker ser sig selv udelukkende på individniveau. De ser ikke, at vi er noget i kraft af hinanden.

Den unge har valgt skolen, fordi et helt specifikt valgfag eller en udlandstur trækker, den unge vil gerne slippe for morgengåtur og rengøring. Det skal være fuldt af spændende oplevelser og frem for alt være sjovt.

Når vi voksne opdrager børn og unge til, at alt skal være en stor oplevelse og glemmer at interessere os for og se verden sammen med de mennesker, vi og de er omkring, vil vi til sidst have en verden, hvor vi ikke ser os selv som medaktører i det forpligtende fællesskab, og dermed har vi i sidste ende ikke noget forpligtende fællesskab.

Formålet må derfor aldrig blive faldskærmsudspring som ’oplevelsen’, der ’sælger’ skolen – det er en falliterklæring for de værdier, som efterskolen bygger på.

Vi står på byggesten, som gennem 170 år har interesseret sig for mennesket som en del af fællesskabet – lad os genfinde det, som vi er udsprunget af.

“Børn og unge har brug for at samles om noget andet end oplevelser, der skal krydses af på en bucket list”

JONAS THRANE MAAGAARD, LÆRER PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE

Vi oplever flere og flere unge, som har svært ved at finde deres ben at stå på. Vi skal turde skabe en skole, hvor vi har tid og rum til at tage de svære snakke, turde korrigere adfærd, turde fortælle forældrene, at vi står for noget andet end en skitur, turde melde ud til samfundet, at vi står fast på vores værdier. Vi skal ikke ’bekæmpe’ hinanden ved at udbyde større og vildere ’oplevelser’ for at sikre elevtal de næste fire år frem.

Vores medmenneskelige og empatiske dannelsesbegreb skal vi insistere på at vedligeholde.

En oplevelse i at lave en gymnastikopvisning sammen, en oplevelse af at lave et skuespil sammen,

REJS UD MED GLOBAL CONTACT

Oplev Latinamerika, Europa, Asien, eller Afrika

Tag på højskole i udlandet

ƒ 1 måned i et socialt fællesskab med andre unge

ƒ Få dybere indsigt i landets kultur og natur

Tag på Work Camp i udlandet

ƒ 2- 3 ugers frivilligt arbejde i sommerferien

ƒ Få nye venner i det internationale fællesskab

ƒ Bliv en del af et spændende samarbejde i lokalsamfundet

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

en oplevelse af at være en spiller på et fodboldhold, en oplevelse af at være en vigtig brik i fællesskabet. Fællesskaber skabes af mennesker, og det fællesskab bliver ikke partout bedre af flere og større udlandsrejser. Det er vores opgave at minde os selv på, hvad det er, vi vil med efterskolen.

Børn og unge har brug for at samles om noget andet end oplevelser, der skal krydses af på en bucket list. De har brug for at samles i et forpligtende fællesskab, hvor de skal mærke sangens kraft, gymnastikkens styrke og dansens mangfoldige udtryksformer. 0

Ledernes psykiske arbejdsmiljø – hvem tager teten?

Lad os sammen passe bedre på lederne på efterskolerne lyder opfordringen fra efterskolelærer Tine Dalskov. Det kræver ifølge hende, at vi åbner for en dialog om ledernes psykiske arbejdsmiljø, og at f.eks. Efterskoleforeningen og FSL tager teten og bidrager til at belyse og nedbryde barrierer.

Debattør

TEKST Tine Dalskov, efterskolelærer FOTO Privat

Ofte kan vi, der, som jeg, har været i efterskoleverdenen i 23 år, lade strømninger i erhvervslivet passere forbi og lade dem være lukket ude af vores verden.

Med dette debatindlæg vil jeg sætte fokus på, at netop lige på dette punkt – ledernes psykiske arbejdsmiljø – skal vi ikke bare kigge op med nysgerrighed, vi bør også gå forrest. Og med tiden stå som fyrtårne udadtil også indenfor dette felt, fordi vi allerede i samspil med de unge er stærke i dialog også om det, der er svært.

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vores stærke pædagogiske evner i dag bliver brugt i den interne dialog ledere og ansatte imellem. Rammer

vi her plet med vores sprog? Eller kan vi styrke vores evne og mod til at ytre os præcist om udfordringer i arbejdsmiljøet?

Det er nemlig ikke fair, hvis en travl leder skal se bagom det, der bliver sagt. Samtidig mener jeg, at lederne med fordel kan invitere til moralske møder om, hvordan håndtering af sager kan have påvirket uhensigtsmæssigt hos modtageren. Det kan være med til at styrke et godt arbejdsmiljø på den enkelte efterskole.

Lill Palmbjerg og Louise Dinesen har med udgivelsen af deres bog ’Hvem passer på chefen – bogen om ledertrivsel’ i starten af dette år skabt sprog og rum til at sætte ledernes psykiske arbejdsmiljø yderligere på dagsordenen i erhvervslivet.

Det er i denne strømning, at vi i efterskoleverdenen bør gå forrest. Ikke kun for at styrke arbejdsmiljøet på den enkelte efterskole, men også fordi vi her med tiden kan bidrage udadtil til denne vigtige dagsorden.

I dette debatindlæg vil jeg sætte budskabet om at ramme plet med vores dialog ind i en større strukturel og kulturel kontekst med et fokus på ledernes arbejdsmiljø. For hvem har og tager teten til at skabe ændringer på dette niveau?

Vi lever i en tid, hvor det gode efterskolemiljø blandt eleverne ikke kommer af sig selv. Desuden tror jeg, at de fleste kan nikke genkendende til, at forældresamarbejdet nogle gange kan være udfordrende og enormt drænende.

At lede unge som ældre medarbejdere er også en mere kompleks opgave end tidligere, hvis man ønsker at fastholde og understøtte et godt arbejdsmiljø.

Det ændrer ikke på, at jeg tror, at alle i efterskoleverdenen forhåbentlig dagligt oplever magiske stunder med enorm mening. Hvor man bliver fyldt af taknemlighed over at være en del af denne fantastiske verden.

Hvis vi alle tager teten og sætter fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø, tror jeg, at de magiske stunder vil blive endnu flere.

Der skal dog langt mere til end præcision og åbenhed i det interne sprog. For som Lill Palmbjerg og Louise Dinesen skriver i deres bog: “ledertrivsel og ledelseskvalitet hænger direkte sammen med medarbejdernes trivsel og evne til at præstere.”

Det er ikke kun lærerne, der skal tage teten.

Sammen bliver vi nødt til at skabe en kultur, hvor ledernes betingelser og tendenser i deres arbejdsmiljø bliver italesat og forbedret. De betingelser kan vi kun ændre ved åbenhed.

“Sammen bliver vi nødt til at skabe en kultur, hvor ledernes betingelser og tendenser i deres arbejdsmiljø bliver italesat og forbedret”

Hermed siger jeg ikke, at ledere i dag ikke kontakter hinanden på tværs, når noget er svært. Derimod mener jeg, at ledernes arbejdsmiljø skal på en fælles dagsorden, så vi kan styrke de etiske udviklingsbetingelser og handleplaner omkring deres arbejdsmiljø.

Og her kan vi så igen spørge, hvem tager teten på det højere niveau? Er det ledernes forskellige fagforeninger, der burde sætte denne dagsorden? Har Efterskoleforeningen og FSL et fælles ansvar? Præcis som de sammen tog ansvaret på sig, da efterskolerne skulle til at lave skoleplaner.

Brug for ny kultur båret af psykologisk tryghed? Med skoleplanerne vil jeg fremhæve den i min optik nok største strukturelle og kulturelle barriere i efterskoleverdenen. For at skabe psykologisk tryghed i en ledergruppe, der skal udvikle skoleplan for første gang, er det ikke nok med en temaeftermiddag om emnet.

I min optik er skoleplanen og dialogen om denne nok det bedste redskab til at styrke arbejdsmiljøet på den enkelte skole. Det kræver blot, at lederteamet bliver støttet i processen af mennesker med indsigt i arbejdsmiljø – de skal følges meget tættere af de interessenter, der har taget uddannelsesopgaven på sig for

TINE DALSKOV, EFTERSKOLELÆRER

efterskoleledere. Her er der i mine øjne udviklingspotentiale – muligvis fordi det er uklart, hvem der har teten.

For en kort stund tillader jeg mig at tage min egen uddannelsesbaggrund med i debatten. Med min master i voksenlæring og kompetenceudvikling og en pædagogisk diplomuddannelse i organisationsudvikling vil jeg mene, at man med fordel kan nytænke de rum, hvor lederne har mulighed for kompetenceudvikling, samt styrke lokale netværk med ekstern ekspertise.

Jeg ved godt, at der er en barriere i, at efterskolerne er i konkurrence med hinanden om elever, og lokalt også medarbejdere, men udbyttet af at skabe en kultur båret af psykologisk tryghed på tværs af skoler vil komme alle ansatte og – i sig selv en motivation – eleverne til gavn. For personligt vil jeg yderligere være nysgerrig på, hvordan ledernes arbejdsmiljø og elevfrafald er flettet ind i hinanden som en uforløst gave.

Efterskolerne er en gave til Danmark. Gaver bør man være taknemlig for og værdsætte. Dem, der går og står allerforrest i vores dagsorden med opdragelse, livsoplysning og demokratisk dannelse, skal vi give gode betingelser. Lad os tage teten sammen og passe på vores gave og vores ledere. 0

Skitur med skiguider

Fra og med skisæsonen 2024 tilbyder vi nu skiguider på vores skirejser til Nassfeld og Neukirchen.

Guiderne er på stedet og fungerer som din forlængede arm, og skulle gerne hjælpe til at gøre skituren endnu mere vellykket!

Ring til os for information

Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål omkring vores ordning med skiguider.

De laver også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.

Danske skiguider

...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.

Jugend. Leitner Nassfeld

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort og skirejse & helpension

4.198

Steigerghof Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort/skileje og halvpension

Fra kr. 3.398

Venedigerhof Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension

Morten, Christian og Brian er dine erfarne rejserådgivere

Fra kr. 3.498

Spillefilm er en indgang til en verden af levende læring

Hvis jeg kan lave noget, som kan sætte en debat i gang hos de unge, så de kan få en større forståelse af sig selv og det samfund, de lever i, så er min opgave lykkes.

Lars Ranthe | Skuespiller fra bl.a. ”Druk”, ”Dirch” og ”Jagten”

På mitCFU finder du spillefilm til streaming og en masse faglig inspiration Med Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier og et Film og TV-abonnement fra CFU kan du streame flere end 900 spillefilm i din undervisning på CFU’s læremiddelplatform mitCFU. Her finder du også en masse inspiration til, hvordan du bruger filmene i undervisningen.

/ Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen lige her

veje til bedre ledelse

Bliv klogere på, hvad der kendetegner unge medarbejdere, og hvordan du som leder kan møde og udvikle dem. Er du selv ny i ledelse, kan du også hente inspiration til at finde din egen ledelsesvej.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Bliv en bedre leder for dine unge medarbejdere

Den unge generation på arbejdsmarkedet er individualister, optagede af likes på SoMe, drevet af egne ambitioner – og så er de svære at lede. Sådan lyder fordommene i hvert fald. Men hvis du som leder forstår dine unge medarbejderes behov og benytter dig af en konkret og nærværende ledelsesstil, kan du være med til at give de unge den bedst mulige start på deres arbejdsliv. Gør du det, er der stor sandsynlighed for, at dine unge medarbejdere vil udvikle sig til stærke medarbejdere, der lægger en stor portion energi og viljestyrke i deres arbejde. Det er bare nogle af pointerne i bogen ’Ledelse af unge’. Særligt godt ved bogen er de mange perspektiver og opfordringer til refleksioner over egen ledelse, der bliver åbnet for med spørgsmål, modeller og konkrete forslag til, hvordan du udvikler din lederrolle samtidig med, at du hjælper de unge medarbejdere godt i gang og fastholder dem på arbejdspladsen.

’Ledelse af unge – tiltræk og fasthold med nærværende ledelse’, Karen Christina Spuur og Anne Essenbæk Toftbjerg, Dansk Psykologisk Forlag, 2020

FOTO PR

2. Kom bagom seks myter om unge på arbejdsmarkedet

Seks myter om at lede unge er til diskussion i denne podcast fra Væksthus for Ledelse. Et panel bestående af chefkonsulent Mia Nyborg Jørgensen, vicedirektør Inge-Lise Knøfler og tidligere forperson i Pædagogstuderendes Landssammenslutning Emma Lehmann Steensen kaster gennem en diskussion af seks forskellige myter lys på både de faldgrupper og fordele, der er på spil i ledelsesfeltet, når det handler om unge medarbejdere. Centrale emner som meningsskabelse, fællesskab, anerkendelse, professionsidentitet og fleksibilitet bliver grundigt gennemgået med stærke eksempler og overvejelser. Jeg vil vove den påstand, at diskussionerne kan være med til at styrke lederskabet af alle generationer på arbejdspladsen – ikke blot de unge.

Podcast: ’6 myter om ledelse af unge, Væksthus for ledelse, lederweb.dk, 2023

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

3. Ny i ledelse?

Find din egen vej

Måske tænker du af og til over at gå ind i ledelsesfeltet, måske er du blevet opfordret til at gå den vej, eller måske er du allerede trådt ind i en af de mange ledelsesroller, der er på en efterskole? Så vil du gennem de tre dele af bogen ’Parat til ledelse’ kunne blive klogere på ledelseslandskabet. I de første to dele er der fokus på forskellige positioner, magt og autoritet, mens den tredje del giver dig mulighed for at gå på undersøgelse i dit personlige lederskab. Selv er jeg forholdsvis ny i ledelse, og jeg må sige, at kapitlet om tvivl var særligt brugbart for de tanker, der opstår hos enhver, der overvejer, om ledelsesvejen er noget for dem. Bogen er fyldt med forskellige reflektoriske øvelser, der giver dig et godt udgangspunkt til at træffe valg og finde dig til rette i din nuværende eller fremtidige lederposition.

’Parat til ledelse’, Rikke Lawsen og Henrik Stockfleth Olsen, Samfundslitteratur, 2023

FOTO PR

FOTO Trine Bukh

Før kæmpede køkkenpersonalet alene – nu bakker lærere og ledelse helt op

Hotdogudflugter og modstand var den første reaktion, da køkkenet introducerede klimavenlig kost på Rødding Fri Fag- og Efterskole. Et kostudvalg, tværfaglige møder og jobrotation har givet større respekt for køkkenpersonalets arbejde.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

ILLUSTRATION e-Tpes/Freepik

På kødfrie dage kunne både lærere og ledere finde på at snuppe to franske hotdogs på tanken på vejen hjem for at undgå at spise falafler og bønnepuré i spisesalen.

I weekenderne, hvor lærerne stod for maden, blev der i løbet af et halvt år indkøbt 200 kilo pølser og bacon til de 25 elever og den håndfuld lærere, der typisk spiste morgenmad sammen.

I efteråret 2022 var det i det hele taget meget småt med begejstring, da køkkenet introducerede klimavenlig kost på Rødding Fri Fag­ og Efterskole.

Køkkenlederen og to lærere var i gang med Efterskolernes og Madkulturens kursus ’Køkkentjansens Klimakøkken’. De kom hjem med masser af opskrifter med ris, kogte bønner, kikærter og blomkål og havde store planer om at opfylde FN’s verdensmål på den lille sønderjyske efterskole

Inden kurset var der hver dag kød på menueen på skolen, men nu var den lille gruppe af klimapionerer klar til at stille om til klimakøkken.

De havde tidsånden med sig. De syv nye klimakostråd havde året inden erstattet Fødevarestyrelsens tidligere officielle kostråd. Med de nye kostråd fulgte klare anbefalinger til professionelle køkkener om at rykke på befolkningens madvaner.

“Som skole skulle vi jo følge de nye klimakostråd, og på kurset blev vi bare vildt inspirerede og havde lyst til at tage hjem og forandre,” siger lærer Lisbet Nielsen.

Sådan husker køkkenleder Yvonne Jepsen det også:

“Vi lærte at strække, erstatte og fjerne kød og fik mange nye pædagogiske redskaber til at inddrage elever og lærere på en helt anden måde i vores arbejde.”

Op ad bakke fra starten

Hjemme på skolen mødte de dog til en start stærk modstand. Men her to år senere er modstanden væk. Kuren mod den har været tværfagligt samarbejde mellem køkkenpersonale, ledelse og lærere.

Så nu håber de at kunne inspirere andre efterskoler til at kigge indad og undersøge, hvordan køkkenpersonalets rolle er på deres skole. Derfor sidder en flok fra køkkenet, ledelsen og lærergruppen nu omkring et bord på skolens kontor. De har inviteret Magasinet Efterskolerne på besøg for at fortælle deres historie om at gå fra modstand til en fælles forandringsindsats for at skabe en sund og mere klimavenlig mad­ og måltidskultur hos både elever og personale.

Vi skruer tiden tilbage til efteråret 2022 igen. De var forberedt på, at eleverne ikke ligefrem ville danse rundt af begejstring ved første servering. Det, de ikke var forberedt på, var modstanden fra kolleger og ledelse.

“Nogle gange kørte et par stykker forbi tanken efter franske hotdogs. Jeg tror egentlig, at eleverne var nemmere at flytte end nogle af de voksne,” siger Åge Jacobsen, der er uddannet kok og arbejder som lærer på skolen.

“Nu føler jeg mig lidt smidt ind under bussen her. Der var også lærere, der gjorde det,” indskyder viceforstander Thomas Christensen, og alle omkring bordet griner og nikker.

Thomas Christensen fortæller, at hans datter nu også er begyndt at lave mad med mindre kød.

Lærer Lisbet Nielsen (tv.) og køkkenleder Yvonne Jepsen er nogle af de drivende kræfter bag det tættere tværfaglige samarbejde på skolen.

“Så nu bliver jeg jo tvunget til det både på arbejdet og derhjemme. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det er virkelig godt, og jeg har fundet ud af, at jeg løbetræner meget bedre uden sovs og kartofler i maven,” siger Thomas Christensen..

Der grines igen. Heldigvis kan de joke om det i dag, bliver de enige om.

“Men dengang var der nogen, der blev kede af det, når de havde gjort sig umage med at lave lækre nye retter. Der var nogen fra ledelsen og lærere, der kunne finde på at stå inde ved buffeten og sige ’Ej, skal vi ikke have kød’ og så gå ud ad døren igen,” husker Lisbet Nielsen.

Yvonne Jepsen nikker og fortæller om deres samtaler med de andre deltagere på klimakurset , køkkenansatte fra en lang række andre efterskoler.

“Jeg kan huske en kursusgang, hvor snakken gik om lærere. Der kom eksempler frem med alt fra, at lærere sagde grimme ting om maden ved buffeten til, at andre bare tømte et fad i køkkenet eller gik på depotet og spiste alle myslibarer, så der ikke var nogen til, når eleverne skulle på tur,” fortæller Yvonne Jepsen.

Samtaleemnet er to omvæltende år med omstilling til klimavenlig kost. Fra venstre mod højre: Viceforstander Thomas Christensen, lærer Åge Jacobsen, køkkenleder Yvonne Jepsen og lærer Lisbet Nielsen.

“Jeg har før arbejdet et sted, hvor ledelsen var oppe i toppen sammen med lærerne, og køkkenet var i bunden”

Som en del af kurset skulle deltagerne arrangere Store Syltedag, som var tænkt som et fælles arrangement for alle ansatte og elever på skolen, hvor de skulle sylte alt fra asier til agurker og rødbeder. Der skulle presses æbler, synges syltesange og måske spilles krydderi­bingo.

“Det var ikke uden udfordringer, men hos os fungerede det sådan nogenlunde. Men på kurset fortalte flere af de andre, at lærerne på deres skoler havde holdt fri, så køkkenet var alene med opgaven,” siger Yvonne Jepsen, og Lisbet Nielsen følger op:

“Det her handler om at tænke dannelse og køkkentjans sammen og at være fælles om den pædagogiske opgave på tværs af faggrupper. Så der er selvfølgelig ikke bare en hel gruppe, der kan smutte og overlade det til andre.”

Tværfagligt kostudvalg sætter retning Det var på det tidspunkt, at det gik op for den lille tværfaglige gruppe fra Rødding Fri Fag­ og Efterskole, at det nok var heldigt, at de også havde lærere med på kurset og ikke kun køkkenpersonale.

Under kurset kom de køkkenansatte og lærerne nemlig tættere på hinanden og fik mere gensidig respekt. De besluttede derfor at bygge bro mellem køkkenet og resten af skolen ­ og fik ledelsens opbakning til det.

Det arbejde har båret frugt. På to år er skolen groft sagt gået fra at have køkkenet lidt ude i periferien til i dag at have en stærk samarbejdskultur.

De har et kostudvalg på tværs af faggrupper, daglige morgenbriefinger hvor hele personalet er samlet, og hver måned har de en fælles formiddag med både hygge og fagligt indhold. Der er også tæt samarbejde om, hvordan lærerne præsenterer og taler om maden ude ved de borde, hvor de spiser sammen med eleverne. Og som noget helt nyt har de jobrotation mellem lærere og køkkenpersonale.

I kostudvalget sidder en fra køkkenet, forstander og to lærere.

“Udvalget sikrer, at vi får virkeliggjort vores idéer, og at vi er sammen om at forbedre skolens mad­ og måltidskultur,” siger Åge Jacobsen.

Hele vejen rundt om bordet er der også enighed om, at det var, da de valgte af inddrage hele personalegruppen i at sætte fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, at det tværfaglige samarbejde for alvor blev kickstartet.

De fik deres lærerkollega Martin Ingeman Jensen til at holde en række små forelæsninger på personalets morgenbrief om verdensmålene.

Lærer Åge Jacobsen ser det som en stor fordel, at de faglige skel er blevet nedbrudt. Her er han i køkkenet med eleven Anna.

Fødevarer står for 25 % af den samlede klimabelastning

• Forbruget af fødevarer udgør omkring 25 procent af den samlede klimabelastning per person i de vestlige lande.

• Det klimaaftryk, der kommer fra maden, kan reduceres med 31-45 procent, hvis vi producerer og spiser mere planterig mad med mindre kød og vælger de mest klimavenlige fødevarer.

• Construction and Professional Practice’ fra The Taos Institute i USA. Har derudover en pædagogisk diplomuddannelse i at bruge idræt som dannelsesredskab.

“Han var virkelig god til at omsætte det til noget, vi alle kan forholde os til og handle på. Lad os bare være ærlige, vi har ikke det samme uddannelsesniveau, nogle har lange uddannelser, nogle meget korte, og de færreste får pløjet sig igennem alle verdensmålene. Hvis man vil have alle med, er man nødt til at gøre det spiseligt for alle, og sådan noget kan Martin,” siger Lisbet Nielsen.

Der blev så nedsat små arbejdsgrupper, så alle blev involveret, og TAP’erne var f.eks. hurtige til at sætte fokus på verdensmål 12, ’Ansvarligt forbrug og produktion’. Pedellerne kastede sig over affaldssortering, og køkkenet kunne straks se muligheder for at reducere madspildet.

“TAP’erne viste vej, og det var os lærere, der skulle rette ind. Til gengæld kunne vi bidrage med at holde eleverne i hånden i det og sikre, at de også lærte, hvorfor det er vigtigt at smide mindre mad ud og gå op i genbrug,” siger Lisbet Nielsen.

Nu bidrager alle Skolen har nu en fast kødfri dag om ugen, og når der på andre dage sættes kødretter på bordene, er der langt flere grøntsager. I løbet af to år er forbruget af hakket oksekød halveret.

Pedellerne har fået sat skik på affaldssorteringen, så alt, hvad der

Så er der serveret: Hjemmelavede

med blomkålsbøffer.

KILDER foedevarestyrelsen.dk og altomkost.dk

burgere

“Det her handler om at tænke dannelse og køkkentjans sammen og at være fælles om den pædagogiske opgave på tværs af faggrupper”

LISBET NIELSEN,

LÆRER PÅ RØDDING FRI FAG- OG EFTERSKOLE

kan genbruges, bliver genbrugt. Det samme gælder i timerne, hvor eleverne bliver undervist i ’Stop madspild’, og i køkkenet, hvor de lærer, at madspild er noget, de selv kan være med til at få bugt med. Er der cherrytomater til overs fra salaten, putter eleverne det i fryseren, så de kan bruges i en suppe senere. Ligesom overskydende kødsovs gemmes til f.eks. madpandekager til en anden dag.

Eleverne skal møde til alle måltider og smage på maden, og ved alle borde spiser en lærer med.

“I dag ved vi, hvor vigtigt et dannelsesaspekt, der ligger i, at vi lærere spiser sammen med eleverne. Mange af dem har ikke den maddannelse med hjemmefra. Det er vigtigt, at en elev f.eks. opdager, at hun har overtrådt en grænse ved at spise noget med kikærter i – og måske ligefrem godt kunne lide det,” siger Lisbet Nielsen.

Thomas Christensen supplerer:

“Nogle af vores elever er overvægtige og har brug for at lære at spise på en anden måde. Vi er også blevet mere bevidste om, at vi skal have forældrene med, hvis det skal holde i længden,” siger han.

Skolen holder bl.a. forældrearrangementer, som både lærere og køkkenpersonalet er involveret i, hvor der f.eks. er et oplæg om planteproteiner. Bagefter bliver forældrene og spiser plantebaseret mad, som deres børn har tilberedt.

Det tværfaglige samarbejde har gjort dem så nysgerrige, at de for nylig har indført en jobrotationsordning. Forleden byttede ernæringsassistent Sarah Jensen for en dag job med en lærer og underviste i valgfaget gastronomi. Samme dag gav køkkenleder Yvonne Jepsen sit forklæde til lærer Lisbet Nielsen, der tog over i køkkenet, mens Yvonne Jepsen underviste i linjefaget Køkken­Udeliv­Krea, også kaldet KUK.

Lisbet Nielsen fik idéen til jobrotation.

“Jeg kan ikke altid sætte mig ind i, hvorfor teknikken omkring et eller andet i køkkenet er så udfordrende for dem, og de kan have svært ved at forstå, at lærerne kan blive stressede over at undervise en lille flok elever. Jeg tænkte, det ville være sundt for alle at få større forståelse for hinandens job,” siger hun.

Og Yvonne Jepsen tager straks over.

“Jeg havde fem meget udfordrende elever i krea i går, som ikke alle var helt med på idéen. Det gav sved på panden og nok også lidt mere respekt for, hvordan det er at være lærer.”

De to kolleger griner og skubber til hinanden, inden Yvonne Jepsen fortsætter: “Men jeg klarede det og vil gerne prøve det igen.”

Bordet rundt er de enige om, at der er kommet mange andre gode ting ud af, at personalet er rykket tættere sammen.

“Vi er ret lige her på skolen, og alle kolleger bidrager og tager ordet, når vi har møder, det er ikke kun lærerne og pædagogerne, som det er på mange skoler,” siger Thomas Christensen og fremhæver hjælpsomheden som noget særligt. Han har været viceforstander på skolen i fem år.

Et nyt tiltag er jobrotation, og køkkenleder Yvonne Jepsen har smidt forklædet for en stund for at prøve at være krealærer. Det giver lidt sved på panden, fortæller hun med et grin.

“Jeg har aldrig ondt i maven, hvis der mangler hænder eller er sygdom. Alle hjælper til. Det har jeg ikke oplevet på en arbejdsplads før,” siger han.

Sarah Jensen nikker genkendende.

“Jeg har før arbejdet et sted, hvor ledelsen var

oppe i toppen sammen med lærerne, og køkkenet var i bunden. Sådan er det slet ikke her, hvis vi mangler folk i køkkenet, træder lærerne til,” siger hun.

Åge Jacobsen oplever også den bevægelse.

“Det har en god virkning, at ledelsen er meget optaget af at trække i den retning. Jeg tror, eleverne kan mærke, at vores samarbejde er godt, og at vi går glade på arbejde,” siger han.

Lisbet Nielsen er enig og understreger, at det også har gjort dem til bedre rollemodeller for eleverne, som ifølge hende ofte starter på skolen med en holdning til klimakrisen om, at: ’Det hjælper jo ikke, at jeg gør noget.’

“Når vi løfter skolen i en mere bæredygtig retning sammen med eleverne, betyder det noget. Vi tager brodden ud af det uoverskuelige ved at lave velsmagende klimavenlig mad sammen med dem, spise sammen med dem og tale om maden med dem,” siger hun og understreger, at den opgave kan lærerne kun løfte sammen med køkkenpersonalet. 0

Idéen til burgere med blomkålsbøffer er ernæringsassistent Sarah Jensens (i midten). Hun kan godt lide at eksperimentere med at finde smagfulde erstatninger for kød i klassiske kødretter.

Personalets 4 gode råd til omstilling til klimavenlig kost

Vil man have eleverne til at spise flere bønner og mindre kødfars, skal hele skolen involveres. Husk også at tænke forældrene med ind og at søge inspiration på andre skoler.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

Alle medarbejdere og faggrupper skal involveres, hvis omstillingen til mere klimavenlig kost skal lykkes. Eleverne skal kunne mærke og se det både i køkkenet, spisesalen, i pedelskuret og i undervisningslokalerne.

Fælles opkvalificering af personalet giver et fælles sprog, viden og større kendskab til hinandens fagligheder. Det fandt de ud af på Rødding Fri Fag- og Efterskole, da både køkkenansatte, lærere og ledelse deltog i Efterskolernes og Madkulturens kurser ’Køkkentjansen under lup’ og ’Køkkentjansens Klimakøkken’. Fælles pædagogiske dage for alle faggrupper og morgenbrief med faglige oplæg har givet større fælles fodslag og mere arbejdsglæde omkring opgaven.

Søg inspiration hos andre. Rødding Fri Fagog Efterskole er en forholdsvis lille efterskole i Sønderjylland, hvor mange elever ikke har fået serveret så meget andet end pasta, kød og kartofler, inden de kommer på skolen. På køkkentjanskurserne lærte de blandt andet meget af at tale med personalet fra københavnske efterskoler, som generelt er længere med den bæredygtige omstilling. De fik også tilknyttet en lokal efterskole som søsterskole. De to skoler har grebet forløbet meget forskelligt an og har kunnet lære af hinanden og hjælpe hinanden.

4

Inddrag forældrene Hvis den mere bæredygtige levevis skal leve videre hos eleverne, når de går ud af efterskolen, skal forældrene involveres. Hold f.eks. forældrearrangementer med oplæg om, hvordan man kan blive mere bæredygtig i sin tilgang til madlavning og invitér forældrene til at spise sammen med deres børn på skolen. Mad, som eleverne har tilberedt, og som selvfølgelig er rigt på planteproteiner. 0

Syv kostråd – godt for sundhed og klima

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

2. Spis flere grøntsager og frugter.

3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.

4. Spis mad med fuldkorn.

5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.

6. Spis mindre af det søde, salte og fede.

7. Sluk tørsten i vand.

LÆS MERE Fødevarestyrelsens syv officielle kostråd blev lanceret i januar 2021, foedevarestyrelsen.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Køkkenet skal med i det pædagogiske arbejde

Omstilling til en mere klimavenlig mad- og måltidskultur kræver, at køkkenpersonalet bidrager til det pædagogiske arbejde – og at lærerne er åbne for samarbejdet.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Det har tidligere været kulturen på mange efterskoler, at de køkkenansatte sammen med elever sørgede for den gode mad bag køkkendøren, og at lærerne stod for dannelse og undervisning på resten af skolen. Det har ændret sig, og det stiller krav til køkkenet. Sådan lyder det, når programleder for Madkulturens program Maddannelse og Køkkenkompetencer, Rasmus Gøtsche, lidt sort­hvidt skal tegne et billede af de køkkenansattes hverdag på efterskolerne, som han gennem årene har mødt på de køkkentjanskurser, som Efterskolerne og Madkulturen sammen står bag.

“Der er selvfølgelig en grund til, at nogen kaster sig over at lave velsmagende mad og andre vælger at undervise. Det er måske ikke alle, der har mod på at undervise en flok elever eller udfordre lærere og pædagoger på deres faglighed. Derfor handler det for nogle om at udvikle en ny faglighed i køkkenet,” siger han.

Rasmus Gøtsche har både tidligere og i Madkulturen stået bag køkkenkurser for en lang række offentlige virksomheder og organisationer, deriblandt mange folkeskoler og daginstitutioner. Han ser en tendens til, at køkkenets arbejde ofte foregår i periferien af arbejdspladsen.

Der findes ikke mange undersøgelser på området, men en om daginstitutioner fra Kost og Ernæringsforbundet fra 2021 understøtter det. Undersøgelsen viser, at mange køkkenansatte er glade for deres job, men tit føler sig uden for fællesskabet på arbejdspladsen og f.eks. ikke deltager i personalemøder.

Det kan ifølge Rasmus Gøtsche være en udfordring at kræve sin plads i arbejdsfællesskabet.

“Det er en generel udfordring, når du har forskellige faggrupper samlet, men vi er nødt til at få forskellige faggrupper til at arbejde sammen,” siger han.

Det er også en af grundstenene i køkkentjanskurserne, som Madkulturen udviklede til efterskolerne. De kunne se, at der var behov for at klæde køkkenpersonalet på til en mere central rolle i arbejdet med eleverne. Rasmus Gøtsche understreger dog, at det kræver, at køkkenpersonalet tør byde ind på det pædagogiske arbejde.

“Forandringen starter i køkkenet. Sæt ord på køkkenet som et læringsrum, hvad I vil med eleverne ude i køkkenet, og hvad I har brug for lærernes hjælp til”

RASMUS GØTSCHE, PROGRAMLEDER FOR MADKULTURENS PROGRAM MADDANNELSE OG KØKKENKOMPETENCER

“Mange i køkkenerne har ikke været vant til at arbejde pædagogisk med eleverne og siger: ’Jamen lærerne er jo uddannet i det’. Det med at blive involveret i, hvad efterskolen ellers går ud på, hele formålet med efterskolen, oplever de ikke at være en del af. Mange ser stadig mere sig selv som nogen, der stolt leverer mad, end som nogen, der også bidrager

Køkkentjans og klimakøkken

• Køkkentjansen er et udviklingsprojekt drevet af Madkulturen i samarbejde med Efterskolerne, som Nordea-fonden fra 2018-2023 har støttet med i alt 52 mio. kr.

• Formålet er at give efterskoleelever øget viden om mad og måltider, håndværksmæssige køkkenfærdigheder og lyst til at gå mere i køkkenet.

• 108 efterskoler vil efter 2024 have gennemført forløbet ’Køkkentjansen under lup’, så ca. 300 køkkenmedarbejdere har været på kursus med Køkkentjansen til gavn for lige omkring 14.500 elever årligt.

75 efterskoler vil i starten af 2025 have gennemført Køkkentjansens andet kursus ’Køkkentjansens Klimakøkken’.

KILDE efterskolerne.dk/kokkentjans

tildannelsesopgaven. I hvert fald indtil de har været på kursus,” siger han.

Brug for ledelsesopbakning Hvis køkkenet skal blive et læringsrum for eleverne, kræver det ledelsesopbakning.

“Derfor er forstanderne også inviteret med på dele af kurset. De skal eje, at de også er forstandere for de køkkenansatte, som har brug for deres opbakning for at kunne gøre en forskel for eleverne,” siger han.

Køkkenpersonalet kan og skal ikke udvikle en madkultur alene.

“Resten af arbejdspladsen skal også tænkes ind, hvis det skal lykkes med så stor en forandringsproces som at flytte elever og ansatte til en mere klimavenlig livsstil,” siger han.

Rasmus Gøtsche er selv oprindeligt uddannet lærer og kender til de faglige siloer, der kan opstå på en skole. Derfor opfordrer han køkkenpersonalet til at gøre det tydeligt for lærerne, hvad de vil med køkkentjansen, og hvordan lærerne kan bidrage til dette. Både som god sparring til det pædagogiske arbejde i køkkenet og som afgørende støtte i spisesalen, når værtskab og spisemiljø skal lykkes.

“Forandringen starter i køkkenet. Sæt ord på køkkenet som et læringsrum, hvad I vil med eleverne ude i køkkenet, og hvad I har brug for lærernes hjælp til,” siger Rasmus Gøtsche..

Madudvalg, temadage, projektuger og valgfag – alt sammen på tværs af faggrupper – er oplagte veje til at give et stærkere arbejdsfællesskab og en fælles retning med f.eks. involvering af de unge og bæredygtig omstilling af skolen.

“Der, hvor køkkendøren står åben, og hvor der er en god kommunikation og samarbejde, er der også en stærkere fælles madkultur. Det smitter af på, hvordan børn og unge opfatter køkken, mad og måltider, også efter tiden på efterskolen,” siger han. 0

Tag på kanotur

Oplev en uforglemmelig kanotur på Gudenåen.

Vi tilbyder en sikker og sjov oplevelse med altid nye og rene redningsveste og kanoer.

Vores dedikerede team står klar til at hjælpe med planlægningen af jeres tur, så I kan fokusere på at skabe minder for livet.

Tag jeres elever med på eventyrlige dage på vandet, hvor I sammen kan udforske den smukke natur og styrke sammenhold i en hyggelig atmosfære.

Book jeres næste skoletur hos os og få nogle fantastiske dage på Gudenåen!

Kontakt

Tlf. +45 8689 1167 ry@kanoferie.dk www.kanoferie.dk

Hold hovedet koldt

Få friskt nedkølet drikkevand – fra 2 berøringsfrie tappesteder samtidig!

Meget sikre ”skoleløsninger”

Nyhed: Nu med berøringsfri betjening

Med den nye Flexcool skoleløsning

får I blandt andet følgende:

● En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner)

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale

● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor

● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank”

● Ingen risiko for bakterieudvikling

● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m.

● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget

● Stor spildbakke med afløb

● Udviklet og produceret i Danmark

Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler

Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole

Christinas vej fra sygemelding til arbejdsglæde

Et ressourceforløb som pedelmedhjælper på en efterskole blev Christina Nygaard Pedersens vej tilbage til et godt arbejdsliv efter en langvarig stresssygemelding.

Alene det at træde ind i spisesalen og møde andre mennesker var uoverskueligt for Christina Nygaard Pedersen, da hun i efteråret 2022 begyndte i et ressourceforløb som pedelmedhjælper på Skibelund Gymnastik­ og Idrætsefterskole.

Et ressourceforløb er et tilbud til personer, der ikke har været i arbejde i en årrække på grund af f.eks. sygdom. Skibelund Gymnastik­ og Idrætsefterskole var Christina Nygaard Pedersens første møde med arbejdsmarkedet efter en to år lang stresssygemelding.

Før det havde hun arbejdet i 18 år som teknisk designer. Men lige så sikker, hun var på, at hun ville i arbejde igen, var hun på, at hun ikke ville tilbage til en hverdag foran en computer.

“Fra jeg blev sygemeldt i august 2020 til omkring juletid, var jeg ikke i stand til at lave noget. Jeg var helt nede at vende, og jeg tror ikke, mit hoved ville kunne holde til den slags arbejde igen,” husker Christina Nygaard Pedersen.

Da hun gik ned med stress, sagde hun sin stilling op. Alt i hende kaldte på at komme væk. Hun kom på sygedagpenge og i et forløb hos kommunen, og to år senere havde hun det godt nok til så småt at begynde at arbejde igen.

Mens hun var syg, gik to vigtige ting op for hende. Hun havde det bedst, når hun var udenfor, og hun blev glad af praktisk arbejde. Derfor kom hun sammen med en jobkonsulent fra kommunen frem til, at et jobafklaringsforløb som pedelmedhjælper på en efterskole måske kunne være en god start.

Fastansat efter ressourceforløb

Det fik hun bekræftet fra dag et, og skolens pedel Michael Schack er en stor del af grunden til, at det blev så godt et forløb, at hun i november 2023 takkede ja til at blive fastansat som pedelmedhjælper.

“Michael har hjulpet mig rigtig meget. Han er god til at se på folk, hvordan de har det. Hver morgen, jeg mødte ind, snakkede vi om, hvordan jeg havde det i dag, og hvilke opgaver jeg ville kunne klare,” siger Christina Nygaard Pedersen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Blå bog

• Christina Nygaard Pedersen, 44 år.

• Uddannet teknisk designer i 2002 og arbejdede som det i 18 år.

• Kom i september 2022 via kommunen i et ressourceforløb på Skibelund Gymnastikog Idrætsefterskole. Blev i november 2023 fastansat som pedelmedhjælper på skolen.

• Er gift med Torben Haudal Pedersen, der er mekaniker. De har tre børn sammen og har selv bygget det hus, de bor i.

• Hun har selv gået på Brøruphus Efterskole, mens parrets ældste datter har gået på Ladelund Efterskole. Deres søn skal på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole til sommer (han blev skrevet op, før hans mor fik job på skolen, men har heldigvis stadig lyst til at gå der), og deres yngste datter er skrevet op til Askov Efterskole.

I starten kunne Christina Nygaard Pedersen kun overskue at arbejde alene. Nu løser hun også opgaver sammen med de elever, der har pedelhjælp som valgfag.

For Michael Schack var det intet problem, at Christina Nygaard Pedersen i den første tid havde det svært med mennesker omkring sig. Han fandt bare opgaver, som foregik væk fra elever og personale.

“Meget af tiden fik jeg lov til at gå udenfor og fjerne ukrudt eller rive grus, alt sammen meget overskuelige opgaver. Og så hjalp det, at Michael sagde til mig: ’det, du ikke når i dag, når du i morgen’,” siger hun.

Det er dog ikke alene pedelkollegaen, der gør jobbet så godt.

“Mine kolleger er enormt imødekommende, og der er plads til alle. Nogle gange kan det være helt svært at tage hjem. Stemningen er bare så hyggelig, og jeg er i gang med nogle opgaver, og så løber tiden fra mig,” siger hun.

Hver dag byder på nye ting, der skal fikses; et håndtag, der er faldet af, vinduer og døre, der skal smøres og endnu en pære på et elevværelse, der skal skiftes. Og som noget nyt, løser hun nu også mindre opgaver sammen med nogle af de elever, som har valgt pedelhjælp som valgfag.

I dag føler hun sig som en helt anden end hende, der undgik spisesalen og eleverne i den første tid.

“Nogle gange tager jeg ligefrem en pause fra mit arbejde for at gå ned i hallen og se eleverne lave gymnastik. At se, hvordan de udvikler sig, hygger sig med hinanden og gymnastiklærerne, gør mig glad,” siger hun.

ÅRETS FEDESTE SKOVTUR

Få en sjov og udfordrende dag for hele klassen i klatreparken Gavnø Go Fly.

Skub grænser og styrk sammenholdet, når I bevæger Jer rundt i trætoppene, med verdens bedste sikkerhedssystem.

Læs mere på gavnoe.dk/gofly

“Den arbejdsglæde, jeg oplever nu – sådan har jeg aldrig haft det med et job før”

CHRISTINA NYGAARD PEDERSEN, PEDELMEDHJÆLPER PÅ SKIBELUND GYMNASTIK- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

For nylig tog hun sig selv i at savne arbejdet, da hun havde ferie.

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

“Før havde jeg svært ved at sove søndag aften, fordi jeg skulle på arbejde igen næste dag. Nu glæder jeg mig til at komme på arbejde. Den arbejdsglæde, jeg oplever nu – sådan har jeg aldrig haft det med et job før.” 0

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

Gavnø

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

januar 2010

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten: s.

januar 2010

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

KIRSTEN WEILE

Afgående forstander, Vrigsted Efterskole

Når dette skoleår er omme, slutter Kirsten Weiles tid som forstander for Vrigsted Efterskole også. Efter 27 år har hun valgt at gå på pension. Ved skolens start i 1997 blev Kirsten Weile ansat som en af de første, og ved skolestart i august var der dengang 52 elever. Under Kirsten Weiles ledelse har skolen mere end fordoblet elevtallet. Formand for bestyrelsen på Vrigsted Efterskole, Ole Flemming Lyse, fremhæver også hendes opkvalificering af ordblindeområdet. “Kirsten og hendes dygtige lærere har ikke blot medvirket til at udbrede og kvalificere de kompenserende stave- og skriveprogrammer til skolens elever, men har gennem årene udbudt kurser til såvel forældre som elever og lærere i folkeskolen,” siger han. Kirsten Weile har gennem årene også været aktiv i Ordblindeforeningen, i netværket med de øvrige ordblindeefterskoler og i det regionale efterskolenetværk. Selv siger Kirsten Weile om beslutningen om at stoppe nu: “Jeg har været i efterskoleverdenen i 41 år. 27 af dem har været på Vrigsted Efterskole, hvor ordblindeundervisning, ordblindesagen og lærernes videreuddannelse har været overskriften foldet ud i en skøn efterskolepraksis, hvor eleverne har mødt ligesindede og udviklet sig som gode og stærke unge hjulpet godt på vej af kvalificerede lærere. Efter alle de dejlige år vil jeg nu prøve noget andet.”

Ny

Jakob Ulriksen er ansat som lærer på Frøstruphave Efterskole. Han er bachelor i teologi, tidligere højskolelærer og har sammen med sin kone, Cecilie Ulriksen, de

seneste år været leder af Discipelskolen og Det Danske Hus i Israel. Da han 1. marts startede på Frøstruphave Efterskole, havde han allerede et indgående kendskab til skolen, han har nemlig selv været elev på Frøstruphave Efterskole i sin tid. Jakob Ulriksen er startet med at under vise på Frem10 på 10. klassetrin og kommer fra næste skoleår til at undervise i valgfaget Bibelskole.

FOTO Frøstruphave Efterskole

MARIA MYHRE BECH

Ny viceforstander, Nordsjællands Efterskole

Nordsjællands Efterskole har pr. 1. april fået ny viceforstander. Hun hedder Maria Myhre Bech, brænder med egne ord for unge og kommer med masser af skoleerfaring i bagagen. Hun har undervist i dansk, engelsk og historie og kommer direkte fra en stilling som lærer og specialundervisningskoordinator på Alme Skole. Maria Myhre Bech er i sin tid uddannet lærer fra Zahles Seminarium og har bl.a. efteruddannet sig inden for ledelse og forandring.

KRISTIAN WESENBERG ANDERSEN

Ny forstander, Hedemølle Efterskole

Hedemølle Efterskoles nye forstander er ny i skoleverdenen, men kommer med mange års erfaring med personaleledelse i bagagen. Kristian Wesenberg Andersen er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole og har de seneste 17 år arbejdet på Viborg Stifts Folkeblad som journalist og redaktør, og siden 2011 som redaktionschef. “Jeg har ingen erfaring fra skoleverdenen, men til gengæld har jeg en solid

FOTO

JAKOB ULRIKSEN

lærer, Frøstruphave Efterskole

ballast som leder. Jeg går ydmygt til min nye opgave, og jeg glæder mig enormt til at lære en masse nyt af skolens dedikerede ansatte og til at være sammen med en masse unge mennesker,” siger han. Kristian Wesenberg Andersen, eller i daglig tale ’Wesen’, er 47 år og gift med Lene, som han har tre børn på 12, 14 og 17 år sammen med. Familien kommer i den lokale folkekirke, og han har selv altid været tilknyttet Indre Mission. I sin fritid er han fodboldtræner for en flok U14-piger.

FOTO Privat

MIE FLEDELIUS

Ny forstander, Hobro Efterskole

Anne-Marie Fledelius, bedre kendt som Mie Fledelius, er ny forstander på Hobro Efterskole. Da hun trådte ind ad døren 1. februar, var hun ikke alene. Med sig havde hun hunden Luffe, som er skolehund og omsorgshund og ofte vil være med forstanderen på arbejde. Mie Fledelius vil for mange allerede være et kendt ansigt, da hun tidligere har været forstander på Østerskov Efterskole. Noget af det, hun holder mest af ved jobbet som efterskoleforstander er at få lov til at gøre en forskel for unge mennesker. “Jeg vil gerne være med til at sikre, at vores skønne elever får udnyttet alt det potentiale, som de helt sikkert har, og kommer godt videre i livet. Jeg elsker at skabe de rammer, der gør det muligt for unge at trives godt,” siger hun. Mie Fledelius har oprindeligt læst Kulturstudier på Syddansk Universitet (SDU), skriver børnebøger og er lige nu sideløbende med forstanderjobbet i gang med en masteruddannelse som gestaltterapeut.

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

RENÉ

MORTHORST LØVENDAHL

Ny pedel, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

René Morthorst Løvendahl startede som pedel på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole 1. januar. Han har en baggrund som tømrer og bor i Lunderskov med sin familie. René har desuden været sergent i Den Kongelige Livgarde. Noget af det, han glæder sig mest over ved sit nye job på en efterskole, er at være med til at give eleverne muligheder og oplevelser, og til at løfte i flok og løse opgaver i et stort og varmt fællesskab. 0

FOTO Skibelund Gymnastik­ og Idrætsefterskole

Salg af nye og brugte

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

FOTO René Christensen

/Nanoq Studios

RETTIGHEDER UNDER PRES

- et gratis undervisningsforløb til udskolingen

Fem danske unge tager temperaturen på ytringsfrihed, fake news og diskrimination af LGBTI+personer, når de rejser til Østeuropa og møder unge på deres egen alder. De unge fortæller i videoer om den kamp for rettigheder, som foregår i lande som Moldova, Ukraine, Belarus og Polen. I forløbet lærer eleverne samtidig om menneskerettigheder via dilemmabaseret e-læring og en nybygget CS:GO-bane.

ADVENTURE

OG TRÆNINGSLEJR

Hos ICV Sports Travel specialiserer vi os i at skræddersy træningslejre, adventure rejser og sportsrejser i hele Europa med fokus på høj kvalitet og service til konkurrencedygtige priser.

Med 10 års erfaring har vores team en stor viden og erfaring indenfor sportsverdenen, hvilket sikrer, at vi har den nødvendige indsigt til at skabe en vellykket rejse eller træningslejr.

Tag med os på en rejse, hvor passionen for sport og eventyr forenes!

“ICV Add Travel har igennem flere år været en god og pålidelig samarbejdspartner, som jeg varmt kan anbefale til jeres næste sportsrejse”

Mike Poulsen, Haslev Idrætsefterskole.

Byd byen og lokalbefolkningen indenfor

Lis Sørensen løfter mikrofonen op i strakt arm og ser ud i den tætpakkede kultursal oplyst af de blårøde lamper og siger: “Mange tak Vandel og omegn.” Vi er nemlig ikke i Store Vega i København eller et andet kendt spillested. Næh, vi er såmænd i landsbyen Vandel mellem Vejle og Billund – på Vandel Efterskole – denne torsdag aften i marts.

Da vi på Vandel Efterskole for nogle år siden besluttede at bygge vores køkken og spisesal om og at få et samlingssted, hvor vi kunne huse alle elever og forældre på en gang, udsprang idéen til en kultursal. Den skulle bygges efter skolens behov, men samtidig kunne komme lokalsamfundet til gavn.

Med denne mulighed opstod Vandel Musik­ og Kulturforening, som i dag arrangerer koncerter med både store og små kunstnere i efterskolens kultursal. Gæsterne kommer fra Vandel og opland, og det er på en helt ny måde blevet muligt at byde lokalbefolkningen indenfor. De er også inviteret

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

med, når den lokale gymnastikforening har forårsopvisning i hallen, når projekt Klimalandsby holder åbent hus for hele byen og til den årlige grundlovsfest.

Eleverne får desuden ved disse begivenheder mulighed for at deltage og hjælpe omkring arrangementerne, og det giver dem et blik ind i den lokale dimension og verdenen udenfor efterskolen, som er en vigtig brik af mange i deres dannelsesrejse.

Mange af landets efterskoler er placeret i landsbyer, hvor de fylder meget bygningsmæssigt, og eleverne fylder også rundt omkring i bybilledet. Skolerne er store arbejdspladser i de små samfund, og derfor giver det mening, at de lokale føler, at efterskolen er et sted, de er velkomne. Så gør det måske knap så meget, når elevernes højttalere igen har spillet for højt op mod parcelhuskvarteret, eller når der er tilbagevendende trafik året rundt på de små veje fredag eftermiddag og søndag aften.

Tilknytningen til lokalsamfundet kan også gøre processen med at rekruttere bestyrelsesmedlemmer lettere. At kende nogen, som kender nogen lokalt, kan være en guldgrube af gode kontakter. Så kære bestyrelser, hvis I ikke allerede er i gang, så er hermed en opfordring til at åbne op til glæde for eleverne, skolen og for lokalsamfundet. 0

HELLE FOGH SKOVLYST bor i Åst, tæt på Vandel, og har været bestyrelsesmedlem på Vandel Efterskole siden 2018. Hun er læreruddannet og arbejder som lærer på privatskolen Kirstine Seligmanns Skole i Vejle – og har lige nu datter nummer to på Brøruphus Efterskole.

FOTO Privat

Med bus, tog eller fly på studietur

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

3 dage/ 2 nætter Berlin

Krakow

5 dage/4 nætter

Bruxelles

5 dage/4 nætter

5 dage/4 nætter Lissabon

kr. 2.298,-

SKAL VI KLÆDE JER PÅ?

Elevpakker • Webshop • Skitøj • Lærertøj • Merchandise - og gode priser!

Hos Sportyfied får I:

• Fast og dedikeret kontaktperson

• God service, vejledning og sparring

• Gode priser og ingen faste omkostninger

• Eget trykkeri og lager, der sikrer hurtig levering

• Gratis levering til skolen

• Mere end 100 mærker indenfor tøj, udstyr og merchandise

• Egen tøjkollektion

• Elevpakker til skolestart

• Webshop til både jeres elever og lærere - nem bestilling

• Skitøj

• Prøvedage på skolen

• Specialproduktion af fx julesweatre, merchandise osv.

’Vi ved, at alle efterskoler gør tingene på hver deres måde og det skal der være plads til.’

Lad os hjælpe jer, så I får mere tid i hverdagen til jeres elever.

VORES KUNDER SIGER ...

Jesper Madsen, Idrætsleder på Hjemly Idrætsefterskole siger:

’Vores samarbejde med Sportyfied fungerer supergodt. Fast medarbejder tilknyttet, som er dygtig, hurtig og nærværende. Altid god service og sikker levering til vores elever og lærere’

Vil I høre mere?

Tag fat i os for en uforpligtende snak om mulighederne.