RITUELLE RUM by elsebeth balsløw

DET RITUELLE RUM

RUM MED SÆRLIG BETYDNING

ELSEBETH BALSLØW

ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM

RUM MED SÆRLIG BETYDNING   MOTIVATION   De erkendelser jeg har gjort mig gennem moduls 1´s 3 formidlingsopgaver, har primært  været min fascination af den iscenesattes fortællings totale afhængighed af det  iscenesatte RUMS evne til at skærpe, motivere og manipulere. Der ligger en masse  super spændende materiale i at udforske vi menneskers væren og gøren i rum med en  bestemt tænkt agenda.   Med min baggrund fra arkitektverdenen synes det derfor oplagt at lave et lærings  inspirerende materiale oplæg med netop dette som hoved emne.

TANKER jeg har gjort mig…..

Går du ind i et klasselokale og en kirke på samme måde? Næppe.  Du har nok heller ikke den samme følelse når du går rundt på et posthus som når du går  rundt på et museum. Nogle rum har nemlig en anden virkning på os end andre rum. Det  hænger sammen med rummets udformning der er skabt for at gøre indtryk på os. Det  Rummet bliver kædet sammen med bestemte handlinger, der skal udføres på en  bestemt måde – ritualer – og rummet bliver et rituelt rum.

RITUALER – handlinger med symbolsk indhold

De rum, man typisk forbinder med rituelle handlinger, er religiøse rum. Men ritualer er  ikke kun knyttet til det religiøse. I mange andre sammenhænge støder vi også på ritualer  og rituelle handlinger. Det er bare ikke altid, vi er bevidste om det. Overordnet kan et  ritual beskrives som en handling eller en række af handlinger, der udføres i forbindelse  med en bestemt situation. Ritualerne har en symbolsk betydning og følger en fast form.  Fx ritualerne omkring indgåelse af ægteskab, hvor manden og kvinden forenes ved  hjælp af symbolske handlinger. Men det kan også være ritualer, der fx foregår til en  landskamp eller til en stor koncert. Når man udfører et ritual, gør man noget, der har en  mening ud over den konkrete handling. Fx er det, at præsten i forbindelse med en vielse  lægger sine hænder på det knælende pars hoveder, ikke bare et spørgsmål om, at han  har sine hænder liggende der, men om, at han forener dem i ægteskabet med Guds  velsignelse.Og når tilskuerne forud for en landskamp synger hver deres holds national  sang, er det ikke bare for at synge, men for at udføre et ritual, en bestemt handling, som  forener dem omkring deres hold og giver dem en fælles tro på sejren.    Hver tid sit rituelle rum .   Et rum bliver rituelt, når begivenheder, der betyder noget særligt for os, foregår her, og  når de foregår på samme måde igen og igen. Gennem tiden har det ændret sig, hvad vi  gør til rituelle rum. Tidligere var kirkerummene samfundets rituelle rum. Her samledes  man om troens ritualer, som gav håb om frelse, og som føjede hverdagen ind i en større  mening – nemlig Guds orden. I dag har kirken og dens ritualer ikke længere den samme

betydning. Men andre rituelle rum har taget form samtidig med, at kirkens betydning er  blevet mindre og mindre gennem de sidste par hundrede år. Museer, teatre og  domhuse overtog i 1800‐tallet en del af kirkerummets status som rituelt rum. Her fandt  datidens mennesker rum til at dyrke deres opfattelse af, at det dannede, retfærdige  menneske var et ideal. Disse bygningstyper har endnu i dag en atmosfære af det rituelle.  Museet maner til stilhed og eftertænksomhed, og domhuset indgyder respekt og tiltro  til autoriteterne. Der opstår løbende nye former for rituelle rum ud fra de idealer og de  handlinger, der har særlig betydning for os. Måske er shoppingcentre, stadioner og  fitnesscentre blandt vor tids rituelle rum?    Det rituelle rums former   Rituelle rum kan have mange former. Der er dog nogle formtræk, der går igen mellem  forskellige rituelle rum. For det første er det ofte et stort rum med højt til loftet. De  rum, vi kommer i til daglig, har sjældent ret højt til loftet. Derfor har det en over‐  vældende virkning på os, når vi kommer ind i et rum med meget høj afstand til loftet.  Det ser vi fx i kirker, teatre og sportsstadioner. Vi bliver mødt af en overdådighed af  rum, og loftshøjden bidrager desuden med en særlig klang og et særligt lys i rummet. En  fabrikshal har også højt til loftet, men dette rum har ikke den samme virkning. Det er  ikke bygget til at imponere – og det er knap nok bygget til at blive brugt af mennesker,  men af maskiner. Desuden er det rituelle rum udformet til at få os til at følge bestemte  handlemønstre eller for at få os til at reagere på en bestemt måde. Når man træder ind i  rummet, mærker man – måske helt ubevidst – at der er bestemte normer for, hvad man  gør i dette rum. Et kirkerum er fx indrettet, så man automatisk kigger op mod  prædikestolen, et stadion er med sin ovale form indrettet, så der skabes samhørighed  mellem alle personer i rummet omkring det, der foregår på banen, og et shoppingcenter  er udformet, så man ledes i bestemte spor gennem centret. De rituelle bygninger er  mere vigtige for os end andre, og derfor gør vi mere ud af dem. Fx har vi endnu i dag  kirker, der er bygget i middelalderen, mens vi stort set ikke har bevaret andre  bygningsværker fra denne periode.    Rum for fællesskabet   Hvorfor har vi brug for rituelle rum, ‐ for rum med en særlig betydning? Kunne vi ikke  bare være tilfredse med vores stuer, kontorer osv.? Åbenbart ikke, når man ser på,  hvordan nye rituelle rum afløser de gamle.  Når vi har behov for ritualerne og de rum, de foregår i, hænger det sammen med, at de  skaber fællesskab mellem mennesker. Ritualer giver mening i tilværelsen med deres  betoning af fælles værdier. De trækker os ud af hverdagen og skaber en helhed gennem  deres symbolske form. Vi har brug for rum til at dyrke det, vi er fælles om at opfatte  som særligt betydningsfuldt. Når man udfører de rituelle handlinger sammen, bekræfter  man hinanden i, at netop denne måde er den helt rigtige måde at gøre tingene på. Og  når man træder ind i et rituelt rum, går man ind i en ramme med bestemte normer for,  hvad man skal gøre. ……              3

SYNOPSIS

DEN ISCENESATTE FORTÆLLING - AT BRINGE UNGES FANTASI I SPIL

MÅLGRUPPE   Den primære målgruppe i dette oplæg er de gymnasiale ungdoms uddannelser.  Materialet vil kunne benyttes i faget billedkunst, men er også særdeles velegnet til  tværfagligt samarbejde med historie, dansk og samfundsfag

PROBLEMFORMULERING

Hvordan påvirker arkitekturen og dens rum, menneskers væren og gøren ?  Mit overordnede formål er at give eleverne en oplevelse af og et indblik i arkitekturen  omkring dem  At eleverne får et nuanceret billede af, hvad arkitektur er, og hvordan arkitektur virker  på menneskers væren og gøren.   Reflekterer over deres forhold til de bygninger, de færdes i, i hverdagen.  At eleverne får indsigt i, hvordan arkitekturen har været brugt gennem historien, dens  rolle i samfundet og i den globaliserede verden.  At eleverne får redskaber til at vurdere arkitektoniske udtryksformer.  At styrke elevernes evne til projektarbejde og tværfagligt arbejde.  At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges af alle ungdoms uddannelser, i  mange fag, i tværfaglige emner, til almen studieforberedelse og som råstof til project  arbejde.

UDFØRELSE

Denne tænkes opdelt i flere trin så man, alt afhængig af tidsrum, kan sammensætte sit  forløb. Jeg ( og andre lærere ) kan enten selv definere et undersøgelsesfelt ud fra den  eller de tekster, der vælges at arbejde med, eller jeg kan lade det være op til eleverne  selv at komme med forslag til opgaver og problemformuleringer. Alt efter hvor lang tid  vi har til rådighed, kan vi arbejde med et udvalg af opgaverne, eller vi kan arbejde med  alle opgaverne. Læringen vil være en vekslen mellem teori og praksis. Lærer og  elevstyrede processer. Individuelt og gruppe arbejde.      Jeg har en ambition om at integrere den æstetiske læringsproces ( Beth Junker ) som  styrende for forløbene. Det er min personlige erfaring at dette er en rigtig god tilgang til  forståelsen af arkitektur da den opleves optimalt gennem hele sanse apparatet.     Min egen rolle vil primært være den der stiller sig til rådighed som vidensformider af  gode enkle brugbare teorier og metoder som eleverne kan benytte som analyse redskab  til valgte emner. Jeg vil tilstræbe at være meget bevidst om min egen autoritet,‐at møde  eleverne i øjenhøjde på det videns niveau hvor de er. Yderligere har de øvelser, tanker  og den filosofi der ligger bag Steen Haakons upubliserede ( Keith Johnstone  “Improvisation og teatersport” ) tilgang til kreative arbejds processer været til stor  inspiration for min rolle, da den står godt overens med min facon at være formidler, da

jeg tror på værdien af at kvalificere nuet og mine medspillere og af at kunne tage  positivt og åbensindet imod andres tanker og ideer.    Derudover skulle min store begejstring for arkitetur gerne smitte af ved at åbne øjne,  vække nysgerrighed og give ordforråd til at sætte ord på elevens sansemæssige  oplevelser.

LÆRINGSPROCES

1   RUM oplevelse gennem tekst  Her finder jeg skønlitterære tekster, beretninger, interviews, foto / billeder m.m.   Fælles for teksterne skal være, at de kræver, at man forholder sig analyserende og  fortolkende til dem. Teksterne kan fx være udgangspunkt for samtaler mellem eleverne,  der skærper tankerne og dermed bringer deres erfaringer og holdninger til temaet  frem.   Eksempler på dette kunne være udpluk fra følgende tekster:  Victor Hugo : Klokkeren fra Notre‐Dame , 1831  Benn Q. Holm : Magasin du nord af Hafnia punk, 1998  Benn Q. Holm : Europa cup for pokal vindere  Per Højholt: Gittes monolog om Strøget, 1984

2 . Baggrund    Her finder jeg en række faktuelle tekster om temaet.   Teksterne skal bidrage til at give eleverne en baggrundsviden om områder af temaet, før  de kaster sig ud i det videre arbejde.  Der findes et hav af faglitteratur om arkitekturens rum. Det kan være decideret  arkitekturhistoriske tekster eller det kan feks være nutidige tekster om sportens, by‐  rummets, indkøbcentrets, museets og teaterets rum som i denne sammenhæng kunne  være interessante og inspirerende at se nærmere på.     3.  Teori    Her forelægger jeg for eleverne mundligt og skriftligt en introduktion til fire forskellige  teorier, der har haft stor indflydelse på arkitekturdebatten og inspireret mange  arkitekter: fænomenologi, strukturalisme, dekonstruktion og socialhistorie.    Teorierne er hentet fra filosofi og sprogvidenskab.   Kort fortalt : Inspirationen fra fænomenologien førte til en fornyet interesse for  arkitekturens forhold til sanserne, til omgivelserne og stedet. Strukturalismens ideer  foranledigede en søgen efter de fundamentale strukturer i arkitekturen. Tilskyndet af  teorierne om dekonstruktion søgte flere arkitekter at forstyrre de traditionelle  forventninger til arkitektur, og det sociale aspekt fik en afgørende rolle i 1920'erne og  1970'ernes byggeri.    4.  Metoder    Jeg tænker at de 5. oplevelses parametre Vibeke Wrede upubliseret har introduceret for  os på dette modul grundigt kan belyses gennem 3 forskellige analytiske tilgange til  arkitekturen. Valg af metode vil hænge uløseligt sammen med valg af opgaver, dennes  hensigt og problemformulering.    Den formanalystiske metode vil i de fleste tilfælde være den der umiddelbart kan  benyttes uden eleven ellers har den store baggrundsviden for arkitektur. Det vil derfor  være denne jeg uddyber nærmere nedenfor.  Den lægger som navnet antyder vægt på arkitekturens former. Arkitekturen betragtes  her løsrevet fra den sociale, religiøse eller kulturelle kontekst og uafhængig af indhold  og symboler. Symbolerne er derimod i centrum i den betydningsanalytiske metode. Her  lægges vægt på de elementer i arkitekturen, der i særlig grad kan tilskrives en historie,  og udsmykninger, lys og farver studeres derfor med særlig interesse. Den social  historiske metode lægger i særlig grad vægt på arkitekturens politiske, økonomiske og  samfundsmæssige forhold. Arkitekturen sættes ind i en større sammenhæng og forstås i  relation til den historiske kontekst.     Den formanalytiske metode  I en klassisk formanalyse vil man tage udgangspunkt i et studie af arkitekturens    6

grundelementer og stille spørgsmål som:  Hvordan spiller arkitekturen sammen med sine omgivelser? Hvilken funktion har  arkitekturen? Hvordan arbejdes der med lyset og med lyd og farver? Hvilke materialer  er anvendt, og hvilke konstruktionsteknikker har man benyttet sig af? Hvilken stil og  periode tilhører arkitekturen ?    Omgivelser   Når man skal studere arkitekturens forhold til stedet, kan man undersøge:  Hvordan er grunden, terrænet, lyset og vindforholdene? Hvilke linjer og farver har  omgivelserne? Ligger bygningen alene i landskabet, eller spiller den sammen med  andre? Hvis bygningen er placeret i et byrum, må man studere arkitekturens forhold til  de andre huses former, farver, materialer og proportioner. Spiller arkitekturen og  omgivelserne sammen, eller står de i kontrast til hinanden? Fremhæver de hinandens  kvaliteter, eller overskygger de hinanden?    Funktion   Arkitektur er ikke blot kunst, der skal nydes, den skal også bruges. Arkitekten er derfor  nødt til at tage hensyn til bygningens funktion. I antikken skrev den romerske arkitekt  Vitruvius (ca. 80‐70 f. kr.), at arkitekturens værdi skulle afhænge af bygningens hold  barhed, brugbarhed og skønhed. Disse tre normer gælder også i dag. Bygningens form  og funktion skal spille sammen Hvad er det for en type bygning – fx bolig, rådhus, kirke?  Hvad skal bygningen bruges til? Hvilke krav stiller bygningens funktion til arkitekturen?  Er bygningen velfungerende? Er bygningens plan økonomisk, så der ikke er unødvendige  rum eller gangarealer? Hvordan er adgangsforholdene til bygningen? En bolig skal også  opfylde forskellige funktioner alt efter, hvor i verden man bor. Skal bygningen værne  mod kulde, vind og regn eller skærme mod sol og varme?    Form – rum eller legeme?   Arkitekten har ofte udformet sin bygning efter en overordnet ide. I arkitekturen taler  man om krop og rum. Bygningens krop er murmassen. Rummet er det tomrum, murene  omkranser. Har arkitekten taget udgangspunkt i bygningens krop eller rum? Er  bygningens rum bestemt af den ydre form? Eller er det rummenes form, der har  bestemt bygningens krop?    Grundplan ‐ Dynamisk eller rolig?   Er grundplanen tegnet ud fra geometriske former (cirkel, kvadrat, sekskant, ottekant)  eller med en mere fri streg? Er grundplanen evt. baseret på det græske eller latinske  kors? Er grundplanen dynamisk eller rolig?    Rumforløb – forbundet eller forskudt?   Størrelsen på et rum har stor betydning for ens oplevelse af bygningen. Stor betydning  har også rummenes placering i forhold til hinanden. Hvordan er rummene forbundet  med hinanden? Er de forskudte eller forbundet via en lang midterakse? Arbejdes der  med menneskelige målestoksforhold eller monumentalmål? Er rummene hensigts  mæssigt placeret? Hvordan er rummene indrettet? Hvordan er rummenes ganglinjer?        7

Facade   Facaden er den del af en bygning, som vender ud mod gaden. Bygningens facade spejler  ofte bygningens funktion.  Hvordan ser facaden ud? Er facaden åben og indbydende? Hvordan tiltrækker facaden  sig folks opmærksomhed? Hvor mange etager er der? (horisontale linjer) Typisk vil et fag  gå fra vindue til vindue (vertikale linjer) Hvor mange fag er der? Er værket bygget op  omkring en midterakse? Hvordan fremstår etagerne? Er de forskellige eller ens i deres  udtryk? Er udtrykket lyst eller mørkt? Dynamisk eller roligt? Symmetrisk eller  asymmetrisk? Er facaden dekoreret? Kan man finde geometriske former som trekant,  firkant, kvadrat og cirkel i facadens opbygning? Er der fremhævet en tyngde eller  lethed? Er der lagt vægt på lige linjer og rette vinkler eller et spil ml. konkave former  (som buer indad) og konvekse former (som buer udad)? Hvordan forholder facaden sig  til gaderummet? Danner den hulrum, eller laver den fremspring? Hvordan er facadens  hjørner? Skarpe eller afrundede? Hvordan virker taget i forhold til facaden? Hvordan  hænger de forskellige dele af facaden sammen?    Rytme   Hvilken rytme har facaden? Ordet rytme er hentet fra musikken, der har et tidsmæssigt  forløb. Arkitekturen har ingen tidsdimension. Man kan få en rytmisk oplevelse, når man  tilegner sig arkitekturen. Når man følger en bygnings linjer med øjnene, bruger man tid.  Hvis bygningens linjer bugter sig i et fast mønster kan man få fornemmelse af at opleve  en rytmisk struktur.    Dekoration   Er bygningen dekoreret og udsmykket? Hvilke udsmykninger er anvendt?  Fortæller dekorationerne en historie, eller er de der alene for skønhedens skyld?    Materialer   Materialerne skal passe til bygningens idé og konstruktion. Materialerne taler direkte til   sanserne og er i høj grad med til at give bygningen karakter. Materialernes holdbarhed,  brugbarhed og skønhed har stor betydning. Materialernes overflade skal understrege  bygningens karakter. Passer materialerne ind i omgivelserne? Har man brugt de  forhåndenværende materialer? Er der sammenhæng mellem materialet og bygningens  form og udtryk? Ønsker man at få bygningen til at fremstå tung eller let? Hvordan er  materialernes overflade ‐ ru, glat, blank, mat, grov eller fin? Hvilket udtryk har  materialerne – blødt, naturligt, skrøbeligt, solidt, hårdt eller koldt? Hvilken betydning  har valget af materialer for den måde, lyset falder på bygningen? Hvordan er bygningens  overgang mellem forskellige materialer? Fremhæves materialernes struktur og mønster,  eller skjules de eksempelvis med en pudset facade? Hvordan ældes materialerne?  Påvirkes de af vejr og vind?    Konstruktion og teknik   Valget af konstruktionsmåde har konsekvenser for husets overflader, for akustikken og  indeklimaet. Hvilken teknik er brugt? Er bygningen fx muret op med mursten, samlet af  færdige betonelementer eller tømret op i træ? Er konstruktionen synliggjort eller skjult?        8

Lys   Lyset er et vigtigt virkemiddel i arkitekturen både på grund af æstetik og funktionalitet.  Lyset er afgørende for vores opfattelse af rum. Det er med til at forklare og forme  rummet. Lyset giver os en fornemmelse af rummenes form og stof. Ved at ændre lyset i  et rum kan man skabe meget forskellige oplevelser. Hvor er lyskilderne? Passer lyset til  de funktioner, rummet skal bruges til? Bliver dagslyset udnyttet? Hvorledes er  bygningen orienteret i forhold til solen? I hvilke rum vil man have morgensol og i hvilke  aftensol? Er der tilføjet kunstigt lys?    Farver   Farver på bygninger kan understrege arkitekturens karakter, fremhæve formen og give  et rum stemning: Hvilken virkning har farverne på rummet eller bygningen?Får farverne  bygningen til at virke let eller tung, kølig eller varm, stor eller lille?    Lyd   Akustikken har også stor indflydelse på ens oplevelse af rum. Den tilbagekastede lyd  giver os indtryk af vores omgivelser. Den kan fortælle om rummets form og størrelse og  hvilke materialer, der er anvendt. Et rum med bløde overflader dæmper lyden, et rum  med hårde overflader kaster lyden tilbage. Det er vigtigt, at de akustiske forhold passer  til rummenes funktion. Akustikken er særlig betydningsfuld, når man bygger teatre,  koncertsale og kirker. Er lyden hård eller blød? Er der genlyd eller absorberes den?                                                        9

5   Opgave a : Registrering af fysisk rum ………    Mange andre rum end de religiøse har rituel betydning. Giv eksempler på spirituelle  rum, som du befinder dig i i din hverdag, og beskriv, hvilke forskellige betydninger disse  rum har. Du skal herefter udvælge ét af disse rum og undersøge, hvad det er ved  rummets arkitektur og udformning, der giver det rituel betydning. I din analyse skal du  bruge en af de betydningsanalytiske metoder, som du er blevet undervist I tidligere.   Tag billeder af rummet og dets detajler, og lav en fotocollage.  Beskriv derefter hvilke normer, der er forbundet med at opholde sig i det rum, du har  valgt. Hvilken sammenhæng er der mellem rummets udformning og de normer eller  regler, man forventer, at besøgende i rummet overholder?        10

6    Opgave b : Historiefotælling…..    Går du til sport, eller er du tilskuer? Du skal nu udvælge en sportsgren, som du kender  til.  Beskriv, hvordan det sted, hvor denne sportsgren bliver udført, kan være et rituelt rum –  hvilke ritualer er forbundet med sportsgrenen, og er der ting i indretningen /  udformningen af bygningen, der understøtter dette? Form, farve, lys, indretning, osv.  Skriv herefter en fiktionstekst, der handler om sport. Det kan være en sportsgren, du  selv går til, eller en helt anden sportsgren.  I teksten skal du beskrive de ritualer, der er forbundet med denne sportsgren, og du skal  inddrage beskrivelser af de bygninger/områder, hvor sportsgrenen udføres.      Disse opgave a, b og c har hver især til formål at eleven med udgangspunkt i sig selv  blive fortrolig med analyse metoderne, får åbnet øjnene og de øvrige sanser gennem  iagttagelse, kommer derved til  nogle egne erkendelser, får skærpet opmærsomheden på  menneskers væren og gøren, bruger deres fantasi og via forskellige kommunikations  former udtrykker deres oplevelser og sanseindtryk.       11

7.  Opgave c : Illustration / Modelarbejde…    Fremtidens rituelle rum: Gennem tiden har de rituelle rum haft forskellig popularitet og  betydning. Tidligst var de hellige rum, senere fik museerne, sportens rum og shopping  centrene særlig betydning.  Hvilke rum forestiller du dig får særlig betydning i fremtiden? Giv forslag til ét af  fremtidens rituelle rum og lav en skitse af dette rum/bygnings udformning og  indretning. Du kan vælge at tegne en skitse på papir eller i et computerbaseret  tegneprogram, eller du kan bygge en fysisk model. Ud fra din model/skitse skal du  forklare sammenhængen mellem rummets arkitektur og indretning og dets rituelle  betydning.

”Skal vi lade barnet og den unge udfolde sig praktisk og æstetisk, som det har lyst og   som et mål i sig selv?... Eller skal vi omvendt anvende de praktiske og æstetiske   aktiviteter som midler til at gøre børnene og de unge mere bevidste, mere rustede til  at klare sig i det øvrige liv?” Kirsten Drotner

KONKLUSION

En gennemførelse af dette oplæg vil efter min overbevisning tilgodese de hensigter jeg  har i forhold til problemformuleringen, da dens indhold og fleksibilitet danner  læringsrum som er tilstrækkeligt komplekst således at elevernes forskellige sanser og  kompetencer bliver udfordret og sat i spil på flere forskellige måder.   Processerne i opgaverne er de absolut primære, der findes ikke hverken rigtige eller  forkerte løsninger på de forskellige opgaver da det overordnede mål er at styrke og  skærpe den enkeltes selvbevidsthed overfor sin egen væren og gøren, i og omkring  arkitekturen og være I stand til at udtrykke sin “rummelige ” forståelse på forskellig  måde, gennem det talte og skriftlige sprog, og gennem skitser/ foto og modeller.            ”Lad arbejde og leg, fornuft og følelse, liv og kunst, sjæl og legeme, arkitektur og  landskab, latter og alvor smelte sammen og ikke stå overfor hinanden.” Virginia Wulff

LITTERATURLISTE    ‐Victor Hugo : Klokkeren fra Notre‐Dame , 1831  ‐Benn Q. Holm : Magasin du nord af Hafnia punk, 1998  ‐Benn Q. Holm : Europa cup for pokal vindere  ‐Per Højholt: Gittes monolog om Strøget, 1984    ‐Beth Junkers, : Om processen, 2006, tiderne skifter  ‐Keith Johnstone : Impovisation og teatersport,1997, Drama  ‐Claus Buhl : Kreativitet, Børsens Forlag  ‐Mihaly Czickzentmihaly : Flow – Optimaloplevelsens psykologi  ‐Daniela Cecchin : Den medskabende fortælling , Fra formidling til     born til fortælling med born.   ‐Jorunn Spord Borgen : Formidlingens rum, om at skabe de optimale     rammer omkring kunst og kulturformidling     2 sidstnævnte fra antologien : Slip fortællingen løs, Børnekulturens    netværk, 2006.   ‐Mette Hanibal : Billedkommunikation ‐ med det fotografiske billed som     eksempel, fra dansk, kultur og kommunikation, akademisk forlag 2009  ‐Feiwel Kupferberg : Kreative tider, Hans Reitzels forlag, 2007  ‐ Kirsten Sandager: Æstetiske læreprocesser og flerdimensionel læring .    Bredde og dybde i undervisningen. Æstetiske læreprocesser.CVU Vest Press  ‐ Klaus Æ Mogensen: Creative man, Fremtidsorientering, tema: design og æstetik    nr. 3, 2004.

LINKS  ‐Fænomenologi: http://da.wikipedia.org/wiki/Fænomenologi  ‐Strukturalismen : http://da.wikipedia.org/wiki/Strukturalisme  ‐Dekonstruktion : http://da.wikipedia.org/wiki/Dekonstruktion

KUNST OG KULTURFORMIDLING

TIL BØRN OG UNGE  04 DECEMBER  2009