1 minute read

EnjoyNordjylland Magasin 2024

NORDENS HOVEDSTAD FOR streetart

”Vi mødes ved fisken, og så drejer du til højre nede ved drengen ...” Er du forvirret? Det forstår vi godt, men en lokal i Aalborg ved præcis, hvad vi mener. Den imponerende street art er nemlig en kæmpe del af byens helt særlige DNA. Så vil du opleve Aalborg, skal du også opleve byens street art.

Det dragende maleri ’Translucent Medusa/ Head of the Serpent Women’ er malet i 2015 af den østrigske kunstner Nychos.

Et stærkt værk af den anerkendte irske street art-kunstner Conor Harrington. Værket er malet i gråtoner og syder af melankoli.

Den berømte australske street art-kunstner Fintan Magee har forskønnet byen med sit vægmaleri ’The Pyramid’. Kendetegnende for hans malerier er de smukke farver, der dækker over dystre temaer.

Det smukke værk ’Meeting Her Parents’ er malet af den unge polske kunstner BEZT og forestiller en realistisk situation, som mange nok kan relatere til: det første møde med svigerforældrene.

This article is from: