BYEN SOM SCENE

BYEN SOM SCENE

UDARBEJDET AF :

ELSEBETH BALSLØW MARTS ÅR 2011

EKSAMEN MODUL 5 KUNST OG KULTUR FORMIDLING FOR BØRN OG UNGE SCENEKUNSTENS UDVIKLINGSCENTER

PORTEFOLIE

KONCEPT OG KOMPOSITION Kap 1.side 3 OPGAVE BESKRIVELSE Kap 2.side 5

SOKKELUNDLILLEs KERNEYDELSER

Kap 3.side 6

PERSONLIGE INTERESSEFELTER

Kap 4.side 8

OPLEVELSESDESIGN

Kap 5.side 9

EGNE FAGLIGE FORANKRINGER

Kap 6.side 13

BØRNS STEDER

Kap 7.side 15

DESIGNLØSNING

Kap 8.side 17

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING

Kap 9.side 20

LITTERARURLISTE OG LINKS

BILAG Kap 10.

BILAG 1 OPSLAGSTAVLEN o

Fotoregistreringer

o

Charley Harper inspirationsmateriale

Kap 11.

BILAG 2 PLANTEGNING

Kap 12.

BILAG 3 PLAYTIME Jacques Tati

Kap 13.

BILAG 4 TEORI BESKRIVELSER

[Skriv tekst]

o

Umberto Eco,

o

Richard Sennett

o

Kevin Lynch

o

Georg Simmel

o

Henri Lefebvre

o

Pierre Bourdieu

o

Zygmunt Baumann

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

DESIGN AF BYRUM

”

Denne gang vil jeg forlade min boplads og søge mig nysyn i en fremmed egn.

”

Knud Rasmussen Myter og sagn fra Grønland [Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

KAP 1. OPGAVE : Designkoncept af Børnekulturhuset Sokkelundlilles udeareal.

Sokkelundlille har to store ønsker ; o At få aftegnet / afgrænset deres område på Utterslev torv o Indenfor dette område få en større fysisk synlighed som værende et BØRNEkulturhus.

Udfordringen ligger ydermere i at huset, parken og området skal være et sted der skal rumme mennesker fra mange etniciteter, alkoholiker/ narkomaner, gamle stokke gående tanter, smukke unge cyklende piger, skateboard store drenge og små legende børn m m m Huset ligger på Utterslev torv i Københavns NV. Kvarter. Utterslev torv fremtræder som den engelske Square og danner et grønt bymæssigt rum, midt i et hårdt belastet sårbart boligkvarter.

Husets område adskilles på nuværende tidspunkt fra resten af torvet, af en grus cirkel, en cirkulær bøgeparterre og en mindre lund af paradis æbletræer. Parken er omkranset af kirke, børnehave, værtshuse, boligblokke og alm. villakvarterer, skole, stærkt trafikeret vej og mindre veje. Selve parken byder ikke på mange oplevelser. Der er ingen bænke, legeredskaber eller andet der invitere til ophold. På nuværende tidspunkt bruges Utterslev torv primært som gennemgangs og/el korte opholdsrum. ( yderligere fotos af hus og omgivelser kan ses på bilag ) Jeg har valgt at se på denne udfordring med flere briller : o Oplevelsesdesign -­‐ Byen som scene o Analysere byens rum ud fra egen arkitektteoretisk praksis o Og binder en omsorgsfuld sløjfe med noget af den forskning der findes om ”Børns steder”.

Ud fra disse teser viser jeg via skitsetegninger og fotoregistrering mit designforslag med få supplerende forklarende ord.

Jeg perspektivere ved at: o Se på mulighederne for Kunsten brugt som aktør for borger inddragelse i sårbare boligområder, o Og arkitekturens berettigelse som undervisningsemne o Til eksamen vil jeg udover at gennemgå designforslaget tale om et forslag til et undervisnings oplæg med børn som aktører i byplanlægning.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

2

KAP 2. SOKKELUNDLILLE´s KERNEYDELSER PRIMÆRYDELSER

DRAMATEK. En af deres helt centrale kerneydelser, og et kulturtilbud, der ikke findes tilsvarende ret mange steder. Dramateket er en teatral legeplads, hvor de bruger en del af teatrets forførelses midler (eller parametre, om man vil), som lyssætning, evt. lydkulisse, et scenografisk rum, et gennemtænkt arrangement (eller forløb) til at skabe en ret gennemført illusion – og dermed et fantastisk legerum. Kan nævne : Værksteder, der udbydes til børn i alderen fra 1 ½ -­‐ 15 år, primært gennem deres institutioner.

• Dukketeater og historiefortælling, der udbydes til institutioner med børn fra 3 – 12 år • Cirkusvognen, der turnerer på Bispebjerg og holder på 4 pladser 4 uger i august.

• ”Mit sted” projekt i samarbejde med skoler og andre institutioner. Primært for unge fra 8.

Klasse og op • Puppet Junior: Udendørs dukketeaterfestival

MARKEDSDAG. De etablerer her et loppemarked for hele familien, hvor der er tænkt rigtig meget i, at primært børnene har en festlig ramme: Der er minus alkohol, et rigt mål af aktiviteter for børn, og børnenes loppeboder er gratis – i modsætning til de voksnes, hvor prisen for en stand er 50 kr. På Markedsdagen markerer de deres status på torvet ”som dem, der får noget til at ske”, og placerer dem centralt i det lokale netværkssamarbejde. Det er primært ved dette arrangement, er at de synliggør sig også for de private familier i lokalområdet, og faktisk cementerer deres berettigelse – også overfor dem.

•

FASTELAVN. I de seneste år har de arrangeret fastelavn sammen med Ungdomshuset og Kulturhuset – og i år også Bolsjefabrikken.

BØRNEFESTIVAL i vinterferien – en uge med et overordnet tema, hvor hver deltagende institution skaber egne aktiviteter. I år : ”Lys og lamper” for de større børn om eftermiddagen – ”Lys og labre Farver” for 1 ½ -­‐ 3 år med voksne.

KØBENHAVN LÆSER – 1 uge i efteråret med fokus på bøger/historier i samarbejde med biblioteket

SEKUNDÆRYDELSER INFO OM ANDRE KULTURAKTØRER I OMRÅDE. Deres udendørs standere indeholder, når ikke de umiddelbart selv har noget på programmet, altid information om andre kulturaktørers aktiviteter i lokalområdet.

NETVÆRKSARBEJDE. Er umiddelbart mindre synligt, men ret basalt for deres eksistensberettigelse i det lokale kulturlandskab, samt det børnekulturelle landskab i byen som sådan.

SAMARBEJDE MED BIBLIOTEKET OG MEDBORGERCENTRET . I og med, at de er en del af den samme organisatoriske enhed. Og fordi de er den anden store kommunale kulturaktør i kvarteret.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

TERTIÆR YDELSER COPENHAGEN KIDS. Hér ønsker de at markere sig mere – men... tiden slår ikke helt til.

SPARRING OG PERSONLIGT NÆRVÆR For pædagoger, mødre, børn...Huset har fået ”personlige venner”, som dumper forbi for en sludder og en kop kaffe eller saft, for råd og vejledning og guidance i forhold til alt fra personlige problemer og udfordringer, integration, faglig sparring og hjælp til at finde passende tilbud.

OM YDELSERNES KARAKTER Værkstederne, forestillingerne og dramateket er tilbud, som ligger som relativt kontinuerlige tilbud. Deres netværkssamarbejder og løbende sparring er også kontinuerlige størrelser ( men kan ikke karakteriseres som deciderede tilbud ) Stort set alle øvrige tilbud kan betegnes som events

KAP 3. PERSONLIGT INTERESSEFELT

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

BYRUM ; KULTUR ; LOKAL IDENTITET ; KUNST & BØRN. Byernes primære kendetegn er – og har altid været forandringer. Byer er organiske og udvikles i takt med ændringer i de økonomiske, teknologiske og sociale forhold. Byernes styrke er deres iboende diversitet, der giver mennesker mulighed for at mødes på tværs af deres interesser, alder samt sociale og etniske tilhørsforhold.

Det er en del af baggrunden for, at byer gennem tiderne har fungeret som mødesteder, oplevelses zoner, innovations-­‐ og inkubator miljøer. Lever byerne ikke op til denne rolle, får det konsekvenser for samfundet som helhed. Hvis indbyggere forskanser sig, – som følge af at det fælles rum trænges væk af private interesser og egennyttige hensyn – forsvinder samfundets sammenhængs kraft og dermed dets mulighed for at udvikle sig. En situation som er yderst aktuel flere steder i Danmark. Sokkelundlille ligger med sin placering som det ”kulturelle gadekær” perfekt til at være det åbne mødested både ude og inde.

METATRENDS ,-­‐ Planlægning i en ny kontekst Spørgsmålet er hvordan vi understøtter byernes åbenhed og deres evner til at indoptage forandringer ? Økonomi, immigration, arbejdsløshed, familiemønstre og politiske forskydninger er alle variable størrelser, der påvirker byerne og det liv, som udspiller sig i dem. I dag lever vi i en individualiseret by, hvor vi fortolker og giver mening til omgivelserne med udgangspunkt i vores egen baggrund og smagspræferencer; På samme tid er det denne individualiserede by, der risikerer at lukke sig i ekskluderende fællesskaber.

Hvordan finder man en balance mellem den oplevede, forbrugsorienterede by og det fælles rum for udvekslinger, hvor vi kan lære af hinanden? Udfordringen for planlæggere er at udvikle tilpasningsdygtige og robuste byer, der er åbne og modtagelige for forandringer, og samtidig styrke byernes diversitet, så de bliver omdrejningspunkter for udviklingen af nye typer af fællesskaber. Måske store ambitioner at integrere i denne opgave men ikke desto mindre vigtigt for mig at henlede en opmærksomhed på og komme omkring !

Planlægningens nye redskaber Det ændrede fokus stiller nye krav til planlægningen. Byens rum er ikke længere udelukkende et anliggende for kommunale planlæggere. Byerne opstår ikke af sig selv, men skabes i kraft af, at modsætninger mødes, hvilket fører til at nye byrumskvaliteter opstår. Derfor er den tværfaglige tilgang til planlægning vigtig, når diversiteten skal styrkes. I dette tilfælde viser jeg til den mundtlige eksamen kort et eksempel på hvordan jeg tænker børn som aktører i byplanlægningen.

Børn og rum. Der har i de seneste år været en klar øget interesse for rummets betydning i relation til barndommen og børns hverdagsliv. Såvel i den pædagogiske debat som i barndoms forskningen mere generelt har de fysiske rammer som pædagogisk faktor, børns tilgang til og oplevelse af rum og rumlighed samt lokalitetens og stedets betydning. Kan henvise til mine egne tidligere opgaver der omhandler dette : o Hvordan rum inviterer til givne formål i projekt : ”Rituelle rum” o Og hvordan den pædagogiske udviklings har haft afsmitning på skolens udtryk i projekt : ”Arkitektur i skolen / Skolens arkitektur”.

Denne Sokkelundlille opgave ligger i naturlig forlængelse og søger at bidrage med yderligere videns indsigt af hvilke formidlings, design og kunstneriske muligheder der ligger inden for feltet

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

”børn og rum(me)lighed ”,-­‐ denne gang i byrummet.

Det ændrede blik på børn i både forskning og praksisfeltet har yderligere skabt mig et interessefelt i at forstå ændringerne i børns samlede hverdagsliv, hvilket også kan siges at have fået en særlig betydning for den måde rum og lokalitet får relevans. Endelig har de seneste årtiers stigende migration og dermed øget fokus på etniske minoritetsbørn i relation til in -­‐ og eksklusions processer også skabt et behov for at forstå stedets og tilhørighedens betydning. Dette sidste punkt ser jeg nærmere på i perspektiveringen.

Det vil ikke i denne projekt sammenhæng være intensionen at bidrage til en skærpelse af det pædagogiske forskningsmæssige blik på denne tematik men snarere at bidrage forankret i den professionelle praksis som kunstner : arkitekt / designer med et reflekteret og kritisk blik på hvordan rum og steder har væsentlig relation til børn.

KAP 4. OPLEVELSESDESIGN . Oplevelser bruges som iscenesættelse når kulturrummet eller byrummet iscenesættes sådan at det bliver arena for oplevelser. Det kan være spektakulære kulturbygninger som det nye jødiske museum i Berlin, hvor det at gå gennem rummene er en oplevelse i sig selv og går i spil med selv indholdet. Når byrummet iscenesættes kan det ske gennem festivaler og events men også, som i denne opgave, ved mere permanente iscenesættelser gennem planlægning af oaser og playspots i byrummet.

Endelig kan oplevelsen være indholdet i sig selv ; Men spørgsmålet er ,-­‐ kan man tilstræbe at planlægge den gode oplevelse? Kan nogle oplevelser kategoriseres bedre end andre, hvilket nogle oplevelses økonomiske modeller lægger op til ?

Den tyske kultursociolog Gerhard Schulze sætter i sin inddeling af befolkningen i livsstilsmiljøer, nydelsen i centrum og definerer den som den psykiske reaktion på den gode oplevelse. Ud fra hans opfattelse har forskellige miljøer forskellige oplevelsesbehov og de kan ikke hierarkiseres i forhold til hinanden dvs. at det i høj grad er personligt subjektivt perciperede uhåndgribelige flydende og konstant foregående lokaliseret, udelukkende i individets hjerne der manifesterer sig. Her ligger en af de store udfordringer i forhold til oplevelsesdimensionen i såvel byudvikling som i kulturpolitikken. Hvordan bestemmes oplevelsen, kan man skelne mellem oplevelser som mental ferie og oplevelser der udfordrer os og giver os kreativ modstand…

Jeg forsøger at imødekomme disse spørgsmål ved ikke at adressere min designløsning til en specifik social / etnisk gruppe. Til gengæld er hensigten at borgerne og de besøgende børn ( og voksne ) af Sokkelundlille og parken kan møde en udfordrende oplevelse i byens rum og ikke blot en gentagelse af forventningerne til en park og en legeplads,-­‐ men en iscenesættelse af husets indhold og omgivelsernes formsprog.

KVALIFISERINGSRAMME : Oplevelser brugt på 3 måder i min designløsning • Oplevelse som strategisk værktøj ( for at synliggøre og sælge Sokkelundlille kulturhus ) • Oplevelse som iscenesættelse ( for at skabe rammen , afgrænsningen af deres område ) • Oplevelse som indhold ( oplevelse i sig selv – æstetisk og kunstnerisk )

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

Ser jeg på det første, er det min hensigt at tilføre det -­‐ noget ekstra -­‐ til Sokkelundlille, der gør det enkelt at aflæse funktionerne i kulturhuset, synliggøre huset og tiltrække positiv opmærksomhed ,-­‐ med det formål at få flere mennesker i butikken.

I forbindelse med byudvikling har troen på ” just add culture and stir ” som strategi for byudvikling i mange tilfælde resulteret i løsninger der mangler lokal forankring. Dette vil jeg tilstræbe at gøre anderledes. Udearealet skal afspejle husets ånd.

For kulturinstitutioners vedkommende, hvilket i høj grad må gælde for Sokkelundlille, handler det efter min mening både om at lokke et større publikum til og om at lære af oplevelses økonomiens mere deltagende inddragende og fortællende tilgang til formidling. Og dette er et hus med masser af fortællinger !!!!!!! ( Har flere oplevelsesøkonomiske overvejelser i bilag under Baumann )

KAP 5. ÆST ( ETISKE ) FORANKRINGER

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

Mine udvalgte teoretiske tanker fungerer som en ramme om analysen af byrum, og udgør en slags etisk og æstetisk rygrad, en tankemæssig bagage, for projektets opfattelse af at værende en del af et byrum. I det praktiske arbejde med byrum indgår et grundlæggende teoriapparat sjældent som redskab, og der er desværre sjældent lejlighed til at blive inspireret eller få nye impulser fra teoretiske tanker pga. manglende tid.

Bredde i udvalget. Jeg har valgt en bred palet af tænkere, der tilsammen dækker byens rum i sin helhed. De er personligt af mig udvalgt på baggrund af faglig betydning for byplanlægning og rum forståelse, samt tankernes robusthed, aktualitet og originalitet.

Tankerne er -­‐ på trods af den tidsmæssige distance -­‐ stadig relevante og anvendelige i forhold til fremtidens byudvikling, og jeg vurderer, at fortidens tanker fra sociologer, planlæggere, æstetikere og filosoffer meget vel kan udgøre fremtidspotentialerne inden for planlægningen.

De udvalgte tanker udgør således en kerne, der giver plads til en porøs omkreds, hvor perspektiveringer og modstridende synsvinkler kan spille ind af hverdagslivet, samt byens sømme som en medskaber af stedets identitet; ( uddybende beskrivelser se bilag )

o Richard Sennetts tanker om de fysiske omgivelser som udtryk for en orkestrering af hverdagslivet, samt byens sømme som en medskaber af stedets identitet;

o Kevin Lynch’ analyser af rummets strukturelle læsbarhed;

o Georg Simmels forståelse af rummets betydning for dannelsen af sociale typer;

o Henri Lefèbvres tredeling af rummet og i særdeleshed hverdagslivets betydning for rummet;

o Umberto Ecos forståelse af det åbne værk, der skabes i mødet mellem beskuerens engagement og værkets struktur.

o Pierre Bourdieus forståelser for sammenhængen mellem individet og det sociale rum, samt for imitationen af smag og kulturelle normer;

o Zygmunt Baumans perspektiver på byen i den flydende modernitet.

SAMMENFATNING Byanalytisk tankefusion som koncentreret boullion terning. Hensigten er at trække væsentlige temaer om urbanisme (byform) og urbanitet (det levede byliv) ud af det sidste århundredes urbanitets tanker og afprøve dem som helikopterblik i forhold til de udfordringer og muligheder, jeg står over for i forhold til at finde et udtryk, nogle tematikker, for denne designopgave.

Byens aflæselighed. Kevin Lynch arbejder med byens aflæselighed. Han peger eksempelvis på det lave byggeri og fodgængerens rum som en skala, der henvender sig til den menneskelige skala og derfor er let aflæselig. Byen gøres læselig ved eksempelvis at lade gadeforløbene være åbne og inkluderende, så vi føler os trygge, inspirerede eller nysgerrige i det miljø, vi færdes i.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

Hos Lynch er aflæseligheden i fokus. Byens plan, dens forløb, hjørner og strukturer af gentagne elementer kan skabe identificerbare rum. Den strukturelle plan for byen ser de begge som forudsætningen for at byens brugere kan identificere og engagere sig i byen.

Ligesom Umberto Ecos værk, der henvender sig til sin læser, kan byen organiseres, så beboeren bliver en aktiv medproducent af byrummet. Den aflæselige by tilbyder, ligesom det åbne værk, på en gang strukturelle og åbne rammer. Byens betydning for individet holdes på en gang åbent for forandringer over tid, for brugerens egne interventioner og anvendelser, men fungerer også som en retningsangivende ramme for brugerens handlinger og bevægelser. En aflæselig by er derfor både tilpasningsdygtig og robust i sin plan.

Det sanselige byrum. Det sanselige og oplevelsesbetonede har fået en ny betydning.

Henri Lefèvre pointerede at byen er rammen, hvor hverdagens rytme udspilles. Byens rytme og sanselighed er til stede i form af lyde, flows og døgnets forskellige tempi er en væsentlig del af byen og beboerens oplevelse af den. Han beskrev det sanselige rum som et glat rum, der i forhold til det ordnede og organiserede rum kunne opstå som nye flygtige sammenhænge i den velkendte. Hvis affektive og sanselige rum skal opstå som reaktioner på tværs af det ordnede struktur kræver det dog at byen er aflæselig. På samme måde er det sanselige rum afhængig af hverdagslivets engagement og af at blive aktiveret.

På samme måde som Kevin Lynch påpeger, hvordan eksempelvis et gadeforløb eller den formelle organisering kan henvende sig til fodgængeren og dermed danne forskellige stemninger, er der i dag brug for at kunne iværksætte æstetiske by strategier, der kan påvirke den oplevelsessøgende byboer. Livs formningen orienterer sig blandt andet efter de sanselige

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

muligheder i byen og aflæser byens struktur i sammenhæng med de mere flygtige og immaterielle sanselige stimuli. At kunne planlægge med øje for sammenhænge – mellem det fysiske rums rammer og de handlinger, begivenheder og oplevelser, der foregår i det – er en måde at skabe byer for mennesker i stedet for funktioner.

Hos Lefebvre er det æstetiske rum et flygtigt og midlertidigt rum, der konstant skal gentænkes i takt med tidens og rummets forandringer. Den sanselige by giver derfor forudsætningen for at kunne planlægge midlertidige rum og mødesteder, der aktualiseres og får værdi i øjeblikket, men som også trækker linjer tilbage til historien og peger frem mod fremtidens mulige rum. En forståelse for virkningerne i det sanselige oplevelsesrum som alternativ til den funktionalistiske by er en nødvendig forudsætning for de performative byudviklings strategier.

Mødestedets og forbindelsernes by. Mødesteder og muligheden for at skabe fællesskaber på trods af forskelle og individualitet, optager både Sennett og Bauman. Bauman viser, hvordan den flydende modernitet er gennemindividualiseret, hvorfor vores begreb om fællesskab må reaktualiseres for at tilgodese byboerens nye behov. Storbyen udgør i den sammenhæng en komprimeret miniature-­‐ udgave af øvrige udviklingstendenser i samfundet og kan derfor være et vindue til fremtidens problemstillinger.

Zygmunt Bauman tager skridtet videre og påpeger, at den kontrol og forsøg på ordning af byen i det moderne modsvares af følelser og en mere kropslig sanselig reaktion. Den affektive reaktion har Simmel ligeledes beskæftiget sig med i storbyen og det åndelige liv. Men hvor Simmel påpeger storbymenneskets blaserthed, og Bauman fremhæver frygten, kan deres affektive og følelsesorienterede forståelse af livs formningens og kroppens reaktioner også vendes til et positivt og inkluderende perspektiv. Er ordensbyen under opløsning, kan byens sammenhængs-­‐ kraft genfindes ved netop at udvikle fællesskaber, der kan parere den flydende modernitets sensibilitet.

Hvor Sennett påpegede nødvendigheden af det uformelle mødested og fællesskabet for byens sammenhængskraft, kan vi altså med Baumans analyse af den flydende modernitet udarbejde redskaber til at formulere nye fællesskaber, der passer til den flydende modernitet.

Det offentlige rum i et nyt tankesæt. Den sanselige og æstetiske by og kravet om at definere nye fællesskaber og mødesteder i byen kan sammenfattes i nødvendigheden af at kunne planlægge og udvikle det offentlige rum i forhold til et nyt tankesæt. I stedet for at begræde at eksempelvis pladsen ikke bruges som mødested i samme forstand som den gjorde tidligere, er der nye strategiske planlægningsredskaber til at skabe fællesskaber løsningen.

Samtidig er hverdagslivets erfarings rum, som Lefebvre har beskrevet det, ligeså meget et oplevelses rum, som det er et materielt og arkitektonisk rum. Det stiller krav til planlægningen af byens rum, der ikke længere kun er et funktions rum, men også en katalysator for nye urbane foldninger. Rummets sanselige egenskaber – den arkitektonisk-­‐ rumlige iscenesættelse gennem eksempelvis byens aflæselighed og dens rumlige organisering – ligger ud over det funktions bestemte rum. Rumlige og planmæssige strategier, der kan iscenesætte sådanne oplevelser giver mulighed for at forny og revitalisere vores forestillinger og brug af det offentlige rum.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

Konklusion af dette Med tankefusionen i rygsækken danner det grundlaget for at udvikle redskaber til den flydende modernitet. I den flydende modernitet er byen et åbent rum i konstant forandring. Livs formningen og kroppen lader sig både forme af byens arkitektoniske plan, og indskriver samtidig nye rum og stemninger i kraft af sine handlinger og flows.

Jeg vil med de byteoretiske tanker i rygsækken, tilstræbe at tilgangen til Utterslev torv / Sokkelundlille må tage udgangspunkt i netop udviklingen mellem det planlagte og det uforudsigelige -­‐ det der sker mellem byens udtryk og oplevelsen af det,-­‐ men først lige et blik på børnene…

Et barn er lavet af hundrede …

“Barnet har hundrede sprog, hundrede hænder, hundrede tanker, hundrede måder at tænke, at lege og at tale på.

Hundrede,-­‐ altid hundrede måder at lytte, at forundres og at synes om.

Hundrede glæder ved at synge og forstå.

Hundrede verdener at opdage.

Hundrede verdener at opfinde.

Hundrede verdener at drømme om.

Barnet har hundrede sprog og dertil hundrede hundrede hundrede….. men berøves de nioghalvfems.”

Loris Malaguzzi, Reggio Emilia

KAP 6. BØRNS STEDER

Synliggørelsen af rummets betydning. Inden for de seneste 10-­‐15 år har måden at inddrage overvejelser omkring det fysiske rum, inde som ude, ændret sig ud over at det ikke alene er skolens men ikke mindst lige så høj grad også daginstitutionernes rumlige struktur organisering og indretning der kommer på dagsorden synes det også i langt højere grad end tidligere at være pædagoger og lærere der selv er optaget af disse relationer. Rummet som den tredje pædagog blev lanceret og slog igennem som forståelsesform i forbindelse med den stigende interesse for

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

den såkaldte Reggio Emilia pædagogik, hvor de forskellige inden for skoleområdet fandt inspiration i den norditalienske måde at arbejde med børns udvikling og læreprocesser. De Reggio Emilia pædagogiske overvejelser omkring rummets aktive indflydelse på de pædagogiske processer var langt mere ekspliciterede end hvad vi var vant til i Danmark. Langsomt begyndte interessen for at gennemtænke og udfolde sammenhængen mellem ønsket om at overlade det til børnene selv at formulere og forfølge deres interesser samtidig med at man i voksenverdenen stadig havde ønsker og ambitioner om at der skulle ske noget ” meningsfuldt ” forstået som udviklings og lærings processer.

Der kan siges at være en tendens til at de offentlige institutioner i dag skal forsøge at udvikle steder med muligheder for tilgange til og anvendelse af rum der sætter institutionens grund-­‐ læggende karakter af voksenetableret defineret steder for børn i parentes og i stedet forsøge at få dem til delvis og deltids at fungere som børns steder. Denne fordobling af institutionens funktionalitet, der på den ene side består i at fastholde dets offentlige karakter samtidig med at rummet på den anden side skal kunne rumme det private, er ret interessant og designmæssig udfordrende.

Det væsentlige her er at i denne sammenhæng er der ikke alene tale om en pædagogisk forvaltningsmæssig udfordring men tillige uvilkårligt en stor designmæssig udfordring til overvejelser omkring selve stedets og uderummets betingelser og muligheder for, i bogstavelig forstand at kunne rumme denne dobbelthed.

Uddannelses sociolog Basil Bernstein taler om begrebet den usynlige kode. Han taler om at udvikle svagt klassificerede skole og uddannelses rum. I den korte form kan man sige at det fysiske rums strukturindretning og organisering ikke etablerer eksplitte henvisninger til hvad der bør gøres i dette rum på hvilken måde og hvornår, men at det ikke desto mindre har en opfordrende inviterende struktur hvor barnet ved at aflæse rummets mening forventes at kunne etablere den rette forståelse af hvordan barnet selv kan be-­‐ og udnytte det.

Barnet I Byrummet. På de daglige frekventerede ruter, er byrummet det udsnit af byen som børn i særlig grad sanser og erfarer. Måske er det ligefrem børns primære oplevelse af byrum der finder sted på ruterne til og fra hverdagens mange øer. Med afsæt i denne opgave er det netop midt i disse områder vi befinder os. Sokkelundlille ligger lige på børnenes rute til og fra hjem/ skole/ biblioteket/ svømmehallen m. m . Udover af selve Sokkelundlille som institution er en ø i deres hverdagsliv.

Krop. Det er karakteristisk for børns omgang med omgivelserne at børn er materialister. Med dette mener jeg at børn modsat andre befolknings grupper er i mere direkte og umiddelbar fysisk og kropslig kontakt med omgivelserne. Verden forstået gennem kroppen. Børn klatrer op, hopper ned, kører ræs, går i sneglefart, samler op, osv. Via kroppens tilstedeværelse og færden i rummet får de forskellige sanseindtryk form,-­‐ af lugte , lyde, syns, føle og berøringsindtryk og en gang imellem smagsoplevelser. Denne pointe om at viden ikke altid kommer i verbalt sprog har inspiration fra fænomenologien, altså læren om det, der viser sig for ens bevidsthed. Dette har jeg indtænkt designløsningen. Sansning er vores grundlæggende tilgang til verden.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

KAP 7. DESIGN LØSNING .

Koncept og komposition.

Det åbne værks poetik-­‐ kan bruges som en grundlæggende metafor for, hvordan jeg er gået til opgavens designmæssige løsning. Idefasen var ikke igennem en fastlåst masterplan og funktions inddeling af byrummet. Jeg har set det som et fragmentarisk, men også et mange facetteret felt af muligheder der konstant forskyder relationen mellem struktur og oplevelse, værket, byboeren og Sokkelundlilles gæster.

Se større tegning på bilag

Fiktions tematikkerne : Inspirationskilder til de æstetiske virkemidler. ”Det der er på stedet”.

o INDE. Husets aktiviteter , -­‐ Har valgt systuen symboliseret gennem den røde tråd der snor sig med et utal af udtryksmuligheder. o UDE. Den omkringliggende ”natur” med dens fauna og dyreliv, -­‐ blade, blomster, insekter, fugle m.m. ( se bilag )

Arrangementet af designet : Jeg arbejder med parametrene : højt/ lavt, lys/ skygge, bevægelse/ stilhed, kunstig / natur Farve paletten er udvalgt af huset farver og fotoregistreringen af naturen ( se bilag ) o Designet afspejler stedets ånd som værende et hus der spejler og iscenesætter elementer fra livs verden på kunstnerisk vis. o Værkerne udtrykker et let aflæseligt æstetik sanseligt underfundigt og fantasifuldt univers. o Det uforpligtende mødested, afgrænset, dog åbent og tilgængeligt, o Der opfordrer både til den udfordrende bevægende krop og indre stille fantasi fordybelse.

Stemnings univers. Udover alle disse teoritanker som beskrevet ovenfor har der været en der styrede min legende tegnehånd. Jacques Tati. Har I forbindelse med opgaven nydt at gense :

o Mon Oncle http://www.youtube.com/watch?v=JlGTCqpLqXg&feature=related o & Playtime http://www.youtube.com/watch?v=DHEOIVKdSPY&feature=related

Jacques Tati har i disse film evnet at formidle og beskrive byrums scenarier ganske enkelt og dog yderst sanseligt. Han sætter spørgsmål ved datidens byudvikling med humor, -­‐ helt i børne -­‐ højde og samtidig lægger han små forståelses sprækker ind. Dette kunne jeg tale længe om …

FOTOvedlagt en beskrivelse af Playtime som bilag

Sidst men ikke mindst hænger retro tegningerne af Charley Harpers fugle og insekter på

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

opslagstavlens inspirationsark. Se udpluk på bilag

Den røde tråd

Et laaaangt rødt lakeret metalrør der ”syr” hus og sted sammen. Har til funktion

at afgrænse området mod nord og invitere til kroppens aktiviteter. ( inspireret af scenen i ”Mon Oncle” hvor Mr. Hulot er på arbejde på en moderne fabrik hvor han helt mister grebet m de røde rør )

Stængler med Blomster og Blade

Ligeledes metalrør i højden

2,5-­‐3 meter og store metalplader med udstansninger der danner 3 små foranderlige, skyggefulde blomster/blade oaser på sydsiden af huset. Hver gruppe m eget tema over insekter,dyr og fugle. Har til formål at invitere til fantasiens leg med lys og skygge.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

KAP 8. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING [Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

KONKLUSION. Det er min tilstræbelse at løsningerne lægger sig op af den stillede opgaves udfordringer og teoretiske konklusioner. Opsummering : o Aftegnet / afgrænset Sokkelundlilles område i parken o Området gøres aflæseligt som værende et børnekulturhus område. o Designet afspejle stedets ånd som værende et hus der spejler og iscenesætter elementer fra livsverden på kunstnerisk vis. o Værker med et let aflæseligt æstetik sanseligt underfundigt og fantasifuldt univers. o Det uforpligtende mødested, for samvær og leg , afgrænset og dog tilgængeligt, o Der opfordrer både til den udfordrende bevægende krop og indre stille fantasi fordybelse. o Dermed forbedre mulighederne for at kvarterets beboere i alle aldersklasser så de kan få små æstetiske oplevelser i nærmiljøet o Styrke Sokkelundlille men også kvarterets synlighed , image og identitet

Det er planen at Sokkelundlille vil gå videre med min designløsning, sammen vil vi udarbejde et budget og søge foundrasing til en virkeliggørelse af projektet.

MEN-­‐ inden da er det min mission at se på mulighederne for at få de lokale børn indover.

PERSPEKTIVERING. Med den øgede migration til Danmark over de seneste årtier er der sat endnu en dimension af lokalitets og stedsdimensionen på dagsorden også i relation til børn og barndom. I form af den efterhånden ganske udbredte retorik omkring ghetto dannelser, sorte skoler, indvandre tunge områder etc. får lokaliteten en ganske bastant betydning. Hvilket også gør sig gældende for København NV kvarter. Der sættes et voldsomt fokus på hvilket boligområde børn kommer fra. Der kan i uddannelsespolitik, pædagogik og socialpolitik sammenhæng inden for børneområdet ses en vældig reaktualisering af den opmærksomhed der rettes mod børns bolig og kvarter mæssige tilhørsforhold.

Hele områder bliver ofte udpeget som i sig selv bestemmende for hvordan man etablerer sin tilgang til disse børn. I form af at se på hvordan området nærmest i sig selv gør noget uhensigts mæssigt ved børn , -­‐ hvilket efterfølgende ses som forståelsesramme for hvad børn fra disse områder gør…………

En del af forklaringen på hvorfor disse børn og familier ses som udsatte ressourcesvage etc. bindes til forståelsen af at det er fordi de i virkeligheden ikke har et tilhørsforhold til deres område, men oprindelig kommer fra et andet, sociokulturelt og geografisk sted, hvorfra de ikke alene henter væsentlige elementer af deres kulturelle og værdimæssige orientering men til hvilket de stadig føler et primært tilhørsforhold. Specielt når de gælder børnene og de unge bliver denne hjem-­‐ løshed , forståelsesfigur. Man hører hverken til i det gamle eller det nye sted men er fanget i mellemrummet af lokaliteter og kulturer. En tilstand og stilstand. Identifikation og tilhørsforhold til et sted, en lokalitet eller et område, -­‐ og mangel på samme, bliver således et fremherskende element i forståelsen af særlige problemer knyttet til bestemte grupper af børn.

En sidste interessant facet i sammenhæng med synet på etniske minoritets børn og deres relation til rum er at visse grupper af børn kan have vanskelig ved de tidligere nævnte tendenser til at etablere usynlig pædagogik og det åbne og fleksible pædagogiske rum. Det har i undersøgelser vist

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

sig at være vanskeligt for dem at aflæse de adfærdsforventninger der nu ikke ekspliciteres af autoriteten men så at sige er indkodet i rummets struktur, indretning og organisering.

Tilstedeværelsen af et beredskab til at kunne forvalte sin krop og sine handlinger og usynlige koder er et væsentligt element i nye former for normalitetsforventninger. Hvilket tydeligt er mere til stede hos nogle børn end hos andre. Rummet og rumligheden får derigennem sin helt egen væsentlige betydning for in -­‐ og eksklusionsprocesser.

Jeg ser det i denne forbindelse som værende ganske interessant og relevant at bruge arkitekturen og rummelig bevidsthed, som undervisningsværktøj i lokalskolerne som et tværfagligt forløb med primære hensigt at skærpe de unges forståelse og viden for deres nærområde. Derudover er det ingen hemmelighed at jeg har en etisk overvejelse omkring at klæde eleverne på til en samfunds debat.

ARKITEKTUR SOM SKOLEFAG. Arkitektur som fænomen opstår i det øjeblik, mennesket begynder at organisere sin egen situation. Det følger os som rammen omkring alt det, vi foretager os: Lige fra daglige gøremål, politik, religion og ikke mindst som et grundlag for at lære om og forstå vor egen plads i den store sammenhæng.

Hvilken plads har arkitektur faget i skolen ? Arkitektur som fag vil kunne have mange roller i skolen. Selv om arkitekturdiskussionen ofte kan virke vanskelig at deltage i, har de fleste en klar mening om, hvad der er pænt og grimt, godt og dårligt. Arkitektur fagets plads i skolen er alligevel en helt anden end den æstetik debat som ellers føres i diverse tidsskrifter og lignende. Den arkitektoniske diskussion i skolen bør ikke reduceres til en gennemgang af forskellige stilarter, og hvad der er pænt eller grimt, rigtigt eller forkert.

Det er også vigtigt at give børn en bevidsthed om, at de selv har kraften til at påvirke, hvordan deres omgivelser ser ud: Vi har jo ikke arvet vores byer fra nogle guder eller marsboere – vi har selv bygget dem. Byen er ikke en konstant, men en proces, som mennesket selv skaber. Passer noget i byen ikke længere til vores måde at leve på, må vi lave det om. Det er en del af at vokse op i et demokratisk samfund, at du kan være med til at påvirke og forme dine fysiske omgivelser.

Det kan efter min overbevisning hjælpe børn til at forstå, at arkitektur og bygninger er udtænkt af mennesker, og at de er med til at påvirke alles liv: Du går i skole i en bygning, du går til sport i en bygning, du bor i en bygning, du tager toget fra en bygning til en anden – alle de rum, du lever i, er arkitektur, og det skaber både nogle muligheder og giver nogle begrænsninger.

Arkitektur handler om meget mere – nemlig om en langt mere umiddelbar måde at skabe rammerne om det liv, vi gerne vil leve: Vi er ikke tvunget til at finde os i rammer, vi arver fra fortiden! Vi har rent faktisk både evnen og mulighederne for at lave om på tingene, så de passer til den måde, vi ønsker at leve på i dag. Derfor er det vigtigste at lære børn, at de ikke skal tage noget for givet, men sætte spørgsmålstegn og være kritiske ved, hvorfor vi egentlig gør tingene, som vi gør.

I virkeligheden handler arkitektur i skolen først og fremmest om bevidstgørelse af egen situation og holdning til det samfund, man er med til at forme. Blandt dagens skole elever findes morgen dagens politikere, entreprenører, formgivere og samfundsborgere. Arkitektfagets opgave i skolen bliver ikke at undervise i ”god smag” ! men snarere at sparke sanserne op, åbne øjnene for vore egne omgivelser, hvad der præger dem, og hvilken rolle vi har i diskussionen/udformningen af morgendagens samfund.

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

Hvilket samfund former vi i morgen?

Hvad bygger vi, hvorfor, hvordan og for hvem?

Denne diskussion er det dagens skoleelever, der skal videreføre.

Fremtiden er deres drømme, løsninger & værdier…….

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]

o

o o o o

o

KAP 9. LITTERATUR & LINKS Bauman, Zygmunt; Fællesskab – en søgen efter tryghed i en usikker verden. København: Hans Reitzels Forlag. 2002 Bourdieu, Pierre; Af praktiske grunde , København: Hans Reitzels Forlag 1997

Buhl Mie & Flensborg Ingelige , Visuel Kultur pædagogik, 2011

Børnekulturens netværk ;Børn Rum Form Arkitektur og design for begyndere.2010

Børnekulturens netværk, Ungekultur.Projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge.

Chion Michel Films of Jacques Tati .

o

Eco, Umberto (1962): Det åbne værks poetik, i: Ed. J. Dehs. (1995) (red.): ”Æstetiske teorier”, Odense: Odense Universitetsforlag.

o

Gladwell, Malcom; Afvigerne

o

Gehl, Jan; Byer for mennesker

o

Instituttet for fremtidsforskning & Socialministeriet ;Kunst i udsatte boligområder.2011

o

Jull / Frost arkitekter; Byens rum 1, 2007 & Byens rum 2, 2009

o

o

Lefebvre, Henri ; Writings on Cities,Oxford: Blackwell Publishing Smith.1996

o

Madsen, Halberg Jan ; Oplevelsesøkonomi 2010

Rasmussen, Kim; Stedernes invitationer og bevægelighedens dialektik.

o

Rasmussen, Kim; Frikvarteret : et eksistentielt mellemrum.

o

Rasmussen, Kim; Børns steder, 2006

o

o

Rasmussen, Kim, Børnene i kvarteret, kvarteret i børnene , 2004

o

Sennett, Richard: ”Et Samfund hvor man ser hinanden.” i: Byens rum 1, eds. Juulet al. JUULFROST Arkitekter / byens rum som udviklingsstrategi, København 2008.

o

Simmel, Georg ; Hvordan er samfundet muligt, København: Moderne tænkere.1998

o

Skot-­‐Hansen, Dorthe; Byensomscene kultur og byplanlægning i oplevelsessamfundet, 2007

o

Vilsbøll, Henrik; Børns Uderum

o

Dukkebillederne : Red nose studio : http://www.rednosestudio.com/rednoseblog/

Samson, Kristine, Jull/Frost arkitekter;Det preformative æstetiske byrum phd 2010

[Skriv tekst]

[Skriv tekst] [Skriv tekst]