InnovationsTrappen

version. 130404

inspiration til VIRKSOMHEDER OG VIRKSOMHEDSKLYNGER

videnmetro Præsentation | Vers. 130404 08:08 MC | Slide nr. 1 Projektstøtte:

Projektholder: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Projektpartnere:

00 indhold & intro

Forord

Innovation og innovationstyper

InnovationsTrappen - trin og forløb

Innovationsforløb - faseoversigt

Innovationstyper - uddybet (Damvad)

Links & downloads

INNOVATIONSTRAPPEN - DEN VISUELLE INNOVATIONSPLAN April 2013, version pr. 04.04.13 Seneste version findes på evv.dk Koncept & produktion: Michael Christiansen, evv.dk

I jeres virksomhed arbejder I dagligt med mange udfordringer, lige fra salg & markedsføring til udvikling af produkter & ydelser og de tilhørende støtteprocesser! InnovationsTrappen er en vejledende oversigt, som I kan tage frem og bruge i udviklings arbejdet, uanset branchetilhør eller virksomhedsstørrelse. Fokus er på at anerkende og bruge en praksisnær begrebsramme omkring innovation, da man jo i virksomhedens dagligdag ofte ikke italesætter det udfra de forskellige innovationstyper! Håndbogen er i denne udgave udarbejdet som et kompendie, der supplerer og underbygger den personlige vejledning i erhvervsfremmeordningen VidenMetro.dk Forord

Begrebsramme

Det er kunden, der er i centrum i InnovationsTrappen! Jeres ud bytte af denne håndbog er inspiration til afprøvning og brug af metoder, der fremmer udviklingen i netop jeres virksomhed! Trappen er opbygget med udgangspunkt i brugerens/kun dens behov og virksomhedens arbejde med at afdække dem og omsætte det til kommerciel nytteværdi og vækst. Jeres virksomheds udgangspunkt for et innovationsforløb er unikt for jer. Derfor er formålet med ”Trappen” at give hele organi sationen en selvforståelse af muligheder og potentialer udfra jeres nuværende brug af innovation - og gøre det visuelt!

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

InnovationsTrappen udspringer af evv projektet ”BIV - Bruger dreven Innovation i Værdikæden” 2011, under Erhvervsstyrelsens Program for Brugerdreven Innovation. Praksis viser, at brugerne/kunderne i høj grad har nøglen til innovation. Placeringen på hvert ”trin” tager udgangspunkt i et veludviklet metodekatalog og cases for såvel enkelt- som klyn gevirksomheder i en værdikæde, udfra BIV-projektet. God tur op ad trappen!

Michael Christiansen projektchef i evv - erhverv, viden , vækst

Links & Downloads

I lyset af den udvikling er det interessant at undersøge, hvordan virksomhederne arbejder med at omsætte nytænkning til værdi. I dette arbejde kan virksomhederne anvende flere forskellige metoder og innovationsformer, jf. figur 2.1

begrebsramme

01 Innovation og innovationstyper Figur 2.1: Mange veje til innovation Input

Output

Afdækning af brugerbehov

I praksis er forståelsen for og arbejdet med innovation komplekst - og unik for hverFlere virksomhed udfra jeres tilgang til arbejdet. Det er i store træk ud 2.2 innovationsformer i følgende en global drag fra udgivelsen ”Innovation i Danmark” jvf. figur 1.1.

Produkt

Åbenhed

videnskonkurrence

Proces

Innovationsprocessen

Markedsføring

F&U

Organisatorisk

Kilde: Egen udarbejdelse. I dette kapitel præsenteres tre konkrete måder at arbejde med ProduktProcesOrganisatorisksom er illustreret Markedsføringsat frembringe innovation, med cases fra innovation innovation innovation innovation danske og udenlandske virksomheder: Hjælpefunktioner til virksomhedens processer

Tabel 1.1: Fire typer udfald af innovationsprocessen

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Prissætningsmetoder

Salgskanaler og produktplacering

Markedsføringsstrategier

Promoveringsteknikker

Indpakning

Design

Eksterne relationer

Arbejdspladsens organisering

Organisering af produktudvikling

Videnstyringssystemer

Forretningsgange

Logistik, levering, distribution

Produktionsprocesser

Services

Varer

• Brugerdreven innovation handler om at lade nyudvikling tage udgangspunkt i, hvad brugere efterspørger her og nu såvel som i fremtiden. Evnen til at afkode brugernes behov og omsætte denne viden til unikke produkter og løsninger kan være en vigtig kompetence hos virksomheder, der står over for stigende konkurrence. Metoder til brugerdreven redskaber, der kan give virksomhederne Kilde: Center forinnovation Forskningsanalyse (2006):er Erhvervslivets forskning og innovation 2006. Figur 1.1: Innovationsprocessen - og udfald. Økonomi & Erhvervsministeriet (2008). viden Innovationkan adgang til viden omKilde: brugernes behov. Denne Produktinnovation handler om at introducere nye eller for virksomheden. Dog vil det i begge tilfælde være et forsøg i Danmark værevareren medvirkende i forhold til,af idéer, omderen væsentligt forbedrede og services. Det kan både værefaktor på at skabe kommerciel værdi ikke innovation før har været handlede varer og nye koncepter og løsninger for service og taget i anvendelse af virksomheden, og som vil kunne give succes, afsnit tjenesteydelser. får Det kan være relevantjf. at skelne mellem2.3. provirksomheden en bedre position på markedet. dukter, der er nye for virksomhedens marked eller alene nye

Innovationsforløb

• Åben innovation handler om at inddrage ekstern viden Case: Procesinnovation

Case: Produktinnovation

Virksomheder kan således benytte en række forskellige måder at opbygge deres innovationsmodel på og har flere muligheder at arbejde med, når en innovation konkret udvikles. Den enkelte virksomhed kan sammensætte en innovationsmodel og en innovationspraksis, der involverer flere innovationsformer. Afhængigt af konkurrencesituation, ressourcer, marked og kunder kan de forskellige innovationsformer sammensættesUdviklingen til en innovationsmodel, der er tilpasset virksomhedens af InnovationsTrappen tager udgangspunkt i en begrebsramme med behov kendtog og ressourcer. dokumenteret viden om innovation, innovationstyper og -processer.

Fra idé til kommerciel viden I det forrigedefineres kapitel som blev”Introduktion innovationsbegrebet og Innovation af et nyt eller introduceret væsentligt forbedret produkt (som vare eller tjenesteydelse), en ny eller forbedret proces eller defineret kommercialiseringen af væsentlig nye ideer. Innovation markedsføringsmetode eller en væsentlig ændring” handler altså om at omsætte viden tilorganisatorisk værdi. Danske virksomheders innovationskapacitet og dermed det danske erhvervsOutput - eller udfaldet - fra innovationsprocessen er således kategoriseret inden livsforsamlede er hidtidigt blevet målt primært 4 typer afinnovationsevne innovation: på baggrund af undersøgelser om, hvad virksomhederne • Produktinnovation med forbedring af varer og services. innoverer, og hvilke inputs der indgår i innovationsprocessen fx antal højtuddannede medarbejdere, investeringer i forsk• Procesinnovation med nye og/eller forbedrede metoder til produktion eller ning og udvikling og IT. distribution, herunder også hjælpeprocesser til brug ved indkøb, regnskab, IT, etc.

Spørgsmålet om hvordan virksomhederne omsætter viden til • Organisatorisk innovationvirksomhederne med optimering af virksomhedens innovation, og hvordan udvikler ogforretnings får gange, -organisering og -struktur. adgang til den innovationsrelevante viden er dog medvirkende til at få en bedre forståelse af danske virksomheders • Markedsføringsinnovation med vægt på design, mediabrug samt opbyg innovation. ning af salgs- og prissætningsmetoder.

Jeres virksomheder kan altså virksomhederne innovere på hele forretningsmodellen. Potentialet Spørgsmålet om hvordan skaber innovation virksomhedsudvikling omfatter andetved og mere end produktudvikling harfortidligere i høj grad været belyst at undersøge, hvorvidt ... og hvor meget virksomheder investerer i egen forskning og NB: Under punkt 4 er innovationsdefinitionerne yderligere gennemgået. udvikling. Forskning og udvikling har ofte i praksis handlet om investeringer i forbindelse med at udvikle nye teknologier Innovationstyperne Links & Downloads teknologiske løsninger til kon3 eller at tilpasse eksisterende krete produkter.

brugernes behov. Flere danske virksomheder arbejder allerede tæt sammen begrebsramme med deres kunder og lytter til ris og ros og ønsker til nye [01 Innovation ogsåledes innovationstyper] produkter. Virksomheder har gennemført markedsføringsaktiviteter og markedsundersøgelser i mange år. Fra bruger til medproducent

Men flere førende danske og udenlandske virksomheder er Den brugerdrevne tilgang til innovationsprocessen understreger vigtigheden af viden om og anerkendelse af bruger/kundebehov. Det kan beskrives vejle og ikkebegyndt systematisk at afdække brugernes fremtidige dende udfra en matriceopstilling, jvf. figur hvorkan der opereres med graden erkendte brugerbehov, som1.2, ikke identificeres ved fx spøraf erkendte/udtrykte brugerbehov i samspil med graden af brugerinvolvering. I geskemaundersøgelser. Ligeledes er flere virksomheder praksis opleves innovationsprocessen som et samspil, hvor de enkelte metoder arbejde systematisk med at inddrage brugerne som supplererbegyndt hinanden at i forløbet. Med Leadmedudviklere User metoden kan man udvikle sine produkter/ydelser med en ud i innovationsprocessen. peget gruppe ”superbrugere”, som det f.eks. ses inden for spilindustrien. I mere indirekte former ses anvendelse af advisory boards, egentlige tests samt mar Begrebet brugerdreven innovation forstås her som innovatikeds- og brancheanalyser. dererkendte bygger/ udtrykte på viden om potentielle brugeres Inden foron, de ikke behov kanbrugere man tageog udgangspunkt i an tropologiske metoderog med deltagerobservation, etnografisk interviewafog videre erkendte ikke-erkendte behov i udviklingen nye produkmed brugerbrugerinddragelse via online community, workcamps og lignende. ter, processer, services og ydelser. Det centrale er her at afkode den nuværende brug af produkter og ydelser som afsæt til videreudvikling.

analyserer brugerens hverdag og interaktion med konkrete produkter og løsninger. Figur 2.2 er en grafisk fremstilling af de to dimensioner af brugerdreven innovation.

Figur 2.2: Dimensioner af brugerdreven innovation Brugerinvolvering Direkte

(HVORDAN-fasen)

Lead user

Adgang til ny viden og videnspredning er åbnet op i de senere år, udfra en øget glo balisering og integreret brug af it /ikt. Samtidig sker der en brancheglidning indenfor • Virksomhederne kan vælge at inddrage brugerne mere eller rådgiversiden, hvor især designbranchen byder ind med viden og metoder i en ny mindre aktivt i innovationsprocessen. En aktivindgår inddragelse kontekst. I virksomheders og rådgiveres arbejde med innovationsmetoder bla. co-creation, hvor man forholder sig direkte til brugernes individuelle behov. af brugerne i innovationsprocessen kan fx ske, når virksomBrugerne kanheden her i praksis være med til at udvikle deres egne, unikke produkter. udvikler konkrete produkter sammen med brugere, Også begreber som åben innovation, innovationskonsortier og innovationsklynger som er på forkant med trends inden for et bestemt marked ses fremført og anvendt i stigende grad. Formerne supplerer hinanden og giver eller innovationsmodel sammen medudfra brugere, hvis behov er mulighed for(lead-usere) at opbygge en tilpasset den aktuelle situation. Netop i forbindelse med Programfor for Brugerdreven Innovation er der udarbejdet repræsentative bredere brugergrupper. En mindre aktiv håndbogen ”30 Innovationsmetoder”, som med en virksomhedsvinkel beskriver en iganginddragelse af brugeren sker fx, når virksomheden række metoder og værktøjer til brug i innovationsarbejdet. Se også afsnittet Innova sætter observationsstudier, hvor brugerens hverdagsliv og tionsforløb.

interaktion med produkter og services giver ideer til forForord Begrebsramme som Innovationstrappen Innovationsforløb bedringer og nyudvikling, virksomheden selv udvikler.

Eksperimenter med brugere Communities

Fokusgrupper

Test

Virksomhedernes arbejde med brugerdreven innovation kan

Nye former for innovation og -metoder opdeles på to dimensioner:

(HVAD-fasen)

Markedsanalyser

Indirekte Erkendte

Observation Antropologiske metoder

Behov Ikke erkendte

Kilde: FORA (2008): User-Driven Innovation – context and Antropologer er eksperter i at afdække brugernes erfaringer, værdier, holdninger, cases the og Nordic Region. vaner,in adfærd behov. Ikke mindst de ikke erkendte behov. Antropologer snakker med brugerne, observerer dem, deltager i deres aktiviteter og oplever og erfarer ikke kun hvad der bliver sagt, men også hvad der bliver gjort. (Se links til rådgivervirksomheder og videnressourcer bagerst i skrivelsen). Virksomhederne kan inden for denne matrix arbejde med forskellige konkrete former for brugerdreven innovation.

Lead metoden tager udgangspunkt i inattheanvende inputs Figur 1.2: user FORA (2008). User-Driven Innovation - context and cases Norcdic Region

og konkrete innovationsidéer fra brugere, der er forud for marInnovationstyperne Links & DownloadsDer er tale om en meget aktiv indkedet og ekspertbrugere. dragelse af brugere, der formulerer konkrete avancerede

begrebsramme

01 værdikæde samarbejde Målet er konkurrencemæssige fordele En værdikæde er her udtryk for den indbyrdes afhængige kæde af værdiskabende aktiviteter, der udføres i en virksomhed/ gruppe af virksomheder. Værdikæden anvendes som analyseværktøj i forbindelse med fastlæggelse af virksomhedens kon kurrencestrategi. Der sondres mellem primære aktiviteter, der omdanner indkøbte ressourcer til produkter, serviceydelser, som afsættes til virksomhedens kunder, og støtteaktiviteter, der skal sikre samspillet imellem de primære aktiviteter igennem organisering, teknologisk udvikling og ressourceforsyning. Ved analysen afdækkes de omkostninger, der er forbundet med at udføre aktiviteterne, samt den værdi, som de enkelte aktiviteter skaber. Aktiviteter, der ikke er værdiskabende, skal enten elimi neres eller ændres, hvis virksomheden på langt sigt skal bevare sin konkurrenceevne. (kilde: Den Store Danske, Gyldendal)

Tillid og åbenhed Man kan også anskue værdikæde samarbejdet udfra 4 hovedområder og under liggende faktorer, der anses som væsentlige, for at et det kan resultere i konkurrence mæssige fordele for kædens virksomheder, se figur 1.5. overfor. Hvorvidt det lykkes at skabe konkurrencemæssige fordele, afhænger i meget høj grad af tillid mellem parterne. Jo større åben tillid, der er mellem parterne, jo nemmere vil det være at skabe synergi inden for hvert af de 4 hovedområder. Figur 1.5: Faktorer, som har betydning for at værdikædesamarbejde skaber konkurrencemæssige fordele for hvert af de 4 hovedområder (mod. e. Dyer & Singh, 1998).

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

begrebsramme

01 innovation og design - designthinking Inspiration: Design skaber værdi! Design dækker i dag over langt mere end produktdesign. I dag bruges design som en samlet betegnelse for en lang række processer og discipliner som kommunikations design, digitalt design, produktdesign, indretningsdesign, mode- og tekstildesign, interaktionsdesign, koncept- og servicedesign. Talrige analyser og praksis viser, at brug af design og designkompetencer medvirker til øget vækst og innovation. Det er vel at mærke design forstået som et integreret procesværktøj med inddragelse af (slut)brugere som et grundlæggende element. Designere er netop uddannet til at observere mennesker, gå i dialog med dem og komme med visuelle løsninger og forslag, så form og anvendelse hænger sammen og matcher brugernes behov, jvf. figur 1.3. om designprocessen.

InnovationsTrappen er en visuel afklaring på et komplekst arbejdsområde og er ud viklet med inspiration i Dansk Design Centers Designtrappe, se figur 1.4. Her påvises, hvordan danske virksomheder anvender design, lige fra traditionel styling af produk ter over mod en strategisk, konceptmæssig anvendelse, hvilket giver en dokumente ret og målbar væksteffekt. Tilsvarende er formålet med InnovationsTrappen at fremvise forskellige anvendelser af innovation over for graden af brugerinddragelse. Særlig interesse har værdikæde problematikker, da der i ethvert udviklingsprojekt indgår en samling interessenter, og det kan føre til ”multiinnovation” med brugerbegrebet set både blandt kædens medlemmer og hos slutbrugeren.

Figur 2.4: Designtrappen – Integration af design i virksomhedernes arbejde.

Trin 4

Trin 3

Trin 2

Trin 1 Non – design

Figur 1.3: Design to Improve Life , undervisningsforløb INDEX (2010). Design Process Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Design er integreret del af virksomhedens forretningsstrategi

Design er integreret del af virksomhedens innovationsproces

Design bruges til afsluttende styling og finish af virksomhedens produkter

Figur 1.4: Designtrappen . ERST. Design skaber værdi. Innovationsforløb

Kilde: Egen udvikling. Innovationstyperne Links & Downloads Anm. Variablen opdeler virksomhederne på trin 2-4 efter, hvordan de anvender design, jf. boks 2.2. Virksomhederne indplaceres på det højest mulige trin på skalaen. Variablen er kodet således: 1: Non-

02 innovationstrappen - trin og forløb

brugerinddragelse (bdi) høj

”bdi maximum”

”bdi medium”

”bdi minimum”

”non bdi” lav

innovationsforløb

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

02 innovationstrappen - trin og forløb hvert trin er et innovationsforløb ”bdi Trin” fase 1 InnovationsTrappen er opdelt i 4 trappeniveauer, hver med sit eget innovationsforløb, angivet vandret. Figuren illustrerer også, at innovationsforløbet antages at være kortere, jo mere brugerdreven den er. Erfaringer med bla. brug af servicedesign underbygger dette. Innovationsforløbet sammensættes udfra virksom hedens tilgang og ressourcer. Placering på Innovations Trappen afhænger således af den aktuelle situation i jeres virksomhed. For bedste udbytte anbefales brug af ekstern konsulentbistand, hvor I sammen vil forestå en vurdering af og plan for virksomhedens placering og muligheder. Hvert innovationsforløb er arrangeret og grupperet inden for syv innovationsfaser., se følgende afsnit. Pla ceringen på Innovationstrappen er på den baggrund en samlet vurdering af brugen og inddragelsen af de nævnte metoder og værktøjer.

Forord

Begrebsramme

fase 2

fase x

Non-BDI Virksomheden bruger ikke bevidst brugerdrevne metoder i produkt/ydelsesudvikling. Fokus er på kendt viden om et eksisterende produkt.

BDI-Medium Virksomheden er bevidst om brugerbehov og søger be vidst at afdække såvel erkendte som ikke erkendte behov i udviklingen af nye produkter / ydelser.

BDI-Minimum Virksomheden organiserer sine strategier udfra traditionelle analyser på virksomhedsniveau: SWOT analyser, markedsdata samt udvikling af IT støtteystemer.

BDI-Maximum Virksomheden arbejder fokuseret på at skabe bruger drevet innovation gennem forløb med brug af såvel interne projektteams som ekstern bistand.

På de følgende sider:

Hvilket trin er din virksomhed på i dag? Fastlæg det udfra brug af >> Metodekatalog ”30 innovationsmetoder” med caseeksempler for enkeltvirksomheder >> Matchmaking, videndeling og idégenerering - inspirationskatalog >> Innovationstyper - beskrevet uddybende i punkt 4.

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

03 innovationsforløb og -metoder. ”30 innovationsmetoder” Erhvervsstyrelsen har kortlagt innovationsmetoderne i udvalgte innovationsprojekter under ”Program for brugerdreven innovation”. Resultatet er en håndbog til 30 innovationsmetoder. Metoderne er arrangeret og grupperet inden for syv innovationsfaser: - Fokus - Research - Analyse - Idé og koncept - Reality check - Prototype - Test

Introduktion med case eksempler

Inden for hver fase beskrives de enkelte metoder på en overskuelig og pædagogisk måde. Håndbogen giver således overblik og er et godt inspirationsværktøj til alle, der gerne vil arbejde med brugerdreven inno vation – uanset om man er en garvet innovatør eller nybegynder.

Læs mere /download på www.startvaekst.dk/metoder-til-innovation-casebank/0/33

Håndbog med gennemgang af metoder

Matchmaking, viden deling og idégenerering - inspirationskatalog Erhvervsstyrelsen har ud givet denne ”Kogebog” til effektiv og hurtig match making mellem virksom hedernes udfordringer og problemer og de rette kom petencer i videninstitutioner og innovationsnetværk. Download på evv.dk

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

saMLEt oVErsIGt oVEr FasErI oG MEtoDEr SKEMAOVERSIGT - TIL UDprint A3 FORMAT 03 innovationsforløb og -metoder. fasemodel. A: Mål for fasen - B: Centrale spørgsmål i fasen - C: Vigtige elementer i fasen

FasE 0 FOKUS

FasE 3 IDÉ OG KONCEPT

FasE 1 RESEARCH

FasE 2 ANALYSE

Målet med FasE 1 er at opnå viden om brugernes behov og situation i forhold til de mulighedsområder, der er defineret i opstartsfasen.

Målet med FasE 2 er at analysere det indsam- Målet med FasE 3 er at udvikle og udvælge lede researchmateriale, så der skabes overblik konceptidéer, som kan videreudvikles og og identificeres udviklingspotentialer. testes.

saMLEt oVErsIGt oVEr FasEr oG MEtoDEr FasE 0 FasE 1 FasE 2 FasE 3

MÅL a: Målet med FasE o er at udvikle en klar

retning og overblik over, hvilke fremtidige mulighedsområder, man skal følge i projektet. Mulighederne kan være økonomiske, sociale eller teknologiske.

B: sPØrGsMÅL aN BEsVarEs DENNE FasE

FOKUS

- Hvilke udfordringer for vores organisation ønsker vi, at dette projekt skal løse? - Hvilke forandringer i og uden for vores branche udgør muligheder og trusler for os? 0.1 - Hvor mangler vi viden til at udvikle nye services og forretningsmuligheder?

RESEARCH

- Hvem er organisationens vigtigste kunder og brugere? - Hvad er vores datagrundlag for at udvikle nye service og forretningspotentialer?

1.1

ANALYSE

- Hvad er de vigtigste indsigter for vores organisation, og hvilke konsekvenser har de? - Hvad er de vigtigste umødte brugerbehov? - Hvilke løsningsretninger udgør de største 2.1 for os? potentialer

kICk-oFF EtNoGraFIsk MØNstEraNaLysE FasE 0 WorksHoP FasE 1 INtErVIEW FasE 2

succeskriterier og kritiske faktorer sE VIGtIGt at C: - Formulere 0.2 for projektet - Nedsætte en projektgruppe til effektiv processtyring - Nedsætte en styregruppe til vurdering af 0.3fremdrift projektets

sWot-aNaLysE FOKUS

BraNCHEaNaLysE kick-off workshop DENNE FasE -0.1

- Identificere kunde- og brugerbehov 1.2 brugssituationer - Dokumentere - Indsamle forskellige typer brugerdata, så man har tilstrækkeligt bevismateriale til at analysere mønstre og udvikle indsigter

oBsErVatIoN RESEARCH 1.3

FotoDaGBØGEr

IDÉ OG KONCEPT

- Hvilke konceptidéer er de mest givende? - Hvad kan vi udvikle på kort sigt? - Hvad kan vi gøre på længere sigt, der kan løfte vores organisations strategiske 3.1 udfordringer?

BraINstorM FasE 3

- skabe struktur og overblik over researchma- - Dokumentere og synliggøre idéer og 2.2 3.2 terialet løsningsforslag - Formulere klare indsigter, der har et potentiale - Involvere brugere for at få idéer og input for organisationen - Evaluere og prioritere de bedste konceptidéer - Præsentere indsigter og udviklingspotentialer 3.3 for2.3 medarbejdere og ledere

aNaLysE MED soFtWarE raPID PrototyPING ANALYSE IDÉ OG KONCEPT PErsoNas

MoCk-uP

- sWot-analyse 0.4 - Brancheanalyse - trend-analyse -0.2 researchguide

- Mønsteranalyse 2.1 - analyse 2.4 med software

sWot-aNaLysE rEsEarCHGuIDE

oBsErVatIoN EksPErtINtErVIEW

aNaLysE MED soFtWarE raPID PrototyPING VærDIkæDEaNaLysE sCENarIEuDVIkLING

BraNCHEaNaLysE

FotoDaGBØGEr

PErsoNas

0.4

1.4

2.4

trEND-aNaLysE

BruGErrEJsEr

0.5

rEsEarCHGuIDE

0.5

- Personas EtNoGraFIsk INtErVIEW MØNstEraNaLysE BruGErrEJsEr sErVICE - service blueprint BLuEPrINt

1.5

0.3

1.3

2.2 - Værdikædeanalyse 2.5 2.3

FasE 6 TEST

Målet med FasE 4 er at teste potentialet for en forretnings- eller serviceidé, før der bruges ressourcer på at videreudvikle konceptet.

Målet med FasE 5 er at producere en prototype for et produkt eller en service, så den kan testes med brugere og kunder.

Målet med FasE 6 er at teste og tilpasse prototypen, så den kan gøres klar til lancering og implementering.

FasE 4

REALITY CHECK

- Hvor adskiller vores koncept sig fra vores konkurrenters produkter? - Hvordan kan vi tjene penge eller øge kundeværdi med konceptidéen? 4.1kunde- og brugergrupper har størst - Hvilke potentiale for os?

FasE 5

PROTOTYPE

- Hvad er de mest værdifulde bruger-aspekter af den endelige løsning? - Hvad er der behov for at justere inden lancering? 6.1mangler vi viden og input før vi kan gøre - Hvor produktet klar til endelig lancering?

- konkretisere konceptidéen gemmen 5.2eller servicespecifikationer produkt- Foretage løbende evaluering af fremskridt og udvikling - Inddrage medarbejdere og brugere for at få 5.3 input relevante

- Evaluere løsninger med brugere, kunder og 6.2 medarbejdere - opsamle og dokumentere feedback

GaP-aNaLysE FasE 4

suPErBruGErWorksHoP LIVING6LaB FasE 5 FasE

sEGMENtErING REALITY CHECK

GENNEMBruDsMEtoDEN BruGErPaNEL PROTOTYPE TEST

- Beskrive brugernes fordele ved løsningen 4.2 målbare punkter og under- opstille søge markedsdata for at estimere idéens potentiale - Beskrive omkostninger og fordele forbundet4.3 med implementering og drift

ProDuktPrototyPE

- Gap-analyse 4.1

sEGMENtErING

GENNEMBruDsMEtoDEN BruGErPaNEL

3.3 3.6

4.3

5.3

BusINEss CasE

ProDuktPrototyPE

BraINstorM PrIorItErINGsMatrIX

MoCk-uP oNLINE CoMMuNItIEs

- segmentering - Business case

GaP-aNaLysE

-superbrugerworkshop 5.1 - Gennembrudsmetoden 5.4

Living lab 6.1

5.2

6.2

4.2

sErVICE BLuEPrINt

PrIorItErINGsMatrIX

sErVICE-PILot

1.5

2.5

3.5

EksPErtINtErVIEW

VærDIkæDEaNaLysE

sCENarIEuDVIkLING oNLINE CoMMuNItIEs Innovationsforløb

Brugerpanel

- Produktprototype suPErBruGErWorksHoP LIVING LaB sErVICE-PILot - service-pilot

5.4

Innovationstrappen

TEST

- Hvilke risici for fejl i udviklingen af det færdige produkt skal minimeres? - Hvilke centrale produktions- og implementeringsudfordringer skal løses? 5.1 udnytter vi medarbejdernes enga- Hvordan gement, så de føler ejerskab for løsningerne?

3.4

Begrebsramme

FasE 6

-3.1 Brainstorm - rapid 3.4prototyping - Mock-up - Prioriteringsmatrix -3.2 scenarie-udvikling 3.5Communities - online

3.6

Forord

FasE 5 PROTOTYPE

BusINEss CasE

-1.1 Etnografisk interview - observation 1.4 - Ekspertinterviews - Brugerrejser 1.2 - Fotodagbøger

kICk-oFF WorksHoP trEND-aNaLysE

FasE 4 REALITY CHECK

Figur 3.1. Beskrivelse af 30 metoder og værktøjer, der er et resultat af en kortlægning af 62 innovationsprojekters anvendte innovationsmetoder. Projekterne har alle været del af Erhvervsstyrelsens Program for Brugerdre ven Innovation. Hent pdf fil på www.brugerdreveninnovation.dk

Innovationstyperne

Links & Downloads

04 Innovationstyper - uddybet (damvad) Det kan til tider være svært at skelne klart mellem de fire innovationstyper, idet innovationer ofte har elementer af flere typer innovation. En generel tommelfingerregel er, at: En innovation, der omfatter væsentlige ændringer i mere end én innovationstype, betragtes som en innovation for alle relevante typer.

For eksempel er en produktinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i produktionsmetoderne, også en procesinnovation, ligesom en procesinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i arbejdspladsens orga nisering, også er en organisatorisk innovation.

På den ene akse er foretaget en skelnen mellem eks På den anden akse er foretaget en skelnen mellem ternt og internt rettede udviklingsområder, for at un funktion og relation, for at understrege at produkt og Definition af produkt-, proces-, markedsførings- og organisatoriskinnovation derstrege, at produkt og marked, som udgangspunkt proces, som udgangspunkt er rettet mod teknologi Det kan til tider være svært at skelne klart mellem de fire innovationstyper, idet er mereofte eksternt rettet,afhvorimod proces og og funktionalitet, hvorimod marked og organisation innovationer har elementer flere typer innovation. En organi generel tommelfingerregel er, at: sation generelt retter sig mere mod de interne linjer. generelt retter sig mod sammenhænge, strategi og EtEn eksempel generel retningslinje fori mere at kunne mennesker. Et eksempel på en generel retningslinje for innovation,på deren omfatter væsentlige ændringer end én innovationstype, betragtes som ende innovation for alle relevante skelne mellem to dimensioner, er: typer. For eksempel er en at kunne skelne mellem de to dimensioner, er at:

produktinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i produktionsmetoderne, også en procesinnovation, ligesom en procesinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i arbejdspladsens organisering, ogsåforbedringer er en organisatorisk Hvis innovationen omfatter væsentlige af innovation. En procesinnovation er ofte håndgribelig (fysisk), mens Mange innovationer omfatter væsentlige ændringer i én af de fire innovationstyper, den tjenesteydelse, tilbydes en kunde, daSådanne er der tale organisatoriske innovationer ofte er mere uhåndgribemen mindre ændringerder inden for de andre områder. innovationer skal kun medregnes ved den ene type. hvorimod væsentlige forlige i fysisk forstand, idet organisatoriske innovationer om en produktinnovation,

bedringer iermetoder, som generelt fokuserer på menneskerne, arbejdsrutinerne Af nedenstående områderneudstyr opdelt iog/eller forhold til kundskaber, nogle af de hovedkarakteristika, som anvendes til at skelne mellem de enkelteserviceydelsen, innovationsområder. anvendes for at tilvejebringe da er der og arbejdspladsens organisering, mens procesinSkillelinjer mellem forskellige innovationsområder tale om endeprocesinnovation.

Mange innovationer omfatter væsentlige ændringer i én af de fire innovationstyper, men mindre ændringer inden for de andre områder. Sådanne innovationer skal kun medregnes ved den ene type. Af nedenstående er områderne opdelt i forhold til nogle af de hovedkarak teristika, som anvendes til at skelne mellem de enkelte innovationsområder.

novationer generelt fokuserer på udstyr, materialer og software. Det kan også være en skelnen mellem tekniske ændringer i produktets funktionelle design (produktinnovation) modsat rent æstetiske ændringer i produktets fremtoning (markedsføringsinnovation). Operationalisering af innovationsområder Mens produkt- og procesinnovation er de klassiske ud viklingsområder, er der indenfor de seneste år kommet mere fokus på innovation indenfor markedsføring og organisation, som bl.a. kan omfatte design og udvikling af nye forretningsgange. De efterfølgende figurer illustrerer definitionerne for de enkelte innovationsområder, eksempler på konkrete operationaliseringer og eksempler på områder, der ikke anses for innovation. Figurerne er udarbejdet på bag grund af materiale fra Center for Forskningsanalyse.

Forord

Begrebsramme

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

04 produktinnovation - uddybet Produktinnovation Produktinnovation Nedenstående figur præsenterer definitionen på produktinnovation i henhold til CIS, samt en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler Nedenstående figur præsenterer definitionen på produktinnovation i henhold til CIS, samt på aktiviteter, som anses for, at ligge udenfor definitionen. en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler på aktiviteter, som anses for, at ligge udenfor definitionen. Nye eller væsentlig forbedrede varer Introduktion af helt nye Nye eller væsentlig varer. forbedrede varer

Erstatning af af input Introduktion heltmed nye materialer med forbedrede varer. egenskaber (Åndbar Erstatning af input med tekstil, lettemed menforbedrede stærke materialer materialer, egenskabermiljøvenlig (Åndbar plastik mv.) tekstil, lette men stærke Indarbejdelse af nye eller materialer, miljøvenlig forbedredekomponenter i plastik mv.) nuværende produkter Indarbejdelse af nye eller (GPSi transportudstyr, i forbedredekomponenter kameraer i mobiltelefoner nuværende produkter mv.) (GPSi transportudstyr, kameraer i mobiltelefoner Nye mv.) eller væsentligt

forbedrede tjenesteydelser Nye eller væsentligt Forbedring af kundens forbedrede adgang til tjenesteydelsen, tjenesteydelser

f.eks. leje af bil Forbedring af med kundens levering ogtjenesteydelsen, afhentning på adgang til kundens f.eks. lejeadresse af bil med Tjenesteydelser på på levering og afhentning internettet, f.eks. kundens adresse homebanking og på online Tjenesteydelser bestilling af f.eks. billetter internettet, Nyetyper af garantier, homebanking og online f.eks. Udvidet garanti på bestilling af billetter nye eller brugte produkter, Nyetyper af garantier, garantiordninger tilknyttet f.eks. Udvidet garanti på andre serviceydelser nye eller brugte produkter, (kreditkort, bankkonti eller garantiordninger tilknyttet kundekort) til særlig gode andre serviceydelser kunder (kreditkort, bankkonti eller

Udenfor Udenfor Udenfor Udenfor Operationalisering Operationalisering Definition Definition CIS: En produktinnovation er Definition Definition en introduktion på markedet af en ny eller tjenesteydelse, CIS: Envare produktinnovation er eller af en vare eller en introduktion på markedet af tjenesteydelse, egenskaber en ny vare ellerhvis tjenesteydelse, er blevet eller af envæsentligt vare eller forbedret, f.eks. med forbedrede tjenesteydelse, hvis egenskaber komponenter og subsystemer er blevet væsentligt forbedret, eller forbedret software og f.eks. med forbedrede brugervenlighed komponenter og subsystemer

hh hh

eller forbedret software og brugervenlighed

kundekort) til særlig gode kunder

Egne noter:

Det er ikke en produktinnovation hvis: Det er ikke en Virksomheden produktinnovation ophører hvis: med at gøre

noget Virksomheden Mindreændringer ophører med at gøre eller nogetmindre forbedringer Mindreændringer Rutinemæssige eller mindre opgraderinger forbedringer Specialprodukter Rutinemæssige til en enkelt kunde, som opgraderinger ikkeadskiller sig til Specialprodukter væsentligt fra som en enkelt kunde, produkter, produceret ikkeadskiller sig til andre kunder. væsentligt fra Designmæssige produkter, produceret ændringer, der ikke til andre kunder. ændrer på Designmæssige funktionaliteten eller ændringer, der ikke detekniske ændrer på karakteristika vedeller funktionaliteten varen eller detekniske tjenesteydelsen karakteristika ved Simpelt varen ellervideresalg af innoverede produkter tjenesteydelsen købt af andre Simpelt videresalg af virksomheder, men innoverede produkter varer ogandre købt af tjenesteydelser, der er virksomheder, men udviklet varer og og produceret af virksomhedens tjenesteydelser, der er udenlandske udviklet og produceret afdelinger skal af virksomhedens medregnes udenlandskesom produktinnovation. afdelinger skal medregnes som produktinnovation.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009Innovationstrappen Forord Begrebsramme

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

04 procesinnovation - uddybet

Procesinnovation

Nedenstående figur præsenterer definitionen på procesinnovation i henhold til CIS, samt en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen. Metodertil produktion af varer eller tjenesteydelser

Installation af ny eller forbedret fremstillingsteknologi såsom automatiseringsudstyr eller real-time sensorer som løbende kan justere processerne Nyt udstyr, der er nødvendigt for produktion af nye eller forbedrede produkter Computerbaseret produktudvikling.

Logistik-, leverings- eller distributionsmetoder til virksomhedens input, varer eller tjenesteydelser

Introduktion af stregkoder til GPSsporingssystemer i transportudstyr Automatisk tilbagebemelding til virksomheden ved brug af elektronisk dataudveksling.

Egne noter:

Det er ikke procesinnovation, når der er tale om:

Udenfor Operationalisering Definition CIS: En procesinnovation er en implementering af en ny eller væsentligt forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser, herunder hjælpefunktioner til virksomhedens processer

Hjælpefunktionertil virksomhedens processer

Mindre ændringer eller forbedringer En forøgelse af produktionseller servicemulighederne ved en implementering af fremstillingssystemer eller logistiksystemer , der ikke væsentligt adskiller sig fra dem, der allerede er i brug.

Systemer eller rutiner i forbindelse med indkøb, vedligeholdelse, regnskabsføring eller EDB Introduktion af software som kan identificere optimale leveringsveje Nyeller væsentlig forbedret software eller arbejdsgange i forbindelse med indkøb, regnskabsføring og vedligeholdelsessystemer.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

04 markedsføringsinnovation - uddybeT

Markedsføringsinnovation

Nedenstående figur præsenterer definitionen på markedsføringsinnovation i henhold til CIS, samt en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen. Væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse Væsentlige ændringer i produktets indpakning Brug af nye medietyper eller teknikker til produktpromovering F.eks. nyt mediemiks , nyt produktimage, ny metode til målretning af promovering til den enkelte kunde Nye markedsføringsstrategier rettet mod at nå nye kundegrupper eller markedssegmenter Nye salgskanaler og metoder til produktplacering F.eks. Direkte salg, salg via internet, franchising, distributionslicens, nyt koncept for produktpræsentation. Nye prissætningsmetoder for varer eller tjenesteydelser F.eks. Rabatsystemer, bonussystemer, efterspørgselsbestemt prisfastsættelse

Udenfor Udenfor Operationalisering Definition CIS: Definition En

markedsføringsinnovation er en implementering af en ny markedsføringsmetode, som adskiller sig væsentligt fra virksomhedens eksisterende markedsføringsmetoder og som er en del af en ny strategi eller et nyt marketingskoncept. Der kan være tale om væsentlige ændringer i produktets design, indpakning, salgskanaler, promovering eller prissætning.

Egne noter:

Det er ikke markedsinnovation, når der er tale om: Rutinemæssige og sæsonmæssige ændringer i markedsføringen ikke er markedsføringsinnovationer (såsom i tøjmode). Medregner ikke ændringer som kun ændrer produktets funktionalitet eller brugervenlighed.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

04 organisatorisk innovation - uddybeT

Organisatoriskinnovation

Nedenstående figur præsenterer definitionen på organisatoriskinnovation i henhold til CIS, samt en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen. Organisere forretningsgange eller procedurer

Der er ikke tale om organisatorisk innovation ved:

Supply chain management, business re-engingeering, lean production, kvalitetsstyring, uddannelses- og oplæringssystemer

Udenfor

Systemertil styring af viden

For i højere grad at være i stand til at udveksle og bruge informationer i virksomheden eller informationer, der kommer udefra (knowledge management)

Organiseringaf produktudviklingsarbejdet

Bedre forståelse af kunderne og markedet og deres behov til udgangspunkt for innovationsarbejdet

Metoder til arbejdspladsens organisering

Uddelegering af ansvar og beslutningstagning f.eks. decentralisering af beslutningskompetence, jobrotation, team work, integrering eller opsplitning af afdelinger

Egne noter:

Operationalisering Definition Definition

CIS: En Organisatorisk innovation er en implementering af en ny organisatorisk metode i virksomhedens forretningsgange, videnstyring (knowledge management), arbejdspladsorganisering eller eksterne relationer, som ikke tidligere har været anvendt af virksomheden og som er resultatet af strategiske beslutninger truffet af ledelsen.

Fusioner og virksomhedsover tagelser uanset om det er første gang. Medmindre samtidig implementeres væsentlige ændringer vedr. de grundlæggende virkemåder i den nye virksomhed Ændringer i ledelsesstrategie n medmindre den følges af introduktion af en væsentlig organisatorisk ændring

Eksterne relationer til virksomhederogoffentlige institutioner

F.eks. Alliancer, partnerskaber, outsourcing, subcontracting/ underleverandører

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Forord

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads

05 links og downloads

Forord

www.innovationstjek.dk Gratis virksomhedstilbud. Et innovationstjek sætter fokus på din virksomheds teknologiske innovationsmuligheder og udfordringer. Med afsæt i din virksomheds strategi afdækker vi sammen, hvordan bedre teknologianvendelse kan styrke din virksomhed.

www.videnpilot.dk ... er et tilbud til virksomheder med mellem 2 og 100 fuldtidsansatte om tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder – en videnpilot - med en uddannelse på bachelorniveau eller højere, der ansættes i et år til at medvirke i et innovativt udviklingsprojekt.

www.ddc.dk/din Dansk Design Center vejleder virksomheder i, hvordan design kan bruges som innovationsredskab, herunder særligt servicedesign, konceptdesign og co-creation.

www.dkds.dk/Forskning/Projekter/DAIM Design-Antropologisk Innovationsmodel (DAIM) er et forskningsprojekt ledet af Danmarks Designskole. DAIM tager udgangspunkt i en ny innovationsmodel med særligt fokus på brugerinvolvering, innovation og antropologisk designviden.

www.innovationsguiden.dk - til alle offentligt ansatte med udviklingsansvar – hvad enten det er ansvar for et ambitiøst nyt projekt, eller for næste uges kontormøde.

Danmarks nationale innovationsstrategi .. sikrer, at flere af DK’s styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. ... stiller skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder.

Begrebsramme

Innovationstrappen

Innovationsforløb

Innovationstyperne

Links & Downloads