Efterskolerne 29-2024 by Efterskoleforeningen

Syng sammen

Fællessang skaber glæde og binder mennesker sammen. Nogle efterskoler gør det for lidt. Få gode råd til at synge mere sammen.

/ SIDE 10

Inviter Europa ind i klasseværelset

eTwinning er Europas største netværk for interkulturelt samarbejde i ungdomsuddannelserne. Her samarbejder elever og lærere gennem autentiske møder på tværs af alle fag.

Kom godt i gang eller inviter din lokale ambassadør på besøg via ‘etwinning.dk’.

etwinning@stukuvm.dk

Opret profil og invitér din kollega med. Kan bruges i alle fag.

Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt

Opret profil og invitér din kollega med. Kan bruges i alle fag.

Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt

Find relevante samarbejdspartnere.

Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt

Find inspiration internationale samarbejde.

Find relevante samarbejdspartnere.

Find relevante samarbejdspartnere. inspiration internationale samarbejde.

Find inspiration internationale samarbejde.

Brug for langtidsholdbar ramme for efterskoler

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

8. oktober kom regeringen med sit udspil til en ny ungdomsuddannelsesreform. Det er den største reform på området i mange år.

Mange af vores unge har brug for tid til at vælge uddannelse, og derfor er 10. klasse også i fremtiden en vigtig platform. Det er et udtr yk for stor respekt for efterskolernes arbejde, at vi i det nye reformudspil stadig kan tilbyde unge 10. klasse. Et tilbud, jeg også gerne ser, får lov til at fortsætte for de cirka 10.000 unge, der går i 10. klasse andre steder. Ellers frygter jeg ganske enkelt, at vi som samfund taber nogle af de elever, der i dag samles op i den almene 10. klasse.

Efterskoler er frie skoler, som i mere end 150 år er kommet med alternative bud på vejen til god uddannelse og ikke mindst vejen til gode liv. Vi har både en lov og en tilskudsbekendtgørelse, som beviser en respekt for efterskolernes alternativ til den offentlige skole. Siden 1967 har vi været en del af grundskolen, og vores formål står på to ben: Vi skal danne vores unge til livet, og vi skal kvalificere vores unge fagligt til videre uddannelse. Det gør vi med succes!

Jeg håber, at et stort flertal i Folketinget i sidste ende lander en reform, som løser udfordringerne for flest mulige unge i vores samfund. Vi har en stolt tradition for et stærkt og effektivt uddannelsessystem, og det skal vi også have i fremtiden.

Og vi kommer til at arbejde for at sikre, at efterskolerne i mange år frem vil være det solide alternativ, der skaber faglig, personlig og social robusthed for vores unge – også i 10. klasse.

“Vi kommer til at arbejde for at sikre, at efterskolerne i mange år frem vil være det solide alternativ, der skaber faglig, personlig og social robusthed for vores unge – også i 10. klasse”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Med fjernelsen af 10. klasse i udspillet til en ny ungdomsuddannelsesreform bliver vi udfordret på det ene af benene. For i reformudspillet forsvinder den faglige indholdsbeskrivelse af 10. klasse, vi som skoleform i årtier har udviklet vores faglighed ud fra. Vi bliver med andre ord frisat fra vores faglige ophæng til grundskolen.

Det har vi talt om på de syv regionsmøder her i efteråret, hvor vi har fået værdifulde input.

Reformen er hverken vedtaget eller drøftet færdig politisk endnu, men uanset hvordan den nye reform skrues sammen, så forventer jeg, at vi kommer til at forholde os til en ny bekendtgørelse for 10. klasse – og med den en ny beskrivelse af efterskolernes faglige kvalificering i 10. klasse.

Redaktøren guider

Det lyder ikke altid lige godt, men det giver fællesskab og glæde. Derfor er fællessang en vigtig del af at gå på efterskole, mener forstander på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole Nikolaj Primdal. I et stort tema gør forstandere og eksperter os klogere på, hvorfor fællessang er så vigtigt, og hvordan efterskoler kan blive bedre til at få eleverne til at løfte stemmen i flok (s. 10).

I dette nummer har vi også interviewet Maja Elvang. Som ny forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole har hun et ønske om at skabe en skole, hvor der er mere inklusion og større mangfoldighed i skolens elevgruppe (s. 24).

Uanset om I på jeres efterskole er til at tage små skridt i en bæredygtig retning eller drømmer om at være frontløbere i den grønne omstilling, er der også masser af gode råd at hente til det i dette nummer af magasinet (s. 46).

God læselyst.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Klinger fællessangen stadig godt på skolerne?

/10

Selvom fællessang har det godt på landets efterskoler, viser en ny undersøgelse tegn på, at fællessangen ikke trives overalt. Få gode råd til at synge mere sammen.

3 veje til bedre pædagogisk ledelse

Bliv klogere på pædagogisk ledelse som selvstændigt ledelsesfelt på efterskolen.

Maja vil have elever fra alle samfundslag

Maja Elvang vil som ny forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole arbejde for mere inklusion og en større diversitet i skolens elevgruppe.

Øv, vi havde lige sådan en god snak … /32

På Haslev Idrætsefterskole har nye skærmregler styrket fællesskabet og nærværet. Lærer William Kvist efterlyser samarbejde på tværs af efterskoler om sunde skærmvaner for unge.

Debat: Drop mobilen!

Få eleverne til at lægge mobilen væk, så får de et meget bedre efterskoleår, lyder opfordringen fra tidligere efterskoleelev Anna Christensen.

Stafetten: Vi skal turde kramme eleverne

Det er helt forståeligt, at mandlige undervisere kan blive i tvivl om, om de kan tillade sig at kramme elever, mener forstander på Københavns Idrætsefterskole Mathias Berg. Alligevel forsvarer han berøring som pædagogisk redskab.

Det virker: Kreativ matematik

Få inspiration til en fagdag, hvor eleverne konstruerer escape rooms. Det giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt med matematik.

PERSPEKTIV

Skab en grønnere hverdag på skolen /46

Uanset om I på jeres efterskole er til at tage små skridt i en bæredygtig retning eller drømmer om at være frontløbere i den grønne omstilling, så få gode råd til at gøre jeres skole mere bæredygtig.

Kom til årsmøde

Se, hvad der er på programmet til Efterskoleforeningens årsmøde og generalforsamling i marts 2025.

25 år med vejledning som hjertesag

Bjarne Frandsen har 25-års jubilæum som lærer på Viby Efterskole, og særligt vejledning af unge ligger hans hjerte nært. Læs også, hvem der har fået nyt job i efterskoleverdenen.

Klumme: Hvilken slags skole vil vi være?

Efterskoler bør tydeliggøre, hvilken slags skole de vil være for fremtidens unge, mener formanden for Ryslinge Høj- og Efterskole Peter Thor Andersen.

efterskolerne

DECEMBER 2024 – NR. 29

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 6. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Få gratis sparring til at hjælpe selvskadende unge

Mere end hver femte elev i 9. klasse har erfaring med at skade sig selv med vilje. Det kan være helt afgørende for selvskadende børn og unge, at de har nogen at tale med, når livet er svært. Vil I på jeres efterskole gerne være bedre klædt på til de samtaler, har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade et gratis tilbud om undervisning og sparring til efterskoler. Tilbuddet kan målrettes jeres skole og inkluderer bl.a. viden om og opsporing af selvskade og værktøjer til at tage samtaler med den selvskadede unge, forældre og andre elever.

LÆS MERE spiseforstyrrelse.dk/node/1168

Vil du modtage foreningens

nye nyhedsbrev?

Foreningens nye nyhedsbrev er til alle medlemmer, det hedder Medlemsnyt og afløser det hidtidige Efterskolelandskabet. Medlemsnyt er en service til dig som medlem. Her samler vi alt det, du bare ikke må gå glip af, og giver dig inspiration til din efterskolehverdag og overblik over relevante kurser, arrangementer, puljer og projekter for din skole. Formandsbrevet er fortsat en del af nyhedsbrevet, og vi ønsker desuden at bringe flere debatindlæg i det nye nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig Medlemsnyt på efterskolerne.dk/nyhedsbreve

Elever løber for at støtte kræftramte familiemedlemmer

“Jeg løber for min søster,” fortæller Alba, der er elev på Hjemly Idrætsefterskole og har en søster, der er syg af kræft. Da Hjemly Idrætsefterskole 22. oktober afholdt Knæk Cancer-sponsorløb, samlede elever og lærere over 60.000 kroner ind. På de mange hvide T-shirts havde eleverne skrevet navnene på dem, de løb for: Mormor, Kirsten, søster, Andrea, far. En af de elever, der løb længst, er Mads. Han har mistet sin farmor til kræft: “Jeg synes, det er en god måde at få indsamlet nogle penge til Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer,” siger Mads. Det er første gang, at hele Hjemly Idrætsefterskole med sine 240 elever har løbet for at samle ind til Knæk Cancer – tidligere har det kun været løbelinjen. “Det skaber et stærkt fællesskab blandt eleverne og viser dem, at de kan gøre en forskel for andre. At se så mange af deres efterskolekammerater bære navne på T-shirts kan måske også gøre det nemmere for dem at tale om de svære ting og opdage, hvor mange der faktisk er berørt af kræft,” siger Jesper Madsen, idrætsleder og initiativtager til arrangementet.

LANDET RUNDT

Vær med til at sætte frivillighed på skemaet

Efterskolerne og Friskolerne har sammen skabt Frivillighedsalliancen, hvor 30 deltagerskoler og 600 unge over de næste to år sætter frivillighed på skoleskemaet. Grib muligheden for at styrke elevernes engagement i samfundet og i frivillighed og for at styrke skolens bånd til lokale foreninger og skabe positive forandringer i jeres nærområde. Hver deltagerskole modtager 35.000 kroner til 160 lektioner dedikeret til udvikling af et nyt fag om frivillighed. Fem efterskoler og fem friskoler er allerede med i Frivillighedsalliancen i år, men der er plads til ti flere efterskoler i skoleåret 2025/26. Ansøgningsfristen er 1. april 2025.

LÆS MERE frivillighedsalliancen.dk

Hvordan taler vi med børn og unge om sorg?

Hvert år mister mere end 1.000 skolebørn enten en eller begge forældre. Alligevel mangler mange af os viden om, hvordan vi skal tage den svære samtale med et barn eller en ung ramt af sorg. En ny dansk film ’Min evige sommer’ sætter fokus på det. Filmen følger 16-årige Fanny, der tilbringer en sidste sommer med sine forældre, velvidende at hendes mor snart skal dø af en terminal sygdom. Mens Fanny forsøger at navigere i sin teenagetid og glæde sig til efterskolen, kæmper hun samtidig med at acceptere det uundgåelige. Filmen er inspireret af instruktør Sylvia le Fanus egne oplevelser som ung, da hun mistede sin mor. Filmen er et ønske om at italesætte samfundets manglende forståelse for og håndtering af ventesorg blandt børn og unge. ’Min evige sommer’ har premiere 30. januar og vises i biografer over hele landet. I forbindelse med premieren udsendes der i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter et undervisningsmateriale målrettet 15-17-årige, som kan bidrage til at starte en samtale mellem lærere og elever om den svære sorg.

Vi står for efterskolerejsen -fra start til slut

Hos AlfA Travel er vores erfarne rejserådgivere en sikker genvej til en tryg og gnidningsfri planlægning af grupperejsen. Alle ture skræddersyes, så fortæl os om jeres rejseplaner - så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud.

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skal vi stå for din næste grupperejse?

Ekspert i blandt andet Holland og Tyskland

Ekspert i bl.a. skirejser og privat padel-entusiast

Brian Jacobsen

Lars Dahl

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB TIL 10. TASTEMASTERKLASSE TASTEMASTER TASTEMASTER

HVORDAN KAN VI FÅ FLERE TIL AT FØLGE

KOSTRÅDENE? I TASTEMASTER UNDERSØGER

ELEVERNE , OM SVARET FINDES I MADENS

FYSIK OG KEMI.

Eleverne skal arbejde praktisk og

eksperimentelt med forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand.

» Forløb til fysik/kemi i 10. klasse

» Modulært forløb på 8-12 lektioner

» Udviklet i samarbejde med KU Food

Fællessangen klinger godt på efterskolerne – og dog?

Selvom fællessang har det godt på landets efterskoler, viser en ny spørgeskemaundersøgelse nogle tegn på, at fællessangen ikke trives overalt, mener formand for foreningens sangbogsudvalg.

Alle elever på Klejtrup Musikefterskole synger i skolens kor. Her bliver alle stemmer til én klang, selvom de synger med flere stemmer.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Hvordan går det egentlig med fællessangen på efterskolerne?

Det spørgsmål blev aktuelt for Efterskolernes sangbogsudvalg efter en temadag på Aarhus Efterskole. Det fortæller Christian HougaardJakobsen, som er forstander på Midtsjællands Efterskole og formand for foreningens sangbogsudvalg.

“Nogle af deltagerne sagde meget tydeligt, at de ikke har så meget fællessang, selvom de gerne ville have det, og de er i tvivl om, hvordan de skal gribe det an,” siger Christian Hougaard-Jakobsen.

Det blev startskuddet til en spørgeskemaundersøgelse, foreningen sendte ud til alle efterskoler i efteråret for at gøre udvalget klogere på fællessangens tilstand på efterskolerne.

Christian Hougaard-Jakobsen ser overordnet positivt på resultaterne af undersøgelsen, som bl.a. viser, at 96 procent af de skoler, der har svaret, synger fællessang mindst én dag om ugen, som for flertallets

vedkommende foregår til morgensang eller skemalagt sangtime.

“Der bliver sunget fællessang rundt omkring på skolerne, og det er godt,” siger han.

Han ser dog også nogle bekymrende tendenser, understreger han. Det første, der springer i øjnene, er, at over en tredjedel af skolerne, i alt 36 procent, ikke har svaret på undersøgelsen.

“Det kan være, fordi nogle skoler ikke synes, det er så vigtigt, eller fordi, de ikke ved, hvad de skal svare. Men det kan også være udtryk for, at fællessangen ikke har det godt,” siger han.

Christian Hougaard-Jakobsen blev også overrasket over flere af svarene på spørgsmål, som handler

Bagom undersøgelsen

• Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud til alle 242 efterskoler i efteråret 2024. 62,4 procent af efterskolerne gennemførte undersøgelsen. 36 procent svarede ikke, mens 1,6 påbegyndte undersøgelsen, men gennemførte ikke.

• Blandt de skoler, der deltog i undersøgelsen, svarer 56 procent, at de synger fællessang mindst fem gange om ugen. 0,6 procent synger aldrig fællessang.

• Eleverne er med til at organisere fællessang på 23 procent af skolerne.

• Skolens medarbejdere synger fællessang til møder på 57 af skolerne. 31 procent synger til bestyrelsesmøder. 97 procent synger til forældrearrangementer.

• 82 procent af eleverne oplever ifølge skolerne fællessang som positivt eller meget positivt.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

om, hvor ofte der bliver sunget fællessang på skolen og i hvilke omgivelser. På lidt under halvdelen af skolerne, som har svaret, 44 procent, synger de fællessang mindre end fem gange om ugen, ligesom det overrasker ham, at kun en tredjedel, 33 procent, har fællessang som frivillig aktivitet. Ifølge ham giver det fællessang et helt andet liv, når eleverne selv vælger fællessangen og gør den til deres.

Sang har vigtig funktion på bestyrelsesmøder Fællessang foregår også, når eleverne ikke er der. Til personalemøder synger 57 procent af de efterskoler, der har svaret på spørgeskemaet, og også til arrangementer, hvor forældre eller andre udefrakommende deltager, er fællessang en del af programmet for 97 procents vedkommende. Til gengæld er det kun lidt under en tredjedel, 31 procent, som synger sammen til bestyrelsesmøderne.

Det er alt for få, mener Christian Hougaard-Jakobsen. Ifølge ham er fællessang med til at lære bestyrelsesmedlemmerne, som for de flestes vedkommende ikke arbejder i efterskoleverdenen, en masse om skolernes historie og kultur.

“Bestyrelserne sætter de øvre rammer og linjen på skolerne, og igennem fællessang bliver der sagt meget væsentligt om vores skolers kultur,” siger han og nævner Grundtvigs ’Er lyset for de lærde blot’ som eksempel. 0

Fællessang er en fast del af hverdagen på idrætsefterskolen

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole synger de, når de kan, med eleverne. Til skolens tre ugentlige samlinger er der altid to eller tre fællessange. Derudover synger de altid, når der er forældre i huset til f.eks. forældredage eller gymnastikopvisninger.

“Det er ikke altid skønsang, men vi gør det, fordi vi synes, det giver fællesskab, energi og glæde at synge sammen. Vi gør meget ud af at fortælle, at det at synge sammen er en del af at være fælles om noget. Vi synger fra Efterskolesangbogen og fra Højskolesangbogen, men også popsange som eleverne ønsker,” fortæller skolens forstander Nikolaj Primdal.

Ifølge ham lykkes skolen godt med at skabe et trygt rum til samlingerne i samlingssalen, som gør,

Fællessang kan virke grænseoverskridende for nogle, men i løbet af få uger bliver eleverne på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole trygge nok til at synge med.

56%

af skolerne, der har deltaget i undersøgelsen, synger fællessang mindst fem gange om ugen. 0,6 procent synger aldrig fællessang.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

at eleverne tør synge med. Han fremhæver, at han ikke selv synger særlig godt – men at han synger som en medvirkende faktor.

“Det gør måske, at eleverne tør at være med i det. De får troen på, at det er okay. Når vi kommer 14 dage ind i skoleåret, synger de fleste med. Jeg er sikker på, at nogen ikke synger med, men det er okay, hvis man er utryg i det. De sidste kommer med hen ad vejen,” siger han.

De synger også til lærermøder og bestyrelsesmøder og prøver i det hele taget at tænke fællessang ind som en del af skolens hverdag.

“Vi er en gammel efterskole, og det er helt klart en tradition, at vi synger, men det er ikke derfor, vi gør det. Vi har lyst til at synge, fordi det giver noget godt til os alle sammen,” fortæller han.

En af skolens idrætslærere kan spille klaver og har timer til at planlægge, hvad de skal synge. Eleverne

31%

af skolerne i undersøgelsen svarer, at de synger til bestyrelsesmøder. 97 procent synger til forældrearrangementer.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

ønsker nogle gange en sang, og hvis hun ikke lige kan den, så øver hun sig på den.

“Eleverne vil gerne byde ind med deres yndlingssange, f.eks. ’Øde ø’ med Rasmus Seebach. Ikke det hele egner sig helt vildt godt til fællessang, men vi prøver alligevel,” siger han. 0

“Eleverne vil gerne byde ind med deres yndlingssange. Ikke det hele egner sig helt vildt godt til fællessang, men vi prøver alligevel”

NIKOLAJ PRIMDAL, FORSTANDER PÅ BRAMMING GYMNASTIK- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

Fællessang har brug for sit eget sprog

Det kan styrke fællessangen, hvis efterskolelærere har et sprog for, hvad der foregår til fællessang.

Efterskolelærer og cand.pæd. Sofie Dammeyer Sørensen har i sit speciale undersøgt, hvilke faglige greb der styrker fællessangen på efterskoler.

TEKST Katrine Friisberg,

redaktion@efterskolerne.dk

Fællessang har været en definerende del af efterskolerne, siden de første efterskoler blev grundlagt inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om oplysning og uddannelse til alle. På den måde er fællessang blevet en naturlig og indgroet del af efterskolelivet. En selvfølge.

Men bag de mange fællessange gemmer sig desuden en særlig didaktik. Det fortæller Sofie Dammeyer Sørensen, som er efterskolelærer på Osted Efterskole og cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik). Tidligere på året afleverede hun sit speciale, hvor hun har undersøgt og beskriver didaktikken bag fællessang. Det har hun gjort ved at deltage i, observere og interviewe personale og elever på tre forskellige efterskoler.

Hun peger på, at andre fag i skolen har deres eget sprog, så lærere har en måde at tale om, hvordan de griber forskellige elementer i undervisningen an.

“Der er dog ikke rigtig nogen, der har beskrevet, hvilket fagligt sprog man bruger inden for fællessang,” siger Sofie Dammeyer Sørensen, der med sit speciale ønsker at lægge grunden til en fællessangsdidaktik.

66%

Jo højere engagement og fælles ejerskab, og jo mere, der opstår et fælles repertoire, jo større vil glæden og deltagelsen ved fællessangen være, forklarer hun.

Tag hånd om stemmeskam

De tre faktorer kan lærerne påvirke med forskellige pædagogiske fremgangsmåder særligt i forhold til de fysiske rammer og indholdet af fællessangstimen.

For eksempel er det vigtigt, at personalet i begyndelsen af skoleåret tager hånd om det, som Sofie Dammeyer Sørensen kalder stemmeskam. Noget, som hun har oplevet, at lærerne på de tre efterskoler, hun besøgte, klarer godt. I begyndelsen af året kan det for eksempel handle om at have faste pladser, så eleverne ikke hver gang skal dele deres stemme med nogle nye i den periode, hvor de stadig finder det sårbart.

af skolerne i undersøgelsen har en skemalagt sangtime.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

Sofie Dammeyer Sørensen har fundet ud af, at især tre forhold afgør, hvordan fællessangen virker. Det handler om engagement, ejerskab og repertoire.

Engagement kan lærerne blandt andet skabe ved at vælge nogle sange, hvor eleverne skal klappe nogle steder, eller drengene og pigerne skiftes til at rejse sig op og synge. Gentagelser både i løbet af året og med f.eks. ’ugens sang’ kan også skabe både tryghed og engagement, ligesom der i løbet af året vil opstå følelsen af et fælles repertoire, som er særligt for netop den årgang på skolen.

FOTO Tor Birk Trads

3 greb som kan styrke fællessang

1. Skab et læringsfællesskab. Det kan både bestå af dem, som står for fællessang og af andre – for alle på skolen har med fællessang at gøre. I læringsfællesskabet kan I vende, hvad der fungerer og diskutere nye tiltag. Det kan også bare være et punkt på lærer- eller personalemøder.

1. Gentag sange. Gentagelse skaber genkendelse og dermed større engagement. Og med tiden også en følelse af, at det er ’vores sang’. Det kan både være i form af ugens sang og gentagelser i løbet af året.

1. Inddrag eleverne. Det skaber ejerskab blandt eleverne, når de får lov at vælge sange, eller når nogle elever spiller til fællessang. Prøv også at spørge, om de har forslag til, hvordan I kan gøre fællessang til en god oplevelse. På en skole, Sofie Dammeyer Sørensen besøgte, foreslog nogle elever f.eks., at de først sang en kendt sang, så de blev varmet op, før de kastede sig ud i en ny.

KILDE Efterskolelærer på Osted Efterskole og cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik) Sofie Dammeyer Sørensen

Det fælles repertoire, ejerskabet og engagementet kan lærerne styrke ved løbende at involvere eleverne i at vælge sange og på nogle efterskoler selv spille til.

Særligt et greb kan ifølge Sofie Dammeyer Sørensen styrke fællessang på en efterskole: At de ansatte, som står for fællessang, får mulighed for at tale om opgaven, ligesom lærere taler om fagligheden i forhold til alle mulige andre fag. Hun mener, at et læringsfællesskab om fællessang vil gavne alle skoler. På skoler, hvor der måske kun er én lærer, som står for fællessang, kan man have det som et fast punkt på personalemøder. “Den udveksling af erfaringer og den diskussion, der kan opstå, er god for udviklingen af fællessang på skolen, fordi man kommer frem til nogle ting, der kunne gøres bedre, eller noget man skal prøve af,” forklarer Sofie Dammeyer Sørensen. 0

33% af skolerne i undersøgelsen svarer, at de har frivillig fællessang, f.eks. aftensang.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

Musikefterskolens kor giver kraft og energi til fællesskabet

Fællessang fylder meget i hverdagen og bliver ekstra udfoldet til sangtime, i frivillige

aftensamlinger og til kor på Klejtrup

Musikefterskole, fortæller forstander

Thomas Hagge.

På Klejtrup Musikefterskole synger de til alle ugens morgensamlinger fra Højskolesangbogen, mens lærere og elever spiller på skift til, og når de når til fredagens sangtime, bliver der skruet et ekstra nøk op for fællessangen. Morgensang giver ifølge forstander Thomas Hagge genkendelighed, tryghed og gode rutiner på skolen.

“Vi synger altid, når vi mødes, og vi er så privilegerede, at vi har i hvert fald 13 ansatte på skolen, der kan spille til fællessang. Og så manifesterer sangen en fed start. Når vi synger en sang, trækker vi jo vejret på nogenlunde samme tidspunkt i forhold til verselinjerne, så vi kommer ligesom i sync. For mig er det nærmest helt bogstaveligt at tune ind på hinanden, når vi synger fællessang,” siger han.

Hver aften er der desuden frivillig aftensamling, hvor der ofte er blandet sang ind. Eleverne

Korsang kan noget helt særligt i forhold til at binde mennesker sammen i et fællesskab, mener forstander Thomas Hagge.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

“Det at synge i kor har en kraft eller energi, som giver noget ind i fællesskabet. Eleverne står tæt og holder om hinanden, uden at vi beder dem om det, og alle stemmer bliver til én klang”

THOMAS HAGGE, FORSTANDER PÅ KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE

På Klejtrup Musikefterskole er sang en naturlig del af alle personale - og bestyrelsesmøder, fortæller forstander Thomas Hagge.

planlægger det, og det foregår i et hyggeområde i spisesalen med en kæmpestor rød sofa som samlingspunkt.

“Der er en anden vibe end i koncertsalen, hvor vi ellers har samlinger og sidder på rækker, og der er et flygel. Til aftensamling breder eleverne repertoiret ud og spiller de sange, der fylder for dem,” fortæller forstander Thomas Hagge.

De synger også altid på personalemøder og bestyrelsesmøder.

“Det står simpelthen i dagsordenen. Det er en tradition, og der kan være noget kulturbærende i det. I en travl hverdag på en efterskole, hvor lærerne kommer fra alle mulige forskellige ting, har det desuden den effekt, at vi bliver lidt afstemt med hinanden. Det samme gør sig gældende på bestyrelsesmøderne,” siger han.

Kor er et obligatorisk musikfag for alle elever på Klejtrup Musikefterskole.

“Særligt i forbindelse med kor oplever jeg tydeligt fællesskabet. Der er alle med. Jeg oplever, at det at synge i kor har en kraft eller energi, som giver noget ind i fællesskabet. Eleverne står tæt og holder om hinanden, uden at vi beder dem om det, og alle stemmer bliver til én klang, også selvom de synger flere stemmer. Det er som om, at dem, der lytter til koret, mærker fællesskabets energi. De bliver rørte af det.”

Det oplevede forstanderen for eksempel, da skolens kor i foråret var inviteret med på scenen for at synge til en Minds of 99 koncert i Royal Arena med 47.000 publikummer.

“I bund og grund var det bare 121 elever, der sang, men jeg så folk stå og græde rundt omkring mig,” fortæller han. 0

Fællessang harmoniserer fællesskabets følelser

Når vi synger fællessang, sker der en reaktion i hjernen, som er med til at styrke fællesskabet, fortæller professor og hjerneforsker Peter Vuust.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

De fleste ansatte på efterskoler har nok mærket fællessangens fællesskabende potentiale, når hele skolen synger sammen. Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der sker, men faktisk har biologer og hjerneforskere nærstuderet den reaktion, der sker i mennesket og i hjernen, når vi synger sammen eller spiller musik.

Peter Vuust er hjerneforsker, professor ved og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, og internationalt kendt for sin forskning i sammenhængen mellem musik, og hvad der sker i hjernen. Derudover er han anerkendt musiker og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Musikkens helt grundlæggende styrke er ifølge ham dens fællesskabende karakter.

“Musik kan noget helt specielt, nemlig få os til at føle os som en del af en gruppe, og at vi føler det samme alle sammen. Den bedste forklaring på, at vi mennesker har musik, er, at musik kan virke som en måde at harmonisere følelser på i en større gruppe,” fortæller han.

Det gælder både, når vi lytter til musik, og i endnu højere grad, når vi synger eller spiller sammen. Harmoniseringen af følelser kan måles helt konkret i hjernen ved EEG-skanninger. Studier viser, at når vi synger i takt med andre, er vi mere tilbøjelige til at hjælpe hinanden.

Musik skaber god kemi

Musik frigiver derudover en kemisk cocktail i hjernen, som bidrager til følelsen af fællesskab. Peter Vuust understreger, at det er en kompliceret sammenblanding af forskellige neurotransmittere.

Men nogle af de neurotransmittere, som gør en forskel, er dopamin, som ofte bliver kaldt glædeshormonet, og oxytocin – det samme hormon, der styrker båndet mellem en mor og hendes nyfødte barn.

“Oxytocin skaber en fællesskabsfølelse, og det udskilles, når vi synger sammen,” forklarer Peter Vuust

Selv om Peter Vuust holder af morgensang og andre former for fællessang, ser han også nogle risici ved den traditionelle danske fællessang. Den kan, mener han, være ekskluderende i forhold til dem, som ikke kan leve sig ind i fællessangen. For eksempel vil de knap fire procent mennesker, som er tonedøve, normalt ikke opleve de samme positive følelser, fortæller han.

“Man skal forsøge at sørge for, at det ikke betyder noget, at folk ikke synger rent eller i takt, ellers kan det blive en ubehagelig oplevelse for nogle,” understreger Peter Vuust.

På samme måde kan den danske tradition virke meget snæver i forhold til andre kulturer, påpeger han. Det kan virke ekskluderende i forhold til mennesker med anden etnisk oprindelse. Han mener også, at efterskoler bør inddrage musik fra andre kulturer for elevernes skyld. Netop den alder, efterskoleeleverne har, er afgørende for deres musiksmag resten af livet.

72% af skolerne svarer i undersøgelsen, at de har fællessang som morgensang.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

“Det er typisk i ungdomsårene, de formative år, at vi konsoliderer vores musiksmag,” siger Peter Vuust, som derfor opfordrer skolerne til at afvige lidt fra de traditionelle sange og præsentere eleverne for en bred vifte af musik, så de kan udvikle en åben og alsidig smag. 0

4 gode grunde til at synge sammen

Efterskoleforstander, sangskriver og forfatter

Per Krøis Kjærsgaard deler fire gode grunde til at synge fællessang fra sin nye bog ’Være én, men én iblandt’.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Fællessang skaber fællesskab

“Det fællesskabsdannende er en del af grunden til, at vi synger meget sammen på efterskolerne. Vi sænker paraderne og oplever, at vi er et fællesskab, og derfor er fællessang et værktøj til at etablere et hurtigt fællesskab med de unge, der kommer med alle mulige forbehold og usikkerheder. Når de har sunget højt på en sang af Kim Larsen eller en gammel dansk fædrelandssang, falder nogle af maskerne og paraderne, og de mister noget blufærdighed over for hinanden. Mere teoretisk, så sagde Grundtvig, at mennesket kun i fællesskab med andre mennesker kan blive et selvbevidst individ. Det

er, når man møder andre og spejler sig i dem, og i fællesskabet bliver klar over, hvem man er, og hvem man gerne vil være. Det får man så lidt hjælp til med nogle sætninger og ord, hvor nogle af dem har stået tidens prøve og stadigvæk virker.”

Eksempel på en sang om fællesskab: ’Danskerne findes i mange modeller’. Tekst: Ebbe Kløvedal Reich. Melodi: Erling Lindgren, 1994.

2. Formidler svære følelser

“Gennem sangene bliver der sat ord på noget af det, der er svært. De ord, vi måske har svært ved selv at finde frem, kan vi låne i poesien. Tænk at stå med hinanden i hånden den sidste aften, når et efterskoleår slutter og synge: ’Alle de mennesker, jeg har mistet, befinder sig stadigvæk et sted i mig’ fra Dy Plambechs ’Skybrud’ fra 2018. Det er en stærk trøst. Tårerne kommer frem, fordi det sætter ord på den sorg, eleverne står i over det, de mister lige nu, når skoleåret slutter. I løbet af et efterskoleår er der desuden næsten hvert år elever, der mister en bedsteforælder. Og vi har også været ude for, at nogle har mistet en søskende eller en forælder. Den sorg er jo ikke alle de andres sorg. Men vi er nødt til at tage det menneske, som er i sorg, alvorligt. Der gælder det om

FOTO Tor Birk Trads

at have et beredskab af sange, som vi kan synge, når livet bliver svært. Det kræver, at vi kan dem i forvejen.”

Eksempel på en sang om sorg: ’Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage’. Tekst: Naja Marie Aidt, 2008/2018. Melodi: Janne Mark, 2018

3. Et poetisk los i røven

“Vi har brug for poesi, men vi møder den meget sjældent, fordi der strømmer os faktabaserede og rationelle tekster og tal i møde hele tiden. Det er godt, at vi får et poetisk los i røven, når vi synger noget. Mange er ikke vant til at læse digte, men Højskolesangbogen og Efterskolesangbogen er jo en lang digtsamling. Nogle gange kan jeg se, at en bliver ramt af noget i en sang. Der var lige noget, der rørte noget i personen. Vi moderne mennesker har brug for noget, der kan forklare det uforklarlige.”

Alle sange kan bruges som eksempel, men en sang, der har ramt Per Krøis Kjærsgaard, er: ’Der truer os i tiden.’ Tekst: Ole Wivel, 1959. Melodi: Bo Holten, 1987

24%

Bagom bogen

Per Krøis Kjærsgaard er forstander på Osted Efterskole, sangskriver og forfatter. De fleste vil nok kende hans sang ’Linedanser’ fra 1998, som stadig synges på mange efterskoler. Han står også bag teksterne til en række sange, bl.a. ’Gi’ os lyset tilbage’ på melodi af Rasmus Skov Borring fra 2009. I oktober i år udgav Per Krøis Kjærsgaard bogen ’Være én, men én iblandt – 20 gode grunde til at synge sammen’. Her udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier. Til hvert af bogens kapitler fortæller en gæsteforfatter om fællessangens betydning og peger på nogle af deres yndlingssange. Bidragsyderne tæller bl.a. Margrethe Vestager, Mathias Hammer og Bodil Jørgensen.

4. Forståelse for kulturer

“Gennem sangene får vi respekt og forståelse for nogle mennesker, vi aldrig har mødt. Vi har masser af sange om vores jul og den stemning, der er der. Men gennem en ny sang som ’Ramadan i København’ fra 2019 kan vi få et indblik i, hvordan ramadan kan føles. Mange sange handler om at bo ude på landet eller at være ude i skoven, men den nye sang ’Hvad tænker Ingrid på’ fra 2018 handler om livet i Indre København. Sangene giver os mulighed for at komme på besøg i noget, vi ikke kender. I mange år har børnene i byerne sunget om plovfurer og havremarker, men i virkeligheden er de to kulturer lige fremmede overfor hinanden.”

af skolerne i, der har deltaget i undersøgelsen, har et fælleskor, hvor alle elever er med.

KILDE ’Survey om efterskolernes fællessang’, foretaget af Efterskolerne, efterår 2024

Eksempel på sang om kulturformidling: ’Ramadan i København.’ Tekst og melodi: Isam Bachiri, Nana la Cour Jacobi, Anders Greis og Ôzcan Ajrulovski, 2019 0

skridt mod en dybere forståelse af pædagogisk ledelse

Pædagogisk ledelse er på flere efterskoler et selvstændigt ledelsesfelt. Her er tre anbefalinger, der gør dig klogere på pædagogisk ledelse som den faglighed og det særlige område, det er.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO PR

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Forstå spændingsfelterne i pædagogisk ledelse

Denne bog giver et super overblik over fem forskellige spændingsfelter, du vil møde i det pædagogiske ledelsesfelt. Hvert kapitel giver en indføring i den konkrete ledelsesopgave inden for det enkelte felt, dernæst perspektiver og plads til refleksion med konkrete cases og eksempler på handlemuligheder. Særligt gode er de praktiske øvelser. Her bliver du klædt på til bl.a. selviagttagelse og til, hvordan du kan ’låne’ andres sprog og kompetencer i konkrete hverdagsudfordringer.

’Strategisk pædagogisk ledelse’, Klaus Majgaard, Dafolo, 2021

2. Understøt dannelse og trivsel med ledelse

Antologien ’Pædagogisk ledelse’ kommer rundt om en række temaer, der er vigtige at kende for at forstå den komplekse pædagogiske ledelsesopgave, der ligger i at understøtte og fremme elevers læring, dannelse og trivsel. Hvert kapitel kan læses uafhængigt af de andre,

og jeg kastede mig først over kapitel tre, der handler om problembaseret læring som udgangspunkt for pædagogisk ledelse. Vælger du denne tilgang, bliver du i stand til at arbejde med et refleksivt problemfokus, inddragelse og indflydelse samt nysgerrighed og kompetenceudvikling.

’Pædagogisk ledelse’, Morten Ziethen, Christian Ydesen og Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder (red.), Samfundslitteratur, 2024

3. Tag på kursus i pædagogisk ledelse

Kom med på Efterskolernes internatkursus i pædagogisk ledelse i foråret 2025, hvor du vil få en masse værktøjer og solide kompetencer til at begribe og håndtere pædagogisk ledelse. I løbet af de tre internater vil du sammen med kolleger fra andre skoler dykke ned i scenarier fra praksis, forskellige øvelser og teorier.

Kursus i ’Pædagogisk ledelse’, foråret 2025, Brogaarden, Middelfart. Tilmeldingsfrist 1. februar 2025

LÆS MERE efterskolerne.dk/paedagogiskledelse

Maja vil skabe en efterskole for unge fra alle samfundslag

Maja Elvang mener, at hendes vigtigste opgave som ny leder er at lytte til skolens medarbejdere og elever. Som forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole vil hun desuden arbejde for mere inklusion og en større diversitet i skolens elevgruppe.

TEKST Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

En landmand i gul mejetærsker høster sæsonens sidste afgrøder, så der står en støvsky af strå og hakkelse ind over Stubbekøbingvej, da Magasinet Efterskolerne en sensommerdag kører forbi på vej mod Gunslevholm Idrætsefterskole på Falster.

Et kort stykke vej fra skolen vest for Gundslev knejser dannebrog stolt på flagstangen ved den lokale kirke, der på en solskinsdag fremstår i en falmet rødbrun farve fra en svunden tid. Flagets farve er næsten lige så rød som den Coca-Cola T-shirt, 16-årige Maja Elvang havde købt i en genbrugsforretning og havde på den første skoledag i 1998, hvor hun med tøvende skridt trådte ind ad døren på Glamsdalens Idrætsefterskole.

Dengang gjorde hun sig ikke mange tanker om, hvor meget efterskoleopholdet kunne komme til at betyde for hende på sigt , men her fandt hun i sidste ende både fællesskabet, tre veninder for livet og senere motivationen til at blive uddannet som lærer med det erklærede mål, at hun en dag ville vende tilbage til efterskoleverdenen.

“Det år, var det bedste år i mit liv”, siger hun. Så godt, at Maja Elvang, 25 år senere, tydeligt erindrer, hvilket tøj hun havde på, og at hun til en start slet ikke var sikker på, at efterskole var noget for hende, men at hun i det mindste ville give det en chance, til skoleåret havde krøbet sig

frem til efterårsferien. Hun holdt ved til enden og fortrød det ikke et sekund.

Voksede langsomt ind i efterskolen

42-årige Maja Elvang kommer fra en lille midtsjællandsk landsby, Vester Såby, og voksede op i en tid, hvor der var færgefart over Storebælt. Det var medvirkende til, at et efterskoleophold på Fyn pludselig føltes som en stor mental og fysisk afstand.

“Jeg er enebarn og kommer fra et lille landsbysamfund, hvor alle kendte alle. Efterskolen var en stor omvæltning i mit liv, og det tog tid at blive integreret i fællesskabet. Jeg spurgte mig selv, om jeg var god nok i den kontekst, og om de andre kunne lide mig for den jeg var, og ikke som i det samfund jeg forlod, hvor vi hang ud med hinanden, fordi vi havde gået i skole sammen i ti år, og der ikke var andre,” fortæller Maja Elvang.

Efterskoleopholdet gav Maja Elvang følelsen af at falde på plads i sig selv og slippe bekymringen over, hvordan hun tog sig ud i andres øjne.

“På det tidspunkt i livet havde jeg svært ved at finde ud af, hvem jeg var. Det tøj, jeg gik med, skulle udstråle, at jeg havde styr på det og dække over, at jeg var meget usikker. Der er ingen tvivl om, at den

“Eleverne på Gunslevholm har den ubetingede fordel, at de fleste af dem kommer fra foreningslivet. Derfor er de vant til at navigere i fællesskaber. Det, vores elever ofte ikke har prøvet, er at være i et fællesskab, hvor det ikke altid handler om at vinde”

MAJA ELVANG, FORSTANDER PÅ GUNSLEVHOLM IDRÆTSEFTERSKOLE

Blå bog

• Maja Elvang, 42 år.

• Uddannet lærer fra Holbæk Seminarium i 2008.

• Ansat som lærer på Sdr. Parkskolen fra 2007-2012, fra 2012-2024 ansat på Campusskolen i Ringsted, først som lærer, siden afdelingsleder og senest viceskoleleder.

• Gift med Ulrich Elvang, som hun har to børn på 15 og 17 år sammen med.

omsorg, jeg fik, og det fællesskab, som jeg langsomt voksede ind i på efterskolen, gjorde, at jeg kunne hvile i mig selv,” siger Maja Elvang.

Skal lytte og være tæt på

Der gik en hel del år mere, end hun havde forestillet sig, før hun vendte tilbage til den verden, der havde sat så markant et aftryk i hende, men 1. maj i år blev hun ansat som ny forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole, og i august måned tog hun stolt og forventningsfuld imod sit første nye hold elever som forstander.

Magasinet Efterskolerne træffer Maja Elvang på hendes kontor, der udgøres af et meget lille akvarielignende glasbur i forbindelse med to andre lidt større kontorer. Der sidder mange mennesker på få kvadratmeter, men begge Maja Elvangs kontordøre er åbne som en slags invitation til omgivelserne.

Der er hektisk aktivitet på skolen, og eleverne er netop vendt tilbage til skolen efter en tur. På en rundvisning for Magasinet Efterskolerne hiver alle, lærere, andet personale og elever, uopfordret fat i Maja Elvang med forespørgsler om alt mellem himmel og jord. Alle får et roligt svar og et smil. Maja Elvang vil gerne være tæt på. Det er der, hun synes, at hun er bedst som leder og som menneske.

“Som ny leder handler det om at lytte. Lytte til de unge. De unge udfordrer min forståelse af verden. Det er en drivkraft for mig. Jeg skal også lytte til personalet, der er eksperterne her. Jeg skal være til stede der, hvor samtalerne bliver ført, men jeg skal også kunne skære igennem. Det bliver min store prøvelse i år. De tidspunkter, hvor jeg ikke længere kun kan være den søde og den forstående,” siger Maja Elvang.

Fokus på forældresamarbejde og overgange

Maja Elvang har en fortid som viceskoleleder på Campusskolen i Ringsted, der er en udskolingsskole for 7.-10. klassetrin. Derfor har hun allerede stor erfaring med de

overgange i unges liv, der er så vigtige for, at et skoleforløb bliver vellykket.

“På Campusskolen arbejdede vi fokuseret med overgange. Allerede i 4.-5. klasse begyndte vi at forberede eleverne på, at de skulle gå et andet sted i 7. klasse. Samtidig havde vi et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, så vi kunne sikre en kontinuitet i elevernes uddannelsesforløb,” fortæller Maja Elvang.

Hun oplevede både på Campusskolen og nu på efterskolen, at forældrene har en afgørende rolle i, at skolen kan lykkes med eleverne. Maja Elvang fortæller, at det i den proces er centralt at have forældrene med ombord og holde et højt informationsniveau. Samtidig er det hendes erfaring, at det kan være lidt af en balancegang at have forældrene nøjagtigt så tæt på, at de kan være med til støtte op om de værdier, som en skole gerne vil præsentere for eleverne, men ikke så tæt, at de føler behov for at blande sig i alt. Som ny forstander har hun også allerede oplevet, at forventningsafstemningen mellem forældre og skole ikke har været tydelig nok.

“Nogle forældre vil gerne forhandle med os, når deres barn støder sig på, at vi har et fællesskab, hvor der både er regler og konsekvenser. Jeg er selvfølgelig opmærksom på forældrenes perspektiv, og de reagerer som regel positivt, når jeg giver dem svaret på, hvad endemålet er, og hvorfor vores fællesskab er, som det er,” siger Maja Elvang.

Hun er overrasket over at møde elever, der ikke er helt bevidste om, hvorfor de går på efterskole, og at det kan virke som et prestigeprojekt for forældrene, som

ikke har købt ind på præmissen for, hvad det kræver at gå på efterskole.

Maja Elvang tror, at forældrene ser de gode historier om at gå på efterskole på internettet, glansbilledet, men glemmer, at der er fem hverdage om ugen, hvor de unge skal stå tidligt op og gå til undervisning, og i øvrigt arbejde hårdt for at høste alle de gevinster, der er ved at gå på efterskole.

Håber på større diversitet

På Gunslevholm er det en stor fordel, at langt de fleste af eleverne har erfaring med at være i et fællesskab, inden de starter.

“Eleverne på Gunslevholm har den ubetingede fordel, at de fleste af dem kommer fra foreningslivet. Derfor er de vant til at navigere i fællesskaber. Det, vores elever ofte ikke har prøvet, er at være i et fællesskab, hvor det ikke altid handler om at vinde. Derfor kan de være højt placeret i et hierarki uden for skolen, men på Gunslevholm bliver de målt på nogle andre værdier, og det skal de finde sig til rette i,” fortæller Maja Elvang.

Selvom det selvfølgelig kan være en pædagogisk fordel at have en homogen elevgruppe, så ser Maja Elvang gerne, at der kommer en større diversitet i fremtiden.

“Jeg drømmer om, at Gunslevholm bliver et fristed for unge fra alle samfundslag”

MAJA ELVANG, FORSTANDER PÅ GUNSLEVHOLM IDRÆTSEFTERSKOLE

“Det giver håb at have efterskoler i samfundet. Det er lommer af gode værdier, der kan smitte af på resten. Hvorfor ikke gøre det til en legeplads for alle? Vi skal sikre os, at alle, der har lyst og brug for det, kommer på efterskole,” siger Maja Elvang.

Maja Elvang ser tegn på, at diversiteten er truet, og oplever, at en gruppe unge, som har brug for hjælp, er glemt i debatten om inklusion.

“De unge, jeg tog mig af for 15 år siden, der ikke levede op til inklusionskrav, men blot havde brug for en rollemodel og nogle gode råd, går lidt under radaren i dag. De kommer ofte fra svage hjem, hvor der ikke er overskud eller kompetencer til at støtte børnene. Med en lille indsats kunne vi hjælpe de børn og unge meget bedre,” fortæller Maja Elvang.

I den sammenhæng erindrer Maja Elvang fra sin egen efterskoletid, hvor meget store forskelle mellem unge med vidt forskellige forudsætninger blev udvisket.

“Jeg drømmer om, at Gunslevholm bliver et fristed for unge fra alle samfundslag, hvor de får tilført nogle alternative værdier, så de tør tage selvstændig stilling til noget af det, de bliver præsenteret for i livet.” 0

Uddrag af Maja Elvangs dagbog

I sin første tid som forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole skrev Maja Elvang dagbog. Magasinet Efterskolerne har fået lov til at bringe et uddrag fra dagene omkring skolestart.

Ankomstdag for nye elever,

søndag 11. august

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt,” må blive mit mantra i år. Om få timer ankommer 213 spændte efterskolelever til første skoledag, og sådan har jeg det på mange måder også. Jeg har godt nok haft knap tre måneder her, men alting er stadig så nyt. Jeg glæder mig virkelig til næste år, når jeg har prøvet det hele mindst én gang.

Senere på dagen, søndag 11. august

Hold nu op, hvor har det bare været en helt igennem fantastisk dag. Jeg føler jo ikke helt, at dette sted er mit endnu, men jeg bliver stolt på personalets vegne over den måde, som de tager imod elever og forældre på. Jeg havde pillet en lille smule ved ankomstprogrammet, så jeg havde tid med forældrene alene for at tale med dem om, hvordan vi ønsker, at de er gode efterskoleforældre, og jeg synes, at det blev taget så vel imod af dem. Selvom jeg har haft en masse praktiske ting, så har jeg nået at få en masse stjernestunder med eleverne også, og jeg suger til mig. Aftenens fællessang fik taget til at lette. 213 unge, der bare sang alt, hvad de kunne og allerede forsøgte at suge alt ud af efterskolelivet, som de nu kunne. Det var en helt fantastisk oplevelse, og hvor føler jeg mig enormt heldig og privilegeret.

Morgen, mandag 12. august

Jeg har overnattet på skolen, da jeg lige så godt kunne blive, så jeg trissede ned med mit morgenhår og spiste morgenmad med eleverne. Stemningen er god her til morgen. Der er god småsnak ved alle borde.

Aften, mandag 12. august

Jeg har egentlig ikke noget på programmet, før jeg skal have nattevagten i nat, så alle lærerne kan være friske til introtur i morgen. Men jeg har svært ved at slippe programmet og vil gerne være med i det hele. Jeg bliver hvirvlet ind i elever, der har det rigtig svært, og bruger det meste af aftenen med en pige, der bare gerne vil hjem. Det har jeg heller ikke prøvet før – hvordan gør man det? Vi finder gode veje sammen, og det lykkes mig at få hende til at blive her natten over, og så må vi samle op sammen i morgen. Det er virkelig et alsidigt job det her. 0

5.290

efterskoleelever fra 57 efterskoler har tilmeldt sig Efterskoleholdet, der skal deltage i DGI Landsstævne i Vejle i sommeren 2025.

En af de helt store oplevelser for Efterskoleholdet bliver at optræde med showet ’Dare2Dream’ tre gange på det store landsstævnestadion. Udover shows er ugen fyldt med et væld af særlige oplevelser for eleverne i et stort fællesskab på tværs af skolerne.

Billetter til efterskoleshowet kan købes på dgi.dk/landsstaevne

ARBEJDER DU MED SÅRBARE UNGE?

JAN 22.–23.

Underviser: Malene Klindt Bohni

MIDDELFART

JAN – APR 2025

Underviser: Grethe Lindbjerg Sørensen

MIDDELFART

FEB 26.–27.

Underviser: Malene Klindt Bohni

MIDDELFART

FEB – MAJ 2025

Underviser: Malene Klindt Bohni

MIDDELFART

Se alle vores konferencer, kurser og uddannelser på dafolo.dk/arrangementer

STØT UNGE MED ANGST

Bliv kvalificeret til at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse.

UNGECOACH-UDDANNELSE

Lær den coachende samtale-teknik, så du er klædt på til at tale med mange typer af unge om svære temaer som lavt selvværd, angst, selvskade- og spiseproblematikker.

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Bliv bedre til at tale med unge, der ser ud til at mistrives, og hjælpe dem med at skabe indre motivation for forandring.

KOGNITIV VEJLEDER-UDDANNELSE

Få viden om fastholdelse af frafaldstruede unge, og bliv i stand til at hjælpe dem til at gennemføre deres uddannelse.

- en del af Dafolo

Telefon: 9620 6666 | forlag@dafolo.dk

Øv, vi havde lige sådan en god snak …

På Haslev Idrætsefterskole har nye skærmregler styrket fællesskabet og nærværet blandt eleverne. Lærer William Kvist efterlyser et samarbejde på tværs af efterskoler om at skabe sunde skærmvaner for unge.

“Øv, vi havde lige sådan en god snak …”

Dén bemærkning bed lærer William Kvist mærke i på vej ud af springsalen en aften på Haslev Idrætsefterskole. Kommentaren kom fra en elev, efter William Kvist og en gruppe piger havde siddet og snakket i springgraven. Endnu et par piger var stødt til, hvor en af dem havde taget sin telefon frem. I dét øjeblik døde samtalen. En efter en var de andre også begyndt at tage deres telefoner op af lommerne, og alles blikke var nu rettet mod skærmene.

“Vi står over for en af vores generations største opgaver: at lære de unge at sætte fællesskabet og nærværet foran teknologien”

WILLIAM KVIST, LÆRER PÅ HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE

Sidste skoleår vendte William Kvist tilbage til Haslev Idrætsefterskole som lærer og fodboldtræner 22 år efter, han selv havde været elev på skolen. Det blev hurtigt tydeligt for ham, at skærmene i de mellemliggende år er blevet så stor en del af efterskolelivet, at det i hans øjne går ud over fællesskabet, nærværet og elevernes trivsel.

“Det er ikke det efterskoleliv, jeg husker. Jeg husker, at jeg på efterskolen faktisk havde dybe samtaler med nogle mennesker, som jeg normalt ikke ville have snakket så meget med,” siger han.

I mellemtiden har William Kvist været professionel fodboldspiller, bl.a. på det danske herrelandshold og i FCK.

I løbet af sin fodboldkarriere var han især optaget af, hvordan man skabte den bedste energi på holdet, og han bed særligt mærke i, hvordan telefoner og sociale medier grundlæggende forandrede fællesskabet.

“Når vi havde spillet en kamp, var det første, vi plejede at gøre, at kigge hinanden i øjnene og sige: ’Hey, fed tackling!’ eller: ’Det her skal vi lige gøre bedre’. Pludselig var det vigtigste at finde ud af, hvor mange der havde liket ens billede, eller hvad der var blevet skrevet om en på sociale medier. Jeg kan huske, jeg tænkte: ’Wauw, de skærme ødelagde godt nok det nærvær og den intensitet, der plejede at være i omklædningsrummet efter en fodboldkamp,” siger han.

Mere liv på skolen

Da William Kvist sidste skoleår blev lærer på Haslev Idrætsefterskole, var han med til at sætte gang i en diskussion på lærerværelset om skærmregler og unges fysiologiske behov for mere søvn. Fra og med dette skoleår har skolen indført nye skærmregler, og skemaet er blevet rykket, så eleverne kan sove 45 minutter længere. De første to uger af skoleåret har eleverne slet ikke

adgang til skærme, og siden da har telefonerne skullet blive på værelset i løbet af dagen og afleveres om aftenen, hvor de bliver låst inde over natten.

“Det har skabt en helt vild energi på efterskolen. Der er god tid til at snakke med sin roomie, godnatkrammerne varer lidt længere, og der er ikke nogen, der bare kigger ned i deres telefoner. Der er bare mere liv på

Bagom skærmreglerne

på Haslev

Idrætsefterskole

• De første to uger på efterskolen er helt skærmfri. Her har eleverne hverken adgang til telefoner eller computere. Derefter skal telefonerne blive på værelset i løbet af dagen. Om aftenen afleverer eleverne deres telefoner til aftensang kl. 21.45, og de bliver udleveret igen efter morgensamlingen.

• Tidspunktet for morgenmaden er rykket, så eleverne kan sove 45 minutter længere om morgenen. Om aftenen har skolen indført aftensang, hvor de ser hinanden i øjnene og synger sammen, inden de går i seng.

• I år er første skoleår, hvor Haslev Idrætsefterskole har indført skærmregler, og skolen vil løbende evaluere og justere på reglerne. Skolen overvejer f.eks. også at indføre skærmfri uger efter ferier inspireret af andre efterskoler.

Ludo, backgammon, skak og skolens andre brætspil er blevet støvet af og er noget, eleverne mødes meget mere sammen om nu end tidligere.

skolen nu. Det er helt absurd at tænke på, at vi før gjorde alt for at skabe den bedste efterskole for de unge, men at vi samtidig fejlede i forhold til at give dem de rigtige betingelser for at have energi til at deltage i fællesskabet,” siger William Kvist.

Foreslår samarbejde på tværs På Haslev Idrætsefterskole er de stadig i en proces med at finde den rigtige ramme for skolens fremtidige skærmregler. William Kvist har selv søgt inspiration og gode erfaringer fra andre efterskoler. Det har gjort, at han har kunnet sparre med andre skoler og læne sig op ad deres erfaringer. Derfor undrer han sig over, at man tilsyneladende ikke samarbejder mere på tværs af efterskoler om at præsentere de unge for sunde skærmvaner.

“Vi er nødt til at gå sammen om at gøre op med noget, der suger nærværet, energien, glæden og livsmodet ud

Brætspil er ikke alene hyggeligt, det er også godt til at træne tålmodighed, fordybelse og koncentrationsevne.

KILDE William Kvist, lærer på Haslev Idrætsefterskole

af vores unge. Det er jo netop efterskolernes nøgleord. Mange skoler er allerede i gang, men alle bliver på et eller andet tidspunkt nødt til at tage stilling til det her, så hvorfor ikke gå sammen og samle alle vores gode erfaringer? Det her emne er så vigtigt for unges trivsel og sundhed, så vi er simpelthen nødt til at spille hinanden gode,” siger han.

Der er ingen grund til, at hver enkelt skole skal opfinde den dybe tallerken selv, når mange andre skoler har gjort erfaringerne i forvejen, mener William Kvist. Han stiller meget gerne op, hvis andre mener, de kan bruge erfaringerne fra Haslev Idrætsefterskole. Han mener dog, at det ville være ideelt, hvis Efterskoleforeningen satte nogle rammer for, hvordan efterskoler kan løse opgaven i fællesskab. Han foreslår, at der f.eks. bliver samlet tre forskellige modeller for skærmpolitik på efterskoler, så hver skole kan vælge den model, der passer bedst til dem.

“Den helt åbenlyse model ville være, at Efterskoleforeningen var tovholdere og samlede de bedste erfaringer fra skolerne til noget pædagogisk materiale, som alle skoler kunne tilgå, og f.eks. tog det op på en workshop på årsmødet,” siger han.

Ifølge William Kvist er efterskolen det helt oplagte sted til at give unge et år, hvor skærme og de sociale medier bliver sat på pause, og hvor unge får rammerne til at vælge det virkelige fællesskab til.

“Jeg går meget op i, at efterskolen skal være noget andet end det, de er vant til, og jeg synes faktisk, at vi har pligt til det, når vi hvert år har over 32.000 unge på efterskoler. Vi står over for en af vores generations største opgaver: at lære de unge at sætte fællesskabet og nærværet foran teknologien. Vi skal lære de unge, at efterskolen er deres nye sociale medie,” siger han. 0

“Vi er nødt til at gå sammen om at gøre op med noget, der suger nærværet, energien, glæden og livsmodet ud af vores unge”

WILLIAM KVIST, LÆRER PÅ HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE

“Før var jeg sammen med min telefon – nu er jeg sammen med andre”

KL ARA EVALINE PUGGAARD KIRK, GÅR I 10. KLASSE PÅ HASLEV

IDRÆTSEFTERSKOLE

“Sidste år gik jeg på en efterskole uden skærmregler, og jeg synes seriøst, at det her har skabt et helt andet fællesskab. Det er faktisk helt sindssygt. Vi er bare kommet tættere på hinanden i år, jeg snakker med flere, og vi laver så mange ting sammen om aftenen. Vi er i hallen, i foredragssalen, spiller klaver eller sidder sammen på værelset og snakker. Før var jeg meget sammen med min telefon, nu er jeg sammen med andre. Mange har sagt, at jeg ikke svarer på Snapchat mere, men jeg er bare lidt i en anden verden nu. Og jeg savner det faktisk overhovedet ikke. Jeg bliver ikke længere stresset over at føle, at jeg hele tiden skal svare folk på Snapchat, for nu ved jeg, at jeg kan gå ind på værelset ved siden af, hvor der er en vildt god ven. Det har faktisk også gavnet os i starten på efterskolen ikke at vide, hvor mange følgere vi f.eks. havde hver især, så der ikke har været nogen, der har haft en særlig status fra start. Jeg har lært at have det godt der, hvor jeg er, og at jeg ikke hele tiden behøver følge med i alt.” 0

3 gode råd til at komme i gang med en skærmpolitik

1. Søg viden hos andre skoler

Spørg andre efterskoler, hvad der har virket for dem. Hvorfor ikke bare tage alle de gode idéer, som andre i forvejen har prøvet af?

2. Tag det op på en pædagogisk dag Det er vigtigt, at alle lærere på skolen forstår, hvorfor det er vigtigt, og er med i processen. Invitér en lærer fra en anden skole ud at fortælle om deres erfaringer med at implementere skærmregler og evt. facilitere en workshop på en pædagogisk dag. Det kan også være en oplægsholder, der fortæller, hvorfor det er vigtigt.

3. Test det af først På Haslev Idrætsefterskole havde de stor gavn af at teste deres idéer og evaluere efterfølgende. De lavede et forsøg sidste skoleår, hvor eleverne ikke måtte have deres telefoner i to uger, og efterfølgende svarede de på en spørgeskemaundersøgelse. De erfaringer, de gjorde sig, dannede baggrund for dette skoleårs skærmregler.

KILDE William Kvist, lærer på Haslev Idrætsefterskole

“Jeg har ikke telefonen at gemme mig bagved”

IDRÆTSEFTERSKOLE

“Jeg har tidligere været meget afhængig af min telefon. I en periode skulle jeg se TikTok-videoer hver aften, før jeg kunne sove. Det føltes afslappende, men i virkeligheden var det jo det modsatte. Nu sover jeg bedre på efterskolen, end jeg gør derhjemme, fordi jeg ikke ligger med min telefon om aftenen. Det er nemmere at falde i søvn, og jeg føler mig mere udhvilet. Da jeg startede på efterskole, var det en helt anden måde at være sammen med folk på, fordi jeg ikke havde telefonen at gemme mig bagved. Jeg plejer at bruge min telefon, hvis jeg skal have en pause fra at være social, og i starten syntes jeg, det var svært, at man ikke kunne koble af på værelset. Der var ikke andet at lave end at sove eller være sammen med folk. Jeg blev hurtigt virkelig gode venner med min roomie, og når vi kedede os, gik vi rundt på værelserne og spurgte, hvad folk lavede. Jeg er lidt introvert, så det var en ret fed oplevelse. Jeg kan godt have svært ved at åbne mig op over for andre, men når man er så meget sammen, lærer man det.” 0

VALDEMAR ÞORIR SIGGEIRSSON, GÅR I 10. KLASSE PÅ HASLEV

Drop mobilen og få et bedre efterskoleår

Selvom det kan være svært i starten, så få eleverne til at lægge mobilen væk, så får de et meget bedre efterskoleår. Sådan lyder opfordringen til landets efterskoler fra tidligere efterskoleelev Anna Christensen.

Debattør

TEKST Anna Christensen, elev på Den danske Design- og

Håndværksefterskole, 2023/24 FOTO Privat

Sidste år var jeg elev på Den danske Design- og Håndværksefterskole, som netop det år havde indført nye regler for mobiltelefoner. Vores telefon skulle til enhver tid være på værelset, medmindre vi fik andet at vide. Og vi skulle ovenikøbet aflevere den klokken 22, inden vi gik i seng.

Det tog noget tid for os at vænne os til den nye hverdag på efterskolen uden mobilen, og de fleste elever var da også utilfredse med ordningen i starten.

Forholdsvis hurtigt fandt vi alligevel ud af, at det gav et helt andet samvær, når vi ikke havde muligheden for at trække telefonen op af lommen og lukke omgivelserne ude. Vi blev pludselig nødt til at snakke med vores medmennesker og være kreative for at finde på noget sjovt at lave. Heldigvis var der masser af muligheder og faciliteter på efterskolen, så det var bare med at tage initiativ.

Sov bedre om natten

Det havde også en positiv virkning på mig, at vi ikke havde telefonen om natten. Pludselig kunne jeg se, at

jeg sov dårligere i de weekender, jeg var hjemme, fordi jeg ikke kunne lade være med at ligge med min telefon, inden jeg skulle sove. Selvom jeg vidste, at det ikke var godt for mig, kunne jeg alligevel ikke lade være. Derfor var og er jeg stor tilhænger af reglen om at aflevere telefonen før sengetid.

Den eneste ulempe, jeg oplevede, var, at vi ikke på samme måde havde mulighed for at tage billeder, når vi efterlod telefonen på værelset. Det løste vi dog ved at have små digitale kameraer med rundt på skolen. Det var lidt mere indviklet, men det fungerede.

Når jeg tænker tilbage til før, jeg gik på efterskole, kan jeg nu se, hvor meget tid jeg har brugt på at være på min telefon, selvom jeg var sammen med mine venner og havde mulighed for at lave alt muligt andet.

Jeg har tit taget mig selv i at finde telefonen frem, lige så snart der er få sekunders stilhed. Det kan ikke være sundt, men de fleste gange lægger jeg ikke engang mærke til, at jeg gør det. Det sker bare helt af sig selv. At vi på efterskolen blev ’tvunget’ til at finde på noget andet at lave, medførte mange sjove og mindeværdige stunder.

Jeg vil klart anbefale alle efterskoler at indføre en mobilpolitik, som minder om den, jeg oplevede som elev på Den danske Design- og Håndværksefterskole. Alt taget i betragtning oplevede jeg, at de manglende telefoner bidrog positivt til fællesskabet og trivslen på skolen. 0

MÅ VI OGSÅ KLÆDE

DIN EFTERSKOLE PÅ?

Sportyfied leverer tøj med tryk, merchandise, skitøj m.m. til efterskoler, deres elever og lærere - til gode priser og med høj service.

sportyfied.com/efterskole

Sportyfied har været leverandør til Hjemly siden 2022

Jesper Madsen, Idrætsleder på Hjemly Idrætsefterskole siger:

”Vores samarbejde med Sportyfied fungerer supergodt. Fast medarbejder tilknyttet, som er dygtig, hurtig og nærværende. Altid god service og sikker levering til vores elever. ”

ØLGOD EFTERSKOLE Sportyfied har været leverandør til Ølgod siden 2019

Kitte Stoltenberg, Ølgod Efterskole siger:

”SAMARBEJDET letter skolens opgave med at håndtere bestillingerne, ved eleven selv bestiller. Det gør fejlprocenten mindre - især i stavefejl i de unges navne. Samarbejdet har lettet sekretæropgaven med mange timer og det virker så professionelt, når det kører gennem Sportyfied. Kan på det varmeste anbefale Sportyfied - især deres korte svartid er fantastisk! ”

HØNG EFTERSKOLE Sportyfied har været leverandør til Høng siden 2022

Nellie Bradsted, forretningsfører på Høng Efterskole siger: ”Vi er enormt glade for vores samarbejde med Sportyfied. Jeg har ikke et eneste dårligt ord at sige om den service, vi modtager. Sportyfied er rigtig dygtige til at give kompetent, konstruktiv og ærlig vejledning ift. at finde det bedste tøj/produkter til både elever og personale. De er super servicemindede og fleksible og leverer altid til tiden. Som kunde bliver vi altid mødt af imødekommende, søde og smilende medarbejdere fra Sportyfied. De har vores største anbefaling :-) ”

Vil I høre, hvad vi kan tilbyde jeres efterskole?

Tag fat i os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Kontakt Mads Vinberg Hansen på Mail: mvh@sportyfied.com • Telefon:

Vi skal turde sætte kroppen mere i spil, ikke mindre!

Hvis mandlige undervisere er begyndt at tvivle på, om de kan tillade sig at kramme elever, forstår forstander på Københavns Idrætsefterskole Mathias Berg det godt. Han kender selv til tvivlen. I stafetten kommer han ikke desto mindre med et glødende forsvar for berøring som pædagogisk redskab.

Mathias Berg har stafetten

TEKST Mathias Berg, forstander på Københavns Idrætsefterskole FOTO Privat

Jeg har besluttet mig for at skrive om mit lille hjertebarn; kroppen. Kroppen i rummet, i skolen, i relationen, vores, min og den andens krop. Den er der hele tiden og fylder alligevel så ofte så utrolig lidt i vores bevidsthed – i hvert fald i skole- og uddannelsessammenhænge.

Min interesse for kroppen går langt tilbage, og i 2018 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling ’Kroppens betydning for lærerens lederskab’.

Foruden min i forvejen dybe interesse for emnet blev jeg motiveret til at skrive om dette tema, da jeg 2. oktober læste et debatindlæg af lærer Anders Thorsen på folkeskolen.dk. Han er bekymret for, hvordan – eller om – vi som mænd i skoleverdenen kan få lov til at være omsorgsgivende, hvis vi går rundt med frygten om at få et ’pædofilistempel’ i panden. Anders Thorsen er begyndt at tvivle på, om han som mandlig lærer kan tillade

sig at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder eller give et kram.

I mine øjne er hans bekymring helt reel. Jeg kan selv genkende nogle af de følelser og refleksioner.

Jeg kan heller ikke forestille mig andet end, at det også ude hos jer andre på efterskolerne dukker op som et tema fra tid til anden. Måske rumsterer det som en sitrende uro blandt undervisere, hos ledelser og i bestyrelser? Og måske er det svært at gribe fat i og konfrontere?

Jeg synes i hvert fald selv, at det kan være noget af et dilemma. Både som en, der gerne vil være omsorgsgivende og ofte er den, der giver en krammer, og som leder, hvor ansvaret for elever og lærere er stort – og som en, der skal have blik for skolen som helhed.

Alligevel vil jeg forsøge mig med et kort, glødende forsvar for kroppen og i særdeleshed berøringen som et

særligt vigtigt og stærkt pædagogisk ’redskab’.

For at komme derhen bør jeg måske uddybe min forståelse af, hvad ’kroppen’ er.

En del nyere forskning viser, at vi som mennesker – og særligt børn og unge – sanser og læser kroppens sprog først, som lektor og ph.d. i dans og bevægelsespsykologi Helle Winther skriver i en af sine bøger. Det handler blandt andet om, at børn udtrykker sig gennem kroppen, før de lærer at tale – man kan sige, at det er deres første sprog. Også lærerens lederskab og personlige professionalitet udtrykkes kropsligt.

Når jeg argumenterer for, at kroppen og kroppens sprog er et grundlæggende vilkår for os som mennesker i verden, er det med udgangspunkt i en holistisk, multidimensionel kropsforståelse, hvor kroppen er meget mere end bare vores fysiske krop, et perspektiv, som er inspireret af blandt andre Maurice Merleau-Ponty og Helle Winther. Det betyder, som Lis Engel, kunstner og tidligere lektor, ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, så fint har formuleret det, at vi som mennesker er kropsligt forbundet med verden, og at kroppen er grundlaget for vores eksistens og væren i verden. Med andre ord kan man sige, at det betyder, at det, vi føler, påvirker det, vi tænker, og at det, vi tænker og føler, påvirker vores fysiske krop og vores relationer til verden. Det (og meget mere) skriver jeg om i min ph.d.-afhandling, hvor relevante referencer også er at finde.

Frygten for pædofilistemplet

“I stedet for at nedtone vores kropssprog af frygt for pædofilistemplet, mener jeg, vi bør arbejde med vores kropslige, sanselige nærvær”

MATHIAS BERG, FORSTANDER PÅ KØBENHAVNS IDRÆTSEFTERSKOLE

Måske I tænker, hvad har det med risikoen for at få pædofilistemplet i panden at gøre? Det samler jeg op på nu. For krop, personlighed og professionalitet hænger uløseligt sammen og særligt i situationer, hvor vi er opfyldt af svære følelser eller er udfordrede, er det vores krop, der taler højest.

Det er også med vores krop, at vi som lærere kan sætte os ind i elevens kropslige fornemmelser, som en kinæstetisk empati, der gør det muligt at forstå uden ord samt vise den anden, ligeledes uden ord, at vi ser, at det er svært, og at det er okay, at ’jeg er lige her for dig’. I sådanne situationer vil vi nogle gange fornemme, at en støttende hånd på skulderen er det rigtige, andre gange, at et kram er det. Hver situation er forskellig, og det er her, at den dygtige, nærværende lærer ofte lykkes med at læse elevens kropssprog rigtigt og respondere hensigtsmæssigt og omsorgsfuldt.

Københavns Idrætsefterskole har stafetten

Forstander på Københavns Idrætsefterskole, Mathias Berg, har skrevet stafetten. Forstanderne på Silkeborg Efterskole, Mads Steen og Rasmus Poulsen, sendte stafetten videre til Mathias Berg med følgende begrundelse: “Han har arbejdet meget med spændende tanker om krop og læring. Desuden driver han en efterskole inde midt i København, hvor forudsætningerne er helt forskellige fra det, vi (jyder) kender til.”

Også i mange andre situationer i løbet af en helt normal dag på efterskolen vil vi ofte uden at tænke over det lægge en hånd på en skulder og arbejde med berøring som en del af vores professionelle pædagogiske arbejde. Centralt i eksemplerne står berøringen; det at røre og blive rørt.

Ifølge den hollandsk- c anadiske pædagog og professor i pædagogik Max van Manen er berøringen måske den mest fundamentale egenskab ved den menneskelige erfaring og giver mulighed for at møde og

praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation’. Der er også fri adgang til min ph.d.-afhandling ’Kroppens betydning for lærerens lederskab’ fra 2018 på ucviden.dk under publikationer.

Der er naturligvis mange facetter af denne diskussion, som er relevante, og som jeg ikke har plads til at folde ud her. Men jeg håber, at I vil tage det op ude på skolerne eller med mig ved lejlighed. Jeg håber, vi sammen kan blive ved med – og bedre til – at tale om kroppen som et vigtigt pædagogisk redskab. 0

“Vores kropssprog er lige så vigtigt som vores verbale sprog, måske vigtigere – kroppen taler altid, også når vi ikke siger noge”

MATHIAS BERG, FORSTANDER PÅ KØBENHAVNS IDRÆTSEFTERSKOLE

forstå verden og os selv på en sanselig og erkendelsesmæssig afgørende måde. Det er på den baggrund, jeg mener, at vi har for meget at miste, hvis vi bevæger os i en retning, hvor berøringen glider ud af (efter)skolernes pædagogiske handlerum.

Vores kropssprog er lige så vigtigt som vores verbale sprog, måske vigtigere – kroppen taler altid, også når vi ikke siger noget.

Med kroppen skaber vi den afgørende, tillidsvækkende kontakt, og vi kan træne kroppens sprog og blive dygtigere til hensigtsmæssigt at sætte kroppen i spil. Så i stedet for at nedtone vores kropssprog af frygt for pædofilistemplet, mener jeg, vi bør arbejde med vores kropslige, sanselige nærvær. Det er netop gennem kroppen, at både lærerens og elevernes grænser mærkes. Lad os derfor blive bedre til at arbejde med og træne den kropslige dimension af lærerens professionelle praksis, både i uddannelsessammenhænge og i skolens dagligdag.

Det har jeg sat mig for, at jeg selv vil gøre. Hvis andre har lyst til at gøre det samme, men savner inspiration, vil jeg anbefale at dykke ned i Helle Winthers arbejde med den ’professionspersonlige ledelseskompetence’ f.eks. i hendes bog ’Kroppens sprog i professionel

Og stafetten går til ...

Forstander på Københavns Idrætsefterskole, Mathias Berg, ønsker at sender stafetten videre til forstander på Nordsjællands Efterskole

MORTEN BECH, fordi: “Jeg synes, det vil være spændende at høre, hvordan Nordsjællands Efterskoles kristne udgangspunkt har betydning for skolens hverdag, og fordi jeg ønsker at få et bedre indblik i og forståelse for en efterskole, som måske, måske ikke, er forskellig fra den, jeg selv er en del af. Og så kender jeg Morten som reflekteret og med hjertet på det rette sted, og det skal I andre også have lov at opleve.”

ADVENTURE OG TRÆNINGSLEJR

Hos ICV Sports Travel specialiserer vi os i at skræddersy træningslejre, adventure rejser og sportsrejser i hele Europa med fokus på høj kvalitet og service til konkurrencedygtige priser.

Med 10 års erfaring har vores team en stor viden og erfaring indenfor sportsverdenen, hvilket sikrer, at vi har den nødvendige indsigt til at skabe en vellykket rejse eller træningslejr.

Tag med os på en rejse, hvor passionen for sport og eventyr forenes!

“Vi har i år igen haft den store fornøjelse at rejse med ICV Sports Travel. Den store ærgerrighed, som de ligger i arbejdet med at få planlagt en fed og indholdsrig tur, sætter vi stor pris på. En klar anbefalelse til ICV Sports Travel her fra os på Hou Maritime Idrætsefterskole. ”

Casper Nielsen, Hou Maritime Idrætsefterskole

Danmark som vi kender hende

Vi vil i foredraget forsøge at få et overblik over hvad der førte til dannelsen af det Danmark, som vi kender.

Hvad er vores kulturelle baggrund og hvad forbinder vi med det at være danske?

Gennem et tilbageblik over de sidste 200 års danmarkshistorie vil

vi se på begivenheder, der har haft afgørende indflydelse og sammen undervejs synge nogle sange, der vil understøtte fortællingen.

Foredraget er for overblikkets skyld delt op i tre kapitler, der hver konkluderes.

Til sidst er der mulighed for fælles refleksion over emnet, hvor vi sammen kan dele vores tanker med hinanden.

Jesper Hindø arbejder i dag efter et liv som musiker i bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester i dag som formidler på Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.

Var idemand bag forestillingen ”De forbudte Sange” med Bodil Jørgensen i forbindelse med 100 års Jubilæet for Genforeningen i 2020.

Varighed ca. 90 minutter med mulighed for en pause hvis det ønskes.

Der benyttes PowerPoint hvor også sangteksterne vises.

Hvis der er en pianist og et klaver til stede er det fint og noder sendes i god tid.

Ellers medbringer jeg indspillet akkompagnement og udstyr til afspilning.

Pris kr. 4000,- plus transport, dog max kr. 1000,-

22 23 63 34

Escape rooms slipper kreativiteten

løs i matematik

På Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt holder matematiklærerne fagdage, hvor eleverne skal konstruere og selv gennemføre escape rooms. Det giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt med matematik.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Hvordan skaber vi en engagerende fagdag i matematik, hvor eleverne arbejder kreativt? Det spørgsmål stillede matematiklærerne på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt hinanden sidste år. De syntes selv, at escape rooms var sjove, og derfor fik de idéen til at skabe en fagdag i matematik, hvor eleverne selv skulle konstruere escape rooms.

I små grupper skal eleverne finde på en række opgaver og lave nøgler, som dem, der løser opgaverne, skal taste ind på en hjemmeside for at komme videre til næste rum. På den måde skal eleverne arbejde med anvendt matematik, ligesom de skal kode i html.

“Det er klart den kreative del, der er anderledes og noget, man ikke normalt har så meget af i matematikundervisningen,” siger Kasper Kaptain, som er matematiklærer på Stidsholt.

Eleverne skal indtaste en html-kode på en hjemmeside for at få adgang til næste rum.

Bagom fagdag med escape rooms

• Et escape room fungerer ved, at deltagerne skal løse en opgave for at slippe ud af et rum.

• På Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt bliver html-koder brugt som ’dør’ eller adgangsnøgle i et escape room. Det vil sige, at dem, der løser opgaven skal indtaste en kode på en hjemmeside for at få adgang til næste rum.

• I begyndelsen af dagen bliver eleverne inddelt i grupper af to eller tre personer. Først skal de selv løse opgaverne i et escape room, som lærerne har lavet. Derefter skal de se nogle videoer, som viser dem, hvordan de retter i html-koden, så de selv kan bygge et escape room.

• Den store opgave går ud på, at eleverne selv opbygger et escape room ved at finde på opgaver, som skal løses for at komme videre til næste ’rum’. Eleverne koder selv i simpel html.

• Lærerne har på væggen hængt en masse rebusser og andre matematiske opgaver op, som eleverne kan lade sig inspirere af. Lærerne opfordrer eleverne til at bruge ChatGPT til at fabrikere en historie, fordi meningen er, at fokus skal være på opgaverne og ikke på at finde på og skrive en historie. Til slut får grupperne hinandens escape rooms, som de skal gennemføre.

KILDE Kasper Kaptain, matematiklærer på Nordjyllands

Idrætsefterskole Stidsholt

Kasper Kaptain fortæller, at eleverne har taget godt imod fagdagen.

“Fordi det er så håndgribeligt, og de arbejder aktivt, synes de fleste, at det er sjovt. Det er en anderledes måde at arbejde på,” siger han.

En anden fordel er, at eleverne kan arbejde med deres escape rooms på forskellige niveauer. Nogle elever er meget kreative, finder på avancerede opgaver og forsøger også at snyde dem, der skal løse opgaven, med vildledende informationer, mens andre i høj grad lader sig inspirere af lærernes indledende escape room.

Uanset hvordan eleverne går ind til det, udfordrer arbejdet med escape rooms dem til at opdage hints og løse problemer ved at kombinere matematiske opgaver, logisk tænkning og nysgerrighed, forklarer Kasper Kaptain.

“Processen skaber både motivation og en dyb tilfredsstillelse, når de når frem til løsningerne. Derfor kan sådan en dag både vække faglig interesse hos eleverne og styrke deres forståelse for, hvordan matematikken kan anvendes i virkelige situationer,” siger han. 0

DET VIRKER

‘Det virker’ er et format i Magasinet Efterskolerne, som har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

Del erfaringer og styrk elevernes handlekraft

Bæredygtighed kan gavne i alle afkroge af efterskolen, mener to forstandere og Efterskolernes bæredygtighedskoordinator. De ser både store potentialer i de små initiativer i hverdagen og de store grønne drømme og opfordrer efterskoler til at inspirere hinanden til grøn omstilling.

TEKST Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

En del af elevernes undervisning på Himmerlands Ungdomsskole foregår i jordbruget.

Bæredygtighed er ikke gratis, men det betaler sig

Himmerlands Ungdomsskole har investeret massivt i bæredygtighed og regenerativt jordbrug. Ifølge forstander Jesper Laubjerg har det både givet besparelser på indkøb, højere kvalitet i undervisningen og gladere personale.

Forstander på Himmerlands Ungdomsskole, Jesper Laubjerg, inviterer gerne de lokale ind for at se skolens regenerative jordbrug.

TEKST Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Alt er bogført ned til den mindste detalje. Høstresultater for vertikalt landbrug, jordbrug, hønsehold og kaninavl. 30.690 æg, 336 kilo rødbeder, 180 kilo agurker, 100 bakker basilikum. Der er lagt en plan for sædskifte og markplan for de næste otte år, så jorden ikke dyrkes med de samme afgrøder og udpiner jorden. En kvart million kroner i indtægter for grøntsager er noteret sammen med aflønningen af en landmand. Kolonne efter kolonne i et Excel-ark er fyldt ud.

Ifølge forstander på Himmerlands Ungdomsskole, Jesper Laubjerg, har skolens indsats for bæredygtighed ført en stor mængde positive effekter med sig. Det er ikke kun det håndgribelige udbytte og besparelser på indkøb, der er vigtigt for forstanderen, men også alt det, som ikke kan gøres op med en lommeregner: Højere kvalitet i undervisningen, gladere personale og tilfredsstillelsen ved at give noget tilbage til planeten. Derfor har han også svært ved at forstå, at der ikke er flere skoler, der arbejder mere fundamentalt med bæredygtighed.

“I mine øjne er det ikke muligt at bedrive livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse uden at forholde sig til den tid, vi lever i, og til, at

planeten har begrænsede ressourcer. Især ikke hvis man er en Grundtvigsk efterskole, som vi er. For Grundtvig var det en pointe, at vi alle har handlemuligheder, og at vi skal forholde os ordentligt overfor hinanden. Måske opfandt han i virkeligheden begrebet bæredygtighed. Og så synes jeg også bare selv, at ordentlighed f.eks. i forhold til kommende generationer er utrolig vigtigt,” siger Jesper Laubjerg.

Bæredygtighed koster noget Jesper Laubjerg er bevidst om, at korstoget ikke er det mest effektive overtalelsesmiddel, og at det er resultaterne, der i sidste ende kan overbevise tvivlerne om, at bæredygtighed er værd at investere i. Og ifølge ham er der positive resultater, ligegyldigt hvordan det gøres op.

Himmerlands Ungdomsskole etablerede i 2022 et rekreativt område og driver et regenerativt jordbrug på halvanden hektar, hvor de producerer næsten alle de grøntsager og frugter, som skolen bruger på et år. Skolen har ansat en landmand på fuld tid, der også har undervisningstimer. Anlægsbudgettet har været omkring 150.000 kroner.

“Som udgangspunkt skal der være vilje og lyst til at arbejde med bæredygtighed. Som skoler skal vi også indse, at det koster noget. Det er den første tanke, der opstår, når der skal bygges en ny hal, men ikke når bæredygtighed kommer på bordet. Vores investering her på skolen er ikke i mål i kroner og øre endnu, og det var der heller ikke budgetteret med. Men vi vurderer, at investeringen er kommet tifold igen, hvis vi måler på, hvad det har betydet for rekruttering, personalets arbejdsglæde, elevernes dannelse og dialogen med det lokale samfund,” fortæller Jesper Laubjerg.

Han oplever, at de lokale beboere i Havbro, der tidligere nok rystede lidt på hovedet over skolens planer om at være selvforsynende, nu er begyndt at lægge deres gåtur forbi skolens regenerative jordbrug og skovhave og viser interesse for det, der foregår.

Styrketræningsdrenge lærer i køkkenet Ud over den sociale kapital, som Jesper Laubjerg oplever, at skolen er ved at opbygge i lokalområdet, henviser han også til højere råvarekvalitet, at eleverne kan undervises fra jord til bord,

Skolens landmand Ida Kibeck har etableret vertikalt landbrug (også kaldet vertical farming), hvor der dyrkes afgrøder, som normalt ikke bruges i efterskolekøkkener pga. prisen. Det kan bl.a. være ærteskud eller rødbedespirer.

Skolen avler selv kaniner. Det er ifølge skolens landmand Ida Kibeck en del af elevernes dannelsesrejse at lære, hvor kød kommer fra, og at kaninerne på et tidspunkt også optræder på deres menu.

og at køkkenpersonalet føler sig mere fagligt inspireret. Ifølge køkkenchef på Himmerlands Ungdomsskole, Dennis Horn, bliver køkkenpersonalet både udfordret og fagligt inspireret af mødet med nye grøntsagstyper og særlige planlægningsbehov, når sommergrøntsager skal strække sig hen over vinteren.

“Vi bruger stort set kun grøntsager fra eget landbrug og køkkenhave. I de fleste restaurantkøkkener starter det med kødet, men her starter alt med grøntsagen. Det er den store forskel. Det er solen og haven, der bestemmer, hvad vi skal have at spise,” siger Dennis Horn.

Han oplever en elevflok, der tidligere var meget skeptiske, men nu udviser langt større nysgerrighed omkring mad, ernæring og det, der foregår i køkkenet.

“Eleverne er på en stor dannelsesrejse i køkkenet. De er med til at smage maden til og serverer selv maden i weekenden uden vores hjælp. Selv styrketræningsdrengene viser interesse, når jeg forklarer dem, at de kan få protein fra skyr, bælgfrugter og alt muligt andet end kød,” siger han.

Dennis Horn fortæller også, hvordan de nogle gange lejer en fiskekutter en hel dag.

“Hvis vi kan fange 60 kilo torsk, så går det også op med økonomien. I år har vi desuden samlet fem ton nedfaldne æbler, der ellers ville gå til spilde, på en æbleplantage. Det lavede vi om til 3.430 liter æblemost, hvilket er mere end vi kan drikke på et år. Derfor er vi nu

begyndt at sælge af det, så vi kan nedbringe prisen på det, vi selv drikker,” siger Dennis Horn.

Drop den løftede pegefinger

På Himmerlands Ungdomsskole er det landmanden Ida Kibeck, der håndterer jordbruget og står for undervisningen af eleverne der. Hun har lagt værdikampen helt på hylden og har i stedet rettet sit fokus mod at lave grøntsager og frugt, der smager godt.

Snart er der honning på menuen!

Eleverne får et indgående kendskab til, hvor maden kommer fra – og hvordan de selv kan være med til at skaffe den.

“Vi kommer længst med det her projekt ved at finde glæden i stedet for at være moraliserende. Både over for omverdenen og eleverne. Når vi arbejder ved siden af hinanden i jordbruget, bliver eleverne nysgerrige og spørger ind til tingene,” fortæller Ida Kibeck.

Selvom eleverne kan synes, det er hårdt at have en hakke i hånden eller pille 300 sommerfuglelarver af kålbladene, oplever Ida Kibeck, at de bliver positivt overraskede over at arbejde i jordbruget.

“De synes, det er så fedt at komme over til frokost og så få noget, som de selv har været med til at høste. Det er min oplevelse, at det fylder dem med en helt særlig stolthed. Arbejdet i haven giver dem et sprog for og en bevidsthed om bæredygtighed, som de måske ikke altid kan se værdien af lige nu, men som helt sikkert planter noget i dem,” siger Ida Kibeck.

I forbindelse med selve jordbruget er der bygget et shelter og et rekreativt område, der er tænkt som et sted, hvor eleverne kan koble af og få fyldt batterierne op.

“Det kan være helt terapeutisk for eleverne at være i haven. Jordbruget har også et samarbejde med det lokale jobcenter, som to unge i øjeblikket benytter sig af. De har selv valgt, at de vil være lige netop her,” siger Ida Kibeck.

Skriv bæredygtighed ind i værdigrundlaget

Jesper Laubjerg anerkender, at der er mange tilgange til bæredygtighed, og at det som skole kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte og hvilke indsatser, der giver mest mening.

“Som Grundtvig sagde: Ordet skaber, hvad det nævner. Der ligger en implicit handling i ordet, hvis man tager det alvorligt. Efter en grundlæggende diskussion om dannelse kom FN’s verdensmål ind i vores værdigrundlag som noget, der skal inddrages alle de steder, hvor det giver mening. Det satte folk fri til at handle inden for de rammer. I processen stillede vi os selv det helt simple spørgsmål: Hvad skal der til for at få de unge til at komme mere i naturen?” fortæller Jesper Laubjerg.

Han er bevidst om, at han som forstander driver bæredygtighedsprocessen, og at det er en dagsorden, som kan være svær at sige nej til for en personalegruppe.

Færre køkkenudgifter

pr. elev

Omstillingen fra indkøb til egenproduktion på Himmerlands Ungdomsskole har bidraget til at nedsætte de samlede køkkenudgifter pr. elev med over 2.000 kr. under landsgennemsnittet for efterskoler. I 2022 var gennemsnittet i omkostningerne for skoler over 150 elever på landsplan 24.573 kr., mens de på Himmerlands Ungdomsskole var 22.358 kr.

KILDER Regnskabsportal, Undervisningsministeriet, 2022, Regnskabsanalyse, Efterskolerne, 2022 og Himmerlands Ungdomsskole, 2022

Det er solen og haven, der bestemmer, hvad de skal have at spise på skolen.

På et år producerer skolen 30.690 æg. Efter ferierne, hvor der ikke er elever på skolen, er der ekstra mange æg på menuen.

“Jeg tror, at der i starten af vores arbejde med bæredygtighed var en form for tavs tilslutning, men for mig er det supervigtigt, at det ikke er tomme ord og et papirarbejde, der bare bliver lagt på hylden. Derfor er det så vigtigt at få talt det hele igennem, så alle i personalegruppen er med ombord,” siger Jesper Laubjerg.

En anden vigtig del af arbejdet med bæredygtighed på Himmerlands Ungdomsskole har ifølge ham været at finde simple opgaver, som eleverne kunne udføre med en rimelig succesrate til en start for derefter at bygge på og øge kompleksiteten.

“Med bæredygtighed som udgangspunkt støvsugede vi vores praksis for opgaver, hvor eleverne brugte hænderne. Der er jordbruget også svaret. Vi skal også være fysiske i vores læring. Eleverne skal have et forhold til værdien i at arbejde med hænderne, og som efterskoler skal vi kunne tænke lidt bredere end kun smed og tømrer. De traditionelle fag er ikke bare tilgængelige for alle. Dermed bliver det også et væsentligt indspark i debatten om praksisfaglighed,” siger Jesper Laubjerg.

Jesper Laubjerg konstaterer afslutningsvis, at alle må bidrage i det tempo, som de har ressourcer til.

“Det må aldrig blive en dyst om, hvem der er bedst eller gør mest. Alle må gøre, hvad de kan, og vi viser gerne frem, hvordan vi arbejder med bæredygtighed og prøver at inspirere andre. Vores døre er altid åbne for skoler, der vil se, hvordan vi gør tingene,” siger Jesper Laubjerg. 0

Bagom regenerativt jordbrug

Regenerativt jordbrug bygger på erkendelsen af, at jorden, grundvandet og de økosystemer, der understøtter madproduktionen, har brug for at blive genopbygget. Dyrkningsmetoderne tager udgangspunkt i fem biologiske principper for jordbrug. 1. Der skal være jorddække med kontinuerligt og artsrigt grønt. 2. Jorden skal forstyrres mindst muligt. 3. Det mikrobielle jordliv skal understøttes. 4. Jordbrugsdyr skal på græs og integreres i dyrkningssystemer. 5. Jordbrug skal baseres på recirkulering.

KILDE ’Fremtidens landbrug er regenerativt’, Foreningen Regenerativt Jordbrug, 2023

Mellerup Efterskole, hvor Anne Dahl Iversen er forstander, består af tre institutioner, der inspirerer hinanden med bæredygtighedsprojekter på kryds og tværs.

Selv små skridt i den rigtige retning er vigtige bidrag

Forstander på Mellerup Efterskole, Anne Dahl Iversen, mener, at alle efterskoler bør undersøge mulighederne for en mere bæredygtig efterskoledrift. Men det skal ske i skolens eget tempo og må gerne være i små skridt.

TEKST Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

På Mellerup Efterskole i Østjylland, hvor musikken er en samlende faktor, bliver der taget mange små skridt for at gøre skolen mere bæredygtig. Det hele skal ifølge forstander Anne Dahl Iversen foregå i et tempo, hvor personalet og eleverne kan følge med. “Bæredygtighed har været på dagsordenen på vores skole i et par år nu, og vi finder hele tiden nye områder, hvor vi kan skrue på noget. Det er ikke altid øverst på dagsordenen, men er med i mange overvejelser i den daglige drift,” siger Anne Dahl Iversen.

Mellerup Efterskole er kombineret med en friskole og et naturbørnehus og ligger med fjord og skov lige uden for døren. Der er gode muligheder for at styrke børnenes kendskab til naturen, og det er ifølge Anne Dahl Iversen en stor styrke, at de inspirerer hinanden på tværs af alle tre institutioner.

I naturbørnehuset går børnene på opdagelse udenfor hele dagen og lærer om dyre- og planteliv ved at udforske, røre og smage på naturen. Der er både høns og kaniner og en lille plantage med frugttræer. På friskolen er der bygget et overdækket læringsrum til udeskole.

“På efterskolen går mange elever i genbrugsbutikker, når de skal købe tøj, så vi har valgt at tilbyde undervisning i redesign, hvor gammelt kan blive til nyt. Vores elever er også åbne for køkkenets mad med grøntsager, bønner og linser, som der er blevet meget mere af de seneste år. Vi skubber hele tiden hinanden i nye retninger og skaber en sammenhængende dannelsesrejse med vores børn og værdier som omdrejningspunkt,” siger Anne Dahl Iversen.

Hun håber, at landets efterskoler på samme måde kan blive ved med at inspirere hinanden og understreger, at det er rigtig fint, at nogle skoler løber stærkere end andre, da det kan motivere

og inspirere. Samtidig synes hun, efterskolerne skal løfte ansvaret, uden at det bliver et indbyrdes kapløb, hvis energien i bæredygtighedsdagsordenen skal bevares.

Eleverne skal føle sig handlekraftige

For at få eleverne ombord i forhold til bæredygtighed mener Anne Dahl Iversen, at det er afgørende, at de kan se sig selv i det, og at det starter med konkrete og nære ting.

“Vores elever kan fatte interesse for mange ting, og hvis de mærker en entusiasme hos lærerne, vil de ofte også gerne følge med. Nogle af vores elever oplever, at de skal redde hele verden, og det bliver al for stor en opgave for dem at løfte. Så vi skal vise vejen til konkrete tiltag og projekter i efterskolelivet, hvor eleverne kan være aktive medspillere og føle sig handlekraftige i forhold til de mange problemer, som også FN’s Verdensmål er udtryk for. Vi må ikke gøre tingene så store, at eleverne ikke kan rumme det,” siger Anne Dahl Iversen.

På Mellerup Efterskole er der etableret grønt elevudvalg, hvor eleverne gør den bæredygtige opgave

overkommelig og jordnær og stiller sig selv basale spørgsmål som: ’Hvad kan jeg selv gøre’ og ’hvad skal vi gøre sammen?’ Derfor giver det ifølge forstanderen mening, at bæredygtighed også handler om helt enkle ting som at huske at slukke lyset efter sig, sortere affald på elevgangene, undersøge skolens madspild og rengøringsprodukter.

“På vores 10. årgang er ’Klima og Bæredygtighed’ et tema i undervisningen, hvor eleverne både kan blive klogere på det faktuelle og stille skarpt på, hvad samfund, forening eller borger kan gøre for at begrænse f.eks. forurening af havene og CO2-aftryk. Det er vigtigt, at vi klæder de unge på til de udfordringer, vi ser omkring os, på en måde, der ikke efterlader de unge uden håb,” fortæller hun.

Bæredygtighed kan være mange ting

Anne Dahl Iversen synes, at begrebet bæredygtighed bliver anvendt om mange ting.

“Jeg hører ikke nogen sige, at de ikke vil bæredygtighed. Men hvis vi sætter det ord foran alting, kan det komme til at hænge nogen ud af halsen. Som efterskoler er der mange dagsordner og mange indsatser at prioritere, og vi har forskellige interesser, fag og traditioner som omdrejningspunkter for vores dannelsesrejse med de unge,” siger hun.

“Det er vigtigt, at vi klæder de unge på til de udfordringer, vi ser omkring os, på en måde, der ikke efterlader de unge uden håb”

ANNE DAHL IVERSEN, FORSTANDER PÅ MELLERUP EFTERSKOLE

Den bæredygtige dagsorden er integreret i Mellerup Efterskoles hverdag, men kan også være en del af større tiltag, der kræver bestyrelsesbeslutninger og økonomi. På den måde er bæredygtige tiltag både på bordet, når de sorterer skrald på skolen, og når de taler om muligheden for at etablere jordvarme.

“For nylig tog vi livtag med det meget brede emne på en fælles pædagogisk dag, hvor alt personale var samlet. Det kan jeg godt anbefale. Så taler vi om køkkenhaver, frugtplantager og flere vegetariske retter og mere involvering af eleverne heri. Det bliver langt mere konkret, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal tænke bæredygtighed ind så mange steder i organisationen, som vi overhovedet kan. Selv de små skridt i den rigtige retning er vigtige bidrag, ikke mindst fordi vi derigennem viser en vej, så vores elever både ser og mærker håb og handlekraft fra de voksne,” fortæller Anne Dahl Iversen.

Som leder er Anne Dahl Iversen også optaget af at finde den rigtige balance, så skolen ikke gaber over for meget, og personalet drukner i nye indsatser.

“Det kan vi så kalde bæredygtig ledelse”, afslutter Anne Dahl Iversen med et smil i stemmen. 0

10 veje til at gøre efterskolen mere bæredygtig

Projektkoordinator for bæredygtighedsudvalget i Efterskolerne, Michael Thagaard, giver konkrete bud på, hvordan bæredygtighed kan blive en integreret del af efterskolens hverdag og undervisning.

TEKST Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

1. Lad jer inspirere af andre skoler og netværk

Hvordan kommer man bedst i gang med at arbejde med bæredygtighed på sin skole? Er det i køkkenet, i klasselokalet eller ved at gennemgå skolens energiforbrug? Det er der heldigvis både andre skoler og netværk, der har taget stilling til før jer. Så ræk ud og lad jer inspirere af andre. De efterskoler, der er i gang, vil meget gerne dele ud af deres erfaringer, og derudover så gør brug af eksisterende netværk til at generere idéer og skabe samarbejder. Det kan f.eks. være UNESCO verdensmålsskoler, som er et verdensomspændende skolenetværk med fokus på undervisning, der sætter globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling på skemaet. I kan også tage fat på Chora 2030, der udvikler projekter sammen med institutioner og organisationer med det mål at skabe bæredygtig forandring lokalt.

LÆS MERE unesco.dk og chora2030.dk

Bæredygtighedskoordinator for Efterskolerne, Michael Thagaard, vil opbygge en eksempelsamling med gode tip til at arbejde med bæredygtighed, som skolerne kan lade sig inspirere af i deres arbejde med bæredygtighed.

2. Skab større bevidsthed om affald

Sorter affald, hvor I kan: på elevgangene, i køkkenet og andre steder på skolen. Opret en gruppe af affaldsagenter blandt eleverne, der beskriver affaldets vej fra skole via skraldebil til sorteringscentral og videreformidler det til resten af skolens elever. Lav en månedlig afrapportering fra sorteringscentralen for at understrege, hvilke konsekvenser det har, hvis alt skrald kommer i den samme pose.

3. Arbejd med biodiverse udearealer

Lad eleverne være med til at gøre udearealerne omkring skolen grønnere, mere mangfoldige og rarere at opholde sig på. Bed f.eks. jeres elever medbringe en pose frø hver og skab en fest for insekterne og for øjet. I kan også etablere grønne haver og skabe en grøntsagsproduktion til skolens køkken i større eller mindre skala. Det giver eleverne en forståelse for bl.a. plantevækst, havebrug og den snørklede sti fra jord til bord. I kan f.eks. lade jer inspirere af projektet ’Jordbrugets dannelsespotentiale’, der er et samarbejde mellem højskoler og efterskoler. Er I interesserede i at høre mere om projektet, så skriv til viceforstander på Krogerup Højskole, Sarah Hellebek, sarah@krogerup.dk

I arbejdet med at gøre skolen mere bæredygtig, er det vigtigt, at I finder den balance, der passer til jeres skole.

4. Skab bedre balance mellem kød og grøntsager

Fortæl i styrketræningsrummet, at kød ikke er den eneste vej til at få nok proteiner og bygge muskler. Proteiner findes også i bl.a. bønner, kikærter, skyr, fisk og nødder. Lad eleverne undersøge, hvordan proteinet fra kød kan erstattes med grøntsager eller fisk i en konkret ugemenu. Undersøg, om I kan finde lokale producenter af f.eks. kød, og styrk dannelsespotentialet i køkkenet ved at lade eleverne være med i hele processen og følge f.eks. grisen og gulerødderne fra mark til bord.

LÆS MERE foedevarestyrelsen.dk

5. Gør skolerejserne grønnere

Gør skolerejser til grønnere rejser ved at kompensere for CO2-udledningen på andre områder. Lad eleverne

være en del af arbejdet med at beregne CO2 og finde gode formål at støtte ved kompensationen. Brug f.eks. myclimate.org til at beregne CO2-udledning. Bliv udfordret og inspireret til at rejse på nye måder ved f.eks. at læse om klimavenlige studieture på blaffernationen.dk. Vær med til at sprede de gode historier om resultaterne af skolens bæredygtige indsats for at rejse grønnere. Fortæl om det til efterskoleelevernes forældre og til medierne – I kan f.eks. lade eleverne skrive debatindlæg om det i dansk og sende dem afsted til lokale eller landsdækkende medier.

6. Samarbejd med lokalsamfundet

Indbyd lokalsamfundet, kommunen og virksomheder til et samarbejde om bæredygtige projekter, der kan løses lokalt og i fællesskab. Det giver eleverne oplevelsen af, at deres indsats gør en konkret forskel for resten af samfundet. Lad jer f.eks. inspirere til konkrete tiltag ved at læse FN’s Verdensmål 11, som handler om ’bæredygtige byer og lokalsamfund’.

LÆS MERE verdensmaalene.dk

7. Integrér bæredygtighed i undervisningen

Overvej, hvordan bæredygtighed kan indlejres i nogle af efterskolens fag, så det bæredygtige dannelsesprojekt ikke blot udfoldes i en emneuge i ny og næ. Brug bl.a. Nadia Raphael Rathjes casestudie om, hvordan helskoletilgangen kan omstrukturere skole og udvikling ved at fokusere på bæredygtighed, og hvordan pædagogik og didaktik kan bidrage til grøn omstilling. Nadia Raphael Rathje er ph.d.-studerende på Københavns Professionshøjskole og er i gang med et projekt om uddannelse for bæredygtig udvikling i skolens praksis.

LÆS MERE forskningsportal.kp.dk

9. Lad eleverne lave bæredygtige løsninger

Det er nok en for stor mundfuld at sætte jeres elever til at løse store globale udfordringer som det første. Begynd i det små og lad dem selv skabe bæredygtige løsninger. I kunne f.eks. lade eleverne lave skolens bæredygtige rengøringsmidler til f.eks. toiletter. Opskrift: 1 halv liter klar eddike, 1 kvart liter vand, 2 pressede citroner, 1 spiseskefuld klar neutral sæbe, 15 dråber teaktræolie. Fyldes på sprayfalske. Egnet til almindelig rengøring på skolen – også til at fjerne skimmel.

9. Afdæk potentialet for at arbejde med bæredygtighed

Brug værktøjet ESG (Environment, Social og Governance) til at afdække skolens potentiale for at arbejde bæredygtigt med miljø, klima, sociale forhold og skolens ledelse. ESG kan hjælpe med at dokumentere, synliggøre og skabe overblik

over skolens arbejde med bæredygtighed. Bliv klogere på, hvordan jeres skole kommer i gang med at arbejde med ESG på virksomhedsguiden.dk

LÆS MERE virksomhedsguiden.dk

10. Bak op om elevernes egne initiativer

Det er vigtigt, at eleverne føler sig hørt og set. Inddrag derfor de unge i arbejdet og husk endelig også at bakke op om deres egne initiativer. Sammen med eleverne kan I skabe små og store bæredygtige projekter, der er fulde af håb, så det understøtter handlekompetencerne og optimismen hos de unge. 0

På Langelands Efterskole er eleverne selv med til at blande skolens bæredygtige rengøringsmidler.

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag 1. marts 2025.

Kom med til årsmøde og generalforsamling 28. februar til 2. marts 2025, hvor vi over tre dage skal debattere og inspirere hinanden. Der vil som sædvanlig også være masser af tid til hyggeligt samvær og gode samtaler.

Vigtige datoer

23. december 2024: Deadline for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer.

30. januar 2025: Deadline for opstilling af kandidater til formandsvalg og bestyrelsesvalg.

30. januar 2025: Deadline for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen.

Forslag og kandidaturer, der er modtaget på info@efterskolerne.dk eller sendt til Efterskoleforeningen, Farvergade 27H, 2. sal, 1463 København K. inden de ovennævnte tidsfrister, betragtes som rettidigt fremsendt.

Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer 2025

På valg i 2025 er formand Torben Vind Rasmussen og bestyrelsesmedlemmer Pia Nørmølle Andreasen og Peter Munk Povlsen.

Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Kandidaterne bliver valgt i den rækkefølge, deres stemmetal berettiger til, flest stemmer giver valg.

Præsentation af kandidater til formands- og bestyrelsesvalget, bestyrelsens skriftlige beretning, indkomne forslag m.m. kan ses i årsmødehæftet, som omdeles med post til alle medlemmer i uge 8, 2025.

Deltagelse i generalforsamlingen

Generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster. Ved afstemninger har hvert medlem én stemme, og stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt. Formel indkaldelse til årsmøde

og generalforsamling sendes pr. mail til samtlige medlemmer umiddelbart efter nytår med flere detaljer om tilmelding, program osv. Følg også med på efterskolerne.dk/aarsmoede.

Vi glæder os til at se jer til en inspirerende weekend.

Fredag 28. februar

Fra 12.45

13.45-17.00

13.45-15.00

Ankomst og kaffe

Foredrag og samtalesaloner

Foredrag

Vælg mellem fire spændende foredrag om emner, der både har relevans i efterskoleverdenen og det omkringliggende samfund.

1. ’Om værdien af omsorg’

Emma Holten, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og kønspolitisk rådgiver, giver sit bud på, hvordan økonomien og økonomerne er blevet retningsgivende for det meste af vores samfund, og hvorfor det er et problem, at de vender det blinde øje til værdien af omsorg.

2. ’Om hvordan kriserne har ændret vores tro på fremtiden’

Christian Bennike, forfatter, journalist på Weekendavisen, cand.mag. i medievidenskab, giver en personlig beretning om skiftet fra 1990’ernes optimisme til nutidens eskalerende følelse af krise, nederlag og sammenbrud. Hvad skete der? Og hvor står vi nu?

3. ’Om krop og bevægelse i unges fællesskaber’ Kristoffer Chelsom Vogt, professor i sociologi ved Universitetet i Bergen, fortæller om betydningen af kropslighed og bevægelse for ungdomslivets fællesskaber. Kristoffer Chelsom Vogt er optaget af det, der sker i krydsfeltet mellem arbejde, uddannelse, klasse, familie og køn.

15.00

15.30-17.00

4. ’Om regenerativ ledelse – inspireret af naturens levende systemer’

Laura Storm, forfatter og pioner i den internationale bevægelse for regenerativ ledelse, taler om, hvordan vores verden er præget af kollaps af ydre økosystemer, som ikke alene har sat sit præg på vores ydre landskaber, men også de indre i form af stress og udbrændthed.

Kaffe og kage

Samtalesaloner

Samtalesalonerne er et miks af oplæg fra eksperter, drøftelser ved bordene og plenumsamtaler. Du får således både fagpersoners vinkel og mulighed for at dele egne erfaringer med efterskolekolleger.

5. ’Prøve- eller karakterfrihed og hvad så?’

Ved Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU), og Marie Neergaard, lektor ved Professionshøjskolen Absalon. Prøver, prøveformer og eksaminer sætter deres præg på undervisning og skoleår. Men har vi glemt, hvad de skal kunne? Noemi Katznelson og Marie Neergaard fortæller om CeFUs forskningsprojekt om frie prøveformer i en præstationstid, og en efterskole deler sine erfaringer med praktiske prøver.

6. ’Grøn dannelse – livsvenligt tilstedevær’

Ved Morten Ziethen, lektor ved Aalborg Universitet. Omstillingen til en mere bæredygtig og klimavenlig verden kalder på grøn dannelse, og vi skal ruste os med en masse viden, genfinde praktiske evner og udvikle visioner, så vi ikke blot påvirker mindre, men begynder kvalitativt at leve på nye måder.

7. ’Det kunne være så godt, men så kom den sociale arv i vejen’

Ved chefanalytiker Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Janne Tynell, direktør for kommunikation og politik i Red Barnet. Over 70.000 børn vokser op i socialt udsatte familier med alt, hvad det medfører af belastninger. De fleste af børnene har hverken diagnoser eller specialundervisningsbehov. Faktisk har mange af dem et stort potentiale. Og for en del kan et efterskoleophold gøre en livsforandrende forskel.

8. ’Har vi glemt at danne næste generation af frivillige? Sæt frivillighed på skoleskemaet.’ Ved projektleder Tinna Ølholm Jørgensen og lærere og unge fra projekt Frivillighedsalliancen. Efterskolerne og Friskolerne har iværksat det fælles projekt Frivillighedsalliancen, der sætter frivillighed på skoleskemaet. Kom og bliv klogere på, hvordan I kan arbejde med frivillighed på jeres skole, og hvorfor det er vigtigt for os allesammen.

Pause og snacks

Regionsmøder

Middag (vegetarbuffet med fisk)

Fællessang for alle

Lørdag 1. marts

Kaffe og udlevering af materialer

Velkomst ved formand Torben Vind Rasmussen og opvarmning til generalforsamlingen

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

1. Valg af dirigenter

2. Bestyrelsens beretning ved formand Torben Vind Rasmussen

Frokost

Generalforsamling i Efterskoleforeningen fortsættes

2. (fortsat) Debat om formandens beretning

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Behandling af forslag til budget og kontingent

6. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

7. Eventuelt

Søndag 2. marts

Middag med efterfølgende dans ved Tennis Band 9.00 10.00 10.15 11.15

Musikalsk underholdning ved Henrik Goldschmidt, Anders Singh Vesterdal og Inger Dam-Jensen.

Når stjernesopranen Inger Dam-Jensen og duoen Singh & Goldsmidt mødes, opstår der en helt særlig stemning. Musikken omfatter både verdensmusik og danske sange, herunder fællessange – samt nogle ganske enkle sangøvelser, der får publikum til at synge bedre, end de kunne, da de trådte ind i salen.

Kaffepause

’Forstå populismen – og hvad den betyder for de unges plads i verden.’

Foredrag ved Anna Libak, journalist og forfatter.

Farvel og tak for i år Årsmødet afrundes af formanden

NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Bjarne Frandsen – 25 år med vejledning som hjertesag

Bjarne Frandsen kan i år fejre 25-års jubilæum som lærer på Viby Efterskole. I løbet af årene er andre opgaver kommet til, og særligt vejledning af unge, også uden for hans egen skole, ligger hans hjerte nært.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Hvis du arbejder som vejleder på en efterskole, er der stor sandsynlighed for, at du kender Bjarne Frandsen. Gennem mange år har han troligt og hurtigt svaret på spørgsmål i Efterskolernes facebookgruppe ’Efterskolevejledere’. Allerede et par år efter, han blev ansat som lærer på Viby Efterskole, fik han lidt tilfældigt opgaven som vejleder. Opgaven skulle dog vise sig at ligge så godt til ham, at Bjarne Frandsen i dag ser vejledning som en vigtig del af efterskolens DNA.

“For mig er vejledning meget mere end at tale med eleverne om, hvad de skal til næste år, eller hvad de vil være på den lange bane. Vejledning er en stor del af efterskolernes dannelsesprojekt. Det handler om at

skabe livsduelige unge mennesker,” fortæller Bjarne Frandsen, der til daglig er viceforstander, lærer i matematik og altså vejleder på Viby Efterskole.

Derfor foregår kun en minimal del af vejledningen ifølge Bjarne Frandsen som en samtale mellem elev og vejleder. Samtaler og aktiviteter med kammerater, undervisere og andre skal danne grundlag for, at den enkelte elev reflekterer over livet og dets muligheder.

Efter nogle få år som vejleder blev Bjarne Frandsen opfordret til at blive netværksleder for vejlederne på efterskolerne omkring Lillebælt. Senere kom han med i foreningen Efterskolernes vejledningsudvalg. Det var ikke meningen, at han officielt skulle svare på spørgsmål i Facebookgruppen. Men da det faldt ham naturligt hurtigt at svare på medlemmernes spørgsmål, blev det efter et stykke tid formelt set en del af hans arbejde som Efterskolernes vejledningskonsulent.

Især spørgsmål om den særlige kombination af optagelse.dk og efterskole er Bjarne Frandsen med årene blevet ekspert i. Han er ikke frikøbt fra arbejdet på Viby Efterskole, men har et ekstra job som vejledningskonsulent for Efterskolerne.

“Procentuelt fylder det ikke så meget, på Facebook svarer jeg bare, når jeg har tid. Men det fylder meget mentalt, for det er noget, jeg har interesse for. Jeg synes, det er vigtigt og spændende og nogle gange endda decideret sjovt,” siger Bjarne

Bjarne Frandsen præsenterer en øvelse for sin kontaktgruppe, hvor eleverne skal skrive de relationer, de har på skolen, ned på et stykke papir. Jo tættere på cirklen i midten, jo tættere er relationen.

Frandsen, der som viceforstander i høj grad selv kan mingelere rundt med sin tid.

Koloni blev øjenåbner

Hvor han blev vejleder lidt ved et tilfælde, var hans indtræden i efterskoleverdenen det stik modsatte. I løbet af sin læreruddannelse arbejdede Bjarne Frandsen i seks uger på en koloni for børn og unge, som havde brug for at komme væk hjemmefra, samtidig med, at de gik i skole.

“I bagklogskabens lys må det være det, der har tændt min interesse for, at det ikke bare handler om at undervise, men om hele livet,” fortæller han.

Efter tre år som lærer i Grønland søgte han derfor kun stillinger på efterskoler. I et par år arbejdede han på Eisbjerghus Internationale Efterskole, før han landede på Viby Efterskole for 25 år siden. Og her har han planer om at blive mange år endnu, fortæller han.

“Viby Efterskole var det rigtige valg – også fordi jeg har fået lov til at skifte spor nogle gange. På den måde har jeg også fået løst mine udviklingsbehov,” fortæller han.

Gennem sit arbejde i Efterskolernes vejlederudvalg, som med årene har skiftet navn til Efterskolernes eksterne sparringsgruppe for vejledning, kommer han ud og sparrer med andre vejledere og har opgaver i foreningsregi.

Også på Viby Efterskole har han fået nye roller i løbet af sit arbejdsliv. I ni år var han tillidsrepræsentant med perioder som konstitueret viceforstander. For fire år siden blev stillingen som viceforstander permanent.

Blå bog

• Bjarne Frandsen, 56 år.

• Uddannet lærer i 1994.

• Arbejdede først i tre år som lærer i Grønland og siden to år på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

• Har i år 25-års jubilæum på Viby Efterskole, hvor han er lærer, vejleder og viceforstander. Var tidligere i ni år tillidsrepræsentant på Viby Efterskole.

• Er medlem af Efterskolernes eksterne sparringsgruppe for vejledning.

• Bor i Nørre Åby og er far til tre voksne børn. Har altid være meget aktiv i sin fritid med både frivilligt arbejde og sport – og har indtil videre aldrig tabt en badmintonkamp til en elev.

Det har betydet mere arbejde og især mere kontorarbejde. Men for Bjarne Frandsen er det fortsat vigtigt at have tæt kontakt til både kolleger og elever.

“Jeg har et matematikhold, jeg har vagter og er vejleder lige så meget som før. Både forstanderen og jeg har også kontaktgrupper. Det er vigtigt for os, at vi ikke gemmer os på kontoret. Jeg kan godt lide at arbejde i regneark, men jeg kan også godt lide at snakke og hygge med eleverne,” siger han.

Det ligger ham meget på sinde, at efterskoler skal blive ved med at være et sted, hvor unge mennesker bliver klædt på til livet. For ham er det afgørende, at efterskoler med forskellige profiler f.eks. inden for sport, musik eller dans bruger deres fag til at danne eleverne.

“Det kan vi i den grad bruge til at lave efterskole. For mig er det vigtigt, at det primære aldrig må blive at komme på efterskole for at blive bedre til dans eller for at blive professionel håndboldspiller eller noget i den dur, men at vi bruger de tilbud som et pædagogisk redskab til at lære eleverne nogle ting, så de bliver livsduelige mennesker,” siger han. 0

JACOB KRAMER

Ny forstander, Vejstrup Efterskole

Jacob Kramer er fra 1. november ny forstander på Vejstrup Efterskole. “Jacob Kramer skilte sig ud med en dyb forståelse for efterskoleformen, en stærk pædagogisk vision og ikke mindst et stort engagement i at fortsætte Vejstrup Efterskoles udvikling og værdier,” sige r bestyrelsesformand på Vejstrup Efterskole Henning Moritzen. Jacob har selv en baggrund som gymnast og har de seneste 12 år været udviklingschef i Svendborg Gymnastikforening. Her har han bl.a. arbejdet for at få flere drenge i gymnastikken. En indsats, som fortsætter i samarbejde med alle, der har lyst til at være med, fortæller han. Han er uddannet lærer og har desuden en masteruddannelse i organisationspsykologi. Han har tidligere arbejdet på Bernstorffsminde Efterskole i mere end ti år – heraf den sidste halvdel med ledelsesopgaver. Jacob Kramer tager over efter skolens forstander gennem knap ti år, Michael Bjørn, som har fået nyt job som chefkonsulent hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

FOTO Privat

DINA PEDERSEN

Ny lærer, Grejsdalens Efterskole

Dina Pedersen er ny kunst- og krealærer på Grejsdalens Efterskole. Hun har i ti år været selvstændig kunstner med speciale i keramik og er uddannet billedkunstner ved Århus Kunstakademi i 2020. Dina Pedersen er desuden uddannet pædagog og har bl.a. undervist i Børnehuset Tippen i Løsning. Dina Pedersen bor sammen med sin mand og to børn i Kragelund ved Løsning. Familien er aktiv i Løsning kirke.

FOTO Privat

NANNA ANDERSEN

Ny forstander, True North Efterskole

Efter at have været ansat på True North Efterskole siden 2014 har Nanna Andersen takket ja til at være skolens nye forstander. Nanna Andersen er 32 år og uddannet psykolog og har både nået at være ansat som psykolog, lærer og afdelingsleder på efterskolen. Hun overtager forstanderjobbet fra Karen Marie Madsen, der har valgt at stoppe efter knap ti år. Nanna Andersen beskriver Karen Marie Madsen som “et forbillede på lederskab” og fortæller, at hun både er meget glad og ydmyg over nu selv at skulle stå i spidsen for skolen. “Det er en helt særlig efterskole med en ambitiøs vision, passionerede kolleger og fantastiske unge mennesker, og jeg glæder mig til alt det, der følger med jobbet,” siger hun. 0

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO Michael Sørensen

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Busrejse inkl. overnatning og morgenmad

BERLIN fra kr. 1.395,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

AMSTERDAM fra kr. 1.695,-

KRAKOW fra kr. 1.720,-

LEIPZIG fra kr. 1.660,-

PRAG fra kr. 1.650,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Bliv inspireret på

www.grupperejsebureauet.dk

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

PENGEUGE.DK

DEN 10.-14. MARTS

Sæt privatøkonomi på skemaet i uge 11: Få besøg af en bankrådgiver og dyst om 10.000 kr.

Tilbuddet er til udskoling og 10. klasse

Lærfest 2025

Aarhus | 2.-3. april

Gratis messedage om læremidler og god undervisning

Udstilling, oplæg, debatter, god praksis, lederkonference – og meget mere!

Følg os på #lærfest

Vises iAarhus!

Program og tilmelding fra 7/1 2025 på lærfest.dk

Hvilken slags skole vil vi være for morgendagens unge?

I 1991 kunne jeg være startet på efterskole, men det så jeg slet ikke som en mulighed. I stedet kom jeg i gymnasiet. Kun omkring 10 procent tog på efterskole dengang, og fordommen hos mange var, at efterskoler mest var for unge med ’problemer’.

Da jeg blev student i 1994, var der flere på handelsskolerne end på gymnasierne og mange på erhvervsuddannelserne. I dag går der flere i det almene gymnasium (STX) end på alle andre ungdomsuddannelser tilsammen.

Næsten 30 procent vælger et år på efterskole i dag, og i dag er fordommen, at efterskolerne er for de privilegerede unge uden ’problemer’.

De forandringer slog mig, da jeg fulgte udspillet til regeringens reform af ungdomsuddannelserne lige op til efterårsferien.

I mit voksenliv er der sket en forandring af ungdomslivet på højde med den,

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

mine forældres generation oplevede under ungdomsoprøret, men vi har ikke talt meget om forandringen, eller hvad den betyder.

Vi har derimod talt meget om ungdomsoprøret i 1968. Da jeg blev voksen ved årtusindskiftet, kom der et borgerligt opgør med 1968, hvor man kritiserede en venstreorienteret elite fra dengang for at dominere samfundslivet og for at være ’smagsdommere’. Den debat handlede meget om ideologi.

Min generation, der har rådet vores børn og unge til at søge mod STX og universiteter frem for mod professionsskoler og faguddannelser, bliver ikke kritiseret for vores ideologi. Tværtimod.

Vi bliver beskyldt for at være opportunister med en ironisk distance til det meste. Det er derfor skæbnens ironi, at vi nu rundt om i efterskolebestyrelserne er skubbet ud i en ideologisk debat om vores unge og deres ungdomsuddannelse.

Efterskolerne er sat fri, for vi er for vigtige til at blive lukket og for ustyrlige til at få en klar rolle i reformen. Vi skal nu hver især tydeliggøre vores skoles rolle for morgendagens unge. Det kan godt give mig lidt sved på panden, men vi kan ikke give opgaven til andre. 0

PETER THOR ANDERSEN er museumsdirektør på Øhavsmuseet i Faaborg og har siden 2022 været formand for Ryslinge Høj- og Efterskole. Han er uddannet i statskundskab og historie fra Københavns Universitet, gift og bosat i Faaborg med tre børn fra 13 til 22 år. De to ældste har gået på Ryslinge Efterskole.

FOTO

Ard Jongsma

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen 2.395,1.175,1.995,- 6 dage / 3 nætter Prag 3.495,-