Hav&Kaj
Nyheder og information fra Esbjerg Havn
;I8@;H= >7LD
Marts 2008
23.220 tons vindmøller over kaj inden midsommer
Victoria Line kan nu i samarbejde med Tschudi Line tilbyde tre ugentlige afsejlinger til England Side 6-7
side 3-4
Større kapacitet og fleksibilitet på Sea-Cargo’s rute til Vestnorge
Bagsiden
Et rigtig godt år for Esbjerg Havn ❚ Igen kan vi glæde os over, at vi har oplevet en stigning i godsmængden over havnen. Godsomsætningen over kaj steg i 2007 med 6% til 4,6 mio. tons. Der er tale om det bedste år siden 2001, hvor den samlede godsomsætning lå på samme niveau. Stærkt medvirkende til stigningen er, at den lossede mængde kul steg med 53%. Vindmøller viser en betydelig vækst på 14%, og der forventes yderligere vækst de kommende år. Udviklingen betyder stærkt øget efterspørgsel efter arealer og krankapacitet. Containeromsætningen er steget med 37%. Short sea-ruterne har udviklet sig særdeles tilfredsstillende. Dette er specielt glædeligt, idet øgningen af netop denne type gods afspejler Havnens ønske om at medvirke til at flytte gods fra landevejen over til søværts transport, hvilket både aflaster trafikken på vore landeveje og medvirker til at mindske CO2-udledningen pr. transporteret godsenhed.
Mindst én ny linie om året Siden 2003 har vi sat os som mål at få mindst én ny linie om året til at anløbe Esbjerg Havn. Det har vi også opnået i 2007. Så godt og vel endda. Sea-Cargo startede op på sin RO/RO-forbindelse mellem Esbjerg og Vestnorge. Denne rute er kommet så godt fra start, at man allerede i efteråret fordoblede kapaciteten til to ugentlige afsejlinger. Og der er netop sat et større og hurtigere skib ind på ruten. Desuden har Victoria Line gennem sit samarbejde med det norske rederi Tschudi Lines øget sin mulighed for transport af containergods til England fra to til tre ugentlige afsejlinger, og med Tschudi Lines kan godset være i
2
Hav&Kaj marts 2008
Rotterdam via Immingham på to dage uden omladning. To gode eksempler på, at der via Esbjerg Havn kan flyttes gods fra landevejen til søværts transport - med trafikaflastning og miljøforbedring som resultat.
Mange spændende projekter I 2008 vil aktiviteterne på Havnen blive præget af opbygningen af de to store vindmølleparker ”Lynn & Inner Dowsing” ved den engelske østkyst og ”Horns Rev II”, der skal etableres ca. 14 km nordvest for den eksisterende ”Horns Rev I”. Siemens Wind Power A/S er i fuld gang med at samle mølledelene til ”Lynn & Inner Dowsing” på deres lejede plads på Europakaj, og specialfartøjet ”MV Resolution” afsejler primo marts med de første seks færdigsamlede mølletårne og mølledele. Der skal i første halvår samles og udskibes 54 møller. Det drejer sig om en godsmængde på i alt godt 23.000 tons. De 95 møller til Horns Rev II skal ligeledes udskibes fra Esbjerg Havn. I 2008 vil bl.a. fundamenterne til vindmøllerne blive installeret; det drejer sig om monopæle, som bliver hamret ned i havbunden. Når mølleparken er etableret i 2009, vil hele parken kunne producere ca. 200 MW.
Forlængelse af motorvejen vil bidrage til nedbringelse af CO2-udslippet På anlægssiden ser vi frem til at kunne færdiggøre arbejderne med forlængelsen af Australienskaj, der blev påbegyndt i 2007. Når arbejdet er fuldført i slutningen af året, kan vi tilbyde en 380 meter
lang kaj med 60.000 m2 bagland og en vanddybde på 10,5 meter. Og så håber vi, at det i år må lykkes at få en politisk beslutning om at forlænge motorvejen helt ud til havnearealerne, sådan som det har været vort ønske i flere år. Etableringen af nye short sea ruter og Esbjerg Havn’s betydelige rolle i forbindelse med etableringen af havvindmølleparker i Nordeuropa viser, at Esbjerg Havn er en vigtig medspiller i bestræbelserne på at nedbringe CO2- udslippet. Men det skal jo også rent praktisk kunne lade sig gøre at få godset transporteret helt frem til havnen. Derfor er det helt nødvendigt med en forlængelse af motorvejen, hvis vi på denne måde skal kunne bidrage til, at det skal lykkes at nedbringe CO2-udledningen. Alt tyder således på, at Esbjerg Havn igen i 2008 vil få et aktivt år med mange spændende projekter.
Ole Ingrisch
- Vi samler så meget, vi overhovedet kan, her på havnen, siger Michael Kessler, - ellers bliver det alt for dyrt.
23.220 tons vindmøller over kaj inden midsommer Det er, hvad Siemens Wind Power A/S agter at gennemføre fra deres plads på Europakaj. ❚ Her har virksomheden lejet sig ind hos Esbjerg Havn med henblik på at kunne samle og afsende næsten færdige vindmøller til den nye vindmøllepark Lynn og Inner Dowsing tæt på den engelske østkyst. Senior project manager Michael Kessler fortæller, at det i alt drejer sig om 54 møller, der hver vejer 430 tons. Mølledelene, tårnsektioner, møllehuse og vinger mv. transporteres med bil til pladsen på Esbjerg Havn, hvor
delene samles til helt færdige mølletårne uden vinger. Disse tårne transporteres så seks ad gangen sammen med de tilhørende møllevinger med et særligt transportog montagefartøj ”MV Resolution” tværs over Nordsøen og monteres på deres plads i den nye vindmøllepark. ”MV Resolution” ejes af MPI Offshore Ltd. Det er forsynet med seks nedsænkelige ben og store kraner, hvilket muliggør, at man kan placere mølletårnene på deres rette plads direkte fra skibet. fortsættes næste side
Fakta om vindmøllerne til Lynn og Inner Dowsing • Der er tale om 54 stk. 3,6 MW møller. • Hver mølle vejer 430 tons. • Mølletårnets højde vil være 80 meter over daglig vande. • Rotordiameteren er 107 meter. • Den totale tiphøjde er 137 meter over daglig vande. • Parkens årlige energiproduktion svarer til 130.000 husstandes forbrug.
Hav&Kaj marts 2008
3
Fortsat fra forrige side
Der vil blive i alt ni skibsafgange fra primo marts til hen midt på sommeren.
Stor logistikopgave - Siemens Wind Power er verdens største aktør på dette område, fortæller Michael Kessler, - og vi har fået ordren på både produktion, installation og service på disse vindmøller. Servicearbejdet vil efterfølgende blive udført med engelsk arbejdskraft. Møllerne produceres på Siemens’ fabrikker i Brande og i Aalborg, og alle dele transporteres til Esbjerg på lastbil. Så der er tale om en temmelig stor logistikopgave, der skal planlægges helt nøjagtigt. - Vi samler så meget, vi overhovedet kan, her på havnen, hvor vi også har lejet en plads til formontage, siger Michael Kessler. - Det bliver selvfølgelig nogle store enheder at transportere med skib, men det ville blive alt for dyrt at samle delene offshore.
På pladsen på Europakaj har man da også to store kraner til at håndtere de velvoksne mølledele. Den største af dem kan løfte 750 tons og den mindre 140 tons.
- Foreløbig går det hele efter planen, og vi er godt tilfreds med forholdene her på Esbjerg Havn og med den modtagelse, vi har fået, slutter Michael Kessler
Fakta om ”MV Resolution” ”MV Resolution” er verdens første fartøj, der er bygget specielt til transport og installation af havvindmøller. Fartøjet er på 10.968 tons DW, det er 130 meter langt, 38 meter bredt og har en dybgang på 8 meter. Det er forsynet med seks støtteben, der ved hjælp af det hydrauliske system kan hæve skibet fri af vandet med en hastighed af en halv meter i minuttet. Dets største kran kan løfte 300 tons i en radius af 25 meter. ”MV Resolution” har en besætning på 30 mand og har derudover overnatningsog leisurefaciliteter for 40 mand til installationsarbejdet.
4
Hav&Kaj marts 2008
Havnens kraner kan nu også operere ved 5. og 6. bassin Hidtil har Esbjerg Havn’s mobile kraner typisk kunnet operere i Trafikhavnen, på Tauruskaj eller i Sønderhavnen, men nu er det også muligt at servicere kunderne ved 5. og 6. bassin. ❚ Det fortæller Havnens driftsleder, Bjørn Eriksen. - Den første opgave, vi har udført, fortæller han videre, - var at flytte et shakerhus og et beboelsesmodul fra Semco’s plads til den barge, der senere skulle transportere emnerne til Sønderhavnen.
Shakerhuset og beboelsesmodulet var en del af et større reparationsarbejde på boreriggen ”Energy Endavour”, og Havnens kran udførte i øvrigt også de løft, der skulle udføres for at montere modulerne på riggen. - De var på henholdsvis 105 og 40 tons, og arbejdet blev udført til kundens tilfredshed, konstaterer Bjørn Eriksen. Årsagen til, at man nu kan få kranerne helt ud til den nordlige del af havnen, er, at man har fået mulighed for at afmontere rundkørslen ved HE Bluhmesvej og Bådebrogade. Nu kan kranerne komme igennem her og via Molevej køre ”bagom” ud til 5. og 6. bassin.
Esbjerg Kommunes Byfond har præmieret havneadministrationsbygningen for god renovering og fornyelse.
Hav&Kaj marts 2008
5
Victoria Line kan nu i samarbejde med Tschudi Line tilbyde tre ugentlige afsejlinger til England Det er en realitet, efter at man i oktober 2007 indgik et samarbejde med norske Tschudi Line, der i forvejen besejlede ruten Sydnorge-ImminghamRotterdam. ❚ Victoria Line har selv siden juni 2006 sejlet to gange ugentligt mellem Esbjerg og Boston på den engelske østkyst med tilbud om dør-til-dør fragt i containere mellem fortrinsvis Danmark/Sverige og kunder i Storbritannien. Ruten besejles med ”MV Carina”, der er indchartret til opgaven. Skibets kapacitet er 74 stk. 45’ containere. - Men der opstod hurtigt et behov hos vore kunder for tre ugentlige afgange, fortæller Hardy Jørgensen. - Derfor var vi meget glade for i oktober sidste år at kunne indgå et samarbejde om en slot charter med det norske rederi Tschudi Line, der ellers mest betjener Baltikum og Østersølandene i det hele taget. Men de sejlede netop også på en rute mellem Moss, Drammen, Larvik, Immingham og Rotterdam. Ruten betjenes af ”MV Lily Mitchell”, der har en kapacitet på 400 teu.
6
Hav&Kaj marts 2008
Direkte feederforbindelse til Rotterdam - Så uden nævneværdig øget sejltid kunne ”MV Mitchell” let samle gods op for os her i Esbjerg og losse det i Immingham dagen efter, siger Hardy Jørgensen. - Fra Immingham sejler ”MV Mitchell” direkte videre til Rotterdam med ankomst kun to dage efter afsejling fra Esbjerg. Så nu kan vi også tilbyde direkte feederforbindelse fra Esbjerg via Rotterdam til alle de store havne i hele verden. ”MV Mitchell” samler op i havnene ved Oslofjorden mandag/tirsdag, anløber Esbjerg onsdag, ankommer til Imminghan torsdag og er i Rotterdam fredag morgen. - Vi ser en absolut tilfredsstillende udvikling på de tre forbindelser til England, vi nu kan tilbyde, siger Hardy Jørgensen. - Nu ser vi frem til, at vi måske kan få ruten til at tage Esbjerg med også på hjemvejen fra Rotterdam. Det ville være helt perfekt for os.
- Med ”MV Mitchell” kan vi have gods fremme i Rotterdam kun to dage efter afsejling fra Esbjerg, siger Hardy Jørgensen, Victoria Line i Esbjerg.
Drammen Moss
Larvik
I øjeblikket anløbes Esbjerg kun på udturen mellem Sydnorge og Immingham/Rotterdam. Men Victoria Line ønsker sig også et anløb på hjemvejen (markeret med blåt).
Esbjerg Immingham Rotterdam
Hav&Kaj marts 2008
7
En sømotorvej mellem Esbjerg og Zeebrügge Af Michael Henriques, seniortransportøkonom - Tetraplan A/S
og Jacob Kronbak, lektor, Ph.D. - SDU Esbjerg
❚ Esbjerg Havn har i samarbejde med det belgiske rederi Cobelfret i nogle år sikret muligheden for på sikker og miljørigtig vis at transportere gods mellem Danmark og Belgien ad søvejen. Projektet blev påbegyndt i 2005 og har siden starten udviklet sig med god fart. Betjeningen er baseret på et ro/ro koncept med en ugentlig afgang mellem Esbjerg og Zeebrügge, og det har vist sig at være konkurrencedygtigt i forhold til vejtrafikken på den parallelle strækning gennem Tyskland.
Ro/ro-transport ad søvejen til Zeebrügge har vist sig konkurrencedygtig i forhold til landevejstransport.
8
Hav&Kaj juni 2007
Ofte er det svært for transportløsninger baseret på søfart at opnå en tilstrækkelig konkurrencekraft, når man sejler parallelt med vejnettet, men det er lykkedes her. Så dette, i kombination med at der er tale om sejlads på en nord/sydgående akse mellem forskellige lande, har gjort projektet yderligere interessant, også i EU-sammenhæng. Esbjerg Havn søger derfor i samarbejde med Cobelfret og havnen i Zeebrügge om økonomisk støtte fra EU til at gennemføre en række tilpasninger og forbedringer af havneanlæggene, således at godshåndteringen bliver lettere og frekvensen på ruten kan øges, eksempelvis gennem indsættelse af yderlig tonnage.
Søværts transport kan konkurrere med vejtransport De støttemidler, der søges i EU, er en del af midlerne til de såkaldte ”sømotorveje” (Motorways of the Sea), som har til formål at støtte projekter, der
gennem samarbejde mellem havne og operatører i flere lande sikrer en udbygning af de søbaserede transportløsninger. Målet er, at transportløsninger baseret på søfart bedre skal kunne konkurrere med vejtransport og dermed aflaste vejene for en del af lastbiltrafikken. Esbjerg Havn er en af de første havne i Danmark, der søger disse EU midler til en ”sømotorvej”, og ansøgningen har derfor stor bevågenhed fra både Transportministeriet og Søfartsstyrelsen. Esbjerg Havn samarbejder desuden løbende med Institut for Maritim Forskning og Innovation ved Syddansk Universitet i Esbjerg, og i forbindelse med denne ansøgningen har man udnyttet de nyeste metoder og modeller. Et eksempel på dette kan ses på kortet på modstående side, der viser hvortil og hvor meget, man idealt kan spare ved at benytte en transportløsning baseret på søfart frem for vej.
Vejene aflastes for 13 millioner lastvognskilometer Støttemidlerne vil være med til at sikre en hurtigere færdiggørelse af havnens udbygningsplaner og dermed give mulighed for bedre transportløsninger til søs. En af de markante fordele ved den søbaserede løsning er, at det er muligt at anvende specialdesignede containere som kan stables på skibe, hvorved der opnås en endog meget god udnyttelse af kapaciteten. Skulle disse containere ud og køre på det europæiske vejnet mellem Esbjerg og Zeebrügge, ville det føre til en yderligere belastning af de centrale, men samtidig også mest belastede strækninger i det nordlige Europa. Nu tager skibet slæbet på den lange og hårdest belastede del af strækningen, mens lastbilen kan fungere som for- og eftertransport på relativ korte strækninger, hvorved samspillet mellem skib og lastbil udnyttes på en rigtig effektiv måde.
Allerede i dag aflaster den ugentlige forbindelse vejene for ca. 200.000 tons gods om året, hvilket svarer til ca. 14.000 lastbilture eller 13 millioner lastvognskilometer. På sigt vil dette tal kunne øges betragteligt, hvilket underbygges af udviklingen på ruten siden starten i 2005. Ud over at bilerne hverken belaster vejsystemet, forurener eller er involveret i uheld, så spares der også i dag store mængder brændstof ved denne løsning, og sker der en øgning af transportmængden til søs, vil der kunne spares endnu større mængder brændstof og dermed også CO2-udledning. Projektansøgningen til EU skrives færdig i løbet af foråret, og så er det kun at håbe på, at man også i Bruxelles kan se de muligheder, der er i dette koncept.
Bemærk: Velfærdshuset i Fiskerihavnen er lukket Efter at fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein har stoppet for modtagelse af fisk til fabrikken i Esbjerg, er velfærdshuset mellem 4. og 5. bassin lukket og tilbageleveret til Havnen. Nedrivning af huset er påbegyndt. Der henvises til velfærdshuset i Cort Adlersgade.
Hav&Kaj juni 2007
9
Semco Maritime vil fordoble sine rig-aktiviteter i Esbjerg I år forventer virksomheden en omsætning på mellem 150 og 200 millioner kroner på arbejder med rig repair og maintenance i Esbjerg. Disse aktiviteter ønskes fordoblet inden for tre år. ❚ Det oplyser Hans-Peter Jørgensen, der er Semco Maritime’s vice president for rig projects. Også kvantitativt regner han med at kunne fordoble selskabets aktiviteter i Esbjerg på dette område. I år håber HP Jørgensen på at få fem rigge ind til Esbjerg til ombygning og vedligeholdelse. Og dette antal skulle gerne op på ti inden for de kommende tre år. - Tidligere på året havde vi jo ”Endavour” inde i Esbjerg til eftersyn og vedligeholdelsesarbejder. Og så håber jeg på, at vi også får den amerikansk ejede kæmperig ”Galaxy 3” til Esbjerg i juli måned. Den skal have påbygget et accomodation-modul, oplyser HP Jørgensen.
10
Hav&Kaj juni 2007
- Vi har fået ordren på dette arbejde, tilføjer han. - Men det er dog ikke helt sikkert, at den kommer ind til Esbjerg. For hvis det viser sig, at der er skader på riggens ben, så er det mest sandsynligt at den går ind til Rotterdam, hvor vi kan få hele riggen i tørdok på en gang. HP Jørgensen oplyser, at det er Semco Maritime’s mål at trække flere rigge, der - ligesom ”Galaxy 3”- arbejder uden for den danske sektor, ind til Esbjerg. Og han håber fortsat, at ”Galaxy 3” vil blive den første. Og så er der yderligere tre rigge til Esbjerg i ordrebogen for i år.
Gode forhold i Esbjerg - Det er meget fordelagtigt, at vi kan tage riggene helt ind til kajkanten her i Esbjerg, siger HP Jørgensen. Og han er også godt tilfreds med, at riggene kan tages ind til netop Vestkraftkaj, hvor man ikke er så udsat for stærk strøm i forbindelse med tidevandsskiftet. Strømmen ville ellers være særdeles generende for alt dykkerarbejde.
- Det er en stor fordel, at der er så gode logistikforhold i Esbjerg, siger HP Jørgensen, Semco Maritime.
- Det er også en stor fordel, at der er så gode logistikforhold i Esbjerg, siger HP Jørgensen. - Og det gælder både de trafikale forhold til og fra havnen og på selve havnearealerne.
Mange underleverandører Når en rig er inde til reparation eller vedligeholdelse, udfører Semco Maritime normalt selv det mekaniske og elarbejdet. Men der benyttes en række underleverandører som for eksempel tømrere, gulvspecialister og VVS-folk. Herudover køber man store mængder af andre produkter, for eksempel vinduer, trævarer, møbler og maling hos både lokale og regionale leverandører. - Så en fordobling af vore aktiviteter vil have stor betydning også for en lang række underleverandørvirksomheder, slutter HP Jørgensen.
Sådan blev Semco Maritime til Grundlaget for Semco Maritime blev skabt i Esbjerg i forbindelse med hook-up’en på Gorm-feltet i 1979/80. Mærsk havde været i gang med at bygge moduler til platformen på Lindø-værftet, og Semco Marine havde bistået med el-installationer mv. Men da modulerne skulle installeres offshore, var de ikke helt færdige, og Semco Marine blev bedt om at færdiggøre dem offshore. Man etablerede sig så i Esbjerg og hyrede lokale elektrikere til at udføre jobbet. Det blev starten på Semco i Esbjerg, der op gennem 80’erne udviklede sig til en betydende servicevirksomhed for offshoreindustrien bl.a. ved Hook-up-opgaver, der jo var en ny disciplin for danske virksomheder. HP Jørgensen blev ansat i Semco i 1984 som formand/ supervisor på offshore-opgaver, og i 1990 besluttede Semco så at etablere en mekanisk afdeling med ”mekaniske” ingeniører. Og HP Jørgensen blev leder af denne afdeling, der efter et par år begyndte at få overdraget forskellige opgaver at udføre for Mærsk Contractors. Det førte til, at man besluttede at ændre strategi i retning af at stræbe imod at få andre kunder end lige Mærsk Contractors og således satse mere på rigoperatører. Mærsk Contractors var dog stadig en stor kunde, der gerne ville benytte Semco både i Nordsøen og mange andre forskellige steder rundt om i verden. I 1994 var HP Jørgensen således sendt til Singapore for at besigtige riggen ”Victory”, der var på værft der. Det endte med, at Semco fik ordren på en total udskiftning af alle motorer, generatorsæt og tavler på riggen.
Semco sendte 14 mand til Singapore for at udføre arbejdet, der tog 7-8 uger. Det var selskabets første egentlige rig-upgrade og markerede nok også Semco’s internationale gennembrud. Snart efter kom endnu en rig beliggende i Dubai i ordrebogen, og blandt kunderne sås efterhånden også selskaber som Noble, Transocean og Ensco. For 10-12 år siden fik Semco så det første arbejde på en rig, der kom ind til Esbjerg. Den skulle ombygges og i øvrigt have skiftet forskelligt udstyr. Semco skulle tage sig af el-arbejdet, mens EOS tog sig af det mekaniske. Når Mærsk Contractors var kunden, så var EOS altid med, men i andre tilfælde tog Semco sagen alene. Så strategisk var tanken om, at Semco kunne overtage EOS, nærliggende. Det endte med, at Semco i Esbjerg blev skilt ud under navnet Semco Maritime, og i 2006 overtog Semco Maritime så EOS med den udtrykte målsætning at udvikle det samlede selskab på det internationale marked og blive den største entreprenør på olie- og gasmarkedet i Danmark. Det ville også betyde, at man selv i højere grad ville blive i stand til at styre de enkelte opgaver. Med Semco Maritime’s internationale forbindelser håbede man også, at man ville være i stand til at trække udenlandske rigge til Danmark. I dag arbejder Semco Maritime med rig repair, maintenance og up-grade over hele verden, og de første udenlandske rigge til eftersyn og reparation i Danmark er i ordrebogen.
“Energy Endavour” fik bl.a. påmonteret et beboelsesmodul bygget hos Semco Maritime.
Hav&Kaj juni 2007
11
”MV Amber” afsejler to gange ugentligt fra Esbjerg til Vestnorge.
Større kapacitet og fleksibilitet på Sea-Cargo’s rute til Vestnorge Sea-Cargo har sat ”MV Amber” ind på ruten mellem Esbjerg og Tananger i Vestnorge i stedet for ”MV Lygra”, der hidtil har besejlet ruten. ❚ Det har betydet en forøgelse af trailerkapaciteten med 68% og en øgning af hastigheden med 18%. Også lastnings- losningshastigheden er øget betydeligt. ”MV Amber” kan medtage 79 13,6 m trailere, og fartøjet har specialindrettede indkvarteringsfaciliteter for 12 trailerchauffører.
- At vi nu har sat et større og hurtigere RO/RO-fartøj ind på denne rute er en direkte opfølgning på vore kunders ønsker, og det demonstrerer samtidig vores engagement i denne nye rute mellem Esbjerg og Vestnorge, siger Sea-Cargo’s administrerende direktør, Ole Sævild. Der er afgang fra Esbjerg hver tirsdag og lørdag henholdsvis kl. 21 og kl. 18 med ankomst onsdag til Tananger og Karmøy henholdsvis kl. 18 og kl. 24 og søndag til Tananger kl. 16. Herfra er der om søndagen mulighed for omladning til Karmøy med ankomst kl. 24. Fra Tananger er der direkte transitforbindelse med Sea-Cargo’s øvrige linier til for eksempel Bergen Ålesund og Trondheim samt til Aberdeen, Immingham og Amsterdam.
Trafikale og miljømæssige fordele - Esbjerg har jo ikke tidligere haft en direkte søværts forbindelse til Vestnorge, så al trailertrafik hertil fra Central og Østeuropa har hidtil skullet benytte nordjyske udskibningshavne. Det har belastet både det jyske motorvejsnet trafikalt og omgivelserne med udledning af CO2, som vi ellers alle ønsker at nedbringe mest muligt, siger Ole Sævild. - Hvis bare 5.000 af disse trailere om året benytter vores nye rute ud af Esbjerg, så vil det, når
man tager højde for, at disse trailere jo også skal tilbage igen, årligt flytte ca. 2 millioner kilometer lastbiltrafik væk fra de mest belastede motorveje og over til søværts transport. Med de både trafikale og miljømæssige fordele, dette vil medføre. Ole Sævild venter sig meget af Sea-Cargo’s rute mellem Esbjerg og Vestnorge, og han oplyser, at SeaCargo nu har indrettet sig i et selvstændigt kontor ved selskabets terminal på Amerikavej i Esbjerg. Herfra er det meningen at udvikle en egentlig agenturforretning.
Hav&Kaj Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Salgs- og marketingchef Søren Clemmensen Redaktionelt arbejde: Total-Kommunikation Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafisk