Michael Strunge Plasticsolen

Michael Strunge

Michael Strunge (1958–1986) var en litterær rockestjerne i Danmark på 1980-tallet. Han var sterkt inspirert av punkmusikk og skrev rå dikt fulle av energi. Da Strunge tok sitt eget liv i en alder av 27 år, hadde han rukket å gi ut hele elleve diktsamlinger. Tematisk kretser diktene rundt liv, død, storby og rus.

Plasticsolen

Gaderne er fyldt med blinde børn. Det blæser koldt gennem byens tomme kranium. Ting falder ned fra himlen: radioer, pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas. Rundt om byen ligger skoven og gærer af gift og medicin. Mellem to tårne går en ung mand på en udspændt line. Ind over de bedøvede huse trækker store mågeflokke ud mod det golde, lunkne hav. Plasticsolen gløder som et betændt øje stråler af jod blinder indbyggerne. Dybt i coma sover asfalten dækket af blå sne: Belyst af TV-ruderne. Denne tidlige aftens musik består af døende maskiner. Nylonvinden blæser koldt og dækker de levendes hud med et tyndt lag smerte.

Fra Vi folder drømmens faner ud, 1981

Spørsmål til teksten 1 Hvordan skildres byen i diktet? 2 Hvordan skildres naturen i diktet? 3 Hva kan «plasticsolen» være et symbol på?