Skolens arkitektur
%FCBU PH VOEFSWJTOJOHTPQM H BG &MTFCFUI #BMTM X
Arkitektur i skolen
Et barn er lavet af hundrede … “Barnet har hundrede sprog, hundrede hænder, hundrede tanker, hundrede måder at tænke, at lege og at tale på. Hundrede,‐ altid hundrede måder at lytte, at forundres og at synes om. Hundrede glæder ved at synge og forstå. Hundrede verdener at opdage. Hundrede verdener at opfinde. Hundrede verdener at drømme om. Barnet har hundrede sprog og dertil hundrede hundrede hundrede….. men berøves de nioghalvfems.” Loris Malaguzzi, Reggio Emilia
Læringsrum
Valg af tema : Jeg har været stærkt inspireret af dette moduls emner hvor nogle ramte lige der hvor mit interessefelt er,‐ det var bla : 1.Knud Illeris lærings teorier 2.Børns steder‐ Leg, læring og etik i historisk perspektiv formidlet af Kim Rasmussen 3. Jørgen Ole Bærenholts tale om iscenesætten af et sted til en given formidling og 4.Hans Laurens debatoplæg om den respektfulde dialog,‐ de udfordringer på godt og ondt en “huskunster” ka sætte på spil. Det syns mig derfor naturligt med min baggrund i arkitiktverden, at gå i dybden og beskæftige mig nærmere med begrebet læringsrummet. Debatoplæg om læringsrummet Hvad afspejler danske skoler og institutioner i måden, de er indrettet på? Bestemmer vi rummene eller bestemmer rummene os? Ser vi børn som tomme tønder og udtrykker indretningen af skoler og institutioner et magtforhold? Vi har stadig stole og borde pla‐ ceret med front mod læreren, der leverer viden og medbringer de materialer, han synes, er relevante. I institutionerne har vi mange borde og høje hylder, som betyder, at kun de voksne kan overskue, hvad der er i lokalet og nå tingene og tage materialer ned og give til børnene. Dvs. at de voksne har kontrol. Der tages hver dag ting frem, og der ryddes hver dag op. Der er generelt sjældent procestænkning og fordybelsesmuligheder i den måde, vi tænker rum. Hvad betyder det for innovation og kreativitet, som er satsningsområder i flere lande. Er der i danske skoler og institutioner meget anledning til at finde ro og støtte i indretning og udbud af materiale, bøger etc? Vi taler meget om, at individualiteten skal have plads, men peger indretningen ikke på kollektivitet og autoritet? Endvidere er der i flere sammenhænge diskuteret, om faglokalerne kunne anvendes til noget bedre? Samt om det meget store antal kvadratmeter, der ligger gemt i gangarealer, kunne bruges i sammenhæng med undervisningslokalerne? Mange danske børn starter deres institutionskarriere, når de er ca. 7 måneder gamle. Og de næste 18 ‐ 25 år vil disse børn tilbringe sammen med andre børn og unge i institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler, tekniske skoler, universiteter osv. De er sammen med andre i mange timer, mange dage og år. Og hvorledes er de så indrettet disse huse og rum, som vore børn og unge opholder sig i? Er de oftere tegnet af nogen end til nogen og noget, dvs. har man tænkt på børn og ind‐ hold, læring, læringsprocesser og levevilkår? På hvilken måde støtter – faciliterer – indretningen børns læring og liv? Hvad betyder vores viden, forskningen og teorier om, hvad der skal til, for at vi trives, lærer og udvikler os for de måder, vi indretter lærings‐ miljøer? Mange teorier indgår i den pædagogiske debat, når vi taler om, hvordan disse rum bør være, hvis de skal indgå som en fornuftig medspiller i børns og unges liv og lærings processer. En af disse teorier er Læringsstile, som siger, at vi skal have adgang til at dyrke netop vores egen specielle tilgang til læring, vores egen læringsstil med vore personlige strategier og intelligenser som omdrejningspunkt.
Hvorledes ser da et læringsstilsrum ud? Kan hun eller han, der har brug for at lytte til musik, enes om rummet med den klassekammerat, der har brug for ro? Hvorledes ser flow‐rummet ud? Klassen/rummet, hvor den skabende pædagogik er udgangspunkt. Er de indrettet så man kan have et flow eller skabe? Hvad med rummet, som med Reggio Emilia‐pædagogen Loris Malaguzzis udtryk skal huse de hundrede sprog, hvor rummet skal være den tredie pædagog. Er det et rum som både kan støtte den enkelte såvel som gruppen, så børnene individuelt og sammen kan gå på opdagelse i de hundrede sprog og udnytte mængden af viden, erfaringer, materialer og strategier, som gruppen tilsammen har til rådighed? Er vore pædagogiske teorier bare hurra‐ord, eller følger vi op på vore overvejelser om gode steder at lære? Afspejles vores værdigrundlag og udgangspunkt i lokalernes indretning? Hænger teori og praksis sammen? Det er desværre ofte således, at jeg gennem mine besøg i vuggestuer, børnehaver og skoler og SFO’er, via mine 3 egne drenge, er kommet til den konklusion, at stole er der mange af, men bevægelse, flow, skaben, fordybelse og forskningsmuligheder er til gengæld begrænsede. Det kan give mig den opfattelse, som professionel I desingverden og som mor at læring og forstoling hænger sammen i vores bevidsthed på trods af vores store enighed med forskerne om, at den bedste måde at tilegne sig viden på ikke altid er at lytte sig til den – at få tanken fyldt op af tankpasseren, mens man sidder på en stol. Hvad kan gøre rummene til pulserende mødesteder, der er imødekommende, støtter børnenes udvik‐ ling, læring og lærende møder?
Rummet og kulturen Erindringen er med til at skabe en rigdom, og med det mener jeg, at det gælder om at udvikle flest mulige veje, så man har mest muligt at trække på, også i indretningen. Følgende elementer er af stor betydning, når man indretter undervisningssteder: – Akustik – Lys– Farver – Materiale karakteristika – Duft/lugt kvaliteter – Rum klima Materialer og måden de indgår og organiseres, kan støtte børnene i deres processer. Et stykke hvidt papir eller noget gennemsigtigt plastik, et træ, noget der skaber en skyg‐ gevirkning….En overheadprojektor kan forstørre børnenes undersøgelser. Et kamera kan tage opdagelser med hjem. Materialer kan skabe forbavselse, dialog og opmærksom ‐ hed. Den dag pædagogen Anders gav børnene 10 kg ler i stedet for en lille klump, da de skulle lave de dyr, de var optagede af, fik de en hel ny tilgang til både ler og dyr samt egne erfaringer. Det er den voksnes ansvar at organisere materialerne, så de kan støtte og udfordre, også det æstetiske perspektiv i konteksten. Det gælder om at fange børne‐ nes opmærksomhed og stimulere deres fantasi og kreativitet. Kreativitet er ikke kun kunst, kreativitet hænger tæt sammen med erkendelse. Materialer, dokumentation og indretning kan hjælpe med at se ting og verden på andre måder. Man kan tale om ”at kaste bolden” tilbage til børnene. Men det er vigtigt at ”tilbagekastet” ikke peger på bestemte løsninger, og den risiko må man være opmærksom på. Organisering af miljøet Når man organiserer læringsmiljøet, må de vigtige spørgsmål være: Hvad betyder det for børnene, og det de er i gang med at tilegne sig? Hvad er hensigten, og hvad for‐ venter pædagogerne og lærerne, at børnene lærer sig? Hvad forventer børnene? Man må overveje, hvad man kan gøre for at holde gang i deres nysgerrighed, og hvad dette betyder, når man både ser på det enkelte barn og gruppen. Børnene ved jo godt, at der er forskellige forestillinger, og at denne forskellighed ikke er endegyldig, at fejl kan diskuteres, være et udgangspunkt og kan rettes. Det er vigtigt, at
børnene forstår tingene på deres måde, og at de også m ed hjælp af forskellige materialer kan finde praktiske måder at løse problemer. Børnene kan hjælpe hinanden med at løse problemer. Fire børn kan måske hjælpe det femte barn ved at diskutere for‐ skellige løsningsmuligheder, når han/hun får et problem. Dertil er tid en vigtig faktor. Klassen må også have et tidsperspektiv indbygget i sit miljø. Man må kunne vende tilbage til det, man har gang i for at huske og at gense det. Man må have tid til at fordy‐ be sig, til at reflektere, til at fortsætte og til at udbygge. Miljøet kræver opmærksomhed, hvis en institution skal være en lærende organisation, både når det gælder synligheden, overskueligheden, æstetikken og organisationen. Rummene skal støtte, hjælpe med at huske det man oplevede eller støtte den videre proces, facilitere læringen, stille spørgsmål, give udfordringer samt give plads til reflek‐ sionen for både den enkelte og gruppen. Man må spørge om de forskellige temaer og fag har mulighed for at inspirere hinanden og børnene, når man ser på rummene? Hvordan kan læringen og fagene hænge sammen, hvis faglokaler og materiale ikke er integreret i hverdagslivet? Kan rum indret‐ tes, så både børnene, fag og faglighed får plads, samtidig med at man tager udgangspunkt i, hvad lovgivning og nyere viden siger om læring og læreprocesser. Arkitekter og pædagoger må arbejde tæt sammen, når institutioner og skoler skal renoveres, eller nye skal bygges. De to fagligheder må lytte til hinanden. Man kunne også inddrage børn. De ved utrolig meget om, hvad gode læringsmiljøer handler om. Børn er ansvarlige, idérige og har erfaring med de lokaler, de lever og lærer i, og derfor ved de meget om, hvad gode lokaler eller legepladser er.
Bilag 1 Læringsrum kulturhistorisk set
Forord… Projektets relevans kulturhistorisk set Danske skolebygninger fortæller historier. Dette finder jeg dybt fascinerende da man gennem brillen : “Danske skolebygninger gennem tiden” ; samtidig kan se, hvilket syn man dengang som nu har på LÆRING. Skolebygningen afspejler, hvad man mener, børn skal lære, og hvordan de skal lære det. Skoler er bygningsværker, som vi alle tilbringer en stor del af vores liv i. I minimum ni eller ti år er vi næsten alle i skolen mange timer hver dag. Derfor er det ikke lige meget, hvordan skolens arkitektoniske rammer ser ud. Skolen er en bygningstype, der som nævnt hænger tæt sammen med det syn på skolen, der er i det omgivne samfund. Hvis et samfund finder det vigtigt, at børn og unge får en uddannelse, sætter det sit præg på skolebygningerne. Der bliver brugt flere penge på byggeriet, og der bliver bygget flere skoler, end der ville være blevet, hvis uddannelse ikke blev regnet for vigtig. Skolens form afhænger også af, hvad holdningen, rent pædagoisk, er på læringsmetoder. Skal børnene sidde stille på stolen og lytte til læreren ? Eller skal de arbejde i grupper med projektarbejde og frie undervisningsformer? De danske skoler er bygget på mange forskellige tidspunkter. I den periode, de er bygget, er der sket store forandringer i synet på skolegang og læring. Jeg vil med dette bilag tage på en kort rejse gennem tiden. Middelalderen: Klosterskolerne I middelalderen havde den katolske kirke stor betydning i samfundet. Også når det gjaldt skoler. Hvis børn skulle undervises, blev de det nemlig på klosterskoler. Klosterskolerne lå, som navnet siger, ved klostrene. Her blev eleverne undervist af munke. Flere elever blev også selv munke eller præster. Det var kun drenge, der blev uddannet. Og det var kun sønner af adelsmænd eller andre rige mænd, der kom i skole. I klosterskolen lærte man latin. Latin var det sprog, al lærdom blev skrevet ned på. Hvis man ville lære noget om jura, lægekunst og naturvidenskab, skulle man kunne læse latin. Klosterskolerne lå i forbindelse med klostrene. De var derfor bygget i den samme
stil som klostrene. De romanske rundbuer eller gotiske spidsbuer er derfor kende tegnende for en klosterskole. Universitetsbiblioteket i København er bygget med gotiske træk. Ikke fordi det stammer fra middel alderen – tværtimod er det bygget i midten af 1800‐tallet. Men det er bygget i historicistisk stil, hvor man lånte træk fra andre perioder fra arkitekturens historie. Ved Universitetsbiblioteket har man lånt trækkene fra et gotisk kloster. Det hænger netop sammen med, at lærdom og viden i middel alderen fandtes ved klostrene. Renæssancen: Latinskolerne Da Danmark i 1536 blev protestantisk, overtog kongen alle den katolske kirkes ejen domme. Herunder også klosterskolerne. De fortsatte med at fungere som skoler. Men i stedet for klosterskoler, skulle de nu være latinskoler. Der blev oprettet flere latinskoler, end der før havde været klosterskoler. Alle købstæder skulle have sin egen latinskole. Latin var stadig det vigtigste fag, som i klosterskolerne. Og det var stadig i høj grad kom mende præster, der blev uddannet. Latinskolerne var dog også grundlag for mange dygtige statsmænd, læger og videnskabsmænd af forskellig art. Ud over kirkelige tekster, læste man også de antikke græske og romerske forfattere. Netop antikken havde stor betydning for renæssancen. Disse forfattere blev derfor en del af den klassiske dannelse for latinskolens elever. 1700‐tallet: Borgerdydsskolerne I 1739 blev de fleste latinskoler lukket. Elevtallet var for lavt. Det hang i høj grad sammen med, at der på dette tidspunkt var blevet åbnet en række såkaldte borger dydsskoler. Antallet af borgere, dvs. handelsfolk og embedsmænd, var steget. Og for dem var det ikke latin, kirkelærdom og klassisk dannelse, der havde betydning. Det havde derimod viden om handel, økonomi og jura. Så de rige borgere gik sammen om at oprette skoler, der underviste i disse borgerlige dyder. Borgerdydsskoler blev som regel opført i klassicistisk stil. Denne stil var typisk for 1700‐tallets borgerskab, der ville have bygninger, der viste borgerskabets storhed – ved siden af kirkens og kongens. Skolerne blev smukke, enkle bygninger med klassiske former fra den antikke arkitektur. De fleste er fx udsmykket med søjler og trekantgavl på facaden. Her skulle børnene lære om de borgerlige værdier og dyder og dermed opdrages til at blive gode samfundsborgere. Skolebygningens enkle pragt skulle vise dem det ophøjede og ærefulde i at være en del af det borgerlige samfund. 1700‐tallet: Rytterskolerne En ting var den skolegang, som rige borgersønner eller adelssønner fik. Noget andet var skolen til de fattige børn på landet, hvor 90 % af befolkningen boede. Indtil 1720 havde der ikke været noget fælles skolesystem for alle samfundsklasser i hele landet. Men nu oprettede man Rytterskolerne. Man var nemlig blevet klar over, hvor vigtigt det var, at der kom oplysning og viden ud til alle samfundets grupper. Rytterskolerne fik deres navn, fordi landet var inddelt i tolv rytterdistrikter. Hvert rytterdistrikt skulle nu stå for at oprette 20 skoler. De 240 rytterskoler blev alle opført i løbet af tre år. De var ens med murstensmure og et højt, tagstensdækket tag. I forhold til de lerklinede og stråtækte
hytter, som var normalt for de fleste landsbyer, var skolebygningen usædvanlig flot. Flere steder blev teglstenene efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget. Grundplanet var det samme i alle skolebygningerne. Bygningen var 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Af rum var der en forstue og selve skolestuen. Desuden var der i skole bygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. I køkkenet var et ildsted, der skulle varme både lærerens bolig og skolestuen op. Ved siden af skolen var der en stald, hvor lærerens køer og får stod. I skolestuen havde man to lange træborde med bænke. Både borde og bænke var sat fast i gulvet, så de ikke kunne flyttes. Pigerne sad ved det ene bord, og drengene ved det andet. Ved hvert bord kunne der sidde omkring 20 elever. Læreren havde sin plads midt mellem de to borde. Hvad lærerne angår, så var der på dette tidspunkt ikke nogen læreruddannelse. Man ansatte derfor lidt af hvert til at undervise børnene. Det eneste krav var, at man skulle kunne læse og skrive og helst regne efter de fire regningsarter. Lønnen var til gengæld meget lille. Indgangsdøren havde en rund portal. Over denne portal var en tavle med en indskrift. På den erklærede kongen, Frederik d. 4., at han havde ladet rytterskolerne opføre til Guds ære. Omend indskriften nok mest var til kongens egen ære. I rytter skolen skulle børnene lære noget, så de kunne tjene konge og fædreland. Det, de lærte, var kristendomskundskab og læsning. Hvis forældrene betalte, kunne de også lære at skrive og regne. Rytterskolerne blev forbillede for skolebyggeri i de næste 100 år. De var solidt byggede, og mange af dem står endnu, men er bygget om både indvendigt og udvendigt. Tidligere forsøg på at skabe et skolesystem var mislykkedes. Det er nemlig ikke nok at bestemme, hvad der skal undervises i. Der skal også sættes system i byggeri af skoler. Dét var det, der blev afgørende for, at Frederik d. 4’s rytterskoler fik så stor betydning. 1800‐tallet: Statens skoler I 1814 blev der vedtaget en lov, Folkeskoleloven, der gjorde det til en opgave for staten at sørge for skoler til alle landets børn. Der blev bygget mange nye skoler, for der var nu langt flere børn, der skulle undervises. Skolebygningerne fra 1800‐tallet viser tydeligt, at det er statens bygninger. En sådan skole er typisk en bred murstensbygning på tre eller fire etager. Facaden inddeles i fag af de mange vinduer. Hver lodret vinduesrække udgør et fag. I midten af facaden er hovedindgangen. Ofte fører en bred trappe op til hovedindgangen. Statens skoler fra 1800‐tallet er monumentale bygninger, der skulle indgyde respekt hos eleverne. Skolens form svarede derfor meget godt til det, der foregik inde i skolen. Det var læreren, der strengt og enerådigt bestemte. Udenadslære og terperi var den måde, man lærte på. Og kunne man ikke sine ting, eller opførte man sig ikke, som man skulle, blev man straffet. 1900‐1950'erne: Centralskoler og landsbyskoler I den første halvdel af 1900‐tallet blev der bygget en del skoler. På landet blev der bygget små landsbyskoler, hvor børnene kunne gå til og med syvende klasse. Fra 1930’erne blev der overalt i landet bygget store centralskoler, hvor børn fra et stort område blev samlet. Centralskolerne var store skoler på omkring 10.000 til 12.000 m2.
Der var mange elever på hver skole – op til tre spor på hver årgang. Centralskolen var et solidt murstensbyggeri i to etager. Indvendigt var den meget traditionel. Fra hoved indgangen i midten af facaden kom man ind til enten en aula eller en trappe, der førte op til skolens andre etager. Her lå klasseværelserne ned ad lange gange. Hvert klasse værelse var 48m2, og da der var 36 elever i hver klasse, var der ikke meget plads. Man sad ved pulte i tre rækker vendt mod tavlen. Læreren sad på et podium, der var lidt højere end resten af lokalets gulv. Efter Anden Verdenskrig blev skolebygningerne lettere med større vinduer. Der kom også faglokaler – til husgerning og sløjd – og en gymnastiksal. Nogle få skoler blev også bygget i den funktionalistiske stil, som var helt ny i Danmark på dette tidspunkt. Her fik lys og luft stor betydning. Der blev brugt store glaspartier, og farverne var lyse og klare. Budskabet i disse skoler var, at her skulle alle børn have lige adgang til uddannelse – uanset hvilken social baggrund, de havde. 1960'erne: Kamskolen I 1960’erne skete der en udvikling i synet på, hvad undervisning skulle være. Nu skulle s kolen ikke længere være et sted, hvor eleverne sad på række og fik fyldt viden på fra lærerens podium. Børnene skulle have større frihed. Det betød noget for, hvordan de nye skoler kom til at se ud. I stedet for de traditionelle, respektindgydende skole bygninger, gik man over til en anden bygningstype. Her var skolebygningen flad med kun én etage. Skolen var delt op i flere dele med hver sin funktion. Fx lå klasselokalerne ét sted, faglokalerne et andet sted, skolens ledelse et tredje sted osv. Denne skoletype blev kaldt Kamskolen, fordi hvert funktionsområde var en ligeværdig del af helheden ligesom tænder på en kam. Fordi skolen kun havde én etage, blev det samlede grundareal stort. Afstandene mellem de forskellige dele, fx fra klasselokale til faglokale, blev ret lange. På store skoler kunne der let være op til ½ km fra en del til en anden. Fra midten af 1960’erne begyndte man at bygge større klasselokaler på ca. 60 m2. Desuden kom der også fællesarealer, holdrum osv. som kunne bruges i undervisningen. 1970'erne: Åben‐plan skolerne I 1970’erne udviklede synet på undervisning og skolegang sig meget. Man tænkte nu mere på, hvordan skolerummet, undervisningsformerne og skolens sociale liv skulle hænge sammen. Der kom også en ny folkeskolelov, der lagde op til nye undervisnings‐ og arbejdsformer. Det hang slet ikke sammen med de gamle skolebygninger, hvor der ikke var plads til andet i et klasselokale, end at læreren stod og fortalte til eleverne. De nye skoler blev derfor helt anderledes, end de havde været før. Kamskolerne fra 1960’erne blev videreudviklet. Man fjernede grænserne mellem de forskellige klasserum og fik store, åbne rum. Her skulle der være plads til at ændre rummet og møblernes placering alt efter, hvordan man ville undervise. Denne skoletype fik navnet Åben‐plan skolen. Skole bygningerne fra denne periode er betonbygninger i én etage. De få vægge, der var, var opført på en særlig måde, så man kunne ændre rummene efter, hvad man havde brug for. Der blev dog kun opført nogle få stykker af disse skoler. Men næsten alle skoler, der er opført siden 1970’erne, har hentet ideer fra Åben‐plan skolen. Et element fra Åben‐plan skolen er fx et stort, centralt fællesareal med omkringliggende
klasselokaler. Det skulle bruges til gruppearbejde og sociale aktiviteter både i de enkelte klasser og på tværs af klasser og årgange. Et andet element er at dele skolen op i små afsnit – små skoler i den store skole. Fx en bygning til de små årgange, en til de mellemste, til en enkelt årgang osv. Det gjorde man for at give eleverne bedre mulighed for at mødes med elever fra de andre klasser indenfor mindre rammer end en stor skolegård. 1980'erne: Modernisering af gamle skoler I 1980’erne faldt antallet af elever i folkeskolen. Der blev derfor ikke bygget ret mange nye skoler. I stedet kastede man sig over at renovere og modernisere de gamle skole bygninger – hvilket var hårdt tiltrængt mange steder. De få nye skoler, der blev bygget, havde en særlig stil. De blev bygget i mindre enheder i stedet for en stor skole opdelt i faglokaler, klasselokaler osv. Hver lille enhed havde de nødvendige faglokaler, fælles areal, grupperum, udeområde osv. Det skulle gøre det lettere at skabe samarbejde mellem forskellige fag og klasser. Bygningernes størrelsesforhold blev tilpasset børnenes størrelse. Former og udsmykning blev valgt, så børnene kunne få oplevelser ved at færdes i dem og se på dem. 2000‐2010: Projektarbejds‐skolen I august år 2002 åbnede Hellerup Skole. Begge mine store drenge Mathias og Magnus på nu henholdsvis 16 og 13 år går der. Jeg har som mor og fagkvinde fulgt interesseret og aktivt med i udviklingen af skolens idefase, over byggefasen til nu hvor Mathias går ud af 9 klasse. Denne skole er en helt ny type skole, hvor man har bygget skolen efter, hvordan der skal undervises i den. Børn, forældre, lærere og pædagoger har været med til at bestemme, hvordan skolen skal se ud. Hellerup Skole er en bygning, hvor der er højt til loftet, masser af grønne udearealer og store vinduer til at give lys og luft i bygningen. Nogle steder er der skæve vægge og sjove og anderledes trapper. Der er nemlig lagt vægt på overraskelser og oplevelser i bygningens form. På Hellerup Skole er projektarbejde den normale måde at arbejde på. Skolen er bygget, så den passer til denne arbejdsform. Rummene er derfor store og åbne. De kan opdeles med skillevægge efter, hvad de netop den dag skal bruges til. Skal det være et fællesprojekt mellem flere klasser, eller et lille projekt for en mindre gruppe elever? Skal der være projektarbejde, eller skal eleverne undervises samlet? Inventaret, fx borde og stole, er også lavet specielt til projektarbejdsformen. De kan nemlig let stables og stilles væk, hvis der skal bruges gulvplads, eller hvis arbejdet skal foregå i større grupper. Der er ikke noget stort lærerværelse for alle lærerne. I stedet har lærere og elever en fælles cafe. Her kan alle mødes. På den måde fremhæver bygningen, at lærere og elever er ligeværdige. Hellerup Skole er et god bud på den nyeste skolebygning, der viser, hvordan synet på undervisning og skolegang kommer frem i den måde, en skolebygning ser ud på.
F
Fælles mål for undervisning i arkitektur og design Formålet med undervisningen i design ifølge Fælles Mål 2009: ”Ved at forholde sig til betydningen af begreber som form, funktion, struktur og mønster i hverdagens genstande kan eleverne blive mere bevidste om de ting, de omgives af, og lære at forholde sig opmærksomt, kritisk og selvstændigt til ting i deres hverdag.” Formålet med undervisningen i arkitektur ifølge Fælles Mål 2009: ”Vi er brugere af arkitektur, bygninger og deres rum, byer, haver, pladser, torve og landskabelige omgivelser. Det er derfor betydningsfuldt, at eleverne lærer at sanse, registrere og vurdere de nære fysiske omgivelser. Det er i høj grad en træning i at kunne opleve med hele sanseapparatet.””Vi opfatter arkitekturen både som kommunikation og funktion. Rummenes udformning udsender signaler eller kommunikerer afhængig af strukturen.” Fælles Mål 2009 Billedkunst, Faghæfte 8, Undervisningsministeriet
(Æst)etik Arkitektur som skolefag Min første rumlige oplevelse havde jeg i min mors mave, bilder jeg mig ind – mens jeg strakte arme og ben og gradvis fik en erfaring af egen krop. Efter dette har jeg andre mere konkrete minder fra stærke oplevelser af forskellige rum/bygninger, som mormors lejlighed, hængekøjen under fyrretrærerne ved sommerhuset, ligge på ryggen i en kornmark og opleve himlens skyer sejle over en, klasseværelset aller første skoledag, kirkerummet den dag jeg første gang sang i kor osv. Bedst af alt husker jeg min første hule i haven, jordens varme duft og lyden af vinden i træerne. Alle disse oplevelser har det tilfælles at de er yderst sanse‐ og stemnings fulde. Som Knud Illeris siger om læring : “enhver proces der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”(Illeris. 2006a.s 15) Arkitektur som fænomen opstår i det øjeblik, mennesket begynder at organisere sin egen situation. Det følger os som rammen omkring alt det, vi foretager os: Lige fra daglige gøremål, politik, religion og ikke mindst som et grundlag for at lære om og forstå vor egen plads i den store sammenhæng. Hvilken plads har arkitekturfaget i skolen? Arkitektur som fag vil kunne have mange roller i skolen. Selv om arkitekturdiskussionen ofte kan virke vanskelig at deltage i, har de fleste en klar mening om, hvad der er pænt og grimt, godt og dårligt. Arkitekturfagets plads i skolen er alligevel en helt anden end den æstetikdebat som ellers føres i diverse tidsskrifter og lignende. Den arkitektoniske diskussion i skolen bør ikke reduceres til en gennemgang af forskellige stilarter, og hvad der er pænt eller grimt, rigtigt eller forkert. Det er også vigtigt at give børn en bevidsthed om, at de selv har kraften til at påvirke, hvordan deres omgivelser ser ud: Vi har jo ikke arvet vores byer fra nogle guder eller marsboere – vi har selv bygget dem. Byen er ikke en konstant, men en proces, som mennesket selv skaber. Passer noget i byen ikke længere til vores måde at leve på, må vi lave det om. Det er en del af at vokse op i et demokratisk samfund, at du kan være med til at påvirke og forme dine fysiske omgivelser. Det kan efter min overbevisning hjælpe børn til at forstå, at arkitektur og bygninger er udtænkt af mennesker, og at de er med til at påvirke alles liv: Du går i skole i en bygning, du går til sport i en bygning, du bor i en bygning, du tager toget fra en
bygning til en anden – alle de rum, du lever i, er arkitektur, og det skaber både nogle muligheder og giver nogle begrænsninger. Derfor er det vigtigt at vide, hvorfor vores huse ser ud, som de gør – hvorfor gamle huse ser ud på en måde, nyere på en anden måde og spritnye på en tredje måde. Det kunne være interessant på den måde at styrke børns – og voksnes – generelle forståelse for huse og arkitektur, så de ikke kun tænker på, om noget er pænt eller grimt, eller om det er god stil eller dårlig stil. Arkitektur handler om meget mere – nemlig om en langt mere umiddelbar måde at skabe rammerne om det liv, vi gerne vil leve: Vi er ikke tvunget til at finde os i rammer, vi arver fra fortiden! Vi har rent faktisk både evnen og mulighederne for at lave om på tingene, så de passer til den måde, vi ønsker at leve på i dag. Derfor er det vigtigste at lære børn, at de ikke skal tage noget for givet, men sætte spørgsmålstegn og være kritiske ved, hvorfor vi egentlig gør tingene, som vi gør. ‐ Der er en tendens til at opfatte tingene som banale, hvis de er forståelige og letopfattelige – nogle arkitekter bruger ordet ”letopfatteligt” som et skældsord: ”Hvis alle kan forstå det, er det ikke interessant,” mener de. En af mine venner kalder det kryptofascisme, dvs. undertrykkelse gennem uforståelighed, hvor du holder på magten ved at gøre det, du kan, til noget hemmeligt. Eller måske synes man, at det er svært at formidle på en letforståelig måde, hvis man ikke kan give folk en facitliste – som Nietzsche siger, foretrækker mange en kendt løgn frem for en ukendt sandhed. Tager man fat i begrebet æstetik, som så ofte bliver udgangspunkt for formidling af arkitektur i skolen og fjerner ordets første stavelse, sidder man tilbage med den mest interessante diskussion af faget – (æst)etik. Denne tilnærmelse til arkitektur i skolen har først og fremmest et enormt potentiale som pædagogisk værktøj. Det vil sige i formidlingen og forståelsen af samtlige fagdiscipliner i dagens skole. Hvis vi bruger udtrykket pædagogisk værktøj som et billede på arkitekturfagets potentiale i skolen. Hvad er så nytteværdien af et sådant værktøj? Som jeg ser det, vil dette værktøj kunne tages i brug i formidlingen af samtlige fag i grundskolen, hvad enten det drejer sig om samfundsfag, realfag, formningsfag osv. Lad mig give nogle eksempler: ”Matematik uden bog” er et begreb i tiden. Her vil brug af det fysiske rum, skala, form, konstruktion osv. give nye muligheder for at konkretisere noget så abstrakt som plus, minus, multiplicering, arealregning, brøker osv. Samfundsfag vil kunne have stor nytte af arkitektoniske eksempler i formidling af samfundsstruktur, miljø og energispørgsmål, politik og etik. Gennem planlægning og fysisk udformning bliver man hele tiden stillet over for grundlæggende etiske spørgsmål som for eksempel ”Hvem skal deltage i samfundet og på hvilke præmisser?” Religion vil uden tvivl kunne drage nytte af arkitekturen i sin formidling af forskellige livssyn. Kirker, moskeer, buddhistiske templer osv. taler alle et direkte sprog i forhold til religiøs praksis, normer og forskellige billeder af verden. Desuden er det vel unødvendigt at understrege, at arkitekturen har et stort potentiale som historiefortæller, for ikke at tale om formningsfagene. Selv gymnastik vil kunne
bruge arkitekturen i undervisningen, alt fra akrobatik til noget så direkte som forståelse af egen krop og dens ”konstruktive princip” Jeg kan fortsætte med lignende eksempler i samtlige fag, hvad enten det drejer sig om musik (lyd i rum), naturfag (klima, fysik osv.), sprogfag (skildring af rum osv.). Fælles stikord kunne være fysisk deltagelse, identitet og diskussion I virkeligheden handler arkitektur i skolen først og fremmest om bevidstgørelse af egen situation og holdning til det samfund, man er med til at forme. Blandt dagens skole elever findes morgendagens politikere, entreprenører, formgivere og samfundsborgere. Arkitektfagets opgave i skolen bliver ikke at undervise i ”god smag”, men snarere at åbne øjnene for vore egne omgivelser, hvad der præger dem, og hvilken rolle vi har i diskussionen/udformningen af morgendagens samfund. Vi formes helt klart af vore egne omgivelser, samtidig med at disse ofte danner udgangspunkt for en diskussion eller reference i en læringsproces. I kølvandet på nye læreplaner og reformer udvikles det stadig nye arkitektoniske koncept. Skolebyggeriet har også ændret sig meget gennem de sidste ti‐år. Fra det traditionelle kateter til det mere fleksible og projektorienterede. Samtidig med der stadig sker meget med selve skolebygningen, er potentialet i skolens udeareal som læringsarena og kulturforum ofte ringe udviklet. Uderummet kan også betragtes som mellemrummet, bindeleddet mellem forskellige fag, SFO osv. På mange måder definerer det præmisserne for en vigtig socialiserings proces. I overgangen mellem klasseværelser, fælles zoner – uderum og inderum, dukker der straks vigtige sociale og etiske spørgsmål op som muligheden for at se og blive set. Men også muligheden for at kunne gemme sig. Det er vigtigt at huske, at arkitekturens stille måske ubevidste sprog ofte skaber vindere og tabere. Planlægning af skolen som en fysisk ramme for en læringsproces handler altså ikke kun om matematik, fysik og rumprogram. Det er snarere en løbende værdidebat. Vigtige stikord vil være social dannelse, etik, deltagelse, individuelt udgangspunkt, livssyn osv. Kort sagt vil skolen og dens uderum have som vigtigste opgave at forberede eleverne på den samfundsdiskussion, de er og bliver en del af. Hvilket samfund former vi i morgen? Hvordan takler vi klimaændringerne? Hvad bygger vi, hvorfor, hvordan og for hvem? Denne diskussion er det dagens skoleelever, der skal videreføre.
Fremtiden er deres drømme, løsninger og værdier.
Danmark har en arkitekturpolitik. Den hedder ’Arkitekturnation Danmark’ og har undertitlen ’Rammer for liv – rammer for vækst’. Den blev præsenteret i 2007 af daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende erhvervs‐ og økonomiminister Bendt Bendtsen. Og hvorfor skulle vi så have sådan en politik? Jo, det besvarede undertitlen ’Rammer for liv – rammer for vækst’. Det var nemlig selve væksten og sikringen af velfærden, der var målet med politikken. Den danske arkitekturpolitik er tænkt som støtte til arkitekturen som erhverv og som en væsentlig værdiforøger – fordi god arkitektur giver samfundsvækst. »Arkitektur giver dermed værdi for den enkelte og samfundet. Derfor er det vigtigt, at samfundets fysiske rammer har høj kvalitet«, stod der i begrundelsen for politikken. Med andre ord, når man støtter arkitekturen, skæpper det i samfundskassen. Findes der ikke højere mål for Danmark ?!
Synopsis
:
Rumtosset læringsoplæg
Dialog mellem skolens arkitektur og eleverne ‐ Dialog mellem eleverne ‐ Dialog mellem eleverne og model/collage ‐ Dialog mellem model og beskurer Målgruppe : Den primære målgruppe i dette oplæg er udskolings trinene dvs 7‐9 klassetrin. Materialet vil kunne benyttes i faget billedkunst, men er også særdeles velegnet til tværfagligt samarbejde med historie, dansk og samfundsfag Problemformulering : Mit overordnede formål er at give eleverne en oplevelse af og et indblik i arkitekturen omkring dem. Det centrale er at give eleverne mulighed for at reflektere over deres egen reaktion på rumlig oplevelse –hvorfor er det sjovt at løbe med en pind langs et hegn og lave lyd, hvorfor larmer det skønt i en port, hvorfor er der hyggeligt i en hule, hvorfor må man bare råbe, når man står på en balkon, hvad er det for noget med vand, der er så fantastisk, at man skal bryde overfladen At eleverne får indsigt i, hvordan arkitekturen har været brugt gennem historien, dens rolle i samfundet og i den globaliserede verden. At styrke elevernes evne til projektarbejde og tværfagligt arbejde. At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges i mange fag, i tværfaglige emner, til almen studieforberedelse og som råstof til project arbejde. Udførelse : Denne tænkes opdelt i flere trin så man, alt afhængig af tidsrum, kan sammensætte sit forløb. Jeg ( og andre lærere ) kan enten selv definere et undersøgelsesfelt der vælges at arbejde med, eller jeg kan lade det være op til eleverne selv at komme med forslag til opgaver og problemformuleringer. Alt efter hvor lang tid vi har til rådighed, kan vi arbejde med et udvalg af opgaverne, eller vi kan arbejde med alle opgaverne. Læringen vil være en vekslen mellem teori og praksis, registrering, dialog, kreativprocces af product og fremlæggelse. Lærer og elevstyrede processer. Individuelt og gruppe arbejde.
Jeg har en egen ambition om at rykke ved elevernes hverdagsbevidshed. Gi plads, rum og tryghed nok til at danner rammer for et kaotisk kreativt læringsmillijø. Face the fear som Steen Haakon beskriver tilgangene til at gi slip og lade impovisationen styre. Have en læringsforståelse der peger i retning af variation, aktivitet, medbestemmelse og problem orientering som didaktisk principper da de traditionelt vægtes for lidt. Udvikle deres overblik, fleksibilitet og kreativitet ved I højere grad at give anledning til overskridelse af vaner og være akkomodativ I læreprocesserne for derigennem at nedbryde eventueller dogmer og rekonstruere nye. Det er min personlige erfaring at dette er en rigtig god tilgang til forståelsen af arkitektur da den opleves optimalt gennem et åbentsindet sanse apparatet. Det er mit ønske at orientere mig imod medbestemmelse og dialog og bygge mere på den motivation, energi og det erfaringsgrundlag eleverne kommer med. Min egen rolle vil primært være den der stiller sig til rådighed som vidensformider af gode enkle brugbare metoder som eleverne kan benytte som redskab til valgte emner. Jeg vil tilstræbe at være meget bevidst om min egen autoritet,‐at møde eleverne i øjenhøjde på det kompetence niveau hvor de er “If you can dream it you can do it” Walt Disney Læringsprocces : # Læreren oplæsere en fortælling som f.esk. Dan Turells “ Min skoletid” der kan får børnene på sporet af emnet. # I mindre grupper gives der en tekst der kort forklare en tidsperiode af skole arkitekturen. ( Bilag 1 ) # Eleverne laver i grupperne en tegning frit fortolket af den pågældende skole arkitektur.Tegningen fremlægges til resten af klassen med enkelt forklaring. # Eleverne arbejder individuelt med deres krop og sanser og forsøger at opleve deres skolens arkitektur. Eleven får af læreren nogle skriftlige hjælpende spørgsmål undervejs. ( Bilag 2 ) # Eleverne fordeles i mindre grupper, hvor de taler om deres registreringer. Gruppens samlede oplevelser skrives i stikord. # Samme gruppe laver en model eller collage af en “Ønskeskole” hvori de tar deres overvejelser og konklusioner med i begrundelsen for en ønske skole. ( Bilag 3 ) Konklusion : En gennemførelse af dette oplæg vil efter min overbevisning tilgodese de hensigter jeg har i forhold til problemformuleringen, da dens indhold og fleksibilitet
danner læringsrum som er tilstrækkeligt komplekst således at elevernes forskellige sanser og kompetencer bliver udfordret og sat i spil på flere forskellige måder. Processerne i opgaverne er de absolut primære, der findes ikke hverken rigtige eller forkerte løsninger på de forskellige opgaver da det overordnede mål er at styrke og skærpe den enkeltes selvbevidsthed overfor sin egen væren og gøren, i og omkring arkitekturen og være I stand til at udtrykke sin “rummelige ” forståelse på forskellig måde, gennem det talte og skriftlige sprog, og gennem tegning, collage og modeller.
Bilag 2 Hjælp til registrering Når du skal sammenfatte, hvordan du oplever en bygning, og hvilken virkning det har på dig, skal du inddrage dine iagttagelser omkring form, funktion, materialer, lyd, lys, udsmykning, forhold til omgivelserne og rummet. Oplevelsen af hele bygningen er af stor betydning, når du skal beskrive bygningens virkning. Derfor skal du bevæge dig i forhold til bygningen. Både udvendigt og indvendigt, så du kan få en samlet oplevelse af bygningen. Når du skal se nærmere på, hvordan en bygnings virkning er, kan du sammenfatte dine iagttagelser omkring : Form‐ Funktion‐ Materialer‐ Lys‐ Lyd‐ Udsmykning‐ Rum‐ Omgivelser I kan også forholde jer til disse spørgsmål: Hvordan virker bygningen på dig? Er bygningen fx dominerende eller tilbagetrukket i forhold til omgivelserne? Åben eller indelukket? I balance eller ubalance? Imødekommende eller respektindgydende? Overvældende eller intim? Hvordan hænger bygningens virkning sammen med dens materiale, former og placering? Hvordan har bygningen virket på den tid, den blev opført? Hvorfor virker den, som det gør?”
Funktion I arkitektur vil et værk altid have en funktion. Det er ikke bare opført for at være smukt, men også for at skulle bruges til noget. Et arkitekturværk skal derfor ses som et samspil mellem et visuelt udtryk og en funktion. Her vil man registrere hvad skolen bruges til og hvordan man oplever / bruger / sanser skolen. Arkitekturværket opføres fordi de skal bruges. Uanset om det er et hus, et teater, en park osv. Når man ser på arkitektur, hænger værkets indhold og betydning tæt sammen med hvad værket skal bruges til. Det er ikke nok at et hus er smukt hvis det fx har så små vinduer at der ikke kommer noget lys ind, eller hvis murene braser sammen i stormvejr. Undersøg disse ting om skolen: Er bygningen oprindelig opført til det den bruges til Kan man se på skolens udtryk og form hvad den bruges til? Hvordan hænger formen sammen med hvad den bruges til? Er skolen både funktionelt og smukt, eller forsvinder et af aspekterne til fordel for det andet? Skolens virkning Oplevelsen af hele værket er central når du skal beskrive værkets virkning. Derfor skal du bevæge dig i forhold til et arkitektonisk værk. Hvordan virker bygningen på dig? Er bygningen fx dominerende eller tilbagetrukket i forhold til omgivelserne? Åben eller indelukket? I balance eller ubalance? Imødekommende eller respektindgydende? Overvældende eller intim? Hvordan hænger værkets virkning sammen med dets materiale, former og placering? Hvordan har bygningen virket på den tid den blev opført? Hvorfor virker den som det gør? Indvendigt kan du også undersøge hvordan lydvirkningen er. Forstørres lyde af en god akustik, eller kvæles al lyd i rummet? Skolens afsender og modtager Et arkitektonisk værk er ikke opstået ud af ingenting. Der er både nogen der har opført det og nogen arkitekten har forestillet sig skulle bruge det. Sandsynligvis er der også
nogen der har bestilt det. Undersøg eventuelt nogle af disse ting om skolen: Hvem har opført den? Ved du noget om arkitekten som fortæller dig noget om skolen? Hvem har været tænkt som bruger af skolen? Der er flere grupper mennesker med forskellige behov og funktioner Hvor og hvornår er skolen opført? Ved du noget om den tid skolen er lavet i – og kan du sætte det i forhold til skolen? Er der noget i skolens udformning der hænger sammen med hvor den er opført? Vurdering af Skolen Hvad synes du om skolen? Det handler ikke om hvorvidt du synes den er pænt eller grimt. Se i stedet på hvordan den virker på dig, og hvordan du synes dens funktion spiller sammen med dens materiale og former. Du kan også se på om hvilket formål skolen er opført til, og om det lever op til dette formål.
Bilag 3
Model eller collage : Lav en model eller collage, der viser, hvordan jeres ØNSKE SKOLE skulle se ud. En sådan produkt er en forsimpling af virkeligheden hvor bestemte forhold træder tydeligt frem. I kan bruge dem til at få overblik. Jeres produkt kan være: enkel, fungere, se godt ud, fortælle noget, blot være et form og farve mæssigt udtryk eller være præcis. Når I laver et produktet af jeres ønske skole, kan I lave et billede af hvad der sker i skolen og hvordan den virker. Det kan gøres meget simpelt, men I kan også indsætte dekorationer og mobile effekter til at understrege udtryk der for jer er vigtige. Der kan også indgå en række andre mindre modeller som fx en hængebro, en vindmølle, et vandtårn, parkeringspladser, forretninger, genbrugsstation, vandforsyning, el‐ installationer, jernbanestation, rutebilstation og hvad der ellers er i lokalområdet. Brug enkle materialer som små kasser, karton og pap.
Litteraturliste
KUNST OG KULTURFORMIDLING FOR BØRN OG UNGE MODUL 2 MARTS.2010