SYGEPLEJE PATIENTINVOLVERING BIND 3
Steen Hundborg (red.)
FADL’S FORLAG
Sygepleje & patientinvolvering – bind 3 Steen Hundborg (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-36-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Teksredaktion: Joachim Sømark Illustrationer: Birgitte Lerche og Kathinka Fennestad (hvor intet andet er anført) Omslag: Julie Panton Layout: Camilla Severinsen Sats: Kat·Art, Kathinka Fennestad Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Studenterreviewere: Randi Baunbæk Larsen, Tina Berg, Louise Brøndum Pedersen, Stine Pedersen og Anja Ziemer
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.
FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
INDHOLDSOVERSIGT KAPITEL 1
KAPITEL 11
Sygepleje og patientinvolvering 22
Sygepleje, sorg og sorgprocesser 240
KAPITEL 2
KAPITEL 12
Sygeplejens virksomhedsområde 46
Sygepleje og udsatte patientgrupper 264
KAPITEL 3
Sygepleje og kommunikation 62
KAPITEL 13
KAPITEL 4
Sygepleje, håb, håbløshed og mestring 288
Patient- og sygeplejerskerelationen 90
KAPITEL 14
KAPITEL 5
Sygepleje, egenomsorg og patientinvolvering 310
Sygepleje og pårørende 114 KAPITEL 15
Sygepleje og innovation 136
Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom 330
KAPITEL 7
KAPITEL 16
Patientforeninger 160
Sygepleje og børn 348
KAPITEL 8
KAPITEL 17
Sygepleje og den urolige patient 174
Sygepleje og ældre 370
KAPITEL 6
KAPITEL 18 KAPITEL 9
Dokumentation 396
Sygepleje og accelererede patientforløb 200
KAPITEL 19
Teori om sygepleje 418 KAPITEL 10
Værdier, etik og moral i sygepleje 220
KAPITEL 20
Den reflekterede sygeplejerske 446
SÅDAN LÆSER DU BOGEN OPBYGNING AF VÆRKET Dette nye sæt lærebøger består af 3 dele: Bind 1: Sygepleje & klinisk beslutningstagen Bind 2: Sygepleje & klinisk lederskab Bind 3: Sygepleje & patientinvolvering.
STEEN HUNDBORG (RED.)
STEEN HUNDBORG (RED.)
STEEN HUNDBORG (RED.)
SYGEPLEJE
SYGEPLEJE
SYGEPLEJE
KLINISK BESLUTNINGSTAGEN
KLINISK LEDERSKAB
PAT I E N T I N V O LV E R I N G
BIND 1
BIND 2
BIND 3
FADL’S FORLAG
FADL’S FORLAG
FADL’S FORLAG
Værket er bygget op, så det passer til den
I hver del af bogen indgår en række elemen-
nye studieordning på sygeplejerskeuddan-
ter, som er med til at give et ensartet præg
nelsen fra 2016. Her er netop begreberne
bøgerne imellem.
klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og patientinvolvering strukturerende og gennemgående på uddannelsen.
OPBYGNING AF DE ENKELTE KAPITLER Hvert kapitel er bygget op på samme måde:
Sidst i hver kapitel findes der refleksions-
Først et kort resume af kapitlet med de
spørgsmål, som præsenteres med dette
vigtigste begreber og pointer ridset op. Re-
ikon:
sumeet præsenteres med dette ikon: Ved at gennemgå disse enten alene eller i din studiegruppe, kan du afprøve den viden, du har opnået gennem læsning af det pågældende kapitel.
4
Sådan læser du bogen
Bokse I bøgerne indgår tre bokstyper: Faktaboks, Klinisk boks og Case:
KLINISK BOKS Kliniske bokse sætter den præsenterede viden ind i en klinisk og praksisnær sygeplejefaglig kontekst.
CASE
FAKTABOKS
CASE
Faktabokse indeholder enten uddybende og supplerende viden om præsenterede emner, eller de indeholder helt ny viden, som er relevant for forståelsen af teksten.
Cases præsenterer eksempler på patienthistorier, der tager udgangspunkt i de emner, det enkelte kapitel omhandler.
FIND RUNDT I BOGEN Hvert kapitel er forsynet med fingermær-
Derudover er hvert kapitel forsynet med en
ker i siden, så det er nemt at lokalisere det.
indholdsfortegnelse og en klummetitel, som angiver, hvor langt det er. På denne måde kan du hurtigt se, hvor du er i kapitlet.
KAPITEL 3
SYGEPLEJE PROCESSEN SOM GRUNDLAG FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Lene Bjerregaard
justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.
INDHOLD Indledning Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens faser Vurderingsfasen Sygeplejediagnose Planlægning inkl. mål Interventionen – handlingsfasen Evaluering Refleksioner om sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens begrænsninger
Og endvidere står der, at sygeplejersken:
69 70 72 73 79 81 82 83
har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere,
3
dokumentere og justere sygepleje til patient og borger. Ved brug af sygeplejeprocessen som metode er sygeplejersken i stand til at udnytte
84
sin viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i bekendtgørelsen. Sy-
84
geplejepraksis indeholder både det relationelle forhold imellem patient og sygeplejerske og de kundskabsbaserede handlinger, der kommer til udtryk i sygeplejen og derved afspejler, at sygeplejen er funderet i et
INDLEDNING
spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab (Scheel, 2005). Det betyder, at sygeplejersken begrunder sin syge-
Kapitlet har til formål at gøre læseren fortrolig med metoder, der er knyttet til kliniske beslutningsprocesser, og som anvendes i sygeplejen. Formålet er at identificere patientens behov og problemstillinger og på baggrund heraf rationelt og velbegrundet at planlægge og udføre den rette sygepleje. Kapitlet er bygget op om problemløsningsmetoden sygeplejeprocessen og dens faser: vurdering, planlægning, intervention og evaluering. Kapitlet indeholder en redegørelse for centrale begreber og termer som dataindsamling, fagligt skøn, klinisk beslutningstagen, klassifikation og terminologi knyttet hertil, sygeplejediagnose m.m. I kapitlet gøres læseren fortrolig med principper for kliniske beslutningsprocesser og med sygeplejeprocessen som metode til problemløsning. Der inddrages relevante eksempler til illustration af metodens centrale begreber. Kapitlet beskriver baggrunden for sygeplejeprocessens anvendelse og kritiske refleksioner i forhold til dens berettigelse; men kapitlet udgør ikke en udtømmende historisk gennemgang af sygeplejeprocessens udvikling. Begrebet patient dækker over modtagere af sygeplejeydelser i både primær og sekundær sektor, ligesom den kliniske setting kan være begge sektorer.
Sygeplejefagets grundlag omfatter sygeple-
pleje ud fra kundskaber, der udspringer fra
jens værdigrundlag og kundskabsområder,
forskellige vidensfelter.
herunder sygeplejeteorier, metoder knyt-
I sygeplejen stilles der krav til, at pleje
tet til professionsudøvelse og sygeplejens
og behandling udføres som evidensbaseret
virksomhedsområde. Dette kapitel giver
praksis (se også kapitel 8 om evidensbase-
eksempler på metoder, som sygeplejersken
ret sygepleje). Det betyder, at sygeplejer-
kan gøre brug af i praksis.
sken må planlægge en sygepleje til patien-
I Bekendtgørelse om uddannelsen til
ten, der bygger på den bedste foreliggende
professionsbachelor i sygepleje (Uddannel-
evidens. Rycroft-Malone et al. (2004) be-
ses- og Forskningsministeriet, 2016) er det
skriver, at evidensbaseret sygeplejepraksis
beskrevet, at sygeplejersken efter endt ud-
kan begrundes i patientens perspektiv, i
dannelse kan:
sygeplejerskens egen erfaring og i det faglige skøn, i den tilgængelige forskning og i
anvende, vurdere og formidle klinisk
de lokale forhold, der kan have indflydelse
beslutningstagen ud fra forskellige for-
på den sygeplejefaglige beslutningsproces.
mer for viden i samspil med patient
Denne forståelse af evidensbaseret praksis
og borger til systematisk at observere,
tager højde for en sygeplejepraksis, hvor en
diagnosticere, vurdere, prioritere, lede,
holistisk tilgang og patientens perspektiv
koordinere, evaluere, dokumentere og
kan være styrende.
Kapitel 3 – Sygepleje processen som grundlag for klinisk beslutnings tagen
69
Sådan læser du bogen
5
INDHOLD Sådan læser du bogen Forord
4 15
KAPITEL 1
Sygepleje og patientinvolvering Introduktion til begrebet patientinvolvering Effekt af patientinvolvering Hvor stammer begrebet fra? Patientinvolvering på flere niveauer Det individuelle niveau Det organisatoriske niveau Samfundets udvikling ift. patient involvering Patienters selvbestemmelsesret Patient og pårørendeinvolvering Pårørende Patientinvolvering i klinisk praksis Redskaber til patientinvolvering – individuelt niveau Fælles beslutningstagen Brugerstyret behandling Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Hvad er vigtigt for dig?kampagnen Redskaber til patientinddragelse – organisatorisk niveau Brugerdialog og gruppeinterviews Brugerpaneler Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Fordele og ulemper ved patient involvering Refleksionsspørgsmål Referencer
22 23 24 24 26 27 28 28 29 31 33 34 36 36 37 38 39
KAPITEL 2
Sygeplejens virksomhedsområde Begreber Forandringer, konflikter og efterspørgsel Virksomhedsområde i et udefra og et indefra perspektiv Den sociale dimension – sygeplejerskers virksomheds område i formelle dokumenter Bekendtgørelse om uddannelsen til professions bachelor i sygepleje Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp Sundhedsloven Den kulturelle dimension: sygeplejerskers forventninger til eget virksomhedsområde Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
46 47 47
50
51
51
53
54 55
55 57 58 59
39 KAPITEL 3
39 40
40 41 42 42
Sygepleje og kommunikation Indledning Kommunikation og samarbejde Kommunikationsteori Samtalen Kommunikationsfærdigheder Aktiv lytning Transaktionsanalyse Feedback
62 63 64 64 64 66 67 68 69
Kommunikationsstrategier Gensvarsmodeller Alternativ og supplerende kommunikation Konflikthåndtering Nonverbal kommunikation Kroppens sprog Ansigtets udtryk og øjenkontakt Berøring Interkulturel kommunikation Sprogbarrieren Sociokulturelle barrierer Digital kommunikation It i pleje og behandling Webkommunikation Sociale medier Kommunikation og patientinvolvering Patientinvolvering Brugerstyret behandling Klinisk beslutningsstøtte Beslutningsstøtteværktøjer Patientens retsstilling Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
70 71 72 73 74 74 75 75 76 77 77 78 78 79 80 81 81 81 81 84 84 85 86 86
KAPITEL 4
Patient- og sygeplejerskerelationen Perspektiver på patient og sygeplejerskeinteraktioner og patientinvolvering Ting og steder som del af en kompleks relation Aktivitet og hvile Senge og stole som del af sundhedspædagogiske strategier Involvering i komplekse processer Fra normativ tolkning til situeret analyse
90
91 93 94 96 98 99
Mikro, meso og makro perspektiv – en situeret opmærksomhed Patientinvolvering som koncept i sygeplejerske og patient relationen Involvering – et mangetydigt koncept Involvering på makroniveau Involvering på mesoniveau Involvering på mikroniveau Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
100
102 102 102 105 106 109 109 111
KAPITEL 5
Sygepleje og pårørende Indledning ”Den pårørende” Patienten Pårørende under forandring Pårørende i dag Velfærdsstatslige rammer for ”at være pårørende” Pårørendes omsorgsopgaver Pårørendes køn Pårørende forskellige steder Sundhedsprofessionelle og pårørende Tværprofessionalitet og pårørende Sygeplejefaglighed og pårørendesamarbejde Pårørendeinddragelse Vanskeligheder ved pårørendeinddragelse Potentialer ved pårørendeinddragelse Pårørendeinddragelse og sundhedsteknologier Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
114 115 115 117 118 119 119 120 121 121 122 122 123 124 125 126 128 130 130 131
KAPITEL 6
Sygepleje og innovation Hvorfor innovationsarbejde i sygepleje? Hvad er innovation? Tre forskellige grundtilgange til innovationsarbejde Discovery Theory – innovation som bjergbestigning Creation Theory – innovation som bjergbygning Artistiske tilgange – innovation som bjergtagelse Brugerdrevet innovation Udviklings og innovations arbejde i praksis – en empirisk undersøgelse Udvikling og innovation som tidsoptimerende Udvikling og innovation som fejlfinding Udvikling og innovation som teknologidrevet Innovation – udvikling eller afvikling af sygepleje? Innovation fra ”det skønne” i sygepleje ”Skønhedssaloner” som meningsfyldte innovationsrum Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
136 137 138 139 140 141 142 144
164 165 166 166
167 169 170 171
KAPITEL 8
144 145 146 148 149 149 151 153 154 155
KAPITEL 7
Patientforeninger Kort om patientforeninger i Danmark Hvem er de? Hvad laver patientforeninger? Hvordan er foreningerne finansieret? Organisationer Danske Patienter
ViBIS Hvordan er patientinvolvering relevant for sygeplejersker? Sygepleje, brugerinddragelse, samarbejde og patientforeninger Samarbejde mellem sygeplejersker og patientforeninger Eksempel: Kræftens Bekæmpelse og samarbejde med patientforeninger Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
160 161 161 162 164 164 164
Sygepleje og den urolige patient Introduktion Karakteristika ved urolige patienter Motorisk aktivitet Patientens svækkede kognitive funktioner Patientens følelsesmæssige ubalance Konsekvenser af den motoriske uro Årsager til uro Delir Uro hos patienter med demenssygdomme Forekomsten af urolige patienter i det danske sundhedssystem Sygepleje til urolige patienter Relationen til og kommunikation med den urolige patient Nonverbal kommunikation Verbal kommunikation Kommunikation under behandling eller undersøgelse Patientinvolvering og den urolige patient
174 175 176 176 176 178 178 179 179 180 180 181
181 182 183 186 187
Forebyggende indsatser og håndtering af somatiske problemer 189 Sygeplejerskens opgaver ved udredning af delir 189 Planlægning af undersøgelser og behandlinger til den urolige patient 190 Forebyggelse af tilstødende somatiske komplikationer 191 Søvn og ro 191 Ernæring og væske 192 Udskillelser 193 Forebyg ulykker 193 Juridiske og etiske udfordringer i hjælpen til urolige patienter 194 Juridiske udfordringer 194 Etiske udfordringer 195 Afslutning 196 Refleksionsspørgsmål 196 Referencer 197
Narrativ 2: At opleve sig overset, overhørt og presset af det standardiserede program Kort opsummering af de to narrativer Refleksion over de to narrativer med afsæt i caring science Accelererede forløb og ”gøremålstravlhed” Patientinvolvering og egen omsorg i et accelereret forløb Patientinvolvering som middel eller som værdi? Patientens restitution efter udskrivelsen – en overset dimension? Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
KAPITEL 9
KAPITEL 10
Sygepleje og accelererede patientforløb Introduktion Historisk rids bag udvikling af accelererede forløb Principperne bag accelererede operationsforløb Sygeplejeopgaver ved accelererede operationsforløb Præoperativ information Smertebehandling og mobilisering Ernæring Caring scienceparadigme som referenceramme for sygepleje Patientinvolvering i et accelereret forløb Narrativ 1: At være til stede i nuet sammen med patienten under udførelse af standardiseret pleje
Værdier, etik og moral i sygepleje Hvad er værdi i sygepleje? Etiske retninger Dydsetik Pligtetik Konsekvensetik Etiske principper i klinisk beslutningstagen Autonomiprincippet Værdighed og integritet Etiske situationer og dilemmaer i sygeplejen Refleksionsmodel i klinisk beslutningstagen Trin 1: Forberedelse Trin 2: Dataindsamling Trin 3: Baggrundsviden Trin 4: Analyse Trin 5: Handlemuligheder Trin 6: Handleplan
200 201 201 202 203 204 204 204 205 206
207
208 209 209 210 211 212
213 214 215 216
220 221 221 222 225 227 229 229 230 230 231 232 232 232 232 232 233
Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
233 234 237
KAPITEL 11
Sygepleje, sorg og sorgprocesser Introduktion Sorgteori Tosporsmodellen Det tabsorienterede spor Det restaurerende (genindførende) spor Symptomer på sorg Den akutte reaktion Kønsmæssige forskelle på sorgens udtryk Ældre og sorg Børn, unge og sorg Kompliceret sorg Sygeplejerskens rolle i en sorgproces Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
240 241 243 244 245 246 247 248 249 250 251 253 255 259 260 260
KAPITEL 12
Sygepleje og udsatte patientgrupper Udgrænsning og social eksklusion Sygeplejen til socialt udsatte grupper Socialt udsattes sundheds udfordringer Kvinder og udsathed Hjemløshed Barrierer i samarbejdet med patienten At skabe relationer Initiativer til mennesker, der er socialt udsatte Stofindtagelsesrum
264 265 266 267 269 270 271 274 276 276
Betydningen af indførsel af stofindtagelsesrum Rehabilitering Stigmatiseringsprocessen Begrebet samhandling Begrebet ”at passere” Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
278 278 280 280 281 283 284 284
KAPITEL 13
Sygepleje, håb, håbløshed og mestring Introduktion Håb i samfundet Håbet grundlægges i barndommen En suveræn livsytring – håb og tillid Håb i den kristne tro Joyce Travelbee om håb Kristianna Hammer om håb Håb i en sygeplejefaglig praksis Håbløshed Hvad kan sygeplejersken gøre? De seks S’er Mestring Oplevelse af sammenhæng Mestring gennem problemløsning eller følelsesfokusering Hvad kan vi sige? Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
288 289 290 291 293 293 295 296 298 298 300 300 303 303
304 304 306 307 307
KAPITEL 14
Sygepleje, egenomsorg og patientinvolvering Introduktion Egenomsorg i sygeplejefaglig sammenhæng Orems egenomsorgsmodel
310 311 312 312
Egenomsorgsbehov Egenomsorgshandlinger Kritik af Orems teori Egenomsorg i andre forståelser Patientinvolvering som styring Varierende patientinvolvering i egenomsorg Egenomsorg som politik Egen beslutning om egenomsorg Nye roller i egenomsorgen Teknologi, som understøtter nye roller i egenomsorg Økonomi i egenomsorg Biopolitik Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
313 313 315 316 317 318 318 319 320 322 322 323 325 326 326
KAPITEL 15
Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom Indledning Kronisk sygdom og multisygdom Særlige sundhedsudfordringer ved multisygdom Generelle fællestræk ved kroniske sygdomme Mistet tilknytning til arbejdsliv Lavere sundhedskompetencer Udfordringer med sexlivet Hverdagslivet med kronisk sygdom eller multisygdom Et liv med usynlig sygdom Afhængighed og uafhængighed Et liv i bølgebevægelser Unge og kronisk sygdom At leve som kvinde med HIV At leve som ældre mand med kronisk hjertesvigt Pårørende Etniske minoriteter
330 331 332 332 333 333 334 334 335 335 336 337 337 337 338 338 339
Sygeplejeinterventioner til patienter med kroniske sygdomme og deres pårørende 1. Opsamling af løse ender 2. Tag ikke ansvaret fra patienterne 3. Guidet egenbeslutning (GEB) Kommunikative kompetencer Afrunding: fremtiden – organisatorisk bruger inddragelse Refleksionsspørgsmål Referencer
340 340 340 341 341
343 343 344
KAPITEL 16
Sygepleje og børn Introduktion Historisk rids af børnesygepleje Børn og unges rettigheder Børn og unge i sundhedsvæsenet Alder og udviklingsniveau Det ukendte hospitalsmiljø Personalet Procedurer, undersøgelser og behandling Mestringsstrategier Afledningsteknikker Valgmuligheder Smerte, ubehag og ufrivillig fastholdelse Samarbejde med forældrene Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
348 349 349 352 354 354 356 356 358 359 360 360 361 363 365 365 366
KAPITEL 17
Sygepleje og ældre Introduktion Den normale aldring Biologisk aldring Knogler, muskel og fedtvæv Respiration og cirkulation
370 371 371 372 372 373
Væskebalance og urinudskillelse Ernæring, fordøjelse og udskillelse af afføring Hjerne/kognition Sanser Funktionsevne Psykologisk og social aldring Den geriatriske patient – funktionstab, akut og kronisk sygdom Skrøbelighed (frailty) Multimorbiditet/multisygdom Multimedicinering Funktionstab Akut sygdom Infektioner Dehydrering Delirium Fald Underernæring Obstipation og afføringsinkontinens Smerter Forebyggende tiltag til ældre Geriatri Geriatrisk helhedsvurdering som baggrund for klinisk beslutningstagen Organisering Patientinvolvering Pårørende Livets afslutning Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
373 373 374 374 374 375
375 375 375 376 377 379 380 381 381 382 382 383 384 384 385
385 387 387 388 388 389 390 391
KAPITEL 18
Dokumentation Definition på sygeplejerskers dokumentation Formålene med sygeplejerskers dokumentation
Sygeplejerskers dokumentation i et historisk perspektiv Hvad siger loven? Sygeplejerskers dokumentationspraksis Patientperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Patientinvolvering i sygeplejerskers dokumentationsproces Overflytning af patient og overdragelse af sygeplejerskens ansvar for patienten Det faglige perspektiv på sygeplejerskers dokumentationspraksis – forskning, kvalitetssikring og fagets udvikling Organisationsperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Teknologiperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis – den elektroniske patientjournal Sproget i sygeplejerskers dokumentation Uddannelsesperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Sygeplejerskers dokumentationspraksis i primærsektoren Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer
398 400 403
404
404
405
406
407
411 412
412
413 413 414 415
396 KAPITEL 19
397 397
Teori om sygepleje Introduktion til sygeplejeteori Sygeplejefaglig relevans
418 419 419
Hvad er en sygeplejeteoretiker? Klassiske teorier om sygepleje Florence Nightingale (1820-1910) Virginia Henderson (1897-1996) Sygeplejemodeller 19551985 – teorier med generel og uspecifik viden Behovsteoretikere Interaktionsteoretikere Systemteoretikere Omsorgsteoretikere Den postmoderne tid – nordiske omsorgstænkere fra 1980’erne Moderne teori om sygepleje Personcentreret pleje Shared Decision Making og Self Management Support McCormack og McCances model for PCC Globalt perspektiv på personcentreret pleje Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer
420 421 421 422
424 425 428 429 431
433 436 437 438 439 440 441 442 442
KAPITEL 20
Den reflekterede sygeplejerske Indledning Definitioner af refleksion Hvorfor refleksion? Teorier om refleksion John Dewey Donald Schön David A. Kolb Jack Mezirow Steen Wackerhausen Marit Kirkevold Refleksion som mål og middel Refleksion som middel Refleksion som mål
446 447 447 449 451 451 454 457 459 460 462 464 464 464
Refleksionsmodeller At skrive reflekterende Tips til egen skriftlig refleksion Tip 1: Anvend referencer aktivt i dit skriftlige materiale Tip 2: Nedskriv dine refleksioner systematisk Tip 3: Brug dit netværk Refleksionsspørgsmål Referencer
465 468 468
Register
473
468 469 469 470 470
FORORD Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2016 en ny
og bind 3 omhandler sygepleje og patient-
bekendtgørelse samt studieordninger. Am-
involvering. Kapitlerne i bind 1 har fokus
bitionen er, at undervisningen i den nye
på basisviden i sygeplejen, samtidig med at
sygeplejerskeuddannelse skal sigte mod at
begrebet klinisk beslutningstagen er ind-
give de studerende et stærkt teoretisk og
draget i et vist omfang i de enkelte kapitler.
klinisk afsæt for at forstå og håndtere sy-
Kapitlerne i bind 2 har fokus på essentielle
geplejefagets udvikling i et foranderligt og
sygeplejeområder, som er væsentlige for
stadig mere komplekst sundhedsvæsen.
at kunne praktisere sygepleje i det moderne sundhedsvæsen. 13 af kapitlerne i bind
Bekendtgørelsens fastsatte formål med
2 har fokus på sygepleje til udvalgte pa-
uddannelsen til professionsbachelor i sy-
tientgrupper. I disse kapitler introduceres
gepleje er at kvalificere de studerende til ef-
sygdomslære og evidensbaseret sygepleje
ter endt uddannelse selvstændigt at udføre
til disse patientgrupper. Begrebet klinisk
sygepleje for og med patienter og borgere i
lederskab er i et vist omfang inddraget i alle
alle aldre. Den færdiguddannede sygeple-
bidrag i bind 2. Kapitlerne i bind 3 har fokus
jerske skal selvstændigt kunne håndtere
på, at sygepleje også handler om at kunne
komplekse og udviklingsorienterede situa-
indgå i relationer, og bidragene i bind 3 er
tioner i sygepleje og intervenere med afsæt
derfor centreret om patientinvolvering.
i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Dette skal
107 forfattere har bidraget til det samlede
ske under hensyntagen til den samfunds-
værk. Alle forfattere har en forskningsbag-
mæssige, videnskabelige og teknologiske
grund og/eller akademiske kompetencer i
udvikling samt befolkningens behov for sy-
relation til de fagområder, de har formid-
gepleje, omsorg, sundhedsfremme og fore-
let. Størstedelen af kapitlerne er skrevet at
byggelse. I arbejdet med bekendtgørelsen
forfattere, som har et indgående kendskab
har det været magtpåliggende for Danske
til sygeplejerskeuddannelsens opbygning,
Regioner og Danske Kommuner, at den fær-
indhold, progression og pædagogiske til-
diguddannede sygeplejerske selvstændigt
rettelæggelse. Kapitlerne er efterfølgende
kan varetage klinisk beslutningstagen, kli-
vurderet og kommenteret af fagfæller og
nisk lederskab og involvere patienter, bor-
sygeplejestuderende for at sikre et kompe-
gere og pårørende i sygepleje.
tent fagligt og pædagogisk niveau.
Værkets indhold er motiveret af bekendt-
Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den ny-
gørelsens og studieordningernes indhold
este forskning er inddraget i hvert kapitel,
og ambitioner. Værket er inddelt i tre bind
og læseren vil få bud på relevante sygeple-
med i alt 75 kapitler. Bind 1 omhandler sy-
jeinterventioner. Der er inddraget mange
gepleje og klinisk beslutningstagen, bind 2
tabeller, figurer, bokse m.v. for at gøre bogen
omhandler sygepleje og klinisk lederskab,
så pædagogisk som overhovedet muligt, og
Forord
15
hvert kapitel indeholder refleksionsspørgs-
Værkets primære målgruppe er sygeple-
mål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig
jestuderende. De tre bind er tænkt som
vil læseren kunne inspireres til yderligere
lære- og opslagsbøger med baggrund i
fordybning i referencerne, som hvert kapi-
forskningsbaseret viden om teoretisk og
tel afsluttes med. Det har været intentio-
klinisk sygepleje, som vil kunne anvendes
nen, at det faglige indhold og forfatternes
gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.
formidling skulle have plads til udfoldelse.
Sekundære målgrupper er kliniske vejledere, afdelingssygeplejersker, uddannelses-
Alle kapitler i bind 3 har fokus på sygepleje
ansvarlige sygeplejersker, som er involveret
og patientinvolvering. Kapitel 1 introdu-
i uddannelsen af sygeplejestuderende, og
cerer begrebet patientinvolvering som et
andre, som har interesse i at være opdate-
begreb, hvor patientens perspektiv, viden,
ret på det sygeplejefaglige felt.
holdninger og behov inddrages og får betydning for de aktiviteter, som sygeplejer-
Bogens forfattere takkes for særdeles kom-
sken iværksætter for den enkelte patient.
petente og spændende bidrag. Uden jer ville værket ikke være blevet en realitet.
De efterfølgende 19 kapitler har fokus på
Stor tak til forlagsdirektør Rikke Sommer
teori og forskningsbaserede sygeplejefagli-
og chefredaktør Thomas Bo Thomsen på
ge områder, som har indflydelse på patien-
FADL’s Forlag for jeres store engagement
tinvolvering, herunder kommunikation,
og mange arbejdstimer på projektet.
pårørende, brug af patientforeninger, sorg, håb, dokumentation, egenomsorg, refleksi-
Jeg håber, at værket vil være til glæde og
on m.v. Læseren vil få en bred og nuanceret
gavn for sygeplejestuderende, undervisere
indføring i disse sygeplejefaglige områder
på sygeplejerskeuddannelsen og færdigud-
på et højt fagligt niveau. Forfatterne har
dannede sygeplejersker.
i de forskellige sygeplejefaglige områder inddraget patientinvolvering, hvor det fore-
God læselyst!
kommer relevant, da patient- og pårørendeinvolvering er et væsentligt samfundskrav til sygeplejersken.
16
Forord
Steen Hundborg, Randers, marts 2019
REDAKTØR OG FORFATTERE Redaktør
Marianne Eg Ph.d., MscN, forskningssygeplejerske
Steen Hundborg
Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg og
Cand.cur., SD, sygeplejerske, lektor
Center for Forskning i Klinisk Sygepleje
VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers
Viborg
Randers Lisbeth Vinberg Engel Cand.cur., lektor
Forfattere
Københavns professionshøjskole København
Camilla Bernild Sygeplejerske, cand.mag., ph.d., post.doc.
Kirsten Gotfredsen
Hjertecentret, Rigshospitalet
Sygeplejerske og Master i Public Health,
København
konsulent Masterclass på Demensområdet
Grete Brorholt
Randers
Antropolog, ph.d., chefkonsulent Københavns Professionshøjskole
Charlotte Hald
København
Cand.cur., udviklingssygeplejerske Hospice Djursland
Gitte Bunkenborg
Rønde
Intensiv sygeplejerske, ph.d., post.doc., forskningsleder for MVU-området
Tina Charlotte Bitsch Hansen
Institut for Regional Sundhedsforskning
Intensiv sygeplejerske, Master i
og Holbæk Sygehus
Humanistisk sundhedsvidenskab
Holbæk
og praksisudvikling (MHH), konstitueret uddannelsesansvarlig
Pia Dreyer
for intensivsygeplejersker og
Diplomuddannet sygeplejerske, cand.cur.,
specialuddannelsen i intensiv sygepleje i
ph.d., klinisk sygeplejespecialist og lektor
Holbæk, forskningsassistent
Aarhus Universitetshospital, Intensiv
Intensiv afdeling 12-3, Holbæk Sygehus
Afdeling, og Aarhus Universitet,
Holbæk
Folkesundhed, Sygepleje Aarhus
Redaktør og forfattere
17
Sine Maria Herholdt-Lomholdt
Trine Schifter Larsen
Sygeplejerske, cand.pæd. i generel
Pædagogisk antropolog, ph.d.-studerende
pædagogik, ph.d.-studerende
Roskilde Universitet, Center for
VIA University College,
Sundhedsfremmeforskning og Klinisk
Sygeplejerskeuddannelsen i Randers
Forskningscenter samt Ortopædkirurgisk
Randers
afdeling, Amager og Hvidovre Hospital København
Anna Holm Cand.cur., ph.d.-studerende
Mia Ingerslev Loft
Intensiv afd., Aarhus Universitetshospital
Sygeplejerske, cand.cur., ph.d., post.doc.
Aarhus
Neurologisk klinik, Rigshospitalet København
Ingeborg Ilkjær Ph.d., cand.mag., sygeplejerske og lektor
Susan Hovmand Lysdal
Selvstændig
Cand.scient.san.publ., ph.d., projektleder
Frederiksberg
Kræftens Bekæmpelse, afdeling for Patient- & Pårørendestøtte
Claus Sixtus Jensen
København
Ph.d. og post.doc. Center for Akutforskning
Ben Farid Røjgaard Nielsen
Aarhus
BA erhvervssprog, sygeplejerske og cand. cur., lektor
Kim Jørgensen
Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns
Sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d.
Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
København
Hillerød Annelise Norlyk Nanna Kappel
Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. lektor og
Sygeplejerske, ph.d., lektor
uddannelsesleder, Sektion for Sygepleje,
Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns
Institut for Folkesundhed, Aarhus
Professionshøjskole
Universitet
København
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Niels Sandholm Larsen
Aarhus
Sygeplejerske, cand.scient.soc., ph.d., lektor
Jan B. W. Pedersen
Institut for Sygeplejerske- og
Ph.d. i filosofi, cand.mag., lektor
Ernæringsuddannelser, Københavns
Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen
Professionshøjskole
Frederiksberg
København
18
Redaktør og forfattere
Jette Lindegaard Pedersen
Lene Tanderup
Sygeplejerske, MHSc., ph.d.,
Sygeplejerske
udviklingsansvarlig sygeplejerske
SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne
Ældresygdomme, Aarhus
og Familier, Københavns Kommune
Universitetshospital
København
Aarhus Dorte Winther Marianne Krogsgaard Pedersen
Sygeplejerske, cand.scient.san.,
Sygeplejerske og cand.phil. i etnologi,
projektsygeplejerske
lektor
Respirationscenter Vest, Intensiv, Aarhus
Københavns Professionshøjskole, Institut
Universitetshospital
for sygepleje og ernæring
Aarhus
København Anne Pleth Cand.cur., adjunkt VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Randers Susanne Friis Søndergaard Ph.d., Master i læreprocesser (MLP) og sygeplejersker, forskningssygeplejerske Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Regionshospital Viborg og VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Viborg
Redaktør og forfattere
19