Sejr over dæmoner

SEJR OVER

DÆMONER - at blive fri og sætte fri -

CHRISTIAN HEDEGAARD

INDHOLD INTRODUKTION FORORD 1. DEN GAMLE "NILLER"……………………………………………………… 1 Dobbeltliv - Det nye liv - Besøg af dæmoner - Min kone Karen - Et ultimatum Kaldelsen - Feberkramper - Trosbevægelsen - Nedtælling.

2. BEFRIELSEN…………………………………………………………………… 9 Som en kamæleon - Forvandling - Dæmningen revner - Slå præsten ihjel Onde kræfter - Nikotin - Urenhed - Tigerdyret.

3. MANGEL PÅ KUNDSKAB…………………………………………………… 17 Møde med dæmoner - Frygt for djævelen - Skabt til at herske - Den anden Adam Den troendes autoritet - Jesus har sejret - Mangel på kundskab - Slut med gåsehud.

4. HVEM ER SATAN…………………………………………………………… 25 Den skærmende kerub - Satan i Ny Testamente - Satans onde plan - Satans navne Satan i musik - Satan og sex - En lysets engel - Vi forsager djævelen.

5. FALDNE ENGLE……………………………………………………………… 34 Jobbeskrivelse - Dæmonisk hierarki - Territoriale ånder - Trolddomskraft Genfærdsånder - Sygdomsånder - Urene ånder - Ånder af mord - Religiøse ånder.

6. EN ÅBEN DØR………………………………………………………………… 46 Ånd, sjæl og legeme - Født på ny - Livet efter døden - Den uforvandlede sjæl Kampen om sjælen - En vigtig definition.

7. SINDETS FORVANDLING…………………………………………………… 53 En befæstet by - Eksempler på tankebygninger - Et nyt værn - Til eftertanke En mur af beskyttelse - Tag tankerne til fange - Sindets hvile.

8. BRÆND BROERNE…………………………………………………………... 61 Gør op med synd - En ny bekendelse - Ingen fredelig sameksistens - Pas på gråzoner David og Jonatan.

9. DÆMONER I MENIGHEDEN……………………………………………… 69 Fjendens strategi - Værn om visionen - Budskabet er aktuelt - Smid fjenden på porten

10. AT BEDØMME ÅNDER…………………………………………………… 75 Kvalifikationer - Ilden tiltrækker - Konstant beredskab - Helbredelse og udfrielse Kundskabsord - Rådgivning.

11. AT SÆTTE FRI……………………………………………………………… 84 Omvendelse sætter fri - Tilgivelse er nødvendig - Kærligheden som drivkraft Manifestationer - Bliv ét med Ordet - Bekend Jesus som Herre - Salveoliens betydning - At binde og løse - Opsummering - Tomrummet fyldes op.

EFTERSKRIFT…………………………………………………………………... 93

Forord

Når man læser bogen - specielt i begyndelsen - så føler jeg mig hensat til en spændingssituation, som jeg oplevede, da jeg læste Korset og Springkniven for mange år siden.

Oplevelser omkring dæmonuddrivelse - i nogle tilfælde var der måske andre udtryk der var bedre - er beskrevet meget levende. Dette er meget betegnende for C.H. at oplevelserne skal fortælles til andre. Mit bekendskab til ham går helt tilbage til, da han var barn. Derfor har jeg mulighed for at følge ham i mange af hans oplevelser. Han blev frelst i menigheden, hvor jeg på det tidspunkt var præst. Da det var sket, var det tydeligt, at vi havde fået en rendyrket evangelist i blandt os. Han kunne ikke lade være med at fortælle om sin frelser og sin tro - ikke kun i menigheden, men mest ude på gaden. Derfor undrer det mig ikke, at han er blevet ført ind i den tjeneste, som tydeligt træder frem i bogen.

Bogens emne er helt sikkert kontroversielt. Vi er ikke så vant til at tale om dæmoner i landets kirker, men sikkert er det, at vi - efterhånden som vækkelsen når vort land - vil møde den ondes magt mere og mere.

Bogen for mig er derfor en anspore til at være mere opmærksom på emnet. Der er ingen tvivl om, at i et afkristnet land skjuler der sig mange ting, som er af det onde, - ting der vil komme frem i dagens lys, når Gud Ånd kommer til at virke mægtigt i forsamlingerne.

Preben Brohus frikirkepræst

Er du tilfreds - Christian?

INTRODUKTION I et helt år forsøgte jeg at lave et materiale vedrørende dæmoner. Jeg havde brug for kundskab på dette område, både for at kunne forklare min egen udfrielse, men også for at kunne undervise andre. Jeg studerede Guds ord igen og igen for derefter til sidst at give op.

Den 12. december 1998 oplevede jeg, hvordan et skriftsted (Mark. 5,10) åbnede sig for mig. Jeg satte mig ned og skrev hver dag i tre uger, og ud af dette kom "Sejr over Dæmoner". Det vil sige, at så nemt gik det heller ikke, for uden min kones indsats var bogen aldrig blevet en realitet. Karen Hedegaard har redigeret den ved Helligåndens vejledning og jeg håber, at resultatet vil blive til inspiration og frihed for læseren.

Skriftstederne i bogen er hentet fra den nye bibeloversættelse, med mindre andet er angivet. For at gøre emnet mere overskueligt skelner jeg mellem tre grader af dæmonisk aktivitet.

Denne opdeling - dæmonisering i sindet, undertrykkelse af kroppen og besættelse af ånd, sjæl og legeme på én gang - er min personlige tolkning, og det er i lyset af dette, at bogen skal læses.

Endelig er det vigtigt for mig at understrege, at udfrielse uden omvendelse er som at som at rive hovedet af en mælkebøtte uden at fjerne roden. Den skyder op på ny og sætter flere frø.

Det er mit ønske, at en ny generation af aggressive, radikale kristne rejser sig i denne sidste tid, og at denne bog må være med til at afsløre fjendens strategi.

Al ære til Jesus!

Christian Hedegaard, evangelist ved Guds nåde.

1

1. DEN GAMLE ”NILLER” Jeg var så negativ, at der næsten kom syre ud af min mund. En aften, hvor alt ramlede for mig, fik jeg besøg af dæmoner på mit værelse. Jeg så dem fysisk og var skræmt fra vid og sans.

Set ud fra et menneskeligt synspunkt er der ingen logisk forklaring på, hvorfor jeg, et barn fra en god, kristen familie, i en lang periode af mit liv skulle være plaget af dæmoner.

Jeg er født som nummer tre af en søskendeflok på fire. Mine forældres første dreng, mine storesøstres kæledægge og min lillebrors skræk. Min far og mor har været ledere i en frikirke i snart en menneskealder, og som familie var vi engageret i menigheden hver søndag året rundt.

Vi børn levede et meget beskyttet liv. Før skolealderen kendte jeg ikke til livet uden for kirken. Jeg vidste ikke, hvad cigaretter var. Faktisk troede jeg, det var noget, man spiste, for det havde jeg engang set nogle klovne gøre på tv. Da jeg var ti år, fandt jeg en kasse øl i skoven og slæbte den med hjem for derefter at hælde indholdet ud i toilettet og sælge flaskerne hos købmanden.

Som årene gik blev jeg klogere. Min barndoms glade og uskyldige 60’ere blev afløst af de mere frigjorte 70’ere, hvor menighedens syn på tobak og alkohol langsomt ændrede sig. Evangeliet mistede sin radikalitet. Der var jo ingen grund til at være fanatisk, mente man, og mange brændende kristne mistede ilden. De kom stadig til arrangementerne i kirken, men derudover var der ikke meget initiativ. De skulle jo også passe deres arbejde og familien i parcelhuset bag ligusterhækken.

Synd fik indgang i menigheden under dække af "kultur” og ”opgør med religiøsitet”.

Måske ikke i ledergruppen, men blandt de menige medlemmer. Jeg kan huske, hvordan man røg i Indre Mission, mens det nu var tilladt at ”nyde” alkohol i frikirkerne.

De var forargede over os, og vi var forargede over dem. I løbet 80’erne var ingen af os forargede over noget som helst.

Dobbeltliv Herefter blev det moderne at sjælesørge i frikirkerne. Folk fik gjort op med deres ulykkelige barndom og deres forkastelse. Man gik til rådgivning, og problemer i alle afskygninger blev vendt og drejet ind for Gud og mennesker. Man snakkede sig langt ind i 90’erne, uden at gøre op med det egentlige problem, nemlig synden, som man ikke kan snakke sig fra eller diskutere, men kun omvende sig fra.

2

Jeg havde også mine problemer. Jeg blev drillet i skolen, fordi mine forældre var ”hellige”, og i en tidlig alder begyndte jeg at hade min familie for det, de stod for.

Oprøret tog fart i teenageårene, og skænderierne med mine forældre blev værre og værre.

Min opvækst var så forskellig fra mine skolekammeraters, og jeg kom efterhånden ind i en voldsom identitetskrise. Jeg var tvunget til at deltage i menighedens aktiviteter, men samtidig var jeg også med i kliken uden for. Det blev snart til et dobbeltliv af format. Når min mor sendte mig i byen for at købe kaffe til kirken, gik jeg i Føtex og stjal kaffen for derefter at beholde pengene, som jeg brugte til at spille på spillemaskiner.

Hjemme udviklede jeg mig til en tyran. Ingen kunne nu stoppe mig, og tingene, jeg gjorde, var ikke længere uskyldige. Jeg gik til kampsport og truede mine forældre med tæsk. Men inderst inde var jeg dybt ulykkelig, og tanker om selvmord begyndte at spire i mit sind.

Mine forældre kendte situationens alvor og gjorde deres til at få mig tilbage på vejen.

De gav mig en billet til en kristen koncert i Vejle, og her besluttede jeg mig for at give Jesus en chance i mit liv. ”Jesus, hvis du er der, så må du møde mig nu. Jeg kan ikke leve på mine forældres tro!" sagde jeg. Lige dér mødte jeg Ham. Jeg begyndte at græde. På denne 2. påskedag i 1983 blev jeg frelst.

Det nye liv Det blev ikke let for mig at leve ”det nye liv”. I to år gik jeg rundt og skammede mig over, at jeg var blevet kristen. Det var først, da jeg blev døbt med Helligånden, at der virkelig skete noget. Med ét blev jeg tændt for det med Jesus og begyndte at vidne og bede for mennesker omkring mig.

Jeg havde en kærlighed til Jesus, som bare drev mig frem. Nu stod der Jesus på hovedmenuen. Men hvordan skulle det dog gå til at leve som en brændende kristen i en menighed, hvor det var mange år siden, vi havde set et mirakel? Med en øl i den ene hånd, et pornoblad i den anden og cigaretten hængende i mundvigen følte jeg mig ikke særlig hellig.

Mine vejledere gav mig lang snor. De formanede mig sjældent, når jeg gjorde noget forkert i kirken. De klappede mig på skulderen og undskyldte min opførsel. "Det er bare "Niller", han er evangelist!" sagde de.

Jeg hadede dette prædikat. Jeg følte mig lysår fra kaldelsen og havde af samme grund aldrig taget ordet evangelist i min mund.

Besøg af dæmoner Tre år senere meldte jeg mig ud af kirken og vendte Gud ryggen til fordel for en jødisk skønhed, som jeg mødte under et kibbutzophold i Israel. Gud bad mig vælge mellem Ham og hende. Jeg valgte jødinden, og i løbet af to måneder kørte mit liv helt

3

af sporet. Med det temperament, jeg var ved at udvikle, mente mine skolekammerater, at det vist var bedre, at jeg blev kristen igen.

Jeg var så negativ, at der næsten kom syre ud af min mund. En aften, hvor alt ramlede for mig, fik jeg besøg af dæmoner på mit værelse. Jeg så dem fysisk og var skræmt fra vid og sans. Så bad jeg Jesus om hjælp, og da jeg endelig vovede mig ud af sengen, gik jeg gennem mine forældres store hus hen til deres soveværelse.

Døren plejede at være låst, men den aften var den åben. Mine forældre lå på deres knæ ved sengen og bad for min sjæl. Grædende bekendte jeg, at jeg ville tilbage til Jesus, og de bad sammen med mig.

Fra den dag af vidste jeg, at der aldrig mere ville være nogen vej tilbage. Jesus var vejen frem.

Min kone Karen Da jeg mødte min elskede kone Karen i 1987, vidste vi begge to, at vi en dag skulle tjene Jesus på fuld tid, selv om vi ikke havde nogen anelse om hvordan. Under én af vore kriser i forlovelsestiden anbefalede mine forældre Karen at rejse hjem til Sjælland og glemme mig. ”Han fortjener dig ikke!" sagde de.

Alle sagde, at hun skulle holde sig fra ”Niller”, som jeg blev kaldt dengang. Det er et mirakel, at hun holdt ud. Men hun frygtede Gud mere, end hun frygtede mig. Hun vidste ligeså godt som jeg, at det var Gud, der havde sat os sammen. Hun vidste også, at Han ikke havde lovet hende en dans på roser. Tværtimod var hun blevet advaret profetisk om, at det ville blive en lang ørkenvandring at blive gift med mig, men Gud havde lovet, at Han ville give hende vandkilder undervejs.

Når vi ser tilbage på årene, der er gået, har Gud været trofast. Han har holdt sit ord, fordi vi gav plads for Ham, der er levende, virkende og stærk nok til at forvandle enhver tilsyneladende umulig person og situation.

Karen mistede mange af sine venner, da vi blev kærester. Til at begynde med inviterede de os begge to, men efterhånden holdt de op. De ville ikke se os sammen, men bad hende om at komme alene, uden mig.

Jeg var ekspert i at ødelægge enhver fest. Jeg kunne fuldstændig manipulere med mennesker til min egen fordel og kendte ikke til begrebet hensyn. Jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, og troede ikke, det kunne være anderledes.

I denne periode var jeg styret af urene tanker, pornografi og onani. Jeg mente, det var normalt, og var ikke klar over, at Jesus kunne sætte mig fri for disse ”problemer”.

Samtidig var jeg fyldt med voldelige tanker. Jeg trænede stadig kampsport, og det gjorde mig aggressiv. Jeg kunne prædike evangeliet den ene dag, og næste dag kunne jeg true nogen med tæsk eller det, der var værre. Tingene hang ikke sammen. Jeg var klar over, at jeg havde desperat brug for forandring.

4

Et ultimatum Efter et år på bryllupsrejse jorden rundt rejste Karen og jeg til Vestjylland for at starte menighed sammen med min søster og svoger. Vi blev en del af et team på ti unge mennesker, og da jeg fandt ud af, hvem vi skulle bo sammen med det næste år, var jeg parat til at rejse hjem. Det samme var to andre på teamet. De kendte ”Niller”, og ”Niller” var bestemt ikke kendt for noget godt.

Efter 14 dage fik jeg et ultimatum: Enten omvendte jeg mig fra min egoisme og manglende samarbejdsvilje, eller også ville jeg blive smidt hjem. Det var et nederlag, som jeg ikke ville være bekendt, så jeg satte mig for at forandre mig. Det hele handlede om noget så banalt som at stå op om morgenen samt at gøre rent og vaske op. Det var noget af en overvindelse, og da det samtidig viste sig, at min kone var gravid i tredje måned, så gik det helt galt.

Jeg fik en depression. I et halvt år talte jeg om selvmord hver dag og kunne hver morgen se en sort sky over mit hoved, når jeg stod op. Jeg tror, det var den værste periode i mit liv. Hvis jeg var blevet tilset af en læge, er jeg overbevist om, at han ville have ordineret antidepressiv medicin.

Da min kone skulle føde, var jeg mere deprimeret end nogensinde. Jeg glædede mig ikke specielt til barnet skulle komme, og da vi kom ind på fødegangen, var jeg så følelseskold, at jeg næsten blev helt bange for mig selv. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville kunne elske det barn. Fødslen var kompliceret. Moderkagen sad fast, og min kone var ved at forbløde. Hun blev kørt på operationsgangen, og pludselig stod jeg alene med min nyfødte datter i armene. I denne situation blev jeg overvældet af kærlighed og helt forelsket i den lille stump.

Men depressionen var der stadig. Trods familieforøgelsen talte jeg fortsat om selvmord, og det var mere, end min kone kunne bære, da hun efter flere ugers indlæggelse blev udskrevet fra sygehuset. Hun tvang mig til at gå til en kristen rådgiver, og det blev min redning. Manden fik et ord fra Herren og pegede på årsagen til mit problem – at jeg ikke havde æret mine forældre, og at der derfor hvilede en forbandelse over mit liv.

Ordet ramte mig som en hammer, og jeg brød helt sammen. Jeg fik efterfølgende gjort op med mine forældre. Sandheden satte mig fri, og jeg blev fuldstændig løst fra min depression.

Kaldelsen Vi kom til Nordsjælland som en lille familie efter to år på farten. Jeg begyndte at læse på Handelshøjskolen i København, og min kone, der er journalist, fik arbejde på lokalavisen. Vores tilværelse var perfekt. Vi boede i et lille drømmehus i skoven i Tisvildeleje og havde masser af penge. Livet kørte bare der ud af, mens vi fiskede mennesker for Jesus og tog dem med til frikirken i Hillerød.

Det gik næsten for godt. Vi ventede vores andet barn, da min kone spurgte mig, hvad jeg egentlig ville gøre, hvis dette barn skulle vise sig at være handicappet. Jeg sagde

5

til hende, at hun skulle holde op med den slags negative bekendelser. Handicappede børn fik de andre, det kunne aldrig ske for os.

Sådan gik det heller ikke i første omgang. Vi fik en søn, Magnus, opkaldt efter min far, efter at forholdet til mine forældre nu var genoprettet. Jeg blev færdig som korrespondent og skulle til at starte på cand.ling.merc. studiet for at blive tolk.

I bilen på vej hjem fra dimissionsfesten sad jeg i mine egne tanker, da jeg pludselig oplevede et frygteligt Guds nærvær. Jeg tænkte, at ruderne ville blive trykket ud, da Gud talte til mig: ”Tag på bibelskole. Din tid er kommet!" lød det, og jeg blev mindet om ordene fra Bibelen, hvor profeten Ezekiel bliver bedt om at spise en bogrulle, der smager af sød honning.

Da jeg kom hjem midt om natten, fandt jeg min kone vågen. Jeg fortalte hende, at Gud havde talt til mig om bibelskole. ”Halleluja!" sagde hun.

Sikken en kone! Vi havde ikke aftalt noget eller snakket om dette, men hun havde i mange år ønsket, at jeg ville begynde at studere Guds ord.

Feberkramper Vi tog på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager med vore to børn. Jeg tog navneforandring. Den gamle ”Niller”, som egentlig hed Niels-Christian, blev skiftet ud. Fra nu af kaldte jeg mig kun Christian for dermed at markere, at det nu var tid til noget nyt.

Jeg skrev notater, så min kuglepen næsten glødede. Jeg spiste ”bogruller” og jeg opdagede, at Guds ord var som sød honning for min sjæl. Men lykken varede kun kort. En dag faldt vores tre-årige datter om med feberkramper, og vi blev indlagt med fuld udrykning på sygehuset. Det var en forfærdelig oplevelse, som gentog sig i alt tre gange på en måned. Kramperne stoppede ikke uden en stor dosis fenemal og stesolid, og da Oline vågnede op efter sit tredje anfald, var hun lam i højre side og kunne ikke længere tale.

Diagnosen blev stillet. Oline havde fået en blodprop under feberkramperne. Den ene hjernehalvdel var stærkt beskadiget, og som følge heraf blev vi nødt til at afbryde vort højskoleophold. Jeg var chokeret og frustreret, for Gud havde jo talt til mig om at "spise bogruller" – og det var ikke ligefrem muligt på sygehuset, hvor vi tilbragte den næste måned sammen med diverse behandlere.

Midt i vores ulykke tænkte jeg stadig på, hvordan Gud kunne finde på at give mig en smagsprøve på Hans ord for derefter tillade, at vi blev fløjet hjem med Falcks ambulanceflyver med en datter i kørestol. Jeg havde taget orlov fra cand.ling.merc. studiet for at kunne komme på bibelskole i Mariager, og efter sommeren skulle jeg ifølge planen fortsætte med at læse på Handelshøjskolen i København.

Imidlertid var der sket nogle temmelig voldsomme begivenheder i løbet af foråret, som gjorde, at jeg ikke længere var så hovmodig og arrogant.

6

Trosbevægelsen Jeg var kendt som en ret yderliggående modstander af trosbevægelsen i Danmark og var på et tidspunkt gået så vidt, at jeg havde truet en pastor fra en menighed i København med tæsk. Jeg kaldte ham for ”sektleder” og beskyldte ham for at have hjernevasket én af mine venner, som var begyndt at komme i menigheden. I dag kan jeg se, hvordan den radikale forkyndelse af Guds ord har reddet min vens liv, eftersom han var ved at bukke under for synd i den kirke, han kom fra.

Med et handicappet barn var jeg lige pludselig ikke længere så kritisk overfor mine kristne brødre og søstre. Jeg havde nu kun ét mål, og det var at modtage et guddommeligt mirakel i min familie og i mit eget liv. Vi var bevilliget aflastning af amtet, og i vores første friweekend efter opholdet på sygehuset, var vi inviteret til en troskonference i Ålborg. Vi havde meldt os til ret tøvende, men samtidig også med en desperat længsel efter at få mere af Gud. Ved eftermiddagsmødet blev der undervist om den dobbelte salvelse - om hvordan Elisa nægtede at slippe Elias, indtil han oplevede at få det dobbelte af Elias kraft.

Ved aftenmødet var der endnu en trosprædikant på programmet. Han talte ligeså klart og tydeligt ind i min situation, og da han som afslutning på sin prædiken kaldte frem til forbøn for mennesker med sorg i deres liv, var jeg ikke sen til at reagere. Jeg vidste, det var et kundskabsord til mig, eftersom mit hjerte var én stor sorg over Oline og hele vores situation.

Der var mange mennesker, som gik frem. Jeg begyndte at græde voldsomt og måtte på et tidspunkt ud for at pudse næse. Da jeg kom ind fra toilettet, hørte jeg prædikanten kalde frem igen. Jeg undrede mig over, at han kaldte frem to gange i træk, men jeg gik alligevel op foran. Til min skræk gik det op for mig, at jeg stod i den forkerte kø. De mennesker, som stod omkring mig, ønskede forbøn for sygdom, ikke for sorg.

Jeg kiggede bagud og så flere hundrede mennesker med hænderne løftet i lovprisning, mens jeg som vanvittig forsøgte at finde en sygdom eller et eller andet, jeg fejlede, og som berettigede mig til at stå, hvor jeg stod. Jeg følte, at alle kiggede på mig, og turde ikke at sætte mig ned igen. Mens jeg overvejede min situation, rejste troen sig i mig. ”Jeg går ikke, før jeg har fået mit mirakel. Jeg slipper dig ikke, før du har rørt mig, Jesus!" tænkte jeg.

Prædikanten bad for den første og den næste, mens han lagde hænderne på dem. Jeg stod i en kampstilling, jeg havde lært fra karate, fordi jeg havde set folk blive skubbet i gulvet under ”Guds kraft”. Mig skulle de i hvert fald ikke få ned.

I stedet for at lægge hænderne på mig, pegede prædikanten blot på mig og begyndte at profetere om min barndom og teenageår med en nøjagtighed, som fik mig til at ryste over hele kroppen. Han sluttede med at fortælle, at Satan havde været hård ved min familie på det sidste, men at Gud havde en stor plan for os, og at jeg ville få tilnavnet menneskefiskeren. ”Herren kalder dig til evangelist!” råbte han, og i samme nu røg jeg næsten to meter sidelæns gennem luften.

7

Hvad der efterfølgende skete er svært at forklare. Jeg kunne høre en forfærdig gråd og så i et syn, hvordan jeg lå i fosterstilling inde i mig selv, som om noget var ved at blive født frem.

Det var en mærkelig oplevelse, og jeg fattede ikke helt, hvad der skete. Jeg tænkte, at det var en forløsning til tjeneste, men i dag er jeg ikke i tvivl om, at det var en dæmon, som kom ud.

Nedtælling Fra den dag af startede nedtællingen til den totale forvandling i mit liv. Da jeg rejste mig op, var jeg sikker på, at Gud havde hele vores situation i sin hånd. Men hvordan det skulle gå til, havde jeg ingen anelse om, og jeg blev langsomt i tvivl om, hvorvidt det nu også var meningen, at jeg skulle læse videre på Handelshøjskolen.

Den sommer så vi, hvordan vores datter mirakuløst rejste sig op og begyndte at gå.

Vores liv blev endnu mere fokuseret på Jesus. Da jeg hørte, at en kendt svensk prædikant skulle tale i trosmenigheden i København, tog jeg derind med et ønske om at få bekræftet profetien og kaldelsen fra Ålborg. Jeg stillede mig på bagerste række, så de mennesker, som jeg ihærdigt havde bekæmpet gennem årene, ikke skulle få øje på mig og triumfere. Jeg blev meget negativ og fik alle mine fordomme bekræftet, da taleren begyndte at prædike på svensk uden tolk. Det var min opfattelse, at alle i trosbevægelsen var totalt forsvenskede, eftersom mange af medlemmerne havde været på bibelskole i Sverige.

Jeg stod og snakkede med en bekendt, da denne prædikant pludselig skubbede folk til side og banede sig vej hen imod mig. Han tog mig i hænderne og trak mig hen foran talerstolen, hvor han begyndte at profetere om min evangelistiske kaldelse.

Profetien var klokkeren og bekræftende. Jeg gik fra mødet med en undren over, hvordan det profetiske ord nogensinde skulle kunne gå i opfyldelse. Jeg elskede Jesus og ledte mange mennesker til Ham, men var dog så uforvandlet og kendt som en ”kristen rod”.

Da jeg en måned senere efter endt studieorlov skulle starte på Handelshøjskolen, havde jeg en brændende længsel efter at få mere af Guds ord ind i mit liv. Jeg savnede tiden i Mariager og glædede mig til den dag, hvor vi kunne vende tilbage.

Den første dag i skolen var underlig. I tolv år havde det været mit mål at læse til cand.ling.merc. og nu, da jeg endelig havde passeret nåleøjet, virkede det ikke længere så vigtigt.

I fjerde time talte Gud igen: ”Afbryd dine studier og søg mig. Rejs dig og gå!"

Ordene kom klart og tydeligt i mine tanker. Jeg skrev til min sidekammerat, at nu ville jeg droppe mine studier. Hun kiggede vantro på mig. ”Giv det noget tid, Christian!" sagde hun. ”Det har jeg gjort!" sagde jeg. Derefter rejste jeg mig og sagde farvel til læreren og eleverne.

Karen undrede sig over, at jeg kom tidligt hjem. ”Kan du gætte, hvad der er sket?" spurgte jeg, hvorpå hun begyndte at grine. Hun vidste med det samme, at jeg havde

8

droppet mine elskede studier. ”Hvad skal du så?” spurgte hun. ”På bibelskole!" svarede jeg.

Så grinede vi begge to, for vi var ikke i tvivl om, hvor Gud ville have mig hen.

9

2. BEFRIELSEN Jeg blev kastet gennem luften og kunne høre nogle forfærdelige skrig. Jeg kunne mærke mine arme og ben bevæge sig rundt i alle retninger, mens jeg væltede stolene omkring mig.

Da jeg ringede til Københavns Bibeltrænings Center og snakkede med studierektor, blev der helt stille i telefonen. Jeg fortalte, at jeg gerne ville på bibelskole, og spurgte, om det var muligt at komme med på næste hold. Jeg kunne ikke nå at få indsendt ansøgningsskemaet, for undervisningen startede to dage senere. Min opringning kom som et chok for lederne, for jeg var kendt som én af trosbevægelsens nidkære forfølgere. De mente, at jeg var sendt af Satan for at ødelægge deres skole, men heldigvis var der én, der troede på mig. Det var på hans ord, at jeg blev lukket ind.

Familien og vennerne blev chokerede, da de hørte om min beslutninge. Bibelskolen i København var efter deres opfattelse dengang det værst tænkelige sted, men vi kunne ikke rejse tilbage til højskolen i Mariager, eftersom vores hverdag var lagt i rammer af Olines læge, fysioterapeut og talepædagog.

Jeg var selv hundeangst for trosbevægelsen, men jeg var mere bange for Gud, som havde talt til mig. Jeg var den første elev på skolen fra vores kirkesamfund og fik megen modstand, men det havde jeg jo prøvet før.

Min beslutning var urokkelig, og da jeg returnerede mit studiekort til Handelshøjskolen, var der ingen vej tilbage. Jeg kan huske, at jeg ankom med to ørenringe, hestehale og en pakke cigaretter i inderlommen. Da jeg gik ind ad døren, vidste jeg, at jeg ikke kunne nøjes med ét års undervisning. Jeg skulle gå der i to år.

Jeg var meget nervøs, og da de begyndte at bede i tunger og råbe til Gud, krøb jeg ned mellem stolerækkerne og næsten græd af skræk. Til alt held havde Gud givet mig et skriftsted: ”Vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi Herren din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!" Dette ord fra Josva 1,9 (gl. oversættelse) var mit faste holdepunkt, som jeg lå og citerede for mig selv.

Som en kamæleon Jeg var stadig sulten efter denne Ordets honning. Jeg lyttede og skrev notater i samme tempo som i Mariager og fik næsten krampe i fingrene. På denne tid kontaktede jeg min svoger, som er præst, og fik arrangeret, at han og hans kone skulle komme og prædike i vores kirke. Det var så meningen, at vi skulle faste sammen i den weekend og finde ud af, hvad der var galt med mig.

Et eller andet var der nemlig i vejen. Jeg mente selv, jeg havde gjort alt for at forbedre mig. Jeg havde klippet min hestehale to gange for at behage de religiøse kristne, som fortalte mig, at hvis jeg ville have Guds velsignelse, så måtte jeg skifte frisure og gå i ordentlig tøj. Jeg havde føjet mennesker så mange gange, at jeg næsten

10

begyndte at føle mig som en kamæleon. Der var også mange velmenende kristne, som mente, at det var min skyld og Guds straf til mig, at vores datter var blevet handicappet.

Den sommer havde menigheden i Hillerød besøg af nogle forbedere fra kirkens højskole. Jeg havde ikke bemærket dem, men de havde set mig og oplevet en stærk dæmonisk aktivitet over mit liv. Det sagde de senere til min svoger og søster, fordi de frygtede, at de dæmoniske kræfter en dag ville få mig til at slå min kone og mine børn ihjel. Jeg vil gerne understrege, at jeg på dette tidspunkt var med i kirkens ledergruppe, cellegruppeleder og ofte spillede med i lovsangen.

Vi fik ikke bedt ret meget den weekend, men da min svoger skulle prædike i vores kirke om søndagen, gik jeg grædende frem til forbøn. Jeg følte mig mærkeligt til mode og kunne ikke forstå, hvorfor jeg græd. Han lagde hænderne på mig og bad om, at Guds kærlighed måtte berøre mig. Lige da han skulle til at gå, drejede han rundt på hælen og sagde: ”Satan, jeg befaler dig at give det tilbage, som du har stjålet!"

Jeg blev kastet gennem luften og hørte nogle forfærdelige skrig. Jeg kunne mærke mine arme og ben bevæge sig rundt i alle retninger, mens jeg væltede stolene omkring mig. ”Jesus!" sagde jeg. ”Du ved, jeg har bedt for syge og ledt masser af mennesker til dig. Det her er ikke en dæmonisk manifestation!" tænkte jeg, overbevist om, at kristne ikke kunne have dæmoner.

Forvandling Efter denne oplevelse græd jeg næsten uafbrudt i tre dage. Den første nat vågnede jeg ved, at nogen talte i mit soveværelse. Jeg blev klar over, at det var mig selv, der priste Gud i tunger, mens jeg lå og sov.

Næste morgen på vej til skole tændte jeg som altid for radioen. Jeg fik næsten ondt i ørene og voldsom kvalme, som om jeg skulle kaste op. Jeg måtte slukke lige på stedet, og da gik det op for mig, at jeg ikke mere kunne tåle at høre verdslig musik.

Jeg satte et bånd på med mit eget band, og det endte med, at jeg kastede det ud af vinduet, mens jeg kørte i bilen på motorvejen. Jeg var ved at brække mig over min egen musik. Der gik to år, hvor jeg ikke hørte andet end den blideste lovsangsmusik.

Mine venner syntes, at jeg var meget fanatisk.

Nu er Guds visdom jo stor, og til Hans ære valgte Han at sætte mig fri i min egen kirke ved min svoger, som er en af kirkens nationale ledere. Alle havde respekt for hans tjeneste, og der var ingen, der kunne benægte miraklet, som var sket med mig.

Var jeg blevet udfriet første gang på trosbevægelsens bibelskole, var miraklet nok blevet bortforklaret med en bemærkning om, at ”trosfolk også ser dæmoner alle steder”. Jeg havde selv brugt dette som en anklage imod dem.

Forandringen efter udfrielsen var stor. Min kone fik en ny mand. Den eksplosive vrede, som styrede mit liv, forsvandt, og jeg var en nyt menneske. Jeg ringede til min svoger, som havde bedt for mig. ”Hvad tror du, der er sket med mig?" spurgte jeg.

11

Han mente, at det nok var noget åndeligt eller dæmonisk – uden dog at give en bibelsk forklaring på det, der var sket.

Dæmningen revner Da den første dæmon kom ud, var det som en dæmning, der bristede. Det startede med en revne, og lige pludselig gav dæmningen efter for presset og brød sammen.

Jeg blev i den grad brudt ned, og tårerne fik frit løb i den efterfølgende periode, som varede cirka halvandet år.

Nogle måneder senere havde vi en gæsteprædikant på besøg fra Indonesien. Hun stoppede op midt i undervisningen på bibelskolen og begyndte at løbe rundt, mens hun bad for mennesker. Jeg stod og gemte mig i midten af rækken, men pludselig kom hun hen og trak mig frem, kiggede på mig og råbte: ”I Jesu navn, kom ud!" Jeg gik i bro som en flitsbue. Dernæst lagde hun en finger på mig: ”Slip ham!” sagde hun, hvorefter min ryg ramte gulvet.

Jeg var fri endnu en gang og tænkte ved mig selv, om dette mon skulle blive ved? Jeg var godt klar over, at jeg havde flere urene ting i mit liv, men at det skulle gå så voldsomt til hver gang, det var næsten helt pinligt.

En måned senere skete det igen. Denne gang var det en norsk prædikant, der prædikede fantastisk om Helligånden. Han talte ikke, han hviskede, og der var et stærkt nærvær af Guds Ånd i salen. Derefter kaldte han folk frem. Jeg var mødevært og havde ikke tænkt mig, at der skulle bedes for mig. Men da jeg så min klassekammerat ligge og sno sig på gulvet under forbønnen, kunne jeg mærke, hvordan det næsten krampede inden i mig.

Jeg var klar over, at jeg ikke var helt fri endnu. Som den sidste gik jeg frem, mens prædikanten bare så på mig og råbte: ”Jeg bryder is i Jesu navn!" Så skete det igen.

Jeg var nu kommet til et punkt, hvor jeg næsten ikke turde bede om forbøn, fordi jeg frygtede min egen reaktion.

Slå præsten ihjel Sidst på skoleåret skulle vi have afslutning i faget ”engle og åndsmagter”. Det skulle foregå i den store sal, hvor der så ville være individuel forbøn for dem, som måtte ønske det. Jeg havde på dette tidspunkt været under mesterkirurgens kyndige hånd i næsten et år, og selv om meget var forandret, kunne jeg mærke, at der stadig manglede lidt endnu.

Den morgen kom jeg for sent. Jeg stillede mig anonymt på bagerste række og fik at vide, at jeg skulle gå frem til forbøn, hvis jeg under lovsangen oplevede, at Helligånden mindede mig om nogle ting.

Alle bibelskolelærerne stod oppe foran med hænderne i vejret og priste Jesus. Da jeg så på studierektoren, fór en tanke gennem mit hoved: ”Smadr ham!" lød det. Jeg prøvede at ignorere det, men tanken kom igen. ”Smadr præsten!" Vanvittigt. Jeg slog mig selv hårdt på panden.”Slå studierektoren ihjel!" Igen tog jeg mig til hovedet. ”Slå

12

præsten ihjel nu!" sagde stemmen, og så var jeg klar over, at jeg behøvede hjælp. Jeg rystede over hele kroppen og var ved at falde. Langsomt kæmpede jeg mig ud af stolerækken og bevægede mig frem mod lærerne. Det var min hensigt at prikke præsten på skulderen og bede om hjælp, men da jeg så ham, røg min knyttede næve op foran hans ansigt. Jeg skulle lige til at slå, da hans øjne nærmest borede sig fast i mig og en kraft, jeg ikke kunne modstå, kastede mig gennem luften ind mellem stolerækkerne.

Mine venner fortalte bagefter, at mit ansigt blev som en dæmons i samme øjeblik, jeg tog fat i præsten. Øjnene vendte det hvide ud, og bagefter kæmpede de med mig som rasende. I 45 minutter stod jeg på knoerne, mens flere stærke mænd lå oven på mig for at holde mig fast. Jeg havde kun én tanke, og det var at slå præsten ihjel. Jeg prøvede desperat at komme fri for at få fat i ham og smadrede mine knytnæver i gulvet som en gal.

Da det endelig var overstået, var jeg gul og blå langt op af armene og havde pludselig fået respekt for denne unge præst, som de kristne inklusiv mig selv havde hængt sådan ud. Jeg oplevede den dag, hvordan dæmonerne hadede ham, og efter dette begyndte jeg at respektere ham. I dag er han min pastor og min ven.

Onde kræfter Nu kan man undre sig over, hvordan sådan en vrede og ondskab kommer ind, men det vidste jeg udmærket godt, eftersom jeg i mange år havde trænet mig selv i at myrde mennesker på den hurtigste og mest effektive måde. Kort fortalt havde jeg fyldt mig selv med dæmoner af mord, mens jeg dyrkede kampsport.

Jeg gik op i min ”sport” med liv og sjæl og nød den anseelse og respekt, som det automatisk gav, når folk hørte, at jeg trænede karate. Karate var en del af min identitet, og jeg var kendt for altid at være årvågen og på vagt. Hvis jeg gik ude en mørk aften og hørte en lyd, for jeg sammen i kampstilling. Dette skete instinktivt, uden jeg selv tænkte over det.

Engang i Peru lå jeg og sov i min sovepose midt i en park i en storby. Mens jeg sov, kom en tyv hen og pillede ved min rygsæk. Jeg vågnede op halvvejs ude af parken i kampstilling. Jeg stod foran ham, mens han skreg af rædsel. Jeg aner ikke, hvordan jeg kom ud af soveposen, eller hvordan jeg var sprunget over det hegn, som omgav os. Sådanne kræfter styrede til stadighed mit temperament.

Jeg har haft andre mærkelige oplevelser, som stammer derfra. I mange år har jeg lidt af klaustrofobi. Anfaldene kom om natten, når jeg sov. Jeg oplevede, at jeg var ved at blive kvalt og kæmpede desperat for at få luft. I disse fobier handlede jeg halvt i søvne, halvt i vågen tilstand, og ve den, der forsøgte at stoppe mig.

Engang skulle Karen og jeg overnatte hos nogle mennesker. Da jeg vågnede om morgenen, var jeg klar over, at jeg havde haft klaustrofobi. Dog var det først, da jeg så hullet i væggen ved siden af mig, at jeg blev klar over situationens alvor. Jeg havde slået knytnæven igennem, og der lå puds i min seng.

13

Mine knoer fejlede ikke spor. Denne oplevelse skræmte mig, fordi jeg i mit indre fornemmede kræfter, jeg ikke selv kendte til.

Nikotin Sommeren gik, og jeg skulle til at starte andet år på bibelskolen. Jeg havde røget hele det første år og var nu klar over, at jeg ikke kunne fuppe mig ind på andet år med tobakken. Der var ingen nåde, enten smed jeg cigaretterne ud, eller også blev jeg smidt ud.

Jeg ville stoppe med at ryge, for jeg vidste, at andet år ville blive mit ”jubelår”, en tid, hvor sejren for alvor ville bryde igennem i mit liv. Derfor var kampen ekstra hård. Jeg stoppede først den onsdag, jeg startede på skolen, og den efterfølgende weekend faldt jeg igen. Dernæst kom tre røgfri dage – mandag, tirsdag, onsdag – men så var det også slut. Cigaretterne kom frem igen, mens jeg forsøgte at stå imod, uden held.

En eftermiddag forstod jeg pludselig, hvem min fjende virkelig var. Jeg stod i min have, da jeg tydeligt hørte en stemme: ”Der ligger nogle smøger inde i brændeovnen, som stadig kan bruges!" lød det. Jeg gik ind og kiggede - og minsandten, dér lå cigaretterne, ganske som stemmen havde sagt. Mens jeg stod og kæmpede frem og tilbage for derefter til sidst at ryge, kom min datter hen til mig og spurgte, hvad jeg lavede. I dette øjeblik gik det op for mig, at jeg stod og parlamenterede med en stemme i mit sind.

Samme dag profeterede to mennesker uafhængigt af hinanden over mig, at hvis jeg ikke stoppede med at ryge omgående, ville jeg ende som frafalden, hvilket for mig er det samme som død. Jeg kan ganske enkelt ikke leve uden Gud, den konklusion var jeg kommet til, da jeg tog imod Jesus som 16-årig.

Næste dag på bibelskolen følte jeg mig så fordømt af min egen samvittighed, at jeg løb ud under undervisningen og satte mig på en café og røg. Bagefter gik jeg tilbage til mine lærere og bad om forbøn. Jeg vidste, jeg havde en dæmon, og ganske rigtig.

Lærerne nåede lige at lægge hænder på mig, da jeg fløj i gulvet og dæmonen manifesterede sig. Da jeg lidt senere kom til mig selv, havde jeg en forfærdelig trang til at ryge. ”I må bede mere for mig!" sagde jeg, overbevist om, at jeg havde en ”ånd af nikotin”.

Men jeg tog fejl. ”Christian, det er ikke nikotinen. Det er oprøret mod Gud, som binder dig." sagde min lærer. Med dette kundskabsord fik jeg et syn af en galejslave, som fik brudt sine lænker, og i samme nu var jeg fri. Jeg hoppede og dansede, mens jeg græd af glæde og priste Gud. Men Satan gav ikke op så let. Én af de følgende nætter vågnede jeg op med en smag af nikotin i munden og lugten af tobaksrøg i soveværelset. Min første tanke var, at jeg havde røget. Jeg var ulykkelig og tænkte, at nu kunne jeg lige så godt begynde at ryge igen, da det gik op for mig, at Satan er en løgner. Endnu engang takkede jeg Jesus for

14

min frihed, vel vidende at det hele blot var et bedrag. Dog gik der flere dage, før smagen i min mund forsvandt.

Urenhed På samme måde har jeg oplevet Satans angreb efter at være blevet befriet fra en ånd af urenhed. Jeg vågnede op flere nætter, fordi jeg i mine drømme blev ”hjemsøgt” af en kvinde, som ville forføre mig. Jeg kendte ikke kvinden, men jeg bekendte det overfor min kone, hvorefter vi bad sammen. Næste nat skete det igen. Jeg var ulykkelig. Jeg vidste, at dette var mere end blot en uren drøm, men jeg var ikke klar over, hvordan jeg skulle takle angrebet på mit sind.

Jeg græd og bad, men kvinden kom igen, og denne nat havde jeg samleje med hende.

Det var ligeså virkeligt, som havde jeg været sammen med min egen kone. Jeg ventede at finde kvinden liggende ved siden af mig i sengen næste morgen, men fandt i stedet min kone. Jeg bad og græd igen, og næste gang kvinden kom til min seng, kaldte jeg på min kone i drømmen. Sammen afslørede vi kvindens ærinde og sendte hende på flugt i Jesu navn.

I dag ved jeg, at jeg havde besøg af en dæmon i min drøm. Dæmonen reagerede, da den hørte Jesu navn og vendte aldrig mere tilbage, eftersom jeg nu bevidst havde lukket alle indgange til mit sind.

Faktisk tillader jeg ikke længere mig selv at drømme. Jeg beder Jesus om at fylde mit sind hver eneste nat og undgår alt, hvad der bare lugter af urenhed.

Tigerdyret Da det blev efterår, var jeg så godt som sikker på, at jeg var fri. Jeg var blevet en forvandlet mand og kunne nu gå til forbøn, uden at ende på gulvet mellem stolerækkerne.

Alt i mig var anderledes, da vi i december 1994 fik besøg af præst fra Uganda i frikirken i Hillerød. Det var første gang, at han var i Danmark. Ingen kendte ham, men han kom med gode referencer. Den søndag spillede jeg klaver i lovsangsgruppen.

Efter lovsangen gik manden på talerstolen. ”Helligånden har talt til mig om at gøre noget, før jeg begynder min prædiken." sagde han, hvorefter han kaldte mig frem.

Jeg blev glad og regnede med, at han nok havde et ord fra Herren til mig. På dette tidspunkt var jeg nærmest rendt ind i en hel stime af opmuntringer. ”Herren vil bruge dig, og du ønsker virkelig at tjene ham," fortsatte han, - nu stod jeg foran talerstolen og ventede på min profeti - ”men da du spillede på klaveret før, var det, som om jeg så en stor kat stå over dine skuldre!"

Jeg undrede mig, mens manden forklarede, hvordan dette kattedyr stod med hvæssede kløer og åben mund. ”Jeg ved ikke, hvad det betyder, men jeg ser en dæmon fra Japan!" sagde manden, og så husker jeg ikke mere. Menigheden fortalte

15

bagefter, at jeg i samme sekund fløj baglæns igennem luften og landede på fingerspidserne, mens jeg brølede som en tiger.

Det var en uhyggelig saltomortale for øjnene af en hel kirke. Da det gik op for mig, hvad der var sket, græd jeg som pisket. ”Jesus, hvordan kan jeg nogensinde vide, om jeg er fri?" bad jeg.

Da kom denne totalt ukendte prædikant hen og rejste mig op: ”Unge mand. Aldrig mere skal nogen dæmon plage dit sind. Fra i dag er du fri!" sagde han, og jeg vidste, at han talte sandt.

Nu var det tid til at kræve det tilbage, som Satan havde stjålet. På denne dag viede jeg mit liv til at fortælle mennesker om Jesus, at stræbe efter nådegaven til at bedømme ånder og sætte mennesker fri, ligesom jeg selv var blevet sat fri.

Efter denne sidste befrielse ved et ganske almindeligt søndagsmøde kom der gudsfrygt over menigheden, i hvert tilfælde i en periode. Jeg tror, de fleste græd den morgen. Min kone græd også. Hun græd på mine vegne og tænkte ligesom jeg, om dette mon skulle blive ved.

Da gudstjenesten var forbi, sad jeg og spekulerede på kattedyret, som prædikanten havde talt om. Det mindede mig om et eller andet bekendt, nemlig logoet fra Shotokan Karate, som jeg havde båret på min sportstaske og t-shirt. Logoet var en brølende tiger med hvæssede kløer.

Jeg startede med at træne karate lige efter, at jeg var blevet frelst, men ingen fortalte dengang, at jeg dermed åbnede mig for dæmoner.

I dag er jeg blevet klogere, ikke mindst efter at jeg for nogle år siden hørte en radioudsendelse om karate. Det var et interview med én af de højest graduerede i Danmark, som fortalte, at karate ikke er en sport, men en livsstil. Han fortalte om filosofien bag bælterne – om hvordan man som nybegynder starter med hvidt bælte for derefter at gradueres mod sort. Hvidt bælte symboliserer renhed, mens sort symboliserer urenhed. ”Herefter drejer det sig ikke længere om fysiske øvelser, men om åndelige oplevelser med lyset, hvorfra man henter sine kræfter og inspiration." sagde han og gav eksempler på, hvordan gamle mennesker i Japan opnår overnaturlig styrke. Blot man forsøger at angribe dem, bliver man slået til jorden. De behøver slet ikke at røre deres modstander. De bruger blot den energi, de har fået fra lysherren gennem meditation.

Satan eller Lucifer, som han også kaldes, kommer som en lysets engel, mens vi kristne fortsat lever i et bedrag. Guds folk går til grunde på grund af mangel på kundskab, og mine lederes og min egen uvidenhed blev mig til fald og last.

Hvis nogen havde kaldt mine "problemer" for synd og prædiket omvendelse i stedet for blot at velsigne mit frafald, så havde jeg måske aldrig haft brug for befrielse. Det var først, da Ordet kom ind og jeg af hjertet omvendte mig, at jeg blev sat fri.

17

3. MANGEL PÅ KUNDSKAB Vi sov på gulvet i stuen og var lige faldet i søvn, da vi blev vækket af voldsomme skrig. ”Hjælp mig, lad mig være i fred!" lød det. Lyden kom fra soveværelserne på første sal.

Som ny kristen var jeg meget bange for djævelen. Jeg fik gåsehud hver gang, jeg hørte om dæmonuddrivelser. ”Det skal du ikke beskæftige dig med. Det kan være farligt!" sagde mine ledere og fortalte, hvordan det var vigtigt at være funderet i Ordet, hvis dæmonerne skulle drives ud. Et eksempel til skræk og advarsel fandt jeg i Ny Testamente, hvor dæmonerne angreb nogle ubefæstede sjæle, da de forsøgte at kaste dem ud: (Ap.Gern. 19,13-16) Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: "Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!" Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. Men den onde ånd svarede dem: "Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?" Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset.

Jeg var sikker på, at jeg aldrig skulle forsøge noget som helst i den retning. Jeg turde simpelthen ikke. Dels på grund af advarslen fra mine ledere, men sikkert også fordi jeg ikke selv var fri.

Senere fandt jeg ud af, at disse Skeuas-sønner ikke engang var kristne. De havde ikke Guds kraft, og derfor var dæmonerne i stand til at angribe dem. Men jeg kendte kun lidt til Bibelen, og jeg vidste ikke, at dette var en del af min opgave som troende: At prædike Ordet, helbrede de syge og kaste dæmonerne ud.

De første mange år som kristen levede jeg i bevidst synd. Jeg kunne godt vidne om Jesus.

Jeg ville gerne bede for syge – men dæmonerne, dem ville jeg hellere overlade til andre, som var mere ”hellige” end jeg.

Møde med dæmoner Under min opvækst i kirken så jeg aldrig en dæmonuddrivelse. Min eneste indgang til dette emne var vore udsendte missionærer i Afrika, der bl.a. kunne fortælle om afrikanere, der var blevet udfriet, og at deres dæmoner i denne proces var begyndt at tale til missionærerne på dansk.

Min kone var mere erfaren. Hun er opvokset i folkekirken i karismatiske kredse, og allerede før jeg mødte hende, havde hun været med til at kaste dæmoner ud.

18

Første gang vi sammen oplevede dæmoner var på vores bryllupsrejse. Vi rejste et år på tommelfingeren gennem Nord- og Sydamerika, til Australien og videre til Thailand og oplevede mange mirakler undervejs. Selv om vi langt fra var helliggjorte, havde vi lovet Gud, at vi ville bede for alle de syge, Han sendte på vores vej. Vi oplevede, at Gud stadfæstede Ordet med tegn og undere, hver gang vi tog et nyt skridt i tro.

Min kone kunne ikke få nok. Da vi nåede Chile, mente hun, vi skulle tage endnu et trosskridt og begynde at kaste dæmoner ud. ”Vi kunne jo bede Gud vise os nogle dæmoner!" foreslog hun. Jeg havde ingen kommentarer.

Gud ville gerne undervise os, og på dette tidspunkt begyndte han at vise os lidt af det, som vi i de seneste år har beskæftiget os mere og mere med.

I Santiago boede vi en uges tid hos en familie med to børn. Vi mødte dem, da vi camperede i et naturskønt område uden for byen, og efter nogle dejlige dage dér, inviterede de os hjem. Vi sov på gulvet i stuen og var lige faldet i søvn, da vi blev vækket af voldsomme skrig. ”Hjælp mig, lad mig være i fred!" lød det. Lyden kom fra soveværelserne på første sal. Det var så hårene rejste sig på hovedet af os. Uden at kunne forklare det nærmere, var vi overbevist om, at dette drejede sig om dæmoner.

Næste morgen fortalte vi familien om vores natlige mareridt. Det viste sig, at de havde et tredje barn, en ældre datter, som var spærret inde i en slags gummicelle. Pigen var blevet skør, efter at hun som barn var faldet og havde slået hovedet. Hendes personlighed havde forandret sig fra den ene dag til den anden. Nu boede hun i gummicellen for ikke at volde skade på sig selv. Vi fik lov at møde hende en enkelt gang. Hun sad og hvæsede og bed efter mig. Jeg sad med et stykke papir, da hun pludselig snuppede papiret ud af mine hænder og spiste det. Både min kone og jeg var skræmt. Efter denne episode gik der lang tid, før vi igen bad Gud vise os dæmoner.

Jeg var bange, fordi jeg manglede kundskab. Guds ord boede ikke i mit hjerte: Han, som er i jer, er større end han, som er i verden, står der i 1. Johs. 4,4.

I dag lever jeg i Ordet. Jeg kender Gud, og jeg ved, hvem jeg er i kraft af den nåde, Han har skænket mig, da Jesus Kristus døde på korset og opstod på den tredje dag. Jeg ved, hvilken autoritet, Han har givet mig, når jeg går i tro på Hans ord, og jeg lader mig ikke længere skræmme, når jeg ser dæmonerne manifestere sig.

Tværtimod så elsker jeg at kaste dem ud, fordi jeg selv har oplevet den forvandling, der skete, da jeg blev sat fri.

Frygt for djævelen Når kristne frygter onde ånder, så skyldes det mangel på kundskab (Hos. 4,6). Det er vores opgave at søge denne kundskab, for Gud har givet os alt gennem kundskab om Ham (2. Pet. 1,3).

Kundskaben, som Guds folk mangler, findes i Bibelen, som er Guds ord. Bibelen er ikke bare en historisk bog eller en bog fyldt med gode, religiøse principper. Det er manualen

19

skrevet af Gud, der har skabt os, og som kendte os fra tidernes morgen, før vi blev født.

Her finder vi Guds tanker, der sætter tingene i deres rette perspektiv.

Gud ønsker at åbenbare sin vilje for sine børn. Han vil afsløre djævelens strategi, så du ikke bliver offer for hans onde planer. Det er ikke Guds vilje, at du skal frygte djævelen.

Bibelen lærer os, at vi skal frygte Gud. (Luk. 12,4-5) Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte.

Det er ikke djævelen, men Gud, der har magt til at kaste i Helvede. Djævelen har ikke mere magt i dit liv end den, du giver ham, og han har absolut ingen ret til at skade os, når vi er Guds børn og som troende står på Ordets grund.

Gudsfrygt er ikke en tilstand af angst, men en dyb respekt for alt, hvad der har med Guds rige at gøre. Denne respekt vil altid udmønte sig i en markant afstandstagen til synd.

(Ordspr. 8,13) At frygte Gud er at hade det onde.

Dette forstod jeg ikke på grund af synden, som hærgede mit liv. Jeg troede, jeg var fri, men den såkaldte ”frihed” førte til fordømmelse i mit forhold til Gud. Hvis jeg havde frygtet Gud, havde jeg stræbt efter hellighed og kraft til at kaste dæmonerne ud.

Skabt til at herske Det er ikke Guds vilje, at vi skal krybe for dæmonerne. Gud har skabt os til at herske, hvilket vi kan læse om i Bibelens første kapitler.

Gud skabte himlen og jorden med al dens skønhed, og som kronen på værket skabte Han mennesket til at vogte haven. Ordet vogte er det hebræiske ord shamar, der betyder "at hegne som med torne, at bevogte eller at beskytte mod indtrængere" (1. Mos. 2,15).

Alt var såre godt – indtil de første mennesker spiste af frugten fra Kundskabens Træ. Gud havde sagt, de ikke måtte spise af træet, men i stedet for at følge Guds vilje, valgte mennesket at gå sine egne veje. Eva lyttede til Satan, der viste sig for hende i skikkelse af en slange, og Adam fulgte Evas eksempel. Dermed mistede de begge fællesskabet med Gud. De første menneskers ulydighed blev årsag til hele menneskehedens fald. Adam glemte, at han var kaldet til at vogte haven. Han så ikke fjenden, og konsekvensen af dette blev synden, som mennesket, og alt hvad der lever på planeten jorden, er underlagt den dag i dag.

Synd betyder i ordets egentlige forstand ”at ramme ved siden af målet”. Gud havde et mål, da Han skabte verden. Det var hans hensigt, at mennesket skulle leve i fællesskab med Ham og herske over det skabte. Men mennesket nåede ikke målet, som var Guds

20

oprindelige plan. Ved ikke at adlyde Guds ord, overgav mennesket herredømmet til Guds modstander, Satan.

Syndens konsekvens var uigenkaldelig: Gud kunne ikke slå en streg over synden og genoprette det tabte paradis ved f.eks. at skabe en ny Adam ligesom den første, der var skabt ”af jord”. Hele skabningen, ikke bare mennesket, var faldet i synd. Alt var under forbandelse, også jorden. Hvis Gud skulle tage jorden tilbage, ville Han være nødt til at gå imod sit eget ord: (1. Mos. 3,17-18) Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter.

Den anden Adam Beretningen om syndefaldet er grundlæggende for vores forståelse af den verden, vi lever i. Mennesket er i den ondes vold, og det er ikke Guds fuldkomne vilje, vi ser i verden i dag.

Menneskeheden lider på grund af syndens konsekvens, men efter syndefaldet har Gud vist os en vej ud af elendigheden. Han sendte sin Søn i menneskeskikkelse, Jesus Kristus, som med "tjørn og tidsel", dvs. tornekronen på hovedet, bar jordens forbandelse i bogstaveligste forstand.

Det første menneske, Adam, var skabt af jord, mens Jesus, der også omtales som ”den anden Adam”, er kommet fra himlen. (1. Kor. 15,47) Gud sendte Jesus for at vinde herredømmet tilbage til mennesket. Mennesket var forbandet, men Jesus købte os fri fra lovens forbandelse. Han blev en forbandelse for vores skyld (Gal. 3,13). Han genoprettede relationen mellem Gud og menneske, da Han døde som den perfekte, syndfri stedfortræder og sonede menneskets synd ved at udgyde sit eget blod.

(Hebr. 2,14-15) Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.

Ondskaben fik ikke det sidste ord. Da Jesus opstod fra de døde, skælvede hele Helvedes hær. Han brød dødens magt og førte dæmonerne i sejrstog ved Kristus (Kol. 2,15).

Før dette var det djævelen, der havde magten. "Den er overgivet til mig." sagde han, da han fristede Jesus i ørkenen i Luk. 4,6. Efter Jesu død på korset og opstandelsen blev den åndelige magtbalance positiv. Gud gav Jesus den autoritet, som mennesket på grund af sin ulydighed havde mistet. Og umiddelbart før Jesus vendte tilbage til himlen, fortalte han de gode nyheder til sine disciple:

21

(Matt. 28,15) Mig er givet al magt i himlen og på jorden.

Ordet givet er det græske ord didomi, som betyder "at få noget tilbage, der allerede tilhører dig".

Den troendes autoritet Når Jesus får al magten i vores liv, har Satan ikke længere nogen magt. Vi tilhører Jesus og giver Ham råderum. Derfor kan vi i Jesu navn udøve autoritet og herske over djævelen. Vi er sat med Jesus i det himmelske for at regere med Ham. Ikke bare i den kommende verden, men her og nu.

Hvis du tager imod det, er det dit på samme måde, som frelsen blev din, da du tog imod den i tro. Hvis ikke du bruger din autoritet, så bliver du et let offer for Djævelens snigløb.

Djævelen har nemlig kun ét mål: At stjæle, slagte og ødelægge det, som ifølge Guds ord er dit.

Som Guds barn er du arving til den himmelske herlighed. Den dag, du blev kristen, blev herligheden din. Det hele står på kontoen, men for at få fat i herligheden, må du kende kontonummeret og vide, hvad Gud i sin nåde har skænket dig.

Først og fremmest for din egen skyld, men også for at hjælpe andre, når du går på Guds ord og kaster dæmonerne ud i Jesu navn.

Jesus har sejret Du bør vide, hvem din modstander er for at kunne slå ham og afsløre hans taktik. Satan opererer på samme måde, som han altid har gjort. Han stiller spørgsmålstegn ved Guds autoritet. Han sår tvivl ind i menneskers sind, mens han fortæller de samme gamle løgne og frister med ”ny” kundskab på samme måde, som han fristede mennesket i tidernes morgen.

Men du skal ikke lade dig forvirre: Satan er ikke Gud. Jesus har sejret, og Satan er hverken alvidende, allestedsnærværende eller almægtig.

(Luk. 10,17-19) De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: "Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn." Da sagde han til dem: "Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.

Ligesom dæmonerne adlød disciplene, kan vi forvente, at de adlyder os, som tror. Det onde kan ikke skade os, når vi bruger Jesu navn. Jesus er den samme i går, i dag og til evig tid. Han har ikke forandret sig, og Hans ord står fast.

22

Guds ord er af en speciel substans. Gud skabte verden ved sit ord. Ordet er skabende, og med Hans ord i vores mund kan vi forvente det overnaturlige. Den, som har Ordet, har autoriteten: (Jer. 1,9-10) Nu lægger jeg mine ord i din mund. Se, nu giver jeg dig myndighed over folkene og rigerne til at rykke op med rode og til at rive ned, til at ødelægge og til at jævne med jorden, til at bygge op og til at plante.

Ordet giver myndighed. Derfor er det vigtigt, vi kender Ordet og bruger det. Med Ordet i vor mund giver Gud os myndighed over enhver fjende, ikke bare de små dæmoner, men også de store fyrster.

Mangel på kundskab Uden kundskab om Jesus Kristus kommer du til kort. Det er ikke nok, at du læser denne bog eller for den sag skyld hele Bibelen. Du må have en personlig åbenbaring af Ordet, for ingen kan leve på andres tro, erfaringer eller anvisninger.

På en møderække i Kenya rejste jeg sammen med et team fra Danmark. Under en kampagne i den kenyanske hovedstad Nairobi forsøgte min kone og en anden kvinde at kaste en dæmon ud af en ung pige. De havde svært ved at få den ud, og på et tidspunkt fik de begge et ildebefindende. De skyndte sig væk fra gaden og søgte selv forbøn. Pigen fik det straks bedre, men min kone fik meget høj feber. Hun lå på hotelværelset og rystede, da det blev klart for hende, at hun havde lukket frygt ind under forbønnen for den dæmonbesatte. Hun mente, hun kendte Ordet, men blev alligevel offer for djævelens snigløb. Herefter blev hun sat fri for frygt.

Min svigermor og hendes veninde tog ud for at bede for en kristen søster, der behøvede udfrielse fra depression. De havde ingen erfaring med dæmoner, men da de begyndte at bede, fik den ene et kraftigt stød i maven, mens den anden fik vejrtrækningsproblemer. De blev forvirrede over manifestationerne og lod sig skræmme, så de gav op.

Det var to uhyggelige oplevelser. Min kone troede, hun kendte Ordet, men hendes frygtsomme sind blev en indgang for dæmonerne, og dermed gav hun indirekte fjenden mulighed for at gøre hende fortræd. Min svigermor troede, hun kendte Ordet, men i stedet for at udøve autoritet i Jesu navn lod hun sig skræmme.

(Luk. 8,18) Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har (Ordet), til ham skal der gives; og den, der ikke har (Ordet), fra ham skal selv det tages, som han mener at have."

23

Så galt kan det gå, hvis du mangler kundskab om Guds ord. Jesus bor i dig som en skat i et lerkar. Jesus er stærk, men dit sind og din krop er skrøbelig. Jeg taler af erfaring, for jeg har selv oplevet at blive angrebet af en dæmon: For nogle år siden skulle jeg udsendes til en rejse til Hviderusland. Det skulle ske efter søndagsmødet, og min præst bad de omkringstående lægge hænderne på mig og bede for mig. Under mødet var der kommet en dame ind, som aldrig havde været i kirken før. Jeg havde allerede bemærket hende, fordi jeg i min ånd kunne mærke, at hun var fuld af dæmoner. Da præsten kaldte frem, løb hun gennem salen og lagde sine hænder på mig som den første. Hun messede noget mærkeligt, og da hun var færdig, gik hun straks ud af kirken. Jeg mærkede, at noget var kommet på mig og løb forfærdet over til min præst.

Han bad mig om tilgivelse, fordi han havde handlet uvist ved at opfordre til kollektiv håndspålæggelse. Derefter bad brødrene for mig og satte mig fri. Jeg fandt senere ud af, at hun var én af lederne på ét af byens okkulte væresteder.

Når du lægger hænder på et menneske, sker der en overførsel af kraft i den åndelige verden. Det, du har, er det, du giver. Denne kvinde var uren og plantede urenhed i mit sind. I dag tillader jeg ikke hvem som helst at lægge hænderne på mig.

(1. Tim. 5,22) Vær ikke for hurtig til at lægge hænderne på nogen og bliv ikke medskyldig i andres synder, hold dig selv ren.

Slut med gåsehud Da jeg gik på bibelskole, fik jeg gennem Guds ord en helt ny frimodighed, så jeg ikke længere får gåsehud eller gemmer mig, når jeg ser en dæmon. Nu tager jeg ”tyren ved hornene”, fordi jeg ved, at djævelen og hans dæmoner ikke har nogen ret til at plage menneskeheden.

En morgen i december begynde hunden at gø. Udenfor huset stod en mand og råbte om hjælp. Han kom ind og fik noget mælk. Det viste sig, at manden var en frafalden kristen, som havde holdt sig på afstand af vores familie i lang tid, sikkert fordi han vidste, at jeg ikke brød mig om hans ånd. Han var lige kommet ind, da dæmonerne begyndte at manifestere sig. Han faldt om på gulvet i vores køkken, hvorefter vi kæmpede en fysisk kamp. Manden var så stærk, at han nåede at sparke vores opvaskemaskine skæv, og til sidst måtte svigermor og min kone sidde på ham, mens de bandt hans ben, ligesom man gør det ved dæmonuddrivelser i Afrika. Dæmonerne hylede og skreg i to timer. ”Vi kommer tilbage og slår dig ihjel. Vi kender dig, du kan karate!" sagde de, og jeg skreg igen: ”Hvis I kender mig, så ved I også, hvem jeg tjener og med hvilken autoritet jeg taler!" Herefter slap de dæmoner, der manifesterede sig denne morgen, deres tag.

24

Selv om de dæmoniske manifestationer til tider kan være meget voldsomme, så vid at djævelen ikke har mere magt, end den, du giver ham. Lad være med at give djævelen råderum. Sæt Jesus på førstepladsen og lad ham regere som Herre i dit liv.

Det er ikke dig, der har besejret djævelen. Det er Jesus, og magten til at udøve autoritet har Han overdraget til dem, som tror Hans ord.

25

4. HVEM ER SATAN Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder djævelen og Satan, og som forfører hele verden – blev styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.

Der fandtes en del satanister i min barndomsby. I kirken vidste vi ikke, hvem de var, men vi så ofte spor af dem. De satte deres præg på byen og malede Satanstegn, pentagrammer og afhuggede hønsefødder (de såkaldte "fredstegn") med spraydåser på husmure og under vejbroer længe før, det blev moderne at male graffiti. Det var bestemt ikke drengestreger, for dette skete over en periode på 25 år.

På et tidspunkt havde vi indbrud i kirkens ungdomshus. Gerningsmændene havde smurt blod på væggene og afføring i hjørnerne. Desuden fandt vi en bibel med afføring på. En anden gang forsøgte de at sætte ild på kirken. Vi fandt resterne af et bål foran kirkedøren, og en nærliggende folkekirke var ligeledes mål for satanisternes aktiviteter.

Med jævne mellemrum fokuseres der på tilsvarende begivenheder i medierne, og man drøfter, om der er tale om ”popsatanisme”, eller om der bag aktiviteterne ligger en rituel handling.

Denne diskussion er overflødig her, for i dette kapitel vil jeg vise dig, hvem der står bag, og hvad Bibelen siger om ham. Ikke for at fokusere på djævelens gerninger, men for at gøre dig bevidst om hans eksistens.

En af mine kammerater har fortalt, hvordan han i sin soldatertid havde leget med ånden i glasset – et spiritistisk ”spil”, som i perioder har været særdeles populært blandt børn og unge. Spillet går ud på at stille spørgsmål til ånden i glasset. Alle deltagere berører glasset med let hånd, og ånden ”svarer” ved at glide med glasset fra bogstav til bogstav på spillepladen, uden at deltagerne har nogen indflydelse på, hvad der sker.

Min kammerat kendte intet til spillet, da én af de sejeste soldater midt i seancen spurgte, hvem det var, der styrede glasset. Svaret han fik, var entydigt. Glasset gled hen over spillepladen, mens tilhørerne nysgerrigt så til. Åndens navn var Lucifer, og denne Lucifer beskrev sig selv som en falden engel. ”Hvordan ser du ud?" spurgte soldaten. ”Du kan møde mig, hvis du går op ad trappen!" lød svaret. Soldaten forlod stuen for at gå ovenpå. Lidt efter kom han ned, hvid i hovedet, med rædslen malet i ansigtet, som om han havde set Satan selv.

26

Den skærmende kerub Hverken min kammerat eller soldaten kendte til Bibelens ord om Satan, der på engelsk omtales som ”Lucifer” hos profeten Esajas og som ”en falden engel” hos profeten Ezekiel: (Ezek. 28,13-14) Du var i Eden, i gudshaven. Alle slags ædelsten sad på din dragt: rubin, topas og månesten, krysolit, shoham og jaspis, safir, granat og smaragd; udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld blev anbragt på dig, den dag du blev skabt.

Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter; du var på det hellige gudebjerg, du vandrede blandt funklende sten.

Satans historie starter i himlen. Han er ikke hvem som helst, men en beskytter eller som der står i den gamle, danske oversættelse, en skærmende kerub.

Keruber er åndevæsener, der står over englene i den himmelske verden. I 2. Mos. 25,22 og i Hebr. 9,5 læser vi om herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket på pagtens ark. I pagtens ark lå symbolerne for Israels relation og tilbedelse til Gud. Det var den helligste plads af alle. Helligdommen i Jerusalem var en kopi af helligdommen i himlen (Hebr. 9,24). Den skærmende kerub havde altså en helt speciel plads, som havde med Guds hellighed at gøre.

I den engelske bibel står der i samme passage om Lucifers evne til at skabe musik, mens den danske oversættelse taler om "hans harpers brus" (Es. 14,11). Af dette vil nogen udlede, at djævelen var lovsangsleder i himlen før sit fald. Det fremgår ikke af den danske bibel, men måske er det netop derfor, han søger at hindre lovsang og tilbedelse i menighederne i dag.

(Ezek. 28, 15-19) Du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt, til der blev fundet uret hos dig. Ved al din handel fyldtes du med vold og syndede. Så forstødte jeg dig fra gudebjerget, fra de funklende sten, jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub.

Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden, gav dig hen til konger, så de kunne fryde sig over dig.

Med dine mange synder i din uhæderlige handel vanhelligede du dine helligdomme; men jeg lod ild strømme ud fra dig, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til aske på jorden for øjnene af alle, der så dig.

Alle blandt folkene, som kender dig, gyser over dig; du er blevet en rædsel, du er borte for evigt.

Satan var skabt som en smuk og betroet ærkeengel, men der blev fundet uret hos ham, og han blev bortvist fra himlen.

27

Hovmod var den synd, der blev Satan til fald. På grund af hovmod blev han kastet til jorden, og Esajas uddyber hovmodets karakter – at Satan ville være som Gud, selv om skabningen aldrig kan stå over Skaberen: (Es. 14,12-14) Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne!

Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene.

Du sagde ved dig selv: "Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord. Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.

Satan i Ny Testamente I Ny Testamente findes en anden lignende beskrivelse af opgøret i himlen og Satans fald: (Åb. 12,7-10 + 12) Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.

Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.

Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet Hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud. Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem! Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort.

Jesus taler også om dette: (Luk. 10,18) Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.

Guds Søn overværede altså Satans fald, før Han forlod himlen og blev født som et menneske på denne jord.

Satans onde plan Djævelens natur er helt igennem syndig (1. Johs. 3,8). Han har kun onde tanker og er ophavsmand til alt ondt. Han hader Gud, og han hader mennesket, som er skabt i Guds billede. Han ser hele menneskeheden som fem milliarder spejlbilleder af Gud og vil altid forsøge at hindre Guds plan for dit liv.

28

Han påfører mennesket lidelse (Ap.Gern. 10,38) Han ansporer mennesket til synd (1. Mos. 3) Han forsøger at få råderum (Efes. 4,27) Han bedrager mennesket (Efes. 2,2).

Han lægger snarer for mennesket (1. Tim. 3,5-7) Han prøver at fortære mennesket som en brølende løve (1. Pet. 5,8).

Han stjæler, slagter og ødelægger (Johs. 10,10).

Han anklager mennesket ind for Gud ( Job 1,6-11: Job. 2,1-5: Åb. 12,10-11).

Når djævelen angriber, er det primært de kristne, han er ude efter. Mennesker i verden har han jo allerede, fordi de giver ham råderum via synden i deres liv. Den kamp, vi kæmper, er ikke imod kød og blod men mod ondskabens magter i himmelrummet. Vi er brikker i et stort spil. Først når vi forstår, at alt ondt kommer fra djævelen, kan vi undgå hans fælder og bagholdsangreb.

Han skal fly, når vi står ham imod (Jak. 4,7) Han er under vore fødder (Rom. 16,20) Hans tid er kort (Åb. 12,12) Når djævelen minder dig om din fortid, så tal til ham om hans fremtid og mind ham om den kommende dom. Bibelens sidste bog taler om hans afslutning: Hans vrede og ondskab vil tage til i den sidste tid (Åb. 12,12), inden han skal dømmes foran tronen og kastes i ildsøen, hvor han skal brænde sammen med sine dæmoner og alle dem, der fulgte ham, i evighedernes evigheder (Matt. 25,41 + Åb. 20,10).

Satans navne Satan er nævnt over 200 gange i Bibelen med i alt 26 forskellige navne. Jeg giver dig hele listen, så du selv kan slå op i Bibelen. Når du læser skriftstederne, så læg mærke til navnenes betydning, som afspejler Satans karakter. F.eks. Beelsebul, Fluernes Herre. Fluer tiltrækkes af alt, hvad der er urent. De sidder på ådsler og er mestre i at sprede smitte.

Appollyon, ødelæggeren (Åb. 9,11) Beelsebul, fluernes herre (Matt. 10,25) Beliar, betyder værdiløs, usling eller lovløs (2. Kor. 6,15) Brølende løve (1. Pet. 5,8) Den onde (Matt. 13,19) Denne verdens fyrste (Johs. 12,31 + Johs. 16,11) Denne verdens gud (2. Kor. 4,4) Djævel (Åb. 12,9 + 1. Pet. 5,8) Drage (Åb. 12,3 + Åb. 20,2-7 + Es. 14,29)

29

Fjende (Matt. 13,25) Fristeren (Matt. 4,3) Hersker over luftens rige (Efes. 2,2) Konge (Åb. 9,11 + Efes. 6,12) Lucifer, den strålende morgenstjerne (Es. 14,12) Lysets engel (2. Kor. 11,14) Løgner (Johs. 8,44) Modstander (1. Pet. 5,8) Morder (Johs. 8,44) Salvet kerub (Ezek. 28,14) Satan (Job. 1,6 + Åb. 12,9) Sindets fordærver (2. Kor. 11,3) Slange (2. Kor. 11,3 + 1. Mos. 3,1 + Åb. 12,9 + 1. Mos. 3,14) Tyven (Johs. 10,10) Undertrykker (Ap.Gern. 10,38) Verdens hersker i mørket (Efes. 6,12) Vore brødres anklager (Åb. 12,10 + Job 1 og 2) Ligesom du kender betydningen af Jesu navn, sådan må du også kende din modstanders navne for at gennemskue hans gerninger. Hvis du er i tvivl om, hvem du står overfor, så døm efter frugterne, ellers bliver du et let offer ligesom dem, der leger med ånden i glasset.

Nu bor Satan jo ikke i et glas, men dette spil bruger han til at forføre mennesker, så de begynder at beskæftige sig med mørkets kræfter i stedet for at komme til Jesus, som er verdens lys.

Du kan ikke stå som tilskuer til spillet og stoppe ”mens legen er god”. For denne leg er aldrig god, ligesom Satan aldrig er god. Hvis du giver ham en lillefinger, så tager han hele hånden, siger et gammelt ordsprog, og selv om det ikke stammer fra Bibelen, så er det så sandt, som det er sagt.

Der er ingen gråzoner i Guds rige. Det er enten sort eller hvidt, ondt eller godt.

(Matt. 12,30) Den som ikke er med mig, er imod mig. Den, som ikke samler med mig, spreder.

Satan i musik Da djævelen fristede Jesus i ørkenen, lokkede han med rigdom, magt og ære. "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil tilbede mig!" sagde han. (Matt. 4,9). Det samme gør han i dag. Ledende erhvervsfolk, skuespillere og kendte musikere har stået frem og fortalt, hvordan de har viet deres liv til djævelen for at få disse tre ting. De tjener masser af penge, har stor indflydelse på menneskers liv og nyder stor berømmelse.

30

Prisen for dette er et liv i helvede bag kulissen. Disse mennesker er styret af onde ånder, som ender med at tage deres liv.

Jeg er selv musiker og færdedes på et tidspunkt meget i musikerkredse. Mange musikere henter deres inspiration i det okkulte, og mange af dem er meget åndeligt søgende. Jeg kendte f.eks. to musikere, som bad Satan om at give dem et tegn på hans eksistens. En aften, da de lå i deres seng, fik de svar. Døren gik op, og en kold vind strømmede ind i rummet. De oplevede, hvordan de begge blev løftet op under loftet.

De var skrækslagne, men de kunne hverken røre sig eller råbe om hjælp. Tiden stod stille, måske gik der flere minutter, før Satan forsvandt. Bagefter turde de ikke forlade deres seng. Det var først næste morgen, da de stod op, at de fandt ud af, at de begge havde oplevet Satans nærvær på samme tid og i hver sit værelse. For dem blev det et tegn på det ondes eksistens, og af frygt for djævelen søgte de fred med Gud. De blev kristne, men blev aldrig fri for de dæmoner, som fortsatte med at plage deres liv.

I dag sidder den ene af dem som stiknarkoman i et boligkompleks uden for København.

Jim Morrison (1943-71) fra rockgruppen The Doors har beskrevet, hvordan han som barn kørte forbi en forulykket bil. Ofrene i ulykken var af indiansk afstamning. Jim Morrison så de dræbte og blev angst. Senere skrev han en sang om hændelsen.

"Nogle af disse døde indianeres ånder krøb ind gennem mit skrøbelige æggeskallesind, og jeg ved, at de stadig er der!", påstod han. Jim Morrison levede et liv i misbrug og døde af en overdosis.

Musik er en vigtig ingrediens i okkulte seancer og satanistiske ritualer. Ordet musik stammer fra det græske ord muse, der kan defineres som en åndelig inspirationskilde bag al kunst.

Musik er meget mere end toner. Det er en åndelig substans, som påvirker de mennesker, der udøver den og dyrker den. Musik er et bindeled mellem den fysiske og den åndelig verden.

Den tyske komponist Richard Wagner (1813-83) var ikke kun kendt for sin musik, men også som forfatter af mange racistiske artikler. Begge dele blev flittigt brugt i den nazistiske propagandamaskine under Den Anden Verdenskrig. Hitler var en stor Wagner-elsker, og på baggrund af dette har hans oldebarn Gottfried Wagner siden taget afstand fra hans musik. På en konference om antisemitisme i Jerusalem i 1999 har han offentligt advaret mod oldefaderens musik, fordi han mener, at Wagners kompositioner ikke kan adskilles fra hans antisemitiske synspunkter.

31

Du ved, hvordan musik kan påvirke dine følelser. Noget musik gør dig glad, mens anden musik kan gøre dig sørgmodig. Verdslig musik inspirerer til verdslighed, ligesom lovsang opbygger din ånd.

Hvis du er kristen musiker, skal du ikke hente din inspiration i verden. Det er bedre, du henter din inspiration hos Gud. Alt andet kan koste din sjæl, fordi du ikke har nogen menneskelig chance for at sortere i de åndelige impulser, som kommer ind via musikken, ikke bare i toner, men også i ord.

Satan og sex Under en okkult seance på et seminarium kom en gruppe lærerstuderende i kontakt med en ånd, der var så pervers, at de ikke kunne holde den ud. Den sjoflede dem til og præsenterede sig selv som Satan, og hele rummet blev fyldt med et ubehageligt nærvær. Ånden blev ved med at henvende sig til én af pigerne, og det var ikke muligt for deltagerne at få den til at gå. Til sidst begyndte de i desperation at bede Fadervor. Da de nåede til sidste linje, ”for dit er riget, magten og æren", sagde ånden farvel. Næste gang ånden kom frem, lagde de en bibel på bordet. Ånden forsvandt igen. Efter denne oplevelse blev de klar over, at der fandtes ”noget” mellem himmel og jord og kontaktede kirken for at få mere information.

Satan åbenbarer sig på mange måder. Det viste sig, at pigen, som ånden henvendte sig til, havde været kæreste med en satanist, og at han under et rituelt samleje havde indviet hende til Satan.

Sex er ikke bare en fysisk forening af to kroppe. Mennesket består af ånd, sjæl og legeme, og giver man sig selv 100 pct. til hinanden, når man har sex, sker det på tre niveauer, åndeligt, sjæleligt og fysisk. Af samme årsag hører sex til inden for ægteskabets rammer, ikke før ægteskabet eller uden for ægteskabet. Man kan ikke give sig selv 100 pct. til flere personer flere gange i løbet af et liv.

(1. Kor. 6,18-20) Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

En lysets engel Det er ikke altid lige let at gennemskue djævelens mørke gerninger. Nogle gange kommer han som en ”lysets engel”, f.eks. igennem de nyreligiøse bevægelser, der lokker med åndelige oplevelser eller helbredelse af fysiske og psykiske sygdomme gennem alternative behandlere. For mennesker, som ikke kender Ordet, lyder dette smukt og godt, og de betaler gerne en mindre formue på at lade sig ”heale” – skønt

32

Bibelen advarer mod dette. Hvis man har fået gaven til at helbrede fra Gud, så skal man give den videre uden beregning, alt andet er et bedrag.

Når healeren ”helbreder”, påkalder han eller hun åndelige kræfter i universet – men hvordan er det muligt for healeren at sortere mellem gode og onde kræfter, hvis vedkommende ikke har noget afklaret forhold til Gud? Jeg kender healere, som er blevet syge af at heale, ligesom der findes masser af eksempler på patienter, som har fået psykiske problemer efter en håndspålæggelse fra en healer, også selv om de rent fysisk er blevet helbredt. Dertil kommer de mennesker, som aldrig er blevet helbredt, og som efter gentagne behandlinger aldrig har fået deres penge igen.

I den civiliserede del af verden føler vi os hævet over primitive folkeslag, når disse søger hjælp hos den lokale medicinmand – men vi glemmer, at mange af de alternative behandlere herhjemme henter deres inspiration i fremmede religioner blandt kloge mænd og koner, som praktiserer heksekraft og sort magi.

En af mine klassekammerater på Handelsskolen skulle til healer for første gang, da jeg fortalte hende sandheden om healing: At healerne ikke går Guds, men Satans ærinde. Hun blev meget chokeret, men tog alligevel afsted. Mens hun lå på bænken hos healeren, tænkte hun på det, jeg havde sagt. ”Jesus, Jesus, Jesus!" sagde hun i sine tanker, for hun ønskede ikke at give Satan adgang til sit sind. Der gik ikke lang tid, før healeren stoppede sin behandling. ”Jeg kan ikke hjælpe dig, du ligger jo og modarbejder mig!" sagde han. Min klassekammerat var overrasket. Hun var ikke troende, men havde alligevel oplevet kraften i Jesu navn. Efter denne episode besluttede hun sig for at blive kristen.

Vi forsager djævelen I Kulturhuset i en lille dansk provinsby indbød Venstres Ungdom først i 80’erne til et foredrag med overskriften ”Hvad har Gud/Satan at tilbyde ungdommen i dag?”.

Kulturhuset var fyldt med unge mennesker, først og fremmest gymnasieelever, men de unge kristne i omegnen var naturligvis også mødt op. Som foredragsholder var indbudt en kendt satanist, der skulle ”duellere” med en frikirkepræst.

Da satanisten præsenterede sin tro, var det, som om der blev lagt et røgslør over salen. Alt blev vendt på hovedet. Han sagde, at de kristne var galt afmarcheret, og at satanister var de eneste sande kristne i verden i dag. Frikirkepræsten satte sig til modværge og kom med sin version, men efter hans indlæg herskede der stadig en del forvirring. Tilhørerne i salen begyndte at stille spørgsmål, men de fik ikke de svar, de søgte. Usikkerheden bredte sig, og der blev uro i salen. I dette vakuum tog frikirkepræsten ordet: ”Jeg synes, vi skulle rejse os op og sammen sige trosbekendelsen i kor!" foreslog han. Forslaget faldt i god jord, for de fleste havde jo lært trosbekendelsen ved deres konfirmation. Tilhørerne rejste sig og proklamerede ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!" Herefter sænkede

33

der sig en fred over salen. Lyset brød igennem forvirringens mørke og røgsløret forsvandt.

Den åndelige verden er en realitet, men der er alt for mange, der ikke ser den åndskamp, som raser omkring dem. Det gælder både kristne og ikke kristne. Det er derfor, evangeliet skal prædikes.

(Ap.Gern. 26,18) …for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig.

Der findes to riger, Guds rige og Satans rige. Du vælger selv, om du vil være på det vindende hold. Om du vil til himlen sammen med Gud og hans engle, eller om du skal tilbringe evigheden i Helvede.

Det er Guds vilje, at alle mennesker skal frelses. Helvede blev ikke skabt for mennesket, men for Satan og alle hans dæmoner. Det er derfor, han raser.

Han ved, at hans tid er kort.

34

5. FALDNE ENGLE Der findes mange menigheder, som er bundet af dæmoner. Dæmonerne sidder med helt fremme, til tider i lederrådet. Problemet med disse dæmoner er, at de ofte taler de rigtige ord.

Der findes ti tusind titusinder og tusinder tusinder engle i himlen (Åb. 5,11), og før Satans fald fandtes der endnu flere.

Da Satan blev kastet ud af himlen, tog han en hel flok engle med sig. Det var alle dem, der holdt med ham under opgøret med ærkeenglen Mikael (Åb. 12,7-9).

Disse engle mistede deres rette bolig i himlen og blev degraderet til ”faldne engle”, altså dæmoner.

Nogle teologer mener, at Satan tog en tredjedel af englene med sig. De refererer til Åb. 12,4, hvor dragens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden. Hvis stjernerne i dette tilfælde betyder engle, så er der sikkert rigtig mange.

Jobbeskrivelse I Ny Testamente findes der mange skriftsteder om dæmoner og deres indflydelse på mennesker. Nogle steder er de omtalt som dæmoner, andre steder som onde ånder, sygdomsånder eller urene ånder. Men lad dig ikke forvirre. Det er alt sammen forskellige dæmoniske manifestationer.

Ligesom engle er Guds sendebud, som tjener de kristne, sådan er dæmoner Satans sendebud, der på alle måder vil forsøge at modarbejde de kristne.

De repræsenterer Satan (Åb. 16,14).

De er bemyndigede til at angribe med sygdom (Luk. 13,16).

De angriber med urenhed, f.eks. med urene tanker, som når disse får lov at bundfælde sig, manifesterer sig som en uren ånd (Matt. 10,1 + Mark. 5,2 + 7,25 + Luk. 8,27-29 + Åb. 16,13 + 18,2).

De sår splid mellem mennesker og forfører de troende (1. Tim. 4,1), bl.a. gennem ”ånden i glasset” eller når de ved brug af andre medier bilder mennesker ind, at de kan tale med afdøde slægtninge.

De vil tilskynde denne verdens ledere til at føre krig imod Gud og hans salvede i den sidste tid (Åb. 16,14).

Dæmonerne omtales som ”bundne i mørket med evige lænker" (Jud. 1,6 + 2. Pet. 2,4). Det betyder ikke, at de er uarbejdsdygtige. Med lænker forstås, at deres virkefelt er begrænset til jorden. De har været i himlen og kender til herligheden, men de er blevet stækket på vingerne, ligesom ænder, der ikke kommer ud af deres dam.

35

Ligesom djævelen må underordne sig Guds ord, sådan må dæmonerne det også.

De skælver foran Gud (Jak. 2,19).

De anerkender Kristus som Herre og kommende dommer (Matt. 8,29 + Luk. 4,41).

De kastes ud i Jesu navn (Mark. 16,17).

Ligesom englene tilbringer evigheden sammen med deres Herre og Mester, sådan skal dæmonerne til Helvede sammen med Satan – til den evige ild, som er bestemt for djævelen og hans engle (Matt. 25,41).

Dæmonisk hierarki Der er forskel på dæmonerne i rang. Bibelen omtaler dæmoniske magter og myndigheder samt verdensherskerne og ondskabens åndemagter i himmelrummet (Efes. 6,12).

Ligeledes er der forskel på dæmonerne i ondskab. Der er fyrster og almindelige ånder (Matt. 12,24), og nogle er mere onde end andre (Matt. 12,45).

Biblen nævner ti forskellige dæmoner– foruden alle de andre, som ikke nævnes direkte ved navn. F.eks. vildfarelsens ånd (1. Johs. 4,6) samt misundelse og egennytte (Jak. 3,14-15), der stammer fra de onde ånder. Frygt for døden er en anden dæmonisk manifestation (Hebr. 2,15), ligesom der står dæmoner bag enhver last, som ødelægger menneskers liv.

Der findes dæmoner med flere forskellige opgaver end dem, jeg nævner her, men denne lille oversigt kan måske være til hjælp: Territoriale ånder (Dan. 10,13-20 + 4. Mos. 25,1) Genfærdsånder (3. Mos. 20,27 + Es. 8,19 + 2. Kong. 23,24) Sygdomsånd (Luk. 13,11) Stum og døv ånd (Mark. 9,25) Ond ånd (Mark. 9,25 + Åb. 18,2) Uren ånd (Findes mindst 20 steder i Bibelen, f.eks. i Matt. 12,43 + Luk. 4,33 + Mark 1,23 + Luk. 9,42) Løgnens ånd (1. Kong. 22,22-23 + 2. Krøn. 18,21-22) Forførende ånd (1. Tim. 4,1) Ånd af skinsyge og jalousi (4. Mos. 5,14 + 30)

Territoriale ånder Da Jesus møder den månesyge mand i Decapolis, Gardarenernes egn, tigger og beder ånderne ham om ikke at sende dem bort fra egnen (Mark. 5,10). Hvorfor bad de om dette? Fordi det var deres domæne. Stednavnet dækker i øvrigt et område med ti store

36

byer: Damaskus, Dion, Gadara, Gerasa, Hippo, Canatha, Pella, Philadelphia, Raphana og Scythopolis.

De territoriale ånder er de virkelige kæmper, som udøver deres autoritet i et bestemt område og således er i stand til at troldbinde og forføre et helt land.

På bryllupsrejse gennem Sydamerika krydsede min kone og jeg en grænse mellem Paraguay og Brasilien. Grænsen gik midt igennem en by. På den ene side var der fattigdom, snavs og næsten ingen kristne, mens der på den anden side var velstand, rent og masser af kristne. Forskellen var så stor, at vi diskuterede det. Vi kunne mærke, at der var et eller andet helt galt. Siden har jeg erfaret, at der er stor modtagelighed for evangeliet i Brasilien, mens vækkelsen på daværende tidspunkt ikke var nået til Paraguay.

En rwandisk præst, som er opvokset i eksil i Uganda, fortalte mig, hvordan hun mærkede en tydelig forskel i åndeverdenen, da hun vendte hjem til Rwanda for første gang. I Uganda var hun vant til, at dæmonerne skreg efter hende på gaden på grund af den salvelse, som var over hendes liv. Dette skete ikke i Rwanda, og hun blev meget bekymret for sit eget, personlige liv med Jesus. Hun fastede og bad for at finde ud af, hvad der var galt. Gud sagde til hende, at det ikke var hende, som var frafalden. Fyrsten over Rwanda var en helt anden fjende og meget stærkere end de dæmoner, hun kendte fra Uganda, for fyrsten over Rwanda kunne få et helt land til at begå kollektivt mord på én gang.

Jeg rejste engang som tolk for en udenlandsk prædikant. Midt om natten blev prædikanten vækket af Helligånden og fik besked på at bede for Danmark.

Prædikanten gik i bøn og kæmpede et åndeligt slag i denne nat mod territoriale ånder af cancer, skilsmisse og pornografi. Ret imponerende, eftersom det var første gang, vedkommende var i Danmark. Prædikanten havde intet forhåndskendskab til Danmark, men fortalte, hvordan fyrsterne havde forsøgt at hindre den planlagte turné.

Du kan sikkert nikke genkendende til dette. Kræft er én af de hyppigste dødsårsager i Danmark, vores skilsmisseprocent er blandt de højeste i verden, og selv om vi kun er et lille folk, så er vi kendt for seksuel umoral, som har gjort Danmark til foregangsland for pornografi, fri abort og vielse af homoseksuelle. Disse ting påvirker ikke kun almindelige danskere, men også de danske menigheder – hvis ikke vi er vågne og står fjenden imod.

Korinth var en by kendt for sin umoral, og denne synd fandtes i menigheden:

37

(1. Kor. 5,1) Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru.

Det samme skete i Shittim i Det Gamle Testamente, hvor Israel faldt i synd sammen med moabitterne. De ofrede til afguderne (1. Kor. 10,19) og endte med at dyrke deres dæmoner: (4. Mos 25,1-2) Derpå slog Israel sig ned i Shittim. Folket begyndte at hore med Moabs kvinder, som indbød folket til slagtofre for deres guder, og folket spiste og tilbad kvindernes guder.

Både Persien og Grækenland havde deres egne fyrster og dæmoner, som vi læser om i Dan. 10,13 og Dan. 10,20. Det klassiske eksempel er Daniels bøn, hvor ærkeenglen Mikael stred mod fyrsten over det persiske rige, før bønnesvaret nåede frem.

Trolddomskraft I 2. Mos. 7,11 ser vi, hvordan troldmændene i Egypten forsøgte at efterligne de tegn, Moses gjorde foran Farao.

Egyptens fyrste øvede indflydelse gennem magikere og okkultister, ikke bare dengang, men helt frem til vort århundrede. Nogle ritualer har overlevet tusinder år i hemmelighed, bl.a. i frimurerlogerne. Visse logebrødre bærer et halssmykke, som symboliserer den ægyptiske gudinde Iris’ øje, ligesom der findes danskere, der forsøger at udnytte den såkaldte pyramidekraft ved at bygge efterligninger af de egyptiske pyramider.

I Ny Testamente var det Samaria, som var kendt for sin trolddomskraft. Da Philip kom hertil i Ap.Gern. 8, mødte han en mand ved navn Simon, som havde troldbundet egnen og alle menneskene dér: (Ap.Gern. 8,10-11) Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: "Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store”. De var optaget af ham, (eng. gav ham deres opmærksomhed), fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster.

Trolddom var også et problem i Efesus: (Ap.Gern. 19,18-20) Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. Således fik Ordet ved

38

Herrens kraft stadig fremgang og styrke.

Trolddomskraft er Satans bedste efterligning af Guds Ånds kraft. Trolddom er oprør og den synd, som blev Saul til fald (1. Sam 15,23, gl. oversættelse).

Jeg mødte engang en smart forretningsmand i Peru. Min kone og jeg blev inviteret hjem til hans hotelværelse, men hver gang vi kom for at besøge ham, var han væk. Vi besluttede os for at komme uanmeldt og bankede på hans dør. Det viste sig, at manden havde besøg af en kvinde, og da vi åbnede døren, fik hun meget travlt med at hive bukserne op, samtidig med at hun betalte manden med et bundt pengesedler. På bordet ved siden af stod forskellige flasker med væsker, urter og billeder af helgener.

Manden forklarede, at han netop havde kureret kvinden for barnløshed og påstod, at han var en kristen. Min kone protesterede og spurgte efter hans bibel. Han viste hende en bog om parapsykologi, hvorpå hun kaldte ham en løgner. Reaktionen var voldsom. Manden tog et voodoo kors og begyndte at udtale besværgelser over min kone, der - for at beskytte sig mod denne trolddomskraft - talte i tunger, det bedste hun havde lært. Pludselig gik lyset ud, og vi sad i bælgmørke, mens vi bad. Da lyset lidt senere kom igen, var det vores tur til at bede for manden, men han ønskede ikke at tage imod Jesus og blev derfor ikke sat fri.

Genfærdsånder Vi blev engang kaldt ud til en tamiler, som var tæt på at give sit liv til Jesus.

Vi ankom midt om natten hos manden, som var skræmt fra vid og sans. Han havde forsøgt at hænge sig, men da han hang i rebet, faldt krogen ud af loftet. Han oplevede at se skygger på væggene, og det bankede på dørene inde i lejligheden. Da vi kom ind, kunne vi næsten ikke trække vejret på grund af dæmonisk aktivitet, og vi begyndte straks at rense lejligheden. Vi fandt alt frem, som havde forbindelse til det okkulte, og snart lå der en hel stak af okkulte ting i en bunke, som skulle brændes af.

Mine to venner, som var med, blev ved med at søge hen i et bestemt hjørne af lejligheden, hvor de kunne mærke et stærkt satanisk nærvær. Det viste sig, at manden i dette hjørne havde ofret til sin afdøde kones ånd og holdt ceremoni i flere dage for genfærdsånderne. Han blev frelst, og da vi samme nat døbte ham i Jesu navn, blev han sat fri for en dæmon. Kort tid efter stod han som leder i en tamilsk kirke på Nordsjælland.

Under en kampagne i Afrika bad jeg engang for en mængde mennesker, som var gået frem til forbøn. Der kom også en hel flok børn, og jeg skyndte mig at lægge hænderne på dem for at komme videre til de voksne. Biskoppen, som var sammen med mig i forbønnen, havde imidlertid ikke så travlt. Han bad intenst for en pige, og lige pludselig faldt denne lille pige, som ikke var meget over seks år, skrigende til jorden.

Jeg fik et chok og gik hen for at se, hvad der skete.

39

Da jeg så hendes øjne, var jeg klar over, at det var en dæmon. Hun hylede som et tågehorn, og først efter lang tid holdt hun op. Biskoppen fortalte mig, at det var en genfærdsånd, som familien havde inviteret ind i hende. Mange steder i Afrika opkalder man børnene efter bedsteforældrene, og hvis de er døde, så tilkalder familien deres ånder ved en ceremoni i hytten, så ånderne kan bestemme barnets navn. Derved kan barnet blive besat.

Bibelen advarer os mod at søge genfærdsånder. Når folk tror, de kan tale med deres afdøde, taler de i virkeligheden med dæmoner, for de døde svæver ikke rundt her på jorden, de er i forvaring i dødsriget, indtil den dag, hvor de skal dømmes for Guds trone (Jud. 6). Derfor tror jeg heller ikke på spøgelser. Når mennesker oplever den slags overnaturlige fænomener, er det et dæmonisk forsøg på at vende deres opmærksomhed bort fra Gud. Sygdomsånder Sygdom er ligesom synd og død en konsekvens af syndefaldet. Det betyder, at djævelen indirekte står bag al sygdom, men det betyder ikke, at der er en dæmon til stede hver gang, et menneske er sygt, selv om det kan være tilfældet.

(Matt. 17, 14-15) Da de kom ned til folkeskaren, kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: "Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham."

Jesus udbrød: "Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!" Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.

Ordet månesyg er det græske ord seleniazomai, som kan oversættes med epilepsi, idet man i oldtiden mente, at epileptiske anfald var influeret af månen. Grækerne vidste intet om epilepsi, men det gjorde Jesus. Han truede ad dæmonen, og den månesyge dreng blev helbredt.

Jeg ved godt, at epilepsi kan skyldes en hjernesygdom, f.eks. en blødning eller en svulst, eller opstå som følgevirkning af slag, f.eks. i forbindelse med trafikuheld. Ofte kan årsagen til epilepsi ikke påvises. Men både min kone og jeg har oplevet, hvordan epileptikere er blevet udfriet og helbredt ved bøn.

Da min kone gik på efterskole, bad hun sammen med en veninde for en pige, der havde feber. Pigen var psykisk handicappet, stærkt deprimeret og led af epilepsi. Da min kone lagde hænderne på hende, begyndte hun at ryste. Sveden løb af hende, og det endte med, at hun kastede op flere gange. Det var ikke normalt opkast, men slim

40

og blod. Bønnen fortsatte i flere timer, indtil pigen fik det bedre. Da hun vågnede næste morgen, var hun fuldstændig forandret. Hun var ikke længere deprimeret, men glad og helt anderledes at tale med. Min kone undrede sig, men da hun flere år senere var vidne til en dæmonuddrivelse gik det op for hende, at pigen på efterskolen var blevet sat fri for en dæmon.

På et sommerstævne var der en gruppe unge, som sad sammen i et telt og spillede guitar og sang lovsange. Pludselig faldt én af de unge, som var epileptiker, til jorden i et anfald. De unge samledes omkring ham og begyndte at påkalde Jesu blod og Jesu navn i bøn og sang. Det gjorde de måske i fem minutter, indtil anfaldet var forbi. Da den unge mand efterfølgende skulle til kontrol på sygehuset, var han overbevist om, at han var helbredt. Jeg mødte ham mange år senere, og her kunne han bekræfte, at Gud på denne dag havde sat ham fri for epilepsi.

Mens jeg tog jagttegn, mødte jeg en fyr, som på et tidspunkt i sit liv havde dyrket satanisme. Han ville ikke høre om Jesus, men tog det alligevel pænt, efter at jeg havde prædiket og vidnet for ham en hel dag. Om aftenen skulle vi hygge os med et spil. Pludselig begyndte han at kigge skråt op i loftet. Det var som om, hans krop stivnede, og det gik op for os, at manden var ved at få et epileptisk anfald. Da han lå på gulvet i krampe, blev vi enige om at ”prøve ånden” for at finde ud af, om dette var en dæmon. Vi vidste, at manden ikke var ved bevidsthed, så med stor frimodighed befalede vi enhver ond ånd at slippe ham i Jesu navn. I samme øjeblik røg han op og satte sig hvæsende i hjørnet med kloagtige hænder. Umiddelbart herefter kom han til sig selv. Han så helt vild ud i hovedet og flygtede ud af huset, mens han mumlede et eller andet uforståeligt om, at han hellere måtte se at komme hjem.

Den månesyge dreng var undertrykt af dæmoner, og det samme var tilfældet hos disse tre personer. Dette er ikke sagt for at fordømme dem, men for at sætte dem fri.

Der findes forskellige sygdomsånder. Blinde ånder, stumme og døve ånder og onde ånder er beslægtet med sygdomsånder. Det har jeg set på korstog i Afrika, hvor mennesker bliver udfriet fra dæmoner og bagefter vidner om, hvordan Gud har grebet ind og helbredt deres krop. Mange af dem er blevet dæmoniseret, fordi de har været en tur til heksedoktor, men når de møder Jesus, bliver de sat fri.

(Ap.Gern. 19,11-12) Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud

Urene ånder

41

Med urene ånder har jeg det sært. Jeg kan ofte ”lugte” dem langt væk. Det er svært at forklare, men jeg kan stå med ryggen til en person og mærke, at en uren ånd er tilstede. Det kan ske i supermarkeder, kirker, på gaden – ja, overalt hvor der er mennesker.

Der findes mange danske kristne, som har problemer med urene ånder. Når de ikke altid manifesterer sig, er det fordi, ingen driver dem ud – eller fordi den person, som er plaget af urene ånder, endnu ikke har forstået sandheden, som sætter ham eller hende fri.

I de tidlige "Toronto-dage", hvor Guds ånd manifesterede sig med latter i menighederne, var jeg til et kristent møde, hvor mange faldt om på gulvet og blev berørt af Helligåndens kraft. Midt på gulvet lå en mand og stønnede. Underlivet kørte op og ned, mens han simulerede en orgasme. Det var ulækkert, men i stedet for at gribe ind, kiggede lederne forlegent på hinanden og blev enige om, at det nok var Helligånden, som arbejdede. Men Helligånden er hellig, ikke uren. Hvis det skete i dag, ville jeg slæbe manden ud af menighedssalen og sætte ham fri.

Efter at alle er kommet på Internettet, er det blevet meget værre. Hvor man før var nødt til at gå ud for at købe eller på anden vis anskaffe sig urenhed, kan man nu via computeren hente hele svineriet hjem i stuen. Man behøver ikke at gå uden for en dør. Man skal bare røre én enkelt finger og klikke på ”musen”, så kommer de urene ånder helt af sig selv.

En undersøgelse over de mest besøgte emner på Internettet dokumenterer situationens alvor. Pornografi ligger på førstepladsen og har et besøgstal, der er ligeså højt, som de tre mest besøgte emner tilsammen.

Et kristent ægtepar med problemer kom til os for at få hjælp. Vi sad og snakkede med hinanden, uden noget synligt fremskridt, da Helligånden mindede mig om at spørge ham om hans forhold til pornografi. Umiddelbart herefter faldt manden til jorden og begyndte grædende at bekende, at han var faldet i synd.

Det viste sig, at manden havde gemt porno i hele huset, ligesom han havde forsøgt at overtale konen til at gå med ham i en pornobutik for at kigge på massageapparater.

Konen begyndte at græde. Han sagde undskyld og bad om tilgivelse. Urenheden var kommet ind via fjernsynet. Jeg rådede dem til at skille sig af med fjernsynet, men manden mente nok, han kunne styre det nu.

Da viste Helligånden mig, at hans omvendelse kun var halv, og at han kun angrede, fordi han var blevet afsløret for åbent tæppe. Efterfølgende bad jeg ham om at forlade mit hus. Han blev tosset, men jeg forklarede ham, at han med sin urenhed satte ægteskabet på spil. Han besmittede ikke blot sig selv, men også forholdet til sin kone og deres børn. I løbet af de næste dage omvendte han sig, gik til sin præst og blev sat fri for en uren ånd.

42

Jeg var i en kirke, hvor en mand rejste sig op for at profetere. Jeg kunne straks fornemme, at den mand var helt forkert på den. Næste dag fortalte jeg det til menighedens leder. Det viste sig, at manden, som var en bekendende kristen, var bundet af pornografi og gik med ludere. Manden havde lige haft et ”tilbagefald” men var efter mødet gået til præstens kontor for at bede om hjælp til udfrielse.

Min kone og jeg var inviteret ud til et ægtepar, som vi kun kendte overfladisk fra søndagsgudstjenesterne i menigheden. Mens vi sad og snakkede, mærkede jeg Helligåndens nærvær: ”Spørg ham, hvordan han har det med pornografi!" sagde Helligånden. ”Udmærket!" svarede manden, men indrømmede, at han på et tidspunkt havde haft problemer med urenhed. ”Spørg ham, hvornår han sidst har været i en pornobiograf!" sagde Helligånden, og jeg var lydig. ”Det er et stykke tid siden!" svarede manden. Jeg bad om et mere præcist svar, og manden indrømmede, at han havde været i biografen samme dag.

Konen var chokeret. Han græd og bad hende og Herren om tilgivelse, og forholdet mellem mand, kone og børn ændrede sig positivt. Fjernsynet blev solgt og videoen røg ud. Ånder af mord Folkemordet i Rwanda er et eksempel på, hvordan ånder af mord kan udslette et helt folk. Omkring en million mennesker blev slagtet med økser og knive på 100 dage.

Hutu-mænd dræbte deres tutsi-koner og deres børn. Præsterne stod på gaderne og opfordrede folk til at søge beskyttelse i kirkerne, da hutuernes klapjagt på tutsierne gik ind. Da kirkerne var fyldte, låste de dørene og tilkaldte soldaterne og morderne.

Præsterne var også aktive under myrderiet. En pinsepræst huggede hovedet af sine to medpastorer og børn helt ned i syv års alderen. Han blev fængslet for mord efter befrielsen. Der findes endda nonner, som er blevet dømt skyldige i mord.

I april 1998 var jeg på et korstog i Rwanda og så hundreder af mennesker komme til tro. Korstoget var arrangeret af en kvindelig præst i Kigali, som efterfølgende fik et stykke jord til opførelse af et nyt kirkecenter for penge, der var indsamlet blandt kristne i Danmark. Præsten sagde efter korstoget, at jeg skulle rense mig for at modstå eventuelle gengældelsesangreb fra den dæmoniske verden. Jeg tænkte i min danske uvidenhed ikke mere på det og rejste videre.

To nætter senere i Nairobi vågnede jeg pludselig med et spjæt og fornemmede, at der var noget galt. Helligånden viste mig, at mit hotelværelse blev hjemsøgt af dæmonerne fra det stykke jord, vi havde købt i Kigali. Jeg satte mig op i sengen og nævnte dem ved navn, og det var som om, hele hotelværelset i ét nu blev levende. Jeg græd af skræk, mens jeg bad, befalede og citerede skriftsteder, det bedste jeg havde lært. Samtidig vækkede jeg den danske præst, som jeg delte værelse med. Han troede,

43

jeg var gal, men begyndte alligevel på min opfordring at bede i tunger, indtil angrebet var drevet over.

Da vor kenyanske biskop senere ankom, spurgte han, hvordan vi havde sovet. ”Ikke så godt!" svarede jeg. ”Har I haft besøg fra Rwanda i nat?” spurgte han. For biskoppen var dette helt naturligt. Selvfølgelig ville dæmonerne forsøge at forfølge os nu, hvor vi havde haft sådan en succes i Rwanda. Da jeg senere talte med den kvindelige præst i Kigali, vidste hun allerede besked. Det viste sig, at grunden var blevet brugt som begravelsesplads efter folkemordet i 1994.

I Rwanda har man opgivet at straffe morderne fra 1994 og satser i stedet på at få fat i de mennesker, som planlagde folkemordet. ” Hvis vi skal straffe morderne iblandt os, er vi nødt til at sætte hele hutu-befolkningen i fængsel, for alle er skyldige," lyder observatørernes entydige dom.

Jeg kan nævne andre lignende tilfælde, f.eks. Hitlers folkemord på seks millioner jøder og tre millioner sigøjnere i 1940-45, Stalins folkemord på 30 millioner fattige russiske bønder i 1930´erne, folkemordet på anslået 100 millioner indianere i Sydamerika under 500 års kolonialisering, og tyrkernes folkemord på 1,5 millioner armenere i 1914.

Herhjemme går vi heller ikke ram forbi. Hvert år er der cirka 20.000 børn i Danmark, som mister livet, før de bliver født. Omtrent en halv million børn er blevet dræbt i humanismens navn, siden loven om fri abort blev indført i Danmark i 1974.

Religiøse ånder På Jesu tid var der også religiøse ånder, der manifesterede sig i Guds hus: (Luk. 4,33-35) I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: "Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!” Men Jesus truede af ånden og sagde: ”Ti stille, og far ud af ham!" Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen skade.

Der findes mange menigheder, som er bundet af dæmoner. Dæmonerne sidder med til gudstjeneste og til tider i lederrådet. Problemet med disse dæmoner er, at de ofte taler de rigtige ord – men Guds rige består som bekendt ikke i ord, men i kraft. Disse religiøse ånder vildleder menighederne gennem mennesker, som hverken kender skrifterne eller Guds kraft.

At være præst er mere end blot en titel. Det er en kaldelse, men desværre er det ikke alle steder, man har indset dette eller tager det alvorligt. Præstens opgave er i mange menigheder blevet reduceret til vedligeholdelsesarbejde, hvor missionen er at sørge for, at antallet af medlemmer holdes stabilt. Mange præster har aldrig kastet dæmoner

44

ud og er skræmt ved tanken. Andre præster kender deres kaldelse men holder sig tilbage, fordi de frygter deres lederes reaktion.

For nogle år siden var jeg indbudt til en kampagne i en landsby i Western Kenya. I det område er der mange kirker, men trods dette har dæmonerne frit spil. Mange kristne på egnen fører deres egen private "stammekrig". Kirkerne ligger i strid indbyrdes, og det sker, at menighedsmedlemmer forsøger at forgifte deres egen præst på grund af stridsspørgsmål.

Da vi ankom, havde den lokale pinsemenighed boykottet hele møderækken, fordi de var uenige med præsten i spørgsmålet om håndspålæggelse. Præsten praktiserede håndspålæggelse, og det gjorde menigheden ikke.

Der stod jeg – midt i en bitter strid og havde ingen anelse om, hvem det var, jeg talte til. Jeg prædikede og prædikede og undrede mig over, at ingen gik til forbøn. Til sidst var jeg helt desperat og råbte om hjælp til min Far. ”Gud, giv mig gennembrud.

Ellers er det jo omsonst, at jeg er rejst helt herud i bushen!"

Gennembruddet kom, da jeg fik et kundskabsord til en præstekone. Hun blev sat fri for religiøsitet. For første gang i sit liv trådte hun frem for at dele et ord på et improviseret gademøde. Guds Ånd kom over hende, og da hun begyndte at prædike, var hun ikke til at stoppe. Mennesker blev sat fri fra onde ånder på åben gade og helbredt. Jeg husker det tydeligt. Præstekonen strålede, så hun nærmest var selvlysende, og 38 mennesker blev frelst.

Jeg bad præstens kone forberede sig til aftenmødet. Hun søgte Gud, og Helligånden viste hende fire personer, som vi kaldte frem med navns nævnelse efter min prædiken.

Da vi salvede den første kvinde med olie, faldt hun skrigende til jorden og blev udfriet. Dette skete med to af de fire, og da jeg derefter gav mulighed for forbøn, strømmede folk frem for at møde Jesus.

Vi gik rundt og bad for mennesker, og flere faldt om, skrigende og hvæsende. Det var uhyggeligt. Jeg forstod først ikke, hvad der skete, men pludselig gik det op for mig, at de mennesker, som lå skrigende på gulvet, var menighedens egne folk, der havde boykottet kampagnen på grund af deres religiøsitet. Der lå nok 20-25 personer, som var under udfrielse på én gang. De fleste var unge mennesker, som blev udfriet fra religiøse ånder.

Den aften blev mange mennesker forvandlet og fik det rigtige liv tilbage. Jeg fik for nylig et brev fra én af de kvinder, som blev salvet med olie ved dette møde. Nu tjener hun Jesus af hele sit hjerte, og menigheden er vokset så meget, at de har startet endnu en kirke. Tak Jesus for det.

Farisæerne og de skriftkloge var styret af religiøse ånder. De var hyklere og havde deres egne lærdomme, som kun var menneskebud. De havde gudsfrygts skin, men fornægtede kraften: De endte med at slå Guds søn ihjel og mente derved, at de tjente Gud.

45

(Mark. 7,8) Det er forgæves, at de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud. I sætter Guds bud til side og holder fast ved menneskers overlevering.

(1. Tim. 4,1-2) Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.

For at afsløre disse religiøse ånder må vi lære at kende forskel på sandhedens ånd og vildfarelsens ånd. De mennesker, som tager imod hele Guds ord i al sin kraft og i al sin fylde, er af sandheden. Der står ikke, at de er bedre end andre. Men der står, at de andre er faret vild.

(1. Johs. 4,6) Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

46

6. EN ÅBEN DØR Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.

Når jeg spørger mig selv, hvor og hvordan dæmonerne fik indgang i mit liv, er der en episode, som bliver ved med at vende tilbage til mig.

Da jeg var cirka seks år gammel gik jeg sammen med min far uden for kirken. To af kirkens unge, som var medhjælpere i juniorgruppen, stod uden for og røg. ”Når jeg bliver stor, vil jeg ryge ligesom dem!" sagde jeg. Dermed var oprøret født.

I dag er jeg overbevist om, at dette blev en indgang for dæmonerne. De kom ikke på én gang. De kom snigende, uden at nogen bemærkede det, lidt efter lidt over en årrække, mens jeg kom regelmæssigt i kirken.

Det startede med et synsindtryk: To unge, som stod og røg. I min tankeverden havde jeg dem som forbillede. Tankerne blev til oprør, og gennem min opvækst gav jeg oprøret næring. Satan sendte den ene impuls efter den anden, og negative tanker blev lagt som sten på sten i mit sind. Efterhånden som årene gik, blev det til tankebygninger og fæstningsværker, og herefter var dæmonerne klar til at flytte ind.

Hvad er en tankebygning? Et hus bygget af mange tanker, som er fuget godt og grundigt sammen med negative erfaringer og fordomme.

Når huset står klar til indflytning er det ejeren, som bestemmer, hvem der skal flytte ind. I dit uforvandlede sind, er det Satan, der er bygherren. Du er ejeren, og gennem dit uforvandlede liv kan du meget let – bevidst eller ubevidst – lukke op for dæmoner.

De føler sig hjemme i dine tankebygninger, indtil du tillader Guds ord at rive dem ned (2. Kor. 10,4-5). Ånd, sjæl og legeme Det gik ligesom i lignelsen i Matt.13,25. Satan kom og såede ukrudt i hveden, mens folket sov. Synd blev tilladt i kirken, fordi menigheden sov.

Mit oprør blev en åben dør for dæmonerne. Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær, står der i Jak. 1,14 - og når begæret er undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, producerer den død. Det var lige præcis, hvad der skete, da jeg lukkede oprøret ind.

Dermed ikke sagt, at jeg var besat – for jeg var jo kristen, født på ny og fyldt med Guds Ånd. Jeg var dæmoniseret.

Det kan ligne en strid om ord, men det er ikke tilfældet. Nøglen til at forstå min og mange andres situation findes i det bibelske menneskesyn. Mennesket består ikke

47

bare af krop og sjæl. Det, som adskiller os fra dyrene, er vores ånd, for ifølge Bibelen består vi af både ånd, sjæl og legeme.

(1. Tess. 5,23) Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

Det betyder ikke, at mennesket er en tredelt skabning, men at disse tre dele gør os til hele mennesker. Ånden er ”vort indre menneske” og den dimension, som har med den åndelige verden og menneskets gudsforhold at gøre.

Sjælen eller sindet består af menneskets fornuft, følelse og viljeliv, hvormed vi reagerer i den psykiske verden.

Legemet er det hylster, der omgiver dig, så længe du opholder dig i den fysiske verden.

De fleste mennesker styres af sjælen eller sindet. De bruger deres forstand og lader sig drive af, hvad de føler for, i stedet for at lade deres liv styre af Ånden.

Forestil dig kroppen som et skib med sjælen som ror og ånden som kaptajn. Hvis kaptajnen ikke er ved roret, så går skibet i den retning, vinden blæser, og på et eller andet tidspunkt går skibet på grund. Hvis derimod roret bliver styret med fast og kærlig hånd af kaptajnen, så når skibet sit mål.

Mange kristne kan ikke tåle at høre dette. De opfatter undervisningen om ånd, sjæl og legeme som vranglære. De betragter den fysiske verden som den virkelige verden og glemmer, at mennesket er en evighedsskabning. Vores jordiske krop går til grunde, men vores ånd og sjæl lever videre i et opstandelseslegeme i evighedernes evigheder (1. Kor. 15,44).

Vi skal ikke kun sørge for mad og tøj til vores krop, vi har også brug for stimulans til vores sjæl. Det får vi f.eks. i skolen og på arbejdet, blandt mennesker, som vi holder af, og gennem fritidsinteresser. Ånden er den tredje dimension, som pr. definition ikke eksisterer i videnskabens verden eller på lægens bord. For at udvikle vor ånd, trænger vi til åndelig mad og åndelige udfordringer fra Gud, som er ånd, og fra Hans ord.

Født på ny Guds ord viser vejen til dette åndelige liv.

(Johs. 3,3) Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.

48

At blive født på ny er ikke en fysisk, men en åndelig oplevelse, for ikke engang en nyfødt baby med intakt navlestreng kan vende tilbage til mors mave og blive født én gang til.

Der var engang en lærd mand, der hed Nikodemus. Han levede som de fleste højtuddannede. Han brugte sit intellekt og forklarede Guds verden ud fra sin verden.

Han ønskede at se Guds rige, men han fattede ikke, hvad Jesus talte om, da han fik at vide, at han skulle ”fødes på ny”.

(Johs. 3,4-6) Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd."

Uden Guds ånd er vi åndeligt døde på grund af synden, men når vi tager imod det nye liv, får vi del i Guds natur. Vores indre menneske vækkes til live. Vi bliver nye skabninger. Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til (2. Kor. 5,17).

(1. Johs. 3,9) Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. (1. Johs. 5,18) Vi ved, at enhver, som er født af Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af Gud, bevarer ham, og den Onde kan ikke røre ham.

Hvis du ikke er kristen, har du ikke Guds natur i dig. Alle mennesker har syndet og mangler herligheden fra Gud, står der i Rom. 3,23.

Livet efter døden Når livet på jorden er forbi, fortsætter det evige liv, enten i Himlen sammen med Gud og hans engle, eller i Helvede sammen med djævelen og hans dæmoner.

Hvis du er født på ny, er din ånd parat til at møde Gud. Hvis ikke du er født på ny, kan du ikke møde Gud. En af mine venner var lige startet på nattevagt som sygeplejer på et plejehjem. En af de første nætter observerede han en dame, som lå meget uroligt. Det viste sig, at hun var trådt ind i pre-mortel stadiet; et stadie af bevidstløshed, som ofte indtræffer hos gamle mennesker, før de skal dø. Da damen havde været bevidstløs i tre dage, lå hun og væltede sig rundt i sengen i noget, han oplevede som en dødskamp. Han fik medlidenhed med hende og satte sig hen til hende for at bede fadervor. Lige pludselig

49

slog hun øjnene op, kiggede ondt på ham og hvæsede: ”Ti stille!" hvorefter hun forsvandt igen. Hun kom ikke til bevidsthed mere, men døde næste dag.

Denne kvinde var i et stadie af bevidstløshed. Alligevel reagerede hun tilsyneladende bevidst, da sygehjælperen talte til hende. Han talte ikke til hendes sjæl, men til hendes ånd. Reaktionen var voldsom, fordi hun ikke var klar til at møde Gud. Hendes ansigtstræk forandrede sig og stemmen virkede dæmonisk. Der foregik en kamp i hendes indre menneske med den dæmon, som boede i hende og hele livet havde holdt hende borte fra fællesskabet med Gud. Hvis kvinden havde været kristen, ville situationen være anderledes. Når den kristne dør, er døden ikke afslutningen på livet. Den er derimod fortsættelsen af det liv, du allerede lever i Ånden, og en indgang til det himmelske liv i evighedernes evigheder sammen med Gud. (Fil 1,21)Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.

Den uforvandlede sjæl Ånden er evig, ligesom sjælen er evig. Derfor er det ikke muligt for et menneske at tage sit eget liv. Du kan slå kroppen ihjel, men du kan aldrig slå sjælen og ånden ihjel. Slår du kroppen ihjel, løser du ikke problemet i din sjæl og i din ånd.

Problemerne vil indhente dig på den anden side, derfor kan du ligeså godt forsøge at få det godt her og nu.

Da vi blev født på ny, var det vores ånd, der blev født på ny. Sjælen blev ikke forvandlet, og det blev kroppen heller ikke. Som kristne er vi stadig underlagt synd og forgængelighed og venter ligesom resten af verden på, at Guds herlighed skal åbenbares på os (Rom. 8,18).

Sindets forvandling er en proces af helliggørelse, som foregår hele kristenlivet igennem. Troens mål er vores sjæles frelse (1. Pet. 1,9). Målet er at blive forvandlet, så vi kan afspejle hans herlighed fremfor vores gamle natur, indtil den dag vi møder Jesus ansigt til ansigt og forvandles til at blive som ham.

(2. Kor. 3,18) Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

(1. Kor. 15,51-52) Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.

50

(1. Johs. 3,2) Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.

Hvis ikke dette var sandt, ville røveren på korset være en skandale i himlen. Han havde jo levet et totalt uforvandlet, ukristeligt liv indtil den dag, han hang på korset og indså, at han var en synder, der havde brug for Guds nåde.

Jesus lovede ham, at de fra denne dag skulle være sammen i Paradis. Han havde ikke hørt en eneste prædiken om helliggørelse og sindets forvandling, men røveren havde ikke røvernatur, da han slog øjnene op i himlen.

Da røveren udåndede på korset, blev hans sjæl forvandlet i ét nu.

Kampen om sjælen Da Jesus døde på korset og opstod påskemorgen, vandt Han en åndelig sejr over djævelen. Herefter står kampen med Satan i den fysiske verden. Han er denne verdens fyrste (Johs. 12,31), dvs. fyrsten i den fysiske verden, og omtales desuden som denne verdens tidsånd og herskeren over luftens rige (Efes. 2,2) Menneskets sjæl er den styrende faktor, hvormed vi konfronterer og reagerer i denne verden, så derfor er det helt naturligt, at fjenden vil forsøge at angribe på dette felt.

Er dit sind underlagt Guds ord, får han ikke den store succes, for da vil du blot slå ethvert angreb tilbage i Jesu navn.

Hvis ikke Guds ord er kommet ind, vil du opleve det ene angreb efter det andet.

Ligesom engle er Guds sendebud, er dæmonerne Satans sendebud. De skaffer sig adgang til sjælen via sanserne, ligesom de via sanserne kan skaffe sig adgang til legemet.

Hvis du ikke lader Jesus forvandle din sjæl her på jorden, giver du plads for dæmoners påvirkning, f.eks. hvis du lever i bevidst synd.

Det var det, som skete i mit tilfælde. Jeg blev befriet fra ni dæmoner, men ”mine” dæmoner sad ikke i ånden, de sad i mit sind.

En vigtig definition Når dæmonerne findes i sindet, er der tale om det, jeg vil kalde en dæmonisering og findes de i legemet, er der tale om en undertrykkelse.

Dæmonernes mål er herfra at overtage resten af mennesket (Ap.Gern. 10,38). Først når dæmonen har taget bolig i ånd, sjæl og legeme på én gang er der tale om en fuldstændig besættelse.

Så er definitionen på plads. Hvis begreberne blandes sammen, som det desværre ofte sker i menighederne, er resultatet forvirrende og uoverskueligt. Især for den, der er undertrykt af dæmoner eller dæmoniseret.

51

Hvis du er født på ny i din ånd, kan din ånd ikke være besat. Besat bliver man kun, hvis man falder så dybt i synd, at man forlader Jesus konsekvent og giver Satan lov til at overtage ens liv.

Manden fra klippehulerne var besat, ikke bare af én dæmon, men af en hel legion: (Mark. 5,1-9) Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!" Jesus havde nemlig sagt til ham: "Du urene ånd, far ud af manden." Og han spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede ham: "Legion er mit navn, for vi er mange."

At påstå, at en kristen kan være besat, er ubibelsk. Men man skal heller ikke falde i den anden grøft og fornægte dæmonernes indflydelse, hvis et menneske er dæmoniseret, undertrykt eller besat. Hvis du ser problemet, er det vigtigt, du konfronterer det med visdom og udtaler dig ret, så du ikke bliver misforstået.

Efter et møde i en frikirke talte jeg efterfølgende med kirkens leder, der undskyldte en enkelt persons opførsel under prædikenen. ”Det gør ikke noget, den mand er fyldt med onde ånder!" svarede jeg, uden i øvrigt at gøre et stort nummer ud af det. Jeg mente ikke, at vedkommende var besat, men at denne person var dæmoniseret.

Desværre blev min udtalelse misbrugt og anledning til mange misforståelser, og bagefter fortrød jeg bitterligt, at jeg ikke havde holdt min mund.

At tale om dæmoner i menigheden er som at stikke hovedet i et hvepsebo, og derfor tror jeg, mange vælger at holde deres mund. Det bliver problemet imidlertid ikke mindre af, for der findes masser af dæmoner i kristne sammenhænge, som venter på at blive kastet ud.

Det kan være, at du selv er én af dem, der venter på at blive sat fri. Måske har du ligesom jeg kæmpet med den samme synd i årevis, uden at komme en meter videre i dit kristenliv. Lad være med at tro, at det er Guds vilje. Gud har ikke kaldet dig til nederlag, men til sejr. Beslut dig for, at det skal blive anderledes og søg hjælp hos Ham, enten i enrum eller i menigheden.

52

Det er ikke dæmonerne, som er skyld i din synd. Som menneske skal du selv stå til regnskab ind for Gud med dit eget liv. Du skal herske over synden (1. Mos. 4,7), og mistanke om dæmonisk aktivitet må aldrig blive en undskyldning for en syndig livsstil.

Måske oplever du, at der er ”et eller andet”, som blokerer og hindrer dig i at modtage fra Gud. Måske hindrer det dig ovenikøbet i at komme til stærke møder eller til at modtage tungetalen, skønt du længes efter den og mange gange har bedt Gud om at give dig denne gave.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, kan det være, at du har brug for befrielse, ikke nødvendigvis med voldsomme manifestationer, som jeg oplevede det, men gennem erkendelse af sandheden, som er Guds ord.

I næste kapitel vil jeg vise, hvordan du gennem sindets forvandling kan være med til at skubbe på denne proces, så Gud kan sætte dig fri.

53

7. SINDETS FORVANDLING Uden sindets forvandling er vi granatføde for hele Helvedes hær.

Menneskets uforvandlede sind er grundstenen i Satans fæstningsværker. Derfor må vort sind forvandles. Vi må forhindre Satan i at bygge, hvilket sker, når sindet fornyes af Guds ord.

(Rom. 12,2) Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Ordet forvandling i grundteksten er det græske ord methamorpho. Det betyder at gennemgå en fuldstændig forandring, ligesom larven, der bliver forvandlet til en sommerfugl, når den kommer ud af sin puppe. Larven har ikke bare fået vinger, den er en helt ny skabning, parat til at leve et fuldstændig nyt liv, hvor den flyver i stedet for at kravle.

På samme måde i kristenlivet: Det er først, når vort sind bliver forvandlet, at vi kan skønne Guds vilje, det gode, velbehagelige og fuldkomne – for et sjæleligt menneske må ikke forvente at få noget fra Gud (1. Kor. 2,14).

Sjæleligt betyder i dette tilfælde at være styret af det uforvandlede sind. Uden sindets forvandling er vi granatføde for hele Helvedes hær. Vort gamle sind er ikke godt nok.

Først når vi tænker og handler i henhold til Guds ord, kan vi forvente at modtage Guds gode gaver.

En befæstet by Det uforvandlede sind er som en befæstet by, som dog kan indtages. Med dette billede kan det være lettere at forstå den proces af forvandling, der finder sted, når Ordet gør sin gerning i os.

Arkæologiske udgravninger har vist, at alle større byer i Israel på det tidspunkt, da Bibelen blev skrevet, var opbygget efter et bestemt mønster – med et højt tårn i midten og en befæstet mur omkring. Eksempler på dette findes bl.a. i Dom. 9, 45-51, hvor vi læser om byerne Sikem og Tebes.

Når en fjende havde indtaget muren og belejret byen, så var der stadigvæk tårnet inde i midten, hvor alle indbyggerne havde søgt tilflugt. Dette tårn var næsten uindtageligt, og det var her, angriberne mødte den sidste modstand. Først når fjenden erobrede tårnet, var kampen forbi.

Samme kamp finder sted efter den nye fødsel, når Gud ved sit ord bombarderer din mur og dit tårn for at forvandle dit sind. Fødslen er Guds suveræne værk som klares

54

på kort tid, når du bøjer dine knæ og beder Jesus om at blive din personlige Herre og Frelser (Rom. 10,9-10).

Men forvandlingen er dit ansvar. Hvis ikke du giver Ordet, som det er åbenbaret i Bibelen, plads i dit hjerte, er det umuligt for Ham at forvandle dit liv.

Slaget står i vort sind mellem det gamle liv før Jesus og det nye liv i Jesus.

Når Ordet kommer ind Fæstningsværkerne er den del af dit gamle liv, som du ikke har sluppet endnu. Hvis ikke disse brydes ned ved Ordet, giver du djævelen og alle hans dæmoner råderum, også selv om du er født på ny.

(Ordspr. 21,22) Den vise kan storme en by fuld af krigere og bryde den fæstning ned, de satte deres lid til.

I stedet for at stole på fæstningen, skal vi sætte vores lid til den vise. Vismanden er Jesus. Når du giver Ham dit hjerte, stormer Han muren. Først derefter begynder Han at indtage tårnet, hvor den sidste fjende holder stand. Denne proces skete ikke automatisk i mit tilfælde.

Da jeg tog imod frelsen som 16-årig, stormede Jesus mit gamle liv, men i første omgang stoppede processen der. Det samme sker for mange kristne. De er herligt frelste, men de giver ikke plads for Guds ords forvandlende kraft. De ser på deres kristne venner og kopierer dem i stedet for at spejle sig i Guds ord. Derfor lever de som åndelige babyer. Deres eneste mad er den fast-food, som serveres søndag formiddag og på cellegruppemøder i menigheden. De lærer aldrig at spise selv og ender med at blive fejlernærede, fordi de ikke får den kost, der svarer til det stadie, de befinder sig på i deres liv.

Det var først, da jeg kom på bibelskole, at Guds ord begyndte at gøre sin virkning i mig. Det var her, Jesus startede sit stormløb mod mit sinds inderste kroge. Jeg anede ikke, hvad der gemte sig i fæstningen, og blev meget chokeret, da jeg fandt ud af, at det var dæmoner, som i alle disse år havde hindret mig i at få åndelig vækst i mit liv.

Det var først, da jeg lå på gulvet og hørte mine egne forfærdelige skrig, at det gik op for mig, at jeg var blevet bedraget.

Hvis du har stået på samme sted i mange år eller oplever det ene nederlag efter det andet, så giv plads for Ordet. Lad dig forvandle og lad Jesus storme dit tårn. Måske er der både spøgelser og flagermus i tårnet – men de er ikke værd at samle på eller vise frem som turistattraktion. Hvis disse ting har boet der i lang tid, er de muligvis blevet en del af din personlighed, og så har du brug for, at Jesus på dette område sætter dig fri.

Eksempler på tankebygninger

55

Jeg mødte engang en pige, som havde været offer for incest. ”Jeg hedder Sofie og jeg er incestoffer!" sagde hun – og det var hendes måde at præsentere sig på hver gang, hun mødte en mand. Hun hadede mænd, men i modsætning til andre incestofre, jeg har kendt, lagde hun ikke skjul på sin fortid, men fortalte gerne om den i detaljer. Det var helt sygeligt, hun kunne bare ikke lade være. Alle mænd skulle høre, hvad hun havde været udsat for, fordi den forbrydelse, som var blevet begået mod hendes krop, var blevet en del af hendes identitet.

For cirka ti år siden kom min kone og jeg i kontakt med en kvinde, som led af psoriasis. Hun var åben overfor evangeliet og ville gerne med i kirke, men som regel forhindret i at komme afsted på grund af sin sygdom. Vi kom i hendes hjem og fortalte hende om, hvordan Jesus kunne helbrede hendes krop. Vi spurgte, om vi måtte bede for hende til helbredelse, men det var hun ikke parat til. Hele hendes fysiske liv var lagt i rammer omkring hendes sygdom. Hun kunne ikke overskue et liv uden invalidepension og var da også ked af at skulle opgive sin årlige helserejse til Det Døde Hav i Israel. Derfor afviste hun os, hun turde ikke tage skridtet og lade Jesus storme hendes mur og hendes tårn.

Det er meget forskelligt, hvordan mennesker tager imod Ordet. Erobringen af tårnet kan være en sej kamp, men vil du opleve Guds velsignelse, ”det gode, velbehagelige og fuldkomne”, er det den eneste vej frem.

Hejs det hvide flag og lad Jesus komme ind i dit inderste. Frygt ikke for konsekvenserne men vid, at Han, som har kaldet dig, har kraft og kærlighed nok til at forandre det, som er hårdt og det, som gør allermest ondt.

Et nyt værn Når Jesus indtager tårnet, er det ikke længere dit uforvandlede sind, som kontrollerer dine handlinger. Jesus bor i sindet, som er kontrolcentret for viljen, fornuften og følelseslivet. Når du vælger at ”lade dig forvandle” og går ind under Ordet, så starter kampen mellem Guds ånd og verdens ånd – og kampen foregår centralt i dit sind.

Fjenden vil altid forsøge at bombardere dig med ting, som hører det gamle liv til.

Men nu har du fået et nyt værn: (Ordspr. 18,10) Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed.

Når angrebene kommer, så slå dem tilbage med Guds ord.

(2. Kor. 10,4-5) Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt,

56

som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.

(Hebr. 4,12) For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Marv og ben er en temmelig sammenfiltret størrelse, ligesom det menneskeligt set er meget svært at skelne mellem sjæl og ånd. Guds ord sønderdeler. Ligesom det i tidernes morgen satte skel mellem lys og mørke, vil Guds ord afsløre dit livs gråzoner og de grænser, som måske er blevet lidt udviskede. Ordet sorterer mellem hjertets tanker og meninger. Holdninger, som ikke er i overenstemmelse med Ordet, rives ned og erstattes af Guds tanker i linje med Hans ord.

Med Ordets sværd angriber vi Satan, ligesom Jesus angreb Satan med Ordet, da han blev fristet i ørkenen i Luk. 4,3. Når Jesus, Guds søn, brugte Guds ord som autoritet, så bør vi gøre som Han. At være kristen er at være en Kristi efterfølger. I denne proces tvinger vi sindet ind under lydighed mod Guds ord.

(Fil. 4,8) I øvrigt brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: Det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.

Med Jesus og Hans ord i kontroltårnet sker der en løbende forvandling, som også kaldes helliggørelse. Det er ikke en proces, der sker over en nat eller ved en hurtig håndspålæggelse, den fortsætter resten af dit jordiske liv.

Til eftertanke Bibelen er fuld af eksempler på mænd, der tjente Gud, men som stadig trængte til at blive forvandlet på forskellige områder i deres sjæl: 1. Hovmod, Simon Peter: (Mark. 14,29) Peter sagde til ham: "Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke."

2. Mindreværd, Gideon: (Dom. 6,15) Hør mig, Herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.

57

3. Stolthed, Moses: (Ap.Gern. 7,22-25) Moses blev oplært i al egypternes visdom og var mægtig både i ord og i handling.

Den visdom, Moses havde tilegnet sig ved Faraos hof, fik ham til at begå mord (v.24).

4. Urenhed, David: (2. Sam. 11,2-4) Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation.

Bagefter gik hun hjem.

Disse Guds mænd gjorde op med deres tankebygninger og fæstningsværker.

Simon Peter græd bitterligt, fordi han forrådte Jesus, men kort tid efter prædikede han flere tusinde mennesker ind i Guds rige. Herrens Ånd iklædte sig Gideon, og han ledte folket til sejr. Moses tog imod Guds tugt som fårehyrde i ørkenen og endte med at føre israelitterne ud af Egypten. David omvendte sig, og frugten heraf var sønnen Salomon, som byggede Guds tempel. Bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes (2. Kor. 7,10), men i de efterfølgende eksempler ser vi, hvordan tankebygninger, som får lov at stå, kan føre Guds tjenere til fald: 1. Mindreværd, Saul: (1. Sam. 9,21) Saul svarede: "Jamen jeg er kun benjaminit; jeg kommer fra Israels mindste stamme, og min slægt er den mest ubetydelige af alle slægter i Benjamins stamme. Hvor kan du sige sådan noget til mig?"

2. Frygt, Jeroboam: (1. Kong. 12,26-27) Jeroboam tænkte: ”Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus. Hvis folket her drager op for at bringe ofre i Herrens tempel i Jerusalem, vil deres hjerter vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de dræbe mig og vende tilbage til Judas konge, Rehabeam.”

58

På engelsk står der, at Jeroboam tænkte i sit hjerte. Ordet hjerte er det hebraiske ord leb, som betyder sindet, viljen eller sjælen.

3. Grådighed, Judas: (Johs. 12,4-6) En af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige. Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.

(Matt. 26,15) Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer? De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra den dag søgte han en lejlighed til at forråde ham.

Syndens konsekvens er død. Saul mistede kongedømmet på grund af afgudsdyrkelse, løgn og mord. På grund af frygt endte Jeroboam som hundemad, og Judas endte med at hænge sig selv. Der står, at Satan fór i ham. Han fik ikke gjort op med sine dæmoner, så dæmonerne endte med at gøre det af med ham.

En mur af beskyttelse I stedet for de gamle fæstningsværker vil Gud bygge en ny mur, en ny standard ind i dit liv. Han vil gøre dig stærk, så du ikke længere skal være offer for fjendens snigløb: (Ordspr. 25,28) Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind (gl. oversættelse).

(Ordspr. 24,30-31) Jeg kom forbi en doven mands mark, forbi et uforstandigt menneskes vingård. Se, den var helt tilgroet med nælder, tidsler dækkede den, dens stengærde var revet ned.

(Es. 5,5) Men nu vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård.

Jeg vil fjerne hegnet om den, så den bliver afgnavet, nedrive gærdet om den, så den bliver trampet ned.

(Præd. 10,8) Den, som nedbryder en mur, ham bider en slange (gl. oversættelse)

59

Når Ordet får lov at forvandle vort sind, bliver Ordet en mur af beskyttelse omkring vore liv. Uden Ordet bliver vi trampet ned. Ordet beskytter os mod indtrængere, i dette tilfælde slangens, dvs. Satans ”bid”.

Tag tankerne til fange Som en mand tænker i sit hjerte, sådan er han, står der i Ordspr. 23,7 (eng. oversættelse). Det hebræiske ord for hjerte er i dette tilfælde nephes, som betyder sindet med alle dets følelser og lidenskaber.

Fra mit eget liv ved jeg, hvordan en tilsyneladende ”uskyldig” tanke kan blive en anledning for kødet og dermed føre til fald. Jeg kender mit sind og ved, hvor jeg er svag. Derfor fanger jeg med Guds hjælp altid tanken i sin vorden, før den får fodfæste, og binder den i henhold til Guds ord. Hvis jeg ikke styrer mit sind, ved jeg, det kan få fatale følger for mit liv.

Mange mænd kæmper med urenhed. Guds ord formaner os til at leve rent. Derfor bør alle urene tanker bekendes som synd ind for Gud og din eventuelle ægtefælle. Først da er det muligt at slå angrebet tilbage i Jesu navn.

Mange kvinder er ofre for frygt. Frygten har mange ansigter og kan manifestere sig fysisk i form af sygdom og forskellige fobier. Hvis dette er dit problem, så bekend det som synd. Jesus kom for at udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom (Hebr. 2,15). Læg alle bekymringer frem for Gud, mens du beder og bønfalder under taksigelse. Derefter har du Hans ord på, at Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare dit hjerte og dine tanker i Kristus Jesus (Fil. 4,6-7).

Efter en årrække med megen sygdom i vores familie var vi til et møde, hvor en prædikant fik et syn af vores ”mur”. Muren havde været nedbrudt, men nu ville Gud bygge den op igen og værne os imod al sygdom. Vi tog Gud på ordet og takkede hver dag for denne mur. De efterfølgende år har vi oplevet, at djævlen på dette punkt ikke har været i stand til at løbe os over ende. Vi har stået fast på løfterne, og hver eneste gang, en lille forkølelse er kommet snigende, har vi lagt sten på sten på muren i vores bønner og befalet Satan at slippe sit tag. Det er vores erfaring, at det virker. Vores børn er praktisk talt aldrig syge. Små forkølelser forbliver små og når aldrig at udvikle sig, og selv om vi stadig har kampe, så vælger vi at tro på Guds gode løfter om helse for vores familie i alle situationer hver dag. Jeg har lidt af kronisk bihulebetændelse og halsbetændelse i mange år og har været på så mange penicillinkure, at lægen til sidst frarådede mig at rejse udenfor landets grænser, eftersom mit immunforsvar var stærkt nedbrudt. I dag er jeg helbredt og har ikke haft brug for penicillin siden 1994. Al ære til Jesus for det.

Guds ord er evigt og hans omsorg er grænseløs. Hans tanker er langt højere end vore tanker. Hverken magter eller myndigheder kan skille os fra Hans kærlighed. Den største begrænsning, vi står overfor, er vores uforvandlede sind.

60

Sindets hvile Selv om du står i en åndelig krig mellem det gamle menneske, det nye menneske og Satans dæmoner, kan du på grund af Jesu blod og Hans sejr finde ind i sindets hvile – ligesom barnet, der ligger ved sin mors bryst.

(Salm. 131,2) Nej, jeg bringer min sjæl til hvile og ro; som barnet hos sin mor, som barnet er min sjæl i mig.

En baby, som stadig får bryst, tror hele tiden, den skal have mad, når den ligger hos sin mor. Den er født med en såkaldt ”søgerefleks” og underlagt sit instinkt. Det er først, når babyen er vænnet fra, at den virkelig kan hvile ved mors bryst.

På samme måde er det også med os. Når vi tror, at vi er allermest frie til at gøre det, der passer os, styres vi i virkeligheden med stram hånd af vores uforvandlede sind med alle dets følelser, meninger og eventuelle dæmoner.

Det er først, når sjælen er ”lullet og tysset som et afvant barn hos sin mor” (gl. oversættelse), at vi kan lukke af for de krav, der hører det gamle liv til, og finde ind i den hvile, som er gemt i løfterne i Guds ord.

61

8. BRÆND BROERNE (Luk. 12,47) Den tjener, som kender sin Herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.

Når Jesus kommer ind og forvandler dit sind, så er det din opgave at holde fjenden på afstand. Det gør du ved at brænde alle broer bag dig. Ingen, der ser sig tilbage, er brugbar i Guds rige. Når du omvender dig, må du aflægge det gamle menneske og iføre dig det ny. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal afbryde kontakten med din tidligere omgangskreds, men nogle gange, især for tidligere misbrugere, kan dette være en del af det nye liv.

Med Jesus som Herre i dit sind får du en ren samvittighed, men der vil altid være en fare for, at denne bliver smudset til. Hvis du efter din omvendelse og eventuelle udfrielse fortsætter med tidligere laster, mister du evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert. Dette ser vi ofte herhjemme, hvor kirken mange steder er så sekulariseret, at der ikke er den store forskel på livet indenfor og livet udenfor.

En af mine venner fra gaden blev sat fri for alkohol, cigaretter m.m.. I flere måneder var han på bibelskole, og vendte som en åndelig baby hjem til menighedens lokaler, hvor han skulle bo i påskeferien. En kær bror, som også boede der, holdt ham med selskab. Denne bror røg, og der gik ikke lang tid, før den nyfrelste røg sammen med ham. Cigaretterne blev en bro tilbage til hans gamle livsstil. Få dage efter måtte vi smide ham på gaden, fordi han i en brandert havde truet folk fra kirken.

Manden fra gaden endte på gaden igen, og det gik ham nøjagtig som det er beskrevet i 2. Pet. 2,22: (2. Pet. 2,22) "Hunden vender tilbage til sit eget bræk," og: "Når en so er vasket, vælter den sig i sølet."

Han blev fanget af sine gamle laster på grund af en bror – selv om Ordet meget præcist advarer mod denne situation: At vores frihed ikke må blive en anledning for kødet og bringe andre til fald (1. Kor. 8,9).

Sammen med to nyfrelste ex-alkoholikere gik min kone og jeg til indvielse af en kristen café. Vi kendte ikke de kirker, der stod bag, men syntes, det var et stærkt initiativ, indtil vi fandt ud af, at indvielsen bl.a. blev fejret med fri udskænkning af øl og vin til alle. Vi drak ikke selv alkohol, og det satte en stopper for vore venners forbrug. Miljøet var gift for deres sjæl og blev en bro tilbage til den verden, de var blevet frelst fra og havde vendt ryggen. Vi gik hurtigt derfra. Inden vi forlod stedet,

62

havde vi en længere samtale med en frafalden kristen. Han havde fået rigeligt at drikke og sad og dinglede på sin stol. Denne bror følte sig voldsomt provokeret af min adfærd. Han var nærmest vred over, at jeg ikke ville legalisere hans synd ved at drikke en øl sammen med ham.

Når vi ved, hvad der er det rigtige og ikke gør det, så gør vi os skyldige i synd og kommer under fordømmelse. Det er ikke Gud, som fordømmer os, men synden i vores liv.

(Jak. 4,17) Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.

For mig at se er alkohol én af de allerstørste forbandelser i menighederne i dag. Jeg kan huske, hvordan jeg som ung var med til at legalisere alkohol blandt kirkens unge gennem misforstået tolerance, fordi vi mente, at vore forældres syn på alkohol var fanatisk. Da jeg første gang kom til Rwanda, lå der tomme Carlsberg øldåser overalt.

Jeg fortalte med stor patriotisme, at dette var en del af Danmark, at det var ”vores øl”, indtil Gud talte til mig om at omvende mig fra min udtalelse. ”Vores øl er vores forbandelse!" sagde Han, og det bliver ikke bedre af, at vi eksporterer forbandelsen til et fattigt land.

Danskernes alkoholforbrug er bestemt ikke noget at være stolt af. Mange af mine kristne venner er faldet fra troen på grund af alkohol, og personligt har jeg besluttet mig for aldrig mere at drikke alkohol. Ikke engang ét glas rødvin til en rød bøf. Jeg vil ikke være en del af noget, som ødelægger menneskers liv.

Gør op med synd Det er interessant at se, hvordan man i lande med vækkelse ikke behøver at fortælle nye kristne, hvordan de skal leve. De gør op med synden og omvender sig fra deres dårlige vaner i det øjeblik, de tager imod evangeliet om Jesus Kristus og bliver frelst.

Når det sker, ser vi ofte, hvordan Gud løser dem fra de ting, som hører det gamle liv til. Gennem omvendelsen sker der en udfrielse, for i nåden findes den kraft, som løser os fra syndens og dødens lov.

Jeg har set mange nyfrelste falde fra troen, fordi de ikke har gjort op med synden i deres liv. Og jeg har med stor sorg lagt mærke til, at mange danskere, som er blevet sat fri fra onde ånder, ikke har brændt broerne bag sig og derfor er endt i en tilstand, der var værre end den, de kom fra.

På et tidspunkt blev vores menighed kontaktet af kommunen, som bad os hjælpe en ung rockerpige, der var blevet truet på livet. Hun var på alt, hvad der kunne misbruges, og havde haft den mest forfærdelige opvækst, der overhovedet kunne tænkes. Hun blev spurgt, om hun ville et halvt år til Afrika som volontør og fik at vide, at målet med opholdet var, at hun blev kristen.

63

To dage før afrejsen til Uganda, var hun sporløst forsvundet, og jeg var med ude på gaden for at lede efter hende. Den dag hun skulle rejse, var hun påvirket af stoffer. Vi fik hende læsset på flyveren og sammen med nogle fra kirken endte hun i Afrika. Efter få dage blev hun under en konference sat fri for adskillige dæmoner. Det var en meget voldsom udfrielse, og den efterfølgende forvandling var ligeså dramatisk. Da jeg senere kom til Uganda, kunne jeg slet ikke kende hende igen, hun bare strålede af Guds kærlighed.

Imidlertid var der nogle ting, hun ikke ville lægge ned. Hun blev ved med at flirte og begyndte at ryge i smug. Langsomt men sikkert gik det ned af bakke. Da hun kom hjem til Danmark, skulle hun lige besøge en ven. Allerede første nat var de i seng sammen, og næste nat sov hun sammen med en anden. Vi mente, det var bedre at give hende en ny, dansk omgangskreds og sendte hende til Vestjylland på ferie. Planen var, at hun skulle starte på bibelskole, men efter et par dage, stak hun af med en fisker, og vi hørte ikke fra hende i lang tid. Et halvt år senere dukkede hun pludselig op ved et hjemmemøde i Hillerød. Nu boede hun sammen med en pusher i København, og ”alt gik godt,” fortalte hun.

Næste gang vi mødte hende, så hun forfærdelig ud. Hun var blevet gennembanket med en lysestage og havde sovet i en busk ved banegården. Vi gav hende knus og mindede hende om, at Jesus elskede hende, og at det endnu ikke var for sent. Men hun ville ikke engang med os hjem. Det sidste vi hørte var, at hun havde stjålet sin fars pension for at skaffe penge til stoffer. Nu bor hun et eller andet sted i København og når temmelig sikkert ikke at blive ret gammel, hvis hun fortsætter i dette spor.

Denne pige havde ikke gjort op med sin fortid, og det endte med, at fortiden indhentede hende. Gennem sit uforvandlede sind gav hun djævelen råderum. Hun fik sine dæmoner tilbage, og dæmonerne havde hver især medbragt syv andre dæmoner, der var værre end dem selv.

(Matt. 12,43-45) Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå denne onde slægt.

(2. Pet. 2,20) Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.

64

(Hebr. 10,26-29) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for vore synder, tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd?

En ny bekendelse Efter en udfrielse er du nødt til at etablere noget nyt i stedet for den tankebygning, som er blevet brudt ned. Jeg oplevede selv, hvordan jeg blev helt tom inden i, hver gang dæmonerne forlod mit sind. Og jeg fyldte tankerne med Guds ord i en sådan grad, at nogle mener, jeg er hjernevasket. Men hvad gør det, hellere være hjernevasket af Guds ord end af verdens ånd.

Da Jesus satte en mand fri fra onde ånder, gav Jesus ham ordre til at gå hjem til sine egne og fortælle alt det, som Gud havde gjort for ham (Mark. 5,19). Jesus vidste, at manden trængte til et nyt liv i disciplin, vidnesbyrd, bekendelse og tjeneste. Hans hjemegn, Dekapolis, blev så rystet, at vejen lå åben for Jesus, da han kort tid efter vendte tilbage. På grund af den besattes vidnesbyrd samledes en stor folkemængde omkring Jesus, Jairus datter blev opvakt fra de døde, kvinden med blodgang blev helbredt, og 4000 mennesker blev mættet med nogle få brød og fisk.

Hvis du er blevet udfriet, må du sikre dig, at intet eller ingen stjæler din nyvundne frihed. Du må forandre din livsstil og læse i Ordet, mens du holder dig fra det onde og gør godt. Det er vigtigt at bede meget i tunger, for Åndens sprog styrker dit indre menneske. Du må dagligt vandre i omvendelse, i et nært fællesskab med Gud gennem Ordet og daglig bøn.

Et år efter min udfrielse på bibelskolen begyndte jeg igen at ryge. Det blev sidste gang. Gud advarede mig. ”Hvis du nogensinde ryger igen, så dør du!" sagde Han. Fra den dag har jeg aldrig turdet ryge. Guds kraft ramte mig så kraftigt, at jeg lå slået til jorden. Det kan nok være, jeg fik gudsfrygt over mit liv.

Jeg kender en homoseksuel, som er instruktør i sadomasochisme. Han har været kristen, men han har aldrig nogensinde været fuldstændig fri. Jeg var selv med til at rense hans hus for alle mulige urenheder og opfordrede ham til at brænde alle broer, hvilket han gjorde rent fysisk. Han skiftede alt ud og flyttede i telt. Det eneste, han tog med sig fra sin tidligere bolig, var de personlige papirer.

Herefter startede han på bibelskole, og så begyndte kampen for alvor at rase i hans sind. Han kunne simpelthen ikke holde ud at være på skolen. Han reagerede meget aggressivt, men i stedet for at søge hjælp, så stak han af. Han holdt op med at gå på

65

bibelskole, men fortsatte med at komme i menigheden. Han var plaget af dæmoner, og Satan kom til hans seng om natten og gjorde krav på hans sjæl.

Der blev bedt for ham i menigheden, og dæmonerne manifesterede sig, uden dog at blive kastet ud. Jeg var ikke til stede ved dette møde, men Gud gav mig et ord til manden. Jeg så, hvordan bagdøren til hans gamle liv stadig stod åben, fordi han røg.

Trods hans mange åndelige oplevelser var han ikke villig til at gøre op med cigaretterne. Han valgte at leve med sine dæmoner, og to måneder efter gik han tilbage til verden.

Ingen fredelig sameksistens Problemet er, at man ikke bare kan ”leve” med sine dæmoner. Der bliver aldrig tale om en slags fredelig sameksistens – og for den sags skyld heller ikke nogen kold krig.

Dæmonerne er Satans sendebud, og de hader dig som pesten. De har kun ét mål: At udslette dig og få dig med i ildsøen.

Hvis jeg ikke var blevet sat fri for dæmoner, så var jeg sikkert endt som frafalden med en sprøjte i armen – for den gamle "Niller" havde en destruktiv karakter, og flere af mine venner fra dengang er døde i dag.

I dag kan jeg se, hvordan dæmonerne gennem alle disse år har forsøgt at hindre mig i at træde ud i min kaldelse, ligesom de også har forsøgt at tage mit liv og ødelægge min familie.

Da jeg mødte min kone, brød Helvede løs. Gennem forskellige omstændigheder forsøgte dæmonerne at ødelægge vores forhold, og da jeg under forlovelsen rejste til Israel for at gøre op med en tidligere kæreste, forsøgte de at friste mig ved at sende andre kvinder på min vej. Midt i dette blev jeg indlagt på hospitalet. Jeg lå dødssyg med meningitis og tabte ti kilo i løbet af en uge, mens mine kristne venner i Danmark bad for mit liv.

Senere forsøgte dæmonerne at tage min kones liv. Hun var ved at dø under fødslen af vores første barn. I et stadie af halv bevidstløshed så hun en mørk skikkelse stå i døren og vente, og efter hjemkomsten fik hun et kraftigt tilbagefald. Hun kom på hospitalet med blodstyrtning fra underlivet og tabte så meget blod på én gang, at hun mistede bevidstheden. Den kristne læge, som havde vagten den pågældende aften, sagde bagefter, at det var et mirakel, at hun ikke var død.

Satans næste mål var min datter. Otte måneder gammel fik Oline sit første feberkrampeanfald, og anfaldene gentog sig hver gang, hun fik feber. Hun krampede ikke bare to-tre minutter, men i flere timer. Kramperne stoppede ikke af sig selv, kun med en stor dosis stesolid og supplerende fenemal. Da hun kom på hospitalet under vort ophold på højskolen i Mariager, var det Satans forsøg på rent fysisk at fjerne os fra Ordets påvirkning, fordi han ganske rigtigt frygtede, at dette ville få afgørende betydning for mit liv.

Men Satan er en løgner: Alle hans onde planer mislykkedes, og jeg kom styrket gennem krisen. Jeg tror, han har græmmet sig mange gange herefter, for resultatet af

66

alle hans anstrengelser blev i sidste ende, at Gud fik sin vej, og at jeg fik min frihed, da jeg fortsatte bibelskoleopholdet i København.

Efter min udfrielse skinner solen næsten konstant over vores familie. Velsignelser strømmer ned over os, og hvis Satan skulle finde på at genere mig igen, kommer han til en lukket dør. Der findes en mur af beskyttelse omkring mit liv, så længe jeg lever efter Guds ord. Han har ikke længere ret til at røre mig. Når jeg lever i en proces af daglig omvendelse i bøn og bibellæsning, findes der ikke noget i mit liv, som hører ham til.

Pas på gråzoner På den anden side har jeg heller ikke nogen ret til at trænge ind på hans enemærker, med mindre jeg kommer i et bestemt ærinde som ambassadør for Guds rige.

Mens jeg gik på bibelskole, havde jeg mit eget firma. Jeg importerede smykker og kunsthåndværk fra Sydamerika og solgte bl.a. på Roskilde Festivalen, hvor jeg havde min egen bod. Første år jeg var med, gik det vældig godt. Jeg solgte en masse, og fik da også vidnet for mange mennesker. Andet år var billedet et ganske andet. Jeg var nu blevet sat fri fra dæmonerne, og jeg oplevede et massivt angreb mod mit sind. Gud viste mig, at jeg ikke længere havde noget at gøre på Roskilde Festivalen. Jeg afviklede min butik og skilte mig af med alle mine smykker med stort økonomisk tab, men reddede mit liv.

Jeg har kendt kristne, som er taget på Roskilde Festival for at vidne om Jesus, og jeg har stor respekt for dette. Men jeg kom ikke for at prædike. Jeg havde en anden mission, nemlig at sælge. Jeg var ikke som de andre festivaldeltagere – men jeg var heller ikke med de kristne på mission. Jeg bevægede mig imellem to verdener, Guds rige og Satans rige. Disse to riger ligger i konstant krig. Jeg stod mellem de kæmpende tropper og var nær blevet ramt, fordi jeg forsøgte at holde mig neutral.

Du må være sikker på, at det er Jesus, som har sendt dig, hvis du som kristen går ind i fjendens lejr.

Djævelen går omkring som en brølende løve og leder efter nogen, han kan sluge (1.

Pet. 5,8). Vi skal ikke frygte ham, men heller ikke udfordre ham. Bibelen siger, at vi skal stå ham imod, faste i troen.

Der findes kristne, som falder bort fra troen, fordi de ikke er opmærksomme på den åndelige kamp, som foregår omkring dem. De bevæger sig på fjendens territorium eller i ingenmandsland, mellem kirken og verden, hvor de reelt ikke har nogen mission, og ender sårede og forslåede midt på vejen.

David og Jonatan I menighederne opkalder vi vore børn efter Sauls søn Jonatan, fordi vi mener, han var et forbillede, en eksemplarisk Guds mand. Men Jonatan fik et tragisk endeligt og døde sammen med sin far og sine brødre i et slag, som han på forhånd vidste var tabt.

67

Jonatan valgte ikke side. Han bevægede sig i mellem Sauls hus og Davids hus, mens han forsøgte at holde sig neutral.

Sauls hus er et billede på det frafaldne og dæmoniske, som forsøger at slå Herrens salvede ihjel.

Davids hus er et åndeligt hus. Han var en mand efter Guds hjerte (Ap.Gern. 13,22).

Jonatan ligner det, man kunne kalde ”en god kristen”. Han var et godt eksempel, hjælpsom og kærlig, og betænksom, hvilket vi f.eks. ser i 1. Sam. 19, 4-5, hvor Jonatan går i forbøn for David i Sauls hus. Jonatan elskede David, og han var kaldet til at regere sammen med David.

(1. Sam. 23,17) "Du skal ikke være bange, for min far Sauls hånd kan ikke nå dig. Du bliver konge over Israel; jeg bliver nummer to efter dig (hebr.: misneh, den næstøverste af rang) og det ved min far Saul godt.

Jonatan befandt sig i gråzonen, og skønt han kendte sandheden, opgav han ikke relationen til sin far. Han brændte ikke broerne bag sig. Han prøvede med den gode vilje i stedet for at gøre op med synden i tillid til, at Gud ville tage hånd om hans fremtid. Han valgte Saul, hvilket kostede ham hans liv.

Jonatan var så bedraget, at han ikke engang flygtede fra sin far, da faderen forsøgte at slå David ihjel.

(1. Sam. 20,33) Da kastede Saul sit spyd mod ham for at dræbe ham, og så forstod Jonatan, at hans far var besluttet på at slå David ihjel.

Jeg har tit undret mig over, hvorfor Jonatan levede dette dobbeltliv. Saul var jo en morder, fyldt med jalousi og had til David, der var Jonatans bedste ven.

Måske skyldtes det bekvemmelighed. Saul var konge, Jonatans kød og blod. Familien var hans sikkerhed, og slottet var hans status, hvor Jonatan kunne leve som prins med alle de privilegier, der hørte slottet til.

Jonatan brændte ikke broerne bag sig, og derfor lykkedes han aldrig i sin kaldelse – nemlig at være nummer to efter David, der jo blev konge efter Sauls død. Han gik på kompromis med sit hjertes overbevisning og valgte verden frem for livet med Guds tjener David som flygtning i Abdullams hule.

Jonatan valgte forkert, og det blev hans død. Han endte med at hænge med afhugget hoved på afguden Bet-Sjans mur til spot for alle, som kom forbi (1. Sam. 31,2 + 812).

Frugten af Jonatans liv var Mefibosjet, et forkrøblet barn. Barnet faldt ud af tjenestefolkenes hænder, mens de var på flugt for David, Jerusalems nye konge efter Sauls død. Hvis Jonatan havde truffet det rigtige valg, så var det aldrig blevet nødvendigt at flygte, og barnet var ikke blevet lammet, men havde været blandt kongesønnerne i Jerusalem.

68

Frugten af Davids liv var Salomon, som byggede Guds tempel og herskede med stor visdom, i fred og fremgang for sit folk.

De valg vi træffer, får betydning for fremtiden. Syndens løn er døden. Det gælder både på det personlige plan og i menighedslivet. Du kan ikke se igennem fingre med synd og holde dig ”neutral”, selv om denne løsning kan synes mest bekvem. Du skal ikke være bange for at miste status og sikkerhed, men følge Guds kald. Han har udvalgt dig til at bære god og vedvarende frugt. Dette kan du kun gøre, hvis du gør op med synden og lader være med at gå på kompromis.

69

9. DÆMONER I MENIGHEDEN Min ven stod og bad, da han hørte en stønnen bag sig. Han vendte sig om og så en dæmon, som stod fysisk midt i menighedssalen. Han befalede den at forsvinde, men den ville ikke gå.

Der var engang en menighed, som var i vækst og fremgang. Menigheden voksede både i antal og i kraft, og rygtet gik landet rundt at ”her var godt at være”. Folk begyndte at pendle til gudstjenesterne, og mange flyttede til udefra. Ikke bare menige medlemmer, men også anerkendte ledere fra andre menigheder. De blev budt velkommen med åbne arme og fik snart plads i lederskabet. Flere kom fra splittede fællesskaber, men selv om de kom med en ånd af splittelse, fik de alligevel lov at være med i arbejdet. Til at begynde med gik det godt, men efter et stykke tid gik det ned ad bakke. Tingene ændrede sig. Rygter begyndte at svirre, og brødre og søstre begyndte at få noget imod hinanden, mens de nyfrelste forsvandt ud i mørket. Det var en meget forvirrende periode. Ingen kunne gennemskue, hvad der virkelig var sket.

Jeg skal ikke gøre mig klog på menighedsledelse, men ovenstående er ikke et eventyr. Det er et eksempel fra det virkelige liv.

Vi var tre unge mænd, som havde været med fra menighedens spæde start. Vi bad og råbte til Gud, for at han skulle vise os, hvad der var galt. Uafhængigt af hinanden fik vi en åbenbaring om, hvordan en forkert ånd var blevet lukket ind i menigheden, ligesom i Nehemias Bog, hvor Tobija havde fået plads i templet.

Min ven stod og bad, da han hørte en stønnen bag sig. Han vendte sig om og så en dæmon, som stod fysisk midt i menighedssalen. Han befalede den at forsvinde, men den ville ikke gå. På grund af synd i menighedens ledelse mente dæmonen, at den havde ret til at blive. Da gik det op for os, at menighedens situation var et stort, dæmonisk bedrag. Satan havde formået at bedrage menighedens medlemmer ved hjælp af kritik og sladder, og vi havde bekæmpet hinanden frem for dæmonerne.

Kampen var blevet personlig i stedet for åndelig, og netop derfor var menigheden blevet ukampdygtig som et led i Satans strategi.

Kend din fjende. Han kender dig og vil på alle måder forsøge at destruere dig og din menighed. Får han fat i dig, kan han gennem dit nederlag påvirke dine brødre og søstre i menigheden. Rammer han din menighed, er der også store chancer for, at han vil nå dig. Kærlighed, tilgivelse og enhed er nødvendig, for at vi ikke skal blive ofre for Satans bedrag (2. Kor. 2,11).

Hvordan ved vi, hvad Satan har i sinde? Igennem Ordet. Der findes intet nyt under solen. Biblen har svaret på alt. Mange kristne fatter ikke, hvad der rammer dem, og alt for mange vågner alt for sent – hvis de overhovedet vågner.

70

Man lever under parolen ”Herren gav og Herren tog” og glemmer, at Guds folk er kaldet til at leve et liv i vækst og velsignelse, ligesom den første, bibelske menighed (Ap.Gern. 2,44-47).

Hvis nogen forstyrrer, ydmyger, latterliggør eller hindrer menighedens virksomhed kan du være sikker på, at det er djævelen. Det behøver du ikke gaven til at bedømme ånder for gennemskue.

Vore menigheder skal ikke skrumpe, de skal vokse. Jesus vil, at alle skal frelses.

Mennesker, der siger kvalitet frem for kvantitet, er allerede faldet for deres egen bedømmelse. I en misforstået udnævnelse af sig selv som kvalitets-kristne, har de sat Guds ord ud af kraft. Dårlige undskyldninger duer ikke. Guds menighed, som vi finder den i Ny Testamente, er det eneste håb for vores land i dag.

Fjendens strategi I Nehemias bog læser vi om, hvordan Nehemias fik sin vision om at bygge Jerusalems mure. På samme måde må vi i Guds menighed have vores vision. Ikke bare en tanke eller en følelse, men en trosoverbevisning som er så stærk, at ingen modstander kan stille sig på tværs. Fjenden prøvede på alle måder at stoppe Nehemias, da han fik sin vision og satte den i værk. Men Nehemias stod fast. Han havde besluttet sig for at tjene og frygte den Gud, som havde kaldet ham, selv om modstanden imod ham var enorm.

Nehemias bog er håndgribelig undervisning om Satans strategi: 1. Fjenden kommer med hån og spot og gør nar af Nehemias (Neh. 2,19).

2. Man fører falske anklager og laver et komplot imod ham (Neh. 4,1-8).

3. Ny taktik. Fjenden indbyder Nehemias til møde og sender herefter smædebreve for at tage modet fra ham (Neh. 6,1-13).

4. Alt ånder fred, da fjenden sniger sig ind i skikkelse af Tobija. Han bliver beslægtet med præsten Elisjib (Neh. 13,4) og forsøger at få Nehemias til at gøre noget ulovligt (Neh. 6,10).

5. Da Tobija flytter ind i templet, jages tjenesterne på flugt (Neh. 13,1-10).

Når det ikke lykkes Tobija at angribe frontalt, sætter han sig på bagerste række som den ydmyge Guds mand, der altid har støttet menigheden, måske ikke synligt, men i hvert tilfælde ”i ånden”. Han præsenterer sig selv som den, der altid har været med og altid har vidst, at menigheden var udvalgt og på ret kurs, men det er ikke hans sande ansigt.

Sandheden er, at Tobija har bagtalt og bekæmpet menigheden på alle måder. Han har gudsfrygts skin, men fornægter kraften. Nu er han lige pludselig iblandt Guds folk og

71

vil forsøge at ødelægge arbejdet indefra. Når du står med spydet i hånden og arbejder, så regner du ikke med, at angrebet kommer bagfra. Derfor kan Tobija nå at splitte menigheden og jage tjenesterne på flugt, før ledelsen overhovedet når at reagere.

Værn om visionen Skal vi bygge menighed, kan vi lære af eksemplet fra Ezras bog. Ezra kom sammen med de folk, der havde været i landflygtighed. Gud gav ham en vision om at bygge Guds tempel, og han solgte ikke ud af visionen, som Gud havde givet ham. Han delte den kun med sine egne, dvs. dem, der havde været i landflygtighed ligesom han selv.

(Ezra 3,2) Og Jeshua, Josadaks søn, og hans brødre præsterne, og Zerubbabel, Shealtiels søn, og hans brødre tog fat på at bygge Israels Guds alter for at bringe brændofre på det som foreskrevet i gudsmanden Moses' lov.

Efterhånden som arbejdet skred frem, kom der folk udefra. Fjenderne ville bygge med, men Ezra afviste dem. Han kendte sine fjender og vidste, de ville forsøge at stoppe ham: (Ezra 4,2) Men da Judas og Benjamins fjender hørte, at de, der havde været i landflygtighed, var ved at bygge Herren, Israels Gud, et tempel, henvendte de sig til Zerubbabel og til overhovederne for fædrenehusene og sagde til dem: "Lad os være med til at bygge, for vi dyrker jeres Gud ligesom I. Da Ezra ikke lod sig overtale, ændrede fjenden taktik og forsøgte at sleske sig ind i arbejdsfællesskabet med religiøse, løgnagtige bemærkninger om at ”vi dyrker jeres Gud ligesom I”. Men Ezra lod sig ikke overtale. Gud havde givet visionen til Ezra, og det var Ezras opgave at føre den igennem. Derfor byggede han alene:

(Ezra 4,3) Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige overhoveder for Israels fædrenehuse svarede: "Vi skal ikke i fællesskab bygge vor Gud et hus; vi alene skal bygge for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros, Persiens konge, har befalet os.

Når Guds folk tager fat og begynder at bygge, vil der altid komme folk udefra for at tilbyde deres hjælp. Det er der i for sig ikke noget galt i, men er du menighedsleder, så lad være med at give dem lederansvar. Guds folk har brug for visionære ledere, som står fast. Gå ikke på kompromis med din kaldelse, men vær bevidst om fjendens strategi, så han ikke får held til at ødelægge Guds værk.

72

Budskabet er aktuelt Under en kampagne i Afrika delte jeg budskabet fra Nehemias bog og fortalte, hvordan jeg havde set en menighed blive splittet i stumper og stykker. Ordet var som et sværd, der sønderdelte. Flere begyndte at græde ved tanken om, at fjenden lige pludselig kunne sidde på bagerste række.

Få dage senere kom en præst fra en anden kirke til menigheden for at hente sin mikrofon, som han havde glemt efter et fælles korstog. Mikrofonen lå pakket ned sammen med menighedens lydanlæg, og præstens makker var uden tilladelse gået ind i kirkens lokale.

Da menighedens pastor forsøgte at stoppe ham, gik de begge helt amok, både verbalt og fysisk. Én af menighedens ledere havde forud for denne episode bedt Gud vise sig, hvem der var menighedens fjende. Gud havde givet hende to navne, hvorefter hun var rejst bort fra byen i et andet ærinde. Da hun vendte hjem og hørte om de to mænds overgreb, gav hun et skrig fra sig og hentede sin notesbog. ”Vis mig vor fjende!" stod der, og under dette stod navnene på de to mænd.

Hvis du står med lederansvar, så er det din opgave at afsløre fjenden. Ligesom denne leder fik sit svar, vil Gud åbenbare sig for dig. Den, som søger visdommen, til ham vil den blive givet gavmildt og uden bebrejdelser (Jak. 1.5).

Troende kan ubevidst give efter for djævelen og blive brugt af dæmoner. Men det betyder ikke, at de ikke er frelst. Måske skal de bare undervises.

Du behøver ikke at gå ud og proklamere det offentligt eller gribe fat i vedkommende person. I første omgang er det bedre at gå i bøn og befale den urene ånd, som opererer, at slutte i Jesu navn.

På en missionsrejse til Ukraine talte Gud til mig om at give den samme undervisning som den, jeg havde givet menigheden i Afrika. Jeg talte til et ledermøde, og på grund af tidspres holdt jeg på i to en halv time uafbrudt uden pause. Jeg vidste, at det var vigtigt og var tilfreds, da mødet var forbi. Jeg havde været lydig.

Et halvt år senere mødte jeg den ukrainske pastor: ”Christian," sagde han, "jeg troede ikke rigtig på din undervisning, da du sagde, at den primære fjende under fremgang og vækkelse ville komme indefra. Jeg tænkte, at dette ikke ville ske hos os, men faktisk startede angrebet allerede, da vi kørte dig til lufthavnen. To ældstebrødre, som gennem længere tid havde været kritiske, rottede sig sammen og begyndte at så en negativ sæd i menigheden. Sladderen tog til, og da min kone og jeg efterfølgende var bortrejst, lykkedes det ældstebrødrene at få menighedens administrator på deres side. Da vi kom hjem, var hele menigheden i oprør. Vi smed de to ældstebrødre ud af menigheden og fik stoppet splittelsen effektivt, men det var nær gået galt."

73

Smid fjenden på porten Mens menighederne i Afrika og Ukraine tog Ordet til sig og afslørede fjenden, så gik det helt galt i eksemplet fra Danmark. Og dette eksempel er desværre ikke enestående. Gud ønsker altid at åbenbare synd i menigheden, men mange danske præster mangler dømmekraft.

Jeg har mødt mange præster, som ikke er sikre i deres kaldelse. De har sagt ja tak til opgaven på grund af deres gode vilje og opgavens opretholdende karakter. Det har intet med kaldelse at gøre. Det er blot vedligeholdelse.

Det er på tide, at danske præster og menighedsledere rejser sig og ruster sig. Mange præster kaster ikke dæmoner ud, fordi de ikke tror på, at de findes i menigheden. Vær ikke naiv. Dæmoner findes alle vegne, ligesom på Jesu tid, hvor de manifesterede sig i synagogen (Luk. 4,33). Når Gud giver gaven til at bedømme ånder som én af nådegaverne til menigheden, så må det være fordi, den skal bruges i menigheden. Det må altså betyde, at der findes mennesker i menigheden, som har brug for at blive sat fri.

Der findes præster, som ikke kender gaven til at bedømme ånder. Derfor tør de ikke bedømme deres egne menighedsmedlemmer, selv om Bibelen siger, de skal.

(1. Kor. 5,12-13) Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme. Dem udenfor skal Gud dømme. I skal udrydde den onde af jeres midte (udstød det onde menneske af jeres kreds, gl. oversættelse).

Vi skal ikke give den onde råderum, hverken i vores liv eller i vores menighed. Men det sidste har mange tilsyneladende glemt. Menighedstugt er et forældet begreb, som kun findes i gamle, støvede kirkebøger. Jeg fik engang lov at kigge i en kirkebog, hvori jeg kunne læse om tilstanden i en frikirke i 1930’erne. Det var bemærkelsesværdigt at se, hvor mange der var blevet udstødt på grund af synd.

Udstødelserne havde tilsyneladende en positiv indvirkning på menigheden, der i denne periode voksede stærkt.

Jeg hørte engang en præst udtale, at udstødelse ikke eksisterer i bibelen. En 90-årig dame sad ved siden af og lyttede med. Hun havde oplevet udstødelse af menighedsmedlemmer i sin ungdom og mente nok, at det var bibelsk, men hendes bemærkning om dette blev fejet af bordet med et overbærende smil.

Med denne attitude kan det ikke forbavse nogen, at fjenden får lov at spille menighederne et puds – mens præstens kone studerer zoneterapi, og ungerne ser voldelige film eller dyrker de nyeste computer-karatespil fem timer om dagen på deres playstation.

Venskab med verden er fjendskab med Gud. Tobija sidder mageligt i mange menigheder, mens mennesker kæmper imod hinanden og ikke fatter, hvorfor de ikke får den vækkelse, de beder om og håber på. Det hjælper ikke at sende bud efter de

74

store prædikanter fra vækkelseslande, for løsningen kommer ikke udefra. Den findes i knæhøjde, når Gud åbenbarer tingenes tilstand i dit liv.

75

10. AT BEDØMME ÅNDER Vi så, hvordan kvindens hænder blev krumme og kloagtige. Moderen begyndte at massere hendes fingre. Jeg var skrækslagen, fordi det pludselig gik op for mig, at jeg stod overfor en dæmon, som bare ventede på at blive kastet ud – og at jeg skulle gøre det.

Efter at jeg selv var blevet befriet, var jeg engang til et møde med en afrikansk præst.

Denne præst spurgte, om der var nogen i forsamlingen, der ønskede at få gaven til at bedømme ånder. Der var mange mennesker i kirke den dag, og ingen reagerede på præstens appel, undtagen mig. Jeg stormede frem som den eneste, mens alle stod og stirrede ned i gulvet. Den gave var der ingen, der ville have. Havde tilbuddet været et andet som f.eks. tungetale eller helbredelsens nådegave, så havde der sikkert været mange i forbønskøen.

Når jeg ønskede denne gave så kraftigt, var det fordi, jeg havde mærket effekten i mit eget liv. Men det var også fordi, jeg havde set, hvor fattig jeg var uden gaven til at bedømme ånder i visse situationer: I 1992 mens jeg stadig læste på Handelshøjskolen var jeg sammen med en kammerat på forretningsrejse til Peru for at købe kunsthåndværk. Vi mødte en familie, som vi fik lov at vidne for, og moderen og flere af hendes børn tog imod evangeliet og blev frelst. En aften, da vi sad i hendes fattige lejlighed i slumkvarteret i skæret af nogle stearinlys, kom den ældste datter på besøg. Jeg blev opfordret til at fortælle hende om Jesus, og bagefter fortalte hun sin historie. Hun havde haft to uhyggelige syn, som gennem årene havde plaget hendes liv. Hun havde bl.a. leget med "ånden i glasset".

Det viste sig også, at hun var plaget af migræne. I 20 år havde hun på grund af denne lidelse kun sjældent forladt sit hjem. Det var tydeligt, at hun havde brug for Jesus.

Jeg sagde til hende, at hun skulle tage imod en anden Ånd og kaldte min kammerat ind i værelset sammen med resten af familien. Vi ville først bede en kort bøn, og bagefter var det så meningen, at hun skulle bede selv og invitere Jesus ind i sit hjerte.

Da det blev hendes tur til at bede, skete der ingenting. Jeg oplevede, hvordan Helligånden i mig begyndte at tale kraftigt i tunger. Min kammerats tungetale ændrede også karakter, og vi så, hvordan kvindens hænder blev krumme og kloagtige. Moderen begyndte at massere hendes fingre. Jeg var skrækslagen, fordi det pludselig gik op for mig, at jeg stod overfor en dæmon som bare ventede på at blive kastet ud – og at jeg skulle gøre det.

Jeg havde ikke gaven til at bedømme ånder, men jeg vidste, at dæmonuddrivelse var ét af de tegn, som følger dem, der tror. Vi havde ikke noget valg, vi stod bare midt i det, mens en hel familie stod og kiggede på. Cigaretterne brændte i min brystlomme.

76

Jeg frygtede, at dæmonen foran mig ville begynde at minde mig om min last: ”Du ryger. Hvordan kan du tro, at du, som selv er bundet, vil kunne sætte andre fri?"

Pludselig lød der en dyb brummen. Jeg kastede et hurtigt blik over på min kammerat.

Vi blev ved med at tale i tunger. Til sidst råbte vi af vores lungers fulde kraft, mens jeg igen og igen bad om tilgivelse for min røg. Da kvinden havde brølet fire gange, slap dæmonen hende med et skrig, og hun var fri til at tage imod Jesus. Den aften blev hun frelst og helbredt for migræne. Jeg gik derfra grædende og med stor frygt.

På dette tidspunkt var jeg overbevist om, at det ikke var min kaldelse at kaste dæmoner ud. Jeg lovede Gud at tjene Ham på alle andre måder, bare jeg slap for dæmonerne, men trods dette oplevede jeg flere gange herefter, hvordan de manifesterede sig. F.eks. når jeg bad for folk til frelse eller til Helligåndens dåb.

På bibelskolen i Mariager var vi en flok, som samledes for at bede sammen en weekend. Mens vi sad og talte, fik jeg pludselig en indskydelse. Jeg vendte mig om til en af de unge mænd, som sad ved et andet bord og spillede spil. ”Er du døbt med Helligånden?" spurgte jeg. ”Nej!" svarede han, helt rød i hovedet. I mange år havde han søgt Helligåndens dåb uden at få tungetalen. Han følte sig så fordømt og forpint over ikke at være en rigtig pinsemand, og nu havde han af samme grund besluttet sig for at afbryde bibelskoleopholdet og rejse hjem. Jeg underviste ham i Guds ord og lagde hænderne på ham sammen med dem, som stod omkring os. Mens vi bad, faldt han på sine knæ. ”Hvad sker der?" spurgte jeg, og han mumlede ”svimmel”, hvorefter han kastede en stor, brun pøl op på gulvet. Umiddelbart herefter begyndte han at prise Gud på Åndens sprog. Vi vaskede gulvet og undrede os over, hvad det var, som var sket. Han gik derfra med glæde og gjorde bibelskoleopholdet færdigt.

Det kan altså godt lade sig gøre at kaste dæmoner ud uden at bedømme ånderne. Dog vil jeg mene, at gaven til at bedømme ånder er en nøgle til udfrielse, som er uundværlig for enhver prædikant. Især i Danmark, hvor Satan har haft frit lejde i mange år, og mennesker kun sjældent bliver sat fri.

Kvalifikationer Hvis du ved, at Gud vil bruge dig på en bestemt måde, er det vigtigt, at du konstant forbereder dig, så du vedvarende bliver mere effektiv på det pågældende område.

Bibelen anviser flere måder at forberede sig på: Ved bøn og faste (Mark. 9,29, gl. oversættelse) Ved at vente på Gud og hente kraft (Es. 40,31) Ved at meditere på ordet (Josva 1,8) Ved at leve ret, så dine planer kan lykkes (Ordspr. 16,3)

77

Når du beder og faster, lukker du af for sindets og kroppens kommandoer. Du skærper din ånd, hvilket gør dig i stand til bedre at høre fra Gud. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at være sammen med Gud, mens du faster, f.eks. ved at vente på Gud og ved at meditere på Bibelens ord. Faste er ikke at hænge med hovedet som et siv, men en nøgle til udfrielse.

(Es. 58,5-7) Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; I denne proces, vil Gud altid pege på ting i dit liv, som du skal gøre op med. Du er nødt til at leve et liv på linje med Guds ord. Hvis du ikke underordner dig Guds autoritet, vil du opleve, at du hverken har autoritet eller frimodighed til at kaste dæmonerne ud.

Samtidig må du huske, at gaven til at bedømme ånder er en nådegave. Ønsker du at udfrielsens tjeneste bliver virksom i dit liv, kan du bede Gud om at give dig den.

Nådegaver gives til enhver, som ønsker at tjene, f.eks. ved håndspålæggelse og profeti fra Guds tjenere, som virker i denne dimension (1. Tim. 4,14). Gaven modtager du i tro, ligesom du anvender den i tro. Når du får den, er det dit ansvar at forvalte gaven ved at leve ret.

Her har du brug for nåden. Giv Jesus plads og glem alt om præstation. Det er ikke dig, der skal kaste dæmoner ud. Det er Jesus i dig. Uden kraften fra Ham, sker der ikke noget som helst. Når Gud helbreder og udfrier, sker det altid af nåde.

(Efes. 4,7) Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.

(Rom. 12,6) Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået.

(1. Pet. 1,13) Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.

Ilden tiltrækker Paulus kendte Guds nåde og levede i den hver dag. Hans liv er et eksempel til efterfølgelse. Han opsøgte ikke dæmonerne, men dæmonerne opsøgte ham: (Ap.Gern. 16,16-18) Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store

78

indtægter ved at spå. Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: "De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse."

Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: "I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!"

Og ånden forlod hende øjeblikkelig.

Hvis du brænder for Jesus og tjener Ham, vil dæmonerne sværme om din ild, ligesom myggene sværmer om haveblusset på terrassen om sommeren.

Ilden kommer, når vi tjener. Gud gør sine tjenere til flammende ild, står der i Hebr.

1,7, men det er din opgave at lægge pinde på bålet. Du må bringe dit liv som et levende og helligt offer - hvilket viser sig gennem en helhjertet overgivelse til Gud og Hans ord.

Uden offer kommer der ingen ild. Ligesom Gud så til Elias offer ved styrkeprøven med Baals profeter på Karmels bjerg (1. Kong. 18), sådan vil Gud også se til dig, når du investerer i Guds rige, og give dig ilden, som gør dig i stand til at sætte mennesker fri.

Du skal ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at din gave bliver opdaget. Du skal begynde at tjene. Gaven tilhører ikke dig. Det er Helligåndens gave, som du skal give videre til de mennesker, der skal sættes fri.

Konstant beredskab Jeg møder mennesker med dæmoner næsten hver dag. Det kan være på gågaden, i supermarkedet eller i mine børns børnehave. Gaven til at bedømme ånder er hele tiden i funktion, især når jeg beder meget i tunger. Derved opbygger jeg min ånd og bereder mig på at høre fra Guds Ånd, så jeg er klar til at takle uventede situationer: En aften omkring midnat ringede telefonen. Min kone og jeg var gået i seng. Karen stod op for at besvare opkaldet. Jeg vidste, det var vigtigt, og havde en stærk fornemmelse af, at det drejede sig om dæmoner. ”Jeg tager altså ikke til København og kaster dæmoner ud nu!" protesterede jeg på vej ned af trappen, og ganske rigtigt: Da min kone løftede røret, hørte jeg voldsomme skrig.

Det viste sig, at opkaldet kom fra nogle venner i København, som under et bedemøde havde oplevet, at én af deltagerne pludselig var faldet om på gulvet. Dæmonen manifesterede sig, men ville ikke slippe. Efter cirka en time begyndte den at give lyd fra sig: ”Chris-Chris", lød det, og lidt efter kom det helt tydeligt ”Christian!" Vores venner undrede sig og tænkte, at de nok hellere måtte ringe til mig og bede mig om at komme og hjælpe dem. Da jeg tog røret, bekendte dæmonen sig ved navn og fór ud.

Det var en uren ånd, og den vidste, hvem jeg var.

Når jeg på forhånd var klar over, at dette telefonopkald drejede sig om onde ånder, så var det fordi, jeg kunne mærke det i min ånd. Jeg meddelte mine venner, at jeg var

79

træt og ikke havde tænkt mig at køre til København midt om natten. De måtte selv gøre det færdigt, som de var startet på. De fortsatte yderligere tre timer og satte personen fri for mange andre ånder, som manifesterede sig og fór ud.

Helbredelse og udfrielse Da Jesus sendte disciplene ud i Matt. 10,1 gav Han dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al slags sygdom. Med udfrielse følger ofte helbredelse. Hvis du attrår gaven til at helbrede syge, skal du også bede om gaven til at bedømme ånder. Disse to ting hænger sammen.

Jeg har set mange kristne stå og tigge og bede Gud om at helbrede en syg. Men du kan lægge hænderne på syge folks hoveder, til hårene falder af, uden at der sker nogen helbredelse. Sommetider er det ikke en sygdom, men en dæmon, du taler til, og så nytter det ikke ”bare” at bede. Du kan ikke bede til en dæmon. Her må du udøve den autoritet, som Jesus har givet dig, da Han besejrede djævelen.

Lukas, som skrev ét af de fire evangelier, var praktiserende læge og fokuserede som sådan meget på Jesu helbredelsestjeneste. Men selv om han var professionel, koncentrerede han sig ikke kun om den fysiske sygdom eller den psykosomatiske, der skyldes uregelmæssigheder i sjælelivet. Han gik et skridt videre og beskrev den åndelige dimension, idet han dokumenterede, hvordan Jesus udfriede mange mennesker, når de blev helbredt.

(Luk. 4,39) Jesus truede af feberen, og den forlod hende.

(Luk. 4,40) Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange.

(Luk. 6,18) De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme: Også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt.

(Luk. 7,21) Jesus havde netop helbredt mange mennesker fra sygdomme, lidelser og onde ånder.

(Luk 8,2) Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var helbredt for onde ånder og sygdomme.

(Luk. 9,42) Jesus truede af den urene ånd og helbredte drengen.

(Luk. 13,11) Der var en kvinde, som i 18 år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. Da

80

Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde ”Kvinde, du er løst fra din sygdom”.

Det er ikke kun Lukas, som beskriver dette fænomen. Hos Mattæus finder vi også en række eksempler på sammenfald mellem udfrielse og helbredelse (Matt. 4,24 + 8,16 + 9,32 + 10,8 + 12,22).

Når vi som kristne beder for syge, må vi altid tage udgangspunkt i Bibelens lære – at Gud salvede Jesus med Helligånd og kraft for at helbrede alle, der var under djævelens herredømme (Ap.Gern. 10,38).

Moderne lægevidenskab behandler kun kroppen og sjælen, ikke ånden, og derfor kommer de ofte til kort. Jeg læste engang et interview fra en WHO-konference med en afrikansk læge, som undrede sig over danske lægers manglende åndelige bedømmelse. ”Nogle gange bruger vi medicin, andre gange sender vi de syge til præsten!" sagde han og belærte danske læger om, hvordan visse psykiske og fysiske sygdomme kan være af åndelig karakter.

Kundskabsord Ofte afsløres ånderne ved hjælp af et kundskabsord, dvs. en overnaturlig inspiration, hvor Helligånden viser dig, hvordan dæmonerne er kommet ind. Hvis det sker, må du tale med frimodighed. Kundskabsordet er Guds visdom i den pågældende situation.

Det virker som en katalysator sammen med Guds ord og sætter processen af befrielse i gang. Det samme kan ske gennem tungetale. Det er ikke altid, vi ved, hvordan vi skal bede, men Ånden går i forbøn for os (Rom. 8,26). Derved trækker vi visdom fra Guds hjerte ned til vore brødre og søstre.

1. Kor. 2,6-14 beskriver den visdom, som vi har adgang til. Denne visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, og de kommer aldrig til at kende den.

Kundskabsordet kan komme i form af en tanke, som pludselig dukker op i din bevidsthed. Denne tanke er helt anderledes end det, du ellers har tænkt, og når den kommer, er du klar over, at den ikke kommer fra dig selv.

Det kan også ske, Gud giver dig et billede til bedømmelse af den pågældende situation.

Efter et møde i en frikirke kom en kvinde af asiatisk afstamning frem og bad om forbøn. Hendes hus blev hjemsøgt af onde ånder, og kvinden var bange for at tage hjem. Klokken var mange, så jeg tog kvinden i hånden og bad Gud om at beskytte hende og hele hendes familie. For mig var det bare en lille godnatbøn, men pludselig hørte jeg en knurren og spærrede øjnene op. Kvinden gryntede og rystede over hele kroppen, og et øjeblik efter lå jeg på gulvet og sloges med hendes dæmoner.

81

En anden prædikant kom mig til hjælp. Vi talte i tunger, mens vi bød over dæmonerne og brød den ondes magt. Menigheden var gået til kaffe, men nu kom de ind for at se på, og jeg opfordrede dem til at deltage aktivt ved at synge en sang om Jesu blod.

Vi fortsatte med at kæmpe, da jeg pludselig fik et syn. Jeg så kvindens bedstemor ofre en høne til Satan og indgå en pagt med ham. Gud viste mig, at der var tale om en genfærdsånd, som stammede fra hendes bedstemor. Jeg befalede denne ånd at slippe hende, da en dyb stemme protesterede ”Hvorfor mig, bedstemor! Hvorfor mig?"

Dernæst så prædikanten ved siden af mig i ånden, hvordan bedstemoderen havde madet sit barnebarn med mad, som var blevet indviet til ånderne. Vi befalede hende at kaste op, og kvinden begyndte at spytte slim ud på kirkens gulvtæppe. Hun gik glad hjem.

I 1994 bad jeg for en tamilsk kvinde og oplevede, at der var noget, som blokerede.

Kvinden stod bare og så til, mens jeg blev mere og mere irriteret. I min ånd mærkede jeg, at hun havde en dæmon, og til sidst blev jeg simpelthen så aggressiv, at jeg begyndte at råbe i tunger. Jeg var lige kommet i gang, da hun røg bagover, og en dæmon manifesterede sig under skrig og hyl. Da den havde sluppet, begyndte hun at tale i nye tunger og fik et kraftigt møde med Helligånden. Bagefter kom hun løbende hen til mig. ”Stort tegn Christian, du talte tamilsk!" sagde hun. Jeg spurgte hende, hvad i alverden jeg havde sagt. Det viste sig, at jeg havde råbt ”I Jesu navn” på tamilsk. Det var ikke de mange ord, men nok til at dæmonen fik det for varmt og forlod hende.

I Ukraine i november 1998 havde jeg prædiket om at gøre op med fortiden, før den gør op med dig. Da jeg kaldte frem til forbøn, kom der temmelig mange mennesker.

Jeg bad for den første dame og gik videre til den næste, da Helligånden sagde til mig, at jeg skulle bede for den første igen, fordi hun havde en dæmon.

Helligånden viste mig, at det var en uren ånd, og da jeg befalede den at slippe hende, sprang hun omgående på mig. Hun prøvede på at bide mig og var ganske tæt på.

Samtidig forsøgte hun at sparke mig i skridtet og prøvede at kradse øjnene ud på mig.

Der skulle seks store mænd til at holde hende, før hun var fri. Bagefter var hun forvandlet og smilede resten af ugen.

Præsten i menigheden fortalte mig senere, at kvinden havde været prostitueret og var blevet pint voldsomt af sin tidligere mand.

Gud har givet os overnaturlig inspiration gennem Helligånden, der er vor alvidende rådgiver og vejleder: (1. Kor. 2,10) …det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.

82

(Rom. 8,26) Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.

Rådgivning I samtaler med mennesker kan gaven til at bedømme ånder ligeledes være til hjælp.

Det, som tager år for os at komme igennem, kan Gud klare på en aften.

Et ægtepar, som havde søgt rådgivning hos min kone og mig, sad og fortalte om de problemer, der var i deres forhold. Vi lyttede og følte os voldsomt magtesløse, fordi situationen var så forkludret. Både mand og kone var kristne og tjente i menigheden, men bag facaden var de på randen af skilsmisse. De havde intet fællesskab med hinanden, hverken fysisk, sjæleligt eller åndeligt. Det eneste, de havde til fælles, var børnene – og manden mente nok, det kunne fortsætte på denne måde, indtil børnene flyttede hjemmefra om 10-12 år. Han kunne ikke se, at de havde et problem, men konen var desperat efter nærhed og parat til at forlade ham. Vi spurgte til deres åndelige liv, og begge parter mente, de havde det godt med Gud. ”Taler Gud til dig?" spurgte jeg henvendt til manden. ”Ja,” svarede han. ”Taler han til dig om tingenes tilstand?” fortsatte jeg. ”Nej,” svarede han. ”Så er det ikke Gud, du taler med, men en dæmon!" Den sidste sætning røg ud af mig og ramte ham som en hammer. Jeg var selv temmelig chokeret, og det samme var vores koner. Derefter fulgte en lang periode med dyb tavshed, det føltes som mindst fem minutter. Pludselig brød manden tavsheden. ”Skal vi bede?” spurgte han, og så kom forløsningen: Mand og kone faldt hinanden om halsen og tilgav hinanden, samtidig med at de erkendte, at de havde været ofre for et dæmonisk bedrag. De startede på en frisk, og den efterfølgende dag kunne man se forvandlingen, ikke bare imellem dem, men også på deres børn.

Uden åbenbaring om tingenes tilstand kunne vi have talt i timer, uge efter uge med dette ægtepar, uden at nå til noget resultat, for man kommer ingen vegne, når man taler med en dæmon.

Der findes mange, som går til rådgivning år efter år med deres problemer, uden at kende problemets kerne, nemlig synden, der er blevet en indgang for dæmonisk aktivitet. Befrielse starter i en proces af omvendelse, og dæmonerne reagerer, når vi siger sandheden, som findes i Guds ord.

For nogle år siden fik jeg lov til at vidne for en midaldrende kvinde i en ledende stilling, som tog imod evangeliet og blev frelst. Hun fortalte, hvordan hun havde haft en drøm om den mand, hun elskede, og set, hvordan han pludselig havde fået horn i panden. Men hun tog ikke advarslen alvorligt. Hun begyndte at komme sammen med manden, der var chef i et andet firma, og en aften blev min kone og jeg inviteret til

83

middag hos de to. Kvinden var meget fascineret af mit vidnesbyrd, ikke mindst på grund af dæmonerne, og faktisk havde hun bedt Gud om en lignende oplevelse.

Efter middagen skete der noget uventet. Jeg havde vidnet for manden i flere timer, og Gud havde vist mig, hvordan han havde levet i seksuel urenhed. Lidt efter lidt drejede samtalen i den retning, og jeg besluttede mig for at sige sandheden om deres forhold – at de levede i utugt, så længe de ikke var gift.

Jeg kunne ligeså godt have kastet en bombe. Manden reagerede på Ordet som en tyr på en rød klud. Han rejste sig op, og hans ansigt var helt fordrejet, mens han råbte og skreg, at vi straks skulle forlade huset. Kvinden lagde sig imellem, for det var jo hende, der havde inviteret os. Men manden var ikke til at råbe op, han forlod stuen i vrede og smækkede døren i efter sig. ”Jeg havde bedt Gud vise mig en dæmon," sagde kvinden, ”men jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle se den i mit eget hus!”

Herefter bad hun os blive og undskyldte mandens opførsel.

Når vækkelsen kommer, har vi brug for åndelig bedømmelse, for der bliver ganske enkelt ikke tid til at rådgive alle, når mennesker fra gaden begynder at søge ind i kirkerne. Der bliver brug for overnaturlig kundskab og frimodighed til at sige sandheden, når disse mennesker skal sættes fri.

(1. Johs. 4,6) Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

Hvis mennesker i rådgivning ønsker at følge Gud, så er de også parat til at lytte til vejledning og formaning. De personer, som vil underordne sig lederskabet, det er dem, der får gennembrud og oplever udfrielse. Der findes mennesker, som går fra menighed til menighed, fordi de ikke vil underordne sig. Disse mennesker er drevet af vildfarelsens ånd.

Måske synes du, det lyder hårdt, men bed Gud om åbenbaring om disse ting og bed om gaven til at bedømme ånder. Så bliver du effektiv og rustet til den vækkelse, som Gud vil sende over vort land.

84

11. AT SÆTTE FRI Man kan ikke sætte mennesker fri fra noget, de ikke vil omvende sig fra.

Udfrielse uden omvendelse er som at rive hovedet af en mælkebøtte uden at fjerne roden. Den skyder op på ny og sætter flere frø.

I dette kapitel vil jeg give nogle retningslinjer for, hvad der skal til, før mennesker bliver sat fri. Der findes ikke nogen speciel teknik, men generelt kan man sige, at udfrielse altid vil være et resultat af omvendelse.

Da Jesus udsendte de tolv disciple, ser vi hvordan Ordets forkyndelse og omvendelse gik forud for udfrielse.

(Mark. 6,12-13) Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

Man kan ikke sætte mennesker fri fra noget, de ikke vil omvende sig fra. Udfrielse uden omvendelse er som at rive hovedet af en mælkebøtte uden at fjerne roden. Den skyder op på ny og sætter flere frø.

Man kan ikke bare gribe fat i en eller anden tilfældig dæmoniseret på gaden. Gud går aldrig imod et menneskes frie vilje, men Han hører ethvert råb om hjælp. De besatte, dæmoniserede og undertrykte kom til Jesus, og Jesus satte dem fri, f.eks. manden fra klippehulerne, som vi kan læse om i Mark. 5, 1-9.

Omvendelse sætter fri Når jeg prædiker og efterfølgende betjener mennesker, oplever jeg ofte, hvordan dæmoner manifesterer sig. Udfrielse kommer, når folk tager imod frelsen, eller når Ordet på anden måde gør sin virkning i menneskers sind. F.eks. når folk bliver døbt med Helligånden og begynder at tale Åndens sprog.

Min farfar var kendt som en klog mand, der kunne fjerne bylder, vorter og ringorm på andre ved hjælp af besværgelser. Denne form for heksekraft anvendte han kun i den nærmeste familie, bl.a. på min far, der husker, hvordan farfar mange gange tog ham hen til skorstenen og symbolsk fjernede urenhederne i huden ved hjælp af en brødkniv, mens han udtalte hemmelige ord, som farfar havde lært af sin far.

Denne praksis blev en indgang for dæmonisk aktivitet. Da min far var dreng, oplevede han en aften tre skikkelser komme tværs igennem døren til hans kammer og op i hans seng. Han blev fyldt med frygt og så, hvordan skikkelserne gik ind i hans legeme. Fra denne dag skete der en forandring i hans karakter. Han blev ondskabsfuld og var kendt som en slagsbror, indtil han blev frelst som 17-årig.

85

Hans omvendelse var meget voldsom. Da han blev fyldt med Helligånden under et bedemøde, blev han to gange kastet tværs gennem rummet og knaldede hovedet ind i et bord, uden at der i øvrigt skete noget med hjerneskallen. Tredje gang blev han løftet op i luften og landede bag en lænestol, hvorefter han begyndte at tale i nye tunger.

Det er først mange år senere, at han er blevet klar over sammenhængen mellem de tre skikkelser fra hans barndom og de tre bølger, som ramte ham under bedemødet.

De kristne sagde, at han ved denne lejlighed modtog Helligåndens dåb, men i dag mener han, at der i virkeligheden har været tale om en udfrielse. Det var først efter de tre manifestationer, at han var fri til at modtage tungetalen som en bekræftelse på Helligåndens dåb.

Da min far blev frelst, var der ingen mennesker, som vidste, at han trængte til udfrielse. Men dæmonerne manifesterede sig, da han tog imod Helligåndens dåb. Det siger sig selv. Guds Ånd er hellig og kan ikke dele plads med dæmoner.

Der var en nyfrelst tamiler i Hillerød, som ønskede at blive fyldt med Helligånden.

Mens vi bad for ham, talte Helligånden til mig om at puste på ham, og han fløj bagover. Vi var fire mand om at holde ham, og da dæmonen var væk, begyndte han at prise Herren i nye tunger. Da han kom til sig selv, havde han fået et syn af Jesus, og hans liv var forvandlet. Manden var tidligere alkoholiker, men umiddelbart herefter trådte han ud i tjeneste for Jesus.

Udfrielse kan også komme som et resultat af vanddåben, der symboliserer begravelse af det gamle liv uden Gud og opstandelse til et nyt liv med Gud. I lande med vækkelse ser man tit, hvordan Guds Ånd rammer mennesker i dåbsbassinet, så de falder omkuld og må trækkes op af vandet i bevidstløs tilstand. Mens de ligger på kanten af bassinet og kommer til sig selv, sker det, at dæmonerne manifesterer sig og farer ud.

Tilgivelse er nødvendig Tilgivelse er en anden vigtig nøgle til udfrielse og ligesom omvendelse en forudsætning for befrielse. Tilgivelse er er en del af Guds "frelsespakke" - for du kan ikke modtage Guds tilgivelse, hvis du ikke kan tilgive mennesker omkring dig.

(Matt. 6,14-15) For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.

Mange mennesker er bundet af mangel på tilgivelse, som regel fordi de på et eller andet tidspunkt i deres liv er blevet såret af et menneske, som de havde tillid til og

86

holdt af. De bliver skuffede og bitre. Skuffelsen gnaver i deres sind, og den bitre rod kan give grobund for dæmonisk aktivitet.

Før jeg mødte min svigermor, var hun plaget af allergi. Hun kunne ikke tåle tobaksrøg, og når hun deltog i møder i forbindelse med sit arbejde, skete det, at hun efterfølgende blev syg i op til flere uger på grund af sin overfølsomhed. Det samme gentog sig ved familiesammenkomster. For at undgå røgen søgte hun tilflugt i køkkenet eller på børneværelserne og var således udelukket fra fællesskabet omkring kaffebordet i stuen. Hun følte sig svigtet og blev bitter, fordi familien, som var kristen, ikke tog hensyn. I 1977 talte Gud til hende om problemet, som ikke længere var røgen, men bitterheden i hendes hjerte. Hun tilgav familien deres manglende hensyn og var fra denne dag helbredt for sin allergi.

(Hebr. 12,15) Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.

Tilgivelse blev i dette tilfælde også en nøgle til fysisk helbredelse, for ordets oprindelige betydning stikker langt dybere, end det, vi kan læse os til på dansk.

I Luk. 6,37 er ordet tilgivelse det græske ord apoluo, som betyder at frikende, frigive, forløse, sætte fri, give slip, sende bort og skille fra – på samme måde, som man løser en fanges bånd og befaler ham at gå.

Kærligheden som drivkraft Kærligheden er drivkraften, når jeg beder for mennesker til udfrielse. Kærligheden er størst af alt, står der i 1. Kor. 13. Gaven til bedømmelse af ånder og alle andre nådegaver gavner intet uden kærlighed.

(1. Kor. 13,2) Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.

Når jeg ser, hvordan mennesker lider, bliver jeg ofte opfyldt af en slags "hellig vrede" og føler en enorm aggressivitet over den dæmoniske aktivitet. Så begynder jeg at råbe. Ikke fordi jeg mener, de høje råb skræmmer dæmonerne, men fordi det er naturligt for mig at gøre det i denne situation.

Nogle mennesker bliver forskrækkede, men som regel er det dem, der har indtaget pladsen som tilskuere, i stedet for at være med i forbønnen for de mennesker, som har brug for hjælp.

Egentlig har jeg det bedst med at betjene mennesker i stilhed og lytte til Helligånden, mens jeg beder.

87

Men når dæmonerne manifesterer sig, er jeg bedøvende lige glad med, hvad tilskuerne tænker og mener. Så tænker jeg kun på én ting, nemlig at sætte mennesker fri i Jesu navn.

Manifestationer Det gør ingen forskel, om mennesker står, sidder eller ligger under udfrielsen – men personligt oplever jeg, at dem, der står, ofte falder omkuld under Guds kraft.

Dæmonerne kan manifestere sig på mange måder, og de kan slippe på mange måder.

Når de forlader en person sker det som regel det gennem munden. Vejrtrækningen bliver anderledes, og nogle gange ser man opkast, slim og spyt komme ud. Jeg har oplevet mennesker, som stinker helt forfærdeligt, når de bliver udfriet.. Det sker også, at dæmonerne råber og skriger, men det er ikke nødvendigt. Jesus bad dæmonerne tie stille, og vi kan gøre det samme.

Du behøver ikke at parlamentere med dæmonerne eller at spørge dem om deres navn.

De har Satan som herre. Han er løgnens fader, og derfor kan de ikke sige et eneste sandt ord. Hvis udfrielsen trækker i langdrag, så spørg dem, hvor mange de er. Det gjorde Jesus, da Han stod overfor en legion.

Jeg har kastet dæmoner ud i op til tre timer, før den pågældende person blev fri – eller fri nok til at gå hjem og sunde sig, indtil vi på et senere tidspunkt kunne fortsætte udfrielsen.

Udfrielse er hårdt arbejde, både for den der beder, og for den, der bliver sat fri. Der er grænser for, hvor længe man rent fysisk kan holde ud. At holde pause er ikke det samme som at give op.

Bliv et med Ordet Det er ikke kun prædikanten eller evangelisten, der skal kaste dæmoner ud. Udfrielse er for alle kristne og en del af missionsbefalingen.

(Mark. 16,17) Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner.

Det er ikke et spørgsmål, om du har lyst eller ”føler” for det. Det er en befaling, givet af Jesus selv. Når en befalingsmand giver en ordre, er det kun en dum eller uduelig soldat, der ikke adlyder. Hvis Jesus er Herre i dit liv, må du underordne dig Hans befalinger.

"Jamen hvordan skal dette ske?" spørger du, for måske hører du til dem, der aldrig har set en dæmon eller mødt mennesker, som kaster dæmoner ud.

I Ordet finder du alle de anvisninger, du har brug for. Bliv ét med Ordet. Lev i Ordet.

Tal Ordet ud. Hvis Guds herlighed skal åbenbares for mennesker, må Ordet blive kød i dit og mit liv.

88

(Luk. 4,18) Herrens Ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

Ordet er Åndens sværd, som er levende og virkende til udfrielse i den enkelte situation. At svinge Åndens sværd er ikke det samme som at citere skriftsteder. Du må aktivere din tro. Troen er ikke blot et håb, du har i dit hjerte. Troen er virksom i kærlighed. Dæmonuddrivelse er ikke et ritual, men Guds kraft i funktion.

Når nogle kristne står tøvende overfor dæmonerne, er det fordi, de ikke kender skrifterne eller Guds kraft (Matt. 22,29).

Jesus henviste til de bibelske skrifter, da han konfronterede djævelen, og du er kaldet til at følge Ham. Det er ikke dine ord, men Guds ord, der gør forskellen. Når Ordet kommer ind, kaster det lys over menneskers situation.

En pige, som flere gange havde forsøgt at begå selvmord og som havde ligget i spændetrøje på psykiatrisk afdeling, var blevet kristen. Aftenen efter hendes dåb samledes vi for at bede for hende. Hun faldt om på gulvet, og Helligånden viste os, at der var tale om en dødsånd. Vi henviste til Guds ord, Johs. 14,6, hvor Jesus siger, at Han er vejen, sandheden og livet. Vi bad hende citere skriftstedet. ”Jeg er vejen!” sagde hun, ”Jeg er sandheden!” – men da hun nåede til sidste del, kastede hun op. ”Jeg er livet!” sagde hun, og dødsånden forlod hende med høje skrig.

Under en udfrielse af en mand kom vores datter, som dengang var otte år, og spurgte, om hun måtte synge en sang. ”Der strømmer glæde!” sang hun, og straks var der en ånd af selvmord, der manifesterede sig. ”Ikke glæde!” skreg den med en anden stemme, end den manden havde normalt. Pigen fortsatte ufortrødent: ”Jeg har mit navn skrevet i livets bog!" hvilket er et citat fra Bibelen. ”Selvmord!” skreg ånden. Få minutter herefter var ånden kastet ud.

Jeg har set kristne ”behandle” dæmonbesatte med alle de rigtige ord, uden at kraften har været til stede. Nogle har deraf konkluderet, at den pågældende person ikke var dæmoniseret, men jeg har også set, hvordan vedkommende på et senere tidspunkt er blevet sat fri.

Befrielsen begynder, når mennesket kommer til Jesus. Hans ord afslører synden, men hvis Ordet ikke bor i os, har vore ord ingen effekt.

Hvis vi ikke lever i lyset, vil det ikke lykkes at fordrive mørket. Hvis sandheden ikke bor i os, kan vi ikke afsløre løgnen. Hvis kærligheden ikke findes i vores hjerter, kan vi ikke sætte mennesker fri fra frygt.

Bekend Jesus som Herre

89

Når jeg via kundskabsord har fået åbenbaring om, hvilken dæmon, der er på vej ud, byder jeg den sommetider at citere skriftsteder fra Bibelen. Det vil den ikke, og dermed afslører den sig selv. F.eks. befaler jeg den at bekende Jesus som Kristus, kommet i kødet: (1. Johs. 4,2-3) Derpå kan I kende Guds Ånd: Enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.

Der findes mange skriftsteder, som kan være til hjælp. Skriftsteder om kraften i Jesu blod, Jesu navn og Hans fuldbragte værk på Golgata samt skriftsteder om den frihed, vi har på grund af Ham (Kol. 2,14-15) Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

(Efes. 1,7) I ham har vi forløsning ved Hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.

(Fil. 2,9-11) Derfor har Gud højt ophøjet Ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

(Gal. 5,1) Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!

(2. Kor. 5,17) Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! (Åb. 1,5) Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

Det er ikke altid, at alle dæmoner slipper på én gang. Ofte er udfrielse en proces, der fortsætter over længere tid i takt med, at personen lukker Ordet ind og lader sig fylde af Guds kraft. Andre gange slipper de slet ikke, fordi personen endnu ikke ønsker, at blive fri.

Salveoliens betydning

90

Når et menneske er sygt, bruger man i nogle menigheder at salve den syge med olie (Jak. 5,14), men salveolie kan også bruges til andre formål, f.eks. til udfrielse.

(Es. 10,27) På den dag fjernes hans byrde fra dine skuldre og hans åg fra din nakke, for åget sprænges på grund af fedme.

Betydningen af dette vers går tabt i den danske oversættelse, hvor det hebræiske ord shemen er oversat til fedme i stedet for olie.I den engelske oversættelse står der, at Herrens salveolie bryder åget, hvilket henleder opmærksomheden på salveoliens betydning.

Salveolien var en blanding af velduftende olier, som blev brugt af jøderne ved præsternes tjeneste i åbenbaringsteltet. Præsterne blev salvet til tjeneste (3. Mos. 8,12), og det samme gjorde Israels konger (1. Sam. 10,1) og profeter (1. Kong.

19,16). Derved blev de helliget til Herrens tjeneste.

Salveolien havde samtidig en beskyttende effekt. Det var forbudt at lægge hånd på et menneske, der var salvet af Gud, og straffen for at røre Herrens salvede var død (2.

Sam. 1,16). Det var derfor, David ikke ville slå Saul ihjel. På trods af Sauls onde gerninger respekterede han salvelsen over hans liv. Når det alligevel lykkedes fjenden at slå Saul, var det fordi Herrens beskyttelse ikke længere var over hans liv. Sauls skjold var som om, han ikke længere var salvet med olie (2. Sam. 1,21, eng. oversættelse, KJV).

I Ny Testamente er det anderledes. Her er vi alle kaldet som konger, præster og profeter (Åb. 1,6-7). Vi har ikke en helligdom, som er bygget af mennesker, men vi er alle templer for Helligånden, hvis ellers Guds Ånd bor i os (1. Kor. 6,19).Vi er salvet af Helligånden, og så længe vi vandrer i Ånden, har vi Helligåndens beskyttelse over vore liv.

Mennesker, som bliver ofre for dæmonisk angreb, enten i deres sind eller i deres legeme, har brug for at opleve Guds beskyttelse på ny. Herrens salveolie bryder det åg, der ligger som en byrde på deres skuldre. Olien beskytter dem mod nye angreb og markerer, at de er helliget Herren (Salm. 105,15).

I vækkelseslande som f.eks. Afrika bruger man salveolien som en naturlig ting i kristenlivet: For nogle år siden nødlandede et fly på havet ud for Nordafrikas kyst. Ombord var en nigerianer, som troede på salveoliens beskyttelse. Da alle skreg for deres liv, tog han en flaske salveolie frem fra sin lomme og hældte den over hovedet på sig selv. ”Rør ikke Herrens salvede!" råbte han. Der skete intet med manden, som var den eneste overlevende blandt flere hundrede passagerer på det pågældende fly.

En ung afrikaner kom til mig efter et gademøde i Nairobi, Kenya. Han var bange, fordi Satan hjemsøgte ham i hans drømme. På et tidspunkt havde han drømt, at Satan havde sat sit mærke på ham, og få dage efter opdagede han en underlig skaldet plet

91

midt i det krusede hår. Han var bange for, at han skulle dø. Jeg fik fat i noget olie, og hældte indholdet ud i håret på manden, der straks faldt omkuld og begyndte at kaste sig rundt. Dæmonerne hylede, og manden blev sat fri og frelst.

I vores hjem bruger vi almindelig madolie som salveolie. Den olie, vi brugte i Nairobi, var bestemt ikke til madlavning. Da jeg efterfølgende læste på etiketten, fandt jeg ud af, at der var tale om et universalmiddel, der også kunne bruges, hvis kloakken var tilstoppet. Gud så ikke på flaskens indhold, men på mandens hjerte og min tro.

At binde og løse

(Mark. 3,23-27) Hvordan kan Satan uddrive Satan? Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå, og hvis et hjem er kommet i splid med sig selv, kan det hjem ikke bestå. Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. Men ingen kan gå ind i den Stærkes hus uden han i forvejen har bundet den Stærke, først da kan han plyndre hans hus.

Hvis du ikke har bundet den Stærke i dit eget liv, så kan du ikke binde den Stærke i andres liv – for Satan kan ikke uddrive Satan. Derfor må du sikre dig, at der ikke findes skjult synd i dit liv. At al bevidst synd er dækket under blodet og bekendt ind for Gud, som er rig på tilgivelse (Es. 55,7).

Vi har sejret på grund af Lammets blod og vores vidnesbyrds ord (Åb. 12,11). Derfor kan vi med den troendes autoritet binde den Stærke og plyndre hans hus.

Du behøver ikke nødvendigvis at bruge gloserne ”binde og løse”. Dette ordvalg er blot en beskrivelse, som hjælper os til at forstå, hvad det er, vi foretager os i den åndelige verden, når dæmonerne kastes ud.

Den 12. december 1997 vågnede jeg om natten og mærkede en kraftig, dæmonisk aktivitet i vores soveværelse. ”Du har besøg af en fyrste!” tænkte jeg, og jeg var ikke i tvivl om nærværet. Jeg var så bange, at jeg græd, men samtidig også vred over, at fjenden vovede at trænge ind i mit hus. Jeg bad og citerede skriftsteder og hentede olie i køkkenskabet for at salve alle i mit hus. Djævelen har ingen ret til at røre Herrens salvede. Min svigermor, som bor hos os, blev lidt mærkelig til mode, da jeg pludselig vækkede hende med et skvæt olie. Men fyrsten forsvandt.

Fire dage senere ved et aftenmøde i Ukraine blev jeg klar over, hvorfor jeg havde været under angreb. Her stod jeg med måske ti dæmoniserede på én gang, og Gud virkede mægtigt til udfrielse den aften. Næste gang jeg besøgte menigheden, kom en ung mand hen til mig og viste mig glædestrålende et notat i sin bibel. ”16. december

92

1997,” stod der. Jeg fik fat i en tolk, og han forklarede mig, at manden var blevet sat fri for stoffer under forbønnen denne aften. Gud er stor.

Hvad vi løser på jorden er løst i himlen - og hvad vi binder på jorden er bundet i himlen. Gud har givet nøglerne til at løse og binde til kirken, som er hans menighed.

Ikke til kirkebygningen eller bestemte kirkesamfund, men til hele Guds folk.

(Matt 16, 18-19) Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke. Og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i Himlene.

Dødsrigets porte er stedet, hvor djævelen lægger sine onde planer, men vi har Guds ord på, at han ikke skal kunne skade Guds menighed.

Guds søn, Jesus, blev åbenbaret for at tilintetgøre djævelens gerninger (1. Johs. 3,8), og som kristen kirke er vi kaldet til at gøre det samme – nemlig at trampe på slanger og skorpioner (Luk. 10,19 + Mark. 16,18).

Desværre har man mange steder glemt eller negligeret disse åndelige sandheder. Det er derfor, vi ikke ser Guds gerninger i vores land. Gud ønsker at åbenbare sin herlighed igennem os. Når vi binder dæmonerne, ødelægger vi djævelens arbejde, så han ikke længere kan udøve sin autoritet.

Opsummering Enkelte kirkesamfund, som beskæftiger sig med udfrielse, har nedskrevet en slags manual i dæmonuddrivelse, og under udarbejdelsen af denne bog er der fremkommet ønsker om, at jeg også giver en konkret vejledning i emnet.

Det vil jeg ikke, for jeg tror ikke, der findes nogen "rigtig" fremgangsmåde. Hvis Gud ville, at vi skulle anvende bestemte metoder, kunne Han have indføjet dem i Bibelen.

Det har Han ikke gjort, men Han har givet os Jesu eksempel til efterfølgelse.

"Sejr over dæmoner" er ingen håndbog i eksorcisme. Jeg har blot videregivet de erfaringer, jeg selv har gjort, og håber, at eksemplerne i bogen vil give en praktisk forståelse af den åndelige verden omkring os.

Når du konfronterer de dæmoniske kræfter, så lad være med at spejde efter manifestationerne. Fokusér på Jesus og lyt til Helligåndens vejledning. Det er de bedste råd, jeg kan give dig.

Samtidig vil jeg endnu engang understrege betydningen af, at du kender Guds ord.

Læs Bibelen og gør Guds ord til højeste autoritet i dit liv. Tro Ordet og hav tillid til, at Gud vil udruste dig til tjeneste. Når Jesus befaler dig at uddrive onde ånder, så giver Han dig også kraften til at gøre det.

Bed i Hans navn. Byd i Hans navn. Bind og løs i henhold til Guds ord og vær frimodig. Hvis du lever i Ordet og i daglig omvendelse fra synd har du ingen grund til

93

at frygte. Alt formår du i Ham, som giver dig kraft. Stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer (Jak. 4,7).

Tomrummet fyldes op Når dette er sagt og dæmonerne jaget på flugt, står du overfor et menneske, som trænger til stor omsorg og kærlighed. Det er en voldsom oplevelse at blive udfriet.

Enhver udfrielse efterlader et tomrum, som skal fyldes op med Guds Ånd og Guds ord. Det er vigtigt, at et sådant menneske ikke overlades til sig selv, men kommer i en menighed, så de fortsat er under Ordets vejledning.

Hvis personen ikke er fyldt med Helligånden, så bed om at få Helligåndens gave og tungetalen til personlig opbyggelse. Jeg plejer at sige til folk, der er blevet udfriet, at de skal tale i tunger en time hver dag den første uge efter udfrielsen. Tungetalen opbygger menneskets ånd og udfylder tomrummet. Samtidig råder jeg dem til at tage på bibelskole for at få "tanket op" med Guds ord.

Det jeg har, er det, jeg giver. Jeg har selv oplevet friheden, og den frihed giver jeg i Jesu navn videre til mennesker, som ønsker at være fri.

Figner Der findes to slags kristne. Det er ligesom med et figentræ. Der findes gode frugter og dårlige frugter. De bedste frugter, er fra den førte høst, de er søde og dejlige, men den anden frugt ofte er bitter og nogle gange direkte rådden.

Hosea 9:10 I found Israel like grapes in the wilderness; I saw your fathers as the firstripe in the fig tree at her first time: but they went to Baalpeor, and separated themselves unto that shame; and their abominations were according as they loved.

1) Druerne i ørknen er uspiselige, de er bitre.

2) Fædrene, so var som tidlige figner, er Abraham og Isak og Jakob.

Jesus leder efter frugt. Efter tidlige figner, som kommer fra et træ uden blade: ( Hykleri og religiøsistet)

Messiansk profeti: Jer: 8: 13: Jeg ville høste dem, siger Herren, men der var ingen druer på vinstokken, ingen figner på figentræet og bladene var visnet. Jeg gengælder dem efter deres afgrøde Micah 7:1-2 1 Woe is me! for I am as when they have gathered the summer fruits, as the grape gleanings of the vintage: there is no cluster to eat; my soul desireth the first-ripe fig.

2 The godly man is perished out of the earth, and there is none upright among men: they all lie in wait for blood; they hunt every man his brother with a net.

(ASV) I matt. 21:12 Kommer Jesus ind i Jerusalem. Han går ind i templet og jager dem alle ud, som solgte der.,

1) Jesus ledte efter den første frugt, men det eneste han finder var menneske gerninger og han forbandede religiøsisteten og stoltheden. I Mark. 11:11 står der, at han gik rundt og så på det hele; Hvad var det han gik rundt og så på?

2) Han gik til Betania, hvor hans sande venner boede. De var gode figner og en førstefrugt.

3) Folk har meget travl med, at producere blade og frugter, som dækker deres liv. (´Traditionen siger, at Jeusus havde travlt med at komme til figentræet fordi, at han var sulten, men det var slet ikke det, han kom jo lige fra Marta og Maria og mon ikke, at Marta havde sørget for en god gang morgenmad.)

Lukn 13: 6: (Gud) En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det , men fandt ingen. Han sagde da til gartneren (Jesus): I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt uden at finde nogen, Hug det om!

1) Jesus tjeneste varede i 3 år og han gik rundt og ledte efter frugt. De lyttede ikke til ham. Det eneste han fandt var religiøsitet.

Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning, måske bærer det frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.!

2) Jesus vidste, at han skulle gå i graven for mennesket og at han skulle opstå igen!

Fig. A fruit-producing plant which could be either a tall tree or a low-spreading shrub. The size of the tree depended on its location and soil. The blooms of the fig tree always appear before the leaves in spring. When Jesus saw leaves on a fig tree, He expected the fruit <Mark 11:12-14,20-21>. There were usually two crops of figs a year.

Figs were eaten fresh <2 Kin. 18:31>, pressed into cakes <1 Sam. 25:18>, and used as a poultice <Is. 38:21>. Jeremiah used the fig tree as a symbol of desolation <Jer. 8:13>. It also signified security and hope for Adam and Eve <Gen. 3:7>, the 12 spies <Num. 13:23>, and the poets and prophets.

Mustard. A plant which grew wild along roadsides and in fields, reaching a height of about 4.6 meters (15 feet). The black mustard of Palestine seems to be the species to which Jesus referred <Matt. 13:31-32; Mark 4:31-32; Luke 13:19>. It was cultivated for its seeds which were used as a condiment and for oil.

The mustard seed was the smallest seed known in Jesus' day <Matt.

13:32>. Nevertheless, Jesus said that if one has faith as a mustard seed, he can move mountains <Matt. 17:20> or transplant a mulberry tree in the sea <Luke 17:6>. (from Nelson's Illustrated Bible Dictionary) 1 mos. 3:7: Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

1) De lavede et dække for deres nøgenheds skyld.

2) Det første mennesket gjorde var, at løbe til et træ og dække deres nøgenhed med figenblade.

3) v. 11 Hvem har fortalt dig, at du er nøgen ? ( De havde jo figenblade omkring sig, men det så Gud lige igennem.

1 mos. 3:21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på 1) Blade var ikke nok til, at dække menneskets synd, der måtte flyde blod. Dette princip går gennem hele biblen. Der må flyde blod, for at kunne dække mennesket synd.

1 kong. 5:5: så længe salomon levede, boede Juda og Israel trygt, enhver under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Beersheba.

1) Figentræet udgør falsk tryghed Jer: 24:3 De gode figner er meget gode, og de dårlige er meget dårlige, så dårlige, at de er uspiselige.

Den gode figne kommer fra et træ uden blade. Så kommer sommeren og træet bliver fuldt af blade og her kommer,så endnu engang frugter. Disse frugter er ofte bitre og nogle gange enda rådne.

Første høst: Forår Song 2:11-13

11 See! The winter is past; the rains are over and gone.

12 Flowers appear on the earth; the season of singing has come, the cooing of doves is heard in our land.

13 The fig tree forms its early fruit; the blossoming vines spread their fragrance. Arise,

Jer 24:2 2 One basket had very good figs, even like the figs that are first ripe: and the other basket had very naughty figs, which could not be eaten, they were so bad.

(KJV)

Anden Høst: Sommer Om sommeren taber træet sine blade, når den har givet høst anden gang, og så gennem vinteren vokser der nye skud op, som bliver til førstefrugten i foråret.

Luke 13:6-9 6 Then he told this parable: "A man had a fig tree, planted in his vineyard, and he went to look for fruit on it, but did not find any.

7 So he said to the man who took care of the vineyard, 'For three years now I've been coming to look for fruit on this fig tree and haven't found any. Cut it down! Why should it use up the soil?'

8 "'Sir,' the man replied, 'leave it alone for one more year, and I'll dig around it and fertilize it.

9 If it bears fruit next year, fine! If not, then cut it down.'"

En figentræskristen er en, som er fordømmende overfor andre kristne. De har nok i sig selv. De kritiserer og er negative og glæder sig ikke over andres fremgang (fil.

2:4)

Nathanaels kaldelse Johs. 1:49: Jeg så dig, mens du var under figentræet.

Der kommer en sand Israelit, eller rettere sagt; Der kommer en fin pinseven, babtist. Jesus kendte ham og hans sikkerhed under figentræet.

84

EFTERSKRIFT For mange år siden så jeg en prædikant virke stærkt i Helligåndens kraft. Mennesker blev helbredt og udfriet fra onde ånder i en grad, som jeg sjældent har set det ske herhjemme.

Mens jeg stod og kiggede på denne prædikant, måske med en snert af misundelse, talte Gud til mit hjerte: (Luk. 10,20) Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene."

Prædikanten fortsatte med at betjene mennesker længe efter, at mødet officielt var forbi. På vej ud af kirkedøren, vendte jeg mig om og betragtede sceneriet. Jeg havde en underlig følelse inden i. Denne mands liv og karakter stod ikke mål med salvelsen.

Ugen efter var han faldet i hovmod, og han har ikke prædiket Guds ord siden den søndag.

Jeg glemmer aldrig det møde, der står for mig som en kraftig advarsel. Det er ikke gaven, men giveren, vi skal fokusere på. Søg giveren af hele dit hjerte, og bed Ham om at give dig en karakter, som kan bære gaven.

Når Gud bruger os, sker det af nåde, ikke for vor berømmelses skyld, men på grund af Hans kærlighed til menigheden og til verden.

(1. Johs. 5,4) For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.

93

12. SPØRGSMÅL OG SVAR 1) Hvad vil det sige at være besat?

At være besat betyder, at være fuldstændig indtaget – både i ånd, sjæl og legeme – af en dæmon som f.eks. manden fra Gardarenernes egn i Mark. 5.

2) Kan en kristen være besat?

Nej. Ingen kan sige, Jesus er Herre uden ved Helligånden (1. Kor. 12,3). Derfor kan en kristen aldrig være besat.

Kristne kan imidlertid være dæmoniseret eller underkuet. Hvis det er tilfældet, findes dæmonerne ikke i ånden, men i sindet eller i kroppen. Dette gælder både voksne og børn (Mark. 9,17 + Ap.Gern. 16,16).

3) Er sygdom et tegn på dæmonisk aktivitet?

Bibelen lærer os, at al sygdom er underkuelse, der ligesom synden har sin rod i Helvede. Jesus kom og helbredte alle dem, som var undertrykte af djævelen (Luk. 4,18 + Luk. 13,16 + Ap.Gern. 10,38), og mange gange i Hans tjeneste gik udfrielse forud for helbredelse. Dermed ikke sagt, at alle syge mennesker har onde ånder.

Dette gælder for både fysiske og psykiske sygdomme, men står du overfor en sindslidende er det ikke sikkert, de onde ånder manifesterer sig. Når sindet er sløvet af medicin, er det min erfaring, at dæmonerne holder sig i ro.

4) Hvordan kommer dæmonerne ind?

Gennem sanserne skaffer dæmonerne sig vej til sindet og kroppen (Jak. 1,14-15).

Dæmoner kan f.eks. komme ind via en traumatisk oplevelse, gennem fjernsyn og voldelige computerspil eller på grund af misbrug og vanesynd.

5) Hvad er vanesynd?

Vanesynd er afgudsdyrkelse. Kristne, som ikke vil omvende sig fra synd, dyrker synden fremfor at dyrke Gud. Bibelen skelner mellem det nye og det gamle liv. Når du bliver kristen, kan du ikke fortsætte med at leve, som du hidtil har gjort (1. Kor. 6,9-11). Hvis du fortsætter med at synde, efter at have lært sandheden at kende, giver du djævelen råderum og åbner dermed dit sind for dæmonisk aktivitet.

6) Er nogle synder værre end andre?

Nej. Gud skelner ikke mellem synd. Syndens løn er døden, og synden skiller mennesket fra Gud. Begær er ligeså alvorlig en synd som utroskab. Vrede og hidsighed kan sidestilles med mord. Når vi tillader disse og mange andre ting i vore menigheder, går vi på kompromis med Guds ord.

Som kristne er vi kaldet til at leve i Ordet. Det er Ordet, som renser os, og gennem Ordet finder vi tilgivelse for vores synd. Der findes kun én synd, som ikke kan tilgives, og det er synd imod Helligånden: At forhærde sit hjerte, når Helligånden

94

afslører ting i vore liv, som vi skal omvende os fra. Derved går vi glip af Guds nåde, for uden omvendelse findes der ingen tilgivelse for vores synd.

7) Er alkoholmisbrug en dæmon?

Ja. Alkoholisme er ligesom narkomani en besættelse, som mennesket ikke selv kan styre. Kroppen bliver forgiftet af rusmidlerne, mens dæmonerne overtager menneskets frie vilje og sunde fornuft. Derved opstår både en fysisk og en psykisk afhængighed, som trækker mennesker i afgrunden.

Det bibelske syn på alkohol er entydigt. Ligesom præsterne i den gamle pagt ikke kunne drikke vin, når de skulle møde Gud i åbenbaringsteltet, således kan vi som kristne – Guds hellige, konger og præster i den nye pagt – heller ikke nyde alkohol, når vi lever i Guds nærhed. Johannes Døberen måtte ikke drikke vin, fordi han skulle være fyldt med Helligånden, og i Luk. 7,28 står der, at den mindste i Guds rige er større end ham. Når Paulus råder Timoteus til at drikke vin for sin svage mave i 1.

Tim. 5,23 er det som medicin.

8) Er det forkert for en kristen at ryge?

Røg benyttes i alle naturreligioner til offer og påkaldelse af onde ånder eller som en indgang til åndelige oplevelser. Tobak er i sig selv ikke andet end blade fra en plante, som Gud har skabt, men Guds ord advarer os mod denne form for fællesskab med dæmoner (1. Kor. 10,19-20). Selv om rygning i den civiliserede verden tilsyneladende har et andet formål, så ender det i afgudsdyrkelse, når kristne lader trangen til tobak få højere værdi end Guds ord.

Som kristen kan du ikke tjene to herrer. Giver du Jesus førstepladsen i dit liv, kan du ikke tillade noget andet at få magten over dig. Danmark er ét af de få steder i verden, hvor røg er tilladt i menighederne. I lande med vækkelse finder du hverken røg eller alkohol blandt de kristne.

9) Er der dæmoner i fjernsynet?

Ja. Det vrimler med dæmoner i mange af de tegnefilm, som vises for børn. De får krop og sjæl gennem fantasifulde figurer og påvirker børnene, så de bliver ondskabsfulde, voldelige og fulde af frygt.

Voksne går heller ikke ram forbi. De fleste af de film, der vises i tv, er fyldt med urene ånder og dæmoner af mord. Utroskab præsenteres som kærlighed og volden som heltemod. Synden camoufleres, og sandheden forvrænges, så vi til sidst ikke kan skelne mellem ondt og godt. Ved at se disse film giver vi adgang for dæmoner i vore hjem. Hvis du vinder over fjernsynet, har du slået Goliat. Hvad nytter det, at du låser døren og på alle måder sikrer dig mod indbrud, hvis du giver tyven den bedste plads midt i stuen og ovenikøbet bruger ham som barnepige for dine børn?

10) Findes der sex-dæmoner?

Sex er en gave, som Gud har givet manden og kvinden i ægteskabet, men Satan gør alt, hvad han kan, for at ødelægge det skønne, som Gud har skabt. Der findes ingen sex-dæmoner, kun urene ånder. Disse dæmoner forsøger at ødelægge ægteskaber, f.eks. ved at friste til utugt (sex før ægteskabet) og utroskab (sex uden for

95

ægteskabet). Dæmonerne kommer bl.a. ind via tv, ugeblade, pornografi og urene film.

11) Vil dæmoner hindre folk i at tale i tunger?

Ja. Dæmoner forsøger at holde kristne bundne på alle områder i deres åndelige liv.

Dæmonerne, som forhindrer kristne i at tale i tunger, er som regel religiøse ånder, der har gudsfrygts skin, men fornægter kraften. Men det kan også være andre dæmoner, f.eks. urene ånder, som konfronterer Guds rene, hellige Ånd.

12) Kan dæmoner manifestere sig i folks hjem?

Det kan de sagtens. Vi mødte engang en familie, som blev voldsomt hjemsøgt af onde ånder, der bl.a. tændte og slukkede lyset, uden at nogen rørte ved kontakten.

Problemet var særligt stort i kælderen, og en dag blev konen fysisk skubbet ned ad trapperne, så hun brækkede et ben. De kom uvidende, men desperate til kirken, for at få hjælp. De blev frelst, konen blev sat fri og huset blev renset.

13) Hvordan ved du om et menneske har dæmoner?

Hvis en person er plaget af de samme problemer gennem mange år eller bliver ved med at falde i samme synd, skønt vedkommende kommer i menigheden og lever sammen med Gud i Ordet og i bøn, er det ofte tegn på dæmonisk aktivitet. Nogle gange holder dæmonerne de kristne fra stærke møder eller forhindrer dem i at modtage tungetalen i forbindelse med Helligåndens dåb.

14) Kan man sætte sig selv fri?

Ja, det kan man godt. Ved at fylde sig selv med Ordet, gennem bøn og faste og omvendelse fra konkrete synder, som Helligånden viser dig. En dame, som vi havde sat fri, gik hjem og fortsatte processen. Hun bombarderede sit sind med Guds ord og lovsang, mens hun talte i tunger. Lige pludselig fik hun kvalme og gik ud og kastede fire klatter med blod og slim op. Efterfølgende oplevede hun, hvordan Gud forvandlede hendes liv.

15) Hvordan kan du vide, du er fri?

Når du ikke længere kæmper med de problemer, som er beskrevet i pkt. 13. Så er der sejr, og sådan bør det være i enhver kristens liv.