Bilag B - Værdisætning af Rektorbolig

BILAG B

EN TJENESTEBOLIGS FREMTID Værdisætning Emma Wang Hansen

INDEX

2

Stamoplysninger

3

Bygningsbeskrivelse

4

Bygningshistorie

17

Miljømæssig værdi

24

Kulturhistorisk værdi

30

Arkitektonisk værdi

34

Bærende fredningsværdier

42

Anbefalinger

45

STAMOPLYSNINGER

Besigtigelsesdato

Betegnelse

24.02.2017

Rektorbolig

Besigtiget af

Areal

Emma Wang Hansen,

165 m 2 i stueplan samt 165 m 2 i kælder for oprinde-

Studio 1B, Århus Arkitekturskole

lig bygning og derudover 125,5 + 29 m 2 tilbygning og forbindelsesgang fra 1996.

Journalnummer Tidligere BBR-sager, der behandler denne bygning:

Øvrige bygninger

2003-112/751-0004

Statsgymnasiets hovedbygning 9024 m 2, den gam-

Adresse

le gymnastikbygning 685 m 2, den nye gymnastiksal 1652 m 2, Pedelbolig 95 m 2 samt forpladsen 3122

Fenrisvej 33, matr. nr. Aarhus Markjoder 12fp (matr.

m 2. Grundarealet er 34004 m 2. Hovedbygning med

omfatter også nr. 29-32)

undtagelse af tilbygning i 2010-2014, oprindelig gymnastikbygning, pedelbolig og forpladsen er

Kommune

også omfattet af fredningen fra 2004.

Aarhus

3

BYGNINGSBESKRIVELSE

4

5

HELHED

Bygningstype Bygningen var oprindelig en tjenestebolig til gymnasiets rektor og dennes familie.

Det samlede anlæg og orientering Rektorboligen er en del af Århus Statsgymnasium, hvor den indgår i en arkitektonisk helhed sammen med hovedbygningen, gymnastikbygningerne, forpladsen og øvrige udearealer, skorstenen og pedelboligen.

Gymnasiet er bygget på et kuperet terræn i

et forstadskvarter tæt på byen. Anlægget er placeret langs med en vej på skrånende grund i forskellige plateauer, der muliggør frit udsyn fra alle bygninger inkl. forpladsen. Anlæggets overordnede orientering er mod syd med udsigten ud over Aarhus by.

Rektorboligen er placeret på grundens syd-

vestlige hjørne ud mod ankomstvejen.

6

Aarhus statsgymnasium 2016 1 : 2000 Hovedbygning Pedelbolig Forplads Skorsten Gymnastikbygning Tilbygning Forbindelsesgang Rektorbolig Ny Gymnastikbygning Sportsbane

7

T ILFØJET F JERNET

Rektorboligens plan 1.:500 og foto-facader, 2017

8

DEN ENKELTE BYGNING

Volumen

er isoleret med Leca og 10 cm rockwool batts i ta-

Bygningskroppen består af én etage og en kælder.

get. Etagedæk er isoleret med 10 cm Leca-beton,

Grundarealet er kvadratisk med en ligeledes kva-

og i kælderloftet er der benyttet 5 cm træbeton.

dratisk atriumgård, placeret lidt forskudt fra centrum.

På ydervæggene hviler et fladt tag med

Materialevalg og materialebehandling

udhæng. Taget over atriumgården skyder sig op af

Det udvendige udtryk af bygningen er præget af få

det overordnede volumen og er synlig fra alle sider.

materialer og farver.

Vinduer og døre holder sig udvendigt i

Tagkonstruktionen er beklædt og inddæk-

samme plan som ydervæggene. Det er således kun

ket med falsede aluminiumsplader og asfaltpap

kældertrappen, udhænget, atriumoverdækket og et

øverst. I loftet er der forskalling med rupløjede

enkelt nedløbsrør, der stikker ud fra bygningskop-

brædder og puds.

pens overordnede masse.

uden synlig sokkel. Under pudsen er standardtegl

En senere tilbygningen er forbundet til det

knappe volumen vha. en rektangulær forbindelses-

Ydervæggene er pudsede og malet hvide

muret op med bastardmørtel.

gang. Både tilbygning og forbindelsesgang mimer formen af den oprindelige hovedbygning ved brug af tagudhæng og enkle facader brudt af glasparti-

Detaljer

er.

Oprindelige vinduesrammer og døre er af aluminium med enkle, slanke profiler Vinduer og glasvæg

Konstruktionstype

mod atrium kan betegnes som curtain wall. Rammerne er i bånd med skiftevis faste større rammer

Fundament, kælderetage med udvendig trappe

og mindre oplukkelige rammer i højformat. Termo-

og etagedæk er i jernbeton. Bærende konstruktion

rudernes rudeglas er delvist de originale trukket

i ydervægge er 29 cm hulmur med faste bindere.

glas og nyere float-glas fra senere udskiftninger.

Ved lysninger og over brystning er en bærende

jernrem, er støttes af L-jern inddækket med alumi-

duer og døre i tilbygning og forbindelsesgang er af

nium. Taget består af en let konstruktion i træ be-

hvidmalet fyrretræ, ligeledes med termoruder.

klædt med aluminium med stående false. Spærene

hænger i jernremmen. Hulrummet i ydervæggene

dard betonfliser.

Gelænder ved kældertrappen er i jern. Vin-

Sti og terrasse består af kvadratiske stan-

9

A

B

C

D

A B C D

10

Rektorboligen over x, nordvest.

Rektorboligen over x, nordøst.

Rektorboligen over x, sydvest.

Rektorboligen over x, sydøst.

C

A

B

D

E

A B C D E

Det sydlige rum med kig til atriummet og igennem hele bygningen Det lange vestlige rum; tidligere stuen Kig igennem entrÊ, gang, tidl. studievÌrelse og stuen. Fra øst mod vest Kig fra kammer igennem gang og til toilet. atrium til venstre. Fra Syd mod nord.

Indvendigt i tilbygningen 11

12

A

B

C

D

E

F

G

H

I

Indvendigt

Alle rum er fordelt omkring et kvadratisk og næ-

tonfliser. Fire slanke, firkantede søjler bærer atriummets overdækning. Disse er i jern med hvid

sten centralt placeret atrium med omgivende for-

brandmaling.

delingsgang.

Hovedankomst fra øst med entré og gæ-

Indvendigt er væggene pudsede og malet

hvide. I kælderen er det nordøstlige rum malet lys

stetoilet. Herudover 6 lukkede rum og 1 rum i for-

okkergul.

bindelse med gangarealet. Det vestvendte rum er

markant større end de øvrige, og herfra er der lige-

Oprindelige døre samt fodlister og dækli-

ster er af håndskåret oregon-pine. Dørblade og

ledes adgang til det fri.

Belægning i atriummet er kvadratiske be-

gerigter er enkle og glatte. Dørene har mange for-

Kælderen har 5 rum. Der er adgang til kæl-

skellige dørgreb, hvoraf nogle flødehvide coupé

deren via trapper; udefra på nordsiden og indvendigt fra det tidligere køkken mod nord.

greb i melamin muligvis er originale. Andre dørgreb

Gulvbelægning i opholdsrum er teak-parket lagt i

udformninger. Hængsler er originale brune ham-

er af lysegrå melamin og rustfrit stål i forskellige borg-hængsler.

sildebensmønster med en overfladebehandling i

lak. Det har højst sandsynligt været med linoliefer-

I hoveddøren er der sikkerhedsglas og i den ene

nisgrunding, der har givet træet en varm tone, der

siderude råglas. I entréen er dørmåtten i sort gum-

matcher med de øvrige træværk i oregon-pine.

mi og metal forsænket i gulvet og afsluttet med en

Gulvbelægning på toilet og badeværelse

tynd metalskinne.

er terrazzo af hvide og sorte sten.

I midterste nordlige rum er gulvbelægnin-

Vinduerne fremstår indvendigt i ren alu-

minium med rustbeskyttede jernsøjler imellemm

gen blå-gråligt linoleum eller vinyl, som også er at

inddækket af aluminiums-poster. Søjlerne er nog-

finde i det nordøstlige rum.

Hoveddør og terrassedør er i aluminium.

le steder overmalede i toppen langs loftet i lighed

På kældergulvet i trapperummet er der lagt

med den liste der sidder over vinduerne. Ruderne

tynde, beige stenfliser. Øvrigt gulv i kælderen er

er termoglas, og nogle steder er de originale truk-

grønmalet beton.

A-B C D E F G H I

Rektorboligs sydfacade med udhæng og alu-vindue Hoveddør til rektorboligen inde i forbindelsesgangen.

Delvist overmalet jernkonstruktion.

Indbygget skab. m. originale greb Dør i oregpn-pine Indbygget velkomstmåtte Oregonpine dørkarm og sildebensgulv i teak Dør i aluminium og glas ind til atrium 13

14

A

B

C

D

E

F

G

H

I

ne glasruder intakte. Kældervinduerne er med ru-

ningen en samling nævneværdigt originalt løst in-

der i gåglas.

ventar, bl.a. et skrivebord i oregon-pine og blåmalet

I alle lysningerne sidder over vinduerne 2

metal, sorte borde med indbygget vask, formbøjet

metalskinner. De originale er overmalet hvide, og

skammel i teaktræ og sortmalet stålstel, sorte Louis

i de nyere er der lyseblå gardiner af mellemtungt

Poulsen emaljelamper, en lys terrazzostøbt vask,

vævet stof - samme som i de øvrige bygninger.

en tavle i teaktræ, en grafisk presse, fotoudstyr, blå

keramik-drejebænke og keramikovne.

Vinduespladerne er i en smal, sort natur-

sten med udfræsninger til jernsøjlerne.

Kældertrappen af træ er malet med en

mellemblank rød farve. Kantlister på trin er i mes-

Nuværende funktion

sing og trinoverflader i sort vinyl.

Bygningen bliver benyttet til klublokale af Jysk Aka-

Radiatorer fremstår originale og står hvid-

demisk Fægteklub. Klubben lejer 3 rum i rektorbo-

malede og fritlagte under lysningerne.

ligen, tilbygningen* samt de gamle gymnastiksale 3

Mange forskellige kontakter sidder på væg-

aftener om ugen.

gene, hvoraf nogle sorte kvadratiske i bakelit eller

melamin muligvis er originale.

I gymnasiets undervisningstid står byg-

ningen tom og aflåst.

Loftet er hvidt og fremstår som en ren

overflade uden udsmykning eller lister. Nogle steder er dog tilføjet ledningsskjulere i hvid plastik. I atriumgården er loftet i hvidmalede træplader og troldtekt.

De indbyggede skabe er i oregon-pine-

finér, som senere er blevet malet. Malingen fremstår blank og skinnende og i farver som hvid, blå og rød med hvide kantlister. Skabene har endnu originale greb i stål og to-farvede hængsler.

Udover de indbyggede skabe er der i byg-

* Klubben har endnu ikke taget tilbygningen i brug.

A B C D E F G H-I

Indbygget skab i kælder m. tofarvet hængsel Kældertrappe Kælderrum med nyere brandtrappe og -rum Bakelit kontakt Vaskekar i kælder samt keramiske prøver på væggen Slidt grønmalet betongulv i kælder Drejebænke samt okkergul kældervæg Højtsiddende kældervinduer med frosted glas 15

BYGNINGSHISTORIE

16

Rektorbolig med Ă…rhus statsgymnasium i baggrunden, arkivfoto fra 1960

17

Ă…rhus statsgymnasium 1953, konkurrence forslag 1 : 5000

Ă…rhus statsgymnasium 1958 1 : 2000

18

BYGNINGSHISTORIE

Fakta

blændet.

Bygningen er opført i 1958 og tegnet af arkitekter-

ne Arne Gravers Nielsen og Johan Vondriak Richter, der også har tegnet Statsgymnasiet, pedelboligen, legepladsen og den gamle gymnastiksal på samme grund. Tilbygningen er fra 1996 uden anført arkitekt.

Det gamle soveværelse blev indrettet til

grafisk værksted med nyt vandtæt gulv af svejsevinyl oven på parketten. I entréen blev et brandskab opsat.

Den adskillende væg mellem de to små

kamre på østsiden blev revet ned, og den ene dør blændet af en opslagstavle. Nyt skab blev opsat i rummet.

Ejerskab Gymnasiet er selvejet. Opførelsen er betalt af Aarhus kommune og omegnskommunerne.

sted, hvor væggen mellem cykelkælder og pulterrum blev revet ned. Der blev også her installeret mekanisk ventilation.

Proceshistorie og ændringer over tid Der blev udskrevet en åben konkurrence, som Gravers Nielsen og Richter vandt i 1953. I de følgende år indtil opførelsen i 1958 blev forslaget justeret til, hvad der teknisk og økonomisk kunne lade sig gøre. Rektorboligen, der først var tænkt som en rektangulær bygning, blev videreudviklet til en kvadratisk grundplan med en atriumgård med have og springvand.

I projektforslaget var oprindeligt tiltænkt

en havemur og terrasse omkring bygningen. Af arkivfotos fremgår det, at den kun delvist blev bygget som i tegningsmaterialet.

I 1975 ophørte rektorboligen med at være tjenestebolig og blev indrettet til undervisning til formning. Ændringerne blev tegnet af Richters nye tegnestue: Kjær & Richter.

Som følge af funktionsændringen blev ha-

ven i atriummet nedlagt og i dens blev der etableret en ”huggegård”.

Badeværelset mod nord blev nedlagt og

indrettet til mørkekammer. Som følge blev der installeret mekanisk ventilation, og vinduet blev

I kælderen blev der indrettet keramikværk-

Der blev installeret 5 sorte arbejdsborde

med vask, der muligvis er tegnet til ombygningen.

Desuden blev en del stålreoler og op-

slagstavler monteret. Det formodes, at de nytilførte og de eksisterende skabe blev malet i denne omgang samt tilført nye hylder i spånplader. Det røde skab under trappen er formentlig fra denne ombygning.

I 1996 blev undervisningslokalerne udvidet, hvilket resulterede i at tilbygningen med forbindelsesgang til rektorboligen blev opført.

Inde i rektorboligen blev væggen mellem

det tidl. studieværelse og gangen revet ned og et vindue på østsiden ved siden af hoveddøren fjernet.

Køkkenet formodes at være blevet nedlagt

i denne ombygning. I dets sted blev to stålvaske opsat samt nogle hvide skabe ophængt.

I atriummet blev der tilført en overdæk-

ning, springvandet blev nedlagt, og der blev lagt en ny belægning af betonfliser.

Betonfliser blev også lagt som en terrasse

på vest, nord og sydsiden. I denne forbindelse blev frugthaven mod vest også nedlagt.

19

Rektorbolig 1958 plan 1:200

20

Rektorbolig 1958 opstalt og snit 1:200

21

På et tidspunkt er bygningens oprindelige farve-

Richter og Gravers Nielsen arbejdede begge på

sætning blevet overmalet med bl.a. plastikmaling,

C.F. Møllers tegnestue, da de vandt konkurrencen:

og alle vægge fremstår nu hvide og delvist ta-

Opførelsen af gymnasiet blev således starten på

petseret. Desuden er der kommet en nyt gulv af

deres lille tegnestue.

blå-gråligt linoleum oven på det tidligere køkkens

oprindelige sorte vinyl.

tekturen i Aarhus og omegn hvor de, udover Århus

Disse to arkitekter har sat et præg på arki-

I kælderen er en enkelt væg i det vestlige

Statsgymnasium, sammen tegnede gymnasierne i

rum blevet revet ned i forbindelse med ombyg-

Grenå, Grindsted og Vejle, Langenæskirken, Gam-

ningen i 1975 og en branddør samt -vægge er opsat

melgårdskolen i Åbyhøj, Åby Bibliotek, Jyllands

omkring trappen.

Kreditforenings kontorbygning i Viby, Idrætsparken i Åby og etagebyggerier for en række boligforenin-

Få år efter ombygningen i 1996 blev det forbudt at

ger.

have undervisning i kælderen, og det blev derefter

primært brugt til depot.

hus; Gravers bl.a. med boligbebyggelsen Kloster-

Hver især har de fortsat deres præg på Aar-

vangen i samarbejde med Knud Blach Petersen og I årene 2010-16 blev hele gymnasiet yderligere

Richter med flere identitetsskabende bygninger for

udbygget, og rektorboligens funktion som billed-

Aarhus, herunder Musikhuset, Scandinavian Con-

kunstlokale ophørte. Tilbygningen blev en kort

gress Center og Danmarks Journalisthøjskole.

overgang brugt til supplerende idrætsundervisning og rektorboligen til lærerarbejdspladser.

Rektorboligen er isoleret set repræsentativ som flere typer. Overordnet hører den ind under atrium-

I september 2016 blev der indgået et samarbejde

huset, som blev udviklet af Bauhaus i 1920’erne på

med Jysk Akademisk Fægteklub. Klubben er flyttet

baggrund af det traditionelle pompejanske atrium-

ind med eget inventar og fægteredskaber.

hus og med flere referencer til traditionelle japanske huse. Dens geometriske bygningskrop med det flade tag indskriver den også i funkishus-typologi-

Kultur- og funktionshistorie, som ikke er fysisk forankret i bygningen

en, og den lave højde og enkle form er typisk for bungalow-typen.

I efterkrigstidens Danmark var der mangel på gymnasier, da velfærdsstaten muliggjorde, at flere unge

22

kunne tage en akademisk uddannelse. Det blev

Symbolværdi

derfor bestemt, at der skulle opføres et 3. gymnasi-

Rektorboligen er en del af Statsgymnasiet, der var

um i Aarhus og det 38. gymnasium i hele Danmark.

med til at markere en ændring i den måde, uddan-

Bygningen blev i sin samtid taget pænt

nelsesinstitutioner blev bygget på, og hvilke værdi-

imod, og i aviser fra tiden kan man læse, hvorledes

er der knyttede sig til dem - både arkitektonisk og

dette nye hypermoderne gymnasium blev rost for

pædagogisk.

både at være smukt og billigt .

Anlægget var en af de første flade atrium-

Avisudklip fra skolens arkiv lige efter gymnasiets opførelse, omtaler byggeriet büde som smukt, moderne og billigt.

23

skoler og en helt ny måde at tænke undervisnings-

Kilder

bygninger på, der før var præget af en central aula.

- www.fbb.dk

Gymnasiet blev således en forløber for en

ny typologi - bl.a. sammen med Arne Jacobsens Munkegårdsskolen - for de mange skoler, der skød op i landet i den periode.

Arkitekturen var demokratisk og for alle.

Kunsten var også blevet en vigtig del af det offentlige byggeri i kraft af Statens Kunstfond, og på Århus Statsgymnasium kom det til udtryk i Asger Jorns store keramikrelief, der blev gjort tilgængeligt for alle ved at placere det i den åbne forhal.

Da gymnasiet blev fredet i 2004, var det

de yngste fredede bygninger i Danmark og dermed også en start på en lang række fredninger af bygninger under 50 år fra efterkrigstiden.

Stilhistorie i dansk arkitektur Århus Statsgymnasium udmærker sig med et konsekvent arkitektonisk udtryk i alle anlæggets dele.

Udtrykket er hovedsageligt international modernisme med et præg af nordisk funktionalisme. Det nordiske præg ses bl.a. i materialevalget, de klassiske referencer og i den indvendige kunstneriske udsmykning i hovedbygningen af Asger Jorn.

I rektorboligen ses den internationale stil

især i boligens enkle facader med store sammenhængende vinduer, det flade tag, den alternative planløsning og den nære kontakt til uderummet.

Arkivmateriale vidner ydermere om en

”festlig” farvesætning indvendigt, som også kendetegner bygninger fra modernismen.

24

- Tegninger og byggesager fra Aarhus stadsarkivs byggesagsarkiv - Alt for Damerne, nr. 16, 19. april 1960 - Århus Statsgymnasium - Fra idé til virkelighed: Jørgen Sørensen & Janne Yde, 1998 - En tegnestue: Johan Richter, Anders Nyborg, 1989 - Funkishuset - en bevaringsguide, Jeanne brüel m.fl., 2014 - Mundtlige kilder bl.a. fra lektor Janne Yde, ansat hos Århus Statsgymnasium siden 1990, arkitekt Liv Bach Henriksen ved Kjær & Richter og seniorforsker ved Nationalmuseet Vibeke Andersson Møller.

A

B

C

A Kig fra atriumgården mod køkken fra en artikel i Alt For Damerne, 1960. Det beskrives at haven har haft bambusbuske, tulipantræer, cypres samt et springvand.

B Rektor Krüger og frue i studieværelset, samme artikel.

C Rektorfruen i den vestvendte stue, samme artikel

25

MILJØMÆSSIG VÆRDI

26

27

MILJØMÆSSIG VÆRDI

Orientering og ankomstforhold

Den er afgrænset af en lang, smal betonbænk, der

Rektorboligen er placeret i det sydvestlige hjørne

løber som et bånd bag bygningen og visuelt for-

af grunden, med lidt afstand til de øvrige bygninger på grunden. Områdets topografisk høje placering giver bygningen mod syd en bred udsigt over Aarhus by. I de øvrige retninger er der fri udsigt til de omkringliggende grønne arealer. Mod nord tager den nye gymnastiksal fra 2016 dog en del af den oprindelige udsigt mod boldbanen og de bag-

binder den til pedelboligen. Samtidigt skaber den også en overgang og lav grænse mellem skolegård og bygning.

Set fra sydsiden har bygningen en række

træer på linje bagved og foran, som skaber et organisk modstykke til de geometriske former, samt et levende skyggespil på de hvide facader.

vedliggende træer.

Fra Fenrisvej er der adgang til bygningen

via en smal flisebelagt sti. Stien fører op til en lille

Sammenkobling med andre bygninger

plads med cykelparkering, hvorfra man bliver ledt

Rektorboligen i sig selv en form for mini-udgave af

videre ind i forbindelsesgangen.

hovedbygningen, der er en funktionalistisk lang-

Gangen, der forbinder den oprindelige

strakt bygning med repetitiv karakter i ét plan med

rektorbygning og dens tilbygning består af store

kælder i en sluttet form omkring flere gårdhaver.

glaspartier, der giver visuelt og fysisk adgang til

Oprindeligt var der kun én gårdhave med bassin,

de bagvedliggende gymnastiksale. Tilbygningen

og der var dermed en klar lighed mellem rektorbo-

ligger på rektorbygningens østlige side imellem

ligens form og atriumgård med springvand.

rektorboligen og den anden tidligere tjenestebolig, pedelboligen.

Rektorboligen indgår i den helhed, der skabes af alle anlæggets dele.

Bygningens brug af og betydning for omgivelserne

arealet ud og danner en plads imellem dem, der

Rektorboligen er udformet på en sådan måde,

len i vest og tjenesteboligerne i syd.

at den uden at skærme for de øvrige bygningers udsigt selv har udsigt fra alle opholdsrum. Bygningens langstrakte volumen understreger bakken og terrænets udformning i samspil med de øvrige bygninger.

En skrænt rejser sig bag bygningens nord-

lige side, hvorpå den store åbne skolegård hviler.

28

Bygningskroppene på grunden spænder

afgrænses af hovedbygningen i nord, gymnastiksa

Frem for at følge den primære ankomstvej,

Fenrisvej, parallelt, er bygningerne placeret i en vinkel, der følger terrænet og skaber en dynamisk ankomst til skolen, når man bevæger sig langs vejen. Bevægelsen understreger de horisontale træk samt oplevelsen af, at bygningerne kiler sig ned i landskabet.

A

A B C D E F G

B

C

D

E

F

G

Gymnasiet set fra Fenrisvej Ankomst fra Fenrisvej, øst. Rektorboligens tilbygning skimtes bagved pedelboligen.

Kolonihaveområde og udsigt ud over Aarhus by mod syd.

Rektorboligen med træer og den fra 2016 nye gymnastiksal i baggrunden.

Ankomst fra Fenrisvej, 2. trappe op mod hovedbygningen.

Grønnegården, den oprindelige atriumgård i hovedbygningen Skolegården med den gamle gymnastikbygning i baggrunden. Belægning i betonfliser.

29

Ved ankomsten, efter at have bevæget sig langs med hovedbygningen, er det første man møder i sin opstigning tjenesteboligerne.

Tjenesteboligerne har et meget nært visu-

elt slægtskab. Ved ankomsten vil man altid se dem samtidigt, enten på linje eller med den ene kompositorisk fremskudt bagved eller foran den anden.

Begge har med deres stramme og rene

facader et stærkt slægtskab med de øvrige bygninger på grunden både i proportioner og udtryk *.

De fungerer med deres lavere placering, beskedne skala og materialebrug som et hængsel mellem de omkringliggende bygninger og gymnasieanlægget.

Som større anlæg i et forstadskvarter differentierer hele gymnasiet sig fra størstedelen af det omgivende byggeri med sit modernistiske formsprog, lave bygningshøjde og sin fritliggende placering i det åbne, grønne område.

Kvarteret mod syd består af små koloniha-

ver i nedadgående, skrånende terræn, der muliggør den vide udsigt fra anlægget. I området mod vest er der på Fenrisvej placeret en funkisvilla og et par huse fra den tidlige modernistiske periode i blank mur - alle dog i to etager.

Bygningens mange gennemgående kig skaber en direkte visuel forbindelse igennem bygningen, der knytter den tæt sammen med dens omgivelser, både når man befinder sig omkring den og indenfor.

* Pedelboligen har dog undergået en meget omfangsrig renovering og fremstår lettere sløret udvendigt med nye vinduer og døre i hvidmalet træ, der ikke følger den oprindelige facade komposition og er desuden meget langt fra sit oprindelige udtryk indvendigt.

30

Rektorboligen set fra nordvest med Pedelboligen i baggrunden og den nye og den gamle gymnastiksal il venstre

31

KULTURHISTORISK VÆRDI

32

KULTURHISTORISK VÆRDI

Funktionshistorie

Som tjenestebolig, der indgår i et værk fra mo-

Bygningens oprindelige funktion som bolig er ty-

dernismen, vidner rektorboligen om en klassisk

delig aflæselig i bygningens udformning i kraft af bl.a. den lille størrelse og skala både i rum og over-

og gammel tradition, der videreføres i et moderne sprog.

ordnet volumen. Herunder er planstrukturen stadig aflæselig med mindre rum som sovekamre mod øst, og den store stue mod vest er også en tydelig

Materialer, konstruktioner og håndværk

indikation af dens oprindelig brug som bolig.

Bygningen benytter sig af materialer, der var særlig tidstypiske, og som også forefindes i de øvrige bygninger på grunden. Materialerne er forholdsvis

Stilart og periode

lokale, naturlige og slidstærke.

Gymnasieanlægget er et betydningsfuldt værk i

den danske modernisme på linje med andre institutioner fra denne tid.

Rektorboligen i sig selv er et fint eksempel

på et hus i den internationale modernistiske stil med detaljer og referencer til antikke motiver og

Bygningens bærende konstruktion er syn-

lig - nogen steder dog gemt bag maling.

Materialerne udtrykker deres styrke: fx

smalle metalsøjler og pudset mur, der fremstår med en tung bærende base, der graver sig ned i jorden, hvorfra en stærk, let konstruktion skyder sig

regionale materialer og håndværk.

op og bærer den lette tagkonstruktion, der breder

Arkitekterne var oplært i den nyklassicistiske tradi-

regn og skarpt sollys.

tion, men søgte meget inspiration i udlandet - særligt fra Amerika. Der er således tydelige referencer til Mies van der Rohes enkle byggestil i glas og stål, samt Aero Saarinens bygningsanlæg og bygningskroppenes indbyrdes relation og forhold til omgivelserne. Den klassiske tradition skinner igennem i de harmoniske proportioner og kompositioner.

sig ud og beskytter og skærmer ydervægge mod

Vinduesrammerne i aluminium var topmo-

derne og meget eksperimenterende for sin tid. Det var et nyt materiale, der muliggjorde særligt slanke profiler, tynd godstykkelse og et stort glasareal. De var også lettere end tidligere tiders rammer af jern.

Vinduerne åbner ved at dreje over et 3. dels punkt, som var en ny måde, der skulle lette husmoderens vinduespudsning og samtidigt ikke tage plads i det

Fra det repræsentative til det unikke Det vurderes, at bygningen er repræsentativ for sin tid af funktionalistiske boliger i efterkrigstidens Danmark.

Typologien er, som tidligere nævnt, et atri-

umhus, der var særligt populær i Skandinavien i

indre rum.

Materialerne og overfladebehandling af

alle overflader i bygningens indre er typisk for modernismen, hvor man gik særligt op i, at overflader skulle være robuste, holdbare og nemme at rengøre.

1950-1960’erne. Den lave bygningshøjde og den diskrete hovedindgang var også et kendetegn ved mange boliger, der blev bygget i samtiden.

33

Spor og funktionshistorie

af tilbygningerne i 1996. Den rodede indretning og

Da bygningen overgik til billedkunstslokale, blev

de mange mindre tilføjelser som følge af tilpasning til tidens gang fremstår uoriginale og slører byg-

mange af boligens funktioner overflødige såsom

ningens ellers klare udtryk.

badeværelse med badekar, soverum, køkken og vaske- og tørrerum i kælder. Disse rum blev lavet om til værksteder og til brug for undervisning. Bygningen fremstår i dag med spor både fra dens tid

Symbolværdi

som bolig og dens tid som undervisningslokaler.

Bygningen har i sig selv ikke symbolværdi, men i

sammenhæng med Aarhus Statsgymnasium opnår

Spor fra bygningens tid som bolig er bl.a.

terrazzogulvet på det tidligere badeværelse, spor

den national symbolværdi.

efter nedrevne vægge samt spor efter tidligere

vægbemalinger. Desuden den overordnede plan-

både arkitektonisk og kulturhistorisk da det var

struktur og store lysindtag.

med til at markere en ændring i den måde, uddan-

Statsgymnasiets har national betydning

Bygningens tid som undervisningslokaler

nelsesinstitutioner blev bygget på, og hvilke værdi-

har mange spor efter sig og har genereret meget

er der knyttede sig til dem - både arkitektonisk og

slid på overfladerne. Herunder kan nævnes maling-

pædagogisk.

pletter, afslidt lak på gulve og de mange tilføjede elementer såsom: de sorte arbejdsborde med vask,

Desuden har gymnasiet også en stor lokalhistorisk

mekanisk

keramikgen-

betydning for Aarhus, ikke kun ved at være det før-

stande, skrevne regler på vægge i kælderen, efter-

ste moderne gymnasium i kommunen, men også

ladte materialer, forskellige dørgreb og stikkontak-

ved at være det første projekt, der startede grund-

ter, maskiner og redskaber til formning og grafisk

laget for Johan Richter og Arne Gravers Nielsens

design.

tegnestue og samarbejde bag en lang række pro-

udluftningsinstallationer,

minente projekter i Aarhus.

Originalitet

Bygningens oprindelige udtryk og materialesæt-

men bærer flere lighedstegn med Statsgymnasiet, og man kan muligvis snakke om en stil, der er

ning er i høj grad bevaret både udvendigt og ind-

særlig Gravers-Richtersk, hvor stramme klassiske

vendigt.

linjer og rytmiske opdelinger blander sig med en

Bygningens eksteriør virker autentisk og

jysk jordbundenhed. Klassisk og traditionsrigt og

fremstår som et originalt værk fra funktionalismen

på samme tid moderne og eksperimenterende.

i kraft af dens formsprog, materialebrug og patina

på metaldele og træværk.

Særligt de byggerier de har tegnet sam-

I aviser fra tiden kan man tilmed også læse

hvordan håndværkere, entreprenører og materialer

Indvendigt fremstår bygningen original,

til gymnasiet stort set alt sammen var jysk.

men delvist ramponeret med de mange slidte overflader og mangel på originalt inventar.

Den overordnede klare form er delvis sløret

A B C D-F G H I 34

Terrazzo-gulv på det tidligere badeværelse Malingspletter på gulvet: spor efter bygnings tid som billedkunstlokaler Spor efter en nedrevet væg, der tidligere adskilte atrium og studeværelse.

De forskellige dørhåndtag vidner om flere ustrukturerede reparationer Dørgreb til atriummet. Det rå industrielle udtryk kontrasterer snedkerdetaljerne Åbent aluminiumsvindue. Industrielt i udseende og smukt smedearbejde Farvedryp fra tidligere vægfarve bagved en manglende fodliste i stuen

A

B

C

D

E

F

G

H

I

35

ARKITEKTONISK VÆRDI

36

ARKITEKTONISK VÆRDI

Overordnet værdisætning af anlægget

gelse og peger mod pedelboligen. Gestussen er

Bygningen er modernistisk i sit udtryk med referen-

dog en anelse uartikuleret, idet facaden mod pe-

cer både til den internationale modernisme og den mere bløde og nordiske funktionelle tradition.

Det modernistiske ses særlig i det klare

enkle formsprog, der forstås i flader, den geometriske form, det smalle flade tag, det store dagslys-indtag, den tætte forbindelse til uderummet og manglen på “udsmykning”.

Detaljer, der tilhører den funktionelle tradi-

tion, knytter sig til den lille skala, materialeholdning

delboligen er helt lukket.

Vinduer og døre holder sig udvendigt i samme plan som ydervæggene. Dette medvirker til, at vindueshullet opfattes som en flade i fortsættelse af ydervæggens flade.

Oprindeligt fremstod bygningen i en me-

get klar og stram geometrisk form, da der intet overdække over gården var, og tagrender og ned-

og snedkerdetaljerne indvendigt.

løbsrør var indbygget i konstruktionen.

Form

Udtryk

Bygningsmassen fremstår massiv med store hori-

Facaderne fremstår som enkle, åbne flader med

sontale vinduesudskæringer.

horisontale vinduesbånd med rytmiske inddelinger.

Det flade tag med udhæng fremhæver op-

Syd- og nordfacaderne er symmetriske om

levelsen af bygningen som langstrakt og lav.

en vertikal midterakse, og i vest og øst har de en

Taget over atriumgården skyder sig op af

asymmetrisk komposition. Facaderne er velkom-

det overordnede volumen og skaber en vertikal be-

ponerede og fremstår harmonisk og sammenhæn-

vægelse, der bryder den ellers dominerende hori-

gende med de øvrige bygningers facader.

sontale oplevelse af bygningen.

Facadekompositionernes balance mellem

asymmetrisk og symmetrisk placerede åbninger Rektorboligen står i sig selv som et enkelt, sluttet

giver en vekselvirkning mellem balance og spæn-

volumen. Forbindelsesgangen er forskudt fra byg-

ding.

ningens sydside og trækker sig lidt tilbage, hvorfra

tilbygningen skubber sig ud og flugter med den

duer skaber en rytme, der går igen i anlæggets øv-

oprindelige bygnings sydside.

rige bygninger.

Der er en glidende overgang mellem rek-

Den serielle inddeling af søjler, døre og vin-

Over vinduesbåndene skaber tagfladen et

torbolig, forbindelsesgang og tilbygning, da de alle

lidt svævende udtryk, der refererer til hovedbyg-

er i det samme overordnede formsprog og niveau.

ningen*.

Forbindelsesgang og tilbygningen adskiller

De hvide flader, de smalle grå streger i

sig ved at have andre proportioner: Grundplanet er

form af tagkant, gelænder og vindues- og dørram-

på ca. 3/4 af rektorboligens størrelse, højere yder-

mer skaber et grafisk, klart og monokromt udtryk.

væg og forbindelsesgangens tagkant er bredere

Det kølige ydre står i kontrast til bygningens varme-

og kileformet.

re og mere spraglede indre.

Tilbygning

og

forbindelsesgang

tilføjer

bygningens volumen endnu en horisontal bevæ-

Både i konstruktion og materialevalg er

der lagt vægt på at det enkle udtryk som flader,

* I hovedbygningen er denne effekt dog mere udtalt, da der desuden er gjort brug af et indhak og gennemgående vinduesbånd rundt om hjørnet.

37

og installationer er gemt i konstruktionen. I det

Stoflighed

arkitektoniske design er der blevet lagt stor vægt

Bygningen har ingen funktionsløse dekorationer,

på at bygningen fremstår som en enkel form uden forstyrrelser. Det kan fx ses i den hængte spærkonstruktion i taget, der muliggør et uforstyrret (planforsænket) møde mellem vinduesramme og loft.

Rumlighed

hvilket understreger husets knappe form og de enkelte byggematerialers egenskaber.

Selvom bygningen fremstår stram, harmo-

nisk og kølig, bliver den på ingen måde monoton og kedelig. Trods det enkle udtryk rummer bygningen nemlig - i lighed med resten af komplekset

Rektorboligen er en modernistisk variant af det

- mange raffinerede kontraster, der bevirker, at op-

pompejanske atriumhus. I denne bygning, fører

levelsen af bygningen bliver noget særligt.

atriummet dog ikke videre til et andet vigtigere

rum, men danner et samlingspunkt for hele byg-

flade matcher statsgymnasiets øvrige bygningers

ningen og trækker naturen ind i huset.

beklædning - gotlandske kalksten - idet de på af-

Fra alle rum er der via den omkransende

stand fremstår som ensartede rolige flader og tæt

gang adgang til atriummet, som også skaber visuel

på afslører en taktil og varieret overflade. Den gro-

kontakt igennem boligen på tværs af rummene og

ve puds er dog langt fra så fornem og detaljerig

ud til det fri.

som de gotlandske sten, men den nubrede overfla-

Virkningen af de enkle ydervægges over-

de skaber stadig en taktil oplevelse og et indtryk af Karakteristisk ved huset er gennemlysningerne og

noget køligt, massivt og beskyttende.

de lange horisontale rum - både stue og gang, der med åbne døre skaber gennemgående kig igen-

Indvendigt skaber de mange træoverflader en kon-

nem boligen flere steder.

trast til det kølige ydre og også til de mange detal-

Ud over lyset fra de horisontale vindues-

jer i metal. Kroppens sanser kommer således i spil,

bånd i facaden, suppleres rummene af dagslys fra

da de forskellige materialer har meget forskellige

atriummet, som belyser rummenes inderste del.

egenskaber. Træet har varme overflader, tydelige

Himmellys og solskin er dog reduceret af overdæk-

håndværksmæssige bearbejdninger, en farvemæs-

ket.

sig varm glød og varieret årestruktur. Metallet har en kold berøringsoverfalde, industriel bearbejdning

38

Det største rum i huset, det vestlige rum der tidli-

og glat, ensartet overflade. De sorte stenplader ved

gere var stuen, er tillagt størst betydning sammen

vinduerne er kantede og præcist skåret og har en

med atriummet, som binder hele huset sammen.

blank overflade. Stenen skifter karakter og tempe-

Tilbygning og forbindelsesgangen danner

ratur, alt efter om den står i solskin eller skygge.

en mindre klar forståelse af hierarkiet. Tilbygningen

Glassets kølighed og transparens mod gardiner-

præsenterer sig som et mindre vigtigt rum i kraft af

nes bløde bevægelige karakter er ligeledes en me-

en ringere kvalitet i materialer og rumlig variation,

get haptisk kontrast.

men samtidigt er det det største rum i bygningen.

De blanke afgrænsede farveflader i stærke

A

B

C

D

E

F

A Entréen med kig igennem gang, tidl. studieværelse og stue.

B Den smalle østlig gang med en transparent og en mere lukket side C Gennemgående kig igennem bygningen fra syd mod nord D-F Stoflig kontrast mellem atriumrummets aluminium og glas og snedkerdetaljerne i oregonpine og teaktræ..

39

primærfarver ved skabe og kældertrappe overra-

sker og adskiller sig fra de øvrige overflader. Væg-

kontrasterende element i bunden af det hvide, høje

Den røde kældertrappe lægger sig som et

genes rolige hvide flader binder det hele sammen i

og smalle trapperum og forstærker dermed rum-

et harmonisk udtryk.

mets højde og trappens diagonale retning. Desuden tilbyder den to forskellige oplevelser, alt efter

Materialer Materialerne, der er benyttet i bygningen, er i tæt sammenhæng med form og funktion. Materialeholdningen og snedkerdetaljer giver en fornemmelse af, at bygningen var fin uden at være ophøjet. De bidrager med en form for jordnær og moderne elegance.

Vinduespladerne er i sort natursten, der

både var praktisk og æstetisk. Praktisk, da de var nemme at rengøre og kunne tåle datidens tendens

om man går ned eller op af trappen, idet trinflader er sorte og stødtrin røde.

I entréen er garderobeskabet og knage-

rækken blanke og blå. De er helt elementære hverdagselementer, der definerer entréens funktion, men i dette hus har de fået særlig fokus og fremstår på en måde som legende kunstneriske elementer.

Knagerækken og den blå farve er højst sandsynlig ikke oprindelig, men fra bygningens tid som billedkunstlokale.

til at have mange potteplanter stående på pladen.

Det æstetiske aspekt ligger i den grafiske sorte linje, som pladen skaber under vinduet, hvilket understreger rummenes horisontale retning.

De bærende stolper udtrykker metallets

styrke i søjlernes slanke profil, og både udvendigt og indvendigt står materialet blottet. At lade konstruktionen og de bærende principper være tydelige var et typisk træk for funktionalismen.

Den grove puds på ydervæggene fraviger

muligvis denne tanke, da der muligvis er iblandet småsten for at imitere jernbeton som var samtidens moderne fremsynede materiale. Her blev fladevirkningen vægtet højere.

Forståelse Bygningens tidligere boligfunktion er let aflæselig i plan såvel som materialebrug, og den modernistiske tradition og dennes værdier skinner igennem. Herunder en let aflæselig og logisk struktur, adgang både fysisk og visuelt til det fri samt lyse rum med meget dagslys, friere komposition, mindre hierarkisk samt dynamiske, asymmetriske kompositioner i facaderne.

Bygningens placering på statsgymnasiets

grund samt dens nære arkitektoniske slægtskab til de øvrige bygninger medvirker til, at man læser rektorboligen som en del af et helstøbt modernistisk anlæg.

Farver Farveholdningen er polykrom, idet farverne ikke knytter sig til en bestemt bygningsdel eller materiale. Stærke farver er anvendt til at sætte særlig fokus på enkelte elementer, fladevirkninger eller rumligheder.

Den tidligere farvede endevæg i stuen har

fx fremhævet rummets størrelse og langstrakt-hed - en effekt der også er brugt flere steder i gymnasiet.

40

Originalitet Bygningen fremstår delvis original. Facader og interiør i rektorboligen er slidte, men mange af de oprindelige materialer og detaljer er der stadig omend gemt bag opslagstavler eller nyere lag.

Taget over atriummet, samt den nye be-

lægning i gården og den fjernede frugthave mod vest slører bygningens oprindelige tætte forbin-

A

B

C

D

E

F

A Blå stålknagerækker B Indbygget skab i entréen med blank overflade. Oprindeligt i finér C Skænk i Oregon pine i det tidl. studieværelse D-E Kældertrappen, først oppefra og dernæst nedefra F Vindue øverst i det smalle trapperum 41

delse til naturen og høje vægtning af naturen som

sen effektivt. De er et særligt kendetegn fra mo-

forskønnende element.

dernismen.

Når man forestiller sig,

hvordan atriummet engang havde indeholdt en

have, er bygningens høje prioritering af uderum-

er særligt nagelfast inventar, der er tegnet til byg-

met og naturen som herlighedsværdi endnu tyde-

ningen*. Tavlen og skrivebordet, der er et kateder,

ligere. Forholdet mellem de indre rum og naturen

er tegnet specielt til gymnasiets klasseværelser af

har også i det oprindelige skitseplan været stærke-

en lokal møbeldesigner: Harboe Sølvsten.

re, da den planlagte omkringliggende havemur og

terrasse har skabt en medierende tærskel til natu-

skekarret i kælderen er fra funktionsændringen til

ren. Det samme har det indre gangforløb gjort.

billedkunstlokaler fra 1975. De er muligvis tegnet af

Kjær og Richter.

Med de få vægge, der er revet ned, er det

De indbyggede skabe, trappen og skænke

De sorte arbejdsborde med vaske og va-

tydeligt, at i bygningens oprindelige form var hierarkiet mere klart og passende til bygningens øvrige værdier. Den rumlige oplevelse var også mere

Oplevelse

varieret med større forskel i rumstørrelserne og et

Når man træder ind i rektorboligen forstår man hur-

defineret og afgrænset gangforløb.

Forbindelsesgang og tilbygning har ikke samme finesse og omhyggelighed i proportioner, materialevalg og forarbejdning. Den fremstår derfor uoriginal og slører bygningens ellers udtalte klare enkelhed.

tigt rumstrukturen og bygningen opleves som lys, harmonisk og rig på taktile overflader. Skalaen er lille og menneskelig. Man føler at bygningen er let i kraft af de store vinduesåbninger og dermed også det store dagslysindtag.

Gardinerne giver mulighed for at

være

mere privat med deres tyngde og uigennemsigtighed. Et træk der var særligt benyttet i samti-

Detaljering

dens store glaspartier, der muliggjorde beboerens præferencer i forhold til privathed og kontakt med

Detaljeringen er enkel og gentagende.

omverdenen. Oprindeligt har der været to sæt gar-

diner - tynde lyse og tunge mørke, der har kunne

Den enkle profilering i vindue- og dørkar-

me skaber en ornamental virkning, når karm og

variere overgangen endnu mere.

ramme overlapper, samt når vinduerne mødes om-

kring metalsøjlerne. Vinduesbåndene fremstår som

lysindfald skaber en slags ”clairobscur” effekt sam-

lange uniforme bånd, som ved nærmere inspektion

men med jordfarverne på gulv og vægge.

åbenbarer sig klart og tydeligt i de forskellige dele,

skønt de er i samme materiale.

om tiden er gået i stå, hvor hære af små keramiksta-

Kælderen er mørkere, og de høje vinduers

I kælderen føles det på mange måder, som

Dørene er tegnet til og tilpasset denne

tuer står opstillet på alle overflader, og regler og

bygning. På kanten af dørbladet og indersiden af

vejledninger hænger overalt på væggene. Luften

karmen er de alle nummererede.

er indelukket, og kælderen står i stor kontrast til

stueetagens lyse, luftige og mere fornemme ud-

De indbyggede skabe, der kun tager lidt af

pladsen fra det tilstødende rum, er en funktionel

tryk.

måde at strukturere rummene på og udnytter plad-

* Arkivmateriale vidner om specialtegnet inventar af Harboe Sølvsten til Statsgymnasiet. Han har muligvis også tegnet nogle af møblerne i rektorboligen. Ellers kan man i en artikel fra Alt for Damerne læse at den første familie flyttede ind i stuen med arvemøbler, på nær en lænestol og sofa købt særligt til bygningen. De er dog ikke at finde i bygningen i dag.

42

A

B

A De enkle vinduesprofiler, hvor rammerne danner skygge- og reliefeffekter B Nummereret dørkarm og -blad samt originale hamborg-hÌngsler

43

DE BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

44

DE BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

Bygningens bærende fredningsværdier knytter sig i høj grad til de udvendige træk og indvendige detaljer, der har slægtskab med Statsgymnasiets hovedbygning og øvrige bygninger.

Udvendigt knytter værdierne sig til den originale og gennemførte materialeholdning, proportioner og formsprog. Herunder det geometriske formsprog med de skarpe hjørner og horisontale retning, de flade tag, de lange bånd af aluminiumsvinduer samt gennemgående kig igennem bygningen.

Indvendigt knytter de bærende værdier sig til den oprindelige materialeholdning, rumstruktur og detaljer. Herunder de originale detaljer såsom de originale vinduer, døre, greb, hængsler, skiffervinduesplader, indbyggede skabe, samt øvrigt inventar fra opførelsestidspunktet.

Bevaringsværdige detaljer knytter sig til elementer fra ombygningen i 1975, der fortæller en klar historie om bygningens ændring af funktion og tjenesteboligens ophør. Herunder de sorte arbejdsborde med vaske og de mange funktionsspor i kælderen fra kunstnerisk udfoldelse.

Disse detaljer rangerer som mindre vigtige end bygningens oprindelige udtryk som bolig. De er dog bevaringsværdige i kraft af den kulturhistoriske udviklingshistorie, samt at de udført af samme arkitekt, som tegnede boligen i 1958.

Atrium-overdækket, tilbygningen, forbindelsesgangen og den omkringliggende belægning fra 1996 vurderes ikke til være bevaringsværdige.

45

ANBEFALINGER

46

ANBEFALINGER

Bevare frem for udskiftning Som udgangspunkt bevare så meget af de originale ele-

Istandsætte og reparere ødelagt inventar

menter i bygningen som muligt

Reparere eller rekonstruere døre, lister, greb og andre detaljer, hvis de er mangelfulde eller ikke funktionsdygtige.

Fjerne uoriginale og slørende elementer Herunder fjerne tilbygning og forbindelsesgang samt

Genskabe tydelig forståelse af konstruktionen

overdækning. Uoriginale og ikke-tidsvarende installatio-

Fjerne malings- og tapetlag, der slører den bærende me-

ner fjernes ligeledes.

talkonstruktion .

Styrke forholdet og brugen af de grønne omgivelser

Genskabe original farvesætning eller etablere ny

Herunder genetablere en gårdhave i atriummet.

bygningens særlige brug af farver.

Genetablere en form for have i bygningens

Undersøge den oprindelige farvesætning og genskabe Malet træværk istandsættes, hvis mangelfuldt.

nære kontekst med reference til den oprindelige frugthave.

Undersøge mulighed for energioptimering Reparation af overflader

Kan der energioptimeres på nogen måde uden at sløre bygnings bærende fredningsværdier?

Reparere og genlakere gulv samt fjerne malingpletter fra

stål- og træværk.

med forsatsvinduer og døre med energiglas, der

Man kan evt. forsøge at lave en løsning

kan isættes om vinteren, når temperaturforskellene er størst.

Udbrede og forebygge skader i kælderen

Undersøge muligheden for udvendig isolering af kælder, etablering af dræn og evt. isolere dækket.

47

48