FDF LEDEREN - 02 2023

Jasmin Palander Sørensen Brabrand jps@FDF.dk Redaktør

Rasmus Lind Valby rl@FDF.dk Redaktør

Stina Lykke Hyllested Volf Ishøj slhv@FDF.dk Redaktionssekretær

Thomas Heie Nielsen København thomas.dj@cool.dk Fotoredaktør og fængselsbetjent

I dette nummer tager FDF LEDERENs redaktion fat i nogle store spørgsmål.

I Engagerede voksne får du anledning til at reflektere over din egen frivillighed, når to mangeårige FDFere fortæller om at finde sig til rette i nye kredsfællesskaber. Og i Tæt på FDF kan du læse om initiativrige netværk, der har genopfundet sig selv.

Landsmødet vedtog en ny samværspolitik, som alle kredse skal tilpasse samværsreglerne efter. I De kære børn giver en psykolog gode råd til at åbne samtalen om børn og unges kønsidentitet i dette arbejde.

God læselyst!

En håndfuld papstykker og nogle gode venner – mere skal der ikke til.

Foto: Magnus Dahl Jensen

Kim Horsevad Østervrå kim@horsevad.dk Naturundervisning.dk

Sebastian Faber Nyborg sebbefh@gmail.com Produktionsmedarbejder

Sarah Kamilla Amfelt København sarah@amfelt.dk Studerende

Maya Thor Eieroff Frederiksen København mayaeieroff.1999@gmail.com

33 13 68 88 Forsidefoto Kristina Jørgensen Layout Superego, Holstebro Tryk Lasertryk.dk A/S Oplag 5900 ISSN 1398-3121

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Udgiver Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon

LARS SEJER SØRENSEN, DIREKTØR I EVENTYRSPORT

28 Troværdige fantasiuniverser

20 PROFILEN

Lars Sejer Sørensen Direktør i Eventyrsport

22 TRO Pinsen

Kristen handlingsmanual

26 10 TING

Musikinstrumenter Musikalsk leg for begyndere

28 REJS UD

Fantasiens verden

Troværdige fantasiuniverser

30 TÆT PÅ FDF

Netværk

Omstrukturering og ny energi

34 LEG

Siestaen Fri leg uden regler

36 Among Us

36 DEN BLÅ KASSE Mødeinspiration Sjov med Among Us

39 LANDET RUNDT Stort og småt Historier fra hele FDF

40 BAGSIDEN Musikken boostes

”Noget meget spændende ved vores nye samarbejde er, at vi kommer til at udvikle en endnu bedre kollektion til børn og unge. Vi har en fælles ambition om, at udstyret skal understøtte de gode oplevelser”

Siden sidst

TRE NYE KREDSFORSØG GODT I GANG

I foråret blev tre nye kredsforsøg i Jyllinge, Ørestad og Samsø skudt i gang med møder for børn og familier. I Jyllinge mødte glade familier op for at lave mad på bål, lege og synge, hvor der på Samsø mødte flere børn op end først regnet med. I FDF Ørestad mærkede lederne suset fra et vellykket første møde.

Tre mest læste på Facebook

MUSIKKEN I FDF SKAL HAVE ET BOOST

Ulla Visbech bliver formand for arbejdsgruppen, som skal arbejde med at booste musikken i FDF. “Jeg kan slet ikke forestille mig et FDF uden sang og musik, det er en vigtig del af vores DNA, og det skal vi passe på. Derfor har jeg har jeg med glæde sagt ja til opgaven og glæder mig til at komme i gang med arbejdet”, siger Ulla Visbech /6211

EMIL OG TOBIAS MARKERER SAMARBEJDE

Salget af spejderuniformer og FDF-skjorter i Eventyrsport starter

VELKOMMEN TIL LOUISE

Fra 1. marts 2023 er Louise Heldgaard Bylund ansat som projektleder på Det Med Gud hos de fire børne- og ungdomsorganisationer De grønne pigespejdere, KFUM og KFUK, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF og KFUM-Spejderne i Danmark.

MARCH OG LEJR NR. 100 ER PÅ GADEN!

Smør sangstemmerne og find støtten i mellemgulvet, March og lejr nummer 100 er udkommet. Blandt de 12 nye sange i årets udgave finder vi familielejrsangen fra FDF Landslejr 2022 Min bedstefar er modig, Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæumssang Du spør mig om håbet, som blev sunget på landsmødet, og Verdens ældste salme, som er skrevet til Slettens Grønne Katedral

i dag. Heldigvis var Janus klar til at hjælpe Emil og Tobias med at skære rebet over i Eventyrsport på Frederiksberg, og det nye samarbejde blev skudt i gang med manér. /5380

UNIK MULIGHED: BLIV GIV-ET-ÅR-MEDARBEJDER

Er der unge i din kreds, som flytter til København efter sommerferien - eller som allerede bor der? Tip dem om muligheden for et år med FDF på fuld tid! Som Giv-Et-År-medarbejdere møder de FDF fra alle sider /5255

”I må spørge jer selv, hvornår man som ny føler sig som rigtig frivillig, for jeres tradition for længerevarende medlemskaber kan måske opleves som en barriere.”

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK

Du kan vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log in på din profil i FDFs medlemssystem, Medlemsservice, på medlem.fdf.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

INGE VAHLGREN, KONSULENT HOS INGERFAIR

Nyt til hylden

SPIL MED STEMNING

Aftenstemningen sænker sig, og hyggen trænger sig på. Væbnerne vil gerne spille et spil, men hvad skal det være? Du får her inspiration til fire hurtige og sjove spil, som egner sig både til det ugentlige møde og lejrturen.

JUNGLE SPEED

Jungle Speed mestres med hurtige hoveder og hurtige hænder. Spillet forløber ved, at man på tur vender et kort. Er der to ens kort på bordet, er kortene i kamp – og så skal de hurtige hænder fange pinden midt på bordet før de andre.

LIGRETTO

Ligretto er et kortspil, hvor man af med alle sine kort. Samtidig skal man også spolere modstandernes mulighed for at komme af med deres kort. Det hele foregår i højt tempo, hvor overblikket over alle kortene på bordet hurtigt ryger.

THE MIND

The Mind handler om at samarbejde som én hjerne. Deltagerne samarbejder om at lægge kort fra 1-100 i den rigtige rækkefølge –men uden at tale sammen. For hvert niveau får man færre kort, og det sætter samarbejdsevnerne på prøve.

CODENAMES

I spionspillet Codenames skal to hold ud og hente deres spioner hjem. Hvert hold har en spionmester, som kender spionernes placering og kan hjælpe holdet i mål ved hjælp af ord-associering. Et hold tager sejren ved først at få alle spioner hjem.

Spillene er gode til grupper på cirka 5-12 personer.

ENGAGEMENT PÅ MANGE MÅDER

Nye livssituationer og geografiske skift fører tit til ændringer i det frivillige engagement. En åben samtale om engagementet hos ledere og andre voksne giver grobund for bedre fællesskaber.

Engagement er en bærende kraft i alle slags FDF-arbejde. Engagement er kernen, når en pilteleder finder den bedste udgave af sig selv tirsdag efter tirsdag, og når et udvalgsmedlem afsætter flere weekender for at planlægge et landsdækkende arrangement. Og engagement er nødvendigt, når et bestyrelsesmedlem arrangerer julebasar og søger midler hos menighedsrådet.

Der er meget på spil, når talen falder på vores engagement, for engagementet er én af de valutaer, vi handler med på frivillighedens markedsplads – ligesom eksempelvis anerkendelse og fællesskabsfølelse. FDF har ikke en fast beskrivelse af lederrollen, og derfor er det vigtigt at give plads til samtalen om engagement hos ledere og andre voksne – både for at give plads til, at nogle kan bevæge sig op ad engagementstrappen og påtage sig nye opgaver, og til at andre kan bevæge sig ned i perioder, hvor andre dele af livet kræver opmærksomhed.

TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN KYED

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Har I en åben samtale om, hvor stort engagement, I hver især kan byde ind med i den kommende tid?

Er der plads til forskellige grader af engagement i jeres voksen- og lederfællesskab?

Hvordan opretholder i et givende fællesskab på tværs af forskellige typer engagement?

Engagementstrappen illustrerer, at man kan engagere siginogetpåforskelligemåder.Johøjereoppåtrappen, desstørreengagementet.Denviserogså,atengagement udvikler sig i faser, som skal indtænkes, hvis man vil øge det frivillige engagement eller tiltrække nye kræfter.

KILDE: BORGERLYST.DK

Engagement ændrer sig helt naturligt over tid, i takt med at livssituationer ændrer sig. En ung leder har mere tid og energi til FDF i sabbatåret efter ungdomsuddannelsen end en nybagt forælder med fuldtidsjob og forpligtelser i familien. Og undervejs i livet kan der opstå alle mulige andre situationer, der påvirker den enkeltes muligheder for at engagere sig –helt uafhængigt af lysten til det.

GEOGRAFISKE SKIFT

I mange tilfælde vil nye livssituationer også føre til geografiske skift. Det kan være en flytning fra barndomsby til studieby, eller det kan være, at et nyt job åbner nye muligheder i en anden del af landet.

Særligt i de geografiske skift kommer den enkelte til at overveje sit engagement: Har jeg lyst til at træde ind i et nyt kredsfællesskab? Går jeg i spænd med de andre ledere? Hvor meget vil jeg binde mig til? Kan jeg finde nogen andre at starte en ny kreds sammen med?’ Og den nye kreds kommer til at stille sig selv andre spørgsmål: Er vores fællesskab tilstrækkeligt åbent og imødekommende for udefrakommende? Har vi plads til ledere med forskellige niveauer af engagement?

Den åbne samtale om, at engagement ændrer sig over tid, og at forskellige personer kan have forskelligt engagement, vil styrke og åbne fællesskabet for flere.

ENGAGEMENT PÅ MANGE MÅDER

INTERVIEWS

AT FINDE PLADS I NYE

FÆLLESSKABER

AT FINDE PLADS I NYE FÆLLESSKABER

Her fortæller to FDFere om at flytte sig – geografisk og mellem forskellige livssituationer. De har begge været assistenter i barndomskredsene, hvorefter de er flyttet til nye kredse i ungdoms- og studieårene, og nu på hver deres måde igen er i gang med at finde sig til rette i nye fællesskaber.

Anne Kirstine Martin

FDF Hvidovre og FDF Jyllinge

HVILKE ASSISTENT- OG LEDERROLLER HAR DU HAFT?

Jeg er vokset op i en lille landsbykreds i Særslev på Nordfyn, hvor jeg blev assistent og leder for alle børn op til seniorvæbner-alderen. Derfra flyttede jeg til København, og i et par år fortsatte jeg med at være med på lejre og weekendture med den gamle kreds uden at lave ugentligt FDF.

Derfra kom jeg til Hvidovre, hvor jeg har været puslingeleder i 10 år, kredsleder i seks år og lavet familie-FDF de sidste fire år. I 2022 blev jeg valgt som landsdelsleder, og i marts i år startede jeg så familie-FDF op i Jyllinge.

HVILKE KULTURFORSKELLE HAR DU OPLEVET FRA KREDS TIL KREDS?

I min barndomskreds var lederfællesskabet ret begrænset, fordi vi ikke var så mange. Der var min nuværende mand og jeg de unge, og så var resten på vores forældres alder. Det gav et meget spredt lederfællesskab.

I Hvidovre kendte vi flere jævnaldrende, så dér fandt vi et socialt lederfællesskab, hvor vi også sås efter børnemøderne og mødtes til lederaktiviteter i weekenderne. Til gengæld er der ikke så stor kontakt på tværs af klasserne, som jeg var vant til fra den lille kreds, fordi hver enkelt klasse godt kan lave noget for sig selv.

HVORDAN PÅVIRKER FÆLLESSKABET I KREDSEN DIT ENGAGEMENT?

Fællesskabet driver helt klart engagementet for mig. Og mit engagement vokser, når jeg mærker de andre lederes engagement. Hvis jeg er i en lederflok, hvor jeg løfter som den eneste, bliver mit engagement hurtigt mindre. I Jyllinge har det været mit eget projekt at få startet familie-FDF, men i takt med at jeg mærker de andre familiers interesse, vokser min energi i det.

HVORDAN HAR DU OPLEVET AT TRÆDE IND I NYE KREDSFÆLLESSKABER?

Det sværeste, da jeg kom til Hvidovre, var at falde ind i et fællesskab, hvor de andre kendte hinanden rigtig godt. Og så kan det generelt være vanskeligt at komme ind i en ny kreds, fordi man nemt kan tænke, at FDF er det samme overalt, og det er det overhovedet ikke.

Andreas Gammelgaard Damsbo

FDF Bryrup

HVILKE ASSISTENT- OG LEDERROLLER HAR DU HAFT?

I min barndomskreds var jeg assistent for puslingene og derefter pilteleder. Jeg flyttede så hjemmefra for at studere, og kom jeg med i FDF Hjortshøj, hvor jeg havde pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer. Mens jeg var i Hjortshøj, var jeg også formand for det Minglabar Myanmar (internationalt projekt, red.) Nu er jeg flyttet til Bryrup og blevet leder her.

I nogle perioder har jeg været meget engageret i weekendture, sommerlejre og lignende, mens udvalgsarbejdet i andre perioder fyldte mere. Efter at jeg selv har fået børn og er flyttet, er udvalgsarbejdet skruet ned igen. For tiden giver familielivet kun tid til lokalt kredsarbejde.

HVILKE KULTURFORSKELLE HAR DU OPLEVET FRA KREDS TIL KREDS?

Jeg har kunnet træde nærmest direkte ind i fællesskabet, når jeg har skiftet kreds. FDF er på den måde som én stor familie, og selvom det nogle gange kan føles som en lidt fjern familie, har vi en fælles referenceramme, de samme landslejroplevelser og så videre. Så selvom det har været nye fællesskaber, har kernen har været den samme. Både i Hjortshøj og her i Bryrup har jeg mødt et godt og vigtigt fællesskab i situationer, hvor jeg har stået i en helt ny by.

HVORDAN PÅVIRKER FÆLLESSKABET I KREDSEN DIT ENGAGEMENT?

Jeg laver jo blandt andet FDF, fordi jeg mærker et lederfællesskab og mødes med andre voksne, som jeg hygger mig sammen med. Og det bliver så til nogle FDF-aktiviteter, som nogle børn og unge også får noget godt ud af.

HVORDAN HAR DU OPLEVET AT TRÆDE IND I NYE KREDSFÆLLESSKABER?

Fordi jeg kender FDF så godt, kommer jeg til at tage mange ting for givet i et nyt fællesskab – og det kan både være godt og skidt. Man kan glemme at stoppe og og få spurgt, hvorfor man gør tingene på en bestemt måde, og om det er den bedste måde. Dé mellemregninger kan man glemme. Der har jeg skullet huske at stoppe op stille spørgsmålene. Hvis ikke man får talt højt om det, kan alle gå og tro, at tingene slet ikke kan gøres på andre måder.

"Fællesskabet driverheltklart engagementet formig."

"Jegharmødtet godtogvigtigt fællesskabi situationer,hvor jegharståetien heltnyby."

Testen

HAR DU POWER NOK TIL HELE DAGEN?

Hvilken powerbank holder din telefon i live en hel dag? Hvilken fylder mindst i lommen? Og har den en masse smarte ekstrafunktioner?

Vi har testet powerbanks, så du kan holde forbindelsen.

Alle powerbanks er blevet testet på en iPhone 11, som er blevet ladet op fra 20% til 100%.

ER DU KLAR TIL

VÆBNERMESTERSKABET?

Måske kan en af disse powerbanks give din patrulje den afgørende fordel!

ALLE DE TESTEDE POWERBANKS

KAN KØBES I EVENTYRSPORT

Bedømmelse: 60%

SANDBERG SURVIVOR POWERBANK

KAPACITET 10.000 mAh

PRIS 299 KR.

I denne lille kompakte powerbank fra Sandberg får du mange ting i én. Den kan oplade din telefon 2-3 gange ved hjælp af USB, og powerbanken selv kan lades op fra 0 til 100 på 4 timer med en 2A-oplader. Derudover giver den lille indbyggede lommelygte lidt lys i mørket, og det indbyggede kompas leder dig på rette vej – men du skal nok ikke stole blindt på det.

Fire lysindikatorer viser dig den strøm, du har at gøre med, og med den medfølgende karabinhage kan du nemt hænge den på tasken. Den kan også være i en lomme, så længe du ikke trækker i dine strammeste tights. På trods af en lav vægt på kun 200 g er powerbankens bastante udtryk og robuste materiale den helt rette accessory til din rå outdoorstil.

SANDBERG OUTDOOR SOLAR POWERBANK

KAPACITET 10.000 mAh

PRIS 499 KR.

Denne powerbank fra Sandberg er lidt større end sin grønne fætter, fordi den er udstyret med en solcelle. Det supplerer dens kapacitet med en sjat grøn energi, og den medfølgende karabinhage gør det nemt at hænge den på tasken, så den kan lade, mens du går. I testen kunne den lade telefonen 2-3 gange, og powerbanken kunne selv lades helt op på 3 timer med en 2,4 A-oplader.

Den rektangulære udformning passer lige i lommen på dine bukser, hvor den kan ligge sammen med telefonen, mens du går. Powerbanken har stor vejrbestandighed, en indbygget lommelygte, og den dobbelte tilslutningsmulighed til både almindelig USB og USB-C giver nem adgang til opladning af telefonen og alle dine andre gadgets.

Bedømmelse: 80%

BLACK DIAMOND MOJI CHARGING STATION

KAPACITET 5.000 mAh

PRIS 551 KR.

Denne ladestation fra Black Diamond er idéel til teltpladsen. Den kan bruges som lygte ved bordet, når kagen skal skæres i helt lige store stykker, og i teltet, når du skal finde dine ting om aftenen. Og så kan den selvfølgelig oplade din telefon. Den er udstyret med en krog i bunden, så den er nem at hænge op og bruge som lampe.

Dens høje vægt og noget klodsede udformning, gør at den er nærmest umulig at have i lommen, men den kan godt ligge i tasken. På trods af den begrænsede batteristørrelse på 5.000 mAh fungerer opladningen rimeligt, fordi kapaciteten kan forøges betydeligt ved at indsætte fire standard AA-batterier.

Bedømmelse: 40%

DE KÆRE BØRN

NÅR BØRN SKIFTER KØN

Dreng eller pige? Maskulin eller feminin? Cis, nonbinær eller transkønnet? Hvad betyder forskellige kønsopfattelser for vores arbejde med at give børn og unge gode oplevelser?

Når Thomas føler sig mere som Sofie, når Katrine hellere vil være Anton eller Gert foretrækker pronominerne de/ dem, står de med individuelle, unikke oplevelser af sig selv. Når børn og unge har det svært, skyldes det især omgivelsernes reaktioner. Hvis børn får lov til at være dem, de er, er det ofte rimelig uproblematisk – men voksne kan være slemme til at komplicere tingene.

FDFs værdier til praksis, når vi møder børn og unge i et fællesskab, der ikke skeler til CPR-nummmeret, men til den unge person som menneske i egen ret.

"Børn

Rikke Pristed er psykolog og møder flere børn, som ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Hun fortæller her om børnenes perspektiv, og hun forklarer, at det ikke behøver være kompliceret at møde børn og unge, hvor de er – heller ikke selvom vi som voksne kan have svært ved at forstå problemstillingen.

Børnene kan være i tvivl om, hvordan de kan være til stede i det og stille sig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”. Andre børn er meget afklarede med, hvem de er. Men problemet opstår, når omverdenen bare ikke vil anerkende det. Selvom de har fået støtte fra familie og skole, kan de komme til en fritidsaktivitet, hvor de får at vide, at der er noget, de ikke må, fordi de voksne holder fast i, at man er en dreng eller pige, siger Rikke Pristed og fortsætter:

ét spørgsmål: Kan jeg blive accepteret, som den jeg er?"

Børn og unge bærer alle på ét spørgsmål: Kan jeg blive accepteret, som den jeg er? Jeg vil håbe, det er et spørgsmål, frivillige voksne godt kan besvare, og at de besvarer det med et ’Ja’. For det er det største spørgsmål – er det ok, at jeg er mig? Er der plads til mig, som den jeg er?

DU HAR EN VIGTIG ROLLE

Som FDF-ledere har vi mange muligheder for at gøre en stor, positiv forskel for et ungt menneske i en overgangssituation, som sandsynligvis er meget følelsesladet både for den unge og forældrene. Det gør vi ved at handle rationelt. Samtidig kan vi virkelig omsætte

GØR IKKE FORSKEL

Her kommer det store spørgsmål, vi voksne må stille os selv og hinanden: Hvordan sikrer vi os i kredsen, at barnet eller den unge føler sig accepteret?

TEKST JASMIN PALANDER SØRENSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, AUGUSTA WIKBORG, AMANDA HERTZ OG PR-FOTO

og unge bærer alle på

Hvor meget skal vi snakke om det? Og kan vi gå over en grænse?

Det er ikke noget, der skal skabes helt vildt meget dialog om. Hvis der er en i klassen, som er venstrehåndet, sætter vi os heller ikke ned og snakker om “hvorfor er du venstrehåndet?” eller “hvornår vidste du, at du var venstrehåndet?”. Opmærksomheden kan være overvældende, og det er hverken relevant eller hensigtsmæssigt at bringe frem på en sådan måde, siger Rikke Pristed.

Hun uddyber, at accepten dels sker gennem, at vi stiller de spørgsmål, som er relevante for samværet og i den udstrækning, at den pågældende har lyst til at tale om det.

Det er min erfaring, at de har minus lyst til at tale om det – de vil bare gerne accepteres som dem, de er. De vil bare gerne have lov til at være én i gruppen.

Relevante spørgsmål kunne være: “Hvilket navn vil du gerne have, at vi bruger?” og “Hvilke pronominer vil du gerne have, at vi bruger?”. Når det kommer til lejrture og overnatning kan man spørge “Hvilken sovesal vil du være mest komfortabel med at bruge?”, siger hun.

DROP SPØRGE-JØRGEN

Det kan som voksen være svært at forstå ønsket om kønsskifte eller non-binære pronominer, og netop når det er

sværest at forstå, bør opmærksom på ansvaret for at skabe gode rammer for FDF-klassen være størst. I sit arbejde møder Rikke Pristed ikke blot børn, men også mange forældre eller andre voksne, som brænder inde med en masse spørgsmål.

Jeg ved, at for nogle voksne er det her rigtig svært. Men jeg ved også, at oplysning hjælper. De voksne har brug for at få forholdt sig til det her på en ordentlig måde og samtidig være lidt nysgerrig på sig selv og få spurgt: “Hvad er det, der er svært for mig i det her?” Børn er jo meget opmærksomme på, hvordan de voksne reagerer. Hvis de voksne ser mærkelige ud i hovedet, så tænker børnene, at der er noget galt her. Så er det en åben invitation til at drille eller tage afstand, forklarer hun.

Ud over at søge information om problemstillingen, foreslår Rikke Pristed også, at kredsen eller ledermødet tager en overordnet dialog, om hvordan man kan identificere sig på forskellige måder, at kønsidentitet er subjektivt, og at det er helt fint.

Der kan opstå en nysgerrighed eller undren hos nogle voksne, men spørgsmålet er, om det er relevant for den opgave, de har. Hvis de spørgsmål, de har lyst til at stille, ikke er relevante, så skal de nok holde dem for sig selv eller søge oplysninger et andet sted, for eksempel hos FSTB (Forening for Støtte til Transkønnede Børn, red.), slutter hun.

"Børn er meget opmærksomme på, hvordan de voksne reagerer."

Hvor kan du søge information?

Brænder du inde med spørgsmål, kan du måske finde svar på FSTB.dk.

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn tilbyder rådgivning til børn, unge, pårørende, fagpersoner og andre der ønsker information, viden og støtte.

I november 2022 vedtog FDFs landsmøde en ny samværspolitik, som er et fælles grundlag for samværet på tværs af kredse, landsdele og landsforbund. Alle kredse og landsdele skal udforme deres egne samværsregler med udgangspunkt i samværspolitikken.

FDF Hjortshøj har haft kredsens nye samværsregler på ledermødets dagsorden, og her har de blandt andet forholdt sig til kønsidentitet som et af emnerne – og særligt, hvordan kønsspørgsmål håndteres i forbindelse med lejrture. Kredsleder Morten Springborg fortæller her om processen:

Vi blev enige om, at det er svært at skrive sig ude af. Man kan ikke sige, at

man så eksempelvis sover hos nogen bestemte, da det er svært at forudsige, hvordan det er hos den enkelte FDFer.

Vi vil ikke bare skrive noget fast ned, men vi vil være åbne for, at nogen har behov for at sove andre steder end i rum med andre af samme biologiske køn. Derfor har vi skrevet, at vi tager det fra gang til gang og finder den gode løsning. Så kan forældre gå ind og læse det og vide, at vi er åbne for at tage en dialog om det.

SAMVÆRSREGLER PÅ DAGSORDENEN LæsFDFssamværspolitikher

Uddrag af FDF Hjortshøjs samværsregler

BADE- OG TOILETFORHOLD

Når det gælder brusebad og omklædning i svømmehal, bader biologisk køn hver for sig. Det gælder både børn og voksne. Voksne skal vise respekt for børnenes blufærdighed ved badning. Er der medlemmer i kredsen som identificerer sig som andet end biologisk køn aftales konkret løsning sammen med den unge og eventuelt forældre.

SOVEFORHOLD

En leder sover aldrig alene sammen med børnene, der skal mindst være to. Drenge og piger sover som udgangspunkt hver for sig. Der kan dog være undtagelser f.eks. på hiketur med bivuak. Er der medlemmer i kredsen som identificerer sig som andet end deres biologisk køn aftales konkret løsning sammen med den unge og eventuelt forældre.

velkomstenSomendelaf bagtedeltagernepandekager.Defikogså lovatspisedem.

PÅ KURSUS PLUS

I påsken mødtes 120 deltagere og instruktører på Silkeborg Højskole til KursusPLUS. Kurset blev afholdt for anden gang – og med stor succes. Deltagerne skiftede mellem praktiske grupper med fokus på konkrete færdigheder og reflektionsgrupper med ny inspiration og plads til eftertanke.

Formiddagenegikmedreflektionsgrupper,hvordeltagernefikviden ogrelevantemetodermedhjemi kredsen.

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO KRISTINA JØRGENSEN

2

Meddenrigtigeindstillingkanmangodttagenotermed etforstuvethåndled.

Eftermiddagene stod på aktivitetsgrupper. Det funktionelle friluftshus var den perfekte ramme om friluftsgruppen.

Underholdningsgruppen derafprøver,hvormange kansiddepåenstol. Svareteruvist.

Detkræver koncentration atplanlægge aktiviteter metoderneogafprøve undervisningen.fra

Er boomwhackers perfekte til en aktiv gruppe? Svaret er ja!

Deltagernefandt tidtilatudveksle erfaringeroglære afhinanden.

26Eninstruktørmod Fejedeltagereiløb. hold?

Lars Sejer Sørensen sammen med sønnen Christian undervejs til Fjällräven Classic på Sydfyn.

“Vi har en fælles ambition om, at udstyret skal understøtte de gode oplevelser”

Profilen

ET LIV I DET FRI

Siden barndommen har

Lars Sejer Sørensen er passioneret udemenneske og direktør for Eventyrsport. Han har siddet for med ved forhandlingerne forud for det partnerskab, som FDF og KFUM-Spejderne i foråret er indtrådt i sammen med den landsdækkende friluftskæde.

Gennem hele forløbet har Lars Sejer Sørensen haft som det overordnede fokus, at samarbejdet skal give gevinst for alle parter.

Jeg har store forventninger til vores samarbejde, og jeg har stor tiltro til, at vi kan udvikle brandingen af FDF og KFUM-Spejderne til fælles glæde. Jeg tror, at når skjorter, profilbeklædning og andre logovarer bliver udstillet synligt i butikkerne i en fed kvalitet, så vil der blive stolthed forbundet med at være FDFer og spejder, siger han.

GEVINST FOR ALLE PARTER

Økonomien i samarbejdet har selvfølgelig også været et fokus for direktøren. Han peger på, at vilkårene i den indgåede aftale allerede i år bør give en bedre forretning for både FDF og KFUM-Spejderne, og at ambitionen er, at begge organisationer får fordoblet omsætningen på logovarer inden udgangen af 2026.

Han var spejder i nogle år, og han var meget ude at vandre og sejle i kano. På de ture snakkede han meget med kammeraterne om drømmen om at åbne en outdoor-butik – og drømmen blev til virkelighed efter en tur i trøjen.

I 1992 blev jeg soldat, og dengang udleverede Forsvaret noget virkelig dårligt udstyr. Derfor begyndte jeg sammen med en kammerat at sælge noget udstyr til de andre. Vi havde først sådan et sort/hvid-katalog, og i 1996 åbnede vi kælderbutikken midt i Aarhus. Og her 27 år senere har vi lige åbnet butik nr. 16 og taget første spadestik til et helt nyt hovedkontor med moderne lagerfaciliteter, siger han.

På trods af en travl hverdag i spidsen for Eventyrsport prioriterer direktøren stadig at komme ud i det fri. I ferier og i mange weekender bliver der tid til vandreture med familien, og indimellem også lidt ski, jagt og kanoture.

“FDF og KFUM-Spejderne får en ekstra bonus, når medlemmerne køber fra PLUSsortimentet, men min tanke er også, at det skal give ny inspiration til udviklingen af fremtidens logovarer”

Vi har nedsat en arbejdsgruppe, hvor ansatte og frivillige fra FDF og KFUM-Spejderne mødes med vores indkøbs- og marketingafdeling for at udvikle produkter og særlige kampagner. På arbejdsgruppens første møde satte de en målsætning om at fordoble omsætningen på logovarer over de næste 3-4 år. Det har været vigtigt for mig, at vores aftale bliver en gevinst for alle parter, siger Lars Sejer Sørensen.

En af vejene til den fordoblede omsætning på logovarer er ifølge Lars Sejer Sørensen det særligt sammensatte PLUSsortiment. PLUSsortimentet er bredt sammensat af produkter, der dækker fra top til få og inderst til yderst til alle køn og aldersgrupper. Over tid vil salget give værdifulde data på FDFeres og spejderes ønsker, så de mest populære produkter kan blive til nye logovarer.

PLUSsortimentet skal være et basiskit med beklædning og udstyr til turlivet, hvor prisen hænger godt sammen med kvaliteten. FDF og KFUM-Spejderne får en ekstra bonus, når medlemmerne køber fra PLUSsortimentet, men min tanke er også, at det skal give ny inspiration til udviklingen af fremtidens logovarer, siger han

LANG FRILUFTSERFARING

Lars Sejer Sørensens interesse for livet i det fri startede tidligt.

KLÆDT PÅ TIL OPLEVELSER

Frem til 2005 havde Eventyrsport haft unge voksne som primær målgruppe, og produkterne var mest mærkevarer rettet mod de mest dedikerede outdoor-entusiaster, men det gav et stort hul i konceptet. Det hul lukkede Lars Sejer Sørensen ved at øge fokus på børn, unge og oplevelser for hele familien. Det viste sig ved, at der kom campingtelte på hylderne, og beklædningssortimentet blev udvidet med tøj i børnestørrelser.

Noget meget spændende ved vores nye samarbejde er, at vi kommer til at udvikle en endnu bedre kollektion til børn og unge. Det er jo en målgruppe, som FDF og KFUM-Spejderne kender meget bedre, end vi gør. Vi har en fælles ambition om, at udstyret skal understøtte de gode oplevelser. I vores butikker kan man nu være kunde fra børnehavealderen og langt ind i pensionistlivet – og det er jo samme rejse, man kan tage som FDFer og spejder, slutter han. 

LARS SEJER SØRENSEN

ALDER: 49 ÅR

BOPÆL: SOLBJERG

TITEL: DIREKTØR I EVENTYRSPORT

Lars Sejer Sørensen søgt livet under åben himmel.

I dag er han direktør for Eventyrsport, hvor han ser frem til at samarbejde med FDF og KFUM-Spejderne om at levere udstyr til gode oplevelser.

handlingsmanual

Ipinsen, der ligger 50 dage efter påske, fejrer vi Helligånden. Pinsen markerer bevægelsen fra påskens afmagt, håbløshed og frygt til opstandelsens glæde, fryd og håb. Pinsens kald på gå-på-mod er kristendommens handlingsmanual.

Det fortælles, at disciplene var samlet pinsemorgen, ligesom de havde været samlet på alle de tidligere søndage, siden Jesu grav blev fundet tom påskemorgen. Disciplene hørte lyden af et kraftigt vindstød fra himlen, og lyden fyldte hele huset. Da viste der sig flammetunger af ild, som satte sig på disciplene. De blev fyldt af Helligånd – og derfor er ild og flammer vores symboler på Helligånden.

At brænde for noget er et billede af Helligåndens virkning på disciplene. Når vi brænder for noget, så fylder det al vores ledige tid. Hver gang vi ikke skal andet, så er vi i gang med det, vi brænder for. Vi drømmer om det, tænker på det, planlægger det og udfører det.

Helligånden får disciplene til at brænde for Gud og alt dét om Gud, som Jesus viste og lærte dem med sit liv, sin død og sin opstandelse.

ÅND OG GUDS ÅND

Ånd har at gøre med at ånde. Når man ånder, er man levende, men vores ånde er usynlig. Ånd er et gammelt ord for det, som er usynligt, men samtidig virkeligt. Ånd kan mærkes, føles eller fornemmes, men ikke ses. Vi kender andet, der er ånd, altså både usynligt og virkeligt på samme tid:

• FÆLLESSKAB er usynligt og virkeligt. Det viser sig eksempelvis i holdsport, hvor vi kan glemme os selv og bare spiller. Det er som om, spillet spiller med os, så vi er spillet og spillet er os. Vi siger, at spillet går op i en højere enhed.

• VENSKAB er på samme måde en åndelig størrelse. Vi kan ikke se venskab, selvom vi kan se vores venner.

• TRO kan vi heller ikke se, men vi kan mærke, når nogen tror på os.

• SANDHED er også en usynlig størrelse. Det er derfor, løgnen kan snyde os.

• KÆRLIGHED er ligeledes ånd. Den er usynlig, men det

gør alverden til forskel, om den er der, eller den mangler. • ONDSKAB er også ånd. Vi oplever ondskab – når noget gør ondt på krop eller sjæl – men vi kan ikke se ondskaben. Vi kan kun mærke den som en åndelig kraft eller magt, der ligger bag uansvarlighed, ligegyldighed og kynisme.

Guds ånd er det, som gør os levende, så vi trækker vejret. Skabelsesberetningen beskriver det for os: “Gud blæste livsånde i en jordklump, som Gud havde formet som et menneske – og så blev mennesket levende.” (1. Mos 2,7). På den måde er vores ånde Guds ånde. Og Guds ånd. Når vi trækker vejret, har vi del i Guds vejrtrækning. Sådan ligner vi Gud og er skabt i Guds billede.

Helligånden er en kraftig version af Guds ånd. En version 2 kan vi kalde den. I vores åndedræt gør Guds ånd os levende, men Helligånden gør endnu mere. Helligånden vækker kærligheden og sandheden i os – og skubber og puffer os til at handle. Gennem den opstande Kristus kommer Helligånden til verden – og ind i os – som livets og kærlighedens og sandhedens ånd.

HELLIGÅNDEN ER ÉN SIDE AF GUD

Der er én Gud, men Gud har tre sider – eller vi ser Gud på tre måder. Gud er Faderen, som skaber og opretholder alt det, som er og findes. Gud er sønnen, som materialiserer sig i verden som Jesus fra Nazaret. Gud er Helligånden, der skubber, puffer og fremkalder Guds kærlighed i verden. Derfor kaldes Helligånden også kærligheds og sandheds ånd.

Fordi Helligånden er i os, er den egentlig den mest aktuelle side af Gud, men samtidig er Helligånden også sværest at forklare. For når Helligånden er Gud i os, hvad er så Gud, og

Helligåndengiver kraft,styrkeog mod til at være ærlig,leveærligt ogelskeærligt.

Læs mere om Treenigheden i FDF LEDEREN 02 maj 2021

IpinsenfyldtesJesudisciplemedHelligånd. Helligåndenerkærlighedensånd.

hvad er os selv? Bevægelsen fra påske til pinse hjælpe os med svaret.

FRA PÅSKE TIL PINSE

Da Jesus var død langfredag, var disciplene fyldt af afmagt, håbløshed og frygt. Jesu død og deres svigt fik alt, hvad de havde troet og håbet, til at gå i opløsning. Men den tomme grav og mødet med den opstandnes tilgivelse og tro fyldte dem med glæde og fryd. De var i det frydefulde nærvær, hvor Jesus gik ind og ud af deres virkelighed.

Den opstande Kristus var stadig udenfor dem, men efter 40 dage –ved Kristi Himmelfart – forlod Jesus dem og vendte tilbage til Gud og kærlighedens rige. Da sagde han til dem: Gå ind i byen, og vent på ånden! Og 10 dage senere blev det pinse, og Helligånden kom ind i dem og fyldte dem med håb og gå-på-mod.

Den samme bevægelse sker hver gang vi overraskes af livet, og vi befries fra afmagt, håbløshed og frygt til en boblende glæde og fryd over at være midt i forår, lys og liv. Da skal vi sætte os og vente på noget andet end os selv – vores egne drømme, ønsker, planer – og vente på, at Gud trænger ind i sjæl og sind med en klarhed over, hvad der skal gøres.

Da kommer frelsen eller befrielsen fra alt det sammenkrøllede og selvoptagne – befrielse til friheden til at gøre det gode. For dét er Helligåndens frihed!

HELLIGÅNDEN FORSTÆRKER GUDS ÅND

Helligånden forstærker Guds ånd, som gør os levende. Som livets ånd viser Helligånden sig som livsmod, livsvilje og livskraft i os. Den er som en indre kraft, som overrumpler og

Pinsen minder om, at vi skal vente på, at Gud trænger ind i sjæl og sind med klarhed.

overrasker os og giver os vilje til livet!

Helligånden er også kærlighedens ånd, fordi den vækker ønsket og trangen til at gøre det gode og følge kærlighedens vej. Det er den vej, Jesus Kristus viste os og inviterer os til at følge. Det gør vi ved at vende vores opmærksomhed mod Guds kærlige nærvær og finde styrke i det. Da vil ånden – på det rette tidspunkt – fylde os med kærlighed til hvert menneske, vi møder: ven og fjende, frænde og fremmed.

Sandhedens ånd kaldes Helligånden, fordi den kalder ærligheden frem. Kærlighed uden ærlighed er kun et tomt K. Med sandhedens ånd ser vi sandheden om os selv – alle fiaskoer, fejl og mangler, selviskhed og selvoptagethed – med overbærenhed og tilgivelse i Guds kærlige blik.

Sådan giver Helligånden kraft, styrke og mod til at være ærlig, leve ærligt og elske ærligt.

Læs mere om Helligånden i FDF LEDEREN 02 maj 2020

Pinsen forklares for børn i en ny udgivelse i Bibelselskabets Tobias og Trine-serie.

"Helligånden vækker ønsket og trangen til at gøre det gode og følge kærlighedens vej."

10 INSTRUMENTER PÅ BEGYNDERNIVEAU

1. MINI-KLOKKESPIL

Instrumentet kendes også som mini-métallonotes. Det koster ikke alverden, men inspirerer til umiddelbar leg med tonerne. Lydenes muligheder kan udfoldes ved at skifte mellem hårde og bløde køller.

2. BORDKLOKKER

Klokkerne er på pædagogisk vis farveinddelt efter tonerne, som det også ses ved flere af de andre instrumenter. De er særligt intuitive at spille på, så de mest tilbageholdende musikere kan begynde her.

3. UKULELE

Det lille strengeinstrument er nemt at komme i gang med. Med bare tre akkorder kan man spille mange gamle og nye sange fra March og lejr – og inden længe er ukulelen uundværlig ved lejrbål og fællessang.

4. RASLEÆG

Forbered jeres mad, så det er hurtigt at lave og giver jer energi til de lange dage med høj aktivitet. Der skal tankes godt op hos alle til morgenmad, frokost og aftensmad – og så skal alle selvfølgelig kunne lide maden.

5. BOOMWHACKERS

De lange plasticrør inspirerer til at bruge hele kroppen, så der er ikke brug for finmororisk finesse. Slå jer løs, og spil korte sekvenser og simple melodier på ingen tid.

TEKST OG FOTO SEBASTIAN FABER

Nybegyndere kan sagtens have det sjovt med musik, og med de rette instrumenter kan man uden stor rutine skabe sjove stunder og oplevelser.

FDF LEDEREN anbefaler i samarbejde med Anette Lynghøj fra FDF Svanninge-Faaborgs tamburkorps nogle gode begynderinstrumenter.

Både rigtige trommer og de improviserede af slagsen –fx vaskebaljer eller plastkasser - kan bruges til små og store grupper, som hurtigt vil frembringe fede rytmer.

Find instrumenterne, og bliv inspireret til mere begyndermusik på nodes.dk ogtinytones.dk

I det utroligt simple kortspil lægges en melodi op. Deltagerne spiller så efter den. Kortspillet er lige dele sjovt og lærerigt, og alle aldre kan bruge det.

Kazooen er helt oplag til at arbejde med den kropslige fundering af tonerne. Køb dem billigt, eller byg dem selv af toiletruller, madpapir og elastik.

Bus, tog og metro er ikke altid hurtigst – nogle gange er det faktisk hurtigere at gå. Google Maps er et godt supplement til det udleverede kort – og bedre end Rejseplanen – fordi I let kan sammenligne mellem de forskellige transportformer.

Regnstave fås i forskellige størrelser, udformninger og med mange udsmykninger. Lydbilledet minder om regn- og stormvejr – og sammen med nogle trommer kan der også opstå torden.

6. TROMMER

7. MUSIC MIND GAMES

8. KAZOO

9. RYTMEINSTRUMENTER

10. REGNSTAV

REJS UD TIL ET FANTASIUNIVERS

Rejs med ud til et fantasiunivers med sørøvere, tidsrejsende og en verden af muligheder. Det er jer, der vælger destinationen.

Afjorderdu kommet,til potteskjuler skaldublive.

TEKST MAYA FREDERIKSEN

FOTO RIEKE POPPE, CHRISTIAN KYED OG MAGNUS DAHL JENSEN

Når vi rejser ud i fantasiens univers, kan vi mødes på en nysgerrig og spændende måde. I denne udgave af Rejs Ud-siderne, lader vi os inspirere, når Jeanette Agergaard fra FDF Ny Tolstrup tager os igennem, hvordan man opbygger et fantasiunivers på temalejr i FDF.

VÆLG ET TEMA, I SELV KAN LIDE

- Når det kommer til at vælge en historie, skal det være noget lederne kan se dem selv være en del af en hel uge. De bedste emner er dem, der er sjove, som mange kan relatere til, og man kan forme en lejr efter. Så vælg en historie der taler til jer og er genkendt af mange, fortæller Jeanette Agergaard.

Når vi har valgt temaet, har vi et fælles udgangspunkt at arbejde videre med. Det er her også nemmere at fordele opgaver blandt lederfokken, når vi er enige om historien.

AKTIVITETER FØLGER DEREFTER

Temaet har ikke en begyndelse og en ende på lejren – den er der, så snart vi

transporterer os mod det store eventyr. Her er det vigtigt, at alle ledere er med på legen. Lev jer ind i fantasiuniverset og tal på den måde, man ville gøre, hvis man var på eksempelvis et sørøverskib.

Når sproget følger temaet, skaber vi et fælles fundament, hvor vi møder børnene på ny. Sproget kan komme frem på mange måder. Er vi på sørøverlejr, så tager vi på togt, når vi kører med bussen mod lejren. Vi spiser i kabyssen og alle siger ”argh!” og ”splitte mine bramsejl”.

De aktiviteter og lege vi laver, bør formes efter det tema vi vælger. ’Westmallah’ bliver til ’Sørøverskjul’ og ’Alle mine kyllinger kom hjem’ bliver til ’Alle mand ombord!’.

Det kan være helt ned i de mindre detaljer, vi kan mærke temaet. Vi kan for eksempel lave tema-tut, der sælger salte fisk, landkrabber og pessos.

Også kostumer kan være et fantastisk redskab til at forene børnene i temaet. I et sørøvertema kan alle få en bandana og er vi på tidsrejse kan det være en tidsrejsebadge, så vi kan holde styr på, hvor vi er i tiden.

- Det betyder ikke, at man altid skal være inden for temaet. Der kommer naturlige pauser, hvor det giver hele kredsen mulighed for at slappe af uden for temaet. Det kan være i en siesta, hvor man går ned for at bade, og det bare er afslapning og hygge, siger Jeanette Agergaard.

FORTÆLLINGEN BINDER ALLE SAMMEN

En temalejr er en god måde for børnene at blive rystet sammen på tværs af alder. Ved at lejren har egen historie og eget sprog, kan de føle sig som en del af universet og mødes på lige fod. En simpel måde at styrke dette på, er ved at give dem en udfordring, som de skal løse i fællesskab. I nogle tilfælde, kan det endda være en fælles fjende, som skal nedkæmpes.

- Tænk også over, hvordan temaet kan bruges til at styrke de enkelte klasser. Send de store på tur i forlængelse af temarammen, mens de yngste får mulighed for at være alene i lejren. Det giver alle en mulighed for tid med jævnaldrende, fortæller Jeanette Agergaard.

Sørøvere

TIDSREJSE

SUPERHELTE Harry Potter

magi, hvis vi bestemmer os for det.

Når vi som voksne lever os ind i en fantasiverden, er der kun garanti for, at det smitter.

Lad dig også inspirere direkte af de arrangementer vi har i FDF. Arrangementer som Væbnermesterskabet, landslejren og kurserne som SKS, VORK og seniorvæbner- kurserne har fantastiske eksempler på, hvad man kan lave med en temaramme.

Tæt på FDF DEL 1

NETVÆRK SER NYE MULIGHEDER

I Landsdel 4 har landsdelsledelsen taget initiativ til at gentænke netværksstrukturen, og det har pustet nyt liv i kredssamarbejdet.

Da Jan Olav Skogøy og Katrine Gørup Benée blev valgt ind som nye medlemmer af landsdelsledelsen i Landsdel 4 i 2021, konstaterede de, at kun to af landsdelens seks netværk fungerede godt. Derfor brugte de et fællesmøde for alle landsdelens kredsledere til at undersøge, om der var stemning for et gentænke netværksstrukturen. Med kredsenes velsignelse gik de i gang med arbejdet, og de lovede samtidig, at landsdelsledelsen ville tage initiativet til at få planlagt og afholdt de første møder i de nye netværk.

Landsdelsleder Jan Olav Skogøy forklarer, at processens første fase var et afklarende arbejde, hvor de sammen med forbundssekretær Rasmus Ottosen undersøgte, hvilken værdi et godt netværkssamarbejde kan have for en kreds.

Vi besluttede med det samme, at vores indsats kun skulle gælde de fire netværk, der ikke fungerede. De to sid-

ste ville vi ikke røre ved. Derfra spurgte vi os selv, hvordan møder i netværkene kan supplere landsdeles store, fælles kredsledermøde, hvor energien i netværkssamarbejder kommer fra, og hvad der virker godt i de to velfungerende netværk, siger han.

NY GEOGRAFISK INDDELING

Efter den afklarende fase, gik et meget mere praktisk arbejde i gang. Landsdelsledelsen klippede helt bogstaveligt kredsnavne ud og satte dem op på et stort kort. Og svarene om netværkenes værdi fra den første fase kombineret med overvejelser om kredsstørrelser, allerede etablerede samarbejder mellem kredse og balance mellem kredsenes ressourcer førte til en ny struktur. Dog stadig med den geografiske placering som styrende princip.

Da vi fik placeret de fire nye netværk, gik vi i gang med at ringe rundt til alle kredslederne. Vi fik fat i de fleste, og de var alle sammen med på planen. Vi havde jo lovet, at vi ville tage initiativet, så vi ville gerne komme med noget

til dem. Derfor talte vi os frem til idéen om det ideelle netværksmøde og lavede en dagsorden ud fra dét, siger Jan Olav Skogøy.

I slutningen af 2022 blev de første møder afholdt, og indtil videre er de nye netværk godt i gang med de første initiativer til tværgående seniorsamarbejder og fælles aktiviteter.

"Vi talte os frem til idéen om det ideelle netværksmøde og lavede en dagsorden ud fra dét."

DEL

FORNYET LYST TIL SAMARBEJDE I SORGENFRI

I Sorgenfri Netværk nord for København blomstrer energien og lysten til at samarbejde på tværs af kredsene. Kredsleder i FDF Gentofte, Henrik Stefansen, fortæller her, hvordan netværket har genopfundet sig selv efter en succesfuld landslejr.

HVAD ER BAGGRUNDEN FOR DET NYE SAMARBEJDE I NETVÆRKET?

Kredsene i netværket har løbende holdt netværksmøder, og vi har fulgt hinanden i lang tid. Tilbage for 20 år siden, da jeg var dreng, var der fællesommerlejre, sing-in og så videre i netværket, men derefter døde samarbejdet stille og roligt ud. Der var ikke konflikter, men der var nogle generationsskift i flere kredse og en kreds, der lukkede. Så døde det ud.

På landslejren i 2016 lå en lille håndfuld kredse fra det nuværende netværk i samme landsby. Det gav et nyt kendskab på tværs af kredsene for lederne i min generation, og det åbnede for, at vi efterfølgende nemmere har kunnet samarbejde. Men det lykkedes alligevel ikke helt at komme i gang.

På landslejren sidste år endte alle kredsene i netværket – og ingen andre – lidt tilfældigt med at være i samme ekspedition. På forberedelsesmøderne var vi en gruppe, hvor alle var cirka samme alder, og vi havde det hyggeligt med at planlægge. Dén gruppe, som også er blevet en vennegruppe, sikrer nu, at der er kontakt mellem kredsene.

Landslejren har helt sikkert været en katalysator for vores nye samarbejde. Det virkede super godt for os, at vi var afsted som et helt netværk, uden at vi også skulle inkludere andre kredse udefra. Det gjorde, at vi kunne investere i, at vores børn fik venner og relationer.

HVORDAN MÆRKER DU EFFEKTEN AT DET GODE SAMARBEJDE?

Vores indsats under landslejren viser sig nu, ved at der mindst en gang om måneden er netværksmøder på tværs af kredsene. Det er ikke lagt i skema, men der er opstået en kultur, hvor man inviterer de andre hold med til

sine gode møder.

Det har indtil nu især været den gruppe, der forberedte landslejren sammen, som har båret samarbejdet. Jeg har selv været meget engageret i det, og det har givet mig en masse energi. Kredsens andre ledere har haft en langsommere tilgang, fordi de ikke har fået samme tættere relationer ind i de andre kredse, men jeg kan mærke, at stemningen spreder sig.

Selvfølgelig er der også ledere, som værner om kredslivet – måske især i forhold til sommerlejrtraditionerne. Men der er stemning for at samarbejde og fuld opbakning til konceptet, og dén energi kan mærkes.

Helt konkret har jeg mærket sammenholdet på O!O (landsdelsarrangement, red.), hvor jeg kunne tage af sted ene leder med 15 børn, fordi de andre ledere bakkede op. Det åbner nogle flere muligheder.

HVORDAN VIL I FREMADRETTET FASTHOLDE DET TÆTTE SAMARBEJDE?

Indtil videre har vi arbejdet på at dyrke det sammenhold, som er opstået, og udnytte mulighederne i det. Nu er vi så gået i gang med at tale om, hvordan vi vedligeholder det. Vi vurderer, at indsatsen nu skal ligges i at sprede den gode stemning ud til de ledere, der ikke har været en del af inderkredsen omkring landslejren.

Vi holder nogle lederdage med fokus på fællesskabet, hvor vi også spiser sammen. Og det kobler vi sammen med noget lederuddannelse. Vi har to store ledergrupper – den ene er os omkring 30 år, og så er der vores forældres generation omkring 60 år – og vi arbejder på, at der deltager nok fra begge grupper til, at alle har nogen at finde sammen med.

Tæt på FDF

"Der er stemning for at samarbejde og fuld opbakning til konceptet."

"Indtil videre har vi arbejdet på at dyrke det sammenhold, som er opstået."

Vi leger siesta

Ihar lige spist frokost, sommervarmen bølger over græsset, og nu er det endelig tid til Siesta – den rolige tid midt på dagen, hvor børn og voksne har fuldkommen fri leg. Her er der tid til at slappe af eller løbe ud for at finde en pind i skoven.

I denne artikel dykker vi ned i siestaen og giver gode råd til, hvordan man kan skabe et inspirerende og trygt miljø for den frie leg.

SKAL VI RAMMESÆTTE DEN FRIE LEG?

Når FDF Hjortshøj tager på sommerlejr, sætter de klare rammer for siestaen, og det hjælper dem til at sikre, at alle deres børn og unge får gode lejroplevelser.

Det lyder kontraintuitivt, men jeg tror, vi er gode til at sætte en ramme for den frie leg, inden den begynder. Vi snakker med børnene om, hvad man gør, hvis noget går over ens grænse, og hvem man skal gå til, siger kredsleder Rune Kløve Junge.

TEKST PETER RANDORFF LARSEN, FDFS LEGEUDVALG FOTO FDF SKOVLUNDE

1 2 3

GODE RÅD

TIL DEN FRIE LEG

Den frie leg kommer særligt til sin ret i siestaen. Her er 3 gode råd:

SÆT RAMMER

Selvom siestaens frie leg er uden regler, kan I hjælpe den på vej med nogle trygge rammer. I kan snakke med børnene om, hvordan de respekterer hinandens grænser, og hvem de skal henvende sig til, hvis noget går galt. I kan også forberede nogle aktiviteter, så der altid er noget sjovt at lave, hvis legen går i stå.

VÆK NYSGERRIGHED

I kan på forhånd anskaffe nogle materialer, som vækker børnenes nysgerrighed og inspirerer dem til kreativitet. Det kan være forskellige kunstneriske materialer – farver, pensler, papir og lim – eller I kan følge FDF Skovlundes eksempel og medbringe melkværne og kornvalse.

FIND MODET TIL AT GIVE SLIP

Det er vigtigt at give børnene frihed til at tage styringen og lede legen selv – særligt i siestaens frie tid. Som leder fristes man let til at blande sig og styre legen i en bestemt retning, men det er vigtigt at give børnene have plads til at udfolde sig og lege frit.

Alle lejre i FDF Hjortshøj starter med en fælles tur rundt på lejrgrunden, hvor de fortæller børnene, hvor de må være. Det sætter en fysisk ramme for, hvor langt de kan gå væk i siestaen.

Vi har altid minimum én aktivitet i siestaen, som vi ledere har planlagt på forhånd. Ligesom i en skolegård er der en voksen sammen med børnene i siestaen, og der er altid er en aktivitet, man kan gå til, når den frie leg opløses og bliver til en ny fri leg, forklarer kredslederen.

MELKVÆRNE OG KORNVALSE

I FDF Skovlunde trækker de en stor sæk korn frem i siestaen. De har nemlig skaffet nogle forskellige melkværne, som børnene kan sætte sig ved og kværne, så længe de lyster. De har også en kornvalse, hvor børnene selv kan fremstille havregryn. Begge aktiviteter lægger op til, at børnene kan gå til og fra dem, og den rytmiske aktivitet giver nogle gange en nærmest terapeutisk oplevelse.

Indimellem oplever kredsens ledere,

at børn sidder og valser havregryn i timevis, så de næste morgen kan spise en skål havregryn, som de helt selv har fremstillet.

SNEGLENES

INDRETNINGSARKITEKT

FDF Odense 14. Ansgar har en tradition, hvor de tager på sneglejagt og bagef ter indrette en sneglelejlighed til dem i en papkasse. Lederne opfordrer bør nene til at gå på opdagelse i skoven og finde snegle i forskellige størrelser og farver. Når de har fundet nogle fine ek semplarer, tager de dem med tilbage til lejrpladsen og begynder at indrette et hjem til dem. De skaber hyggelige og naturlige miljøer til deres nye venner med blade, grene, sten og blomster. Og så giver de sneglene navne efter deres personlighed eller udseende – for ek sempel Turbo, Slimy eller Perle. Nogle gange finder børnene på rollespil med sneglene som hovedpersoner i deres eget slimede eventyr.

Det er en kreativ aktivitet, der stimule rer børnenes fantasi og samtidig lærer dem om naturen.

DEN BLÅ KASSE

Aktiviteten er inspireret af mobilspillet Among Us, der går ud på, at de uskyldige Crewmates skal finde en eller flere impostors, der har infiltreret gruppen, mens de løser opgaver på deres rumskib og undgår at blive slået ihjel.

Har du været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, gælder det om at have styr på talegaverne – ellers bliver du stemt ud!

KLAR, PARAT …

1-2 personer er udvalgt på forhånd til at kontrollere besvarelser og opgaveløsninger. De kaldes HQ (Headquarter).

Deltagerne samles et centralt sted, hvor HQ tildeler dem hver et kort med én af to roller: crewmate eller impostor. Det er også her, man mødes, når der kaldes til afstemning.

Rollefordeling:

3-5 crewmates: 1 impostor

6-8 crewmates: 2 impostors 9-12 crewmares: 3 impostors

Deltagerne informeres om deres opgaver, og hvor de kan orientere sig om deres placering, samt hvordan de melder ind til HQ.

Sammen aftales det, hvordan man som crewmate reagerer, når man er ”slået ihjel”.

START!

Crewmates løser de forskellige opgaver på opgavelisten, og skal samtidigt holde sig selv i live, uden at vide hvem, der er impostors.

DELTAGERANTAL

En crewmate kan:

• Udføre sine egne opgaver - ikke andres.

• Kalde til afstemning, hvis de observerer eller oplever noget mistænkeligt (eksempelvis en død crewmate). Gøres det, skal alle – både impostors og crewmates – smide, hvad de er i gang med, og bevæge sig tilbage til mødestedet. Man har kun én indkaldelse til afstemning, medmindre man finder et lig.

• Snakke og kommunikere under afstemningsrunder. Man har hver én stemme.

En impostors mål er at slå alle de andre spillere ihjel, uden at blive opdaget. For at gøre det mere besværligt for spillets crewmates at vinde, har impostoren visse fordele.

En Impostor kan:

• ”Dræbe” de andre spillere ved at prikke dem, evt. med en falsk kniv.

• Benytte sig af genveje markeret med presenninger, minestrimmel eller ’edderkoppespind’.

• Kalde til afstemning (én gang) for at

• bibeholde deres eget dække.

• Snakke og kommunikere under afstemningsrunder. Man har hver én stemme.

SLUT?

De to hold kan vinde på forskellige måder:

• Impostors vinder, hvis der er overtal af impostors i afstemningsrunderne, fordi langt de fleste crewmates er døde.

• Crewmates vinder, hvis alle crewmates får udført deres opgaver inden en impostor for bugt med dem, eller alle impostors er ude af rumskibet.

REGLER

• Man kan ikke løbe, når man er i rumskibet.

• Man kan ikke tale, når man er på op-

Among Us kan spilles med 4-15 deltagere. Det optimale deltagertal er 10-12 samt 1-2 voksne til HQ.

TID

Cirka 15-30 minutter pr. spil. Afsæt cirka tre timer af til forberedelse, print og opsætning af poster og materialer.

STED

Among Us fungerer godt med meget plads og flere lokaler med gode gemmesteder. Det er nemlig vigtigt, at impostors kan ”slå ihjel” uden at blive opdaget.

EKSEMPLER PÅ OPGAVER

Lav selv opgaver flere opgaver. Spørg jer selv – hvad laver man på et rumskib?

HENTE BENZIN

Din opgave er at transportere vand fra den ene balje til den anden. Du skal fylde op til markeringen.

Materialer: kande med huller i, to baljer.

FIKSE LEDNINGER

Din opgave er at løse de sidste 5 cifre i sudokuen og sende løsningen til HQ.

Materialer: printet sudoku, blyant.

INDSTIL SIGTET

HUSKELISTE

 Rollekort (crewmates og impostors)

 Stemme- og skip-kort til afstemning

 Materialer til poster

Din opgave er at indstille sigtet på rumskibet. Dette gøres ved at binde snoren om livet med kuglepinden bundet i den anden ende, og prøve at navigere kuglepinden ned i flasken foran dig. Opgaven er løst, når alle tre kuglepinde er i hver sin flaske.

Materialer: tre flasker, tre kuglepenne, snor.

VENTILATION/GENVEJ

Kravl gennem edderkoppespindet uden at larme.

Materialer: reb, klokker/noget der larmer.

FDF + Eventyrsport

PLUS-SORTIMENT

Her finder du alt, du skal bruge til lejrture, kurser og møder i FDF, fra inderst til yderst og fra top til tå. Udover din FDF-rabat på 10%* optjener FDF også bonus på salget. Skan QR-koden herunder og se meget mere.

Du sparer altid 10%* hos Eventyrsport. Sig du er fra FDF i butikken eller brug rabatkoden her online: FDF-KFUM10

*Rabatterne gælder ikke gavekort, elektronik, produkter med ”Skarp pris” eller i forvejen nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Skan QR-koden og se hele vores PLUS sortiment og FDF profilbeklædning.

Landet rundt

160 FDFere var med til at synge den nye sangbog ind i Skjoldhøj Kirke

Unge i Landsdel 3

kastede sig ud fra hospital

Ungeudvalget i FDF Landsdel 3 havde vilde idéer, da de planlagde et seniorevent til lederskolen den 28.-29. januar.

Mens udvalget sad på et møde og brainstormede, fandt de på, at de gerne ville rapelle ned af hospitalet. Straks fandt de borgmesterens telefonnummer og sendte ham en sms, og allerede samme aften havde han sagt, at det da lød fedt, og det kunne de sikkert sagtens få lov til – og så endte det med, at de fik fri adgang til hele hospitalet.

Ukulele Bootcamp i Dronninglund

FDF Dronninglund har på anden sæson afholdt Ukulele Bootcamp for begyndere. Bootcampen er i år afholdt over 12 aftener fra januar til april.

De 10 deltagere på mellem 12 og 55 år har mødtes hver mandag, og forløbet blev afsluttet med en familiekoncert.

I mere end to år har Jean Seeberg indsamlet dokumentation om medlemmerne af de forskellige grupper og deres arbejde i kampen mod besættelsesmagten.

Traditionen tro holdt Landsdel 4 Sing-In for hele landsdelen torsdag den 23. marts. De sangglade FDFere blev lukket ind i Skjoldhøj Kirke til lyden af gode gamle FDF-klassikere, fremført af FDF Aarhus Musikkreds’ orkester. Med Lise Piltoft Jørgensen, Anders Ejdrup Mårup og musikkredsen ved roret blev deltagerne efterfølgende ført gennem de nye 12 sange, der er kommet med i årets March og lejr. Blandt de nye børnesange var Da jeg gik en tur i skoven og Livets store spørgsmål. Førstnævnte findes der fagter til, som også blev afprøvet til stor morskab. Selvom man kunne tro, at det er svært at lære 12 nye sange på en aften, sang salen hurtigt med, så man skulle tro, de havde kendt sangene i 100 år.

Der er ikke nogen, der kan måle sig med FDFere, når det kommer til at synge med på fællessang, siger Lise Piltoft Jørgensen.

March og lejr 2023 kan købes på Eventyrsports hjemmeside, og de nye sange kan høres på de fleste streamingtjenester.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN? Så send en tekst på maks. 200 ord og et billede til rl@FDF.dk