Sille og Sigurd

holder

Halloween

Sille og Sigurd – SOM PODCAST

Lyt til historierne om Sille og Sigurd på din foretrukne streaming-tjeneste.

Kære leder

Sille og Sigurd er altid fulde af gode idéer. Sammen med deres venner fra FDF laver de sognegården helt om til Halloween, og opdager, hvor sjovt det er at forberede et møde sammen. Det er også svært, og undervejs finder de deres styrker og at de løser en opgave bedst ved at arbejde sammen.

Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd der holder Halloween. I det lille hæfte findes en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med

hjem. Den lange historie egner sig til højtlæsning på FDF-møderne, hvor du kan læse et kapitel til hvert møde.

Bagerst i hæftet er der to andagter og en række aktiviteter, der knytter sig til historien. Andagterne handler om, det at miste nogen og, at det uhyggelige kan være hyggeligt, når bare det er sammen med vores venner. Aktiviteterne består af sjove opgaver og lege, der får Sille og Sigurds oplevelser helt tæt på.

God læselyst!

Redaktør Stina Lykke Hyllested Volf

Redaktion Rasmus Brath Christensen (historie), Tove Bjørn jensen (andagt) og legedatabasen.dk (aktiviteter)

Tegninger Jakob Kramer

Layout Superego

Tryk Zeuner A/S

Oplag 7000 - ISSN: 1603-4074

Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V

Kontakt til redaktionen FDF@FDF.dk

Sille og Sigurd holder Halloween

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien om, da de fejrede Halloween med FDF.

KAPITEL 1

Sille og Sigurd var til deres første FDF-møde efter at have været på sommerlejr sammen med resten af kredsen i sommerferien. Alle børnene var glade for at se hinanden og glædede sig til at komme i gang med at FDF igen. Kalle fortalte, at han sammen med de andre ledere havde lavet en plan for alle de spændende ting, de skulle lave indtil juleferien. Da de nåede til mødet, der skulle holdes den 31. oktober, gik det op for dem, at det jo var den aften, der var Halloween.

Emilie og Tilde hoppede op og sagde, ”Jamen, så kan vi jo ikke gå ud og lave slik eller ballade den aften!”

”Hvorfor ikke?” spurgte Sille.

Tilde fortalte, at de ikke både kunne nå at gå fra

hus til hus i byen og bagefter nå ud til mødet i kredshuset. Det ligger jo i skoven.

”Nå ja, det har du ret i,” sagde Sigurd, men så fik han en ide. ”Kunne vi ikke lave et møde med Halloween-tema den aften?”

Kalle syntes, at det var en god ide, og han var hurtig til at sige,

”Vi kunne flytte det, så vi ikke var i kredshuset den dag, men vi var i Sognegården. Den ligger jo inde midt i byen.”

”Ork ja,” sagde Sille, ”og vi kunne pynte den op til Halloween, så den blev skræmmende,” fortsatte hun.

Kalle og alle børnene blev enige om, at deres Halloweenmøde skulle være i Sognegården og bruge nogle af møderne før til at lave Halloweenpynt og Halloweendekorationer, som de kunne bruge i Sognegården for at gøre mødet endnu mere uhyggeligt.

Sigurd foreslog, at de skulle lave noget med zombier, Sille havde mere lyst til noget med mumier, og Viktor ville gerne lave et spøgelseshus for hele byen. Kalle hørte på alle deres forslag og skrev dem ned. Han lovede at spørge præsten, om de måtte være der til Halloween og at bruge børnenes ideer til at planlægge møderne inden Halloween. Sille, Sigurd og alle de andre FDFbørn kunne næsten ikke vente til, at det blev oktober.

Inden børnene havde set sig om, var de første måneder i den nye sæson gået, og det var blevet oktober måned. Kalle, Sille, Sigurd og resten af FDFerne havde fået lov til at holde deres Halloweenmøde i sognegården den 31. oktober og havde besluttet at dekorere sognegården, så den ville blive så uhyggelig som muligt. Børnene var kommet med mange forskellige forslag til, hvordan de skulle gøre det, og de var kommet

frem til to ideer. De kunne dekorere den som en kirke med en skræmmende kirkegård foran. Her ville der være uhyggelige spøgelser, som kunne rejse sig fra deres grave. Den anden ide var, at lave sognegården om til et spøgelseshus, hvor FDFere klædt ud som spøgelser kunne gå rundt.

Efter en del diskussion blev vi enige om at lave sognegården om til en kirke med en stor kirkegård foran. På den måde ville hele sognegården blive deres uhyggelige spøgelseshus.

”Nu skal vi finde ud af, hvordan vi får sognegården til at ligne en kirke med en kirkegård,” sagde Gry.

”Sognegården har en stor parkeringsplads ud mod vejen, kan vi ikke bruge den til at lave en kirkegård? Så kunne vi have kister stående, hvor vi kunne hoppe ud og skræmme dem, der besøger os?” spurgte Tue.

”Og vi kan lave det mystisk med svævende spøgelser, der bevæger sig rundt på kirkegården!” udbrød Sigurd begejstret.

”Vi skal også have en slikskål, hvor alle, der kommer forbi, kan få et stykke slik. Og for at gøre det rigtig uhyggeligt fylder vi en gummihandske med vand og putter den ned i skålen. Så bliver alle skræmt, når de tager hånden ned i skålen og rører ved en kold, våd hånd i stedet,” sagde Sille.

Så nu var planen klar, og alle børnene glædede sig til at omdanne sognegården til et uhyggeligt spøgelseshus. Inden mødet sluttede helt, blev børnene enige om, at for at kirkegården skulle se rigtig uhyggelig ud, skulle der også være nogle uhyggelige edderkopper. Kalle lovede at finde ud af, hvordan man kunne lave sådan nogle til deres næste møde.

FDFerne brugte de næste møder på at gøre klar til Halloweenmødet. De klippede edderkopper ud af sort pap, til at hænge i træerne. Tue og Tilde havde travlt med at lave gravsten af pap, så de kunne fylde hele græsplænen foran sognegården. De klippede dem ud, malede dem grå og skrev navne og årstal på, så de lignede ægte gravsten.

Sille, Sigurd og Gry var i gang med at klippe papirstrimler til papmaché, da Gry opdagede, at hun var meget langsommere til at klippe end de andre. Gry syntes faktisk, at det var lidt pinligt, og mens hun sad og klippede, lagde hun mærke til, at Sille og Sigurd snakkede med Tilde og Tue, mens Sigurd pegede på Gry. Gry spekulerede på, hvad de snakkede om, men valgte at fokusere på at lave sine papirstrimler, da hun var meget bagud.

Inden hun nåede at tænke mere over det, kom Kalle ind med de balloner, som de skulle bruge til deres papmaché-projekt.

”Vent lige lidt, en af ballonerne mangler!” sagde Sigurd.

Felix havde taget den og sad nu helt oppe på et skab og legede med ballonen, som om det var en lækker frugt. Pludselig satte han tænderne i ballonen, og den sprang lige op i hovedet på Felix. Felix fløj rundt med ballonen i hele rummet og landede lige i hovedet på Kalle, der havde været ude og lede efter den forsvundne ballon. Alle børnene grinede af Felix’ fjollerier.

Børnene begyndte at klistre papirstrimlerne på ballonerne, og da Gry kiggede ned på sin bunke, blev hun lidt trist, for den var meget mindre end de andres.

Imens Gry sad og blev mere og mere trist, kom Sille og Sigurd hen til hende. De havde begge

hænderne fulde af papirstrimler, og de havde lavet ekstra strimler til Gry. Hun blev meget glad og hoppede glad op af stolen for at give Sille og Sigurd et kram.

”Tusind tak for hjælpen, hvor er det godt, at jeg har venner som jer,” sagde Gry glad.

Efter at have krammet gik børnene i gang med at lave papmaché på ballonerne. De blev meget forskrækkede, da bunken med affaldspapir pludselig begyndte at bevæge sig.

Der kom en lille, hvid papir-mumie kravlende ud

af bunken, men børnene sukkede lettet, da de genkendte mumien og opdagede, at det bare var Felix, der havde klædt sig ud som papmachémumie.

Alle børnene fik lavet edderkoppekroppene af papmaché færdige og placerede dem forsigtigt i vindueskarmen, så de kunne hvile oven over radiatorerne og tørre til næste møde.

KAPITEL 2

Til mødet ugen efter fik Tue den ide, at i stedet for at hænge edderkopperne i træerne, kunne de lave edderkoppespind til dem. Sille og Sigurd, syntes det var verdens bedste ide, og sammen med resten af FDF-børnene lavede de edderkoppespind, hvor de kunne sætte edderkopperne i.

Alle børnene hjalp med at vende bordene i kredshuset på hovedet, spændte reb ud mellem bordbenene og krydsede dem som et rigtigt edderkoppespind. Kalle syntes også, at det var en god ide med edderkoppespind og havde samtidig øjnet chancen for, at børnene kunne øve knob sammen. Snart havde børnene lavet flotte og store edderkoppespind.

”De er rigtig flotte, jeres edderkoppespind, men vi kan jo ikke tage bordene med hen til sognegården, men jeg har en ide til, hvordan vi kan fastspænde dem,” sagde Kalle.

Sammen med Kalle gik alle børnene ud i kredshusets have og bandt fire stykker rafter sammen til en firkant, hvor de kunne lave spindene i. Nu havde de en ramme, de kunne have med ned i sognegården og bruge til deres edderkoppespind.

Børnene gik tilbage og fandt edderkoppekroppene i vindueskarmene, som var helt tørre og klar til brug. De havde kigget i deres krearum efter forskellige ting, som piberensere, små strikkepinde, køkkenruller og toiletruller, der kunne bruges til ben.

Efter at have samlet alle tingene i en kasse, gik de tilbage i rummet og begyndte at samle edderkopperne af papmache. Først satte de otte

ben på edderkopperne. Gry og Tue brugte tomme køkkenruller til at lave benene, mens Sille og Sigurd valgte at bruge piberensere, selvom de så små ud i forhold til edderkoppens store krop. De syntes alle sammen, at det så sjovt ud, og at det var skægt, at edderkopperne ikke var ens. Til sidst malede de detaljer på edderkopperne, og de blev endnu flottere, efter malingen kom på, og de blev fyldt med sjove detaljer. Men edderkopperne manglede noget, så de kunne se.

”Jeg synes, at edderkopperne skal have MANGE øjne,” sagde Sille.

”Ja, ligesom i tegnefilm, hvor øjnene sidder sammen i en stor klump,” medgav Sigurd.

”Vi kan lave øjnene på perleplader og stryge dem,” foreslog Tilde.

”Det er en god ide, Tilde, men det tror jeg ikke, vi har tid til i aften,” sagde Kalle. ”Men der står en kasse med forskellige knapper i et af skabene, som I kan bruge som øjne.

Det syntes de alle var en god ide, men selvom de ledte hele krearummet igennem, var kassen med knapper væk. De ledte i de andre rum i kredshuset, men lige meget hvor grundigt de ledte, kunne de ikke finde kassen. De var lige ved at give op, da de hørte en lyd ude fra et af skabene. De åbnede det forsigtigt og fandt Felix, det frække lille egern, med hele kassen med knapper ved siden af sig. Han havde brugt

knapperne til at stable, så han kunne stå på dem og nå de kiks, der lå på øverste hylde i skabet.

Nu kunne de alle sammen færdiggøre deres edderkopper, og snart havde de sat en masse øjne på alle edderkopperne. De gemte dem i et hjørne af kredshuset, så de kunne tage dem med ned til sognegården sammen med det andet halloweenpynt, de havde lavet.

Til sidste del af mødet havde Kalle forberedt et mørkeløb for at give FDF-børnene en lille pause fra deres forberedelser til halloween. Han havde lavet to hold, hvor Sille, Tue og Gry var på det ene hold, og Sigurd, Tilde og Viktor var på det andet hold.

Alle børnene var spændte på, hvad de skulle lave til mørkeløbet, da ingen af dem havde prøvet det før. Kalle havde fundet på noget nyt, og det passede fint med tidspunktet nu, da det var blevet helt mørkt. Kalle tog to specielle lommelygter op af lommen.

”De ligner altså ikke almindelige lommelygter, og det ligner altså også, at de lyser lidt underligt,” sagde Viktor.

”Det er ikke almindelige lommelygter, men UVlygter,” sagde Kalle, ”UV står for ultraviolet og er en speciel type lys, der kan afsløre ting, som er skjult for det blotte øje.”

”Ej, hvor sejt,” sagde Tue imponeret.

”I skal på løb ude i skoven, men I må ikke bruge jeres almindelige lommelygter. Hvert hold får en UV-lommelygte, som I kan bruge, og der vil være markeringer på træerne i skoven, der viser jer en rute, der ender tilbage ved kredshuset,” forklarede Kalle.

Kalle forklarede videre, mens børnene lyttede spændt.

”Mens I er ude på turen, skal I skrive ned, hvilke symboler I finder på træerne. Nogle af markeringerne vil vise jer pile, der viser, hvilken vej I skal gå for at finde det næste træ. Der vil også være små tegninger ved siden af pilene, som I skal skrive ned. Det kan være edderkopper,

hekse eller skeletter. I skal skrive tegningerne ned, og når I kommer tilbage, skal I sige, hvor mange I har fundet af hver tegning,” afsluttede Kalle til sidst.

børnene tydeligt se det. Det var lige så klart som en refleksvest, der blev belyst af kraftige billygter. Begge hold kunne hurtigt finde vej fra et træ til et andet, og for hver markering noterede de, hvor

Begge hold blev sendt af sted i hver sin retning, og da de begyndte at gå ind i skoven, gik det op for dem, hvorfor det kaldtes et mørkeløb. UVlygterne lyste nemlig ikke meget op, så det var stadig meget mørkt inde i skoven.

Når lyset ramte en markering på et træ, kunne

mange edderkopper, hekse og skeletter der var.

De nåede til udkanten af skoven, hvor de fandt et skilt fra Kalle, der fortalte, at de var nået til slutningen af løbet, og nu skulle gå langs skovkanten tilbage til kredshuset for at afslutte løbet.

Silles hold havde været lidt hurtigere end Sigurds hold til at gennemføre løbet, men det var de ligeglade med, for de havde alle sammen haft det rigtig sjovt. De grinede og snakkede om deres oplevelser i skoven, og alle var enige om, at det var en sjov og anderledes måde at lave løb i skoven på.

Kalle fik ros af børnene for hans kreative løb, og ingen af dem ville glemme den aften i den mørke skov, hvor UV-lygternes lys havde skabt en helt speciel stemning og gjort løbet til en oplevelse, de sent ville glemme. De sluttede aftenen af med at synge “Du som har tændt millioner af stjerner” og det kunne ikke have passet bedre i den stjerneklare aften.

KAPITEL 3

Til det sidste FDF-møde, inden de skulle holde Halloween i sognegården, skar de græskar, som kunne stå og se uhyggelige ud. En af de andre voksne ledere i kredsen havde fundet en smart måde at få græskar til alle børnene uden, at det kostede noget som helst. Den voksne havde simpelthen skrevet til Københavns Zoologiske Have, der havde haft et kæmpe Halloweentema i hele efterårsferien og nu stod med flere græskar, end deres dyr kunne spise. Sille og Sigurds kreds havde fået lov til at få så mange, de ville have, så længe de selv hentede dem. Kalle havde haft Sille, Sigurd og nogle af de andre FDF-børn med

inde for at hente græskarrene, og de endte med at være i Zoologisk Have en hel dag, hvor de ikke kun havde hentet de bedste og fineste græskar, de kunne finde, men også havde set alle de spændende dyr, der var i haven. De havde også en gigantisk udstilling med dinosaurer. Så ud over at lede efter de bedste og største græskar fik Sille, Sigurd og de andre også lov til at gå rundt imellem fødderne på både Tyrannosaurus Rex og Triceratops.

Tilbage til mødet fik alle en kniv og en stor ske, så de først kunne skære hul i toppen af græskarret og bagefter bruge skeen til at tømme græskarret for kerner og fyld. Derefter gik de i gang med at skære forskellige ansigter - nogle skar dem skræmmende, andre skar dem fjollede. Alle syntes det var sjovt og hyggede sig med hinanden.

Imens de sad og skar græskar, fortalte Kalle om traditionen med at skære græskar til Halloween.

”Traditionen med det lysende græskar stammer fra de gamle keltere i England. De brugte roer til at lave lygter med uhyggelige ansigter, som skulle skræmme de døde spøgelser væk. Senere rejste de engelske pilgrimme til Amerika, hvor de begyndte at lave lygter ud af græskar. Halloweentraditionen med uhyggelig pynt, udklædning og Trick-or-Treat og de lysende græskarlygter er også en amerikansk tradition,” fortalte Kalle.

Da de var færdige med at skære græskar, stillede de alle de flotte græskar op ved siden af hinanden og tændte lys i dem, så alle kunne se, hvor flotte de var.

Det passede perfekt med, at den lokale præst skulle komme forbi og fortælle om Halloween, men desværre havde hun glemt, at det var i dag. Børnene sad utålmodigt og ventede, imens tiden føltes uendelig. For at finde ud af, hvorfor præsten ikke var kommet endnu, besluttede Kalle at gå ud og ringe til hende.

”Præsten havde glemt det og undskyldte meget, men hun ville skynde sig ud i sin bil for at komme hen til kredshuset,” sagde Kalle, da han kom ud til børnene.

Imens de ventede på præsten, skulle børnene finde på noget at lave.

”Hvad har i lyst til at lave?” spurgte Kalle.

”Skal vi lege sparke til dåsen?” spurgte Sille.

”Det lyder som en sjov ide,” sagde Kalle, men da de gik ud, opdagede de et overskydende græskar, som var tilbage fra, da de havde skåret græskar.

”Skal vi ikke lege sparke til græskarret i stedet for, så det bliver mere Halloween-agtigt,” spurgte Kalle.

De syntes børnene var en god ide, og de gik i gang med legen og hyggede sig. Midt i legen opdagede Sigurd pludselig, at græskarret var væk. De ledte efter det og opdagede, at Felix havde snuppet det

og sad og spiste så meget af det, som han kunne komme afst ed med.

”Jamen Felix, du skal da ikke spise græskarret, du får herre ondt i maven,” sagde Kalle og satte ham ned på græsset.

De kunne ikke længere bruge græskarret, og de skulle finde på noget andet at lave, indtil præsten kom. De besluttede sig for at fortsætte med at lege, og fordi det var blevet mørkt var det et perfekt tidspunkt til at lege “Lygten i spanden”. Tue og Kalle skulle være fangere, og resten af børnene lavede hurtigt papirlapper, som de skrev deres navne på. Imens børnene stod helt stille og prøvede på ikke at blive set i mørket, lød der et højlydt skrig. Det var Tilde, der skreg, da hun så et uhyggeligt ansigt i mørket og var blevet bange. Alle de andre børn kom løbende hen til

Tilde for at høre, hvad der var sket. Da de tændte deres lygter, kunne de se, at det uhyggelige ansigt endnu engang var Felix, der havde siddet med en af lygterne og lavet narrestreger. Han havde tændt lygten og rettet den mod græskarret, som nu havde uhyggelige huller efter Felix’ spisning.

Heldigvis var det bare et uhyggeligt Halloweengræskar, og både Tilde og de andre børn åndede lettet op og var ikke bange længere.

De tog græskarret med de uhyggelige huller med til hoveddøren til kredshuset, og i mørket bemærkede de et lys i det fjerne.

”Jeg tror, det er præsten,” sagde Viktor.

”Ja, det er helt sikkert hende,” sagde Sille.

”Skal vi ikke lave lidt sjov med hende, nu hun kom for sent?” foreslog Sigurd.

”Kom, vi gemmer os,” sagde Tue og løb om bag et stort egetræ.

De andre FDF-børn løb også ud og gemte sig rundt omkring med deres lommelygter i mørket, og præsten kunne slet ikke forstå, at det var helt mørkt i kredshuset.

”Halløjsa, er der nogen?” råbte præsten prøvende.

Da ingen svarede, og de jo havde en aftale, skulle hun lige til at gå ind ad døren til kredshuset.

”BØH!” råbte alle børnene i kor og tændte deres lommelygter, så de lyste lige op i præstens ansigt.

Præsten hoppede en halv meter, og hun blev lidt stram om munden, men efter at havde sundet sig, syntes hun det var meget sjovt, også selvom hun blev forskrækket.

Kalle tændte lyset i kredshuset og fik sat alle børnene ned, så præsten kunne fortælle om Halloweentraditioner og hvordan det fejres i forskellige lande.

”Halloween er en årlig fest eller begivenhed, der fejres den 31. oktober. Det er mest populært i USA, men også fejret i mange andre lande, herunder Danmark. Til Halloween klæder folk sig ud i skræmmende kostumer som spøgelser, hekse og skeletter. Der er også tradition for at skære græskar til lygter, der kaldes ”Jack-o’-

lanterns”. Mange mennesker går fra hus til hus og siger `Trick-or-Treat´ for at få slik og godter. I Danmark har vi noget, der hedder Alle Helgens aften, hvor vi mindes de døde, vi har mistet i årets løb, og i kirken fejrer vi allehelgensdag den 1. november,” sluttede præsten af. Nu var klokken blevet mange, og alle FDFerne skyndte sig hjem og glædede sig allerede til næste uge, hvor det endelig var Halloween.

Endelig, efter flere uger siden sæsonstarten, hvor de besluttede at lave Halloween til dagens

møde, var dagen kommet. Kalle, Sille, Sigurd og alle de andre FDF-børn havde brugt hele eftermiddagen på at gøre klar med de flotte, udskårne græskar, deres pap-gravsten og uhyggelige papmacheedderkopper.

FDFerne var ikke kommet i deres almindelige FDF-skjorter, men klædt ud i uhyggelige kostumer. Sille var et spøgelse, Sigurd var en zombie, Viktor var klædt som en vampyr, og både Gry og Tilde havde besluttet at klæde sig ud som edderkopper.

Præsten var der også, og som en form for undskyldning for, at hun næsten havde glemt deres aftale, havde hun sørget for saftevand og kaffe til de børn og voksne, der kom forbi og besøgte sognegården. Parkeringspladsen foran sognegården var blevet forvandlet til en uhyggelig kirkegård med gravsten, skeletter og edderkopper. De stillede græskarrene op og tændte lys i dem.

Felix havde også en fest og løb rundt imellem dekorationerne og legede fangeleg med sig selv.

Han prøvede at snuppe nogle af tingene for at drille, men Kalle holdt øje med ham.

Kalle roste alle børnene for deres hårde og gode arbejde med at lave parkeringspladsen til et uhyggeligt sted. De første børn og voksne, som også var klædt ud, kom forbi sognegården og beundrede de flotte dekorationer og uhyggelige ting, som børnene havde lavet. Nogle blev forskrækkede, når de fik fat i den våde handske i slikskålen, men alle syntes det, var ret sjovt. Efter en time trak Kalle alle børnene til side.

”Jeg synes I skal gå ud og se, hvad de har fundet på i de andre huse, der er pyntet op til Halloween, så passer jeg slikskålen,” sagde Kalle.

”Tak, Kalle!” sagde de alle i kor og tog de bøtter, Kalle gav dem, så de kunne lave `Trick-or-Treat´.

Da børnene kom tilbage, var alle deres bøtter godt fyldt op med godter fra de huse, de havde besøgt. De talte ivrigt sammen og byttede slik på kryds og tværs.

Til sidst hjalp FDF-børnenes forældre med at rydde op, så de kunne komme hjem i seng, inden det blev alt for sent. Alle var enige om, at de

skulle gentage succesen næste år og lave endnu flere ting til at pynte op med.

”Det har været det sjoveste FDF-møde i verden,” sagde Gry.

”Jeg syntes faktisk, det var sjovest at gøre klar til det,” Sagde Sigurd, og de andre børn nikkede.

Sammen havde Kalle og børnene skabt en skræmmende og hyggelig Halloween-stemning i Sognegården, og alle havde haft det sjovt med at klæde sig ud, skære græskar, lave edderkopper og deltage i det uhyggelige mørkeløb. Sille og Sigurd glædede sig allerede til næste Halloween, hvor de kunne være med igen og skabe endnu flere minder sammen. Det var tydeligt at se, at Halloween aftenen havde været en stor succes, og alle var enige om, at det havde været den bedste Halloween, de nogensinde havde haft.

Andagter

INFO OM ANDAGTERNE

”Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus”. Dette kan for nogen måske virke meget uoverskueligt, og for andre er det meget let og naturligt.

Noget af det, vi er rigtig gode til i FDF, er at lege og bruge vores fantasi sammen med børn og unge. Igennem andagterne er der plads til både at formidle det kristne budskab og til at bruge sig selv som menneske.

Tag gerne elementer fra hver andagt og bland det, som det passer jer bedst.

BÅLANDAGT

Aktivitet: Tænd et bål eller tænd nogle fyrfadslys eller gravlys på et fad indendørs, hvis det er for koldt til bål. Inden andagten kan man bede børnene om at tage et billede med af én de har kendt, der er død (kan være et menneske eller et kæledyr). Man kan også bede dem om at tegne én, de har kendt som er død. Hvis de ikke har mistet nogen, kan de tegne en person som de rigtig godt kan lide.

Lederen fortæller:

Omkring efterårsferien kan man købe halloweenpynt og halloween-kostumer i butikkerne. Men sådan har det ikke altid været. I gamle dage (da jeg var barn), fejrede man ikke halloween i Danmark, men kun i USA. Men danske børn så på film, og i tegneserier hvordan man fejrede halloween i USA og syntes det så sjovt ud, og så begyndte man også at fejre halloween i Danmark. Oprindeligt kom halloween dog ikke fra USA, men

fra Irland og Skotland, hvor man i meget gamle dage fejrede en nytårsfest om efteråret, der hed ”samhain”. Man troede, at til denne fest, kunne de døde komme på besøg hos deres familier i de levendes verden. Derfor tændte man bål, der skulle vise de døde vej og holde onde, ånder væk. Da kristendommen kom til Irland og Skotland ændrede man nytårsfesten til ”All Hallow’s Eve”, som blev forkortet til ”Halloween” og gjorde det i stedet til en fest, hvor man mindedes de døde.

I dag/ i aften har vi tændt et bål/ nogle lys, og mens vi sidder og kigger ind i flammerne, kan vi tænke på dem vi har kendt, der er døde og som vi savner. Hvis I ikke har kendt nogen som er døde, kan I også tænke på nogle mennesker eller måske et kæledyr, som betyder rigtig meget for jer.

Lad børnene fortælle om dem, de har mistet eller som betyder meget for dem.

Bøn

Kære Gud, vi takker dig for vores familie og vores venner. Tak for alle dem, der hjælper os og er vigtige i vores liv. Vi beder dig om, at du vil passe på dem, som er døde, og sørge for, at de har det godt hos dig. Trøst os når vi savner nogen, som vi har mistet og trøst alle dem, der savner nogen, som betød noget for dem.

Fadervor

Vor far, Du som er i himlene, Hellige blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himlene således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

Sang: Du, som har tændt (M&L nr. 44)

Andagt af: Tove

Bjørn

Jensen

FRYGT IKKE

Aktivitet: Børnene pynter kredshuset med edderkopper, edderkoppespind, spøgelser m.m. Andagten holdes midt i alt det uhyggelige. Evt. kan man slukke lyset og kun lade lokalet være oplyst af stearinlys eller lign.

Lederen fortæller:

Nu har vi pyntet op til Halloween lige som Sille og Sigurd og de andre FDF’ere gør det i historien, men i grunden er det mærkeligt, at når vi pynter op til Halloween, så gør vi det med ting vi normalt synes er uhyggelige og skræmmende: Edderkopper, spøgelser og uhyggelige græskarlygter. Når vi klæder os ud til halloween, er det også tit med uhyggelige kostumer, og så skræmmer vi hinanden lige som børnene skræmmer præsten i historien. De fleste af os kan godt lide at gøre noget der er lidt uhyggeligt, når bare vi gør det sammen med nogen som vi er trygge ved. Så bliver de uhyggelige ikke så farligt, og det kilder bare lidt i maven, når vi prøver at skræmme hinanden.

I bibelen er der en historie der handler om, hvordan Jesus engang skræmte sine venner, disciplene, da de var ude at sejle på Genesaret Sø. Jesus var ikke i båden, da de sejlede ud på søen, men de regnede med, at han ville gå rundt om søen og møde dem på den anden bred. I stedet skete der noget mærkeligt: Da det var blevet mørkt begyndte det at blæse og pludseligt så disciplene Jesus komme gående på søen. De blev skrækslagne og begyndte at skrige, fordi de troede, at det var et spøgelse de så, men Jesus kom hen til båden og sagde: ”I skal ikke være bange, det er bare mig!”. Da han havde sagt det, kom han op i båden til dem, vinden lagde sig, og de kunne sejle over til den anden bred. Da forstod disciplene, at når Jesus var sammen med dem, behøvede de ikke at være bange, også selv om de oplevede noget uhyggeligt. (Genfortalt efter Markusevangeliet 6,45-52)

hvad der sker. Vi beder dig om, at du vil trøste os når vi er bange, og at du vil passe på vores familie og vores venner og på de mennesker vi ikke kender. Gud, der er meget i verden, der kan gøre os bange, men vi tror på, at du vil passe på os, uanset hvad der sker.

Bøn:

Kære Gud, vi takker dig for, at du er vores far, og at du har sagt, at du altid vil passe på os, uanset

Fadervor

Amen.

Sang: Nu går solen sin vej (M&L nr. 16, evt. kun sidste vers)

Aktiviteter

Formålet med aktiviteterne er at de skal give inspiration til, hvad i fysisk kan lave til puslinge- og tumlingemøderne og gør brug af elementer fra den Sille og Sigurd historie der er i hæftet. Aktiviteterne kan være opskrifter, gode ideer til lege og kreative projekter, som i kan bruge på det ugentlige møde eller lave en hel lejrtur over.

SKÆR GRÆSKAR TIL HALLOWEEN

Materialer

• Græskar

• Skæreværktøj (græskarskærersæt)

• Skeer

• Aviser eller plastik

• Tuscher

• Fyrfadslys eller LED-lamper

Hvad skal du forberede til aktiviteten?

• Skaf græskar i forskellige størrelser.

• Forbered skæreværktøj, skeer, og skåle til at lægge græskarkød og kerner i.

• Dæk arbejdsområdet af med aviser eller plastik for at beskytte mod græskarsaft og kerner.

Fremgangsmåde

• Forklar sikkerhedsregler for brug af skæreværktøj.

• Lad hver deltager vælge et græskar.

• Start med at skære toppen af græskaret og fjern kerner og græskarkød med skeer.

• Deltagerne tegner deres ønskede design på græskaret med en tusch.

• Skær forsigtigt designet ud.

• Overvej mulighed for at indføre fyrfadslys eller LED-lamper indeni græskaret for en ekstra effekt.

Afslutning

• Stil alle de færdige græskar på række og lad deltagerne præsentere deres kreationer.

• Tag billeder af børnene med deres græskar.

• Overvej muligheder for en lille udstilling til forældre og andre gæster.

• Ryd op og sørg for at græskarrester bliver kasseret eller genbrugt.

LYGTEN I SPANDEN

Hvad skal du forberede til aktiviteten?

• Der udpeges et antal fangere. Det skal være i forhold til det totale antal deltagere.

• Udstyr hver fanger med en lygte.

• Et sted i terrænet placeres en spand med en tændt lygte i.

• Lav en base, hvor der sidder et par ledere, der skriver sedler til alle deltagerne, hvor den enkelte deltagers navn står på.

Fremgangsmåde

• Det gælder nu om for deltagerne at få deres seddel med navn på afleveret i spanden uden at blive fanget.

• Man er fanget, når en fangers lyskegle rammer en.

• Når man bliver fanget, skal sedlen afleveres til fangeren.

• Hvis man når spanden, afleveres sedlen her.

• Har man ingen seddel, skal man tilbage til basen for at få udleveret en ny.

• Det gælder om at få så mange sedler, med sit eget navn på, i spanden som muligt.

Tips og tricks

• Man kan også inddele deltagerne i hold, og uddele forskellige farver knæklys til holdene.

• Når legen er slut, tæller man knæklysene op.

• Holdet, der har fået flest i spanden har vundet.

HAR DU EN FORFATTER I MAVEN

OG EN IDE TIL EN SILLE OG

SIGURD HISTORIE I HOVEDET?

Går du med en god ide til en historie med Sille og Sigurd, så tøv ikke med at sende et pitch til os på fdf@fdf.dk og måske er det din historie, der bliver udgivet næste gang.