DI Business by faeringen

DI Business

DI Business online Opinion.di.dk

Nummer 7 | 18. februar 2008

Ny mærkning af fødevarer

Et nyt europæisk mærke er begyndt at vinde indpas på de danske fødevarers emballage. DI støtter det nye mærke.  | GDA – s. 3:

Nye regler for årsregnskab

En ny fortolkning af årsregnskabsreglerne kommer til at koste ordreproducerende virksomheder dyrt i fremtiden.  | Regnskab – s. 2:

Mexico – et land med muligheder

I denne uge er en dansk erhvervsdelegation sammen med regentparret i Mexico for at se på det potentielle marked.  | Mexico – s. 4:

Lærerne bruger færre timer på undervisning i erhvervsskoler Foto: SCANPIX

Der bruges flere og flere penge og stadig mere tid på administration på landets erhvervsskoler, viser ny DI-undersøgelse. Det sker på bekostning af undervisningen, og den udvikling bekymrer skolelederne. Ministeren er ved at være klar med en redningsplan. Elevplaner og afrapporteringer frem for tavlegennemgang og klassediskussioner. Lærerne på landets erhvervsskoler bruger stadig færre timer i klasseværelset og flere på at gennempløje papirbunker. Det viser en ny undersøgelse fra DI. Her siger ni ud ti erhvervsskoleledere, at centralt fastsatte regelsæt, forordninger og afrapporteringer betyder, at ressourcer må flyttes fra undervisning til administration. – Når skolerne hele tiden bliver pålagt flere og flere opgaver, der ikke direkte har med undervisning at gøre, så bliver der mindre tid til eleverne. Resultatet af det ser vi nu på skolerne. Antallet af undervisningstimer falder og med dem fagligheden. Mange steder er lærerne i direkte kontakt med eleverne mindre end ti timer

ske Erhvervsskoler og direktør for BEC Business Education College. Ministeren vil handle

I ministeriet erkender man den problematiske udvikling. – Jeg vil ikke acceptere, at unødvendige regler – fastsat centralt, i overenskomsten eller på skolerne selv – dræner energi fra skolernes vigtige opgave med at give unge mennesker en uddannelse, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Han har snart en redningsplan klar. – Jeg har netop fået en færdig rapport, der indeholder 23 forslag til, hvordan skolerne kan blive lettet for administrative opgaver. Til næste år søsætter ministeriet også det såkaldte ressourceregnskab, der har til formål at sikre, at skolerne ikke belastes af evige forespørgsler om det ene og det andet, men derimod kun skal afrapportere de nødvendige informationer om skolernes prioriteringer, kvalitet og resultater en gang om året. Dermed kan vi fjerne en række af de rapporteringskrav, som skolerne er omfattet af i dag, siger han.

Eleverne og lærerne på landets erhvervsskoler tilbringer stadig færre timer sammen. Lærerne bruger nemlig mere og mere tid på administration på bekostning af undervisning.

om ugen, siger Claus R. Olsen, konsulent i DI. Behov for frihed

Udviklingen i retning af mere administration bekymrer erhvervsskolelederne.

KOMMUNIKATIONSKONFERENCE

– Fokusset skal til stadighed ligge på at forbedre kvaliteten i uddannelsen, så den også møder erhvervslivets krav. Ledelserne og bestyrelserne på vores skole og erhvervsskolerne generelt

har behov for mindre detailstyring og mere frihed, således at de selv kan prioritere deres indsatser. For kerneydelsen – undervisning – er under pres, siger Ingo Østerskov, formand for Dan-

Rune Lindberg Nielsen

STRATEGISK MARKEDSKOMMUNIKATION

ÅRETS EKSKLUSIVE KOMMUNIKATIONSKONFERENCE

MØD OG HØR SPÆNDENDE INDLÆG FRA:

Bevidst, kontinuerlig, integreret og sammenhængende kommunikationen flytter varer og styrker virksomhedens værdi. Deltag på konferencen og hør hvordan du identificerer og udnytter, det fulde potentiale i virksomhedens markedskommunikation. Få indblik i de nyeste trends og tendenser fra de bedste eksperter og praktikere. Konferencen henvender sig til ledere, der arbejder strategisk med markedskommunikation inden for PR, IR, marketing og HR.

Marianne Barner, global kommunikationsdirektør, IKEA. Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør, Danfoss. Anne Marie Arleth Skov, kommunikationsdirektør, Carlsberg

Læs hele programmet på: www.markedsforing.dk/arrangementer/vis/arrangement/strategisk-markedskommunikation/ Nordre Fasanvej 113-115 · Postbox 40 · 2000 Frederiksberg · Tlf.: 3811 8787 · www.markedsforing.dk

14 - 15. APRIL 08 I PARKEN

Jesper Højberg, bestyrelsesformand, Advice A/S. Roy Langer, professor, Roskilde University ...og mange flere.

Foto: Colourbox

DIREKTE

DI Business

Thomas Bustrup Vicedirektør, DI

Ikke kun it er in i Indien Lad være med at tro, Kina er eneste land, der er attraktivt at etablere sig i. Den indiske tiger er fra at have været et udpræget udviklingsland lige på spring til at lette som industriland. Det viste et besøg, som en erhvervsdelegation med DI i spidsen foretog i forrige uge. En gammel kender af den folkerige nation er vicedirektør i DI, Thomas Bustrup. Hvad slog dig mest ved gensynet med landet? – Hvor meget der er sket. Byer som Bangalore og New Delhi har udviklet sig til typiske globale storbyer og overalt fornemmer man en stigende velfærd og en voksende andel af befolkningen, der er stadig rigere og mere veluddannede. Tydeligvis er inderne i dag blevet bevidste om deres rolle og andel i det internationale samfund samt om det at være åben i forhold til international handel. Og så er det kun fem til seks år siden, jeg sidst rejste en del rundt i landet. Hvad var den største åbenbaring for delegationen? – Jeg tror, at graden af professionalismen, og hvor veldrevne de indiske virksomheder var, gjorde et stor indtryk på delegationen. Når det gælder it, er Indien blandt de verdensførende, men på en række andre områder er landet også fuldt ud konkurrencedygtigt med USA og Europa. Indien er i sandhed blevet en global spiller. Hvilke overvejelser bør vi i Danmark gøre os i forhold til Indien? – Der er masser af muligheder for danske virksomheder. Og Indien kan tilbyde så meget andet end it-løsninger. Vi skal lade være med at tro, at det kun er billigt og godt at producere i Kina. Indien kan byde på lave produktionsomkostninger, og de har masser af højtuddannet arbejdskraft, som kan være en stor fordel for danske virksomheder – ikke mindst ingeniører. Der vil nok være lidt større udfordringer for mindre og mellemstore danske virksomheder i landet, men til gengæld er der også i Indien et stort marked, og dermed er landet også godt for egen produktion. Gordon Trier Holm

|  DI Business  |  18. februar 2008

For virksomheder, der skal efterleve Erhvervs– og Selskabsstyrelsens nye regnskabsfortolkning, kan det betyde årlige udsving på bundlinjen

Ny regnskabsfortolkning dyr for virksomhederne År med underskud og svære lånemuligheder. Det kan blive konsekvensen for virksomheder med tidskrævende ordrer, hvis de i årsregnskabet skal udskifte opgørelsesmetode, som Erhvervs– og Selskabsstyrelsen lægger op til i nyt notat. Efter DI-pres skal ændringen dog først ske næste år. Din virksomhed modtager en ordre på en maskine i september. Selvom den vil tage mere end et år at producere, noterer I i overensstemmelse med den såkaldte produktionsmetode en vis indtjening på maskinen i jeres årsregnskab få måneder efter. Sådan har praksis hidtil set ud for ordreproducerende virksomheder med langtidskontrakter. Men det kan være slut nu. I et nyt notat har Erhvervs– og Selskabsstyrelsen nemlig offentliggjort en fortolkning af, hvornår virksomheder kan eller skal anvende produktionsmetoden i årsrapporter aflagt efter årsregnskabsloven, og ifølge DI bliver konsekvensen for hovedsageligt ordreproducerende virksomheder, at de skal skifte til salgsmetoden. – Med salgsmetoden kan virksomheden ikke skrive en løbende indtjening ind i årsregnskabet, men skal vente på, at maskinen er leveret. For virksomhederne med langtidskontrakter vil det i praksis betyde, at de i det ene år kan køre med bragende underskud. Dermed kan egenkapitalen blive negativ og bankerne være

Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Telefon 3377 3377 Fax 3377 3300 www.di.dk

mindre villige til at låne penge ud, siger Kristian Koktvedgaard, chefkonsulent i DI. Først fra næste år

Notatet blev udsendt 1. februar. Baggrunden er ifølge Erhvervs– og Selskabsstyrelsen, at der ikke hidtil har eksisteret en officiel fortolkning i forhold til, hvornår produktionsmetoden kan anvendes efter årsregnskabsloven. Med den nye fortolkning vil det grundlæggende være ordreproducerende virksomheder, hvor kunden ikke har væsentlig indflydelse på produktudformningen som eksempelvis typehuse, der skal ændre regnskabsmetode. Kun hvis produktet er ”unikt tilpasset” – altså blot kan bruges af én kunde – må virksomheden anvende produktionsmetoden. Fortolkningen gælder allerede for regnskabsåret 2007. Det vil sige, at de virksomheder, som i øjeblikket bruger produktionsmetoden i udarbejdelsen af 2007-regnskabet, måske skal skifte regnskabsprincip. – Det er utrolig dårlig timing. Ændringerne har ikke kun stor betydning for selskabernes bundlinie og kapitalberedskab, men vil også kræve omfattende ændringer i de registreringer, der skal ligge til grund. Det gør man ikke bare med tilbagevirkende kraft, siger Kristian Koktvedgaard. Dette problem er man blevet opmærksom på i Erhvervs– og Selskabsstyrelsen. – På baggrund af en henvendelse fra DI har vi givet udtryk for, at det naturligvis ikke er rimeligt, at

DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør Rune Lindberg Nielsen Gordon Trier Holm Kaare Pedersen Katrine Findsen Peter Fallesen, layout e-mail:redaktion@di.dk

virksomhederne skal ændre praksis nu midt i regnskabsaflæggelsen. Da vi først i år har meldt vores fortolkning ud, kan virksomheder, som hidtil har brugt produktionsmetoden, også vælge fortsat at bruge den for 2007, siger Jan-Christian Nilsen, chefkonsulent i Erhvervs– og Selskabsstyrelsen. Han tilføjer, at de virksomheder, som fra regnskabsåret 2008 skal ændre regnskabsprincip, har mulighed for at give yderligere oplysninger i ledelsesberetningen, f.eks. om hvordan resultatet og egenkapitalen ville være, hvis produktionsmetoden stadig var anvendt. Rune Lindberg Nielsen

Faktabox Produktionsmetoden: Indtægter (salg) og dermed avancen medtages forholdsmæssigt, i takt med at varen produceres. Salgsmetoden: Indtægter (salg) og dermed avancen medtages først, når kunden har modtaget varen. Vedrører Erhvervs– og Selskabsstyrelsens nye fortolkning min virksomhed? Hvis virksomheden har en lang produktionstid (måneder til år), bør man se i årsrap-porten under ”anvendt regnskabspraksis”. Hvis der under ”nettoomsætning” enten direkte står ”produktionsmetoden” eller ”medtages i resultatopgørelsen i takt med færdiggørelse af produktionen”, så er der grund til at tage sig i agt. Kilde: DI

42 numre årligt, bestilles hos DI, Ida Eltorm, iel@di.dk, tlf.: 3377 3978

Annoncer: DG Media a•s Tlf.: 3377 8875, e-mail: lars.s@dgmedia.dk

DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 31. januar 2008

Tryk: Dansk AvisTryk a/s Kontrolleret oplag: 15.878 Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Leder

DI Business

Ansvaret for at nedbringe de administrative byrder er politisk Det har været en mærkesag for DI i en årrække at få nedbragt de administrative byrder, som især mindre og mellemstore virksomheder slås med i dagligdagen. Det er nu også en mærkesag for den danske regering og senest tillige for EUkommissionen. Og det er en vigtig sag. En ting er hensynet til de mindre virksomheders økonomi. Hver gang en administrativ byrde koster en større virksomhed en kr., koster den en mindre virksomhed 10 kr.

En anden ting er, at arbejdet med det Derfor var det opløftende, at EU-Komadministrative tager tiden fra mere pro- missionen sidste år offentliggjorde en duktiv aktivitet. For nylig har vi set be- målsætning om at reducere de byrder, regninger fra HTS, der viser, at hvis re- der stammer fra EU-lovgivning, med 25 pct. inden udgangeringen lever op til sin gen af 2012. målsætning om at sæn- ”… Hvis arbejdet i EU skal foregå effektivt kan man lære DI har valgt aktivt at ke de administrative byr- af Danmarks fejl. … hjælpe EU-Kommisder for private selskaber med 25 pct. inden udgangen af 2010, sionen med et katalog med 20 konkrete kan cirka 15.000 fuldtidsstillinger frigø- forslag til regelforenkling. I dag kan vi se, res til andet arbejde. Det er da noget i en at flere af DI’s forslag nu indgår i Kommissionens arbejde for at nå deres mål. tid med mangel på arbejdskraft.

”

Af direktør Poul Scheuer Dansk Industri

Arbejdet med at få sat mål for reduktion af EU-byrderne har været en lang proces. Hvis det fremadrettede arbejde i EU skal foregå effektivt kan man lære af Danmarks fejl. Her viser erfaringerne, at ansvaret for at nedbringe byrderne hurtigst muligt skal forankres i de politiske fagområder. Kommissær Verheugen kan derfor med fordel uddelegere ansvaret til de enkelte generaldirektorater.

Et vejledende dagligt indtag – kaldet GDA En ny europæisk mærkning er begyndt at vinde indpas på de danske fødevarers emballage. Mærkningen kaldes GDA og står for ”Guideline Daily Amount” – vejlende dagligt indtag. Forbrugerne kan allerede nu finde produkter med GDA i supermarkederne.

drikke. FødevareIndustrien anbefaler sine medlemmer at anvende det nye ernæringsmærke, og blandt andet derfor ventes flere madvarer i løbet af 2008 at komme med GDA på indpakningen.

udarbejdet GDA-mærket som et initiativ til bedre oplysning til forbrugerne i relation til forebyggelse af fedme. EU-Kommissionen er nu kommet med et nyt forslag til mærkning af fødevarer, som giver mulighed for at anvende GDA. Det nye i Danmark er, at GDA mærkningen bygger på portionsstørrelser, hvor danskenegennem mange år har været vant de 100 g, som den traditionelle varedeklaration bygger på. Portionsstørrelserne er fastsat, så de er fornuftige og samtidig ikke opfordrer til overforbrug. Portionsstørrelserne skal anses som en vejledende mængde, der kan indgå i en balanceret kost. – Vi mener, det er en god ide at anvende portionsstørrelser, da det kan give forbrugerne en rettesnor til, hvor meget de må spise af produktet som en del af en balanceret kost, siger Tina Rovenna Udam.

God rettesnor

Ny kampagne

Portionsstørrelse En portion (250 ml) indeholder Kcal

Sukker

Fedt

137

7,3g

3,3g

Salt

0,9g

0,1g

af en voksens GDA

Hidtil bedste mærkning

Det nye GDA-mærke erstatter ikke den gammelkendte varedeklaration, hvor forbrugerne kan se indholdet af for eksempel fedt pr. 100 gram. GDA er et mere overskueligt supplement, der gør det meget nemmere at aflæse indholdet af næringsstoffer pr. portion. – GDA er den hidtil bedste mærkning af fødevarerne, fordi mærket tydeligt viser indholdet af energi, fedt, mættet fedt, salt og sukker i forhold til en vejledende mængde, der er passende at spise på en dag, siger konsulent i human ernæring, Tina Rovenna Udam, FødevareIndustrien (FI) i DI. GDA findes i dag på emballagen af en række fødevarer, som for eksempel morgenmadsprodukter og læske-

Mættet fedt

Hvor meget (i procent) indeholder en portion i forhold til den vejledende daglige mængde af Kcal, fedt, sukker og salt.

Mængden af næringsstof i gram per portion

Mærkningen er blevet til som et frivilligt initiativ på europæisk plan og anvendes i hele Europa. Den europæiske fødevareindustri CIAA har

Nye undersøgelser har samtidig vist at forbrugerne har svært ved at forstå den traditionelle varedeklaration per 100 g. Desuden spises der

sjældent præcis 100 g af fødevaren. At mærke fødevarer med en portionsstørrelse er mere brugerorienteret og signalerer, hvad der ”må” spises. FI er sekretariat for GDA-mærket herhjemme og deltager netop nu i arbejdet med at planlægge en nordisk informationskampagne i løbet af 2008. Første skridt er et website, der skal forklare forbrugerne om GDA mærkningen, og hvordan den skal bruges til at sammenligne og vælge madvarer. Herhjemme er GDA blevet kritiseret for at anvende uensartede og små portionsstørrelser. Små portionsstørrelser giver mindre GDA-tal og derfor anklages industrien for at ”pynte” på virkeligheden. – Kritikken er helt skudt ved siden af. Ensartede portionsstørrelser er et vigtigt element, for at forbrugerne kan sammenligne indholdet af næringsstoffer i produkterne, og derfor er etableringen af ensartede størrelser en proces, der er i gang. Siger Tina Rovenna Udam. boh

Et skridt på vejen mod lige vilkår Offentlige udbydere har ikke længere en fordel i konkurrencen med de private om momsfrie serviceydelser. I hvert fald ikke, hvis et nyt lovforslag vedtages. Konkurrencen mellem det private og det offentlige kommer skridt nærmere ligestilling, hvis et nyt lovforslag vedtages. Forslaget er pt. i udvalgsbehandling i Folketingets skatteudvalg og går på, at det ikke længere kun er private virksomheder, der skal betale lønsumsafgift, en skat på virksomhedens lønudgifter, når de leverer momsfrie serviceydelser, men at offentlige virksomheder også skal have tegnebogen frem, når de leverer ydelser mod vederlag.

Skæv konkurrence

Som det er i dag, er de offentlige virksomheder fritaget fra at betale den lønsumsafgift, som koster det private erhvervsliv tusindvis af kroner. Det har givet en konkur-rencemæssig ulighed, da offentlige udbydere ofte har kunnet give et billigere tilbud end de private. I ServiceIndustrien (SI) i DI har man længe arbejdet for at få fjernet den ulige konkurrence, og her hilser man forslaget velkommen. – Det er klart en forbedring for de private leverandører, der leverer momsfrie serviceydelser. Vi har længe bakset med at få gjort noget ved den afgiftsmæssige forskel, der er på at være privat virksomhed og offentlig virksomhed, siger Frank Bill, branchedirektør i SI. Han un-

derstreger, at det kun er rimeligt, at de offentlige udbydere pålægges den samme afgift som de private. – Nogle virksomheder har måttet opgive at levere til det offentlige på grund af denne afgift. Det er simpelthen en unfair konkurrencesituation, hvis private virksomheder skal betale en afgift, som de offentlige leverandører ikke skal betale, fastslår Frank Bill. Han understreger dog, at der med forslaget fortsat udestår et væsentligt område, idet in-house produktion (egenproduktion) i offentligt regi fortsat sker uden lønsumsafgift, mens private underleverandører skal betale lønsumsafgift.

oplever problemerne på egen krop, og her er divisionsdirektør for rengøring, Henrik Bjerke Jensen, godt tilfreds med det nye lovforslag. – For den del, som i øjeblikket er ISS’ primære forretningsområder, har lovforslaget ingen betydning, for vi skal fortsat betale lønsumsafgift af vores ydelser, mens det offentlige ikke skal. Men generelt er det et skridt på vejen mod ligestilling. Jeg forventer også, at der vil komme en øget interesse fra det offentlige, og at der vil dukke nye områder op, som kan være af interesse for private leverandører på de steder, hvor der nu skabes konkurrencemæssig ligestilling, pointerer han.

Nye muligheder

ISS er en af de virksomheder, der

Katrine Findsen

DI Business  |  18. februar 2008  |

Størrelser som Wikipedia, Flickr, del.icio.us, weblogs og tagclouds som velkendte eksempler på Web 2.0 bliver nu integreret i virksomhedernes verden.

Sociale medier giver plus på bundlinjen Virksomhederne står over for en ny virkelighed inspireret af, hvad yngre generationer i lang tid har taget for givet – nemlig værdien af de såkaldte sociale medier også kendt som Web 2.0 i forhold til vidensdeling og udvikling. Kollektiv intelligens, transparens, dialog og samarbejde dominerer i dag den digitale verden og måden, vi alle kommunikerer og skaber viden på – nu også for danske virksomheder med størrelser som Wikipedia, Flickr, del.icio.us, weblogs

og tagclouds som velkendte eksempler på Web 2.0. Teknologien i Web 2.0 bliver nu integreret i virksomhedernes verden og har dermed fået betegnelsen Enterprise 2.0 eller Virksomhed 2.0. – Alle virksomheder i dag – nye som gamle – er glo-

balt orienterede. Dermed går den ikke længere at sidde i en osteklokke og tro, at man selv kan finde de rigtige svar inden for sådan noget som produktudvikling og innovationsprocesser, hvis en dansk virksomhed vil begå sig i den globale konkur-

rence, forklarer Hans Henrik H. Heming. Han er managing partner og medstifter af it-virksomheden Wemind. ITEK – del af DI – og Wemind er arrangører af konferencen Widepeek den 12. marts 2008 i Industriens Hus. Konferencen sætter specifikt lys på udfordringer og muligheder indenfor centrale områder som vidensdeling, kollektiv intelligens, ledelse, kultur og brugerinddragelse og giver: • indsigt i hvad ledende virksomheder gør for at understøtte vidensdeling og samarbejde internt i deres organisationer • råd om hvordan virksomheder og organisationer overkommer barrierer og forhindringer for implementering af samarbejdsværktøjer • mulighed for sparring omkring de muligheder og potentialer teknologien tilbyder for din egen virksomhed/organisation • inspiration til hvilke teknologier, der kommer til at præge udviklingen af morgendagens organisationer.

Faktabox En wiki er en webside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.

• mulighed for at indgå i netværk med andre ledere fra virksomheder med lignende udfordringer. Globalt udviklingsværksted

Virksomheden Simcorp A/S udvikler og sælger finansiel software til banker og pensionsfirmaer. Og gennem de 30 år, virksomheden har eksisteret, har den succesfuldt udvidet med kontorer overalt i verden om det er i Kiev, London, Sydney eller København. Indtil videre er der 250 software-udviklere fordelt på alle de kontorer, og projektleder i Simcorp Peter Dunne fandt for et halvt år siden på en ny måde, hvordan de så geografisk spredte udviklere kunne få det til at fungere sammen på. – Vi lavede en wiki. Og takket være den kan vi nu til enhver tid dokumentere, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. På den måde ved hver især af udviklerne, hvor langt vi er i udviklingen af en given software, og hvilken rolle hver især har på trods af, at det sker på kryds og tværs verden over. Det styrker en vidensdeling som igen sætter produktionshastigheden i vejret, forklarer Peter Dunne. Det og meget mere vil han fortælle om på konferencen. Gordon Trier Holm

Tilmelding til konferencen: www.itek.dk

Mexico rummer muligheder Mexico har i de senere år har haft økonomisk og politisk stabilitet og relativt gunstige rammevilkår. Den danske samhandel med landet er stadig begrænset, men har en høj stigningstakt. I denne uge er en stor dansk erhvervsdelegation i landet – nogle for at se mulighederne med egen øjne og sætte aktiviteter i gang, andre for at udbygge den eksisterende forretning i landet. Når man taler om nye markeder med potentiale for danske virksomheder, kan der være gode grunde til at skæve mod Mexico, hvor økonomien nu for alvor er kommet i omdrejninger. En række danske virksomheder har på det seneste valgt at investere i landet, og dansk eksport til landet er tredoblet de seneste ti år. Til trods for stigningen, er der stadig store muligheder for yderligere ekspansion.

|  DI Business  |  18. februar 2008

faglige seminarer, besøg hos relevante mexicanske virksomheder og myndigheder og andre netværksarrangementer i løbet af det fem dage lange besøg. Købekraftig befolkning

Der er meget at komme efter i Mexico for danske virksomheder. I denne uge er en stor dansk erhvervsdelegation i landet for at se på mulighederne.

– Med sine godt 100 millioner indbyggere, en stabilt voksende økonomi, medlemskab af WTO, et veletableret nordamerikansk frihandelsområde (NAFTA) og en frihandelsaftale med EU er der efterhånden meget gode muligheder i Mexico for danske virksomheder. Den store interesse for DI’s fremstød til landet med over 30 deltagende virksomheder vidner da også om stigende dansk

interesse, siger Hans Peter Slente, markedschef i DI. Med DI som hovedorganisator er DI’s adm. direktør, Hans Skov Christensen, og en dansk delegation af virksomheder netop taget af sted til Mexico i forbindelse med regentparrets statsbesøg. Her vil virksomhederne få lejlighed til at promovere sig overfor eksisterende og nye forretningsforbindelser og samarbejdspartnere ved

Den mexicanske befolkning får stadig flere penge mellem hænderne, og en voksende middelklasse betyder, at der findes omkring 22 millioner mennesker i Mexico, der har samme eller større købekraft som en gennemsnitlig dansk forbruger. BNP per indbygger var omkring 8.000 dollars i 2006, og den gennemsnitlige indkomst er godt 40 pct. højere end i Brasilien og fire gange højere end i Kina. Hans Peter Slente peger især på sektorerne energi, fødevarer og sundhed som områder med gode muligheder, hvorfor det også er hovedfokus for erhvervsdelegationen. – Disse sektorer oplever stor vækst, og danske virksomheder har allerede vist, at de her har meget at tilby-

de det mexicanske marked, siger Hans Peter Slente. Forventet vækst

Grundfos er en af de virksomheder, der har taget springet og investeret i Mexico. Hendes Majestæt Dronningen åbner i denne uge Grundfos’ første fabrik i Mexico som et led i virksomhedens vækststrategi for det nordamerikanske marked, og planen er, at endnu en fabrik skal bygges. Grundfos fortæller, at det er en fordel at producere tæt på det amerikanske marked, og at det lave omkostningsniveau i Mexico gør dem mere konkurrencedygtige. Det er dog ikke kun USA, som er tiltrækkende for pumpevirksomheden, der ser store muligheder i Mexico og forventer, at det mexicanske marked bliver større de kommende år. Grundfos opfatter ikke det mexicanske marked som problematisk og er aldrig løbet ind i problemer. Katrine Findsen

Vi tænker i nye rammer Viden om...

De forretningsmæssige betingelser skifter hele tiden. Spillets regler kan ændre sig med kort varsel. Vi tænker i nye rammer, og det kan give dig bedre tid til at forberede dig, inden udviklingen rammer din virksomhed. Læs mere på www.deloitte.dk

www.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

DI Business  |  18. februar  |

Tema | Undervisning på retur i erhvervsskolerne

Undervisningen

på vej ud af erhvervsskolerne På nogle erhvervsskoler er der i dag lærere, som kun underviser otte timer om ugen. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de skal løse alle mulige andre opgaver. I en ny DI undersøgelse peger ni ud af ti skoleledere på, at nye administrative krav fjerner ressourcer fra undervisningen af eleverne. Smertegrænsen er overskredet, påpeger DI. 

keligheden, og den er i øjeblikket, at eleverne på landets erhvervsskoler får for lidt skole og undervisning for pengene – på visse skoler underviser lærerne kun otte timer om ugen. DI har gennemført en stor undersøgelse blandt lederne på erhvervsskolerne. Næsten alle lederne, ni ud af 10, peger på, at stadig flere regler og afrapporteringskrav fra Undervisningsministeriet betyder, at skolerne tvinges til at flytte ressourcer fra undervisningen til administration. – Når skolerne hele tiden bliver pålagt flere og flere opgaver, der ikke direkte har med undervisning at gøre, så bliver der mindre tid til eleverne. Resultatet af det ser vi nu på skolerne. Antallet af undervisningstimer falder og med dem fagligheden. Mange steder er lærerne i direkte kontakt med eleverne mindre end ti timer om ugen, siger konsulent i DI, Claus R. Olsen.

”Hele livet er en skole”, står der godt nok på Gajolpakkerne. Men en ting er lommefilosofi. En anden er vir-

Manglende ledelsesrum

Et eksempel på nye ordninger, der sender undervisningstiden ned på erhvervsskolerne, er rækken af nye puljeordninger øremærket af politikerne til at arbejde med områder som integration og elevfrafald. 0 20 40 60 80 100 Puljerne sigter mod udvalgte problemstillinger på erhvervsskolerne, men de gør det på bekostning af midlerne i det generelle taxametersystem, der tildeler skolerne penge pr. elev. Med flere puljer øremærket til nye områder følger altså færre midler til skolernes traditionelle ydelser, og ledelsen

UTILFREDSHED MED STIGENDE ADMINISTRATION

BARRIERER MOD LEDELSESRUM

Centralt fastsatte regler betyder, at ressourcer er blevet flyttet fra undervisning til administration Der er behov for større ledelsesrum, hvis skolerne skal nå de politisk fastsatte mål

Meget enig/enig

Hverken/eller

Kaare Pedersen

Traditioner forbun20 det med lærernes arbejdstid

100

0 Uenig/meget uenig

Han understreger, at de mange puljer og centralt fastsatte rapporteringskrav ikke er de eneste syndere i forhold til nedgangen i undervisningstimerne på erhvervsskolerne. – Reglerne for lærernes arbejdstid spiller også ind. I undersøgelsen svarer mere end halvdelen af lederne, at reglerne er sammensat på en ufleksibel måde, der giver for lidt plads til at prioritere lærerkræfter på den måde, lederne helst så. Derudover peger lederne også på traditioner forbundet med arbejdstiden og modstand fra lærerne som elementer, der begrænser ledernes mulighed for at prioritere lærerkræfterne bedst muligt. Truslen mod fagligheden på erhvervsskolerne er derfor summen af tre ting: Mangel på fleksibilitet samt flere og flere krav om afrapporteringer og nye puljeordninger. – Når lærerne på landets erhvervsskoler i gennemsnit kun underviser en tredjedel af tiden, så er vi langt over smertegrænsen. Helt derude hvor de røde advarselslamperne blinker på fuld kraft, pointerer Claus R. Olsen, og tilføjer om fremtiden på erhvervsskolerne: – Nu bør man sørge for, at skolelederne fremover har det tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ledelsesrum. Og rydde op i de mange puljeordninger og unødvendige administrative byrder. For fagligheden – og lærernes – skyld.

100

Underviser mindre end 30 pct.

Centralt fastsatte 0 rammer i overenskomsterne

Oprydning påkrævet

MANGE LæRERE UNDERVISER LIDT

Modstand fra lærerne

har mindre mulighed for at prioritere kerneområder, herunder navnlig undervisning. I undersøgelsen peger mere end 90 pct. af ledere på, at puljerne flytter ressourcer fra undervisningen. – At arbejde aktivt med frafald og integration er rigtig godt, men det er problematisk, når stort set alle skoleledere samtidig peger på, at de nye tiltag fjerner ressourcer fra undervisningen, siger Claus R. Olsen.

Underviser 80 30-35 pct.

100

Underviser

100 mere end 35 pct.

100

Kilde: DI rundspørge blandt landets erhvervsskoleledere

20 40 40

40 60 60

60 80 80

80 100100

100

| DI Business |  18. februar 2008

100

Haarder: Skolerne skal ikke belastes af evige krav Erhvervsskolerne melder om færre ressourcer til undervisning. Tiden går i stedet med administration. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) fortæller her, hvordan han vil vende den udvikling. Nyt ressourceregnskab skal sikre balancen mellem nødvendig administration og unødvendige byrder. Hvad er din kommentar til, at ni ud af 10 ledere på erhvervsskolerne peger på, at administrative byrder fastsat fra centralt hold medfører, at de må flytte flere og flere ressourcer fra undervisning til administration? Jeg vil ikke acceptere, at unødvendige regler – fastsat centralt, i overenskomsten eller på skolerne selv – dræner energi fra skolernes vigtige opgave med at give unge mennesker en uddannelse. Afbureaukratisering og regelsanering står derfor meget højt på min dagsorden. At jeg har nedsat de såkaldte ”monsterudvalg”, der netop målrettet arbejder med afbureaukratisering og regelsanering

på både folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne, vidner om dette. Hvilke tiltag vil ministeriet i de kommende år komme med for at flere ressourcer bliver flyttet tilbage til undervisningen? Jeg har netop fået en færdig rapport, der indeholder 23 forslag til, hvordan skolerne kan blive lettet for administrative opgaver. Jeg vil gerne gå endnu længere, og jeg opfordrer derfor til, at afbureaukratiseringsudvalget fortsætter sit arbejde lige som på det gymnasiale område. Til næste år søsætter ministeriet også det såkaldte ressourceregnskab, der har til formål at sikre, at skolerne ikke belastes af evige forespørgsler om det ene og det andet, men derimod kun skal afrapportere de nødvendige informationer om skolernes prioriteringer, kvalitet og resultater en gang om året. Dermed kan vi fjerne en række af de rapporteringskrav, som skolerne er omfattet af i dag. Den meget omtalte arbejdstidsanalyse viser, at

Frustration på erhvervsskolerne I ledelserne og bestyrelserne på landets erhvervsskoler ser man hellere, at lærerne underviser i stedet for at administrere. Men muligheden for at foretage denne prioritering er begrænset. Regler og øremærkede penge reducerer nemlig deres ledelsesrum. Det er egentlig let at få øje på. Omkostningerne stiger mere til administrativt arbejde end til undervisning, og det er ledelsen på BEC Business Education College i Ballerup da også udmærket klar over. Men selvom udviklingen giver utilfredshed i direktionslokalet, kan ledelsen ikke gøre alverden ved det. – De sidste 3-4 år er ledelsesrummet indskrænket betydeligt, og flere og flere af de centralt tildelte ressourcer er beslaglagt til bestemte formål på forhånd. Selvom BEC har formået at fastholde ressourcerne til undervisning, så har ledelserne og bestyrelserne på vores skole og erhvervsskolerne generelt behov for mindre detailstyring og mere frihed, så de selv kan prioritere deres indsatser. For

kerneydelsen, undervisning, er under pres, siger Ingo Østerskov, direktør for BEC Business Education College og formand for Danske Erhvervsskoler. Og at ”manglende ledelsesrum” i forhold til at prioritere skolemidlerne er et udbredt fænomen på landets erhvervsskoler, dokumenterer en ny DI-undersøgelse. Her svarer ni ud af 10 skoleledere, at stadig flere regler og afrapporteringskrav fra Undervisningsministeriet betyder, at skolerne tvinges til at flytte ressourcer fra undervisningen til administration. Dermed har ledelserne færre penge at fordele frit. Rammer eleverne

Også i erhvervsskolernes bestyrelser ser man problemet. Mere end halvdelen af bestyrelsesrepræsentanterne oplever ifølge DI-undersøgelsen, at skolernes rammevilkår ændres så ofte, at det undergraver bestyrelsernes arbejde. – Puljerne, som vi får tildelt fra ministerierne, er øremærkede til forskellige projekter. Men da de samtidig modregnes i taxametertilskud, reducerer det ledelsesrummet. Det ærger mig, fordi der

lærerne i dag – foruden undervisning og den forberedelse, der knytter sig hertil, i meget stort omfang varetager en række administrative opgaver. Jeg tror, at skoleledelserne skal være meget omhyggelige med at organisere de administrative opgaver, så de løses så effektivt som muligt. Kaare Pedersen

skal gøres noget ved den tid, som lærerne bruger på administrative opgaver, da den er uproduktiv, siger Søren Slotså, næstformand for Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening og virksomhedsrepræsentant i bestyrelsen for BEC Business Education College. Som direktør for SCA PACKAGING Skovlunde ser han samtidig bekymret til, at fokusset i Ballerup og på landets andre erhvervsskoler i højere og højere grad flyttes væk fra undervisningen. – Jeg deltager i bestyrelsesarbejdet for at højne kvaliteten i uddannelsen af eleverne til gavn for eleverne selv og på sigt for de kommende arbejdsgivere. Derfor skal pengene bruges på uddannelse. Må man flytte opgaverne?

På Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Hovedstaden er frustrationen heller ikke til at tage fejl af. Her har ledelsen bl.a. pålagt lærerne at indberette undervisningen og udarbejde handleplaner for hver enkelt elev, som er krav fra ministeriet. – Vi vil nu prøve at se, om de administrative opgaver ikke kan blive overført til HK-personalet for at aflaste lærerne. Vi er dog i tvivl om, der er ledelsesrum til det, siger Per Madsen, formand for bestyrelsen på TEC og for Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening. Rune Lindberg Nielsen DI Business  |  18. februar  |

Få fat i de

UngE

Hvordan bliver man kendt i lokalsamfundet og navnlig blandt de unge, hvis ens virksomhed ikke lige fremstiller læskedrik eller mobiltelefoner? Kemivirksomheden Haldor Topsøe A/S inviterer de unge indenfor. – Det var en super dag – ikke bare en god dag, men en super dag, fortæller fysik– og matematiklærer Anders Faxholt fra Frederikssund Private Realskole om den ualmindelige skoledag hos Haldor Topsøe. Her skulle hans elever fordybe sig i katalysatorer en hel dag og dermed få et praktisk indblik i teorien fra skolebænken. Teori og praksis

Dagen var begyndt med et par indledende undervisningstimer i kemi. Herefter gik turen til Haldor Topsøes fabrik i Frederikssund, hvor en medarbejder introducerede eleverne til firmaet og katalyse. Bagefter var de tre

klasser på rundvisning, hvor eleverne især blev imponeret over brugen af robotter i produktionen. Tilbage på skolen arbejdede eleverne så med materialet i form af tre forskellige øvelser om katalyse, bl.a. ved hjælp af katalysatorer fra Topsøe. Materialet er udviklet i samarbejde med Danmarks Kemi– og Fysiklærerforening og er rettet mod folkeskolens 9. klasse. De første 3 klasser, der har testet og arbejdet med øvelserne er begejstrede, og det gælder også Anders Faxholdt. – Materialet er virkelig godt og lige til at gå til. Forsøgene er godt forklaret, og der er en fin forsøgsvejled-

ning. Hæftet er derfor en god indgangsvinkel til undervisning om katalyse, som ikke før har været med i undervisningsplanen, siger han. Topsøe: Ikke krævende

Også virksomheden får noget ud af samarbejdet med skoleklasserne. Forskningsdirektør Kim Johannsen fra Haldor Topsøe fortæller, at det egentlig ikke har været særligt krævende. – Der går nogle timer til forberedelse, men vi har en køreplan. Materialet tilpasses det enkelte besøg, men meget er lavet på forhånd. Formålene er bl.a. at gøre Haldor Topsøe mere kendt, og at tiltrække flere stude-

rende til naturvidenskab. Derfor har vi givet lærerne det her værktøj til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Om mange år får vi forhåbentlig flere gode ansøgere til stillingerne og flere gode nye medarbejdere. På den korte bane er formidlingsdelen lærerig for os: vi får tit stillet nogle

spørgsmål, vi ikke selv har tænkt over. Og så er det jo sjovt, fortæller han. Dagen følges op med et besøg hos DONG Energy på Avedøre Holme, hvor der bliver mulighed for at se Haldor Topsøes katalysatorer ”på arbejde” i forbindelse med røgrensning. Morten Schwarz Lausten

FAKTABox • Undervisningsmaterialet er gratis for skolerne • Haldor Topsøe A/S stiller katalysatorer til rådighed, og er med til at udvikle materialet, der rekvireres via Danmarks Kemi– og Fysiklærerforening

Flere virksomheder udvikler undervisningsmateriale til både grundskolen, gymnasiet og videregående uddannelser. På skole.di.dk kan man få gode ideer til, hvordan et samarbejde mellem skoler og virksomheder kan etableres.

SKAB KONTAKT Få din virksomhed med på ”Mød en virksomhed” og gør det nemt for skoler og gymnasier at finde lige netop jer til samarbejder om fx erhvervspraktik, virksomhedsbesøg eller gæsteundervisning. Eleverne er jeres kommende medarbejdere. Kontakt DI Skolekontakt på 3377 3377, hvis du ønsker at deltage. Mød en virksomhed på skole.di.dk

MØD EN VIRKSOM

HED

DI Skolekontakt

| DI Business |  18. februar 2008

➤

H.C. Andersens Boulevard 18

➤

DK-1787 København V

➤

Tlf: 3377 3377

➤

E-mail:skole@di.dk

Få et forspring nu og økonomi, siger Susanne Krogh Petersen, konsulent i DI. Netop de fire områder vil hver især være omdrejningspunktet på årets fem DI Forspring-workshops i København og de fem i Århus. Den første i begyndelsen af april vil handle om innovation og nytænkning generelt.

Knirk, knirk. Knager vokseværket i virksomheden, og føles den nuværende størrelse klaustrofobisk? Igen i år vil ledere i nystartede og mindre virksomheder med vækstambitioner blive dirigeret i en ekspansiv retning med DI Forspring. Projektet løber i 2008 af stablen for tredje gang, og årets gennemgående tema vil være nytænkning. – Der vil fokus på forskellige måder at tænke nyt i virksomheden. Det er innovation i forhold til markedet, produktet, organisering

Konkret udbytte

DI Forspring henvender sig specielt til ejerledere med mange ansvarsområder, som søger inspiration til forskellige måder at forny sig på. Det får de mulighed for med DI-tilbuddet. – På selve arrangementerne kombineres de faglige input fra oplægsholderne med præsentation af erfaringer fra DI-cases. Deltagerne får således mulighed for at relatere den abstrakte teori til konkret virkelighed, forklarer Susanne Krogh Petersen.

Foto: Gordon Trier Holm

Igen i år kan nystartede og mindre virksomheder med vækstambitioner få hjælp til selvhjælp på DI Forspring. Iværksættertilbuddet udvides igen i 2008, og tilmeldingen til de ti arrangementer er åben.

Udover værktøjer til at arbejde videre med hjemme og inspiration fra casene kan deltagerne på DI Forspring desuden få viden om, hvad DI tilbyder på området. Ydermere er arrangementerne en oplagt lejlighed til at danne netværk med andre virksomheder. Der er 40-45 pladser ved hver workshop. – Arrangementer kan følges enkeltvis, men vi anbefaler, at man følger de fem i rækken, siger Susanne Krogh Petersen. Rune Lindberg Nielsen

LÆS MERE Tilmelding til DI Forspring er åben og foregår på småterstort.di.dk. For yderligere information kontakt Susanne Krogh Petersen på 3377 3926 eller skr@ di.dk

Igen i år kan landets ledere af nystartede og mindre virksomheder få gode råd på arrangementerne i DI Forspring.

Nyt branchefællesskab for handel Arbejdet med planerne for et nyt tværgående branchefællesskab i DI for virksomheder inden for handel er langt fremme. Målet er at kunne tilbyde virksomhederne den bedste service og interessevaretagelse. Branchefællesskabet skal både omfatte relationerne virksomhederne imellem og forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor virksomhedens hovedaktivitet er handel.

Oprettelsen af et sådan branchefællesskab er blevet aktualiseret af den brede gruppe af handelsvirksomheder, der kan blive medlemmer af DI i forbindelse med sammenlægningen af HTS med DI. HTS skal tage stilling til denne sammenlægning på sin generalforsamling 5. marts. Brancheglidning

Sammenlægningen vil indebære samling af omkring 3.500 medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med handel i bred forstand – og

dermed også engros– og detailhandel. Baggrunden for branchefællesskabet skal også ses i lyset af, at der i øjeblikket sker en brancheglidning, hvor tidligere fremstillingsvirksomheder outsourcer produktionen, så deres hovedaktivitet i langt højere grad bliver handel, og kernekompetencen kunde– og markedskendskab. Det nye branchefællesskab vil blive en stærk politisk stemme, og der er flere naturlige fokusområder at arbejde med som e-handel,

– for medarbejdernes og virksomhedens skyld

re som bindeled og netværk mellem de forskellige virksomheder og områder. Derfor vil der blive lagt op til at danne forskellige erfa-grupper inden for levnedsmidler, byggemarkeder og trælast, grossister inden for el, stål, værktøj og VVS samt detailhandel. Disse erfa-grupper vil kunne etablere samarbejder med nogle af DI’s eksisterende branchefællesskaber og brancheforeninger.

Bindeled og netværk

Branchefællesskabet vil samtidig komme til at funge-

Katrine Findsen/rej

www.CRECEA.dk

Stress kan forebygges

salg til offentlige myndigheder, CSR, innovation og konkurrenceretlige forhold. Inden for en række områder skal branchefællesskabet i samarbejde med tværgående politikområder i DI og de eksisterende branchefællesskaber gå i dialog med relevante beslutningstagere i sager med betydning for medlemmerne, hvad enten det er lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt.

T: 70 10 8 6 0 0

DI Business  |  18. februar  |

Foto: Flickr

Ukraines medlemskab af WTO er en fordel for danske virksomheder, fordi det vil tvinge Ukraine til at liberalisere landets økonomi. Det vil bl.a. give danske virksomheder bedre markedsadgang til det boomende marked i Ukraine.

Ukraine vender sig mod vest Efter 15 års betænkningstid har WTO nu godkendt Ukraine som medlem af verdenshandelsorganisationen. Medlemskabet sikrer et mere stabilt og forudsigeligt erhvervsklima. Landet er dermed attraktivt for danske virksomheder, mener DI. For danske virksomheder kommer WTO-medlemskabet på et godt tidspunkt, fordi de fortsat lave produktionsomkostninger i Ukraine

nu kan kombineres med lavere toldsatser, færre handelsbarrierer og lige vilkår for alle virksomheder uanset nationalitet.

– WTO-medlemskabet er et tydeligt tegn på, at Ukraine har valgt reform-vejen. Man har indset fornuften i at tilpasse sig den internationale markedsøkonomis spilleregler og gennemføre den liberalisering, som kan sikre en velfunderet økonomisk udvikling på sigt, siger afsætningspolitisk chef i DI, Anders Ladefoged. Ukraines vej til frihandel blev endeligt beseglet, da landets præsident Viktor Justsjenko og WTO’s generaldirektør, Pascal Lamy, den 5. februar underskrev aftale om Ukraines medlemskab af verdenshandelsorganisationen i Geneve.

Ukraine har arbejdet ihærdigt på at blive integreret i den vestlige økonomi. – Ukraines medlemskab af WTO er en fjer i hatten til Ukraines præsident Yushchenko, som også har ambitioner om at få Ukraine med i både EU og NATO, forklarer afsætningspolitisk chef Anders Ladefoged og fortsætter: – Medlemskabet af WTO er en fordel for danske virksomheder, fordi det vil tvinge Ukraine til at liberalisere landets økonomi. Det vil bl.a. give danske virksomheder bedre markedsadgang til det boomende marked i Ukraine. Ukraine har 47 millioner indbyggere. Landet er arealmæssigt på størrelse med Frankrig og ligger geografisk placeret på grænsen mellem EU mod vest og Rusland mod Øst. Ukraine er hidtil oftest blevet set som Ruslands lillebror, men de sidste fem år har nye aftaler, vestlige investeringer, en økonomi i vækst og EU’s udvidelse bragt Ukraine nærmere Vesten.

stod for en tredjedel af eksporten. Ukraine har aftalt en tidsplan for, hvordan markedsadgangen skal udvikle sig, som blandt andet betyder en nedtrapning af toldsatserne og ophævelse af forskelsbehandling af virksomheder. EU’s samarbejde med Ukraine har siden 1998 været reguleret gennem partnerskabs– og naboskabsaftaler, og EU har siden 1991 givet omkring 7,5 mia. kr. – Det er langt fra sikkert, at Ukraine også kommer med i EU, men med WTOmedlemskabet er vejen banet for et nærmere handelsmæssigt samarbejde mellem EU og Ukraine, vurderer Anders Ladefoged. Gordon Trier Holm

FAKTABox Tre grund-principper i WTO: • Mest-begunstigelses-princippet sikrer, at der ikke diskrimineres mellem varer fra forskellige lande. • Princippet om national behandling sikrer, at der ikke diskrimineres mellem indenlandske og udenlandske producenter. • Princippet om ens produkter («like-products») sikrer, at der ikke diskrimineres mellem ens varer.

Forpligtende frihandel

Dansk eksport til Ukraine har været støt stigende siden 1999. Eksporten har inden for det seneste år udgjort 1,5 mia. kr., hvoraf maskinindustrien alene

Getting the Right Things Done

COMING UP! KONFERENCER DI’s People Performancekonference Dato: Sted: Pris:

– Sådan skabes en leankultur Deltag i årets vigtigste Lean konference og få inspiration til Lean rejsen

30. april 2008 Industriens Hus, København kr. 3300,- (ekskl. moms)

KURSER Leadership around the world – China

4 Deltag i 2 ud af 6 workshops og bliv inspireret i det videre arbejde med Lean kultur og Lean værktøjer i din egen virksomhed

4 A3 workshop – et stærkt kommunikationsværktøj 4 Hvordan anvendes Strategy Deployment til at skærpe fokus på forandringsprocessen?

4 Hvad er en leankultur og hvori består forskellen til traditionel ledelse?

4 Hvordan husker medarbejderne chefens budskab?

Dato: Sted: Pris:

28. maj 2008 København kr. 69.500,- (ekskl. moms)

DI’s Innovationsuddannelse Næste hold starter: 8. april 2008 Sted: København Pris: kr. 35.900,- (ekskl. moms) DI’s Executive Program Næste hold starter: 15. april 2008 Sted: Nyborg Pris: kr. 163.000,- (ekskl. moms) DI’s Lederuddannelse

Dato:

15. – 16. april 2008

Sted:

Munkebjerg, Vejle

Pris:

Konference (1 dag) kr. 5.100 (ekskl. moms)

Næste hold starter: 4. marts 2008 Sted: København Pris: kr. 41.900,- (ekskl. moms)

Konference og workshops (2 dage) kr. 7.100 (ekskl. moms) DI Business Academy

LÆS MERE OG TILMELD DIG ONLINE PÅ BUTIK.DI.DK

| DI Business |  18. februar 2008

VIRKSOMHEDSUDVIKLING DER KAN SES PÅ BUNDLINJEN

BRIK-lande investerer som aldrig før i Danmark De store udviklingslandes investeringer i Danmark er på kun to år blevet mere end for-doblet. Selvom udviklingslandene har højere vækstrater, er adgangen til det særlige danske arbejdsmarked attraktiv. Stærkt opadgående. Sådan har investeringer i Danmark fra verdens største udviklingslande udviklet sig i de sidste to år. I denne periode er de direkte investeringerne fra BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – steget fra et niveau lige under tre milliarder kr. til næsten seks milliarder kr.. – Udviklingen understreger den tendens, vi ser på de fleste af verdens investe-

ringsmarkeder i disse år, nemlig at de udenlandske investeringer er stærkt stigende. Men udviklingen viser også, at BRIK-landene nu er på vej ind i en langt mere aktiv rolle. Fra at være lande der investeres i, til lande der investerer, lyder det fra chefkonsulent i DI, Hans Uldall-Poulsen Selvom BRIK-landene alle har højere vækstrater end Danmark og traditionel investeringslogik, derfor siger, at penge i Danmark er penge spildt, vælger landene altså i stigende Danmark som mål for nye investeringer. Udviklingen fortsætter

Navnligt det særlige danske arbejdsmarked trækker. – Når udenlandske investorer vælger at placere penge og virksomhed i Dan-

BRIK landenes investeringer i Danmark fordoblet på to år Direkte investeringer (mia kr.)

2004

Indien Rusland Kina

2006

Brasilien 0

mark, så skal det ses i lyset af, at det fleksible danske arbejdsmarked og vores veluddannede arbejdsstyrke skaber et unik udgangspunkt for moderne produktion, siger Hans Uldall-Poulsen. Souschef Jon Thorgaard fra Invest in Denmark, en enhed under Udenrigsministeriet der ar-bejder med at tiltrække investeringer til Danmark, har samme oplevelse. – Danmark besidder en kombination af fleksibilitet og branchebestemt viden, som investorer fra BRIK-landene finder meget attraktiv. Når Suzlon (indisk vindmølleproducent, red.) eksempelvis etablerer sig i Danmark, så er det jo ikke fordi det er billigt, men fordi de her får gode og fleksible rammebetingelser og adgang til medarbejdere med en helt særlig viden om vindmølleproduktion. De danske investeringer i BRIK-landene er stadigvæk fire gange højere end BRIK-landenes investeringer i Danmark. Men med BRIK-landenes rivende økonomiske udvikling in mente vil de fremtidige investeringer i Danmark – ifølge Hans Uldall-Poulsen – kun have én kurs. Stærkt opadgående. Kaare Pedersen

Sikker brug af internet for børn Børn og unge skal i0langt højere grad være bevidste om, hvordan de begår 0 sig i onlineverdenen. Derfor 0 har ITEK og Medierådet netop lanceret en ny viral kampagne om sikkerhed på nettet. En ny kampagne om sikker brug af internettet blev skudt i gang på årets ”Sikker Internet Dag”. Kampagnens omdrejningspunkt er den virtuelle figur Hjarnees, der har en profil på både YouTube, MySpace og Arto. Her lægger han ”sjove” klip ud af sig selv og sine venner, og ved at google ham kan man danne sig et komplet billede af, hvad han er for en type og sammenstykke hans identitet til skade for ham selv. Det viser de unge, hvor vigtigt det er, at man tænker over de virtuelle spor, man trækker efter sig på nettet. God opdragelse

For det er vigtigt, at de unge forstår at navigere sikkert

2 1

3 2

1 0

4 3

2 1

5 4

3 2

rundt i cyberspace, inden de bliver voksne og kommer til at sidde på en arbejdsplads med helt andre krav til sikkerhed. – Vi skal have lært de her børn og unge, hvordan de gebærder sig på nettet. For det nytter ikke noget, at de kommer ud i erhvervslivet og bruger virksomhedens pc som deres egen. Vi skal altså have de her sikkerhedsrutiner med i bagagen, fastslår

6 5

4 3

Kvindelige ledere med luft under vingerne DI arbejder på mange fronter for at få flere kvinder til at gå målrettet efter topposter i direktioner og bestyrelser. Næste etape i DI´s indsats for flere kvinder i ledelse bliver et flight-show på torsdag, hvor SAS, Ligestillingsministeriet og DI først tager diskussionen hos SAS i Københavns Lufthavn og derefter flyver til Aalborg for en ny diskussion. – Det er vigtigt at slå fast, at vi laver disse arrangementer for at skabe opmærksomhed om det uudnyttede potentiale, som kvinder udgør i ledergrupper på topniveau. Og mest af alt handler det om at opmuntre kvinder til at gå mere målrettet efter topposterne, siger vicedirektør Bolette Christensen, DI. Kvoter ingen løsning

Samtidig hører vi i den offentlige debat en helt skæv vinkel om fordelene ved en kønskvotering for kvinder i bestyrelser. Norge har indført det ved lov, og flere

europæiske lande har arbejdet med idéer om kønskvotering. For bedre at kunne forklare, hvorfor sådanne regler er overflødige i Danmark, må der ske forbedringer på området. Kvoter bruger man om fisk

– Vores udgangspunkt er, at man ikke kan lede virksomheder gennem lovgivning. Jeg kan ikke forstå, man bliver ved med at tale om kvoter, når vi diskuterer kvinder og ledelse. For mig er kvoter noget, vi bruger om mælk og fisk – ikke om kvinder, siger Bolette Christensen. På torsdag den 21. februar er der take-off i lufthavnen kl. 9.00 med debat om kvinder i ledelse med deltagelse ligestillingsminister Karen Jespersen, SAS’ adm. direktør Susanne Larsen og Bolette Christensen. Kl. 12.00 flyver holdet med SAS-fly til Aalborg, hvor politidirektør Hanne Bech-Hansen leder en debat hos Nordjyllands Politi om ”Flere kvinder i ledelse – hvorfor og hvordan?” rej

6 5 4

Henning Mortensen, konsulent i ITEK. Fokus vil først og fremmest være sikker og etisk brug af sociale netværkstjenester, og kampagnens tema er “Life online is what YOU make of IT”. Du kan læse mere om kampagnen og andre aktiviteter på www.myspace.com/ Hjarnees. Katrine Findsen

Kalender DI Business 6 26. februar TELE2008 – megatrends i tele– og medieindustrien 5 6 Sted: Ingeniørhuset, København V

Kontaktperson: John Kristensen

26. februar

Aftenmøde i København om omkostningsstyring, Bilbranchen Sted: Industriens Hus Kontaktperson: Michael Thorø Munk

27. februar

Partnersøgning til EU-projekter inden for IKT Sted: Industriens Hus Kontaktperson: John Sarborg

27. februar

Aftenmøde i Aalborg om omkostningsstyring, Bilbranchen Sted: Scandic Aalborg Kontaktperson: Michael Thorø Munk

28. februar

Deltag i D-ARTEMIS programmet Sted: Industriens Hus Kontaktperson: Jan Zneider

28. februar

Invester i Thailand Sted: Marselis Hotel Kontaktperson: Annett Abildgaard

Se flere arrangementer og tilmeld dig på

butik.di.dk DI-telefon: 3377 3377 · Telefax: 3377 3300 · di@di.dk ·butik.di.dk

DI Business  |  18. februar  |

Konference om Indien

Den 28. februar hos PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Vi holder konference i samarbejde med Berlingske Nyhedsmagasin og Danmarks Eksportråd. Der er mange muligheder for danske virksomheder i Indien. Men det kræver, at både virksomhed og

ledelse er velforberedt. Derfor afholder vi en konference, hvor vi sætter fokus på netop de områder, som man bør være opmærksom på ved etablering i Indien. Vi giver dig og din virksomhed tryghed i en global verden.

Program: 13:00 Velkomst/introduktion til program v/ PricewaterhouseCoopers 13:10 Fragmenter fra Indien v/ Journalist Nathalie Ostrynski, Berlingske Nyhedsmagasin 13:30 Hvad skal danske virksomheder i Indien v/ Sune Kjeldsen, Dansk Eksportråd, Bangalore

14:55 Erfaringer fra opkøb i Indien og efterfølgende integration v/ Forretningsudviklingsdirektør, Rasmus von Gottberg, Novozymes 15:25 Doing Business in India (indlæg på engelsk) v/ Director Wishweshwar Mudigonda, PricewaterhouseCoopers India 15:55 Afslutning v/ PricewaterhouseCoopers

14:00 Erfaringer fra off-shoring af administrative funktioner til Indien v/ Regnskabsdirektør Mads Bodenhoff, Novozymes

Læs mere og tilmeld dig på www.pwc.dk/indien

14:30 Pause – kaffe/the

Deltagelse er gratis.

www.pwc.dk/indien

16:00 Let forfriskning og networking.