En Tjenesteboligs Fremtid by Emma Wang

EN TJENESTEBOLIGS FREMTID Redegørelse Emma Wang Hansen

REDEGØRELSE AFGANG FORÅR 2017 EMMA WANG HANSEN STUD. NR. 2013641 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE VEJLEDER: CHRISTOFFER THORBORG 2

INDEX

Motivation

Opgaven

Metode og tilgang

Empiri Kontekst Bygningsbeskrivelse

12 16

Analyse Bygningsarkæologi Antikvarisk undersøgelse Farveundersøgelser Historisk oversigt

24 28 30 34

Værdisætning Miljømæssigværdi Kulturhistorisk værdi Arkitektonisk værdi Originalitet Symbolværdi Bærende fredningsværdier Tabte værdier

38 40 42 44 44 46 48

Restaureringsholdning Teoretisk diskussion / anvendt teori Holdning og strategi Programovervejelser

50 51 52

Skitseforslag Indgreb Nyt program Tegningssæt

54 56 62 64

Opsamling

Litteraturliste

Bilag (prioriteret rækkefølge) A

Anvendt teori - uddybet

Værdisætning

Refleksion & Perspektivering

Farvearkæologisk undersøgelse

Eksisterende tegningssæt, arkiv og opmåling

Øvrige kilder

Opgaveformulering

MOTIVATION

Århus Statsgymnasium har dannet ramme om mange store og små begivenheder i mit liv. I flæng kan nævnes utallige børnejulefester og min konfirmationsfest, fordi min mor var lærer der. Mest af alt husker jeg dog mine mange udflugter til billedkunsthuset, hvor vi udforskede lerets muligheder i omgivelser fyldt med maling, statuetter og underlige tegninger. Derfor blev jeg også nysgerrig efter, hvad der skulle ske med bygningen, da jeg hørte, at den stod tom. Der er ingen fremtidige planer for bygningen, og den står langsomt og falder hen i glemsel. Jeg var derfor slet ikke i tvivl om, at mit afgangsprojekt selvfølgelig skulle behandle billedkunsthuset på Århus Statsgymnasium. Det var faktisk først, da jeg begyndte projektet, at det stod klart for mig, at billedkunsthuset oprindeligt var en rektorbolig. Jo mere arkivmateriale jeg siden er dykket ned i, desto mere blev det tydeligt, hvor fin en bygning og bolig den engang havde været. Det er derfor blevet projektets formål at puste liv i den tomme modernistiske bygning og bringe mindet tilbage om, hvad den oprindeligt var: en rektorbolig til Århus Statsgymnasium. En lille, men vigtig del i en større sammenhæng af kulturhistorisk betydning.

Efterladte keramiske glasur-prĂ¸ver i rektorboligens kĂŚlder

OPGAVEN

Projektet består i en revitalisering af den tidligere rektorbolig til Aarhus Statsgymnasium. Det er længe siden at bygningen har huset en rektorfamilie. De funktioner, den siden har dannet rammer om, har tæret på bygningen og sløret dens oprindelige arkitektoniske værdier. I dag er den på nippet til at blive glemt med manglende vedligehold som følge. Projektet har til formål at tydeliggøre, forstærke og genskabe rektorboligens værdier samt knytte bygningen tilbage til gymnasiet. Dette gøres igennem en gennemgående restaurering og et nyt program, der respekterer bygningens fredningsværdier og fysiske rammer. Det nye program vil bestå i mødefaciliteter, gruppearbejdsrum, klublokale og rum til lejlighedsvise overnatninger. Projektet er inspireret af mit 9. semesterprojekt, der var en restaurering af den tidligere direktørbolig til Vilhelm Lauritzens Radiohus fra 1938 på Frederiksberg. Her blev jeg interesseret i de ofte oversete, tilhørende tjenesteboliger til større kendte anlæg. Ud over at fortælle en historie om vores kulturarv udgør de ofte en del af en velkomponeret arkitektonisk helhed. At fjerne dem eller ombygge dem meget kan altså resultere i tab i helhedsforståelsen. Afgangsprojektet kan ses som en fortsættelse af studiet i funktionstømte tjenesteboliger i en ellers velfungerende kontekst, og som en mulighed for at dykke yderligere ned i bevaringsmetoder og -strategier for byggerier fra den modernistiske periode.

Relevante bilag: C: Perspektivering (Heri uddybes tematikken om tjenesteboliger) G: Opgaveformulering (Problemformulering afleveret ved projektets start)

Rektorboilgen set fra vest, februar 2017. Til venstre ses gymnastiksalene og i baggrunden skimtes pedelboligen.

METODE

Projektet har spredt sig over 6 faser. 1

Empiriske undersøgelser I første fase er der opnået et indgående kendskab til bygningen igennem studier af arkivmateriale, opmåling og bygningsarkæologiske undersøgelser af spor. I denne fase er mulige nye funktioner også undersøgt, bl.a. igennem interviews med bygningens ejere, nuværende og potentielle brugere.

Analyse I anden fase er den indsamlede empiri undersøgt igennem bygningsanalyser.

Dokumentation Fase 1 og 2 er blevet opsamlet i fase 3 og dokumenteret.

Værdisætning I fase 4 er der udført en værdisætning på baggrund af tilegnet viden fra de tidligere faser. Som metode er anvendt Slots- og Kulturarvsstyrelsens Vejledning til vurdering af fredningsværdier.

Restaureringsholdning I fase 5 er der på baggrund af værdisætningen, studier i restaureringsteorier og andre restaurerede bygninger fra modernismen blevet udarbejdet en restaureringsholdning og –strategi for det videre arbejde med rektorboligen.

Forslag I den sidste fase er der udarbejdet et forslaget igennem modelarbejde, tekst og digital og analog skitsering. Denne fase er stadig i gang i skrivende stund, og det må forventes, at nogle tegninger ændrer sig inden den endelige præsentation. Afgrænsning Projektet afgrænser sig til rektorboligens restaurering. Arbejdet med restaureringen tager dog udgangspunkt i at arbejde med en overordnet helhedstænkning. Rektorboligen ses som en del af et kulturmiljø, gymnasiet, og hvert indgreb i bygningen er en del af et større greb, nemlig den overordnede restaureringsholdning.

TEGNINGSMATERIALE FOTOGRAFIER ARKIVMATERIALE

1. FASE EMPIRISKE UNDERSØGELSER

ARTIKLER

OPMÅLING FARVEUNDERSØGELSER INTERVIEWS

KONTEKSTANALYSE AF SITET

2. FASE ANALYSE

INSPIRATIONSKILDER ARKITEKTONISKE ANALYSER AF BYGNINGEN BYGNINGSARKÆOLOGI

3. FASE DOKUMENTATION

4. FASE VÆRDISÆTNING

5. FASE RESTAURERINGSHOLDNING

6. FASE FORSLAG

OPSAMLENDE HÆFTER MED VIDEN FRA FASE 1 & 2

VALORISERING BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

TEORETISKE TEKSTER CASE-STUDIES DISKUSSION

SKITSERING FORMIDLING

KONTEKST

Aarhus Statsgymnasiums baggrund I efterkrigstidens Danmark opstod der en mangel på gymnasier, idet velfærdsstaten muliggjorde, at flere unge kunne tage en akademisk uddannelse. Det blev derfor bestemt, at der skulle opføres et 3. gymnasium i Aarhus, det 38. gymnasium i Danmark. Gymnasiet er tegnet af Arne Gravers Nielsen og Johan Vondriak Richter. Forud for opførelsen i 1958 udskrev Aarhus Amt en konkurrence som arkitekterne vandt i 1953. Begrundelsen for vinderforslaget var bl.a. "den usædvanlig enkle plan, der trods sin simple form er meget velgennemtænkt og rig på indtryk."* Det ansås som en stor kvalitet, at den daglige færden i skolen omkring den centrale gård ville være intim og hyggelig. Desuden var den koncentrerede plan, det store dagslysindtag og det faktum, at bygningskroppene var arrangeret således, at der var udsigt til grøn natur fra alle rum, også medvirkende til, at Gravers og Richters forslag vandt. Bygningen blev i sin samtid taget pænt imod, og i aviser fra tiden kan man læse, hvorledes dette nye hypermoderne gymnasium blev rost for både at være smukt, billigt og en manifestation af den nye, mere informelle og demokratiske undervisningstilgang.

* Citat fra dommerkomiteens bemærkninger om vinderforslaget bragt i Arkitektens Ugehæfte 1953 44.

Ă&#x2026;rhus statsgymnasium 1953, konkurrenceforslag

KONTEKST

Bygningsbeskrivelse af det samlede anlæg Som del af Århus Statsgymnasium, indgår rektorboligen i en arkitektonisk helhed sammen med anlæggets øvrige dele. Gymnasiet er opført på en topografisk højt placeret grund i et forstadskvarter vest for midtbyen. De lave bygninger og placeringen på skrånende grund i forskellige plateauer muliggør frit udsyn fra alle bygninger inkl. forpladsen. Anlæggets overordnede orientering er mod syd med udsigten ud over Aarhus by og Skåde Bakker. Bygningskroppene på grunden spænder arealet ud og danner en plads imellem dem, der afgrænses af hovedbygningen i nord, gymnastiksalen i vest og tjenesteboligerne i syd. Frem for at følge den primære ankomstvej parallelt, er bygningerne placeret i en vinkel, der følger terrænet og skaber en dynamisk ankomst til skolen, når man bevæger sig langs vejen. Rektorboligen er ligesom den anden tjenestebolig, pedelboligen, placeret ud mod ankomstvejen: Fenrisvej. Rektorboligen i det sydvestlige hjørne og pedelboligen længere mod øst ud for hovedtrappen.

ej risv n e F

Hovedbygning Pedelbolig Forplads Skorsten Gymnastikbygning Tilbygning Forbindelsesgang Rektorbolig Ny Gymnastikbygning Sportsbane

Ă&#x2026;rhus statsgymnasium 2017, opstalt fra syd og kontekstplan 1:2000

BYGNINGSBESKRIVELSE AF REKTORBOLIGEN

Volumen Bygningskroppen består af stueplan og en delvist udgravet kælder. Grundarealet er kvadratisk med en ligeledes kvadratisk atriumgård, placeret forskudt fra centrum. På ydervæggene hviler et fladt tag med udhæng. Det senere tagoverdække over atriumgården skyder sig op af det overordnede volumen og er synlig fra alle sider. Kældertrappen, udhænget, atriumoverdækket og et enkelt nedløbsrør stikker ud fra bygningskoppens overordnede geometriske stramme form. En senere tilbygningen er forbundet til det knappe volumen vha. en rektangulær forbindelsesgang. Både tilbygning og forbindelsesgang mimer formen af den oprindelige hovedbygning ved brug af fladt tag med udhæng og enkle facader brudt af glaspartier. Materialer Det udvendige udtryk af bygningen er præget af få materialer og farver. Tagkonstruktionen er beklædt og inddækket med falsede aluminiumsplader og asfaltpap øverst. Ydervæggene er pudsede med en grov puds og malet hvide uden synlig sokkel. Under pudsen er standardtegl muret op med bastardmørtel. Detaljer og åbninger Vinduer og døre er trukket helt ud i samme plan som ydervæggene. Oprindelige vinduesrammer og døre er af aluminium med enkle, slanke profiler og termoruder. Rammerne er i bånd med skiftevis faste større rammer og mindre oplukkelige rammer i højformat. Indvendigt I loftet er der forskalling med rupløjede brædder og puds. Vægoverflader er hvide, dels pudsede og dels med tapet. Gulve i teaktræs- sildebensparket, terazzo og vinyl. Døre, indbyggede skabe samt fodlister og dæklister er i oregon-pine, skabe er dog malet over med blå, rød og hvid maling. Snedkerbyggede dørblade, karme, gerigter og fodlister er enkle. Kælderen er mørk, har hvidmalede vinduesrammer med ruder i råglas og har pudsede vægge med grønmalet betongulv.

Relevant bilag: B: Værdisætning (Grundig gennemgang under bygningsbeskrivelse) Næste side: Isometri af rektorboligen med forbindelsesgang og tilbygning. 16

Atriumoverdække m. stålprofilplader og tagpap Fyrretræsrammer m. termoglas Jernsøjler på eget fundament

Aluminium inddækning m. stående false og asfaltpap

3" x 7" spær med opskalkning Dip-10 jernrem L-jern

Fyrretræsrammer m. termoglas

Aluminiumsrammer med termoglas

30 cm hulmur m. Leca

Jernbeton, delvist udgravet kælder

Ă&#x2DC;verst: Snit 1:200 Nederst: plan 1.:200 A: Rektorbolig B: Forbindelsesgang C: Tilbygning 18

Nord Øst

Nord 29

Øst

Syd

Øst

Syd Vest

Nord 29

Syd

Vest

Øst

Facader 1:200, 2017 Oppe fra og ned: syd, øst, nord og vest

A B C D 20

Rektorboligen over x, nordvest. Rektorboligen over x, nordĂ¸st. Rektorboligen over x, sydvest. Rektorboligen over x, sydĂ¸st.

A B C D E

Det sydlige rum med kig til atriummet og igennem hele bygningen Det lange vestlige rum; tidligere stuen Kig igennem entrĂŠ, gang, tidl. studievĂŚrelse og stuen. Fra Ă¸st mod vest Kig fra kammer igennem gang og til toilet. atrium til venstre. Fra Syd mod nord. Indvendigt i tilbygningen 21

A B C D

Foto-facader, 2017: Vest Syd Ã&#x2DC;st Nord

A-B C D E F G H I

Rektorboligens sydfacade med udhæng og aluminiumvindue Vinduesramme i samme fladeniveau som væggen med en lille skyggenot Hoveddør til rektorboligen inde i forbindelsesgangen. Indbygget skab med originale greb Dør i oregopin-pine Indbygget dørmåtte Oregonpine dørkarm og sildebensparket i teak Dør i aluminium og glas ind til atrium 23

BYGNINGSARKÆOLOGI

Rektorbolig

Gymnastikbygning

Pedelbolig

Forplads

Hovedbygning

Skorsten

Herover: Arkivfoto af gymnasieanlægget fra 1960 Næste side: Arkivfoto af rektorbygningen fra 1960

Arkivtegning fra byggesag: Rektorbolig 1958, plan 1:200 Se bilag E for original stĂ¸rrelse 1:100

Arkivtegning fra byggesag: Rektorbolig 1958, facader og snit 1:200 Se bilag E for original stĂ¸rrelse 1:100

ANTIKVARISK UNDERSØGELSE

Ved hjælp af arkivfotos, historiske artikler samt farvearkæologiske undersøgelser, har det været muligt at producere tegningsmateriale, der rekonstruerer husets oprindelige udseende samt senere faser.

Køkken

Terrasse

Stue

Have

Soveværelse

Børneværelse Børneværelse

Rektors studieværelse

Gæsteværelse

Rekonstrueret plan 1:200, der giver et bud på hvordan rektorboligen oprindeligt så ud ved opførelsen. Her ses også hvordan havemur og terrasse blev udformet anderledes end i tegningsmaterialet.

A Kig fra atriumgården mod køkken fra en artikel i Alt For Damerne, 1960. Det beskrives at haven har haft bambusbuske, tulipantræer, cypres samt et springvand. B Rektor Krüger og frue i studieværelset, samme artikel. C Rektorfruen i den vestvendte stue, samme artikel 29

FARVEUNDERSØGELSER

Rektorboligen har haft en farvesætning, hvor hvert enkelt rum har haft sin egen farve. Farver er primært holdt i lysepasteller, med få stærkere farver. Alt tyder på at lofterne var hvide, og på den måde med til at binde farverne sammen.

Den kontrasterende endevæg, har forlænget rummet. Ydermere har den anderledes farve ledt blikket ud i det grønne via det lange vindue der støder helt op til væggen.

A Perspektivisk skitse der viser både de monokrome og polykrome farve- og materialeprincipper B Rekonstrueret isometri af stueplanen fra 1958 med den indvendig farvesætning. Der, hvor der ingen farve er på væggene, har det ikke været muligt at tage en tilfredsstillende prøve., eller også fandtes kun pudslag inder nuværende hvide malings-lag. 31

FARVEUNDERSØGELSER

Farveafdækning i det tidligere soveværelse ved vindueslysningen. I forgrunden ligger den skalpel der er blevet brugt til afdækningerne.

A B C D E

Lokale farveregistreringer på site med akvarel Det sydøstlige kammers nordvendt. Øvrige vægges oprindelige farve var i en lys beige. Et af de østlige små kamre. Den lyse okkergule er det oprindelige farvelag. Stuens nordvendte væg, Øvrige vægges oprindelige farve var i en lys mosgrøn. Et af de østlige små kamre , der hvor væg møder lysningen i en metalsamling 33

HISTORISK OVERSIGT

JAF flytter ind i klublokaler

2016

Billedkunstfunktionen ophører, nye div. funktioner bl.a. supplerende idræt i tilbygningen og midlertidig tegnestue under udvidelserne af gymnasiet

2013

Udvidelse med tilbygninger

1996

Funktion som tjenestebolig ophører, Ombygning til billedkunstlokaler.

1975

3 år tom eller midlertidig funktion

38 år som billedkunsthus

17 år som bolig

Rektor Feilberg flytter ind med familie

1962

Rektor Krüger flytter ind med familie

1958

I årene efter opførelsen skete der en stigning i antallet af unge, der tog en uddannelse og kom på gymnasiet, hvilket stillede nye pladskrav. Gymnasiet er derfor blevet udvidet og udbygget ad flere omgange. Størstedelen af disse udbygninger er foretaget af samme arkitektfirma og udført med respekt for den eksisterende bygningsmasse. Gymnasiet fremstår derfor i dag overvejende sammenhængende og som en homogen helhed. De to tjenesteboliger har dog undergået en mere hårdhændet behandling i løbet af gymnasiets levetid.

1975

De mange udvidelser og ændringer for gymnasiet er for rektorboligen bl.a.: I konkurrenceforslaget var rektorboligen tænkt som en rektangulær bygning. I projektforslaget var oprindeligt planlagt en havemur og terrasse omkring bygningen, som kun delvist blev bygget som i tegningsmaterialet. I ’75 ophørte rektorboligen med at være tjenestebolig og blev indrettet til billedkunstlokaler. Ændringerne blev tegnet af Richters nye tegnestue: Kjær & Richter. I ’96 fik billedkunstfaget behov for mere plads, derfor blev tilbygningen med forbindelsesgang til rektorboligen opført. Tilbygningen er uden anført arkitekt. I 2004 blev hele gymnasiet fredet og dermed også rektorboligen – med undtagelse af tilbygningerne fra ’96. Siden 2013 har bygningen stået delvist tom med midlertidige kortvarige funktioner. Nu er de eneste brugere Jysk Akademisk Fægteklub, der benytter et par lokaler til klublokale 2-3 aftener om ugen. I 2016 blev bygningens udsigt mod nord begrænset betragteligt af den seneste tilbygning: den nye gymnastikbygning. For rektorboligens fremtræden fra syd betyder det, at bygningen opfattes anderledes med den store rektangulære flade i baggrunden end da baggrunden var boldbaner og træer.

1996

2014

2016

Vest

Nord

Vigtigste ændringer i rektorboligen er markeret med farvede streger. De stiplede linjer indikerer fjernet masse og de andre senere tilføjelser. Mest radikale ændringer er atriumhavens nedlæggelse under funktionsændringen og tilbygningerne samt overdækket af atriummet fra 1996.

Øst

Syd

Vest

T Stuen 1:200 1975 TTilføjet 1975 FFjernet 1975 1975 TTilføjet 1996 1996 1996 FFjernet 1996 ILFØJET

JERNET

ILFØJET JERNET

Nord Øst

Sydfacaden

Syd

Nord

Østfacaden

Øst Øst

Snit igennem forbindelsesgang. Østfacaden af rektorbolig Vest

Syd Syd

Nordfacaden

Nord

Øst

Vestfacaden

Vest Vest

VÆRDISÆTNING

Miljømæssig værdi Som større anlæg i et forstadskvarter differentierer hele gymnasiet sig fra størstedelen af det omgivende byggeri med sit modernistiske formsprog, lange, lave bygningskroppe og sin fritliggende placering i det åbne, grønne område. Begge tjenesteboliger har med deres stramme og rene facader et stærkt slægtskab til de øvrige bygninger på grunden både i proportioner og udtryk*. De fungerer med deres lavere placering, beskedne skala og materialebrug som et uformelt hængsel mellem de omkringliggende bygninger og gymnasieanlægget. Rektorboligen er udformet på en sådan måde, at den uden at skærme for de øvrige bygningers udsigt selv har udsigt fra alle opholdsrum. Bygningens langstrakte volumen understreger bakken og terrænets udformning i samspil med de øvrige bygninger. Bygningens mange gennemgående kig skaber en direkte visuel forbindelse igennem bygningen, der knytter den tæt sammen med dens omgivelser, både når man befinder sig omkring den og indenfor.

* Pedelboligen har dog undergået en meget omfangsrig renovering og fremstår lettere sløret udvendigt med nye vinduer og døre i hvidmalet træ, der ikke følger den oprindelige facadekomposition og er desuden meget langt fra sit oprindelige udtryk indvendigt. Relevant bilag: B: Værdisætning

En skrænt rejser sig bag bygningens nordlige side, hvorpå den store åbne skolegård hviler. Den er afgrænset af en lang, smal betonbænk, der løber som et bånd bag bygningen og visuelt forbinder den til pedelboligen. Samtidigt skaber den også en overgang mellem skolegård og bygning. Bygningen har en række træer på linje bagved og foran, som skaber et organisk modstykke til de geometriske former, samt et levende skyggespil på de hvide facader. 39

VÆRDISÆTNING

Kulturhistorisk værdi Rektorboligen er isoleret set repræsentativ som flere typer. Overordnet hører den ind under atriumhuset, som blev udviklet af Bauhaus i 1920’erne på baggrund af det traditionelle pompejanske atriumhus og traditionelle japanske huse. Den japanske inspiration ses bl.a. i dens inddeling i zoner og overgange mellem det grønne uderum, den formidlende terrasse (engawa*), de indvendige opholdsrum, den forbindende gang og til sidst den inderste, beskyttede have, der igen åbner op mod den fri himmel. Bygningen indeholder et spændingsfyldt mix af jordbunden dansk tradition, som bl.a. ses i snedker- og murerarbejdet som kontrast til nyskabende, eksperimenterende elementer, som ses i den uformelle plan, brugen af aluminium og nogle af de første typer termoglas i Danmark – oven i købet i trukket glas.

Herover illustrationer fra bygningsbevaring..dk af fremstilling af trukket glas samt skitsediagram af Søren Vadstrup. * Japansk. traditionelt ord for træterrasse, der binder inde og ude sammen. Relevant bilag: B: Værdisætning 40

Det trukne glas bryder lyset med små uregelmæssigheder, der giver et spil i lysindfaldet og giver refleksionerne i glasfladen et mere levende udtryk. Læg mærke til den uregelmæssige linje i nabohusets tagkant og i refleksionen af den lodrette søjle i billedet herover til venstre 41

VÆRDISÆTNING

Arkitektonisk værdi Århus Statsgymnasium udmærker sig med et konsekvent arkitektonisk udtryk i alle anlæggets dele. Udtrykket er hovedsageligt international modernisme med et præg af nordisk funktionalisme. Det nordiske præg ses bl.a. i materialevalget, de klassiske referencer og i den indvendige kunstneriske udsmykning i hovedbygningen af Asger Jorn. I rektorboligen ses den internationale stil især i boligens enkle facader med asymmetriske og symmetriske kompositioner med store sammenhængende vinduer, det flade tag, den alternative planløsning og den nære kontakt til uderummet. Detaljer, der tilhører den funktionelle tradition, knytter sig til den lille skala, materialeholdning og snedkerdetaljerne indvendigt. Arkivmateriale og mine farvearkæologiske undersøgelser vidner ydermere om en ”festlig” farvesætning indvendigt, som også kendetegner bygninger fra modernismen.* Rektorboligen er i sig selv en form for mini-udgave af hovedbygningen. Bygningen er en modernistisk variant af et atriumhus, der ligesom hovedbygningen er bygget op omkring en indre gårdhave med en formidlende gang, der giver adgang til de øvrige rum. Bygningen opleves serielt med gennemgående kig og varierende rumstørrelser. Der ses et klart hierarki hvori stuen og atriummet er de vigtigste og den oprindelige funktion som bolig ses i sovekamrene som orienterer sig mod øst. De hvide flader, de smalle grå streger i form af tagkant, gelænder og vindues- og dørrammer skaber et grafisk, klart og monokromt udtryk. Det kølige ydre står i kontrast til bygningens varme og mere spraglede indre. Bygningen indeholder mange værdier, som i dag også står i høj kurs, bl.a. et stort dagslysindtag og en tæt relation til uderummet.

* Artikel bragt i Alt for Damerne, 1960. Vedlagt i bilag F Andre relevante bilag: B: Værdisætning 42

A Tagfladen fortsætter direkte ud i det fri, og loft og udhæng forståes som en og samme flade. Snittet viser også bygningens gennemgående kig. B Fra entréen får man allerede en idé om bygningens serialitet. Fodlister og gerigter skaber et sammenhængende bånd. C Kig fra øst mod vest tværs igennem bygningen. Solenståler fra atrium. D Lysning v. skillevæg. Skjult L-jern, der støtter tagkonstruktionen ved sammenhængende vinduesbånd . Detalje i udfræsning i vinduesplade. 43

VÆRDISÆTNING

Originalitet

Bygningen fremstår i dag delvis original. Facader og interiør i rektorboligen er slidte, men mange af de oprindelige materialer og detaljer er der stadig - omend gemt bag nyere lag. Taget over atriummet, samt den nye belægning i gården og den fjernede frugthave mod vest slører bygningens oprindelige, tætte forbindelse til naturen. Når man forestiller sig, hvordan atriummet engang havde indeholdt en have, er bygningens høje prioritering af naturen endnu tydeligere. Forholdet mellem de indre og ydre rum har også i den oprindelige skitseplan været stærkere, da den planlagte omkringliggende havemur og terrasse har skabt en medierende tærskel til naturen. Det samme har det indre gangforløb gjort, dengang det var komplet. Med de få vægge, der er revet ned, er det tydeligt, at i bygningens oprindelige form var hierarkiet mere klart og passende til bygningens øvrige værdier. Den rumlige oplevelse var også mere varieret med større forskel i rumstørrelserne og et defineret og afgrænset gangforløb. Bygningens mange udskiftninger af mindre dele som bl.a. dørgreb, vinduesrammer (1 enkelt), vinduesglas (ca. halvdelen er skiftet til floatglas) og vinylgulv har givet bygningens indre et rodet og uklart udtryk. Forbindelsesgang og tilbygning har ikke samme finesse og omhyggelighed i pro-

portioner, materialevalg og forarbejdning. Deres volumen slører for udsyn og stjæler dagslys fra rektorboligen samt forstyrrer den overordnede form. De fremstår derfor uoriginale og slører bygningens oprindelige udtalte klare enkelhed. Symbolværdi – nationalt og lokalt

I sammenhæng med Århus Statsgymnasium opnår rektorboligen national symbolværdi. Statsgymnasiets anlæg har national betydning både arkitektonisk og kulturhistorisk, da anlægget var med til at markere en ændring i den måde, uddannelsesinstitutioner blev bygget på, og hvilke værdier der knyttede sig til dem - både arkitektonisk og pædagogisk. Da gymnasiet blev fredet i 2004, var det de yngste fredede bygninger i Danmark, og dermed også en start på en lang række fredninger af bygninger under 50 år. Gymnasiet har også en stor lokalhistorisk betydning for Aarhus, ikke kun ved at være det første moderne gymnasium i kommunen, men også ved at være det første projekt, der startede grundlaget for Johan Richter og Arne Gravers Nielsens tegnestue. Sammen og siden har de hver især stået bag en lang række offentlige byggeprojekter i Aarhus.

1958

2017

A Sammenstilling af den eksisterende situation og de opr. rumligheder. B Spor fra billedkunstfunktion ses tydeligt i malingspletter overalt. Spor efter C den nedrevne væg mellem det gamle studieværelse (midterste kammer mod syd) og gangen. Solens blegning ses tydeligt til venstre. D Mange dørgreb er blevet udskiftet igennem tidens løb, her ses den mest voldsomme udskiftning. Oprindelige greb var flødehvide coupégreb i melanin. 45

BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

Rektorboligens bærende fredningsværdier knytter sig i høj grad til de udvendige træk og indvendige detaljer, der har slægtskab med Statsgymnasiets øvrige bygninger. Udvendigt knytter værdierne sig til den originale og gennemførte materialeholdning, proportioner og formsprog. Herunder det enkle geometriske formsprog med den horisontale retning, det flade tag med udhæng, de lange bånd af aluminiumsvinduer, curtain wall’en mod atriummet samt de gennemgående kig igennem bygningen. Indvendigt knytter de bærende værdier sig til den oprindelige materialeholdning, rumstruktur og detaljer. Herunder de originale detaljer såsom aluminiumsvinduer med termoglas i trukket glas, sildebensparket i teak, terrazzogulve, skiffervinduesplader, snedkerdetaljer i døre og lister, greb, hængsler, indbyggede skabe og andet inventar fra opførelsestidspunktet. Bevaringsværdige værdier knytter sig til funktionsspor og elementer fra ombygningen i 1975, der fortæller en historie om bygningens ændring af funktion og tjenesteboligens ophør. Disse detaljer rangeres dog som mindre vigtige end bygningens oprindelige udtryk som bolig. Atrium-overdækket, tilbygningen og forbindelsesgangen fra 1996 vurderes ikke til at være bevaringsværdige.

A B C D E F G H-I

Præget dørkarm og -blad med numre samt originale hamborg-hængsler Nummeret indikerer at dørene er snedkerlavet og tilpasset specielt til bygningen De enkle vinduesprofiler, hvor rammerne danner skygge- og reliefeffekter. Vinduerne åbner med en drejemekanisme over 1/3 dels punkt. Originalt håndtag til at åbne vinduerne med. Greb til atrium. Det rå industrielle udtryk kontrasterer snedkerdetaljerne. Terrazzogulv på det tidligere badeværelse. Støbt overgang mod trægulvet. Snedkerdetaljer ved mødet mellem gulv og curtain wall. 47

TABTE VÆRDIER

Værdier der ikke længere findes i den eksisterende bygning Igennem arkivundersøgelser er det blevet opdaget, at bygningen har indeholdt flere arkitektoniske værdier, der bl.a. har understreget tilhørsforholdet til gymnasiet. Da de vurderes til at være en stor del af de kvalitative værdier i bygningen, anbefales de at genetableres. Disse er: - Haven i atriummet, og dennes direkte forbindelse til himlen. - Det komplette rumlige forløb, særligt i stueetagen. - Den omkransende havemur og terrasse, der har understreget overgangen mellem det grønne uderum og husets indre både i facade og plan. - Den originale farvesætning og de umalede træoverflader. - Den tidligere frugtlund mod vest ved grundens grænse.

Atriummet som det ser ud i dag, 2017. Mulighed for gennemgang er spĂŚrret af rummets funktion som opbevaringsplads.

RESTAURERINGSHOLDNING

Overordnet arbejdes der med en tilbageføring og en strategi, der baserer sig på Viollet-Le-Ducs teorier med indslag fra Venezia-chartret. Som bygning fra modernismen indskriver rektorboligen sig i en diskussion omkring autenticitet og værdi i originalsubstansen1. Bygningen er ikke en ruin og er heller ikke rigtig gammel, alligevel er den slidt og er truet af forfald. Den største værdi i bygningen knytter sig til de træk, der afspejler et stykke idéhistorie, og derfor bliver betydningen af at bevare materialets patina og aflæselighed som ”gammelt” mindre end bevaringen af formen. Denne tankegang beror på Viollet-le-Duc, som bl.a. mente at idéen er tidsbunden i et historisk udviklingsforløb, men kan overføres og videreføres i nye materialer2. Den bagvedliggende idé ses i bygningens udformning, materialevalg og –bearbejdning, og man vil derfor kunne tillade sig at udskifte eller fjerne noget originalsubstans med nyt materiale, så længe det har samme form og idé. Man kan altså godt fx ofre patinaen på sildebensparketten ved at reparere, slibe og genlakere for at gulvene igen kan udtrykke deres oprindelige udtryk og funktion. Det vil også være i orden at udskifte et senere tilføjet vindue med en rekonstruktion af de gamle, for at genoprette det oprindelige helhedsudtryk. Viollet-le-Duc er i vores tid ofte blevet kritiseret for at have ødelagt autenticiteten og fjernet unødvendigt meget originalsubstans igennem sin egen praksis. Venezia-chartret er derfor bragt i spil, idet det indeholder nogle stramme retningslinjer, som udtrykker et ønske om at respektere dokumentarisk beviselige kendsgerninger, og beskytte bygningerne som kildeværdi. Heri er der bl.a. lagt vægt på at ”restaurering (...) standser, hvor gætteriet begynder.”3 Det bliver slået fast at rekonstruktioner, der kun grunder i formodninger, skal "give sig til kende i den arkitektoniske helhed og bære vor tids stempel" 4. Men rekonstruktioner, der erstatter manglende dele, ”må slutte sig harmonisk til helheden, men dog adskille sig fra de omgivende partier, således at restaureringen ikke forfalsker kunstneriske og historiske vidnesbyrd.”5 Jeg vil ikke mene, at Viollet-le-Ducs tanker og fordringerne i Chartret er uforlignelige. Harald Langberg, der var med til at udforme chartret, kommenterer at: ”Man i mange tilfælde må forlade sig på, at der publiceres dokumentationsmateriale, der

1 2 3 4 5 50

Se bilag hvor min brug af begreberne autenticitet og originalsubstans uddybes. Kirkeby, 1998, s. 73. (Kirkeby kommenterer på Viollet-le-Duc) Langberg, 1975, s. 9, (artikel 9) Langberg, 1975, s. 9, (artikel 9) Langberg, 1975, s. 10, (artikel 12)

kan give alle interesserede besked om hvad der er gammelt, hvad der er rekonstrueret med hold i dokumentarisk materiale, og hvad der er nyt.”6 Inge Mette Kirkeby udleder af ovenstående, at det er en vigtig bemærkning, da man i bevaringen af modernismens bygninger, foretager indgreb, der ofte vil være svære at adskille fra originalsubstansen og aflæse præcist i det færdige resultat efter restaureringen7. I rektorboligens restaurering skal der således udarbejdes en udførlig dokumentation af indgrebene. Restaureringsstrategi Der arbejdes med en differentieret restaurerings-strategi opdelt i en strategi for eksteriøret og en strategi for interiøret: Bygningens vigtigste værdier udvendigt ligger i sammenhængen med gymnasiekomplekset og fordrer derfor en genetablering af dens oprindelige og planlagte udtryk for at styrke slægtskabet med gymnasiet. De bærende fredningsværdier for interiøret læner sig både op ad slægtskabet med gymnasiet og de værdier, der knytter sig til bygningens som repræsentativ type for et atriumhus fra efterkrigstiden. Indvendigt er der altså et større råderum for nyere tilføjelser, da referencerammen er bredere. Fire typer indgreb i forskellige grader Istandsættelse og reparation Som udgangspunkt stræbes der efter at bevare så meget af de originale elementer i bygningen som muligt. Rekonstruktion og reproduktion Hvor originalsubstansen ikke kan repareres tilfredsstillende eller mangler, udskiftes elementer i samme eller bedre kvalitet, formsprog og materiale som de originale elementer, de erstatter. Nye tilføjelser Nye tilføjelser, der akkommoderer de nye funktioner, giver sig til kende som nye, men indordner sig i det oprindelige arkitektoniske udtryk. Fjerne materiale Uoriginale tilføjelser, der slører bygningens kvaliteter og værdier, fjernes. 6 Langberg, 1975, s. 16 7 Welling, 1999, s. 104

PROGRAMOVERVEJELSER

Rektorboligen har været billedkunstlokale i over dobbelt så lang tid, som den har fungeret i sin oprindelige funktion: bolig. Den oprindelige funktion blev hurtigt udtjent, men bygningens fysiske afsæt, organisation, opbygning og placering er formgivet efter denne første funktion. Det er derfor vigtig at forstå hvorledes boligen har fungeret, da dens rumlige forløb og rumstørrelse er afsat efter en families liv og hverdag. Man kan altså ikke umiddelbart fylde boligen med et hvilket som helst program og måden et nyt program tilpasser sig bygningen må have forståelse for bygningens oprindelige formgenerator. Selvom det ville være fristende at genetablere bygningen som bolig igen, er hensynet til, at bygningen efter restaureringen skal kunne rumme en levende og nutidig funktion, der knytter den til skolen og giver skolen grund til fremtidig vedligeholdelse, vigtigere. Med skolens ejerskab af bygningen vil en ren boligfunktion sløre bygningens tilhørsforhold til gymnasiet, idet skolens rektor ikke vil bo på grunden og man derfor må finde eksterne lejere. Funktion og bygning skal indgå i en symbiose, hvori begge bidrager positivt til den andens velbefindende. Den ny funktion skal sikre bygningens overlevelse og eksistensberettigelse, og bygningen skaber oplevelsesrige og kvalitetsmæssige rammer til funktionen, man ellers ikke havde opnået ved nybyggeri.

BYGNINGENS RUMMELIGHED Til udvælgelse af bygningens nye program ligger 2 vigtige parameter til grund: - Bygningens organisation og plan rangerer højere end programmet. - Programmet skal til bidrage til at slægtskab og tilhørsforhold til Århus Statsgymnasium opretholdes. Eller endnu bedre: styrkes.

”… De (bygningerne. red) skal ikke værnes og bevares fordi de er gamle, men fordi de er smukke og har bygningskulturel værdi. Og de værnes bedst ved at bruges og indgå i dagliglivet, ikke som museumsgenstande, men som brugsgenstande, der forener den skønhed, det gode håndværk har givet dem med en anvendelse og indretning, som hører til i dag.”* Selvom citatet er møntet på ældre huse, kan man føre denne bevaringstanke over på restaureringen af rektorboligen. Der søges nemlig at sikre en daglig - og nutidig - brug af bygningen, der kan forene sig med bygningens miljømæssige, kulturelle og arkitektoniske værdier.

* Original kilde fra forordet til: Kaj Gottlob, "Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi", Bind 1-8. Sammenslutningen af Foreninger til Fremme og Bevaring af Bygnings- og Landskabskultur, 1966)

SKITSEFORSLAG

INDGREB

Istandsættelse og reparation 1. 2. 3. 4. 5.

Originale aluminiumsvinduer og døre renses og istandsættes. Sildebensparket slibes og genlakeres og terrazzogulvene istandsættes. Dørkarme og -blade med numre repareres ved mindre skader. Aluminiumstag og træspær gås efter og repareres, hvis nødvendigt. Indvendig trappe til kælderen renses, slibes og genmales med samme røde farve.

Isometri Isometrisk oversigt

Rekonstruering og reproduktion 1. Plinten rekonstrueres ud fra det oprindelige projektforslag. 2. De grønne herlighedsværdier genetableres i frugtlunden mod vest og atriumhaven. 3. De 2 nye vinduer reproduceres som replika med restaureringsglas i trukket glas og energirude. 4. Skillevægge bygges op igen på samme måde som oprindeligt. 5. Den originale farveholdning rekonstrueres ved at genpudse med grov og finpuds og silikatmaling. 6. Ødelagte gerigter og fodlister udskiftes med samme type profil og trætype. 7. Skabslåger til de indbyggede skabe rekonstrueres, så skabene igen står i umalede træflader. 8. Håndtag og kontakter udskiftes med mere holdbare, nutidige kontakter, der dog ind ordner sig. 9. Gelænder og låge til trappe forsøges rekonstrueret efter sporene af dem. 10. Nedløbsrøret på vestsiden indbygges atter i ydervæggen mod nord. Nedløbsrør dog i et bedre materiale og med et tyndt lag isolering om.

Isometrisk oversigt

Nye tilføjelser 1. Nyt køkken etableres hvor det gamle var, men ikke som en kopi af det gamle, da det ikke vil være tidssvarende, og den nye funktion ikke kræver et fuldt udstyret husmor-køkken. 2. Nyt badeværelse etableres hvor det gamle var, men ikke som en kopi af det gamle, da det nu er outdated og den nye funktion fx ikke kræver et badekar. 3. Nye indbyggede skabe etableres i forlængelse af skillevæggen, hvor der engang også var 2 indbyggede skabe. Dog genskabes de ikke efter de originale tegninger, men efter de øvrige skabes logik. 4. I forbindelse med at nedløbsrøret igen indbygges i hulmuren, brydes der en kuldebro. Det gør sig synligt ved lysningens møde med endevæggen i en fortolkning af den eksi sterende metalskinne, der forbinder skillevæggene med de gennemgående vinduer. 5. Ny sti og belægning lægges ud til Fenrisvej og omkring Rektorboligen og op til gymna stiksalene. 6. Etablere dræn og efterisolere udvendigt i kælderen.

Isometrisk oversigt

Fjerne materiale 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Tilbygning fra ’96 fjernes. Forbindelsesgang fra ’96 fjernes. Overdækning af atrium fra ’96 fjernes. Dette kan gøres enkelt da tagkonstruktionen har hvilet på en selvstændig konstruktion uafhængig af rektorboligens tagkonstruktion. Betonfliser i atriummet fjernes. De nyere glas i vinduerne og nyere aluminiumsvinduer fjernes. Den senere blænding ved indgangspartiet fjernes så et nyt vindue kan sættes op. Blænding i form af træplade sat op langs curtain wall’en mod atriummet i stuen fjernes. Kluntede el- og ventilationsinstallationer, tapet og senere bemalinger fjernes. Nedløbsrør fjernes på vestfacaden.

Isometrisk oversigt

A Dørkarme, -blade, gerigter og gulv er fyldt med brugsspor. Det vurderes at de værste skader kan repareres, fordi materiale og håndværk ved opførelsen var i høj kvalitet. Dørene vil stå som et lille minde og tydeligt spor på bygningens tidligere brug, og en indikation på dens alder. B Der er næsten ingen originale dørgreb tilbage i bygningen. Her ses en af de få, der stadig er intakt. Det påtænkes derfor at udskifte grebene med samme elegante (og tidsløse) coupé-design, men i et mere holdbart materiale som børstet stål, der også forefindes i hovedbygningen. 60

A Nedløbsrøret på vestfacaden og ventilationsrøret er udtryk for tidligere tiders forsøg på at tilpasse bygningen en ny funktion og en ny tid. I dag kan man gøre det mere diskret. B Under funktionsændringen i '75 blev der tilføjet blændinger på halvdelen af stuens curtain wall mod atriummet. C Trappen til kælderen med røde vanger og stødtrin i træ. Spor efter tidligere gelænder og låge. Kluntet installation til skimtes i bunden. D Sydfacadens midterste vinduesramme er udskiftet med en enklere profilering og muligvis en anden type overfladebehandling. Den skinnende ramme, stikker ud fra de ældre matte vinduesrammer. 61

BESKRIVELSE AF NYT PROGRAM

Tilhørsforholdet til Statsgymnasiet styrkes ved ud over den fysiske restaurering at give bygningen nye funktioner, der er direkte tilknyttet skolen. Bygningens solitære placering vil kunne danne stimulerende rammer omkring møder og arbejde, da man fysisk bevæger sig lidt væk fra skolens øvrige lokaler og får en mundfuld frisk luft på vejen. De små, men varierede rumstørrelser og indbyrdes organisering egner sig godt til mødelokaler og gruppearbejde. Rektorboligen tilbyder en mulighed for at give gymnasiet møde- og gruppearbejdslokaler i en meget høj kvalitet og en intim atmosfære, som kun få - hvis nogen – andre skole har. Her danner restaureringen af den tidligere bolig en ramme af høj kvalitet til den nye funktion. Forslaget tager desuden hensyn til skolens aktuelle internationale program, idet gæstelærere kan overnatte i bygningen. Gæstelærerfunktion skaber en meningsfuld reference tilbage til bygningens oprindelige funktion som bolig, og den er kompatibel med mødelokalernes funktion. Jysk Akademisk Fægteklub vil fortsat have klublokaler. Klubbens fremtidige samarbejde med skolens idrætsfag kan godt passes ind i programmet da det knytter klubben til skolen. Desuden vil klubbens brug foregå uden for skoletid, og dermed bliver bygningen udnyttet optimalt. Jeg forudser, at de tre funktioner ikke har lige lang levetid, så funktioners krav og betydning for indgrebene i boligen vil blive balanceret efter levetiden. Mødelokaler og gruppelokaler har potentiale for at bestå, så længe gymnasiet fungerer, men fægteklubbens levetid er mere usikker, og dermed vil alle tiltag, der knytter sig til denne funktion være reversible og fleksible. Alle indgreb sikrer at bygningen igen vil kunne blive brugt til bolig, hvis det engang i fremtiden skulle blive aktuelt. Tiltag som følge af de nye funktioner vil derfor have en reversibel karakter.

DET NYE PROGRAM INDEHOLDER •

Møde- og gruppefaciliteter for gymnasiet

•

Midlertidig bolig for internationale lærere

•

Klublokaler for Jysk Akademisk Fægteklub

MØDE- & GRUPPELOKALER

OVERNATNING

KLUBLOKALER

Alle hverdage Mandag - Fredag kl 08 - 16 Mulighed for weekend-leje

2 - 6 gange årligt 1 - 7 dages overnatning af gangen (Når en gæstelærer overnatter er deres "værelse" lukket for mødefunktionen)

2- 3 gange om ugen Man, Ons & Fredag kl 17 - 22:45 Mulighed for weekend-leje.

Primære lokaler i brug Sekundære rum, der kan benyttes 63

TEGNINGSSÃ&#x2020;T

Ny situationsplan og opstalt

Ved at fjerne tilbygning, forbindelsesgang og atriumoverdække fra ’96 får bygningen igen sit oprindelige solitære udtryk. Pladsen mellem rektorbolig og pedelbolig kan igen stå som en større åben flade, der åbner op for forpladsen.

Plan, der viser den nĂŚre kontekst og den tĂŚtte relation til uderummet

Beplantingen i den genetablerede ”frugtlund” består i at de eksisterende træer på grunden og syrenerne, der står i grundskellet i vest, beholdes. Forneden ved syrenerne plantes der hybenbuske og brombær, der blomstrer og bærer bær i sensommeren, når eleverne begynder i skole efter sommerferien. I hegnet plantes desuden flere mirabelletræer. Imellem syrenhegnet og rektorboligen plantes der en klynge af mindre frugttræer - fx æble- eller pæretræer. Med genetableringen af atriumhaven, havemuren og frugtræer, opnår bygningen igen den særlige tætte relation til det grønne rum. Bygningens strenge geometriske former og hvide bygningskrop står i kontrast til og fremhæves af beplantningens bevægelige, bløde og foranderlige former og farver. Trappen giver den et lidt formelt udtryk, der matcher hovedbygningen. Dens lille størrelse, asymmetriske placering og ”skjulte” hoveddør giver den en mere uformel stemning. Terrassen understreger oplevelsen af huset som mange facetteret med mange zoner og forskellige typer rumligheder. I snittet ser man tydeligt den japanske inspiration, hvor tagudhæng og plint danner en formidlende mellemzone, der hverken er inde eller ude.

Snit og opstalt

Ã&#x2DC;ST

SYD

VEST

NORD

Facader 1:200

Ved at fjerne tilbygning, forbindelsesgang og atriumoverdække fra ’96 får bygningen igen sin klare geometriske form. Havemuren forlænger bygningskroppen og understreger dens horisontalitet. Muren definerer desuden bygningens møde med jorden mere præcist.

"HUSET"

Plan 1:200

Med terrassen bliver bygningens plan dynamisk. De mange forskellige typer rumligheder, giver bygningen en helt særlig kvalitet, der er vigtig at værne om. Genetableringen af de to vægge giver bygningen sit klare hierarki imellem rummene tilbage, samt definerer gangen om atriummet. Indretningen vil være intim og i tråd med datidens måde at tænke indretning på. Daybeds, træ og polstrede møbler i enkelt funktionelt design. Fleksibelt, fx med mulighed for at opstille et langt mødebord i stuen.

ATRIUMHAVEN

Atrium 1:100

Beplantningen i atrium er bestemt ud fra følgende designparametre:

• Inspiration fra arkivmateriale og datidens tendenser og værdisæt • Sæsonvariation, så haven ikke altid er ens, men står smukt i alle sæsoner • Frodighed, fordi haven skal være en sprudlende kontrast til det stramme modernistiske udtryk • Rumlige kvaliteter, der afskærmer og indrammer • Sol og skyggeforhold, så der plantes med planter, der trives i skygge og i det koldere nordiske klima • Nem og simpel pasning og vedligeholdelse, så der ikke pålægges skolen et stort arbejde

Bunddække, der sikrer et smukt underlag og holder ukrudt nede Stauder Græs Mos Bregner Buske Bambus Lave træer Japansk løn Cypres Stjernemagnolia Rhododendron

RUM

Til venstre: Den tidligere stue, med oprindelig farvesætning. Et æbletræ skimtes mod vest. Mod øst ses atriummet og der igennem ses det farverige køkken. Til højre: Den østlige gang, hvor den farverige og svajende have i atriummet står overfor gangens mere rigide form. 74

Rumopstalt af en uformel mødesituation i det nordøstlige rum. Dørene istandsættes og skabene er istandsat og skabslåger er udskiftet med nye plader i oregon-pine (de fremstår i dag hvidmalede). Væggen er pudset op på ny og bemalet med silikatmaling. Tidlgere vinyl er fjernet fra gulvet, og det underlæggende parket er repareret, slebet og genlakeret. 75

Snit i stueplan 1:100

TEKNISKE DETALJER

Detaljer Havemur og terrasse Havemuren bygges som de øvrige vægge i mursten, pudses og males hvid med silikatmaling. Murkronen afsluttes med en lange betonfliser, med et lille udhæng. Indbygget nedløbsrør og brydning af kuldebro Nedløbsrøret på vestfacaden fjernes og et nyt rør med isolering bygges ind i hulmuren. Ved samme lejlighed kan en kuldebroen ved vinduet brydes indefra. 1. Indervæg, der påvirkes af indgrebet 2. Nyt rustfrit stål rør m. isolering 3. Kuldebro adskillelse, polystyren 4. Aluminiums indækning 5. Vinduesplade 6. Eksisterende vinduesramme 7. Ydervæg, upåvirket af indgrebet

1 2 3 4 5 6 7

1:20

A Forslag: Indbygge nyt nedløbsrør og i samme omgang bryde kuldebro ved lysningen. Aluminiums inddækningen er en diskret lille detalje, der fortæller om en ændring i bygningen, men ikke påberåber sig opmærksomhed. Den males i samme farve som endevæggen i lighed med skillevægs-afslutningerne (se s. 43, billede D). B Eksisterende situation, 2017, med senere tilføjet nedløbsrør af zink på ydervæg. 77

TERRASSEN

A B C D E F 78

Referencer til overvejelser om belægning på terrassen: Hovedbygningens atriumgård, "Grønnegården", klinkebelægning Hovedbygningens atriumgård, "Grønnegården" Betonfliser i "Stengården" i hovedbygningen fra 1975 ombygget i 2013-14 Forpladsen er belagt med betonfliser med en lille afrunding i hvert hjørne Plateauet ved den gamle gymnastiksal, beton med en blank overflade. "Solgården" i tilbygningen til hovedbygningen fra 2013-2014, træ og betonfliser

Terrassebelægningen er endnu ikke fastlagt, men den skal enten afspejle en finere belægning end de øvrige betonfliser der ellers er på grunden, eller også skal den lægges i en betonflise, med en overflade, der adskiller sig lidt fra de øvrige fliser. I hovedbygningens atriumgård er der lagt mørke klinker i røde, blå og brune toner (se billede A-B på forrige side)

OPSAMLING

Rektorboligen gennemgår ikke ”bare” en tilbageføring, da restaureringen også er en fremtidssikring. Ved at tilgodese og styrke bygningens egne kvaliteter samtidig med at optimere bygningen til en aktuel funktion, håber jeg, at rektorboligen kan blive bevaret og taget vare på igennem brug. I stedet for at være tomme, fredede kvadratmeter, skabes der en merværdi og et tilhørsforhold til bygningen, der vil genetablere dens værdighed og sikre fremtidig eksistens og vedligeholdelse. Jeg håber, at rektorboligen efter endt restaurering kan stå som et stykke levende kulturarv, der igen understøtter fortællingen om Århus Statsgymnasium, og som en kilde til studier på en boligform i efterkrigstiden.

LITTERATURLISTE

EXNER, Johannes, “Den historiske bygnings væren på liv og død” i ”Fortiden for tiden. Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag”, BRAAE, Ellen; HANSEN, Maria Fabricius (red), 2007, Arkitektskolens Forlag BRÜEL, Jeanne, ”Funkishuset – En bevaringsguide”, Bygningskultur Danmark, 2014 https://issuu.com/johanhage/docs/web_funkishuset, (Tilset 4. juni 2017) CRAMER, Johannes; BREITLING, Stefan, ”Architecture in Existing Fabric: Planning, Design, Building”, Birkhäuser Verlag AG, 2007 GELFER-JØRGENSEN, Mirjam, ”Japanisme på dansk kunst og design 1870-2010”, Arkitektens Forlag, 2013 HARLANG, Christoffer; ALGREEN-PETERSEN, Albert, ”Om bygningskulturens transformation”, GEKKO Publishing, 2015 ISAGER, Jacob (red), ”Vitruv – Om arkitektur”, Syddansk Universitetsforlag, 2016 KEIDING, Martin; SKOU, Per Henrik, ”Transformation”, Arkitektens forlag, 2011 KIRKEBY, Inge Mette, ”Mødet mellem nyt og gammelt – Bygningsbevaring i vor tid”, Christian Ejler’s Forlag, 1998 LANGBERG, Harald (oversættelse og kommentar), International Council of Monuments and Sites, ICOMOS, "Venezia-charteret om bevaringsarbejde", Fonden for Dansk Bygningskultur, 1975 LYHNE, Vagn; NIELSEN, Kristian Berg, ”Restaurering, Eugéne Viollet-Le-Duc”, oversat til dansk, Arkitektskolens Forlag, Aarhus, 2000 LYHNE, Vagn; IVERSEN, Karsten Sand, ”John Ruskin: Arkitekturens syv lamper”, oversat til dansk, Forlaget Klim, 2005 MACDONALD, Susan; NORMANDIN, Kyle; KINDRED, Bob, ”Conservation of Modern Architecture”, Donhead Publishing Ltd, 2007 MØLLER, Vibeke Andersson, ”Farver i funktionalismen”, Nationalmuseet & forlaget Rhodos, 2009 NYBORG, Anders, En tegnestue –Johan Richter, Privattryk, nr. 1116, 1989 Slots- og Kulturarvsstyrelsen, ”Vejledning til vurdering af fredningsværdier” http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/bygninger/dokumenter/Vejledning_til_vurdering_af_ fredningsvaerdier.pdf, (Tilset 4. juni 2017) SØRENSEN, Jørgen; YDE, Janne, ”Århus Statsgymnasium - Fra idé til virkelighed”, udgivet af Århus Stasgymnasiumi forbindelse med 40 år jubilæum, 1998 WEDEBRUNN, Ola, “Docomono – The challenge of change: Denmark, Estonia, Faroe Islands, Finland, Greenland, Iceland, Latvia, Lithuania, Norway, Sweden”, Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture, 2008 WELLING, Helen G., ”Modernismens bygninger – Idégrundlag og bevaringssynspunkter”, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1999