FDF LEDEREN 03 2024 by FDFerne

INDHOLD

02 INDHOLD

03 FORMANDENS KLUMME

04 LANDSLEJR

Udvalget er samlet

06 KREDSUDVIKLING

Find rundt på klatretårnet

08 VISUEL FORKYNDELSE

Kristendommens mange motiver

12 MEDLEMSSERVICE

Smarte tips og tricks

13 NATUR

Aktiviteter til hele året

16 FLERE PUSLINGE

Den gode forældrekontakt

18 SENIORKURSUS SLETTEN

Ny vision: SKS31

22 LEGEDATABASEN

Fremtidens inspirationsportal

24 SPIRER I TANZANIA

FDFs internationale projekt

26 FDFTERFEST

SoMe til unge FDFere

27 ANNONCE

Logovarer i Eventyrsport

28 KREDSSTART

Kulturforandring i FDF

Forsidefoto: Kasper Henriksen

Redaktør: Rasmus Lind

Fotoredaktør: Thomas Heie Nielsen

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds medlemsblad til landsforbundets medlemmer over 18 år.

Bladet ekspederes af FDFs forbundskontor.

03 OKTOBER 2024

32 LANDSMØDE

Forberedelse til forbundsdemokratiet

36 NETVÆRK

Praleri øger engagementet

38 ANNONCE FDFs efterskoler

39 LANDET RUNDT

40 BAGSIDEN

Principbeslutninger for landslejren

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK

På din profil i Medlemsservice kan du fravælge at modtage FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

FDF Landsmøde 2024

Find dagsordenen og præsentationer af de opstillede kandidater på FDF.dk/LM24

FDF afholder landsmøde hvert andet år, og landsmødet er FDFs øverste myndighed. Her mødes repræsentanter fra kredse over hele landet for sammen at sætte retning for FDF.

I år afholdes landsmødet den 15.-17. november 2024 på Hotel Nyborg Strand.

Frist for tilmelding til landsmødet er den 31. oktober kl. 23.00.

Find hovedbestyrelsens skriftlige beretning, præsentation af kandidaterne til hovedbestyrelsesvalget, dagsorden og bilag, landsmødets program og praktisk deltagerinformation på FDF.dk/LM24.

FORMANDEN HAR ORDET

LAD OS SAMMEN

GIVE FLERE BØRN OG UNGE ET STÅSTED

Til november mødes mange af os til FDFs landsmøde på Nyborg Strand for at tage vare på det FDF, vi alle holder så meget af, og for at forme vores fælles FDF-fremtid.

”Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.” sådan lyder det i Ebbe Kløvedahl Reichs højskole- og fædrelandssang Danskerne findes i mange modeller fra 1994. FDFere og FDF-kredse findes ligesom danskerne i mange forskellige modeller, og det er for mig at se en af de helt store styrker ved vores fælles forbund; at vi på tværs af hele landet og på trods af vores forskelle formår at samles om en fælles idé og et fælles formål.

VORES FÆLLES STRATEGI

I 2020 vedtog vi på landsmødet en fælles strategi om, at vi sammen skal give flere børn og unge et ståsted. Siden da har vi blandt andet arbejdet målrettet på at starte flere nye FDF-kredse, vi har arbejdet på FDFs fortælling, vi har arbejdet på at flere kredse skulle starte puslingeklasser, og vi har sammen arbejdet på at inkludere flere engagerede voksne i vores fællesskab, for at de kan være med til at løfte de mange vigtige opgaver i kredsene. I forsommeren lancerede vi en ny sæsonstartskampagne med et tilhørende tag-en-ven-med-mærke, som vi er meget spændte på, om vi kommer til at kunne se en positiv effekt af.

DEN NÆRE VIRKELIGHED

Medlemsopgørelserne fra det seneste år viser desværre, at medlemstallet endnu ikke er vendt, men vi har et rigtig godt

fundament, og vi skal tro på, at det kan lade sig gøre. Det kræver for mig at se, at vi hver især finder ud af, hvad der skal til for, at vi i vores egen kreds kan invitere flere med i fællesskabet. For virkeligheden er nok, at der ikke er én enkelt formel på at blive flere medlemmer.

Hver enkelt kreds har deres egne udfordringer og muligheder, og derfor må vi hver især fokusere på vores egen nære virkelighed og finde ud, af hvad vi selv kan gøre for at få flere med. Og så skal vi turde tage imod hjælp og sparring, for at vi sammen kan spille hinanden gode. Derigennem kan vi sammen og på hver vores måde være med til at løfte hele FDF.

Den udvikling håber jeg, at vi på landsmødet kan sætte endnu mere fart på. Landsmødet står for mig som noget af det fineste ved FDF. Vi har et levende demokrati, hvor meninger brydes, og hvor vi sammen har tradition for at finde de bedste løsninger for FDF. Lad os tale om det frit, og lad os sammen finde ud, af hvordan vi bringer FDF godt videre. Jeg håber, vi ses rigtig mange til FDF Landsmøde 2024 den 15.-17. november i Nyborg.

Dorte Fog, formand

Foto: Thomas Heie Nielsen

Nu starter planlægningen

TEKST CHRISTIAN CANNON, LANDSLEJRCHEF FOTO KASPER HENRIKSEN OG JIMMY DAMSGÅRD

Vi er et alsidigt hold med vidt forskellige kompetencer, som jeg glæder mig til at sætte i spil. Vi starter otte personer, der skal sætte ramme og retning for hele landslejrarbejdet. Det er en gave, at vi kan lade os inspirere af tidligere landslejre og alle de andre gode arrangementer i FDF.

- CHRISTIAN CANNON

Landslejrudvalget har holdt første møde, og vi er klar til at få luft under vingerne, få drømme og tanker gjort til virkelighed og til at skabe landslejr sammen med hele FDF.

Med spænding i luften og store ambitioner kan jeg som landslejrchef nu præsentere det nye landslejrudvalg, som skal stå i spidsen for FDF Landslejr 2026. Otte dedikerede FDFere fra hele landet har taget de første skridt mod at skabe en uforglemmelig lejr, der vil samle børn, unge og voksne i et fællesskab på tværs af hele forbundet.

SOMMEROPLEVELSER TIL ALLE BØRN

I landslejrudvalget har vi stadig mange gode diskussioner foran os, førend en endelig ramme for landslejren i 2026 er færdig, men allerede nu er drømmen at skabe en lejr, der afspejler de emner og dagsordner, der rører sig i FDF og i samfundet i øvrigt.

Alle børn og unge bør have mindeværdige sommeroplevelser i fællesskab med andre børn og unge og sammen med voksne, der har noget på hjerte. Samfundsengagement og inddragelse er nogle af de emner, vi allerede har vendt, ligesom bæredygtighed også vil spille en central rolle på lejren. Det er ikke kun miljømæssig bæredygtighed, men også social og økonomisk, og det er drømmen at skabe en fuldendt landslejr, hvor ambitionerne ikke udfoldes på bekostning af hinanden. Allerede nu har vi også tanker vendt tanker om lejrens æstetik, for landslejren skal sætte et solidt og flot æstetisk aftryk i deltagerne og på Sletten.

LANDSLEJRUDVALGET

Christian Cannon, FDF Mørkhøj

Emilie Clausen, FDF Kgs. Lyngby

Jeppe Sølvbjerg Strauss, FDF Nørre Uttrup

Ane Schjødt Koch, FDF Viby J.

Bastian Valsted Wøllekær, FDF Odense Ansgar

Søren Hvidberg Pedersen, FDF Hedehusene

Kenneth Lindqvist Christensen, FDF Lem

Emma Brandt Samuelsen, FDF K 25 Brønshøj

- Hvor fedt ville det ikke være, hvis landslejren i 2026 kommer til at emme af leg, magi, lejrliv og stemningsfulde oplevelsesrum, hvor vi hver især kommer hjem med helt særlige, sanselige og indtryksrige oplevelser, der har sat sig i krop og sjæl? Vi ønsker at skabe en visionær landslejr, der fylder i nutiden og som peger ind i fremtiden. En landslejr som sætter et stort aftryk på dig, men minimalt aftryk på Jorden, drømmer Ane Schjødt Koch.

Det skal være så nemt og overskueligt som muligt at tage på landslejr, uanset om man er kreds, medarbejder eller familie. Derfor er vi i udvalget nysgerrige på, om man kan gentænke måden, man deltager på en lejr på. Landslejren er hele FDFs lejr, og vi håber, at opbygningen vil give mulighed for at tilrettelægge oplevelsen på en måde, der passer bedst til de enkelte, uden at lejren opleves som en svingdørslejr.

- Det handler ikke kun om lejrlængde og deltagelsesformer, men også kommunikationsformer og forberedelse op til lejren. Det skal være let at finde de informationer, man har brug for, når man har brug for dem, og der skal gerne vokse en tryghed hos den enkelte om, at Landslejrudvalget har styr på lejren, så man kan læne sig tilbage og nyde den, siger Emilie Clausen.

VILLIGHED TIL FRIVILLIGHED

Villigheden til frivillighed spiller en stor rolle i foreningslivet, også i FDF. Vi har oplevet en ændring i måden, vi er frivillige på, og årsagerne, til at man deltager, har bevæget sig. Derfor er det vigtigt, at landslejren ikke kun giver værdi for FDFs børn og unge, men at de voksne ledere og landslejrens øvrige frivillige også får noget med hjem i rygsækken.

- Vi håber, at lederne kommer til at opleve en landslejr, som også er skabt for dem. At de mærker magien på samme måde som piltene, der er af sted for første gang. Vi håber, at de kan tage hjem med fornyet energi og gejst. En landslejr

Seniorstemning på FDF Landslejr 2022.

i bakgear, når de kommer hjem. Det skal være et eventyr af oplevelser, minder og begejstring, som kan give nyt engagement i hele landet, siger Jeppe Sølvbjerg Strauss.

DU KAN VÆRE MED

Der er brug for masser af dygtige FDFere til at løfte landslejrens mange opgaver lige fra idéudvikling til praktisk koordinering og logistik. Senere på året bliver de øvrige udvalg, arbejdsgrupper og tjenester nedsat. Derfor er der lige nu en åben mulighed for at blive en del af den samlede landslejr-organisation. Fra Landslejrudvalget opfordrer vi derfor alle, der har lyst til at bidrage til landslejren, til at række ud og tage del i den fælles indsats for at skabe en mindeværdig lejr.

FDF Landslejr 2026 bliver en unik mulighed for at samles på tværs af hele landet og opleve fællesskabet i FDF på den store klinge. Der bliver kuldegysende samlinger med 10.000 deltagere til store lejrbål, men der bliver også små stunder for den enkelte, hvor der er tid til bare at være.

Glæd jer – vi kan kun skabe denne fantastiske lejr sammen!

ER DU INTERESSERET I AT BLIVE EN DEL AF LANDSLEJR-HOLDET?

Skriv til os på: landslejr@FDF.dk eller via formularen

KREDSUDVIKLING

Et nyt klatretårn

gør det nemt at føre kredsen til nye højder

At sætte udvikling på kredsdagsordenen, er for mange kredsledere et stort ønske. Men hvordan griber man det lige an? Hvad er vigtigt? - og hvad skal man bruge og gøre for, at det giver mening?

FDF har lanceret et nyt kredsudviklingsværktøj, som, rent grafisk, tager sig ud som et klatretårn. Der er fem fokusområder på klatretårnet, hvor man til hvert område blandt andet kan finde kreative processer, nyttige dokumenter, vigtige værktøjer og oplæg til debat.

ET KLATRETÅRN, HVOR DU SELV BESTEMMER RUTEN

I bunden af klatretårnet findes fundamentet. Det kaldes Kredsens rammer. Ovenover fundamentet kommer Kredsens fortælling, Kredsledelse, Engagerede voksne, og øverst findes Mere FDF.

Alle fem fokusområder er vigtige for kredsen at forholde sig til, og idéen er også, at man frit kan vælge, hvad man vil arbejde med. Dog giver det mening at have styr på sit “fundament”, altså rammerne og på sin grundfortælling, før man for eksempel fokuserer på at skabe nyt FDF og tiltrække flere medlemmer.

Arbejd nedefra og op – og kravl ned igen, hvis I finder revner i jeres klatretårn, som skal repareres.

Med andre ord: Arbejd nedefra og op – og kravl ned igen, hvis I finder revner i jeres klatretårn, som skal repareres.

NY UDGIVELSE: TENDENSER I KREDSE

Klatretårnets opbygning og greb udspringer af mange års erfaringer fra FDFs foreningsudvikleres kontakt med og besøg hos kredse i hele landet. Erfaringerne er nu blevet til en ny bog med titlen Tendenser i kredse – Ledelse på tværs af tid og sted.

Bogen handler om de grundlæggende faser og problemstillinger i en kreds’ liv, som deles på tværs af kredse og består i fundamentale spørgsmål, enhver kreds løbende må stille sig selv og søge aktuelle svar på. ’Tendenser i kredse – Ledelse på tværs af tid og sted’ sigter efter at indkapsle og reflektere over disse spørgsmål.

Svar og løsninger vil variere over tid, og refleksionerne kan forhåbentligt være en støtte til at finde frem til netop de svar og løsninger, som kredsen kan prøve af i denne fase af sit virke for at adressere de grundlæggende problemstillinger på ny. Ærindet med bogen er altså dels at tilbyde et værktøj til eftertanke og analyse og dels at dele observationer på tværs af kredse til glæde og gavn for alle dem, som arbejder for FDFs værdifulde fællesskab.

Kredsudviklingsværktøjet Klatretårnet og bogen Tendenser i kredse – Ledelse på tværs af tid og sted er sammenhængende, idet klatretårnet er bygget op af bogens indhold og kapiteloversigt. De er begge baseret på virkelighedens kredsudvikling, der har været til gavn for nogle kredse, og som kan bruges af endnu flere.

LÆS MED PÅ FLERE MÅDER

På FDF.dk/kredsudvikling findes tre udgaver af bogen Tendenser i kredse – Ledelse på tværs af tid og sted:

 En tekstudgave til download

 En lydbog opdelt i kapitler

 En podcast, hvor kapitlerne er indtalt og efterfølgende diskuteres

FDF.DK/KREDSUDVIKLING

Du finder alt om kredsudvikling på FDF.dk/kredsudvikling, så det er bare at gå i gang. Bliv inspireret til at arbejde selv i kredsen, i netværket, eller ræk ud og få hjælp af en foreningsudvikler. På hjemmesiden har vi gjort det overskueligt, så du kan gå direkte i gang med udviklingen af kredsen. God udviklingslyst.

BILLEDER AF GUD OG TROEN

- Vi lever i en visuel tid, hvor alt handler om fotografisk genkendelse. De malede billeder, som vores bedsteforældre har været vant til, tiltaler ikke unge mennesker, for det er ikke en del af deres hverdag. Fotografiet er en del af deres hverdag. Når du viser et fotografi, så ved de, at det er et menneske, der findes, og så lukker de det ind.

Hver epoke har sin måde at beskue et billede på, og vores tid er fotografiets tid. Derfor vil den unge generation ikke kunne forstå et maleri. At det ligner noget, at det ér et menneske, som kunne være delt på et socialt medie, det er dét, der afgør, om det er forståeligt eller ej.

Jim Lyngvild

Der findes mange billeder af Jesus Kristus. Vi ser dem på kalkmalerier og ortodokse ikoner, på altertavler og mange andre steder. Hvad gør billederne ved os? Hvorfor kigger vi på dem? Ønsker vi at “se” Gud?

Giver billederne os et blik ind i Guds evighed midt i vores begrænsede verden? Eller håber vi, at Kristus “ser” os gennem billedet?

SoMe fyldes af billeder, mens tekster bliver færre og kortere. Vi gider ikke læse lange tekster, men scroller videre til de næste billeder eller videoklip. Billeder får større indflydelse, og det betyder, at børn og unge bliver vant til at se på billeder.

KRISTUS VELSIGNER ET LILLE BARN

De lærer at “læse” billederne. Derfor er det visuelle blevet tiltagende vigtigt i formidling og indlæring.

Derfor må vi også spørge, om billeder kan støtte eller måske endda bane vej for forkyndelsen og for oplevelsen af, at Gud med tro, håb og kærlighed har betydning for os. Og vi må undersøge, hvad vi ser og drages af i billeder med kristne motiver.

Hvad gør de religiøse billeder ved os, når vi ser dem? Er der gode eller dårlige billeder, når det handler om at kalde på troen? Spørgsmålene træder tydeligere frem end svarene på dem.

I 1873 fik den nye Skt. Nikolai Kirke i Holbæk sin altertavle malet af Carl Bloch. Titlen på maleriet er Kristus velsigner et lille barn. Kristus står med et lille barn ved sin side. Han kigger direkte på mig, mens barnet kigger lidt forbi.

Den venstre side er streng. Gennemskuer han mig? Ser han alle mine skyggesider, som jeg både gemmer for andre og for mig selv? Og samtidig er den højre side mild. Der ser han mig med barmhjertighed, han ser mig, som jeg er.

Er det måske svaret på, hvad vi søger og leder efter, når vi kigger på billeder af Kristus, Gud og det hellige – at blive taget til nåde med alle vores skyggesider?

Der er ingen tvivl om, at billeder påvirker os, med det samme vi ser dem. Men tit øges virkningen, når vi får viden om billedet, når vi får motivet forklaret – hvis ikke det tydeligt kan ses – og når vi bliver opmærksomme på billedets effekter.

CarlBloch,1873, alterbillede © Iben Kaufmann

EN SMUK KORSFÆSTELSE

Fotografiet, der forestiller korsfæstelsen, var hængt op i Faaborg Kirke i sommeren 2020. Designeren Jim Lyngvild har skabt billedet med udgangspunkt i et fotografi taget ved stranden i Faaborg. Det viser ikke en smertefuld korsfæstelse, den er nærmere smuk.

Det kan anfægtes, at smerten gøres smuk – men det guddommeligt smukke er vel også, at Gud og Guds kærlighed viser sig i, at Gud er villig til at dø som menneske af kærlighed til os?

Når vi ser billedet på dén baggrund, kan vi ikke undgå at overveje, om dét er grund nok til at gøre korsfæstelsen smuk fremfor forfærdelig.

Når man læser Bibelen, opdager man, at Gud hele tiden flytter på grænserne. Det viser sig tydeligst i fortællingerne om Jesus. Her skubber Gud til forventninger og forestillinger, til fordomme og forudfattede opfattelser – ja, endda til døden og det onde. Evangeliet – det glædelige budskab – er, at Gud overskrider de grænser, vi tror, gælder for Gud.

Men kan man så sige, at billeder, der skubber og puffer til vores fordomme og forventninger, er en udlægning af evangeliet?

Jim Lyngvild, 2020, fotografi

OPSTANDELSEN OG LIVET

KORSFÆSTELSEN I KLARE FARVER

På Adi Holzers alterbillede i Niløse Kirke fra 2020 ser man også korsfæstelsen. Man ser både Kristus og de to røvere og nederst den romerske officer, som sagde: ”Det menneske var virkelig Guds søn”. Det er også teksten nederst på maleriet. Billedet har et farveunivers af klare farver, som man kan gå ind i – og her vil man kunne finde flere detaljer fra beretningen udspille sig.

Kan sådan et billede flytte på vores forudfattede forestillinger? Ser vi Gud i billedet? Eller ser Gud på os fra billedet?

Adi Holzer, 2020, alterbillede.

Per Kirkeby malede i 2009 et alterbillede til Lille Heddinge Kirke med titlen Jeg er opstandelsen og livet. Ved første øjekast ligner motivet et landskab, men med en nærmere forklaring kan man måske se mere. I forgrunden ser vi to træpløkke i jorden med et hul imellem. Det er hullet, som korset stod i. Jesus er ikke på korset og ikke engang korset er der længere. Det eneste er en vej, der strækker sig ud mod horisonten.

Gør billedet noget ved os, når vi ser det? Er forklaringen nødvendig? Eller får forklaringen billedet til at tale mere til hovedet og mindre til hjertet?

Billeder taler nemlig både til hjerne og hjerte. Forklaringer og beskrivelser taler mest til hovedet, men somme tider kan netop en forklaring og en beskrivelse åbne til en dybere indsigt og forståelse.

Billeder påvirker os også med stemninger og følelser. For eksempel med lys og mørke, klare eller afdæmpede farver, selve motivet og alt det vi ser ved første øjekast eller opdager ved længere tids nærstudie.

Og endelig kan billeder også tale til hjertet. Billeder kan vække tro, håb og kærlighed. Billeder kan vise Guds overvældende kærlighed og trofasthed, og det kan give os håb.

Arne Haugen Sørensen, 1996, alterbillede

I GUDS HÆNDER

PerKirkeby,2009,oliepålærred,67x70cm, ©PerKirkebyEstate

I Ringkøbing Kirke hænger Arne Haugen Sørensens alterbillede Opstandelse fra 1996. I et farveorgie af klare farver løftes Kristus op af to mægtige hænder. Under ham ser man graven som en sort firkant, og over ham svæver en due.

Hvilken stemning og hvilke følelser vækker dette billede? Hvad viser det om Gud? Omsorg? Trofasthed? Eller noget helt tredje?

I serien af billeder i Faaborg Kirke var også Jim Lyngvilds billede Emmaus. Det er billedet på side 8 og 9. Her sidder Jesus alene ved et bord og kigger ud på os. På bordet er der brød, en kalk og en krukke. De to disciple mangler, men hvorfor er de ikke med på billedet? Jim Lyngvild forklarer:

- Det er jo ikke dem, der er vigtige! Jesus er vigtig! – eller det vil sige: Hvad ser du? Ser du ham, der var model? Ser du et menneske? Eller ser du Kristus – Gud selv, spørger han.

Det bliver det vigtige spørgsmål, som man kan stille til ethvert billede: Hvad ser du?

Nogen oplever sig ramt og inddraget af billeder, hvor vi kan se, hvad det forestiller – andre foretrækker de abstrakte og utydelige billeder – og atter andre er tiltrukket af de farvestrålende og figurative billeder. Billederne her i artiklen og andre billeder med kristne motiver kan hver på sin måde åbne for både samtale og tro – og være et redskab til forkyndelse for børn og unge.

VIDSTE DU?

Medlemsservice letter den administrative del af kredsarbejdet på mange måder - blandt andet som arkiv for vigtige dokumenter og funktioner til simpel bilagshåndtering.

Her får du et indblik i nogle af de mange muligheder.

ARKIV MED VIGTIGE

DOKUMENTER

Hver år indsender kredsen årsregnskabet, referatet fra årsmødet samt bestyrelsens konstitueringsdokument via Medlemsservice. Dermed er der altid adgang til dokumenterne, hvis eksempelvis kommunen eller banken efterspørger dem.

Dokumenterne kan findes under Forbundskontor-anmodninger > Dokumentanmodninger

SIMPEL HÅNDTERING AF UDGIFTSBILAG

Medlemsservice har et udlægsmodul, som letter håndteringen af udgiftsbilag både for lederne, når de har haft et udlæg, og for bogholder eller kasserer, når udlægget skal bogføres og refunderes.

Udlæg kan oprettes fra en telefon, og det er helt enkelt at tage et billede af kvitteringen eller vedhæfte en fil.

FULDT OVERBLIK OVER ARRANGEMENTER

I arrangementsmodulet kan kredsen eller de enkelte hold oprette arrangementer. Tilmeldingsformularen kan tilpasses på mange måder, blandt andet med forskellige spørgsmål samt varierende deltagerpriser.

Tilmelding og betaling foregår online, så betalingen er på kredsens konto indenfor en uge, og de ansvarlige kan løbende følge med i deltagerantal og besvarelser.

AUTOMATISK IMPORT AF KONTOBEVÆGELSER

Medlemsservice kan sættes op til at importere kontoudtog fra kredsens bankkonti automatisk. Det letter kassererens arbejde, fordi det så ikke skal gøres manuelt.

Med den automatiske bankimport vil bestyrelsesmedlemmer og ledere kunne følge med i beholdningen på kredsens konti med kun en dags forsinkelse – også uden at have adgang til netbanken.

ONLINE REGNSKABSCAFÉ

En aften i begyndelsen af hver måned afholdes en online regnskabscafé, hvor kasserere fra FDF og de tre spejderkorps bag Medlemsservice kan hjælpe hinanden med konkrete problemer og høre om nye funktioner i regnskabsmodulet.

De næste regnskabscaféer afholdes den 6. november og 5. december. Find mødelink og kommende datoer på: medlemsservice.nu/kurser

Naturarbejdsgruppens nye aktivitetsmateriale har mødeidéer til hele året.

TEKST CHARLOTTE KJÆR MADSEN OG LOUISE HOLMSLYKKE JENSEN, NATURARBEJDSGRUPPEN FOTO OG ILLUSTRATION THOMAS HEIE NIELSEN, RASMUS LIND OG LOUISE HOLMSLYKKE JENSEN

Naturarbejdsgruppen arbejder med naturprofil, aktivitetsmateriale og uddannelse

Naturarbejdsgruppen er i gang med at formulere FDFs naturprofil, udarbejde aktivitetsmateriale og sætte gang i uddannelse.

Der er kommet en ny dreng i klassen – eller faktisk en ny arbejdsgruppe i FDFs arena. Det er Naturarbejdsgruppen, som er nedsat frem til august 2025 for at formulere FDFs naturprofil, udarbejde aktivitetsmateriale, som kan inspirere til naturformidling, og initiere uddannelse. Altsammen tænkt ind i FDFs nuværende strukturer.

GIVE SPROG, INSPIRATION OG KOMPETENCER

Når naturarbejdsgruppen skal formulere FDFs naturprofil, handler det om at give et sprog for naturen – at kunne være i og rumme naturen. Altså sætte ord på, hvordan FDFere bruger naturen pædagogisk som ramme for at udvikle færdigheder og for personlig udvikling som menneske. Det er et sprog, der for eksempel vil kunne understøtte fremtidig fondsansøgning og hjælpe til at forklare, hvad der helt konkret sker til FDF. Derudover skal naturprofilen også sætte et fokus på bevidstheden om naturen, og at vi som FDFere har ansvar for at passe på den.

Det er nemmere at passe på noget, hvis man forstår det eller har en relation til det. Derfor udvikles et konkret aktivitetsmateriale. Slutteligt har arbejdsgruppen også en opgave med at initiere kurser i relation til natur. Det skal styrke ledernes mod på naturformidling, skabe netværk, videndeling og styrke kvaliteten af den naturformidling, der allerede foregår i kredsene.

HVEM ER NATURARBEJDSGRUPPEN?

Arbejdsgruppen er en lille, men engageret folk naturentusiaster, som bringer forskellige baggrunde og erfaringer til bordet. Fælles for os alle er, at natur fylder i hverdagen – både professionelt og i fritiden. I arbejdsgruppen er vi Charlotte Kjær Madsen fra FDF K 9 Nørrebro, Emil Dietz Fuglsang fra

FDF Gug, Jakob Færch-jensen fra FDF Utterslev og Louise Holmslykke Jensen fra FDF Skovlunde. Tilsammen dækker vi uddannelser som naturforvalter, friluftsvejleder, miljøingeniør, pædagog med naturprofil og landskabsarkitekt. Det betyder, at vi er godt rustet med kompetencer inden for visuel formidling, pædagogik og farlig leg, viden om natur og miljø, facilitering af naturoplevelser og friluftsliv samt naturpolitik. Tomas Vilstrup, FDFs naturvejleder på Sletten, er tilknyttet som medarbejder til at understøtte arbejdsgruppen.

NATURARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE

I arbejdsgruppen er vi i øjeblikket i gang med at udarbejde et kompendium bestående af et årshjul med naturaktiviteter. Du får en lille smagsprøve senere i denne artikel med to aktiviteter, der er lige til at komme ind i sæsonplanen. Det fulde kompendium vil være færdigt inden landsmøde og blive tilgængeligt online.

Efter landsmødet kaster vi i arbejdsgruppen os målrettet ind på at skrive et forståelsespapir som forslag til FDFs naturprofil. Vi planlægger at afholde en workshop, hvor alle FDFere inviteres til at komme med bud på deres forståelse af natur og naturdannelse. Hvad betyder naturoplevelser for eksempel for dig som leder, og hvad betyder det for børnene i kredsen?

Til sidst skal vi i naturarbejdsgruppen initiere kurser. Formatet er ikke fastlagt, men det ligger fast, at det skal tænkes ind i den stærke uddannelseskultur, vi allerede har i FDF. Indtil videre håber vi, at kursusformatet vil kunne give mod og redskaber til at tænke naturen endnu mere ind i kredsene. Det kunne måske være, at piltene en dag i fremtiden også vil skabe relationer til naturen, når de tager musikmærket, og at seniorerne lærer om biodiversitet, mens de laver femstjernet gourmetmad på bålet.

Mødeaktiviteter til alle årets måneder

Naturarbejdsgruppen er i gang med at formulere FDFs naturprofil, udarbejde aktivitetsmateriale og sætte gang i uddannelse.

AUGUST: SPIS DE INVASIVE ARTER VÆK

1. Klar, parat … (Hvad skal du forberede til aktiviteten?)

Find alle de nødvendige materialer og ingredienser.

2. Start! (Hvordan foregår aktiviteten?)

Deltagerne skal lave en hjertevarmende saft med hyben fra rynket rose, også kaldet hyben-rose.

Opskrift på hyben-hjertevarmer:

1. Hak hele vilde hyben inkl. Kerner, og kom de hakkede hyben i en gryde.

2. Hæld vand i gryden. Vandet skal nu nå dobbelt så højt i gryden som da der kun var hakkede hyben i.

3. Kog i 15 minutter.

4. Sigt igennem et klæde, fx viskestykke eller lignende.

5. Kog op med citron, honning og sukker. Til 1,5 liter saft skal I bruge: 1 citron (både saft og skal), 1 spsk. honning og 1-2 dl sukker. Jo mere sukker, desto sødere bliver saften.

3. Slut (Hvordan afsluttes aktiviteten?)

Mens I spiser, kan I snakke om, hvad en invasiv art er, og hvorfor rynket rose er invasiv. Rynket rose - også kaldet hyben-rose - er den mest udbredte invasive art i Danmark. Den breder sig og danner et tæt buskads, som udkonkurrerer den naturlig vegetation, og dermed forsvinder de hjemmehørende planter, som skal være værts- og fødeplanter for dyr og insekter.

DECEMBER: BYG JERES EGET NISSELAND

1. Klar, parat … (Hvad skal du forberede til aktiviteten?)

Du skal bruge:

• Relativt lige grene i forskellige tykkelser (tommelfingertykke til de yngste, lidt tykkere til de ældre). Blødt, frisk træ er lettest at arbejde med.

• Sav og snittekniv eller dolk

• Pensler og rød maling eller tuscher

• Perler eller rulleøjne i forskellige størrelser

• Vat til skæg og nissehuens kvast

• Lim til at lime øjne og skæg fast.

2. Start! (Hvordan foregår aktiviteten?)

1. Grenene saves i stykker på 8-10 cm. Derefter snittes eller saves de skrå i den ene ende og lige i den anden ende.

2. Det skrå stykke gøres pænt med kniven, og toppen af det skrå stykke males rød.

3. Øjne og skæg limes på. Så er nissen færdig.

4. Slut (Hvordan afsluttes aktiviteten?)

5. Afhængigt af, hvor meget tid I har sat af til aktiviteten – et eller to møder eller måske en hel weekend? – kan I bygge huler til nisserne. De kan bygges rundt om kredshuset eller i en nærliggende skov eller park. De kan også bygges indenfor.

3. Slut (Hvordan afsluttes aktiviteten?)

Afhængigt af, hvor meget tid I har sat af til aktiviteten – et eller to møder eller måske en hel weekend? – kan I bygge huler til nisserne. De kan bygges rundt om kredshuset eller i en nærliggende skov eller park. De kan også bygges indenfor.

Alle aktiviteterne fra Naturarbejdsgruppens materiale kommer på legedatabasen.dk. Og allerede nu kan du finde mange idéer til naturaktiviteter her:

Arkivfoto. Puslingelivet er ekstra fedt, når ledere og forældre har god kontakt.

ADFÆRDSDESIGN

Simpel sikkerhedsregel øger forældrekontakten

TEKST ANNE KATHRINE MULDBJERG, FORENINGSUDVIKLER

Tess Nielsen er puslingeleder og kredsleder i FDF Sunds. Thomas Kring er far til tre, der alle har været puslinge i kredsen. Den yngste er lige startet. De er enige om, at et godt forældresamarbejde er essentielt for gode, trygge FDF-oplevelser.

Der kan siges meget om forældremøder og infobreve, om at gøre barren lav og om at gøre kommunikationen vedkommende. Men i FDF Sunds har vejen til det gode forældresamarbejde været meget simpel.

I kredshuset er der en regel om, at puslinge af hensyn til sikkerheden ikke selv må gå ud på parkeringspladsen. Især når det er mørkt, kan det være svært at se en lynhurtig spirrevip på 1,20 løbe omkring et hjørne. I stedet skal alle børn hentes inde i kredshuset af forældrene. Derfor er det blevet en vane, at forældrene lytter med i periferien af rundkredsen, når der er afslutning. De hører beskederne, og de får set de lederne og børnene, og de oplever kredsens fællesskab.

Kort sagt. Med egne øjne oplever de alt det, der skaber tryghed, når de som forældre sender deres børn til FDF. Den simple sikkerhedsregel på parkeringspladsen har ført til en stor kulturel påvirkning af forældresamarbejdet.

VI HJÆLPER FORDI VI VIL, IKKE FORDI VI SKAL

I FDF Sunds gør de også andet for det gode forældresamarbejde, og især er de opmærksomme på at invitere forældrene med i fællesskabet. Puslingeforældrene inviteres for eksempel med til de to første mødegange. Her er der både mulighed for at være med til aktiviteterne og til at zone ud med en kop kaffe i køkkenet, og det betyder, at alle forældre lærer kredshuset at kende helt fra starten.

Forældrene oplever, hvordan tryghed er en del af FDF som fritidsaktivitet, og at de er værdsatte, men samtidig at det ikke er bydende nødvendigt, at de løser samtlige opgaver, for at kredsens liv kan fungere. For når der er mange voksne, trækker det endnu flere til, og man kører ikke træt i de samme opgaver, når der er mange til at løfte.

FDF Sunds er en stor kreds, og rigtigt mange af lokalområdets børn er med i kredsen. I mange områder, der demografisk ligner, oplever man mindre og mindre forældreopbakning, og det bliver de få, der løfter alle opgaverne. Thomas Kring fortæller, at han som forælder ikke er bange for at vise sig i kredshuset, for han bliver ikke spurgt til alt muligt, og det er nemt at sige ja, når han så bliver spurgt, fordi opgaven er overkommelig.

Tess Nielsen bemærker, at de er meget bevidste om, at det for nogle er vigtigt at forældrene er i nærheden for at skabe tryghed. Og det er vel at mærke sjældent børnene, der har

Forældrene spiller en vigtig rolle i at støtte deres børns engagement og udvikling i FDF.

brug for at have forældrene tæt på – det er langt oftere forældrene, der er nervøse. Det favner kredsen ved at gøre kredshuset til alles hus.

FASTHOLDELSE

Thomas Kring peger på, at et godt forældresamarbejde har en positiv indvirkning på fastholdelsen af kredsens børn.

- Hvis forældre har et godt kendskab til FDF som fritidsaktivitet, så vil de i højere grad også opfordre børnene til at fastholde interessen, i stedet for bare at sige “OK”, hvis

et barn gerne vil stoppe til fordel for andre fritidsaktiviteter, siger han.

Tess Nielsen er enig i, at forældresamarbejdet kan føre til bedre fastholdelse, og hun nævner samtidig, at der skabes Nielsen en fælles forståelse for barnets trivsel og udvikling, når forældre og ledere arbejder sammen.

- Forældrene spiller en vigtig rolle i at støtte deres børns engagement og udvikling i FDF, og ved at inddrage dem, kan vi bedre tilpasse vores aktiviteter til børnenes behov, siger hun og slutter:

- Et godt samarbejde med forældrene bidrager også til at styrke det fællesskab, som FDF bygger på, og sikrer, at både børn og forældre føler sig som en del af noget større.”

Et godt samarbejde med forældrene bidrager til at styrke det fællesskab, som FDF bygger på.

Adfærdsdesignet kredsarbejde Adfærdsdesign er at tænke over hvilke forandringer, vi naturligt kan indføre i vores hverdag, for at vi gør noget ønsket. Nogle gange kommer den gode vane af sig selv, men sommetider skal vi prøve at lave et “nudge” - at skubbe blidt til vores vaner, ikke med ord, men med forhindringer eller lokkemad.

Arkivfotos. Hvordan møder forældre og ledere hinanden i din kreds?

Når FDF Sunds laver en regel om, at børnene skal hentes inde i kredshuset, ændrer de på rammen for mødet med forældrene. Og når lederne som følge af reglen møder forældrene en gang om ugen, er det lettere at spørge om hjælp eller invitere ind, end hvis forældrene sidder i bilen og venter på børnene.

Et kursus med mening

Forår og efterår – når træer og buske springer ud og igen når løvet falder – mødes unge fra hele landet på FDFs kurser. Kurserne har i årtier været stærke fællesskaber, hvor de unge får lov til at være lige præcis, som de er. De lærer sig selv bedre at kende, tilegner sig færdigheder, viden og kompetencer og får inspiration til at blive gode FDF-ledere. Når de unge kommer hjem fra kursus, er de vokset. De er blevet mere ansvarlige, indsigtsfulde, idé- og initiativrige. Nu sætter kursusledelsen en visionær kurs og forsøger at skabe et endnu stærkere fællesskab, som rækker ind i de næste mange årtier.

På Seniorkursus Sletten (SKS) er vi gået i gang med et større strategisk arbejde, som skal ændre fundamentet for den måde, vi laver kursus på. Vi har dannet os en vision, som skal sætte retning for det arbejde, vi laver, og minde os om, hvorfor vi laver kursus. Vi kalder visionen for SKS31.

Den vision, vi på SKS arbejder henimod de næste 7 år, er at skabe et fællesskab så meningsfuldt og dragende, at unge fra hele landet melder sig ind i FDF bare for at komme på kursus. At tage på kursus skal være en lige så almindelig ting for de unge som at tage på efterskole eller festival. Derfor håber vi at møde unge på landslejren i 2031, som er startet til FDF bare for at blive en del af kursusfællesskabet.

Så stor en vision er umulig at indfri, hvis man kun er to kursusledere sammen om det. Derfor har det været vigtigt for os at give både de frivillige på kurset, deltagere og andre arena-enheder mulighed for at drømme med. Og der er drømt mange forskellige drømme:

At der skal være lige så mange deltagere på FDFs kurser, som der er på Seniorfestival. At kurserne bliver helt grønne og gennemgående bæredygtige. At vi bliver bedre til at forudsige, hvad de unge gerne vil have. Og at kurserne i langt højere grad formår at arbejde sammen.

Det har givet os en masse del-visioner, som er med til at “krydre” den store fælles vision. Vi er langt fra færdige med at drømme og tænke stort, men noget af det næste i vores strategiske arbejde bliver at planlægge, hvordan drømmene bliver til virkelighed med egentlige strategiske handlinger.

På SKS har vi længe forsøgt at forbedre vores kursustilbud på samme måde, som de fleste udvalg gør det i FDF. Vi har evalueret hvad der gik godt og mindre godt sidste gang. Derefter har vi så taget evalueringerne til efterretning og forsøgt at lave justeringer til næste kursus. Men udfordringen med den måde at arbejde på er, at vi aldrig får givet os selv mulighed for at tænke længere end et enkelt kursus frem i tiden.

til og undersøger deltagernes brug af spociale medier, vi kigger på, hvornår deltagerne tilmelder sig, og vi udsender deltagerevalueringer, hvor vi beder deltagerne om at komme med input.

Det gør vi for, at vi forhåbentlig kan opdage tendenser i, hvordan deltagerne og de frivillige medarbejdere på SKS oplever kurserne. Noget af det, de ønsker forbedret, kan vi som regel gøre noget ved, imens der er andet, som er ude af vores hænder - for eksempel vejret. Dataindsamlingen gør, at vi begynder at kunne sammenligne kurserne over tid og se, hvad vi gør rigtigt og forkert på den længere bane.

EN NY MÅDE AT VÆRE FRIVILLIG PÅ

En af de store grunde til, at vi har skabt den nye struktur for SKS, er at give de frivillige medarbejdere mulighed for at arbejde tættere sammen og samskabe kursets indhold.

Vi tror på, at et læringsfællesskab blandt medarbejderne og mellem medarbejdere og deltagere, føre rtil, at kurset kan tilbyde endnu bedre uddannelse, fællesskaber og oplevelser til deltagerne og de frivillige medarbejdere.

Vi ved, at alle instruktørerne på kurset er vildt dygtige, men vi ved også, at de tidligere har set hinanden lidt som konkurrenter. For i mange år har man ikke vidst, om man var med fra kursus til kursus. Derfor har vi nytænkt den måde, man er frivillig på ved SKS. Der har de sidste mange år været løbende udskiftninger i flokken af frivillige medarbejdere. Det har betydet, at nye kunne komme til, men også, at der ofte er blevet tabt viden og erfaring på gulvet, når de frivillige blev skiftet ud. Derfor er vi ved at ændre den strukturelle organisering af den måde, vi arbejder på. I korte træk betyder det, at vi organiserer os i større teams med en teamleder som sidder med i SKS-udvalget. Det betyder, at mange af instruktørerne er begyndt at arbejde sammen på tværs af deres traditionelle trekløvere, og at man godt både kan hjælpe med at sikre ved klatrevæggen og sætte plastre på hos SOS.

indtil videre for vores engagementsprincip.

HVORDAN SKAL KURSET ORGANISERES NU?

En tredje grund til, at vi har valgt at organisere os anderledes på SKS, er, at vi vil sørge for, at både de praktiske medarbejdere og instruktørerne bliver hørt lige meget. I mange år har de fleste praktiske teams haft en teamleder, der har ledet og koordineret deres team og været bindeled til kursusledelsen. Modsat har instruktørerne refereret direkte tll kursusledelsen. Men da instruktørerne er så mange, oplevede vi, at balancen for indflydelse var skæv. Derfor har vi nu fået seks teams med en teamleder i hvert, der så er en del af SKS-udvalget.

Øverst i vores organisaring er kursusledelsen. Vi tager os af de afgørende beslutninger, hvis det er nødvendigt, vi sørger for den overordnede administration, drift, udvikling, økonomi, og kontakt til landsforbundet, og vi sørger for at facilitere SKS-udvalget. Vores mål er ikke at stå alene med udviklingen, drømmene og beslutningerne for kurset. Vores mål er at lade SKS-udvalget – og derigennem alle frivillige – være med til at definere SKS.

SKS-udvalget, der består af seks teamledere, to nuværende deltagere og vi to kursusledere. Udvalget har ansvaret for planlægning og afvikling af de enkelte kurser. Udvalget står for at skaffe de redskaber og ressourcer, der skal til for at gennemføre et kursus. Og udvalgets opgave er også at sikre et indbyrdes samarbejde på tværs af teams. Hvis vi på kurset skal højne vores kvalitet og sikre et solidt læringsfællesskab, skal vi nemlig være gode til at arbejde på tværs af teams og fagligheder.

I vores organisering har vi to slags teams: instruktør-teams og praktiske teams. Instruktørerne er fordelt i tre forskellige teams baseret på gruppernes tempo, og de står for udviklingen af grupper og gruppernes indhold. De har den primære deltagerkontakt under kurset. Hvert team og deres teamleder holder møder og finder ud af, hvordan instruktørkonstellationen skal være for hvert kursus. Formålet med

Morten Overgaard og Jeppe Strauss

med de andre i teamet både udvikle selve grupperne og sig selv. Forhåbentlig skaber det et fundament for, at instruktørerne og deres grupper bliver bedre over tid, hvilket også vil blive en gevinst for deltagerne.

De praktiske medarbejdere er også inddelt i tre teams. De sikrer rammerne for det enkelte kursus, drift, fællesprogram og større oplevelser. De er med til at understøtte gruppernes indhold og bidrager til det store fællesskab. De praktiske teams har også hver en teamleder, der repræsenterer dem i SKS-udvalget. Denne inddeling i tre teams giver bedre mulighed for at flytte ressourcer rundt under kurset efter behov. Denne nye opdeling påvirker ikke nødvendigivs praktiske medarbejderes opgaver, da en del af dem kræver bestemte kompetencer. Ikke desto mindre har hvert team en teamleder, der sørger for, at de har de nødvendige ressourcer og kan hjælpe med at skabe kontakt på tværs af alle øvrige praktiske teams og instruktør-teams.

HVAD HAR VI ALLEREDE LÆRT

– OG HVAD SKAL VI NU?

Vi vidste fra starten, at vi skulle skynde os langsomt med denne strategiændring. For når man sætter store forandringer i gang, er det vigtigt at have tid til at stoppe op og tænke sig om, men man skal samtidig være klar på at handle hurtigt, når noget i processen skal forberedes eller gentænkes. Vi er i fuld gang på nuværende tidspunkt, og selvom vi faktisk ikke endnu har set elementer fra den nye strategi i aktion på selve kurset, så har vi lært rigtig meget. Og det har vi, fordi vi har indlagt tid til at reflektere og snakke med de frivillige medarbejdere undervejs i processen.

Vi er glade for, at vi ikke har ændret alt på én gang, og at vi har inddraget de frivillige medarbejdere – ligesom deltagerne også på sigt skal inddrages – i beslutningsprocesserne. Det tager længere tid på den måde, men vi oplever, at vi får truffet meget mere kvalificerede beslutninger.

Da vi præsenterede den nye vision, fortalte vi, at vi ikke havde tænkt alt igennem. Vi ville gerne give alle mulighed for at være med i arbejdet. Det virkede fint og spændende for nogle, mens det for andre skabte forvirring og tvivl. Fordi vi ikke kunne redegøre for alt, var der mange spørgsmål og snakke, der har gjort, at vi har lavet justeringer for at tage højde for

struktur, hvilket jo er helt fair. Forandringer er hårde og kan skille vandene, men vi er stålsatte på, at visionerne i SKS31 er den rigtige og nødvendige forandring.

Det næste skridt bliver at se de første dele af den nye strategi i aktion på efterårskurset her i 2024. Og derefter skal vi evaluere, om der er noget, vi skal være opmærksomme på til næste kursus. Vi kommer også til at have fokus på at få fordelt ansvarsområder ud til medlemmerne af SKS-udvalget.

Dertil skal vi til at have deltagerne mere i spil, blandt andet ved at finde de to deltager-repræsentanter til SKS-udvalget. De unge har vildt mange gode idéer og perspektiver, og det er utroligt meningsfuldt at inddrage dem i arbejdet med at skabe kursus for dem.

Denne artikel indeholder kun en kort beskrivelse af strategien og alle tankerne bag - og videre i processen vil vi få mange nye erfaringer. I kursusledelsen har vi tiltro til den nye vision og til vores mange frivillige medarbejdere, der er med til at realisere og arbejde frem mod den.

Der har været afholdt seniorkurser på Sletten siden 1964. På nuværende tidspunkt får ca. 300 unge store kursusoplevelser på Sletten i hver påske- og efterårsferie.

Kurset bliver skabt i fællesskab af ca. 100 frivillige medarbejdere. På kurset mødes de unge med konkrete aktiviteter, rum for refleksion og selvindsigt, et fællesskab, som giver dem plads til at være lige, som de er, og færdigheder og viden, som de kan bruge i deres voksenliv.

VI BYGGER FREMTIDENS INSPIRATIONSPORTAL

Sorteringsleg: Sådan ser det ud, når alle aktiviteter fra FDF.dk og fra den blå kasse sorteres og placeres i kategorier

Over det seneste år har Legeudvalget arbejdet med at lave en samlet inspirationsportal for alle de fede aktiviteter, der findes på tværs af FDF-landet.

Legedatabasens regelstyrede lege er derfor blevet suppleret med fordybelsesaktiviteter og udfordringsaktiviteter.

Den første del af fremtidens inspirationsportal blev offentliggjort på Legedatabasen den 11. juni, så den udover de velkendte, regelstyrede lege nu også indeholder fordybelsesaktiviteter – eksempelvis håndværk, krea og eksperimenter – og udfordringsaktiviteter, ofte kortere aktiviteter, der egner sig godt som løbsposter og lignende.

Vi valgte de tre overordnede aktivitetstyper, fordi fleste aktiviteter, vi kunne finde rundt omkring i FDF, passer ind i én af dem. Valget af disse kategorier medførte så samtidig dét valg, at aktiviteterne beskrives i deres simpleste form uden at angive tema lignende. Det gør vi ikke for at negligere betydningen af tema-aktiviteter, men derimod for at åbne aktiviteternes bredde, så man som leder selv kan passe dem ind i en temaramme.

De tre aktivitetstyper har vi derefter inddelt i 7-10 aktivitetskategorier, og ud fra dem har vi gennemgået alt aktivitetsmateriale fra FDF.dk og fra de klassiske aktivitetskort i den blå kasse fra 1989. Undervejs har vi måttet fjerne nogle kategorier, mens andre er kommet til, hvis behovet opstod. De kategorier, man nu kan finde i Legedatabasen er vores bud på en generel opdeling af aktiviteter i FDF – selvom der selvfølgelig vil være noget, der falder udenfor. Heldigvis har vi også besluttet, at kategoriseringen er åben, så der også i fremtiden kan fjernes eller tilføjes kategorier.

Næste udfordring i vores sorteringsarbejde var, at aktiviteterne kom fra forskellige steder og derfor var beskrevet på mange forskellige måder. Vi vil gerne have en ensartet database, hvor det er nemt at gennemskue, hvordan aktiviteterne skal udføres, så vi valgte at omskrive hele materialet. Sideløbende med omskrivningen har vi formuleret en aktivitetsguide, som er en slags skabelon til at beskrive nye aktiviteter. Vi håber på, at aktivitetsguiden – som kan findes på Legedatabasen.dk – vil blive brugt og videreudviklet af de mange FDFere, der hele tiden finder på nye aktiviteter til møder, lejre og kurser.

Vi har stadig en bunke aktiviteter, der er sorteret, men som mangler at blive omskrevet til den nye form. Og vi er endnu langt fra at have dækket alle FDF-aktiviteter – det når vi sikkert heller aldrig frem til – men Legedatabasen heldigvis er i løbende udvikling. I fremtiden håber vi på at udvide Legedatabasen med flere funktioner, så den eksempelvis kan hjælpe med at sammensætte et helt løb eller give forslag til tematisering af aktiviteterne.

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DEN NYE LEGEDATABASE?

Har du en god aktivitet, der mangler i Legedatabasen?

Er du mester i båltænding, krea-aktiviteter eller noget helt tredje? Og vil du være med til at definere de kommende kategorier? Så tip legeudvalget på legedatabasen.dk i en mail til leg@FDF.dk.

SPIRER I TANZANIA

FDFs INTERNATIONALE PROJEKT

FDFs nye internationale projekt er blevet skudt godt i gang, og udvalget har afholdt en workshop med deltagelse fra FDF og Danmission for at planlægge arbejdet med projektet og opstartsturen til Tanzania her i efteråret.

Her får du fire nedslag i det nye projekt, som har fået navnet Spirer i Tanzania.

1. SPIRER I TANZANIA

Det er navnet på FDFs nye internationale projekt, som har fokus på Tanzania. Vi har valgt navnet, fordi det lægger op til mange spændende muligheder og kommer til at dække projektet rigtig godt. Vi glæder os til at se det bæredygtige engagement spire i Danmark og Tanzania over de næste 4 år.

2. SAMARBEJDSPARTNER

FDF samarbejder med Danmission om projektet, og det tager udgangspunkt i Danmissions igangværende arbejde med bæredygtig naturforvaltning i Tanzania. FDF og Danmission deler mange af de samme værdier, samtidigt med at vi også byder ind med forskellige målgrupper og forskellige ekspertiser. Vi er overbeviste om, at det kommer til at danne grobunden for et rigtig godt samarbejde.

FDF og Danmission har på sin vis været samarbejdspartnere i lang tid, ikke kun i dette projekt. De to organisationer er så at sige vævet ind i hinanden, og baglandene overlapper.

3. PROJEKTETS MÅLSÆTNING

Målet med projektet er at klæde børn og unge i FDF på til at forstå og engagere sig i globale problemstillinger, samtidig med at projektet skaber bedre levevilkår for udsatte og sårbare lokalsamfund i Tanzania. I dette projekt – ligesom i alle tidligere internationale projekter i FDF – skal vi FDFere møde verden udenfor vores velkendte hverdag og udvide vores horisonter. Vi skal spejle os i andre og lære af hinanden.

4. DE NÆSTE SKRIDT

i udvalget er vi allerede i gang med at planlægge en hel masse spændende materialer og aktiviteter, som FDFere vil opleve i kredse og andre steder gennem projektets levetid.

I slutningen af oktober tager vi i udvalget til Tanzania for at samle inspiration og viden til projektet. Vi deltager på landsmødet den 15.-17. November, hvor vi glæder os til at svare på en masse spørgsmål.

Følg

med

Vi deler nyheder om projektet, rejseberetninger, aktivitetsmaterialer og meget mere på vores sociale medier.

Hvis du vil spire sammen med os, kan du finde Spirer i Tanzania på Facebook og Instagram. Du kan også læse mere om projektet på FDF.dk/tanzania

FDFterfest

Festen slutter ikke fordi slutter [indsæt selv]

TEKST RASMUS LIND, FORENINGSUDVIKLER ILLUSTRATION JAKOB KRAMER

FDFterfest er en Instagram-profil, der blev startet i oktober 2023, og som er særligt målrettet mod unge FDFere.

Redaktør for FDFterfest. Det er den helt korte historie om Helena Lagoni Isbyes engagement i formidlingen af FDF-livet til unge FDFere. Den lidt længere historie om Helena Lagoni Isbye er, at hun brænder for at sætte godt gang i den nye platform, hvor unge får frie rammer til at formidle ungdomsstemningen til jævnaldrende FDFere.

- Da jeg var senior, savnede jeg selv noget digitalt, så som redaktør for FDFterfest er det naturligt for mig at finde den næste generation af unge, som skal være med til at formidle FDF på sociale medier, siger hun.

Hvis man skulle formulere en mission for FDFterfest, vil den være noget i stil med at skabe et digitalt ungefællesskab, som forbinder alle de sjove ting, man oplever som ung – og særligt som senior – i FDF. Når gruppen af content creators finder på nyt indhold, er det derfor også med en meget afslappet tilgang, og første spørgsmål er altid: Hvad synes vi selv er sjovt at lave?

- Der er så meget drive i seniorerne, og derfor er det fedt at arbejde med dem, både som content creators og som målgruppe. Derfor prøver vi også at inddrage dem i vores content, for eksempel når vi får dem til at sende deres dårligste bud på gode moshpit-sange, siger Helena Lagoni Isbye.

FDFterfest kan først og fremmest opleves på Instagram, men gruppen af content creators deltager også på arrangementer. I foråret var de med på Væbnermesterskabet, og her i efteråret vil de både lave indhold fra kurserne og dække landsmødet fra de lidt skæve ungdomsvinkler.

ASTRID JOHANNE BEKKER NIELSEN, 16 ÅR, FDF HERLEV

Hvorfor er du content creator for FDFterfest?

- Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved FDF, er det nationale fællesskab, og som en del af FDFterfest får jeg mulighed for at være aktiv på nationalt plan i FDF.

Vores fællesskab i udvalget er også virkelig fedt, både når vi samarbejder om content online, og når vi mødes fysisk. Det er jo altid sjovt at møde nye mennesker. Og jeg synes det er fedt, at vi bliver genkendt - altså ikke som personer, men som udvalget bag. Når nogen har hørt om os og set noget af det, vi har lavet, bliver jeg bekræftet i, at vi laver noget godt.

Hvad er din største oplevelse med FDFterfest?

- Helt klart Væbnermesterskabet! Det er indtil videre den eneste gang, jeg har deltaget fysisk på et arrangement sammen med FDFterfest, men det var vildt sjovt at trisse lidt rundt i København, møde en masse FDFere og lave content.

SIW HAUGAARD CHRISTOPHERSEN, 17 ÅR, FDF RANDERS 2 SCT. PEDERS SOGN

Hvorfor er du content creator for FDFterfest?

- Som medlemmer af FDFterfest får vi en masse unikke muligheder for at deltage i arrangementer – både i og udenfor vores egne landsdele – og fortælle om dem gennem det content, vi poster på Instagram-profilen.

Det er fedt, at vi er et udvalg udelukkende med unge i senioralderen - bortset fra Helena selvfølgelig. Og jeg vil gerne være med til at formidle FDF-livet, fordi FDF har så meget forskelligt at byde på: stærke relationer, kreative projekter, musik, lejre, udlandsture og mange andre oplevelser, der sætter spor for livet.

Hvad er din største oplevelse med FDFterfest?

- Jeg var helt oppe at køre, efter at Astrid og jeg første gang havde mødtes med Helena, hvor hun fortalte om alle de vilde og unikke muligheder vi har i FDFterfest. Og så var det en fed oplevelse at lave content på Væbnermesterskabet.

Til hverdagen i det fri

Klædt på, pakket og klar til at opleve efteråret med FDF

Vandflaske med FDF-logo

Sluk tørsten i en særlig FDFudgave af Nalgenes vandflasker.

Vandflasken fås i to udgaver:

Den ene kan rumme 500 ml og har en bred åbning, den anden kan rumme 700 ml og har et låg, der kan låses. Flaskerne er fri for BPA og BPS.

Nalgene FDF-vandflaske, vejledende pris fra 159,-

FDF Hoodie

Har du brug for ekstra varme?

Hoodien er lavet i slidstærk og hurtigtørrende polyester, der gør den ideel til udelivet. Der er tre lommer til værdigenstande og logotryk på venstre bryst og højre skulder. Findes i unisex-, taljeret- og børneudgave.

FDF Hoodie vejledende pris 399,- til voksne

Robust stålkrus

Hvidt stålkrus med emalje der er forsynet med to flotte FDF-logoer. Et praktisk og robust krus, der rummer 3,5 dl. Så er det nemt at få varmen med en varm drik til kredsmøder og kurser på kølige dage.

Stålkrus FDF, vejledende pris 119,-

Husk: Med koden FDF10 får du 10% rabat på eventyrsport.dk og i Eventyrsport butikker

Forbehold for prisændringer og udsolgte varer

En ny kultur i FDF

Indsigter fra kredsstartsprojektet

Kredsstartsprojektet er mere end halvvejs, og det er nu muligt at spørge, hvad vi indtil videre har fået ud af det. Svaret er ikke helt enkelt, for det kommer an på perspektivet. Den nye kreds har ét perspektiv, netværket og landsdelen, der har budt en ny kreds velkommen, har et andet, hovedbestyrelsen har et tredje, og styregruppen for kredsstartsprojektet har et fjerde.

I denne artikel gør styregruppen status på baggrund af kredsstartsprojektets midtvejsevaluering.

Højt humør i FDF Sydhavnen. Kredsen blev relanceret i foråret 2024.

Kredsstartsprojektets opgave er at skabe grundlaget for opstart af nye kredse, arbejde med en forandring af kulturen omkring kredsstart og at sikre en solid forankring af kredsstart til fremtiden. Projektet har sat gang i en spændende udvikling i FDF, og her, hvor det er lidt over halvvejs, har det allerede sat spor i vores forbund.

Den nye kreds og de nye frivillige oplever en unik mulighed for at forme deres egen FDF-verden. De har fået konkrete redskaber og støtte til at skabe et nyt, trygt og inspirerende miljø for børn og unge. For mange af de nye medlemmer har den nye FDF-kreds åbnet døre til nye venskaber og oplevelser, der beriger deres liv – præcis hvad vi vil med FDF, og som etablerede kredse længe har gjort og stadig gør. Det nye er, at vi fokuseret og aktivt har givet børn og unge mulighed for at være del af FDF i områder, hvor der ikke før var FDF.

De netværk og landsdele, som tager imod nye kredse, får mulighed for at blive forstyrret, skabe nye relationer, trykteste gamle vaner, og frem for alt får de mulighed for at byde endnu flere velkommen i FDFs fællesskab. Vi kan tydeligt se, at arbejdet i netværk og landsdele bliver udfordret på en positiv måde, og det er godt.

BALANCEN MELLEM FÅ OG MANGE

Hovedbestyrelsen har formuleret, at kredsstartsprojektet spiller en vigtig rolle i at sikre FDFs fremtid, og I styregruppen mærker vi opbakningen. Ved at starte nye kredse når FDF ud til flere børn og unge, og vores forbund styrker sin position i det danske samfund.

Hovedbestyrelsen har også fokus på at sikre, at de nye kredse bliver en integreret del af FDF, mens balancen mellem nye og eksisterende kredse skal håndteres. Med to ud af tre udviklingsmål, der har udviklingen af det eksisterende FDF i fokus, er der fra styregruppens perspektiv en god balance mellem arbejdet for at starte nye kredse og understøttelsen af alle de andre kredse. For den enkelte, der står med store problemer i en eksisterende kreds, kan det forståeligt nok opleves som en skæv fordeling mellem de få og de mange, og det er særdeles vigtigt, at vi skal kunne håndtere begge dele i FDF.

I styregruppen har vi arbejdet målrettet på at understøtte de nye kredse, samtidig med at vi løbende har opsamlet opsamles og givet dem videre til resten af FDF gennem foreningsudviklernes kredsteam. I projektet er der har lavet materiale, der understøtter fortællingen om FDF og kredsen, faciliteret netværksmøder og sikret en tæt dialog med hovedbestyrelsen. Og der er løbende lavet forskellige afprøvninger af koncepter og måder at tale om FDF.

Det mest tydelige aftryk fra projektet er et opstartsmateriale til nye kredse og udviklingen af den måde, vi sender og modtager tips om mulige nye kredse. Et andet konkret resultat er samtalen om, hvad vi vil med FDF, og hvordan menighedsråd, andre frivillige og forældre skal samles om at etablere en ny kreds. Vi oplever, at det er blevet mere legalt at spørge hinanden, om der skal være mere FDF.

MODIGT ENTREPRENØRSKAB

Vi har i styregruppen også haft et særligt fokus på at fremme en kulturforandring i FDF, der understøtter det helt nødvendige entreprenørskab og mod til at mislykkes, som det kræver at stable et nyt initiativ op helt fra grunden.

Velkommentilvoresnyestekredse

FDF Solsiden(2022)

FDFGrindhøj (2024)

FDFLem (2021)

FDF ViborgSøkreds (2024)

FDFGullestrup (2022)

FDF Snejbjerg (2023)

FDF Samsø(2023)

FDFGræsted(2023)

FDFGanløse(2022)

FDFF10 Solbjerg (2021)

Kulturforandringen i FDF er et centralt tema i kredsstartsprojektet, og gennem projektet arbejder vi på at skabe en mere åben, innovativ og inkluderende kultur, hvor det er naturligt at starte nye kredse, afprøve koncepter og være nysgerrige på sammenhængene i lokalsamfundet.

Kredsundersøgelsen har vist, at der er et godt potentiale for denne kulturforandring, og midtvejsevalueringen indikerer, at projektet er på rette vej - selvom kulturforandring helt klart er det sværeste at måle, tale om og lave konkrete nedslag på. Kulturforandringen handler både om at omsætte metoder og konkrete handlinger til opstart af en ny kreds med udgangspunkt hos en initiativtager, men den handler også om at skabe den rette plads til og mulighed for at folde udvikling ud, mens vi hele tiden har resten af forbundet med i udviklingen.

Kulturforandringen, hvis den lykkes helt optimalt, vil have ændret vores kultur i FDF på en måde, så vi hele tiden opsøger det nye og tør starte nyt velvidende, at alle de andre kredse, netværk og landsdele står klar til at hjælpe. Vi er allerede gode til at hjælpe på tværs, vi fikser problemer, støtter hinanden og står sammen. Det nye skal være, at vi tør og har mulighed for at etablere mere FDF lige ved siden af, så vi som forbund kan tilbyde endnu flere børn og unge en kreds af melde sig ind i.

ET VÆLD AF NYE IDÉER

På netværksmøder har vi oplevet, at kredsledere har delt konkrete erfaringer og inspireret hinanden, så der er skabt grobund for etablering af nye kredse. For eksempel har en

FDFSydhavnRELANCERET (2024)

FDFJyllinge(2023) FDFØrestad(2023)

FDF Slots-Bjergby (2021)

kreds fortalt om, hvordan de har samarbejdet med lokale skoler for at rekruttere nye medlemmer. En anden kreds har delt deres erfaringer med at skabe et stærkt lederteam. Den slags initiativer er vi blevet bedre til at overføre på nye kredse. Endelig har projektet via netværk lanceret idéen om at træde til og være fælles med initiativtagere om leg og aktiviteter, der kan samle den rigtige mængde af børn, unge og voksne til at skabe en ny kreds. Kredsundersøgelsen har givet et detaljeret billede af de udfordringer og muligheder, som eksisterende kredse ser, der er forbundet med at starte en ny kreds i nærheden, og den har afdækket de afgørende faktorer for en vellykket kredsstart.

Midtvejsevalueringen har vist, at kredsstartsprojektet har opnået en række positive resultater, mens den samtidig peger på nogle områder, hvor der er behov for yderligere indsatser. Alle indsigterne omsætter vi i styregruppen til handlinger, der vil komme nye såvel som eksisterende kredsen til gavn.

Nogle idéer er gode, men opstår på det forkerte tidspunkt eller lander det forkerte sted. Det har vi lært at håndtere i projektet. Vi er særdeles godt på vej, og det bobler og syder med inspiration, der i mange tilfælde nu blot skal omsættes til handling.

Konklusion er, at kredsstartsprojektet er en vigtig investering i FDFs fremtid. Projektet har skabt nye muligheder for børn, unge og frivillige, og det har allerede nu bidraget til en positiv kulturforandring i vores forbund.

LANDSMØDE

Det kilder i maven, men det er helt

maven,

okay

Hvert andet år holder vi vores fælles landsmøde i FDF. Vi mødes om at træffe vigtige beslutninger for FDFs fremtid og tale om den seneste periodes arbejde. Landsmødet er en demokratisk fest, og udover samtalen i landsmødesalen er der også plads til fællesskabet, masser af gode snakke og inspiration fra Arenaen i pauserne.

LANDSMØDETS MULIGHEDER

Når vi mødes til landsmøde, er mulighederne mange. Landsmødet er FDFs øverste demokratiske organ og myndighed, og landsmødet kan sætte retningen på vores fælles landsforbunds vegne. Samtalen i landsmødesalen kredser om det, som kredse, landsdele eller hovedbestyrelsen stiller forslag om, og netop derfor er det vigtigt, at alle i FDF tænker med. Forslagene til dagsordenen skal stilles forud for landsmødet, og kun disse forslag kan behandles på mødet. Hvis man går og drømmer om værdimæssige eller strategiske ændringer, er det altså nødvendigt, at man stiller forslag om det. På den måde skaber vi i FDF landsmødets dagsorden sammen, og når dagsordenen er fastlagt på forhånd, har alle de samme muligheder for at forberede sig til mødet.

Her er nogle spørgsmål, du og din kreds kan overveje i forbindelse med jeres forberedelse til landsmødet:

• Hvad bør landsmødet debattere, som vil have afgørende betydning for vores fælles retning de næste to år?

• Hvad er den vigtigste samfundsdebat eller tematik, som vi i FDF bør have et fælles fokus på?

• Hvilke strategiske pejlemærker bør vi sætte for de kommende to år?

EN SAMTALE

I en tid, hvor børn og unge konstant bombarderes med krav og forventninger, skaber FDF et solidt ståsted – et sted, hvor man kan finde ro, styrke og mening. Landsmødet har en enestående mulighed for at sikre, at FDF fortsat er det sted, hvor børn og unge kan styrke deres ståsted til at møde verden med mod og håb. Beslutningerne, der træffes, skal altid have deres trivsel og udvikling som førsteprioritet.

Vi må lytte til de unge, give dem en stemme og sikre, at deres drømme og udfordringer bliver taget alvorligt. Ved at skabe rammer, hvor de kan udfolde sig frit og finde deres ståsted i livet, sikrer vi, at FDF fortsat kan være et pejlemærke i livet.

ET FÆLLES PULSSLAG

Fællesskabet i FDF er mere end bare ord – det er livsnerven, der binder os sammen og giver os styrke. På landsmødet formes beslutningerne i dette store åndedræt af fællesskab, hvor hver stemme tæller, og hver mening kan blive hørt. For at styrke følelsen af samhørighed må vi træffe beslutninger, der bygger bro mellem mennesker, der styrker vores bånd, og giver os mulighed for at stå sammen og træffe kloge beslutninger for vores fælles fremtid. Når vi prioriterer projekter, samarbejde og åbenhed, bygger vi et fællesskab, der ikke bare overlever, men som udvikles og giver os alle et sted at høre til. Et godt landsmøde sætter vores fælles FDF-pulsslag, og selv om man måske ikke møder hver beslutning helt lokalt, så sætter vi sammen en bevægelse i gang, hver gang vi mødes.

EN LEG OM FREMTIDEN

I FDF former vi sammen den fremtid, vi ønsker at skabe. Landsmødet er derfor en platform for strategisk tænkning – et sted, hvor vi ikke blot reagerer på nutidens udfordringer, men proaktivt bygger den fremtid, vi drømmer om. Landsmødet er ikke blot et sted for formelle beslutninger, det er en legeplads for idéer og et springbræt for forandring. Her har vi chancen for at tænke stort, drømme vildt og sammen skabe noget helt nyt, der kan føre FDF ind i fremtiden. Landsmødet er stedet, hvor modige beslutninger kan træffes, hvor vi tør satse på det ukendte, fordi vi ved, at det er i disse eksperimenter, vi finder de løsninger, der vil styrke vores fælles formål. Ved at eksperimentere med vores forskellighed kan vi ikke blot teste nye veje, men også tænde gnisten hos de mange, der kender FDF som en dynamisk og levende organisation.

VIDSTE DU OM LANDSMØDET?

• Alle FDFs kredse, landsdele, ungdomsrepræsentanter og FDFs hovedbestyrelse har taleret, stemmeret og ret til at stille forslag til dagsorden samt at stille ændringsforslag under selve mødet ved behandlingen af de enkelte punkter. Forslagene kan stilles om de emner og tematikker, som man finder relevant. Hvis man som kreds ønsker at ændre på noget i FDF, kan man altså stille forslag om det.

• Desuden deltager kandidater på valg til hovedbestyrelsen, landsforbundets ansatte, én repræsentant fra hver af de til FDF tilsluttede skoler, den landsmødevalgte interne revisor og formænd for landsforbundets udvalg på landsmødet med taleret, men uden stemmeret.

Som en del af dagsordenen kommer landsmødets forretningsorden, der sammen med vedtægterne sætter reglerne for landsmødets demokratiske spillerum. Det kan være en god idé at læse begge dele. Vedtægterne findes på FDF.dk, hvor landsmødet er beskrevet under § 14 Landsmødet.

MORTEN SPRINGBORG,

KREDSLEDER I FDF HJORTSHØJ

- Det gode FDF viser sig på landsmødet, når man mærker, at alle vil FDF det bedste. Vi kan være uenige, men i en god debat skal man i mine øjne altid kunne mærke en gensidig respekt og ordentlighed over for dem, man er uenig med. Og så er det vigtigt at lytte uden at være fast besluttet på, at ens egen holdning eller idé er den eneste rigtige. En god debat må gerne flytte mig, så jeg synes noget andet end før.

Mit vigtigste råd til en ny landsmødedeltager er helt enkelt: Hvis du synes, du kan bidrage med noget til debatten, så gør det. Første gang på talerstolen kilder i maven, men det er helt okay.

RIKKE HOLMEGAARD,

KREDSLEDER I FDF SILKEBORG 2

- Når vi nærmer os landsmødet, sætter jeg det på dagsordenen på ledermødet og i bestyrelsen. Det er med til at skabe interesse for, hvad der rør sig, og nye medlemmer af bestyrelsen bliver opmærksomme på, hvad landsmødet er.

På bestyrelsesmødet vælger vi en leder eller et bestyrelsesmedlem til at tage af sted, alt efter hvem der brænder for det, og jeg hjælper så med at klæde vedkommende på – specielt hvis de ikke har prøvet det før. Det giver rigtig god dynamik i kredsen, at flere har oplevet et landsmøde og set, hvordan demokratiet i FDF fungerer. Samtidig er vi så flere i kredsen til at sikre, at vi arbejder videre med udviklingsmålene.

Netværksmøder kan være meget forskellige. Her mødes Sydvestjysk Netværk i et hybridmøde til erfaringsudveksling, snakke om kredsudvikling og masser af praleri.

Det giver energi, når vi praler i netværket

TEKST RUNE KLØVE JUNGE, FORENINGSUDVIKLER

Lige så længe, som FDF har været inddelt i netværk, har de været mangfoldige størrelser med forskellige tilgange. For de fleste kredsledere er netværket stedet, hvor de henter sparring og energi til arbejdet hjemme i kredsen, og hvor lederne får oplæg og viden. Men nogle få steder kommer netværksmøderne nogle gange på listen over lange møder, hvor dagsordenen ikke følges og ingen har lavet kaffe eller taget kage med. Her må vi spørge, om det overhovedet giver mening at mødes, og hvad der skal til for at løfte møderne.

Andreas Holck Nielsen er kredsleder i FDF Esbjerg 2. Midtby. Kredsen hører til Sydvestjysk Netværk, og for ham giver netværksmøderne det nære energiboost, som øger motivationen til kredsarbejdet.

- Følelsen efter et godt netværksmøde er præcis den samme følelse, som når man har været på landsmøde. Det med at komme ud og mærke, at der er nogle andre, der også brænder for FDF, forklarer han.

RYGKLAPPERKLUBBEN

For at møderne kan give den positive energi, er kredslederne i netværket opmærksomme på at tale de gode historier frem i stedet for at snakke om, hvor svært det for eksempel er at finde

ledere. Der er plads til at prale, for pral og ros er i følge kredslederen afgørende for det godt netværksmøde.

- Vi har vænnet os til at prale lidt, og det er sundt at prale. Så når vi mødes og praler, får vi skabt en stemning af energi. En af mine fornemmeste opgaver er at rose mine ledere, men der er jo ikke nogen til at rose os kredsledere. Derfor er det dejligt at mødes med nogle andre og fortælle om det, man har rost sine ledere for, til nogle andre, siger Andreas Holck Nielsen.

Praleriet og de gode eksempler er den måde, kredslederne deler erfaringer og får nye perspektiver på deres kredses udvikling på. Netværksmøderne er et sted, hvor kredslederne kan sparre og dele erfaringer med ligesindede, og hvor de kan få gode råd til kredsens liv og udvikling.

- På et netværksmøde fortalte en kredsleder fra FDF Gredstedbro, at de hvert år inviterede SFOen til en eftermiddag, hvor børnene gik direkte fra SFO til FDF, og så henter forældrene dem dér. Det kopierede vi, og det blev en fantastisk eftermiddag. Selvom pædagogen fra SFO’en ville aflyse på grund af regn, så kom der 15 børn. Det fandt vi kun på at gøre, fordi vi fik idéen i netværket, siger Andreas Holck Nielsen.

ANSVARET GÅR PÅ SKIFT

For Andreas Holck Nielsen, der er en relativt ny kredsleder, og for Sydvestjysk Netværk generelt var det vigtigt, at den daværende forbundssekretær fulgte netværket tæt, da de skulle til at starte op igen efter corona-nedlukningen. Det førte til, at netværket fortsatte med at mødes, da det efter opstarten skulle stå på egne ben. Her aftalte de indbyrdes, at rollen som netværksleder skulle gå på tur mellem kredslederne.

- Fordelen ved at skiftes, er, at der ikke er en, der har fået hele ansvaret, som får en opgave mere, og ulempen er, at der ikke er én, der har ansvaret. Kredsledere er jo typisk nogle, der har meget i gang, og hvis man så skal lede netværket, så giver det en opgave mere, siger han.

- Hvis ikke vi bliver konfronteret med de andre kredse, så har vi ikke styr på retningen. Det er sundt, for så er vi flere, der for eksempel har hørt diskussionen på landsmødet. Så går der ikke for meget dialekt i kredsarbejdet, siger han.

Vi har vænnet os til at prale lidt, og det er sundt at prale. Så når vi mødes og praler, får vi skabt en stemning af energi.

I netværket er der mulighed for at mødes om det fælles tredje og diskutere med ligesindede. Og netværket er også et forum, hvor alle ledere i kredsene kan mødes til et temaoplæg fra en foreningsudvikler eller en oplægsholder fra et af udvalgene i FDFs arena. Det har Sydvestjysk Netværk taget til sig, så de nu er begyndt at invitere foreningsudviklere ind til netværksmødet, hvor de tidligere ville have inviteret dem til ledermøder i de enkelte kredse.

Det er en vigtig pointe. Typisk bliver kredsledere motiveret til arbejdet af en kreds, der vokser, men som netværksleder får man ikke den motivation og respons. Det kan være en løsning at fordele ansvaret og lade netværkslederposten gå på omgang, men man kan også kigge i netværkets lederflok og overveje, om en af dem kunne være gode til opgaven. Andreas Holck Nielsen peger på, at opgaven ikke behøver være så stor.

Og her ender vi med samme spørgsmål, som vi startede med. Giver det mening at mødes med netværkets øvrige kredsledere, eller er det spild af tid, som kunne være brugt bedre? Andreas Holck Nielsen er ikke i tvivl.

Hvis ikke vi bliver konfronteret med de andre kredse, så har vi ikke styr på retningen.

- Det er faktisk bare en facilitator, vi mangler. Når nogen indkalder, føles det vigtigere at møde op, siger han.

FORUM FOR TEMAOPLÆG

Netværksmøderne kan altså være rum for sparring og ros, men for Andreas Holck Nielsen åbner de også nogle muligheder for at udfordre “plejer”.

Om FDFs netværk

FDFs kredse er inddelt i 49 netværk.

- Så skulle piltemøder jo også være spild af tid. Tærsklen for, hvornår noget giver mening, er noget, vi bestemmer os for. Vi bliver enige om, at det giver mening. Hver eneste gang vi tager os sammen og gør noget, så sker der noget godt. Og der er jo ikke nogen der har et fantastisk netværksmøde hver evig eneste gang, men hvis ikke man kommer eller holder det, finder man aldrig ud af, hvilket et af dem, der var det gode, slutter han.

I netværkene mødes kredslederne fra kredse i geografisk nærhed af hinanden for at støtte hinanden i kredsenes udvikling. Nogle mødes også i interessenetværk – for eksempel 100+-netværket i Landsdel 1 for kredse med flere end 100 medlemmer – for at tale om emner med særlig relevans for netop dem.

Alle netværk er forskellige, men typisk mødes de om:

• Sparring og udvikling for kredsledere

• Uddannelsesaftener for ledere

• Fælles mødeaftener for børn

• Fælles lejre

24 af netværkene har udpeget en netværksleder, mens 14 har rollen til at gå på skift fra møde til møde. Syv netværk mødes i øjeblikket ikke.

Netværk kan søge støtte og sparring eller spørge til temaoplæg ved at kontakte foreningsudviklerne Rune Kløve Junge (rk@FDF.dk) eller Anne Kathrine Muldbjerg (akm@FDF.dk).

Kom og besøg os til

Læs mere på hjemmesiderskolernes

Vidste du, at der findes fem FDF-efterskoler?

DRONNINGLUND

HARDSYSSEL

KONGEÅDALENS

TOMMERUP

MIDTSJÆLLANDS

På en FDF-efterskole får man et unikt fællesskab, minderige oplevelser, nye venskaber og et solidt ståsted for livet.

Hjælp os gerne med at sprede budskabet til forældre og børn i din kreds, så de kan komme forbi og opleve stemningen.

hardsyssel.dk

tommerup-efterskole.dk

kongeskole.dk

mse.dk

Midtsjællands Efterskole

dronninglundefterskole.dk

Landet rundt

I sommerland

med FDF Solsiden

FDF Solsiden i Nørresundby tog i begyndelsen af september på en tur i Fårup Sommerland for hele kredsen – både børn og voksne. Turen bød på seks timer med alt det, man vil forvente af en FDF-tur til et sommerland: fællesskab, masser af grin, vilde forlystelser, legepladser og søde sager.

Alle fik prøvet deres grænser af og tog glade og trætte hjem med store oplevelser.

Da børnene var blevet sendt godt hjem, sluttede lederne af med en time helt for sig selv. Blandt andet holdt de en højspændt minigolf-turnering, hvor de kæmpede om den ærefulde mestertitel og en plads øverst på podiet.

FDF Solsiden fik mulighed for at invitere hele kredsen i Fårup Sommerland, fordi dagen blev sponsoreret af en af forældrenes firma.

Mini-folkemøde i Landsdel 2

Landsdel 2 afprøvede den 10. september et helt nyt koncept for landsdelens ledere. FDF Randers 2 Sct. Peders Sogn lagde kredshus til, da omkring 35 deltagere tog hul på landsdelens første mini-folkemøde med fokus på det politiske FDF.

Arrangementet var en opvarmning til landsmødet i november, og i løbet af aftenen blev der blandet andet diskuteret mulige landsmødeforslag. Der var også besøg fra Lene Thanild Schøler og Kim Koch – begge medlemmer af FDFs hovedbestyrelse –som fortalte om arbejdet i hovedbestyrelsen og inviterede til debat.

Der var derudover afsat tid i programmet til, at foreningsudvikler Rune Kløve Junge sammen med Lene Thanild Schøler kunne fortælle om, hvordan omorganiseringen af FDFs ansatte i begyndelsen af året er forløbet, og hvordan kontakten mellem kredse, netværk, landsdele og forbundskontoret nu foregår.

60-års jubilæum i Romdrup-Klarup

Årsmøde, fællesspisning og jubilæumsfejringer. Det kunne være overskriften på sæsonafslutningen i FDF Romdrup-Klarup, hvor børn, forældre, ledere og bestyrelse i slutningen af juni var samlet for at takke for en veloverstået FDF-sæson og ønske god sommer til hinanden.

GIV DIN MENING TIL KENDE

Vil du have et læserbrev bragt i FDF LEDEREN?

Så send din tekst på maks. 125 ord til laeserbrev@FDF.dk senest den 15. december.

Kredsen uddeler hvert år jubilæumsgaver til kredsens medlemmer i forbindelse med sæsonafslutningen, og i år var der en helt særlig fejring på programmet. Kredsens kasserer, Carsten Andersen, rundede 60 år som medlem af FDF Romdrup-Klarup, og det blev selvfølgelig markeret med en flot gave. På trods af seks årtier i FDF finder Carsten Andersen heldigvis ikke grund til at trække sig tilbage, og han fortsætter sit engagement i kredsen som kasserer, udlejer af kredsens hytte og forskellige andre projekter.