VidenMetro.dk Magasinet 2015

Page 1

HØJTUDDANNEDE SOM VIDENFACILITATORER I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Ansættelse af højtuddannede hjælper virksomheder videre frem på vækstsporet!

VÆKSTFORUM

resultat VIDENMETRO - METODEN ”Der er opgaver - ikke jobs - i små og mellemstore virksomheder" SIDE 6

PROJEKTSTØTTE:

FORSKNING

AKADEMIKER DATING

”Højtuddannede tjener sig selv hjem - og mere til” SIDE 12

”Det personlige møde fjerner den sidste rest af myter om fordomme" SIDE 15

PROJEKTSTØTTE:

KONCEPT & PROJEKTHOLDER:

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid


INTRO

“Hej, hvad har du som højtuddannet videnmedarbejder med i værktøjskassen til vores virksomhed? ... “ ” Viden om og erfaring med online-værktøjer til planlægning, økonomi­styring, kundekontakt ... ”

” Ekspertkvalifikationer til at gøre virksomheden synlig online via Google, LinkedIn, website, SEO ... ”

” Ekpertkvalifikationer inden for tegning og beregning ... ” ” Sprogkundskaber og kulturforståelse til kommunikation med udlandet ... ”

” Viden om og erfaring med dokumentation & (ISO)certificeringer ... ”

” Viden om og erfaring med metoder til nysalg, mersalg, krydssalg, internationalt salg ... ”

” Viden om og erfaring med innovationsprocesser og støtte til strategiudvikling ... “ ” _____________________ ” _____________________ _____________________ _____________________ ”

_____________________ ” _____________________

_____________________ ”

_____________________ _____________________ ”

VIDENMETRO har i 2012-14 samlet videnmedarbejderindsatsen i Region Sjælland. Via projektet har en lang række SMV (Små og mellemstore virksomheder) på Sjælland få info og vejledning omkring ansættelse af højtuddannede medarbejdere, der medvirker til at øge vækst, viden og innovation i virksomheden. VidenMetro indgår i netværk og samarbejder med det samlede erhvervsfremme­system: GTS institutter, Væksthus Sjælland, lokale erhvervskontorer og -organisationer, jobcentre og Vækstforum Sjællands øvrige kontraktholdere. Projektpartnergruppen bag er: |Fonden | evv - erhverv, viden, vækst (projektholder) |Akademikerne, | AC |Dansk | Industri, regionalforeninger på Sjælland |Syddansk | Universitet |Roskilde | Universitet PROJEKTHOLDER:

PROJEKTPARTNERE:

PROJEKTSTØTTE I 2012-14:

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid


INDHOLD

Forskningsbaseret viden og kompetencer er effektive vækstværktøjer hos SMV!

Intro.....................................................................................2-3

Kære virksomhedsleder og højtuddannede (jobsøgende) viden­ medarbejder! I får her et magasin med virksomhedsfortællinger fra VidenMetro.dk, der i 2012-14 har kørt i en todelt projektindsats:

VidenMetro Metoden..........................................................6-7

• et erhvervsfremme tilbud til små og mellemstore virksomheder (SMV) i region Sjælland med videnfacilitering fra et team af VidenMetro konsulenter - med rådgivning og hjælp til at ansætte en højt­ uddannet videnmedarbejder, der medvirker til udvikling og vækst.

Debat: "Fremtidens akademikerudbud kalder på nye initiativer til jobvækst". v. Sekretariatschef Jens Mølbach, Akademikerne..........................................10-11

• et beskæftigelsesfremme tilbud til jobsøgende højt­ uddannede med rådgivning, kurser og sparring til at søge job i SMV segmentet, samt coaching med videnmedarbejderen og virksomheden i den første tid af ansættelsen eller praktikken. Begrebet videnmedarbejder dækker her over højtuddannet arbejdskraft: Ingeniører, økonomer, arkitekter, designere, agronomer, humanister m.m. De har en 3-5-årig forskningsbaseret uddannelse og en opdateret viden med i værktøjskassen. Alt sammen til fælles gavn med opgaveløsninger i virksomhederne, der kommer videre med at virkeliggøre planer og afdække udfordringerne. Virksomheder og kandidater har deltaget gratis, fordi projektet er støttet af Vækstforum Sjælland og EU Socialfond. Resultaterne kan måles både i tal og oplevede effekter hos deltagerne. VidenMetro har medvirket til over 150 ansættelser, praktikker og jobåbninger og har været i direkte kontakt og dialog med over 500 virksomheder og mindst et tilsvarende antal jobsøgere. Her har Videnpilot- og InnoBooster ordningerne (støtte på 12.500 kr. pr. md i op til 12 måneder) resulteret i 118 godkendte tilsagn! i al beskeden en "Danmarksrekord" i projektbrug af ordningerne. På de følgende sider finder du virksomhedsfortællinger om, hvad ansættelsen af en videnmedarbejder betyder for den enkelte virksomhed og højtuddannede kandidat. Vi fremviser også "VidenMetro-Metoden", der bygger på et ”3-zonekort” og en fast konsulent tilknyttet som videnfacilitator i arbejdet med at afdække potentialer og kompetencebehov - samt giver revelant info om øvrige ordninger, forløb og støttetilbud! Så planer og udfordringer bliver til muligheder, trin for trin, zone for zone! Fra leadpartner Akademikerne (AC) kommer tillige en debatartikel om det fortsatte behov for nye, tværgående SMV indsatser. Det er inddraget i et aktuelt projektoplæg til Vækstforum: VidenMetro 2020, der stærkt vil bidrage til de politiske mål om større andele af højtuddannede i private virksomheder i Greater Copenhagen - og øvrige regioner. Behovet og effekterne er påpeget evident: Højtuddannet arbejdskraft som innovations- og videnfacilitatorer baner genvej til nye innovationer, øget produktivitet, vækst og jobskabelse! God tur i VidenMetroen!

Hans Andersen Fysioterapi i Næsted.................................4-5

Dansk Interiør Design i Sakskøbing...................................8-9

Forskning: Højtuddannede tjener sig selv hjem - og mere til! ........................................................................ 12 Konceptkompagniet i Køge..................................................13 Brdr. Pedersen i Nr. Alslev................................................... 14 Akademiker"Dating" i Slagelse og Næstved ......................15 Mollsor i Sorø ..................................................................16-17 Nordisk Service Group i Jyderup.....................................18-19 InnoBooster ordningen........................................................20

VÆKSTFORUM

resultat

150

over ansættelser,

praktikker & jobåbninger

75.000

kun kr ! i pris per skabt arbejdsplads ca.

115

højtuddannede jobsøgere på Michael Christiansen Projektchef i Fonden evv mc@evv.dk - m. 2628 8011

InnoBooster kursus


VIRKSOMHEDSFORTÆLLING - INNOBOOSTER

"I bund og grund handler det jo om, at jeg måske nu har indset, at jeg er fagspecialist og er skolet i én retning. Vi har meget fokus på at tage os af patienten, men måske ikke så meget på at udvikle forretningen" udtaler Hans Andersen, indehaver af Næstved Rygcenter. Her kaster han et blik på Innovationsplanen sammen med nyansatte Mikkeline Albeck, cand.mag i pyskologi og kommunikation.

Stifinder for Næstved Rygcenter TEKST OG FOTO: MALENE FALSTER OLSEN

Det er afvekslende, man står på tæer, man bliver inspireret. For mig er det fedt! Sådan siger Mikkeline Albeck om sit nye job. Efter at have deltaget i ”Vækst og Beskæftigelseskonferencen" hos Akademikerne (AC) på Axelborg i november måned 2014 blev hun og Næstved Rygcenter enige om et samarbejde, der skal løfte virksomheden til næste niveau. Et helstøbt innovationsforløb Med en kandidatgrad i psykolog og kommunikation, 14 års erfaring fra reklamebranchen og en tid i sin mands virksomhed, har Mikkeline Albeck siden 1. januar 2015 sat fart på udviklingen hos Næstved Rygcenter – Min opgave er at finde berøringspunktet mellem den vare, som virksomheden tilbyder og så den vare, der efterspørges i markedet, fortæller hun og sammenfatter kort det, som hun skal bruge det næste år på - Jeg regner med at skulle være ambassadør for Næstved Rygcenter ude i markedet – det marked, der ligger ud over de eksisterende kunder. Næstved Rygcenter består af tre klinikker og medarbejderstaben tæller 15 be-

4

VidenMetro Magasinet

handlere, som årligt udfører over 27.000 konsultationer. Virksomheden behandler indenfor fysioterapi, akupunktur og rygtræning. Derudover er indehaver Hans Andersen førende indenfor osteopati. Fokus er her på at behandle via manuelle teknikker og dermed undgå operation. Det er netop til udviklingen af den type behandlinger, at virksomheden har fået et økonomisk tilskud til via InnoBooster ordningen. Tilskuddet på 12.500 kr. pr. måned i 12 måneder supplerer ansættelsen af Mikkeline Albeck, og det fuldender innovationsplanen. Det samlede InnoBooster tilskud udgør 250.000 kr. De sidste 100.000 kr. skal anvendes i et vidensamarbejde med University College Sjælland til at dokumentere effekten af deres ydelser og forhåbentlig på sigt kunne aflaste det offentlige sundhedssystem i behandlingen af patienter med nakkesmerter. Næstved Rygcenter har dermed fået to former for tilskud under den nye InnoBooster-ordning, som så dagens lys i august 2014. Ordningen afløser den tidli-

gere Videnpilot og har sammensmeltet en række tilskudsmuligheder for at gøre det nemmere for virksomhederne at stykke et dækkende innovationsforløb sammen. Vi kigger jo bare på patienterne Hans Andersen positivt overrasket over, at Mikkeline Albeck hurtigt har vist gode takter – Det handler om at få stillet nogle rigtig gode spørgsmål, som får os til at tænke over, hvad det egentlig er, vi har gang i, fortæller indehaveren og tilføjer – Jeg har jo ikke gået i den klasse, som hun har. Det betyder, at hun kan udfordre mig, når vi sammen skal til at lægge den rigtige strategi og håndtere nogle udfordringer på en anden måde, end vi har været vant til. Før Mikkeline Albeck for alvor kan sætte sig præg på strategien, er hun lige nu i fuld gang med at suge ny viden til sig - Jeg ved jo ikke mere om fysioterapi end de fleste, som måske er blevet opereret i knæet og har gået til genoptræning. Så jeg har som sådan ikke nogen faglig indsigt for det, de laver. Det betyder, at jeg virkelig er nødt at lægge øret til vandrøret for at forstå deres faglighed. Så handler det jo også bare om


at være helt afklaret med, at vi ikke deler den samme faglighed. Men omvendt er det også det, der er styrken i det - jeg kommer med noget andet, fortæller hun. Vi tjener jo penge På trods af, at virksomheden er en sund forretning med overskud, er udviklingen de seneste par år stagneret. Det er hovedårsagen til, at Hans Andersen for over to år siden gik i tænkeboks for at finde ud af, hvordan han bedst muligt fremtidssikrer forretningen. Allerede dengang blev han anbefalet at tilknytte en højtuddannet. Udsigten til en merudgift på op til en halv mio. kr. om året fraholdt ham dog fra gå videre med overvejelserne. Det var først, da han blev gjort opmærksom på InnoBooster-ordningen via VidenMetro, at der for alvor skete noget – Jeg tror ikke, at jeg havde gjort det, hvis jeg ikke havde fået tilskuddet, fortæller han. På trods af tilskud indrømmer Hans Andersen, at det ikke har været uden betænkeligheder at ansætte Mikkeline Albeck – Jeg skal være villig til at investere i en person og så bare håbe på, at den investering kommer godt tilbage. Egentlig kunne jeg jo bare gå ned og behandle de patienter, som nærmest står i kø, fortæller han.

VidenMetro) stod i spidsen for i november 2014. Projekt VidenMetro havde inden da hjulpet til med af afdække og kvalificere udfordringer og muligheder hos Næstved Rygcenter - og inviteret virksomheden med på matchdagen. På trods af, at Næstved Rygcenter rent fagligt var det bedste match for Mikkeline Albeck, havde hun egentlig afskrevet muligheden p.g.a. transporttiden, da hun selv bor i Gentofte. Efter at have løst en case for en anden virksomhed endte hun alligevel med at give konsulenten fra VidenMetro sit CV - Jeg ville ikke helt lukke den dør i, bare fordi virksomheden ligger langt fra min bopæl. Hvis vi så kunne blive enige om, at jeg kunne få en hjemmearbejdsdag i ny og næ, så var det helt sikkert noget, som jeg gerne ville høre mere om, fortæller hun. VidenMetro konsulenten gav Mikkeline Albeck ret og præsenterede indehaver Hans Andersen for hendes profil. Den ramte plet, og hun blev inviteret til først en samtale efterfulgt af endnu en, hvorefter hun blev tilbudt en 1-årig ansættelse under InnoBooster-ordningen. - Det, der har været allerbedst er, at VidenMetro har været med til at definere vores nye medarbejders profil. Det har

været en rigtig stor hjælp, fordi vi her er ude i et felt, hvor jeg ikke er ekspert og ved meget lidt om det, fortæller Hans Andersen om ansættelsesprocessen og fortsætter - Det, der så gjorde det endnu bedre for mig som travl erhvervsdrivende er, at VidenMetro oven i købet repræsenterede min virksomhed til konferencen! Lige præcis den dag var jeg til noget andet, så også dér har det været godt at have konsulenten med inde over, fortæller Hans Andersen. Plan A er den nye hverdag Match-arrangementet på Axelborg blev dermed en succes for både Mikkeline Albeck og Næstved Rygcenter, fordi det bidrog til, at de fik øjnene op for, hvad de hver især kan og i dag har indledt et samarbejde. - Det korte af det lange er; Ja, der er transporttid, men jeg får jo noget ud af det. Jeg har fået plan A sat i gang i forhold til mine kompetencer, og hvor jeg fagligt gerne vil hen, opsummerer Mikkeline Albeck sine overvejelser i forbindelse med at takke ja til stillingen. 

Den bekymring kan nyansatte Mikkeline Albeck fuldt ud forstå og er samtidig positivt overrasket over, hvor risikovillig virksomheden er - Jeg synes, det er smaddermodigt af dem at tage et skridt ud over kanten og ansætte mig. Dybest set ved de jo ikke, hvad de får igen, fortæller hun og uddyber – Virksomheden har jo været vant til at arbejde ved, at de har en ydelse, som de tæller og så er der kontant afregning ved kasse 1. Mit arbejde har en helt anden tidshorisont og det bliver da en udfordring, at de ikke kan se min leverance indenfor samme timeframe. En VidenMetro-tur med effekt Både Næstved Rygcenter og Mikkeline Albeck havde meldt sig som deltagere til ”Vækst og Beskæftigelseskonferencen”, som Akademikerkampagnen (leadpartner i

Træningslokale til genoptræning

VidenMetro Magasinet 5


METODER OG PROCESSER

"VidenMetro-Metoden" kvalificerer potentialerne! AF MICHAEL CHRISTIANSEN, PROJEKTCHEF I EVV

Med "VidenMetro-Metoden" fremviser vi en effektiv fremgangsmåde til at skabe vækst, viden og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV) ved at støtte ansættelse af højtuddannede videnmedarbejdere som innovations- og vidensfacilitatorer. For at tydeliggøre kvalificeringsbehov og -muligheder arbejdes der i VidenMetro med to procesmodeller. Den eksterne procesmodel henvender sig til virksomheder og jobsøgere (se figur 1), og den interne model sikre en videnopbyning, hvor alle aktører og potentialer kommer i spil (se figur 2).

sigtsmæssigt at inddrage en model af projekters livscyklus inklusiv de omkringliggende faser og aktiviteter rundt om selve projekteksekveringen - samt værdien af disse.

I figur 1 er det også søgt at sammenkoble flere procesmodeller. Her har det været hen-

Særligt InnoBooster ordningen fremviser et krav om udviklingsparathed i virksomheden.

SDU Forsker Pernille Eskerod (Eskerod og Jepsen, 2013) fremviser her en samlet Project investment life cycle. Det har særlig interesse også at være opmærksom på post-projekt delen. Statistik fra VidenPilot ordningen fra 2013 oplyst af InnovationsFonden fortæller, at blot ca. 55% af de højtuddannede fastholdes efter endt støtteperiode.

InnoBooster præsenterer sig som et tilbud på virksomhedens egne betingelser og ud fra virksomhedens situation og idéer. Erfaringer fra bla. VidenMetro afdækker dog et overvejende opgaveperspektiv som grundlag for projektstøtten. Innovationsforløbet er således i stor grad en udførsel og implementering af allerede nøje fastlagte aktiviteter og fremskrevne effektmål. Den højtuddannede ansættes til at medvirke til den konkrete udførsel i en nærmest "interim" lignende stilling. Med VidenMetro-Metoden skabes tilstrækkelig innovationshøjde i et organisationsperspektiv. Det kvalificerer potentialerne til succesfulde forløb med fastholdelse af videnmedarbejderen - både før og efter en eventuel støtteperiode!

Fig. 1 VidenMetro ekstern procesmodel - "Zonekortet" kommunikerer over for aftagere.

Zonekort (A) er her sammenholdt med InnBooster (B) og Project Life Cycle (C)

Zone 1

Zone 2

Zone 3

Kortlæg udfordringerne

Bliv klar til ny viden(medarbejder)

Ansæt en videnmedarbejder

"Vores virksomhed har mange udfordringer"

"Vi har mange vigtige opgaver, som skal løses"

"Vi vil gerne have en bedre bund­ linie med en videnmedarbejder"

Få sparring til at finde nye muligheder!

Få hjælp til at afdække opgave- og kompetencebehov.

Få hjælp til kompetenceprofil, søgning, ansættelse & introforløb. Ordinært job, InnoBooster (Videnpilot) eller løntilskudsjob.

I alle zoner: Henvisning til/fra videninstitutioner og info om andre ordninger, kurser mv.

(B)

Firma: _____________________

3-zonerskort

(A)

InnoBooster

Kvalificering?

Kvalificering?

– et innovationsløft til din virksomhed (C)

Pre-project

Formation

Planning Hvad er et InnoBoost?

Execution

Close-down

Du kan søge op til 250.000 kr. Din virksomhed skal finansiere minimum 50 procent af det samlede budget for innovationsforløbet. Heraf skal der være en kontantfinansiering svarende til minimum 15 procent af tilskuddet. Innovationsforløbet kan vare mellem 6 og 18 måneder.

InnoBooster hjælper små og mellemTHE PROJECT LIFECYCLE (EKSEROD & JEPSEN, 2013) store virksomheder med gode ideer.

6

VidenMetro Magasinet

Med InnoBooster kan udviklingsparate virksomheder udarbejde en InnovationsPlan baseret på en idé og bruge planen til at søge om tilskud til at gennemføre det innovationsforløb, der skal til for at gøre ideen til virkelighed.

Du kan søge om tilskud til: ➜ En højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Tilskud til højtuddannede er særligt for

Hvem kan få et InnoBoost? For at bruge InnoBooster skal din virksomhed: ➜ Være parat til udvikling, men mangle viden eller teknologi for at komme videre ➜ Have en plan for, hvad der skal ske – eller være parat til at lave en. ➜ Have eksisteret i mindst et år og have mellem

Post-project

Hvordan får man et InnoBoost? Din virksomhed skal have en god idé til et Innovationsforløb. På InnovationsPlan.dk skal ideen, dens potentialer, faldgruber og forventede gevinster gennemtænkes og beskrives. Desuden skal du beskrive, hvilken viden der kan gøre ideen til virkelighed. Derefter kan du gøre din InnovationsPlan til en ansøgning ved at udfylde oplysninger om virksomheden og et budget.

Tid

I vurderingen af InnovationsPlanen lægges vægt på: ➜ Nyskabende elementer og tilførsel af ny viden. ➜ Sammenhæng med virksomhedens forretning


Fig. 2

VidenMetro intern procesmodel - til projektstyring.

▀ Virksomhedsrettet

▀ MetroCenter stabsfunktioner & projektkontor

NB: Brobygning til/fra videninstitutioner og kobling til øvrige ordninger/projekter/kurser

F7

afventer eller stop

Mødeaftale

Virksomhedsemner (CRM)

afventer eller stop

Valg

ja

Møde(r): Kortlægning

ja

afventer eller stop

Valg

ja

Forløb: Innovations­ potentiale

ja

afventer eller stop

Valg

ja

Forløb: Rekruttering & ansættelse af videnmedarbejder

Leads:

Touchpoints:

Metoder & værktøjer: Sparring & kompendier

Metoder & værktøjer: Sparring & kompendier

Metoder & værktøjer: Sparring & kompendier

NN Erhverv evv netværk Væksthuse Innovationsagenter Erhvervsråd/-afdelinger Videninstitutioner Via sociale medier SMV rådgivere

Netværk til andre projekter Vækstkortlægninger VL møder og SMV rådgivere Messer & arrangementer (Mobil)Web - dialogkort MetroAvis og pr - artikler Telefon - spørgeramme

Kortlægninger Dialogværktøjer Business Model Canvas Interessentanalyser Væksthjulet etc.

"Klar til videnmedarbejder" Innovationsmodeller Forandringsledelse

Kompetenceprofil Akademikerbasen, jobcentre Henvisning fra Anden aktør Test, samtaler Introforløb og onboarding VidenMetro LinkedIn gruppe

F1

F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7

F2

Rekruttering af deltager-SMV Inspirationsmøder i SMV Screening af udviklingspotentialer i SMV Rekruttering af videnmedarbejder) Ansættelsesassistance til SMV Ansættelse introforløb Samspil med kerneaktører

Kommunikation, markedsføring, presse

F3

F4+F5+F6

Udfra netværk, databaser, medieomtale, webplatform, mobilsite. Indledende samtaler / kontakt Gennemgang & afdækning af udfordringer og behov Udfra netværk, via AC/Akademikerbasen, faglige org, A-kasser, jobcentre Support til virksomheden på selve ansættelsesforløbet For videnmedarbejder: Sparring, meetups og netværk i sociale medier (LinkedIn) Henvisning og brobygning til øvrige aktører Webplatform videnmetro.dk, artikler, infomat., LinkedIn gruppe Periode tid

MetroCenter: projektledelse • administration • marketing • evaluering • følgegruppe

Den interne procesmodel (fig. 2) er defineret i 7 virksomheds- og jobsøger­rettede faser, der bakkes op af støttefunktioner med kommunikation, markedsføring, presse mv. Projektkontoret (PMO) er italesat som et "Metro­Center" med tilhørende stabsfunktioner. Timeallokering og øvrig ressource­ styring følger ligeledes fase­opdelingen og justeres løbende. Den virksomhedsrettede indsats bygger på massiv og klar kommunikation. Leads skabes i et tæt samspil med det samlede erhversvfremme- og beskæftigelses­ system og er systematiseret i et CRM.

Mødeaftaler genereres udfra push/pull tilgange med opsøgende kontakt. Det første, introducerende møde gør brug af forskellige dialogværktøjer udfra virksomhedens parathed og situation.

Rekrutteringsforløbet støttes især af søgninger via Akademikerbasen, alle førende A-kasser, jobcentre, karrierecentre og alumner på uddannelsessteder, jobsøgernetværk, online portaler mv.

For hvert innovationsforløb tilknyttes én VidenMetro chefkonsulent med tovholderfunktion og -ansvar for alle 7 faser. Samtidig igangsættes brobygning til og fra videninstitutionerne og relevante ordninger, projekter mv.

For hver ansættelse af en videnmedarbejder følger et kompetenceudviklingsforløb: Sparring, meetups og netværk i sociale medier (LinkedIn gruppe) for såvel grupper af højtuddannede som virksomhederne. Dette for at sikre bedst muligt grundlag for videnstransfer, læring og effektopfyldelse.

VidenMetro henviser også til studenter­ samarbejde og studiejobs, så interessen for akademisk arbejdskraft kan modnes.

VidenMetro Magasinet 7


VIRKSOMHEDSFORTÆLLING / DANSK INTERIØR DESIGN

”Astrid kan sparke 100 døre ind om dagen” At ansætte en akademiker med erfaring fra Dansk Design Center i en lille virksomhed på Lolland med speciale i bordplader, gav ikke mening for alle på værkstedet. Men Cand. Soc. Astrid Tronhjem er allerede godt i gang med at udvikle helt nye og mere profitable markeder.

TEKST OG FOTO: CHRISTINA KABEL

Lars Olsen tog sig heldigvis ikke af, at de fire mand ude på værkstedet egentligt hellere ville have en ny maskine, end at bruge pengene på at ansætte virksomhedens første akademiker. - Jeg kunne jo se, at der skulle noget helt andet til, for at vi kan vækste. Der er alt for mange virksomheder som laver almindelige bordplader i corian, og selv om vi også kan lave alt fra døbefonte til bestik kræver det ny viden at komme ind på de markeder, fortæller den 47-årige ejerleder i Dansk Interiør Design Lars Olsen. Han arbejdede som automekaniker i USA, da han opdagede materialet corian gennem en kammerat som lavede køkkener og badeværelser. Corian er egentlig et mineralsk restprodukt fra fremstillingen af aluminium, men kan formes og farves på alle mulige måder, samtidigt med at det er utroligt slidstærkt. - Der var stort set ingen som kendte til corian, da jeg tog det med hjem til Danmark. Og i starten var det da også kun noget som jeg arbejdede med om aftenen, natten og weekenderne i min fars lille snedkerværksted, mens jeg arbejdede hos en mekaniker i Maribo, fortæller han. Det blev til en fridag om ugen og så to. Og så måtte Lars starte firmaet op på fuld tid, fordi mester ikke kunne undvære ham mere end de to dage. Den næste store investering var da firmaet med bare Lars og en ansat byggede nyt domicil på 500 m2 i stedet for faderens værksted på 75 m2. Men allerede tre år senere var de også vokset ud af de 500 m2 og holder i dag til i et industrikvarter i Sakskøbing på Lolland.

8

VidenMetro Magasinet

En amerikansk succes Corian blev hurtigt en succes i danske køkkener og badeværelser og lige før finanskrisen var firmaet oppe på at være 15 ansatte, inden at markedet blev blodrødt. - Vi sælger stadigt meget til de store køkken- og badbutikker, men avancen er meget lille, og vækstmulighederne endnu mindre, forklarer Lars Olsen. Firmaet er stærk på den håndværksmæssige del - de kan forme og skabe næsten hvad som helst af corian, og de har bl.a. lavet designerbestik, en døbefont og lamper. De leverer allerede komplicerede specialløsninger til receptioner, hoteller og hospitaler. - Hvis du bygger et luksushotel til 500 millioner kroner, så betyder det ikke så meget om der er corianplader for 12 eller 13 millioner kroner - det er vigtigere at det ser rigtigt godt ud, bliver leveret uden fejl og til tiden. Og det er vi gode til, så det er det marked vi skal ind på. Men det kræver, at arkitekterne og entreprenørerne bag de store opgaver ved at vi findes og hvad vi kan, og det er her at Astrid er så vigtig, forklarer han. Strategen og håndværkeren Lars er nemlig først og fremmest håndværkeren og udvikleren, der rydder hele værkstedet når han får en god ide til en ny vask. - Jeg er ikke god til at sparke nye døre ind og fortælle arkitekter og entreprenører om produktet og hvad vi kan. Jeg vil meget hellere komme ind bagefter og løse de konkrete tekniske problemer. Så der er Astrid og jeg et rigtigt godt

match. Hun kan fortælle om os på den helt rigtige måde, og udvikle helt nye markeder for alle vores specialprodukter, som ikke kommer nogen vegne i dag. Det nytter jo ikke noget at vi kan lave alt muligt ude på værkstedet, hvis vi ikke kan finde ud af at få det fortalt til de rigtige kunder, forklarer Lars. Selv om Astrid bare er 30 år har hun både en bachelor i handel og kommunikation og en kandidatgrad i ledelse med særligt fokus på de kreative fag. Og ikke mindst en baggrund som projektleder på Dansk Design Center i København og en uddannelse som designteknolog. Egentlig havde Lars tænkt på en sælgertype, en der kunne opsøge alle køkkenbutikkerne og sige ”se hvad vi kan”, for at holde fast på det marked, som firmaet allerede har bygget op. - Men da jeg fik tænkt lidt over det, kunne jeg jo godt se, at det ikke er det som skal til. Han ville ret hurtigt have besøgt alle 100 køkkenbutikker i Danmark og hvad så… Det åbner jo ikke nye markeder. Astrid kan både sparke nye døre ind, lave de rigtige strategier og følge dem, og ikke mindst ændre hjemmesiden, så vi får nye potentielle kunder ind den vej. Hun kan få 100 nye besøgende på hjemmesiden på én dag, det antal døre er der jo ingen sælger som kan komme i nærheden af om dagen, forklarer Lars. Ikke så meget varm luft Det er bare et par måneder siden at Astrid blev ansat og tiden er gået med at suge viden til sig, og lave udkastet


- Projekt tilskuddet på 150.000 kroner fra videnpilotordningen betyder meget. Det har givet os muligheden for at ansætte en højtuddannet og innovativ medarbejder, som der ellers ikke ville være råd til, og jeg ser det som en rigtig god investering i fremtiden, forklarer Direktør Lars Olsen (tv), flankeret af Astrid Tronhjem og Lars Glasow Carlsen, konsulent fra VidenMetro.

til både en markedsførings- og en udviklingsstrategi.Ikke mindst skal Astrid finde ud af, hvilke budskaber firmaet skal kommunikere ud for at få fat i de nye markeder. - Jeg synes, det er spændende at skulle bygge firmaets markedsføringsafdeling op helt fra bunden af, og finde på nye innovative løsninger, så det kan gøres uden at have et millionbudget i ryggen. Og vi har allerede et klart mål. I dag er værkstedet på 1600 m2 delt af en stor rød dør, fordi vi kun har brug for 900 m2. Men om 11 måneder skal vi have så travlt, at døren står åben og vi bruger hele værkstedet, fortæller hun med et smil. Astrid er ansat under videnpilotordningen, hvor virksomheden får 150.000 kroner i tilskud det første åraf udviklingsprocessen. Det er Videnmetros chefkonsulent Lars Glasow der har hjulpet Lars gennem hele processen. Lige fra at finde den rette profil, som firmaet

manglede for at kunne udvikle sig innovativt, til at supportere videnpilotansøgningen og ansættelsessamtalerne. - Han har været en kæmpe hjælp. Ansøgningen til videnpilotordningen og kvalificeringen af forløbet er så kompliceret, at uden ham ville det aldrig være blevet til noget. Jeg ville simpelthen have givet op undervejs, forklarer ejerlederen Lars. Han var dog lidt skeptisk, da de to tilsammen havde listet alle ønskerne til den kommende medarbejder op – lige fra salgsarbejde til markedsudvikling og nye strategier, hjemmesideopdatering m.m. - Ejerelederen Lars mente ikke, at der var nogen som ville kunne leve op til alt det. Og hvis der var, så ville de koste spidsen af en jetjager, eller ikke være interesseret i at arbejde i en lille virksomhed på Lolland. Men der kom 45 gode ansøgninger!, fortæller Chefkonsulent Lars Glasow fra Videnmetro.dk.

Og Astrid er da også faldet rigtigt godt til. - Det er en dejlig åben virksomhed at komme ind i. De er virkeligt interesserede i at udvikle sig, og samtidigt er der ikke så meget varm luft hernede på Lolland. Det kan jeg godt lide, og så er det spændende at være så tæt på alle beslutninger, forklarer hun.  DANSK INTERIØR DESIGN

Startet i 1998, 7 ansatte. Fremstiller Corianplader i alle former og mål lige fra bordplader til bestik og døbefonte. www.di-design.dk

O Dato:

Køkkenbutik:

Farve:

VidenMetro Magasinet 9 Udhæng fra korpus: Kogeplade Model:

mm.

Tykkelse: Forkant type:

Planli


DEBATARTIKEL FRA AKADEMIKERNE (AC)

Fremtidens akademikerudbud kalder på nye initiativer til jobvækst! AF JENS MØLBACH, SEKRETARIATSCHEF HOS AKADEMIKERNE (AC)

Folketinget har i den igangsatte innovations­ strategi ”Danmark – Løsningernes land” fra 2012 og frem sat som én af tre målsætninger, at vi skal øge andelen af højtuddannede i den private sektor. Målet er, at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem europæiske OECD-lande med højest andel af højtuddannede, her alle med en videregående uddannelse, i den private sektor. I 2012 var andelen af højtuddannede i den private sektor 18,4 pct. – og for at nå i top 5 skal andelen stige til 23,5 pct. Det samlede mål er at skabe vækst, øget produktivitet og nye job. Der er meget at vinde på vækst og produktivitet ved at nå den nævnte målsætning. Samtidig giver en højere andel af højtuddannede i den private sektor øget produktivitet. Hvis Danmark skulle opfylde målet i dag, dvs. en top 5 placering blandt europæiske OECD-lande, så kræver det samtidig, at der kommer næsten 100.000 flere højtuddannede i arbejde i den private sektor, end der er i dag. Arbejdsudbuddet er der allerede i form af alle de nye dimittender, som i øjeblikket havner i ledighed. Friske analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger tillige på, at andelen af akademikere stiger støt de kommende år. Så der er al mulig grund til at understøtte kendte metoder - og finde nye – til at matche højtuddannede med virksomheder, som har brug for at øge produktivitet og vækst. Antallet af akademikere i den private sektor har været jævnt stigende fra ca. 80.000 i 2000 til ca. 125.000 i 2010. Så hvis blot akademikerne skal udgøre 50 pct. af stigningen af de højtuddannede i den private sektor, så er der brug for ca. samme stigning i antallet af akademikere i det kommende tiår, nemlig ca. 50.000 akademikere. Og efter alt at dømme kommer akademikerne til at udgøre en højere andel af den nødvendige stigning i andelen af højtuddannede, hvis målet skal nås. Akademikerne har i en række forskellige vækstudspil i 2014-15 givet en række bud på, hvordan vi 10

VidenMetro Magasinet

kan skabe vækst i virksomhederne, bl.a. ved at sætte fokus på at skaffe 100.000 højtuddannede i arbejde i den private sektor over de kommende år frem til 2020. Det handler om at skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder i vækst! Potentialet for at skabe vækst i virksomhederne er til stede, og vi har en fælles udfordring i at realisere det: Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor og skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder. De højtuddannede skal i højere grad være en del af denne bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder, ja hele brancher, har ikke erfaring med, at højtuddannede kan tilføre værdi til virksomheden. Derfor løftes vidensniveauet i den private sektor for langsomt. Ansvaret for fremtidens vækst hviler ikke kun på skuldrene af virksomhedslederne – vi har alle et ansvar for at bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for virksomhederne, hvad enten vi er landspolitikere, kommunalpolitikere, embedsmænd, erhvervsorganisationer, fagforbund, universiteter eller nuværende og kommende medarbejdere i virksomhederne. Der er brug for en samlet indsats fra alle parter, hvis vi for alvor skal ændre situationen. Den virksomhedsrettede indsats er spredt ud over de nationale, regionale og lokale systemer og placeret i forskellige politiske søjler omkring erhvervspolitikken, beskæftigelses­ politikken og uddannelsespolitikken. Det gør det svært at skabe politisk samklang og svært for virksomhederne at finde support. Derfor må vi i højere grad koordinere den politiske indsats på tværs og samtidig samle den virksomhedsnære indsats. Vækstudspil fra Akademikerne 2014/3 Download på www.ac.dk


AE rapport: Fremskrivning af arbejdsstyrken blandt akademikere, opdelt på uddannelsesretning: År:

Kategori

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har senest i november 2014 gennemført en undersøgelse, der viser, at andelen af akademikere i arbejdsstyrken øges støt frem mod 2040, hvor de ventes at udgøre op mod godt 35 pct. af de 35-40 årige og mere end 25 pct. af dem under 60 år.

Udviklingen i akademikerudbuddet i perioden 20142020 viser, at der allerede nu er behov for at sætte fokus på jobskabende initiativer. Ifølge undersøgelsesprognosen bliver der behov for jobinitiativer, der kan imødekomme behovet for nye job til godt 10.000 flere akademikere hvert år frem til år 2020.

Hovedkonklusionerne fra rapporten er: Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, udtaler: • Antallet af akademikere i arbejdsstyrken ventes at vokse betydeligt. Med ovenstående brede afgrænsning af akademikere, ventes antallet at stige fra ca. 386.000 til ca. 736.000 personer, jvf. tabel ovenfor. • Ved uændrede tilgangsfrekvenser til de akademiske uddannelser vil det samlede antal af akademikere øges fra ca. 0,5 mio. til ca. 1 mio. personer i årene frem mod 2040, når en række uddannelser, der traditionelt henregnes til akademikerfællesskabet, medtages. • Opgøres alene udviklingen blandt personer med en lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.), øges antallet fra ca. 325.000 til ca. 670.000 personer. • Ses der alene på personer med en lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.), øges antallet i arbejdsstyrken fra ca. 279.000 til ca. 582.000.

”Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er at styrke indsatsen for at skabe nye job til akademikere i den private sektor, så Danmark kan opnå højere vækst. Akademikeres kompetencer har stor betydning for en positiv udvikling i de danske virksomheder, og derfor skal vi sikre, at de bliver nyttiggjort. Den opgave skal vi sammen hjælpe til med at løfte.” ”Danmarks store investeringer i uddannelser er en vigtigt komponent i at løse de udfordringer, vi står over for som samfund. Med den nye undersøgelse får vi et konkret overblik over, hvor stort behovet er for jobskabelse med de nuværende uddannelsesfrekvenser på universiteterne. Tallene er et vigtigt grundlag at kigge på i den løbende debat om sammenhængen mellem vækst, uddannelsessystem og arbejdsmarked.”

Kilde: “Det fremtidige arbejdsudbud blandt akademikere” udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, efterår 2014.

VidenMetro Magasinet 11


FORSKNING

Højtuddannede tjener sig selv hjem - og mere til! … HØJTUDDANNEDE RYKKER BNP Virksomheder, der ansætter højt­ uddannede, har højere vækst i forhold til andre virksomheder. Effekten er så markant, at den slår igennem i det store nationalregnskab. Hver gang andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse stiger med ét procentpoint, vokser Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) også med ca. en procent. Kilde: CEBR

Ansættelsen af højtuddannede får virksomheder til at tjene flere penge end deres konkurrenter, som ikke har højtuddannede medarbejdere. AF CHRISTINA KABEL

- Vores forskning viser, at virksomheder, som bruger højtuddannet arbejdskraft, klarer sig bedre end andre virksomheder i deres branche. Det skyldes, at højtuddannede både skaber mere innovation i virksomheden, og at den innovation, som de skaber, også er mere succesrig, fortæller Anders Sørensen. Han er professor i økonomisk vækst på Copenhagen Business School (CBS), og direktør for CEBR, Centre for Economic and Business Research, et uafhængigt forsknings- og analysecenter på CBS. Plus på 1,1 mio. kr. CEBR har bl.a. undersøgt 60 danske virksomheder, som ansatte en videnmedarbejder, og en tilsvarende kontrolgruppe af virksomheder uden. I de 60 virksomheder med en videnmedarbejder steg den årlige bruttofortjeneste i gennemsnit med ca. tre mio. kr. I kontrolgruppen uden videnmedarbejdere var bruttofortjenesten kun steget 1,9 mio. kr. -Så resultatet peger i retning af, at videnmedarbejderne har givet deres virksomheder en ekstra brut-

tofortjeneste på 1,1 mio. kr. om året. Men vi kunne kun lave undersøgelsen med ret få virksomheder, som var blandt de første der fik en videnpilot og det giver en vis statistisk usikkerhed, fortæller Johan Kuhn. Han er senior-rådgiver i CEBR, som nu er igang med en opfølgnings analyse med et større antal virksomheder. Ikke kun ingeniører Det er mange forskellige typer af højtuddannede, som er med til at skabe væksten i virksomhederne. -Der er rigtig meget eksport og markedsføring ude i virksomhederne, som er skabt af humanister. Mens samfundsvidenskabelige akademikere er gode til at udvikle virksomheden og ingeniører og andre med tekniske uddannelser er vigtige for udviklingen af produkter og processer. Og det hele er vigtigt for at kunne omsætte innovation til produktivitetsstigninger, fortæller professor Anders Sørensen.  Download analyser om effekten af højtuddannede i virksomhederne på www.videnmetro.dk

AKADEMIKERE ØGER OGSÅ KOLLEGERS PRODUKTIVITET En undersøgelse, som CEBR lavede for Tænketanken DEA i 2011, viser at en virksomhed, som ansætter én med en videregående uddannelse, i snit får en stigning i produktionen, der svarer til at man havde ansat to ufaglærte. Det skyldes både, at de højtuddannedes arbejde i sig selv har en højere værdi. Men det skyldes også at de gennem bedre ledelse, organisering, udvikling og innovation øger produktiviteten hos de øvrige ansatte. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af 140.000 danske virksomheder. Kilde: Tænketanken DEA/CEBR

12

VidenMetro Magasinet


KONCEPTKOMPAGNIET Startet i 1994, 5 ansatte.

Play my day! VIRKSOMHEDSFORTÆLLING - VIDENPILOT

TEKST & FOTO: MALENE FALSTER OLSEN

Cand.merc. i Strategic Market Creation Julie Egholm Holt (tv) skal hjælpe Konceptkompagniet med at overtage verdensherredømmet - via leg! :)

ces, at overvejelserne om konceptet ”Play My Day” blev grundlagt. Som et led i at ændre virksomhedens strategi til at række ud over produktudvikling og salg til også at være en viden- og rådgivningsenhed, gik Majbritt Sandberg derfor i gang med at undersøge mulighederne for at få tilknyttet en højtuddannet. - Der har det været rigtig godt at have VidenMetro med ind over og få fundet de rigtige kandidater og få sat de rigtige ord på ansøgningen, forklarer hun. I samarbejde med chefkonsulenten fra VidenMetro faldt valget på cand.merc. i Strategic Market Creation, Julie Egholm Holt, som blev ansat i sommeren 2014.

Så ydmygt formulerer direktør, Majbritt Sandberg, Konceptkompagniets vision. Igennem 20 år har virksomheden beskæftiget sig med at udvikle leg og legetøj til store kunder som Egmont, Aller og Disney. På trods af succesen, bød finanskrisen i 2008 på et fald i omsætningen på 30 pct., en halvering af personalegruppen og en flytning fra kontor på Frederiksberg til Køge - Det, vi beskæftiger os med, er jo ’nice to have’ mere end ’need to have’, fortæller stifter og direktør, Majbritt Sandberg. Revurdering skabte et nyt grundlag Krisen betød, at virksomheden lige pludselig var nødt til at konkurrere i et marked, hvor pris blev den altafgørende faktor - I forbindelse med krisen var jeg nødt til at revurdere det stærke brand, som vi havde opbygget igennem mange år, hvor vi nøje havde udvalgt vores samarbejdspartnere, fordi vi lagde vægt på etik og bæredygtighed. Lige pludselig handlede det hele bare om pris. Og der havde jeg rigtig svært ved at finde balancen og virksomhedens DNA i hele den proces, som drejede sig om effektiviseringer og optimering. På et tidspunkt var jeg ved at gå i en forkert retning og da var det så, at jeg tog hele virksomheden op til overvejelse. For det viste sig jo, at der lige pludselig var nogle andre konkurrenceparametre indenfor branchen, som jeg ikke ville konkurrere på og derfor var vi nødt til at finde på noget nyt, fortæller direktøren. Det var i den pro-

Viden og erfaring Med til at understrege, at Julie er den rette til at bidrage med at erobre verdensherre­ dømmet via leg, vidner hendes frivillige erfaringer hos FDF om. - Mit frivillige arbejde betyder, at jeg er vant til at have en masse ansvar. Så jeg har egentlig altid nok godt vidst, at de mindre virksomheder var der, jeg skulle arbejde. Det handler meget om, at jeg her får mulighed for at tage del i det strategiske arbejde, fortæller Julie, som også har været ansat i en projektstilling hos netop FDF og her været med til at udgive bogen ”Legens Dag”. Kombinationen af Julies viden om marketing og hendes erfaringer med at udvikle leg udgør et tæt på perfekt supplement til direktøren Majbritt, som startede virksomheden som 23-årig. - Julie er i stand til at løbe med mange bolde og i det hele taget at løbe med en bold. Og det er vigtigt. Jeg plejer gerne at sige, at man helst skal smage sin egen medicin og det må man sige, at Julie gør, forklarer direktøren.

Produktion af legetøj og spil til forlagsindustrien og branding til virksomheder. www.konceptkompagniet.dk

Begge deler de passionen for at få tingene til at ske og på sigt vil Julie gerne følge i Majbritts fodspor og starte som selvstændig. Den udmelding kom hun allerede med til ansættelsessamtalen. En kontant og vovet udmelding at komme med, men som blev taget godt imod af direktøren, som ligefrem fremhæver den ambition som afgørende for, at valget faldt på hende – og som helt afgørende for, at Julie forhåbentlig kan fortsætte i virksomheden i mange år. - Det handler jo også meget om, at man selv er med til at skabe sit eget job, hvis det her skal fortsætte. Og der mener jeg bare, at hvis Julie selv går med tanker om starte virksomhed en dag, så giver det mig et indtryk af, at der er et drive og et engagement bag hendes personlighed, siger Majbritt. Leg med kulturen Både Julie og Majbritt har oplevet ansættelsen som positiv, og direktøren påpeger samtidig, at det tager tid at modne hele organisationen til at få en højtuddannet ind. Alle medarbejdere har taget godt imod Julie, Så den her kulturforandring har været en del af processen, fortæller hun og fremsiger stolt, at alle medarbejdere i dag er overbeviste om, hvorfor det var rigtigt at ansætte Julie – ikke mindst, fordi de hurtigt har lært hende at kende. - Vi praktiserer jo også selv leg og bestræber os på at lege minimum én gang i løbet af arbejdsdagen. Og det i sig selv gør jo også bare, at man lærer hinanden at kende på en afslappet og meget personlig måde, fortæller direktøren og peger ud mod det store kontor, som er udsmykket med både legetøj og ideer skrevet op på farverige plakater. Play my day! 

VidenMetro Magasinet 13


VIRKSOMHEDSFORTÆLLING - INNOBOOSTER

Byggefirmaet Brdr. Pedersen på Falster vil være ”Byggebranchens bedste arbejdsplads”! Hvordan bliver man så det? For Brdr. Petersen har en del af løsningen været at ansætte antropolog Cand.scient.anth Maja Nielsen. Med en metodisk velpolstret værktøjskasse og erfaring indenfor lean, optimeringsprocesser og arbejdsmiljø er hun ansat som forandringsagent og har til opgave at forbedre medarbejdernes trivsel.

”Det er vigtigt at være nysgerrig!” Virksomheden har længe gået med overvejelser omkring, hvordan de kan forbedre arbejdsmiljøet. - Vi ville gerne prøve at gøre noget anderledes i forhold til, hvordan alle andre gør. Og alle andre gør, som vi også altid har gjort. Og hvis vi skulle gøre noget anderledes var det nødvendigt at få ansat en, som så tingene lidt anderledes og kunne give os nogle indspark, fortæller entreprisechefen Lars-Ole Andersen. Som mange andre SMV har virksomheden masser af gode ideer til at optimere arbejdsmiljøet liggende i skrivebordsskuffen - Vi må bare indrømme, at på trods af, at vi har mange gode intentioner – og det har vi – så bliver vi lynhurtigt fanget af et "driftmode", hvor opgaverne kommer i en fart, så vi er nødt til at prioritere vores tid. Og der har det så været udviklingsopgaverne, som er blevet ladt i baggrunden. At ansætte Maja handler derfor om, at vi nu har fået sat en headmaster på, som holder os fast på, at der er nogle udviklingsopgaver, som også skal løses. . Sagt på en anden måde, så har det vigtigste for os været at få en tovholder på alle skrivebordsprojekterne, fortæller entreprisechefen. Akademisk lærling Maja blev ansat i november 2014. Inden hun startede havde hun intet kendskab til byggebranchen. Hverken entreprisechefen eller Maja vurderer dog, at det har været en ulempe for hende - Entreprenørbranchen er jo en meget konservativ branche, hvor mange virksomheder holder fast i at gøre tingene, som de altid har gjort. Det er helt klart en fordel, at Maja kommer ind og ser

14

VidenMetro Magasinet

med helt nye øjne på vores arbejdsprocesser, når formålet jo er at gøre tingene anderledes, fortsætter entreprisechefen. Begge indrømmer de, at matchet mellem dem måske kan opfattes som atypisk, men at det også netop har været hensigten Baseret på Majas tre måneder i virksomheden, ser hun da også et stort potentiale for, at flere antropologer kan målrette deres jobsøgning til SMV i byggebranchen - Jeg synes, at det kunne være fedt, hvis der kom flere antropologer ind i SMV. Med det, jeg har set indtil videre, er der i den grad brug for det. Der er rigtig mange småproblemer, som der ikke bliver taget hånd om, fordi det er en travl hverdag. Men alle virksomheder har jo med mennesker at gøre og hvis ikke menneskerne fungerer og trives i de grupper, eller den organisation, de er en del af, så falder tingene fra hinanden. Så jeg tror, at en antropolog kan gå ind og skabe nogle hensigtsmæssige arbejdsgange og få ryddet ud og gjort opmærksom på de her problemstillinger, der nu er og også pege fremad i retning af mulige løsninger. Entreprisechefen forklarer, at det netop var Majas oprigtige nysgerrighed som skaffede hende jobbet. - Hun spurgte jo interesseret ind til tingene, på trods af, at hun ikke anede noget om det,” griner han og fortsætter ”så det handler jo også meget om, at man tør gå i flæsket på det ukendte og stille alle de spørgsmål, som også får os andre til at tænke os om en ekstra gang – kan vi twiste tingene på en anden måde? Det er derfor en kombination af Majas nysgerrige tilgang og hendes metodiske

afsæt, som har givet hende en god start i virksomheden - I kraft af min uddannelse har jeg jo også lært at sætte mig i elevens sted. Jeg ved derfor også, at hvis jeg gerne vil blive klogere, er jeg nødt til stille en masse spørgsmål. Man skal ikke være bange for at virke dum, lyder opfordringen fra Maja. Selvforstærkende effekt Maja er ansat med tilskud fra den nye InnoBooster­ordning, men entreprisechefen lægger ikke skjul på, at han håber på at forlænge samarbejdet, når støtteperioden udløber. - Der er ikke nogen tidsbegrænsning på den her ansættelse. hun er jo selv med til at udvikle sin funktion i virksomheden og være med til at give den drivkraft, der skal til for at fortsætte udviklingen. Maja er tovholder på forandringsprojekter, hvor hun inddrager medarbejderne for at udvikle interne arbejdsmæssige redskaber. Jeg tror ikke, at vi kan nå at forandre vores virksomhed særlig meget på den korte bane, men jeg tror, at vi kan komme et godt stykke vej og at de processer, som Maja er med til at sætte i gang, bliver selvforstærkende, og det håber jeg meget vil fortsætte. 

BRDR. PEDERSEN Startet i 2002. Byggevirksomhed med projektledelse inden for byggebranchen. 44 ansatte. www.brdr-p.dk

TEKST OG FOTO: MALENE FALSTER OLSEN


MATCHMAKING / VOX POP

"Akademiker - Dating" Det direkte møde mellem virksomheder og jobsøgende er ofte en stor succes og åbner øjnene op hos begge parter. Her oplevelser fra "dating" jobmatch arrangementer mellem virksomheder og håbefulde jobsøgende akademikere. VidenMetro har medvirket til henved 10 events af den type, sammen med Akademikerkampagnen, DJØF, SDU/RUC og erhvervsråd. AF CHRISTINA KABEL

”De første 30 sekunder er vigtige” KENNETH STEEN TOPCALL, NÆSTVED, WWW.TOPCALL.DK TopCall tilbyder ”ekstern receptionsservice” til virksomheder, med professionel telefonpasning og kalenderstyring. Firmaet ligger i Næstved, har 12 ansatte og var med til Akademikerdatingen i Næstved for at finde en kommunikations- og markedsføringsspecialist. De havde selv lige slået stillingen op og havde fået de første ansøgninger, men tog med for at møde flere potentielle emner. - Speeddating er en god måde til at møde mange jobsøgende på én gang, og det var virkelig spændende kandidater, som var med. Og selv om du ikke har så lang tid med hver enkelt, så er det nok til at få en klar fornemmelse af, om kemien passer, til at vi måske skal arbejde sammen de næste ti år.

Ved en almindelig jobsamtale er det jo også de første 30 sekunder, som er de vigtigste, forklarer direktør Kenneth Steen. Derfor havde direktøren også sin ”højre hånd” Kaya Olsen med til samtalen, for at de var to til at mærke kemien. TopCall nåede at snakke med 8 kandidater, hvor især to skilte sig ud, og som også havde relevante uddannelser som cand. komm. og cand. ling. merc. De to var efterfølgende til samtale sammen med de to bedste ansøgere på det almindelige jobopslag. - Vi endte så med at ansætte en af de fire. Og det går fantastisk godt. Hun har åbnet en helt ny verden for os, fortæller Kenneth Steen.

”Der var en fantastisk energi” MADS HOLMEN BAGGER LÅSE & ALARM A/S, SLAGELSE, WWW.BAGGER-LAASE.DK Bagger Låse & Alarm A/S laver låse- og alarmsystemer, har seks afdelinger på Sjælland og har 59 ansatte. Firmaet var med på Akademikerdating hos Harboes Bryggeri i Skælskør for at finde en højtuddannet medarbejder, som kan stå for markedsføringen. - Det er første gang, at vi søger en medarbejder, som kun skal koncentrere sig om markedsføringen og det var da også første gang at vi var på jobdating, fortæller salgschef Mads Holmen, som havde taget afdelingsog ejerleder Thomas Bagger med. Firmaet nåede at snakke rigtigt med fem – seks forskellige kandidater på daten.

- Det viste sig, at der blandt deltagerne på dagen ikke var præcis den profil, der passede 100 procent til os og opgaverne. Men der var en fantastisk energi i rummet fra alle de jobsøgende, som virkeligt var ivrige for at møde os, fortæller Mads. - Og det er nok noget af det bedste, som man kan gøre overfor et firma som vores. At vise et ekstra initiativ og interesse. Der kom også nogle hen til os under daten og sagde ”vi har ikke lige det du søger, men vi kan til gengæld dække nogle helt andre behov, som I måske får”, og det virker også godt, fortæller salgschefen. - Vi er gået i tænkeboksen igen.

VidenMetro Magasinet 15


VIRKSOMHEDSFORTÆLLING - VIDENPILOT

Internationalt udsyn i Broby

Seniormedarbejder Niels Knudsen foran computeren omringet af cand. merc. Ying Wang og direktør Per Møller. Virksomheden arbejder strategisk med forskelle og på tværs af alder, nationaliteter og faggrupper.

Godt en times kørsel fra København ligger de to virksomheder Mølbro og Mollsor placeret på Midtsjælland. Mølbros core business er fremstilling af sliddele til landbrugsmaskiner indenfor markbrug. Mollsor er en udløber af moderskibet Mølbro og supplerer kerne­ forretningen ved at tegne og dimensionere højteknologiske løsninger til andre brancher. Efter ansættelsen af cand.merc. Ying Wang har udviklingen taget fart og forretningen bevæger sig nu ind på nye markeder med hele verden som potentiel kunde. Opskriften er struktur, håndværk og købmandskab samt en international medarbejderstab. TEKST OG FOTO: MALENE FALSTER OLSEN

Året i Mølbro og Mollsor blev indledt med at fejre, at lagermedarbejder Nasrith fra Afrika fik tildelt dansk statsborgerskab. Den markering blev fulgt op af morgenbasser fra virksomhedens mangeårige tillidsmand, som efter 30 års tro tjeneste nu overgår til at have én fast arbejdsdag om ugen. Overgangen til den delvise pensionisttilværelse er samtidig en adgangsbillet til virksomhedens nyoprettede seniorklub – De sidder jo på en enorm viden, som vi fortsat kan drage nytte af, selvom de har passeret en bestemt alder, forklarer Per Møller. Han er grundlægger af Mollsor, men har et ben i begge lejre, da det for mere end 70 år siden var hans far og farfar, som grundlagde Mølbro Han forklarer, at det er en selvfølge for ham at interessere sig for sine medarbejderes liv,

16

VidenMetro Magasinet

både privat og professionelt - Vi har meget fokus på vores medarbejderes forskelle og snakker rigtig meget. Dialog er vigtigt, især fordi vi er mange forskellige profiler ansat, både i forhold til faglighed, men også på tværs af landegrænser. Vi har alt lige fra højtspecialiserede teknikere, logistikansvarlige, produktionsmedarbejdere og højtuddannede ansat. Det er de forskelle, der gør, at vi er dygtige til det, vi laver, forklarer Per Møller.

så fem timer i Mollsor, når jeg kom hjem, fortæller han. På trods af dette har Mollsor udviklet sig stabilt med kunder spredt ud over hele verden – Selvom vi er så lillebitte en virksomhed, så har vi kunder i både Nord- og Sydamerika, Asien og i Europa, forklarer han. Samme internationale islæt skinner igennem på kontoret – Hvis bølgerne går rigtig højt, slår de fleste af os over i tysk, griner Per Møller.

Per Møller har, siden han overtog Mølbro fra sin far, jongleret mellem drift af produktionsvirksomheden og udvikling af sit hjertebarn - Mollsor har været i drift i alle årene, men det har altid været noget, jeg har lavet efter fyraften – først otte timer i Mølbro og

Et sammenrend af tilfældigheder Kunder over hele verden kunne dog ikke forhindre, at finanskrisen også satte sit tydelige præg på både Mølbro og Mollsor. Det er på det tidspunkt, at Per Møller begynder at fokusere Mollsors "raison d´être".


Her når han frem til, at afgørende for at sikre Mollsors overlevelse er et skærpet fokus på det kinesiske marked. Det lå ellers ikke i kortene, at det var det kinesiske marked, som havde nøglen til Mollsors succes. Allerede tilbage i 1989 besøgte Per Møller Maos Kina, men vendte tilbage til Danmark uden de store forhåbninger om at kunne gøre sig gældende på det marked – Jeg bliver mødt af en helt enorm sprogbarriere, cykler overalt og en ringe tro på, at der er noget at komme efter, fortæller han. År senere besøger han landet igen i 2004 og vender hjem med en helt anden aha-oplevelse i bagagen – Der er jo sket en kæmpe udvikling og jeg får mod på at byde ind på det marked, siger han. Siden da går tingene hurtigt, lige op til det punkt, hvor krisen rammer. Det er her cand. merc. Ying Wang kommer ind i billedet – I året inden Ying starter, presser det til. Mollsors administration er stadig baseret på en håndholdt styring, som har svært ved at følge med udviklingen og vores relationer til de kinesiske leverandører bliver mere og mere avancerede og konfliktfyldte, forklarer Per Møller. Ying Wang blev inviteret til samtale hos Mølbro en forårsdag i 2012, hvor hun havde søgt stillingen som logistikkoordinator – For at være helt ærlig, så stod det ret hurtigt klart, at Ying ikke have en ærlig chance for at komme i betragtning til det job, fortæller Per Møller og både han og Ying griner, inden han fortsætter – Al held vil, at jeg lige præcis den dag er på kontoret, hvor Yings CV ligger. Da jeg ser det, tænker jeg med det samme ”Hende vil jeg gerne hilse på!” siger han begejstret. Stille i sit sind når Per Møller at tænke, om Ying kan være den manglende brik, som kan hjælpe til at få styr på Mollsor. Det ender med, at han godt et kvarter inde i samtalen afbryder Ying for kort tid efter at afslutte seancen med en garanti om at ringe til hende senere på dagen. Det gør han, og Ying bliver ansat i Mollsor – Det forkerte tog ramte den rigtige station, opsummerer Per Møller tilfældighedernes sammentræf, som han er yderst tilfreds med – Det overgik vores vildeste fantasi, at der fandtes et

menneske, der kan det, som Ying kan, siger Per Møller anerkendende. Skræddersyede løsninger kræver købmandskab De seneste tre år er det gået stærkt og Ying er i dag involveret i alle dele af Mollsors drift og udvikling - Virkeligheden er, at selvfølgelig er det godt, at hun taler kinesisk og det spiller jo en rolle. Men det er først noget, som vi for alvor er begyndt at trække på her i løbet af det seneste år. Til at starte med blev hun primært ansat til at automatisere vores arbejdsgange, forklarer Per Møller, inden Ying uddyber - Da jeg blev ansat var det jo papir på papir og jeg skulle gennemgå rigtig mange ringbind før jeg kunne gå i gang med at digitalisere arbejdsgangene, fortæller hun og fortsætter – Så var jeg også nødt til at anerkende den tid, som det tager at lære en virksomhed at kende. Efter mange samtaler og spørgsmål til virksomhedens øvrige rutinerede medarbejdere, har Ying indtil videre leveret et unikt bidrag for virksomheden - Den røde tråd for Yings arbejdsopgaver er, at hun er i stand til at formidle Mollsors meget komplicerede forretningsmodel til både leverandører og kunder. På den måde udgør hun en form for bindeled, forklarer Per Møller. Det har hun gjort så godt, at chefen i dag ikke længere behøver at have det forkromede overblik – Mollsor er i dag en virksomhed, der har fundet sin platform, fortæller han og uddyber – I dag ved vi jo, hvor virksomheden er henne time for time. Ying nikker – Ja og vi må sige, at det kinesiske marked har stabiliseret sig så meget, så vi nu overvejer eksportmuligheder. En afledt effekt af at have Ying ansat har med andre ord været en styrket tro på at bevæge sig ud på ukendt grund – Det, der har ændret sig, er, at vi i dag godt tør binde an med mere komplekse og større projekter, end vi troede muligt i 2012 før vi ansatte Ying. Så det har meget været et spørgsmål om at finde de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Ansættelsen af Ying har helt sikkert været afgørende for, at vi er nogle af dem, som ser ud til at komme helskindet gennem krisen, forklarer Per Møller.

Der dukker hele tiden nye arbejdsopgaver op De konstante nye afdækninger af arbejdsopgaver præger i høj grad Yings arbejdsdag – I starten fik jeg besked på at løse bestemte opgaver, som for eksempel at udvælge og implementere det nye computersystem. I dag er jeg meget mere selvkørende og styrer selv opgaveprioriteringen, fortæller Ying. En helt afgørende kompetence for Mollsors succes, og som Ying stadig øver sig på, er købmandskab – Jeg er jo tekniker og købmand, fortæller Per Møller og fortsætter – Selvom vi arbejder med højteknologiske produkter, så skal varerne jo stadig sælges. På trods af Mollsors meget håndholdte måde at arbejde på med tæt kontakt til kunder og leverandører, har Ying efterhånden bevist sit værd og fået forretningsforståelsen ind under neglene – Vi udfører meget komplicerede opgaver for vores kunder, så meget af min dag går med at tale i telefon, fortæller hun og fortsætter – Efterhånden har jeg lært priserne på råvarer, bearbejdning og leveringstid. Der har det også hjulpet med vores ture til Kina, hvor jeg har vurderet kvaliteten på arbejdet, så jeg i dag prisfastsætter de enkelte produkter i direkte dialog med kunderne, forklarer hun. Kulturel know-how løfter forretningen Det var efter en tur til Kina, at Per Møller for alvor fik øjnene op for, hvordan Mollsor kan drage fordel af Yings kinesiske baggrund. Samtidig fik Ying set, hvordan produktionen foregår og fik også dyrebar viden med sig hjem - Det var en rigtig øjenåbner-tur, fortæller hun og uddyber – Kontakt via e-mail er én ting, men når vi besøger og taler med vores samarbejdspartnere i Kina, så er det bare noget helt andet. Især fordi jeg kan tale med alle – også dem, der arbejder på gulvet på fabrikkerne og ikke kan engelsk. Per Møller nikker og supplerer - Jeg har meget meget stor respekt for det kinesiske sprog og jeg ved, at der ikke er nogen som helst mulighed for kontakt mellem en dansker og en kineser, hvis ikke nogen af dem kan engelsk. 

VidenMetro Magasinet 17


VIRKSOMHEDSFORTÆLLING / NSG

”Peter er med til at få store kunder i hus” I seks år har Cand.merc. Peter Gloggengiehser Knudsen studeret succesrige virksomheds– cases på CBS. Den viden bruger han nu til at udvikle firmaet Nordisk Service Group, så de sælger komplette servicepakker i stedet for at være underleverandør. Det har bl.a. givet det norske forsvar som kunde. AF CHRISTINA KABEL

En hel uge i september sidste år sad den nyansatte Peter og skrev på et tilbud til det norske forsvar. De havde sendt opgaven med at vedligeholde og kontrollere alt deres medicinske udstyr i udbud, og han beskrev, hvad det lige præcist var, som forsvaret ville få, hvis de valgte Nordisk Service Group (NSG) til at tage sig af al deres hospitalsudstyr i de kommende 4 år. - Jeg prøvede at præsentere det vi kan, så de nemt kunne se, at ved at vælge os behøver de kun én leverandør, selvom de-

res udstyr kommer fra 10 – 20 forskellige producenter. Det er vi nemlig specialister i at håndtere. Og det var vigtigt, at det ikke blev ”tekniker-slang”, for det var jo kontorfolk ligesom mig, der skulle læse og forstå det i den anden ende, fortæller Peter Gloggengiehser Knudsen. Tilbuddet var så overbevisende, at det norske forsvar kort efter skrev under på kontrakten og blev den største kunde hos Nordisk Service Group. Indtil videre. For firmaet med 40 ansatte, dels i Jyderup

- Vi vidste, at vi skulle have noget helt nyt blod ind, og at det var en akademiker der skulle til, for at vi virkeligt kunne flytte os. - Og vi har fået en hel anden tilgang til kunderne, som Peter holder os fast på, fortæller Jesper Jørgensen.

avn:

on:

NORDIC SERVICE GROUP (NSG) Apparattype

Serienummer

Startet i 1991 af JesperProducent Jørgensen, Produktionsår.

4

40 medarbejdere inkl. Jesper. Hovedkontor i Jyderup og lande­ kontorer i Sverige, Norge og Finland. Servicerer og reparerer elektronisk hospitals- og laboratorieudstyr, både som komplette servicepakker og som underleverandør.

5

www.nordicservicegroup.com

1 2 3

6 7 8 9

18

VidenMetro Magasinet

og på kontorer i både Sverige, Norge og Finland, har nemlig succes med selv at tilbyde skræddersyede servicepakker til hospitals- og laboratoriebranchen i hele Norden, i stedet for ”bare” at være underleverandøren. NSG lever af at servicere og reparere elektronisk hospitals- og laboratorieudstyr, - specielt overvågnings-, genoplivnings- og analyseapparater. For eksempel skal de monitors, som viser hjerterytme og puls på hospitalerne, kontrolleres med et specielt apparat en gang om året, så man er sikker på, at de viser rigtigt. Hardcore ansættelsessamtale Firmaet fik den første store serviceaftale med privathospitalet Aleris-Hamlet for godt to år siden, og var klar over, at det var her de store fremtidsmuligheder lå, i stedet for at være underleverandør. - Men vi kørte lidt en zig zag kurs, og sammen med vores Advisory Board blev vi enige om forskellige tiltag for at komme rigtigt fremad. Bl.a. at ansætte firmaets første akademiker, fortæller ejer og direktør Jesper Jørgensen, der selv startede firmaet op i 1991. På CBS var Peter vant til kun at have 10 – 15 minutter til at overbevise censor om sine ideer, så ansættelsessamtalen var lidt af Distributør Årligt en overraskelse. Den tog tre timer, ogeftersyn Peter Marker med X for ja måtte ud midt i det hele for at ringe hjem og forlænge barnepigen. - Men til gengæld har vi fundet det helt rigtige match i Peter. Han er god til at komme med input og spørge ”hvad med, at vi gør sådan her?”. Og så siger han mig imod og udfordrer den måde, vi plejer at gøre tingene på, forklarer Jesper Jørgensen.


- Når Jesper er i firmaet står hans dør åben 80 procent af tiden, og jeg har lært rigtigt meget ved at lytte med, når han snakker med kunderne, fortæller Peter Knudsen (th), der har kontorplads næsten lige udenfor Jespers dør.

Kendte gratis vidunderprogram Samtidigt har Peter taget netværket og måden at angribe komplicerede problemer på med fra CBS verdenen og det har givet en masse ekstra gevinster. Bl.a. havde NSG’s produktspecialist i seks – otte år ledt efter det ultimative Customer Relation Management (CRM) program til at styre firmaets meget komplekse aftale- og kundekartotek. Uden held. - Men jeg kendte folkene bag Podio.com inde fra CBS. Det er et online-baseret CRM program, som kan alt det, vi har efterspurgt, og så er det endda gratis op til fem brugere. Og at kunne styre meget komplekse forløb og aftaler, og tilpasse vores produkter til kundens behov er ekstremt vigtigt, fortæller Peter. Peter er uddannet cand. merc. i ”Strategic Market Creation”. Det første halve år brugte Peter da også på at undersøge, om det er de rigtige ting som NSG har på hylden, og udvikle tilbudsgangen og salgsmøderne ude hos kunderne. - I stedet for, at vi fortalte om alt det, som NSG kan til et kundemøde, og måske kom til at virke lidt for sultne, så kigger vi

nu mere på kundens forventninger og behov, og siger ”Det som I har brug for er…” Og så tilpasser vi vores løsningmodel efter det. Jeg kan allerede mærke, at det gør en forskel, forklarer Jesper Jørgensen. Siden Peter startede er antallet af medarbejdere steget fra 35 til 40, og der er flere store kunder i samme klasse som det norske forsvar på vej ind. Den dybe tallerken Peter er ikke selv i tvivl om hvad der er hans største styrke som højtuddannet – ud over klassiske akademiske dyder som en systematisk og kritisk tilgang til tingene. - Vi har jo gennemtravlet hundredevis af businesscases på CBS og studeret, hvad der har skabt succes i andre virksomheder, og hvordan de har gjort det. Også cases hvor det er gået galt. Der er jo ingen grund til, at vi alle skal gå ud og opfinde den dybe tallerken én gang til…, forklarer han. Ind i mellem jokede Peter og studiekammeraterne om, hvad de ville gøre som direktører for GN Store Nord og de andre C20 virksomheder.

- Men det var jo fuldstændigt urealistisk, at vi ville komme ud og kunne gøre de ting vi planlagde. Direktørerne for de store virksomheder er stort set alle i 50'erne. Og jeg ville hellere ud et mindre sted, hvor jeg kan få lov til at bruge alt det, jeg har lært og være tæt på direktionen og beslutningerne. Selv om jeg havde en god chance for at blive ansat hos Novo Nordisk, fordi jeg lavede et grundigt speciale der, ville jeg som nyuddannet hos Novo komme til at sidde med et lille specialiseret område, forklarer Peter. Peter kalder sig selv for en praktisk akademiker, der har haft nemt ved at falde til i servicefirmaet. Ikke mindst fordi hans far har et installationsfirma i det jyske, hvor Peter har været vant til at hjælpe til i diverse ferier. - Der er blevet snakket meget firma over middagsbordet. Og jeg har arbejdet sammen med de andre ansatte hos min far, og ved hvor vigtigt det kan være at få drukket den fredags øl sammen i virksomheden, forklarer han. 

VidenMetro Magasinet 19


InnoBooster InnoBooster

InnoBooster

– et innovationsløft til din virksomhed – et innovationsløft til din virkso

– etInnoBooster innovationsløft til din virks NB: vides Regelsættet ud Læs i løbet af 2015. dk mere på evv.

InnoBooster

Hvad er et InnoBoost?

Du kan søge op til 250.000 kr. Din virksomhed skal Hvordan får man et InnoBoost? finansiere minimum 50 procent af det samlede budInnoBooster hjælper små og mellemDin virksomhed skal have en god idé til et Innoget for innovationsforløbet. Heraf skal der være store virksomheder med gode ideer. vationsforløb. På InnovationsPlan.dk skal ideen, Du kan søge op til 250.000 kr.* Din virksomhed skal en kontantfinansiering svarende til minimum 15 Med InnoBooster kan udviklingsparate dens potentialer, faldgruber og forventede gevinfinansiere kan minimum 50gennemtænkes procent af det samlede bud-skal Din virkso procent af tilskuddet. Innovationsforløbet vare InnoBooster små og mellemvirksomheder udarbejde enhjælper Innovationsster og beskrives. Desuden mellem 6 og 18 måneder. Plan baseret på en idé og bruge planen du beskrive, Heraf hvilken viden gøre ideen til vationsfo get for innovationsforløbet. skal der derkan være store virksomheder med gode ideer. til at søge om tilskud til at gennemføre virkelighed. Derefter kan du gøre din Innovationsen kontantfinansiering svarende til minimum 15 Med InnoBooster dens pote Hvem kan få et InnoBoost? det innovationsforløb, der skal til kan for atudviklingsparate Plan til en ansøgning ved at udfylde oplysninger om procent af tilskuddet. Innovationsforløbet kan vare For at bruge InnoBooster skal din virksomhed: gøre ideen til virkelighed. udarbejde en Innovationsvirksomheden og et budget. virksomheder ster genn Være parat til udvikling, mangle6 og 18 måneder. Du kan søge op til 250.000 kr.➜ Din virksomhed skal men mellem Plan baseret på en idé og bruge planen du beskri viden teknologi for at komme videre søge om tilskud til: 50 procent af vurderingen InnovationsPlanen finansiere minimum deteller samlede budellem- Du kan Din virksomhed skal Ihave en godafidé til et Inno- lægges til at søge om tilskud til at gennemføre virkelighe ➜ Have en plan for, hvad der skal ske – eller være ➜ En højtuddannet eller en forsker, der skal vægt på: get for innovationsforløbet. Heraf skal der være deer. vationsforløb. På InnovationsPlan.dk skal ideen, parat til at lave en. arbejde medinnovationsforløb, udvikling i virksomheden. ➜ Nyskabende elementer og tilførsel af ny viden.Plan til en det der skal til for at en kontantfinansiering svarende til minimum sparate Tilskud til højtuddannede potentialer, faldgruber og forventede gevin- forretning ➜ Have eksisteret 15 i mindst et årdens mellem er særligt for ➜ Sammenhæng virksomhedens Forogathave bruge InnoBooster skal dinmed virksomhed: gøre ideen til virkelighed. virksomh procent af tilskuddet. Innovationsforløbet kan vare 2-249 ansatte. ovations- virksomheder med få eller ingen højtster gennemtænkes ogog beskrives. Desuden skal udviklingsstrategi. ➜ iVære parat til udvikling, meneller mangle ➜ Være klar til selv at investere udviklingsmellem 6 og 18 måneder. uddannede. ➜ Forretningskonkurrencemæssig gevinst. e planen du beskrive, hvilken viden der kan gøre ideen til forløbet. viden eller teknologi for at og komme ➜ Samarbejde med en videninstitution, ➜ Et rimeligt realistiskvidere budget.

t innovationsløft Hvad er et InnoBoost?til din virksomhed

Hvord

et innovationsløft til din virksomhe

st?

fårkr.man InnoBoost? Du kan søge opHvordan til 250.000 Dinet virksomhed skal Hvor finansiere minimum 50 procent af det samlede buder små og mellemDin vir Hvem kan få et InnoBoost? get for innovationsforløbet. Heraf skal der være r med gode ideer. vations en kontantfinansiering svarende til minimum 15 kan udviklingsparate dens p Du kan søge op til 250.000 kr. Din virksomhed skal oost? Hvordan får man Du kan søge om tilskudprocent til: I vurderin nemføre virkelighed. Derefter kan du gøre din Innovationsaf tilskuddet. Innovationsforløbet kan som din virksomhed ikke har kan samarbejdet finansiere minimum aftil det samlede ➜Plan Have enansøgning plan for, hvad skaloplysninger ske eller vare være Hvem fåen etforsker, InnoBoost? rbejde ster ge *eller for at en Innovationsen ved budatder udfylde om gtilmellemDin–virksomhed skal have ➜ En højtuddannet der skal 50 procent vægt på: med de seneste tre år. For at bruge InnoBooster skal din virksomhed: parat til at lave en. mellem 6 og 18 måneder. virksomheden og et budget. get innovationsforløbet. Heraf skal der være arbejde med– udvikling ifor virksomheden. ➜ Anden videnbaseret hjælp bevilges i idéideer. og bruge planen duNyska bes de vationsforløb. På ➜ Innovat

nnoBoost?

ster InnoBooster din virksomhed

novationsløft til din virksomhed ➜ Være parat til udvikling, men mangle

➜ Have eksisteret i mindst et år og have mellem

Tilskud til højtuddannede er særligt for Samm en kontantfinansiering til minimum 15 viden eller teknologi for at komme videre svarende lingsparate dens potentialer, ➜ faldgru ud tiltil: atmuligheder. gennemføre virkelig I vurderingen af InnovationsPlanen lægges kud 2-249 ansatte. virksomheder få højtog udv ➜ Have enmed plan for,eller hvadingen der ske – eller være procent af skal tilskuddet. Innovationsforløbet kan vare på: rsker, der skal Hvem kan➜vægt få et InnoBoost? Innovationsster gennemtænkes ogtil b Være klar til selv at investere i udviklingsløb, der til forparat at får Plan uddannede. ➜ Forret somhed skalskalHvordan til at lave en. man et InnoBoost? ➜ Nyskabende elementer og tilførsel af ny viden. somheden. mellem 6 og 18 måneder. forløbet. atmellem bruge InnoBooster skal din virksomhed: ruge planen du beskrive, hvilken viden tlighed. samlede bud- ➜ Din Samarbejde en videninstitution, ➜ Et rim ➜ Have med eksisteret i mindst et til årFor og Innohave virksomhed skal have en god idé et virksom ➜ Sammenhæng med virksomhedens forretning særligt for al der være 2-249 ansatte. vationsforløb. På InnovationsPlan.dk skal ideen, din virksomhed ikkekr. har samarbejdet gennemføre virkelighed. Derefter kan udviklingsstrategi. ngen højt➜ Være paratHvordan til og udvikling, mangle Du som kan søge op til 250.000 Din virksomhed skal fårmen man et InnoBoost? inimumKontakt: 15 ➜ Være klar tilHvem selv atog investere i udviklingsdens potentialer, faldgruber forventede gevinmed de seneste tre år. ➜ Forretnings- eller konkurrencemæssig gevinst. kan få et InnoBoost? finansiere minimum procent af det samlede for Plan tilInnoen ansøgning ved Email: InnoBooster@InnoFond.dk øbet til kan vareat videnbudeller teknologi forrealistisk athave komme Din en godvidere idé til et forløbet. gennemtænkes og beskrives. Desuden iskal I vurde eskal om tilskud til: 50 ➜ virksomhed Et rimeligt ogskal budget. stitution, ➜ ster Anden videnbaseret hjælp – bevilges Telefon: 6190 5005 For at bruge InnoBooster skal din virksomhed: get for innovationsforløbet. Heraf skal der være vationsforløb. På InnovationsPlan.dk skalvære ideen, du beskrive, hvilken viden der kan gøre ➜ ideen til virksomheden og et budg r samarbejdet Have en plan for, hvad der skal ske – eller sammenhæng med en af de totilandre vægt p et eller en forsker, der skal envirkelighed. kontantfinansiering svarende 15 Derefter kan du gøre parat din minimum Innovations➜ Være til udvikling, men mangle dens potentialer, faldgruber og forventede gevinmuligheder. ost? parat til at lave en. Plan tilaf entilskuddet. ansøgning ved at udfylde oplysninger omvare procent Innovationsforløbet kan bevilges i i virksomheden. ➜ Nys vikling sterkomme gennemtænkes skal viden eller teknologi for at videreog beskrives. Desuden somhed: I vurderingen af Innovatio ilskud til: virksomheden og et budget. mellem 6 og 18 måneder. to andre du beskrive, hvilken viden der kan gøre ideen til ➜ Have eksisteret i mindst et år og have mellem ➜ Sam ddannede særligt for ➜ Have en plan for, hvad der skal ske – eller være på: ngle forsker, dererskal virkelighed. Derefter kan du gøre vægt din Innovationse videre I vurderingen af InnovationsPlanen 2-249 parat tillægges at lave en. ansatte. og u med få eller ingen højtkan få et InnoBoost? ➜oplysninger Nyskabende virksomheden. Plan til en ansøgning ved at udfylde om elemente – eller være Hvem vægt på: ➜ Være klar til selv at investere i udviklingsFor➜atNyskabende bruge InnoBooster skal din virksomhed: ➜ GEVINST Have eksisteret i mindst et år og haveogmellem virksomheden et budget. For elementer og tilførsel af ny viden. ➜ Sammenhæng ➜ med vir e er særligt for ➜➜ Være parat til udvikling, men mangle ave mellem Sammenhæng med virksomhedens forretning forløbet. 2-249 ansatte. Kontakt: ➜ Et r d en videninstitution, og udviklingsstrategi. er ingen højt- viden eller teknologi for at komme videre Email:og udviklingsstrategi. InnoBooster@InnoFond.dk I vurderingen af InnovationsPlanen lægges ➜ Være klar til selv at investere i udviklingsiklings- ikke har ➜ Forretnings- eller konk mhed samarbejdet ➜ Forretningseller konkurrencemæssig ➜ Have en plan for, hvad der skal ske –gevinst. eller være Telefon: 6190 5005 kal vægt på: dk forløbet. ➜ Et rimeligt og realistisk budget. parat til at lave en. ➜ Et rimeligt – vækst med viden elementer og tilførsel ➜ Nyskabende af ny viden. og realistis eninstitution, tre år. ➜ Have eksisteret i mindst et år og have mellem ➜ Sammenhæng med virksomhedens forretning har samarbejdet seret hjælp –2-249 bevilges i ansatte. og iudviklingsstrategi. * ) Tilskud til højtuddannet er op til 12.500 kr. pr. måned 6-12 måneder, svarende til maks. kr. 150.000 af tilskudsbeløbet. INNOVATIONSPLAN ➜ Være klar til selv at investere i udviklingsmed en af de to andre ➜ Forretnings- eller konkurrencemæssig gevinst. sammenhæng med en af de to andre

5

lp – bevilges iforløbet. fet de to andre 1

5

MIN IDE

4

MIN VIRKSOMHED

➜ Et rimeligt og realistisk budget.

3

5

HØJTUDDAN NET/ FORSKER HOS OS

GØR IDEEN VIRKELIG Jeg vil gerne søge om tilskud

GEVINST

r@InnoFond.dk

nd.dk

2

InnoBooster

AKTIVITETER

til:

GEVINST PENGE TIL EN VIDENINSTITUTION

HVORDAN?

FALDGRUBER

Afløseren til Videnpilot og Videnkupon!

PENGE TIL “ANDET”

Aktivitet

Hvem gør det?

5

GEVINST


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.